T om m y K ra bb e A n d e rse n F orla ge t F la m m e n ... - Ildsjæle

126
macheten og fjerne blade og lianer for at komme videre. Formålet med fasen er kort
sagt at lave en ressourceafklaring, hvor du får en nogenlunde realistisk fornemmelse
af, hvad det vil kræve af dig at følge dit kald. Det kan nemlig hjælpe dig i forhold til
at finde ud af, om der er andre sider af dit liv, som du skal skære ned på for at undgå
at brænde ud.
Dedikere
Hvis du springer dedikations-fasen over, er det som at gå til auktion og byde på
Den fulde udgave gennemgår alle syv faser og giver dig relevante
varerne uden at vide, hvor meget du har på kontoen. Det kan være, at du bliver revet
med værktøjer og får købt til at den sikre flotte dig, to meter at du høje får træelg, succes som med passer at perfekt gøre en til forskel. din have,
men du kom godt nok til at byde 25.000 kr., som du ikke har. Du vil efterfølgende
mangle pengene til årets sommerferie, og elgen passer slet ikke i haven, så du ender
med at bruge den til brænde i stedet.
Nu er du kommet til den fase, hvor du skal finde ud af, hvor meget af din tid,
økonomi og energi du vil skyde i projektet. Du har måske prøvet, hvordan de fleste
virksomheder dedikerer ressourcer i projekter. Der handler det i sin enkelthed om at
tjene flere penge på et projekt, end man har brugt af lønkroner og andre udgifter på
det – eller kortere sagt: at få mere, end man har givet. Det kan måles meget præcist,
og det giver selvfølgelig meget mening, for så kan man løbende følge økonomien i
et projekt og tage nye beslutninger, hvis man kan se, at projektet skrider. Oftest vil
ildsjælens projekt dog ikke kunne opgøres i samme cost-benefit analyse. Men det vil
helt sikkert gavne mange ildsjæle at bruge tid på dedikation, så de fra starten er klar
over prioriteringen mellem ildsjæleri og det øvrige liv. Det letter også samarbejdet
med andre parter, at man melder klart ud, hvor stor ens dedikation er.
Du kender det måske fra foreningslivet, hvor man inden den årlige generalforsamling
lover sig selv og den evt. bedre halvdel, at man ikke melder sig til diverse
Kapitel 5: Sådan tænder du ilden i
andre
Uanset hvilken ildsjæl jeg taler med, dukker den største udfordring altid frem i
en eller anden form: Hvordan får jeg andre med? Det kan være, at man som foreningsformand
gerne vil have, at de andre tog en større tørn, eller at medlemmerne vil
stille op til bestyrelsen. Eller en erhvervsleder, der gerne vil have, at medarbejderne
brænder mere for virksomheden. De følgende sider ville være lettere at formilde og
læse, hvis vi havde et bestemt ord for ”at få andre med”, men jeg kan ikke finde et.
Ordet ”rekruttering” er jeg velbekendt med, men det handler i bund og grund om at
få mennesker tilknyttet de opgaver, vi i forvejen har defineret. At få andre med som
ildsjæl er meget bredere.
Som organisation er man som regel også meget interesseret i at skaffe flere medlemmer,
frivillige og sponsorer. Jeg kan huske, da jeg som helt ung var formand for en
lokal ungdomspolitisk forening. Vi prøvede aldrig at diskutere politik, for alt gik ud
på at finde ud af, hvordan medlemstallet skulle øges. Overalt i landet findes også et
ocean af bestyrelser, lokalforeninger, beboerråd, udvalg og andre grupperinger, der
forsøger at finde svaret på, hvordan tænder man ilden i andre mennesker – eller i
hvert fald få dem til at stoppe med at være ligeglade? Det er noget, der altid har fyldt
en stor del af management- og organisationslitteraturen, og derfor er der selvfølgelig
mange gode råd at hente og mange guruer at tilslutte sig.
Men hvis du ikke lige vil ofre din tid på at sondere det terræn, så vil jeg gerne komme
med mine forsimplede bud i det følgende. Mit fokus er at præsentere nogle værktøjer
til at få andre med og ikke lave en generel teori om menneskers motivation. Der vil
jeg hellere henvise til Maslows behovspyramide og alt, der er udviklet i den retning.
Derudover skriver jeg ikke om de personer, der melder sig helt af sig selv, for dem
139