Klik her for at læse kirkebladet - Hjortshøj Kirke
Klik her for at læse kirkebladet - Hjortshøj Kirke
Klik her for at læse kirkebladet - Hjortshøj Kirke
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Så er det vinter. På godt og ondt ...
Så er den for alvor på vej, vinteren. Og jeg er næppe
den eneste, der ser temperaturen falde og lyset
svinde med blandende følelser. På den ene side bander
jeg vinteren væk, fordi den er en afsked med
sommeren. Jeg kan ikke få nok af gule rapsmarker,
lysegrønne blade, sand og strand og lange lyse aftner
og nætter på terrassen. På den anden side, når
den så alligevel kommer, vinteren, så har det også
sin egen stille glæde, tryghed og forventning, at vi
tvinges til at rykke det meste af vores dagligdag
inden døre. Og lige pludselig er der forår forude.
Ja selv nu kan man skimte det, fordi det er næste
punkt på naturens program, selv om det ligger langt
forude. Sådan er det med håbet: Det kan være både
fjernt og nær.
Jeg ved, at andre har haft det som mig. Frank Jæger
havde på samme måde et ambivalent forhold til vinteren.
I Liden sol fra 1953 (som står i Højskolesangbogen)
skriver han om vinteren:
Liden sol i disse uger.
Februar gør os mindre.
Sne som tynger. Is som knuger.
Vi kan ingenting forhindre.
På den anden side kan han smukt og billedskabende
i sit essay Velkommen, Vinter fra samlingen af
samme navn fra 1958 beskrive vinterens komme så
smukt:
Før søndagen - i Egå
Har du en lille teolog i maven, eller bare lyst til
at grave et spadestik dybere i søndagens prædikentekster?
Dette efterår har præsterne i Egå sogn indbudt
til prædikenværksted 3 torsdage fra 17-18
i sognegården. Det tredje og sidste finder sted i
Egå Sognegård
Torsdag d. 2. december
(2. sønd. i advent, 1. tekstrække)
Alle ens sanser registrerer straks, at der er frost i luften.
Så snart man er kommet ud ad døren for at gå
dagens første tur med hunden, ved man det: Vinteren
er begyndt. Lyset er frostlys, luften lugter af jern, fjerne
stemmer går kontant igennem; og da vi svinger op
ad den optrampede, ellers alt for plørede kreatursti,
finder vi jorden hård, klovsporene har fået faste kanter,
det er som at gå på størknet lava.
Vi kender det. Også selv om vi ikke har hund. Det
kan være rigtig smukt. Der er meget jeg er rigtig
træt af ved den danske vinter. Men jeg vil lade det
være usagt og i stedet se frem mod advent, eftermiddagshygge
i mørket, stearinlys, glögg, julemusik,
julebag, gudstjenester, familiejul, nytår og måske
nogle kælketure med børnene. Og hele tiden vil
jeg huske, at den kolde, mørke og alt for lange vinter
fører frem mod forår. Som Frank Jæger skriver i
slutningen af Liden Sol:
Men måske april vil hente
vore hjertebål tilbage.
Sammen vil vi tålsomt vente,
liden sol i disse dage.
Jeg tror at april vil tænde hjertebålet igen. Så lad os
tålsomt vente. Sammen. Eller lad os ligefrem i fællesskab
nyde vinteren. Og julens budskab. I stuer, i kirker,
i tanker, i år.
Morten Skovsted
Om dette nummer .......................... 2
Händel siger Halleluja! ................... 4
Martha OG Maria............................. 6
Sankta Lucia ................................... 8
Jul i gamle dage .............................. 10
Prise med spise ............................ 13
Kan man skrive nye julesalmer? ... 14
Koncert med Helene Blum ............. 16
Løst og fast .................................... 18
Det som det hele handler om ........ 19
Hey..! Det er for børn!!! ................. 20
Aktiviteter .................................... 22
Torsdagscafé..................................26
FDF/Praktisk info ......................... 27
Kalenderen ................................... 28
Kirkebladet udgives af Hjortshøj menighedsråd
og udarbejdes af en redaktionsgruppe bestående
af: Ruben Fønsbo, Heidi Jensen og Morten Skovsted
(ansv.). Evt. indlæg, kommentarer, kritik eller
ros kan mailes til rubens@email.dk.
Kirkebladet har til formål at oplyse om kirke og
kristendom, at anspore til refleksion og debat
herom samt at oplyse om arrangementer i kirke
og sognegård. Redaktionen ønsker et kirkeblad
skrevet af en bred skare af skribenter, og læserindlæg
modtages derfor gerne. Dette betyder
også, at hvert enkelt indlæg ikke nødvendigvis er
udtryk for redaktionens holdning, men udelukkende
må stå for skribentens egen regning.
Vi skal sammen læse den kommende søndags
Bladet udgives fire gange om året d. 1. marts, 1.
tekster, og efter et kort oplæg ved præsten
juni, 1. september og 1. december. Deadline en
lægges op til en uformel rundbordssamtale
om teksterne. Hvad er deres baggrund og sam-
måned før udgivelse.
menhæng? Og hvad er det glædelige budskab
Kirkebladet trykkes i 1500 eksemplarer, der ho-
til os i netop disse tekster?
vedsageligt omdeles i Hjortshøj sogn og forefindes
i kirken. Har du ikke fået Kirkebladet leve-
Mød op i Egå Sognegård
og vær med!
ret, bedes du henvende dig til Hanna Rasmussen,
Løvgangen 1, tlf. 86 22 02 84. Bladet kan også
læses på www.hjortshoejkirke.dk.
2
3
Händel og Halleluja Af Ole Prydtz
Historien om hvordan et af de mest kendte og elskede
stykker musik blev til.
I et lille hus i London på Brook Street sukker en
tjener resigneret medens han fylder en bakke
med mad. Et måltid som han ikke forventer vil
blive spist. I mange dage har han trofast ventet
på sin herre, en excentrisk komponist, som tilbringer
time efter time i sit musikværelse. Morgen,
middag og aften har tjeneren sat fristende
måltider frem til komponisten blot for at finde
skåle og tallerkner næsten urørte nå han er
vendt tilbage. Endnu en gang tager han sig sammen
for at udføre den sædvanlige rutine, idet
han sagte mumler om hvilket underligt temperament
musikfolk kan være i besiddelse af. Da
han drejer sig og åbner døren til komponistens
værelse stopper tjeneren brat. Den overraskede
komponist vender sig mod tjeneren. Med tårer
strømmende ned over sit ansigt nærmest skriger
han: ”Jeg tror jeg har set hele himlen for mig;
og den store Gud selv.” Georg Friedrich Händel
havde netop fuldendt den sats i ”Messias”, som,
under navnet ”Halleluja-Koret”, ville blive meget
kendt og afholdt.
Hvis Händels far havde fået sin vilje, var ”Halleluja-Koret”
aldrig blevet skrevet!
Händel blev født i 1685 (samme år som J. S. Bach) i
Halle, Tyskland. Faderen, som var livkirug hos hertug
August af Weissenfels, havde ingen sans for
musik og ønskede at sønnen skulle studere jura.
Drengen var kun interesseret i musik og efter en
del forviklinger fik Georg Friedrich lov til at modtage
undervisning heri.
Som 18-årig flytter Händel til Hamburg hvor han
får ansættelse i operaorkestret. I 1706 tager Händel
til Italien på uddannelsesrejse. Her træffer han,
blandt mange, en hannoveransk kammerherre,
som inviterer ham til senere, at besøge Hannover.
dør den engelske dronning Anna og kurfyrst Georg
bliver Englands konge. Ups! Det var skidt for Händel.
Der gik nogen tid før kong Georg I tilgav ham.
At Händel med ”Water Music” skulle have forsonet
sig med kongen er en - næppe holdbar - legende.
I modsætning til de fleste af datidens komponister,
som var ansatte hos konger og fyrster, forblev
Händel hele sin tid i London en fri og uafhængig
musiker.
Skønt Händel skrev sine største værker i England,
var det også her han fik sine største personlige nederlag.
Hans gunst hos skiftende monarker svingede
op og ned. Kappestrid med etablerede engelske
komponister – afhængighed af et flygtigt publikum,
som tit var svært at tilfredsstille, bragte ham mere
end een gang på fallittens rand.
der to uforudsete ting som helt ændrede hans liv.
En velhavende ven, Charles Jennens, gav Händel
en libretto med tekster fra biblen omhandlende
Jesu liv. Næsten samtidig fik Händel en bestilling
fra Dublin, om at komponere et værk til beneficeopførelse.
Som omtalt i begyndelsen blev Händel helt opslugt
i sin komposition. Første del var færdig efter
6 dage. Efter yderligere 9 dage havde han færdiggjort
anden del, og efter andre 6 dage var tredje
del afsluttet. Efter bare
to dage mere var orkestreringen
på plads. I
alt 260 partitursider var
blevet skrevet på blot 24
dage! Det er vist aldrig
blevet overgået!
Om ”Messias”
”Messias” er et oratorium
d.v.s. et værk for kor
og solister baseret på
tekster fra biblen. Messias
er egentlig slet ikke
et juleværk, selvom der
er blevet tradition for at
opføre det op til jul. Det
var tænkt som et værk
til opførelse i faste og
påsketiden.
Man kan endda knapt
nok kalde Messias for et
kirkeværk. Selv om teksten
består af skriftsteder
fra Bibelen, opførte
Händel værket i teatre
og koncertsale. Musikken
var nemlig for udfarende til at være passende
i en kirke, mente man dengang i 1740’erne.
I dag er det omvendt; netop et sådant gribende
smukt værk som Messias kan fylde kirkerne til sidste
bænkeplads
”Messias” er opdelt i tre hoveddele:
provst ved navn Jonathan Swift (Det var den samme
Jonathan Swift, som mange år forinden havde skrevet
”Gullivers Rejse”) værket omdøbt til: A Sacred
Oratorio. Opførelsen, hvis indtægter gik til velgørenhed,
blev en stor succes og indbragte penge nok
til at udfri 142 personer fra gældsfængsel.
Året efter førsteopførelsen blev værket opført i Covent
Garden i London Under overværelse af kong
Georg II. Da de første toner til Halleluja-koret lød,
rejste kongen sig. Følgende den royale protokol
rejste alle tilhører sig
også. Denne skik har varet
ved siden.
Messias bredte sig hurtigt
til de større byer
i England. I Tyskland
fandt den første opførelse
sted i 1772. Messias
nåede til København
i 1786, her sparede man
- formodentlig af økonomiske
årsager – koret,
idet korsatserne blev udført
af de fire solister.
Hør ”Messias”!
Nu er der skrevet rigeligt
om komponisten og hans
værk, men man kan ikke
beskrive musik fyldestgørende
– det er og bliver
jo først når man hører
den, at den bliver til
musik.
Derfor; kom af sted og
lyt! Hold derfor øje med
koncertarrangementerne i Aarhus og omegn her i
adventstiden, der skal nok være en eller flere opførelser
i vente. Vær ikke forundret hvis ikke hele
værket opføres, tit stopper man ved Halleluja-koret
som er slutningen på anden del. Hvis du ikke er
til koncerter, er der utallige CD-indspilninger hvor
mange af de bedste korsatser er samlet.
1. Del handler om ventetiden på Messias’ komme Efterskrift
og om hans fødsel.
Händel døde den 14. april 1759. Kun 8 dage for-
2. Del drejer sig om hans død og opstandelse. inden havde han ved en koncert dirigeret ”Mes-
3. Del er visionen om dommens dag, hvor trompesias”. Begravelsen foregik i selveste Westminster
I 1710 får Händel ansættelse som hofkapelmester
ten vil kalde og fårene vil blive skilt fra bukkene af Abbey under enorm deltagelse. Gravmonumentet
hos kurfyrst Georg af Hannover. Händel tager en Optakten til ”Messias” tilblivelse
den genkomne Kristus.
viser Händel med noderne til sopransoloen som åb-
forholdsvis kort rejse til London hvor han har stor I begyndelsen af året 1741 var Händel så forgælner
tredje del: ”I know that my redeemer liveth”.
succes bl. a. med sin opera ”Rinaldo”. To år senere det, at det syntes uundgåeligt at han ville havne i
Førsteopførelsen af ”Messias” fandt sted den 13. Oversat:”Jeg ved at min frelser lever”.
er Händel atter i London og vender ikke tilbage til gældsfængsel! Den 8. april gav han, 56 år gammel,
april 1742 i Dublin. Der var mange genvordigheder i
4 trods for at han stadig er ansat i Hannover! I 1714 hvad han anså som sin ”farvelkoncert”. Så skete
dagene op til opførelsen bl. a. forlangte en vis stifts- Et godt ord at leve og at dø på!
5
Martha OG Maria
Frit efter prædiken d. 12. september 2010
Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i
en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod
ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte
sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men
Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun
kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at
min søster lader mig være alene om at sørge for dig?
Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren
svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer
og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent.
Maria har valgt den gode del, og den skal
ikke tages fra hende.« Luk 10,38-42
Det er altid firkantet at dele verden og dens mange,
forskellige mennesker op i to ”kasser”, men det er alligevel
en finte, der kan fungere som lidt af en øjenåbner.
Så jeg vil vove det her, ikke mindst fordi evangelieteksten
unægtelig lægger til det: Her møder vi
en Martha og en Maria… og de indtager hver deres
rolle, som det er nærliggende at forholde sig til og
identificere sig med, enten den ene eller den anden.
Og vi ved det jo godt: der findes Martha-typer og
der findes Maria-typer. Så firkantet og forsimplet det
end er… så er der noget om det. Ja, man kan endda
fortsætte forsimplingerne og hævde, at selv kulturer
kan inddeles i Martha- og Maria-kulturer. Den, der
har rejst i Afrika eller oplevet Middelhavslandene ved
siesta-tid, har oplevet en Maria-kultur, hvor man lige
tager en nødvendig slapper og nok klarer tingene…
lidt senere eller i morgen. Omvendt har vi i vores del
af verden så travlt med at være produktive og effektive,
at mange af os får mavesår og stress, mens vi
skeler mistænkeligt til den, der bare sidder og er til
eller lytter som en Maria.
Af Morten Skovsted
søskende og andre ofte gror fast i. Det er jo altid de
samme, der pisker rundt i køkkenet og de samme,
der sætter sig i sofaen. Og os, der sidder i sofaen kan
af og til have den frækhed at sige lidt overbærende til
Martha typerne i køkkenet: Slap nu lidt af. Nyd livet.
Nu skal vi hygge os. Vær nu lige lidt her…
Hvortil de tjenende ånder med rette kunne svare: Ja,
det kan I sagtens sige. Men I kan kun sidde der, fordi
vi er nogle der IKKE bare sætter os.
Så det hører med til billedet: når Martha beklager
sig, er det ikke kun over denne ene gang, men over
alle de andre gange også. Og måske Jesus ved det,
for han irettesætter Martha (men han gør det kærligt).
Han ved, at der også er mere på spil end lige
denne konkrete dags arbejdsdeling. Og at der er
mere på spil i det hele taget end fordeling af det huslige
arbejde.
Men hvad er det egentlig han siger til hende? Han
siger blandt andet: Martha, Martha, du gør dig bekymringer
og er urolig for mange ting … Den slags er
Jesus irettesættende overfor også i andre sammenhænge.
Hvem kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre
sig? spørger han i en anden situation.
Han spørger ikke med brod imod enhver omsorg for
dagligdag og arbejde, for den skal til. Men han taler
om den bekymring, der kvæler livet. Den der gør, at
vi helt glemmer at se og leve livet. Den bekymring,
der f.eks. kan få os til at påtage os en offerrolle, hvor
vi pludselig synes, at alt er SÅ uretfærdigt, at man
måske til sidst helt glemmer at være taknemmelig
for alt det, man trods alt har og får.
Jesus besøger Maria og Martha. Mosaik, Skt. Petersborg
Og i øvrigt kunne man vel forestille sig andre slutnin- følger umiddelbart forud for den, vi her beskæftiger
ger på denne historie, hvis Martha havde handlet an- os med. Det er nemlig beretningen om den barmderledes.
For hvad var der sket, hvis Martha i stedet hjertige samaritaner. Og hvis noget handler om at
for at knokle og siden beklage sig, i stedet havde sat handle og om at gøre det nødvendige, så er det da
sig ved Jesu fødder for at lytte sammen med sin sø- den.
Og så taler han om denne ene ting, der er fornøster?
Måske de så bagefter kunne have hjulpet hinan-
Derfor er det nok også let for de fleste af os at idenden (altså nødvendig). Men han siger ikke, hvad det
den. Måske begge søstre kunne være blevet tanket Og umiddelbart efter den opfordring til at handle føltificere
os med Martha. Og gør vi det, vil vi opleve er. Det må vi gætte på. Kan det være, at man altid
op til at kunne endnu mere. Måske de begge kunne ger altså dagens tekst om at lytte. I den sammen-
Jesu ord som næsten flabede. For hvad bilder han sig skal lade opvasken og madlavningen stå til de andre?
have lyttet først og arbejdet siden. Hver ting til sin hæng bliver det klart, at vi ikke bare skal være en
egentlig ind? Hvis ikke Martha tager sig af gæsten og Næppe. Men det kan handle om at være så meget i
tid, og ikke nødvendigvis et enten-eller men måske Maria eller en Martha. Vi skal være lidt af dem begge.
sørger for, at han får mad og drikke.. hvem skal så nuet, at man magter at give slip på de vante arbejds-
et både-og.
Hver ting til sin tid.
gøre det?
gange og mønstre, når situationen kræver det.
På den måde kunne begge søstre være blevet både Må vi hver især finde den rette balance mellem det,
Det var Martha, der tog imod ham. Det var hende, Det er immervæk ikke hver dag, at man får besøg
ordets hørere og dets gørere, som Jakob siger et der skal høres og det der skal gøres. Mellem det vi
der sørgede for ham. Det er da både god opførsel og af Guds søn. Mon ikke opvasken kan vente fem mi-
sted.
blot kan tage imod og det, der kræver vores ind-
hensynsfuld omsorg. Så hvad foregår der? Hvorfor nutter, hvis han har noget vigtigt at sige en? Her er
sats. Eller som det hedder i den kendte Sindsro-
skal hun irettesættes? Var det ikke nærmere Maria, der noget, der er større end opvasken. Her kunne de
Jesus siger jo ikke: Gør ingenting! Læn dig tilbage bøn:
der skulle have været sat i gang?
møde ham. Og han kunne give dem kærlighed, nåde
og lad de andre knokle og tage sig af de svage. Det
og flere, gode opgaver. Alt sammen noget der ræk-
er langt fra det han siger, hvilket er ret tydeligt, hvis Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke
Vi kan identificere os med Martha. Så meget desto ker langt ud over det øjeblik den dag. Noget der kun-
man ser hans ord og virke i den store sammenhæng. kan ændre. Giv mig styrke til at ændre de ting, jeg
6 mere fordi vi kende de roller, som vi, vores familie, ne give dem retning og mening resten af livet.
For eksempel kan man kigge på den beretning, der kan. Og giv mig visdom til at kende forskel.
7
Historien om Sankta Lucia
En af de ting, der sker op mod jul, er at man skal til
Sankta Lucia-optog på et eller andet tidspunkt i løbet
af julemåneden. Egentlig er det den 13., men det kan
skride lidt frem og tilbage af praktiske årsager i skole
og børnehave. Traditionen kom til Danmark under
Anden Verdenskrig fra Sverige, og har siden stille og
roligt bredt sig.
Men Sankta Lucia har i og for sig heller ikke noget
som helst med Sverige, eller for sags skyld, noget
med Julen at gøre. At den som lige så stille er gledet
ind i alle de andre juleforberedelser, er i og for sig
ikke så lidt af et mysterium, men måske denne artikel
kan klare lidt. Men nu er den her jo så, og så må vi jo
tage det med også, hvilket vi så også gør her i bladet!
I og for sig kan man jo undres over, at vi så i det hele
taget fejrer en katolsk helgen, og nogen gange oven
i købet i kirken. Den slags blev nemlig afskaffet med
reformationen, og alle blev lige for Vor Herre. Men
med lige så manglende ræsonnement fejrer vi også
Mortens Aften, Sankt Hans, og nu er nogen også begyndt
at fejre Alle Helgens Aften efter engelsk/amerikansk
forbillede, hvor det hedder Halloween. Nogen
egentlig logik er der ikke i det, ud over at det da altid
er rart med en fest – grund eller ikke grund!
med øjnene liggende på et fad! Nok af samme grund
er hun den katolske skytshelgen for de blinde.
Kejseren var på det tidspunkt stærkt anti-kristeligt
indstillet, og ingen god historie uden en konge eller
en kejser. Så af helbredsmæssige årsager ville det
sådan set være ret smart af Lucia at holde lav profil
med hensyn til sin tro. Men på den tid var det sådan,
at forældrene bestemt, hvem man skulle giftes
med. Og Lucias mor havde valgt én, der altså ikke
var kristen.
Nu nærmer vi os noget, som for Lucia nærmest var
bigami! Hun havde nemlig, ret bogstaveligt, ”set lyset”!
Og dermed viet sit liv til Herren, og man kan jo
som bekendt ikke gives bort, eller gifte sig, to gange,
så hun nægtede. Men manden blev godt sur, og stak
hende til myndighederne, som jo så måtte tage affære.
Hun blev pålagt at brænde et offer til den romerske
kejser som bod, men hun hævdede, at hun
ikke havde mere at ofre, fordi alt hun havde, var ofret
til Gud.
Men hvis hun ikke havde noget at bruge som brændeoffer,
kunne man jo brænde hende selv! Men vagterne
kunne ikke slæbe hende væk. Selv med hjælp
fra okser var det ikke muligt. Hun blev heller ikke
svækket af tortur. Da hun blev spurgt om årsagen,
svarede Lucia at det var Helligånden, som beskyttede
hende. Til sidst blev hun dog slået ihjel af en bøddel
– og det er pr. tradition én af de mere sikre måder
at blive helgen på, hvis man har de ambitioner, foruden
at man skal kunne et eller andet specielt, gerne
af helbredende karakter.
Lucia bliver fejret den 13. december, men det er jo
ikke vintersolhverv – eller Jul, eller bare noget, der
ligner. Jo, det er det sådan set alligevel, hvis man
bruger den rigtige kalender. I dag bruger vi den gregorianske,
der kompenserer med en dag hver fjerde
år, også kendt som skudår, og den er sådan set rimeligt
nøjagtig. Men før den havde man den julianske
kalender, og i den havde alle år 365 dage, og gjaldt
i Sverige helt frem til 1753. Derfor faldt Lucia-dag
hver år tidligere og tidligere, og er aldrig blevet reguleret.
Så egentlig blev Lucia-dag også brugt til at fejre vintersolhverv,
og så giver det med lyset jo rigtig god
mening. Og navnet Lucia, er egentlig også en afledning
af det latinske ”lux”, der betyder lys, og så giver
det igen god mening: Vi går nu mod lysere tider, herfra
vil solen dag for dag stå højere på himlen. I Sveriges
hedenske fortid var der også en lysets gudinde,
som blev fejret på det tidspunkt. Belejligt sammenfald?
Næppe helt, eftersom den katolske kirke havde
det med at tilpasse sig lokale skikke, for nemmere at
kunne udbrede det glade budskab.
af 1900-tallet. Men også i denne tradition findes en
”lusse-brud”, en ung, ugift kvinde.
Omkring forrige århundredeskifte forsøgte man at
genoplive denne tradition, da der gik lidt mode i det
med almue/bonde-livet, fordi folk begyndte at flytte
til byen: En kulturel reaktion på de ændrede livsvilkår.
Men selv ideen med optoget med Lucia-bruden i
spidsen er ret ny. Faktisk er den kun ca. 15 år ældre
i Sverige end i Danmark, og begyndte i 1928 i Stockholm.
Det var egentlig en svensk avis, der syntes at den
traditionelle Lucia festivas trængte til at blive peppet
noget op. Derfor udviklede man ideen med kåre
en Lucia-brud, og nu har hver eneste by med respekt
for sig selv én. Og de konkurrerer så om at blive hele
Sveriges Lucia-brud, og skal køre i kortege igennem
Stockholm ud til Skansen, et forlystelsesområde ude
i skærgårds-indsejlingen til byen. I kåringen indgår
også en rejse – til Syrakus, naturligvis!
I dag findes der ikke den svenske skole, den børnehave,
eller det plejehjem som ikke får besøg af den
hvidklædte Lucia med lys i en krans om håret. Også
privat fejres Lucia - især i de hjem hvor der er børn.
Alle svenske piger drømmer nemlig om at blive den
flotte Lucia-brud. Hun er altid i selskab med sine terner,
der har lys i hænderne og stjernedrengene med
stjerner på stager.
Og svenskerne har mange Lucia-sange at vælge mellem.
I Danmark har vi bare én, den er godt nok italiensk,
men den har ikke engang noget med pigen
Lucia fra Syrakus at gøre på originalsproget: ”Sul
mare lucicca” betyder sådan noget som ”På havet lyset
skinner”, og handler om en by, der hedder Lucia,
– ved Napoli!
I sin oprindelse har vi her at gøre med en meget
Så det vi fejrer den 13. December, er egentlig noget,
der ikke er belæg for i vores protestantiske version
sagnomspunden pige fra omkring år 300, dvs. i slut-
af kristendommen, og som er kommet til os ad nogle
ningen af romerrigets tid. Faktisk er det historien in-
temmelig snirklede omveje over Sverige. Det er untet
andet end et sagn, når det kommer til stykket. For
dervejs blevet forvansket under indflydelse af almue/
der eksisterer intet officielt om denne helgeninde, ej
bondetradition, og til sidst har en svensk avis fået
heller i de de kirkelige arkiver. Men: Sagnet fortæller
den fikse ide, at det trængte til at blive støvet af og
så, at hun kommer fra Syrakus på Sicilien. Hendes
moderniseret. Og derudover bliver det fejret på den
far døde, da hun var lille, og hendes mor var meget
forkerte dato, med en sang, der ingen steder passer,
svagelig. Derfor tog Lucia hende en dag med ud til Og hvad har alt det så med Sverige at gøre? Jo, for
ud over den altså er italiensk, men handler om en by!
den hellige Agates grav, hvor hun så fik en åbenba- ligesom Damark var Sverige jo katolsk op til begynring.
Nåh ja, moderen blev for resten også rask. delsen af 1500-tallet, men reformationen foregik
Nu håber jeg så ikke, at I helt har mistet modet til
over en del længere tid, og var som sådan egentlig
at fejre Lucia, for egentlig er det da meget hyggeligt
Men den unge dame skulle have nogle ualmindeligt først afsluttet i slutningen af 1500-tallet, altså over
Men Lucia er ikke lige et rigtigt svensk navn, og da med en lys-fest midt i den mørke tid. Og hvis Lucia-
smukke øjne, som enhver mand måtte forelske sig i. et tidsspænd på nok ca. tres år. Og der har været en
festivasen foregik om natten, blev det til Lusse-natoptoget skal være anledningen, så for mig gerne. For
Dette var jo sådan set aldeles upraktisk, idet hun jo stærk tradition for at fejre både midsommer og midten!
Den høres der om i 16-1700-tallet. Gårdens unge resten fejrer de stadig Lucia i Syrakus, oven i købet
havde fået en åbenbaring, og dermed i overført bevinter, helt fra hedensk tid og til i dag. Tag til Sverige
piger vækkede de andre med kaffe og Lusse-boller, to gange om året: I Maj og i December. Men det er
tydning var viet til Gud. Men det var der en løsning den dag, der fejres midsommer og danses om Maj-
boller bagt med safran. Og der var også masser af en helt anden snak!
på: Hun kunne nemlig meget belejligt tage øjnene stang: Der er ikke en bil på vejene – men en masse
andre traditioner af mere eller mindre lokal karakter.
8 ud, sådan efter behov! Derfor er hun tit afbilledet cykler! Så kan man jo selv begynde at gætte hvorfor!
Som sådan overlevede traditionen op til begyndelsen
Af Steen Kløve Lassen 9
Illustration: Michaela Esposito Albini
Jul i de gode gamle dage
Var julen virkelig bedre i gamle dage? Læs med her og se hvad du synes.
Mange synes at julen er en travl eller måske endda
stressende tid og tænker med længsel tilbage til dengang
da julen var lange, dovne dage med sne, konfekt
og tid til samvær med familien. For sådan var
det jo en gang ... Eller var det? For mange menneskers
vedkommende sker en erindringsforskydning
så den huskede virkelighed ikke er det samme som
den virkelige virkelighed, og måske var det ikke altid
sådan at der var ro og fred, god tid og familiehygge
hele julen. Spørger man de ældre generationer, er
det ofte sådan at de husker deres barndoms jul på
denne måde, mens julen med alderen blev mere og
mere hektisk og travl. Spørger man de yngre generationer,
er det faktisk det samme, så måske er der
noget om snakken om at man med alderen får mere
og mere travlt når det er jul. Eller ..?
Af Ruben Fønsbo
hovedet straks kogt og brugt til sylte, fedtet blev
smeltet af og kødstykker blev saltet for at konservere
dem. Alle uregelmæssige stykker blev hakket med
en kniv, blandet med mel og krydderier og fyldt i de
rensede tarme. Selv lungerne blev anvendt til pølsefremstilling;
de såkaldte 'drengepølser' således kaldet
fordi tjenestedrengene fik dem at spise. Her kunne
aftægtsfolkene Martinus og Alvilda gøre sig nyttige
ved at hakke kød; et stykke arbejde der kunne udføres
selv om man var nærsynet, tandløs og plaget af
gigt. Havde man slagtet får, skulle de to gamle også
fremstille tællelys af fårenes fedt. Når slagtning, saltning
og henkogning var overstået og man alligevel
havde gang i gruekedlen, ordnede Maren og gårdens
piger storvasken. Det var ikke så ligetil, for det var
praktisk talt alt linned på gården der skulle vaskes,
og der kunne let være arbejde til et par uger. Ifølge
folketroen skulle storvasken være overstået med udgangen
af november, da det ellers ville bringe uheld.
lekagen blev ofte formet som en gris og spist d. 25.
december hvor alle gårdens faste beboere blev indbudt
til at spise med. De sidste bidder af julekagen
blev gemt, tørret, knust og blandet i den såsæd som
Christian anvendte ved forårssåningen.
Vil det så sige at alt var bedre i de gode, gamle dage?
Har de sovet, spist, drukket og sunget julesalmer ad-
Lykkeligt uvidende om den tilstundende højtid ...
I slagtemåneden var det kvinderne der udførte det
meste af slagtearbejdet, og mændene bidrog med
bl.a. brændehugning, rengøring af sulekar, vand-
Derpå begyndte brygning og bagning. Det skete i
'Bagemåned'; dvs. december. Hver gårdkone bryggede
sit eget øl, og da julebryggen var lavet af den
nye kornhøst, var man aldrig sikker på resultatet.
Maren skulle brygges både juleøl, godtøl og hverdagsøl,
og gerne i så store mængder at der var til flere
måneders forbrug. Den gang var det ikke unormalt
at en gårdskarl i høsttiden havde krav på 4 liter øl pr.
dag til at slukke tørsten.
Julen bød også på andet bagværk; bl.a. klejner og
andre kager der skulle koges i fedt (endnu et restprodukt
fra slagtningen). Derudover kunne man på gårde
med mindre ovne bage både kanelkager, pleskner
og andre småkager. Når bagningen var overstået,
skulle den årlige rengøring klares. Det var en langvarig
affære som let kunne tage 2 - 3 uger. Loftsbjælkerne
skulle støves af, hele huset fejes, ovnen
og skorstenen gøres rene, alkoverne luftes, sengehalmen
udskiftes, sengeomhæng vaskes, pudevår og
dyner bankes og luftes, og alle trægulve skrubbes.
Derudover skulle husgeråd repareres, og var der ting
skillige dage i træk når de fejrede jul for 200 eller 300
år siden? Har de overhovedet lavet noget som helst
nogensinde? Skulle man have held til at opspore og
spørge et menneske der levede i fx 1700-tallet, ville
svaret nok være det samme, nemlig at dengang dette
menneske var barn, var alt fryd og gammen, men
med tiden gik det galt.
Og for ligesom at aflive en hel række fordomme om
julen og juletravlheden vil vi nu springe til året 1701
og bringe en oversigt over juleprogrammet for en
landbofamilie på en gård med 4 karle og 3 piger i
tjeneste. Gården ejes af Christian
Martinussøn som er gift med
hentning og vedligeholdelse af ild. Der skulle bruges
meget store mængder kogende vand til at rengøre
kar og redskaber, baljer og spande, så der blev fyret
op og holdt gang i gruekedlen i flere dage inden
selve slagtningen begyndte. På slagtedagen begyndte
man ved 4-tiden om morgenen og trak de dyr af
stalden som skulle slagtes. Tre-fire stærke karle greb
fat i et svin, lagde det på ryggen på en stige (eller
nogle gange et bord), dyrets ben blev bundet fast,
og så blev stigen (eller bordet) vippet så dyret havde
hovedet nedad. Derpå stak Christian hul på svinets
halspulsåre, og mens dyret bogstavelig talt hylede
som … en stukken gris, opsamlede
Maren blodet i en spand
Bagning krævede store mængder mel og brænde, så
her måtte Christian og karlene slæbe sække og brændeknuder
til køkkenet mens Maren og pigerne æltede
dej. Først bagte man rugbrød; gerne så meget at
der også var brød til almisser, og derefter bagte man
sigtebrød og hvedebrød. De specielle julebrød af fint,
hvidt mel blev fx bagt i fletkurve eller træforme med
mønster, og man bagte gerne så meget at man kunne
byde gæster på en bid brød. Ifølge traditionen skulle
julegæster nemlig bespises for at holde hungersnød
fra dørene i det kommende år. Mens dette arbejde
stod på, gik de seks børn til hånde med at holde ilden
ved lige, ælte dej, forme brød osv.
som skulle kasseres, skulle karlene fremstille nyt; fx
snittede grydeskeer eller træbestik. Alt metalkøkkengrej
blev rengjort og pudset, lysestager rengjort
og fodtøj, almindeligvis træsko, blev efterset og repareret.
Her har både de seks børn og aftægtsfolkene
haft travlt.
Så blev det jul. Eller rettere, lillejuleaften. Fadeburet
var fyldt, øllet brygget, tøjet relativt rent, og man var
klar til 'julehelgen'. Det var betegnelsen for den periode
som regnedes fra d. 24. ved solnedgang og 12
døgn frem. Her måtte kun det mest nødvendige arbejde
udføres, så her var faktisk tale om en vis lettelse
oven på de seneste to måneders slid som ud-
Maren Frederiksdatter. De har 6
Blodet blev med det samme rørt
over sæsonarbejde som slagtning, bagning, brænde-
børn, 3 drenge og tre piger i al-
sammen med halvkogt rugmel elhugning
og rengøring også bød på de daglige sysderen
fra 3 til 11 år, og i gårdens
ler byggryn og forskellige kryddeler
som malkning, udmugning og madlavning. Lille-
aftægtsbolig bor Martinus Joensrier
og lavet til blodpølse. Når dyjuleaften
gik med de sidste hektiske forberedelser til
søn og hans hustru Alvilda. Gårret
var blevet skoldet og skrabet
juleaften; fx nødvendig rengøring, skuring af borde,
den har 22 køer, 9 svin, et par får
rent, blev det skåret op, og ind-
fejning, klargøring af foder til dyrene, rengøring af
og en stor flok gæs, så Christian
maden blev taget ud. Tarmene
malkespande osv. Når alt var klar til jul, gemte Ma-
og Maren er ganske velhavende. De er også gode og blev fjernet og renset; en temmelig langvarig proren
alle skærende og stikkende redskaber væk så 'de
fromme mennesker, så de fejrer naturligvis jul efter ces, men nødvendig fordi de skulle bruges ved frem-
underjordiske' ikke kunne få fat på dem i julehelgen,
alle kunstens regler, og på landet begynder julen alstilling af pølser. Indvoldene blev taget ud, og så var
rokken og tenen blev båret på loftet, og grøden blev
lerede i november. Denne måned kaldtes i gammel man kommet så langt at dyret kunne parteres.
Til sidst bagte Maren julekagen; et stort brød af det sat over ilden. Man satte ikke grød frem til nissen for
tid for 'slagtemåned', og det betød at man her skulle
sigtemel som var fremstillet af høstens sidste korn. at afværge ulykker eller skarnsstreger, for dengang
svinge kniven over de af gårdens dyr som skulle ind- Arbejdsgangen var tilrettelagt så delene blev vide-
Dette korn blev opbevaret for sig selv, malet på hånd- var nissen sædvanligvis et venligt helårsfænomen
10
gå i fødekæde og festmiddage i den kommende tid. reforarbejdet så snart de var skåret af; således blev
kværn og brugt til et særlig godt og lækkert brød. Ju- som ikke specielt havde med julen at gøre.
11
12
Mens kvinderne var i køkkenet, gjorde Christian og
karlene alle redskaber rene og satte dem i loen så
'Jerusalems skomager' ikke skulle sætte sig på dem.
Satte han sig nemlig fx på ploven, ville der i det kommende
år kun vokse ukrudt i dens spor. Som det allersidste
inden man spiste grøden lillejuleaften, bandt
man halmkors som blev hængt op på porte, døre og
i stuer d. 24. for at afværge det onde. Også de sidste
strå fra høsten blev brugt. Af dem bandt man et
juleneg som blev sat ud til de vilde fugle. Man havde
hverken juletræ, adventskrans eller julepynt; heller
ikke julekalender eller kalenderlys.
Jerusalems skomager.
Illustration fra 1800-tallet.
Juleaftensdag bagte
Maren og tjenestepigerne
æbleskiver
og dækkede julebordet.
Bordet skulle
stå dækket i julehelgen,
ikke kun fordi
man ikke måtte
arbejde, men også
fordi enten Jesus eller
forfædrenes ånder
skulle kunne
sidde med ved bordet
hvis de kom på
besøg. Æbleskiverne
blev brugt som
lækkerier eller gaver
til børn, tjenestefolk og tiggere; skikken med egentlige
julegaver var endnu ikke ret kendt. Når bordet
var dækket, gjorde man julelejet klar. Julenat skulle
hele husstanden nemlig sove sammen i halmen på
stuegulvet, efter sigende for at mindes Jesu leje i en
krybbe, men sandsynligvis snarere for at karle og piger
kunne sove temmelig tæt på hinanden. Skikken
uddøde i løbet af 1700-tallet, ikke mindst fordi mange
præster rasede mod det store antal uægte børn
der traditionelt dukkede op i september.
Når alt arbejdet var gjort, blev der tændt op i badstuen,
og både Christian, Maren, deres seks børn, aftægtsfolk
og tyende tog et bad; alle på samme tid,
hvis ellers badstuen var stor nok. Her var store kar
med varmt vand, og husfaderen og karlene badede
først. Herefter sad de i dampen fra det kogende vand
mens pigerne, børnene og de gamle badede, og efter
en grundig rengøring klædte man sig i rent tøj og var
nu klar til spisning. Inden man spiste, gav alle hinanden
hånd, ønskede glædelig fest og takkede for det
forgangne år. Julemåltidet var grød og kød, serveret i
skåle og fade som alle spiste af. Man havde egen kniv
og ske, men alle spiste grød fra samme fad og drak
juleøl af den samme kande. Man gav sig god tid med
spisningen, for dels var der lækker mad, og dels skulle
man ved midnat til julemesse i den lokale kirke.
Juledag stod man som sædvanligt op ved 5-tiden,
for dyrene skulle malkes, pigerne skulle samle æg,
og der skulle bæres foder ind til dyrene, men resten
af dagen var efter omstændighederne afslappet. Det
var aftenen derimod ikke. Det var nemlig skik at piger
og karle samledes i folkestuen på en gård, og her
holdt man julestue. Man havde (igen) spist grød til
aften og suppleret godt med juleøl, så stemningen
har givetvis været munter når man begyndte på julelegene.
Man kunne fx lege 'Julepræst'; en leg der gik
ud på at en af karlene, sædvanligvis den mest veltalende
eller underholdende, blev klædt i kappe og krave.
Herefter skulle han vie karle og piger mens han
holdt tale, og hver gang det lykkedes ham at sige noget
særlig sjovt eller provokerende, belønnedes han
med en solid tår juleøl. Når han var så beruset at han
ikke længere kunne tale rent, gik embedet videre til
den næste.
Maren og Christian deltog ikke i disse lege, men var
de som folk flest, havde de gjort hinandens nærmere
bekendtskab netop ved en julestue. Julelegene kunne
også være sange der omtalte forskellige klædningsstykker,
og hver gang et stykke tøj blev nævnt, skulle
man tage det af. Formålet var naturligvis at få klædt
så mange som muligt af. Man var ikke udpræget snerpet.
Mange af legene var dog ganske almindelige selskabslege
uden erotiske undertoner; fx den kendte
sang 'Så går vi rundt om en enebærbusk', men et væsentligt
formål med julestuen var at etablere varige
forbindelser mellem gårdenes mandlige og kvindelige
tyende. Julelegene blev hyppigt forbudt, men det afskaffede
ikke skikken, og i privat regi fortsatte den
helt frem til slutningen af 1800-tallet.
Skulle man tro at resten af julehelgen gik med dovneri,
skal man nok tro om. Christian, Maren, børn og
tyende havde ingen grund til ikke at stå op senest
ved 5-tiden, for dyrene skulle stadig malkes og fodres,
der skulle muges ud i staldene, der skulle hentes
vand i litervis til både stalde og madlavning, brænde
skulle hugges og bæres ind, maden skulle tilberedes,
og var man uheldig, skulle man også skovle sne for
at kunne komme i stalden, i kirke eller til møllen. Der
var med andre ord rigeligt at lave fra man stod op og
til langt efter solnedgang, så hvis man mener at julen
var betydeligt mere idyllisk, rolig og afslappet i
det gode, gamle dage, tager man sandsynligvis fejl.
Spaghettigudstjeneste bliver til
Prise med Spise
Tror du ikke, mor, det gør lidt ondt at blive sten? Eller
gør det ? Det blev vi klogere på onsdag den 24. november,
da der var PRISE med SPISE. Det handlede
nemlig om søpindsvin og om, hvordan de mon bliver
til sten, da vi inviterede til ”Gud og Spaghetti”. Gud
og Spaghetti har i løbet af efteråret ændret sig lidt
og har derfor også fået nyt navn. Når vi er i kirken,
PRISER vi Gud og det gør vi også ved at SPISE sammen.
Det handler stadig om GUD, men der vil normalt
ikke være SPAGHETTI på menuen. Hvad, der
så er i stedet, kommer an på, hvad chefkokken har
fået af gode ideer.
Ingen tilmelding
Det er heller ikke længere nødvendigt at tilmelde
sig. Kom, når du kan og med dem, du har lyst til at
tage med. Vi regner med at have mad nok til, at alle
kan blive mætte.
Klovn, Præst og Bonderøv
I løbet af efteråret har vi også haft besøg af hospitalsklovnen
Petunia, som hjalp os med at sprede
kærlighed både til hinanden og op til Gud. Det blev
en aften med ”Klovn, Gud og Burgere”, og som det
kan ses på billederne, så var det en MEGET hyggelig
oplevelse. Hvis vi en anden gang får besøg af Petunia,
må vi se at huske hendes livret: Flødebollesuppe.
Vi har også fået Fadervor og Flæskesteg. Præsten
og Bonderøven fik sig en snak om, hvor vig-
tigt det er, at Gud hjælper os, så vi kan få opbygget
f.eks. det flotte mønsterlandbrug, og der var næsten
fuldt hus, da vi alle 85 skulle spise i flæskesteg
i Det Nye Sognehus. Den lækre konditorkage, vi fik
til dessert, var også et stort hit. Især var det hyggeligt
at kunne sidde så mange og snakke over maden.
Det glæder vi os til at gentage.
PRISE med SPISE
Men altså … fremover vil vi PRISE med SPISE - stadig
onsdag kl. 17, og maden koster som sædvanligt
20 kr. for voksne og 10 kr. for børn. Normalt vil sog-
nemedhjælperen have noget at underholde børnene
med, når de er færdige med at spise, ligesom der
er legesager og bordfodbold at underholde sig med.
De næste gange bliver:
15. december – Tema: JUL, og vi skal have risengrød
efter gudstjenesten.
26. januar – Tema for 2011 beslutter Britta, når hun
kommer tilbage.
2. marts - Tema kan du læse om i næste kirkeblad.
13
Fra november og frem til ind i januar har vi et væld
af traditioner som er forbundet med julen. Jeg behøver
slet ikke remse op, for selv det mindste barn
kender dem og tager imod dem med glæde år efter
år. En af de mange traditioner er julens sange
og musik. Et andet sted i bladet omtaler vi Händels
Messias, som for mange musikelskere (heriblandt
undertegnede) er netop et af tegnene på, at nu er
det snart jul. Vi hører kendte sange i radioen eller
på musikanlægget. Og så synger vi, så det ingen
ende vil tage. Især de af os, der kommer i kirken, til
advent, til de ni læsninger, med skoler og børnehaver,
lillejuleaften eller bare til nogle af julens mange
gudstjenester. Der er rig mulighed for at synge. Og
der er mange julesalmer at vælge imellem. Nogle
som alle kender, andre som mange kender og så en
hel del, som ingen eller meget få kender.
Men hvad så med nye julesalmer? Kan man skrive
sådan nogle? Skal man det? Er der ikke nok at vælge
imellem blandt de ”gode, gamle salmer”?
Kan man skrive nye julesalmer?
det er en anden sag. Men mindre kan måske også
gøre det, for der er jo advents- og juledage nok at
tage af.
En udfordring for enhver ny salme er at finde balancen
mellem det evige og det tidssvarende. Det
evige kan handle om metaforer, der er gyldige til
stort set alle tider, sådan at en given salme kan synges
generation efter generation. Hvis man tænker
over ordene i mange af de store salmer er de netop
evigt gyldige ved at bruge ord og billeder, der gjaldt
I Hjortshøj har jeg de sidste mange år alligevel vovet,
udover de mange nye salmer vi synger i adventstiden,
også at sætte en ny salme på programmet
juleaften. Vi har sunget kanon, vi har sunget de
såkaldte Taizésange, og sidste år sang vi en decideret
ny julesalme, som jeg nok vil tillade mig at bruge
igen i år, selv om den er skrevet af min egen kone,
og bringes her i bladet under hendes højlydte protest.
For ikke alene fik den mange ord med på vejen,
men den bibringer også helt nye billeder, og den fortæller
om julen i et moderne og rammende sprog.
Det er også ensomme og syge og døende. Og de
skal så sandelig også gerne have del i julens budskab:
at selv helt alene er mennesket to.
Det er et stort budskab, som har forandret verden,
og derfor giver det også god mening, midt i al den
søde julehygge, at jorden ligefrem ryster af julenatsfryd.
Det er ikke så lidt, men det er budskabet
jo heller ikke.
Så altså: når vi også denne advent og jul i Hjortshøj
kirke synger nye salmer, så tag godt imod dem.
De gamle bruger vi også, og flest af dem. Syng dem
men syng også med på de nye. Lyt til dem. Lev af
dem. Og glædelig jul
Decembernat. Engle slår vingerne ind
og lander forsigtigt i menneskesind
de hvisker om barnet, som netop blev til:
I nat kan I møde ham her, hvis I vil!
Jo, der er rigtigt mange, gode salmer, men det er
vel lidt en mangel, at de alle er skrevet for et par
Måske er vi store, i nat er vi små
århundreder siden? Jeg er klar over, at julen pr. de-
måske skal vi fejle, i nat skal vi få
finition indbyder til det traditionelle og til duft og
I nat kalder Gud sine mennesker frem:
stemning af ”gode, gamle dage”, og jeg ved at rigtig
mange mennesker har det ganske fint med blot
Her har I mit barn, I skal være hans hjem!
at synge de kendte gamle, salmer. Hvor man ellers
ofte hører ønsket om kirkelig fornyelse fremført,
gælder det sjældent i forbindelse med julen. ”Rør
ikke ved min gamle jul” synes mange at tænke. Man
kan således ikke bebrejde salmedigterne, hvis der
Han spjætter af livskraft i hjertet på os
som tænder stearinlys i mørket på trods
små lys, der skal strømme mod dem, vi er nær
og dem som er fjerne, og dem som vi er
er en del ærefrygt forbundet med det at skrive nye
julesalmer.
I stuer, i kirker, i tanker, i år
ved sygehussenge hvor håbsengle går
Men som kirke må vi også forsøge at forkynde ind
skal Guds hånd i nat trække angststikket ud
i nutiden. Også med nutidens sprog og billeder; på
tidens betingelser. Og har man det ønske, så kunne
og røre os stille, for julen er Gud
man godt ønske sig, at der også blev lavet og sunget i 1830 og også kan bruges i dag. Dejlig er jorden
Salmen står aftrykt her på siden, og man kan se, at I nat tør vi tro det, i nat tør vi tro
flere nye julesalmer.
kan vi synge i enhver tid. Glade jul på samme måde.
et gennemgående træk er forestillingen om, at Gud at selv helt alene er mennesket to,
Og de fleste salmer beskriver julenattens begiven-
ikke bare i julenatten dengang for 2000 år siden, at barnet fra himlen skal vokse sig stort
I den relativt nye salmebog (fra 2003) er der således heder, som de fandt sted for 2000 år siden og slår
men også lige nu – i decembernatten – forbinder
det sted i os selv, hvor vi kommer til kort
kommet tre nye julesalmer med i det gamle selskab: på den måde en bro fra juleaften, anno f.eks. 2010
sig med mennesket. I kan møde ham her hvis I vil,
Salme 98: Det var ikke en nat som de andre af Johannes
Johansen, salme 130: Fredløs er freden af
Marcus Lauesen og salme 131: Blåt vældede lys
frem bag skyers skred af Lisbeth Smedegaard An-
og så til Betlehem år ca. 0. Derfor kan vi synge Et
barn er født i Betlehem uden at blive generet af, at
menneskets vilkår og sprog var helt anderledes end
i dag, da salmen blev skrevet i det 14. århundrede,
eller da Grundtvig gendigtede salmen i 1820 og
står der, og i det følgende: I skal være hans hjem,
så han kan spjætte af livskraft i hjertet på os. Og så
i vers fire brydes den vanlige juleforkyndelse, fordi
rammen pludselig sprænges så budskabet ikke kun
forkyndes i stuer og i kirker med også ved hospi-
I nat skal vi tænde decembernatslys
og gyse af glæde og dele det gys
Kom, mærk det! Nu ryster den gamle planet
af julenatsfryd over det, der er sket!
dersen. De har alle deres kvaliteter. Den sidste er 1845. Så der er god grund til, at mange af de gamtalssenge,
hvor håbsengle går. Der kan Guds hånd
efter min mening den poetisk stærkeste, men den
er desværre sværest tilgængelig hvad melodi anle
salmer står godt og stærkt, og at det er vanskeligt
at klemme nye salmer ind i det gode selskab af
trække angststikket ud. Det er et kraftfuldt billede,
som jeg ved ramte mange sidste juleaften, og med
Iben Krogsdal, 2009
Johannes Konstatin Neergaard, 2009
14 går. Om man så som præst tør bruge dem juleaften, ”gode, gamle salmer”.
rette. For julen er ikke bare glade familier i kirken.
15
Nordisk jul i Hjortshøj kirke
Som det vist fremgår af dette blads forside, er det
ikke uden en vis stolthed, at vi torsdag d. 9. december
kl. 19.30 indbyder til koncert med Helene Blum,
Harald Haugaard og musiske venner i Hjortshøj kirke.
I juni gav Helene og Harald koncerter i Norge, Tyskland
og Tjekkiet. I september gik turen til Japan, og
i november var de på turné i Skotland og England.
Inden de giver en række julekoncerter i Tyskland i
løbet af december, har de tre koncerter i Danmark,
hvoraf den eneste i Jylland finder sted i Hjortshøj
kirke. Jo, vi er nogle der ser frem til denne koncert,
og mon ikke man skal komme i god tid for at
få plads i kirken til denne gratis koncertoplevelse?
Men hvem er Helene Blum? Det er nok ikke så mange,
der har hørt om Helene på trods af hendes omfattende
koncertvirksomhed i udlandet og på trods
af, at hun har udgivet tre særdeles anmelderroste
CD’er. Dette skyldes nok først og fremmest, at Helene
insisterer på at dyrke sin passion for viser og
folkemusik med rødder i den danske og nordiske
muld. Den slags smalle musikgenrer er der ikke folkelige
gennembrud i.
Jeg vil påstå, at en karriere for Helene Blum kunne
blive både stor, bred og indbringende, hvis hun
ønskede at slå igennem på kommercielle vilkår og
indrettede sit repertoire derefter. Men det gør hun
ikke, og det kan vi andre med hang til smukke, stille,
nye og gamle viser og sange så nyde godt af.
Helene Blum har som nævnt udgivet tre CD’er, hvoraf
de to har været jule-CD’er. I 2005 kom julealbummet
”En sød og liflig klang”, i 2009 kom så ”en gang
og altid” med alt muligt andet end julesange. Og endelig
fulgte i november 2010 det aktuelle julealbum
”Liden sol”.
De tre udgivelser har været særdeles godt modtaget,
hvilket følgende klip fra anmeldelserne vist beviser:
“En af Danmarks klareste stemmer … rodfæstet
med stærke danske rødder”
”Helene Blum har den særlige sarte og stærke elverpigerøst,
der giver oplevelse og troværdighed.”
“Hendes stemme er blid som en let forårsbrise, men
med en inderlig styrke.”
”Helene Blums stemme er så lige så stor og ren og
uspoleret som den unge Sissel Kyrkjebø … en stor
og meget lovende debut”
Om hendes album fra 2009: “Helene Blum har fået
sit første mesterværk i hus. Mage til stemme ... som
nu også med stort overskud rammer et dybere register
end før. Hun formår at skabe et smukt og
samlet hele ud af meget forskellige elementer. Noget
har hun selv skrevet, noget er kreeret af Harald
Haugaard, noget er traditionel folkemusik, og noget
er sågar skrevet af Christian Juncker og Christine
Milton - og koblet sammen med et frygtindgydende
dansk og internationalt hold af folkemusikkens yngste
dinosaurer. Der er kun at sige: Tillykke! Skaf dén
cd og gør det nu.”
Og om det nyeste album: ”Blums helt store aktiv
er hendes ganske unikke stemme. Den ligger solidt
forankret i engle-traditionen, men er mere personlig
end så mange andre skønsangerinder. Og hendes
krøller og fraseringer er rislende smukke og sikre
(…) Vinteren er på vej, og vi kan ingenting forhindre.
Men dette smukke album er en god ledsager på vejen
igennem den mørke tid.”
Ved koncerten i Hjorthøj kirke medbringer Helene
Blum sin ægtemand, violinisten Harald Haugaard,
som også er en særdeles anerkendt musiker.
Desuden følger tre nordiske musikerkollegaer:
Den svenske violinist Sophia Stinnerbom, den finske
bassist og blæser Tapani Varis og den danske guitarist
Rasmus Zeeberg. En stor del af repertoiret
vil garanteret være at finde på Helenes nyeste CD,
og vi kan derfor forvente at høre både traditionelle
danske julesange, nordiske indslag, en salme eller
to og måske lidt Frank Jæger.
Nysgerrig? Så mød op til koncerten i kirken torsdag
d. 9 december kl. 19.30.
Et af decembers højdepunkter i Hjortshøj kirke bliver ganske givet koncerten med
16 Helene Blum og Harald Haugaard d. 9. december.
17
Juleand på en anden måde
Trænger juleanden til et pift i år? Så prøv denne lækre alternative opskrift
på stegt andebryst.
Til fire personer skal du bruge:
3 økologiske appelsiner
100 g. sukker
1 spsk. friskrevet ingefær
2 finthakkede små røde chili’er
(smagsstyrke efter eget valg)
2 stk. stjerneanis
To stænger kanel
100 g. mørk chokolade
1 spiseskefuld sød chilisauce
Evt. en spsk. Thai Fish Sauce
1 spsk. vineddike
2 spsk. rødvin eller portvin
2 forårsløg
4 stk. andebryst á 200 g.
Olie til stegning
1. Vask appelsinerne og riv skrællen på et rivejern
2. Pres saften fra appelsinerne. Du skal bruge min. 2½ dl.
3. Bland appelsinsaften med den revne appelsinskræl, sukker, ingefær, chili, stjerneanis, kanelstænger, chokolade,
vineddike og vin. Kog ved svag til jævn varme i 10 minutter.
4. Rids andebrystet med en skarp kniv og steg i varm olie i ca. 8 minutter på hver side. Lad kødet hvile 5 - 10
minutter efter stegning
5. Skær forårsløg i tynde strimler
6. Skær andekødet i gode, tykke skiver, arranger kødet på opvarmede tallerkener og pynt med forårsløg
7. Hæld sauce over kødet
8. Server med gulerods- og kartoffelmos let krydret med timian. Kan også nydes med ris eller nudler.
Hvad skal barnet hedde? Børge?!?
- En opfordring fra præsten til innovative forældre
Af og til kan man fascineres af de mærkeligste ting. En af de ting jeg i den forgangne tid har ladet hjernen
opholde sig ved, er følgende lille oplysning, som jeg faldt over i en helt anden sammenhæng: Den sidste
Børge i Danmark blev døbt i 1992! Det var en konfirmandfar, der havde givet denne vigtige information
til sin søn, og jeg var overbevist om, at det var en vittighed. Men et tjek på Kirkeministeriets hjemmeside
bekræfter faktisk den banebrydende nyhed: Der er ikke døbt en Børge siden 1992. Når man tænker på,
hvordan nogle forældre ligger vågne i lang tid for at finde det hel unikke navn til deres lille pode, så kan
det undre, at det ikke har ligget lige for, når man har døbt sit barn Christophpher, Maximus eller Magdaline:
Kald dog barnet Børge. Men kun hvis det er en dreng.
Lad det derfor være en direkte opfordring til sognets kommende forældre: Må jeg ikke nok få æren af at
døbe den første Børge siden 1992?
Kom frisk!
Børge : Dansk form af det nordiske drengenavn Birger, der betyder ”vogter”. Svarer til Børre og Byrge. I perioden
1985-2010 fik 4 danske drenge navnet Børge. Ifølge Danmarks statistik var der 7661 personer med navnet
Børge i Danmark pr 1. januar 2010
Foto: Nordisk Film A/S
Født i en stald
På den tid gav Kejser Augustus ordre til at der skulle holdes
en folketælling i hele Romerriget. Det var den første folketælling
der blev holdt mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle skulle
rejse hjem for at blive registreret i den by deres familie kom fra.
Det gjaldt også Josef, der rejste fra byen Nazaret i Galilæa til
Betlehem i Judæa. Det var Davids by, og Josef nedstammede
direkte fra David. Josef blev skrevet på folketællingslisten
sammen med sin forlovede Maria. Hun var højgravid med sit
første barn, og mens de var i Betlehem, fødte hun sin søn.
Hun lagde et tæppe om ham og lagde ham til at sove i en krybbe
i en stald, for der havde ikke været plads til dem på kroen.
I nærheden var der nogle hyrder der overnattede på marken mens de vogtede deres får.
Pludselig blev de badet i et guddommeligt lysskær, og en af Guds engle stod foran dem på
marken. De var lammet af frygt, men englen sagde ’I skal ikke være bange, for jeg kommer med
en god nyhed. I dag har I fået en frelser. Det er Messias, jeres herre, og han er blevet født i
Betlehem, Davids by. I kan kende ham på at han ligger i en krybbe med et tæppe omkring sig.
I det samme var der en hel hær af himmelske væsener sammen med englen, og de sang:
’Vi hylder Gud i den højeste himmel. Han kommer med fred til mennesker på Jorden til dem
som han har udvalgt.’
Den Nye Aftale
Lukas’ fortælling om Jesus, kapitel 2 v. 1 - 14
Det Danske Bibelselskab 2007
18 19
Copyright illustration: New Line Cinema, fra filmen The Nativity Story 2007
Kan ikke vente ..!
- og det er bare ENORMT irriterende at der
er så længe til det er jul! Hvad skal man få
tiden til at gå med? Okay, de voksne har det
med at foreslå at man kan lave lektier. Eller
rydde op! Som om ... Og det burde de osse
vide. Man har andre ting der er vigtigere.
Eller har man ..?
Lav dine egne
julekort
Alle folk er glade for at få breve og kort, især til
jul. Og flotte julekort er nemme at lave. Du kan
fx klippe julemotiver ud fra reklamer eller blade,
klæbe dem på et stykke karton i den rigtige
størrelse, og dekorere med tegninger, glimmermaling
eller fotos af dig selv :-)
Du kan også tegne af efter nogle af figurerne
her på siderne, eller klippe dem ud, farvelægge
dem og bruge dem på kortet.
LAV EN LOMMEFILM
Har du nogensinde drømt om
at lave din egen film - lissom
Steven Spielberg eller Disney?
Det er faktisk ikke så svært.
Det kræver bare tre ting for at
komme i gang:
1: En god idé
2: Et kamera
3: Skuespillere
Hvis du har en mobiltelefon med kamera, er du allerede
godt på vej. Du kan lave forrygende film ved
fx at filme en vits. Hvis du kender en sjov histo-
Hvis du får at vide at du skal rydde op, kan
du jo prøve at svare ’Altså, ikke lige nu,
vel? Jeg er lige ved at læse kirkebladet!’.
Så har du sikkert fred og ro et stykke tid.
Og hvis det ikke virker, er her en hel masse
ting du kan fordrive ventetiden med indtil
det bliver jul.
God fornøjelse :-)
rie, kan du klæde dig (eller andre)
ud, finde et godt sted at filme, og
bare gå i gang. Du kan også finde
på din egen historie, instruere
dine venner og optage filmen et
velegnet sted. Bagefter kan du
lægge den færdige film på nettet,
fx Youtube, og sende links
til venner og familie.
Og hvem ved, måske bliver
du den næste vinder
ved Oscar-uddelingen!
BC D EF GH I JK
MNOPQRSTUV
Lav e t skilt til din dör
Det er rart at kunne være i fred på sit værelse, og med et dørskilt (eller flere, så du har til forskellige ugedage
eller andre situationer) kan du selv bestemme hvem der må forstyrre dig. Du kan selv tegne eller
skrive, du kan vælge en sjov skrift på computeren eller egnede billeder fra nettet, og så kan du finde på
en god tekst. Du kan fx skrive:
KUN for AGF-fans!
SNUP en plads i ’Guinness’ Rekordbog’
Er der noget du er helt vildt god til? Og er det no-
get som andre ikke kan? Så kan det være du kan
blive optaget i Guinness’ Rekordbog. Her er mange
sjove, sære og skøre rekorder; fx hvem der har
hoppet længst tid på kængurustylte, hvem der har
kørt hurtigst på rulleskøjter
og hvem der har flettet
verdens mindste julehjerte!
Lån bogen på
biblioteket og se om
der er en rekord du
kan slå. Hvis der er,
kan du også se i bogen
hvordan du bærer
dig ad med at blive optaget.
Held og lykke :-)
Sådan bager du verdens nemmeste kanelkage!
Du skal bruge:
65 gr. smeltet smør
400 gr. sukker
400 gr. mel
4 tsk. kanel
2 tsk. natron
1/2 l. kærnemælk
Bland hele molevitten godt. Hæld det hele i en
smurt kageform. Bag den 30 minutter ved 180
grader. Når kagen er kold, kan du smøre glasur på.
Den kan du lave ved at røre 50 gr. smeltet smør,
250 gram flormelis, 8 spsk. kakao og 8 spsk.
kold kaffe.
BCDEFGHIJK MNOPQRSTUV
20 21
Prise med spise
Vinterens aktiviteter
Vi PRISER Gud i kirken, men også ved at SPISE sammen.
Derfor navnet. Gudstjenesten er særligt tilrettelagt
for børnefamilier. Vi synger børnesange med
fagter og bevægelse til, en salme, hører en bibelfortælling,
beder Fadervor og får Guds Velsignelse.
Gudstjenesten starter kl. 17 og varer ca. 30 min.
Prise med Spise er blevet det nye navn for vores børnegudstjenester
med efterfølgende aftensmad og
hyggeligt samvær i Det Nye Sognehus ved siden af
kirken. De sidste gange har vi nydt at være rigtig
mange. Det har givet en helt specielt hyggelig stemning,
hvor snakken er gået lystigt omkring bordene.
Maden koster 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn.
Som regel vil menuen være noget andet end spaghetti,
vi har bl.a. fået burgere og flæskesteg, men
… mød op og lad dig overraske. Det er ikke nødvendigt
at tilmelde sig, og ALLE er meget velkomne.
Datoer for kommende spaghettigudstjenester:
Onsdag den 15. december kl. 17
Onsdag den 26. januar kl. 17
Onsdag den 2. marts kl. 17
De 9 læsninger
De ni læsninger er en engelsk tradition, hvor Bibelske
læsninger veksler med salmesang og musikindslag.
Dermed markerer man adventstiden og dens
forventning. Og man ser frem mod julen ved at sætte
julens budskab ind i en større sammenhæng af forventning,
håb, forløsning og glæde. Også i Hjortshøj
er de ni læsninger blevet en fast tradition.
Derfor byder vi alle velkommen i Hjortshøj kirke
mandag d. 6. december kl. 14. Når vi er færdige i
kirken, går vi over i sognesalen og får glögg og æbleskiver.
I år kan vi glæde os over at have plads nok
og ALLE er derfor velkomne
Fredslyset fra Betlehem
Michele Nielsen stopper som sognemedhjælpervikar
Med det nye år kommer vores sognemedhjælper,
Britta Søes tilbage fra en forhåbentlig spændende
og udbytterig orlov. Det betyder, at vi må tage afsked
med Michele, som har været Brittas afløser i
det forgangne år. Michele har med højt humør og
stor energi (nogle gange meget stor :-) løst en lang
række opgaver, og vi er mange, der har nydt rigtig
godt af både Micheles evner og hende ukuelige gåpå-mod.
Michele skal hermed have mange tak for sin indsats
og lige så mange ønsker om god færd fremover. Vi
håber og regner med, at hun slet ikke kan lade være
med at kigge forbi en gang imellem, med eller uden
familie til Prise med spise-gudstjenesterne, til fredagsklub
eller de mange andre ting, hun har været
en del af i det forgangne år.
Børnejulegudstjenester
Hvert år op under jul afholder vi en række forskellige
gudstjenester for børn i alle aldre. Tirsdag d. 7. december
kl. 10 er der kravlegudstjeneste for de mindste.
Dagen efter, d. 8. december er der gudstjeneste
for byens børnehaver, og endelig kommer 0. - 6.
klasse forbi i to hold (0. - 2. klasse kl. 8.30 og 4. - 6.
klasse kl. 10), torsdag d. 16. december.
Sig nærmer tiden ...
Sig Nærmer Tiden, da jeg må væk, og jeg hører
i ordets bogstaveligste forstand ”vinterens stemme.”
Jeg har været virkelig glad for min tid her,
hvor jeg har været glad for både jobbet og også
de mange dejlige mennesker, jeg har mødt. TU-
SIND TAK fordi I tog så pænt imod mig. Det vil
jeg tage med mig, når jeg midt i december giver
nøglen til sognemedhjælper-pinden tilbage til
Britta, der nok utålmodigt venter på at starte til
årsskiftet.
TAK for en dejlig tid !
Michèle
Adventskoncert, Børnekoret
Musikalsk legestue for børn
Advents-søndag d. 5.12. kl. 15.00 er der mulighed
for at opleve en særlig julekoncert. Kirkens eget
børnekor, Hjortshøj Pige- og Drengekor, vil nemlig
Tirsdag 14. december 2010 kl. 10 er sidste legestue
før juleferien. Vi starter op igen 4. januar 2011 med
rytmisk legestue. Vi synger, leger sanglege,leger
med rytmer, leger med de mange legesager og spiser
vores medbragte madpakker. Alle børn i førskolealderen
er velkomne sammen med deres voksne.
Adventstiden markeres med en festlig gudstjeneste
søndag d. 28. november kl. 11, hvor kirkens børnekor
medvirker. Den tredje søndag i advent, d. 12.
december, kommer Fredslyset til Hjortshøj kirke i
forbindelse med gudstjenesten kl. 11.
Lyset er blevet tændt i Fødselskirken i Bethlehem og
derfra spredt ud i hele verden. Lyset vil som symbol
Derudover er børnene naturligvis som altid velkomne
til gudstjenesterne i adventstiden, juleaften og i juledagene.
Julehjælp
Som det har været tilfældet de foregående år, kan
man i år søge om menighedsjulehjælp, hvis man af
en eller anden grund er økonomisk i knibe her op til
jul. Midlerne til julehjælpen indsamles i kirken i december
måned.
sammen med korsangere fra Egå Gymnasiums Vokalensemble
og Egå Gymnasiums Kor give en flot og
stemningsfuld julekoncert præget af lyden af unge
stemmer og harpeklang. Kendte julesange opført af
Hjortspige- og Drengekor og Egå Gymnasiums kor.
Egå Gymnasiums Vokalensemble opfører værket:
”A Ceremony of Carols” af den engelske komponist
Benjamin Britten. Harpestemmen spilles af Joost
Schelling, som er freelance harpenist ved symfoniorkestre
i Danmark, Norge og Sverige.
være centrum i gudstjenesten, hvor vi fejrer, at ly-
Man kan sende sin ansøgning til sognepræst Morten
set kom til verden og be’r om, at det må spredes og
Skovsted, Skødstrupvej 2, 8530 Hjortshøj eller med
give fred og glæde, hvor det kommer frem. Der bliver
mail til morten@skovsted.dk med kort begrundelse.
også mulighed for at tænde lys og tage med hjem,
Ansøgningen skal være modtaget senest søndag d.
så man i julen kan have lys fra Bethlehem stående
12. december, og gavekort til SPAR købmand Schjel-
22
derhjemme.
dahl vil blive uddelt inden jul.
23
Fredagsklubben
Fredagsklubben for udskolingseleverne ved Virupskolen
kører nu på sin anden sæson. Klubben er en
stor succes! Der er masser af unge mennesker fra
både 7. og 8. klasse hver fredag, og de har det virkelig
hyggeligt – også på tværs af klasserne. Der købes
i boden med vores nye kuponkort.
Der spilles bordtennis som aldrig før, bordfodbolden,
spillene, sognemedhjælperens guitar og sofaerne er
også i gang, ligesom P-pladsen er det. Kort sagt, det
meste af matriklen er i brug. Vi har indskærpet over
for de unge mennesker, at Fredagsklubben foregår i
Det Nye Sognehus, på gårdspladsen foran huset og
på P-pladsen, og … når klubben lukker kl. 23, er det
meningen, at alle går hjem. Vi vil gerne takke for udvist
tålmodighed hos enhver, der har måttet vente
på, at reglerne kom til at fungere efter hensigten.
Fredagsklubben er åben hver fredag – blot ikke
i skoleferier – fra kl. 20-23. Klubben er gratis, den
er alkohol- og stoffri. Alle fra 7. – 9. klasse er velkomne.
Mød os også i Cyberspace. Vi er på Facebook
under navnet Fredagsklub i Hjortshøj Kirke.
FRIRUM
Husk at årets første FRIRUM finder sted i Hjortshøj
Kirke d. 6. februar 2011 kl. 14. Vi slukker for orglet og
tænder for lovsang og livsglæde. Kom frisk :-)
Familiefastelavn
Kravlegudstjenester
Kravlegudstjenester er et tilbud til alle små børn og
deres voksne. Ca. 4 gange årligt afholder vi en særlig
gudstjeneste for småbørn (ca. 0-4 år) ifølge med
en voksen. Gudstjenesten begynder kl. 10. Vi sidder
på tæpper oppe ved alteret. Her synger vi sammen,
laver fagter til, oplever lydene og rummet, glædes og
forundres.
Morten præst fortæller en kort bibelhistorie, vi beder
Fadervor, får Velsignelsen, og til sidst får vi måske
lov til at prøve orglet. Gudstjenesten varer ca. ½
time, og derefter er alle meget velkomne i Den Gamle
Skole, hvor vi spiser vores medbragte madpakker
og drikker kaffe/the/saft. Bagefter finder vi legetøjet
frem, og de lidt større børn kan tegne.
De næste 2 kravlegudstjenester er tirsdag den
7. december kl. 10 og tirsdag den 1. februar
2011 kl. 10.
7. december er der julekravl - gæt hvad det handler
om …. Og gæt hvad vi skal have til dessert ovenpå
madpakkerne. Nisserne på kirkeloftet glæder sig allerede
til resterne. 1. februar er dagen før Kyndelmisse,
den koldeste dag i året, midvinter, og det skal
vi også lidt ind på til gudstjenesten. Velkommen!!
Taizé-andagter
Rytmisk koncert
Onsdag 15. december 2010 kl. 19.30 er der julekoncert
med Hjortshøj Kirkes Rytmiske Kor. Repertoiret
er en skøn blanding af rytmiske numre,-
pop, jazz, gospel, lidt musical og naturligvis julemusik.
Desuden får publikum også mulighed for at røre
stemmerne med nogle fælles julesange. Vel mødt!
Julens gudstjenester
De mange gudstjenester i advents- og juletiden
fremgår af kalenderen på bagsiden af Kirkebladet.
Men da vi ved, at juleaften har særlig bevågenhed,
kan vi lige gøre særligt opmærksom på, at der juleaften
er gudstjeneste kl. 10.30 på Lokalcenteret,
mens det i kirken foregår kl. 13, 14.30 og
16. Det svinger fra år til år, hvilke gudstjenester, der
er de bedst besøgte, så det bedste råd vi kan give,
hvis man gerne vil sidde ned, er: Kom i god tid.
Vi synger julen ind
Læg gåturen/ køreturen forbi den ældste bygning
i Hjortshøj - KIRKEN – og tag gerne en bekendt
med. Velkommen igen d. 23.12. kl. 19.30. Også
i år vil vi åbne kirkedøren for en times julestemning.
Luk julefreden ind, og nyd kirkens dejlige
rum, hvor der er mulighed for deltagelse i hyggeligt
fællesskab med fællessange, varme, meditation,
lystænding og orgelmusik. Alt sammen i skøn
Info fra Pensionistforeningen
Minikonfirmander
Efter nytår begynder minikonfirmand igen. Alle børn
i 3. klasse får invitationer, og vi glæder os til at se jer.
Den præcise ugedag og starttidspunktet er endnu
ikke endeligt aftalt.
Minikonfirmand kommer til at foregå i kirken, i Den
Gamle Skole og i Den Nye Sognesal ved siden af kirken.
Igen i år kommer alle minikonfirmander på samme
eftermiddag, men I bliver fordelt rundt i kirke og
sognegård, så der ikke er for mange hvert sted.
Vi skal høre fortællinger fra Bibelen, synge, danse,
klippe-klistre, lave lidt drama, lede efter hverdagens
små mirakler, måske et orienteringsløb af og til ?
forening mens man kan lade julefreden indfinde sig
lige så stille i den mørke tid.
Om læserundersøgelsen
Nu er det igen tid til en række Taizé andagter. Mandag
d. 24. januar og mandag d. 28. februar, beg-
Torsdag den 10. februar 2011 kl. 13.30 er der vi- I sidste nummer af Kirkjebladet bragte vi et spørgege
dage kl. 19.30 mødes vi i Hjortshøj kirke. Taizé
sesang med Visens Venner fra Horsens på Lokalskema hvor læserne kunne udtale sig om bladet, dets
andagter er stille og meditative gudstjenester uden
centeret i Hjortshøj. Tilmelding til Ketty Jensen senest indhold, dets udforming og deres ønsker og forvent-
mange ord og lange prædikener. Andagten giver tid
den 28. januar 2011 tlf. 86 22 47 56. På grund af beninger til bladet fremover. Vi er meget glade for at så
og rum til stilhed, eftertanke, bøn og stille fællesgrænsning
på antal personer der må være i salen, vil mange læsere har taget sig tid til at udfylde spørgeskab.
Der er masser af levende lys og flot sang, som
tilmelding være efter ”først til mølle”-princippet.
skemaet og komme med grundige supplerende kom-
Fastelavnssøndag d. 6. marts 2011 er der atter
familiegudstjeneste kl. 14 i samarbejde med FDF. Vi
vi først indøver sammen den første halve time, hvorefter
den egentlige andagt begynder kl. ca. 20. Alle
der kan synge er velkomne og dem der ikke kan er
lige så velkomne til at komme og lytte.
Der er tanker om at nedsætte et andagtsudvalg, så
Mandag den 12. januar 2011 kl. 19.00 på Lokalcenteret
i Hjortshøj er der musikaften med Eva Sun
Nyo; den lille pige med den store stemme. Tilmelding
til Else Madsen senest den 3. jan. 2011 tlf. 86 22 04
18, bedst mellem kl. 16 og 18.
mentarer; det giver bladgruppen gode retningslinjer
for bladets fremtidige udvikling.
Vi har trukket lod blandt de besvarelser vi har modtaget,
og vinderen af den udlovede præmie, 3 flasker
vin eller et gavekort på kr. 250,- blev:
håber at mange vil møde op udklædte, både børn og
voksne, og at lige så mange vil gå med i FDF hytten
vi måske igen kan få en fast månedlig aftenandagt.
Er du interesseret i dette, så mød op til en af de to
Pris for hvert arrangement er kr. 50,- for medlemmer
og kr. 75,- for ikke-medlemmer. Se mere i vores grøn-
Charlotte Raahede, Højager i Hjortshøj
24 efter gudstjenesten for at slå katten af tønden.
andagter eller send en mail til morten@skovsted.dk.
ne folder eller på www.hjortshoj.dk under kalender. Tak til alle der deltog!
25
Hen over vinteren er der naturligvis Torsdagscafé, og
de finder sted i Det Nye Sognehus fra kl. 14.30 til kl.
16.30 på de datoer som er anført nedenfor.
Torsdag d. 9.12. - Advent og jul
Lykke fra Lykke Blomster Lykke kommer og giver
gode og spændende tips til juledekorationerne. De
færdige juledekorationer udloddes! Bagefter vil Morten
Skovsted fortælle om advent.
Torsdag d. 6.1. 2011 - Iben Krogsdal fortæller om sine salmer
I foråret 2010 udgav Iben Krogsdal salmesamlingen ”Vi som er søgende” med 35 nye salmer. Folk
i Hjortshøj kender Ibens salmer fra første hånd, for Iben er gift med den lokale sognepræst som
gerne bruger fruens salmer. Salmerne tager ikke udgangspunkt i teologien, højmessen eller
konkrete bibelske fortællinger, men i menneskelivets og hverdagens erfaringer, hvortil
Iben så føjer troens perspektiv. Med sig denne dag har hun komponisten og pianisten Jesper
Gottlieb, som har skrevet en del af melodierne til Ibens salmer. Iben vil fortælle om
sine salmer og den tid, de er skrevet ind i, og så skal vi synge.
Torsdag 20.1. 2011 ” – op under de grønne linde”
Lars Hastrup med en billedfortælling om en slægtsgård og dens mennesker. Hjortshøj Østergaard
gennem 50 år med en stor familie, dygtige folk, karle og piger, gæster fra ambassadører til landstrygere,
om menneskers højsommer og sensommer. ”- det yngste barn i en større børneflok
er sjældent det dygtigste og alvorligste, tværtimod det mest overflødige og det mest forkælede.
Et sådant lykkens skødebarn har svært ved at blive voksent, sådan rigtigt, stadig vil det se med
beundring og fascination på de dygtige og alvorlige unge og voksne omkring sig – og alle dets
dage vil barndomslandet erindres som et eventyr af mangfoldig skønhed. Måske kan det samme
opleves af andre”.
Nyt fra FDF i Hjortshøj
Juleafslutning onsdag den 1. december
Onsdag den 1. december holder FDF Hjortshøj juleafslutning.
Arrangementet er det sidste i 2010, som har
været fyldt med gode arrangementer, møder og ture.
Afslutningen foregår først i kredshuset, hvor FDF’erne
spiser aftensmad sammen og spiller julebanko. Kl.
18.30 går FDF’erne, familie og andre interesserede i
fakkeloptog på til kirken. Her er der julegudstjeneste
kl. 19.00 ved Morten Skovsted. Alle interesserede er
mere end velkomne til at deltage i gudstjenesten.
Landslejr
Sommeren 2011 skal kredsen på to sommerlejre. De
yngste skal holde sommerlejr på Mølkjær, mens det
står på FDF Landslejr 2011 for pilte og ældre. Her
samles op imod 12.000 FDF’ere på Sletten ved Himmelbjerget.
Det bliver 10 dage fyldt med fantastiske
oplevelser. Forberedelse til lejren starter allerede i
starten af det nye år, så hvis du ønsker at deltage på
landslejren, så mød op efter juleferien. Vores klassemøder
starter igen i uge 3.
Billedet er fra årets Løvfaldstur, hvor FDF’erne var på
agent-lejr. Efter planen skulle der bygges et A-kraftværk
på FDF-grunden, med det lykkedes heldigvis
agenterne at redde FDF-grunden.
FDF er en børne- og ungdomsorganisation med rod i
den danske folkekirke. Formålet er at møde børn og
unge med det kristne budskab. Derudover er aktiviteterne
mangfoldige: Fællesskab, leg og fantasi, underholdning,
friluftsliv og sang. Vi holder til midt i
Hjortshøj, Virupvej 15.
Puslinge og tumlinge (0. klasse – 2. klasse)
Mandage fra 16.30 - 18.00
Pilte (3. klasse – 4. klasse)
Tirsdage fra 18.00 - 20.00
Væbnere (5. klasse – 6. klasse)
Onsdage fra 18.00 - 20.00
Seniorvæbnere og seniorer (7. klasse og ældre)
Onsdage fra 18.00 - 20.00
Ring til Morten (del af kredsledelsen) for mere information
på tlf.: 27 21 62 53 eller skriv til springborg@fdf.dk.
Læs mere på www.fdf.dk/hjortshoej.
Praktiske oplysninger
Torsdag d. 3.2. 2011 - ’Om gamle dage’. Lokalarkivets arbejde
Hvorfor og hvordan bevarer vi for eftertiden? Gæster fra Lokalarkivet fortæller om hvordan og hvorfor man søger
at bevare nutiden for eftertiden. Samme eftermiddag vil børnekorets stemmer lyse op lige her i den mørke
vinter. Vi vil senere på året lave interviews med enkeltpersoner, eller eventuelt med et panel, af de personer,
der kan huske længst tilbage i det gamle Hjortshøj. Tanken er, at vi optager det hele på video,så vores børn
kan se, hvordan det nu var i de gode, gamle dage.
Torsdag d. 17.2. 2011 - Små ting, der gør en stor forskel
Kirkelige handlinger:
Ved fødsler, dåb, navngivelse, vielse, begravelse og
ind- og udmeldelse af Folkekirken: Kontakt kordegnekontoret
på tlf. 86 22 79 66
Hjortshøj-Egå-Skæring kordegnekontor:
Poul Erik Ettrup Larsen, Egå Mosevej 7, 8250 Egå, tlf.
86 22 79 66, fax 86 22 44 19, mand. - fre. kl. 9 - 13,
torsd. desuden kl. 15 - 17. E-mail: egaa.sogn@km.dk
Organist:
Anne Kragh. E-mail: organist@hjortshoejkirke.dk
Kirketjener:
Else Elmer, tlf. 25 47 02 13
E-mail: kirketjener@hjortshoejkirke.dk
Sognemedhjælper:
Britta Søes (fra 1. januar 2011 ).
Træffetid mand. og tirsd. ml. 13 og 14 i Den gl. Skole.
Marianne Keiser er frivilligkoordinator på Lokalcenter Nord, i sin fritid er hun selv aktiv som frivillig. Gennem
mange år har hun arbejdet som frivillig med byens mest udsatte misbrugere og hjemløse, samt med sårbare
enlige mødre og deres børn. Marianne vil i sit oplæg fortælle om sine mange ”perleoplevelser” som frivillig og
komme ind på, hvordan alle mennesker kan noget, som kan blive til glæde for
andre mennesker.
Præster:
Morten Skovsted, Skødstrupvej 2, 8530 Hjortshøj,
tlf. 86 22 02 30, mobil: 28 30 41 11.
Fri fredag. E-mail: morten@skovsted.dk
Lise Juhl Nielsen, ljn@km.dk
Mette Djurhuus, mette@born-djurhuus.dk
Tlf. 86 22 83 66.
E-mail: sognemedhjaelper@hjortshoejkirke.dk.
Kirkesanger:
Birgitte Stougaard, tlf. 86 78 90 38
Graver:
Finn Matzen, Virupvej 11, 8530 Hjortshøj.
26
Torsdag d. 3.3 2011 - Gadepræst i Århus
Gadepræst Anni Louise Albæk er gadepræst for alle unge mennesker, der bevæger
sig rundt på gaderne i Århus. Hun går selv rundt på gaden, sidder på cafeer,
er på væresteder og i klubber, hvor hun stiller sig til rådighed for en snak
med de unge. Anni kommer og fortæller om sit arbejde som gadepræst i Århus.
Menighedsrådsformand:
Peder Kjærgaard, tlf. 86 22 96 68
E-mail: peder.kj@pedersplads.dk
Næstformand, menighedsrådet:
Ole Prydtz, tlf. 24 85 12 84
E-mail: prydtz@city.dk
Tlf. på kirkegården: 40 35 69 56.
E-mail: graver@hjortshoejkirke.dk
Gravermedhjælper:
Torben Nielsen
Kirkens hjemmeside:
www.hjortshoejkirke.dk
27
Kalender, vinter ’10
DECEMBER
On 1 Kl. 19 Julegudstjeneste v. Morten Skovsted. FDF deltager
Sø 5 Kl. 9.30 Højmesse v. Lise Juhl Nielsen
Kl. 15 Adventskoncert - børnekoret
Ma 6 Kl. 14 Hjortshøj Kirke, De 9 Læsninger
Ti 7 Kl. 10 Kravlegudstjeneste v. Morten Skovsted og sognemedhjælperen
On 8 Kl. 19.00 Menighedsrådsmøde Det Nye Sognehus
To 9 Kl. 19.30 Julekoncert med Helene Blum og Harald Haugaard
Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal, Lykke Blomster og Morten Skovsted
Sø 12 Kl. 11 Højmesse v. Morten Skovsted. Fredslyset kommer til Hjortshøj
On 15 Kl. 17 Det Nye Sognehus Prise med Spise - Risengrød
Kl. 19.30 Hjortshøj kirke, Julekoncert m. Hjortshøj Kirkes Rytmiske Kor
To 16 Kl. 8.30 Julegudstjeneste for 0. - 3. klasse v. Morten Skovsted
Kl. 10 Julegudstjeneste for 4. - 6. klasse v. Morten Skovsted
Sø 19 Kl. 9.30 Højmesse v. Mette Born Djurhuus
To 23 Kl. 19.30 Vi synger julen ind, Hjortshøj kirke
Fr 24 Kl. 10.30 Julegudstjeneste Hjortshøj Lokalcenter v. Morten Skovsted
Kl. 13, Kl. 14.30 og Kl. 16 Gudstjeneste v. Morten Skovsted
Lø 25 Kl. 9.30 Højmesse v. Morten Skovsted
Sø 26 Kl. 11 Højmesse v. Mette Born Djurhuus
JANUAR
Lø 1 Kl. 16.00 Højmesse v. Morten Skovsted
Sø 2 Kl. 11.00 Højmesse v. Morten Skovsted
To 6 Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal v. Iben Krogsdal og Jesper Gottlieb
Sø 9 Kl. 9.30 Højmesse v. Mette Born Djurhuus
On 12 Kl. 19.00 Menighedsrådsmøde Det Nye Sognehus
To 13 Kl. 14 Gudstjeneste Hjortshøj Lokalcenter v. Morten Skovsted
Sø 16 Kl. 9.30 Højmesse v. Lise Juhl Nielsen
To 20 Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal v. Lars Hastrup
Sø 23 Kl. 11.00 Højmesse v. Morten Skovsted
Ma 24 Kl. 19.30 Taizé-andagt v. Morten Skovsted
On 26 Kl. 17 Prise med Spise Den Nye Sognesal
Sø 30 Kl. 9.30 Højmesse v. Mette Born Djurhuus
FEBRUAR
Ti 1 Kl. 10 Kravlegudstjeneste Hjortshøj kirke
To 3 Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal. Børnekoret medvirker
Sø 6 Kl. 9.30 Højmesse v. Lise Juhl Nielsen
Kl. 14 FRIRUM v. Morten Skovsted
On 9 19.00 Menighedsrådsmøde Det Nye Sognehus
To 10 Kl. 14 Gudstjeneste Hjortshøj Lokalcenter v. Morten Skovsted
Sø 13 Kl. 11.00 Højmesse v. Morten Skovsted
To 17 Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal v. Marianne Keiser
Sø 20 Kl. 9.30 Højmesse v. Lise Juhl Nielsen
Sø 27 Kl. 11.00 Højmesse v. Mette Born Djurhuus
Ma 28 Kl. 19.30 Taizé-andagt v. Morten Skovsted
MARTS
On 2. Kl. 17 Prise med Spise, Hjortshøj kirke og derefter mad i Den Nye Sognesal
To 3. Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal v. Anni Louise Albæk
Sø 6. Kl. 14.00 Fastelavnsfamiliegudstjeneste v. Morten Skovsted