T om m y K ra bb e A n d e rse n F orla ge t F la m m e n ... - Ildsjæle

68
har haft succes med at etablere en SSP-gruppe og flere fædregrupper. Dommerkomiteen
lagde også vægt på, at Hennings positive arbejde mere er en livsholdning end et arbejde,
og at det positive udbytte derfor afspejler en ildsjæls fortjeneste. Samtidig er det med i
vurderingen, at Hennings fremgangsmåde kan virke som en inspirationskilde til det
kriminalpræventive arbejde i andre udsatte boligområder. Stort tillykke!
Hennings historie som politimand starter allerede i barndommen. Som mange andre
børn ville han helst cykle udenom politistationen i Nykøbing Mors, hvor han voksede
op. Tænk nu, hvis politiet kom efter ham. Men hans forældre havde politifolk i
deres omgangskreds, og i de lange sommeraftener om bordet på campingpladsen går
det op for Henning, at politifolk bare er ganske almindelige mennesker. Det er en
indstilling, han har bevaret, og han er succesfuld, for det er også det, han formidler
til de unge og deres forældre i dagligdagen. Derudover søgte han ind på politiskolen
efter aftjent værnepligt i Farum, fordi det var et job, hvor man kunne komme i tæt
kontakt med mange mennesker.
I hans første job som uddannet politiassistent fulgte han en god kollega i hans arbejde
med det hårde rockermiljø omkring Nørrebro i København. Han lagde mærke
til, at hans erfarne kollega sagtens kunne gå ind i rockerborgene og tage en dialog
med dem, fordi han talte til dem i øjenhøjde. I et tidligere job som sælger havde
Henning også erfaret, at det var det med at tale direkte til mennesker, der virkede.
Samme erfaring har han haft i sine fritidsinteresser, der altid har kredset omkring
fodbold og løb. Som han siger: ”Man kan jo ikke blive sur på én, der smiler”.
Efter nogle år i København vælger Henning og hans kone at flytte til Holstebro,
fordi mange i deres omgangskreds er flyttet til egnen. Mange ville måske vælge
at flytte tilbage til deres hjemstavn, men Henning syntes ikke, at det ville være
behageligt at skulle give bøder til gamle venner eller måske se dem i en trafikulykke.
Da Henning har prøvet forskellige dele af politiarbejdet, får han sit drømmejob i
nærpolitiet. Han bliver kaldt den cyklende politimand, fordi han foretrækker at tage
cyklen, når han færdes i byen og ligeledes i det udsatte boligområde, hvor de unge
bor. Det giver ham nemlig en meget større nærhed og mulighed for at gå i dialog.
Henning finder ret hurtigt ud af, at han har et særligt kald i forhold til at være brobygger
mellem tosprogede familier og det øvrige politi / samfundet. Han bliver efterhånden
en kombination af socialarbejder, jobkonsulent, gademedarbejder, mediator,
rådgiver og selvfølgelig politiassistent. Det er ikke noget med, at han overser kriminalitet
– han tager bare længere tid til at forklare den unge, hvorfor han giver dem
en bøde, så de ikke kan forklare sig med: ”Det er bare, fordi det er os indvandrere”.
Henning bliver kort sagt en institution i området og åbner op for samarbejdet med
flere kommunale aktører.
I 2004 blev Henning forflyttet til et andet sted på grund af andres afspadsering, og
med det samme lød der et ramaskrig i området. Omgivelserne reagerede massivt
og ønskede Henning Cykelbetjent tilbage. Da han efter syv måneder bliver tilbudt
at komme tilbage, overvejer han kraftigt, om han helt skal sige op, men den store
opbakning fra lokalsamfundet gør, at han fortsætter. De syv måneder føltes som
flere år, og han vidste, at de unge ville opleve hans fravær som svigt. Men alligevel
kastede han sig ud i det igen. At han ikke havde været der og lærte de 12-13-årige at
kende – og de ham – fik konsekvenser flere år fremad.
Han mener ikke, at der er noget unikt ved hans måde at betragte andre mennesker
på – faktisk er han sikker på, at vi alle fødes med den holdning, at alle er lige og skal
behandles ens, men så sker der bare det, at mange vokser fra det. Selv har han holdt
fast i det, fordi han synes, han har fået de bedste resultater med det.
Når han taler, kommer det ene eksempel efter det andet frem om unge, der har
været i en svær situation. Selvom hans jyske beskedenhed er udpræget, er det meget
69