Den konstituerende sofapude - Dragter i Danmark

AFHANDLINGENS OPBYGNING
I kapitel 1 ”Indledning” redegøres der for vejen ind i afhandlingens forskningsfelt
og problematisering, hvorefter undersøgelsens empiri og territorium præsenteres:
en håndvævet sofapude, en dagligstue og en informant suppleret med en
kort præsentation af informantens kulturelle og uddannelsesmæssige baggrund
indenfor den danske folkehøjskole. Herefter reflekteres der over subjektets
kulturelle konstruktion og kulturproces som kulturbegreb med henvisninger til
Else Marie Halvorsen, og informantens grundtvigianske håndarbejdskultur indsættes
i denne konstruktion. Der reflekteres over problematisering af materielle
selvfølgeligheder samt over interaktion mellem artefakter, rum og kroppe som
sociale relationer, og forholdet mellem materialisering af livsværdi og forhandling
af mening gennem tingsliggørelse diskuteres.
I kapitel 2 ”Aktør-netværk teori, kulturanalyse og transitobjekt - et videnskabsteoretisk
kaos?” erkendes den videnskabsteoretiske udfordring det er at kombinere
aktør-netværk teori, kulturanalyse og den psykoanalytiske teori om transitobjektet.
Bruno Latour og aktør-netværk teorien, ANT, præsenteres som et samlende
teoretisk afsæt, der sætter objekter og mennesker i spil med hinanden
med fokus på sociale relationer. Judy Attfields refleksioner over det tekstile
materiale som transitobjekt og artefaktets egenskab som forbindelsesled og
medieringsredskab mellem kroppen og verden samt artefaktets deraf følgende
evne til at fastholde en kropslig og kønnet identitet, udlevet gennem sociale
relationer, introduceres og diskuteres i forhold til Bruno Latours opfattelse af
objektet som non-human aktør i sociale netværk. Fællesstræk, blinde pletter og
modsætninger mellem aktør-netværks teorien og Billy Ehn og Orvar Löfgrens
kulturanalytiske tilgang fremhæves og diskuteres, før den endelige problemformulering
fremsættes.
I kapitel 3 ”Begrundelse og forforståelse” uddybes begrundelsen for det valgte
emne med relation til Danmarks Pædagogiske Universitet og Forskningsenheden
Materielle Kulturstudier fokuserende på forholdet mellem formel og
uformel læring samt ønsket om nuancering af forholdet mellem subjekt og objekt.
Derefter uddybes styrke og svaghed ved ph.d. – stipendiatens subjektive
forforståelse og forskerposition.
I kapitel 4 ”Metode” reflekteres og diskuteres undersøgelsens metodiske redskaber.
I et retrospektivt blik på undersøgelsens indledende forløb med fokus
på arbejdet med at fastholde et artefakt som empiri, diskuteres hermeneutikken
og den poststrukturalistisk inspirerede empiriske forskning som alternative
metoder. Subjekt og handling introduceres som narrativ aktivitet, det kvalitative
forskningsinterview og det gode fortællerum diskuteres i et metodisk
perspektiv med fokus på egen interviewerrolle. Beskrivelse af artefaktet som
en del af forskningsmetoden introduceres og diskuteres ud fra Bruno Latours
teoridannelse, hvorefter de kulturanalytiske angrebsmåder og tematiseringer
præsenteres.
De tre materialiteter tilblivelsen, anvendelsen og tilstedeværelsen præsenteres og
uddybes som tre relationer mellem kroppen, artefaktet og rummet. Disse tre
materialiteter eller relationer opdeler analysen af sofapuden i tre hovedområder
og optræder som ramme for afhandlingens tre analysekapitler. Herunder teoretiseres
der over materialitet som en relation mellem kroppen og verden med
fokus på kroppen i verden som en fænomenologisk tilgang med henvisninger til