Torsdags- og Fredagskoncert Beethoven og Richard Strauss - DR

downol.dr.dk

Torsdags- og Fredagskoncert Beethoven og Richard Strauss - DR

Torsdags- og Fredagskoncert

Beethoven og Richard Strauss

Torsdag 24. april 2008 kl. 20

Fredag 25. april 2008 kl. 20

Radiohusets Koncertsal


TORSDAGSKONCERT – FREDAGSKONCERT

Torsdag 24. april 2008 kl. 20

Fredag 25. april 2008 kl. 20

DR Radiosymfoniorkestret

Radiohusets Koncertsal

Dirigent: Marek Janowski

Solist: Julia Fischer, violin

Koncertmester: Johannes Søe Hansen

Ludwig van Beethoven (1770-1827)

Violinkoncert, D-dur op. 61 (1806)

Allegro ma non troppo

Larghetto, attacca

Rondo

Varighed: ca. 45’

Pause ca. 20.50

Richard Strauss (1864-1949)

Sinfonia domestica, op. 53 (1902-03)

Thema. Bewegt – Sehr lebhaft – Ruhig –

Scherzo. Munter –

Adagio. Langsam –

Finale. Sehr lebhaft

Varighed: ca. 50’

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2

og genudsendes lørdag 26. april kl. 21 og

søndag 27. april kl. 9.30 i DR Klassisk, samt

søndag 27. april kl. 13 i P2.

Koncerten sendes desuden til Australien,

Canada, Holland, Irland, Portugal,

Rumænien, Sverige og EBU’s Natradio.

Torsdag kl. 19: Introduktion med Valdemar

Lønsted.

Redaktion og opsætning: Line Breuning. Korrektur: Magna Blanke. Tryk: Rek-Art Offset. Producent: Meta Alm.

Producer: John Frandsen. Teknik: Lars Christensen. Regissør: Mette Hopp.


Marek Janowski, dirigent

En af DR Radiosymfoniorkestrets mest beundrede

gæstedirigenter er tyskeren Marek Janowski. Han

er chefdirigent for Berlins Radiosymfoniorkester,

for det berømte schweiziske Suisse Romandeorkester

i Genève, og såmænd også for Monte Carlo

Filharmonikerne.

Heldigvis har Janowski siden 1994 hvert år afsat tid

til at besøge Torsdagskoncerterne – senest ved en

koncert for godt et år siden, hvor hans opførelse af

Bruckners store 8. Symfoni fik maksimumkarakterer

af de danske musikanmeldere.

Marek Janowski er født i Polen, men opvokset i

Tyskland, og han er især kendt for sin beherskelse

af det tyske symfoniske repertoire. Helt i tysk tradition

arbejdede han i begyndelsen af sin karriere

med opera, og han var i 1970’erne og 1980’erne en

af Europas flittigste operadirigenter. I midten af

1990’erne begyndte han at koncentrere sig om det

symfoniske repertoire, og i sine 16 år som chefdirigent

i Paris gjorde han de franske radiofilharmonikere

til et af Europas store orkestre.

Hans evne til at træne og opbygge et orkester er

efterspurgt over hele verden, og som gæstedirigent

leder Marek Janowski i dag koncerter med alle de

store europæiske og amerikanske orkestre.

Blandt de seneste af Marek Jaonwskis cd-indspilninger

er Bruckners Symfoni nr. 9 med Suisse

Romande-orkestret og Brahms’ 2 og 3. Symfoni

med Pittsburgh Orkestret (begge cd’er udgivet på

Pentatone). Hans komplette indspilning med Det

saksiske Statskapel af Wagners fire-dobbelte opera

Nibelungens ring regnes efter mere end 25 år stadig

for en af de bedste, der er lavet.

Jens Cornelius


Julia Fischer, violin

På ganske kort tid er den tyske violinist Julia

Fischer gået fra at være ‘et stort talent’ til ‘en stor

musiker’. Udviklingen blev illustreret, da hun i 2006

vandt prisen som Årets Unge Musiker i den engelske

radio BBC, og allerede året efter fik den endnu

finere udmærkelse Årets Musiker af musikbladet

The Gramophone – foran giganter som dirigenten

Daniel Barenboim og barytonen Bryn Terfel.

Den gamle engelske maestro Neville Marriner

karakteriserer hende sådan her:

”Intellektuelt er hun enormt begavet og stærk. Og

hun har en meget varm personlighed. Det giver hun

videre, ikke bare til publikum, men også til orkestret.

Hun spiller på en utroligt smittende måde. Ved alle

de koncerter, vi har lavet sammen, har det virket

som en nærmest kemisk proces, der får musikken

til at tale.”

Allerede som barn var hun en fremragende musiker

og vandt som 13-årig Eurovisionens solistkonkurrence

for unge musikere. I 2003 væltede hun salen

i Carnegie Hall i New York, og i 2004 udkom hendes

første solo-cd med russiske violinkoncerter. Siden

da har det været svært at følge med i Julia Fischers

bedrifter, fordi det går så hurtigt og har så omfattende

en karakter. Hun spiller kammermusik, er

solist med verdens bedste orkestre og er en af de

førende fortolkere af Bachs solosonater for violin. I

2006 begyndte Julia Fischer desuden at undervise

på konservatoriet i Frankfurt – som den yngste kvindelige

professor i hele Tyskland.

Julia Fischers højt roste cd’er udgives af det hollandske

pladeselskab Pentatone. Blandt hendes

indspilninger er violinkoncerter af Tjajkovskij,

Prokofjev, Sjostakovitj, Brahms og Mozart, samt

kammermusik af Mendelssohn.

Ud over at være en af verdens førende violinister er

Julia Fischer også en fremragende pianist, men det

er kun de færreste, der får det at høre. Hun er og

yoga-entusiast og forlovet med en flyingeniør – og

spiller for øvrigt på en kostbar Guadagnini-violin fra

1742.

Jens Cornelius


Stjernekoncert med Galway, Galway og Moll

Mozart: Sonate, F-dur, KV 376

Prokofiev: Sonate, D-dur, opus 94

Bazzini: La ronde des lutins

Saint-Saëns: Airs de ballet d’Ascanio

Ravel: Pièce en forme de habanera

Godard: Suite de trois morceaux, opus 116

Kuhlau: Trio i G-dur, opus 119

Chaminade: Concertino, opus 107

James Galway er en levende legende

både i og uden for fløjteverdenen, og hans

indflydelse på nutidens måde at spille

fløjte på kan ikke overvurderes. Hans

sceneoptræden ... vittig, uhøjtidelig, virtuos,

elegant, fængslende og blændende

musikalsk ...

Søndag 25. maj 2008 kl. 20

Sir James Galway, fløjte

Lady Jeanne Galway, fløjte

Phillip Moll, klaver.

Køb billetter via www.billetnet.dk eller DR Butikken på tlf. 3520 6262

Tivolikoncert – Mozart og Bruckner

Læs mere på dr.dk/rso

Lørdag 10. maj kl. 19.30

Koncertsalen i Tivoli

Dirigent: Thomas Dausgaard

Mozart: Symfoni nr. 38, Prag

Bruckner: Symfoni nr. 6

Billetter: 150 - 270 kroner (ekskl. gebyr)

inkl. entré til Tivoli, via Tivolis Billetcenter

eller billetnet.dk


Beethoven: Violinkoncert

Beethovens Violinkoncert er blevet

kaldt ”violinens Olympen” og andre

benævnelser, der prøver at vise, hvordan

netop dette værk er højt hævet over alle

andre violinkoncerter. Et idealistisk værk,

der uden ord stræber efter at favne hele

menneskeheden.

I Beethovens Violinkoncert kommer

solisten rundt i alle sindets afkroge.

Den lange førstesats er kontemplativ og

intellektuel, andensatsen er en filosofisk

dialog og tredjesatsen en hyldest til

livskraften. Alt i alt voldsomt krævende

for solisten, der er i centrum i et meget

ekspansivt værk. Solostemmen virker

tilsyneladende meget enkel, men er

mentalt yderst vanskelig at realisere.

Beethoven hørte kun violinkoncerten en

enkelt gang, nemlig ved uropførelsen

i 1806. Den var ingen succes, og først

efter hans død begyndte violinkoncerten

at blive kendt. Det skyldtes komponisten

Mendelssohn, der også var dirigent,

og det 12-årige vidunderbarn Joseph

Joachim på violin, som sammen skabte

sensation ved at opføre violinkoncerten

i London i 1844. Joachim fortsatte med

at spille violinkoncerten utallige gange

resten af sit lange liv og etablerede den

faktisk ene mand som violinkoncerten

over dem alle.

At violinkoncerten ikke tidligere havde

interesseret publikum skyldtes, at man

dengang forventede sig noget langt

mere simpelt og brillerende af en

violinkoncert. Solisten, der uropførte violinkoncerten

i 1806, havde i hvert fald en

tydelig fornemmelse for, hvad publikum

trængte til: Efter den meget lange førstesats

gav han et af sine populære tricknumre,

hvor han spillede på én streng

med violinen vendt på hovedet …

I stedet for at forfalde til noget der bare

minder om den slags billige effekter

integrerer Beethoven solisten i et

storladendt symfonisk værk. Varigheden

er det dobbelte af en ’almindelig’ violinkoncert,

og musikken er opbygget af

minimale byggesten, ligesom Beethovens

samtidige Symfoni nr. 5, Skæbnesymfonien.

Violinkoncertens omfang og intellektuelle

ambitioner virker stadig overvældende

i dag. På Beethovens tid vakte det dog

ikke megen jubel. En kritiker skrev:

“Der er meget i violinkoncerten, der er

smukt, men de mange gentagelser af ret

simple temaer kan let virke trættende.

Man frygter for, at Beethoven ved at gå

denne vej kommer til at tjene både sig

selv og musikken dårligt. Musikken vil

hurtigt havne dér, hvor en lytter, som ikke

er fortrolig med kunstens regler, slet ikke

vil kunne finde nydelse deri, men i stedet

forlade koncerten efter en mængde

overdrevne idéer og en uafbrudt støj fra

enkelte instrumenter, der egentlig blot

skulle karakterisere begyndelsen ...”

Det, som kritikeren til sidst hentyder til,

er Beethovens højst usædvanlige anvendelse

af paukerne. Hele violinkoncerten

indledes af fem diskrete slag i paukerne,

og førstesatsen har paukeslagenes motiv

som rygrad.

Da violinkoncerten ikke fik succes, skrev

Beethoven inden længe værket om til

en klaverkoncert, og i modsætning til

originalværket blev den straks udgivet.

I versionen for klaver og orkester fører

Beethoven den indledende pauke-idé

endnu videre ved at skrive en kæmpemæssig

solokadence, hvor klaveret spiller

duet med paukerne. Nogle violinister

(bl.a. Gidon Kremer og den gamle mester

Wolfgang Schneiderhan) har overført

denne særprægede kadence til violinkoncerten,

som fra Beethovens hånd

ellers er uden solokadence. De fleste

violinister spiller dog enten solokadencen

af Fritz Kreisler eller den af Joseph

Joachim.

Richard Strauss: Sinfonia domestica

I sine tonedigtninge fra 1890’erne havde

Richard Strauss beskæftiget sig med

helten som begreb, især i Also sprach

Zarathustra og Ein Heldenleben. Dér

drejede det sig om den helt, der kan nå

det guddommelige. Filosofien kom fra

Nietzsche, og hos både Nietzsche og

Strauss er det tydeligt, at de ser sig selv

som eksempler på banebrydende helte.

I Sinfonia domestica fra 1902-03 går

Strauss endnu længere. Her fremfører


25.4. - 1.5. 2008

25.4. / 19.30 Sjællænderne på ungarSk

- direkte fra Koncertsalen i Tivoli. Kodály: Háry János Suite. Liszt: Ungarsk Rhapsodi.

Williams: Schindlers liste Brahms: Ungarsk dans nr. 5. Monti: Czardas. Morricone:

Once upon a Time in America. Roby Lakatos med sit eget Sigøjnermusikensemble.

Sjællands Symfonorkester. Dirigent: Tibor Boganyi.

26.4. / 19.30 Händel: ariodante

Antonio Abete, Patricia Petibon, Joyce DiDonato, Charles Workman,. Sandrine Piau,

Marie-Nicole Lemieux. Grand Théätres Kor. Geneves Kammerorkester. Dirigent:

Kenneth Montgomery. (Optagelse fra Grand Théätre i Geneve d. 17.11. 2007).

27.4. / 19.30 lovSang fra Bergen

Mendelssohn: 2. Symfoni, Lobgesang. Lisa Milne, sopran. Jennifer Larmore, mezzo-sopran.

Christopher Prégardien, tenor. DR Vokalensemblet, Bergens filharmoniske kor. Bergens

Filharmoniske Orkester. Dirigent: Andrew Litton. (Koncert i Grieg Hallen, Bergen 24.4.).

28.4. / 20.05 årStiderne

Haydns oratorium i en dugfrisk optagelse fra Filharmonien i Berlin. Sally Matthews,

Kobie van Rensburg, Nikolai Borchev. RIAS Kammerkor. Det tyske Symfoniorkester,

Berlin. Dirigent: Andrew Manze. (Koncert 26. april).

29.4. / 19.30 for klarinet og Strygere

- direkte fra Mogens Dahl Koncertsal. Mozart: Klarinetkvintet. Schubert: Strygekvartetsats

i c-mol.. Brahms: Klarinetkvintet. Stadlerkvintetten.

30.4. / 19.30 arS nova og ConCerto CopenHagen

Musik af Henry Purcell. Andrew Lawrence King, barokharpe og dirigent. (Koncert i

Garnisons kirke d. 27. 4.).

1.5. / 16.00 BeetHoven Maraton

Beethoven: Symfoni nr. 6, Koncertarie, Messe i C-dur, Klaverkoncert nr. 4, Symfoni

nr. 5, Improvisationer for klaver, Korfantasi. DR Radiosymfoniorkestret, DR Radiokoret,

DR Vokalensemblet. Dirigent: Thomas Dausgaard. Solister bl.a. Inger Dam-

Jensen, sopran og Robert Levin, klaver. (Genudsendelser fra 26.1.)


DR Radiosymfoniorkestret. Metrokoncerter.

En time, en koncert, en halvtredser.

7. maj kl. 17: Richard Strauss: Metamorforser og Mozart: Symfoni nr. 38, Prag

Billetter via billetnet.dk eller i DR Butikken på tlf. 3520 6262. Læs mere på dr.dk/rso.

Bliv mindet om den næste Metrokoncert. Send en sms med teksten ‘metrokoncerter’

til 1212, så vil du modtage en sms dagen inden næste koncert. Når du

er tilmeldt servicen, får du i alt 10 beskeder. Tjenesten koster 10 kroner + 1 x

normal sms-takst.


han den kætterske tanke, at hans egen

småborgelige hverdag kan udfylde et

symfonisk værk på tre kvarter. Helten

er ikke længere et symbol, men nu helt

konkret mennesket Richard Strauss og

hans temmelig ordinære liv. “Jeg kan

ikke se, hvad der er galt i at komponere

en symfoni om mig selv,” sagde Strauss

lakonisk. ”Jeg synes, jeg er lige så interessant

som Napoleon eller Alexander

den Store.”

Sinfonia domestica er et af Strauss’ mest

omdebatterede værker, men også et af

de mest interessante. Det er én lang

udpensling af et privatliv, der ikke rummer

noget særpræget overhovedet. En

kunstners liv som reality-symfoni.

Der er masser af vid i musikken – af den

knastørre slags. Det er på tegnebrættet

allerede i Strauss’ første plan for

symfonien:

“Idé til en Familie-scherzo med dobbeltfuga:

Mit Hjem, et symfonisk portræt

af mig selv og min familie. Bestående af

tre temaer:

1. tema, F-dur, Far, hjemkommet fra rejse,

træt.

2. tema, H-dur, Mor.

3. tema, D-dur, Barnet, en blanding af de

to, men størst lighed med Far.

De tre går tur i det fri. Hyggeligt aftensmåltid.

Mor putter Barnet. Far arbejder.

Far og Mor alene: Kærlighedsscene.

Morgen: Barnet støjer, vågner glad.

Derefter lidt småskænderier – Mor

begynder, men Far får det afsluttet.

Forsoning og munter afslutning.”

Symfonien er formet efter denne skitse

i et uafbrudt forløb, der er som skabt til

at bide sig selv i halen. Den nye dag begynder,

hvor den gamle slutter. Alligevel

er der afsnit, der kan forstås som satser:

1. sats er beskrivelsen af dagtimerne.

2. sats er Barnets muntre oprør over

alt dikkeriet. 3. sats er det langsomme

afsnit, hvor Barnet sover, og Far og Mor

endelig kan nyde hinanden i fred. 4. sats

er morgendagens begyndelse.

Som planlagt af Strauss har familiens

tre medlemmer hver et tema. Dem hører

man som indledning til symfonien i

form af tre små ’præsentationer’. Selv

om Strauss på den måde giver lytteren

en introduktion til personerne, er det

vanskeligt at holde rede på de tre temaer

i Sinfonia domestica. Temaerne varieres

nemlig undervejs, og det sker faktisk

allerede i den indledende præsentation:

Det første, man hører, er ’Fars tema’,

spillet af en cello og derefter varieret af

en obo, en klarinet, så af violinerne og til

sidst en trompet. Hver variation er en ny

karakteristik af Fars humør – veltilpas,

drømmende, gnaven, hidsig, lystig.

Generelt er ’Fars tema’ et stigende motiv.

’Mors tema’ høres første gang i fløjter

og violiner som en nedadgående figur,

omvendt af ’Fars tema’, for at vise at Mor

er hans modsætning. De to temaer står

også i absolut modsætning til hinanden

via deres tonearter F-dur og H-dur, der

danner det uforenelige interval tritonus.

’Barnets tema’ befinder sig i midten, og

også ved sin ro danner det forbindelse

mellem Far og Mor. Barnets tema høres

ofte spillet af en obo d’amore.

Temaerne bliver flettet sammen for at

vise fællesskab, men høres også som

virvar for at markere uenighed i familien.

Om morgenen, hvor personerne hugger

lidt efter hinanden, kulminerer problemerne

i en passage, hvor de tre temaer

høres samtidig i hver deres toneart! Det

modsatte sker i elskovsscenen, hvor ’Fars

og Mors tema’ i stigende grad filtres ind

i hinanden.

At stille skarpt på det nære miljø og

dagligdagens psykologi var noget,

Strauss i stigende grad koncentrerede

sig om i sine værker, efterhånden også i

sine operaer. Den mytologiske verden fra

romantikken, især Wagners gudefortællinger,

virkede efterhånden utidssvarende

for ham, og Strauss’ værker peger i stedet

frem mod en mere moderne verden.

Det banale og usmagelige ved Sinfonia

domestica er også et moderne kunsttræk.

Men det er fascinerende gennemført

og håndteret med noget af den største

virtuositet, der overhovedet eksisterer i

det symfoniske repertoire.

Jens Cornelius


Næste Torsdagskoncert – 22. maj kl. 20

Torsdag 22. maj kl. 20

Radiohusets Koncertsal

Dirigent: Arvo Pärt

Solist: Patricia Rozario, sopran

Pärt: Cantus in Memory of Benjamin

Britten. L’Abbé Agathon. Theese

words... In Principio

J.S. Bach: Singet dem Herrn ein neues

Lied

Overrækkelse af Léonie Sonnings

Musikpris 2008 til Arvo Pärt

Kl. 19 Introduktion med Valdemar

Lønsted.

Køb billetter via www.billetnet.dk eller i DR Butikken på tlf. 3520 6262


Rejs med os

ud i musikkens

store verden

OpeRa - Ballet - KOnceRt

Vores katalog

spænder lige

fra endags

arrangementer til

oversøiske rejser

Start rejsen på

www.riisrejser.dk

og bliv inspireret

Lyngby Hovedgade 47 · 2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 45 28 02 80 · riis@riisrejser.dk


DR Musik

DR Byen

Emil Holms Kanal 20

0999 København C

Tlf.: 35 20 30 40

e-mail: rso-rk@dr.dk

www.dr.dk/rso

www.dr.dk/ve

www.dr.dk/rk

www.dr.dk/rpk

www.dr.dk/druen

Musikchef

Leif Lønsmann

Konstitueret orkesterchef

Per Holst

Chefdirigent

Thomas Dausgaard

1. gæstedirigent

Yuri Temirkanov

Æresdirigent

Herbert Blomstedt

DR Radiosymfoniorkestrets, DR Vokalensemblets,

DR Radiokorets og DR Radiopigekorets virksomhed

er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus Fonden

Beckett-Fonden

Bikubenfonden

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat

FrederiksbergFonden

Gangstedfonden

Knud og Dagny Gad Andresens Fond

Kong Christian den Tiendes Fond

Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond

Oticon Fonden

Tømmerhandler Johannes Fogs Fond

More magazines by this user
Similar magazines