kap. 5 - Stine Gotved

- 123 -
eget materiale for at supplere med en større undersøgelse (Parks & Floyd 1996) omkring netop
dette felt. Dette understøtter gengivelsen af et venskab i rec.arts.books.tolkiens rum, synligt
gennem uovertruffen indtrykshåndtering. To kernedeltagere fik gennem offentliggørelse af særdeles
kreativ og morsom privat post markeret sig i fællesskabet med de korrekte kvaliteter, og
billedet af den frække elg får lov til at afslutte analysen.
1. Grundlæggende Goffman
Der er selvfølgelige forskelle mellem medierede og ikke-medierede møder, men det er min
hensigt delvis at overkomme denne forskel - ihvertfald analytisk. Ved at se på de centrale begreber
hos Goffman - drama, ritual, selv og performance - argumenterer jeg for, at de relativt
enkelt kan bruges i konceptualiseringen af også de medierede interaktioner. Goffman tilfører
mikrosociologien både detaljering og dybde, og det dramaturgiske grundsyn er velegnet til
afdækning af flere typer interaktionsformer, ikke bare dem ansigt-til-ansigt. Dette bliver ikke
nogen tilbundsgående afdækning af Goffmans kompleksitet, snarere er det en introduktion til et
bestemt blik på vores samværsformer - selvom livet er mere end teater, involveres de samme
teknikker, og scenesproget kan derfor tjene som analogi i beskrivelsen af dagligdagens interaktioner
(1959: 246). Senere i kapitlet anvender jeg det dramaturgiske blik sammen med andre af
Goffmans begrebsdannelser direkte på nyhedsgruppens udvekslinger, så afsnittet her tjener til at
definere en forståelsesmæssig platform - at kalde det working consensus vil være at foregribe
begivenhedernes gang.
1. interaktion
Det må siges at være interessant, når en bestemt form for menneskelig interaktion ikke har noget
navn. Der ligger så en sociologisk udfordring i at beskrive, hvad det egentlig er der foregår,
hvorfor og hvordan det kan konceptualiseres, og længe har jeg således betegnet aktiviteten i
nyhedsgruppen som interaktion på bestemte udpindede vilkår - computermedieret, tekstbaseret,
tidsforskudt interaktion. Jeg har ikke til hensigt at konstruere et mere samlende begreb, da tillægsordene
er en nødvendig præcision af det medierede livs udfoldelsesbetingelser, der som sagt ikke
kan generaliseres. Men det er dog værd at undersøge, om ikke de virtuelle ekstensioner risikerer
at blive udhulninger af interaktionsbegrebet som Goffman definerer det. I en af sine mest kendte
bøger, The Presentation of Selv in Everyday Life (1959), definerer Goffman interaktion som
noget, der kræver både fysisk tilstedeværelse og samtidighed:
For the purpose of this report, interaction (that is, face-to-face interaction) may be roughly
defined as the reciprocal influence of individuals upon one another's actions when in one
another's immediate physical presence (: 26).