Samlede vaerker; udgivne af A.B. Drachmann, J.L. Heiberg og H.O. ...

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede vaerker; udgivne af A.B. Drachmann, J.L. Heiberg og H.O. ...

©aren ^ierfcgaarbø

@titit(cbc SJærfer.


©øren ftlertegaartø

Santlcfce Surfet

ubgitme af

IL 83. Sradjmami, 3f. 2. #eiberg

og #. D. ^auge.

SInben UbflaDe.

@^lbenbalffe »oflljaabel, SRorbiff forlog.

Bianco Suno« 33ogtrt?rteri.

1929.


3 nb f) ol *•

iiitien paa Waxten og englen imber §iiTt{ert (1849) 5

jToenbe etljifcreligieufe ©maa-9(fljcmb(inger (1849) 59

©jjgbommen til ©øben (1849) 129

„f)pperftepræften" — „Solbemt" — „©tjnbcrinben" 273

Sibe


Stlien Jma Wlaxhu og Suglen

utikr himlen.

(1849.)

Ubgtbet af


Sitelbtabet er Criginctlubgaoenå. Jejten beroer paa ben af ©. S. felo

beførgebe 2. Ubgabe (Sjøbenfjaon. ©. 21. fReifielé

s

-Bo og 2{roinger. 23ianco

Sunoå S3ogrrt)fferi. 1854). $en er fammcnltgnet mcb Origiualmanu)friptet

til 1. Ubgabe. (S. 8/3 papirer paa Unioeri'itetåbibliotfjefet, $affe 28).


unber himlen.

I&vt øutrtltøe årtier

af

©. SHerfegaarb.

ftjøbcnfjaim.

$aa UnitierfttetS-SBogfjanbler G. 21. 9?eifcel


gforøvb*

Stenne lille Sog (beri £>enfeenbe til £mftænbigr)eben, tmorunber ben frem*

trceber, erinbrer mig om mit Oforfte og ganffe færligen om mit {yorfte ril

mit tJorfte, gororbet til be to opbiiggelige Jaler 1843, r)oiIfe ubfom ftraj

efter „(Snten — Gller") bil, faa rjaauer jeg, om bet Samme erinbre „fjiirt

15-nfelte, rjoem jeg meb ®(æbe og Jafnemligfjeb falber min ifcefer": „ben

oegjerer at forblive i bet Sfjulte, fom ben Bleb ril i Solgemaal — en lille

93lomft i Sfjul af ben ftore ©lob". 2erom bil ben beb Dmftænbtgljeben

erinbre r)am; og atter, fjaaber jeg, bil ben erinbre Ijam, fom ben erinbrer

mig, om g-ororbet ril to oporiggelige Saler 1844: „ben otibe§ meb tiøire £aanb"

s — i ÆRobfætning til £fenbont)men, ber rafteå og ræffe? meb SSenftre.

£en 5te Wiai 1849.

3. ft.


23 øn.

gaber i §imlene! føbab mart i Selffabet meb Stfenneffer,

ifær ba i SDtenneffe^rimlen, faa banffeligt faaer at bibe, og Ipab

ber, tjbté mart anbetfteb3 rjar faaet bet at rjibe, faa let gtemmeå

i ©elffab meb Menrtefter, tfær ba i 9}Jertrteffe*2kimlert — tjbab

bet er at bære SKenneffe, og l)bab ber gubeligt er gorbringen til

bet at tjære 9J?enneffe: at bi maatte lære bet, eller f)bté bet er

glemt, at bi atter maatte lære bet af Siliert og fuglen; at bi

maatte lære bet, om i!le paa een ©ang og s 2ltt, faa bog 9?oget

beraf, og libt efter libt; at t>i benne ©ang maatte af gnglen og

Silien lære £au§rjeb, £t)bigl)eb, ©læbe!


Stxmgeftet paa 15be ©onbag efter trinitatis.

$ngen fan ttene to §errer; tfy

Ijatt man enten

Ijabe ben ene og elffc ben cmben, eller Ijolbe fig

tit ben

ene og foragte ben anben. S fttuite iffe ttene ©nb

og SDtømmon. derfor figer jeg ©ber! kfmnrer féber

tffe for (£ber§ Sit), Ijoab 3 ffutte æbe, og f)i>ab S

jfnlle brille; iffe fjeller for (£bcr3 Segente, t)Oab S

ffttllc iføre*. @r iffe Stoet 2ftere enb 9J£aben, og

Segemet 9J?ere enb Slæberne? @ecr tit ^tmmetetté

[yngle; be faae tffe, og f»oftc iffe, og fanle tffe i Saber,

og @bcr3 fjimmelffe g-nber fober bent; ere S iffe tucgct

mere enb be? 90tøn fjoo tblanbt (Sber fan lægge en

Slien tit fin 83æ£t, enbbog (jan belemrer fig berfor?

Og fjtri befomre $ ©ber for ftiæbcrnc? betragter £i=

lierne paa 9Jcarfctt, fjoorlebeé be Doge; be arbeibe tffe,

fpinbe iffe. 9)Jen jeg figer (£ber, at enb iffe @a!o=

mon i al fin §crligt)eb Dar faa flæbt, font een af bent.

flæber ba ©nb faalebeé bet ©rceé paa Sttarlen, font

er i Sag, og i borgen fafteé t Dtmett, ffttlbe fjan

iffe meget mere flæbe (Sber, $ Itbet troettbe! derfor


(futte S

14

iff'e befttmre ©ber og fige : Ijtrøb (futte m

æbc? eller: tjt»ab (futte bi brtffe? eder: fjoormeb (futte

t)i flæbe 00? efter alt (aabant (øge Rebningerne; tf)i

féberå Ijimmci(f"c $aber oecb, nt $ fyaoe atte bisfe £ing

be()oo. 9)cen (øger forft ©ubs 9tige og f)an3 ^Ret^

færbigfjeb, \aa (futte og otte bis(e Xing tillægges (£ber.

SBeftnurer ©ber berfor iffe (or ben nnbett SOtorgen,

tlji ben SDag i borgen (fal befttmre fig (or fit ©get.

Roer 35ag ()aoer nof i (in SjSlage.


I.

,,©cer til ^tmmclcné ^uglc; betragter Silieu paa

Watten."

Zntn, figer Tit maaffee meb „digteren", og bette tiltaler Tig

faa gcutffe, naar digteren taler jaalebeå : o, gib jeg bar en gugl,

eller gib jeg t>ar fom en $ugl, fom ben frie ?}ug{, ber meb SReifenå

St)ft flæber langt, langt bort ober Qat) og Sanb, Rimten faa

nær, til fierne, faerne (Sgne — al, jeg fom htn føler mig bunbet

og atter bunbet og naglet til Stebet, fjbor baglig ©org og Si«

belfer og ©jenborbigfjebec betegne mig, at ber boer jeg, og for

Sibå £ib! D, gib jeg bar en {yugt, eller gib jeg bar fom en {yugt,

ber lettere enb alt jorbift Srmgenbe Ijæber fig i Stiften, let«

tere enb Stiften, o, gib jeg bar fom ben lette Sugt, ber, naar

ben føger g-obfæfte, enbog brigger 9tebe paa fmbet§ Cber«

flabe — af, jeg, f)bem enl)ber enb ben mittbfte 35ebcegelfe, blot

jeg rører mig, laber føle, fjbtlfen Srjrtgbe ber Ijbiler paa mig!

O, gib jeg bar en Sugl, eller gib jeg bar fom en §ugt, fri for

alle £)enft)n, fom ben lille Sangfugl, ber rjbmngt frmger, uagtet

^sngen Ijører paa ben, eller ber — ftolt fanger, uagtet ^sngen

l)ører paa ben: at jeg, ber intet Øieblif og yntet fj ar |or m jg

felb, men er ubftrjffet til at maatte tjene be tufinbe §enfrjn!

D, gib jeg bar en 331omft, eller gib jeg bar fom v

-J31omften i Gm«

gen, Irjffeligt forelffet i mig felb, og bermeb ^unftum — at,

jeg, fom føler benne 9Jlenneffe«|)jertetl ©plib ogfaa i mit

fjerte, fjberfen felbfjerligt at tunne brrjbe meb Wi eller fjer-

ligt at htnne offre $llt!


16

aaolebei Sigteten. Seb ftøgtigt at rjore efter, trjber bet

næften, fom fngbe t)an rjnab (Soangclict figer, (jan bet jo i be

ftcetfefte Ubttpf anprtfer ^ugtenå og £ilien3 Spffe. SKen f)øt

nu Oibete. „Tcrfør er bet iffe langt fra at nære fom en ©ru«

foml)eb af (iøangeliet at anprife Silien og mtglcn øg fige: Sit

ffal nære faalebeå — af, jeg, i fynem bet Ønffe er faa fanbt, faa

fanbt, faa fanbt: o, gib jeg nar fom en ftngl unber .Rimten,

fom en Sitie paa 9Jtarfeu. 9Ken at jeg ffnlbe funne bfine faate--

be§, bet er jo en Umufigfjeb; netop berfor er Cnffet faa inber*

ligt, faa necmobigt og bog faa brænbenbe i mig. .s^nor grufomt

ba af linangcliet at tak faatebel tit mig, bet er jo, fom nitbe bet

tninge mig til at gaae fra Jvorftanben, at jeg flal nære, t)Oab

jeg lun altfør brjbt, føm Ønffet berfor er i mig, foler, at jeg

iffe er, og ilte fan nære. geg fan iffe forftaac (inangefiet; ber

er en 3progforffjet mellem oå, ber, fjoté jeg ffnlbe førftaae bet,

nitbe bræbe mig."

Cg faalcbeå gaacr bet beftanbigt Sigteren i Aørfiotb ni

Goangcfict; bet gaaer t)am ligefaa i Tyorfiolb til (inangelteté

Sale om bet at nære Sam. C, gib jeg nar et Sarn, figer Sig«

teren eller gib jeg nar fom et Sarn, „af '-Barn, nffnlbig og glab"

af jeg, fom tiblig bien gammel øg ffptbig øg førgmobig!

gorunberligt; tfii man figer jo rigtigt, at Sigteren er et

Sarn. Dg bog fan Sigteten iffe fomme i gorftaaelfe mob (Soan=

gelict. S()i til ©runb for Sigterene Sit) ligger egentlig ,"yør-

tninlelfe om at fnnnc bliue bel Ønffebe; og benne Tvørtøiotetfe

føber „Cnffet". i'ien Sønffei er £røfte§Iøgt)eben3 Cpfinbeljc.

Sf)i niftnof trøfler Ønffei et Ctcbltf, men neb nærmere Efter*

ftjit fecé bog, at bet iffe trofter; og berfor fige ni, at Ønffet et

ben Sroft, fom £røfte§løørjeben opfinber. Hnberlige 3elnmob-

figelfe! :^a, men benne 2elomobfige(fe er Sigteren ogfaa. Sig

teren er bet Stnertenå Sam, fom bog gaberen falber ©tæbeng

Søn. 3 Smerten bitøer Ønffet til i Sigteren; øg bette Ønffe,

bette brænbenbe Ønffe, bet gtæber 3Kenneffet§ Jpjerte, mere

enb Smert fniber bel, mere enb goraarefé tibftgfte stnøp, mere

enb ben forfte Stjerne, man træt af Tagen glab Ijilfer i Cængfel


17

efter batten, mere enb ben fibfte Stjerne paa Rimten, font man

tager Slffleb meb, ibet Tagen grrjer. Tigteren er (SbtgfjebenS

Sarn, men mangler Kbigljebeng Sltøor. 9taar i)an tænfer paa

fuglen og Sitieu, faa græber rjan; alt fom fjan græber, finber

fjan Sinbrtng i at græbe, Ønffet bitøer til, og meb ØnffetS SSet*

talenfjeb: o, gib jeg bar en gugl, ben gugt, jeg fom Sara tæfte

om i Sittebbogen; o, gib jeg t>ar en Slomft paa 2Jiarfen, ben

Slomft, ber ftob i min s Dcoberå ,S3abe. 9)cen oilbe man fige til

t)am meb (ibangeliet: bet er ^ttbor, bet er juft elbøren, at gug=

len i

s 2(lbor er Særemefteren, faa rnaatte Tigteren lee — og

fyrn gjor en Spøg meb fuglen og Silien, faa vittig, at bjan faaer

oå 2ttte til at lee, felt) bet aluorligfte lOienneffe, ber rjar tebet;

men Gbangeliet bebæger rjan iffe faalebes. ^aa aloorligt er

(Sbangeliet, at al digterene Seemob if!e foranbrer bet, fom

bet bog foranbrer felt) bet albortigfte 9ftenneffe, at (jan et £)ie<

blil giber efter, gaaer inb i Tigtereng Sanfe, fitffer meb dam

og figer: Stjere, er bet birtelig en Umulig tieb for ®ig! ja faa

tor jeg fjeller itfe fige „Tit ffal"; men Gbangefiet tør befale

Tigteren, at l)an ffal bære fom Suglen. Cg faa aloorligt er

(fbangeliet, at Tigterenå meeft uimobftaaelige Dbfinbetfe iffe

bringer bet til at fmile.

Tu ffal blioe Sarn igjen, og berfor eller til ben Gnbe ffal

bu begrmbe meb at funne og bille forftaae bet Drb, ber er fom

beregnet paa Sarnet, og fom ettjbert Sara forftaaer, bet Drb

ffal Tit forftaae fom Sarnet forftaaer bet: Tit ffal. Sarnet

fbørger albrig om ©runbe, bet tør Sarnet iffe, bet befjøber

Sarnet (jetter iffe — og bet Sne [barer til bet s

21nbet: juft forbi

Sarnet iffe tor, berfor bel)øber bet (jetter iffe at fpørge om

©runbe; tl)i for Sarnet er bet ©runb nof, at bet ffal, [a alle

©runbene tilfammen oilbe iffe i ben ©rab bære ©runb nof

for Sarnet. Dg Sarnet figer albrig: jeg fan iffe. Tet tor Saruet

iffe, og bet er (jetter iffe fanbt — bet (Sne fbarer ganffe til bet

^Inbet: t(ji juft forbi Sarnet iffe tør fige „jeg fan iffe", berfor

er bet (jetter iffe fanbt, at bet iffe fan, og berfor bifer bet fig,

at bet 2anbe er, at bet fan, ttu" bet er umuligt iffe at funne,

S. Jrtietfeflaarb. XI 2


1-

naar man iffe tor Wnbet, ^ntct er biSfere — bet gjelbcr blot om,

at bet er oift, at mart iffe tor 2tnbet. Cg barnet foger albrig

Ubflngt eller Unbffnlbning; trjt barnet forftaaer meb bet 2ftt)g«

teltgel ©anbfjeb, at ber ingen Ubflugt eller llnbffnlbning er

for bet, at ber intet Sfjnlefteb er, IjOerfen i Rimten eller paa

forben, rjtjerfert i ©agltgftuen eller i §aoen, fjoor bet fnnbe

ffjule fig for bette „S)u ffal". Dg naar bet er (in ganffe oift,

at ber intet faabant ©fjulefteb er, faa er ber jetter ingen \\b--

flugt eller llnbffnlbning. Cg naar man meb bet grrjgteligel

Scmbrjeb beeb, at ber ingen Ubflngt etter Unbffolbmng er —

faa, ja faa laber man natnrtigoité nof bære at finbe ben, tin'

t)øab ber iffe er, finbel ilte — men man laber ogfaa oære at

føge ben; og faa gjjør man, f)0ab man ffal. Cg S3arnet beljøOer

albrtg lang CoerOeielfe; tl)i naar bet ffal, og maaflee ftray,

faa er ber jo ingen fieiligtjeb til Cuerueielfe; og felo om bette

iffe oar Silfælbet, naar bet bog ffal — ja, felo om man oilbe

gioe bet en ©trigrjeb til at oOerOeie, 33arnet Oilbe iffe betjoøe

ben, S3arnet Oilbe fige: bjOortit al ben Sib, naar jeg bog ffal.

Cg tog Sarnct mob Siben, faa oilbe bet oel benrjtte Siben

paa anben ^Jtaabc, til 2eg, Wlæbe, og hellige; trji at bet $Bar>

net ffal, bet ffal 33arnet, bet ftaacr faft, og b,ar albeleé ^srttet

meb CoerOeielfe at gjøre.

2aa laber ol ba efter Goangeliets s

2lnOii§ning i 9Etoor

betragte Silien og A-nglen fom fiæremeftere. S

SHbor, tl)i faa«

lebeå oOerfpænbt aanbeligt er (i'Oangcliet iffe, at bet iffe fan

bruge fiiiien og ynglen; men faatebel jorbiff er bet Ijetter iffe,

at bet fnn fan enten oeemobigt betragte Silien og guglen,

eller fmilenbe.

fiaber oé af £ilien og fuglen fom Cæremeftere lære

lauetjcb, eller lære at tic.

Stji oiftnof er bet Salen, ber ubmærfer SKenneffet fremfor

Xt)ret, og ba, IjbiS Støogen faa otl, langt fremfor fiilien. -Ken


19

forbi bet er et fortrin at funne tale, beraf følger iffe, at bet

iffe ffulbe bære en Si unit at funne tic, eder at bet ffulbe bære

en ringe .slunft; tøertimob, juft forbi 2J£enneffet fan tale, juft

berfor er bet en stumt at funne tie, og juft forbi bettc fjanl

fortrin faa let frifter fjant, berfor er bet en ftor Slunft at funne

tie. Men bet fan (jan lære af be tanfe Særemeftere: Cilien

og guglen.

„Boger forft (Buoe Xtge og I>anø T&ttfnvbigfytb."

Men fjbab t)\{ bette ftge, fjuab fjor jeg at gjore, etter fjoilfen

2 træben er ben, om rj tuffen fan figei, at ben føger, at ben

tragter efter ©ubå 9ftge? 2faf jeg fee at faae et Smbebe, fba>

renbe til mine Gbner og kræfter, for at birfe beri? 9?ei, 2)u

ffal førft føge ®ub§ Stige. ©!al jeg ba gibe al min formue til

be gattige? 9iei, førft ffal Tit føge ©ubå Sftige. Sfal jeg ba

gaae ub og forfwtbe benne Sære i 33erben? 9cet, Tu ffal førft

føge Qhtbé 9tige. Men faa er bet jo i en Dig gorftanb ^ntet,

jeg ffal gjore? $> a / ganffe bift, bet er i en bi§ gorfianb 3 n tet;

•Tu ffal i brjbefte gorftanb gjore Tig felt) ril ^ntet, blibe til

gntei for ©nb, lære at tie; i benne Sauåljeb er 53egtmbetfen,

fom er, førft at føge &ub$ Stige.

2aalebe3 lommer man, gnbeligt, i en bté gorftanb bag«

lænbs til ^egrjnbelfen. 33egrjnbetfen er iffe bet, man begrjn*

ber meb, men bet, man fommer til; og man fommer baglænbå

til ben. 33egrmbetfen er benne ^unft at blibe tau§; tl)i at bære

taul fom Gaturen er bet, er ingen Slunft. Cg bette faalebei

i brjbefte gorftanb at btibc tau§, tau§ lige ooerfor ©ub, bet er

©ubSfrrjgté 33egt)nbetfe, tl)i fom ©ubéfrrjgt er SBitåbomå 33e*

grjnbelfe, faa er Sausfjeb @ub§frt)gt§ SBegrjnbeffe. Dg fom

©ubsfrrjgt er mere enb 83iiSbonté 33egrmbelfe, er S3itébom,

faalebeé er Sauåljeb mere enb ©ubéfrrjgtl s

-8egtmbelfe, er Ghibl«

frrjgt. 3 benne Sauéfjeb forftummer gubfrt)gtigt £nffetå og

53egjeringen£ mange Sanfer; i benne Sausfjeb forftummer

gubfrngtigt Saffigelfens Crbrigbom.


20

Set er SØienneffetå fortrin for S ruret at funne tale; men

i gorfjolb tit ©nb fan bet let btibe rit ^orbærbetfe for s Dcen=

neffet, fom tan tale, at tutte tale. ©ub er i føimmeten, 9Jcen=

neffet paa forben: berfor funne be iffe gobt tatc [ammen.

&>ub er SEføitébom, Set SJienneffet beeb er los Sno!: berfor

funne be iffe gobt tate fammen. ©ub er ftjerligfjeb, SJJenneffet

er, fom man figer bet tit et S

-Barn, enbog fit eget ^et betræffenbe

en titte Sosfe: berfor funne be iffe gobt tate fammen. Slim

i megen fjrtjgt og SBæben fan 9)cenncffet tate meb ©ub;

i megen 5*t)gt og 33æben. Etten at tale i megen $rt)gt og 93æben

er af en anbcn ©runb banffetigt; trjt fom SIngeft gjor, at ©tern*

men legemligt fbigter, faafebeå gjør bet ogfaa megen [5r^gt

og 93æben, at Salen forftnmmer i Sausljeb. Set beeb ben

rette 93ebenbe; og Sen, ber iffe bar ben rette 93ebenbe, (jan

lærte maaffee juft bette i 33ønnen. Ser bar ^oget, ber laae

{jam faa meget paa 8inbe, en 3ng, fom bnr t)am faa bigtig,

bet bnr rjnm fan mngtpnnliggenbe ret at gjore fig forftaaelig

for &ub, tjan bar bange for, nt t)nn ffulbe i 93ønnen fjabe glemt

9coget, nf, og tjbté rjan rjabbe glemt bet, fnn bnr t)nn bnnge for,

nt ©ub iffe nf fig felb ffulbe l)itffc paa bet: berfor bilbe rjan famle

fit 2inb til at bebe ret inberligt. Og fjbab ffeete tjam faa, tjbté

fjan elterå bab inberligt? Set Aorunberlige ffeete tjam; efter«

Ijannben fom rjan biet) inberligere og inberligere i

s -8ønnen,

l)aX)be rjan 2Jftnbre og SDcinbre at fige, og titfibft bleb rjan ganffe

tau3. §an bleb tau§, ja fjbab ber om muligt enbnu mere enb

£au§rjeb er mobfat bet at tate, tjan bien en §ørenbe. .s)an meente

at bet at bebe er at tale; tjan lærte at bet at bebe ilte blot er

at tie, men er at tjøre. Og faalebei er bet; at bebe er iffe at

tjøre fig felb tale, men er at tomme til at tie, og at blibe beb at

tie, at bie, til ben s

-8ebenbe Ijører ohtb.

Serfor er bet, nt Sbangetieté Drb, foger førft Mub* 3ftige,

opbragenbe ligefom binber SKunben paa SØtenneffet, beb paa

etljbert entelt 5børg§maal (jan gjør, om bet er Set tjan flat

gjøre, nt fbnrc: nei, Sit ffal førft foge ©ubl Stige. Dg ber-

for er bet man fnn omffribe bette Gbangelieté Drb faatebeS:


21

©u ffal begpnbe meb at bebe, ilte font om — buao bi jo fjabe

oiift — 33ønnen altib begbnbte meb Sansbeb, men forbi naar

bønnen ret er bteøet SSøn, jaa er ben btebet Sansfjeb. Søger

førft ©ub§ Stige, bet er: beber! ©erfotn Xit fpørger, \a om ©u

i Spørgåmaal gjennemgif alt (infelt, fpørgenbe, er bet Dette,

jeg ffal gjøre, og naar jeg gjør bet, er bet faa at jøge Ghtbs Stige:

ba maa bertit fbarel: nei, ©u ffal førft føge ©ub§ 9tige. 3ftett

at bebe, bet bil fige, retteligen at bebe, bet er at blive taué, og

bet er at føge førft Qhtbs IRtge.

"-Denne Sausfjeb fan ©u lære fjos Silien og fuglen, ©et

bil fige, beres Sausfjeb er ingen Sunft, men naar Xu bfiber

taitl fom Silien og Naglen, faa er ©u øeb ben ©egrjnbelfe,

fjbilfen er, førft at føge Ctfubé 9tige.

§bor fjoitibeligt er ber iffe bernbe nnber ©ubs" himmel

fjol Silien og fuglen, og fjbørfor? Spørg ©igteren; f)an fbarer:

forbi ber er Sausfjeb. Cg nb til benne (jøitibelige Sauåljeb

længes fjan, bort fra ^erbsltgfjeben i

sDcenneffe=$erbenen,

fjbor ber er faa megen Salen, bort fra tjele bet berbslige 2Ken*

neffe=Sib, fom fun paa en førgelig 9J?aabe bebifer, at 9Jtenneffet

t>eb Salen nbmærfer fig fremfor £ tyrene. „Sfji", vil digteren

fige, „er bet bel at nbmcerfe fig, nei faa foretræffer jeg langt,

langt Sausljeben bernbe; jeg foretræffer ben, nei, ber er ingen

Sammenligning, ben nbmærfer fig uenbeligt fremfor Sftett*

neffene, fom fnnne tale". 3 Statureng Sausfjeb mener ©tg«

teren nemlig at fornemme Gmbbommens Stemme; i i">?en=

neffeneé trable Salen mener fjan iffe blot iffe at fornemme

Øubbommens Stemme, men iffe engang at fornemme, at

SDcetrøeffet er i Slægtffab meb QHiboommen. digteren figer:

Salen er 9J?enneffeté fortrin for Styret, ja ganffe bift — ber*

i om fjan fan tie.

93cen at fnnne tie, bet fan ©u lære berube r)o§ Silien og

englen, fjbor ber er Sausfjeb, og ogfaa noget ©ubbommetigt

i benne Sausljeb. ©erube er Sausfjeb; og iffe blot naar 2itt

tier i ben taufe Stat, men ogfaa naar ©agen igjennem be ru*

finbe Strænge ere i 53eoæge(fe, og 21tt er fom et .§ao af Stjb,


22

er ber bog Xanlljcb bcrube: l)ber tjær gjøt bel faa gobt, at

Sngen af bent, og iffe 511te tilfammen gjøre noget 33rnb paa ben

fjøitibelige %au§fyeb. Xernbe er XauSfjeb. 2foben er tan§;

felt) naar ben Ijbiffer, er ben bog tauå. X()i Xræerne, enbog

l)bor be ftaae tætteft i SCRængbe, bjolbe Ijtnanben, t)Oab s Dien=

neffene faa f jetbent, trobå giOet Sofie, rjolbc Ijinanben: bet

bliber mellem o§. §abet er tauft; felt) naar bet rafer tarmenbe,

er bet bog tauft. 3 forfte Øieblif Ijører Xn maaffee feil, og $)u

tjører bet larme. Xerfont Xn tjafter og gaaer meb ben 93efleb,

gjør Xn |>abet Uret. §bi§ Xn berimob giber Xib og tjører notere

efter, tjører Xn — fornnberligt! — Xn l)ører Xan§l)eben; tt)i

C5enéformtg()eb er bog ogfaa Xanéfjeb. 9?aar Xanéfjeb i aftenen

Ijbiler ooer Sanbffabet, og Xn fra Gmgen Ijører ben fjerne s

-8rø=

len, eller Xn fjernt fra 93onbemanbené §uu8 l)ører .Spnnbens

hjemlige Stemme: faa !an man tf fe fige, at bette ^røl eller

benne Stemme forftrjrrer Xanéljeben, net Xette l)ører meb

til Xanåtjeben, er i tjemmcligrjebéfnlb, forfaabibt igjeit i tané

Dbereenåfomft meb Xanåtjeben, bet forøger ben.

Dg lab ol nn nærmere betragte Silten og fuglen, af ()0ilfe

bi ffnile lære. fugten tier og bier: ben beeb, eller rettere, ben

troer fnlbt og faft, at 2ttt ffeer i fin Xib, berfor bier fuglen;

men ben beeb, at ben ttlfommer bet iffe at bibe Xib eller ^ag,,

berfor tier ben. Xet bil nof ffee til ben beleilige Xib, figcr fug-

len, bog nei, bet figcr Otøglen iffe, ben tier; men benå Xanstjeb

er talenbe, og benne benå Xanåtjeb figcr, at ben troer bet, og

forbi ben troer bet, berfor tier ben og bier. 9laax faa Øiebliffet

fommer, faa forftaacr ben tanfe ^ugl, at bet er Øicbliffet; ben

benytter bet, og ben blcb albrig beffjænunct. 3aalcbcs ogfaa

meb filten, ben tier og bier. Xen fbørger iffe ntaalmobigt

„naar fommer ^oraarct?" tr)i ben beeb, bet fommer i ben he<

leilige Xib, ben beeb, at bet bar ben felb mtnbft tjenligt, om ben

fif £ob at beftemme 2tareti Xiber; ben figcr iffe „naar \aae

bi bog 9tegn?" eller „naar faae bi bog Sølffin?", eller „nn

fif bi for megen 9icgn", eller „nit bar føeben for ftærf;" ben

fpørgcr iffe fornb, l)børlebc§ Sommeren bil Glibe iaar, boor


23

lang eller tmor lort: net, ben tier og bier — faa eenfolbig er

ben, men bebraget biet) ben bog albrig, t)t>ab jo ogfaa fim Ian

b,ænbe ftfogffaben, ille Gettfotbigfjeben, ber ille bebrager og

ille bebrageå. Baa lommer ba £ieblillet, og naar faa øie=

blttlet lommer, faa forftaaer ben taufe £ilie, at nu er Øieblit*

let, og ben benrjtter bet. £), 3 (£enfotbigt)ebeng bt)bfinbige

£æremeftere, mon bet ogfaa ftulbe uære muligt, naar man tater,

at træffe „Sieblitlet"? 9?ei, lun oeb at tie træffer man Øie»

blitlet; ibet man taler, blot man figer eet Crb, gaaer man ©liu

af £ieblillet; lun i Sauéfjeben er £iebtitlet. Og berfor b,ænbte

bet oel faa fjelbent et 9.1tcnnefle, at f)an ret lom til at forftaae,

naar £ieblittet er, og til ret at bcnt)tte Ciebliltet, berfor, forbi

b,an ille Ian tie. §an Ian ille tie og bie, beraf laber bet fig maaflee

forllare, om £!ieblilfet flet ille lommer for l)am; f)an Ian ille

tie, beraf laber bet fig maaflee forllare, at tjan ille mærlebe

£HebtiHet, ba bet lom for b,am. Xfyi Siebliflet, ffjønbt foangert

meb fin rige ©etrjbning, laber bog ille noget S3ub gaae forub,

for at melbe bet§ s 2inlDmft, bertil lommer bet for tjnrttgt, naar

bet lommer, ber er jo ille et Øiebtifé Zib forinben; ei (jetter

lommer Øiebtillet, tjbor betrjbningsfulbt bet eub er i fig felo,

meb Sartn eller meb s

2tnflrig, nei bet lommer fagte, meb let*

tere £rjeb enb nogen


24

for igjen at fomme lit at tie. ©et er nemlig fom bttbe %au$*

fjeben fprænge ben, berfor maa ben fnffe, for at Innne tie. Ari*

tagen for Sibelfe er Sugten iffe; men ben tanfe gugl fritager

fig for ()0ab bcr gjor £ibetfen tungere, ^(nbreé mtéforftaaebe

Seeltagelfe, for f)0ab ber gjor Sibclfen fangtiarigere, ben megen

Salen om Sibelfen, for fjtiab ber gjor Sibetfen til bet fom er

tiærre enb £ibelfe, til Utaatmobig()cben3 og 8orgmobigf)eben§

©tmb. Xf)t tro iffe, at bet bog fnn er libt $atff()eb af fuglen,

at ben tier, naar ben liber, at ben bog i fit £jnberfte, f)tior taul

ben enb er mob 2tnbre, iffe tier, at ben ber Hager otter fin Sfjebne,

anftagcr ©nb og Xftenneffer, og laber „fjertet frjnbe i Sorgen".

Sftei, Sugfen tier og liber. '»•Hf, bet gjor 50ienneffet iffe. Tkn fjtioraf

fommer bet tiel, at menneffelig Sibelfe, fammenlignet meb

3nglen§, frjneå faa frygtelig? mon iffe beraf, at 9Jienneffct

fan tale? 9Jci, iffe beraf, t()i bet er jo et Aortrin, men beraf,

at SDtenneffet il!e Ian tie. ®et er nemlig iffe fom ben Utaal^

mobige, og, enbnn rjeftigere, ben gortoitilebe mener at for=

ftaae bet, naar l)an — og bettc er atlerebe en 9fttébrng af Xalen

og (Stemmen — naar I)an figer eller ffrigcr: „gib jeg fjatibe en

Stemme fom Stormene, at jeg fnnbe nbfige al min Sibelfe,

fom jeg fornemmer ben!" £), bet bar fnn et baarligt SDltbbel,

i famme ©rab tiil rjan fnn fterrfere fornemme ben. SKet, men

()t>té S)u fnnbe tie, l)bté 3)u (jatibc $ugten§ £au3f)eb, faa ffnlbe

Sibelfen tiel blitie minbre.

Dg fom englen, faalebcé Cilien, ben tier. Dm ben enb

ftaaer og liber ibet ben titéner, ben tier; forftiffe fig fan bet

uffrjlbtge 93arn iffe — bet forlanges ba l)cflcr iffe, og bet er

en £t)ffe for ben, at ben iffe fan bet, tf)i fanbeligen ben Shtnft

at fnnnc forftifle fig fjobeé bt)rt — forftillc fig fan ben iffe,

ben fan iffe for, at ben ffifter fortie, og bertieb forraaber, Ijbab

man jo tjenber \xw benne Slegljebenå garbefftften, at ben liber;

men tie gjør ben. Ten bilbe gierne liolbe fig opreift for at ffjnle

l)tiab ben liber, bog bertil l)ar ben iffe kræfter, iffe bette .'perre*

bomme otier fig felt), benå .V>oticb fonter mat og boiet, ben aov

bigaaenbc — fjtité efleré nogen gorbigaaenbe l)ar faa megen


25

S>eeftagelfe, at [jan agter paa ben! — ben ?}orbigaaenbe for*

ftaaer, fjdab bette bettjber, bet er talenbe nof; men Stiten tier.

Saalebeå fitlten. SOten Ijdoraf tommer bet del, at menueffe*

lig Sibelfe fammenlignct meb Stltetté ftjneå faa frygtelig, mon

iffe beraf, at ben iffe fan tale? §dté Silien fnnbe tale, og fjdté

ben bo, at font 9)ienneffet, iffe fjadbe lært ben ftunft at tie:

mon ba iffe ogfaa benå Sibelfe dilbe blide frtjgtelig? Wen Stiten

tier. gor fitlten er bet at libe bet at libe, Ijderfen mere etter

minbre. £og jnft naar bet at Itbe Ijderfen er mere etter minbre

enb bet at libe, faa er Sibeffen faa meget font bet er muligt

enfelt* og eenfolbiggjort, og gjort faa liben fom bet er muligt.

SKtnbre fan Sibelfen iffe blide, ba ben jo bog er, og altfaa er

l)dab ben er. 9Ken bertmob fan Sibelfen blide uenbelig meget

ftorre, naar ben iffe noiagtigt blider Ijderfen mere eller

minbre enb bet ben er. Sftaat Sibelfen er Ijderfen mere eller

minbre, altfaa naar Sibelfen fun er bet s

33eftemte, ben er: er

ben, feld om ben dar ben ftørfte Sibelfe, bet 9)ftnbfte ben fan

dære. DJten naar bet blider ubeftemt, Ijdor ftor Sibelfen egentligen

er, faa blider Sibelfen ftorre; benne Ubeftemtfjeb foroger Si*

belfen uenbelig. Cg benne Ubeftemtfjeb fremfommer juit deb

bette 9Jcertneffet§ tdetobige gortrin at funne tale. Sibeljenå

53eftemtfjeb bertmob, at ben er Ijderfen mere eller minbre enb

tjdab ben er, naaeå fun igjen deb at funne tie; og benne 2nu§*

(jeb fan Tu lære af fuglen og Silien.

'Jerube fjol Silien og ynglen er ber Xauåfjeb. 9Ren fjdab

ubtrriffer benne %an§t)eb? Zen ubtrtjffer s

2Srbobigtjeb for ©ub,

at bet er fjant, ber raaber, og fjant ene, fjdent SBitébom og


26

Sauåfjeben berube f)oå Silien og fuglen, Ijbab fun Gbangetiet

Ian lære 'Sig, er, at bet er Wbor, at bet ffal bære 9(lbør, at gug*

ten og Sttien ffal bære Særemcfteren, at Su ffal tage efter

bem, tære af bem, ganffe afborligt, at Su ffal blibe tauå fom

Silien og fuglen.

Dg aflerebe bette er jo 9Uboren — naar bet forftaaeå ret*

tetigcn, iffe fom ben brømmcnbe Sigter, eller fom Sigteren,

ber laber Gaturen brømme om fig — bette: at S)u nbe f)o3

Stiten og fuglen fornemmer, at Sit er for @ub, t)bab ofteft

gfemmeå faa ganfle i Salen og ©amtalen meb anbre SMenneffer.

Stji naar bi blot tale So fammen, enb mere naar bi ere Si eller

glere, glemine§ bet faa let, at Sn og 3^9/ "i So, eller at bi

Si ere for ©nb. 9tten Stiten, ber er Særemefteren, er btjbfinbig.

Sen inblaber fig flet iffe meb Sig, ben tier, og beb at tie bil

ben bett)be Sig, at Sit er for ®ub, at Sit ljuffer paa, at Su

er for ©nb — at Su ogfaa i Wlbor og ©anbrjeb maatte blibe

tau? fer ©nb.

Dg tau§ for @ub fom fiilien og ^fuglen ffal Su blibe.

Su ffal iffe fige „gitgfen og xiilien fitnne fagtenå tie, be funitc

fo iffe tale"; bet ffal Su iffe fige, Su ffal oberfjobebet 3*Uet

fige, iffe gføre enb bet minbfte 3forføg paa at umittiggjøre Un*

berbiténing i Saitéljeben, beb, iftebctfor at gjøre ^llbor af at

tie, baarligeu og meningsløft at flubbre Sauéljeb inb i Sale,

mooffee fom Salene tøjenftanb, faa ber iffe blioer ^toget af

Saustjeben, men berimob en Sale bliber til: om bet at bære

taité. Su ffal for Wub flet iffe blibe Sig felb bigtigere enb en

fiilie eller en gugl — bog naar bet bliber 2Ubor og Sanbfjeb

meb, at Su er for Wub, bil bet ©ibfte følge af bet g-ørfte. Dg

om enb Ijbab Su bil i ^ x

erben bar ben meeft førbaufenbe s

43e»

brift: Su ffal erfjeube fiilicn og fuglen for Sin Særemefter,

og for Wub iffe blibe Sig felb bigtigere enb Silien og Tvugleu.

Dg om bjele S3erben iffe bar ftor nøf til at rumme Sine flaner,

naar Su bil folbe bem ub: Su ffal af Sngleu og fitlten fom

fiæremeftere lære, for ©ub at fuiiue folbe alle Sine flaner

eenfolbigt fammen

i bbab ber tager miubre $Iab£ enb et ^unft,


27

og gjør trtinbre @tøi enb ben meeft intetfigenbe Ubett)befigt)eb:

i Sanåljeb. Og om fjbab ®u teeb i 2>erben bar faa qbalfulbt,

fom bet afbrig Oar obteøet: Tit ffaf erfjenbe Stiten og 2mQfeu

for Tine Særemeftere og iffe bfibe Tig fetb bigtigere enb Silien

og fuglen er fig i fine ©maaforger.

©aatebeé naar (Soangetiet gjør bet tit s 31tbor meb at fuglen

og Silien ffat Oære Særemefteren. s 2(nberfebe3 meb Tigteren,

eller meb bet 9)ienneffe, ber, juft forbi elbøren mangler, i

Sauål)eben f)o3 Silien og S"9^en iffe bliber ganffe tau§ —

men blibec Tigter. ^iftnot er nemlig Tigter=Safe tjøift for*

fffetlig fra atminbelig mennefMig Sale, faa fjøttibetig, at ben,

fammentignet meb atminbelig Sale, er næften fom Sanåfjeb,

men Saitgfjeb er bet bog iffe. Gi felter foger Tigteren Sauå=

tjeben for at tomme til at tie, men ombenbt, for at tomme tit

at tale — fom en Tigter taler. 3 Saitåfyeben bernbe, ber brøm=

mer Tigteren om 33ebriften, fom tjan bog itfe tommer til at

nbføre — tfn' Tigteren er jo iffe felten; og fjan bliber belta*

lenbe — maaffee blioer fjan jnft Oeltalenbe, forbi (jan er 33e*

briftené nlrjffefige (lifter, mebenå felten er benå fattelige (51=

ffer, altfaa forbi ©åbnet gfor fjant Oeltalenbe, fom ©abn bcefent=

lig gfør Tigteren — §an bliber beltalenbe; benne fjanå S3el*

talenl)eb er Tigtet. Terube i Sauåfjeben, ber ubtafter tjan

ftore flaner tit at omffabe og lt)ffaliggjøre fiete $erben, ftore

flaner, fom albrig blide til ^irfeligtjeb — nei, be blibe fo Tigtet.

Terube i Sauåtjeben, ber ritger tjan ober fin Smerte, laber 311t

— ja, enbog Særemefterne, fuglen og Silien, maae, iftebetfor

at lære fjam, tjene fjant — tjan laber 511t gibe ©jenfrjb af fjané

Smerte; og benne ©mertenå ©ientrjben bet er Tigtet, tfji

et ©frig flet og ret er iffe Tigt, men ©frigeté uenbelige ©jen=

lrjben i fig felo bet er Tigtet.

Sau§ bliber altfaa Tigteren iffe i San§fjeben fjoå Silien

og ftuQien, og fjborfor iffe? jnft forbi tjan benber gorf)otbet

om, gjør fig til bet SSæfentUgere i ©ammenligning meb Silien

og fuglen, bilber fig inb, at tjan enbog fjor gortjenefte af,

fom bet tjebber, at laane fuglen og Silien Orbet og Salen,


28

iftebctfor ot Dpgaben bar, felt) at lære Xattsfjeb of Stiten og

guglen.

£), men at bet bog ntaatte Ipffeå (Slbangeftet beb §jælp

af Silien og fuglen at lære 'Sig, m. %., Sliberen, og mig, at

gjøre Tig ganffe taué for ©ub! 2lt Tit i SauSrjeben maatte

glemme Tig felb, tjbab ®u felt) fjebber, Tit eget 9ktm, bet

berømte -sAabn, bet elenbige 9Jabn, bet ubettjbclige Sftabn, for

i Tauéljeb at bebe tit ©ub: „IjeMget borbe Tit Sftabn!" 2It Tit

i Tauérjeb maatte glemme Tig felb, Tine flatter, be ftore, SM

omfattenbe flaner, eller be inbffrænfebe flaner betræffenbe

Tit £ib og bete Srcmtib, for i Taitéljcb at bebe tit ©nb: „tomme

Tit Stige!" Sit Tit i Tausljebcn maatte glemme Tin SSiDfie,

Tin ggenfinb, for i Tauåljcb at bebe til ©ub: „ffee Tin SMUtel"

3a, tjbté Tn af ^itien og fuglen fttnbe tære at bltbe ganfte

tang for Wub, rjbab ftittbc ta iffc ©bangeliet funne forhjætpe

Tig til, ba ffittbe Rittet bære Tig umuligt. SØcen tjbté bog blot

(ibangcliet beb ^jætp af Sifien og fuglen lærte Tig Sauéljeb,

fjbab t)ar bet faa itte allerebc hjulpet Tig til! Tl)i, font fogt,

er Wubåfrrjgt SBttébotnå SSegtjnbetfe, faa er Tauél)eb @ub§»

frugis 93egrmbelfe. ©af til SØcrjren og Min btté, figer Salomø;

gaac til fuglen og Milieu og lær Tauéfjeb, figer (Sbangeltet.

„Søger førft ($ub$ IRige og Ijatté 9ictfærbig()eb." l'ieu

tlbtrpffct for at man førft foger ©ubl 9tige er netop £au§»

[)cben, ben Taityfjcb, fom er fitlienå og Oruglenl. Stiten og

Tvnglen foge @ub§ "Hige, flet ilte Stnbet, alt bet ©ørige bor=

bcr bent tillagt. 9Ken faa føge be jo tffc ©ubå Stige førft, naar

be flet ilte føge Slnbet? .s^boraf tommer bet ba, at Sbangeliet

figer: fuger førft ©ub3 9uge, og berbeb laber font nar bet beta

yjceuing, at ber faa bernæfi nar Slnbet at foge, uagtet bet bog

er aabenbart, at bet er GUbangelietå SKening, at ©ubå Stige

er bet Snefte, ber flat fogeå? Tet fomntcr bel beraf, at bet er

unegteligt, at ©ub§ Stige run fan føgeå, naar bet foge* førft;

Ten, font tffc foger ( s mb


29

jo mb til bibere ftaaer ubenfor Sølenneffet, ber attfaa ogfaa mit

føge Stnbet, fige: ©ubå Slige ftat ©u føge forft. Dg enbetigen

tommer bet beraf, at (ibangetiet mitbt og fjerligt neblaber fig

til SØlenneffet, tater faa fmaat for fjant, for at totte I)am til bet

®obe. ©erfom (fbangetiet ftrar. bilbe fige: 2)u flat ene og alene

føge &ubå Slige, faa bilbe t»et SOJenneffet ftjneg bet bar for SQleget

forbret, ()an bilbe, fjalb utaatmobig, fjalb angeft og bange, trætte

fig titbage. Wien nu fæmper (ibangetiet fig Itbt efter fjant. 3)er

ftaaer SJlenneftet meb be mange Sing for Øie, fom fjan bit føge

— ba fjenbenber Gbangeliet fin Sale til [jam og figer: „føg

førft ©ubi Slige." &aa tænfer SDlenneffet: nit ja, naar jeg fiben

faaer 2ob at foge 5(nbet, faa lab mig ba gjore SSegrjnbelfen meb

at føge ©ubå Slige, ©før fjan faa birtelig 33egtjnbeffen bermeb,

iKeb (Sbangeliet gobt, fjbab beraf bil følge, at fjan nemlig btiber

faalebeé tilfrebåftiffet og mættet beb benne Søgen, at fjan reent

glemmer at føge Stnbet, ja at [jan intet minbre enb ønfter at

føge 9tnbet — faa bet nu btiber 2anbfjeb, at fjan ene og alene

foger Qmbå Slige. Saalebes bærer (Sbangeliet fig ab, og faa«

lebeé taler jo en 3@lbre til et SBarn. Xænt -Tig et 33arn, ber ret

er fulten; ibet i^toberen fætter SOlaben paa Sorbet, og 33arnet

faaer bet fremfarte at fee, er barnet iffe langtfra at græbe af

Utaalmobigfjeb øg figer: „fjbab ffal ben ©mule forflaae, naar

jeg tjar fpiift bet, er jeg lige fulten"; maajtec bliber 93arnet

enbog faa utaalmobigt, at bet flet itte bil begtjnbe at fpife,

„forbi ben Smule bog iffe fan fjjæfpe SKoget". SKen 9)coberen,

fom gobt beeb, at bet ipele er en SØltéforftøaetfe, figer: „ja, ja,

min lille 2?en, fpiis nu bet førft, faa tan bi jo altib fee at faae

tibt mere".


30

tteflene tit at tage efter bet. Terfor figer bet „føger førft". 3)er*

Oeb flopper bet faa at fige 2)innben paa alle 9)ienneffeté £snb=

uenbinger, bringer (jam til Xauéijeb, øg faaer f)am uirfelig til

at begijnbe førft paa benne Søgen; og faa mætter benne 2øgen

Wenneffet faalebeå, at bet nn Blider fanbt, at t)an føger ene og

olene ©nbé 9iige.

@øg førft (#nbs 9iigc, bet er, btit> fom Silieit og Singlen,

bet er, blid for Qhtb ganffe tau§: faa flal bet £)t>rige oorbe Gber

tillagt.


II.

„^ngen fan tjene to herrer; tfji fjan tnaa enten fjabe

ijM

ben ene og elffe ben anben, eller f)o(be ftg til ben

ene og foragte ben anben."

SE.! Tu oeeb, i 23erben er ber ofte 2ale om et Gnten<

titler; og bette (snten^Crlier Oæffer ba ftor Cpfigt, beffjeftiger

paa ben forffjelligfte SKaabe be 7vorffie£Itge .

i £aa6, i A-rtigt,

i traol SMrffomfjeb, i fpænbt Uoirffotnljeb o. f. 0. Tit oeeb og-

faa, at ber i ben iamme ^erben er tjørt en Sale om, at ber intet

(intender er til, og at benne 33ttébom igjen bar gjort lige

faa megen Cpfigt font bet 6ett)bning§fulbefte (inten=(iller.

3Ken fjerube, i Sansljeben tjo3 Stiten og guglen, fhilbe bet fjer

oære toiolfomt, at ber er et (5nten=(sller; eller fmlbe bet Ijer

oære toiolfomt, Ipilfet bette Gnten=Glter er; eller fhilbe bet Ijer

oære toiolfomt, om bette GntemGUer ifle er i brjbefte gorjtanb

bet enefte (2nten*Gtter?

9cei, berom Ian fjer, i benne fjøitibelige San§fjeb ilfe blot

nnber ©ub§ fttmmel, men i benne fiøitibelige Saitsfjeb for ©nb,

berom Ian [jer ingen Soiol Oære. Ter er et (Snten=(Sller: enten

&ub — eller, ja faa er 9teften Kgegrjlbtgt; fjbab faa enb forreften

et SRenneffe oælger, naar tjan iffe oælger Ghtb, er fjan gaaet

C^fip af (inten^Sller, eller fjan er i gortabelfen oeb fit Gnten--

Cf Iler. 91Itfaa : enten Ghtb; Tu feer, ber falber albeleå intet

Crftertrtjf paa bet v

21nbet, unbtagen oeb SDcobfærningen til ®nb,

l]Doroeb Gftertrnffet falber nenbelig paa ©nb, faa bet egentlig


32

er ©ub, ber, beb feto at bære SBatgeti ©jenftanb, fpænber 9Sat=

geté Stfgjørelfe til at blioe i Sanbr)eb et l£nten»(*l(cc. STunbe

et SKenneffe letftnbtgt eller tungfmbtgt mene, at ber, rjbor ©ub

er meb fom bet (ine, bon egentlig er tre £tng at bælge mellem:

r)an er fortabt, eller, fjan fjar tabt ©ub, og betfor er ber for (jam

egentttgen (jetter intet (5nten--(Hlcr; t()i meb ©ub, bet er, naar

@ub§=3oteftiUingen forfbtnber eller forqbafleé, gaaer ogfaa

(Sntc nuller ub. -Tog Ijbor ftulbe bctte fitntic l)ænbe Siftøgen i

Sauårjeben I)o§ Silien og fuglen!

\Hltfaa (Sntcmli'llcr; enten ©ub, og fom ©bangeftet for-

Harer bet, enten elfte ©ub eller fjabe Ijam. $a, naar ber er £arm

omfring Tig, eller naar ®u er i IHbfprcbelfernc, ba fanei bette

næften en Oberbribelfe, ber frjneé at nære altfor lang en 2tf«

ftanb fra at elffe til at tjabe for at man fnnbe fjabe Sftet i at

bringe bem faa nær famnten, i eet Stanbebrag, i een enefte

Sanle, i to Crb, fom uben SJtettemfætninger, nben gnbffub§orb

til nærmere Cbereenéfomft, nben enb bet minbfte 3fittetegn

folgc nmibbelbart \>aa Ijmanben. 3tten fom jo et Segente i bet

lufttomme Sftum falber meb nenbelig .s^aftigljeb, faalebeé gjor

ogfaa £ané()cben berube bjos Silien og 3'nglen, ben Ijøtttbelige

i£au§r)eb for ©ub, at btéfe to ØKobfætntnger i eet og famme

9ai fraftøbenbe berøre bjinanben, ja blibe til i famme SKu:

enten elffe eller l)abe. 2aa libet fom ber i bet lufttomme 9htm

er et Xrebic, ber finfer bet falbenbe Segeme, *\aa libet er i benne

rjøitibeftge SEaulljeb for ( s hib et SErebie, ber fnnbe bolbe bet

at elffe og Ijabc paa en finfenbe Slfftanb fra binanben. — Gmten

©ub; og fom (iuangeliet forflarer bet, enten bolbe fig til fjant,

eller foragte l)am. 3 Selffab meb SKennefter, i vmnbel og

SSanbet, i Omgang meb be 3Kange, ber ftjne§ at ligge en ftor

Slfftanb mellem het at Ijolbc fig til lin og bet at foragte Ijam;

„jeg betjøber iffe at omgaaeå bet Sftenneffe", figer man, „men

beraf følger jo iffe, at jeg foragter fjant, paa ingen SDtøabe."

Og faalebeå er bet ogfaa i ^-orljolb til Omgangen meb be Sftange,

l)Oilfe man felfføpeftg«bibtløfltgt omgaaeå nben uæfentlig $in*

berligljeb i mere eller nttnbre Sigegulbigbeb. Wien jo minbre


33

antallet blider, [o minbre, i dibtløftig gorftanb, fetjfabelig Om«

gangen blider, bet er, jo inberligere ben blider, befto mere be*

gtinber et Gnten=Gller at blide Soden for gorijolbet; og Cm=

gangen meb ©nb er i brjbefte gorftanb og ubetinget ufetffabetig.

Sag blot to Stffenbe, et gorfjolb, ber ogfaa er ufeljfabefigt,

juft forbi bet er faa inberligt: for bem og bere» Jorbotb gjælber

bet: enten fjolbe o» til fjinanben eller foragte fjinanben. Cg nn

i Sausfjeben for &ub l)Oå Sitien og fuglen, Ijdor ber altfaa

flet 3n 9 en ei * tilftebe, l)dor ber altfaa flet ingen anben Omgang

er for Sig enb ben meb ©nb: ja faa gjrelber bet: enten bjolbe

fig til fjam eller foragte (jam. Ser er ingen Unbffolbning, ba

ber er ingen Stnben tilftebe, og i etboert Silfælbe ingen 5inben

faalebes tilftebe, at ©u fan bolbe Sig til fjant uben at foragte

@ub; tf)i ber juft, i Sausljeben, er bet trjbeligt, f)dor nær Ønb

er Sig. Se tdenbe (Slffenbe ere fjinanbeu faa nær, at ben Sne,

faa længe ben $lnben er i Side, iffe uben at foragte b,am fan

fjotbe fig til en ^Inben; beri ligger fjdab af (inten^Gfler ber er

i bette gorfjolb. Sfii om bette (inten=Gller (enten fjolbe fig til

— eller foragte) er til, beroer paa, fjdor nær be So ere fjinanben.

Wien ©nb, fom jo fjetler iffe boer, er Sig enbnu nærmere, uen»

beligt nærmere enb toenbe (ifffenbe ere fjinanben, (jan, Sin

©laber og Cufjøtber, f)an, i boem Su leder, røres og er, fjan,

af fjdté Waabe Su l)ar 2Itt Zaa bet er ingen Cderbridetfe bette

enten at fjolbe fig til &ub eller at foragte fjam, bet er iffe fom

naar et s Diennejfe for en Ubettjbeligbebå 2fi)lb anbringer Gnten--

Gller, et SOiennejfe, om f)dem man berfor meb s JJette figer, at

fjan er fort for Sodebet. Saalebe« er bet iffe fjer. Sf)i beeU er

Q5ub jo bog del Øub. Cg beelå anbringer f)an bet iffe i tførfjolb

til bet Sigegtjlbige, fjan figer iffe: enten en 9tofe eller en Sulipan.

Wien fjan anbringer bet i {yorfjolb til fig feld og figer: enten

mig ... enten fjolber Su Sig til mig og ubetinget i Sllt, eller

Su — foragter mig. ^Inberlebeå funbe &ub bog del iffe tale

om fig feld; ffulbe @ub, eller ffulbe ©nb funne tale om fig feld

fom dar fjan iffe ubetinget 9h. 1, fom dar f)an iffe ben Snefte,

ubetinget Sllt, men blot faaban ogfaa 3?oget, Gn, ber gjorbe

©. ftierfegaarb. XI 3


34

fig $aab om bog ogfaa maaffee at fomme meb i ^Betragtning.

Baa maatte jo Wnb fjabe tabt fig fcld, tabt tforeftiflingen om

fig felt), og bar iffe Ghib.

3Wtfoo i £ané()eben f)0§ Citien og fuglen er ber et tinten«

(ilter, enten C>hib .... og faalebes forftaaet: enten elffc fjam

eller — f)abe (jam, enten (jolbe fig tit Ijam eller — foragte

fjam.

,


35

fra Tig. 2Ken ba tiel Ijberfen Tu etter jeg ere faalebeé Irjbige,

faa laber o§ af Silien og fuglen (ære:

2 tj b i g f) c b.

Terube (}os Silien og fuglen, ber er Tauåbjeb, fagbe bi.

9Ken benne %avL§§eb, etter, fjbab bi ftræbte at lære af ben, at

btibe touå, er ben forfte 33etingelfe for i Sanbljeb at fitmte lt)be.

9toar 2Ht omfring Tig er bjoitibelig Sauébjeb, font berube, og

naar ber er Tauåljeb i Tig, ba fornemmer Tu, og mcb Uenbe*

tign,eben§ Gftertrpf fornemmer Tit 3anbf)eben af bette: Tn

ffal etffe §erren Tin Gntb og tjene {jam alene; og Tn fornemmer,

at bet er „Tig", Tig, ber ffal elffe ©nb faatebeå, Tig ene i ben

ganffe SBerben, Tu fom jo er ene i ben rjoitibelige Xauårjebé

Cmgibetfe, faafebes ene, at ogfaa bjber en Tbibl, og bjber en

^nbbenbing, og bjber en Unbffnlbning, og bjber en Ubflugt,

og rjbert et SpørgSmaaf, fort bjber en Stemme er bragt til Tau§=

l)eb i Tit eget ^nbre, ^ Der e " Stemme, bet er, bjber en anben

Stemme enb Qhibå, ber omfring Tig og i Tig taler til Tig beb

Tanéljeben. 9Sar ber albrig faatebeå Tauåbjeb omfring Tig

og i Tig, faa lærte og faa lærer Tn [jetter albrig 2t)bigbjeb. 9)ten

riar Tn lært Tanétjeb, faa gaaer bet nof meb at lære Stjbigljeb.

5tgt ba paa Gaturen omfring Tig. 3 Gaturen er 3(lt £tj=

bigfjeb, ubetinget finbigbjeb. ."per „ffeer Ghtbå SSiEie fom i frirn*

melen faa og paa forben"; etter bjbté Diogen anfører be tjellige

Crb paa en anben 9)taabe, be paåfe atiigeoel: bjer, i kataren,

„ffeer Q5ub§ s

-lnllie paa 3 oroen )om ben er i .Rumlen". 3 s^« s

tnren er 3(lt ubetinget Snbigbjeb; {jer er bet iffe blot faa —

fom bet ogfaa er i !:DJenneffe^erbenen — at forbi @ub er ben

almægtige, berfor ffeer 3 n * e t> er[ b iffe bet 9Jtinbfte, uben banå

SBittie, nei, f)er er bet titlige, forbi s

3llt er ubetinget Spbigbjeb.

Wæn bette er bog bet en uenbelig 5orffJ e ^ ^ Set er bet jo,

at iffe ben feigefte og iffe ben trobfigfte menneffelige Utribig*

iieb, at iffe et enfelt s

Dienneffes og iffe (jele 21ægten§ Ulpbig*

l)eb formaaer enb bet DJJinbfte mob b,an§ ^ittie, b,an, ben %U

3*


36

mægtige — et Shtbet, at Ijanå SSiCte ffeer, forbi 2ltt tgbcr fjant

ubetinget, forbi ber ingen anben SStGie er enb fjanå i £>imten

og paa forben; og bette er £ilfætbet i Gaturen, S Gaturen

gjælber bet, fom ©taften figer „ber falber iffe en Spurt) tit

forben uben fjanå SSiHie"; og bet tffe blot forbi t)an er ben 511=

mægtige, men forbi SHt er ubetinget St)big^eb, f)anå SSittie

ben enefte: tffe er ber enb ben mtnbfte ^nbfigctfe, tffe et Drb,

ilte et Sut fjørei ber; ben ubetinget ftjbige Spuro falber ube»

tinget h)big til forben, naar bet er fyanå SBtttie. $ Gaturen er

911t ubetinget 2t)bigt)eb. SStnbeni Snfen, Sfobenå G5jenlt)ben,

93ceffen§ 9Jtéfen, Sommerens Summen, 53tabene» §biffen,

©ræifetS £>btéten, fjber en 2pb, entjber Srjben ©u f)ører, bet

er 2Ut ^(blt)ben, ubetinget Srjbigljeb, faa S)u fan Ijøre ©ub beri,

fom ®u fan Ijøre ()am i ben SJiuftf, ber er himmellegemerne^

33et>ægelfe i 2pbig()eb. Dg bet fremfarenbe SSetrå

S

-J>æligl)eb,

og @ft)en§ lette 23nieligl)eb, og fmbeté braabcformige 31t)ben=

I)eb og bet* ©ammenfjotb, og &rj§«@traalenå §urtig()eb, og

Spbené enbnn [tørre: bet er 2Ht Stjbig^eb. Og Soten! Opgang

paa Sltoffeflct, og benå Sftebgartg paa .Sltoffeftet, og SSmbenS

Dmfoing paa SSinfet, og bet fttgenbe og bet frjttfettbe SBanbå

Stiften til be beftemte £iber, og Ooereenéfomften mellem 2lar§*

tibernc i ben nøiagtige SSejIen: 9tlt, 2tlt, bet er SUtfammen £tj*

bigtjeb. ~sa, bar ber en Stjerne paa fumten, ber oilbe fjabe

fin egen ^itlie, eller et Stoøgrau paa forben: be ere i famme

Øieblif begge gjorte til luntet, og lige let. %i)i i kulturen er 2Ut

Stttet, faalebeå forftaaet: bet er intet Slttbei enb ubetinget

@nb§ SStHte, i famme ©teblif bet iffe ubetinget er ©ubå ^itlie,

er bet optjørt at bære til.

l'ab ol faa nærmere, og menneffcligt, betragte Silicn og

englen, for at lære Stjbigljeb. Silicn og englen ere &nb ube-

tinget h)bige. \xui ere be 93Jcftere. Te forftaae, fom bet fømmet

fig Særemeftere, mcfterligen at træffe, af tjbab be flefte 3J£en«

neffer Ocl gaae ©lip af og forfeile: bet Ubetingebe. Xl)i (Set

forftaaer Bitten og fuglen ubetinget iffe — af I)bab be flefte

9J?enueffer forftaae fig bebft paa: §albf>eb. 51 1 en lille Ulnbig


37

t)eb, at bet iffe ffulbe bære ubetinget Ulrjbtgfjeb, bet fan Silien

ocj Sfagten i!fe, og bet bit be tffe forftaae. SM ben minbfte, minbfte

Ult)bigb,eb ffulbe i Sanbljeb (jaoe noget anbet 9?abn enb: {yor*

agt for Qhtb, bet forftaaer Silien og fuglen tffe, og bit tffe for*

ftaae. 2tt ber ffulbe bære noget ^Inbet eller nogen 2(nben, fom

ntan, beelt, tillige funbe tjene forttben at tjene ©ub, og at bette

tffe — tillige ffulbe bære at foragte &ub: bet fan og bil fuglen

og Silien iffe forftaae. SStbunberiige ©ifferfjeb i at træffe, og

i at l)at>e fit Sib i bet Ubetingebe! Cg bog, o, 3 bijbfinbige Sære«

nteftere, ffulbe bet bel bære muligt, at ber anbetftebå enb i bet

Ubetingebe bar @tttetf)eb at finbe, ba jo bet 93etmgebe i fig

felb er Ufifferfjeb! Saa ffulbe jeg bel fnarere tale anberlebeé,

jeg ffulbe iffe beunbre ben ©tfferrjeb, tjbormeb be træffe bet

Ubetingebe, men fnarere fige, at bet juft er bet Ubetingebe, ber

giber bem ben beunbringsbærbige Stfferfjeb, fom gjør bem til

Særemeftere i Srjbigrjeb. %fyi Silien og 3-uglen ere tøub ube*

tinget tvjbige, be ere i Sobigbjeben faa eenfolbige eller faa ob=

bjøiebe, at be troe, at Sllt, tjbab ber ffeer, er ubetinget

Ghtb3 SMtlie, og at be flet iffe bjabe 51nbet at gjøre

i $erben, enb enten ubetinget frjbigen at gjøre

Øubå SSillte eller ubetinget hjbtgen at finbe fig

i ©ubå aSiliie.

£m bet


38

gjøre ^nbtrtiffet af @n§ ©eiftgljeb; net, bet er iffe til at ubljotbc,

bet er jo en Seftmtobfigetfe af Sfaberen!" (2aatebe§ bitbe bel

et SØZennefte, eller bi SOtenneffer tænfe og tale, (jbté bi bare i

Silienå Steb, og berpaa bténe af Wræmmelfc. lUten Sitien

tænter anberlebel, ben tænfer font fan: „jeg l)ar jo iffe fefu

fannet beftemme Stebet og SBilfaaret, bctte er altfaa iffe i

fjernefte SCRaabe min Sag; at jeg ftaaer, fjbor jeg ftoaer, er Wub*

S3iflie". 2aatebe3 tænter StHen; og at bet ogfaa birfefig er font

ben tæn!er, at bet er Qhtb* SStflie, fan man fee paa ben; tf)i

ben er beilig — iffe ^alonto i al fin herlig Ijeb bar faatebeé paa=

tlæbt. O, ()oié ber bar ft-orffjel mellem Silie og Silie i beilig

l)eb, benne Silie maaltc tilfjenbeå ^rifen: ben t)ar een ^cilig=

f)eb mere; tf)i at bære beilig, naar man er Sitie, bet er egentiigeit

ingen ftnnft, men paa bet 9SiI!aar at bære beilig, i en faaban

Cmgibctfe, ber gjor 9(lt for at forbjnbre bet, i en faaban Cm--

gibelfe fnlbeligcn at bære fig felb og at bebare fig felb, at fpotte

fjele Dmgibelfené SJiagt, nci, tffe at fpotte, bet gjor Silien tffe,

men at bære ganffe forgloå i al fin Teiiigljcb! £()i Silien er,

irob£ Cmgibclfen, fig felb, forbi ben er ©ub ubetinget Irjbig;

og forbi ben er @ub ubetinget lubig, berfor er ben ubetinget

forgloå, f)bab fitn ben ubetinget St)bige, ifær ba unber faa*

bannc Dmftænbigf)cber, fan bære. Cg forbi ben — (jbab ber

fbarer til fjinanben ligefrem og ombenbt — ijcelt og fnlbt er

fig felb, og ubetinget forgloé: berfor er ben beilig. ®un beb

ubetinget £t)bigl)eb fan man ubetinget itoiagligt træffe „2tebet",

l)bor man ffal ftaae; og naar man træffer bet ubetinget, faa

forftaacr man, at bet er ubetinget bel Sigegrjtbige, ont Stebet

faa bar en Sftøbbing. - Cm bet for Silien træffer fig faa uljel*

btgl font muligt, at juft bet Cieblif, ba ben ffal lil al fbringe

nb, er faa iigunftigt, at ben, efter bbab ben forub mob mvften

SStéJjeb fan ffjoiuie, i famine Cieblif bil bære fnæffel, faa benå

Jilblibelfe blibcr bens Unbevgang, ja faa bel fnne«, at ben

blot bleb lil og bleb beilig for at gaae unber: ben Itjbige Sitie

finbor fig lubig beri, ben beeb, bet er faalebeå Qåubå SBittie,

og ben fbringer nb — Ijbiv Tu faae ben i bet Cieblif: bet bar

=


39

iffe enb bet minbfte til at fjenbe paa ben, at benne Ubfolbelfe

tillige bar bene Unbergang, faa futb ubbiftet, faa riig og ffjøn

fprang ben nb, faa riig og ffjon gif ben — tfji bet ,£>ele bar \o

et Sieblif — gi! bon ubetinget Ivjbig fin Unbergang imøbe.

St 3)(emteffe efter bi 3Jtetmeffer bitbe i Silienå Steb bel for=

tbible beb kanten om at Silbtibelfe og Unbergang bar (Set,

og berpaa beb $ortbibletfe forrjinbre ol felb i at blibe, f)bab bi

funbe bære blebet, om enb fim for et Øiebtif. Slnberlebeå meb

Silieu; ben bar ubetinget trjbig, berfor bleb ben fig felb i 3)ei*

ligtjeb, ben bleb birfelig l)ele fin 2)httig()eb, nforftt)rret, ube=

tinget nforftrjrret af ben Sanfe, at bet famme Øieblif bar bene

£ob. £), tjbté ber bar fyorffjel mellem Silie og Silie i 2)eitigl)eb,

benne Silie maatte tilffenbeå ^rifen; ben l)abbe een 3)eilig()eb

mere, at bære faalebeå beilig trobå Unbcrgangené ^i§l)eb i

famme øieblif. Dg fanbeligen, meb Unbergangen for £)ie at

Ijabe s Dtob og Xvo til at blibe til i al fin Seiligljeb: bet formaaer

fun ubetinget 2t)bigf)eb. G£t 9Jienneffe bilbe, fom fagt, Unber*

gangene !i>iét)eb forftrjrre, faa Ijan iffe bleb fin DJhiligljeb, t)bab

ber bog bar f)am fornnbt, uagtet fim ben fortefte Silbærelfe

bar l)am tilmaalt. „|>børti{?" bilbe l)an fige, eller „f)borfer?"

bilbe l)an fige, eller „l)bab fan bet fyjælpe?" bilbe r)an fige: og

faa folbebe t)an iffe fin Ijete SDMigljeb ub, men forffi)lbte, at

tjan, forfroblet og nffjon, gif nnber Øiebliffet iforbeien. $un

ubetinget Srjbigfjeb fan ubetinget noiagtigt træffe „Øiebtif*

fet"; fun ubetinget Srjbigfjeb fan benytte Øiebliffet, ubetinget

uforftljrret af bet næfte Øieblif.

Om bet for 5'ugten, naar Øiebliffet er ber, ba ben ffal

reife, i fuglene Sorftanb er nof faa bift, at ben f)ar bet faa gobt

faalebeå fom ben t)ar bet, at ben altfaa beb at reife flipper bet

23téfe for at gribe efter bet Ubiéfe: ben hjbige g-ugl tiltræber

bog øiebliffeligt 3teifen; eenfolbigt, beb .^>jætp af ben ubetingebe

Srjbigljeb, forftaaer ben fnn Get, men bet forftaaer ben ube=

tinget, at nu er bet ubetinget Siebliffet. — 9Jaar Suglen be=

røreé af bette 2ib§ Ubfibtjeb, naar ben forføgeå i ©jenoorbig=

t)eber og s Diobgang, naar ben bjber SOlorgen i flere "Dage finber


40

fin SRebe forfiltret: ben Irjbige gugl begtjnber l)0er Tag forfra

paa StrBetbei meb famme Srjft og Dmlju fom førfte ©ang; een*

folbigt, oeb £>jælp af ben ubetingebe 2t)bigf)eb, forftaaer ben

(Jet, men bet forftaaer ben ubetinget, at bet er ben§ ?(rbeibe,

al ben ene tjat at gjore Bit. — 9taar fugten maa proøe benne

93erben§ Dnbffab, naar ben lille Sangfugl, ber fanger til ©ubå

SGre, maa finbe fig i, at et uartigt 93arn l)ar fin SOJorffab af at

Orænge efter ben, for berOeb om muligt at forftrjrrc /pøtttbeltg*

l)eben; eller naar ben eenfomme gugl tjar funbet en Dmgioelfe,

ben elfter, en elffet ©teen, paa fjøilfen ben ifæt ciffer at fibbe,

maaffee oOenifjøbet ben faa fjer Oeb be bt)rebareftc Grinbringer

og ber ba er et v

Dcennefte, fom t)ar fin ©læbe af, Oeb Steen*

faft eller paa anben 9)taabe at jage ben bort fra bette 2teb,

af et 93Jennef!e 7 ber er lige faa utrættelig i bet Onbe, fom fuglen,

ffjønbt forbreøct og bottfftæmmet, et utrættelig i at foge tit*

bage til fin Sljerligfjeb og til fit gamle ©teb: ben Inbigc gugl

finber fig ubetinget t 2llt; eenfolbigt, Oeb £>jætp af ben ubetin=

gebe Srjbigtjeb forftaaer ben hin GÉet, men bet forftaaer ben

ubetinget, at 911t l)Oab ber faalebeø Oeberfareå ben egentligen

itfe, altfaa tun uegentligen Oebtommer ben, eller rettere, at

bet, ber egentligen oebtommer ben, men ogfoa ubetinget, er,

©ub ubetinget tobtgt at finbe fig beri.

Saalebes Silien og fuglen, af l)Oem oi ffulbe lære. ©er«

for ffal ®u itfe fige „Stiten og fuglen, be fan fagtené Oære

li)bige, be tan jo itfe Stnbet, eller be fan bet itfe aubcrlebeå;

paa ben 9)Jaabe at blioe et SDiønfter i Srjbigfjeb, er jo at gjore

en Ttjb af ^obOcnbigljeb." ©aatebcH ffal ©u iffe fige, Sit

ffal ooertjooebet filtet fige, 35u ffal tie og li)be, at bet, I)»té

bet ellert er faa, at Silictt og fuglen gjore en Tnb af Mob*

oenbigljeb, bet ogfaa maatte hjffcé Tig, at gjore en Tt)b af

^oboenbigfjeb. Dgfaa Tit er jo unbcrlagt Wøboenbigtjcb; Ohtbå

SSiflte ffeer jo bog alligeøet, faa ftræb Tu at gjore en S)t)b af

9{øbdcnbig(jeb, Oeb ubetinget lijbigt at gjøre ©ub§ SSiflte. ©ub3

^illie ffeer jo bog alligcOel, faa fee S)u at gjore en Tnb af "Otob-

oenbigljcb, Oeb ubetinget Irjbigt at finbe Tig i ©ub8 s

^itlie,


41

\aa ubetinget tøbigt, at $u meb ©attbljeb maatte funne fige

om £ig feld i gorfjolb til at gjøre og til at finbe $ig i Q5ub§

SiHie: jeg fan iffe Slnbet, jeg fan bet iffe anberlebel.

derefter ffulbe £u ftræbe, og ®u ffulbe betænfe, at f)Oor*

ban bet nu ogfaa fjar fig meb Silien og Sugten, om bet Oirfe«

lig falber et DJienneffe oanffeligere at bære ubetinget tt)big,

at ber faa ogfaa igjen for SOZenneffet er en $are, ber, om jeg

faa tør fige, maatte lette [jam bertil, ben gare: at forfpilbe

©ubå Saalmobigfjeb. %i)i tjar ®u nogenfinbe ret afoortigt

betragtet ©it eget 2iO, eller betragtet 9ftenneffene§ StO, Støen*

neffe'SSerbenen, ber er faa forffjellig fra Gaturen, fjoor $ltt

er ubetinget fitjbigfjeb, ()ar Xu nogenfinbe anftitlet benne 23e«

tragtning, og fjor ®u ba uben @t)fen fornummet, meb i)Oilfen

Sanbfjeb bet bog er, at ©ub falber fig „SaalmobigljebeitS ©ub",

at tjan ben ©ub, fom figer enten — eller, og bet faatebeé for«

ftaaet, enten elffe mig eller — l)abe mig, enten fjolbe fig til

mig, eller — foragte mig, at b,an fjar £aalmobig()eb til at fjolbe

ub meb £ig og mig og meb o§ Me! Serfom ©ub Oar et 2)ien«

neffe, f)0ab faa? gor f)Oor længe, længe, længe fiben maatte

f)an ba — at jeg ffal tage mig feld — bære bleOen træt og fjeb

af mig, og af at tjaOe meb mig at gjøre, og jagt, men meb ganffe

anben $øie, fom menneffelige gorælbre fige „bet 93arn er haabe

ftrjgt og fqgeligt og bumt og tungnemt, og naar ber faa enbba

Oar noget ©obt Oeb bet, men ber er faa meget Onbt i bet —

bet fan intet 9J?enneffe fjotbe ub." 9^ei, bet fan intet SOJenneffe

fjolbe ub, bet fan fun £aalmobigb,eben§ ©ub.

Cg tænf nu bet tatløfe fintal af s

Dcenneffer, ber leoer!

SSi SJteuneffer tale om, at bet er et £aatmobigb,ebi»21rbeibe

at Oære Sfolemefter for Smaabørn; og nu ©ub, fom maa

oære (Sfolemefteren for bette tatløfe fintal, IjOilfen Saalmo-

bigfjeb! Og f)bab ber faa gjør [yorbringen til 2aaimobigf)eb

uenbelig ftørre, er, at ber, bjOor ©ub er £fotemefteren, ber

libe SSørnene alle mere eller minbre af ben ^nbbilbning, at

be ere ftore Oorne 33tenneffer, en ^nbbifbntng, for IjOitfen 2ilien

og Suglen ere faa ganffe frie, og juft berfor er bet Oel, at bet


42

falber bem faa let meb ben uBetingebe 8t)bigljeb. „©et manglebe

blot", oilbe en menneffelig Sfolemefter fige, „bet manglebe

blot, at 33 ørnene bilbte fig inb at bære borne SØlenneffer, faa

maatte man tabe £aalmobigl)eben og fortbibte; tin' bet bitbc

intet s J>2enneffe funue ubljolbe."

s Jfei, intet 9)icnneffe funbe

ubrjolbe bet; bet fan fim ^aamiobigrjebené ©ub. ©ee, berfor

falber ©ub fig Saalmobigfjebens ©ub. Dg fjan Deeb nof, l)bab

fjan figer. ®et er iffe i en Stemning at ()an falber paa at falbe

fig faalebes; net, f)an bejler iffe i Stemning, bet er i o Utaot«

mobigfjeb. .*oan ceeb bet fra ©bigtjeb af, og tjan beeb bet af

tufinbc og tnfinbe 9lar§ baglige Erfaring, I)an beeb fra Gbigtjeb

af, at faa længe S£imelig()eben ffal beftaae og SØlenneffeflægten

i ben, maa tjan bære Saalmobigliebens ©ub, tl)i ellers bar

ben meimeffelige Utrjbigrjeb iffe til at Ijolbe nb. 3

^orfjolb til

Silien og fuglen er ©ub ben faberlige ©laber og Dbljolber,

fim i ?;-or()olb til SØienneffet er r)an £aalmobigl)ebens ©ub.


43

btiber af alle ben frrjgteligfte ^tnflage mob ©tg. %i)i fmteå bet

Sig for fjaarb en Sale — om ben bog iffe er fjaarbere enb ©anb»

fjeben er — at bet iffe ubetinget og i 51tt at fjotbe fig tit ©nb,

at bet „firår/' er — at foragte [jam: at bet at tage rjan§ %aah

mobigfjeb forfængeligt, at bet er at foragte ©nb, bet fan ba

Del iffe oære for fjaarb en Sale!

tyaå berfor bet paa, efter (Sbangefieté Stnbiténtng at tære

Srjbigfjeb af Silien og gitglett. Sab ®tg iffe ffræffe titbage,

fortoiol iffe, ibet ©u jammenligner Sit Sin meb bisfe Sære*

meftereå. Ser er 3 ntet at fortøiote ober, tf)i S)u f f al jo lære

af bem; og (Søangetiet trøfter Sig førft beb at fige Sig, at ©ub

er Saatmobigfjebenå ©ub, men ba tilføier bet: S>u ffat tære af

Silien og Suglen, lære at bære ubetinget tnbig fom Silien og

Suglen, lære iffe at tjene to §errer; tl)i lyngen fon tjene to

herrer, fjan maa enten .

. . eller.

9Jien rjbté Su fan blioe ubetinget trjbig fom Silien og

Suglen, ba f)ar Su lært l)bab ©u ffulbe lære, og bet fjar Su

lært af Silien og Snglen (og t)bté ©u ganffe fjabbe lært bet,

er 3)n blebet faalebeé ben Snlbfomnere, at Silien og Saglen

fra at bære Særemefteren bliber Sillebet), ®u f)ar lært fun

at tjene een §erre, at elffe f)am ene og at tjøtbe Sig til fjam

ubetinget i 9llt. Sa ffulbe ogfaa ben s

Bøn, fom rigtignof attige«

bel øpfylbeå, ben ffulbe opfatbeå t>eb Sig, naar Su beber til

©ub: „ffee Sin SSiCte, fom i .skimlen, faa og paa Sotben"; tfjt

øeb ubetinget Sobigfjeb er jo Sin Stifte (Set meb ©ubl SStttie,

faa altfaa ©ub§ s

isillie, fom ben er i .ftimten, ffeer tieb Sig paa

forben. Dg ba ffulbe ogfaa ben Sin 95øn bære bønfjørt, naar

Su beber: „leeb o§ iffe ubi Sriftelfe"; tfji er Su ©ub ubetinget

trjbig, ba er ber i Sig intet Sbett)bigt, og er ber i Sig intet Sbe=

ttibigt, ba er Su ibel Genfolb for ©ub. 9Ken ©et er ber, fom al

@atan§ ©nebigtjeb og al Sriftetfeå Snare iffe fan oberrumple

eller fange, bet er (Senfolb. .


44

bet £beti)btge er, ber er griftelfen, og er ber lun altfor let ben

Stærfere. 9J?en fjbor bet £bett)bige er, ber er ogfaa paa en efler

anben 9JJaabe Ult)bigt)eb unber neben i ©runben; juft berfor

er bet, at ber flet intet Sbetijbtgt er i Stiten og Suglen, forbi

ben ubetingebe St)bigtjeb er btjbeft og oberatt i ©runben; og

juft berfor, forbi ber intet Sbetrjbigt er i Silien og fuglen,

berfor er bet, at bet er umuligt at iebe Silien og fuglen i 5ri*

fteife. Satan er, t)bor ber intet Sbetrjbigt er, afmægtig, gri*

ftelfen er, tjbor ber intet Sbettjbtgt er, afmægtig fom Sugle«

fængeren meb fin Snare, naar ber iffe er gngl at obbage: men

blot ben minbfte, miubfte ©limten af bet Xbettjbige, faa er

Satan ftærf og Jynftelfen fangeube; og ffarbfrjnet er tjan, t)an

ben Dnbe, rjbté Snore Sebber g-riftelfe, og fytité 33t)tte b,ebber

et SDienneffeé Sfet. $ta I)am forumer egenttigen iffe ^riftetfen,

men intet, intet £bett)btgt fan bølge fig for tjam; og obbager tjan

bet, faa er griftelfen beb tjam. SJlen bet SRenneffe, ber beb

ubetinget Sijbigfjeb ffjuter fig i ©ub, ijan er ubetinget fiffer;

i)an fan fra fit fiffre Sfjulefteb fee S-jæblen, men ©jæbten fan

iffe fee tjam. $ra fit fiffre Sfjulefteb; ti) i iigef aa ffarpfrjnet

fom ^jæbelen er i gørtjolb til £bett)btgt)eb, lige faa btinb bliber

tjan ogfaa, naar tjan feer paa (Senfolbigtjcb, i)an bliber blinb

eller flagen meb 93ttnbi)cb. ®og iffe uben ©i)fen betragter

ben ubetinget St)bige f)am; bette funflenbe 53lif, ber feer ub,

fom funbe bet gjennemtrænge ^orb og £>ab og §jertet§ ffjul*

tefte Jvorborgen()cb, fom bet ogfaa fan — og at bog ijan meb

bette 931if, at tjan er blinb! Men er tjan, ber fpænber griftelfeité

Snare, er tjan blinb i gortjotb til ©en, fom beb ubetinget St)«

bigljeb er ffjult i ©nb: faa er ber jo for r)om ingen griftelfe;

tr)i „^nb frifter ^sngen". Saalcbe3 er tjané 93øn fjørt: „leeb

o§ iffe ubi grtftelfe", bet er, lab mig albrig nogenfinbe beb

Uh)bigl)cb bobe mig ubenfor mit Sfjulefteb, og forfaabibt jeg

bog forfft)iber en Ult)bigt)eb, faa jage 3)u mig iffe ftrar. nb af

mit Sfjulefteb, uben for tjbilfet jeg øiebiiffelig lebeS i Sriftelfe.

Dg bliber tjau ba beb ubetinget Stjbigljeb i fit Sfjulefteb, faa

er ()an ogfaa „frelft fra bet Dnbe".


45

Sngen fan tjene to £>errer, Tjan maa enten elfle ben ene

og t)abe ben anben, eller tjotbe fig ril ben ene og foragte ben

anben, 3 funne iffe tjene ©nb og 3J?ammon, tffe Q&ub og 9Ser=

ben, iffe ©obt og Dnbt. S)er er attfaa to Sttagter: ©ub og SSer*

ben, ©obt og Dnbt; og ©runben fjøorfor Sftenneffet fint fan

tjene een §erre er øel ben, at btéfe to fagter, om enb ben ene

SJcagt er ben uenbelig ftærfefte, er i Strib meb rjtnanben paa

Sio og 'Søb. £>enne utjtjre Såre, rjoort attfaa Sttenneffet øeb

at øære SKenneffe er — fjøitfen $are Sitien og Seglen i ben

bere§ ubetingebe Stjbtgrjeb, fom er Itjffetig Uffi)tbigb,eb, flippe

forbi; tin" om bem ftriber iffe ©nb og letben, ei fjefler ©obt

og Dnbt — benne urjtjre gare, at „SDGenneffet" er ftitfet mellem

bilfe to nrjrjre SDcagter, og Salget t)am oocrlabt, benne urjrjre

$are er bet, ber gjør, at man enten maa ctffe eller ^abe, at bet

iffe at etffe er at fjabe; tin" faa fjenbttige ere btéfe to fagter,

at ben minbfte 33øien tit ben ene &ibz blider bet ubetinget

SDiobfatte fra ben anben ©ibe feet. 9iaar s )Jienneffet glemmer

benne ufjrjre gare, fjøøri r)an er, og en g-are, bet at mærfe,

af ben 53effaffenb,eb, at bet fanbetigen iffe er bet tjenlige 9Jcib=

bel imob ben, at fce at glemme ben; naar SDlenneffet glemmer,

at rjan er i benne utjijre $are, naar (jan mener, at tjan iffe er

i g-are, naar fjan enbog figer greb og ingen gare: faa maa (ivan*

gelieté Sale ftme§ r)am en taabelig Døerbriøetfe. s 31f, men bet

er juft, forbi r)an faa er fjnnfet i garen, fortabt, faa t)an tjøerfen

fjor goreftiHing om ben ®jertigb,eb, meb rjbilfen Qbnb elffer

r)am, famt at bet juft er af ®jertigf)eb, at ©ub forbrer ubetinget

Stjbigrjeb, ei Ijetter goreftitling om bet Dnbeå 9ftagt og Sift,

famt fin egen ©øagbjeb. Dg SDfenneffei er fra gørft af for barn*

agtig til at funne og øille forftaae Gøangeliet; beta Sale om

enten — etter frmei r)am en ufanb Oøerbriøetfe: at garen ffulbe

øære faa [tor, at ubetinget Srjbigljeb ffulbe øære fornøben;

at gorbringen om ubetinget Srjbigrjeb ffulbe øære grunbet i

Stjertigljeb — bet fan 93Jenneffet iffe faae i fit §oøeb.

føbab gjør faa Søangeliet? Gøangeliet, ber er Cpbragef*

fené ^itébom, inblaber fig iffe i en Sanfe* eller Crbftrib meb


46

9)cenneffet, for at bebife f)am, at bet er faa; ©bangeftet beeb

meget gobt, at bet iffe gaaer faatebeå til, at et iJRenneffe førft

forftaaer, at bet er faa, fom bet figeé, og berpaa beflutter ube*

tinget at lvjbe, men ombenbt, at øeb ubetinget at Irjbe !ommer

SØtenneffet førft

til at forftaae, at bet er faa fom ©bangeftet

figer. derfor bruger (Jbangetiet SJlrmbigrjeb og figer: ©u ffal.

2Jcen i fammc Eiebfif formilbeé bet, faa bet maatte lunne røre

ben §aarbefte; bet ligefom tager ©tg beb fmanben — og gjør

bet ligefom ben fjertige gaber gjør bet beb fit 53arn — og figer:

„fom lab o§ gaae nb til Silien og guglen". Ternbe bebbtiber

bet faa „betragt Silien og fuglen, gib Tig fjen beri, tab 2)tg

beri; bcbæger bette ©t)n Tig iffe?" 9caar ba ben ()øitibeligc

Tairébeb bernbe l)os Silien og fuglen bt)bt beoæger Tig, ba

forflarer Gbangetiet bibere og figer „men buorfor er benne

Sauåfjeb faa fjøitibeftg? forbi ben nbtrnffer ben nbetingebe

Si)big()cb, fjbormeb 2ttt fim tjener een .*oerre, fim benbet fig

tjenenbe mob (Sen, enet i fnlbfommen (Snigrjeb, i een ftor ©ub§*

tjenefte — faa lab Tig ba gribe af benne [tore Tanfe, tf)t bet

er x'llt run een Xanfe, og lær Tn af Silien og Riglen". 9Ken

glem iffe, Tit ffal lære af Silien og Anglen, Tn ffal bftbe nbe=

tinget Irjbig fom Silien og fuglen. SBetcenf, bet bar 3Kennef!et§

©tjnb ber — beb iffe at bille tjene een §erre, eller t>cb at bille

tjene en anben .'perre, eller beb at bille tjene to, ja flere .fterrer

- forfttnrebe (jele SSerbenå Sfjønrjeb, fjbor forinben 9Ht bar

faa faare gobt, tjané ©rmb, ber fatte Sbltb i en "-tferben af (5nig<

fjeb; og betænf, at enfjber 3t)itb er Ulrjbigljeb, og enfjbet UIt)big*

Ijeb ©rmb.


III.

„Seer til ^imlcité 5 u 9* e t be fatte tffe, og fyofte

tffe, og fonfe iffe t Saber" — ubeftjntrebe øm ben

$ag tinor gen. „Setrngtcr ®ræ§fet Uno 9Rarfen —

font er tbng".

©jør bet og tær:

GH


48

og fuglen nnberbife i ©læbe, bet er attib OMæbe — ben et

jo i filten og ^uflten. §bilfen ©læbe, naar bet grper ab Tog,

og fuglen baagner tibligt til Tagen§ ©læbe; rjbitfen ©læbe,

om enb [temt i en nnben Sone, naat bet laffet ab Siften, og

gnglen glab rjafter rjjem til fin 9tebe; og rjbitfen ©læbe ben

lange (Sommerbag! £)bitfen ©læbe naar %uqUu — ber iffe

blot fom en glab 5lrbeiber fanger til fit 9ltbeibe, men fjbté bæfent*

lige 91rbeibe er at frjnge — glab begrjnber fin Sang; fjbilfen rttj

©læbe, naar faa ogfaa Naboen begrjnber, og faa ©jenboen,

og naar faa Gfjoret ftemmer i, rjbilfen ©læbe; og naar ber faa

tilfibft er fom et £ab af Soner, ber laber Sfob og Tal, £>immel

og £sorb gioe ©jenltjb, et §a0 af Soner, fjbori ben, fom gad

Sonen an, nit tumler fig ooen nb af ©læbe: fjbilfen ©læbe,

t)Oilfen ©læbe! Dg faafebeé tjete 5"Qien3 fitb igjennem; ober*

alt og altib finber ben Dcoget eller rettere 9cof at glæbe fig oOer;

ben fpifber iffe et enefte Øieblif, men ben bifbe anfee etfjbert

Øieblif for fpifbt, fjbori ben iffe Oar glab. — ,v>u>iffen ©læbe,

naar Taggen falber og beberqbæger Silien, fom nit affjolet

ffiffer fig til §bile; rjbilfen ©læbe, naar Silien efter 53abet,

betlrjftig tørrer fig i ben førfte Sofftraale; og f)Oilfen ©læbe

ben lange Sommerbag! £>, betragt bem bog; betragt — Silien,

og betragt — gnglen; og fee bem faa fammen! ftbitfen ©læbe,

naar fuglen ffjnter fig fjoå Silien, l)Oor ben rjar fin Sftebe, og

l)Oor ben l)ar bet faa nbcffrioelig tjtjggetigt, mebene ben til

Sibøforbrib fpøger og narres! meb Silien! ^lulfen ©læbe, naar

g-nglen fjøit fra ©renen, eller f)øiere op, fjøit oppe fra Sfuen

lijffnlig rjolber £ie meb 9tcbcn, og meb Silien, ber fmilcnbe

Oenber fit Øie op mob ben! Sibfalige, Ipffclige Silbæretfe, faa

riig paa ©læbe! Gtfer er maaffee ©læben minbre, forbi bet,

fmaaligt forftaaet, er Sibt, ber gjør bem faa glabe? SKet, bette,

benne fmaaligc gorftaaetfe er bog bet en SJlilforftaaelfe, af,

en I)øift førgclig og bebrobclig lUtisforftaaelfe; tlji jitft bet, at

bet er Sibet, ber gjør bem faa glabe, er $ebifet for, at be felb

ere ©læben og ©læben felo. Telte er bog bel faa? berfom bet

man glæbcr fig ober, bar flet Rittet, og man bog i Sanblieo


49

bor ubeffrioefig glab, ba beoifte bette jo allerbebit, at man felt)

er ©læben og ©læben felt) — fom Silien og Suglen er bet,

be glabe Særemeftere i ©læbe, ber juu forbi be ere ubetinget

glabe ere ©læben felo. ©en nemlig, Ijbté ©læbe er afhængig

af btéfe 33etingelfer, f)an er iffe ©læben felb, fyanå ©læbe er

jo SBetingelfernes, og betingelfesbité i $orf)ofb til bisfe. SKen

Ten, ber er ©læben felt), rjan er ubetinget glab, ligefom otn=

benbt, Sen, ber er ubetinget glab, er ©læben felt). C, o» SKen«

neffer bolbe SBetingelferne, for at bi [futte blibe glabe, megen

s

Wloie og 33eft)mring — felt) om t)i fif alle 3?etingetferne, bleoe

bi maaffee afligebel iffe ubetinget glabe. Tog, iffe fanbt, 3/

brjbfinbige Særemeftere i ©læbe, bet fan jo iffe bære anber--

lebe3; tfji beb $o\ælp, felt) om bet bar af alle ©etingelferne,

er bet jo bog umuligt at blioe mere enb eller anberlebe* enb

betingelfe§bii§ glab; 93etingelferne og bet §8etinget[e§bife fbare

jo til fnnanben. %lei f ubetinget glab bliber fint Ten, fom er ©læ«

ben felb, og fun t>cb at bære ubetinget glab, blioer man ©læben

felt).

©og funbe man iffe ganffe fort angibe, f)borlebe» ©læben

er ^n^'b.olbet af benne 2ilienen er jo igjen (ienfolb;

tfji om en Unberbiisning er eenfolbig, beroer iffe faa meget

paa, om ber bruget fimple, bagligbagfe Ubtrnf, eller fjoitra«

benbe og lærbe, nei, bet (ienfolbige er, at Særeren felb er Set,

3. ftierfegaarb. XI 4


50

l)bori ()nn nnberbifer. Dg fctatebeå er bet Sitfælbet meb Siften

og $nglen. SØien bereå Unberbiténing i ©læbe, t)bab igjen bereå

Sib nbtrtjffer, er ganffe fattelig gølgenbe: ber er et ^bag, bet

er, ja ber falbcr et itenbeligt Qjlftertrt)! paa bette er; ber er et

£bag - - og ber er ingen, flet ingen SSeltjmrtng for ben Sag

^morgen, eller for ben anben 9Jcorgen. Sette er tffe Sctftnbtg*

t)cb af Siften og ^nglen, men er Xanérjebcné og Srjbtgtjebenå

©læbe. %f)i naar 3)u tier i ben fjøitibeftge Sansljcb, fom er i

Gaturen, fna er ben 'Sag ^ntorgen tffe tit; og naar Sn ttjber,

fom ©fåbningen It)ber, faa er ben Sag ^morgen tffe til, ben

nfatige Tag, ber er ©naffomrjebeng og Ulrjbtgr)ebenå Cpfinbetfe.

SDicn naar ben Sag ^morgen faalebeé paa ©runb af Xauåljeben

og Stjbigrjeben itfe er til, faa er i £au§r)eben og St)bigr)eben ben

Sag 3bag, ben er — og faa er ©læben, fom ben er i Siften og

englen.

£)bab er ©læbe, eller bet at bære glab? Set er, i *2anb--

f)eb at bære fig felb nærbærenbe; men bet at bære fig felb i 5anb=

f)cb nærbærenbe, bet er bette „^bag", bette, at bære ibag,

i 2anb()eb at bære ibag. Dg i fammc ©rab fom bet er fanbere,

at Sn er ibag, i [omme ©rab fom Sn mere er Sig felb ganffe

nærbærenbe i at bære ibag, i famme ©rab er lUnffené Sag

^morgen tffe til for Sig. ©læben er ben nærbærenbe 2ib meb

Ijefe (Sftertrpffet paa: ben nærbærenbe S tb. Serfor er ©nb

falig, ()an fom ebigt figer: ibag, l)an fom ebigt og uenbeftgt

er fig felb nærbærenbe i at bære ibag. Cg berfor er Silien og

Attgten ©læben, forbi be beb Sansfjeb og ubetinget Crjbiglieb

ganffe cre fig felb nærbærenbe i at oærc ibag.

„Wien" figer Sit „Siften og guglen, be fan fagtenå". ©bor:

intet iKen man Sn fomme meb — men tær af Giften og Aitglen

fanlebcs at btioe Sig felb ganffe nærbærenbe i at bære ibag,

faa er Sn ogfaa ©læben. Wien, fom fagt, intet 9tten; tlii bet

er Wlbor, Sn ffal lære ©læbe af Siften og fuglen. (Snbnu

minbre maa Sn blibe Sig felb bigtig, faa Sn, forbi nn Siften

og fuglen ere eenfolbigc, maaffce for at fole, at Sn er SØien«

neffc, blioer btttig, og, talenbe om et enfelt ^morgen, figer:


51

Stiten og fuglen, be fan fagrenS, be fom iffe engang Ijabe ben

Sag ^morgen at pfageå meb, „„men SDienneffet, fom jo iffe

blot tjar 53eh)mnng for ben Sag ^morgen, (jdab (jan ffal fpife,

men ogfaa for ben Sag Sgaar, betræffenbe b)dab r)an fjar fpiift

og iffe betalt!"" 9?ei, ingen SSitttgljeb, ber uartigt forftrjrrer

Unbcrditéningen. 9)ien tær, begtmb bog ibetminbfte paa at

tære af Stften og fuglen. %i)i bet ffutbe bog det iffe bære 9?ogen§

atoortige Mening, bette meb at fjdab S'uglen og Sulen gtæber

fig ouer, og t)dab ber ligner bette, at bet ingenting er at gtæbe

fig otier! Stttfaa, at Su bteo tit, at Sit er tit, at Sit „ibag" faaer

bet gornøbne, for at oære tit; at Sit bted tit, at Sit bteo 9Jcen=

neffe; at Sit fait fee, betænf, at Sit fan fee, at Su fan bjøre,

at Su fan tugte, at Su fan fmage, at Su fan føte; at ©olen

ffinner for Sig — og for Sin Sfrjtb, at, uaar ben Mider træt,

at faa 9Jtaanen begpnber, og at faa Stjernerne tænbeå; at bet

blider finter, at ()ete Gaturen forflæber fig, leger fremmeb —

og for at fornoie Sig; at bet blider goraar, at 3-ugten fommer

i talrig gtof — og for at gtæbe Sig, at bet ©rønne fpirer frem,

at ©foden døjer fig ffjon, og ftaaer 33rub — og for at gtæbe

Sig; at bet blider (Sftcraar, at fuglen retfer bort, iffe forbi

ben gjør fig foftbar, o, net, men for at Su iffe ffal blide fjeb

af ben, at Sfoden gjemmer fin ^pnt for næfte ©angå ©ftjlb,

bet er, for at ben næfte Sang fan gtæbe Sig: bette ffutbe oære

ingenting at glæbe fig deb! C, bjdté jeg turbe ffjenbe; men af

SGrbobigbeb for Stiten og Suglen tor jeg bet iffe, og bcrfor

dil jeg, iftebetfor at fige, at bette er ingenting at glæbe fig

deb, iftebet berfor dil jeg fige: bjdté bette iffe er at gtæbe fig deb,

faa er ber ingenting at glæbe fig deb. SSetænf, at fiilien og $ug=

len er ©læben, og bog (jade be jo, ogfaa faalebes forftaaet, meget

minbre at glæbe fig deb enb Su, Su fom jo tillige b,ar Sitien

og Bugten at glæbe Sig deb. Sær berfor af Silien og lær af

fuglen, ber er Særemefteren: er tit, er ibag, og er ©læben.

Slan Su iffe fee Sig glab paa Silien og fuglen, ber jo er ©læ«

ben feld, fan Su iffe fee Sig glab paa bent, faa Su blider dil«

lig til at lære af bem: ba er bet Sitfælbet meb Sig, fom uaar

4*


52

Særeren ftger om barnet „langel paa (Sbne er bet iffe, be§=

ubcn er Sagen faa let, at ber iffe fan brere Sale om 9L\ x

angel

paa (Stine; bet maa bære noget s Xnbet, maaffee bog fnn en Hop*

lagttjeb, fom man iffe ftraj maa tage for ftrcngt og beljanble

fom Ubittigljeb etter bet enbog fom ©j^nftttbigrjeb.''

Saalebeå er Silien og fuglen Sreremeftcre i ©læbe. Dg

bog fjar Silten og Suglen jo ogfaa Sorg, fom tjele Gaturen

f)ar Sorg; fulfer iffe at Sfabningen unber gorfrænleltgfjeb,

fom ben bleb unbertagt mob fin SStttte ? ®et er 2llt ltnberfagt

S'orfrrenfeligrjeb! Stjernen, fybor faft ben enb fibber paa vumteu,

ja, ben ber ftbber fafteft, ben ffat bog foranbrc Steb i galbet,

og ben, ber albrig foranbrebe Stilling, ffat bog engang foranbre

©tilting, ibet ben fttjrter i Slfgrunben; og tjele benne SSerbett

meb 31lt fjbab i ben er, ben ffat omffifteé, fom man omffiftcr et

Slæbebon, naar bet aflægges*, $orfrænfetigrjeben§ SStjtte! Dg

Bitten, felb om ben uubgaaer ben Sfjcbne ftraj at bfibc faftet

i Donen, ben maa bog bténe, efter tforbeten at rjabe tibt baabc

Tet og ®et. Dg Suglen, felt) om ben fif Sot) at bøe af ^Ubcrbom,

ben maa bog engang bøe, ftitle§ fra ben (Ilffcbe, efter iforoeien

at tjatte libt baabe "Set og ®et. D, bet er 21lt gorfrænfeligtjeb,

og btibcr engang 211t tfiab bet er, $orrrænteligr)eben


53

bet gjør Stiten og fuglen alttb — og faaer bog bette ^morgen bort,

fom bar bet tf fe til. Ter er et Crb af ^Ipoftelen ^etruS, bet fjar

Siliett og '{yuglert lagt fig paa fjerte, og, eenfotbige jom be ere,

tage be bet ganjfe bogjtabeligen — af, og juft bet, at be tage bet

ganjfe bogjtabeligen, bet er juft bet, ber bjælker bent. Ter ligger

en ufjrjre SOiagt i bette Crb, ttaar bet tagel ganjfe bogfiabeligt;

naar bet iffe bogftabeligen tage§ ganjfe ejter 33ogftaben, er bet

mere etter minbre afmægtigt, titfibft fim en intetfigenbe Sale«

maabe; men ber fyører ubetinget Senfolb tit for at tage bet ube*

tinget ganjfe bogftabetigt. „ftafter ol (£berå Sorg paa GHtb".

See bet gjor Sitien og fuglen ubetinget, ^eb §jælp af ben

uberingebe Sauåfjeb og ben uberingebe Srjbigfjcb fafter ben —

ja, fom ben ftærfefte ftaftemaffine fafter S^oget fra fig, og meb

en Sibenjfab jom ben, meb rjbilfen man bortfajter, fpab man

meejt afffner — at jin Sorg jra fig; og fajter ben — meb en

Sifferbeb jom ben, meb bbilfen bet fiffrefte Sft)bebaaben ram*

mer, og meb en %xo og Titfib fom ben, meb fjbitfen fnn ben meeft

obebe Sfrjtte træffer — paa tøub. £5 famme 9cu — og bette

famme 9cu er fra forfte Ciebfif af, er ibag, er famtibigt meb

bet forfte Ciebtif ben er til — i famme 9cu er ben ubetinget

gtab. ^ibunbertige 93eb,ænbig()eb! %t funne faae faaban fat

paa at fin Sorg og paa een @ang, og faa at funne fafte ben faa

befjænbigt fra fig, og træffe faa fiffert lOiaatet! Tog bet gjor

Sitien og fugten, berfor er ben i famme 9cu ubetinget gtab.

Cg bet er jo ganffe i fin Crben; t()i Gktb ben almægtige, ijan

bærer al s

i*erben og af $erben3 Sorg — Sitienl og omglerrå

meb — uenbeUg let. £>bitfen ubejfribetig ©læbe! ©læben nem*

lig ober @ub ben almægtige.

Saa lær ba af Silien og Suglen, lær benne bet Ubetingebeg

Sefjænbigfjeb. Sanbt nof, bet er et bibunberligt Sunftftnffe;

men juft berfor ffal Tu gibe befto nøiere 5fgt paa Silien og 5ug=

len. Tet er et bibunberligt ftnnftftrjffe, og, ligefom „Sagtmobig»

bebeni Siunftftrjffe", inbet)olber bet en 9Jiobfigeffe, eller bet

er et Sunftftnffe, fom løjer en DQcobfigeffe. Tet Crb at „fafte"

leber Sanfen fjen paa en ^lubenbelfe af Sraft, fom ffulbe man


54

fættc afle fine Skæfter fammcn, og bcb ctt utjrire ®raft*2ln»

ftrengelfe — mcb Sftagt fafte Sorgen fra fig; og bog, bog er

„9J?agt" juft bet, bcr iffe ffal brugeå. $)et, ber ffal brugcS, og

ubetinget, er -- „(fftergibcnrjcb"; og bog ffal man fafte Sorgen

fra fig! Dg man ffal fafte „al" Sorgen fra fig; f rifter man iffe

al Sorgen fra fig, faa betjotber man jo SJfteget, 9(oget, Sibet

af ben titbage, bltber iffe glab, enb minbrc ubetinget glab.

•Dg fnftcr man ben iffe ubetinget paa ©nb, men anbetfteb§*

Ijen, faa bltber man iffe ubetinget af meb ben, ben fommer

faa paa en eller anben Wlaabe igjen, ofteft i Sfiffeffe af enbnu

ftorre og bittrere Sorg. Zi)i at fafte Sorgen fra fig — men

iffe paa ©nb, bet er „'.Hbjprebctfe". 9Ken ^tbfprebclfe er et

tbibljomt og tbctt)bigt røibbel mob Sorg. Scrimob ubetinget

at fafte al Sorg — paa @ub, er „Samling", Dg bog — ja, for*

unbcrligt er bette 9)cobfigelfen§ Slunftfttjffe! — en Samling,

beb f)bitfen Su ubetinget blider af mcb al Sorgen.

Sær ba af Silien og fuglen, Slaft al S>tn Sorg paa ©nb!

9Ken ©læben ffal ®u iffe fafte bort, toertimob ben ffal $u

af al Sin 9t)tagt Ijolbe faft paa meb alle Sibfcné kræfter, ©jør

Su bet, faa er ben hegning let, at ®u altib befjolber nogen

©læbe; tf) i fafter ®u al Sorgen bort, beljolber Su jo iffun

tilbage Ijuab af ©læbe -Du f)ar. ©og bette bil fim libet forftaae.

Sær berfor bibere af Silien og ynglen. Slaft al Sin Sorg paa

©nb, ganffe, ubetinget, fom Silien og 2fttgten gjor bet: faa

bltber Su ubetinget glab fom Silien og jagten. Set er nemlig

ben ubetingebe ©læbe: at tilbebe ben Sllmagt, meb bbitfen

©nb ben Stimægtige bærer al Tin Sorg let fom Rittet. Cg

bet er ogfaa ben ubetingebe ©læbe, bet Skæfte (bbab jo Slbofte«

len titfoier): tilbcbenbe at turbc troe, „at ©nb l)ar Otnforg

for Sig". Sen ubetingebe ©læbe er juft ©læben ober ©nb,

obcr fjbetn og i t)bem Sit altib ubetinget fan glæbe Tig. 931tbet

Su iffe i bette Aortjolb ubetinget glab, faa tigger jetten ube

tinget ()o3 Sig, i Sin Ubcbæubigbcb i at fafte al Sin Sorg paa

fjant, i Sin UoiKigbeb bertit, i Sin Setoftogjfab, i Sin ©elb«

raabigtjeb, fort ben ligger i at l:\i iffe er font Silien og Suglen.


55

Ser er fim een Sorg, i f>enfeenbe til fjbiffen Silien og fugten

iffe fan bære Særemefteren, om rjbilfen @org bi berfor jetter

iffe fjer tale: Srjnbenå Sorg. 3 Sorfjolb til al anben Sorg

giælber bet, at Ijtoté ®u iffe bliber ubetinget glab, faa er


56

ben 33øn: „Sit er 9iiget og SOtøgten og ^Crren". %a tja nå er

9iigct; og berfor Ijar Sit ubetinget at tie, at ®u ilte forftrjr«

renbe laber Sig mærfe meb, at S)u er til, men »eb ben ubetin*

gebe Sau3t)eb3 £>øitibeligf)eb ubtrt)t!er, at DUget er l)anå. Dg

f)anå er bagten; og berfor l)ar Su ubetinget at lt)be og ube*

tinget trjbig rit finbe Sig i SHt, t()i (jans er bagten. Dg fjanå

er SSren; og berfor r)ar Su i Wt fjbab Su gjør og i 2Ilt f)bab

Sit libcr ubetinget ©et enbnu at giøre, at gibe rjam $@ren, ttji

SÉren er f)an§.

— i

D, ubetingebe ©læbe: rjanå er 9?iget og SOtYtgten og $@ren

(ibigtjeb. „^ (Sbigtjeb", fee benne Sag, Gbigfjebetté Sag,

ben faaer jo atbrig ©nbe. §olb berfor blot ubetinget faft beb

bette, at tjanå er Dftget og SKagten og 3@ten i (Sbigfyeb, ba er

ber for Sig et $bag, fom albrig faaer ©nbe, et $bag, i rjbilfet

Su ebigt fan blibe Sig felb nærbærenbe. Sab faa Rimten fttprte

fammen, og Stjernerne foranbre ©titting i 2Iltå Dmbættning,

lab fuglen bøe og Silien bténe: Sin ©læbe i Silbebelfen, og

Su i Sin ©læbe obcrleber bog enbnu ibag enl)ber Unbergang.

33etænf, tjbab ber angaaer Sig om ifte fom SKennefle faa bog

fom tSljriften, at cbriftetigt er felb SøbenS $are for Sig faa

ubetrjbetig, at bet tjebber: „enbnu ibag er Sit i ^arabiis", og

altfaa Dbergangeu fra Snncligtjeb til ©bigrjeb — ben ftørft

mulige ^tfftanb — faa rjurtig, og fhtlbe ben enb ftec gfennem

Sllté Unbergang, bog faa rntrtig, at Su enbnu ibag er i $0«

rabité, ibet Su jo cfyriftetigt bliber i ©nb. St)i bliber Su i Omb,

\)a ()bab enten Su leber eller Su bøer, og l)bab enten bet gaaer

Sig meb eller imob, mebenå Su leber; f)bab enten Su bøer

ibag, eller forft om ()albfjcrbfinb§ti)be Star, og t)bab enten Sit

ftnber Sin Søb paa gabets SBunb, ber l)bor bet er bi)beft, etter

Su fprængel i Suften: Sit lommer bog ilte ubenfor ©nb, Su

bliber, altfaa Sig felb nærbærenbe i ©nb, og er berfor paa

Sin Søbsbag enbnu ibag i ^3arabité. fuglen og Silien lebe hin

een Sag, men en meget tort Sag, og ere bog ©læben, forbi

be, fom ubbitlct bleb, retteligen ere ibag, ere fig felb nær bæ«

renbe i bette Csbag. Dg Su, fjbem ben længfte Sag er forunbt:


57

at lede ibag — og enbmt ibag at bære i ^Barabité, ffulbe £>u

iffe bære ubetinget glab, S)u fom enbogfaa burbe, ba 'Su jo

funbe, langt, langt obergaae S'^ølen i ©læbe, f)bab ®u for*

btéfeå om, f)ber ©ang 2)u beber benne 53øn, og l)bab ©u ogfaa

nænner S)ig til, l)ber ©ang £)u inberligt beber benne ©læbené

33øn: „'Dit er SRiget og bagten og 3@ren — i (Sbigfyeb, finten".


£toenk ct^iff=religicufe

Ubgtøet af


%tt ©runb for Sejten et lagt Originalubøatten. Sen er fammenfjolbt

meb 9Jenffriften og nteb Sorrefturen, famt paa totulfomme Steber nieb

koncepten (alt i ©. ®.§ papirer B 39, Untøerfitetåbibliotfjefet).


®t>ento dl)i|"h-rdigmi|>

@maa = 5lf^anblittgct.

af

g. 3>.

©9lbcnbatf!c SogfcanMing.

SriøÉt f)oS T!ouié Slein.

1849.


$ ø V ø V &

3)téfe to ©maa^iffjanbUnger DtHe oæfentttgen mftnof lun

funne trttereéfere geologer.


% it h \) o l b.

|uir et SMenneffe 2ot> til at labe fig tfijetflaae for Sanboeben?

Sigteriff gorføg.

Cm gorffjeliert mellem et ©ente og en Slpoftet.

©. Sierfegaarb. XI


$jar *t §tUmt*|lt* $«rø til at labt plø

Ujjdjlai« for §tttt&fytf&eit?

@t eenligt Sttemteffcé (Sfterlabniffab.

piøtmfe gøtfH

af

5*


®ette So^orb inbelplber intet oibere enb en 93efDcergelfe,

at Sæferen førft uit øt>e fig i at aflægge en 'Seet af fin fæbbanlige

Xanlegang. %ty efleré bil problemet, jom bet fjer er fremftiflet,

flet i!fe brere tit for b,am — og befrjnbertigt nof, juft forbi b,an

aflerebe tcengft er fcerbig meb bet, men i ombenbt Stilling.

1847 i Slutningen.


Jntroburttøiu

ler bar engang en 2)?anb. f>an »ar fom 33arn bleben ftrengt

opbragen i ben cfjriftetige Religion. §an babbe if!e fjørt 9J?eget

af ©et, fom ellers 53ørn fjøre, om bet lille Sefué^arn, om (Sngte

og bellige. Derimob fjabbe man befto oftere fremftiflet ben

®or§fæftebe for (jam, faa bette 33iUebe bar bet enefte og bet

enefte gnbtrtjl, b,an fjabbe af grelferen; ffjønbt et Sarn, bar

tjan atterebe gammel fom en Dlbing. Dette 33i(tebe fulgte |am

faa Sibet igjennem; bjan Biet) atbrig tingre, og fom atbrig bort

fra bette 53ittebe. Som bet fortælles om en dialer, ber i 3am>

bittigtjebenå UCngeft if!e funbe tabe bære at fee tilbage efter ben

9JZt}rbebe§ 93itlebe, fom forfulgte fjam: faatebei funbe tjan,

elffenbe, iffe fee bort fra bette Siflebe, ber brog fjam tit fig,

iffe et Øieblif. §oab b,an fom sSarn fromt l)abbe troet, at ^erbeni

•3t)nb fræbebe bette Offer, §vab fyan fom 33arn eenfotbigt bjabbe

forftaaet, at Jooerneå Ugubeligtjeb i StrjrelfenS .


72

Tette bar Ijan fig nemlig bcbibft, at ber intet gormafteligt bar

i fjan§ 53cgiertng, fom fnnbe Ijan noget Øiebtif forglemme

fig felt) i ben @rab, at Ijan formaftcligt fnnbe glemme, at benne

£orsfæftebe bar ©ub, ben .Retlige — l)an en ©tntber. 9Jcen

bet at bille libe for ben famme Sag, inbtil Tøben, beri bar jo

intet formaftcligt.

Saalebeå omgiffeå fjan i Stiltjcb bette SBttlebe; Ijan talebe

albrig til noget 9Qcenneffe berom. SOtcn 33itlebet fom (jam bc=

ftanbigt nærmere og nærmere, bete gorbring til fjam bleb fjam

bcftanbig inberligere og inberligere. Tog at tale berom til 9iogen

bar (jam en Umutigtjeb. Og juft bette bar jo 33ebifet for, tjbor

brjbt benne Sag beffjæftigebe tjam, 33ebifet for, at bet iffe tjabbe

bæret umuligt, at Ijan engang tjabbe gjort berefter. £fji £au£«

Ijeb og §anblefraft fbare ganffe til Ijiuanben; Tauåfjeb er ••panble*

fraftené 9)caaleftof; et 9Jienneffe (jar albrig mere .spanblefraft,

enb l)an Ijar Xauéfjeb. (Stfjbert 9Jcenucffe forftaaer meget gobt,

at bet at Ijanble er noget langt ©tørre enb bet at tale berom;

er fjan berfor fiffer paa fig felb, at (jan fan gjøre bet, og fjar

Ijan befluttet, at Ijan bil gjørc bet, faa taler fjan iffe berom.

.\>bab et 9Jc x

enneffe i ^orljolb til at Ijanble taler om, er juft Ter,

(jbori Ijan iffe er fiffer paa fig felb. (in 2#anb, ber meb iiettjeb

oberbinber fig felb til ai gibe ti Wbb. til be fattige, faa bet falber

[jam ganffe naturligt, faa (jan finber — ja Ijer fjar bi bet — at

bet iffe er s J?ogct at tale om: Ijan taler albrig berom. SOcen maaffee

ffal Tu tjøre Ijam tale om, at ijau agter engang at gibe tufiub

9{bb. til be fattige - - af, be fattige maae faa bift nøieS meb

be ti. ©n SJStge, ber tjar ^nberligljeb uot til at førge liele fit Sib

ftille men btjbt obcr en ultjffclig (ilffob, Ijuit taler iffe berom.

Wen i Smerten^ førffe £ieblif ffal Tu maaffee ijore tjenbc

fige, at ljun bil afiibe fig felb — bær rolig, bet gjor tjun iffe,

juft berfor talte ljun berom, bet bar eu forfængelig Tanfe. 'Sen

^ebibftljeb meb fig felb, at man fan og bil, ben mætter ganffe

aubcrlebc* enb ni ©natten, derfor fnaffeé ber fun om Set,

i Tvorljolb til (jbilfet man mangler benne ^ebtbftljeb meb fig

felb. Ten Aolelfc, man i Saubljeb (jar, taler man albrig om;


73

fun ben gøleffe, man tffe fjar, eller ben gøfelfenå ©rab, man

iffe (jar, fnaffer man om. £oben er ganffe fimpef, i 5or()oib til

bet Cnbe benne. §ot Tit en 93tt§tanfe til et SfKenneffe, ber er

Tig fjert, at (jan muligert omgaaeé lønligt een eller anben for*

færbefig Tanfe: faa fee blot at faae (jam tit at fige bet, fjelft

faalebeå, at Tu narrer (jam bet fra, fom nar bet ^ttgenting,

at ber enb tffe i $>iebbelelfen§ Øieblif bliber gortroligtjebené

$att)o§. (fr Tu felu i bet Xitfælbe, paa SSeie til at bftbe inbe«

flttttet meb en forfærbelig Tanfe, faa tal til en s 2(nben berom,

men fjelft i Sortroligfjebens patfjettffe [yorm: tlji bitbe Tn meb=

bele (jam bet i 5pog, turbe bet (et bære en af Tin ^nbeftut*

tettjeb opfttnben Unberfimbig(jeb, ber biet* Tig felb bærft. 9Jien

i gorfjolb til bet ©obe er Soben ogfaa ben famme. Gr bet Tin

oprigtige SBføor meb en SBejlutmng — for Sttt tal albrig eet

Crb om ben til noget SJJenneffe. Tog beløbet alt Tette jo egent«

tigen iffe at figeé, bet fjjælper tjefler iffe s J?ogen at bet figeé;

tf)i ben i eanbljeb ^eflitttebe (jan er eo ipso tau§. Tet at bære

beflttttet er iffe (Set, bet at bære tairé noget ^Inbet; bet at bære

befluttet er juft at bære tang — fom ban bar bet, om bbem

fjer er Talen.

$an Jebebe ba ben ^lar efter ^lar. §an omgiftet fun fig

felb, og ©nb, og bette SStHebe — men (jan forftob iffe fig felt).

Tog manglebe (jan ingenlttnbe ^iUigfjeb eder TrlfooyoQia,

toertimob (jan fornam en næften ttimobftaaelig Trang til at

borbe bet (iigt. Titfibft baagnebe ber en Tbibl i (jan3 Sje(, en

Tbibl, (jbori (jan iffe forftob fig felb: om et Wenncfte (jar Sob

til at \abe fig ibjelflaae for Sanb(jeben.

Cber benne Tbiul grunbebe (jan nu aarle og filbe. §an§

mange Tanfer ere fom i fort Jmbbegreb ^nbljolbet af benne

(ide ?(ffjanb(ing.


A.

1. Særen om igefu (£f)rifti Tøb og Dpoffrelfe f) ar natur«

ligøité fiben ©r)riftenbommen§ 93cgr)nbelfe fra Warfjimbrebe

til 2larl)imbrebe Oæret ©jenftanb for Sufinberé og XufinberS

betragtning og DoerOeietfe. SØftn iter ganffe i Xroen,

forftaaer fig ganffe i at troe. ft'un een £oit>l tjar en tiblang ængftet

mig, en Xoiol, fom jeg albrig f)ar feet fremfat af en Xoiølenbe,

og albrig befoaret af en Sroenbe. Tenne XøM Itjber faalebeå:

bette fan jeg del begribe, at §an, ben ®jerUge,

af Sljerligfyeb funbe bille offre fit Sin; men bette tan

jeg itte begribe, at #an, ben Stjerlige, fnnbe tabe s

)Jiemte=

ftene bliue fftjfbigc i at ]laac $am ifjjet, funbe tillabe,

at bette ffete, mig fijneS, at §an af SVjerligfjeb

maatte Tjaøe forfjinbret bem beri. c

£og er bet nu Ivjf-

febe§ mig ogfaa at fjerne benne Z\)M; Ijøorlebeå, tril jeg

fjer giøre mig 3ftebe for, ba bet fænger nøie fammen meb S3e-

føarelfen af mit problem.

2. ftuab s

4_U)itof op (jerne fige om C£fjrtftt ®øb og Dp>

offrelfe er iffe tiærb at reflektere paa. XI)t ^(nlofopljerue Oibe

i benne Jpenfeenbe iffe Ijoab be tale om — bet oeeb jeg; be gjøre,

I)bab be iffe oibe, og Oibe iffe f)t>ab be gjøre.

3. 9tteb CDogmatiferne er bet en auben Sag. Te gaac

ub fra 2roen. Ten gjøre be bel; eflerå er ber jetter flet ^stttet

at tale om, at grunbe oøer — unbtagen philosophice i fiuften.

2)e føgc ba at begribe, tjrjortcbeé ©ubå 9tetfærbigf)eb og iUccit-

neffetå ©tjnb concentrerebe ere: $orfoningcu§ 9Kt)fterium.


75

Tog s 2Ut f)bab Ijeront fan fige§ inberjofber ^ntet til 93efbarelfe

af rjiin min £bibf. Togmatifen grnnber ober bette Ijiftoriffe

gaftunté ebige 33ett]bning, og gjør ingen ^anffeligfjeber meb

føenfrjn til noget SOioment i beta Ijtftoriffe Xtlbftben.

4. 9Ren Sefu Sljrtftt Tøb og Cpoffretfe er jo font dogmet

en Ijtftoriff s

-8egibenf)eb. 2Kan fan altfna fpørge: tjborlebeå gif

bet tit, I)bor i al SSerben nar bet bog muligt, at (Sfjriftuå fnnbe

blibe foréfæftet? §er ft>arer faa £t)eologien, at bet nar £50=

bentes Ugubeftgljeb, bog faatebeé, at benne, ffjønbt oprørff

mob ©nb og be ©frjlbtge tilregnelig, i en bpbere g-orftanb

maatte tjene G>htb§ Senfigt, og, fjbab bog ofteft glemmeé, Gfjrifti

fri SSefhttning. 3Won fnnbe nu oiftnof i benne §enfeenbe an*

ftille mange flere betragtninger, enb orbentligøiis gjøreå, for

at belt)fe bette ^iftoriffe, for ret at gjøre bet nærbærenbe, eller,

tjbab ber er bet Samme, for at gjøre ben blot menneffelige Sibe

beraf nærbærenbe — tfji bet ©btge, bet Ohtbbontmeltge beri er

jo et beftanbigt Nærbærenbe. Tette fan btftnof ogfaa en£)ber

Sroenbe gjøre. SUien l)uab ber er i fin Crbett, ben Troenbe

bil bet iffe gjerne, forbi ben §elligeå Tøb for ljam fjar en ganffe

anben SBetrjbntng, faa fjan ngjerne paa ben 9J?aabe fnsler meb

bette, men tjeltere trocr, forbi fjan ffal troe, enb, font bet me-

ningsløft tjebber, forbi fjan fan begribe. Te berimob, ber

fjabe en forfængelig £t)ft til at blibe fig fefø og ^erben bigtige

t»eb at anftifle faabanne Neflerjoner, formaae i ?Uminbeligf)eb

iffe at gjøre bet.

a) sMan funbe faalebeå fpørge: l)Oor bar bet bog muligt,

at Grjrifttté fnnbe blibe foréfæftet?

;2aa fnnbe matt til Sbar

ftræbe at bife, at £mn, font bet Stbfotit+e, maatte ligefom fprænge

ben 9Matioitet, f)øori nu engang røenneffene tebe, forbi be fun

ere iOienneffer. §an§ Tøb bar ba, græff forftaaet, font en ræb*

fom $rt af Sftøbbærge af ben libenbe 3ftenneffef)eb, ber iffe

fnnbe bære §am. 9Jten bette ©bar er forfetlet, ja letfinbig*

blaépljemiff, f)bté bet fortier, at ben 9tetatibttet, fjoort SKen*

neffene lebe, er ©rjttben.

b) DJcan funbe fpørge: Ijbor bar bet bog muligt, at ©Ijriftuå


76

funbe blibe flagen irjiel, han fom i ^sntet, ^ntei [øgte fit Eget,

Ijbor er bet muligt, at nogen Øttagt eller noget enefte SDiennefle

fan collibere meb §am? 5oar: juft berfor Med §an flagen iljjet,

forbi han i ^ntet fogte fit GÉget. Suft berfor bare bc Slinge og

be 3-ornemmc Uge forbittrebe paa §am; trji t)ber af bent fogte

fit Gget og bilbe, at han ffulbc i (Sgenfjerligfjeb tjølbc fammen

meb bem. han ^eu i 11 ! 1 foråfæftet, forbi §an bar Sljcrlig()eb,

eller Oibcre nbfort, forbi ipan iffe Oilbe bære egcnfjcrlig. h>an

lebebe berfor ogfaa faalebcs, at h>an lige faa meget maatte blibe

til Slnftøb for be fornemme fom for be 9iinge; tl)i .S^ait oilbe

iffe tilhore nogen af farterne, men bære rjbab §an bar, Sonb*

()eben, og bære bet i Sanbrjebifjerltgljeb. S)e Mægtige Ijnbebe

igam, forbi golfet Oilbe gjøre §am til Sionge, og Volfet Ijabebe

.*pam, forbi £>an iffe bilbe bære ftonge.

c) 3)can funbe for at oplpfe bette .S^iftoriffe bife, rjbortebeå

bet, at §an forft fpnteé at bille (jabc kongemagten, netop Ijorte

meb, for at han funbe btibe foréfæftet. Sf)i ffal ber i Sibetå ^-or*

Ijolb ret lomme Sibenflab, og i Sibenflaben flamme, maa ber

Sræl til. i'cYu Xræf er S)obbeltbebægelfe, ftrt)béningcn af to

Suftffrøg. Sftetop bet, at Roberne tjabbe fæftet l)ele bereé Dp«

mærlfømrjeb paa ham, faa be bilbe gjøre ham til ftongc, netop

bet, at han felb i SSegrjnbetfen et Dieblif, fom bet ftmtes, flog

inb paa benne Retning: netop bet bleb 33raabben i ^-orbittrelfcn,

bleb i .fiabeté ffiafen bet 93tobtørftige, ba £an faa bog iffe oilbe.

£>an bar Siben i tjøi ©rab bigtig, ben bilbe i ham Ijellerc cnb

gierne fee ben Tvorbcutebc, ben bilbe næften paanøbe ham

bet og tbinge t)am inb i GHjarafteren — men at faa han iffe bilbe

bære bet! (il)riftus bar ben Aørbentebe, og bog bleb han !or§'

fæftet af Roberne, og bleb bet jnft, forbi §an bar ben ftorbentcbe.

£>an bar ©amtiben altfor bettjbningåfufb, til at ber funbe bære

Sale om, at (abc ham faaban upaaagtet, nei, ber gjalbt bet

enten -

eller, enten elffe eller Ijabe. døberne bare faalebei

inbtagne af ben obcc, at Jpan maatte bære ben gørbentebe, at

bc iffe funbe nbbolbe ben Sanfe, at han iffe bilbe tage mob al

ten tilbubne føerligljeb. lette bil fige, bet er 9Serbenå«Son«


77

fliften mellem to goreftillinget, Øiebliffetå og Gbtgfjeben*, otn

[pab ber ffaf forftaoeå oeb „ben ^ortientebe". In abstracto

er (Sfjriftué 9lHe ben {yorbentebe, og føan er bet ebigt. s

33cen nu

tommer Gonfliften. ®et fefufoge, inbbilbffe Aøtf bil tage fig

|jatn tit ^snbtægt for bere» (igenfjerligbeb: libriftus f!at bære

„ben gorbentebe", men rebigeret af Øiebtiffet. SSeb et Øie*

btif ligefotn at gine efter, lofter San benne bereå -Jbee til at

blibe aabenbar — og nu, nu btiuer bet Sfribt for Sfribt aaben*

barere, at bet er i (Sbigljebenå fyorftanb §an er ben Jvorbentebe.

Samtiben ()ar berfor btftnof, bilbfarenbe fom ben bar og rafenbe

i fin ^itbfarelje, rafenbe ober at Ijabe taget feil af §am, rafenbe

ober at fjabe billet gjore lin til Konge, ber forfmaaer bet, ra-

fenbe ober at lywe gjort ben £itftaae(fe, Ijuorlebes ben i ben»

gorftanb trængte til vmm — 2amtibcu bar biftnol anfeet (Sljviiti

2iu for en ub/qre bobmobig ©toltljeb. ©et fjar berfor biftnof

for iOiange inb i beres ugiibelige SBilbfarelfe tnbt foin en ret*

færbig 9cemefi», btéfe Crb: min Ohtb, min ©ub, f)bi tjaber S)u

forlabt mig. SDtøtt ogf aa alt ^ette fjorer meb til Roberne* 3ft)lb,

meb til at belnfe ben fom Ugubetiglieb, at be i ben $rab tjabe

bæret opmærffomme paa QHjriftuå, at (jer iffe fan bære Sale

om alminbelig 9tttéforftaaelfe. Xe fjabe tbertimob feet op til

§Qm, billet pege paa Sam, billet bære frotte af Sam, nu ret

tilgabns og mere enb nogenfinbe foragte alle anbre TydH —

tjbté San blot bilbe fjabe tjent bereå Serffefbge. ®et bil fige,

be fjabbe fattet Sans uenbeiige Cncrlegenrjeb. Cg bog btlbe

be iffe boie bem uuber £am, iffe lære af Sam, t)bab ber betræf*

fenbe „ben gorbentebe" bar Sanbfjeb; be bilbe Ijerffefngt,

at §an ffulbe tjene bem, foie bereå Stift — for faa at forgube

Sam, en gorgubelfe, ber ba i en anben gorftanb bar blebet

Sefbforgubelfe, ibet ben fmigrebe bereé Serffefpge, berbeb

ogfaa, at San jo bar bienen bene Snbention. ®et bil fige, be

rjabbe fra 3-æbrene gorubfætninger nof, og be babbe forftaaet

nof til at funne forftaae Sam, Ijbil be fjabbe billet, men De

bilbe iffe forftaae .§am. (Set er bet, naar en %ib forrjaaner og

forfølger en d)lanb, fom Siben bogftabelig iffe fan forftaae,


78

men mcme anfee for gal. Saatebeå naar Samtiben forfyaanebe

Gofumbuå; ttu' ©amtiben funbe meb fin bebfte SStHie iffe faae

bet i fit føobeb, at ber fhitbe bære en anben ^erbenébeel. (5t

Stnbet, at en ©amtib forftaaer en 9Jianb§ uf)t)re Dbertegenfjeb,

juft er forgabet i fjant, men faa fræft (felb om bet er t>eb Smiger)

bil tittrobfe fig, at cjan ffal Dære Set, ben bil gjøre t)am tit —

iftebetfor at nnberorbne fig (jam og tære af tjam.

d) Man funbe, for at bett)fe bette §iftoriffe, bife, l)bortebeå

ben t)iftoriffe Situation, menneffetig talt, maatte bibrage tit

at ob()ibfe Roberne imob (Sljriftué. Set national* og rettgieu

flotte golf fuffebe bunbet i foragtet Srælbom, mere og mere

affinbigt ftolt; t()i ben Stolttjeb er ben affinbigfte, ber oscillerer

mellem at forgube fig felb og at foragte fig felb. Sanbet er i

fin Uubergaug; atte ©emtjtter beffjæftigebe meb 9iationatt<

tetene S3efi)mring; 2ttt politi! inbtil gortbibtetfe. Cg nu £>an,

ban fom fimbe f)abe biutyet bem, .an, ber felb et

Øiebfif ligefom gab 2Jttéforftaaelfen SJftebrjolb! Dg nu, juft nu

i bet £5ieblif at ubtrrjffe, og }aa ræbfomt afgforenbe at ubtri)ffe,

at £an Rittet, £ntet bjabbe meb politi! at ffaffe, at £an§ fHtge

iffe bar af benne ^erben! Se Samtibige maatte jo, forbtinbebe

fom be bare, menneffetig talt, beri fee bet forfærbetigfte 91a«

tionat=$orræberi. Set bar fom tjabbe ($b,riftu§ ubfogt ben grel«

tefte 9}cobfætning, ben meeft forargenbe 9Jtobfætning, for ret

at bife bet Sbige, ©ub§ Stige — i ØJcobfætning tit bet Cs^rbiffe.

X()i naar jorbiff (Ilcnbigfyeb, et tjeeft golfs, $ub§ ubbalgtc $otf§

Sitbærelfe ftaaer paa @bit, faa bet gjætber at bære etter iffe-at-

bære, faa ft)neå bet, menneffetigt, fom maatte bette Sborg§maat

forft og fremmeft fomme i betragtning, ^tobfætningen fan

itfc bære mere fbæfgenbe. £ et tyffetigt £anb i greb3=Siber er

bet Gbiges SØtobfætning tit bet ^orbiffe iffe faa ftærf. 2tt fige

til en rug i>i\mb, Sn ffat forft foge Witbs fliige, er en milb Sale

mob benne (jaarbc, benne, meuncffeligt, oprørenbe, at fige tit

en føimgrenbe, Tn ffnt forft foge ©ub§ 9tige. SHtfaa, bet bar

jo, mennefleligt, fom et gorræberi mob Smutiben, mob jollet,


79

mob ^volfet« ©ag. Dg berfor frænfebe bet ba igjen faa bi)bt

benne bobbelte ©pi)bigt)eb af ben ftolte borner, af ^ilatuå:

at fætte benne ^nbffrtft paa hoffet „^øberneé Stonge". £>,

bet bar bette bet i ©tottfjeb fortbiblenbe R-oli tjabbe ønffet fig,

en ®onge — og §on fnnbe f)abe bæret bet. Sften nu lob Spotten

bobbett: ober §am, ben Soråfæftebe, at falbe £>am „^onge",

og otier Roberne — at falbe §am „^øberneå ®onge", fom for

at bife 8'øtfet, f)bor ugfelt og afmægtigt bet bar.

e) 9Jtan tunbe, for at beltjfe bette §i|toriffe, bife, tjborfebeå

ben Cmftænbigfjeb, at bet §ete foregaaer i Søbet af tre 9(ar,

menneffetigt talt, bibrager til at motioere Sljrifti £øb. 9)ieb

garten af bet førfte ^nbtrt)! af bet Cberorbentlige (at bitte

gjøre (itjrijtuå tit Jdonge) fti)rter ©lægten lige til ben mobfatte

^berligfyeb, til at flaae f)am tfpl, bet er, fra bet ligefremme

Ubtrt)! for bet Cberorbentlige ftr>rter Slægten til bet ombenbte

Ubtri)! for bet Cberorbentlige. 9.Ren Xiben er Dgfaa i en bté

gorftanb ©amtiben jaa fnap titmaatt, at ben berbeb bringeå

i en ejatteret, fortumlet Silftanb; ber mangler, menneffetigt

talt, en $aufe, for at ©amtiben tunbe tømme til at pufte ub,

en ^aufe mellem SOiiåforftaaelfen, at Gfjriftuå bar ben jor«

biff Jyorbentebe, og gorftaaelfen, at b,an bar %anb og ©anb«

^eb. §abbe Stjriftué iffe bæret ©anbl)eben, l)abbe b,an altfaa

funnet ftaane be ©amtibige, affjøte libt beb §jætp af ©anbfe«

bebrag, fjernet fig meb behørige s

£aufer, forbeelt fit &it) paa

tt)be 9tar, iftebetfor at fortætte bet i tre — og ijabbe t)an bæret

9J}enneffe, fjabbe f)an bel af en anben ©runb bæret nøbfaget

bertil — faa bar b,an bog, menneftelig talt, maaffee iffe bleben

tbjelflagen. 9JJen i benne frygtelige ^Inftrengelfe af, at bet ©ub«

bommelige Ijber ebige Xag er tilftebe, i benne frygtelige ?ln«

ftrengelfe af, i faa tort SEib at ffutte gjennemgaae be ftørft mulige

menueffelige 5Diobfætninger mellem Opfyøietfe og g-ornebrelfe,

i benne frygtelige ^Inftrengelfe af tre s ilar i Xræf, uben bet minbfte

[Ocellemrum, at ffulle kolbes i ben ftørft mulige ©pænbing:

er ©lægten fom ube af fig felb — og raaber nu toråfæft, tora«

fæft.


80

f) Tog f»t>otti( alle flige Btefterjoner, fom maaffee borttebe

mit Sinbl XDpmærffomtjeb fra §obebfagen: fean fagbe fig felt)

at bære O^nb. Tet er nof, (jer, tftté nogenfinbe nogetftebå, gjælber

bet og abfolut: enten — eller, enten fatbe tilbebenbe neb etter

bære meb at ftaae ."pam iføel, etter bære et Umenneffe, i ()bem

ber iffe er 9Jienneffeligb,eb, fom enb iffe fan blibe opbragt, naar

et SJcetmefre tott ubgibe fig for &ub.

Sbibt.

2Jien meb alt Tette er jeg enbmt tf fe tommen tit Ijiin min

5. 9)ctu Tbiof li)ber faafebeS: b,oor funbe ben Stjcrligc

nænne at tabe 9J?cnneffene btioe faalebeé fti)Ibige, at be fif

§ané 9Jtorb paa bere§ Sambittigljeb; maatte !pan iffe, fom ben

herlige, paa enrjber ffllaabe Ijabe forhgnbret bet, og faa rjettere

gioet libt efter, ftan fom bjabbe bet fet nof, fjbert Eiebtif f)an oitbe,

at binbe bem for fig? Xbg at et fortumlet llUenneffe ftriber meb

anbre SDccnneffer faatebeé, at ban anfeer bem for, fjbab be jo

ogfaa i 2anb()eb ere, be ©tærfefte, og berfor flet iffe tænfer paa

bem, men ene paa at Oærge fig: bet forftaaer jeg. 9Jten atterebe

blot et 93cenneffe, naar ()an f)ar Sanbfjeben paa fin 2ibc

og er fig bette beuibft, maa l)an jo i ben ©rab fole fig ftærf, i ben

tørab ben Stærfere ligeooerfor be Snfinbe og Xnfinbc, at l)an

fnn uegentlig ftriber meb bem, at al bcres SDiobftanb blot gjor

Ijarn Oeemobig, faa boab bet ifær beffjæftiger fjant, er Cmjorgcn

for bem, at l)an fjerligt feer i enfjber £>enfeenbe paa beree ^cbftc.

Dg nu .*nan, ben eoig 2tærfe, tjbab fan alle iWenneffery 9Wob»

ftanb og angreb" fjaoe betrjbet §atn? Stan Man nonet Øiebft!

Ijaoe Oæret befymret for fig felo, maa Man iffe ene liaoe lurret

befi)mret for bem, tøan, ben ftjcrlige? Cg i benne stjertigbeben«

93elt)mring maa jo netop bet fjabe turret et 3Koment: om bet

bog iffe bar for Ijaarbt mob bem, om bet bog iffe bar muligt

at forffaane bem for bet ræbfomme piberne, at flaae Man; ihjel.

6. Tog finbcr jeg nu ingen ^anffeligheb for min Tro.

2l)i Man nar iffe blot ben .stjerlige, Man bar Sanbcjeben. Cg for

Main, ben Mellige, nar SSerben ben oube, ben fpnbige, ben

ngnbetige. Mer fan altfaa i al Gsbtgljeb iffe bære Xale om nogen


81

Gftergioenrjcb, ubcn at ben eo ipso er Ufanbrjeb. SDemæft,

§an§ Tøb Oar jo Otørfoningen og gjør altfoa 3t)Ibeft ogfaa for

anå ^°o er 3-orfoningen for £ans Tøb! (fnbetig

Oar §an intet blot enfelt ^snbiuib, S an fortjolber fig totalt til

Slægten, Sans Tøb er gorfoningen for fjele Slægten; SIæg=

tene 53eftemmetfe griber fjer plnbfetig inb i Tyorfjolbet mellem

Sam og Roberne.

Saalebes" forftaaer jeg bette, forftaaer mig i at troe. Ter

er fom en (Sotlifion, bet maa oel tjade fjørt meb til Sans ©jelS*

libelfe. ~s .ftjerligijeb bil San bøe Sorfonmgenå TøD; men for

at (oan . ftal bøe, maa ben mebleoenbe Slægt btibe ffrjlbig i et

SRorb — f)0ab £mn, ben Stjerlige, jo faa ubeffriuelig gierne

oitbe tjaoe forl)inbret: men forfjinbrebes bet, faa biet) ogfaa

gorfoningen umulig. s

3(f, og meb ()t>ert Sfribt San nærmebe

fig 9L)Jaatet for fit 2t0: at libe Tøben, meb f)dert Sfribt lommer

bette ow'færbetige nærmere, at ben mebleoenbe Slægt maa

blioe faafebes ffrjlbig. Tog bleo Slægten ilte mere fftjlbig enb

ben bar — ±f)i San bar Sanbtjeben; men Slægten bleo netop

lige faa ffijlbig fom ben oar — teji S an Dar 1° Sanbtjeben;

Slægtens Stt)lb bleo blot i Sanbtjeben aabenbar. £g paa

ben mebleoenbe Slægt tør man oel anøenbe (£r)rtftt Drb „mene

3, at l)ine (Galilæer Oare mere ffyfbige": ben mebleoenbe Slægt

er tf fe mere ffijfbig enb enrjber anben, bet er „Slægtens"

Sfi)lb, bet blioer aabenbar. San bil altfaa fin Tøb; bog er S an

iffe Sftilb i fin Tøb, ifu' bet er Roberne ber floge Sam ibjef —

og bog Oil ^an \o bøe ^orfoningens Tøb, og meb ben Senfigt

fom §an til $erben. San f)ar i etrjøert Øiebtif fjabt bet i fin

9J?agt at forrjinbre fin Tob, iffe blot gubbommeligt (oeb Sjælp

af be treDibe Segioner (ingte) men menneffeligt; tf)i ^oo^rne

Oilbe fjellere enb gierne i Sam fee ben g-oroentebe, enbnu i

bet fibfte Eieblif r)ar §an fyabt benne 3)htligf)eb for fig — men

§an er Sanbi)eben. San oil fin Tøb; bog gjælber t)er iffe,

S. Sierfeganrb. XI 6


82

{)Oob mennefleligt giælber, at bet er at frifte @ub. §an§ fri

SBeflutning, at bille bvc, er i ebig Dbereengftemmelfc tneb

gaberen§ SBiflie. Sftaar et SWenneffe tut fin Søb, ba er bet at frifte

©ub, forbi intet 9Henneffe tør formafte fig til en faaban Dber<

eenélomft meb &nb.

7. ©aalebeå forftaaer jeg mig felb i at troe. gor §am

tnæter jeg iitbebenbe, fom et Støenneffe, eller fom en ©purt),

etter fom minbre enb gntet. £eg beeb og bel, t)bab ieg gjør,

og jeg beeb, at jeg albrig t)ar Inætet for noget SfJcenuefle. SWen

jeg forftaaer mig felb i at troe. Dg bitbe faa en lille $ige, ber i

mig faae et ^nbbegreb af al mulig SStiibotn og ®t)bfittb, fige

til mig „Ian Xu begribe bet, eller bøg Smøget beraf, etter bog

ffimtc en ©mule?" faa bilbe ieg fbare „net, min pge, itfe mere

enb en ©purto Ian begribe mig." 2tt troe er at troe bet ©ub«

bommetige og 5Pi x

enncftetige favnmen i Efjrifto. 5(t begribe

,anå Sib mennefleligt. 9Ken at begribe £an§

£ib mennefleligt er faa langt fra at bære mere enb at troe,

at bet, t)bi§ ber bert)o§ ilte troeé, er at tabe §am, ba £>ang Sio

er, Ijbab bet er for Sroen, bet gubb ommelig »menneflelige.

3eg Ian forftaae mig jclb i at troe; ieg Ian forftaae mig

felb i at troe, meben


B.

1. kræften, coffectib forftnaet, bræbifer jo om fjine §er=

lige, ber offrebe bereé Sid for ©anbfjeben. ^ heglen antager

kræften Del, at ber I^ugen er tttftebe i Sirfen, fom funbe falbe

baa at ooOe noget Saabant. 9?aar f)an ba beb brioat Sjenbffab

til 9ftenigb,eben fom ©ieteførger b,ar tifftræffetig forfiffret fig

berom, faa præfer (jan friff bæf, tjan orbenttig beclamerer og

aftørrer ©beben. §biå ber ben næfte Sag tom f)iem tit ^ræ»

[ten et af btéfe befluttebe 9Jienneffer, fom iffe beclamere, en

ftille, beffeben, maaftee uanfeelig 9)?anb, ber melbte fig fom

'Sen, fjbem kræften fjabbe rebet tjen Oeb fin s

-8eltafenf)eb, faa

fjan nu fjabbe befluttet at offre Sibet for Sanbfjeben: fjbab faa?

&aa bilbe kræften bet gobmobig tale faalebeå: 3fø, ©ub gaber

bebareå, fjbor fatber Se paa ©ligt; reté, abfbreb Sem, tag et

Sajatib. Dg berfom ba benne uanfeelige 9ftanb, uforanbret

ftille, beffebent fæftebe fit 931i! paa f)am, og meb bette S31if

fæftet paa tjam bebbleb at tale om fin 53eflutning, men i be

beffebnefte Ubtrrjf, fom en befluttet Tlanb gierne gjør: faa

bilbe kræften bel tcenfe, gib bet SOJennefte bar langt borte. —

(filer berfom bet bog bar en bogligere ^Srceft, fjan fom til, faa

bilbe benne bel tale alborligt meb fjant, fee at faae at bibe, fjbem

f)an fjabbe for fig, og, f)bté fjern fanbt ©anbfjeben i SJtanben,

ba ære fjanå SDJob.

2ften mit problem fom flet iffe paa Omtale: fjor et 9#en=

neffe 2oto til at labe fig flaae ibjet for ©anbfjeben?

Set er bet jo: fjar jeg Wlob til bet; noget ganffe ^Inbet: fjar

6*


84

jeg £oø til bet? Som ber paa et Stjermometer er en s .}ihté>

og en 9ftinué= Scala, faatebe* er ber ogfaa i bet Sialettiffe en

ligefrem Scala og en Dmoenbtf)ebené Scala. 9)cen faatebcå

omøenbt feer man ftelbent eder atbrig bet Sialeftiffe bennttet

i 2Renneffene3 Sæntniug oøer bet at hanble i Sioet; man fom*

mer iffe tit bet egentlige problem. SQcenneffcne tjenbe forbet»

mefte hm bet ligefremme Sialeftiffe. Cftere ()ar jeg tæft ftore

phtfofopljiffe kærter, ()ort goretæåntnger fra SBegrjnbelfett tit

(inben; bet er ogfaa forefommet mig t)ete Siben nnber 2æé=

ningen og nnber gorebraget at jeg forftob Ubøitlingen — lun

fatbt bet mig af og tit paa: bet bar en uføre tang ^blebning,

t)bor bit forfatteren etter docenten bliøe færbig. 9Jcen f)0ab

ffeer: s

-8ogen er ube, 3'orelæåuiugen forbi — og høab mere er,

©jenftanben ftat nu tidige futbtommen bære forttaret og ub*

tømt. Og jeg, fom troebe, at øi nu ffulbe tit at begpnbe, jeg

Ian naturligøtté faa ifle forftaae bet iDiinbfte af høab jeg bog

meente at forftaae. Saatebeå i bette Sitfætbe. SDlati tater om

t)bab DJcob ber t)ører tit for at offre fit Siø i Sanbfjebené %\t*

nefte, man fremftitter atte farerne, man taber be glefte gnfe

titbage for bem, lun (jan, ben SØcobige, gaaer i bem, enbetigen i

købens gare, ()an bcunbrel — SImen!

Dg f)er netop begi)nber jeg, ilte øeb hanS 'Søb, bet bar

bagefter, men øeb ben 5tntagctfe, at i føenfeenbe tit 5Jtob er

Wt i fin Drbcn og Sftigtigljeb. iUu begvjnber jeg: Ijar et 2Ken«

nefle iioø tit at tabe fig ftaae ihjel for Sanbljcbcn?

2. Sftaar en 3Kanb btiøer i()jetf(agen for Sanbljeben, faa

maa ber jo øære s Jcogle, fom ftaae (jam it)jct, bet er ba øet Kart

nol. 9)tin Wntagclfe er, bet maa ilfe glemmes, at bet birfefig

er for SanbljebeniS Sftjlb ban iføelftøaeå. Set Ian tit fine Siber

øære en fftegjering, geifttig etter øerbåfig, ber gjør bet, tit anbre

Sibcr yjuvngbeu. Set Ian ftunbom ogfaa ffee efter Soø og Som;

men er bet oift, f)bab jeg jo antager, at bet er for ©anbljeben,

fjan btiøer ibjetflagen, faa hjælper bet lun libt meb Bob og Som,

t()i ()øab er iloø og Som ubcn Saubljcb! SHtfaa, Se, ber ftaae

t)am it)jet, be faae et 9Jcorb paa bereå Samoittigbeb. — v> a

r


85

jeg nu 2ob til bet, eller f)or et SØienneffe Sob til for ©anbrjebené

©ftllb at tillabe Slnbre at blide ffytbige i et 9J?orb? ©r min

s

}>tigt mob ©anbbjeben faalebeé, eller bt)ber min s

}31igt

mob mine DJJcbmenneffer mig tf fe tjetler at gibe libt efter?

føtoot langt gaaer min s ^ligt mob ©anbtjeben og f)bor langt

min s

^ligt mob Slubre?

Se glefte forftaae bel iffe, l)0orom jeg taler. "Se tale, i

gorljotb til en SOiebtebenbe, om bet Ubcfinbige i at bobe fig

i ®aft meb 9Jiagter, fom funue flaae ©en irjjel, be beunbre ben

?lfbøbe, ber ()ar fjabt bette 9)tob. 9Jfen berom taler jeg flet iffe.

Seg antager, at bette er i fin Orbert, at ben Sæntte luntet mangler

minbre enb 9)Job, jeg taler fjeller itfe om bet Ubefinbige i at

bobe fig i ®aft meb SOiagter, fom funbe flaae (Sn ir)jel. Seg taler

om en ganffe anben 9)iagt, ber, tjbté ben flaaer ifjjet, for ebigt

i()jelflaaer, jeg taler om en ganffe anben 9)iagt, ()an maaffee

ubefinbigt bober fig i Staft meb, om 51 nf baret: tjor et s

))len=

Hefte £ob til at gaae faa bibt, Ijat fjan, felb om rjan rjar Slet,

og ©anbtjeben paa fin ©ibe, Sob til at gjøre SInbre faalebe§

ffrjtbige, ()ar f)an Sob til at tage en faaban ©traf ober ^tnbre?

%{)[ bet er jo let nof at fee, at juft i bet ©ieblit, be mene at ftraffe

l)am beb at flaae (jam irjjel, ftraffer tjan bem ræbfomt beb at

labe bem blibe ffrjlbige i at flaae (jam irjjel. Ser er næften

intet ftorljotb mellem bette: at blibe uffrjtbigt flaaet if)jel, ben

Smule fiibelfe — og faa ben 5orbrt)belfe, at fjabe flaget en

Ufftjtbig ifjjef, ber leeb for ©anbfjeben. — Se glefte tænle fom faa:

bertil forbreå fttaft, bet er at bære ftcerf, at fjabe 9#ob til at

labe fig flaae it)jet; lab bem, ber gjøre bet, bem, ber flaae Ijam

iljjet, om rjbab be gjøre. ©elb Sen, ber feer abffilligt brjbere enb

be Slefte, felb en bæfentlig ^ronifer tænfer bel meb uforfærbet

SSitttgrjeb faalebeé: fjbab fommer bet mig beb, at jeg bliber

flagen iljjel — bet bebfommer „egenttigen" fun bem, fom gjøre

bet. DJcen berom, etter faalebeé taler jeg itte, jeg taler om noget

ganffe ^lubet, fom bog maaftee forbrer mere ®raft og ganffe

anberlebeé betegner ben ©tærfe: meb Wob til at labe fig flaae

irjjel, meb Sttorojte til at fatte rjiint btjbfinbige ^sroniffe, fjerligt


86

at beftjmreå for be 91nbre, for bem, ber, tjbté man ffal bfibe

flagen tojet, maae blibe ftytbige i at flaae Cm iljiel. 3^9 taler

om: meb 9ftob til at labe fig flaae itjiel i Sfttygt og 93æben at

beftjrnreå for fit ?tnfbar. .an

felb l)ar minbft tænft paa, at benne £ate ffulbe føre b,am til

2)øben. Wen faa, faa, ja man beeb ilte, rjborban bet egentligen

gi! til, faa ftaaer bjan blnbfeligcn og er bømt fra Sibet — og

faa bøer fjan for Sanbfjeben. 'Set .føele er altfaa 33egibenl)eb,

blot 33egiben()eb. £>er bliber flet ingen ^lab§ for (fjbab ber

fbarer til „Mnfbaret") ben frie SCRebbirlen i fin egen

jDøb, (jbilfei er ben egentlige @igan,

ben 3>f)ielflagne, er ben Sibenbe, itte ben i etljoert Øiebftf frit

Sibenbe, ber, fra 93egvmbelfen af og faa ©fribt for ©fribt frit

famti)ffer i at bille libe, uagtet bjan ()bert Siebli! fjar bet i fin

9ftagt at forl)inbre bet, l)ar bet i fin Slftagt, oeb at flaae libt af

paa SanMjeben, enbog at blibe ben SBeunbrebe. SRen be Stefte

fyabe ingen Jyorcftilling om bjbab Dbertegeitljcb er, og om (pilten

Dberlegcnljcb bet maa bære, at l)abe ©anbljeben paa fin 2ibc,


87

ingen g-øreftifling om 3etøbeftemmelfen§ ijxifycb i ben frit

Sibenbe, øeb tjøitfen tjan er DJiebbirfenbe i fin ^øb øg

i at tabe

be Stnbre faae ben @ft)tb paa berei Samøittigfyeb, at ftaae

tjam itjjel. lUian taber 9ftenneffe ftaae tigeoøerfor iOiennejfe i

et ubøorteg Sor^otb: be 3(nbre ftaae barn irjjel. ®og faatebeå

er atbrig Dlogen bteøen of

f

ret for ©anbJjebett. (ir bjan bteøen

offret, }aa bar fytn ogjaa Quft forbi Sfrtfjeb og eg tænfer mig attfaa et SØtenneffe, ber f)ar netop lige

faa megen ^Hefterion, fom ban bar 2Rob og 33egeiftring. Gm

Saaban maa attfaa, ibet fyan begnnber, gjørc fig Sftebe for,

bjøortif bette fan føre. §an maa forftaae fig feto i, at fjøté bet

ffittbe btiøe tjanå — nei, iffe f)au§ Sfjebne, tf)i bet btiøer bet

iffe; btiøer t)an ibjefftagen for Sanbfjeben, er bet tjanå $ at g.

§an maa attfaa forftaae fig fetø i at bære frit SØtebbtrienbe i

fin Søb; ban maa forftaae fig

i bet 5lnfbar, l)an paatager fig,

tjøori ogfaa er inbefjolbt bet Dmfpurgte, lllnføaret før at tabe

Stnbre btiøe ffi)tbige i r)an§ Søb. Ser maa i rjanå Siø i ©ær<

betesbjeb fomme et Øieoltf, f)øor t)an figer tit fig fetø: „ffrner

jeg nu bet (BanbzZ 33eftemmetje enb rjøtere op, faalebeS fom

ben i Sanbtjeb er for mig, faa fører bet mig tit ©øben, bet maa

enbe meb, at enten 9?egjeringen etter ivolfet (fjøitfen af bisfe

tøenbe Magter fjan nu førf)otber fig tit) ftaae mig if)jef."


88

.s>cr er problemet: fjat tjan fiorj bertil. £e ^lefte Dille

banffeftg faae £)ie paa bet, be Ditte i gor^olb til en 9Jiebleoenbe

bable (jans Stribigljeb, nt (jan faa bjaarbnaffet btioer Deb, i gor«

tjolb til en Slfbøb bcnnbre, at rjan faa ubfjotbenbe DebbfeD. ^eg

fpørger: r)ar r)an, l)ar et Weitneffc 2oD at labe fig flaae if)jel

for ©anbljeben?

4. „§ait er felo 2folb i fin ©øb", faalebeé fige be 93teb«

teDenbe om (in, ber offrer fit SiD for 2anbt)eben. S)ette er juft

l)Dab ber befffæf tiger mig. Ter er mangen Wianb bleDen flagen

ihjel, fangen er falben neb fra et ©tiliabe o. f. D. — men Sngen

f)ar offret fit SiD for Sanbljeben, uben at l)an felD bjar Dæret

5fi)lb beri. Cg bog, berfom l)an i)ar offret fit SiD for 2anb^

Ijeben, i)ar f)an jo i æblefte ^orftanb Dæret Uflt)Ibig.

9JJen er I)an „felD ©ft)lb i fin ©øb," faa er fjer ogfaa 53e-

Dibftljcben om, tjoitfcn 53røbe i)an lob be Slubre gjøre fig fh)t=

bige i — og nu fpørger jeg: rjar jeg SoD bertil, f)ar et røettncjfe

Sod til at gjore bet for ©anb^ebenå Sfplb, er bet iffe en ©ru*

fom()eb mob be Slnbre? £e gleffe fee Danffeligt mit problem.

Man taler om, at bet er grnfomt at flaae r)am, ben Uffplbige

ihjel — men jeg fpørger: Dar bet iffe grnfomt af r)am, eller er

bet iffe grnfomt af t)atn mob be i'htbre, at labe ©agen fomme

bertil, at be floge elier at be flaae barn ihjel?

5. £>Dab opnaacr et Slienneffc Deb at blioc offret for

Sanbljeben, eller for at nbtrpffe bet i mit ^robfemå 3'orm, Deb

at labe Stnbre bliDe fft)lbigc i at flaae l)am ihjel for 5anbh,eben?

1) £>an opnaacr at bliDe fig felD tro, at øpfplbe abfolut fin s

}>ligt

mob 2anbf]eben. 2) grembeteå opnaaer (jan, maaffee at oirfe

opDæffenbe Deb fin uffplbige Tob, og faatebe» at hjælpe Sanb>

fjeben til at feire. £ct er ganffe Dift, at naar Sttenneffene I)aDe

fori)ærbet fig mob 3anbhebcn, ba gioeå ber intet SKibbet, ber

faalebes ffaffer ben lynbgang, fom at be faae SoD at flaae 8anb«

()ebens SSibne il)jel. ijuft i bet £ieblif, Ufanb!)cben l)ar af«

liDct i)am, blioer ben bange for fig felD, for bjDab ben bar gjort,

afmægtig Deb fin reter, boilfen netop er Ufanbhebcn* Sfteber-

lag; ben bliocr [bag, nu ben iffe mere Ijar dam at ftribe mob.


89

%fyi netop fyanå SJlobftanb gab Ufanbbeben kræfter; i ftg fetb

bar ben ingen -Jftagt, bbiffet nit bliber aabenbart, og ftærfeft,

mceft ironiff, aabenbart berbeb, at ben iffe teeb s ^eberlaget,

men at ben feirebe, faa — Seiren bifer, Ipox afmægtig ben er.

%f)i naar (Sn fiber et SNeberlag, faa feer man iffe ganffe, bjbor

fbag f)an er; man feer, tjbor ftærf ben 5tnben er. Wien naar (5n

feirer — og faa fmtfer afmægtig fammen, faa feer man, ipox

fbag ban er og bar — og tjrjor ftærf ben ?lnben bar, bjan, fom

narrebe fjam til at feire paa ben SDcaabe, narrebe barn til at

btibe fnufet, fom intet Sfteberlag fitnbe fnufe fjam. 3) (Snbeligen

bit r)ané Tob for ©anbfjebenå @ft)Ib ftaae fom et obbæffenbe

Aorbittebe for føtgenbe Slægter.

Wæn nit bem, ber ftoge etter ftaae fyam ibjet, fan


90

©ibeå ber for bet ene 9Jienneffe i gorfjolb til anbre 9tten»

neffer — ftribenbe — en abfolut $ligt mob ©anbfyeben?

Sftebetfor at fbare maa jeg ubtrrjffe ©baret i et nt)t ©børgå*

mad, ber tidige benber ©agen anbertebeå, enb ba jeg fpurgte:

tjar et SKenneffe, felt) om fyan rjar s Jtet, og ©anbrjeben $aa fin

©ibe, Sob tit at labe Stnbre gføre fig fftjtbige i et 3Jtorb (cfr. 2).

©børgSmaalet er: fan bet ene -Jttenneffe i $orl)olb tit anbre

2ftenneffer antagel at bære abfolut i SSefibbelfe af ©anbrjeben?

%fy

Ijbté iffe, er bet jo en ©elbmobfigelfe meb ben abfotute

$ligt mob 2)et, Jeg it!e abfolut er i 93efibbelfe af.

7. ®og faa fan jo ©anbljebé'SJibnet, naar bjan feer, at

nu er Øiebtiffet tnbtraabt, at bet bliber Ijanå 3)øb, faa fan Ijan

}o fra bet Øieblif af tie. £>ar fjan £ob til bet? £>ar fjan iffe ben

Pigt mob ©anbljeben, at tale — f)bab bet enb ffal fofte? ©e

$lefte bille Oiftnof forftaae bette mobfat af, fom jeg forftaaer

bet. 2)e forftaae bette „fjbab bet enb ffal fofte" om SJilligljeb

til at offre Sibet; feg forftaaer bet om, at bet ffal fofte bet at

labe Slubre bliøe ffylbige i et SJtorb. §ar t)an Sob til at tie? Dg

fæt nu man tøang f)am til at tale — naar b,an faa oeeb, at ©anb«

fjebcn, tjbté Ijan figer ben, Oil bliøe fjanS Søb eller rettere bil

bebirfe, at be Slubre blibe fftjlb'ge i at flaae (jam if)iel: fjar l)an

faa Sob til at fige en Ufanbljeb? Dg er fjan faa albeleå uben

Stnfbar, forbi jo bc Slubre tøang l)am bertil, altfaa forbi be

felb tbang fjant til at labe bem blibe fft)lbige i at flaae t)am

ibjel?

8. 9ften faa funbe Ijan jo, fra bet ©ieblif I)an, forbi l)an

fjar be Slnbre i fin iDtagt, forubfeer, at bere§ (Striben maa enbe

meb, at be flaae l)am iljjel: faa fan l)an \o gjore noget Slnbet.

Xt)i at bet er tjam, ber fjar be Slubre i fin SJiagt, er bet ©anbe.

SDe Slefte forftaae bet ombenbt, at bet er be Slubre, be ©tærfe,

ber fjabe (jam i bereå 9#agt; men bette er et ©anbfeoebrag.

©anbljcbcn er altib ben ©tærfefte; og (jan l)ar bem |uft

i fin

9Dtagt beb at funne tbinge bem til at flaae (jatn ihjel, forbi

(jan er ben grie, bceb, at bc Ufrie ere faalebeS i Ufanbf)eben§

9Jiagt, at be maae flaae (jam ihjel, Ijtoté Ijan figer bet Sonbe


91

faalebel og faalebe*. altfaa ljan funbe gjøre noget s 2tnbet, t)an

funbe fige til bem: „jeg beber og befbærger ©ber beb 21lt f)Oab

fyefltgt er, giber efter. ^ e 9 *an oet iffe, mig forpligter


92

Stnbre (tjoitfe jo bog i føenfeenbe til ©anbtjeben qua SDienneffer

iffe hume bære abfotut forfQetttge fra (jam) bitte flaae f)am

itjjet? 33ør fjan iffe i ctljucrt Silfælbe ffanbfe bet potemiffe

ert tittabcligt 9Jcibbet for at øinbe

betn for 2anb()eben? — 9)ien naar faa bette mistrjffe3, fom

jo ofte juft 30tttbf)eb i Stribeng §ebe er fom Ctie i ^ben, gor*

fonligfyebenå ^orføg bet meeft Opljibfenbe — tjuab faa?

(ir al SSitbfaretfe htn Ubtbenrjeb, etter er ber ben s

^ilb*

farctfe, fom er ©tmb? 2Jcen fyuté faa er, er ben bet ba ogfaa i

Aort)otbet mellem 9Jcenneffe og SDcennefte; trji at ben i $or«

l]otbct mellem &r)riftuå og 9Jcennefre nar bet, er jo noget ganffe

Vinbet.

®et Ufanbe i 2ocrates 9tbfærb bar, at fjan bar ^ronifer,

at t)an, fom naturligt, ingen ftorcftitling tjabbe om ben djri»

ftelige Mjcrtigljeb, ber juft tjeubeé paa Slnfbaretl s

33eh)mring,

xHnfoaret i ftortjolb tit be 2tnbre, mebené r)an meente intet $ln<

fuar at rjabe paa be ©amtibtgel SSegne, men hin mob ©anb»

nar bette itfe bet ©anbe i bet Socratiffe

t)eben og fig felt). %fy

om at ©tmb er Ubtbenrjeb, at tjan, græff, htn tænfte gortjolbet

mettem -Xftemteffe og SJJcemteffe? (Srjriftetigt er Jyortjolbct mellem

i s hib og Sftenneffe, berfor er SSitbfarelfe ©tjnb. 9)cen gjælber

bette (i()riftelige i Tvorfjolbct mellem SDcenneffe og SØcemteffe?

Cg Ijbté bet iffe gjælber, fjbté i ^orr)otbet mellem Slienneffc og

SDleunefle al 93ilbfarelfe er Ubibentjeb, tør jeg faa labe Sftogen

bttbe ffolbig i at flaae mig ihjel for ©anbtjeben, er bet itfe at

ftraffe Ul)ibenl)ebcn for grnfomt?

LO. (Stjriftenbommen tærer, at 9Serben er onb; jeg troer

bet fom Skriften. 2)cen er bet iffe for Ijøit at bruge i £?ørr)otbet

mettem 3J?enneffe og Wenneffe? ^eg fjar til benne .ftenfigt,

beffjæftiget meb min fjercftc Ian fe at offre fiibet, paa bet om-

fjrjggettgfte ftræbt at lære SRenneffene at tjenbe. føbab jeg l)ar

forbtéfet mig om, er, at ettjberi SJtenneffe er gobmobigt, naar

tjan er ene, eller naar man faaer Sot) til at tale ene meb l)am.

©aafnart bet bliber „Sftængbe", \aa tommer 9tfffrjettgr)eberne

— o, faa afffrjeligt ()ar atbrig, atbrig nogenftnbc ilfe bon bærfte


93

£i)rcm tjanblet fom SDtengben, eder fom, tjuab ber er bet eubuu

gorfærbeligere, ben affftjetigi angertøfe SSKængbe. iOfert ©rjrtftuå

forljotbt fig iffe jom eufett i'ienneffe til anbre, men oæfentligen

tit Slægten.

Tog fremfommer der en 9Ki§tigr)eb meb £enft)n til Sftolb*

Silrcgnetfen. 3)et feer jo nb fom funbe „SDtøngben", bette ^han=

tom, bette Slbftraftum blibe ffnlbigt i, Ijbab ingen af be Gmfelte,

af cjttilfe benne „ s J)cængbe" beftob, bare ffnlbige i. Wien at „til*

regne" „Wcængben" er en Sattertigfjeb, ligefom at erflære ÉBitt*

ben fftjtbig. Ten Ubbei bilbe berfor iffe (jjælbe mig, at tænfe

SKængben jom ben 2fnlbigc, og be (Snfelte fom ttffrjlbtge, faa«

lebes forftaaet, at jeg, frjønbt SKetmeffe turbe fige, at „SDtøng«

ben" frjnbebe mob mig, men be ©nfelte iffe, be Dåre blot bilb*

farenbe. Tette bar jetter iffe Silfætbet i gorljolb til (ihriftus,

rjber ©nfelt i ben SIKængbe, ber fønbebe mob £am, b>er (Mett

fpnbebe mob £iam.

%m altfaa jeg, et iUienneffe, ber felu tilhorer ben onbe

SSerben, fige, at SSerben i Aorholb tit mig er onb, er fpnbig,

bet er, at jeg er reen og hellig? §bté iffe, faa er bet jo, nær

f)aobe jeg fagt et Sapferie, men rigtigere fagt, bet er s $ta§pl)emie

at flaae faa ftort paa: at (abe fig flaae ihjel for 2anbl)eben.

11. ©Her fortjotber Bagen fig maaffee faatebes: fjber ©ang

birfelig et SØlenneffe ffal blibe ihjeljlagen for 2anbf)eben, be*

trjber bette, at Sanbfjeben er bleben bialeftiif. lette bit jeg nu

forfoge; og lab mig faa baåfe paa iffe at baffe fnagbenbt, iffe

at tale om tjoab ber er jfeet og forbi, men tale om et 9cæroæ=

renbe. 9Utfaa, Te ber flaae eller jfutle (futurijf) flaae ham

if)je(, be følge bereé ^oreftitling om Sanbrjeben, og §at>e for«

faab-bt Sflet i at flaae ham ihjel. 3Ren fjabe be 9tet i at )taae ham

ihjel, faa er bet jo intet s Dtorb, h>ori be fomme til at gjøre fig

ffnlbige, be faae intet SJiørb paa bereé Sambittigljeb. s ^aa ben

anben 2ibe Ten, ber btioer ben ^hjetjlagne, han maa jo bog

bel l)at>e 2anbbeben, ba bet efter s

3lntagelfen er for Sanbljeben,

rjan bil blioe ihjelflagen. fobiifet er faa tjbilfet? 2aa bliber 2anb=

t)eben jo felo tilfibft et Ubeftemt, et Soæoenbe, naar enb iffe


94

bet til alle Siber ftaaer faft, at bet er et SJiørb at ftaae en Ufttjl«

big ib/jel, men nt ber giøeS Xitfætbe, fjtior bet iffe er faa, tjøor

bet meb gorfæt og Dberlæg nt ftaae en llfftitbig ibjet iffe er

noget SKorb, Xtlfælbe, fjbor ben Støjetflagne ibjetftaaeå for

Ganbtjeben, meben§ 2>e, ber gjøre bet, iffe ere i Ufanbtjeben,

men ogfaa fjerne ©anbrjeben.

Dg om fan bar, mit problem bliocr bet fnmme: fjar jeg

Son tit nt tabe mig ftaae itjjct for SanbHjeben, bet er, fjar jeg,

antaget, at be Stnbre iffe faae noget DJiorb paa bexeå Sam«

øittigrjeb, Sot) til (tjuab ber fotger af benne Stntagelfe) at antage

mig i §enfecnbe tit Sanbtjcben at ftaae faa fjernt fra anbre

SReuneffer, faa t)øit ouer bem, faa langt foran bent, at ber jo

nceften intet ©lægtffab otiner mellem o§? £rji Ubtrrjffet for

Slægtffabet er: at be faae et 9Jcorb paa bcreå ©ambittigtjeb;

hen anben Aorftaring gjør bem omtrent til rjøab 93ørti er i

gorfjotb tit ben Mbre.

12. 9ften jelD om faa nar, at be SJftebtetoenbe fnnbe ftaae

et SKenneffe ibjet for ©anbrjeben nben at faae et lOtorb paa

bere§ @amtoitttgc)eb, paa ©runb af bcreå Itøibentjeb: f;an,

ben ijljjetftagne, maa jo bog efter fit 23egreb anfee bet for et

2Kørb attigenef. Om bet maaftee, naar ©oigrjeben engang børn«

mer bem imellem, Miner grifinbetfe paa ®runb af Uiubenljeb:

t)an maa jo efter fit begreb om, fjnab ©anbtjeb er, anfee fin

5)øb for et 2ftørb. 9Jicn faa berjolber (jan jo Stnfbaret afligebel,

trji fit Stnfbar maa t)an jo fjabe i


95


c.

1. 331anbt be mange Sattcrligtjeber i bisfe taabelicje Xiber

er bette bog maaffee bet Satterfigfte, benne ?)ttring jom [eg

ofte not Ijar læft, ffrenet font SSiilbom, og tjørt beunbre fom

træffenbe: at man i nor Sib iffe engang fan blioe 3Dtarti)r, at

nor Xib tf te engang tjar firaft ti( at ftaae (in ibjet. 2 te irren

ficf)! Det er tffe Siben, ber ffat tjatte Stvaft til at ftaae (Sn itvjet,

eller gjøre t)am tit SØiarttjr; bet er SRarttyren, ben norbenbe

s Dcartnr, ber ffat f)aoe STvaft tit at gine Siben £ibenffab, fjer

Aorbittrctfené fiibenffab, til at ftaae barn ihjel Tette er gør*

Ijofbct, og tflige Dbertegentjeben, nben boitfen lyngen i obecn

feet egentlig bar 9ttartV)r, feln ont ban offrebe Sinet, etter ret=

tere, fatte bet tit, bien tføetftagen. Ten fanbe Doertcgentjcb

arbeiber attib paa to 2teber, frembringer fetø ben Slraftottrtng,

ber ftaaer ben i()jet. Sftaar faalcbcé en 2traffepræbifant ffat

btine flaaet itjjel, faa er bet iffe Siben, ber oeb fin egen M'raft

ftaaer tjain ihjel, bet er (jam, ber, oeb ftraffcnbe at ftaae efter

trtjffetigt, giner Siben Stbenffab til at ftaae igjen. ^ab bet bære

ben borffefte Stb: en faaban stavl flat fnart gjøre ben liben«

ffabelig. SDlen en faaban Straffepræbifant oilbe rigtignof nære

et Særftjn i ben Sib, Ijbor bet Sne er fom bet Slnbet. ©om

naar en Tifcipel, ber ffat bane s

4>rug(, Særeren nafnibenbe faaer

anbragt et Mlæbe nitber Srøien, faa ban iffe mærler Slagene:

faatebey er en Straffefcræbifant i nor Sib — af gobe ©runbe

Støenigljeben behjælpelig i at nnberftnbc en anben Sfiffelfe,

ber nu bltner afftraffet — til Sftenigljebenå Cpbnggelje, Son«


97

ientement og $ornøietfe. ^If gobe ©ruttbe; tfji i fjttnt Silfælbe

meb ©ifctplett er ber ingen ^are forbunben meb at bære 2æ*

reren, ber ffaf flaae. Men i ©anbrjeb at bære en


98

ben er ægte — jeg bilbe rolig caåfere tjam. (St faabant 9)Jenneffe

bil atbrig bribe bet tit at blibe flagen ihjel af en ©amtib, felt)

om bet ioOrigt bar faa, at fjan birtclig Ijabbe SOZob og bar billig

til at bøe. £>an fjenbcr iffe §emmctigf)eben; l)an mener aaben«

bart, at bet er Siben, ber, fom ben ©tærtere, ffal gjøre bet,

ijtebetfor at (jan ffnlbe bære Siben faa oberlegen, at Ijan iffe

libenbe laber Siben gjøre bet beb fig, eller beflitter bet tjo£ ben,

men, fri, tbinger Siben til at gjøre bet. Surifteme tjabe jo for

Stil, itte at anbenbe Søbåftraf, naar (Sn af Sibélebe onffer

Søben; og faa llog er en ©amtib ogfaa, Ijbab {yotnøielfc ftulbe

ben faa l)abe af at flaae barn ihjel!

3. 211tfaa, en ©aaban tbinger itte Siben til at flaae tjam

i()jel. Vid, bil S)u bet, faa maa S)u bære Sig anbertebeå ab.

Sær førft Sin Sib noie at fjenbe, ifær benå ^itbfaretfe, ben!

Srjft, ben§ ^igen, Ijbab ben egentltgen bilbe, berfom ben maatte

raabe fig felb. ©r Su i benne §enfeenbc bel nnberrettet, faa

nbtaler S)u Slette, bet ber bnntelt lurer i Siben, bcgeiftret,

beltalenbe, Ijenribenbc, gløbenbe. Scrtit maa Su Ijabe Stræftcr

og $orubfætninger. .s)bab ffeer, ja ganffe fimpelt, bet fteer,

at Siben forgaber fig atbeleé i benne Ubtalelfe — Su bliber

Sibenå 33eunbriug. 9hi ftaaer Su beb SBegrjnbelfen til at blibe

flagen ihjel; nu gjætber bet, fbing af, lige faa afgjørenbe, lige

faa fraftøbenbc, og Su ftal fce, ©amtiben faaer Sibenffab,

ber ffal og fnart gaae inflammation i ben. — ©fat (Sn fnnne

blibe 9)krtt)r, maa l)an førft og fremmeft l)abc bæret Siben!

SBeunbring, etter! faaer l)an iffe Siben mcb fig; Ijan maa l)abe

bæret ftittet faafebcé, at (jan har tjabt bet i fin Sttagi at babe

fig i 33eunbring — men l)an Ijar refnferct. Silbageoiift ©eunbring

er i fammc £)iebtif abfolnt Sibenffab i Jyorbittrelfe. Sen, en

©amtib Ijar billet forgnbe — Ijbté Ijan ftolt — ja etter gubfrng«

ligt og fanbt tilbagebifer bet: bet bliber han! Søb. — SSeb at

beregne bc biafeftiffe


99

er fjan eo ipso Siben§ 5(fgub. S

©anbfjeb forftaaet er tjan ber«

imob, fjøab Siben beløber i ©btg^ebenå gorftanb. 53tiøer

fjan ftg felt) tro i at Deere bet, faa er f)an eo ipso inbøiet tit Soben.

§on maa fortjofbe ftg tit Siben faafebeå, at t)an fan løfte fjete

Siben, riøe ben tjen, mebeni benne jubler fjant 33tfatb til: $>N9,en,

£ngen fan faalebeå frie tit ben, faa fiffer paa benå Gfffoø. Dg

pift fom fjan f)ar Dnnbet ben, maa l)an meb enbnn ftDrre $raft

ftøbe fra, at bet Ufanbe iffe fremfømmer, at t)an bliber et ^3ro*

buft af Siben. Sf)i bet er bet Siben ott, ben tril bennbre fig feto

i at bennbre fjant. 9Jten t)an§ Cpgaøe er bet netop, at labe

Siben forftaae, at Sattbtjeben iffe er Sibenå Cpfinbelfe.

4. £ette fan jeg meget let forftaae. 3>eg fan ogfaa fee,

at bet fjernbe er bet gorfcerbetige, at Sligt til en bté &xab jo

fnnbe labe fig bæmoniff eftergjore, øcere en ræbfom ubfpefnleret

©tribigfjeb af et SQcenneffe, ber formaftebe fig

til at trille lege

meb en fjeel Sib, og ben forfærbelige Seeg, at btiøe flagen

ibjet; fim enbnn forfærbeligere, fjoté f)an befpotteligt føgte at

inbbtlbe fig og bem, at bet øar for Sanbtjeben. 9)cen jeg fan

ogfaa fee, at bet fan i ftrengefte gorftanb øcere Sanbtjeben,

og i Sanbfjebené Sjenefte, at ber f)anble§ faalebei.

^tltfaa, bet laber fig gjøre. 9Jcen nit fommer ©pørgSmaalet:

fjar et ^lenneife Soø til at labe fig flaae ibjet for gattbfjeben?

7*

-


D.

1. ©børgSmaaleté SSefbaretfe Hil aftjænge af, (joilfet

Sorfjolbct er mellem ©ienneffe og ©tenneffe i Relation til

2anbl)cben; $ltt breier fig om bcttc: (milten fan heterogeniteten

i gorfyolb til ®anbt)cben uære mellem Dcenneffe og ©tenneffe,

fjoor heterogent fan i benne frenfeenbe bet ene ©lenneffe cm*

tageå at bære fra anbre? 2>og maa lier førft en ^anfteligljeb

bringe§ frem. ^o minbrc heterogeniteten antageå at nære,

befto nærmere ligger jo altfaa ©titligfycbcn af, at bc 3tribenbe

egentligcn fnnbe forftaac t)inanbcn. ©ten ligger faa igfen iffe

ben SBenbing befto nærmere, at figc om be Slnbre: be bille iffe

forftaac mig, bc htnne not? Cg bog er, foin oiift biet) (B. 9. 10.

11. 12.) bette juft bet f)oieftc Ubtrijf for heterogeniteten i Tsin-

I)o(b til ^(nbre, ()tmb berfor fint @ub egentfigen fan figc: bc

tottle iffc, bet er Ugnbetigfjeb. gorunberfigt! '-Dog ffulbc bcr

iffe ogfaa bære en anben SSenbing? 9iaar heterogeniteten iffc

er ftørre enb ben antage*, faa er bet tSorfjærbetfe af mig, at

ftaac faa ftiot paa ©tit.

altfaa, fjbitfen er heterogeniteten? San et ©tenneffe

bære berettiget til at betragte en 2amtib forn onb, eller er et

SØcenneffe iffe juft fom Wcnneffe faa retatib i 5or()otb til anbre

SØcenneffer, at bcr i bet vuneite fan bære Sale om bereå 5bag>

l)eb og ©iibbe(maabig()eb?

\HUiaa: enten gibe libt efter, eller tabe \Hnbre 6Iibe itnlbige

i et SØcorb. ^billen Sftjtb er ftørft? 3 bel ene Sitfælbe bitbet

Sfrjlben, at et ©tcnneffe beb at gioe libt efter, noget mo


101

bificerer eller accomoberer bet ©anbe, fjan fjar forftaaet. 'Ser«

fom bet nu nar muligt for et SRetmeffe, at Deere i abfolut 93e«

ftbbelfe af ©anbljeben, faa nitbe bette Deere abfolut uf.orfbarltgt,

en uenbetig ©ftjlb; trjt 3)en, ber er Sanbljeben, fan tffe gine

bet SDcinbfte efter. 2tøen i bette Silfælbe er bog del intet SDcen«

neffe, allerminbft i gorfjolb til anbre SCRennefrer. Stjert 9Jcen=

neffe er felt) en ©tmber. £>an forfjolber fig altfaa iffe fom 9?een

til ©tjnbere, men fom ©rjnber til Srjnbere; tl)i bette er alle

3Jcenneffer§ fæftebå ©runbfortjolb tit Ufirimré. §er er altfaa

qttit. %nben for bette ©runb*$orl)olbå Sitgljeb er Ijan nu beri

forffjcllig fra be Slubre, at Ijan (]ar forftaaet ©anbljeben noget

fanbere, eller eier ben noget inberligere. — ^ bet anbet Sif*

fcelbe er 2ft)tben ben, at labe Slubre blitte fftjlbige i et 9J


102

fbarenbe 2Raabe. — Dg bette Øtefuftat fyar for mig noget £røfte§»

løft. Torffere og borftere btiber jo 9Kenncffel)eben, forbi ben

bliber mere og mere forftanbig; trabfere og trablere Mitter ben,

forbi ben bliber mere og mere berbstig; bet Stbfolute gaaer

mere og mere af 93rug; Dpbættetfe bil mere og mere blibe for*

nøben. tylcn I)Oor [!d Dpbceffctfcn tomme fra, naar man itfe

tør bruge bet enefte fanbe Dpbættetfeémibbet, at tabe fig ftaae

ib,jel for @aubb,eben, itte bfinbt ftormenbe frem, men meb ro=

tigere SBefinbigljeb, enb nogen ^engemanb beregner (Son*

iunchirerne, beregnenbe bette 2tribt. D, og er bet bog iffe

en abfohtt gorftjet, ben mellem Torffljeb, 2lanblø§ljeb — og

i^ber, SBegeiftring! 2>og nei, jeg mener, at et SUienneffe itte

f)ar 2ob bertil.

3. gorøbrigt er bet, pft)cl)oIogiff=biafenift, mærteligt nof

at betænfe, at bet flet itte bar utænfetigt, at et SJleimeffe funbe

btibe flaaet ihjel, juft forbi l)an forfægtebe benne Stnffuelfe, at

et DJienneffe itte tjar Sob til at labe fig flaae ihjel for ©cmbljeben.

£bté (jan faalebeé bar famtibig' meb en %i)xan (benne bære

nu et eufett Sftennefte eller SØicengben), faa bilbe maaffee %ty

rannen mtéforftaaet betragte bette font en Satire ober fig,

og blibe faa opbragt, at l)an flog l)am ihjel, t)am, ber netop for*

fbarebe ben Mnfhtelfe, at et SØtennefle i^e l)ar Sob til at labe

fig flaae ihjel for Sanbljeben.


E.

1. 3ftett Ijar (Sfjriftenbommen i £>enfeenbe til mit ^ro=

blem (om et iWenneffe f>crc 2oo til at labc fig jiaae tfjjel for

Sanbtjeben) iffe bæfentfig forartbret ^orrjolbet? 21)i meb Gbjri--

ftuå er bet, font [agt, een ©ang for alle en anben Sag. §an

bar iffe et SUtenneffe, caabe. Dg bette bilbc

ba bære en ftor ^itbfarelfe. 3)et er egentligen (Xfjriftenbommen,

ber, juft forbi ben er Sanbfyeben, fjar obfunbet bet, at labe

fig flaae ibjet for Sanbtjeben, ba (£i)riftenb ommen, tieb at bære


104

ftrengefte gorftanb bfcb ibjefjlagcn — for 2anbt)eben. 2om

§romfer, confeqbent til bet rjberfte, biet) f)an ibjelftagen for

fin Ubtbenbjeb, i IjbiKen ber biftnof i Relation til ©ræciteten

laae ftor ©aitbfjeb, men bet bar bog iffe 2anbt)cben.

2. 9Ken i g-orbjolbet mellem ©fjriften og ©griffen gjæfber

min Sfjeorie igjen. 3 e Q tør, fom Skriften i 7\-orf)ofb til anbre

Erjriftnc, iffe brætenbere i ben ©råb at bære i SBefibbelfe af

Sanbfjeben, jeg tør mobfætningsbité til bem iffe brætenbere,

at bære i abjolnt 33efibbelfe af Sanbfjeb (og i gortjotb til .


105

og SDienneffe, i Relation til 2anbb,eben, et bette, at „ben Gn»

fette" antager, at „be 2(nbre" IjaOe mere Sanbfjeb ertb (jan.

derfor forliber Ijan fig unberorbnet til bem, ombanner fin

Mening i 3'ørb,otb tit bem, anfeer bereå Samttjffe for et Grite«

rinm paa 2anbf)eben.

Socratiff alterebe, og enbmt mere efter (JtjriftenbommenS

Sære, er Sanbtjebcn i iliinoriteten, netop „be Slange" Griteriet

paa llfanbfjeb, netop bet Seirenbc ^(ngioeren, fom forraaber

Ufanbljeben. s D?en er Sanbfjeben i iiOiinoriteten, faa maae

ftjenbetegnene paa, at Gn er i 2anbf)eben, blioe pofemiffe,

omoenbte: iffe jubelen og 53ifalbet er Stjenbetegnet, men XRté«

fjaget.

£og i Relation tit anbre 9}Jenneffer, etter fem (£t)riften

tit anbre (ifjriftne, tor intet enfelt DJtennejfe, etter ingen enfelt

(£t)riften mene at Oære abfotnt i 33efibbetfe af 2anbt)eben: ergo

tør f)an iffe tabe 5tnbre blioe ffnlbige i at ftaae t)am ihjel for 2anb=

f)eben. 9Jteb anbre £rb, gjør fjan bet, faa er bet egenttigen itfe

for Sanbfjeben, ber er tOertimob noget llfanbt beri.

^et Ufanbe ligger faa i, at ben faalebeg etribenbe for»

tjotber fig blot potemiff til be Strtbre, blot tænfenbe paa fig felo,

iffe !jerligt betænfenbe bereå Sag. 93ien faa er Ijan faare langt

fra at Oære bem i 2anbt)eb ooerlegen eller oOerlegen i 2anbt)eb;

ttji Coerlegenfjeb er jnft at Oære fin Sjenbeå -Tefenfor, og fom

faaban at Oære befrjmret og meb mere Sfabfigt enb fjan oaage

oder, at f)an iffe ufanbt fommer til at blioe mere ffntbig enb

Ijan fortjener. C, bet feer for be formeentlig Stærfe faa nemt

nb meb at ftaae et iDcenneffe injet, fom fnnbe be ba fagtené:

af, 2 en, ber fjar en goreftitling om ben 2ft)fb at ftaae en Uffi)l»

big iljjel, f)an oil fanbeligen prøoe fig feto, inben l)an tittaber, at

lliogen bliuer faalebes ffrjfbig. 5 benne Seloprøoelfe oil fjan

forftaae, at tjan iffe tjar SoO til bet. ftjertigtjeben oil altfaa

forljinbre (jam. £et er benne Stjertigtjeb, fom i fin eoige gub*

bommelige Omlbfommenb,eb Oar i §am, ber, fom 2anbf)eben,

maatte abfotnt ubtrrjffe, at San oar bet, og berfor labe ben

ngubelige ^erben blioe faalebes ffrjlbig — bet er benne £jer*


106

ligfjeb i Jpam, ber bah for §an§ 3'ienber. ^or^mbre Tøben ftmbe

§an iffe, §an bar jo og berfor tommen til SSerben. 9ftcn, ba

§an offrebe fig af Stjerligfyeb, faa l)ar §an ogfaa (og atter ber=

for falbeg §an „Offeret") ijerttgt betcenft fine Sjenberé Sag.

Totte er Ifenfyeben af „Sanbljcben" og „ftjeriigljeben".


107

2)ette er fom fagt „benne SØfønbå mange Manier i et fort

^nbbegreb". 2)a bet §ele er Sigt, „bigterift gorføg", men bet

at mærfe, af en STcenter, bit bet ben tæntfomme Scefer finbe bet

t fin Drben, at jeg ^ntet figer om benne Støanbå ^erfon; tin*

juft forbi bet er ®tgt, Ian jeg jo lige faa gobt fige bet (Sne fom

bet Slnbet, fige lige f)bab jeg bit. Dgfaa i en anben §enfeenbe

Ian jeg jo, ba bet £>ete er ©tgt, fige lige fjbab jeg bit, betræf>

fenbe ljan3 Sid, om t)dorlebe§ bet gil (jam, fjbab fjan bfeb i %$et>

ben o. f. b. o. f. b. aften jnft forbi jeg faalebeå qua digter fjar

§>igter


(Dm farfkfdltftt indlån et %tn\t


Ibab er bet ben bitbfarenbe*) Sjegefe og ©becutation r)ar

gjort for at forbiere bet Erjriftelige, eller (jborbeb b,ar ben for*

Dirret bet Gfjriftetige? ©anfle fort og fategoriff noiagtigt $øt»

genbe: ben rjar riffet bet s

}?arabor/9ietigieufeå ©bljære tilbage

i bet 3@ftl)ettffe og berbeb bunbet, at enrjber crjriftelig Serminué,

fom 'oeb at btibe i fin ©btjære, er qbatiiatib Sategorte, nu, i

en rebuceret Sitftanb, fan gjore Sjenefte fom et aanbrigt \\b--

trrjf, ber betrjber faaban SUIeljaanbe. Sftaar nu bet ^araboj«

9Migieufe§ ©pljære afffaffeå etter titbageforffareå i bet Sgfrfje«

tiffe, faa bliber en Wpoftet fjberfen mere eller minbre enb et ©enie,

og faa gob 9iat (£t)riftenbom. s

}(anbrig()eb og 2(anb, ^(åbenbaring

og ©prinbeltgrjeb, SMbetfe af ©ub og (Genialitet, en s

3lboftet

og et ©enie: alt bette tommer ba tit at løbe faa omtrent nb paa

Gt og bet (Samme.

(BaalebeZ fjar en bitbfarenbe ^ibenffab forbinet dt)riften«

bommen, og fra ^ibenffaben tjar gorbirringen igjen fneget

fig inb i bet religieufe gorebrag, faa man iffe fjelbent t)ører

kræfter, ber i at bibenffabelig Sroffrjlbigfjeb bona fide brofti*

tuere Grjriftenbommen. ®e tale i tjøie Soner om 3(bofteten ^autt

5(anbrigb,eb, ©tjbfinb, om Ijcmå ffjonne Signelfer o. f. b. —

lutter 5Gfttjetif. Stat ^aulu-3 betragtet fom ©ente, faa feer

bet galt ub for i)am; tun bræftelig Ubibentjeb fan fatbe paa

æftrjettff at anbrife b,am, forbi ben bræftetige Ubibenfjeb ingen

SJcaateftof Ijar, men tænter fom faa: naar man blot figer noget

©obt om s

£auluå, faa er bet gobt. Gin faaban gobmobig og bel«

*) SSilbfarelfen er forobttgt iffe blot 'peteroborjertS tuen ogfeta t)per=

£rtfjoborjen§ og oberfjobebet Jartfeloéfjebens.


112

mcnenbe Sanfeføstjeb r)ar fin Okunb i, nt ben Skbfommenbe

iffe er tugtet op bcb ben qbalitatibe Tiafcftif, ber bilbe lære

{jam, at en Stpoftel juft iffe er tjent meb, at ber bliber jagt noget

@øbt om f)am, naar bet er galt, faa f)an bliber anertjenbt og

beunbrct for at bære, fjbab ber er bet £igegi)lbige og fjbab r)an

bæfentfigen tffe er, og berober gfemmeé, fjbab rjan er. (Sn faa*

ban tanfeføé ÉBeltalenfjeb funbe lige faa gobt falbe paa at rofe

SJkuhté fom ©tiftft og Sprogfitnftner, eller enbnn bebre, ba

bet er befjenbt, at ?PauIu§ tillige breb et §aanbbærf, paaftaae,

at rjané 5(rbcibe fom teltmager ffat rjabe bæret faa fulbenbt

9)iefterbærf, at ingen Sapetmager, rjberfen for eller fenere,

rjar funnet gjøre noget faa fulbenbt — trji naar man blot figer

noget ©obt om $aulu§, faa er alting gobt. Som ©enie fan

Paulus I)berfen ub()olbe Sammenligning meb s

}?tato eller

Sfiaffpeare; fom forfatter af ffjoune Signetfer tommer tjan

temmelig langt neb; fom Stilift er l)an et albeleå obfeurt Sftabn

og fom Sapetmager: ja, bet maa jeg fige, jeg beeb iffe l)bor

f)oit fjan i benne £>enfeenbe fan fomme. See, bum s 3tfborttgt)eb

gjor man altib rigttgft i at forbanbtc til Spøg, og faa tommer

2tlboren, s2ttboren: at ^aulns er VHpoftel; og fom s

3(poftel tjar

rjan igjen intet, flet intet Sbogerffab I)berfen meb ^lato eller

Sljafefpeare eller Stiliftcr eller Xapetmagere, be ere alle (^>tato

lige faa fulbt fom Sljafefpeare og fom Xapetmager §an[en)

ubcn nogen Sammenligning meb rjam.

(it ©enie og en xHpoftet er bet qbalitatibe Sorffjeftige,

ere '-Beftemmelfer, fom tjøre hjemme l)ber i fin qbalitatibe Sp()ære:

Smrøonentfen* og Xranjcenbentjeité: 1) tøeniet ton berjor

bet fjnbc nonet 9tyt nt bringe, men bctte forfbinber igjen

i Stcegteiré olminbclige ?(ejimUntion, ligesom differencen

„tøenie" forfbinber, faajnnrt mon trenter (Sbigl)cben; s

.?(bojte=

ten tjar borobort noget s )lt)t at bringe, l)bié 9tt)fjeb, netob

forbi ben er bæjentlig b«vobor og Ilte en Wnticipntion i

Jyorljolb tit Slægtens Ubbitling, btiber beftonbigt, ligefom

en Wboftd btiber i ol (ibigljeb en Wpoftel, og ingen (sbig=

fjcbcnS 3»t»t«ncntQ jætter bom bæfentfigen boa Uge 8inie


113

meb alle røennejfer, ba Ijan er bæjentligen Imrabor for=

ftjellig. 2) hentet er tybab fyan er ueb fig ie(tj o: toeb bet

f|an er i jig jelb; en 9lpofttet er (jtoab ^on er toeb jin

gubbommelige Wnnbigfjeb. 3) (Geniet Ijar tun immanent

Jeleotogic; 9tyojielen er ab joint parabor teteotogift ftiUet.

1. W. Sænfen aanber i ^mmanentfen, f)t)orimob bet ^ara«

boje og Sroen banner en qualitattD 2pl)ære for fig. ^wmanent

er, i Aorfjolbet meflem 9)centteffe og DJienneffe qua 9#enneffe,

enfjoer Xifjerenté et for ben oæfentlige og eoige Sænfning

gorfoinbenbe, et Moment, ber momentant Del l)ar fin Gh)loig<

Ijeb, men oæfentligen forfttinber i Goigfjebené uæfentltge Sig-

f)eb. ($enie er, fom Crbet felt) figer (ingenium, bet SJiebføbte,

^rimititutet (primus), Originalitet (origo), Dprinbeligrjeb

o. f. 0.) Umibbeluarfjeben, 9?atur*93eftemmelfcn, Øeniet fobe§.

"Merebe længe forenb ber fan Ocere Sale om, tjooroibt @eniet

nu bil fjenfore fin fjelbne 33cgaoetf)eb til Ohtb eller iffe, er bet

@enie, og er ©enie, felo om bet iffe gfør bet. 9JJeb ©eniet fan

ber foregaae ben tforanbring, at bet nboifler fig til at Oære

fjoab bet y.uTci dvvafiiv er, at bet fommer i beOibft ©efibbelfe

af fig felo. £-orfaat)ibt man for at betegne bet Sftrje, et Ooenie

fan Ijaoe at bringe, bruger ilbtrgffet „^arabor/', brugeå bette

bog fnn i uoæfentlig {yorftanb om bet tranåitoriffe ^araboj,

om anticipationen, ber fortætter fig til noget s ^arabojt, Quiltet

bog igfen forfoinber. Gt Øenie fan i fin førfte 9JJebbelen Oære

parabol men jo mere f)an fommer til fig felo, jo mere forfoinber

bet ^araboje. Gt ®enie fan maaffee oære et $tarl)itubrebe fornb

for fin %ib og berfor ftaae forn et ^araboj, men titfibft oil 21æg=

ten bog faalebeå aéfimilere fig bet eengang "^araboje, faa bet

iffe mere er parabolt. —

2tnbertebeS meb en 2(poftel. Crbet felt) trjber paa 3 or«

ffjetfen. Gn $lpoftel føbeå iffe; en Stpoftel er en sD?anb, ber af

©nb falbeé og beffiffeå, af (jam fenbeå i 3£renbe. Gn $(poffel

uboifleé iffe faatebe», at fyan fuccesfiot blioer I)Oab Ijan y.ura

åvva/up er. %{)i fornb for bet at btioe en ^Ipoftel gaaer ingen

potentiel SOiultgfjeb; etr)t>ert 9JJenneffe er oæfentligen lige nær

3. ftierfegaatb. XI 8


114

til at blide bet. Sn 51poftet Ian albrig faalebeå lomme til fig

felt), at tjan blider fig fit $lpoftef4tafb bedibft fom Moment i

fin egen £i0§4tbdttting. SlpofteMlalbct er et parabor, gattnm,

fom i forfte og fibfte ©ieblit af Ijanå Sit) ftaaer parabol uben*

for rjanå perfonlige Sbcntitet meb fig felt) fom ben S3eftemte

ban er. (Sn 2)Janb er maaffee forlængft lommen til odeb, tjan faaer ille mere ^bjantafie, ille

ftørre ©tarpfinbigljeb o. f. 0., tngentunbe, l)an blider fig fefd,

men deb bet paraboge g-attnm af ®ub fenbt i et beftemt SSrenbe.

9Seb bette daraboje Saltum er Slpoftetcn i al ©btgrjeb gjort

parabor. forfljellig fra alle anbre 9)tennefter. Set Dcrje, Ijan

Ian bjade at forttjube, er bet dæfcntttge $arabo£e. .ftdor længe

bet enb blider forlrmbt i SSerben, bet blider dæfentligen lige

9lt)t, lige ^arabojt, ingen ^mmanent§ Ian a§fimtlere fig bet.

Slpoftelen fortjolbt fig \o ille fom bet deb 9?atnrbegadeffe ub<

mærlcbe 90cennefte, ber dar fomb for fin ©amtib, l)an dar

maaflee bjdab di tatbe et eenfolbigt 9Jicnnefte, men deb et paraboj

gattum bled tjan lalbet til at forldnbe bette Dfrje. erben, Ian ben ille asfimilere

fig; tin' bet dæfentttge s

}>arabor, er netop SJkoteften mob ^ntma*

nentfen. 9)Jen SDJaaben, paa tjditten en faaban Sære lom inb i

ikrben, er netop bet qdalitatide Stfgjørenbe, bjdab Inn deb

2 dig eller deb Santeloébjcb Ian odcrfeeS.

2. (£-t ©ente burbereS rcent æftbjetiff efter tjdab betg £>nb=

l)olb, bctei 2>ægtfr)lbe bcfinbeå at dære; en Slpoftct er t)dab

bjan er deb at l)ade gnbbommclig 9)h)nbigl)eb. Sen gitbbom-

melige SJhjnbigtjeb er bet qdalitatide Slfgjørenbe. Set

er ille deb æftrjettf! eller pl)ilofopl)ifl at dnrbcre fiærenl ^nb«

l)o!b, at jeg flal eller Inn lomme til bet 9icfnltat: ergo er Sen,

ber tjar forebraget benne Sære, lalbet deb en ^åbenbaring,

ergo er Ijan en \Hpoftcl. Sforfjolbet er lige otnbenbt: ben deb en

2tabenbaring Malbcbe, rjbetn en Sære betroeå, argumenterer

fra, at bet er en Stabenbaring, fra, at ban bar Xlimibigbcb. vVg


115

ffal iffe rjore paa $cmht§, forbi (jan er aanbrig eller mageløå

aanbrig, men jeg ffal bøie mig unber SJkuiuS, forbi fjan tjar

gobbommelig 9Jh)tibtgf|eb; og i etfjbert ©ilfælbe maa bet blide

$j3aulu§'§ Stnfbar, at fjan forger for, at fyan frembringer bette

gnbtrrjf, tjbab enten nu 9iogen bil boie fig unber tjans SSRtmbig«

tjeb eller iffe. ^3aufu§ ffal ilte beraabe fig paa fin Slanbrigljeb,

tf)i faa er tjan en 9c ar; fjan ffal iffe inblabe fig paa en reen

æftbetiff eller bfjilofoploft ©técusfiou af Særens Sftbfjolb, tf)i

faa er bjan ©tétrait. 9M rjan ffal beraabe fig paa fin gubbom«

meligc lOirmbigfjeb og netop beb ben, mebems fjan billigt offrer

Sib og 2llt y forfjinbre alle næsbife æftfjetiffe og prjilofoprjiffe

Sigefremtjeber mob Særeng ^nbbolb og £yorm. Paulus ffal

iffe anbefale fig og fin Sære "oeb £>iætp af be ffjønne 93itteber,

ombenbt ffulbe fjern bel fige til ben Gnfelte: „bjbab enten nu

Siguelfen er ffjon eller ben er luflibt og afbanfet, bet er lige*

meget, ©u ffal betænfe, at ©et jeg figer er mig betroet beb en

^åbenbaring, faa bet er ©ub felb eller ten §erre %e\u$ Srjri»

ftul ber taler, og ©u ffal iffe formaftelig inblabe ©ig paa at

criticere formen, ^eg fan iffe, jeg tor iffe tbinge ©ig til at

li)be, men jeg gfor ©ig, gfennem ©in


116

alle autoriteter b,ar glemt Ipab 3Krjnbig^eb er, og ben§ Sia*

lettif. (£n ®onge er foalebeå fanbfelig til, at man faubfeligt fan

forbtéfe fig berom, og gjoreå bet fornøbent, Ian bog maaffee

kongen ret faubfeligt foroiéfe GSn om, at t)an er til. SDJeu faa*

lebeå er ©ub ifte til. 2)ette Ijar Soioten benpttet til at bringe

©ub paa lige Sinie meb alle bem, fom iugeu SDJpnbigfyeb l)ar,

paa lige Siuie meb ©enier, digtere og £ænfere, Ijbté Ubfagn

flet og ret blot burbere§ æftfjetiff eller btjilofobljiff; og berfom

bet faa er gobt fagt, faa er SSftanben ©enie — og berfom bet

faa er ualmiubeligt og færbeleS gobt fagt, faa, faa er bet ©ub,

ber Ijar fagt bet!!!

tyaa ben 9ftaabe bractifereå ©nb egeutligeu ubenfor. .S>bab

ftal I)au giore? Stanbfer ©ub et Sftenneffe paa Ijané 9Sei, talbcr

tjam oeb eu ?labenbaring, og fenbcr t)am ubruftet meb gub*

bommclig 9ftpnbigf)eb til be øbrige Sftenneffer: ba fige biSfe

til Ijam: fra f)bem er S)u? .s)an [barer: fra &>nb. Wien fee, ©nb

tan nu ifte paa en faabau fanbfelig s Hcaabe bjætbe fiu Ubfenbtng,

fom en $onge tan bet, ber gioer Ijam Sotbater etter ^otitic=

^Betjente meb, eller fjanå Sfting, eller fjanS ftaanbffrtft fom

Me fjenbc, fort ©ub fau tffe Oære SKenneffene til £{enefte

meb at ffaffc bem eu fanbfelig SMåfjeb for, at en Wpoftel er en

5fpoftet — bette oilbe ogfaa oære 9Gonfen§. 3elo 9)Jiraflet,

fjbté Stpoftelen t)ar beune ©abe, gioer iugeu fanbfelig SBtéljeb;

ttji iUJtraffet er Sroeni ©jenftanb. Dg beåubeu er bet ba 9ton*

feuå at faae fanbfelig 23tét)eb om, at en Slpoftel er en Wpoftel

(ben paraboje SBeftemmelfe af et 2tanb3 ^orljolb), ligefom bet

er Sftonfenå at faae fanbfelig SBtéljeb om, at ©ub er til, ba

\o &nb er Stanb. %U\aa Wpoftcleu figcr, at [jan er fra ©ub.

®e 2tnbre foare: \a faa, faa lab o§ fee, om ®in SæreS Snbljotb

er gubbommelig, tl)i faa bitte bi antage ben, famt at ben er S)ig

aabenbarct. tyaa ben 9Jcaabe er baabe ©ub og ^Ipofteteu narret.

3>en ®atbebe§ gubbommclige SKtjnbig^eb [fulbe netop bære

bet fittre 93æm, ber bctrpggebe Særen og [jolbt ben paa bet

©ubbommetigei majeftætiffe 2lfftanb fra 9£æ§bitéljeber, tftebet-

berfor maa fiærenS vinbfjofb og A-orm labc fig recenfere og


117

oberfnøfle — for at man ab ben Ski fan fomme til bet 9?efultat,

om bet nu bar en ^åbenbaring etter tffe; og imibtertib maa

formobenttigen s 2tpoftelen og ©ub bente i forten etter f)oå

portneren, inbtit ©agen btiber afgjort af be S8tfe \)aa lfte ©af)l.

$en ^albebe ffutbe efter ©ub3 33eftemmetfe bruge fin gub>

bommelige 9)ii)nbigf)eb tit at jage atte 9?æ§bife bort, ber itfe

bit trjftre men raifonnere; og iftebetberfor faae 9J?cnneffene i

en gart ^tpofteten forbanbtet tit en (Sjaminanb, ber faaban

tommer tittorbå meb en nt) Sære.

$bab er ba Sftrmbigtjeb? Gr 9)it)ubigf)eb Særenl 2)t)bfinb,

benå gortrintigb.eb, ben§ ^tanbrigtjeb? ^ngentunbe. ^erfom

9Jh)nbigt)eb faalebeS btot ftutbe betegne, i en anben ^otenå

etter rebupticeret, at Seeren er brjbfinbig: faa er ber netop ingen

9)fr)nbigt)eb; tfjt f)bi§ ba en Særenbe bjeelt og futbt beb gor«

ftaaetfen titegnebe fig benne Sære, faa biet) ber jo ingen gor«

ffjet titbage mettem Særeren og ben Særenbe. 9#t)nbigf)eb er

berimob 9Joget, font blider uforanbret, font man iffe tan er«

tjberbe beb paa bet futbefte at fjntoe forftaaet Særen. 9ttt)nbig'

1) eb er en fpecifif Dbalitet, ber træber tit anbet«

ftebåfra og netop qbalitatibt gjør fig giælbenbe,

naar Ubfagneté etter ®ierningen§ ^nbfjotb æftfye«

tiff er fat i ^nbifferenté. Sab o§ tage et (Sjempet, faa fim«

pett fom muligt, tjbor bog g-orqolbet bifer fig. 9?aar ®en, ber

fjar SDtynbigtjebeu tit at fige bet, figer tit et 9JJenneffe: gaa!

og naar ®en, ber itfe tjar 93ct)nbigt)eben, figer: gaa! faa er jo

llbfagnet (gaa!) og bete ^nbt)otb ibentiff, æftfjetiff burberet

er bet om man faa bit lige gobt fagt, men 9)h)ubigf)eben gjør

tvorffjeflen. 'Serfom 9Jct)nbigt)eben iffe er bet $lnbet (to eteqov),

berfom ben pac nogen s Diaabe blot ftutbe betegne en $oten>

feren inbenfor ^bentiteten, faa er ber netop ingen 9)h)nbigb,eb.

berfom faalebeé en Særer er fig begeiftret bebibft, at fjan fetb

erjfterenbe ubtrtjffer og tjar ubtrt)ft, meb Dpoffrelfe af 9(lt,

ben Sære t)an forftjnber: faa tan benne 33ebib|tt)eb bet gibe

fjant en bil og en faft 5tanb, men ben giber t)am itfe 9Jh)itbig*

fjeb. §an§ Sib fom 93ebité for SærenS 9}igtigf)eb er itfe bet


118

Stnbct (ro eregoi*) men er en ftmpel gorbobtetfe. ©et at rjan

leber efter Særen bebifer tffe, at ben er rigtig; men forbi r)an

er felo oberbebiift om Særcnå 9itgtigr)eb, berfor leber r)an efter

ben. ©erimob, l)bab enten en ^olitie=£)fficiant f. Gj. er en ©lim«

gel, eller Ijcm er en retffaffen ffllanb, faafnart Ijan er i $unc»

tion, fjar tjan SØlrmbigfjeb.

$or nærmere at belrjfe bette for ben barabor/retigieufe

©bfyære faa bigtige 53egreb: SØctmbigfjeb, ffal jeg forfølge SØlrjn«

bigfjebené Sialefttf. £5 ^mmanentfens ©bt)ære laber

9Jh)itbigl)eben fig flet itfe tænfe, eller ben laber

fig tun tænfe font forfbinbenbe*). $orfaabibt ber ba i

be politiffe, borgerlige, fociafe, f)u»Iige, bifciblinaire ftortjolb

er %alc om 9)h)nbtgl)eb, eller s Dh)nbig()eb ubobeå, er SRtjttbtg*

rjebcu bog tun et tranéitoriff SØcoment, et forfbinbenbe, ber

enten allerebe i £imeligl)eben feuere forfbinber, eller fovfbinber,

forfaabibt Simeligfjeben og ^sorblibct felb er et tranéitorift

SCRomcnt, ber forfbinber meb alle benS Sifferentfer. Sil ©runb

for etfjbert gorfjolb mellem Sficuueffe og SJienneffe qua 2ften«

nefte føn tun tænfe 3 at ligge gorffjelfigfjeben inbenfor ^m*

manentfenå ^bentitet, bet er, ben bæfcutlige Sigljeb. S)et ene

Sftenneffe fan iffe tænfe 3 (faa Ijører al Sænfning op, fom ben

ganffc coufeqbent gjor bet i bet s ^arabor/religieufe3 og SroenS

©pljære) beb en fbecifif Obalitet at bære forffjetlig fra alle

anbrc. 2tCe menneffeligc Siffereutfer mellem iDtenneffe og

Sftenneffe qua SOZenneffe forfbiubc for Sænfuiugen fom 2Ko>

menter i 3bentitctcu§ totale og Obalitet. 3 Momentet ffal

jeg bære faa gob at refpefterc og luftre Stfferentfen; men bet

*) SDtaaffee gaaer bet een og anben ficefer tyer, fom bet gaaer mig, at jeg

t Slntcbuiitg af bette om „9)ft)nbigl)cb", tommer til at tænfe paa Mag. .Stierfe=

aaarb* „opbyggelige laier ", Duor bet faa ftærft accentueres og fremljæbeS,

beb orbret og liner cncftc ©ang i Jyororbet at uliue gjentaget: „bet er iffe

spræbifener, forbi jjorf. Iffe iiar ajjtjnbtgljeb til ot bræbife." SØtønbigtjeb

et enten en atooftoliff ®albelfe3 eller DrbtnationenS ftoecifife Obalitet. 8lt

præbile er juft al 6ruge 9Jlt)nbtgf)eb; og at bette er bet at prcebtfe, er juft

albeleS glemt i bor lib.


119

cv mig tiffabt, reftgieuft at opbrjgge§ beb ten SSi^fjeb, at i G:big=

Ijeben forfbinbe ^ifferentferne, ben ber ubmærfer mig og ben

ber nebtrrjffer mig. ©om Unberfaat ffaf jeg ære og Irjbe kongen

meb ubeett ©jet, men bet er mig tillabt reftgieuft at opbijggeå

beb ben Sanfe, at bæfentligen er jeg Sorger i Rimten, og at

jeg, f|t)té jeg engang ber træffer fammen meb ben afbobe 9Kaje=

ftcet, i>a ffaf jeg iffe bære forpligtet i nnberfaattig Svibigfjeb mob

f)am.

©aatebeå attfaa meb gorfjotbet mellem 9J?enneffe og 9ften»

neffe qua røenneffe. SDcen mellem ©ub og 9ftenneffe er

ber en ebig Ocefentlig qbafitatib ^orffjel, filten ingen

nben en førmaftetig Sænfning fan tabe forfbinbe i ben 23fa3=

pljemie, at ©ub og SRenneffe bet i (htbetigfjeben* tranåitoriffe

Moment bifferentiere fig, faa bet bør fig 5DJenneffet b,er i bette

SiD at frjbe og titbebe ©ub, men i Goigfjeben ftulbe gorffjeKen

forfbinbe i ben bæfenttige Sigtjeb, faa ©ub og 9#enneffet bleb

Sigemænb i Gbigbjeben, ligefom kongen og Sammertieneren.

lettern ©ub og 9Jtenneffe er og bliber ber attfaa en ebig,

bæfentlig, qbatitatiø Sorffjet. 3)et patabo£*rettgieufe g-or=

()otb (fjbilfct ganffe rigtigt iffe taber fig tænfe, men fun troe),

fremfommer ba, naar ©ub bef fiffer et enfett 9ften=

neffe tit at Ijabe gubbommetig 9Jh)nbigb,eb, bel at

mcerfe i gorf)olb til bet fjant af ©ub 53etroebe. 2)en faalebes

Slalbebe forliber fig iffe i gorfjotbet: Steneffe til SRenneffe

qua 9Jienneffe; f)an forfjofber fig iffe i en qbantitatib £ifferent»

(fom ©enie, ubmærfet 53egabet o. f. b.) til anbre røenneffer.

•ftei, fjan forb,otber fig parabor, beb at bjabe en fpecifif Obafitet,

fom ingen ^tnraaneutå fan titbagefalbe i (£bigf)eben§ Sigljeb;

tf)i ben er bæfentlig parabor, og efter Sænfningen (iffe før,

foran Sænfningen) mob Sænmingen. §ar en faaban Salbet

en Sære at bringe efter gubbommetig Crbre, og et anbet 3Jlen*

neff'e, lab o§ tænfe bet, af fig fetø og oeb fig felb ubfanbt bet

©amme: faa blibe btéfe Søenbe bog i al Gbigfjeb iffe lige; tin"

ben førfte er oeb fin parabor, fpecifife Cbalitet (ben gubbom=

melige s Dlrjnbig()eb) forffieflig fra etljbert anbet 9)ienneffe, øg


120

fra ben immanent til ©runb for alle anbre memteffeltge ®if*

ferentfer liggenbc Skftemmclfe af ben bæfentftge Sigljeb. S3e-

ftemmclfcn „en Stbøftet" (jører trjemme i Sranfcenbentfené

Sbrjære, ben parabør/refigieufe ©pacere, font, ganffe con«

feqoent, ogfaa l)ar et qbatitatibt forffjettigt Ubtrrjf for anbre

9)c x

enneffer» gorrjolb til en Stpoftet: be fortjotbe fig nemlig

troenbe tit rjam, mebené at Scenrning tigger og er og aanber

i ^mmanentfen. SJlen £roen er iffe en transitorift 33eftenv

metfc, faatibet fom 5lboftetenå paraboje Obafification bar et

Sransitoriff.

3

5ort)olbct mellem røenneffe og Stfenneffe qua 9)ccnneffe

ttar bcr altfaa ingen beftaaenbe etter beftanbig SKtmbig*

Rebene Tifferentå tænfeltg, ben bar et ftorfoinbenbe. 2aber

o§ imibtertib et Siebtif bbæte beb nogle Gjempter paa faabanne

faatatbtc og i £imetigb,cbenå SBilfaar fanbc i)Jhmbigt)eby=5'or»

t)otb mellem SDicnucffe og 9JJcnneffe qua 9Jienneffe, for berbeb

at btibc obmærffom paa ben bæfenttige betragtning af SJttm«

bigt)cben. (fn .Sionge antage! jo at tjaue Størjnbigtjeb. .vworaf

Eommer bet nu, at man enbog ftøber fig obcr, at en .Sionge er

aanbrig, er Slnnftuer o. f. 0.? Tot tommer bog bet beraf, at

man fjog f)am bæfentligen accentuerer ben tongetige Dh)nbig»

tjeb, og i Sammenligning mcb benne finber atminbeligcrc

33eftcmmelfer af menneffeftg Tiffercntå at bære et ftorfbinbenbe,

et Ubæfentfigt, et forfti)rrenbe Silfætbigt. (it Wegjering^Gol«

(eginm antage! at tjabe 9Jii)nbigl)eb i fin beftemte .Strebå. frboraf

tommer bet nn, at man bitbe fføbeå, Ijbté et [aabani Sottegtum

i fine Tecreter f. (ir. nar birfclig aanbrig, billig, brjbfinbig?

Tyorbi man ganffe rigtigt qbafttatibt accentuerer iViiinbighcben.

5(1 fporge om en Mongc er ©enie — for i faa %alb at bitte li)be

l)am, er i ©runben

ilUajeftcet^gorlinibelfe; tl)i i SfcørgSmaafet

er inbel)olbt en Sbibl i Retning af Unbcrfaftelfe unber 3Jtøn«

btgrjeb. 2li bille tube el Kollegium, berfom bel fan fige billig-

()cber, er i ©runben at gjore Sftar af (Sottegiet. 2tt ære fin gaber,

forbi lian cv el iibnuvrfel .\>obcb, cv oinpietct.

Tog, fom fagt, i Aorliolbct mellem SØienneffe og iUicn


121

Tieffe qua 3Rennef!e er SKrjnbigljebett, om ben enb er, et $or<

fbinbcnbe, og (Sbigfjeben afffaffer al jorbiff 9)it)nbigl)eb. 9Jicn

nu i Sranfcenbentfens Spfjærc. £ab o§ tage (ijemptet faa

fimpclt, men netop berfor ogfaa faa iøinefalbenbe fom muligt.

9taar ©r)ri[tu§ figer „ber er et ebigt Sit);" og naar tb,eologiff

danbibat ^cterfen ftger „ber er et ebigt £ib": faa fige be 33egge

bet Samme, ber er tffe i bet forfte Ubfagtt inbeljolbt mere Se-

bitetion, Ubbifting, 3)t)bfinb, £anfeft)tbe enb i bet fibfte; begge

llbfagnene ere, æftfjetif! burberebe, lige gobc. Cg bog er ber

bel en ebig qbafitatib gorffjet! (Iljriftuå er, fom Qhtb=9ftenneffet,

i 33efibbelfe af ben fpecifife 9Jft)itbigf)eb3 Obalitet, I)bil!en ingen

Gbigfjeb fan mebiere, eller lægge l£f)riftuS paa lige Sinie meb

ben bæfentlige menneffelige 2igetigi)eb. (If)riftu§ lærte ber*

for mcb 9Jiijnbigf)eb. $lt fpørge om (£r)rtftu§ er bt)bftnbig, er

33ta3pf)emie, og er gorføg paa unberfunbigt (bet bære nu be*

bibft eller ubebibft) at tilintetgjore §am; tf)i i Spørglmaatet

er inbeljolbt en £bibl i Retning af §ané 9)tynbigt)eb, og gjort

et gorføg pa& i næsbité Cigefremljeb at bille burbere og

cenfurere £mm, fom bar §an til (imamen og ffttlbe oberb,øreé,

iftebetfor at £>an er ben, fjbem al SLRagt er giben i §imlen og paa

forben.

£og fielbent, faare fjelbent fjorer eller læfer man nuom-

ftunber et religieuft gorebrag, bet er ganffe correct. £e bebre

af bem fufte bog gjerne en Smule i, fjbab man funbe falbe bet

ubebibfte eller bet betmeente Oprør, ibet be forfbare og fjæbbe

bet ©fjriftelige af rjberfte ®raft — i feile kategorier. Sab mig

tage et Gjempel, bet førfte bet bebfte. $eg tager bet rjetft af

en Stjbffer, faa beeb jeg ba, at Sngeu, tffe ben Xummefte og

iffe ben ^(rrigfte, fan falbe paa, at jeg ffriber bette om en Sag,

ber i mine Sanfer er uenbelig bigtig, — for at figte til een eller

anben ©eiftfig.

s

-8iffop Saiter*) præbifer i en ."pomilie paa

femte Sønbag t gaften ober kejten %o§. VIII. 47—51. §an

*) cfr. Gbangelifdjeg auå %of). Wifyael Sailer§ religiøfen Skriften,

o. £r. 81. ©e&auer. Stuttgart 1846. $ag. 34. 35.


122

bælger btéfe to $erS: „2Ser bon ©ott ift, ber bioret ®otte§ SBort,

og, SSer mein SSort Ijalt, ber fieljet ben Tob nidjt; og figer ber=

paa: e§ finb in biefen SSorten beå £>errn brei grofse 9iatr)fet

gelofet, mit benen fict) bie SOJenfcrjen bon jetjer ben ftopf fo

ober anber-S jerbrocrjen tjaben." Ter rjar bi bet. S) et £rb: Øtatljfel,

og ifær brei grofje 9iatijfet, og faa i næfte Sætning, mit benen

bie SOienfcfjen ben ftopf fid) 3 er bro cl) en f)aben, forer ftrar.

Sanfen tjen tit bet Tpbfinbige i intetlectuel fyorftanb, bet ©run»

benbe, bet ©rubtenbe, bet Speculerenbe. SDcen rjbortebeå fan

bog bel et fimpett apobictiff Ubfagn bære brjbfinbigt? et apobu>

riff Ubfagn, ber fun er I)bab bet er berbeb, at Ten og Ten tjar

fagt bet; et Ubfagn, ber flet iffc bil forftaae§ etter ubgrunbeS,

men blot troe§. |>bortebe§ fan et SOJenneffe falbe paa, at en

©aabe ffntbe bære løft, i Retning af bet grublenbe og grnnbenbe

Ttjbfinbige, beb et ligefremt Ubfagn, \)&b et Sféfertum? 8pDrg§*

maalet er jo: er ber et ebigt Sib? ©baret er: ber er et ebigt

Sib. §bor i al $erben ftiffer nu bet Trjbfinbige? Terfom (£I)riftu§

iffe er Ten, fom tjar fagt bet, og berfom (ttjriftuå iffe er Ten,

fjan tjar fagt fig at bære, faa maa jo, rjbté Ubfagnet i fig felb

er bt)bfinbigt, bet Trjbfinbtgc afligebel bære at finbe. Qab ol

tage §r. tfjeotogiff (Sanbibat ^eterfen, ber jo ogfaa figer: ber

er et ebigt Sib. §bo i al Skrben bitbe bog bel falbe paa at be»

ffrjfbe fjam for Tt)bfinbigb,eb paa ©runb af et ligefremt Ub«

fagn? Tet 5(fgjøreube ligger faalebel iffe i Ubfagnet, men i

at bet er ©IjrifruS ber Ijar fagt bet; men bet (ionfunberenbe er,

at man ligefom for at loffe SJienneffene tit at troe, taler noget

om bet Tnbfiubige og bet Tt)bfinbige. Gn djriftclig SJkæff maa,

f)bté t)an bit tale correct, ganffe fimpett fige „bi fjar QHjrifti Crb

for, at ber er et ebigt 2ib; bermeb er ben Ting afgjort, .'per

er iffe Tale tjberfen om Jpobeb&rub eller Speculeren, men om,

at bet er (Sfyriftuå, ber, iffc i ©genffaB af Tnbfinbig, men meb

fin giibbommctige SØftjnbigljeb fjar fagt bet." Sab oå gaae bibere,

lab oé antage, at @n troer, at ber er et ebigt Qm, forbi Eljriftuå

b,ar fagt bet, faa gaaer ban jo netop troenbe nben om al bel

Trjbfinbtgc og bel ©ruølenbe og ©runbenbe, „Ijbortneb mon


123

brpber ftt Sobeb". £erimob lab o» tage ©n, ber bpbfinbigt

bil brpbe fit £>obeb meb bet Sporgemaal om Ubøbeftgljeben:

mon fjan iffe bil fjabe 9iet i at benegte, at bet ligefremme Ub*

fagn er et bpbfinbigt Sbar paa Spørgåmaalet? ©et ^tato

figer om Ubøbeligbeben er birfefig bpbfinbigt, bunbet oeb en

bt)b ©runben; men ftaffcfé ^lato fjar fjeder ingen 93h)rtbigr)eb.

Sagen er imiblertib benne. -tbiolen og Vantroen, ber

gjør Xroen førfængelig, fjar blanbt v

}lnbet ogfaa gjort 93ienne=

ffene generebe øeb at Irjbe, øeb at bøie fig nnber 9Jh)nbigb,eb.

Senne Cprorfffjeb fniger fig inb felo i be 33ebre§ Sanfegang,

bem maajfee ubebibft, og faa begrmber alt betle gorffruebe,

fom i ©runben er gorræberie, om bet Tnbe og bet -£t)be, og

bet 83tbimberftg=beiKge, fom man fan ffimte o. f. o. Sfulbe man

berfor meb eet beftemt s

^ræbifat betegne bet djriftelig=religieufe

gorebrag, fom bet nu f)øre3 og Iæfe§, ba maatte man fige, bet

er affecteret. 5ftaar man ettere taler om en s

£ræftå 2tffec»

tation, tænfer man maaffee paa, at (jan prjnter og fminfer fig,

eller at (jan føbligt fmægter meb Stemmen, eller at l)an norff

fnurrer paa 9ft og muter brunet, eller at (jan anftrænger fig i

Sraftftillinger og i Cpoæffelfens Spring o. f. b. Tog alt Sligt

er minbre bigtigt, om bet enb altib bar ønifeligt, at bet iffe bar.

SØleit bet ^orbærbelige er, naar ^ræbife^-orebragets ZanU--

gang er affecteret, naar beta 9tettroenl)eb naaeå iieb at lægge

Slccenten paa et reent forfeert Steb, naar bet i ©runben op-

forbrer til at troe paa (£t)riftu3, præbifer STroen paa Sam paa

©runb af Set, fom flet iffe fan blibe Srøenl ©jenftanb. ©er*

fom en Søn bilbe fige „jeg li) ber min g-aber, iffe forbi tjan er

min araber, men forbi (jan er ©enie, eller forbi tjans befalinger

altib ere bpbfinbige og aanbrige" : faa er benne fønlige Spbigfjeb

affecteret. Sønnen accentuerer noget reent forfeert, accen=

tuerer bet 21anbrige, bet -£t)bfinbige neb en befaling, mebens

en befaling netop er ligegplbig mob benne 53eftemmelfe. Søn--

nen bil Ipbe i ftraft af gaberens" Spbfinbigfieb og Slattbrigfjeb;

og i $raft beraf fan (jan netop iffe Ipbe tjam, tfu tjans' critijfe

gorljolb i Retning af, om nu befalingen er bpbfinbig og aanb^


124

rig, unberminerer £t)bigl)eben, Dg faatebe§ er bet ogfaa Slffec«

tation, naar ber er faa megen ZaU om at tilegne fig (Skriften«

bommen og troe GljriftuS, formebetft Scerenå Trjbfinbigfjeb og

®t)bfinbigt)eb. DJtøu tilttjoer fig 9?ettroenl)eben oeb at accentuere

noget albeleé jjforfeert. 'Sen Tjele moberne ©pefulation er ber«

for affecteret Oeb at I)aOe afffaffet £rjbigl)eben paa ben ene

©ibe og 9Jh)nbigl)eben paa ben anben ©ibe, og Oeb faa beå«

uagtet at oitle Oære rettroenbe. Gm ^rceft, ber er albeteå correct

i fit gørebrag, maa tale faalebeå, ibet tjan anforer et Orb af

(£()riftu§: „Tette Drb er af ©en, Ijoem, ifølge IjanS eget Ub«

fagn, al SOiagt er gioen i §imlen og paa forben. 35u maa nu,

m. %., ooeroeie meb ®ig felo, om ®u Oil bøie £ig unber benne

9ftmtbigl)eb eller iffe, antage og troe Orbet eller iffe. Wien Oil

2)u bet iffe, ba gaae for &nb i §imtenå Sfnlb iffe l)en og antag

Orbet, forbi bet er aanbrigt eller btybfinbigt, eller Oibunbertig«

betligt, tt)i bette er tøubébefpottelfe, bet er at oitle criticere

©nb." ©aafnart nemlig SDirjnbigljcbenå, ben fpecifif'parabojre

9Jcrmbigb,eb3 dominant er fat i, faa er alle Orørfjotb qbalitatiot

foranbrebe, faa er ben $lrt Stfegnelfe, fom etlerå er tittabelig

og ønffelig, en 33røbe og gformaftetigfjeb.

Sølen l)Oortebeé fan nu Slpoftelen beoife, at fjan t)ar 9ttt)it«

bigljeben? Shtnbe l)an fanbfeligt beoife bet, faa Oar tjan netop

ingen Wpoftel. §an Ijar intet anbet 23eoité enb fit eget Ubfagu.

£)g faatebeå maa bet netop Ocere; tf)i etlerå fom jo ben Sroenbe

t et ligefremt gorljolb til fjant, iffe i et parabojt. $5 be tranéito-

riffe ^orl)otb af SDirjnbig^eb mellem 9Jcenneffe og SDtenneffe

qua 9Jcemteffe oil 9ttt)nbigljeben i Stegefen oære fanbfelig fjenbc-

tig paa Sttagten. (Sit 2lpofte! l)ar intet anbet 33eoité enb fit eget

Ubfagu, og i bet ftøieftc fin SStfligfjeb til mob ©læbe at bitte

libc 2llt for bette Ubfagnå ©fi)lb. IpanS Xale Oil i ben §enfecnbe

Oære fort „jeg er falbct af ©nb; gjører o nu oeb mig, fjoab 3

Oil, fjubftetter mig, forfølger mig, men mit fibfte Crb blioer mit

førfte: jeg er falbet af ©nb, og jeg gjør Gber ebigt anfoarlige

for t)Oab S Ql^e mo ° nuQ-" ^erfom bet i SSirfefigfjeben oar

faa, tab og teenfe bet, at en \Hpoftcl Ijabbe i bertøtig Aøvftanb


125

bagten, fjabbe ftor ^nbftrjbeffe og mægtige gorbinbelfer, beb

fjbilfe kræfter man feirer ober SDJenneffeneS SDJemnger og

^)omme, — berfom fjan ba brugte ben, fjabbe fjan eo ipso for*

fpilbt fin Sag. 23eb at bruge Støagten beftemte (jan nemlig

fin Stræben i bæfentttg ^bentitet meb be anbre SKennefferå,

og bog er en 2(poftet hin fjbab fjan er beb fin paraboje ^etero*

genitet, Deb at Ijabe gubbommelig SD^rjnbtgfieb, fjbilfen fjan

abfolut uforanbret fan fjabe, felt) om fjan, fom ^aufuå figer,

af Sftenneffene ilfe agte! mere bærb enb bet (Snabl, fjborpaa

be træbe.

3. ©eniet fjar fun immanent Seteotogie; 9tpo =

ftelen er abfolut parabor, teleologi)! ftillet.

Serfom ellers noget DJZenneffe fan figeå at bære abfolut

teleologiff ftillet, faa er bet en SIpoffel. -Den fjant mebbeelte

Sære er iffe en Dpgabe, ber er gibet fjant at grunbe ober, ben

er iffe gibet fjant for fjan§ egen Sftjtb, fjan er tbertimob i ^(Srenbe

og fjar at forft)nbe Særen og at bruge SDtynbigfjeben. Baa libet

fom Sen, ber blioer fenbt i 93tjen meb et 53reb, l)ar meb 33rebeté

Snbfjofb at gjøre, men fun meb at oberbringe bet; faa libet

fom SJam'fteren, ber fenbeå til et fremmeb §of,

fjar noget %n*

fbar for 53ubffabetå .^nbfjotb, men fun at beførge bet rigtigt:

faalebeé fjar en Slpoftel tjobebfageligen ene og alene at bære

tro i Xjeneften, fjbitfen er at rtjgte fit Sférenbe. 2>eri ligger bæ*

fentligen en 5(poftefé opoffrenbe Sib, felb om fjan albrig bleb

forfulgt, beri, „at fjan felb fattig fun fjar at gjøre Mnbre rige",

at l)an albrig tør gibe fig Zib eller 9io eller 3orglø§Ijeb til i gobe

Sage, i otium at berige! tieb Set, beb tjbté $orhjnbelfe fjan

beriger Slnbre. §an er, aanbelig forftaaet, fom ben trable £>u§=

mober, ber neppe faaer %\b til felb at fpife, for at labe 3Koben

til be mange SDhinbe. Cg om fjan, ibet fjan begijnbte, turbe

fjaabe et langt Sib, fjané Sib bil bog inbtil bet ©tofte blibe ufor*

anbret, tfji ber bil altib bære Sfttje og Sfttje at forftjnbe Særen.

©fjønbt en ^åbenbaring er bet paraboje gaftunt, fom ober*

gaaer SJiemteffetS ^tørftanb, fan man bog nof forftaae faa meget,

fjbab ogfaa oberalt fjar biift fig: at et Sttenneffe fafbe3 beb en


126

^(åbenbaring til at gaae nb i 23erben, ril at forftjnbe Crbet,

til at fjanble og libe, tit bet nafbrubte birffomme Sid fom .fjerrenS

Senbebnb. Sit berimob et SCRenneffe beb en ^(åbenbaring fftttbe

fatbeå tit at fibbe tjen i uf fif te t 33o, i et birffomt titerairt far

niente, tit at bære momentant aanbrig og berpaa ©amter og

llbgiber af fin 9(anbrig()ebå Ubtéfe: er noget nær en bta§br)emiff

%anU.

s 3(uberfebe3 meb et ©enie; bet tjar fim immanent Seleotogie,

bet ubbifter fig fetb, og ibet bet ubbifler fig fetb, brojefterer

benne beta


127

oilbe berfor ogfaa tage en 2tboftefé ©giftenfé forfængeligt. Xfn"

tiel er bet fanbt, at r)an abfolttt er til for 8tnbre§ ©ftjlb, ubfettbeå

for 5(nbre§ efolb; men bet er iffe Sttættgbett og tf fe Stenne«

ffene og iffe bet rjøiftærebe SPublifutn, og iffe engang bet Ijøift«

ccrebe bannebe ^nblifnm, ber er (janå §erre eller r)an§ £>errer

— bet er ©nb; og Sfyoftefen er ©en, ber tjar guboomnteltg

•EJttjnbigrjeb til at befale baabe Sttættgben og s

^u61ifum.

©eniets fjnmortfttffe Selotilfrebsfjeb er Genfjeben af be*

ffeben 9kftgnation i SSerben og ftolt £pløftelfe ooer aSexbeti,

er Senfjeben af at bære en untjtttg £berflobtgr)eb og en foftelig

^rtjbelfe. @r ©eniet en Shtnftner, ba frembringer r)an fit ®unft*

bærf, men fjberfen f)an eller tjans Shtnftbærf f)ar noget veXoc,

ubenfor. Gfler bet er en forfatter, ber tilintetgør etfjbert teleo*

logiff gort)o(b til en Cmberben og beftemmer fig Ijnmoriftiff

font Srjrifer. Tet S3nrtffe iiar ganffe rigtigt intet veXoc, uben

for fig; om (?n ffriber een pagina Srjrif eller folianter Srjrtf,

bet gjør fperfen fra eller til meb §enfgn til at beftemme fjans

9Sir!fomf)ebi Retning. 'Sen Irjrifle forfatter brrjber fig fun om

grembringetfen, nriber grembringelfens' ©læbe, maaffee ofte

gjennem Smerte og ^(nftrengelfe; men r)an fjar intet meb Slubre

at ffaffe, fjan ffriber iffe for at, for at oplnfe 9Jtenneffene, for

at rjfætpe bent paa rette 23et, for at fælle Dloget igjennem, fort

fjan ffriuer iffe: for at. Cg faatebes meb etfjbert ©enie. ^ntet

®eme liar et „for at"; Stpøftelen fjar abfolnt b arabor. et

„for at".


2. Hierfegactrb. XI

©gommen tit 2)øliett.

Ubgioet af

3L &. Pvrtdfmaitn.


Jil ©runb for Jcjtert er lagt Driginalubgaben. 2en er fammcntin.net

meb SKenffnften, Sorreftnren og i Xuiblåtilfælbe meb (Sonccpten (S. £ierfe»

gaarbé papirer B 40, Untøerfitetéfiifiliotrjefet).


(Strøfcommett til £øDat

©n tfjrifteltQ pfydjologijf Ubrtfltng

til sDjjfcgggeife og Dpaceffelfe.

ånti-GLlimacu*.

UDgioet af

ø. Æietfegaatb«

••G S«-

Æjøbtnfjatm 1849.

Qaa Untinrfitftstiog&anMcr 6. 91 9UifsrU Sorlag.

Stijft to« fl^l. $eft>ogtivfftr Sianco 2uno.


^etr! gieb un§ bløbe ?(ugen

fxir 3)iitge, bie tttcfjtå taugen,

unb 9Iugen boller Si'tarl)eit

in alle beiite SBaljrljeit.


Sororfo.

2ftange bil maaffee benne „Ubbiflings" gorm forefomme befnnberlig; ben

tul frine§ bem for ftreng ril at hinne bære opbtiggelig, og for opbtiggelig til

at funne bære ftreng bibenffabelig. £>bab bette ©ibfte angaaer, ba f)ar jeg

berom ingen Mening. |»bab bet gførfie berimob angaaer, ba er bette iffe min

Mening om ben; og bar bet Silfælbet, at ben bar for ftreng ril at bære op=>

btiggelig, faa er bet efter mit Segreb en gfett. (Set er bet jo, om ben iffe fan

bære opbyggelig for Gnfjber, forbi iffe Gnfjber fjar g-orubfætninger ril at

folge ben; et Sutbet, at ben f)ar bet CpbrjggeligeS Sljarafteer. Gfjrifteligt bor

nemlig 2Ilr, 2llt tjene ril Cpbrjggelfe. Sen 21rt 2?iben}fabeligb,eb, fom iffe

tilfibft er opbtiggelig, er netop berbeb udjrifteiig. 21lt Gljrifieligt maa i grem=

frillingen håbe Sigbeb meb en Sæges gorebrag beb Sbgefengcn; om enb fun

ben Sægefnnbige forftaaer bet, bor bog albrig glemme?, at bet er oeb 2t)ge=

fengen. 'Sette bet Gfjrifteligeå gorfjolb til Sibet (i 9Jiobfætmng til en biben=

ffabeltg giernfjeb fra Sibet), eller benne bet Gljrifteligeé etfiiffe Sibe er juft

bet Cpbnggelige, og ben 21rt gremftiUing, fjbor ftreng ben enb forreften fan

bære, albeleS forffjellig, qbalitatib forffjellig fra ben 3(rt SBibenffabeligfjeb,

ber er „ligegrjlbig", f)bis opfjoiebe ^eroiéme d)riftelig er faa langt fra at bære

éeroisme, at ben cfiriftelig er en 9Irt umenneffelig 9ct}§gjerrigf)eb. Set er

cfiriftelig heroisme, og fanbeligen ben fees maaffee fjelben nof, at bobe ganffe

at blioe fig felo, et enfelt Sttenneffe, bette beftemte enfelte SJJenueffe, ene

lige ober for ®ub, ene i benne ufjrjre Slnftrengelfe og bette ufirjre 21nfcar;

men bet er iffe cfirifrelig §eroté*me, at narres meb bet rene SOJenneffe, eller

lege gforunbringéleg meb 2?erbensf)iftorien. 3U cfiriftelig ©rfjenben, rjbor

ftreng ben§ yrorm enb foroorigt er, bor oære beftimret; men benne £Seft)m=

ring er juft bet £pbnggelige. Sefnmringen er gorf)olbet ril Sibet, til $er=

fonligbebeng Sirfeligljeb og faalebei, cfiriftelig, Sllooren; ben ligegrjlbige

Pibens £pf)øietlieb er, djriftelig, langt fra at bære mere 2flbor, ben er, cf)ri=

ftelig, 2pog og gorfængeligfjeb. 9#en Sllooren er igjen bet Cpbrjggelige.

Sette lille Sfrift er berfor i een gorftanb faalebeå beffaffent, at en (£e-

minarift funbe ffrioe bet; i en anben gorftanb bog maaffee faalebe?, at iffe

enfjber ^rofeéfor funbe ffribe bet.


øen at Stffjaublingcns ^nbflæbning er ben ben er, er tbetminbfte del

betænft, og bog biftnof ogfaa pft»dt)oIogifI rigtigt. Ter gioeé en fjoitibeligere

Stiil, fom er fan funtibelig, at ben itfe er meget betegnenbe, og fom, ba man

er lun altfor bant til ben, let bliber 3ntet figenbe.

Jyorobrigt fun een SBemcerfning, biftnof en Coerfløbigfjeb, men fom jeg

bog ml forf!t)Ibe: jeg bil een (Sang for alle gjore opmærffom paa, at 5"*=

tbiblelfe i Ijele bette ©frift, fybab Titelen jo figer, opfattes fom Stjgbommen,

tffe fom .sMbrebelfeåmiblet. SaalebeS bialcftiff er nemlig gortbiblelfe. 2aa=

lebeS er jo ogfaa i d)riftelig Terminologi Toben Hbfrbffet for ben ftorfte

aanbclige (ilenbigljeb, og £clbrcbclfen bog juft at boc, at afboe.

3 1848.


Snbfiolb.

Sttbgortø.

lfte Sffftut*

(Stjgbommen til ©øben er gortbtøtelfe.

2U {^oirttiittfclfc er Stjgbommen til $obcn.

A. ^ortoiblclfe er en ©ngbom i 2lanbctt, i Scloet, og fan faa=

A.

lebc* uære et Xrcbobbclt: fortbiblet tffe at berre fig bebibft

at Ijabe et Selb; foxtuiufet tffe at oiile orere fig felt); for=

tt>h>(ct at bille orerc fig fetb 143

B. g-ortoiolelfeé 90hiligf)cb og 33irfeltgf)eb 145

C. $ortwiolelfc er: „©bgbommen tit $pben" 148

B.

$enne ©tjgbomé (^ørttuulctfettS) 2ttmhtbeKgljeb 153

C.

Seime Stjgbomé (ftortøitrfelfen8) lelfe fect unoer -Bcftcmmelfcn AEitbcliøl)c5 —

Uenbcltgbeb

a) UenbeligfjebenS Ofortbiolelfe er at mangle C£nbe=

Itgfjeb 161

jS) (Snbeligl)eben§ g-orttnblelfe er at mangle Uenbe=

liøljeb

b) ,fc>rtr>ir>lelfe fcet unber 25cftcmmclfcn HTultrjbcb — Vtøb=

r>enbtctbeb

«) 9JhtligIjeben§ -gortbiblelfe er at mangle 9iøbt>en=

161

164

bigljeb 167

167


p) 9?øbbcnbigf)eben§ gottbiblelfe et at mangle 2Jht=

I i fl e b 169

B. ftortoiblelfc fcct unbcr $ cftemmclfcn : Setiibftljcb 174

a) JDcn vfortr>tr>lclfe, fom er utMbenbe om, at ben er ,for=

tr>ir>lelfc, eller ben fortr>ir>lc6e Uribcnbeb om at Y>ave

et Bclr> og et etngt Qelv 174

b) JDen ,jfortr)ir>lclfe, fom er ftg bertbfl at t>a*re ^ortoit^

lelfe, fom altfaa er ftg bctnbft at bare et @elr>, i>voti

bcr bog er noget '£rugt, og nu enten forttuolet iFfe

r>il r»a»re ftg fclr>, eller forttnplet r>il parre ftg felt? . . 180

a) gortbiblet tf fe at bille bæte fig felt), Gbagljebenå

gottbiblelfe 182

1) gortbiblclfe ober bet Sorbiffe eller ober noget Sorbiff. . 183

2) g-ottbiblelfe om bet (Sbigc eller obet fig felb 195

p) gortbiblet at bille eæte fig felb, XrobS 201

2bct 2Cfftttt*

gortbtøletfe er ©rtnben.

A.

^ortuMclfe tv Sijnbcu 213

ftnpihi 1. (Brabationcrnc i 23etMbftbcbcn oin ©eloet (3$t-

ftemmclfcn: for en focratifPe sDeftnition af &ynb 224

ftapttel 3. Ilt ©vnben iFfe er en negation, men en Pofttion 234

Xillcrg til A. 9tten blioet faa iffe i en bis g-orftanb St)ttb en

ftor Sjelbenljeb? (koralen) 238

B.

StjitbenS ftortfirttclfe 243

A. Ten Snub ot fuvtbible oucr fin Stjnb 247

B. Ten 8>)itii nt fortninlc om 3ijnbcntce< Jyoilnbclfc (gtøt*

(IVflClfc) 252

C. Ten ©ijnb ot obfltuc (fl)rtftctibømnteit modo ponendo,

at ciflrerc ben for llfnnbfjcb 264


3nbgang.

lenne ©rjgbom er iffe til Tøben" (^of). XI, 4). Dg bog

bøbe \o Sajaruå; ba ©tfciplene mtéforftobe, fjbab Sljrtftuå

fenere rifføiebe „Sajaruå, bor 23en er fotoet mb; men jeg gaaer

tjen for at opbæffe fjant af ©øbne" (XI, 11), fagbe §an bem

reent ub „Sa^aruS er bøb" (XI, 14). 5(Itfaa Cajaruå er bøb,

og bog bar betme @t)gbom iffe tit Tøben; f)an bar bob, og

bog er benne ©qgbom iffe tit Tøben. SSi bibe nu bel, at (Sfyriftul

tænlte paa bet Unber, ber ffufbe tabe be Uftebtebenbe, „for«

jaabibt be funbe troe, fee ©ub§ £>erligf)eb" (XI, 40), bet Unber,

t>eb fjbiffet §an opbafte Sajaruå fra be Tøbe, faa „benne ©rjg«

bom" iffe blot iffe bar til Tøben, men fom (£f)riftuå forubfagbe

„til ©ubå 2£re, at ©ub§ ©øn fiol æreå \)eb ben" (XI, 4): o,

men felb om (££)riftu§ iffe fjabbe opbaft Cajantå, ajcefber bet

bog iffe ligefulbt, at benne ©rjgbom, Tøben felb, iffe er til

Tøben? ^bet Sfjriftuå træber tjen til ©råben og meb fjøi SRoft

raaber „Sajaruå, fom fjib ub" (XI, 43), er bet jo bift nof, at

„benne" ©rjgbom iffe er til Toben. Men f)bi§ (Sfjriftité enb

iffe fjabbe fagt bette — blot bet, at §an, ber er „Dpftanbetfen

og £ibet" (XI, 25), træber t)en til ©råben, beti)ber bette iffe,

at benne ©rjgbom iffe er til Tøben: bet, at (Sljriftuå er til, be«

trjber bet iffe, at benne ©rjgbom iffe er til Toben! Og l)oab

fjabbe bet bjufpet Sajaruå at bære opbaft fra be Tøbe, naar

bet fo bog tilfibft maa enbe meb, at fjan boer — t)bab fjabbe bet

fjjulpet Sajanté, fjbté §an iffe bar, §an ber er Dpftanbetfen og

Sibet for f)ber Ten, fom troer paa §am! 9Jei, iffe forbi Sajaruå


138

bleb opbaft fra be Tobe, iffe bcrfor fan man ftge, at benne

©tjgbotn iffe er til S)øben; men forbi §an er til, bcrfor er benne

©tjgbom iffe til Toben. Tl)i menneffelig talt er Toben bet

©ibfte af 3111, og menneffelig talt er ber fnn føadb faalænge

ber er £ib. 9)ieu djrifteltg forftaaet er Toben ingenlunbe bet

©ibfte af W.t, ogfaa ben fnn en lide 33egibenl)cb inbenfor l)bab

ber er Stlt, el ebigt 2ib; og djriftelig forftaaet er ber i Toben

uenbelig meget mere føadb enb ber blot menneffelig taft er

naar ber iffe blot er £ib, men bctte Sid i fnlbefte ©unbljeb og

ftraft.

Stltfaa djriftelig forftaaet er enb iffe Toben „©tjgbommen

til Toben", enb minbre ba 2ttt, l)bab ber Ijebber jorbiff og time*

lig Sibelfe, 9cob, ©tygbom, ©lenbigljeb, Trængfel, ©jenborbig*

Ijcber, ^iinslcr, ©jeféfibelfer, ©org, ©ræmmelfe. Cg bar ©ligt

enb faa tnngt og piinagtigt, at ni llkYnueffer eller bog ben £i=

benbe figer „bette er færre enb Toben" — alt ©ligt, ipab ber,

forfaaoibt bet iffe et ©rjgbom, fan fammenlignes meb en 2rnv

bom, er bog, cfjriftelig forftaaet, iffe et)gbornmcn til Toben.

Qaa l)Dimobigt f)ar (Ifjviftenbommeu fært ben Gljriftne at

tænfe om alt jorbiff og ^erbeligt, Toben iberegnet. Tet er

næften fom maatte ben (Ilniftuc (jobmobe fig beb benne ftolte

Dplofteffe obcr Wt, ipab eller* 9Jieuuejfct falber Uluffe, ober

l)bab ellers 9Jcenncffct falber bet ftorfte Cnbe. 9Jlen faa Ijar

(iljriftcnbommen igjen opbaget en (Henbigfjeb, l)bilfen iWen

neffet fom faaban iffe oecb er til; benne lS(enbigl)eb er Styg«

bommen til Toben, vnrnb bet naturlige i'iemteffe opregner

fom bet Wpfeligc — naar Ijan faa l)ar opregnet X'llt og pyntet

mere beeb at næbne: betle er for ben linriftnc fom en Spøg.

Gaalcbes er Aorholbet mellem bet naturlige Sttenneffe og ben

(Sljriftnc; bet er fom ,vorliolbct mellem el 93arn og en 3Kanb:

l)bab barnet gtjfer for, bet aufcer Dianben for pillet at bære.

SBarttei beeb iffe, l)bab bel gorfærbelige er; bet beeb Wanben,

og for betle gtjfer lian. SBarnetå Ufulofoinmenlicb er forft ben,

iffe at fjenbe bel /vorfa-rbclige; og ba igjen, Ijbab Ijeri ligger,

ben, at gpfe for Tet, font iffe er forfærbeligt. Cg faalebe* og*


139

faet mcb bet naturlige jjøieimeffe, tjan er uoibcnbe om Ipab i


£øvftt ^flmt

©tjgbommen til 3)obett er gfortmtrfelje.


A.

2(t fjortmtrfetfe er ©tjgbomnten til

2)øben.

A.

gortmuletje er en Spgbom i Stanben, i (setøet, og

fan faalebcé dære et trebobktt: fortdidlet ilte at

Dccre fig bedibft at tjatte et @eto (uegentlig gortdid-

tetfe); fortdidlet iffe at ditte oære fig felt) ; fortoiolet

at ditte dære fig fc(o.

Sftenneffet er Stcmb. SØten tjoab er ?lanb? $tanb er Seloet.

9J?en Iftab er ©efoet? Selbet er et gorfyolb, ber fortjotber fig

tit fig felt), eller er bd i gorljolbet, at gorljolbet forfyolber fig

til fig feb; Seloet er iffe gorfjolbet, men at ^forljolbet focfjotber

fig tit fig felt). Sftenneffet er en ©rjntfjefe af Uenbetigfjeb og

(inbeligfjeb, af bet timelige og bet ©rige, af grifjeb og s J?øb*

oenbigfjeb, fort en ©tmtljefe, (£n ©rjntrjefe er et £yor()otb mellem

%o. Saalebeé betragtet er SOtenneffet enbnu intet ©etb.

^

gorfjolbet mellem Zo er ^ortjolbet bet £rebie fom negatio

Genfjeb, og be %o forfjolbe fig til gorfjolbet, og i gorljolbet

til gorfjolbet; faatebeé er nnber 33eftemmelfen Sjel gorfjolbet

mellem Sjel og Segeme et g-orfjolb. gorfjolber berimob 5or»

f)olbet fig til fig felt), faa er bette g-ortjolb bet pofitioe Srebie,

og bette er Sefoet.


144

fåt faabant gortjolb, ber forfjolber fig til fig felt), et @elb,

maa enten tjabe fat fig felt), eller bære fat t)eb et 2(nbet.

Sr gortjotbet, ber forl)olber fig tit fig felt), fat t)eb et 5tnbet,

faa er gorfjolbet biftnof bet Srebie, men bette gorfjolb, bet

Srebie, er faa bog igien et $ort)otb, forliber fig til tfiab ber

tiår fat fjefe gorfjotbet.

Gt faabant beriberet, fat gorfjotb er 33tenneffet§ @eto, et

gorljotb, ber forfyotber fig til fig felt?, og i at forfjolbe fig til

fig felt) fortjolber fig til et 2tnbet. 'Seraf fommer bet, at ber

fan btibe to gormer for egentlig gortoibfeffe. §at)be 9)ienne=

ffeté ©elb fat fig felt), faa funbe ber tun bære Sale om een g-orm,

ben Uh at bille bære fig felb, at bille af meb fig felb, men ber

lunbe itte bære Sale om, fortbiblet at biEe bære fig felb. Senne

gormel er nemlig UbtrtjHet for Ijele gor'ljDlbetå (Sefbeté) 2tf*

t)ængigt)eb, Ubtrrjffet for, at Selbet ilte beb fig felb tan tomme

til eller bære i Sigebægt og 9io, men tun beb i at forljolbe fig

til fig felb at forfjolbe fig til Set, fom tjar fat tjele gorrjolbet.

£>a, bet er faa langt fra, at benne anben gorm af ^ortbtblelfe

(fortbiblet at bide bære fig felb) blot betegner en egen 2trt af

gortbibtetfe, at tbærtimob al gortbiblelfc tilfibft tan obløfeå i

og tilbageforeg paa ben. Serfom en gortbiblenbc er, fom l)au

mener bet, obmærfforn paa fin gortbiolelfe, iffe taler meningS*

løft om ben, fom om 9?oget, ber Ijænber l)am (omtrent fom

naar Sen, ber liber af ©btmmel, beb et nerbeuft 33ebrag taler

om en Srmgbe paa Jpobebet, eller om at bet er fom falbt ber

•ftoget neb paa l)am o. f. b., fjbitten Stjngbe, og l)biltet %x\)l

bog itte er noget Ubborteå, men en ombenbt 9ieflcrjon af bet

Snbbortes) — og nu af al iWagt beb fig felb og ene beb fig felb

bil tjæbe gortbiblelfen: faa er l)an enbnu i g-orttnbfetfen, ar*

beiber fig meb al fin formeentlige 5(rbeiben tun befto brjbere

i en brjbere gortbiblelfe. goribibtetfeni Stttéfortjotb er itte et

fimbelt 2fttéfor()ofb, men et 2tttéforl)olb i et gortjotb, ber for«

l)olber fig til fig felb, og er fat af et $lnbet, faa SWtéfortøolbet

i ()iint for fig bærenbe gorfjotb tillige reflefterer fig uenbetigi

i ,vorI)olbet til ben i'uigt, fom fatte bet.


145

2)ette er nemlig gormelen, fom beffrtøer Seføetå Silftcmb,

naar gortbiblelfen ganffe er ubrrjbbet: i at forfjolbe fig til fig

felt), og i at bille bære fig felb grunber Setbet gjennemfigtigt

i ben SOlagt, fom fatte bet.

B.

gortmt>(elfeé 90ht(igf)eb og SSirleltg^eb.

(Sr gortbibfelfe et fortrin etter en 9Jianget? 9?eent biatef*

ttff er ben begge Tele. §bté man bilbe faft()olbe ben abftrafte

Sanfe 3'ortbibfelfe, nben at tænfe nogen fortbiblet, faa maatte

man fige: ben er et uføre fortrin. SDhtligfyeben af benne 2t)g=

bom er Sftenneffeté fortrin for 3)rjret, og bette gortrin uh*

mcer!er (jam ganffe anberlebe§ enb ben opreifte ®ang, tin" bet

tt)ber paa ben uenbelige Dbreifttjeb eller Cbføietljeb, at fjan er

^lanb. s Dhttigt)eben af benne ©tjgbom er røenneffeté gortrin

for -Dtyret; at bære obmærffom paa benne Srtgbom er ben

(SføtftneS fortrin for bet naturlige 9ftennef f e ; at bære fjefbrebet

fra benne Srjgbom ben Sf)riftne3 ©aftgljeb.

2tltfaa bet er et uenbeligt fortrin at funne fortbible; og

bog er bet iffe blot ben ftorfte Ulrjffe og Gfenbigfieb at bære

bet, net bet er gortabetfe. Saalebeå er ^ortjolbet mellem 93tu=

ligljeb og SStrfelig^eb ellerå iffe; er bet et fortrin at funne bære

®et og Ter, faa er bet et enbmt ftorre fortrin at bære bet,

bet bil fige, bet at bære forfølber fig fom en Stigen til bet at

funne bære. |>bab gortbiblelfe berimob angaaer, faa forfølber

bet at bære fig fom et g-alb til bet at funne bære; faa uenbeligt

fom 3Jhtligf)ebens fortrin er, faa bt)bt er galbet. S)et ber alt*

faa i gorfølb til g-ortbibtelfe er bet Stigenbe er iffe at bære

bet. Tog er atter benne S3eftemmelfe tbetrjbig. Set er iffe meb

bet iffe at bære fortbiblet fom meb bet iffe at bære rjaft, blinb

o. b.. Serfont bet iffe at bære fortbiblet føerfen beh)ber mere

eller minbre enb bet iffe at bære bet, faa er bet netop at bære

bet. Set iffe at bære fortbiblet maa betgbe ben tilintetgjorte

9)htligl)eb af at funne bære bet; Ipté bet ffal bære fanbt, at et

S. ftierfegaarb. XI 10


146

Sftenneffe iffe er fortuiolet, maa Ijan i ettjoert Øteblif ttltrttet*

gjøre 3KuKg^eben. ©aatebeå er gorfjolbet mellem SDcultgljeb

og S3itfeltgljeb eller-S iffe. £()i bel fige £ænferne, at ^irfelig*

fjeb er ben tilintetgjorte 9Jtuligt)eb, men bet er iffe ganffe fanbt,

ben er ben ubftjtbte, ben oirfjomme 9)httigt)eb. £>er berimob

er ^irfetigfjeben (iffe at oære fortoiolet), fom berfor øgfaa er

en Sttegtelfe, ben afmægtige, tilintetgjorte 3Kufig$eb; etlerå er

SSirleltg^eb i gorljolb til røuligljeb en SBefræftelfe, fjer en 33e«

negtelfe.

gortoioleffe er SDftlforljolbet i en ©t)ittf)efe§ gorfjolb, fom

forfjolber fig til fig felo. 9Jten ©tjntfjefen er iffe 9ftisforf)ølbet,

ben er blot 2KuIigf)eben, eller, i (Svmtfjefen ligger Dcitligljeben

af SDttéforfjolbct. $ar ©imtfjcfen SSfttéforljølbet, faa Har gor»

toiolelfe flet iffe til, faa Oilbe gortoiofelfe Oære 9Joget, ber laae

i 9Jcenneffenaturen fom faaban, bet er, faa Oar bet iffe gortoio-

lelfe; ben Oilbe Oære 9?ogct, ber tjænbte iDienneffet, 9toget (jan

leeb, fom en ©rjgbom, i (jOilfen 9)tcnneffet falber, eller fom

Søben, ber er 9(fle3 fiob. 9?ei, bet at fortoiole ligger i 9Jcenneffet

felo; men oar (jan iffe ©tjntfjcfe, funbe f)an flet iffe fortoiole,

og Oar ©rjtttr)efen iffe oprinbcligt fra ©ubå .S^aanb i bet rette

Ororfjolb, funbe fjan fjefler iffe fortoiole.

§Oorfra fommer faa ^-ortoiolclfen? $ra fyorfjolbet, l)Oori

Srjntfjefen forfjolber fig til fig felo, ibet ©ub, ber gjorbe SKen*

neffet til gorljolbet, ligefom flipper bet ub af fin ,s>aanb, bet

er, ibet ^orfjolbet førljolber fig til fig felt). Dg beri, at gørfjotbet

er 2(anb, er Seloet, beri ligger s 2(nfoaret, unber (jOilfet al ^or-

toiolelfe er og er fjoert Øieblif ben er, fjoor meget, og (joor

finbrigt enb ffuffenbe fig fc(0 og 2tnbre, ben 5-ortoiolebe taler

om fin $ortotølelfe fom en Uluffe, oeb en ^oroejling fom i

l)iint auforte Silfælbe af Soimmclfjeb, mcb Ijoilfcn ftortoio«

lelfe, om enb qOalttatio forffjcllig, l)ar meget tilfælled, ba ben

unber ©eftemmelfen Sjel er (joab ftortoiolelfe er unber Se«

ftemmelfcn 21anb, og foanger paa Stnatogtet til evortoiolelfc.

Sffaar faa SiDltéfotljolbei, ftortoioleffcn, er iubtraabt, følger

bet faa af fig felo, at bet Oebblioer? 9?ci, bet følger iffe af fig


147

feto; l)t)té røforfjolbet bebbtiber, følget bet ifle af SOZiéfor-

(pibet, men af gortjotbet, fom fortjolbcr fig til fig felt). Sette

bit fige, for fyber ©ang SOJiéforfjoIbet rjttrer fig, og i ettjbert

Øiebli! bet er til, maa ber gaaeå titbage til gortjotbet.


Ils

c.

gortmtrtelfe er: „©tjflbommen ttf Støben".

Tette 23egreb Srjgbommen til Tøben maa bog tage§ paa

en egen 9#aabe. Sigefrem betrjber bet en ©rjgbom, fjbiå Cnbe,

fjbté Ubgang er Tøben. ©aatebe§ taler man om en bobelig

©rjgbom een§tt)bigt meb en ©tjgbom tit ®øben. S ben i$ot*

ftanb fan ^ortoiotelfe iffe falbeå ©rjgbommen tit Tøben. 9Jcen

cfjrifteligt førftaaet er Tøben felb en ©jennemgang tit Sibet.

$orfaabibt er, djriftelig, ingen jorbiff, legemlig Srjgbom tit

Tøben. Xt)i biftnof er Tøben bet fibfte af ©rjgbommen, men

Svøben er iffe bet Sibfte. Sfaf ber i ftrængefte ^orftanb bære

£ate om en ©rjgbom til Toben, maa bet bære en, I)bor bet

Sibfte er Toben, og t)bor Toben er bet Sibfte. Cg bette er

jiift gortbiblelfe.

Tog er gortbiolelfe i en anben g-orftanb enbnn beftemtcre

©rjgbommcn til Tøben. Tet er nemlig faa langt font muligt

fra, at man, ligefrem forftaaet, boer af benne Srjgbom, eller

at benne ©Qgbom enber meb ben legemlige Tøb. Tbærtimob,

gortbibtelfenå Qbal er netop iffe at fnnne bøe. Ten Ijar faa«

lebeé mere tilfælles meb ben Tøbåfrjgeå Tifftanb, naar f)an

ligger og træffeå meb Toben og iffe fan bøe. Saalebei er bet

at bære føg til Tøben bet iffe at fnnne bøe, bog iffe font bar

ber tgaab om Sibet, net £>aablø3t)eben er, at felb bet fibfte $aab,

Toben, iffe er. S^aar Toben er ben fiorfte £yare, tjaaber man

paa SMoct; men naar man lærer ben enb forfærbeligere gate

at fjenbe, tjaaber man paa Toben. Sftaar faa garen er faa ftor,

at Toben er blcbet .^aabet, faa er 'Aortbtbfeffc ben .^aabloafjeb

enb iffe at fnnne bøe.

x

v s benne fibfte 53ett)bning er ba Aørtoiblelie St)gbommen

til Tøben, benne qbalfnlbe SJKobftgelfe, benne 2ngbom i @et«

bet, ebig at boe, at bøe og bog iffe at boe, at bøe Toben. Thi

at bøe bcti)ber at bet er forbi, men at boe Toben oetnber at

oplcbe bet at boe; og laber bette fig eet cnefte Dicblif øbfebe,

faa er bet bermcb for ebig at oplcbc bet. 5fnlbe et 9Rentteffe


149

boe nf t$ottoMd\e, font man boer af en Stjgbom, faa maatte

bet GÉtrige i fjant, Selbet, fttttne bøe i famme gorftanb fom

Segemet boer af ©rjgbommen. Wien bette er en Umnligfjeb;

ft-ortbibfeffettå SDøen omfcetter fig beftanbigt i en Ceben. 3)en

fortbiblebe fan i!!e boe; „\aa libet fom Golfen fan brcebe %an--

iet", faa Itbet fan ^ortbibletfen fortære bet (Sbige, Setbet, ber

ligger til ©rnnb for Sortbiblelfen, fjbté £)rm iffe boer, og fjbté

$slb iffe ubfhtffeå. ®og er $ortbibfelfe juft en (Selbfortærelfe,

men en afmægtig Selbfortæretfe, ber iffe formaaer fjbab ben

felt) bil. d)len fjbab ben felb bit er at fortære fig felt), fjbilfet ben

iffe formaaer, og benne afmagt er en nt) ^orm af Selbfor*

tærelfe, i fjbiffen bog gortbibletfett atter iffe formaaer fjbab

ben bil, at fortære fig felb, bet er en ^øtentfatiott eller Soben

for ^otentfationen. ®ette er bet £>ibfenbe, eller bet er ben folbe

33ranb i $ortbibfetfen, bette 9kgettbe, fjbté 33ebægelfe er be=

ftanbigt inb efter, btjbere og btjbere i afmægtig ©elbfortærelfe.

2)et er faa langt fra at bet er nogen Srøft for ben gortbiblebe,

at gortbibfeffen iffe fortærer fjant, bet er lige bet SJtobfatte,

benne Srøft er juft Obalen, er juft fjbab ber l)olber 9laget ilibe

og Qte i 9?aget; tfji juft berober — iffe fortbiblebe — men for*

tbibler fjan: at f)an iffe fan fortære fig felb, iffe fan blibe af

meb fig felb, iffe fan blibe til Rittet. Sette er ben botentferebe

formel for g-ortbibfelfen, g-ebereml Stigen i benne ©elbetå

Stjgbom.

Sn gortbiblenbe fortbibler ober 9? o ger. Saalebeå feer bet

etØiebtif nb, men bet er fim et £iieblif; i famme Øieblif bifcr

ben fanbe gortbibfetfe fig eller tfortbiblelfen fig i fin ©anbfjeb.

£\bet l)an fortbiblebe ober 9?oget, fortbiblebe fjan egentlig

ober fig felb, og bil nit af meb fig felb. 9Jaar faalebeå ben §er=

ffefi)ge, fjoté Søfen er „enten Sæfar eller flet ^ntet", iffe blibcr

dæfar, faa fortbibler fjan berober. Wien bette bettjber noget

?lnbet: at fjan, juft forbi fjan iffe bleb Gæfar, nu iffe fan nbfjofbe

at bære fig felb. |>an fortbibler altfaa egentligen iffe ober, at

fjan iffe bleb Gæfar, men ober fig felb at fjan iffe bleb Gæfar.

Tette @etb, ber, fjbté bet bar blebet Sæfar, Ijabbe bæret fjam


150

at fjanå Stift, i en anben ^orftanb førøbrigt lige faa fortbiblet,

bette


151

9tt fortbibfe otier fig, fortbiblet at bitte af meb fig felb,

er gormeten for al gortbibfeffe, faa berfor ben anben ftovm

for gortbiblelfe, fortbiblet at Dille bære fig felt), Ian føreé ril*

bage til ben førfte, fortbiblet iffe at bille bære fig felt), ligefom

bi i bet $oregaaenbe opløfte ben gorm fortbiblet iffe at bitte bære

fig felt) i ben fortbiblet at bitte bære fig felb (cfr. A.). (Sn gor*

tbibletibe bil fortbiblet bære fig felb. 2ften naar Ijan fortbiblet

bil bære fig felb, faa bil fjan jo itfe af meb fig felb. $a, faa

frjneå bet; men naar man feer nærmere til, feer man bog, at

Diobfigelfen er ben famme. Set ©etb, fjan fortbiblet bil bære,

er et ©etb fjan iffe er (tl)i at bitte bære bet ©etb, fjan i ©anbfjeb

er, jo er lige bet 9JJobfatte af 3rca*tbibtelfe), f;an bil nemlig tøåribe

fit ©elb fra ben s

3Jtagt, fom fatte bet. Sften bette formaaer fjan

troby al gortbiblen iffe; trobå al gortbiblelfenå Slnftrængelfe

er rjiin 9J£agt ben ftærfere, og tbinger l)am til at bære bet ©elb,

rjan iffe bil bære. Wien faalebeå bil fjan jo bog af meb fig felb,

af meb bet ©etb, fjan er, for at bære bet ©elb, fjan felb Ijar fjittet

paa. 9tt bære ©etb, fom fjan bil bet, bet bilbe, om enb i en anben

gorftanb lige faa fortbiblet, bære f)am al Jjanå £t)ft; men at

tbingeå til at bære ©elb, fom fjan iffe bil bære bet, bet er fjanå

Cbal, ben er, at fjan iffe fan btibe af meb fig felb.

©ocrateå bebifte ©jefenå Ubobeligfjeb af, at ©ielenS ©tja/

bom (©t)nben) iffe fortærer benne, fom 2egemet3 ©vjgbom

fortærer Segemet. ©aalebeé fan man ogfaa bebife bet (Sbige

i et 9JJenneffe beraf, at $ortbib(elfen iffe fan fortære fjan§ ©elb,

at bette jnft er s

DJobfigelfenå Obal i gørtøibtetfen. s

*8ar ber intet

(Sbigt i et SRemteffe, faa fitnbe l)an flet iffe fortbible, men funbe

gortbibfetfen fortære tjans ©elb, faa bar ber attigebel ingen

gortbiblelfe til.

©aalebeé er gortbibtelfe, benne ©tjgbom i ©elbet, ©t)g*

bommen til Søben. Sen gortbiblebe er bøbéftjg. Set er i en

ganjfe anben $orftanb enb bet gjælber om nogen ©rjgbom,

be æblefte Sele, ©rjgbommen bar angrebet; og bog fan Ijan

iffe bøe. Søben er iffe ©rjgbommenå ©ibfte, men Søben er

i eet bæf bet ©ibfte. %t frelfe§ fra benne ©rjgbom tteb Søben


152

er en Umuligrjeb, tfji Srjgbommen og benå Qbal — og 'Søben

er juft iffe at funne bjøe.

Tenne er Sitftanben i ^ortbiblelfe. Om bet enb nof faa

meget nnbgaaer bert gortbiblebe, om bet enb no! faa meget

(fjbtlfet ba tfær maa gjælbe om ben 5tri gortbtblelfe, ber er

Ubibenljeb om nt oære $ortbtbletfe) itjffeå ben gortoiolebe

ganffe at Ijaoe tabt ftt


B.

3)etme ©tjgbonté (gortmuIelfen§) 9CC-

minbeligljeb.

)om bel Sægen maa fige, at ber maaffee iffe letter eet

enefte SRentteffe ber er ganffe fnnb, faalebeå maatte man, rjbté

man ret fjenbte SKenneffet, fige, at ber iffe feoer eet enefte

s J)ienneffe, nben at (jan jo bog er fibt fortbibtet, nben at ber

bog inberft tnbe boer en Uro, en Ufreb, en 3)térjarmoni, en

2lngeft for et nbefjenbt 9?oget, etter for et 9?oget ban c nb iffe

tør ftifte S3efjenbtffab meb, en 2lngeft for en £itb æretfenå 3Jht*

ligrjeb etter en 2tttgeft for fig felb, faa (jan bog, fom Sægen ta=

ler om at gaae meb en Srjgbom i kroppen, gaaer meb en ©rjg=

bom, gaaer og bærer paa en ^lanbenå ©rigbom, ber en en=

felt ©ang glimtdité, Oeb og meb en barn felb nforflarlig 9(n=

geft, laber fig mærfe meb, at ben er berinbe. Dg i etrjbert Sil*

fælbe fjar ber intet 902enneffe tebet og ber leder intet Hftenneffe

nbenfor Grjriftenfjeben, nben at ban er fortbiblet, og i Gljriften*

fjeben .^ngen, forfaabibt Ijan iffe er fanb dfjriften; og forfaabibt

f)an iffe ganffe er bette, er lian bog noget fortoiolet.

Senne betragtning bil biftnol ftyneå mange et ^araboj,

en Oberbribelfe, berrjoé en morf og forftemmenbe 5lnffueffe.

5)og er ben ^ntet af alt Sette. £>en er iffe mørf, ben føger

tbærtimob at ffaffe Stjå i f)bab man afminbetigbité laber ftaae

fjen i en bté ®nnMrjeb; ben er iffe forftemmenbe, tbærtimob

odtøftenbe, bd ben betragter etfjbert SJienneffe unber 33eftem«

melfen af ben bøiefte $orbring til fjant, at bære 9tanb; ben er

fjetter iffe et ^araboj, tbærtimob en confeqbent gjennemført

©rnnb^lnffnelfe, og forfaabibt ba (jetter ingen Oberbribelfe.


154

Sen alminbetige betragtning af ^ortdtblelfc bliber bert=

mob [taaenbe oeb Xttjrjnelabclfen, og er faalebeé en oderflabiff

betragtning, bet er, ingen betragtning. Sen antager, at et»

f)bert 9Kemteffe jo bebfi maa bibe meb fig felt), om (jan er fortbibfet

eller iffe. Sen ber ba figer fig felt) at bære bet, rjan am

fee§ for fortbibfet, men Sen ber mener fig felb i!fe at bære

bet, t)an anfeeå t)et(er iffe berfor. Som en 5'ølge r)ernf bliber

gortbibletfe et fjefbnere s

,p()ænomen, iftebetfor at ben er bet

ganffe Wlminbelige. Set er iffe bet Sjefbne, at Sit er fortbib*

let; nei, bet er bet Sjelbne, bet faare ©jelbne, at Gsn i 2anb=

t)eb iffe er bet.

Wien ben bntgaire betragtning forftaaer fig meget baar«

ligt paa 3'ørtbiblclfe. Sen oberfeer faalebeé blanbt Stnbet gan«

ffe (for blot at nærme bette, ber bog rigtigt forftaact bringer

Sufinber og Sufinber og billioner inb nnbcr S

-J3eftemmetfen

S'ortbibfelfe), ben ooerfeer ganffe, at bet juft er en gorm af

gortbibletfe bet iffe at bære bet, bet iffe at bære fig bebibft,

at man er bet. Set gaaer i en langt bi)bere $orftanb ben mih

gaire betragtning i 3or()r'b til at opfatte ^ortbibfclfe, fom

bet ftnnbom gaaer ben i ^-orljolb til at beftemme, om et 9Ken»

neffe er fi)g eller iffe — i en langt bijbere ^orftanb; tfji ben bnt--

gaire betragtning forftaaer fig enbnn langt minbre paa, tjoab

s 21anb er (og nben bet fan man rjeller iffe forftaae fig paa ^ox--

tbiblelfe) enb paa ©rjgbom og Snnbfjcb. 3 Wlmtnbeligrjeb an=

tager man, at et SJienneffe, noar l)an iffe felt) figer, at l)an er

frjg, er raff, enb fige, naar fjan felt) figer, at l)an er raff. Sæ»

gen berimob betragter Sugbommen anberlebeå. Dg f)bor=

for? 5orbi Sægen l)ar en beftcmt og nbbiffct Jvoreftilling om,

l)Uab bet er at bære fnnb, og efter benne prober lian et iDtcnne--

fle§ Xilftanb. Sægen beeb, at fom ber er en 2i]gbom, ber fim er

'^Mibbilbning, faalebe« ogfaa en Snnb()cb; ban anbcitber ber«

for i fibfte Silfæibe forft bibler, for at faae ©tjgbotttmen til

at bfiue aabenbar. Cberljobcbet l)ar £ægen, fnft forbi rjan er

Sæge (ben Jnbfigtifulbe) iffe ubetinget Stitro til 3Kenneffetå

eget Ubfagn out fit SBefinbenbe. ^fté bet bar £ilfælbet, at fjbab


155

etf)bert 9ftenneffe fagbe om fit 33efinbenbe, om b,an et funb

etter føg, om fjbor (jan tiber o. f. b., bar ubetinget tit at ftole

paa, faa bar bet at bære Sæge en ^nbbilbntng. Sfu' en Sæge f)ar

i!fe blot at foreffrioe Sægemibterne, men førft og fremmeft

at fjenbe Stigbommen, og altfaa igjen forft og fremmeft at

fjenbe, om ben formeenttigen 2rjge birfetig er føg, eder om

ben formeenttigen ©uttbe maaffee er oirfelig føg. Saalebel

ogfaa meb ben Sjelefrmbigeå gorfjotb til gortbiblelfe. £mn

beeb, fyvab gortbibtelfe er, fyan fjenber ben og nøieå berfor

iffe fjberfen meb bet Ubfagn af et Sftenneffe, at bjan iffe er for*

tbibtet, etter, at fjan er bet. Set maa nemlig bemærfeé, at i en

bté $orftanb ere enb iffe altib Se fortbiutebe, ber fige fig at

bære bet. SRait fan jo affectere gortbibtetfe, og man fan tage

fetl og forberte {yortbtbletfe, fom er en Slanbettg 33eftemmelfe,

meb aftefjaanbe tranfitoriff gorftemtfjeb, Sønberrebetfjeb, ber

atter gaaer ober uben at bringe bet tit g-ortbibfetfe. ^mib=

tertib anfeer rigtignof ben Sjetefrmbige ogfaa bette for gormer

af gortbtbletfe; Ijan feer meget gobt at bet er Stffectatton —

men juft benne s

2tffectatton er gortoibtelfe; tjan feer meget gobt,

at benne gorftemtljeb o. f. b. iffe bjar ftort at betrjbe — men fuft

Sette, at ben iffe fjar og iffe faaer ftort at bett)be, er gortbibtetfe.

Sen butgaire betragtning oberfeer frembeteå, at gor*

tbibtelfe, fammentignet meb en ©tjgbotn, er anbertebeå bia*

lectiff enb bjbab man ettere falber ©rjgbom, forbi ben er en Stan*

bene Sngbom. Dg bette Siafectiffe, rigtigt forftaaet, bringer

atter Sufinber inb unber S3eftemmetfen gortbibfelfe. ©erfotn

nemlig en Sæge i et gibet Sieblif fjar forbtéfet fig om, at Sen

og Sen er funb — og bjan faa i et fenere Øieblif bliber føg:

faa fan Sægen fjabe Hiet i, at bette SOJenneffe bar bengang

raff, nu berimob er fjan føg.

s

2(nberlebeå meb gortbibtelfe.

(Saafnart gortbiblelfe bifer fig, faa bifer bet fig, at s

33cenne=

ffet bar fortbiblet. gorfaabtbt fan man i intet ©ieblif afgjore

•ftoget om et lOknneffe, ber iffe er fretft beb at tjabe bæret for*

tbiblet. %fy naar, berfom Set mbtræber, fom bringer fjam tit

gortbibletfe, faa bliber bet i famme Øiebtif aabenbart, at tjan


156

ijele fit foregaaenbe Sid igjennem f)ar bæret fortbiblet. ^ngen«

lunbe fan man berimob fige, naar (Sn faaer $eber, at bet nu

blider aabenbart, at f)an tjar fjabt ^eber f)efe fit SiD igjennem.

SKen 3ortbit)lelfe er en 2lanbeniå SSeftemmelfe, fotljolber fig

til bet (Snige, og fjor berfor noget af bet ©dige i fin Siatectif.

Aortoiulelfe et iffe blot anberlebcå bialcctiff enb en ©tjg*

bom, men i gorfjolb tit fyortuiblelfe ere alle Sljenbetegn biatec*

tiffe, og berfor ffuffeé ben oberffabiffe betragtning faa let i

at beftemme, om gortbibletfe er tilftebe eder tffe. Set tffe at

bære fortbiblet fan nemlig betrjbe juft at bære fortbiblet, og

bet fan bettjbe at bære frelft fra at bære fortuiblct. Smgljcb

og 93eroligelfe fan bettjbe at bære fortbiblet, juft benne Srt)g«

fjeb, benne 53eroltgelfe fan bære $ortbiblelfen; og bet fan be*

tt)be at l)abe oberbunbet gortbtdlelfe og bnnbet 'greb. Set er

iffe meb bet iffe at bære fortbiblet, fom meb bet iffe at bære

frjg; tin* bet iffe at bære ft)g fan bog iffe bære bet at bære føg,

men bet iffe at bære fortbiblet fan juft bære bet at bære for«

tbiblct. Set er iffe meb ^ørtbidlelfe fom meb en ©rjgbont, at

^Ibebefinbenbet er ©tygbomnten. Sngentunbe. ^>lbebefinben*

bet er atter bialectiff. Set albrig at fjabe fornummet bette ^stbe*

befinbenbe, er juft at bære fortbiblet.

Sette bil fige, og fjar fin ©runb i, at fom 21anb betrag-

tet (og ffal man tale om ^ortbiblctfe maa man betragte 9)cen*

neffet unber 33eftemmelfcn 9(anb) er SJienneffeiå Sifftanb altib

critiff.

s))Um taler i


157

(anb. ©elb ipab ber menneffelig talt er bet ©fjønnefte 013

(Hffetigfte af Wi, en qbinbelig Ungbommeligfjeb, ber er tbel

%wb og §armoni og ©læbe: bet er bog gortbibfetfe. 3)ette

er nemlig Srjffe, men £t)ffe er ingen 33eftemmelfe af Stanb, og

langt, langt inbe, inberft inbe i Srjffenå ffjufteffe gørborgen*

fjeb, ber boer ogfaa Stngeften, fom er gortbtblelfen; ben bil

faa gjerne (jabe £ob tit at blioe berinbe, tf)i bet er gortbibtetfen

ben« Qerefte, bene meeft nbfogte Steb at boe: inberft inbe i

Srjtfen. 5(1 Umibbelbarfjeb er trobå fin ifluforiffe Srrjgfjeb og

fRo angeft, og berfor ganffc confeqbent meeft angcft for ^n»

tet; man gjor iffe Umibbelbarljeben faa angeft beb ben meeft

gtifenbe SBeffribelfc af bet forfærbeligfte Smøget, fom beb et

unberfunbigt, næften ffjøbeåføft, men bog meb SteflerjonenS

fiffert beregnenbe Sigte tjenfaftet (jalbt Crb om et Ubeftemt,

\a man gjor Umibbelbarfjeben attermeeft angeft beb paa en li=

ftig 9Jtaabe at paabntte ben, at ben felb not )oeeb, l)bab bet er

man tater om. £()i biftnof beeb Umibbelbarfjeben bet iffe;

men albrig fanger 5Ref(erjonen faa fiffert fom naar ben banner

fin ©note af ^ntet, og albrig er 9lef(erjonen faalebeå fig fetu,

fom naar ben er — 3>ntet. 3)er ffal en eminent 9?efIe£ton, etter

rettere ber ffal en ftor %xo til for at fnnne ub()o(be Sniefé, bet

er, ben nenbelige Slejterjon. SOtfaa felb bet Sfjønnefte og Gl»

ffeligfte af Sttt, en qbinbelig Ungbommeligfjeb er bog gortbib*

lelfe, er Soffe. ©et ft)ffe§ bel berfor (jetter iffe at flippe Sibet

igjennem paa benne Umibbe(bar()eb. Og Irjffeå bet benne firjffe

at flippe igjennem, fa, bet bjæffer fim libet, tin* bet er gør*

toiolclfe. gortbiolelfe er nemlig, juft forbi ben er (jeelt btalec-

tiff, ben ©tjgbom, om fjbitfen bet gjætber, at bet er ben ftørfte

Uli)ffe albrig at fjabe Ijabt ben — en fanb ©ubå Si)ffe at faae

ben, om bet enb er ben atterfarligfte Srjgbom, naar man iffe

bil (jelbrebeé fra ben. Gtlerå fan ber bog fim bære Sale om, at

bet er en firjffe at blibe fjelbrebet fra en ©tygbom, St)gbommen

felb er Udjffen.


158

Set er berfor faa langt fom muligt fra, at ben butgaire

betragtning t)ar 9tet, fom antager, at ^ortbibtelfe er bet Sjetbne,

ben er tbærtimob bet ganffe 2tlminbefige. 'Set er faa langt

fom muligt fra, at ben butgaire betragtning I)ar 3iet, fom an«

tager, at @nf)ber, ber iffe mener etter føler fig at bære fortbib«

let, (jetter iffe er bet, og at lun Sen er bet, ber figer fig at bære

bet. Sbærtiinob Sen, ber uben ?(ffectation figer fig at bære

bet, er bog tibt, er et Siateftiff nærmere beb at bjefbrebeé enb

atle Se, fom iffe anfeeå for og iffe anfee fig felb for fortbib«

lebe. 9)cen juft bette er, f)bab biftnof ben (Sjefefrmbige bil gibe

mig 9?et i, bet ^ttminbetige, at be ftefte HJcenneffer febe uben

ret at btibe fig bebibfte at bære beffemte fom 2tanb — og beraf

al ben faafatbte Srtigfjeb, SilfrebSfyeb meb Sibet o. f. b., o. f. b.,

f)bab juft er gortbibleffe. Se, ber berimob fige fig at bære

fortbiblebe, ere orbenttigbité enten Sem, ber rjabe en faa me«

get brjbere 9catur, at be maac btibe fig bebibfte fom $fanb, etter

Sem, fjbem tunge 33egibenb,eber og forfærbetige ^tfgjøretfer

()abe hjulpet tjen tit at btibe fig bebibfte fom 5fanb — bet er

enten Sem etter Sem; tf)i faare fjetben er biftnof Sen, ber i

Sanbljeb iffe er fortbibtet.

£>, ber taleå faa meget om menneffelig Wøb og (itcnbig«

f)eb — jeg foger at forftaae bet, t)ar ogfaa fjenbt s

}lbffitligt

beraf nærbeb; ber tateå faa meget om at forfbitbe et £ib: men

tun bet 3)(enncffeå 2ib bar forfbitbt, ber tebebe faafebe« f)en,

bebragen af 2ibctå (flæber etter af bet$ (Sorger, at f)au atbrig

cbigt afgjørenbe bteb fig bcbibft fom 2lanb, fom ©eft>, etter

t)bab ber er bet Samme, atbrig bteb obmærffom \iaa, og i btj«

bcfte 3orftanb fif ^nbtri)ffet af, at ber er en @ub tit, og „rjan",

()an

:2c(b, tjanå 2etb tit for benne Wub, ()biffcu llcnbcligfje-

benå SSinbing atbrig naacå uben gjenncm ^ovtbiblctfe. 5tf,

og benne (itenbigtjeb, at ber febe faa Stange faatebei f)eu, be«

bragne for ben faligfte af atle Sanfer, benne Etenbigljeb, at

man beffjæftiger fig, etter i Aørljotb tit 9Kemteffeneå 9Kængbe

beffjæftiger bcm meb aft $(nbct, bruger bent tit at ofgibe

Stræf terne i Sibeti 2fucfpil, men atbrig miuber bcm om benne


159

Saligfjeb, at man fammenljober bem — og bebrager bem,

iftebetfor at fptitte bem ab, at Ejber ©ufeti maa oinbe bet

§øieffe, bet Snefte, ber er bærb at lebe for, og no! for en Guig«

fjeb at lebe i: mig ftmeå, jeg fnnbe græbe en (Sbigljeb otter, at

benne Glenbigfjeb er tit! D, og bette er i mine Sanfer eet 3tæb»

fetenå Ubtrt)f mere for benne af alle forfærbetigfte (Stigbom

og Glenbigfjeb: benå ©rjulttjeb, iffe blot, at ©en, ber fiber

af ben, fan ønffe at ffjnle ben og fan formaae bet, at ben fan

boe i et Sftenneffe faatebe§, at ^nqtn, 3ngen opbager ben,

nei, at ben fan Deere faafebeå ffjult i et Sttenneffe, at Ijan iffe

felt) beeb af bet! D, og naar faa engang Simeglaéfet er ubrun«

bet, Xtmetigl)eben3 Simegla§; naar ^erbåtigtjebertå Sarm

er forftummet, og ben raftløfe eller ubtrffomme Srablfjeb fi!

en Gnbc; naar Stlt er ftille om Sig, font bet er i Gbigbeben —

fjoab enten 3)u o ar SDJanb eller Obinbe, s it 9?abn ffat min*

beå faa længe 9?erben ftaaer, og altfaa er minbet faa længe

ben ffob, etter Su, nben 9latm, font 9?abnfø3 løb meb i ben

tattøfe SKængbe; tpab enten ben §erligf)eb fom omgab Sig

obergif al menneffelig SBcffribetfe, etter Sig obergif ben ftren«

gefte og meeft banærenbe menneffelige Som: Gbigfjeben fpør*

ger Sig, og fjber ©ufelt i biéfe 9)iittioner SDiiutoner, fnn om

Set, om Su r)ar lettet fortbiblet etter iffe, om faalebe§ fortbib«

let, at Su iffe bibfte af at Su bar fortbiblet, etter faalebeé,

at Su ffiult bar benne Sijgbom i Sit Snberfte, fom Sin na«

genbe §emmeligfjeb, fom en ftjnbig ®ierligf)eb3 Srugt nnber

Sit §|erte, etter faatebe§, at Sit, en ^Ræbfel for Stubre, rafebe

t gortbibfelfe. Og fjbté faa, fjbté Su fjar lebet fortbiblet, l)bab

Su enb forrcften banbt etter tabte, faa er for Sig s 3llt tabt,

(Sbigbeben bebfjenber fig Sig iffe, ben fjenbte Sig albrig, et*

ler enb forfærbeligere, ben fjenber Sig fom Su er fjenbt, ben

fætter Sig faft beb Sit Selb i gortbiblelfen!


c.

3)enne @tjgbom3 (gorttri&lelfetté)

Srøelfer.

gjlforttritrtelferté ©fiiMfer maae abftraft tabe fig ubfinbe

beb at refleftcre paa be 9Jiomentcr, I)t>oraf ©efoet, [om @tm»

trjefe, beftaaer. Seloet er battnet af Uenbelig()eb og linbefigrjcb.

SDten benne ©rjittljefe er et gortjolb, og et gorrjolb, ber, om

enb bertberet, forfjolber fig tit fig feto, ()tulfet er Tyritjeb. ©et«

Det er 7yrtf)eb. 9Jcen ^riijcb er bet ©tafeftiffe i 93eftemmetferne

9Jiu(igr)eb og 9cobbcnbigb,eb.

§obebfageftg maa bog Aortumlelje betragte* tmber 93e«

ftemmelfen: 33eoibftf)eb; bet out gortbMetfe er bebibft eller

tffe, er bet qbalitarib Aorjfjellige mellem 5-ortoiotclfe og gor«

tbiblelfe. 211 Aortuinlelje er uiftnof i begrebet feet bebibft;

men beraf folger iffe, at Ten, i Ijbem ben er, Ten [om begrebs«

rigtigt maa fatbeå førtbibfet, er [ig bet bebibft. 3aalebeé er

^eoib[tf)ebeu bet SIfgjørenbe. Dberljobebet er 58ebibftr)eb,

o: Se(obeoib[tf)cb, bet ^Ifgjorenbe i 7vor()olb til Selbet. ^o mere

93ebibftl)eb jo mere Selb; jo mere ©ebibftljeb io mere s

-!wilie.

jo mere 93iBCte jo mere Sefb. ®t SØteniteffe, ber [(et ingen 9SU«

lie bar, er intet Selb; men jo mere SStttie l)an bar, jo mere

©elbbebibftfjeb (jar ban ogfaa.


161

A.

gortøtølelfe betragtet JaalebeS, nt bcr iffe refleftere§

paa, om ben er beutbft eder iffe, faa ber attfaa blot

reftefterc3 $aa @mttt)efcn§ Momenter.

a) Oførtbhrfelfe fcet unber S3cftcmmclfen

©nbcligfjeb — Uettbeitgfjeb.

©etbet er ben bebibfte Srjntfjefe af Uenbetigfjeb og @nbe»

tigljeb, ber forfjofber fig til fig felt), fjbté Dbgabe er at borbe

fig felt), tjbitfet lun laber fig gjøre tieb gortjotbet til ©ub. 9ften

at borbe fig felt) er at borbe concret. 9ften at borbe concret er

fjberfen at bfibe enbelig eller at blibe uenbelig, tl)i bet ber ffal

borbe concret er jo en ©rjntfjefe. Ubbifiingen maa altfaa be»

ftaae i uenbeligt at tomme bort fra fig felb i Uenbeliggjøretfe

af Selbet, og i uenbeligt at tomme titbage til fig felb i enbelig

giøretfen. ^orber berimob ©elbet ilte fig felb, faa er bet for*

tbiblet, enten bet beeb af bet eller iffe. 2)og er et @elb i et»

f)bert SJiebtif, bet er til, i SSorbcn, tr)t ©elbet y.a%a dvvecfur

er iffe birfeligt til, er blot Set, ber ffal blibe til. gorfaabibt

ba ©elbet iffe borber fig felb, er bet iffe fig felb; men bet iffe

at bære fig felb er juft ^ortbiblelfe.

a) Ueiti>eltgljebcu§ 3fortt>i»lelfe er at mangle ©nbcltgljcb.

SM bette er faalebe§, ligger i bet ©ialeftiffe at Selbet er

en ©t)ntl)efe, l)borfor bet @ne beftanbigt er fit SJZobfatte. 3>ngen

gorm af gortbibtelfe fan man beftemme ligefrem (o: ubialef*

tiff), men fun i>eb at refleftere paa ben§ SJiobfatte. s D?an fan be*

ffrioe ben ^ortbiblebeé Sitftanb i gortbiblelfen ligefrem, fom

en digter jo gjør bet, beb at gibe fjant 9iebliffen. Wien beftemme

gortbiblelfen fan man fun beb ben§ 9Jiobfatte; og ffal 9fe*

pliffen bære bigteriff bærbifulb, maa ben i Ubtrrjffeté Golocit

inbefjolbe 9teflej:en af ben biafeftiffe s

D£obfætning. altfaa, en=

f)ber menneffelig (Srjftenté, ber formeentligeu er blebet eller

S. fiierfegaarb. XI 11

*


162

blot bil bære ucnbcfig, ja et()bert Eieblif, i fjtJttfet en menneffe-

lig (Srjftentå er blebet eller blot bif bære uenbelig, er Sortbib*

leffe. %$i Sefbet er ©rmtljefen, ()bor bet (Snbeltge er bet 93e=

grænbfenbe, bet Uenbeltge bet Ubbibenbe. UenbeligfjebewS ^or*

tbibtelfe er berfor bet ^rjcmtaftiffe, bet ©rænbfeløfe; tf)i run

ba er gelbet funbt og frit fra ^ortbibtetfe, naar bet, juft tieb

at fjabe fortbiblet, fig felb gjennemfigtigt gnmber i ©ub.

®et ^fjantaftiffe forfjolber fig biftnof nærmeft til tyfyan*

tafien; men ^fjantafien forfjofber fig igjen til gølelfe, @rfjen>

beffe, SStflie ; faa et 9Kennef!e lait r)abe en pfjantaftiff ^olelfe,

(irfjenbelfe, SSiHie. $f)antafien er oberfjobebet bet llenbelig=

gjørenbes SDføbium; ben er itfe nogen (Sbne fom be anbre (Sb»

ner — f)bis man bit tale faafebeå, er ben ©btten instar om-

nium. §bob ^øletfe, ISrfjenbeffe, fSiUie et 9Jcenneffe f)ar,

beroer bog til fnbenbe og fibft paa, Ipab s

|>f)antafie i)an f)ar,

bet bil fige paa, l)bortebe§ Tette reffeftercr fig, o: paa s

4>b,an=

tafien.

s

}>f)antafien er ben uenbeliggjørenbe 9ieflerjou, l)borfor

ben gamle Sidjte ganffe rigtigt antog, felb i gorfjolb til Sr»

fjenbeffen, at ^fjantafieu er kategorierne^ Tprinbelfe. Sefbet

er 9iefferjon, og $r)antafien er Wcflerjon, er Sefbetå (%n*

gibelfe, fjbilfen er Selbetå SDculigfjeb. $r)cmtafien er al 3ie«

fferjonå 9Uhtligl)eb; og bctte Dcebiumå ^ntenfitet er SCciilig-

fieben af 2etbet§ ^ntenfitet.

Tet s

4>n,antaftiffe er oberfyobebet Tet, fom forer et SKen*

neffe faafcbes nb i bet Uenbctige, at bet blot forer fjam bort

fra fig og berbeb afbjotber bjam fra at tomme tilbage tit fig felt).

SRaav gølelfen faalebeå blibcr pfjantafriff, ba føtflt)gtige§

Selbet blot mere og mere, bet Gliber titfibft en £lag» abftraft

gølfonrfjeb, bcr umenneffeligt iffe tilfører noget Wenncffe,

men umenneffeligt faa at fige folfomt participerer i et eller anbei

iHbftraftumø 2fjcbiu\ f. Cir. -Jftenneffeljeben in abstracto. Som

ben ©igtfbage iffe er fin fanbfelige Aolelfe mægtig, men benne

er i SSinbenå og 93eterltgetS 93olb, faa ban umlfaarligt mær«

fer bet paa fig, naar ber cv Aoranbring i Suften o. f. b., faate«

beé meb Ten, fjbté gølelfe er bfebet pf)antaftiff, f)an blioer paa


163

en SDZaabe uenbeltggjort, men iffe faatebes, at l)cm mere og mere

borber fig fetb, trjt b,an taber mere og mere fig fetb.

Stgefoo meb (Srfjenbelfen, naar ben btiber bbjantaftiff.

Soten for ^elbetå Ubbifting i §enfeenbe til CSrfjenbelfe, for>

faabibt bet ba ffat nære fanbt, at 2eloet Oorber fig fetb, er,

at Grfjenbetfené fttgenbe ©rab fbarer til 3etoerfjenbetfen§

©rab, at ©eldet, jo mere bet erfjenber, befto mere erfjenber

fig felt). ornmufif øbstebeå 9Retme)"fer paa at bære en %aft, f)ber*

fen mere etter minbre.

9?aar Midien btiber bfjantaftiff, faa forffrjgtigeå ligelebeø

2etbet mere og mere. SSifltett blider ba iffe beftanbigt i famme

@rab concret fom abftract, faa ben, jo mere ben nenbettggjo*

re§ i gorfæt og 93eftutning, bliber befto mere og mere fig feto

ganffe nærbærenbe og famtibig i ben titte £eet af Cbgaben,

fom laber fig ubføre nu ftraj, faa ben i at ueubeliggjøreå fommer

i ffrengefte gorftonb titbage tit fig felu, faa ben længft borte

fra fig felt) (naar ben er meeft uenbeliggjort i g-orfæt og 53e=

fintning) er fig felt) i famme Øieblif allerncermeft i at ub=

føre ben uenbelig lille £eet af $trbeibet, rjbtlfen laber fig ub*

føre enbnu ibag, enbnu i benne Sime, enbnu i bette Øteblif.

Cg naar faa gølelfe eller (Srfjenbelfe eller SSiflte er ble«

bet bb,antaftiff, faa fan tilfibft fjele Selbet blibe bet, fjbab en-

ten bet nu er en mere aftib gorm, at ^enneffet ftrjrter fig i

bet s

^i)antaftiffe, etter en mere libenbe gorm, at fjan ribe§ tjen,

men i begge Silfcelbe anfoarlig. 5elbet forer faa en bfjantaftiff

lirjftenté i abftraft Uenbetiggjøretfe etter i abftraft ^fotation,

beftanbigt manglenbe fit Selb, fjborfra bet blot fommer mere

og mere bort. Saalebes f. (Sj. paa bet religieufe ©ebeet. ®ub§*

forl)olbet er Uenbeliggjorelfe; men benne Uenbeliggjorelfe fan

pf)antaftiff ribe et røenneffe faalebel tjen, at bet blot blioer en

93erufetfe. 'Set fan bære et røenneffe fom bar bet iffe til at

11*


164

fjulbc nb al uære til for Wnb, forbi nemlig Støemteffet tffe fan

tomme tilbage tit fig felo, blioe fig felo. (Sn faaban p^antaftif!

3i x

eligicué Dilbe fige (for at djarafterifere r)am oeb §jætp af

9teptif): „at en ©purb fan teoe er begribeligt, ben beeb tffe

af, at ben er til for ©ub. 9)ien at tabe, at man er til for ©ub,

og faa iffe i famme Øieblif at blioe affinbig eller at blioe til

Sntet!"

s

.Dien forbi et 9)tenneffe faalcbeå er blebet prjantaftiff, og

berfor fortoiotet, faa fan l)an bog, ffjonbt bet ofteft bitøer

aabenbart, ret gobt IcDe rjen, bære 9)?emteffe fom bet føneå,

beffjæftiget meb bet Simctige, gifte fig, able 33ørn, Hære æret

og anfect — og man mærfer bet maaffee iffe, at rjan i bnbere

gforftanb mangler et ©elo. ©ligt gjøreå ber i herten iffe [tove

DpljæOetfer ooer; tf)i et 3elO er ®et, ber minbft fpørgc« om

i SSerben, og er Set, fom bet meeft af $ttt er farligt at labe fig

mærfe meb at man t)ar. Sen ftørfte ft-are, ben at tabe fig fclo,

fan i SSerben gaae faa ftille af fom oar bet ingenting. %ntet

Xab fan gaae faa ftille af; etfjbert altbet Sab, en Slrm, et s

-8een,

5 3tbb., en §nftrn o. f. u., bemærfeå bog.

/?) Grnbcligljcbcn£ ftortuiulclfe er at mangle llenbdigfjeb.

5lt Sette er faalebeå, ligger, fom oiift bleo nnber «, i bet

Siatcftijfe, at Seføet er en Srjnttjefe, fyuorfor bet (Sne er fit

SKobfatte.

Wt mangle Uenbcligljeb er fortumlet ©egrænbfetrjeb, SSor«

netetr)eb. føcrmcb er bog natutligbité fnn, ctljiff, Sale om

53ørnerett)cb og '^nbffrænfetljeb. "s forben tateå ber egentlig

blot om iiitellcctnel eller æftrjetiff "yitbffrænfetfjeb eller om bet

8igegt)tbige, om IjOilfet ber ba altib er meeft Sale i SSerbett;

t()i '-iserOyligbeb er jitft at tillægge bet Stgegtylbige uenbelig

$ærb. Sen oerbslige betragtning Hamrer fig altib faft om

Sifferentfen mellem SØtenneffe og Støenneffe, bar, fom natur«

ligt (tl)i at Ijabe bet er 2tanbeltgr)eb) ingen ^orffanb vaa bet

ene bortløbne, og berfor ingen Aørftanb paa ben "snbffrænfel


165

rjeb og SSornerettjeb, ber er at fjabe tabt fig felt), iffe oeb at for-

ftngtigeé i bet Uenbetige, men peb afbete» at enbetiggjøreå,

Deb iftebetfor at »ære et ©elto at bære btebet et Sat, eet 9J?en»

neffe mere, een ©jentagelfe mere af bette ebinbetige Ginerlei.

Ten fortbibfebe SBorneretrjeb er at mangle ^rimitibttet,

eller at fjabe berøbet fig fin ^rimittbitet, at rjabe, aanbetig

forftaaet, afmanbct fig felb. (Jtfjbert SDfømteffe er nemlig pn*

mitibt anlagt fom et Selb, beftemt til at blibe fig felb; øg bift«

nøl er etfjbcrt 5 etb fom faabant tantet, men beraf følger blot,

at bet ffal titflibeS, iffe at bet fiol afftibeå, ille at bet af 9JJen«

neffefnjgt albeleå ffal opgibe at bære fig felb, eller enbog blot

af 9#enneffefrrjgt iffe tnrbe bære fig felb i ben fin bæfent*

ligere Silfælbigrjeb (f)bilfen netop iffe ffal afftibes), i l)bilfen

man bog er fig felb for fig felb. 9Ken mebené een 2lrt gor«

tbiulelfe ftrjrer bilb i bet Uenbelige Dg taber fig felb, faa taber

en anben 2lrt af gortbibtetfe fig ligefom fit Selb franarre af

„be Slnbre." SSeb at fce ben 9)cængbe 3Kenneffer omfring fig,

beb at faae trablt meb af(el)aanbe berbslige s 2(ntiggenber, beb

at blibe flog paa, f)bortebe§ bet gaaer til i SSetben, glemmer

faa et faabant 9Kenneffe fig felb, rjbab fjan, gnbbommelig for*

ftaaet, fjebber, tor iffe troe paa fig felb, finber bet for bobeligt

at bære fig felb, langt lettere og fiffrere at bære fom be 2tnbre,

at blibe en lifterabelfe, at blibe s Jhimernå, meb i SRængben.

Tenne g-orm af gortbtblelfe bliber man nit faa gobt fom

flet iffe opmærffom paa i SSerben. ©t faabant 9Jcenneffe Ijar

jnft beb faatebe§ at tabe fig felb bunbet ^erfectibilitet til ret

at gaae meb i §anbel og SSattbel, ja til at gjore Srjffe i 23er*

ben. §er er intet Sinferi, ingen SSanffelig^eb meb tjans Selb

og bete Uenbeliggjørelfe, tjan er afflebet fom en 9hittefteen,

courant fom en gangbar 9Kt)ttt. Set er faa langt fra at Dcogen

anfeer Ijam for fortoiblet, at tjan jnft er et 3Jcenneffe fom fig

bør. Dberfjobebet fjat SSerben, fom naturligt, ingen gorftanb

paa bet fanbe gorfærbetige. Ten gortbibfetfe, fom iffe blot

iffe bølber Gsn Uteitigfjeb i 2ibet, men gjor (Sit Sibet beqbemt

og mageligt, ben anfee§ natnrligbiiå paa ingen 33?aabe for


166

gortøMelfe. Stt bettc er SSerbenå ^Betragtning feer man

btanbt Stnbei ogfaa nceften af alle Drbfprog, fjtuife blot ere

®løgffaføregler. Wlan figer faalebeé, at man fortrt)ber ti

(Sange at bjaoe talet for een tøang at fjaoe tiet, og tjOorfor?

gorbi bet at tjabe tatet fom et nboorteé gaftum fan Pifte Cm

mb i Ubefjagefigljeber, ba bet er en ^irfefigbeb. SKen bet at

fjaoe tiet! Dg bog er bet bet s 21tterfarligfte. Xl)i beb at tie er

SOcenneffet ene oDerfabt tit fig feto; fjer fommer ^irfetigbje*

ben (jam iffe ti( ftjrelp Oeb at ftraffe (jam, oeb at bringe gøt»

gerne af f)an§ Sale oøer (jam. STJet, i ben §enfeenbe er bet let

gjort meb at tie. d)kn berfor frugter SDen, ber oeeb bjbab bet

gorfrerbelige er, jnft af 2llt meeft etb>ert Xfttégreb, enfjoer

©ljnben, ber tager Sletningen inb efter, og intet Spor efter=

taber i bet UbOorteå. 3)et er faatebcs i ^erben3 Sine farligt

at bobe, og IjOorfor? 3'ørbi man faa fan tabe. 9Jlen bet iffe

at OoOe, bet er flogt. Og bog, ueb iffe at uobe fan man juft

faa forfærbetig fet tabe, ()bab man bog, fjOer meget man enb

tabte beb at Hone, Oanffcligt tabte, og i ettjbert Silfretbc ah

brig faatebe«, faa let, faa ganffe fom bar bet ingenting — fig

felt). %fy t)ar jeg bobct forfeert, nu Del, faa bjætper Sioet mig

meb Straffen. sDJen f)ar jeg flet iffe OoOet, Ijoo tjjretper mig faa?

£)g naar jeg ooenifjøbct Oeb flet iffe i (joiefte gorftanb nt

boOe (og at none i (joiefte gorftanb er jnft at blioe opmærf;

fom paa fig fclo) feigt oinber alle jorbiffe gørbetc — og taber

mig fclo!

•Dg faalebcé er bet jnft meb (Snbctigfjebenå 5^'tninlelfc.

£yorbi et 9JJenneffe faalebc§ er fortoiulet, berfor fan Ijan meget

gobt, og egenttigen netop befto bebre, lebe (jon i £imetigt)e=

ben, Oære 9)Jenneffe fom bet føneS, nære prifet af ^nbrc, reret

og anfect, beffjreftiget meb alle Ximcligljcben* gormaat. ya

jnft bet man falber 93erb§ligf)eben beftaaer af tutter faabanne

iWcnneffer, ber, om man faa fan figc, forffrioe fig

til SJerbett.

35e bruge bere§ (ioner, famle $enge, ubføre ocrb3lige 93e>

briftcr, beregne flogt, o. f.

0. o. f.

0., blioe maaffee nreonte i

.ftiftoricn, men bcm feto ere be iffe, be baoe, aanbelig forftaael,


167

intet @eft>, intet ©elb for rjbté ©fyfb be funbe bobe 51ft, intet

@elt> for ©nb — fjbor fefbiffe be enb forreften ere.

b) ^orttottilelfe fcct nnbcr Seftemmelfen

SSJhtltgtjeb — 9Zøbucnbtgl)eb.

$or at borbe (og ©elbet ffal jo frit borbe fig felb) er

9Jhttigtjeb og 91øbbenbig()cb lige bæfenttige. Sigefom ber tit

©elbet tjører Uenbetigfjeb og Gnbeligtjeb {ansiqnv— negctc),

faalebeå ogfaa SJhtligfjeb og Sftøbbenbtgrjeb. ©t ©etb, ber in*

gen SDhifigtjeb fjor, er fortbibler, og tigefaa et ©etb, ber ingen

9?øbbenbigt)eb tjar.

tifle.

a) SDhtUgljcbeH* ^ortuiolelfc er ot mangle 9?pbt>cnbtgljcb.

9tt ®ette er faatebeé, ligger, fom biift bfeb, i bet ®ialef*

Sigefom Cntbetigfyeb er bet 53egrænb[cnbe i ^orfjofb tit

ilenbetigtjeb, faatebeå er Sftøbbenbigfjeb i $ort)olb tit SSJhtfigljeb

®et, ber t)otber igjen. ^bet ©elbet, fom ©i)ntf)efe af Gnbe<

tigfjeb og Uenbetigtjeb, er fat, er y.uva dvvafiiv, for nu at

borbe, reflekterer bet fig i ^tjantaftené SDiebium, og berbeb

bifer ben uenbetige SDMtgfjeb fig. ©elbet er xara dvvafiiv

lige faa meget muligt fom nobbenbigt; tt)i bet er [o fig felb, men

bet ffal borbe fig felb. gorfaabibt bet er fig felb, er bet 9?øo=

benbigt, og forfaabibt bet ffal borbe fig felb, er bet en 2Kuligt)eb.

Søber nu 9Jhtfigr)eben Sføbbenbigrjeben ober (Snbe, faa

©elbet i 9Jhiligf)eben løber fra fig felb, faa bet intet Jobben*

bigt tjar, fjbortil bet ffal tilbage: faa er betle røuligfjebené gor--

tbiblelfe. 2>ette ©elb bliber en abftraft 9Jcitligt)eb, bet fprælter

fig træt i SDhifigfjeb, men bet tommer iffe af ©tebet og tjefler

iffe til noget ©teb, tfji bet Sftøbøenbige er fuft ©tebet; at borbe

fig felb er jo juft en 33ebægelfe paa ©tebet. 51 1 borbe er en 93e=

bægelfe fra ©tebet, men at borbe fig felb er en $ebcegetfe paa

©tebet.


168

9)hiligrjeben fnneå faa ©elbet [tørre og ftorre, DJJere og

9ftere bliber bet muligt, forbi Rittet bltoet birfeligt. Silfibft

er bet fom bar 5l(t muligt, meu juft bette er, uaar Slfgrunbett

(jar flugt ©elbet. Gmrjbet lille SØhtligfjeb oilbe for at borbe 9Str«

feligljeb, atferebe berjobe nogen %\b. 9Jien tilfibft blioer Siben,

ber ffutbe brugeå til ^irfcltgrjeb, fortere og fortere, 2llt blioer

uiebliffeligerc og oiebliffetigere. SDhiligfjebcn blioer intenfi=

bere og intenfibere, men i iOtuligljebenå gorftanb, itfe i SBitle*

Iigl)eben§ gorftanb; tf)t i ^irfeligfjebens gørffanb er bet lunten«

fibe, at bog s .)?oget af Set, ber er muligt, blioer oirfeligt. 3 Øie*

btiffet Oifer s Jfoget fig fom Muligt, og faa oifer ber fig en ur>

iUhtliglieb, tilfibft følge btife s }3()antasmagDrier faa fjurtigt paa

(linanben, at bet er, fom bar alt muligt, og bet er juft bet

ftbfte Eieblif, rpor ^snbioibet tjeelt og rjoibcut er blebet fclo

et Suftfrjn.

S)et Setbet nu mangler er btftnol SSirfeltgljeb; faatebeø

oil man ogfaa tale i Silminbeugrjeb, fom man jo taler om, at

et SDJennefre er blebet ubirfeligt. 3)Un beb nærmere (ffterftm

er bet egentligen Støbbenbigtjeb l)an mangler, ©et er nemlig

itfe faa, fom ^Ijilofoprjerne forffare, at ^obbcnbtgtjeb er (Sen*

rjeb af SJhiltgtjeb og SStrfeltgtjeb, nci, 9Sir!eligr}eb er ©entjeb af

Sftultgrjeb og s

J?øbbenbigl)eb. Set er ei ()eller blot en Stanget

paa ftraft, naar et 2elb faalebei løber btlb i lOhtliglieb, ibet«

minbfte er bet tf fe faatebes at forftaac, fom man i Sllminbe«

Kgfjeb forftaaer bet. S)et ber fattet er egentligen Slraft til at

hibc, til at boic fig unber bet 9?øbbenbige i lins 2elb, ()Oab

ber maa falbeå (in* ©rænbfe. Ulijffen er berfor fjeller iffe, at

et faabant Sclb iffe bleb til

s

Jioget i ^erbcu, nei, Utoften er,

at ()au iffe bleb opmærffom paa fig felo, at bet Selb, Ijan er,

er et ganffe beftemt Siftoget og faalebeå bet Wobbenbigc. Mon

tabte berimob fig felb berbeb, at bette ®elb brjantaftiff rcflcc-

terebe fig i Slhtligljeben. IHllercbe i Jyorfjolb til at fee fig felt)

i et Speit er bet nobbenbigt at fjenbe fig felb, t()i gjør man

iffe bet, faa feer man iffe fig felb, meu blot et SDlemteffe. i'cen

SKuttgrjebeni Spetl er iffe noget alminbeligt 2peil, bet maa


169

bruges meb ben tyberfte gorfigttgljeb. Xfyi om bette Speil gjæf«

ber bet i fjøtefte gorftanb, bet er ufanbt. 2tt et ®elt> feer faa*

lebeé og faalebeå ub i SDMtgljebett af fig felu er hm tjalu 2anb*

rjeb; tbji i lOhiligfjeben af fig felt) er 2eloet enbnu langtfra el=

ler !un t)alnt fig feto. Soa gjælber bet, rjoorlebeé bette 2elo§

3Jøboenbigb,eb beftemmer bet nærmere. ®et er meb 3Jhutg*

bjeben fom naar man inbbrjber et s

-8arn til en eller anben ©læbe;

barnet er ftraj utlligt, men nu gjælber bet, om Jyorætbrene

uitle titlabe bet — og fom bet er meb gorætbrene, faalebeå er

bet meb 9tøbbenbtgb,eben.

£og i SOMtgljebett er 2lli muligt. 2 er fan berfor i 9Jiu=

ligl)eben tobe» oilb paa alle mulige SUcaabcr, men oæfentligen

paa to. ©en ene 5orm er ben onffenbe, (jigenbe, ben anben

ben tungfinbig^bjantaftiffe (.&aabet — Artigten eller ^nge*

ften). 8om ber faa ofte fortælle^ i Guentrjr og {yolfefagn om en

Gibber, ber plubfelig faaer Eie paa en fjelben 3mgl, efter b,oil=

fen bjan btioer oeb at lobe, ibet bet i 53egi)nbelfen feer ub fom

oar r)an ben ganffe nær — men faa finder ben igjen, inbtil bet

faa er bleoet %lat, fjan forumet bort fra Sine, uben at hmne

finbe 83eten i ben £rf, bjoor f)an nu befinber fig: faalebeé meb

Cnffeté iøhiliglieb. ^ftebetfor at tage 9Q?uligf)eben tilbage i

"DJøbdenbigrjeben, lober r)an efter 9Jut(igl)eben — og tilfibft

fan fjan iffe finbe tilbage til fig felt). — Sungfinbigt ffeer bet

iltob fatte paa famme 9Jtaabe. ^nbioibet forfolger tungfinbigt

elffenbe en ^tngeftené iOhtligbjeb, ber tilfibft forer rjam bort

fra rjam felo, faa ban omfommer i ben 51ngeft, eller omfommer

i *£et, b,an t>ar angeft for at omfomme i.

j) s Jløboenbtgl)ebenC' Jortoiolctfc er at mangle 9)hiligf)eb.

Xerfom man tu'tbe fammenligne bet at (obe oilb i 9Jhi*

ligljeb meb barnets '-Bofatiferen, faa er bet at mangle 9J?u«

ligbjeb fom bet at bære ftum. 2 et 9?DbDenbige er fom lutter

^tonfonanter, men for at ubtale bem maa ber ?JJuligl)eb til.

iRaar benne mangler, naar en menneffelig Griftents er bragt


170

hertil, at ben mangler 9Jhtligt)cb, er ben fortbibfet, og er bet

i etljbert Øie&ftf, t)bor ben mangler Sftufigtjeb.

$5 2ltmiubelig()eb mener man nn, at ber er en bté Sliber,

fom ifær er rtig paa føaab, eder man taler om, at man til en

bis %ib, i et enfelt Øieblil af fit 2ib er eller bar faa riig paa

tgaab og 3Migr)eb. Sttt ©ette er bog blot menneftetig Sale,

fom itfe rommer til bet Sanbe; al benne §aaben og al benne

Sortbiblen er enbnn rjberren ben fanbe £>aaben eller ben fanbe

3-ortbiblen.

Set Stfgjørenbe er: for ©nb er 9(lt muligt, Sette er ebig

fanbt og altfaa fanbt i ctljbert ©icbtif. 9Jian figer bet nol faa*

ban til baglig 33rug. og til baglig 33rug figer man bet faaban,

men Slfgjøretfen er forft, naar SWenneffet er bragt til bet ?)ber--

fte, faa ber menneffelig talt ingen ?3htligf)cb er. Sa gjælber

bet, om fjan bil troe, at for ©nb er 2Wt muligt, bet er, om tjan

bil troe. 3tten bette er ganffe formelen for at tabe $orftan=

ben; at troe er juft at tabe $orftanben for at binbe ©nb. Sab

bet ffee faafebeå. Sænf Sig et 9)cenncffe, ber meb l)clc en for*

ffræffet Snbbilbningåfrafté ©pfen l)ar forcftillct fig en etter

anben »tobfef fom ubetinget itfe til at ubi)olbe. 9ht Ijænber

ben f)am, juft benne 3trebfcl Ijænber (jam. iUccnneffclig talt

er tjans' Unbergang bet Stéfefte af 9tlt — og fortbiblet tæm-

per l)an§ Sjclå Aoriutblctfe for at faac Sob til at fortbible,

for at faac, om man faa bil, 3io til at fortbible, bele Sperfontig*

bebeuy 2amtpffe til og i at fortuible, faa ban ^ntct og oitgen

bilbe forbanbc mere enb Sen, ber forføgte, og gorføget paa at

forrjinbre r)am i at fortbible, fom Sigtemel Sigter nppcrligt.

uforligneligt ubtrpffer bet (»lidiarb II: ^ermiinfdit fei letter,

ber miet) abgeleutt s^on bcm bequemen SBege > u r ^er,})oei=

flung. 3bie 2tlt. 3bie Scene). Stttfaa faalebey er grelfe men*

neffefig talt bet Umuligt; e af 2ttt; men for ©ub er 2t!t muligt!

Sette er Sroenå .Stamp, ber fæmper, om man faa oil, affiit-

bigt for Wtuliglicb. Sbj SDtuligtjcb er bet ene ,mi|cubc. 9iaar

(in befbimer, faa raabcr man 93anb, ©au be (Sologne, .s>off=

mannibraaber; men uaar @it bil fortbible, faa l)cbber bet: ffaf


171

iØhtltgljeb, ffaf SJMtgljeb, SDculigljeb er bet ertefte £yrelfenbe;

en SOhiligficb, faa aanber ben gortbibtenbe igjen, I) an leber

atter op; tfjt uben SØhtftgljeb fan et SDienneffe ftgefom iffe faae

Metret, ©timbom fan faa en menneffeftg SJSljantafieå Opfinb*

foinrjeb [træffe til i at ffaffe 5Ufttligf)eb, men titfibft, o: naar

bet gjælber om at troe, hjælper fun bette, at for ®ub er 2ltt

muligt.

©aatebe§ fæmpeå ber. Om ben faalebeé Stæmpenbe ffaf

gaae unber, beroer ene og alene paa, om b,an bil ffaffe 3Ku»

ligfjeb tilbeie, o: om tjan bil troe. Og bog forftaaer tjan, at

menneffelig talt fjern* Unbergang er bet 23téfefte af 5ttt. Slette

er bet Siafeftiffe i at troe. !J Stlmmbeftgljeb beeb et 3Kenneffe

iffe 5tnbet, enb at Sette og Sette forljaabentfigen, formobent*

tigen o. f. 0. iffe bil tjænbe fjam. jamber bet tjam faa, faa gaaer

t)an unber. ®en Sumbriftige ftijrter fig i en gare, fjbté $Ru>

tigtjeb ogfaa fan bære ben og ben; og fjænber ben Ijam faa,

faa fortbibler Ijan og gaaer unber. Sen Stroenbe feer og for*

ftaaer menneffelig talt fin Unbergang (i tjbab ber er tjænbt

t)am, eller i f)bab l)an f)ar bobet), men l)an troer. -Derfor gaaer

tjan iffe unber. §an tjenftifler bet ganffe til &ub, tjbortebes

fjan ffal fjjætpeå, men l)an troer, at for ©ub er s

Klt muligt. s 2lt

troe fin Unbergang er umuligt. 51 1 forftaae, at bet menne=

ffeligt er t)an§ Unbergang, og faa bog at troe paa Sttuligljeb,

er at troe.


172

Ten Troenbe eier ben ebig fiffrc 9Jcobgift mob Sortbio*

lelfe: Migrjeb; trji for ©ub er §Hi muligt i etljbert Øieblif.

Qette er Xroené ©unbfjeb, ber (ofer 9Jiobfigelfer. Sttobfigel«

fen er tyer, at mennefMig talt er Unbergangen bté, og at ber

faa bog er SJhtligrjeb. ©unbrjeb er ouerfjoucbet at funne (ofe

SJJobfigelfer. Saatebeé legemligt eller pr)i)fiff: £ræf er en

SMobfigelfe, ir)i Xtæt er Shitbe og Storme btéparat efler ubialef«

riff; men et funbt Segeme lofer benne SKobfigelfe og mærter

tlfe £ræf. @aalebe§ ogfaa mcb %toen.

2tt mangle 9ftufigr)eb betrjber enten, at 2ttt er btcoet (in

noboenbigt, etter at 2tlt er bteOet SrtotaKtet.

Tetcrminiffen, gaialiften er fortoiolet, og r)ar fom gør«

tomlet tabt fil Selt), forbi 2tlt er for r)am 9cob0enbig()cb. Tet

gaaer ()am foin tjiin Slouge ber bi^be af Snit, forbi ol ft-øbe

foruanblebe fig til ©ulb. s

£erfontigt)cben er en ©nntfjefe af

9Jcnlig()eb og Sftøbbenbigrjeb. 'Set er berfor meb ben3 93eftaaen

fom meb Slanbebrættet (9tefpirattonen), ber er en %nfa og

Ubaanbcn. Tcterminiftenl Selo Ian itfe aanbc, tl)i bet er umu-

ligt at aanbc ene og alene bet 9?øbr>enbige, (nuttet blot og bart

qbæler iWenneffetå SelO. — ^ataliften er fortoiolet, r)ar tabt

©ub og faalebeå fit ©elO; tl)i ©en, ber iffe l)ar en ©ub, bar

l)eller intet


173

fig meb ©ub. 'Set, at ©ub3 s

i*ittie er bet SRutigc, gjør, ut jeg

fan bebe; er ben blot bet 9lanbløg()eb, 'Determinisme og $ata=

ti»me er 5(anb§=SortiuDletfe; men 3tanbIoåf)eb er ogfaa 3or=

tbibtelfe. Spibéborgcrtigtjeb mangter enljber ^tanbenå S3eftem=

metfe, og gaaer op i bet Sanbfrmtige, inbenfor tjbitfet bet Wln>

lige finber fin Smute s $tabå; ben mangter faatebeå 9)httigt)eb

for at btibe opmærtfom paa ©ub. Uben $t)antafi, fom ©pib§*

borgeren altib et, teber ben i et bift tribiett ^nbbegreb af @r=

faringer, om Ijbørban bet gaaer tit, f)bab ber er muligt, t)bab

ber pteier at ffee, ©pibåborgeren bære forreften Øltapper

etter @tat»minifter. ©aalebe§ tjar Spibåborgeren tabt fig fetu

og ©nb. £{ji for at btibe opmærtfom paa fit (Belt) og paa ©ub,

maa ^antafien fbinge et 9)?ennefte tjøiere enb tit bet @anb=

ft)ntige§ ShmftfrebS, ben maa ribe Gu ub af benne, og, beb

at gjøre Ijbab ber oberftriber enf)ber Grfaringå qvantum satis

muligt, tære tjam, at b)aabe og at frrjgte etter at fragte og at

b)aabe. DJcen ^tjantafi f)ar SpibSborgeren ifte, bit itfe tjabe ben,

afffyer ben. §er er attfaa ingen £>jætp. Dg tjjætper faa ftun*

bom Sitbæretfen meb 9tæb3ter, fom oberftribe ben tribiette @h>

farings ^apegøie=$itébom, faa fortbibler ©pibSborgertigtjeben,

bet er, faa bliber bet aabenbart, at bet bar gortbibtetfe; ben

mangter faa SroenS 9Jhttigt)eb for veb ©ub at funne rebbe et

©etb ub af ben biéje Unbergang.

fatalisme og TeterminiSme t)ar bog ^tjantafi not tit at

fortbible om 9Jaitigf)eb, $Dhitigt)eb not tit at opbage Umutigf)e»

ben; ©pibsborgertigtjeben beroliger fig i bet tribiette, tige for*

tbtblet enten bet gaaer gobt eller bet gaaer gatt. fatalisme

og 'Determinisme mangter 9JJutigt)eb for at affpænbe og for*

mitbe, for at temperere 9?øbbenbigt)eben, attfaa SOhtltgfjeb fom

gormitbetfe; Spibéborgerlig^eb mangter s Dhilig()eb fom Op*

bættetfe fra 5(anbtøé()eb. £()i ©pibåborgerligfjeb mener at


174

raabe ouer SD^uligfjeben, at Ijabe narret benne ufjrjre ©Iafttcitet

inb i bet Sanbfrjnligeå %æ\be etter Xaarefifte, mener at tjolbe

ben fangen; ben fører SDhittgrjeben omrrtng fangen i 2anb»

fønligrjebeni Snur, foreuifer ben, btlber fig felt) tnb at oære

§erren, mærfer tffe, at ben jnft berbeb fjar fanget fig felt) tit

at bære Manbløsrjebené Srcel, og bet IMefte af 9llt. £t)t meb

gortbiblelfené ©tifttgrjeb fuinger £en fig, fom foer bitb i SKufig«

t)eb; fammenfnnget i JyortDiøtelfe forløfter Sen fig paa %ih

bærelfen, rpem 5ttt biet) nøbbenbigt: men aanbtøft trinmprjerer

Spibsborgertigtjeben.

B.

fjortm&lelfe fcet unber SSeftemmetfett: s

$ebtbft()eb.

33etubft(ieben» tørab er i Stigen, etter i gorfjotb tit fom

ben fiiger, ben beftanbig ftigenbe s

^otentfation i gortuiutelfen;

jo mere s

33ebtbftrjeb, jo intenftbere $ortt)iutelje. -Dette feel

ooeratt, ttibetigft i


175

lalbe Sanbrjebenå 9tetf)aberi. Veritas est index sui et falsi.

9Rett bette S-anbrjebenå 9{et()aberi ogteå rigttgnof ilte, fom

bet ogfaa er langtfra, at 9)ienneffene i Sltminbelig t)eb anfee g-or«

tjofbet tit bet ©otibe, bet at fortjotbe fig tit bet ©attbe, fom

bet fjøiefte @obe, faare meget langtfra, at be focrattff anfee

bet at bære i en SStlbforelfe for ben ftørfte Ultjlfe; bet @anb«

fetige i bem (jar ofteft langt Cberbægten ober bere§ ^nteltec^

tuatitet. 9?aar faalebeé et 9#enneffe formeentligen er Itjffelig,

inbbifber fig at bære lt)ffelig, mebénå fjan bog i Sanbljebettg

2rj3 betragtet er ittt)ffefig, faa er bet fom ofteft meget langt«

fra, at (jan ønffer at ribeå nb af benne SSilbfaretfe. Sbærtimob,

Ijan bfiber forbittret, fjan anfeer ©en for fin arrigfte Sjenbe,

bet gjør bet, fjan betragter bet fom et Cberfalb, noget nær

fom et SRorb, paa ben aftaabe, fom bet fjebber, at mtjrbe tjanS

St)f!e. £g fjboraf fommer bet? ®et tommer beraf, at bet Sanb*

fetige og bet Sanbfetig=2jelelige albeteå befjerffer fjam; bet

fommer af, at (jan feber i bet Sanbfeligeé kategorier, bet 53e«

fjagetige og bet Ubehagelige, giber Slanb, Sanbljeb o. b. en

gob Tag; bet tommer af, at fjan er for fanbfelig tit at tjabe

SDiob til at bobe og til at nbfjolbe at bære 51anb. §bor forfæn*

gelige og inbbilbffe enb SDJenneffene funne bære, fjabe be bog

ofteft en meget ringe 5}oreftitting om fig felb, bet er, be fjabe

ingen goreftilling om at bære 2(anb, bet Slbfohite, fom et 9)ien«

neffe fan bære; men forfængelige og inbbilbffe ere be — fom«

menlignelfeébiié. Terfom man bilbe tænfe fig et §uu§, be=

ftaaenbe af fijætber, Stue og førfte Bal, faalebeå beboet, eller

faalebeåinbrettet, atberbar eller bet bar beregnet paa en ©tanbå«

g-orfffel mellem beboerne i fjber Grage — og berfom man

bilbe fammenligne bet at bære 9J?enneffe meb et faabant §uu£:

faa er befto bærre bette Sørgelige og Satterlige be flefte Sften*

nefferé Stlfælbe, at be i bereå eget §uug føretræffe at boe i

Stjæfberen. Gtfjbert Sftenneffe er ben fjelelig4egemlige Srmttjefe

anlagt til at bære 5tanb, bette er 33t)gningen; men fjan fore«

træffer at boe i Stjælberen, bet er, i bet @anbfelige§ SBeftem«

melfer. Cg fjan foretræffer iffe blot at boe i ftjætberen, nei,


176

tjan elffer bet i ben ©rab, at tjan bitter forbittret, naar Sftogen

bit foreftaae b,am nt inbtage 33elle=(£tagen, fom ftaaer tebtg

til tjanå Stépofition — tin' bet er |o i b,an§ eget §uu» Ijon boer.

liftet, bet at bære i eu SJStlbfaretfe, er, ganffe nfocratiff,

bet fom SKenneffene minbft frt)gte. s Man taxi fee forbaufenbe

Cr^empler berpaa, fom efter en uføre SDtaaleftof optvjfe bette.

(Sn Særtier opfører en uføre SBtjgning, et St)ftem, et fjele %ih

bærelfen og 23erben§f)tfiorten o. f. b. omfattenbe Stjftem —

og betragter man tjané perfontige Sib, faa opbager man tit

fin gorbaufetfe bette 3-orfærbelige og Satterlige, at f}an feto

ifte perfontigeu beboer bette uføre, t)øitf)bælbebe ^aflabå, men

en £abebt)gning Oeb Siben af, eller et §unbeføu§, etter i bet

§øiefte ^ortnerleilig fyeben. $itbe man tittabe fig meb et eneftc

Drb at gjøre opmærffom paa benne 2)cobfigelfe, faa oitbe i)an

btibe fornærmet. £()i at Oære i en $ilbfare(fe fragter Ijan ifte,

naar 1jan blot faaer ©rjftemet færbigt — beb £>jælb af at bære

i en ^ilbfaretfe.

5tltfaa, at Sen, ber er fortbiblet, felb er noibcube om,

at f)an§ Silftanb er ^ortuibletfc, gjør ^ntet tit Sagen, b,an

er tigefntbt fortbibtet. ©r gortbibletfe gorbitbetfe, faa er bet,

at man er nbibenbc berom, blot bet SJJere, tillige at bære i en

SSilbfarelfe. Set er meb Ubibenljeben i $orføIb tit ^ortbib»

telfe fom i $or(}otb tit Wngeft (cfr. begrebet Slngeft af VigiHus

Haufniensis), Wanbtø^ljebenå Slngeft tjenbeé netop paa ben

aanbtøfe 2rrjgr)eb. s Men SIngeften er attigebel i ©runben, faa*

lebeé er gortbibtelfen ogfaa i Wrnnben, og naar Snnbfebe*

brageneé $ortrt)tletfe opljører, naar Silbærclfen bcgimber at

batte, faa bifcr ogfaa ftrar. 3-ortbibtetfeu fig fom ben, ber bar

i Wrnnbcn.

Sen ^ortbibtebe ber er ubibenbe om, at i)an er fortbibtet,

er, fammenlignet meb Sen fom er fig bette bebibft, blot et

9tøgatibt længere borte fra Sanbf)cben og oK'dfen. gortbiblel-

fen felb er en Wegatibitct, Ubibenljebcn om ben en nu SRegati-

bitet. Dceu for at naae Sanbbebcn maa man igjennem enføer

SRegatibitet; tt)i bet gjælber ber tjbab


177

om ot (jæoe en ttté Xrolbbom: ©tøffet maa fttitleå fjeelt tgjen«

nem bagtænbå, ettere fjætteå Srolbbommen iffe. Sog er bet

fim i een gorftanb, i reen btaleftif! Oforftattb, at ben om fin gor*

tttitttelfe Utttbenbe er fjernere fra Sanbfjeben og bet grelfenbe

enb ben ^ibenbe, fom bog Mitter i gortttitttelfen; tf)t i en an=

ben gorftanb, ett)iff=bialeftiff, er ben bettibft i gortttittletfen

blittenbe gortttittlebe fjernere fra 3frelfen, ba f)am> gørtoitttelfe

er intenfittere. 3Ken Utttbenfjeben er faa langt fra at f)ætte 3or=

tttittlelfen etter at gjøre g-ortttitttelfc til 8ffe*£$ortttittlelfe, at

ben tttærtimob fan ttære ben farligfte gorm af gortttittlelfe.

S

Uttibenljeben er ben gortttittlebe, men til fin egen gorbær*

ttelfe, paa en 9)taabe fiffret mob at btitte ottmærffom, bet er,

f)an er ganfre fiffer i gortttittfelfenå SSoIb.

3 Uttibenfjeben om at ttære fortttittlet er SWenneffet længft

fra at ttære fig bettibft fom 5(anb. 9ften jnft bet iffe at ttære fig

bettibft fom 21anb er gortttittletfe, ber er SlaitbtøSfjeb, Stfftan*

ben bære faa forottrigt enten en fulbfommen Ubboettjeb, et

blot ttegetatittt 2tø, eller et ttotentferet Siw, ()ttté §emmelig()eb

bog er gortttittlelfe. 3 fibfte Silfætbe gaaer bet faa ben gor«

tttittfebe, fom bet gaaer Sen, ber fiber af Særing: l)an befin=

ber fig bebft, anfeer fig for allerfnnbeft, føne§ maaffee Stnbre

at blomftre af Sunbfjeb, juft naar Srjgbommen er farligft.

£>enne gorm af gortttittlelfe (Uttibenfjeben om ben) er

ben alminbeligfte i SSerben, ja bet fom man falber 3?erben,

eller noiagtigere beftemmet, bet fom (Sljriftenbommen falber

SSerben, §ebenf!abet og bet naturlige SKenneffe i Sfjrtften«

fjeben, ftebenffabet fom bet ()iftoriff ttar og er, og ftebenffabet

i G()riftenl)eben, er netott ben s

}lrt af gortttittlelfe, er gortbid*

lelfe, men tteeb iffe af bet. S?el gjøreå ber nemlig ogfaa i §eben--

ffabet faattelfom af bet naturlige SDcenneffe Sorffjef mellem at

ttære fortttittlet og iffe at ttære fortttittlet, bet er, ber tale» om

gortbittlelfe, fom ttar fun nogle Gnfette fortttittlebe. SØten benne

Siftinftion er lige faa fttigefulb fom ben §ebenffabet og bet

naturlige SOJenneffe gjor mellem ^jerligfjeb og Selttfjerligljeb,

fom ttar iffe al benne ®jerligf)eb ttæfentlig Setttfjerfigfjeb. ®og

S. ftterfegnarb. XI 12


178

bibere enb til benne fbigefulbe ©iftinftion funbe umuligt og fan

umuligt ftebenffabet famt bet naturlige SJtenneffe tomme, tf)i

Soribibtelfenå ©becifife er juft bette, at bære ubibenbe om, at

bet er gortbibtelfe.

§eraf feer man nu let, at bet æftrjetiffe 53egreb StanbløS«

fjeb tngenlunbe afgiber SDtaaleftoffen for nt bebomme, tjbab

ber er gortbtblelfe og tjbab iffe, tjbitfet ba forøbrigt er gauffe

i fin Drben; ba bet nemlig iffe æfttjetiff laber fig beftemme,

l)bab 2tanb i ©anbtjeb er, l)bor fhtlbe faa bet 2Sftf)etiffe funne

befbare et ©børgåmaal, fom flet iffe er til for bet! ®et bilbe

jo ogfaa bære en utjrjre 3)umljeb at negte, at faabel tjebenffe

kationer en masse, fom enfelte Rebninger t)abe ubfort for«

baufenbe 93cbrifter, ber baabc tjabe begeiftret og bille bcgeiftre

Tigtere, at negte, at f)ebenffabct obbifer GÉjembler paa, tjbab

man æfttjetiff iffe noffom fan bennbre. 2)et bilbe ogfaa bære

en Xaarffab at negte, at ber i .^ebenffabet er fort og af bet

naturlige 3JJennef!e fan foreg et Sib riigt paa ben ftørffe æftfje«

tiffe 9irjbelfe, bentjttenbe enl)ber 93egnnftigclfe, ber er forunbt,

paa ben fmagfnlbefte Wlaabe, og cubog labenbe Shtnft og 9>i«

benffab tjene til at forfjøie, forffjonne, foræble 9h)belfcu. 9c ei,

iffe ben æftl)etiffe 93cftemmetfe af ?tanbløåtjeb afgiber SKaale«

ftoffen for l)bab ber er g-ortbibfetfe og l)bab iffe, ben SBeftem*

mclfe, ber maa bruget, er ben ettjiff=religicufe: 2tanb eller

negatibt SLRangcl af 9(anb, 2tanblø§t)eb. (infjber mennefMig

©rjftenté, ber iffe er fig bebibft fom Stanb eller fig for ©ub per«

fonlig bebibft fom 9(anb, enfjber menneffelig Gqriftentå, ber iffe

faalebeå gjenuemfigtig grunber i ©ub, men bunfelt (jbilcr i

og gaaer op i noget abftraft Unibcrfelt (Stat, kation o. b.),

eller i Xuufclfjcb ober fit Selb tager fine GÉbner blot fom

^irfefræfter uben i bt)bere ^orftanb at blibc fig bebibft, fjbor«

fra fjan fjar bem, tager fit


179

bette, be gamle fitrfelærere meente, naar be talte om, at £>eb*

ntngeneå Gliber ere glimrenbe tafter, be meente, at .^ebnin^

gene ^nberfte bar gortbMetfe, at Rebningen tffe bar fig bebibft

for ©ub fom Stanb. £>eraf tom bet ogfaa (at jeg ffal anføre

bette fom et C^empei, mebettå bet bog berf)o§ tillige l)ar et

btjbere gorljolb til benne Ijete Unberfogelfe), at Rebningen

bømte faa mcerfbærbigt letfinbigt om, ja anprifte ^elomorb,

()bab bog for Slanben er ben meeft afgjørenbe ©rjnb, bet faa=

lebeå at brrjbe nb af Sitbæreffen, Oprøret mob ©nb. §eb*

ningen manglebe s

3(anben3 s

-8eftemmelfe af et S etb, berfor

bømte fjan faatebeå om ©etbmorbet; og bet giorbe ben famme

Rebning, ber bog bømte fæbelig ffrengt om Srjberi, Utugt

o. b. §an manglebe Srjnøpunftet for Setbmorb, fjatt manglebe

©ubå-'^or^olbet og Selbet; reent fjebenff tænft er Selbmorb

bet Snbifferente, Set, QÉnljDer fan gjøre fom t)an Infter, forbi

bet tommer ^ngen øeb. Stulbe ber fra §ebenffabetå (2tanb>

puntt abbareå mob feelbmorb, maatte bet bære ab ben lange

Cmbei iieb at bife, at man brøb fit ^ligtfortjolb mob anbre

SWemteffer. pointet i Selbmorb, at bet juft er en gorbrrjbetfe

mob ©nb, unbgaaer ganfte Rebningen. SKatt fan berfor iffe

fige, at Selbmorbet bar gortbibfetfe, l)bilfet bilbe bære et tan«

feløft §t)fteron=^roteron; man maa fige, bet at Rebningen

bømte faalebeS om Selbmorb fom ijan gjorbe bar ?yørtbib=

lelfe.

^miblertib er og bliber ber bog gorffiel, og bet en qba=

litatib, mellem ^ebenffabet i ftrengere gorftanb og §ebenffa*

bet i (Xfjriftenfjeben, ben gorffjcl, fom Vigilius Haufniensis i

^orfjolb til 2tngeft l]ar gjort opmærffom paa, at ^»ebenffabet

bel mangler s

21anb, men bog er beftemmet i Retning fjen til

Stanb, mebenå §ebenffabet i C£t)riftcnf)eben mangler 5(anb i

Retningen bortfra, eder beb et 5lffalb, og berfor i ftrengefte

Sorftanb er s

3(anbtø6f)eb.

12*


180

b. $en Otørtuiuldfe, font ev fig ueuibft at nære $or=

tuiulelfe, font altfaa er fig bembfr at fjaue et Selu,

fybort ber bog er noget @mgr, og nn enten fortotulct

iffe utl bære fig felo, eller fortoiolet bil bære

ftg

fclu.

£>er maa naturfigbiis gjøreå ben Xtfttnction, om 2en ber

er fig fin ^ortUtDlelfe bcoibft, Ijar ben fanbe g-oreftitttng be=

træffenbe f)Oab ^ortoiofelfe er. (£n fan faafebe* bel, efter ben

^oreftitling (jan Ijar, Ijabe 9tet i at fatbe fig fortoiblet, fjan fan

ogfaa Ijabe 9tet i, at fjait er fortoiofet, og bog er bet enbnu

iffe fagt, at fjan fjar ben fanbe goreftilling om gortoibletfe,

bet fan bære muligt, at man, betragtenbe f)an§ 2ib unber benne,

maa fige: S)u er i Qkunben enonu langt mere fortoiblet enb

'Sit beeb af, Sortoiolelfen ftiffer enbnu langt bpbere. £>aa>

lebe§ (for at minbe om bet 3'^egaaenbe) meb Rebningen;

naar f)an fammenltgneffeåoité meb anbre Rebninger anfaae

fig felo for fortoiolet, faa tjaobe Ijan oiftnof 9tet i, at f)an oar

fortbiolct, men Uret i, at be Slubre iffe bare bet, bet er, han

fjabbe iffe ben fanbe 3-oreftilling om gortbiolelfe.

£il ben beoibfte Sortoibleife forbreå altfoa paa ben ene

8ibe ben fanbe ^orcftiffing om ()Oab ^-ortoiolelfe er. ^aa ben

anben Sibc forbreå ®tarl)eb ooer fig felo, bet oil fige, forjaa--

uibt Stlarfjeb og gortbiblelfe funne tænfeå fammen. ftooroiot

fulbfommen SUarfjeb oOer fig felo om, at man er fortbiolct,

laber fig forene meb at oære fortoiolet, bet er, om benne (St»

fjenbelfcnå og SelOerfjcnbclfené .Stlarfjeb iffe juft maatte rioe

et SDcenncffc nb af Jvortoioleffeu, gjøre bant \aa forfærbet for

fig felo, at t)an opljørtc at Oære fortoiolet: bille oi l)er iffe af=

gjore, oi bille enb iffe forføge berpaa, ba oi i bet renere bitte

finbc en ^fab§ for ()c(e benne Unberføgelfe. s Men uben at for*

følge Sanfen til bette bialefttffe $berfte, gjore oi ber blot op=

mærffom paa, at font SBebibftljebenå ©rab om Ijbab Jyortbiu;

lefje er fan oære faare forfrjettig, faalcbcå ogfaa 53eoibftl)ebeu»

Wrab betræpenbe fin egen Xilftanb, at ben er Tvortbiblclic


181

a3trfeltgf|ebeit§ SiD er for mangfolbigt til blot at uboife faa=

banne abftracte SKobfætmnger, fom ben mellem en 5ortoio=

leffe, fom er fulbfommen ubibenbe om at bære bet, ot] en, fom

fulbfommen er fig bebioft at bære bet. 2om ofteft er biftnof

ben oortbiufebeå Sitftanb en, bog igjen mangfolbig nuanceret,

£afo'®tmfefl}eb ober fin egen Sitftanb. .'oan meb bet nof faa*

ban tit en bis G5rab meb fig felb, at tjan er fortbiblet, tjan mær»

fer bet paa fig felb, fom (Sn mærfer bet paa fig felb, at tjan gaaer

meb en Sngbom i kroppen, men rjan bil iffe ret tilftaae rjbitfen

Stjgbommen er. 3 eet Øtebftf er bet næften blebet l)am trjbe*

ligt, at f)an er fortbiblet, men faa i et anbet £ieblif er bet rjam

bog, fom ijabbe rjanå Slbebefinbenbe en anben ®runb, fom

laae bet i noget Ubborteå, i 9coget ubenfor l)am; og fjbis ©et

foranbrebeé, oar rjan iffe fortbiblet. (Siler tjan maaffee iieb

^Ibfprebelfer og paa anbre Maaber, f. (i£. t>eb ^Irbeibe og £rabl=

tjeb fom 2tbfprebetfes40iibbel, foger for fig felb at bebare en

^unfeltjeb ober fin 2itftanb, bog faalebeé igjen, at bette iffe

bliber fjam ganffe tåbeligt, at (jan gjør bet berfor, at tjan gjor

bbab tjan gjør, for at ffaffe ©unfefijeb. (Siler tjan maaffee enbog

er fig bebibft, at tjan faalebeé arbeiber for at fænfe Sjælen i

Xunfeffjeb, gjør bette meb en bté Sfarpfinbigljeb og flog 33e*

regning, meb pfrjefjofogiff 3nbfigt, men iffe er i bt)bere gør*

ftanb fig flart bebibft, f)bab f)an gjor, l)bor fortbiblet bet er,

fjan bærer fig ab 0. f. b. £er er nemlig i al £unfett)eb og Uoi*

ben()eb et bialectiff Sammenfpil af (Srfjenbetfe og SSittte, og

man fan i at opfatte et JiDcenneffe tage feil: tieb blot at accen*

tuere (Srfjenbelfen og beb blot at accentuere inttien.

Men, fom tibligere bemærfet, 33ebibftfjebenå ©rab potent^

ferer gortbibfelfen. 3 famme ©rab fom et DJtenneffe fjar ben

fanbere goreftitling om ^ortbiblelfe, naar tjan bog bliber i

ben, og i famme @rab fom rjan tåbeligere er fig bebibft at bære

fortbiblet, naar rjan bog bliber i Sortoibtetfen, i famme ©rab

er benne intenfibere. 2 en, ber meb 33ebibftrjeb om, at et 2elo*

morb er Oortoibtetfe, og forfaabibt meb ben fanbe goreftitling

om, Ijbab gortbiblelfe er, begaaer et Selbmorb, tjans $or=


182

toioletfe er intenfioere enb Senå, ber begaaer et Setomorb

uben at fyaOc ben fanbe ^oreftitling om, at Setomorb er $or--

toiofctfe; men berimob er b,an§ ufanbe Sforefttfling om Seto^

morb ben minbre httenftoe gørtmbtetfe. ^aa ben anben Stbe

meb jo Horere SBebtbftljeb om fig felt) (Setobeoibfttjeb) et SDtøn*

nefle begaaer et Selomorb, befto intenfioere er l)an3 Sortoio=

lelfe i 'Sammenligning meb ®etté, t)Oté ©jel er, fammenlignet

meb fjanS, i en forOirret og bnnfet Silftanb.

3> bet Fyolgenbe fml jeg nn gfennemgaae ben beoibfte 5or=

toioletfeé toenbc former faatebeå, at ber tillige efterbifeS en

(Stigen i

s

-8e0ibftt)eben om t)0ab gortoiofelfe er, og i

s

-8e0ibft-

l)eben om, at ©ni Sifftanb er gortoiolelfe, eller t)0ab ber er

bet Samme og bet tUfgjørenbc, en Stigen i ^cOibfttjeb om

SelOet. 9ftett JJJobfætningen til bet at oære fortoiolct er bet

at troe, berfor er ogfaa ganffe rigtigt ()0ab ber i bet 5'0t*egaa=

enbe bleo fremfat fom g-ormeten, ber beffrioer en Silftanb,

i f)Oilfen ber ilet ^tttet af gørtbiblelfe er, bette Samme er og=

faa gormelen for at troe: i at forfjofbe fig til fig felo og i at oifle

Oære fig felt) grnnber SelOet gjennemfigtigt i ben DJiagt, fom

fatte bet. (cfr. A. A.)

«) 3ort»t»lct tffc at »ilte »ære ftg fct», 3»agl)cben'? $or=

t»t»tclfc.

Sftaar benne Tsonn af gortoiotelfe følbeg Sbagljebenå, faa

er bert allerebc inbeljolbt en Sieffcrjon paa ben anben gorm

(/S), fortoiolct at oiHe Oære fig felo. $et er faatebeå fnn reta>

tiOe SDiobfætningcr. ©emffe nben Srob§ er ingen gortbtbletfe;

ber ligger jo ogfaa Srobs i Ubtrvjffct felo: ilte at uiCfe Oære.

?$aa ben anben Sibc felo gortbiblelfenå høicfte Srobs er bog

albrig nben nogen Soagl)eb. ^yorffjellen er altfna fan relatiu.

®en ene Tvonn er faa at fige Qbmbeftgljebenå '^ortoiolelfe,

ben anben 9J?anbtigl)cben§ :!:

).

*) Og tyois man oftydiologiff bil fee ftg om i ÉBirleligljeben, bil mon

ftunbom faoe SeUigljeb til at foroisfc fig om, at bette, fom er tanferigtigt og

altfaa ffal og maa flaac ril, ogfaa flaaer til, og at benne ^nootiing omfatter


1)

183

gortttitttetfe otter bet ^orbiffe cfler otter noget ^ovbiff.

SDette er ben rene Umibbetbarfyeb, eller Urmbbetøarr)eb meb

en quantttatit) Steflestott i fig. — §er er ingen uettbelig 23e=

gorttiiulelfeng fyele SJitfettgrjeb; tlji f)bab barnet cmgaaer, taler man jo iffe

om gortoiblelfe, men fun om 2lrrigffab, forbi man fun er berettiget til at

forubfætte, at bet Goige xara åvvaptv er tilftebe i 23arnet, ei er berettiget

til at forbre bet af bet, fom man er berettiget til at forbre bet af ben 2@lbre,

om I)bem bet gjælber, fjan ffal fjabe bet. ^miblertib bil jeg bog langtfra negte,

at ber r)o§ Qbinber fan forefomme g-ormer af manblig gortoiblelfe, og om=

benbt l)o§ 9JJænb gormer af qbinbetig g-ortbtblelfc ; men bette er Unbtagel=

ferne. Og bet forftaaer fig, bet Sbeale er ogfaa fun fjelbent; og fun reent

ibealt er bet bog ganffe fanbt meb benne gorfffel mellem SJJanbligfjebenå og

Cbinbeligljebcni g-ortbiblelfe. Obinben fwr Ijberfen ben felbiff ubbiflebe

goreftilling om ©elbet, ei fjeller i afgiorenbe g-orftanb ^ntellectualitet, fjbor

langt mere omt= og fiintfolenbe l)un enb fan bære enb røanben. 2)erimob

er Obinbenl SBæfen §engibenf)eb, ©engittelfe; og bet er uqbinbeligt, fjbté

bet iffe er faa. SBeftjnberligt nof, ^ngen fan bcere faa fnibff (og bette Drb

er jo af ©droget mrjntet paa Gbiuben), faa næften grufoint fræfen fom en

sQbiube — og bog er f)enbe§ SBæfen ^engibenljeb, og bog (juft bet $ibunber=

lige) er alt 2>ette egentlig Ubtrrjffet for, at fjenbeS SBæfen er |>engibenf)eb.

2l)i juft forbi fmn i fit SSæfen bærer ben fjele qbinbelige £engibenb,eb, berfor

rjar gaturen fjcrligt ubfttjret fjenbe meb et ^nftinft, i (Sammenligning meb

Ijbté giinljeb ben meeft, ben eminenteft ubbiflebe manblige 9leflerjon er fom

Sntet. 3)enne en £Unnbe§ |>engibeuf)eb, benne, at jeg ffal tale grceff, gub=

bommelige &at>e og 9iigbom, er for ftort et ©obe til at ben ffulbe flænget

tjen iblinbe; og bog bilbe ingen feenbe menneffelig jReflerjon boere iftanb til

at fee ffartot nof for at funne an6ringe ben rigtigt. Serfor fjar Gaturen taget

fig af Ijenbe: inftinftmæSfigt feer fjun iblinbe flarere enb ben meeft feenbe

SReflejion, inftinftmæSftgt feer fjun, f)bor bet er f)un ffal beunbre, Ijbab bet

er, fjbori Ijun ffal Ijengibe fig. £engibenf)eb er bet (Snefte, Obinben f)ar, ber=

for toaatog Gaturen fig at bære Ijenbeå 9Særge. 2)eraf fommer bet ogfaa, at

Gbinbeligfjeben førft bliber til i en Sftetamordfjofe; ben Blider til, ibet ben

uenbelige ^nibfffjeb forflarer fig fom qbinbelig ,£>engibenb,eb. Wien at £en=

gibeufjeb er &binben§ SBæfen, fommer faa igjen i gortbiblelfen, er igien gor=

tbiblelfen§ 9JJobu§. 3 .gengibelfen I)ar f)un tabt fig felb, og fun faalebe§ er

b,un It)ffelig, fun faatebe§ er f)un fig felb; en Gbinbe, ber er Irjffelig uben

£engibelfe, bet er, uben at fjengibe fit Selb, f)bab bet faa enb forreften er

fjun giber bet tjen til, er albelcé uqbiubelig. ©n ÆRanb giber fig ogfaa tjen,

og bet er en baarlig 9)2anb, fom iffe gjor bet; men l)an§ Selb er iffe |>en=

gibelfe (bette er Ubtrtjffet for ben qbinbelige fubftantielte £>engibelfe), ei


184

oibftljeb om Setoet, om f)Oab ^ortoiolelfe er, etter om, at £it«

ftanben er ^ortoiOteffe; gortoiolelfen er en blot Siben, en Sig.

gen nnber for UbOorteMjebené 2rt)f, ben tommer paa ingen

Sftaabe inboortes fra fom .S^anbling. $et er Oeb en, om man faa

»il, ufftjlbig 9Jitébrng af Skroget, en Seeg meb Drb, tigefom

naar ©ørnene lege ©olbot, at bcr i Umibbctbartjebens Sprog

foretomme faabanne Drb fom: ©eføet, gortoiolelfe.

2)en Umibbefbare (forfaaoibt ba Umibbel6ar()eb fan i

$irfetig()eben foretomme ganfte nben at iftefterjon) er blot

fjctelig beftemmet, tjans 8eto, og I)am felo, et 91oget meb in»

benfor £imetigi)ebens og ^erbétigfjebenå Dmfang, i limibbel«

bar Sammenhæng meb bet 2(nbct (to eteoov), og t)ar hm et

ittuforiff @!in af fom Oar ber noget ©trigt i bet. Saaiebes bjæn*

ger SetOet nmibbetbart fammen meb bet "Jlnbct, onffenbe, be=

gierenbe, ntibenbe o. f. 0., men tibenbe; enbog begjerenbe er

bctte Setu et 3)atiO fom barnets mig. ^et5ub, eller Tale om omb^gorfyolbet, Ijborotn forft Stolen bliber i attbet

Slffnit. 3 Aorlioibet til @ub, libor faaban Aorffjel fom: SDtømb — Cbinbc fot=

fbinber, gjælber for Wanben fom for iObinbeii, at tøengtøelfe er 2eloet, og

at beb .s>enflioelfe faaeé Setbct. 2)ette giælber ligeligt for SØtanb og Dbinbe,

om bel ofteft i S?irfeligr)eben Ctøinben tun gjenuem SKanben forfjoiber fig

ni ©ub.


185

ffcrjon ()ar i fig, Set ber bringer til 3fortbtbtelfe maa tomme

nbborteå fra, og gortøibfelfen er ert blot Siben. Set, tjbori

ben Umibbefbare tjar fit Sid, eller, forfaabibt Ijan bog tjar en

lille ©mule ^eflejtOTi i fig, ben Seel bcraf, beo fjbilfen b,an

ifær (jænger, berøbeå fjant „beb et Stag af ©rjebnen", tort,

(jan bfiber, fom tjan falber bet, uti)ttelig, bet er, Umibbetbar«

tjeben i tjam faaer et faabant Jitnæf, at ben ifte fan reprobu«

cere fig feto: tjan fortbibler. Gfler, ipab ber bog i 2$irfehgfje*

ben fee§ fjetbnere, men btateftiff er atbele§ i fin Crben, benne

Umtbbefbarfjebenå gortbtbfen inbtræber beb (jbab ben Umib*

betbare falber en altfor ftor Stjffe; Umtbbetbartjeben er nemlig

fom faaban en nljrjre Sfrøbeligfjeb, og etfjbert quid nimis, ber

forbrer 9tefterJonen af ben, bringer ben tit gortotntelfe.

Slttfaa (jan førtbtbter, bet bit fige, beb en beftmberlig 33ag»

benbtljeb og i en fitlbfommen 9Jh)ftification, fig felt) betræf*

fenbe, falber (jan bet at fortbible. Men at førtbibte er at tabe

bet Gbtge — og bette Zab taler tjan jo itte om, brommer tjan

ifte om. sXt tabe bet ^orbifte er fom faabant ifte bet at for«

tbible, og bog er bet berom tjan taler, og bet talber tjan at for*

tbible. ^>uab Ijan figer, er i en bté $orftanb fanbt, tnn ifte faa*

lebeé fanbt, fom (jan forftaaer bet; (jan er bagbenbt fitncret,

og tjbab (jan figer maa forftaaeé bagbenbt: (jan ftaaer og pe*

ger paa bet fom ifte er bet at fortbible, forflarenbe at tjan er

fortbiblet, og imiblertib foregaaer ganffe rigtigt Sortbiblel*

fen bag beb Ijam, fjant uafbibenbe. £>et er, fom fjbté (in ftob

og benbte 9trjggen til 3iaab* og Sømfjnfet, pegebe lige nb for

fig og fagbe: ber ligger %iaab* og ©omrjufet; Sftenneffet (jar

s Jtet, bet ligger ber — naar tjan benber fig om. £>an er ifte for*

tbibtet, bet er ifte fanbt, og bog faaer Ijan 9tet, ibet Ijan figer

bet. Wien tjan falber fig fortbiblet, Ijan betragter fig felb fom bob,

fom en Sftjgge af fig felb. 'Søb er tjan bog iffe, ber er, om man

faa bil, enbmt Sib i $>erfonen. Serfom faatebeå %\t btubfeltg

foranbrebeé, alt bet Ubborteé, og £)nffet obfylbteå, faa fom*

mer ber Sib i tjam tgjen, faa retfer Umibbelbarfjeben fig atter,

og tjan begrjnber at lebe paa en friff. 9)?en bette er ben enefte


186

'2Jlaa.be, paa f)Uilten Umibbefbarfjeben beeb at ftribe, bet Gnefte,

ben beeb: at fortbibfe og baane — og bog beeb ben mtnbft

af 2ttt, t)t>ab Sortbibtelfe er. $>en fortbtbfer og baancr, og ber=

paa ligger ben gnnffe ftifle font bar ben bob, et Slunftftrjffc

liig bet, „at ligge tobt"; bet er meb Umibbetbartjeben fom meb

bisfe tabere Srjrearter, ber intet anbet ^aaben eller $or=

foarg=9)iibbet ()aOe enb at ligge ganffe ftitfe og labe fom bare be

bebe.

^jmibtcrtib gaaer Siben tjen. STommer ber faa §jælp t

bet UbbortcS, faa formuer ber ogfaa Sib igjen i ben $ortbib=

febe, l)an begtjrtbcr, Ijbor l)an flap, et Selb bar f)an iffe, og

et ©elb bleb tjan iffe, men feber nu bibere fort, blot umibbel*

bart beftemmet. bommer Ubborte^cbené .^jætp tf fe, faa ffecr

ber i ^irfetigfjeben ofteft noget Vtnbct. Ter tommer faa bog

atligebel £iv i

s

}krfoncn, men „fig felb bliber fyan albrig mere",

figer tjan. .


187

ben. 9#en fan i etfjbert Silfælbe atbrig iabe Deere al fmile af

en faaban gortbibtet, ber menneffeltg toft, ffjønbt fortbiblet,

er faa faare ufJtjIbig. @om ofteft er en faaban gortbMet uen-

belig comiff. SKatt tænfe fig et @elb (og nceft ©ub er ber 5n*

tet faa enigt fom et ©etb), og faa at et 8elb faaer bet ^snb»

falb, om bet iffe ffufbe funne tabe fig giøre at bet biet) en 2tit*

ben — enb fig felb. Dg bog etffer en faaban ^ortdiblet, rjoié

enefte Snffe er benne af alle affinbige gorbanblittgei affin=

btgfte, tjan etffer ben ^ttbbtlbttmg, at Changementet ffrttbe

!unne gaae Uge faa let for fig fom bet at faae en anben ^jote

paa. Zi)i ben Umibbetbare fjenber iffe fig felb, l)an fjenber

ganffe bogftabetigen tun fig felb paa kjolen, fjan fjenber (og

fjer er atter ben nenbelige (Somif) bet at fjabe et 3etb paa llb*

bortelfjeben. £er gtbe» iffe tet nogen lattertigere Sorberftng;

tfji et 2efb er juft itenbelig forffjeltigt fra Ubborteåfjeben. ©a

nu fjefe UbborteSfjeben foranbrebei for ben Umibbetbare, og

fjan fortbiblebe, faa gaaer ban et Sfribt bibere, tjan tænler

fom faa, bet bliber IjanS Ønffe: ifiab om jeg bleb en 9tnben,

fif mig et ntjt


188

f ferion i fig, mobificerel gortbiblclfen noget; ber blioer no«

fjet mere s

-8ebibft()eb om Selbet, og berbeb igjen om, fjbab

gortbibtclfe er, og om, at GÉnl Silftanb er gortbiblelfe; ber

btioer nogen Stening i, at et faabant 9JJenneffe taler om at

bære fortbiblet: men gortbiblelfen er bæfentligen Sbagljebenl,

en Siben; benan-

ffeligljeb i Sclbetg Sammenfætning, i Selbetl Støbbenbigfjeb.

£t)i font intet menneffeligt Segeme er bet fitlbfomne, faa b,el«

ler intet Selb. Tcnne ^anffeligfjcb, ben bære en (pilfen, gt)»

fer ()an tilbage for. ©Her ber b,ænber f)am Woget, fom brtjber

meb Utnibbcfbarfyebcn i l)am bvjbcrc, enb lian beb 9ieflerjon

i fig l)ar gjort bet; eller tjanl ^fjantafi obbager en iWnligljeb,

ber, fjbil ben ittbtraabte, bilbe faalebel blibe 33rnbbet meb Umib«

belbarfjeben.

'2aa fortbibler l)an. §anl Jyortbiblelje er Sbagljebenl,

Selbetl Siben, i SDJobfætning til Selbljæbbelfenl Sortbioleljc;

men beb §jælb af ben relattbe Weflerjon i fig, fjan Ijar, gjor

i)an, beri atter forffjellig fra ben rcent Umibbclbare, øforføg

paa at boerne om fit Selb. $an forftaaer, at bet bog er en Om«

fætning bette meb at flippe Selbet, ()an bliber iffe faalebel

apoplectijf rovt af Slaget fom ben Umibbetbarc gjor bet, l)an

forftaaer beb føjælp af Sfteflejionen, at ber er Stteget, Ijan fan


189

tabe, uben at tabe ©eføet; fjatt gjør lynbrøntmelfer, f)an er

iftanb bcrtil, og t)Dorfor? forbi (jan til en Dté ©rab fjar ubfon*

bret fit 6etD fra llboortcéfjeben, forbi f)an tjar en bunfet gore>

ftitting om, at ber enbog maa bære noget GÉbtgt i Setbet. 5Dcen

forgjæoeå tjæmper f)an faalebeS; Sknffettgtjeben, [jan er ftøbt

paa, træoer et ©rub meb fyete Umibbelbarfjeben og bertil bar

b,an iffe ©elD=9iefterjon etter etfjiff 9tefterum; fjan Ijar ingen S3e=

bibftfjeb om et ©elo, ber binbeé Oeb ben uenbelige 9lt»ftra!tiott

fra alt Ubborteå, bette, i 2)cobfætning tit Umibbelbarfjebenå

paaftæbte, nøgne, abftrafte ©etb, ber er bet uenbelige ©etbå

førfte gortn, og bet Sremabffrjnbenbe i tjete ben ^roceé, Ijbor«

Oeb et ©clb uenbeligt ooertagcr fit birfefige ©etb meb bete

SSanffeltgfjeber og fortrin.

Stttfaa, f)an fortoioter, og tjanå gortbiblelfe er: iffe at

Oitte Oære fig fefb. Serimob falber bet Sattertige tjam rigtig=

not iffe inb, at Ditte Oære en s 3lnben; t)an oebtigefjolber gort)ot=

bet tit fit ©etb, faaoibt tjar 9tefteyjonen !nt)ttet f)am til ©etoet.

£>et gaaer fjam ba i gorfyolb tit ©etoet, fom bet tan gaae en

SJcanb i gorfjolb tit IjanS 53opæt (bet Gomiffe er, at i ftet faa

ffjøbegføft et gorfjotb, fom en 3Kanb ftaaer tit fin S3opæl, ftaaer

rigtignof ©etoet iffe tit fig feto), at ben bliber fjant mobbt)=

belig, forbi ber er 9iøg, etter tigegrjlbigt af tjbttfenfomtjelft

©runb; tjan fortaber ben faa, men tjan oanbrer iffe ub, tjan fæ*

fter iffe en nt) 33opæl, f)an DebbtiOer at betragte ben gamte

fom fin 33opæt; fjan regner paa, at bet ffat gaae oOer igjen.

©aafebeå meb ben $ørtoiotenbe. ©aatænge bette ftaaer paa meb

ben $anftetigb,eb, tor b,an, fom bet Ijebber meb færtig ^ræg»

nant§, iffe fomme tit fig feto, Dit f)an iffe Deere fig feto; men

bet gaaer Det ooer, bet foranbrer fig maaffee, ben morfe 9)htttg»

f)eb gtemmeå Det. ©aatænge tommer tjan berfor lun engang

imettem faa at fige paa 93efog til fig feto, for at fee efter, om

{yoranbringen ilte er inbtraabt. Dg faa fnart ben er inbtraabt,

faa fh)tter tjan tøent igjen, „er atter fig fetb", faa figer fjan,

bog oil bette lun fige, [jan begrjnber t)Oor fjan flap, f)an oar faa«

ban til en bté ©rab et ©etb og bleo jetter ille til mere.


190

SKen inbtræber ber ingen $oranbring, faa hjælper (jan

jig paa en anben 9Jcaabe. .£>an foinger atbeteé bort fra 9iet«

ningen inb efter, ab fjbitfen SSei t)an flulbe IjaOe bæret fremab,

for i ©anbljeb at blioe et ©etb. Set fjete Spørgémaat om @et»

Oet i btjbere ^orftanb blider en @tag§ blinb Tør i 53aggrunben

af Ijanå ©jet, inbenfor ben er ber Sngenttng. §an obertager

fjbab tjan i fit Sprog tatber fit ©etb, bet oil figc, fyoab Kimer,

t)Oab Talenter o. f. o. ber Ian bære gioet t)am, alt Tette ober*

tager tjan bog meb Retningen nb efter, mob, fom bet l)ebber,

Sibet, bet birlelige, bet birffomme 2ib; §an omgaaeå meget

forfigtigt ben Smule 9ieflerjon i fig tjan tjar i fig, fjan frrjgter

bet flulbe lomme op igjen, Tet i 93aggrunbeu. £aa Iplleå bet

l)am libt efter libt at glemme bet; i Varenes Søb finber l)an

bet faa næften latterligt, ifær naar f)an er i gobt Selflab meb

anbre bnelige og Oirtfomme SJccenb, ber fyabe uu§ lalbe Tjcncftefoltene rjam

,,.£mn ©etb"; i 95t)en er tjan bfanbt §OTtoratiore§; I)an§ Op*

træben er meb ^erfoné^lnfeeffe, eller meb ^tnfeelfc af ^erfon,

bet er efter al ^(nfeclfe at bomme en ^erfon. o (il)riftenl)eben

er tjan (Skriften (atbeteé i famme fyorftanb fom Ijan i §eben>

flabet bttbe bære .Rebning, og i .s^ollanb §otfænber), en af be

bannebe (Stjriftne. Tet ©pørgémaat om Ubøbetigrjeben l)ar ofte

beftjef liget rjam, og mere enb ecu ©ang l)ar tjan fpurgt tytæ*

ften, om ber Oar en faaban Ubobcligljeb til, om man oirlelig

oilbe tjcnbe fig feld igjen; tjbab jo ogfaa maa tjabe en ganfle

færbeleå ^ntere§fe for Ijam, ba tjan intet ©clu l)ar.

Tel er umuligt, faubt at fremftiltc benne 9trt gortbiblelfe

uben en bté Stlfæining af bet ©atirifte. Tet Comifle er, al lian

bil tale om, at tjaoc bærei fottbiblet; bet gørfætbelige er, at

i)ané Tiiftaub efter at fjabe, fom tjan mener bel, oberbunbet

Otørtbibtetfen, juft er gortbiblelfe. S)et er uenbclig comifl, at

ber til ©runb for ben i SSerben faa meget prifebe 2ib§»


191

SHogffab, at ber til ®ruttb for alt bet ©atanl Sneget af gobe

$iaab og Hoge SSenbinger, og or garen egentligen er, tjøilfen

eforen egentligen er. Wæn benne etljtffe Sumtjeb er igjen bet

gørfærbelige.

gortoiofelfe øøer bet Qorbtffe eller ooer noget gotbifl er

ben alminbeligfte 5trt af gortøiølelfe, og ifær nnber ben anben

Jyorm, fom Umibbelbarf)eb meb en quantitatio 9iefterjøn i fig.

3o mere gjennemreflefteret gortøiølelfen bfiøer, befto fielbnere

fees> ben, eller forelommer ben i iBerben. 9Jten bette beøifer,

at be flefte 93fennefler enb ilte ere fomne frmberligt bt)bt i bet

at fortøiøle, ingenlnnbe berimob, at be ilte ere fortoiblebe.

Set er meget faae 9)Jenneffer, ber enbog lun nogenlunbe leøe

nnber 33eftemmelfen %anb; ja, bet er enb iffe SDfange, ber blot

forføge paa bette Siø, og af bem, ber gjøre bet, fpringe be flefte

fnart fra. Se f)aøe ille lært at frrjgte, iffe lært at ffutle, lige«

gt)lbigt, uenb'.lig ligegrjtbigt l)0ab ber faa enb forreften fieer.

derfor lunne be iffe ubfjolbe, tjøab ber atlerebe forefommer

bem felt) fom en SOJobfigelfe, l)0ilfen ba i £møerbenenå Sføflerjon

øifer fig langt, langt grellere, at bet at befrjmreå for fin ©jel

og bet at biHe bære 31anb, i ^erben feer nb fom Sib§fpitbe, ja

fom uforføartig Sibåfpitbe, ber om muligt burbe ftraffeå af be

borgerlige Soøe, i etfjøert Silfætbe ftraffeå meb Soragt og 23e*

fpottelfe fom en 51rt g-orræberi mob 9)ienneftene, fom en trob*

fig 9(ffinbig()eb, ber øanøittigt ubft)tber Siben meb ^ingenting.

ræ*

fterne i bereå ©aligf)eb^©ag. ©om fagt, benne gortøiøtetfe

er ben alminbeligfte, ben er faa atminbelig, at man lun beraf


192

Ian forftarc fig ben i £anbet og SSanbel temmelig atminbetige

Mening, at gortoioldfe ffnlbe bære Sftoget, fom tilførte Ung*

bommen, fom fim foretommer i be unge Slot, men fom ifte

finbel ()o3 ben fatte SKanb, ber er tommen tit Sfjefé s ^ar og 911*

ber. Slette er en fortoiolet 23ilbfaretfe, eller rigtigere en for«

toiotet geiftagelfe, ber oOerfeer — ja, og tjbab enbnu oærre

er, ben oOerfeer, at -Det, ben ooerfcer, bog næften er bet 33eb*

fte, ber tan figeS om 2Kenneflene, ba oftere bet langt s^ærre

fteer — , at be flefte 93?enneffer, Oæfeutligen betragtet, egentligen

ifte i t)ele bereå 2ib bribe bet til mere enb til at bære ()Oab be

bare i 33arnbommen og Ungbommen: Uinibbcfbarfjeb meb %il>

fætning af en lille Softé 9icfterjon i fig. -tøet, Jortuiolelfe er fan=

beligcn iffe Wogct, ber fim forelommer tjol Ynglinge, 9lo>

get, man uben bibere bojer fra — „fom man bo^er fra ^Hn--

fion". 9J?en bette gjor man [o (jetter iffe, om man enb er taabelig

nof til at mene bet. Sbærtimob, man fan ofte not træffe paa

9)iænb og kloner og Ctbinge, ber '(jabe barnagtig ^ttufion trobå

nogen Yngling. Wien man oberfcer, at ^Hufion bæfentlig (jar

to gormer: §aabeté og Cruubringené. Ungbommen (jar §aa*

beta Sltufion, ben s 2(Slbre Gmnbrtngenl; men fuft forbi (jan er i

otfufion, l)ar (jan ogfaa ben albeteå eenfibige goreftitling om

ollufion, at ben lun er §aabet§. Dg bet forftaaer fig, §oobet§

olliifion plage! ben Wbxe iffe af, men berimob bel blanbt Slnbet

ogfaa af benne fnurrige: fra et formeentlig fioierc Stanbbunlt

nben ^suufion at fee neb paa Ynglingene 3ttufum. Sen Unge

er i ^((ufion, (jan fjaaoer bet Dberorbentftge af Sibet og af fig

felb; til ©jengjelb finber man ofte (jol ben s

^61bre ^stlufion

betræffenbe, l)bor(ebes f)au criubrer fin Ungbom. lin ælbre

Stoue, ber nu formeentligen (jar opgibet al ollnfion, befinbeé

ofte at bære, trob§ nogen ung s

|>ige, bljantaftifl

i 0-lIiifion meb

."penfrm til, l)borlebcé ()iin erinbrer fig felb fom ung S|Mge, ()bor

tøfletig (jitn bar ben ©ang, ()bor ffjon o. f. b. Xette fuinms,

fom faa ofte ()ørc§ af en 361bre, er fnlbt faa ftor en gttufion fom

ben Ungei fnturiffe; be lt)be eller bigte begge.

9ften ganfle anbedebcS fortoiolet er ben $eittagctfc, at


193

$ortøiotef[e lun tilfører Ungbommen. ®et er oøertjoøebet

en [tor £aabeligb,eb, og er jiift Uforftanb paa, tjøab Manb er,

berf)o§ SDftårjenbetfe af, at SDJemteffet er Manb, itfe blot en ©tjre*

Sfabning, at mene, at bet ffittbe gaae faa nemt tit meb Stro

og 33itébom, at be øirfetigen faaban uben bibere tom meb

Mårene, [om Xænber, @r|æg og bestige. 9tet, fjbab faa enb

et SDienneffe nben bibere tommer til, og tjøab ber \aa enb tommer

nben bibere: (Set be[temt iffe, Xio og SStiSbont. 9#en Sagen

er benne, meb Mårene tommer 9ftenne[fet, aanbelig [or[taaet,

iffe nben bibere til 9?oget, benne kategori er netop Manbené

arge[te 9)Job[ætning; berimob gaaer bet meget let, uben bibere

meb Mårene at gaae fra 9?oget. Dg meb Mårene gaaer man

maaftee fra ben Smule Sibenftab, ^ølelfe, 'SJStjantafi, ben ©mule

IJnbertigfjeb, man b,at)be, og gaaer uben oibere (tf)i Sligt gaaer

uben bibere) inb unber Xrioiatitetenå 33e[temmetfe af 3'orftanb

paa Siøet. ®enne — forbebrebe Xitftanb, fom rigtignot er

fommet meb Mårene, anfeer fjan nu fortøiotet for et ©obe, b,an

forøtéfer [ig let om (og i en bté [attri[t gor[tanb er Rittet bté»

[ere), at bet nu atbrig tuube falbe fjant inb at fortøiøfe —

nei, tjan tjar fitfret [ig, '(jan er fortøiøfet, aanb(ø[t førtøiøtet.

%{)i fjøorfor mon

©. ftterfegaarb. XI 13


194

bres og en §)nglmg§ ^ortbiblelfe, men ingen bæfenttig, en reen

tilfætbig. Ynglingen fortbibter ober bet Sitfommenbe, fom et

s

$ræfenå in futuro; ber er noget Silfommenbe, f)an iffe bil

ooertage, meb bet bil fjan iffe Oære fig felb. £en 3félbre for»

tbibler obet bet forbigangne fom et ^ræfens in præterito,

ber iffe bil blibe mere og mere forbigangent — trji faa fortbib*

let er Ijan ba iffe, at bet er Irjffebeå fjam ganffe at glemme bet.

Sette gorfiigongne er maaffee enbog 9?oget, fom angeren

egentligen ffulbe l)abe fat i. 9Jien ffulbe angeren frem, faa

maatte ber førft fortbibteé tilgabné, fortbibteå nb, faa maatte

21anbå*£tbet brtjbe igjennem fra ©runben af. 3)kn fortbtblet

fom t)an er, tor tjan iffe labe bet tomme til en faaban ^Ifgjø'

relfe. 5)er bliber Ijan faa ffaaenbe, Siben gaaer l)en — meb

minbre bet ba frjffeå rjam, enbnit mere fortbiblct, bcb frjælb

af OMemfel at tjefe bet, faa l)an iftebetfor at biibe en Stngrenbe,

bliber fin egen §æter. 93ien bæfentligen bliber en faaban g)ng«

lingå og en \aaban SSlbreé ^ortbiblelfe ben famme, bet form

mer iffe til nogen 9Jietarnorbf)ofe, i fjbilfen s

-8ebibft()eben om bet

(ioige i 2elbet brljbcr igjennem, faa dampen fnnbe begvmbe,

ber enten botentferer gortbiblelfe til en enbnu ()øiere 3orm,

eller fører til Sroen.

2ften er ber bog iffe en bæfentlig Sorftjel mellem be tbeube

()ibttl fom ibentiff brugte Ubtrrjf: at fortoible ober bet 3>orbiffe

(2otaliteté*53eftemmelfen), og at fortbible ober noget ^orbiff

(bet (infette)'? go ber er. $bet ©elbet meb uenbeltg Siben*

ffab i SJSfjantafi fortbibler ober noget Sorbiff, gjør ben uenbelige

Sibeuffab bette (htfelte, bette -tøoget til bet Csorbiffe in toto,

bet oil fige 2otaliteté=23eftemmclfen ligger i og tifljører ben

gortbtblenbe. S)et ^ovbiffe og timelige fom faabant er netop

2)et, fom falber nb fra l)inanbcn, i fjoget, i bet (infette. 5)et

er umuligt, birfeligt at tabe eller 6erøbe3 alt "unbiff, ti)i So«

talitetsbeftemmcffen er en -Tanfebeftemmelfc. ©elbet forøget

altfaa førft bet oirfclige Xab nenbeligt, og faa fortbibler bet

ober bet Sorbiffe in toto. SØtett faafnart benne Sorffjel (mel-

lem at fortbible ober bet ^orbiffe og ober noget ^iorbiff) ffal


195

gjøres bæfentligen gjælbenbe, faa er bcr ogfoo gjort et oæfentlig

gremfftibt i SBebibftljeb om Seloet. Xeime formel at for*

totule ooer bet gorbiffe er faa et bialettift førfte Ubtrnf for ben

næfte gorm af gortbiblelfe.

2) fyorttuolclfe om bet Goige eller otier ftg felo.

Ofortbibtelfe ooer bet Sorbiffe eller ooer noget $orbiff er

jo egentligen ogfaa gortøiolelfe om bet ©bige og ooer ftg felo,

forfaaøibt ben ba er gortøiolelfe, tin' bet er jo gormelen for al

gortøiøleffe*). SKett ben gortoiolenbe, fom t)an bleo frem*

[tittet i bet goregaaenbe, oar itfe opmærffom paa, f)øab bet,

faa at fige, ffeer bag beb fjam; Ijait mener at fortbible ober no*

get i^orbiff og taler beftanbigt om, £)øoroøer bet er fjan førtoio=

ler, og bog fortoioler lian om bet Gbtge; tin' bet at f)an tillægger

bet ^orbiffe faa [tort 93ærb, eller, oibere ubført, bet at rjan tit«

lægger noget ^sorbiff faa ftort 3*ærb, eller at r)an førft gjør no=

get ^orbiff til alt Sorbiff, og faa tillægger bet ^orbiffe faa ftort

23ærb, er jo jnft at fortoiole om bet (foige.

Tenne gortoiotelfe er nit et beirjbeligt grentffribt. 9Sar

ben foregaaenbe 2oagfjeben», faa er benne: gortøiøletfe

ooer fin 8 o ag 1) eb, mebetté ben bog enbnn blioer inbenfor

^æfené*93eftemmeffen: Soagijebené yfortøiblelfe, fom for«

*) Cg berfor er bet fprogiig rigtigt at fige: at fotttriole od er bet 3or=

biffe (2(nlebningen), om bet CJbige, men ooer fifl felo, forbi bette igiert er et

artbet Ubttrjf for 2tnlebningen til Jortoiolelfen, ber i begrebet altib er om

bet Goige, meben§ bet Ijoorooer ber fortoioleS fan oære bet gorffielligfte.

9Kan fortoioter ooer Set, fom fætter Gn faft i gortoiolelf en : ooer fin UInffe,

ooer bet ^orbiffe, ooer Jabet af fin gormue o. f. 0.: men om 2et, ber, rigtigt

forftaaet, lofer ®n ub af gortoiolelf en : om

ttraft o. f. o. 3

bet Gbige, om fin øfrelfe, om egen

gorfjolb ril Seloet figer man baabe: at fortoiole ooer og om

ftg felo, forbi Seloet er bobbelt bialefttff. £g bette er ben Sunfelfieb, fom

er, ifær ba i alle tabere gormer af fyortoiolelfe, og nceften i enljoer Jyortoib=

lenbe, at lian faa libenffabetigt tåbeligt feer og oeeb, Fjborober bet er Fmn

fortoioler, men bet unbgaaer Fjam, fjoorom bet er. Setingelfen for .v?elbre=

belfen er altib benne Ombenbelfe; og reent pfjilofopfiiff funbe bet Da blioe

et fpib?finbigt Sporgsmaal, om bet er muligt, at (rn fan oære fortoiolet meb

fuibfommen 33et>ibftr)eb om, E)borom bet er fian fortoioler.

13*


196

ffjellig fra (Xrobå). Ser er attfaa tun en retatib gorftjel. Stenne

er, at ben føregaaenbe Sortn l)ar Soagfjebens $8ebibftc)eb fom

fin fibfte 53ebibftt)eb, mebenå fjer 53ebibftf)eben itfe ftanbfer

berbeb, men botentferer fig

til en ni) 33ebibftrjeb, ben om fin

Sbagljcb. Sen gortbiblenbe forftaaer felb, at bet er Suagrjeb

at tage fig bet ^orbiffe faa nær, at bet er Sbagfjeb at fortbibte.

3tøen iftcbetfor nu at fbinge rigtigt af bort fra gortbibletfen

rjen tit Sroeu, for ©nb tjbmrjgenbe fig nnber fin Sbagtjeb,

forbi)bcr ()an fig i gortbibfelfen og fortbibter ober fin Sbagfyeb.

Serbeb benber faa Ijele ©tmåpunftet fig om, I)an bitøer fig nu

tåbeligere fin gortbibletfe bebibft, at tjan fortbibter om bet

(Sbigc, ()an fortbibler ober fig felb, at tjan tnnbe bære foag nof

ril at tillægge bet Sorbiffe faa ftor SBettjbning, l)bilfct nit bli*

ber fjam fortbiblet Ubtmttet for, at rjan fjar tabt bet ©Dige og

fig felb.

.


197

ben er for bi)b; men i etrjucrt Øteblil ^oribiblelfen fjolbeå aaben,

er ber ogfaa !>Din(ig()eb af $relfen.

2og er benne ^ortoibfetfe afligebet at fjcnfore unbcr $or*

men: fortbibtet iffe at bitte bære fig felt), ©om naar en ga-

ber gjør en @øn arbefos, faafebeå bil Setbet tfte bebfjenbe

fig fig felb efternt tjabe bæret faa fbag. Set fan fortbibtet iffe

glemme benne Sbagbeb, bet ()aber paa en iHcaabe fig felb, bet

bi! iffe troenbe tjbmtjge fig nnber fin Sbagbeb for faafebeS at

gjenbinbe fig felb, nei, bet bil, faa at fige, fortbibtet Sntet fjøre

om fig felb, iffe bibe af fig felb at fige. 9Jten at hjælpes beb ©lem«

fel, fan ber bog Ijeller iffe bære Sale om, ei (jetter om beb £>iætp

af ©lemfel at flippe inb nnber s

-8eftemmclfen s

3fanbføst)eb, og

faa bære 9Kanb og (Stjriften fom anbre 9Jlænb og (Jfyriftne; nei,

bertil er Selbet for meget Setb. Som bet bel ofte gif Råberen,

ber gjorbe Sønnen arbeløS: bet ubbortes Jactum hjalp f)am

fnn tibet, tjan bleb berfor iffe af meb Sønnen, tjans Sanfe

ibetminbfte iffe; fom bet faa ofte gaaer meb en (Slffenbeé gfor»

banbeffe ober ben gorrjabte (o: ober ben Cflffebe): ben hjælper

iffe ftort, ben næften fængsler mere — faafebes gaaer bet bet

fortoiblebe Selb meb fig felb.

Senue oortbibfetfe er en Cbalitet brjbere enb ben fore*

gaaenbe, og Ijører til ben gortbiblelfe, fom fjefbnere forefom*

mer i SSerben. .§iin s

-8tinbbør, om tjbitfen ber talteå i bet gore*

gaaenbe, bag fjbttfen ber ingenting bar, er fjer en birfelig,

men rigtignof omhyggelig luffet Sør, og bag ben fibber @el=

bet ligefom og pasfer paa fig felb, befffæftiget meb eller nb*

fplbenbe Siben meb iffe at bitte bære fig felb, og bog Selb nof

til at elffe fig felb. ®et falber man ^nbefluttet'rjeb. Og fra

nu af fomme bi til at fjanble om ^nbefluttetljeb, ber er lige

iWobfætningen til llmibbelbarrjeb, og blanbt 3lnbet ogfaa, i

Retning af Sænfning, fjar en ftor foragt for benne.

9ften er ba et faabant Selb iffe til i SSirMigljeben, er tjan

fltjgtet ubenfor ^Birfelig Ijeben, i Ørfenen, i ^løfteret, i Saare«

fiften; er tjan iffe et birfeligt 9Kenneffe, paaffæbt fom 5(nbre,

eder fom Mnbre iført bet fæbbanlige Cbertoi? %f), jo bift, f)borfor


198

iffe bet! 9JJen bette meb Setoet inboier b,an $ngen i, iffe en

©jet, bet føler fjan ingen Stang tit eller r)an Ijar lært at bettunge

ben, bjør blot f)am felt) tale berom. „S)et er bn ogfaa lun be

reent umibbelbare 9JJenneffer — Ijbilfe unber 23eftemmelfen

2tanb omtrent ftaae paa famme ^unft, fom SBatnet i bet førfte

Slffnit af ben førfte SBatnbom, t)bor bet meb en fjeett igjennem

elffbærbig Ugeneertfyeb taber s 2ttt gaae fra fig — bet er tnn be

reent umibbelbare SDienneffer, ber flet Sntet funne l)olbe paa.

®et er benne Strt af Umibbetbarfyeb, ber ofte meb ftor tyxæ>

tenfion fatber fig „Sanbfjcb, at bære fanb, et fanbt Sttenneffe

og ganfte fom man er", tjbtlfet netop er lige faa fanbt, fom at

bet er Ufanb()eb, naar en s Mbrc, tffe ftrar. l)an føler en tegem*

lig Stang, gioer efter. Gtljbert blot en lille Smule reflecteret

Sefb tjar bog en goreftilling om at tbtnge ©etoet." Dg bor Tsox--

toiolebe er ha inbefluttet not tit at funne fjofbe enfjber Uoeb^

fommenbe, altfaa (M)ber, borte fra bette meb ©elbet, mebenå

r)an ub efter er ganjte „et btrfeftgt 9Jcenneffe." $an er en ftn =

beret SKanb, SDianb, gaber, cnbogfaa en ualminbelig btigtig

(Smbebémanb, en refpeftabet gaber, behagelig i Omgang,

faare milb mob fin Stone, Dmr)t>ggeftgrjeben felo mob fine

23ørn. Dg Srjrtften? — nu ja, bet er i)an ogfaa faaban, tmibtet*

rib unbgaacr (jan tjetft at tale berom, om fjan enb gierne feer,

og meb en oté Oeemobig ©læbe, at t)an§ kone til Dbbrjggelfe

beftjiæftiger fig meb bet ©ubetige. 3 SHtfe gaaer (jan meget

fjelbent, forbi bet foretommcr Ijam, at be flefte ^ræftcr egent

Ugen itte Oibe, tjbab be tale om. §an gjør Unbtagelfe meb en

ganfte entclt ^ræft, øm rjbem l)an inbrømmer, at l)an Oeeb,

fjoab f)an taler om; men (jam ønfler l)an af en anben ©runb

tffe at l)ore, ba l)au i)ar en Avngt for at bet ffnlbe føre r)am for

btbt. Sierimob føler ban tffe fielbent Srang til Senfomtjeb, bet

er ()nm ett Cibéfomøbentjeb, ftunbom fom bet at aanbe, til

anbrc Siber fom bet at fobe. 3tt ijau bar benne Siblfotnøben«

I)eb mere cnb be flefte aøU, er ba ogfaa et Segn vaa f at ban

er en bi)bere Matur. Obetrjobebet er Stangen til ©enfomljeb el

Segn paa, at ber bog er Stanb i et SØienneffe, og 9Kaaleftoffen


199

for \pab 9tanb ber er. „Se reent pjattebe U* og !>D?eb*9)tenne*

ffer" føle

i ben @rab ingen Xrang til (icnfomljeb, at be, ligefom

©etffabsfuglene, ftrar, bøe, blot be et Øiebfif ffutle bære ene;

font bet lille 23am maa btéfeå i Søbn, faafebe§ beljøbe biéfe bet

©etffabettgeå berofigenbe 93i§fen for at fnntte fpife, brtffe, fobe,

hebe, foretffe fig o. f. b. 2ften faabet i Clbtiben font i 9ftibbet=

alberen bar man bog opmærffom paa benne Stang til (£en=

fontfjeb, fyabbe 9iefpeft for (jdab ben bettjber; i bore Stberé

23eftanbig=2efffabelige gt)fer man i ben @rab for Genfomfjeb,

at man (o, tjppertige Gptgrant!) itfe beeb at brnge ben til Sin«

bet cnb til Straf for gotottjbete. -Tog bet er fanbt, bet er jo

i bore £iber en gorbrrjbeffe at f)abe 2lanb, faa er bet jo i fin £>r*

ben, at Saabanne, (Senfomfjcbenå Gilffete, fomme i Gtaåfe meb

gorbttjbete.

Sen inbeflnttebe Sortøibtebe leber ba tjen, horis succesivis,

t Ximer, ber, om enb ifte lebebe for Gbigfjeben, bog fjabe

iftoget meb bet Sbige at ffaffe, beffjæftiget meb fit Selbå ^ot'

f)olb til fig felb; men Ijan fommer egentligen iffe bibere. 9taar

faa bet er gjort, naar Stangen til Genfornfjeb er titfreboftilfet,

faa gaaer fjait ligefom nb — felb naar fjan gaaer inb til eller

inblaber fig meb fin £one og fine 23 ørn. ©et, ber font 2@gte*

manb gjør fjant faa milb, og fom $aber faa omfjnggelig, er,

foruben fjanå naturlige ©obmobigtjeb og fjanå ^ligtføtetje,

ben Silftaaelfe Ijan i fit inbeflnttebe ^nberfte fjar gjort fig felb,

bctræffenbe fin ©bagljeb.

2Sar bet muligt for 9?ogen at blibe 9)cebbiber i l)an$ l^nbe*

fluttetl)eb, og man faa bilbe fige til fjant, bet er jo Stoltfjeb,

Su er jo egentligen ftolt af 'Sit ©etb; faa bilbe Ijan bel neppc

gjøre nogen 3(nben ben Silffaaetfe. 91aar l)an bleb ene meb

fig felb, bilbe Ijan bel tilftaae, at ber bar -ftoget beri, men ben

2ibenftabelig()eb, meb fjoiffen fjan§ (Eetb fjabbe opfattet fjaus

©dagfjeb, bilbe fnart tnbbilbe fjant igjen, at bet umuligt funbe

bære ©toltfjeb, ba bet jo netop bar ober fin (Bbagfjeb fjan for*

tbiblebe — ret fom bar bet ifte Stoftfjeben, ber lagbe faa ufjrjre

en 2Sægt paa ©dagfjeben, ret fom bar bet iffe, forbi I)an bilbe


200

bære ftolt af fit ©etb, at tjan iffe funbe ubljotbe benne 93ebtbft=

fjeb om ©bagfjeb. — 2>itbe mon fige til (jam „bet er en beføttber«

lig gorbiffing, en befrjnberlig Wct ftnube; tin' f»ele Uttjffen ftg»

ger egentlig i ben 9Jiaabe, Santen flrmger fig paa; ettere er bet

jo enbog normalt, bet er jo jitft ab ben 25ei 3)u ffal, S)u ffal gjen=

nem ben $ortbiblelfe om ©efbet tit ©etbet. ®et meb ©bagljebett

er ganffe rigtigt, men bet er iffe bet, ®u ffal fortbible ober; ©el*

bet maa brtjbeå for at blibc felb, lab blot bære at fortbible ber*

ober" — bilbe man tale faalebeé til tjam, faa bilbe Ijan i et K«

benffabsføft Øiebtif forftaac bet, men fnart bilbe Sibenffa&en

igjen fee feil, og faa gjør b,an igjen ©binget forfeert, inb i $or*

tbiblelfen.

©om fagt, en faaban ^ortbiblelfe er fjetbnere i SBerben.

Gliber ben nu iffe ftaaenbe paa bette ^unft, blot marferjerenbe

paa ©tebet; og paa ben anben ©ibe, foregaaer ber iffe en

Ombæltning meb ben $ortbibtenbe, faa fjan tommer paa ben

rigtige 93ei tjen til Sroen: faa bil enten en faaban gortbib*

lelfe botentfere fig til en l)oicre gorm af gortbiblelfe og beb=

blibe at bære ^snbeflnttetljeb, eller ben brvjber igjennem ubefter

og titintetgJDr ben nbborteå £mflæbning, i l)bitfen en faaban

iyortbibfet f)ar lenet l)en fom i et r

Omcognito. 5 fibfte £itfælbe

bil faa en faaban ^ortbiotet ftrjtte fig nb i Sibet, maaffee i

ftore $oretagenber5 Stbførebelfe, l)an bil blibe en urolig ^lanb,

i)bi§ Silbærelfe efterlaber fig ©bor nof, en urolig 5(anb, ber

bil glemme, og ba bet larmer for ftærft berinbe, maa ber

ftærfe 9Jtibler til, om enb af en anben 2lri enb be, fom Siidjarb

III bruger for iffe at Ijore 9)iøbercn3 ^orbanbclfcr. (Hier l)an bil

føge Wlcmfcl i ©anbfetigfjeb, maaffee i Ubfbæbclfer, l)an bil

fortbiblet tilbage til Umibbclbarljcbcn, men beftanbigt meb

S

-Bebibft()eb om ©elbct, fom fjan iffe bil bære. S f° rfte 2ilfælbe,

naar $ortbibfctfen botentfercé, blibcr ben STrob§, og bet bor«

ber nu aabenbart, l)bor megen ttfanbfjeb bor laae i bette meb

5bagl)cben, bet bliber aabenbart, l)bor bialeftiff rigtigt bet

er, at bet førfte Ubtrtjf for £rob£ er jnft Jvortbiblelfe ober fin

2bag()cb.


201

Tog lab oå til Slutning fee enbnit engang en Smule inb

til ben Sjnbefluttebe, ber i Snbefluttetfjeben markerer paa

Stebet. ^8edare§ benne ^nbefluttettjeb abfotut, omnibus nume-

ris absoluta, faa dil ©efømorb blide ben %axe, fotn ligger

Ijom nærmeft. SØiemteffer, font btsfe ere fleeft, (jade naturlig«

dité ingen Slnelfe om t)dab en faaban ^nbefluttet formaaer

at bære; fil be bet at bibe, bilbe be forbaufeå. Wien faa er Selo*

morb igfen fyaren for ben abfolut ^nbeflnttebe. Saler tjan ber*

itnob til (Sen, aabner (jan fig for et enefte SOJennefte, faa er (jan

efter al Sanbftjnligrjeb affdænbt faa meget, efter fdænbt faa

meget neb, at eeldmorbet ilfe refulterer af $nbeftuttetr)eben.

(Sn faaban ^nbeftuttetfjeb meb een SOcebDtber er en t)eel Sone

milbere enb ben abfolute. £an bil faa fanbfijuliguiié unbgaae

Sefdmorbet. Søg Ian bet tjænbe, at l)an, juft ibet r)an fjar aab=

net fig for en s

3(nben, fortoioler beroder, at bet er (jam, fom

maatte tjan bog uenbelig langt Ijellere i)ade tjolbt nb i %ax&*

fjeben, enb at (jade en SJtebbiber. Sligt bar man Stempler paa,

at en ^nbefluttet juft er bragt til gortdiblclfe deb at fjade faaet

en fortrolig. 2aa fan bog et Seldmorb blide 3tølgen. Sigte*

rifl bilbe Mataftropfjen (poetice antaget, at s

}?erfonen f. Gj:.

dar Sloitge eller Seifer) ogfaa funtte dære at banne faalebeå,

at tjan lob ben fortrolige flaae ibjel. 9)?an funbe tænle fig en

faaban bæmonifl St)ran, ber følte Srang til at tale meb et 9)fen=

nefle om fin Obat, og faa fucceéfide forbrugte en Slump 9#en«

nefler; t()i at blide fjané fortrolige dar ben btéfe Søb: faafnart

Sijrannen ()adbe ubtalt fig for l)am, bled tjan ifjjelflaaet. — Set

dilbe dære en Cpgade for en Sigter, at fremftille benne qda(=

fulbe Seldmobfigelfe i en Sæmonifl, ille at lunne unbdære

en fortrolig, og i!fe at lunne tiaøe en fortrolig, løft paa benne

maabe.

/3) $ctt g-ortotølelfc, fortoioJet at bille »ære fig felB, £voi>§.

Som ber bled diift, at man lunbe lalbe « Gdinbelig*

t)eben§ gortdidlelfe, faafebeå Ian man lalbe benne {yortdidletfe

iWanbligfjebenå. Ten er berfor ogfaa i gorfjotb til ben fore*


202

gaaenbc: gortbibfeffe feet unbet 33eftemmelfen 9tonb. Tlen

faatebcå er juft ogfaa 9)canbtigbjeb bæfentlig tjørenbe urtber 53e*

ftemmetfen tianb, mebenå Obinbetigtjeb er en tabere Stmtbjefe.

Ten nnber «, 2 befrtebne ^ortbibtetfe bar ober fin 8bag=

tjeb, ben ^ortbibfebe bil itfe Deere fig felt). SOten gaae§ ber bia*

teftiff eet enefte ©fribt bibere, fommer ben faatebeå ^-ortbib*

lebe til 93euibftfjeb om, bjborfor ijan itfe bit bære fig fett>, faa

flaner bet om, faa er £robjen ber, tl)i faa er bet juft forbi t)an

fortbiblet bil bære fig felb.

Jyorft tommer $ortbiolelfe ober bet ^orbiffe eller noget

^sorbiff, faa $ortbibletfe om bet (fbige ober fig fetb. &aa fom=

mer Srobfen, ber egentlig er ^-ortbibtetfe beb ftjælb af bet

(ibigc, ben fortbiblebe 9Jctébrug af bet Gbigc, ber er i Setuet,

til fortbiblet at bitte bære fig fetb. 9Jcen juft forbi ben er eb £>jælp af bet Gbige, tigger ben i en bi§ ^orftanb

bet ©anbe meget nær; og juft forbi ben ligger bet 2anbe me=

get nær, er ben uenbelig langt borte. 1>en gortbiblelfe, ber

er ©jennemgangeu til £roen, er ogfaa beb frjætp af bet Gbige;

beb |>iælb af bet (Sbige tjar Selbet Mob tit at tabe fig felb for

at binbe fig felb; fjer berimob bil bet itfe begrmbe meb at tabe

fig felb, men bil bære fig felb.

3 benne $orm af ^ortbiblelfe er nu Stigen i

s 33ebibftbjeb

om Selbet, altfaa ftorre 33cbibftt)eb om bjbab gortbibtetfe er,

og om, at (Sné Sitftanb er Jortbibletfe; ber er Jyortbibtctfen

fig bebibft fom en ©jerning, ben tommer itfe fra bet Ubborte*

fom en Siben uuber Ubborteéljeben^ £rt)f, ben tommer birecte

fra Selbct. Dg faalcbcå er bog £rob§, i ftorbjotb til Ts-ortniu

lelfe ober fin ©bagbjeb, en ni) Qbaltfication.

ftor fortbiblet at bille bære fig felb, maa ber bære S3e--

bibftl)eb om et ucnbeligt ©elb. Tettc uenbeltge 2eto er imib-

lerttb cgentligeu tun ben abftraftefte Jyorin, ben abftraftefte

røuligfjeb af Sclbet. Dg bet er betle Setø ban fortoiolet bil

bære, løåribenbe ©elbet fra etl)bevt ,uu1)ol& til en Siagt, bet-

bar fat bet, eller losribenbe bet fra jyoreftilliugen om, at ber

er en faaban Støagi ril. 9Seb .hjælp af benne uenbelige [yorm bil


203

©elbet fortoibfet raabe ober fig felt), eller flabe ftQ felt), gjøre

ftt @efo til bet Seto, t)an bil bære, beftemme t)bab tjan i fit

concrete @elb bil fjabe meb og f)bab itfe. §orti concrete @efø

eller tjané Goncretton t)ar jo Sftøbbenbigtjeb og ©rænbfe, er bette

ganffe 53eftemte, meb btéfe (Soner, s 2lulæg, o. f. 0., i benne gør*

I)olbene§ Goncretion o. f. 0. Wien Oeb f>iælp of ben uenbelige

gorm, bet negatioe Selb, bil l)nn førft paatage fig at banne

bette .fiete om, for faa at faae et ©efo nb beraf fom t)an bit,

frembragt beb §jcelp af bet negatioe ©eftrå uenbelige gorm

og faa bil (jan bære fig felb. 35et bil fige, ()an bil begtjnbe

libt tibligere enb anbre SKetmeffer, ilfe beb og meb 53egt)nbel«

fen, men „i 53egt)nbetfen" ; fjan bil itte iføre fig fit anbtenbe, fortjolber bet

fig egentlig beftanbig blot ejperimenterenbe til fig felb, i fjbab

bet faa enb foretager, Ijbor ftort, Ijbor forbaufenbe, meb Ijbor

megen Ubljotbentjeb. 'Set erfjenber ingen Wtaqt ober fig, ber=

for mangler bet i fibfte ®runb 2tlbor, og Ian hm fremlogle et

©lin af Sllbor, naar bet felb ffjenfer fine (Sjperimenter fin

allerrjøiefte Dpmcerffomfjeb. ®ette er nu en tilløiet Sflbor: fom

ben 3;lb ^rometfjeuS ftjal fra ©uberne — faalebcå er bette at

[fjæle fra 03ub ben ZanU, fom er Sliberen, at Qhtb feer paa

Gn, iftebetfor fjbiffet bet fortoiblebe ©elb nøieS meb at fee

paa fig felb, Ijbilfet nu flat fljenle l)an§ g-oretagenber ben

uenbelige SJntereéfe og 53ett)bning, mebetté bog juft bette gjør

bem til Gjperimenter. Xfyi om enbog bette ©elb ilfe gaaer


204

faabibt i Ototttotblelfe, flt bet bliber en ejberimentcret ©nb:

intet aftebet ©elb fan bon beb at fee baa fig felt) gibe fig felt)

mere enb bet felt) er; bet bliber bog ©eføet forft og fibft, i

2etbforboblelfen bliber bet bog til l)berfen SOiere eller 9)iinbre

enb Selbet. $orfaabibt arbeiber ©elbet, i fin fortbiblebe ©træ-

ben for at bide brerc fig felb, fig inb i lige bd SKøbfatte, bet

bliber egentltgen intet ©etb. £er er i ben fjcle Sialefttf, in*

benfor ()bilfen bet (janbier, intet $aft; l)bab Sclbet er, ftaaer

i intet £)ieblil faft, bet er, ebig faft. 2)en negatibe Sorm af ©el*

bet nbober ligefaa meget ben lofenbe, fom ben binbenbe 2Kagt;

bet fan ganffe bilfaarligt Ijbert Øtebltf begrjnbe forfra, og I)bor

længe enb een %anh forfulgtes, ben i)ele ftanbling er inbenfor

en £u)potl)efe. Set er faa langt fra at bet IvjffeS Selbet mere

og mere at blibe fig felb, at bet blot mere og mere bliber aaben»

bart, at bet er et Ijbpotljetiff ©efø. Selbet er fin egen £>erre, ab>

folnt, fom bet Ijebber, fin egen §erre, og jnft bette er gor*

tbiblclfcn, men ogfaa l)bab bet anfeer for fin £t)ft, fin 9h)belfe.

Tog forbiéfer man fig beb et nærmere (Ifterft)tt let om, at

benne abfotnte .vSerffer er en ttongc nben Sanb, l)an rcgjerer

egentltgen ober ^ntet; Ijanz Silftanb, l)an§ .'perrebom nnber»

ligger ben ^ialetttf, at i etljbert £ieblif Oprøret er Segitimi*

tet. 3)ette beroer nemlig til ft)bcnbe og fibft bilfaarligt paa ©el=

bet felb.

3)ct fortbiblebe ^clb bygger altfaa bcftanbigt hin £uft*

caftelter, og fægter bcftanbigt blot i Snften. Tct feer brillant

nb meb alle biffe e£berimcnterebe £t)ber; be fortrylle et Øie*

blif fom en ofterlanbff Sigtning; en faaban ©elbbeljerffelfe,

en faaban Uroffcltgljeb, en faaban SItararj o.

f. b., grænbfer

næften til bet fabelagtige, o.a, bet gjøt ben rigttgnof; og til

©mnb for bet §elc ligger ogfaa Rittet. 3elbet bil fortbiulet

unbc ()elc Silfrebsftiflclfcn af at gjore fig til fig felb, at nb'

bille fig felb, at bære fig felb, bet bil liabe 2®ren af bcttc bigtc*

riffe, mefterligc SInfæg, l)borlcbes bet l)ar forftaact fig felo.

Cg bog er bet i fibftc Wrnnb en Waabc l)bab bet forftaaer beb

fig felb; lige i bet Cicblif, (jbor bet fmteå at bet er aCernær«


205

meft ueb nt fjabe Sugningen færbtg, fan bet biKaarftgt tøfe

bet §ete op i ^ntet.

(£r bet fortbiblenbe ©etb en Stbenbe, er Sortbibfetfen

bog : fortbiblet at bitte bære fig felt). Sftaaffee ftober et faabant

erberimenterenbe ©etb, ber fortbiblet bit bære fig felt), ibet

bet foreløbigt orienterer fig i fit concrete ©etb, paa en etter

anben SSattffeligT^eb, Sftoget bbab ben Gffjrtftne bilbe fatbe et

®or3, en ©runb=5fabe, benne bære nn en tjbilfen. Set negatibe

©etb, ben nenbetige gorm af ©elbet, bit maaffee førft fofte

bette reent bort, tabe fom bar bet ilte. tit, iffe bibe af bet at

fige. sMen bet (rjffeå tffe, faabibt ftræffer beté gærbigbjeb i at

erberimentere iffe, enb iffe beta gærbigbeb i at abftraljere

ftræffer faabibt; brometfjiff føler bet nenbetige, negatibe ©etb

fig nagfet tit benne ©erbitut. Set er attfaa fjer et tibenbe ©etb.

£>borfebeå bifer nu fig gortbtbletfen ber er, fortbiblet at bitte

bære fig fefb?

©ee, ber er i bet goregaaenbe fremftittet ben gorm af

gortbibtetfe: at fortbible ober bet ^vorbiffe etter noget ^orbiff

faatebeå forftaaet, at bette i ©runben er, ogfaa bifer fig at

bære, at førtbibfe om bet (huge, o: iffe at bitte tabe fig trøfte

af og b)etbrebe beb bet Sbige, at anffaae bet ^orbiffe faa bøit,

at bet (Sbtge ingen Strøft fan bære. 9Jcen bet er ogfaa en gorm

af ^ortbibletfe, bet iffe at bitte fjaabe paa 9Jtnfigr)eben af, at

en jorbiff s JJøb, et timeligt ®ori fan bæbeå. Set bil nu benne

gortbibtelfe, ber fortbiblet bil bære fig felb, iffe. §at fjan for-

bilfet fig om, at benne ^æl i Sjøbet (fibab enten bet nu bitte*

lig er faa, etter tjan» fiibenffab gjør at bet er barn faa) nager

faa bt)bt, at t)an iffe fan abff taljere fra ben*), faa bil t)an ebigt

*) 9J{an bil forobrigt, for bog at minbe berom, r)er, juft fra bette


206

ligefom oøcrtage ben. £an forarges paa faa ben, eller rettere,

t)an tager af ben Slnlebning tit at forarges paa tjele Siløcerel*

fen; fjan tril faa tittrobs bære fig felo, iffe tittrobs for ben Oære

fig feto uben ben (bet er jo at abftratjere fra ben, og bet fan fyan

iffe, eller bet er 53eøægelfen i Retning af 9tefignationen), nei

§an tril tiltrobs for etter paa Srobs mob f)efe Sitøæreffen Oære

fig feto meb ben, tage ben mcb, næften trobfenbe paa fin Ooal.

%{)i fjaabe paa 9)httigb,eb af §iæ ^P/ ifær oa i ^' ra f t a f oe * ^°'

fnrbe, at for ©nb er $ttt muligt, nei, bet Oil l)an iffe. Og føge

ftjælp tjos nogen Stnben, nei, bet bit (jan for %\t i ^erben iffe,

fjan oil rjetlere, om faa ffnlbe oære, meb atte §eløebes Qøater

oære fig felt) enb foge ••pjætp.

Cg fanbeligen bet er bog juft itfe faa ganffe fanbt, "Jet

ber tales om, „at bet ba folger af fig feto at en Sibenbe faa

gjerne bit rjjæfyes, naar blot 9?ogen fan bjæfpe l)am" — bet

er langtfra faa, om bet SOtobfatte enb iffe attib er faa fortøio»

let fom l)er. Sagen er benne. Gn Sibenbe t)ar gierne een eller

flere liOiaaber, paa fjøitfe tjan fnnbe ønffe at hjælpes. 931iøer f)an

faalebes hjulpen, \a faa oa (jan gierne hjælpes. Xtfen naar bet

i bobere ^ovftanb blioer Stibor meb at ffnlle hjælpes, ifær ba

af en gniere, eller ben §øiefte — bette ?)bmi)genbe at maatte

tage mob hjælpen ubetinget paa entjøer 9Jiaabe, at blioe fom

et yntet i „£iæfperens" .§aanb, for l)øem 5flt er muligt, eller

blot bet at maatte bøie fig for et anbet 9Jtcnneffe, faalænge

man føger hjælpen at maatte opgiue at oære fig felt) : o, ber er

Oiftnof megen, enbog laugøarig og qoalfulb Sibelfe, i hjøilfen

bog iffe (Seldet ømmer fig faalebes, og fom bet berfor i ©runben

foretrreffer meb s

-J3ibet)olb af at Oære fig felo.

(iuigfjeben, og berfor menenbe fig berettiget til iffe at obertage bet i 1imeiig=

Ijebcn, Gelbct Dit, ffjønbr libciibc beruuber, bog iffe gførc bet ben 3nbrøm=

melfe, at bet Ijorcr meb ti( 2eloet, bet er, bog iffe froenbc bbmrjge fig ber=

uubcr. Wefignarion betragtet fom gfortbiofelfe er faalebes bæfentlig forffiellig

fra: foriblblet iffe at bille nære fig felo, tlji ben bil fortoiblet bære fig felb, bog

meb Unbragelfe af et (Snlelt, i ©enfeenbe til imiifet ben fortoiulet iffe bil

bcere m felb.


207

9)?en jo mere ^?enibftf)eb ber er i en faobart 2ibenbe, fom

fortoiutet bil bære fig felt), bcfto mere botentferer gortbib*

leifert fig ogfaa, og blioer bet bæmoniffe. Tete Dprinbetfe er

gjerne benne. (St ©etb, ber fortumlet bil bære fig felt), ømmer

fig i en eller artben ^iinagtigrjeb, ber nn engang iffe laber fig

borttage eller abftille fra fjanS concrete ©etb. 3 ll ft ptta benne

Clbal tafter rjan faa l)cle fin Sibenffab, ber tilfibft bliber en

bcemoniff 9tafen. Dm bet nu bar faa, om ©nb i Rimtene og alle

(Single tilbobe fjant at fjiælpe r)am af bermeb, nei, nu bil (jan

iffe, nu er bet for filbigt, (jan fjabbe engang gjerne gibet 2tlt

for at blibe benne Obal qbit, man lob fjarn bente, nu er bet

bagefter, nu bil rjan fjeffere rafe mob 2Ilt, bære ben af fjele S8er*

ben, af Sifbærelfen gorurettebe, (jbem bet juft er af SStgtig*

tjeb at baéfe paa at Ijatt tjar fin Obal t>eb .fmanben, at 3*tgen

tager ben fra tjam — tlji faa tan Ijan jo iffe bebife og ober*

bebife fig felo, at Ijan fjar 9tet. Tette fætter fig tilfibft faaban

faft i §obebet paa tjam, at rjan af en ganfte egen ©runb er

bange for Sbigfjeben, at ben nemlig ffal [fifle fjant af meb rjan§,

bæmoniff forftaaebe, ucnbelige fortrin for anbre IDcenneffcr,

rjan§, bæmoniff forftaaet, 33erettigelfe til at bære ben rjan er. —

2ig felo bil Ijan bære; (jan begtjnbte meb ben uenbelige s

iib--

ftraftion af ©elbet, og nu er Ijan tilfibft blebet faa concret, at

bet bilbe bære en Umnligljeb i ben g-orftanb at blibe ebig, og

bog bil Ijan fortbiblet bære fig felb. O, bæmoniffe 9lfftnbigrjeb,

rjan rafer allermeeft Deb kanten om, at (Soigrjeben funbe faae

ifinbe at tage fjanå (Henbigrjeb fra Ijam.

Tenne 9Xrt gortbiblelfe feeé fjelbent i SSerbert, faabanne

©fiffelfer foretomme egentligen furt Ijoå digterne, be birfelige

at fige, ber altib laane bereå


208

Sigegrjlbige, fjer (joor ^^eifuttetfjeben, efter fjøab man fnnbe

tafbe en ^ttberligfjeb ber er gaaet i

s

-8agfaaå, er faa oøer^

»eienbe 3)et, ber maa paaagteå. 3)e tat>e[te former af $or=

toiøleffe, f)øor ber egentfigen ingen ^Ti^rfigfjeb »ar, og f)»or

ber i etfyøert Siffælbe fintet oar at fige om ben, be laDefte 5or»

mer af ^ortøiøfelfe maatte man fremftilfe beb at beffriøe etter

»eb at tale 9coget om faabanne S-ortøiøtebeå Ub»orte»f)eb.

9)cen jo mere aanbefig Jortoiolefjen btiøer, jo mere Jinber=

ligtjeben bfioer en egen S

-Jkrben for fig i ^^oeffnttetfjeben,

befto tigegt)fbigere er bet meb bet Ubøortes, tjøornnber ^ox'

tøiøfeffen ftjnter fig. 9Jcen netop jo mere aanbefig gortoiø--

feffen bfioer, befto mere er ben felø opmærffom paa meb bæmo=

niff SHøgt at fjotbe gortøiotetfen inbeffnttet i 3^oef(nttetf)cben,

og befto mere opmærffom berfor paa at fætte bet Ubøortcå i

^nbifferenté, gføre bet faa libettibefigt og figegt)fbigt fom mn=

ligt. ©om i DoertroenS ^ortætfing Srofben forfoinber gjemtem

en SRift, IjøUfen £>ngen !an fee, faalebeé er bet gortøiølelfen,

netop jo mere aanbefig ben er, befto mere magtpaafiggenbe

at boe i en Uboorteåfjeb, bag fyøifren orbentligøité 3ngen øifbe

fafbe paa at føge ben. 'Senne Stjitftfjeb er juft noget s }ianbe=

ligt, og et af ©etrijggeffes^Jiibferne for at fitfre fig at tjaøe

figefom bag ^irteligfjebcn et Snbelntfe, en Æerben nbefnf=

fenbe for fig felt), en $erben, f)øor bet fortøiølebe Sefo raft

løg og tantaliff er beffjæftiget meb at øifle »ære fig fel».

9Si begpnbtc (a 1) meb ben laøefte $orm af gortøiøleffe,

fom fortøiølct itfe »il »ære fig felø. "Sen bæmoniffe


209

bet, ben bit paa £rob» paanøbe fig ben, paatrobfe fig ben, t>tt

af SJJatice f)ølbe fig til ben — og bet forftaaer fig, en onbffabs*

fnlb Snboenbing maa jo ogfaa for 2Ut pasfe paa at fjotbe fig

til ©et, fjborimob ben er gnbbeitbmgett. Ten mener, oprørenbe

fig mob fjete Sifbærelfen, at fjabe faaet et 93ebité mob benne, mob

benneg ©obt)eb. ®ette Seoiiå mener ben [yortbiblebe fig felb

at bære, og bet er bet b]an bil bære, berfor bil f)an bære fig felb,

fig felb i fin Cbal, for meb benne Gbal at proteftere fjele %il-

bærelfen. Rebene ben fbagt gortoibtenbe ^rttet bil Ijore om,

b]t>ab Troft (ibigfjeben f)ar for (jam, faa bil en faaban S'ortuiD-

let Ijeller ^ntet Ijøre berom, men af en anben ©rnnb : juft benne

£røft bilbe jo bære fjanå Unbergang — fom ^snbbenbing mob

^ele Sitbæretfen. Tet er, for at beffribe bet bittebligt, fom l)bis

ber for en forfatter inbføb en Sfribfeil, og benne bleb fig be-

bibft fom faaban — maaffee bar bet bog egentligen ingen geit,

men i en langt f)øiere gorftanb et bæfentligt 9fteb(jcnfiørenbe

i tjete gremftillingen — bet er fom ()bté nit benne 2fribfei(

bilbe gjøre Oprør mob forfatteren, af ^>ab til fjam formene

Ijam at rette, og i banbittig Srobå fige til f)am: nei, jeg bil iffe

ubfletteé, jeg bil ftaae fom et S

-J>ibne mob Tig, et 5?ibne om, at

Tui er en maabelig forfatter.

S. HierfegaatD. XI 14


$uM aflmt

f$ortt»it)IeIfe er ®tjnben.

14*


A.

fjortuitfelfe er Srjnben.

>rjnb er: for Qhib, eller meb tforefttUingen om

©nb fortbiblei i!fe at dille t»ære ftg felt), eller for«

tt)it)let at ttitle t)cere fig felt). Srjnb er faatebeå ben po*

tentferebe ebagljeb eller ben potentferebe Srobå: @t)nb er

^otentfationen af SfortbtbMfe. Set fjborpaa Gftertrrjffet lig*

ger, er: for ©nb, eller at ©ubå=goreftittirtgen er meb; bet,

ber bialeftiff, etrjtff, reltgteuft gjør Smib til f)bab Surifterne

falbe „qbalificeret" $ortbiblelfe, er ©ubå^oreftitlingen.

©fjønbt ber i bette Slffntt, minbft ba i A, iffe er $lab§

til eller eteb for bfrjdjologiff ©tilbring, maa bog (jer fom bet

meeft biateftiffe (£onfinium mellem gottbiblelfe og ©rjttb an*

føre§, rjbab man funbe falbe en 3)igter=@rjftenty i Retning af

bet 9Migieufe, en Grjffenté, ber t)ar noget tilfælled meb 9te=

fignationené gortoiDtelfe, fim at ©ub3=3'øreftitlingen er meb.

(in faaban Stgter*@jiftenfé bil, rjbab ber feeå af kategorierne^

(ionjunftion og ©rifling, bære ben eminentefte ^igter^rjftenté.

(Sljriftelig betragtet er (trobé al 3(§ftr)etif) enljber 3)igter=

ftentå ©t)nb, ben ©tmb: at bigte iftebetfor at oære, at forfjolbe

fig til bet ©obe og ©anbe gfennem $J3tjantafi iftebetfor at bære

bet, bet er, erjftentielt ftræbe at bære bet 2)en ©igter^rjftentå,

om {pilten bi tjer tale, er beri forffjellig fra gortbiblelfe, at

ben fyar ®ub§=5-oreftillingen meb fig, eller er for @ub; men

ben er urjrjre bialeftiff, og fom et uigjennemtrængeligt bialef-


214

tiff SBirbar oder, om (idordibt ben bimfeft er fig bedibft at dære

b retigienl Urang,

og goreftillingen om ©ub er meboptaget i Ijanå Tyortdidtelfe.

£>an elifer ©nb ober W.t, ©nb fom er fjatn fyan§ ene[te Xrøft

i Ijanå fjcmmcttge Odat, og bog eliter f)an Odalen, ben dit b,an

iffe flippe. £>an dit faa gierne bære fig feld for ©nb, bog iffe

i §enfcenbe tit bet fafte tyuntt, fjdori Seldet tibcr, ber dit rjan

fortdidtet iffe dære fig fcld; f)an (jaaber paa at lidigf)eben dit

tage bet bort, og t)er i Simetigfjeben fan fjan, (jdormeget fjan

enb liber bernnber, iffe bcf lutte fig til at odertage bet, iffe tro--

enbe rjbmtjge fig bernnber. Og bog debblider tjan at forfjotbe

fig til ©nb, og bettc er (jan! enefte Saligfjeb; bet dilbe dære

tjam ben ftørfte 9iæbfcl at ffulle nnbdære ©nb, „bet dilbe dære

ril at fortdtdle oder"; og bog tiltaber t)an fig egentligen, men

maaffec ubcdibft, at bigte ©nb en lille ©mule anbertebe§ enb

©ub er, libt mere a la en fjerttg Råbet, fom altformeget føier

SBarncts — enefte Onffe. Som @n ber bled nfrjffefig i Gslffob,

og berdeb bled digter, lidfaligt prifer GffføbenS Srjlfe: faalebe»

blider (jan 9teligieufiteten3 Digter, £>an bled nlrjffefig i 9te-

tigienfitet, ()an forftaaer bnnfelt, at bet ber forbreé af fjam er

at flippe benne Odal, o: troenbe at rjbmrjge fig nnber ben og

odertage ben fom fjørenbe meb til Setoet — tr)t fjan dit l)olbe

ben nbe fra fig og jnft berdeb fjofber 'r)an ben faft, ffjønbt t)att rig*

tignof (l)dab ber, fom tjbert Orb af en g-ortdidlet, er bagdenbt

rigtigt og altfaa at forftaae omdenbt) mener, at bettc ffal bett)be,

at ffille fig af meb ben, faa gobt fom muligt, at flippe ben, faa

gobt fom bet er et 5Dcenncffe muligt, i'ten troenbe at odertage

ben, bet fan l)an iffe, bet er, bet bil ban i fibfte Aovftanb iffe,

eller, (jer enber fjanS oeld i ©unfelrjeb. Wen fom liiin Digters

SBeffttbelfe af titffod, faalebeS r)ar benne $tgter§ ©effribelfe

af bet Weligienfe en gortrtjUelfe, et Irjriff ©bing, fom ingen

SSgtemanbå og ingen 83elærbærbtgr)eb§. ®et er (jetter iffe ufanbt

l)dab l)an figer, ingenlnnbe, b/tné gfremftiumg er juft l)an§ Inf-

ligere, (jan* 6ebre >g. ban er i Aorljolb til bet Stettgieufe en

nfrjffelig lilifer, o: l)an er iffe i fneng gorftanb en troenbe; ()an


215

tjat fint bet gørfte af Srøcn: Sortoiøtetfen, og i ben ett bræn»

benbe Sængfel efter bet Stcligieufe. f)an3 Slottifion er egent«

tigen benne: er rjan ben Slalbebe, er Reelen i $jøbet Ubtrrjffct

for, at rjan ffal bruget til bet Døerorbenttige, er bet for Ghib

ganffe i fin Orben meb bet Cøerorbenttige, tjan er bteOet?

eller er Reelen i Stjøbet Set, rjan ffal rjbmrjge fig nnber, for at

naae bet almene 9Jienneffeiige? — Sog not rjerom, jeg fan

meb Sanbtjebené (I-ftertrt)f fige: tit fjOem tater jeg? (Saabanne

pfrjefjøtogiffe Unberføgetfer i n ,e

potente, tjøo brrjber fig om

©ligt; bc Wintberger»53ilteber, fom kræften mater, fan man

bebre forftaae, be ligne %VLt og Gnrjøer, ffnffenbe, £folf fom be

ere fteeft, og, aanbetigt forftaaet, ingenting.

Sførfte fXapxteL

©rabationente t 23etubfti)eben om ©etrjet.

(SSeftemmcljen : for ®ub.)

£5 bet foregaaenbe UCffntt er ber ftabigt efteroiift en ®raba=

tion i 33eOibftt)eb om Seløet; førft fom Uøibenfjeb om at Ijaøe

et eøigt Selø (C. B. a.), faa en S3iben om at fjaøe et Seto,

rjøori ber bog er noget (iøigt (C. B. b.), øg fjerinbenfor («.

1. 2. fi) bteø igien efterøiift ©rabationer. Senne tjete betragt«

ning maa nu biateftiff øenbeå paa en nrj 9Jcaabe. Sagen er

benne. Sen ©rabation i ©eøibftrjeben om Setøet, øi tjibtif tjaøc

befffæf riget o§ meb, er inbenfor ^eftemmetfen: bet menneffe«

lige Setø, etter bet Setø, rjøté 9Jiaateftof er 9)knneffet. 9Jcen en

nt) Cøatitet og døatification faaer bette 2efø berøeb, at bet er

Setøet lige oøer for Qhtb. Sette 2etø er iffe mere bet blot men«

neffelige 2elø, men er, (jøab jeg, tjaabenbe iffe at bliøe mté=

forftaaet, øitbe falbe bet t()eologiffe 2etø, Seløet lige oøer for

@>ub. Og fjOilfen uenbetig Realitet faaer Seløet iffe øeb at

øære fig beøibft at øcere til for &ub, øeb at bliøe et menneffetigt

2etø, tjbté 9Qtaateftof er &ubl ©n Røgter, ber (fjøté bette øar


216

muligt) er Selb lige oOer for Stjøer, er el meget laøt Setø; en

føerffer, ber er Selb lige ober for Srcetle, ligelebeé, og egenttigen

intet Setø — tl)i i begge Xilfætbe mangler ber SOiaaleftoI. barnet,

ber I)ibtil blot tjar fjabt gorælbrcnes Xtfaatcftof', btiøer Setø

oeb fom SOtanb at faae Staten til 93taale[tot; men t)øilfen uen«

belig accent falber ber paa Setøet Oeb at faae Ohib til 9J?aale<

ftof! 9Jtaalcftoffen for SetOet er altib: fjbab ©et er, lige oOer for

fjbilfet bet er Selb, men Slette er jo igjen definitionen paa

fjbab „Xttaaleftof" er. Som man fun fan abbere een§artebe

Størrelfer, faalebeé er enf)0er Sing qOalitatiOt Set, l)0ormeb

ben maaleå; og Set, ber qøalitatibt er benå 9Jcaateftof, er et()if!

ben§ ØKaal; og 9)iaaleftoffcn og 9)caalet er qOalitatiOt Set,

9toget er, meb Unbtagelfe ba af ^orljolbet i ^-riljebeng 93erben,

tjøor imiblertib @n Oeb ifte qOalitatiOt at Oære Set, fom er t)an§

Maal og tjané ^Jiaaleftof 1

, felo maa Ijabe forffytbt benne ®i§«

qoalification, faa 3)taalct og 9Jiaaleftoffcn bog — bommenbe

blioer ben famme, gjør bet aabenbart, I)0ab bet er tjan iffe er,

Set nemlig, fom er fjaué Wlaai og SDiaalcftof.

Set Oar en meget rigtig Xante, til tjbilfen faa ofte en æl<

bre Sogmatif reenrrerebe, mebené en fenere Slogmatif faa

ofte obtjofbt fig oOer ben, forbi ben mauglebe gørftanb berpaa

og Sanbé berfor — bet Oar en meget rigtig Xante, om ber

enb ftunbom gjorbeå forfcert ^(nOenbelfe af ben: at Set, ber

gjorbe Stjnben til bet grbgtclige Oar, at ben Oar for ©nb. Seraf

beøifte man faa ^eloebeéftraffeneg (Sbigtjeb. Senere bleO

man Høgtig, og fagbe: Stjnb er Srjnb; Srjnben er iffe ftDrre,

forbi ben er mob ©nb eller for ©ub. SSefønberligt! felo $511«

rifterne tale om qOalificerebe gorørrjbetfer, felo Csitrifterne

gjore Aørffjet, om en Sorbrnbelfe f. ©5. er ubøbet mob en (£m>

bebsmanb, eller mob en ^rioatmanb, gjore Tvorffjel i Straf

for et Jvabermorb og et alminbcligt 9Jiorb.

9?ei, beri fjaobc ben ælbre Sogmatif 9Jet, at bet ai Stjn«

ben oar mob Wnb, ucnbelig botentferebe ben. Aeilen laae i,

at man betragtebe Wnb fom noget Ubborteå, og i, at bet Oar,

fom om man antog, at ber hm ftunbom fi)nbcbc3 mob ©nb.


217

9)cen ©nb er iffe noget Ubbortes i ben Sforftcmb fom en $J5øli.

ttBeijent. £et bet maa feeå paa, er, at ©eføet f)ar goreftifltngen

om &ub, og at bet faa bog iffe Oil fom I)an bit, faa bog er utpbigt.

(Si jetter er bet fun ftnnbom ber ftmbeé for ©nb; tlji enrjber

Srjnb er for ©ub, eller rettere, Ter, ber egenttigen gfør ben

menneffetige @ft)lb tit ©rjnb, er, at ben ©frjlbtge tjatib^ 33cbibft<

bebcn om at bære til for ©ub.

gortøMelfen potentfereå i ^or^olb til 53ebibftf)eb om ©el«

bet; men Selbet potentfereå i gortjolb til 9Jiaateftoffen for

Setøet, og nenbeligt naar ©nb er 9)iaateftøffen. %o mere ©ubS*

^oreftifling, jo mere S.el'o; \o mere 2etb, jo mere ©ubå^'øre*

ftilling. {vorft naar et 2efb, fom bette beftemte enfelte, er fig

bebibft at bære til for ©nb, forft ba er bet bet nenbclige Selb;

og bette 2etb frjnber faa for ©nb. §ebenf!abeté Setbbtfffjeb

er berfor, rrob* 9Cft fjbab ber fan figeé om ben, bog iffe nær

faa qbalificeret fom (£l)riftenf)cbenå, forfaabibt ogfaa fjer er

2elbifff)eb; tl)i Rebningen bjabbe iffe fit 2elb lige ober for

©nb. Rebningen og bet naturlige ^enneffe tjat bet blot men*

neffelige Sefb fom SJJaaleftof. -Stolt fan berfor bel tjabe 9tet i

fra et (joiere Srmspunft at fee §ebenf!a6et liggenbe i ©rjnb,

men .Sjebenffabets 2tmb bar egentlig ben fortbiblebe Ubi*

benfjeb om ©nb, om at bære til for ©ub; bm er: „at bære uben

©ub i 9Serben. /y

gra en anben 2ibe er bet berfor fanbt, at

.Rebningen iffe i ftrengefte 'J-orftanb frmbebe, tfji ban frmbebe

iffe for ©nb; og al ©t>nb er for &ub. ©et er frembeleå ogfaa i

een gorftanb ganffe bift, at mange ©ange er en §ebning bjutpet

til at flippe \aaban upaaflageligt gjennem ^erben, juft forbi

Ijanå pelagianff4etfinbige goreftiumg frelfte f)am; men faa

er t)anå ©pnb en anben: benne pelagianff4etfinbige Cpfattelfe.

Derimob er bet paa ben anben


218

Srjnb er: for ©ub fortøiblct iffe at øitte nære fig felo,

eller for ©ub fortbiblct at Ditte bære fig felo. 9Ken er benne

definition, om ben enb i onbre £>enfecnbcr bog maaffee inb=

rømmes at fjabe fine fortrin (og beriblanbt bet bigtigfte af

alle at Oære ben enefte ffriftmæéfige; tr)i Sfriften befinerer

altib ©rjnb fom Ult)bigt)cb), er ben iffe for aanbelig? dertil

maa forft og fremmeft fbarel: en definition af 2rmb fan albrig

Oære for aanbelig (naar ben ha iffe btioer faa aanbelig, at ben

afffaffer Svmb); irji ©rjnb er jitft en SBeftemmelfe af s 2(anb.

Dg bernæft: f)Dorfor ffnlbe ben ba oære for aanbelig? gorbt

ben iffe taler om 9Jiorb, Sobert, Utugt o. S).? Støen taler ben

ba iffe berom? lir bet iffe ogfaa en ©elbraabtgfjeb mob @ub,

en Ulrjbigrjeb, ber trobfer (jan3 93ub? SOten berimob, naar man

i at tale om 8i)nb fun taler om faabanne ©rjnber, glemmes

faa let, at alt Sligt faaban til en Dis ©rab, menneffelig talt,

fan Oære i fin Crben, og bog bet fjele 2io 2vmb, ben bcfjenbte

2lrt Srmb: be glunrenbe Safter, ©elbraabigrjeb, ber enten

aanbløft eller fræft forbtiøer etter Oi( Oære uoibenbe om, i l)Oilfen

uenbelig langt bt)bere gorftanb et menneffeligt 2elo er ©nb

forpligtet i Stjbigljeb betræffenbe ()Dcr bete fønltgfte Snffe og

£anfe, betræffenbe 2t)bf)øretf)eb til at opfatte og 93itfigr)eb

til at følge fjbert bet minbfte &\\U SSinf om, t)bab l)an§ SSittie

er meb bette Selo. fijobetå

neffe af Sfriibctigljeb og ©bagrjeb; og faa — ja faa maaffee

lærer f)an at flrje til ©ub, og Ijjælpes' til Kroen, ber frclfer fra

a( 2nnb; men berom tale bi nu iffe (jer — faa fortoiolcr tjan

ober fin ©bagljeb, og btioer enten en SJSljarifæer, font fortbiblei

briber bet til en bil legal SKetfærbigrjeb, eller (jan fortbiblei

ftrjrter fig

i Srjnben igjen.

definitionen omfatter berfor oiftuof enrjber tæutelig og

enrjber birfelig Aornt af ©tjnb; ben ubrjæber bog oiftuof rigtigt

bet l'lfgjørenbe, ai Srjnb er Aortoiolelfe (ll)i Srjnb er iffe

.s; job


219

og 531ob§ s

i*ttbf)eb, men er 9tattbett§ ©amttjHe ben), og er:

for 05ub. Som ©efhtttton er ben 93ogftabregning; bet bttbe

i bette titte ©frift bære paa urette 2teb og beéuben et %ot>

føg, fom mnatte mtélrjffes, fjtoté jeg bttbe begrjnbe paa at bc*

ffribe bc enfelte ©tmber. ftobebfagen er fjer blot, at Xefini-

tionen fom et Diet omfatter alle former. Dg bet gjør ben, t)bi(=

fet ogfaa fan fee§, naar man gjør IJSrøbe paa ben tieb at ftitlc

SKobfætningen, definitionen paa: £ro, efter fjbiffen jeg i tjefe

bette 2 toft ftrjrer fom efter bet fiffre 2ømærfe. %xo er: at 2ef=

bet i at bære fig felb og i at bille bære fig felt) gjennemfigtigt

grunber i ©nb.

DJien bette er ofte nof blebet oberfeet, at SOiobfætningen

til Srjnb ingenlunbe er 2)t)b. ©ette er en tilbeefé Ijebenff 33e-

tragtning, fom nøies meb en blot menneffetig SOJaaleftol, fom

netop tffe v>eeb, t)bab Stmb er, at al 2t)nb er for ©nb. Sftei,

$)tobfætningen tit Stjttb er Xro, fom bet berfor r)eb=

ber 3iom. 14, 23: Sltt f)bab ber tffe er af Zxo er Srjnb. Cg bette

er en af be for 't)ele Gtjriftenbommen meeft afgjorenbe 93eftem*

melfer, at Sttobfætmttgen tit 2tmb tffe er 3)r)b, men %vo.

2tt definitionen paa @tmb tjar £$orargelfen§ Sftuttgfjeb i fig;

en alminbelig 23emærfntng om ^orargelfe.

SNobfætningen: 2rmb — Xro er ben dniftetige, ber, rfjri*

ftetig, ombanuer alle etnjffe 33egrebébeftemmetfer, giber bem

eet Ubtræf mere. Sit ©runb for SKobfætningen tigger bet af*

gjorenbe Sfjriffefige: for Qhtb, tjbitfen SSeftemmelfe igjen rjar

bet Gtjriftetigeå afgjorenbe Kriterium: bet Slbfurbe, ^arabojet,

^ororgelfettå SJhittgfjeb. Dg at bette paabijeé 'oeb enrjber 33e»

ftemmetfe af bet (Efjriftetige, er af rjberfte 9?tgttgr)eb, ba 3or=

argelfen er bet Efjriffefigeå SSærge mob at 2pecutation. £)bor

er ba (jer ?vorargelfené SJluligtjeb? ^en er, at et SDienneffe

ffutbe l)a\)e ben Realitet: fom ettfelt s

Dienneffe at bære tit

lige ober for ©nb, og altfaa igjen, fjbab beraf følger, at Tim-


220

neffetå ©tjnb jfulbe bejfjæftige ©ub. £ette om bet enfelte

Dtenneffe — for ©nb faaer ©peculattonen albrig i fit £obeb;

ben utttøerfaliferet blot bc enfelte SDicnneffer pfjantaftiff i Sfæg«

ten. $uft berfor nar bet ogfaa, at en Dantro Erjriftenbom ub«

fanbt, at £i)nb er ©rjnb, om ben er Uge otier for ©ub eller

iffe, gjør jo ferlen fra eller til. ®et t>il fige, man bilbe fjabe

SBeftemmelfen: for ©nb bort, og bertil opfanbt man en rjøiere

SBitébont, ber bog, bcftjnberligt nol, I)berten bar mere etter

minbre enb, Ijbab ben Ijøiere SSitébotn rigtignot ofteft er, bet

gamle Jpebenffab.

3)er er nu faa ofte talet om, at man forargebeé paa Gf)ri<

ftenbommcn, forbi ben er faa mørt og bunfet, forargebeå paa

ben, forbi ben er faa ftreng o. f. b.; bet bliber bog no! rigtigft

engang at oplrjfe, at bet fjborfor iVccnncffet egenttigen for=

arge* paa Gfjriftenbommen er, forbi ben er for l)øi, forbi be\\$

iDtaal iffe er 9)Jenneffetå SJiaat, forbi ben bit gjøre SDcenueffet

tit noget faa Cberorbcnttigt, at f)an iffe tan faae bet i fit §obeb.

-Tette bit ogfaa en ganffe fimpel pft)djo(ogif! Ubbifling af, rjbab

^orargelfe er, opflarc, og titlige bife, Ijoor uenbetig taabetig

man fjar baaret fig ab meb at forfoare (Sfjriftenbommen, faa

man tog Jyorargclfeu bort; Ijbor bumt etter fræft man f)ar

ignoreret (Sljrifti egen ^tnbiiåning, ber ofte og faa befijmret ab*

øarer mob gorargclfcn, bet er, fetb paapegcr, at betté Wau

ligtjeb er ber, og ffat bære ber; ttu' ffat ben iffe bære ber, er ben

iffe et cbig bæfentftg 3Kebr)enr)ørenbe tit bet Ctljriftcligc, faa er

bet jo menneffelig Sttonfenå af (£l)riftu§: iftebctfor at tage ben

bort, at gaac befomret og abbare mob ben.

Xcrfom jeg tænfie mig en fattig Taglcicr og ben mæg«

tigfte Steifcr, ber nogeufinbe tjar febet, og benne ben mægtigfte

.Steifer plnbfclig fif bet Snbfalb at fenbe ^nb efter Sagleieren,

ber ba albrig l)al>be bromt om, og „i tjbté fjerte bet albrig bar

opfommet," at Stcifcvcu nibftc, (jan bar tit, ber ba oilbe prife

fig ltbcffribciig Ivjffelig blot beb engang at faae i^ob tit at fee

Sieijeren, (jbab fjan i faa galb bitbe fortælle slhnn øg børnebørn

font ben bigtigfte 93egibenf)eb i fit Cib — berføm Meiferen


221

fenbte 33ttb efter Ijam og lob (jam bibe, at l)an bilbe f)abe ()Qtn til

©bigerfon: I)bab faa? iftorien om Ijanå formæling meb ©eiferenå batter folgt af

^ifetierlingerne. ®og bet meb at blibe Steiferen3 ©bigerfon,

bet maatte ba bel fnart borbe en ubborteå s

-i*irteligt)eb, faa 'Sag'

leiercn paa fanbfelig 9)taabe lunbe forbtéfe fig om, l)borbibt

bet bar £'eiferen§ Sltbor bermeb, eller Ijan blot bilbe fyave. bet

ftaffeté 9)iennefle til 33ebfte, giore fjant ufnttelig for fjete Ijané

Sebetib, og rjjælpe fjam til at enbe i en£)aarelifte; tfjt bet quid

nimis er tilftebe, fom faa ttenbeligt let Ian flaae om til fit Wlob-

fatte. Gm lille ©unftbebiténing, bet bilbe Sagteieren runbe faae

i fit f>obeb; bet bilbe blibe forftaaet i Mjøbftaben, af bet t)øift»

ærebe bannebe s

$ublicum, af alle isifetjerlinger, fort af be 5

®ange 100,000 SDJenneffer, fom boebe i fjttn Stjøbftab, ber rig*

tignol i §enfeenbe til ^-ottemængbe bar enbog en meget ftor

©tab, berimob i $>enfeenbe til at tyave ^otftanb paa og ©anbé

for bet Qberorbenttige, en meget lille Stjobftab — men bette,

meb at blibe ©oigerføn, \a, bet bar meget for meget. Dg fæt

nu, at bet ille bar en ubborteå 23irleligt)eb, ber bar Sale om,

men om en inbborteå, faa altfaa g-actictteten ilte lunbe bjælpe

^agteieren til ^téljeb, men Xroen felb bar ben enefte gacti*

citet, og s ->llt altfaa oberlabt til £roen, om (jan l)abbe tibmtigt

9J?ob nol til at turbe troe bet (tfji frælt Wob Ian itle tøælpe

til at troe): tjbor mange Sagletere bar ber faa bel, fom fjabbe

bette ^lob? 9Wen $en, ber ille l)abbe bette 9#ob, (jan bilbe

forarget; bet Dberorbentlige bilbe for Ijam lt)be næften fom en

©pot ober l)am. §an bilbe faa maaflee ærligt og ligefrem tit*


999 _ —

ftaae : Sligt er mig for (jøit, jeg fan iffe faae bet i mit foobcb,

bet er, at jeg ffal fige bet lige nb, mig en ©aarffab.

Cg nu ©fjriffenbommen! (Hjriftcnbommen lærer, at bette

enfelte 9Jcenneffe, og faalebeé etfjbcrt enfelt 9)ienneffe, tjbab

(jan faa forreften er, SUianb, kone, Xjeneftepige, SDftnifter,

kjobmanb, 33arbeer, Stubiofuå o. f. 0., bette entelte SDtenncffe

er til [or ©nb — bette entelte 9)ienneffe, fom maaffee bilbe

bære ftolt af een ©ang i fit £ib at fjabe talt meb kongen, bette

JRenneffe, fom ifte bilber fig libt inb af, at leoe paa en fortro«

lig gob meb Ten og Ten, bette 3)ienneffe er til for ©nb, fan

tale meb &ub, fjbab £>ieblif l)an bil, fiffer paa at bliOe f)ørt

af (jam, fort, bette 93icnneffe tilbtjbeå bet at tebe paa ben for«

troligfte gob meb ©ub! Pibere, for bette 9)?ennejfe§, ogfaa for

bette SDtenneffes Sftjlb fommer ©ub til SSerben, laber fig fobe,

libcr, boer; og benne libcnbe ©ub, (jon næften bcber og bon«

falbcr bette 9JJenneffe om bog at tage mob hjælpen, fom til*

(njbcå (jam! Sanbeligen er Wogct til at tabe gorftanben ober,

faa bog bel bette! £ber Ten, bcr tf fe Ijar tjbmtjgt 9Ji x

ob tit at

tnrbe troe bet, (jan forarget. 3Ken (jborfor forarget (jan? forbi

bet er (jam for (joit, forbi (jan iffe fan faae bet i fit .ftobeb, forbi

(jan iffe fan faae fin grimobigfjeb lige ober for bet, og berfor

maa (jabe bet bort, gjort til ^ntct, til ©alffab og Sftonfenå, t(ji

bet er fom ffulbe bet qbæle Ijam.

Xtji Ijbab er gorargelfe? Aovargelfe er ultjffeltg

s

-i3eun«

bring. Ten er berfor i Slægt meb SØJtéunbelfe, men ben er

en s

i)ii»unbe(fe, fom benber fig mob ©n felb,

i enbnn ftrengere

gorftanb, bærft mob fig felb. Tet naturlige 3flenneffe§ ©næ<

ucrljjcrtotljcb fan iffe unbc fig felb bet £bcrorbcnt(igc, fom ©ub

fjar tiltæuft (jam; faa forarget (jan.

gorargelfenå ©rab beroer nu paa, (jbab SMbenffab i ivorfiølb

lil SBeunbring et 9Kenneffe fjor. 9ttere profaiffe SØienneffer uben

^fjantafi og Sibenffab, fom altfaa fjeder iffe ere ret ffiftcoe

til at beunbre, be forarge! bel ogfaa, men be iubffræufe fig til

at fifle: Sligt fau [eg iffe faae i mit .sjobcb, icfl laber bet ftaae.

3)et er Sfeptiferne. ll'ieii [o mere CibenffoB og ^tiautafi et


223

2Kennef!e Éjar, jo nærmere bjan altfoo i en bté gorftanb, j gjtø,

lic3fjeben nemlig, er oeb at fnnnc blibe troenbe, NB. deb til*

bebenbe at pbmtjge fig unber bet Cberorbentlige, befto mere

libenffabelig ^orargelfe, ber tilfibft i!fe fan nøieé meb 9)tinbre

enb at faae bette ubrnbbet, tilintetgjort, traabt i ©itatofet.

9Sil man lære at forftaae fig paa gorargelfe, faa ftnbere

man ben mennejtelige 9Jiténnbelfe, et ©tubium, fom jeg giber

op nben om, og inbbilber mig at tjabe gjort grunbigt. 9ttté<

nnbelfe er frjnlt 53eunbring. Cm 33ennbrenbe, ber foler, at

fjan iffe fan blibe Iqftelig Oeb at gibe fig fjen, bjan bælger at

blibe misnnbelig paa Tet, b,an bennbrer.


224

Ijcben at forfbare Gljriftcnbommen, de facto er en gubaå

%lo. 2; ogfaa ijan forraabcr meb et Slrjs, fun at tjans gorræ*

bert et ®umf)eben§. 9X1 forfbare Stoget er altib at btérecommen=

bere bet. Sab (5n tjabe et ^affjmré futbt af Wulb, tab t)am bære

bitlig tit at ubgibe fjber en Tufat til be fattige — men lab rjam

berfjoé bære bnm nol til at begvjnbe bette fit befgjorenbe ^otc-

tagenbe tneb et gorfbar, f)bori f)an af tre ©runbe bebifer bet

gorfbarlige beri: og bet ffal ifle bære langt fra, at 9)cenneffene

næften finbe bet tbiblfomt, cm ()an gjor noget ©obt. SØiett nu

bet Gfjrtftcttge! %a, 2) en, bcr forfbarer bet, t)an fjnr albrig troet

paa bet. Sroer I)an, faa er £roen£ 53egeiftring — tf fe et tfox--

fbar, nei, ben er angrebet, og 2eieren; en Sroenbe er en 2eier=

tjerre.

©Qolebeå meb bet Gljriftefige og Tvorargetfen. ®en§

9Jhtligl)eb er ba ganfle rigtigt ttlftebe beb ben tfjriftetige *£c=

finition paa Srjnben. Ten er bette: for Kub. lin Rebning, bet

naturlige 9)teuneffe er meget bitlig til at inbromme, at ber er

©tjnb til, men bette „for ©ub", font bog egentlig gjor ©tjn«

ben til ©rjnb, bet er (jam meget for meget. Xct er (om enb

paa en anben s D?aabe enb ben f)er baabifte) l)am at gføre $)le-

get for Sfteget af bet at bære SWenneffe; libt minbre, faa et

tjan billig til at gaae inb berbaa — „men for Steget er for SKegef'

Zlnbct (SapitcL

2)en focratijfe definition af ©t>ttb.

3t)ub er Ubibenlieb. Tctte er, fom befjcnbr, ben focta*

tiffe definition, bcr fom alt ©ocratif! altib et en ^ufrant*,

ber er bærb at agte paa. ^mibtertib er bet gaaet i Aovtiolb til

bette ©øcratiffe fom i ,"yor()ofb til faa meget attbet Soctattff,

man l)ar lært at fole en Stang til at (\aac bibete. \nuu- utallig

SDtonge tjabe ilte folt Xraug til at gaae biberc enb ben focratiffe

Ubtbenfjeb — formobcutligcn forbi be folte, bet bar bcm en

Umuliglicb at blibe ftaacube beb ben; t()t t)bor mange ere bel

.


225

i tjber ©eneration ®e, fom bare i 2tanb til enbøg blot een Wlaa-

neb at nbficlbe, erjftentielt at ubtrrjffe Ubibentjeb om 5Ilt.

Ten focratiffe definition bil jeg berfor ingenfunbe affæt>

bige meb, at man iffe fan bliue ftaaenbe beb ben; men meb

bet Hfjriftelige in mente bil jeg benntte ben tit at faae bettc

frem i fin 2farpfjeb — juft forbi ben focratiffe definition er

faa ægte græff; faa tjer fom attib entjber anben Tefimtton, ber

iffe i ftrengefte gorffanb er ftreng djrtftetig, bet er, enfjber 3Kel*

lem-'Tefinition bifer fig i fin Somfjeb.

SDliøligijeben l^eb ben focratiffe definition er nu, at ben

laber bet ubcftemt, om rjborfebeé Ubibenrjeben felt) nærmere

er at forftaae, bens Cprinbeffe o. f. b. Tette bit fige, felt) om

Stjttb er Ubibenrjeb (efter tjbab Gfjriftenbommen maaffee fna-

rere bilbe falbe Xumfjeb), tjbitfet i een Tyorftanb flet iffe laber

fig negte: er bette en oprinbetig Ubibenfjeb, er Silftanben alt«

faa Xen§, ber iffe fjar bibft, og fjtbttl iffe tjar funnet t>ibe 9coget

om Sanbfjeben; eller er bet en frembragt, en fenere Ubi=

bcn()eb? ®r ben bet Sibfte, faa maa jo Stmben egentligen

ftiffe i noget Stnbet enb i Uoibenijeben, ben maa ftiffe i ben

83irffomf)eb i 93cenneffet, iieb fjbiffen bjan fjar arbeibet paa at

forbnnfle fin (irfjenbeffe. 93ten ogfaa bette antaget, tommer

benne bjaarbnaffebe og meget feiglibebe SOiisttgfjeb igjen, tbet

8pørgåmaafet biiber, om SJcenneffet ba i bet Eieblif, bjan be=

grmbte paa at forbnnfle fin Grfjenbetje, er fig bette tpbelig be-

bibft. (Sr bjan fig bet iffe trjbeligt bebibft, faa er jo (Mjenbel=

fen allerebe noget forbunflet, forenb fjan begrjnbte berpaa;

og 2pørgsmaafet lommer blot atter igjen. 5tntage§ berimob,

at l)an, ba fjan begt)nbte at forbnnfle (irfjenbeifen, er fig bette

tnbeligt bebibft, faa ligger jo Stjnbeit (om ben enb er Ubiben«

fjeb, forfaabibt benne er 3tefuttatet) iffe i (irfjenbeifen men i

2>itlien, og bet Spørgsmaal, ber maatte fremfomme, er om

(Mjenbelfens og S3ittien§ {yorfjotb til tjinanben. Stlt Sligt (og

fjer lunbe man ba bebblibe at fuørge i mange Tage) inblaber

ben focratiffe Tefinitiou fig egentlig iffe paa. Socrotel bar

biftnof en Gtfjifer (f)bab Clbtiben jo ubetinget binbicerer fjant

©. ftierfegaarb. XI 15


226

©tijifenå Dpfinber), ben førfte, fom fjan er og bliber ben gørfte

i fit Sfog§; men Ijan begt)itber meb Ubtbenfjcbcn. ^snteflcctuelt

er bet Ubtbenljeben (jan tcnberer til, bet Rittet at tube. CStljiff

forftaacr fjan beb Ubibeufyeb noget ganffe Slnbet, og begtjnber

fan meb ben. 9Ken berimob er, fom naturligt, SocrateS ingen

bæfentlig rettgieité (Stbifer, enbnu minbre, f)bab ber er bet Grjrt«

uelige, en ^ogmatiler. derfor tommer i)an egeutligen flet iffe

inb i ben bjele Unberføgetfe, meb fjbilfen Erjriftenbømmen be*

grjnber, itfe inb i bet $riu3, i fjbilfet ©tmben forubfætter fig

felt), og fom djrifteligt forflareå i ©ogmet om 91rbefrjnben, til

fjbilfet ^ogme bi i benne Unberfogelfe bog blot tomme fom til

©rænbfen.

Socrateé tommer berfor egeutligen ilte til 33eftemmeffen

St)nb, tjbilfet biftnof' er en SDctStigrjeb t>eb en definition paa

©rjnb. §borlebeå bctte? (Sr nemlig Srjnb Ubibenl)eb, faa er

\o ©rjub egentlig itfe til; tr)i ©tjnb er jo netop 93ebibftr)cb.

©r ©rjnben bet at bære ubibenbe om bet 9iigtigc, faa man ber-

for gjør bet Urigtige, faa er ©tmb itfe til. ilt bette Sijnb, faa

antage! jo, rjbab @ocrate§ ogfaa antog, at bet Silfætbe itfe

forefommer, at Gu, bibenbe bet Sftette, gfor bet Urette, eller

bibenbc, at bet er bd Urette, gjør bctte Urette, Stltfaa, er ben

focratiffe definition rigtig, faa er Stjnb flet itfe til. 3)ien fee,

bette, iuft bette er crjriftctig ganffe i fin Drbeu, i en brjbere

^-orftanb ganffe rigtigt, i ct}riftelig 3'deresfc qiiod erat de-

monstrandura. 9Jetop bet begreb, beb rjbilfet (Sljriftcnbømmen

meeft afgjorcnoc qbatitatibt bifferentierer fig fra ,s~")ebenffabet,

er: Srjnbcn, Seeren om ©tmben; og berfor antager (iljrifteu*

bommen ogfaa ganffe confeqbent, at t)berfen \x-benffabct eller

bet naturlige iDccnncffe becb l)bab Q^nb er, ja, ben antager,

at ber maa en ^(åbenbaring fra Wnb til for at gjøre bet aabcn-

bart, ()bab ©rjnb er. ^ffe er bet nemlig faa, fom en oberfla«

biff SSetragtmng antager, at Seeren om Aørfouingen er ben

qbaliiaiibc Tiffcrcnté mellem .\>ebcnffab og lil)riftenbom. SJcet,

SBegtntbelfen maa gjorcs langt bnberc, meb Snnbcit, meb Seeren

om Srjnben, fom Er)riftenbommeti ogfaa gjov. \nulfen farlig


227

Snbbenbing berfor mob Gtjrifteubommen, Ijtoiå §ebenffabet

[jobbe en definition paa ©tjnb, fom Gfjriftenbommen maatie

erfyenbe for rigtig.

§bab er bet ba for en 93eftemmelfe, ©ocrateå i at de

ftemme


228

SDfcennefte bttfelig er nbibenbe om Sttoget, er en meget lab 2lrt

Konti!, og unbcr Swmetté SSærbigljeb. Jioget btjbere Eotmfl

et bet egentlig iffe i, at bet bar Iet>et SKenneffer, fom antoge

at forben ftaaet [titte — naat be iffe bibfte bebre. S)et bit for«

mobcntfig baa en tignenbe 9)iaabc igjcn gaae bot Zib i rsox

(jolb tit en mere pfjtyfifatff bibenbe £ib. Sftobfigelfen et met=

lem to forffjetfige Siber, bet fatte! et brjbere (loincibentépnnft,

en faaban 2JcobfigeIfe er iffe bcefentlig og altfaa jetter ei bæ=

fenttig comiff. Sftei, men at et SDfønnefte ftaaer og figet bet

Rigtige — og altfaa f)ar forftaaet bet; og naat (jan faa ffat

tjanbte, gjør bet Utigtige — og altfaa bifer, at fjan iffe f)at for»

ftaaet bet: ja bet et nenbetig comiff. Set et nenbetig comiff,

at et SKenneffe rørt inbtil Xaarct, faa altfaa iffe bfot Sbeben

men Saarerne (jagte neb af tjam, fan fibbe og tæfe efter f)øre

gremftillingcn af Setbfornegtcffc, af bet 2®ble i at offte fit

£ib for Sanbtjeben — og faa

i ncefte Øiebfif, cin, ^toet, brci,

bnbti, næften enbnu meb Saarerne i Ørnene, er i fntb ©ong

meb, i fit 9lnfigté Sbceb, efter fattig fieiUgtjeb, at bjætbe Ufanb

Ijebcn tit at feire. Tet er nenbetig comiff, at en Såter meb Sanb>

fjeb i Stemme og iDcimif, bobt grebet og bubt gribcnbe, xv<

ftenbc fan ftemfttlle bet ©anbe, trrebc alt bet Dnbe, atfe -*pet-

bebcy-l'cagter unber Diaene, meb en Stbtomb i 2fiffetfen, meb

en greibigtjeb i ^fiffet, cit Wigtigbcb i $a§'ene fom er beun»

bringlbærbig - - bet er nenbetig comiff, at fjan, næften i famme

Øiebfif, næften cnbnn meb „Stbriennen paa", fan feigt og frugt-

agtigt løbe af 93eien for ben minbftc Ulempe. SDet er nenbetig

comiff, at tSn fan forffaae bete Sanbfjeben, om tjbor u§fel og

fmaattg SSerben er o. f. b. — at han fan forftaae bet, og faa

iffe fan fjenbe Tet igjcn, ()an bar forftaaet; tr)i næften i famme

Øiebfif gaaer {jan fetb ben og er meb i ben famme Smaatig-

tjeb og Uåfetf)eb, tager 26re af ben og æreS af ben, bet er, anet

fjenber ben. D, naar man feer (Sn, ber forfiffrer atbeteS at fjabe

forftaaet, Ijborlebeå Efjttftuå gif omfrtng i en ringe Sjettetå

©ftffelfe, fattig, foragtet, 6efbottet, fom Sftiften figet: be

fptjttet - naar jeg ba feer ben Samme faa omhoggetigt at


229

fltje tjen, i)Dor ber oerbsligt er gobt at Ⱦre, inbrette fig ber

vaa bet trrjggefte, naar jeg feer b,am fan ængfteftg, fom Oar

bet Sirjet om at gjøre, at unbftrje etfyoert en ugitnftig Sinbé s

$uft

fra §øire etter ÉBenftre, foo tnffatig, faa fjøifitriffatig, faa fifte*

glab — ja, for at gjøre bet complet, faa fiftegtab, at tjan enbog

rort tafter ©nb berfor — Ocb ubetinget at oære æret og an*

fcet af 2HIe, 9ttle: ba Jjar jeg ofte fagt til mig feto ogoebmigfelo

„Socrates, Socrateé, Socrate§, ffulbe bet oære muligt, at

bette SCRentteffe Ijat forftaaet t)Oab ()an figer fig at tjaOe for«

ftaaet?". Saatebeå ()ar jeg fagt, ja jeg f)ar tillige ønffet, at 2ocra=

teå fjabte fRet. £t)i bet er mig bog, fom oar (£t)riftenbommen

for ftreng, jeg fan ei (jetter bringe bet i eamflang meb min

erfaring, at gjore en ©aaban tit en §t)!ler. 9Gei, 2ocrate»,

Sig fan jeg forftaae; ®u gjør rjam til en Spasmager, en Stag§

Itjftig 33rober, ©u gjor fjant tit en $rife for Setteren, Su fjar

gntet mob, bet f)ar enbog Sit SBifalb, at jeg ferOerer og anret*

ter (jam comiff — bet bit ba fige, naar jeg gjor bet gobt.

Socrateå, Socrateå, ©ocrateå! ^a, man maa UD ^ næOne

Sit -ton tre ©ange, bet oar iffe for meget at næone bet ti

Øange, berfom bet funbe hjælpe 9?oget. $can mener, SBerben

befjøoer en 9?epubfif, og man mener at befjøOc en nt) @amfunb§*

Crben, og en nt) Religion: men ^na,en tænfer paa, at en Socra*

tes er bet bog nof benne, juft Oeb megen Siben forOirrebe,

SSerben be()øOer. Sog bet forftaaer fig, tænfte s J?ogen berpaa,

enb fige, Ijttis 9Jcange tænfte berpaa, ba be()øoebe§ (jan min«

bre. Set en SSilbfaretfe meeft be()øoer, er attib Set, ben

minbft tænfer paa — naturligt, tlji ettere oar bet jo iffe en s

-8i(b=

faretfe.

5Utfaa en faaban ironiff=et(jiff Gorrectiou funbe oor £ib

faare gobt befjøoe, er maaffee egenttigen bet Snefte, ben Ijar

v

-Se()oo — tfn' bet er aabenbart Set ben minbft tænfer paa; bet

gjorbeå (joitigt fornobent, at oi, iftebetfor at gaae oibere enb

Socrateå, blot fom tilbage tit bette 2ocratiffe: at forftaae og

forftaae er to 2ing, — iffe fom et 9tefultat, ber titfibft t)jæl*

per 9Jtenneffene i ben brjbefte (Henbigfjeb, ba bet juft bjæOer


230

gorffjetlcn mellem at forftaae og forftaae, men fom ben etljiffe

Dpfattetfe af SiOetå ©agftgljeb.

Ten focratiffc definition føætper fig ba faafebes. 9iaar

©n il!e gjor bet Slette, faa fyar t)an fjetter iffe forftaaet bet;

Ijang ^orftoaen er en IJnbbif biting; fjanå Sorfiffring om nt fyaue

forftaaet en feit Tircciion; r)atté gjentagne gorfiffrtng om

ganbett gale t)am at Ijaue forftaaet, en utjrjre, ul)t)re $ierrtt)eb

ab ben ftørft mulige Dmoei. Men faa er jo definitionen rig*

tig. &\øt Sn bet Rigtige, faa frjitber I)an bog Oet ilfe; og gjor

Ijan if fe bet 3tigtige, faa Ijar I)an (jetter iffe forftaaet bet; Ijabbe

l)an i 3anbt)eb forftaaet bd, uilbc bet fnart bettæge fjant til at

gjore bet, fnart gjore fjant tit en Stlangfigur for tjan§ gorftaaen

ergo er @t)ttb Uoibentjeb.

SDteit tjoor ftiffcr ba afttéftgfjeben? Ten [fiffer i, Ipab bet

Socratiffe, men fun til en bté ©rab, felo er opmærffomt paa,

og afhjælper, at ber mangler en biateftiff 33eftemmelfe betræf*

fenbe Doergangen fra bet at tjaue forftaaet Dcoget tit bet at

gjore bet. £5 benne Dbergang begtjnber bet (itjuiftetige; oeb

faa at gaae ab ben ^ei, femmer bet til at toife ©tjttben lig»

genbe i SSiflien, til begrebet £robå; og for faa at gjøre (Sn--

ben rigtig faff, føieå Togtnet om Sfrtoeftjnben til — af tlji 2pe°

fitlationens .^emmetigtjeb meb bet at begribe er jnft ©et at ftje

ubcn at fæftc (Snbe og nben at flaae .Sinube paa Traaben, og

berfor fan ben, uibunberligt, blioe Oeb at frje og frie, o: at træffe

Xraaben igjeiuiem. Efjriftenbommen berimob fcefter Snbe beb

£>jætp af s ^arabojet.

3 ben rene ^bealitet, tjoor ber iffe er Sale om bet cn=

feltc oirfelige SJJenneffe, ber er Dbergangen nøbbenbtg (i ©t>

ftemet gaaer jo ogfaa 2Ht for fig meb Møbbcnbigljcb), eller bet-

er flet ingen SSanffeltgfjeb forbnnben meb Dbergangen fra bet

at forftaae til bet at gjøre. Telte er ©ræciteten (bog iffe bet

Socratiffe, il)i bettit er SocrateS for meget litljifer). Cg ganffe

bctte Samme er egentlig tjele ben nrjere v

|>liiløføpljieå føemme

ligtjeb; t()i bet er bettc: cogito ergo sum, at iænfe er at

bære; (cljrifteligi berimob fjebber bet: Tig [feer, [om Tn troer,

:


231

eller, fom ©u troer, faa er 3)u, at troe er nt bære). Wan bil

faatebeS fee, at ben rttjere ^tjifofoptji t)berfen er mere eder

minbre cnb §ebenf!ao. 2)ette er nu enbba iffe bet Størfte;

at bære i ©lægtffab meb irfelig()eben§ SSerben berimob, tjbor ber er %ah om

bet enfette SWenneffe, ber er benne lille bitte Dbergang fra at

Ijabe forftaaet tit at gjore, ben er iffe af*ib cito citissime,

iffe, at jeg, i 9Jcangel af at tale btjitofobtjiff, ffat tale ttjbff, ge=

fdjrøinb tøte ber SBtnb. Sbærtimob, f)er begtjnber en meget

bibttøftig .^iftorie.

3 s 2(anbå=2ibet er ber ingen ©tilftanb (egentlig fjeller

ingen £ilftanb, 3llt er ^Ictuatitet); berfom attfaa et 9Jcennef!e

iffe i famme ©ecunb, fom fjan ()ar erfjcnbt bet s J£ette, gjør

bet — ja faa gaaer nu for bet forfte (Mjenbelfen af ®og. Og

bernæft faa bliber ©pørgémaafet, t)bab fi)ne§ SsiEten om bet

(ftfjeubte. ^iltien er et £)iateftiff, og tjar igjen unber fig t)ele

ben tabere 9?atur i Sftenneffet. ©tjneå benne nu itte om bet

(Srfjenbte, faa følger beraf bel itte, at ^ittien gaaer tjen og gjør

bet SOtobfatte af fjbab (Srfienbelfen forftob, faa ftærle SPiobfæt=

ninger foretomme biftnof fjetbnere; men faa laber SMien

nogen Sib gaae tjen, bet btiber et interim, bet Ijebber: bi bit

bog fee bet an tit imorgen. Unber alt ^ette bliber Grfjenbelfen

bunflere og bunttere, og bet Sabere feirer mere og mere; af,

tt)i bet ©obe maa gjøre§ ftraj, ftraj ibet bet er erfjenbt

(og berfor gaaer bet i ben rene ^bealitet faa let meb Dber>

gangen fra at tænte til at bære, tt)i ber er 2tlt ftraj), men bet

fiabere f)ar fin ©itjrfe i at trætte nb.


232

be arbcibe faa fmaat pna at forbunfte bere§ etfjiffe og etrjiff-

rcligieufe Grffcnben, ber bil fore bem ub i ^Xfgjorelfer og Gonfe«

qbentfer, fom bet Cabere i bem iffe efffer; berimob ubbibe

be berel æftfjetiffe og metljapfjrjfiffe Grfjenben, fjbilfet, cttitf f,

er Slbfprebetfe.

Tog meb alt Tette ere oi enbnu iffe fomne bibere enb

til bel Socratiffe; tfy, bifbe 2ocrate3 fige, ffeer bette, faa bifcr

bet jo, at et faabant røenneffe bog iffe I)ar forftaaet bet 9tette.

Totte bit fige, til at ubfige, at (Sn meb fit ^ibenbe gjor bet Urette,

meb ^iben om bet 9tette gjor bet Urette, l)ar ©reeciteten iffe

9)iob, faa l)iælper ben og figer: naar Gn gjør bet Urette, (jar

f)an iffe forftaaet bet 9iette.

©anffe rigtigt, og bibere fan fjoller intet SDicnncffe fomme;

intet 3Jienneffe fan beb fig felb og af fig felb nbfige, t)bab St)nb

er, inft forbi l)an er i ©ijnben; al Ijanl £aten om 3t)nben er i

©rnnben 33efmt)ffelfe for ©rjrtben, en Unbffrjfbning, en fi)nbig

gormilbclfe. Terfor begrjnber Gfjriftenbommen ogfaa paa en

anben -Dcaabe, meb, at ber maa en ^åbenbaring fra @ub til,

for at oplijfe 9Jtenneffet om. tjbab ©t)nb er, at Srjnben bog iffe

ligger i, at iUieuneffet iffe fjar forftaaet bet 9iette, men i at fjan

iffe bil forftaae bet, og i at l)an iffe bil bet.

Wffcrebe meb £>enft)n til ben Tiftinftion: iffe at fnnne

forftaae og iffe at bille forftaae, oplijfer 8ocrateé egcntligen

"sntet, mebcng Ijan berimob er Stormcftcrcn for alle ^ronifere

i at operere beb .^ja-lp af ben Tiftinftion mellem at forftaae

og forftaae. ©ocratcé forflarer, at 3)en, fom iffe gjor bet Sftette,

(jetter iffe fjar forftaaet bet; men (iljriftenbommcn gaaer libt

længere tilbage og figer, bet er forbi l)an iffe bil forftaae bet,

og bette igjen, forbi (jan iffe bil bet 9i v

ette. Dg bernæft lærer

ben, at et SJienneffe gjor bet Urette (ben egentlige £rob»),

uagtet Ijan forftaacr bet s Jictte, eller laber bære at gjorc bet

3fette, uagtet (jan forftaaer bet; fort, ben chriftcligc Sære om

2vjnbcu er hitler Sflærgaaenljeb mob s Dieuueffct, 93effrjtbnittg

yaa 93effrjtbmng, ben er ben ^aaftanb, Ijbilfen bet ©ubbomme«

lige fom Siftor lillaber fig at neblægge mob SKenneffet


233

SKen fan noget 93ienneffe begribe bette (Srjrifteltge? 3ngen«

lunbe, bet er jo ogfaa bet (Stjriftetige, altfaa til gorargeffe. S)et

maa troeé. 9tt begribe er SUJemteffetl Omfang i gorfjofb tit bet

SJienneffetige; men at troe er XRenneffeté gorljolb til bet ©ub*

bommetige. §borlebeå forflarer ba (Jfjriftenbommen bette Ube=

gribelige? ©anffe confeqøent, paa en figefaa ubegribelig Wlaabe,

deb §jælp af, at bet er aabenbaret.

Skriftelig forftaaet ligger Synben altfaa i fQiUkn, ilfe i

(frfjcnbelfen; og benne SSittienå gorbærOetrjeb gaaer ub øOer

ben Gnfelteå 33ebibftfjeb. "Dette er bet ganffe GonfeqOente; tfn'

ettere maatte jo betræffenbe fjber (infeft bet Sporgémaat op*

fomme, fjdorlebel ©rmben begrjnbte.

§er er ba igjen ^orargetfené fijenbetegn. {yorargeffenå

9Jtuligljeb ligger i: at ber flat en Slabenbaring fra ©nb til for

at oplrjfe 9)ienneffet om, fjDab (2rmb er, og bjOør brjbt ben fri!«

fer. £et naturlige SDienneffe, Rebningen, tænfer fom faa: „lab

gaae, jeg inbrømmer, at jeg iffe fjar forftaaet alle £ing i §im=

len og paa forben, ffal ber en ^åbenbaring, faa lab ben oplrjfe

ol om bet £)immefffe; men at ber ffitlbe en 5labenbaring til for

at oplnfe fjdab ©tjnb er, er ba bet Urimeligfte af 2111. 3>eg ub'

gibet mig iffe for at Oære noget fulbfomment SDcenneffe, langt

fra, men bet Oeeb jeg bog, og jeg er jo billig til at inbrømme

bet, tjOor langt jeg er fra gutbfommenfjeb : ffulbe jeg faa iffe Oibe,

l)Dab ©tjnb er?" 3)ten (Sljriftenbommen [barer: nei, bet er fjbab

'Du allerminbft Oeeb, f)Oor langt Tu er fra g-utbfommenljeb,

og fjbab ©rjnb er. — See, i ben gorftanb er rigtignof, crjriftefig,

2nnb Uoibenljeb, ben er Ubibenfjeb om bjOab ©rmb er.

definitionen paa Srjnb, fom bleO gibet i forrige Gapitel,

maa berfor enbnu faalebeå fulbftænbiggiøreå: Spnb er, efter

Oeb en 2tabenbaring fra ©ub at Oære optrjft om fjOab ©pub

er, for 0>>ub fortoiolet iffe at bitte Oære fig felo, eller fortoiolet

at bille Oære fig felo.


234

£rebtc (&apitcL

VI t Stjnben tffe er en legation, men en ^ofttion.

2lt bette er faalebcé, er 9?oget, ben ortfjoboje Xogmatif

og £rtt)oborjen ooertjoucbet beftanbigt §ax fjæmpet for, og fom

pantfjeiftiff afoiift enl)0er definition of Stmben, ber gjorbc

benne til noget blot ^egatiot, '2oagt)eb, 2anbfeligb,cb, (htbe;

tigtjeb, lUnbenfjeb o. beat. Drtljoborjen fjar meget rigtigt feet,

at fjer fml Slaget ftaae, eller for at erinbre om bet [yoregaaenbe,

I)er er bet ber f!al fcefteå (Snbe, f)er gjælber bet om at l)olbc igjen;

£rtb,oborjcn f)ar rigtigt feet, at l)de (£()riftenbommen, naar

Spnben beftemmeé negatio, er fjolbningstoå. derfor inbffjær-

per Crttjoborien, at ber moa en ^(åbenbaring fra Ghtb til for

at lære bet falbne SlRenncffe, f)Oab 2rmb er, (pillen 93iebbe=

lelfe faa, ganffe confequent, maa troeå, ba ben er et Sogma.

Dg bet forftaaer fig, IJkrabo^ct, Ztotn, -Dogmet, biéfe tre 33e=

ftemmetfer banne en alliance og Doereen^ftemmelfe, ber er

bet fifftefte £>ølb og SSolocerl mob al Ijcbenft SSitlbom.

©aalebeå £rt()oborjcr 9Seb en bcftmberlig Xlcisforftaaelfe

fjar faa en faafalbet fpchtlatiu Sogmatif, ber rigtignof paa

en bctænlelig S-OJaabc inblabcr fig mcb s }>l)itofopf)ien, meent at

fnnne begribe benne 53cftemmelfe, at 2vmben er en s

4>ofition.

A'ien er bette fnnbt, faa er Stmben en legation, .fremmelig

bueben i al 33cgriuen er, at fetue bette at begribe er fjoicre enb

al ^ofttion, fom ben fætter, begrebet fætter en ^ofition, men

bet at ben begribe^, er juft, at ben negere§. 2clu bog til en

Oté (Skab opmærffom Ijerpaa, l)ar faa ben fpctnlatioe Tog

matt! tf Ec Oibft anben frjælp enb, l)tmb ber rigtignof tun libct

anftaacr en pb,ifofop()iff ^ibcnfmb, at Ijcitfafte et Tetafriiement

af Aorfifringer paa bet ^nnft, l)Uor SSebcegelfen gjøreå. SDfam

forfiffrcr ben ene @ang [jøitibeftgere enb ben anben, mere

og mere jtøærgenbe og banbenbe, at Slmben er en "J>ofition,

at bet er $antf)etéme og Nationalisme, og ( s >nb oeeb 2Ht bet

bet er, men altfanunen Noget, fom ben fpefnlatioe Sogmatif

abrennntierer og afjfner, at fige at 2 nitben blot er en legation

-


235

og faa gaaer man ooer til at begribe bet, at ©rjnben er en

^Softtton. Set bit fige, ben er bog tun tit en bté ®rab s $ofition,

tffe mere ertb at man bog not Fan begribe bet.

Dg ben famme


236

blioer fan Kart, at bet maa ooerlabeé tit Kroen, om Gn Dit troe

elicr ifte. — Seg fan fl°ot begribe (og bette er ba ingcnlnnbe

for gnbbommeligt tit at begribes), at (in font nu enbelig maa

begribe, og hm Ian fnne§ om t)Oab ber ubgioer fig for at be«

gribe, finber ©ette meget fattigt. 9Jcen berfom bele Skriften*

bommen fjeenger i bette, at ben ffal troeå, og iffe begribes, at

ben enten ffal troeé etter man ffal forargeé paa ben: er bet

faa faa fortjenfttigt mcb at Oitte begribe? Gsr bet fortjenftligt,

etter er bet ifte fnarere enten Hf orffammenrjeb efter Xanlélfå*

rjeb at oiffe begribe Set, ber iffe bit begribe^? 9?aar en Slonge

faaer ben £sbee at Oiffe Oære ganffe incognito, albeles betjanbteå

fom en fimpet SJcanb, er bet faa ogfaa, forbi bet frjnei 9ften«

neffene i Sltminbetigrjeb mere Ubmærfeffe at Oife fjam fongetig

vnjlbing, er bet faa ogfaa bet Rigtige at gfore bet? (S -

tier er bet

iffe netop at fjæObe fig fefti og fin Sanfegang lige oOer for Son«

genå Stifte, at gjøre fom man fefo Oil, iftebetfor at boie fig?

(ilter mon bet rilbe betjage Songcn, jo mere opfinbfomt et

faabant 9Jtenneffe htnbc oære i at Oife fjant nnberfaatlig 5©r«

bøbigfjeb, naar Stangen iffe Oil bcljanbteå faatebeS, bet er, jo

mere opfinbfomt et faabant 9Jccnneffe htnbe Oære i at gjore

.Siongené SStUie imob? — 2ab faa anbre bennbre og prife £en,

ber giber fig nb for at hume begribe bet Grjriftelige: jeg anfeer

bet for en ligefrem etfjiff DpgaOe, ber hæOer maaffee iffe faa

libt Selofornegtelfe, i faa fpecutatibe Siber, naar alle „be Wnbre"

[jaoc traolt meb at begribe, ba at tifftaae, at man f)Uerfen fan

eller ffal begribe bet. log jnft bcttc er Oiftnof f)0ab Siben, l)Oab

©rjriftenrjeben berjøOer: libt focratiff Ubibenrjeb i $orrjotb til

bet C£l)rifteligc; men bel at mærfe libt „focratiff" Ubibenljeb.

Qab o» albrig glemme — bog i)Oor mange ere bel Te, fom no«

genfinbe ret tjabe oibft bet, eller tænft bet — lab og albrig glemme,

at 2ocrates'4 Ubibenrjeb oar en virt ©ubéfrtjgt og ©ubSbrjr«

felfe, at ban* Ubibenrjeb oar paa ©rceff bet gøbiffe: at ©ub3<

frugt er SSiilbomå SBegtjnbelfe. %ab oi albrig glemme, at jnft

af 2Srbøbigfjeb for ©ubbommen bar ()an noibcnbe, at Ijan, for«

faaoibt en Rebning htnbe bet, fom Tommer fjolbi SSogt oeb


237

©rænbfeftietfet mellem Qhib — og 9Jiemteffe, Oogtenbe paa,

ot Doaliteté=gorftjettigl)ebenå 2)t)b befæftebeS bem imellem,

mellem ©nb og 9)?ennefte, at ©ub — og SJletmeffe ille faabau

philosophice, poetice o. f. 0. løb i Get. ©ee, berfor Oar

©ocrateå ben Uoibenbe, og berfor Ijenbte ©ubbommen b,am at

oære ben meeft SMbenbe. — Men (Ifjriftenbommen tærer, ot

alt bet Gtjriftetige lim er til for Xroen; berfor Oil bet netop

Oære en focratiff, gubfrtjgtig Uoibenheb, ber Oeb Uoibenljeb

Oærger Sroen mob ©petulationen, Oogtenbe paa, at Goatitets=

gorftjetligljebenå ®t)6 mellem &nb — og 2Kemteffe maa Oære

befæftet fom ben er bet i ^araboyet og Sroen, at ©ub og s Dien*

nefle ille enbntt forfærbeltgere enb nogenfinbe i .S^ebenffabet,

faaban philosophice, poetice o. 0. løbe f. fammen i (Set —

i ©rjftemet.

Slim fra een ©ibe Ian ber ba ber Oære Xate om at beltjfe,

at ©rjnben er en ^ofition. 3 bet foregaaenbe s

2lffnit er i $rem<

ftiHingen af gortoioteffe beftanbigt efterOiift en ©tigen. Ub*

trrjltet for benne ©tigen Oar beelå ^otentfation af 33eOib[t»

bjeben om ©elOet, beefé ^otentfation fra Siben til beOibft §anb^

ling. 33egge ttbtrt)! cre igjen i forening Ubtri)llet for, at i$ox>

toiotetfen ille lommer ubOorteå fra, men inbOorteå fra. Cg

i famme ©rab er ben jo ogfaa mere og mere ponerenbe. Men

ifølge ben opftittebe definition paa ©t)itb, l)ører til ©tmb bet

Oeb S'oreftillingen om ©ub uenbelig potentferebe ©elo, og

faalcbeé igien ben ftørft mulige 3koibftt)eb om ©tmben fom

en ©jerning. — 3)ette er Ubtrtjltet for, at ©rjnben er en ^ofition,

bet at ben er for &nb er pift bet s

$ofittøe i ben.

gorøOrigt tjar ben 33eftemmelfe, at ©rjnben er en s

$ofition,

ogfaa i en ganfle anben ^-orftanb gørargelfeitå 9}htligbeb, bet

^3arabofe i fig. 'Set ^araboje er nemlig (£onfegOentfen i %ox>

l)olb til Seeren om $orfoningen. gørft gaaer Gljriftenbommen

ben og fætter ©rjnben faatebes? faft fom s

^ofitiou, at ben men*

neflelige gørftaub albrig Ian begribe bet; og faa er bet ben

famme cbriftetige Sære, ber igjen paatager fig at flaffe benne

^ofition faalebcy bort, fom ben menneflelige gorftanb albrig


238 .

fan begribe bet. ©peMatiønen, ber fnaffer fig fra parabolerne,

flaaer libt af paa begge ©teber, faa gaaer bd lettere: ben gjør

iffe ©tjtiben flet faa bofitib — og beåuagtet Ian ben bog iffe

faae bet i fit §obeb, at ©rjnbett ganffe ffutbe bære glemt. 9Jien

Gljriftcnbommen, ber er førfte Cbfinber af parabolerne, er

ogfaa fjer faa parabør. fom mulig; ben ligefom arbeiber fig

felb imob, ibet ben fætter ©rjnben faa faft fom s

4>ofition, at

bet nu ba frmeå at btibe en fitlbfommen Umntigljeb meb at faae

ben bort igjen — og faa er bet netop (Sljriftenbommen, ber,

beb $orfoningen, igjen Dit ffaffe @t)nben bort faa ganffe, at

ben er fom brufnet i §abet.

£il!(tg til A.

2Kcn bfiber faa iffe i en øté gorftanb ©tjnb en ftor

©jelbenljcb? (koralen).

Ser bleb i bet førfte Slffntt minbet om, at jo intenfibere

gortbibfelfen bliber, befto fjelbnere er ben i SSerben. SDGen nu

er jo 8t)nbeu ben enbnu engang qbalitattbt botcntfcrebe 5or>

tttiolelfe, faa maa benne Del bære ganffe fjefben? $orunberlige

^anffeligfjeb! Gljriftenbommen unberlægger 9flt unber Srjnb; bi

l)abe ftræbt at fremftitle bet (Iljriftelige faa ftrengt fom muligt:

og faa fremfommer bette beftjnbcrlige 9iefultat, bette befrjnber*

lige Wiefultat, at Srjnb jo faa flet iffe finbeé i §ebenffabet,

men fun i ^obebom og (Sljriftcnbom, og ber igjen bel meget

fjelbcnt.

*3)og er bet, men fun i een gorftanb, ganffe rigtigt faa*

lebe§. „Cifter bcb en ^(åbenbaring fra ©nb at bære oplnft om

!)bab £t)nb er, for Wub fortbiblet iffe at bifle bære fig felb,

eller fortbiblet at bille bære fig felb", er at fnnbe — og ganffe

bift, bet er fjelbent, at et AUcnneffe er faa ubbiflet, fig felb faa

gjennemfigtigt, at bette fan basfe faa l)am. )))lcn l)bab følger

faa beraf? x \a, bel maa man bel agte paa, tb,i fjer er en egen

bialeftijf SSenbing. ®et fulgte jo iffe af, at et SØtenitefle iffe

i mtenftøere Tvorftaub er fortbiblet, beraf fulgte jo iffe, at I)an


239

iffe bar fortbtDtet. Xbærtimob; ber Met) jitft biiff, at be ffefte,

langt, langt be ffefte SOcenneffer ere fortbiøfebe, men i en faøere

®rab af gortbMelfe. ©et er jo betler iffe nogen gortjenefte

at bære fortbibtet i en fjoiere ©rab. 2@ftrjetifl er bet et fortrin,

tf)t æftrjetiff feeå ber blot paa ®raft; men, etrjtff, er ben inten«

finere gortbiblelfe tengere fra grelfen enb ben tabere.

Cg faatebe« er bet ogfaa meb ©tmben. Te ftefte DJien*

nefferå Siø er, mbiffercnt*bialeftiff beftemmet, faa langt fra bet

@obe (Sroen), at bet næften er for aanbloft til at falbei


240

er en SDttébrug af bet, ben at fjabe taget (£f)riftenbommen for=

fængelig. Ser føbes i et lille Sanb bel nebbe tre Sigtere i fjber

©eneration, men kræfter er ber not af, mange flere enb ber

!an beforbreå. 9)Jan taler i gorljolb til en Sigter om at l)at>e

Stnlb; til at blibe $ræji er bet i Sftængben af Støennefferå (altfaa

af (£l)riftne») goreftilling nof at tjabe ©jamen. Dg bog, bog er

en fanb ^ræft noget enbmt Sjelbnere enb en fanb Sigter, og

bog er bet Drb „®afb" obrinbefigen tilf)orenbe bet ©ubeftge.

SØlen i g-ort)otb til bet at bære Sigter tjar man bog i dljriften-

l)eben enbmt bebaret en $oreftifling om, at bet er Sftoget, og

at ber er 9?oget i, at bet er et Sl'alb. Set at bære s

$ræft bert«

mob er i 3Jtængben af SKennefferl (altfaa af Gtjriftnes) £ine for=

labt af enl)ber opløftenbe S'oreftitting, aben bet minbfte Thy-

fterieufe in puris naturalibus en Sebebei. „Slatb" betrjber et

(Smbcbe; ber tale§ om at faae et Statb; men om at tjabe et Stalb

— \a bet taleå ber ogfaa om, om at lin Ijar et Slalb at gibc

bort.

%t, og bette Drbå ©fjebne i (Sljriftenfyeben er fom et Sftotto

paa l)ele bet QHjrifteftgeå. Utt)!fen er itfc, at bet GHjrifteftge

ilte figeé (faalebeå er Utrjffen jo (jetter itfe, at ber tffe er s

}*ra>

fter not); men bet figcS faafebeé, at ber af SKængben af «9Kenneffet

tilfibft flet ^ntei tænfei berbeb (ligefom ber beb bet at bære

$ræft af benne røængbe flet intet Slnbet tænfe§ enb beb bet

albeleé ©øgne at bære Stjobmanb, SJkofurator, 53ogbmber,

^eterinair o. f. b.), faa bet £>oiefte og t*peQigfte flet intet ^nb-

trt)I gjør, men hjber og tjoreå fom s Jioget, ber mi \aaban en-

gang, i^nb beeb Ijborfor, er blebet Sti? og 93rng, fom faa meget

Wnbct. £>bab llnbcr faa, at man — i SØiangel af at finbe fin

egen Wbfærb nforfbarlig — finber bet fornobent at forfbarc

cnfecnbe til 93egei>

firing, tun fom en Yngling

i Sammenligning meb en Sltoenbe.

Sænf nu en gorelffet. "sft'c fanbt, (jan bitbe ba bære iftanb tit


241

Sag nD og Sag mb, faa lang Sagen Oar, og batten meb, at

tale om fin ^oretffelfe. 2Kett troer Su bet fitnbe falbe Ijam

hib, troer Sit bet Oilbe Ocere Ijam muligt, troer Su iffe, bet bilbe

oære l)am fom en ?tfffi)eligf)cb at tale faalebeå, at l)an af tre

©ritnbe ftræbte at beOife, at ber bog Oar 9?oget i at Ocere forcl--

ffet — omtrent fom naar kræften af tre ©ritnbe beoifer, at bet

at bebe er gaOnligt, faa altfan bet at bebe er fitufet faa btjbt

i ^rifeu, at ber maa tre Ørunbe til for at tøcelpe bet en lille

Smule til 5(nfeelfe. Gtfer fom naar kræften, og bctte er ba bet

©amme, fim enbnit latterligere, af tre ©runbe beoifer, at bet

at bebe er en ©afigljeb, fom ooergaaer al gorftanb. D, uffa»

teerlige Stnticlimaj, at Sftoget oOergaaer al ftorftanb, beOifeå

af tre — Okunbe, ber, Ijbté be eHerå bue Siftogei, bog Oel iffe

oOergaae al gorftanb, og lige tOærtimob maae gjøre g-orftanben

bet inblrjfenbe, at benne @aligi)eb ingenlunbe oOergaaer al

Sorftanb; t()i „©runbe" ligge jo bog Oel inbenfor ?yorftanbeits

Dmfang. Wei, for Ijbab ber oOergaaer al gorftanb — og for

Sen, ber troer paa bet, bett)be tre ©runbe iffe mere enb tre

plaffer, eller tre gjorte! — Dg nu Oibere, troer Su bet oilbe

falbe en forelffet inb at fore et gorfbar for fin gorelffelfe,

bet er, at inbromme, at ben iffe Oar (jam bet Støfølute, ubetin-

get bet 5lbfolute, men at tjan tænfte ben faaban fammen meb

^nbOenbingerne mob ben, og beraf freingif gorfoaret, bet

er, troer Su, Ijan fuube etter oilbe inbromme, at l)an iffe Oar

forelffet, angioe fig felo, at l)an iffe Oar forelffet? Og berfom

man oilbe foreflaae en forelffet at tale faalebeé, troer Su iffe,

f)an Oilbe anfee @n for gal; og berfom Ijan, foruben at Oære

forelffet, tillige Oar libt af en iagttager, troer Su iffe, f)an oilbe

fatte en SJctétanfe om, at Sen, ber gjorbe Ijam bette gorflag,

albrig fjabbe oibft, boab £roretffetfe er, eller Oilbe tjaoe fyam til

at forraabe og fornegte fin ^-orelffelfe — oeb at forfoare ben.

— Gr bette bog iffe inbtrjfenbe, at Sen, ber Oirfelig er føret*

ffet, r)am fan bet albrig falbe inb at bitte beoife af tre ©runbc,

eller forfoare; tf)i f)an er Set, fom er mere enb alle ©runbe

og etf)Oert gorfoar: fjan er forelffet. Dg Sen, fom gjør bet,

6. ftierfegaorb. XI 16


242

tjan er ilte forelffet; I)an nbgioer fig blot for at bære bet, og

nljelbigOité — etter IjelbigOité — faa bnmt, at f)an blot angioer

fig felt), itfe at Oære bet.

9ften juft faalebesS tales! ber om Gljrifienbommen — af

troenbe kræfter, enten „forfoarer" man Gtnuftenbommen, eller

man fætter ben ooer i „©runbene", forfaaoibt man ba itfe

tillige fnffer i fpecnlatiot at „begribe'' ben; bet talbeé at præbife,

og man anfeer bet i £t)riftent)eben alferebe for ftore Sing, at

ber præbifeé faafebeå, og at faa Drogen t)ører bet. Cg juft ber*

for er ©f)riftenf)eben (bette er 93eoifet berfor) faa langt fra at

Oære I)Oab ben talber fig, at be flefte SOJennefferi SiD, cfjriftetig

forftaaet, enbog er for aanbloft til i ftreng ctjriftetig gorftanb

at lalbes ©tmb.


B.

Stjnbens Qfortfcettelfe.

(S-nfjoer Silftcmb i 2t)nb er ni) 2tjnb; eller fom bet nøi*

agtigere maotte ubtrt)ffeå og oil bliue ubfrrjft i bet grølgenbe,

Sflftanben i 2tjnb er ben ni)e Stjnb, er Srjnben. £ette ftj*

neå maaffee Stjnberen en Coerbrioelfe; (jan erfjenber i bet

.spoiefte enfjoer aftuef ni) 2tmb for en nu 2unb. SOten (5t»ig*

fjeben, jom forer fjané Gonto, tnna opfore Silftanben i 2rmb

fom nt) Stjnb. 'Xen (jar fim to Ofubriffer, og ,A>llt fjoab bet

iffe er af %to er ©tjttb"; enfjoer uangret Srjnb er en nt) Stjttb,

og etrjbert Eieblif ben er uangret, er ni) ©tjnb. iOten f)0or }\eU

bent et SJtenneffe, fom fjar (Sontinueerligfjeb i [yorfjolb til fin

v

-8eoibftfjeb om fig felo! Søm ofteft ere SLRenneffene fig Blot

momenttfité beoibfte, beoibfte i be ftørre Slfgjørelfer, men bet

daglige anflaaes flet iffe; be ere faaban Slanb faaban een

©ang om Ugen en Simestib — bet forftaaer fig, bet er rig«

tignof en temmelig beftialff 2)iaabe, at orere 2tanb paa. 2>og

(Soigfjeben er ben orefentlige Gontmueerligfjeb, forbrer benne

af ilcenneffet, eller at fjan ffal Orere fig beøibft fom 'lianb og fjaoe

2roen. Stjnberen berimob er faalebe* i 2rmbeits Sftagt, at

{jan ingen goreftilling fjar om benå totale S3eftemmelfe, at fjan

er paa fortab elfenå ?lfoei. §an anflaaer blot fjOer enfelt nt)

2t)nb, Oeb fjOilfen fjan ligefom faaer nt) gart frem ab gorta=

belfenå 23ei, ret fom gif fjan iffe i bet foregaaenbe ©ieblif meb

alle be foregaaenbe Stjnberl §aftigfjeb ab ben 9Sei.


244

turlig er Stjnben blebet (jam, eller Stjttbett er blebet I)am ben

anbcn s JJatur, at l)att finber bet Saglige ganffe i fin Crbett,

og fint felt) fianbfer et Sieblif, l)Der (9ang fyan beb nt) Gmtb

faa at fige faaer nt) gart. §on er i gortabeffen blinb for, at

Ijanå Sit), iftebetfor at l)aDe bet G-bigcs bæfentfige Gontinneer=

ligfyeb, beb i Sroen at bære for ©nb, fjar ©rmbenå (Xontinneer*

ligljeb.

Siog, „®t)nben§ Sontimteerligtjeb", er ©tjitben iffe jnft

bet 5>ffe»£ontinneerlige? ©ee, ()cr fømmer bet igjen, bette om,

at ©tjnben blot er en legation, ber atbrig fan btnbeS £>a?bb

paa, fom ber iffe fan binbeå §æbb paa ftjaatet ie-

bltf, man iffe fommer nb af ben. 'Set er faa langt fom m\v

ligt fra, at ©i)nberen f)ar 9tet i, fnn at anfee l)ber nt) ©t)ttb

for en ft-orøgelfe af Spnbcn, at, d)riftelig forftaaet, egentlig

Silftanbcn i ©tmben er ftørre ©rmb, er ben noe 3t)ttb. Selb

et Drbfprog figer, at ft)nbe er menneffeligt, men at blioe i

©tmben er biæbelff; titen d)riftelig maa bette Drbfprog rigtig

nof førftaaeå noget anberfebcs. 'Sen blot bcfultoriffe betragt

ning, ber fnn feer paa ben npe ©tjnb og oberfpringer bet iWel

lemliggeiibe, bet Støeflemtiggenbe mellem bc enfelte ©rjitber,

er en ligefaa oberflabiff betragtning, fom f)bi» (5n bilbe antage,

at et jernbanetog fnn bebægebe fig ()ber ©cmg Socomotiuet

fnøftebe. 9Gei, benne Snøften, og bet Jyremftøb, fom berpaa

følger, er egentligcit iffe 'Set, ber ffal feeS paa, men ben [æbne

^•art, meb liuilfcn Vøcomotibet ganer, og font frem bringer l)iin


245

Snøften. Dg faalebe» er bet meb ©rjnben. Sitftanben i ©tm«

ben er i bt;befte gorftanb ©tjnben, be enfelte Srmber iffe ©rjn«

bene gortfættetfe, men Ubtrrjffct for ©rjnbenå fjortfættelfe;

i ben enfelte nt)e tbft=

fjeb om bem felt), til at (jane en gorefrifling om fjbab Gonfe*

qbenté er; bet bil fige, be erjftere iffe qua Stcmb. Sereå Sit)

beftaaer, enten i en bté barnlig, etffelig 9iaibetet eller i

s ^Sjat=

tetlieb, af faaban 9?oget §anbling, s Jfoget Silbragetfe, Sit og

Sat; nu gjore be noget 03obt, og faa igfen noget ©alt, og faa

begtmbe be atter forfra; mi ere be fortbiblebe en ©ftermibbag,

maaffee tre Uger, men faa ere be Sfrifffrjr igjen, og faa igjen

en Sagl Xib fortbiblebe. Se lege faa at fige meb i Sibet, men

be opfebe albrig bet at fætte ^tlt inb paa ©et, fomme albrig til

goreftiumgen om en nenbelig Sonfeqbenté i fig. Serfor er bor

mellem bem bejtanbigt fim Sale om bet (Snfelte, enfelte gobe

©ierninger, enfelte ©tmber.

(M)ber Grjftentå, ber er unber 33eftemmetfen s 2tanb, felb

om ben og fim er paa eget 21n» og Silfbar, fjar bæfentlig Som

feqbentå i fig og Gonfeqbents i et §oiere, ibetminbfte i en ^bee.

Wien en ©aaban fragter igjen nenbeligt enljber Snconfeqbenté,


246

forbi tjan t)ar en uenbeltg ^oteftitting om fjbab ^øic\en fan

blibe, at fyan lunbc rtbeå nb af bet Sotafe, fjbøti Ijan tjat fit

fitb. Teit minbfte ^nconfeqbenté et et utjrjte %ab, tin* t)an ta<

bet jo (Sonfcqbentfen; i famme Diebtif et maaffee Strjttetiet

løft, ben tjemmefigljebsfnlbc SQiagt, bet banbt atte Stæfteme

i |>armoni, afmattet, Springfjebcren affpænbt, bet §ete maa=

ffee et (Sb,ao§, t)bot Sftæftetne fjæmpe i Oprør mob tjinanben,

tit 3etbct» Sibelfe, men l)bori bet ingen, ingen Cbeteenéftemmelfe

et meb fig fetb, ingen $att, ingen impetus. Set urjrjte 9J?a=

ffineti, fom i Gonfeqbcntfen nat faa foicligt i fin 3ern=2trjtfe,

faa fmibigt i at fin Sttaft, et i Uotben; og jo ypperligere, jo

gtanbiofete Støafftneriet bar, befto frygteligere er ^Sirbarret.

— Ten Troenbe, ber attfaa ()bi(er i, f)at fit £ib i bet ®obeå (£on=

feqbenty, tjat en uenbeltg $ttjgt for enb ben minbfte ©rjnb;

tf)i l)an tjat nenbetigt at tabe. 2)e tnnibbctbare, be barnlige

etter barnagtige s Dienneffet tjabe intet Totalt at tabe, be tabe

og btnbe beftanbtgt blot i bet (Snfelte, eller bet ©nfefte.

SDcen fom meb ben Ttoenbe, faatebes ogfaa meb iDtobbil

lebet, ben Tæmoniffe, i "otfjøfb tit St)nben§ Sonfeqbentå i

fig. Som Tranferen ftabigt bcbliget)øtbet 9htfen fra Tag rit

Tag, af Tytvjgt for ben ©tanbSning, ben 3KatIjeb, ber oitbe tnb«

ttæbe, og benneå mulige følger, qbté t)an een Tag bleb ganffe

æbtn: faalebe§ ben Tæmoniffe. ^a, fom ben ©obe, Ijbté Gn

ttaabte friftenbe tit fjam, fremfrittenbe Stynben i en eller anben

loffenbc Sfiffetfc, bilbe bebe l)am „frift mig tlle": faalebel tjat

man bel (Stempler paa albeteå bet Samme r)o§ en Tæmonijf.

fitge oberfor (in, bec er fjam ftærfere

i bet ©obe, fan ben Tæ=

moniffc, naar l)iin bil fremftille f)am bet ©obe i beta fatigc

Dpl)øiet()eb, bebe for fig, ban fan meb Taatcr bebe for fig,

at fjan iffe bil tale tit Ijam, iffe bil, fom fyan ubtrrjfter bet, gjore

tjam [bag. ^lxft forbi ben Tæmoniffe er confeqbent i fig og

i bet £)nbe§ (ionfcqbcnté, jnft berfor tniv ban ogfaa en Tota>

litet nt tabe. (li enefte Øieblif nbenfor fin Sonfeqbenté, een

encfte biætetif! llforfigtigl)cb, eet enefte Stbebltf, eet Øiebttf

bet føele eller blot en Teel bcraf feet og forftaaet paa en anben


247

SOtaabe: og fjan biet? maaffee afbrig mere fig felt), figer tjan.

©et bil fige, bet ®obe t)ar tjan fortoiolet opgioet, bet Ian bog

alligeoet iffe hjælpe ^am; men Oef funbe bet forftrjrre Ijam,

gjøre Ijam bet umuligt nogenfinbe igjen at faae (£onfeqOentfen§

fulbe gort, gjøre (jam foag. ®un i ©rjnbenå gortfættelfe er

fjan fig felo, fim i ben leoer (jan, fjor fjan ^nbtrtjffet af fig felt).

3ften IjDab oil bette fige? ©et oil fige, ©ilftanben i Stjnben er

©et, ber, brjbt nebe rjOor fjan er fimfen, Ijotber Ijam fammen,

ugubeligt ftqrfeube Ijam Deb Sonfeqoentfen; bet er iffe ben

enfelte nne Srjnb, ber (ja, bet er ræbfomt affinbigt!) hjælper

Ijam, men ben enfelte ntje ©tmb er blot Ubtrrjffet for ©itftanben

i ©rmben, Ijoitfen egentlig er ©tjnbeit.

$8eb „©tmbenS gortfættelfe", fjborom oi nu ffulle fjanbfe,

tænfeå altfaa iffe faa meget paa be enfelte nrje ©tjnber, fom

paa ©ifftanben i 3i)nben, fjOilfen igjen bltOer Sijnbenå $o*

tentfation i fig felo, en gorMtben i ©tjnbeni ©ilftanb meb

93eOibftfjeb berom, faa SoOen for 33eOcegelfen i ^otentfationen

fjer fom aHeOegne er inb efter, i intenfioere og intenfioere 33e-

Oibftfjeb.

£)en @t)ttb at fortturjle ot>er fin ©tyttb.

@t)nb er gortoiolelfe; ^otentfationen er ben nrje ©rjnb

at fortoiole ober fin ©tjnb. ©et fee§ ogfaa let, at bette er en

^otentfationé 33eftemmelfe; bet er iffe en nt) ©tmb, fom naar

©en, ber engang ftjal 100 9tblr., en anben ©ang ftjæler 1000

9ablr. Tcei, fjer tales! iffe om be enfelte ©tmber; ©ilftanben

i ©rmben er ©rmbeit, og benne potentferel i en ntj 93eOibftr)eb.

2tt fortoiole oOer fin ©t)ttb er Ubtrtjffet for, at Srjnben

er bleOet eller Oil oære confeqOent i fig felo. ©en Oil $ntet fjaOe

meb bet &>obe at ffaffe, iffe Oære foag nof til engang imellem

at lt)tte efter en anben ©ale. SKet, ben Oil fun fjøre fig felo, fim

fjaOe meb fig felo at ffaffe, jlntte fig inbe meb fig felo, fa, luffe

fig inbenfor eet JJnbeluffe mere, og Oeb gortoiolelfen oOer ©tm«


248

ben fiffre fig mob etfjbert Cberfatb eder (Sfterftræbelfe af bet

©obe. ©en er fig bebibft at fjabe rjugget 93roen af efter fig, og

faalebe§ at bære utifgjængetig for bet ©obe font bet ©obe for

ben, faa om ben i et jbagt Øiebltf ffufbe felb bille bet, bet bog

oar umuligt. olb»

ning og ^ntereøfe fom en SO^agt berbeb, at bet nu ffal bære

ebig afgjort, at man Rittet bil Ijøre om Sluger og Rittet om

"Jiaabc. ^mibfertib er bog gortbiblelfcn obcr ©tjnben fig netop

fin egen ©omfjeb bebibft, at ben iffe l)ar bet ininbftc at lebe

af, iffe engang fit eget Setø i goreftittmgen om bet. ©et er


249

en pforfjotogiff mefterlig fReplif af SØtøc&etl) (2ben 5(11, 2ben

Scene): bon jefjt (efterat f)an f)ar mt)rbct kongen — og nu

fortbibter ober fin ©rjnb) giebt e§ ntcrjté Grnfteå meljr im Seben;

91fle§ ift £anb, geftorben Sftuljtn unb ©nabe. Set fom er bet

SKefterlige er Sobbeltflaget i be fibfte Crb (9hil)m unb ©nabe).

SSeb ©tjnben, bet bil fige, beb at fortbible ober @t)nben, b,ar

f)an tabt etfjbert gorfjolb til 9Jaaben — og tillige til fig felb.

§an§ felbiffe @e(b culminerer i SSrgjerrigljeb. 9hi er tjan Jo

blebet STonge, og bog, ibet Ijan fortbibler ober fin ©rjnb og om

3Ingeren§ Realitet, om SKaaben, b,ar fjan ogfaa tabt fig felb,

fjan fan enb ilfe for fig felb fjolbe bet oppe, og Ijan er netop lige

faa langt fra at funne nl)be fit Selb i 2@rgjerrigljeb, fom fra at

gribe -iftaaben.

£5 Sibet (forfaabibt ba gortbibtelfc ober ©rjnben forefom=

mer i Sibet; men i etfjbert Silfælbe forefommer ber 9?oget,

fom 93tenneffeue falbe faalebes) fee§ ber fom ofteft feil af benne

gortbiblelfe ober Sijnben, formobentlig forbi man i Herbert

alminbeligbité fun fjar meb Setfinbigfjeb, Sanfeløåljeb og reen

^fattetfjeb at gjore, og berfor orbentlig bliber ganffe f)Ditibe*

lig, og ærbøbig tager §atten af for enfjber s J)ttring af noget

St)bere. Gnten i forbirret Uflarljeb ober fig felb og fin 33e*

trjbning, eller meb et Slnftrøg af §i)fteri, eller ^eb §jætp af ben

Unberfunbigljeb og Sopfjiftif, fom al gortbiblelfe fjor meb fig

felb, er gortbiblelfe ober (Srjnben iffe utilboielig til at gibe fig

©fin af at bære noget @obt. Sen ffal ba bære et Ubtrtjf for,

at bet er en bt)b 9ktur, fom berfor tager fig fin 2i)nb faa nær.

3>eg ffal anføre et (Stempel. 5ftaar et SDfenneffe, ber fjar bæret

l)engioet til en eller anben ©tjnb, men faa i længere %ib gjort

3-riftelfen 9Jiobftanb og feiret — naar b,an faaer et Silbagefatb

og atter fimfer i griftelfen: faa er ben gorftemtfjeb, ber inb-

træber, ingenlnnbe altib eorg ober 2i)nben. Set fan bære

meget 3Inbet; bet fan for ben 2ag§ ©ftjtb ogfaa bære en gor*


250

bittreffe paa ©trjrelfen, fom bor bet ben, ber fjabbe tabet fjant

fatbe i 5-riftetjen, fom burbe ben iffe fjabe bæret faa fjaarb mob

Ijam, ba I) an nu i længere %ib tjabbe feierrigt mobftaaet $ri*

ftetfen. SDien i etfpert SEitfælbe er bet atbeteS fruentimmer*

agtigt, uben bibere at tage benne ©org for gob, flet iffe at bære

opmærffom paa ben SEbetungetfjeb, ber er i al Sibenffabefig«

I)eb, fjbilfet igjen er bet Dmineufe, fom fan gjøre, at ben 2iben=

ffabetige ftunbom næften til ^ffinbigfjeb bag efter forftaaer,

at fjan f)ar fagt bet 9Jfobfatte af ipab fjan meente at fige. lit

faabant SCRenneffe forfiffrer maaffee t ftærfere og ftærfere Ub=

tri)f, tjborlebeé bet piner og plager tjam, bette STilbagefalb,

b,borlebe§ bet bringer fjam til goi'tbiblclfe, „jeg titgiber mig

bet albrig fetb", figer I)an. Dg alt bette ffal bære Ubtrtjffet

for, I)bor meget ©obt ber boer i [jam, f)bor bi)b en 9?atur t)an

er. -Dette er en 9Jh)ftification. 3eg lob meb glib i g-remftit^

tingen inbtøbe et Stiforb „jeg titgiber mig bet albrig fetb",

et Drb, fom juft atminbeligt f)øreå i faabau gorbinbelfe. Dg

netop paa bette Drb fan man ogfaa ftraj fjenbe fig bialeftiff

tit Slette. §an titgiber fig bet albrig fetb — men berfom nu

©nb bitbe titgibe Ijam bet, faa tunbe I) an jo bog gjerne (jabe

ben ©obfjeb at titgibe fig fetb.

s J?ei, IjanS 3"fttbibletfe øber

©tjnben, og meeft netop jo mere ben rafer i Ubtrijffetå Siben*

ffab, fjborbeb fjan (t)bab fjan minbft tænfer paa) angibcr fig

fetb, naar l)an „atbrig bit titgibe fig fetb", at fjan faatebc^ funbe

fi)nbe (tt)i benne %ak er noget nær bet 9Jtobfatte af bobfærbig

©ønberfnufctfe, ber beber ®ub om at titgibe), er meget langt

fra at bære en 33eftemmeffe af bet t^obe, ben er en intenfibere

93eftemmclfe af Svjub, Ijbté ^ittenfitet er 3"t>rbi)betfe i Snub.

Sagen er ben, fjan er i ben Slib, fjan feierrigt fjar gjort £$rt«

ftetfen Støobftanb, i egne Dine btebet fig fetb bebre enb fjan bh>

fetig er, l)an er blebet ftott af fig fetb. 'Denne ©tottfyebå oii

tereåfe er bet nu, at bet forbigangne maattc bære noget at=

beteå Silbagetagt. SJten i Sifbagcfalbet btibcr ptubfetig bet

forbigangne atter ganfte præfeittiff. 3)eime SJimbetfe fan lian-3

Stotttjeb iffe taate, og bcraf benne b\)bc SSebrøbelfe o. f. b.


251

9ftett 93ebrøbelfett§ Retning er aabenbart bort fra ©ub, en ffjult

©etbfjerligljeb og ©totttjeb, iftebelfor rjbmtjgt at begtjnbe meb

t)bmt)gt at taffe ©nb, at tjan bog faa længe Ijabbe Ijjulbet tjam

til at mobftaae griftelfen, befjeitbe for ©ub og fig felb, at bet

allerebe er meget mere enb fjatt b,abbe fortjent, og faa t)bmt)ge

ftg unber (Srmbringen af, l)borlcbe§ Ijan Ijar bæret.

§er, fom atlebegtte, er l)bab be gamle £>bbt)ggelfe§ffrifter

forflare, faa bt)bt, faa erfaret, faa beilebettbe. ®e lære, at ©ub

ftunbom Måber, at ben Sroenbe fnubler og fatber i en eller

anben $riftelfe — juft for at i)bmi)ge fjant og berbeb at befæfte

fjant mere i bet ©obe; 3Jlobfcetnmgen mellem Silbagefalbet

og bet maaffee bettjbelige gremffribt i bet ©obe er faa rjbmt)=

genbe, ^bentiteten meb ftg felt) faa fmertelig. ^50 bebre et 9ftert-

neffe er, befto brjbere fmerter ttaturftgtmS ben ettfelte ©tjttb,

og befto farligere, berfom Ijatt iffe gjør ©bittget rigtigt, farligt

blot ben minbfte ©mule Utaatmobigl)eb. §an fan maaffee af

(Sorg frmfe i bet mørfefte £ungfinb — og en 9?ar af ©ieleførger

iffe bære langt fra at beunbre f)au§ brjbe ©iel, og Ijbilfen 9ftagt

bet ©obe fjar i fjant — fom bar 'Dette af bet ©obe. Dg b,an£

®one, ja bjim føler fig brjbt t)bmt)get i (Sammenligning meb

en faaban alborlig og l)eflig Wanb, ber faalebeå fan førge ober

©rmben. Maaffee er ogfaa IjanS Sale enbnu mere ffuffenbe,

fjan figer maaffee iffe: jeg fan albrig tilgibe mig bet felb (fom

bjabbe fjatt maaffee før tilgibet fig felb ©tjttber; en ©ubåbefbot*

telfe), nei, tjau taler om, at ©ub albrig fan tilgibe fjant bet.

Sif, og 'Dette er fun en SDtyftification. £>anå ©org, l)an§ 33e=

ft)tnrittg, fjanå ^ortbiblelfe er felbiff (ligefom ben Slttgeft for

©tjnben, ber uttbertiben næften ængfter et SUJennefle i ©tjitb,

forbi ben er ©elbfjerligljeb, ber tiitbe bære ftolt af fig felb, at bære

uben ©t)nb) — og Srøft bet fjan minbft beljøber, fjborfor ogfaa

be uljrjre Dbautiteter af Srøftegrunbe, fom ©feleførgeme or=

bittere, blot gjøre ©rjgbommen bærre.


252

B.

®cn Smtb at fortmole om*) ©tjnberneS

gorlabelje. (gorargelfe.)

^otentfationen i 33eUibftl)eben om ©efuet er fjer &iben

Din (SfjriftuS, et Sefu lige øuer for (£f)riftité. gørft fom (i forrige

Sttffnit) Uuibentjeb om at fjaUe et eUigt ©elU; faa S3tben om

at tjaøe et ©efø, t)Uori ber bog er noget (føigt. ®etpaa oiftc§

(Ueb Doergangen tit 2bet ^tffnit) benne Sorffjel at inboefat-

teé nnber: ©etøet, ber tjar en menneffelig goreftifling om fig

felt), eller I)Ui§ 9)iaal 2)cenneffet er. 9)2obfætningen fertil Oar:

et Seto lige oUer for ©nb, og Sette fagbeå til ©rnnb for 2)e«

finitionen paa ©rjnb.

Tai tommer et ©etu lige ouer for ISfjriftiré, — et ©etø, fom

bog fortumlet iffe Uil Uære fig felU eller fortuiulet Uil Uære fig

felu. %i)i gortøiøtelfe om ©tjnberneå gorlabelfe maa Uære at tjen«

føre enten til ben ene eller til ben anben formel for g-ortuiu*

lelfe, 8uag()ebcn§ eller Srobfené; ©Uagtjebenå, fom forarget ifle

tor troe, Srobfené, fom forarget iffe uil troe. iiim er ©bag«

fjeb og £rob3 (jer (ba jo Salen iffe er om at Uære fig felu nbcn

oibere, men om at uære fig felu i SSeftemmelfett af at uære

©rmber, altfaa fig felu i SSeftemmelfen af fin Ufnlbfommen*

(jeb) bet DmOenbte af ellert. (SCerå er ©Uagljeb: fortuiulet

iffe at Uille Uære fig felu. §er er bette Srobå; tl)t fjer er bet jo

Xrob», iffe at uille Uære fig felu, bet man er, ©rjttber, og paa

Wnnib beraf at uille nnbUære ©tmberneå Aørlabelfe. liller$

er Srobé: fortuiulet at uille Uære fig felu. fter er bette ©Uag>

Ijeben, fortuiulet at uille Uære fig felu, ©tjnbet, faalebe§, at ber

ingen XilgiUctfe er.

lit ©etø lige ouer for liljriftii* er et ©elb botentferet Ueb

ben iii)i)re ^snbrømineljc af ©nb, potentferet ueb bet ntmrc

liftertrijf, fom falber paa bet berUeb, at Wub ogfaa for bette

©elus ©frjlb lob fig føbe, bleU iUfenneffe, leeb, bobe. ©om ber

*) VBlaxi iH'iitærfe gforffjeilen at fortbible ooer fin (Sttnb, oq at fortoiole

om ©knibernes* gorlabeifc.


253

i bet g-oregaaenbe bteø fagt: jo mere ©ub»=8-oreftifling jo mere

©elo, faa gjætber bet fjer: jo mere Tyoreftifling om (Xfjriftuå

jo mere ©elb. Gt ©elo er qøalitatiøt fjøab bete SJJaaleftof er.

Sit ©fjtiftu§ er 9Jcaafeftoffen, er bet fra ©ubé ©tbe til SBittct«

ligfjeb bcfræftebe Ubtrtjf for, fjøilfen ufjrjre Realitet et ©elø

fjar; tfji førft

i Gfjrifto er bet fanbt, at ©ub er SCRemteffeté SDtoal

og 9Jiaateftof, etter 9JJaaleftof og 9)caat. — 9)ien jo mere ©eto,

jo intenfioere Stjnb.

Dgfaa fra en anbett ©ibe fart ^Sotentjationen i ©rjnben

bifeå. Stjnb bar gortbibteffe; ^otentfationen Oar gortoiblelfc

ot»er ©t)nben. SØlen nu tilbtjbcr @nb 5'orltgelfen i ©tjnber*

ne§ gorlabetfe. 2)og ©tjnberen fortbibler, og gortbibletfen faaer

et enbnu btjbere Ubtrtjf; ben forfjolber fig nu paa en SOtaabc

til ©ub, og bog er bet netop forbi ben er enbnu længere borte,

enbnu intenfioere forbrjbet i ©tjnben. Qbet Srjnberen fortbib*

ler om ©mtberneå gortabelfe, er bet jo nceften fom gi! fjan

lige inb paa Sit>et af ©nb, bd lijber jo biatogiff, bette: „net,

ber er ingen ©tmbernesS gorlabelfc, bet er en Umufigfjeb"; bet

feer ub fom et £manbgemænge. 2ften bog maa SDJenneffet fjerne

fig et qøatitatibt fiængere fra Qbub for at funne fige bet, og

for at bet Ian fjøreé, og for at ftribe faalebeå cominus, maa

fjan Oære eminus; faa unberligt er

s

21anbå=£ifbærelfen i

afuftiff gorftanb conftrueret, faa unberligt Siftance^orfjofbene

lagte. , menneffelig afmagt lige oOer for ©ub! 9taar

man er nærgaaenbe mob et fjøit oprjøiet 9Jcenneffe, fan man

maaffee til ©traf blioe faftet langt bort fra fjant; men for at

funne oære nærgaaenbe mob ©ub, maa man gaae langt bort

fra Ijam.

S Sibet fee


254

tbiole om ©tjnberneå Sorlabelfe), ifær ba fiben ben Sib man

Ijar afffaffet bet (Stfjiffe, faa ber fjelbent eller afbrig fjøreå et

futtbt etfjiff Drb. 2@ftf)etiff=metabf)t)fiff fjonorereg bet fom et

Segn paa en bt)b Statur at fortbibte om ©tjnberneå gorlabelfe,

omtrent fom tjbté man bilbe anfee bet for Segn boa en btjb

Statur ljo3 et SBant, at bet er uartigt. Dberfjobebet er bet utro«

ligt, tjbilfen Sonfufion ber er fommet inb i bet Sfteligieufe fra

ben Sib man Ijar afffaffet i 2Ketmeffetå gorfjotb tit ©nb bet

„S)u ffal", fom er bet enefte 3kgulatib. Sette „®u ffal" ffal

bære meb i enfjber 93eftemmelfe af bet 9ieligieufe; i bet§ ©teb

Ijar man ebenttjrtigt brugt Ohib^S-oreftitlingen etter g-ore*

ftitfingen om ©ub fom en ^ngrebtents i ben menneffetige &ig«

tigtjeb,'tit at blibe fig fetb bigtige lige ober for 03ub. ©om man

i ©tatå«2ibet btiber fig felb bigtig beb at l)ore til Dbpofitioneu,

og bel tilfibft onffer at ber er en Stegiermg, for bog at fjabe 9?o«

get at obbonere imob; faalebe§ bil man tilfibft iffe afflaffe

©ub — blot for at blibe fig felb cnbmt bigtigere beb at bære

Dbpofitionen. Dg alt S)et y ber i gamle Tage bleb betragtet

meb §orreur fom 9)ttringei af ugubelig Dbfætfigtjeb, bet bliber

nu genialt, Segn paa en btjb Statur. „Tit ffal troe" tjeeb bet

i gamle 'Jage, fort og gobt, faa æbrueligt fom muligt — nu

er bet genialt og Segn paa en btjb Statur, iffe at fitnne. „Tit

ffal troe Sijnberne* Sorfabclfe", fjeeb bet, og fom ben enefte

kommentar til benne Sejt fjeeb bet: „Tu ffal ffee en Ultjffe,

om Su iffe fan bet; tfji Ijbab man ffal, bet fan man" — nu er

bet genialt og Segn paa en brjB Statur, iffe at funne troe bet.

fortræffelige 9iefultat fom (iliriftenljcben Ijar bragt bet til!

.s~wte» ber iffe et Drb om (Sljriftenbom, faa bilbe SKetttteffene

bog iffe, Ijbab t)efler albrtg nogenfinbe .s>ebcnffabct Ijar bærer,

bære faa inbbilbffe; men beb ftjæfp af at be djriftelige Soreftit«

linger faaban udjrifteligt ligge i Suftett, bettrjtteå bisfe til betl

meeft potentferebe Sfæsbiisfjeb, forfaabibt be ba iffe mté&tugeS

paa en anbeu, men lige faa fræt SJlaabe. Sfji er bet iffe ept«

gramatiff nof, at bet at banbe bog uof iffe bar Sfif i §cben«

ffabct, men bcrimob ret egentligen Ijar hjemme i Qfjriftentjeben;


255

at §ebenffabet meb en bis ,f)orreur, meb Bh) for bet Sftrjfterieufe,

ofteft meb ftor £>øitibefigb,eb næbnebe ©ubs 9kbn, mebens i

(Sfjriftenfjeben bel ©ubs 9cabn er bet Crb, ber forefommer mee[t

i bagltg Sale, og ubetinget bet Crb, ber tænfe! mirtbft i)eb, og

bruges meeft ffjøbesfoft, forbi ben ftaffets aabenbare ©ub (ber

bar uforfigtig og u!(og nof til iftebetfor at fjolbe fig ffjuft, fom

ellers altib gornemrjeb gjor, at blibe aabenbar) er blebet en af

rjele 53efoffningen fun altfor fjenbt ^erfonage, fjbem man ha

gjor en obermaabe ftor Sjenefte t>eb engang imellem at gaae i

ftirfe, bjbor man berfor ogfaa bliber roeft af kræften, ber paa

©ubs Segne tafter (Sn for 2Gren af 33eføget, beærer Gn meb

Sitlen grom og berimob ftifler libt paa bem, fom albrig bife

&ub ben Sfire at gaae i Stirfe.

Sen Srjnb at fortbible om erjnbernes fjorlabelfe er g or*

argelfe. Seri l)abbe Roerne fulbfommen 9tet, at be forår*

gebes paa (Srjrtftus, forbi tjan bilbe tilgibe ©rjnber. Ser fjører

en befrmberlig l)Di ©rab af 31anblosb,eb (bet bil fige ben, fom

orbentligbiis finbes' i dtjriftenrjebeit) til, for, fjbis man iffe er

Sroenbe (og i faa galb troer man jo, at S^riftul bar G3ub)

iffe at forarges ober, at et 9)cenneffe bil tilgibe Srjnber. Cg

bernæft t)ører ber en ligefaa befønberlig Slanbløstjeb til, for iffe

at forarge! ober, at Srjnb fan tilgibes. Set er for menneffelig

gorftanb bet umuligfte af v

3ltt — uben at jeg berfor anprifer bet

fom ©euialitet, iffe at funne troe bet; tl)i bet ffal troe».

^ §ebenffabet funbe naturfigbité benne Srjnb iffe finbes.

Slunbe Rebningen (f)bab (jan enb iffe funbe, ba bjan manglebe

©ubs^goreftillingen) f)abe ben fanbe {yoreftitling om Srmb:

længere funbe f)an iffe fomme enb til at fortbible ober fin Stmb.

3a, fjbab mere er (og fjeri er al ben ^nbrømmelfe, man fan

gjøre menneffelig gorftanb og Scenfning), man maatte rofe

ben Rebning, ber birfelig breb bet til, iffe at fortbible ober

Serben, iffe ober fig fclu i alminbeligere gorftanb, m en ober

fin (Erjnb*). Ser Ijorer, menneffelig talt, haabe Srjbfinb og

*) 9ttan oil fiemærfe, at SortDitiielfe ober Srjnben fjer faa er opfattet

bialeftiff i Retning fjen mob Jroen. 2U bette Jialeftiffe er (om enb bette


256

ettjiffe 23eftemmetfcr bertil. Sængere fan intet SDienneffe fom

faabant lomme, og fjetbcnt nof at lin tom faa bibt. 9Ken cr)ri<

ftetigt er 2flt foranbrct; trjt 3)u ffat troe ©tjttberneå $orlabetfe.

Dg fybor befinber (Xf)riften()eben fig i §enfeenbe til ©t)it*

berneS gorlabelfe? 3 a / ©rjtiftenrjebenå Xilftanb er egentlig

$ortbiblelfe om Grjnberneé [yortabelfe; bette maa bog forftaaeé

faatebcå, ben er faa langt tilbage, at Sitftanben iffe engang

er aabenbar at bære benne. Wlan er enb ilfe fommet til 53e=

bibftljcben om ©tmben, man fjcnber fnn ben 2Irt ©rjnbet fom

§eben|fabet ogfaa fjcnbte, og leber Ivjffetig og bel i Ijcbenff

£rrjgb,eb. Wien beb bet man leber i Srjriftenrjeben, gaacr man

nibere enb ftebenffabct, man gaaer f)en og inbbilber fig, at benne

STrrjgljeb er — ja, bet fan iffe bære ^Inbet i GPjriftenfjeben —

S3ebibftl)eben om ©rjnbemeå goriobelfe, f)bori kræfterne be=

ftijrfe Sttenigfyeben.

(£f)riftenl)ebenå @rnnb411i)ffe er egentlig (£f)riftenbommen,

at 2æren om ©ub=9#enneffet (cfjriftelig forftaaet bel at mærfe

betrygget i ^araboget og 3'0^^*fl c^rt§ 9Jhtlig()eb) beb ibelig

og ibelig at bræbifeå er taget forfængeligt, at Obatitct3=3"ør ;

ffiellen mellem Gmb og 9J?cnneffe bantfyeijtiff (førji fornemt fbe=

cnlatibe, fiben pøbelagtigt baa Måbet og Stræber) er l)æbct.

Slibrig ()ar nogenfinbe nogen &ære paa forben birfeligt bragt

Ohtb og 9J?enneffe faa nær fammen, fom Gfjriftenbommen; bet

fnnbc Ijeller ingen, fnn (tøub felb fan gjore bet, enljber mcnne»

ffelig Dbfinbelfe bliber bog en ©røm, en nfiffer ^"bbilbning.

Wien albrig l)ar fyeflcr nogenfinbe nogen Sære faa omljbggeligt

Gfrift fim beljanbler Ofortbiotclfe fom Srjgbommen), maa albrig glemme^,

bet ligger jo i, at ^-ortuiolcife ogfaa er bet førfie SDiomeni i Troen. SRaat !Ret=

ningen berimob er bort fra Jioen, bort fra røub^-orfyolbct, faa er ("yortoio=

lelfe ooer Stjnben ben nrje Grjnb. S ?tanbé=£ioet er ?tlt bialettiff. ^orargclfe

er jo faalcbeé, fom o^tjcebct røufigljeb, et SDloment i Xrocn; men ^-orargclfe,

meb SRetninøen bort fra Iroen, er ©tjnb. 2Rati fan lægge et SØietmefte bet

til Soft, at Ijan iffe engang fan forarges paa Efjriftcnbommcn. 9taat man

taler faalebcS, taler man jo om bet at forarget fom om noget ©obt. Og ber«

tmob maa man jo fige, at bet at forarge« er Srmb.


257

tiærget fig mob ben gruefigfte af alle ©ubsbefpottelfer, ben,

efterat ©nb (jar giort bette ©fribt, at bet faa ffulbe tageå for*

fængeligt, font lob bet bog ub paa (Set: ©nb og 9JJenneffe —

atbrig r)ar nogenfinbe nogen Sære bærget fig faatebeå berimob

fom (Sfjrifteubommen, ber Oærger fig oeb §jætp af gorargel=

fen. SBee be flappe dalere, Oee be loéagtige £ænfere, og tee,

oee bet fjele Sifljættg, fom (jar lært af bem og prifet bem!

2 tal ber botbes Crben i Siloærelfen — og bet Dit bog

©nb, trji £)an er ilfe goroirringenå ©nb — faa maa ber forft

og fremmeft paåfeå paa, at etrjoert Sftenneffe er et enfeft $Jen=

neffe, blioer fig beoibft at Oære et enfelt 9Jienneffe. x^aae 9)ien=

neffene forft SoO til at lobe fammen i fjoab Striftoteleå fatber

Tnre=33eftemmelfen: iKængben; blioer berpaa bette v

3tbftraf-

tnm (iftebetfor at bet er minbre enb S^^t, minbre enb bet

ringefte enfelte 9Jcenneffe) anfeet for at Oære 9?oget: faa Oarer

bet iffe længe iltben bette 2toftraftum blioer ©nb. Cg faa, faa

flaaer bet jo philosophice til meb Seeren om ©ub=9)Jenneffet.

Som man faa i Staterne fjar lært, at 9)?ængben imponerer

kongen, og Stabene (Sonferentsraaber, faalebes opbager man

faa tilfibft, at summa summarum af alle DJtenneffer im-

ponerer ©ub. -£ette fatbes faa Særen om ©ub^I'Jenneffet,

eller at ©ub og SOJenneffe er idem per idem. Xet forftaaer

fig, abffiflige af be ^f)itofopf)er, fom Oare meb at ubbrebe benne

Sære, om ©enerationenå Doerbægt ober ^nbioibet, be Oenbe

fig bort meb ^æmmelfe, naar bere


258

©lægtffabet, faa ben ^nbrommetfe, &nb fjor gjort, omtrent

bettjber bjbab bet i btéfe Siber betrjber, at en .Stongc gibet en

friere forfatning — og bet beeb man nof, bjbab bet betpber,

„bet bar l)an nof nobt tit", Tet er, font nar ©nb tommet i


259

epefntationen ogfaa fige: bet at bære en enfelt ©tynber, bet er

iffe Dcoget at bære, bet tigger unber begrebet, fpilb tffe Siben

berpaa o. \. b. Cg t)bab faa bibere, ffat mart faa maaffee iftebetfor

at bære en enfelt ©tntber (tigefom man opforbrebe§ til, rftebet*

for at bære et enfelt 9Jienneffe, at tænfe begrebet SSftenneffe)

tænfe 2t)nben? Cg tjbab faa bibere, Miner man faa maaffee

oeb at tænfe ©tjnben felb „©tmben" — cogito ergo sum?

Gt fortræffeligt ft-orflag! ^miblertib fcefjøber man enbba tffe at

frtjgte faalebes at btioe ©tjnben, ben — rene ©tjnb; t()i Styn*

ben laber fig netop tffe tænfe. S)ette maatte bog bel ©pefula=

tionen felb inbromme, ba ©tjnben io er Stffalb fra begrebet.

$P?en for iffe længere at biépntcre e concessis, rjobebfagetig

er 33anffeligf)eben en anben. Spefulattonen tager fig iffe iagt

for, at i gorfjofb til ©tjnben er bet Gtljiffe meb, ber altib poin=

terer ombenbt af SpeMattonen og gjor lige be mobfatte Xrin;

tl)i hct titrjiffe abftrafjerer iffe fra SSirfdig^eb, men forbiiber i

Pirrelig (jcb, opererer oæfentlig beb £)jælp af ben fpefutatibt

oberfeete og foragtebe kategori: ©nfeltfjeben. ©tjnb er en

s

33eftemmelfe af ben linfclte; bet er Setfærbigfjeb og ntj ©tjnb,

at labe fom bar bet ingenting at bære en enfelt ©tjnbet —

naar man felb er benne enfelte ©rjnber. .Ser flaaer (Skriften*

bommen til, flaaer et Stors for 2pefnlationen; bet er 2pe=

fnlattonen lige faa umuligt at tomme nb af benne ^anffeligljeb,

fom for et ©etl»©f£6 at feile frem meb ftif SDiobbinb. Sijnbenå

SUbor er bens SSirfeltg^eb i ben Gmfette, om bet er S)tg eller

mig; fpefutatibt ffal man fee bort fra ben (Snfelte: altfaa fan

man fun letfinbigt tale fpefulattbt om ©tjnben. ©tjnbenå 3)ta=

leftif gaaer 2pefnlationens lige ftif imob.

••ger begtjnber (Sljriftenbommen, meb Seeren om ©tjnben,

og beroeb meb ben Gmfelte*). Zi)i rigtignof er bet Gfjrtften*

*) £ceren om Stcegteng (Stinb er ofte blebet misbrugt, forbi man iffe

fjar bæret opmærffom paa, at Stynben, f)oor fcetieé ben er for 2llle, iffe famler

8[lJennef!ene i et Jælteébegreb, i Selffab eller Gompagni („faa libet fom ube

paa Stirfegaarben be 2)obe§ 'røcengbe banner noget Seiffab"), men abfplitter

EOfenneffene i Gnfelte, og fjolber ljuer Gnf'elt faft fom Stmber, fjøilfen 2Ib=

17*


260

bommen, ber fjar lært bet om ©ub= s Dcenneffet, om Stgtjeben

mellem ©nb og XRenneffe, men ben er en ftor §aber af faab

etter næåtoité 9cærgaaenl)cb. s

-i*eb .^jætp af Seeren om St)tt=

ben, og ben enfefte ©tjttber, I)ar ©nb og (Xljriftuå een ©ang for

alle, ganffe anberfebes enb nogen ftonge, ftlfeet fig mob pfotfet

og golf og SJicengben, ^ubtifum o. f. o. o. f. o., item mob

enljber 3'orbrtng paa en friere forfatning. Slffe fjine $tbftrafta

ere for ©nb flet iffe til; ber feøer for ©ub i (X!)i*ifto lutter en-

felte s Hicnneffer (Srjnbere) — bog fan ©ub gobt oøerfare bet

£>ele, t)an fan oøenifjøbet tage fig af 3purøene. ©nb er øøer*

fjoøebet en SSen af Drben; og til ben


261

omfatter s

3llt, og i anben ^orftanb Ijar t)an intet 33egreb. ©ub

hjælper fig iffe meb en SlbbrcOiatur, r)an begriber (comprehendit)

felOe £>irfefigt)ebcn, alt bet ©nfelte; for r)am ligger ben Gnfelte

iffe unber begrebet.

Seeren om 2t)nben, om at ©u og jeg er ©rjnber, fjbilfen

Sære ubetinget fplitter „iltængben" ab, befæfter nu Dualitets

Jyorffjeflen mellem ©ub og 2ftetmefJe faa brjbt fom ben atbrig

nogenfinbc er bleOet befæftet — tl)i atter bette fan lun ©ub;

3imben er jo: for &ub o. f. 0. 3 Sntet er et 9)ienneffe faa

forffjeflig fra &>ub, fom bcri, at l)an, og bet er etfjOert Sta«

neffe, er en ©rjttber, og er bet „for &ub", l)boroeb jo 9J?obfæi>

ningerne i bobbett gorftanb rjolbeå fammen, be fjolbeé fammen

(continentur), be faae iffe 2o0 at gaae nb fra funanben, men

oeb faalebeg at fjolbeé fammen bifer ^orflieflig^ebeu fig befto

ftærfere, fom naar man taler om at Ijolbe to ^arber fammen,

opposita juxta se posita magis illucescunt. 2t)nb er bet

Gnefte af l)0ab ber elferå præbicererå om et 9)ienneffe, fom

paa ingen 9CRaabe, fjberfen via negationis eller via eminentiæ,

fan ubfige§ om ©ub. Sit ubfige om ©ub (i famme gorftanb

fom at (jan iffe er enbelig, altfaa via negationis, at rjan er

uenbelig) at rjan iffe er en


f

262

i£ænrningen man bog biftnof inbrømme, at gorargelfe, enbnu

mere ettb ftorclffdfe, er et ubtrfeligi begreb, font font bliber

btrfeligt, I)ber Omng ber er lin, en (infelt, fom er forarget.

gorargelfe forfjolber fig al tfaa til ben Qmfelte. Dg ber*

meb begtjnber liljriftcnbommen, meb at gjøre fjbert 3Ncuncffc

til en tvnfeit, en enfett Stmber; og itu cottcentrerer ben ^.(t

fjbab vummel og %otb fan obbribe af gorargelfeå 9ftuftgljeb

(hin berober raaber ©ub): og bette er (ibrifienbom. Ten ftger

faa til boer Gsinfelt: Tit ffal troe, o: Tn ffal enten forarget, eller

£)u ffal troe. SStbere iffe eet Drb; ber er iffe bibere at tilføte.

„ftu bar jet] talet", figer ©ub i himlene „i Sbigljeben taleå bi

bcb ig}en. Tit fan i ben mellemliggenbe Tib gjøre boab Tit

bil, men Tommen foreftaaer."

(in Tom! ga, bet bar bi SDfønneffer io (ært, Det (ærer jo

(irfaring, at naar ber er Stutteri paa et 2fio eller i en ^trntee,

faa ere be Sftjlbige faa manne, at man man labe Straffen fare;

og naar bet er ^nbltfnm, bet (jøtftærebe bannebe ^nblifnm,

etter Aolfet, faa er bet tffe blot ingen Aorbmbeife, faa er bet

ifølge .Hotfen, vaa fjbitfen man fan ftole fom paa (Sbangeftet

og Slabenbartngen, ©ubå SSiHie. §boraf fontmer bette? Tet

fomtner beraf, at begrebet Tom fbarer til ben (Snfelte, man

bommer tffe en masse; man fan flaae Aolf ifjjel en masse,

fbrøite paa bem en masse, ftnigre bent en masse, fort paa

mange SKaaber betjanble Tvoif fom gæ, men Domme Ofotf fom

Aff fan man i te, ll)i man fan iffe bømme Tva 1

; om ber enb

bommes nof faa mange, naar Det at bømme ffal bane vtlbor og

3aub()eb, Dommes boer Snfelt*). Sftaar nu faa SCftange ere

De Sftjlbige, faa laber bette menneffeligt fig iffe gjøre; berfor

obgtber man Det .\>ele, man inDfeer, at Der iffe fan bære tale

om nogen Tom, De ere for SJiange til at blioe bontte, man fan

iffe faae bent eller iffe oberfomme at faae bem Qmfelte, Derfor

maa man obgibe at bømme.

*) See berfor er ©ub „Sommeren", forbi for imm ingen SUNcengbe er.

men tun gnfelre.


263

Og ba man nu i nor optpfte %ib, f)Dor man finber alle

antlljropomotprjtfttffe og ait t f)

v

d p o p a 1 1) if fe eb §jælp af ©atnbitttgfjeben er bet faalebeé inb»

rettet, at Rapporten ftrar. følger meb enbjber ©fptb, og at ben

Sfrjlbtge er -Den, ber felo maa ffriDe ben. Wæn bet ffriDeé meb

fpmpatljctiff 531æf, og blioer berfor forft ret tubeligt, naar bet

i (huglicben bolbeé op for Spfet, mebenå lioigtjeben rcoiberer

5amDittigtiebcrne. 3 ©runben aufommer ChirjOer i ©biglje*

ben faalebeé, at tjan felD mcbbringer og oDerleOerer ben noi=

agtigfte IHnmclbelfe om Ijoer ben minbfte Ubetpbeligbeb, fjan

forbrob eller efterlob. 5lt f)olbe ©om i Gbigljeben funbe ber*


264

for et 33arn beftribe ; ber er egentligen ^ntet at gjøre for £rebie-

manb, 2IIt, inbttl bet nbettjbctigfte £>rb ber er talet, er i Drben.

Jet gaaer ben Sft)tbige, ber er paa betjen gjennem SiOet til

©btgrjeben, font bet gi! bjttn SJiorber, ber paa jernbanen meb

benneå ^urttgrjeb flvjgtebe bort fra ©jerningsftebet — og fin

tforbrtjbetfc : al, jnft nnber ben SSogtt, IjOori I) an fab, løb ben

eleftromagnetiffe £efegrapl) meb fjané Signalement og Dr*

bre til at anfjolbe f)am paa forftc Station. Ja ijan anfom paa

Stationen og ftob nb af Rognen, oar bjan Strrcftant — l)an l)abbe

paa en 9Jiaabe felo bragt ^(ngiOclfen meb.

^Utfaa $ortuioletfe om Si)nberne§ gorlabetfe er gorar«

gelfc. Cg ^orargelfe er Srjnbcnå ^otentfation. 'Jette tænfer

man i 2llminbeligr)eb flet iffe paa; man regner i Sltminbeftgljeb

oel neppe gorargetfe til St)nb, om f)0ilfen man ba iffe taler,

men om Srmber, blanbt IjOitfe gorargelfe iffe finber S\$lab§.

Gsnbnu minbre opfatter man gorargeffc fom Smtbenå potent«

fation. Jette tommer af, at man iffe, rfjrifteligt, banner 9Jcob*

fætningen mellem: Srjnb — %xo, men mellem Stynb — 3)t)b.

C.

$cn (£i)itb, at oflgtøe (Hjriftcnbommcn modo ponendo,

at erftære ben for Ufanb^eb.

Jette er Stmb mob ben §efltg*2tanb. Seloct er fjer meeft

fortoiolet potentferet; bet faftcr iffe blot Ijclc Gljriftenbøm«

men af fig, men gjør ben til Søgn og llfanbr)eb — fjoilfen uljrjre

fortoiolet $oreftitling om fig felo maa bet SelO IjaOe!

2nnbcn3 ^otentfation Oifer fig ttibcligt, naar man opfatter

ben fom en Strig mellem SKenneffe og Wnb, IjOor ber foranbreS

Jaftif; ^otentfationen er Stigen fra bet JefenfiOe til bet

DffenfiOe. Stjnb er Tvortoiutelfc; l)er fjærnpes etjtterenbe. 2aa

fom JyortOiolclfc oOcr fin Srjnb; l)er fiæmpeS cnbnn en ©ong

ebiterenbe eller befæftenbe fig inbenfor fin tilbagctrufnc Stil*

ling, men bcftanbigt pedem referens. 9tu forattbteé Jaftifcn;


265

ffjonbt ©tjttben forbt)6er fig mere og mere i fig felt), og faafebe§

fjerner fig, fommer ben bog i en anben ft-orftanb nærmere,

bliber mere og mere afgjort fig fetb. gortbibtetfe om 6rjn»

bentes? gortabelfe er en beftemt ^ofition lige ober for et £iI6ub

af ©ub» 33arml)iertigl)eb; ©tmbett er iffe ganffe ben gltjgtenbe,

iffe blot befenfib. 9)?en ben 3t)nb at ofcgibe Gfyriftenbommen

fom Ufanbfjeb og Søgn er offenfib ®rig. W.t bet ^oregaaenbe

gjør bog paa en 9Jtaabe fin Dfftobbart ben ^nbrømmelfe, at ben

er ben (Stærfere. 9#en nu er ©t)nben angribenbe.

argetfjeb.

©t)nb mob ben §eflig4>tanb er ben pofitibe gorm af 5oi>

Gfjriftenbommenå Sære er Cæren om ©ub*9J?enneffet, om

Stægtffabet mellem ©ub og 9#enneffe, men bel at mærle faa*

lebeå, at ^'orargelfené 9JJuligt)eb er, om jeg faa tør fige, ben

©aranti, fjborbeb ©nb fiffrer fig, at SQcenneffet iffe fan fomme

l)am for nær. SorargetfenS SDhtfigfjeb er bet bialeftiffe 9Jioment

i alt bet Gfjriftetige. Sageå ben bort, faa er bet Sfjriftetige iffe

blot ^ebenffab, men noget faa ^Ijantafttff, at §ebenffabet

maatte erflære bet for SSrøbl. 91 1 bære ©nb faa nær, fom (£b,ri*

ftenbommen tærer, at SOtenneffet fan fomme f)am, og tør fomme

(jam, og ffat fomme fjant i C£f)rtfto, er atbrig fatbet noget 3)ten=

neffe inb. efaf bet nu forftaaeé ligefrem, faaban ganffe uben

bibere, uben ben aflerminbfte Sfieferbation, atbeteé ugeneret,

frtffftjragtigt: faa er (Stjriftenbommen, f)bté man bit fatbe §e*

benffabeté -Digt om ©uberne menueffelig 2(ffinbigf)eb, en af*

finbig ©ub§ Dttfinbelfe; en faaban Sære funbe fun en ©nb,

ber er gaaet fra $orftanben, fatbe paa — faalebeå maa et 3)ten»

neffe bømme, ber enbuu fjar bebaret fin gørftanb. ®en incar*

nerebe ©ub bitbe, Ijbté SJtenneffet faaban uben bibere ffufbe

bære kammerat meb fjam, blide et ©ibefttjffe tit ^rinbé §enrif

f)0§ Sfjaffpeare.

©ub og 9)ieuneffe ere to Gbaliteter, mellem Ijbitfe ber er

en uenbetig Qbattteté=gorffjeL Gnljber Sære, ber oberfeer

benne S-orffjet, er menueffelig talt affinbig, gubbommelig for=

ftaaet, ©ubebenffabet gjorbe 9JJenneffet


266

©ub til SDfenneffe (9ftenneffe*©uben); i Gnjriffenbotnmen gjør

©ub fii] til SSKenneffe (©ub'SJJenneffet) — men i benne fin

for&armenbe S'loabei uenbeKge i^jerligljeb gjør ban but] een

^etingelfe, dan fon bet iffe anberlebel. Sjuft bette er Sorgen

i (Sljriftø, „l)an fan bet iffe anberlebe§"; f) a 1 1 fan fornebrc fig

felo, paatage fig en Tjener« 2fiffelfc, tibe, Due for SKenneffene,

tnbbnbe \Hlle at fomme til fig, offre ()ber fit fiibå Tag, og Ijber

Tagene Time, og offre Sioet — men gorargelfenå 3Kulig»

()eb fait (jan iffe borttage. C, enefte ftjerfigbebens ©jerning,

o, uubgrunbetige Sjerligfjebenå Sorg, at felt) ©nb iffe fan —

fom ban ba i en anben Tvorftanb (jeffer iffe bil, iffe fan dille

— men felt) om (jan bitbe, iffe fan gjøre bet umuligt, at benne

Sijcriigliebeny ©jerning fan blide et SOJenneffe iil lige bet 3Kob=

fatte, til ben tjberfte Stenbigrjeb! TI) i ben ftørft mulige men*

neffeftge Stenbigrjeb, ftørre enbnn enb Stmben, er at forarget

].\m (iljrifmé og forblide i Aorargclfen. Og bette fan GHjri*

ftuå iffe, bette fan „i^jertigrjeben" iffe gjøre ninnligt. See,

berfor figer ban: „falig Ten, fom iffe forarge* vaa mig." SDføre

fan (jan iffe gjøre. 3lltfaa ()an fan, bet er muligt, lian fan beb

fin Mjerligljeb fomme ti( at gjøre et Wenneffe faa efenbigt,

fom et Sftenneffe albrig nogenfinbe fnnbe blioe bet. C, uubgrun*

belige Ik'obfigelfe i .Stjerligljeb! 9Ken bog fan ban — af Mjev

ligfjeb iffe bringe bet otier fit fjerte at [abe. dære at fulb

fomme Vijedigbcbcny ©jerning; af, tjiu-3 ben faa bog gjorbe

et SKenneffe faa elenbig, fom (jan ellert albrig oilbe bære

blebet bet!

2ab ol tale ret menneffeligt berom. C nc


267

ftgfjebenl ©jerning, fefb fegnenbe, tffe miber ©jerningen, men

unber 23ægten af bjin SOJuIigT^eb. Tl)i ligefom en SSægt btibcr

uenbelig meget tungere, rtaar ben anbringe^ paa Gmben af en

©tang, og ben Søftenbe flal (jofbe i ben mobfatte ©nbe, faa=

lebeå bltber enrjber ©jerning uenbelig tungere, naar ben bltuer

btafeftiff, og tungeft, naar ben btiber ft)mpat()ctiff»biatcftiff,

faa tjbab ftjertigfjeben titffrjnber at gjøre for ben Gsfffebe, bet

fønes igjen i en anben Aorftanb Dmførgen for ben (Stffebe at

fraraabe. — (ilter ®ierfigcjeben feirebe, og f)an bobebe bet af

®jerligr)eb. O, men i ^erligfjebeni &læbe (fom .ftjcrligbeb

attib er glab, tjær naar ben offrer 9llt) bar bog en bub Sorg —

tf)i bet Har jo muligt! 2ec, berfor fulbfommebe ban benne fin

.stjerttgl)ebené ©jerning, ban bragte Offeret (fom (jan for fit

SSebfommenbe jubiebe beb) iffe nben !£aarer: ber fbæber ober

bette, fjbab ffal jeg falbe bet, bette gnberligrjebenå §iftørie*

SKaleri (jitit morte 9Kuligr)eb. Cg bog, (jbté benne iffc (jobbe

fbæbet ober bet, tjabbe tjanå ©jerning iffe bæret ben fanbe Mjer

ligrjebs. — C, min SSen, tjbab bar 3)u bel forføgt

i Sibet!

iHnftrcng ©in ejerne, rib enfjber 23ebærning tit 2ibe og blot

gøleljens viscera i Tit SSrrjft, fløif enrjber SSefæftning, fom

abffiHer Tig fra Ten, om boem Tit læfer, og læå \ac\ 2 bar

fpeare - - og Tit ffal gnfe for Gollifioncr. SØJen bc egentlige

religieufe KoKifioner ftmeå felb Sfjaffbeare at tjabe gpjet ttl»

bage for. SØiaaffee laber btéfe fig ogfaa fint ubtrrjffe i ©uber*

neé Sprog. Dg bette Sprog fan intet Sttenneffe tale; tfji fom

atlcrebe en ©ræfer faa ffjønt ()ar fagt: af SØtenneffer (ærer Søten*

neffet at tale, af ©uberne at tie.

5tt ber er ben nenbetige Cualitets^-orffjel mellem ©ub

og SØtenneffe, bet er gorargelfenS SØtuliglfjeb, fom iffe fan bort*

tageå. s

)lf ftjeriigljeb blincr ©ub SØtenneffe; ban figer: fee fjer,

tjbab bet er at bære SØienneffe, men, tilfører t)an, o tag Tig iagt,

t()i jeg er tidige ©ub — faftg Ten, fom iffc forarget paa mig.

$an paatager fig fom Søienneffe en ringe Tjener« Sfiffelfe,

l)an nbtrpffcr bet at bære et ringe Søienneffe, paa bet at in*

tet SØienneffe ffal mene fig ubeluffet, eller mene, at bet er men-


268

neffelig Stnfeelfe og Slnfeelfe btanbt SHenneffer, ber bringer

(in nærmere til ©nb. 9?et, rjnn er bet ringe Sftennefte. Seer

fjer fjib, figer tjan, og forbil Tig om, tjbab bet er at bære !Dcen»

nefte, o, men tag Tig iagt; tf)i jeg er tillige ©nb — faltg Ten,

fom ifle forarget paa mig. (Hter ombenbt: gaberen og jeg

er (Set, bog er jeg bette entette, ringe SCRennefte, fattig, fortabt,

giben i SJtenneftene! SSoIb — falig Ten, fom itte forarge! paa

mig. ^scq, bette ringe Sftenneffe, er Ten fom gjør, at Tøbe

rjøre, 531inbc fee, §alte gaae, ©bebalffe renfc!, Tøbe ftaae op

— fatig Ten, fom ifle forarge! paa mig.

Unber ?(nfbar paa tjøiefie Steb forbrifter jeg mig berfor

tit at fige, at bette £rb: fatig Ten, fom itte forarge! paa mig,

t)ører meb tit gorfrmbelfcn om Gljrifto, om itte paa famme

2)taabe fom £mbftiftelfe!=£rbene i kobberen, faa bog fom be

£rb: Gnt)ber probe fig felt). Te cre Gljrifti egne £rb, og be

maae, ifær ba i 6f)riftcnl)ebcn, atter og atter inbftjærbe!, gien*

tage!, fige! tit (iVjber ifær. Oberalt*) tjbor bi!fe Crb tlfe ttibe

meb, etter i ettjbert Titfætbe, t)bor gremftitlingen af bet Qfljrt«

ftetige itte er paa ettjbert tyuntt gjennemtrængt af benne Tante:

ber er tifiriftcnbommcn 95ta!bfiemi. Tt)i nben Sibbagt og nben

Tjenere, ber tnnbc berebe t)am SSeien og gjøre 9)ienneffene

obmærtfomme paa, tjbo bet bar ber tom: git (itjriftn! i)cr paa

forben i en Tjener! ringe Stittclfc. 3Jien gorargetfen! 2Ku*

Kgrjeb (o, fom ben bar i .fian! ftjcrligljeb £>atn Sorgen!) bær*

gebe og bærger om .s~->am, befæftcr et fbælgenbe Tnb mellem

.\>am og Ten, fom bar .ftam nærmeft og ftob vrnnt nærmeft.

*) Cg bet er nu Jilfalbe nreften oocralt i Erjriftenfieben, ber, fom bet

fnnes, enten ganffe ignorerer, at Gfmftit* felb er ©en, ber faa gjentogent,

faa inberligt aboarcbe mob g-oiargclfen, enbnu mob Slutningen af fii Sio

enbog fine troc Slfmftle, ber Ijaobe fulgt Ijatn fra SBegijnbelfen og for t)an3

©ftjlb forlabt 9llt; eller bel enbog tau§ aufecr bet for en GlagS oucrfpamH

Sgngfteligljeb af linriftug, ba Sufinber og Sufinberl Grfaring gobtgjor, at

man fan Imbc Jroeu paa EtjrifruS uben at Iiaoe mærfet bet TOiubftc til S"


269

Sen rtemftg, font iffe forarges, (jan tilbcber trocnbe.

9#en at tilbebe, rjbitfet er Sroenå Ubtrnf, er at ubtrtjfte, at

Ooatitetenå nenbetig foælgenbe St)b bem imeftem er uefæftet.

22)t i Sroen er tgjen gorargetfens 9)cnligf)cb bet bialeftiffe

9Jloment*).

2ften ben %tt gorargetfe, om tjbitfen fjer er Sale, er modo

ponendo, ben itbfiger om (ifjriftenbommen, at ben er Ufanbfjcb

og Søgn, og berOeb igjen bet Samme om (Sfjriftiré.

gor at beltjfe benne s

2(rt gorargetfe bliuer bet 6ebft at

giennemgaae be forffjeftige former af ^orargelfen, fjoitfen

principielt forfjolber fig tit ^arabojet (Gfjriftuå) og faalebes

fommer tgjen ueb enfjoer Scftemmelfe af bet Gfjriftetige,

forbi enfjoer faaban forfjolber fig tit Sfjriftnå, t)ar Gfjriftnå in

mente.

Sen faoefte ^orm af gorargetfe, ben, menneffetig talt,

uffijfbigfte, er at labe bet §ele meb Gfjriftuå ftaae tjen naf=

gjort, at bomme faatebeS : jeg tittaber mig ^ntet at bomme

berom; jeg troer iffe, men jeg bommer ^ntet. %t bette er en

Sorm af gorargetfe, unbgaaer be gtefte. Sagen er, man fjar

reent glemt bette Gfjriftetige : „Sn fiol.* Seraf fommer bet,

ol man iffe feer, at bette er ^orargelfe, bette at ftitle (Xfjriftus

i ^nbifferentå. Set at (Ifjriftenbommen er Sig forftjnbt, bc*

tt)ber, Su ffat fjaOe en Mening om Gfjriftnå; §an er, etter bet

at §on er tit, og at £>an fjar oæret tit, er tjek Sitoæreffené ?lf=

*) .£>er en lille Opgaoe for iagttagere. Serfom mart antager, at alle

be mange kræfter fjer og i Itblanbct, fotn Ijotbe og ffribe s

£rcebifener, ere

troenbe Gfjriftne, fyuorlebel laber bet fig faa forflare, at man albrig fjører

eller læfer ben Son, font ifcer i bore Siber laae faa nær: imlene, jeg

tafler Sig, at Su iffe fjar forbret af et røenneffe, at fjan ffat begribe Gf>ri=

ftenbommen; tf)i fjoté bet forbrebeS, ba oar jeg ben Gtenbigfte af 5llle. So

mere feg foger at begribe ben, jo mere ubegribelig forefommer ben mig, jo

mere opbager jeg blot Jorargelfenå 9Jiuligr)eb. 2erfor raffer jeg 2)ig, at

2)u ene forbrer Sroen, og jeg beber 2)ig, at 2)u frembeleg oit forøge mig ben.

Senne 83on bilbe ortfjobor. bære albele§ correct, og antaget, at ben bar fanb

i ben ©ebenbe, bilbe ben tillige nære correct ^roni ooer f)ele Spefulationen.

9Jten mon Sroen finbeg paa forben!


270

gjørelfe. liv Srjriftuå $>ig forfnnbt, faa er bet gørargelfe at fige:

jeg nit ingen Støening fjaue berom.

Ton moa Dette forftaaeé meb en bié onbjfrænfning i bisfe

Tiber, bo £f)riftenbømmen for!t)nbe§ faa maabcfigt, fom ben

gjor. Ter (ede biftnof mange Tufinbcr, fom Ijabe f)ort (ihrt*

ftenbommen forfrmbc, og fom albrig tjabe ()ort Droget om bctte

„ffal." Men Ten, ber f)ar bort bet, naar fjan faa finer: jeg fil

ingen Mening t)aue berom, faa er [jan forarget, fran benegter

nemlig Gfjrifti ©ubbom, at ben i)ar 9tet til at forbre bette af et

Menneffe, at ()an ffal tjatie en Mening. Tct tjjælper iffe, at et

faabant Menneffe figer: „jeg nbfiger jo £sntct, fjuerfen ga eCet

s

Jcei om ISfjriftus"; tt)i faa fbørger man ()am blot: f)ar Tu ba

fjeder ingen Mening om, rjborbibt Tu ffal Ijabe nogen Mening

om .*oam eller iffe? Simrer l)an bertil: jo, faa fanger Ijan fig

felt); og fimrer rjon: nei, faa bommer (Iljriftenbommen l)am

atligcoel, at l)an ffal rjatoe en Mening berom, og altfaa igjen

om (£f)riftu§, at intet Mcnneffc ffal formafte fig til at labe CIfjrifti

Sin ftaac fjen fom en (iuriofitet. -ftaar Ohtb faber fig føbe og

bliber Menneffe, faa er bette iffe et orfesfoft oiibfatb, Sftoget

l)an bitter ]?aa, for bog at foretage fig 9iogct, maaffec for at

gjore (Snbe paa ben .Sljebfommeligbeb, ber, fom man fræft f)ar

fagt, ffal bære fortutubct meb at bære Wnb - - bet er iffe for

at oplene (ioentvjr. %lti, naar ©ub gjor bet, faa er bette Tvaf

tum Tiimvreffené Sltøor. Cg bette er igjen ^Ifnoren i benne

9IIbor: al Gsnrjber ffaf (jaue en Mening berom. 9^aar en stonge

bcfoger en s

4>roiunbsbt), anfeer f)an bet for en Tvornærmelfe,

om en Smbebåmanb, Ijbté (jan ba iffe tjar (onligt 7vorfalb, unb«

laber at gjore f)am fin Cpuartuiug; men l)imb mon fjan lulbe

bomme, om en uifbe ignorere bet bele Aaftuiu, at Mongcn bat

i 93t)en, bifbe fpifte ^rioatmanbeu, ber i faa .^enfeenbe „btæ-

fer af Vum* Majeftæt og af Slougelooen"? Cg jaalebec* ogfaa.

naar bet behager tøub at borbe Menneffe — at bet faa bebager

et Menneffe (og l)bab (Smbcbémanben er for Mongeu, bet er

ethvert Menneffe for Wub) berom at fige: ja, bet er 9(oget,


271

Ijoorom jeg iffe ønffer at fjabe nogen SDJentng. BaaUbeå taler

rnan fornemt om, fjuab man i ©runben oberfeer: altfaa ober*

feer man fornemt Witt).

®en næfte gorm af Aorargelfe er Den negatibe, men tt=

benbe. "Ten foler net, at ignorere (Xtjriftns formaaer ben iffe,

at tabe ®et mcb (Kjriftity ftaae (jen og faa forreften fjabe trabtt

i fiiuet, er ben iffe iftanb til. SJften troe fan ben boller iffe; ben

bebbliber faa at ftirre paa bet ene og famme ^nnft, paa s

J>a*

rabojret. $orfaabibt ærer ben bog (Kjriftcnbommcn, ben ub«

trpffer, at bctte 3porg*maal: f)Dab tpffes £>tg om QHjriftuå,

birfefig er bet meeft Slfgjørenbe. (in faaban forarget leoer ba

fjen fom en Sftjgge; ijané Sib fortærer, forbi l)an i fit ^nberfie

beftanbigt er beffjæftiget meb benne Slfgjørelfe. Cg faatebe«

nbtnjffcr ijan (fom nlpffelig (itffobé Sibelje i Aovljolb til Gfjfob),

tjbilfen Realitet (iljriftenbommen l)ar.

Ten fibfte Jyorm af Aorargelfe er ben, om fjoitfen bi f)er

tale, ben pofitibe. Xcn erflærer GHjriftenbommen for Ufanbljeb

og Sogn, ben negter (StnMftnå (at ban bar oæret til og at (jan

er Ten, {jan fagbc fig at nære) enten bofetiff eller rationatiftiff,

faalebeé at (Sliriftné enten iffe bliber et enfelt SOienneffe, men

fnn tilfijnelabenbe, eller at (jan bliber fnn et enfelt Sftenneffe,

faa Ijan enten bofetiff bliber s

^oefi, SJirjtljotogi, ber iffe gjor

3 ;

orbring paa ^irfetigfjeb, eller rationaliftiff en '-iMrfeligtjeb, ber

iffe gjor gorbring paa at bære gnbbommelig. 3 benne -Keglen

af lifjriftnå fom s

}>arabo;cet ligger natnrUgbiis igjen s

31egten af

alt bet Gfjrtftetige: Bpnben, Stjnberneå Aortabelfc o. f. b.

Tenne A-orm af ^orargelfe er 2t)nb mob ben §e(tig=

Stanb. 2om Roberne fagbe om Gljriffnå, (jan nbbriber Tjceble

X>eb Tjæoetené §jælp, faalebeé gjor benne Øforargelfe Gfjriftné

tit en Cpfinbelfe af Sjæbelen.

Xenne Tvorargelfe er 3rjnben3 tjoiefte ^otentfation, (joilfet

man fom ofteft oberfeer, ba man iffe, djriffeligt, banner tylob-

fætningen mellem: 3mtb — Xto.

Terimob er benne ^obfætning gjort gjælbenbe i fjele bettc


272

©Mft, ber ftroj i førfte 2lffmt A, A opftitlebe gormelett for

ben Silftcmb, rjDørt ber flet ingen gortoiøtetfe er: i at forljolbe

fig til fig felt) og i nt Dille øære fig felt) gntnber Setøet gien«

nemfigtigt i ben 9JJagt, fom fatte bet. Jptoilfen formel igjen,

fjøorom oftere er miltbet, er definitionen paa Xvo.


,,$)jtyerftej)rftjten'' —

„^ølkren" — „©Ijttkrtnktt".

1849.

Ubgtt)et af

©.fiterfegaarb. XI 18


%U ©runb for benne llbga&e er lagt Ctiginalubgatjen§ £e£t, ber

et fammenltgnet meb S. S.'S 9Kanujfrtpt paa UniDerfitetsbibltotljefet

(S.ft.'é papirer, «Paffe 31).


"&Wttfttptaftm" - "Soitemf

tre £nier

feb ^(tergangen cm g-rftaijen.

Sif

S. fiicrhigaovfc.

5ljebenf>aoit.

5erlagt af Uniberplfls&egtøanDler C ? . 91. 3Ui§rl.

Xryft 1)0* figl. ^offcoQtrijtffr SDianccSuiic.

1849.


Jyor ovb.

J^iin gnlelte, r)bem jeg meb ©læbe og £afnemligl)eb falber min Scefer",

mobtage ©aben. Siftnof et bet at giue faligetc enb bet at mobtage; men et

bette faa, et jo iuft ben ©ibenbe i een gforftanb ben Stængenbe, trængenbe

til ben Saligljeb at gibe; og naat faa et, et jo S)enå SBelgierning ben ftorfte,

Xen§, bet mobtager — og faa et tiet jo bog faligere at mobtage enb at giue.

§an mobtage ben! §oab jeg fotfte ©ang, ba icg ubfenbte ben lille 93og,

bet (jof. Xo opbyggelige Xaler 1843 g-ororbet) bleo fammenlignet, og ogfaa

bebft funbe fammenligne§ meb „en nbettjbelig lille Sfomft, i ©fjul af ben

ftore ©fob", fjbab jeg ben ©ang ttoebe at fee, bet feer jeg attet „fibotlebe§

I)iin %UQi, fom jeg falbet min itøfer, plubfelig faacr £>ie paa ben, taftet fig

neb paa fin Singe, pluffet ben af og taget ben til fifl" ; eller, fra ben anben

Sibe og i et anbet SBillebe, jeg feer attet fjbab jeg ben ©ang faae, b>otlebe3

ben lille 93og „gaaet fin ©ang ab eenfomme $eie eller eenfom ab be alfate . .

tubtil ben enbelig træffer rjiin Gnfeite, f)bem ieg falbet min Scefer, f)iin (£n=

felte, fjbem ben foger, eftet Ijbem ben ligefom ubftræffet fine 9lrme": bet er,

jeg faae og feer, at ben lille 2?og mobtageé af fjiin ©nfelte, l)oem ben foger,

og fom foger ben.

gerft i September 1849.

.


I.

£e&r. IV, 15.


jØoor ffufbe bi gaae Ijen, Ijbté iffe til Tig, §erre 3>efu§

Qrjriftuå! £>bor jfitlbe ben Sibenbe finbe BJieblibenrjeb, f)Ot§

iffe fio§ Tig, og fjbor ben ^(ngetgione, af, rjbté iffe fjol Tig,

£>erre ^efni Gfjrtftuå!

§ebr. IV, 15. 2f)i bi ftabe iffe en ?)bberfte4*ræft,

fant et ton fyaoe Webltbenf)eb meb bore «trøbeltg=

(jeber, men en jaobon, font er førføgt i olie ting t

lige røaobe, bog nben Stjnb.

9)lin Tinører, f)bab enten Tn fe Ib l)ar bæret, muligt et,

en Sibenbe, fjbab etter Tu fjar lært Sibenbe at fjenbe, tnaaffee

i ben ffjønne §enfigt at bitte trofte: bette r)ar Tn biftnof ofte

fiørt, bette ber er Sibenbeé atminbelige Slage „Tn forftaaer

mig tffe, o, Tn forftaaer mig iffc, Tn fætter Tig iffe i mit Steb;

bar Tn i mit '2teb, etter tnnbe Tn fætte Tig i mit Steb, fnnbe

Tu ganffe fætte Tig i mit Steb, og altfaa ganffe forftaae mig,

faa bilbe Tu tale anbertebeé." Tu bilbe tale anberfebeå, bette

bil efter ben Sibenbes 2Kening fige, ogfaa Tu bilbe inbfee og

forftaae, at ber ingen STroft er.

Slttfaa bette er Slagen; ben Sibenbe flager næften altib

ober, at Ten, ber bil trofte fjant, iffe fætter fig

i fjani Steb.


282

Stfiftnof fjar ogfaa ben Sibenbe beftanbigt nogen 9tet; fyi intet

Støeimeffe obleber ganffe bet Samme fom et anbet SDiettneffe,

og felb om faa bar, bet er nu engang ben atminbelige og fælles

©rænbfe for Ijbert Sftenneffe færligen, tlfe ganffe at funne fætte

fig i et anbet SDfcnneffeå Steb, felb meb fin bebfte SBiflie tffe

ganffe at lunne fornemme, fole, tænfe fom et anbet SKenneffe.

9J£en i en anben gorftanb berjolber ben Sibenbe Uret, forfaabibt

Ijan bil, at bctte ffal bettjbe, at ber ingen Xroft er for Sibenbe;

il) i bet funbe jo ogfaa bettjbe, at l)ber Sibenbe ffal foge at finbc

Grøften i fig felb, bet er f)oé ©ub. £>et bar bel flet iffe ©ub§

23ittie, at bet ene SKemteffe ffulbe lunne finbe fnlbftænbig Srøft

t)o§ bet anbet; bet er tbertimob WubZ betbeljagetige SBittte, at ()bert

SØtettneffe flal foge ben l)o§ fjant, at, naar bc Xroftegrunbc,

fom Slubre bt)be, blibe fjant fmaglofe, at l)an faa foger til ©ub,

folgenbe Sfriften§ Orb: l)aber Salt i (Sber felb og Ijolber greb

meb Ijberanbre. D, ®u Sibenbe, o, og $)u, fom maaflee op=

rigtigt og befmeertt ønfler at trøfte: ftribcr bog ille ben unyttige

Strib meb tjinanbcn! ©u iDceblibenbe, bité Su fanb 9J?ebliben»

t)eb, beb ille at gjøre $orbring paa ganffe at lunne ]ætte 2) tg i

ben Stnbeng Steb; og -Du Sibenbe, bité fanb Sljonfomljcb beb

ille at forbre bet Umulige af ben Slnben — ber er jo bog Gen,

ber ganffe Ian fætte fig

§erre SefuS Eljriftug.

i $)tt fom i en()ber Sibenbe« Steb: ben

Terom tale be føretæfte f)ellige Drb. „33i Ijabe ille en

s J)pperftebræ[t, fom ci fan Ijabc 9.tfcbfibcuf)cb meb bore Sfro*

be(ig()eber", bet er, bi fjabe en faaban, fom fan fjabe 9}cebti=

benfjeb meb bore Sfrøbefigf)eber; og bibere „bi l)abe en faaban,

fom er forfogt i alle Xing i lige SØlaabe". ^ctte er nemlig SBetin*

gclfen for at fiinnc fjabe fanb Æ>Jeblibenf)eb — tt)i ben Uerfarne

og Uforføgteé 3Keblibenr)eb er 9Jitéførftaaelfc, ofteft en for

ben Sibenbe mere eller minbrc befbærftg og faarenbc SDtøfor«

ftaaclfe — bctte er ^etingelfeu, at bære forfogt i lige SDlaobe.

s Jiaar faa er, faa fan man ogfaa ganffe fætte fig i ben Sibenbeg

Steb; og naar man er forfogt

i alle 5£ing i lige Tlaa.be, faa fan

man fætte fig ganffe i cnl)ber Bibenbeå Steb. (in faaban typ


283

^erftepræft fjaue bi, ber fan (jabe SØiebftbenfjeb. £)g at §au

maa fjabe SØiebftbetttjeb, bet feer Su |o beraf, at bet bar af

2ttebtibenb,eb, at §an bteb forfugt i atlc Sing i Uge SØJaobe:

9JJebItbenl)eb bar bet jo ber beftemtc |>am tit at tomme tit 2kr=

ben; og bet bar atter 9)Jeblibenb,eb, bet bar for at funne tjabe

fanb 9#eblibeub,eb, at £>an, efter fri 53eftutning, bteb forføgt

i alle £ing i Uge 9#aabe, §an fom ganfte fan fætte fig og ganfte

fatte fig

i Sit, i mit, i bort ©teb.

Set-om bitte bi tate i bet foreftrebne forte £Hebfif.

(£f)riftu5 fatte fig ganfte i Sit ©reb. §an bar ©ub og bteb

9ftenneffe — faatebeé fatte t)an fig

i Sit Bteb. Set er \o nem=

lig fjbab fanb 9J?ebttbenb,eb faa gjcrne bil, ben oif faa gierne

ganfte fætte fig i ben Sibenbeå ©teb for ret at titnne trofte.

9ften bet er titlige f)bab menneftetig DJJeblibenfjeb ifte formaaer;

fim gubbommelig SWebfibentjeb formaaer bet — og ©ub bfet)

Sftenneffe. £an bteb 9ftenneffe; og §an bteb bet 9)cenneffe,

ber af We, Wc ubetinget f)ar tibt meeft; ber bar atbrig føbt,

ber ffat efter fan atbrig føbe§ bet 9J?enneffe, ber ffal fibe fom

£mn. £>, f)Oitfen 93etrt)ggeffe for §ané røeblibenljeb, o, tjbiffen

^ebfibenfjeb at gioe en faaban $3etrt)ggeffe! røebtibenbe aah*

ner ftan fin g-abn for afle Sibenbe; tommer t)ib, figer £>an,

Sltte Zs; fom fibe og ere beftxerebe; tommer f)ib tit mig, figer

§att: og §an inbeftaaer for f)bab §an figer, ttn' $an — bette

er ^nbbtjbeffen anben ©ang — $an t>ar ubetinget ben meeft

Sibenbe. ©tort atferebe om menneffefig Stfeblibenfjeb bober

fig tit at fibe næften lige faa meget fom ben Sibenbe: men af

2fteblibenf)eb, for at fiffre Grøften, at tibe uenbefig mere enb ben

Sibenbe, f)biffen ^ebfibentjeb! Sen menneffefige ^ebfibenfjeb

gtjfer bog gierne tifbage, blibcr fjefft, beeftagenbe, paa ben

trygge ©tranbbreb; etter om ben bober fig ub, ben bil bog

iffe gierne gaae flet faa langt ub fom ber, fjbor ben Sibenbe

er: men tjbiffen SOieblibenfjeb at gaae længere ub! Su Sibenbe,

t)Oab forbrer Su? Su forbrer, at ben 9#ebfibenbe ffal ganfte

fætte fig

i Sit ©teb: og §an, SRebfibenfjeben, §an fatte fig


284

iffe blot ganffe i 3)ti Steb, .s)an !om til at libe uenbefig meget

mere enb ®u! O, for en SMbenbe feer bette maaflee ftunbom,

mtémobigt, næften faa forræbcrff ub, at 9J£ebtibent)eben tjotber

fig libt tilbage: men tyer, b,er er ?Jteblibenl)eben bag beb 'Sig

i ben uenbettg ftorre Sibetfe!

,f>an fatte fig, $an fan jætte fig ganffe i Sit

Steb, Su Sibenbe, Ijbo Su enb er. — (Jr bet timelig og

jorbiff ©efrjmrittg, Strmob, Sorg for Ubfommet og fjbab bertil

fjører: ogfaa §an f)ar libt funger og STørft, og juft i be banffe*

ligfte ©iebliffe af £>anuu§frj f)ar bog bel ogfaa ben §uu§bilbe! Sfutbe

£an faa iffe ganffe funne fættc fig i ®tt Steb og forftaae Sig!

— (Siler er bet £>jertef org : ogfaa §an rjabbe engang fenner,

fit £ib igiennem iffe bet, f)bortif §an funbe l)ælbe fit £>obcb

eller rettere, §an meente engang at bjabe bem; men ba faa

3(fgiørelfcn fom, ba forlobc bc §am alle, bog net iffe alle, bet

bleb to tilbage, ben ene forraabtc .ftam, ben anben fomegtebe

••pant! Ogfaa §an bjabbe engang Sienner, eller §an meente

engang at bjabe bem, be flttttcbe fig faa nær til £>am, be ftrebeS

enbog om, bjOo ber ffulbe ittbtage s

^labfen baa £>an3 Ijøire og

I)bo paa £>an§ benftre Sibe, iitbtil faa Slfgjørelfen fom, og $an,

iftebctfor at b,æbeå til Skrotten, obbjøtebeå paa Verfet: ba blcbe

toenbe døbere mob bereé SStllte tbungne til at iubtage ben

lebige ^fabé beb |>an§ Ijøire og ben lebige s

^laby beb §an3

benftre Sibe! D?ener Su iffe, at .ftan fan ganffe fætte fig i Sit

Steb! — (Siler er bet Sorg ober SSerbenS Cnbffab, obcr l)bab

3J( x

obftanb Sit og bet Wobe maa libe, berfom bet ettere blot er

ganffe bift, at bet i Sanbljcb er Tig, ber bil bet Wobc og 2anbe:

o, i benne ."peufeenbe bilbe Sit, et 9Jicitueffe, bog bel iffe boOe

at fammcnlignc Sig meb Igam, Sit, en Svjnber, bog bel iffe

bobc at fammcnligue Sig meb .


285

oplebebe btéfe Sibelfer — |oo Su i bet §øiefte tan libe i Sig«

Ijeb meb §am — og ebigt fjetligebe biSfe Sibelfer — nltfaa

ogfaa Sine, rjbté Su ettere liber i Stgtjeb meb §am — §cm,

fom biet) foragtet, forfulgt, fortjaanet, befpottet, befptjttet,

Imbflettet, mtéljanblet, martret, toråfæftet, fortabt af ©nb

toråfæftet urtber almiubetig guBel: tjoab Su enb fjar libt, og

rjbo Su enb er, mener Su itte, at §an ganffe tan fætte fig i

Sit ©teb! — Siler er bet ©org ober SSerbeni @t)nb og Ugube*

ligfyeb, ©org otter, at Sikrben ligger i bet Dnbe, ©org ooer,

f)Dor bt)bt aftenneftet falbt, ©org ooer, at @ulb er Stjb, at 3Dcagt

er 9let, at SRængbe er ©anbljcb, at tun Søgn t)ar fremgang,

og lun bet Dnbe feirer, at tun ©etbtiertigtjeb etfteå, at tun

9)abbelmaabigt)eb Oelfigneå, at tun SHøgftab agte§, at tun

§alol]eb anprifeé, og tun Uéfetljeb fi)tte§: o, i benne §enfeenbe

oilbe Su, et 9ttennefte, bog bel itte bobe at fammenligne Sin

©org meb ben ©org, ber bar i — ^erbenå Sylfer, fom ftulbe

§an itte ganfte tunne fætte fig i Sit ©teb! — Dg faatebeg i

£>enfeenbe til enfjber Sibetfe.

Dg berfor Su Sibenbe, b>o Su enb er, flut Sig itte for«

tbibfet inbe meb Sine Sibelfer, fom tunbe Smæn enb itte $an

forftaae Sig; raab ei tjetter utaalmobig paa Sine Sibelfer,

fom Oare be faa frygtelige, at enb itte §an formaaebe ganfte

at fætte fig i Sit ©teb: formaft Sig itte til benne Ufanbljeb,

betænt, at ^>an ubetinget og uben al Sammenligning ubetinget

tmr ben af alle Sibenbe meeft Sibenbe. £()i bil Su øibe, f)bo

ber er ben meeft Sibenbe, nu faa lab mig fige Sig bet. Stte

ben taufe gortbioletjeå bulgte ©trigen, og itte, fjbab ber for-

færber 5(nbre, ©trigetå §øirøftet()eb gjør Ubflaget, nei lige bet

9#obfatte. Sen er ubetinget ben meeft Sibenbe, om b>em bet

— berbeb at f)an gjør bet — i ©anbijeb er fanbt, at f)an ubetinget

ingen anben £røft l)ar enb ben: at trofte Mnbre; tt)i bette og tun

bette er ©anbtjebenå Ubtrtjf for, at i ©anbbjeb ^UQen tan fætte

fig i l)anå ©teb, famt at bet er ©anbfjeb i l)am. Dg faalebeå

meb £>am, ben fierre Sefug Gtjriftug; $an bar HU en Sibenbe,

ber føgte Srøft I)oS 5tnbre, enbnu minbre, at £an fanbt ben


286

Ijoø ^Inbrc, enbnu minbre, at .spån ffagebe ober iffe at finbe

ben 1)06 ^(nbre, net £>an bar ben ^ibenbe, fjbis enefte, ube*

tinget t)bis enefte Sroft bar oi trøfte 5(nbre. See fjer er Su

fommet tit Sibelfernes §øiefte, men ogfaa til StbelferneS

o3rænbfe, Ijbor SCIt benber fig om; tfn' §an, juft .Spån er „Srø«

fteren". Su Hager oder, at Sfrgen fan jætte fig i Sit Steb;

befrjefttgei Sag og Ittat meb ben Sanfe, fatber bet Sig, Ian

jeg tamfe, maaffee albrig inb, at Su ffutbe trøfte Stnbre: og £>an,

„Xrøfteren", §an er ben Gmefte, om bjbem bet i Sanbfyeb gjalbt,

at Sngcn funbe fætte fig i §ans ©teb — f)bor fanbt, l)bis §an

tjadbe Haget faafebes! — §an, „Srøfteren", i Ijbis Steb $ngen

fnnbe fætte fig, §an fan ganffe fætte fig

i Sit og i enfjber Si«

benbeø ©teb. $ar bet Sanbtjeb, at flet ^ngen fan fætte fig i

Sit ©teb, nu bel, faa bebiis bet; ber er faa for Sig fun Oet

tilbage, blib felb Sen, ber trøftcr Stnbre. Sette er btt enefte

93ebtté, ber fan føres for, at bet er Sanbfjeb, at Stigen fan

fætte fig i Sit Steb. Saa længe Sit taler om, at 3^G en mn f ætte

fig i Sit Steb, faa længe er Su iffe ubetinget enig meb Sig

felb berøm, ellers bilbe Su ibctminbfte tic. 9ften felb om Su

taug, faa længe bet iffe birfer til, at Su paatager Sig at trøfte

Stnbre, faa længe er Su iffe ubetinget enig meb Sig felb om,

at $ngen fan fætte fig i Sit Steb; Su fibber faa bog blot Ijen i

tau§ S'ortbiblclfe, atter og atter beffjeftiget meb ben £anfe,

at $ngen fan fætte fig i Sit Steb, het er, Su maa i ctfjbert

Øieblif gjøre benne Sanfc faft, bet er, ben er iffe faft, Su er

iffe ubetinget enig meb Sig felb berom, bet er, bet er iffe gan*

ffe Sanbfjeb i Sig. Sog fanbt fan bcttc jo tjeller iffe bære i noget

AKenneffc, at ongen, ubetinget Sngen fan fætte fig

i tjans Steb;

tlji juft .'oau, %tfu$ (£()riftus, i fjbis Steb ^ngen tjberfeu gan<

ffe eller blot nogcufebcs fan fætte fig, juft v>an fan fætte fig

ganffe i Sit Steb.

Man fatte fig ganffe i Sit Steb, l)bo Su eub

er, Su, fom forføges i Jyriftclfc og ^Infægtelfe,

••pan fan fætte fig ganffe i Sit Steb, „forføgt

Sing i lige SJlaabe".

i alle


287

Som meb ben Sibcnbc, fadebeå meb ben ^ttftebe og

2lnfægtebe, ogfaa Ijan Hager gierne oøcr, at Sen, ber bil rrøfte eller

raabe eller abøare fjam, iffe forftaaer fjam, ilte ganffe fan fætte

fig

i f)an§ Steb. „93ar Sit i mit ©teb" figer Ejatt „eller funbe Su

fætte 3)tg i mit (Bteb, funbe Su forftaae, meb fjøilfen ræbfom

39?agt 3-riftelfen omfpænber mig, funbe Su forftaae, Ijøor frygte-

ligt Wnfægieffen flotter cnl)t)er min s

Jlnftrengetfe: faa øilbe Su

bømme anbertebeå. 9JJen Su, font iffe felt) fornemmer bet, Su

fan fagtené tale roligt berom, fagtenå benrjtte Seiligr)eben til

at føle Sig felt) bebre, forbi Su iffe falbt i grifteffen, iffe laae

unber for Slnfægtelfen, bet er, forbi Su l)Oerfen forføgteå i bet

@ne eller i bet ?lnbet. SSar Su i mit ©teb!"

£>, min 9kn, ftrib iffe nogen unrjttig Strib, ber fun rjber*

ligere forbittrer Sig felø og en Stnben Stbet: ber er bog Sen,

fom ganffe fan fætte fig

i Sit Bteb, ben §erre %e\n$ (£t)riftu§,

ber, „efterbi fjan leeb og fefd biet* friftet, fan fomme bem til

.spjælp, fom frifteå" (§ebr. 2, 18); ber er Sen, ber ganffe fan

fætte fig i Sit &teb, %e\n§ (£f)riftu§, fom lærte enljber $riftetfe

i ©anbljeb at fjenbe, berøeb, at £>an beftob i enijøer ^riftelfe. —

@r bet Sorg for færing, og ganffe bogftaøcligen i ftrengefte

tforftanb Sorg for færing, faa £>ungerébøben truer: ogfaa

§an friftebeå faafebeé; er bet ben bitmbriftige ^oøen, ber frifter

ogfaa £>an friftebel faatebeé; er bet til at affalbe fra ©ub Su

frifteé: ogfaa §an friftebeå faalebeé; ganffe fan §an fætte fig

i Sit ©teb, f)øo Su enb er. 3rifte3 Su i (ienfomljeben: ogfaa

§an, f)øem ben onbe 5(anb fo førte ub i (Senfomfjeben for at

frifte ,f)am. grifteé Su i

s

£erbenå Sorøirring: ogfaa §an, Ijøté

gobe $lanb forfjinbrebe §am i, at §an iffe traf fig tilbage fra

$erben, før £>an f)aøbe fulbfommet fin Stjerligljebå ©terning,

^rifteå Su i 51fgjorelfenå ftore ©ieblif, naar bet gjæfber at

forfage 9ttt: ogfaa §an; eller er bet i bet næfte ©iebfif, l)øor

Su frifteS til at fortrrjbe, at Su offrebe 9ttt: ogfaa §an. grifteå

Su, fegnenbe unber 90htligl)eben, til at ønffe, at garené $irfe»

ligl)eb bog fnart øar forljaanben: ogfaa £mn; frifteå Su, for*

fmægtenbe, til at ønffe Sig Søben: ogfaa §an. ©r griftelfen

:


288

ben, at bære fortabt af SDietmeffene: ogfaa f>an friftebes; er

ben ben — bog net, ben ^Infægtelfe r)ar bog bet intet Sftennejfe

obtebet, ben 51nfægtctfe at bære fortabt af ©ub; men &mn

frtftebe§ faatebeå. Dg faalebeå baa entjber SDfaabe.

Dg berfor Sit, ber friftel, t)bo ®u enb er, forftum itfe

i gortbibtelfe, fom bar griftelfen obermemteftelig, og $ngen

tunbe forftoae ben; ltbmat ei Ijeller utaalmobigt Sin ^riftetfes

©torretfe, fom funbe enb ilte §an ganfte fætte fig i 5)it ©teb!

Sfjt bit Su bibe, tjbab ber forbres for i ©anbfjeb at funne be*

bømme, t)bor ftor en ^riftelfe i ©anbtjeb er, nu faa lab mig

fige Sig bet. Ser forbres: at Su rjar beftaaet i griftelfen. gørft

ba faaer Tit Sanbtjeben at bibe om, fjbor ftor g-riftelfen bar;

faa tænge 2)u ilte rjar beftaaet i ben, beeb Su tun Ufanbfjeben,

lun tjbab ^riftetfert, juft for at frifte, inbbitber Sig om, tjbor

frygtelig ben er. 2tt forbre Sanbrjeb af grtftelfen, bet er for

meget forlangt; gnftelfen er en SBebrager og Søgner, ber bel

bogter fig for at fige Sanbrjeb, trji bene SDZagt er juft Ufanb*

tjeben. $il Su Ijabe Sanbtjeben ub af ben, om tjbor ftor ben

birtelig er, faa maa Sit fec at blibe ben ©tærlere, fee at beftaae

i griftelfen: faa faaer Sn ©onbr)eben at bibe, etter Sit faaer

©anbtjcben ub af ben. Dg berfor er ber lun ©en, fom i Scmb»

Ijeb ganfle nøiagtigt Ifenber entjber g-riftetfes ©tørrelfe, og gan»

fle Ian fætte fig i (frttjber* ©teb, ber bliber friftet: £>an, ber

fetb bleo forføgt i atle Sing i lige 'Sflaabe, friftet, men fom 6e*

ftob i entjber griftelfe. Sag Sig ba iagt, mere og mere liben^

flabeligt at ftilbre og Hage øøer griftetfeni ©tørrelfe: meb

tjbert ©tribt fremab Su gjør ab ben SSet, altflager Sit blot

mere og mere Sig fetb. (St gorfbar for Sig, at Su ligger unber

for griftelfen, laber fig Ijeller ille fore paa ben SUJaabe, veb

mere og mere oberbrebeut at beffriue


289

intet anbet SWennejfe er, jom fan jigc Tig Sanbljeben: ber er

bog (fen, fom ganjfe fan jætte fig

i Tit Steb, §an, ber bleu

forjagt i alle Xing i lige 9ftaabe, friftct, men jom bejtob i 3ri=

fteljen. 2lf £>am oil Tu funne faae 2anb()eben at tube, bog

fun paa bet ^ilfaar, at §an feer, at bet er Tit rebetige forjæt

at Ditte bejtaae i Ariftetfen. Og naar Tu \aa fjar bejtaaet i i$xi*

ftelfen, feta oi( Tu ganffe funne forftaae Sanbtjebeu. 2-aa længe

Tu iffe r)ar bejtaaet i griftetjen, flager Tu ooer, at ^ngen gan=

ffe fan jætte jig i Tit Steb — tf)i berjom Tu rjar bejtaaet i i$xi>

fteljen, \aa uilbe bet jo oære Tig bet Samme, iffe s

Jtoget at

flage ooer, om ]aa oar, at ^rtqen fitnbe jætte fig

i Tit Steb.

Tenne Slagen er en Cpfinbetje af ben Ujanbi)eb, jom er i gri=

fteljen; og benne Ujanbl)eb» Mening er, at jfitlDe lUogen ganjfe

forftaae Tig, ba maatte bet oære ©n, fom ogjaa laae unber for

grijtetjen, }aa altjaa 3 Toenbe forjtobe tunanben — i Ujanb=

l)eben. Gr bette at „forftaae" bjnanben? 3lti, (jer er (^rænbjen,

l)Oor 2tft oenber jig om: ber er fun ©en, fom

i 3anbl)eb fan

jætte fig ganjfe i Gnf)Oer» Steb, ber frijtes — og §an fan bet

fuft forbi ban ene bejtob i enh>er Tyriftelfe. Tkn tillige, o, glem

bet iffe, ban fan ganjfe jætte jig i Tit Steb.

|>an fatte fig ganffe i Tit Steb, bleO forjogt

i alle Stng i lige Wlaabe — boa, uben «nnb. 2Htfaa i benne

^enjeenbe jatte San fig iffe i Tit Steb, fan San iffe fætte fig

ganffe i Tit Steb, San, ben Seffige, f)0or ffulbe bet Oære muligt!

Gr tforjfjellen uenbelig mellem &ub, fom er i Rimten, og Tig,

fom er paa forben: oorffjellen er uenbelig ftørre mellem ben

hellige og 2t)uberen.

O, og bog, ogfaa i benne Senjeenbe, om enb paa en anben

v

JJfaabe, fatte .v>an fig ganffe i Tit


290

bogftaøetigere, at §an ganffe fætter fig i S)tt ©teb, enb fom »i

talte berom i bet $øregaaenbe, f)øor ber blot betegnebe§, at

£>an ganfte funbe forftaae S) tg, mebenå ©u bog btiøer paa Dit

©teb og £>an paa fit ©teb. Wtn Sorfoningenå 5t)tbeftgjøretfe

betrjber jo, at ®u træber til ©tbe, og at §an inbtager ®it ©teb:

fætter f>an ftg faa ttfe ganfte i ®it ©teb?

.•pøab er nemlig „gorfoneren" s 2tnbet enb en ©tebfortræber,

fom ganffe fætter ftg

i ©tt og i mit ©teb; og fjøilfen er Jyor*

foningené Drøft anben enb benne, at ©tcbfortræberen ft)lbeft=

gjørenbe fætter fig ganfte i Dit og i mit 2tebl &aa ttaar ben

ftraffenbc 9ictfærbigl)eb fjer i SSerben eller tjtéfet i Tommen

føger bet


II.

8UC. XVIII, 13.

19*


§erre 3efu§ Cifjriftuå, lab $)u 'Sin hellige $(anb ret op»

h)fe og oberbebife o§ om bor v5t)nb, faa Oi rjbmrjgebe, meb

nebflagent 331if erfjenbe, at bi ftaac langt, langt borte, og fuffe:

©nb bær mig Orjnber naabig; men ba labe $)u beb £mt 9Jaabe

ogfaa o§ beberfareå efter 2)it Grb om ()iin kolber, ber gif op

til Stemplet for at bebe: fjan gif retfeerbiggjort bjem til fit §uu§.

Suc. xviii, 13. £)g Solbeteu ftob langt oorte, og

OUbc enb iffe opløfte £)t«cne til .^immeten, men

jtog jig )joa ^it $rt)ft og tøgbe: ®ub tøet mig

Stynbct naabig!

31. S., be foretæfte fjetlige Crb ere, fom 2)u beeb, af (Sban=

geliet om ^fjarifæeren og Solberen: ^(jarifæeren er §r)fferen,

ber bebrager fig felb og bil bebrage ©nb, Xolberen ben Cp=

rigtige, fjbem ©ub retfærbiggjør. 9J?en ber gibeé jo ogfaa en

anben 5(rt §t)fferi, filere, ber ligne s

^l)arifæeren, mebenå be

bog fjabe balgt Solberen til 3'orbiflebet, .Spt)flere, ber, efter

Striftenå Crb om ^fyartfæeren, „ftole paa fig felb, at be ere

retfærbige, og foragte ^htbre", mebené be bog banne bere3

©fiffetfe i 2igt)eb meb Sotberen, frmfjefligt ftaae langt borte,

iffe fom s

^l)arifæeren, ber ftolt ffob for fig felb, ffinf)efligt flaae

Ciet til forben, iffe fom ^ijarifæeren, ber ftolt benbte TOfet

mob £>imfen, ffinfjelligt fuffe „©nb bær mig


294

ffinljetfigt fige : jeg tafter Tig ©ub, at jeg iffe er fom benne

SJMjartfæer. 211 ja, biftnøf er bette faaiebeé; (iljriftenbømmen

lom inb i ^erben og lærte ^bmrjgrjeb, men iffe 2ttte lærte

g)bmi)gt)eb af (£b,riftenbommen, §t)fteriet lærte at foranbre

ffia\te og bteb bet jamme, eller rettere enbnu oærrc. t£f»ri[tcit=

bommen fom inb i

s

^erben og lærte, at £)u iffe ffat fiott og for=

fængeligt føge ben oOerfte $labå Oeb ©jeftebub, men fætte

Tig neberft — og fnart fab 3tott()eb og gorfængetigtjeb for=

fængeligt neberft tilborbå, ben famme ©totttjcb og 3orfænge»

ligbjeb, o, net iffe ben famme, en enbnu Oærre. Baa fnnbe man

maaffee mene, at bet oar fornobent at oenbe bette og næften

alle ©Oangelierne om, i betragtning af at ^Heriet og Stolt«

tjeben og 3-orfængetig()eben og bet oerbgfige Sinb fan Oilte

benbe gortjotbet om. Dg f)0ab ffulbe faa bel bet bjætpe? ®et

fan bog fim Oære en ftjgelig Sfarpfinbigtjebå, en forfængelig

Møgté Mening, at Oifle Oære faa flogtig, at ben Oeb SHøgt fan

forljinbre 9Jci»brug. 5Jcei, ber er fim tøet, fom oOeroinber og

mere enb oOeroinber, fra gørft af nenbelig l)ar oOcrOunbet al

Unberfunbigrjeb, Soangefieto (ienfolb, ber eenfolbigt ligefom

laber fig bebragc, og bog eenfolbigt OebbliOer at Oære bet (5en>

folbige. Dg ogfaa bette er bet Opbyggelige oeb lioangetieté

(Scnfolb, at bet Dnbe iffe funbe faae SJcagt oder bet til at gjore

bet fløgttgt, eller faae 9)cagt ooer bet til at bet Oilbe oære fløg=

rigt. Sanbeligen, bet Dnbe ()ar allerebe Onnbet een og en meget

betænfelig ©cicr, naar bet (jar bcOæget (ienfolben til at Oillc

bære fløgtig — for at fiffre fig. %{)i fiffret, eOig fiffret er fun

(Senfolben oeb eenfolbigt at labe fig bebrage, fjbor ftart ben

enb giennemffner ©ebraget.

au er giennem alle Skiber bleOet

fremftillet fom ^orbiHebet for cit oprigtig og gubfri)gtig ®trfe»

gjængcr. Dg bog ft)iieå bet mig, at Ijait cnbmt nærmere for»

fjotber fig til bet at gaae til Æltere, Ijan ber fagbe ,,©ub bær

mig Stmber naabig" — er bet iffe fom gif Ijatt nu op til XHltcret!


295

Ijan om fjoem ber figes „tjan gif retfærbiggfort hjem i fit ipuus"

— er bet tf fe fom gif fjan nu Ijjem fra Stiteret!

Solberen ftob langt borte, igbab bil bet fige? ®ei bil

fige, at ftaae for fig felt), erte meb fig felu for ©ub — faa er lu

langt borte, langt borte fra SQcenneffene, og langt borte fra

©ub, meb tjoent ©u bog er ene; ttji i gorfjofbet til et lUcenncjfe

er bet faalebeå, at naar Su er ene meb fyam, er Su l)am nær=

meft, naar ber ere s

21nbre tilftebe, er ©u længere borte, men i

gortjotb til &ub er bet faatebes, at naar ber er g-lere tilftebe,

frjneå bet Sig, fom er Su ©ub nærmere, og førft naar ©u bog=

ftaoelig er ene meb fjant, obbaget Su, fjoor langt borte lu

er. C, om Su enb iffe er en faaban Stmber fom Sotoeren,

fjoem ogfaa ben mennejfelige Sftetfcerbigfjeb bommer jfrjlbtg:

berfotn ©u er ene meb Sig felo for ©ub, faa ftaaer Su ogfaa

langt borte. Saafnart ber er 9?ogen mellem ©ub og Sig,

ffuffes Su let, fom Oar Su iffe faa langt borte; ja felo om faa

far, at Sen eller Se, ber for Sig ere imellem ©ub og Sig, i

Sine Sanfer ere bebre og fulbfomnere enb Su: Sit er bog iffe

faa langt borte, fom naar Su er ene for ©ub. Saafttart ber

fommer Drogen mellem ©ub og Sig, tigegtjlbigt enten bet

er Sn, Su attfeer for fulbfomnere enb Sig, eller Gn, Su altfeer

for ufulbfomnere, faa faaer Su en bebragerff DJiaateftof, ben

menncffelige Sammenlignings SJcaaleftof. Set er Da, fom

funbe bet bog ttbmaales, i)Oor langt Su er borte, og faa er In

iffe langt borte.

SDcen SJSIjarifæerett, fom jo, efter Sfriftené Crb, „ftob

for fig felo," ftob (jan ba iffe langt borte? ga, fjois l)an i 2anb>

fjeb fjaObe ftaaet for fig felo, faa Ijabbe Ijan ogfaa ftaaet langt

borte; men fjan ftob iffe i Saubljeb for fig. liuangeliet figer,

l)an ftob for fig felo og taffebe ©ub, „at fjan iffe oar fom be

anbre DJknneffer." Cg naar man (jat be anbre 2ftenneffer meb

fig, faa ftaaer man fo iffe for fig felo. guft beri laae ^Brjarifæerettå

Stottfjeb, at l)an ftolt brugte be anbre SDtenneffer til at maale

fin Slfftanb fra bem, at fjan iffe oifbe for ©ub flippe Sanfen

om be anbre iOcenneffer, men fjolbe benne Sanfe faft, for faa


ftolt at [taae for fig felb — i

296

5Diobfætning til be anbre 9Jieuncffer;

men bel er jo iffe at [taae for fig felt>, minbft er bet at ftaae for

ftg felt) for ©ub.

Xolberen ftob langt borte, ©tg fin 6ft)lb og 33røbe bebibft

bar bet maaffee gjort lettere for Ijom iffe at frifteé af ben Xante

om be anbre SØienneffer, rjbiffe tjan fo maatte tilftaae bare

bebre enb fjan. ®og berom bille Di Sntet afgjore; men bift er

bet, rjan tjabbe glemt alle Slubre. §an bar ene, ene mcb $}e»

btbfttjeben om fin ©Itjlb og 33røbe, tjan rjabbe ganffe glemt,

at ber \o bog ogfaa bare mange anbre Solbere enb rjan, rjan

bar fom bar r)an ben enefte. §an bar iffe ene meb fin efligf)eb — og faa, fetb en Stjnber, at bære

ene meb ben: er bet tf fe at bære nenbelig langt borte!

Dg I)an bitbe enb iffe opløfte Øinene tit §im»

len, attfaa tjan fløg Øtet ncb. %a, Ipab llnber bel! D, fetb

legemligt er ber jo i bet Uenbelige Sftoget, fom oberbælber et

Sttenneffe, ibet Ijanå £)ie ^ntet fan faae at fæfte fig paa, man

falber beté SSirfniitg ©btmmelrjeb — faa maa man luffe Øinene:

og Sen, ber, ene meb fin ©ft)lb og fin ©rjnb, beeb, at l)bté tjan

flog Øiet op, feer tjan @>ub% £elligt)eb, intet s 21nbet, f)an lærer

bel at flaae £)tet neb; eller Ijan faae maaffee op og )aat ®ub%

.f>efligf)eb - - og t)an flog £>iet neb. $an faae neb, faae fin ©len*

bigrjeb; og tungere enb Søbnen paa ben UbmattebeS Øtetaag,

tungere enb ®øben§ Søbn tpnger, ttjngebe ^yorcftitfingen om

®ubi føettigrjeb Ijanå £)ie neb; fom ben Ubmattebe, \a fom

ben -Døenbe, faalebeé formaaebe l)an iffe at løfte Siet op.

.s>au bilbe enb iffe opløfte Øinene til fmnlen; men I)an —

ber mcb ncbflagcnt 331if, inbabbeubt, hm inbfaae fin egen

(£lenbigr)eb — faae 1) eller iffe til Siben, fom ^Ijarifæcren,

ber faae „benne kolber"; tf)i bi læfe jo: Ijan taffebe ®nb, at l)an

iffe bar fom benne Xolber. ©enne kolber, \a bet er juft ben

kolber, om fjbem t>i tale; bet er jo be to SDlennefler, ber gi! op

til Semplei for at bebe. Sfriften figer iffe: ber gif to 9Ken«


297

neffer fammen op til Semplet for at bebe — nu, bet Ijabbe

jetter if!e bæret ©elffab for ^bjarifæeren at gaae op til Semplet

i ©elffab meb en Solber; og i templet fi)ne§ be ba faa langt

font muligt fra at bære i ©etffafc, ^fjarifæeren [taaer for fig

felo, Xolbcren ftaaer langt borte: og bog, bog, ^(jartfæeren

faae Solberen, benne Sotber, men Solberen — o, bel fortjener

S)u i ubmærfet gorftanb at falbeg benne kolber! — Solberen

faae iffe 5J3Ijartfæerett; ba ^fjarifæeren fom bjem, Oibfte b,an gobt,

at benne Sotber fjabbe Oæret i ftirfe, men benne kolber Oibfte

tffe af, at ^fjarifæeren Ijabbe Oæret i ®irfe. ©toft fanbt ^ari«

fæeren en £ilfreb3ftiflelfe i at fee Sotberen; rjbmrjgt faae %oL

beren pingen, jetter iffe benne ^fjarifæer, meb nebflagent, meb

inbaboeubt 531if Oar b,an i @anbb,eb: for ©ub.

Og fjan flag fig for fit 53rt)ft og fagbe: ©ub

Ocer mig ©rjnber naabig. O, m. %., naat et SOJenneffe t

Ørfenenå ©enfomljeb oberfalbeå af et gtubenbe $t)t, faa fom*

mer bet bel af fig feto meb ©friget; og naar Su paa ben affibeå

93ei falber mellem IRøOere, faa opfinber ©fræffen feto ©friget.

©aalebeå ogfaa meb b,bab ber er uenbelig g-orfærbetigere.

Sftaar S)u er ene; ene paa bet ©teb, fom er eenfommere enb

£)rfenen — tijt feto i ben eenfomfte Ørfen Oar bet bog muligt

at ber funbe fomme et anbet Sflenneffe; ene paa bet ©teb,

fom er eenfommere enb ben meeft affibeå $ei, f)bor bet bog

Oar muligt, at ber funbe fomme en IHnben; ene i (htfeltrjeben

eller fom ben ©nfelte og Uge ooer for ©ubå £>efligf)eb: faa fom*

mer ©friget af fig feto. Dg naar S)u ene for ©ub§ £efligljeb

fjar fært, at bet bjælper $)tg iffe, om ®it ©frig bilbc falbe nogen

?lnben til §jælp, at ber, IjOor ®u er ben (Melte, ber er bogftabe*

figen ingen 9tnben enb ®u, at bet er bet umnligfte af s ?llt, at

ber funbe Oære eller fomme nogen Shtbett enb ©u: faa opfin*

ber gorfærbelfen, fom 9?øb b,ar opfunbet ©onnen, b^n opfin*

ber bette ©frig ,,©ub bær mig ©t)nber naabig". Og ©friget,

©uffet er faa oprigtigt i ®ig — \a f fyborfebeå ffufbe bet iffe bære

bet! Sbab §t)Heri ffufbe ber bel bære i, at $en, for b,bem 2tf*

gruuben aabner fig i £ab§nøb, at Ijan ffriger; feto om ()an


298

beeb, at Stormen fpotter Ijcuté fpæbe Stemme, og at fuglene

beritbe Ijøre tigegrjlbigt paa (jam, t)an ffriger attigebel, i ben

©rab er ©frtget fanbt og Sanbtjeb. ©aafebeå ogfaa meb fjbab

ber i en ganffe nnben ^orftanb er nenbetig ^forfærbeftgere,

3-oreftittingeu om ©ub§ .£>etfigt)eb, noar man, felt) Srmber, er

ene for ben — fytiab §t)fferi ffulbe ber bet bære i bdte ©Mg:

©ub bære mig Srmber naabig! 9iaar blot ^areit og gorfær*

belfen er birfelig, faa er ©friget atttb oprigtigt, bog berI)o§, ©ub

bære lobet, ci rjetler forgjeueé.

^tjarifæeren berimob bar iffe i x$aw, tjan ftob ftott og

trrjg, fetbtitfrebå, af Ijam tjorteå ber intet Sfrig; fjbab bit bettc

fige? bet bit tillige fige noget ganffe s 2tnbet: t)an bar tjelter iffe

for ©ub.

Og nu Slutningen. £otberen gi! retfærbiggjort

fjiem i fit §uu§.

£>an gif retfærbiggjort ()iem i fit §uu§. %i)i ogfaa om

benne kolber gjælbrr bet jo bog, Ijbab ©friften figer om atte Sol*

bere og ©rjnbere, at be fjolbt fig nær til (Sfjriftum: juft beb at

ftaae langt borte fjotbt f)an fig nær tit §am, meben§ ^tjarifæeren

i formaftetig 9£ærgaaent)eb ftob langt, langt borte. ©aafebeé

benber s -8ittebet fig om. ©et begtmber meb, at ^tjarifæeren

ftaaer nær, Sotberen langt borte; bet enber meb at ^tjarifæeren

ftaaer langt borte, Solberen nær. — $an gif retfærbiggjort

bjem i fit §uu§. £()i l)an flog Øtet neb; men bet nebflagne

931i! feer ©nb, og bet nebflagne S31t! er ^jetteté Dptøftetfe.

fintet 331if er jo faa ffarpftjnet fom £roens>, og bog er Skoen,

menneffetig talt, blinb; ttji fornuft, 5orftanb er, meuneffelig

talt, bet ©eenbe, men Sroen er mob $orftanb. ©aalebei er

bet nebjlagne 931il feenbe, og l)bab bet nebflagne 931t! bettjber:

3)bmi)gelfe, ^)bmt)gclfe er Dploftclfc. 33iflcbct benber fig atter

om, ibet be Xbenbe gaae tøetn fra templet: ^en, ber oploftcbeå,

bet bar Solberen, bermeb enbte bet; men s

^()arifæercn, ber be*

gtmbte meb ftott at oplofte fit Øtc tit himlen, tjarn ftaaer ©nb

imob, og @ub§ 9Kobftanb et tilintetgjorcnbc iKebttrjffelfe.

S forbumS £ibcr bar bet itfc fom nit, at ben ©tieruefimbige


299

opfører ben s

-8rjgning i feøibtn, fra Ijbitfen bjan t>il iagttage

©tjernerne, i forbitmå %ib grob tjan neb i forben for at fiube

©tebet ril at iagttage ©tiernerne: i gort)oti)ct tit ©ub er ber

ingen Oforanbrittg [feet, ffeer ber ingen — at opløftes tit ©ub

er fun muligt oeb at ftige neb; faatibet fom SSattbet foranbrer

fin 9?atur og løber op ab bjergene, faa libet tan bet Ityffeå et

SDienneffe at opløfte fig til ©ub — beb ©tofttjeb. — ."pan gif

retfærbiggiort bjem i fit §uu3. £f)i ©etbanftagen er 9tetfær =

biggjørelfenå SJJuligljeb. Og Sotberen anflagebe fig felb.

2>er bar S^gen, ber anflagebe fjant; bet bar iffe ben borgerlige

SRetfcerbigtjeb, ber greb tjam i 93rt>ftet og fagbe „^u er en gor*

brtjber"; bet bar iffe be SDfønneffer, Ijbitfe fjan maaffee bebrog,

ber floge (jam for 33rt)ftet og fagbe „2)u er en ©ebrager" —

men Ijan flog fig for fit s

-8rt)ft og fagbe: ©ub bær mig ©tmber

naabig; fjan anflagebe fig felb, at Ijan bar en ©trnber for &nb.

23iHebet benber fig atter om. ^fjarifæeren, ber langt fra at an-

flage fig felb, ftolt rofte fig felb — ibet fjan gaaer bort, er ijan

anflaget for ©ub; Ijan t>eeb iffe af bet, men ibet Ijan gaaer bort,

anflager Ijan fig felb for ©ub: Solberen begtmbte meb at an«

flage fig felb. ^fyarifæeren gaaer bjem meb ben nt)C, i ftrengefte

gorftanb Ijimmetraabenbe ©tmb, meb een ©tmb mere foruben

al fin tibligere, fom fjan beljolbt: Zolbtten gif retfærbiggiort

tjiem. gor ©nb „at bille gføre fig retfærbig", bet er nemlig

juft at angibe fig felb fom fftjlbig; men for ©ub „at flaae fig

paa fit S3rt)ft, figenbe ©nb bære mig ©qnber naabig", bet er

juft at retfærbiggjøre fig, eller bet er bog s -8etingelfen for, at

©ub ffal erflære 2)ig retfærbiggiort.

©aalebeS meb Solberen. Men nu £>u, m. %.\ Sigljeben

tttørjber fig faa nær. gra at l)abe ffriftet gaaer ®u til alteret.

9Jcen at ffrifte bet er juft at ftaae langt borte; jo oprigtigere

®u ffrifter, io længere borte ftaaer ®u — og befto fanbere, at

2)u faa fnæler iieb alteret, ba at fnæle er fom et ©inbbitlebe

paa bet at ftaae langt borte, langt borte fra ®en, ber er i §im>

lene, fra fjbem altfaa Stfftanben er ben ftorft mulige, naar ®u

fnælenbe ftjnfer til forben — og bog er ©u \)eb alteret &nb


300

nærmeft. — Sit ffcifte bet er juft at flaae Øiet neb, tf fe at

bide løfte s

-81iffet til Rimten, iffe at bille fee nogen 2tnben;

jo oprigtigere Su ffrtfter, befto mere bil Su flaae Øtet neb,

befto mmbre bil Sit fee nogen Slnben — og befto fattbere, at

Sit faa fnæler beb alteret, ba bet at fnæle neb er bet enb ftær«

fere Ubtrijf for fjbab bet er at flaae £)iet neb, tlji Sen, ber hm

flaner £5iet neb, ftaaer bog felb enbnu noget opreift — og bog

er beb Stiteret Sit fjerte opløftet til ©ub. — Sit ffrtfte bet er

juft at flaae fig for fit 53rrjft, og, ttben at forfttyrreé for meget

af Sanfen om be enfelte ©tjnber, at famle Sllt, fortcft og fan«

beft, i ©et: ©nb bær mig ©tjnber naabig; jo ittberligere

Su ffrifter, befto mere bil al Sin ©frtften enbe i benne taufe

93etegnetfe, at Sn flaaer Sig for Sit SSrrjft, og i bette ©uf:

(''mb bær mig ©tmber naabig — og befto fanbere, at Sit faa

fnæler tteb Sllteret, en ®nætenbe, ber ubtrrjffer, at ijan forbørn-

menbe fig felb fim beber om dlaabe — og bog er \)eb alteret

^etfærbiggjørcffen.

§an gif retfærbtggjort f)iem i fit £utité. Og Su, m. £.,

naar Su fra Stiteret benbet njcm til bit §mté, ba fjilfer from

Seeltagelfe Sig meb bette Ønffe: til firjffe og "-Mfignelfe,

forbtéfet om, at Su t>cb Stiteret fanbt 9tetfærbiggjøretfe, at

$eføget bleb Sig til Srjffe og SSetfignelfe. 9ht, forenb Su gaacr

ob til Stiteret, bet famme Ønffe: at bet maatte blibe ©tg til

£t)ffe og SSetfignetfe. O, bet naturlige 9)ccnneffe fittber meeft

Silfrebsftitlelfe i at ftaac obretft: ^cu, ber i ©anbljeb lærte

©ub at fjenbe, og beb at lære ©ub at fjenbc lærte fig felb at

fjeubc, tjan finber fun 3aligl)cb i at falbe baa fine ®næe, tit*

bebenbe naar fjmt tæitfer paa ©ub, angergiben naar Ijan tæitfer

paa fig felb. 93rjb l)am fjbab Su bil, ()au begjerer fun Set, liig

fjiin Obinbe, ber bog balgte — iffe ben bebfte Seel, o nei, l)bor

fan t)er bære Sale om Sammenligning! — net ber, efter ©frtf»

ten! Crb, balgte ben gobe Seel, ba tjun fatte fig beb ^frelfetenS

bobber — Ijau begjerer luv. Set: at fuæle beb f>anå eliter.


III.

SltC. VII, 47.


|>erre Sefuå Gf)riftus, for retteligen at hmne bebe Tig

om 9Ut, bebe bi ®ig førft om (Set: I)jæfb o3, at bi maatte etffe

Tig meget, forøg ftjertigfjeben, opflam ben, tuttre ben. £),

og benne 93øn bit Tu tjøre, ©u ber jo bog iffe — grufomt —

faalebeé er Stjerfigfjcb, at $)u tun er tøjenftanbeu, tigegr/lbig

beb, om Smogen elffer Tig etter iffe; Tu ber jo iffe — t SSrebe

— faalebeé er ftjerligfjeb, at ®u fun er Tommen, nibfjer, f)bo

ber elffer Tig og ()bo iffe. D, nei faalebes er Tu iffe, faa bilbe

Tu ogfaa fun inbgt)be grtjgt og s

2tngeft, bet bilbe faa bære

forfærbefigt „at fomme til Tig", frygteligt „at Mitte i Tig",

og faa bar Tu jo iffe felt) ben fulbfomne ftjerligljeb, ber ubjager

5rt)gt. 9cet, førbarmenbe, eller fjerligt, eller i ®jertigfr,eb er

Tu jo ftjertigljeb faalebeé, at Tu felb elffer ftjerligfyeben frem,

ber elffer Tig, obelffer ben til at elffe Tig meget.

Suc. vil, 47. derfor, jiger jeg 2ig, ere I)enbe§ mange

^nber fjenbe forlabne; t^t f)im ctfUbe meget.

Wl. %., Tu beeb, om Ijbem Talen er, at ben er om l)iin

Obinbe, tjbté iftabn er: Srmberinben. „Ta f)itn fornam, at

Gf)riftuæbe ljatrå gøbber meb Taarer

og aftørrebe bem meb fit f>obebtiaar, og frjåfebe tjans ^øbber, og

falbebe bem meb Salbe."


304

3a, t)nn elffebe meget. %t)i ber gioes jo 9Jcobfætninger,

fom ere tjinanben imob paa &tø og 3)øb, eller bet er bog for

ben ene af 9)Jobfætningerne fom ben frtjgtetigfte Silintetgjørelje

at nærme fig ben anben. Saalebeå naar man er en Srjnber,

eller en


305

meb fin ©rjnb, r)un fom ffutbe ffjule fig for alle 3ftenneffer§

£ine, i en 9tffrog af SBerben. §un htnbe ()aue banbrei SSerben

nmbt og bceret bté paa intetftebå at finbe faa ftreng en $ om,

fom ben ber ferttebe fjenbe i

s

4?f)arifæeren3 §uu§ af be ftolte

^(jarifæcr; og paa ben anbcn 2ibe, ber er maaftee bog ingen

Sibelfe faa beregnet paa at martre juft en Qoinbe fom Spottene

$rufomt]eb, ber oentebe Ijcube i ^Ijarifæerené §uuå af be

ftolte

s

^f)arifæer. 9)ien (jun — er ber ba ingen SJteblibenfjeb,

ber fparer fjenbe for benne ©tufomljeb? net, ber er ingen lOteb*

fibenfjeb! — tjun f)abebe fig fetu: (pin elffebe meget. — §im

gi? inb til ben £>eKige, i $t)arifæeren§ §uu§, til ©feftebubet.

Sil ©feftebub! S)u gtp'er, ®u gpfer tilbage fra at folge Ijenbe;

f)bor gpfenbe bet er, oberbebifeå ©u let om, tt)i ©u bil beftan«

bigt friftes til at glemme, at bet §ele foregaaer beb et ©jefte-

bub, at bet itte er et ,,'2orrig^£utus'' men et „©jeftebubv*

£)uus". 5kb et ©jeftebub tommer ber en Guinbe inb; rjim meb^

bringer en ^labafter^Vtrutfe meb Satue — ja, bet fbarer til

©feftebubet; l)un fætter fig ueb en af ©jeftemeg gobber — og

græber: bet fuarer ifte til (^jeftebubet. 3 ©attbljeb, Ijun for*

ftt)rrer Ojfeftebubet, benne Cbinbe! $a, men bet forfttjrtebe

ifle Ijenbe, benne Spnberinbe, tptn ber, biftnof ifte uben at

gpfe, ifte uben at gpfe tilbage, bog gif fremab til ©feftebubet —

og til 33ef