Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker
Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker
Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
30<br />
Slot som to rødstenslænger, forbundet af en lav glasgang. Med sin åbne<br />
og imødekommende udformning brød det med tidens monumentale biblioteker<br />
og blev et epokegørende hovedværk inden for en ny bibliotekstype,<br />
hvor den lette adgang, de frie rumlige forløb og indretningen med lyse<br />
træmøbler var et fint udtryk for demokratiseringen af folkeoplysningen.<br />
Også bibliotekets indre var gennemarbejdet og originalt. Interiøret<br />
blev udformet i samarbejde med den senere internationalt kendte møbelarkitekt<br />
Hans J. Wegner.<br />
LYNGBY BIBLIOTEK<br />
Lyngby Bibliotek kan på flere måder ses som efterkrigstidens parallel til<br />
Nyborg, ikke mindst beliggenhedsmæssigt. Det udtrykte ligesom Nyborg<br />
periodens kulturpolitiske intentioner og illustrerede udviklingen fra tredivernes<br />
oplysende folkekultur til tressernes velfærd, kulturcentre og eksperimenterende<br />
modernisme. Kulturcentertanken og inddragelsen af nye<br />
medier kom til udtryk gennem initiativer som kunst- og musikbibliotek<br />
samt bibliotekscafé og udstillingsarealer. Også internationalt fik den<br />
skandinaviske models åbne, uformelle og hverdagsorienterede biblioteksrum<br />
betydning for biblioteksarkitekturen i det 20. århundredes anden<br />
halvdel. Udviklingen i efterkrigstiden bevægede sig i retning af biblioteksmiljøer,<br />
der var “light, spacious and informal”, og i den internationale<br />
faglitteratur indgik skandinaviske biblioteker ofte som forbilleder.<br />
AALBORG MEDBORGERHUS OG BIBLIOTEK<br />
I halvfjerdserne satte kommunalreformen yderligere gang i byggeriet af<br />
nye og større biblioteker. Derudover udvikledes en række nye forsamlingssteder<br />
fra alternative og græsrodsprægede aktivitetshuse over lokale<br />
beboerhuse til mere kommunale medborgerhuse.<br />
Som eksempler på biblioteker som del af medborgerhuse kan nævnes<br />
byggeriet i Aalborg fra 1980, tegnet med klar arkitektonisk profil af Dall<br />
og Lindhardtsen. Her forbindes offentlige institutioner med det omgivende<br />
byrum, så der skabes et helt system af indre gader og torve. De små<br />
vinduer i medborgerhusets ydre og indre mure er indfattet af samme type<br />
betonelementer, således at facaderne fortsætter som husrækker ind i<br />
bygningen. Et lille trekantet torv leder hen til indgangen til biblioteket, der<br />
fører ind til bibliotekets store udlånssal, der i sig selv er udformet som et<br />
stort bibliotekstorv. Et stort prismeformet glashjørne forbinder biblioteket<br />
og dets omgivelser, og en hvidmalet jernkonstruktion bærer glaselementer<br />
og tag.<br />
Lyngby Bibliotek<br />
HINNERUP BIBLIOTEK OG KULTURHUS<br />
En markant tendens fra de seneste ti års biblioteksbyggeri er, at mange<br />
nyere biblioteker er bygget ind i en større kulturel eller social sammenhæng.<br />
Samtidig har informationsteknologiens frisættelse af de klassiske<br />
biblioteksfunktioner givet mulighed for en friere og mere æstetisk indretning<br />
af bibliotekerne, der afspejler periodens forskellige arkitektoniske<br />
udtryk. Forsøg på at tiltrække “den kreative klasse” påvirker også udformningen<br />
af det fysiske rum.<br />
Den dekonstruktive arkitektur er repræsenteret i moderat udgave med<br />
Hinnerup Bibliotek og Kulturhus fra 1993, tegnet af 3xNielsen. Bygningen<br />
ligger ved jernbanen med stationen og stationsbyen til den ene side og<br />
skoven til den anden side. Beliggenheden i nærheden af de kørende tog<br />
markeres af rosa fartstriber. Inde i bygningen skyder funktioner, blokke<br />
og blå skærmvægge sig skævt ind i hinanden. Dekonstruktionen i det arkitektoniske<br />
udtryk afspejler både tidens arkitekturfilosofi, men også tidens<br />
biblioteksdebat, hvor der sættes spørgsmålstegn ved det traditionelle<br />
biblioteks kulturformidling og kvalitetsbegreber.<br />
KVARTERSHUSET I HOL<strong>MB</strong>LADSGADE<br />
Udviklingen fra industrisamfund til videnssamfund har også afspejlet sig i<br />
bebyggelsesformer og placering af institutioner. Karakteristisk for det postindustrielle<br />
samfund er funktionstømningen af tidligere industrikvarterer<br />
og havneområder.<br />
Udbygningen af Kvartershuset i Holmbladsgadekvarteret er en del af et<br />
kvartersløft af et tidligere fabriksområde på det nordlige Amager, præget<br />
af nedslidning og sociale problemer. Selve industribygningen fra 1880 er<br />
udnyttet som bibliotek og café i stueetagen og kontorer for organisationer<br />
og bevægelser i de øverste etager. Den tilbyggede mødesal med glasvægge<br />
er tænkt som “en hule i træerne” på stammer af skæve betonsøjler.