1 - Grønt Miljø
Share Embed Flag
Download ePaper

1 - Grønt Miljø

1 - Grønt Miljø 1 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk
from grontmiljo.dk More from this publisher
17.07.2013 Views

4 Dagligstuen for de socialt udsatte 8 Strukturreformen blev mest en fordel 12 Som betonens overflade ser ud 18 Nabolagets kæmper er uden arvtagere 20 Vand, grønt og placering smører salgsarbejdet 22 Kastanjerne i Bygdøy Allé 28 Mælkevejen kaster stjerner over bjerget i nordvest 30 200 millioner er smidt i havnen 36 Branders træer og buske Grønt Miljø 1 / JANUAR 2011 GRØNT MILJØ 1/2011 1

4 Dagligstuen for de socialt udsatte<br />

8 Strukturreformen blev mest en fordel<br />

12 Som betonens overflade ser ud<br />

18 Nabolagets kæmper er uden arvtagere<br />

20 Vand, grønt og placering smører salgsarbejdet<br />

22 Kastanjerne i Bygdøy Allé<br />

28 Mælkevejen kaster stjerner over bjerget i nordvest<br />

30 200 millioner er smidt i havnen<br />

36 Branders træer og buske<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

1 / JANUAR 2011<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 1

2<br />

kontakt@skag.dk<br />

www.skag.dk<br />

Fra villahaver til slotsparker.<br />

Fra planlægning til sidste sten.<br />

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />

58 16 47 00<br />

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ<br />

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg<br />

www.kortegaard.dk<br />

Kvalitet året rundt!<br />

P. Kortegaards<br />

Planteskole<br />

www.kortegaard.dk<br />

65 97 26 56<br />

www.johansens-planteskole.dk<br />

VIDEN, RÅDGIVNING<br />

& PLANTER TIL TIDEN<br />

Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt<br />

Damhusvej 103 · Brøndsted · 7080 Børkop · Tlf +45 75 86 62 22<br />

Fax +45 75 86 93 08 · salg@johansens-planteskole.dk<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

61 x 164 x 1,5 cm<br />

= 1m2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

25 års<br />

jubilæum<br />

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 ................................................... kr. 25,-<br />

100-299 m2 ............................................kr. 18,-<br />

300-999 m2 ............................................kr. 15,-<br />

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

................. kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

BASERET PÅ FORSKNINGEN<br />

At uddannelserne - i hvert fald de akademiske - skal være<br />

forskningsbaserede og at forskere derfor skal undervise,<br />

fremhæves løbende i uddannelsespolitikken. Som f.eks.<br />

Finn Kjærsdam, rektor for Aalborg Universitet udtalte i julen:<br />

„Underviserne her skal være forskere så vidt som overhovedet<br />

muligt. De skal ud i verden, deltage i konferencer<br />

og tilegne sig viden inden for deres eget forskningsområde<br />

og fra relaterede felter så de har den allernyeste viden inden<br />

den publiceres. På den måde sikrer vi at kandidaterne<br />

herfra kommer ud med ny viden ...“ (Politiken 26.12.10).<br />

Lignende udtalelser er hørt i årti efter årti fra det ene universitet<br />

til det andet. De signalerer seriøsitet og dynamik,<br />

men er hverken kontroversielle, specielle eller nye. Udtalelsens<br />

første del er banal, for alle kan være enige om at<br />

undervisningen skal hvile på al tilgængelig viden, herunder<br />

forskningens nyeste resultater. Den anden del - at forskeren<br />

derfor skal undervise - er derimod diskutabel. Andre end<br />

forskere kan jo orientere sig om hvad der sker inden for<br />

forskningen. Det er ikke forskerens eksklusive mulighed.<br />

I alle tilfælde er den enkelte forskers forskning normalt meget<br />

smal i forhold til undervisningens bredde. Så når forskere<br />

skal undervise, skal de alligevel som andre orientere<br />

sig inden for områder der ikke er deres egne. En god undervisning<br />

hviler desuden på andet end forskning. F.eks. på<br />

kendskab til praksis og pædagogisk sans. Derfor behøver<br />

undervisningens kvalitet ikke nødvendigvis bliver ringere<br />

fordi underviseren ikke selv forsker. Ofte tværtimod.<br />

Forskerne har dog en fordel fordi de er i et forskermiljø<br />

med dens tidsskrifter, konferencer m.m. Det er en faktor<br />

der kan og bør minimeres af hensyn til både dem der underviser<br />

i noget de ikke forsker i og alle fagets praktikere.<br />

Mulighederne står i kø. Almindelige fagblade kan afsøge<br />

forskningen bedre. Forskerkonferencernes arrangører kan<br />

afrapportere bedre. Forskningen kan formidles i åbne webbaserede<br />

systemer frem for forlagenes dyre forskertidsskrifter<br />

der tilmed privatiserer forskerens copyright. Og man<br />

kan udvikle en åben videndatabase efter Wikipedia-princippet<br />

frem for mere begrænsede systemer som Skov & Landskabs<br />

videnblade. Det kan få forskningen hurtigere og bredere<br />

ud. Og være med til at gøre undervisningen - og hele<br />

faget - mere forskningsbaseret. Også selv om det ikke er en<br />

forsker der underviser. Søren Holgersen<br />

FORSIDEN. Østre Havn i Aalborg skjuler sig i den svage decembersol<br />

bag resterne af nattens snestorm. Kommunen vil<br />

gerne bevare industriområdes silhuet. Foto: L. Thorsen.<br />

GRØNT MILJØ<br />

www.grontmiljo.dk<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.<br />

Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg.<br />

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000.<br />

Oplag: 1.7.09-30.6.10: 4.109 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.<br />

Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.<br />

Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af<br />

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig<br />

virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster<br />

425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 3

Dagligstuen for de socialt udsatte<br />

Øldrikkere og narkomaner forsvinder ikke selv om man fjerner bænkene de plejer at sidde på.<br />

I stedet kan man tilgodese deres behov i byens rum. Det mindsker også konflikterne med andre<br />

Af Tilde Tvedt<br />

På bænkene øverst i Nørrebroparken<br />

i København<br />

sidder fire mænd med en flok<br />

grønne ølflasker inden for<br />

rækkevidde. Råber efter de<br />

forbipasserende. To velvoksne<br />

schæfere strejfer rundt. En<br />

mor med klapvogn går i en<br />

stor bue udenom, og parkfolkene<br />

river sig i håret over de<br />

evindelige klager.<br />

Sådan er det ikke længere.<br />

Et kvarterløft skabte ‘Sumpen’<br />

som er et indhegnet område<br />

4<br />

Træ<br />

Bænk<br />

Toilet<br />

Grill<br />

Kabeltromler<br />

Sumpen ligger i den sydlige del af<br />

Nørrebroparken mellem alleen,<br />

den grønne cykelsti og tæt på legepladsen<br />

’Bermudatrekanten’.<br />

Sumpen er aflukket af både hegn<br />

og buske, og forbipasserende kan<br />

hovedsageligt høre brugerne af<br />

Sumpen - ikke se dem.<br />

midt i parken. Her har øldrikkerne<br />

et fristed, og hegnet gør<br />

at andre brugere af parken<br />

ikke føler sig utrygge. Samtidig<br />

giver det brugerne en passende<br />

ejerfornemmelse.<br />

De fleste parkfolk kender<br />

problemet. Byen har en gruppe<br />

alkoholikere, narkomaner,<br />

psykisk syge og hjemløse som<br />

fylder meget i bybilledet. Nogle<br />

af dem har ikke noget sted<br />

at bo, andre kan ikke holde ud<br />

at være i deres hjem, mange<br />

opsøger fællesskabet blandt<br />

ligesindede ude i byen. En del<br />

kommuner har prøvet at fjerne<br />

bænkene på torvet for at<br />

få problemet til at gå væk,<br />

men som regel flytter det så<br />

bare et andet sted hen.<br />

Rapporten ‘Byen som dagligstue?’<br />

fra Socialministeriet<br />

opfordrer til at man i stedet<br />

anerkender de socialt udsattes<br />

behov og tager hensyn til dem<br />

når man udformer byens rum.<br />

Det løser ikke de sociale pro-<br />

blemer, men i bedste fald giver<br />

det de socialt udsatte større<br />

overskud at være en anerkendt<br />

del af byen. Desuden giver<br />

det færre konflikter med<br />

andre borgere.<br />

Privat i offentlige rum<br />

Alkoholikere, narkomaner,<br />

psykisk syge og hjemløse passer<br />

ikke helt ind i samfundet<br />

og følger ikke de almindelige<br />

regler. De ser anderledes ud<br />

og opfører sig anderledes.<br />

Rapporten samler gruppen<br />

under betegnelsen ‘socialt<br />

udsatte’. Det dækker alt fra<br />

den forholdsvis velfungerende<br />

alkoholiker der hver dag mødes<br />

med gutterne på bænken,<br />

over de hjemløse der tilbringer<br />

hele dagen ude og sover på<br />

herberg, til narkomaner på<br />

evig jagt efter penge og stoffer.<br />

De er forskellige som mennesker,<br />

men har det fælles<br />

træk at de på den ene eller<br />

den anden måde er uden for<br />

samfundet.<br />

Det er nemt at se de socialt<br />

udsatte som ofre, men rapporten<br />

peger på at de også bidrager<br />

positivt til byen. F.eks. er<br />

de med til at skabe liv i byen<br />

året rundt hvor der ellers ville<br />

være tomt. De er ofte i stand<br />

til at passe på deres sted og<br />

forhindre hærværk.<br />

Ude i byen opsøger de fællesskabet<br />

eller sociale tilbud<br />

som væresteder. De sover,<br />

drikker, fixer stoffer, råber, er<br />

syge, fulde og skæve, skændes<br />

og lader deres vand i det offentlige<br />

rum. Når man ikke er<br />

så velkommen andre steder,<br />

må man ty til byen som dagligstue.<br />

Andre mennesker føler<br />

sig usikre og truede af denne<br />

adfærd. Det handler ikke kun<br />

om frygten for hvad der kan<br />

ske, men også ubehaget ved<br />

at blive konfronteret med<br />

bagsiden af samfundet.<br />

Rapport med feltarbejde<br />

‘Byen som dagligstue?’ er skrevet<br />

af medarbejdere fra Spektrum<br />

Arkitekter og firmaet<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

Hausenberg der arbejder med<br />

byudvikling, planlægning og<br />

arkitektur. De har undersøgt<br />

seks forskellige steder hvor<br />

man har arbejdet med at kombinere<br />

de modsatrettede behov<br />

hos socialt udsatte og andre<br />

borgere: fire steder i København,<br />

et sted i Odense og<br />

et sted i Aalborg.<br />

Forfatterne har snakket med<br />

brugerne om hvordan de oplever<br />

stedet og andre brugere,<br />

og har registreret hvordan de<br />

enkelte steder er indrettet og<br />

fungerer. I rapporten fortæller<br />

nogle af forfatterne hvordan<br />

de måtte overvinde sig til at<br />

tage de første kontakter til de<br />

udsatte - og hvordan de stort<br />

set altid blev modtaget med<br />

velvilje. Nogle gange fik de<br />

modstridende oplysninger fra<br />

flere samtaler med den samme<br />

person og har derfor forsøgt<br />

at finde balancen i en neutral<br />

beskrivelse.<br />

Forfatterne har desuden interviewet<br />

andre centrale aktører,<br />

f.eks. fra kommuner og<br />

boligforeninger. Resultaterne<br />

er brugt til at formulere 17<br />

meget konkrete anbefalinger<br />

til hvordan man kan forny<br />

byen sådan at der også bliver<br />

plads til de socialt udsatte.<br />

Byrum og socialpolitik<br />

Rapporten er en reaktion på<br />

de senere års tendens til meget<br />

standardiserede byrum<br />

hvor man bevidst gør livet<br />

svært for de socialt udsatte.<br />

Almindelige bænke erstattes<br />

af smalle metalbænke der er<br />

svære at sove på. Blåt lys på<br />

offentlige toiletter gør det<br />

umuligt at finde en blodåre,<br />

og høj marchmusik gør det ulideligt<br />

at stå i læ i gangtunnel-<br />

ler og ventesale. Målet er at<br />

finde ud af hvilke designløsninger<br />

og processer man kan<br />

bruge for at skabe parker,<br />

pladser og gader der kan rumme<br />

socialt udsatte side om side<br />

med andre borgere.<br />

Folk holder ikke op med at<br />

drikke på gaden bare fordi<br />

kommunen fjerner bænkene. I<br />

stedet bør man skabe en by,<br />

der håndterer de sociale problemer<br />

der nu engang findes.<br />

Men selv om sameksistens er<br />

målet, er folk forskellige. Derfor<br />

er det ofte en eller anden<br />

opdeling af rummet der gør<br />

det muligt at være tæt på hinanden.<br />

Nogle mener dog at særlige<br />

steder til socialt udsatte bare<br />

er ‘sociale parkeringspladser’.<br />

Det gælder f.eks. nogle af de<br />

interviewede omkring ‘Sumpen’<br />

i Nørrebroparken. De me-<br />

På Mølle Plads i Aalborg gav<br />

renoveringen af pladsen utilfredshed<br />

både hos de socialt udsatte<br />

og de nye cafégæster. Begge parter<br />

syntes at de andre fyldte for<br />

meget. Et fællesmøde løste op for<br />

konflikterne så brugerne i dag kan<br />

deles om pladsen.<br />

ner at stedet er et udtryk for<br />

at kommunens socialpolitik<br />

ikke er god nok og synes det<br />

er sørgeligt at se på. På den<br />

anden side er de enige i at den<br />

konkrete løsning fungerer<br />

godt, både for øldrikkerne og<br />

de andre besøgende i parken.<br />

De synes også at det er rimeligt<br />

at imødekomme denne<br />

gruppes særlige behov.<br />

Seks eksempler<br />

‘Sumpen’ er et af de seks eksempler<br />

i rapporten. Generelt<br />

er erfaringerne gode, men<br />

ikke alt lykkes, trods gode intentioner.<br />

Det mest tydelige -<br />

og meget omtalte - eksempel<br />

er ‘Plads til alle’ på Vesterbro i<br />

København. Her var planen at<br />

PH Cafeen skulle have fælles<br />

gårdhave med Café Dugnad<br />

som er et værested for narkomaner.<br />

I praksis fungerede det<br />

dog ikke for nogle af parterne,<br />

og gårdhaven er i dag delt op<br />

af et ikke-gennemsigtigt hegn.<br />

De seks eksempler danner<br />

grundlag for konkrete anbefalinger<br />

der blandt andet handler<br />

om byrummenes grundlæggende<br />

karakter. Varierede<br />

byrum med forskellige zoner<br />

og valgmuligheder gør det<br />

nemmere at appellere til forskellige<br />

målgrupper i samme<br />

park eller på samme plads.<br />

Rapporten lægger også op til<br />

at man bevarer nogle af byens<br />

bagsider frem for at gøre alt<br />

lige pænt. Bagsiderne kan være<br />

mere diskrete steder hvor<br />

de socialt udsattes private liv<br />

kan udfolde sig uforstyrret og<br />

uden at genere andre.<br />

Samtidig kan andre borgere<br />

lettere acceptere de udsatte<br />

når de ikke dominerer et område,<br />

men er én blandt flere<br />

grupper af brugere. Derfor<br />

kan grupperne måske nemmere<br />

trives sammen i de samme<br />

byrum.<br />

De udsatte opholder sig meget<br />

mere i byen end andre og<br />

bruger inventaret flittigt. Derfor<br />

spiller offentlige toiletter,<br />

skraldespande og kanylebokse<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 5

Samarbejde på tværs af kommunen er afgørende for gode og helhedsorienterede løsninger, der tager hensyn til de socialt udsatte. Typisk skal<br />

teknisk forvaltning og socialforvaltningen finde hinanden, selv om deres fokus er meget forskelligt.<br />

en stor rolle og fremmer de<br />

udsattes hensyntagen til andre<br />

brugere.<br />

Tryghed går begge veje<br />

En indvending mod de socialt<br />

udsatte er tit at de gør andre<br />

borgere utrygge, f.eks. med<br />

deres store hunde og støjende<br />

adfærd. Men ofte er de udsatte<br />

selv utrygge fordi de opholder<br />

sig så meget i det offentlige<br />

rum på alle tider af døgnet.<br />

Hvis man kan hjælpe dem til<br />

at føle sig lidt mere trygge, vil<br />

det ofte smitte positivt af på<br />

deres opførsel over for andre.<br />

Tryghed for de udsatte er<br />

6<br />

+<br />

+<br />

+<br />

Udsatte kan skabe byliv året rundt: De opholder<br />

sig i parker og på pladser, som ellers<br />

ville være tomme<br />

Udsatte kan være sociale, snakkesalige og<br />

minde os om et mindre konformt liv<br />

Udsatte kan passe på deres sted, forhindre<br />

hærværk og holde øje med børnene på legepladsen<br />

bl.a. at de kan findes steder<br />

hvor de ikke føler sig jagtede<br />

og uønskede. Afskærmede<br />

rum kan nogle gange være en<br />

hjælp. I andre tilfælde skal<br />

man måske også tænke mere<br />

overordnet. Er der f.eks. brug<br />

for at udvide eller flytte åbningstiden<br />

på det lokale værested.<br />

Kræver dialog<br />

Forfatterne peger på at løsningerne<br />

skal laves sammen med<br />

de udsatte. Derfor er man<br />

nødt til også at tale med dem<br />

og ikke kun om dem med andre<br />

aktører. Det kan være<br />

FORDELE OG ULEMPER VED UDSATTE I DET OFFENTLIGE RUM<br />

grænseoverskridende, men de<br />

udsatte kan bidrage med relevant<br />

viden. Dialog kan desuden<br />

være med til at give dem<br />

ejerskab til stedet og en mere<br />

positiv indstilling over for andre<br />

brugere.<br />

Dialogen kan også være<br />

med til at løse konflikter alene<br />

i kraft af at parterne møder<br />

hinanden sådan at myterne<br />

falder. Når man har god kontakt<br />

med de udsatte, er det<br />

også lettere at stille krav til<br />

hinanden. Indragelsesprocessen<br />

skal være kort og enkel og<br />

må gerne ende med en fest.<br />

I kommunerne er den vigtig-<br />

Man fokuserer ofte på problemerne, men feltarbejdet har vist, at byrummets andre brugere<br />

både ser fordele og ulemper ved udsattes tilstedeværelse på pladser og i parker.<br />

+<br />

Udsatte kan gøre andre brugere utrygge,<br />

hvis de tisser i parken, råber eller slås<br />

Udsatte kan med deres synlige problemer<br />

konfrontere os med samfundets bund og<br />

bagsider<br />

Udsatte tager ikke altid hensyn. Selv hvis de<br />

gerne ville, kan de være for syge eller påvirkede<br />

ste udfordring at overvinde<br />

gabet mellem parkfolkene og<br />

socialforvaltningen der kender<br />

de udsatte bedst. Samarbejde<br />

på tværs er helt afgørende, og<br />

så må det helst ikke ende i bureaukrati.<br />

Odense er en af de byer der<br />

tidligere fjernede bænke for<br />

at undgå at de socialt udsatte<br />

opholdt sig i bymidten. Nu har<br />

kommunen ændret kurs og<br />

placerer forsøgsvis borde og<br />

bænke strategiske steder så de<br />

udsatte bliver fordelt i mindre<br />

grupper rundt om i byen - i<br />

stedet for at klumpe sig sammen<br />

i gågaderne. Afsættet er<br />

et tæt samarbejde mellem<br />

kommunen og de organisationer<br />

som kender de socialt udsatte.<br />

Byen har fordel af at<br />

være så forholdsvis lille at alle<br />

parter kender hinanden og<br />

dermed har lettere ved at samarbejde<br />

på tværs. ❏<br />

KILDE<br />

Hausenberg, Spektrum Arkitekter og<br />

Kenneth A. Balfelt (2010): Byen som<br />

dagligstue? Byfornyelse med plads til<br />

socialt udsatte. Socialministeriet.<br />

www.sm.dk.<br />

Rapporten er nem at læse og er udformet<br />

sådan at den understøtter<br />

budskaberne på en meget spiselig<br />

måde. Derfor kan man let få overblik<br />

over de mulige løsninger hvis denne<br />

artikel har vakt ens interesse.<br />

Fotos er hentet fra rapporten.<br />

SKRIBENT<br />

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og<br />

fagjournalist.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

DE NYE PZ- OG P 500-SERIER<br />

SNART HOS DIN FORHANDLER!<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 7

Strukturreformen blev mest en fordel<br />

Set med grønne briller er der generel tilfredshed i fem store kommuner<br />

Efter strukturreformen i<br />

2007 har kommunerne fået<br />

bedre mulighed for at sikre<br />

helhed og sammenhæng i den<br />

grønne struktur. Parkområdet<br />

har desuden fået lidt større<br />

status, men det har naturområdet<br />

tilsyneladende ikke. Den<br />

formelle struktur er på plads,<br />

men sammensmeltningen af<br />

de tidligere forvaltninger i en<br />

ny organisation tager tid. Og<br />

så er fagligheden både blevet<br />

styrket og svækket, afhængig<br />

af hvem man spørger.<br />

Det er billedet i et lille udsnit<br />

af de danske kommuner i<br />

2009, nemlig Aalborg, Aarhus,<br />

Herning, Odense og København,<br />

2-3 år efter reformen<br />

hvor kommunerne blev lagt<br />

sammen og fik nye opgaver og<br />

organisationer. Park- og naturområdet<br />

blev lagt sammen, og<br />

man overtog naturplejen fra<br />

de gamle amter.<br />

Billedet kan males takket<br />

være en undersøgelse af Sissel<br />

Lerum, chef for den grønne<br />

forvaltning i Bergen Kommune.<br />

Hun besøgte Skov & Landskab<br />

i 2009 på et halvt års orlov.<br />

Sigtet var at undersøge de<br />

danske park- og naturforvaltninger<br />

og samle ny inspiration<br />

til det hjemlige arbejde.<br />

I dette lys skal man også se<br />

udvalget af kommuner - herunder<br />

de fire største - som nogenlunde<br />

matcher Bergen i<br />

befolkning. Tendenserne kan<br />

dog formentligt genkendes i<br />

mindre kommuner, men flere<br />

udfordringer kan være ander-<br />

8<br />

Grøn-blå Struktur er Aalborg<br />

Kommunes overordnede plan for<br />

at udvikle en grøn og rekreativ<br />

kobling af by og land. Netop at<br />

få helhed og sammenhæng i<br />

den grønne struktur har været<br />

en af strukturreformens fordele.<br />

ledes end i de relativt ressourcestærke<br />

kommuner der var<br />

med i undersøgelsen.<br />

Undersøgelsen bygger på<br />

interviews med politikere, administrative<br />

ledere og grønne<br />

arbejdere i de fem kommuner.<br />

De blev bedt om at vurdere<br />

strukturreformen og dens betydning<br />

for park- og naturområdet.<br />

I skemaet opsummeres svarene.<br />

De adspurgte ser generelt<br />

positivt på reformen. Der<br />

er flere ja’er end nej’er. Der er<br />

dog en del uafklarede spørgsmål.<br />

Navnlig synes medarbejderne<br />

at opleve konsekvenserne<br />

af reformen forskelligt.<br />

Svarene giver også det indtryk<br />

at reformen opleves forskelligt<br />

afhængigt af hvilket niveau<br />

og hvilke gruppe af medarbejdere<br />

der spørges.<br />

I en sammenligning af danske<br />

og norske forhold skal<br />

man være opmærksom på en<br />

væsentlig forskel. Planlægning<br />

af en overordnet grøn struktur<br />

er en del af den norske planog<br />

byggelovgivning hvor den<br />

indgår på lige fod med f.eks.<br />

transport og byggeri. Sådan er<br />

det ikke i Danmark selv om vi<br />

har meget mindre natur og<br />

behovet for lovbeskyttelsen -<br />

alt andet lige - er større.<br />

Behovet blev understreget<br />

da politikerne blev interviewet.<br />

De var ikke opmærksomme<br />

på de muligheder som kan<br />

ligge i den overordnede grønne<br />

planlægning, og som kan<br />

gå på tværs af park, natur og<br />

skov. Det er ellers en sådan<br />

mulighed som strukturreformen<br />

har åbnet. sh<br />

KILDER<br />

Sissel Lerum (2010): Hvordan har de<br />

danske bykommuner handtert den<br />

grønne forvaltning etter at fylkesniveauet<br />

ble borte ved kommunalreformen<br />

i 2007. Et studie av 4 bykommuner<br />

og en landkommune. Arbejdsrapport<br />

112. Skov & Landskab, KU.<br />

www.sl.life.ku.dk.<br />

Andrej Christian Lindholst, Karsten<br />

kring, Sissel Lerum (2010): Status på<br />

strukturreformens betydning for<br />

park- og naturforvaltninger. Teknik &<br />

<strong>Miljø</strong> 11/2010.<br />

SVAR PÅ SPØRGSMÅL OM PARK- OG NATURFORVALTNINGEN<br />

Politikere<br />

Øget status? Ja1 Ja2 Ja Ja Nej<br />

Større samordning? Nej Ja2 Ja Ja Nej<br />

Positiv udvikling siden reformen? Ja Ja2 Aalborg Aarhus<br />

Herning Odense Kbhvn<br />

Ja Ja Ja<br />

Administrative ledere<br />

Deltaget i kommuneplanarbejdet? Ja 3 Ja Ja Ja Ja 4<br />

Større helhed i planlægningen? Ja Ja Nej Ja Ja<br />

Bedre indflydelse på planlægningen? Ja Ja Nej Ja Ja 5<br />

Myndighed for alle grønne opgaver? Ja Ja Nej Ja Ja<br />

Ny organisation og nyt navn? Nej Ja Ja Ja Ja<br />

Øget status? Ja Ja Ja Ja Ja<br />

Ny organisationskultur etableret? Ja Ja Ja Ja Ja<br />

Større samordning? Ja Ja Ja Ja Ja<br />

Ændret publikumskontakt? Ja Ja Ja Nej Nej<br />

Reformen en fordel? Ja Ja Nej Ja -<br />

Ansatte i den grønne forvaltning<br />

Reformen er oplevet som positiv? Både og Ja Både og - Ja og nej<br />

Er effektiviteten forbedret? Ved ikke Er på vej Nej Nej Nej<br />

Er der opnået synergieffekter? Ved ikke Er på vej Ja Nej Nej<br />

Et arbejdsmiljøet ændret? Uændret Ja, bedre Uændret Uændret -<br />

Større afstand til det politiske niveau? Nej Ja 6 Nej Nej Nej<br />

1) Ja, især mere opmærksomhed på det åbne land.<br />

2) Besvaret af administrativt niveau for rådmanden.<br />

3) Afdelingen laver grøn strukturplan.<br />

4) Deltager administrativt, men ikke ved den politiske høring, ingen grøn strukturplan.<br />

5) Styrket på lokalt plan, men ikke overordnet.<br />

6) Gælder kun svar fra overførte medarbejdere fra amter.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

Energibesparende veje der er tilpas ru<br />

Når vejene er mindre ru, er rullemodstanden mindre, og så<br />

sparer man både brændstof og mindsker CO 2-udslippet. Hvis<br />

bare statsvejene fik en optimal ruhed, kunne man nedsætte<br />

forbruget af benzin og diesel med 3,3% og spare over 300<br />

mio. kr. om året - næsten det beløb som der hvert år bruges<br />

til at vedligeholde statsvejene. Samtidig ville man ekspedere<br />

45.000 tons CO 2 og 76 tons kvælstofgasser mindre ud i atmosfæren<br />

hvert år.<br />

Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, Dynatest,<br />

Niras og NCC Roads der er i færd med at udvikle ‘energisparende’<br />

belægninger. Det viser sig at belægninger der energibesparende<br />

tit også er støjsvage. Det betyder at indsatsen<br />

for at udvikle mere støjsvage og energibesparende belægninger<br />

kan gå hånd i hånd.<br />

Ruheden (teksturen) er bestemt af materialet og skal ikke<br />

forveksles med belægningens jævnhed. Ruheden måles som<br />

middelteksturdybden MPD. Ruheden er langt den vigtigste<br />

faktor når man taler om energibesparende belægninger<br />

hvorimod vejens jævnhed og stivhed kun spiller mindre væsentlige<br />

roller.<br />

Ruheden skal ikke være så lille som mulig for så går det ud<br />

over friktionen og trafiksikkerheden. Erfaringerne viser at<br />

man ved et MPD-tal på 0,6 ikke belaster trafiksikkerheden.<br />

Langt de fleste statsveje har imidlertid et MPD-tal langt over<br />

0,6. De er alt for ru hvis man vil spare energi. sh<br />

KILDER<br />

Bjarne Schmidt, Per Ullidtz (2010): Den energibesparende vej. Udviklingsrapport<br />

01/10. Vejdirektoratet, Dynatest, NCC.<br />

Connie Nielsen, Trine de Fine Skibsted (2010): Den energibesparende vej.<br />

Udviklingsrapport 02/10. NCC, Niras.<br />

Ole-Jan Nielsen, Jørn Bank Andersen (2010): Danskerne kan spare milliarder<br />

med energibesparende veje. Trafik & Veje 10/2010.<br />

Hako<br />

Citymaster 2000 E 5<br />

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor<br />

Vedligeholdelsesfrit<br />

sod- og partikelfilter i<br />

helt lukket system - som<br />

det kendes fra personbiler<br />

Reducér CO 2<br />

og dieselpartikler !<br />

Ingen udgifter til at vedligeholde<br />

partikelfilter<br />

Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul<br />

Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster<br />

Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />

Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring<br />

Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste<br />

<strong>Miljø</strong>rigtig fejning i din by<br />

Leveres også i en version med 3 børster<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

NYHED!<br />

Odensevej 33,<br />

5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 9

Idrætten dyrkes mere og mere<br />

udenfor og ikke i klubber.<br />

Samtidig får alt det sociale<br />

større betydning. Kommunerne<br />

får nye roller, foreningerne<br />

savner ledere, og der rejses<br />

spørgsmål ved elitens rolle.<br />

Tendenserne fremgår af en<br />

række undersøgelser fra især<br />

Idrættens Analyseinstitut og er<br />

samlet i Politiken under overskriften<br />

‘idræt i forandring’.<br />

Forandringerne - eller tidsånden<br />

om man vil - har også betydning<br />

for den grønne sektor,<br />

navnlig i kommunerne.<br />

For dem er det navnlig interessant<br />

at idrætten rykker mere<br />

og mere udendørs til naturen,<br />

parken, vejen og skoven. I<br />

undersøgelsen ‘Sport og motion<br />

i danskernes hverdag’ anføres<br />

naturen som dér hvor<br />

flest voksne motionerer. Ikke<br />

så sært for naturen kan forene<br />

idræt og motion med frisk luft<br />

og en afstressende atmosfære,<br />

vurderer Maja Pilgaard der har<br />

lavet undersøgelsen.<br />

Udendørs aktiviteter<br />

58% af voksne over 16 år og<br />

halvdelen af alle børn på 7-15<br />

år dyrker en udendørs aktivitet:<br />

stavgang, løb, vandring,<br />

cykling, mountainbike, kano,<br />

roning, kajak, sejlsport, surfing,<br />

jagt og fiskeri. Og streetbasket,<br />

streethockey, streetgolf,<br />

beachvolley, strandhåndbold,<br />

parkour, kitesurfing og<br />

kajakpolo. Og outdoorfitness<br />

og vinterbadning der p.t. boomer.<br />

Alt noget der ikke kræver<br />

traditionelle idrætsfaciliteter.<br />

Trods det ændrede idrætsmønster<br />

bruges stadig 90% af<br />

alle kommunale idrætsudgifter<br />

til faciliteter. Men det vil<br />

ændre sig, vurderer Maja Pilgaard.<br />

Havnebade, strandanlæg,<br />

ruter og stier vil konkurrere<br />

om anlægsmidlerne på<br />

linje med idrætshaller.<br />

„De traditionelle haller ender<br />

muligvis som forsømte<br />

skilsmissebørn i de kommunalpolitiske<br />

interesser mellem<br />

multiarenaer til mega-events<br />

og oplyste motionsstier gennem<br />

lokalområdets natur,“<br />

spår Pilgaard der dog advarer<br />

mod at havne i den anden<br />

grøft. En ny tidsånd kan måske<br />

gøre hallerne populære igen.<br />

Mere aktive kommuner<br />

Kommunerne er samtidig ved<br />

at blive mere idrætspolitisk ak-<br />

10<br />

Idræt i forandring<br />

Det foregår mere ude og mere uorganiseret.<br />

Og kommunernes rolle er under forandring<br />

tive. Traditionelt sørger kommunerne<br />

for faciliteter og<br />

drift, mens foreningerne klarer<br />

idrætsaktiviteterne. Denne decentrale<br />

‘danske model’ er under<br />

pres, bl.a. fordi kommunalreformen<br />

har udvidet kommunernes<br />

kompetencer og opgaver,<br />

bl.a. med det forebyggende<br />

sundhedsarbejde. Flere og<br />

flere kommuner tilbyder f.eks.<br />

ferieidræt for børn.<br />

Man ser allerede i dag tre<br />

tendenser: ‘Parallel leg’ hvor<br />

kommuner og foreninger hver<br />

gør deres, og pengene fordeles<br />

derefter. ‘Rolleleg’ hvor de<br />

samarbejder formelt i partnerskab.<br />

Og ‘organiseret leg’ hvor<br />

foreningen er kommunens<br />

idrætsentreprenør.<br />

Den ‘danske model’ medvirker<br />

dog også til at vi i forhold<br />

til EU-gennemsnittet har dobbelt<br />

så mange fysisk aktive og<br />

dobbelt så mange frivillige i<br />

idrætten pr. indbygger. Det<br />

mener Mogens Kirkeby, præsident<br />

for International Sport &<br />

Culture Association. Han forklarer<br />

at den økonomiske støtte<br />

til den organiserede idræt<br />

er langsigtet med god balance<br />

mellem elite og bredde.<br />

Kommunerne er idrættens<br />

langt største bidragyder med<br />

3,6 mia. kr. om året. De går i<br />

høj grad til de over 15.000<br />

idrætsforeninger, enten som<br />

direkte støtte eller til drift af<br />

idrætsfaciliteter.<br />

Også bedre faciliteter<br />

Det er ikke kun de nye idrætsmønstre<br />

at kommunerne skal<br />

forholde sig til, for også kravene<br />

til de traditionelle faciliteter<br />

ændrer sig. Det er nemlig<br />

ikke så meget idrætsaktiviteterne<br />

der skaber behovet for<br />

faciliteterne. „I dag tyder meget<br />

på at det nok snarere er<br />

rammerne, faciliteterne og det<br />

nære miljø som skaber aktiviteterne<br />

og deltagelsen i dem,“<br />

forklarer Jens Høyer-Kruse,<br />

ph.d.-stipendiat på Syddansk<br />

Universitet, og Bo Vestergård<br />

Madsen, analysechef i Lokaleog<br />

Anlægsfonden.<br />

De ser en direkte sammenhæng<br />

mellem den tid som bruges<br />

på transport og tilbøjeligheden<br />

til at være mere aktiv.<br />

Det spiller også en rolle at<br />

man kan opleve noget og møde<br />

andre. Kommunerne kan<br />

derfor ikke nøjes med stan-<br />

dardløsninger som den klassiske<br />

håndboldhal. Der er brug<br />

for næranlæg som møder behovet<br />

for en mere mangfoldig<br />

idrætsudfoldelse.<br />

Nettet, frivillige og eliten<br />

Internetmedier som Facebook,<br />

YouTube og Twitter har også<br />

fået betydning for idrætten,<br />

både organisatorisk og socialt.<br />

Der er et hav af idrætsrelaterede<br />

sites og over 100.000 danskere<br />

er med i Facebook-grupper<br />

der har med idræt at gøre.<br />

De giver et fællesskab der motiverer,<br />

men uden den forpligtende<br />

karakter der i foreningerne.<br />

En online-løbeklubs<br />

website kan f.eks. have billeder,<br />

ruter, råd, oplyse om fællestræning<br />

m.v. Det er en udfordring<br />

foreningerne er nødt<br />

til at tage op, vurderer analytiker<br />

Martin Hedel fra Idrættens<br />

Analyseinstitut.<br />

Samtidig har foreningerne<br />

fået problemer med sine frivillige.<br />

Dem er der nu som før<br />

mange af, 14% af alle, men de<br />

gider ikke besætte tillidsposter.<br />

De vil være træner, instruktør<br />

og den slags. Og det<br />

vil man - som forælder - især<br />

når man også selv dyrker idræt<br />

i en forening. Så vil hver tredje<br />

udføre frivilligt arbejde. Ellers<br />

kun hver tiende.<br />

Lad os slutte med et af<br />

idrætspolitikkens dogmer: At<br />

eliten og bredden er hinandens<br />

forudsætninger. At stjerner<br />

og mesterskaber inspirerer<br />

fodfolket til at dyrke mere<br />

idræt til gavn for både folkesundheden<br />

og talentudviklingen.<br />

Og at det derfor er god<br />

sundhedspolitik at give idrætseliten<br />

gode vilkår.<br />

Eller er det? De undersøgelser<br />

der er lavet om spørgsmålet<br />

kan i hvert fald ikke påvise<br />

en automatisk sammenhæng.<br />

F.eks. har man i Australien siden<br />

1980’erne satset stærkt på<br />

eliten - og fået stor succes målt<br />

i medaljer. Man har bare ikke<br />

kunnet måle nogen effekt på<br />

den brede idrætsdeltagelse. sh<br />

KILDER<br />

Artikelserien ‘Idræt i forandring’ af<br />

Politiken Analyse og Idrættens Analyseinstitut.<br />

Politiken 23-31/12 2010.<br />

Artiklerne bygger på en række undersøgelser<br />

(se www.idan.dk), bl.a.:<br />

Maja Pilgaard: Sport og motion i danskernes<br />

hverdag. Idrættens Analyseinstitut<br />

2009.<br />

Jens-Høyer Kruse: Kommunal planlægning<br />

af idrætsfaciliteter. Ph.d.projekt<br />

2009-2012. Syddansk Universitet.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

Rullegræs ud på de frosne volde<br />

Rullegræs kan også lægges i frost og<br />

sne - selv om det er en kold fornøjelse.<br />

I starten af december lagde Leopold<br />

Asmussen fra Leopolds Rullegræs<br />

sine ruller ud på de frosne volde<br />

ved Batteri Sixtus på Nyholmen i<br />

København. Helt ned til bolværket.<br />

Og godt sikret med livline. Det var<br />

‘edderklippeme koldt’ som han fortæller.<br />

Der er lagt 2500 m 2 ud, bl.a.<br />

på voldene der skråner cirka 1:2. Og<br />

græsset er ganske almindelig rullegræs<br />

trods nærheden til det salte<br />

havnevand.<br />

Det kolde vejr og den frosne overflade<br />

klarer græsset fint, har Leopold<br />

Asmussen erfaring for. Græsset gror<br />

ikke fast før der kommer varme i jorden,<br />

men det dør ikke og glider ikke<br />

ned. Græsset fastgøres ikke på skråningerne.<br />

Man klapper det bare til,<br />

og på det frosne underlag bider rullen<br />

sig nærmest fast, oplyser han.<br />

Forudsætningen for at rulle græsset<br />

ud om vinteren er at det ikke belastes<br />

med færdsel, men det sker heller ikke<br />

på Sixtus. Tidligere har Leopold lagt<br />

rullegræs ud på samme vilkår, bl.a.<br />

ved kunstmuseet Aros i Århus. Det gik<br />

fint. Forudsætningen er også at græsset<br />

skæres i ufrossen jord. Det blev<br />

græsset tre uger før, og det stod i<br />

mellemtiden koldt - men frostfrit - i<br />

en hal med presenning over.<br />

Det nye græs er en del af<br />

renoveringen af Batteri Sixtus<br />

der er fredet som fortidsminde.<br />

Renoveringen omfatter spuns-<br />

Rigets Flag!<br />

Der lægges rullegræs ud den 7. december iført livline og<br />

meget varmt tøj. Græsset selv tager ingen skade.<br />

vægge, belægninger, stier, handicaplifte, trapper,<br />

anløbsbroer, granitmure og sikringsrum. Og græs.<br />

På batteriet står ‘Rigets Flag’ - Danmarks officielle<br />

suverænitetsflag som har vajet siden 1788.<br />

Herfra saluteres med kanoner ved officielle besøg<br />

og festlige lejligheder i kongehuset. Hver solopgang<br />

og solnedgang markeres også med et skud.<br />

Istandsættelsen er med Forsvarets Bygnings- og<br />

Etablissementtjeneste som bygherre og CG Jensen<br />

som entreprenør. Og med Kulturarvsstyrelsen og<br />

Københavns Bymuseum på sidelinjen. Arbejdet bliver<br />

færdigt i løbet af det nye år. sh<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 11

Til venstre ses en fliseoverflade med åben struktur. Til højre en flise med en mere lukket overflade. Rent teknisk er stenene lige gode, men i et<br />

enkelt parti sten bør der ikke være så stor variation i udseendet. Udsnittene er omkring 10 x 10 cm. Foto: Kim Tang.<br />

Som betonens overflade ser ud<br />

Variationer i struktur, farver og udfældninger er naturlige, men kan også være for meget<br />

Overfladens struktur skifter<br />

fra det tætte og lukkede<br />

til det mere åbne. Farven varierer.<br />

Der kan være støbe- og<br />

håndteringsfejl eller udfældninger<br />

af jern og kalk.<br />

Beton er aldrig helt ens fra<br />

produktion til produktion.<br />

Først og fremmest fordi beton<br />

består af naturprodukter. Derfor<br />

vil der altid være en naturlig<br />

variation i overfladerne på<br />

sten, fliser, kantsten, støttemursblokke,<br />

trappetrin og andre<br />

betonvarer. Som følge af<br />

selve produktionen og lagringen<br />

kan der også opstå forskelle,<br />

f.eks. fordi udtørringstiden<br />

efter regnskyl ikke er<br />

den samme for alle emner.<br />

Det er baggrunden for den<br />

nye vejledning ‘Overflader på<br />

betonsten og fliser. Beskrivelse<br />

af betons struktur, farver mv.’<br />

fra Belægningsgruppen under<br />

Dansk Beton. Dens sigte er<br />

mest at informere om hvilken<br />

overflade man kan forvente<br />

og hvilke variationer der kan<br />

forekomme. Men sigtet er også<br />

at fortælle hvornår udseendet<br />

ikke er i orden og produkterne<br />

derfor bør kasseres. Med<br />

til at udarbejde vejledningen<br />

er Betonvarekontrollen, Brolæggerlauget<br />

og Danske Anlægsgartere.<br />

Der er derfor en<br />

12<br />

stærk fælles opbakning bag<br />

vejledningen.<br />

Nogle af de forskelle og variationer<br />

der kan forekomme<br />

er helt uden problemer. Ja, de<br />

kan være en fordel fordi de tilfører<br />

belægningen spil og nuancer.<br />

Det gælder f.eks. de<br />

små variationer der er i farve<br />

og porestruktur. De vil ofte<br />

skifte fra lag til lag eller palle<br />

til palle. Man skal derfor under<br />

lægningen blande stenene,<br />

f.eks. tage dem fra mindst tre<br />

paller ad gangen hvis det er<br />

praktisk muligt. Så får man<br />

blandet nuancerne i stedet for<br />

at få små felter med forskellig<br />

overfladekarakter.<br />

Der kan dog også være forskelle<br />

i udseendet som er uønskede<br />

og som ikke kan indbygges<br />

som naturlige, fordelagtige<br />

nuancer. Nogle kan være af<br />

forbigående art. Dem kan man<br />

leve med. Andre forskelle kan<br />

være mere permanente. Når<br />

man spotter dem, skal man<br />

kontakte producenten så man<br />

kan afklare problemet før stenene<br />

bliver lagt.<br />

Teknik og udseende<br />

Når man ser på det rent tekniske<br />

er der grundige normer,<br />

standarder og kontrolordninger<br />

for sten, fliser og kantsten<br />

af beton. Bare tænk på DS/EN<br />

1338, 1339 og 1340 der er<br />

grundlaget for al produktion<br />

og kontrol. I disse standarder<br />

finder man derimod ikke noget<br />

om produkternes udseende.<br />

Det kan man til en vis grad<br />

gøre i andre vejledninger, men<br />

som i Normer og Vejledning<br />

for Anlægsgartnerarbejde begrænser<br />

det sig til enkelte bemærkninger<br />

om jern og kalkudfældninger.<br />

Man skulle måske tro at produkternes<br />

overflader er meget<br />

homogene og indiskutable når<br />

de tekniske styrkekrav er opfyldt.<br />

Men sådan er det ikke<br />

nødvendigvis. Fliser der rent<br />

teknisk er i orden, kan godt<br />

være præget af en uacceptabel<br />

forskel i udseende. Og det<br />

er krav som man ikke kan negligere.<br />

Det har der været mange<br />

syns- og skønssager om.<br />

Overfladens struktur<br />

Overfladens struktur kan variere<br />

fra meget åben til meget<br />

lukket. De er lige gode hvad<br />

angår styrke og vejrbestandighed.<br />

Det er derfor en smagssag<br />

hvad man foretrækker.<br />

Producenterne kan lave begge<br />

dele. Man kan lave en lukket<br />

overflade ved at bruge en fin<br />

betonpasta i det øverste lag.<br />

På grund af den komplicerede<br />

støbeproces vil strukturen<br />

dog i alle tilfælde variere lidt<br />

uanset hvad producenten satser<br />

på. Især vandindholdet har<br />

betydning. Meget små variationer<br />

kan give synlige forskelle<br />

i overfladen. Blot den fugt der<br />

følger med tilslaget kan gøre<br />

udslaget. Også små forskelle i<br />

formens fyldning og betonens<br />

komprimering kan give variationer<br />

i overfladens struktur.<br />

Forskellene i struktur ses<br />

især efter regn når overfladerne<br />

ikke tørrer lige hurtigt. En<br />

overflade med lukket struktur<br />

kan tørre på få timer hvor en<br />

overflade med en åben struktur<br />

kan være over et døgn om<br />

det. Det påvirker belægningens<br />

udseende, ikke mindst når<br />

sten og fliser med forskelle i<br />

overfladestrukturen er blandet.<br />

Er overfladen fugtig i lang<br />

tid, er der alt andet lige også<br />

større risiko for algevækst.<br />

Man skulle måske tro at en<br />

åben struktur der sluger meget<br />

vand er mest udsat for<br />

frost og salt. Det er imidlertid<br />

ikke tilfældet fordi hullerne er<br />

overfladiske, og fordi isen kan<br />

udvide sig frit i de store huller.<br />

Betonens struktur bliver<br />

med tiden mere lukket da partikler<br />

fra omgivelserne og in-<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

At overfladens struktur varierer er især tydeligt når fliserne tørrer efter regnvejr. Her er flisen til højre blevet tør, mens den til venstre ikke er. Hvis de<br />

blandes, kan der opstå et utilsigtet belægningsmønster. Foto: Belægningsgruppen.<br />

dre kalkudfældninger er med<br />

til at slemme hullerne til. Efter<br />

1-2 år vil forskellene i overfladens<br />

struktur som regel begynde<br />

at fortone sig.<br />

Når man bestiller betonvaren,<br />

skal forventningerne til<br />

overfladen afstemmes med<br />

producenten, ligesom den udførende<br />

skal afstemme sine<br />

forventninger med kunden.<br />

Ofte ønsker privatkunder en<br />

lukket struktur. Når man modtager<br />

varen, kontrolleres overfladen,<br />

og er den ikke som forventet,<br />

er det vigtigt at producenten<br />

kontaktes før man går i<br />

gang med arbejdet.<br />

Huller i overfladen<br />

Af og til kan man se små huller<br />

eller fordybninger i overfladen.<br />

De opstår typisk inden for<br />

det første år efter lægning.<br />

Hullerne kan opstå på to måder.<br />

De kan opstå hvis der i til-<br />

Kalkspringer. En vandmættet kalksten har udvidet sig i frostvejr og<br />

presset en cirka 5 cm stor flage af betonen af. Foto: Belægningsruppen.<br />

Hullet skyldes et porøst korn i tilslaget. Hvis sådanne huller opstår, sker det normalt inden for det første år.<br />

Hullet her er på cirka 3 cm i diameter. Foto: Kim Tang.<br />

slaget har været noget porøst<br />

materiale, f.eks. en lille hård<br />

lerklump. Den kan ikke ses efter<br />

støbningen, men ligger<br />

den i overfladen, vil den efterhånden<br />

opløses og efterlade<br />

en fordybning.<br />

Hullerne kan også opstå fordi<br />

porøse kalksten ligger lige<br />

under overfladen. Hvis kalkstenen<br />

er vandmættet, og vandet<br />

fryser og udvider sig, kan der<br />

sprænge en betonflage af. Det<br />

kaldes også for et keglebrud<br />

eller en kalkspringer.<br />

Selv om producenten kontrollerer<br />

tilslaget, kan man<br />

ikke helt undgå lerklumper og<br />

kalksten. Da man ikke kan se<br />

dem lige efter støbningen, kan<br />

producenten eller den udførende<br />

heller ikke frasortere<br />

emner med lerklumper eller<br />

kalksten i overfladen.<br />

Huller af denne art må ikke<br />

forekomme generelt. Som<br />

tommelfingerregel bør der<br />

ifølge vejledningen maksimalt<br />

være 10 huller større end 1<br />

cm 2 pr. 10 m 2 belægning. Hvis<br />

man efter et års tid konstaterer<br />

at belægningen har så<br />

mange huller, må man som<br />

kunde klage til leverandøren.<br />

I al beton er der også risiko<br />

for de såkaldte alkali-kiselreaktioner.<br />

De opstår når porøs<br />

flint reagerer med cementen<br />

og danner en gel. Gelen kan<br />

suge vand og ekspandere så<br />

der opstår fine revner i betonen.<br />

Revnerne giver normalt<br />

ikke større risiko for afskalnin-<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 13

Alkali-kiselreaktioner eller ‘spindelvæv’ der normalt ikke øger risikoen<br />

for afskalninger. Udsnit cirka 40 x 20 cm. Foto: Belægningsgruppen.<br />

ger under frost og tø, men i<br />

sjældne tilfælde kan der komme<br />

større revner og afskalninger.<br />

På betonbelægninger er<br />

det ifølge vejledningen kun tilfældet<br />

når man overdriver<br />

brugen af tøsalte.<br />

Støbe- og håndteringsfejl<br />

Egentlige støbefejl kan også<br />

forekomme i overfladen. Det<br />

kan tit være huller der skyldes<br />

at støbeformen ikke er fyldt<br />

ordentligt ud. En anden typisk<br />

støbefejl er stenreder, det vil<br />

sige porøse felter hvor betonen<br />

ikke er komprimeret godt<br />

nok. Efter støbningen kan<br />

sten, fliser mv. også blive beskadiget.<br />

Hvis man opdager sådanne<br />

fejl, bliver produktet ombyttet<br />

uden videre, men det er vigtigt<br />

at de skadede emner sor-<br />

14<br />

teres fra før de lægges. Hvis<br />

der er tale om gennemgående<br />

fejl, skal producenten i alle tilfælde<br />

kontaktes straks.<br />

Farveændringer<br />

Betonsten og fliser fås i mange<br />

farver, både afdæmpede og<br />

mere klare. Men farverne ændrer<br />

sig med tiden. Det skyldes<br />

især at den tynde betonpasta<br />

rundt om de små sten og korn<br />

i overfladen slides af så tilslagets<br />

farve slår mere igennem.<br />

Desuden bleger solen farven,<br />

omgivelserne forurener overfladen,<br />

og der kan opstå kalkudfældninger.<br />

Ændringen i<br />

farvetonen kan tage lige fra få<br />

uger til flere år. Også pigmenternes<br />

egenskaber afgør hvor<br />

godt farven holder sig. Farveteknikken<br />

udvikles fortsat for<br />

at forlænge holdbarheden.<br />

Når man skal vælge farver<br />

bør det ske ud fra vareprøver<br />

der ligger under åben himmel<br />

og som gerne er et par år<br />

gamle. Det giver det mest realistiske<br />

indtryk af farverne. Farver<br />

bør aldrig vælges alene på<br />

baggrund af foto eller farvebetegnelser.<br />

En ‘sort’ flise vil<br />

mange opfatte som koksgrå.<br />

Lyse farver vil snart blive<br />

mørkere på grund af forureninger,<br />

men hvor hurtigt det<br />

går afhænger af stedet. Mørke<br />

farver vil derimod blive lysere<br />

fordi solen bleger dem. Det er<br />

dog kun det yderste betonlag<br />

der bleges, så jo mere slid der<br />

er på belægningen, desto mindre<br />

bleges den. Farverne holdes<br />

også friskere i længere tid<br />

hvis belægningen jævnligt fejes<br />

over med skarpkornet<br />

sand. Kalkudfældninger gør<br />

Revnerne i overfladen er cirka 5-6 cm lange. De skyldes fejl i støbningen eller håndteringen. Foto: Kim Tang.<br />

Mangelfuld fyldning af formen har medført en fordybning i flisens kant.<br />

Hullet er 1 til 2 cm stort. Foto: Kim Tang.<br />

også overfladen lysere, men<br />

de ses af gode grunde mest på<br />

mørke farver.<br />

Det kan være svært at lave<br />

den præcis samme farve fra<br />

produktion til produktion. Det<br />

skyldes at der i praksis er forskelle<br />

i hærdeforhold, fugtindhold,<br />

sand og grus, temperaturforhold<br />

inden hærdning,<br />

cement- og flyveaskesammensætning<br />

og lignende. Farven<br />

på selv almindelige grå sten<br />

og fliser kan variere fra meget<br />

lys grå til en noget mørkere.<br />

Farveforskellen er ofte størst<br />

mellem normalsten og tilbehørssten<br />

som f.eks. halve sten<br />

da de ofte er produceret på<br />

forskellige tidspunkter, maskiner<br />

og fabrikker. Hvis man vil<br />

undgå denne farveforskel, kan<br />

man tilpasse normalsten i stedet<br />

for at bruge tilbehørssten.<br />

Jernudfældninger<br />

Betonsten og -fliser kan i nogle<br />

tilfælde få små rustpletter.<br />

De stammer fra jernholdige<br />

partikler, f.eks. lerjernsten, i<br />

det sand og grus stenene er<br />

støbt af. Det er noget producenterne<br />

prøver at undgå,<br />

men helt eliminere problemet<br />

kan de ikke. Udfældningerne<br />

kan variere noget i farve afhængig<br />

af hvilken form jernet<br />

optræder. Udfældningerne<br />

skader ikke betonen. Visse typer<br />

af udfældninger forsvinder<br />

med tiden, mens andre er<br />

mere permanente.<br />

Som tommelfingerregel bør<br />

der maksimalt være 10 pletter<br />

større end 1 cm 2 pr. 10 m 2 belægning<br />

lyder vejledningen.<br />

Det er en kraftig skærpelse af<br />

kravet i Normer og Vejledning<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

Nogle typer af jernudfældninger forsvinder med tiden, andre gør det ikke. Stenen er Classico radiesten på cirka 9 x 11 cm cm. Foto: Kim Tang.<br />

Kalkudfældninger er almindelige og forsvinder normalt i løbet af 1-2 år.<br />

SÅDAN OPNÅS EN FLOT BETONOVERFLADE<br />

Før lægning<br />

Bestil alle produkter samtidig så de er<br />

fra samme produktion.<br />

Undgå al form for tilsmudsning.<br />

Kontrollér at produkterne er i orden.<br />

Ellers kontaktes producenten straks.<br />

Planlæg omhyggeligt så man opnår<br />

korrekt placering, fald, opbygning og<br />

kotering.<br />

for anlægsgartnerarbejde. Her<br />

er kravet at der højst bør være<br />

10 pletter større end 1,5 cm 2<br />

på 3 m 2 belægning.<br />

Kalkudfældninger<br />

Kalkudfældninger kan opstå<br />

på nye betonbelægninger. De<br />

er en naturlig del af hærdeprocessen<br />

og forsvinder normalt<br />

af sig selv fordi de slides<br />

af eller opløses af regnen. Det<br />

tager normalt 1-2 år, i særlige<br />

tilfælde op til 3 år. Kan man<br />

ikke vente på det - eller er det<br />

meget kraftige udfældninger -<br />

kan en afsyring eventuelt<br />

komme på tale.<br />

Kalkudfældninger kan ikke<br />

undgås, men hyppigheden,<br />

udbredelsen og den styrke de<br />

optræder med kan reduceres<br />

væsentligt ved at følge enkle<br />

Under lægning<br />

Tag fra mindst tre paller ad gangen<br />

så belægningen får et naturligt spil.<br />

Lad ikke fugegrus henligge på belægningen.<br />

Fej den ren efter fugning.<br />

Kontrollér løbende at produkterne er<br />

tilfredsstillende. Er det ikke tilfældet,<br />

kontaktes producenten straks.<br />

Undgå al form for tilsmudsning.<br />

regler, bl.a. at sørge for en effektiv<br />

afvanding og undgå at<br />

der ligger sand, jord og skærestøv<br />

på overfladen. Fejning<br />

med skarpt sand kan også være<br />

med til at fjerne kalkudfældningerne.<br />

Under lægning kan overfladen<br />

også blive tilsmudset af<br />

sand og jord der slæbes ind på<br />

belægningen af maskiner eller<br />

fodtøj. Det er dog normalt ikke<br />

værre end at vand og kost<br />

kan klare det. sh<br />

KILDE<br />

Dansk Beton, Belægningsgruppen<br />

(2010): Overflader på betonsten og<br />

fliser. Beskrivelse af betons struktur,<br />

farver mv. www.betonsten.dk.<br />

Temabladet er udarbejdet af en arbejdsgruppe<br />

med repræsentanter fra<br />

Belægningsgruppen samt Jack Anderson,<br />

Betonvarekontrollen, John<br />

Hvass, Brolæggerlauget og Kim Tang,<br />

Danske Anlægsgartnere.<br />

Efter lægning<br />

Fjern eventuelt fremspiret ukrudt før<br />

det breder sig.<br />

Efterfyld fuger efter behov.<br />

Fej jævnligt belægningen.<br />

Undgå al form for tilsmudsning.<br />

Ret eventuelle lunker op da de samler<br />

vand og smuds på belægningen.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 15

Det stigende grundvand<br />

I det flade danske landskab kan veje let blive<br />

undermineret, men problemet kan forebygges<br />

Stigende grundvand der opstår<br />

på grund af mere regn<br />

og havspejlsstigninger, kan<br />

oversvømme eller underminere<br />

veje, belægninger og jernbaner.<br />

Og forsumpe haver og<br />

grønne områder. Det er en<br />

hidtil overset trussel, advarer<br />

Jørn Riishede Kristiansen fra<br />

det rådgivende ingeniørfirma<br />

Grontmij Carl Bro. Hidtil har<br />

opmærksomheden mest været<br />

rettet mod de aktuelle oversvømmelser<br />

efter skybrud.<br />

Kristiansen vurderer at cirka<br />

10% af alle landets veje kan<br />

blive ufremkommelige på<br />

grund af stigende grundvand.<br />

Det er tal der er baseret på<br />

stikprøver fra bl.a. Esbjergegnen.<br />

De viser også at grundvandet<br />

allerede stiger. I en af<br />

prøverne var grundvandet 120<br />

cm nede i 1990, men kun 100<br />

cm nede 12 år efter.<br />

Når grundvandet stiger til<br />

cirka 20 cm under vejens overflade,<br />

og bærelaget bliver<br />

vådt, falder vejens bæreevne<br />

markant. Den ustabile tilstand<br />

holder sig en tid efter at vandet<br />

er sunket igen. Man vil<br />

derfor opleve en næsten konstant<br />

underminering selv om<br />

Sidearme klipper<br />

under træerne<br />

En rotorklipper der kan klippe<br />

ind under træerne kan være<br />

praktisk i f.eks. juletræsplantager<br />

så man undgår at bruge<br />

græstrimmeren bagefter. Muligheden<br />

foreligger med Sirio<br />

Armklipper som Sønderup<br />

Maskinhandel har udviklet til<br />

den smalle traktor Fort Sirio.<br />

Den har to siderotorer (Ø 30<br />

cm) monteret på fjederbelastede<br />

arme på hver side af det ellers<br />

70 cm brede redskab. Alt<br />

drives mekanisk, de to arme<br />

med remme. www.jutrak.dk.<br />

16<br />

grundvandet kun nu og da når<br />

en kritisk højde. Resultatet er<br />

en ujævn og belægning der er<br />

farlig at køre på. Driften påvirkes<br />

voldsomt, og belægningens<br />

levetid formindskes meget.<br />

Kun få kommuner har kortlagt<br />

de steder hvor der kan opstå<br />

problemer med stigende<br />

grundvand. Det bør alle gøre,<br />

anbefaler Kristiansen. Det vil<br />

være ret dumt at anlægge<br />

veje eller boliger i områder der<br />

om 20 år står under vand. Det<br />

bliver dyrt til den tid og belaste<br />

CO 2-regnskabet alene i<br />

kraft af øget vejdrift, vejomlægninger<br />

og omkørsler.<br />

Hvor man andre steder i verden<br />

har problemer med jordskred<br />

og fossende floder, er<br />

det grundvandet der er det<br />

store problem i Danmark, understreger<br />

Kristiansen. Det<br />

skyldes det flade terræn og de<br />

ofte tætte lerlag ret tæt under<br />

overfladen. Grundvandet løber<br />

oven på lerlaget mod havet.<br />

Hældningsgraden er lille<br />

og bliver endnu mindre når<br />

havspejlet stiger. Det svarer til<br />

at balancere med vand på en<br />

serveringsbakke - som det<br />

danske landskab kan sammen-<br />

Plads til mange nye<br />

vindmøller på land<br />

Mange kommuner er godt i<br />

gang med deres vindmølleplanlægning.<br />

Der er i allerede<br />

vedtagne kommuneplaner og<br />

konkrete forslag mulighed for<br />

at opsætte cirka 1000 nye store<br />

vindmøller på land. Det viser<br />

en undersøgelse som Byog<br />

Landskabsstyrelsen og<br />

Kommunernes Landsforening<br />

hR lavet sammen med Vindmølleindustrien<br />

og Danmarks<br />

Vindmølleforening. I 2008 indaftalte<br />

Kommunernes Landsforening<br />

og regeringen at<br />

kommunerne i 2010 og 2011<br />

skulle udpege områder i deres<br />

kommuneplaner til placering<br />

af vindmøller med en effekt<br />

på mindst 75 MW. Opgørelsen<br />

kommer samtidig med at Klimakommissionen<br />

peger på at<br />

udbygningen med vindenergi<br />

mest skal ske på havet.<br />

Voldsom regn og stigende grundvand kan få mange veje til at sådan ud<br />

i fremtiden. Vejen er faktisk en asfaltvej. Foto: Jonas Vestfalen.<br />

lignes med. Der skal ikke meget<br />

til før vandet løber en<br />

uønsket vej, og det bliver endnu<br />

sværere når der drypper<br />

mere vand på.<br />

Højere havspejl og mere<br />

regn kan derfor let hæve<br />

grundvandsspejlet inde i landet,<br />

måske en halv meter eller<br />

mere. Det vil skabe masser af<br />

pytter, sumpe og småsøer.<br />

De eksisterende dræn og<br />

bassiner kan ikke løse problemet.<br />

Når grundvandet stiger<br />

generelt, vil bassinerne - der<br />

naturligt lægges i de laveste<br />

områder - være konstant fyldte<br />

så der ikke er plads til nyt<br />

vand. Og drænrørene kan ikke<br />

slippe af med vandet når<br />

grundvandet kommer til at stå<br />

højere end drænets udløb i<br />

vandløbet.<br />

Vil man bevare alle de nuværende<br />

tørre områder tørre,<br />

må man ifølge Jørn Riishede<br />

Kristiansen gøre som hollænderne:<br />

pumpe vandet væk fra<br />

bassiner og vandløb. Det er<br />

dyrt og besværligt. Det er meget<br />

nemmere at forebygge<br />

problemet i planlægningen. sh<br />

KILDE<br />

Jørn Riishede Kristiansen (2010):<br />

Grundvandet - en overset trussel mod<br />

infrastrukturen. Trafik & Veje 10/10.<br />

Fritidstrafikken overhaler arbejdstrafiken<br />

Vi kører længere og længere<br />

for at komme på arbejde. Men<br />

vi kører endnu længere i fritiden.<br />

Det viser en undersøgelse<br />

fra Center for Strategisk Byforskning<br />

om pendling og<br />

transportmønstre. I 1975 kunne<br />

godt 50% af persontransorten<br />

tilskrives pendling til arbejde<br />

eller uddannelse, mens kun<br />

30% kunne tilskrives fritid. Nu<br />

kan 30% tilskrives pendling,<br />

og godt 40% fritid.<br />

„Vores transport til venner<br />

og familie, kulturelle oplevelser,<br />

motion og idræt eller naturoplevelser<br />

har i dag overhalet<br />

den traditionelle arbejdspendling,<br />

og det kommer til at<br />

få betydning for fremtidens<br />

trafikplanlægning,“ siger seniorforsker<br />

Thomas Sick Nielsen<br />

der har udført undersøgelsen.<br />

Han mener at transportforbruget<br />

i fritiden kan ses som<br />

en spejling af den længere og<br />

længere arbejdstransport. Vi<br />

har vænnet os til at rejse længere<br />

på arbejde, og det har<br />

smittet af på den måde vi opfatter<br />

afstande på i fritiden.<br />

Grænsen for hvor langt sjællandske<br />

pendlere vil rejse for<br />

at få arbejde flyttet 30-40 km<br />

længere væk på 27 år. Og<br />

fritidstrafikken følger med.<br />

Undersøgelsen viser også at<br />

en meget stor del at fritidstrafikken<br />

følger samme mønster<br />

som arbejdstrafikken. Man<br />

søger mod de store byer, ikke<br />

mod naturen. Dog er fritidstrafikken<br />

stadig mere varierende<br />

i tid end pendlingen<br />

fordi den ikke er lige så bundet<br />

af mødetide. sh<br />

KILDE<br />

Per Farsund, Bibi Plum (2010): Vi kører<br />

længere i fritiden end til arbejde.<br />

Teknik & <strong>Miljø</strong> 12/2010.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

Raketten satte ild<br />

i bøgetræet<br />

Den 3. januar om morgenen<br />

måtte Gentofte Brandvæsen<br />

rykke ud til brand i et ældre bøgetræ<br />

i Ordrup. En nytårsraket<br />

havde tilsyneladende sat sig<br />

fast i kronen og havde ligget<br />

og ulmet nytåret over. Natten<br />

til den 3. januar havde branden<br />

forårsaget at flere grene<br />

og det øverste af stammen var<br />

faldet ned på kørebanen. Ilden<br />

var tydeligvis opstået inde i<br />

træet som var angrebet af råd.<br />

Jeg opdagede branden da<br />

jeg var på morgentur med min<br />

hund. En stor del af kronen lå<br />

på kørebanen, og der kom gnister<br />

op af stammens indre. Da<br />

brandstigen blev sat til træet,<br />

opdagede brandfolkene at træet<br />

var overtændt inde i stammen<br />

hvilket man ikke kunne se<br />

fra jorden. Ilden blev hurtigt<br />

slukket. Endnu et eksempel på<br />

at man ikke altid udefra kan se<br />

hvad der sker inde i et træ!<br />

Stephan Falsner,<br />

Danske Anlægsgartnere<br />

Brandvæsnet er ved at<br />

slukke ilden i træet.<br />

Svend Andersen<br />

Professionel træ- og planterådgivning<br />

Din direkte<br />

vej til faglig<br />

sparring og<br />

udvikling.<br />

Tlf.: 30 32 72 33<br />

www.plantefokus.dk<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 17

18<br />

DE NOMINEREDE ER …<br />

1. Hængebøg, Fagus sylvatica<br />

‘Pendula’. Kong Valdemarsvej<br />

55, Roskilde<br />

3. Alm. Robinie, Robinia<br />

pseudoacacia, Frederiksborgvej<br />

69c, Roskilde<br />

5. Ask, Fraxinus excelsior,<br />

Himmelevvej 1b, Himmelev<br />

OOOOG VINDEREN ER<br />

6. Ask, Fraxinus excelsior, Kærvej 14, Vindinge.<br />

2. Hængebirk, Betula pendula,<br />

Engholmparken 14, Roskilde<br />

4. Hængepil, Salix alba, Gundsølillevej<br />

52, Tågerup<br />

6. Ask, Fraxinus excelsior, Kærvej<br />

14, Vindinge<br />

Dommerpanelet skrev: „Træet på Kærvej 14 i Vindinge vinder,<br />

fordi det - ud over at give et stort bidrag til den offentlige Tunevej<br />

- også har stor betydning for hele den gamle landsbykerne. Træet<br />

er med sin størrelse med til at skabe rum i byen, ligesom det er<br />

med til at forankre landsbyen i landskabet.Træet er 300 år gammelt<br />

og er dermed også med til at formidle Vindinge landsbys historie.<br />

Træet står i et gammelt markskel og er med stor sandsynlighed<br />

selvsået. Vi håber at træet med sin placering i en gammel<br />

landsby kan være med til at starte en debat om hvorvidt der også<br />

fremover skal være træer i vores gamle bymidter - og i vores boligområder<br />

generelt.“<br />

Nabolagets kæmper<br />

er uden arvtagere<br />

Landets haveejere fælder gamle, skyggende<br />

træer og erstatter dem med små frugttræer.<br />

Roskilde Kommunes konkurrence ‘Årets træ’<br />

er et forsøg på at vende udvillingen<br />

Af Lars Thorsen<br />

Når et mægtigt træ strækker<br />

sig mod himlen,<br />

strækker det også vores bevidsthed.<br />

Det udvider rummet<br />

mellem den flade jord og himlen<br />

og breder sig ud mellem<br />

årstiderne og viser os både<br />

hvordan vejret er i dag, og<br />

hvilken sæson der er under<br />

opsejling.<br />

Desværre er der ikke længere<br />

plads til de store træer i vores<br />

private haver. Selv om de<br />

fleste af dem voksede op før vi<br />

blev født, vil de færreste rigtigt<br />

store træer stadig være<br />

her når vi dør. Overalt i landet<br />

bliver de gamle kæmper nemlig<br />

fældet på grund af danskernes<br />

tørst efter sollys eller<br />

hang til at ‘rydde op’. Hvis der<br />

endelig bliver plantet nyt, er<br />

der sjældent tale om andet<br />

end et frugttræ podet på en<br />

svag grundstamme som højst<br />

tillader træet at blive et par<br />

meter højt.<br />

Årets træ i Roskilde<br />

Det store, markante træ er<br />

derfor et sjældnere og sjældnere<br />

syn i nabolaget landet<br />

over, og den udvikling er også<br />

udbredt i Roskilde Kommune.<br />

Derfor valgte afdelingen Veje<br />

og Grønne Områder at skabe<br />

en konkurrence for at kåre<br />

årets træ i kommunen.<br />

„Vi har lavet konkurrencen<br />

af flere årsager. Vi ville gerne<br />

gøre folk opmærksomme på<br />

at deres træ i haven ikke kun<br />

er deres eget. Et stort træ har<br />

betydning langt ud over skellet.<br />

Især i landsbyerne er de<br />

store træer med til at forankre<br />

byen i landskabet og skabe<br />

miljø og atmosfære. Konkurrencen<br />

er også et forsøg på at<br />

gøre opmærksom på at det er<br />

vigtigt at plante andet end<br />

prydtræer i haven. Samtidig vil<br />

vi gerne gøre folk mere bevidste<br />

om hvordan de behandler<br />

deres træer så vi kan undgå de<br />

voldsomme topkapninger vi<br />

ser rundt omkring. Selv birketræer<br />

og grantræer bliver topkappet,<br />

men i virkeligheden<br />

svarer en topkapning til at<br />

skære taget af et hus. Det åbner<br />

for råd og svamp og gør<br />

træerne farlige og mere beskæringskrævende,“<br />

fortæller<br />

landskabsarkitekt Tina Vesth<br />

fra Roskilde Kommune og<br />

medlem af kommunens Træ-<br />

Team.<br />

Årets private træ i 2010 i<br />

Roskilde Kommune blev en<br />

vældig ask i Kirsten Krags have<br />

på Kærvej 14 i den gamle del<br />

af landsbyen Vindinge. Træet<br />

står i et tidligere markskel og<br />

er med stor sandsynlighed<br />

selvsået. Med en omkreds på<br />

lidt over fem meter og en alder<br />

omkring de 300 år er der<br />

virkelig tale om en ædel kæmpe<br />

der troner over de flade<br />

parcelhuse i området.<br />

Ingen efterfølgere<br />

Netop Kærvej i Vindinge viser<br />

desværre også hvor hurtigt<br />

udviklingen går i den forkerte<br />

retning. Her er der inden for<br />

de seneste fem år forsvundet<br />

seks store, gamle træer. Men<br />

det der især skaber bekymring<br />

er, at der ikke står nogen træer<br />

klar til at tage over. Når de<br />

store træer fældes, forsvinder<br />

rumvirkningen og det specielle<br />

miljø som kun større træer kan<br />

tilføre et område, og efterlader<br />

de fleste kvarterer uden<br />

skyline og ligeså nøgne som<br />

da de blev bygget.<br />

Da Årets træ blev kåret, understregede<br />

dommerkomitéen<br />

derfor bl.a. at ‘den manglende<br />

genplantning vil række langt<br />

ind i vores børn og børnebørns<br />

fremtid’. Den triste dom er<br />

Tina Vesth enig i.<br />

„Vi er allerede for sent på<br />

den. Mange af de største træ-<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

‘Årets træ’, asken i Vindinge,<br />

har stor betydning for hele den<br />

gamle landsbykerne.<br />

er er over 150 år gamle og er<br />

på vej nedad. Og vi har i mange<br />

år forsømt genplantningen,<br />

så når de er fjernet, er der intet<br />

tilbage. Hvis du kører i et<br />

boligområdet bygget i 60’erne,<br />

er der masser af birk, gran<br />

og fyr der har en markant størrelse.<br />

Men hvis du kører en tur<br />

i parcelhuskvarterer bygget inden<br />

for de seneste 10 år, så er<br />

der næsten ingen steder hvor<br />

der er plantet træer med potentiale<br />

til at blive et markant<br />

træ i området,“ lyder det fra<br />

Tina Vesth.<br />

Solens skyggeside<br />

Danskernes hang til sol har en<br />

stor del af skylden for den<br />

kommende tids mangel på imponerende<br />

træer. Vi har simpelthen<br />

en idé om at der skal<br />

være sol i haven hele dagen.<br />

„Det er tankevækkende at<br />

når folk flytter ind i et nyt hus,<br />

hvor der allerede står et stort<br />

træ tæt på huset og fylder<br />

tagrenden med blade, så fælder<br />

de det kun hvis det tager<br />

sol. Man vælger at leve med<br />

gener som fyldte tagrender og<br />

nedfaldne blade på gangarealet.<br />

Det er næsten altid skyggevirkningen<br />

som er afgørende,“<br />

siger Tina Vesth.<br />

Hun fortæller at idéen om<br />

at alle træer i haven bør være<br />

små, blev plantet af landskabsarkitekter<br />

omkring 1930’erne.<br />

Dengang havde folk i årevis<br />

brugt de samme træarter som<br />

de kendte fra landet og deres<br />

fædrene gård. De plantede<br />

rask væk til med mægtige bøge,<br />

ege og himmelstræbende<br />

ask som ikke fungerede så<br />

godt på bykvarterernes frimærkegrunde.<br />

Derfor dikterede<br />

de gamle landskabsarkitekter<br />

at i små haver hørte<br />

små træer til. Og her står vi så i<br />

2011 og stirrer ind i en fremtid<br />

hvor himlen er tom.<br />

Ingen hjælp i horisonten<br />

Myndighederne kan ikke vende<br />

udviklingen alene og opfordrer<br />

derfor borgerne til i<br />

fællesskab med kommunen at<br />

løfte opgaven.<br />

„Konkurrencen er jo også en<br />

erkendelse af at vi som kommune<br />

ikke kan plante alle steder.<br />

I mange af de gamle bydele<br />

og i de store parcel- og<br />

boligområder er kvarteret derfor<br />

afhængigt af at borgerne<br />

påtager sig ansvaret og både<br />

bevarer de gamle træer samt<br />

planter nye der kan tage over i<br />

fremtiden. Vi kan som offent-<br />

lig myndighed ikke alene sørge<br />

for at eksempelvis vores<br />

smukke bymidter bliver bevaret,<br />

for de bærende træer står<br />

ofte på privat område. Det<br />

eneste vi kan, er at lave en lokalplan<br />

for området eller frede<br />

træet. En fredning er meget<br />

voldsom, og lokalplaner tager<br />

lang tid at få på benene,“ forklarer<br />

Tina Vesth.<br />

„Derfor prøver vi at starte<br />

en diskussion om hvordan vi<br />

ønsker at bo og indrette os,“<br />

forklarer hun. „Hvis borgerne<br />

ikke ønsker træer, er det deres<br />

valg. Vi er imidlertid overbeviste<br />

om at træer er særdeles<br />

vigtige for vores trivsel som<br />

mennesker og prøver derfor<br />

med konkurrencen at få vores<br />

borgere til at se alle de positive<br />

effekter som de store træer<br />

bidrager med i stedet for<br />

kun de negative. Konkurrencen<br />

skal også være med til at<br />

vise at det godt kan lade sig<br />

gøre at have store træer uden<br />

at haven eller naboens have<br />

ligger i fuldkommen skygge.<br />

Det kræver blot omtanke ved<br />

placering og omkring opstamning.“<br />

Dermed er det op til borgerne<br />

selv at holde hånden over<br />

de træer der holder hånden<br />

over kvarteret. Udfordringen<br />

er at husejere oftest ikke ser<br />

deres private træ som en del<br />

af kvarterets eller landsbyens<br />

miljø, hverken biologisk eller<br />

æstetisk. Derfor overvejer de<br />

kun fordele og ulemper for<br />

dem selv, inden de finder<br />

motorsaven frem.<br />

Desuden er det ikke kun<br />

husejerne selv som er ude efter<br />

de høje træer. Naboer<br />

brokker sig ofte hvis skyggen<br />

fra et træ på en tilstødende<br />

grund rammer deres terrasse<br />

eller græsplæne. Nogle bryder<br />

endda loven og forgifter eller<br />

borer huller i naboens store<br />

træ hvis han eller hun ikke<br />

makker ret og fælder træet.<br />

Også derfor sørger mange haveejere<br />

for at kronebeskære<br />

deres træer inden de overhovedet<br />

får betydning ud over<br />

parcelhusets bøgehæk.<br />

Tina Vesth indrømmer at det<br />

er en udfordring at have et<br />

stort træ når de fleste har haver<br />

på 600-700 m 2 , men det<br />

kan lade sig gøre hvis man sørger<br />

for at placere dem så de<br />

skaber mindst mulige gener<br />

samt får dem opstammet løbende.<br />

Så får man stadig rumvirkningen<br />

uden at træet skaber<br />

nabostridigheder. ❏<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 19

Vand, grønt og placering smører salgsarbejdet<br />

Når salget af grunde og huse stivner, må ejendomsmæglerne fokusere på de virkeligt<br />

salgfremmede faktorer. Engholm Søpark ved Herning er et godt eksempel<br />

Tekst og foto: Max Steinar<br />

Krisen synes både ende- og<br />

bundløs. Økonomer diskuterer<br />

om der anes lys i mørket<br />

forude eller om vi måske end<br />

ikke har set det værste endnu.<br />

Til salg-skiltene blomstrer flittigt,<br />

vinter eller ej, men det<br />

kan dog stadig lade sig gøre at<br />

sælge nye grunde og huse hvis<br />

de rigtige faktorer er til stede.<br />

Det er Engholm Søpark et<br />

godt eksempel på. Byvækstområdet<br />

i Hernings nordøstlige<br />

udkant gror lige så stille<br />

trods krisesnakken, og det er<br />

derfor interessant at prøve at<br />

klarlægge hvorfor.<br />

Det er entreprenørkoncernen<br />

KPC med hovedsæde i<br />

Herning som står bag projektet<br />

i samarbejde med lodsejeren,<br />

gårdejer Godske Godskesen.<br />

„Der er fire vigtige parametre<br />

i dette område som bare<br />

skal virke salgsfremmende,“<br />

fortæller KPC-medarbejder<br />

Anja Præstegaard Jensen.<br />

„For det første er der tale<br />

om en bynær placering, blot<br />

cirka tre kilometer fra centrum.<br />

For det andet er der placeret<br />

grønne områder i og omkring<br />

beboelserne. For det<br />

tredje ligger mange af husene<br />

direkte ned til en sø, og fra<br />

mange af resten af bebyggelserne<br />

er der udsigt ned over<br />

ikke kun en, men flere søer.<br />

Og sidst, men ikke mindst, så<br />

er der blot 300-400 meter til<br />

en motorvejstilkørsel.“<br />

Der lå i forvejen en større sø<br />

20<br />

Anja Præstegaard Jensen ved den foreløbigt eneste solgte grund ned til<br />

den tilfrosne, kunstige sø. I baggrunden til venstre aner man trafikken<br />

på Viborgvej hen over motorvejen bagerst til højre.<br />

- blot benævnt motorvejssøen<br />

- mellem Engholm Søpark området<br />

og motorvejen, og som<br />

det er kendt alle andre steder<br />

fra, så betyder tilstedeværelsen<br />

af vand rigtigt meget for<br />

interessen for byggegrunde.<br />

I Herning havde man ikke<br />

før motorvejsbyggerier gik i<br />

gang haft mulighed for at forholde<br />

sig til den opadgående<br />

indflydelse på priserne i tilfælde<br />

af vand, idet der ingen<br />

søer var. Men ved de store,<br />

kunstige søer som blev skabt,<br />

kunne der sælges boliger til<br />

fem millioner kroner. Det blev<br />

der snakket meget om hen<br />

over de herningensiske kaffeborde.<br />

En hård start<br />

Timingen for igangsættelsen<br />

af salgsarbejdet kunne ikke<br />

have været ringere. Byggegrundene<br />

var byggemodnet<br />

og stod klare til salg ultimo<br />

2008, lige efter at krisen havde<br />

ramt Danmark og resten af<br />

Europa som et løbsk fragttog.<br />

„Ja, det slog hårdt ned, også<br />

her i Herning,“ siger Anja<br />

Præstegaard. „Vi har ellers redet<br />

på en bølge her i Herning<br />

som er begunstiget af driftige<br />

mennesker og Danmarks må-<br />

ske bedste motorvejsnet omkring<br />

byen. Derfor har salg af<br />

velbeliggende byggegrunde<br />

som disse været mulig uden<br />

større annoncering. Men vi har<br />

aldrig haft et overophedet boligmarked<br />

som det vi så inden<br />

krisen i f.eks. København. „Vi<br />

har fastholdt strategien om at<br />

vi må kunne sælge vore grunde<br />

via annoncering hos ejendomsmægleren<br />

samt ved skiltning<br />

på selve lokaliteten som<br />

bliver set af de forbikørende<br />

bilister og cyklister.“<br />

Krisen medførte at der for<br />

første gang slet ikke var rift<br />

om byggegrundene. Det fik<br />

KPC til at overveje en prisnedsættelse.<br />

Men det blev ved<br />

overvejelsen.„Efter en diskussion<br />

for og imod fastholdt vi<br />

priserne der starter ved<br />

635.000 kroner,“ oplyser Anja<br />

Præstegaard. „Prisniveauet<br />

harmonerer meget godt med<br />

resten af markedet, og vi ser<br />

sådan på det at med søgrunde<br />

eller grunde med søudsigt,<br />

grønne arealer, tilkørsel til<br />

motorvej blot godt tre hundrede<br />

meter væk og kun tre<br />

kilometer til centrum, er prisen<br />

rigtig.“ Motorvejen er rute 18,<br />

Holstebro-Vejle.<br />

Anja Præstegaard er uddannet<br />

ejendomsmægler og valuar<br />

(ejendomsmægler med særlig<br />

uddannelse i at bedømme<br />

værdien af fast ejendom), og<br />

hun pointerer at én faktor tæller<br />

over dem alle: beliggen-<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

hed-beliggenhed-beliggenhed!<br />

Uden diskussion. Tæt på<br />

motorvej - men ikke for tæt -<br />

tæt på centrum og så med<br />

Herning Golfklub som nærmeste<br />

nabo har Engholm Søpark<br />

bare det hele.<br />

Netto gav et løft<br />

Medio 2010 åbnede Netto en<br />

butik klods op ad Engholm<br />

Søpark, ud til den store, forbigående<br />

færdselsåre, Viborgvej.<br />

Forretningen ligger så at<br />

sige som det første man møder<br />

når man svinger ind på<br />

området, og der er gode parkeringsmuligheder.<br />

„Det var vi<br />

meget glade for. Åbningen af<br />

Netto var også en øjenåbner<br />

for mange forbikørende som<br />

nok havde set vores store skilt,<br />

men i deres bevidsthed var det<br />

ellers kun ‘stedet tæt på motorvejssøen’,“<br />

mener Anja<br />

Præstegaard.<br />

Arkitektfirmaet Henning<br />

Larsen Architects har stået for<br />

den arkitektoniske udformning<br />

af søparken. Seks forskellige<br />

delområder er planlagt:<br />

‘Søgrunde’ ved Engholm Husene,<br />

toetagers ‘Bakkehuse’,<br />

‘Golfhusene’ som skal opføres<br />

på en skråning ned til golfbanen,<br />

‘Søhusene’ på tre til fire<br />

etager, ‘Åhusene’ ned til Herningsholm<br />

Å og endelig ‘Tårnet’,<br />

et højhus på 10-15 etager<br />

som skal fungere som en slags<br />

byport når man kommer ind<br />

ad Viborgvej.<br />

Hidtil har det fælles selskab<br />

mellem Kurt Poulsen, KPC og<br />

Godske Godskesen, Engholm<br />

Søpark A/S, kun solgt én byggegrund,<br />

men Anja Præstegaard<br />

er fortrøstningsfuld.<br />

„Med den beliggenhed tror<br />

jeg på et godt forår 2011. Motorvejene<br />

omkring Herning<br />

har betydet et kolossalt løft til<br />

byen og til området. Det er et<br />

vigtigt signal til resten af landet<br />

at det her er altså ikke udkantsdanmark.<br />

Da jeg flyttede<br />

hertil i 2002 fra Randers, sagde<br />

folk deroppe: „Hvad vil du<br />

dog der? Der sker ingenting,<br />

der er ingenting.“<br />

Men få byer som Herning -<br />

hvis nogen - har i den grad<br />

placeret sig selv på landkortet,<br />

fordi byen er begavet med dynamiske<br />

og iderige mennesker.<br />

Derfor skal Herning nok<br />

vedblive at være et kraftcentrum,<br />

mener Præstegaard.<br />

KPC har også et projekt ude<br />

ved Gjellerup uden for Herning<br />

hvor firmaet har sat 13<br />

grunde til salg, til priser fra<br />

510.000 kroner til 800.000 kroner.<br />

To er i skrivende stund<br />

blevet solgt. „Er de rigtige faktorer<br />

til stede, og forstår man<br />

at være skarpe, stringente og<br />

kreative, så kan man også<br />

sælge projekter i en krisetid,“<br />

fastslår Anja Præstegaard. ❏<br />

SKRIBENT. Max Steinar er freelancejournalist<br />

med speciale i jagt, skov<br />

og grønne områder.<br />

Med en engcon tiltrotator skaber<br />

du dine egne mesterværker. Den er et<br />

professionelt stykke værktøj, som garanterer<br />

et topresultat – ganske enkelt et<br />

suverænt konkurrencemiddel.<br />

- så kører det godt<br />

Nye modeller<br />

Bredt redskabsprogram<br />

The noble art of digging<br />

Med en Ferrari<br />

er du klar til sne<br />

Importør<br />

Sønderup Maskinhandel A/S<br />

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255.<br />

www.ferrarimaskiner.dk<br />

Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt<br />

professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program<br />

af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 21<br />

www.syre.se<br />

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg<br />

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk<br />

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund<br />

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28<br />

info@engcon.se • www.engcon.se<br />

<strong>Grønt</strong>_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23

Kastanjerne i Bygdøy Allé<br />

Oslos mest berømte allé er trods nyplantninger i forfald, og skal fornys hvis den skal bevares<br />

Bygdøy Allé i Oslo er et paradoks.<br />

En allé af meget<br />

skyggegivende hestekastanjer<br />

i en relativ smal gade med<br />

sluttet bebyggelse i en by højt<br />

mod nord. Man kunne forstå<br />

det i en sydligere by hvor solen<br />

står højere, og skyggen er mere<br />

ønsket. Eller i en meget<br />

bred gade hvor skyggeproblemet<br />

er lettere at leve med. Alligevel<br />

har alléen overlevet i<br />

over 100 år fordi den blev til<br />

mere end en allé. Den er blevet<br />

et af ‘Oslos besungne og<br />

afholdte symboler’ som Magne<br />

Bruun skriver i ‘Norske hager<br />

gjennom tusen år’.<br />

Men alléen er langt fra sin<br />

glansperiode dengang Jens<br />

Book-Jenssen sang om den i<br />

schlageren ‘Når kastanjene<br />

blomstrer i Bygdø Allé. Allerede<br />

da, midt i 50’erne, var træerne<br />

beskårede for at dæmpe<br />

22<br />

skyggen. I dag er store dele af<br />

alléen udskiftet, mens resten<br />

er i forfald og den ensartethed<br />

som bør karakterisere en allé,<br />

er svær at se. Samtidig er problemerne<br />

med saltskader, sygdomme<br />

og skadedyr taget til.<br />

En stillingtagen til en fornyelse<br />

af alléen er derfor aktuel.<br />

Bygdøy (eller Bygdø) Allé<br />

ligger i kvarteret Frogner lige<br />

vest for Oslos centrum. Vejen<br />

der blev anlagt i 1890, fører<br />

mod halvøen Bygdøy der er<br />

kendt for sine museer, bl.a.<br />

KonTiki-museet og Fram-museet.<br />

Den 1,4 km lange gade<br />

har en sluttet 4-6 etages bebyggelse<br />

hvoraf den ældste og<br />

inderste del er fra 1890’erne.<br />

Gaden har siden da været en<br />

hovedfærdselsåre ud af byen.<br />

På en almindelig hverdag passerer<br />

21.000 køretøjer gaden,<br />

herunder mange busser. Det<br />

De 115 år gamle hestekastanjer synger på sidste vers. Ikke mindst er<br />

saltningen et stort problem for træerne der står helt ud til kørebanen.<br />

Billedet er taget den 3. juli 2010.<br />

NÅR KASTANJENE<br />

BLOMSTRER I BYGDØ ALLÉ<br />

Våren i Paris skal være vakker<br />

byens har for lengst fått verdensry<br />

Det er vel og bra nok, men jeg takker<br />

kom med våren i min egen by.<br />

Når kastanjene blomstrer i Bygdø Allé<br />

mmm, mmm, mmm<br />

fins det ikke et mere bedårende sted<br />

mmm, mmm, mmm<br />

La Paris kaldes vårdronningen blant byer<br />

og berømmes for strålende avenuer.<br />

Når kastanjene blomstrer i Bygdø Allé<br />

kan mangt et under skje.<br />

Rundt omkring i verden fik jeg lytte<br />

til så mang en vårsangs poesi.<br />

Det var skjønt, men jeg vil ikke bytte<br />

med min egen vårbys melodi.<br />

Når kastanjene blomstrer ...<br />

Hør sangen på www.youtube.com.<br />

Søg under ‘Jens Book-Jenssen-Når’ (http://<br />

www.youtube.com/watch?v=ULUlboxojoQ).<br />

betyder også at gaden hører<br />

dem der bliver saltet fast, både<br />

på kørebane og fortov.<br />

Afstanden mellem træerne<br />

er omkring 10 meter på langs<br />

og 12-13 meter på tværs. Gaderummets<br />

bredde er omkring<br />

23 meter med 10-11 meter kørebane,<br />

fortove på omkring 4<br />

meter og to mellemliggende<br />

træzoner på 2-3 meter.<br />

230 hestekastanjer<br />

Træerne blev plantet i 1896-<br />

97, formentligt efter inspiration<br />

fra Paris’ avenuer der også<br />

er det uopnåelige forbillede i<br />

Book-Jenssens sang. Der blev<br />

plantet 230 træer. De etablerede<br />

sig fint, og omkring 1930<br />

begyndte klagerne over skyggen<br />

at indfinde sig. Tvivlen om<br />

man havde valgt den rigtige<br />

træart havde da for længst<br />

indfundet sig, bl.a. hos stadsgartner<br />

Marius Røhne.<br />

En fældning blev det dog<br />

ikke til, men træerne blev<br />

stammet mere op og beskåret<br />

i kronen. Det var dog kun en<br />

stakket frist, så sidst i 30’erne<br />

blev det foreslået at fælde<br />

hver andet træ. Dette forslag<br />

blev dog ikke fulgt. Træerne<br />

var blevet et kulturelement og<br />

Jens Book-Jenssen<br />

Bygdøy Allé er udødeliggjort<br />

i den tidstypiske<br />

50’er-schlager ‘Når Kastanjene<br />

Blomstrer i Bygdø<br />

Allé’ sunget af den norske<br />

crooner Jens Book-Jenssen<br />

(1910-99). Teksten er af<br />

Gunnar Kaspersen og melodien<br />

af Kristian Asbjørn<br />

Hauger. Sangen blev lanceret<br />

i 1950, men blev<br />

først et hit i 1955 i Egil<br />

Monn-Iversens arrangement.<br />

Sangen var i årevis<br />

et populært valg i ‘Ønskekonserten’<br />

i norsk radio.<br />

fik nogenlunde fred de kommende<br />

år. Med fortidens kraftige<br />

beskæringer og den tiltagende<br />

trafik begyndte træerne<br />

dog at skrante.<br />

En registrering i 1977 viste<br />

at kun 25 træer var ‘gode’.<br />

Igen blev valget dog at bevare<br />

træerne, men give dem endnu<br />

en kraftig kronebeskæring.<br />

Det fik de, men ikke uden kritik.<br />

Gamle træer i dårlig tilstand<br />

tåler ikke hårdhændet<br />

beskæring eller topkapning,<br />

fastslog anlægsgartnermester<br />

Knut A. Thorvaldsen. Hvis man<br />

ville gøre godt for træerne<br />

skulle det være gøde, vande<br />

og undgå komprimeret jord<br />

og saltskader, sagde han. Saltskaderne<br />

var begyndt at melde<br />

sig i 70’erne og skulle siden<br />

hen bare blive værre.<br />

Så forfaldet fortsatte. Flere<br />

træer blev fældet, men først<br />

fra 1985 begyndte man at<br />

plante nye træer ind i alléen. I<br />

dag er der 122 af de oprindelige<br />

230 træer tilbage, mens<br />

der er plantet 87 nye, både enkeltvist<br />

og på længere stræk.<br />

Nogle steder er der kun en<br />

stub. Gennem de sidste 20 år<br />

er alléen derfor blevet mindre<br />

og mindre homogen.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

På nogle strækninger fornemmer man stadig alléens storhed, men når man kommer tæt på træerne åbenbarer problemerne sig.<br />

ET SMUKT, MEN TRUET TRÆ<br />

■ Almindelig hestekastanje, Aesculus hippocastanum, er et<br />

markant parktræ der bliver op til 20-25 meter højt. Med sine<br />

store knopper i april, de store sammensatte blade, sine ‘lys’ i<br />

maj, sine kastanjer i oktober og sin kublede kronestruktur med<br />

de hængende grene som det voksne træ får.<br />

■ Træet giver dyb skygge. Sammen med sit hjerteformede rodsystem<br />

giver det ikke de store levevilkår til undervækst.<br />

■ Træet er ganske frostført og vindført. Det trives i de fleste<br />

jordtyper, men mindre godt i tør, tung og våd jord. Træet tåler<br />

byklimaet fint, også luftens salt, men er følsom for salt i jorden.<br />

■ Træet stammer fra Balkan hvor det hvor det vokser i blandingsskove.<br />

Træet blev indført til Danmark i 1721. I dag er træets<br />

eksistens truet på grund af epidemiske sygdomme<br />

(bakteriekræft) og skadedyr (minérmøl).<br />

Det klassiske råd om alléer<br />

er at bevare dem med sundhedsbeskæring<br />

og spredt<br />

fældning så længe at alléen<br />

kan opfattes som allé - og derefter<br />

forny den helt. Hvis det<br />

skulle have være fulgt for<br />

Bygdøy Allé skulle alléen have<br />

været fældet for længe siden.<br />

Solfjelds vurdering<br />

Alléens tilstand er registreret<br />

og vurderet gentagne gange,<br />

senest af arborist Erik Solfjeld i<br />

2010. Og vitaliteten er ‘væsentligt<br />

ringere’ end den var<br />

Der plantes nye træer ind, og enkelte strækninger er helt fornyet på den ene side. Det har dog ikke skabt en<br />

ensartet allé, og også de unge træer viser symptomer på saltskader.<br />

ved den forrige registrering,<br />

sandsynligvis på grund af den<br />

den tiltagende brug af vejsalt,<br />

vurderer han.<br />

Næsten alle træer viser<br />

symptomer på saltskader allerede<br />

sidst i august, og flere<br />

træer er helt uden eller med<br />

kun få blade allerede midt på<br />

måneden, påviser Solfjeld. Går<br />

man nogle år tilbage, var de<br />

yngste træer i det mindste<br />

symptomfri, men sådan er det<br />

ikke længere. En følge af de<br />

omfattende skader er tidligt<br />

løvfald hvilket igen fører til<br />

mindre fotosyntese og en mindre<br />

energiopbygning. Hvis det<br />

gentager sig år efter år vil træerne<br />

efterhånden dø. Inden<br />

for de seneste år er 18 træer<br />

døde, og yderligere 12 vil nok<br />

dø i løbet af en eller to vækstsæsoner.<br />

Med uændret saltningspraksis<br />

vil i alt 112 ud af<br />

de nuværende 209 træer være<br />

døde om ti år, spår Solfjeld.<br />

Mange træer har også mekaniske<br />

skader på grund af påkørsler.<br />

De fleste er uden større<br />

betydning, men der er også<br />

store alvorlige skader der kan<br />

udvikle sig til råd og med tiden<br />

true træets stabilitet. Biler<br />

og snerydningsmateriel har la-<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 23

Hestekastanjerne blomstrer stadig, men følelsen af at stå i en rigtig allé findes ikke alle steder. Og ikke her.<br />

vet sår nær rodhalsen, mens<br />

busser og lastvogne har givet<br />

skader højere oppe på stammer<br />

og grene der tit hælder<br />

langt ud i gaden. Derimod er<br />

der kun fundet få alvorlige<br />

strukturelle svagheder i kronerne,<br />

nok på grund af kommunens<br />

jævnlige tilsyn.<br />

De 209 træer fordeler sig<br />

nogenlunde jævnt i de tre faser:<br />

etableringsfasen, klimaksfasen<br />

og afviklingsfasen, opgør<br />

Solfjeld. Træernes størrelse<br />

varierer meget, og ikke kun<br />

fordi de har forskellig alder.<br />

Også blandt de oprindelige<br />

træer er der stor forskel, især<br />

på grund af forskelle i vækstforholdene.<br />

Nogle steder står<br />

træerne i overfladisk vækstjord<br />

med begrænset adgang<br />

til vand og næring. De fleste<br />

gamle træer er uden gennemgående<br />

stamme, men har flere<br />

kraftige sidegrene der konkurrerer<br />

med hovedstammen.<br />

Sygdomsproblemer<br />

Ved siden af salt og påkørsler<br />

er der problemer med hestekastanjernes<br />

sundhed. Man<br />

har problemer med svampen<br />

Guignardia aesculi der fører til<br />

brune pletter på bladene og<br />

meddugsvampen Erysiphe flexuosa<br />

der danner et gråhvidt<br />

lag på bladenes overside. Det<br />

er dog ikke for noget at regne<br />

i forhold til de problemer der<br />

kan komme.<br />

Hertil hører det minérmøl<br />

som vi allerede har haft fornøjelsen<br />

af i Danmark i nogle år.<br />

Det skadelige møl har indtil nu<br />

bredt sig omkring Göteborg,<br />

og det vil før eller siden også<br />

nå Oslo. Larverne gnaver gan-<br />

24<br />

ge i bladene som får brune<br />

pletter. Under stærke angreb<br />

bliver de fleste blade tidligt<br />

brune, og træerne bliver svækket,<br />

men kan dog overleve flere<br />

års angreb.<br />

En endnu værre trussel er<br />

bakteriesygdommen Pseudomonas<br />

syringae. Bakterien<br />

danner blødende kræftsår på<br />

stamme og grene. Barken og<br />

kambielaget dør, og hvis angrebet<br />

er stort, bliver træet<br />

ringet og dør eller angribes af<br />

alvorlige svampesygdomme.<br />

Der er allerede påvist enkelte<br />

tilfælde i Norge. I Danmark er<br />

der ikke dokumenteret fund,<br />

men sygdommen findes nok<br />

også her.<br />

Måske totalfornyelse<br />

I spørgsmålet om alléens fremtid<br />

står to kommunale myndigheder<br />

over for hinanden:<br />

Vejmyndigheden har ansvaret<br />

for trafiksikkerhed og vil derfor<br />

ikke undvære saltet. Og friluftsetaten<br />

der har ansvaret<br />

for træernes tilstand og derfor<br />

helst vil undgå saltet.<br />

Alternativer til det almindelige<br />

vejsalt findes, men ingen<br />

er helt gode, og nogle er meget<br />

dyre, lød det fra kommunen<br />

på et åbent møde om alléen<br />

den 26. oktober. Et af alternativerne,<br />

kaliumformiat,<br />

testes for tiden i København.<br />

At give træerne mere vækstareal<br />

er også en mulighed,<br />

men det forudsætter en trafiksanering<br />

der flytter noget af<br />

trafikken til andre gader.<br />

En fredning er en mulighed,<br />

men den løser i sig selv ingenting<br />

og forudsætter samtidig<br />

en konkret trussel som f.eks.<br />

byggeri eller vejudvidelse. En<br />

sådan trussel findes ikke, for<br />

både kommunens politikere<br />

og Riksantikvaren (svarende til<br />

Kulturarvsstyrelsen i Danmark)<br />

vil gerne bevare alléen.<br />

I lyset af hestekastanjens<br />

sundhedsproblemer blev et<br />

helt andet træartsvalg også<br />

bragt på bane. Ja, det kunne<br />

være flere forskellige arter,<br />

bare gaden er grøn. Alt i alt<br />

synes løsningen at være en totalfornyelse<br />

med trafiksanering,<br />

nyplantning med andre<br />

arter i større bede og en drift<br />

med skånsom saltning. Og når<br />

det sker, kan gaden bare få en<br />

ny sang med andre træarter<br />

end kastanjer. Book-Jenssen<br />

kan hvile på laurbærrene. sh<br />

KILDER<br />

Erik Solfjeld (2010): Tilstandsvurdering<br />

av trær - Bygdøy allé. Friluftsetaten<br />

- Trepleiegruppen, Oslo kommune.<br />

Ole Billing Hansen (2010): Håp for<br />

Bygdøy allé? Bygdøy allé, tilstandsvurdering.<br />

Helsetrusler mot hestekastanje.<br />

Nye hestekastanjetrær - en<br />

langsiktig produksjon. Bygdøy allé,<br />

avsluttende merknader. Artikler i<br />

Park & Anlegg 10/2010.<br />

Også tak til Ole Billing Hansen for at<br />

have skridtet afstandene i alléen op.<br />

BYGDØY PÅ STREETVIEW<br />

Tag en tur i BygdøyAllé på Google<br />

Streetview, www.google.com, vælg<br />

kort og søg f.eks. efter Bygdøy alle,<br />

Oslo.<br />

Aftenpostens lokale Oslo-udgave ‘Aften’ kan 29.12 2010 fortælle at der<br />

nu fældes 11 træer mere i Bygdøy Allé. Og der levnes ikke meget håb<br />

for resten, især på grund af den intensive saltning i gaden.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

Nanopartikler kan få træer til at lyse<br />

Kan gadelygter i fremtiden erstattes<br />

af selvlysende vejtræer?<br />

Spørgsmålet er ikke så vildt<br />

som man måske skulle tro, for<br />

forskere fra Taiwan har skabt<br />

selvlysende blade ved at implantere<br />

nanopartikler af guld<br />

på dem, oplyser www.trae.dk.<br />

Baggrunden er bl.a. at lysdioder<br />

(LED) - der ellers anses<br />

for fremtidens lyskilde - er baseret<br />

på fosfor i en form der er<br />

både giftig og dyr. I et forsøg<br />

på at finde en erstatning for<br />

fosfor opdagede forskerne at<br />

de kunne implantere planterne<br />

så klorofylet udsendte lys<br />

som en slags biologisk lyddiode.<br />

Forsøgsplanten var Bacopa<br />

caroliniana, en tropisk fersk-<br />

Halvdelen af brændet til de<br />

danske brændeovne kommer<br />

fra private haver, læhegn og<br />

lignende. En fjerdedel er fra<br />

skoven, f.eks. købt via sankekort<br />

eller på skovens brændeplads.<br />

Resten kommer fra andre<br />

brændeforhandlere, f.eks.<br />

byggemarkeder, benzinstationer<br />

mv. eller stammer fra affaldstræ<br />

fra savværker og industri<br />

eller fra paller, emballage,<br />

møbler mv. Alt i alt importeres<br />

omkring 8%.<br />

Det fremgår af opgørelsen<br />

‘Brændeforbrug i Danmark<br />

2009’ som Teknologisk Institut<br />

og Force Tecnology har lavet<br />

for Energistyrelsen. Den er baseret<br />

på over 2000 interviews<br />

vandsplante der kunne udsende<br />

rødt lys.<br />

Opdagelsen fik forskerne til<br />

at overveje anvendelsen. „Bio-<br />

LED kan bruges til at gøre vejtræer<br />

selvlysende om natten.<br />

Det vil spare energi, og CO 2optagelsen<br />

vil øges da lyset fra<br />

bio-LED-lyset vil få grønkornene<br />

til at lave fotosyntese,“ oplyser<br />

de. Det oplyses ikke om<br />

der er en risiko når f.eks. bladene<br />

ædes af dyr og spredes i<br />

økosystemet.<br />

KILDER<br />

Nanoparticles make leaves glow.<br />

Chemical Technology. www.rsc.org<br />

22.10.2010.<br />

Simon Auken Beck (2010): Nanopartikler<br />

af guld gør blade selvlysende.<br />

www.trae.dk 29.11.2010.<br />

Halvdelen af brændet er fra have & hegn<br />

Kompakt Manitou<br />

teleskoplæsser<br />

Teleskoplæsserne bliver mere<br />

og mere kompakte, men kan<br />

alligevel løfte meget. Den nye<br />

Manitou MT 625 T er kun 192<br />

cm høj, 182 cm bred og har en<br />

venderradius på beskedne 3,3<br />

meter. Alligevel er den maksimale<br />

løftehøjde 585 cm og<br />

løftekapaciteten så står at<br />

man f.eks. kan holde 800 kg<br />

340 cm ude. Den 55 kW Kubota-motor<br />

overholder de<br />

nyeste Euro 3A krav. Import:<br />

Scantruck, www.scantruck.dk.<br />

og er derfor mere sikker end<br />

tidligere undersøgelser som ellers<br />

bekræftes.<br />

Antallet af brændeovne inklusiv<br />

pejse og masseovne i<br />

boliger og sommerhuse er opgjort<br />

til cirka 750.000 foruden<br />

omkring 30.000 brændekedler.<br />

Hver fjerde bolig i Danmark<br />

har installeret en eller flere<br />

brændeovne.<br />

Det danske brændeforbrug<br />

var i 2009 25,1 PJ (petaJoule).<br />

1 PJ svarer til energiindholdet<br />

til 23.000 tons olie. Undersøgelsen<br />

oplyser også om ovnenes<br />

alder og hvor mange ovne<br />

der er svanemærket. Det skal<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen bruge til at vurdere<br />

ovnenes emissioner.<br />

Nye områder<br />

med sommerhuse<br />

En ændring af planloven i<br />

2004 gav lov til at udstykke op<br />

til 8000 nye sommerhusgrunde.<br />

Det er siden realiseret gennem<br />

landsplandirektiver der<br />

fastlægger de nærmere retningslinjer<br />

for de nye grunde.<br />

De tre sidste direktiver kom til<br />

i efteråret med 1200 sommerhusgrunde<br />

så man - surprise,<br />

surprise - nåede helt op på de<br />

maksimale 8000. De udpegede<br />

områder er valgt efter ansøgning<br />

fra kommunerne og efter<br />

en offentlig høring. Blandt de<br />

sidste 1200 ligger de 1000 i<br />

yderområder af Region Midtjylland,<br />

Region Sjælland og på<br />

Bornholm. De allersidste 20 - i<br />

Syddjurs Kommune - fik deres<br />

helt eget landsplandirektiv.<br />

Kunstudstilling,<br />

som alle vil betræde<br />

Hvem siger at kunst kun skal hænge på væggen? Hos Starka, er vi stolte over<br />

at Siena ® - vores modulsystem med farvede fliser og belægningssten -<br />

har bidragede til en højere æstetik i så mange bymiljøer.<br />

Ærligt talt, så har vi en del af æren. Det er arkitekter og dygtige fagfolk<br />

som konstant overrasker med nye elegante mønstre. Variations mulighederne er<br />

uendelige, takket være systemets mange forskellige størrelser, farver<br />

og tykkelser.<br />

Den seneste tilføjelse til Siena ® serien, er den diamantformede og skarpe<br />

kantede sten Romboid. Romboid findes i tre farver og med den rigtige kombination<br />

kan flisearealet ses i en tredimensionel effekt, med en fascinerende dybde i<br />

flisearealet. Den ufasede kanter giver en jævn og glat overflade.<br />

At den færdige belægning så klarer de strenge krav til vore daglige trafikmiljøer<br />

- er i Starkas verden en selvfølgelighed.<br />

Ikke alle kunstværker skal blot betragtes på en væg.<br />

www.starka.dk<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 25

26<br />

ANALYSE<br />

IDÉUDVIKLING<br />

RÅDGIVNING<br />

PLANLÆGNING<br />

FORMIDLING<br />

STIEN<br />

BYEN<br />

SKOVEN<br />

LANDET<br />

VANDET<br />

FUNKTIONALITET<br />

VITALITET<br />

ÆSTETIK<br />

NATUR<br />

KLIMA<br />

ADGANG<br />

OPLEVELSER<br />

BEVÆGELSE<br />

SUNDHED<br />

OPHOLD<br />

KONTAKT<br />

33 36 38 76<br />

LANDSKAB.NU<br />

INFO@LANDSKAB.NU<br />

Nyt videncenter for<br />

mere kystturisme<br />

Et nyt videncenter for kystturisme<br />

skal oprettes i Hvide Sande<br />

i Ringkøbing-Skjern Kommune.<br />

Det er sikret gennem<br />

Finanslovsaftalen for 2011.<br />

Centret etableres i samarbejde<br />

mellem Ringkøbing-Skjern<br />

Kommune og turismeerhvervene<br />

i kommunen samt øvrige<br />

kommunale regionale aktører.<br />

Hensigten er at styrke rammerne<br />

for innovation og viden om<br />

ny vækst i kystturismen. I alt<br />

afsættes der ni millioner kroner<br />

frem til 2014 som en statslig<br />

medfinansiering af centret.<br />

Interaktiv<br />

cykelrutedesigner<br />

Den Interaktive Cykel Guide er<br />

en webbaseret cykelruteplanlægger<br />

som Kofoed & Co har<br />

udviklet til bl.a. Aarhus og Fredericia<br />

Kommuner. Nyt i forhold<br />

til velkendte turplanlæggere<br />

er det at man kan vælge<br />

rute ud fra flere kriterier, f.eks.<br />

om ruten kun skal foregå på<br />

cykelstier eller bare kortest<br />

mulig. Systemet er baseret på<br />

Google Maps. Man vælger<br />

korttype, aktive lag start- og<br />

slutsted. Efter et klik får man<br />

rute, længde, tids- og energiforbrug,<br />

højdeprofil m.v. som<br />

prentes eller sendes som sms<br />

eller e-mail. www.kofco.dk.<br />

DEBAT<br />

Pas på de store og<br />

sammensatte udbud<br />

Af Stephan Falsner, direktør Danske Anlægsgartnere<br />

Det vækker bekymring hos medlemmer af<br />

Danske Anlægsgartnere at man ser flere<br />

udbud af grønne opgaver som slås sammen<br />

med f.eks. nedbrydning, råhus, jord og beton.<br />

Senest har man set det i Odense hvor<br />

Odense Kommune indbyder til prækvalifikation<br />

på bostedet ‘Munkehatten’. Her er fagentreprisen<br />

på anlægsgartneri slået sammen<br />

med råhus, jord og beton.<br />

Er denne bekymring ikke bare et udslag af<br />

at krisen også kradser hos anlægsgartnere?<br />

Nej, for ligesom andre fag vil anlægsgartnere<br />

gerne yde et godt stykke arbejde som både<br />

giver en faglig tilfredsstillelse, men også giver<br />

mening. I det aktuelle eksempel er det<br />

fagligheden om at sikre jord som vækstmedium<br />

til senere plantning og græssåning som<br />

kan være udfordringen. Vi ser meget ofte ek-<br />

Flowkortet viser vandstrømmene på terræn, men giver også detaljerede<br />

oplysninger om strømningsveje og vandmængder. Blominfo.<br />

Kort der viser hvor der oversvømmes<br />

En fast del i kommunernes<br />

klimaplanlægning er at udpege<br />

områder der trues af oversvømmelser<br />

under skybrud.<br />

Her bruges typisk ‘Danmarks<br />

Højdemodel’ som staten og de<br />

fleste kommune har brugsret<br />

til. Modellen er fremstillet af<br />

Blom-Info A/S der har dækket<br />

landet med 19 milliarder<br />

punkter med en punkttæthed<br />

på 1,6 meter og en højdenøjagtighed<br />

på 10 cm.<br />

Nu er modellen forbedret så<br />

den er bedre til hydrologiske<br />

analyser. Først og fremmest er<br />

underføringer under broer og<br />

dæmninger taget med. Uden<br />

dem får man et misvisende billede<br />

af vandets opstuvning og<br />

strømning.<br />

Desuden kan BlomInfo nu<br />

levere en række applikationer<br />

til højdemodellen. En af dem<br />

er en 3D bygningsmodel der<br />

tager højde for at også bygninger<br />

kan ændre opstuvning<br />

og strømning. Et andet er et<br />

lunkekort der viser terrænets<br />

lavninger. Man kan vælge detaljeringsgrad<br />

og f.eks. se bort<br />

fra alle små lunker der ingen<br />

betydning har. Lunkekortet siger<br />

dog ikke noget om lavningen<br />

har afløb eller om hvor<br />

permeabel bunden er.<br />

Stor hjælp kan man også få<br />

af et flowkort der er baseret<br />

på de enkelte celler i højdemodellen.<br />

For hver 1,6 x 1,6<br />

meter er der beregnet en højderelation<br />

til de omliggende<br />

celler. Kortet kan derfor vise<br />

stømningsvejene og oplandene<br />

til et givet punkt.<br />

www.topeye.com/denmark.<br />

sempler på forkert håndtering af muld og<br />

traktose der giver store problemer senere.<br />

Et andet aspekt er at mindre fagområder<br />

bliver presset ud af de store entreprenører,<br />

og opgaverne risikerer at få en størrelse som<br />

risikerer at reducere faget til smågartnere.<br />

Dermed udhules tyngden i faget.<br />

På plejesiden har vi allerede set store udbud<br />

hvor den grønne vedligeholdelse slås<br />

sammen med opgaver som ligger meget<br />

langt fra faget. Det kan være anledning til<br />

udvikle forretningsgrundlaget, men der må<br />

være en grænse. I udlandet er der eksempler<br />

på at grøn vedligeholdelse er slået sammen<br />

med f.eks. parkeringsvagt og sikkerhed. Fagligt<br />

hænger det slet ikke sammen. Det mere<br />

end antyder at det kun handler om pris.<br />

Problematikken hænger også sammen<br />

med miljø- og klimaspørgsmålet. Der bliver i<br />

øjeblikket gjort meget fra f.eks. offentlige<br />

bygherrers side for at håndtere de store<br />

mængder regnvand. Derfor har man brug<br />

for anlægsgartnere som netop kan tilbyde<br />

den faglighed som bygherrerne efterspørger.<br />

Derfor er det vigtigt at bygherrer også tænker<br />

i bæredygtige løsninger. ❏<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

Naturen skal<br />

overvåges bedre<br />

Natur- og miljøovervågningen<br />

i Danmark bliver nu styrket og<br />

moderniseret så den passer<br />

bedre til behovet og forpligtelserne<br />

i lovgivningen i Danmark<br />

og i EU, oplyser By- og<br />

Landskabsstyrelsen. Antallet af<br />

naturtyper og arter der overvåges,<br />

forøges så alle danske<br />

naturtyper nævnt i EU’s habitatdirektiv<br />

er med. Det betyder<br />

bl.a. at yderligere 32 naturtyper<br />

som f.eks. enekrat og<br />

strandvold skal overvåges.<br />

Den nye natur- og miljøovervågning<br />

er beskrevet i det nye<br />

NOVANA-program 2011-2015.<br />

Den skal i fremtiden spille mere<br />

sammen med de kommende<br />

vand- og naturplaner. Derfor<br />

indsamles der også flere<br />

oplysninger om vandområder,<br />

planter og dyr som kan bidrage<br />

til at vurdere planernes<br />

virkninger.<br />

Svensk granhader har ringet 6000 træer<br />

Grantræet er ringet hele vejen<br />

rundt om stammen i cirka en<br />

meters højde. Skåret er cirka 4<br />

cm dybt og ser ud at være lavet<br />

med en sav, en vinkelsliber<br />

eller lignende. Og træet dør<br />

højst to år efter.<br />

Sådan er det gået med op<br />

mod 6000 store gamle graner i<br />

det 3100 ha store naturområde<br />

Delsjöreservatet ved Göteborg.<br />

Det er kun graner der er<br />

ringet, men sjældent graner i<br />

rene bestande. Typisk står de<br />

ringede graner i blandede bevoksninger<br />

med løvtræer.<br />

Hærværket har stået på i 5-6<br />

år uden at nogen har opdaget<br />

Asfalt genbruges<br />

i bundne bærelag<br />

Gammel asfalt kan indgå i ny<br />

asfalt, genbruges som genbrugsstabil<br />

eller indbygges i<br />

cementbundne belægninger.<br />

Det er almindelig praksis. Men<br />

den knuste, granulerede asfalt<br />

kan også genbruges på en ny<br />

måde, oplyser NCC Roads A/S.<br />

Den nye måde er at genbruge<br />

asfalten som bundet bærelag<br />

ved at tilsætte en speciel bitumenemulsion<br />

beregnet til<br />

koldasfalt og 15-20% nye<br />

stenmaterialer. På sådanne<br />

materialer opnås en høj bæreevne<br />

(omkring 1100 MPa) der<br />

svarer til skærvemakadam. En<br />

variant er at stabilisere med<br />

‘skumbitumen’. Genbrugsmaterialet<br />

blandes med bitumen<br />

som tilsættes lidt vand hvorefter<br />

det udlægges koldt. Her<br />

opnår man en lidt lavere bæreevne<br />

der svarer til singelsmakadam<br />

(800-900 MPa).<br />

Grantræet er ringet cirka 4 cm hele vejen rundt. Foto: Mikael Finsberg.<br />

hvem det er der ringer træerne,<br />

og det til trods for at reservatet<br />

modtager omkring en<br />

million skovbesøg hvert år.<br />

Træet sælges som tømmer<br />

eller bruges i et lille kommunalt<br />

snedkeri, men det er i naturplejen<br />

det virkelige tab ligger,<br />

understreger Mikael Finsberg<br />

fra Park- og Naturforvaltningen<br />

i Göteborg Kommune.<br />

Hærværket er meldt til politiet<br />

der dog ikke har kunnet afsætte<br />

ressourcer til at finde<br />

granhaderen. Derimod har<br />

forvaltningen udsat en dusør<br />

på 20.000 svenske kroner til<br />

den som ved hvem det er.<br />

AMU kurser på<br />

Selandia CEU<br />

Målrettede kurser inden for:<br />

Anlægsgartneri<br />

Jord og planter<br />

<br />

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />

en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />

naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Granbark, fra ................................ 155,- ............. 175,-<br />

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 195,- ............. 215,-<br />

Vedflis/træflis, fra ......................... 160,- ............. 170,-<br />

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-<br />

3 excl. moms<br />

NYT!<br />

Varerne kan også hentes på DSV’s lager,<br />

Finérvej 7, 4621 Gadstrup (tlf. 4064 6810).<br />

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej,<br />

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsvmiljoe.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 27<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Kirkegårde<br />

<br />

<br />

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses-<br />

gave<br />

du beskæftiger dig med.<br />

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel<br />

<br />

individuelle mål.<br />

Se også vores kursuskalender på<br />

<br />

Eller kontakt os for yderligere information<br />

på telefon: 58 56 73 02

28<br />

Bjerget i baggrunden er ni meter<br />

højt og er baseret på en kerne af<br />

lettere forurenet jord. Den<br />

‘syrede’ belysning har udløst Den<br />

Danske Lyspris 2010. Foto: SLA.<br />

Mælkevejen kaster præmielys over bjerget i nordvest<br />

Et bjerg er blevet rejst midt i<br />

Nordvest-kvarteret i København,<br />

og for foden af bjerget<br />

ligger Mælkevejen med<br />

alle sine stjerner drysset ud<br />

over landskabet.<br />

I dette tilfælde er Mælkevejen<br />

dog et asfalteret stisystem<br />

der slynger sig gennem den<br />

nye Nordvest Parken fra Hulgårds<br />

Plads i nord til Ørnevej i<br />

syd. Stierne er flankeret af<br />

stjerner i asfalten, stjerneformede<br />

siddeøer og stjerner kastet<br />

af belysningen.<br />

Og så er bjerget og stjernerne<br />

måske ikke engang det<br />

mest bemærkelsesværdige. I<br />

hvert fald har belysningen udløst<br />

Den Danske Lyspris 2010.<br />

Juryen skrev: „Belysningen af<br />

det langstrakte og komplekse<br />

byrumsforløb er løst på en ‘syret’<br />

og legende måde som passer<br />

godt til stedet og dets<br />

mange forskellige brugere. Lyset<br />

udnytter parkens arkitektur<br />

og objekter. Og de glade<br />

farver og de varierede scenarier<br />

gør byrummet uhøjtideligt<br />

og lige til at indtage.“<br />

Det ni meter høje bjerg er<br />

ikke bare imposant på stedet.<br />

Det er også løsningen på et<br />

problem med forurenet jord.<br />

Jorden i parkens sydøstlige del<br />

var nemlig forurenet fordi der<br />

havde været busholdeplads<br />

hvor busserne har stået og<br />

dryppet olie ned i jorden i årevis.<br />

Den forurenede jord er<br />

derfor blevet brugt til at skabe<br />

bjergets kerne med, og med<br />

sin flade top ligner det grangiveligt<br />

en vulkan. Ellers var det<br />

meningen at der skulle være<br />

øvelokaler og lignende inde i<br />

bjerget, men det fik finanskrisen<br />

sat en stopper for.<br />

„Det tog 14 dage at bygge<br />

bjerget. Vi måtte lave en<br />

kæmperampe hvor lastbilerne<br />

kunne køre halvvejs op ad<br />

bjerget og læsse af, og så kunne<br />

gravemaskinerne læsse det<br />

videre op på toppen. Det er<br />

bygget op én meter ad gangen<br />

hvorefter jorden er blevet<br />

komprimeret og pakket ind i<br />

geonet - og derefter næste<br />

lag. For at forhindre jordskred<br />

er bjerget også blevet pakket<br />

ind i geonet udvendigt, og vi<br />

har sørget for at hældningen<br />

ikke er stejlere end 1:2 så geonettet<br />

kan holde sig selv,“ fortæller<br />

Kim Andersen, afdelingsleder<br />

i Skælskør Anlægs-<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

Stjerner og hidsig belysning i Nordvest Parken. Foto: SLA.<br />

gartnere A/S der var hovedentreprenør<br />

på projektet.<br />

Han mener ikke at der er andre<br />

forhindringer end penge,<br />

plads og jord hvis nogen skulle<br />

have lyst til at bygge et bjerg<br />

på 3500 meter - ligesom det<br />

sker i den nye novellesamling<br />

‘Mount København’ af Kaspar<br />

Colling Nielsen.<br />

Stisystemet er altid fuldt oplyst<br />

med projektører og stjernedrys<br />

så det er trygt og oplevelsesrigt<br />

at færdes i parken i<br />

de mørke timer. Ud over den<br />

permanente belysning er der<br />

opsat farvet intervalbelysning<br />

samt lyskilder der tændes<br />

rundt om i parken ved hjælp<br />

af seks bevægelsessensorer.<br />

Denne sammensætning af<br />

lyskilder giver parkens brugere<br />

en oplevelse der altid vil variere<br />

afhængig af tid, sted, og<br />

brug af parken. Lysmasterne<br />

er desuden designet i markante<br />

farver og tilføjer også til oplevelsen<br />

i fuldt dagslys.<br />

Idéen til at fylde parken<br />

med stjerner og et væld af lys<br />

og kalde asfaltstien Mælkevejen<br />

stammer fra selve kvarteret<br />

fortæller landskabsarkitekt<br />

Rasmus Astrup fra tegnestuen<br />

bag projektet, SLA:<br />

„Nordvest er et meget sammensat<br />

område, både arkitektonisk<br />

og i forhold til indbyggerne.<br />

Her er mange forskellige<br />

indkomstklasser og folk<br />

med vidt forskellig religiøs<br />

overbevisning og etnisk herkomst,<br />

så vi fandt ud af at netop<br />

Mælkevejen var et fælles<br />

træk. Her lever vi alle sammen,<br />

og det er grunden til at der er<br />

drysset stjerne ud langs hele<br />

asfaltvejen. Desuden skulle<br />

parken føles tryg og rummelig<br />

for et væld af forskellige mennesker,<br />

så vi har også arbejdet<br />

med både hjemmehørende og<br />

eksotiske træarter, blandt andet<br />

magnolia og kirsebær.“<br />

Foruden træer, bjerge og<br />

prisbelønnet belysning indeholder<br />

parken også en ellesump<br />

som ifølge Kim Andersen<br />

var særligt udfordrende:<br />

„Vi fandt en løsning hvor ellesumpen<br />

blev opbygget af islandske<br />

lavasten der kan indeholde<br />

meget vand. I sumpen<br />

plantede vi forskellige græsser<br />

og rødel som kan tåle at stå<br />

under vand. På den måde<br />

fremstår ellesumpen både som<br />

vådområde og en naturoplevelse<br />

og bruges samtidig til afvanding<br />

af tagvand.“ lt & sh<br />

Nordvestparken på cirka 2,5 ha består af den renoverede Hulgårds Plads<br />

mod vest og et nyt areal mod øst hvor der før bl.a. var busterminal. SLA.<br />

Visneskimmel slår engelske lærk ihjel<br />

I England rammes japansk<br />

lærk, Larix kaempferi, nu af<br />

det agressive patogen Phytophthora<br />

ramorum, europæisk<br />

visneskimmel. Det er første<br />

gang patogenet har ramt et<br />

nåletræ alvorligt. Patogenet er<br />

i forvejen kendt for egesygdommen<br />

‘sudden oak death’ i<br />

USA og for mindre angreb på<br />

rododendron samt forskellige<br />

planteskoleplanter i England. I<br />

2009 opdagede man imidlertid<br />

at mange store lærketræer begyndte<br />

at gå ud flere steder i<br />

det sydvestengland. Sympto-<br />

merne var sort eller rødviolet<br />

misfarvning af nåle, døde<br />

knopper, visne og misdannede<br />

skud, nåletab og harpiksblødning.<br />

Diagnosen lød: Phytophthora<br />

ramorum. I alt vurderes<br />

2400 ha eller 600.000 voksne<br />

lærketræer at være angrebet.<br />

KILDER<br />

Malgorzata Kepler (2010): Phytophthora<br />

ramorum i japansk lærk. Gartnertidende<br />

17/2010.<br />

J.F. Webber, M. Mullett, C.M. Brasier<br />

(2010): Dieback and mortality of<br />

plantation Japanese larch (Larix<br />

kaempferi) asssociated with infection<br />

by Phytophthora ramorum. New Diesesse<br />

Reports 22.<br />

Cykelpendlere skal have supercykelstier<br />

Flere og flere pendler med cykel<br />

over relativt store afstande,<br />

5-20 km, og endnu flere<br />

må gerne gøre det. Det er<br />

baggrunden for en planlægning<br />

af et net af ‘supercykelstier’<br />

som 18 kommuner og<br />

Region Hovedstaden har sat i<br />

gang. Udgangspunktet er at<br />

forbinde store boligområder<br />

med store erhvervsområder.<br />

Man skal kunne holde en pæn<br />

fart med så få stop som muligt.<br />

Og det skal være sikkert<br />

Et vandingssysten der hverken<br />

bruger strøm eller grundvand,<br />

kan hjælpe træer til at etablere<br />

sig i meget tørre områder.<br />

Systemet kaldes Groasis Waterboxx<br />

og er udviklet af hollænderen<br />

Pieter Hoff. Vandkassen<br />

måler 25 cm i højden<br />

og 50 cm i bredden. Den fyldes<br />

med 15 liter vand som langsomt<br />

frigives til jorden og de<br />

planter eller frø der er sået i<br />

kassen. Konstruktionen sørger<br />

for at vandet ikke fordamper<br />

og for at der kun frigives cirka<br />

50 ml vand om dagen gennem<br />

en væge i bunden.<br />

Vandingsmængden er med<br />

vilje så begrænset at træets<br />

rødder tvinges til at søge vand<br />

længere nede. Med tiden vil<br />

træerne - selv i de tørreste ørkenområder<br />

- typisk finde<br />

og komfortabelt. Fem kommuner<br />

er gået sammen om det<br />

første stræk ‘Albertslundruten’<br />

fra det centrale København og<br />

stik vest. Testpendlere medvirker<br />

i projektet der tager udgangspunkt<br />

i de eksisterende<br />

cykelstier. De forbedres bl.a.<br />

med belægning, grønne bølger,<br />

ændrede vigepligter, bedre<br />

kryds og skilte. Også dyrere<br />

løsninger som niveaufri krydsninger<br />

over store veje kan senere<br />

komme ind i billedet.<br />

Vandkasse til de meget tørre områder<br />

vand et par meter nede. Indtil<br />

da suppleres vandbeholdningen<br />

med nattens kondensvand<br />

der dannes på skrånende sider<br />

og løber ned i kassen. Det<br />

samme sker i regn. Kassen beskytter<br />

også mod gnavere og<br />

fugle og beskytter planten<br />

mod sol og hede. Og når træet<br />

har etableret sig kan kassen<br />

kan genbruges.<br />

Ifølge Hoff er vandkassen afprøvet<br />

flere steder med succes.<br />

I Sahara har man f.eks. målt<br />

anslag på 88%. Hans mål er at<br />

genetablere skov i tidligere<br />

skovegne der nu er blevet golde<br />

efter bl.a. minedrift og<br />

hugst. Ambitionen er at plante<br />

to milliarder hektar skov. Det<br />

vil binde 10 mia. ton CO 2 og<br />

der med løse klimaproblemet,<br />

mener han. www.groasis.com<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 29

200 millioner er smidt i havnen<br />

Aalborg Kommune er ved at give havnen tilbage til sine borgere. Gamle industriområder bliver<br />

forandret, og adgangen til vandet forbedres. Det handler ganske enkelt om byens overlevelse<br />

Af Lars Thorsen<br />

Nordkraft. Aalborgs gamle<br />

kraftværk har siden udgivelsen<br />

af Jakob Ejersbos roman<br />

‘Nordkraft’ i 2002 været<br />

byens mest kendte bygningsværk,<br />

og det er mildest talt<br />

dårlig reklame. I bogen lægger<br />

kulkraftværket nemlig et<br />

tykt røgslør hen over byen, ligesom<br />

hashtågerne gør det i<br />

hovedpersonernes liv.<br />

Men aalborgenserne skal<br />

ikke længere være kede af at<br />

Nordkraft er synonymt med<br />

deres by. Det gamle kraftværk<br />

har for længst slukket kedlerne<br />

og fungerer i dag som et<br />

center for menneskelig udfoldelse<br />

med kulturarrangementer,<br />

idræt, teater, musik og<br />

meget mere.<br />

Der skal der endda bygges<br />

en helt ny plads på 5.250 m2 ud mod havnen foran Nordkraft.<br />

Her vil Danmarks største<br />

bystrand på 600 m2 også blive<br />

anlagt, og Nordkraft vil blive<br />

30<br />

Bådehavn<br />

fyldt med idrætsudstyr og legeredskaber<br />

som borgerne<br />

kan rende ind og hente, inden<br />

de løber ud og boltrer på den<br />

nye plads. Industriens gamle<br />

bygninger er med andre ord<br />

ved at blive fyldt med liv, og i<br />

det hele taget er en bølge af<br />

liv i færd med at brede sig<br />

langs hele Aalborg Havnefront<br />

på begge sider af Limfjorden.<br />

Fra industri til viden<br />

Havnen er Aalborgs historiske<br />

nøgle til at overleve. Men det<br />

er ikke længere eksport af<br />

korn og cement fra de store<br />

industrier langs havnen som<br />

skal være drivkraften. Byen<br />

skal blomstre på grund af import<br />

af mennesker og deres viden,<br />

og den slags kommer<br />

ikke af sig selv.<br />

„Tidligere har man satset på<br />

industriens produktion til at<br />

skabe væksten, men i dag er<br />

Aalborg en vidensby. Vores<br />

Vestre Havnepromenade<br />

STORKOMMUNERNES ÅRTI<br />

Med kommunalreformen<br />

har de kommunale parkforvaltninger<br />

fået nye vilkår og<br />

nye udfordringer. Efter et<br />

par år er man klar til 10’erne.<br />

Med ti artikler - her den<br />

ottende - tager <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

den kommunale temperatur.<br />

vækst er i dag afhængig af vores<br />

evne til at tiltrække virksomheder<br />

og vidensbaserede<br />

arbejdspladser og nye indbyggere.<br />

Her er havnen utrolig<br />

vigtig, for vand er så utroligt<br />

dragende og en vigtig ressource<br />

der både kan bruges konkret<br />

og rekreativt og giver en<br />

masse herlighedsværdi,“ forklarer<br />

arkitekt Rie Malling der<br />

er projektleder på den storstilede<br />

omskabelse af Aalborg<br />

Havnefront, et projekt til godt<br />

200 millioner.<br />

Der er tale om en af de stør-<br />

Værftområde<br />

Oliehavn<br />

ste byomdannelser i Aalborgs<br />

historie. Byen og havnen skal<br />

kobles sammen. Derfor er hele<br />

gadeforløb i byen blevet ændret<br />

i retning af havnen, og<br />

parkeringspladser ved Toldbod<br />

Plads sløjfet til fordel for indbydende<br />

byrum, bl.a. med<br />

springvandsbakker som spiller<br />

musik klokken 12. Alt sammen<br />

for at lede borgerne til vandet.<br />

I løbet af forrige århundrede<br />

har Aalborg nemlig begået<br />

samme synd som næsten alle<br />

andre danske havnebyer: begravet<br />

havnen i fabrikker, asfalttomter,<br />

lagerhaller og andet<br />

voldsomt industribyggeri.<br />

Men det er slut nu.<br />

„Visionen er at vi gerne vil<br />

give havnen tilbage til byen<br />

og borgerne. Den har været<br />

afskåret fra byen og tilhørt<br />

produktionen. Vi giver den tilbage<br />

ved bl.a. at åbne tilstødende<br />

byrum ud mod havnen,<br />

skabe stiforbindelser langs he-<br />

Limfjorden svinger sig formfuldendt forbi Aalborg og har i mere end 500 år været byens livskilde. I fremtiden kommer de gamle havnearealer dog<br />

kun til at gavne byen hvis industriområderne kan bruges til at tiltrække vidensarbejdspladser. Ortofoto: Aalborg Kommune.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

Jomfru Ane Parken i sol. Aalborg havnefront er nordvendt og som de fleste havneområder forblæst, så der er gjort meget for at skabe læ. F.eks.<br />

fører trætrappen ned i en sydvendt forsænket park. Bedene med kobber- og himmalayabirk og stauder er i stil med resten af havnefrontens udtryk<br />

omgivet af cortenstålskanter. Bortset fra omkring græsplænen er der ingen kanter eller trin af hensyn til folk i kørestole. Foto: Martin Højholt.<br />

le havnearealet der ikke tidligere<br />

har været tilgængelig<br />

for den almene borgere og<br />

ikke havde nogen fælles sammenhæng<br />

samt anlægge områder<br />

og aktivitetspunkter så<br />

der er noget for enhver smag.<br />

Hele havnefronten fremstår<br />

dermed som en flot helhed<br />

som består af vidt forskellige<br />

delelementer,“ fortæller Rie<br />

Malling.<br />

Centrale Havnefront<br />

Aalborg Centrale Havnefront<br />

starter med Limfjordsbroen i<br />

vest og fortsætter ud til Østre<br />

Havn. Den ligger lunt foran<br />

middelalderbyen hvor fjorden<br />

er smallest og danner et stort<br />

sving. Det er her de 200 millioner<br />

kroner er landet, og det er<br />

her <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> ankommer i<br />

firhjulstrækker efter endnu en<br />

af decembers snestorme. Med<br />

i firhjulstrækkeren sidder Martin<br />

Højholt, driftsplanlægger i<br />

Aalborg Kommune. Sammen<br />

pløjer vi os gennem et råt snedækket<br />

havnemiljø flankeret<br />

af den frosne fjord. Og det er<br />

netop det udtryk - det rå - som<br />

går igen i en stor del af nyanlæggene<br />

på havnefronten.<br />

„Det er meget robuste materialer<br />

der er brugt hernede.<br />

Det er cortenstål, mørke træsorter,<br />

store lysmaster, kraftige<br />

projektører, gode, solide bænke<br />

i jern, pergola i cortenstål<br />

og træ, og en stor, støbt mur<br />

ud til Strandvejen der indrammer<br />

hele området,“ fortæller<br />

Martin Højholt mens vi<br />

trasker rundt i sneen på Aalborg<br />

Centrale Havnefront.<br />

Det samlede areal dækker i<br />

alt 15 hektar og er opdelt i følgende<br />

delområder fra vest<br />

mod øst: Brohuset, Jomfru<br />

Ane Parken, Slotspladsen, Utzonparken,<br />

Musikkens Husområdet<br />

og Nordkraft. Musikkens<br />

Hus er godt nok kun et<br />

stort stort hul lige nu, men de<br />

andre områder er færdige eller<br />

godt på vej, og allerede nu<br />

er det tydeligt at Jomfru Ane<br />

Parken virkelig har ramt plet i<br />

forhold til borgernes behov.<br />

„Jomfru Ane Parken er en<br />

kæmpesucces. Den er impone-<br />

rende brugt. Her var fyldt op<br />

allerede dagen efter at græsset<br />

var rullet ud. Når solen er<br />

fremme, er der ikke en ledig<br />

plet,“ fortæller Martin Højholt.<br />

Om det er parkens skønhed<br />

der lokker folk til, er svært at<br />

sige den 20. december 2010,<br />

for sneen dækker alt. Pergolaen<br />

og de solitære kobberbirk<br />

og himalayabirk kan sneen<br />

dog ikke skjule, men <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> må altså tage Martin<br />

Højholts ord for at der er cirka<br />

450 m 2 staudehaver, bede opbygget<br />

i norsk skifer, og at belægningen<br />

af stenmel og støbt<br />

skifer er indrammet af cortenstålkanter.<br />

Drift uden bevilling<br />

Men selv om vejret har tømt<br />

parken for mennesker da<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> kommer forbi, ved<br />

Martin Højholt,hvad han snakker<br />

om i forhold til publikumstryk.<br />

Det er nemlig ham der<br />

skal sørge for at der bliver ryddet<br />

op efter dem. Inden byomdannelsen<br />

ved havnefronten<br />

gik i gang for godt seks år siden<br />

var publikumstrykket på<br />

havnen nemlig næsten lig nul.<br />

Sådan er det absolut ikke i<br />

dag, og en populær bydel er<br />

også en bydel som det koster<br />

mange penge at holde pæn<br />

og ren. Han har udliciteret opgaven<br />

til anlægsgartnerfirmaet<br />

Nygaard, og affaldsmængden<br />

var så stor at det hurtigt<br />

blev besluttet at få skiftet de<br />

eksisterende affaldsbeholdere<br />

til mere rummelige modeller<br />

som bl.a. fuglene ikke går i.<br />

Men kommunen har vel sat<br />

penge til side til driften af et<br />

så stort og præstigfyldt projekt<br />

som havnefronten?<br />

„Nej, vi har hidtil ikke fået<br />

noget til afledt drift. Vi har<br />

måttet omprioritere. Helt konkret<br />

medfører blandt andet<br />

driften på havnefronten at<br />

Aalborg Kommune flere steder<br />

har omlagt græsområder -<br />

typisk rabatter og store områder<br />

der blev klippet ofte - til<br />

billigere græstyper der skal<br />

klippes sjældnere. Driften af<br />

havnefronten - med den høje<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 31

kvalitet den har - vil jo uundgåeligt<br />

medføre et noget<br />

større driftsbudget, men ved<br />

de årlige budgetforhandlinger<br />

kan vi af og til sikre os en ekstra<br />

portion penge som så skal<br />

dække de arealer vi har fået til<br />

drift, samt til indeksregulering<br />

hos vores entreprenører.“<br />

Når man går i området kan<br />

man dog ikke se om der skulle<br />

være manglende bevillinger<br />

på havnefronten. Måske er de<br />

skjult af sneen ligesom de bølgende,<br />

spanskinspirerede granitbelægninger.<br />

Det er i hvert<br />

fald tydeligt at der er brugt<br />

penge her.<br />

Lygtepæle, toilethuse, kiosk<br />

og sågar hævede udkigsposter<br />

over havnen, alt i cortenstål,<br />

brænder op gennem sneen og<br />

et brag af et aktivitetsområde<br />

strækker sig mod den frostklare<br />

himmel. Skrånende og markante<br />

master holder et stort<br />

stålnet oppe omkring arealet<br />

der kan bruges til næsten al<br />

slags sport.<br />

Der er lagt forskelligt farvet<br />

lys i masterne og i belægningen,<br />

og brugerne kan selv<br />

tænde lyset når de har brug<br />

for det. Derefter vil et stort<br />

display fortælle dem hvor<br />

længe der er til at de skal<br />

trykke på knappen igen.<br />

Aktivitetspladsen er omgivet<br />

af trætrapper som kommunen<br />

var nødt til at beklæde med<br />

32<br />

stålkanter, fordi skaterne var<br />

så glade for at boltre sig på<br />

dem. Ja, det koster penge at<br />

bruge penge. Til gengæld kan<br />

det spare penge, at bruge<br />

penge på kvalitet.<br />

„Men vi tror på at vi sparer<br />

på driften i det lange sigt i forhold<br />

til at bruge mindre lødige<br />

materialer, og vi oplever også<br />

at brugerne føler størrere ejerskab<br />

til en høj kvalitet. Vi oplever<br />

f.eks. heller ikke hærværk<br />

på nogen af vores materialer,<br />

og det tilskriver vi den høje<br />

kvalitet vi har anvendt i alt fra<br />

Samme anlæg, forskudt i tid og vejr. Jomfru Ane Parken<br />

er på begge billeder fotograferet i østlig retning<br />

ud mod Strandvejen i henholdsvis sommernat og vintermiddag.<br />

Der er gjort meget ud af lyssætningen<br />

langs hele havnefronten i form af uplights (lys indlagt i<br />

belægning som belyser anlæg og beplantning nedefra)<br />

og lysmaster i cortenstål med seks projektører på<br />

hver som peger i forskellig retning. Både Amelanchier<br />

(bærmispel) og de forskellige birkesorter klarer det<br />

barske havnemiljø. Foto: L.Thorsen og Martin Højholt.<br />

Den store trappe midt på Aalborg Centrale Havnefront. I det fjerne ses Østre Havns industri, Utzon Centers<br />

svungne tag, Aalborghus Slot samt kranerne som arbejder på Musikkens Hus-området. Den brede trappe er<br />

ført helt ned til vandet som om natten er oplyst af projektører fra lysmasterne. Foto: Martin Højholt.<br />

beplantning til inventar,“ siger<br />

Martin Højholt.<br />

Lille Manhattan<br />

Aalborgs Centrale Havnefront<br />

er kun en lille del af hele havnefronten.<br />

Vestbyens fjordpark,<br />

Bådhavne og Vestre Havnepromenade<br />

vest for Limfjordsbroen<br />

og Østre Havn,<br />

Værftsområde og Oliehavn<br />

mod øst udgør også Aalborg<br />

Havnefront. Og det er endda<br />

kun sydsiden af byens havn. På<br />

den anden siden af broen i<br />

Nørresundby og Lindholm ind-<br />

byder havnenes industri også<br />

til nytænkning. Der er faktisk<br />

netop nu ved at blive bygget<br />

en promenade på ydersiden af<br />

Nørresundby Havnefront helt<br />

nede lige over vandspejlet,<br />

men først skal kajen hæves så<br />

den er sikret mod fremtidens<br />

højere vandstand.<br />

De fleste af havnearealerne<br />

er dog ikke ejet af kommunen.<br />

Derfor har kommunen og<br />

grundejerne udarbejdet ønsker<br />

og visioner for området<br />

og indarbejdet dem i både<br />

helhedsplaner og lokalplaner.<br />

Her har diskussionen om bevaring<br />

af industriarv fyldt en hel<br />

del, for ingen er interesseret i<br />

at nogen pludselig river de eksisterende<br />

industribygninger<br />

ned og bygger et kæmpe<br />

tyggegummipalads. Det ville<br />

nemlig være en stor fejl bare<br />

at jævne den gamle, grimme<br />

industri med jorden, understreger<br />

Rie Malling.<br />

„Det er jo kulturarv som er<br />

noget helt særligt. Men det er<br />

en varm diskussion hvad man<br />

skal stille op med de store byggerier.<br />

F.eks. er de store siloer i<br />

Østre Havn noget særligt for<br />

Aalborg, og en del af skylinen<br />

vil vi gerne bevare, men noget<br />

er forurenet, og nogle af byggerierne<br />

er økonomisk svære<br />

at genanvende, så det er ikke<br />

realistisk at bevare det hele.<br />

Men vi er ved at lave nogle bestemmelser<br />

for hvad man må<br />

rive ned, hvad der skal bevares,<br />

og hvad der skal genfortolkes.“<br />

Østre Havn ligger øst for<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

Udsigten mod øst fra en af de nye udsigtsposter i cortenstål på Aalborg Centrale Havnefront. Længst<br />

væk ses Østre Havns skyline der har givet den tilnavnet ‘Lille Manhattan’. Det gule fartøj er isbryderen<br />

Elbjørn som for en stund er lagt til kaj ud for Jomfru Ane Parken og det nye, store aktivitetsområde til<br />

leg og idræt. Foto: L. Thorsen.<br />

Aalborg Centrale Havnefront<br />

og bliver kaldt ‘Lille Manhattan’<br />

fordi en del af Østre Havn<br />

er bygget på en tange der<br />

strækker sig ud i et havnebassin<br />

og lægger jord til mange<br />

høje bygninger. Det er det<br />

mest markante industriområde<br />

i umiddelbar nærhed af by-<br />

Aktivitetsområde<br />

midten og er faktisk et af de<br />

mest komplekse og unikke<br />

havnearealer i landet.<br />

Østre Havn er dog også privatejet,<br />

så også her har kommune<br />

og grundejere stukket<br />

hovedet sammen for at skabe<br />

nogle fælles visioner. Derfor<br />

eksisterer der i dag en række<br />

Jomfru Ane Parken<br />

Slotspladsen<br />

Der blev sat 200 millioner af til at modernisere og gøre Aalborgs Centrale<br />

Havnefront tilgængelig og attraktiv for byens borgere. I Utzonparken<br />

er der nu plantet både eg og - på Jørn Utzons egen opfordring -<br />

kirsebærtræer. På Slotspladsen over for Aalborghus Slot er slottets rækker<br />

af træer ført videre, så træernes linjeføringen strækker sig over ve-<br />

såkaldte planprincipper der giver<br />

en overordnet vision og<br />

nogle rammer for området,<br />

eksempelvis at „bebyggelsen<br />

disponeres så kvalitetsfyldte<br />

friarealer med et opholdsvenligt<br />

klima udgør min. 30% af<br />

etagearealet (arealer i gadeplan<br />

+ tagflader)“ som det<br />

Utzonparken<br />

hedder i planprincipperne for<br />

Østre Havn.<br />

Nordvendt byggeri<br />

Uanset om man står i Østre<br />

Havn eller på Vestre Havnepromenade,<br />

vender havnen<br />

mod nord. Det gav nogle udfordringer<br />

da det nye byggeri i<br />

sin tid skulle planlægges.<br />

„Når havnen er nordvendt,<br />

skal man tænke meget over<br />

hvor man placerer bygninger.<br />

Derfor er der også lavet nogle<br />

nedsænkede arealer i Jomfru<br />

Ane Parken som peger mod<br />

syd og lå i læ. Man er simpelthen<br />

nødt til at se på hvor længe<br />

brugerne kan opholde sig<br />

et givent sted, og det blæser<br />

jo rigtigt meget ved vandet.<br />

Enten kan man sige at det er<br />

et vilkår for at opholde sig her,<br />

eller også kan man tage hensyn<br />

til vinden og lave læ. Det<br />

er hele tiden en vekselvirkning<br />

mellem beskyttelse og det rå,“<br />

forklarer Rie Malling.<br />

Driftspanlægger Martin<br />

Højholt kender efterhånden<br />

også alt til miljøet på havnen:<br />

„Birketræerne har stået i to<br />

sæsoner og er nogenlunde<br />

etableret, men vi kan godt se<br />

at det er et barskt miljø at stå<br />

i. Der er vind og sol, vandmangel<br />

om sommeren og måske<br />

noget salt i luften. Stauderne<br />

skal stort set have vand hele<br />

sæsonen, og nogle af vores<br />

stauder kunne ikke klare den,<br />

men alle græsserne ser ud til<br />

at vokse fortrinligt.“<br />

Det store spørgsmål er så om<br />

græsset er grønnere på den<br />

anden side. Men der er ingen<br />

tvivl om at den bemærkelsesværdige<br />

omdannelse af by og<br />

havn nok skal få en del virksomheder<br />

til at kaste anker. ❏<br />

Musikhusområdet<br />

Nordkraft<br />

jen og ud gennem Slotspladsen på havnen. På det store areal fra Nordkraft<br />

og ud til havnen vil bl.a. Danmarks største bystrand blive bygget.<br />

Musikkens Hus burde stå klar i 2012 og er endnu en massiv satsning fra<br />

Aalborg Kommunes side, men der blev kun råd til det storstilede byggeri<br />

fordi finanskrisen gjorde entreprenørernes priser billigere.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 33

34<br />

CO 2 i urørt skov<br />

og drevet skov<br />

Er urørt skov eller forstligt<br />

drevet skov det bedste når<br />

man vil nettooplagre så<br />

meget CO 2 som muligt?<br />

Man skulle umiddelbart tro<br />

at urørt skov binder mest<br />

CO 2, men en moden eller<br />

urørt skov når før eller senere<br />

et punkt hvor den ikke<br />

længere ophober mere<br />

biomasse, men er i balance<br />

mellem det CO 2 der lagres<br />

og det der frigives.<br />

Derimod vil en forstligt<br />

drevet skov blive ved med<br />

at nettooplagre CO 2. Når<br />

den tyndes eller skoves lagres<br />

træet i træprodukter<br />

eller bliver til CO 2-neutralt<br />

brænde der fortrænger<br />

fossil energi. Forstfolk og<br />

træindustrien fokuserer<br />

meget på denne faktor.<br />

Man skal dog tage højde<br />

for at det meste kulstof i<br />

en skov ikke er bundet i<br />

træerne, men i skovjordens<br />

organiske materiale. Når<br />

man rydder en skov og<br />

planter nyt, vil jorden miste<br />

CO 2 indtil der ad åre<br />

opstår en ny balance. Dette<br />

tab skal trækkes fra i<br />

regnestykket, som det understreges<br />

af biolog Karsten<br />

Thomsen i Nepenthes’<br />

medlemsblad Skov & Folk.<br />

Jordens rolle kan man få<br />

et indtryk af i de studier<br />

der er lavet af fordelingen<br />

af kulstof. I al jord i hele<br />

verden i to meters dybde<br />

anslås mængden af kulstof<br />

til 2400 gigaton. I alle levende<br />

planter og dyr er<br />

der 560 gigaton og i atmosfæren<br />

750 gigaton.<br />

Det skal også med at<br />

urørt skov ophober vedmasse<br />

i meget lang tid.<br />

Suserup skov - der næsten<br />

har været friholdt for<br />

hugst i 200 år - har nu ophobet<br />

over tre gange så<br />

meget vedmasse som de<br />

danske skove generelt har.<br />

Hvordan ser det rigtige<br />

CO 2-regnestykke ud? Kan<br />

det bedst betale sig at lade<br />

skoven selv ophobe kulstof?<br />

Eller er det bedre at<br />

fjerne træprodukter fra<br />

den? Hvor er grænsen? sh<br />

Parker og<br />

planteskoler<br />

i Berlin<br />

Jordbrugsteknologsturderende<br />

fik<br />

grønne oplevelser<br />

og spændende<br />

virksomhedsbesøg<br />

Af Katarina Winkel<br />

Til uddannelsen som jordbrugsteknolog på<br />

Jordbrugets Uddannelsescenter Århus<br />

hører en studietur på 3. semester. Og for de<br />

19 teknologstuderende inden for landskab<br />

og anlæg gik den i efteråret 2010 til Berlin.<br />

Rejsen strakte sig over syv dage og bød på<br />

mange grønne oplevelser og spændende<br />

virksomhedsbesøg.<br />

Rejsen startede tidligt en fredag morgen<br />

på rutebilstationen i Århus. I Berlin viste efterårsvejret<br />

sig fra sin bedste side. Der var høj<br />

solskin og temperaturen var højere end det<br />

kunne forventes. Vi startede blødt op på den<br />

første dag i Berlin efter en nats søvn på hotellet<br />

der lå centralt i byen.<br />

Charlottenburg og Botanisk Have var destinationen<br />

på den første udflugt. Slotshaven<br />

bød på fransk barokhave med sirligt klippede<br />

buksbomhække og engelsk landskabshave.<br />

Dr. Gerald Parolly, en tysk biolog, førte os<br />

rundt i Botanisk have, mens han fortalte uudtømmeligt<br />

om de planter der var i haven,<br />

væksthusets ombygning, planlægning og<br />

drift og ikke mindst havens historie. I kraft af<br />

sin størrelse på 43 hektar og den store samling<br />

af planter er Berlins Botaniske Have et<br />

besøg værd for planteinteresserede.<br />

Springvand fra den orientalske have i<br />

Erholungspark Marzhan.<br />

De tyske wienerschnitzler er sunket. Til venstre Dorte Mathiasen<br />

(forrest), Maria-Louise Buhl og Annemettte Haas. Til højre Emil<br />

Utoft, Jens Maybom og Katarina Winkel der skriver artiklen.<br />

De følgende dage gik med at se taghaver,<br />

besøge planteskolen Späthsche Baumschule,<br />

opleve parkerne Sanssouci Erholungspark<br />

Marzhan og Tiergarten og se Berlins gader og<br />

stræder og store turistmagneter. Ødelæggende<br />

bombninger af Berlin under 2. verdenskrig<br />

er med til at der er meget nybyggeri<br />

i byen. Der er derfor rig mulighed for at se<br />

nye grønne byrum og enestående moderne<br />

arkitektur samtidig med at der stadig er ældre<br />

bydele at se.<br />

Erholungspark Marzhan er en park der indeholder<br />

temahaver fra hele verden. Den er<br />

absolut et besøg værd hvis man ønsker at se<br />

forskellige havestilarter. Parken indeholder<br />

bl.a. en orientalsk have, en balinesisk have,<br />

en kinesisk have, en japansk have og en koreansk<br />

have. Under havernes tilblivelse er arkitekter<br />

fra det land hvor havestilen udspringer<br />

blevet inviteret for at gøre haverne så autentiske<br />

som muligt. Ligeledes er materialerne<br />

brugt til haverne oftest fra udlandet også.<br />

Planteskolebesøget hos Späthsche Baumschule<br />

der engang var verdens største og i<br />

dag specialiserer sig i containerplanter, var interessant.<br />

Planteskolen henvender sig til både<br />

private og erhverv og gør meget ud af deres<br />

tre årlige markeder hvor andre<br />

fra den grønne branche<br />

inviteres til at udstille. Sidst<br />

havde de 180 stande og over<br />

30.000 besøgende. Planteskolen<br />

er i hård konkurrence<br />

med de store byggemarkeder<br />

om de private kunder<br />

og laver derfor spændende<br />

tiltag for at få kunderne til.<br />

En uge i den moderne<br />

storby Berlin har været lærerig<br />

og budt på mange nye<br />

faglige indtryk der med sikkerhed<br />

kan bruges. Berlin<br />

kan absolut anbefales, også<br />

set med grønne øjne. ❏<br />

SKRIBENT. Katarina Winkel er<br />

jordbrugsteknologstuderende på<br />

Jordbrugets UddannelsesCenter<br />

Århus, Landskab og Anlæg 09.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

Motorsaven slibes på kun fem sekunder<br />

Med Powersharp kan man slibe<br />

motorsavens kæde på fem<br />

sekunder mens den sidder på<br />

saven. Det forudsætter dog et<br />

specialsværd og en specialkæde<br />

som man - sammen med<br />

en slibekassette og en slibesten<br />

- får som et samlet sæt fra<br />

det amerikanske firma Oregon.<br />

Sværdet og kæden monteres<br />

på motorsaven og slibekassetten<br />

lukkes om spidsen<br />

på saven. Saven startes, og ved<br />

at presse spidsen af kassetten<br />

mod et fast underlag bliver slibestenen<br />

skubbet ind mod<br />

den roterende kæde. Det tager<br />

fem sekunder med gnister<br />

og røg, og så er det ovre før<br />

kæden når at blive varm. Hobbyfolk<br />

er slibesættets primære<br />

målgruppe, men fagfolk kan<br />

også drage fordel af det, oplyser<br />

importøren P.J. Skovværktøj.<br />

Et startsæt koster 549 kr.<br />

og kan monteres på langt de<br />

fleste motorsave op til 45 kubik.<br />

En ny specialkæde koster<br />

omkring 250 kr. hvilket ikke er<br />

mere end en traditionel<br />

motorsavskæde.<br />

www.skovvaerktoej.dk.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 35

gmPUBLIKATIONER<br />

Branders træer og buske<br />

Seriøst nyt bud på en håndbog for fagfolk,<br />

men desværre uden alle relevante slægter<br />

Af Lars Poulsen og Lærke Møldrup<br />

Bøger om træer og buske er<br />

der mange af, og nu er der<br />

kommet endnu en. En seriøs<br />

en af slagsen med et dristigt<br />

plastomslag der indikerer at<br />

denne bog ønskes brugt og<br />

gerne i felten.<br />

‘Træer og buske i by og<br />

land’ hedder den og er skrevet<br />

af Poul Erik Brander med væsentlige<br />

bidrag af Erik Nymann<br />

Eriksen, Ib Asger Olsen og Jens<br />

Thejsen som der står på omslaget.<br />

De er bakket op af en<br />

lang række af andre fagfolk<br />

som ligeledes har bidraget til<br />

bogen. Seks år har det taget<br />

bogen at få sin endelige form<br />

og skal betragtes som en opslagsbog<br />

der henvender sig til<br />

fagfolk.<br />

Bogens hovedforfatter, initiativtager<br />

og ildsjæl Poul Erik<br />

Brander, født 1937, er hortonom<br />

og har en botanisk magistergrad<br />

fra London Universitet.<br />

Gennem 40 år har han ledet<br />

forskningsarbejdet med<br />

36<br />

udvikling og selektion af landskabs-<br />

og haveplanter ved<br />

Danmarks Jordbrugsforskning,<br />

nu en del af Aarhus Universitet.<br />

Han har udgivet en lang<br />

række videnskabelige beretninger<br />

og faglige artikler og<br />

været en af hovedforfatterne<br />

til ‘Havens Planteleksikon’ og<br />

‘Planteskolebogen’. Han driver<br />

i dag Orangeriet Nandina med<br />

planteskole, planteudvikling<br />

og detailhandel. Hele hans<br />

virke og videnskabelige erfaring<br />

er lagt i denne nye bog,<br />

og det kan mærkes.<br />

Bogen består af tre dele.<br />

Den første del der er den mest<br />

omfangsrige, gennemgår de<br />

valgte slægter med arter, sorter<br />

og frøkilder af træer og<br />

buske. Inden for hver slægt<br />

beskrives i videst muligt omfang<br />

de egenskaber som er<br />

fælles for slægten og arterne<br />

under temaerne: økologi, klimarelationer,<br />

morfologi, fysiologi,<br />

dyrkning, produkter, syg-<br />

domme og skadedyr, arter,<br />

sorter og frøkilder samt litteratur.<br />

Hver slægtbeskrivelse indledes<br />

med en infoboks der oplyser<br />

om de væsentligste karakteristika.<br />

Bogens anden del indeholder<br />

vejledende tabeller der går<br />

på tværs af slægter og arter.<br />

Tabellerne skal støtte brugeren<br />

i at foretage et sagligt<br />

plantevalg ud fra klimarelationer,<br />

jordbundsforhold, det<br />

åbne lands plantninger, byens<br />

plantninger, egnethed til beskæring,<br />

kroneform, grenstruktur,<br />

vækstformer, naturligt<br />

hjemmehørende arter, til-<br />

passede arter, store træer samt<br />

løvspring og løvfald.<br />

Bogens tredje del er en lang<br />

strøm af ordforklaringer med<br />

gennemgang og præcisering<br />

af fagområdets terminologi<br />

der forklarer de mest anvendte<br />

fagudtryk.<br />

Bogens tre dele er understøttet<br />

med fotografier, tegninger<br />

og tabeller. Bogens ellers<br />

lidt tørre grafik løftes væsentlig<br />

af de enkle præcise<br />

stregtegninger udført af landskabsarkitekt<br />

Signe Andersen.<br />

Bogen er en opslagsbog og<br />

ikke en bog der skal læses fra<br />

ende til anden. Den er gennemarbejdet<br />

og saglig hvorfor<br />

det kan undre man har undladt<br />

at medtage gængse planteslægter<br />

som findes i de fleste<br />

større planteskolekataloger.<br />

Der står i forordet at man<br />

har diskuteret afgrænsningen<br />

meget, men ikke hvordan man<br />

er kommet frem til den nu<br />

valgte afgrænsning. Det ville<br />

have klædt bogen hvis man<br />

havde alle solgte planteslægter<br />

i Danmark med.<br />

I introduktionen beskrives<br />

første del som den væsentligste<br />

del af bogen. Det er nu anden<br />

og tredje del der virker<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

De vejledende tabeller hører til de største fornyelser i den nye bog.<br />

som den største fornyelse og<br />

som formentlig vil have størst<br />

indflydelse ved brug af bogen.<br />

De vejledende tabeller i anden<br />

del af bogen giver et helt nyt<br />

perspektiv og gør bogen utrolig<br />

brugbar i den praktiske<br />

dagligdag. Beskrivelse af planteslægter<br />

finder man i mange<br />

bøger. I denne bog er man<br />

gået ekstra grundigt til værks,<br />

og infoboksene med karakteristika<br />

skal have stor ros for at<br />

skabe overblik. Det kan virke<br />

en smule forstyrrende at man i<br />

første del har blandet træer<br />

og buske sammen. Bogen ville<br />

have stået mere klar hvis man,<br />

som det er gjort i tabellerne i<br />

anden del, havde adskilt træer<br />

og buske.<br />

Tredje del med ordforklaringen<br />

er et glædeligt bidrag til<br />

faget og må ikke mindst give<br />

en god støtte til studerende.<br />

I bogen kunne man også<br />

have valgt at forholde sig til<br />

emnet alder. Hvor gamle skal<br />

man forvente de enkelte træer<br />

og buske bliver. Og måske mere<br />

interessant: Hvor lang tid<br />

går der fra træet eller busken<br />

er plantet til at man kan forvente<br />

at planten har nået sin<br />

optimale størrelse? Det er et<br />

svært emne med mange ubekendte,<br />

men netop med den<br />

gruppe af faglige kompetencer<br />

skulle der havde været en<br />

chance for et sagligt bud.<br />

Man kan dog ikke lade være<br />

med at tænke på om ikke næste<br />

generation af denne type<br />

bøger skulle være noget man<br />

henter på nettet. Planteskolerne<br />

er allerede på vej, og det<br />

ville sikre at man hele tiden<br />

ville kunne opdatere ny viden.<br />

Bogen skal dog varmt anbefales.<br />

Den må være svær at<br />

komme udenom som studerende<br />

inden for vores faggrupper,<br />

og praktiserende fagfolk<br />

bør købe bogen især på grund<br />

af bogens anden del med de<br />

vejledende tabeller. Der er ingen<br />

tvivl om at det er en bog<br />

der vokser efterhånden som<br />

man får brugt bogen og får et<br />

mere dybdegående kendskab<br />

til dens indhold og viden. ❏<br />

Poul Erik Brander: Træer og Buske i<br />

by og land. Økologi, Fysiologi, morfologi,<br />

klima og dyrkning. Forlaget<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, 2010. 496 s. 496 kr. eksklusiv<br />

moms. www.dag.dk.<br />

ANMELDERE<br />

Lars Poulsen er landskabsarkitekt i arkitektfirmaet<br />

Witraz Arkitekter.<br />

Lærke Møldrup er landskabsarkitekt i<br />

arkitektfirmaet Vandkunsten.<br />

Håndbogen - arbejdsmiljø i<br />

bygge og anlæg. Branchearbejdsmiljørådet<br />

for Bygge &<br />

Anlæg. 2010. 388s. www.barba.dk.<br />

Vejledning i hvordan Arbejdsmiljølovens<br />

regler kan<br />

følges, herunder god praksis i<br />

håndtering af sikkerhed og<br />

sundhed. Den henvender sig<br />

til alle virksomheder og medarbejdere,<br />

især til arbejdsmiljøorganisationen.Vejledningen<br />

findes som tryk som en<br />

elektronisk udgave der løbende<br />

ajourføres. Hver gang den<br />

elektroniske udgave af håndbogen<br />

ændres, udsender BAR<br />

Bygge & Anlæg et nyhedsbrev.<br />

Vejledningen er en revideret<br />

udgave af 2008-udgaven.<br />

Natur på legepladser - legepladser<br />

i naturen. Legepladsen<br />

3-4/2010. 28 s. www.dansklegepladsselskab.dk.<br />

Temanummer om legepladser<br />

og natur. Sammenhængen<br />

er belyst gennem eksempler<br />

hvor man på institutionslegepladser<br />

fokuserer på naturens<br />

legemuligheder frem for traditionelle<br />

legepladsredkaber. Og<br />

af en anmeldese af enkelt legeplads<br />

uden natur.<br />

Assistens 250. Af Stine Helweg<br />

og Marianne Linnée Nielsen<br />

(red.). Center for Kirkegårde,<br />

Københavns Kommune<br />

2010. 1000 s.<br />

Opsummering af Nørrebrokirkegårdens<br />

kulturværdier,<br />

ikke mindst de godt 2000 bevaringsværdige<br />

gravmæler.<br />

Der er desuden registre og artikler<br />

om kirkegårdens topografi,<br />

dens bygninger og mure<br />

samt kirkegårdens historiske,<br />

nutidige og fremtidige anvendelse<br />

foruden 50 mindre artikler<br />

om udvalgte gravsteder.<br />

Feltfloraen. Af Bo Mossberg<br />

og Lennart Stenberg. Gyldendal<br />

2010. 320 s. 300 kr.<br />

www.gyldendal.dk.<br />

Feltflora med 1000 forskellige<br />

vilde, nordiske plantearter.<br />

Guiden starter med en hovednøgle<br />

efterfulgt af 13 specialiserede<br />

bestemmelsesnøgler.<br />

Små kort viser arternes udbredelse<br />

og beskrivelserne oplyser<br />

om størrelse, blomstringstid,<br />

voksesteder og vigtige karaktertræk.<br />

Grundlaget er den 5<br />

år gamle ‘Den nye nordiske<br />

flora’ der er for tung i felten.<br />

Arkitekternes egne bygninger<br />

- med arkitekternes egne<br />

ord. Af Mogens Stærk og<br />

Kirsten Grønborg (red.). Arkitektskolens<br />

Forlag 2010. 413 s.<br />

385 kr. www.arkfo.dk.<br />

Indblik i arkitekternes reflektioner<br />

over det at bo - med<br />

udgangspunkt i egen bolig -<br />

og tilhørende haver. 20 arkitekter<br />

fortæller om deres helårs-<br />

og fritidsboliger, bl.a.<br />

Nanna Ditzel, Gehrdt Bornebusch,<br />

Hanne Kjærholm, Kim<br />

Utzon, Knud Holcher, Ole Pals<br />

by og Michael Sten Johnsen.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 37

gmPUBLIKATIONER<br />

Landskabsarkitekturen reagerer hurtigt på nye behov med nye designkoncepter. Senest er økologien blevet en<br />

reel udfordring, f.eks. i forhold til regnvand. Konkurrenceforslag for Mølleparken i Århus fra SLA, 2005.<br />

Fra naturlig natur til supernatur<br />

Med landskabsarkitekturens sidste 30 års idéhistorie har<br />

Malene Hauxner sluttet sin trilogi med manér<br />

Supernatur er en koncentreret<br />

og slidstærk natur på<br />

byens præmisser. Begrebet,<br />

som den hollandske landskabsarkitekt<br />

Rem Koolhaas brugte<br />

til at beskrive New York, bruger<br />

Malene Hauxner som titel<br />

for sin afsluttende bog i sin trilogi<br />

om moderne landskabsarkitektur<br />

i Europa - set fra Danmark.<br />

Hauxner (født 1942) er<br />

landskabsarkitekt og professor<br />

ved Skov & Landskab, Københavns<br />

Universitet. Efter hendes<br />

‘Fantasiens Have’ (1993) og<br />

‘Med himlen som loft’ (2002)<br />

fortæller hun nu om tiden fra<br />

1967 til i dag. En periode fyldt<br />

med skiftende stiltendenser.<br />

70’erne præges af opgaver i<br />

landskabet og forbilledet er<br />

kulturlandskabet, landsbyen<br />

og de hjemmehørende arter.<br />

Naturpræget udvikler sig til en<br />

egentlig stil, men trods den<br />

biologiske diversitet er den arkitektoniske<br />

form næsten asketisk.<br />

Det blødes dog op, bl.a.<br />

under indtryk af 70’ernes landart<br />

der viser at man ikke kun<br />

kan bruge motiver i landskabsarkitekturen,<br />

men også naturens<br />

kræfter og processer.<br />

Man skal bare holde sig til stedets<br />

ånd, genius loci.<br />

I 80’erne præges opgaverne<br />

af nye parker og byrum.<br />

Formsproget er mangfoldigt,<br />

38<br />

symbolfyldt og ‘postmoderne’.<br />

Landskabsarkitekten er kunstner.<br />

Et vigtigt eksempel er Parc<br />

de la Villette i Paris hvor<br />

Tschumis vinderforslag præges<br />

af krydsende mønstre, bygninger<br />

og en formel gridstruktur.<br />

I 90’ernes byrenoveringer<br />

fokuseres på kulturelle levn,<br />

f.eks. fra industrier, i de nye<br />

parker, mens gulvet, vandet<br />

og himlen fylder hele synsfeltet.<br />

Og så får økologien betydning,<br />

bl.a. i form af ‘transplanteret<br />

natur’ i byen eller urbane<br />

indgreb i naturen for at forstærke<br />

den. Begge dele kan<br />

opfattes om udtryk for ‘supernatur’.<br />

Senest er økologien<br />

blevet en reel udfordring for<br />

landskabsarkitekturen, f.eks. i<br />

forhold til regnvandshåndteringen.<br />

De kronologisk ordnede temaer<br />

efterlader indtrykket af<br />

en hvirvlende udvikling. Landskabsarkitekturen<br />

er hurtig til<br />

at reagere på de nye opgaver<br />

samfunds- og byudviklingen<br />

stiller. Og med de nye opgaver<br />

opstår nye designkoncepter.<br />

Hauxners basale påstand er<br />

at når natur- og samfundsforhold<br />

ændrer sig, udvikler der<br />

sig en ny brug og æstetik. Forudsætningen<br />

for de nye idéer<br />

er altså materiel, helt i overensstemmelse<br />

med Karl Marx<br />

som Hauxner er så politisk<br />

ukorrekt at nævne. Den nye<br />

æsterik iscenesættes af Koolhaas,<br />

Anderson og Hauxners<br />

øvrige især franske helte. De<br />

spejler samfundet i deres projekter.<br />

Og pejler det. De er<br />

som andre kunstnere meget<br />

hurtige til at vejre de ændringer<br />

der sker i samfundet - og<br />

dermed fortælle noget om<br />

kommende ændringer og måske<br />

også forstærke dem.<br />

Hauxners fokus er på idéerne<br />

og tankerne bag projekterne,<br />

hvordan de har udviklet<br />

sig som reaktioner på byudviklingens<br />

nye vilkår, og hvordan<br />

de smitter af på den faglige<br />

udvikling. Udvalget af<br />

værker og informationen er<br />

grundigt sorteret efter dette<br />

formål. Medtaget er de værker<br />

der viste sig at være fremsynede.<br />

Udvalget er derfor<br />

avantgarde-præget. Ofte er<br />

projekterne konkurrenceforslag<br />

der aldrig er udført, men<br />

alligevel fik betydning - selv<br />

om de var for fremsynede for<br />

datidens bygherre.<br />

Selv om Hauxner før har vist<br />

at hun ikke har noget problem<br />

med at være smagsdommer, er<br />

denne rolle ikke fremtrædende<br />

i ‘Supernatur’. Kun undtagelsesvist<br />

kommer hendes mening<br />

frit frem. Ellers sker det<br />

kun indirekte i udvalget af citerede<br />

kilder der kommenterer<br />

anlæggene - og hendes<br />

vurderinger af kritikken.<br />

Amaliehaven fra 1983 blev i<br />

sin tid mødt med hvas kritik<br />

for sine akser, eksotiske planter<br />

og overdådige stenforbrug.<br />

Hauxner vurderer nu<br />

blot at det kontroversielle anlæg<br />

ved Amalienborg ikke<br />

fulgte tidens spilleregler, hverken<br />

60’ernes askese eller<br />

70’ernes naturpræg.<br />

Man kan efter endt læsning<br />

savne et overblik over de mange<br />

trends og deres betydning.<br />

Hauxner er desværre selv fåmælt<br />

i sine slutninger. Og<br />

trods det samfundsmæssige<br />

udgangspunkt er formen meget<br />

personorienteret. Det er<br />

som om de store arkitekter ud<br />

af den blå luft finder på nye<br />

tanker og materialiserer dem i<br />

retningsgivende projekter. Bogen<br />

kan heller ikke helt sige<br />

sig fri for et alment problem:<br />

opremsende værkbeskrivelser<br />

som er svære at omsætte til<br />

billeder. Hauxner viser dog,<br />

f.eks. i beskrivelsen af Chemetoffs<br />

idéer for floden Bièvre,<br />

hvordan et sprog af litterær<br />

kvalitet kan løse problemet.<br />

Kritikken ændrer dog ikke<br />

ved at bogen - og hele trilogien<br />

- er en faglitterær milepæl<br />

der vidner om en dedikeret<br />

og kompetent indsats gennem<br />

over 20 år. ‘Supernatur’<br />

henvender sig først og fremmest<br />

til de designinteresserede<br />

arkitekter og ligesindede. Andre<br />

kan dog også få glæde af<br />

bogen. De kan eventuelt nøjes<br />

med at læse de sidste afsnit<br />

‘Situation og samfund’ og<br />

‘Slutninger’ samt studere billlederne<br />

og billedteksterne der<br />

er rene tekstuddrag. sh<br />

Malene Hauxner: Supernatur. Fra naturlig<br />

natur til supernatur. Ikaros<br />

Press 2010. 384 s. 345 kr.<br />

www.ikarospress.dk.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

Huse i Tibirke Bakker. Af<br />

Thorkel Dahl. Kunstakademiets<br />

Arkitektskoles Forlag 2010.<br />

212 s. www.arkfo.dk.<br />

Opdateret og revideret udgave<br />

af bogen der udkom første<br />

gang i 1989. Tibirke Bakker<br />

i Nordsjælland er et smukt og<br />

karakterfuldt og nu fredet<br />

landskab som i over 100 år har<br />

været et attraktivt mål for<br />

naturinteresserede og de sommerhusbeboere<br />

der har slået<br />

sig ned i bakkerne. Bogen giver<br />

en introduktion til områdets<br />

historiske udvikling og til<br />

helheden i landskab og bebyggelse.<br />

Og først og fremmest indeholder<br />

bogen en samlet<br />

kortlægning af de 70 huse.<br />

The Gardens of Madeira.<br />

Af Gerald Luckhurst. Frances<br />

Lincoln 2010. 176 s.<br />

www.franceslincoln.com.<br />

www.plantarum.dk<br />

Blomsterøen Madeira besøges<br />

hvert år af mere end 1 million<br />

turister. Luckhurst viser<br />

rundt i 29 af øens smukke haver<br />

og med ud i øens natur<br />

med dens laurbærskove. Desuden<br />

fortæller Luckhurst om<br />

øernes opdagelse og udvikling.<br />

Øen har nærmest været<br />

et vejkryds på vejen over Atlanten.<br />

Derfor kom mange nye<br />

planter til øen hvor de trivedes<br />

storartet i den milde klima.<br />

Naturen i Danmark. Skovene.<br />

Af Peter Friis Møller (red.)<br />

Gyldendal 2010. 560 s. 700 kr.<br />

www.gyldendal.dk.<br />

Fjerde bind i serien ‘Naturen<br />

i Danmark’ hvor de øvrige er<br />

Geologi (2006), Havet (2006),<br />

Det åbne land (2007) og De<br />

ferske vande (2011). Bogen om<br />

skovene giver overblik og detaljeret<br />

indsigt i skovens natur,<br />

økologiske sammenhænge og<br />

skovtyper. Desuden beskrives<br />

skovens betydning og fremtid.<br />

Anvisninger til kommunale<br />

jordbrugsanalyser. Cowi og<br />

Realdania 2010. 100 s.<br />

www.fremtidsgaarde.dk.<br />

Kogebog med generelle anbefalinger<br />

og konkrete forslag<br />

til hvordan kommunerne kan<br />

foretage jordbrugsanalyser<br />

med begrænset ressourceforbrug<br />

og ud fra eksisterende<br />

datakilder. Vejledningen tager<br />

udgangspunkt i erfaringerne<br />

fra et udviklingsprojekt for<br />

Sønderborg Kommune. Den<br />

anviser hvordan kommuner i<br />

samarbejde med landbrugsforeninger<br />

mv. kan analysere,<br />

kortlægge og beskrive jordbrugserhvervets<br />

lokale variation,<br />

betydning og struktur.<br />

Trees. Af Hugh Johnson. Mitchell<br />

Beazley 2010. 400 s.<br />

www.octopusbooks.co.uk.<br />

www.plantarum.dk.<br />

Guide med over 600 træer<br />

set med haveøjne, både nåletræer<br />

og løvfældende, herunder<br />

mange sorter. Bl.a. beskrives<br />

træernes livsforløb, rolle i<br />

økosystemet, plantning, beskæring<br />

og brug af træer i havesammenhæng.<br />

I appendix er<br />

der bl.a. oplysninger om blomstring,<br />

frugtsætning og løvspring<br />

og -fald. Bogen er illustreret<br />

med mange fotos, bl.a.<br />

nærbilleder og tegninger af<br />

bark, blade og blomster.<br />

Naturtilstand på terrestriske<br />

naturarealer - besigtigelser<br />

af §3-arealer. Af Jesper<br />

R. Fredshavn, Bettina Nygaard,<br />

Rasmus Ejrnæs. Faglig<br />

rapport nr. 792. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelse<br />

2010.<br />

www.smu.dk.<br />

Ny struktur- og artsindeks<br />

der kan bruges når man skal<br />

vurdere de små naturområders<br />

tilstand og dermed lettere få<br />

et overblik over den. Metoderne<br />

er et led i den forbedrede<br />

registrering af §3-natur<br />

der skal finde sted i 2011.<br />

Ny og meget bedre anlægsgartnerside<br />

Og så har Danske Anlægsgartnere fået sig en ny hjemmeside.<br />

Den fælles indgang er nu den nemme www.<br />

dag.dk så man ikke skal omkring den bøvlede www.danskeanlaegsgartnere.dk.<br />

Layoutet er blevet meget mere overskueligt<br />

og indholdet lettere at finde. Det var også meget<br />

nødvendigt.<br />

Hjemmesiden er opdelt i flere undersider, men uden fælles<br />

forside. Når man taster www.dag.dk kommer man direkte<br />

ind på undersiden ‘privat’ der henvender sig til kundesegmentet<br />

private haveejere. Fra topfaner kan man vælge<br />

de andre undersider, nemlig ‘forening’ der henvender sig til<br />

dem der ikke er medlem eller privathavekunde samt ‘butik’<br />

hvor man køber forlagets bøger. Under ‘butik’ ryger man<br />

dog foreløbigt ind på den gamle hjemmeside. Undersider<br />

henvendt til andre kundesegmenter kan senere komme til,<br />

og i januar kommer der en til de store driftskunder.<br />

Og hvad så hvis man er medlem af Danske Anlægsgartnere?<br />

Her er - ganske ulogisk - ingen fane, men kun et login<br />

nederst på undersiden ‘privat’. Dette login giver adgang til<br />

hele den tunge information som forbeholdes medlemmerne,<br />

bl.a. den faglige og juridiske vejledning og foreningens<br />

nyhedsbreve.<br />

Baggrunden for opbygningen er at websaneringen begyndte<br />

med markedsføringssiden til de private haveejere,<br />

og den har af uvisse årsager fået lov til at agere frontside.<br />

Først nu er det øvrige indhold kommet til i samme design.<br />

Man kan dog gå direkte ind på de to undersider via<br />

medlem.dag.dk og forening.dag.dk - hvis man kender og<br />

husker dem. Alt i alt fin forbedring, men ejendommeligt at<br />

man åbner på en specialside for en kundegruppe. sh<br />

www.dag.dk. Danske Anlægsgartnere 2010.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 39

BRANCHE<br />

HedeDanmark<br />

overtager Davidsen<br />

HedeDanmark a/s har overtaget<br />

det konkursramte Davidsen<br />

& Partneres aktiviteter inden<br />

for gartner- og vintertjeneste.<br />

Aktiviteterne, der svarer<br />

til omkring 10 mio. kr. årligt,<br />

omfatter medarbejdere, kunder<br />

og driftsmateriel. Aktiviteterne<br />

foregår mest i trekantområdet<br />

med energiselskaberne<br />

DONG og TRE-FOR som store<br />

kunder. „Med overtagelsen<br />

styrker HedeDanmark sin position<br />

som en førende leverandør<br />

af outdoor facility services<br />

til virksomheder, kommuner<br />

og offentlige myndigheder,“<br />

hedder det fra HedeDanmark.<br />

Danske Råstoffer<br />

dannet efter fusion<br />

‘Foreningen af Danske Grusog<br />

Stenindustrier’ og ‘Foreningen<br />

af Danske Ral- og Sandsugere’<br />

har slået sig sammen<br />

til den ny forening ‘Danske Råstoffer’.<br />

Det oplyser Dansk<br />

Byggeri hvor Foreningen af<br />

Danske Ral- og Sandsugere var<br />

en sektion, mens den anden<br />

forening var selvstændig. En<br />

ny bestyrelse vil straks i det<br />

nye år trække linjerne op politisk<br />

og organisatorisk for den<br />

nye organisation. Med fusionen<br />

er de danske leverandører<br />

af sand, grus og sten samlet<br />

uanset om indvindingen sker<br />

til lands eller til havs. Sigtet er<br />

at tale med én stemme og dermed<br />

få større indflydelse.<br />

Hædersprisen 2010<br />

gik til Claus Dalby<br />

Forfatter, tv-kendis og haveejer<br />

Claus Dalby fik Havekulturfondens<br />

Hæderspris 2010.<br />

Dalby fik ifølge motiveringen<br />

prisen for sin evne til at få<br />

mange haveejere op af stolen<br />

og ud til et aktivt liv i haverne.<br />

Det gælder uanset om<br />

der er tale om hans virke som<br />

havebogsforfatter, tv-vært på<br />

haveprogrammer eller som<br />

haveblogger. Prisen omfatter<br />

en check på 25.000 kr. samt<br />

bronzestatuetten ‘De kurtiserende<br />

traner’ af kunstneren<br />

Helen Schou.<br />

40<br />

Styr på<br />

det digitale<br />

byggeri<br />

Videncenter har fået<br />

67 millioner til ‘Det<br />

Digitale Byggeri 2.0’<br />

Digitaliseringen af byggeriet<br />

er ikke gået så hurtigt<br />

som ventet, men med det nye<br />

‘Videncentret for øget produktivitet<br />

og digitalisering i byggeriet’<br />

er det målet at eliminere<br />

de mangler som hidtil har<br />

hæmmet ‘Det Digitale Byggeri’<br />

siden sin start i 2007.<br />

Opgaven er især at færdiggøre<br />

byggeklassifikationen<br />

DBK og sørge for at den bliver<br />

afprøvet og implementeret i<br />

branchens software. Det bredere<br />

mål er at forbedre byggeriets<br />

digitale struktur, idet<br />

Videncentret overtager alle de<br />

opgaver som ‘Implementeringsnetværket<br />

for Det Digitale<br />

Byggeri’ hidtil har haft.<br />

Opgaven er udbudt af Erhvervs-<br />

og Byggestyrelsen med<br />

byggeriets parter i ryggen. Der<br />

kom kun bud fra Videncentret<br />

der er et konsortium dannet af<br />

BIPS, Organisationsnetværket,<br />

DTU Byg, HIH Aarhus Universitet,<br />

Rudersdal Kommune og<br />

Dansk Standard. Videncentret<br />

der startede 3. januar, har fået<br />

3½ år til at nå sit mål: ‘Det Digitale<br />

Byggeri 2.0’. Erhvervsog<br />

Byggestyrelsen dækker<br />

25% af budgettet på 67 mio.<br />

kr., mens 50% dækkes af EU’s<br />

regionalfondmidler.<br />

Sekretariatet er lagt sammen<br />

med BIPS hos Byggecen-<br />

Seneste vejledning fra Det Digitale Byggeri er schmidt/hammer/lassens<br />

er denne tværfaglig erfaringsopsamling der tager udgangspunktet i<br />

byggeriet af VIA University College, Campus Skejby. Formålet er at<br />

skabe større praktisk viden om de 3D-modellens simuleringsmuligheder.<br />

trum i Ballerup. Der er foreløbig<br />

ansat fire medarbejdere<br />

med projektdirektør Torben<br />

Klitgaard i spidsen. De vil efter<br />

behov blive suppleret af interne<br />

og eksterne projektansatte<br />

efterhånden som arbejdet går<br />

i gang. Ifølge sekretariatsleder<br />

i BIPS, Gunnar Friborg, er det<br />

den vigtigste opgave at indbygge<br />

netværk i de respektive<br />

baglande så byggeriets virksomheder<br />

og uddannelser,<br />

kommuner, regioner og offentlige<br />

bygherrer alle kom-<br />

mer med i den proces der nu<br />

sættes i gang.<br />

Meningen med Det Digitale<br />

Byggeri er at øge byggeriets<br />

produktivitet. Det skal bl.a. ske<br />

via udbud, tilbudsgivning og<br />

licitation via nettet, 3D-modeller,<br />

fælles projektweb samt digital<br />

aflevering af driftsrelevante<br />

data fra byggeprojektet.<br />

Principperne er i første omgang<br />

et krav til de statslige<br />

bygherrer, men tanken er at<br />

de skal bruges mere alment.<br />

www.detdigitalebyggeri.dk. sh<br />

Naturstyrelsen er nu blevet en realitet<br />

Med nytåret blev Skov- og Naturstyrelsen<br />

og By- og Landskabsstyrelsen<br />

lagt sammen til<br />

Naturstyrelsen. De to adskilte<br />

styrelser opstod i 2007 på baggrund<br />

af kommunalreformen<br />

hvor <strong>Miljø</strong>ministeriet fik nogle<br />

opgaver som amterne før<br />

havde. By- og Landskabsstyrelsen<br />

skulle tage sig af kommunerne,<br />

Skov- og Naturstyrelsen<br />

af statens skove og friluftslivet.<br />

Sigtet med fusionen er at integrere<br />

planlægning og forvaltning<br />

af naturen bedre i stedet<br />

for at én styrelse planlægger<br />

og en anden udfører.<br />

Naturstyrelsen overtager alle<br />

ansvarsområder fra de to tidligere<br />

styrelser. Dog hører virksomhedsområdet<br />

nu under<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen og Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>portal under Kort- og<br />

Matrikelstyrelsen. Desuden er<br />

<strong>Miljø</strong>klagenævnet og Naturklagenævnet<br />

samlet i ét nævn,<br />

Natur- og <strong>Miljø</strong>klagenævnet.<br />

Naturstyrelsens hovedadresse<br />

er som de gamle styrelsers:<br />

Haraldsgade 53, 2100 København<br />

Ø. Dens hjemmeside hedder<br />

www.naturstyrelsen. dk.<br />

Natur- og <strong>Miljø</strong>klagenævnets<br />

hjemmeside er www.nmkn.dk.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

Udbud uden advokat, tak<br />

En værdiskabende byggeproces skal modvirke<br />

tendensen til mere juridisk prægede udbud<br />

Bygherrer bruger i stadig<br />

højere grad advokater når<br />

de skal lave deres udbud, og<br />

det giver udbuddene mere og<br />

mere karakter af et juridisk papir.<br />

Byggeriets parter er dog<br />

uenige om årsagen, og de vil i<br />

alle tilfælde gerne have et mere<br />

tillidsbaseret samarbejde -<br />

noget som netop er idéen med<br />

udviklingsprojektet ‘Værdiskabende<br />

Byggeproces’.<br />

Dansk Byggeri og Foreningen<br />

af Rådgivende Ingeniører<br />

beklager advokaternes indtog.<br />

De mener at udbuddene bliver<br />

mere juridisk spidsfindige og<br />

sværere at gennemskue, bl.a.<br />

fordi der indskrives utallige<br />

undtagelser til AB92. Desuden<br />

bliver udbuddene byggeteknisk<br />

dårligere fordi advokaterne<br />

ikke ved noget om byggepladser<br />

eller byggeteknik.<br />

„Den tendens er meget<br />

uheldig, da det kan føre til<br />

konflikter undervejs både om<br />

teknik og økonomi. Og det ender<br />

med et både dyrere og<br />

dårligere byggeri,“ siger Lars<br />

Storr-Hansen, adm. direktør<br />

for Dansk Byggeri.<br />

Henrik Garver, direktør i Foreningen<br />

af Rådgivende Ingeniører:<br />

„Udviklingen er inde i en<br />

uheldig udvikling hvor man i<br />

stedet for at bruge de redskaber<br />

og rammer som bl.a. AB 92<br />

giver, bevæger sig i en retning<br />

hvor der skabes større forvirring.“<br />

Bygherreforeningen erkender<br />

at der bruges flere advoka-<br />

ter, og at det ofte komplicerer<br />

udbudsprocessen. Men de gør<br />

det ikke uden grund. „Mange<br />

bygherrer, især de mindre, er<br />

forskrækkede over hvad de<br />

oplever hos entreprenørerne<br />

som i den grad har oprustet inden<br />

for dette område. De<br />

store entreprenørfirmaer har<br />

jo store juridiske afdelinger,“<br />

siger direktør Henrik L. Bang.<br />

Alle tre organisationer ser<br />

dog gerne et mere tillidsbaseret<br />

samarbejde i stedet for et<br />

advokatkapløb. En hjælp kan<br />

være ‘Værdiskabende Byggeproces’<br />

(Værdibyg) som syv<br />

byggeorganisationer står bag.<br />

Ifølge sekretariatsleder Rolf<br />

Simonsen er der mange mindre<br />

og uerfarne bygherrer der<br />

hyrer advokater for at føle sig<br />

sikre. Men det er ikke optimalt<br />

for et effektivt byggeri at parterne<br />

skal kommunikere via<br />

advokater, forklarer han.<br />

Mange udbydere er især<br />

usikre på juraen når de vil benytte<br />

metoden om det økonomisk<br />

mest fordelagtige tilbud<br />

hvor også kvalitet indgår. Derfor<br />

er der flere og flere der<br />

vælger den nemme løsning og<br />

udelukkende vælger ud fra<br />

den laveste pris selv om de hellere<br />

vil kvalitet, forklarer Simonsen.<br />

En af Værdibyg første<br />

vejledninger handler netop<br />

om kvalitet som tildelingskriterium.<br />

Den anden fokuserer på<br />

realistiske tidsplaner. sh<br />

KILDER. Licitationen 16.11., 18.11 og<br />

19.11.2010.<br />

Timan fjernstyret<br />

buskrydder RC-750<br />

Klippebredde 750 mm Op til 58°<br />

Lav højde - 500 mm<br />

<br />

- Skån ryg og ben for<br />

nedslidende belastning,<br />

anvend derfor den<br />

nye fjernbetjente<br />

buskrydder RC-750...<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 41

Teknologien behøver ikke at være dyr og fin. Det vigtigste er at lærere og virksomheder er åbne over for de<br />

nye teknologier og vil bruge lidt tid på at lære dem at kende. Oli Thorgeirsson i midten, hans elev Kenneth<br />

Damgaard til højre og faglærer Henning Rasmussen fra Jordbrugets Uddannelsescenter til venstre.<br />

Smarte mobiler og gammeldags ord<br />

E-portfolio undervejs i anlægsgartneruddannelsen hjælper alle,<br />

også de stille eller bogligt svage elever<br />

Anlægsgartnerelever har<br />

stor glæde af at tage fotos<br />

af hvad de lærer på skolen<br />

og vise dem til mester og vise<br />

fotos af arbejde hos mester til<br />

lærerne. Det kunne man læse i<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> i april 2009. Siden<br />

har initiativtageren, Signe<br />

Kobberup, VM anlæg A/S,<br />

sammen med konsulent Regina<br />

Lamscheck-Nielsen fra Nationalt<br />

Center for Erhvervspædagogik<br />

fået støtte fra Undervisningsministeriet<br />

og udbredt<br />

‘e-portfolio-projektet’ til flere<br />

virksomheder og skoler.<br />

Resultatet er stadig det samme:<br />

Eleverne bliver simpelthen<br />

bedre når lærer og mester ved<br />

hvad eleven lærer hos den anden.<br />

Desuden har den teknologiske<br />

udvikling hjulpet projektet.<br />

Næsten alle elever har i<br />

dag en mobiltelefon. Ja, mange<br />

har ‘smartphones’ der er<br />

små computere. Deres eksplosive<br />

vækst på markedet bliver<br />

understøttet af udbredelsen af<br />

det mobile bredbånd. De mange<br />

nye muligheder er oplagte<br />

at bruge for alle involverede<br />

da det kan forbinde den praktiske<br />

uddannelse i praktiktiden<br />

42<br />

med skrivebordslæring og<br />

klasseundervisning.<br />

Lærer besøger mester<br />

Siden 2009 har også anlægsgartnerfirmaerne<br />

OK Grøn Anlæg<br />

A/S, Elmerhøj A/S og O.T.<br />

Anlæg prøvet at forbinde deres<br />

elevers to virkeligheder -<br />

skole og praktik - med de unges<br />

egne fotos og optagelser.<br />

Anlægsgartner Oli V. Thorgeirsson<br />

fra O.T. Anlæg syntes<br />

godt om projektet.<br />

„Jeg syntes at det var rigtigt<br />

hyggeligt og en rigtig god idé.<br />

Alle er enige om at der er for<br />

lidt kontakt mellem skole og<br />

virksomhed. Desuden er det<br />

tydeligt at det er godt for eleverne.<br />

Mange af dem har jo<br />

læsevanskeligheder, og så er<br />

det rart at kunne vise det hele<br />

med fotos fra mobilen,“ forklarer<br />

Oli V. Thorgeirsson.<br />

Eleven tager altså billeder<br />

eller optager lydfiler hvor han<br />

forklarer om sine problemer<br />

og sin fremgang. Disse mediefiler<br />

hjælper både eleven til at<br />

huske hele processen og dokumentere<br />

sin kunnen, mens mester<br />

og læreren kan målrette<br />

arbejdet så eleven får opgaver<br />

der enten retter en svaghed<br />

op eller udvikler en styrke.<br />

Ud over alt det teknologiske<br />

har projektet med at knytte<br />

skole og praktik tættere sammen<br />

også medført at mange<br />

lærere har været på besøg i<br />

elevens praktikvirksomhed.<br />

Det er ellers ikke noget der<br />

sker. Og det er en skam.<br />

„Det er rigtig, rigtig godt at<br />

komme ud i virkeligheden, i<br />

hvert fald én gang i løbet af<br />

uddannelsen,“ fortæller fag-<br />

Få meget mere at vide om www.gartner-portfolio.dk.<br />

lærer Hans Aagaard Pedersen<br />

fra Sandmoseskolen i Nordjylland.<br />

En af de mest virkningsfulde<br />

teknikker er altså stadig<br />

at stå ansigt til ansigt og udveksle<br />

gode gammeldags ord.<br />

Værktøjet ElevPlan<br />

De nye teknologier har dog<br />

også sine store fordele. Og det<br />

giver også de stille elever muligheder,<br />

forklarer Signe Kobberup:„Billederne<br />

åbner for at<br />

spørge ind til ting og tvivlsspørgsmål<br />

som især de lidt stille<br />

elever ikke selv tør nævne.“<br />

Derfor opfordrer Signe<br />

Kobberup også mange flere til<br />

at benytte Elevplan. Elevplan<br />

er et planlægningsværktøj der<br />

ligger på nettet. Her kan eleven<br />

uploade billeder, videoog<br />

lydfiler af deres løbende<br />

udvikling, og både praktikvirksomheden<br />

og faglærerne<br />

har adgang til den enkelte<br />

elevs profil. Når så mester går<br />

ind på Elevplan og kommenterer<br />

noget eleven har uploadet,<br />

så bliver der automatisk sendt<br />

besked til eleven og læreren.<br />

Det skaber en mere direkte<br />

kontakt mellem uddannelsens<br />

parter, for selv om det ville<br />

være bedst, har ingen tid til at<br />

besøge hinanden flere gange<br />

om året.<br />

For de nysgerrige - som der<br />

forhåbentlig er mange af<br />

blandt både virksomheder og<br />

uddannelsesinstitutioner - er<br />

der masser af information at<br />

hente på www.gartner-port<br />

folio.dk. Hjemmesiden er ny<br />

og meget indholdsrig med<br />

både eksempler, praktiske<br />

guides og dokumentation af<br />

projektet. Den omfattende<br />

hjemmeside er bygget med<br />

støtte fra Undervisningsministeriet.<br />

lt<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

Affaldsgebyr sendt til hjørne<br />

Før jul så det ud til at det kritiserede affaldsgebyr for brug<br />

af genbrugspladser ville blive erstattet en ny ordning. Men<br />

så blev den bevaret foreløbigt et år til. Gebyret blev indført<br />

1. januar 2010 som en automatisk ordning hvor alle private<br />

virksomheder betaler uanset om de bruger genbrugspladsen<br />

eller ej, men hvor man dog kan fritages hvis man kan<br />

dokumentere at man ikke bruger genbrugspladsen.<br />

Gebyret har mødt hvas kritik, bl.a. at fritagelsessagerne er<br />

bureaukratiske, og at gebyrerne er for høje, især fra håndværks-<br />

og entreprenører der som forventede storbrugere af<br />

genbrugspladserne har fået de største gebyrer. Desuden har<br />

kritikken lydt at kunder betaler dobbelt for genbrugspladsen.<br />

Første gang når de betaler skat, anden gang når håndværkeren<br />

viderefakturerer gebyret til kunden for at fragte<br />

kundens affald til genbrugspladsen.<br />

På grund af erhvervets kritik besluttede miljøminister Karen<br />

Ellemann i december at indføre en ny frivillig tilmeldingsordning<br />

hvor kun brugere af genbrugspladserne skal<br />

betale. Stor var glæden i erhvervet. Den blev dog hurtigt<br />

kølnet, først fordi det viste sig at de ikke slap for at betale<br />

gebyret for 2010. Derefter fordi kommunerne slog sig i tøjret.<br />

Det holdt det politiske forlig ikke til. De Radikale sprang<br />

fra. Den politiske løsning blev at undersøge sagen nøjere og<br />

i mellemtiden beholde det nuværende gebyr.<br />

Opgørelser fra Håndværksrådet har vist at der er store<br />

forskelle på gebyrstørrelserne fra kommune til kommune.<br />

Opgørelsen har desuden vist at administrationsgebyret for<br />

at blive fritaget for at betale affaldsgebyr i nogle kommuner<br />

er langt højere end selve affaldsgebyret. For f.eks. Gladsaxe<br />

Kommune var gebyret 7.688 kr. eksklusiv moms for<br />

håndværksvirksomheder med 2-10 ansatte. Ikke-håndværksvirksomheder<br />

kunne slippe med 641 kr. sh<br />

GENBRUGSPLADSEN MÅTTE SELV BETALE<br />

„Da affaldsgebyret var på vej tog jeg den beslutning at indføre<br />

et affaldsgebyr på 150 kr. pr. læs affald jeg skulle køre<br />

til genbrugspladsen for en kunde,“ fortæller Leif Thrysøe fra<br />

Træmanden (7.12.2010). „En dag bad en miljøtekniker fra<br />

Københavns Kommune om et møde på en mindre genbrugsstation.<br />

Jeg skulle klippe hæk og stamme træerne op<br />

rundt om pladsen. Vi aftalte timeoverslag og timeprisen<br />

blev oplyst. Alt blev godkendt. Stor var min glæde for samtidig<br />

at fortælle at når jeg skulle aflevere affaldet på genbrugspladsen,<br />

så ville der komme et affaldsgebyr - til dem<br />

som til alle andre. Et gebyr for at benytte deres egen plads.<br />

Da jeg senere gennemgik arbejdsopgaven med miljøteknikeren<br />

accepterede han mit affaldsgebyr med et smil, men<br />

gad ikke diskutere det. Og hvorfor også? Han havde vel selv<br />

sendt mange tusind regninger ud til håndværkere og havde<br />

nok rigeligt at lave med alle dem som ringede og klagede.“<br />

ENEMARK<br />

GRUPPEN<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj<br />

www.hg-enemark.dk<br />

e-mail: hge-enemark.dk<br />

■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden<br />

for snerydningsmateriel.<br />

■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere<br />

forskellige modeller med både diesel- og<br />

benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner<br />

■ Ring for oplysning om nærmeste forhandler.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 43

44<br />

Danske Anlægsgartnere<br />

KAOS MED<br />

AFFALDSGEBYRER<br />

Selv om regeringen hen mod slutningen af 2010 annoncerede<br />

ændringer i reglerne om affaldsgebyrer, fortsætter<br />

den tvungne gebyrordning i 2011. Dybt kritisabelt, mener vi<br />

i Danske Anlægsgartnere. Kort før jul kunne man imidlertid<br />

læse i dagspressen at de radikales miljøordfører Johannes<br />

Poulsen trak i nødbremsen. Dermed blokerer forligspartiet<br />

Radikale Venstre for de ændringer af loven som ellers ville<br />

have gjort livet lidt lettere for os anlægsgartnere. Det kan<br />

de Radikale gøre fordi de er del af forligskredsen om affaldsordningen,<br />

så der kræves enighed for at kunne ændre<br />

på affaldsgebyret.<br />

De ændringsforslag som skulle gøre op med bl.a. den tvungne<br />

betaling til de kommunale genbrugspladser, træder derfor<br />

alligevel ikke i kraft første januar. Det er smadder ærgerligt<br />

fordi vores medlemmer har været hårdt presset af de<br />

udgifter og det urimelige administrative bøvl den forhadte<br />

gebyrordning har skaffet os på halsen. Ordningen er noget<br />

makværk. Vi har gennem flere end seks år forsøgt at råbe<br />

politikerne op med en praktisk løsning. Vi er blevet støttet<br />

af samtlige erhvervsorganisationer, kommunerne og affaldsselskaberne.<br />

Men politikerne vil åbenbart ikke lytte.<br />

Det var ikke ligefrem den nytårshilsen vi og vores medlemsvirksomheder<br />

havde set frem til fra Christiansborg. <strong>Miljø</strong>ministeren<br />

har for længst indrømmet at den skadelige lov blev<br />

til i ‘et lukket rum’, og at loven er skadelig for både kommunerne<br />

og virksomhederne. Derfor kan det undre at det tager<br />

dem så lang tid at få fejlen rettet.<br />

Først i december sendte <strong>Miljø</strong>styrelsen en ny affaldsbekendtgørelse<br />

i høring. Den foreslog at afskaffe virksomhedernes<br />

tvungne tilmelding til genbrugspladserne fra første<br />

januar og i stedet indføre brugerbetaling så virksomhederne<br />

selv kunne bestemme om de vil bruge genbrugspladserne.<br />

Det er efter vores opfattelse den mest rimelige løsning.<br />

Politikerne har stået med valget mellem at lade virksomhederne<br />

eller kommunerne sidde med ‘aben’, dvs. besværet<br />

med ordningen. Desværre kan vi konstatere at Radikale<br />

Venstre mener at det er virksomhederne der skal betale prisen<br />

for et regelsæt som er blevet til i det lukkede rum.<br />

Ole Kjærgaard, landsformand<br />

Og tjek lige<br />

vores nye<br />

hjemmeside!<br />

www.dag.dk<br />

www.dag.dk<br />

VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER<br />

Højst 8-10 ambrosiefrø pr. kg fuglefrø<br />

Den allergifremkaldende plante<br />

bynkeambrosie vil snart få<br />

vanskeligere ved at brede sig.<br />

EU vil efter dansk pres nemlig<br />

reducere indholdet af bynkeambrosiefrø<br />

i fuglefrø som er<br />

en markant spredningskilde. I<br />

foder med uformalet korn og<br />

frø må indholdet ikke overstige<br />

50 mg ambrosiefrø pr. kg.<br />

Det svarer til 8-10 frø.<br />

Bynkeambrosiefrø kan begynde<br />

at spire hvis de kastes<br />

ud til fuglene og lander på jorden.<br />

Plantens pollen vil være<br />

til stor gene for mange pollenallergikere,<br />

især fordi planten<br />

udsender sine pollen efter at<br />

Står vandret på et<br />

skråt underlag<br />

Førerhus og gravearm står<br />

vandret, mens undervognen<br />

står skråt. Det har Wacker-<br />

Neuson kunnet prale med for<br />

enkelte af sine minigravere,<br />

men nu gælder det dem alle<br />

fra 1,7 til 5 tons. VDS kaldes<br />

opretningssystemet som bl.a.<br />

gør det muligt at grave lodret<br />

ned selv om maskinen står på<br />

et skråt underlag. Især ved<br />

gravning langs husmure kommer<br />

systemet til sin ret, understreger<br />

importøren JMM-<br />

Group. www.jmm-group.dk.<br />

Taget klapper man da bare ned<br />

Også minilæssere skal nu have<br />

tag. Det siger nye sikkerhedsbestemmelser<br />

i EU’s maskindirektiv.<br />

Men de går lidt på<br />

tværs af minilæsserens fordel<br />

som bl.a. er at kunne komme<br />

ind og under alle steder. Weidemann<br />

har løst problemet<br />

med stålpladetag der kan<br />

pollensæsonen i Danmark er<br />

ved at være overstået. Derved<br />

vil pollenpåvirkningen blive<br />

forlænget med yderligere 2-3<br />

uger.<br />

Bynkeambrosie forekommer<br />

mest i Midt- og Sydeuropa<br />

hvor den ofte forekommer<br />

som ukrudt i bl.a. solsikkemarker,<br />

og ambrosiefrø forekommer<br />

derfor ofte som forurening<br />

i råvarer fra disse områder.<br />

I de senere år har planten<br />

spredt sig nordpå og er nu<br />

også et problem i områder<br />

omkring Berlin hvor man allerede<br />

har sat program for bekæmpelse<br />

i gang.<br />

Specialdesignet<br />

håndværkercykel<br />

Byggefirmaet Logik& Co har<br />

fremstillet en håndværkercykel<br />

der kan i en lukket boks transportere<br />

op til 200 kg værktøj<br />

og materialer rundt sammen<br />

med håndværkeren. Inde i<br />

byen undgår man dermed trafik-<br />

og parkeringsproblemer.<br />

Modellen, der ikke er i serieproduktion,<br />

er af rickshaw-typen<br />

hvor passagersædet er erstattet<br />

af en høj værktøjskabine<br />

i letvægtsmaterialer. Cyklen<br />

er blevet til i samarbejde med<br />

cykeldesigner Leif Hagerup.<br />

Noget for anlægsgartnere?<br />

klappes ned. Det sker manuelt<br />

ved at fjerne en split i hver<br />

side, men det skulle kun tage<br />

30 sekunder. Til gengæld kan<br />

føreren glæde sig over at taget<br />

bæres af gasstøddæmpere<br />

der aflaster vægten og sørger<br />

for at taget ikke klaprer. Import:<br />

Stemas. www.stemas.dk.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

KALENDER<br />

KURSER & KONFERENCER<br />

JANUAR<br />

Vintermøde. Odense 28/1. KPN.<br />

Landskabsarkitektur. 50 års jubilæum.<br />

København 28/1. SL.<br />

FEBRUAR 2011<br />

Pleje og vedligeholdelse af indendørs<br />

beplantning. Nyborg 3/<br />

2. BIB.<br />

Den levende kirkegård. Kirkegårdsanlæg<br />

og -kultur på landet<br />

og i byen. Løgumkloster Højskole<br />

6-12/2. lkhojskole.dk.<br />

Konference om midlertidhed.<br />

København 8/2. DB.<br />

Det åbne lands vildt – bliver<br />

det til noget? Nødebo 24/2. SL.<br />

Landskabskaraktermetoden i<br />

teori og praksis. 25/2 kl. 15.30-<br />

17.30. LAF.<br />

Projektering og etablering af<br />

bytræsplantninger. 28/2. SL.<br />

MARTS 2011<br />

Byer uden grænser. København<br />

3/3. BL. SL.<br />

Sjællandsleden. Sorø 1/3 kl. 17-<br />

18.30. LAF.<br />

Jord, bundsikringsgrus og stabilgrus.<br />

Hvidovre 8/3. VEU.<br />

Kirkegårdenes værdier. Kirkegårdskonference<br />

2011. Nyborg<br />

16/3. FDK. SL.<br />

Juraen rundt om kommuneplanen.<br />

Grenå 16-18/3. DB.<br />

Omdannelse af almene boligområder.<br />

København 17-18/3. DB.<br />

Succesfulde udbud. Odense 23/3.<br />

SL.<br />

Landskabet som besøgssted. 24/<br />

3. SL.<br />

European Tree Worker Certificate.<br />

Skovskolen 26/3. SL, DTF.<br />

Kommuneplan 2013. København<br />

29/3. DB.<br />

Udarbejdelse af plejeplan og<br />

kort for kirkegård. Nødebo 29/3<br />

og 17/5. SL.<br />

APRIL<br />

Grønne områder: Branding &<br />

Brugerinddragelse. Nødebo 27/4.<br />

SL.<br />

Perspektiverne for vildtforvaltning<br />

i den nye danske skovpolitik.<br />

Nødebo 28/4. SL.<br />

Fornyelse af Fælledparken. København<br />

29/4 kl.14.30-17.30. LAF.<br />

MAJ 2011<br />

Etablering af cykel- og vandreruter.<br />

Vejle 10/5. VEU.<br />

Bytræarboretet - særlig rundvisning.<br />

12/5 og 16/6. SL.<br />

Beplantning langs veje. Nyborg<br />

24/5. VEU.<br />

BIB Brancheforening for Indendørs Bepl.firmaer. www.bib-info.dk. T 3386 0860<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281<br />

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802<br />

FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. www.danskekirkegaarde.dk. T 4586 0584<br />

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.ja.dk. T 3321 2800<br />

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168<br />

En indbundet årgang <strong>Grønt</strong><br />

Lokalsamfund i landdistrikter.<br />

København 26/5. SL.<br />

Verden i Danmark 2011: Fear of<br />

Nature. København 27/5. SL.<br />

JULI 2011<br />

Åben Land Konference 2011. Esbjerg<br />

9-10/6. SL. DB.<br />

Cities without limits. København<br />

23-25/6. SL og European Urban<br />

Research Association.<br />

AUGUST 2011<br />

Stevns Klint og koldkrigsmuseum.<br />

Stevns 21/8. LAF.<br />

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud i<br />

det grønne’.<br />

www.gront3fpunkt.dk.<br />

Længere efteruddannelser:<br />

Master i landdistriktsudvikling og<br />

landskabsforvaltning, Diplomuddannelse<br />

i parkvirksomhed<br />

Fleksibel master i friluftsliv, Friluftsvejleder,<br />

Naturvejleder, se<br />

www.sl.life.ku.dk>efteruddannelse.<br />

UDSTILLINGER<br />

Have & Landskab 2011. Slagelse<br />

24-26/8. www.HL11.dk.<br />

Vi har indbundet <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> til eget brug, men har lavet nogle<br />

ekstra, mens vi var i gang. Dem sælger vi til en fordelagtig pris,<br />

400 kr. pr. stk. Eksklusiv moms og forsendelse. Vælg mellem<br />

alle årgange siden 2000. Bestil hos sh@dag.dk.<br />

NAVNESKIFT<br />

ADRESSESKIFT<br />

TILMELDINGER<br />

AFMELDINGER<br />

af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> sker til<br />

ia@teknovation.dk<br />

eller 4613 9000.<br />

Vi henstiller til så vidt<br />

muligt at bruge e-mail.<br />

Så undgår vi lettere fejl.<br />

Og det er samtidig<br />

nemmere for os.<br />

Det er Inge Andersen<br />

der modtager e-mails<br />

og opkald. Hun styrer<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s abonnenter,<br />

også hvad angår<br />

betaling.<br />

Rettelser blev tidligere sendt til<br />

Danske Anlægsgartnere. Ændringen<br />

er sket som et led i forpagtningen<br />

af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>. Det<br />

er stadig Danske Anlægsgartnere<br />

der ejer bladet, men driften<br />

er forpagtet ud til Gror ApS.<br />

Bag dette selskab står <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong>s mangeårige redaktør Søren<br />

Holgersen og annoncekonsulent<br />

Steen Lykke Madsen.<br />

Snefræsere kaster<br />

sneen langt væk<br />

Vestas Hydromann har lanceret<br />

en ny serie af snefræsere,<br />

nemlig serien ‘3100’ med arbejdsbredder<br />

fra 1,8 til 2,2 meter.<br />

De skal frontmonteres på<br />

større kompakttraktorer med<br />

mindst 40 hk. Sneen fanges af<br />

en åben snegl der kan tage<br />

selv hård sammenkørt sne. Via<br />

kasteblæseren føres sneen ud<br />

af tuden i en kompakt stråle.<br />

Løs sne kan ende op til 40 meter<br />

væk. Vestas Hydromann<br />

hed før Vestas Aircoil og var<br />

knyttet til vindmøllefirmaet<br />

Vestas. I dag er firmaet en del<br />

af VP Industries og laver snefræsere<br />

og -slynger, salt- spredere,<br />

sneplove og fejeudstyr.<br />

www.hydromann.dk.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 45

46<br />

VINDUET<br />

Ryk sammen, Danmark<br />

I filmkonkurrencen ‘Vis os os hvordan vi<br />

skal bo - tæt’ som Statens Kunstfond udskrev<br />

i 2010, kom der 72 forslag<br />

(www.botaet.dk). I en kommentar i<br />

Politiken 4.12.2010 kommenterer arkitekt<br />

Henrik Schmidt, medlem af kunstfondens<br />

arkitekturudvalg:<br />

„Vi kan ikke blive ved med at æde af<br />

landet. Der må være en grænse. På<br />

Google Earth kan du se at du fra København<br />

skal helt ned syd for Ringsted før<br />

parcelhusområderne holder op. Der er<br />

progressive kommuner, Ballerup for eksempel,<br />

der har forsøgt med nogle tiltag<br />

for at bremse den udvikling, men det er<br />

ikke rigtigt lykkedes. Byerne bliver ved<br />

med at vokse. Der er jo penge i at gøre<br />

byzone til landzone, bondemændene<br />

kan jo få solgt noget jord og kommunerne<br />

får flere indbyggere. Men tænk<br />

hvis man stoppede op og sagde: Nu skal<br />

til at udvide indad. Vi skal fortætte, vi<br />

vil gerne have flere folk til kommunen,<br />

men de skal bo tæt på bycentret.“<br />

Den uhellige alliance<br />

Planloven er meningsløs og forældet,<br />

mener arkitekt Tom Nielsen der har forfattet<br />

‘Det urbaniserede territorium’ om<br />

Østjylland under forvandling til ét langt<br />

bybånd fra Randers til Kolding. I Weekendavisen<br />

29.1.2010 siger han:<br />

„Vi må forholde os meget mere præcist<br />

til de forskellige steder og idéer end<br />

bare at holde os til den helt generelle<br />

regel om at adskille by og landskab for<br />

enhver pris. Vi har en intention om at<br />

holde byerne samlet og landskabet<br />

åbent (...) Men hvad er det åbne land i<br />

Danmark? Det er en masse dyrkede marker<br />

der bliver brugt til at sprede gylle ud<br />

over. Der er en uhellig alliance mellem<br />

naturfolket og landbruget som går ud<br />

over mennesker.“<br />

Redningsfolk frem i sneen<br />

På Amager blev en vinterbader fanget<br />

under isen 28. december. På grund af<br />

manglende snerydning måtte dykkere<br />

fra Københavns Brandvæsen løbe flere<br />

hundrede meter gennem sneen for at<br />

redde ham. Vinterbaderens tilstand er -<br />

ved redaktionens slutning - endnu uvis.<br />

Drifts- og udviklingschef Jesper Schrøder<br />

beklagede i Politiken 29. december:<br />

„Det er meget beklageligt at der ikke<br />

var ryddet sne i to og en halv meters<br />

bredde. Det var en grim smutter. Det er<br />

nu blevet ryddet, og vi har indskærpet<br />

det over for vores folk, så det ikke gentager<br />

sig (...) Normalt er trafikken der-<br />

Redningsfolk slæber livløs vinterbader af sted over isen ved Amager Strandpark den 28. December<br />

2010. På grund af manglende snerydning var de nødt til at holde op til 500 meter fra<br />

ulykkesstedet. Foto: Anthon Unger.<br />

ude meget lille. Det er mest barnevogne<br />

og cykler, og det er det som vi har haft<br />

ryddet efter (...) Jeg håber virkelig at<br />

han vågner igen. Det er jo frygteligt,<br />

det der er sket.“<br />

Poetiske og sociale kvaliteter<br />

Koblinger mellem erhverv, kultur og byudvikling<br />

har skabt fine byrum, f.eks.<br />

gennem Projekt LYSLYD, men det udfordrer<br />

kommunerne, forklarer projektleder<br />

Trevor Davies fra Københavns Internationale<br />

Teater i ByplanNyt 5/2010:<br />

„Det er nødvendigt at etablere nogle<br />

faglige enheder der er i stand til at arbejde<br />

i krydsfeltet mellem poesi, teknik<br />

og erhvervsudvikling. Der skal formuleres<br />

nye former for byrumsstrategier der<br />

går langt ud over den traditionelle opfattelse<br />

af byrum som kun funktionelt<br />

og æstetisk kontrollerede. Der ligger et<br />

stort potentiale i at det der før var domineret<br />

af teknisk hensyn får tilført poetiske<br />

og sociale kvaliteter. Byens rum er<br />

nogle af de steder i samfundet der fungerer<br />

samlende. Bylivskulturen forener<br />

dialog, den sociale dimension og æstetik<br />

i ét. Det er vigtigt at vi forstår byrum<br />

som det der forener byen fysisk, mentalt<br />

og symbolsk.“<br />

Kun for de søde børn<br />

Tegnestuen BIG er bl.a. blevet kendt for<br />

sine 475 lejligheder store bebyggelse 8tallet<br />

på Amager. Bebyggelsens legeplads<br />

er i ‘Legepladsen’ 3-4/2010 anmeldt<br />

af Ning de Coninck-Smith og hendes<br />

barnebarn August:<br />

„To gårdrum med kunstfærdigt anlagt<br />

symmetriske græsterrasser i det<br />

ene, græsklædte bakker placeret i groft<br />

perlegrus i det andet, er tilbuddet til de<br />

mange børn som forventes af flytte ind<br />

sammen med deres forældre. En ret traditionel<br />

daginstitutionslegeplads med<br />

spraglet faldunderlag skyder sig ind i det<br />

sydlige gårdrum og amputerer næsten<br />

den æstetiske effekt af de store forvrede<br />

grønne græsflader med de markante<br />

metalkanter og kubistiske dekorative<br />

elementer. Med mindre der er døgnåbent<br />

her eller åben låge, er det svært at<br />

se hvilke lege børnene skal lege på terrasserne<br />

eller på granitelementerne.<br />

Fald- og snublerisikoen synes enorm, og<br />

små ben i flyverdragt har det ikke let.<br />

Holdbarheden af dette anlæg som må<br />

forventes at blive brugt på alle årstider,<br />

kan man også diskutere. Måske er det<br />

derfor skiltet understreger at det kun er<br />

søde børn der må være her.“<br />

Dyrkningskunstens vejringer<br />

I sin nye bog ‘Supernatur’ gennemgår<br />

landskabsarkitekt Malene Hauxner de<br />

sidste 40 års idéhistorie i landskabsarkitekturen.<br />

Og lufter sin teori om arkitekturens<br />

sprog:<br />

„Min teori er at det landskabsarkitektoniske<br />

sprog - nu som før - prøver at<br />

sige os noget om kommende forandringer<br />

af social, politisk og klimatisk art.<br />

Landskabsarkitektur ikke bare spejler,<br />

men pejler samfundets tanker. At der<br />

sker voldsomme forandringer i samfundet,<br />

kan ikke forudsiges i sproget, men<br />

at der er forandringer på vej, er kunsten<br />

som regel de første til at vejre - ikke<br />

mindst dyrkningskunsten.“<br />

Under overskriften ‘Vinduet’ refererer <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> udpluk fra den faglige debat. Skriv til<br />

sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

GAMLE NYHEDER<br />

75 år siden<br />

STOKKERUPS MÅNEPORT<br />

„For at give et vist læ i haven<br />

blev der bygget en dæmning fra<br />

terrassens sydøstre hjørne frem<br />

til den gamle bros plads. Indvendig<br />

står dæmningen som en næsten<br />

lodret mur af Neksø sandsten,<br />

og den ender i en tosidig<br />

viadukt med en cirkulær gennemgang,<br />

en slags kinesisk måneport.<br />

Det var fru Benzons idé<br />

at broen skulle forme således, og<br />

da jeg lider af en vis svaghed for<br />

cirkler, var det mig en stor glæde<br />

at få lov til at bygge broen på<br />

denne måde.“ (C.Th. Sørensen i<br />

Havekunst, 1936)<br />

50 år siden AMU’S FØDSEL<br />

„Kvalificeret arbejdskraft blev således årets store problem,<br />

og da det stadig synes at gå langsomt med uddannelse af<br />

lærlinge inden for faget, lader problemet sig ikke løse tilstrækkeligt<br />

ad denne vej. Som et supplement til lærlingeordningen<br />

er kommet en ny lov af 18. maj 1960. Den åbner<br />

adgang for ufaglærtes oplæring i forskellige specialer<br />

inden for faget. Måske bliver det ad denne vej vi skal<br />

supplere vor fremtidige arbejdskraft. Det er vel et forsøg<br />

værd.“ (H.P. Samuelsen i Anlægsgartneren, januar 1961).<br />

45 hk Yanmar dieselmotor<br />

Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio<br />

2 fuldramme døre med oplukkelige ruder<br />

Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m<br />

Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />

Transporthastighed 28 km/t<br />

To automotive kørepedaler til frem og bak<br />

Hydraulisk tippelad på redskabsbærer<br />

Måneporten set fra øst. I haven er der plantet kæmpebjørneklo<br />

som dengang var en ønsket havestaude, også i et så fint anlæg<br />

som Stokkerupvillaen på Strandvejen. Fra Havekunst 1936.<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

10 år siden<br />

FÆRRE PESTICIDER<br />

„Der bruges stadig færre pesticider<br />

i det offentlige. En<br />

undersøgelse som Forskningscentret<br />

for Skov & Landskab<br />

har udfært for <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />

viser at forbruget er<br />

faldet markant siden 1995.<br />

Dermed er man godt på vej<br />

til at holde den frivillige aftale<br />

miljø- og energiminister<br />

Svend Auken i 1998 indgik<br />

med Kommunernes Landsforening,<br />

Amtsrådsforeningen<br />

og Københavns- og Frederiksberg<br />

Kommuner om at<br />

stoppe brugen af sprøjtemidler<br />

på offentlige arealer før 1.<br />

januar 2003. (sh i <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong>, februar 2001).<br />

For 25 år siden FORSKNING I STØBESKEEN<br />

„Forskningsudvalget er kommet i stand i erkendelse af at der i<br />

dag inden for omtalte område ikke i øjeblikket foregår nogen<br />

målrettet forskning med henblik på optimale faglige resultater og<br />

rationel udnyttelse af de ressourcer som området forvalter. Ligeledes<br />

savnes der et organiseret informationssystem som kan formidle<br />

nyerhvervet viden samt rådgive (...) I overvejelserne indgår oprettelsen<br />

af et selvejende institut for planlægning, anlæg og drift<br />

af friarealer tilknyttet Akademiet fror de tekniske Videnskaber,<br />

ATV.“ (Michael H. Nielsen, <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, februar 1985).<br />

Hako<br />

Citymaster 1200<br />

Citytrac 4200<br />

Professionel gadefejemaskine<br />

og redskabsbærer<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163 hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 47

48<br />

ANNONCØRER<br />

I GRØNT MILJØ 1/2011<br />

MASKINER<br />

Elkær Maskiner, 51<br />

Engcon, 21<br />

H.G. Enemark, 43<br />

Hako Danmark A/S, 9, 47<br />

Husqvarna, 7<br />

MaskinhandlerIndkøbr., 11<br />

Svenningsens Maskinforr., 17<br />

Sønderups Maskinhandel, 21<br />

Timan, 41<br />

PLANTER & JORD<br />

DSV Transport, 27<br />

Hjorthede Planteskole A/S, 35<br />

Johansens Planteskole, 2<br />

Leopolds Rullegræs, 3<br />

Lynge Naturgødning, 2<br />

P. Kortegaards Planteskole, 2<br />

RGS 90, 52<br />

Solum, 35<br />

Vognmand Kold, 3<br />

INVENTAR & BELÆGNING<br />

Fokdal Springvand, 51<br />

Norleg, 35<br />

Starka, 25<br />

ENTREPRENØR & RÅDGIVER<br />

Henrik Ravn Træpleje, 17, 51<br />

Krogh & Molin, 2<br />

K&S Treecare, 51<br />

Landskabsværkstedet, 26<br />

P. Malmos, 2<br />

Plantefokus, 17<br />

Skælskør Anlægsgartnere, 2<br />

Sven Bech, 51<br />

UDDANNELSE<br />

Jordbrugets Udd.Center, 9<br />

Roskilde Tekniske Skole, 41<br />

Selandia CEU, 27<br />

Skov & Landskab, KU, 43<br />

INDKØBSAFTALER<br />

Rabatportalen, 49<br />

STILLINGSANNONCER<br />

P. Malmos, 50<br />

Se også www.grontmiljo.dk med<br />

alle årets annoncører og lænker<br />

til deres hjemmesider.<br />

Dansk Byggeri vil<br />

lukke kursushotel<br />

Dansk Byggeri lukker sin kursusejendom<br />

Toppen af Ebeltoft<br />

der tidligere var kendt<br />

som Entreprenørskolen. „Efter<br />

flere års økonomisk underskud<br />

og uden udsigt til bedring har<br />

Dansk Byggeris bestyrelse<br />

valgt at gå i forhandling om et<br />

købstilbud fra en lokal erhvervsdrivende,“<br />

hedder det<br />

fra organisationen den 26. november.<br />

Den lokale erhvervsdrivende<br />

er EBIC - Fonden<br />

Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter<br />

- som vil bruge ejendommen<br />

til vandrerhjem.<br />

Strukturindikatorerne er f.eks. plantevækstens højde, forekomst af træer og buske, hydrologi og afgræsning.<br />

§3-naturens struktur- og artsindeks<br />

Nye måle- og overførselsmetoder er grundlag for ny 2011 registrering<br />

Takket være et struktur- og<br />

artsindeks kan man nu sætte<br />

tal på de små naturområders<br />

tilstand og dermed lettere<br />

få et overblik over den. Det er<br />

muligt med metoder der nu er<br />

frigivet af Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

i rapporten ‘Naturtilstand<br />

på terrestriske naturarealer<br />

- besigtigelser af §3arealer’.<br />

Det er sket efter en<br />

kalibrering så beregningerne<br />

stemmer med de forventninger<br />

som arbejdsgruppen<br />

havde til en række konkrete<br />

naturarealers tilstand.<br />

Metoderne skal ses i lyset af<br />

styrelsens screeninger der har<br />

vist at §3-naturen er dårligt registreret<br />

og at en del områder<br />

forsvinder, bl.a. fordi man ikke<br />

har nok styr på den (se <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> 10/2010, s. 28). Desuden<br />

har <strong>Miljø</strong>ministeriet afsat midler<br />

til at en bedre registrering<br />

der skal udføres i 2011.<br />

Ved en registrering af §3arealerne<br />

bestemmer man naturtypen<br />

og angiver strukturindikatorerne.<br />

Naturtypen kan<br />

være en strandeng, en hede,<br />

et moseareal og i nogle tilfælde<br />

en undertype som en højmose<br />

eller et rigkær. Strukturindikatorerne<br />

er f.eks. hvor<br />

stor en del af arealet der forekommer<br />

planter i en vis højde,<br />

forekomst af træer og buske,<br />

hydrologi, afgræsning m.m.<br />

Strukturindikatorerne udløser<br />

en karakter mellem 1 og 5<br />

hvorefter man kan beregne et<br />

strukturindeks. Dette indeks er<br />

delt i 5 tilstandsklasser hvor 1<br />

er bedst. Kommunerne kan<br />

dermed få et hurtigt overblik<br />

over hvilken tilstand deres naturområder<br />

er i.<br />

Hvis kommunen også har<br />

artsbestemt vegetationen - det<br />

er der et særligt felt til - kan<br />

der også beregnes et artsindeks<br />

der er udtryk for arealets<br />

biologiske værdi. Det giver<br />

nye muligheder. Et areal med<br />

et højt artsindeks og et lavt<br />

strukturindeks er f.eks. udtryk<br />

for et tidligere værdifuldt areal<br />

hvor der for nylig er indtruffet<br />

nogle ændringer der har<br />

forringet livsbetingelserne.<br />

Omvendt finder man ofte et<br />

lavt artsindeks kombineret<br />

med et højt strukturindeks på<br />

et nyligt genoprettet areal,<br />

hvor arterne endnu ikke har<br />

indfundet sig.<br />

”Denne viden er værdifuld<br />

for kommunerne, både i deres<br />

overordnede naturplanlægning<br />

og i deres daglige sagsbehandling<br />

af arealerne. Og det<br />

er ikke kun værdifuldt for<br />

kommunerne. Alle der har<br />

brug for et overblik over hvordan<br />

den aktuelle naturtilstand<br />

er, og hvilke forvaltningsbehov<br />

et område har, kan have<br />

glæde af en sådan viden. Det<br />

gælder ikke mindst de nye<br />

nationalparker, større genopretningsprojekter<br />

og VVM-undersøgelser,”<br />

forklarer Jesper<br />

Fredshavn der har været med<br />

til at udvikle metoderne. De er<br />

udviklet parallelt med tilstandsvurderingerne<br />

for de<br />

større naturområder (habitatnatur)<br />

idet man har gjort principperne<br />

så ens som muligt.<br />

De nye beregningsmetoder<br />

hviler på en registreringsmetode<br />

som kommunerne i forvejen<br />

har kunnet benytte i en<br />

årrække. Mange af de registrerede<br />

data er dog ikke indtastet<br />

i Danmarks Naturdata<br />

som de skal, men det bliver<br />

lettere fremover. Samtidig<br />

med rapporten med de nye<br />

struktur- og artsindeks har<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

nemlig gjort det muligt for<br />

kommunerne at overføre deres<br />

besigtigelsesskemaer på<br />

én gang til naturdatabasen,<br />

Danmarks Naturdata, på Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>portal.<br />

Når det ikke er sket før skyldes<br />

det bl.a. at kommunerne<br />

har digitaliseret de kortlagte<br />

arealer i eget GIS-system som<br />

ikke har spillet sammen med<br />

Danmarks Naturdata. Det problem<br />

løser Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelsers<br />

database, Kvik-<br />

Natur (Kvik = Kvalitetsvurdering<br />

i kommunerne). sh<br />

KILDER<br />

Jens C. Pedersen (2010): Ny metode<br />

til at beregne naturens tilstand og<br />

overføre data til Danmarks <strong>Miljø</strong>portal.<br />

DMUnyt 10/2010. www.dmu.dk.<br />

Jesper R. Fredshavn, Bettina Nygaard,<br />

Rasmus Ejrnæs (2010): Naturtilstand<br />

på terrestriske naturarealer - besigtigelser<br />

af §3-arealer. Faglig rapport nr.<br />

792. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelse.<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

ANNONCE<br />

Med Med R RRabatpor<br />

R abatpor abatportalen abatpor alen be betaler be aler k kkonting<br />

k onting ontingent onting ent entet ent t sig sig sel selv sel<br />

Mindre virksomheder tjener<br />

ofte hele kontingentet<br />

til brancheforeningen ind,<br />

når de benytter Rabatportalen<br />

men også større<br />

virksomheder kan få gavn<br />

af de aftaler, som den<br />

gratis indkøbstjeneste har<br />

opnået for dem.<br />

Vi har talt med et par af<br />

Rabatportalens brugere.<br />

‘100.000 kroner’.<br />

Så let kan det siges, når Henrik<br />

Hoffmann fra anlægsgartnerfirmaet<br />

Anlægsgartnerne H.Hoffmann A/S<br />

skal fortælle hvad Rabatportalen har<br />

gjort for ham. Virksomheden beskæftiger<br />

årligt over 50 medarbejdere, og<br />

sådan som markedet ser ud i dag, er<br />

der ikke meget tid til at ringe rundt<br />

og forhandle med alle, når der skal<br />

bruges benzin, græs, tegnes forsikringer,<br />

lejes maskiner, købes værktøj<br />

eller noget helt femte, sjette eller syvende.<br />

„Sidste år var det jo rimeligt hårdt<br />

at drive forretning. Der skulle virkelig<br />

arbejdes for pengene, så vi knoklede<br />

derudaf. Derfor var rabatter på græsfrø<br />

eller forsikringer nok ikke det jeg<br />

havde størst fokus på,“ fortæller<br />

Henrik.<br />

Større Større Større procenter procenter procenter end end ellers<br />

ellers<br />

I dag er rabatter stadig noget af det<br />

sidste han tænker på. Han har nemlig<br />

oprettet sig som bruger på Rabatportalen<br />

- en indkøbsportal der er<br />

gratis for alle medlemmer af Danske<br />

Anlægsgartnere, Håndværksrådet,<br />

Dansk Håndværk og DS Håndværk &<br />

Industri. Fra det øjeblik sparede<br />

Anlægsgartnerne H.Hoffmann A/S<br />

pludselig mere end 20 procent på telefonien<br />

og på brændstoffet, og over<br />

100 procent på sine forsikringer.<br />

„Selv om jeg ikke har uanede<br />

mængder af tid til at forhandle rabatter<br />

hos leverandører, kan jeg da godt<br />

få 5-10 procents rabat de fleste steder<br />

hvis jeg presser lidt på. Men<br />

nogle af de rabatter på Rabatportalen<br />

kan jeg slet ikke komme i nærheden<br />

af. Heller ikke hvis jeg rent faktisk<br />

havde tiden til at forhandle.“<br />

Alt i alt har Henrik Hoffmann mere<br />

end tjent sit kontingent til foreningen<br />

hjem - blot ved at bruge de rabatter<br />

som Rabatportalen har forhandlet<br />

i forvejen, og mindre virksomheder<br />

kan sagtens spare så meget<br />

at det svarer til flere gange deres<br />

kontingent til foreningen.<br />

Selv Selv Selv de de største største kan kan spare<br />

spare<br />

Det er ikke kun mindre og mellemstore<br />

virksomheder som høster fordele<br />

ved at benytte sig af de færdigpakkede<br />

indkøbsaftaler. Ordsproget<br />

„En krone sparet, er en krone tjent“<br />

gælder nemlig for virksomheder af<br />

alle størrelser. De kan ofte selv forhandle<br />

sig til gode rabatter i kraft af<br />

deres størrelse, men kun de færreste<br />

har en fast afdeling til hele tiden at<br />

presse på og forsøge at skabe nye aftaler<br />

og forbedre de gamle.<br />

„Vi ser det som en outsourcing.<br />

Der er jo ingen grund til at gøre noget,<br />

som andre kan gøre gratis for<br />

én,“ fortæller direktør Ole Kjærgaard<br />

fra OK grøn anlæg A/S. Med over<br />

100 ansatte er det en af de største<br />

medlemsvirksomheder, og de har<br />

gode muligheder for selv at forhandle<br />

rabatter. Alligevel fandt Ole over<br />

200.000 kroner at spare ved at benytte<br />

Rabatportalens forsikringsaftale.<br />

„Det er jo noget man kan mærke.<br />

Vi sparer både tid og penge, og<br />

begge dele kan man sjældent få<br />

nok af,“ siger Ole Kjærgaard grinende.<br />

For tiden har Rabatportalen aftaler<br />

med mere end 60 leverandører,<br />

og fordi 20.000 virksomheder står<br />

bag initiativet, kan Rabatportalen<br />

opnå både flere og større besparelser<br />

end de fleste har mulighed for.<br />

Faktisk er Rabatportalen den største<br />

indkøbsforening i det danske erhvervsliv.<br />

Virksomheder Virksomheder i i i første første række<br />

række<br />

I fremtiden vil de ansatte i virksomhederne<br />

også få gavn af en lang<br />

række rabatter. Det sker i lille skala<br />

allerede i dag med billige rejser og<br />

vin, men direktør i Rabatportalen,<br />

Michael Petersen, understreger at<br />

det er virksomhedernes budgetter,<br />

der kommer i første række.<br />

„Med tiden vil medlemsvirksomhederne<br />

også kunne tilbyde deres<br />

ansatte en lang række fordele gennem<br />

os, men vi kæmper først og<br />

fremmest for virksomhederne. Vi arbejder<br />

på at skabe store fordele inden<br />

for alle relevante områder, så<br />

virksomhederne blot skal koncentrere<br />

sig om at udføre deres håndværk,“<br />

siger Michael Petersen og<br />

understreger, at det er både let og<br />

gratis at bruge rabatportalen.<br />

Seneste tiltag fra Rabatportalen er<br />

at gøre det lettere for medlemmerne<br />

at komme på portalen. Der arbejdes<br />

således i skrivende stund på<br />

en løsning hvor medlemmerne ikke<br />

længere behøver et separat login<br />

og password til Rabatportalen, men<br />

hvor der er direkte adgang til portalen<br />

når man som medlem er logget<br />

på Danske Anlægsgartneres medlemshjemmeside.<br />

Dette er for at gøre<br />

adgangen lettere, ved at medlemmer<br />

fremover bare skal huske<br />

adgangskoden til foreningens<br />

hjemmeside.<br />

Check ind på Rabatportalen via Danske Anlægsgartneres hjemmeside<br />

og få inspiration til besparelser og gode tilbud<br />

RABATPORTALEN<br />

Danmarks største indkøbsportal<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 49

Trafikken deles om det<br />

‘Shared space’ gør trafikken mere sikker, men<br />

ikke så meget endda, viser kritisk studie<br />

Trafikken bliver mere sikker<br />

når biler, fodgængere og<br />

cyklister deles om det samme<br />

areal i gader og byrum, men<br />

ikke så meget som de hidtidige<br />

studier har fortalt. Det konkluderes<br />

i en kritisk gennemgang<br />

af Michael W.J. Sørensen<br />

fra Trafikøkonomisk Institut.<br />

‘Shared space’ er blevet den<br />

almindelige, internationale<br />

betegnelse for gader og byrum<br />

hvor biler, fodgængere<br />

og cyklister blander sig på det<br />

samme areal. Det formes uden<br />

regulering, skilte og separering<br />

idet trafikanterne selv finder<br />

ud af hvem der skal vige.<br />

Sociale normer går foran juridiske<br />

færdselsregler. Det skulle<br />

betyde lavere fart, større opmærksomhed<br />

og større tryghed.<br />

Og færre ulykker.<br />

23 europæiske studier fra<br />

1996-2007 viser samlet at der<br />

har været et fald i ulykker på<br />

17% (alle ulykker) og 21%<br />

(personskadeulykker). Proble-<br />

50<br />

<br />

<br />

<br />

met er bare at man typisk kun<br />

har målt før og efter at shared<br />

space er indført, og ikke har<br />

inddraget forstyrrende faktorer<br />

som f.eks. den generelle<br />

udvikling i trafik og ulykker og<br />

at ulykkerne kan være eksporteret<br />

til andre gader. Derfor er<br />

effekten på ulykker overvurderet,<br />

nok omkring 50%. mener<br />

Trafikøkonomisk Institut.<br />

Effekten skal endvidere ses i<br />

lyset af at der kun er målt i<br />

korte perioder, og at shared<br />

space i praksis dækker over<br />

vidt forskellige løsninger hvor<br />

der ofte er en del trafikregulering<br />

med. Det antages dog at<br />

der trods alt er en positiv effekt,<br />

især fordi bilerne kører<br />

væsentligt langsommere, op<br />

til 40%. Der er også tegn på at<br />

sikkerhedseffekten falder når<br />

trafikanterne vænner sig til<br />

forholdene og ikke er lige så<br />

opmærksomme. Det gælder<br />

især bilisterne.<br />

Studierne peger videre på at<br />

‘Shared space’ - her fra New Road i Brighton, England.<br />

fremkommeligheden ikke<br />

nødvendigvis falder fordi farten<br />

gør det. Det skyldes bl.a.<br />

fraværet af lyssignaler. Og<br />

hvem viger for hvem? Bilister<br />

og cyklister skiftes tilsyneladende<br />

pænt om det, mens bilisterne<br />

viger mere for fodgængerne.<br />

For synshæmmede og<br />

andre handicappede er shared<br />

space et problem. Derfor er<br />

man begyndt at supplere med<br />

‘safe space’ med jævn belægning<br />

og biler forbudt.<br />

I gamle dage var alt shared<br />

space, men i takt med den sti-<br />

<br />

gende biltrafik blev trafikarterne<br />

delt mere og mere, især i<br />

1960’erne og især for trafiksikkerhedens<br />

skyld. Trafiksepareringen<br />

gav dog også de bløde<br />

trafikanter omveje og skabte<br />

et ofte tomt og trist bymiljø.<br />

Det skabte allerede i 70’erne<br />

en reaktion hvor man i byrum<br />

søgte at integrere trafikarterne.<br />

sh<br />

KILDE<br />

Michael W.J. Sørensen (2010): Shared<br />

space - mindre positiv trafiksikkerhedseffekt<br />

end påstået. Trafik & Veje<br />

10/2010.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

GAMLE NORMER PÅ<br />

www.grontmiljo.dk<br />

Plant & Plej. Plantgruppens<br />

klassiske og basale paradigma<br />

fra 1975.<br />

Generel vejledning i<br />

plantning. Plantgruppens<br />

praktiske råd fra 1984.<br />

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens<br />

faglige normer<br />

mv. der har været siden den<br />

første i 1962. inkl. ‘Pleje af<br />

grønne områder’ fra 1989.<br />

Man kan dog ikke se de normer<br />

der nu gælder.<br />

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77<br />

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse<br />

Fax: 59 18 69 77<br />

www.ks-treecare.dk<br />

E-mail: ks@ks-treecare.dk<br />

Barkknuderne er som små runde vorter på stammen. Foto: E. Wildmark.<br />

Stråling kan skade træer<br />

Hollandsk forsøg peger i problematisk retning<br />

Elektromagnetisk stråling<br />

fra bl.a. mobilsendemaster<br />

er under mistanke for at skade<br />

løvtræerne nær senderne. I et<br />

strålingsforsøg på universitetet<br />

i Wageningen University i Holland<br />

blev bladene i hvert fald<br />

misfarvede med et metalglinsende<br />

udseende fordi de yderste<br />

cellelag i bladene døde.<br />

I forsøget blev unge lønnetræer<br />

gennem tre måneder<br />

udsat for seks strålekilder med<br />

en frekvens der varierede fra<br />

2412 til 2472 MHz og en kapacitet<br />

på 100 mWEIRP på 50 cm<br />

afstand. Nærmere oplysninger<br />

er dog ikke frigivet fra forsøget<br />

der nu skal efterprøves i et<br />

større forsøg.<br />

Anledningen til forsøget var<br />

dog et andet symptom, nemlig<br />

små runde barkknuder der<br />

blev set første gang i 2005 syd<br />

for Amsterdam. Siden har flere<br />

kommuner opdaget dem, især<br />

på bøg, eg, lind og løn. I 2008-<br />

2009 blev 2600 træer på universitetsområdet<br />

i Utrecht undersøgt.<br />

Først var der knuder<br />

på 10% af træerne. I 2009 var<br />

det 22%. Og det var på både<br />

unge og gamle træer.<br />

De hidtidige undersøgelser<br />

kunne ikke udpege bakterier<br />

eller insekter som årsag til de<br />

ujævnt voksende barkknuder<br />

eller forklare hvilken konsekvens<br />

det kan have for træet.<br />

I jagt efter en forklaring<br />

faldt mistanken på den voldsomme<br />

udbredelse af trådløs<br />

kommunikation. Konsulentfirmaet<br />

Bomenwacht der havde<br />

undersøgt træerne i Utrecht,<br />

sammenholdt forekomsten af<br />

de ramte træer med et kort<br />

med GSM- og UMTS-antenner.<br />

Det viste dog ingen klar sammenhæng,<br />

bortset fra at der<br />

var mange sendere i de områder<br />

hvor der var over 75% angrebne<br />

bøgetræer.<br />

Næste skridt var forsøget i<br />

Wageningen. Det gav et uventet<br />

resultat, men fastholdt mistanken<br />

om at elektromagnetisk<br />

stråling kan have konsekvenser<br />

for planter. sh<br />

KILDER<br />

Bomenwacth Nederland (2010): Sterke<br />

toename bastknobbels in één jaar<br />

tijd. www.bomenwacht.nl.<br />

Ewa Wildmark (2010): Oron växer för<br />

att elektromagnetisk strålning skadar<br />

träden. Utemiljö 8/2010.<br />

Wageningen University (2010): Bomen<br />

hebben last van elektromagnetische<br />

straling. www.wageningenuniversity.nl<br />

19.11.2010.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Østerled 28 4300 Holbæk<br />

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />

www.fokdalspringvand.dk<br />

www.elkaer-maskiner.dk<br />

Tlf. 65 331 331<br />

Rotorfræsere<br />

Hegnsklippere<br />

Jordbor<br />

GRØNT MILJØ 1/2011 51

52<br />

Al henvendelse: ia@teknovation.dk.<br />

Maskinel Magasinpost<br />

ID-nr. 42217<br />

GRØNT MILJØ 1/2011

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!