Klik her for at læse kirkebladet - Hjortshøj Kirke

hjortshoejkirke.dk

Klik her for at læse kirkebladet - Hjortshøj Kirke

Så er det vinter. På godt og ondt ...

Så er den for alvor på vej, vinteren. Og jeg er næppe

den eneste, der ser temperaturen falde og lyset

svinde med blandende følelser. På den ene side bander

jeg vinteren væk, fordi den er en afsked med

sommeren. Jeg kan ikke få nok af gule rapsmarker,

lysegrønne blade, sand og strand og lange lyse aftner

og nætter på terrassen. På den anden side, når

den så alligevel kommer, vinteren, så har det også

sin egen stille glæde, tryghed og forventning, at vi

tvinges til at rykke det meste af vores dagligdag

inden døre. Og lige pludselig er der forår forude.

Ja selv nu kan man skimte det, fordi det er næste

punkt på naturens program, selv om det ligger langt

forude. Sådan er det med håbet: Det kan være både

fjernt og nær.

Jeg ved, at andre har haft det som mig. Frank Jæger

havde på samme måde et ambivalent forhold til vinteren.

I Liden sol fra 1953 (som står i Højskolesangbogen)

skriver han om vinteren:

Liden sol i disse uger.

Februar gør os mindre.

Sne som tynger. Is som knuger.

Vi kan ingenting forhindre.

På den anden side kan han smukt og billedskabende

i sit essay Velkommen, Vinter fra samlingen af

samme navn fra 1958 beskrive vinterens komme så

smukt:

Før søndagen - i Egå

Har du en lille teolog i maven, eller bare lyst til

at grave et spadestik dybere i søndagens prædikentekster?

Dette efterår har præsterne i Egå sogn indbudt

til prædikenværksted 3 torsdage fra 17-18

i sognegården. Det tredje og sidste finder sted i

Egå Sognegård

Torsdag d. 2. december

(2. sønd. i advent, 1. tekstrække)

Alle ens sanser registrerer straks, at der er frost i luften.

Så snart man er kommet ud ad døren for at

dagens første tur med hunden, ved man det: Vinteren

er begyndt. Lyset er frostlys, luften lugter af jern, fjerne

stemmer går kontant igennem; og da vi svinger op

ad den optrampede, ellers alt for plørede kreatursti,

finder vi jorden hård, klovsporene har fået faste kanter,

det er som at gå på størknet lava.

Vi kender det. Også selv om vi ikke har hund. Det

kan være rigtig smukt. Der er meget jeg er rigtig

træt af ved den danske vinter. Men jeg vil lade det

være usagt og i stedet se frem mod advent, eftermiddagshygge

i mørket, stearinlys, glögg, julemusik,

julebag, gudstjenester, familiejul, nytår og måske

nogle kælketure med børnene. Og hele tiden vil

jeg huske, at den kolde, mørke og alt for lange vinter

fører frem mod forår. Som Frank Jæger skriver i

slutningen af Liden Sol:

Men måske april vil hente

vore hjertebål tilbage.

Sammen vil vi tålsomt vente,

liden sol i disse dage.

Jeg tror at april vil tænde hjertebålet igen. Så lad os

tålsomt vente. Sammen. Eller lad os ligefrem i fællesskab

nyde vinteren. Og julens budskab. I stuer, i kirker,

i tanker, i år.

Morten Skovsted

Om dette nummer .......................... 2

Händel siger Halleluja! ................... 4

Martha OG Maria............................. 6

Sankta Lucia ................................... 8

Jul i gamle dage .............................. 10

Prise med spise ............................ 13

Kan man skrive nye julesalmer? ... 14

Koncert med Helene Blum ............. 16

Løst og fast .................................... 18

Det som det hele handler om ........ 19

Hey..! Det er for børn!!! ................. 20

Aktiviteter .................................... 22

Torsdagscafé..................................26

FDF/Praktisk info ......................... 27

Kalenderen ................................... 28

Kirkebladet udgives af Hjortshøj menighedsråd

og udarbejdes af en redaktionsgruppe bestående

af: Ruben Fønsbo, Heidi Jensen og Morten Skovsted

(ansv.). Evt. indlæg, kommentarer, kritik eller

ros kan mailes til rubens@email.dk.

Kirkebladet har til formål at oplyse om kirke og

kristendom, at anspore til refleksion og debat

herom samt at oplyse om arrangementer i kirke

og sognegård. Redaktionen ønsker et kirkeblad

skrevet af en bred skare af skribenter, og læserindlæg

modtages derfor gerne. Dette betyder

også, at hvert enkelt indlæg ikke nødvendigvis er

udtryk for redaktionens holdning, men udelukkende

må stå for skribentens egen regning.

Vi skal sammen læse den kommende søndags

Bladet udgives fire gange om året d. 1. marts, 1.

tekster, og efter et kort oplæg ved præsten

juni, 1. september og 1. december. Deadline en

lægges op til en uformel rundbordssamtale

om teksterne. Hvad er deres baggrund og sam-

måned før udgivelse.

menhæng? Og hvad er det glædelige budskab

Kirkebladet trykkes i 1500 eksemplarer, der ho-

til os i netop disse tekster?

vedsageligt omdeles i Hjortshøj sogn og forefindes

i kirken. Har du ikke fået Kirkebladet leve-

Mød op i Egå Sognegård

og vær med!

ret, bedes du henvende dig til Hanna Rasmussen,

Løvgangen 1, tlf. 86 22 02 84. Bladet kan også

læses på www.hjortshoejkirke.dk.

2

3


Händel og Halleluja Af Ole Prydtz

Historien om hvordan et af de mest kendte og elskede

stykker musik blev til.

I et lille hus i London på Brook Street sukker en

tjener resigneret medens han fylder en bakke

med mad. Et måltid som han ikke forventer vil

blive spist. I mange dage har han trofast ventet

på sin herre, en excentrisk komponist, som tilbringer

time efter time i sit musikværelse. Morgen,

middag og aften har tjeneren sat fristende

måltider frem til komponisten blot for at finde

skåle og tallerkner næsten urørte nå han er

vendt tilbage. Endnu en gang tager han sig sammen

for at udføre den sædvanlige rutine, idet

han sagte mumler om hvilket underligt temperament

musikfolk kan være i besiddelse af. Da

han drejer sig og åbner døren til komponistens

værelse stopper tjeneren brat. Den overraskede

komponist vender sig mod tjeneren. Med tårer

strømmende ned over sit ansigt nærmest skriger

han: ”Jeg tror jeg har set hele himlen for mig;

og den store Gud selv.” Georg Friedrich Händel

havde netop fuldendt den sats i ”Messias”, som,

under navnet ”Halleluja-Koret”, ville blive meget

kendt og afholdt.

Hvis Händels far havde fået sin vilje, var ”Halleluja-Koret”

aldrig blevet skrevet!

Händel blev født i 1685 (samme år som J. S. Bach) i

Halle, Tyskland. Faderen, som var livkirug hos hertug

August af Weissenfels, havde ingen sans for

musik og ønskede at sønnen skulle studere jura.

Drengen var kun interesseret i musik og efter en

del forviklinger fik Georg Friedrich lov til at modtage

undervisning heri.

Som 18-årig flytter Händel til Hamburg hvor han

får ansættelse i operaorkestret. I 1706 tager Händel

til Italien på uddannelsesrejse. Her træffer han,

blandt mange, en hannoveransk kammerherre,

som inviterer ham til senere, at besøge Hannover.

dør den engelske dronning Anna og kurfyrst Georg

bliver Englands konge. Ups! Det var skidt for Händel.

Der gik nogen tid før kong Georg I tilgav ham.

At Händel med ”Water Music” skulle have forsonet

sig med kongen er en - næppe holdbar - legende.

I modsætning til de fleste af datidens komponister,

som var ansatte hos konger og fyrster, forblev

Händel hele sin tid i London en fri og uafhængig

musiker.

Skønt Händel skrev sine største værker i England,

var det også her han fik sine største personlige nederlag.

Hans gunst hos skiftende monarker svingede

op og ned. Kappestrid med etablerede engelske

komponister – afhængighed af et flygtigt publikum,

som tit var svært at tilfredsstille, bragte ham mere

end een gang på fallittens rand.

der to uforudsete ting som helt ændrede hans liv.

En velhavende ven, Charles Jennens, gav Händel

en libretto med tekster fra biblen omhandlende

Jesu liv. Næsten samtidig fik Händel en bestilling

fra Dublin, om at komponere et værk til beneficeopførelse.

Som omtalt i begyndelsen blev Händel helt opslugt

i sin komposition. Første del var færdig efter

6 dage. Efter yderligere 9 dage havde han færdiggjort

anden del, og efter andre 6 dage var tredje

del afsluttet. Efter bare

to dage mere var orkestreringen

på plads. I

alt 260 partitursider var

blevet skrevet på blot 24

dage! Det er vist aldrig

blevet overgået!

Om ”Messias”

”Messias” er et oratorium

d.v.s. et værk for kor

og solister baseret på

tekster fra biblen. Messias

er egentlig slet ikke

et juleværk, selvom der

er blevet tradition for at

opføre det op til jul. Det

var tænkt som et værk

til opførelse i faste og

påsketiden.

Man kan endda knapt

nok kalde Messias for et

kirkeværk. Selv om teksten

består af skriftsteder

fra Bibelen, opførte

Händel værket i teatre

og koncertsale. Musikken

var nemlig for udfarende til at være passende

i en kirke, mente man dengang i 1740’erne.

I dag er det omvendt; netop et sådant gribende

smukt værk som Messias kan fylde kirkerne til sidste

bænkeplads

”Messias” er opdelt i tre hoveddele:

provst ved navn Jonathan Swift (Det var den samme

Jonathan Swift, som mange år forinden havde skrevet

”Gullivers Rejse”) værket omdøbt til: A Sacred

Oratorio. Opførelsen, hvis indtægter gik til velgørenhed,

blev en stor succes og indbragte penge nok

til at udfri 142 personer fra gældsfængsel.

Året efter førsteopførelsen blev værket opført i Covent

Garden i London Under overværelse af kong

Georg II. Da de første toner til Halleluja-koret lød,

rejste kongen sig. Følgende den royale protokol

rejste alle tilhører sig

også. Denne skik har varet

ved siden.

Messias bredte sig hurtigt

til de større byer

i England. I Tyskland

fandt den første opførelse

sted i 1772. Messias

nåede til København

i 1786, her sparede man

- formodentlig af økonomiske

årsager – koret,

idet korsatserne blev udført

af de fire solister.

Hør ”Messias”!

Nu er der skrevet rigeligt

om komponisten og hans

værk, men man kan ikke

beskrive musik fyldestgørende

– det er og bliver

jo først når man hører

den, at den bliver til

musik.

Derfor; kom af sted og

lyt! Hold derfor øje med

koncertarrangementerne i Aarhus og omegn her i

adventstiden, der skal nok være en eller flere opførelser

i vente. Vær ikke forundret hvis ikke hele

værket opføres, tit stopper man ved Halleluja-koret

som er slutningen på anden del. Hvis du ikke er

til koncerter, er der utallige CD-indspilninger hvor

mange af de bedste korsatser er samlet.

1. Del handler om ventetiden på Messias’ komme Efterskrift

og om hans fødsel.

Händel døde den 14. april 1759. Kun 8 dage for-

2. Del drejer sig om hans død og opstandelse. inden havde han ved en koncert dirigeret ”Mes-

3. Del er visionen om dommens dag, hvor trompesias”. Begravelsen foregik i selveste Westminster

I 1710 får Händel ansættelse som hofkapelmester

ten vil kalde og fårene vil blive skilt fra bukkene af Abbey under enorm deltagelse. Gravmonumentet

hos kurfyrst Georg af Hannover. Händel tager en Optakten til ”Messias” tilblivelse

den genkomne Kristus.

viser Händel med noderne til sopransoloen som åb-

forholdsvis kort rejse til London hvor han har stor I begyndelsen af året 1741 var Händel så forgælner

tredje del: ”I know that my redeemer liveth”.

succes bl. a. med sin opera ”Rinaldo”. To år senere det, at det syntes uundgåeligt at han ville havne i

Førsteopførelsen af ”Messias” fandt sted den 13. Oversat:”Jeg ved at min frelser lever”.

er Händel atter i London og vender ikke tilbage til gældsfængsel! Den 8. april gav han, 56 år gammel,

april 1742 i Dublin. Der var mange genvordigheder i

4 trods for at han stadig er ansat i Hannover! I 1714 hvad han anså som sin ”farvelkoncert”. Så skete

dagene op til opførelsen bl. a. forlangte en vis stifts- Et godt ord at leve og at dø på!

5


Martha OG Maria

Frit efter prædiken d. 12. september 2010

Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i

en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod

ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte

sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men

Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun

kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at

min søster lader mig være alene om at sørge for dig?

Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren

svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer

og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent.

Maria har valgt den gode del, og den skal

ikke tages fra hende.« Luk 10,38-42

Det er altid firkantet at dele verden og dens mange,

forskellige mennesker op i to ”kasser”, men det er alligevel

en finte, der kan fungere som lidt af en øjenåbner.

Så jeg vil vove det her, ikke mindst fordi evangelieteksten

unægtelig lægger til det: Her møder vi

en Martha og en Maria… og de indtager hver deres

rolle, som det er nærliggende at forholde sig til og

identificere sig med, enten den ene eller den anden.

Og vi ved det jo godt: der findes Martha-typer og

der findes Maria-typer. Så firkantet og forsimplet det

end er… så er der noget om det. Ja, man kan endda

fortsætte forsimplingerne og hævde, at selv kulturer

kan inddeles i Martha- og Maria-kulturer. Den, der

har rejst i Afrika eller oplevet Middelhavslandene ved

siesta-tid, har oplevet en Maria-kultur, hvor man lige

tager en nødvendig slapper og nok klarer tingene…

lidt senere eller i morgen. Omvendt har vi i vores del

af verden så travlt med at være produktive og effektive,

at mange af os får mavesår og stress, mens vi

skeler mistænkeligt til den, der bare sidder og er til

eller lytter som en Maria.

Af Morten Skovsted

søskende og andre ofte gror fast i. Det er jo altid de

samme, der pisker rundt i køkkenet og de samme,

der sætter sig i sofaen. Og os, der sidder i sofaen kan

af og til have den frækhed at sige lidt overbærende til

Martha typerne i køkkenet: Slap nu lidt af. Nyd livet.

Nu skal vi hygge os. Vær nu lige lidt her

Hvortil de tjenende ånder med rette kunne svare: Ja,

det kan I sagtens sige. Men I kan kun sidde der, fordi

vi er nogle der IKKE bare sætter os.

Så det hører med til billedet: når Martha beklager

sig, er det ikke kun over denne ene gang, men over

alle de andre gange også. Og måske Jesus ved det,

for han irettesætter Martha (men han gør det kærligt).

Han ved, at der også er mere på spil end lige

denne konkrete dags arbejdsdeling. Og at der er

mere på spil i det hele taget end fordeling af det huslige

arbejde.

Men hvad er det egentlig han siger til hende? Han

siger blandt andet: Martha, Martha, du gør dig bekymringer

og er urolig for mange ting … Den slags er

Jesus irettesættende overfor også i andre sammenhænge.

Hvem kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre

sig? spørger han i en anden situation.

Han spørger ikke med brod imod enhver omsorg for

dagligdag og arbejde, for den skal til. Men han taler

om den bekymring, der kvæler livet. Den der gør, at

vi helt glemmer at se og leve livet. Den bekymring,

der f.eks. kan få os til at påtage os en offerrolle, hvor

vi pludselig synes, at alt er SÅ uretfærdigt, at man

måske til sidst helt glemmer at være taknemmelig

for alt det, man trods alt har og får.

Jesus besøger Maria og Martha. Mosaik, Skt. Petersborg

Og i øvrigt kunne man vel forestille sig andre slutnin- følger umiddelbart forud for den, vi her beskæftiger

ger på denne historie, hvis Martha havde handlet an- os med. Det er nemlig beretningen om den barmderledes.

For hvad var der sket, hvis Martha i stedet hjertige samaritaner. Og hvis noget handler om at

for at knokle og siden beklage sig, i stedet havde sat handle og om at gøre det nødvendige, så er det da

sig ved Jesu fødder for at lytte sammen med sin sø- den.

Og så taler han om denne ene ting, der er fornøster?

Måske de så bagefter kunne have hjulpet hinan-

Derfor er det nok også let for de fleste af os at idenden (altså nødvendig). Men han siger ikke, hvad det

den. Måske begge søstre kunne være blevet tanket Og umiddelbart efter den opfordring til at handle føltificere

os med Martha. Og gør vi det, vil vi opleve er. Det må vi gætte på. Kan det være, at man altid

op til at kunne endnu mere. Måske de begge kunne ger altså dagens tekst om at lytte. I den sammen-

Jesu ord som næsten flabede. For hvad bilder han sig skal lade opvasken og madlavningen stå til de andre?

have lyttet først og arbejdet siden. Hver ting til sin hæng bliver det klart, at vi ikke bare skal være en

egentlig ind? Hvis ikke Martha tager sig af gæsten og Næppe. Men det kan handle om at være så meget i

tid, og ikke nødvendigvis et enten-eller men måske Maria eller en Martha. Vi skal være lidt af dem begge.

sørger for, at han får mad og drikke.. hvem skal så nuet, at man magter at give slip på de vante arbejds-

et både-og.

Hver ting til sin tid.

gøre det?

gange og mønstre, når situationen kræver det.

På den måde kunne begge søstre være blevet både Må vi hver især finde den rette balance mellem det,

Det var Martha, der tog imod ham. Det var hende, Det er immervæk ikke hver dag, at man får besøg

ordets hørere og dets gørere, som Jakob siger et der skal høres og det der skal gøres. Mellem det vi

der sørgede for ham. Det er da både god opførsel og af Guds søn. Mon ikke opvasken kan vente fem mi-

sted.

blot kan tage imod og det, der kræver vores ind-

hensynsfuld omsorg. Så hvad foregår der? Hvorfor nutter, hvis han har noget vigtigt at sige en? Her er

sats. Eller som det hedder i den kendte Sindsro-

skal hun irettesættes? Var det ikke nærmere Maria, der noget, der er større end opvasken. Her kunne de

Jesus siger jo ikke: Gør ingenting! Læn dig tilbage bøn:

der skulle have været sat i gang?

møde ham. Og han kunne give dem kærlighed, nåde

og lad de andre knokle og tage sig af de svage. Det

og flere, gode opgaver. Alt sammen noget der ræk-

er langt fra det han siger, hvilket er ret tydeligt, hvis Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke

Vi kan identificere os med Martha. Så meget desto ker langt ud over det øjeblik den dag. Noget der kun-

man ser hans ord og virke i den store sammenhæng. kan ændre. Giv mig styrke til at ændre de ting, jeg

6 mere fordi vi kende de roller, som vi, vores familie, ne give dem retning og mening resten af livet.

For eksempel kan man kigge på den beretning, der kan. Og giv mig visdom til at kende forskel.

7


Historien om Sankta Lucia

En af de ting, der sker op mod jul, er at man skal til

Sankta Lucia-optog på et eller andet tidspunkt i løbet

af julemåneden. Egentlig er det den 13., men det kan

skride lidt frem og tilbage af praktiske årsager i skole

og børnehave. Traditionen kom til Danmark under

Anden Verdenskrig fra Sverige, og har siden stille og

roligt bredt sig.

Men Sankta Lucia har i og for sig heller ikke noget

som helst med Sverige, eller for sags skyld, noget

med Julen at gøre. At den som lige så stille er gledet

ind i alle de andre juleforberedelser, er i og for sig

ikke så lidt af et mysterium, men måske denne artikel

kan klare lidt. Men nu er den her jo så, og så må vi jo

tage det med også, hvilket vi så også gør her i bladet!

I og for sig kan man jo undres over, at vi så i det hele

taget fejrer en katolsk helgen, og nogen gange oven

i købet i kirken. Den slags blev nemlig afskaffet med

reformationen, og alle blev lige for Vor Herre. Men

med lige så manglende ræsonnement fejrer vi også

Mortens Aften, Sankt Hans, og nu er nogen også begyndt

at fejre Alle Helgens Aften efter engelsk/amerikansk

forbillede, hvor det hedder Halloween. Nogen

egentlig logik er der ikke i det, ud over at det da altid

er rart med en fest – grund eller ikke grund!

med øjnene liggende på et fad! Nok af samme grund

er hun den katolske skytshelgen for de blinde.

Kejseren var på det tidspunkt stærkt anti-kristeligt

indstillet, og ingen god historie uden en konge eller

en kejser. Så af helbredsmæssige årsager ville det

sådan set være ret smart af Lucia at holde lav profil

med hensyn til sin tro. Men på den tid var det sådan,

at forældrene bestemt, hvem man skulle giftes

med. Og Lucias mor havde valgt én, der altså ikke

var kristen.

Nu nærmer vi os noget, som for Lucia nærmest var

bigami! Hun havde nemlig, ret bogstaveligt, ”set lyset”!

Og dermed viet sit liv til Herren, og man kan jo

som bekendt ikke gives bort, eller gifte sig, to gange,

så hun nægtede. Men manden blev godt sur, og stak

hende til myndighederne, som jo så måtte tage affære.

Hun blev pålagt at brænde et offer til den romerske

kejser som bod, men hun hævdede, at hun

ikke havde mere at ofre, fordi alt hun havde, var ofret

til Gud.

Men hvis hun ikke havde noget at bruge som brændeoffer,

kunne man jo brænde hende selv! Men vagterne

kunne ikke slæbe hende væk. Selv med hjælp

fra okser var det ikke muligt. Hun blev heller ikke

svækket af tortur. Da hun blev spurgt om årsagen,

svarede Lucia at det var Helligånden, som beskyttede

hende. Til sidst blev hun dog slået ihjel af en bøddel

– og det er pr. tradition én af de mere sikre måder

at blive helgen på, hvis man har de ambitioner, foruden

at man skal kunne et eller andet specielt, gerne

af helbredende karakter.

Lucia bliver fejret den 13. december, men det er jo

ikke vintersolhverv – eller Jul, eller bare noget, der

ligner. Jo, det er det sådan set alligevel, hvis man

bruger den rigtige kalender. I dag bruger vi den gregorianske,

der kompenserer med en dag hver fjerde

år, også kendt som skudår, og den er sådan set rimeligt

nøjagtig. Men før den havde man den julianske

kalender, og i den havde alle år 365 dage, og gjaldt

i Sverige helt frem til 1753. Derfor faldt Lucia-dag

hver år tidligere og tidligere, og er aldrig blevet reguleret.

Så egentlig blev Lucia-dag også brugt til at fejre vintersolhverv,

og så giver det med lyset jo rigtig god

mening. Og navnet Lucia, er egentlig også en afledning

af det latinske ”lux”, der betyder lys, og så giver

det igen god mening: Vi går nu mod lysere tider, herfra

vil solen dag for dag stå højere på himlen. I Sveriges

hedenske fortid var der også en lysets gudinde,

som blev fejret på det tidspunkt. Belejligt sammenfald?

Næppe helt, eftersom den katolske kirke havde

det med at tilpasse sig lokale skikke, for nemmere at

kunne udbrede det glade budskab.

af 1900-tallet. Men også i denne tradition findes en

”lusse-brud”, en ung, ugift kvinde.

Omkring forrige århundredeskifte forsøgte man at

genoplive denne tradition, da der gik lidt mode i det

med almue/bonde-livet, fordi folk begyndte at flytte

til byen: En kulturel reaktion på de ændrede livsvilkår.

Men selv ideen med optoget med Lucia-bruden i

spidsen er ret ny. Faktisk er den kun ca. 15 år ældre

i Sverige end i Danmark, og begyndte i 1928 i Stockholm.

Det var egentlig en svensk avis, der syntes at den

traditionelle Lucia festivas trængte til at blive peppet

noget op. Derfor udviklede man ideen med kåre

en Lucia-brud, og nu har hver eneste by med respekt

for sig selv én. Og de konkurrerer så om at blive hele

Sveriges Lucia-brud, og skal køre i kortege igennem

Stockholm ud til Skansen, et forlystelsesområde ude

i skærgårds-indsejlingen til byen. I kåringen indgår

også en rejse – til Syrakus, naturligvis!

I dag findes der ikke den svenske skole, den børnehave,

eller det plejehjem som ikke får besøg af den

hvidklædte Lucia med lys i en krans om håret. Også

privat fejres Lucia - især i de hjem hvor der er børn.

Alle svenske piger drømmer nemlig om at blive den

flotte Lucia-brud. Hun er altid i selskab med sine terner,

der har lys i hænderne og stjernedrengene med

stjerner på stager.

Og svenskerne har mange Lucia-sange at vælge mellem.

I Danmark har vi bare én, den er godt nok italiensk,

men den har ikke engang noget med pigen

Lucia fra Syrakus at gøre på originalsproget: ”Sul

mare lucicca” betyder sådan noget som ”På havet lyset

skinner”, og handler om en by, der hedder Lucia,

– ved Napoli!

I sin oprindelse har vi her at gøre med en meget

Så det vi fejrer den 13. December, er egentlig noget,

der ikke er belæg for i vores protestantiske version

sagnomspunden pige fra omkring år 300, dvs. i slut-

af kristendommen, og som er kommet til os ad nogle

ningen af romerrigets tid. Faktisk er det historien in-

temmelig snirklede omveje over Sverige. Det er untet

andet end et sagn, når det kommer til stykket. For

dervejs blevet forvansket under indflydelse af almue/

der eksisterer intet officielt om denne helgeninde, ej

bondetradition, og til sidst har en svensk avis fået

heller i de de kirkelige arkiver. Men: Sagnet fortæller

den fikse ide, at det trængte til at blive støvet af og

så, at hun kommer fra Syrakus på Sicilien. Hendes

moderniseret. Og derudover bliver det fejret på den

far døde, da hun var lille, og hendes mor var meget

forkerte dato, med en sang, der ingen steder passer,

svagelig. Derfor tog Lucia hende en dag med ud til Og hvad har alt det så med Sverige at gøre? Jo, for

ud over den altså er italiensk, men handler om en by!

den hellige Agates grav, hvor hun så fik en åbenba- ligesom Damark var Sverige jo katolsk op til begynring.

Nåh ja, moderen blev for resten også rask. delsen af 1500-tallet, men reformationen foregik

Nu håber jeg så ikke, at I helt har mistet modet til

over en del længere tid, og var som sådan egentlig

at fejre Lucia, for egentlig er det da meget hyggeligt

Men den unge dame skulle have nogle ualmindeligt først afsluttet i slutningen af 1500-tallet, altså over

Men Lucia er ikke lige et rigtigt svensk navn, og da med en lys-fest midt i den mørke tid. Og hvis Lucia-

smukke øjne, som enhver mand måtte forelske sig i. et tidsspænd på nok ca. tres år. Og der har været en

festivasen foregik om natten, blev det til Lusse-natoptoget skal være anledningen, så for mig gerne. For

Dette var jo sådan set aldeles upraktisk, idet hun jo stærk tradition for at fejre både midsommer og midten!

Den høres der om i 16-1700-tallet. Gårdens unge resten fejrer de stadig Lucia i Syrakus, oven i købet

havde fået en åbenbaring, og dermed i overført bevinter, helt fra hedensk tid og til i dag. Tag til Sverige

piger vækkede de andre med kaffe og Lusse-boller, to gange om året: I Maj og i December. Men det er

tydning var viet til Gud. Men det var der en løsning den dag, der fejres midsommer og danses om Maj-

boller bagt med safran. Og der var også masser af en helt anden snak!

på: Hun kunne nemlig meget belejligt tage øjnene stang: Der er ikke en bil på vejene – men en masse

andre traditioner af mere eller mindre lokal karakter.

8 ud, sådan efter behov! Derfor er hun tit afbilledet cykler! Så kan man jo selv begynde at gætte hvorfor!

Som sådan overlevede traditionen op til begyndelsen

Af Steen Kløve Lassen 9

Illustration: Michaela Esposito Albini


Jul i de gode gamle dage

Var julen virkelig bedre i gamle dage? Læs med her og se hvad du synes.

Mange synes at julen er en travl eller måske endda

stressende tid og tænker med længsel tilbage til dengang

da julen var lange, dovne dage med sne, konfekt

og tid til samvær med familien. For sådan var

det jo en gang ... Eller var det? For mange menneskers

vedkommende sker en erindringsforskydning

så den huskede virkelighed ikke er det samme som

den virkelige virkelighed, og måske var det ikke altid

sådan at der var ro og fred, god tid og familiehygge

hele julen. Spørger man de ældre generationer, er

det ofte sådan at de husker deres barndoms jul på

denne måde, mens julen med alderen blev mere og

mere hektisk og travl. Spørger man de yngre generationer,

er det faktisk det samme, så måske er der

noget om snakken om at man med alderen får mere

og mere travlt når det er jul. Eller ..?

Af Ruben Fønsbo

hovedet straks kogt og brugt til sylte, fedtet blev

smeltet af og kødstykker blev saltet for at konservere

dem. Alle uregelmæssige stykker blev hakket med

en kniv, blandet med mel og krydderier og fyldt i de

rensede tarme. Selv lungerne blev anvendt til pølsefremstilling;

de såkaldte 'drengepølser' således kaldet

fordi tjenestedrengene fik dem at spise. Her kunne

aftægtsfolkene Martinus og Alvilda gøre sig nyttige

ved at hakke kød; et stykke arbejde der kunne udføres

selv om man var nærsynet, tandløs og plaget af

gigt. Havde man slagtet får, skulle de to gamle også

fremstille tællelys af fårenes fedt. Når slagtning, saltning

og henkogning var overstået og man alligevel

havde gang i gruekedlen, ordnede Maren og gårdens

piger storvasken. Det var ikke så ligetil, for det var

praktisk talt alt linned på gården der skulle vaskes,

og der kunne let være arbejde til et par uger. Ifølge

folketroen skulle storvasken være overstået med udgangen

af november, da det ellers ville bringe uheld.

lekagen blev ofte formet som en gris og spist d. 25.

december hvor alle gårdens faste beboere blev indbudt

til at spise med. De sidste bidder af julekagen

blev gemt, tørret, knust og blandet i den såsæd som

Christian anvendte ved forårssåningen.

Vil det så sige at alt var bedre i de gode, gamle dage?

Har de sovet, spist, drukket og sunget julesalmer ad-

Lykkeligt uvidende om den tilstundende højtid ...

I slagtemåneden var det kvinderne der udførte det

meste af slagtearbejdet, og mændene bidrog med

bl.a. brændehugning, rengøring af sulekar, vand-

Derpå begyndte brygning og bagning. Det skete i

'Bagemåned'; dvs. december. Hver gårdkone bryggede

sit eget øl, og da julebryggen var lavet af den

nye kornhøst, var man aldrig sikker på resultatet.

Maren skulle brygges både juleøl, godtøl og hverdagsøl,

og gerne i så store mængder at der var til flere

måneders forbrug. Den gang var det ikke unormalt

at en gårdskarl i høsttiden havde krav på 4 liter øl pr.

dag til at slukke tørsten.

Julen bød også på andet bagværk; bl.a. klejner og

andre kager der skulle koges i fedt (endnu et restprodukt

fra slagtningen). Derudover kunne man på gårde

med mindre ovne bage både kanelkager, pleskner

og andre småkager. Når bagningen var overstået,

skulle den årlige rengøring klares. Det var en langvarig

affære som let kunne tage 2 - 3 uger. Loftsbjælkerne

skulle støves af, hele huset fejes, ovnen

og skorstenen gøres rene, alkoverne luftes, sengehalmen

udskiftes, sengeomhæng vaskes, pudevår og

dyner bankes og luftes, og alle trægulve skrubbes.

Derudover skulle husgeråd repareres, og var der ting

skillige dage i træk når de fejrede jul for 200 eller 300

år siden? Har de overhovedet lavet noget som helst

nogensinde? Skulle man have held til at opspore og

spørge et menneske der levede i fx 1700-tallet, ville

svaret nok være det samme, nemlig at dengang dette

menneske var barn, var alt fryd og gammen, men

med tiden gik det galt.

Og for ligesom at aflive en hel række fordomme om

julen og juletravlheden vil vi nu springe til året 1701

og bringe en oversigt over juleprogrammet for en

landbofamilie på en gård med 4 karle og 3 piger i

tjeneste. Gården ejes af Christian

Martinussøn som er gift med

hentning og vedligeholdelse af ild. Der skulle bruges

meget store mængder kogende vand til at rengøre

kar og redskaber, baljer og spande, så der blev fyret

op og holdt gang i gruekedlen i flere dage inden

selve slagtningen begyndte. På slagtedagen begyndte

man ved 4-tiden om morgenen og trak de dyr af

stalden som skulle slagtes. Tre-fire stærke karle greb

fat i et svin, lagde det på ryggen på en stige (eller

nogle gange et bord), dyrets ben blev bundet fast,

og så blev stigen (eller bordet) vippet så dyret havde

hovedet nedad. Derpå stak Christian hul på svinets

halspulsåre, og mens dyret bogstavelig talt hylede

som … en stukken gris, opsamlede

Maren blodet i en spand

Bagning krævede store mængder mel og brænde, så

her måtte Christian og karlene slæbe sække og brændeknuder

til køkkenet mens Maren og pigerne æltede

dej. Først bagte man rugbrød; gerne så meget at

der også var brød til almisser, og derefter bagte man

sigtebrød og hvedebrød. De specielle julebrød af fint,

hvidt mel blev fx bagt i fletkurve eller træforme med

mønster, og man bagte gerne så meget at man kunne

byde gæster på en bid brød. Ifølge traditionen skulle

julegæster nemlig bespises for at holde hungersnød

fra dørene i det kommende år. Mens dette arbejde

stod på, gik de seks børn til hånde med at holde ilden

ved lige, ælte dej, forme brød osv.

som skulle kasseres, skulle karlene fremstille nyt; fx

snittede grydeskeer eller træbestik. Alt metalkøkkengrej

blev rengjort og pudset, lysestager rengjort

og fodtøj, almindeligvis træsko, blev efterset og repareret.

Her har både de seks børn og aftægtsfolkene

haft travlt.

Så blev det jul. Eller rettere, lillejuleaften. Fadeburet

var fyldt, øllet brygget, tøjet relativt rent, og man var

klar til 'julehelgen'. Det var betegnelsen for den periode

som regnedes fra d. 24. ved solnedgang og 12

døgn frem. Her måtte kun det mest nødvendige arbejde

udføres, så her var faktisk tale om en vis lettelse

oven på de seneste to måneders slid som ud-

Maren Frederiksdatter. De har 6

Blodet blev med det samme rørt

over sæsonarbejde som slagtning, bagning, brænde-

børn, 3 drenge og tre piger i al-

sammen med halvkogt rugmel elhugning

og rengøring også bød på de daglige sysderen

fra 3 til 11 år, og i gårdens

ler byggryn og forskellige kryddeler

som malkning, udmugning og madlavning. Lille-

aftægtsbolig bor Martinus Joensrier

og lavet til blodpølse. Når dyjuleaften

gik med de sidste hektiske forberedelser til

søn og hans hustru Alvilda. Gårret

var blevet skoldet og skrabet

juleaften; fx nødvendig rengøring, skuring af borde,

den har 22 køer, 9 svin, et par får

rent, blev det skåret op, og ind-

fejning, klargøring af foder til dyrene, rengøring af

og en stor flok gæs, så Christian

maden blev taget ud. Tarmene

malkespande osv. Når alt var klar til jul, gemte Ma-

og Maren er ganske velhavende. De er også gode og blev fjernet og renset; en temmelig langvarig proren

alle skærende og stikkende redskaber væk så 'de

fromme mennesker, så de fejrer naturligvis jul efter ces, men nødvendig fordi de skulle bruges ved frem-

underjordiske' ikke kunne få fat på dem i julehelgen,

alle kunstens regler, og på landet begynder julen alstilling af pølser. Indvoldene blev taget ud, og så var

rokken og tenen blev båret på loftet, og grøden blev

lerede i november. Denne måned kaldtes i gammel man kommet så langt at dyret kunne parteres.

Til sidst bagte Maren julekagen; et stort brød af det sat over ilden. Man satte ikke grød frem til nissen for

tid for 'slagtemåned', og det betød at man her skulle

sigtemel som var fremstillet af høstens sidste korn. at afværge ulykker eller skarnsstreger, for dengang

svinge kniven over de af gårdens dyr som skulle ind- Arbejdsgangen var tilrettelagt så delene blev vide-

Dette korn blev opbevaret for sig selv, malet på hånd- var nissen sædvanligvis et venligt helårsfænomen

10

gå i fødekæde og festmiddage i den kommende tid. reforarbejdet så snart de var skåret af; således blev

kværn og brugt til et særlig godt og lækkert brød. Ju- som ikke specielt havde med julen at gøre.

11


12

Mens kvinderne var i køkkenet, gjorde Christian og

karlene alle redskaber rene og satte dem i loen så

'Jerusalems skomager' ikke skulle sætte sig på dem.

Satte han sig nemlig fx på ploven, ville der i det kommende

år kun vokse ukrudt i dens spor. Som det allersidste

inden man spiste grøden lillejuleaften, bandt

man halmkors som blev hængt op på porte, døre og

i stuer d. 24. for at afværge det onde. Også de sidste

strå fra høsten blev brugt. Af dem bandt man et

juleneg som blev sat ud til de vilde fugle. Man havde

hverken juletræ, adventskrans eller julepynt; heller

ikke julekalender eller kalenderlys.

Jerusalems skomager.

Illustration fra 1800-tallet.

Juleaftensdag bagte

Maren og tjenestepigerne

æbleskiver

og dækkede julebordet.

Bordet skulle

stå dækket i julehelgen,

ikke kun fordi

man ikke måtte

arbejde, men også

fordi enten Jesus eller

forfædrenes ånder

skulle kunne

sidde med ved bordet

hvis de kom på

besøg. Æbleskiverne

blev brugt som

lækkerier eller gaver

til børn, tjenestefolk og tiggere; skikken med egentlige

julegaver var endnu ikke ret kendt. Når bordet

var dækket, gjorde man julelejet klar. Julenat skulle

hele husstanden nemlig sove sammen i halmen på

stuegulvet, efter sigende for at mindes Jesu leje i en

krybbe, men sandsynligvis snarere for at karle og piger

kunne sove temmelig tæt på hinanden. Skikken

uddøde i løbet af 1700-tallet, ikke mindst fordi mange

præster rasede mod det store antal uægte børn

der traditionelt dukkede op i september.

Når alt arbejdet var gjort, blev der tændt op i badstuen,

og både Christian, Maren, deres seks børn, aftægtsfolk

og tyende tog et bad; alle på samme tid,

hvis ellers badstuen var stor nok. Her var store kar

med varmt vand, og husfaderen og karlene badede

først. Herefter sad de i dampen fra det kogende vand

mens pigerne, børnene og de gamle badede, og efter

en grundig rengøring klædte man sig i rent tøj og var

nu klar til spisning. Inden man spiste, gav alle hinanden

hånd, ønskede glædelig fest og takkede for det

forgangne år. Julemåltidet var grød og kød, serveret i

skåle og fade som alle spiste af. Man havde egen kniv

og ske, men alle spiste grød fra samme fad og drak

juleøl af den samme kande. Man gav sig god tid med

spisningen, for dels var der lækker mad, og dels skulle

man ved midnat til julemesse i den lokale kirke.

Juledag stod man som sædvanligt op ved 5-tiden,

for dyrene skulle malkes, pigerne skulle samle æg,

og der skulle bæres foder ind til dyrene, men resten

af dagen var efter omstændighederne afslappet. Det

var aftenen derimod ikke. Det var nemlig skik at piger

og karle samledes i folkestuen på en gård, og her

holdt man julestue. Man havde (igen) spist grød til

aften og suppleret godt med juleøl, så stemningen

har givetvis været munter når man begyndte på julelegene.

Man kunne fx lege 'Julepræst'; en leg der gik

ud på at en af karlene, sædvanligvis den mest veltalende

eller underholdende, blev klædt i kappe og krave.

Herefter skulle han vie karle og piger mens han

holdt tale, og hver gang det lykkedes ham at sige noget

særlig sjovt eller provokerende, belønnedes han

med en solid tår juleøl. Når han var så beruset at han

ikke længere kunne tale rent, gik embedet videre til

den næste.

Maren og Christian deltog ikke i disse lege, men var

de som folk flest, havde de gjort hinandens nærmere

bekendtskab netop ved en julestue. Julelegene kunne

også være sange der omtalte forskellige klædningsstykker,

og hver gang et stykke tøj blev nævnt, skulle

man tage det af. Formålet var naturligvis at få klædt

så mange som muligt af. Man var ikke udpræget snerpet.

Mange af legene var dog ganske almindelige selskabslege

uden erotiske undertoner; fx den kendte

sang 'Så går vi rundt om en enebærbusk', men et væsentligt

formål med julestuen var at etablere varige

forbindelser mellem gårdenes mandlige og kvindelige

tyende. Julelegene blev hyppigt forbudt, men det afskaffede

ikke skikken, og i privat regi fortsatte den

helt frem til slutningen af 1800-tallet.

Skulle man tro at resten af julehelgen gik med dovneri,

skal man nok tro om. Christian, Maren, børn og

tyende havde ingen grund til ikke at stå op senest

ved 5-tiden, for dyrene skulle stadig malkes og fodres,

der skulle muges ud i staldene, der skulle hentes

vand i litervis til både stalde og madlavning, brænde

skulle hugges og bæres ind, maden skulle tilberedes,

og var man uheldig, skulle man også skovle sne for

at kunne komme i stalden, i kirke eller til møllen. Der

var med andre ord rigeligt at lave fra man stod op og

til langt efter solnedgang, så hvis man mener at julen

var betydeligt mere idyllisk, rolig og afslappet i

det gode, gamle dage, tager man sandsynligvis fejl.

Spaghettigudstjeneste bliver til

Prise med Spise

Tror du ikke, mor, det gør lidt ondt at blive sten? Eller

gør det ? Det blev vi klogere på onsdag den 24. november,

da der var PRISE med SPISE. Det handlede

nemlig om søpindsvin og om, hvordan de mon bliver

til sten, da vi inviterede til ”Gud og Spaghetti”. Gud

og Spaghetti har i løbet af efteråret ændret sig lidt

og har derfor også fået nyt navn. Når vi er i kirken,

PRISER vi Gud og det gør vi også ved at SPISE sammen.

Det handler stadig om GUD, men der vil normalt

ikke være SPAGHETTI på menuen. Hvad, der

så er i stedet, kommer an på, hvad chefkokken har

fået af gode ideer.

Ingen tilmelding

Det er heller ikke længere nødvendigt at tilmelde

sig. Kom, når du kan og med dem, du har lyst til at

tage med. Vi regner med at have mad nok til, at alle

kan blive mætte.

Klovn, Præst og Bonderøv

I løbet af efteråret har vi også haft besøg af hospitalsklovnen

Petunia, som hjalp os med at sprede

kærlighed både til hinanden og op til Gud. Det blev

en aften med ”Klovn, Gud og Burgere”, og som det

kan ses på billederne, så var det en MEGET hyggelig

oplevelse. Hvis vi en anden gang får besøg af Petunia,

må vi se at huske hendes livret: Flødebollesuppe.

Vi har også fået Fadervor og Flæskesteg. Præsten

og Bonderøven fik sig en snak om, hvor vig-

tigt det er, at Gud hjælper os, så vi kan få opbygget

f.eks. det flotte mønsterlandbrug, og der var næsten

fuldt hus, da vi alle 85 skulle spise i flæskesteg

i Det Nye Sognehus. Den lækre konditorkage, vi fik

til dessert, var også et stort hit. Især var det hyggeligt

at kunne sidde så mange og snakke over maden.

Det glæder vi os til at gentage.

PRISE med SPISE

Men altså … fremover vil vi PRISE med SPISE - stadig

onsdag kl. 17, og maden koster som sædvanligt

20 kr. for voksne og 10 kr. for børn. Normalt vil sog-

nemedhjælperen have noget at underholde børnene

med, når de er færdige med at spise, ligesom der

er legesager og bordfodbold at underholde sig med.

De næste gange bliver:

15. december – Tema: JUL, og vi skal have risengrød

efter gudstjenesten.

26. januar – Tema for 2011 beslutter Britta, når hun

kommer tilbage.

2. marts - Tema kan du læse om i næste kirkeblad.

13


Fra november og frem til ind i januar har vi et væld

af traditioner som er forbundet med julen. Jeg behøver

slet ikke remse op, for selv det mindste barn

kender dem og tager imod dem med glæde år efter

år. En af de mange traditioner er julens sange

og musik. Et andet sted i bladet omtaler vi Händels

Messias, som for mange musikelskere (heriblandt

undertegnede) er netop et af tegnene på, at nu er

det snart jul. Vi hører kendte sange i radioen eller

på musikanlægget. Og så synger vi, så det ingen

ende vil tage. Især de af os, der kommer i kirken, til

advent, til de ni læsninger, med skoler og børnehaver,

lillejuleaften eller bare til nogle af julens mange

gudstjenester. Der er rig mulighed for at synge. Og

der er mange julesalmer at vælge imellem. Nogle

som alle kender, andre som mange kender og så en

hel del, som ingen eller meget få kender.

Men hvad så med nye julesalmer? Kan man skrive

sådan nogle? Skal man det? Er der ikke nok at vælge

imellem blandt de ”gode, gamle salmer”?

Kan man skrive nye julesalmer?

det er en anden sag. Men mindre kan måske også

gøre det, for der er jo advents- og juledage nok at

tage af.

En udfordring for enhver ny salme er at finde balancen

mellem det evige og det tidssvarende. Det

evige kan handle om metaforer, der er gyldige til

stort set alle tider, sådan at en given salme kan synges

generation efter generation. Hvis man tænker

over ordene i mange af de store salmer er de netop

evigt gyldige ved at bruge ord og billeder, der gjaldt

I Hjortshøj har jeg de sidste mange år alligevel vovet,

udover de mange nye salmer vi synger i adventstiden,

også at sætte en ny salme på programmet

juleaften. Vi har sunget kanon, vi har sunget de

såkaldte Taizésange, og sidste år sang vi en decideret

ny julesalme, som jeg nok vil tillade mig at bruge

igen i år, selv om den er skrevet af min egen kone,

og bringes her i bladet under hendes højlydte protest.

For ikke alene fik den mange ord med på vejen,

men den bibringer også helt nye billeder, og den fortæller

om julen i et moderne og rammende sprog.

Det er også ensomme og syge og døende. Og de

skal så sandelig også gerne have del i julens budskab:

at selv helt alene er mennesket to.

Det er et stort budskab, som har forandret verden,

og derfor giver det også god mening, midt i al den

søde julehygge, at jorden ligefrem ryster af julenatsfryd.

Det er ikke så lidt, men det er budskabet

jo heller ikke.

Så altså: når vi også denne advent og jul i Hjortshøj

kirke synger nye salmer, så tag godt imod dem.

De gamle bruger vi også, og flest af dem. Syng dem

men syng også med på de nye. Lyt til dem. Lev af

dem. Og glædelig jul

Decembernat. Engle slår vingerne ind

og lander forsigtigt i menneskesind

de hvisker om barnet, som netop blev til:

I nat kan I møde ham her, hvis I vil!

Jo, der er rigtigt mange, gode salmer, men det er

vel lidt en mangel, at de alle er skrevet for et par

Måske er vi store, i nat er vi små

århundreder siden? Jeg er klar over, at julen pr. de-

måske skal vi fejle, i nat skal vi få

finition indbyder til det traditionelle og til duft og

I nat kalder Gud sine mennesker frem:

stemning af ”gode, gamle dage”, og jeg ved at rigtig

mange mennesker har det ganske fint med blot

Her har I mit barn, I skal være hans hjem!

at synge de kendte gamle, salmer. Hvor man ellers

ofte hører ønsket om kirkelig fornyelse fremført,

gælder det sjældent i forbindelse med julen. ”Rør

ikke ved min gamle jul” synes mange at tænke. Man

kan således ikke bebrejde salmedigterne, hvis der

Han spjætter af livskraft i hjertet på os

som tænder stearinlys i mørket på trods

små lys, der skal strømme mod dem, vi er nær

og dem som er fjerne, og dem som vi er

er en del ærefrygt forbundet med det at skrive nye

julesalmer.

I stuer, i kirker, i tanker, i år

ved sygehussenge hvor håbsengle går

Men som kirke må vi også forsøge at forkynde ind

skal Guds hånd i nat trække angststikket ud

i nutiden. Også med nutidens sprog og billeder; på

tidens betingelser. Og har man det ønske, så kunne

og røre os stille, for julen er Gud

man godt ønske sig, at der også blev lavet og sunget i 1830 og også kan bruges i dag. Dejlig er jorden

Salmen står aftrykt her på siden, og man kan se, at I nat tør vi tro det, i nat tør vi tro

flere nye julesalmer.

kan vi synge i enhver tid. Glade jul på samme måde.

et gennemgående træk er forestillingen om, at Gud at selv helt alene er mennesket to,

Og de fleste salmer beskriver julenattens begiven-

ikke bare i julenatten dengang for 2000 år siden, at barnet fra himlen skal vokse sig stort

I den relativt nye salmebog (fra 2003) er der således heder, som de fandt sted for 2000 år siden og slår

men også lige nu – i decembernatten – forbinder

det sted i os selv, hvor vi kommer til kort

kommet tre nye julesalmer med i det gamle selskab: på den måde en bro fra juleaften, anno f.eks. 2010

sig med mennesket. I kan møde ham her hvis I vil,

Salme 98: Det var ikke en nat som de andre af Johannes

Johansen, salme 130: Fredløs er freden af

Marcus Lauesen og salme 131: Blåt vældede lys

frem bag skyers skred af Lisbeth Smedegaard An-

og så til Betlehem år ca. 0. Derfor kan vi synge Et

barn er født i Betlehem uden at blive generet af, at

menneskets vilkår og sprog var helt anderledes end

i dag, da salmen blev skrevet i det 14. århundrede,

eller da Grundtvig gendigtede salmen i 1820 og

står der, og i det følgende: I skal være hans hjem,

så han kan spjætte af livskraft i hjertet på os. Og så

i vers fire brydes den vanlige juleforkyndelse, fordi

rammen pludselig sprænges så budskabet ikke kun

forkyndes i stuer og i kirker med også ved hospi-

I nat skal vi tænde decembernatslys

og gyse af glæde og dele det gys

Kom, mærk det! Nu ryster den gamle planet

af julenatsfryd over det, der er sket!

dersen. De har alle deres kvaliteter. Den sidste er 1845. Så der er god grund til, at mange af de gamtalssenge,

hvor håbsengle går. Der kan Guds hånd

efter min mening den poetisk stærkeste, men den

er desværre sværest tilgængelig hvad melodi anle

salmer står godt og stærkt, og at det er vanskeligt

at klemme nye salmer ind i det gode selskab af

trække angststikket ud. Det er et kraftfuldt billede,

som jeg ved ramte mange sidste juleaften, og med

Iben Krogsdal, 2009

Johannes Konstatin Neergaard, 2009

14 går. Om man så som præst tør bruge dem juleaften, ”gode, gamle salmer”.

rette. For julen er ikke bare glade familier i kirken.

15


Nordisk jul i Hjortshøj kirke

Som det vist fremgår af dette blads forside, er det

ikke uden en vis stolthed, at vi torsdag d. 9. december

kl. 19.30 indbyder til koncert med Helene Blum,

Harald Haugaard og musiske venner i Hjortshøj kirke.

I juni gav Helene og Harald koncerter i Norge, Tyskland

og Tjekkiet. I september gik turen til Japan, og

i november var de på turné i Skotland og England.

Inden de giver en række julekoncerter i Tyskland i

løbet af december, har de tre koncerter i Danmark,

hvoraf den eneste i Jylland finder sted i Hjortshøj

kirke. Jo, vi er nogle der ser frem til denne koncert,

og mon ikke man skal komme i god tid for at

få plads i kirken til denne gratis koncertoplevelse?

Men hvem er Helene Blum? Det er nok ikke så mange,

der har hørt om Helene på trods af hendes omfattende

koncertvirksomhed i udlandet og på trods

af, at hun har udgivet tre særdeles anmelderroste

CD’er. Dette skyldes nok først og fremmest, at Helene

insisterer på at dyrke sin passion for viser og

folkemusik med rødder i den danske og nordiske

muld. Den slags smalle musikgenrer er der ikke folkelige

gennembrud i.

Jeg vil påstå, at en karriere for Helene Blum kunne

blive både stor, bred og indbringende, hvis hun

ønskede at slå igennem på kommercielle vilkår og

indrettede sit repertoire derefter. Men det gør hun

ikke, og det kan vi andre med hang til smukke, stille,

nye og gamle viser og sange så nyde godt af.

Helene Blum har som nævnt udgivet tre CD’er, hvoraf

de to har været jule-CD’er. I 2005 kom julealbummet

”En sød og liflig klang”, i 2009 kom så ”en gang

og altid” med alt muligt andet end julesange. Og endelig

fulgte i november 2010 det aktuelle julealbum

”Liden sol”.

De tre udgivelser har været særdeles godt modtaget,

hvilket følgende klip fra anmeldelserne vist beviser:

“En af Danmarks klareste stemmer … rodfæstet

med stærke danske rødder”

”Helene Blum har den særlige sarte og stærke elverpigerøst,

der giver oplevelse og troværdighed.”

“Hendes stemme er blid som en let forårsbrise, men

med en inderlig styrke.”

”Helene Blums stemme er så lige så stor og ren og

uspoleret som den unge Sissel Kyrkjebø … en stor

og meget lovende debut”

Om hendes album fra 2009: “Helene Blum har fået

sit første mesterværk i hus. Mage til stemme ... som

nu også med stort overskud rammer et dybere register

end før. Hun formår at skabe et smukt og

samlet hele ud af meget forskellige elementer. Noget

har hun selv skrevet, noget er kreeret af Harald

Haugaard, noget er traditionel folkemusik, og noget

er sågar skrevet af Christian Juncker og Christine

Milton - og koblet sammen med et frygtindgydende

dansk og internationalt hold af folkemusikkens yngste

dinosaurer. Der er kun at sige: Tillykke! Skaf dén

cd og gør det nu.”

Og om det nyeste album: ”Blums helt store aktiv

er hendes ganske unikke stemme. Den ligger solidt

forankret i engle-traditionen, men er mere personlig

end så mange andre skønsangerinder. Og hendes

krøller og fraseringer er rislende smukke og sikre

(…) Vinteren er på vej, og vi kan ingenting forhindre.

Men dette smukke album er en god ledsager på vejen

igennem den mørke tid.”

Ved koncerten i Hjorthøj kirke medbringer Helene

Blum sin ægtemand, violinisten Harald Haugaard,

som også er en særdeles anerkendt musiker.

Desuden følger tre nordiske musikerkollegaer:

Den svenske violinist Sophia Stinnerbom, den finske

bassist og blæser Tapani Varis og den danske guitarist

Rasmus Zeeberg. En stor del af repertoiret

vil garanteret være at finde på Helenes nyeste CD,

og vi kan derfor forvente at høre både traditionelle

danske julesange, nordiske indslag, en salme eller

to og måske lidt Frank Jæger.

Nysgerrig? Så mød op til koncerten i kirken torsdag

d. 9 december kl. 19.30.

Et af decembers højdepunkter i Hjortshøj kirke bliver ganske givet koncerten med

16 Helene Blum og Harald Haugaard d. 9. december.

17


Juleand på en anden måde

Trænger juleanden til et pift i år? Så prøv denne lækre alternative opskrift

på stegt andebryst.

Til fire personer skal du bruge:

3 økologiske appelsiner

100 g. sukker

1 spsk. friskrevet ingefær

2 finthakkede små røde chili’er

(smagsstyrke efter eget valg)

2 stk. stjerneanis

To stænger kanel

100 g. mørk chokolade

1 spiseskefuld sød chilisauce

Evt. en spsk. Thai Fish Sauce

1 spsk. vineddike

2 spsk. rødvin eller portvin

2 forårsløg

4 stk. andebryst á 200 g.

Olie til stegning

1. Vask appelsinerne og riv skrællen på et rivejern

2. Pres saften fra appelsinerne. Du skal bruge min. 2½ dl.

3. Bland appelsinsaften med den revne appelsinskræl, sukker, ingefær, chili, stjerneanis, kanelstænger, chokolade,

vineddike og vin. Kog ved svag til jævn varme i 10 minutter.

4. Rids andebrystet med en skarp kniv og steg i varm olie i ca. 8 minutter på hver side. Lad kødet hvile 5 - 10

minutter efter stegning

5. Skær forårsløg i tynde strimler

6. Skær andekødet i gode, tykke skiver, arranger kødet på opvarmede tallerkener og pynt med forårsløg

7. Hæld sauce over kødet

8. Server med gulerods- og kartoffelmos let krydret med timian. Kan også nydes med ris eller nudler.

Hvad skal barnet hedde? Børge?!?

- En opfordring fra præsten til innovative forældre

Af og til kan man fascineres af de mærkeligste ting. En af de ting jeg i den forgangne tid har ladet hjernen

opholde sig ved, er følgende lille oplysning, som jeg faldt over i en helt anden sammenhæng: Den sidste

Børge i Danmark blev døbt i 1992! Det var en konfirmandfar, der havde givet denne vigtige information

til sin søn, og jeg var overbevist om, at det var en vittighed. Men et tjek på Kirkeministeriets hjemmeside

bekræfter faktisk den banebrydende nyhed: Der er ikke døbt en Børge siden 1992. Når man tænker på,

hvordan nogle forældre ligger vågne i lang tid for at finde det hel unikke navn til deres lille pode, så kan

det undre, at det ikke har ligget lige for, når man har døbt sit barn Christophpher, Maximus eller Magdaline:

Kald dog barnet Børge. Men kun hvis det er en dreng.

Lad det derfor være en direkte opfordring til sognets kommende forældre: Må jeg ikke nok få æren af at

døbe den første Børge siden 1992?

Kom frisk!

Børge : Dansk form af det nordiske drengenavn Birger, der betyder ”vogter”. Svarer til Børre og Byrge. I perioden

1985-2010 fik 4 danske drenge navnet Børge. Ifølge Danmarks statistik var der 7661 personer med navnet

Børge i Danmark pr 1. januar 2010

Foto: Nordisk Film A/S

Født i en stald

På den tid gav Kejser Augustus ordre til at der skulle holdes

en folketælling i hele Romerriget. Det var den første folketælling

der blev holdt mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle skulle

rejse hjem for at blive registreret i den by deres familie kom fra.

Det gjaldt også Josef, der rejste fra byen Nazaret i Galilæa til

Betlehem i Judæa. Det var Davids by, og Josef nedstammede

direkte fra David. Josef blev skrevet på folketællingslisten

sammen med sin forlovede Maria. Hun var højgravid med sit

første barn, og mens de var i Betlehem, fødte hun sin søn.

Hun lagde et tæppe om ham og lagde ham til at sove i en krybbe

i en stald, for der havde ikke været plads til dem på kroen.

I nærheden var der nogle hyrder der overnattede på marken mens de vogtede deres får.

Pludselig blev de badet i et guddommeligt lysskær, og en af Guds engle stod foran dem på

marken. De var lammet af frygt, men englen sagde ’I skal ikke være bange, for jeg kommer med

en god nyhed. I dag har I fået en frelser. Det er Messias, jeres herre, og han er blevet født i

Betlehem, Davids by. I kan kende ham på at han ligger i en krybbe med et tæppe omkring sig.

I det samme var der en hel hær af himmelske væsener sammen med englen, og de sang:

’Vi hylder Gud i den højeste himmel. Han kommer med fred til mennesker på Jorden til dem

som han har udvalgt.’

Den Nye Aftale

Lukas’ fortælling om Jesus, kapitel 2 v. 1 - 14

Det Danske Bibelselskab 2007

18 19

Copyright illustration: New Line Cinema, fra filmen The Nativity Story 2007


Kan ikke vente ..!

- og det er bare ENORMT irriterende at der

er så længe til det er jul! Hvad skal man få

tiden til at gå med? Okay, de voksne har det

med at foreslå at man kan lave lektier. Eller

rydde op! Som om ... Og det burde de osse

vide. Man har andre ting der er vigtigere.

Eller har man ..?

Lav dine egne

julekort

Alle folk er glade for at få breve og kort, især til

jul. Og flotte julekort er nemme at lave. Du kan

fx klippe julemotiver ud fra reklamer eller blade,

klæbe dem på et stykke karton i den rigtige

størrelse, og dekorere med tegninger, glimmermaling

eller fotos af dig selv :-)

Du kan også tegne af efter nogle af figurerne

her på siderne, eller klippe dem ud, farvelægge

dem og bruge dem på kortet.

LAV EN LOMMEFILM

Har du nogensinde drømt om

at lave din egen film - lissom

Steven Spielberg eller Disney?

Det er faktisk ikke så svært.

Det kræver bare tre ting for at

komme i gang:

1: En god idé

2: Et kamera

3: Skuespillere

Hvis du har en mobiltelefon med kamera, er du allerede

godt på vej. Du kan lave forrygende film ved

fx at filme en vits. Hvis du kender en sjov histo-

Hvis du får at vide at du skal rydde op, kan

du jo prøve at svare ’Altså, ikke lige nu,

vel? Jeg er lige ved at læse kirkebladet!’.

Så har du sikkert fred og ro et stykke tid.

Og hvis det ikke virker, er her en hel masse

ting du kan fordrive ventetiden med indtil

det bliver jul.

God fornøjelse :-)

rie, kan du klæde dig (eller andre)

ud, finde et godt sted at filme, og

bare gå i gang. Du kan også finde

på din egen historie, instruere

dine venner og optage filmen et

velegnet sted. Bagefter kan du

lægge den færdige film på nettet,

fx Youtube, og sende links

til venner og familie.

Og hvem ved, måske bliver

du den næste vinder

ved Oscar-uddelingen!

BC D EF GH I JK

MNOPQRSTUV

Lav e t skilt til din dör

Det er rart at kunne være i fred på sit værelse, og med et dørskilt (eller flere, så du har til forskellige ugedage

eller andre situationer) kan du selv bestemme hvem der må forstyrre dig. Du kan selv tegne eller

skrive, du kan vælge en sjov skrift på computeren eller egnede billeder fra nettet, og så kan du finde på

en god tekst. Du kan fx skrive:

KUN for AGF-fans!

SNUP en plads i ’Guinness’ Rekordbog’

Er der noget du er helt vildt god til? Og er det no-

get som andre ikke kan? Så kan det være du kan

blive optaget i Guinness’ Rekordbog. Her er mange

sjove, sære og skøre rekorder; fx hvem der har

hoppet længst tid på kængurustylte, hvem der har

kørt hurtigst på rulleskøjter

og hvem der har flettet

verdens mindste julehjerte!

Lån bogen på

biblioteket og se om

der er en rekord du

kan slå. Hvis der er,

kan du også se i bogen

hvordan du bærer

dig ad med at blive optaget.

Held og lykke :-)

Sådan bager du verdens nemmeste kanelkage!

Du skal bruge:

65 gr. smeltet smør

400 gr. sukker

400 gr. mel

4 tsk. kanel

2 tsk. natron

1/2 l. kærnemælk

Bland hele molevitten godt. Hæld det hele i en

smurt kageform. Bag den 30 minutter ved 180

grader. Når kagen er kold, kan du smøre glasur på.

Den kan du lave ved at røre 50 gr. smeltet smør,

250 gram flormelis, 8 spsk. kakao og 8 spsk.

kold kaffe.

BCDEFGHIJK MNOPQRSTUV

20 21


Prise med spise

Vinterens aktiviteter

Vi PRISER Gud i kirken, men også ved at SPISE sammen.

Derfor navnet. Gudstjenesten er særligt tilrettelagt

for børnefamilier. Vi synger børnesange med

fagter og bevægelse til, en salme, hører en bibelfortælling,

beder Fadervor og får Guds Velsignelse.

Gudstjenesten starter kl. 17 og varer ca. 30 min.

Prise med Spise er blevet det nye navn for vores børnegudstjenester

med efterfølgende aftensmad og

hyggeligt samvær i Det Nye Sognehus ved siden af

kirken. De sidste gange har vi nydt at være rigtig

mange. Det har givet en helt specielt hyggelig stemning,

hvor snakken er gået lystigt omkring bordene.

Maden koster 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn.

Som regel vil menuen være noget andet end spaghetti,

vi har bl.a. fået burgere og flæskesteg, men

… mød op og lad dig overraske. Det er ikke nødvendigt

at tilmelde sig, og ALLE er meget velkomne.

Datoer for kommende spaghettigudstjenester:

Onsdag den 15. december kl. 17

Onsdag den 26. januar kl. 17

Onsdag den 2. marts kl. 17

De 9 læsninger

De ni læsninger er en engelsk tradition, hvor Bibelske

læsninger veksler med salmesang og musikindslag.

Dermed markerer man adventstiden og dens

forventning. Og man ser frem mod julen ved at sætte

julens budskab ind i en større sammenhæng af forventning,

håb, forløsning og glæde. Også i Hjortshøj

er de ni læsninger blevet en fast tradition.

Derfor byder vi alle velkommen i Hjortshøj kirke

mandag d. 6. december kl. 14. Når vi er færdige i

kirken, går vi over i sognesalen og får glögg og æbleskiver.

I år kan vi glæde os over at have plads nok

og ALLE er derfor velkomne

Fredslyset fra Betlehem

Michele Nielsen stopper som sognemedhjælpervikar

Med det nye år kommer vores sognemedhjælper,

Britta Søes tilbage fra en forhåbentlig spændende

og udbytterig orlov. Det betyder, at vi må tage afsked

med Michele, som har været Brittas afløser i

det forgangne år. Michele har med højt humør og

stor energi (nogle gange meget stor :-) løst en lang

række opgaver, og vi er mange, der har nydt rigtig

godt af både Micheles evner og hende ukuelige gåpå-mod.

Michele skal hermed have mange tak for sin indsats

og lige så mange ønsker om god færd fremover. Vi

håber og regner med, at hun slet ikke kan lade være

med at kigge forbi en gang imellem, med eller uden

familie til Prise med spise-gudstjenesterne, til fredagsklub

eller de mange andre ting, hun har været

en del af i det forgangne år.

Børnejulegudstjenester

Hvert år op under jul afholder vi en række forskellige

gudstjenester for børn i alle aldre. Tirsdag d. 7. december

kl. 10 er der kravlegudstjeneste for de mindste.

Dagen efter, d. 8. december er der gudstjeneste

for byens børnehaver, og endelig kommer 0. - 6.

klasse forbi i to hold (0. - 2. klasse kl. 8.30 og 4. - 6.

klasse kl. 10), torsdag d. 16. december.

Sig nærmer tiden ...

Sig Nærmer Tiden, da jeg må væk, og jeg hører

i ordets bogstaveligste forstand ”vinterens stemme.”

Jeg har været virkelig glad for min tid her,

hvor jeg har været glad for både jobbet og også

de mange dejlige mennesker, jeg har mødt. TU-

SIND TAK fordi I tog så pænt imod mig. Det vil

jeg tage med mig, når jeg midt i december giver

nøglen til sognemedhjælper-pinden tilbage til

Britta, der nok utålmodigt venter på at starte til

årsskiftet.

TAK for en dejlig tid !

Michèle

Adventskoncert, Børnekoret

Musikalsk legestue for børn

Advents-søndag d. 5.12. kl. 15.00 er der mulighed

for at opleve en særlig julekoncert. Kirkens eget

børnekor, Hjortshøj Pige- og Drengekor, vil nemlig

Tirsdag 14. december 2010 kl. 10 er sidste legestue

før juleferien. Vi starter op igen 4. januar 2011 med

rytmisk legestue. Vi synger, leger sanglege,leger

med rytmer, leger med de mange legesager og spiser

vores medbragte madpakker. Alle børn i førskolealderen

er velkomne sammen med deres voksne.

Adventstiden markeres med en festlig gudstjeneste

søndag d. 28. november kl. 11, hvor kirkens børnekor

medvirker. Den tredje søndag i advent, d. 12.

december, kommer Fredslyset til Hjortshøj kirke i

forbindelse med gudstjenesten kl. 11.

Lyset er blevet tændt i Fødselskirken i Bethlehem og

derfra spredt ud i hele verden. Lyset vil som symbol

Derudover er børnene naturligvis som altid velkomne

til gudstjenesterne i adventstiden, juleaften og i juledagene.

Julehjælp

Som det har været tilfældet de foregående år, kan

man i år søge om menighedsjulehjælp, hvis man af

en eller anden grund er økonomisk i knibe her op til

jul. Midlerne til julehjælpen indsamles i kirken i december

måned.

sammen med korsangere fra Egå Gymnasiums Vokalensemble

og Egå Gymnasiums Kor give en flot og

stemningsfuld julekoncert præget af lyden af unge

stemmer og harpeklang. Kendte julesange opført af

Hjortspige- og Drengekor og Egå Gymnasiums kor.

Egå Gymnasiums Vokalensemble opfører værket:

”A Ceremony of Carols” af den engelske komponist

Benjamin Britten. Harpestemmen spilles af Joost

Schelling, som er freelance harpenist ved symfoniorkestre

i Danmark, Norge og Sverige.

være centrum i gudstjenesten, hvor vi fejrer, at ly-

Man kan sende sin ansøgning til sognepræst Morten

set kom til verden og be’r om, at det må spredes og

Skovsted, Skødstrupvej 2, 8530 Hjortshøj eller med

give fred og glæde, hvor det kommer frem. Der bliver

mail til morten@skovsted.dk med kort begrundelse.

også mulighed for at tænde lys og tage med hjem,

Ansøgningen skal være modtaget senest søndag d.

så man i julen kan have lys fra Bethlehem stående

12. december, og gavekort til SPAR købmand Schjel-

22

derhjemme.

dahl vil blive uddelt inden jul.

23


Fredagsklubben

Fredagsklubben for udskolingseleverne ved Virupskolen

kører nu på sin anden sæson. Klubben er en

stor succes! Der er masser af unge mennesker fra

både 7. og 8. klasse hver fredag, og de har det virkelig

hyggeligt – også på tværs af klasserne. Der købes

i boden med vores nye kuponkort.

Der spilles bordtennis som aldrig før, bordfodbolden,

spillene, sognemedhjælperens guitar og sofaerne er

også i gang, ligesom P-pladsen er det. Kort sagt, det

meste af matriklen er i brug. Vi har indskærpet over

for de unge mennesker, at Fredagsklubben foregår i

Det Nye Sognehus, på gårdspladsen foran huset og

på P-pladsen, og … når klubben lukker kl. 23, er det

meningen, at alle går hjem. Vi vil gerne takke for udvist

tålmodighed hos enhver, der har måttet vente

på, at reglerne kom til at fungere efter hensigten.

Fredagsklubben er åben hver fredag – blot ikke

i skoleferier – fra kl. 20-23. Klubben er gratis, den

er alkohol- og stoffri. Alle fra 7. – 9. klasse er velkomne.

Mød os også i Cyberspace. Vi er på Facebook

under navnet Fredagsklub i Hjortshøj Kirke.

FRIRUM

Husk at årets første FRIRUM finder sted i Hjortshøj

Kirke d. 6. februar 2011 kl. 14. Vi slukker for orglet og

tænder for lovsang og livsglæde. Kom frisk :-)

Familiefastelavn

Kravlegudstjenester

Kravlegudstjenester er et tilbud til alle små børn og

deres voksne. Ca. 4 gange årligt afholder vi en særlig

gudstjeneste for småbørn (ca. 0-4 år) ifølge med

en voksen. Gudstjenesten begynder kl. 10. Vi sidder

på tæpper oppe ved alteret. Her synger vi sammen,

laver fagter til, oplever lydene og rummet, glædes og

forundres.

Morten præst fortæller en kort bibelhistorie, vi beder

Fadervor, får Velsignelsen, og til sidst får vi måske

lov til at prøve orglet. Gudstjenesten varer ca. ½

time, og derefter er alle meget velkomne i Den Gamle

Skole, hvor vi spiser vores medbragte madpakker

og drikker kaffe/the/saft. Bagefter finder vi legetøjet

frem, og de lidt større børn kan tegne.

De næste 2 kravlegudstjenester er tirsdag den

7. december kl. 10 og tirsdag den 1. februar

2011 kl. 10.

7. december er der julekravl - gæt hvad det handler

om …. Og gæt hvad vi skal have til dessert ovenpå

madpakkerne. Nisserne på kirkeloftet glæder sig allerede

til resterne. 1. februar er dagen før Kyndelmisse,

den koldeste dag i året, midvinter, og det skal

vi også lidt ind på til gudstjenesten. Velkommen!!

Taizé-andagter

Rytmisk koncert

Onsdag 15. december 2010 kl. 19.30 er der julekoncert

med Hjortshøj Kirkes Rytmiske Kor. Repertoiret

er en skøn blanding af rytmiske numre,-

pop, jazz, gospel, lidt musical og naturligvis julemusik.

Desuden får publikum også mulighed for at røre

stemmerne med nogle fælles julesange. Vel mødt!

Julens gudstjenester

De mange gudstjenester i advents- og juletiden

fremgår af kalenderen på bagsiden af Kirkebladet.

Men da vi ved, at juleaften har særlig bevågenhed,

kan vi lige gøre særligt opmærksom på, at der juleaften

er gudstjeneste kl. 10.30 på Lokalcenteret,

mens det i kirken foregår kl. 13, 14.30 og

16. Det svinger fra år til år, hvilke gudstjenester, der

er de bedst besøgte, så det bedste råd vi kan give,

hvis man gerne vil sidde ned, er: Kom i god tid.

Vi synger julen ind

Læg gåturen/ køreturen forbi den ældste bygning

i Hjortshøj - KIRKEN – og tag gerne en bekendt

med. Velkommen igen d. 23.12. kl. 19.30. Også

i år vil vi åbne kirkedøren for en times julestemning.

Luk julefreden ind, og nyd kirkens dejlige

rum, hvor der er mulighed for deltagelse i hyggeligt

fællesskab med fællessange, varme, meditation,

lystænding og orgelmusik. Alt sammen i skøn

Info fra Pensionistforeningen

Minikonfirmander

Efter nytår begynder minikonfirmand igen. Alle børn

i 3. klasse får invitationer, og vi glæder os til at se jer.

Den præcise ugedag og starttidspunktet er endnu

ikke endeligt aftalt.

Minikonfirmand kommer til at foregå i kirken, i Den

Gamle Skole og i Den Nye Sognesal ved siden af kirken.

Igen i år kommer alle minikonfirmander på samme

eftermiddag, men I bliver fordelt rundt i kirke og

sognegård, så der ikke er for mange hvert sted.

Vi skal høre fortællinger fra Bibelen, synge, danse,

klippe-klistre, lave lidt drama, lede efter hverdagens

små mirakler, måske et orienteringsløb af og til ?

forening mens man kan lade julefreden indfinde sig

lige så stille i den mørke tid.

Om læserundersøgelsen

Nu er det igen tid til en række Taizé andagter. Mandag

d. 24. januar og mandag d. 28. februar, beg-

Torsdag den 10. februar 2011 kl. 13.30 er der vi- I sidste nummer af Kirkjebladet bragte vi et spørgege

dage kl. 19.30 mødes vi i Hjortshøj kirke. Taizé

sesang med Visens Venner fra Horsens på Lokalskema hvor læserne kunne udtale sig om bladet, dets

andagter er stille og meditative gudstjenester uden

centeret i Hjortshøj. Tilmelding til Ketty Jensen senest indhold, dets udforming og deres ønsker og forvent-

mange ord og lange prædikener. Andagten giver tid

den 28. januar 2011 tlf. 86 22 47 56. På grund af beninger til bladet fremover. Vi er meget glade for at

og rum til stilhed, eftertanke, bøn og stille fællesgrænsning

på antal personer der må være i salen, vil mange læsere har taget sig tid til at udfylde spørgeskab.

Der er masser af levende lys og flot sang, som

tilmelding være efter ”først til mølle”-princippet.

skemaet og komme med grundige supplerende kom-

Fastelavnssøndag d. 6. marts 2011 er der atter

familiegudstjeneste kl. 14 i samarbejde med FDF. Vi

vi først indøver sammen den første halve time, hvorefter

den egentlige andagt begynder kl. ca. 20. Alle

der kan synge er velkomne og dem der ikke kan er

lige så velkomne til at komme og lytte.

Der er tanker om at nedsætte et andagtsudvalg, så

Mandag den 12. januar 2011 kl. 19.00 på Lokalcenteret

i Hjortshøj er der musikaften med Eva Sun

Nyo; den lille pige med den store stemme. Tilmelding

til Else Madsen senest den 3. jan. 2011 tlf. 86 22 04

18, bedst mellem kl. 16 og 18.

mentarer; det giver bladgruppen gode retningslinjer

for bladets fremtidige udvikling.

Vi har trukket lod blandt de besvarelser vi har modtaget,

og vinderen af den udlovede præmie, 3 flasker

vin eller et gavekort på kr. 250,- blev:

håber at mange vil møde op udklædte, både børn og

voksne, og at lige så mange vil gå med i FDF hytten

vi måske igen kan få en fast månedlig aftenandagt.

Er du interesseret i dette, så mød op til en af de to

Pris for hvert arrangement er kr. 50,- for medlemmer

og kr. 75,- for ikke-medlemmer. Se mere i vores grøn-

Charlotte Raahede, Højager i Hjortshøj

24 efter gudstjenesten for at slå katten af tønden.

andagter eller send en mail til morten@skovsted.dk.

ne folder eller på www.hjortshoj.dk under kalender. Tak til alle der deltog!

25


Hen over vinteren er der naturligvis Torsdagscafé, og

de finder sted i Det Nye Sognehus fra kl. 14.30 til kl.

16.30 på de datoer som er anført nedenfor.

Torsdag d. 9.12. - Advent og jul

Lykke fra Lykke Blomster Lykke kommer og giver

gode og spændende tips til juledekorationerne. De

færdige juledekorationer udloddes! Bagefter vil Morten

Skovsted fortælle om advent.

Torsdag d. 6.1. 2011 - Iben Krogsdal fortæller om sine salmer

I foråret 2010 udgav Iben Krogsdal salmesamlingen ”Vi som er søgende” med 35 nye salmer. Folk

i Hjortshøj kender Ibens salmer fra første hånd, for Iben er gift med den lokale sognepræst som

gerne bruger fruens salmer. Salmerne tager ikke udgangspunkt i teologien, højmessen eller

konkrete bibelske fortællinger, men i menneskelivets og hverdagens erfaringer, hvortil

Iben så føjer troens perspektiv. Med sig denne dag har hun komponisten og pianisten Jesper

Gottlieb, som har skrevet en del af melodierne til Ibens salmer. Iben vil fortælle om

sine salmer og den tid, de er skrevet ind i, og så skal vi synge.

Torsdag 20.1. 2011 ” – op under de grønne linde”

Lars Hastrup med en billedfortælling om en slægtsgård og dens mennesker. Hjortshøj Østergaard

gennem 50 år med en stor familie, dygtige folk, karle og piger, gæster fra ambassadører til landstrygere,

om menneskers højsommer og sensommer. ”- det yngste barn i en større børneflok

er sjældent det dygtigste og alvorligste, tværtimod det mest overflødige og det mest forkælede.

Et sådant lykkens skødebarn har svært ved at blive voksent, sådan rigtigt, stadig vil det se med

beundring og fascination på de dygtige og alvorlige unge og voksne omkring sig – og alle dets

dage vil barndomslandet erindres som et eventyr af mangfoldig skønhed. Måske kan det samme

opleves af andre”.

Nyt fra FDF i Hjortshøj

Juleafslutning onsdag den 1. december

Onsdag den 1. december holder FDF Hjortshøj juleafslutning.

Arrangementet er det sidste i 2010, som har

været fyldt med gode arrangementer, møder og ture.

Afslutningen foregår først i kredshuset, hvor FDF’erne

spiser aftensmad sammen og spiller julebanko. Kl.

18.30 går FDF’erne, familie og andre interesserede i

fakkeloptog på til kirken. Her er der julegudstjeneste

kl. 19.00 ved Morten Skovsted. Alle interesserede er

mere end velkomne til at deltage i gudstjenesten.

Landslejr

Sommeren 2011 skal kredsen på to sommerlejre. De

yngste skal holde sommerlejr på Mølkjær, mens det

står på FDF Landslejr 2011 for pilte og ældre. Her

samles op imod 12.000 FDF’ere på Sletten ved Himmelbjerget.

Det bliver 10 dage fyldt med fantastiske

oplevelser. Forberedelse til lejren starter allerede i

starten af det nye år, så hvis du ønsker at deltage på

landslejren, så mød op efter juleferien. Vores klassemøder

starter igen i uge 3.

Billedet er fra årets Løvfaldstur, hvor FDF’erne var på

agent-lejr. Efter planen skulle der bygges et A-kraftværk

på FDF-grunden, med det lykkedes heldigvis

agenterne at redde FDF-grunden.

FDF er en børne- og ungdomsorganisation med rod i

den danske folkekirke. Formålet er at møde børn og

unge med det kristne budskab. Derudover er aktiviteterne

mangfoldige: Fællesskab, leg og fantasi, underholdning,

friluftsliv og sang. Vi holder til midt i

Hjortshøj, Virupvej 15.

Puslinge og tumlinge (0. klasse – 2. klasse)

Mandage fra 16.30 - 18.00

Pilte (3. klasse – 4. klasse)

Tirsdage fra 18.00 - 20.00

Væbnere (5. klasse – 6. klasse)

Onsdage fra 18.00 - 20.00

Seniorvæbnere og seniorer (7. klasse og ældre)

Onsdage fra 18.00 - 20.00

Ring til Morten (del af kredsledelsen) for mere information

på tlf.: 27 21 62 53 eller skriv til springborg@fdf.dk.

Læs mere på www.fdf.dk/hjortshoej.

Praktiske oplysninger

Torsdag d. 3.2. 2011 - ’Om gamle dage’. Lokalarkivets arbejde

Hvorfor og hvordan bevarer vi for eftertiden? Gæster fra Lokalarkivet fortæller om hvordan og hvorfor man søger

at bevare nutiden for eftertiden. Samme eftermiddag vil børnekorets stemmer lyse op lige her i den mørke

vinter. Vi vil senere på året lave interviews med enkeltpersoner, eller eventuelt med et panel, af de personer,

der kan huske længst tilbage i det gamle Hjortshøj. Tanken er, at vi optager det hele på video,så vores børn

kan se, hvordan det nu var i de gode, gamle dage.

Torsdag d. 17.2. 2011 - Små ting, der gør en stor forskel

Kirkelige handlinger:

Ved fødsler, dåb, navngivelse, vielse, begravelse og

ind- og udmeldelse af Folkekirken: Kontakt kordegnekontoret

på tlf. 86 22 79 66

Hjortshøj-Egå-Skæring kordegnekontor:

Poul Erik Ettrup Larsen, Egå Mosevej 7, 8250 Egå, tlf.

86 22 79 66, fax 86 22 44 19, mand. - fre. kl. 9 - 13,

torsd. desuden kl. 15 - 17. E-mail: egaa.sogn@km.dk

Organist:

Anne Kragh. E-mail: organist@hjortshoejkirke.dk

Kirketjener:

Else Elmer, tlf. 25 47 02 13

E-mail: kirketjener@hjortshoejkirke.dk

Sognemedhjælper:

Britta Søes (fra 1. januar 2011 ).

Træffetid mand. og tirsd. ml. 13 og 14 i Den gl. Skole.

Marianne Keiser er frivilligkoordinator på Lokalcenter Nord, i sin fritid er hun selv aktiv som frivillig. Gennem

mange år har hun arbejdet som frivillig med byens mest udsatte misbrugere og hjemløse, samt med sårbare

enlige mødre og deres børn. Marianne vil i sit oplæg fortælle om sine mange ”perleoplevelser” som frivillig og

komme ind på, hvordan alle mennesker kan noget, som kan blive til glæde for

andre mennesker.

Præster:

Morten Skovsted, Skødstrupvej 2, 8530 Hjortshøj,

tlf. 86 22 02 30, mobil: 28 30 41 11.

Fri fredag. E-mail: morten@skovsted.dk

Lise Juhl Nielsen, ljn@km.dk

Mette Djurhuus, mette@born-djurhuus.dk

Tlf. 86 22 83 66.

E-mail: sognemedhjaelper@hjortshoejkirke.dk.

Kirkesanger:

Birgitte Stougaard, tlf. 86 78 90 38

Graver:

Finn Matzen, Virupvej 11, 8530 Hjortshøj.

26

Torsdag d. 3.3 2011 - Gadepræst i Århus

Gadepræst Anni Louise Albæk er gadepræst for alle unge mennesker, der bevæger

sig rundt på gaderne i Århus. Hun går selv rundt på gaden, sidder på cafeer,

er på væresteder og i klubber, hvor hun stiller sig til rådighed for en snak

med de unge. Anni kommer og fortæller om sit arbejde som gadepræst i Århus.

Menighedsrådsformand:

Peder Kjærgaard, tlf. 86 22 96 68

E-mail: peder.kj@pedersplads.dk

Næstformand, menighedsrådet:

Ole Prydtz, tlf. 24 85 12 84

E-mail: prydtz@city.dk

Tlf. på kirkegården: 40 35 69 56.

E-mail: graver@hjortshoejkirke.dk

Gravermedhjælper:

Torben Nielsen

Kirkens hjemmeside:

www.hjortshoejkirke.dk

27


Kalender, vinter ’10

DECEMBER

On 1 Kl. 19 Julegudstjeneste v. Morten Skovsted. FDF deltager

Sø 5 Kl. 9.30 Højmesse v. Lise Juhl Nielsen

Kl. 15 Adventskoncert - børnekoret

Ma 6 Kl. 14 Hjortshøj Kirke, De 9 Læsninger

Ti 7 Kl. 10 Kravlegudstjeneste v. Morten Skovsted og sognemedhjælperen

On 8 Kl. 19.00 Menighedsrådsmøde Det Nye Sognehus

To 9 Kl. 19.30 Julekoncert med Helene Blum og Harald Haugaard

Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal, Lykke Blomster og Morten Skovsted

Sø 12 Kl. 11 Højmesse v. Morten Skovsted. Fredslyset kommer til Hjortshøj

On 15 Kl. 17 Det Nye Sognehus Prise med Spise - Risengrød

Kl. 19.30 Hjortshøj kirke, Julekoncert m. Hjortshøj Kirkes Rytmiske Kor

To 16 Kl. 8.30 Julegudstjeneste for 0. - 3. klasse v. Morten Skovsted

Kl. 10 Julegudstjeneste for 4. - 6. klasse v. Morten Skovsted

Sø 19 Kl. 9.30 Højmesse v. Mette Born Djurhuus

To 23 Kl. 19.30 Vi synger julen ind, Hjortshøj kirke

Fr 24 Kl. 10.30 Julegudstjeneste Hjortshøj Lokalcenter v. Morten Skovsted

Kl. 13, Kl. 14.30 og Kl. 16 Gudstjeneste v. Morten Skovsted

Lø 25 Kl. 9.30 Højmesse v. Morten Skovsted

Sø 26 Kl. 11 Højmesse v. Mette Born Djurhuus

JANUAR

Lø 1 Kl. 16.00 Højmesse v. Morten Skovsted

Sø 2 Kl. 11.00 Højmesse v. Morten Skovsted

To 6 Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal v. Iben Krogsdal og Jesper Gottlieb

Sø 9 Kl. 9.30 Højmesse v. Mette Born Djurhuus

On 12 Kl. 19.00 Menighedsrådsmøde Det Nye Sognehus

To 13 Kl. 14 Gudstjeneste Hjortshøj Lokalcenter v. Morten Skovsted

Sø 16 Kl. 9.30 Højmesse v. Lise Juhl Nielsen

To 20 Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal v. Lars Hastrup

Sø 23 Kl. 11.00 Højmesse v. Morten Skovsted

Ma 24 Kl. 19.30 Taizé-andagt v. Morten Skovsted

On 26 Kl. 17 Prise med Spise Den Nye Sognesal

Sø 30 Kl. 9.30 Højmesse v. Mette Born Djurhuus

FEBRUAR

Ti 1 Kl. 10 Kravlegudstjeneste Hjortshøj kirke

To 3 Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal. Børnekoret medvirker

Sø 6 Kl. 9.30 Højmesse v. Lise Juhl Nielsen

Kl. 14 FRIRUM v. Morten Skovsted

On 9 19.00 Menighedsrådsmøde Det Nye Sognehus

To 10 Kl. 14 Gudstjeneste Hjortshøj Lokalcenter v. Morten Skovsted

Sø 13 Kl. 11.00 Højmesse v. Morten Skovsted

To 17 Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal v. Marianne Keiser

Sø 20 Kl. 9.30 Højmesse v. Lise Juhl Nielsen

Sø 27 Kl. 11.00 Højmesse v. Mette Born Djurhuus

Ma 28 Kl. 19.30 Taizé-andagt v. Morten Skovsted

MARTS

On 2. Kl. 17 Prise med Spise, Hjortshøj kirke og derefter mad i Den Nye Sognesal

To 3. Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal v. Anni Louise Albæk

Sø 6. Kl. 14.00 Fastelavnsfamiliegudstjeneste v. Morten Skovsted

More magazines by this user
Similar magazines