Grundtvig lever stadig - Aarhus.dk

i n f o m a G a s i n e t 

Grundtvig 

lever stadig 

Seniorer tager 

på højSkole 

Læs også 

TEMA: Frivillig i svære situationer Rådhuset fylder 70 år Ceres Huset er taget i brug 

NR. 1 · MARTS 2011

Vital i en ny udgave 

Hvis du synes at dette nummer af Vital ser lidt 

anderledes ud end det plejer, har du ganske 

ret. Efter 3 år og 12 udgivelser har vi fundet, 

at tiden var inde til at give magasinet en ansigtsløfting. 

Designet er blevet strammet op 

og siderne er blevet lettere at navigere rundt i. 

Indholdsmæssigt er der også sket ændringer. 

I Vital vil vi fremover arbejde mere 

i temaer, hvor et emne kan blive grundigt 

belyst. I dette nummer lægger vi ud med to 

temaer: Seniorer på højskole og Frivillig i 

svære situationer. 

I højskoletemaet har vi talt med kursister og 

forstandere på Seniorhøjskolen Rude Strand, 

og og vi belyser, hvad det er, der gør højskoleophold 

til noget ganske særligt. 

I det andet tema møder vi Karl Sander Sørensen, 

der har valgt at bruge nogle af sine 

LÆS OGSÅ 

kræfter som frivillig på Hospice Søholm i 

Stautrup, og Emmy Arnkvist, der er leder af 

Røde Kors vågetjeneste i Aarhus. 

Du kan i dette nummer også komme med 

rundt på Aarhus Rådhus i anledning af husets 

70 års jubilæum. Vi har været rundt i både 

de kendte lokaler, klokketårnet og de skjulte 

kældergange. 

Vital tager dig også med på sporene af den 

nyere tids historie på en vandretur i det gamle 

ingenmandsland i Harzen. 

Vi håber, at du tager godt imod Vital i en ny 

udgave. Formålet med magasinet er stadig det 

samme: at aktivere, inspirere og informere. 

God læselyst 

Redaktionen 

ViTAl udsEndEs Til AllE boRGERE oVER 60 åR oG Til FøRTidspEnsionisTER i AARHus KoMMunE 

Hyppighed: Fire gange årligt 

Oplag: 58.000 

Udgivet af: aarhus kommune, 

afdeling for Sundhed 

og omsorg 

2 

LeDeR maRts 2011 

Redaktion: 

allan Witte 

thune korsager (ansvarshavende) 

arne Christiansen 

Marie elise Brandtoft 

anne klindt 

I N F O M A G A S I N E T 


lever stadig 

TEMA: Frivillig i svære situationer Rådhuset fylder 70 år Ceres Huset er taget i brug 

Grafisk Produktion: Circle line 

Tryk: Color print a/S 

Henvendelse om redaktionelt stof: 

Sundhed og omsorg, Vital, 

rådhuset, 8100 aarhus C, 

tlf. 89 40 65 16, 

e-mail: alw@aarhus.dk 

SENIORER TAGER 

PÅ HØJSKOLE 

Forsidefoto: Niels Åge Skovbo 

Henvendelse om annoncer: 

aarhusmedia, 

tlf. 87 69 69 19, 

e-mail: tc@aarhusmedia.dk 

Næste nr. udkommer 

den 8. juni 2011 

Deadline 5. maj 2011 

NR. 1 · MARTS 2011

INDHOLD 

17 Her bygger Sundhed og Omsorg 

22 Ældre Sagens Ildsjæl blev årets frivillig 

32 Rådhuset fylder 70 år 

38 Borgerne er tilfredse 

med hjemmehjælpen 

Faste sider: 

22 Nyt fra Aarhus Kommune 

40 Frit valg 

42 Førtidspensionist 

48 Bogomtaler 

50 Ældrerådet mener 

18 Vandretur i historiens fodspor 

6 Grundtvig lever stadig. 

Tag med seniorer på højskole 

14 Mød de første beboere i 

det nye Ceres Huset 

28 Tema: Frivillig i svære situationer 

3

hjemmeplejen 

Aarhus Kommune 

ALTID I nærheDen 

Hjemmeplejen aarHus Kommune 

tilbyder kompetent og omsorgsfuld hjælp. 

På dine præmisser. Vi holder til på dit lokalcenter 

og er altid i nærheden. 

Menneskeligt nærvær betyder meget for os 

ansatte. Det er derfor vi har valgt at arbejde 

for Hjemmeplejen aarHus Kommune. 

Her er trygge rammer både for dig og os. 

Lægger du vægt på personlig hjemmehjælp, 

er du derfor i gode hænder. 

Vi arbejder i teams. Når din hjemmehjælper 

har fri, er der altid en kollega, der kender din 

situation, til at tage over. I Hjemmeplejen 

aarHus Kommune er vi mange faggrupper, 

som samarbejder for at give den bedste 

hjælp. Din hjemmehjælper kan altid spørge 

vore sygeplejersker, terapeuter og øvrige 

ansatte til råds på dine vegne. 

Kontakt det nærmeste lokalcenter, hvis du 

vil vide mere. Er du i tvivl om, hvor du skal 

henvende dig, så ring mellem kl. 9-11 på 

hverdage på: 89 40 65 15

KuLtuR 

rådhus og ridehus 

danmarks største 

udstillingsvindue 

Besøg den hidtil største og mest alsidige seniormesse lørdag 30. april – oplev Peter Belli med band 

teKst: ARnE CHRisTiAnsEn 

foto: AllAn WiTTE 

De frivillige foreninger og Afdelingen 

for Sundhed og Omsorg omdanner 

lørdag 30. april Rådhuset og Ridehuset 

til Danmarks hidtil største, 

mest alsidige og levende udstillingsvindue. 

De to markante huse er sammen med Rådhuspladsen 

og Rådhusparken rammen om 

Seniormessen 2011, der inspirerer til at aktivt 

liv. 

Messen byder på oplysninger og underholdning 

i et hidtil ukendt omfang. Den har 

ikke blot appel til de 55.000 aarhusianere, der 

er fyldt 60 år, men også til familie, venner 

SENIOR 

MESSE 

2011 

og alle andre med interesse i vidt forskellige 

aktiviteter, i frivilligt socialt arbejde og i interesseorganisationers 

virke. 

Kun pladsen og fantasien udgør en begrænsning. 

Der er oplevelser for alle sanser 

og interesser. Og det hele rundes af med en 

retro-rockkoncert for fuld udblæsning ved 

Peter Belli med band. 

Mangfoldighedernes dag indledes med 

byens hidtil største Nimbus- og kørestolsparade. 

Paraden udgår fra forskellige pladser i 

Aarhus for på Rådhuspladsen at blive budt 

velkommen af Dr. Vartenbergs Bitter - kendte 

musikere fra Østjysk Musikforsyning og Jazzorkestret 

Arosia. 

Overskrifter over dagens emner er eksempelvis: 

Kreativitet, spil og håndens arbejde. 

Bevægelse og sundhed. Debat og demokrati. 

Socialt arbejde. Råd og rådgivning. Byrådssalen 

er dagen igennem omdannet til auditorium, 

hvor Folkeuniversitetet har afvekslende 

forelæsninger. 

Sigtet med messen er yderligere at styrke 

interessen for aktiviteter, der skaber livsmod, 

glæde, handlekraft og kvalitet blandt seniorer 

– uanset om aktiviteterne udføres af frivillige 

og/eller det offentlige. I handling, billeder 

og ord præsenteres den mangfoldighed, der 

giver et aktivt liv. 

Kom, se, rør, smag, spørg, dans. Test selv 

en række helt nye idrætsformer. Mød ny 

teknologi, der giver bedre velfærd. Oplev en 

Anders Errboe-guidet tur gennem det sjove 

Århus anno 1970. Eller mød Niels Malmros, 

Hanne Jensbo og Anders Errboe på 

storskærm. 

En masse flotte Nimbus-motorcykler 

luftes under seniormessen 

5

teKst: AllAn WiTTE 

fotos: HøjsKolERnEs Hus oG AllAn WiTTE 

6 

tema senioRhøjsKoLe 

senioReR På højsKoLe 


lever 

stadig 

Aage Augustinus leder 

Seniorhøjskolen Rude 

Strand i Grundtvigs ånd

”Det er pragtfuldt at være her – det er godt nok første gang, jeg er på 

højskole, men ikke sidste.” Benny Andersen, Kerteminde. 

”Det er dejligt at være sammen med folk på sin egen alder, og det 

viser sig hurtigt, at vi kan snakke om alt.” Birthe Skov, Nordsjælland. 

To udsagn fra to højskoledebutanter på ophold på Seniorhøjskolen 

Rude Strand. De to beskriver meget godt, hvad det er de danske 

højskoler kan, og hvorfor de har stor tiltrækning på mennesker der 

har forladt arbejdsmarkedet. 

En morgendukkert 

”Vi kommer rigtig hurtigt ind på livet af hinanden, selv om vi først lige 

er startet,” siger Benny Andersen. ”Selv om jeg er her sammen med 

konen, sidder vi ikke sammen når vi spiser. Alle bliver blandet, for at 

vi kan lære andre at kende og få nye indtryk. Og så er naturen jo også 

skøn her. Højskolen har en fantastisk beliggenhed, og da både konen 

og jeg er vinterbadere, er det perfekt at starte dagen med en dukkert.” 

Birthe Skov er lige så glad for opholdet: ”Jeg blev faktisk lidt overrasket 

over den åbenhed, folk møder op med på højskolen. Der er 

ikke den ting, vi ikke kan snakke om.” Det faglige indhold er hun 

også rigtig tilfreds med: ”Selv om vi først lige er startet, har vi haft 

gode foredrag og underholdende arrangementer om aftenen. Jeg har 

endnu ikke haft tid til at være på værkstederne, da vi har et stramt 

program, så vi sover godt om natten.” 

Hårde tider 

Seniorhøjskolen Rude Strand er én af tre seniorhøjskoler i Danmark. 

Den 4. - Kolt Seniorhøjskole - måtte dreje nøglen om af økonomiske 

årsager i begyndelsen af februar i år. 

Og det er svære tider for både almindelige højskoler og seniorhøjskoler 

nu, fortæller Aage Augustinus, der sammen med Eva Bach 

udgør forstanderparret på Rude Strand. 

”Staten har skåret i skolernes tilskud med 35 procent, og det kan 

vi kun klare ved at spare og ellers lægge oven i prisen. For mange 

pensionister kan det være svært at få pengene til at slå til, hvis de ikke 

har noget ud over pensionen, men vi synes jo ellers ikke, at 4.500 kr. 

for 14 dage med alt betalt er nogen voldsom høj pris.” 

7

8 


senioReR På højsKoLe

Birthe Skov: Jeg blev overrasket over den 

åbenhed, der møder én på højskole 

Seniorhøjskolen Rude Strand, har heller ikke akutte bekymringer: 

”Vi har en meget trofast gruppe kursister, og ca. halvdelen af dem 

der kommer, er gengangere. Mange møder hinanden her og aftaler 

at mødes igen på et nyt kursus året efter. Jeg tror at rekorden er en 

gruppe, der har mødt hinanden her på højskolen gennem 16 år. Så 

der opstår rigtig mange venskaber på en højskole, og der er da også 

nogle, der finder en kæreste her,” smiler Aage Augustinus. 

Brede almene kurser 

Formålet med Seniorhøjskolen Rude Strand er folkeoplysning i bred 

forstand. Her lever Grundtvig stadig i bedste velgående. Han hænger 

ikke blot på væggen i foredragssalen – hans idéer om folkeoplysning 

gennemsyrer også skolen. 

”Vort mål er at inspirere, aktivere, diskutere,” siger Eva Bach. ”Vi 

holder først og fremmest mange brede almene kurser, som har interesse 

for mange mennesker. Vi snakker om litteratur, samfund, 

vi synger, dyrker motion, har foredrag og tager på udflugter. Hertil 

Benny Andersen: 

Det er ikke sidste gang 

jeg tager på højskole 

kommer at vi har kreative værksteder, hvor kursisterne kan arbejde 

med smykkefremstilling, maleri, keramik, tekstil eller it.” 

70+’erne 

Det er en blandet gruppe kursister, der kommer på Seniorhøjskolen 

Rude Strand: 

”Der er tale om jævne folk i ordets bedste forstand,” siger Aage 

Augustinus. ”Mange af dem har rod i landbruget eller industriarbejde. 

Nogle har været på højskole, da de var unge, men for mange 

er det første gang. Den gennemsnitlige kursist er nok i alderen 70+, 

men vi har også mange i 60’erne, og der kommer også ind imellem 

90-årige med masser af tryk på.” 

”Vi er glade for den spredning i folks alder og baggrund, som vi 

oplever,” siger Aage Augustinus. ”Det afspejler sig også i vores kursustilbud, 

der favner bredt, og som gerne skulle rumme noget for 

enhver smag – det vil jeg mene er helt i Grundtvigs ånd.” 

9

Oplyse, oplive og opleve 

73 højskoler tilbyder masser af vitaminer til hjernen 

teKst: MARiE ElisE bRAndToFT 

Et højskoleophold kan være en intens og uforglemmelig 

oplevelse. Både det du lærer og de 

nye mennesker, du møder og knytter bånd til. 

Højskolens tradition og vigtigste ærinde er 

at samle mennesker i et fællesskab omkring 

det at oplyse, oplive og opleve. Her samtales, 

diskuteres og synges. Et ophold på en højskole 

kan inspirere med nye ideer og tanker og er 

båret af undervisere, der brænder for deres 

fag. Frem for alt er det nærheden og de fælles 

oplevelser, der er i centrum på en højskole. 

Nogle vælger at tage på højskole sammen 

med familie eller venner, fordi det kan være 

en sjov måde at holde ferie sammen på. Andre 

tager alene af sted. 

I dag er der i alt 73 højskoler i Danmark, 

hvor af tre er seniorhøjskoler - Rude Strand,, 

10 


senioReR På højsKoLe 

Nørre Nissum i Lemvig og Marielyst på Falster. 

Langt de fleste højskoler tilbyder både 

lange og korte kurser, hvor de lange kurser 

primært søges af unge. 

Hvad er et kort kursus? 

På landets højskoler udbydes der over 1500 

forskellige korte kurser. Et kort kursus varer 

typisk 1-2 uger. De udbydes året rundt og 

byder ofte på en blanding af foredrag, valgfag 

og ekskursioner. Der er forskellige typer af 

korte kurser: 

➤➤ Emnekurser for alle voksne - her mødes 

voksne i alle aldre om en fælles interesse. 

➤➤ Seniorkurser – her mødes voksne i alderen 

50+, efterlønsmodtagere og pensionister. 

Temaerne kan være alt fra Litteratur 

og Ikonmaling til Forårsvandringer og 

Limfjordsøerne. 

➤➤ Familiekurser for voksne (fx bedsteforældre 

med børnebørn)- stort set alle familiekurser 

ligger i skolernes ferier. 

➤➤ Rejsekurser for alle voksne – efter et 

kort forberedende højskoleophold rejser 

kursisterne af sted sammen 

Hvad koster et ophold? 

Prisen for de korte kurser ligger ca. fra 2.800 

kr. og op til 5000 kr., men der er stor variation. 

Prisen dækker undervisning, kost og logi. 

Langt de fleste højskoler tilbyder overnatning 

på enkeltværelser mod ekstrabetaling, selvom 

de fleste vælger at bo sammen med en anden. 

Find yderligere information 

På hjemmesiden www.hojskolerne.dk kan du 

bestille Højskolekataloget 2011 og finde information 

om forårets og sommerens kurser.

Du kan også kontakte Højskolernes Hus på 

tlf. 33 36 40 40 mandag til torsdag kl. 10-15 

og fredag 10-14 (frokostlukket 12-13) eller på 

mail kontor@ffd.dk 

Af sted med børnebørn 

Det kan være en sjov og intens oplevelse for 

børn og bedsteforældre at tage på højskole 

sammen. I dag udbyder flere højskoler familiekurser 

i skoleferierne, hvor der er god tid 

til fordybelse og fælles oplevelser på tværs af 

generationerne. Langt de fleste familiekurser 

ligger i juni og juli måned. 

På kurserne er der noget for både børn og 

voksne – sammen og hver for sig. Det kan 

være sang, leg, teater, foredrag og debatter. 

Flere steder er der en aldersgrænse for børnene 

på 5 år, og der kan maksimalt tilmeldes 

to børn per voksen deltager. 

Menutilbud 

til din smag og dine behov 

Byens Mad laver sund og varieret 

mad, der passer til din smag 

og dine behov. 

Vi leverer både traditionelle retter 

og mad inspireret af udenlandske 

køkkener. 

FAKTA 

”Den første højskole – rødding højskole - blev 

grundlagt i 1844 og er en almen højskole, der 

bygger på grundtvigs tanker om folkeoplysning. 

initiativet udgik fra n.F.S. grundtvig, der 

betragtes som folkehøjskolens fader. også i 

dag sætter skolen dannelse og uddannelse i 

centrum for dens mange kursister.” 

Ved Byens Mad vælger du selv, 

hvad du vil spise - og hvornår. 

Prøv også ’Flydende let og lækker’ 

(supper, desserter mm). 

Et dejligt mellemmåltid eller et 

godt supplement til frokosten. 

Telefon: 8713 5400 - hverdage kl. 8.00 - 13.00 www.byens-mad.dk 

11

For ib er højskolen en ferie 


”I 2004 – efter jeg var gået på efterløn - syntes 

jeg, der var ærgerligt, at jeg aldrig havde set 

Bornholm. Måden at gøre det på var for mig 

ved at tage på højskole for første gang – og 

det blev til højskoleopholdet ”Bornholm på 

Kryds og Tværs”” 

Derefter var Ib Pedersen solgt – ikke bare 

til Bornholm, men også til oplevelser på 

højskole. Siden har han været seks gange 

på højskole – to gange mere på Bornholms 

Højskole, én gang på Esbjerg Højskole og tre 

gange på Nr. Nissum Seniorhøjskole. 

Engagerede lærere 

”Det, der tiltrækker mig ved højskolerne er 

alle de ting, der er blandet sammen,” siger 

Ib Pedersen. ”Der er samværet med andre 

mennesker, mødet med spændende foredragsholdere, 

oplysende foredrag og mødet 

med naturen og nye dele af Danmark”. 

12 

tema senioReR På højsKoLe 

”Hver gang jeg er startet et nyt sted, bliver 

jeg mødt af nogle lærere, der er dybt engagerede 

og brænder for deres sag og fag. Man 

føler, at man er det vigtigste hold, de nogensinde 

har taget imod,” fortæller Ib Pedersen. 

Vesterhavet og Vadehavet 

Interessen for højskoler har givet Ib Pedersen 

mange oplevelser. Han har krydset Bornholm 

både i bus og på cykel, Han har oplevet Vadehavet 

og Vadehavets øer mens han var på 

Esbjerg Højskole, og i Nr. Nissum har han 

gået i IP Jacobsens fodspor og set Vesterhavet, 

når der er allermest storm i det. Og så har 

han diskuteret litteratur med en masse andre 

engagerede mennesker. 

Netop mødet med andre mennesker er 

noget af det vigtigste ved højskoler: 

”De mennesker man møder på højskoler 

er meget åbne og interesserede i andre, og de 

har samme interesser som én selv i fx natur 

eller litteratur,” fortæller Ib Pedersen. ”Man 

For Ib Pedersen er naturoplevelser 

noget af det vigtigste 

ved et højskoleophold 

Privatfoto 

møder hinanden med åbne sind, og kommer 

altid i god snak, og mange gange etablerer 

man også venskaber – i hvert fald for en tid.” 

Sammenlignet med ferie 

”Jeg betragter højskoleophold som en måde 

at holde ferie på. Danmark er jo et dejligt 

land med masser af spændende steder – og 

som regel er der en højskole i nærheden. Og 

hvis man sammenligner det med en ferie, 

så synes jeg ikke, at 14 dages ophold med 

kost, logi og udflugter til under 5.000 kr. er 

så galt,” mener Ib Pedersen. 

Ib Pedersen er nogle gange alene på højskole 

og nogle gange sammen med kæresten. 

Han skal helt sikkert på højskole igen – næste 

gang vist nok til Bornholm, og denne gang 

skal han vise øen til kæresten.

Svane Service tilbyder 

en fast hjemmehjælper 

Svane Service er et privat alternativ til den 

kommunale hjemmepleje. Hvis du er bevilliget 

hjemmepleje eller praktisk hjælp i Århus Kommune 

kan du frit vælge os som leverandør af 

plejen uden at det koster dig noget. 

Hos Svane Service får du: 

• Omsorgsfulde hjælpere med hjertet på rette sted 

• Smil og overskud, der gør hverdagen lidt sjovere 

• Fleksibel hjælp i forhold til dine ønsker og behov 

• En fast hjælper tilknyttet 

• Pleje i forbindelse med kritisk sygdom 

• Midlertidig pleje f.eks. ved hospitalsudskrivning 

• Mulighed for at købe ekstra pleje og praktisk hjælp 

Ring på telefon 87 20 08 99 hvis du ønsker 

yderligere information eller ønsker 

at skifte til Svane Service. Vi står parat 

til at tage telefonen. 

Haslevej 8b · 8230 Åbyhøj 

20 08 99 

☎ 87 

mail: aarhus@svaneservice.dk 

www.svaneservice.dk 

FRIT VALG 

Vi sætter en stor ære i at yde den pleje og 

omsorg du har behov for inden for de rammer 

du er blevet bevilliget. Hos Svane Service får du 

en fast hjælper tilknyttet som har et indgående 

kendskab til dine behov og forventninger. 

Svane Service 

– når hjemmepleje er en privat sag

Ceres Huset 

er taget i brug 

14 

PLejeBoLiGeR 

Lejlighederne i Ceres Huset gør brug af 

moderne velfærdsteknologiske hjælpemidler

aarhus’ højeste plejeboligkompleks blev taget i brug, da de første beboere flyttede ind i januar. 

Det ligger mellem Ceres Bryggeriets bygninger og aarhus å. ud over den flotte udsigt kan 

beboerne nyde godt af lyse og vide rammer samt velfærdsteknologiske hjælpemidler. 

teKst: AnnE KlindT 

fotos: MAds MunK jEpsEn oG AllAn WiTTE 

Flot knejser den 7–etagers høje bygning 

med 72 nye plejeboliger på Ceres Allé. 

Ceres Huset er navnet på bygningen, 

hvorfra der er udsigt til Aros, Brabrandstien, 

Aarhus Å, det nu lukkede Ceres 

Bryggeri og livet i de trafikerede midtbygader. 

Boligerne er fordelt på de seks øverste etager. 

I stuen ligger køkken, fællesarealer og sundhedsklinik 

og kælderen er lager. 

De første beboere flyttede ind midt i januar. 

En af dem er Edel på 1. sal. 

”Alt er så nyt, venligt og lyst her – det er en 

ren fornøjelse. Og personalet er meget hjælpsomt. 

De er søde og dygtige mennesker. Det 

må kræve stor tålmodighed at skulle tage sig 

af så mange forskellige mennesker, som der 

er her på stedet,” siger hun og sender Morten 

et stort smil. Morten er den medarbejder, som 

Edel har haft mest kontakt med. 

Hun glæder sig til at lære de andre beboere 

at kende. Og til at se udsigten fra 6. sal. 

”Jeg har boet i midtbyen som ung, så det er 

jo sjovt at gense det hele fra oven. Men jeg har 

været igennem en længere sygdomsperiode, 

så lige for tiden bliver jeg let svimmel og skal 

nok vente lidt med at begive mig til tops i 

bygningen,” mener hun. 

Velfærdsteknologi med omtanke 

Dørautomatik, elektronisk låsesystem, loftslifte, 

toiletsæder med bidet-funktion (det vil 

sige skylle- og tørrefunktion) og fjernbetjening 

af gardiner er velfærdsteknologi, som 

gør hverdagen lettere for beboerne i Ceres 

Huset. Forud for installationen er gået mange 

overvejelser og tests. For én ting er, hvad man 

rent teknologisk er i stand til at installere, 

noget andet er, hvad der i praksis kan fungere 

godt for både beboere og personale. Samtidig 

skal der også tages hensyn til medmenneskeligheden 

i det hele. 

Søren Absalonsen fra Bygningsafdelingen 

i Sundhed og Omsorg har været med under 

hele processen. Han fortæller om indførelsen 

af velfærdsteknologi: 

”Planerne om de nye etage-plejeboliger har 

været undervejs siden 2004. Og udviklingen 

inden for velfærdsteknologi går stærkt. Derfor 

har vi også løbende undersøgt og ændret, 

hvilke moderne hjælpemidler vi vil indføre. 

Nogle ideer er også blevet droppet. For eksempel 

har vi ikke indført centralt støvsugeranlæg, 

fordi det giver for meget støj og de lange 

slanger for stor risiko for at vælte ting,” siger 

han og tilføjer, at det hele handler om at få de 

enkelte velfærdsteknologiske elementer til at 

spille sammen. 

Toiletter, der klarer det hele 

Værdighed, uafhængighed og øget livskvalitet 

er de værdier, der ligger bag indførelsen af 

såkaldte toiletsæder med bidetfunktion. Det 

er toiletter, som er installeret af hensyn til 

borgere, der har vanskeligt ved selv at klare 

et toiletbesøg. Mange med disse vanskeligheder 

vil med de nye toiletter være selvhjulpne. 

Det kan være meget grænseoverskridende 

at skulle have hjælp til netop toiletbesøg, så 

forventningerne til dette hjælpemiddel er 

Edel K.K. Jensen nyder de lyse 

omgivelser i sin nye lejlighed. 

15

store. Som afledt effekt skulle de gerne give 

et bedre arbejdsmiljø og mere kvalitetstid 

med borgerne. 

Æstetik og teknologi hånd-i-hånd 

I Ceres Huset er der også tænkt på æstetik. 

Mest tydeligt ses det på gavlen mod syd, 

som prydes af et stort glasparti. Hér er både 

funktionalitet og miljøhensyn tænkt ind. Det 

belyses via de meget energibesparende LEDledninger 

med et solcelleanlæg. Kunstværket 

kan ses fra Brabrandstien. 

Praktiske hensyn og æstetik går også hånd- 

16 

PLejeBoLiGeR 

i-hånd i bygningens store vinduespartier. 

Mange steder går glasset fra loft til gulv, hvilket 

også giver kørestolsbrugere mulighed for 

at nyde panoramaet. 

Nyt kuld mangfoldigt personale 

Der er ansat 50 medarbejdere til at tage sig 

af husets beboere. 15 nationaliteter. 11 sprog. 

Et stort aldersspænd og 15 procent mænd er 

repræsenteret blandt personalet. Lederne har 

bevidst arbejdet på at rekruttere mangfoldigt, 

men ikke på bekostning af faglighed. Den er 

i top hér på stedet. 

Morten Christiansen er én af de 

hjælpere, der har gjort det let for 

Edel Jensen at flytte ind i Ceres Huset. 

En del af medarbejderne har arbejdet andre 

steder i plejen i Aarhus Kommune, men hér 

i Ceres Huset er alle medarbejdere nye. Det 

ser den norske social- og sundhedsassistent 

Caroline som en stor fordel: 

”Her hersker ikke noget ’vi plejer’. Det er 

en enestående chance for at bygge en arbejdsplads 

og et dejligt sted at være op helt fra 

bunden. Vi glæder os til i fællesskab med beboerne 

at få skabt en hverdag med en masse 

glæde, gode oplevelser og tryghed,” siger hun. 

CEREs HusET 

➤➤ Aarhus’ højeste plejeboligbyggeri 

på 22,5 meter 

➤➤ Ligger mellem Ceres Bryggeris gamle 

bygninger og Aarhus Å 

➤➤ 8 etager – 6 etager med boliger, stueetage 

med sundhedsklinik og fælleslokaler samt 

en kælderetage med lager, omklædning mv. 

➤➤ 72 beboere – 12 boliger på hver 

af de 6 øverste etager 

➤➤ Åbnede januar 2011 

VElFæRdsTEKnoloGi 

Du kan læse mere om udviklingen af 

teknologiske hjælpemidler i hjemmet på 

www.velfaerdsteknologi-aarhus.dk

her bygger 

Sundhed og omsorg 

magistratsafdelingen for sundhed og omsorg arbejder løbende på at bygge nye pleje- og ældreboliger 

og modernisere utidssvarende boliger. Du kan her se hvilke byggerier, der er i gang lige nu. 

Sabro Plejehjem 

Plejehjemmet i sabro moderniseres til 20 moderne 

plejeboliger. forventet indflytning 1. halvår 2011. 

Thorsvej 

På hjørnet af thorsvej og silkeborgvej i 

åbyhøj opføres der 59 nye plejeboliger. 

forventet indflytning i midten af 2011. 

Vestervang 

Ved Vestervang bygges der 60 nye plejeboliger. 

forventet indflytning i midten af 2011. 

Plejehjemmet Elmevang i Solbjerg: 

modernisering til 39 moderne plejeboliger. forventet 

indflytning efteråret 2011. 

Plejehjemmet Rosenvang 

modernisering til 42 moderne plejeboliger. forventet 

indflytning i slutningen af 2011. 

Mårslet 

nedrivning og byggeri af 8 nye ældreboliger. forventet 

indflytning december 2011. 

Lystrup 

modernisering til 14 nye ældreboliger. forventet 

indflytning 1. februar 2012. 

Vejlby 

nedrivning og byggeri af 42 nye plejeboliger. forventet 

indflytning 1. halvår 2012. 

Hedevej i Risskov: 

opførelse af 85 nye plejeboliger. forventet indflytning 

2. halvår 2012. 

Plejehjemmet Søholm i Stautrup: 

nedrivning og byggeri af 52 nye plejeboliger. Desuden 

opførelse af et antal hospicepladser. forventet 

indflytning maj 2013. 

17

400 km fra den danske grænse ligger et naturområde, 

der vækker minder om den kolde krigs historie 

Harzer Grenzweg: 

i historiens 

fodspor 

18 

RejseR haRzen

Det ser ikke ud af meget – korset, 

i lysningen tæt ved bækken, der 

i knap 45 år markerede grænsen 

mellem øst og vest. Teksten er også 

kort og præcis: Klaus Schaper, dræbt af miner 

den 11. marts 1966. 

Korset er symbolet på 45 års adskillelse af 

et folk og på to ideologiers modsætninger. 

Men det er også en del af de historiske minder 

der dukker op på én af Europas nyeste 

og mest spektakulære vandreruter, Harzer 

Grenzweg. Vandreruten er lagt i det tidligere 

ingenmandsland mellem det daværende Øst- 

og Vesttyskland. 

Mindesmærket for Klaus Schaper er ikke 

det eneste på den ca. 70 km lange rute, der 

krydser Harzen fra nord til syd. Der er flere 

mindesten for de, der døde under forsøget 

på at flygte fra Øst til Vest, lige som der er 

mindesmærker for genforeningen i 1989, og 

endelig er der ca. midtvejs på ruten et område, 

hvor pigtråd, grænsesten og et vagttårn er 

bevaret. 

På begge sider af vandreruten ligger små 

byer, der også fortæller deres historie – historien 

om, hvordan landsbyer, der lå med få 

kilometer mellemrum, blev adskilt og familier 

og naboer afskåret fra hinanden i op mod et 

halvt århundrede. 

Et skaldet bjerg 

Der findes en lang række steder hvor man kan 

starte og slutte vandreturen på grænsevejen 

gennem Harzen. Starten går som regel i ca. 

400 meters højde, men turen når undervejs 

op i 1142 meter på toppen af Bloksbjerg, eller 

Brocken, som det gamle heksebjerg hedder på 

de kanter. Hele ruten og området er præget 

af højdeforskellene. I de lave områder er løvtræer 

og små bække fremherskende, senere 

teKst oG fotos: AllAn WiTTE 

19

20 

RejseR haRzen

afløses bøgetræerne af nåletræer, mens der 

på toppen af det skaldede Bloksbjerg kun er 

lidt græs tilbage. 

Det meste af vandreruten ligger i det gamle 

ingenmandsland, og man går derfor på de 

gamle betonfliser, som østtyske grænsesoldater 

tidligere brugte til deres patruljer. Det 

er godt 20 år siden, grænsen blev nedlagt, og 

det har sat sit præg på bevoksningen. De fleste 

steder er det dog stadig muligt at forestille 

sig hvor ingenmandsland har skåret gennem 

landskabet, hvor pigtrådshegnene har været, 

og hvor der har været ubevoksede områder 

med miner og automatiske skydefælder. 

Da grænsen tidligere var hermetisk lukket, 

er vandreruten også helt isoleret fra veje og 

trafik, så den lyd, der følger én i flere dage, 

kommer fra fuglene, vinden i træerne, og det 

veterantog, der dagligt fragter turister til og 

fra Bloksbjerg. 

Ræve og vildsvin 

Området omkring Bloksbjerg er gennemkrydset 

af vandreruter, og her er der rigtig 

mange, der dyrker den tyske nationalsport: 

vandring. Men syd for bjerget, der er Nordtysklands 

højeste punkt, tynder det langsomt 

ud i antallet af vandrere, og i den sydligste 

del af Harzen er det muligt, at gå en hel dag 

uden at møde andre end fugle, en enkelt ræv 

og måske et par vildsvin. 

Det tidligere grænseområde er et unikt 

naturområde, der i et halvt århundrede har 

fået lov til at passe sig selv. Det betyder, at der 

er en flora og fauna, som ikke findes mange 

andre steder. 

Harzen ligger i bekvem kørselsafstand fra 

Danmark – godt 400 km fra den dansk/tyske 

grænse. Der er masser af billige overnatningsmuligheder 

i området. Man kan vælge at bo 

fast et sted og køre ud og udforske grænsevejen 

eller nogle af de mange andre vandreruter. 

Man kan også vælge at stå af toget eller 

parkere bilen i udkanten af området og tage 

hele turen i flere etaper. 

Det var det sidste, Vitals medarbejder gjorde. 

Turen blev delt op i fire etaper på mellem 

15 og 20 km pr. dag. Passende afstande, så 

der var tid til at stoppe op og nyde naturen og 

udforske historien. Selv om der hele vejen er 

gode stier at gå på, er der så store højdeforskelle, 

at marchhastigheden bliver beskeden. 

Undervejs overnattede vi i små pensionater og 

hoteller, og vi havde valgt den luksus, at vores 

bagage blev kørt fra sted til sted, så vi kun 

havde en lille rygsæk at bære på undervejs. 

HisToRiEn 

Da Berlinmuren blev bygget i 1961 blev 

grænsen mellem det tidligere øst- og 

Vesttyskland lukket totalt. også i harzen 

hvor huse og mindre byer øst for grænsen 

blev fjernet, og der blev indført et 5 km 

bredt område, hvor adgang var forbudt for 

almindelige borgere. en del af dette område 

blev selve ingenmandsland med en kørselsvej, 

vagttårne, trådhegn, miner og automatiske 

skydeanlæg. 

i dag er området bevaret som naturområde 

og vandreruten harzer grensweg. 

REjsEn dERTil 

Masser af rejseselskaber arranger busrejser til 

harzen. Det er også muligt at rejse dertil i tog 

eller med egen bil. Vandreturen på grænsevejen 

kan tilrettelægges individuelt og med 

bagagetransport fx gennem hjemmesiden 

www.wandern-im-harz.de 

kort over vandreruter kan købes 

over nettet eller på stedet. 

21

22 

nyheder 

Rådmand Dorthe Laustsen overrækker her Frivilligprisen 2010 til ildsjælen 

Tove Jørvang, der bl.a. er formand for Ældre Sagen i Aarhus. 

Ældre sagens 

ildsjæl årets frivillig 

Tove Jørvang fra Ældre Sagen i Aarhus blev 

udnævnt til årets frivillig 2010 af Sundhed 

og Omsorg. 

Med tildelingen af Frivilligprisen 2010 blev 

Tove Jørvang hædret for sit unikke engagement 

i det frivillige sociale arbejde. 

”Tove Jørvang er en sand ildsjæl, der ikke 

blot er en mester i at organisere. Hun er også 

initiativtager og aktiv deltager i de projekter, 

hun sætter i gang,” understregede rådmand 

Dorthe Laustsen, Magistratsafdelingen for 

Sundhed og Omsorg, ved prisoverrækkelsen. 

Tove Jørvang er bl.a. medinitativtager til 

Foreningsbutikken, Sorg- og Livsmodsgrupperne, 

Netværksgrupper og Natteravnene. 

Frivilligprisen blev uddelt for elvte gang til 

en særlig ildsjæl, der har ydet en bemærkelsesværdig 

indsats for ældre borgere og men- 

foto: søren holm, Chili foto 

nesker med handicap. I alt var 10 kandidater 

indstillet til Frivilligprisen 2010. 

Tove Jørvang modtog et smykke og et tørklæde 

samt 10.000 kr. til Ældre Sagen. 

Foruden Frivilligprisen blev også den nyindstiftede 

Initiativpris 2010 uddelt. Prisen, 

der er stiftet af Frivilligrådet, tildeles et initiativ, 

der går nye veje i arbejdet blandt seniorer 

og som er rettet mod en særlig målgruppe 

Prisen blev overrakt til Fiskeri- og Naturgruppen, 

Skæring. 

Denne gruppes åbenhed og evne til at skabe 

netværk og til at samarbejde med andre frivillige 

er prisværdig, fremhævede Knud-Erik 

Sabroe, formand for Frivilligrådet, ved prisoverrækkelsen. 

Initiativprisen på 10.000 kr. går til gruppens 

virke. 

Tilmeld dig 

Digital Post 

teKst: jAnnE Als joHnsEn 

Få fremover dine breve om pension og 

boligstøtte på en mail i stedet for gennem 

brevsprækken. På den måde er du med 

til at gøre Aarhus grønnere, og så sparer 

både du og kommunen penge. 

Hvis du har et spørgsmål til din pension, 

behøver du fremover ikke enten at 

tage bussen hen til pension- og boligstøttekontoret, 

gribe telefonen eller finde papir 

og blyant frem for at skrive et brev. Du kan 

blot åbne din digitale postkasse på www. 

borger.dk. Digital Post er en ordning, hvor 

du både kan sende og modtage breve til og 

fra offentlige myndigheder elektronisk. 

”Ved at tilmelde sig Digital Post sparer 

borgeren både tid og frimærker, og det 

samme gør kommunen. Vores beregninger 

viser, at vi i 2012 vil kunne spare 

cirka 600.000 kr. på porto,” siger chefkonsulent 

i Pension og Boligstøtte Lise 

Colmorn. 

Ligesom e-boks 

For at gøre opmærksom på Digital Post 

har Pension og Boligstøtte-kontoret sendt 

en folder med i et brev til borgerne om 

pension og boligstøtte. Folderen fortæller 

om Digital Post og opfordrer borgerne 

til at tilmelde sig den digitale postkasse. 

Digital Post er en forbedret udgave af 

e-Boks, og strukturen i Digital Post er den 

samme som i e-Boks. Alle breve fra det 

offentlige opbevares på computeren, så de 

altid kan findes igen. Ordningen er ligeså 

sikker som netbank, og ingen andre end 

modtageren kan se brevene. 

sådAn TilMEldER 

du diG diGiTAl posT: 

➤➤ Gå ind på www.borger.dk 

➤➤ Log på med din digitale 

signatur/NemID 

➤➤ Klik ”post” øverst på siden 

og tryk ”Få en postkasse”.

Nu kan alle hjemmehjælpsmodtagere i Århus Kommune modtage 

den visiterede hjemmehjælp fra Falck Hjemmepleje. 

Vi kan tilbyde personlig pleje hele døgnet – og praktisk bistand i 

dagtimerne. Der er også mulighed for tilkøb af ekstra hjælp/pleje. 

v. områdechef Birthe Skovgård 

Falck har mere end 100 års erfaring med at hjælpe mennesker. 

Kontakt din kommunale visitation eller Falck Hjemmepleje direkte 

på tlf. 7020 2378. 

WWW.FALCKHJEMMEPLEJE.DK

Åben træffetid hos rÅdmand dorthe Laustsen 

Sundheds- og omsorgsrådmand Dorthe Laustsen har åben træffetid for 

alle borgere en gang om måneden. 

Har du gode ideer til, hvordan vi kan gøre det bedre at være pensionist i 

Aarhus Kommune, eller har du en konkret sag, som du gerne vil drøfte 

med rådmanden, så kom og få en snak med hende. 

træffetider for 2011: 

mandag den 28. marts Alle dage kl. 13.00 - 15.00 

tirsdag den 19. april 

mandag den 30. maj 

tirsdag den 21. juni 

Dorthe Laustsen 

RåDmAnD 

Træffetiderne finder sted på Dorthe Laustsens kontor på rådhuset, 4. sal, værelse 467, Rådhuspladsen 1, 8000 Aarhus C. 

For at undgå, at nogen går forgæves, bedes interesserede ringe god tid i forvejen og aftale tidspunkt på tlf. 8940 6501. 

24 

nyheder 

sundHEd oG oMsoRG 

Undervisning for pårørende til mennesker med demens 

Aarhus Kommune tilbyder i foråret 2011 fem 

aftener med gratis undervisning for familie 

og venner til borgere med demens 

demens kan være både en psykisk og en 

fysisk belastning for familien og kan medføre 

behov for hjælp og støtte udefra, enten 

fra personer i det nære miljø eller fra det 

offentlige system. 

Tirsdag den 15. marts kl. 19.00 – 21.15 

Velkomst og orientering om 

undervisningstilbuddet 

lissie la Cour, Demenschef i aarhus kommune 

Viden om demens og forskellige former for 

demens 

årsager, symptomer, udredning, 

medikamentel behandling og forskning. 

overlæge hans Brændgaard, Demensklinikken 

Tirsdag den 22.marts kl. 19.00 – 21.15 

pårørenderollen – reaktioner, behov og 

mestringsstrategier 

Sorg, vrede og fortvivlelse over at 

den du kender er blevet syg 

psykolog anne lise gammelgaard. 

Tirsdag den 29.marts kl. 19.00 – 21.15 

Den demente persons retsstilling 

➤➤ Kan man umyndiggøres - Kan man sælge 

huset - Hvornår søger jeg værgemål 

-Magtanvendelse, hvad er tilladt. 

jurist Søren Sørensen, Sundhed og omsorg, 

aarhus kommune 

tirsdag den 5.april, 2011 kl. 19.00 –21.15 

Det daglige liv med demens 

- hvordan kan man støtte et dement menneske i 

hverdagen - kommunikation med den demente 

person - overvejelser i forbindelse med evt. valg 

af plejebolig. 

aarhus kommunes demenskoordinatorer 

tirsdag den 12. april, 2011 kl. 19.00 –21.15 

Muligheder og udfordringer i livet med demens - 

en vejledningsaften 

➤➤ Præsentation af den palet af tilbud, 

som Aarhus Kommune har til kommunens 

borgere 

➤➤ Hvad kan jeg og min familie få af hjælp, 

vejledning, støtte, afløsning og aflastning? 

aarhus kommunes demenskoordinatorer, 

Demenscaféen, alzheimerforeningen mfl. 

nyHEd 

Mens undervisningen foregår i den ”Store 

festsal” på lokalcenter trøjborg, inviterer et 

par medarbejdere fra DemensCentrum aarhus 

til Café i ”Den lille festsal”. Caféen er for de 

borgere med demens, som ikke har lyst til at 

tilbringe aftenen alene, mens deres familie går til 

undervisning. 

tilmelding til dette sker samtidig med tilmelding 

til undervisningen. 

sTEd 

Både undervisning og cafébesøg foregår på 

lokalcenter trøjborg, kirkegårdsvej 53. 

Undervisningen finder sted i ”Den store festsal”, 

og caféen ligger i ”Den lille festsal”. 

Det er gratis at deltage i begge dele. 

kaffe og kage kan købes begge steder for 15 kr. 

Tilmelding til én eller flere aftener på 

telefon 8713 1919 kl. 9-14 på hverdage 

til specialhjemmet Caritas

Kom med ud i det 

“Dejlige Danmark” 

VI TILBYDER MANGE FORSKELLIGE TURE RUNDT I KONGERIGET 

Book turen 

online på vor 

hjemmeside! 

Vi arrangerer både ture for foreninger, 

fi rmaer og lignende, samt ture, som man 

kan melde sig på alene eller i mindre grupper. 

Er i en familie, en mindre gruppe eller er 

du alene, kan i booke plads længere nede 

på vores hjemmeside. 

Repræsenterer du en forening, et fi rma eller 

lignende, der gerne vil af sted samlet i en eller 

fl ere busser, klik på “foreningsture” på 

www.centrumturist.dk 

Læs meget mere på 

www.centrumturist.dk 

Vi er Danmarks ældste og mest erfarne busselskab! 

Tilst ✆ 8619 0000 / Horsens ✆ 7020 0909 / Middelfart ✆ 7022 2256 / Odense ✆ 6612 8700 

HOVEDKONTOR: BLOMSTERVEJ 58 · 8381 TILST

PLEJE OMSORG 

Direktør, Linda Kusk 

Modtager du pleje eller praktisk hjælp, har du mulighed for 

selv at vælge hvem der skal udføre hjælpen. 

Privatplejen har været godkendt siden fritvalgsordningen 

startede og er den største leverandør i Århus. 

Nøgleord som tryghed, omsorg og stabilitet er ord som alle 

Privatplejens medarbejdere kender og arbejder efter.

Hvorfor vælge Privatplejen til at udføre hjælpen? 

- Vi vil foretage et indledende hjemmebesøg, hvis du får pleje 

- Du får fast dag og tidspunkt 

- Vi har som mål at sende samme medarbejder hver gang 

- Du får fast kontaktperson på kontoret 

Fakta om din kommende medarbejder: 

• uddannet medarbejder 

• har forståelse, indlevelse og respekt for dig 

• er samarbejdsvillig og ærlig 

• medbringer rengøringsmidler 

• har ren straffeattest og bærer ID-kort 

Pleje 

Omsorg 

Praktisk hjælp 

PRAKTISK HJÆLP 

Privatplejen kan tilbyde: 

• Pleje og omsorg hele døgnet 

• Praktisk hjælp (rengøring, 

tøjvask og indkøb) 

• Ekstra rengøring 

• Gåture m.m. 

Ingen problemer 

med at skifte: 

For at lette overgangen til os, 

kan vi sørge for alt det praktiske 

i forbindelse med skiftet - du 

behøver bare at ringe til os på 

tlf. 70 20 58 44 

Finlandsgade 10-12 | 8200 Aarhus N | Tlf.: 70 20 58 44

28 

tema fRiViLLiG i sVÆRe situationeR

Mit 

andet 

hjem 

Frivillig Karl Sander Sørensen betegner Hospice 

Søholm som sit andet hjem. Han giver indblik i en 

verden, som – noget overraskende - er præget af 

godt humør og stærke, positive oplevelser 

teKst: AnnE KlindT 

fotos: niEls åGE sKoVbo 

”Jeg mener, at det er mig, der får mest ud 

af at være her,” siger 78-årige Karl Sander 

Sørensen, som er frivillig på Hospice Søholm 

i Stavtrup, idet han skænker kaffe. Vital møder 

ham i hospicets opholdsstue, og snart 

går snakken om alle de gode oplevelser, som 

frivillighvervet har bragt ham gennem de 

seneste knap to år. 

Om dengang han kørte to beboere til Saxild 

for at gense et sommerhus og videre til en 

frokost på Svostrup Kro. Om da han for nylig 

sad klinet til TV-skærmen sammen med en 

beboer og jublede over Danmarks semifinalesejr 

ved VM i håndbold. Beboeren har ikke 

noget sprog, men forstod på tydeligste vis 

at give udtryk for sin begejstring ved at slå i 

dynen og udstøde lyde. Sådanne oplevelser 

betyder meget og vækker stor glæde, siger 

Karl Sander Sørensen, og tilføjer: 

”Jeg føler, at jeg gør bare en lille forskel, 

og er en del af den gode ånd her på stedet. 

Og så har jeg en god ping-pong med personalet, 

som jeg nødig vil være foruden”. Han 

tilbringer to eftermiddage/aftener om ugen 

på Hospice Søholm. 

Håndens og åndens gerning 

Karl Sander Sørensens hjælp består både 

af omsorg - som at snakke med eller bare 

sidde sammen med beboerne - og af praktiske 

opgaver; eksempelvis i køkkenet. Denne 

kombination passer ham fint: 

”Jeg bilder mig ind, at jeg har et stort omsorgsgen, 

og jeg passede da også min syge 

kone det sidste år af hendes liv. Men det er 

det praktiske arbejde, der betyder mest for 

mig hér på hospicet. Man kan godt føle sig 

29

lidt nytteløs, når man bare sidder og snakker. 

Så er det godt at tage fat på noget praktisk. 

Inderst inde er jeg en lille dreng, der synes, at 

det er spændende at arbejde med maskinerne 

i storkøkkenet og få det hele til at lykkes. For 

eksempel at få retterne varmet i mikrobølgeovnen. 

Og så får jeg lov til at gå og klippe lidt 

i roserne herude, og bilder mig ind, at jeg har 

forstand på det. Det giver da også gode resultater, 

så det er en fornøjelse,” fortæller han. 

Ingen konfrontation med døden 

Når man hører Karl Sander Sørensen fortælle, 

kan man godt komme til at glemme, at beboerne 

hér på stedet er døende. I gennemsnit 

bor de på hospicet i 25,4 dage. Nogle få får det 

bedre og bliver udskrevet herfra – det skete 

for de to herrer efter deres udflugt til Saxild 

og Svostrup - men de fleste dør. 

Det er vilkår, som kan forekomme barske og 

svære at være i, så hvorfor lægger Karl Sander 

Sørensen sin energi lige netop på dette sted? 

30 

tema fRiViLLiG i sVÆRe situationeR 

”Hospice Søholm ligger i nærheden af, hvor 

jeg bor og derfor er det naturligt for mig at 

være her. Jeg synes ikke, at jeg oplever svære 

situationer. Vi frivillige bliver ikke konfronteret 

med døden. Det tager sygeplejerskerne sig 

af. De sørger også for at gøde jorden ved for 

eksempel at spørge beboerne om deres ønsker 

til besøg inden vi kommer ind på stuerne,” 

forklarer han. 

Selv om Karl Sander Sørensen ikke direkte 

bliver konfronteret med døde mennesker på 

hospicet, erkender han, at livets afslutning 

ind imellem dukker op i bevidstheden: 

”En beboer kan pludselig blive urolig og 

bange for, hvad der skal ske. Og tjansen på 

hospice sætter også nogle tanker i gang om 

ens egen død, men det er ikke svært for mig 

at håndtere sådanne situationer,” siger han. 

Højtider og et andet hjem 

Også på et dybere plan giver det Karl Sander 

Sørensen noget at være et sted, som for de 

HospiCE søHolM 

➤➤ 11 pladser til alvorligt syge og døende 

➤➤ 15 frivillige er tilknyttet. Typisk er de på 

hospicet 3-4 timer ad gangen og ofte er der 

tre frivillige på skift i løbet af en dag 

➤➤ Nyt hospice med 15 pladser forventes at stå 

færdigt i slutningen af 2012 

Se mere på hospice-soeholm.dk 

HVis du Vil VæRE FRiVilliG 

kan du henvende dig på tlf. 87 33 31 11 og 

bede om at tale med hospicechef anne Marie 

Mathiesen eller souschef jytte husted. Vær 

opmærksom på, at der skal gå mindst et år 

siden du har haft et dødsfald tæt inde på livet; 

f.eks. en ægtefælles. 

fleste beboere er sidste station. Mange skal 

nå at fortælle nogle ting på falderebet og opsummere 

deres liv. Det gør indtryk. Særligt 

juletiden er meget emotionel. 

”At få lov til at høre hospicets præst holde 

juleprædiken for beboerne og se deres reaktion. 

Alle véd, at det bliver disse menneskers 

sidste jul. Det er så smukt, at det ikke kan 

beskrives,” siger han. 

Faktisk er Karl Sander Sørensen blevet så 

glad for at være på hospicet, at han tilbringer 

mange højtider her. Hvad mon hans to børn 

og børnebørnene siger til at skulle undvære 

ham ved disse lejligheder? 

”De har fuld respekt for mit valg. Den anden 

dag sagde mit barnebarn på 33 år: ’Er du 

hjemme på Søholm på mandag?’ Det siger 

jo noget om, hvor stærk min tilknytning til 

stedet er,” runder han af.

Svær tid bliver 

mindre svær 

teKst oG foto: ARnE CHRisTiAnsEn 

Den svære tid er blevet mindre svær. Den 

kun få måneder gamle vågetjeneste er allerede 

blevet en kærkommen og efterspurgt 

aflastning. Det frivillige tilbud er målrettet 

døende borgere både i eget hjem, på plejehjem 

og i plejeboliger - i de sidste døgn før 

døden indtræffer. Vågetjenesten har fokus 

på mennesker, der ikke har pårørende – eller 

hvor en pårørende har behov for aflastning. 

Vågetjenesten er baseret på en samarbejdsaftale 

mellem Dansk Røde Kors Aarhus 

Afdeling og Sundhed og Omsorg i Aarhus 

Kommune. 

”Vore frivillige, der er introduceret og udvalgt 

til vågetjenesten, skal sikre medmenneskeligt 

nærvær til døende i de sidste døgn 

før døden indtræffer. De frivillige kan løse 

opgaver i lighed med, hvad en pårørende 

typisk er behjælpelig med. Eksempelvis at 

vise omsorg og at berolige samt evt. at støtte 

pårørende”, siger Emmy Arnkvist, der er frivillig 

og ulønnet aktivitetsleder af Røde Kors 

vågetjeneste i Aarhus 

Emmy Arnkvist, der er pensionist efter et 

langt og spændende liv som sygeplejerske 

og afdelingssygeplejerske, er ansvarlig for 

hvervning, introduktion, uddannelse, støtte 

og vejledning af de frivillige i vågetjenesten. 

Hertil kommer den vigtige og givtige erfaringsopsamling. 

De frivillige tæller alt fra studerende over 

erhvervsaktive til seniorer. Og vågetjenestens 

oplevelser har altovervejende været meget 

positive. Derfor er det frivillige nærvær i de 

svære stunder ikke helt så vanskeligt, som det 

måske umiddelbart forekommer. 

”Blandt mange gode oplevelser kan jeg 

nævne den ældre kræftramte dame, der selv 

ringede og fortalte, at hendes datter trængte 

til aflastning som pårørende. Datteren følte 

at hun svigtede moderen ved ikke konstant 

at være til stede”, fortæller Emmy Arnkvist. 

Hun har kun en enkelt gang følt, at pårørende 

ikke helt har haft forståelse for vågetjenestens 

tilbud om en håndsrækning. Nogle 

pårørende bad vågetjenesten om at være ”vikarer”, 

fordi de skulle deltage i en privat fest! 

”Med de erfaringer, vi allerede har indhøstet, 

kan jeg med sindsro opfordre mange 

andre til også at melde sig som frivillig i vågetjenesten. 

Indsatsen rummer så mange gode 

og positive oplevelser. Og man behøver ikke 

at frygte, at man kommer til at sidde alene 

tilbage med ubehag eller dårlige oplevelser. 

Vi klæder hinanden godt på til opgaven. Og 

vi støtter hinanden efterfølgende, når der er 

behov for det”, fremhæver Emmy Arnkvist. 

kontakt emmy arnkvist på telefon 40 16 68 02 

eller e-mail: vaage.aarhus@drk.dk 

”Jeg er glad for og stolt over at kunne være 

med til skabe bedre vilkår for døende. 

Og så er det berigende at kunne gøre en 

positiv forskel”, siger Emmy Arnkvist. 

31

ådhuset 

fylder 70 år 

- fra udskældt projekt til byens stolthed 

32 

RåDhuset 70 åRs juBiLÆum


fotos: loKAlHisToRisK sAMlinG, 

olE HARTMAnn sCHMidT oG AllAn WiTTE 

hvis der var storm omkring de folkevalgte, 

da byrådet for nylig skulle 

beslutte sig for, om Aarhus skal 

staves med dobbelt-a eller bolle-å, 

er det ingenting i forhold til den orkan, der 

rejste sig blandt byens borgere for 75 år siden, 

da Aarhus skulle have et nyt rådhus. 

En ting var, at rådhuset skulle ligge midt i 

byen på den stadig aktive Søndre Kirkegård, 

værre var, at vinderprojektet var en firkantet 

klods med rå betonmure – men allerværst var, 

at rådhuset hverken skulle have tårn eller ur! 

I år 70 år efter indvielsen er rådhuset et 

arkitektonisk monument for Aarhus – fredet 

og optaget i kulturkanonen, og langt de 

fleste aarhusianere er stolte af deres rådhus, 

men i dag har det også både marmorfacade, 

rådhusur og tårn. 

Et folkekrav 

Det var folkets vilje, der gjorde, at rådhuset 

kom til at se ud som det gør i dag. 

Arkitekterne Erik Møller og Arne Jacobsen 

vandt arkitektkonkurrencen med et modernistisk 

forslag med funktionel indretning og 

opbygning og derfor uden facadebeklædning 

eller tårn og ur. 

Men sådan ser et rådhus ikke ud ifølge folkestemningen 

og medierne i 1937, så derfor 

blev forslaget ændret. Et 60 meter højt tårn 

blev tilføjet, og betonfacaderne blev beklædt 

med marmor fra Porsgrunn i Norge. 

Et nordisk hus 

Arkitekterne lagde vægt på at byens nye hus 

skulle være præget af nordiske materialer. 

33

Th. Hagedorn Olsens maleri ”Et menneskesamfund” pryder rådhusets forhal 

34 

RåDhuset 70 åRs juBiLÆum 

Mange af rådhusets mødelokaler er udsmykket 

af datidens kunstnere, som Eiler Kragh, men nede i 

kælderen findes også uautoriserede vægmalerier af 

Eva Skytte Birkefeldt

Moseeg der kom frem under tørvegravning blev til parketgulv i rådhushallen 

AARHus RådHus 

➤➤ Indviet den 2. juli 1941 

➤➤ Fredet i 1994, optaget i Kulturkanon 2006 

➤➤ Pris for byggeriet: 8. mio. kr. 

Hertil 1.5 mio. til inventar. 

➤➤ Etageareal inkl. kælder 19.300 m2 

➤➤ Marmorbeklædning 6.000 m2 

➤➤ Messingelændere: 3 km 

➤➤ Arkitekter Erik Møller og Arne Jacobsen 

Derfor kom der norsk marmor på facaderne, 

og derfor er det store gulv i rådhushallen lavet 

af moseeg fra de danske tørvemoser og væggene 

beklædt med dansk bøgetræ. Dog med 

to undtagelser - byrådssalen og vielsessalen, 

hvor der er brugt udenlandske træsorter. 

Det nuværende rådhus er det tredje i byen. 

Det første lå på Store Torv fra 1550 til 1850, 

hvor det blev afløst af det hus, der senere blev 

politigård, og som i dag er Kvindemuseet. 

I 1930’erne blev behovet for et nyt rådhus 

mere og mere påtrængende, og der blev udarbejdet 

en arkitektkonkurrence, som Erik 

Møller og Arne Jacobsen vandt i 1937. Herefter 

gik det stærkt, selv om der var mange 

vanskeligheder, der skulle ryddes af vejen. 

Èn af dem var, at rådhuset skulle bygges på 

en kirkegård, der stadig var i brug. En anden 

Byens borgere samlede gammelt metal ind 

som ad omveje blev til rådhusets klokker 

I rådhusets kælder findes stadig den 

skydekasse, som modstandsbevægelsen 

skød til måls efter under krigen 

og endnu større var, at krigen og besættelsen 

skabte problemer med at få materialer frem. 

Og man havde sat sig en deadline, der hed, 

at det nye hus skulle indvies den 2. juli 1941 

– datoen for Aarhus’ 500 års byjubilæum. 

Besættelsen 

Ud over at være en udfordring for det nye 

hus, var krigen og besættelsen også en periode, 

hvor mange historier blev skabt. Èn 

af dem er, at man for at få klokker til det nye 

tårn, startede en indsamling af metal blandt 

byens borgere. Det indsamlede metal skulle 

senere omstøbes til rådhusets klokker. En del 

af historien er sand nok. Der var mangel på 

metal under krigen, og der blev samlet metal 

ind. På Clemensbro blev der lavet en brønd, 

hvor byens borgere kunne smide kasserol- 

35

36 

RåDhuset 70 åRs juBiLÆum 

Under den smukke spiraltrappe 

findes rådhusets grundsten 

Rådhuset har en særlig arkitekttonisk 

linje, der går igen overalt i huset

ler, lysestager, kaffekander og andet metal 

ned til omsmeltning. Disse metaller var dog 

ikke egnede til at støbe klokker af – i stedet 

blev metallet solgt, og pengene brugt til at 

få støbt nye klokker for. Derfor bærer den 

største klokke indskriften: ”Givet af borgerne 

i Århus”. 

I krigens sidste år gik den lokale modstandsbevægelse 

i bogstaveligste forstand 

under jorden på rådhuset. I en af de mange 

lange gange i kælderen blev der indrettet 

skydebaner, hvor modstandsfolk kunne øve 

sig, mens tyskerne intetanende patruljerede 

uden for. I rådhusets kælder opbevares stadig 

den kasse, som modstandsfolkene skød til 

måls efter. 

I en andel del af huset var det mere fredeligt. 

I et kælderrum holdt luftmeldekorpset 

til, og det har åbenbart været et kedeligt job. 

Det mente i hvert fald Eva Skytte Birkefeldt. 

Hun havde en bror, der arbejdede i luftmeldekorpset, 

og for at muntre ham op under 

de kedelige vagter, malede hun billeder på 

væggen med krigssituationer, der af én eller 

anden grund foregik i Afrika med sorte 

skønheder med svulmende bryster og læber. 

Husets rum 

Et af de markante rum i huset bærer også 

præg af besættelsestiden i udsmykningen. 

Bryllupssalen blev udsmykket af Albert 

Nauer, der malede blomstermotiver direkte 

på væggen. Som noget af det sidste malede 

han en lille buket blå, hvide og røde latyrus 

- de farver, der repræsenterede det engelske 

Royal Air Force. 

Rådhusets vigtigste rum er og bliver dog 

byrådssalen, hvor arkitekterne har fravalgt 

de nordiske materialer til vægge og borde og 

i stedet brugt cubamahogni. Det store vægtil-væg 

tæppe forestiller et kort over byen, 

som den så ud dengang, og rundt om hænger 

malerier af byens tidligere borgmestre. 

Det er et lokale som dette, der er formålet 

med rådhuse – med eller uden tårn. Det er 

her byens folkevalgte træffer beslutninger på 

vegne af kommunens borgere. I Aarhus er 

det nu sket på dette sted i 70. år.

nyheder 

borgerne i Aarhus 

er tilfredse med 

hjemmehjælpen 


erne i Århus er tilfredse med hjemmehjælpen 

De, der modtager hjemmehjælp i Aarhus Kommune er godt tilfredse 

med den hjælp de får, når de selv skal sige det. Og det gør de i en ny 

tilfredshedsundersøgelse, som TNS Gallup A/S har lavet for Sundhed 

og Omsorg i Aarhus Kommune. 

Overordnet set er hele 84 % alt i alt tilfredse med hjemmehjælpen 

og hele 95 % mener at personalet i høj eller nogen grad optræder 

venligt, lyttende og imødekommende. 

der modtager hjemmehjælp i Århus Kommune er godt tilfredse med den hjælp de får, når 

elv skal sige det. Og det gør de i en ny tilfredshedsundersøgelse, som TNS Gallup A/S har 

t for Sundhed og Omsorg i Århus Kommune. 

ordnet set er hele 84 % alt i alt tilfredse med hjemmehjælpen og hele 95 % mener at 

onalet i høj eller nogen grad optræder venligt, lyttende og imødekommende. 

rsøgelsen bekræfter den store tilfredshed, som lignende undersøgelser har vist tidligere – 

sk er der på de fleste områder lidt større tilfredshed i 2010 end i årene forud. 

Hvor tilfreds er du alt i alt med hjemmehjælpen 

er rigtig glad for det positive resultat i undersøgelsen, siger sundheds- og omsorgsrådd 

Dorthe Laustsen. - Jeg er stolt af de medarbejdere, der med dette resultat får en anerelse 

for deres indsats. Især i betragtning af at undersøgelsen har været foretaget i 2010, 

hele hjemmehjælpsområdet var under kraftig beskydning. Det styrker min tro på, at vi 

noget særligt i Århus. 

Undersøgelsen bekræfter den store tilfredshed, som lignende undersøgelser 

har vist tidligere – faktisk er der på de fleste områder lidt 

større tilfredshed i 2010 end i årene forud. 

- Jeg er rigtig glad for det positive resultat i undersøgelsen, siger 

sundheds- og omsorgsrådmand Dorthe Laustsen. - Jeg er stolt af de 

Gallups tilfredshedsundersøgelse er ikke kun et redskab, der viser den overordnede tilhed. 

Den viser også hvilken score, de forskellige lokalcentre får i forhold til hinanden. 

coreren langt de fleste steder er Lokalcenter Skelager og Bjørnshøj. 

t lyder måske lidt banalt, men vi arbejder meget på at sætte borgeren i centrum, siger Pia 

tgård, der er teamleder ved Lokalcenter Skelager og Bjørnshøj. – Det vil sige, at vi lytter 

38 

et til borgernes ønsker, og at vi er meget fleksible, hvis borgerne ønsker det. I praksis ber 

det, at hvis en borger en dag hellere vil have gjort et skab rent i stedet for at få vasket 

medarbejdere, der med dette resultat får en anerkendelse for deres 

indsats. Især i betragtning af at undersøgelsen har været foretaget i 

2010, hvor hele hjemmehjælpsområdet var under kraftig beskydning. 

Det styrker min tro på, at vi kan noget særligt i Aarhus. 

TNS Gallups tilfredshedsundersøgelse er ikke kun et redskab, der 

viser den overordnede tilfredshed. Den viser også hvilken score, de 

forskellige lokalcentre får i forhold til hinanden. 

Topscoreren langt de fleste steder er Lokalcenter Skelager og Bjørnshøj. 

- Det lyder måske lidt banalt, men vi arbejder meget på at sætte borgeren 

i centrum, siger Pia Korstgård, der er teamleder ved Lokalcenter 

Skelager og Bjørnshøj. – Det vil sige, at vi lytter meget til borgernes 

ønsker, og at vi er meget fleksible, hvis borgerne ønsker det. I praksis 

betyder det, at hvis en borger en dag hellere vil have gjort et skab rent 

i stedet for at få vasket gulv, ja, så gør vi det. 

Én af de hjemmehjælpsmodtagere, der er vældig tilfreds med hjælpen 

fra Lokalcenter Skelager, er Jørgen A. Svendsen, på Illerupvej. 

- Det kan ikke blive bedre, siger han. – Hjælperne er altid i godt 

humør og venlige, og de er meget opmærksomme på, hvad jeg har 

brug for. I en periode, hvor jeg ikke havde det så godt, lod hjemmehjælperen 

støvsugeren stå, og i stedet tog hun tre dages opvask, som 

jeg havde stående. 

Jørgen Svendsen får hjemmehjælp til både rengøring og personlig 

pleje, og han har flere gange oplevet, at hjemmehjælpen er fleksibel, 

og har øje for hans behov. 

- Jeg har aldrig selv bedt om noget, men de holder øje med mig, og 

sørger for at jeg får hvad jeg har brug for. Senest har de sørget for, at 

jeg har fået en elevationsseng, efter at jeg er blevet opereret i hoften. 

Vi har i det hele taget et godt samarbejde, hvor vi snakker om tingene, 

siger Jørgen A. Svendsen.

Godkendt privat alternativ til kommunal madudbringning 

Varm mad klar til 

at spise til middag 

eller aften 

• Friskskrællede kartofl er 

• Maden er anrettet på en porcelænstallerken 

• Vælg mellem mange forskellige hovedretter hver dag 

• Individuelle hensyn til hver kunde 

(diabeteskost, superkost, vegetarkost og andre diæter) 

• Vælg også månedens menu som et alternativ til dagens hovedret 

• Mulighed for både forret og dessert 

• Se vores vinkort 

• Daglig udbringning af købmandsvarer 

• Vi dækker Århus med minimum 15 biler dagligt 

Så let er det: 

• Ring og få tilsendt madplan 

• Bestil nu på tlf. 86 87 28 10 

Frisklavet Frisklavet Frisklavet 

dansk dansk dansk mad mad mad 

KOKKEN K & 

KONDIT K OREN 

Industrivej 6A, 8450 Hammel, telefon 86 87 28 10, post@kokken-konditoren.dk, www.kokken-konditoren.dk

Byrådet har vedtaget en omsorgspolitik, 

der bygger på tre dele: Egenomsorg, 

den professionelle omsorg 

og netværkets omsorg. I denne artikel 

beskrives, hvordan omsorgspolitikken 

bruges i forbindelse med visitation til hjælp. 

Hvis du som borger i Aarhus Kommune får 

behov for træning, hjælpemidler eller hjælp 

og støtte til personlig pleje og praktisk hjælp, 

vil dit behov blive vurderet af en visitator. 

Visitatorerne er betegnelsen for de medarbejdere, 

som indgår samarbejdet med borgeren 

om at se på hvilke muligheder der er for 

at få hjælp, når man ikke selv kan klare sig 

i hverdagen. 

Visitator vil først og fremmest se på, hvad 

du selv kan klare, evt. sammen med din ægtefælle 

eller andre i dit hjem - din egenomsorg. 

Ved egenomsorg forstår vi, at den enkelte 

borger tager vare på sin egen trivsel og livskvalitet. 

Vi går ud fra, at du helst vil klare dig selv. 

Derfor vil visitatoren lægge vægt på, hvad du 

efter træning, oplæring eller vejledning kan 

blive i stand til selv at udføre. Inden praktisk 

hjælp eller pleje kan komme på tale, vil du 

i mange tilfælde blive tilbudt træning, så du 

bedre kan blive selvhjulpen, og muligvis klare 

dig uden pleje og praktisk hjælp. 

40 

fRit VaLG 

omsorgspolitikken 

og visitation til hjælp 

Visitator vil derfor tænke rehabilitering, 

træning, sundhedsfremme og forebyggelse 

ind i al den hjælp som der kan gives efter 

Aarhus Kommunes serviceniveau – og også 

før der visiteres til kompenserende hjælp til 

f.eks. praktiske opgaver. 

Det tager tid at sagsbehandle en henvendelse 

om hjælp. Årsagen er at vurderingen 

og evt. tildeling af hjælp sker på baggrund 

af en konkret individuel helhedsvurdering 

af den enkelte borgers situation og sker i et 

samarbejde mellem borgeren og visitator. 

Du har som borger ligeledes ifølge loven 

pligt til, at medvirke til at oplyse sagen. Derfor 

er det vigtigt at du bl.a. inden besøget tager 

stilling til, hvordan du klarer dig i hverdagen. 

Det kan være i forhold til personlig pleje, rengøring, 

indkøb, tøjvask, og hvordan du i øvrigt 

klarer dig i boligen. 

Hvis visitator efter en træning vurderer, 

at du ikke kan klare dig uden hjælp, kan du 

få tilbudt bl.a. pleje, praktisk hjælp og madservice. 

Dette er den professionelle omsorg, 

som varetages af et personale, der er godkendt 

hertil af Aarhus Kommune. Du kan se på 

næste side, hvilke godkendte leverandører, 

du kan vælge at benytte dig af. 

Desuden håber vi, at du også vil få gavn af 

omsorgen fra netværket. Her kan det jo være 

meget individuelt, hvor meget netværk man 

har, i form af familie, venner og pårørende. 

Serviceniveauet sætter 

rammen for omsorg 

De enkelte kommuner skal hvert år fastlægge 

serviceniveauet, så borgerne ved, hvad de 

kan forvente, hvis de får brug for hjælp fra 

kommunen. 

Aarhus Kommunes serviceniveau er beskrevet 

i pjecen "Et bedre liv". 

Serviceniveauet giver afsættet for omfanget 

af den visiterede hjælp til pleje og praktisk 

hjælp samt madservice. 

Serviceniveauet er dannet med udgangspunkt 

i en økonomisk ramme, som byrådet 

har vedtaget. Kort sagt: Hvad har byrådet 

besluttet vi har råd til i Aarhus Kommune! 

byRådET HAR VEdTAGET 

En oMsoRGspoliTiK FoR 

AARHus KoMMunE 

omsorgspolitikkens målgruppe er borgere, som 

får hjælp til at leve et godt hverdagsliv. Målet 

for omsorgspolitikken er, at: 

➤➤ du får størst mulig indflydelse på hjælpen 

➤➤ din trivsel er i fokus 

➤➤ du kan klare dig selv længst muligt 

➤➤ du får en værdig livsafslutning

FRiT Valg 

af leverandør til pleje, 

praktisk hjælp og madservice 

hVeM er goDkenDt til hVaD og hVor? 

plEjE oG pRAKTisK Hjælp 

➤➤ Lokalcentrene er godkendt i hele Aarhus Kommune 

➤➤ Privatplejen er godkendt i hele Aarhus Kommune 

➤➤ Svane Service er godkendt i hele Aarhus Kommune 

pRAKTisK Hjælp 

➤➤ BR HjemmePleje er godkendt i hele Aarhus Kommune 

➤➤ Bruger-Hjælper Formidlingen er godkendt i hele Aarhus Kommune 

➤➤ Elite Miljø A/S er godkendt i hele Aarhus Kommune 

➤➤ Lokalcentrene er godkendt i hele Aarhus Kommune 

➤➤ Privatplejen er godkendt i hele Aarhus Kommune 

➤➤ Svane Service er godkendt i hele Aarhus Kommune 

➤➤ Aarhus Private Hjemmehjælp er godkendt i: 

Frederiksbjerg Lokalcentre, Bjerggården/Fuglebakken/Åbygård, Viby/Rosenvang 

MAdsERViCE 

➤➤ Byens Mad, Aarhus Kommunes Madservice er godkendt i hele Aarhus Kommune 

➤➤ Det Danske Madhus er godkendt i hele Aarhus kommune 

➤➤ Kokken og Konditoren er godkendt i hele Aarhus kommune 

lEVERAndøRER AF pRAKTisK Hjælp 

bR Hjemmepleje 

tlf.: 86 57 12 59 

(træffes bedst 8.00 – 15.00) 

bruger-Hjælper Formidlingen 

telefon: 86 21 27 03. 

hjemmeside: www.formidlingen.dk 

Elite Miljø A/s 

telefon: 70 12 34 65. 

hjemmeside: www.elitemiljoe.dk 

Ren nu 

telefon: 60 88 90 44 (mellem 8-16) 

lokalcentrene i århus Kommune 

kontakt nærmeste lokalcenter 

www.aarhus.dk 

privatplejen 

telefon: 70 20 58 44 

(mellem 8.30 og 15.00) 

svane service 

telefon 87 20 08 99 


århus private Hjemmehjælp 

telefon: 86 18 19 11 

Falck Hjemmepleje 

telefon 8611 2378 

www.falckhjemmepleje.dk 

lEVERAndøRER AF plEjE 

oG pRAKTisK Hjælp 

lokalcentrene i århus Kommune: 

kontakt nærmeste lokalcenter. 

hjemmeside: www.aarhus.dk. 

privatplejen 

telefon: 70 20 58 44 (mellem 8.30 og 15.00) 

svane service 

telefon 87 20 08 99 


Falck Hjemmepleje 

telefon 8611 2378 

www.falckhjemmepleje.dk 

lEVERAndøRER AF MAdsERViCE 

byens Mad 

telefon: 87 13 54 00 

www.byens-mad.dk 

det danske Madhus 

telefon: 96 13 33 01 

www.detdanskemadhus.dk. 

Kokken og Konditoren 

telefon: 86 87 28 10 

www.kokken-konditoren.dk 

41

42 

føRtiDsPension 

Jobmuligheder 

for førtidspensionister 

Mange førtidspensionister er usikre på, om de må arbejde, 

imens de modtager førtidspension. De er også usikre på, 

hvad en lønindtægt betyder for pensionen. 

Og usikre på, hvilke jobmuligheder de har. 

Her kan du få svar på nogle af spørgsmålene 

Status på projekt 

”Førtidspensionister i job” 

I foråret sidste år bragte Vital en artikel 

om projekt ”Førtidspensionister i job”. 

Projektet er et samarbejde mellem 16 

kommuner – heriblandt Aarhus Kommune. 

Initiativet er blevet til i forbindelse 

med Regeringens handicapstrategi 

”Handicap og Job” fra 2009. Projektet 

skal hjælpe førtidspensionister i 

arbejde med afklaring, information og 

jobtilbud. 

Baggrund 

Førtidspensionister må gerne arbejde 

ved siden af deres pension. Det er frivilligt, 

men for mange er det meningsfuldt 

at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet 

og have en hverdag på en 

arbejds plads. 

Førtidspensionisters interesse 

for initiativet 

Der samles løbende op på initiativet i de 

16 deltagende kommuner, og her er 

nogle af tallene: 

• februar 2011 har 1.557 førtidspensio- 

nister tilmeldt sig initiativet. 

Det svarer til 5,7% af målgruppen, 

som er alle førtidspensionister under 

50 år i de 16 deltagende kommuner. 

• 796 førtidspensionister er under 40 år. 

Det svarer til 9% af førtidspensionister 

under 40 år i de deltagende 

kommuner. 

• 761 førtidspensionister er over 40 år. 

• februar 2011 er i alt 406 førtidspensionister 

kommet i job. Det svarer til at 

27% af alle tilmeldte i initiativet er 

kommet i job. 

• Af de 406 job er 85,5% ’skånejob’ (job 

med løntilskud til førtidspensionister) 

– de resterende er fordelt på deltidsjob 

på ordinære vilkår, fleksjob og 

frivilligt ulønnet arbejde. 

• 3 ud af 4 job er etableret i en privat 

virksomhed. 

• Langt de fleste job er på deltid. 

Du kan stadig være med 

Hvis du er interesseret i at høre mere 

om projektet og få vejledning til, hvordan 

du kan få foden ind på arbejdsmarkedet, 

kan du kontakte din jobkonsulent 

i Jobcentret. 

Du kan høre mere om projektet ved at 

kontakte virksomhedskonsulent Vitta 

Schmidt i Jobcenter Aarhus på telefon 

89 40 68 92 eller mail visc@aarhus.dk. 

Læs mere om projektet på 

www.foertidspensionister-i-job.dk

Så ruller hjemløsebussen 

Teamet i hjemløsebussen (fra venstre): Sygeplejerske Dorthe Hansen Glem, sygeplejerske 

Kerstin Faarvang, socialrådgiver og fysioterapeut Lotte Hammerich samt 

syge plejerske Mette Schmidt. Teamets samlede erfaring strækker sig over såvel 

somatisk sygepleje som psykiatri, forsorgsarbejde og misbrugsbehandling. 

Siden sommer har hjemløse og andre, 

der sover på gaden, fået hjælp af ”hjemløsebussen” 

– en specialindrettet bus 

med vask, mikrobølgeovn og grej til den 

mest basale sygepleje. 

Det skal være slut med gadesoveri i 

Aarhus. Derfor har Socialforvaltningen 

sendt en hjemløsebus på gaden med 

fire medarbejdere, der hjælper gadesovere 

og hjemløse med alt fra en stille 

snak over en kop kaffe til egentlig sygepleje 

i form af sårbehandling og måling 

af blodtryk og blodsukker. Og hvis der 

er brug for et lift til et af forsorgshjemmene, 

klares det også. 

Hjemløsebussen rullede ud i de aarhusianske 

gader for første gang i sommeren 

2010. Målet er, at de anslået 66 

gade sovere i Aarhus bliver hjulpet videre 

i livet til andre, mere permanente 

tilbud inden for socialpsykiatri og udsatte 

voksne – og måske en egen bolig. 

Netop samarbejdet med andre instanser 

og princippet om, at brugerne ikke 

slippes, før andre har fat i dem, er vigtig 

for medarbejderne i hjemløsebussen. 

Bussen kører alle hverdagsaftener og er 

det eneste opsøgende tilbud om aftenen. 

Men hvorfor overhovedet opsøge 

mennesker, som måske har det bedst 

med at leve en eneboertilværelse? 

”Folk skal selvfølgelig have lov at være i 

fred, og hvis de ikke vil tale med os, så 

trækker vi os naturligvis. Men man vælger 

ikke at bo på gaden, og når vi først 

har skabt kontakten, viser det sig ofte, at 

folk gerne vil have hjælp til det ene eller 

andet,” siger sygeplejerske Dorthe 

Hansen Glem fra hjemløsebussen. 

For hende er arbejdet et drømmejob, 

ikke mindst fordi hun har en vis forkærlighed 

for de hjemløse, gadesoverne 

og tilsvarende lidt skæve eksistenser: 

”Det er nogle dejlige mennesker, og det 

er en stor tilfredsstillelse at kunne 

hjælpe dem med at realisere deres 

drømme. Det er måske ikke store drømme 

som dine og mine, men selv små 

skridt kan være store succeser for vores 

målgruppe,” siger hun. 

Projekt Gadesovere finansieres med 

11 mio. kr. fra puljen bag hjemløseplanen, 

og foreløbig er bussen på gaden 

frem til udgangen af 2012. 

Projekt Gadesovere kan kontaktes 

på telefon 20 70 44 70 i tidsrummet 

8.00-15.30 og 17.00-00.30 

på alle hverdage. 

I arbejde 

som førtidspensionist? 

I Gallojob hjælper vi førtidspensionister 

med at finde job med løntilskud. 

Ordningen ”job med løntilskud” 

er lavet for at hjælpe 

førtids pensionister med at finde 

job, som tilgodeser de særlige behov 

for hensyn, som man måtte 

have som førtidspensionist. Man 

beholder sin fulde førtidspension 

under ansættelsen i job med løntilskud. 

Så hvis du er førtidspensionist og 

har en psykisk sårbarhed, kan vi i 

Gallojob hjælpe dig med at afklare, 

hvor mange timer om ugen det 

f.eks. vil være passende for dig at 

arbejde. Vi hjælper dig også gerne 

med at finde frem til, hvilke jobtyper 

og arbejdsfunktioner du trives 

bedst med. 

Du er altid velkommen til at kontakte 

os på tlf. 86 18 86 09 eller 

88 70 72 82 for mere information 

om vores tilbud og selve løntilskudsordningen. 

Vores e-mailadresse er 

gallojob@gallojob.dk 

Vi kan også ses på 

www.gallojob.dk 

Du finder os på 

Nørre Allé 31 3. · 8000 Aarhus C 

Med venlig hilsen 

Camilla og Bjørn 

Gallojob 

Førtidspensionistforeningen 

mødes torsdage 

kl. 13-15 

Østergade 30, 2. sal til højre 

8000 Århus C 

Årligt kontigent kr. 200,- 

Vi glæder os til at se dig 

43

lokale kunstnere satte 

kolorit på Madsbjerg 

Der er i bogstaveligste forstand kommet farver 

på væggene på gangene og fællesarealerne 

ved plejeboligerne Madsbjerg i Holme. 

I løbet af tre weekenders intensiv maleundervisning 

har plejeboligernes beboere 

kastet sig over pensler og lærreder og skabt 

farvestrålende malerier og akvareller. 

Det var billedkunstneren Morten Christoffersen, 

der stod for undervisningen i tre 

weekender fordelt hen over efteråret 2010. 

”Personalet og jeg var meget spændt på 

hvordan det ville spænde af”, siger Morten 

Christoffersen. ”Det var et åbent tilbud, hvor 

beboerne kunne komme og gå som de ville. I 

første omgang skulle de først se projektet og 

mig an, men snart var mange af dem i fuld 

sving – nogle fra 9 – 16 hver dag.” 

Én af dem, der har arbejdet med de største 

pensler og lærreder er Niels Rytter Nielsen. 

”Selv om jeg er gammel penselfabrikant, har 

jeg aldrig selv malet, før jeg fik lejligheden 

her”, siger han. ”Det var rigtigt spændende, 

og i dag er det dejligt med alle de billeder, der 

hænger rundt om”. 

Og billederne bliver hængende. Det var 

meningen, at de skulle sælges på auktion, 

men man er så glade for dem på Madsbjerg, at 

de indtil videre bliver hængende på væggene 

på gange, trapper og i andre fællesarealer. 

seniorer giver fremgang på ARos 

Et ægtepar i midten af tresserne stopper op 

og dvæler ved Asger Jorns farverige maleri 

Dødrukne Danskere fra 1960. De bliver 

stående et stykke tid og udpeger figurer for 

hinanden i det abstrakte billede, før de slentrer 

videre til det næste værk med hinanden 

i hånden. Parret er blandt mange besøgende, 

der i disse dage kommer for at opleve udstillingen 

ARoS Classic - JORN International på 

ARoS. Faktisk har over 26.000 besøgende 

været omkring Jorns værker på under tre 

uger, hvilket er noget nær en rekord i mu- 

44 

KuLtuR 

seets syv-årige levetid. Det er især det mere 

modne publikum, der slår vejen forbi ARoS 

og Jorn-udstillingen, og det glæder man sig 

over på ARoS: 

”Vi har længe haft et ønske om, at lave 

nogle udstillinger, som tog udgangspunkt 

i vores store samling af kunstklassikere, og 

som appellerede mere til vores modne publikum. 

Derfor er jeg rigtig glad for den fine 

modtagelse, som vores første ARoS Classic 

udstilling har modtaget,” fortæller kommunikationschef 

på ARoS, Bjarne Bækgaard. 

Niels Rytter Nielsen forklarer farvevalget på et af sine billeder 

til kunstner og underviser Morten Christoffersen. 

Anstødet til ARoS Classic kom, da tre midaldrende 

kvinder fra Skanderborg i sommeren 

2008 gæstede ARoS. Bjarne Bækgaard 

overhørte kvinderne tale om, at de godt kunne 

ønske sig mere klassisk kunst udstillet på 

museet. Idéen havde længe floreret blandt 

ARoS kunstfaglige personale, men her var 

beviset på, at der også var et publikum til de 

gamle klassikere. 

I dag er ARoS Classic som nævnt en succes, 

og planen er, at der fremover årligt skal være 

en udstilling med kunstklassikere på ARoS.

Model Jupiter 

Model Casa 

Multibord 

Model Plus 

(Lang fodhviler) 

Model Home-line 

Den sunde måde at sidde på ® 

At vi er specialister i hvilestole er 

ikke nogen hemmelighed. 

Vi tilpasser stolen så den 

passer til din krop. 

Det giver dig den optimale 

siddekomfort. 

Træfarver og betræk 

vælger du selv. 

Priser fra kr. 5995,- 

(Model Solo ej illustreret) 

Århus • Silkeborgvej 39 • 86 13 35 88 

Vejle • Dandyvej 5-H • 75 34 33 88 

Gratis Parkering foran butikkerne 

Model Vega 

Model Alpha 

10 træfarver 

Model Lux 

(sædeløft) 

Model Plus (sofagruppe) 

Model Nova 

Model Beta 

10 års 

stelgaranti 

Model Plus 

Model Cantate 

Model Lux 

Ring og 

rekvirer 

brochure 



Model Duet 

Få gratis 

besøg af 

stolebussen 

og få demonstreret 

stole i eget hjem 

Livskvalitet gennem uafhængighed® 

www.farstrup-comfort.dk 

Man-fre kl. 10.30-17.30 • lør kl.10-14

Brystproteser - Lingeri - Parykker - Tørklæder - Badedragter - Kompressionsærmer 

Kompressionsstrømper - Støttestrømper - Rejsestrømper - Indlæg - Bandager - Sundhedssko 

Hjemmesko - Sygeplejeartikler - Blodtryksapparater - Angora undertøj 

Parykker 

Vi kan nu også tilbyde 

flotte naturlige parykker 

i mange modeller og farver. 

Kom ind og få en snak med vores frisør, som vil 

hjælpe dig med at finde parykken, der passer dig. 

M.P.BRUUNS GADE 30 

8000 ÅRHUS C 

TLF. 86 20 60 30 

Åbningstider: 

Mandag-Fredag 10-17.30 

Lørdag 10-14 

www.ruthboisen.dk 

Vil du ha’ hjælp 

du kan ha’ tillid til? 

Hos BR-service er nøgleordene tillid, omsorg og 

tryghed. Det arbejder vi alle med. Derfor tilstræber 

vi, at det er den samme person, der kommer i dit 

hjem hver gang. Jeg har nogle loyale medarbejdere 

og en stor del af dem er uddannet hjemme hjælpere. 

Mine medarbejdere arbejder med omtanke for dig 

– uanset om dit behov er rengøring,vask eller indkøb. 

Ring til mig på tlf.: 86 57 12 59 så kommer jeg forbi på 

et ufor pligtende besøg, hvor vi sammen kan snakke 

om netop dine behov. 

Venlig hilsen 

Birtha Rasmussen 

BR 

Hjemmeservice 

ALZHEIMER 

FORENINGEN 

Kunne du tænke dig 

at blive aflaster? 

demens kræver mere, 

end man kan kræve af de pårørende ... 

Vil du hjælpe? 

Det kræver hårdt arbejde at passe og pleje den demente. Det er ofte et 

24 timers job. Derfor har vi brug for dig, der har mulighed for at aflaste 

og glæde en demensramt familie et par timer om ugen eller efter behov. 

Ta’ konTakT Til fælleskoordinaToren på 

kontor 

Tlf. 8613 0926 

midt@aeldresagen-aarhus.dk 

privat 

Tlf. 8628 3206 

arejo@mail.dk 

www.demens-aarhus.dk 

ÅRHUS 

PENSIONISTSAMRÅD

Elite Miljø er godkendt 

af Aarhus Kommune til 

at levere praktisk hjælp 

i hjemmet. 

Vil du vide mere, er du velkommen 

til at kontakte den lokale 

teamleder, Jacob Alnor, 

på tlf. 23 68 48 37 

Omsorgsfuld 

hjælp til dig 

Vi sørger for, at 4.400 borgere i 

Danmark har et rent hjem og en 

lettere hverdag. Vi gør dit hjem 

rent og udfører praktiske ydelser, 

som kommunen har visiteret dig til. 

Meget mere hjælp 

Ønsker du mere eller hyppigere rengøring, 

tilbyder vi hjemmeservice med 30 % tilskud. 

Løsningen er til alle pensionister over 65 år 

og førtidspensionister. 

Velkommen til Elite Miljø Borgerservice 

Vi har en velkomstgave klar til dig. Du 

skal blot ringe og oplyse, at du har set 

denne annonce. 

Nordlandsvej 86 . DK-8240 Risskov 

Tlf. +45 70 12 34 65 . www.elitemiljoe.dk 

... en sundere hverdag 

M 

God mad skaber velvære 

• Vores mad er primært tilberedt af danske råvarer 

• Maden er altid hjemmelavet og velsmagende og 

afspejler de skiftende årstider 

• Maden tilberedes med udgangspunkt i aktuel 

viden om sundhed og velvære 

• Vi serverer traditionelle danske retter, men lader 

os også inspirere af tidens tendenser 

• Producenter og leverandører er altid nøje ud 

valgt med fokus på høj kvalitet af råvarerne 

Prøvemiddag - helt gratis 

Vi ved, at det er en stor beslutning og en tillidssag 

at vælge, hvem der skal lave din mad. 

Derfor tilbyder Det Danske Madhus, at du kan bestille 

en prøvemiddag i 2 dage – helt gratis. Det 

eneste du skal gøre er at ringe til os på telefon 7070 

2646, så sørger vi for resten. 

Det Danske 

– God mad skaber velvære

BIBLIOTEKAREN anbefaler 

Gode aktuelle bøger - som kan lånes på biblioteket - og reserveres på www.aakb.dk 

Grænseoverskridende 

Aabenraa-noir 

En finansekspert i Aabenraa 

findes hængt - selvmord 

eller forklædt mord? 

Da endnu en finansmand 

findes død under mystiske 

omstændigheder på den 

tyske side af grænsen, aner 

Carsten Mathiesen fra 

politiet i Aabenraa og hans tyske kollega, 

Christiane Müller fra Flensborg, uråd. Og da 

man ovenfra forsøger at lægge låg på efterforskningen, 

er de klar over, at der er stærke 

interesser involveret, og de indleder derfor 

deres egen undersøgelse. 'Den sørgeligste død' 

er anden del af dansk-tyske Hans Schmidt 

Petersens velskrevne krimiserie om kriminalitet 

i grænseområdet og et absolut sympatisk 

bekendtskab. 

Hans Schmidt Petersen: Den sørgeligste død 

Det dobbelte land af 

Birgithe Kosoviç 

Historien om Milovan og 

hans slægt er også historien 

om Jugoslaviens 

sammenbrud. En grusom, 

brutal historie, som 

fortælles fra den fjerne 

landsby, Milovan er flygtet 

til, da Dubrovnik bombes. 

En kompleks historie hvor 

venner og familie pludselig vender sig mod 

hinanden. Milovans egen skyld og svigt plager 

ham under opholdet i landsbyen, hvor han 

tænker tilbage på sit og slægtens liv, mens 

landet falder fra hinanden. Det dobbelte land 

er en alvorlig, realistisk og rigtig godt skrevet 

roman, og at det er sin egen families historie 

Birgithe Kosoviç fortæller, gør den kun endnu 

mere virkelig. Og efter endt læsning forstår 

man som dansker måske lidt bedre, hvad det 

egentlig var, der ledte frem til borgerkrigen i 

Jugoslavien. 

Birgithe Kosoviç: Det dobbelte land 

Mystik i præstegården 

Merrily Watkins, enlig mor og præst, 

får præsteembede i en lille engelsk 

landsby, men opdager snart at alt 

ikke er slyngroseidyl. Da et skuespil 

bygget på en dramatisk begivenhed i 

landsbyen skal opføres i kirken, 

kommer sindene i kog, og der sker 

mystiske ting, bl.a. mord og spøger 

det virkelig i præstegården? Og hvad 

er der med æbleplantagen? Phil Rickman har en række 

gode krimier bag sig, men er først nu blevet oversat til 

dansk. Han henvender sig især til de læsere, der elsker 

den traditionelle engelske krimi. 

Phil Rickman: Englevin 

HØJTLÆSNING - for børnebørnene 

Fisketur med far 

Lea Leténs billedbog 

‘Uffe fanger en fisk’ er 

historien om Uffes første 

fisketur med far. Far har 

meget konkrete forventninger 

og glæder sig til 

at kunne fotografere 

Uffe med hans første 

fisk, ligesom han blev 

det af sin far, da han var 

dreng - Uffes forventninger 

er mere vage. 

Inden turen starter, skal 

der graves regnorme i haven, og far roser Uffe, der er 

dygtig til at ‘fange’ orme. Fars ros er mere forbeholden, 

da Uffe får bid, men Uffe forelsker sig i den lille glade 

fisk, der svømmer så godt og derfor får navnet Karina 

efter Uffes svømmelærerinde. Uffe ta’r sig godt af Karina 

og hans lille verden bryder sammen, da det går op for 

ham, at far vil dræbe Karina, så han stikker af med 

fisken. Uffe møder Stine og sammen bliver de enige om 

at finde et godt sted, hvor de kan sætte Karina fri. 

Hjemme har far og mor været bekymrede for Uffe, mens 

Uffe er bange for, at far er blevet sur. Heldigvis forstår 

Uffes far at skabe en lykkelig afrunding på fisketuren. 

Lea Letén fortæller en lille fin historie, der også rummer 

dramatik, men hendes varme, sødmefyldte illustrationer 

gør, at historien aldrig bliver alt for skræmmende. 

Lea Letén: Uffe fanger en fisk 

www.aakb.dk 

Grat 

I ligh 

kurse 

itkurs 

Delta 

Du ka 

dig be 

biblio 

lærer 

brug 

opret 

og på 

Viby 

emne

st, 

il 

d i 

r 

ad 

te 

ar 

t- 

r 

al 

, 

e 

na 

ns 

er 

er 

Gratis IT-kurser for alle - hent programmet på biblioteket 

I lighed med sidste år har bibliotekerne et samlet program over ITkurser 

i foråret. Hent det på biblioteket - eller se på www.aakb.dk/ 

itkurser. 

Deltag på flere måder 

Du kan tilmelde dig et eller flere kurser på det bibliotek, der passer 

dig bedst. Du kan også møde op på NETVÆRKSTEDERNE på 

bibliotekerne i Gellerup og Åby – se åbningstider i programmet. Du 

lærer om brug af internettet, om selvbetjening på Borger.dk, om 

brug af bibliotekernes hjemmeside, netmedier, Litteratursiden, 

oprette email, sociale netværk og meget mere. På Hovedbiblioteket 

og på bibliotekerne i Højbjerg, Lystrup, Solbjerg, Tilst, Tranbjerg og 

Viby kan du bestille tid hos en medarbejder, som vil gennemgå 

emnerne sammen med dig. 

Bogbidder 

Er du sulten efter et godt plot, en 

romantisk kærlighedshistorie eller 

en god gammel klassiker – så har 

Aarhus Kommunes Biblioteker 

dækket op. Fra mandag til fredag, 

serverer biblioteket hver dag en bid 

af en bog i abonnenternes mailbokse, 

og når det bliver fredag har 

abonnenterne modtaget hele første 

kapitel af bogen. 

Det er gratis at abonnere på bogbidderne, 

og man kan tilmelde sig 

på www.bogbidder.dk/tilmeld. 

Velbekomme! 

Aarhus Kommunes Biblioteker 

Rejsende bøger 

- med BookCrossing 

BookCrossing.com er en hjemmeside, der 

giver dig mulighed for at registrere dine 

bøger som en del af et verdensbibliotek. 

En registreret bog er klar til at tage på 

rejse, og hvor den skal hen er helt op til 

dig. Måske skal den lægges i toget? 

Hænges i et træ i parken? Lægges på din 

yndlingscafe? Med registreringen på 

hjemmesiden følger et unikt trackingnummer 

til hver bog. Det gør, at du kan 

følge din bogs rejser, og du kan følge med 

i, hvad dens fremtidige læsere synes om 

den, hvis de indtaster nummeret, når de 

finder din bog. 

Få en introduktion til BookCrossing.com 

på biblioteket og få hjælp til at sende dine 

bøger på rejse. Se tid og sted i 

bibliotekernes forårskalender, som kan 

hentes på biblioteket - eller ses her: 

www.aakb.dk/kalender11-1

50 

ÆLDReRåDet 

Ældrerådet i 

arbejdstøjet i 2010 

Så har vi taget hul på et nyt år og ved et årsskifte er det meget 

almindeligt med en status. 

Hvad har Ældrerådet haft fingrene i af sager, og hvad har 

vi ment noget om i året der gik, som også var det første år af 

Ældrerådets fire års valgperiode. 

Der har været afholdt 21 møder i Ældrerådet og vi har haft 16 

byrådsindstillinger og 8 andre sager til høring. Se Faktaboksen 

om arten af høringssager. 

På de afholdte møder har vi haft besøg af 19 personer fra 

forvaltningen med forskellige oplæg om ældreforhold samt 4 

møder med rådmanden og 2 møder med det politiske udvalg 

for Sundhed og Omsorg. 

Næsten alle møder har været præget af forholdene for de ældre, 

og hvordan det kan gøres bedre. Det er i sandhed en svær øvelse, 

når budgetforhandlingerne skulle munde ud i en besparelse på 

ca. 100 mio. kr. 

Ældrerådet kan ikke tage selv, men vi kan rådgive byrådet og 

vores indflydelse er størst, når vi er velforberedte og har gode 

argumenter. 

Vi har derfor også oplevet, at det politiske udvalg har udtalt 

sig rosende, om de høringssvar vi afgiver, som værende saglige 

og velunderbyggede. 

Det kan være svært at aflæse vores høringssvar direkte i de 

politiske beslutninger, men hvis de har sat noget i gang så resultatet 

bliver et andet og bedre, end det der først var udsigt til, 

så har vores indflydelse virket. 

Ældrerådet 

mener 

EKsEMplER på HøRinGssAGER 

➤➤ Kvalitetsstandarder 2011 

➤➤ Årsrapport for tilsyn ved plejeboliger 

➤➤ Ny velfærdsteknologisk 

investeringspulje 

➤➤ Kollektiv trafikplan 

➤➤ Budget 2011 

➤➤ Forløbsprogrammer for 

3 kroniske lidelser 

➤➤ Nybyggeri af plejeboliger 

➤➤ Renovering af plejeboliger 

➤➤ Sundhedsaftalen 2011- 2014 

➤➤ Krav ved udbud af hjælpemidler 

➤➤ Ny sundhedspolitik 2011-2014 

tlf. 86 14 07 47 

email:aeldreraadet@post.tele.dk 

www.aeldreraadaarhus.dk

GODT REJSESELSKAB 

Århus og omegn bliver en stadig vigtigere del af vores forretningsgrundlag. 

Tak for det I er godt rejseselskab. 

SKANDINAVIEN 

Vi tilbyder mange forskellige rejser i Danmark og resten af Skandinavien og 

wanbefaler at du ser det flotte udvalg i vores katalog eller på vores hjemmeside 

www.riisrejser.dk. 

Prøv en af vores store rundrejser til Nordkap og Lofoten. Med os kan du flyve til 

Nordnorge og har du bedre tid kan du rejse med bus og skib på en flot og afvekslende 

rejse gennem Sverige og Finland til Europas tag og mod Danmark via betagende 

norske kyststrækninger. Med fly rejser du i 8 dage fra 12.999, kroner og med bus i 

15 dage fra 14.495, I Norge tilbyder vi også en spændende rundrejse til Norges fjorde 

og fjelde. Vi kalder rejsen for “Atlanterhavsvejen” men for dig der før har været i Norge er det måske mere interessant at 

vores rejseledere går så vidt som at kalde denne rejse “desserten til enhver rejse i Norge”. Med bus fra Danmark og rundt 

i Norge i 10 dage fra 10.499, 

STORBRITANNIEN 

OG IRLAND 

I Storbritannien og Irland har vi flere forskellige rundrejser samt rejser til London. 

Se udvalget i vores katalog eller på vores hjemmeside www.riisrejser.dk. 

Tag med på vores populære rejse til Skotland i 12 dage med bus fra Danmark over 

engelske kanal og oplev hvordan landskabet forandrer sig på rejsen gennem England 

og se store dele af Skotland på rejsen til blandt andet Glasgow, Isle of Skye, Loch Ness, 

Whisky destillerier, Edinburgh, Tattoo og meget mere. Rejsen koster fra 9.899,. 

Du kan også rejse med til Irland. Her tilbyder vi såvel rejser med fly og med bus. På rejsen oplever vi blandt andet 

Dublin, Cliffs of Moher, Ring of Kerry og meget mere. Rejserne koster fra 8.499, 

STORBYER 

Rom, Barcelona, Budapest, Stockholm, Berlin, Paris, Prag og... 

Se vores katalog eller hjemmeside www.riisrejser.dk og bliv inspireret til en storbyrejse. 

Til Berlin kan du komme i fire dage med bus, rejseleder, hotel, halvpension og udflugter 

for 2.699, kroner. 

Tlf. 96 64 00 46 • www.riisrejser.dk

Grundtvig lever stadig - Aarhus.dk

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?