Brandsyn - januar 2013 - skorstensfejerskolen

skorstensfejerskolen.dk

Brandsyn - januar 2013 - skorstensfejerskolen

BYGNINGSMÆSSIGE KRAV

TIL FYRRUM

Brandteknisk vejledning nr. 22

Brandteknisk vejledning nr. 32

Bygningsreglement 2010

Revideret

Januar

2013


Kedelanlæg/bygning

Manuelle og automatisk fyrede

anlæg ≤ 60 kW

I bygninger med flere etager

Manuelt fyrede anlæg ≤ 120 kW

I bygninger med en etage og

småhuse

Automatisk fyrede anlæg < 60 kW

I bygninger med en etage og

småhuse

Automatisk fyrede anlæg

> 60 kW ≤ 120 kW

Manuelle og automatisk fyrede

anlæg > 120 kW ≤ 400 kW

Manuelle og automatisk fyrede

anlæg > 400 kW

Manuelle og automatisk fyrede

anlæg opstillet i bygning med let

antændeligt oplag

Manuelle og automatisk fyrede

anlæg opstillet i bygning med

forbrugslager

(silo eller sække) > 4 m 3

Manuelle og automatisk fyrede

anlæg opstillet i bygning med

forbrugslager

(fritliggende brændsel) > 4 m 3

Krav til fyrrum med biobrændselsfyr

Væg til

andet

rum

K1 10

B-s1,d0

K1 10

D-s2,d2

K1 10

D-s2,d2

EI 60

EI 60

A2-s1,d0

EI 60

A2-s1,d0

EI 60

A2-s1,d0

Etageadskillelse

K1 10 B-s1,d0

K1 10 D-s2,d2

K1 10 B-s1,d0

REI 60

EI 30 til

uudnyttelig

tagrum

Dør til

andet

rum

Ingen

krav

Ingen

krav

Ingen

krav

EI2 30-C

REI 60 A2-s1,d0 EI2 30-C

Adgang til

det fri

Ingen krav

Ingen krav

Ingen krav

Dør eller

vindue

Dør eller

vindue

REI 60 A2-s1,d0 EI2 60-C Dør

REI 60 A2-s1,d0

K2 60 A2-s1,d0

I eksisterende

bygning

EI2 30-C

Dør eller

vindue

Fyringsanlæg og forbrugslager skal være adskilt med

EI/REI 60

Fyringsanlæg og forbrugslager skal være adskilt med

EI/REI 60 A2-s1,d0


Kedelanlæg/bygning

Krav til fyrrum med oliefyr

Væg til

andet

rum

Etageadskillelse

Dør til

andet rum

Adgang til

det fri

Oliefyr ≤ 120 kW ingen krav ingen krav ingen krav Ingen krav

Oliefyr ≤ 120 kW opstillet i rum med

letantændeligt oplag

Oliefyr > 120 kW ≤ 400 kW

Oliefyr > 400 kW

Kedelanlæg/bygning

Halmfyr

Sluserum ved halmfyr

EI 60

A2-s1,d0

EI 60

A2-s1,d0

EI 60

A2-s1,d0

Krav til fyrrum med halmfyr

Væg til

andet

rum

REI 60

A2-s1,d0

REI 60

A2-s1,d0

EI 60 A2-s1,d0 EI2 30-C Ingen krav

EI 60 A2-s1,d0 EI2 30-C Ingen krav

EI 60 A2-s1,d0 EI2 60-C Dør

Etageadskillelse

Dør til

andet rum

Adgang til

det fri

REI 60 A2-s1,d0 sluse Dør

REI 60 A2-s1,d0

EI2 60-C

A2-s1,d0

EI2 30-C til

fyrrum

Ingen krav


K1 10 B-s1,d0

K1 10 D-s2,d2

Eksempler på egnede bygningsdele

(det gode råd til kunden)

9 mm gipsplade ↔ 9 mm gennembrandimprægneret krydsfiner ↔ 21 mm

sammenpløjede gennembrandimprægneret brædder ↔ 25 mm Troldtecht

21 mm sammenpløjede brædder ↔ 9 mm spånplade ↔ 9 mm træfiberplade

↔ 9 mm krydsfinerplade

K2 60 A2-s1,d0 2 lag 15 mm brandgipsplader

REI 60 A2-s1,d0

EI 60 A2-s1,d0

REI 30

REI 60

EI 60

Væg: ½ sten mur ↔ 100 mm letbeton ↔ 120 mm uarmeret beton

Etageadskillelse: 80 mm armeret beton ↔ 100 mm armeret letbeton

Væg: 90 mm murværk i blokke ↔ 75 mm letbeton ↔ 45 mm stålreglar med

isolering og 2 x 13 mm gipsplade på hver side

Etageadskillelse: REI 60 A2-s1,d0 benyttes

Etageadskillelse: 21 mm gulvbrædder eller 18 mm plade + reglar + 95 mm

let isolering + 12 mm K1 10 D-s2,d2

Væg eks. 1: 2 x 12 mm K1 10 D-s2,d2 + reglar + 95 mm tung isolering + 2 x

12 mm K1 10 D-s2,d2

Væg eks. 2: 2 x 13 mm gipsplade + reglar + 95 mm let isolering + 2 x 13

mm gipsplade

Etageadskillelse: 21 mm gulvbrædder eller 18 mm plade + 95x170 mm

bjælker + 95 mm tung isolering + 2 x 12 mm K1 10 D-s2,d2

Væg eks. 1: 1 x 12 mm K1 10 D-s2,d2 + reglar + 95 mm tung isolering + 1 x

12 mm K1 10 D-s2,d2

Væg eks. 2: 1 x 13 mm gipsplade + 1 x 12 mm K1 10 D-s2,d2 + reglar + 95

mm let isolering + 1 x 12 mm K1 10 D-s2,d2 + 1 x 13 mm gipsplade

Etageadskillelse: REI 60 benyttes

EI2 30-C Godkendt selvlukkende branddør (trædør)

EI2 60-C Godkendt selvlukkende branddør (trædør)

EI2 60-C A2-s1,d0 Godkendt selvlukkende branddør (ståldør)

Grænsen mellem tung og let isolering går ved densitet på 30 kg/m 3


Brandpræventivt tilsyn

Brand

Afstand til brandbart materiale

Tilbagebrandssikringer

Sodbelægninger i ildsted og skorsten

Krav til fyrrum

Brandbart oplag i fyrrum

Eksplosion

Tjekskema (AT B.4.8)

Forgiftning

Friskluftforsyning til fyringsanlæg

Fyringsanlæggets tæthed

Skorstenstræk

Trykforhold i fyrrum

Sundhedsmæssige gener

Skorstenshøjde

Brændselskvalitet

Ildsted og skorsten er godkendte og passer sammen

Prøvningsattest

BILAG OG DIAGRAMMER

1

Revideret

Januar

2013


Brandpræventivt tilsyn

Brand

Afstand til brandbart materiale

Tilbagebrandssikringer

Sodbelægninger i ildsted og skorsten

Krav til fyrrum

Brandbart oplag i fyrrum

Eksplosion

Tjekskema (AT B.4.8)

Forgiftning

Friskluftforsyning til fyringsanlæg

Fyringsanlæggets tæthed

Skorstenstræk

Trykforhold i fyrrum

Sundhedsmæssige gener

Skorstenshøjde

Brændselskvalitet

Ildsted og skorsten er godkendte og passer sammen

Prøvningsattest

2


Omregning af tryk

fra

til

bar

mbar

hPa

mVs mmVs Pa kPa

1 bar 1 1000 10 10000 100000 100

1 mbar

1 hPa

0,001 1 0,01 10 100 0,1

1 mVs 0,1 100 1 1000 10000 10

1

mmVs

0,0001 0,1 0,001 1 10 0,01

1 Pa 0,00001 0,01 0,0001 0,1 1 0,001

1 kPa 0,01 10 0,1 100 1000 1

Omregning af effekt og energi

fra

til

MJ kJ Mcal kCal m 2 hf kW

1 MJ 1 1000 0,238 238 0,028 0,28

1 kJ 0,001 1 0,0002 0,238 0,000028 0,00028

1 Mcal 4,2 4200 1 1000 11,63 1,163

1 kcal 0,0042 4,2 0,001 1 0,01163 0,00116

1 m 2

hf

0,36 360 0,086 86 1 10

1 kW 3,6 3600 0,86 860 0,1 1

3


Emissionsklasser

Emissionsklasser i henhold til DS/EN 15270

Grænser for emission

(mg/m 3 ved 10 % O 2

4

a) )

CO OGC Støv

1 15000 1750 200

2 5000 200 180

3 3000 100 150

4 1000 75 75

5 500 50 30

a) korrigeret til tør røggas ved 0 o C og 1,013 bar.

Prøvningsattesten skal mindst opfylde emissionsklasse 3


Skorstenshøjde

5


Skorstenslysning i cm Ø

Skorstenslysning

40

35

30

25

20

15

10

Skorstenslysning i forhold til indfyret

effekt

5

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120

Samlet indfyret effekt i kW

Bemærk: Mindste lysning ved automatisk

fyring med biobrændsel skorstenslysning

svarer til røgstuds.

6

Ved håndfyring med fast

brændsel

skal være mindst 15 cm Ø

Ved fyring med olie

skal være mindst 8 cm Ø


Kedler godkendt til trykekspansion:

Olie, stoker, håndfyret med

sikkerhedsvarmeveksler.

6 Sikkerhedsledning uden

armaturer eller indsnævringer

ført stadig stigende til højeste

punkt

7

Håndfyrede kedler uden

sikkerhedsvarmeveksler må kun

tilsluttes åbne anlæg < 5m høj

Hævertbryder

8 Sikkerhedsledning uden

armaturer eller indsnævringer

ført stadig faldende til afløb i

fyrrum og skråt afskåret

Fejl på anlæg

se bagside

Anlæg OK

TJEKSKEMA TIL VARMTVANDSANLÆG < 60 kW

1

2

3

4

Drifttermostat

Overkogssikring på

automatisk fyrede anlæg

Trykmåler

Termometer

5 Åben ekspansionsbeholder 11 Lukket ekspansionsbeholder

9 Sikkerhedsledning uden

armaturer eller indsnævringer

ført stadig stigende gennem

tagkonstruktion

10 20 mm meldeledning ført

tilbage til påfyldningssted

Fejl på anlæg

se bagside

Anlæg OK

Bemærkninger anføres på næste side.

7

12Kedel

godkendt til trykekspansion

13

Sikkerhedsventil med korrekt

åbningstryk

14

Tilgangsrør fra top af kedel, uden

armaturer eller indsnævringer

15Afblæsningsrør

uden armaturer

eller indsnævringer ført til afløb og

skråt afskåret

Fejl på anlæg

se bagside

Anlæg OK


Bemærkninger til varmtvandsanlæg

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

8


Anvendelseskategorier i henhold til BR10 Kap. 5.1.1

Anvendelseskategori 1

Denne anvendelseskategori er til dagophold, hvor alle har kendskab til flugtveje og

selv kan flygte. Anvendelseskategori 1 godkendes til maximum 50 personer.

Eksempler: Kontorer, industri og lager bygninger, jordbrugs og driftsbygninger,

garageanlæg, carporte, udhuse, teknikhuse.

Anvendelseskategori 2

Denne anvendelseskategori er til dagophold, hvor brugerne ikke nødvendigvis har

kendskab til afsnittets indretning og flugtveje, men selv har mulighed for at flygte.

Anvendelseskategori 2 godkendes til maximum 50 personer.

Eksempler: Undervisningsrum, skolefritidsordninger, dagcentre.

Anvendelseskategori 3

I denne anvendelseskategori har brugerne ikke kendskab til flugtveje og indretning,

men er i stand til selv at flygte. Brugerne er i afsnittet i dagtimerne. Anvendelseskategori

3 godkendes til “mange” personer (> 50 personer)

Eksempler: Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, restauranter, biografer, selskabslokaler,

diskoteker, idrætshaller, kirker, teatre.

Anvendelseskategori 4

Denne anvendelseskategori er til nat ophold hvor personerne har kendskab til området

og har selv mulighed for at flygte. Anvendelseskategori 4 godkendes til maximum

50 personer.

Eksempler: Etageboliger, ungdomsboliger, enfamilieshuse, dobbelt huse, rækkehuse,

kædehuse, gruppehuse, sommerhuse.

Anvendelseskategori 5

Denne anvendelseskategori er til natophold hvor personer (maks. 50) der befinder sig

i afsnittet, ikke har kendskab til indretning og flugtveje. Dog kan de selv flygte fra

området.

Eksempler: Hoteller, kollegier, vandrehjem, kroer, pensionater.

Anvendelseskategori 6

Denne anvendelseskategori er til natophold og personerne (max 50) der befinder sig i

afsnittet, ikke selv kan flygte eller har kendskab til indretning og flugtveje.

Eksempler: Ældreboliger, behandlings og sengeafsnit, på hospitaler, plejehjem,

fængsler, boliger og institutioner til fysisk og psykisk handicappede, vuggestuer og

børnehaver.

9


Designationskode for plastforinger

DS/EN 14471

Eksempel:

EN 14471 1 – T120 2 – P1 3 – O 4 – W 5 – O50 6 – I 7 – E 8 – L0 9

1 Nr. på europæisk standard

2

3

4

5

6

7

8

9

Temperaturklasse

T080/T100/T120/T160/T200/T250/T300/T400/T450/T600

Tryk/tæthedsklasse

N1/N2/P1/P2/H1/H2

Modstand mod sodild

G = sodildtestet / O = ikke sodildtestet

Modstand mod kondens

D = tør drift / W = kondenserende drift

Afstand til brandbart materiale

Måles fra ydre overside

UV beskyttet

I = placering inde i bygninger / E = placering både inde i og udenfor bygninger

Reaktion på brand

A1/A2/B/C/D/E/F

Krav til yderrør/kanal

L0 = ubrandbar / L = ingen / L1 = brandbar

10


Designationskode for stålskorstene

DS/EN 1856-1

Eksempel:

EN 1856-1 1 – T400 2 – N1 3 – D 4 – VM-L50060 5 – G 6 25 7

1 Nr. på europæisk standard

2

3

4

5

6

7

Temperaturklasse

T080/T100/T120/T160/T200/T250/T300/T400/T450/T600

Tryk/tæthedsklasse

N1/N2/P1/P2/H1/H2

Modstand mod kondens

D = tør drift / W = kondenserende drift

Korrosionsklasse/materiale

Inderrør af mindst 1 mm type L40 eller mindst 0,4 mm L50

alternativt:

Korrosionsklasse V1, V2 eller V3

V1 til gasfyrede anlæg, V2 til gas, fyringsolie og træ i åbne ildsteder, V3 til gas,

fyringsolie, svær fyringsolie, træ i åbne og lukkede ildsteder, samt kul og tørv.

Modstand mod sodild

G = sodildtestet / O = ikke sodildtestet

Afstand til brandbart materiale målt i mm.

Hvis skorstenen føres i lukket gennemføring er afstanden større (se opstillingsvejledning)

11


Byggevaredirektivet

Alle seriefremstillede produkter der kan henføres til en

EU-harmoniseret standart skal CE-mærkes.

For skorstensfejerarbejdet gælder det følgende produkter.

Standard Produkt

DS/EN 1856-1 Stålskorstene

DS/EN 1858 Elementskorstene

DS/EN 1856-2 Stålforinger

DS/EN 1857 Cementbundne foringsrør

DS/EN 14471 Plastforinger

DS/EN 1856-2 Flexrør

DS/EN 1856-2 Aftræksrør

DS/EN 303-4 Centralvarmekedler til olie < 70 kW

DS/EN 303-6

Centralvarmekedler til olie < 70 kW

med indbygget varmtvandsbeholder

DS/EN 303-5 Centralvarmekedler til fast brændsel

DS/EN 13240 Brændeovne

DS/EN 14785 Pillebrændeovne

DS/EN 13229 Pejseindsatse

DS/EN 15270 Pillebrændere

12


BYGNINGSREGLEMENT 2010

SBI ANVISNING NR. 230

Revideret

Januar

2013


1.1 Generelt

Stk. 1

Reglementet gælder for alt byggeri, med mindre andet er bestemt i

kap. 1.2.

(1.1, stk. 1)

Hovedanvendelsesområdet for reglementet er etageboligbyggeri og alle

former for erhvervs- og institutionsbyggeri, herunder de

bygningskategorier, der er nævnt i byggelovens § 11. Huse med én bolig

til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt

eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse,

kædehuse, gruppehuse og lignende). Sommerhuse i

sommerhusområder, kolonihavehuse, campinghytter, garager, udhuse

og andet såkaldt sekundært byggeri.

Stk. 2

Reglementet finder anvendelse ved de byggearbejder, der er nævnt i

Byggelovens § 2.

(1.1, stk. 2)

§ 2 i Byggeloven omfatter opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til

bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelse samt

ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til

byggelovens eller reglementets bestemmelser samt nedrivning af

bebyggelse. Byggeloven omfatter også miner og lignende anlæg, hvortil

offentligheden har adgang.


5.4 Brandtekniske installationer

Bygningsreglement

Stk. 13

Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 skal i den enkelte bolig udføres

med røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen og er udført

med batteribackup.

Vejledning

(5.4, stk. 13)

Der bør placeres mindst én røgalarm i hver bolig, dog mindst én på hver

etage. Hvis der placeres mere end én røgalarm i boligen, kan der sikres

en hurtig og rettidig alarmering af personerne i den enkelte bolig. Det er

vigtigt, at afstanden mellem røgalarmerne ikke er for stor.

I boliger med eget fyr bør der også placeres en røgalarm i rummet, hvor

fyret er placeret.

Røgalarmer bør være sammenkoblede.


8.1 Generelt

Stk. 1

Bygningsreglement

Installationer skal udføres, så de ikke er til fare for personer eller

medfører skader på bygningen. Generende rystelser må ikke overføres

til bygningen.

Vejledning

(8.1, stk. 1)

Kap. 8 omfatter installationer i en bygning eller udenfor på grunden til

forsyning med el, gas, varme, kulde, afløb og vand til opvarmning,

køling, ventilation, vandforbrug, renovation samt installationer til

persontransport og hjælpemidler med henblik på at gøre bygninger

tilgængelige.

Ved aftrækssystemer forstås i dette kapitel skorsten og røgrør med

tilhørende samlinger og andre systemer af enhver art, der modtager

forbrændingsprodukter fra et eller flere fyringsanlæg. Aftrækssystemer

til ildsteder, der fyres med olie eller fast brændsel skal renses af

skorstensfejeren, jf. bekendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993 om

brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder.

Der henvises endvidere til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om

anvendelse af trykbærende udstyr og til Arbejdstilsynets

bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr.

Bekendtgørelserne finder anvendelse på rørsystemer, beholdere,

solfangere, varmepumper, køleanlæg, kedler m.m., hvor der kan

udvikles luftarter eller dampe med et tryk på mere end 0,5 bar.

Med hensyn til udgravning for installationer henvises til

Ledningsejerregisteret, LER, og DS/EN 1997-1 Geoteknik.

SBI 230

Dette kapitel omhandler en række forhold, som har betydning for

udførelsen af installationer:

• Sikkerhed og skader

• Vibrationer

• Sundhed og hygiejne

• Forholdsregler mod frost

• Brandsikkerhed

• Forholdsregler mod unødvendigt energiforbrug

• Tilgængelighed.


Sikkerhed og skader

Installationer skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Forkert

udførte installationer kan for eksempel medføre risiko for eksplosion,

brand, skoldning eller forgiftning.

Ud over risikoen for personskade er det også nødvendigt at forebygge,

at bygningen beskadiges.

Gener

Installationsgenstande må ikke overføre vibrationerne til bygningen i

generende omfang. Det kan undgås ved:

• Anvendelse af eftergivelige materialer til at fastgøre eller ophænge

de pågældende installationsgenstande.

• Montering af installationsgenstandene på svingningsdæmpende

bygningsdele, fx tunge betonplader.

For arbejdspladser

Installationer i bygninger, som anvendes til arbejdspladser, skal

overholde følgende bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet:

• Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr

(Bekendtgørelse nr. 100, 2007)

• Bekendtgørelse om indretning af trykbærende

udstyr (Bekendtgørelse nr. 743, 1999)

• Bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af

trykbærende udstyr (Bekendtgørelse nr. 99, 2007).

Bygningsreglement

Stk. 2

Installationer skal udføres, så de ikke medfører brandfare eller

eksplosionsfare. Ved rørgennemføringer, kanaler og lignende skal der

træffes foranstaltninger, der hindrer gennemgang af støj, fugt, ild, gas,

røg og lugt.

SBI 230

Rørgennemføringer, kanaler og lignende, som passerer gennem en

brandmæssig adskillelse, skal normalt udføres, så de ikke forringer

brandsikkerheden, jf. kapitel 5.5.2, stk. 4. Derfor kan det være

nødvendigt at anvende brandspjæld eller andre foranstaltninger for at

hindre brand- og røgspredning. Yderligere information kan findes i:


• DS 428, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved

ventilationsanlæg (Dansk Standard, 2009a)

• Brandteknisk vejledning 31, Brandtætninger – Brandtætning af

gennembrydninger for installationer (Dansk Brand- og

sikringsteknisk Institut, 2005b)

Bygningsreglement

Stk. 3

Overfladetemperaturen på brændbart materiale skal holdes så lav, at

der ikke er fare for antændelse.

Vejledning

(8.1, stk. 3)

Kravet til brændbart materiale er normalt opfyldt, hvis

overfladetemperaturen ikke overstiger 85°C. Når dette ikke godtgøres,

bør installationer med en temperatur på mellem 85°C og 100°C holdes

mindst 30 mm fra træværk eller andet brændbart materiale. Med en

temperatur mellem 100°C og 150°C bør afstanden være mindst 50 mm.

For ildsteder og aftrækssystemer er afstanden til brændbart materiale

ofte bestemt ved CE-mærkningen eller MK godkendelser. Her er det den

angivne afstand til brændbart materiale, der skal overholdes.

Er afstanden til brændbart materiale ikke fastlagt, kan kravet anses for

opfyldt, når afstanden fra den udvendige side af brændeovnen til

brændbart materiale i væg og loft er mindst 500 mm. Ved murede pejse

og masseovne måles afstanden fra ildstedets indvendige side.

Opmærksomheden henledes på, at der i forbindelse med indbyggede

belysningsarmaturer kan optræde misfarvninger af fx lofter allerede ved

temperaturer på 60°C.

SBI 230

Stålskorstene

CE-mærkede stålskorstene har angivet en minimumsafstand til

brændbart materiale. For etageadskillelser gælder kravene om afstand

til brændbart materiale både i gulv, træbjælkelag inklusive bærende

konstruktionsdele og loft. Dampspærre i loftet monteres med en

lufttæt samling, fx en pakdåse med brandsikring, se figur 56.


Figur 56. Eksempel på afstand til brændbart materiale i forbindelse

med gennemføring af stålskorsten i loft.

Cementbundne elementskorstene

CE-mærkede cementbundne elementskorstene har angivet en

minimumsafstand til brændbart materiale. For etageadskillelser

gælder kravene om afstand til brændbart materiale i både gulv,

træbjælkelag inklusive bærende konstruktionsdele, og loft.

Murede skorstene

Bjælker, spær og dampspærre kan normalt anbringes direkte op ad

murede skorstene uden risiko for brand, hvis skorstenen er udført:

• Med mindst 228 mm murværkskorstensvanger, dvs. en tykkelse

på 1 sten

eller

• Som elementskorsten med mindst 108 mm skalmuring omkring

skorstenselementet.

Kanten af brændbare beklædninger, der er højst 30 mm tykke, kan

anbringes umiddelbart op til murede skorstene.


Murede skorstene med 108 mm vanger og skorstensforing kræver

isolering med mindst 20 mm mineraluld mellem skorstenens yderside

og træværk.

Bygningsreglement

Stk. 4

Brændbart materiale skal mindst holdes i følgende afstande fra

murede skorstene og små aftrækssystemer eller komponenter af stål,

som ikke er omfattet af CE-mærkning:

1) Skorstene 100 mm

2) Vandrette røgrør 300 mm og lodrette røgrør 225 mm.

3) For røgrør med dimension Ø 80 -100 mm fra pillebrændeovne dog

225 mm.

4) Renselemme 200 mm

Vejledning

(8.1, stk. 4)

Afstandene måles fra den udvendige side.

SBI 230

Bestemmelsen for murede skorstene gælder for skorstene, der ikke er

omfattet af stk. 3 i dette kapitel.

Bygningsreglement

Stk. 5

Afstanden til gulv for røgrør fra pillebrændeovne med dimension Ø 80-

100 mm kan reduceres til 150 mm, forudsat gulvet er beklædt med en

ubrændbar plade.

Vejledning

(8.1, stk. 5)

På grund af varmestrålingen fra røgrøret er en glasplade ikke egnet som

beklædningsplade.

Bygningsreglement

Stk. 6

Installationer skal udføres, så de medfører sundhedsmæssigt

tilfredsstillende forhold.

Vejledning

(8.1, stk. 6)

Bestemmelsen skal bl.a. hindre røg fra fyringsanlæg i at trænge ud i

bygningen. Bestemmelsen omfatter også sikring mod rotter og andre

skadedyr.


Der henvises endvidere til kap. 6 om radon og om anden forurening fra

undergrund.

Mht. til støj fra energiproducerende anlæg henvises ligeledes til kap. 6.

SBI 230

Centralvarmekedler, brændeovne, masseovne, pejse m.m.

Centralvarmekedler, brændeovne, masseovne, pejse m.m. bør

opstilles, så røg under alle driftsforhold kan fjernes via skorsten eller

røgaftræk. Nærmere bestemmelser om de enkelte anlæg findes i

kapitel 8.5, Fyringsanlæg og skorstene.

Solcelleanlæg

Solcelleanlæggets vekselretter bør ikke placeres i eller nær

opholdsrum, da den kan give akustiske støjgener (kliklyde fra relæer

og højfrekvent summen fra effektelektronik).

Varmepumper og køleanlæg

Varmepumper og køleanlæg må ikke kunne forvolde personskade eller

sundhedsmæssige gener. Det gælder bl.a. udslip af gasser og støj.

Kølemidlet bør have lavest mulig ozonlagsnedbrydende effekt og 'global

opvarmningsfaktor' (udtryk for bidraget til global opvarmning ved

sammenligning af kølemidlet med CO2). Den maksimale fyldning for

anlægget bestemmes bl.a. af rumvoluminet og den praktiske grænse

for det pågældende kølemiddel, se DS/EN 378-1 (Dansk Standard,

2008c).

Bygningsreglement

Stk. 7

Installationer skal beskyttes mod frostsprængning, hvor der kan være

risiko for, at de udsættes for frost.

SBI 230

Installationer uden for bygningens opvarmede rum skal frostsikres, fx

ved isolering i henhold til DS 452 (Dansk Standard, 1999a).

Bygningsreglement

Stk. 8

Installationer skal udføres, så der ikke er unødig risiko for korrosion.

Vejledning

(8.1, stk. 8)

Mht. korrosionsbeskyttelse henvises til SBi-anvisning 227 Korrosion i

VVS-installationer.


SBI 230

Moderne vvs-installationer udføres i udstrakt grad af

korrosionsbestandige materialer som plast og rustfri stål. Alligevel er

der fortsat risiko for alvorlige korrosionsskader på for eksempel fittings

og ventiler af messing.

Retningslinjer for valg af rørmaterialer og forholdsregler mod korrosion

i brugsvandsanlæg samt varmesystemer og køleanlæg er beskrevet i

SBi-anvisning 227, Korrosion i vvs-installationer (Brandt, 2009b).

Bygningsreglement

Stk. 9

Installationer skal udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. De

skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS

452, Termisk isolering af tekniske installationer.

Vejledning

(8.1, stk. 9)

Rør og beholdere bør så vidt muligt anbringes, så varmeafgivelsen fra

dem kommer bygningen til gode.

SBI 230

Varmetabet fra installationer, herunder ventilationsanlæg, kan have

stor betydning for en bygnings energiforbrug. Varmetabet fra

installationer indgår ved vurdering af bygningers energieffektivitet, se

SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm & Grau, 2005).

Afløbsinstallationer bør normalt kunne fungere alene ved gravitation

(tyngdekraft).

Bygningsreglement

Stk. 10

Tekniske anlæg og installationer m.v., der kræver betjening, hyppige

ændringer, eftersyn eller vedligeholdelse, skal anbringes, så dette kan

ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

Vejledning

(8.1, stk. 10)

Der henvises til Arbejdstilsynets regler og vejledninger herom.

Mht. sikkerhedsudstyr og indretningen af rum til køleanlæg henvises til

DS/EN 378 del 2 og 3, Kølesystemer og varmepumper.

Rørinstallationer, som kræver betjening, hyppige ændringer, eftersyn og

vedligeholdelse bør som hovedregel anbringes enten i ingeniørgange

med en fri passagehøjde på mindst 1,9 m og en fri bredde på mindst 0,7


m, i skakte eller kanaler med gode adgangsforhold, f.eks. aftagelige

dæk.

Der henvises til DS 5129 Installationer til signalering og kommunikation.

Del 2-1: føringsveje i bygninger til kabler til brug for IT&T formål.

SBI 230

Tekniske anlæg og installationer, herunder varme- og

ventilationsanlæg, elevatorer, afløbsinstallationer, samt varmepumper

og køleanlæg, skal opstilles, så der er gode adgangsforhold ved

pasning og vedligehold.

Fremtidige behov

Historisk set har der været en stor vækst i antallet og omfanget af

tekniske installationer i bygninger, og det forventes, at denne vækst vil

fortsætte. Allerede fra den tidlige projektering er der derfor mange

fordele i at arbejde med en systematisk og struktureret distribution af

installationernes føringsveje. Ved at anvende overdimensionerede

føringsveje og lokale installationer med høj modultæthed kan der

desuden opnås en tilstrækkelig funktionel fleksibilitet med mulighed

for fremtidige kapacitetsændringer.

Bygningsreglement

Stk. 11

Med henblik på at kunne gøre bygninger tilgængelige for personer med

funktionsnedsættelser, skal installationer i bygninger, der indeholder

forsamlingslokaler, under hensyntagen til de tekniske muligheder

projekteres og forberedes, så der er mulighed for installation og

anvendelse af tekniske hjælpemidler for personer med handicap.

Vejledning

(8.1, stk. 11)

Bestemmelsen sikrer, at der allerede ved planlægning og projektering af

en bygnings installationer så vidt muligt tages højde for, at tekniske

hjælpemidler for personer med handicap kan bruges i byggeriet uden at

dette nødvendiggør større ændringer i installationerne og fremføringen

af de tilhørende ledninger med videre.

SBI 230

Som eksempel kan nævnes forberedelse af faste teleslyngeanlæg, se

også stk. 12 i dette kapitel. Elektrisk støj fra andre el-installationer

kan gribe forstyrrende ind i brugen af høreteknisk udstyr og

høreapparater, hvorfor der bør vælges installationer med lille afgivelse

af elektrisk støj. Problemer med lavfrekvent støj fra elektriske


installationer vil desuden ofte kunne afhjælpes ved at jordforbinde

installationerne. Det er derfor vigtigt, at der fremføres jordforbindelse.

Bygningsreglement

Stk. 12

I forsamlingslokaler, herunder i rum, der er indrettet til fælles

aktiviteter såsom koncerter, foredrag og anden underholdning, skal

der være fast installation af teleslyngeanlæg eller lignende installation

målrettet hørehandicap på minimum samme niveau som

teleslyngeanlæg.

Vejledning

(8.1, stk. 12)

De nævnte forsamlingslokaler omfatter forsamlingshuse, kirker,

biografer, biblioteker, aulaer og koncertsale, som er offentligt

tilgængelige for publikum. Almindelige undervisningslokaler i folkeskoler

og fx mødelokaler i kontorbyggeri er ikke omfattet.

Alle installationer bør opfylde DS/EN 60118-4, Elektroakustik -

Høreapparater - Del 4: Teleslyngesystemer til høreapparater - Tekniske

krav.

Hvis der vælges en anden løsning end fast installation af

teleslyngeanlæg på minimum samme niveau, skal tilhørende udstyr

være tilpasset antallet af publikum.

For at sikre at den valgte installation er funktionsdygtig, når den

anvendes, anbefales det at teste installationen regelmæssigt.

SBI 230

En teleslynge sender lyden fra for eksempel mikrofonanlæg,

højttaleranlæg, biograffilm og tv ud som et elektrisk signal til brugere

af høreapparater. Teleslynger bør være planlagt, installeret og

vedligeholdt korrekt for at fungere godt for brugerne. Store lokaler kan

kræve opdeling af teleslyngen i flere mindre sløjfer, og det kan være

nødvendigt at placere kablerne under gulvniveau for at opnå en

passende feltstyrke i den rigtige højde.

En hensigtsmæssig installation forudsætter:

• Ensartet og tilstrækkelig høj feltstyrke i hele lokalet.

• Ubetydelig interferens med anlæg i andre lokaler, fx biografsale.

• Afprøvning af anlæggets funktion i forhold til DS/EN 60118-4

(Dansk Standard, 2007b).


Det anbefales at teste systemet inden brug og efterfølgende mindst

hvert halve år.

Ved installation i eksisterende lokaler kan alternative løsninger være

baseret på for eksempel infrarød kommunikation eller FM-radiobølger,

hvis en fast teleslynge ikke kan installeres. Personer med

høreapparater skal da i stedet have mulighed for at låne en bærbar

modtager med hals-teleslynge. I disse tilfælde er det vigtigt med et

velfungerende system til information, udlevering, indsamling og

vedligeholdelse af de udleverede enheder.

Bygningsreglement

Stk. 13 (træder i kraft 1. juli 2013)

Indrettes serverrum i en bygning, skal elforbruget til servere måles.

Tilsvarende skal elforbrug eller køleydelse til køling af serverrummet

måles. Bestemmelserne gælder ved nybyggeri.

Stk. 14. (træder i kraft 1. juli 2013)

Målerne til el skal være i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens

bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til

måling af elforbrug med hensyn til overensstemmelsesvurdering eller

typegodkendelse og førstegangsverifikation. Målere til køling skal

opfylde Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol

med målere, der anvendes til måling af forbrug af varme i

fjernvarmeanlæg med hensyn til overensstemmelsesvurdering eller

typegodkendelse og førstegangsverifikation.

8.2 Fordelingsanlæg til varme, køling og varmt brugsvand

Bygningsreglement

Stk. 1

Varmeanlæg skal udføres forsvarligt ud fra sikkerhedsmæssige,

energimæssige og indeklimamæssige hensyn.

SBI 230

SBi-anvisning 175, Varmeanlæg med vand som medium (Ovesen,

2000) beskriver mere detaljeret, hvordan projektering, planlægning og

udførelse af varmeinstallationer kan ske iht. DS 469, Varmeanlæg med

vand som varmebærende medium (Dansk Standard, 1991).


Bygningsreglement

Stk. 2

Varmeanlæg med vand som varmebærende medium skal

dimensioneres, udføres, indreguleres og afleveres, som anvist i DS

469, Varmeanlæg med vand som varmebærende medium.

Vejledning

(8.2, stk. 2)

Normen indeholder bl.a. funktionskrav til varmegiveres styring og

regulering.

Herudover indeholder normen funktionskrav til indregulering af

varmeanlæg og krav til vejledninger for brug, drift og vedligehold.

SBI 230

DS 469, Varmeanlæg med vand som varmebærende medium (Dansk

Standard, 1991) stiller krav til dimensionering af varmeanlæg af

hensyn til det termiske indeklima, ressourceforbrug samt sikkerhed og

sundhed.

Bygningsreglement

Stk. 3

El- og luftvarmeanlæg i bygninger skal udføres med automatisk

regulering af varmetilførslen efter varmebehovet i det enkelte rum.

Anlægget skal endvidere forsynes med tids- og temperaturstyring af

varmetilførslen til rummene.

Vejledning

(8.2, stk. 3 og 4)

Bestemmelserne skal sikre mulighed for en rimelig komfort og gøre det

muligt at reducere eller afbryde anlæggets ydelse i perioder uden

varmebehov.

Bygningsreglement

Stk. 4

Køleanlæg og varmepumpeanlæg skal udføres med automatisk

regulering af køle- eller varmeydelsen efter behovet. Køleydelsen skal

endvidere styres efter behovet i det enkelte rum.

SBI 230

Formålet med automatisk regulering af varme- og kuldetilførslen er, at

anlægget bliver så energieffektivt som muligt. Den bedste


energieffektivitet opnås, når anlægget har så lille forskel mellem

kondenserings- og fordampningstemperatur som muligt.

Luft-til-luft-varmepumper bør have trinløs kapacitetsregulering

(normalt kaldet 'inverter-modeller'). Det bør altid sikres, at anlægget er

forsynet med regulering og er indreguleret efter den aktuelle ejendom

samt at reguleringen foregår automatisk med kompensering for

udetemperatur.

Bygningsreglement

Stk. 5

Varmeanlæg skal dimensioneres og udføres, så energiøkonomisk drift

opnås. Komponenternes type, størrelse og funktion skal passe

sammen og skal tilpasses bygningens dimensionerende varmetab og

forbrugets variation over året. Det skal endvidere sikres, at der ikke

sker samtidig køling og opvarmning i samme rum.

Vejledning

(8.2, stk. 5)

Varmeanlæg dimensioneres til lavest mulige fremløbstemperatur, for at

opnå den højest mulige effektivitet på varmeforsyningen, f.eks. falder

effektiviteten for et varmepumpeanlæg med 2-3 pct. pr. grad

temperaturen hæves.

For varmeanlæg forsynet med fjernvarme henvises til varmeværkets

tekniske leveringsbetingelser, findes disse ikke, kan Dansk

Fjernvarmes tekniske leveringsbetingelser anvendes.

SBI 230

Ved installation af varmepumpeanlæg bør det sikres, at varmefladerne

har tilstrækkelig størrelse. De bør normalt udlægges for en

dimensionerende fremløbstemperatur på højst 40 °C.

Bygningsreglement

Stk. 6

Brugsvandsanlæg skal udføres, så risikoen for vækst af

legionellabakterier minimeres

Vejledning

(8.2, stk. 6)

For at minimere risikoen for vækst af legionellabakterier i det varme

vand bør der træffes foranstaltninger herimod, f.eks. ved at

brugsvandstemperaturen kan opvarmes tilstrækkeligt jf. DS 439, Norm

for vandinstallationer.


SBI 230

Ved opstilling af varmepumper til opvarmning af brugsvand bør tankvoluminet

dimensioneres ud fra brugsvandsbehovet for bygningen,

som fastlægges efter DS 439 (Dansk Standard, 2009d). Det varme

brugsvand bør af hensyn til bekæmpelse af bakterievækst kunne

opvarmes til 55-60 °C, ellers skal der træffes andre foranstaltninger

mod bakterievækst.

Hvis varmepumpen udlægges for lavere vandtemperatur, bør der

kunne foretages supplerende opvarmning med en anden varmekilde.

Yderligere information om kvalitetssikring af brugsvand kan findes i

SBi-anvisning 227, Korrosion i vvs-installationer, 3 Kvalitetssikring af

brugsvand (Brandt, 2009b)

Bygningsreglement

Stk. 7

Brugsvandsanlæg forsynet fra en boligventilationsvarmepumpe skal

mindst have en COP ved brugsvandstapning på 3,1.

Vejledning

(8.2, stk. 7)

Virkningsgraden måles iht. DS/EN 255-3 Aircondition. Vandkølere og

eldrevne kompressor-varmepumper til opvarmning. Del 3: Prøvning og

krav til mærkning af apparater til varmt brugsvand.

Bygningsreglement

Stk. 8

Cirkulationspumper i varme-, varmtvands-, jordvarme- og køleanlæg

skal være A-mærkede eller opfylde tilsvarende energimæssige krav

hertil. For store pumper, der ikke er omfattet af A-mærkningen,

henvises til bestemmelserne om pumper i DS 469, Varmeanlæg med

vand som varmebærende medium. Brugsvandscirkulationspumper i

enfamiliehuse og andre mindre brugsvandsanlæg skal have en

energieffektivitet svarende til A-mærkede pumper eller have en

tilsvarende årlig besparelse gennem styring af pumpen.

Vejledning

(8.2, stk. 8)

De energimæssige krav til A-mærkede pumper fremgår af Europumps

Industry Commitment To improve the energy performance of Stand-

Alone Circulators, January 2005. Bestemmelserne om pumper i DS 469

finder også anvendelse på store pumper i køleanlæg og

brugsvandsanlæg.


8.3 Ventilationssystemer

Bygningsreglement

Stk. 1

Ventilationssystemer skal udføres forsvarligt ud fra

sikkerhedsmæssige, energimæssige og indeklimamæssige hensyn.

Vejledning

(8.3, stk. 1)

De indeklimarelaterede ventilationsbestemmelser fremgår af kap. 6.

SBI 230

Ventilationsanlæg må ikke kunne føre til sundhedsrisici, fx ved at

anlægget indblæser forurenet luft. Elektriske installationer og

bevægelige dele i ventilationsanlæg må ikke kunne give risiko for

personskade.

Ventilationsanlægs energiforbrug indgår ved beregning af bygningers

energieffektivitet, se SBi-anvisning 213, Bygningers Energibehov

(Aggerholm & Grau, 2005). Indeklimaforhold i forbindelse med

ventilationsanlæg er beskrevet i kapitel 6.3.1, Ventilation.

Bygningsreglement

Stk. 2

Ventilation skal kunne ske på en sådan måde, at funktionen ikke

påvirkes uacceptabelt af andre luftforbrugende installationer, og så

unødvendigt energiforbrug undgås.

Tilførsel af udeluft skal kunne begrænses i perioder, hvor behovet for

ventilation af bygningen er reduceret. I rum med stærkt varierende

ventilationsbehov skal tilførsel af udeluft kunne tilpasses

belastningen.

Vejledning

(8.3, stk. 2)

Luftforbrugende installationer kan bl.a. være gas- og

oliefyringsinstallationer, pejse, brændeovne, tørretumblere, tørreskabe,

stinkskabe og lignende.

Bygningsreglement

Stk. 3

Ventilationsanlæg skal udføres, indreguleres og afleveres som anvist i

DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg.


Vejledning

(8.3, stk. 3)

Bestemmelserne gælder også ved etablering af ventilationsanlæg i

eksisterende bygninger og ved renovering af anlæg. Kravene til

ventilationsanlæg gælder også i enfamiliehuse.

SBI 230

DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg (Dansk Standard,

2005a) indeholder bestemmelser vedrørende projektering, udførelse,

afprøvning og drift af mekaniske ventilationsanlæg. Formålet med

standarden er at sikre, at mekaniske ventilationsanlæg indrettes,

udføres og kan vedligeholdes på en teknisk og hygiejnisk forsvarlig

måde, bl.a. under hensyntagen til energieffektivitet.

Bygningsreglement

Stk. 4

Ventilationsanlæg skal udføres, så de ikke medfører brandfare.

Udførelse skal ske i overensstemmelse med DS 428, norm for

brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg.

SBI 230

Kravene til brandforhold ved ventilationsanlæg gælder også

gennemføringer af ventilationskanaler m.m. i brandadskillende

bygningsdele, se også kapitel 5.5.2, stk. 4.

Bygningsreglement

Stk. 5

Ventilationssystemer skal renses, drives og vedligeholdes, så de holdes

i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand.

SBI 230

Alle komponenter, der kræver pasning og vedligeholdelse, skal være let

tilgængelige og skal projekteres og monteres, så arbejdet kan foretages

på en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Nem adgang til rengøring af ventilationssystemer er særligt vigtig for

allergikere, der har en lav tolerancetærskel over for støv og snavs i

indeluften.

Bygningsreglement

Stk. 6

Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en

temperaturvirkningsgrad på mindst 70 pct.

Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme

ikke på rimelig måde kan udnyttes. Varmegenvinderen kan


kombineres med en varmepumpe til varmegenvinding. Denne skal

have en COP på minimum 3,6. i opvarmningstilstand (heating mode).

Vejledning

(8.3, stk. 6)

Recirkulation anses ikke for et alternativ for et varmegenvindingsanlæg.

For ventilationsanlæg, der kun forsyner én bolig gælder et skærpet krav,

jf. kap. 8.3, stk. 8.

Virkningsgraden skal være målt i henhold til DS/EN 308

Varmevekslere, Prøvningsmetoder til bestemmelse af ydeevne for luft til

luft- og røggasvarmegenvindingsanordninger, som nettovirkningsgrad

uden tillæg for kondensation eller fugtoverføring med en intern lækage

på maksimalt 3 pct. og ens massestrømme ind/ud.

Løsningen indebærer mulighed for anvendelse af f.eks. dobbelte

krydsvarmevekslere, modstrømsvarmevekslere, roterende

varmevekslere og varmepumper afhængig af eventuelle krav til

luftkvalitet, jf. stk. 7.

COP ved opvarmning dokumenteres i henhold til DS/EN 14511

Aircondition-anlæg, væskekølere og varmepumper med eldrevne

kompressorer til rumopvarmning og -afkøling.

SBI 230

En temperaturvirkningsgrad på 70 % kan normalt opnås med en god

krydsveksler, en modstrømsvarmeveksler eller en roterende veksler.

Temperaturvirkningsgrader for ventilationssystemer med

varmegenvinding indgår ved vurdering af bygningers energieffektivitet,

se SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm & Grau,

2005).

Recirkulation bør normalt undgås. Hvis det i særlige tilfælde er

nødvendigt med recirkulation, fx i forbindelse med behov for

opvarmning eller køling af rummet med ventilationsluften, bør

recirkulationen kun ske til samme rum, som luften er udsuget fra.

Bygningsreglement

Stk. 7

Ved ventilationsanlæg, der betjener flere boliger eller flere

erhvervsenheder, og hvor der kan forekommer dampe eller partikler,

skal der vælges løsninger, der sikrer en god luftkvalitet.


Vejledning

(8.3, stk. 7)

Overførsel af røg, madlugt etc., som er et problem i en del

etageejendomme, skal undgås. Roterende varmevekslere og

varmevekslere med en intern lækage kan f.eks. overføre røgpartikler til

indeluften til gene for beboerne.

SBI 230

For at undgå overførsel af lugt mellem boliger skal varmegenvindere

være lufttætte også mellem de to luftstrømme, så luft ikke overføres fra

udsugningen til indblæsningen. Roterende varmegenvindere bør

undgås i boliger.

Bygningsreglement

Stk. 8

Ventilationsanlæg til forsyning af én bolig skal udføres med

varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 80 pct.

Vejledning

(8.3, stk. 8)

Bestemmelsen gælder også ved installation af et anlæg i hver

boligenhed i en etageejendom.

SBI 230

Varmegenvindere i ventilationsanlæg, som kun forsyner én bygning,

kan opnå en høj virkningsgrad ved at være udstyret med en ekstra god

krydsveksler og lav lufthastighed i veksleren (stort tværsnitsareal) eller

ved at have en modstrømsveksler.

Bygningsreglement

Stk. 9

For ventilationsanlæg med konstant luftydelse må elforbruget til

lufttransport ikke overstige 1800 J/m³ udeluft.

For anlæg med variabel luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke

overstige 2100 J/m³ udeluft ved maksimal ydelse og tryktab.

For udsugningsanlæg uden mekanisk udelufttilførsel må det

specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 800 J/m³.

Bestemmelsen gælder ikke for anlæg knyttet til industrielle processer

samt anlæg, hvor det årlige elforbrug til lufttransport er mindre end

400 kWh.


Vejledning

(8.3, stk. 9)

Ved elforbruget til lufttransport forstås her det samlede elforbrug pr. m3 flyttet luft regnet fra luftindtag til luftafkast.

Luften kan hermed flyttes af flere ventilatorer. Ved anlæg med variabel

luftydelse forstås anlæg, hvor luftydelsen, når anlægget er i drift, kan

reguleres manuelt eller automatisk på en sådan måde, at forbruget

reduceres væsentligt.

Elforbruget til lufttransport kan beregnes for det enkelte anlæg for sig

eller samlet for flere anlæg i en bygning.

Elforbruget til lufttransport opgøres som angivet i DS 447, Norm for

ventilationsanlæg.

SBI 230

Det specifikke elforbrug til lufttransport, der forkortes 'SEL', er det

samlede elforbrug pr. m3 flyttet luft regnet fra luftindtag til luftafkast.

SEL kan beregnes for det enkelte anlæg for sig eller samlet for flere

anlæg i en bygning. Denne fleksibilitet åbner mulighed for, at en

forholdsvis høj værdi af SEL i dele af et ventilationssystem kan

kompenseres af en lav værdi i andre dele af systemet.

I et ventilationsanlæg, hvor luftydelsen er variabel, er SEL størst, når

luftydelsen er maksimal. Grænsen for SEL er højere for anlæg med

variabel ydelse end for anlæg med fast ydelse. Det skyldes, at anlæg

med variabel ydelse reelt er mere energiøkonomiske end udtrykt ved

fuldlastværdien, fordi ydelsen i en større eller mindre del af driftstiden

er reduceret.

Grænseværdi for anlæg med variabel luftydelse

Det er en forudsætning for at anvende grænseværdien 2.100 J/m3 , at

luftydelsen kan varieres på en sådan måde, at elforbruget reduceres

væsentligt. Det gælder for eksempel anlæg, hvor motorerne har trinvis

eller trinløs hastighedsregulering, eller ventilatorerne har indstillelige

ledeskovle. Derimod vil ydelsesregulering ved hjælp af drøvle- eller

blandespjæld sjældent give en væsentlig besparelse på ventilatorernes

elforbrug. I det til fælde skal grænseværdien på 1.800 J/m3 normalt

overholdes ved den stilling af spjældene, som giver den højeste

udeluftydelse.

Små anlæg

Anlæg, som er så små eller har så kort driftstid, at det årlige elforbrug

til lufttransport er mindre end 400 kWh, er undtaget fra kravet om


egrænsning af elforbruget. Ved kontinuert drift (8.760 timer pr. år)

svarer det til en effektoptagelse på 45 W. Hvis driftstiden er kortere,

bliver grænsen for effektoptagelsen tilsvarende højere. Ved en årlig

driftstid på for eksempel 2.000 timer er grænsen for effektoptagelsen

således 200 W.

Anlægs- og driftsøkonomi

Ved projektering af ventilationsanlæg anbefales det, at der i tillæg til

begrænsning af elforbruget foretages vurderinger af anlægs- og

driftsøkonomien, fordi det økonomiske optimum for SEL kan være

lavere end grænseværdierne i bestemmelsen ovenfor, især ved anlæg

med lang driftstid.

Yderligere materiale

Se i øvrigt SBi-anvisning 188, Ventilationsanlæg med lavt elforbrug

(Olufsen, 1995). Elforbruget til lufttransport indgår ved vurdering af

bygningers energieffektivitet, se SBi-anvisning 213, Bygningers

energibehov (Aggerholm & Grau, 2005).

Bygningsreglement

Stk. 10

For ventilationsanlæg med konstant eller variabel luftydelse og

varmegenvinding, der forsyner en bolig, må elforbruget til lufttransport

ikke overstige 1000 J/m³ for driftsformen med maksimalt tryktab.

Anlægget skal forsynes via forbindelse, så elforbruget kan måles.

SBI 230

De fleste ventilationsanlæg i boliger transporterer luft over kortere

afstande end i større byggerier. Derfor kan luft transporteres med et

lavere energiforbrug.

Bygningsreglement

Stk. 11

Anlæg for befugtning af indblæsningsluft må kun installeres, såfremt

sikkerhedsmæssige, produktionsmæssige, bevaringsmæssige eller

sundhedsmæssige grunde taler herfor.

SBI 230

I forbindelse med befugtningsanlæg er der risiko for vækst af

bakterier, fx legionella-bakterier. Desuden kan der være risiko for

uhensigtsmæssig opfugtning af bygningskonstruktioner.

Anvendelse af befugtere må kun ske i særlige tilfælde, fx:


• I trykkerier af hensyn til produktionen

• På museer, hvor et stabilt termisk indeklima bedst sikrer

levetiden af museumsgenstandene.

Bygningsreglement

Stk. 12

Luftafkast fra naturlig ventilation skal føres over tag og have en sådan

højde og udformning, at der bliver tilfredsstillende funktion uden

gener for omgivelserne.

Vejledning

(8.3, stk. 12)

Aftrækskanal fra køkken, bade- og wc-rum føres helt op til tagkippen.

Figur 57. Princip for føring af aftrækskanaler for naturlig ventilation over

tag.

Gener for omgivelserne vil typisk være lugt, fugt eller varme.

Bygningsreglement

Stk. 13.

Ventilationskanaler til naturlig ventilation skal udføres med

tilstrækkelig tæthed.

Vejledning

(8.3, stk. 13)

Kravet anses for opfyldt, når tæthedsklasse A i DS 447, Norm for

mekaniske ventilationsanlæg, benyttes.


SBI 230

Kanaler og komponenter til naturlig ventilation skal være tætte, fx som

tæthedsklasse A i DS 447, Norm for mekaniske

ventilationsanlæg (Dansk Standard, 2005a), og udføres, så de kan

rengøres.

Bygningsreglement

Stk. 14. (træder i kraft 1. juli 2013)

Ventilationsanlæg, hvor elforbruget til ventilatorer overstiger 3.000

kWh pr. år, skal forsynes med målere til måling af elforbruget.

Bestemmelsen gælder ved nybyggeri og ved nyinstallation i bestående

byggeri.

Stk. 15. (træder i kraft 1. juli 2013)

I ventilationsanlæg, hvor varmeforbruget til varmeflader overstiger

10.000 kWh pr. år, skal varmeforbruget måles. Elforbruget i

elvarmeflader, hvor det samlede forbrug overstiger 3.000 kWh pr. år,

skal måles. Bestemmelserne gælder ved nybyggeri og ved

nyinstallation i bestående byggeri.

Vejledning

(8.3, stk. 14 og 15)

Bestemmelsen gælder ikke, hvis fx et eksisterende ventilationsanlæg

udvides til at dække andre lokaler i bygningen.

Stk. 16. (træder i kraft 1. juli 2013)

Elmålere skal opfylde Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om

måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af elforbrug

med hensyn til overensstemmelsesvurdering eller typegodkendelse og

førstegangsverifikation. Varmeenergimålere til måling af

varmeforbruget i varmeflader skal være i overensstemmelse med

Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med

målere, der anvendes til måling af forbrug af varme i fjernvarmeanlæg

med hensyn til overensstemmelsesvurdering eller typegodkendelse og

førstegangsverifikation.«


8.5 Fyringsanlæg og aftrækssystemer

Bygningsreglement

Stk. 1

Centralvarmekedler, små kraftvarmeanlæg, generatoranlæg,

biobrændselsfyrede anlæg, brændeovne, pejse og andre fyringsanlæg

skal udføres og installeres, så der ikke opstår fare for brand,

eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener.

Vejledning

(8.5, stk. 1)

Centralvarmeanlæg med kedler indrettes efter Arbejdstilsynets

vejledning ”Indretning og anvendelse af fyrede varmeanlæg.”

For fyringsanlæg med motoriserede bevægelige dele henvises til

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler.

Desuden henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelser om indretning af

trykbærende udstyr og anvendelse af trykbærende udstyr samt

Miljøstyrelsens Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af

olietanke, rørsystemer og pipelines.

For gasfyrede anlæg henvises til Gasreglementet.

Med hensyn til emission fra fyringsanlæg henvises til Miljøministeriets

krav herom.

SBI 230

Brandsikkerhed

Brandsikkerhed for fyringsanlæg er beskrevet i følgende vejledninger:

• Brandteknisk vejledning 13, Oliefyringsanlæg – Installation og

placering (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 1989)

• Brandteknisk vejledning 32, Biobrændselsfyrede

centralvarmeanlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut,

2002a)

Især i forbindelse med opstart, intermitterende (periodevis) drift og

nedlukning bør brændbare gasarter i fyringsaggregatet og i

røggaskanaler forhindres, da de kan medføre eksplosionsfare. Effektiv

udluftning af røggasvejene forhindrer problemet.

Efter miljøbeskyttelsesloven kan kommunen påtale klager og udstede

påbud i anledning af røg- og lugtgener fra fyringsanlæg. For større

fyringsanlæg over 120 kW henvises til vejledning fra Miljøstyrelsen nr.

2/2001, Luftvejledningen (Miljøstyrelsen, 2001). Krav til

rumopvarmere fyret med fastbrændsel i boliger specificeres i DS/EN


13240, Rumopvarmere fyret med fastbrændsel – Krav og

prøvningsmetoder (Dansk Standard, 2003d).

Lavfrekvent støj og vibrationer

Anlæg med roterende maskiner, fx kraftvarmeanlæg, kan give

anledning til lavfrekvent støj og vibrationer. For at undgå

vibrationsstøj bør omdrejningstallet ikke være under 1.800 pr. minut.

Bygningsreglement

Stk. 2

Der skal anvendes materialer, der i relevant omfang er

modstandsdygtige overfor røggasser, ild, varme og korrosion.

8.5.1 Fyringsanlæg

8.5.1.1 Generelt

Bygningsreglement

Stk. 1

Fyringsanlæg skal indrettes og opstilles, så de uden hindringer kan

renses.

Vejledning

(8.5.1.1, stk. 1)

Der henvises til Energistyrelsens bekendtgørelse om eftersyn af kedelog

varmeanlæg i bygninger.

SBI 230

Ved fyring med fast brændsel, fx træ og koks, og til dels olie

fremkommer flyveaske- og eventuelt sodpartikler, som kan aflejres på

kedlens hedeflade og i røgvejen. Det medfører en dårligere udnyttelse

af brændslet og i værste fald en lukning af røgvejene. Hedefladen og

røgvejen skal derfor kunne renses efter behov.

Bygningsreglement

Stk. 2

Fyringsanlægget skal være tæt og indrettet, så god forbrænding opnås.

SBI 230

Forbrændingsprocesser bør foregå ved kontrolleret tilførsel af en

passende forbrændingsluftmængde. Utætte fyringsaggregater tillader

indtrængen af falsk luft til forbrændingsprocessen, hvilket resulterer i

en forringelse af fyringsanlæggets virkningsgrad og ofte øget

miljøbelastning. Dårlig forbrænding, som er resultatet af enten for

meget eller for lidt luft, er årsag til røg- og lugtgener samt


frembringelse af sundhedsskadelige partikler og gasarter. I praksis

opnås den bedste forbrænding med et minimum af luftoverskud.

For at opnå god forbrænding bør fastbrændselskedler til manuel fyring

forsynes med akkumuleringstank med mindre andet fremgår af

typegodkendelsen. Akkumuleringstanken bevirker, at kedlen kan køre

ved nominel last i længere tid, for derefter at blive stoppet helt i en

periode. Den nominelle last giver normalt den bedste forbrænding.

Bygningsreglement

Stk. 3

Fyringsanlægget skal kunne få tilstrækkelig tilførsel af luft til

forbrændingen.

Vejledning

(8.5.1.1, stk. 3)

Tilstrækkelig luft til forbrændingen opnås ved, at fyringsanlægget

installeres i et rum, der er forsynet med regulerbar udeluftventil eller

ved, at der tilføres forbrændingskammeret luft gennem en kanal fra det

fri.

Se også kapitel 8.3, stk. 2.

SBI 230

Utilstrækkelig tilførsel af forbrændingsluft er årsag til ufuldstændig

forbrænding, hvilket resulterer i dannelsen af en lang række

sundheds- og miljøskadelige partikler og gasarter. Det drejer sig især

om sod (meget fine kulstofpartikler) og kulilte (CO), der er en yderst

giftig, farveløs og lugtfri gas.

Bygningsreglement

Stk. 4

Fyringsanlæg skal indrettes, så der under normale driftsforhold

hersker undertryk i fyringsanlæggets forbrændingsrum og røgkanaler i

forhold til det rum, hvori fyringsanlægget er opstillet.

Kravet kan fraviges for særligt tætte kedler, der er indrettet til

overtryksforbrænding og forsynet med tæt aftræk eller er opstillet

adskilt fra beboelses og arbejdsrum i særligt rum med uafspærrelige

ventilationsåbninger til det fri.

Vejledning

(8.5.1.1, stk. 4)

Særlig tæt konstruktion af aftrækssystemet opnås ved anvendelse af

aftræk, der mindst opfylder tæthedsklasse P1, jf. kap. 8.5.3.2, stk. 1.

Ved overtryksfyring bør der benyttes dobbeltvæggede aftrækssystemer.


Ved installation bør det sikres, at skorstenstrækket svarer til

mindstekravet angivet i kedlens installationsvejledning. Er dette ikke

tilfældet, bør skorstenen forbedres eller forsynes med røgsuger.

SBI 230

I forbindelse med ildsteder, hvor forbrændingsluften tilføres via kanal

til det fri, skal dette installeres i overensstemmelse med

ildstedsproducentens anvisninger. Kanalen bør jævnligt inspiceres og

eventuelt renses.

Ved røgsuger forstås en elektrisk drevet anordning der øger

skorstenstrækket.

Bygningsreglement

Stk. 5

Fyringsanlæg må ikke opstilles i rum med let antændeligt oplag uden

tilfredsstillende brandmæssig adskillelse.

Vejledning

(8.5.1.1, stk. 5)

En brandmæssig adskillelse kan fx udføres med vægge og

etageadskillelser mindst som bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel

60] og med døre mindst som branddør klasse EI2 30-C [BDdør

30].

Bygningsreglement

Stk. 6.

Ved opførelse af ny bebyggelse må der til bygningsopvarmning ikke

installeres centralvarmekedler beregnet for fyring med naturgas eller

fossil olie, jf. dog stk. 7.

Vejledning

(8.5.1.1, stk. 6)

Bestemmelsen gælder opførelse af ny bebyggelse, jf. byggelovens § 2,

stk. 1, litra a, og omfatter således al bebyggelse. Bestemmelsen finder

også anvendelse ved tilbygninger, hvor den nye bygningsdel medfører,

at der installeres en ny centralvarmekedel. Hvorvidt omfanget af et

ombygningsarbejde må sidestilles med et nybyggeri, beror på en

konkret vurdering efter byggelovens § 2, stk. 1, litra b. Ved store

bygninger installeres i visse tilfælde kollektive varmeforsyningsanlæg,

der reguleres efter varmeforsyningsloven. Disse kollektive

varmeforsyningsanlæg er ikke omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen

træder i kraft den 1. januar 2013. Bestemmelsen finder anvendelse ved


ansøgninger om byggetilladelse, der indsendes efter den 1. januar

2013.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6 finder ikke anvendelse for centralvarmekedler

beregnet for fyring med naturgas, hvor kommunalbestyrelsen inden

den 1. januar 2013 i medfør af lov om varmeforsyning har truffet

endelig beslutning om, at bygninger i området skal have mulighed for

individuel naturgasforsyning. Hvis kommunalbestyrelsens beslutning

er truffet før den 15. juni 1990, finder bestemmelsen i stk. 6

tilsvarende ikke anvendelse, hvis der i området er etableret

naturgasnet.

Vejledning

(8.5.1.1, stk. 7)

Der gælder en undtagelse fra forbuddet mod installation af naturgasfyr

i områder, hvor kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2013 har

truffet endelig beslutning om, at bygninger skal have mulighed for

individuel naturgasforsyning. I disse områder vil der i ny bebyggelse, jf.

byggelovens § 2, stk. 1, litra a, således kunne installeres et

naturgasfyr. Siden indførelse af projektsystemet i 1990 skal

kommunalbestyrelsen træffe beslutning om individuel

naturgasforsyning af et område efter kravene i projektbekendtgørelsen,

der er udstedt med hjemmel i varmeforsyningsloven. Før indførelse af

projektsystemet i 1990 kunne det også forekomme, at et område blev

udlagt til kollektiv varmeforsyning via en overordnet kommunal

varmeplan eller lokalplaner. I sådanne områder gælder

undtagelsesbestemmelsen kun, hvis området allerede har etableret et

naturgasnet.

Stk. 8.

Der kan kun meddeles dispensation fra stk. 6, hvis der efter en

konkret vurdering er forhold, der gør alternativer til

centralvarmekedler beregnet til fyring med naturgas eller fossil olie

uegnede ved det konkrete byggeri. Ved dispensation kan

kommunalbestyrelsen eksempelvis lægge vægt på, at en eller flere af

følgende faktorer gør installation af et alternativ til centralvarmekedler

beregnet til fyring med naturgas eller fossilt olie i det konkrete byggeri

uegnet:


Grundstørrelse.

Bygningens placering på grunden.

Nabohensyn.

Lokale udbygningsplaner for fjernvarme.

Bygningens påtænkte anvendelse.

Vejledning

(8.5.1.1, stk. 8)

Dispensation kan alene meddeles, når alle relevante alternativer er

undersøgt og fundet uegnede. Relevante alternativer kan f.eks. være

varmepumper, træpillefyr eller fjernvarme. Dispensation kan

eksempelvis meddeles i tilfælde af genopførelse af en bygning uden

adgang til fjernvarme, hvor grundens størrelse er for lille til, at

jordvarme kan anvendes, hvor støjhensyn gør det uhensigtsmæssigt at

installere luft/vand varmepumpe, hvor der ikke er plads til at installere

et træpillefyr, eller hvor bygningens placering på grunden umuliggør

udnyttelse af solenergi.

Ved vurderingen af de forskellige faktorer, kan følgende tages i

betragtning:

–Grundstørrelse.

Grunden er for lille til, at der kan lægges jordslanger til brug for

jordvarmeanlæg.

–Bygningens placering på grunden.

Bygningen skal placeres på en måde, så solfangere og solceller ikke vil

kunne give et tilstrækkeligt udbytte til, at det kan dække bygningens

energiforbrug. Der kan f.eks. være lokalplaner, der umuliggør, at

bygningen kan placeres frit på grunden.

–Nabohensyn.

Bygningen ligger så tæt på naboer, at der ikke kan installeres

luft/vand-varmepumper uden at påføre naboer støjgener. Det kan være

tilfældet ved bygninger, hvor skellet ligger tæt på bygningen.

–Lokale udbygningsplaner for fjernvarme.

Området, som bygningen skal ligge i, vil inden for en kort årrække blive

forsynet med fjernvarme, hvilket vil være mere fordelagtigt end at

installere f.eks. jordvarme i bygningen.

–Bygningens påtænkte anvendelse.

Bygningens anvendelse betyder, at der f.eks. skal anvendes store

mængder meget varmt vand, som ikke kan dækkes af vedvarende

energikilder. En anden situation kan være, at en ny bygning har en


midlertidig karakter (f.eks. en midlertidig pavillon til en skole), og inden

for en kort årrække vil blive fjernet igen.«

8.5.1.2 Små kraftvarmeanlæg

Bygningsreglement

Stk. 1

Bestemmelserne omfatter små kraftvarmeanlæg med en varmeydelse

på højst 120 kW.

Vejledning

(8.5.1.2, stk. 1)

For små gasfyrede kraftvarmeanlæg henvises til gasreglementet.

Mht. elektricitet henvises til stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6.

Særligt kan henvises til kapitel 551.

SBI 230

Kraftvarmeanlæg, der primært dækker varmebehovet og sekundært

elbehovet i et enfamiliehus, yder typisk en maksimal strøm pr. fase på

16 A. Det svarer til en maksimal elektrisk effekt på ca. 10 kWel i en

typisk trefaset boliginstallation. Et sådant anlæg giver en varmeydelse

på op til 30 kWth.

Små kraftvarmeanlæg omfatter også anlæg, der primært dækker

varmebehovet og sekundært elbehovet i større ejendomme eller en

mindre samling huse med fælles varmeforsyning og har en

varmeydelse på op til ca. 120 kWth.

Små kraftvarmeanlæg kan være baseret på:

• Olie- eller gasforsynet motor med indvendig forbrænding.

• Gasturbine.

• Stirlingmotor med ekstern forbrænding af olie, gas eller

biobrændsel.

• Gasforsynet brændselscelle.

Der pågår et internationalt standardiseringsarbejde for små anlæg

med en installeret effekt på højst 10 kWel.


Bygningsreglement

Stk. 2

Kraftvarmeanlæg skal dimensioneres og udføres, så energiøkonomisk

drift kan opnås. Totalvirkningsgraden inklusive varmeproduktion skal

være mindst 80 pct. for anlæg med sterlingmotor, stempelmotor eller

brændselsceller.

For andre typer el- og varmeproducerende anlæg, fx termoelektriske

anlæg, anses kravet for opfyldt når varmevirkningsgraden samt 2,5

gange elvirkningsgraden tilsammen overstiger 90 pct.

SBI 230

Varmebidrag fra anlægget bør så vidt muligt nyttiggøres. Returtemperaturen

fra centralvarmeanlægget bør være så lav som muligt,

da det giver den højeste totalvirkningsgrad for anlægget.

Kraftvarmeanlæg kan enten være modulerende eller ikkemodulerende.

Et modulerende anlæg kan variere ydelsen, mens ikkemodulerende

anlæg har konstant ydelse.

Modulerende anlæg bør dimensioneres med højt timetal ved effekter i

den del af anlæggets ydelsesområde, der har de højeste elvirkningsgrader,

typisk minimum ca. 50 % af maksimalydelsen.

Anlægget bør placeres inden for klimaskærmen, så varmetabet fra

enheden udnyttes bedst muligt.

Ikke-modulerende anlæg bør sikres relativt lange driftstider ved

installation af passende lagerkapacitet. Herved spares energi til

opstart.

Totalvirkningsgraden, som er summen af virkningsgraderne ved

varme- og el-produktion, skal være mindst 80 % for anlæg med

stirlingmotor, stempelmotor eller brændselscelle. Stirling- og

stempelmotoranlæg bør normalt have en totalvirkningsgrad på 85-90

%.

For andre typer el- og varmeproducerende anlæg, fx termoelektriske

anlæg, anses kravet for opfyldt, når varmevirkningsgraden samt 2,5

gange elvirkningsgraden tilsammen overstiger 90 %. Termoelektriske

anlæg producerer el ud fra en varmestrøm ved hjælp af den såkaldte

Seebeck-effekt. Det er det modsatte af, hvad der sker i et Peltierelement,

som kendes fra campingkølebokse. Anlæg af denne type er

endnu på forsøgsstadiet.


Bygningsreglement

Stk. 3

Aftrækssystemer fra små kraftvarmeanlæg må ikke tilsluttes aftræk

fra andre fyringsanlæg. Aftrækket skal kunne renses.

Bygningsreglement

Stk. 4

Anlæg med en varmeydelse på mere end 30 kW skal placeres i sin

egen brandmæssige enhed.

Vejledning

(8.5.1.2, stk. 4)

Enheden kan fx udformes med omgivende vægge og etageadskillelser

mindst som bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60].

Døre til brandcellen kan udføres mindst som branddør EI2 30-C [BD-dør

30]

8.5.1.3 Brændeovne, pillebrændeovne, masseovne og pejse

Bygningsreglement

Stk. 1

Gulvet under og omkring brændeovne, pillebrændeovne, masseovne og

pejse skal være ubrændbart eller dækket af et ubrændbart materiale

for at hindre gnister i at antænde en brand.

Vejledning

(8.5.1.3, stk. 1)

Med hensyn til afstand til brændbart materiale henvises til kap. 8.1.

Bestemmelsen i stk. 1 kan f.eks. opfyldes ved, at det ubrændbare

materiale går mindst 300 mm frem foran lukkede fyringsanlæg og

mindst 500 mm foran åbne fyringsanlæg (pejse).

Materialet bør desuden gå mindst 150 mm ud til hver side af

fyringsanlæggets åbning.

SBI 230

Ved anvendelse af glasgulvplader skal man være opmærksom på, at

varmestråling fra udfaldne gløder i værste fald kan beskadige det

underliggende gulv.


Figur 58. Krav om afstande til brændbart materiale omkring lukkede

fyringsanlæg, som her en brændeovn.

Bygningsreglement

Stk. 2

Brændeovne, masseovne og pejse kan forsynes med håndbetjente

røgspjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gennemstrømningsareal

på mindst 20 cm².

SBI 230

Håndbetjente røgspjæld anbringes fortrinsvis i røgrøret mellem

brændeovn og skorsten.

Spjældet bør være let tilgængeligt, og det bør være åbnet, når

brændeovnen er i drift. Spjældet bør ikke skabe større sod- og

askeaflejringer i røgrøret.

Åbne pejse forsynes med håndbetjent røgspjæld i pejsens røgkammer

eller nederst i skorstenen. Spjældet bør lukke tilstrækkelig tæt til at

minimere varmetabet fra boligen via skorstenen i perioder, hvor der

ikke fyres i pejsen. Spjældets betjeningshåndtag bør tydeligt markere,

om spjældet er åbent eller lukket.

Ved masseovne reduceres lufttilførslen, når der ikke er synlige

flammer, og røgspjældet bør lukkes, når der ikke er synlige gløder.

Åbne pejse og masseovne forsynes med håndbetjent røgspjæld i

røgkammeret eller nederst i skorstenen. Spjældet bør lukke

tilstrækkelig tæt til at minimere varmetabet fra boligen via skorstenen


i perioder, hvor der ikke fyres i pejsen/masseovnen. Spjældets

betjeningshåndtag bør tydeligt markere, om spjældet er åbent eller

lukket.

Bygningsreglement

Stk. 3

Vandbeholdere i pejse og brændeovne må ikke sluttes til lukkede

centralvarmeanlæg. Dette gælder dog ikke, hvis hver kedel

(varmeafgivende enhed) forsynes med sikkerhedsventil.

Vejledning

(8.5.1.3, stk. 3)

Ved lukkede centralvarmeanlæg forstås anlæg med sikkerhedsventiler

og tilsluttet trykekspansionsbeholder.

Forbudet mod tilslutning til lukkede anlæg skyldes, at fyringen i pejse

og brændeovne ikke er automatisk styret som i olie- eller gasfyrede

kedler. Der er derfor risiko for periodevis overophedning og dermed fare

for eksplosion i anlægget.

Mht. sikkerhedsventil på kedler henvises til Arbejdstilsynets nye

vejledning B.4.8 Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg.

Bygningsreglement

Stk. 4

Pejse og brændeovne må ikke tilsluttes aftræk fra gasfyrede anlæg og

aftræk fra oliefyrede anlæg, der opfylder kravene i kap. 8.5.1.4, stk. 2,

samt aftrækssystemer, hvortil der er tilsluttet kedler, der er indrettet

til overtryksforbrænding.

8.5.1.4 Krav til centralvarmekedler, oliebrændere m.v.

Bygningsreglement

Stk. 1

Ved installation af centralvarmekedler med oliebrænder eller

gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres.

Vejledning

(8.5.1.4, stk. 1)

Med hensyn til indregulering af gasblæseluftbrændere henvises til

gasreglementet.

Forebyggelse af kulilteulykker i forbindelse med fyring med olie eller

fast brændsel kan ske ved etablering af en allikerist eller en

skorstenshætte over murede skorstene og ved etablering af en

aftrækssikring, der afbryder fyringen i tilfælde af tilstopning af


skorsten/aftræk. For kedler med overtryksfyring kan aftrækssikring

dog ikke anvendes.

En kuliltealarm kan supplere sikkerheden ved anlægget. Der bør kun

installeres CE-mærkede kuliltealarmer.

Med hensyn til installation af allikerist, aftrækshætter og

aftrækssikringer kan servicefirmaet og skorstensfejeren rådgive herom.

SBI 230

Indreguleringen af brænderen sikrer, at forbrændingen bliver så

effektiv og miljøvenlig som muligt.

Med hensyn til indregulering af gasblæseluftbrændere henvises til

gasreglementets afsnit A (Bekendtgørelse nr. 4009, 1981).

Indregulering af oliebrændere skal foretages af uddannet, kvalificeret

personale med fornøden indsigt i området.

Bygningsreglement

Stk. 2

Kedler til fyring med olie skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning

på mindst 93 pct. ved fuldlast og 98 pct. ved dellast.

Vejledning

(8.5.1.4, stk. 2)

Nyttevirkning ved fuldlast og dellast fremgår af kedlens CE-mærkning.

Nyttevirkningen er målt ved 70° C ved fuldlast og 30° C, 40° C,

henholdsvis 50° C ved dellast afhængig af kedeltype. Bestemmelsen

indebærer anvendelse af kondenserende kedler.

Bygningsreglement

Stk. 3

Kedler til fyring med gas skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning

på mindst 96 pct. ved fuldlast og 105 pct. ved 30 pct. dellast.

Vejledning

(8.5.1.4, stk. 3)

Bestemmelsen indebærer anvendelse af kondenserende gaskedler.

Nyttevirkningen er målt ved 70°C ved fuldlast og 30°C ved dellast.

Bygningsreglement

Stk. 4

Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder for kedler med en nominel

effekt på op til 400 kW.


Bygningsreglement

Stk. 5

Ved udskiftning af eksisterende kedler skal virkningsgraden ved såvel

fuldlast som dellast mindst svare til bestemmelser i stk. 2 og stk. 3.

Bygningsreglement

Stk. 6

Kedler til fyring med olie, der opfylder bestemmelserne i 8.5.1.4, stk. 2

må ikke tilsluttes skorstene, hvortil der er tilsluttet andre ildsteder.

Vejledning

(8.5.1.4, stk. 6)

Flere oliefyr der opstilles i kaskade, kan dog tilsluttes samme aftræk.

Bygningsreglement

Stk. 7

(træder i kraft 1. juli 2013 hvad angår energiøkonomi)

(træder i kraft 1. juli 2014 hvad angår sikkerhed)

Kedler til fyring med kul, koks, biobrændsel og biomasse skal mindst

opfylde kravene til virkningsgrad og sikkerhed for kedelklasse 5 i

DS/EN 303-5 Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller

automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kW,

Terminologi, krav, prøvning og mærkning.

Vejledning

(8.5.1.4, stk. 7)

Det er en forudsætning, at kedel og brænder er afprøvet sammen. Andre

løst udskiftelige brændere kan således ikke anvendes.

Miljøministeriet har emissionskrav til en række biobrændselsfyrede

anlæg

SBI 230

Kedler, som er typeafprøvet og opfylder klasse 3 iht. DS/EN303-5

(Dansk Standard, 1999b), er mærket med kedelklasse. Hvor

kedelklassen ikke fremgår, skal kedlen være typeprøvet og have en

virkningsgrad, der mindst svarer til kedelklasse 3. Virkningsgraden

måles ved den nominelle ydelse.

Nye energieffektive kedler er tilsluttet aftrækssystemer, som er

tilpasset denne driftsform og må derfor ikke anvendes til faste

brændsler, fordi der kan være forgiftningsfare, hvis brændeovne,

kedler til fastbrændsel, pillefyr eller lignende er tilsluttet samme

aftræk.


En række kedler er typeprøvet efter ældre standarder og overholder

kravet til virkningsgrad, men især afhængig af brændsel kan støvemissionen

være for høj.

Bygningsreglement

Stk. 8

Bestemmelsen i stk. 7 gælder ikke for halmfyr med indfyret effekt på

under 130 kW, der er beregnet til fyring med småballer.

Bygningsreglement

Stk. 9

Løst udskiftelige brændere til fast brændsel skal opfylde DS/EN 15270

Pillebrændere til små centralvarmekedler med hensyn til

forbrændingskvalitet, sikkerhed og tilpasning til kedel.

Vejledning

(8.5.1.4, stk. 9)

DS/EN 15270 angiver bl.a. krav til forbrændingskammerets størrelse.

Bygningsreglement

Stk. 10

Oliefyrede varmluftsaggregater til bygningsopvarmning skal opfylde

kravene til luftvarmere af klasse A i DS 2187, Oliefyrede luftvarmere

med tvangscirkulation af luft.

Bygningsreglement

Stk. 11

Oliebrændere skal opfylde kravene i DS/EN 230, Automatisk

brændekontrolsystem for oliebrændere, og DS/EN 267,

Blæseluftsoliebrændere.

8.5.1.5 Store centralvarmekedler

Bygningsreglement

Stk. 1

Store centralvarmekedler skal varmeisoleres, så

overfladetemperaturen på deres udvendige flader bortset fra luger og

lignende ikke overstiger 35°C ved en rumtemperatur på 20°C.

Vejledning

(8.5.1.5, stk. 1)

Store centralvarmekedler er kedler, hvis nominelle ydelse overstiger 120

kW.


Den maksimale nytteeffekt vil for de fleste fyringsanlæg kunne oplyses

af fabrikanten. En række europæiske standarder har andre

afgrænsninger mht. kedelstørrelser.

Temperaturforholdene er vejledende egnet til røggaskølere, hvis

følgende gælder:

Returtemperatur ved – 12°C ude:

Ved gasfyring højst 45°C

Ved oliefyring højst 40°C

SBI 230

Varmeisolering forebygger, at personer kan brænde sig på kedlerne.

Varmeisolering giver også bedre energieffektivitet, jf. kravene til

bygningers energiforbrug i kapitel 7.

Bygningsreglement

Stk. 2

Store olie- og gasfyrede centralvarmekedler med en nominel ydelse på

mere end 400 kW, må højst have et røggastab på 7 pct. ved fuldlast og

skal være forsynet med røggaskøler, hvis temperaturforholdene i det

tilsluttede varmeanlæg er egnet til dette.

SBI 230

Tilsmudsning af kedlens hedeflade resulterer i øget røggastemperatur,

som er ensbetydende med ringere virkningsgrad. Ved at registrere

røggastemperaturen med jævne mellemrum kan det bestemmes,

hvornår der er behov for kedelrensning.

Bygningsreglement

Stk. 3

Store centralvarmekedler skal forsynes med måleudtag og måleudstyr

med overvågning af den energiøkonomiske drift.

Vejledning

(8.5.1.5 stk. 3)

Udstyret omfatter fx røgtermometer og udtag til røggasanalyse,

timetæller og kedeltermometer.

Bygningsreglement

Stk. 4

Store centralvarmekedler skal opstilles i rum, der udgør en

selvstændig brandmæssig enhed. Enheden må ikke have dør direkte til

fælles adgangsvej og må ikke benyttes som arbejdsrum eller til formål,

der kan medføre brandfare.


Ved anlæg over 400 kW skal der være let og uhindret adgang direkte

til det fri.

Vejledning

(8.5.1.5, stk. 4)

Den brandmæssige enhed kan mod andre rum udføres med vægge og

etageadskillelser mindst som bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel

60].

Branddøre til den brandmæssige enhed kan udføres mindst som dør EI2

30-C [BD-dør 30] for anlæg indtil 400 kW og mindst som branddør EI2

60-C [BD-dør 60] for anlæg over 400 kW.

Bygningsreglement

Stk. 5

Store centralvarmekedler, der er indrettet til overtryksforbrænding, må

kun installeres i rum, som er forsynet med uafspærrelige

ventilationsåbninger til det fri.

8.5.1.6 Fyringsanlæg til erhvervsmæssig brug samt særlige

biobrændselsfyrede anlæg

Bygningsreglement

Stk. 1

Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til fyringsanlæg m.m.,

der benyttes erhvervsmæssigt, samt til halmfyringsanlæg og særlige

biobrændselsfyrede centralvarmekedler.

Vejledning

(8.5.1.6, stk. 1)

Ved særlige biobrændselsfyrede anlæg forstås eksempelvis

tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder, røgeanlæg og

varmolieanlæg.

SBI 230

De miljømæssige forhold for fyringsanlæg, der benyttes

erhvervsmæssigt, samt biobrændselsfyrede anlæg er reguleret gennem

vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/2001, Luftvejledningen

(Miljøstyrelsen, 2001). Som hovedregel er der ikke stillet særlige krav

til anlæg med en indfyret effekt mindre end 120 kW. For anlæg på 120

kW og derover er der specifikke emissionskrav i luftvejledningen.

Sikkerhedsniveauet for biobrændselsfyrede anlæg er for pillefyrede

anlæg defineret i Brandteknisk vejledning 32, Biobrændselsfyrede

centralvarmekedler (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2002a).


Bygningsreglement

Stk. 2

For olie- og gasfyrede varmluftaggregater med en nominel ydelse på

højst 400 kW, der anvendes til opvarmning af arbejdsrum, og for

fyringsanlæg, der indgår i erhvervsmæssige produktionsanlæg, kan

kap. 8.5.1.5, stk. 4 fraviges.

SBI 230

Disse aggregater og anlæg er fortrinsvis placeret i arbejdsrum og

produktionslokaler, hvorfor en brandmæssig adskillelse ikke er mulig.

Oplag af brændbart materiale omkring aggregaterne bør undgås.

Bygningsreglement

Stk. 3

Fyringsanlæg til erhvervsmæssigt brug, samt særlige

biobrændselsfyrede anlæg skal tilsluttes eget aftrækssystem, der ikke

modtager aftræk fra andre anlæg.

8.5.2 Tilslutning til aftrækssystem

Bygningsreglement

Stk. 1.

Lysningsarealet i et aftrækssystem skal svare til den indfyrede effekt.

Tilsluttes der flere fyringsanlæg til samme aftrækssystem, beregnes

lysningsarealet i forhold til fyringsanlæggenes samlede effekt.

Vejledning

(8.5.2, stk. 1)

Den indfyrede effekt vil for de fleste fyringsanlæg kunne oplyses af

fabrikanten.

Det er vigtigt, at lysningsarealet er tilpasset den indfyrede effekt. Et

forkert lysningsareal kan give en dårlig forbrænding og dermed risiko

for kulilteforgiftning.

Generelt bør lysningsarealet være mindst 50 cm² (80 mm diameter) for

oliefyrede fyringsanlæg og mindst 175 cm² (150 mm diameter) for

fyringsanlæg til fast brændsel. Det gælder dog ikke automatisk fyrede

fyringsanlæg til biobrændsel.

Gasreglementet stiller visse betingelser for tilslutning af gasfyrede

fyringsanlæg til skorstene, hvortil der er sluttet andre fyringsanlæg.

SBI 230

Skorstenens lysningsareal bør svare til den røggasmængde, som skal

bortledes via skorstenen. Røggasmængden er proportional med den

indfyrede effekt, men der er dog forskelle afhængig af brændslet. Det


skyldes variationer i brændslets vandindhold og det luftoverskud, der

er nødvendigt for at opnå en god forbrænding. Fast brændsel (på nær

koks) udvikler større røggasmængder end olie og naturgas.

Hvis lysningsarealet er for lille, bliver røggashastigheden høj, og

dermed kan modstanden i skorstenen blive for stor. Lysningsarealet

bør heller ikke være for stort, fordi der herved kan falde kold luft ned i

skorstenen med kondensdannelse og løbesod til følge. Skorstenes

lysningsareal bør ligge indenfor de grænser, som producenten af

ildstedet har angivet.

Bygningsreglement

Stk. 2.

Åbne fyringsanlæg (pejse) må kun tilsluttes eget selvstændigt aftræk

uden aftræk fra andre fyringsanlæg.

Lysningsarealet i aftrækssystemet skal være mindst 300 cm². Hvis

pejsens frie åbning ikke er større end 2.500 cm², kan lysningsarealet

nedsættes til 175 cm².

Vejledning

(8.5.2, stk. 2)

For gastyrede pejse henvises til Gasreglementet.

SBI 230

Åbne pejse arbejder med større røggasmængder end lukkede

fyringsanlæg, fordi de har et meget større luftoverskud. Desuden er

røggastemperaturen lav på grund af luftoverskuddet. Derfor bør

luftmodstanden i skorstenen mindskes, hvilket for eksempel kan ske

ved, at skorstenen har tilstrækkeligt stort lysningsareal. For pejse er

skorstenshøjden særlig kritisk, da det kan være vanskeligt at skabe

tilstrækkeligt træk og undgå røggener i lokalet, hvor pejsen er opstillet,

hvis skorstenen er for lav.

8.5.3 Aftrækssystemer

8.5.3.1 Generelt

Bygningsreglement

Stk. 1.

Aftrækssystemer skal udføres og opsættes, så der ikke opstår fare for

brand, eksplosion, skadelig kondens, forgiftning og sundhedsmæssige

gener.


Vejledning

(8.5.3.1, stk. 1)

Gennemføringer må ikke svække bygningsdelenes

brandmodstandsevne, da det medfører en øget risiko for

brandspredning i bygningen.

Gennembrydes en bygningsdel af et CE-mærket aftrækssystem, skal

dette være afprøvet til isolerede (ikke ventilerede) gennemføringer i

bygningsdele. Afprøvningen skal fremgå af producentens

dokumentation.

Gennembrydes en bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel 30] af en

skakt med en skorsten i, skal skakten således udføres som en

bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30].

Røgrør bør kun monteres i opstillingsrummet

Der henvises til DS/EN 1443 Skorstene – generelle krav samt de

relevante produktstandarder.

SBI 230

Skorsten og røgrør skal være CE-mærkede for så vidt, at skorstenen er

omfattet af gældende standarder, se oversigt på Erhvervs- og

Byggestyrelsens website [www.ebst.dk]. Skorstenens

anvendelsesområde, som er bestemt ved prøvning iht. ovennævnte

standarder, skal fremgå af CE-mærket.

Eksempel på deklaration

Stålskorsten DS/EN 1856-1 -T400-N1 - W-VmL50060-G(25)

• Produktbeskrivelse (stålskorsten)

• Standard (DS/EN 1856-1) (Dansk Standard, 2009h)

• Temperaturklasse (80-600 °C)

• Trykniveau (negativt tryk, tæthedsklasse 1)

• Kondensatbestandighed (W: våd drift)

• Korrosionsklasse (Vm iht. specificeret materiale L50 = stål SSt

1.4404 tykkelse 0,6 mm)

• Sodildsbestandighed (G: sodildsbestandig, minimumsafstand til

brændbart materiale 25 mm).

Udover denne funktionsdeklaration kan fabrikanten også deklarere

skorstenens mekaniske styrke, som kan omfatte:

• Træk- og trykstyrke


• Bøjningsstyrke (vindbelastning)

• Skorstenskonsollens bæreevne

• Maksimal afstand mellem støttepunkter

• Maksimal fritstående skorstenslængde.

Bygningsreglement

Stk. 2.

Aftrækssystemer må ikke anvendes til fyringsanlæg med højere

driftstemperatur end den driftstemperatur, der fremgår af CEmærkningen

eller MK-godkendelsen.

Vejledning

(8.5.3.1, stk. 2)

Driftstemperaturen er røggastemperaturen målt ved røggasafgangen fra

fyringsanlægget. I forbindelse med fyring med fast brændsel anvendes

en driftstemperatur på 400°C (skorsten deklareret T 400). I forbindelse

med fyring med olie kan driftstemperaturen oplyses af

kedelfabrikanten. For aftrækssystemer, der ikke er CE-mærkede, skal

driftstemperaturen enten fremgå af MK-godkendelsen eller af

fabrikantens dokumentation.

Bygningsreglement

Stk. 3.

Aftrækssystemer fra olie og fast brændsel skal udføres, så røggassen

udledes lodret og skal have en sådan højde, placering, udformning og

lysningsareal, at der bliver tilfredsstillende trækforhold, og at

røgudledningen ikke giver gener for omgivelserne..

Vejledning

(8.5.3.1, stk. 3)

Aftrækssystemer fra anlæg til fyring med fast brændsel bør altid være

højere end bygningens højeste punkt. For at leve op til

miljøbeskyttelseslovens krav bør der ved fastlæggelse af aftrækshøjden,

specielt for brændeovne og andre anlæg til fyring med faste brændsler,

tages hensyn til spredningsforholdene, dvs. turbulens fra bygning og

beplantning, afstand til og højden af omgivende huse samt den

fremherskende vindretning i forhold til naboerne. Hvis et fyringsanlæg

medfører væsentlige røgluftgener for omgivelserne, giver

miljøbeskyttelsesloven kommunalbestyrelsen mulighed for at kræve, at

fyringsanlæg og aftrækssystemet eller fyringen ændres, så generne

ophører. Hvis ulemperne ikke kan afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen

forbyde anvendelse af anlægget.


SBI 230

Røgens vej fra fyringsaggregat til det fri bør være så lige og direkte som

muligt. Retningsændringer bør undgås, og der bør ikke være

indsnævringer, skarpe kanter, ujævnheder og fremspring i røgvejen.

Tryktabet (modstanden) i røgrør og skorstene beregnes efter DS/EN

13384-1 (Dansk Standard, 2008d). Skorstenstrækket afhænger af

røggas- og udelufttemperaturen samt af skorstenshøjden. En kold og

lav skorsten vil ikke kunne skabe tilfredsstillende træk.

Den effektive skorstenshøjde regnes fra røgtilgangen til

skorstenstoppen. I de fleste tilfælde kan fyringsaggregatets producent

oplyse skorstenens minimumshøjde. Det er dog ofte nødvendigt at tage

højde for individuelle forhold, der kan forringe trækket. Bygninger kan

have overtrykszoner både på grund af vindbelastning eller sug fra

tagflader samt hvirvler fra høje bygninger, høje træer, bakker og

fordybninger i landskabet m.m.

Bygningsreglement

Stk. 4.

Der skal være mulighed for rensning af aftrækssystemet.

Renselemmes størrelse skal mindst svare til aftrækssystemets

lysningsareal

Vejledning

(8.5.3.1, stk. 4)

Hvis rensning af røgrør ikke kan ske uhindret, skal der monteres

renselem på røret.

SBI 230

Ved røgrør med 90° bøjning eller knæk er renselemmen normalt

anbragt i bøjningen, så der kan fejes i begge retninger. Ved lige røgrør

og skorstene, som står direkte på ildstedet fejes soden ned i dette, og

ildstedet skal derfor renses ved skorstensfejning.

Bygningsreglement

Stk. 5.

Det skal være muligt at foretage eftersyn af aftrækssystemets

udvendige sider


Vejledning

(8.5,3.1, stk. 5)

For at kunne undgå at kulilte kan trænge ud i bygningen, er det vigtigt,

at eventuelle revner og utætheder i skorstene/aftrækssystemer kan

opdages i tide.

SBI 230

Der skal også være adgang til en skorsten, der går gennem uudnyttede

tagrum. Det betyder blandt andet, at der skal være en gangbro fra

loftlem til skorsten. Gangbroen bør være så bred og stabil, at

skorstensfejeren kan færdes sikkert.

Skorstene skal kunne efterses udvendig, fordi eventuelle revner og

utætheder kan have fatale følger som brand og kulilteforgiftning.

Bygningsreglement

Stk. 6.

Hvis aftrækssystemet er indrettet til rensning fra toppen, skal der

være sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder hertil.

SBI 230

Skorstensfejeren skal have sikker adgang til skorstenen. Hvis der fejes

fra taget, bør der anbringes tagtrin på tagfladen. Høje skorstenspiber,

som forsynes med korrosionsbeskyttede stigetrin, bør også forsynes

med faldsikring.

8.5.3.2 Tæthed og modstandsevne

Bygningsreglement

Stk. 1.

Aftrækssystemer skal være så tætte, at røggasser og vanddamp ikke

trænger ud og skader aftrækssystem eller bygning.

Vejledning

(8.5.3.2, stk. 1)

Aftrækssystemer, der er beregnet til negativt tryk, bør have en tæthed

mindst som tæthedsklasse N1.

Skorstensforinger, der er beregnet til negativt tryk, bør have en tæthed

mindst som tæthedsklasse N2.

Aftrækssystemer, der er beregnet til positivt tryk, bør have en tæthed

mindst som tæthedsklasse P1.

Bygningsreglement

Stk. 2.


Aftrækssystemer, der anvendes til fyring med olie eller fast brændsel,

skal have modstandsevne mod sodild. Bestemmelsen gælder ikke for

aftrækssystemer, der anvendes til kedler som fyrer med ren mineralsk

olie og er udstyret med røggastemperatursikring. Sikringen skal under

alle forhold afbryde fyringen ved en røggastemperatur svarende til

aftrækssystemets temperaturklassifikation, dog højst 200° C.

Sikringen skal manuelt indkobles ved fejlmelding.

Vejledning

(8.5.3.2, stk. 2)

Aftrækssystemet har modstandsevne mod sodild, såfremt det er

klassificeret G i henhold til den relevante produktstandard.

Røggastemperatursikringen bør monteres i kedlens afgangsstuds og

elektrisk kobles til brænderens sikkerhedskreds.

SBI 230

'Sodild' dækker alle former for brand, der opstår i sod fra

fyringssystemer, røgrør og skorstene. Skorstensbrand er et knap så

dækkende, men hyppigt anvendt udtryk for sod-ild.

Ved indsætning af pejseindsats i eksisterende åbne pejse kan der som

røgrør mellem indsats og skorsten benyttes flexrør, hvis disse er CEmærkede

i henhold til DS/EN 1856-2 (Dansk Standard, 2009i) og har

designationskoden minimum T400, G for sodildtest og materiale type

L50 eller bedre. Længden bør ikke overstige 1,5 meter.

Bygningsreglement

Stk. 3.

Der skal anvendes materialer. der er modstandsdygtige overfor

røggasser, varme, korrosion og i relevant omfang sodild.

Vejledning

(8.5.3.2, stk.3)

Bestemmelsen muliggør anvendelse af aftrækssystemer af plast

sammen med kedler med lav røggastemperatur, typisk lavere end 120°

C, og som fyrer med ren mineralsk olie.

Anvendes CE-mærkede aftrækssystemer af plast, skal disse mindst

have en bestandighed mod korrosion som klasse 2 efter

produktstandardens korrosionsdeklarering. Aftrækket skal i relevant

omfang have modstandsevne over for miljømæssige påvirkninger som

f.eks. UV-stråling


Anvendes CE-mærkede aftrækssystemer af stål, skal disse mindst være

materiale type L40 eller bedre og godstykkelse mindst 1,0 mm eller

materiale type L50 eller bedre og godstykkelse mindst 0,40 mm.

Alternativt hertil kan bestandigheden mod korrosion eftervises ved

korrosionsprøvning og deklareres afhængig af brændselstype.

Bestemmelsen gælder dog ikke røgrør, der forbinder brændeovne,

pillebrændeovne og pejse med en skorsten, og hvor risikoen for

kondensdannelse kan udelukkes.

Anvendes CE-mærkede aftrækssystemer af beton, skal disse mindst

have en bestandighed mod korrosion klasse 3, når de anvendes til

fyringsanlæg fyret med olie eller fast brændsel.

SBI 230

Skorstene, der er fremstillet i plastmaterialer, kan anvendes i

forbindelse med kondenserende gaskedler eller andre fyringssystemer

med lav røggastemperatur. Ofte anvendes polyphenylensulfid (PPS),

som har høj temperaturbestandighed (driftstemperatur op til 120 °C)

og svær antændelighed.

Stålskorstenes korrosionsbestandighed kan være deklareret enten ud

fra materiale og pladetykkelse eller på baggrund af en egentlig

prøvning af produktets korrosionsbestandighed:

Vm skorstenen er fremstillet af et specifikt rustfrit stål iht. DS/EN

10088-1 (Dansk Standard, 2006d) eller andre korrosionstræge

materialer iht. DS/EN 573-3 (Dansk Standard, 2009g). Ved

skorstensprodukter af rustfrit stål forudsættes anvendt mindste

pladetykkelser, som de fremgår af vejledningsteksten til stk. 3 i dette

kapitel.

V1, korrosionsbestandighed (gasfyrede anlæg) er eftervist ved

prøvning.

V2, korrosionsbestandighed (olie- og træfyrede anlæg) er eftervist ved

prøvning.

V3, korrosionsbestandighed (fast brændsel) er eftervist ved prøvning.

Bygningsreglement

Stk. 4.

Aftrækssystemer, der anvendes i forbindelse med fyringsanlæg, med

kondenserende drift eller anlæg, hvor røggassen kondenserer i

aftrækket, skal have modstandsevne over for kondens og diffusion af

vanddamp. Aftrækssystemet skal udformes, så kondens opsamles og

bortledes.


Vejledning

(8.5.3.2, stk.4)

Aftrækssystemer har modstandsevne mod kondens og diffusion af

vanddamp, hvis de er deklareret W.

SBI 230

Fyringsanlæg med kondenserende kedler har generelt bedre

virkningsgrad end traditionelle fyringsanlæg, men kræver, at

skorstenen

vanddamp.

har modstandsevne mod kondens og diffusion af

8.5.3.3 Beskyttelse over for berøringsskade

Bygningsreglement

Stk. 1.

Aftrækssystemets overfladetemperatur må under normal drift ikke

overstige den i produktstandarden fastsatte maksimale tilladelige

temperatur.

Placeres aftrækssystemet i en skakt, på grund af temperaturkravet,

udføres skakten i overensstemmelse med CE-mærkningen og

producentens anvisninger

Bestemmelsen gælder ikke den del af aftrækssystemet, der er i

rummet, hvor ildstedet er opstillet.

Vejledning

(8.5.3.3, stk.1)

For et aftrækssystem placeret i en skakt gælder, at skakten bør være

ventileret og omslutte aftrækssystemet de steder, hvor aftrækssystemet

er placeret inde i bygningen, eksempelvis også i et uudnytteligt tagrum.

SBI 230

For at forebygge skader ved berøring bør skorstenens temperatur

begrænses ved isolering.

Under identiske forhold, hvad angår røggas- og udelufttemperatur

samt isoleringstykkelse, får stålskorstene forskellige

overfladetemperaturer, afhængig af overfladens beskaffenhed. En

blank stålskorsten bliver varmere end en tilsvarende (sort)malet

skorsten.

Tabel 22 angiver tilladelige overfladetemperaturer i forbindelse med

berøring ifølge DS/EN 1856-1 (Dansk Standard, 2009h).


Tabel 22. Tilladelig overfladetemperatur for stålskorstene.

Blank skorsten 70 °C

Malet skorsten 80 °C

Emaljeret skorsten 86 °C

Plastbelagt skorsten 90 °C

For en skorsten, der er placeret i en skakt, gælder de tilsvarende krav

for skaktens yderside. Der gælder yderligere krav til skaktens

brandmodstandsevne afhængig af dens placering. Med hensyn til

skorstensskakte henvises til CE-mærkning og producentens

anvisninger.

Der henvises desuden til kapitel 8.1, stk. 3-5 om afstande til

brændbart materiale.

8.5.3.4 Små aftrækssystemer

Bygningsreglement

Stk. 1.

Seriefremstillede små aftrækssystemer skal være forsynet med CEmærke,

hvis der findes en produktstandard herfor eller MK-godkendt.

Vejledning

(8.5.3.4, stk. 1)

Det skal af CE-mærket fremgå, at aftrækssystemet er egnet til den

påtænkte anvendelse. Et aftrækssystem, der er CE-mærket til brug i

forbindelse med en gaskedel er således ikke egnet til andre formål. Ved

små aftrækssystemer forstås aftrækssystemer af enhver art, der

modtager aftræk fra et eller flere fyringsanlæg, for hvilke den samlede

nominelle effekt er højst 120 kW. For et aftrækssystem, der ikke er

seriefremstillet, må producenten gennem valg af materialer,

godstykkelse, dimensionering m.m. over for kommunalbestyrelsen

kunne redegøre for aftrækssystemets egnethed.


SBI 230

Ikke serieproducerede, specielt fremstillede skorstene, fx

arkitekttegnede, må opstilles, når de er godkendt af

kommunalbestyrelsen.

8.5.3.5 Tagdækning med utilstrækkelig brandmodstandsevne

Bygningsreglement

Stk. 1.

I forbindelse med tagdækninger, som ikke kan klassificeres som

tagdækning klasse Broof (t2) [klasse T tagdækning], skal

skorstene/aftræks-systemer udføres og opsættes på en sådan måde,

at der opnås tilstrækkelig sikkerhed mod brand.

Vejledning

(8.5.3.5, stk. 1)

Klassifikation af tagdækninger sker på grundlag af DS/EN 13501-5

Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele. Del 5:

Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning for udvendig

brandpåvirkning af tage. Klasse T tagdækninger er klassificeret i DS

1063.1 Brandteknisk klassifikation, Tagdækninger.

I forbindelse med tagdækninger, som ikke kan klassificeres som klasse

T tagdækning, fx stråtag, skal skorstene udføres og opsættes på en

sådan måde, at der opnås tilstrækkelig sikkerhed mod brand.

Murede skorstene skal fra mindst 300 mm under taget og opefter være

af mindst 228 mm murværk eller af godkendte skorstenselementer, som

er skalmurede med mindst 108 mm mur. Murværket skal under taget og

op igennem dette beskyttes mod revnedannelser med et mindst 30 mm

armeret pudslag.

Stålskorstene skal fra mindst 300 mm under taget og opefter føres

igennem en skakt med en diameter, som mindst er 200 mm større end

skorstenens diameter.

Skorstene inden for en afstand af 6 meter fra et stråtag eller andet let

antændelig tagmateriale skal føres mindst 0,8 meter op over tagryggen

og bør ikke forsynes med skorstenstage, skorstenshætter, gnistfang og

lignende, da disse foranstaltninger kan medføre øget risiko for

brandspredning, hvis der opstår en skorstensbrand, jf. SBi-anvisning

189, Småhuse (Statens Byggeforskningsinstitut, 1999).


Brandsikring af stråtage er nærmere omtalt i Brandteknisk Information

29, Brandsikring af stråtage (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut,

1998).


BEKENDTGØRELSE OM

BRANDVÆRNSFORANSTALTNINGER

FOR SKORSTENE OG ILDSTEDER

BEKENDTGØRELSE 239


Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder

I medfør af § 15, § 28, stk. 3, og § 30, stk. 2, i byggeloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 495 af 29. juni 1990, fastsættes:

Kapitel 1

Tilrettelæggelse af lovpligtigt skorstensfejerarbejde

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at lovpligtigt

skorstensfejerarbejde tilbydes kommunens borgere.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorledes

pligten til at tilbyde borgerne det lovpligtigt skorstensfejerarbejde

nærmere skal tilrettelægges. Der kan herunder træffes aftaler om

samarbejde mellem flere kommuner.

Stk. 3. Lovpligtig skorstensfejerarbejde skal udføres af

faglærte personer, der har bestået skorstensfejerfagets svendeprøve

eller mesterskole eller anden tilsvarende uddannelse.

Kapitel 2

Rensning af skorstene m.v.

§ 2. Skorstene tilsluttet oliefyrede anlæg med en større

indfyret effekt end 120 kW skal renses 2 gange årligt.

Stk. 2. Fejningsterminerne for skorstene tilsluttet

fueloliefyrede anlæg med en større indfyret effekt end 120 kW

fastsættes af skorstensfejeren efter forhandling med ejeren ud fra en

konkret vurdering af anlæggenes drifts- og vedligeholdelsestilstand,

anvendelseshyppighed og omfanget af de aflejrede sodmængder.

§ 3. Skorstene tilsluttet oliefyrede anlæg med en mindre

indfyret effekt end 120 kW skal renses 1 gang årligt.

§ 4. Skorstene tilsluttet pejse, brændeovne eller lignende

ildsteder for fast brændsel skal renses 1 gang årligt.

Stk. 2. Fejningsterminerne for skorstene tilsluttet halm-, flis-,

træspåns-, træforbrændings- eller lignende anlæg fastsættes af

skorstensfejeren efter forhandling med ejeren på grundlag af en

konkret vurdering af anlæggenes drifts- og vedligeholdelsestilstand,

anvendelseshyppigheden og omfanget af de aflejrede sodmængder.


§ 5. Fritstående skorstene med en lysningsåbning på indtil 75

cm skal renses efter de bestemmelser, der er gældende for den

pågældende anlægstype.

§ 6. Røgrør og røgkanaler fra ildsteder skal renses sammen

med skorstenen og med samme fejningsterminer, som gælder for

skorstenen.

§ 7. Skorstensfejeren skal fjerne den sod, der ved

skorstensrensningen samler sig i ildstedet eller andre steder.

§ 8. Findes der i en skorsten glanssod, der ikke kan fjernes

uden brug af mekanisk værktøj, skal skorstensfejeren sørge for, at

skorstenen udfræses, i det laget af glanssod medfører brandrisiko.

Stk. 2. Skorstene, der er belagt med glanssod, som ikke kan

udfræses, må ikke benyttes.

§ 9. Skorstensfejeren kan efter forhandling med ejeren eller

brugeren

1) fastsætte hyppigere fejningsterminer end de i § 2, stk. 1, og §

3 og § 4, stk. 1, fastsatte, såfremt det fra en konkret vurdering af

anlæggets drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og

omfanget af de aflejrede sodmængder er påkrævet, eller såfremt ejeren

eller brugeren ønsker dette.

2) fastsætte sjældnere fejningsterminer end de i § 2, stk. 1, og §

3 og § 4, stk. 1, fastsatte, såfremt det ud fra en konkret vurdering af

anlæggets drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og

omfanget af de aflejrede sodmængder er forsvarligt.

Kapitel 3

Brandpræventivt tilsyn

§ 10. Bliver skorstensfejeren under fejningsarbejdet som led i

det brandpræventive tilsyn opmærksom på, at skorstene, ildsteder og

røgrørstykker er behæftet med mangler, der bevirker særlig brandfare,

skal der ske meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.


Stk. 2. Bliver skorstensfejeren under arbejdet opmærksom på

ulovlige forhold i henhold til reglerne om ildsteder og skorstene i

bygningsreglementerne, skal der ske meddelelse herom til

kommunalbestyrelsen.

§ 11. Ved skorstensbrand skal skorstensfejeren efter

anmodning fra ejer, bruger eller myndighed snarest give møde og

foretage rensning af skorstenen eller afgøre, hvorvidt der skal

nedlægges forbud mod fortsat brug af skorstenen.

Skorstensfejeren skal meddele politiet alle oplysninger til brug for

en eventuel efterforskning af sagen.

Kapitel 4

Forskellige bestemmelser

§ 12. Skorstensfejeren har fri adgang til de steder, hvor det er

nødvendigt for at udføre lovpligtigt skorstensfejerarbejde. Legitimation

skal forevises på forlangende

§ 13. For militærets og civilforsvarets anlæg kan der være

truffet en særlig ordning, så skorstensfejere ikke skal foretage

rensning og brandpræventivt tilsyn.

§ 14. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at husejerne skal

betale gebyr for lovpligtig skorstensfejerarbejde. Kommunalbestyrelsen

fastsætter beregningsmåden for gebyrerne, gebyrstørrelsen og

forfaldstid. Efter kommunalbestyrelsens beslutning kan gebyrerne

opkræves sammen med de kommunal ejendomsskatter.

Stk. 2. Gebyrer, som kommunalbestyrelsen har udredet

forskudsvis, kan inddrives ved udpantning i den pågældende ejendom.

Gebyrerne har samme fortrinsret i ejendomme som kommunale

ejendomsskatter. Fortrinsretten for beløb, der er udredet forskudsvis,

skal tinglyses på ejendommen. Tinglysningen er dog uden betydning

for fortrinsrettens gyldighed.

§ 15. Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.


Stk. 2. I medfør af § 4, stk. 2,l i lov nr. 270 af 2. maj 1990 om

ændring af byggeloven, brandloven og kommunalplanloven bestemmes

tillige, at § 1, nr. 7, for så vidt angår indsættelse af et nyt kapitel 3 om

brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder, træder i kraft

den 1. januar 1994.

Stk. 3. Samtidig ophæves brandlovens kapitel 5 og § 33, stk.

1-2 samt stk. 4-8, § 34 og § 35 i brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

385 af 28. juli 1983, som ændret ved § 2 i lov nr. 270 af 2. maj 1990.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 27. april 1993

H. E. Rasmussen / Ella Blousgaard


Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om

brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder

§ 1

I bekendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993 om

brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder foretages

følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 15, § 28, stk. 1, § 30, stk. 2, og § 31 a i byggeloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som ændret ved lov nr.

1088 af 17. december 2002, fastsættes efter bemyndigelse:«

2. § 1, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Lovpligtigt skorstensfejerarbejde skal udføres af faglærte

personer, der har bestået skorstensfejerfagets svendeprøve eller

mesterskole eller anden tilsvarende uddannelse, herunder

uddannelser fra et andet EU-land, i et EØS-land eller andre lande,

med hvilke EU har indgået særlig aftale om udøvelse af lovregulerede

erhverv.

Stk. 4. Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderer, hvorvidt en

uddannelse kan anses som tilsvarende, jf. stk. 3.«

3. Efter § 1 indsættes som nyt kapitel:

Kapitel 1 a

Mulighed for etablering som skorstensfejer i Danmark, for så vidt

angår ansøgere fra andre EU-lande, EØS-lande eller andre lande, med

hvilke EU har indgået særlig aftale om udøvelse af lovregulerede

erhverv

§ 1 a. Personer, der ønsker at etablere sig som skorstensfejer i

Danmark, skal i henhold til lov om adgang af udøvelse af visse erhverv

i Danmark indgive ansøgning herom til Undervisningsministeriet,

CIRIUS. Ansøgningen skal være vedlagt følgende dokumentation:

1) bevis for ansøgerens nationalitet,

2) kursus- eller uddannelsesbevis, som giver adgang til at udøve

virksomhed som skorstensfejer, og


3) attestation for ansøgerens eventuelle relevante erhvervserfaring.

§ 1 b. CIRIUS videresender ansøgningen til Erhvervs- og

Byggestyrelsen, som bekræfter modtagelsen af ansøgningen i § 1 a

inden for en måned efter modtagelsen og oplyser ansøgeren om

eventuelle manglende dokumenter.

Stk. 2. Erhvervs- og Byggestyrelsen træffer begrundet afgørelse om

etablering som skorstensfejer senest 3 måneder efter forelæggelsen af

en fuldt dokumenteret ansøgning. Denne frist kan dog i særlige

tilfælde forlænges med én måned.

§ 1 c. Erhvervs- og Byggestyrelsen kan i tilfælde af begrundet tvivl

kræve en bekræftelse af ægtheden af certifikater og

uddannelsesbeviser, jf. § 1 a, hos de kompetente myndigheder i det

land, hvor certifikaterne eller uddannelsesbeviserne er udstedt.

Stk. 2. I tilfælde af begrundet tvivl, når et uddannelsesbevis er

udstedt af en kompetent myndighed i et EU-land, EØS-land eller

andre lande, med hvilke EU har indgået særlig aftale om udøvelse af

lovregulerede erhverv, og omfatter en uddannelse, der helt eller delvis

er taget på en læreanstalt, der er lovligt etableret i et af de ovenfor

nævnte landes område, kan Erhvervs- og Byggestyrelsen sammen med

det kompetente organ i udstedelsesmedlemsstaten kontrollere:

1) om uddannelsesforløbet ved den pågældende læreanstalt er

formelt attesteret af den læreanstalt, der er etableret i

udstedelseslandet,

2) om det udstedte uddannelsesbevis er det samme som det, der

ville være udstedt, hvis uddannelsesforløbet var fulgt i sin helhed i

udstedelseslandet, og

3) om uddannelsesforløbet giver samme erhvervsrettigheder på

udstedelseslandets område.

§ 1 d. Erhvervs- og Byggestyrelsen giver en ansøger tilladelse til at

udøve virksomhed som skorstensfejer, såfremt ansøgeren er i

besiddelse af et kursus- eller uddannelsesbevis, der i et EU-land, EØSland

eller andre lande, med hvilke EU har indgået særlig aftale om

udøvelse af lovregulerede erhverv, er foreskrevet som betingelse for at

få adgang til eller for at udøve erhvervet som skorstensfejer, jf. dog § 1

f.


Stk. 2. Kursus- eller uddannelsesbeviserne skal opfylde følgende

betingelser:

1) de skal være udstedt af en kompetent myndighed i et EU-land,

EØS-land eller andre lande, med hvilke EU har indgået særlig aftale

om udøvelse af lovregulerede erhverv, der er udpeget i

overensstemmelse med dette lands love eller administrative

bestemmelser, og

2) de skal attestere, at den pågældende ansøger har

erhvervsmæssige kvalifikationer, der i alt væsentlighed svarer til det

niveau, der kræves i Danmark.

§ 1 e. Erhvervs- og Byggestyrelsen giver en ansøger tilladelse til at

udøve virksomhed som skorstensfejer, såfremt ansøgeren på

fuldtidsbasis har udøvet virksomhed som skorstensfejer i to år i løbet

af de sidste ti år i et EU-land, EØS-land eller andre lande, med hvilke

EU har indgået særlig aftale om udøvelse af lovregulerede erhverv,

hvor hvervet som skorstensfejer ikke er lovreguleret, hvis han er i

besiddelse af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, som

opfylder betingelserne i § 1 e, stk. 2, nr. 1 og 2, og som attesterer, at

ansøgeren er forberedt til at udøve virksomhed som skorstensfejer, jf.

dog § 1 f.

§ 1 f. Selvom ansøgeren opfylder betingelserne i §§ 1 d og 1 e, kan

Erhvervs- og Byggestyrelsen kræve, at ansøgeren gennemgår en

prøvetid, der ikke må overstige tre år eller går op til en

egnethedsprøve, såfremt:

1) varigheden af den uddannelse, som ansøgeren har dokumenteret

at have gennemgået i henhold til §§ 1 d og 1 e, er mindst et år

kortere end den uddannelsestid, der kræves i Danmark,

2) den uddannelse, som ansøgeren har fået, omfatter fag eller

discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af

den uddannelse, som kræves i Danmark, eller

3) hvervet som skorstensfejer i Danmark omfatter en eller flere

former for lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed, der ikke

forekommer i det tilsvarende erhverv i ansøgerens hjemland, og

denne forskel er karakteriseret ved en særlig uddannelse, som

kræves i Danmark, og som omfatter fag eller discipliner, der er

væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det af ansøgeren

fremlagte kursus- eller uddannelsesbevis.


Stk. 2. Det står ansøgeren frit, at vælge mellem prøvetid eller

egnethedsprøve.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om en ansøger skal gennemgå prøvetid

eller egnethedsprøve, skal Erhvervs- og Byggestyrelsen vurdere,

hvorvidt de kundskaber, som ansøgeren har erhvervet i løbet af sin

erhvervserfaring i et andet land, helt eller delvist udligner de i stk. 1

nævnte situationer.

§ 1 g. En skorstensfejer, der har fået tilladelse til at etablere sig i

Danmark efter dette kapitel, skal anvende den danske titel herfor i

Danmark og gøre brug af eventuelle forkortelser for hvervet, som

anvendes i Danmark.

§ 1 h. Erhvervs- og Byggestyrelsen kan indhente oplysninger fra de

kompetente myndigheder om disciplinære eller strafferetlige

sanktioner eller om andre alvorlige konkrete forhold, der vil kunne få

følger for udøvelsen af virksomhed som skorstensfejer.

Stk. 2. Erhvervs- og Byggestyrelsen kan videregive oplysninger, som

nævnt i stk. 1, om skorstensfejere etableret her i landet, som agter at

etablere sig eller levere midlertidige eller lejlighedsvise tjenesteydelser i

et andet EU-land, EØS-land eller andre lande, med hvilke EU har

indgået særlig aftale om udøvelse af lovregulerede erhverv.

§ 1 i. Erhvervs- og Byggestyrelsens afgørelser truffet i medfør at

bestemmelser i dette kapitel kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. december 2007.

Erhvervs- og Byggestyrelsen, den 23. november 2007

Finn Lauritzen


BRÆNDEOVNSBEKENDTGØRELSEN

BEKENDTGØRELSE 1432

Bekendtgørelse om regulering af

luftforurening fra brændeovne og

brændekedler samt visse andre faste

anlæg til energiproduktion


Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og

brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1)

I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 5, § 7 a, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1 og 2,

§ 18, § 67, § 92 og § 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse

1) fastsætter regler om prøvning forud for salg, overdragelse eller

tilslutning af fyringsanlæg, jf. § 2, nr. 1, med en samlet indfyret

effekt under 300 kW og

2) præciserer kommunalbestyrelsernes kompetence i sager om

forurening fra faste anlæg til energiproduktion.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Fyringsanlæg: Brændeovn, centralvarmekedel, pejseindsats,

pilleovn, masseovn eller lignende fast anlæg til energiproduktion,

der benytter fast brændsel i form af koks, kul, træ eller

plantekerner eller andre restprodukter, som er omfattet af

bekendtgørelse om biomasseaffald, herunder brændere til sådanne

anlæg.

2) Rumopvarmer: Fyringsanlæg med eller uden kedel, designet til at

afgive varme direkte til det rum, hvori det er opstillet.

3) Centralvarmekedel: Fyringsanlæg med kedel til opvarmning af

brugsvand eller vand til centralvarme, designet til ikke direkte at

afgive varme til det rum, hvori det er opstillet.

4) Anlægstype: Serie af fyringsanlæg med identiske

forbrændingsegenskaber eller serie af præfabrikerede sektioner

designet til opbygning af fyringsanlæg.

5) Enhed: Enkelteksemplar af en anlægstype.

6) Historisk fyringsanlæg: Fyringsanlæg, herunder enheder, men

ikke anlægstyper, fremstillet eller bygget før 1940.

§ 3. §§ 4-10 finder ikke anvendelse på

1) fyringsanlæg, der

a) bliver nedtaget med henblik på restaurering eller reparation og

herefter genopstilles i samme bygning, eller


) opstilles i bygninger, der er fredet i henhold til lov om

bygningsfredning, eller i anlæg, der er omfattet af

museumslovens bilag 1,

2) fyringsanlæg, der uden hjælp af seriefremstillede præfabrikerede

sektioner opbygges på den pågældende ejendom eller bygges efter

mål til en bestemt placering,

3) historiske fyringsanlæg og

4) individuelt fremstillede kopier af historiske fyringsanlæg.

Krav til fyringsanlæg

Kapitel 2

§ 4. Fyringsanlæg må ikke sælges eller overdrages, uden at

fyringsanlægget opfylder emissionskravene i bilag 1 og uden at der

medfølger dokumentation herfor. Kravet gælder dog ikke ved salg eller

overdragelse af en ejendom med tilhørende installeret fyringsanlæg.

Stk. 2. Fyringsanlæg må ikke tilsluttes, uden at fyringsanlægget

opfylder emissionskravene i bilag 1 og uden at der foreligger

dokumentation herfor.

Stk. 3. Dokumentationen skal tilvejebringes ved afprøvning, jf. § 5.

Stk. 4 . Dokumentationen skal foreligge i form af en prøvningsattest,

jf. § 7, eller en kopi heraf.

Stk. 5. Halmfyrede centralvarmekedler, som tilsluttes i landzone,

skal ikke overholde emissionskravene for partikler i bilag 1. Den, der

sælger eller overdrager en sådan kedel, skal forinden gøre modtager

opmærksom på, at fyringsanlægget kun må tilsluttes i landzone.

§ 5. Fyringsanlægget afprøves af et laboratorium, jf. stk. 2, med

henblik på at dokumentere overholdelsen af emissionskravene i bilag

1, jf. dog § 6.

Stk. 2 . Laboratoriet skal være akkrediteret af Den Danske

Akkrediterings- og Meterologifond (DANAK) eller et tilsvarende

akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European cooperation

for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig

anerkendelse, til at gennemføre de i denne bekendtgørelse nævnte

afprøvninger.


Stk. 3 . Laboratoriet udsteder på baggrund af afprøvningen en

prøvningsattest, jf. § 7, til dokumentation af, at emissionskravene i

bilag 1 er opfyldt.

§ 6. For fyringsanlæg, der udgør enheder i en anlægstype, anses

afprøvningen efter § 5, stk. 1, for gennemført for samtlige enheder i

anlægstypen ved afprøvning af en enkelt enhed, når der samtidig

foreligger dokumentation for produktionskontrol efter stk. 2.

Stk. 2. Produktionskontrol gennemføres i henhold til bilag 7 i

bekendtgørelse om bygningsreglement for erhvervs- og etagebyggeri.

Produktionskontrollen skal sikre et ensartet grundlag for

kvalitetssikring og gøre det muligt at kontrollere, om de angivne

emissionskrav kan overholdes af den enkelte enhed, og om

kvalitetssikringen gennemføres efter hensigten.

§ 7. Prøvningsattesten for et fyringsanlæg skal indeholde følgende

oplysninger:

1) Navn og adresse på den, der har bestilt afprøvningen.

2) Beskrivelse af fyringsanlægget eller anlægstypen.

3) Navn og adresse på afprøvningsinstituttet og oplysninger om

afprøvningsinstituttets akkreditering til gennemførelse af

målingerne angivet i bilag 1.

4) Anvendt måleprincip og prøvningsmetode, jf. bilag 1.

5) Målt emissionsniveau for fyringsanlægget eller anlægstypen.

6) Udstedelsessted og -dato for erklæringen samt navn og stilling på

den person, der har underskrevet denne.

Stk. 2 . Den, der til Danmark har importeret, eller den her i landet,

der har ladet foretage afprøvning af et fyringsanlæg, skal sende en

kopi af prøvningsattesten til Miljøstyrelsen.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte person skal opbevare prøvningsattesten

og eventuel dokumentation for produktionskontrol i ti år, regnet fra

den dato hvor det pågældende fyringsanlæg eller den sidste enhed i

den pågældende anlægstype blev solgt eller overdraget.

§ 8. Den i Danmark, der har ladet foretage afprøvning af et

fyringsanlæg, skal på Miljøstyrelsens anmodning udlevere alle

oplysninger, der er udarbejdet til brug for arbejdet med

dokumentationen for overholdelse af emissionskravene i bilag 1.


§ 9. Den, der lader gennemføre tilslutning af et fyringsanlæg, skal

for egen regning lade skorstensfejeren påtegne prøvningsattesten eller

en genpart heraf, med dato og underskrift.

Stk. 2 . Den, der er ansvarlig for et tilsluttet fyringsanlæg, skal

opbevare prøvningsattesten, så længe fyringsanlægget er tilsluttet.

§ 10. Der kan uanset bestemmelserne i §§ 4-9 på messer og

udstillinger samt ved demonstration og lignende fremvises

fyringsanlæg, som ikke er i overensstemmelse med denne

bekendtgørelse. Det skal ved fremvisningen ved tydelig skiltning

fremgå, at de pågældende fyringsanlæg ikke er i overensstemmelse

med denne bekendtgørelse, og at fyringsanlæggene ikke må sælges,

overdrages eller tilsluttes, før der foreligger dokumentation for, at

kravene i denne bekendtgørelse er opfyldt.

Kapitel 3

Godkendelses- og tilsynsmyndighedernes beføjelser

§ 11. Uanset om et fyringsanlæg opfylder kravene i denne

bekendtgørelse og anden lovgivning, der regulerer opstilling og brug af

fyringsanlæg, kan kommunalbestyrelsen efter lovens § 42 meddele

påbud eller forbud, eksempelvis påbud om en eller flere af følgende

foranstaltninger:

1) Skorstenen forhøjes, således at hverken den bygning, hvorpå

skorstenen er placeret, nabobygninger, eller terrænforhold hindrer

fri fortynding af røgen.

2) Brugen af fyringsanlægget indskrænkes, anlægget benyttes på en

bestemt måde, herunder at der benyttes bestemte brændselstyper,

eller benyttelsen kun må ske på bestemte tidspunkter eller under

bestemte vejrforhold.

3) Der anvendes brændsel af tilstrækkelig kvalitet og tørhed, og det

opbevares på en måde, så brændslets kvalitet ikke forringes.

Stk. 2 . Bekendtgørelsen er ikke til hinder for, at godkendelses- eller

tilsynsmyndigheden i en afgørelse efter lovens § 33 eller § 41 kan stille

krav til driften af fyringsanlæg, der opstilles på godkendelsespligtige

virksomheder.


Kommunale forskrifter

§ 12. Kommunalbestyrelsen kan i en kommunal forskrift fastsætte

bestemmelser om forureningsbegrænsende foranstaltninger over for

faste anlæg til energiproduktion, indrettet til fyring med fast brændsel,

i nærmere klart angivne områder i kommunen.

Stk. 2. Vedtagne forskrifter skal annonceres i offentlige medier,

således at forskriften er tilgængelig for borgere og virksomheder i det

berørte område.

Stk. 3. En vedtagen forskrift efter stk. 1 er ikke til hinder for, at

kommunalbestyrelsen efter lovens § 33, § 41 eller § 42 kan stille krav

om yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger end angivet i

forskriften.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fremsender vedtagne forskrifter til

Miljøstyrelsen til orientering og registrering.

Administrative bestemmelser

Kapitel 4

§ 13. Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at bestemmelserne i §§ 4-10

bliver overholdt.

§ 14. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens § 42 samt

kommunalbestyrelsens afgørelser efter lokale forskrifter kan påklages

til Miljøklagenævnet, når disse vedrører kommunens egne

fyringsanlæg, jf. §§ 20 og 21 i bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december

2006 om miljøregulering af visse aktiviteter.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en forskrift efter § 12,

stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Straf

Kapitel 5

§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der

1) sælger, overdrager eller lader et fyringsanlæg tilslutte i strid med

§§ 4-7,


2) lader et fyringsanlæg være tilsluttet, hvis det er tilsluttet i strid

med §§ 4-7,

3) undlader at opbevare dokumentation i henhold til § 7, stk. 3,

eller § 9, stk. 2,

4) undlader at fremsende dokumentation til Miljøstyrelsen efter § 7,

stk. 2,

5) undlader at udlevere oplysninger efter § 8, eller

6) fremviser fyringsanlæg uden behørig skiltning efter § 10.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen

er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved

overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte bødestraf for

overtrædelse i forskrifter, der udstedes i medfør af § 12, stk.1.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 6

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008 og

ophæves automatisk den 1. januar 2013, medmindre andet

bestemmes inden denne dato, jf. Justitsministeriets skrivelse af 28.

februar 2002 om en forsøgsordning om anvendelse af automatiske

ophørsklausuler i visse bekendtgørelser på miljø- og

arbejdsmiljøområdet.

Stk. 2. Kravene i denne bekendtgørelses kapitel 2 skal være opfyldt

for nye og brugte fyringsanlæg, som sælges, overdrages eller tilsluttes

efter den 1. juni 2008.

Miljøministeriet, den 11. december 2007

Troels Lund Poulsen

/ Karsten Skov


Bilag 1

Emissionskrav

Rumopvarmere

Rumopvarmere med og uden kedel skal opfylde mindst et af de

følgende emissionskrav for partikler:

Emissionskrav

(øvre grænse)

10 g/kg, og en maksimal

emission på 20 g/kg i de

enkelte

prøvningsintervaller

75 mg/normal m 3 ved

13 % O2

Måleprincip Prøvningsmetode

Fortyndingstunnel

Direkte i røggaskanalen

NS 3058-1 og NS 3058-2

(udregnet efter NS 3059,

klasse 1 eller 2, afhængig

af fyringsanlæggets

størrelse)eller en

tilsvarende standard for

måling af

partikelemissioner

anerkendt i EU, EFTAlande

eller Tyrkiet.

Målemetode i henhold til

DIN+,

Zertifizierungsprogramm,

Kaminöfen für feste

Brennstoffe mit

schadstoffarmer

Verbrennung nach DIN

EN 13240, eller

tilsvarende standard for

måling af

partikelemissioner

anerkendt i EU, EFTAlande

eller Tyrkiet.


Centralvarmekedler

Centralvarmekedler skal opfylde følgende emissionskrav, som svarer

til EN 303-5, klasse 3:

Fyringsprincip Brændsel

Manuel

Automatisk

Biomasse 1)

Fossilt 2)

Biomasse 1)

Fossilt 2)

Nominel

varmeydelse

(kW)

< 50

> 50 til 150

> 150 til 300

< 50

> 50 til 150

> 150 til 300

< 50

> 50 til 150

> 150 til 300

< 50

> 50 til 150

> 150 til 300

Emissionskrav

(mg/m3 ved 10 % O2, tør

røggas,0 ºC og 1013 mbar)

CO Kulbrinter Partikler

5000

2500

1200

5000

2500

1200

3000

2500

1200

3000

2500

1200

150

100

100

150

100

100

100

80

80

100

80

80

150

150

150

125

125

125

150

150

150

125

125

125

1) Træ, plantekerner og andre restprodukter, som er omfattet af

bekendtgørelse om biomasseaffald.

2) Koks eller kul.

Brændere til særskilt eftermontering i centralvarmekedler, skal opfylde

samme emissionskrav. Afprøvningen foretages f.eks. efter

prøvningsmetoden beskrevet i EN 15270.


BEKENDTGØRELSE OM EFTERSYN AF

KEDEL- OG VARMEANLÆG I

BYGNINGER

BEKENDTGØRELSE 62


Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger 1)

I medfør af § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1-4, § 25, stk. 1,

2. og 3. pkt., § 28, stk. 2 og 3, § 28 a, § 29, stk. 4, nr. 1 og 2, § 30, §

31, stk. 2, og § 32, stk. 2, i lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af

energibesparelser i bygninger, som ændret ved lov nr. 308 af 30. april

2008, lov nr. 1400 af 27. december 2008 og lov nr. 541 af 26. maj

2010, fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter følgende kedelanlæg:

1) Oliefyrede anlæg med brændere af forstøvningstypen, dog ikke

anlæg, der udelukkende anvender biobrændsel.

2) Fastbrændselsanlæg, dog ikke fastbrændselsanlæg, der

udelukkende anvender biobrændsel.

3) Gasfyrede anlæg.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter endvidere varmeanlæg.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:

1) Kedelanlæg: En kombination af kedelbeholder, brænder, pumpe

og automatik, der er konstrueret til at overføre forbrændingsvarme

til et vand- eller luftbaseret opvarmningssystem.

2) Kedel- og varmeanlæg: En kombination af kedelanlæg, beholdere,

rør, pumper, automatik og radiatorer, der tilsammen anvendes til

nyttiggørelse af varmen i et centralvarmeanlæg.

3) Teknisk ekspert: Ekspert, der er godkendt til at udføre

energimålinger og energisyn efter bekendtgørelsen.

4) SEEB: Sekretariatet for Energieffektive Bygninger, der er et

sekretariat etableret af Energistyrelsen til at varetage opgaver

vedrørende eftersynsordningen, jf. § 34.

Kapitel 2

Rådgivning


§ 3. Energistyrelsen træffer foranstaltninger for at sikre rådgivning

af brugere af oliefyrede kedel- og varmeanlæg, gasfyrede kedel- og

varmeanlæg og fastbrændselskedel- og varmeanlæg om udskiftning af

kedel, andre ændringer af varmeanlægget og alternative løsninger til

vurdering af kedlens effektivitet og passende størrelse.

Kapitel 3

Eftersyn m.v. af oliefyrede kedel- og varmeanlæg

§ 4. Ejere af oliefyrede kedel- og varmeanlæg, der som hovedformål

anvendes til bygningsopvarmning, skal lade anlæggene efterse som

fastsat i denne bekendtgørelse.

Energimåling af oliefyrede kedelanlæg

§ 5. Oliefyrede kedelanlæg skal energimåles én gang om året af en

godkendt teknisk ekspert.

Stk. 2. Ved målingen, som nævnt i stk. 1, måles

forbrændingsluftens temperatur, røggassens temperatur, sodtal og

iltindhold. Ved anlæg med blåflammebrændere måles tillige

røggassens kulilteindhold.

Stk. 3. Ved den første energimåling af et kedelanlæg registrerer den

tekniske ekspert kedlens alder, kedeltypen, kedlens nominelt afgivne

kedeleffekt og adressen på ejendommen, hvor kedelanlægget er

placeret.

Stk. 4. Ved målingen og registreringen, som nævnt i henholdsvis

stk. 1 og 3, indsamles data i overensstemmelse med bilag 1.

Stk. 5. På grundlag af måling af røggastemperatur og iltindhold

registrerer den tekniske ekspert røgtabet i procent af den indfyrede

energi i overensstemmelse med bilag 1.

Stk. 6. Den tekniske ekspert rådgiver om fordelene ved kedelrens.

§ 6. Grænseværdierne for røgtab og sodtal ved energimåling efter §

5 er:

1) 10 procent for røgtab

2) 1 for sodtal


Stk. 2. Hvis anlægget ikke overholder grænseværdierne for røgtab og

sodtal, skal den tekniske ekspert rådgive om mulige forbedringer af

kedelanlægget.

Stk. 3. Grænseværdien for kulilteindhold for anlæg med

blåflammebrændere er 500 ppm. Hvis anlægget ikke overholder

grænseværdien for kulilteindholdet, skal den tekniske ekspert rådgive

om mulige forbedringer af anlægget.

Energisyn af oliefyrede kedel- og varmeanlæg

§ 7. Energistyrelsen træffer på grundlag af målingerne og de

indsamlede data fra energimålingen afgørelse om, at et kedel- og

varmeanlæg skal energisynes. Afgørelsen træffes på baggrund af

kriterierne i bilag 2, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Energisynet skal foretages senest i forbindelse med det

følgende års energimåling af en teknisk ekspert.

Stk. 3. Energisyn skal ikke foretages, hvis der inden for 1 år før eller

efter energimålingen er foretaget energimærkning af bygningen efter

bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.

Stk. 4. Energisyn skal ikke foretages af luftvarmeanlæg.

§ 8. Ved energisynet konstaterer den tekniske ekspert på grundlag

af energimålingen og de indsamlede data anlæggets årsvirkningsgrad,

der fastlægges ud fra referencer fastsat i bilag 3.

Stk. 2. Ved energisynet rådgiver den tekniske ekspert ejeren om

betydningen af de foretagne målinger og årsvirkningsgraden.

Endvidere rådgives om kedlens effektivitet og passende størrelse og

mulige forbedringer af kedel- og varmeanlægget, herunder udskiftning

af kedlen. Tillige informeres om muligheden for konvertering til

kollektiv varmeforsyning og brug af vedvarende energikilder, herunder

varmepumpe og solvarme. Den tekniske ekspert rådgiver i

overensstemmelse med bilag 3.

Fælles bestemmelser om måling og indberetning

§ 9. Ved energimålinger og energisyn må den tekniske ekspert kun

anvende elektroniske måleinstrumenter, der har været underkastet

kontrol og eventuel fornøden justering og kalibrering på et

laboratorium efter fabrikantens anvisninger. Det pågældende


laboratorium skal være akkrediteret til at udføre teknisk prøvning og

kalibrering af Den Danske Akkrediterings og Metrologifond, DANAK,

eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som har undertegnet den

europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganer, EA’s,

multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Kravet om at

måleinstrumentet skal være elektronisk gælder ikke for instrumenter

til måling af sodtal.

Stk. 2. Energistyrelsen kan træffe bestemmelse om, at den tekniske

ekspert skal opbevare eller indsende dokumentation for kontrol med

og eventuel justering og kalibrering af de måleinstrumenter, der

anvendes ved energimålinger og energisyn.

Stk. 3. Energistyrelsen kan træffe bestemmelse om, hvilke typer af

måleinstrumenter der må anvendes ved energimålinger og energisyn.

§ 10. Den tekniske ekspert skal personligt efterse kedel- og

varmeanlægget.

Stk. 2. Den tekniske ekspert skal indberette, at der er foretaget

energimåling eller energisyn af anlægget. Den tekniske ekspert skal

endvidere indberette resultaterne af energimålingen, jf. § 5 og

resultaterne af energisynet, jf. § 8.

Stk. 3. Indberetningen skal ske i elektronisk form i et standardiseret

format og i en standardiseret udformning, som er godkendt af

Energistyrelsen. Indberetningen skal ske til SEEB.

Stk. 4. En energimåling og et energisyn får først gyldighed, når den

tekniske ekspert har foretaget en indberetning efter stk. 2 og 3. Det er

en betingelse for gyldigheden af energimålingen og energisynet, at den

tekniske ekspert har indberettet alle krævede oplysninger, og at de

indberettede oplysninger ikke indeholder åbenlyse fejl. Energistyrelsen

kan afvise indberetningen, hvis betingelserne ikke er opfyldt.

§ 11. Efter energimålingen udfylder den tekniske ekspert et

eftersynsmærkat med oplysninger om energimålingen.

Stk. 2. Den tekniske ekspert påsætter eftersynsmærkatet et synligt

sted på anlægget.

Stk. 3. De mærkater, der anvendes af den tekniske ekspert, skal

overholde kravene fastlagt i bilag 4.

§ 12. Bliver en skorstensfejer under fejningsarbejdet efter

bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og


ildsteder opmærksom på, at der ikke er foretaget energimåling af et

oliefyret kedelanlæg i overensstemmelse med denne bekendtgørelse,

kan skorstensfejeren meddele dette til Energistyrelsen.

Kapitel 4

Tekniske eksperter

Godkendelse

§ 13. Energistyrelsen godkender efter ansøgning tekniske eksperter

til at udføre energimålinger og energisyn af kedel- og varmeanlæg i

bygninger. Godkendelsen som teknisk ekspert er personlig.

Krav

§ 14. For at kunne godkendes som teknisk ekspert skal ansøgeren

opfylde og dokumentere følgende kvalifikationskrav:

1) Ansøgeren skal være godkendt oliefyrsmontør, oliefyrstekniker,

uddannet skorstensfejer, kedelanlægsteknikker, Vvs-tekniker,

installatør-AK eller lignende eller være personligt beskikket

energikonsulent til enfamiliehuse eller energikonsulent tilknyttet et

certificeret energimærkningsfirma.

2) Ansøgeren skal have gennemgået efteruddannelse som teknisk

ekspert efter nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen med bestået

eksamen.

Stk. 2. Ansøgeren skal for at kunne foretage energimålinger og

energisyn af kedelanlæg over 100 kW foruden kravene i stk. 1, nr. 1 og

2, kunne dokumentere at have gennemgået kursus i eftersyn og

reparation af oliefyrede anlæg over 100 kW.

§ 15. Ansøgeren skal være myndig og må ikke være under værgemål

efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter

værgemålslovens § 7.

§ 16. Uanset kvalifikationskravene i § 14 kan en teknisk eksperts

uddannelse godkendes, hvis eksperten dokumenterer, at

vedkommende på anden vis har erhvervet teoretiske og faglige

kvalifikationer, som svarer til de nævnte uddannelser. Energistyrelsen


kan fastsætte krav til den nævnte dokumentation, herunder at

vedkommende skal bestå nærmere angivne prøver eller gennemføre

nærmere angivne kurser.

§ 17. Godkendelse kan nægtes, såfremt den pågældende i stilling

eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,

at vedkommende ikke vil udøve virksomheden som teknisk ekspert på

forsvarlig måde.

Stk. 2. Tekniske eksperter, der har fået inddraget godkendelsen som

teknisk ekspert efter § 36, stk. 1, nr. 3 eller 4, inden for de seneste 3

år, kan ikke godkendes som teknisk ekspert.

Procedure for godkendelse

§ 18. Energistyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af tekniske

eksperter senest 6 uger efter modtagelse af ansøgningen, jf. dog stk. 2.

Fristen løber fra det tidspunkt, hvor al dokumentation er fremsendt.

Stk. 2. Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang, hvis sagens

kompleksitet berettiger hertil. Energistyrelsen begrunder forlængelsen

og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden

udløbet af fristen i stk. 1. Afgørelse efter stk. 1, skal under alle

omstændigheder træffes senest 4 måneder efter det tidspunkt, hvor al

dokumentation er fremsendt.

Stk. 3. Ansøgeren må ikke udføre energimålinger eller energisyn af

kedel- og varmeanlæg i bygninger efter denne bekendtgørelse, før

vedkommende er godkendt som teknisk ekspert af Energistyrelsen.

Stk. 4. Når SEEB har modtaget en ansøgning om godkendelse,

sender SEEB hurtigst muligt en kvittering til ansøgeren med oplysning

om

1) sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1 og 2,

2) at ansøgeren ikke må udføre opgaver som teknisk ekspert efter

denne bekendtgørelse, før vedkommende er godkendt hertil af

Energistyrelsen, og

3) klageadgang.

Stk. 5. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, oplyses ansøgeren

hurtigst muligt herom og om, at der skal indgives yderligere

dokumentation og om en eventuel indvirkning på

sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1 og 2.


§ 19. Ophævet

Kapitel 5

Midlertidig eller lejlighedsvis erhvervsudøvelse som teknisk ekspert

§ 20. Energistyrelsen fører et offentligt register over personer, som

lovligt er etableret som uvildig ekspert i et andet EU-land, i et EØSland

eller i et andet land, som EU har indgået aftale med herom, og

som har anmeldt til styrelsen, at de midlertidigt og lejlighedsvist agter

at levere tjenesteydelsen som godkendt teknisk ekspert her i landet, jf.

lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark. I registret

optages oplysning om personens navn, adresse og titel eller

erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 2. Som uvildig ekspert efter stk. 1 anses enhver, som er uvildig

ekspert i eftersyn af kedel- og varmeanlæg i et andet EU-land i medfør

af national lovgivning eller administrative bestemmelser, som

gennemfører artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige

ydeevne og artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne.

Stk. 3. Personer, som er omfattet af stk. 1, skal indgive skriftlig

anmeldelse til Energistyrelsen, før de leverer tjenesteydelser som

godkendte tekniske eksperter her i landet første gang.

Stk. 4. Første gang tjenesteyderen ønsker at levere tjenesteydelse

som godkendt teknisk ekspert her i landet, eller hvis væsentlige

forhold ændrer sig for tjenesteyderen, skal følgende oplysninger

anmeldes skriftligt til Energistyrelsen:

1) Dokumentation for tjenesteyderens nationalitet,

2) Attestation for, at tjenesteyderen er lovlig etableret i en

medlemsstat for dér at udøve virksomhed som godkendt teknisk

ekspert, og at det på tidspunktet for udstedelse af attestationen

ikke forbydes tjenesteyderen at udøve denne virksomhed, heller

ikke midlertidigt,

3) En hvilken som helst form for bevis på, at tjenesteyderen har

udøvet den pågældende virksomhed i mindst 2 år i løbet af de

sidste 10 år, hvis erhvervet eller uddannelsen til erhvervet ikke er

lovreguleret i den pågældendes hjemland.


Stk. 5. Anmeldelse til Energistyrelsen efter stk. 3, skal fornyes en

gang om året, hvis anmelderen agter at opretholde muligheden for

midlertidigt og lejlighedsvist at levere tjenesteydelsen som godkendt

teknisk ekspert her i landet i løbet af det pågældende år.

§ 21. Personer optaget i registret efter § 20, stk. 1, skal udføre

tjenesteydelser efter denne bekendtgørelse under den titel, der

anvendes i etableringsstaten, når der i denne medlemsstat findes en

lovreguleret titel for eftersyn af kedel- og varmeanlæg. Titlen anføres

på etableringsmedlemsstatens officielle sprog eller et af dens officielle

sprog. Hvis titlen ikke findes i etableringsmedlemsstaten, anfører

personen på et af denne stats officielle sprog, hvilket uddannelsesbevis

den pågældende som uvildig ekspert har.

Stk. 2. Regler i denne bekendtgørelses kapitel 7 – 9 om betingelserne

for at udøve virksomhed som teknisk ekspert finder tilsvarende

anvendelse på personer registreret efter § 20, stk. 1.

Stk. 3. Kravet i § 25, stk. 1, nr. 9, om, at en godkendt teknisk

ekspert skal eje eller være tilknyttet et registreret firma for at kunne

udøve virksomhed som godkendt teknisk ekspert, gælder ikke for

personer optaget i registret efter § 20, stk. 1.

§ 22. Energistyrelsen kan for følgende personer udveksle relevante

oplysninger om lovlig etablering, om redelig adfærd, og om at

tjenesteyderen ikke har været idømt faglige disciplinære eller

strafferetlige sanktioner med andre kompetente myndigheder i et

andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået

aftale med herom:

1) Personer, der er etableret og registreret som godkendt teknisk

ekspert her i landet, jf. § 20, stk. 1, og som agter midlertidigt og

lejlighedsvist at levere tjenesteydelser i et andet EU-land, i et EØSland

eller et andet land, som EU har indgået aftale med herom.

2) Personer, der er etableret i et tilsvarende erhverv som godkendt

teknisk ekspert i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet

land, som EU har indgået aftale med herom, og som agter

midlertidigt og lejlighedsvist at levere tjenesteydelser her i landet, jf.

§ 20, stk. 1.

Stk. 2. Med kompetent myndighed i stk. 1 menes i denne

bekendtgørelse den myndighed, der administrerer erhvervet som

teknisk ekspert i det pågældende land.


Kapitel 6

Fast etablering som teknisk ekspert

§ 23. Personer, som er i besiddelse af et kursus- eller

uddannelsesbevis, som giver adgang til at udøve erhverv som uvildig

ekspert i et EU-land, et EØS-land eller i et andet land, som EU har

indgået aftale med herom, kan gives tilladelse til at udøve erhverv på

lige fod med personer, som er godkendt som tekniske eksperter efter §

14, såfremt kursus- eller uddannelsesbeviset

1) er udstedt af en kompetent myndighed i oprindelseslandet, der er

udpeget i overensstemmelse med oprindelseslandets love eller

administrative bestemmelser, og

2) attesterer, at den pågældende mindst har erhvervsmæssige

kvalifikationer, der ligger umiddelbart forud for det, der kræves i §

14.

Stk. 2. Tilladelse til at udøve erhverv på lige fod med en godkendt

teknisk ekspert efter § 14 kan desuden gives til den, der i et EU-land,

et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med

herom, på fuldtidsbasis har udøvet hvervet som uvildig ekspert i

oprindelseslandet i 2 år i løbet af de forudgående 10 år, hvor erhvervet

som uvildig ekspert ikke er lovreguleret i oprindelseslandet, og hvis

ansøgeren er i besiddelse af et eller flere kursus- eller

uddannelsesbeviser, som opfylder følgende betingelser:

1) De skal være udstedt af en kompetent myndighed i

oprindelseslandet, der er udpeget i overensstemmelse med

oprindelseslandets love eller administrative bestemmelser.

2) De skal attestere, at den pågældende mindst har

erhvervsmæssige kvalifikationer, der ligger umiddelbart forud for

det, der kræves efter § 14.

3) De skal attestere, at indehaveren er forberedt til at udøve det

pågældende erhverv.

Stk. 3. Som uvildig ekspert efter stk. 1 og 2 anses enhver, som er

uvildig ekspert i eftersyn af kedel- og varmeanlæg i et andet EU-land i

medfør af national lovgivning eller administrative bestemmelser, som

implementerer artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige

ydeevne og artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne.


Stk. 4. Kravet i § 25, stk. 1, nr. 9, om, at en godkendt teknisk

ekspert skal eje eller være tilknyttet et registreret firma for at kunne

udøve virksomhed som godkendt teknisk ekspert, gælder ikke for

personer omfattet af stk. 1 og 2.

§ 24. Energistyrelsen træffer afgørelse om tilladelse til at udøve

erhverv på lige fod med tekniske eksperter, godkendt efter § 14, senest

6 uger efter modtagelse af ansøgningen, jf. dog stk. 2. Fristen løber fra

det tidspunkt, hvor al dokumentation er fremsendt.

Stk. 2. Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang, hvis sagens

kompleksitet berettiger det. Energistyrelsen begrunder forlængelsen og

varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden

udløbet af fristen i stk. 1. Afgørelse efter stk. 1, skal under alle

omstændigheder træffes senest 4 måneder efter det tidspunkt, hvor al

dokumentation er fremsendt.

Stk. 3. Ansøgeren må ikke udføre energimåling og energisyn af

kedel- og varmeanlæg i bygninger efter denne bekendtgørelse, før

Energistyrelsen har meddelt vedkommende tilladelse til at udøve

erhverv på lige fod med tekniske eksperter, godkendt efter § 14.

Stk. 4. Når Energistyrelsen har modtaget en ansøgning om tilladelse

til at udøve erhverv på lige fod med godkendte tekniske eksperter,

sender Energistyrelsen hurtigst muligt en kvittering til ansøgeren med

oplysning om

1) sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1 og 2,

2) at ansøgeren ikke må udføre opgaver efter denne bekendtgørelse

på lige fod med tekniske eksperter, godkendt efter § 14, før

vedkommende har fået tilladelse hertil af Energistyrelsen, og

3) klageadgang.

Stk. 5. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, oplyses ansøgeren

hurtigst muligt herom og om, at der skal indgives yderligere

dokumentation og om en eventuel indvirkning på

sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1 og 2.

Kapitel 7

Tekniske eksperters og firmaers forpligtelser

§ 25. Tekniske eksperter skal i deres virksomhed som tekniske

eksperter


1) følge de kurser, orienteringsmøder m.v., som er obligatoriske

efter nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen,

2) overholde de bestemmelser om honorar for udførelsen af

energimålings- og energisynsopgaver, som følger af bekendtgørelse

om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af

energibesparelser i bygninger,

3) betale skyldige gebyrer for godkendelse, kurser m.v.,

4) indberette resultater fra de foretagne energimålinger og

energisyn, jf. § 10,

5) anvende det format og den udformning for indberetning, som er

foreskrevet i § 10, stk. 3,

6) indsende supplerende dokumentation for tekniske eftersyn, som

den tekniske ekspert udfører i sin egenskab af godkendt teknisk

ekspert, efter bestemmelse fra Energistyrelsen,

7) følge Energistyrelsens anvisninger i forbindelse med

kvalitetskontrol af energimålinger, energisyn m.v.,

8) efterkomme afgørelser i klagesager truffet af Energistyrelsen eller

Energiklagenævnet,

9) eje eller være tilknyttet et firma registreret efter § 26, og

10) give meddelelse til Energistyrelsen, såfremt den tekniske

ekspert ikke længere opfylder kvalifikationskravet i § 14, stk. 1, nr.

1.

§ 26. Firmaer, der beskæftiger tekniske eksperter (herefter benævnt

firmaer), skal være registreret hos SEEB. Ansøgning om registrering

indsendes til SEEB og afgøres af Energistyrelsen.

Stk. 2. Registrerede firmaer skal

1) overholde de bestemmelser om honorar for tekniske eksperters

ydelser, som følger af bekendtgørelse om gebyrer og honorarer for

ydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger,

2) være momsregistreret,

3) betale skyldige gebyrer for registrering, godkendelse af ansatte

tekniske eksperter, energimålinger, energisyn m.v.,

4) følge Energistyrelsens anvisninger i forbindelse med

kvalitetskontrol af energimålinger, energisyn m.v.,

5) videregive information fra Energistyrelsen til firmaets tekniske

eksperter og

6) efterkomme afgørelser i klagesager truffet af Energistyrelsen eller

Energiklagenævnet.


Stk. 3. Energistyrelsen kan nægte et firma registrering, hvis

betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt.

§ 27. Energistyrelsen træffer afgørelse om registrering af firmaer

efter § 26 senest 6 uger efter modtagelsen af ansøgningen, jf. dog stk.

2. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor al dokumentation er fremsendt.

Stk. 2. Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang, hvis sagens

kompleksitet berettiger det. Energistyrelsen begrunder forlængelsen og

varigheden af forlængelsen og meddeler dette til firmaet, der ansøger

om registrering inden udløbet af fristen i stk. 1.

Stk. 3. Det ansøgende firma må ikke udføre opgaver efter denne

bekendtgørelse, før det har fået meddelelse fra Energistyrelsen om

optagelse i registret.

Stk. 4. Når SEEB har modtaget anmodning om registrering fra et

firma sender SEEB hurtigst muligt en kvittering til det tekniske

ekspertfirma med oplysning om

1) sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1 og 2,

2) at det ansøgende firma ikke må udføre opgaver som teknisk

ekspertfirma efter denne bekendtgørelse, før det har fået meddelelse

fra Energistyrelsen om optagelse i registret, og

3) klageadgang.

Stk. 5. Hvis dokumentationen for registrering er ufuldstændig,

oplyses den ansøgende virksomhed hurtigst muligt herom og om, at

der skal indgives yderligere dokumentation og om en eventuel

indvirkning på sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1 og 2.

§ 28. Godkendelsen som teknisk ekspert ophører umiddelbart, når

den tekniske ekspert skriftligt meddeler SEEB, at vedkommende

ønsker at ophøre som godkendt teknisk ekspert.

Stk. 2. Registreringen som firma ophører umiddelbart, når firmaet

skriftligt meddeler SEEB, at firmaet ikke længere ønsker at være

registreret.

§ 29. Det registrerede firma og tekniske eksperter efter henholdsvis

kapitel 5 og 6 skal ved ydelser efter bekendtgørelsen oplyse deres

kunder om

1) erhvervsmæssig titel og eventuelt EU/EØS-landet, hvor

tilladelsen til anvendelsen af titlen er givet,


2) de brancheorganisationer, som den tekniske ekspert eventuelt er

medlem af, og

3) kontaktoplysninger til Energistyrelsen.

Stk. 2. Firmaet, henholdsvis eksperten, nævnt i stk. 1, skal på

anmodning fra deres kunder oplyse om de regler, der gælder for

udførelsen af erhvervet, og hvordan kunderne får adgang til dem.

§ 30. Hvis de lovpligtige energimålinger og energisyn af kedel- og

varmeanlæg udføres i forbindelse med andet arbejde, herunder

vedligeholdelsesarbejde og service, skal den tekniske ekspert eller det

registrerede firma drage omsorg for, at det klart fremgår af fakturaen

til ejeren af anlægget, hvad omkostningen til den lovpligtige

energimåling eller det lovpligtige energisyn har været.

§ 31. Den tekniske ekspert og det firma, som den tekniske ekspert

er tilknyttet, skal være uvildige i den enkelte sag, således at den

tekniske ekspert og det firma, som den tekniske ekspert er tilknyttet,

er uafhængig af interesser, der kan påvirke arbejdet som teknisk

ekspert.

Kapitel 8

Tilsyn m.v.

§ 32. Energistyrelsen varetager administrationen af

eftersynsordningen og fører tilsyn med overholdelse af reglerne om

eftersyn i lov om fremme af energibesparelser i bygninger og reglerne i

denne bekendtgørelse. Energistyrelsen kan herunder iværksætte

kontrolforanstaltninger og opfølgning herpå.

§ 33. Energistyrelsen kan pålægge myndigheder, tekniske

eksperter, firmaer, og kollektive energiforsyningsvirksomheder at

udarbejde og meddele oplysninger til Energistyrelsen, som er

nødvendige for varetagelsen af opgaver vedrørende eftersyn af kedel-

og varmeanlæg efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger og

denne bekendtgørelse, herunder til afgørelse af, om et forhold er

omfattet af loven eller bekendtgørelsen.


§ 34. Energistyrelsen etablerer SEEB, som efter bestemmelser

fastsat af Energistyrelsen varetager opgaver vedrørende

eftersynsordningen, herunder:

1) Registrerer og fører lister over godkendte tekniske eksperter og

registrerede firmaer, der beskæftiger godkendte tekniske eksperter.

2) Forbereder sager til Energistyrelsens afgørelser om optagelse af

tekniske eksperter på introduktionskurser, godkendelse af tekniske

eksperter, inddragelse af godkendelse som teknisk ekspert,

registrering af firmaer, inddragelse af registrering af firmaer, påtale

og advarsel, berigtigelse af energimålinger og energisyn, klager over

arbejde udført af godkendte tekniske eksperter og henvendelser i

øvrigt om eftersynsordningerne.

3) Opkræver gebyrer fastsat i medfør af § 24, stk. 3, nr. 2 og 3, i lov

om fremme af energibesparelser i bygninger.

4) Modtager og registrerer de tekniske eksperters indberetning efter

§ 10.

5) Udarbejder statistik om eftersynsordningerne.

6) Gennemfører kvalitetssikring.

Stk. 2. Energistyrelsen kan bemyndige virksomheder eller

sagkyndige institutioner til at udtage til og udføre teknisk revision

(kvalitetssikring) af gennemførte energimålinger og energisyn efter

retningslinjer og anvisninger fra Energistyrelsen.

§ 35. Energistyrelsen kan over for tekniske eksperter og registrerede

firmaer påtale fejl og mangler i udførte energimålinger, energisyn og

andre ydelser, som den tekniske ekspert udfører efter

bekendtgørelsen.

Stk. 2. Energistyrelsen kan tildele tekniske eksperter og registrerede

firmaer en advarsel ved alvorlige eller gentagne fejl og mangler samt

ved manglende overholdelse af §§ 25-26 og §§ 30-31.

Stk. 3. Energistyrelsen kan foretage registreringer af fejl begået af

tekniske eksperter eller registrerede firmaer.

Stk. 4. Energistyrelsen kan udtage tekniske eksperter og

registrerede firmaer til skærpet kontrol (observationslister).

Stk. 5. Energistyrelsen kan pålægge en teknisk ekspert at berigtige

fejl og mangler i en udført energimåling eller et udført energisyn.

Stk. 6. Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan

Energistyrelsen pålægge den tekniske ekspert at tilbagebetale

honoraret for energimålingen eller energisynet til den, der har ladet


målingen eller energisynet udarbejde, eller at betale omkostningerne

ved at få udarbejdet en ny energimåling eller et nyt energisyn ved en

anden teknisk ekspert.

§ 36. Energistyrelsen kan inddrage en teknisk eksperts

godkendelse, hvis vedkommende

1) ikke længere opfylder kravene til at være godkendt som teknisk

ekspert,

2) ikke overholder de regler, der er fastsat i §§ 25 og 31,

3) begår grove eller gentagne alvorlige fejl i forbindelse med

udførelse af energimålinger, energisyn og andre ydelser, som den

tekniske ekspert udfører i sin egenskab af teknisk ekspert, eller

4) har modtaget en advarsel, jf. § 35, stk. 2, og inden for 6 år

herefter begår yderligere alvorlige eller gentagne fejl i forbindelse

med udførelse af energimålinger, energisyn og andre ydelser, som

den tekniske ekspert udfører i sin egenskab af godkendt teknisk

ekspert.

Stk. 2. Inddragelse af en godkendelse som teknisk ekspert kan gøres

betinget af berigtigelse af nærmere angivne forhold.

§ 37. Energistyrelsen kan inddrage registreringen af et firma, hvis

1) firmaet ikke længere opfylder kravene til at være registreret,

2) firmaet ikke overholder §§ 26 og 30-31,

3) flere tekniske eksperter beskæftiget i firmaet får inddraget

godkendelsen efter § 36 inden for en periode på 3 år, eller

4) firmaet lader andre end godkendte tekniske eksperter

gennemføre energimålinger, energisyn eller væsentlige dele heraf.

Kapitel 9

Klageadgang

§ 38. Afgørelser truffet af Energistyrelsen i medfør af lov om fremme

af energibesparelser i bygninger og denne bekendtgørelse kan ikke

indbringes for klima- og energiministeren eller Energiklagenævnet, jf.

dog § 40.

§ 39. Ejere af kedel- og varmeanlæg kan klage til Energistyrelsen

over fagligheden og kvaliteten af tekniske eksperters ydelser efter

bekendtgørelsen.


Stk. 2. En klage efter stk. 1 skal være indgivet skriftligt til

Energistyrelsen inden 6 måneder efter energimålingen eller

energisynets udførelse.

§ 40. Følgende afgørelser truffet af Energistyrelsen kan påklages til

Energiklagenævnet:

1) Afgørelser omfattet af § 7, stk. 1.

2) Afgørelser af klagesager omfattet af § 39.

3) Afgørelser truffet på grundlag af teknisk revision

(kvalitetssikring) af gennemførte energimålinger eller energisyn efter

§ 34, stk. 2.

4) Afslag på godkendelse som teknisk ekspert eller registrering af

firma efter henholdsvis §§ 18 og 26.

5) Inddragelse af godkendelse som teknisk ekspert eller registrering

af firma efter henholdsvis §§ 36 og 37.

6) Advarsler eller påtaler til en teknisk ekspert eller et registreret

firma efter § 35, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Samtidig med klage over en af de afgørelser, der er nævnt i

stk. 1, nr. 4-6, jf. stk. 3, kan der tillige klages over Energistyrelsens

afgørelser efter § 35, stk. 4.

Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet

inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 4. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Kapitel 10

Straf

§ 41. Ejere, der undlader at lade kedel- og varmeanlæg efterse efter

bekendtgørelsens bestemmelser, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.


§ 42. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2011, jf. dog

stk. 3.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 438 af 3. juni 2008 om

eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 7 træder i kraft den 1. juni 2011.

Stk. 4. Uanset kravet om energimåling én gang årligt i § 5, skal

kedelejere blot have energimålt og registreret deres kedelanlæg første

gang inden den 1. juni 2012.

Stk. 5. Kedelanlæg, hvor der er foretaget et regelmæssigt eftersyn

efter § 5 i bekendtgørelse nr. 438 af 3. juni 2008, og kedelanlæg, hvor

der er foretaget et engangseftersyn efter § 11 i bekendtgørelse nr. 438

af 3. juni 2008, skal ikke energisynes efter bekendtgørelsen.

Stk. 6. Ansøgninger om godkendelse som teknisk ekspert, der ved

bekendtgørelsens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet efter

bekendtgørelse nr. 438 af 3. juni 2008 om eftersyn af kedel- og

varmeanlæg i bygninger, færdigbehandles efter bekendtgørelse nr. 438

af 3. juni 2008 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger.

Stk. 7. Ophævet

Klima- og Energiministeriet, den 27. januar 2011

Lykke Friis

/ Ib Larsen


Indsamling af data i forbindelse med energimåling, jf. § 5

Registrering af kedlen

Bilag 1

Ved den første energimåling af et kedelanlæg registrerer og indberetter

den tekniske ekspert følgende data om kedlen:

Kedlens type. Den tekniske ekspert vælger mellem kedeltyperne på

statuslisten, som er tilgængelig på SEEB´s hjemmeside www.seeb.dk

Kedlens alder. Alderen oplyses som kedlens fremstillingsår (fx 1980).

Alderen fremgår af kedlens mærkeplade

Kedelens nominelt afgivne kedeleffekt. Den nominelt afgivne

kedeleffekt fremgår af kedlens mærkeplade og angives i kW

Adressen, hvor kedlen er placeret

Den årlige energimåling

Den tekniske ekspert skal ved den årlige energimåling foretage

målinger af:


Forbrændingslufttemperatur

Røggastemperatur

Sodtal

Iltindhold

Kulilteindhold (kun for anlæg med blåflammebrændere)

Den tekniske ekspert skal, jf. § 9, benytte elektronisk måleudstyr.

Måleudstyret skal på grundlag af røggastemperatur og iltindhold

kunne beregne røgtabet i procent af den indfyrede energi ud fra

følgende beregningsformel:

68 T

Røgtab i % ( 0,

7)


21

O 100

2

I formlen er O2 iltkoncentration i pct. i den tørre røggas og ΔT er

forskellen mellem røggastemperatur og forbrændingslufttemperatur.

Måleinstrumentet kan benytte en anden beregningsmetode, hvis den

giver samme resultat inden for + - 0,1 pct. point i området 0 til 12 pct.

ilt og i området ΔT fra 0 til 250 K.

Ved den årlige energimåling skal den tekniske ekspert indberette

kedlens sodtal og røgtab til Energistyrelsen.


Dokumentationskrav

Efter energimålingen skal den tekniske ekspert udlevere

dokumentation for energimålingen til kedelejeren. Dokumentationen

skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

Røggastemperatur

Lufttemperatur

Iltindhold

Kedeltemperatur

Røgtab

Sodtal

Kulilteindhold (kun for kedler med blåflammebrændere)

Returtemperatur under måling (kun for kondenskedler)

Returtemperatur ved ankomst (kun for kondenskedler)

Dokumentationen kan f.eks. være angivet i en servicerapport, på et

servicemærkat eller den tekniske ekspert kan benytte en skabelon

Energistyrelsen stiller til rådighed på www.seeb.dk.


Bilag 2

Kriterier for om kedel- og varmeanlægget skal energisynes, jf. § 7

Oliefyrede kedel- og varmeanlæg skal have foretaget energisyn efter §

7, hvis

kedelanlægget i 2 på hinanden følgende år overskrider

grænseværdierne for røgtab og sodtal efter § 6, stk. 1, eller

kedlen er fremstillet før 1977

I tilfælde af, at der ikke er påsat en mærkeplade på kedlen, antages

det, at kedlen er fremstillet før 1977, med mindre at den tekniske

ekspert eller ejeren kan tilvejebringe dokumentation for det modsatte.


Bilag 3

Energisynet – beregning af årsvirkningsgrad og rådgivning, jf. § 8

Den tekniske ekspert skal ved energisynet foretage et eftersyn af den

eksisterende kedel og det eksisterende varmeanlægs energimæssige

stand. Den tekniske ekspert skal desuden foreslå energibesparende

tiltag og rådgive om alternative opvarmningsformer. Den tekniske

ekspert skal ved eftersynet fokusere på de tilgængelige dele af

varmeanlægget i fyrrummet, mens der gives en generel rådgivning om

energibesparende tiltag omkring de dele af varmeanlægget, der ikke er

tilgængelige i fyrrummet.

Den tekniske ekspert skal ved eftersynet bruge et beregningsprogram,

som Energistyrelsens udvikler og vedligeholder.

Beregningsprogrammet skal benyttes til at indtaste registreringer,

foretage beregninger og udarbejde rapport. Beregningsprogrammet

bygger på beregningskernen BE06 samt på en række

standardbygninger, der holdes op mod de konkrete bygninger, som

kedlerne er placeret i, via BBR-nummeret. Den tekniske ekspert tilgår

beregningsprogrammet via en webservice tilgængelig på www.seeb.dk.

For at benytte beregningsprogrammet skal den tekniske ekspert have

et password, der tildeles af SEEB. Alternativt kan tilgang til

beregningsprogrammet ske gennem de godkendte firmaers

administrationssystemer. Dette kræver en særskilt aftale mellem det

godkendte firma og SEEB.

Eftersynet omfatter:

Registrering af årsforbrug og beregning af årsvirkningsgrad

Registrering af forsyningsmuligheder

Eftersyn af kedel- og varmeanlægget

Beregninger, forslag til energibesparende foranstaltninger og forslag til

skift til anden opvarmningsform


Eftersynet munder ud i en rapport, der automatisk genereres ud fra

beregningsprogrammet.

1. Registrering af årsforbrug og beregning af årsvirkningsgrad

Forud for energisynet eller ved selve energisynet indhenter den

tekniske ekspert oplysninger om det årlige olieforbrug fra kedelejeren.

Ved eftersynet indtaster den tekniske ekspert energiforbruget i

Energistyrelsens beregningsprogram, som herefter beregner

kedelanlæggets årsvirkningsgrad.

2. Registrering af forsyningsmuligheder

Forud for energisynet skal den tekniske ekspert undersøge, om der er

mulighed for tilslutning til gas eller fjernvarme samt om der evt. er

tilslutningspligt.

Ved eftersynet skal den tekniske ekspert undersøge og indtaste

følgende vedrørende forsyningsmuligheder i Energistyrelsens

beregningsprogram:

Om huset er egnet til solvarme

Om huset er egnet til jordvarme

Om huset er egnet til luft til vand varmepumpe

Om huset er egnet til træpillefyr

3. Eftersyn af kedel- og varmeanlægget

Ved eftersynet skal den årlige energimåling af kedelanlægget

gennemføres og indberettes som normalt.

Ved eftersynet skal alle væsentlige komponenter i fyrrummet

gennemgås. Registreringerne skal dels bruges til at beregne det


eksisterende anlægs energieffektivitet, dels tjene som grundlag for

energibesparende tiltag og forslag til alternative opvarmningsformer.

Følgende skal registreres og indtastes i Energistyrelsens

beregningsprogram:

Om kedlen er placeret inden for isoleringsrammen.

Pumpetype i kedelanlæg

Anden elektronisk pumpe f.eks. til separat kreds for gulvvarme

Isoleringsstandard af varmtvandsbeholderen

Længde og isoleringsstandard af rør i fyrrum

Om der er klimastyring med mulighed for natsænkning

Om skorstenen skal ændres for, at den er anvendelig til højeffektive

kedler ved kedeludskiftning

Anlægstype (et- eller tostrenget anlæg)

Om der er andre uhensigtsmæssigheder i forbindelse med

kedelanlægget eller i varmeanlægget

4. Beregninger, forslag til energibesparende tiltag og forslag til

skift til anden opvarmningsform

Når den tekniske ekspert har indtastet registreringer og vurderinger

vedrørende punkterne 1 til 3 ovenfor i Energistyrelsens

beregningsprogram, kan årsvirkningsgraden beregnes.

Udskiftningsforslagene genereres automatisk af

beregningsprogrammet og programmet frasorterer automatisk


irrelevante udskiftningsforslag, ligesom der ses bort fra øvrige

alternativer ved tilslutningspligt til fjernvarme eller gas.

Energistyrelsens beregningsprogram genererer en rapport ud fra den

tekniske eksperts indtastninger. Den tekniske ekspert udskriver

rapporten og afleverer den til kedelejeren eller sender den til

kedelejeren på e-mail.


Mærkater til energimålinger

Bilag 4

Ved den årlige energimåling skal der opsættes et mærkat, der

rekvireres fra Energistyrelsen. Mærkatet indeholder følgende

oplysninger:

Fortrykt eftersynsnummer

Dato for energimåling

Den tekniske eksperts nummer

Sodtal

Røgtab

Hvis et registreret firma har egne servicemærkater med oplysning om

sodtal og røgtab, kan firmaet benytte et simplificeret mærkat, der

ligeledes rekvireres fra Energistyrelsen. Det simplificerede mærkat

indeholder følgende oplysninger:

Fortrykt eftersynsnummer

Dato for energimåling

Den tekniske eksperts nummer


Ønsker et registreret firma at integrere Energistyrelsens mærkat med

egne mærkater, er der mulighed for dette efter godkendelse af

Energistyrelsen.


BRANDTEKNISK VEJLEDNING NR. 30

SPECIALUDGAVE


Indledning til Brandteknisk vejledning nr. 30

De i denne vejledning angivne eksempler på bygningsdele forudsætter

at være beregnet i den ikke-brandpåvirkede situation (d.v.s. eksklusiv

lastkombination brand) og udført i overensstemmelse med

konstruktionsnormerne. Dette indebærer, at der ofte ud fra styrke- og

stivhedshensyn skal anvendes større dimensioner end angivet i

eksemplerne. Også krav til varmeisolering og lydisolering eller andet

kan medføre større dimensioner end angivet i eksemplerne.

De angivne brandtekniske klassifikationer for bygningsdele indeholder

ikke hensyntagen til vindlast og vandret masselast.

Vægge og etageadskillelser er forudsat at være adskillende

bygningsdele.

Hvor intet andet er anført, er de angivne dimensioner mindste tilladte

mål, udtrykt som basismål (foreskrevne mål, ud fra hvilke tilladte

afvigelser i henhold til danske normer og standarder kan accepteres).

De angivne dimensioner for træ er målene for nåletræ i henhold til DS

1002

De angivne densiteter er for hvert af de omhandlede materialer (f.eks.

mineraluld, træ, spånplader, træfiberplader og krydsfinerplader)

middelværdien for densiteten, når det pågældende materiale er bragt i

ligevægt med luft med en temperatur på 23 ± 2 o C og en relativ

luftfugtighed på 50 ± 5 %.

Når der anvendes ordet ”mineraluld”, forstås herved såvel stenuld som

glasuld.

Hvor der foreskrives fastholdt mineraluld i pladeform, skal

mineraluldspladerne være indbygget i bygningsdelen på en sådan

måde, at de spænder stramt mod de tilgrænsende konstruktionsdele

(stolper, bjælker osv.), og således at de under brandpåvirkning ikke

løsgøres, men forbliver på plads i hele klassifikationstiden. For

vandrette og lodrette bygningsdele kan fastholdelse udføres med 2 mm


ståltråd pr. højst 300 mm; ståltråden skal være fastholdt, så den ikke

løsgøres indenfor klassifikationstiden. For vandrette og lodrette

bygningsdele med en brandmodstandsevne på 30 minutter kan

fastholdelse udføres med spredt forskalling af mindst 19 mm x 100

mm brædder opsat med højst 300 mm fra midte til midte. For lodrette

bygningsdele med en brandmodstandsevne på 30 og 60 minutter kan

fastholdelse udføres ved skråsømning med søm pr. højst 300 mm,

såfremt sømmene når mindst 35 mm ind i mineralulden og mindst 30

mm ind i træet.

Foreskrives der brandteknisk fast forbindelse mellem materialer (lag) i

beklædninger, forstås herved, at materialerne (lagene) uden

mellemliggende hulrum er fastholdt på en sådan måde, at de ikke

adskilles under brandpåvirkning. Brandteknisk fast forbindelse kan

udføres ved limning med udfyldende vandfast lim, tæt

sammensømning i sømrækker med højst 600 mm afstand eller

lignende.


Nye europæiske standarder for brandteknisk prøvning og klassifikation

Terminologi:

Brandmodstandsevne

R .................................................................... bærende bygningsdel

E .................... integritet – evne til at tilbageholde flammer og røggas

I2 ................................ isolation – evne til at tilbageholde temperatur

K1 ...................................... brandbeskyttelsesevne for beklædninger

C ......................................... angiver at en branddør er selvlukkende

Reaktion på brand

Primærklasser A1, A2, B, C, D, E og F: syv klasser, som spænder fra

ubrændbare materialer (A1 + A2) til materialer, hvortil der ikke stilles

brandmæssige krav (F)

Tillægsklasser

s1 ......................................................................... næsten ingen røg

s2 ........................................................................................ lidt røg

s3 ................................................................... nogen eller meget røg

d0 ....................................... ingen brændende dråber eller partikler

d1 ............................................. få brændende dråber eller partikler

d2 .................... en del eller mange brændende dråber eller partikler


Materialer

Klasse A ............................................................................. B-s1,d0

Klasse B ............................................................................. D-s2,d2

Beklædninger

Klasse 1 .................................................................... K1 10 B-s1,d0

Klasse 2 .................................................................... K1 10 D-s2,d2


Eksempler:

Bærende, adskillende bygningsdele

BD 30 ................................................................................... REI 30

BD 60 ................................................................................... REI 60

BD 90 ................................................................................... REI 90

BS 60 .................................................................... REI 60 A2-s1,d0

Ikke bærende, adskillende bygningsdele:

BD 30 ..................................................................................... EI 30

BD 60 ..................................................................................... EI 60

BD 90 ..................................................................................... EI 90

BS 60 ...................................................................... EI 60 A2-s1,d0

Branddøre:

BD 30 ................................................................................ EI2 30-C

BD 60 ................................................................................ EI2 60-C

BS 60 .................................................................. EI2 60-C A2-s1,d0


Materialer

A1 + A2 [Ubrændbare materialer]

Nedennævnte materialer, såfremt de er homogene og har et indhold af

organisk materiale (ensartet fordelt) på højst 1,0 %

Aluminium

Stål

Kobber

Zink

Bly

Natursten

Gips

Glas

Keramik

Mursten

Mørtel

Beton

Letbeton

Fibercement

Mineraluld

B-s1,d0 [Klasse A materialer]

Nedennævnte materialer, såfremt de er homogene og er godkendt af

By- og Boligministeriet som klasse A materialer.

Gennembrandimprægneret træ (brædder mv.)

Gennembrandimprægneret spånplader, træfiberplader og

krydsfinerplader

Træuldbetonplader

Fibergipsplader


D-s2,d2 [Klasse B materialer]

Nedennævnte materialer, såfremt de er homogene.

Træ (brædder mv.) med densitet på mindst 400 kg/m 3 .

Spånplader med densitet på mindst 600 kg/m 3 .

Træfiberplader med densitet på mindst 600 kg/m 3 .

Krydsfinerplader med densitet på mindst 500 kg/m 3 .


Beklædninger

K1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædninger]

Nedennævnte beklædninger, såfremt de er fastgjort med søm eller

skruer anbragt i rækker, hvis indbyrdes afstand er højst 600 mm for

pladebeklædninger og højst 1000 mm for bræddebeklædninger.

9 mm gipskartonplade

9 mm gennembrandimprægnerede krydsfinerplader, som er

godkendt af By- og Boligministeriet som klasse A materiale

21 mm sammenpløjede, gennembrandimprægnerede brædder,

som er godkendt af By- og Boligministeriet som klasse A

materialer

De angivne mål er mindste tykkelse, som er nødvendig for opfyldelsen

af beklædningskravene. Beklædninger, som udgør en del af

adskillende bygningsdele, skal normalt have en større tykkelse –

jævnfør efterfølgende eksempler på bygningsdele.

En lufttæt homogen bygningsdel af ubrændbart materiale eller klasse

A materiale og med tykkelse mindst 50 mm kan anses at have

overflade mindst som klasse 1 beklædning.

Krav om klasse 1 beklædning er ikke til hinder for opsætning af

ubrændbare materialer eller klasse A materialer i mindre tykkelser,

når opsætningen sker i brandteknisk fast forbindelse med BSkonstruktion

eller klasse 1 beklædning.

K1 10 D-s2,d2 [Klasse 2 beklædninger]

Nedennævnte beklædninger, såfremt de er fastgjort med søm eller

skruer anbragt i rækker, hvis indbyrdes afstand er højst 600 mm for

pladebeklædninger og højst 1000 mm for bræddebeklædninger.

21 mm sammenpløjede brædder med densitet mindst 400

kg/m 3 .


15 mm sammenpløjede brædder med densitet mindst 400

kg/m 3 og med højst 25 mm bagved liggende hulrum.

9 mm spånplader med densitet mindst 600 kg/m 3 .

9 mm træfiberplader med densitet mindst 600 kg/m 3 .

9 mm krydsfinerplader med densitet mindst 500 kg/m 3 .

De angivne mål er mindste tykkelse, som er nødvendig for opfyldelsen

af beklædningskravene. Beklædninger, som udgør en del af afskillende

bygningsdele, skal normalt have en større tykkelse – jævnfør

efterfølgende eksempler på bygningsdele.

En lufttæt homogen bygningsdel af ubrændbart materiale eller klasse

A materiale eller klasse B materiale og med tykkelse mindst 50 mm

kan anses at have overflade mindst som klasse 2 beklædning.

Krav om klasse 2 beklædning er ikke til hinder for opsætning af

ubrændbare materialer eller klasse A materialer eller klasse B

materialer i mindre tykkelser, når opsætningen sker i brandteknisk

fast forbindelse med BS- eller BD-konstruktion med klasse 1 eller 2

beklædning.

En beklædning, som sammensættes af flere lag, betragtes som en

klasse 2 beklædning i pladeform, når følgende krav er opfyldt:

De anvendte materialer skal mindst være klasse B materialer,

Mindst 1 lag skal være i pladeform og mindst 3 mm tykt,

Lagene skal være i brandteknisk fast forbindelse,

Beklædningen skal være mindst 15 mm tyk. Ved opsætning

uden bagved liggende hulrum kan tykkelsen dog nedsættes til

9 mm.

De foran nævnte klasse 2 beklædninger kan profileres, såfremt

følgende vilkår opfyldes:

Beklædningens profilerede overflade må ved profileringen ikke forøges

til mere end 125 % af det plane areal,


Beklædningens tykkelse må ved profileringen ikke på noget sted

reduceres til mindre end:

15 mm for bræddebeklædninger med bagvedliggende hulrum,

9 mm for bræddebeklædninger med højst 25 mm bagved

liggende hulrum,

9 mm for pladebeklædninger

Den del af beklædningen, hvis tykkelse er mindre end foran angivet,

må ikke overstige 20 % af beklædningens plane areal.

Hvor der i foranstående eksempler på bygningsdele er foreskrevet

mindst klasse 2 beklædning med tykkelse mindst 12 mm, må

tykkelsen intet sted (ej heller i profileringen) være mindre end 12 mm.


Branddøre

EI2 60-C A2-s1, d0 [BS-døre 60]

sidehængte døre udført i henhold til DS 1064.1

EI2 60-C A2-s1, d0 [BS-døre 60]

skydedøre udført i henhold til DS 1064.2

EI2 60-C [BD-døre 60]

sidehængte døre udført i henhold til DS 1064.3

EI2 30-C [BD-døre 30]

sidehøngte døre udført i henhold til DS 1064.6

[F-døre 30]

sidehængte døre, træ udført i henhold til DS 1064.10

[F-døre 30]

sidehængte døre, stål udført i henhold til DS 1064.11


Tagdækninger

Brandmæssigt egnede tagdækninger, klasse T tagdækninger

Nedennævnte tagdækninger, såfremt de er fastgjort som foreskrevet af

producenten.

Tagdækning af ubrændbart materiale, f.eks. tagsten af tegl eller beton

og metalplader, på lægter af træ eller matal.

Tagelementer

Normalt antændelige tagelementer med kort kollapstid

Nedennævnte tagelementer, for hvilke de angivne fladevægte er den

samlede vægt af alle lag i tagelementerne regnet pr. m 2 i tagfladens

plan.

Tagelement (lyspanel eller ovenlyskuppel) af uarmeret PVC

(polyvinylchlorid) med en fladevægt på højst 10 kg/m 2 .

Tagelement (lyspanel eller ovenlyskuppel) af uarmeret PC

(polycarbonat) med en fladevægt på højst 6 kg/m 2 .


Bygningsdele

Herefter er vist er række eksempler på brandsikre og branddrøje

bygningsdele

EI 30 etageadskillelse [BD 30] ............................................ Figur 1

REI 60 A2-s1,d0 etageadskillelse [BS 60] ........................... Figur 2

REI 30 etageadskillelse [BD 30] ......................................... Figur 3

REI 60 etageadskillelse [BD 60] ......................................... Figur 4

REI 90 etageadskillelse [BD 90] ......................................... Figur 5

EI 30 væg [BD 30] ............................................................... Figur 6

EI 60 væg [BD 60] ............................................................... Figur 7

EI 60 væg [BD 60] ............................................................... Figur 8

EI 60 A2-s1,d0 væg [BS 60] ................................................ Figur 9

REI 30 væg [BD 30] .......................................................... Figur 10

REI 60 væg [BD 60] .......................................................... Figur 11

REI 60 væg [BD 60] .......................................................... Figur 12

REI 60 A2-s1,d0 væg [BS 60] ............................................ Figur 13


Ikke bærende, vandrette bygningsdele

Ikke bærende etageadskillelse – EI 30 [BD 30]

Trækonstruktion udfyldt med mindst 95 mm fastholdt mineraluld i pladeform, på

oversiden afdækket med spånplade eller krydsfinerplade med tykkelse mindst 12

mm og på undersiden beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning med

tykkelse mindst 12 mm.

Loftkonstruktion af mindst 45 mm x 95 mm træspær i en afstand af højst 1000

mm fra midte til midte.

Træspærene er på undersiden beklædt med forskalling af mindst 19 mm x 100

mm brædder opsat med højst 300 mm fra midte til midte, og derunder er

monteret 1 lag armeret aluminiumfolie samt 1 lag 13 mm gipskartonplade, som

er fastgjort til brædderne med skruer anbragt i rækker, hvis indbyrdes afstand er

højst 300 mm. Afstanden mellem skruerne (i de enkelte skruerækker) er højst

200 mm langs pladekanterne og højst 300 mm midt på pladerne.

På oversiden af brædderne/træspærene er der 2 lag mineraluld i pladeform og

med forskudte fuger, hvert lag med tykkelse mindst 95 mm.

Figur 1


Bærende, vandrette bygningsdele

Bærende etageadskillelse – REI 60 A2-s1,d0 [BS 60]

80 mm massiv, armeret betonplade med mindst 30 mm fra betonpladens

underside til hovedarmeringens centrum

100 mm massive, armerede letbetondækelementer med mindst 30 mm fra

dækelementets underside til hovedarmeringens centrum

Figur 2

Bærende etageadskillelse – REI 30 [BD 30]

Maks. 600 mm

21 mm gulvbrædder eller 18 mm plade

45x95 mm træbjælker

95 mm let isolering

12 mm K1 10 D-s2,d2

Figur 3


Bærende etageadskillelse – REI 60 [BD 60]

Maks. 600 mm

21 mm gulvbrædder eller 18 mm plade

95x170 mm træbjælker

95 mm tung isolering

12 mm K1 10 D-s2,d2

12 mm K1 10 D-s2,d2

Figur 4

Bærende etageadskillelse – REI 90 [BD 90]

(ikke europæisk brandklasse)

Maks. 600 mm

21 mm gulvbrædder eller 18 mm plade

95x170 mm træbjælker

95 mm tung isolering

12 mm spånplade

15 mm brandgipsplade

15 mm brandgipsplade

Figur 5


Ikke Bærende, lodrette bygningsdele

Ikke bærende væg – EI 30 [BD 30]

12 mm K1 10 D-s2,d2

45x45 mm træstolper

45 mm let isolering

12 mm K1 10 D-s2,d2

12 mm K1 10 D-s2,d2

45x95 mm træstolper

95 mm tung isolering

12 mm K1 10 D-s2,d2

Maks. 600 mm

Figur 6

Ikke bærende væg – EI 60 [BD 60]

Maks. 600 mm

Figur 7


Ikke bærende væg – EI 60 [BD 60]

13 mm gipskartonplade

12 mm K1 10 D-s2,d2

45x95 mm træstolper

95 mm let isolering

12 mm K1 10 D-s2,d2

13 mm gipskartonplade

Maks. 600 mm

Figur 8

Ikke bærende væg – EI 60 A2-s1,d0 [BS 60]

90 mm murværk af blokke i højde op til 3,0 m

75 mm letbetonvægelementer i højde op til 3,0 m

Figur 9


Bærende, lodrette bygningsdele

Bærende væg – REI 30 [BD 30]

12 mm K1 10 D-s2,d2

45x70 mm træstolper

70 mm let isolering

12 mm K1 10 D-s2,d2

12 mm K1 10 D-s2,d2

12 mm K1 10 D-s2,d2

45x95 mm træstolper

95 mm tung isolering

12 mm K1 10 D-s2,d2

12 mm K1 10 D-s2,d2

Maks. 600 mm

Figur 10

Bærende væg – REI 60 [BD 60]

Maks. 600 mm

Figur 11


Bærende væg – REI 60 [BD 60]

13 mm gipskartonplade

13 mm gipskartonplade

45x95 mm træstolper

95 mm let isolering

13 mm gipskartonplade

13 mm gipskartonplade

Maks. 600 mm

Figur 12

Bærende væg – REI 60 A2-s1,d0 [BS 60]

108 mm murværk i højde op til 2,6 m

100 mm murværk af blokke i højde op til 2,6 m

100 mm letbetonvægelementer i højde op til 2,6 m

120 mm uarmeret beton eller enkeltarmeret beton med centralt placeret

armering i højde op til 3,0 m

Figur 13


BEKENDTGØRELSE OM

BIOMASSEAFFALD

BEKENDTGØRELSE 1637


Bekendtgørelse om biomasseaffald

I medfør af § 44, stk. 1, § 45, stk. 2, § 92 og § 110, stk. 3 og 4 i lov om

miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som

ændret ved lov nr. 475 af 7. juni 2001, lov nr. 260 af 8. maj 2002, lov

nr. 385 af 25. maj 2005, lov nr. 569 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 244

af 27. marts 2006 og lov nr. 1571 af 20. december 2006, fastsættes

følgende:

Formål og anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler for håndtering af træaffald og

andet fast biomasseaffald ved forbrænding eller ved afsætning til

virksomheder, der producerer brændselspiller eller brændselsbriketter.

§ 2. Bekendtgørelsen omfatter affald fra skovbrug, haver, parker og

andre træ- og buskbevoksede arealer, træforarbejdende virksomheder,

landbrug og virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter, samt

brændselspiller og brændselsbriketter fremstillet heraf.

Stk. 2. Ved træforarbejdende virksomheder forstås savværker,

møbelfabrikker, snedkervirksomheder m.v.

Administration af biomasseaffald samt underretning

§ 3. Affald, der er optaget i bilaget til bekendtgørelsen, kan uden

kommunal anvisning forbrændes i kraft- eller varmeproducerende

anlæg, der er indrettet til fyring med fast brændsel, eller afsættes til

forbrænding i sådanne anlæg.

Stk. 2. Affald, der er optaget i bilaget til bekendtgørelsen, kan

endvidere uden kommunal anvisning afsættes til virksomheder, der

fremstiller brændselspiller eller brændselsbriketter til forbrænding i

kraft- eller varmeproducerende anlæg.

§ 4. Biomasseaffald, der ikke er optaget i bilaget til bekendtgørelsen,

skal bortskaffes i henhold til bestemmelser i kommunale

affaldsregulativer eller efter konkret anvisning fra kommunen.

§ 5. Kommunalbestyrelsen træffer i tvivlstilfælde afgørelse om,

hvorvidt affald er omfattet af bekendtgørelsens bilag.


Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt affald, der

importeres til forbrænding i eller til produktion af brændselspiller på

et anlæg i kommunen, er omfattet af bekendtgørelsens bilag.

§ 6. Virksomheder, der brænder eget affald, eller afsætter affald uden

kommunal anvisning i henhold til bekendtgørelsens § 3, samt

virksomheder, der producerer brændselspiller og brændselsbriketter af

affald, omfattet af bekendtgørelsen, skal underrette

kommunalbestyrelsen om affaldets art, oprindelse og sammensætning

og om den forventede mængde 1 gang årligt, senest den 31. januar, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2. Landbrugsbedrifter og skovbrugsvirksomheder, der alene

forbrænder eller afsætter eget affald, er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Ved væsentlige ændringer i affaldets art, oprindelse,

sammensætning og forventede mængde skal virksomheden straks

underrette kommunalbestyrelsen herom

Stk. 4. Virksomheden skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen

afgive oplysninger om og dokumentation for affaldets art, oprindelse,

sammensætning og mængde samt om eventuelle modtagere af affaldet.

Oplysninger og dokumentation skal opbevares i 5 år.

Klage

§ 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Straf

§ 8. Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde den, der

1) overtræder § 4,

2) undlader at underrette kommunalbestyrelsen efter § 6, stk. 1,

3) undlader at give underretning om væsentlige ændringer i affaldets

art, oprindelse, sammensætning eller mængde efter § 6, stk. 3, og

4) undlader at afgive oplysninger efter § 6, stk. 4.


Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er

begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved

overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald

ophæves.

§ 10. Afgørelser truffet efter § 5 og § 6, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 638

af 3. juli 1997 om biomasseaffald bevarer deres gyldighed, indtil der

træffes nye afgørelser efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Overtrædelse af afgørelser truffet efter § 6, stk. 4, i

bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald straffes efter

de hidtil gældende regler.

Miljøministeriet, den 13. december 2006

Connie Hedegaard

/Helge Andreasen

--------------------------------------------------------------------------------


Bilag 1

Affald, der er omfattet af bekendtgørelsen

1. Råtræ, herunder: grene, stød, rødder og andet rent vedmateriale

2. Rent træ (herunder spåner og savsmuld) uden indhold af lim, lak,

imprægnering, maling (ud over evt. savværksstempler o.l.), folie,

laminat, søm, skruer, beslag etc.

3. Træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, med et

indhold af lim (fenol-resorcinol-lim, polyvinylacetat-lim, ureaformaldehyd-lim,

polyurethan-lim og melamin-urea-formaldehyd-lim),

der ikke overstiger 1%, målt som vægtprocent af tørstof.

4. Halm (herunder indbindingssnor fra halmballer)

5. Kerner og sten fra frugter og bær

6. Frugtrester (tørre frugtdele)

7. Nødde- og frøskaller (herunder korn- og frøafharpning)

8. Ubehandlet kork

9. Ubehandlet korn og ubehandlede frø

10. Ubehandlet bomuld og hør

11. Ispinde med et indhold af fødevaregodkendt paraffin, der ikke

overstiger 1ê, målt som vægtprocent af tørstof

12. Grøntpiller

13. Malt

14. Stråtag

15. Tobaksaffald i form af hele eller neddelte tobaksblade, -stilke m.v.

16. Brændselspiller og -briketter, der udelukkende er fremstillet af

affald omfattet af dette bilag.


AT VEJLEDNING B.4.8.

Indretning og anvendelse af fyrede

varmtvandsanlæg


At-VEJLEDNING

TEKNISKE HJÆLPEMIDLER – B.4.8

Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg

September 2007


2

Hvad er en At-vejledning?

At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov givningen

skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

● uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendt

gørelser)

● forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter

Arbejdstilsynets praksis

● oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a.

afgørelser og domme

● forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv.

Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/

-anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen.

Er en At-vejledning bindende?

At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sik ker heds -

or ga ni sa tionerne eller andre, men vejledninger bygger på regler

(lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke

foretage sig me re i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt

en At-vejledning.

Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejds -

tilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så

god og i overensstemmelse med reglerne.

Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov

eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de på gældende

metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der

gengives bindende metodekrav mv.

Hvor findes information om At-vejledningerne?

Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er

det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet

på adressen www.at.dk.

I en overgangsperiode vil der stadig findes “gamle” At-meddelelser

og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan

arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser

og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger.

Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets

hjemmeside.


1. Område

Retningslinjerne i denne At-vejledning var tidligere beskrevet i Arbejdstilsynets

forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg (Publikation 42/1980).

Denne vejledning knytter sig til bekendtgørelsen om indretning (1) og anvendelse

af tekniske hjælpemidler (2) samt bekendtgørelsen om indretning af

tryk bærende udstyr (3).

Vejledningen omhandler kun anlæg med kedler, hvori der produceres varmt

vand, ved en temperatur på højst 110 °C, til cirkulation uden for kedlen i et lukket

kredsløb, hvor grænsen i den nu ophævede publikation 42/1980 var 120 °C.

Det har været nødvendigt at nedsætte grænsen efter ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen

om indretning af trykbærende udstyr (3).

Dette betyder, at anlæg med kedler, hvori der produceres varmt vand, ved

en temperatur over 110 °C og højst 120 °C, til cirkulation uden for kedlen i

et lukket kredsløb, som tidligere var omfattet af den nu ophævede publikation

42/1980, nu skal være indrettet i overensstemmelse med bekendtgørelsen

om indretning af trykbærende udstyr (3), hvis de er taget i brug efter den 29.

maj 2002.

Anvendelsen af ovennævnte anlæg (driftstemperatur mellem 110 °C og 120 °C)

vil være omfattet af bekendtgørelsen om anvendelse af trykbærende udstyr

(4). Der henvises til bekendtgørelsens overgangsbestemmelser.

Vejledningen omhandler videre kun anlæg med fyrede kedler med tilladt

maksi maltryk på højst 6,0 bar overtryk, hvori der produceres varmt vand, ved

en temperatur på højst 110 °C, til cirkulation uden for kedlen i et lukket kreds -

løb (varmtvandsanlæg). Varmeydelsen for kedler, som kan fyres manuelt, hvis

driftstryk er på mere end 0,5 bar overtryk, omhandles kun i denne vejledning,

når den maksimalt er 100 kW.

Varmtvandsanlæg kan være indrettet som enten åbne eller lukkede anlæg med

én eller flere kedler, som kan være fyret enten manuelt eller automatisk.

Det skal bemærkes, at varmtvandsanlæg med kedler, som kan fyres manuelt,

og hvis driftstryk er mere end 0,5 bar overtryk, og hvis tryk x volumen (PS x V)

er større end 50 bar x liter, skal opfylde visse af de væsentlige sikkerhedskrav i

direktiv 97/23/EF (trykudstyrsdirektivet). Trykudstyrsdirektivet er implementeret

med bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr (3). De relevante

væsentlige sikkerhedskrav er anført i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, punkt 3.

Varmtvandsanlæg som beskrevet ovenfor, dvs. kedel, som kan fyres manuelt,

udstyret med armatur og sikkerhedstilbehør, kan samles og opstilles hos

ejer/bruger på følgende måder:

3


4

– Markedsføres varmtvandsanlægget som en enhed (se trykudstyrsdirektivet

(3)), skal enheden jf. trykudstyrsdirektivets bilag II, diagram 4, enten konstruktionsafprøves

(modul B1) eller omfattes af et system for fuld kvalitetssikring

(modul H). Begge moduler kræver, at fabrikanten (installatøren)

skal inddrage et bemyndiget organ, som skal kontrollere, at ovennævnte

væsentlige sikkerhedskrav er opfyldt, hvorefter enheden kan CE-mærkes.

Mere infor mation om dette kan findes i guideline 3/14, 3/5 og 3/3 (a).

– Som en undtagelse til ovennævnte kontrol ved et bemyndiget organ kan

varmt vandsanlægget samles og opstilles på ejer/brugers ansvar. Der vil så

være tale om en installation, som ikke vil være omfattet af trykudstyrsdirektivet

(3), og som kan indrettes i overensstemmelse med denne vejledning.

Mere information om dette kan findes i guideline 3/1 og 3/2 (a).

Inden varmtvandsanlægget etableres, bør det aftales mellem ejer/bruger og fabrikant

(installatør), om indretningen skal kontrolleres af et bemyndiget

organ, eller om samling og opstilling undtagelsesvis skal ske på ejer/brugers

ansvar.

Retningslinjerne beskrevet i denne At-vejledning anses for at være god teknisk

praksis.

2. Indretningen af varmtvandsanlægget

Kravene til indretning samt omfang af armatur og sikkerhedstilbehør afhænger

af, om varmtvandsanlægget indrettes som et åbent eller som et lukket anlæg,

samt om anlæggets totale varmeydelse er på mere eller mindre end 60 kW.

Det bemærkes, at såfremt armatur og sikkerhedstilbehør er fremstillet specifikt

til kedler omhandlet i denne vejledning (kedler omfattet af artikel 3, stk. 3 i

trykudstyrsdirektivet (3)), er der ikke krav om CE-mærkning af armatur og sikkerhedstilbehør

jf. trykudstyrsdirektivet (3).

Armatur og sikkerhedstilbehør, som ikke er specifikt fremstillet til kedler omhandlet

i denne vejledning, vil normalt være CE-mærket.


Skematisk oversigt over indretning samt omfang af armatur og sikkerhedstilbehør

1) Kun automatisk fyret kedel.

2) Kun åbne anlæg indrettet med lukkede ekspansionsbeholdere.

3) Kan udelades hvis ekspansionsbeholderen har membran og anlægget har tryksvigtsikring.

4) Kun hvis risiko for opkogning ved svigtende tryk, fx ved kedeltemperatur over 100°C.

5) Kun kedler som kan fyres manuelt og hvis driftstryk er mere end 0,5 bar overtryk og hvis tryk x volumen

(PS x V) er større end 50 bar x liter. Kedlens varmeydelse må maksimalt være 100 kW.

6) Kun kedler som kan fyres manuelt. Kedlens varmeydelse må maksimalt være 100 kW.

Eksempler på indretning af varmtvandsanlæg fremgår af figurerne 16 til 18.

2.1. Anlægskonstruktion

Åbne anlæg Lukkede anlæg

Q≤60 kW Q>60 kW Q≤60 kW Q>60 kW

Driftstermostat 1) x x x x

Overkogssikring 1) x x x x

Trykmåler (manometer) x x

Trykmåler (vandsøjlemåler, manometer

eller lign.)

x x

Termometer x x x x

Vandmangelsikring 1) 3) x 2) x

Tryksvigtsikring 1) 4) x x

Alarm (akustisk eller visuel) x x

Sikkerhedsventil på hver kedel i anlægget x x

Indbygget varmeveksler til bortledning

af restvarme

x 5) x 5) x 6) x 6)

Ekspansionsbeholder x x x x

Ekspansionsledning x x x x

Sikkerhedsledning x x

Samtlige anlægsdele skal være konstrueret og afprøvet, så de kan modstå de trykog

temperaturpåvirkninger, de udsættes for på det pågældende sted i anlægget.

5


6

Kedler og ventiler mv., der er udsat for et maksimaltryk på mere end 0,5 bar

over tryk, vil være omfattet af bekendtgørelse om indretning af trykbærende

udstyr (3).

Kedlens konstruktion kan udføres i overensstemmelse med DS/EN 303-serien

om centralvarmekedler (b).

Varmtvandsanlægget kan indrettes i overensstemmelse med DS/EN 12828 om

varmesystemer i bygninger (b).

Det bemærkes, at visse varmtvandsanlæg også vil være omfattet af bekendtgørelsen

om indretning af tekniske hjælpemidler (1), eksempelvis biobrændselsfyrede

kedler med mekanisk fremføring af brændsel.

2.2. Vandpåfyldning og -aftapning samt udluftning

2.3. Mærkeplade

Ved ethvert varmtvandsanlæg skal der findes midler, hvormed der under drift

kan påfyldes vand.

Hvis kedlens vandpåfyldning tilsluttes permanent til en koldtvandsforsyning,

eller hvis trykket i kedlen kan blive højere end vandværkstrykket, skal vandpåfyldningen

indrettes med afspærringsventil og uden for denne en kontrollerbar

kontraventil.

Kedler og øvrige anlægsdele skal have aftapningshaner eller -ventiler på de

laveste punkter, så fuldstændig tømning er mulig.

Der må ikke på noget sted i anlægget monteres armatur med henblik på af tapning

af det cirkulerende vand til brugsformål.

Anlægget skal have udluftningshaner/ventiler, hvor det er relevant, så anlægget

kan udluftes effektivt.

Enhver kedel skal være forsynet med en lettilgængelig, holdbar og forsvarligt

fastgjort mærkeplade på dansk, som tydeligt angiver følgende:

– Fabrikant

– Typebetegnelse

– Fabrikationsår og løbenummer

– Varmeydelse i kW

– Tilladt maksimaltryk i bar overtryk

– Tilladt maksimaltemperatur i °C

– Prøvningstryk i bar overtryk.

Såfremt kedlen fremstilles i overensstemmelse med eksempelvis DS/EN 303-5

om centralvarmekedler (b), vil der være krav om yderligere mærkning som

eksempelvis kedlens klassificering og volumen.


2.4. Driftstermostat og overkogssikring

2.5. Trykmåler

Enhver automatisk fyret kedel skal have en driftstermostat og en af denne uafhængig

overkogssikring.

Driftstermostaten skal effektivt kunne regulere kedeltemperaturen.

Overkogssikringen skal afbryde fyringen senest ved kedeltemperaturen 110 °C

målt ved kedeltoppen.

Hvis der anvendes stoker eller vandrerist, skal både blæser og brændselstil -

førsel standse, hvis overkogssikringen aktiveres.

Hvis overkogssikringen har været i funktion, må fyringen ikke kunne genoptages

automatisk.

Hvis overkogssikringen er indrettet for ydre servokraft (elektricitet, trykluft

e.l.), skal fyringen automatisk afbrydes, når servokraften svigter (hvilestrøms -

princip, fail/safe).

Driftstermostatens og overkogssikringens funktion skal være afprøvet. Denne

afprøvning skal normalt udføres af en særlig sagkyndig, eventuelt akkrediteret

institution eller virksomhed og kan fx udføres i overensstemmelse med DS/EN

303-serien om centralvarmekedler (b).

2.5.1. Lukket varmtvandsanlæg

Enhver kedel i et lukket varmtvandsanlæg skal have en trykmåler (manometer),

der angiver trykket ved direkte visning i bar overtryk.

Skalaen skal have tydelig markering af det trykområde, der ligger mellem det

lavest tilladelige driftstryk og sikkerhedsventilens/ventilernes åbningstryk,

samt være forsynet med rødt mærke ved sikkerhedsventilens/ventilernes

åbningstryk. Visningen skal mindst strække sig til prøvningstrykket og normalt

ikke over det dobbelte af sikkerhedsventilens/ventilernes åbningstryk.

2.5.2. Åbent varmtvandsanlæg

Enhver kedel i et åbent varmtvandsanlæg skal have en vandsøjlemåler (manometer).

Skalaen skal have tydelig markering af det trykområde, der svarer til højdeforskellen

mellem tilslutningspunktet for meldeledningen og den lavest tilladelige

vandstand under drift.

Ved anlæg, hvor en åben ekspansionsbeholder er anbragt i samme rum som

kedlen, kan vandsøjlemåleren være et vandstandsglas på ekspansionsbeholderen.

7


8

2.6. Termometer

2.7. Vandmangelsikring

2.8. Tryksvigtsikring

2.9. Alarm

2.10. Sikkerhedsventil

Enhver kedel skal have et termometer med letaflæselig skala, der går mindst

20 °C over den højeste driftstemperatur, dog mindst til 110 °C. Temperaturen

skal måles ved kedeltoppen eller i umiddelbar nærhed af denne i fremløbsledningen

før en eventuel afspærringsventil eller shuntventil.

Automatisk fyrede lukkede anlæg og automatisk fyrede åbne anlæg med lukket

ekspansionsbeholder, hvor anlæggets varmeydelse er på mere end 60 kW,

skal, uanset driftstemperaturen, have en anordning, der afbryder fyringen ved

for lav vandstand i ekspansionsbeholderen, medmindre denne har membran,

og anlægget har tryksvigtsikring.

Anlæg med membranekspansionsbeholder, men uden tryksvigtsikring, skal

have vandmangelsikring på kedlen.

Vandmangelsikringens funktion skal være afprøvet.

Hvis der ved automatisk fyrede anlæg med varmeydelser på mere end 60 kW

er risiko for opkogning ved svigtende tryk (fx ved anlæg, der arbejder ved

temperaturer over 100 °C), skal anlægget have en anordning, der afbryder fyringen

ved svigtende tryk i anlægget.

Tryksvigtsikringens funktion skal være afprøvet.

Anlæg med varmeydelser på mere end 60 kW skal være indrettet med et alarmanlæg,

akustisk eller visuelt, som træder i funktion, hvis enten overkogssikring,

tryksvigtsikring eller vandmangelsikring aktiveres.

Hver kedel i et lukket anlæg skal være udstyret med mindst én sikkerhedsventil,

tilsluttet kedlens top, som er i uafspærrelig forbindelse med kedlens

øverste vandrum, hvor eventuel damp vil samles.

Det kan anbefales, at åbne anlæg også udstyres med sikkerhedsventil, som

anført ovenfor. Sikkerhedsventilen vil være en ekstra sikkerhed mod utilsigtet

trykstigning grundet eksempelvis risikoen for isdannelser i sikkerhedsledningen.

Se også afsnit 2.15.


Tilgangsrøret skal udformes således, at sikkerhedsventilens kapacitet og funktion

ikke påvirkes. Der må ikke være indsat noget armatur i tilgangsrøret.

Afblæsning fra sikkerhedsventilerne skal ske farefrit. Afblæsningsrøret skal udmunde

synligt og farefrit ved gulvafløb. Udmundingen skal være skråt afskåret.

Er afblæsningsmængden større end 600 kW, skal afblæsningsledningen normalt

føres til det fri, beskyttes mod sne o.l., grundet risikoen for tilstopning, og

umiddelbart ved sikkerhedsventilen afdrænes med et melderør til fyr pladsen.

Hver kedel skal normalt have egen afblæsningsledning, som er udformet så ledes,

at sikkerhedsventilens kapacitet og funktion ikke påvirkes.

Hver sikkerhedsventil skal kunne afblæse kedlens maksimale varmeydelse i

form af damp ved et tryk, som sikrer, at ingen anlægsdele udsættes for et højere

tryk end deres respektive, tilladte maksimaltryk.

Sikkerhedsventilen må ikke have styr på vandsiden og skal have en mindstelysning

på 15 mm af hensyn til risikoen for kalkdannelse.

Sikkerhedsventilen skal have letteanordning, der ved aktivering løfter ventilkeglen

i forhold til ventilsædet.

Sikkerhedsventilen skal være fremstillet og mærket i overensstemmelse med

bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr (3).

2.11. Indbygget varmeveksler til bortledning af overskudsvarme

Alle kedler, som kan fyres manuelt, skal være forsynet med sikkerhedstilbehør,

som på forsvarlig vis kan bortlede overskudsvarme og derved hindre, at

kedlens tilladte maksimaltemperatur overskrides (maksimalt 110 °C).

Varmeydelsen for kedler, som kan fyres manuelt, hvis driftstryk er på mere

end 0,5 bar overtryk, må maksimalt være 100 kW.

Sikkerhedstilbehøret kan udelades på kedler, som kan fyres manuelt i åbne

varmtvandsanlæg, hvis:

– kedlens driftstryk er mindre end 0,5 bar overtryk, eller

– produktet af kedlens driftstryk og kedlens volumen (PS x V) er mindre end

50 bar x liter.

Sikkerhedstilbehøret kan være en typeafprøvet termostatventil i kombination

med en varmeveksler, der er indbygget i kedlens vandrum.

Varmeveksleren kan være en køleslange eller, under visse forudsætninger, en

indbygget varmtvandsbeholder.

Såfremt varmeveksleren er en køleslange, må denne ikke benyttes til andre formål

end bortledning af overskudsvarme. Termostatventilen skal derfor være

monteret før køleslangen, således at køleslangen er tom under normal drift.

9


10

Såfremt kedlen er forsynet med driftstermostat og overkogssikring som afbryder

kedlens blæser senest ved kedlens tilladte maksimaltemperatur (maksimalt

110 °C), er det tilstrækkeligt, at kombinationen af typeafprøvet termostatventil

og varmeveksler kan bortlede kedlens varmeydelse under denne driftsform

(blæser afbrudt).

I andre tilfælde, hvor fx kedler kun er udstyret med en temperaturstyret trækregulator,

skal kombinationen af typeafprøvet termostatventil og varmeveksler

kunne bortlede kedlens maksimale varmeydelse.

Varmeveksleren skal forsynes fra en sikker koldtvandsforsyning med minimum

2 bar tryk. Tilgangsrøret må, bortset fra termostatventilen, ikke inde -

holde afspærringsventiler mellem varmeveksleren og vandinstallationens hovedstophane.

Afblæsningsrøret skal udmunde synligt og farefrit ved gulvafløb. Udmundingen

skal være skråt afskåret.

Kombinationen af typeafprøvet termostatventil og varmeveksler monteret på

kedeltypen skal være afprøvet, så det sikres, at overskudsvarmen kan bort ledes

på forsvarlig vis og derved hindre, at kedlens tilladte maksimaltemperatur

overskrides (maksimalt 110 °C).

Denne afprøvning skal normalt udføres af en særlig sagkyndig, eventuelt akkre

diteret institution eller virksomhed, og kan fx udføres i overensstemmelse

med DS/EN 303-5 om centralvarmekedler (b).

2.12. Ekspansionsbeholder

Ethvert varmtvandsanlæg skal have én eller flere ekspansionsbeholdere, hvis

samlede volumen er tilstrækkeligt stort til at optage vandets varmeudvidelse

under normale driftsforhold.

2.12.1. Lukket varmtvandsanlæg

Beholderens fortryk (fyldningstryk) i bar skal mindst være lig med en tiendedel

af den lodrette afstand i meter mellem beholderens laveste punkt og anlæggets

højeste punkt.

Beholderens vandrum skal kunne udluftes. Der skal være ventiler for tømning

af vand og udluftning fra vandrummet.

Ekspansionsbeholderens volumen, V e , kan beregnes af følgende formel:


2.13. Ekspansionsledning

t = temperaturen i grader C, når overkogningssikringen afbryder fyringen

P = sikkerhedsventilernes åbningstryk i bar

p = ekspansionsbeholderens fortryk i bar

V = anlæggets totale vandindhold i liter.

Ekspansionsbeholderens volumen kan også beregnes i overensstemmelse

med DS/EN 12828 om varmesystemer i bygninger (b).

Ekspansionsbeholdere uden membran i anlæg med varmeydelse på mere end

60 kW, hvor trykket i anlægget tilvejebringes ved tilførsel af en luftart/damp

fra ekstern kilde, skal være forsynet med trykmåler, sikkerhedsventil samt

vandstandsvisning på mindst 50 pct. af ekspansionsbeholderens højde.

Vandstanden skal kunne iagttages ved kedlen (direkte eller indirekte).

Tilførslen fra ekstern kilde skal ske via reduktionsventil og styres af nøjagtig

automatik.

Lukkede ekspansionsbeholdere skal være konstrueret, fremstillet og mærket

i overensstemmelse med bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr

(3).

2.12.2. Åbent varmtvandsanlæg

Der stilles ingen særlige krav til indretningen af åbne ekspansionsbeholdere.

Dog skal åbne ekspansionsbeholdere, der ikke er placeret på sikkerhedsledningen,

være forsynet med et ø 15 mm emrør/hævertbryder (se figur 1 og 2).

Ved anvendelse af lukkede ekspansionsbeholdere i åbne varmtvandsanlæg

skal trykket i disse reguleres automatisk, således at vandspejlet i sikkerhedsledningen

holdes lavere end meldeledningens tilslutningspunkt, og hvis der er

cirkulationsledning (frostsikring), højere end dennes tilslutningspunkt.

Lukkede ekspansionsbeholdere skal være konstrueret, fremstillet og mærket

i overensstemmelse med bekendtgørelsen om indretning af trykbærende udstyr

(3).

Ekspansionsledningens diameter, DN, mellem ekspansionsbeholder og det

øvrige anlæg, må ikke være mindre end aflæst i nedenstående tabel ud fra

ekspansionsledningens samlede længde, L (hele strækningen langs rørene fra

kedel til ekspansionsbeholder), og anlæggets ydelse, Q.

Ekspansionsledningen kan i åbne varmtvandsanlæg være en del af sikkerhedsledningen.

Ekspansionsledningen kan tilsluttes et hvilket som helst sted i anlægget.

Ekspansionsledningens mindste diameter aflæses i nedenstående tabel ud fra

ekspansionsledningens samlede længde, L, og anlæggets ydelse, Q.

11


12

Q: Kedlens varmeydelse som anført på mærkepladen.

Varmeydelsen må for olie- og gasfyrede kedler ikke sættes lavere end den

maksimalt tilførte varmemængde med en termisk virkningsgrad på 0,90.

Tilsluttes flere kedler til samme ekspansionsledning, er Q summen af disse

kedlers varmeydelse.

Ekspansionsledningens

dimension

Nominel

diameter DN

Min. indv.

diameter mm

Ekspansionsledningens dimension

2.14. Sikkerhedsledning

L = Ekspansionsledningens længde i meter

≤ 50 100 200

Q = samlet ydelse i kW

20 21,2 1150 800 580

25 26,8 1900 1350 905

32 35,5 3900 2700 1900

40 41,4 6300 4350 3000

50 52,4 12700 8700 6150

65 68,0 25800 18000 12700

80 79,9 40000 28300 19500

2.14.1. Indretning af sikkerhedsledning

Kedlerne i ethvert åbent varmtvandsanlæg skal gennem én sikkerhedsledning

stå i uafspærrelig forbindelse med atmosfæren (se figur 1-6).

Sikkerhedsledninger fra flere kedler kan forenes til en ledning (se figur 7).

Sikkerhedsledninger skal udgå fra toppen af anlæggets kedler og i øvrigt have

forbindelse til sådanne dele af kedlerne, hvor eventuel damp vil samles.

Sikkerhedsledninger skal fra toppen af kedlernes vandrum til deres øverste

punkt have stadig stigning.

Dele af anlæggets fremløbsledninger kan anvendes som sikkerhedsledning (se

figur 8).

En sikkerhedsledning kan etableres på en af følgende måder:


– Ledningen føres enten direkte til udmunding lodret over tag (se figur 1 og

5) eller nedføres fra sit øverste punkt (se figur 2 og 6).

– Ledningen føres til åben ekspansionsbeholder, og den videreføres enten stadigt

stigende derfra med udmunding lodret over tag (se figur 3) eller nedføres

fra ekspansionsbeholderen (se figur 4).

Sikkerhedsledninger, der skal kunne afblæse mere end 600 kW, skal føres til

udmunding over tag enten direkte eller gennem ekspansionsbeholder.

Enhver udmunding over tag skal indrettes således, at udstrømning af varmt

vand eller damp kan ske farefrit.

Enhver nedført sikkerhedsledning skal udmunde synligt og farefrit ved gulvafløb

i det rum, hvor kedlen er opstillet, og i nærheden af påfyldningsstedet.

Føres en sikkerhedsledning til udmunding over tag, skal der forefindes en ø

20 mm meldeledning, som skal udmunde synligt og farefrit ved eller i afløb i

nærheden af påfyldningsstedet (se figur 1, 3 og 5).

Nedføres en sikkerhedsledning, skal den i nærheden af sit højeste punkt have

et ø 15 mm rør som hævertbryder (se figur 2, 4 og 6).

Meldeledninger og nedførte sikkerhedsledninger skal have stadigt fald. Nedførte

ledninger skal ved udmundingen være skråt afskåret.

2.14.2. Dimensionering af sikkerhedsledning

Sikkerhedsledningens mindste diameter aflæses i nedenstående tabel ud fra

sikkerhedsledningens samlede længde, L (hele strækningen langs rørene fra

kedeltop gennem eventuel ekspansionsbeholder og videre til udføring over

tag eller udmunding af nedført sikkerhedsledning), og anlæggets ydelse, Q.

Sikkerhedsledningens mindste diameter må ikke være mindre end DN 20, og

længden må ikke overstige 200 m.

Anlæggets varmeydelse Q beregnes af følgende formel:

Q = F 1 x Q 1

F 1 : Faktoren afhænger af vandsøjletrykket i meter vandsøjle (m VS) målt i

toppen af kedlens vandrum og aflæses i tabellen herunder:

Vandsøjletrykket i m VS ≤10 20 30 40 50 60

F 1 1 0,63 0,48 0,39 0,33 0,29

Q 1 : Kedlens varmeydelse som anført på mærkepladen.

13


14

Varmeydelsen må for olie- og gasfyrede kedler ikke sættes lavere end den

maksimalt tilførte varmemængde med en termisk virkningsgrad på 0,90.

Tilsluttes flere kedler til samme sikkerhedsledning, er Q 1 summen af disse

kedlers varmeydelse.

For automatisk fyrede anlæg tillades dog, at en fælles sikkerhedsledning for

flere kedler kun dimensioneres for summen af de to største kedlers varme -

ydelse, uanset hvor mange kedler den fælles sikkerhedsledning omfatter.


Sikkerheds ledningens

dimension ved

afblæsningstrykket

1 bar

Nomineldiameter

DN

Min.

indv.

Diameter

i mm

L = Sikkerhedsledningens længde i m

20 30 40 50 60 80 100 150 200

Q = samlet ydelse i kW

20 21,2 *) 30 24 20 - - - - - -

25 26,8 56 46 40 35 33 - - - -

32 35,5 115 96 83 76 70 60 - - -

40 41,4 165 140 120 105 96 85 76 - -

50 52,4 315 265 235 210 190 150 145 120 -

65 68 615 530 470 425 385 350 300 245 215

80 79,9 900 765 700 645 600 500 465 385 335

100 104,1 1650 1450 1350 1200 1150 1000 900 765 665

125 122,5 2450 2250 2050 1900 1750 1600 1450 1200 1050

150 147,1 3800 3450 3150 3000 2800 2550 2350 1950 1650

175 179,3 5950 5500 5150 4800 4550 4150 3800 3250 2850

200 203,3 7750 7350 6850 6500 6150 5650 5250 4500 4050

225 227,6 10000 9350 8950 8150 7750 7400 6950 6000 5300

250 255,8 12800 12000 11600 11000 10500 9650 8950 7750 7200

300 304,3 19000 17800 17000 16500 15500 14500 13600 12000 11000

350 345,4 24800 23500 23000 21500 21000 19800 18600 16500 15000

400 391,2 32500 31000 30500 29000 28000 26500 24800 22500 20500

Sikkerhedsledningens dimension. *) For kobberrør 19,5 mm.

15


16

2.15. Frostsikring

2.14.3. Armatur mv. i sikkerhedsledningen

Bortset fra trevejshaner (se figur 9 og 10) må der ikke i en sikkerhedsledning

– på hele strækningen fra kedel over eventuel ekspansionsbeholder til udmunding

– være indsat noget armatur.

Trevejshaners gennemløbsareal skal i enhver stilling mindst svare til fuldt

tværsnitsareal for den forskriftsmæssige sikkerhedsledning på det pågældende

sted.

Hvert enkelt sideudløb fra trevejshaner skal have en udløbsledning, som føres

til gulv, og hvis udmunding er skråt afskåret. Sideudløb dimensioneres jf. afsnit

2.14.2.

I en sikkerhedsledning må der heller ikke indsættes noget føler- eller måler -

arrangement, som giver ledningen et mindre tværsnitsareal eller en mindre

lysning end svarende til den forskriftsmæssige sikkerhedslednings.

Sikkerhedsledninger, ekspansionsledninger og ekspansionsbeholdere skal i

hele deres udstrækning være beskyttet mod isdannelser. Ekspansionsbeholdere

og vandfyldte sikkerhedsledninger og ekspansionsledninger skal i nødvendigt

omfang holdes opvarmet af cirkulerende vand fra anlægget – helst indirekte

(se figur 11-15). Det skal være muligt at kontrollere cirkulationen, fx ved

temperaturføling med hånden.

Hvis anlægget er ude af drift om vinteren, skal aftapning foretages, medmindre

det på anden måde er sikret mod isdannelser, fx ved at vandet er tilsat en

tilstrækkelig mængde frostvæske.

3. Indretning af kedelrum

Kedelrummet skal være indrettet, så der er plads omkring kedlen til betjening,

rensning og besigtigelse. Armatur og tilbehør skal være lettilgængeligt.

Belysningen skal være indrettet, så pasning og vedligeholdelse kan foregå betryggende.

For kedelanlæg med samlet, samtidig ydelse, der er større end 2000 kW, gælder

yderligere:

– De må ikke opstilles lavere end 1 m under terræn.

– Kedelrummet betragtes som arbejdsrum. Om de almindelige krav hertil, se

At-vejledning om faste arbejdssteders indretning (7).


– Der skal være mindst to nødudgange (døre) i passende afstand fra hinanden.

Den ene skal være placeret bag kedlen. Mindst én af dørene skal føre

direkte til det fri, åbne udad og have tærskel i gulvhøjde.

I forbindelse med indretningen af kedelrummet henvises også til reglerne i

Bygningsreglementet (c) og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut’s vejledninger

(d).

4. Installation, idriftsætning, pasning

og vedligeholdelse

Kedlen skal installeres i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

Installatøren skal, inden anlægget overdrages til ejer/bruger, afprøve anlæg -

gets funktion og sikre sig, at alt armatur og sikkerhedstilbehør er funktionsdueligt

og korrekt justeret.

Installatøren skal medlevere en driftsinstruktion med fyldestgørende oplysninger

på dansk om anlæggets idriftsætning, pasning og vedligeholdelse, her under

periodisk kontrol og afprøvning af armatur og sikkerhedstilbehør. Der hen -

vises i øvrigt til afsnittet om driftsinstruktioner i bekendtgørelsen om indretning

af trykbærende udstyr (3).

Anlæggets ejer/bruger har det fulde ansvar for, at anlægget og dets sikkerhedsmæssige

udstyr holdes i forsvarlig og driftssikker stand.

Ejer/bruger skal sikre sig, at driftspersonalet har de nødvendige kvalifikationer

og er instrueret i pasningen af anlægget. Relevante driftsinstruktioner skal

være til rådighed for driftspersonalet.

Energistyrelsen har også fastsat regler om eftersyn af visse kedler og varme -

anlæg (e).

5. Ved sprængning eller væsentlig beskadigelse

af anlægget

Hvis et anlæg udsættes for sprængning på grund af overtryk eller for anden

væsentlig beskadigelse, skal anlægget tages ud af drift. Anlægget må først tages

i brug igen, når det er i en sådan tilstand, at den fortsatte brug ikke er forbundet

med fare.

Arbejdsulykker skal anmeldes til Arbejdstilsynet i overensstemmelse med bekendtgørelsen

om anmeldelse af arbejdsulykker mv. til Arbejdstilsynet (5).

17


18

6. Definitioner

Åbent varmtvandsanlæg: Anlæg, med en sikkerhedsledning, som fra toppen

af kedlens vandrum til sit øverste punkt har stadig stigning, og som derfra,

hvis den nedføres, har stadigt fald (se afsnit 2.14). Varmtvandsanlæggets

kedel/kedler er gennem sikkerhedsledningen i uafspærrelig forbindelse med

atmos færen.

Lukket varmtvandsanlæg: Anlæg, som er afspærret fra atmosfæren og forsynet

med ekspansionsbeholder til optagelse af vandets varmeudvidelse. Hver

af anlæggets kedler er sikret med mindst én sikkerhedsventil.

Manuel fyring: Ikke/delvist afbrydeligt fyringssystem. Fyring, hvor brændslet

føres til forbrændingsrummet ved håndkraft (fx ved skovling af kul/koks eller

ved ilægning af brænde) eller ved eget fald, hvor stop af tilførsel af brændslet

kræver manuelt indgreb.

Automatisk fyring: Fuldt afbrydeligt fyringssystem. Fyring hvor brændslet fø -

res mekanisk til forbrændingsrummet (fx ved pumpe, stempel eller snegl), og

hvor tilførsel af brændsel kan stoppes momentant af kedlens sikkerhedstil -

behør.

Fyret kedel: En kedel, der tilføres varme ved elektricitet, forbrændingsprocesser

eller ved tilførsel af røggas fra eksempelvis et gasmotoranlæg.

Sikkerhedsledning: Uafspærrelig rørforbindelse mellem kedel og atmosfære.

Forbindelsen danner udstrømningsvej ved overkogning og eventuelt ved vand -

udvidelse. Sikkerhedsledningen udgår fra toppen af kedlens vandrum med

stadig stigning til atmosfæren.

Ekspansionsledning: Rørforbindelse mellem kedel og ekspansionsbeholder

i både åbne og lukkede varmtvandsanlæg. Ekspansionsledningen kan i åbne

varmtvandsanlæg være en del af sikkerhedsledningen.

Emrør: Rørstykker, der forbinder et luftrum over åbne varmtvandsanlægs

øverste vandspejl med atmosfæren (se figur 1 og figur 2).

Hævertbryder: Emrør til forhindring af hævertvirkning i åbne varmtvandsanlæg

(se figur 1, 2, 4 og 6).

Ekspansionsbeholder: Beholder til optagelse af vandets varmeudvidelse i

åbne og lukkede anlæg.

Varmeydelse: Den maksimale, vedvarende afgivne effekt, mærkepladeydelsen

ved den anvendte fyringsmetode.

Driftstermostat: Apparat, der holder kedeltemperaturen inden for fastsatte

grænser gennem indgreb i fyringen. Driftstermostaten er uafhængig af overkogningssikringen.


7. Henvisninger

Overkogningssikring: Apparat, der standser fyringen senest ved den højest

tilladte temperatur og forhindrer, at fyringen automatisk genoptages.

Vandmangelsikring: Anordning, der afbryder fyringen ved for lav vandstand.

Tryksvigtsikring: Anordning, der afbryder fyringen ved svigtende tryk i anlægget.

Sikkerhedstilbehør: Anordninger, som skal beskytte det trykbærende udstyr

mod en overskridelse af de tilladte grænser. I denne vejledning: Sikkerhedsventil,

overkogssikring, vandmangelsikring og tryksvigtsikring samt kombinationen

af termostatventil og varmeveksler til bortledning af restvarme.

a. Guidelines er vejledninger om hvordan trykudstyrsdirektivets (3) tekst skal

fortolkes. Guidelines er udarbejdet af en arbejdsgruppe som er nedsat af

Kommissionen.

Eksempler på relevante guidelines:

– 3/1 Boiler put together under the responsibility of the user

– 3/2 Joining operations on site

– 3/3 The effect of the derogation in Article 3.2.3

– 3/5 CE-marking of the assemblies defined in article 3 paragraph 2.3

– 3/14 Article 3, paragraph 2.3 assemblies and the EC design-examination

(module B1)

Guidelines kan findes på Kommissionens hjemmeside om trykudstyr:

http://europa.eu.int/comm/enterprise/pressure_equipment/ped/index_en.html

b. Oplysninger om DS/EN standarder kan findes på Dansk Standards hjemmeside:

www.ds.dk.

c. Bygningsreglementet kan findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside:

www.ebst.dk

d. Brandtekniske vejledninger kan findes på Dansk Brand- og sikringsteknisk

Institut’s hjemmeside: www.brandteknisk-institut.dk

Eksempler på relevante vejledninger:

– Brandteknisk vejledning 13 om oliefyrsanlæg

– Brandteknisk vejledning 22 om halmfyringsanlæg

– Brandteknisk vejledning 32 om biobrændselsfyrede centralvarmekedler.

e. Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk.

19


20

8. Tegninger

20 mm Ø

meldeledning

ved eller

i afløb

kedel

tagflade

til varmeflader

pumpe

15 mm Ø emrør

fra varmeflader

15 mm Ø emrør

og hævertbryder

ved eller i

afløb

alternativ med

meldeledning

(ikke foreskrevet)

Figur 1. Sikkerhedsledning ført uden om ekspansionsbeholder til det fri (med

meldeledning) og til gulvafløb.

15 mm Ø

hævertbryder

ved

gulvafløb

kedel

tagflade

til varmeflader

pumpe

15 mm Ø emrør

fra varmeflader

15 mm Ø emrør

og hævertbryder

ved eller i

afløb

alternativ med

meldeledning

(ikke foreskrevet)

Figur 2. Sikkerhedsledning ført uden om ekspansionsbeholder (med meldeledning)

til gulvafløb.


20 mm Ø

meldeledning

ved eller

i afløb

Figur 3. Højtsiddende åben eks pan sionsbeholder.

Sikkerhedsledning gen nem

ekspansionsbeholder. Sikkerhedsledning

over tag til det fri.

20 mm Ø

meldeledning

ved eller

i afløb

kedel

kedel

tagflade

ekspansionsbeholder

pumpe

tagflade

til varmeflader

fra varmeflader

til varmeflader

ekspansionsbeholder

pumpe

fra varmeflader

Figur 5. Lavtsiddende lukket eks pansions

beholder. Sikkerhedsledning uden om

ekspansionsbeholder. Sikkerhedsledning

over tag til det fri.

15 mm Ø

hævertbryder

ved

gulvafløb

kedel

tagflade

ekspansionsbeholder

pumpe

til varmeflader

fra varmeflader

21

Figur 4. Højtsiddende åben ekspan sionsbeholder.

Sikkerhedsledning gen nem

ekspansionsbeholder. Sikkerhedsledning

nedført som overløb til kedelrum.

15 mm Ø

hævertbryder

ved

gulvafløb

kedel

tagflade

pumpe

til varmeflader

ekspansionsbeholder

fra varmeflader

Figur 6. Lavtsiddende lukket eks pansions

beholder. Sikkerhedsledning uden om

ekspansionsbeholder. Sikkerhedsledning

nedført til kedelrum.


22

kedel kedel kedel kedel

Figur 7. Anlæg med flere kedler. Fremløb og sikkerhedsledning ikke sam -

menfaldende.

kedel kedel kedel kedel

fremløb til

anlæg

kedel

fremløb til

anlæg

kedel

retur fra

anlæg

retur fra

anlæg

Figur 8. Anlæg med flere kedler. Fremløb og sikkerhedsledning sammenfaldende.

vekselventil

eller

trevejshane

U

V

T

del af sikkerhedsledning

– evt.

sammenfaldende

med fremløb

sideudløb føres

til gulv i

kedelrum

Figur 9. Afspærring af sikkerhedsledning.

Trevejsarrangement i sikkerhedsledning.

almindelig

afspærringsventil

U

T

del af sikkerhedsledning

– evt.

sammenfaldende

med fremløb

vekselventil

eller

trevejshane

V

sideudløb føres

til gulv i

kedelrum

Figur 10. Afspærring af sikkerhedsledning.

Trevejsarrangement i omløb til sikker

heds led ning.


20 mm Ø

meldeledning

Figur 11. Eksempel på frostsikring af sikkerhedsledning.

20 mm Ø

meldeledning

Figur 13. Eksempel på frostsikring af ekspansionsbeholder.

Dobbelt bund.

lettere

isoleret

større ledning

20 mm Ø

meldeledning

tagflade

sikkerhedsledning

frostsikrinscirkulation

tagflade

tagflade

frostsikringscirkulation

ekspansionsbeholder

fra kedelanlæg

fra kedelanlæg

dobbelt bund

med automatisk

udluftning

ekspansionsbeholder

kraftigt isoleret

mindre ledning

til varmeflader

isoleret vandkappe

om fremløb

Figur 15. Eksempel på frostsikring af ekspansionsbeholder.

Store beholdere ved

anlæg med øvre fordeling.

20 mm Ø

meldeledning

frostsikrinscirkulation

tagflade

ekspansionsbeholder

fra kedelanlæg

23

indlagt varmeslange

med automatisk

udluftning på

toppunkt

Figur 12. Eksempel på frostsikring af eks -

pansionsbeholder. Indlagt varmeslange.

20 mm Ø

meldeledning

tagflade

ekspansionsbeholder

fra kedelanlæg, 20 mm Ø

frostsikringscirkulation

Figur 14. Eksempel på frostsikring af ekspansionsbeholder.

Cirkulation uden om

beholder, kun tilladt på anlæg med ø20

mm sikkerhedsledning.


24

Manuelt fyret brændekedel

Åben ekspansion

Q < 60 kW

PS > 0,5 bar

2

TC

1

TC

24

12 20

8

7

18

T

P

V4

Vandpåfyldning

Vandtilslutning

koldt vand

max 15 0 C

13

27

TC

15

5

Termometer

Figur 16. Eksempel på indretning af et åbent varmtvandsanlæg med en manuelt

fyret kedel, hvis varmeydelse er mindre end 60 kW og driftstryk er mere

end 0,5 bar overtryk.

27

L1

V5

17

25

10

11

Termometer

Termometer

Termometer

16

TC

26

13

18

V7

Vandpåfyldning

V6

21


Pos. Afsnit

1

10

11

Kedel som kan fyres manuelt I det viste eksempel er kedlens varme -

ydelse mindre en 60 kW og driftstrykket mere end 0,5 bar overtryk

2 Trækregulator Regulerer kedeltemperaturen 2.4

5 Eventuelt sikkerhedsventil (anbefales) 2.10

7 Trykmåler 2.5.2

8 Termometer 2.6

Ekspansionsledning I det viste eksempel en del af sikkerhedsledningen

Sikkerhedsledning I det viste eksempel en del af anlæggets fremløbs -

ledning. Sikkerhedsledningen skal udføres med stadig stigning og skal

i hele dens udstrækning være beskyttet mod isdannelser

2.1

25

2.13

2.15

2.14

2.15

12 Termostatventil 2.11

13 Pumpe 2.1

15 Kedelshunt 2.1

16 Anlægsshunt 2.1

17 Udluftning 2.2

18 Vandpåfyldning/aftapning 2.2

20 Kontraventil 2.1

21 Radiator 2.1

24 Indbygget varmeveksler til bortledning af restvarme 2.11

25 Ekspansionsbeholder

26 Akkumuleringstank 2.1

27 Afløb

2.12.2

2.15

2.10

2.11


26

22

Manuelt fyret brændekedel

Lukket ekspansion

Q < 60 kW

PS > 0,5 bar

9

10

TC

TC

5

TC

27 27

2

3

1

24

12 20

8

7

18

T

P

V4

Vandpåfyldning

Vandtilslutning

koldt vand

max 15 0 C

13

TC

15

Termometer

Vandpåfyldning

Figur 17. Eksempel på indretning af et lukket varmtvandsanlæg med en manuelt

fyret kedel, hvis varmeydelse er mindre end 60 kW.

L1

17 16

V5

Termometer

Termometer

Termometer

TC

26

13

18

V7

V6

21


Pos. Afsnit

1

Kedel som kan fyres manuelt I det viste eksempel er kedlens

varmeydelse mindre en 60 kW

2 Driftstermostat 2.4

3 Overkogssikring 2.4

5 Sikkerhedsventil 2.10

7 Trykmåler 2.5.2

8 Termometer 2.6

9 Ekspansionsbeholder med membran

10 Ekspansionsledning

2.1

27

2.12.1

2.15

2.13

2.15

12 Termostatventil 2.11

13 Pumpe 2.1

15 Kedelshunt 2.1

16 Anlægsshunt 2.1

17 Udluftning 2.2

18 Vandpåfyldning/aftapning 2.2

20 Kontraventil 2.1

21 Radiator 2.1

22 Blæser

24 Indbygget varmeveksler til bortledning af restvarme 2.11

26 Akkumuleringstank 2.1

27 Afløb

2.10

2.11


28

22

Automatisk fyret brændekedel

Lukket ekspansion

Q < 60 kW

PS > 0,5 bar

TC 2

8 T

TC

3

1

6

A

Stokeranlæg

7

4

10

9

P

TC

18

13

5

27

TC

14

20

15

TC

12

Figur 18. Eksempel på indretning af et lukket varmtvandsanlæg med en automatisk

fyret kedel, hvis varmeydelse er mere end 60 kW.

16

TC

13

21

17


Pos. Afsnit

1

Automatisk fyret kedel I det viste eksempel er kedlens

varmeydelse mere en 60 kW

2 Driftstermostat 2.4

3 Overkogssikring 2.4

4 Tryksvigtsikring 2.8

5 Sikkerhedsventil 2.10

6 Alarm 2.9

7 Trykmåler 2.5.1

8 Termometer 2.6

9 Ekspansionsbeholder med membran

10 Ekspansionsledning

12 Termostatventil 2.1

13 Pumpe 2.1

14 Varmtvandsbeholder 2.1

15 Kedelshunt 2.1

16 Anlægsshunt 2.1

17 Udluftning 2.2

18 Vandpåfyldning/aftapning 2.2

20 Kontraventil 2.1

21 Radiator 2.1

22 Blæser

2.1

29

2.12.1

2.15

2.13

2.15

27 Afløb 2.10


Regler:

(1) Bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler

(2) Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler

(3) Bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999 om indretning af trykbærende udstyr

(4) Bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 om anvendelse af trykbærende udstyr

(5) Bekendtgørelse nr. 33 af 20. januar 2003 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet.

(6) Bekendtgørelse nr. 99 af 31. januar 2007 om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr.

Læs også Arbejdstilsynets vejledning om:

(7) Faste arbejdssteders indretning.

Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledning mv.:

Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på de enkelte branchearbejdsmiljøråds hjemmesider.

Der er link til disse hjemmesider på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk

Arbejdstilsynet

Postboks 1228

0900 København C

Telefon 70 12 12 88

Telefax 70 12 12 89

e-post at@at.dk

www.at.dk

Prepress: KREATOR – Tryk: Scanprint A/S

More magazines by this user
Similar magazines