17.07.2013 Views

Download hele artiklen fra Boligen nr. 11 - som PDF - BLBoligen.dk

Download hele artiklen fra Boligen nr. 11 - som PDF - BLBoligen.dk

Download hele artiklen fra Boligen nr. 11 - som PDF - BLBoligen.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

2013-køen

I alt 202 sager er godkendt til

at få støtte fra Landsbyggefonden

fra 2013 eller senere. Den

samlede støtte til de 202 sager

er på næsten otte milliarder

kroner. På kortet ses de kommuner,

hvor renoveringsrammen

er på 100 millioner kroner

eller over.

Struer

Esbjerg

Vejle

Haderslev

Fredericia

”Renoveringskøen i Landsbyggefonden

er på otte milliarder kroner. Det er

vigtigt at få nedbragt denne kø.”

Sådan har argumentet lydt mange

gange – ikke mindst fra almen side,

når man har diskuteret partiernes forskellige

planer for udsatte boligområder.

For hvad skal man bruge penge

på? Og hvem skal betale? Og når staten

har gjort sit indhug i Landsbyggefondens

midler, hvor mange penge bliver

der tilbage til at sætte renoveringsprojekter

i gang for boligområ-

Hjørring

Aalborg

Århus

Frederikshavn

Odense

Svendborg

Hvilke boliger

og mennesker

står egentlig

i kø?

der, som har brug for en ekstraordinær

indsats for ikke at gå i et alt for

voldsomt forfald?

Situationen er i øjeblikket den, at

Landsbyggefonden må støtte renoveringsprojekter

inden for en ramme på

2,4 milliarder kroner om året. Der er

allerede godkendt projekter inden for

denne ramme for årene 2011 og 2012.

Men ud over disse projekter ligger der

en yderligere kø af projekter, der vil

koste otte milliarder kroner, som den

kommende boligaftale kan sætte i

Helsingør

Fredensborg

Hillerød

Lyngby-Taarbæk

Herlev

Gladsaxe

København

Frederiksberg

Albertslund

Tårnby

>>

gang. Det er denne 2013-liste, der ofte

er omtalt i debatten.

Bag de store tal gemmer der sig boligområder

og beboere, som synes, at

der er meget lang tid til år 2013. Kun

projekter med et stort og indlysende

behov er overhovedet kommet med i

køen hos Landbyggefonden.

Boligen er taget til Aalborg og Fredericia

for at få et indblik i, hvad det

er for boliger og mennesker, som gemmer

sig bag de store tal i debatten om

renovering af almene boligområder.

boligen 11 – 2010 13


Vejle

aderslev

hvem står i kø?

Struer

Esbjerg

Vejle

Haderslev

Fredericia

Hjørring

Frederikshavn

Aalborg

Århus

Odense

Svendborg

Fredericia

Århus

Helsingør

Fredensborg

Hillerød

Lyngby-Taarbæk

Herlev

Gladsaxe

København

Frederiksberg

Albertslund

Tårnby

fakta om hasseLhØj

boligselskabet Lab

opført i 1980-1981

124 boliger på i alt 9.965

kvadratmeter

samlet grundareal 48.320

kvadratmeter

beliggenhed seks kilometer fra bymidten

i fredericia på en skråning i

et grønt område

bebyggelsen indeholder fællesvaskeri,

fælleshus og carporte

38 % af husstandene er enlige

uden børn

32 % af husstandene er enlige

med børn

15 % af husstandene er par

uden børn

13 % af husstandene er par

med børn

8 % af husstandene bebos af

indvandrere eller efterkommere

af indvandrere

i 2008 fraflyttede 34 børnefamilier

hasselhøj

renovering af hasselhøj vil koste 90

millioner kroner – indtil videre er der

kun afsat 40 millioner hos Landsbyggefonden

til projektet

14 boligen 11 – 2010

Odense

Her smuldrer

både sten og

sammenhold

Svendborg

mens hasselhøj står i kø i Landsbyggefonden til at få renoveringsstøtte,

er bebyggelsen kommet i en negativ spiral. husene er bogstaveligt i

fare for at falde ned om ørene på beboerne, som kæmper for både at

holde sammen på boliger og det sociale liv.

Af Michael Thorberg Foto: Nils Rosenvold

Når man ankommer

til Hasselhøj

i Erritsø ved

Fredericia, tror

man i første

omgang, at det må da være

forkert. Det kan da ikke være

her, at der er behov for en 90

millioner kroners renovering!

Hasselhøj er jo en forholdsvis

ny rødstensbebyggelse og ligger

smukt i kuperet terræn

midt i naturskønne omgivelser

og alligevel tæt på skole

og indkøbsmuligheder. Arkitekturen

signalerer mere

dansk design end udanske

ghetto-tilstande.

Hvad er lige problemet her?

Men allerede på parkeringspladsen

ved indgangen

til bebyggelsen begynder

problemets omfang dog at gå

op for den besøgende. Tagstenene

på carporten er ved at

blive skiftet. De smuldrede,

gik i stykker og faldt ned på

bilerne.

Direktør Finn Muus fra

Boligkontoret Fredericia,

Fredensborg

Hillerød

som administrerer Hasselhøj,

viser rundt, og når han

skal forklare, hvordan det

dog kan gå til, at 124 boliger,

som er opført i starten

af 80’erne, allerede kan have

behov for en samlet renovering

på 90 millioner kroner,

så er historien om Hasselhøjs

tagsten et kapitel for

sig. Men typisk for problemernes

karakter.

”Tagstenene har aldrig været

gode. Leverandørerne

havde så travlt med at skulle

levere sten, at de ikke

brændte dem længe nok. De

smuldrede allerede efter få år,

og det førte til, at man igennem

årene har skiftet sten,

og nogle steder skiftede man

hele taget for at rette op på

det. Undertagene havde

mange steder også taget

skade, men det havde man

ikke råd til at gøre noget ved.

Det har været lappeløsning

på lappeløsning, og det går

helt galt, hvis vi får en vinter

mere med hård frost.”

Helsingør

Lyngby-Taarbæk

Herlev

Gladsaxe

København

Frederiksberg

Albertslund

Tårnby

Masser af byggesjusk

En rapport udført af Rambøll

sidste år munder ud i en liste

over skader, som skal udbedres,

og problemer, som skal

løses, før man med nogen rimelighed

tør tro på, at de 124

boliger i Hasselhøj også om ti

år kan bebos af mennesker.

Pluk fra Rambølls liste over

Hasselhøjs fysiske tilstand og

standard lyder sådan:

> Fugtige vægge i underetagen.

Skimmel bag møbler.

> Sokkel i teglsten under terræn.

Det vil sige, at der ikke

er nogen pudset sokkel!

> Fuger er porøse og i store

områder angrebet af murbier.

> Overliggere over vinduer

skal skiftes. Armeringen i

sort stål sprænger overliggerne.

> Telgsten nedbrudte af frost.

Undertage har begrænset

levetid.

> Vinduesrammer er rådne.

> Hoveddørene er plaget af

råd forneden.


Gulve i badeværelser er

utætte. Det betyder, at det

drypper fra badeværelser på

1. sal, mens Rambøll-rapporten

om badeværelser i

stueplan konstaterer, at de

må antages at være utætte.

Finn Muus er ikke i tvivl om,

at problemerne stort set alle

kan kategoriseres som byggesjusk

af værste skuffe. Men

alle entreprenører og leverandører

er for længst konkurs

og borte.

Tilbage til at betale regningen

har i alle årene kun været

lejerne, og det har været dyrt.

Penge, som egentlig burde

været gået til almindeligt

vedligehold, er gået til at

holde problemerne med de

oprindelige byggeskader i ave.

De velfungerende flytter

Christina Overgaard, enlig

mor til fire børn, og indtil for

nylig også afdelingsformand

igennem en årrække i Hasselhøj,

kender til det med, at det

er dyrt at reparere og udbedre

skader. Hun betaler (før forbrug)

7.300 om måneden for

en fem-værelses-lejlighed. Og

havde den så været i tiptop

stand, men den lider af alle

de samme skader, som er karakteristiske

for bebyggelsen.

”Det er gået meget ned ad

bakke de sidste fire-fem år.

Før havde vi et virkeligt godt

sammenhold, hvor vi sad og

grillede hos hinanden. De seneste

år kan vi ikke samle

nok folk til at holde fastelavn

eller Skt. Hans. Det er bare

blevet aflyst,” fortæller Christina

Overgaard.

Ifølge hende er der en tæt

sammenhæng mellem det

svigtende sociale liv og den

dårlige stand, som boligerne

er i. Det er en negativ spiral:

”Folk beklager sig og er

sure. Negativitet avler negativitet.

Rod avler rod. Og

så smuldrer sammenholdet.

Her er endnu ikke

tomme boliger, for der er

mange børnefamilier og

enlige med børn, som

gerne vil bo her. Men de

velfungerende familier flytter

også hurtigt igen.”

Også Christina Overgaard

flytter. Til en anden almen

bebyggelse i nærheden.

”Men jeg vil ikke udelukke,

at jeg flytter tilbage

til Hasselhøj, hvis husene

igen bliver til at bo i. For det

er et dejligt sted.”

”Vi er ikke interessante”

Grethe Taaning er 65 år og

netop blevet folkepensionist.

Hun har boet i Hasselhøj siden

1985, og den tidligere

rengøringsdame kan nikke

genkendende til den afgående

afdelingsformands beskrivelse

af udviklingen i

Hasselhøj.

Selv bor hun i en to-værelses-lejlighed

til 3.400 om måneden,

og hun er vred over,

at et stilfærdigt område som

Hasselhøj hverken har mediernes

eller politikernes bevågenhed.

”Det her er jo ikke en

ghetto. Langt de fleste af os

er etniske danskere, og de få,

som ikke er, er der ingen

problemer med. Vi er ikke

særligt kriminelle herude, så

vi er slet ikke interessante.

Vi kommer aldrig i avisen,

og derfor er det ikke så interessant

at hjælpe os med vores

problemer. Det er drøn

uretfærdigt!” <

Direktør Finn Muus: ”Det har været lappeløsning på lappeløsning,

og det går helt galt, hvis vi får en vinter mere med hård frost.”

Både vinduesrammer og det nederste af hoveddørene er hårdt

ramt af råd.

Stålarmeringen over vinduerne sprænger overliggerne næsten alle

steder i Hasselhøj.

Grethe Taaning og Christina Overgaard ærgrer sig over, at det også

går ud over det sociale sammenhold, når bebyggelsen forfalder.

boligen 11 – 2010 15


notabene

hvem står i kø?

Struer

Esbjerg

Vejle

Haderslev

Hjørring

Fredericia

Hjørring

Frederikshavn

Aalborg

Århus

Odense

Svendborg

Aalborg

Århus

Helsingør

Fredensborg

Hillerød

Lyngby-Taarbæk

Herlev

Gladsaxe

København

Frederiksberg

Albertslund

Tårnby

Frederikshavn

fakta om magisterparken

opført i 1964 som etagebebyggelse

bestående af 9 lave blokke i 3 etager

i beton og gule tegl samt et højhus

på 13 etager i beton.

antallet af boliger i afdelingen er

319 – heraf de 169 i højhuset. det

samlede bruttoetageareal er 24.365

kvadratmeter.

afdelingen er beliggende mellem industriområdet

Fredericia

eternitgrunden

(dansk eternit a/s) og forstaden

gug, der er en bydel, som er domineret

af store almene boligområder

samt parcelhuskvarterer fra Odense

1960’erne og 1970’erne.

afdelingen har et fælleshus, ”grif-

v fen”, og et fællesvaskeri. endvidere

37 carporte og servicebygninger til

ejendomsservice.

beboersammensætningen i magi- Svendborg

sterparken:

enlige m. børn: 6,7 % mod 5,4 % i

aalborg kommune

enlige u. børn: 60,9 % mod 42,1 % i

aalborg kommune

par m. børn: 8 % mod 19,4 % i aalborg

kommune

par u. børn: 21,2 % mod 27,4 % i

aalborg kommune

husstande med indvandrere el.

efterkommere: 11 %

16 boligen 11 – 2010

Aalborgs

vartegn

smuldrer

i samme tempo som

Landsbyggefonden

drænes, løsner

betonen sig i 35

meters højde i magisterparken

i aalborg.

”Vi holder øje med problemet

og forsøger at lappe os

ud af det, men det bliver sværere

og sværere at følge med.

Og dyrere og dyrere. Der skal

mere til.”

Selv for en ualmindelig

uteknisk journalistpraktikant

er det åbenlyst, at der flere

steder på husets facade

mangler store stykker beton.

Af Marin Ljung Krabbe

De er simpelthen faldet ned.

Foto: Anne Mette Welling

En ting er, hvad der kan ses

med det blotte øje, en anden

ting er, hvad der gemmer sig

Helsingør

Løse betonklodser længere inde.

større end Fredensborg selv de ”Ud over betonproble-

drabeligste Hillerød istapper merne er der problemer med

truer fra 12. etage fugt i gavlene, med isolerin-

med at falde ned i gen samt med såkaldte kulde-

hovedet på folk. Det Lyngby-Taarbæk

er realibroer,” fortæller Ulrich Thateten

i Magisterparken Herlev

Gladsaxe

i Aal- København gaard, som bliver suppleret af

borg. Problemet kan kun Frederiksberg lø- sin direktør Ole Nielsen.

ses ved hjælp Albertslund af en omfat- Tårnby ”Vi plejer at sige, at vi

tende renovering. Men det er burde pakke huset ind. Det

der lange udsigter til. Som sa- kan tydeligvis ikke holde til

gerne står for nuværende, er at stå ude om natten.”

midlerne i Landsbyggefon- Faktisk har Himmerlands

den bundet frem til 2013. Boligforening allerede ind-

Først derefter kan renovehentet en pris på det kæmpering

af Magisterparkens 319 mæssige net, som kan blive

lejemål komme på tale. endnu en midlertidig løsning

i en ikke voldsomt fjern

Kuldebroer og

fremtid. Nettet skal beskytte

betonproblemer

mod nedfaldende beton, som

”Når vandet trænger ind, så vil blive opfanget af en fem

ruster jernarmeringen i beto- meter bred beskyttelsesnen,

og når noget ruster, så skærm oven over de nederste

udvider det sig. Så kan det etager.

ikke være der, og overfladen ”Men det vil være en helt

bliver skudt af – nogle gange vanvittig falliterklæring,”

i store flager,” forklarer Ul- mener Ole Nielsen, ”så kan vi

rich Thagaard, byggeteknisk sige, ’her er vores hus – I er

chef i Himmerland Boligfor- velkomne til at flytte ind i

ening.

det her smuldrende hus, I


skal bare lige passe på, at I

ikke får noget i hovedet.’ Det

bliver et monument over vores

manglende evne til at løse

problemet – der vil vi meget

nødig ende.”

Boligsociale problemer

Fra 10. sal strækker den flotte

udsigt sig mange kilometer

nordover. Kigger man den

anden vej, kan man se ind i

køkkenerne i de små 1-rums-

lejligheder, der udgør over

halvdelen af lejemålene i Magisterparkens

højhus.

I et køkken sejler en urgammel

opvask, i et andet er

køkkenbordet spækket med

stedsegrønne Carlsbergdåser,

mens små, sorte bananfluer

flakser rundt i vinduet.

90 ud af 169 lejemål i højhuset

er 1-rums-lejligheder.

Samtidig bliver der andre steder

i Aalborg og landet over

stadigt færre af den type lejligheder.

Det gør der af den

simple grund, at den slags lejligheder

tiltrækker mennesker,

som ikke er særligt ressourcestærke.

”Paradoksalt nok har vi ingen

problemer med at leje de

her aldeles utidssvarende lejligheder

ud,” forklarer Ole

Nielsen, som også oplever, at

der er stigende boligsociale

problemer i afdelingen. Med

den fysiske forslumning følger

også social forslumning

og vice versa. Der er endnu

ikke problemer med lejeledighed,

men ventelisterne er blevet

kortere, og afdelingen er

langsomt i færd med at ændre

karakter.

”Det er ikke kun den løse

beton, der skal bankes ned –

det skal de sociale problemer

også,” som Ole Nielsen formulerer

det.

Uvisheden

Elin Jensen har boet i afdelingen

i 13 år og er med i afdelingsbestyrelsen.

Hun er

også nervøs for, hvor afdelingen

er på vej hen.

”Folk kommer til mig og

spørger, hvad der skal ske. De

kan se, at huset smuldrer, og

at der kommer store plamager

med skimmelsvamp bag malerierne.

Beboerne kan se, at

der skal ske noget, og selvom

de i starten var nervøse for,

hvor de skulle være, mens renoveringen

skulle stå på, så

er mit indtryk, at de er klar

nu. Jeg oplever, at de nærmest

er lidt utålmodige.”

Himmerland Boligforening

har en helhedsplan klar. Prisen

er cirka 180 millioner

kroner og involverer både

bygningsfysiske omforandringer,

som at få inddækket

svalegangen og boligsociale

tiltag, som fx omlægning

af de små 1-rums-lejligheder,

til hvad der må

blive ualmindeligt attraktive

penthouselejligheder. Ole

Nielsen:

”Vi er klar, planen er klar,

beboerne er klar, og bygningerne

er i den grad klar. Lad

os få sat en dato på.” <

notabene

Vicevært Britta Jensen fremviser et af de største stykker, som er

faldet af. Det stammer fra 10. sal.

Varmemester Jens Sørensen udpeger de nyeste skader for byggeteknisk

chef Ulrich Thagaard og direktør Ole Nielsen.

boligen 11 – 2010 17

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!