Århus Pædagoger nr. 2 - Bupl

bupl.dk

Århus Pædagoger nr. 2 - Bupl

Århus Pædagoger

Nr. 2 April 2013

Kreativitet Skolereform


Møde for arbejdsløse pædagoger

Vi mødes ca. 1 gang om måneden. Næste gang

er onsdag den 24. april kl. 10-12 i BUPL Århus,

Mindegade 12. Formålet med møderne er, at du

som arbejdsløs bliver informeret om fagforeningens

arbejde og at vi kan debattere aktuelle emner.

Dagsorden på www.bupl.dk/aak nogle dage

før mødet. Håber at se dig til mødet – vi byder på

kaffe / te og et stykke brød.

Biografture

BUPL indbyder medlemmerne

til følgende gratis biografture:

16. juni - Fishtank

18. august - The Yes Men

17. november - følger senere

I store sal i Øst for Paradis kl. 11.00. Hold

øje med www.bupl.dk/aak hvor filmene bliver

slået op, og hvor du skal tilmelde dig.

1. maj

Kl. 12: Rådhuspladsen

Kl. 14: Tangkrogen

Pensionisterne

Vi ses!

Læs mere om arrangementerne på

www.bupl.dk/pensionist

Torsdag den 16. maj kl. 8:00 – 18:30

Udflugt til Højer - Tønder

Besøg ved Højer gamle sluse og Vidå-slusen. I Tønder

besøger vi Kunstmuseet samt Kulturhistorie-

Tønder, hvor der er mulighed for at se hollandske

fliser og fajancer og meget andet. Dernæst Vandtårnet

med arkitekt Hans Wegners stole.

Arrangører: Marian Buhr og Lotte Knopp

Fredag den 14. juni kl. 8:30 – 16:00

Øl–vandring i Vejle

Unikke oplevelser af natur og naturlige produkter!

Vi starter ved Vingsted Naturcenter med vandring.

Dernæst Bøgedal Bryghus, et af Danmarks

mange nye mikro-bryggerier, der følger en meget

gammel dansk bryggetradition fra før industrialiseringen;

de brygger godtøl – en kraftig, meget

rig øl, med stor restsødme. Øl-smagning.

Arrangører: Ruth og Rubin Nielsen.

Bindende tilmelding tidligst 1 måned før og senest

14 dage før et arrangement: Marianne Altschuler:

imalt2102@gmail.com eller mobil 2611 3262.

Ledertræf

Der er Ledertræf for alle ledere i BUPL Århus:

Torsdag den 23. maj 2013 kl. 9-17 i Aarhussalen,

Skt. Knuds Torv 3, 8000 Århus C.

Oplægsholderne er lektor Dorthe Pedersen, biskop

Keld Holm og professor Steen Hildebrandt.

Program og pris: www.bupl.dk/aak

Vi glæder os til, vi ses!

Mvh. Den lokale lederforeningsbestyrelse

Skolebørn med særlige behov

TEMAMØDE: Mandag 6. maj kl. 8.30-12.00

Indhold: Hvordan støtter og hjælper vi børn i specialklasser

samt børn med særlige vanskeligheder,

der er inkluderet i de almene klasser i en inkluderende

indsats? Arrangementet er tiltænkt

pædagoger, der arbejder i indenfor specialklasseområdet

samt med børn med særlige vanskeligheder,

der er inkluderet i de almene klasser. Tilmelding

på www.bupl.dk/aak

Concrit

Concrit konferencen afholdes på Christiania, København

fredag 24. til søndag 26. maj. Her mødes

pædagoger, forskere og udddannelsesfolk. Deltagerne

i netværket er engageret inden for børn og

unge og har interesse for det pædagogiske fag.

Se mere på www.concrit.org og www.bupl.dk/aak

Vi indretter os

Onsdag den 24. april kl. 13 - 16

Erfaringerne med at indrette med en mere åben

struktur er spændende at diskutere både som de

konkrete erfaringer, men også fordi traditionens

grundlag må hentes frem og vurderes.

Hvorfor har vi stadig grupperum

i de fleste institutioner?

Tre oplægsholdsholdere vil bidrage med vinkler på

emnet: Lilian Jarsbo, Pædagogisk leder v. Kroghs-

VI INDRETTER OS

gades Vuggestue; Pia Lybek pædagogisk leder og

Gerda Toft, Dagtilbudsleder v. Fredensvang dagtilbud

samt Claus Jensen, faglig sekretær BUPL.

De fysiske rammer har stor betydning for hvilke muligheder og begrænsninger såvel børn som voksne

har i dagligdagen. Uanset hvordan rammerne er, så indretter vi os, og forsøger at få det bedste ud af

det. Der lægges utrolig meget energi i at vende og dreje mulighederne, så miljøerne bliver mere

spændende at opholde sig i.

Ønsket om at tilbyde børn den størst mulige aktionsradius i dagligdagen har i en række institutioner


Århus Pædagoger

Nr. 2 April 2013

Kreativitet Skolereform

Indhold

En nytænkning af kreativitetsbegrebet ....................... 4

Kreativitet er en særlig evne i den menneskelige intelligens. Den er

nøglen til at håndtere morgendagens udfordringer i en kompleks verden.

Mange mennesker betvivler dog, hvorvidt de besidder kreative evner.

Børnehaven laver fantasifulde forløb ........................... 6

Kan man lave et pædagogisk forløb med drama, kreativitet og en udstilling

– og etablere nye venskaber og så oven i købet inddrage børn med

særlige udfordringer?

I konkurrencestatens tjeneste? ....................................... 8

- eller er livet andet og mere end læring og kompetenceudvikling?

PLUS ....................................................................................10

Vi skal skabe en skole, hvor bardommen bliver værdsat og er noget

unikt i sig selv. Sådan lyder det fra aarhusianske pædagoger og lærere i

tænketanken PLUS

Fritidspædagogikken frem i lyset ............................... 12

I februar, marts, april og maj er BUPL Århus ude og diskutere folkeskolereform

med medlemmerne i skolefritidsordningerne.

Hov, hvor blev vi af? ....................................................... 13

Kommentar fra Den Lokale lederforenings Bestyrelse (LLB)

Barndom / Ungdom i SFO og klub .............................. 13

Læserbrev af Carin Weibull, faglig sekretær, BUPL Århus.

I diskussion med ministeren .........................................14

Faglig sekretær Claus Jensen i skriftlig dialog med børne- og undervisningsminister

Christine Antorini.

Formålet med en heldagsskole er uigennemtænkt . 15

Hvis børnenes leg gøres til middel for læring, sådan som regeringens

forslag til skolereform lægger op til, bliver legen til noget andet, og det

kan blive problematisk.

Èn eller måske flere retninger

LEDER Forsiden af bladet er denne gang et

foto taget i tipi’en ved UNO-Friluftscenter. Hvis

I ikke allerede har været forbi, så kan det anbefales

at tage turen for at se alle de muligheder,

der er for at låne grej til turen i skoven eller ved

vandet. Her er soveposer, cykler, kanoer, snobrødspinde,

telte osv. osv. Noget er for de største børn,

men der er også en hel del, der kan bruges af de mindre.

På forsidefotografiet sidder der en gruppe italienere,

der var på besøg i marts måned for at se på århusianske

institutioner med særligt fokus på samspillet

mellem natur og pædagogik. Derfor var gruppen

blandt andet på besøg i flere skovbørnehaver og som

her på friluftscentret.

Gennem de sidste par år har vi set en stigende interesse

for de danske erfaringer med skovbørnehaver.

Forestillingen om, at langt mere kan foregå udendørs,

får grupper fra nær og fjern til at pakke kufferten og

tage til Danmark for at besigtige forholdene med egne

øjne.

Lidt af et paradoks når det sker samtidig med, at vi

i Danmark diskuterer mere skole, mere undervisning.

Det er ikke blot det, at det foregår udendørs, der

kommenteres af de besøgende. De er samtidig stærkt

optaget af, at børn tilsyneladende har en større autonomi

i de danske institutioner. De skal ikke bruge det

halve liv på at sidde og vente på, at alle er klar til at

lave det samme.

Der gives en del roser af gæsterne, og det er jo rart

at modtage som profession. Man kan så krydse fingre

og håbe på, at angsten for at kineserne kommer ikke

sender de næste generationer tilbage på den traditionelle

skolebænk. Dette blad er igen fyldt med tekster

om skolereformen. At følge debatten og tage kvalificeret

stilling til perspektiverne er helt nødvendigt for

hver og én inden for den pædagogiske profession.

God fornøjelse med læsningen - og vi minder igen

om, at man kan finde links til langt flere tekster om

emnet på BUPLs hjemmeside.

Claus Jensen - faglig sekretær og redaktør af Århus Pædagoger

Århus Pædagoger - Lokalblad for pædagoger og klubfolk i Aarhus Kommune. Århus Pædagoger - udgives af BUPL

Århus, Mindegade 12, 8000 Århus C. Tlf. 3546 5650. Email: aarhus@bupl.dk Internet: www.bupl.dk/aak. Redaktionsgruppen:

Claus Jensen (ansvarshavende), Vibeke Sørensen, Henrik Dahl, Line K. Møller, Bjarne W. Andresen og Ulla

Bødker Hansen. Citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens forfatter og ÅP angives som kilde. Artikler bragt

i ÅP er ikke nødvendigvis udtryk for BUPL Århus’ holdning og politik. Læserbreve er velkomne. Layout: Erik Foged.

Oplag: 7.500. Tryk: Zeuner Grafisk as.

3

ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013


4

ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013

En nytænkning af kreativitetsbegrebet

Af Birthe Hedegaard Jensen, pædagogisk leder og cand. pæd.

Kreativitet er en særlig evne i

den menneskelige intelligens.

Den er nøglen til at håndtere

morgendagens udfordringer

i en kompleks verden. Mange

mennesker betvivler dog,

hvorvidt de besidder kreative

evner. Gennem medarbejdersamtaler

med personalet i min daginstitution

har jeg ofte hørt pædagoger komme

med udsagn som: ”Desværre er jeg

ikke så kreativ som nogle af mine kollegaer,

så måske skal mit fremtidige

mål være at komme noget mere på

værkstedet med børnene, så jeg kan

blive mere kreativ”. Eksemplet her

viser, at kreativitetsopfattelsen hos

mange pædagoger er ensbetydende

med at kunne forvandle tomme køkkenruller

til påskekyllinger via gul

maling, rulleøjne og syntetiske fjer.

Men så let slipper vi ikke, for nutidens

kreativitetsforståelse udspilles

ikke kun i de kreative værksteder.

Hvis man har set den amerikanske

serie Madmen så kender man den

måde, hvorpå mange virksomheder

gennem tiden har opdelt deres ansatte,

nemlig i to grupper: de kreative

og jakkesættene. De kreative klæder sig

afslappet og kommer tit for sent, fordi

de har grublet over en idé hele natten,

mens jakkesættene fremstår stereotype

og tænker udelukkende i økonomi

og drift.

Med gentænkningen af begrebet

Kreativitet gør vi op med den gængse

myte om, at nogle særlige mennesker

er kreative, mens andre er bedre

til økonomi, drift, organisering og

vedligehold. Nu har vi alle pludselig

fået kreative evner. Vores store udfordring

i daginstitution og skole er så

blot at udvikle børn og unges kreative

evner og inddrage alle i processen og

ikke blot fokusere på de kreative fyrtårne.

Det har været en udbredt tanke

at kreative mennesker er født kreative,

men nyere forskning siger så, at

kreativitet kan læres.

Kreativitet handler om at kunne

kombinere færdigheder, viden og

overblik. Picasso sagde engang, at alle

børn bliver født som kunstnere. Den

store udfordring er at forblive kunstner,

når vi vokser op. Ikke fordi vi

alle skal ende vores dage som kunstnere.

Men fordi der er noget – mere

eller mindre udefinerbart - i vores uddannelsessystem

som forhindrer, at

vi holder vores kreativitet ved lige.

Vuggestuebørn og børnehavebørn

sprudler jo af kreativitet – som

eksempelvis den dag i min institution,

hvor Rasmus på fire år tager en

taburet, kravler op på øverste hylde

i køkkendepotet, hvor han finder en

elektrisk kogeplade, kravler ned, sætter

ledningen i stikkontakten, tænder

for kogepladen, klipper en tot hår af

sig selv og en tot af kammeratens hår,

hvorefter de rister håret på kogepladen.

Det var måske et af de indslag,

som pædagoger helst vil være foruden,

selvom fantasi, færdigheder

og mod til overskridelse fandt sted i

denne lille handling. En særdeles kreativ

handling!

Med gentænkningen af begrebet

Kreativitet gør vi op

med den gængse myte om,

at nogle særlige mennesker

er kreative, mens andre er

bedre til økonomi, drift, organisering

og vedligehold.

De små børn, som vi kender – der

altså sprudler af kreativitet – er de

samme børn der ofte afslutter deres

ungdomsuddannelse med at have

mistet troen på egne kreative evner.

Næsten ingen af dem har en fornemmelse

af deres virkelige kreative potentiale.

Udover kreationen af påskekyllinger,

så har vi i dag brug for

pædagoger, der generelt kan være

nytænkende, skabende, reflekterende

og vurderende. Pædagoger og lærere,

der kommer ud over egen habitus og

prøver at nytænke hverdagens rutiner,

strukturer og pædagogiske tiltag.

Det hele handler dog ikke bare

om at få nye ideer – ikke alt nyt er pr.

definition godt. Det går også ud på

at vurdere det nye, bearbejde, afprøve,

forfine eller måske forkaste den

gode idé og give plads til nye ideer,

der opstår undervejs i processen.

Det kræver dømmekraft, vurdering

og kritisk tænkning. Man kan lave

sine vurderinger alene eller i fællesskab

med andre. På rette tid og sted

er et kritisk skøn vigtigt. På det forkerte

tidspunkt kan det slå nye ideer

ihjel. Nogle gange vil man det hele

alt for hurtigt, og andre gang sker der

ingenting. Kreativitet kan opdeles i

følgende fire faser: Forberedelsestid

– Inkubationstid/frustrationsfasen –

Den nye idé opstår - Man prøver den

nye idé af.

Fantasi, Kreativitet

og Innovation

Fantasi og kreativitet er ikke det samme.

Fantasi er kreativitetens kilde.

Fantasi er evnen til at forestille sig

ting, som vi ikke umiddelbart kan

se eller sanse. Fantasien tillader os at

træde ud af øjeblikket. Vi kan gense

og genopleve fortiden. Vi kan se anderledes

på nutiden, og vi kan forestille

os fremtiden i mange forskellige

udgaver. Vores fantasi er en meget

personlig proces i vores bevidsthed,

og fantasien sætter ikke nødvendigvis

noget aftryk i verdenen.

Det gør kreativitet derimod – at

være kreativ betyder at gøre noget.

Man kan derfor ikke betegne et menneske,

som aldrig foretager sig noget,

som værende kreativ. For at kunne

titulere sig som kreativ, så må man

have besluttet sig for at fremstille et

eller andet – være i en dynamisk pro-


Redaktøren har været i arkivet for at finde et foto, der kunne passe til en artikel om kreativitet. Det blev denne gang til et foto

taget ved ankomsten til Børnehuset Herluf Trollesgade. Lågen er et kreativt bud på, hvad der sker på matriklen. Flot ide – og

godt gået at få ideen omsat til konkret fysisk form, der virker.

ces, hvor udfaldet kan være ganske

anderledes end det, som man forventede.

Kreativitet handler om at få

fantasien til at skabe noget. Man kan

sige, at kreativitet er anvendt fantasi.

Vi sidestiller ofte begreberne: Kreativitet

og innovation. Men innovation

er mere en proces som handler

om at føre de nye ideer ud i praksis. I

innovationstanken introducerer man

noget nyt eller forbedre noget – eller

måske begge dele.

Kreativitet i pædagogisk praksis

Umiddelbart tænker vi måske mest

kreativitet ind i overskudssituationer

i den pædagogiske praksis, men

jeg tror, at vi ved nærmere eftertanke

netop bruger hele kreativitetsviften,

når vi står i de pressede situationer.

Hvis vi oplever personalemangel og

vores planlagte ugeplan ”falder til jorden”

– tvinger det os til at være kreative,

og vi finder en alternativ måde at

gennemføre dagen på.

Kreativitet er i den pædagogiske

praksis knyttet til forandringer

af praksis, frem for udvikling af

nye produkter. Vi bliver ofte mødt af

synspunkter som: Danmark har brug

for kreative og innovative unge, så vi

kan være konkurrencedygtige i fremtiden.

Jeg tror, at det er vigtigt at vi ikke

blot overtager industriens, erhvervslivet

eller videnskabens kreativitetslogik,

men at vi fastholder en kreativitetsdefinition,

som er relevant for

pædagogikken. Mens erhvervslivets

fornemmeste opgave er at skabe gode

bæredygtige produkter – så må vores

fornemmeste opgave være at bruge

kreativitet til at udvikle og danne

mennesker – samt til at genskabe og

genforhandle den daglige pædagogiske

praksis i al evighed. n

5

ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013


6

ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013

Børnehaven laver fantasifulde forløb

Af Bjarne W. Andresen, pædagog

Kan man lave et pædagogisk forløb

med drama, kreativitet og en

udstilling – og etablere nye venskaber

og så oven i købet inddrage

børn med særlige udfordringer?

Det var i hvert fald, hvad Åby

Børnehave gjorde. De sagde ja

til et treugers projekt, hvor tre

grupper á otte børn skiftevis

byggede med skrammel, fortalte

historier og øvede drama.

Til sidst holdt de fernisering på Åby

Bibliotek, hvor de havde lavet en udstilling.

Skuespiller og dramaturg Mariane

Siem har flere gange brugt børnehaven

til at prøve ting af for Børnekulissen,

hvor hun arbejder. Da Mariane

så foreslog et projekt sammen med

kunstneren Søren Lyngbye, som har

været forælder i børnehaven, reagerede

personalet: ”Fedt, det vil vi gerne

prøve af”, fortæller Inge Houman

fra Åby Børnehave. Mariane bruger

ofte legetøjsfigurer, når hun fortæller

historier. Nu ville hun se, hvad der

skete, hvis børnene selv måtte fortæl-

Inge Houman sammen med børnene på Åby Bibliotek. De er i gang med at lave indgangsportalen

til bryllupskagen, som indgår i en af projektets historier.

le, og hvis de selv byggede figurerne.

Det viste sig at blive en stor succes.

Ikke min prinsesse

Figurerne blev lavet, ved at en gruppe

børn arbejdede på dem en tid, inden

en anden gruppe overtog. Det viste

sig at gå rigtigt godt. ”Alle børn var

med på, at figurerne var fælles. Det

var ikke ”min prinsesse”, de var sammen

om opgaven. Det var ok, at ting

ændrede sig undervejs. F.eks. blev et

slot undervejs til en bryllupskage, det

var sjovt at se,” siger Inge.

Det var både figurerne og historierne,

som ændrede sig undervejs i

projektet. En arbejdsform, Mariane

kender fra hatteteater, som også er

blevet brugt i Åby Børnehave. Det er

vigtigt at inddrage børnenes ideer,

også når det ikke lige går den vej, de

Find historierne, se flere fotos og film fra forløbet

på www.kulissen.dk/13/vaerkstedet.php

voksne havde forestillet sig. Det giver

nye relationer børnene imellem. Gustav

har f.eks. kun gået i børnehaven

et par måneder og fortæller, at han fik

nogle nye venner i de uger.

Den arbejdsform vil Inge gerne

arbejde videre med en anden gang.

Hun kan varmt anbefale at gå i gang,

for når man kaster sig ud i nye ting,

kommer der også nye ting tilbage til

én. ”Der er ikke noget, som er forkert

i sådan en proces,” fortæller hun.

”Børnene viste stor tillid til hinanden.

De måtte godt bygge videre på hinandens

ting. Vi var helt vilde til sidst, og

blev kun lige færdige til tiden.”

Strukturen

Det er en fordel at bruge nogen udefra.

”Mariane skal ikke tænke på forældresamtalen

næste uge,” siger Inge.

”Jeg har også lært, at ikke alle børn

skal det hele. Vi har kun haft de 24

ældste børn med i projektet. De andre


ørn kommer så med en anden gang,

og det er ok.” Til ferniseringen på

Åby Bibliotek kom der faktisk både

børn og forældre, som ikke havde

haft noget som helst med projektet at

gøre.

Børnehaven havde lidt betænkeligheder

på forhånd over at skulle gå

to voksne fra med otte børn. De måtte

ikke afbrydes af telefoner eller andet,

det var en forudsætning for den fordybelse,

de ville have. De tre grupper

børn var ikke i gang samtidig, og

det krævede lidt planlægning, så alle

nåede rundt til de forskellige værksteder.

”De voksne skal være med i

projektet og ikke bare læne sig tilbage.

Vi skal også springe som gazeller,

når det er det, vi gør.” Derfor var det

også vigtigt, at der var de to voksne

fra børnehaven hver gang. ”Søren og

Mariane gjorde deres del af arbejdet

rigtigt godt, og det kan de kun, når

der er nogen, som tager sig af børnene,

så de er med.”

Nogle børn lagde ud med at mene,

at de slet ikke kunne ”sådan noget.”

Kort efter sad de samme børn fordybet

om en prinsesse, et lavamonster

eller et slot – som så blev til en

bryllupskage senere. Børnehaven har

børn med særlige udfordringer, som

også skal tilgodeses. Det viste sig, at

det ikke var noget problem, tværtimod

gav strukturen med de små

grupper en ro, som hjalp disse børn

til at få en god oplevelse.

Inge bemærkede: ”Børnene får en

anderledes oplevelse på biblioteket,

som de ellers kun kender fra boglån

og de gange, vi har set film der. De

synes f.eks., at det var mærkeligt, at vi

måtte hamre og larme, da vi stillede

udstillingen op.”

Skuespiller og dramaturg Mariane Siem tog

flere teater- og drampædagogiske metoder i

brug for at finde børnenes historier frem.

Børnehavens værksted blev også inddraget i projektet. Her er billedkunstner Søren

Lyngbye og børnene i færd med at forme Hugo Støvle, som bliver en central figur i

historierne.

Hvad fortæller børnene?

Gustav, Freja, Vilma og Julie ville

gerne fortælle om, hvordan det var at

være med i projektet. De supplerede

Inge godt og kunne fortælle, at det

sjoveste var at lave videre på hinandens

ting. Det havde gjort stort indtryk

at komme på biblioteket. Inge

lagde vægt på, at det betyder noget at

komme ud af børnehaven med det,

man laver. Tænk, at nogen kan komme

og se, hvad børnene har lavet. Det

er stort. Biblioteket har endda bedt

om at få lov at beholde en figur, når

udstillingen er færdig.

De vil alle fire gerne have, at Mariane

og Søren kommer en anden

gang. Det må så vise sig, om der kommer

et lignende projekt til næste år.

Det har kostet børnehaven 5.500 kr.

efter tilskud fra Statens Kunstråds

huskunstnerordning – og mange arbejdstimer

for pædagogerne. Til gengæld

har de fået fordybelse, nye venskaber,

kreativitet og en udstilling på

Åby Bibliotek, som viser, hvad de har

arbejdet med. ”Det har været det hele

værd, og set i forhold til, hvor mange

børn der har haft et godt forløb

i mange timer, så er det ikke dyrt,”

slutter Inge af.

Til sidst gik vi alle ned i kælderen

og byggede en miniudstilling af den

del af figurerne, som ikke kunne stå

på biblioteket. Og hvis de ikke er faldet

ned, så står de der endnu og lever

lykkeligt til deres dages ende. n

7

ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013


8

ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013

I konkurrencestatens tjeneste?

- eller er livet andet og mere end læring og kompetenceudvikling?

Af Brian Boll, pædagog

Fra Fritids-pædagog over SFOpædagog

til Skole-pædagog.

Det stadig skiftende præfiks

har været betegnende for udviklingen

i pædagogernes

samfundsmæssige rolle i arbejdet

med de 6 til 12 årige.

I øjeblikket fremhæver politikere,

skoleledere, lærer mv. pædagogernes

evner til at arbejde med børnenes

sociale kompetencer. Denne anerkendelses

oprigtighed og berettigelse

skal ikke betvivles, men indikerer

også, at ”inklusions”-pædagogen er

på vej til, at blive defineret som en,

der mobiliserer elevernes adfærds-,

tilpasnings- og motivationskompetencer,

så de ”matcher” det snart allestedsnærværende(ind)læringsmiljø

og mindre forstås som garant for

den gode barndom – en forestilling

der udfases, hvis den fri-tid yderligere

eksproprieres til fordel for målfast

lærings-tid. I så fald vil mødet mellem

pædagog og barn være ændret

grundlæggende.

Denne artikel handler om dette,

og om hvorledes pædagogernes arbejde

indskriver sig i statens overordnede

ledelse af- og mål med sine borgere

og vil hævde, at den nye interesse

for pædagogerne ikke er tilfældig.

Pædagogerne har nemli´ noget som

er interessant og brugbart, når staten

skal forme og påvirke lille Peter.

Ledelse

Meget ledelse af moderne liberale

demokratier, deres institutioner og

private virksomheder bygger på borgernes

eller de ansattes oplevelse af

(valg)frihed. Det opleves demotiverende

og illegitimt for frie mennesker

at blive styret pr. dekret. Det er langt

mere effektivt, hvis borgerne/medarbejderne

på eget initiativ og af egen

frivilje vælger at gøre det, som staten

eller virksomheden ønsker. Derfor

handler meget ledelse om, at lede folk

Pædagogerne har nemli´

noget som er interessant

og brugbart, når staten skal

forme og påvirke lille Peter.

via deres forhold til dem selv. Den

rette sundhedskampagne kan eksempelvis

bevirke, at jeg på umærkeligvis,

selv får den ide, at begynde at

dyrke motion. Hermed forenes sundhedsministeriets

og min vilje. En forudsætning

for, at en sådan ledelse til

selvledelse eller conduct of conduct,

som den franske tænker Michel Foucault

kaldte det, er at man besidder

den fornødne viden, om dem man vil

lede.

På det relationelle plan har pædagoger

alle forudsætninger for at

bedrive denne form for ledelse, da

ledelse til selvledelse, jo nærmest er

indbegrebet af pædagogik. Når nu

vores undervisningsminister Christine

Antorini med sit oplæg til en ny

skolereform ønsker at eleverne ”skal

få lyst til” mere undervisning, er det

oplagt, at vende blikket mod pædagogen

- for pædagogen besidder ideelt

set den fornødne viden om barnet

bag eleven.

“Man kan godt have kæft, trit og

retning – på den fede måde. Forudsætningen

for den gode og inspirerende

undervisning, vi alle ønsker, er,

at der er ro i klassen.”

(Christine Antorini i Ugebrevet A4 nr. 18

2005)

Kæft, trit og retning

– på den subtile måde.

Den relation og fortrolighed der ofte

opbygges mellem pædagog og barn

får, når den er bedst, en forpligtende

karakter. Børnesamtalerne kan

skærpe dette forhold og samlet set

kan dette udnyttes i og omkring undervisningen.

Pædagogen; ”Kan du

huske, at du sagde til mig , at du gerne

ville være gode til at side stille i

timerne” Lille Peter, ”når, ja” Pædagogen

”Nu, har du chancen”. Her leder

pædagogen lille Peter via hans

selvforhold. Peter vil gerne betragtes

og anerkendes af pædagogen, som en

der mener, det han siger. Men eksemplerne

er mange. Det blot at vide, at

Peter gerne ser sig selv som en vinder

eller som en der gør sin mor glad, kan

bruges, når Peter af egen fri vilje skal

rette blikket mod tavlen. Pædagogerne

har altså en viden og en relation,


Men er børnene tjent med

en så snæver forestilling om

det gode liv? Ruster det dem

reelt til fremtiden?

der ideelt set gør dem i stand til at

trykke på de rigtige knapper, så Peters

hopper på indlæringsvognen.

Denne form for ledelse/pædagogik/magt

udøvelse er ikke i sig selv

dårlig men heller ikke uskyldig. Legitimiteten

afhænger af hvilket politisk/pædagogisk

formål den tjener -

og om Peter levnes plads til andet og

mere.

Human resursen Peter

I Christine Antorinis kronik ”Veluddannede

pædagoger er alfa og

omega” hedder det således, ”…vi kan

blive meget bedre til, at få det meste

ud af den enkeltes potentiale.”.Den

samme ambition finder man i OECD´s

rapport fra 2001 ”Starting strong”

og blev allerede spidsformuleret af

EU´s uddannelseskommission i 1996,

hvor det hedder, ”None of the talents

which are hidden like buried treasures

in every person must be left untapped”.

Tanken er, at man, ved at maximere

barnets jobpotentiale, kan sikre

statens konkurrenceevne. Når denne

altoverskyggende målsætning fremstår

som legitim, skyldes det, at forestillingen

om det gode liv, i denne dominerende

diskurs, er reduceret til et

spørgsmål om employability.

Men er børnene tjent med en så

snæver forestilling om det gode liv?

Ruster det dem reelt til fremtiden? -

og er det legitimt, at denne diskurs,

og dens indlejrede menneskesyn, ligger

beslag på hele barndommen?

Med regeringens udspil vil pædagogerne,

stort set, være reduceret

til en form for (uset lavlønnet) HRM-

medarbejdere/social-ingeniører, der

får alle med på uddannelsesvognen

og mobiliserer børnene / elevernes

kompetencer til at håndtere, at være i

skolens rammer - med den struktur,

normering og økonomi der er givet.

Forhold der allerede nu får inklusionsretorikken

til at ligne et coverup

for mere eller mindre raffineret assimilering,

da der er grænser for fleksibiliteten

i skolens lærende fællesskaber.

Værn om værdierne

I forhold til dette, har det fri tids politisk-pædagogiske

projekt haft en større

åbenhed i forhold til målet med

den enkelte og visionen om det gode

liv. Det har handlet om solidaritet,

omsorg, dannelse til demokrati gennem

selv- og medbestemmelse, samt

en socialpolitisk forventning om ”at

holde ro på bagsmækken”. Den relative

mål-åbenhed i mødet med barnet,

har betydet at den fri-tids pædagog i

særlig grad, med filosoffen Imanuel

Kant, har haft mulighed for at møde

barnet, ikke blot som et middel (til at

nå et politisk/økonomisk mål), men

som et mål i sig selv.

Der har således været plads til

barnets personlige dannelse, med

alle de omveje, skæverter og med

den frihed en sådan proces måtte og

må indbefatte. Det indbefatter også

pladsen til- og friheden i- de kreative

processer, tiden til at smage på de

erhvervede erfaringer, udtrykke sine

holdninger og endelige det legitime i

blot at være sammen. Dette miljø eksisterer

stadig fordi pædagoger m.fl.

værner om det og kan se værdien af

det for såvel Peter som for samfundet.

Men dette rum og denne praksis

er under stadig pres og udvanding, i

takt med at tid, rum og pædagogisk

fokus inddrages i et stadig mere målstyret

lærings og kompetenceprojekt.

Dannelsen er for længst skrevet ud af

skoleloven, hvorfor pædagogerne bør

værne om det frirum som er dannelsens

forudsætning. For livet er andet

og mere end læring og kompetenceudvikling.

n

9

ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013


10

ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013

PLUS

Pædagogik, Læring og Udvikling i Skolen

Af Martin Lauritzen, Århus Lærerforening

Vi skal skabe en skole, hvor bardommen bliver værdsat og er noget

unikt i sig selv. Det er vigtigt, at vi har et positivt billede af hinanden,

og at vi kan og har noget at give hinanden – for børnenes skyld. Sådan

lyder det fra aarhusianske pædagoger og lærere i tænketanken PLUS.

Der har længe eksisteret et

godt samarbejde mellem Århus

Lærerforening (ÅLF) og

BUPL Århus. Regeringens udspil

til en folkeskolereform har

nu fået de to organisationer til

at rykke endnu tættere sammen.

Det sker blandt andet i en fælles

tænketank PLUS, som står for Pædagogik,

Læring og Udvikling i Skolen.

- Men det symboliserer også, at to

organisationer mødes, og der opstår

et godt samarbejde, fortæller faglig

sekretær i BUPL Århus, Lars Møller.

Tænketanken består af tre lærere,

tre pædagoger og to x to organisationspolitikere,

som mødtes i januar

og februar til gruppens første arbejdsdage.

Umiddelbart efter første

møde forklarede næstformand i ÅLF,

Jesper Weber Skorstengaard, i en

pressemeddelelse, at idéen til tænketanken

opstod, fordi man af og til i

skoledebatten hører påstande om, at

Det var helt tydeligt, at pædagoger

og lærere ikke ønsker

at trænge ind på hinandens

funktioner og roller,

men vil samarbejde ud fra

hver deres uddannelse og

faglighed om børnenes udvikling.

rigide faggrænser mellem lærere og

pædagoger står i vejen for en løsning

af folkeskolens mange udfordringer.

Men både Lars Møller og Jesper

Weber Skorstengaard understreger,

at virkeligheden er en helt anden, for

det er en kæmpe styrke for børnenes

udvikling, at lærere og pædagoger

anskuer barnet med hver deres faglighed.

Arbejdende tænketank

PLUS skal efter planen mødes tre

gange i løbet af første halvår 2013 og

komme med bud på, hvordan de to

faggrupper kan spille sammen i en

helheds-folkeskole, som sandsynligvis

er på vej med flere lektioner og

mere faglighed.

Det første handlede primært om

at snakke sig ind på hinanden. Det

var helt tydeligt, at pædagoger og lærere

ikke ønsker at trænge ind på hinandens

funktioner og roller, men vil

samarbejde ud fra hver deres uddannelse

og faglighed om børnenes udvikling.

Og det er vel at mærke ikke

med pædagogen som hjælpende hånd.

- Den funktion er for længst forsvundet.

Jeg er en vigtig person, som

har fokus andre steder. Jeg skal ikke

ind og undervise men gerne understøtte

dannelse, hed det fra en af de

deltagende pædagoger, som frygtede

at pædagogens rolle i en ny folkeskole

med stærkt fokus på faglighed blot

bliver at troppe op i klasseværelset

og understøtte en traditionel undervisning.

Både lærere og pædagoger frem-

Se videoindslag med Jesper Weber Skorsten-

gaard og Lars Møller om Tænketanken PLUS

på Youtube.com (søg: Tænketanken plus).

Matematikken omkring bollerne

skal ikke tage over i

pædagogernes arbejde

hævede, at det er væsentligt, at eleverne

også kommer med bud på,

hvad en god skoledag indeholder.

Børnene er aktører i folkeskolen, og

de skal også have en stemme.

- Vi skal ikke tro, at vi som voksne

altid ved, hvad der er bedst for dem.

Samspil

Begreber som ’roller’ og ’forventninger’

poppede op flere gange i de de

seks timer lange møder. Der var enighed

om, at det fælles fundament skal

være i orden, men det vil hele tiden

blive udfordret.

- Vi når aldrig i mål med en skole.

Vi forandrer os og samfundet ændrer

sig. Målsætningen skal hele tiden

evalueres. Vi skal vurdere, hvem

der skal på banen til nye opgaver, og

hvordan vi spiller vi sammen, lød det

blandt andet.

Jasmin

Regeringen lader omdrejningspunkter

i sit oplæg til en folkeskolereform

være tre elever fra henholdsvis indskoling,

mellemtrin og overbygning.

Et af temaerne for tænketanken lød,

hvordan ser henholdsvis pædagogernes

og lærernes opgaver ud i forhold

til arbejdet med de tre alderstrin?

I forhold til indskolingseleven,

Jasmin, lød en konklusion:

- Lærerens rolle ligger i det fagfaglige

- i dansk, engelsk, matematik.

Men hvor starter og ender det faglige?


Den alsidige personlighedsudvikling

er lærere og pædagoger fælles om.

Læreren skal forsøge at få Jasmin derhen,

hvor hun er klar til uddannelse,

modtage undervisning, klar til arbejdsmarkedet.

Pædagogen har medansvar

for den sociale udvikling som

en ligeværdig medspiller.

Vi er et klasseteam fælles om dannelse.

En anden konklusion var, at Jasmin

også skal have fritid. Hele hendes

dag skal ikke være styret af voksne.

- Legen skal være til stede. Ikke

som et mål i sig selv, men noget som

hun selv skaber. Hendes skoledag

skal også indeholde ritualer og genkendeligheder,

og Jasmin skal bruge

sine styrker og udfordres i det, hun

har svært ved. Hun skal også være

den, der kan give noget, de andre kan

se op til.

Foran og bagved

Lærerne ved ofte, hvor de skal hen

med en aktivitet. Men for pædagogerne

bliver målene med aktiviteterne

mere åbne.

- Vi går med og ved ikke, hvor vi

ender. Det er en stor kvalitet i det pædagogiske

arbejde, at det kan skifte

retning undervejs, sagde en pædagog,

som blandt andet pointerede, at

for hende var stikbold fx en måde at

arbejde på med en gruppe elever, der

ikke fungerer. Gennem spillet arbejder

hun med sociale relationer både

Børn og Unge Rådmand Kristian

Würtz, har også bemærket samarbejdet

mellem lærerne og pædagogerne

i Aarhus:

- PLUS er et godt initiativ, som går

utraditionelt til værks i samarbejdet

mellem organisationer. PLUS

stiller sig også på tværs i forhold

til den nationale dagsorden.

(Rådmand Kristian Würtz på Århus Lærerforenings

generalforsamling 15. marts 2013).

I Tænketanken PLUS sidder: Arne Krogsgaard (Styrelsesmedlem ÅLF)(øv.tv.), Jesper

Weber Skorstengaard (Næstformand), Jeanette Fisker (Kragelunds skole SFO)

(næstøv.tv.), Lars Møller (faglig sekretær BUPL Århus), Johannes Nielsen (lærer,

Vorrevangskolen) (næstned.tv.), Carin Weibull (faglig sekretær BUPL Århus), Brian

Harring Boll (Gammelgårdskolens SFO), Mette E. Jensen (lærer Tilst skole) (ned.

tv.) , Inge-Merete Damgaard Pedersen (Kragelundskolen), Kirstine Fjellerup (Åby

Skoles SFO).

Derudover er også Sille Belbey pædagog fra Tovsøjskolen og Dorthe, lærer på

Næshøjskolen trådt ind i Tænketanken. Lockouten af lærerne har medført en midlertidig

udskydelse af Tænketankens tredje møde.

mellem eleverne men også mellem

elever og voksne.

- Stikbold bliver et middel. De aktiviteter,

vi sætter i gang, er kun midler

til at opnå det, vi gerne vil, nemlig

at danne børnene. Aktiviteterne skaber

anderledes rum for børnene.

En anden pædagog kom med denne

definition på forskellen i lærernes

og pædagogernes roller.

- Pædagogerne går ved siden af og

bag ved børnene. Læreren går foran.

Pædagogerne skal insistere på at gå

bagved. Hvis pædagogen er til stede i

undervisningen, ved hun også, hvad

barnet har brug for. Pædagogen skal

sørge for at etablere trivsel og omsorg

og være en del af fællesskabet. Matematikken

omkring bollerne skal ikke

tage over. n

11

ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013


12

ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013

Fritidspædagogikken frem i lyset

Af Vibeke Sørensen, sekretariatet BUPL Århus

I februar, marts, april og maj er

BUPL Århus ude og diskutere folkeskolereform

med medlemmerne

i skolefritidsordningerne.

Over 25 arbejdsplader hár haft

besøg. To og to tager faglige

sekretærer og fællestillidsrepræsentanter

ud på skolerne

og møder pædagogerne for at

diskutere udspillet til reform

af folkeskolen.

Vi har talt med en af de faste på besøgsholdet,

Carin Weibull, faglig sekretær.

Hvorfor satte i gang skolebesøgene?

- Da vi modtog udspillet til folkeskolereform,

læste vi det og tænkte, det

her bliver vist fantastisk spændende;

for skemaplanlæggerne! De, der har

skrevet udspillet har ikke tænkt én

fritidspædagogisk tanke. Det er tid at

skærpe tonen og få de fritidspædagogiske

argumenter frem i lyset. Det er

pædagogerne, der må formulere den

pædagogiske mission. Og det gør vi

så, og ser også, at det er medlemmernes

opgave at gøre det.

Hvorfor tager I ud på skolerne?

- Vi vil sætte fokus på det fritidspædagogiske

arbejde, skrive om det og

fortælle om det til alle. Faget og børnene

har brug for, at pædagoger formulerer

sig om de fritidspædagogiske

værdier, så flere får indsigt i, hvad

der er på spil, og hvad kvaliteten er i

fritidslivet. Hvis der skal ske noget, så

skal alle debattere og udtrykke holdninger

til reformen. Missionen er at

sparke til, at der bliver en offentlig debat,

hvor pædagogerne taler og blander

sig. Og det er ude på arbejdspladserne

fundamentet er; fagforeningen

– og pædagogerne - skal tale fritidspædagogikkens

sag. Og arbejdspladsen

er lige præcis den arena, pædagogikken

udspringer fra.

Foto fra skolebesøg på Elsted SFO.

Politikerne er kommet med et udspil,

så det skal vi også, på alle planer.

Er pædagogerne så interesserede i at

diskutere med Jer?

- Der er stor interesse for at diskutere

indholdet; hvad det er, vi skal

med børn og unge og hvilken hverdag

og hvilket liv, de får. Vi kommer

ikke ud for at finde konsensus, men

for at brede debatten ud. Vi vidste på

forhånd, at fagligheden ville være i

højsædet, og vi er i den grad blevet

bekræftet; pædagogerne ér stærke på

de faglige argumenter. Samtidig er de

meget bekymrede på fagets vegne, på

værdierne og på børnelivet. Og man

er selvfølgelig også bekymret for stillingerne.

Hvordan går det med samarbejdet

ude på skolerne?

- På de aarhusianske SFO´er har lærere

og pædagoger samarbejdet i mange

år, og dét er lige præcis det, vi møder

derude. Pædagoger og lærere der

samarbejder, og udvikler og forbedrer

samarbejdet. Det er meget forskel-

Carin Weibull, faglig sekretær, forklarer

om baggrunden for at BUPL Århus er taget

ud på en hel masse skolebesøg.

ligt, hvad og hvordan man samarbejder,

og det gør det sådan set endnu

sværere at forestille sig, at alle skal

skæres over en kam, og lave skole på

lige den måde regeringen foreslår.

Samarbejder I med Århus Lærerforening?

-Ja, selvfølgelig gør vi det. På nogle

besøg har vi været ude sammen med

lærerne. Derudover har vi samarbejdet,

vi har kaldt PLUS, hvor pædagoger

og lærere forsøger at formulere

nogle bud på hvilken skole, vi vil

have i Aarhus, når vi nu mener, vi

kan noget, Regeringen ikke har øje

for.

Vi kan ikke tage debatterne og

blande os alene, men vi kan noget

sammen, slutter Carin. n


Hov, hvor blev vi af?

Af Dorthe Andersen, formand for den lokale lederforening

Klokken er 8.10. Pædagogen sender børnene af sted

til morgensamling. Jasmin har været meget ked af

det, fordi hun ikke vil bruge eftermiddagens aktivitetstime

på at læse, hun vil meget hellere være

sammen med sine veninder. De er ved at øve en

dans, som de skal optræde med om fredagen foran

SFO´ens andre børn. Pædagogen har brug for at få

sparring på Jasmins situation og går derfor hen mod SFOlederens

kontor. På vejen standser hun brat: Der er jo ingen

SFO-leder! Med forslaget til den nye skolereform er der ingen

SFO-leder, pædagogen kan tale med! Hvor blev vi af?

Ovenstående er måske et skrækscenarie, men et faktum

er det, at SFO-lederen og de fritidspædagogiske ledere overhovedet

ikke er nævnt i forslaget til det nye skoleforlig.

Vi skal værne om pædagogernes, de fritidspædagogiske

og SFO-ledernes funktion i skolen. Allerede i dag er pædagoger

massivt til stede i langt de fleste skoler. SFO´erne

summer af liv og børnene oplever her at få mulighed for at

udvikle sig både dannelses- og kompetencemæssigt. Det

er her, man kan lege sig ind i de sociale spilleregler, inden

man senere i livet skal stå på egne ben og finde ud af, hvordan

man gør uden sin trygge pædagog i ryggen. Mange

pædagoger deltager, ud over deres betydningsfulde arbejde

i SFO´en, også i undervisningen. Det er ofte et samarbejde,

der er meningsfyldt for begge faglige professioner, og som

giver børnene de mest optimale vilkår i forhold til at kunne

udvikle sig. Det er dog stadigvæk sådan, at pædagogerne og

lærerne ikke altid har mulighed for at mødes for at planlægge

det, de skal være sammen om, så dermed kan pædagogerne

komme til at fremstå som en slags underordnede assistenter

til lærerne. Sådan skal det ikke være! Lærernes og

pædagogernes fagligheder skal sidestilles i skolen og have

fælles forberedelsestid.

Sådan skal det også være i skolens ledelse. De pædagogiske

ledere – både SFO- og fritidspædagogiske ledere - skal

blive i eller indtræde i skolens ledelsesteam, fordi vi ønsker

en flerfaglig komplementær ledelse. En ledelse der ikke tror

på enten leg eller læring, men tværtimod understøtter begge

dele, fordi det er bedst for børnene. Et ledelsesteam der

kan sparre, vejlede, coache og lytte til de dygtige medarbejdere,

hvad enten det er pædagoger eller lærere!

En af præmisserne i forslaget er aktivitetstimer. Vi vil

gerne sætte spørgsmålstegn ved denne præmis. Vi ønsker

ikke den betydningsfulde pædagogiske indsats reduceret til

aktivitetstimer. For Den Lokale Ledereforeningsbestyrelse

i Aarhus er det vigtigt at vi holder fast i den pædagogiske

aktivitet forstået som summen af alt det arbejde vi laver til

gavn for børn og unge - og netop ikke pædagogisk set - isoleret

som aktivitetstimer!

Dorthe Andersen skriver på vegne af Den Lokale Lederforenings

Bestyrelse (LLB). Dorthe kan træffes på dva@bupl.dk

Barndom / Ungdom i SFO og klub

Af Carin Weibull, faglig sekretær, BUPL Århus - sendt til pressen, marts 2013

I Aarhus har vi haft skolefritidsordninger og klubber i

årtier. Og samarbejdet mellem pædagoger og lærere har

været under konstant udvikling. Tager man ud og besøger

de århusianske skoler, møder man fagligt engagerede

pædagoger og lærere. De er optagede af børnenes sociale

og faglige udvikling, og de arbejder dagligt med det faktum

at, børn og unge skal være voksne i en uforudsigelig

fremtid.

I udspillet til folkeskolereform foreslås en kraftig udvidelse

af den obligatoriske skoletid, hvilket er bekymrende

af flere grunde. Der er ikke ført bevis for, at flere timer

i skolen, fører til dygtigere børn. Og en svensk undersøgelse

viser faktisk, at børn der går i fritidsinstitutioner har

en mere positiv selvopfattelse, er mere tilfredse med egne

præstationer, er mindre ængstelige og tror mere på deres

egne evner til at klare sig selv, end børn der ikke går i fritidsinstitution.

En barndom skal ud over undervisning være fuld af

leg, fantasi, kreativitet og muligheden for at mestre egen

tid.

Børn og unge skal prøve sig selv af og finde ud af,

hvad de kan og vil i samspil med andre. Børn og unge

skal have optimale muligheder for at udvikle evnen til at

indgå i fællesskaber og danne venskaber.

Man kan tale om barndommens landskab, hvor børn

og unges selvværdsfølelse og tillid til egne formåen skal

vokse. Dét er grundlaget for at et barn trives.

Børn og unges sociale og kreative kompetencer udvikles,

hvis de får plads og støtte. Det får de i sammenhængende

forløb i fritiden i klubber og skolefritidsordninger.

Børn og unges dannelse har mange sider. Og i udspillet

til folkeskolereform er blikket på barnet alt for snævert.

Det er ikke en obligatorisk skoleuge på 30-37 timer, der er

brug for.

13

ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013


14

ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013

I diskussion

med ministeren

Af Claus Jensen, faglig sekretær BUPL Århus

Det er ikke hver dag man får svar fra en minister på

et debatindlæg - så hatten af og tak for det.

Med lidt held er der dermed mulighed for at få

åbnet en debat om børns oplevelse af en helhedsskole.

Mit første indlæg ’Farvel til den nordiske tradition’

blev bragt d. 13.02 med overskriften ’Farvel

til den nordiske tradition’ og børne- og undervisningsminister

Christine Antorinis’ reaktion var

med i bladet d. 15.02 med overskriften: ’Leg og læring

er velkommen’.

Selvom det måske lyder som ren muzak i manges

øre, så er det nødvendigt at stoppe op et øjeblik

og besinde sig på, hvad det er vi taler om.

I mit første indlæg skrev jeg, at alle børn er i

stand til at skelne mellem leg og så det fænomen,

som man kunne kalde legepræget undervisning.

Det er altså ikke det samme. Den legeprægede undervisning

er givet en god ting i dele af undervisningen,

men det er på ingen måde det samme som

den ’frie leg’.

Min pointe er, at der skal være plads til undervisning,

den bedste vi kan præstere. Samtidig skal

der være plads til, at børn selvstændigt kan udvikle,

konstruere og opbygge lege, der ikke nødvendigvis

indeholder et læringspotentiale, der kan

tilfredsstille ministerens eller andre politikeres

ambitioner på konkurrencestatens vegne.

Der er nemlig noget meget vigtigere på spil.

Det handler om at øve sig i at indgå i fællesskaber,

der ikke er styret i detaljer på forhånd og

udefra. Og om at forstå at leg er både kreativ,

åben, innovativ og selvstændig.

Udspillet til reform åbner for en langt større

’ensretning’ og styring af børns hverdag med en

markant udvidelse af undervisningstiden. Det

sidste er i sig selv helt besynderligt, når det samtidig

må konstateres, at der ikke er noget forskningsmæssigt

belæg for, at børnene skulle blive

dygtigere af flere undervisningstimer. Kæden

ryger af!

Læring i folkeskolen er velkommen skrev ministeren

i sin overskrift - men undskyld – er der

nogen, der har fjernet den? Den har vel altid været

der? Hvad er det overhovedet reformudspillet

går ud på?


Formålet med en heldagsskole er uigennemtænkt

Af Lars Geer Hammershøj, lektor

Med sit udspil til ny skolereform har regeringen

til hensigt at ”gøre en god skole

bedre” ved at indføre heldagsskole, hvor

eleverne skal lære mere og have en sammenhængende

skoledag. Men på trods af de

gode intentioner og flere gode forslag, så risikerer

udspillets centrale forslag om at indføre

”aktivitetstimer” at skabe en ensidig

heldagsskole.

Aktivitetstimerne skal integrere den

faglige undervisning og de fritidspædagogiske

aktiviteter fra SFO’er og klubber, men

i udspillets fremstilling skal dette alene ske

for at styrke undervisningen og gøre den

mere spændende. De fritidspædagogiske

aktiviteter betragtes dermed alene som et

middel til at understøtte den faglige indlæring

frem for som noget, der har værdi i sig

selv. Kritikere har i forlængelse heraf hævdet,

at indførelsen af heldagsskole vil tage

børns fritid og deres tid til at være børn fra

dem.

Men hvorfor er det, der foregår i børns

frie tid, vigtigt, og på hvilken måde har fritidspædagogiske

aktiviteter en værdi i sig

selv? Det er faktisk vanskeligere at svare

på, hvilket formentlig er grunden til, at det

overses. Mit bud er imidlertid, at det, der

primært foregår i og fremmes gennem legen

og tilsvarende frie aktiviteter, er dannelse

og kreativitet, og at disse processer er vigtigere

end nogensinde før.

Dannelse handler kort fortalt om at danne

personligheden gennem det sociale. Personligheden

dannes ved, at man overskrider

sin egen verden og involverer sig med

en større verden, hvor man gør personlighedsdannende

erfaringer af, at tingene kunne

være anderledes og man kan forholde sig

til sig selv og andre på andre måder. Legen

er en dannelsesproces, fordi legen forudsætter,

at man overskrider legens imaginære

univers, og heri lader som man er en anden

og er sammen med de andre på anderledes

måder.

Legen er samtidig en kreativ proces, da

legen foregår i det imaginære univers, som

de legende selv skaber. Legens univers er et

kreativt produkt i den forstand, at det forbinder

ting, der almindeligvis eksisterer adskilt,

for eksempel en pind og idéen om en

hest. Derved frembringes gennem legens

fantasi noget, der ikke eksisterede før.

Pointen er i denne sammenhæng, at dannelse

og kreativitet er processer, der både kræver

at foregå i frihed og være mål i sig selv.

Hvis legen gøres til middel for læring, sådan

som forslaget til skolereform lægger op

til, bliver legen også til noget andet. Leg kan

være et udmærket middel til at gøre læring

spændende og mere effektiv, men hermed

mister legen samtidig karakter af at være

dannelses- og kreativitetsproces.

Hvis de fritidspædagogiske aktivite-

ter alene skal være middel til at effektivisere

undervisningen, risikerer heldagsskolen

derfor at blive en ensidig lærings- og kompetenceskole,

frem for også at være en kreativitets-

og dannelsesinstitution.

Det er i særdeleshed et problem, fordi

kreativitet og dannelse ser ud til at blive vigtigere

end nogensinde for at leve i samfundet

og klare sig på arbejdsmarkedet i fremtiden.

På den ene side peger overgangen til

vidensøkonomien på, at kreativitet og innovation

bliver en stadig større kilde til økonomisk

værdi og derfor vigtigt at fremme i uddannelsessystemet.

Legen for legens egen

skyld er grundform for og kilde til alle senere

former for kreativitet og innovation, og

det mest gennemgående karaktertræk ved

kreative mennesker er, at de er legelystne.

På den anden side ser vilkårene for dannelse

ud til at have forandret sig, så den enkelte

i højere grad selv vælger forbilleder for

dannelsen og vælger, hvilke fællesskaber,

vedkommende vil danne sig gennem. Det

stiller større krav til selv at kunne udøve

dømmekraft og til at kunne involvere sig

med mange forskellige typer af fællesskaber.

Det første kommer til udtryk i skolen

som generelle problemer med elevers motivation

og lyst til at lære, det andet som elevers

vanskeligheder med at forholde sig til

det, der ikke umiddelbart forekommer genkendeligt

for dem såsom fagenes ”fremmede

verdener”.

Det mest overraskende ved forslaget om

en heldagsskole er imidlertid, at indholdet

af de ekstra skoletimer er relativt løst beskrevet.

Godt nok foreslås der indført ekstra

timer i eksisterende fag som dansk, matematik

og engelsk (1-4 timer pr. uge), men

hvad angår indholdet af aktivitetstimerne,

der udgør den største ændring (7-12 timer

pr. uge), er det kun løst og uklart beskrevet.

Forslaget om heldagsskole handler mere om

form end om indhold.

Det kan umiddelbart forekomme mærkværdigt,

da evalueringen af de seneste års

forsøg med heldagsskole i Danmark udført

af Rambøll i 2012 konkluderer, at det ikke er

heldagsskolerammen i sig selv, der er afgørende

for elevernes resultater, men derimod

det indhold, som rammen udfyldes med:

”Fremadrettet viser evalueringen dermed,

at hvis der arbejdes videre med heldagsskolerammen,

er der behov for mere sikker

viden om, hvilke krav der stilles til indholdet

af heldagsskolerammen, hvis udkommet

skal være til gavn for elevernes læring

og udvikling”.

Der er hverken beskrevet mål eller indhold

for aktivitetstimerne i reformforslaget.

Formålet er angivet som aktiviteter, der direkte

eller indirekte skal understøtter undervisningen

og indlæringen, og i reformforslaget

beskrives tre typer af aktiviteter,

der antages at gøre dette: Fagligt understøt-

tende aktiviteter, ”der i forlængelse af undervisningen

skal underbygge og supplere den

faglige indlæring”; motion og bevægelse,

”der skal fremme elevernes sundhed, trivsel

og koncentration”; aktiviteter, der skal

fremme elevernes alsidige udvikling ”herunder

særligt deres sociale og personlig udvikling”.

Som eksempel på det sidste nævnes udvikling

af elevernes samarbejdsevne, afholdelse

af udviklingssamtaler mellem lærer

og elev samt besøg på virksomheder og

uddannelsessteder. Der er med andre ord

fortrinsvis tale om aktiviteter, der udvikler

fagligt relevante sociale og personlige kompetencer.

Tilsvarende nævnes, at de fagligt

understøttende aktiviteter kan være i form

af en kombination af leg og læring, men sådan

at legen skal ”understøtte indlæringen”.

Forlaget til aktivitetstimerne har således et

ensidigt fokus på aktiviteter, der skal støtte

den faglige indlæring og udvikle faglige, sociale

og personlige kompetencer.

Man glemmer at overveje, om legen og

de fritidspædagogiske aktiviteter har en

værdi i sig selv, som mistes, hvis de gøres

til middel for at understøtte undervisningen

og indlæringen.

Men frem for alt glemmer man at stille

det afgørende spørgsmål, der burde have

været udgangspunktet for så omfattende en

reform af skolen, nemlig spørgsmålet: Hvad

er der brug for at lære i fremtidens samfund?

Dette spørgsmål omfatter ikke kun

spørgsmålet om, hvad barnet skal vide (viden),

og hvad barnet skal kunne (færdigheder,

kompetencer), men også, hvad barnet

skal håbe at skabe (kreativitet), og hvilket

menneske barnet skal dannes til (dannelse).

En alsidig skole må have fokus på alle

fire aspekter og må give dem et tidssvarende

indhold. I sin nuværende form har forslaget

til heldagsskole ensidigt fokus på viden

og evner på bekostning af kreativitet og

dannelse. Det er et problem, hvis kreativitet

og dannelse i fremtiden bliver vigtigere end

nogensinde. Det er derfor akut nødvendigt

nærmere at bestemme, hvad kreativitet og

dannelse er i dag, og at identificere, hvordan

disse processer fremmes i uddannelsessystemet.

Indførelsen af heldagsskolen er en anledning

og historisk chance til at gøre præcis

dette. Men det vil kræve en gentænkning

af formål, mål og indhold med og af aktivitetstimerne.

Bringes med tilladelse fra Kristeligt Dagblad

(Kronik, den 28. februar 2013).

Lars Geer Hammershøj er lektor på Institut for

Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU, og har

sidste år udgivet bogen ”Kreativitet – et spørgsmål

om dannelse” på Hans Reitzels Forlag.

15

ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013


Sundhed 1

Indførelse af Aarhus Kommunes rygepolitik, har ført til at mange medarbejdere gør brug

af deres overenskomstsikrede ret til at sige nej til at deltage i koloni, lejrskole, heldagsarrangementer

og skiture. Dette sker, fordi man ikke vil give afkald på en smøg i hel

uge. I værste fald mens de kan stå og se på at de unge fra klubben kæderyger.

For at afbøde de utilsigtede virkninger af en tåbelig vedtagelse, foreligger der nu

en fortolkning fra borgmesterafdelingen, som siger, at man på koloni må ryge uden

for de 7,4 timer man får løn for.

En sådan opblødning må vel også gælde for kommunens alkoholpolitik. Det

glæder De Gamle Redaktører, at man nu igen så at sige kan ryge og rejse; og at en

lang dag på koloni kan afsluttes med en øl og smøg.

Sundhed 2

Århus Kværulanter kan som de første løfte sløret for, hvad der følger efter rygepolitikken.

Et hemmeligt notat fra Sundhedsrøgmand Thomas Mæhdum afslører,

at den næste gruppe medarbejdere, der står får tur, er de der lider af inkontinens.

Vi mister et ikke ubetydeligt antal mandetimer, fordi vores medarbejdere

hele tiden render på toilettet. Og det er urimeligt, at de medarbejdere, der kan

holde sig, skal løfte opgaver for de af deres kolleger der konstant er på potten,

skriver smøgmanden.

Notatet foreslår dog, at der først laves en undersøgelse af problemets omfang.

Der vil snarest tilgå de decentrale ledere en adgang til en ny database kaldet

TIS, hvor de får til opgave at udfylde og indberette personalets toiletbesøg i

de såkaldte vandladningsskemaer. Notatet slår fast at det på sigt kan blive nødvendigt

med et forbud mod vanddrivende frugt og grønt i de ansattes madpakker.

Vi vender tilbage når der er nyt.

Hestekødsskandalen

Sundhedsstyrelsen advarer nu mod, at der i et parti ’folkesocialister’ er fundet

rester af socialdemokrater. Partiet er senest distribueret i forbindelse med folketingsvalget

i september 2011. Sundhedstyrelsen oplyser, at der ikke er direkte

sundhedsfare forbundet med blandingen, som dog er ved at blive tilbagekaldt.

Man formoder, at varebetegnelsen ’folkesocialist’ vil være endelig tilbagekaldt

og destrueret inden næste valg.

Den, der har, skal mere gives

De raske medarbejdere skal nu have gaver

af Aarhus Kommune. Med bibelsk

inspiration fortsætter røgmand Thomas

Mæhdum sit korstog. Først var det rygernes

tur, og nu er det så de syge, der skal holde for.

Denne gang udsat for en slags systemstyret mobberi,

hvor deres raske kolleger belønnes med biografbilletter,

grimt designer-nips eller andet tingel-tangel, mens de syge meget passende

kan få en lang næse. De er jo sikkert også forkølede i forvejen.

Lavning og Melgrutter, som for halvdelens vedkommende stadig ryger,

stadig er ansat i Aarhus kommune og stadig er meget raske, ser frem til at få

en gave. For at lette cheferne har vi følgende ønsker: en karton Prince cigaretter og/eller

en flaske vodka.

Magasinpost UMM

ID: 46597

Århus Kværulanter

Red: H. Lavning & L. Melgrutter

More magazines by this user
Similar magazines