FHF rapport 40 år - Frederiksberg HF Kursus

Højere forberedelseseksamen i 40 år 

– hvordan er det gået hf-eleverne? 

Lars Klewe 

Danmarks Pædagogiske Universitet og Frederiksberg hf-kursus

Indholdsfortegnelse 

Forord .................................................................................................................................................. 

Indledning .......................................................................................................................................... 

Udtræk af oplysninger fra Danmarks Statistik................................................................................... 

Danmarks Statistiks oplysninger om kursisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering.......... 

Kapitel I.............................................................................................................................................. 13 

Sammenfatning af undersøgelsens resultater..................................................................................... 13 

Baggrundsoplysninger om hf-eleverne og gymnasieeleverne ........................................................... 13 

Hf-eleverne i hele landet .................................................................................................................... 14 

Hf-elever fra Frederiksberg hf-kursus................................................................................................ 17 

Hf-elever i hele landet sammenlignet med gymnasieelever i hele landet.......................................... 19 

Fuldførte hf-elever sammenlignet med afbrudte hf-elever ................................................................ 21 

Hvordan er det gået kvindelige hf’ere sammenlignet med mandlige hf’ere? .................................... 22 

Hvordan er det gået hf-eleverne og gymnasieeleverne fra årgang 2000?.......................................... 23 

Forældrebaggrundens betydning........................................................................................................ 24 

Kapitel II ............................................................................................................................................ 25 

Baggrundsoplysninger om hf-eleverne og gymnasieeleverne ........................................................... 25 

Andelen af mandlige og kvindelige elever ........................................................................................ 25 

Elevernes aldersfordeling................................................................................................................... 26 

Elevernes forældrebaggrund .............................................................................................................. 28 

Opsamling .......................................................................................................................................... 30 

Kapitel III........................................................................................................................................... 33 

Hvordan er det gået hf-eleverne uddannelsesmæssigt og arbejdsmarkedsmæssigt efter hf? ............ 33 

Hf-elever i hele landet årgang 1976, årgang 1980 og årgang 1990 ................................................... 33 

Hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus årgang 1970, årgang 1980 og årgang 1990 ....................... 41 

Opsamling .......................................................................................................................................... 53 

Kapitel IV........................................................................................................................................... 56 

Hvordan er det gået hf-eleverne sammenlignet med gymnasieeleverne............................................ 56 

Hf’ernes og gymnasieelevernes højeste fuldførte uddannelse 25 år efter hf-eksamen...................... 57 

Hf’ernes og gymnasieelevernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 ..................................................... 59 

Hf’ernes og gymnasieelevernes hovedbeskæftigelse i 2004.............................................................. 59 

Hf’ernes og gymnasieelevernes indkomstforhold i 2004 .................................................................. 63 

Opsamling .......................................................................................................................................... 64 

Kapitel V............................................................................................................................................ 67 

Hvordan er det gået hf-eleverne og gymnasieeleverne fra årgang 2000?.......................................... 67 

Hf-elevernes og gymnasieelevernes højeste fuldførte uddannelse i 2005 ......................................... 67 

Hf-elevernes og gymnasieelevernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 .............................................. 68 

Hvilke uddannelser er hf-eleverne og gymnasieeleverne i gang med i 2005?................................... 69 

Hf-elevernes og gymnasieelevernes hovedbeskæftigelse i 2004....................................................... 70 

Opsamling .......................................................................................................................................... 72 

Kapitel VI........................................................................................................................................... 73 

2 

5 

7 

8 

9

Hvordan er det gået de hf-elever, der fuldførte uddannelsen på 2 år, sammenlignet med de elever, 

der begyndte på hf, men ikke gennemførte på normeret tid?.............................................................62 73 

Elevernes forældrebaggrund ..............................................................................................................62 73 

Fuldførte og afbrudtes højeste fuldførte uddannelse i 2005 ..............................................................62 73 

Fuldførte og afbrudtes arbejdsmarkedsplacering i 2004....................................................................64 75 

Fuldførte og afbrudtes hovedbeskæftigelse i 2004 ............................................................................64 75 

Fuldførte og afbrudtes indkomstforhold i 2004 .................................................................................66 77 

Opsamling ..........................................................................................................................................66 78 

Kapitel VII .........................................................................................................................................69 80 

Hvordan er det gået kvindelige hf’ere sammenlignet med mandlige hf’ere? ....................................69 80 

Kvinders og mænds højeste fuldførte uddannelse i 2005 ..................................................................69 81 

Kvindelige og mandlige hf’eres arbejdsmarkedsplacering i 2004.....................................................71 83 

Kvindelige og mandlige hf’eres hovedbeskæftigelse i 2004 .............................................................71 84 

Kvindelige og mandlige hf’eres indkomstforhold i 2004 ..................................................................74 86 

Opsamling ..........................................................................................................................................75 87 

Kapitel VIII........................................................................................................................................77 89 

Forældrebaggrundens betydning........................................................................................................77 89 

Opsamling ..........................................................................................................................................80 92 

Nogle afsluttende kommentarer.........................................................................................................81 93 

Bilag...................................................................................................................................................86 99 

Bilag 1: Årgang 1976. Elevernes højeste fuldførte uddannelse 29 år efter dimissionen i 2005 fordelt 

på hf’ere, sproglige studenter og matematiske studenter................................................................... 100 

Bilag 2: Årgang 1990. Elevernes højeste fuldførte uddannelse 15 år efter dimissionen i 2005 fordelt 

på hf’ere, sproglige studenter og matematiske studenter................................................................... 101 

Bilag 3: Sproglige studenters hovedbeskæftigelse i år 2004 fordelt på årgange. Kun beskæftigede. 102 

Bilag 4: Matematiske studenters hovedbeskæftigelse i år 2004 fordelt på årgange. Kun 

beskæftigede....................................................................................................................................... 104 

Bilag 5: Hf’ernes, sproglige studenters og matematiske studenters arbejdsmarkedsplacering i 2004 

............................................................................................................................................................ 106 

Bilag 6: Hf’ernes, sproglige studenters og matematiske studenters højeste fuldførte uddannelse i 

2005. Årgang 1976, årgang 1980 og årgang 1990............................................................................. 108 

Bilag 7: Oversigt over Danmarks Statistiks uddannelseskategorier .................................................. 110 

Bilag 8: Oversigt over Danmarks Statistiks beskrivelse af 10 hovedgrupper af beskæftigelse 

(DISCO-klassifikationen) ................................................................................................................ 

Bilag 9: Elevernes højeste fuldførte uddannelse i 2005 delt op på hf’ere, sproglige studenter og 

matematiske studenter. Årgang 1980 og årgang 1990..................................................................... 

114 

117 

3

Forord 

Den 8. juni 1966 vedtog Folketinget Loven om højere forberedelseseksamen med tilslutning fra 

alle partier i Folketinget. De centrale politiske aktører var Poul Hartling, K.B. Andersen, 

og K. Helveg-Petersen. 

Sigurd Højby var Direktør for Direktoratet for Gymnasieskolerne, og på embedsmandsniveau 

havde Undervisningsinspektør IB Juul/gymnasiedirektoratet og Direktør Hans Jensen fra 

folkeskoledirektoratet også været involveret. 

I forlængelse heraf blev det besluttet at oprette et uddannelsessted, der alene koncentrerede sig om 

hf. Derfor opstod Statens hf-kursus i 1967 på Nattergalevej i København. 

Cand. psych. Ejvind Jensen, der var leder af forsøgsskolen på Emdrupborg, blev udnævnt 

til Rektor for Statens hf-kursus, og i foråret 1967 søgte de første elever optagelse på den nye 

uddannelse. 

I 1973 flytter skolen til Frederiksberg Allé 22, og i 1986 ændres navnet til Frederiksberg 

hf-kursus. I december 1991 flytter skolen igen, denne gang til Sønderjyllands Allé 2, 2000 

Frederiksberg. 

I 2007 er det således 40 år siden, de første elever blev optaget og begyndte på højere 

forberedelseseksamen. 

Med virkning fra 2007 er alle gymnasier og hf-kurser nu at betragte som statslig selvejende 

institutioner under den offentlige forvaltning. 

Med henblik på at forberede overgangen fra Frederiksberg kommune etableredes i 2006 en 

midlertidig bestyrelse. På det konstituerende møde d. 22 marts 2006 blev det besluttet at lade 

udarbejde et analysearbejde af fire årtiers hf-elever. 

Den midlertidige bestyrelse bestod af Sandie Holst, elevrådet, cand. mag Anne Mette Wehmüller, 

udpeget af Regionen, advokat Jan E Jørgensen, Frederiksberg kommune, lektor Mogens Jensen og 

revisor Leif Bjørn Sørensen, formand. 

Tak til Landsarkivet for adgang til gamle karakterprotokoller. 

Mona Brandt Kulturdirektoratet, Frederiksberg kommune, har været behjælpelig med 

registeropslag. 

Højere forberedelseseksamen i 40 år – hvordan er det gået med hf-eleverne? er udarbejdet af 

seniorforsker Lars Klewe, Danmarks Pædagogiske Universitet. 

5

Hvad viser undersøgelsen? 

Hf-uddannelsen blev ikke en blindgyde. Den skulle erstatte præparandklassen. Det gjorde den 

godt, og rigtig mange af de første hf’ere gennemførte en læreruddannelse. Men over tid fik 

flere og flere øjnene op for, at hf-uddannelsen kunne bruges som adgangsvej til mange andre 

uddannelser. Hf’erne har i dag en betydelig bredde i deres valg af uddannelser. Det er en myte, at 

de fleste hf’ere bliver lærere, pædagoger eller sygeplejersker. Hf’ernes uddannelsesvalg ligner i 

høj grad de sproglige studenters uddannelsesvalg, og undersøgelsen viser desuden, at det er svært 

at pege på bestemte brancher, der specielt tiltrækker enten hf’ere eller sproglige studenter. 

Hf-uddannelsen blev således en ny færdselsåre i uddannelsernes vejnet og har desuden ydet et 

stort og vægtigt bidrag til den sociale lighed i det danske samfund. 

For Frederiksberg hf-kursus´ vedkommende er der det særlige, at mange gennemfører en lang 

videregående uddannelse. I 2005 har mere end 23 pct. af hf-eleverne fra årgang 1990 gennemført 

en universitetsuddannelse, mens dette kun gælder 10% af hf-eleverne i hele landet. Dette stemmer 

i godt overens med andre undersøgelser, DPU har foretaget af hf-elever fra Frederiksberg hfkursus 

i 1990´erne. 

Hf som ’second chance’ uddannelse skifter karakter over de fire årtier. Andelen af hf-elever der 

har et brudt uddannelsesforløb bag sig er i år 2000 hele 36 pct. 

Regeringen har i Globaliseringsrådet anført, at én af målsætningerne for dansk uddannelsespolitik 

er, at 90 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Nyrupregeringen havde 

det samme mål. 

Set i dette perspektiv kan samfundet slet ikke undvære hf-uddannelsen. Den samler op, og 

datamaterialet viser, at mellem 70 og 80 pct. af de fire årtiers hf´ere har videreuddannet sig efter 

deres ungdomsuddannelse. Til gavn for sig selv og til gavn for det danske samfund. 

6 

Frederiksberg, februar 2007 

Finn Bønsdorff 

Rektor

Indledning 

I 2007 har det 2-årige hf-kursus eksisteret i 40 år. I den anledning har Frederiksberg hf-kursus ment, 

at det kunne være af almen interesse at undersøge, hvordan det er gået de elever, der i denne periode 

har gennemført den 2-årige hf-uddannelse. I foråret 2006 bad Frederiksberg hf-kursus derfor 

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) om for nogle årgange at gennemføre en undersøgelse af, 

hvad der senere sker med de elever, der har taget en 2-årig hf-eksamen fra Frederiksberg hf. 

Hvordan går det dem senere med hensyn til videre uddannelse og placering på arbejdsmarkedet? 

I foråret 2006 indledte DPU derfor et samarbejde med Danmarks Statistik om levering af statistiske 

oplysninger til brug for en sådan undersøgelse. I henhold til en rammeaftale mellem Ministeriet for 

Videnskab, Teknologi og Udvikling og Danmarks Statistik blev det aftalt, at Danmarks Statistik 

oprettede en database med de relevante statistiske oplysninger, hvortil DPU fik online adgang. 

På baggrund af denne database er der gennemført undersøgelser af fire årgange af hf-elever. Det 

drejer sig om samtlige hf-elever, der begyndte på den 2-årige hf-uddannelse i henholdsvis 1974, 

1978, 1988 og 1998. Der er foretaget sammenligninger mellem eleverne fra Frederiksberg hf-kursus 

og alle øvrige hf-elever i resten af landet. Der er ligeledes foretaget sammenligninger mellem hfeleverne 

i hele landet og alle elever fra de 3-årige gymnasiale uddannelser. Der er endvidere 

foretaget sammenligninger mellem de elever, der oprindeligt gennemførte deres hf-uddannelse på 

normeret tid, og de elever, der ikke gennemførte deres hf-uddannelse på normeret tid. 

Frederiksberg hf har ønsket, at én af de allertidligste årgange af hf-elever fra Frederiksberg hfkursus 

indgik i undersøgelsen. Derfor indgår de elever, der begyndte på Frederiksberg hf-kursus i 

1968, og forlod Frederiksberg hf-kursus i 1970 med en hf-eksamen. Danmarks Statistik har 

imidlertid først indberetninger om hf-eleverne fra 1974 og frem. Frederiksberg hf har derfor til 

Danmarks Statistik leveret CPR-numre på eleverne fra årgang 1970. Disse elever indgår i 

undersøgelsen, men det er altså ikke for denne årgang muligt at sammenligne hf-eleverne fra 

Frederiksberg hf med hf-eleverne i resten af landet eller sammenligne hf-eleverne med 

gymnasieeleverne. 

I undersøgelsen indgår for alle årgange - ud over baggrundsdata om hf-eleverne og 

gymnasieeleverne som køn, alder og forældrebaggrund - fremadrettede oplysninger om elevernes 

højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsplacering, hovedbeskæftigelse og indkomstforhold. 

7

Udtræk af oplysninger fra Danmarks Statistik 

Danmarks Statistik har dannet databasen ved udtræk fra en række registre. Det drejer sig om 

følgende udtræk: hf’ere påbegyndt første år, gymnasieelever påbegyndt første år, danskere, 

indvandrere og efterkommere (indeholder blandt andet oplysninger om forældrebaggrund), 

indkomster, fertilitetsdatabasen, komprimeret elevregister og udtrækket uddannelser. 

Nogle af disse udtræk indeholder kun oplysninger frem til et vist tidspunkt. For eksempel er de 

seneste oplysninger om personers højeste fuldførte uddannelse fra udtrækket uddannelser fra 2005, 

mens de seneste oplysninger om for eksempel personers hovedbeskæftigelse og indkomster er fra 

2004. 

Man skal også være opmærksom på, at for eksempel oplysninger om personernes 

hovedbeskæftigelse i 2004 er hentet i et andet register end oplysningerne om personernes 

arbejdsmarkedsplacering i 2004. Det betyder, at der er nogle mindre uoverensstemmelser i tallene, 

hvis man sammenligner det antal personer, der i registeret for arbejdsmarkedsplacering 2004 er 

registreret som selvstændige eller lønmodtagere, med det antal personer, der optræder i registeret 

for hovedbeskæftigelse 2004. For årgang 1976 optræder for eksempel 100 personer i dette register, 

der ikke optræder som enten selvstændige eller lønmodtagere i registeret med oplysninger om 

arbejdsmarkedsplacering 2004. Det kan skyldes lidt forskellige opgørelsestidspunkter, men har dog 

næppe den store praktiske betydning, da der er tale om et relativt beskedent antal personer på nogle 

få procent. 

Da der er tale om brug af udtræk, der strækker sig over en lang tidsperiode, er der også forskel på, 

hvor fyldestgørende oplysningerne er. Som hovedregel er der flere uoplyste fra udtræk, der ligger 

langt tilbage. 

Uoplyste udgør i det hele taget et generelt problem, idet mange af analyserne som nævnt bygger på 

oplysninger fra forskellige udtræk. I nogle tilfælde findes eleverne i det ene udtræk, men ikke i et 

andet. Som et eksempel kan nævnes oplysninger om hf’ernes og gymnasieelevernes 

forældrebaggrund. I dette udtræk er forældrebaggrunden for mange elever uoplyst, enten fordi 

eleverne slet ikke findes i udtrækket vedrørende forældrebaggrund, eller de findes, men deres 

forældrebaggrund er uoplyst. For hf-eleverne drejer det sig for årgang 1976 om 1952 elever. For de 

sproglige studenter og de matematiske studenter er de tilsvarende tal 1265 og 1349 personer. De 

tilsvarende tal for hf-eleverne, de sproglige studenter og de matematiske studenter er for årgang 

2000 henholdsvis 247 personer, 543 personer og 681 personer. 

Dette giver et problem, når man skal tage stilling til, om uoplyste personer skal tages med i 

procentudregningerne. I tilfældet med forældrebaggrund er det valgt helt at se bort fra begge typer 

af uoplyste og kun medtage elever, hvis forældrebaggrund er oplyst. Ellers ville der blive tale om en 

markant skævvridning af procenttallene. Problemet med mange uoplyste personer er størst, når det 

gælder forældrebaggrunden, men problemet eksisterer for alle analyser, der bygger på udtræk fra 

forskellige registre. 

I analyserne er det valgt at se bort fra personer, der slet ikke eksisterer med et CPR-nummer i et 

givent udtræk. Hvis de eksisterer med et CPR-nummer i udtrækket, men figurerer som uoplyst, så 

er disse personer i de fleste tilfælde med i procentberegningerne. I de tilfælde, hvor denne type 

uoplyste indgår i procentberegningerne, vil det fremgå af tabellerne. 

8

Danmarks Statistiks oplysninger om kursisternes uddannelses- og 

arbejdsmarkedsplacering 

Uddannelsesplacering 

Danmarks Statistik anvender med hensyn til personers uddannelsesplacering følgende kategorier: 

Grundskole 

Almengymnasiale uddannelser 

Erhvervsgymnasiale uddannelser 

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 

Korte videregående uddannelser 

Mellemlange videregående uddannelser 

Bacheloruddannelser 

Lange videregående uddannelser 

Forskeruddannelser 

I rapporten er de forskellige uddannelser nogle gange brudt ned på underkategorier af uddannelser. 

Under læsningen af rapporten kan der derfor være behov for at kunne se en mere specifik oversigt 

over, hvad de forskellige underkategorier af uddannelser indeholder. I bilag 7 findes en temmelig 

detaljeret oversigt over, hvad de forskellige underkategorier af uddannelser indeholder. 

Arbejdsmarkedsplacering 

Med hensyn til arbejdsmarkedsplacering er personerne i rapporten opgjort i disse hovedkategorier: 

Selvstændige 

Lønmodtagere 

Under uddannelse 

Ledige 

Uden for arbejdsmarkedet 

Uden for arbejdsmarkedet omfatter blandt andet personer under uddannelsesforanstaltning, 

aktivering, revalidering, barselsdagpenge, kontanthjælp samt personer, der er pensionerede. 

Hovedbeskæftigelse 

I Danmarks Statistiks database er registreringen af personernes hovedbeskæftigelse foretaget efter 

den såkaldte DISCO-klassifikation. DISCO-kodningen er blandt andet dannet med henblik på at 

kunne lave internationale sammenligninger. 

DISCO-klassifikationen opererer med disse 10 hovedgrupper af beskæftigelse: 

1. Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 

2. Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau inden for pågældende område 

9

3. Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 

4. Kontorarbejde 

5. Salgs-, service- og omsorgsarbejde 

6. Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter færdigheder på 

grundniveau 

7. Håndværkspræget arbejde 

8. Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 

9. Andet arbejde 

0. Militært arbejde 

I bilag 8 findes Danmarks Statistiks beskrivelse af ovennævnte hovedkategorier af beskæftigelse. 

Kravet til den relativt nye DISCO klassifikation har ifølge Danmarks Statistik været, at den skulle 

dække så bredt som muligt og gøre det muligt at foretage internationale sammenligninger. Især det 

sidste kan give anledning til nogle problemer. 

Klassifikationen er en klassifikation efter arbejdsfunktioner og afspejler i langt de fleste tilfælde 

samtidig uddannelsesniveauet, men ikke i alle tilfælde. Ser man for eksempel på hovedkategori 2: 

Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau, så finder man her for eksempel læger, 

arkitekter, advokater og præster, men for eksempel folkeskolelærere er også placeret her, selvom 

uddannelsen til folkeskolelærer er en mellemlang videregående uddannelse. Det bringer en vis 

forvirring ind i billedet, da for eksempel andre med en mellemlang videregående uddannelse som 

for eksempel sygeplejersker, fysioterapeuter, pædagoger og socialrådgivere er placeret i 

hovedkategori 3: Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau, medmindre disse har 

efteruddannelser eller indtager en ledende stilling. 

Denne uklarhed skyldes formentlig netop bestræbelserne på at skabe en klassifikation, der muliggør 

internationale sammenligninger. Den kategori, der hedder Undervisning i folkeskoler og lignende er 

oversat fra Primary education teaching professionals, og denne kategori er i international 

sammenhæng placeret under hovedkategorien Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste 

niveau. Det giver muligvis mening internationalt, men oversættelsen forekommer ikke rimelig i en 

dansk sammenhæng. 

Når man ser på de hovedkategorier, der anvendes af Danmarks Statistik, skal man derfor være 

opmærksom på, at der i hovedkategorien Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 

findes personer, som logisk set burde være placeret i kategorien Arbejde, der forudsætter 

færdigheder på mellemniveau. Det gælder som nævnt folkeskolelærere. 

Derimod findes i den sidstnævnte kategori i langt overvejende grad kun personer med en 

mellemlang videregående uddannelse og stort set ingen med en lang videregående uddannelse. 

10

Rapportens opbygning 

Kapitel I indeholder en kort sammenfatning af resultater af undersøgelserne. 

I kapitel II redegøres for baggrundsoplysninger om hf-eleverne og gymnasieeleverne. 

Kapitel III indeholder en beskrivelse af, hvordan det er gået alle hf-elever i landet uddannelses- og 

arbejdsmarkedsmæssigt. Kapitlet indeholder desuden en særskilt beskrivelse af, hvordan det er gået 

hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus. 

I kapitel IV ses der på, hvordan det er gået hf-eleverne i hele landet sammenlignet med 

gymnasieeleverne årgang 1980. 

Kapitel V indeholder en redegørelse for, hvordan det er gået hf-eleverne i hele landet sammenlignet 

med gymnasieeleverne årgang 2000. 

I kapitel VI er der foretaget en sammenligning af resultater for ’fuldførte’ og ’afbrudte’ hf-elever i 

hele landet årgang 1980. 

Kapitel VII indeholder en sammenligning af resultater for kvindelige og mandlige hf’ere i hele 

landet årgang 1980. 

Endelig ses i kapitel VIII for årgang 1980 på sammenhængen mellem hf-elevernes og 

gymnasieelevernes uddannelsesniveau på den ene side og deres forældres uddannelsesniveau på den 

anden side. 

11

Kapitel I 

Sammenfatning af undersøgelsens resultater 

Baggrundsoplysninger om hf-eleverne og gymnasieeleverne 

Hf-elevernes og gymnasieelevernes køn 

Tidligt i hf’s historie var der relativt mange mænd, der tog en hf-eksamen. For årgang 1976 var 

42% af alle med en hf-eksamen mænd. Allerede for årgang 1980 er den procentvise andel af mænd 

faldet til 31%, og denne andel holder sig nogenlunde konstant for årgang 1990 og årgang 2000 med 

henholdsvis 28% og 29%. 

For de sproglige studenter er den procentvise andel af henholdsvis kvinder og mænd nogenlunde 

konstant hen over de fire årgange. Alt efter årgang er mellem 19 og 24% af de sproglige studenter 

mænd. 

For alle fire årgange er den procentvise andel af mænd således større på hf end i det sproglige 

gymnasium. 

For de matematiske studenter ser billedet noget anderledes ud. Her er 66% af studenterne i årgang 

1976 mænd. Andelen af mænd er jævnt faldende hen over de fire årgange, således at mændene i 

årgang 2000 kun udgør halvdelen eller nøjagtig 50% af de matematiske studenter. 

Hf-elevernes og gymnasieelevernes alder 

Aldersmæssigt har gymnasiet og hf forskellige målgrupper. I det sproglige gymnasium og det 

matematiske gymnasium er næsten alle eleverne unge på højst 16 år, da de starter på gymnasiet. Det 

vil sige, at de stort set alle kommer direkte fra folkeskolens 9. og 10. klasser. Det gælder for alle fire 

årgange. På hf er alt efter årgang kun mellem 26% og 45% 16 år eller derunder, da de starter på hf. 

Mange hf-elever har en afbrudt gymnasial uddannelse bag sig 

Næsten alle gymnasieelever kommer som nævnt direkte fra folkeskolens 9. eller 10. klasser. Mange 

hf’ere har derimod været ude af skolesystemet i nogle år, før de beslutter at tage en hf-eksamen, 

eller de har været andre steder i uddannelsessystemet. 

Det er således en betragtelig del af hf-eleverne, der tidligere har forsøgt sig med en gymnasial 

uddannelse. For årgang 1980 og årgang 1990 drejer det sig om 27% af hf-eleverne, mens det for 

årgang 2000 drejer sig om 36% af hf-eleverne. 

Der er i de fleste tilfælde tale om, at hf-eleverne tidligere har gået på hf, men især for årgang 1990 

og årgang 2000 er der også relativt mange, der tidligere har forsøgt sig med gymnasiet, hhx eller 

htx. Det drejer sig om henholdsvis 10% og 15% af hf-eleverne fra de to årgange. 

13

Hf-elevernes og gymnasieelevernes forældrebaggrund 

Den væsentligste forskel i forældrebaggrunden for henholdsvis hf-elever, sproglige studenter og 

matematiske studenter består i, at der for alle fire årgange er flere af forældrene til de sproglige 

studenter og de matematiske studenter, der har en mellemlang eller en lang videregående 

uddannelse, end det ses for hf-eleverne. For eksempel har 17% af forældrene til hf-eleverne i årgang 

1976 en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, mens de tilsvarende tal for de sproglige 

studenter og de matematiske studenter er 31%. Mens 24% af forældrene til hf-eleverne i årgang 

2000 har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, så gælder dette henholdsvis 40% og 

47% af forældrene til de sproglige studenter og matematiske studenter. 

Sammenligner man årgang 1976 og årgang 1980 med årgang 1990 og årgang 2000, så er der for 

årgang 1990 og 2000 tale om, at procentvis flere af hf’erne og de sproglige studenter og de 

matematiske studenter har forældre med en mellemlang videregående uddannelse. Det afspejler 

formentlig den almindelige samfundsudvikling op gennem den sidste halvdel af det forrige 

århundrede, der bevirkede, at flere og flere fik en videregående uddannelse. 

Den relative forskel i hf-elevernes forældrebaggrund sammenlignet med gymnasieelevernes 

forældrebaggrund er der dog ikke ændret på, snarere tværtimod. For årgang 2000 er der stadig 

procentvis omkring tre til fire gange så mange sproglige studenter og matematiske studenter, der har 

forældre med en lang videregående uddannelse, sammenlignet med hf-eleverne. 

Hf-eleverne i hele landet 

Hf-elevernes højeste fuldførte uddannelse 15 år efter hf-eksamen 

For årgang 1976, årgang 1980 og årgang 1990 er der set på, hvilke uddannelser alle hf-elever i hele 

landet har gennemført 15 år efter deres hf-eksamen. 

For årgang 1976 har 22% af hf-eleverne 15 år senere ikke gennemført en uddannelse ud over en 

gymnasial uddannelse. For årgang 1980 og årgang 1990 er de tilsvarende procenttal 21 og 16. 

Andelen af hf-elever, der ikke har gennemført nogen uddannelse ud over en gymnasial uddannelse, 

bliver mindre, hvis man ser på tingene i et længere tidsperspektiv end 15 år. For eksempel har 22% 

af hf-eleverne i årgang 1976 som nævnt efter 15 år ikke gennemført en uddannelse ud over en 

gymnasial uddannelse, men ser man på situationen i 2005, altså 29 år efter hf-eksamen, så er det 

kun 17%, der ikke har gennemført en uddannelse ud over en gymnasial uddannelse. Der er således 

kommet 5% flere hf’ere til, der har gennemført en uddannelse. 

Langt de fleste hf’ere har dog gennemført en uddannelse 15 år efter hf-eksamen. 

For årgang 1976 gælder det, at 10% af hf’erne har gennemført et erhvervsfagligt praktik- og 

hovedforløb. Denne andel stiger for årgang 1980 til 13% og for årgang 1990 yderligere til 18%. Det 

drejer sig især om uddannelser inden for handel og kontor. 

Alt efter årgang har mellem 5% og 7% gennemført en kort videregående uddannelse. 

14

Det er dog især mellemlange videregående uddannelser, der tiltrækker hf-eleverne. Blandt eleverne 

fra årgang 1976 har 49% 15 år efter hf-eksamen gennemført en mellemlang videregående 

uddannelse. De tilsvarende tal for årgang 1980 og 1990 er henholdsvis 46% og 40%. For årgang 

1990 er der altså tale om, at færre af hf-eleverne har gennemført en mellemlang videregående 

uddannelse sammenlignet med de tidligere årgange. Samtidig er der dog flere, der har taget en 

bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse. 

Med hensyn til de mellemlange videregående uddannelser er det især pædagogiske uddannelser, der 

er populære. For årgang 1976 ses det, at en tredjedel eller 32% af samtlige hf-elever 15 år senere 

har gennemført en pædagogisk uddannelse. For årgang 1980 og 1990 sker der dog et fald til knap en 

fjerdedel af alle hf-elever, der gennemfører en mellemlang videregående pædagogisk uddannelse. 

Den næstmest populære mellemlange videregående uddannelse blandt hf-eleverne er for alle tre 

årgange sundhedsuddannelser (typisk en uddannelse som sygeplejerske, fysioterapeut eller 

ergoterapeut) 

Blandt hf-eleverne fra årgang 1976 og 1980 har 7% af dem 15 år efter hf-eksamen gennemført en 

lang videregående uddannelse. Der sker her en lille stigning i dette antal for årgang 1990, hvor tallet 

er 10%. Der ses for alle årgange en mindre tendens til, at hf-eleverne især har valgt 

samfundsvidenskabelige uddannelser og for årgang 1990 tillige humanistiske og teologiske 

uddannelser, men ellers spreder de sig over de forskellige lange videregående uddannelser. 

Der er ikke sket de store forskydninger i, hvilke uddannelser hf-eleverne gennemfører hen over de 

tre årgange. Der sker dog for 1990 årgangen et fald i andelen af hf-elever, der gennemfører en 

mellemlang videregående uddannelse. Til gengæld er der flere i denne årgang, der gennemfører et 

erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, en bacheloruddannelse eller en lang videregående 

uddannelse. 

Andelen af hf-elever, der har gennemført enten en mellemlang videregående uddannelse, en 

bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse 15 år efter hf-eksamen ligger konstant 

hen over de tre årgange. Det drejer sig om henholdsvis 57%, 54% og 54% af hf-eleverne i årgang 

1976, 1980 og 1990. 

Hf-elevernes arbejdsmarkedsplacering og hovedbeskæftigelse i 2004 

For årgang 1976, årgang 1980 og årgang 1990 er der set på hf-elevernes arbejdsmarkedsplacering i 

2004 og hovedbeskæftigelsen for de hf-elever, der på dette tidspunkt var i arbejde. 

Langt de fleste hf’ere er i arbejde i 2004. For årgang 1976 er tallet 82%, for årgang 1980 85% og 

for årgang 1990 83%. Langt de fleste af de beskæftigede er lønmodtagere, mens meget få er 

selvstændige. En del er uden for arbejdsmarkedet (fx pensionerede, på kontanthjælp, på 

barselsorlov, under uddannelsesforanstaltning mv.). Det drejer sig om henholdsvis 8%, 6% og 7% 

15

af de tre årgange. For alle tre årgange er der kun få ledige i 2004. Det drejer sig om henholdsvis 3%, 

2% og 4% . 

Som nævnt i indledningen er hf-elevernes hovedbeskæftigelse gjort op i overensstemmelse med de 

kategorier, som anvendes af Danmarks Statistik. I bilag 8 findes Danmarks Statistiks beskrivelse af 

disse beskæftigelseskategorier. 

I hovedkategorien Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 

er 6% af hf-elever fra årgang 1976 placeret. De tilsvarende procenttal for henholdsvis årgang 1980 

og årgang 1990 er 4% og 1%. Det vil sige, at 6% af samtlige beskæftigede hf’ere fra årgang 1976 

har ledelsesfunktioner. Når tallet kun er 1% for årgang 1990, skyldes dette formentlig, at der for 

disse hf’ere kun er gået 14 år, siden de tog deres hf-eksamen. 

I hovedkategorien Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau er 38% af hf’erne fra 

årgang 1976 placeret, mens det samme gælder henholdsvis 29% og 27% af de beskæftigede fra 

årgang 1980 og årgang 1990. Der er her især mange, der arbejder med undervisning. 14% af 

samtlige beskæftigede hf’ere fra årgang 1976 underviser i 2004 i folkeskolen, mens det samme 

gælder for 8% og 9% af henholdsvis 1980 årgangen og 1990 årgangen. 

Herudover må man konstatere, at hf’erne spreder sig ud over et bredt spektrum af 

beskæftigelseskategorier inden for denne hovedkategori. 

I hovedkategorien Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau er 31% af de 

beskæftigede hf’ere fra årgang 1976 placeret, mens det gælder henholdsvis 41% og 40% af de 

beskæftigede hf’ere fra årgang 1980 og årgang 1990. Her finder man især hf’ere, der arbejder inden 

for pædagogområdet. 10% af samtlige beskæftigede hf’ere fra årgang 1976 har således i 2004 

pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder eller omsorgs- og pædagogisk 

arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner. Det samme gælder henholdsvis 12% og 13% af 

hf’erne i årgang 1980 og årgang 1990. Der er dog også en del hf’ere, der i 2004 er beskæftiget med 

sygeplejearbejde (sygeplejersker) eller er fysioterapeuter eller ergoterapeuter. Det drejer sig for 

eksempel for 1990 årgangen om 12% af samtlige hf’ere i beskæftigelse. Herudover spreder hf’erne 

sig over mange forskellige former for beskæftigelse. 

I hovedkategorien Kontorarbejde findes 6% af samtlige beskæftigede hf’ere fra årgang 1976 og 

årgang 1980, mens procenttallet for årgang 1990 er steget til 9. Det drejer sig især om alment 

kontor- og sekretærarbejde. 

I hovedkategorien Salgs-, service- og omsorgsarbejde, hvor man i 2004 alt efter årgang finder 5% 

til 12% (årgang 1990) af samtlige beskæftigede hf’ere, drejer det sig især om plejearbejde på 

institutioner, pædagogisk medhjælp i institutioner og social- og sundhedspersonale i private hjem. 

Relativt få af hf’erne i de tre årgange falder under de fem hovedkategorier Militært arbejde, Arbejde 

inden for landbrug, gartneri, skovbrug mv., Håndværkspræget arbejde, Proces- og 

maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde og Andet arbejde. De to sidstnævnte af 

disse kategorier omfatter primært ufaglært arbejde. 

Sammenfattende kan man konstatere, at langt de fleste af de beskæftigede hf’ere i 2004 er 

beskæftiget med arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau eller på mellemniveau. Alt 

16

efter hvilken årgang det drejer sig om, gælder dette godt to tredjedele af samtlige hf-elever, der var i 

beskæftigelse i 2004. Det er i langt de fleste tilfælde beskæftigelse, der kræver enten en lang eller 

en mellemlang videregående uddannelse. Kun 2% af samtlige beskæftigede hf’ere i de tre årgange 

er i 2004 beskæftiget med håndværkerarbejde, og kun 3% til 4% i de tre årgange findes inden for de 

kategorier, der primært omfatter ufaglært arbejde. 

Hf-elevernes indkomstforhold i 2004 

For årgang 1976, årgang 1980 og årgang 1990 er der set på indkomstforholdene for de hf’ere, der i 

2004 var lønmodtagere. 

Blandt de hf’ere fra årgang 1976, der var lønmodtagere i 2004, havde kun ganske få indkomster på 

200.000 kr. og derunder. 22% af hf-eleverne havde en indkomst på 201.000 kr. til 300.000 kr. 43% 

havde en indkomst på mellem 301.000 og 400.000 kr., mens knap en tredjedel eller 31% havde en 

indkomst på mere end 400.000 kr., heraf 12% en indkomst på over 500.000 kr. 

Indkomsterne for hf-eleverne årgang 1980 ligner indkomsterne for årgang 1976 bortset fra, at 

procentvis lidt flere af hf-eleverne i denne årgang havde indkomster på under 300.000 kr. Det 

afspejler muligvis, at hf-eleverne fra årgang 1976 gennemgående har lidt større anciennitet på 

arbejdsmarkedet sammenlignet med årgang 1980. 

Indkomsterne for hf-eleverne årgang 1990 er formentlig af samme årsag gennemgående lavere end 

indkomsterne for hf-eleverne årgang 1976 og 1980. En del af hf-eleverne med for eksempel en lang 

videregående uddannelse har i 2005 kun været relativt få år på arbejdsmarkedet. 

Hf-elever fra Frederiksberg hf-kursus 

Hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus adskiller sig fra hf-eleverne i hele landet med hensyn til 

forældrebaggrund. Der er procentvis klart flere af hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus, hvis 

forældre har enten en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse. 

Dette gælder for alle undersøgte årgange. 

Sammenligner man årgang 1970, årgang 1980 og årgang 1990, så er der sket den udvikling, at færre 

og færre af hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus får en mellemlang videregående uddannelse, og 

flere og flere får en lang videregående uddannelse. Blandt hf-eleverne fra årgang 1970 fik kun 2% 

en lang videregående uddannelse, mens denne andel af hf-eleverne for årgang 1980 er steget til 8%. 

Ikke mindre end 23% af hf-eleverne fra årgang 1990 fra Frederiksberg hf har gennemført en lang 

videregående uddannelse. 

Desuden er der sket en udvikling i retning af, at færre og færre bliver folkeskolelærere. Der er også 

sket den udvikling, at mens det i starten kun var meget få af hf-eleverne, der fik en mellemlang 

videregående sundhedsuddannelse (2%), så stiger denne andel til 9% og 11% for hf-eleverne fra 

årgang 1980 og 1990. Generelt kan man sige, at der er sket en udvikling i retning af, at de 

mellemlange videregående pædagogiske uddannelser er blevet mindre og mindre dominerende, idet 

hf-elevernes valg af uddannelser efterhånden er blevet meget bredere. 

Den samme udvikling kan konstateres, når man ser på hf-eleverne i hele landet, men udviklingen 

fremtræder ikke helt så markant, som det ses for Frederiksberg hf. Det hænger dog formentlig 

17

sammen med, at det ikke har været muligt at se på hf-eleverne fra hele landet, når det gælder årgang 

1970, som Danmarks Statistik som nævnt ikke har oplysninger om. Der er sandsynligvis tale om, at 

hf i sin spæde start især har tiltrukket mennesker, der har haft et ønske om at blive folkeskolelærere, 

men efterhånden som hf-uddannelsen er blevet mere og mere kendt, har flere og flere opdaget, at 

uddannelsen har kunnet bruges til meget andet. Denne udvikling afspejler sig også i de 

beskæftigelser, som hf-eleverne fra Frederiksberg hf har i 2005. Det springer især i øjnene, at det er 

betydeligt færre af hf-eleverne fra årgang 1980 og 1990, der er i beskæftigelse som 

folkeskolelærere, sammenlignet med hf-eleverne fra årgang 1970. 

Som noget særligt for Frederiksberg hf-kursus stiger andelen af hf-elever, der gennemfører en lang 

videregående uddannelse meget kraftigt. Mens det for årgang 1970 kun var 2% af hf-eleverne fra 

Frederiksberg hf, der gennemførte en lang videregående uddannelse, så er det tilsvarende tal for 

årgang 1980 8%, mens det blandt hf-eleverne fra årgang 1990 er hele 23%, der har gennemført en 

lang videregående uddannelse. Det er procentvis betydeligt flere end det ses for årgang 1990 

eleverne i hele landet, hvor kun 10% har gennemført en lang videregående uddannelse. 

Det er bemærkelsesværdigt, at 23% af hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus årgang 1990 i 2005 

har gennemført en lang videregående uddannelse. Dette resultat stemmer imidlertid godt overens 

med andre undersøgelser af senere årgange fra Frederiksberg hf-kursus. Man har her undersøgt 

årgang 1993, årgang 1995 og årgang 1997. Man undersøgte her blandt andet, hvor mange af 

hf’erne, der efter et antal måneder efter hf-eksamen var i gang med en lang videregående 

uddannelse. 1 

For årgang 1993 var 29% af hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus efter 39 måneder i gang med en 

lang videregående uddannelse mod kun 12% af hf-eleverne i resten af landet. 





Alle disse forskelle er statistisk signifikante. 

Der er således ret solidt grundlag for at konkludere, at der er markant flere af hf-eleverne fra 

Frederiksberg hf, der vælger lange videregående uddannelser, og i hvert fald for årgang 1990 også 

markant flere, der gennemfører en lang videregående uddannelse, sammenlignet med hf-eleverne i 

resten af landet. 

Det er ligeledes undersøgt, om denne forskel på hf-eleverne fra Frederiksberg hf og hf-eleverne i 

resten af landet kan tilskrives en ’storbyeffekt’. Analyserne tyder ikke på, at en sådan eventuel 

storbyeffekt spiller nogen større rolle. 

1 Jf. Allerup, P., Klewe, L. og Skov, P. (1999). Elever fra Frederiksberg hf – en undersøgelse af ’93’ årgangen, 

Danmarks Pædagogiske Institut, Allerup, P., Klewe, L. og Skov, P. (2000). Elever fra Frederiksberg hf – en 

undersøgelse af ’95’ årgangen, Danmarks Pædagogiske Institut og Klewe, L. (2001). Elever på Frederiksberg hf – 

dimittender, afbrydere og ikke-mødte fra årgang 1997, Danmarks Pædagogiske Universitet. 

18

Hvorvidt de fundne forskelle bunder i, at Frederiksberg hf-kursus tiltrækker særlige elevgrupper, for 

eksempel er der som nævnt flere af hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus, der har forældre med 

lange videregående uddannelser sammenlignet med hf-eleverne i resten af landet, eller der gør sig 

særlige forhold gældende på netop Frederiksberg hf-kursus, er det ikke muligt at sige noget om. 

Hf-elever i hele landet sammenlignet med gymnasieelever i 

hele landet 

Hf-elevernes højeste fuldførte uddannelse i 2005 sammenlignet med 

gymnasieelevernes højeste fuldførte uddannelse 

For årgang 1980 er der foretaget en sammenligning mellem hf-elevernes, de sproglige studenters og 

de matematiske studenters højeste fuldførte uddannelse i 2005, altså 25 år efter dimissionen. 

En relativt stor andel af såvel hf’erne, de sproglige studenter som de matematiske studenter fra 

årgang 1980 har ikke 25 år efter dimissionen taget nogen uddannelse ud over deres gymnasiale 

uddannelse. Der er ikke den store forskel på, for hvor store andele af henholdsvis hf-eleverne og 

gymnasieeleverne, dette er tilfældet. For hf’erne drejer det sig om 17%, for sproglige studenter om 

14% og for matematiske studenter om 13%. 

Lidt flere af hf’erne har gennemført et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb (13%) sammenlignet 

med de sproglige og de matematiske studenter (henholdsvis 9% og 7%). Med hensyn til 

erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb drejer det sig for såvel hf’erne som gymnasieeleverne især 

om uddannelser inden for handel og kontor. 

Lidt flere sproglige studenter har gennemført en kort videregående uddannelse sammenlignet med 

hf’erne og de matematiske studenter. Det drejer sig her især om uddannelser inden for formidling 

og erhvervssprog. 

Flest hf’ere har gennemført en mellemlang videregående uddannelse. Det gælder halvdelen eller 

49% af hf’erne. De tilsvarende tal for henholdsvis sproglige studenter og matematiske studenter er 

37% og 32%. 

Med hensyn til de mellemlange videregående uddannelser drejer det sig for alle tre grupper især om 

pædagogiske uddannelser og sundhedsuddannelser og for de matematiske studenter tillige om 

tekniske uddannelser. 

Henholdsvis 19% og 28% af de sproglige studenter og de matematiske studenter fra årgang 1980 

har gennemført en lang videregående uddannelse, mens dette kun gælder 9% af hf’erne. Hertil 

kommer, at 4% af de matematiske studenter har gennemført en forskeruddannelse, mens dette kun 

gælder 1% af de sproglige studenter og mindre end ½% af hf’erne. 

Blandt de sproglige studenter er det ud over samfundsvidenskabelige uddannelser især humanistiske 

og teologiske uddannelser, de har gennemført. Blandt de matematiske studenter er der nogenlunde 

lige mange, der har gennemført henholdsvis samfundsvidenskabelige uddannelser, tekniske 

uddannelser og sundhedsuddannelser. 

19

Ser man på, hvor mange der har gennemført enten en mellemlang videregående 

uddannelse/bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse/forskeruddannelse, så gælder 

dette 59% af hf’erne, 59% af de sproglige studenter og 63% af de matematiske studenter. 

Med hensyn til hvilke mellemlange eller lange uddannelser, der foretrækkes, er der ikke så stor 

forskel på hf’erne og de sproglige studenter. Her adskiller de matematiske studenter sig mere, idet 

flere af de matematiske studenter har gennemført mellemlange tekniske videregående uddannelser 

eller lange videregående tekniske uddannelser sammenlignet med hf’erne og de sproglige studenter. 

Desuden er det fortrinsvis matematiske studenter, der har gennemført lange videregående 

sundhedsuddannelser som for eksempel lægeuddannelsen, tandlægeuddannelsen og 

farmaceutuddannelsen. 

Hf-elevernes arbejdsmarkedsplacering og hovedbeskæftigelse i 2004 

sammenlignet med gymnasieelevernes arbejdsmarkedsplacering og 

hovedbeskæftigelse 

For årgang 1980 er der foretaget en sammenligning mellem hf-elevernes, de sproglige studenters og 

de matematiske studenters arbejdsmarkedsplacering og hovedbeskæftigelse i 2004, altså 25 år efter 

dimissionen. 

Der er ingen forskel på henholdsvis hf’erne, de sproglige studenter og de matematiske studenter, når 

man ser på deres arbejdsmarkedsplacering overordnet set. Henholdsvis 85%, 84% og 88% er i 

beskæftigelse i 2004, og heraf er langt den overvejende del lønmodtagere. Der er kun meget få 

ledige, mens en del er uden for arbejdsmarkedet. 

Med hensyn til elevernes hovedbeskæftigelse i 2004, så er der procentvis færre hf’ere, der har et 

arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau sammenlignet med sproglige studenter og 

især matematiske studenter. Omvendt er der procentvis flere af hf’erne, der har arbejde, der 

forudsætter færdigheder på mellemniveau sammenlignet med sproglige studenter og matematiske 

studenter. Dette afspejler ikke overraskende de forskelle på henholdsvis hf’ernes, de sproglige 

studenters og de matematiske studenters valg af uddannelse. Her er der som nævnt flere af hf’erne, 

der har gennemført en mellemlang videregående uddannelse sammenlignet med sproglige studenter 

og især matematiske studenter, og omvendt flere af de sidstnævnte, der har gennemført en lang 


Det er imidlertid slående, at der bortset fra enkelte områder ikke er de store forskelle på hf’ernes og 

de sproglige studenters beskæftigelse. Der ser ikke ud til at være bestemte brancher, der især har 

tiltrukket enten sproglige studenter eller hf’ere. Der er for eksempel procentvis lige mange af 

hf’erne og de sproglige studenter, der er folkeskolelærere, og procentvis nogenlunde lige mange, 

der er sygeplejersker. 

Derimod er der beskæftigelser, hvor de matematiske studenter er klart overrepræsenterede i forhold 

til både hf’ere og sproglige studenter. Det gælder med hensyn til ledende stillinger, det gælder 

ingeniørområdet og IT-området, og det gælder også til en vis grad det lægelige område. 

For såvel hf’erne, de sproglige studenter og de matematiske studenter gælder, at der er meget få 

inden for håndværksfag og meget få med ufaglært arbejde. 

20

Hf-elevernes indkomstforhold i 2004 sammenlignet med 

gymnasieelevernes indkomstforhold 

Hf’ere og sproglige studenter søger, som det er fremgået, i ret høj grad inden for de samme 

brancher. Dette ser også ud til at afspejle sig i elevernes indkomstforhold i 2004. Her viser det sig, 

at indkomstforholdene for henholdsvis hf’erne og de sproglige studenter 24 år efter dimissionen i 

ret høj grad ligner hinanden. Der er dog 16% af de sproglige studenter, der havde en indkomst på 

over 500.000 kr., mens dette kun gælder 10% af hf’erne. 

Derimod adskiller de matematiske studenter sig gennemgående ret markant fra hf’erne og de 

sproglige studenter, idet deres indkomster generelt ligger væsentligt højere. 

Fuldførte hf-elever sammenlignet med afbrudte hf-elever 

Der kan ikke konstateres nogen forskel på afbrudte hf-elevers og fuldførte hf-elevers 

forældrebaggrund med hensyn til forældrenes uddannelsesniveau. 

Derimod er der stor forskel på afbrudte og fuldførtes uddannelsesniveau set i et langt perspektiv. 

For årgang 1980 er der i 2005 godt en fjerdedel af de afbrudte hf-elever (27%), hvis højeste 

fuldførte uddannelse stadig er en grundskoleuddannelse. Det vil sige, at denne gruppe af tidligere 

hf-elever aldrig siden har taget nogen uddannelse. 

Der er dog en lige så stor andel af de hf-elever (27%), der ikke fik en hf-eksamen i første omgang, 

som senere vender tilbage og får en gymnasial uddannelse og herefter gennemfører en mellemlang 

videregående eller en lang videregående uddannelse, heraf dog kun 2% en lang videregående 

uddannelse. 

Omkring 24% af de afbrudte hf-elever fra årgang 1980 har i 2004 gennemført et erhvervsfagligt 

praktik- og hovedforløb, mens 6% har gennemført en kort videregående uddannelse. 

Men alt i alt kan man konstatere, at det uddannelsesmæssigt går betydeligt bedre for de elever, der 

gennemførte deres hf-uddannelse i første omgang. Langt flere af disse elever har fået enten en 

mellemlang eller en lang videregående uddannelse. 

Det går også alt andet lige mindre godt for de afbrudte elever end for de fuldførte elever, når man 

ser på deres arbejdsmarkedsplacering i 2004. Næsten en femtedel eller 19% af de afbrudte elever er 

på dette tidspunkt ledige eller uden for arbejdsmarkedet, mens dette kun gælder 8% af de fuldførte 

hf-elever. 

Ser man kun på de personer, der var i beskæftigelse i 2004, så er der også her stor forskel på 

fuldførte og afbrudte hf-elever, idet der er procentvis langt flere af de fuldførte hf-elever, der er i 

beskæftigelse, der forudsætter færdigheder på højeste niveau. Det drejer sig om 29% af de fuldførte 

hf-elever mod 14% af de afbrudte hf-elever. Der er også procentvis flere af de fuldførte hf-elever 

(41%), der er i beskæftigelse, der forudsætter færdigheder på mellemniveau sammenlignet med 

afbrudte hf-elever (31%). 

21

Omvendt er der langt flere af de afbrudte hf-elever, der er i beskæftigelser, som ikke kræver så højt 

et uddannelsesniveau, herunder ufaglært arbejde. Det drejer sig om omkring 40% af de afbrudte hfelever 

mod kun omkring 21% af de fuldførte hf-elever. 

Man kan dog også hæfte sig ved, at relativt mange af de afbrudte hf’ere har arbejde, der enten 

forudsætter færdigheder på højeste niveau eller færdigheder på mellemniveau. En del af 

forklaringen på dette er formentlig, at omkring en fjerdedel af de afbrudte hf-elever efterfølgende 

har gennemført en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Men herudover er der altså 

en del af de afbrudte hf-elever, der i 2004 har erhvervet sig kvalifikationer til arbejde, der kræver 

færdigheder på højeste niveau eller på mellemniveau, uden at have disse formelle kvalifikationer. 

Den beskrevne forskel i beskæftigelse afspejler sig også til en vis grad i indkomstforholdene for de 

tidligere hf-elever. Der er således klart flere af de fuldførte hf-elever, der i 2004 har indkomster på 

mere end 300.000 kr. (66%) sammenlignet med de afbrudte hf-elever (53%). 

Hvordan er det gået kvindelige hf’ere sammenlignet med 

mandlige hf’ere? 

Der er temmelig markante kønsforskelle, når man ser på den højeste uddannelse, som hf’erne har 

gennemført i 2005 (årgang 1980). 

Kønsforskellen viser sig især, når man ser på, hvor mange der har gennemført en mellemlang 

videregående uddannelse, og hvor mange, der har gennemført en lang videregående uddannelse. 

Mens 60% af de kvindelige hf’ere i 2005 har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, 

så gælder dette kun 34% af de mandlige hf’ere. Omvendt har 16% af de mandlige hf’ere 

gennemført en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse, mens dette kun gælder 7% 

af de kvindelige hf’ere. 

En anden væsentlig kønsforskel er, at 25% af de mandlige hf’ere aldrig har gennemført en 

uddannelse ud over deres gymnasiale uddannelse, mens dette kun gælder 14% af de kvindelige 

hf’ere. 

Resultaterne peger således klart i retning af, at der blandt de mandlige hf’ere sammenlignet med de 

kvindelige hf’ere er en større spredning i uddannelsesniveauet, ligesom der også er en større 

spredning i de mandlige hf’eres uddannelsesvalg, end det ses for de kvindelige hf’ere. 

Med hensyn til de mellemlange videregående uddannelser har langt hovedparten eller omkring 55% 

af de kvindelige hf’ere fra årgang 1980 gennemført enten en pædagogisk uddannelse eller en 

sundhedsuddannelse. Det har kun 18% af de mandlige hf’ere, og i det hele taget er det svært at pege 

på bestemte mellemlange videregående uddannelser, som især har tiltrukket de mandlige hf’ere. 

Med hensyn til hf’ernes hovedbeskæftigelse i 2004, så viser resultaterne ligeledes, at de kvindelige 

hf’ere i mange tilfælde har en beskæftigelse som enten folkeskolelærer, pædagog eller 

sygeplejerske. 9% af de kvindelige hf’ere, der er i beskæftigelse, har således arbejde med 

undervisning i folkeskolen (det er i denne kategori, man især finder folkeskolelærere), 16% har 


22

arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner (det er i disse kategorier, man især finder 

pædagoger) og omkring 17% har sygeplejearbejde, overordnet sygeplejearbejde eller 

sundhedsplejerskearbejde (hvor man især finder sygeplejersker). 

Ser man på de mandlige hf’ere, så er der stort set lige så mange (9%), der i 2004 har arbejde med 

undervisning i folkeskolen, når man sammenligner med de kvindelige hf’ere, men det er kun 5%, 

der har pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder eller omsorgs- og 

pædagogisk arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner, hvor man især finder pædagoger. 

Kun 1% har sygeplejearbejde eller arbejde i de kategorier, hvor man typisk finder sygeplejersker, 

fysioterapeuter mv. 

Det vil sige, at langt den overvejende andel af de mandlige hf’ere, der er i beskæftigelse, ikke er 

blevet for eksempel folkeskolelærere eller pædagoger eller arbejder inden for sundhedsområdet, 

men har beskæftigelser inden for et meget bredt spektrum på arbejdsmarkedet. Det samme gælder i 

øvrigt også de kvindelige hf’ere. 

I debatten om hf har det ofte været fremført, at hf’ere typisk vælger uddannelser som 

folkeskolelærere, pædagoger eller sygeplejersker. Ovenstående resultater viser altså et mere 

nuanceret billede. 

Endelig viser resultaterne, at der er temmelig markante kønsforskelle, når man ser på hf’ernes 

indkomstforhold i 2004. Selvom tallene ikke tager højde for, om personer er i fuldtidsarbejde eller i 

deltidsarbejde, så er det alligevel slående, at mens 49% af de mandlige hf’ere har en 

bruttoindkomst, der overstiger 400.000 kr., så gælder dette kun 15% af de kvindelige hf’ere. 

Hvordan er det gået hf-eleverne og gymnasieeleverne fra 

årgang 2000? 

Der er her set på alle hf-elever og alle gymnasieelever fra årgang 2000. Det er her kun muligt at 

følge eleverne op til 5 år efter dimissionen. Nogle har på dette tidspunkt afsluttet en uddannelse, 

mens andre ikke har nået at afslutte en uddannelse. Der ses derfor på elevernes højeste fuldførte 

uddannelse i 2005, hvilke uddannelser hf’erne og gymnasieeleverne er søgt ind på, hvis de er under 

uddannelse i 2005, og hvilket arbejde de har i 2004, hvis de var i beskæftigelse på dette tidspunkt. 

Ser man på de relativt få elever fra årgang 2000, der allerede i 2005 har gennemført en uddannelse 

ud over en gymnasial uddannelse, så ses nogenlunde det samme mønster, som det ses for de øvrige 

undersøgte årgange. Der er flere hf’ere end sproglige studenter og især matematiske studenter, der 

har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, og færre, der har gennemført en lang 


Ser man alene på de elever, der i 2005 er i gang med en uddannelse, så er billedet med hensyn til, 

hvilke uddannelser hf’erne vælger sammenlignet med gymnasieeleverne det samme, som det ses for 

de øvrige undersøgte årgange. Hf-eleverne vælger i højere grad mellemlange videregående 

uddannelser sammenlignet med de sproglige studenter og ikke mindst sammenlignet med de 

matematiske studenter, mens færre vælger lange videregående uddannelser. Der er også færre af hfeleverne, 

der er i gang med en bacheloruddannelse, som måske med tiden bliver efterfulgt af en 

lang videregående uddannelse. 

23

Ser man på det store flertal af hf’ere og gymnasieelever, der i 2004 var i beskæftigelse, så har 

hovedparten et arbejde, der ikke kræver en længerevarende uddannelse (mellemlang eller lang 

videregående uddannelse). Mange af såvel hf’erne som gymnasieeleverne har salgs- service- og 

omsorgsarbejde, hvor der især er mange, der arbejder som pædagogmedhjælpere, som social- og 

sundhedspersonale i private hjem og med ekspedientarbejde. Der er også relativt mange, der er 

beskæftigede med kontorarbejde og forskelligt ufaglært arbejde som for eksempel 

rengøringsarbejde, medhjælp i køkken, dørvogter eller lagerarbejde. Generelt kan man sige, at det 

er slående, hvor ens billedet er for hf-eleverne og gymnasieeleverne. 

Arten af dette arbejde viser, at de fleste af såvel hf-eleverne som gymnasieeleverne i 2005 står i en 

slags venteposition. De har endnu ikke færdiggjort en uddannelse og er i mange tilfælde beskæftiget 

med ufaglært arbejde. Det er tidligere fremgået, at billedet med hensyn til beskæftigelse ændrer sig 

markant, når man ser på elevernes beskæftigelse i et længere perspektiv. Ser man således på 

hf’ernes og gymnasieelevernes beskæftigelse i et 15-årigt perspektiv eller længere, så er langt 

hovedparten af såvel hf’erne som gymnasieeleverne beskæftiget med arbejde, der indebærer 

ledelsesfunktioner eller kræver færdigheder på højeste niveau eller på mellemniveau. Forskellen på 

hf’erne og gymnasieeleverne består her hovedsageligt i, at flere af de sproglige studenter og især af 

de matematiske studenter har arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau sammenlignet 

med hf’erne, som til gengæld hyppigere har arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau. 

Forældrebaggrundens betydning 

Der er fundet en klar sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og de sproglige 

studenters og de matematiske studenters uddannelsesniveau. Blandt de sproglige og matematiske 

studenter, der har forældre med en lang videregående uddannelse, er der procentvis klart flere, der 

selv senere gennemfører en lang videregående uddannelse, end der er blandt sproglige og 

matematiske studenter, hvis forældre har korterevarende uddannelser. 

Der er derimod ikke fundet en sådan sammenhæng, hvad angår hf-eleverne. Der er gennemført 

analyser med henblik på at belyse, om hf-elevernes alder eller køn spiller ind på denne manglende 

sammenhæng, men heller ikke når analyserne deles op på alder eller køn, ses nogen nævneværdig 

sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og hf-elevernes uddannelsesniveau. Disse 

analyser har således ikke bidraget til at kunne forklare denne manglende sammenhæng mellem 

forældrenes og hf-elevernes uddannelsesniveau. 

24

Kapitel II 

Baggrundsoplysninger om hf-eleverne og 

gymnasieeleverne 

I dette kapitel redegøres for hver af årgangene 1976, 1980, 1990 og 2000 kort for hf-elevernes og 

gymnasieelevernes baggrund med hensyn til køn, alder, og forældrebaggrund samt for hf elevers 

vedkommende, hvor mange, der tidligere har afbrudt en gymnasieuddannelse. 

Andelen af mandlige og kvindelige elever 

Tabel 1 viser hvor mange af eleverne på henholdsvis hf og gymnasiet, der er henholdsvis kvinder 

og mænd fordelt på de fire årgange. 

Tabel 1 

Elevernes køn på de fire årgange fordelt på hf-elever og gymnasieelever. Tallene er angivet i 

procent. 2 

Hf-elever Sproglige studenter Matematiske studenter 

Kvinder Mænd n Kvinder Mænd n Kvinder Mænd n 

1976 58 42 4576 76 24 4857 34 66 6436 

1980 69 31 3832 78 22 4863 40 60 7622 

1990 72 28 4386 81 19 5662 46 54 10392 

2000 71 29 3412 78 22 6360 50 50 8958 

Med hensyn til hf-eleverne fremgår det, at der tidligt i hf’s historie var en del flere mænd, der tog en 

hf-eksamen, end det ses i de følgende årtier. I 1976 var 42% af de elever, der fik en hf-eksamen, 

mænd, mens andelen af mænd allerede fire år efter i år 1980 er faldet til 31%. I de efterfølgende 

årtier holder andelen af mænd sig nogenlunde på dette niveau. 

Ser man på de sproglige studenter, så er der en stærk overrepræsentation af kvinder, som får en 

sproglig studentereksamen. Dette billede ændrer sig ikke hen over de fire årgange. 

Det ser helt anderledes ud for de matematiske studenter. Her er to tredjedele af de elever, der fik en 

matematisk studentereksamen i 1976, mænd, men her sker der en udjævning af denne kønsforskel 

hen over de fire årgange, således at der blandt de elever, der fik en matematisk studentereksamen i 

2000, er en helt ligelig repræsentation af mænd og kvinder. 

Overordnet set må man konstatere, at der hen over tid er en ret markant faldende andel af mænd, der 

i det hele taget får en gymnasial uddannelse. Kun på det sproglige gymnasium har andelen af mænd 

holdt sig nogenlunde konstant. For alle årgange er der procentvis flere mænd blandt hf-eleverne, 

end der er blandt de sproglige studenter. 

2 

Der mangler oplysninger om køn og alder for temmelig mange af eleverne. Disse elever er ikke med i 

procentopgørelserne. 

25

Elevernes aldersfordeling 

Tabel 2 viser spredningen i elevernes alder på det tidspunkt, de begyndte på hf/gymnasiet. 

Tabel 2 

Elevernes alder på det tidspunkt, de begyndte på hf/gymnasiet fordelt på hf-elever og 

gymnasieelever og fordelt på årgange. Tallene er angivet i procent. 3 

Hf-elever 

15 år og 


derunder 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år derover n 

1976 1 25 31 15 7 5 4 3 10 4576 

1980 2 35 33 11 5 3 3 2 7 3832 

1990 3 42 28 10 5 4 3 2 4 4386 

2000 1 37 29 14 7 4 2 1 3 3412 

Sproglige studenter 




1976 51 45 4 0 0 0 0 0 0 4863 

1980 51 45 4 0 0 0 0 0 0 4897 

1990 68 31 2 0 0 0 0 0 0 5662 

2000 48 48 3 0 0 0 0 0 0 6360 

Matematiske studenter 




1976 53 41 5 0 0 0 0 0 0 6436 

1980 53 43 3 0 0 0 0 0 0 7622 

1990 75 24 1 0 0 0 0 0 0 10392 

2000 53 44 4 0 0 0 0 0 0 8958 

For hf ses det, at der tidligt i hf’s historie var flere ’ældre’ elever på 20 år eller derover, da de 

startede på hf. Det drejer sig for årgang 1976 om en femtedel eller 21%. Det tilsvarende tal er for 

2000 faldet til 12%. 

Det fremgår også, at der er en betydeligt større spredning i hf-elevernes alder, når man 

sammenligner med gymnasieelevernes aldersspredning. 

På hf er der for eksempel for årgang 1976 43% af eleverne, der var 18 år eller derover, da de 

startede på hf i 1994. For årgang 2000 er det tilsvarende tal 33%. 

Blandt såvel de sproglige studenter som de matematiske studenter er der ingen elever, der var 18 år 

eller derover, da de startede på gymnasiet. Det gælder for alle fire årgange. Næsten alle sproglige og 

matematiske elever er helt unge på 16 år eller derunder. 

3 

Der mangler som nævnt oplysninger om køn og alder for temmelig mange af eleverne. Disse elever er ikke med i 


26

Med hensyn til de sproglige studenter og de matematiske studenter kan man hæfte sig ved, at der for 

årgang 1990 er markant flere elever, der kun var 15 år eller derunder sammenlignet med de øvrige 

årgange, mens der omvendt er færre 16-årige. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på dette. 

Den forskellige alderssammensætning på henholdsvis hf og det almene 3-årige gymnasium afspejler 

det forhold, at eleverne i gymnasiet stort set alle kommer direkte fra folkeskolen, når de går i gang 

med gymnasiet, mens dette gælder langt færre af hf-eleverne, når de begynder på hf. Mange hf’ere 

har været ude af skolesystemet i nogle år, før de beslutter at tage en hf-eksamen, eller de har været 

andre steder i uddannelsessystemet. 

Langt de fleste hf’ere har dog grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, før de begynder på hf. 

For årgang 1990 drejer det sig for eksempel om 93% af hf-eleverne. 5% har dog gennemført et 

erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, før de begyndte på hf. 1% har gennemført en gymnasial 

uddannelse, mens ganske få har gennemført andre uddannelser 

Mange hf-elever har tidligere afbrudt en gymnasial uddannelse 

Som nævnt kommer næsten alle gymnasieelever direkte fra folkeskolens 9. eller 10. klasser. Mange 

hf’ere har derimod været ude af skolesystemet i nogle år, før de beslutter at tage en hf-eksamen, 

eller de har været andre steder i uddannelsessystemet. Her kan det være af interesse at se på, hvor 

mange af hf’erne, der tidligere har forsøgt sig med en gymnasial uddannelse. Dette fremgår af tabel 

3. En del af hf-eleverne har afbrudt en gymnasial uddannelse flere gange, så tallene dækker over hfelever, 

der har afbrudt en gymnasial uddannelse mindst én gang. 

Tabel 3 

Procentvis andel af hf-elever, der ved optagelsen på hf tidligere har afbrudt en gymnasial 

uddannelse fordelt på årgang 1980, årgang 1990 og årgang 2000. Hf-elever i hele landet. Tallene er 

angivet i procent. 4 

Årgang 1980 Årgang 1990 Årgang 2000 

Hf 20 18 21 

Gymnasiet 4 7 7 

Hhx 2 2 5 

Htx, studenterkursus 1 1 3 

Ikke tidligere afbrudt 73 73 64 

I alt i procent 100 100 100 

n 5598 6314 5276 

Det er en betragtelig del af hf-eleverne i hver af de tre årgange, der tidligere har forsøgt sig med en 

gymnasial uddannelse. For årgang 1980 og årgang 1990 drejer det sig om 27% af hf-eleverne, mens 

det for årgang 2000 drejer sig om 36% af hf-eleverne. 

Der er i de fleste tilfælde tale om, at hf-eleverne tidligere har gået på hf, men især for årgang 1990 

og årgang 2000 er der også relativt mange, der tidligere har forsøgt sig med gymnasiet, hhx eller 

htx. 

4 Procenttallene for hf-elever, der ikke tidligere har afbrudt en gymnasial uddannelse, dækker over de hf-elever, der ikke 

i Danmarks Statistik er registreret som afbrudte hf-elever. 

27

Man skal ved læsningen være opmærksom på, at tallene i tabellen kan afvige fra andre opgørelser 

over hvor mange af hf’erne, der har en afbrudt gymnasial uddannelse bag sig, når de starter på hf. 

Det gælder for eksempel opgørelser, hvor man kun ser på, om hf-eleverne har afbrudt deres seneste 

uddannelsesaktivitet. 5 Tallene i tabel 3 dækker over alle hf’ere, der i det hele taget har afbrudt en 

gymnasial uddannelse, også selvom de senere har været i gang med en anden uddannelsesaktivitet. 

Elevernes forældrebaggrund 

Der ses her på forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Hvis én af forældrene har en højere 

uddannelse end den anden forælder, så dækker tallet over den forælder, der har den højeste fuldførte 

uddannelse. 

Tabel 4 viser, hvilken uddannelsesmæssig baggrund hf-elevernes og gymnasieelevernes forældre 

har. 

5 Jf. for eksempel rapporten På vej mod et nyt hf. Udspil til en reform. Resultater af hf-evalueringsgruppens arbejde 2. 

del. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 31 – 2001. 

28

Tabel 4: Forældrenes højeste fuldførte uddannelse fordelt på hf-elever og gymnasieelever og på 

årgange. Tallene er angivet i procent. 6 

Ingen 

erhvervsuddannelse 

Erhvervs-/kort 

videregående 

uddannelse 

Mellemlang 

videregående 

uddannelse 

Hf-elevers forældrebaggrund 

Årgang 1976 Årgang 1980 Årgang 1990 Årgang 2000 

43 

40 

12 

Lang videregående 

uddannelse 

4 

4 

5 

4 

I alt i procent 100 100 100 100 

n 2967 3400 4276 3257 

Sproglige studenters forældrebaggrund 

Ingen 


31 

27 

14 

17 


videregående 

uddannelse 

Mellemlang 

videregående 

uddannelse 

38 

19 


uddannelse 

12 

12 

14 

11 

I alt i procent 100 100 100 100 

n 4041 4626 5512 6047 

Matematiske studenters forældrebaggrund 

Ingen 


31 

25 

12 

14 


videregående 

uddannelse 

Mellemlang 

videregående 

uddannelse 

38 

18 


uddannelse 

13 

16 

17 

17 

I alt i procent 100 100 100 100 

n 5587 7445 10141 8519 

6 For temmelig mange elever er forældre som nævnt i indledningen uoplyste; især for årgang 1976. For hf-eleverne 

drejer det sig for årgang 1976 om 1952 elever. For de sproglige studenter og de matematiske studenter er de tilsvarende 

tal 1265 og 1349 personer. De tilsvarende tal for hf-eleverne, de sproglige studenter og matematiske studenter er for 

årgang 2000 henholdsvis 247 personer, 543 personer og 681 personer. Elever med uoplyste forældre er ikke med i 


39 

42 

15 


21 

38 

21 

23 

50 

22 

44 

28 


31 

23 

54 

19 

43 

29 

39 

30 

29

Med hensyn til hf-elevernes forældrebaggrund så har 43% af forældrene til eleverne i årgang 1976 

ingen erhvervsuddannelse. Langt den overvejende del af disse forældre har grundskolen som 

højeste fuldførte uddannelse, mens nogle få procent har en gymnasial uddannelse. 

Næsten lige så mange (40%) har enten en erhvervsuddannelse eller en kort videregående 

uddannelse. 

12% har en mellemlang videregående uddannelse, mens kun 4% har en lang videregående 

uddannelse. 

Sammenligner man dette med forældrebaggrunden for hf-eleverne i årgang 1980, ses ingen 

væsentlige ændringer i dette billede. 

Derimod er der for årgang 1990 og 2000 tale om, at der er klart færre forældre uden 

erhvervsuddannelse, mens der omvendt er flere forældre med en erhvervsuddannelse/kort 

videregående uddannelse samt en del flere forældre med en mellemlang videregående uddannelse. 

Derimod er der ikke sket ændringer i andelen af forældre med en lang videregående uddannelse. 

Det er for årgang 2000 stadig kun omkring hver tyvende af hf-eleverne, der har forældre med en 


Med hensyn til de sproglige studenters forældrebaggrund så ses det for årgang 1976 og 1980, at der 

sammenlignet med hf-elevernes forældre er færre forældre uden erhvervsuddannelse. Til gengæld er 

der flere af de sproglige studenters forældre, der har en mellemlang eller en lang videregående 

uddannelse. 

For årgang 1990 og 2000 ses, som det er tilfældet med hf-eleverne, at der sammenlignet med årgang 

1976 og 1980 er klart færre af de sproglige studenters forældre, der er uden erhvervsuddannelse, 

mens der er flere med en mellemlang videregående uddannelse. Dette afspejler formentlig den 

generelle samfundsudvikling i sidste halvdel af det tyvende århundrede, hvor flere og flere fik en 

uddannelse ud over grundskolen. 

Med hensyn til de matematiske studenters forældrebaggrund så ligner denne i store træk de 

sproglige studenters forældrebaggrund. Dog er der – bortset fra årgang 1976 - lidt flere af de 

matematiske studenters forældre, der har en lang videregående uddannelse. 

Opsamling 

Hf og gymnasiet har forskellige aldersmæssige målgrupper. Mens stort set alle gymnasieelever er 

helt unge på 16 år eller derunder, der kommer direkte fra folkeskolens 9. og 10. klasser, så gælder 

dette for alle årgange under halvdelen af hf’erne, hvor spredningen i alder er langt større. 

Mange hf’ere har været ude af skolesystemet i nogle år, før de beslutter at tage en hf-eksamen, eller 

de har været andre steder i uddannelsessystemet. Det er karakteristisk for hf’erne, at mange tidligere 

har forsøgt sig med en gymnasial uddannelse, især har mange tidligere forsøgt sig med en hfeksamen, 

men der er også en del afbrudte gymnasieelever og nogle, der har afbrudt hhx eller 

htx/studenterkursus. Blandt hf’erne fra årgang 1980 og årgang 1990 drejer det sig om 27% af 

eleverne, mens det drejer sig om 36% af eleverne fra årgang 2000. 

30

Der er forskel i forældrebaggrunden for henholdsvis hf-elever, sproglige studenter og matematiske 

studenter. Forskellen består således i, at der i alle fire årgange er flere af forældrene til sproglige 

studenter og matematiske studenter, der har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, 

end det ses for hf-eleverne. For eksempel har 17% af forældrene til hf-eleverne i årgang 1976 en 

mellemlang eller en lang videregående uddannelse, mens de tilsvarende tal for de sproglige 

studenter og de matematiske studenter er 31%. Mens 24% af forældrene til hf-eleverne i årgang 

2000 har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, så gælder dette henholdsvis 40% og 

47% af forældrene til de sproglige studenter og matematiske studenter. 

31

Kapitel III 

Hvordan er det gået hf-eleverne uddannelsesmæssigt 

og arbejdsmarkedsmæssigt efter hf? 

Hf-elever i hele landet årgang 1976, årgang 1980 og årgang 

1990 

I dette afsnit redegøres alene for de hf-elever fra årgang 1976, årgang 1980 og årgang 1990, der har 

gennemført deres hf-uddannelse på normeret tid. I det efterfølgende kapitel sammenlignes hfeleverne 

fra årgang 1980 med sproglige studenter og matematiske studenter fra årgang 1980, og 

herefter følger et kapitel, hvor der ligeledes for 1980 årgangen foretages en sammenligning mellem 

de hf-elever, der gennemførte på normeret tid, og de elever, der startede på hf-uddannelsen, men 

ikke gennemførte på normeret tid. 

Hvordan er det gået hf-eleverne efter hf-eksamen? Hvilke uddannelser gennemfører de for 

eksempel? Hvordan er deres situation på arbejdsmarkedet mange år efter hf-eksamen, og hvilke 

former for arbejde får de? 

Med hensyn til hf-elevernes forældrebaggrund henvises til kapitel II. 

Hf-elevernes højeste fuldførte uddannelse 15 år efter hf-eksamen 

De første analyser viste, at mange hf-elever efter 10 år endnu ikke har færdiggjort en uddannelse. 

Det gælder ikke mindst de elever, der går i gang med en lang videregående uddannelse. Men det 

gælder også mange af de elever, der ikke går i gang med en uddannelse umiddelbart efter deres hfeksamen, 

men først går i gang senere. Det er derfor med hensyn til elevernes gennemførelse af 

uddannelse valgt at se på dette i et 15-årigt perspektiv, så det er muligt at sammenligne status 15 år 

efter dimissionen for årgang 1976, årgang 1980 og årgang 1990. På dette tidspunkt har langt de 

fleste hf-elever gennemført en uddannelse ud over hf-uddannelsen. 

Tabel 5 viser hf-elevernes højeste fuldførte uddannelse 15 år efter hf-eksamen fordelt på tre 

årgange. I tabellen optræder under de forskellige hovedkategorier kategorien ’Andre uddannelser’. 

Det skyldes, at der er valgt en bagatelgrænse. Uddannelseskategorier, hvor der optræder mindre end 

½% af eleverne, er slået sammen under Andre uddannelser. 

33

Tabel 5 

Hf-elevernes højeste fuldførte uddannelse 15 år efter hf-eksamen fordelt på årgang 1976, årgang 

1980 og årgang 1990. Hf-elever i hele landet. Tallene er angivet i procent. 

Gymnasiale uddannelser 

Hf 

Hhx 

Andre uddannelser 

Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 

Handel og kontor 

Sundhedsuddannelser 



Formidling og erhvervssprog 

Kunstneriske uddannelser 

Samfundsfaglige uddannelser 

Tekniske uddannelser 



Pædagogiske uddannelser 


Samfundsvidenskabelige uddannelser 





Humanistiske uddannelser 




Humanistiske og teologiske uddannelser 

Naturvidenskabelige uddannelser 



Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 



34 

Årgang 1976 

Højeste 

uddannelse i 

1991 

22 

20 

2 

0 

10 

4 

2 

4 

5 

1 

0 

0 

2 

2 

Årgang 1980 

Højeste 

uddannelse i 

1995 

21 

19 

2 

0 

13 

6 

3 

4 

6 

1 

1 

0 

3 

2 

Årgang 1990 

Højeste 

uddannelse i 

Forskeruddannelser 0 0 0 

Uoplyst 5 5 5 


n 4919 4071 4613 

En mere specificeret oversigt over, hvilke uddannelser ovenstående uddannelseskategorier omfatter, 

findes i bilag 7. 

Hvis man ser på årgang 1976, så fremgår det, at 22% af hf-eleverne 15 år efter hf-eksamen stadig 

har en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Det vil sige, at de ikke efter hfeksamen 

har gennemført en anden uddannelse. Det ses endvidere, at den procentvise andel af hfelever, 

der ikke får nogen uddannelse ud over deres hf-uddannelse, for 1990 årgangen er faldet til 

16%. 

49 

32 

2 

4 

2 

9 

1 

0 

0 

0 

0 

7 

1 

1 

2 

1 

1 

1 

0 

46 

24 

1 

2 

2 

16 

1 

1 

0 

0 

1 

7 

1 

1 

3 

1 

1 

1 

0 

2005 

16 

15 

1 

0 

18 

9 

4 

5 

7 

0 

0 

3 

2 

2 


22 

1 

2 

2 

12 

1 

4 

2 

2 

0 

10 

3 

1 

3 

1 

1 

1 

0

Det skal her indskydes, at andelen af hf-elever, der ikke har gennemført nogen uddannelse ud over 

en gymnasial uddannelse, bliver mindre, hvis man ser på tingene i et længere tidsperspektiv end 15 

år. Som nævnt har 22% af hf-eleverne i årgang 1976 efter 15 år ikke gennemført en uddannelse ud 

over en gymnasial uddannelse, men ser man på situationen i 2005, altså 29 år efter dimissionen, så 

er det kun 17%, der ikke har gennemført en uddannelse ud over en gymnasial uddannelse. Der er 

således kommet 5% flere hf’ere til, der har gennemført en uddannelse. Det er altså hver tyvende af 

samtlige hf’ere, der først gennemfører en uddannelse mere end 15 år efter dimissionen. For 1990 

årgangen har 16% af hf’erne 15 år efter dimissionen ikke gennemført nogen uddannelse ud over en 

gymnasial uddannelse, men her er det ikke muligt at følge dem længere end 15 år. 

For alle tre årgange gælder dog, at langt de fleste hf-elever inden for 15 år har gennemført en 

uddannelse ud over hf-eksamen. For 1976 årgangen gælder dette således 78%, og for årgang 1980 

og 1990 henholdsvis 79% og 84%. 


Blandt hf-eleverne i årgang 1976 har 10% af eleverne 15 år efter gennemført et erhvervsfagligt 

praktik- og hovedforløb, det vil sige en erhvervsuddannelse. For årgang 1990 er denne andel 

procentvis næsten fordoblet til 18%. Der er for alle tre årgange især tale om uddannelser inden for 

handel og kontor og sundhedsuddannelser. 


En mindre del af hf-eleverne i de tre årgange har gennemført en kort videregående uddannelse. 

Afhængig af årgang drejer det sig om mellem 5% og 7% af eleverne. 


Tabel 5 viser, at det især er mellemlange videregående uddannelser, der tiltrækker hf-elever. Blandt 

eleverne fra årgang 1976 har 49% 15 år efter hf-eksamen gennemført en mellemlang videregående 

uddannelse. De tilsvarende tal for årgang 1980 og 1990 er henholdsvis 46% og 40%. For årgang 

1990 er der altså tale om, at færre af hf-eleverne har gennemført en mellemlang videregående 

uddannelse sammenlignet med de tidligere årgange. Samtidig er der dog flere, der har taget en 

bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse. 

Med hensyn til de mellemlange videregående uddannelser er det især pædagogiske uddannelser, der 

er populære. For årgang 1976 ses det, at en tredjedel eller 32% af samtlige hf-elever 15 år senere 

har gennemført en pædagogisk uddannelse. For årgang 1980 og 1990 gælder dette kun knap en 

fjerdedel af eleverne. 

De næstmest populære mellemlange videregående uddannelser blandt hf-eleverne er for alle tre 

årgange sundhedsuddannelser. 


Blandt hf-eleverne fra årgang 1976 og 1980 har kun ganske få gennemført en bacheloruddannelse 

15 år efter hf-eksamen. Derimod er der blandt hf-eleverne fra årgang 1990 4%, der har gennemført 

en bacheloruddannelse, heraf har 2% gennemført en humanistisk bacheloruddannelse, og 2% har 

gennemført en teknisk bacheloruddannelse. 

35


Blandt hf-eleverne fra årgang 1976 og 1980 har 7% 15 år efter hf-eksamen gennemført en lang 

videregående uddannelse. Der sker her en lille stigning i denne andel for årgang 1990, hvor tallet er 

10%. Der ses for alle årgange en tendens til, at hf-eleverne især har valgt samfundsvidenskabelige 

uddannelser og for årgang 1990 tillige humanistiske og teologiske uddannelser. 

Sammenfattende kan man sige, at hvis man sammenligner de tre årgange af hf-elever, så er der sket 

et mindre fald i antallet af hf-elever i årgang 1990, der 15 år efter hf-eksamen slet ikke har 

gennemført en uddannelse ud over hf. For årgang 1990 er dette tal 16%, mens det for årgang 1976 

og 1980 er henholdsvis 22% og 21%. 

Herudover er der ikke sker de store forskydninger i, hvilke uddannelser hf-eleverne gennemfører. 

Der sker dog for 1990 årgangen et fald i andelen af hf-elever, der gennemfører en mellemlang 

videregående uddannelse. Til gengæld er der flere i denne årgang, der gennemfører et 

erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, en bacheloruddannelse eller en lang videregående 

uddannelse. Andelen af hf-elever, der har gennemført enten en mellemlang videregående 

uddannelse, en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse 15 år efter hf-eksamen, 

ligger således konstant hen over de tre årgange. Det drejer sig om henholdsvis 57%, 54% og 54% af 

hf-eleverne i årgang 1976, 1980 og 1990. 

Hf-elevernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 

I Danmarks Statistiks database er der oplysninger om arbejdsmarkedsplacering frem til 2004. Det er 

således muligt at følge hf-elevernes arbejdsmarkedsplacering i et længere perspektiv. Tabel 6 viser 

hf-elevernes arbejdsmarkedsplacering i 2004. 7 

Man skal her være opmærksom på, at det for årgang 1976 således drejer det sig om hf-elevernes 

arbejdsmarkedsplacering 28 år efter hf-eksamen. For årgang 1980 dækker tallene over hf-elevernes 

arbejdsmarkedsplacering 24 år efter hf-eksamen, mens det for årgang 1990 drejer sig om hfelevernes 

arbejdsmarkedsplacering 14 år efter hf-eksamen. 

7 I bilag 5 findes tabeller, der viser såvel hf’ernes som de sproglige studenters og de matematiske studenters 

arbejdsmarkedsplacering i 2004 for henholdsvis årgang 1976, årgang 1980 og årgang 1990. 

36

Tabel 6 

Hf-elevernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 fordelt på årgang 1976, 1980 og 1990. Hf-elever i 

hele landet. Tallene er angivet i procent. 

Årgang 1976 


Selvstændige 

Lønmodtagere 


Ledige 


i 2004 

4 

78 

0 

3 

8 

Årgang 1980 


i 2004 

5 

Årgang 1990 


i 2004 

3 

Uoplyst 

7 

6 

5 



Langt de fleste hf’ere er i arbejde i 2004. For årgang 1976 er tallet 82%, for årgang 1980 85% og 

for årgang 1990 83%. Det fremgår desuden, at langt de fleste af de beskæftigede er lønmodtagere, 

mens meget få er selvstændige. En del er uden for arbejdsmarkedet (fx pensionerede, på 

kontanthjælp, på barselsorlov, under uddannelsesforanstaltning mv.). For alle tre årgange er der kun 

få ledige i 2004. 

Hf-elevernes hovedbeskæftigelse i 2004 

I tabel 7 er hf-elevernes hovedbeskæftigelse gjort op i overensstemmelse med de hovedkategorier, 

som Danmarks Statistik anvender. Procenttallene omfatter kun de hf-elever, der var i beskæftigelse 

i 2004. Procenttallene ud for hovedkategorierne er markeret med fed og summerer til 100%. 

Procenttallene for underkategorierne summerer ligeledes til 100%. Det vil sige, at man for hver 

hovedkategori og for hver underkategori kan se, hvor mange af samtlige hf-elever i beskæftigelse, 

der er placeret i kategorien. 

Som det vil fremgå, spreder hf’erne sig over et meget stort antal beskæftigelser. Da det vil være helt 

uoverskueligt at præsentere samtlige beskæftigelseskategorier blev det besluttet at arbejde med en 

’bagatelgrænse’. Hvis mindre end ½% af hf’erne (i hver af de tre årgange) under en hovedkategori 

er placeret i en bestemt underkategori, så findes disse hf’ere i underkategorien Anden beskæftigelse. 

80 

1 

2 

6 

80 

1 

4 

7 

37

Tabel 7 

Hf-elevernes hovedbeskæftigelse i år 2004 fordelt på hovedkategorier og underkategorier. Kun 

beskæftigede. Hf-elever i hele landet. Tallene er angivet i procent. 8 

Årgang Årgang Årgang 

1976 1980 1990 

Militært arbejde 0 0 1 

Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 6 4 1 

Ledelse virksomheder med færre end ti ansatte 

2 1 0 

Ledelse i undervisningssektoren 

1 0 0 

Ledelse i social- og sundhedssektoren 

1 0 0 

Anden beskæftigelse 

3 3 0 

Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 

38 29 27 

Undervisning i folkeskoler, ekskl. børnehaveklasse 

14 8 9 

Undervisning i erhvervsuddannelsesskoler 

2 1 1 

Arbejde inden for psykologi 

2 1 1 

Undervisning af handicappede 

1 1 1 

Overordnet sygeplejerskearbejde og hjemmesygeplejearbejde 

1 2 0 

Sundhedsplejerskearbejde 

0 1 0 

Undervisning på universiteter m.m. 

1 1 1 

Undervisning i gymnasier 

1 0 0 

Socialrådgiverarbejde, der forudsætter efteruddannelse 

1 0 0 

Bibliotekararbejde 

1 1 0 

Kontrol og tilrettelæggelse af undervisning 

1 0 0 

Undervisning i ungdomsskoler 

1 0 0 

Arkitektarbejde og planlægning af anlægsarbejder 

1 0 0 

Juridisk arbejde i øvrigt 

0 1 0 

Journalistisk arbejde 

1 0 1 

Lægearbejde 

0 1 1 

Undervisning på efter-,husholdnings- og håndarbejdsskoler 

0 1 0 

Specialfunktioner i erhvervsvirksomheder vedr. organisation mv. 

1 1 0 

Andet IT-arbejde på højt niveau mv. 

0 0 1 


12 12 13 

Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 

31 41 40 

Pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder 

6 8 9 

Sygeplejearbejde 

5 9 8 

Omsorgs- og pædagogisk arbejde for børn og voksne i specialinstitutioner 

Arbejde vedrørende tildeling af offentlige ydelser, herunder socialformidling i stat 

4 4 4 

og kommuner 

1 1 1 

Administrativ arbejdstilrettelæggelse og personaleledelse 

1 1 0 

Skoleundervisning af børn under den undervisningspligtige alder 

1 1 1 

Laborantarbejde, medicinalindustri 

1 1 1 

Laborantarbejde 

0 1 1 

Ergoterapeutarbejde 

1 1 2 

Fysioterapeutarbejde 

1 2 2 

Programmørarbejde 

0 1 1 

Generel finansiel og forsikringsmæssig rådgivning 

0 1 0 

Opsøgende salgsarbejde ekskl. detailsalg 

0 1 1 

Andet salgsarbejde ekskl. detailsalg 

0 0 1 


11 11 11 

Kontorarbejde 

6 6 9 

Alment kontor- og sekretærarbejde 

3 2 4 


3 4 5 

8 Personer, der slet ikke optræder i databasen, er ikke med i procentberegningerne, mens personer, der er registreret i 

databasen, men hvor hovedbeskæftigelse er uoplyst, er med i procentberegningerne. 

38

Salgs-, service- og omsorgsarbejde 

Plejearbejde på institutioner 

Pædagogisk medhjælp i institutioner 

Social- og sundhedspersonale i private hjem 

Politiarbejde 

Børnepasning i private hjem 

Ekspedientarbejde 

Social- og sundhedspersonale på institutioner 


Årgang 

1976 

Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der 

forudsætter færdigheder på grundniveau 1 1 1 

Håndværkspræget arbejde 2 2 2 

Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 1 1 1 

Andet arbejde 2 3 2 

Uoplyst 7 6 3 


n 4133 3505 3861 

I hovedkategorien Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 

er 6% af hf-eleverne fra årgang 1976 placeret. De tilsvarende procenttal for henholdsvis årgang 

1980 og årgang 1990 er 4% og 1%. Det vil sige, at 6% af samtlige beskæftigede hf’ere fra årgang 

1976 har ledelsesfunktioner. Når tallet kun er 1% for årgang 1990, skyldes dette formentlig, at der 

for disse hf’ere kun er gået 14 år, siden de tog deres hf-eksamen. 

I hovedkategorien Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau er 38% af hf’erne fra 

årgang 1976 placeret, mens det samme gælder henholdsvis 29% og 27% af de beskæftigede fra 

årgang 1980 og årgang 1990. Der er her især mange, der arbejder med undervisning. 14% af 

samtlige beskæftigede hf’ere fra årgang 1976 underviser i 2004 i folkeskolen, mens det samme 

gælder for 8% og 9% af henholdsvis 1980 årgangen og 1990 årgangen. 

Herudover må man konstatere, at hf’erne spreder sig ud over de øvrige kategorier inden for denne 

hovedkategori. Det fremgår også af, at omkring 12% af hver årgang beskæftigede hf’ere er placeret 

i underkategorien Andet arbejde. I denne kategori findes som nævnt alle de underkategorier, hvor 

mindre end ½% af hf’erne findes. 

I hovedkategorien Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau er 31% af de 

beskæftigede hf’ere fra årgang 1976 placeret, mens det gælder henholdsvis 41% og 40% af de 

beskæftigede hf’ere fra årgang 1980 og årgang 1990. Her finder man især hf’ere, der arbejder inden 

for pædagogområdet. 10% af samtlige beskæftigede hf’ere fra årgang 1976 har således i 2004 


arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner. Det samme gælder henholdsvis 12% og 13% af 

hf’erne i årgang 1980 og årgang 1990. Der er dog også en del hf’ere, der i 2004 er beskæftiget med 

sygeplejearbejde (sygeplejersker) eller er fysioterapeuter eller ergoterapeuter. Det drejer sig for 

eksempel for 1990 årgangen om 12% af samtlige hf’ere i beskæftigelse. Herudover spreder hf’erne 

sig over mange forskellige former for beskæftigelse. 

I hovedkategorien Kontorarbejde findes 6% af samtlige beskæftigede hf’ere fra årgang 1976 og 

årgang 1980, mens procenttallet for årgang 1990 er steget til 9. Det drejer sig især om alment 

kontor- og sekretærarbejde. 

5 

2 

1 

1 

1 

0 

0 

0 

2 

Årgang 

1980 

8 

2 

1 

1 

1 

1 

0 

0 

2 

Årgang 

1990 

12 

3 

2 

2 

0 

1 

1 

1 

3 

39

I hovedkategorien Salgs-, service- og omsorgsarbejde, hvor man i 2004 alt efter årgang finder 5% 

til 12% (årgang 1990) af samtlige beskæftigede hf’ere, drejer det sig især om plejearbejde på 

institutioner, pædagogisk medhjælp i institutioner og social- og sundhedspersonale i private hjem. 

Relativt få af hf-erne i de tre årgange falder under de fem hovedkategorier Militært arbejde, Arbejde 

inden for landbrug, gartneri, skovbrug mv., Håndværkspræget arbejde, Proces- og 

maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde og Andet arbejde. De to sidstnævnte af 

disse kategorier omfatter primært ufaglært arbejde. 

Sammenfattende kan man konstatere, at langt de fleste af de beskæftigede hf’ere i 2004 er 

beskæftiget med arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau eller på mellemniveau. Alt 

efter hvilken årgang det drejer sig om, gælder dette godt to tredjedele af samtlige hf-elever, der var i 

beskæftigelse i 2004. Det er i langt de fleste tilfælde beskæftigelse, der kræver enten en lang eller 

en mellemlang videregående uddannelse. Kun 2% af samtlige beskæftigede hf’ere i de tre årgange 

er i 2004 beskæftiget med håndværkerarbejde, og kun 3% til 4% i de tre årgange findes inden for de 

kategorier, der primært omfatter ufaglært arbejde. 

Blandt hf’erne fra årgang 1976 er der især mange, der er beskæftiget med arbejde, der forudsætter 

færdigheder på højeste niveau. Det drejer sig om 38% af samtlige beskæftigede hf’ere fra denne 

årgang. Tallene er henholdsvis 29% og 27% for årgang 1980 og 1990 og dermed noget lavere. Til 

gengæld stiger antallet af hf’ere, der er beskæftiget med arbejde, der forudsætter færdigheder på 

mellemniveau. Det er vanskeligt at afgøre, om dette skyldes en reel forskel for de forskellige 

årgange, da det også kan skyldes, at det ud over en længerevarende uddannelse kan tage lang tid at 

opnå beskæftigelse, der forudsætter færdigheder på højeste niveau. Hf’erne fra årgang 1976 har 

simpelthen haft mere tid til at opnå en beskæftigelse, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 

end hf’erne på de øvrige årgange. 

Ud over denne forskel mellem årgang 1976 på den ene side og årgang 1980 og årgang 1990 på den 

anden side ses der kun mindre ændringer i det samlede billede. 

40

Hf-elevernes Indkomstforhold i 2004 

Hvordan ser indkomstforholdene ud for hf-eleverne i 2004? Af tabel 8 ses bruttoindkomsten for de 

hf-elever i de tre årgange, der i 2004 var lønmodtagere. 9 

Tabel 8 

Hf-elevernes bruttoindkomst i 2004 fordelt på årgang 1976, årgang 1980 og årgang 1990. Hf-elever 

i hele landet. Tallene er angivet i procent. 

Indkomstgruppe: Årgang 1976 Årgang 1980 Årgang 1990 

0 – 100.000 kr. 

101.000 – 200.000 kr. 

201.000 – 300.000 kr. 

301.000 – 400.000 kr. 

401.000 – 500.000 kr. 

501.000 – 600.000 kr. 

601.000 – 700.000 kr. 

701.000 kr. og derover 

1 

3 

22 

43 

19 

6 

3 

3 


n 3824 3276 3698 

Hvis man først ser på årgang 1976, så havde en fjerdedel af hf-eleverne en indkomst på højest 

300.000 kr. 43% af hf-eleverne havde en indkomst på mellem 301.000 og 400.000 kr., mens knap 

en tredjedel eller 31% havde en indkomst på mere end 400.000 kr. 

Indkomsterne for hf-eleverne årgang 1980 ligner indkomsterne for årgang 1976 bortset fra, at 

procentvis lidt flere af hf-eleverne i denne årgang havde indkomster på op til 300.000 kr. Det 

afspejler formodentlig, at hf-eleverne fra årgang 1976 gennemgående har lidt større anciennitet på 

arbejdsmarkedet sammenlignet med årgang 1980. 

Indkomsterne for hf-eleverne årgang 1990 er formentlig af samme årsag gennemgående mindre end 

indkomsterne for hf-eleverne årgang 1976 og 1980. En del af hf-eleverne med for eksempel en lang 

videregående uddannelse har i 2005 kun været relativt få år på arbejdsmarkedet. 

Hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus årgang 1970, årgang 

1980 og årgang 1990 

Som nævnt i indledningen har Danmarks Statistik først fået indberetninger om eleverne fra det 

almene gymnasium fra 1974. Frederiksberg hf-kursus har derfor til Danmarks Statistik leveret CPRnumre 

på den første årgang elever, der begyndte på Frederiksberg hf i 1968. Det drejer sig om 146 

elever, der i 1970 som det første hold forlod Frederiksberg hf med en hf-eksamen. 10 I nogle tilfælde 

er der dog tale om, at registreringerne fra dengang ikke er fyldestgørende. Det gælder for eksempel 

oplysninger om forældrenes højeste uddannelse, som for årgang 1970 i næsten alle tilfælde er 

uoplyst. 

9 I det efterfølgende kapitel præsenteres for årgang 1980 en sammenligning af indkomsterne i 2004 for hf’ere i hele 

landet med indkomsterne for henholdsvis sproglige studenter og matematiske studenter. 

10 Ét CPR-nummer, der blev leveret fra Frederiksberg hf, kunne ikke identificeres af Danmarks Statistik, så denne hfelev 

fra årgang 1970 er ikke med i opgørelserne. 

1 

4 

29 

41 

15 

5 

2 

3 

1 

12 

46 

30 

8 

2 

1 

1 

41

Det viste sig endvidere, at hf-elever fra Frederiksberg hf-kursus i databasen for årgangene 1976 og 

1980 ikke findes under Frederiksberg hf’s institutionsnummer, de findes kun for årgang 1990. 

Danmarks Statistik har ikke nogen forklaring på dette. For at råde bod på dette har Frederiksberg hf 

efterfølgende til Danmarks Statistik leveret CPR-numre på den årgang af hf-elever, der i 1980 

forlod Frederiksberg hf med en hf-eksamen. Det drejer sig om 138 elever. 11 

Fra årgang 1990 er der 136 elever fra Frederiksberg hf-kursus med. 

I dette afsnit præsenteres resultater for eleverne fra Frederiksberg hf for årgang 1970, 1980 og 1990. 

Det vil sige, at der ikke som for hf-eleverne i hele landet præsenteres resultater for årgang 1976. 

Man kan sige, at årgang 1976 her er erstattet med årgang 1970. Med hensyn til forældrebaggrund 

kan der som nævnt ovenfor ikke præsenteres resultater for årgang 1970. Derimod inddrages 

resultater vedrørende forældrebaggrunden for årgang 2000, hvor der er 113 elever med i 

opgørelserne. 

Forældrebaggrund for hf-elever fra Frederiksberg hf-kursus 

Tabel 9 viser hf-elevernes forældres højeste fuldførte uddannelse for årgang 1980, årgang 1990 og 

årgang 2000. Der er især mange med uoplyst forældrebaggrund for årgang 1980. Det drejer sig om 

43 af de 138 hf-elever fra Frederiksberg hf, det vil sige, at uoplyste udgør 31%. For årgang 1990 er 

der kun 9 uoplyste ud af 136 svarende til 7%. For årgang 2000 er der 10 uoplyste ud af de 113 

svarende til 9%. 

Da disse uoplyste ville forvride procentfordelingerne, hvis de blev medtaget i procentberegningerne 

- især på grund af de mange uoplyste for årgang 1980 – er uoplyste ikke med. 

Tabel 9 

Forældrenes højeste fuldførte uddannelse fordelt på årgang1980, årgang 1990 og årgang 2000. Hfelever 

fra Frederiksberg hf-kursus. Tallene er angivet i procent. 


Ingen 


31 

17 

16 


videregående 

uddannelse 

Mellemlang 

videregående 

uddannelse 


uddannelse 

12 

17 

12 


n 95 127 103 

42 

32 

26 

11 

To CPR-numre, der blev leveret fra Frederiksberg hf, kunne ikke identificeres af Danmarks Statistik, så to hf-elever 

fra årgang 1980 er ikke med i opgørelserne. 

38 

28 

47 

26

Selv om der på grund af de mange uoplyste er temmelig stor usikkerhed forbundet med en 

sammenligning af disse tal for forældrebaggrunden for eleverne fra Frederiksberg hf og hf-eleverne 

i hele af landet, så peger tallene i retning af, at hf-eleverne fra Frederiksberg hf adskiller sig fra hfeleverne 

i resten af landet derved, at der blandt hf-eleverne fra Frederiksberg hf er procentvis langt 

flere, der har forældre med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, end det ses for hfeleverne 

i hele landet. 

I kapitel II er præsenteret forældrebaggrunden for hf-eleverne i hele landet, jf. tabel 4. 

Her fremgår det for eksempel for årgang 1990, at 27% af hf-eleverne i hele landet (inklusive 

Frederiksberg hf) har forældre med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, og som 

det ses ovenfor, så gælder dette 45% af hf-eleverne fra Frederiksberg hf. 

For årgang 2000 gælder, at 23% af hf-eleverne i hele landet har forældre med en mellemlang eller 

en lang videregående uddannelse (inklusive Frederiksberg hf), jf. tabel 4, og som det ses ovenfor, så 

gælder det 38% af hf-eleverne fra Frederiksberg hf. 

Det stemmer i øvrigt overens med tidligere undersøgelser af årgang 1993, årgang 1995 og årgang 

1997 fra Frederiksberg hf-kursus, hvor der også viste sig denne forskel på forældrebaggrunden for 

henholdsvis hf-eleverne fra Frederiksberg hf og hf-eleverne i resten af landet. 12 

Det vil sige, at undersøgelser for såvel årgang 1980, årgang 1990, årgang 1993, årgang 1997 og 

årgang 2000 samstemmende viser, at forældrebaggrunden for eleverne fra Frederiksberg hf-kursus 

adskiller sig fra forældrebaggrunden blandt hf-eleverne i resten af landet. 

Denne forskel i forældrebaggrunden blandt eleverne fra Frederiksberg hf-kursus og 

forældrebaggrunden blandt hf-eleverne i hele landet kunne være et storbyfænomen. Hf-eleverne fra 

Frederiksberg hf kommer hovedsageligt fra Københavnsområdet. For at belyse dette er det blevet 

undersøgt, om der er forskel på forældrebaggrunden blandt hf-eleverne på Frederiksberg hf-kursus 

og forældrebaggrunden blandt hf-eleverne fra Frederiksberg Gymnasium og hf samt alle hf-elever 

fra henholdsvis Århus kommune, Odense kommune, Ålborg kommune og hf-elever i resten af 

landet. Sammenligningen er foretaget for årgang 1990, jf. tabel 10. 





43

Tabel 10 

Årgang 1990. Forældrenes højeste fuldførte uddannelse fordelt på hf-elever fra Frederiksberg hfkursus, 

Frederiksberg Gymnasium og hf, Århus kommune, Odense kommune, Ålborg kommune og 

hf-elever i resten af landet. Tallene er angivet i procent. 

Forældrenes højeste 

fuldførte uddannelse 

Ingen 



videregående uddannelse 

44 

Frederiksberg 

hf 

17 

38 


Gymnasium og hf 

21 

57 

Århus 

kommune 

17 

Odense 

kommune 

18 

Ålborg 

kommune 

27 

Resten 

af landet 

24 

Mellemlang 

videregående uddannelse 

28 

18 

26 23 18 21 


uddannelse 

17 

5 

9 

5 

2 5 

I alt i procent 100 100 100 100 100 100 

n 127 97 392 203 194 3263 

Der er en klar forskel på forældrebaggrunden blandt eleverne fra Frederiksberg hf-kursus 

sammenlignet med forældrebaggrunden blandt hf-eleverne fra henholdsvis Frederiksberg 

Gymnasium og hf, de tre store kommuner og hf-eleverne i resten af landet. 

Mens 45% af hf-eleverne fra Frederiksberg hf har forældre med en mellemlang eller en lang 

videregående uddannelse, gælder dette kun for mellem 20% og 35% af de øvrige hf-elever. 

Sammenligner man fordelingerne for Frederiksberg hf med fordelingerne for henholdsvis 

Frederiksberg Gymnasium og hf, Odense kommune, Ålborg kommune og resten af landet, så er 

forskellene i alle tilfælde signifikante. I alle tilfælde er p

flere af hf’erne fra årgang 1970, der senere end 1981 og frem til 1985 kan have gennemført en 

uddannelse. 

Tabel 11 

Hf-elevernes højeste fuldførte uddannelse fordelt på årgange. For årgang 1970 er tallene opgjort i 

1981 (11 år efter hf-eksamen) og for årgang 1980 og årgang 1990 er tallene opgjort i henholdsvis 

1995 og 2005 (15 år efter hf-eksamen). Hf-elever fra Frederiksberg hf-kursus. Tallene er angivet i 

procent. 


Gymnasiet 

Hf 




Bygge og anlæg 

Jern og metal 

Teknik og industri i øvrigt 

Levnedsmiddel og husholdning 

Grafiske uddannelser 

Jordbrug og fiskere 












Levnedsmiddel og ernæring 













Årgang 1970 

Højeste 

uddannelse i 

1981 

11 

0 

11 

3 

1 

1 

0 

1 

1 

0 

0 

0 

2 

1 

1 

0 

1 

Årgang 1980 

Højeste 

uddannelse i 

1995 

28 

0 

28 

9 

3 

3 

1 

1 

1 

1 

0 

0 

5 

3 

1 

1 

0 

Årgang 1990 

Højeste 

uddannelse i 

Uoplyst 10 9 3 


n 146 138 136 

En mere specificeret oversigt over, hvilke uddannelser ovenstående uddannelseskategorier omfatter, 

findes som tidligere nævnt i bilag 7. 

71 

64 

1 

5 

0 

0 

0 

2 

0 

0 

0 

2 

0 

1 

0 

0 

1 

0 

0 

41 

28 

1 

1 

1 

0 

0 

9 

0 

0 

0 

8 

4 

1 

1 

1 

1 

0 

0 

2005 

16 

0 

16 

13 

5 

2 

1 

1 

0 

1 

1 

1 

4 

4 

0 

0 

1 

39 

18 

1 

2 

1 

3 

2 

11 

1 

1 

1 

23 

4 

10 

4 

2 

1 

1 

0 

45

Selvom der for årgang 1970 og årgang 1980 er relativt mange hf-elever, hvis højeste uddannelse er 

uoplyst, så er der ingen tvivl om, at der er tale om reelle og temmelig markante forskelle på de tre 

årgange af hf-elever fra Frederiksberg hf. 

Først og fremmest er det et markant resultat, at 71% af hf-eleverne fra årgang 1970 har gennemført 

en mellemlang videregående uddannelse, heraf ikke mindre end 64% en mellemlang pædagogisk 

uddannelse. 

For årgang 1980 og årgang 1990 ses et markant fald i andelen, der har gennemført en mellemlang 

videregående uddannelse, herunder et markant fald i andelen, der har gennemført en mellemlang 

pædagogisk uddannelse. 

Af en senere tabel vil det fremgå, at der med hensyn til de mellemlange videregående pædagogiske 

uddannelser hovedsageligt er tale om uddannelsen til folkeskolelærer og kun i mindre omfang om 

uddannelsen til pædagog. 

Det ses endvidere, at mens kun 2% af hf-eleverne fra årgang 1970 har gennemført en lang 

videregående uddannelse, så er denne andel steget til 8% af hf-eleverne fra årgang 1980. For hfeleverne 

fra årgang 1990 stiger denne andel meget markant, idet 23% af hf-eleverne fra denne 

årgang har gennemført en lang videregående uddannelse 15 år efter hf-eksamen. 

Herudover ses det, at der også er sket den udvikling, at der er procentvis flere af hf-eleverne fra 

årgang 1980 og årgang 1990, der gennemfører et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb 

(henholdsvis 9% og 13%) sammenlignet med hf-eleverne fra årgang 1970, hvor der kun er tale om 

3%. 

Der er endelig den forskel på de tre årgange, at mens kun 11% af hf-eleverne fra årgang 1970 slet 

ikke har gennemført nogen uddannelse ud over en gymnasial uddannelse, så er denne andel steget 

markant blandt hf-eleverne fra årgang 1980 til 28%. For årgang 1990 falder denne andel af hfeleverne 

til 16%. 

Der er således ingen tvivl om, at der for Frederiksberg hf-kursus er sket en markant udvikling siden 

starten af hf-uddannelsen i retning af, at færre og færre af hf-eleverne får en mellemlang 

videregående uddannelse og flere og flere en lang videregående uddannelse. Desuden en udvikling i 

retning af, at færre og færre bliver folkeskolelærere, som i starten var hf’ernes helt dominerende 

uddannelsesvalg. Herudover er der sket en udvikling i retning af, at mens der i starten kun var 

meget få af hf-eleverne, der fik en mellemlang videregående sundhedsuddannelse (2%), så stiger 

denne andel til 9% og 11% for hf-eleverne fra årgang 1980 og 1990. 

Det er bemærkelsesværdigt, at 23% af hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus årgang 1990 har 

gennemført en lang videregående uddannelse, hvilket er langt flere, end det ses for hf-eleverne i 

hele landet, hvor det tilsvarende tal er 10%, jf. tabel 5. 

Dette resultat stemmer imidlertid godt overens med andre undersøgelser af senere årgange fra 

Frederiksberg hf-kursus. Man har her undersøgt årgang 1993, årgang 1995 og årgang 1997. Man 

46

undersøgte her blandt andet, hvor mange af hf’erne, der efter et antal måneder efter hf-eksamen var 

i gang med en lang videregående uddannelse. 14 







Alle disse forskelle er statistisk signifikante. 

Der er således ret solidt grundlag for at konkludere, at der er markant flere af hf-eleverne fra 

Frederiksberg hf, der vælger lange videregående uddannelser, og i hvert fald for årgang 1990 også 

markant flere, der gennemfører en lang videregående uddannelse. 

Så står spørgsmålet tilbage, om disse resultater kan være udtryk for et ’storbyfænomen’. For at 

belyse dette, er det blevet undersøgt, om der er forskel på uddannelsesniveauet blandt hf-eleverne 

på Frederiksberg hf-kursus og uddannelsesniveauet blandt hf-eleverne fra Frederiksberg 

Gymnasium og hf samt alle hf-elever fra henholdsvis Århus kommune, Odense kommune, Ålborg 

kommune og hf-elever i resten af landet, jf. tabel 12. 





47

Tabel 12 

Årgang 1990. Hf-elevernes højeste fuldførte uddannelse fordelt på hf-elever fra Frederiksberg hf, 

kursus, Frederiksberg Gymnasium og hf, Århus kommune, Odense kommune, Ålborg kommune og 

hf-elever i resten af landet. Tallene er angivet i procent. 

Højeste fuldførte 

uddannelse i 2005 

Gymnasial uddannelse 

Erhvervsfaglige praktik- 

og hovedforløb 

Korte videregående 

uddannelser 

Mellemlange 

videregående uddannelser 


Lange videregående 

uddannelser 

48 


hf 

16 

13 

4 

39 

1 

23 


Gymnasium og hf 

30 

15 

1 

28 

12 

9 

Århus 

kommune 

15 

Odense 

kommune 

17 

Ålborg 

kommune 

14 

Resten 

af landet 

16 

Uoplyst 

3 

5 

4 

6 

5 5 

I alt i procent 100 100 100 100 100 100 

n 136 102 418 221 207 3529 

Frederiksberg hf-kursus adskiller sig markant fra Frederiksberg Gymnasium og hf, de tre 

kommuner og resten af landet. Der er procentvis mere end dobbelt så mange af hf-eleverne fra 

Frederiksberg hf-kursus, der i 2005 har gennemført en lang videregående uddannelse, sammenlignet 

med de øvrige. 

Sammenligner man fordelingerne for Frederiksberg hf med fordelingerne for Frederiksberg 

Gymnasium og hf, Århus kommune, Odense kommune, Ålborg kommune og resten af landet, så er 

forskellene i alle tilfælde statistisk signifikante med p-værdier på henholdsvis p

Det ser altså ikke ud til, at den påviste forskel på hf-eleverne på Frederiksberg hf-kursus og hfeleverne 

i resten af landet alene kan tilskrives en storbyeffekt. Hvorvidt denne forskel bunder i, at 

Frederiksberg hf-kursus tiltrækker særlige elevgrupper, for eksempel er der som nævnt flere af hfeleverne 

fra Frederiksberg hf-kursus, hvis forældre har en lang videregående uddannelse 

sammenlignet med hf-eleverne i resten af landet. eller der gør sig særlige forhold gældende på netop 

Frederiksberg hf-kursus, er det ikke muligt at sige noget om. 

Arbejdsmarkedsplacering i 2004 for hf-eleverne fra Frederiksberg hfkursus 

I Danmarks Statistiks database er der som nævnt oplysninger om arbejdsmarkedsplacering frem til 

2004. Tabel 13 viser hf-elevernes arbejdsmarkedsplacering i 2004. 

Tabel 13 

Hf-elevernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 fordelt på årgang 1970, 1980 og 1990. Hf-elever fra 

Frederiksberg hf-kursus. Tallene er angivet i procent. 

Årgang 1970 


Selvstændige 

Lønmodtagere 


Ledige 


i 2004 

3 

77 

0 

1 

8 

Årgang 1980 


i 2004 

4 

Årgang 1990 


i 2004 

4 

Uoplyst 

11 

14 

3 


n 146 138 136 

Desværre er arbejdsmarkedsplaceringen for årgang 1970 og årgang 1980 uoplyst for mange af hfeleverne. 

Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor der netop for Frederiksberg hf er tale om 

så mange uoplyste sammenlignet med antallet af uoplyste for hf-elever i hele landet, jf. tabel 6. Det 

gør det vanskeligt at sige, om det er udtryk for en reel forskel, at 80% af hf-eleverne fra 

Frederiksberg hf årgang 1970 er i arbejde, mens dette kun gælder 71% af hf-eleverne fra 

Frederiksberg hf årgang 1980. 

For årgang 1990 er der kun relativt få uoplyste, og det ses her, at 82% var i arbejde i 2004. Det ses 

endvidere, at der er relativt mange af hf’erne, der var ledige, og en del, der var uden for 

arbejdsmarkedet. Andelen af ledige er for årgang 1990 procentvis dobbelt så stor som andelen af 

ledige, når man ser på hf-eleverne i hele landet, jf. tabel 6. 

67 

1 

2 

11 

78 

1 

9 

6 

49

Hovedbeskæftigelse i 2004 for hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus 

Hvilke typer af arbejde havde hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus i 2004. Tabel 14 viser 

hovedbeskæftigelsen i 2004 for de hf-elever, der var i beskæftigelse i 2004. I bilag 8 findes en 

specificeret oversigt over, hvad de forskellige beskæftigelseskategorier indeholder. 

Tabel 14 

Hf-elevernes hovedbeskæftigelse i år 2004 fordelt på hovedkategorier og underkategorier og fordelt 

på årgange. Kun beskæftigede. Hf-elever fra Frederiksberg hf-kursus. Tallene er angivet i procent. 16 

Årgang Årgang Årgang 

1970 1980 1990 


Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 7 3 0 


3 0 0 

Arbejde vedr. administration og finansiering i ikke-finansielle virksomheder 

2 0 0 

Salgs- og afsætningsledelse, ekskl. salgsvirksomhed 

1 0 0 

Ledelse af andre specialområder 

1 1 0 

Ledelse af virksomheder med færre end ti beskæftigede 

0 2 0 


60 37 37 


36 14 11 


5 0 0 

Undervisning af indvandrere 

1 1 0 


1 3 1 

Undervisning på aftenskoler 

1 0 0 


1 1 1 

Undervisning på universiteter mm., herunder forskningspligt 

2 2 0 


0 0 1 

Undervisning i øvrigt 

0 1 0 

Socialrådgiverarbejde, der forudsætter efteruddannelse 

2 0 1 


1 0 0 

Jordmoderarbejde 

0 0 2 

Arbejde med administration af lovgivningen inden for den offentlige sektor 

1 1 1 

Redaktionelt arbejde 

0 0 1 


2 0 1 

Reklametekstarbejde 

0 0 1 

Specialfunktioner i interesseorganisationer vedr. organisation, økonomi mv. 

2 0 0 

Lægearbejde 

0 1 0 

Tandlægearbejde 

0 1 1 

Juridisk arbejde 

0 1 1 

Arkitektarbejde 

0 0 1 

Ingeniørarbejde 

0 0 1 

Arbejde inden for samfundsøkonomi 

0 1 0 

Andet IT-arbejde på teknisk højt niveau mv. 

1 1 1 


2 2 2 

Arbejde inden for filosofi og historie 

0 0 1 

Arbejde inden for anatomi, biokemi, fysiologi, patologi og farmakologi 

0 0 1 


0 1 0 

Kunstnerisk arbejde vedr. billedkunst og formgivning 

0 1 0 

Arbejde med statistiske begreber, teorier og metoder 

0 0 1 

Kunstnerisk formgivningsarbejde 

0 0 1 

Arbejde inden for planteavl og husdyravl, herunder agronom- og konsulentarbejde 0 0 1 

Personalearbejde på professionelt niveau, herunder ansatte i konsulentbureauer 0 0 1 

Kontrol og tilrettelæggelse af undervisning 

0 0 1 

Anden beskæftigelse 3 3 4 

16 Personer, der slet ikke optræder i databasen, er ikke med i procentberegningerne. De personer, der er med i databasen, 

hvor oplysninger om hovedbeskæftigelse er uoplyst, er med i procentberegningerne. 

50

p g g g g g p 

g 




Undervisning og pædagogisk arbejde i institutioner i øvrigt 


Omsorgs- og pædagogisk arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner 

Socialrådgivning og tilsvarende rådgivningsarbejde 




Undervisning og omsorgsarbejde 

Administrativ forvaltning og sagsbehandling 

Administrativt arbejde, intern sagsbehandling og direktionssekretærarbejde 


Programmeringsarbejde, tilpasning af applikationer mv. 

Andet IT-arbejde 

Agentarbejde for fx sportsudøvere og kunstnere 

Salgs- og finansieringsarbejde 

Assistentarbejde ved matematiske beregninger og udarbejdelse af statistik 

Planlægning og afvikling af flytrafik 

Kontrolarbejde vedrørende sikkerhed 

Betjening af hospitalsudstyr 

Teknisk design- og tegnearbejde 

Arbejde med dekoration, design, illustration og indretning 

Arbejde med kostforplejning mv., herunder økonomaarbejde 

Salgs- og rådgivningsarbejde vedr. reklamer 


Kontorarbejde 


Lagerføring 

Beregningsarbejde vedr. finansielle transaktioner, statistik mv. 

Kartoteksarbejde og andre specialopgaver 

Kassererarbejde og billetsalg 

Rejsebureauarbejde 




Omsorgsarbejde i private hjem 






Portørarbejde 


forudsætter færdigheder på grundniveau 

Kystfiskeri 

Håndværkspræget arbejde 

Svejsning 

Spinde- væve- og strikkearbejde (håndværk) 

Tømrer- og snedkerarbejde vedr. byggeri 

Skrædderarbejde 

Elektrikerarbejde 

Montørarbejde vedr. elektronik 


Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 

Monterings- og samlebåndsarbejde inden for metal- gummi- og plastproduktion 

Årgang 

1970 

14 

2 

0 

0 

1 

4 

2 

0 

0 

0 

1 

1 

1 

0 

1 

0 

1 

1 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

1 

1 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

4 

3 

0 

0 

0 

0 

1 

0 

0 

0 

0 

2 

1 

1 

0 

0 

0 

0 

0 

2 

1 

Årgang 

1980 

33 

3 

2 

1 

4 

4 

1 

3 

2 

3 

0 

0 

1 

1 

0 

1 

0 

0 

1 

1 

1 

1 

1 

0 

0 

0 

1 

7 

3 

1 

1 

1 

1 

0 

0 

10 

3 

3 

2 

0 

0 

2 

2 

0 

1 

1 

3 

0 

0 

1 

1 

0 

0 

1 

1 

0 

Årgang 

1990 

36 

7 

2 

0 

7 

1 

1 

1 

2 

3 

0 

1 

0 

0 

0 

1 

0 

0 

1 

0 

0 

0 

0 

4 

1 

1 

4 

13 

8 

0 

0 

1 

0 

1 

3 

6 

0 

0 

0 

1 

1 

1 

1 

2 

0 

0 

2 

0 

0 

0 

0 

1 

1 

0 

3 

0 

51

Transport- og anlægsarbejde 

Øvrige procesoperatørarbejde 

Chaufførarbejde 


Andet arbejde 

Medhjælp i køkken 

Tilsyns- vicevært- og pedelarbejde 

Dørvogtere, billettering og opsyn 

Rengøring af kontorer og beboelsesområder 


52 

Årgang 

1970 

1 

0 

0 

0 

1 

1 

0 

0 

0 

0 

Årgang 

1980 

0 

1 

0 

0 

3 

0 

1 

1 

0 

1 

Årgang 

1990 

0 

0 

2 

Uoplyst 10 10 2 


n 121 115 114 

Ser man først på årgang 1970, så havde 7% de hf-elever, der var beskæftigede i 2004, arbejde med 

ledelsesfunktioner, mens 60% havde arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau. 14% 

havde arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau. Samlet set havde altså omkring 80% 

arbejde, der falder ind under én af disse tre hovedkategorier. 

For årgang 1980 og årgang 1990 ser det noget anderledes ud, idet der i 2004 her er markant færre, 

der har arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau, mens der til gengæld er markant 

flere, der har beskæftigelse, der forudsætter færdigheder på mellemniveau. Samlet set havde 

omkring 73% af de hf-elever, der i 2004 var i arbejde, arbejde, der falder ind under én af 

ovennævnte tre hovedkategorier. 

For årgang 1970 ses det, at næsten halvdelen af alle de hf-elever, der var i arbejde i 2004 havde 

undervisningsarbejde, heraf havde langt de fleste undervisningsarbejde i folkeskolen. Herudover ses 

det, at hf-elevernes beskæftigelser spreder sig over et meget stort spektrum af beskæftigelser og 

jobfunktioner. Ud over undervisningsarbejde er det ikke muligt at pege på bestemte beskæftigelser, 

der især har tiltrukket årgang 1970-eleverne fra Frederiksberg hf. Der er for eksempel ikke mange, 

der arbejder som pædagoger eller sygeplejersker. 

Langt færre af hf-eleverne fra årgang 1980 og årgang 1990 havde i 2004 undervisningsarbejde i 

folkeskolen eller andre steder. Til gengæld er der for disse årgange en klar tendens til, at flere 

arbejder som pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter mv. sammenlignet med årgang 1970. Men 

herudover ses det også for disse årgange, at hf-elevernes beskæftigelser spreder sig over et meget 

stort spektrum af beskæftigelser og jobfunktioner. 

Sammenlignet med årgang 1970 ses altså den ændring, at der for årgang 1980 og årgang 1990 er 

tale om et ret betydeligt fald i andelen af hf’ere fra Frederiksberg hf, der er beskæftigede som 

folkeskolelærere. Det stemmer godt overens med, at der er så markant flere af hf-eleverne fra 

årgang 1970, hvis højeste fuldførte uddannelse er en mellemlang videregående pædagogisk 

uddannelse. 

1 

2 

0 

0 

0 

1 

1

Indkomstforhold i 2004 for hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus 

Hvordan ser indkomstforholdene ud for hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus i 2004? Af tabel 15 

ses bruttoindkomsten for de hf-elever i de tre årgange, der i 2004 var lønmodtagere. 

Tabel 15 

Hf-elevernes bruttoindkomst i 2004 fordelt på de tre årgange. Kun lønmodtagere. Hf-elever fra 

Frederiksberg hf-kursus. Tallene er angivet i procent. 

Indkomstgruppe: Årgang 1970 Årgang 1980 Årgang 1990 

0 – 100.000 kr. 

101.000 – 200.000 kr. 

201.000 – 300.000 kr. 



501.000 – 600.000 kr. 

601.000 – 700.000 kr. 


0 

2 

11 

41 

32 

6 

4 

4 


n 112 93 106 

88% af de lønmodtagere, der gik ud med en hf-eksamen fra Frederiksberg hf-kursus i 1970, havde i 

2004 en indkomst på over 300.000 kr., heraf 46% en indkomst på over 400.000 kr. Bortset fra to 

lønmodtagere er der ingen med en bruttoindkomst på under 200.000 kr. 

Man kan altså konstatere, at det i 2004 indkomstmæssigt gik godt for de allerførste hf-elever fra 

Frederiksberg hf-kursus. Det har formentlig sammenhæng med, at langt flere af hf-eleverne fra 

årgang 1970 i 2004 er beskæftiget med arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau, hvor 

indkomsterne alt andet lige er højere, end de er, når man ser på arbejde, der forudsætter færdigheder 

på mellemniveau. 

Tilsyneladende også noget bedre end det ses for årgang 1980 og årgang 1990, hvor der er betydeligt 

færre hf-elever, der er lønmodtagere, som har indkomster på mere end 400.000 kr. Det er ikke så 

mærkeligt, at indkomsterne for hf-eleverne årgang 1990 generelt er lavere, da disse hf-elever i 2004 

har været på arbejdsmarkedet i relativt får år sammenlignet med de to øvrige årgange. 

Men er det bemærkelsesværdigt, at der er så markant forskel på indkomsterne for henholdsvis 

årgang 1970 og årgang 1980. 

Opsamling 

Hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus adskiller sig fra hf-eleverne i hele landet med hensyn til 

forældrebaggrund. Der er procentvis klart flere af hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus, hvis 

forældre har enten en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse. 

Dette gælder for alle undersøgte årgange. Denne forskel på Frederiksberg hf og hele landet kan ikke 

alene tilskrives en storbyeffekt. 

Sammenligner man årgang 1970, årgang 1980 og årgang 1990, så er der sket den udvikling, at 

færre og færre af hf-eleverne fra Frederiksberg hf-kursus får en mellemlang videregående 

uddannelse, og flere og flere får en lang videregående uddannelse. Desuden er der sket en udvikling 

2 

5 

34 

37 

15 

4 

2 

0 

3 

11 

38 

33 

8 

5 

0 

2 

53

i retning af, at færre og færre bliver folkeskolelærere, og blandt andet en udvikling i retning af, at 

mens der i starten kun var meget få af hf-eleverne, der fik en mellemlang videregående 

sundhedsuddannelse (2%), så stiger denne andel til 9% og 11% for hf-eleverne fra årgang 1980 og 

1990. Generelt kan man sige, at der er sket en udvikling i retning af, at de mellemlange 

pædagogiske uddannelser er blevet mindre og mindre dominerende, idet hf-elevernes valg af 

uddannelser efterhånden er blevet meget bredere. 

Den samme udvikling kan konstateres, når man ser på hf-eleverne i hele landet, men udviklingen 

fremtræder ikke helt så markant, som det ses for Frederiksberg hf. Det hænger dog formentlig 

sammen med, at det ikke har været muligt at se på hf-eleverne fra hele landet, når det gælder årgang 

1970, som Danmarks statistik som nævnt ikke har oplysninger om. Der er sandsynligvis tale om, at 

hf i sin spæde start især har tiltrukket mennesker, der har haft et ønske om at blive folkeskolelærere, 

men efterhånden som hf-uddannelsen er blevet mere og mere kendt, har flere og flere opdaget, at 

uddannelsen har kunnet bruges til meget andet. 

Som noget særligt for Frederiksberg hf stiger andelen af hf-elever, der gennemfører en lang 

videregående uddannelse, meget kraftigt. Mens det for årgang 1970 kun var 2% af hf-eleverne fra 

Frederiksberg hf, der gennemførte en lang videregående uddannelse, så er det 23% af hf-elever fra 

årgang 1990, der har gennemført en lang videregående uddannelse. Det er procentvis betydeligt 

flere, end det ses for årgang 1990 eleverne i hele landet, hvor kun 10% har gennemført en lang 


Herudover er der også sket den udvikling, at der er procentvis flere af hf-eleverne fra årgang 1980 

og årgang 1990, der gennemfører et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb (henholdsvis 9% og 

13%) sammenlignet med hf-eleverne fra årgang 1970, hvor der kun er tale om 3%. 

Denne udvikling afspejler sig også i de beskæftigelser, som hf-eleverne fra Frederiksberg hf har i 

2005. Det springer især i øjnene, at det er betydeligt færre af hf-eleverne fra årgang 1980 og 1990, 

der er i beskæftigelse som folkeskolelærere, sammenlignet med hf-eleverne fra årgang 1970. 

Der ses nogle tendenser til, at årgang 1980 adskiller sig fra årgang 1970 og årgang 1990. Der er for 

eksempel i denne årgang procentvis flere, der ikke har gennemført nogen uddannelse ud over en 

gymnasial uddannelse (28%), mens de tilsvarende procenttal for årgang 1970 og årgang 1990 er 

henholdsvis 11 og 16. Der er også procentvis færre, der er i beskæftigelse i 2004. Der ses også en 

tendens til, at det indkomstmæssigt ikke går helt så godt for hf-eleverne fra årgang 1980 i 2004 

sammenlignet med hf-eleverne fra årgang 1970. 

54

Kapitel IV 

Hvordan er det gået hf-eleverne sammenlignet med 

gymnasieeleverne 

I Danmarks Statistiks database findes de samme oplysninger om henholdsvis sproglige studenter og 

matematiske studenter, som er præsenteret for hf’erne i det forudgående kapitel med hensyn til 

uddannelser og arbejdsmarkedsplacering. Der vil i dette kapitel kun blive præsenteret resultater for 

1980 årgangen. Årgang 1980 er valgt, fordi det for denne årgang er muligt at se 

arbejdsmarkedsoplysningerne i et længere perspektiv, end det er muligt for 1990 årgangen. 

Med hensyn til hf-elevernes og gymnasieelevernes baggrund henvises til kapitel I. 

56

Hf’ernes og gymnasieelevernes højeste fuldførte uddannelse 

25 år efter hf-eksamen 

Tabel 16 viser hf-elevernes og gymnasieelevernes højeste fuldførte uddannelse i 2005 altså 25 år 

efter dimissionen fra henholdsvis hf og gymnasiet. 

Tabel 16: Årgang 1980. Elevernes højeste fuldførte uddannelse i 2005, 25 år efter dimissionen 

fordelt på hf-elever, sproglige studenter og matematiske studenter. Elever i hele landet. Tallene er 


Sproglige Matematiske 

Hf-elever studenter studenter 


17 

14 

13 

Gymnasiet 

0 

10 

11 

Hf 

15 

0 

0 

Hhx 

2 

3 

2 


0 

0 

0 


13 

9 

7 


6 

6 

5 

Transport mv. 

0 

0 

0 


3 

2 

0 


4 

1 

2 


6 

9 

5 


1 

5 

0 


0 

1 

0 


1 

1 

1 


2 

1 

2 


2 

2 

2 


49 

37 

32 


26 

15 

8 


1 

5 

1 


3 

2 

3 


2 

0 

8 


16 

13 

11 


1 

1 

1 


1 

2 

3 


0 

1 

0 


1 

1 

2 


0 

0 

0 


0 

0 

0 


9 

19 

28 


1 

7 

2 


1 

0 

4 


3 

7 

9 


1 

1 

6 


1 

1 

2 


1 

2 

5 


0 

1 

1 


Uoplyst 6 8 7 


n 4071 5292 8208 

17 En tilsvarende tabel for højeste fuldførte uddannelse i 2005 for henholdsvis årgang 1976 og årgang 1990 findes i 

bilag 1 og bilag 2. Der ses her de samme forskelle, som ses for årgang 1980. 

57

Med hensyn til en nærmere beskrivelse af de enkelte uddannelser henvises til Bilag 7. 

En relativt stor andel af såvel hf’erne, de sproglige studenter og de matematiske studenter har aldrig 

taget nogen uddannelse ud over deres gymnasiale uddannelse. Der er ikke den store forskel på, hvor 

store andele af henholdsvis hf-eleverne og gymnasieeleverne, der efter 25 år ikke har taget andre 

uddannelser end en gymnasial uddannelse. For hf’erne drejer det sig om 17%, for sproglige 

studenter om 14% og for matematiske studenter om 13%. 

Dernæst ses det, at lidt flere af hf’erne har gennemført et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb 

sammenlignet med de sproglige og de matematiske studenter. Med hensyn til erhvervsfaglige 

praktik- og hovedforløb drejer det sig for såvel hf’erne som gymnasieeleverne især om uddannelser 

inden for handel og kontor. 

Lidt flere sproglige studenter har gennemført en kort videregående uddannelse. Det drejer sig her 

især om uddannelser inden for formidling og erhvervssprog. 

Flest hf’ere har gennemført en mellemlang videregående uddannelse. Det gælder halvdelen eller 

49% af hf’erne. De tilsvarende tal for henholdsvis sproglige studenter og matematiske studenter er 

37% og 32%. 

Med hensyn til de mellemlange videregående uddannelser drejer det sig for alle tre grupper især om 

pædagogiske uddannelser og sundhedsuddannelser. For de matematiske studenter tillige om 

tekniske uddannelser. 

Henholdsvis 19% og 28% af de sproglige studenter og de matematiske studenter har gennemført en 

lang videregående uddannelse, mens dette kun gælder 9% af hf’erne. Hertil kommer, at 4% af de 

matematiske studenter har gennemført en forskeruddannelse, mens dette kun gælder 1% af de 

sproglige studenter og mindre end ½% af hf’erne. 

Blandt de sproglige studenter er det ud over samfundsvidenskabelige uddannelser især humanistiske 

og teologiske uddannelser, de har gennemført. Blandt de matematiske studenter er der nogenlunde 

lige mange, der har gennemført henholdsvis samfundsvidenskabelige uddannelser, tekniske 

uddannelser og sundhedsuddannelser 

Ser man på, hvor mange der gennemfører enten en mellemlang videregående 

uddannelse/bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse/forskeruddannelse, så gælder 

dette 59% af hf’erne, 59% af de sproglige studenter og 63% af de matematiske studenter. 

58

Hf’ernes og gymnasieelevernes arbejdsmarkedsplacering i 

2004 

Tabel 17 viser for årgang 1980 elevernes arbejdsmarkedsplacering 24 år efter dimissionen. 

Tabel 17 

Årgang 1980. Elevernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 fordelt på hf-elever, sproglige studenter og 

matematiske studenter. Elever i hele landet. Tallene er angivet i procent 

Sproglige studenter Matematiske 

Hf-elever 

studenter 

Selvstændige 

5 

4 

6 

Lønmodtagere 


Ledige 


Uoplyst 

6 

8 

7 


n 4071 5292 8208 

80 

1 

2 

6 

Det fremgår, at der ikke er nogen forskel på henholdsvis hf’ere, sproglige studenter og matematiske 

studenter, når man ser på deres arbejdsmarkedsplacering overordnet set. Henholdsvis 85%, 84% og 

88% er i beskæftigelse i 2004, og heraf er langt den overvejende del lønmodtagere. 

Der er kun meget få ledige, mens en del er uden for arbejdsmarkedet. 

Hf’ernes og gymnasieelevernes hovedbeskæftigelse i 2004 

Hf’erne og gymnasieeleverne spreder sig over et meget stort antal beskæftigelser. Som nævnt i 

kapitel II vil det være helt uoverskueligt at præsentere samtlige beskæftigelseskategorier. Derfor 

arbejdes også her med en ’bagatelgrænse’. Hvis mindre end ½% af eleverne (i hver af de tre 

årgange af henholdsvis hf-elever, sproglige studenter og matematiske studenter) under en 

hovedkategori er placeret i en bestemt underkategori, så findes disse hf’ere i underkategorien Anden 

beskæftigelse, jf. tabel 18, hvor elevernes hovedbeskæftigelse i 2004 er gjort op i hovedkategorier 

og underkategorier. 

80 

1 

3 

5 

82 

0 

2 

4 

59

Tabel 18 

Årgang 1980. Elevernes hovedbeskæftigelse i år 2004 fordelt på hovedkategorier og 

underkategorier. Elever i hele landet. Kun beskæftigede. Tallene er angivet i procent 

Hf- Sproglige 

Matematis 

ke 

elever studenter studenter 

Militært arbejde 

Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige 

0 0 1 

sektor 

4 5 

9 

Øverste ledelsesniveau, administrerende direktører mv. 

0 0 

1 

Arbejde vedr. administration og finansiering i ikke-finansielle virksomheder 0 0 

1 

Tværgående direktører 

0 0 

1 


0 0 

1 

Ledelse i virksomheder med færre end ti ansatte 

1 1 

0 


0 0 

1 


3 4 

4 


29 38 47 


8 8 

4 


1 1 

1 


1 1 

1 

Arbejde inden for samfundsøkonomi 

0 0 

1 


1 0 

1 


2 2 

0 


1 0 

2 

Undervisning på universiteter m.m., herunder forskningspligt 

1 2 

1 


0 1 

1 


1 1 

0 


0 0 

1 


0 0 

1 

Juridisk arbejde i øvrigt 

1 1 

0 


0 1 

0 

Lægearbejde 

1 2 

4 

Tandlægearbejde 

0 0 

1 

Farmaceutarbejde 

0 0 

1 

Undervisning på efter-, husholdnings- og håndarbejdsskoler 

Specialfunktioner i erhvervsvirksomheder vedr. organisation, økonomi, salg 

1 0 

0 

mv. 

1 1 

1 

Arbejde inden for religion, herunder præster o.l. 

0 1 

0 

Projektstyring, IT-udvikling 

0 0 

1 

Andet IT-arbejde på teknisk højt niveau mv. 

1 1 

2 

IT-systemudvikling, herunder analyse, design mv. 

0 0 

1 

Programmeringsarbejde på højt teknisk niveau 

0 0 

1 

Arbejde med administration af lovgivningen inden for den offentlige sektor 0 1 

1 

Personalearbejde på professionelt niveau, herunder ansatte i konsulentbureauer 0 1 

1 

Andet arbejde vedrørende undervisning, herunder kursusvirksomhed 

0 1 

2 

Ingeniørarbejde vedr. bygninger, infrastruktur og anlæg 

0 0 

2 

Ingeniørarbejde vedr. svagstrøm 

0 0 

1 

Ingeniørarbejde vedr. kemiske processer ved industriel produktion 

0 0 

1 

Ingeniørarbejde vedr. ikke-elektriske motorer og maskinanlæg 

0 0 

2 

Ingeniør- og arkitektarbejde i øvrigt 

0 0 

2 

Arbejde inden for revision og regnskab på overordnet niveau 

0 0 

1 


12 13 10 


41 33 28 


8 4 

2 


9 8 

6 


Arbejde vedrørende tildeling af offentlige ydelser, herunder socialformidling i 

4 2 

1 

60

stat og kommuner 







Programmørarbejde/Programmeringsarbejde 



Salgsarbejde og finansiering i øvrigt 

Andet salgsarbejde ekskl. detailsalg 


Administrativ forvaltning og sagsbehandling 


Kontorarbejde 







Politiarbejde 



g g g p 

Hfelever 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

2 

1 

1 

1 

0 

0 

0 

0 

11 

6 

2 

4 

8 

2 

1 

1 

1 

1 

2 

Sproglige 

studenter 

1 

1 

1 

0 

0 

1 

1 

0 

1 

1 

0 

0 

2 

1 

12 

9 

5 

5 

5 

1 

1 

1 

0 

0 

3 

Matematis 

ke 

studenter 





Andet arbejde 3 2 2 

Uoplyst 6 7 6 


n 3505 4536 7250 

Nedenfor kommenteres især de hovedgrupper af beskæftigelser, hvor den overvejende del af såvel 

hf’ere som sproglige og matematiske studenter findes. 

Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 

Omkring hver tiende af de matematiske studenter er i 2004 beskæftiget i ledende stillinger, mens 

det samme gælder omkring halvt så mange af hf’erne og de sproglige studenter. 


Bortset fra, at der er flere sproglige studenter i denne hovedkategori end hf’ere, så er det slående, 

hvor ens billedet for henholdsvis hf’ere og sproglige studenter ser ud. For både hf’ere og sproglige 

studenter gælder, at omkring hver tolvte er beskæftiget med undervisning i folkeskolen (der er i alle 

tilfælde tale om lærere). Herudover spreder både hf’ere og sproglige studenter sig over en lang 

række beskæftigelser, hvor der procentvis optræder nogenlunde lige mange eller lige få hf’ere og 

sproglige studenter. Overordnet set må man konstatere, at hf’ere og sproglige studenter i temmelig 

høj grad søger ind i de samme brancher. 

For de matematiske studenter ser billedet anderledes ud, idet der er brancher, hvor de matematiske 

studenter er klart overrepræsenterede. Det gælder for eksempel på ingeniørområdet, hvor man 

0 

0 

0 

1 

0 

0 

0 

2 

1 

1 

1 

1 

0 

0 

14 

4 

1 

3 

3 

0 

0 

0 

1 

0 

2 

61

finder mindst 8% af de matematiske studenter, mens hf’erne og de sproglige studenter stort set ikke 

findes inden for denne branche. 

Det gælder også IT-området, idet 5% af de matematiske studenter arbejder med IT på højt niveau, 

mens det samme kun gælder ganske få af hf’erne og de sproglige studenter. 

Der er også 6% af de matematiske studenter, der er enten læge, tandlæge eller farmaceut 

sammenlignet med hf’erne (1%) og sproglige studenter (2%). 


Relativt mange af såvel hf’ere som sproglige studenter og matematiske studenter arbejder inden for 

sygepleje (henholdsvis 9%, 8% og 6%). Der er her typisk tale om sygeplejersker. 

12% af hf’erne har enten pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder eller 

omsorgs- og pædagogisk arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner. Det er procentvis 

dobbelt så mange, som det ses blandt de sproglige studenter (6%), og procentvis fire gange så 

mange, som det ses for de matematiske studenter (3%). 

Herudover spreder såvel hf’erne som de sproglige studenter og de matematiske studenter sig over 

en lang række af beskæftigelser, hvor det ikke er muligt at se nogen forskelle på de brancher, som 

vælges af henholdsvis hf’ere, sproglige studenter og matematiske studenter. Måske ud over, at det 

især er hf’ere og sproglige studenter, der er fysioterapeuter og ergoterapeuter. 

Kontorarbejde 

Inden for dette område er der procentvis flest sproglige studenter (9%) fulgt af hf’erne (6%) og 

matematiske studenter (3%). Der er her især tale om alment kontor- og sekretærarbejde. 

Salgs-, service og omsorgsarbejde 

Inden for dette område er der procentvis flest hf’ere (8%) efterfulgt af sproglige studenter (5%) og 

matematiske studenter (3%). Der er især tale om omsorgsarbejde. 

Øvrige hovedkategorier 

Inden for de øvrige hovedkategorier finder man kun få hf’ere, sproglige studenter og matematiske 

studenter. Det gælder også hovedkategorien ”Andet”, som indeholder forskellige former for 

ufaglært beskæftigelse. 

I bilag 3 og 4 findes tabeller, der viser såvel hf’ernes som de sproglige studenters og de 

matematiske studenters hovedbeskæftigelse i 2004 for henholdsvis årgang 1976, årgang 1980 og 

årgang 1990. Det ses her, at der for alle årgange er lidt flere af de sproglige studenter og markant 

flere af de matematiske studenter, der har arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 

sammenlignet med hf-eleverne. Forskellen på hf-eleverne og de sproglige studenter er altså ikke 

særlig stor. 

Omvendt er der lidt flere af hf-eleverne, der har arbejde, der forudsætter færdigheder på 

mellemniveau sammenlignet med sproglige studenter og matematiske studenter. 

62

Dette synes ganske godt at afspejle det forhold, at der er flere af de sproglige studenter og især af de 

matematiske studenter, der har gennemført lange videregående uddannelser, mens der omvendt er 

flere af hf-eleverne, der har gennemført en mellemlang videregående uddannelse. 

Hf’ernes og gymnasieelevernes indkomstforhold i 2004 

Hvordan ser hf’ernes indkomstforhold ud sammenlignet med indkomstforholdene for 

gymnasieeleverne. Af tabel 19 fremgår bruttoindkomst i 2004 for de hf’ere og gymnasieelever fra 

årgang 1980, der i 2004 var lønmodtagere. Som det tidligere er fremgået, er langt den overvejende 

del af såvel hf’erne og gymnasieeleverne lønmodtagere. 

Tabel 19 

Årgang 1980. Bruttoindkomst i 2004 fordelt på de hf’ere, sproglige studenter og matematiske 

studenter, der var lønmodtagere. Tallene er angivet i procent. 

Indkomstgruppe: Hf’ere Sproglige studenter Matematiske studenter 

0 – 100.000 kr. 

101.000 – 200.000 kr. 

201.000 – 300.000 kr. 



501.000 – 600.000 kr. 

601.000 – 700.000 kr. 


1 

4 

29 

41 

15 

5 

2 

3 


n 3276 4208 6702 

Det fremgår af tabellen, at der ikke er nogen særlig stor forskel på hf’ernes og de sproglige 

studenters bruttoløn i 2004. Dog havde 16% af de sproglige studenter en bruttoløn på over 500.000 

kr., mens dette kun gælder 10% af hf-eleverne. 

Derimod adskiller de matematiske studenter sig markant fra hf’erne og de sproglige studenter. Her 

er det ikke mindre end 39%, som i 2004 havde en bruttoløn på over 500.000 kr. 

Som det er fremgået af tabel 17, er der relativt få, der ikke var lønmodtagere i 2004, men 

selvstændige. Det drejer sig om henholdsvis 5%, 4% og 6% af hf’erne, de sproglige studenter og de 

matematiske studenter. Tabel 20 viser de selvstændiges bruttoløn. 

Tabel 20 

Årgang 1980. Bruttoindkomst i 2004 fordelt på de hf’ere, sproglige studenter og matematiske 

studenter, der var selvstændige. Tallene er angivet i procent. 

Indkomstgruppe: Hf’ere Sproglige studenter Matematiske studenter 

0 – 100.000 kr. 

101.000 – 200.000 kr. 

201.000 – 300.000 kr. 



501.000 – 600.000 kr. 

601.000 – 700.000 kr. 


10 

16 

20 

14 

7 

11 

5 

15 


n 198 222 474 

1 

4 

24 

38 

18 

7 

4 

5 

14 

13 

17 

12 

10 

9 

5 

21 

1 

2 

12 

26 

20 

14 

10 

15 

7 

12 

12 

13 

8 

8 

7 

33 

63

Taget under ét er der større spredning i de selvstændiges bruttoløn, når man sammenligner med 

bruttolønningerne for lønmodtagerne. Der er således for alle tre grupper tale om, at der er flere af de 

selvstændige, der er placeret i de laveste indkomstgrupper, og flere, der er placeret i de højeste 

indkomstgrupper. 

Men ellers ses det samme billede som for lønmodtagerne. Der er ikke så stor forskel på hf’ernes og 

de sproglige studenters indkomster, mens de matematiske studenter adskiller sig fra hf’erne og de 

sproglige studenter med hensyn til de højeste indkomster. Næsten halvdelen eller 48% af de 

matematiske studenter, der var selvstændige i 2004, havde en indkomst på over 500.000, mens det 

samme kun gælder 35% af de sproglige studenter og 34% af hf’erne. 

16% af de matematiske studenter havde i 2004 en bruttoløn på mere end 1.000.000 kr., mens det 

samme gælder 9% af de sproglige studenter og 5% af hf’erne. 

Opsamling 

Forskellen på hf’erne og gymnasieeleverne med hensyn til valg af uddannelse består hovedsageligt 

i, at flere af hf’erne tager mellemlange videregående uddannelser, og færre tager lange 

videregående uddannelser sammenlignet med de sproglige studenter og især de matematiske 

studenter. 

Med hensyn til hvilke mellemlange eller lange uddannelser, der foretrækkes, er der ikke så stor 

forskel på hf’erne og de sproglige studenter. Her adskiller de matematiske studenter sig mere, idet 

flere af de matematiske studenter har gennemført mellemlange videregående tekniske uddannelser 

eller lange videregående tekniske uddannelser sammenlignet med hf’erne og de sproglige studenter. 

Desuden er det fortrinsvis matematiske studenter, der gennemfører lange videregående 

sundhedsuddannelser (læger, tandlæger, farmaceuter). 

Der er ikke er nogen forskel på henholdsvis hf’ere, sproglige studenter og matematiske studenter fra 

årgang 1980, når man ser på deres arbejdsmarkedsplacering overordnet set. Henholdsvis 85%, 84% 

og 88% er i beskæftigelse i 2004, og heraf er langt den overvejende del lønmodtagere, mens relativt 

få er selvstændige. Det gælder for alle tre grupper, at der kun var meget få, der var ledige i 2004, 

mens en del var uden for arbejdsmarkedet. 

Med hensyn til elevernes hovedbeskæftigelse i 2004, så er der procentvis færre hf’ere, der har et 

arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau sammenlignet med sproglige studenter og 

især matematiske studenter. Omvendt er der procentvis flere af hf’erne, der har arbejde, der 

forudsætter færdigheder på mellemniveau sammenlignet med sproglige studenter og matematiske 

studenter. Dette afspejler ikke overraskende de forskelle på henholdsvis hf’ernes, de sproglige 

studenters og de matematiske studenters valg af uddannelse. Her er der som nævnt flere af hf’erne, 

der har gennemført en mellemlang videregående uddannelse sammenlignet med sproglige studenter 

og især matematiske studenter, og omvendt flere af de sidstnævnte, der har gennemført en lang 


Det er imidlertid slående, at der bortset fra enkelte områder ikke er de store forskelle på hf’ernes og 

de sproglige studenters beskæftigelse. Der ser ikke ud til at være bestemte brancher, der især har 

64

tiltrukket enten sproglige studenter eller hf’ere. Der er for eksempel procentvis lige mange af 

hf’erne og de sproglige studenter, der er folkeskolelærere, og procentvis nogenlunde lige mange, 

der er sygeplejersker. 

Derimod er der beskæftigelser, hvor de matematiske studenter er klart overrepræsenterede i forhold 

til både hf’ere og sproglige studenter. Det gælder med hensyn til ledende stillinger, det gælder 

ingeniørområdet og IT-området, og det gælder også til en vis grad det lægelige område. 

For såvel hf’erne, de sproglige studenter og de matematiske studenter gælder, at der er meget få 

inden for håndværksfag og meget få med ufaglært arbejde. 

Hf’ere og sproglige studenter søger, som det er fremgået, i ret høj grad inden for de samme 

brancher. Dette ser også ud til at afspejle sig i elevernes indkomstforhold i 2004. Her viser det sig, 

at indkomstforholdene for henholdsvis hf’erne og de sproglige studenter 24 år efter dimissionen i 

ret høj grad ligner hinanden. Der er dog 16% af de sproglige studenter, der havde en indkomst på 

over 500.000 kr., mens dette kun gælder 10% af hf’erne. 

Derimod adskiller de matematiske studenter sig gennemgående ret markant fra hf’erne og de 

sproglige studenter, idet deres indkomster generelt ligger væsentligt højere. 

65

Kapitel V 

Hvordan er det gået hf-eleverne og gymnasieeleverne 

fra årgang 2000? 

I dette kapitel ses på alle hf-elever og alle gymnasieelever fra årgang 2000. Det er her kun muligt at 

følge eleverne op til 5 år efter dimissionen. Nogle har på dette tidspunkt afsluttet en uddannelse, 

mens andre ikke har nået at afslutte en uddannelse. Der ses derfor på elevernes højeste fuldførte 

uddannelse i 2005, hvilke uddannelser hf’erne og gymnasieeleverne er søgt ind på, hvis de er under 

uddannelse i 2005, og hvilket arbejde de har i 2004, hvis de var i beskæftigelse på dette tidspunkt. 

Hf-elevernes og gymnasieelevernes højeste fuldførte 

uddannelse i 2005 

Tabel 21 viser hf’ernes og gymnasieelevernes højeste fuldførte uddannelse i 2005 altså 5 år efter 

dimissionen. 

Tabel 21 

Årgang 2000. Hf-elevernes og gymnasieelevernes højeste fuldførte uddannelse i 2005. Tallene er 

angivet i procent. 








Uoplyst 

Hf-elever 

studenter 

studenter 


n 3504 6590 9200 

Der er procentvis flere (12%) af hf-eleverne, der i 2005 har gennemført et erhvervsfagligt praktik- 

og hovedforløb sammenlignet med de sproglige studenter (4%) og de matematiske studenter (3%). 

Der er desuden 5% af hf-eleverne, der har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, 

mens dette kun gælder 2% af henholdsvis de sproglige studenter og de matematiske studenter. 

Omvendt er der procentvis flere af de sproglige studenter (7%) og de matematiske studenter (10%), 

der har gennemført en bacheloruddannelse sammenlignet med hf-eleverne (3%). 

Tallene afspejler for årgang 2000 det samme mønster, som vi har set fra de tidligere årgange. Der er 

flere hf’ere end sproglige studenter og især matematiske studenter, der vælger mellemlange 

uddannelser, og færre, der vælger lange videregående uddannelser. 

75 

12 

4 

5 

3 

0 

3 

81 

4 

3 

2 

7 

0 

3 

78 

3 

3 

2 

10 

0 

3 

67

Hf-elevernes og gymnasieelevernes arbejdsmarkedsplacering i 

2004 

Tabel 22 viser elevernes arbejdsmarkedsplacering i 2004, altså fire år efter dimissionen. 

Tabel 22 

Årgang 2000. Elevernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 fordelt på hf-elever, sproglige studenter og 

matematiske studenter. Tallene er angivet i procent 

Matematiske 

Hf’ere Sproglige studenter studenter 

Selvstændige 

1 

1 

1 

Lønmodtagere 


Ledige 


Uoplyst 

3 

3 

3 


n 3412 6590 9200 

68 

75 

17 

2 

5 

Der er kun ganske lidt forskel på hf’eres og gymnasieelevernes arbejdsmarkedsplacering i 2004. 

Omkring tre fjerdedele er i beskæftigelse på dette tidspunkt. Dog er lidt flere af de matematiske 

studenter under uddannelse sammenlignet med henholdsvis sproglige studenter og hf’ere. 

74 

18 

1 

3 

71 

22 

1 

2

Hvilke uddannelser er hf-eleverne og gymnasieeleverne i gang 

med i 2005? 

Som det er fremgået er kun knap en femtedel af hf-eleverne og de sproglige studenter og godt en 

femtedel af de matematiske studenter i gang med en uddannelse i 2005. Tabel 23 viser, hvilke 

uddannelser disse elever var i gang med på dette tidspunkt. 

Tabel 23 

Årgang 2000. Elevernes igangværende uddannelse i 2005 fordelt på hf-elever, sproglige studenter 

og matematiske studenter. Tallene er angivet i procent. 


Hf’ere studenter studenter 


1 

0 

0 

Hhx 





Jern og metal 







Transport mv. 








Transport mv. 




















n 573 1166 2068 

1 

5 

2 

1 

1 

1 

0 

7 

1 

1 

3 

2 

1 

61 

38 

2 

4 

2 

15 

0 

0 

19 

10 

2 

6 

1 

0 

0 

0 

7 

2 

0 

3 

1 

1 

1 

0 

0 

0 

3 

1 

0 

0 

0 

1 

5 

1 

1 

2 

1 

0 

41 

21 

2 

3 

1 

12 

1 

0 

37 

24 

1 

12 

0 

0 

0 

0 

14 

6 

0 

4 

1 

0 

1 

0 

1 

0 

1 

0 

0 

0 

0 

0 

3 

0 

0 

1 

1 

0 

28 

9 

1 

1 

8 

8 

1 

0 

36 

9 

11 

13 

1 

1 

1 

0 

31 

1 

4 

5 

13 

1 

7 

0 

1 

69

Billedet, med hensyn til hvilke uddannelser hf’erne vælger sammenlignet med gymnasieeleverne, er 

det samme som det ses for de øvrige årgange. Hf-eleverne vælger i højere grad mellemlange 

videregående uddannelser sammenlignet med de sproglige studenter og ikke mindst sammenlignet 

med de matematiske studenter, mens færre vælger lange videregående uddannelser. Der er også 

færre af hf-eleverne, der er i gang med en bacheloruddannelse. 

Hf-elevernes og gymnasieelevernes hovedbeskæftigelse i 2004 

Som det er fremgået, var omkring tre fjerdedele af henholdsvis hf-eleverne og gymnasieeleverne i 

2004 i beskæftigelse. Man skal her være opmærksom på, at en person godt kan være i 

beskæftigelse, selvom personen samtidig er registreret som værende under uddannelse. Tabel 24 

viser, hvad eleverne var beskæftigede med. 

Tabel 24 

Årgang 2000. Hf-elevernes og gymnasieelevernes hovedbeskæftigelse i 2004 fordelt på 

hovedkategorier og underkategorier. Tallene er angivet i procent. 

Sproglige 

70 

Hf-elever 

studenter 

Matematiske 

studenter 


Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige 

sektor 0 0 0 




Undervisning på universiteter m.m. 


Arbejde inden for revision og regnskab på overordnet niveau 

IT-arbejde på teknisk højt niveau 




Omsorgs- og pædagogisk arbejde for børn og voksne i specialinstitutioner 


Apoteksassistent 





Kontorarbejde 


Kartoteksarbejde og andre specialopgaver 

Postbudearbejde 

Bank- og sparekassearbejde med generel kundebetjening 

Lagerføring, registrering, fakturering mv. 







Kasseekspedientarbejde 

7 

4 

1 

0 

0 

0 

0 

3 

22 

8 

3 

2 

1 

0 

0 

0 

8 

11 

3 

1 

1 

0 

0 

6 

41 

16 

9 

6 

2 

1 

9 

0 

0 

1 

1 

0 

0 

7 

14 

3 

1 

2 

0 

0 

0 

0 

8 

14 

5 

2 

1 

1 

1 

4 

46 

18 

9 

9 

1 

3 

13 

0 

0 

3 

0 

1 

1 

8 

15 

1 

0 

4 

1 

1 

1 

1 

6 

16 

6 

3 

1 

1 

0 

5 

35 

10 

8 

7 

1 

3


Serveringsarbejde 

Tilberedning af måltider, fx kok og køkkenleder 

Modelarbejde 

Politiarbejde 






Andet arbejde 

Rengøring af kontorer og beboelsesområder 

Rengørings- og køkkenhjælpsarbejde i private hjem 

Rengøring på hospitaler o.l. 

Rengørings- og køkkenhjælpsarbejde i øvrigt 

Medhjælp i køkken 

Lager- og pakhusarbejde 

Tilsyns-, vicevært- og pedelarbejde 

Manuelt pakningsarbejde 

Interviewarbejde vedrørende undersøgelser, herunder personlig henvendelse 

Dør- og telefonsalg 

Dørvogtere, billettering og opsyn o.l. 


Hf-elever 

1 

1 

0 

1 

1 

3 

9 

1 

1 

0 

1 

0 

1 

1 

1 

0 

0 

0 

3 

Sproglige 

studenter 

Uoplyst 1 1 1 


n 2673 4619 6040 

Tallene afspejler det forhold, at nogle af hf’erne og gymnasieeleverne allerede i 2004 ser ud til at 

have fuldført en mellemlang videregående uddannelse og i nogle få tilfælde en lang videregående 

uddannelse, mens andre endnu ikke har gennemført en videregående uddannelse. 

Ser man på det store flertal af hf’ere og gymnasieelever, der i 2004 var i beskæftigelse, så har 

hovedparten dog et arbejde, der ikke kræver en længerevarende uddannelse (mellemlang eller lang 

videregående uddannelse). Mange af såvel hf’erne som gymnasieeleverne har salgs-, service- og 

omsorgsarbejde, hvor der især er mange, der arbejder som pædagogmedhjælpere, som social- og 

sundhedspersonale i private hjem og med ekspedientarbejde. Der er også relativt mange, der er 

beskæftigede med kontorarbejde og forskelligt ufaglært arbejde som for eksempel 

rengøringsarbejde, medhjælp i køkken, dørvogter eller lagerarbejde. 

Arten af dette arbejde viser, at de fleste af såvel hf-eleverne som gymnasieeleverne i 2005 står i en 

slags venteposition. De har endnu ikke færdiggjort en uddannelse og er i mange tilfælde beskæftiget 

med ufaglært arbejde. Det er tidligere fremgået, at billedet med hensyn til beskæftigelse ændrer sig 

markant, når man ser på elevernes beskæftigelse i et længere perspektiv. Ser man således på 

hf’ernes og gymnasieelevernes beskæftigelse i et 15-årigt perspektiv eller længere, så er langt 

hovedparten af såvel hf’erne som gymnasieeleverne beskæftiget med arbejde, der indebærer 

ledelsesfunktioner eller kræver færdigheder på højeste niveau eller på mellemniveau. 

Generelt kan man sige, at det er slående, hvor ens billedet er for hf-eleverne og gymnasieeleverne, 

når man ser på, hvilke jobs de har, mens de står i en slags venteposition. 

1 

3 

1 

0 

0 

2 

11 

1 

0 

0 

1 

1 

1 

1 

1 

0 

1 

0 

4 

Matematiske 

studenter 

1 

2 

1 

0 

0 

2 

13 

1 

1 

1 

0 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

3 

71

Opsamling 

Det kunne på et senere tidspunkt være interessant at se, hvor mange af hf’erne fra årgang 2000, der i 

sidste ende gennemfører en lang videregående uddannelse, da der er 19%, der i 2005 er i gang med 

en bacheloruddannelse ud over de 7%, der er i gang med en lang videregående uddannelse. Af 

kapitel III er det fremgået, at det for årgang 1990 gælder, at 10% 15 år efter hf-eksamen havde 

gennemført en lang videregående uddannelse, mens 4% havde gennemført en bacheloruddannelse. 

Tallene kunne måske pege i retning af, at procentandelen af hf’ere, der i sidste ende gennemfører en 

lang videregående uddannelse vil ligge højere, end det er set for tidligere årgange. Der er dog intet, 

der tyder på, at den relative forskel mellem hf’erne og gymnasieeleverne vil ændre sig væsentligt. 

Også for årgang 2000 er der er klart flere af de sproglige studenter og især matematiske studenter, 

der sammenlignet med hf’erne gennemfører en lang videregående uddannelse, og færre, der 

gennemfører en mellemlang videregående uddannelse. 

72

Kapitel VI 

Hvordan er det gået de hf-elever, der fuldførte 

uddannelsen på 2 år, sammenlignet med de elever, der 

begyndte på hf, men ikke gennemførte på normeret tid? 

Hvordan er det gået de elever, der i 1978 startede på hf, men som ikke fik en hf-eksamen 2 år senere 

i 1980? Der ses i dette kapitel altså på alle personer, der begyndte på hf i 1978, og der foretages en 

sammenligning mellem de elever, der fik en hf-eksamen i 1980, og de elever, der ikke fuldførte på 

normeret tid. De første kaldes i det følgende for nemheds skyld ’fuldførte’ og de sidstnævnte for 

’afbrudte’. 

Elevernes forældrebaggrund 

Før vi ser på de fremadrettede oplysninger kan det være af interesse at se på afbrudte elevers 

forældrebaggrund sammenlignet med fuldførte elevers forældrebaggrund, jf. tabel 25. Tallene er 

opgjort for årgang 1980. 

Tabel 25 

Årgang 1980. Forældrenes højeste fuldførte uddannelse fordelt på fuldførte hf-elever og hf-afbrudte 

elever. Tallene er angivet i procent. 

Fuldførte elever Afbrudte elever 

Ingen erhvervsuddannelse 

37 

33 

Erhvervs-/kort videregående 

uddannelse 

Mellemlang videregående uddannelse 

Lang videregående uddannelse 

Uoplyst 

3 

11 

I alt i procent 100 100 

n 3505 1190 

Der er her temmelig mange uoplyste for afbrudte elever. Ses der bort herfra, er der ingen større 

forskelle på henholdsvis fuldførte og afbrudtes forældrebaggrund med hensyn til uddannelse. 

Fuldførte og afbrudtes højeste fuldførte uddannelse i 2005 

Tabel 26 viser fuldførtes og afbrudtes højeste fuldførte uddannelse i 2005 altså 27 år efter 

påbegyndelsen af hf. 

Tabel 26 

Årgang 1980. Hf-elevernes højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på fuldførte og afbrudte 

elever. Tallene er angivet i procent. 


15 

4 

36 

14 

6 

73

Tabel 26 

Fuldførte Afbrudte 

Grundskolen 0 27 


17 

4 

Hf 

15 

3 

Hhx 

2 

1 


0 

1 


13 

24 


6 

10 


3 

8 


1 

2 


1 

2 

Jern og metal 

1 

1 


1 

2 


6 

6 


1 

0 


1 

1 


3 

3 


2 

2 


49 

24 


26 

16 


1 

1 


3 

2 


2 

0 


16 

5 


1 

1 

Bacheloruddannelser 1 1 


9 

2 


1 

0 


1 

0 


3 

1 


1 

0 


1 

0 


1 

0 


1 

1 

Forskeruddannelser 0 0 

Uoplyst 6 11 


n 4071 1529 

Godt en fjerdedel eller 27% af de afbrudte elever har, 27 år efter de begyndte på hf, ikke 

gennemført nogen uddannelse ud over grundskolen. 

Så er der 4% af de afbrudte elever, der senere gennemfører en gymnasial uddannelse, men herefter 

ikke gennemfører nogen anden uddannelse. 

Omkring en fjerdedel eller 24% af de afbrudte elever har gennemført et erhvervsfagligt praktik- og 

hovedforløb, mens 6% har gennemført en kort videregående uddannelse. Med hensyn til 

erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb er det især uddannelser inden for handel og kontor og 

sundhedsuddannelser, de har gennemført. 

Så er der en fjerdedel eller 24% af de afbrudte elever, der, 27 år efter de begyndte på hf, har 

gennemført en mellemlang videregående uddannelse, og 2%, der har gennemført en lang 

videregående uddannelse. Det vil sige, at omkring en fjerdedel af de afbrudte elever på et tidspunkt 

alligevel har gennemført en gymnasial uddannelse og herefter en videregående uddannelse. 

74

Sammenlignet med fuldførte elever, så har langt færre af de afbrudte elever gennemført en 

mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse. Mens 59% af de 

fuldførte hf’ere har gennemført enten en mellemlang videregående uddannelse/bacheloruddannelse 

eller en lang videregående uddannelse, så gælder dette mindre end halvdelen af de afbrudte hf’ere, 

nemlig 27%. 

Man kan dog også hæfte sig ved det positive i, at godt en fjerdedel af de elever, der ikke fik deres 

hf-eksamen i første omgang, vender tilbage og får en gymnasial uddannelse og herefter 

gennemfører en videregående uddannelse. 

Fuldførte og afbrudtes arbejdsmarkedsplacering i 2004 

Tabel 27 viser hf-elevernes arbejdsmarkedsplacering i 2004; altså 26 år efter påbegyndelsen af hf. 

Tabel 27 

Årgang 1980. Hf-elevernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 fordelt på fuldførte og afbrudte. Tallene 

er angivet i procent. 


Selvstændige 

5 

5 

Lønmodtagere 


Ledige 


Uoplyst 

6 

10 


n 4071 1529 

Forskellen på henholdsvis fuldførte og afbrudte elever med hensyn til arbejdsmarkedsplacering i 

2004 består især i, at der er procentvis færre af de afbrudte, der er lønmodtagere, og at 19% af de 

afbrudte elever enten er uden for arbejdsmarkedet eller ledige, mens det kun gælder for 8% af de 

fuldførte elever. 

80 

1 

2 

6 

Fuldførte og afbrudtes hovedbeskæftigelse i 2004 

I nedenstående tabel ses hovedkategorier og underkategorier af personernes hovedbeskæftigelse i 

2004 fordelt på fuldførte og afbrudte. Hvis mindre end ½% af både fuldførte og afbrudte falder 

inden for en bestemt underkategori findes disse personer i underkategorien ’Anden beskæftigelse’. 

Tabel 28 

Årgang 1980. Elevernes hovedbeskæftigelse i år 2004 fordelt på hovedkategorier og 

underkategorier. Kun beskæftigede. Tallene er angivet i procent. 

66 

1 

4 

15 

75

Tabel 28 


Militært arbejde 0 0 

Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 4 

3 


1 

1 


3 

2 


29 

14 


8 

4 


1 

0 


2 

1 


1 

0 

Undervisning på universiteter m.m., herunder forskningspligt 

1 

0 


1 

0 


1 

0 

Lægearbejde 

1 

0 


1 

0 

Specialfunktioner i erhvervsvirksomheder vedr. organisation, økonomi, salg mv. 

1 

0 

IT-arbejde på teknisk højt niveau mv. 

1 

0 

Arbejde med psykologi 

1 

0 


12 

10 


41 

31 


8 

6 


9 

3 



4 

4 

og kommuner 

1 

1 


1 

0 


1 

1 


1 

0 


1 

0 


1 

0 


2 

0 


1 

0 


1 

0 


1 

0 


11 

15 

Kontorarbejde 

6 

10 


2 

5 

Bank- og sparekassearbejde med generel kundebetjening 

0 

3 


4 

3 


8 

18 


2 

5 


1 

3 


1 

3 


0 

1 

Politiarbejde 

1 

0 

Tilberedning af måltider, fx kok og køkkenleder 

0 

1 


1 

1 



2 

3 

forudsætter færdigheder på grundniveau 1 0 

Håndværkspræget arbejde 2 4 

Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 1 3 

Andet arbejde 3 5 

Uoplyst 6 12 


n 3505 1136 

76

Der er store forskelle på fuldførte hf’ere og afbrudte hf’ere med hensyn til beskæftigelse i 2004. 

Der er dobbelt så mange af de fuldførte hf’ere, der har arbejde, der forudsætter færdigheder på 

højeste niveau, og der er ligeledes procentvis klart færre, der har beskæftigelse, der forudsætter 

færdigheder på mellemniveau. 

Der er omvendt mere end procentvis dobbelt så mange af de afbrudte hf’ere, der har arbejde inden 

for salgs-, service- og omsorgsarbejde og procentvis flere med kontorarbejde, når man 

sammenligner med de fuldførte hf’ere. 

Fuldførte og afbrudtes indkomstforhold i 2004 

Hvordan ser indkomstforholdene ud for henholdsvis fuldførte elever og afbrudte elever 26 år efter 

påbegyndelsen af hf-uddannelsen. Af tabel 29 fremgår bruttoindkomst i 2004 for de elever, der i 

2004 var lønmodtagere. 

Tabel 29 

Årgang 1980. Bruttoindkomst i 2004 for de elever, der var lønmodtagere, fordelt på fuldførte elever 

og afbrudte elever. Tallene er angivet i procent. 

0 – 100.000 kr. 

101.000 – 200.000 kr. 

201.000 – 300.000 kr. 



501.000 – 600.000 kr. 

601.000 – 700.000 kr. 




n 3276 1007 

1 

4 

29 

41 

15 

5 

2 

3 

Forskellen på bruttoindkomsterne for henholdsvis fuldførte og afbrudte består i, at klart flere af de 

fuldførte elever har indkomster på over 300.000 kr. Det drejer sig om 66% af de fuldførte elever og 

53% af de afbrudte elever. Samtidig er der en del flere af de afbrudte elever, der tilhører de laveste 

indkomstgrupper. 

Der er dog ingen forskel på andelen af henholdsvis fuldførte elever og afbrudte elever, når man ser 

på de indkomstgrupper, der ligger på over 500.000 kr. 

Af tabel 30 ses tilsvarende indkomstforholdene for de elever, der i 2004 var selvstændige. Som det 

tidligere er fremgået, drejer det sig kun om 5% af henholdsvis fuldførte elever og afbrudte elever. 

1 

8 

39 

35 

10 

4 

2 

2 

77

Tabel 30 

Årgang 1980. Bruttoindkomst i 2004 for de elever, der var selvstændige, fordelt på fuldførte elever 

og afbrudte elever. Tallene er angivet i procent. 

0 – 100.000 kr. 

101.000 – 200.000 kr. 

201.000 – 300.000 kr. 



501.000 – 600.000 kr. 

601.000 – 700.000 kr. 


78 



n 198 70 

10 

16 

20 

14 

7 

11 

5 

15 

Med hensyn til de selvstændige ses den samme forskel på henholdsvis fuldførte elever og afbrudte 

elever. Der er procentvis flere af de fuldførte elever i de højeste indkomstgrupper og færre i de 

laveste indkomstgrupper sammenlignet med de afbrudte elever. For eksempel har 38% af de 

fuldførte elever en indkomst på over 400.000 kr., mens det samme kun gælder 24% af de afbrudte 

elever. 

Denne ret store forskel i indkomster skyldes, at der er markant flere af de fuldførte elever, der i 

2004 har arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau eller mellemniveau, som er nogle 

af de beskæftigelsesgrupper, hvor lønningerne er højest. 

Opsamling 

Der er ingen forskel på afbrudte hf-elevers og fuldførte hf-elevers forældrebaggrund med hensyn til 

forældrenes uddannelsesniveau. 

Derimod er der stor forskel på afbrudte og fuldførte elevers uddannelsesniveau set i et langt 

perspektiv. 29 år efter starten på hf-kursus er der godt en fjerdedel af de afbrudte hf-elever (27%), 

hvis højeste fuldførte uddannelse stadig er en grundskoleuddannelse. Det vil sige, at denne gruppe 

af tidligere hf-elever aldrig siden har taget nogen uddannelse. 

Der er dog en lige så stor andel af de elever (27%), der ikke fik en hf-eksamen i første omgang, som 

senere vender tilbage og får en gymnasial uddannelse og herefter gennemfører en mellemlang 

videregående eller en lang videregående uddannelse, heraf dog kun 2% en lang videregående 

uddannelse. 

Omkring 24% af de afbrudte hf-elever fra årgang 1980 har 27 år efter gennemført et erhvervsfagligt 

praktik- og hovedforløb, mens 6% har gennemført en kort videregående uddannelse. 

Men alt i alt kan man konstatere, at det uddannelsesmæssigt går betydeligt bedre for de elever, der 

gennemførte deres hf-uddannelse i første omgang. Langt flere af disse elever har fået enten en 

mellemlang eller en lang videregående uddannelse. 

Det går også alt andet lige mindre godt for de afbrudte elever end de fuldførte elever, når man ser på 

deres arbejdsmarkedsplacering 29 år efter starten på hf-kursus. Næsten en femtedel eller 19% af de 

14 

21 

29 

11 

7 

1 

3 

13

afbrudte elever er på dette tidspunkt ledige eller uden for arbejdsmarkedet, mens dette kun gælder 

8% af de fuldførte hf-elever. 

Ser man kun på personer i beskæftigelse i 2004, så er der også her stor forskel på fuldførte og 

afbrudte hf-elever, idet der er procentvis langt flere af de fuldførte hf-elever, der er i beskæftigelse, 

der forudsætter færdigheder på højeste niveau. Det drejer sig om 29% af de fuldførte hf-elever mod 

14% af de afbrudte hf-elever. Der er også procentvis flere af de fuldførte hf-elever (41%), der er i 

beskæftigelse, der forudsætter færdigheder på mellemniveau sammenlignet med afbrudte hf-elever 

(31%). 

Omvendt er der langt flere af de afbrudte hf-elever, der er i beskæftigelser, som ikke kræver så højt 

et uddannelsesniveau, herunder ufaglært arbejde. Det drejer sig om omkring 40% af de afbrudte hfelever 

mod kun omkring 21% af de fuldførte hf-elever. 

Denne forskel i beskæftigelse afspejler sig også til en vis grad i indkomstforholdene for henholdsvis 

afbrudte og fuldførte hf-elever. Der er således klart flere af de fuldførte elever, der i 2004 havde 

indkomster på mere end 300.000 kr. (66%) sammenlignet med afbrudte hf-elever. 

79

Kapitel VII 

Hvordan er det gået kvindelige hf’ere sammenlignet 

med mandlige hf’ere? 

I dette kapitel redegøres for de kønsforskelle, der er fundet med hensyn til hf-elevernes senere 

uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering. Der præsenteres kun resultater for årgang 1980. 

80

Kvinders og mænds højeste fuldførte uddannelse i 2005 

Tabel 40 viser kvinder og mænds højeste fuldførte uddannelse i 2005, altså 25 år efter 

påbegyndelsen af hf. 

Tabel 40 

Årgang 1980. Hf’ernes højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på kvinder og mænd. Tallene er 



Hf 

Hhx 







Jern og metal 


Levnedsmiddel og husholdning 


Transport mv. 





Politi og forsvar 












Transport mv. 


Kvinder Mænd 

Bacheloruddannelser 1 1 









Forskeruddannelser 0 1 


n 2650 1182 

18 For 239 personer er højeste uddannelse eller køn uoplyst. Disse personer er ikke med i procentberegningerne. 

14 

12 

2 

0 

12 

5 

4 

0 

1 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

6 

1 

1 

0 

2 

1 

1 

0 

1 

60 

31 

1 

3 

0 

24 

0 

1 

7 

1 

0 

3 

0 

0 

1 

1 

25 

22 

2 

0 

16 

7 

1 

2 

1 

2 

1 

1 

1 

1 

0 

8 

0 

2 

2 

3 

0 

0 

1 

1 

34 

18 

2 

3 

7 

3 

1 

0 

15 

2 

2 

5 

3 

1 

1 

1 

81

Det fremgår af tabellen, at der er markante kønsforskelle med hensyn til, hvilke uddannelser 

henholdsvis kvindelige og mandlige hf’ere gennemfører. 

For det første er der markant flere af de mandlige hf’ere, der aldrig har gennemført en uddannelse 

ud over en gymnasial uddannelse. Det drejer sig om en fjerdedel af de mandlige hf’ere. Det samme 

gælder kun for 14% af de kvindelige hf’ere. 

For det andet er der næsten dobbelt så mange af de kvindelige hf’ere, der har gennemført en 

mellemlang videregående uddannelse (60%) sammenlignet med mandlige hf’ere (34%). Til 

gengæld er der dobbelt så mange af de mandlige hf’ere, der har gennemført en lang videregående 

uddannelse (eller forskeruddannelse). Det drejer sig om 16% mod kun 7% af de kvindelige hf’ere. 

Med hensyn til de mellemlange videregående uddannelser er det for de kvindelige hf’eres 

vedkommende i langt overvejende grad pædagogiske uddannelser og sundhedsuddannelser, de har 

gennemført. Det er også især pædagogiske uddannelser, der har tiltrukket de mandlige hf’ere. 

Derimod er der ikke særlig mange af de mandlige hf’ere, der har mellemlange videregående 

sundhedsuddannelser, mens relativt mange i sammenligning med de kvindelige hf’ere har 

gennemført mellemlange videregående tekniske uddannelser. 

Alt i alt peger resultaterne klart i retning af, at der blandt de mandlige hf’ere sammenlignet med de 

kvindelige hf’ere er en større spredning i det uddannelsesniveau, de opnår, og en større spredning i 

uddannelsesvalget. 

Blandt de mandlige hf’ere er der i forhold til de kvindelige hf’ere langt flere, der aldrig har fået en 

uddannelse ud over deres gymnasiale uddannelse, men samtidig klart flere, der gennemfører en lang 


Med hensyn til de mellemlange videregående uddannelser er det slående, at omkring 55% af de 

kvindelige hf’ere har gennemfør enten en pædagogisk uddannelse eller en sundhedsuddannelse. Der 

er altså en meget stor andel af de kvindelige hf’ere, der typisk tager mellemlange videregående 

uddannelser som lærere, pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter mv. 

Der er også en del (18%) af de mandlige hf’ere, der har gennemført mellemlange videregående 

pædagogiske uddannelser, men herudover er det måske - lige bortset fra mellemlange videregående 

tekniske uddannelser – svært at pege på bestemte uddannelser, der især har tiltrukket de mandlige 

hf’ere. 

For årgang 1980 og årgang 1990 er det undersøgt, om der findes tilsvarende kønsforskelle for 

henholdsvis sproglige studenter og matematiske studenter. Resultaterne, som fremgår af bilag 9, 

viser, at der for disse to årgange findes fuldstændig de samme kønsforskelle, som er beskrevet 

ovenfor for hf’erne. Der er markant flere af de mandlige gymnasieelever, der ikke får nogen 

uddannelse ud over en gymnasial uddannelse sammenlignet med kvindelige gymnasieelever. Der er 

også for gymnasieelevernes vedkommende tale om, at markant flere af de mandlige gymnasieelever 

gennemfører en lang videregående uddannelse sammenlignet med kvindelige gymnasieelever. 

82

Kvindelige og mandlige hf’eres arbejdsmarkedsplacering i 

2004 

Tabel 41 viser hf’ernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 opdelt på køn. Tallene viser altså hfelevernes 

arbejdsmarkedsplacering 24 år efter hf-eksamen. 

Tabel 41 

Årgang 1980. Hf’ernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 fordelt på fuldførte og afbrudte. Tallene er 


Kvinder Mænd 

Selvstændige 

4 

8 

Lønmodtagere 


Ledige 


6 

7 


n 2650 1182 

Overordnet set er der ingen væsentlige forskelle på de mandlige og kvindelige hf’eres 

arbejdsmarkedsplacering i 2004 bortset fra, at der er flere af de mandlige hf’ere, der er 

selvstændige. 

88 

1 

2 

19 

For en del personer er arbejdsmarkedsplacering eller køn uoplyst. Disse personer er ikke med i procentberegningerne 

i denne og den følgende tabel. 

81 

1 

3 

83

Kvindelige og mandlige hf’eres hovedbeskæftigelse i 2004 

I nedenstående tabel ses hovedkategorier og underkategorier af hf’ernes hovedbeskæftigelse i 2004 

fordelt på køn. Hvis mindre end ½% af både kvinder og mænd falder inden for en bestemt 

underkategori, findes disse personer i underkategorien Anden beskæftigelse. 

Tabel 42 

Årgang 1980. Hf’ernes hovedbeskæftigelse i år 2004 fordelt på hovedkategorier og underkategorier 

og fordelt på køn. Kun beskæftigede. Tallene er angivet i procent. 

Kvinder Mænd 

Militært arbejde 0 1 

Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 

Øverste ledelsesniveau, administrerende direktører eller tilsvarende 

Ledelse i social- og sundhedssektoren 



Arbejde vedr. administration og finansiering i ikke-finansielle virksomheder 





Undervisning på universiteter m.m., herunder forskningspligt mv. 




Andet arbejde vedr. undervisning 




Ingeniør- og arkitektarbejde i øvrigt 

Ingeniørarbejde vedr. bygninger, infrastruktur og anlæg 

Arbejde med administration af lovgivningen inden for den offentlige sektor 




Specialfunktioner i erhvervsvirksomheder vedr. organisation, økonomi, salg mv. 

Specialfunktioner i interesseorganisationer vedr. organisation, økonomi mv. 

Programmeringsarbejde og andet IT-arbejde på teknisk højt niveau mv. 

Arbejde med psykologi 







og kommuner 







Arbejde med emner inden for fysioterapi, kiropraktik mv. 



84 

3 

0 

0 

0 

0 

0 

2 

2 

27 

9 

2 

1 

1 

1 

0 

2 

1 

0 

0 

0 

0 

0 

1 

1 

0 

0 

0 

1 

8 

50 

11 

14 

5 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

3 

0 

1 

0 

7 

1 

1 

1 

1 

1 

0 

3 

41 

10 

2 

2 

1 

1 

1 

0 

0 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

2 

1 

13 

27 

3 

1 

2 

1 

0 

0 

0 

0 

0 

1 

1 

0 

1

g p g g p 


Arbejde med bygnings- og brandsikkerhed 

Forsikringssalgsarbejde 


Teknikerarbejde inden for ikke-biologiske emner 

Teknikerarbejde vedr. elektroniske anlæg mv. 

Arbejde vedr. tildeling af offentlige ydelser, herunder socialformidling i stat og 

kommune 

Teknisk design- og tegnearbejde 

Andet salgsarbejde, ekskl. detailsalg 


Kontorarbejde 







Politiarbejde 

Turist- og rejselederarbejde 




Kvinder Mænd 


forudsætter færdigheder på grundniveau 1 1 

Håndværkspræget arbejde 1 5 

Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 1 2 

Andet arbejde 2 4 


n 2341 956 

Det fremgår af tabellen, at der er en del flere af de mandlige hf’ere (7%) end af de kvindelige hf’ere 

(3%), der har ledelsesfunktioner. 

Der er desuden procentvis klart flere af de mandlige hf’ere (41%) der er beskæftiget med arbejde, 

der forudsætter færdigheder på højeste niveau sammenlignet med de kvindelige hf’ere (27%). Det 

hænger formentlig til en vis grad sammen med, at der er klart flere af de mandlige hf’ere, der 

gennemfører en lang videregående uddannelse end de kvindelige hf’ere. 

Omvendt er der så procentvis klart flere af de kvindelige hf’ere (50%), der har arbejde, der 

forudsætter færdigheder på mellemniveau sammenlignet med de mandlige hf’ere (27%). 

Både kvindelige hf’ere og mandlige hf’ere spreder sig inden for de forskellige hovedkategorier over 

mange forskellige beskæftigelser. 

Med hensyn til arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau, gælder for både kvindelige 

og mandlige hf’ere, at der især er mange, der arbejder med undervisning. Det gælder henholdsvis 

16% og 17% af samtlige beskæftigede kvindelige hf’ere og mandlige hf’ere. Det drejer sig især om 

undervisning i folkeskolen, hvor omkring hver tiende af såvel de kvindelige som de mandlige hf’ere 

er beskæftiget. Herudover ses det, at man ikke kan pege på bestemte beskæftigelser, der især 

tiltrækker enten kvindelige hf’ere eller mandlige hf’ere. Dertil er der simpelthen for få, der arbejder 

inden for de enkelte underkategorier. Man bemærker dog, at for eksempel 5% af de mandlige hf’ere 

er beskæftiget med arkitektarbejde, ingeniørarbejde eller IT-arbejde på højt niveau, mens der stort 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

1 

1 

8 

7 

3 

4 

9 

0 

2 

1 

0 

0 

0 

1 

5 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

0 

0 

10 

5 

1 

4 

7 

0 

1 

0 

2 

1 

1 

0 

2 

85

set ikke er kvindelige hf’ere, der har disse beskæftigelser. 3% af de kvindelige hf’ere er beskæftiget 

med overordnet sygeplejerskearbejde eller sundhedsplejerskearbejde, mens stort set ingen af de 

mandlige hf’ere har disse beskæftigelser. 

Ser man på hovedkategorien vedrørende arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau, så 

er der her en tydelig tendens til, at de mandlige hf’ere spreder sig over flere forskellige typer 

beskæftigelse sammenlignet med de kvindelige hf’ere. Godt en tredjedel eller 35% af samtlige 

beskæftigede kvindelige hf’ere er beskæftiget med pædagogisk arbejde, pleje- og omsorgsarbejde 

eller med fysioterapeutarbejde/ergoterapeutarbejde, mens dette kun gælder omkring 7% af de 

mandlige hf’ere. Det ses også, at der er nogle typer beskæftigelser, hvor man stort set kun finder 

mandlige hf’ere. Det gælder for eksempel programmørarbejde, finansiel rådgivning, 

forsikringsarbejde og teknikerarbejde inden for ikke-biologiske emner eller vedrørende elektroniske 

anlæg. 

Det generelle billede er altså, at der er mindre spredning i de kvindelige hf’eres beskæftigelse, end 

det ses for de mandlige hf’ere. 

Kvindelige og mandlige hf’eres indkomstforhold i 2004 

Hvordan ser indkomstforholdene ud for kvinder og mænd 24 år efter hf-eksamen? Af tabel 43 

fremgår bruttoindkomst i 2004 for de hf’ere, der i 2004 var lønmodtagere. 

Tabel 43 

Årgang 1980. Bruttoindkomst i 2004 for de hf’ere, der var i arbejde, fordelt på køn. Kun 

lønmodtagere. Tallene er angivet i procent. 

0 – 100.000 kr. 

101.000 – 200.000 kr. 

201.000 – 300.000 kr. 



501.000 – 600.000 kr. 

601.000 – 700.000 kr. 


86 

Kvinder Mænd 


n 2418 1056 

Der er meget markant forskel på de kvindelige og mandlige hf’eres indkomster. 

1 

5 

35 

44 

10 

3 

1 

1 

41% af de kvindelige hf’ere havde i 2005 en indkomst på højest 300.000 kr., mens dette kun gælder 

20% af de mandlige hf’ere. 

Mens halvdelen eller 49% af de mandlige hf’ere havde en indkomst, der overstiger 400.000 kr., så 

gælder dette kun 15% af de kvindelige hf’ere. 

Sætter man dette i relation til, at omkring 68% af de kvindelige hf’ere har gennemført en 

mellemlang eller en lang videregående uddannelse mod kun omkring 51% af de mandlige hf’ere, og 

2 

3 

15 

31 

23 

11 

6 

9

at 25% af de mandlige hf’ere aldrig har taget en uddannelse ud over en gymnasial uddannelse mod 

kun 14% af de kvindelige hf’ere, så synes denne forskel i uddannelsesniveau i de kvindelige hf’eres 

favør altså ikke at sætte sig spor i form af højere indkomster. 

Man skal dog også være opmærksom på, at tallene ikke siger noget om, hvorvidt personerne har 

haft fuldtidsarbejde eller eventuelt kun har haft deltidsarbejde. I det omfang at flere kvinder end 

mænd har deltidsarbejde, vil dette selvsagt være medvirkende til kønsforskelle med hensyn til 

indkomst. 

Opsamling 

Der er temmelig markante kønsforskelle, når man ser på den højeste uddannelse, som hf’erne har 

gennemført i 2005. 

Kønsforskellen viser sig især i den andel af henholdsvis kvindelige hf’ere og mandlige hf’ere, der 

har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, og hvor mange, der har gennemført en 


Mens 60% af de kvindelige hf’ere i 2005 har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, 

så gælder dette kun 34% af de mandlige hf’ere. Omvendt har 16% af de mandlige hf’ere 

gennemført en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse, mens dette kun gælder 7% 

af de kvindelige hf’ere. 

En anden væsentlig kønsforskel er, at 25% af de mandlige hf’ere aldrig har gennemført en 

uddannelse ud over deres gymnasiale uddannelse, mens dette kun gælder 14% af de kvindelige 

hf’ere. 

Resultaterne peger således klart i retning af, at der blandt de mandlige hf’ere sammenlignet med de 

kvindelige hf’ere er en større spredning i uddannelsesniveauet, ligesom der også er en større 

spredning i de mandlige hf’eres uddannelsesvalg, end det ses for de kvindelige hf’ere. 

Med hensyn til de mellemlange videregående uddannelser har langt hovedparten eller omkring 55% 

af de kvindelige hf’ere fra årgang 1980 gennemført enten en pædagogisk uddannelse eller en 

sundhedsuddannelse. Det har kun 18% af de mandlige hf’ere, og i det hele taget er det svært at pege 

på bestemte mellemlange videregående uddannelser, som især har tiltrukket de mandlige hf’ere. 

Med hensyn til hf’ernes hovedbeskæftigelse i 2004, så viser resultaterne ligeledes, at de kvindelige 

hf’ere i mange tilfælde har en beskæftigelse som enten folkeskolelærer, pædagog eller 

sygeplejerske. 9% af de kvindelige hf’ere, der er i beskæftigelse, har således arbejde med 

undervisning i folkeskolen (det er i denne kategori, man især finder folkeskolelærere) 16% har 


arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner (det er i disse kategorier, man især finder 

pædagoger) og omkring 17% har overordnet sygeplejearbejde, sundhedsplejerskearbejde, 

sygeplejearbejde (det er i disse kategorier, man især finder sygeplejersker). 

Ser man på de mandlige hf’ere, så er der stort set lige mange (9%), der i 2004 har arbejde med 

undervisning i folkeskolen, når man sammenligner med de kvindelige hf’ere, men det er kun 5%, 

87

der har pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder eller omsorgs- og 

pædagogisk arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner, hvor man især finder pædagoger. 

Kun 1% har sygeplejearbejde eller arbejde i de kategorier, hvor man typisk finder sygeplejersker, 

fysioterapeuter mv. 

Det vil sige, at langt den overvejende andel af de mandlige hf’ere, der er i beskæftigelse, ikke er 

blevet for eksempel folkeskolelærere eller pædagoger eller arbejder inden for sundhedsområdet, 

men har beskæftigelser inden for et meget bredt spektrum på arbejdsmarkedet. Det samme gælder i 

øvrigt også mange af de kvindelige hf’ere. 

I debatten om hf har det ofte været fremført, at hf’ere typisk vælger uddannelser som 

folkeskolelærere, pædagoger eller sygeplejersker. De beskrevne resultater viser altså et mere 

nuanceret billede. 

Endelig viser resultaterne, at der er temmelig markante kønsforskelle, når man ser på hf’ernes 

indkomstforhold i 2004. Selvom tallene ikke tager højde for, om personer er i fuldtidsarbejde eller i 

deltidsarbejde, så er det alligevel slående, at mens 49% af de mandlige hf’ere har en 

bruttoindkomst, der overstiger 400.000 kr., så gælder dette kun 15% af de kvindelige hf’ere. 

88

Kapitel VIII 

Forældrebaggrundens betydning 

Af kapitel I er det fremgået, at der er den forskel i forældrebaggrunden for henholdsvis hf-elever, 

sproglige studenter og matematiske studenter, at der for såvel årgang 1976, årgang 1980, årgang 

1990 og årgang 2000 er flere forældre til sproglige studenter og matematiske studenter, der har en 

mellemlang eller en lang videregående uddannelse, end det ses for hf-eleverne. For eksempel har 

19% af forældrene til hf-eleverne i årgang 1980 en mellemlang eller en lang videregående 

uddannelse, mens de tilsvarende tal for henholdsvis de sproglige studenter og de matematiske 

studenter er 33% og 37%. Forældrebaggrunden har således en klar sammenhæng med, om eleverne 

bliver hf’ere eller gymnasieelever. 

Det er desuden almindeligt kendt, at elevers valg af videregående uddannelse ofte har en stærk 

sammenhæng med, om deres forældre (eller én af deres forældre) selv har en videregående 

uddannelse. 20 Det kan i den forbindelse være af interesse at se på, om man kan konstatere denne 

sammenhæng for hf’erne og gymnasieeleverne i et længere perspektiv. 

I dette kapitel analyseres for årgang 1980 sammenhængene mellem forældrenes uddannelsesniveau 

og deres børns uddannelsesniveau 25 år efter dimissionen for henholdsvis hf’erne, de sproglige 

studenter og de matematiske studenter. 

Tabel 44 viser hf-elevernes højeste fuldførte uddannelse 25 år efter dimissionen fordelt på 


Tabel 44 

Årgang 1980. Hf’ernes højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på forældrenes højeste fuldførte 

uddannelse. Tallene er angivet i procent. 21 



Ingen 


Erhvervs-/ kort 

videregående 

uddannelse 

Mellemlang 

videregående 

uddannelse 


uddannelse 

Ingen 


16 

18 

18 

16 

Hf’ernes højeste fuldførte uddannelse 


videregående 

uddannelse 

Mellemlang 

videregående 

uddannelse 

Lang 

videregående 

uddannelse n 

20 Jf. For eksempel Zangenberg, C. U. og Zeuthen, H. E.: Den hvide hue. Hvad fører den til? Danmarks Statistik, 1997. 

21 Elever, hvis forældrebaggrund er kendt, men hvor højeste fuldførte uddannelse i 2005 er ukendt, samt elever, hvis 

højeste fuldførte uddannelse i 2005 er kendt, men forældrebaggrunden er ukendt, er ikke med i procentberegningerne. 

21 

22 

17 

14 

54 

50 

54 

54 

9 

9 

11 

15 

1314 

1417 

517 

152 

89

Det fremgår af tabellen, at der stort set ikke er nogen sammenhæng mellem forældrenes 

uddannelsesniveau på den ene side og deres børns højeste fuldførte uddannelse 25 år efter hfeksamen. 

Forældrenes uddannelsesniveau har således ingen sammenhæng med, hvor stor en andel af hfeleverne, 

der senere slet ikke får nogen uddannelse ud over en hf-eksamen. 

Der er også kun en meget ringe sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau, og hvor stor 

en andel af hf-eleverne, som gennemfører en erhvervsuddannelse eller en kort videregående 

uddannelse. 

Der er heller ingen sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og de hf-elever, der 

gennemfører en mellemlang videregående uddannelse. 

Endelig er der kun ringe sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og andelen af deres 

børn, der gennemfører en lang videregående uddannelse. Der er dog nogle få procent flere, der 

gennemfører en lang videregående uddannelse, der har forældre med en lang videregående 

uddannelse. 

Men alt i alt må man lidt overraskende konstatere, at forældrebaggrunden med hensyn til 

forældrenes uddannelsesniveau ikke ser ud til at spille nogen rolle for, hvilke niveauer uddannelser 

hf’erne senere gennemfører. 

Tabel 45 viser tilsvarende sammenhængen mellem forældrenes uddannelsesniveau og deres børns 

uddannelsesniveau for de sproglige studenter. 

Tabel 45 

Årgang 1980. Sproglige studenters højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på forældrenes 

højeste fuldførte uddannelse. Tallene er angivet i procent. 



Ingen 


Erhvervs- kort 

videregående 

uddannelse 

Mellemlang 

videregående 

uddannelse 


uddannelse 

90 

Ingen 


17 

16 

13 

11 

Sproglige studenters højeste fuldførte uddannelse 

Erhvervs/kort 

videregående 

uddannelse 

16 

23 

16 

11 

Mellemlang 

videregående 

uddannelse 

53 

41 

47 

38 

Lang 

videregående 

uddannelse n 

17 

19 

25 


1229 

1847 

981 

569

For de sproglige studenter er der en stærkere sammenhæng mellem deres uddannelsesniveau og 


Sammenhængen er ikke særlig stærk, når man ser på de sproglige studenter, der enten ingen 

erhvervsuddannelse gennemfører eller gennemfører en erhvervsuddannelse/kort videregående 

uddannelse. 

Derimod er der en klar sammenhæng, især med hensyn til andelen der gennemfører en lang 

videregående uddannelse. Blandt de forældre, der ikke har nogen erhvervsuddannelse, er det kun 

17% af deres børn, der senere gennemfører en lang videregående uddannelse. Blandt de forældre, 

der selv har en lang videregående uddannelse, er det 40% af deres børn, der gennemfører en lang 


Ser man på de matematiske studenter, er der tale om en endnu stærkere sammenhæng mellem 

forældrenes og deres børns uddannelsesniveau, jf. tabel 46. 

Tabel 46 

Årgang 1980. Matematiske studenters højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på forældrenes 

højeste fuldførte uddannelse. Tallene er angivet i procent. 



Ingen 



videregående 

uddannelse 

Mellemlang 

videregående 

uddannelse 


uddannelse 

Ingen 


15 

16 

12 

11 

Matematiske studenters højeste fuldførte uddannelse 


videregående 

uddannelse 

Mellemlang 

videregående 

uddannelse 

Lang 

videregående 

uddannelse n 

Som for de sproglige studenter ses især en stærk sammenhæng mellem forældrenes og deres børns 

uddannelsesniveau, når man ser på de lange videregående uddannelser. 28% af de matematiske 

studenter, hvis forældre ikke har nogen erhvervsuddannelse, gennemfører senere en lang 

videregående uddannelse. Det gælder næsten dobbelt så mange eller 55% af de matematiske 

studenter, hvis forældre selv har en lang videregående uddannelse. 

Som nævnt må det betragtes som overraskende, at der for hf’ernes vedkommende stort set ikke kan 

konstateres nogen sammenhæng mellem deres uddannelsesniveau og deres forældres 

uddannelsesniveau, mens en sådan forventelig sammenhæng viser sig for såvel sproglige studenter 

som matematiske studenter. 

Det har ikke noget at gøre med, at der er en større aldersmæssig spredning på hf sammenlignet med 

det almene gymnasium. Dette er undersøgt ved at se på forældrebaggrunden delt op på 

16 

14 

11 

9 

41 

39 

38 

24 

28 

31 

39 

55 

1887 

2838 

1532 

1074 

91

aldersgrupper, men disse analyser viser ingen sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau 

og hf’ernes uddannelsesniveau. 

Det er også undersøgt, om forældrebaggrunden har betydning, når man deler op på køn, men disse 

analyser viser heller ingen sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og hf’ernes 

uddannelsesniveau. 

Der er ikke umiddelbart nogen nærliggende forklaring på, at der ikke er fundet nogen sammenhæng 

mellem forældrenes uddannelsesniveau på den ene side og hf-elevernes uddannelsesniveau på den 

anden side. 

Opsamling 

Der er fundet en klar sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og de sproglige 

studenters og de matematiske studenters uddannelsesniveau. Blandt de sproglige og matematiske 

studenter, der har forældre med en lang videregående uddannelse, er der procentvis klart flere, der 

selv senere gennemfører en lang videregående uddannelse, end der er blandt sproglige og 

matematiske studenter, hvis forældre har korterevarende uddannelser. 

Der er derimod ikke fundet en sådan sammenhæng, hvad angår hf’erne. Der er gennemført analyser 

med henblik på at belyse om hf’ernes alder eller køn spiller ind på denne manglende sammenhæng, 

men heller ikke når analyserne deles op på alder eller køn, ses nogen nævneværdig sammenhæng 

mellem forældrenes uddannelsesniveau og hf-elevernes uddannelsesniveau. 

92

Nogle afsluttende kommentarer 

I 1992 udgav Gymnasieskolernes Lærerforening i anledning af hf’s 25 års jubilæum et skrift, hvor 

en række centrale aktører blandt andet fortæller om hf’s tilblivelse. 22 Heraf fremgår det, at 

lærerstuderende inden hf’s tilblivelse i 1967 stort set ved optagelsen på lærerseminarierne delte sig i 

to grupper: én gruppe, som var den største, med en adgangseksamen efter en et-årig 

præparanduddannelse (hvor læreruddannelsen i så tilfælde var 4-årig) og én gruppe, der havde en 

studentereksamen. I sidstnævnte tilfælde var læreruddannelsen 3-årig. 

I en indledende artikel skriver tidligere rektor på Frederiksberg hf-kursus Ejvind Jensen og tidligere 

lektor på Frederiksberg hf-kursus Annelise Reiermann under overskriften ”Morgenkaffemøde som 

ramme om en vigtig beslutning”: 

”Den 8. maj 1965 var en vigtig dag i HF’s historie. Sigurd Højby skriver i sin erindringsbog ”Som 

jeg oplevede det”, at den dag lykkedes det ved et langvarigt kaffemøde at finde formen for 

forelæggelsen for folketinget af planen for den nye uddannelse. Det var daværende 

undervisningsminister K. B. Andersen, der inviterede til morgenkaffe på Royal. Til stede var Sigurd 

Højby, Hans Jensen samt nogle få embedsmænd fra departementet. Sigurd Højby beretter også, at 

baggrunden for planen var et forslag om at oprette et to-årigt adgangskursus som forberedelse til 

folkeskolelæreruddannelsen. Forslaget var stillet af det udvalg, der netop havde afgivet betænkning 

om en ny læreruddannelseslov. Sigurd Højby fortæller videre, at K. B. Andersen så en fare i, at 

dette adgangskursus kunne blive en blindgyde i undervisningssystemet, og da han samtidig gerne 

ville skabe et alternativ til gymnasiet, ønskede han forslaget til et to-årigt adgangskursus ændret til 

et forslag om en selvstændig eksamen, der kunne give adgang til et bredt spektrum af videregående 

uddannelser. Et år efter dette møde var loven om HF stadfæstet, det skete den 8. juni 1966, og efter 

endnu et år, i august 1967, var uddannelsen godt i gang med ca. 800 studerende”. 

Fra starten var den nye uddannelse altså tænkt som en form for adgangskursus, der skulle erstatte 

det hidtidige 1-årige præparandkursus for vordende lærerstuderende. I stedet blev kimen lagt til en 

uddannelse, der på lige fod med gymnasieuddannelsen skulle give adgang til et bredt spektrum af 

uddannelser, herunder de lange videregående uddannelser. Hf-uddannelsen var et tilbud om et 

alternativ til gymnasiet, der skulle medvirke til at skabe større lighed i uddannelsessystemet og at 

reducere den restgruppe, der ikke fik en ungdomsuddannelse, ved blandt andet at give de unge, der 

ikke fortsatte med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, en ’second chance’. Ideen 

var også at tiltrække unge, der ikke traditionelt valgte en gymnasieuddannelse. 

Hf-uddannelsen har nu eksisteret i 40 år, og selvom der i hele hf-uddannelsens historie har stået 

blæst om uddannelsen, så er der vel ingen tvivl om, at uddannelsen har været en uddannelsespolitisk 

succes. De præsenterede resultater vedrørende det senere forløb for dem, der fik en hf-eksamen, 

underbygger da også på mange måder, at dette er tilfældet. 

Undersøgelsen viser, at langt den overvejende andel af hf-eleverne tidligst i hf-uddannelsens 

historie fik en uddannelse som folkeskolelærer. Det ses blandt andet af, at omkring to tredjedele af 

de første hf-elever fra Frederiksberg hf-kursus, som fik deres hf-eksamen i 1970, senere 

gennemførte en mellemlang pædagogisk uddannelse. Heraf blev langt de fleste folkeskolelærere. 

Dette skal dog ses i sammenhæng med hf-uddannelsens tilblivelse, hvor mange, som tidligere 

22 HF 25 år 1967 – 1992. (1992) Gymnasieskolernes Lærerforening. 

93

sandsynligvis ville have valgt det 1-årige præparandkursus som adgangsvej til læreruddannelsen, nu 

i stedet tog den nye 2-årige hf-uddannelse. Dette ændrer sig dog relativt hurtigt, og henover 

årgangene sker der et fald i andelen af hf’ere, der fik en mellemlang pædagogisk uddannelse. For 

årgang 1990 er det for eksempel i 2005 kun 9% af hf’erne, der underviser i folkeskolen. 

I det hele taget viser undersøgelsen, at hf-elevernes uddannelsesvalg ikke er så snævert, som det 

nogle gange er blevet hævdet. Det er bestemt ikke alle hf’ere, der bliver folkeskolelærere, 

pædagoger eller sygeplejersker. De bliver også alt muligt andet og de kommer i beskæftigelse inden 

for et meget bredt spektrum af brancher. 

Der er for alle undersøgte årgange tale om, at der er flere af hf’erne, der vælger mellemlange 

videregående uddannelser og færre, der vælger lange videregående uddannelser, når man 

sammenligner dem med de sproglige studenter og især de matematiske studenter. Det er nok den 

største forskel på hf’erne og gymnasieeleverne. 

Ser man på, hvor mange af henholdsvis hf’erne og gymnasieeleverne, der i det hele taget 

gennemfører en uddannelse ud over en gymnasial uddannelse, så er der ikke de store forskelle. Ser 

man for eksempel på, hvor mange af eleverne fra årgang 1980, der 25 år efter i 2005 har gennemført 

en uddannelse, så drejer det sig for hf’ernes vedkommende om 83%, for de sproglige studenter om 

86% og for de matematiske studenter om 87%. 

Gør man for den samme årgang op, hvor mange af henholdsvis hf’ere, sproglige studenter og 

matematiske studenter, der har gennemført enten en mellemlang videregående uddannelse, en 

bacheloruddannelse, en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse, så gælder dette 

59% af hf’erne, 58% af de sproglige studenter og 63% af de matematiske studenter. 

Der ikke de store forskelle på, hvilke typer af mellemlange videregående uddannelser, der er de 

foretrukne uddannelser blandt henholdsvis hf’erne og de sproglige studenter. De foretrukne 

uddannelser er for både hf’erne og de sproglige studenter pædagogiske uddannelser og 

sundhedsuddannelser. Det gælder også de matematiske studenter, men herudover er der relativt 

mange af de matematiske studenter, der vælger mellemlange tekniske uddannelser. 

Med hensyn til de lange videregående uddannelser foretrækkes især humanistiske og teologiske 

uddannelser samt samfundsvidenskabelige uddannelser af hf’erne og de sproglige studenter, mens 

de matematiske studenter spreder sig over et bredere spektrum. De er for eksempel klart 

overrepræsenterede blandt de, der vælger lange videregående tekniske uddannelser, lange 

videregående sundhedsuddannelser og lange naturvidenskabelige uddannelser. 

Sammenligner man årgang 1976, 1980 og årgang 1990, stiger andelen af hf’ere og sproglige 

studenter, der gennemfører et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, mens andelen af 

matematiske studenter, der gennemfører et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb er den samme 

for de tre årgange. Blandt hf’erne fra årgang 1990 er det 18%, der i 2005 har gennemført et 

erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, mens de tilsvarende tal for sproglige studenter og 

matematiske studenter er henholdsvis 12% og 7%. 

Der er for ingen af de undersøgte årgange nogen forskel på henholdsvis hf’ere, sproglige studenter 

og matematiske studenter med hensyn til, hvor mange der er i beskæftigelse. Langt hovedparten af 

94

hf’erne, de sproglige studenter og de matematiske studenter er i 2004 i beskæftigelse, heraf langt de 

fleste som lønmodtagere. Der er kun meget, få procent, der er ledige. 

Ser man på hf’ernes, de sproglige studenters og de matematiske studenters hovedbeskæftigelse i 

2004, så er der for alle årgange lidt flere af de sproglige studenter og markant flere af de 

matematiske studenter, der har arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 

sammenlignet med hf-eleverne. Forskellen på hf-eleverne og de sproglige studenter er dog ikke 

særlig stor. Omvendt er der lidt flere af hf-eleverne, der har arbejde, der forudsætter færdigheder på 

mellemniveau sammenlignet med sproglige studenter og matematiske studenter. 

Dette synes ganske godt at afspejle det forhold, at der er flere af de sproglige studenter og især af de 

matematiske studenter, der har gennemført en lang videregående uddannelse, mens der omvendt er 

flere af hf-eleverne, der har gennemført en mellemlang videregående uddannelse. 

Hf’erne og de sproglige studenter synes i ret høj grad at søge ind i de samme brancher. For de 

matematiske studenter ser billedet lidt anderledes ud, idet der er brancher, hvor de matematiske 

studenter er overrepræsenterede. Det gælder for eksempel på ingeniørområdet, som er en branche 

hvor hf’erne og de sproglige studenter stort set ikke findes. 

Overordnet set kan man konstatere, at langt de fleste af de hf’ere og sproglige studenter, der er i 

beskæftigelse i 2004, har arbejde, som enten indebærer ledelse på højeste plan i virksomheder, 

organisationer og den offentlige sektor eller arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 

eller arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau. Det er de hovedkategorier, der i de 

fleste tilfælde kræver længerevarende videregående uddannelser. For årgang 1980 drejer det sig for 

eksempel om henholdsvis 74% af hf’erne og 76% af de sproglige studenter. For de matematiske 

studenter drejer det sig om 84%. 

Kun relativt få af såvel hf’erne, de sproglige studenter og de matematiske studenter har arbejde 

inden for de kategorier, der omfatter beskæftigelser, der kun kræver korterevarende uddannelser 

eller kategorier, som omfatter ufaglært arbejde. 

Ser man på indkomstforholdene for de hf’ere, de sproglige studenter og de matematiske studenter, 

der i 2004 var lønmodtagere, så er der ikke de store forskelle på hf’ernes indkomster og de 

sproglige studenters indkomster. Her adskiller de matematiske studenter sig mere, idet mere end en 

tredjedel eller 39% af de matematiske studenter havde en indkomst på mere end 500.000 kr. 

Alt i alt viser resultaterne således, at det generelt går godt for langt den overvejende del af hf’erne 

med hensyn til senere uddannelse, beskæftigelse og indkomstforhold. Langt de fleste hf’ere får 

uddannelser, som det var intentionen, at hf-uddannelsen skulle kvalificere dem til, og hf’erne finder 

beskæftigelser inden for et meget bredt felt på arbejdsmarkedet. 

Hf-uddannelsen er endvidere fortsat medvirkende til at mindske virkninger af den sociale arv. For 

alle undersøgte årgange er der langt færre af hf-eleverne, hvis forældre har en mellemlang eller en 

lang videregående uddannelse sammenlignet med de sproglige studenter og de matematiske 

studenter. 

Det må også konstateres, at hf-uddannelsen i høj grad og i overensstemmelse med den oprindelige 

intention med hf-uddannelsen fungerer som en ’second chance’ uddannelse. Ud over at den 

95

fungerer som et tilbud til mennesker, der ikke har været motiverede for at fortsætte med en 

ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, så har en stor del af hf’erne ved optagelsen på 

hf en afbrudt gymnasial uddannelse bag sig. I de fleste tilfælde har de tidligere forsøgt sig med en 

hf-uddannelse, men der er også relativt mange af hf’erne, der tidligere har forsøgt sig med en 

gymnasieuddannelse eller hhx og htx. 

For årgang 1980 er det desuden undersøgt, hvordan det gik med de hf’ere, der startede på hfuddannelsen 

i 1978, men ikke gennemførte på normeret tid. Det viser sig her, at en fjerdedel senere 

gennemførte en gymnasial uddannelse og derefter en mellemlang videregående uddannelse. Der er 

også godt en fjerdedel af de ’afbrudte’, der senere hen gennemførte et erhvervsfagligt praktik- og 

hovedforløb, mens knap en fjerdedel senere gennemførte en anden uddannelse. Godt en fjerdedel af 

de ’afbrudte’ gennemførte aldrig nogen uddannelse ud over deres grundskoleuddannelse. 

Som nævnt har der i hele hf-uddannelsens 40-årige historie stået blæst om hf-uddannelsen. Der har 

blandt andet netop været fremsat kritik af, at der er flere af hf-eleverne, der afbryder deres hfuddannelse 

sammenlignet med gymnasieeleverne. Det er der heller ingen tvivl om, at der er, men 

som det er fremgået, er dette ikke ensbetydende med, at disse afbrudte hf’ere er tabt for 

uddannelsessystemet. Der er dog ingen tvivl om, at frafaldet fra uddannelsen har været og er hf’s 

akilleshæl. 

Der har også været rejst kritik af, at der er så få hf’ere i sammenligning med gymnasieeleverne, der 

gennemfører lange videregående uddannelser. Denne kritik har med jævne mellemrum ført til, at 

der er blevet luftet tanker om at målrette hf-uddannelsen udelukkende mod de korte og mellemlange 

videregående uddannelser. Senest er disse tanker ikke blot luftet, men også søgt gennemført fra 

politisk side i forbindelse med vedtagelsen af den nye gymnasiereform. Før lovens vedtagelse 

forsøgte daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs af få gennemført et lovforslag, der indebar, 

at det 2-årige hf i fremtiden kun skulle være adgangsgivende til de korte og mellemlange 

videregående uddannelser og ikke til de lange videregående uddannelser. Begrundelserne herfor var 

blandt andet, at de fleste hf’ere alligevel vælger de mellemlange videregående uddannelser, og at 

hf’erne klarer sig dårligere på de lange videregående uddannelser. Det lykkedes dog ikke for 

ministeren at finde et flertal for dette forslag. 

Det er rigtigt, at der er færre af hf’erne, der gennemfører lange videregående uddannelser 

sammenlignet med de sproglige studenter og de matematiske studenter. For årgang 1990 drejer det 

sig om 10% af hf’erne mod 22% af de sproglige studenter og 37% af de matematiske studenter. 

Dette kan dog ikke i sig selv begrunde, at man skulle afskære alle hf’ere fra at tage en lang 

videregående uddannelse. Ovenstående tal betyder jo, alt langt hovedparten eller næsten fire ud af 

fem sproglige studenter heller ikke gennemfører en lang videregående uddannelse, og det samme 

gælder de fleste matematiske studenter. 

Det er også fremgået, at der kan være tale om store forskelle på de forskellige hf-uddannelsessteder. 

På Frederiksberg hf-kursus er der for eksempel sket en markant stigning i andelen af hf’ere, der 

gennemfører en lang videregående uddannelse. For årgang 1990 er det ikke mindre end 23%, der i 

2005 har gennemført en lang videregående uddannelse. 

Bag tanken om at målrette hf-uddannelsen alene mod de korte og mellemlange videregående 

uddannelser må ligge en formodning om, at så ville de mennesker, der gerne ville have en lang 

96

videregående uddannelse blot søge ind på andre gymnasiale uddannelser eller hf-enkeltfag på 

voksenuddannelsescentrene. Det er langt fra sikkert, at dette ville blive tilfældet. 

Det 2-årige hf har på flere områder andre målgrupper end det 3-årige gymnasium. Der er stor 

forskel på forældrebaggrunden, idet langt færre af hf-eleverne har forældre med en mellemlang eller 

en lang videregående uddannelse sammenlignet med gymnasieeleverne. Det 2-årige hf tiltrækker i 

modsætning til gymnasiet mange af de lidt ældre unge. Denne aldersblanding kan betragtes som en 

del af hf-uddannelsens styrke. De yngste hf-elever profiterer af at være sammen med de lidt ældre 

og modne kursister. Blandt hf-eleverne er én af de væsentligste begrundelser for at vælge hfuddannelsen 

frem for gymnasiet netop, at eleverne på hf er ældre og mere modne end eleverne i 

gymnasiet. En anden væsentlig begrundelse for at vælge det 2-årige hf er netop, at uddannelsen er 

2-årig. 23 

For både de yngste hf-elever og de lidt ældre elever på det 2-årige hf er det attraktive ved hfuddannelsen 

blandt andet oplevelsen af at være del af en ungdomskultur. Denne ungdomskultur kan 

ikke siges at eksistere på hf-enkeltfag på voksenuddannelsescentrene. Kursisterne på hf-enkeltfag er 

gennemgående langt ældre, og har herudover i de fleste tilfælde en anden baggrund 

uddannelsesmæssigt og arbejdsmarkedsmæssigt. 24 

Det er også spørgsmålet, hvad det i øvrigt vil betyde for søgningen til den 2-årige hf-uddannelse, 

hvis den alene målrettes de korte og mellemlange videregående uddannelser. Der er næppe tvivl 

om, at uddannelsen vil miste prestige og derved miste en del af sin tiltrækning på nogle af de unge. 

Mange hf’ere er heller ikke afklarede med hensyn til, hvilken uddannelse de ønsker at søge ind på 

efter hf. Det vil sige, at der er mange, der ikke på forhånd ved, om de efter hf vil søge ind på en 

mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Her vil det næppe være hensigtsmæssigt at 

skabe en blindgyde. 

Det er også værd at notere sig, at hf tiltrækker mange elever, der tidligere har forsøgt sig med den 3årige 

gymnasieuddannelse. For årgang 2000 drejer det sig om 7% af alle de hf-elever i hele landet, 

der startede på hf i 1998. Det er vanskeligt at forestille sig, at der er mange af disse elever, der ville 

være vendt tilbage til gymnasiet, hvis muligheden for en hf-uddannelse ikke havde eksisteret. 

Tilbage står dog, at frafaldet fra hf-uddannelsen måske har været det forhold, der har afstedkommet 

den stærkeste kritik af uddannelsen. Frafaldet fra hf-uddannelsen har op gennem halvfemserne 

ligget på mellem 22 og 26% af hf-eleverne, hvilket procentvis er omkring dobbelt så mange, som 

det ses for henholdsvis det sproglige gymnasium og det matematiske gymnasium. 25 

Med baggrund i de resultater, der er præsenteret i denne rapport, kunne man imidlertid vende sagen 

180 grader og hævde, at hf-uddannelsen tværtimod her har sin styrke. Meget tyder således på, at hfuddannelsen 

er den ungdomsuddannelse, der har den funktion at sikre, at også den del af 

befolkningen, der af forskellige grunde har vanskeligt ved at problemfrit at glide igennem en hfuddannelse 

eller en anden gymnasial uddannelse, alligevel får en chance for at komme videre i 

23 

Jf. På vej mod et nyt hf. Resultater af hf-evalueringsgruppens arbejde. 1. del. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie 

nr. 8 – 2001. 

24 

Jf. Klewe, L. (2005). Hf-enkeltfag – kursisternes baggrund og valg af uddannelse efter hf samt en sammenligning 

mellem hf-enkeltfag og 2-årig hf. Københavns VUC og Danmarks Pædagogiske Universitet. 

25 

Jf. Gymnasieskolen i tal 1999/2000, side 17, tabel 3.1. 

97

uddannelsessystemet. Som det er påvist, er de hf-elever, der afbryder uddannelsen, på ingen måde 

tabt for uddannelsessystemet. Langt de fleste af de hf-elever, der afbryder hf-uddannelsen, 

gennemfører senere hen en uddannelse. For årgang 1980 er det for eksempel kun godt en fjerdedel 

af de afbrudte hf-elever, der ikke senere hen gennemførte en uddannelse. Mange af de afbrudte hfelever 

(omkring en fjerdedel) gennemførte for eksempel en mellemlang videregående uddannelse 

og mange en erhvervsuddannelse (også omkring en fjerdedel). 

Alt i alt kan det være vanskeligt at forstå den hårde kritik, som den 2-årige hf-uddannelse igennem 

tiderne har været udsat for. Der er ingen tvivl om, at man fortsat bør søge at reducere frafaldet 

blandt hf-eleverne og udvikle uddannelsen, men det synes som om, at problemet med frafald ofte 

overskygger de langt overvejende positive resultater, der er opnået med uddannelsen. 

Hf-uddannelsen fremstår fortsat som et vigtigt alternativ til den 3-årige gymnasiale uddannelse, og 

der er al mulig grund til at ønske fødselsdagsbarnet til lykke! 

98

Bilag 

99

Bilag 1: Årgang 1976. Elevernes højeste fuldførte uddannelse 

29 år efter dimissionen i 2005 fordelt på hf’ere, sproglige 

studenter og matematiske studenter. 




17 

14 

13 

Gymnasiet 

0 

12 

11 

Hf 

15 

0 

0 

Hhx 

2 

2 

2 


0 

0 

0 


10 

6 

7 


4 

4 

5 

Transport mv. 

0 

0 

0 


2 

1 

0 


4 

1 

2 


5 

8 

4 


1 

5 

0 


0 

1 

1 


0 

1 

0 


2 

0 

1 


2 

2 

2 


51 


31 


33 

20 

12 


2 

6 

1 


4 

2 

3 


2 

0 

6 


9 

11 

8 


1 

1 

1 


0 

1 

2 


0 

0 

0 


0 

1 

2 


0 

0 

0 


0 

0 

0 


9 

21 

32 


2 

9 

2 


1 

0 

4 


3 

7 

8 


1 

1 

6 


1 

0 

2 


1 

2 

7 


0 

2 

2 


Uoplyst 7 8 7 


n 4919 5306 6936 

100

Bilag 2: Årgang 1990. Elevernes højeste fuldførte uddannelse 

15 år efter dimissionen i 2005 fordelt på hf’ere, sproglige 

studenter og matematiske studenter. 




16 

15 

10 

Gymnasiet 

0 

13 

9 

Hf 

15 

0 

0 

Hhx 

1 

2 

1 


0 

0 

0 


18 

12 

7 


9 

7 

4 

Transport mv. 

0 

2 

0 


4 

0 

1 


5 

3 

2 


7 

6 

8 


0 

0 

0 


0 

4 

0 


3 

1 

4 


2 

0 

2 


2 

1 

1 



29 

26 


22 

14 

7 


1 

2 

1 


2 

2 

2 


2 

1 

7 


12 

9 

7 


1 

1 

2 


4 

8 

5 


2 

7 

1 


0 

2 

3 


2 

0 

0 


0 

0 

1 


10 

22 

34 


3 

12 

4 


1 

0 

5 


3 

8 

11 


1 

1 

7 


1 

0 

2 


1 

1 

4 


0 

1 

1 


Uoplyst 5 8 8 


n 4613 6173 11243 

101

Bilag 3: Sproglige studenters hovedbeskæftigelse i år 2004 

fordelt på årgange. Kun beskæftigede. 


Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og 

den offentlige sektor 

Lovgivningsarbejde samt ledelse i offentlig administration og 

interesseorganisationer 

Ledelse i virksomheder med ti eller flere beskæftigede 



Forskning og/eller anvendelse af færdigheder inden for de ikkebiologiske 

grene af naturvidenskab samt datalogi, statistik, 

arkitektur og tekniske videnskaber 

Forskning og/eller anvendelse af færdigheder inden for medicin, 

farmaci og de biologiske grene af naturvidenskab samt 

jordemoderarbejde 

Undervisning i folkeskoler, erhvervsskoler, gymnasier og højere 

læreanstalter samt forskningstilrettelæggelse og kontrol af 

undervisningsarbejde 

Forskning og/eller anvendelse af færdigheder inden for 

samfundsvidenskab og humaniora 

Uden nærmere angivelse 



Teknikerarbejde inden for biologiske emner 

Undervisnings- og omsorgsarbejde 

Arbejde med salg, finansiering, forretningsservice, administration 

mv. 


Kontorarbejde 

Internt kontorarbejde 

Kontorarbejde med kundebetjening 



Service- og omsorgsarbejde 

Salgsarbejde 

102 


0 

0 

1 

5 

0 

4 

1 

44 

2 

4 

22 

13 

2 

28 

2 

9 

6 

9 

2 

8 

5 

1 

2 

4 

4 

0 

5 

0 

3 

1 

38 

2 

5 

17 

12 

2 

33 

3 

11 

6 

11 

2 

9 

6 

1 

2 

5 

4 

0 

1 

0 

1 

0 

35 

2 

2 

16 

12 

4 

33 

2 

10 

7 

11 

2 

13 

8 

1 

3 

8 

6 

2


Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og 

fiskeri, der forudsætter færdigheder på grundniveau 


Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og 

anlægsarbejde 

Andet arbejde 


Uoplyst 

8 

8 

6 


n 4579 4536 5131 

0 

0 

0 

1 

1 

0 

0 

1 

1 

1 

0 

0 

1 

1 

2 

103

Bilag 4: Matematiske studenters hovedbeskæftigelse i år 2004 

fordelt på årgange. Kun beskæftigede. 


Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og 

den offentlige sektor 

Lovgivningsarbejde samt ledelse i offentlig administration og 

interesseorganisationer 

Ledelse i virksomheder med ti eller flere beskæftigede 



Forskning og/eller anvendelse af færdigheder inden for de ikkebiologiske 

grene af naturvidenskab samt datalogi, statistik, 

arkitektur og tekniske videnskaber 

Forskning og/eller anvendelse af færdigheder inden for medicin, 

farmaci og de biologiske grene af naturvidenskab samt 

jordemoderarbejde 

Undervisning i folkeskoler, erhvervsskoler, gymnasier og højere 

læreanstalter samt forskningstilrettelæggelse og kontrol af 

undervisningsarbejde 

Forskning og/eller anvendelse af færdigheder inden for 

samfundsvidenskab og humaniora 




Teknikerarbejde inden for biologiske emner 

Undervisnings- og omsorgsarbejde 

Arbejde med salg, finansiering, forretningsservice, administration 

mv. 


Kontorarbejde 

Internt kontorarbejde 

Kontorarbejde med kundebetjening 



Service- og omsorgsarbejde 

Salgsarbejde 

104 


1 

1 

1 

10 

0 

8 

2 

50 

11 

10 

15 

10 

5 

23 

5 

7 

2 

7 

2 

3 

2 

1 

1 

3 

2 

1 

9 

0 

7 

1 

47 

13 

9 

11 

10 

4 

28 

6 

9 

3 

8 

2 

4 

2 

1 

1 

3 

2 

0 

3 

0 

3 

0 

48 

13 

6 

12 

11 

6 

29 

6 

8 

3 

10 

2 

6 

4 

1 

1 

4 

3 

1


Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og 

fiskeri, der forudsætter færdigheder på grundniveau 


Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og 

anlægsarbejde 

Andet arbejde 


Uoplyst 

7 

6 

5 


n 6151 7250 9891 

0 

1 

1 

1 

1 

0 

1 

1 

1 

1 

0 

0 

1 

1 

1 

105

Bilag 5: Hf’ernes, sproglige studenters og matematiske 

studenters arbejdsmarkedsplacering i 2004 

Hf’ernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 fordelt på årgang 1976, 1980 og 1990. Tallene er angivet i 

procent. 


Selvstændige 

4 

5 

3 

Lønmodtagere 


Ledige 


Uoplyst 

7 

6 

5 



106 

78 

0 

3 

8 

Sproglige studenters arbejdsmarkedsplacering i 2004 fordelt på årgang 1976, 1980 og 1990. Tallene 

er angivet i procent. 


Selvstændige 

4 

4 

2 

Lønmodtagere 


Ledige 


Uoplyst 

8 

8 

8 


n 5306 5292 6173 

80 

1 

3 

5 

80 

1 

2 

6 

80 

1 

3 

5 

80 

1 

4 

7 

78 

2 

4 

6

Matematiske studenters arbejdsmarkedsplacering i 2004 fordelt på årgang 1976, 1980 og 1990. 

Tallene er angivet i procent. 


Selvstændige 

7 

6 

3 

Lønmodtagere 


Ledige 


Uoplyst 

8 

7 

8 


n 6936 8208 11243 

82 

0 

2 

4 

82 

0 

2 

4 

83 

1 

2 

4 

107

Bilag 6: Hf’ernes, sproglige studenters og matematiske 

studenters højeste fuldførte uddannelse i 2005. Årgang 1976, 

årgang 1980 og årgang 1990. 

Hf’ernes højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på kvinder og mænd og fordelt på årgang 1976, 

årgang 1980 og årgang 1990. Tallene er angivet i procent. 26 


Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd 


14 24 14 25 14 24 







0 1 0 1 0 0 

I alt i procent 100 100 100 100 100 100 

n 2660 1916 2650 1182 3187 1199 

108 

10 

5 

63 

0 

7 

11 

6 

44 

1 

13 

Sproglige studenters højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på kvinder og mænd og fordelt på 

årgang 1976, årgang 1980 og årgang 1990. Tallene er angivet i procent. 




13 21 14 21 14 26 






7 

10 

49 

1 

20 


1 1 1 2 0 1 

I alt i procent 100 100 100 100 100 100 

n 3686 1171 3807 1056 4594 1068 

26 Personer, hvis højeste uddannelse eller køn er uoplyst, er ikke med i procentberegningerne. 

7 

5 

29 

2 

34 

12 

6 

60 

1 

7 

10 

11 

44 

2 

18 

16 

8 

34 

1 

15 

11 

7 

25 

3 

31 

20 

7 

47 

4 

8 

13 

6 

34 

9 

23 

16 

10 

30 

5 

16 

10 

8 

18 

8 

29 

101

Matematiske studenters højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på kvinder og mænd og fordelt 

på årgang 1976, årgang 1980 og årgang 1990. Tallene er angivet i procent. 




9 16 10 17 8 14 






8 

6 

48 

1 

26 


2 5 3 6 2 4 

I alt i procent 100 100 100 100 100 100 

n 2165 4271 3092 4530 4765 5627 

8 

4 

26 

3 

39 

7 

6 

46 

2 

25 

8 

5 

26 

4 

35 

9 

8 

35 

5 

33 

7 

9 

22 

5 

39 

109

Bilag 7: Oversigt over Danmarks Statistiks 

uddannelseskategorier 

Almengymnasiale uddannelser 

Dækker over det 3-årige almene gymnasium samt det 2-årige hf. 

Erhvervsgymnasiale uddannelser 

Dækker over hhx og htx samt adgangseksamen til ingeniøruddannelsen mv. 


Pædagogiske uddannelser: Omfatter for eksempel pædagogisk grunduddannelse (PGU), 

uddannelsen som afspændingspædagog og uddannelsen til kørelærer. 

Handel og kontor: Omfatter uddannelser inden for handel og kontor, detailhandel og engroshandel. 

Bygge og anlæg: Omfatter håndværkeruddannelser som for eksempel snedker, tømrer, maler, 

elektriker og stenhugger. 

Jern og metal: Omfatter håndværkeruddannelser som for eksempel vvs-rørsmed, klejnsmed, 

grovsmed, sølvsmed, automekaniker, skibsmekaniker, elektrofagtekniker, skibsbygger, 

industrisvejser mv. 

Grafiske uddannelser: Omfatter uddannelsen som mediegrafiker, trykker, offsetkopist, bogbinder, 

fotograf, film- og tv-assistent mv. 

Teknik og industri i øvrigt: Omfatter uddannelsen som teknisk tegner, pottemager, modellør, 

handskemager, buntmager, møbelpolstrer mv. 

Service: Omfatter for eksempel uddannelsen som frisør, urmager, ortopædist, kosmetolog og 

tandtekniker. 

Levnedsmiddel og husholdning: Omfatter for eksempel uddannelsen som kok, mejerist, 

butiksslagter, pølsemager, bager, dropskoger, receptionist, stewardesse og tjener. 

Jordbrug og fiskeri: Omfatter forskellige gartner-, landbrugs-, skov- og fiskeriuddannelser. 

Transport mv.: Omfatter uddannelser inden for søfart, luftfart, chauffør og redder samt transport og 

lager. 

Sundhedsuddannelser: Omfatter for eksempel uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- 

og sundhedsassistent, tandklinikassistent, defektrice og sundhed i øvrigt, som omfatter uddannelsen 

til fodterapeut, audiologiassistent eller neurofysiologiassistent. 

Sikkerhed: Omfatter uddannelser inden for hæren, søværnet og flyvevåbnet. 

110


Pædagogiske uddannelser: Omfatter blandt andet uddannelsen til voksenvejleder, 

voksenunderviser, småbørnslærer og akademiuddannelse i ungdomspædagogik. 

Formidling og erhvervssprog: Omfatter primært uddannelser til korrespondent eller 

erhvervssproglig korrespondent i forskellige sprog. 

Kunstneriske uddannelser: Omfatter uddannelser inden for områderne kunsthåndværk/design, 

musik, skuespil, scenografi, film og museum. 

Samfundsfaglige uddannelser: Omfatter blandt andet forskellige uddannelser inden for 

socialforvaltning eller skatteforvaltning, markedsføringsøkonomi, handelsøkonomi, administration 

generelt, offentlig administration, administrationsøkonomi, finansøkonomi, revision, IT, 

merkonom, ejendomsmægler, serviceøkonomi og logistik. 

Tekniske uddannelser: Omfatter for eksempel uddannelse som videregående tekniker, teknonom, 

produktionsteknolog, værkstedsfunktionær, installationsteknolog, IT- og elektronikteknolog, 

konstruktør, designteknolog, industriel designer, driftsteknolog, teknisk manager offshore, Edesigner 

og uddannelse inden for laboratorie- og bioteknologi. 

Levnedsmiddel og husholdning: Omfatter for eksempel uddannelsen som økonoma, 

husholdningstekniker, mejeriteknolog og laboratorietekniker. 

Jordbrug og fiskeri: Omfatter blandt andet uddannelsen som jordbrugstekniker, landbrugstekniker, 

gartneritekniker og agrarøkonom. 

Transport mv.: Omfatter uddannelser inden for søfart for eksempel 1-årig uddannelse til styrmand, 

juniorofficer, vagtofficer samt uddannelsen til trafikflyver og lokomotivassistent. 

Sundhedsuddannelser: Omfatter blandt andet uddannelsen som omsorgsassistent, klinisk 

tandtekniker og farmakonom. 

Politi og forsvar: Omfatter for eksempel uddannelsen til politibetjent, fængselsbetjent samt 

forskellige officersuddannelser inden for hæren, søværnet og flyvevåbnet. 


Pædagogiske uddannelser: Omfatter blandt de forskellige pædagoguddannelser samt uddannelsen 

til folkeskolelærer. Omfatter tillige pædagogiske uddannelser inden for området tekstile fag og 

formidling samt erhvervsrettede uddannelser. 

Formidling og erhvervssprog: Omfatter blandt andet uddannelsen til journalist, bibliotekar samt en 

række erhvervssproglige uddannelser. 

Kunstneriske uddannelser: Omfatter blandt andet forskellige designeruddannelser, 

konservatoruddannelser, billedkunstuddannelser, musikuddannelser samt uddannelse til 

dansepædagog. 

111

Naturvidenskabelige uddannelser: Omfatter blandt andet diplomuddannelsen i IT og uddannelse i 

konkurrenceidræt. 

Samfundsvidenskabelige uddannelser: Omfatter for eksempel uddannelserne som socialrådgiver, 

registreret revisor og HD i erhvervsøkonomi inden for en lang række områder for eksempel 

regnskabsvæsen, udenrigshandel og organisation. 

Tekniske uddannelser: Omfatter primært de ingeniøruddannelser, der ikke er 

civilingeniøruddannelser, for eksempel uddannelser til diplomingeniør. 

Levnedsmiddel og ernæring: Omfatter levnedsmiddel- og ernæringsuddannelser. 

Jordbrug og fiskeri: Omfatter de mellemlange videregående uddannelser inden for jordbrug og 

fiskeri. 

Transport mv.: Omfatter uddannelsen til maskinmester, skibsfører, skibschef og styrmand. 

Sundhedsuddannelser: Dækker blandt andet over uddannelserne til sygeplejerske, jordemoder, 

radiograf, ergoterapeut, fysioterapeut, bioanalytiker og bandagist. 

Forsvarsuddannelser: Omfatter forskellige officersuddannelser inden for hæren, søværnet og 

luftvåbnet. 

Bacheloruddannelse 

Omfatter bachelordelen af kandidatuddannelserne på de lange videregående uddannelser. 


Pædagogiske uddannelser: Omfatter blandt andet uddannelser i gymnasiepædagogik (MIG), 

mastere i specialpædagogik, voksenuddannelse, fremmedsprogspædagogik og vejledning. 

Humanistiske og teologiske uddannelser: Omfatter kandidatuddannelserne inden for humaniora og 

teologi. 

Kunstneriske uddannelser: Omfatter kunstneriske uddannelser blandt andet inden for musik, grafik, 

maleri, skulptur samt forskellige konservatoruddannelser. 

Naturvidenskabelige uddannelser: Omfatter primært kandidatuddannelserne på det 

naturvidenskabelige område blandt andet inden for områderne fysik, kemi, geografi, geologi, 

geofysik, nanoteknologi, biologi, matematik, statistik, datalogi-IT, idræt og forsikringsvidenskab. 

Samfundsvidenskabelige uddannelser: Omfatter primært kandidatuddannelserne på 

samfundsvidenskab blandt andet inden for områderne sociologi, antropologi og kulturanalyse, 

psykologi, erhvervsøkonomi og ledelse, administration, samfundsøkonomi, jura, politologi og 

musikterapi. 

Tekniske uddannelser: Omfatter primært alle civilingeniøruddannelserne blandt andet inden for 

maskinteknik, elektronik-IT, kemiteknik, bygge- og anlægsteknik samt uddannelsen til arkitekt 

(cand.arch.). 

112

Jordbrugsvidenskabelige uddannelser: Omfatter uddannelser inden for jordbrugsvidenskab, det 

veterinære område, landbrugsvidenskab, jordbrugsøkonomi, gartnerividenskab og 

skovbrugsvidenskab. 

Sundhedsuddannelser: Omfatter primært uddannelserne som læge, tandlæge, farmaceut samt 

uddannelser inden for sundhedsvidenskab, sygepleje og biomekanik. 


Omfatter primært personer med doktorgrader for eksempel ph.d., dr.phil., dr.scient. og dr.med. 

Omfatter endvidere speciallæger og visse kunstneriske uddannelser for eksempel uddannelsen til 

dirigent. 

113

Bilag 8: Oversigt over Danmarks Statistiks beskrivelse af 10 

hovedgrupper af beskæftigelse (DISCO-klassifikationen) 

1. Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 

Hovedgruppe 1 omfatter ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og 

organisationer - uanset deres størrelse og uanset arbejdets krav til færdighedsniveau. Arbejdet består 

i at beslutte, formulere og/eller kontrollere den politik, som virksomheden skal følge - herunder at 

planlægge, styre og samordne ledelsesarbejdet. 

I hovedgruppe 1 klassificeres personer med fagbetegnelser som eksempelvis minister, 

kommunaldirektør, forbundsformand, administrerende direktør, salgschef og depotbestyrer. 

Ledelsesarbejde i den offentlige sektor, der er af samme karakter som i den private sektor, 

klassificeres som arbejde udført i den private sektor. Typisk vil der være tale om personer med 

fagbetegnelser som fx stationsforstander, rektor og hospitalsdirektør. 

2. Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau inden for pågældende område 

Hovedgruppe 2 omfatter arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau. Arbejdet består i 

forskning og/eller anvendelse af færdigheder, begreber og teorier inden for et fagområde. Til 

hovedgruppe 2 hører også undervisningsarbejde, der forudsætter indgående faglig og/eller 

pædagogisk indsigt. Endvidere omfattes kunstnerisk eller anden intellektuel udfoldelse på højeste 

niveau. 

I hovedgruppe 2 klassificeres personer med fagbetegnelser som fx fysiker, aktuar, 

bygningsingeniør, arkitekt, læge, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, kunstner og præst. 

3. Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 

Hovedgruppe 3 omfatter arbejde, der består i assistance ved forskning, produktion, handel og 

administration. Desuden omfattes ledende transportarbejde, undervisnings- og omsorgsarbejde i 

dagog døgninstitutioner samt sygepleje- og assistentarbejde inden for sundhedssektoren. 

I hovedgruppe 3 klassificeres eksempelvis personer, der er beskæftiget som laborant, 

byggetekniker, maskintekniker, teknisk tegner, teknisk assistent, programmør, edb-operatør, 

fotograf, telegrafist, skibsfører, trafikflyver, flyveleder, økonoma, optiker, sygeplejerske, 

fysioterapeut, børnehavelærer, omsorgsassistent, repræsentant, speditør, advokatsekretær, 

bogholder, toldassistent, socialrådgiver, designer og træner. 

4. Kontorarbejde 

Hovedgruppe 4 omfatter almindeligt kontorarbejde og kundeservice i forbindelse med 

pengetransaktioner, reservationer og lignende. 

Arbejdsopgaverne vil typisk være betjening af tekstbehandlingsanlæg, skrivemaskine og 

bogføringsmaskine. Andre opgaver kan være postforsendelse, ajourføring af journaler, 

beregningsarbejde i forbindelse med bogføring og revision samt udarbejdelse af statistik og 

forsikringspræmier efter givne retningslinier. Nævnes bør også registreringsarbejde i forbindelse 

med varelagre, transport, produktion, udlån og pengetransaktioner samt telefonomstillingsarbejde. 

114

I hovedgruppe 4 klassificeres personer med fagbetegnelser som fx kørselsleder, trafikassistent, 

postbud samt indkøbs-, regnskabs- og bogholderiassistent. 

5. Salgs-, service- og omsorgsarbejde 

Hovedgruppe 5 omfatter servicearbejde med relation til rejseaktivitet, husholdning, servering, 

personlig pleje, overvågnings- og redningsvæsen samt salgsarbejde i forbindelse med 

vareekspedition og demonstrationsarbejde. 

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. den hjælp til rejsende, der ydes af personer med fagbetegnelser 

som fx stewardesse, guide og togbetjent. Andre opgaver vil være madlavning, børnepasning samt 

plejearbejde i private hjem og på institutioner og hospitaler. Desuden omfattes frisørarbejde, 

politiarbejde, brandbekæmpelse, ekspedition, modelarbejde med videre. 

Personer med fagbetegnelser som fx kok, barnepige, hjemmehjælper, frisør, brandmand, model og 

ekspedient klassificeres også i hovedgruppe 5. 

6. Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter 

færdigheder på grundniveau 

Hovedgruppe 6 omfatter arbejde inden for landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri, der kræver faglig 

kompetence på grundniveau, hvilket eksempelvis kan opnås via en landbrugsskoleuddannelse. 

Personer, som klassificeres i hovedgruppe 6, må have en bred almen viden om de 

arbejdsoperationer, der fører frem til det færdige produkt. I hovedgruppen klassificeres eksempelvis 

personer med fagbetegnelser som gartner, fodermester, minkavler, skovløber, dyrepasser og skytte. 

Personer, som alene udfører simple arbejdsopgaver inden for de omtalte erhverv, klassificeres i 

hovedgruppe 9. 

7. Håndværkspræget arbejde 

Hovedgruppe 7 omfatter håndværkspræget arbejde inden for minedrift, industri samt bygge- og 

anlægsvirksomhed. Arbejdsopgaverne kræver forståelse for den samlede fremstillingsproces. 

Således er den beskæftigede person i besiddelse af viden om værktøj, materialer samt 

arbejdsproduktets anvendelse. 

Arbejde, som primært består i at betjene industri- og transportmaskiner, er indeholdt i hovedgruppe 

8. 

Hovedgruppe 7 omfatter endvidere bygningshåndværk og håndværksarbejde inden for træ-, tekstil-, 

beklædnings-, metal- og maskinindustrien - herunder opstilling, reparation og vedligeholdelse af 

maskiner. Desuden kan grafisk arbejde, elektro- og elektronikmekanikerarbejde samt flere former 

for præcisionsarbejde nævnes som eksempler på arbejdsopgaver, der indeholdes i hovedgruppe 7. 

I hovedgruppen klassificeres fx personer med fagbetegnelser som stenhugger, tagtækker, 

blikkenslager, maler, svejser, låsesmed, flymekaniker, elektriker, urmager, pottemager og litograf. 

8. Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 

Hovedgruppe 8 omfatter arbejde, der består i betjening og/eller overvågning af procesmaskiner og 

andre stationære maskiner. Desuden indeholdes monterings- og samlebåndsarbejde samt transport- 

115

og anlægsarbejde. Fælles for de enkelte arbejdsopgaver er, at udførelsen alene forudsætter en 

specialviden, der kan erhverves via uddannelse på specialkurser eller direkte oplæring i forbindelse 

med arbejdsprocessen. 

I hovedgruppen klassificeres personer med fagbetegnelser som fx borer, stålarbejder, kedelpasser, 

ovnarbejder, møller, trykkeriarbejder, syerske, stationsbetjent, kranfører og matros. 

9. Andet arbejde 

Hovedgruppe 9 omfatter arbejde, der ikke indeholdes i de øvrige hovedgrupper. Personer 

klassificeret i denne hovedgruppe udfører hovedsageligt ukomplicerede manuelle arbejdsopgaver, 

der i almindelighed blot kræver en kortvarig instruktion på arbejdsstedet. 

Som eksempel på arbejdsopgaver i denne hovedgruppe kan nævnes rengøringsarbejde, budtjeneste, 

vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde uden brug af maskiner. Nævnes bør også 

medhjælpsarbejde inden for landbrug, jagt og fiskeri. 

I hovedgruppen klassificeres personer med fagbetegnelser som eksempelvis rengøringsassistent, 

bud, renovationsarbejder, frugtplukker, skovarbejder, fiskesorterer og havnearbejder. 

0. Militært arbejde 

Hovedgruppe 0 omfatter alt militært arbejde, som udføres af det personel, der gør tjeneste i 

militæret - hvad enten dette sker på frivillig eller obligatorisk basis. Typiske fagbetegnelser er 

kadet, konstabel, sergent, oberst og lignende i hær, søværn og flyvevåben. 

116

Bilag 9: Elevernes højeste fuldførte uddannelse i 2005 delt op 

på hf’ere, sproglige studenter og matematiske studenter. 

Årgang 1980 og årgang 1990 

Årgang 1980. Hf’ernes højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på kvinder og mænd. Hele 

landet. Tallene er angivet i procent. 








Kvinder Mænd 


n 2650 1182 

Årgang 1980. Sproglige studenters højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på kvinder og mænd. 

Hele landet. Tallene er angivet i procent. 








14 

12 

6 

60 

1 

7 

0 

25 

16 

8 

34 

1 

15 

1 

Kvinder Mænd 


n 3807 1056 

Årgang 1980. Matematiske studenters fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på kvinder og mænd. 









14 

10 

11 

44 

2 

18 

1 

21 

11 

7 

25 

3 

31 

2 

Kvinder Mænd 


n 3092 4530 

10 

7 

6 

46 

3 

24 

3 

17 

8 

5 

26 

4 

35 

6 

117

Årgang 1990. Hf’ernes højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på kvinder og mænd. Hele 

landet. Tallene er angivet i procent. 








118 

Kvinder Mænd 


n 3187 1199 

Årgang 1990. Sproglige studenters højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på kvinder og mænd. 









14 

20 

7 

47 

4 

8 

0 

24 

16 

10 

30 

5 

16 

0 

Kvinder Mænd 


n 4594 1068 

Årgang 1990. Matematiske studenters højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på kvinder og 

mænd. Hele landet. Tallene er angivet i procent. 








14 

13 

6 

34 

9 

23 

0 

26 

10 

8 

18 

8 

29 

1 

Kvinder Mænd 


n 4765 5627 

8 

9 

8 

35 

5 

33 

2 

14 

7 

9 

22 

5 

39 

4

119

120

FHF rapport 40 år - Frederiksberg HF Kursus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?