Problem

2.B Hvad er PBL?
kompetent. Det skal dog understreges, at der ikke er den lineære funktionalitet i diagrammet, som det
matematiske udtryk foregiver. Mange andre faktorer end læringsforløbenes didaktiske udformning indvirker
naturligvis på læringsresultatet i de konkrete situationer. (Bjørndal og Lieberg fra Hiim og Hippe 1997)
Modellen er imidlertid et forsøg på at illustrere nogle sammenhænge mellem indholdsudvælgelse, organisering
(styring) og læringsresultat. At vi har fokuseret særligt på disse dimensioner har følgende grunde: For det første
er principperne om indholdsudvælgelsen og styring omdrejningspunkter i den danske uddannelsestradition med
rod i 70’ernes projektarbejdsformer (PPU), og for det andet har vi empirisk gennem skolernes forsøg faktisk
kunnet konstatere, at specielt disse to dimensioner var virksomme på forskellig vis og i forskellige grader i
skolernes arbejde med opgaver, projekter og cases mv. Et tredje didaktisk princip, som også indgår i
indholdsudvælgelsen, er det eksemplariske princip, som vi ikke har fundet plads til i modellen, men som bliver
særdeles aktuel, når det skal diskuteres, hvordan et helt curriculum kan udformes efter PBL-tankegangen.
Ideen med modellen er altså, at lærere og uddannelsesplanlæggere på skolerne kan drøfte enkelte
læringsforløb i forhold til grader af problemorientering og grader af deltagerstyring, udfra hvilke parter der
varetager hvilke faser og elementer i læreforløbet. Derved kan forskellige opgaver, projekter, cases placeres
forskelligt i modellens felt, hvilket kan give et godt overblik over ønskede variationer og progression i
studieforløbet. I bedste fald vil man kunne kvalificere dialogen om forskellige læreformers forskellige
kvalificeringspotentialer, ligesom man kan indkredse studieformer, der placerer sig uden for PBL-feltet.
(skraverede trekant i den didaktiske model).
En ”styringsmodel”
Når vi efterfølgende diskuterer forskellige læringsforløb i forhold til modellens to akser problemorientering og
deltagerstyring, er det derfor ikke så meget i forhold til disse begrebers videnskabelige og teoretiske referencer,
men i højere grad udfra, hvilke konkrete elementer i et studie-læringsforløb den studerende får rådighed over og
indflydelse på.
I forlængelse heraf og som supplement til den ovenfor viste model kan man skitsere en ”styringsmodel”, hvor et
læringsforløbs faser optegnes vandret, og hvor henholdsvis skolens/lærerens og de studerendes styring i disse
faser aftegnes fra hver side:
13