Læs hele tillægget "Højskoleliv" her - Askov Højskole

6 HØJSKOLE-LIV søndag 9. december 2012
H
øjskolen er en levende størrelse,
ikke et åndeligt frilandsmuseum.
Sådan lyder det fra højskoleforstander
Jørgen Carlsen, der
derfor finder det naturligt, at »Høj-
Henning og Birthe Knudsen fra Hedehusene, der er
kursister på ugekurset »Musik på Tværs« på Askov
Højskole, synger dagen i gang med blandt andet
sangbogens nummer 365, »Vi sletternes sønner«.
Dagen
begynder
med sang
»Højskolesangbogen« – eller slet og ret »Den Blå«
– er fundamentet for de traditionelle morgensamlinger
på højskolerne. Og det er for mange noget
helt særligt at synge fra »Højskolesangbogen«.
Af Christina Gaarde Hansen
og Mathias Gram
skolesangbogen« løbende fornys.
Direktøren for organisationen Play
The Game – og forfatter til en højskolesang
– Jens Sejer Andersen,
mener dog, at der stadig skal være
plads til de gamle sange, selv om
sangteksterne kan virke som »et fletværk
af ordguirlander og naturmetaforer«.
26 ÅR MED DAGLIG MORGENSANG
JØRGEN CARLSEN har de seneste 26
år begyndt hver morgen med at synge
en sang eller to fra »Højskolesangbogen«.
Han er forstander på Testrup
Højskole og har et helt særligt forhold
til den lille blå bog. Forud for
udgivelsen af den 18. udgave af »Højskolesangbogen«
sad han i udvalget,
der stod for at redigere sangbogen.
Hvad gør en højskolesangtekst
god?
– En god højskolesang peger på oversete,
uopdagede eller glemte dimensioner
i det liv, vi lever med os selv
og hinanden. Den skærper vores opmærksomhed
over for det, som er betydningsfuldt
her i tilværelsen, og
som kalder på vores undren eller glæde
eller taknemmelighed. Årstidssangene
fortæller os, at en bestemt årstid
ikke bare er en banal og forudsigelig
meteorologisk begivenhed, men
en livsstemning, som vinder genklang
i os og fortæller os om det fortryllende
ved at være levende tilstede
i verden.
Hvad gør melodien til en
højskolesang god?
– En god melodi skal først og fremmest
understrege stemningen i teksten
og være sangbar. Det bedste vil
være, hvis melodilinjen er så stærk,
at den kan klare sig uden akkompagnement.
Men jeg indrømmer, at det
ikke altid kan lade sig gøre med nogle
af de nyere, rytmiske sange. De kræver
et rytmisk akkompagnement og
er bestemt også gode for manges
vedkommende.
»En god
melodi skal
først og
fremmest
understrege
stemningen
i teksten og
være sangbar.
Jørgen Carlsen,
forstander,
Testrup Højskole
Har du en yndlingssang?
– Det er ikke let, men skal jeg pege på
én, vil jeg fremhæve Thorkild Bjørnvigs
»Mørk er november« (HS 210,
red.). Den blev skrevet til indvielsen
af Båring Højskole i 1959. Båring Højskole
eksisterer desværre ikke mere,
men Thorkild Bjørnvigs sang formår i
et enkelt vers at sige det væsentligste
om højskolens rolle og betydning i
moderne tid. Højskolen skal være et
musisk modstykke til et samfund,
som bliver stadig mere gennemsyret
af teknokratisk magttænkning. Højskolen
skal kort sagt være en skole
for livet og ikke bare for erhvervslivet.
Hvordan har højskolesangen
ændret sig igennem tiden?
– Der er omkring 120 sange i den nuværende
højskolesangbog, som går
tilbage til førsteudgaven fra 1894.
Mange sange er kommet og gået. Sådan
må det nødvendigvis være, for
højskolen er en levende størrelse – ikke
et åndeligt frilandsmuseum. Nogle
sange har haft deres tid og kan dårligt
synges af nutidens højskoleelever
uden et krøllet smil på læben. Andre
er måske ligefrem tå-krummende
for nutidens unge. Det gælder eksempelvis
sange i stil med Holger Drachmanns
»Du danske mand, af al din
magt«, som slutter med linjerne:
»Støt står den danske sømand på havet
sin vikingvagt«. Det er ganske enkelt
for patetisk og bombastisk og vil
af de fleste moderne mennesker blive
betragtet som ufrivilligt komisk. Og
med rette.
POESI LØFTER SANGEN
JENS SEJER ANDERSEN har skrevet
sange, siden han var 15 år, og i 2006
gik en livsdrøm i opfyldelse, da hans
sang »Hvor du sætter din fod« blev
optaget i den 18. udgave af »Højskolesangbogen«
(HS nr. 206). For Jens
Sejer Andersen er det, der definere en
god sang, ikke så meget om den optræder
i »Højskolesangbogen«, men
mere om den rent faktisk bliver sunget.
Hvad gør en højskolesangtekst
god?
– Der er ikke en entydig definition på
den gode sangtekst. Den sang, jeg
har med i sangbogen, er ikke entydigt
god, men den er god til nogle formål
og måske ikke så velegnet til andre.
Rent teknisk er en god tekst og efter
min mening skrevet i et sangbart
sprog, en entydig rytme og med rim,
som ikke er alt for forudsigelige. Men
sangen skal også udtrykke nogle værdier,
følelser og begivenheder, som er
relevante for vores individuelle og
fælles liv. Og så helst med et poetisk
touch, som løfter den lidt ud over
dagligsproget uden at miste forbindelsen
til det, siger Jens Sejer Andersen.
Hvad gør melodien til en
højskolesang god?
– En god melodi skal både virke ny og
genkendelig. Den skal byde på en lille
smule modstand og udfordring, men
naturligvis ikke så meget, at man ikke
kan komme i tanke om den, når man
går for sig selv og nynner. Og hvordan
man rammer den balance, ja det
er det, som de gode komponister
kan. Det er kunsten.
Har du en yndlingssang?
Lige for tiden er jeg meget optaget af
en gammel sang, både på grund af
dens meget drømmende tekst og
dens helt enestående melodi, som er
en lille symfoni i hvert vers. Det er
Carl Nielsen og Ludvig Holsteins »Vi
sletternes sønner« (HS nr. 365, red.).
Den er et eksempel på en sang, som
ikke rigtig har været værdsat i mange
år, og som så pludselig bliver populær
igen. Men det fortjener den virkelig
også. Sangteksten er et fletværk af
ordguirlander og naturmetaforer,
som kan virke som et overpyntet juletræ
set med nutidens øjne. Men
med sine gådefulde ord og antydninger
fremkalder Holstein nogle sansninger
og stemninger, så vi genkender
følelsen af at være fanget i »sommernattågernes
spind«.
Hvad betyder det for dig at
have en sang med i »Højskolesangbogen«?
Det var en lille livsdrøm, der gik i opfyldelse
den dag, jeg fik brev om, at
min sang var blevet optaget i Højskolesangbogen.
Jeg elskede sangtimerne
i skolen og har altid haft en stor
kærlighed til fællessangstraditionen,
så at få lov til at bidrage til den var en
stor ære. Der er jo det særlige ved at
skrive sange, at når man har afsluttet
en sang og sendt den ud i verden, så
er den ude af ens hænder. Og hvis andre
vil tage den til sig, kan man kun
se til og sige »Tak!«.