17.07.2013 Views

Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

30<br />

Slot som to rødstenslænger, forbundet af en lav glasgang. Med sin åbne<br />

og imødekommende udformning brød det med tidens monumentale biblioteker<br />

og blev et epokegørende hovedværk inden for en ny bibliotekstype,<br />

hvor den lette adgang, de frie rumlige forløb og indretningen med lyse<br />

træmøbler var et fint udtryk for demokratiseringen af folkeoplysningen.<br />

Også bibliotekets indre var gennemarbejdet og originalt. Interiøret<br />

blev udformet i samarbejde med den senere internationalt kendte møbelarkitekt<br />

Hans J. Wegner.<br />

LYNGBY BIBLIOTEK<br />

Lyngby Bibliotek kan på flere måder ses som efterkrigstidens parallel til<br />

Nyborg, ikke mindst beliggenhedsmæssigt. Det udtrykte ligesom Nyborg<br />

periodens kulturpolitiske intentioner og illustrerede udviklingen fra tredivernes<br />

oplysende folkekultur til tressernes velfærd, kulturcentre og eksperimenterende<br />

modernisme. Kulturcentertanken og inddragelsen af nye<br />

medier kom til udtryk gennem initiativer som kunst- og musikbibliotek<br />

samt bibliotekscafé og udstillingsarealer. Også internationalt fik den<br />

skandinaviske models åbne, uformelle og hverdagsorienterede biblioteksrum<br />

betydning for biblioteksarkitekturen i det 20. århundredes anden<br />

halvdel. Udviklingen i efterkrigstiden bevægede sig i retning af biblioteksmiljøer,<br />

der var “light, spacious and informal”, og i den internationale<br />

faglitteratur indgik skandinaviske biblioteker ofte som forbilleder.<br />

AALBORG MEDBORGERHUS OG BIBLIOTEK<br />

I halvfjerdserne satte kommunalreformen yderligere gang i byggeriet af<br />

nye og større biblioteker. Derudover udvikledes en række nye forsamlingssteder<br />

fra alternative og græsrodsprægede aktivitetshuse over lokale<br />

beboerhuse til mere kommunale medborgerhuse.<br />

Som eksempler på biblioteker som del af medborgerhuse kan nævnes<br />

byggeriet i Aalborg fra 1980, tegnet med klar arkitektonisk profil af Dall<br />

og Lindhardtsen. Her forbindes offentlige institutioner med det omgivende<br />

byrum, så der skabes et helt system af indre gader og torve. De små<br />

vinduer i medborgerhusets ydre og indre mure er indfattet af samme type<br />

betonelementer, således at facaderne fortsætter som husrækker ind i<br />

bygningen. Et lille trekantet torv leder hen til indgangen til biblioteket, der<br />

fører ind til bibliotekets store udlånssal, der i sig selv er udformet som et<br />

stort bibliotekstorv. Et stort prismeformet glashjørne forbinder biblioteket<br />

og dets omgivelser, og en hvidmalet jernkonstruktion bærer glaselementer<br />

og tag.<br />

Lyngby Bibliotek<br />

HINNERUP BIBLIOTEK OG KULTURHUS<br />

En markant tendens fra de seneste ti års biblioteksbyggeri er, at mange<br />

nyere biblioteker er bygget ind i en større kulturel eller social sammenhæng.<br />

Samtidig har informationsteknologiens frisættelse af de klassiske<br />

biblioteksfunktioner givet mulighed for en friere og mere æstetisk indretning<br />

af bibliotekerne, der afspejler periodens forskellige arkitektoniske<br />

udtryk. Forsøg på at tiltrække “den kreative klasse” påvirker også udformningen<br />

af det fysiske rum.<br />

Den dekonstruktive arkitektur er repræsenteret i moderat udgave med<br />

Hinnerup Bibliotek og Kulturhus fra 1993, tegnet af 3xNielsen. Bygningen<br />

ligger ved jernbanen med stationen og stationsbyen til den ene side og<br />

skoven til den anden side. Beliggenheden i nærheden af de kørende tog<br />

markeres af rosa fartstriber. Inde i bygningen skyder funktioner, blokke<br />

og blå skærmvægge sig skævt ind i hinanden. Dekonstruktionen i det arkitektoniske<br />

udtryk afspejler både tidens arkitekturfilosofi, men også tidens<br />

biblioteksdebat, hvor der sættes spørgsmålstegn ved det traditionelle<br />

biblioteks kulturformidling og kvalitetsbegreber.<br />

KVARTERSHUSET I HOL<strong>MB</strong>LADSGADE<br />

Udviklingen fra industrisamfund til videnssamfund har også afspejlet sig i<br />

bebyggelsesformer og placering af institutioner. Karakteristisk for det postindustrielle<br />

samfund er funktionstømningen af tidligere industrikvarterer<br />

og havneområder.<br />

Udbygningen af Kvartershuset i Holmbladsgadekvarteret er en del af et<br />

kvartersløft af et tidligere fabriksområde på det nordlige Amager, præget<br />

af nedslidning og sociale problemer. Selve industribygningen fra 1880 er<br />

udnyttet som bibliotek og café i stueetagen og kontorer for organisationer<br />

og bevægelser i de øverste etager. Den tilbyggede mødesal med glasvægge<br />

er tænkt som “en hule i træerne” på stammer af skæve betonsøjler.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!