Århus Pædagoger nr. 2 - Bupl

4
ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013
En nytænkning af kreativitetsbegrebet
Af Birthe Hedegaard Jensen, pædagogisk leder og cand. pæd.
Kreativitet er en særlig evne i
den menneskelige intelligens.
Den er nøglen til at håndtere
morgendagens udfordringer
i en kompleks verden. Mange
mennesker betvivler dog,
hvorvidt de besidder kreative
evner. Gennem medarbejdersamtaler
med personalet i min daginstitution
har jeg ofte hørt pædagoger komme
med udsagn som: ”Desværre er jeg
ikke så kreativ som nogle af mine kollegaer,
så måske skal mit fremtidige
mål være at komme noget mere på
værkstedet med børnene, så jeg kan
blive mere kreativ”. Eksemplet her
viser, at kreativitetsopfattelsen hos
mange pædagoger er ensbetydende
med at kunne forvandle tomme køkkenruller
til påskekyllinger via gul
maling, rulleøjne og syntetiske fjer.
Men så let slipper vi ikke, for nutidens
kreativitetsforståelse udspilles
ikke kun i de kreative værksteder.
Hvis man har set den amerikanske
serie Madmen så kender man den
måde, hvorpå mange virksomheder
gennem tiden har opdelt deres ansatte,
nemlig i to grupper: de kreative
og jakkesættene. De kreative klæder sig
afslappet og kommer tit for sent, fordi
de har grublet over en idé hele natten,
mens jakkesættene fremstår stereotype
og tænker udelukkende i økonomi
og drift.
Med gentænkningen af begrebet
Kreativitet gør vi op med den gængse
myte om, at nogle særlige mennesker
er kreative, mens andre er bedre
til økonomi, drift, organisering og
vedligehold. Nu har vi alle pludselig
fået kreative evner. Vores store udfordring
i daginstitution og skole er så
blot at udvikle børn og unges kreative
evner og inddrage alle i processen og
ikke blot fokusere på de kreative fyrtårne.
Det har været en udbredt tanke
at kreative mennesker er født kreative,
men nyere forskning siger så, at
kreativitet kan læres.
Kreativitet handler om at kunne
kombinere færdigheder, viden og
overblik. Picasso sagde engang, at alle
børn bliver født som kunstnere. Den
store udfordring er at forblive kunstner,
når vi vokser op. Ikke fordi vi
alle skal ende vores dage som kunstnere.
Men fordi der er noget – mere
eller mindre udefinerbart - i vores uddannelsessystem
som forhindrer, at
vi holder vores kreativitet ved lige.
Vuggestuebørn og børnehavebørn
sprudler jo af kreativitet – som
eksempelvis den dag i min institution,
hvor Rasmus på fire år tager en
taburet, kravler op på øverste hylde
i køkkendepotet, hvor han finder en
elektrisk kogeplade, kravler ned, sætter
ledningen i stikkontakten, tænder
for kogepladen, klipper en tot hår af
sig selv og en tot af kammeratens hår,
hvorefter de rister håret på kogepladen.
Det var måske et af de indslag,
som pædagoger helst vil være foruden,
selvom fantasi, færdigheder
og mod til overskridelse fandt sted i
denne lille handling. En særdeles kreativ
handling!
Med gentænkningen af begrebet
Kreativitet gør vi op
med den gængse myte om,
at nogle særlige mennesker
er kreative, mens andre er
bedre til økonomi, drift, organisering
og vedligehold.
De små børn, som vi kender – der
altså sprudler af kreativitet – er de
samme børn der ofte afslutter deres
ungdomsuddannelse med at have
mistet troen på egne kreative evner.
Næsten ingen af dem har en fornemmelse
af deres virkelige kreative potentiale.
Udover kreationen af påskekyllinger,
så har vi i dag brug for
pædagoger, der generelt kan være
nytænkende, skabende, reflekterende
og vurderende. Pædagoger og lærere,
der kommer ud over egen habitus og
prøver at nytænke hverdagens rutiner,
strukturer og pædagogiske tiltag.
Det hele handler dog ikke bare
om at få nye ideer – ikke alt nyt er pr.
definition godt. Det går også ud på
at vurdere det nye, bearbejde, afprøve,
forfine eller måske forkaste den
gode idé og give plads til nye ideer,
der opstår undervejs i processen.
Det kræver dømmekraft, vurdering
og kritisk tænkning. Man kan lave
sine vurderinger alene eller i fællesskab
med andre. På rette tid og sted
er et kritisk skøn vigtigt. På det forkerte
tidspunkt kan det slå nye ideer
ihjel. Nogle gange vil man det hele
alt for hurtigt, og andre gang sker der
ingenting. Kreativitet kan opdeles i
følgende fire faser: Forberedelsestid
– Inkubationstid/frustrationsfasen –
Den nye idé opstår - Man prøver den
nye idé af.
Fantasi, Kreativitet
og Innovation
Fantasi og kreativitet er ikke det samme.
Fantasi er kreativitetens kilde.
Fantasi er evnen til at forestille sig
ting, som vi ikke umiddelbart kan
se eller sanse. Fantasien tillader os at
træde ud af øjeblikket. Vi kan gense
og genopleve fortiden. Vi kan se anderledes
på nutiden, og vi kan forestille
os fremtiden i mange forskellige
udgaver. Vores fantasi er en meget
personlig proces i vores bevidsthed,
og fantasien sætter ikke nødvendigvis
noget aftryk i verdenen.
Det gør kreativitet derimod – at
være kreativ betyder at gøre noget.
Man kan derfor ikke betegne et menneske,
som aldrig foretager sig noget,
som værende kreativ. For at kunne
titulere sig som kreativ, så må man
have besluttet sig for at fremstille et
eller andet – være i en dynamisk pro-