Regeringens skattereform - Forsikring & Pension

forsikringogpension.dk

Regeringens skattereform - Forsikring & Pension

Information 76/12

Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde".

Lettelserne har været annonceret i længere tid (øget beskæftigelsesfradrag

og øget topskattegrænse), mens der har været større usikkerhed om finansieringen.

En række af finansieringselementerne – afskaffelse af fradragsret og

bortseelsesret for kapitalpensioner og særskat på pensionister – har potentielt

store negative effekter for samfundsøkonomien og tilskyndelsen til at spare op

til pension.

____

Regeringen har i dag offentliggjort skattereformen "Danmark i arbejde". Detaljerne

kan læses i oplægget på Statsministeriets hjemmeside www.stm.dk.

Hovedelementerne er en nedsættelse af skatten på arbejde på godt 14 mia. kr.

ved, at

topskattegrænsen forhøjes med 58.000 kr. til 467.000 kr., når den er

fuldt indfaset i 2022. Folk, der har nået folkepensionsalderen, fastholdes

imidlertid på en topskattegrænse på 409.100 kr. fra og med 2014. Den

forhøjede grænse koster 4,8 mia. kr.

beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 pct. til 10,65 pct.

i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 til

34.100 kr. i 2022. Forslaget har et umiddelbart provenutab på 9 mia. kr.

Enlige forsørgere får et ekstraordinært stort beskæftigelsesfradrag.

Det er positivt med øget topskattegrænse og højere beskæftigelsesfradrag.

250.000 personer slipper for at betale topskatten på 15 pct., og tilskyndelsen til

at være i beskæftigelse frem for på passiv forsørgelse øges markant. Det er dog

stadig en gruppe på over 450.000 personer, der ikke får en lavere marginalskat.

Det er problematisk, at regeringen – ved ikke at lade den øgede topskattegrænse

følge med op for personer, der har nået folkepensionsalderen – indfører en

aldersdiskriminerende særskat på ældre medborgere. Der betyder, at arbejde i

pensionsalderen beskattes hårdere end det samme arbejde før pensionsalderen.

Det betyder også, at pension beskattes hårdere en den lønindkomst, den skal

29.05.2012

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf. 41 91 91 91

Fax 41 91 91 92

fp@forsikringogpension.dk

www.forsikringogpension.dk

Peter Foxman

Chefkonsulent, cand. polit

Dir. 41 91 91 28

pfo@forsikringogpension.dk

Vores ref. PFO

Sagsnr. GES-2008-05574

DokID 305198

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser


erstatte. Hermed indføres en særskilt skatteskrue på pensionsopsparing, og det

kan underminere tilliden til, at det kan betale sig at spare op til pension.

Forslaget rummer også en betydelig risiko for en konfiskatorisk skat på afkastet

af pensionsopsparing, jf. figuren nedenfor. Der er antaget et nominelt afkast på

5 pct. årligt, en inflation på 2 pct. og en pal-skat på 15,3 pct.

Afkastet af pensionsopsparing, der foretages indtil 5 år før pensionering, beskattes

effektivt med 100 pct. og op til 180 pct., hvis indbetalingerne fradrages med

bundskat og udbetalingerne beskattes med topskat. Det er absolut en mulighed,

når topskatten for personer under pensionsalderen sætter ind ved 467.000 kr.,

mens det for personer i pensionsalderen sker allerede ved 409.000 kr.

Det er et forkert signal at sende, at opsparing til pension straffes, men hvis man

i stedet tog pengene ud til forbrug, kunne man nøjes med den lavere skat. Alternativet

til at undlade pensionsopsparing kunne også være tidligere tilbagetrækning

for at holde indkomsten som pensionist under den lavere topskattegrænse.

Særskat på pensionister er konfiskatorisk skat på pensionsopsparing

Anm.: De lilla søjler viser den effektive beskatning af afkastet af pensionsopsparing, der er

foretaget før pensionering (ved alderen 64, 62, 60 og 44 år). Indbetalingerne fra-

drages med bundskat ved indbetalinger og beskattes med topskat ved udbetalin-

ger. Pensionsalderen er 65 år, og der forudsættes en udbetalingshorisont på 17 år.

Den lyseblå søjle viser den effektive beskatning ved samme værdi for fradrag som

for skat på udbetalingstidspunktet. Der antages et nominelt afkast på 5 pct., en in-

flation på 2 pct. og en pal-skat på 15,3 pct.

Kilde: Egne beregninger

Forsikring & Pension

Vores ref. PFO

Sagsnr. GES-2008-05574

DokID 305198

Side 2


Finansieringen tilvejebringes på en lang række områder – lavere skattemæssig

værdi af rentefradrag, afgifter indekseres med prisudviklingen, børnecheck indkomstgradueres,

indkomstoverførsler følger priser i stedet for lønudviklingen.

Her fokuseret på de finansieringselementer, der umiddelbart rammer branchen. 1

Afskaffelse af fradrag og bortseelsesret for kapitalpension og indførelse

af ny ordning

Regeringen foreslår med virkning fra 2013 at afskaffe fradrags- og bortseelsesretten

for indbetalinger til kapitalpension, herunder supplerende engangsydelser

i pensionskasser. Herudover bliver det muligt at omlægge eksisterende kapitalpensionsordninger

i 2013, således at disse ved udbetalinger er skattefrie, mod

betaling af afgift på 37,7 pct. i stedet for 40 pct. under gældende regler.

Begge disse forslag fremrykker skatter, der ville blive betalt på et senere tidspunkt.

Det fremrykkede provenu er 10 mia. kr. i 2013, hvorefter det falder

gradvist og bliver negativt på det tidspunkt, hvor pengene ellers ville komme til

beskatning. Det sker, når de store generationer af ældre trækker sig tilbage og

bliver udgiftskrævende for det offentlige.

5 mia. kr. af de 10 mia. kr. i fremrykket provenu kommer fra omlægning af eksisterende

kapitalpensionsordninger mod betaling af den lavere afgift. Det svarer

til omlægning af 13-14 mia. kr. Den samlede formue af kapitalpensioner vurderes

at være da. 400 mia. kr. Så potentialet for omlægning er væsentligt større

end det, der er lagt til grund i skatteforslaget.

Fremrykning af udskudte skatter er farligt, fordi det får politikerne til at tro, at

de har flere penge, end de reelt har. Derfor advarer vismændene i deres seneste

rapport, der også er offentliggjort i dag, netop mod fremrykning af pensionsskatter.

Det kan føre til letsindig finanspolitik.

Regeringen foreslår, at der indføres en ny pensionsopsparingsordning, hvorpå

der årligt kan indskydes op til 27.600 kr. uden fradragsret, og hvor udbetalingerne

er skatte- og afgiftsfrie. Afkastet foreslås beskattet med pal-sats.

Den nye ordning adskiller sig fra den eksisterende kapitalpensionsordning ved,

at den behandler overskydende indbetaling over grænsen hårdere for at undgå

for megen fri opsparing i pal-miljøet. Det er endnu ikke klart, hvad der sker med

eksisterende kapitalpensionsordninger, som ikke omlægges.

Øget beskatning af finansielle institutioner

Regeringen foreslår at øge lønsumsafgiften for finansiel virksomhed. Satsen

øges fra de nuværende 10,5 pct. til 11,3 pct. i 2013 og derefter 0,1 pct. point

pr. år frem til 2021, så satsen ender på 12,3 pct.

Det skønnes, at det umiddelbare provenu er 650 mio. kr. i 2021. Efter tilbageløb

og adfærdsændringer skønnes det varige provenu at være 350 mio. kr. Forsikrings-

og pensionsbranchen udgør ca. ¼ af den samlede finansielle sektor målt

ved antal beskæftigede.

Regeringen har en række forslag til strammere regler for skattekontrol og efterrettelighed,

herunder "retvisende skøn i den finansielle sektor for opgørelse af

1 Der er dog også en række områder, der indirekte påvirker branchen. Eksempelvis

betyder den lavere værdi af rentefradraget, at tilskyndelsen til at nedbringe

gæld øges relativt til at spare op til pension.

Forsikring & Pension

Vores ref. PFO

Sagsnr. GES-2008-05574

DokID 305198

Side 3


lønsumsafgiften". Det vides ikke, hvad dette initiativ indebærer og hvilken adfærd,

det retter sig mod.

En større del af folkepensionen aftrappes med supplerende pensionsindkomst

Som led i skattereformen målrettes folkepensionen de økonomisk dårligst stillede

pensionister. Det gøres ved at nedsætte folkepensionens grundbeløb med

13.600 kr. og forhøje pensionstillægget tilsvarende. Det betyder, at der er taget

hul på at indkomstregulere folkepensionens grundbeløb. Det vil reducere incitamenter

til pensionsopsparing yderligere.

Folkepensionen falder med op til 13.600 kr. for pensionister med supplerende

pensionsindkomster på over 310.000 kr. inkl. ATP. Det skønnes, at de ca.

140.000 pensionister, der i dag ikke får pensionstillæg som følge af indkomstaftrapningen,

vil få lavere folkepension som følge af forslaget.

I figuren er vist den sammensatte marginalskat efter gældende regler og forslaget.

Den sammensatte marginalskat viser hvor en stor en andel af en supplerende

pensionsindkomst, der går til aftrapning af sociale ydelse og indkomstskat.

Sammensat marginalskat for enlig pensionist i ejerbolig, 2013

Anm.: Egne beregninger på Finansministeriets familietypemodel. Topskattegrænsen for-

udsættes at udgøre på 409.100 kr. I forslaget hæves pensionstillægget yderligere

med 750 kr. og ældrechecken forhøjes med 4.500 kr.

Omlægningen betyder, at aftrapningen af pensionstillægget forlænges, og nu

først er afsluttet ved en pensionsindkomst på ca. 375.000 kr.

Forsikring & Pension

Vores ref. PFO

Sagsnr. GES-2008-05574

DokID 305198

Side 4


Omlægningen får også store konsekvenser for de ramte personer, som det

fremgår af figuren nedenfor, der viser ændringen i disponibel indkomst som følge

af omlægningen af folkepensionen.

Ændring i disponibel indkomst ved omlægning af folkepensionen, 2013

Anm.: Egne beregninger på Finansministeriets familietypemodel. Topskattegrænsen for-

udsættes at udgøre på 409.100 kr.

Omlægningen af folkepensionen betyder et fald i disponibel indkomst på ca.

6.500 kr. Hertil skal lægges et yderligere tab på 8.700 kr., der følger af aldersdiskrimineringen

i forbindelse med forhøjelsen af topskattegrænsen. Det samlede

tab kan hermed blive på mere end 15.000 kr. for de ramte pensionister.

Med venlig hilsen

Peter Foxman

Forsikring & Pension

Vores ref. PFO

Sagsnr. GES-2008-05574

DokID 305198

Side 5

More magazines by this user
Similar magazines