Download pdf

download.pubhub.dk

Download pdf

Dansk indfødsret i international

og historisk belysning

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


This page intentionally left blank

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


Eva Ersbøll

Dansk indfødsret i international

og historisk belysning

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2008

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


Dansk indfødsret i international

og historisk belysning

1. udgave, 1. oplag

© 2008 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Alle rettigheder forbeholdes.

Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af

eller kopiering fra denne bog eller dele heraf

er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt

uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan.

Omslag: Morten Højmark

Tryk: Narayana Press, Gylling

Indbinding: Damm’s Bogbinderi, Randers

Printed in Denmark 2008

ISBN 978- 87-574-1886-6

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Lyngbyvej 17

Postboks 2702

2100 København Ø

Telefon: 39 13 55 00

Telefax: 39 13 55 55

e-mail: forlag@djoef.dk

www.djoef-forlag.dk

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


Forord

Forord

Denne bog er en lettere revideret og opdateret udgave af min ph.d.-afhandling, som jeg

afleverede den 23. maj 2007 og forsvarede ved Aarhus Universitet den 23. november

2007. Afhandlingen er skrevet i forbindelse med mit arbejde som forsker på Institut for

Menneskerettigheder. Jeg begyndte at skrive på afhandlingen allerede i 1999, men har i

perioder afbrudt skriveriet for at arbejde med andre opgaver, bl.a. et stort forskningsprojekt

NATAC om statsborgerskab i de 15 gamle EU-medlemsstater.

Jeg er taknemmelig for den støtte og inspiration, jeg under arbejdet med afhandlingen

har modtaget fra mange mennesker, men pladshensyn tillader mig desværre kun at nævne

relativt få navne. Først og fremmest vil jeg takke min tidligere direktør ved menneskerettighedsinstituttet,

Morten Kjærum, som storsindet har givet mig rum til at skrive afhandlingen,

og hvis tillid til resultatet har været en enorm opbakning. Også Østersørådets

Kommissær for Menneskerettigheder, professor Ole Espersen, skal have tak, fordi jeg

gennem ham kom til at arbejde med emnet statsborgerskab i Østersølandene, hvilket for

alvor vakte min interesse for emnet »dansk indfødsret«. Dernæst er jeg taknemmelig for

den støtte, jeg har fået fra min vejleder, professor Peter Germer. Jeg er glad for den inspiration,

jeg har fået gennem hans grundige læsning af særligt kapitlerne om international

ret og især for at have fået støtte til at fastholde et forholdsvis kontroversielt retligt synspunkt.

Jeg er også taknemmelig for den støtte og tillid, jeg har fået fra mine forskningsledere

gennem tiden, professor Kirsten Hastrup, professor Gregor Noll og seniorforsker Hans-

Otto Sano. Endvidere har jeg glædet mig over mange frugtbare diskussioner med mine

kolleger i Institut for Menneskerettigheder. Af særlig betydning har været mine mange,

spændende og udfordrende diskussioner med professor Isi Foighel – og hans store omsorg

for, at jeg fik færdiggjort afhandlingen. Af stor værdi har også været de mange samtaler,

jeg har haft med seniorforsker Eva Maria Lassen, seniorforsker Ida Elisabeth Koch,

seniorforsker Kim U. Kjær, seniorforsker Stephanie Lagoutte, chefkonsulent Anette Faye

Jacobsen, vicedirektør Birgitte Kofod Olsen og vicedirektør Birgit Lindsnæs – og det

ville ikke have været nemt at skrive afhandlingen uden den enestående hjælp, forskningsbibliotekar

Karen Lise Tylstrup har ydet med litteratursøgning mv.

Jeg vil også takke flere studenter, som har ydet mig forskellig hjælp. Især vil jeg takke

vores tidligere student Alex Tonnesen, som har ydet en uvurderlig hjælp bl.a med at få

omformateret manuskriptet fra World Perfect til Word og ordnet litteratur- og domslister

mv. på forbilledlig vis.

Medlemmerne af mit bedømmelsesudvalg er de første, der har skullet læse det samlede

manuskript. Også derfor er jeg taknemmelig for de mange gode og yderst brugbare

kommentarer, jeg har modtaget fra udvalget medlemmer, professor Jens Hartig Daniel-

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

5


Forord

sen, professor Ole Spiermann og adjungeret professor, kammeradvokat Karsten Hagel-

Sørensen. De har medført, at jeg kunne foretage nogle nødvendige korrektioner, og de –

synes jeg relativt få – steder, hvor der har været uenighed om de retlige betragtninger, har

jeg fået inspiration til at skærpe min argumentation.

Tak skylder jeg også til Hermod Lannungs Fond for generøs (supplerende) støtte til

udgivelse af afhandlingen.

Sidst, men ikke mindst, skylder jeg en kæmpe tak til min mand og mine børn, som tålmodigt

har båret over med mig, når jeg har brugt tid på afhandlingen, hvor jeg burde have

brugt tiden sammen med dem. Det ville have været umuligt for mig at få afhandlingen

færdig, uden den opbakning jeg har fået fra jer, Keld, Kristian og Anna.

September 2008

Eva Ersbøll

6

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


Indholdsfortegnelse

Del I: Indledning

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. Afhandlingens indhold og formål .......................................................... 19

1. Afhandlingen ........................................................................................................ 19

2. Nærmere om terminologien m.v. ......................................................................... 20

3. Problemstillingerne .............................................................................................. 21

4. Afhandlingens forudsætninger ............................................................................ 23

5. Metoden ................................................................................................................ 24

Kapitel 2. Statsborgerskabets idéhistorie ............................................................... 27

1. Statsborgerskabets mangfoldighed ...................................................................... 27

2. Træk fra statsborgerskabets udvikling siden antikken ........................................ 27

3. Hannah Arendt og T.H. Marshall: statsborgerskab og menneskerettigheder ..... 31

Del II: International ret

Kapitel 3: International ret og de suveræne stater ............................................... 39

1. Indledning ............................................................................................................. 39

2. Suverænitetsdoktrinen .......................................................................................... 40

3. International ret .................................................................................................... 44

4. De internationale retskilder .................................................................................. 45

5. Forholdet mellem international og national ret ................................................... 52

Kapitel 4. Den første internationale kodifikation af statsborgerretten .............. 57

1. Statslige interessemodsætninger som baggrund for international

statsborgerretlig regulering .................................................................................. 57

2. Folkeforbundets undersøgelse af mulighederne for en universel

statsborgerretlig regulering .................................................................................. 60

3. Statsborgerretlig forskning forud for Haager-kodifikationskonferencen ........... 68

4. Haager-kodifikationskonferencen og Haagerkonventionen ............................... 74

5. Betydningen af Haagerkonventionen .................................................................. 83

Kapitel 5. International ret, menneskeret og statsborgerret ............................... 89

1. Behovet for en ny retsorden ................................................................................. 89

2. FN-pagten ............................................................................................................. 90

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

7


Indholdsfortegnelse

3. Verdenserklæringen om Menneskerettighederne ................................................ 92

4. Særligt om retten til et statsborgerskab ............................................................... 97

5. Senere vurderinger af Verdenserklæringens betydning ...................................... 103

Kapitel 6. Statsløses retsstilling ................................................................................ 107

1. Generelt om implementeringen af statsborgerretten ........................................... 107

2. Statsløshedsproblemet .......................................................................................... 107

3. Konventionen om Statsløse Personers Retsstilling (1954) ................................. 109

Kapitel 7. Retten til et statsborgerskab .................................................................. 121

1. Generelt om implementeringen af statsborgerretten ........................................... 121

2. De regionale menneskerettighedsstandarder omkring midten af det 20.

århundrede ............................................................................................................ 122

3. Nottebohm-sagen (1955) ..................................................................................... 122

4. Sagerne Perez v. Brownell og Trop v. Dulles (1958) ......................................... 135

5. Bestræbelserne på at undgå statsløshed ............................................................... 138

6. FN-konventionen om Begrænsning af Statsløshed (1961) ................................. 142

7. Nærmere om børns ret til et statsborgerskab ....................................................... 151

8. Retten til et statsborgerskab ifølge Den Amerikanske

Menneskerettighedskonvention ........................................................................... 156

9. Advisory Opinion on the Proposed Amendments to the Naturalization

Provisions of the Constitution of Costa Rica (1984) .......................................... 157

10. Retten til et statsborgerskab ifølge Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention ........................................................................... 160

11. Retten til et statsborgerskab ifølge Den Europæiske Konvention om

Statsborgerskab (1997) ........................................................................................ 161

Kapitel 8. Lige ret til statsborgerskab .................................................................... 163

1. Generelt om ligebehandling og ikke-diskrimination ........................................... 163

2. Forskelsbehandling på grundlag af race m.v. ...................................................... 164

3. Forskelsbehandling på grundlag af køn og forskelsbehandling af børn ............. 170

4. Særligt om adoptivbørn ....................................................................................... 177

6. Sammenfattende om ligebehandling og ikke-diskrimination på

statsborgerrettens område .................................................................................... 178

Kapitel 9. Dobbelt statsborgerskab ......................................................................... 187

1. Generelt ................................................................................................................ 187

2. Nærmere om udviklingen i synet på dobbelt statsborgerskab ............................ 189

3. Europarådets 1963-konvention om begrænsning af dobbelt statsborgerskab .... 190

4. Ændrings- og tillægsprotokollerne fra 1977 ....................................................... 192

5. Udviklingen siden 1970’erne og vedtagelsen af den anden ændringsprotokol

fra 1993 ................................................................................................................. 193

6. 1997-konventionen om statsborgerskab .............................................................. 195

8

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


Indholdsfortegnelse

7. Konsekvenserne af dobbelt statsborgerskab ........................................................ 196

7.1. Værnepligt .................................................................................................. 197

7.2. Valgret og valgbarhed ................................................................................ 198

7.3. Offentlig ansættelse ................................................................................... 201

7.4. Diplomatisk beskyttelse ............................................................................. 201

7.5. Den internationale privatret ....................................................................... 203

7.6. Andre grundlæggende problemer .............................................................. 205

8. Sammenfattende om dobbelt statsborgerskab i fremtiden .................................. 207

Kapitel 10. Den Europæiske Konvention om Statsborgerret .............................. 211

1. Baggrunden for udarbejdelsen af en ny europæisk konvention .......................... 211

2. Præamblen ............................................................................................................ 213

3. Nærmere om konventionens formål og begreber ................................................ 214

4. Generelle statsborgerretlige principper ............................................................... 215

4.1. Statens kompetence på statsborgerrettens område .................................... 215

4.2. Grundlæggende statsborgerretlige principper ........................................... 216

4.3. Ikke-diskrimination på statsborgerrettens område .................................... 220

5. Konventionens regler om erhvervelse og generhvervelse af statsborgerskab .... 226

5.1. Børns erhvervelse af statsborgerskab ex lege ............................................ 226

5.2. Erhvervelse af statsborgerskab på grund af fødsel på en stats

territorium (ius soli) ................................................................................... 231

5.3. Naturalisation ............................................................................................. 232

5.4. Lempede erhvervelsesbetingelser .............................................................. 235

5.5. Generhvervelse af statsborgerskab ............................................................ 237

6. Konventionens regler om fortabelse af statsborgerskab ..................................... 237

6.1. Fortabelse foranlediget af staten ................................................................ 237

6.2. Betydningen af princippet om, at statsløshed skal undgås ....................... 242

6.3. Løsning fra statsborgerskab ....................................................................... 244

7. Konventionens regler om processuelle garantier ................................................ 245

7.1. Krav om en rimelig sagsbehandlingstid .................................................... 245

7.2. Ret til skriftligt begrundede afgørelser ...................................................... 246

7.3. Prøvelsesret ................................................................................................ 247

7.4. Gebyrer ....................................................................................................... 249

8. Konventionens regler om dobbelt statsborgerskab ............................................. 249

8.1. Tilfælde, hvor dobbelt statsborgerskab skal tillades ................................. 249

8.2. Tilfælde, hvor dobbelt statsborgerskab kan tillades .................................. 250

8.3. Rettigheder og forpligtelser i forbindelse med dobbelt statsborgerskab .. 250

8.4. Særligt om værnepligt i tilfælde af dobbelt statsborgerskab .................... 251

9. Konventionens regler om statssuccession ........................................................... 252

9.1. Almindelige principper .............................................................................. 252

9.2. Principper vedrørende ikke-statsborgere ................................................... 254

10. Konventionens regler om samarbejde mellem staterne ...................................... 254

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

9


Indholdsfortegnelse

11. Andre bestemmelser ............................................................................................. 256

12. Sammenfattende om konventionens betydning .................................................. 257

Kapitel 11. Statsborgerret i europæiske lande ....................................................... 261

1. Indledning ............................................................................................................. 261

2. Betydningen af staternes forskellige historiske baggrund og traditioner ........... 262

2.1. Emigrations- og immigrationsstater .......................................................... 263

2.2. Tidligere kolonimagter .............................................................................. 267

2.3. Nye og nykonsoliderede stater .................................................................. 269

3. Erhvervelse af statsborgerskab ved fødslen ........................................................ 271

4. Immigranters og deres efterkommeres adgang til statsborgerskab ..................... 271

4.1. Naturalisation ............................................................................................. 272

4.2. Ret til statsborgerskab for anden og tredje generation .............................. 278

5. Fortabelse af statsborgerskab ............................................................................... 286

6. Dobbelt statsborgerskab ....................................................................................... 286

7. Sammenstød mellem de statsborgerretlige principper om undgåelse af

dobbelt statsborgerskab, ligestilling, familiens statsborgerretlige enhed og

personlig autonomi ............................................................................................... 292

8. Tilknytnings- og integrationsaspektet ................................................................. 296

9. Rettighedsaspektet ............................................................................................... 298

10. Statsborgerret i Europa i fremtiden ...................................................................... 302

Del III: Unionsborgerret

Kapitel 12. Unionsborgerret .................................................................................... 307

1. Indledning ............................................................................................................. 307

2. Det europæiske samarbejde ................................................................................. 309

3. Europæisk migration ............................................................................................ 313

4. Borgernes Europa ................................................................................................. 315

5. Unionsborgerskabet ............................................................................................. 319

6. Generelt om unionsborgerrettighederne .............................................................. 329

7. Særligt om retten til bevægelsesfrihed og ophold på Unionens område ............ 330

8. De øvrige unionsborgerrettigheder i EF-traktatens anden del ............................ 341

8.1. Valgrettigheder ........................................................................................... 341

8.2. Diplomatisk og konsulær beskyttelse ........................................................ 347

8.3. Klagemidler og sprog ................................................................................. 348

8.4. Gennemførelse af reglerne i EF-traktatens anden del ............................... 349

9. Det EU-retlige forbud mod nationalitetsdiskrimination ..................................... 351

10. EU’s grundlæggende rettigheder ......................................................................... 359

11. Tredjelandsstatsborgeres retsstilling i EU ........................................................... 372

12. Fællesskabsrettens indflydelse på national statsborgerskabslovgivning,

herunder betydningen af EF-Domstolens praksis ............................................... 381

13. Tværgående betragtninger ................................................................................... 393

10

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


Del IV: Dansk indfødsret

Indholdsfortegnelse

Kapitel 13: De historiske forudsætninger for begreberne: undersåtligt

forhold, statsborgerskab og indfødsret – tiden før 1776 ...................................... 401

1. Begreberne ........................................................................................................... 401

2. Magtforholdende i det danske rige i tiden frem til enevælden ........................... 401

3. Oplysningstiden ................................................................................................... 404

4. Befolkningssammensætningen i det 17. århundrede ........................................... 404

5. National identitet i det 18. århundrede ................................................................ 405

6. Struensee-tiden ..................................................................................................... 409

7. Forholdene på tidspunktet omkring indfødsretsforordningens gennemførelse .. 410

8. Dansk identitetsdannelse ...................................................................................... 413

9. Sammenfattende ................................................................................................... 414

Kapitel 14: Indfødsretsforordningen af 15. januar 1776 ...................................... 417

1. Indfødsretsforordningens begrundelse ................................................................ 417

2. Indfødsrettens betydning i 1776 .......................................................................... 418

3. Indfødsretsforordningen som en lov om indfødsrets erhvervelse ....................... 422

3.1. Forordningens opbygning .......................................................................... 422

3.2. Erhvervelse af indfødsret ved fødslen ....................................................... 422

3.3. Anden generations erhvervelse af indfødsret ............................................ 423

3.4. Erhvervelse af indfødsret ved naturalisation ............................................. 432

3.5. Spørgsmål om kvinders indfødsretlige stilling ......................................... 433

4. Indfødsretsforordningens uforanderlighed .......................................................... 436

5. Indfødsretsforordningens retlige status ............................................................... 437

6. Personers statsborger- og indfødsretlige stilling efter 1776, herunder

fremmedes retsstilling .......................................................................................... 437

7. Opløsningen af det dansk-norske rigsfællesskab ................................................ 440

Kapitel 15: Grundloven af 1849 .............................................................................. 441

1. De nationale bevægelser i første halvdel af 1800-tallet ...................................... 441

2. Nedsættelsen af en grundlovgivende rigsforsamling .......................................... 443

3. Erhvervelse af indfødsret ..................................................................................... 446

4. Retten til ansættelse i offentlige embeder ........................................................... 452

5. Almindelig værnepligt ......................................................................................... 453

6. Valgrettigheder ..................................................................................................... 458

7. Grundlovens frihedsrettigheder samt økonomiske og sociale rettigheder .......... 462

8. Ikke-diskriminationsprincippet ............................................................................ 463

9. Sammenfattende om indfødsrettens betydning efter junigrundloven af 1849 ... 467

10. Indfødsretten efter Wienerfreden af 30. oktober 1864 ........................................ 469

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

11


Indholdsfortegnelse

Kapitel 16: Dansk emigration og behovet for ændringer af

indfødsretslovgivningen ............................................................................................ 479

1. Udvandring fra Danmark ..................................................................................... 479

2. De danske emigranter .......................................................................................... 480

3. Lov nr. 54 af 25. Marts 1871 indeholdende Tillæg til Indfødsretsloven af

15de Januar 1776 ................................................................................................. 483

4. Konvention om de i de Forenede Stater naturaliserede danske Undersaatters

og de i Danmark naturaliserede amerikanske Borgeres Retsstilling .................. 485

5. Den statsborger- og indfødsretlige stilling i sidste halvdel af det 19.

århundrede ............................................................................................................ 487

Kapitel 17: Indfødsretsloven af 1898 ...................................................................... 491

1. Behovet for en gennemgribende lovreform ........................................................ 491

2. Lov nr. 42 af 19. marts 1898 om erhvervelse og fortabelse af indfødsret .......... 497

2.1. Lovens hovedregler om indfødsrettens erhvervelse ved fødslen .............. 497

2.2. Erhvervelsesregler for indvandreres efterkommere (anden og tredje

generation) .................................................................................................. 498

2.3. Kvinders og børns afledede indfødsret gennem ægteskab

(legitimation) .............................................................................................. 501

2.4. Naturalisation ............................................................................................. 502

2.5. Fortabelse af og løsning fra indfødsret ...................................................... 504

2.6. Suspension af indfødsret ............................................................................ 505

2.7. Ophævelsen af suspensionsreglerne .......................................................... 506

2.8. Andre justeringer af 1898-lovens bestemmelser ....................................... 507

3. Personers statsborger- og indfødsretlige stilling i tiden efter 1898-loven,

herunder fremmedes retsstilling .......................................................................... 507

4. Særlig lovgivning om indfødsretsspørgsmål i tiden frem til vedtagelsen af en

ny indfødsretslov i 1925 ....................................................................................... 510

4.1. Lov Nr. 166 af 17. Maj 1916, hvorefter dansk Indfødsret kan meddeles

til visse Personer ........................................................................................ 510

4.2. Lov Nr. 353 af 27. November 1916 vedrørende Erhvervelse af

Indfødsret ................................................................................................... 512

4.3. Overdragelsen af De Dansk Vestindiske Øer til USA .............................. 514

4.4. Islands selvstændighed .............................................................................. 514

4.5. Lov af 5. September 1920 om Erhvervelse af dansk Indfødsret i

Anledning af de sønderjydske Landsdeles Indlemmelse i Danmark,

som ændret i 1922 ...................................................................................... 516

12

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


Indholdsfortegnelse

Kapitel 18: Indfødsretsloven af 1925 ...................................................................... 519

1. Fornyet ønske om ensartet nordisk lovgivning på statsborgerrettens område ... 519

2. Lov Nr. 123 af 18. April 1925 om Erhvervelse og Fortabelse af Indfødsret ..... 520

2.1. Lovens hovedregler om erhvervelse af indfødsret ved fødslen ................ 520

2.2. Erhvervelse af indfødsret gennem fødsel og opvækst i landet – reglerne

for indvandrernes efterkommere (anden og tredje generation) ................ 521

2.3. Erhvervelse af indfødsret ved legitimation – kvinders og børns

afledede indfødsret gennem ægteskab ....................................................... 522

2.4. Erhvervelse af indfødsret ved adoption ..................................................... 523

2.5. Erhvervelse af indfødsret ved naturalisation ............................................. 523

2.6. Fortabelse af og løsning fra indfødsret ...................................................... 527

3. Fremmedes retsstilling ......................................................................................... 533

4. Udviklingen frem til vedtagelsen af en ny indfødsretslov i 1950 ....................... 534

4.1. Midlertidig Lov Nr. 333 af 25. Juni 1940 om Ændring af Lov Nr. 123

af 18. April 1925 om Erhvervelse og Fortabelse af Indfødsret ................ 534

4.2. Lov Nr. 379 af 12. Juli 1946 om Ændring af Lov nr. 123 af 18. April

1925 om Erhvervelse og Fortabelse af Indfødsret .................................... 535

4.3. Lov Nr. 380 af 12. Juli 1946 om Generhvervelse af Indfødsret i visse

Tilfælde m.m. ............................................................................................. 539

Kapitel 19: Indfødsretsloven af 1950 ...................................................................... 541

1. Overvejelser om et nærmere nordisk samarbejde og en nordisk statsborgerret . 541

2. Reformovervejelser efter 2. verdenskrig ............................................................. 543

2.1. Den gifte kvindes statsborgerlige stilling .................................................. 544

2.2. Spørgsmålet om ligestilling af statsborgere fra de nordiske lande ........... 547

3. Lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret .............................................. 548

3.1. Lovens hovedregler om indfødsrets erhvervelse ved fødslen ................... 548

3.2. Børns afledede indfødsret gennem forældrenes ægteskab (legitimation)

..................................................................................................................... 550

3.3. Ret til indfødsret for indvandreres efterkommere (anden og tredje

generation) .................................................................................................. 551

3.4. Generhvervelse af indfødsret ..................................................................... 554

3.5. Børns afledede erhvervelse af indfødsret .................................................. 555

3.6. Naturalisation ............................................................................................. 556

3.7. Fortabelse af indfødsret ............................................................................. 557

3.8. Fratagelse af indfødsret .............................................................................. 558

3.9. Løsning fra indfødsret ................................................................................ 559

3.10. Særligt fordelagtige regler for statsborgere fra de andre nordiske lande . 559

4. Særlig indfødsretslovgivning, vedtaget som konsekvens af besættelsestiden .... 561

5. Ændringer af indfødsretsloven af 1950 ............................................................... 563

5.1. 1968-ændringen af reglerne om indfødsret til anden og tredje

generation og om nordiske statsborgeres statsborgerret ........................... 563

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

13


Indholdsfortegnelse

5.2. 1978-ændringen om bl.a. ægtefællers lige ret til at overføre dansk

indfødsret til deres børn ............................................................................. 566

5.3. 1986-ændringen om adoptivbørns ret til dansk indfødsret ved

adoptionen .................................................................................................. 568

5.4. 1991-ændringen om administrativ forenkling og gebyr ved

naturalisationsansøgninger ........................................................................ 569

5.5. 1994-ændringen om lovfæstelse af størrelsen af det gebyr, der betales

ved ansøgning om naturalisation, og om Indfødsretskontorets

terminaladgang til skattemyndighedernes fordringsregister ..................... 570

5.6. 1997-ændringen om, at også børn under 12 år, der adopteres af danske

forældre ved en udenlandsk afgørelse, får indfødsret ved

adoptionsbevillingen .................................................................................. 571

5.7. 1998-ændringen om ratifikation af Den Europæiske Konvention om

Statsborgerret (1997) og om ophævelse af krav om dansk indfødsret i

visse særlove .............................................................................................. 571

5.8. 1999-ændringen om unge udlændinges erhvervelse af dansk indfødsret

ved erklæring .............................................................................................. 573

5.9. 2002-ændringen om fratagelse af indfødsret erhvervet ved svig .............. 577

5.10. 2002-ændringen af reglerne om nordiske statsborgeres erhvervelse af

dansk indfødsret ved erklæring og om begrænsning af retsvirkningerne

efter indfødsretsloven af en persons flere samtidigt bestående

ægteskaber .................................................................................................. 580

5.11. 2004-ændringen af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved

erklæring samt indførelse af en ny bestemmelse om frakendelse af

indfødsret på grund af forbrydelser mod staten ........................................ 581

6. Sammenfattende betragtninger ............................................................................ 587

Del V: Naturalisation

Kapitel 20: Naturalisation ........................................................................................ 591

1. Grundlovens betydning for meddelelse af indfødsret ......................................... 591

2. Gennemførelse af grundlovsbestemmelsen om indfødsrets erhvervelse ............ 592

3. Kriterierne for indfødsrets meddelelse ved naturalisation efter vedtagelsen af

den gennemsete grundlov .................................................................................... 609

4. Drøftelser om naturalisation på grundlag af generelle retningslinjer eller efter

et konkret skøn ..................................................................................................... 614

5. Antallet af naturalisationsansøgninger ................................................................ 618

6. Hensynet til ansøgerne under naturalisationsproceduren .................................... 622

7. Naturalisationskriterier i 1920’erne og politisering af debatten om kriterierne

i 1930’erne ............................................................................................................ 625

8. Naturalisation under og efter besættelsen ............................................................ 634

9. Naturalisation efter vedtagelsen af indfødsretsloven af 1950 og grundloven af

1953 ...................................................................................................................... 638

14

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


Indholdsfortegnelse

10. Brud på den traditionelle enstemmige vedtagelse af indfødsretslovforslagene . 642

11. Nye toner i indfødsretsdebatten ........................................................................... 649

12. Den retlige bedømmelse af folketingsmedlemmers offentliggørelse af

»fortrolige« oplysninger ....................................................................................... 655

13. Bredere politisk tilslutning til skærpelse af naturalisationsvilkårene ................. 667

14. Flertal for strammere naturalisationsregler ......................................................... 685

15. Naturalisationspraksis efter 2002-retningslinjerne for optagelse på lovforslag

om indfødsrets meddelelse ................................................................................... 689

16. Forhandlingerne om nye naturalisationskriterier ................................................ 705

17. 2005-aftalen om nye retningslinjer for naturalisation ......................................... 708

18. Sammenfattende betragtninger ............................................................................ 717

Kapitel 21: Mulighederne for en reform af naturalisationsordningen ............... 721

1. Generelt om en revision af naturalisationsordningen .......................................... 721

2. Tidlige forslag om generel lovgivning på naturalisationsområdet ..................... 722

3. Overvejelser om en grundlovsændring i Forfatningskommissionen (1952) ...... 729

4. Sammenfattende om de problemer, der er forbundet med

naturalisationsproceduren .................................................................................... 733

5. Forslag om en reform af naturalisationsordningen ............................................. 735

Del VI: Konklusion

Kapitel 22 Konklusion .............................................................................................. 741

1. Dansk indfødsretslovgivnings karakteristika ...................................................... 741

2. Indfødsretshistoriens betydning ........................................................................... 742

2.1. 1776-forordningen, 1849-grundloven og 1953-grundloven ..................... 742

2.2. De tre indfødsretslove fra 1898, 1925 og 1950 ......................................... 744

3. Den internationale regulerings betydning ........................................................... 745

4. EU-reguleringens betydning ................................................................................ 752

5. Betydningen af samfundsudviklingen i øvrigt .................................................... 754

6. Sammenfattende konkluderende betragtninger ................................................... 755

6.1. Generelt ...................................................................................................... 755

6.2. Erhvervelse af statsborgerskab ved fødslen .............................................. 757

6.2.1. Ius sanguinis-princippet .................................................................. 757

6.2.2. Hittebørn ......................................................................................... 758

6.2.3. Ius soli-princippet ........................................................................... 759

6.3. Børns og unges erhvervelse af statsborgerskab efter fødslen ................... 760

6.3.1. Legitimation .................................................................................... 760

6.3.2. Adoption ......................................................................................... 761

6.3.3. Socialisering gennem opvækst i landet .......................................... 762

6.4. Erhvervelse af statsborgerskab efter nordisk aftale .................................. 764

6.5. Generhvervelse af statsborgerskab ............................................................ 764

6.6. Afledet statsborgerskab til børn ................................................................. 765

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

15


Indholdsfortegnelse

6.7. Statsborgerskab ved naturalisation ............................................................ 766

6.7.1. Regler om naturalisation ................................................................. 766

6.7.2. Antagelsen om en forfatningsretlig sædvane på

naturalisationsområdet .................................................................... 767

6.7.3. Sædvaneteoriens betydning for den nuværende

naturalisationspraksis ...................................................................... 768

6.7.4. Generel lovgivning om naturalisation ............................................ 770

6.7.5. Lovgivning om dispensation fra de almindelige

naturalisationsbetingelser ............................................................... 771

6.7.6. Naturalisationskriterierne ............................................................... 771

6.7.7. Sammenfattende om en ændret naturalisationsordning ................. 772

6.8. Fortabelse af statsborgerskab ved erhvervelse af fremmed

statsborgerskab ........................................................................................... 773

6.9. Fortabelse af statsborgerskab på grund af manglende tilknytning til

Danmark ..................................................................................................... 773

6.10. Frakendelse af statsborgerskab erhvervet ved svig ................................... 774

6.11. Frakendelse af statsborgerskab på grund af forbrydelser begået mod

staten ........................................................................................................... 775

6.12. Løsning fra statsborgerskab ....................................................................... 776

6.13. Gebyr for naturalisation ............................................................................. 776

6.14. Andre procedureregler ............................................................................... 777

7. Sammenfattende ................................................................................................... 777

Litteratur .................................................................................................................... 781

Afgørelsesregister ...................................................................................................... 793

Stikordsregister ......................................................................................................... 797

16

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


DEL I

Indledning

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

17


18

This page intentionally left blank

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


KAPITEL 1

Afhandlingens indhold og formål

Kapitel 1. Afhandlingens indhold og formål

Der er ingen anden Vej at gaa, naar man vil reparere paa disse Forhold [at anvendelse

af indfødsretslovens regler kan føre til urimeligheder], end netop at ty til Humaniteten,

og den humane Gennemførelse af disse Bestemmelser her har aldrig manglet og vil aldrig

komme til at mangle her i Landet.

Rigsdagstidende 1896-97, sp. 5270: Udtalelse fra indenrigsministeren under behandlingen

af lovforslaget til den første lov om erhvervelse og fortabelse af indfødsret foranlediget

af en erkendelse af, at anvendelsen af lovens regler i visse tilfælde ville kunne føre til

urimelige resultater.

1. Afhandlingen

Med udgangspunkt i det menneskeretlige princip om, at enhver har ret til et statsborgerskab,

jf. herved artikel 15 i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne fra 1948, foretages

der i denne afhandling en analyse af dansk indfødsret eller med andre ord det

retsområde, som man kan kalde »statsborgerretten« (begreberne indfødsret og statsborgerret

bruges synonymt i afhandlingen). Der er en række grunde til at undersøge statsborgerretten

i Danmark. For det første er statsborgerretten – i enhver stat – et interessant

retsområde. Statsborgerretten siger noget om staten som sådan – dens egenart, traditioner

og historie; statsborgerretten har også betydning for statens relationer til andre stater, og

den har stor individuel betydning for statens borgeres retsstilling. Navnlig i en tid med

stor migration og øget internationalt samarbejde er det relevant at beskæftige sig med

statsborgerretten. For det andet synes særligt dansk statsborgerret at påkalde sig en undersøgelse:

Der foreligger ikke nyere grundige undersøgelser af dansk indfødsret, og

dansk indfødsret indtager en særstilling, sammenlignet med statsborgerretten i andre lande,

som Danmark ellers normalt sammenligner sig med, dels på grund af den særlige

danske grundlovsbestemte naturalisationsordning om meddelelse af indfødsret til udlændinge

ved lov, og dels på grund af de seneste års politisering af dette retsområde med

markante stramninger af erhvervelses- og fortabelsesreglerne til følge.

I afhandlingen vil udviklingen af den danske indfødsret blive undersøgt retrospektivt

med henblik på at skabe klarhed over indfødsrettens betydning igennem tiden. Det vil

blive undersøgt, hvilke faktorer der har påvirket indfødsretten og dennes udvikling, og

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

19


Kapitel 1. Afhandlingens indhold og formål

det vil blive undersøgt, hvorvidt indfødsretten lever op til folkeretlige, herunder menneskeretlige

standarder.

I snæver forstand omfatter indfødsretten indfødsretslovgivningens regler om erhvervelse

og fortabelse af indfødsret. I bred forstand omfatter indfødsretten også regler i den

øvrige lovgivning, som tillægger indfødsret betydning for personers rettigheder og forpligtelser

på bestemte områder (indfødsrettens indhold). Afhandlingen beskæftiger sig i

det væsentlige med indfødsretten i snæver betydning; en redegørelse for indfødsrettens

retsvirkninger ville blive meget omfangsrig og er derfor udskilt til særskilt behandling.

Spørgsmål om statsborgerret eller indfødsret kan opstå inden for civilretten, statsretten,

folkeretten, EU-retten og den internationale privatret. I denne afhandling vil indfødsretten

imidlertid blive præsenteret som en selvstændig juridisk disciplin, selv om indfødsretten

ikke er et selvstændigt juridisk fagområde her i landet. Indfødsretlige spørgsmål

har indtil for nylig kun været genstand for begrænset interesse, men i de senere år har billedet

ændret sig. Med afhandlingen søges der rådet bod på, at der ikke findes nogen større

dansk, nutidig gennemgang af statsborgerretten. Fremstillingen er derfor blevet temmelig

omfangsrig.

Det skal bemærkes, at behandlingen af det primære kildemateriale er afsluttet med

udgangen af september 2006. Enkelte opdateringer er dog foretaget i forbindelse med

udgivelsen af afhandlingen i bogform.

2. Nærmere om terminologien m.v.

Der findes ikke i dansk lovgivning en almindelig definition på begreberne indfødsret,

statsborgerret, statsborgerskab og nationalitet. I denne afhandling bruges betegnelserne

statsborgerret og indfødsret som nævnt synonymt som udtryk for det retsområde, der

omhandler statsborgerretlige/indfødsretlige spørgsmål.

Betegnelserne (dansk) statsborgerskab, statsborgerret og indfødsret anvendes også synonymt

som udtryk for den retlige status, danske borgere har, med tilknyttede statsborgerrettigheder

og -pligter af både internretlig og folkeretlig karakter. »Indfødsret« er den

traditionelle danske betegnelse. Betegnelsen »statsborgerret« blev ofte anvendt tidligere,

bl.a. i det nordiske samarbejde, men i dag er »statsborgerskab« nok den mest sigende betegnelse

for den statsborgerlige status.

Folkeretligt er begrebet statsborgerskab udtryk for et retligt bånd mellem en person og

dennes stat. I den henseende ses betegnelsen »nationalitet« ofte anvendt. I internationale

relationer bruges betegnelserne »nationalitet« (nationality) og »statsborgerskab« (citizenship)

ofte synonymt, men i dansk ret anvendes udtrykket »nationalitet« stort set kun

som en betegnelse for tilhørsforholdet til et bestemt land (f.eks. inden for udenrigstjenesten,

i lov om luftfart og ved skibsregistrering); man vil sjældent tale om »erhvervelse af

dansk nationalitet« (som en status).

Som retlig status har indfødsretten som nævnt både en rettigheds- og en pligtside; almindeligvis

antages kernen i retsforholdet at være den ubetingede ret til at opholdes sig i

20

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


3. Problemstillingerne

landet (ius domicilii), valgrettigheder ved parlamentsvalg, retten til embeder, retten til diplomatisk

beskyttelse, værnepligten og en særlig loyalitetsforpligtelse over for staten.

I den samfundsvidenskabelige litteratur skelnes der ofte mellem det politiske og det

sociale statsborgerskab, således at det politiske statsborgerskab anvendes som betegnelse

for de rettigheder og pligter, som statsborgeren har som medlem af en stat eller en anden

politisk enhed, medens det sociale (eller økonomiske) statsborgerskab betegner de rettigheder

og pligter, som statsborgeren har som arbejder, klient, forbruger m.v. I relation til

multietniske og multikulturelle stater ses der endvidere anvendt betegnelser som tertiært

statsborgerskab og etnisk, nationalt eller multikulturelt statsborgerskab, som udtryk for

de (særlige) rettigheder og pligter, som etniske, nationale og/eller multikulturelle minoriteter

kan have. 1 Sådanne statsborgerskabsbegreber vil ikke blive inddraget i denne afhandling,

som grundlæggende er af retsvidenskabelig karakter.

3. Problemstillingerne

De suveræne stater har en interesse i at kunne bestemme deres territorium og deres statsborgere.

Mellem en stat og dennes statsborgere er der en særlig tæt forbindelse og en forudsætning

om gensidig forpligtelse. Statsborgerskabet er udtryk for fuldt medlemskab af

statssamfundet, og statsborgerne har som udgangspunkt alle rettigheder i et samfund.

Efter 2. verdenskrig nåede det internationale samfund til enighed om, at staternes suverænitet

skulle udøves under hensyn til de universelt gældende menneskerettigheder,

hvis overholdelse staterne skulle sikre for enhver person under deres jurisdiktion. Man

kunne have forestillet sig, at denne anerkendelse af, at menneskerettighederne skulle garanteres

for enhver person i en stat, ville medføre, at statsborgerskabet mistede en del af

sin betydning. Det var ikke tilfældet, snarere tværtimod. Under indtryk af de mange tilfælde

af statsløshed i tiden før og under krigen var det internationale samfund bevidst om

statsborgerskabets afgørende betydning for nydelsen af alle rettigheder i en stat. Derfor

blev der i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne medtaget en bestemmelse, artikel

15, om, at enhver har ret til et statsborgerskab, og at ingen vilkårligt må fratages sit

statsborgerskab eller nægtes retten til at skifte statsborgerskab.

De senere års krige og væbnede konflikter har understreget behovet for at sikre gennemførelsen

af principperne i Verdenserklæringens artikel 15. Millioner af mennesker er

fordrevet fra deres land, og uanset om det internationale samfund påtager sig et ansvar

for dem, er resultatet for de forfulgte og fordrevne som oftest langvarige ophold i flygtningelejre

eller i fremmede lande med en usikker retlig status. Et effektivt (faktisk og retligt

anerkendt) statsborgerskab kan fortsat være en garanti for, at individets menneskerettigheder

respekteres.

1. Se Veit Michael Bader: Citizenship of the European Union. Human Rights, Rights of Citizens

of the Union and of Member States, i Ratio Juris. Vol. 12 No. 2 June 1999, s. 153-81.

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

21


Kapitel 1. Afhandlingens indhold og formål

I det hele har den internationale udvikling betydet, at de fleste landes befolkningssammensætning

er grundlæggende ændret gennem de seneste årtier. Ud fra en demokratisk

synsvinkel synes det 21. århundredes store statsborgerretlige udfordring at ligge i,

om staterne kan føre en politik, der muliggør, at deres nytilkomne befolkningsgrupper

kan blive integreret som fuldgyldige medlemmer af statssamfundet. Normalt antages det i

de internationale organer i FN-, Europaråds- og EU-regi, at dette forudsætter, at de pågældende

har mulighed for at erhverve værtslandets statsborgerskab – og dermed politiske

rettigheder og et demokratisk medansvar for og medindflydelse på samfundsudviklingen;

men som der vil blive redegjort for i afhandlingen, har regeringerne i flere lande,

heriblandt Danmark, i de senere år skiftet opfattelse af statsborgerskabets rolle i integrationsprocessen:

Efter at muligheden for at erhverve statsborgerskab har været set som et

led i integrationsprocessen, betragtes tildeling af statsborgerskab nu som kronen på værket,

når integrationsprocessen er afsluttet.

Holdningsskiftet har medført stramninger af statsborgerskabslovgivningens regler om

erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab – stramninger, som kan udelukke større

grupper fra at blive statsborgere i det land, hvori de har permanent ophold. Denne udvikling

rejser flere spørgsmål. Først og fremmest opstår der spørgsmål om, hvordan en sådan

lovgivning harmonerer med princippet om enhvers ret til et statsborgerskab. Dernæst opstår

der spørgsmål om dens overensstemmelse med almindelige demokratiprincipper.

Sidst, men ikke mindst, opstår der på grund af EU-samarbejdet spørgsmål om, hvorvidt

EU-medlemsstaternes meget forskellige statsborgerskabslovgivninger er i harmoni med

ligheds- og retfærdighedsprincipper: Nogle medlemsstater har strammet deres erhvervelsesbetingelser,

medens andre har lempet dem, og der er meget store forskelle på, hvor let

eller svært det er at blive EU-statsborger og få unionsborgerskab. Tredjelandsstatsborgere,

der på lempelige vilkår har fået én medlemsstats statsborgerskab, og som rejser til en

anden medlemsstat, vil som tilrejsende unionsborgere kunne være væsentligt bedre stillet

end personer, som måske hele deres liv har boet i landet, men ikke kunnet erhverve dets

statsborgerskab grund af dets restriktive naturalisationskriterier – med den konsekvens, at

de heller ikke kan opnå unionsborgerskab.

Traditionelt er det enkelte lands statsborgerskabslovgivning præget af landets historiske

og kulturelle baggrund. I princippet anerkendes det stadig, at staterne selv kan bestemme,

hvem der skal være deres statsborgere. Derfor har de fleste lande også deres

egen »særegne« statsborgerskabslovgivning. Den internationale udvikling udfordrer denne

ordning, og det samme gør de internationale statsborgerretlige standarder. Her kan det

dog være et problem, at de internationale standarder på grund af statsborgerrettens særegne

karakter ofte er udformet således, at de ikke er »self-executing«. Det har været afgørende

for staterne, at de selv kunne omsætte de internationale forpligtelser til national ret

under hensyntagen til deres egne særlige forhold, og de har af samme grund ikke haft noget

ønske om at få etableret internationale monitorerings- eller håndhævelsesorganer på

dette retsområde. Under hensyn til manglen på autoritative fortolkningsbidrag kan det

være vanskeligt mere præcist at fastslå de internationale forpligtelser på statsborgerrettens

område.

22

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


4. Afhandlingens forudsætninger

Med anerkendelsen af menneskerettighederne følger det, at staterne ved implementeringen

af den internationale statsborgerret ikke udelukkende må tage hensyn til deres egne

interesser. De skal også tage hensyn til individinteresser, jf. præamblen til Den Europæiske

Konvention om Statsborgerret (1997), hvor de deltagende stater anerkender, at

»der i anliggender vedrørende statsborgerret bør tages hensyn til staternes såvel som enkeltpersoners

legitime interesser«. Interessekonflikter må antages at skulle løses ved en

afvejning eller afbalancering af de modsatrettede hensyn; under hensyn til den betydning

anerkendelsen af menneskerettighederne har for statsborgerretten, undersøges det i afhandlingen,

om der ved afbalanceringen bør ske en proportionalitetsafvejning som den,

der kendes fra menneskeretten, eller om der må antages at gælde andre metoder.

Ved undersøgelsen af spørgsmålet om enhvers ret til et statsborgerskab må der tages

udgangspunkt i, hvorvidt principperne i artikel 15 i Verdenserklæringen kan anses for

retligt forpligtende for staterne. I en nutidig kontekst opstår der desuden spørgsmål om

retten til at have statsborgerskab i flere stater (horisontalt dobbelt statsborgerskab) som

udtryk for det dobbelte statslige tilhørsforhold, som immigranter i kortere eller længere

tid kan have.

Der opstår også spørgsmål om, hvilke politiske enheder der skal have/har kompetence

på statsborgerrettens område, navnlig efter EU har skabt et unionsborgerskab, som har

givet medlemsstaternes borgere et supplerende borgerskab (en slags vertikalt dobbelt

statsborgerskab).

Endelig kan man ikke se bort fra, at spørgsmålet om statsborgerskabets betydning for

både individ og stat hænger sammen med spørgsmålet om statsborgerskabets indhold.

Det følger som nævnt af selve statsborgerskabsbegrebet, at statsborgeren har bedre rettigheder

end ikke-statsborgeren. Forskelsbehandling af statsborgere og ikke-statsborgere

vil dog udgøre nationalitetsdiskrimination, hvis den ikke er objektivt og rimeligt begrundet.

I det hele gør emnet om statsborgerrettigheder og nationalitetsdiskrimination krav på

nærmere overvejelser, men for at begrænse afhandlingens omfang er det som nævnt

ovenfor udskilt til særskilt behandling og berøres i afhandlingen kun sporadisk.

4. Afhandlingens forudsætninger

I dansk ret har det været – og er muligvis fortsat – den almindelige opfattelse, at en udlænding

ikke har ret til dansk indfødsret, idet grundloven har givet lovgivningsmagten

kompetence til at tildele udlændinge indfødsret uden at normere lovgivningsmagtens

skønsudøvelse. 2 Det antages, at lovgivningsmagten kan meddele indfødsret til en person,

som ikke opfylder de aftalte og offentliggjorte erhvervelsesbetingelser, og det har endda

været antaget, at lovgivningsmagten kan meddele afslag på indfødsret til en person, som

2. Se f.eks. Birgit Kleis: § 44, stk. 1, i Henrik Zahle (red): Danmarks Riges grundlov med kommentarer

(2006), s. 328, hvor det anføres, at »(d)en omstændighed, at indfødsret skal meddeles ved

lov, indebærer, at ingen har retskrav på at blive naturaliseret.«

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere

eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

23

More magazines by this user
Similar magazines