Nummer 7 - Techmedia

techmedia.dk

Nummer 7 - Techmedia

JUNI

JUNI

7

41. Årgang

2005

Temaer: Ventilation og materiel beregning

Branchens udfordringer

Nyt bygningsreglement,

ny teknologi og

ændrede forbrugsvaner.

Side 8

Bygningsreglement

Nyt reglement stiller

branchen over for nye

udfordringer med skærpede

energikrav.

Side 12

Effektivitet

De elektroniske værktøjer

ændrer samhandlen i

HVAC-branchen og sikrer

øget effektivitet .

Side 32

MAGASIN FOR KLIMA- & ENERGITEKNIK, MILJØ, BYGNINGSINSTALLATIONER & -NETVÆRK

HYGIEJNE

I HØJSÆDE









Dansk nytænkning

i i ind- ind- og og udland


2 HVAC 7 · 2005


HVAC 7 · 2005

3


INDHOLD

DHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDH

LEDER:

Drift- og vedligehold på vej til at

blive byggeriets stedbarn .................................................... 6

AKTUELT:

Brug værktøj til Uganda ..................................................... 21

Outsourcing sætter sig spor .............................................. 21

Guide til bygningsautomation .......................................... 22

UV-stråler dræber legionellebakterien

.............................................................................. 22

Vidensdeling på PumpExpo 2005 22

Rørproducent i fremgang ................................................... 23

Pænt resultat for Ribe Jernindustri ................................... 23

Morgendagens installationer............................................. 24

Messecenter jævnes med jorden ...................................... 36

Navne .................................................................................... 66

Danvak kurser ...................................................................... 70

Kurser og møder .................................................................. 72

Messer og konferencer ....................................................... 73

Aktivitetskalender LonUser Group ................................... 73

Energi og miljø .................................................................... 74

FIRMAHJØRNET:

Specialløsninger sikrer et godt

indeklima .............................................................................. 40

ARTIKLER:

Energibranchen foran store forandringer .......................... 8

Skærpede energikrav i de kommende

bygningsreglementer ......................................................... 12

Dansk indsats for rent vand i

Tsunami-ramte områder .................................................... 18

Visioner for HVAC-branchen ............................................ 26

Nytænkning i byggeriet – branding ................................. 28

VVS-grossist vil øge installatørernes indtjening ............ 32

Åvand bliver til rent drikkevand ....................................... 34

Fordele og faldgruber ved

anvendelse af CFD til

brandtekniske beregninger ............................................... 44

Giver tør luft irriterede øjne

i kontormiljøet? .................................................................... 48

4

Naverland 35

2600 Glostrup

Telefon 43 24 26 28

Telefax 43 24 26 26

www.techmedia.dk

Ledelse:

Adm. dir. Steen Dragø Andersen

Direktør Peter Christensen

Formål:

Fremme menneskers sundhed, trivsel og miljø

Formidle ny viden og solid erfaring

Forbedre indeklima og komfort

Fremme en bæredygtig udvikling

Aktuel og nyttig viden for hele VVS-branchen

Redaktion:

Annemarie Balle, redaktør (ansvarsh.)

E-mail: annemarie.balle@techmedia.dk

Tlf.: 43 24 26 22

Ingeniør Bendt Frandsen

Civilingeniør Jørgen Gullev

Direktør Lars Julø-Henriksen

Civilingeniør Mogens Krighaar

Civilingeniør Henrik Poulsen

Civilingeniør Per Rasmussen

Civilingeniør, ph.D. Jørn Toftum

Akademiingeniør Jesper Videsen

Energi & Miljø

Projektleder Jegwan Kaaber

E-mail: jegwan@kaaber.dk

Redaktionskomité:

Professor P.O. Fanger

Danmarks Tekniske Universitet. Formand

Adm. direktør Søren Stjernqvist

Teknologisk Institut

Professor Per Heiselberg, AUC

Seniorforsker Søren Aggerholm, SBI

Adm. direktør Willy Goldby, VELTEC

Adm. direktør H. H. Hallager, VELTEC

Adm. direktør Kim Holst, Branchehuset

Salgschef Niels Hansen, Glenco

Projektchef Jørn Simonsen

Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S

Allan E. Jørgensen,York Novenco

Sekretariatschef Lau Vørs, Dansk Køleforening

Bent Michael Nielsen, Carl Bro A/S

Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening

Villy Falck, COWI

Hygiejnen og indeklima skal være i top ........................... 51

Kontrol med luften............................................................... 52

Mulighed med roterende

veksler på sygehuse ............................................................ 54

En effektiv bekæmpelse af

skimmelsvamp..................................................................... 56

Effektiv styring af indeklima

i industrihaller og værksteder ............................................ 60

Penge at spare på at reducere

støj fra staldens ventilationsanlæg ................................... 62

Ny it-viden ........................................................................... 63

Mulighed for store besparelser

– også i nye bygninger ....................................................... 64

NYE PRODUKTER:

Nyheder inden for ventilation, Øland ............................... 59

Serie af tankmonterede pumper, Grundfos ..................... 67

Trådløs vandaflæsning, ista ............................................... 67

Design med rene linier, Gustavsberg............................... 68

Ny urinalrende, uridan ....................................................... 68

Klassiker i nyt design, Oras ............................................... 68

Drømmebad i børnehøjde, Dansanis ................................ 69

Svømmerventil med messingtilslutning, Tubman AB .. 69

FORSIDEN:

Et kig ind på Danish Crowns nye, avancerede slagteri i Horsens. Her

har FabricAir stået for levering af tekstilkanalerne i den orange signalfarve.

Kanalerne er lette at montere – de kan trækkes hen ad skinnerne

efter samme princip, som man trækker gardiner på en stang med

glidere.Foto Peter Høegh.

Bladsekretær:

Bente Olander

E-mail: bente.olander@techmedia.dk

Tlf.: 43 24 26 45

Fax: 43 24 26 26

ANNONCER:

Johnny Elmeskov

E-mail: johnny.elmeskov@techmedia.dk

Tlf.: 43 24 26 18

Fax: 43 24 26 26

Annonceproduktion

Anne Kold

E-mail: ak@techmedia.dk

Tlf.: 43 24 26 96

Fax: 43 24 26 90

Udenlandske agenter:

Schweitz-Liechtenstein:

Mediall Int. Werbung

René Bachmann, Fröhlichstrasse 29,

CH- 5200 Brugg, Schweiz

ABONNEMENT:

Mogens Olsen

Tlf.: 43 24 26 91

Mariann Hulkvist

Tlf.: 43 24 26 41

Ring vedr. abonnement eller bestil direkte

på: shop.techmedia.dk under Fagblade

LAY-OUT:

Susanne Amby

Sats, repro:

TechMedia a/s

Tryk:

P.J. Schmidt Grafiske Produktion

UDKOMMER:

13 gange om året

Oplag

8.209 stk.

heraf 3.104 i betalt abonnement

ISSN 1603-9238

Citater fra artikler i HVAC-magasinet skal ske med tydelig kildeangivelse.

Enhver form for gengivelse af artikler herunder illustrationer,

forudsætter udgiverens skriftlige tilladelse.

HVAC 7 · 2005


HVAC 7 · 2005

5


Drift- og vedligehold på vej til at blive

I 1999 var der en række artikler i det daværende VVS

Danvak Magasin om drifts- og vedligehold af bygninger

og de tekniske installationer. Her kunne man

læse, at der var et stort behov for, at alle beslutningstagere

i byggeprocessen skulle have mere fokus på et

bedre vedligehold af bygningerne og de tekniske installationer.

Det blev også fremhævet, at det var bydende nødvendigt

med et kvalificeret driftspersonale til i det daglige

at følge op på uregelmæssigheder i driften, hvis

målene i Energi 21 med en reduktion i energiforbruget

på 50 procent skulle blive en realitet i 2030. Sidst

blev det påpeget, at hvis indeklimaforholdene i bygningerne

skulle gøres markant bedre, var det nødvendigt

med en målrettet indsats.

Men hvem har ansvaret for at udviklingen?

Svaret er enkelt.

Af Bendt Frandsen

Det har alle beslutningstagere i byggeriets tilblivelse

og senere drift. Både

offentlige og private

bygherrer skal være

klædt på til at kunne

gennemskue hele forløbet

i en bygnings levetid.

Det skal ske ud

fra en totaløkonomisk

betragtning.

" Beslutningstagerne i byggebranchen

bør sætte sig sammen

og give hinanden håndslag på, at

de fremover vil arbejde på de

langsigtede løsninger. "

Det burde være velkendt, at selve ressourceforbruget

ved opførelsen af en bygning kun udgør 15-20 procent

af bygningens samlede ressourceforbrug i hele bygningens

levetid.

De resterende 80-85 procent af de samlede ressourcer

går til drift og vedligehold.

Arkitekter, rådgivende ingeniører og totalentreprenører

skal også have dette for øje i deres rådgivning af

bygherrerne. De må ikke ud fra en snæver økonomisk

vurdering falde i den grøft at arbejde efter mindste

fællesnævner, men skal derimod argumentere for den

langsigtede løsning.

Nemme løsninger og dårligt indeklima

På Danvak-Dagen i april 2005 holdt professor Ole P.

Fanger et væsentligt foredrag om den indeklimaforsk-

byggeriets stedbarn

ning, der har fundet sted på

Centret for indeklima på DTU.

Ole P. Fanger påviste, at det er

af afgørende betydning, at bygningsfysikken

er i orden, og at

de tekniske installationer bliver

vedligeholdt på et højt niveau.

Mange mennesker får allergi på

grund af det manglende vedligehold

af ventilationsanlæggene.

De høje temperaturer i lokalerne

nedsætter arbejdsevnen ganske

betragtelig – ja den reducerede effektivitet kan gøres

op i meget store beløb.

Hvad kan der gøres?

Den gamle skibsreder hr. Møller har sagt:

”Lad intet tab ramme os, som kunne være undgået ved

rettidig omhu.”

Det kan oversættes til, at beslutningstagerne i byggebranchen

sætter sig sammen

og giver hinanden håndslag

på, at de fremover vil arbejde

på de langsigtede løsninger.

Overbevise hinanden om,:

at bygningerne opføres ud

fra en total økonomisk betragtning

for hele dens levetid

at bygningerne skal udføres

med langtidsholdbare materialer

at kravene i bygningsreglementet til energiforbrug

overholdes

at indeklimanormen efterleves

at benytte de WEB-baserede værktøjer, som er kommet

på markedet. Med disse værktøjer kan alle parter

i byggeprocessen følge udviklingen, og som slutprodukt

foreligger der et komplet drifts- og vedligeholdsmateriale.

Der er også mulighed for i disse systemer

at foretage økonomiske beregninger for vedligehold

over en 30-årig periode

at ansætte kvalificeret personale til at forestå driften

af de tekniske anlæg

Hvis ovenstående bliver en realitet, så vil vi få sundere

bygninger, færre personer med allergi, tilfredse brugere

af bygningerne og bygherrer, der på lidt længere sigt

får et fornuftigt afkast af deres investeringer.

6

HVAC 7 · 2005


HVAC 7 · 2005

7


8

Energibranchen

foran store forandringer

Nyt bygningsreglement, ændrede forbrugsvaner og ny teknologi

stiller branchen over for nye udfordringer

Et årligt olieforbrug på 400

liter for et hus på 150 kvadratmeter

og et effektbehov

på 2 kW eller et olieforbrug

på blot 2,7 liter pr. kvadratmeter.

Det lyder som fremtidsmusik,

men det kan blive realiteter

i løbet af få år, spår

eksperter fra energibranchen.

Med så lavt et olieforbrug

vil der komme alternativer

ind i billedet, da det relativt

set vil være meget dyrt at

anlægge forsyningsledninger

i nye boligområder. I

stedet kan man vælge elvarme

eller eventuelt eget oliefyr,

lyder forslaget fra afdelingschef

Bjarne Spiegelhauer

fra Dansk Gasteknisk

Center A/S.

- Når man har huse med

meget lave energiforbug vil

det være oplagt at tale el-

Af Annemarie Balle

varme. Et traditionelt varmeanlæg

koster typisk mellem

60.000 og 85.000 kr,

hvorimod elvarme ikke stiller

krav om særlige installationer.

Man kunne også overveje at

erstatte elforbruget med naturgas

– de såkaldte mikrokraftvarmeanlæg.

De kan

komme på tale, hvis man

samtidig skubber på en udvikling,

hvor gasforbruget

øges. Det kan bl.a. ske ved

at satse mere på de gasforbrugende

apparater, som allerede

er på markedet. Det

kan være gasradiatorer,

komfurer, tørretumblere, vaske-

og opvaskemaskiner

samt de forskellige udendørs

produkter – f.eks. udekøkken,

grill og patioheatere.

Der er i dag vægplacerede

tilkoblinger og fleksible koblinger,

så man meget let kan

koble de forskellige appara-

Afdelingschef

Bjarne Spiegelhauer

fra Dansk Gasteknisk

Center A/S:

- Den ændrede

teknologi og nye

forbrugsvaner vil

stille krav om

nytænkning hos

både rådgivere og

udførende.

ter til – det er lige så let som

at sætte en ledning i stikkontakten

og få strøm.

Ny teknologi

Også den ændrede teknologi

og nye forbrugsvaner vil

stille krav om nytænkning

hos både rådgivere og udførende,

påpeger Bjarne Spiegelhauer.

Vi har allerede fået nye materialer

og samlingsmetoder

som bl.a. pressfittings og

fleksible rør, som gør installationerne

billigere. Desuden

kan det overvejes at

introducere nye kedelsystemer,

som lægger op til køb

og smid væk, så forbrugerne

slipper for at skulle servicere

anlæggene.

- Sammenfattende kan man

sige, at i fremtidens boliger,

hvor der er et meget lavt

energibehov, er det nødvendigt

at finde frem til simple

og billige anlæg, ellers kan

det ikke betale sig at installere

dem, fastslår key account

manager Peter Henning

Thorsted fra Statoil.

Den samme tankegang gør

sig gældende, når det drejer

sig om anlæggelse af kollektiv

varmeforsyning. Der er

ingen tvivl om, at man i

fremtiden ikke automatisk

vil medtage nye lavenergiboliger,

som ligger uden for

det eksisterende fjernvarmenet.

Det vil ikke være

lønsomt – og desuden vil

man risikere et meget højt

ledningstab. I dag ligger

ledningstabet for et varmeværk

typisk på 30 procent, ➤

HVAC 7 · 2005


HVAC 7 · 2005

9


men det kan risikere at ryge

op på 50 procent, hvis nettet

udvides og aftaget bliver

for lavt. Der vil så opstå et

ganske stort tomgangstab.

For at imødegå stikledningstabet

gennemføres der

i øjeblikket forsøg med treleder

kappe. Kappen har en

12 mm inderledning til normalforbruget

og en 14 mm

mellemledning til spidsforbruget

samt en returledning

yderst på 25 mm.

Lige nu er der meget fokus

på nyttevirkningsgraden af

produkterne, men set i dette

perspektiv, vil der kun

være marginale fordele ved

at hæve dem.

Ændrede forbrugsvaner

- Også de ændrede forbrugsvaner

kommer til at spille en

stor rolle, når der tales dimensionering

og valg af anlæg,

påpeger Peter Henning

Thorsted fra Statoil.

Nogle af de forhold, som

spiller den største rolle, er

det markant større varmetilskud

i dagens bygninger. Et

tilskud som stammer fra forskellige

former for elektronisk.

Desuden er der en tendens

til, at der oftere tages

bad – og at badene bliver

længere. Desuden vil mange

vælge at få installeret f.eks.

spa i deres badeværelse.

Allerede i dag bliver det i

stigende omfang installeret

ventilationsanlæg med var-

10

Energiforbrug og effektbehov i fremtidens boliger

Hustype Enhedsforbrug Årligt forbrug Effekt-

– opvarmning 150 m2 hus behov

Olie l/m2 Naturgas m3 /m2 Olie l/år Naturgas m3 /år kW

Gns. 2005 14 12,5 2.100 1.900 10

BR 2006 7,5 6,5 1.100 1.000 5

BR 2010 5,5 5,0 850 775 4,5

BR 2015 4,0 3,5 600 550 4

Lavenergi 2 4,5 4,0 700 625 4

Lavenergi 1 2,7 2,5 400 350 2

megenvinding, ligesom

mange huse forsynes med

lavenergiruder. Det er alt

sammen tiltag, der har betydning

for dimensioneringen

af de tekniske installationer,

fordi behovene var

varme, køling og forbrug er

under hastig forandring, påpeger

Peter Henning Thorsted.

Ændret dimensionering

Et af de områder, hvor Peter

Henning Thorsted ser et

stort behov for ændrede vaner,

er inden for dimensionering

af kedler.

- Når jeg ser på de eksisterende

anlæg – nye som

gamle – så er det tydeligt,

at dimensioneringen mere

bygger på tradition end på

viden. Når jeg spørger om

forudsætningerne for den

aktuelle dimensionering,

svares der oftest, at den

Skema over energiforbrug og effektbehov i fremtidens boliger.

bygger på en tommelfingerregel.

En regel, som bygger

på, at varmebehovet er 40 –

50 W pr. kvadratmeter eller

20 W pr. kubikmeter. Desuden

regnes der med et årligt

forbrug fordelt på 2.000

driftstimer.

Men den regel giver store

problemer, når verden er

under forandring. Det er en

problematisk regel, når man

tænker på, at et lavenergihus

har et varmetab på under

5 kW, og at et traditionelt

stokeranlæg starter ved

15 kW, mens træpillebrænder

til eksisterende olie- og

gaskedler starter ved 10 kW.

Set i det store perspektiv

betyder en overdimensionering

af anlæg ikke så meget,

når der er tale om olie og

gas. Men drejer det sig om

stokeranlæg, opstår der problemer,

fordi virkningsgraden

forringes betydeligt.

Key account manager

Peter Henning

Thorsted fra Statoil:

- Når jeg ser på de

eksisterende anlæg

– nye som gamle –

så er det tydeligt,

at dimensioneringen

mere bygger på

tradition end på viden.

Når det gælder opvarmning

med biobrændsel så er mit

generelle råd, at det gælder

om ikke at købe effektmæssigt

for stort, fordi jo lavere

forbruget er, des renere forbrænding.

Det er også bedre at underdimensionere

et anlæg og

så satse på en større varmtvandsbeholder

eller en elpatron

til at klare spidslasten.

Alle erfaringer viser, at et

for stort anlæg, som kun kører

tomgang, har en ringe

udnyttelsesgrad og mange

driftsproblemer. Omkring 90

procent af driftsproblemerne

skyldes overdimensionerede

anlæg – og ikke f.eks.

biobrændslet, fastslår Peter

Henning Thorsted.

Sidst kan nævnes, at der

skal dimensioneres efter en

ændret udetemperatur –

ikke de minus 12 grader,

men snarere nul grader, lyder

vurderingen fra Peter

Henning Thorsted.

Hvis man kigger på klimatallene

for de seneste 10-15

år, så har der kun været to

døgn, hvor temperaturen

har været så lav, hvis man

ser bort fra isvinteren i

1986-87, hvor der var seks

kolde døgn.

Derfor bør man som dimensioneringsgrundlag

have en

døgnmiddeltemperatur på

nul grader. Den ændring

skubber også i retning af

mere alternativ tænkning,

lyder vurderingen fra Peter

Henning Thorsted.


HVAC 7 · 2005


HVAC 7 · 2005

11


1. januar 2006 træder der

nye energikrav i kraft.

Kravene til nybyggeriet

skærpes med 25-30 procent

og ændres samtidig til

bruttoenergikrav, som

også indeholder elforbruget

til bygningsdrift og

forbruget af varmt vand.

En anden nyhed er, at

der i fremtiden vil være

specifikke energikrav ved

væsentlige bygningsmæssige

ændringer af

eksisterende bygninger.

De nye regler

implementerer EU-direktivet

om Bygningers energimæssige

ydeevne.

Der kommer samtidig

en ny mærkningsordning,

som også vil omfatte

nybyggeriet.

12

Skærpede energikrav

i de kommende bygningsreglementer

Civ. ing. Ejner Jerking fra Erhvervsog

Byggestyrelsen bliver den drivende

kraft i at få det nye bygningsreglement

ud i livet og få rammevilkårene

til at spille sammen med

energimærkningen, som hører under

Energistyrelsen.

I artiklen gøres rede for hovedpunkterne i de skærpede bestemmelser

Af civ. ing. Ejner Jerking, Erhvervs- og Byggestyrelsen

og forskningschef Søren Aggerholm, Statens Byggeforskningsinstitut

Nybyggeri

Energirammer

I fremtiden vil energikravene

til nybyggeriet blive

baseret på energirammer,

der skal dække bygningens

samlede behov for tilført

energi til opvarmning,

ventilation, køling og

varmt brugsvand samt i

ikke boliger også belysning.

Energibehovet vægtes

efter den anvendte primærenergi.Energistyrelsen

har besluttet, at der til

brug for vurdering af bygningers

energirammer anvendes

en faktor på 2,5

ved sammenvejning af el

med henholdsvis gas, olie

og fjernvarme.

Ved beregning af energibehovet

tages der hensyn

til bygningens klimaskærm,

bygningens placering

og orientering, herunder

dagslys og udeklima,

varmeanlæg og varmtvandsforsyning,bygningens

varmeakkumulerende

egenskaber, eventuelt ventilationsanlæg

og klimakøling,

solindfald og solafskærmning,

naturlig ventilation

og det planlagte indeklima.

Ved bestemmelse af energibehovet

kan der også tages

hensyn til f.eks. anvendelse

af solvarme, solceller,

varmepumper, minikraftvarmeanlæg,kondenserende

kedler, fjernvarme,

anvendelse af varmegenvinding

samt køling med

ventilation om natten.

Vedrørende beregningsmetoden,

se senere.

Der bliver en energiramme

for boliger og en energiramme

for andre bygninger

end boliger - se de

nærmere regler i faktaboks

1.

Anvendelsen af energirammer

som hovedkrav i nybyggeriet

er en følge af

EU-direktivet om Bygningers

energimæssige ydeevne.

Det vil således ikke

fremover være muligt at eftervise

ny bygningers

energieffektivitet alene

ved at opfylde f.eks. Uværdikrav

eller benytte en

varmetabsramme. Energirammerne

giver stor frihed

til individuel design af

bygningerne og til at be-

Energirammer ved nybyggeri

Boliger:

Andre bygninger:

Lavenergibygning klasse 2:

Lavenergibygning klasse 1:

A er det opvarmede etageareal.

Faktaboks 1.

nytte optimale løsninger i

de konkrete tilfælde til at

opfylde energirammen.

Krav til klimaskærmen

Bygninger har sædvanligvis

meget lang levetid,

hvor imod der ofte sker

ændring i bygningens installationer

mange gange i

dens levetid. For at fremtidssikre

bygningerne bliver

energirammerne suppleret

med krav til maksimalt

tilladt dimensionerende

transmissionstab for

bygninger klimaskærm

eksklusive vinduer og

døre. Bestemmelsen skal

sikre, at klimaskærmen

som helhed udformes med

rimelig isoleringsevne. For

bygninger op til tre etager

må det dimensionerende

transmissionstab således

ikke overstige 6 W pr. m² ➤

2200 2

(70 + ) kWh/m pr. år,

A

2200 2

(95 + ) kWh/m pr. år,

A

1600 2

(50 + ) kWh/m pr. år,

A

1100 2

(35 + ) kWh/m pr. år,

A

HVAC 7 · 2005


Minimat - den økonomiske løsning

Nyhed!

Nyhed!

Minimat er videreudviklet i serien af trykholde-systemer fra Reflex. Den lukker hullet

mellem Reflex membran trykekspansionsbeholder og den raffinerede Reflexomat.

Med sin høje kvalitet og kompakte konstruktion egner Reflex Minimat sig perfekt til

steder, der kræver konstante trykforhold, og hvor pladsen er trang.

Minimaten kan optage ekspansionsvand i hele sin volumen, i modsætning til en

membran trykekspansionsbeholder. Den leveres i 200, 300, 400 og 500 liter.

VVS Nr. 37.1028.985 - 200 liter Minimat.

VVS Nr. 37.1028.989 - 300 liter Minimat.

VVS Nr. 37.1028.991 - 400 liter Minimat.

VVS Nr. 37.1028.993 - 500 liter Minimat.

HVAC 7 · 2005

Se vores brochure og andre

nyheder på www.reflex.dk

Reflex DK ApS Elektronvej 2-4 2670 Greve Tlf: 43 90 23 11 Fax: 43 69 08 11

13


klimaskærm eksklusive

vinduer og døre. For bygninger

på tre etager og

derover må det tilsvarende

dimensionerende transmissionstab

ikke overstige

8 W pr. m² klimaskærm

eksklusive vinduer og

døre. For at undgå gener i

form af kondens og lignende

på kolde flader ved normal

brug skal de enkelte

bygningsdele hver især

også opfylde krav til mindste

varmeisolering - se den

nærmere forklaring i faktaboks

3.

Krav til bygningers tæthed

Over de senere år har der

været en række uheldige

eksempler på, at klimaskærmen

i nybyggeriet

ikke har været tilstrækkelig

tæt. Der indføres derfor et

nyt krav om, at luftskiftet

gennem utætheder i klimaskærmen

ikke må overstige

1,5 l/s pr. m² opvarmet

etageareal ved trykprøvning

med 50 Pa. Kommunalbestyrelsen

kan stille

krav om dokumentation af

luftskiftet.

Er der foretaget prøvning

af luftskiftet, kan prøvningsresultatet

anvendes

ved beregning af energiforbruget

ved ventilation,

hvilket har betydning i forbindelse

med effektiv varmegenvinding.

Installationer

Ud over at opfylde speci-

Forskningschef Søren Aggerholm,

Sbi, har gennem de seneste mange

måneder arbejdet med beregninger

for, hvordan forskellige tiltag vil på

virke energibehovet i bygninger og

har været med til at finde muligheder

for at implementere de nye bestemmelser.

14

fikke krav til klimaskærmen

er der også nye krav

til olie- og gasfyrede kedler

og til kedler fyret med biobrændsler.

Kravene gælder

både ved nybyggeri og ved

udskiftning eller ændring

af varmeforsyning. Kravene

er stillet til de egenskaber,

der er fastlagt ved CEmærkning

af kedlerne.

For gaskedler er det kun

kondenserende kedler,

som kan opfylde kravene,

så der vil ske en hurtig udfasning

af traditionelle

gaskedler. Også for oliefyrede

kedler sker der et

energimæssigt løft. Her er

der en betydelig udvikling

i gang, idet alle de store

udenlandske producenter

af oliefyrede kedler nu har

kondenserende kedler i deres

sortiment. Disse kedler

ventes hurtigt at vinde

markedsandele i Danmark,

da energirammen tilskynder

bygherren til at vælge

kedler med så høj en årsnyttevirkning

som mulig.

Kedler til fyring med biobrændsler

skal opfylde den

bedste klasse i den nye

europæiske standard.

For ventilationsanlæg indføres

krav til temperaturvirkningsgrad

ved varmegenvinding.

Herudover

skærpes mindstekravene

til elforbrug til lufttransport.

Der indføres også

krav til rene udsugningsanlæg,

og endelig indføres

et nyt krav til elforbrug for

anlæg der kun forsyner en

bolig.

Kravene til kedler og ventilationsanlæg

fremgår af

faktaboks 5. Bestemmelserne

er udformet i tæt

dialog med energibranchen.

Energimærkning

af nye bygninger

I forbindelse med ansøgning

om byggetilladelse

skal der i fremtiden ske

indberetning til energimærkningsordningen.

Kvitteringen for indberetningen

skal vedlægges ansøgningen

om byggetilladelse.

Eventuelle ændringer

af forudsætninger i

Krav ved til- og ombygninger


Ydervægge og kældervægge mod jord 0,20

Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet

til en temperatur, der er mere end 8°C lavere end

temperaturen i det aktuelle rum. 0,40

Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser

over det fri eller ventileret kryberum. 0,15

Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser

over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme.

0,12

Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade

tage og skråvægge direkte mod tag. 0,15

Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge, porte og

lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede

eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8° C

lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke

ventilationsåbninger på under 500 cm²). 1,50

Tagvinduer og ovenlys 1,80


Fundamenter 0,15

Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,12

Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte

og lemme. 0,03

Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller

ovenlys 0,10

Faktaboks 2.

Mindste varmeisolering


Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,40

Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet

til en temperatur, der er mere end 8°C lavere end

temperaturen i det aktuelle rum. 0,50

Etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet

til en temperatur, der er mere end 8°C lavere

end temperaturen i det aktuelle rum. 0,40

Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser

over det fri eller ventileret kryberum. 0,30

Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod

rum, der er opvarmede 0,70

Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade

tage og skråvægge direkte mod tag. 0,25

Vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge,

porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede

eller opvarmet til en temperatur, der er mere

end 8°C lavere end temperaturen i det aktuelle rumIndtil

1. januar 2008 2,30

Efter 1. januar 2008 2,00


Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst

5°C 0,40

Fundamenter omkring gulve med gulvvarme 0,20

Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre,

glasvægge, porte og lemme 0,06

Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller

ovenlys 0,20

Faktaboks 3.

HVAC 7 · 2005


Udskiftning af dannebrogsvinduer mv.

Indtil 1. januar 2008:

U £ (1,20 + n·0,40) W/m² K

dog maks. 2,30 W/m² K

eller alternativt

Ueff £ (0,50 + n·0,30) W/m² K

Efter 1. januar 2008:

U £ (1,20 + n·0,30) W/m² K

dog maks. 2,00 W/m² K

eller alternativt

Ueff £ (0,50 + n·0,20) W/m² K

n er antallet af faste partier og oplukkelige rammer

pr. m².

Er der sprosser, forhøjes U-værdien med et tillæg på

0,20 W/m² K. Tillægget hæver dog ikke maks.-værdien

på 2,30 hhv. 2,00 W/m² K.

Den effektive U-værdi Ueff tager hensyn til solindfaldet

under antagelse af en typisk orientering og størrelsesmæssig

fordeling af vinduerne i forhold til verdenshjørnerne.

Ueff = Uw – 2,2·g·Arude/Avindue UW er vinduets U-værdi

g er rudens solenergitransmittans

Arudeer rudearealet

Avindue er vinduets areal.

Faktaboks 4.

projektet skal indberettes

til kommunen, og såfremt

ændringerne har konsekvenser

for opfyldelsen af

energirammen også til

energimærkningsordningen.

Inden udstedelse af

ibrugtagningstilladelse

skal der foretages en energimærkning

af bygningen,

hvor en uafhængig energikonsulent

gennemgår bygningen

og kontrollerer, at

de indberettede forudsætninger

for energirammeberegningen

er opfyldt.

Lavenergibygninger

For at fremme udviklingen

af ekstra energieffektivt

byggeri indføres der to lavenergiklasser.Lavenergibygninger

klasse 2 har en

energiramme på ca 75 % af

energirammen i tilsvarende

boligbyggeri og lavenergibygninger

klasse 1,

har en energiramme på 50

%, se faktaboks 1.

Anvendelsen af lavenergiklasserne

er i første omgang

frivillig, men på sigt

forventes det, at de vil

kunne danne baggrund for

kommende bestemmelser

i bygningsreglementet og

i energimærkningsordningen.

I forbindelse med regeringens

udkast til handlingsplan

for en fornyet energispareindsats

overvejes

det at benytte lavenergi

klasse 1 og 2 i forbindelse

med en eventuel fritagelse

fra tilslutning til fjernvarme-

eller naturgasforsyning

samt ved eventuel

ophævelse af forbuddet

mod elvarme.

Tilbygninger

For tilbygninger gælder,

at de enten skal opfylde

U-værdierne og linietabene

vist i faktaboks 2 - eller

der kan benyttes en

varmetabsramme. Benyttes

U-værdierne og linietabene

i faktaboks 2, må

det samlede areal af vinduer

og yderdøre, herunder

ovenlys, glasvægge

og lemme mod det fri

højst udgøre 22 pct. af

det opvarmede etageareal

i tilbygningen.

Benyttes varmetabsram- ➤

HVAC HVAC 7 · 2005

15


men, kan U-værdier og linietab

ændres og vinduesareal

m.v. forøges, hvis tilbygningens

varmetab ikke

derved bliver større, end

hvis kravene, som omtales

i faktaboks 2, var opfyldt.

De enkelte bygningsdele

skal dog mindst isoleres

svarende til U-værdier og

linietab, som nævnes i faktaboks

3. Varmetabsrammen

omfatter i denne sammenhæng

kun tilbygningen

- dog kan det tidligere

varmetab gennem den

dækkede del af den eksisterende

bygning modregnes.

Tilbygninger skal også opfylde

kravene til installationer,

som beskrives i faktaboks

5.

Ombygninger og udskiftning

Ved ombygning og andre

væsentlige forandringer

samt ved bl.a. udskiftning

af kedler skal kravene til

isolering, sådan som de

nævnes i faktaboks 2, og

kravene til installationer,

Når der i fremtiden

skal bygges nyt,

skal de energimæssige

konsekvenser

overvejes nøje.

som omtales i faktaboks 5,

opfyldes. Der er dog særlige

bestemmelser vedrørende

vinduer, se senere.

Kravene udløses, hvis der

sker:

• ombygning af klimaskærm

eller installationer,

der enten berører mere

end 25 procent af klimaskærmen

eller udgør mere

end 25 procent af seneste

offentlige ejendomsværdi

med fradrag af grundværdien.

udskiftning af regnskærm,

tagdækning eller

kedler eller skift af varmeforsyningsform

eller facadevis

udskiftning eller forbedring

af vinduer eller

samlet udskiftning af tagvinduer

eller ovenlys.

Særlige bygninger som

f.eks. kirker, museer, fredede

og bevaringsværdige

bygninger er undtaget fra

bestemmelserne.

Ombygningsbestemmelsen

er en direkte afskrift

fra EU-direktivet. Gennemførelse

af energibesparende

foranstaltninger er dog

begrænset til de foranstaltninger,

som er omkostningseffektive.

Er der foretaget

energimærkning af

ejendommen, vil det sædvanligvis

være de foranstaltninger,

der fremgår af

energimærkningen. Rentabilitetskriteriet

vil blive justeret,

så det bliver i overensstemmelse

med de kriterier,

der fremover skal

anvendes ved energimærkning

af bygninger.

Med hjemmel i byggelovens

§ 22 kan der dispenseres

fra bestemmelserne,

såfremt arkitektoniske

hensyn eller byggeteknik

kan begrunde dette.

Ved udskiftning af regnskærm

skal der ske isolering

af ydervæggen og ved

udskiftning af tagdækning,

skal der ske forbedring af

loft- eller tagisolering.

Udskiftning af vinduer

For at kunne tage hensyn

til eksisterende bygningers

arkitektur kommer der

særlige bestemmelser for

dannebrogsvinduer eller

små vinduer og vinduer

opdelt i faste partier og oplukkelige

rammer. For disse

typer vinduer er det

vanskeligt at opnå en lav

U-værdi uden at ændre på

vinduernes udseende. Kravene

er derfor mest lempelige

for vinduer med mange

faste partier eller oplukkelige

rammer - se nærmere

forklaring i faktaboks 4.

Bestemmelser for vinduer

er blevet til i tæt dialog

med vinduesbranchen

Beregningsmetode

I forbindelse de nye energibestemmelser

i Bygningsreglementet

udvikler

SBi et edb-værktøj til beregning

af bygningers

Installationer

Nyttevirkning for kedler < 400 kW

Olie: Mindst 91 pct. ved såvel dellast som fuldlast.

Gas: Mindst 96 pct. ved fuldlast,

mindst 104 pct. ved dellast.

Dog gælder ved udskiftning af kedler til fyring med

olie eller gas følgende nyttevirkning for kedler > 100

kW:

Mindst 91 pct. ved såvel fuldlast som dellast.

Kedler til biobrændsel og biomasse

Virkningsgrad, der mindst opfylder kedelklasse 3 i

DS/EN 303-5.

Mekanisk ventilation

Varmegenvinding med temperaturvirkningsgrad på

mindst 65 pct.

Maks. elforbrug til lufttransport, SEL:

Anlæg med konstant luftydelse 2.100 J/m³

Anlæg med variabel luftydelse 2.500 J/m³

Anlæg til én bolig 1.200 J/m³

Udsugningsanlæg 1.000 J/m³

Faktaboks 5.

energibehov. Samme beregningsmetode

skal anvendes

i den reviderede

mærkningsordning.

Ved udformning af metoden

er der lagt stor vægt

på at opnå en hensigtsmæssig

balance mellem

detaljeringsgrad og beregningsnøjagtighed

opvejet

mod kompleksitet og anvendelighed.

Der er også

lagt vægt på, at beregningsmetoden

skal medvirke

til at motivere til

energieffektive løsninger

og energioptimering i byggeriet.

Beregningsmetoden bruges

på alle typer bygninger

- både store og små, simple

og komplekse og lige fra

småhuse og etageejendomme

over kontorer til

institutioner. Selv om det i

princippet er den samme

metode, kan der dog være

stor forskel på den mængde

inddata, som er nødvendig

for at beskrive en

stor kompleks bygning i

forhold til f.eks. et enfamiliehus.

Beregningsmetoden er i

videst mulig udstrækning

baseret på europæiske

standarder og forslag til

europæiske standarder.

CEN er for EU-kommissionen

ved at gennemføre et

større europæisk standardiseringsarbejde

om at udvikle

en række standarder,

som mangler i relation til

implementeringen af direktivet.

I beregningsmetoden

er der, i den udstrækning

det har været

muligt, taget hensyn til de

foreløbige udkast til nye

europæiske standarder fra

CEN. Der er for tiden en

dialog med branchen om

detaljerne i metoden for

beregning af bl.a. kedler,

varmepumper og solvarme,

samt om hvordan de nødvendige

inddata skal fastlægges.

Beregningsmetoden er

struktureret, som det nuværende

pc-program Bygningers

varmebehov 98,

som anvendes i forbindelse

med den nuværende energiramme

i bygningsreglementet.Beregningsmetoden

vil blive udgivet som

SBi-anvisning 213: Bygningers

energibehov, forventeligt

i august 2005.


16

HVAC 7 · 2005


HVAC 7 · 2005

17


De grusomme resultater efter

den voldsomme Tsunami i

Sydøstasien har brændt sig

ind på alles nethinder.

Voldsomme ødelæggelser og

mange døde kunne ses over

alt.

Efter den første akutte hjælp

med at identificerer døde og

rydde det værste affald væk,

er anden etape så småt begyndt.

Den består bl.a. i at

genopbygge af veje og forsyningsanlæg.

COWI er et af de danske firmaer,

som er med i arbejdet

med at genopbygge infrastrukturen

gennem rensning

af spildevand, for dermed at

forebygge mod epidemier.

Mange renseanlæg, som blev

anvendt før Tsunamien er nu

totalt ødelagt. Alt er revet op

og knust under de store

vandmasser. I heldigste fald

kun efterladt store huller i jor-

18

Dansk indsats

for rent vand i Tsunami-ramte områder

Ingeniør Henrik Lynghus. Cowi: -

Det bedste bud man kan give på et

effektivt, lavteknologisk og billigt

anlæg i thailand er de særlige „constructed

”wetlands“, der består af

vådområder og søer til rensning af

spildevand.

Cowi bag enkelt – og effektivt – rensesystem i Thailand.

den, så der er ingen muligheder

for at renovere de hidtidige

anlæg.

Enkel drift

En af projektmedarbejderne

fra Cowi er Henrik Lynghus,

som flere gange har været i

Thailand for at analysere forholdene

og være med til at

udarbejde et brugbart projekt.

- For, forklarer ingeniør Henrik

Lynghus, det er vigtigt at

få skræddersyet et system,

som passer til de lokale forhold

og mulighederne for

vedligehold, og danske forhold

kan ikke overføres til

Thailand.

I Danmark er det sædvanligt,

at flere fagligt uddannede

personer sikrer den daglige

drift og vedligehold på et

rensningsanlæg. På større

rensningsanlæg er der ofte

over ti fast ansatte medarbejdere

til varetagelse af driften.

Driften af et dansk rensningsanlæg

kræver højt uddannede

fagmedarbejdere fordi disse

anlæg er fyldt med avanceret

teknologi, pumper og måleinstrumenter.

Gennem indførelse

af automatiseret over-

Af Annemarie Balle

vågning kan behovet for den

forholdsvist dyre danske arbejdskraft

reduceres - alternativt

ville der være behov for

døgnbemanding.

I Thailand findes normalt

ikke personale med samme

grad af faglig uddannelse

som på de danske rensningsanlæg.

Her skal man i stedet

sigte mod et lavt teknologisk

niveau, lave krav til drift og

vedligehold samt at begrænse

omkostninger til anlæg og

drift. Anlæggene skal dog

stadig kunne levere en tilstrækkelig

effektivitet ved

spildevandsrensningen.

Men, lyder konklusionen fra

Henrik Lynghus, renseanlæg

med høj effektivitet, og lavt

teknisk og omkostningsmæssigt

niveau findes ikke. Det

bedste bud man i Thailand

kan give på et effektivt, lavteknologisk

og billigt anlæg er

de særlige „constructed

”wetlands“, der består af vådområder

og søer til rensning

af spildevandet. Denne type

anlæg, der fungerer med lave

drifts- og vedligeholdelsesomkostninger,

har vist sig

som et bæredygtigt alternativ

til de konventionelle anlæg.

Skitser af de planlagte

”constructed wetlands”,

hvor der med vand er skrevet

Phi Phi på thai.

Man kan ved omhyggelig

planlægning også opnå en

absolut rimelig effektivitet.

Tyndt spildevand

Dertil kommer at ”constructedwetlands”-renseanlæg

velegnede, fordi man i

Thailand generelt har meget

„tyndt“ spildevand. I Thailand

har man tradition for at

udlede gråt spildevand til

spildevandssystemet og videre

frem til rensningsanlæg,

mens det sorte spildevand fra

toiletter ledes direkte til lokale

septiktanke, hvorfra overskudsvand

nedsives. Spildevand

der ledes til de kommunale

renseanlæg stammer

derfor hovedsageligt fra vask

og madlavning.

Henrik Lynghus nævner i

den forbindelse, at mens man

i Danmark typisk har 200 -

400 mg organisk stof pr. liter

spildevand, så er koncentrationen

i Thailand blot 50 - 120

mg pr. liter.

Spildevandssammensætningen

i Danmark, hvor det sorte

spildevand opblandes med

det grå, medfører, at de danske

renseanlæg - udover at

rense for bl.a. organiske stof-➤

HVAC 7 · 2005


HVAC 7 · 2005

19


fer og næringsstoffer - også

fokuserer på en reduktion af

sygdomsfremkaldende organismer,

de patogenerne. Det

er ikke på samme måde nødvendigt

at gøre i Thailand.

I Sydøstasien skal der til gengæld

være særligt fokus på

den meget omfattende brug

af olie i køkkener og restauranter.

- Thailændere anvender store

mængder madolie, som bagefter

ender i spildevandssystemet.

Det betyder, at spildevandssystemer

og rensningsanlæg

skal indrettes

med omhu for at undgå, at

enkeltkomponenter stopper

til, når olien koagulerer.

Pond-anlæg på Koh Phi Phi

COWI har gennem flere år

været involveret i spildevandshåndtering

i Thailand

og har der igennem udviklet

flere spildevandsanlæg, med

fokus på lavteknologisk drift

og en effektivitet, der matcher

de lokale udlederkrav:

Anlæg med wetlands.

Der er bl.a. projekteret et nyt

anlæg på Phi Phi Øerne, som

både er robuste, driftsikre og

enkle af vedligeholde. Anlæggene

er desuden søgt udformet,

så de landskabeligt og

æstetisk er indpasset i øens

særlige forhold.

20

Af Annemarie Balle

- I Danmark er vi bundet til vores

fuldt udbyggede spildevandssystem.

Dette er en dyr metode til

håndtering af spildevand, men

det giver samtidig et højt serviceniveau

for den enkelte bruger

siger Henrik Lynghus fra

COWI.

Vi sammenblander alt spildevand,

både det sorte og det grå

og transporterer det i nedgravede

rørsystemer over lange afstande

til centrale rensningsanlæg.

I runde tal går mere end 80

procent af de samlede udgifter

ved spildevandshåndtering i

Danmark til transportanlæg - rør

og pumpestationer - og mindre

end 20 procent til de øvrige aktiviteter

som rensningen, slamdisponering

m.v.

Koh Phi Phi er en ret lille ø

med en meget kraftig turisttilstrømning.

Derfor er det afgørende,

at anlægget er

æstetisk acceptabelt, da det

er placeret centralt på øens

mellem rekreative områder.

Blandt andet skal lugtgener

og sundhedsrisici fra anlægget

reduceres bedst muligt.

Efter planen skal en del af

renseanlægget udformes, så

omridset af to små damme

danner bogstaverne „Phi

Phi“ på thai.

Der er planlagt forskellige former

for beplantning, og et

grønt område med offentlig

adgang, som senere kan inddrages,

hvis der bliver behov

for udvidelse af anlæggets

kapacitet.

Nytænkning for det danske spildevand

Ved at sammenblande flere typer

spildevand i kloaksystemet får

man et produkt, som er vanskeligere

at rense, fordi det er tyndt og

fordi der indgår mange forskellige

forurenende stoffer. Det kunne

procesmæssigt være mere ukompliceret

at rense det sorte spildevand

alene. Har man alene den

form for spildevand, kan man tilpasse

rensningsprocessen mod de

uønskede stoffer som organisk

stof, sygdomsfremkaldende bakterier,

medicinrester osv.

Vores måde at håndtere spildevand

på er måske velegnet til danske

forhold. Men den danske model

bestemt er ikke brugbar i

Thailand, hvor en række faktorer

som f.eks. udbygningsgrad, topografi,

jordbund og spildevandets

sammensætning - taler for helt andre

løsninger. Her skal der tænkes

alternativt for at finde netop den

løsning, der er optimal for det aktuelle

område.

Det er dog ikke kun i Sydøstasien,

at man tænker i andre baner, når

det gælder spildevandshåndtering.

I bl.a. Sverige, Tyskland, Holland

og Norge er man langt fremme

separering af spildevand ved

kilden, og det giver f.eks. mulighed

for at rense den overvejende

del af spildevandsmængden i lokale

gråvandsanlæg, hvor spildevand

fra køkken og bad renses tæt på

oprindelsesstedet og derefter udledes.

Den metode kan reducere omkostninger

til spildevandshåndtering,

fordi det grå spildevand udgør omkring

90 procent af den samlede

spildevandsmængde. Den type

metoder er især relevante i områ-

Oversigt over metoder for

vandbehandling, deres tekniske

omfang og effektivitet.

Skitse af principperne i

”constructed wetlands”.

Systemet bygger på en

enkel behandling af

spildevandet gennem

særlige grus- og sandlag

samt etablering af

beplantning, som sikrer

både mekanisk og

biologisk omsætning af

spildevandet.

Rensningsmetoden er velegnet

til forholdene i Thailand,

klimaet er perfekt, fordi der er

meget gunstige vækstbetingelser

for planterne og mikroorganismer.

Desuden er anlægget

fokuseret på minimalt

energi-forbrug og el-forsyning

via solfangeranlæg, da

elektricitet er dyr på Phi Phi.

der, hvor spildevandssystemet

ikke allerede er fuldt udbygget.

Henrik Lynghus fortæller, at resultater

fra bl.a. Oslo indikerer, at

et arealbehov på en - to kvadratmeter

pr. person er tilstrækkeligt

til et lokalt gråvandsrenseanlæg,

som består af et vertikalt sandfilter

efterfulgt af et mindre constructed

wetland. Den type arealer

kan etableres de fleste steder

- selv i mere centrale boligområder.

Henrik Lynghus understreger, at

metoden ikke behøver at blive

kombineret med genanvendelse

af renset spildevand, hvor vandressourcerne

i øvrigt er tilstrækkelige.


HVAC 7 · 2005


Brugt værktøj til Uganda

Solfangerfirmaet Batec A/S

i Herfølge har med støtte fra

Danida gennemført et projekt

i Ugandas hovedstad

Kampala. De har støttet opbygningen

af en solfangerproduktion

i et nyt firma –

Solar Construct.

Firmaet er kommet

godt i

gang, og fire

VVS-installatører

har været på

kursus hos Batec

i Danmark

for at lære om

solfangere –

både installation,

placering og

dimensionering.

I forbindelse med projektet

og oplæringen af montører

har Batec hørt om forholdene

på landets tekniske skoler.

- Uganda er et meget fattigt

land, og det præger naturligvis

også udstyret på de

tekniske skoler, siger Emanuel

Brender fra Batec.

Der er eksempler på – desværre

mange –, at der bliver

udlært VVS-montører fra de

tekniske skoler, hvor de i

deres elevtid ikke har haft

adgang til de mest elementære

værktøjer. Det kan bl.a.

dreje sig om, at de i løbet af

deres to årige uddannelse

aldrig har prøvet af skære

gevind.

Det er meget uheldigt, at

man uddanner håndværkere

og så ikke har mulighed for

Outsourcing sætter sig spor

Lindab A/S har gradvist

rykket mere og mere af sin

produktion til Tjekkiet – og

outsourcingen fortsætter i

løbet af efteråret.

Det betyder, at der bliver

ledig kapacitet i Haderslev,

som derfor får plads til nye

aktiviteter. Det bliver Lindabs

produktion fra Kolind,

som senere på året rykker

til Haderslev, ligesom den

Af Annemarie Balle

at lade dem blive fortrolige

med de mest almindelige

håndværktøjer.

Vi vil gerne være med til at

hjælpe, derfor har vi taget

initiativ til en indsamling af

værktøj til den tekniske sko-

le i Kampala – og hvis det er

muligt også gerne brede

hjælpen ud til flere af Ugandas

seks tekniske skoler, siger

Emanuel Brender.

Vi sender løbende containere

med varer til Uganda og

kan let sørge for også at

sende værktøj med.

Emanuel Brender understreger,

at der er tale om værktøj

til skoler og ikke til landets

udførende.

Firmaer, som har værktøj,

de ikke længere bruger, kan

tage kontakt til Batec A/S i

Herfølge, hvor Emanuel

Brender sidder klar.

centrale lagerfunktion i

Farum også flyttes til Haderslev.

Omrokeringerne betyder,

at der så bliver en øget

produktionskapacitet i Farum,

som herefter i øget

udstrækning bliver Lindabs

tekniske kompetencecenter

med flere teknikere

og funktionærer på lønningslisten.

HVAC 7 · 2005 21


Guide til

bygningsautomation

Hvis man vil have et overblik

og en opdateret viden

om bygningsautomation, så

er bogen ”Bygningsautomationsguide”

rigtig god. Det

er Dansk El-forbund, som

står bag udgivelsen, og hovedforfatteren

på bogen er

en kender af branchen – Villy

Falk fra COWI.

Villy Falk har i mange år

fulgt udviklingen tæt og giver

i et let forståeligt sprog

en god indføring i området.

Guiden er bygget meget systematisk

op og er let at finde

rundt i. Bogen henvender

sig i første række til de

udførende, men alle med interesse

for området, kan få

en opdateret viden og formentlig

også få opdateret

sin viden.

Bogen dækker over områder,

som ligger inden for

både el- og VVS-områderne.

Men, som det påpeges, udviklingen

går i retning af

mere sammensmeltede, tekniske

installationer, derfor

er det også naturligt, at bogen

dækker over begge områderne.

Fokus er på den total installation

– og det er rigtig

godt. Bogens udførlige beskrivelser

understøttes fint

af mange – og gode – illustrationer.

Hvis der skal indvendes noget,

så er det er par små

skønhedsfejl, hvor en ekstra

korrekturlæsning kunne

have hjulpet. Værst er dog

ordforklaringen af VVS. Det

forklares som ”Vand, varme

og sanitet”. Den korrekte

forklaring er ”Ventilation,

varme og sanitet”.

22

UV-stråler dræber legionella-bakterien

Man har i den senere tid

kunnet læse foruroligende

meddelelser om legionallabakteriens

stigende udbredelse.

Bakterien trives så

godt, at op mod 10 procent

af de større varmtvandsanlæg

her i Danmark er inficeret

af bakterien, som i værste

fald kan forårsage den

dødsensfarlige legionærsyge.

Bakterien har ideelle vækstbetingelser,

hvis temperaturen

på det varme brugsvand

ligger mellem 45 og 55.

Rensning af beholdere, varmevekslere

og rørsystemer

samt periodisk opvarmning

af varmtvandssystemet er

med til at sikre mod legionella.

Men i det daglige trives

bakterien fint.

Dansk virksomhed har et effektivt middel mod

den frygtede legionella-bakterie

UV-stråler dræber bakterierne

Ved at installere et godkendt

UV-anlæg på brugsvands-siden,

er der mulighed

for effektivt at reducere

antallet af legionella-bakterierne.

UV-anlægget ødelægger

bakteriernes DNA

ved hjælp af lysstråler og

dermed forhindres bakterierne

i at reproducere sig

selv. Herefter kan de betragtes

som uskadelige og

vil hurtigt forgå.

UV anlægget vil aldrig kunne

give en 100 procents garanti

mod legionella i varmtvandssystemet,

men vil

være med til at forhindre

spredning i anlægget samt

nedsætte risikoen for legionella

hos slutbrugeren på en

simpel og kosteffektiv

måde.

Køb af bygge- og anlægsaktiviteter i Jylland og på Fyn

Konkurrencestyrelsen har

modtaget en anmeldelse

om en planlagt virksomhedsovertagelse,

hvor MT

Højgaard A/S skal overta-

I september kan rådgivere

og fagfolk inden for pumpeområdet

komme tæt på den

nyeste udvikling inden for

pumper til industrielt brug.

Det sker, når Grundfos i

Bjerringbro åbner dørene til

en videreudvikling af det

udstillings- og symposie-arrangement,

som sidste år

tiltrak flere hundrede deltagere

fra hele Norden.

PumpExpo 2005 er opbygget

omkring en række 50

minutters symposier, som

giver deltagerne mulighed

for at høre mere om de nyeste

landvindinger inden for

bl.a. energibesparelser, kundetilpassede

løsninger og

anvendelsen af dimensione-

ge J & B Entreprise A/S’

bygge- og anlægsaktiviteter

i Jylland og på Fyn.

Fusionen er omfattet af kon-

Vidensdeling på PumpExpo 2005

ringsprogrammer. Også

mere overordnede emner

som f.eks. erfaringer med

miljøledelse samt servicekoncepter

tages op.

Der er lagt op til en høj grad

af vidensdeling baseret på

både den nyeste Grundfos-

Krüger Aquacares UV anlæg

er VA-godkendte og må installeres

i varmtvandsinstallationer.

UV er en anerkendt teknologi

til bekæmpelse af bakterier

i vandsystemer og bruges

bl.a. i Danmark i offentlig

vandforsyning og spildvandsanlæg,

mejerier, fødevare-

og farmaceutisk industri

samt mange andre steder.

Anlæggene er monteret

med den unikke temperaturstabilespektrothermlampe,

som er den mest effektive

på markedet. De er

som standard forsynet med

UV sensor og mikrocomputer

styring for komplet overvågning

af anlægget.

kurrencelovensfusionsregler og må derfor ikke

gennemføres, før Konkurrencerådet

har godkendt

den.

viden og de besøgendes

egne erfaringer og arbejdsområder.

Derfor er udstillingen

af det store industrielle

pumpeprogram i Grundfoshallen

opbygget, så den naturligt

danner ramme for

udveksling af faglig og kollegial

viden.

HVAC 7 · 2005


Rørproducent

i fremgang

Star Pipe A/S – en af de tre

store, danske producenter

af præisolerede fjernvarmerør

– er kommet positivt

igennem en omfattende rekonstruktion

af virksomheden.

Det viser det netop offentliggjorte

regnskabet for

2004.

Årets resultat blev et overskud

på knap 4,9 mio. kr.

Den faktiske forbedring af

resultatet af den primære

drift er dog betydelig

større.Rekonstruktionen af

Star Pipe A/S blev påbegyndt

for et par år siden,

hvor man bl.a. valgte at se

kritisk både på sine produkter

og på de markeder som

man solgte til.

Samtidig har virksomheden

definitivt lagt rørkartelsagerne

bag sig. Senest er der

indgået forlig med Ålborg

Kommune som har betydet,

at Star Pipes moderselskab

Dansk Rørindustri har betalt

5 mio. kr. i erstatning.

Danmarks største producent

af radiatorer og konvektorer

– Ribe Jernindustri A/S –

kom ud af 2004 med et resultat

af den ordinære drift

på 12,6 mio. kr. mod 9,3

mio. kr. i 2003. Forbedringen

i resultatet skyldes primært

lavere afskrivninger.

Med baggrund i de vanskelige

markedsvilkår betegner

ledelsen resultatet som tilfredsstillende.

Korrigeret for en række engangsindtægter

og positive

resultater i datterselskaberne

blev overskuddet i 2004

på 35,3 mio. kr. - en markant

forbedring i forhold til

Boom for solceller

Den miljøvenlige energi fra

solceller er for alvor ved at

vinde frem i Europa. I det

seneste par år er den samlede

ydeevne for solceller i

Europa vokset fra 284 MW

Pænt resultat for Ribe Jernindustri

året før, hvor overskuddet

blev på 2,9 mio. kr.

For at kunne fastholde sin

position som Danmarks førende

radiatorproducent forventer

Ribe Jernindustri i

2005 at skulle anvende betydelige

beløb på udvikling

af nye produkter og markeder.

Den fortsatte udbygning

af selskabets produktionsapparat

forventes også

at ville kræve betydelige

summer.

Købt af Hudevad

2004 har været præget af

flere store begivenheder for

Ribe Jernindustri A/S. I dat-

i 2002 til 1.004 MW sidste

år. Hvis den tendens fortsætter,

betyder det, at der i

2010 kommer 4.500 MW fra

solceller – en energimængde,

som svarer til energien

terselskabet Dansk Rørindustri

A/S i Fredericia er der

gennemført en betydelig rekonstruktion.

Herudover har Ribe Jernindustri

A/S overtaget aktierne

i Hudevad Radiatorfabrik

A/S på Fyn.

Købet er sket som led i en

langsigtet strategi om dels

på koncernbasis også at

kunne levere specialløsninger,

dels at kunne udnytte

den eksisterende salgsorganisation

bedre især på markederne

i England og Tyskland.

fra otte moderne kraftværker.

Set i et globalt perspektiv

har solcellerne haft en

vækst på omkring 60 procent.

HVAC 7 · 2005 23


Servicemeddelelser om ændringer

i husets installationer

som sms og intelligente

installationer, der ”selv” tilkalder

installatør-assistance

er muligheder, der allerede i

dag kan realiseres, ligesom

fjernaflæsning af husets

energimålere.

Ændringer i husets indretning,

så badeværelset bliver

en del af stuen – er også en

mulighed, som allerede så

småt er ved at blive realiseret

i USA.

Nogle af fremtidsvisionerne

lyder fjerne, mens andre ligger

lige for. Fælles for dem

er, at de alle udspringer af

de muligheder, som åbnes

via IT og nano-teknologien.

De mange visioner inden for

el- og VVS-områderne ridses

op i en spændende bog

– ”Vision +5 – Installationer

og komponenter med fremtid”,

som blev præsenteret i

forbindelse med VVS ’05 i

Odense Congress Center.

Det er Teknologisk Institut

som sammen med VE-Leverandørerne

der har været de

drivende kræfter i projektet.

Rapporten stiller skarpt på

en række udviklingsmuligheder

inden for el og VVS.

24

Morgendagens

installationer

Mere overordnet ridses

rammer for fremtidens tekniske

installationer op, hvor

der bl.a. peges på, at brugerne

i fremtiden vil stille

krav om, at de let vil kunne

betjene de tekniske installa-

Spændende rapport med visionære bud på,

hvordan de tekniske installationer og bygningerne

generelt vil udvikle sig i de kommende år.

tioner uden først at pløje sig

gennem tykke manualer.

I flere af artiklerne peges

der desuden på, at selv om

Danmark råder over gode

vandressourcer, så kan det

forventes, at der i stigende

grad kommer fokus på

vandforbruget. En udvikling,

som især skyldes, at

der globalt set er store problemer

med at skaffe rent

drikkevand – derfor vil producenterne

– også de danske

– have fokus på vandbesparelser

og vandrensning.

Af Annemarie Balle

Med den tilgang til produktudvikling

sikres danske

virksomheder et solidt fodfæste

på det globale marked.

I rapporten peges desuden

på, at el- og VVS-brancherne

traditionelt har været opfattet

meget konservative.

En holdning, som til dels

bunder i, at installationer og

byggerier har en meget lang

levetid, og at nye produkter

og installationsmetoder derfor

kun langsomt slår igennem.

Fra flere sider fremhæves

det dog, at el- og VVS-brancherne

vil opleve opbrud.

Dels vil der blive introduceret

mange højteknologiske

produkter i en branche, som

i mange år har været domineret

af lavteknologiske produkter,

og dels vil der i stigende

grad blive stillet krav

om et tæt samspil mellem

de forskellige installationer.

Begrebet ”den elektroniske

butler” kan hurtigt blive en

realitet.

Et sidste område, hvor der

forventes store forandringer,

er i de traditionelle salgskanaler

og dermed også inden

for grossistområdet.

Internettet vil vinde større

indpas og et stigende antal

kunder vil vælge at købe deres

produkter over nettet.

Via nettet får brugerne adgang

til virtuelle forretninger

over hele verden og

med en effektiv logistik, så

varerne kan blive leveret

just-in-time og på den ønskede

adresse.

Hvert hovedtema analyseres

grundigt i rapportens

hovedkapitler, som en bred

vifte af danske fagfolk og

eksperter har skrevet. Det er

kapitler som ”Det globale

marked og dets forudsætninger”,

”Det danske marked

for bygningsinstallationer”,

”Fremtidens bygninger,

installationer og komponenter”

og ”Forventninger

til fremtiden”.

HVAC 7 · 2005


HVAC 7 · 2005

25


Visioner for

HVAC-branchen

Det fælles fodslag mellem de

udførende, de projekterende,

arkitekter, leverandører

og producenter blev for alvor

befæstet, da fagredaktion

og redaktionskomite for

branchens fagblad – HVAC

Magasinet – holdt fælles

møde i begyndelsen af maj.

På mødet, hvor alle branchens

centrale spillere deltog,

var der fuld opbakning

til ideen om at slå bladene

”Det røde VVS ” og Danvak

Magasinet sammen og dermed

sikre et samlede fagblad

for alle i HVAC-branchen.

Et fagblad, der kan afspejler

HVAC-områdets centrale

aktiviteter og bringe artikler

om udviklingen i hele

HVAC-branchen.

HVAC Magasinet ansvarshavende

redaktør Annemarie

Balle understregede, at

det bl.a. kan ske ved at udbygge

det faglige netværk

og sikre et godt samspil

mellem redaktion og de øvrige

spillere i HVAC-branchen.

Emnemæssigt skal HVAC

Magasinet videregive visionære

holdninger inden for

branchen samt bl.a. præsentere

nye byggemetoder, nye

teknikker og udviklingen inden

for både materialer og

installationsteknikker

Fra flere sider blev der desuden

lagt vægt på, at HVAC

Magasinet fortsat kommer

til at rumme en god blanding

af lavtekniske emner

og mere fagteoretiske artikler,

hvor der i alle artikler

anlægges en journalistisk og

26

faglig vurdering. Der var

enighed om, at HVAC Magasinet

fortsat skal have en

faglig og indholdsmæssig

bredde, som sikrer, at alle

nuancer af branchen afspejles,

og at alle læsergrupper

kan finde vedkommende og

interessante artikler i fagbladet.

Adm. direktør Villy Goldby

Af Annemarie Balle

Der var en livlig

debat på mødet.

Her ses fra venstrechefredaktør

Annemarie

Balle (med

ryggen til),

P.O. Fanger,

Steen Dragø

Andersen,

Lau Vørs,

Jesper Videsen

og Mogens

Kraghaar.

Adm. dir. for TechMedia Steen Dragø Andersen orienterer om forlaget Tech-

Media og fagbladet HVAC Magasinet.

Et kig ud over

mødedeltagerne i

det første store

fællesmøde for

redaktionskomite

og fagredaktion

for HVAC Magasinet.

fra FAFGE tilføjede, at der

var behov for i et fagblad

også at bringe læserne ”op i

helikopteren” og bringe

synspunkter frem, som kan

provokere.

De visionære synspunkter

og den ajourførte viden kan

bl.a. sikres ved et tæt samarbejde

med nøglepersoner

i HVAC-branchen.

Et samarbejde, som HVAC

Magasinet har haft i mange

år og til stadighed udbygger.

HVAC 7 · 2005


I løbet af mødet

blev der også tid

til kollegial snak.

Her ses fra venstre

Henrik Poulsen,

Mogens Krighaar,

Jesper Videsen,

Lau Vørs og

Per Rasmussen.

Chefredaktør

Annemarie Balle

i snak med

Lau Vørs.

Formand for

redaktionskomiteen,professor

P.O.

Fanger bakker

op

om visionerne

for HVAC

Magasinets

udvikling,

som skal

sikre, at det

fastholder

sin meget

centrale

placering i

branchen.

Medlemmer

Redaktionskomiteen for HVAC Magasinet består af:

Formand er prof. P.O. Fanger, DTU.

Øvrige medlemmer er adm. direktør Søren Stjernqvist, TI; prof. Per

Heiselberg, AUC; seniorforsker Søren Aggerholm, SBI; adm. direktør

Willy Goldby, FAFGE/VELTEC; adm. direktør Kim Holst, Rørforeningen;

formand for DANVAK Jørn Simonsen; medlem af FAHL:

Allan E. Jørgensen, York Novenco; adm. direktør Lau Vørs; fra IDA

Danmark sidder Bent Michael Nielsen, Carl Bro; Niels Hansen for

teknikentreprenørerne; Jørgen K. Nielsen, DEBRA; og Villy Falck,

COWI fra LONUSERS.

Fagredaktionen for HVAC Magasinet består af:

Bendt Frandsen, Quality Consult; Henrik Poulsen, TI; Jesper Videsen,

NNE A/S; Jørgen Gullev; Jørn Toftum, DTU; Lars Julø-Henriksen,

Juvenco A/S; Mogens Krighaar, COWI A/S; Per Rasmussen,

Holger Andreasen AS og Jegwan Kaaber, YIT A/S.

HVAC 7 · 2005 27


Nytænkning i byggeriet

– branding

Kort efter sommerferien vil

københavnere blive præsenteret

for en helt ny form for

boliger i Philippe Starck-design.

De første boliger, som det internationaleboligdesignfirma

YOO præsenterer i Danmark,

kommer til at ligge i

Gothersgade-kvarteret i det

indre København. YOO kan

endnu ikke løfte sløret for

den præcise adresse. Men

det er lige på trapperne – og

rygterne om YOOs indtog i

Danmark har allerede bredt

sig som en løbeild i det storkøbenhavnske.

28

Designeren Philippe Starck bag spændende udspil i København,

hvor der bliver fokus på design, tekniske installationer og overraskende arkitektur

Så gennemført kan

boligindretningen

foretage.

Designeren Philippe Starck er klar

med et helt nyt koncept, hvor det er

den samlede arkitektoniske løsning,

der brandes. Det har inden længe

premiere i København.

Selv om adm. dir. i YOO Richard

W. Millar endnu ikke

kan oplyse adresse, boligindretning

og pris har han allerede

en venteliste med en

snes interesserede.

- Det særlige ved Philippe

Starcks koncept i YOO er, at

tingene nytænkes – og hele

konceptet brandes, forklarer

Richard W. Millar.

Hele ideen opstod for godt

fem år siden, hvor designeren

Philippe Starck og ejendomsudvikleren

John Hitchcox

sad og drøftede fremtidsplaner

i Paris over en fla-

Af Annemarie Balle

ske økologisk champagne.

På et tidspunkt opstår ideen,

og alt ridses ned på bagsiden

af en serviet. En impulsiv

ide, som nu er blevet forretningsgrundlaget

for YOO.

Grundmodellen er, at YOO

bliver hyret af danske ejendoms-udviklere

– og derefter

arbejder sammen med lokale

arkitekter og håndværkere.

ske adm. direktør i YOO Richard

W. Millar.

Vores projekter skal være

helt anderledes – de skal ligge

i bynære omgivelser og

gerne indrettes i tidligere industri-

eller erhvervsbyggerier

– eller eventuelt i fredede

bygninger. Vi vil arbejde

med nye rammer og have

stort fokus på grundplanen,

badeværelser, køkken og

rum- og lysvirkninger.

Topkvalitet

Vi vil skabe lejligheder, som

er anderledes, og hvor der

bliver lagt stor vægt på design

og kvalitet.

YOO har indgået en række

aftaler, så vi kan udstyre lejlighederne

med produkter i

topkvalitet og samtidig holde

priserne i et acceptabelt

niveau.

Jeg ved, tilføjer Richard W.

Millar, at andre i branchen

tænker meget på overskud

og dermed også på at presse

priserne så langt ned som

muligt. Det er ærgerligt, for

så bliver der sparet på nogle

forkerte steder. Vores erfaring

er, at vi med en anderledes

tilgang kan udbyde

spændende Philippe Starcklejligheder

til konkurrencedygtige

priser. Der bliver

tale om lejligheder, der vil

være markant anderledes –

og man vil straks opleve, at

man er omgivet af gennemtænkte

design.

- Vi ønsker en lokal forankring

af projektet, og vores input

er, at vi tænker designet

helt anderledes og sørger for

markedsføring og branding, Vi er trætte af, at dagens lej-

lyder meldingen fra den dan- ligheder alle ligner hinanden ➤

HVAC 7 · 2005


HVAC 7 · 2005

29


til forveksling. Fik man bind

for øjnene og blev placeret i

en af dem, så ville det være

svært at skelne den ene fra

den anden.

Vi ønsker, at man straks kan

se, at her står man i en nytænkt

lejlighed.

Rumlige oplevelser

Philippe Starck har store erfaringer

med at skabe ekstra

rumlige oplevelser i små rum

på hoteller – og de tanker

kan videreudvikles inden for

lejlighedsområdet.

I et par af de skitser, som er

klar til de nye lejligheder i

Københavns hjerte, har man

justeret på den meget traditionelle

tænkning. Man har

lagt overraskende lysindfald

ind på badeværelse og stuer

– og selv om der er sat mindre

skillevægge op, så er de

placeret på en måde, så man

alligevel oplever på en gang

afskærmning og stor udsyn.

Vi har på forskellig vis lagt

mere drama ind i lejlighederne,

så beboerne får flere oplevelser.

Vi har kort fortalt brugt en

del af de trick, man kender

fra hotellerne. Det drejer sig

bl.a. om skydedøre i flere

rum.

Når det gælder badeværelset,

så er det planen, at der i

de kommende lejligheder i

Gothersgade-området skal

indrettes luksuriøse badeværelser

med bl.a. Philippe

Starck armaturer fra Hansgrohe

og Duravit sanitet –

også designet af Philippe

Starck.

30

Når man ligger i sit badekar

i en af de øverste lejligheder

vil man have udsigt over Københavns

skyline. Køkkenerne

bliver også nytænkt, og

der indbygges forskellige

rumlige oplevelser. Her bliver

der i vid udstrækning anvendt

Binova-køkkener og

hvidevarer fra Miele.

Uanset hvilket af de fire temaer,

man vælger, følger der

også masser af teknik og intelligente

løsninger med.

Alle lejligheder får trådløse

løsninger til både pc, lys og

sikkerhedssystemerne.

- Vi overvejer forskellige løsninger

inden for sikkerhed

og overvågning og vil igen

her skele til de erfaringer,

man har gjort på hotellerne.

Det kan bl.a. være særlige

adgangskort, sikkerhedskoder

og internt tv.

Som noget nyt kan køberne

vælge mellem fire stilarter.

Ud fra den beslutning vælges

bl.a. træ og marmor til

lejligheden, og derefter kan

ejerne købe møbler, lamper

og farvesætte ud fra det

koncept.

Flere ideer fra

hotel-sektoren

er nu overført til både

bolig- og kontorindretningen

i Philippe Starcks nye

bolig-brand.

Tema-indretning

YOO har indgået samarbejde

med den danske designforretning

Casa Shop, som

vil tilbyde flere hundrede

møbler, lamper og forskelligt

tilbehør tilpasset de fire designtemaer.

Alt er designet

af ledende designere – og en

mindre del af Philippe Starck

selv. Hele udvalget er sammensat

af Philippe Starck, så

den færdige indretning kan

fremstå som en gennemtænkt

helhed.

Temaerne er:

- Nature, som dækker over

en skandinavisk designsmag

- Minimal, som har fokus på

en meget ren og enkel stil

HVAC 7 · 2005


- Classic er en stil, som rammer

en klassisk designsmag

- Culture, som er en retning,

der er mere farverig og dynamisk.

De fire temaer er udviklet

med udgangspunkt i kundernes

behov og tilpasset de

fire segmenter.

Men, tilføjer Richard W. Millar,

temaerne er ment som

en hjælp og en idebank og

bestemt ikke for at indsnævre

kundernes muligheder.

Vores erfaring er, at kunderne

oplever det som en stor

hjælp at kunne få præsenteret

en palette med muligheder.

Danskerne er meget optaget

af godt design og vil gerne

omgive sig med smukke

ting. Derfor er det også vigtigt,

at vi kan præsentere et

koncept, som er gennemtænkt

ned til mindste detalje.

Vælger man et tema, skal

det være muligt at få alt tilpasset

det – lige fra træ,

marmor, farver over møbler

og til dørhåndtag.

Der er tale om en banebrydende

udspil, derfor bliver

der indrettet fire udstillingslejligheder

– hver møbleres i

en af de fire temaer.

Richard W. Millar forventer,

at de fire udstillingslejligheder

står klar til fremvisning

til september.

Det københavnske konceptbyggeri

kommer til at rumme

omkring 60 lejligheder,

en træterrasse på 200 kvadratmeter,

et fitness center

Intervent A/S

Intervent A/S

Sandager 4 • 2605 Brøndby

Telefon 43 43 47 83

Telefax 43 42 47 83

www.intervent.dk

og en underjordisk parkeringskælder.

Fremtiden

Efter YOO har etableret sig i

Danmark er der kommet

mange bud på nye muligheder,

så Richard W. Millar forventer,

at nye projekter bliver

gennemført i de kommende

måneder.

- Der ligger mange spændende

industri- og kontorbygninger

i Københavns bymidte,

ligesom der også er

muligheder i omegnen, hvor

udviklingen går rigtig stærkt

i disse år. Desuden er der

også kommet spændende

forslag til projekter i bl.a. Århus.

- Det afgørende for os er, at

vi kan indrette eksklusive

boliger og kontorer – og at

det kan blive til den rigtige

pris.

Selv om YOO lige nu har øjnene

rettet mod indretning

af spændende lejligheder, så

ligger det i kortene, at ideerne

senere kan blive overført

til kontorer, hoteller og natklubber.

- I dag, hvor der er en glidende

overgang mellem det private

og arbejdslivet, og der

også i stigende grad tænkes

på personalegoder, så er det

oplagt at tænke på at opgradere

kontorbyggerierne.

Mange steder trænger de til

at blive mere attraktive –

uden at det behøver at betyde,

at de også skal være dyrere,

understreger Richard

W. Millar


Installation af:

Ventilationsanlæg

Udsugningsanlæg

Procesventilation

Køle- og klimaanlæg

Airconditionanlæg

Køle- og frostrum

VVS-anlæg

Service på anlæg

HVAC 7 · 2005 31


- I branchen har man erfaring

for, at man ikke i alle

tilfælde får registreret al det

materiale, som er brugt til

opgaverne. Det betyder, at

VVS-installatørernes regninger

ofte bliver for lave på

materialesiden i forhold til

det reelle forbrug – og der er

vel at mærke tale om penge,

som direkte går fra installatørernes

bundlinje, siger divisionsdirektør

for VVS på

Solar Jimmi Berg.

Derfor forventer Jimmi Berg

sig meget af nogle af de nye

elektroniske muligheder,

som Solar nu spiller ud med

samtidig med, at koncernen

bliver VVS-grossist.

Solar vil som VVS-grossist

udnytte de store fordele, der

ligger i at bruge stregkodesystemer.

32

VVS-grossist

vil øge installatørernes indtjening

Solar klar med række værktøjer, som skal gøre arbejdsdagen mere effektiv

- Det er systemer, som kan

sikre en meget effektiv fakturering

og også være med

til at holde styr på lageret –

både i firmaet og i servicebilen,

påpeger Jimmi Berg.

- Bruger man stregkodesystemet

i fuldt omfang, er

man sikker på, at kunderne

bliver faktureret for netop

de produkter, der er anvendt

til opgaverne, og desuden

kan man foretage en

meget hurtig fakturering. I

princippet kan man fakturere

ude hos kunden umiddelbart

efter, at opgaven er afsluttet.

- Det er udelukkende et

spørgsmål om vaner ikke

længere at have afhentningssteder,

sådan som

man i vid udstrækning har

det på VVS-siden. Det er

Af Annemarie Balle

Divisionsdirektør

for VVS

på Solar

Jimmi

Berg:

- I dag

afgives 55

procent af

ordrerne på

elsiden

elektronisk

– den samme

høje

grad vil

vi også

arbejde

på at få

på VVSsiden.

klart, at det stiller krav om

planlægning fra dag til dag,

men når man kan se store

økonomiske gevinster ved

det – både for firmaerne

selv og for kunderne – tror

jeg, at det vil veje tungt.

Elektronisk handel

Solar er også klar med en

elektronisk handelsløsning –

weblink-, der er opbygget

præcis som rørkatalogerne.

Det betyder, at man med

ganske få museklik er fremme

ved den vare man søger.

Varerne er beskrevet med

mål, tekniske specifikationer

og ofte billeder. Man

kan desuden finde varen

ved at søge på. f.eks. varenavn,

fabrikat eller VVSnummer.

Samtidig kan man

være sikker på, at kataloget

altid er opdateret, fordi alle

vareinformationer løbende

ajourføres.

Solar weblink giver installatøren

mulighed for at udarbejde

tilbud til sine kunder.

Man kan selv sætte de relevante

informationer ind i tilbuddet

fra f.eks. udbudsmateriale

og sammen med varebeskrivelser,

billeder,

egen adresse og firmalogo,

kan man let skabe et professionelt

tilbudsmateriale.

Ved at indtaste tillægsprocenter,

præsenteres tilbudet

med installatørens salgspriser.

Når tilbuddet bliver en

ordre kan man med få klik

konvertere tilbudet til en

samlet varebestilling på

WebLink, forklarer Jimmi

Berg.

- I dag afgives 55 procent af

ordrerne på elsiden elektronisk

– den samme høje grad

vil vi også arbejde på at få

på VVS-siden. VVS-installatørerne

har ikke den store

tradition for at handle elektronisk,

men der ligger

mange fordele i det, påpeger

Jimmi Berg.

Bidrage til værdikæden

- Helt generelt er det afgørende,

at vi som grossist bidrager

til værdikæden – og

det kan vi gøre på mange

måder, påpeger Jimmi

Berg.

Foruden de elektroniske tiltag

er det helt oplagt, at vi

er lagerførende med et stort

udvalg af varenumre og har

en effektiv logistik.

Men hos Solar vil vi mere

end det. Vi har mange års

erfaringer med samhandel

med elbranchen og vi tager

det bedste herfra og overfører

til VVS-branchen, hvor

vi nu er klar med fuldt VVSsortiment.

Vi har omkring

15.000 varenumre på lager.

Et af de fagområder, som

Solar har valgt at fokusere

særligt på, er ventilation.

Det nye bygningsreglement,

som træder i kraft næste

år giver, tilføjer Jimmi

Berg, gode udviklingsmuligheder

inden for netop ventilationsområdet.

Ud over lagermæssigt at

dække området, bakker vi

bl.a. også vores kunder op

med kurser på Solarskolen

og teknisk support, siger

Jimmi Berg.


HVAC 7 · 2005


HVAC 7 · 2005

33


34

ÅVAN

Åvand bliver til rent drikkevand

Chefrådgiver Thomas Jakobsen: -

Hovedsigtet er, at man får nyttiggjort

en del af det vand, som ellers

ville være løbet i havet og

derved kan der opretholdes en

decentral vandforsyning.

Carl Bro med i spændende projekt, som kan sikre mere drikkevand på de danske øer.

På mange af de danske øer

er der behov for at skaffe

ekstra reserver af drikkevand

– på en økonomisk acceptabel

måde. Dette indebærer,

at der findes alternative

metoder til det at trække

de meget bekostelige

havledninger fra fastlandet

til øerne.

I samarbejde med Foreningen

Sejerø Vandforsyning,

som består af øens fire

vandværker, har Carl Bro afsluttet

et pilotprojekt på Sejerø.

Sejerø er valgt, fordi

det er en af de øer, hvor

grundvandsressourcen er

begrænset. Øen er omgivet

af saltvand, og saltvandet

findes også under øen, så

ressourcen af ferskvand er

koncentreret til den mængde,

som ligger oven på saltvandet.

I teorien siger man, at hvis

der er ferskvand i en meter

over havniveau, så vil grænsen

mellem det ferske og

Af Annemarie Balle

salte vand ligge 40 meter

under havniveau.

Chefrådgiver Thomas Jakobsen

fra Carl Bro tilføjer,

at man har forskellige alternativer,

når det gælder om

at skaffe rent drikkevand:

- Man kan afsalte grundvandet

- Man kan etablere en havledning

- Man kan søge dispensation

for rensning af forurenet

grundvand

- Man kan søge at udnytte

overfladevand

Afsaltning og etablering af

havledning er dyrt, og det

gives som regel ikke tilladelse

til at udnytte forurenede

grundvand eller overflade

vand ved rensning.

Projekt på Sejerø

Projektet på Sejerø gennemføres

ud fra et princip om

bæredygtighed. Derfor skal

ikke indvindes mere vand,

Figur over

principperne i

reinfiltration.

end der pumpes op fra et

vandløb og reinfiltreres, understreger

Thomas Jakobsen.

- Hovedsigtet er, at man får

nyttiggjort en del af det

vand, som ellers ville være

løbet i havet og derved kan

der opretholdes en decentral

vandforsyning.

Thomas Jakobsen tilføjer, at

der – lidt konservativt skønnet

– falder 500 mm nedbør

om året, hvoraf de 400 mm

fordamper. Så hvis nedbørsoverskuddet

på 100 mm

alene kunne anvendes som

drikkevand, ville der være

rigeligt vand i langt de fleste

tilfælde.

Pilotprojektet koncentrerer

sig om et lille vandløb på

sydsiden af Sejerø. Her er

stort set ingen spildevandsbelastning

og heller ingen

væsentlig landbrugsdrift i

oplandet, derfor er det et

gunstigt sted at gennemfø-

HVAC 7 · 2005


e projektet. Thomas Jakobsen

erkender, at der er tale

om sårbart vand, som let

kan blive forurenet.

- Men indtil nu har vandkvaliteten

i vandløbet været

god – dog med en vis forekomst

af naturlige bakterier.

Infiltrering af åvand

Projektet går ud på, at vandet

i vandløbet opstemmes,

så udløbet i havet forsinkes.

Der er monteret en frekvensstyret

pumpe, så

mængden af vand, der oppumpes,

kan justeres. For at

forhindre, at vandstanden i

området bliver for høj, er opstemningen

etableret med

overløb, så vandet kan løbe

videre. Vandløbet må kun

opstemmes en halv meter

for at undgå, at området

oversvømmes.

Det oppumpede vand sendes

via en slange ca. 800

meter op i et bakkedrag og

nedsives i et område, som

ligger inden for det område,

som sikrer, at vandet strømmer

tilbage mod vandløbet.

Vandets indhold af bakterier

fjernes under nedsivningen

til grundvandsspejlet.

Når vandløbsvandet på den

D

måde recirkuleres og

samtidig renses, indgår

det i en opbygning af

grundvandsressourcen i

området.

Resultater

Pilotprojektet har indtil nu

vist:

- at det er muligt at oppumpe

omkring 4 m 3 /t

- at vandmængden kan infiltreres

- at kvaliteten af det infiltrerede

vand er ok

- at det infiltrerede vand

løber tilbage mod vandløbet

Carl Bro er ved at etablerer

en indvindingsboring,

hvori man kan udnytte

den merressource, som

opbygges ved reinfiltration.

Boringen udføres i stor

dimension til ca. tre meters

dybde. Det er muligt,

at der skal udføres tiltag

med henblik på at øge boringen

ydelse, så sænkningen

reduceres mest

muligt, tilføjer Thomas Jakobsen.


HVAC 7 · 2005 35


FMI’s nye messeområde består bl.a. af en 1,3 km lang glasoverdækket akse, hvis imponerende konstruktion svag kan ses på byggepladsen.

36

Messecenter jævnes med jorden

En af Europas største

HVAC-messer - Mostra

Convegno Expocomforte -

får nye lokaler i 2006. Messeområdets

ejer Fondazione

Fiera Milano, har besluttet

at jævne en stor del af det

nuværende messeområde i

centrum af Milano med jorden.

Det på trods af at messeområdet,

der er et af

Europas største, inden for

de seneste år løbende er

blevet moderniseret for millioner

af Euro.

Årsagen er en kombination

af ønsket om mere plads og

at priserne på velbeliggende

byggejord er eksploderet

i Milano, som i de fleste andre

europæiske storbyer.

Derved får messen mulighed

for at bygge helt nyt i

Italiensk HVAC-messe i nye rammer næste forår

Rho-Pero - en nordlig forstad

til Milano.

Èn af de gode nyheder ved

dette er, at messen dermed

flytter mindst en halv times

togtrafik tættere på Malpensa-lufthavnen

nord for Milano.

Nybyggeriet inkluderer

egen ny frakørsel fra motorvejen,

ny Metrostation og

forlænget metrolinie samt

togforbindelse.

Det nye messecenter består

af otte haller på 345.000

kvadratmeter udstillingsområde.

I alt er der 540.000

kvadratmeter overdækket

område, beliggende langs

en 1,3 km lang akse. Dertil

kommer yderligere 60.000

kvadratmeter friluftsområde.

Til sammenligning dis-

Af Bjarke Hansen

Disse ”Tre tårne” afløser messeområdet

i centrum af Milano.

ponerer det københavnske

Bella Center over 115.000

kvadratmeter messe- og

kongresområde.

Helt forsvinder messeområdet

i Milanos centrum ikke,

for et stærkt reduceret messeområde

på i alt 185,000

kvadratmeter beholdes til

mindre og mellemstore udstillinger.

På resten af det gamle områdes

255,000 kvadratmeter

bygges et yderst interessant

projekt, som vandt en

international licitation. De

nærmere detaljer om det

usædvanlige projekt kan ses

på www.nuovosistemafiera

milano.it/)

Næste Mostra Convegno

Expocomforte, MCE

2006, holdes i det nye

område den 28 februar -

4. marts næste år.


Telefon 63 22 33 33 × Fax 63 22 33 34 × info@klimalux.dk

HVAC 7 · 2005


HVAC 7 · 2005

37


38 HVAC 7 · 2005


HVAC 7 · 2005

39


Specialløsninger

sikrer et godt indeklima

- Kravene til indeklimaet er

stigende – og heldigvis for

det, siger adm. direktør

Kent Bøje fra Venti i Hørning.

Jeg ser frem til, at det nye

bygningsreglement træder i

kraft ved årsskiftet, for så vil

nogle skærpede krav til bl.a.

ventilation komme til at

gælde. Det er en rigtig udvikling.

Som det er i dag, er kravene

for slappe – især når det

gælder indeklimaet i de private

hjem. Kunne man konstatere

forhold som i de private

boliger på en arbejdsplads,

ville den omgående

blive lukket, lyder meldingen

fra Kent Bøje.

Skal indeklimaet være optimalt,

er det afgørende, at

forholdene analyseres grundigt

inden man projekterer

et ventilationsanlæg, så

man kan finde frem til de

rigtige komponenter og den

korrekte kombination. Alt

for ofte ser man et anlæg,

som ikke kører godt nok –

det kan både skyldes forkert

dimensionering, forkerte

komponentvalg og dårlig

40

Hørning-firmaet Venti har udviklet sig fra at være et lille, lokalt firma til at væretotalleverandør

indregulering – eller en

kombination af de forskellige

faktorer.

- Her i Venti har vi et ønske

om at kunne være totalleverandør

inden for ventilation,

derfor har vi gennem de seneste

år indgået samarbejdsaftaler

med flere af verdens

største leverandører –

og samtidig har vi også

øget vores egen produktion

af ventilationskanaler. En

udvikling, som har sikret os

en udvikling væk fra en lokal

leverandør til en totalleverandør

med eksport til

først og fremmest Sverige,

og en smule til Norge og

Tyskland.

Samtidig med at vi gennem

de seneste år har været inde

i en rivende udvikling med

bl.a. opkøb og indgåelse af

nye samarbejdsaftaler, har

vi fastholdt vores politik

med at konkurrere på kvalitet

og ikke på pris. Det er

bl.a. også derfor, at vi har

fastholdt at have faglærte

medarbejdere til alle opgaver

i produktionen – et særsyn

i denne branche. Den

politik betyder, at vi under

alle forhold kan producere

Af Annemarie Balle

Adm. dir. Kent Bøje, Venti: - Alt for ofte ser man et anlæg, ➤

som ikke kører godt nok – det kan bl.a. skyldes forkert dimensionering,

forkerte komponentvalg eller dårlig indregulering.

Et kig ind i

produktionen

på Venti i

Hørning, hvor

hovedparten

af produkterne

skræddersys

aktuelle

opgaver.

ordre – også hvis de avancerede

computerstyrede

maskiner går ned, for vores

medarbejdere kan så tegne

de ønskede udstandsninger

op manuelt med traditionelt

håndværktøj.

Overraskende nicheprodukt

Den faglærte medarbejderstab

er i øvrigt også forklaringen

på, at Venti har ud-

viklet et produkt, som man

ikke forventer at finde hos

en producent af ventilationsanlæg.

Det er brandskabe.

Men, forklarer Kent Bøje,

det skyldes et sammenfald

af tilfældigheder – bl.a. at

jeg selv har en fortid som

souschef hos Falck og ken-

HVAC 7 · 2005


der den del af branchen rigtig

godt – og så at vi har

iderige fagfolk ansat på

virksomheden. Vi talte om,

at de fleste brandskabe på

markedet er meget dybe og

klodsede. Man kunne meget

let gøre dem mere elegante

og give dem et design, så

de f.eks. kan indmures og

tilpasses arkitekternes ønsker

om en smukkere fremtoning.

Når vi gik længere

med ideen skyldes det, at vi

her i virksomheden i forvejen

har både bukke- og

standsemaskiner, ligesom vi

har materialerne.

Jeg nævnte det over for en

medarbejder, og kort tid efter

stod der en råskitse på

mit bord. Den er siden blevet

forfinet og i samarbejde

med Århus arkitekterne har

vi fundet frem til den endelige

udformning – brandskabe

i en dybde ned til 100

mm.

Men hovedparten af Ventis

produktudvikling ligger naturligt

nok inden for ventilation.

I forbindelse med produktudviklingen

har Hørning-firmaet

indgået samarbejde

med specialpartnere

til alle ventilationsspecialer.

Samarbejde

med specialfirmaer

Et af vores helt store vækstområder

er emhætter til

storkøkkener. Efter vores

køb af Invent for et par år

siden, kom der for alvor

gang i det markedsområde,

og vi har fået et solidt fodfæste

på det danske marked.

Den kraftige vækst skyldes

et godt produkt med de

særlige cyklonfiltre, som

sørger for at de tunge fedtholdige

partikler slynges ud

på siderne og derefter synker

til bunds i filtret. En filtervagt

angiver, hvornår fil- ➤

På bygningsteknik

Ventilation

Køling

Automatik

Renovering

DARINCO Tlf. 3871 0826

DC TEKNIK www. Darinco.com

WWWTotalservice

Luftforandring…

…Wolf Klimateknik

I mere end 40 år har Wolf været en af de ledende

leverandører til det europæiske marked for indeklima og

ventilationsanlæg – og med

god grund.

Vore kunders behov har altid

første prioritet når det

gælder udvikling af nye

produkter.

Ventilationsanlæg fra Wolf er opbygget af individuelle

moduler, og kan derfor nemt kombineres og tilpasses de

særlige krav og behov der stilles.

Kontakt vores salgsafdeling som sidder klar til at hjælpe dig

med alt vedrørende varmeventilatorer, ventilationsanlæg m.m

Wolf Danmark ApS • Telefon: 70 27 22 04

Fax: 70 27 22 05 • Internet: www.wolf-dk.dk

HVAC 7 · 2005 41


uridan a/s

Snerlevej 3 DK-6100 Haderslev

Tlf.: +45 74 52 65 10 • Fax +45 74 52 71 71

uridan@uridan.com www.uridan.com

42

VA-godkendt

uridan non Ò water render

– urinalrender uden vandskyl

Renden er forsynet med uridan´s unikke

patenterede vandlås, således der ikke

anvendes vand til at skylle med.

• 100 % vandsparende

• Nem rengøring

• Hygiejnisk

• Moderne design med skjult vandlås

• Længder: 120, 180 og 240 cm

• Kort tilbagebetalingstid

• Ingen udgifter til vand

... holder sommerferie

frem til august

– vi ønsker alle

annoncører og læsere

en god sommer

Et af Ventis

specialer er

meget smalle

brandskabe –

ned til

100 mm.

teret skal renses. En alarm,

som blot betyder, at filtret

trækkes ud og bliver vasket

i en opvaskemaskine.

Emhætterne er meget effektive,

og tests på Svensk

Prøvningsanstalt viser, at de

har en meget høj fedtudskilningsgrad,

oplyser Kent

Bøje.

For at sikre en lydsvag ventilation

har Venti udviklet

særlige lyddæmpere til ventilationsanlæg

– både cirkulære

og rektangulære. De er

alle skræddersyede til de aktuelle

projekter.

Når det gælder luftarmaturer

samarbejder Venti med

tyske Schako, som leverer

luftarmaturer til underkøling

på ned til minus 14 grader

og med mulighed for luftskifte

på op til 850 kubikmeter

i timen.

Der er tale om produkter,

Adm. dir. Kent Bøje, Venti: - Som det er i dag, er kravene

til indeklima og ventilation for slappe – især når det gælder

indeklimaet i de private hjem.

som giver induktion på op

til 50 gange – en effekt, som

betyder, at man kan nedsætte

antallet af armaturer

med 17 procent og dermed

opnå store besparelser i anlægsfasen

uden at det går

ud over kvaliteten.

Samarbejdet med Schako

betyder, at Venti har direkte

adgang til avancerede laboratoriefaciliteter,

hvor der

kan gennemføres fuldskalaforsøg

og tages videooptagelser

af forsøgene, ligesom

virksomheden også kan tilbyde

kunderne CFD-analyser.

- Det er klart, at det koster

ekstra penge, men ofrer

man dem, så får man også

kvalitet og netop det anlæg,

man efterspørger.

Når vi projekterer et anlæg,

så tager vi også det fulde

ansvar for, at anlægget

overholder alle krav og lever

op til de ønsker, kunden har

betalt for at få, påpeger

Kent Bøje.

Luft- og varmetæpper

For at kunne løse en anden

specialopgave - luft- og varmetæpper

– samarbejder

Venti med den tyske virksomhed

Teddington.

Der er brug for luft- og varmetæpper

mange steder,

men skal det fungerer godt,

er det nødvendigt at sørge

for, at luftknivene sendes

ind i den rigtige retning,

med den rigtige hastighed

og mængde, ligesom temperaturen

naturligvis også

skal være rigtig.

Som i så mange andre sammenhænge

med ventilation,

må brugerne ikke blive opmærksomme

på ventilationen,

men skal blot være tilfredse

med indeklimaet.

Dog kan der være en ganske

svag lyd fra armaturerne

med varmetæpper, fordi luften

sendes ud gennem dyser.

Det vil altid give en

svag susen, men i de miljøer,

hvor de bruges, vil lyden

være så svag, at den ikke

opfattes, vurderer Kent

Bøje.


Fakta om venti

Venti blev grundlagt i

1973 af Vagn Hvam Pedersen.

I 2004 overtager adm. direktør

Kent Bøje og Søren

L. Klausen Venti Holdning,

som ejer Venti AS.

Venti har i dag 37 ansatte

og har domicil i en

4.500 kvadratmeter bygning.

Venti tilbyder egne ventilationskanaler

– cirkulære

og rektangulære samt

luftarmaturer fra Schako,

Jeven storkøkkenemhætter

med cyklonfiltre, Teddington

lufttæpper, strålekøling,

ventilatorer med

og uden MGE motorer og

Venti brandmateriel.

HVAC 7 · 2005


HVAC 7 · 2005

43


BRANDSIKRING

Fordele og faldgruber

Nu er det blevet muligt at

sætte tal på fænomener, som

det tidligere var svært at

kvantificerer.

Det er dog ikke alle, som har

været lige tilfredse med det

nye værktøj, der er blevet

kaldt en avanceret metode

til at sænke en bygnings

brandsikringsniveau. Den

type af kritik er god og nødvendig,

da det er vigtigt at

brugerne ikke ukritisk anvender

modellerne - uden at

tænke over, hvad computeren

i grunden regner på.

Det er dog også vigtig at

denne dialog ikke kun ender

44

ved anvendelse af CFD til brandtekniske beregninger

CFD - Computational Fluid Dynamics - er blevet en kendt beregningsmetode og har i de seneste år

også fundet indpas i brandingeniørens værktøjskasse. I brandteknisk sammenhæng har man

talt om en mere eksakt metode til at beregne spredningen af giftige og sigtnedsættende brandgasser

og partikler, som dannes ved en brand.

Af Jörgen Carlsson, FOI - Totalförsvarets forskningsinstitut;

Bjarne Husted, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og LTH - Brandteknik, Lunds Tekniske Højskole og

Ulf Göransson, LTH - Brandteknik, Lunds Tekniske Højskole

Huskeliste

Husk følgende, når der skal

identificeres et interessant

brandtilfælde, og man vil

gennemføre en CFD-analyse:

Vælg en turbulensmodel

som passer til problemet.

Anvend en forbrændingsmodel

som et førstehåndsvalg.

Kun hvis du er sikker,

kan du anvende en varmekilde.

Udfør altid mere end en beregning.

Sammenlign forskellig

netstørrelser mm.

Forklar altid hvorfor beregninger

kan anses for at være

OK. Er det er rimeligt resultat?

Er modellen anvendt på

den rigtige måde?

Forklar resultatet for læseren.

Tal og billeder er ikke

nok til en bedømmelse. Det

er væsentligt at kunne tage

skridtet fra ”farveglade figurer

og animationer” til dimensioneringsværktøj.

i grundløse påstande og

synspunkter. Formålet med

denne artikel er derfor at

tage nogle af de punkter op,

som kan danne grundlaget

for en saglig diskussion.

Beregningsmetoder

CFD er i grunden et antal

beregningsmetoder som

med hjælp af en computer

bruges til at give en approksimativ

numerisk løsning af

de ligninger som beskriver

strømningen.

Fænomener som af praktiske

årsager ikke kan løses ud fra

de fysiske grundligninger,

som bl.a. turbulens, forbrænding

og strømninger i grænselaget

modelleres med empiriske

eller halvempiriske

modeller.

Grundlaget i en CFD beregning

er at forenkler strømningsligningerne,

som i deres

oprindelige form er analytisk

uløsbare, til enkle volumenintegrerede

størrelser.

Dette gøres ved at dele det

volumen, der vil simuleres,

op i et net bestående af en

mængde mindre delvolumener,

hvorpå de forenklede

strømningsligninger anvendes

på hvert delvolumen for

at beregne værdien af en variabel

i centrum af volumenet.

Variablens variation inde i

delvolumenet gives ved

hjælp af interpolations-skemaer

- tilnærmelser baseret

på variablens værdi i nærheden

af det punkt, man er interesseret

i. Størrelsen af del-

volumener er en af de vigtigste

parametre ved bedømmelsen

af simuleringens nøjagtighed.

CFD-løsninger bliver

altid approksimativ, da

metoden indebærer, at man

beregner en diskret version

(i nogle faste punkter) af et

kontinuerligt system. Det

kan sammenlignes med at

bruge et digitalt kamera. Et

digitalt billeder bygges op af

et antal punkter – dette er en

diskret version af den kontinuerte

virkelighed på samme

måde som CFD løsninger

er en diskret version af de

kontinuerte strømningsligninger.

En CFD løsnings troværdighed

beror meget på valget af

netinddeling, og at man med

supplerende beregninger

kan vise, at den er tilstrækkelig

i forhold til den nøjagtighed,

som søges.

En forestilling som tidligere

var ganske almindelig var, at

CFD modellen i princippet er

en zone-model, bare med flere

zoner. Den afgørende forskel

er dog, at man i CFD

foruden at løse masse- og

energi-ligningerne også løser

ligninger for impulsbesvarelse.

Dette indebærer, at

man har styr på, i hvilken

retning røgen bevæger sig

på en helt anden måde end i

en zone-model.

CFD-programmer

Inden for brandsimulering er

CFD næsten synonymt med

anvendelse af FDS eller SO-

FIE. Fælles for disse pro-

grammer er, at de gratis kan

hentes på Internettet. CFX

og FLUENT er nogle andre

CFD-programmer som anvendes

i forbindelse med

brand, men disse kode er

kommercielt software og

derfor ikke helt så udbredte.

SOFIE

SOFIE er et program, som

anvender en såkaldt RANSmodel.

Forkortelsen står for

Reynolds Average Navier

Stokes simulering og henviser

til hvordan turbulensen

modelleres. I RANS-modellen

gøres dette ved at beregne

middelværdierne direkte i

ligninger, hvilket i praksis

indebærer, at man inddeler

strømningen i to dele. En del

som repræsenterer gennemsnitstrømningen

og en del

som repræsenterer ændringerne

(fluktuationerne) omkring

middelværdien.

Uddata vil vise jævne kurver

af middelværdier, hvor der

ikke forekommer kortlivede

turbulente hvirvler. Derfor vil

man f.eks. ikke kunne se

hvirvlerne i flammerne fra en

RANS-modellering.

Den model, som oftest anvendes

til at beskrive selve

branden i SOFIE, kaldes en

”eddy break-up” model.

Denne model er tæt koblet til

turbulensmodellen. Hovedantagelser

er at de kemiske

reaktioner i branden er meget

hurtigere end de turbulente

hvirvler, og at forbrændingsprocessen

derfor alene

er afhængig af strømningen,

dvs. hvordan brændsel og

HVAC 7 · 2005


luft blandes i reaktionszonen.

Forbrændingsmodellen

i SOFIE har længe været anvendt

i andre industrielle

sammenhænge med et godt

resultat.

I SOFIE findes yderligere to

modeller, som kan anvendes

til at beskrive forbrændingen,

en flamelet-model og en

varmekilde model. Hvis en af

disse modeller anvendes, da

stilles der endnu højere krav

til brugere for at få et ”rigtigt”

resultat. For flameletmodellen

gælder det, at der

findes en begrænset mængde

grunddata til modellen,

hvorfor den kun er gyldigt i

nogle bestemte områder.

Varmekildemetoden (”heat

source method”), der også

kan anvendes i andre CFDkoder,

kan i mange tilfælde

give et forkert resultat. Årsagen

til dette er dels at det

antages at flammen er opretståendende,

dels at branden

ikke reduceres pga. iltmangel.

Begge disse to modeller

kan vi derfor ikke anbefale at

bruge på nuværende tidspunkt.

Kernen i CFD er de numeriske

metoder som anvendes

for at løse ligningerne. SO-

FIE løser ligningerne ved at

iterere inden for hvert tidsskridt.

Løsningsmetoden er

fuldt implicit, hvilket i praksis

betyder, at løsningen er

stabil, selv om der vælges

store tidsskridt.

Længden af hvert tidsskridt

skal angives af brugere og

bør være tilstrækkelig kort ➤

HVAC 7 · 2005 45


for at fange ændringer i

strømningen – mellem 1 og

10 sekunder er normalt.

FDS

FDS bygger på en anden

tekniks for modellering af

turbulensen, ”Large Eddy Simulation”,

LES. En LES bygger

på, at strukturer i strømningen

som er større end

nettet, beregnes direkte ud

fra de grundlæggende ligninger,

mens en ofte relativ

simpel emperisk model anvendes

for at beskrive turbulensen

for de hvirvler, som er

mindre end nettet.

En ”ægte” LES beregning

kræver et meget fint net af

en størrelsesorden, som benævnes

Taylors mikroskala,

og grundkriteriet er, at hovedparten

af den turbulente

energi skal kunne fanges i

nettet (typisk 90-99 procent

af energien). Man kan givetvis

tænke lidt over, hvorvidt

en model med en størrelsesorden

af cellerne, der er flere

meter i siddelængde, kan

give et troværdigt resultat.

Desværre er net af samme

størrelsesorden som Taylors

skala ikke nogen mulighed

ved brandteknisk dimensionering

pga. begrænsninger i

dagens computere. Dette er

heller ikke hensigten, når

man anvender en CFD-kode

som FDS til at gøre storskalaberegninger

af røggasspredningen.

De modeller

som er implementeret i FDS

kræver i stedet at man opfylder

nogle andre kriterier.

46

BRANDSIKRING

Forbrændingsmodellen i FDS

er simplere end i SOFIE. FDS

beregner, hvor hurtigt iltet

forbruges og udnytter siden

at forbrænding af de fleste

kulstof-forbindelser giver en

konstant varmeudvikling for

hvert kg forbrugt ilt (ca. 13.1

MJ/kg). Dette giver den lokale

energiudvikling.

FDS løser en række ligninger

efter en fuldt eksplicit metode,

hvilket indebærer, at der

ikke skal itereres for hvert

tidsskridt. Resultatet bliver

en meget hurtig beregning

for hvert tidsskridt på bekostning

af, at bestemte stabilitetsvilkår

skal opfyldes for

at få en løsning. Stabilitetskriteriet

angiver et største

forhold mellem størrelsen på

tidsskridtet og størrelsen af

delvolumenerne. FDS regulere

dog selv dette, så brugere

behøver ikke at gøre noget

her. I praksis betyder det, at

tidsskridtet i FDS simuleringen

typisk er mindre end

ved en simulering med SO-

FIE.

Nettet

Jo finere net desto bedre

overensstemmelse mellem

de oprindelige ligninger og

den numeriske løsning. Det

er en grundforudsætning for

de numeriske metoder, som

bygges op i CFD. Til daglig

brug findes der ikke nogen

praktisk håndterbar universalløsning,

som giver svar

på, hvor fint et net der behøves.

Erfaringen med FDS og

SOFIE viser, at delvolumener

med en sidelængde på 0.1

meter ofte er tilstrækkelig for

at få et godt resultat.

En kendt metode er at anvende

1/10 af den karakteristiske

størrelsen af branden

som et kriterium for hvor

stort nettet kan gøres

Men, igen, dette er ingen

universalløsning.

Det kan være praktisk at

gøre nettet grovere i de områder,

som ikke er så vigtige.

Generelt bør nettet være fint

de i områder, hvor man er

interesseret i resultatet, eller

der hvor der forekommer

store variationer i værdierne

(gradienter), f.eks. i nærheden

af branden.

Anvendelsesområde

Behovet for numerisk nøjagtighed

beror i stor udstrækning

på undersøgelsen formål.

Er det nødvendigvis sådan,

at alle simuleringer,

som udføres, har til formål

med sekundpræcision at

sammenligne tiden for fuldstændig

evakuering med tiden,

hvor bestemte tilstande

opstår som følge af branden?

Nej, overhovedet ikke!

Det er snarere en tankemåde,

som stammer fra 2-zonemodellenes

æra, men CFD

Figur 1. Tænkbart brandtilfælde i

restaurant/cafe.

anvendes med fordel også til

kvalitative analyser. F.eks. til

at identificerer svage punkter

i et brandteknisk design,

- punkter som skal rettes eller

analyseres nøjere. På denne

måde kan en numerisk

usikker simulering stadig

være værdifuld. Dette f.eks.

når nettet er for groft, og der

ikke kan demonstreres en

netuafhængig løsning.

Beregning af sigtbarhed

Sigtbarheden i et røgfyldt

rum er en ofte anvendt parameter,

når man definerer kritiske

forhold som følge af en

brand. Når man anvender

zonemodeller eller håndberegninger

er man henvist til

Figur 2a. Sigtbarhed gennem røgen

i1,8 meters højde når man vender

sig mod øst.

Figur 2b. Sigtbarhed gennem røgen

i 1,8 meters højde når man vender

sig mod vest.

at beregne røggasvolumenet

som opblandet og homogen,

men det er i mange tilfælde

ikke en korrekt forenkling.

Hvor gennemsigtigt et røggasvolumen

er afhænger

frem for alt af koncentrationen

af sod, og sigtbarheden

er også afhængig af i hvilken

retning man kigger i. Da

CFD beregninger viser sodkoncentrationen

lokalt for

hvert volumen kan sigtbarheden

i forskellige retninger

bestemmes ved at integrere

lysdæmpningen i den ønskede

retning. Ingen af de CFDkoder,

som anvendes i dag,

inkluderer en sådan funktion.

I FDS findes en parameter,

som kaldes ”visibility”, men

dette er en lokal værdi, dvs.

værdien for et enkelt delvolumen,

og derfor en dårlig parameter,

hvis man vil have

en opfattelse af sigtbarheden

i hele rummet. En meget

nyttig mulighed i FDS/

Smokeview er en 3-dimensionel

præsentation af røgfyldningen

hvor brandgasserne

giver forskellig gennemsigtighed,

afhængig af hvor meget

sod de indeholder. Det

kan give en opfattelse af røgens

skiftende tæthed i rummet,

men ingen kvantitative

værdier som kan anvendes

til sammenlignende eller dimensionerende

beregninger.

Se f.eks. på rummet i figur 1.

Figurerne 2a og 2b giver en

fornemmelse af, hvad man

kan forvente sig efter at

have gennemført en integrering

i to forskellige retninger.

Ser man til højre i figur 2a,

da skal man helt tæt på den

højre væg før denne ses. Ser

man derimod til venstre i figur

2a, da ses den venstre

væg, selv om man står midt i

rummet.

Ufuldstændige modeller

Det er vigtigt at forstå, uanset

hvilket beregningsprogram

man anvender for at simulere

en brand og beregne

konsekvenserne af en brand,

at man forsøger at forudsige

et ”virkeligt” forløb ved hjælp

af ufuldstændige modeller.

Disse modeller kan fungere

HVAC 7 · 2005


Figur 3. Sammenligning mellem CFX og FDS.

godt i nogle sammenhænge

og mindre godt i andre.

Mange gange har man ingen

føling med, hvor godt

modellen klarer sig, da tilfældet

ikke har været analyseret

tidligere. Det problem er tydeligt

kommer frem ved såkaldte

blindtester, hvor eksperter

skal simulere en

brand uden at have kendskab

til resultatet af de forsøg,

der typisk gennemføres

efter simuleringerne er afsluttet.

Udfaldet viser sig ikke sjældent

at være afhængigt af

det valgte program, se figur

3, men også afhængigt af

brugeren.

Det skal dog påpeges, at de

fleste eksperter normalt lander

inden for måleusikkerheden,

men så handler det

også om personer med meget

god indsigt i såvel numeriske

metode, fluid dynamik

og programmering.

Ser konsekvenser af brand

Det er glædeligt at se, at så

mange er begyndt at anvende

CFD som et naturligt

hjælpemiddel til brandtek-

nisk dimensionering. Metoden

giver potentielt en god

opfattelse af konsekvenserne

af en brand, såvel kvalitativt

som kvantitativt - det gælder

frem for alt mht. spredningen

af røggasser i en bygning.

Nogle parametre kan

dog kræve nøjere analyser.

Dette gælder f.eks. varmetransporten

til bygningsdele

eller gastemperaturen i nærheden

af branden. Endvidere

kan de værdier, som gives

for sigtbarheden i enkelte

celler i FDS eller tilsvarende

programmer, ikke anvendes

direkte, hvis man vil udnytte

sigtbarheden som et kriterium

for evakuering.

En CFD-analyse stiller meget

høje krav til brugeren. En

brandingeniør er kvalificeret

til at udføre og vurdere resultaterne

af sådanne beregninger.

Men det gælder om ikke

at tabe fatningen og forblindes

af teknikkens fortræffelighed

og de fine farvebilleder,

som kan produceres.

Tvivlsomme resultater må

identificeres og bedømmes,

computeren kan regne forkert,

selv om det oftest handler

om mindre hensigtsmæssige

inddata til modellen.

Værdien af selv at gennemføre

flere forskellige validereingsøvelser

med scenarier af

varierende størrelse og rumopbygning

kan ikke betones

nok.


Referencer

1 Best Practice Guidelines. ER-

COFTAC Special Interest

Group on ”Quality and Trust in

Industrial CFD” Casey et al.

Version 1.0 January 2000

2 Carlsson, J. Computational strategies

in flame-spead modelling

involving wooden surfaces.

Brandteknik, LTH, Report 1028,

Lund 2003

3 Husted B.P., Carlsson J.,

Göransson, U. Visibility

through inhomogeneous smoke

using CFD. Interflam 2004

4 Kumar S., Cox G., Some

guidance on “correct” use of

CFD models for fire applications

with examples, Interflam

2001

jorgen.carlsson@foi.se;bph@dift.dk;

ulf.goransson@brand.lth.se

HVAC 7 · 2005 47


Dårligt indeklima viser sig

især ved øjenirritation, som er

blandt de hyppigst rapporterede

klager og blandt de hyppigste

årsager til afbrydelser i

det daglige kontorarbejde. I

en nylig afsluttet undersøgelse

fra Arbejdsmiljøinstituttet,

udviste storrumskontorer –

sammenlignet med cellekontorer/gruppekontorer

- en

overhyppighed af klager over

dårligt indeklima. Der blev

bl.a. peget på støj, høj temperatur

og tør luft samt især øjenirritation.

Øjenirritation er kompleks

Øjenirritation er et kompleks

af flere symptomer, hvor irriterede,

sviende, tørre og trætte

øjne er de væsentligste.

Forskellen i rapportering af

symptomerne skyldes sandsynligvis

forskellige mekanismer,

selvom der antageligt er

perceptuelt overlap mellem

en eller flere. Både nationale

og internationale undersøgelser

viser, at klager over øjensymptomer,

afhængig af

spørgeteknikken, ligger op til

ca. 20-40 procent i nogle kontormiljøer,

medens den i andre

miljøer kan være så lav

som 5-10 procent.

Hyppigheden af øjensymptomer

er højere i bygninger

med decideret dårligt indeklima,

eller i professioner,

hvor der stilles særligt høje

visuelle og kognitive krav til

computerarbejdet, samtidig

med at kvinder generelt klager

mere end mænd. Der er

derfor et stort interventionspotentiale

tilstede. Flertallet

af epidemiologiske undersø-

48

Giver tør luft

irriterede øjne i kontormiljøet?

Ny viden peger på, at høj relativ fugtighed omkring det preokulare område beskytter mod udtørring

af øjets tårefilm, reducerer angreb af slimhindeirriterende kemiske stoffer,

og mindsker udviklingen af irritationsrelaterede øjensymptomer.

Dette er særligt relevant ved computerarbejde, hvor øjets tårefilm er belastet.

Af Peder Wolkoff, dr.med., lic.scient., professor i indeklima, Arbejdsmiljøinstituttet;

Jacob K. Nøjgaard, post doc, Ph.d., Arbejdsmiljøinstituttet; Carsten Franck, overlæge, arbejdsmediciner, Slagelse Sygehus og

Peder Skov, overlæge, arbejdsmediciner, Roskilde Amts Sygehus, Køge

Fig. 1. Det ydre øjes opbygning. Fedtlaget stabiliserer tårefilmen ved at sænke

overfladespændingen og forhindrer derved fordampning og udtørring af øjet. Et

meget tyndt fedtlag kan øge fordampningen fra øjet op til fire gange i forhold til

et fedtlag af normal tykkelse.

gelser omkring computer/

skærmarbejde har vist signifikante

sammenhænge, herunder

såvel dosis-respons sammenhænge

- flere får øjensymptomer

- som dosis-effekt

sammenhænge - mere udtalte

øjensymptomer.

Vigtigt at blinke

Øjeæblet med hornhinde og

tilgrænsende bindehinde er

dækket af en beskyttende

tynd væskefilm, tårefilmen,

der yderst dækkes af et fedtlag

- se Figur 1.

Øjet blinker normalt 10-20

gange i minuttet. Blinkprocessen

er vigtig, fordi den

fornyr og udlægger tårefilmen

ved hvert blink, og har bl.a. til

opgave at holde øjet konstant

fugtigt. Tårefilmen er fra naturens

hånd opbygget på en

sindrig måde, hvor nerveimpulser

fra hjernen og øjets

slimhinde udløser nye blink.

Disse forhindrer udtørring,

hvilket kan opleves som øjenirritation/træthed.

Flere arbejdsrelaterede faktorer

bremser den naturlige

blinkfrekvens, bl.a. computerarbejde.

Ved den type arbejde

blinker man to til tre gange

mindre end ved afslappede

forhold. Konsekvensen bliver

en tynd eller utilstrækkeligt

dækkende tårefilm, der

bliver ustabil og bryder op,

og der kan forventes en markant

øget fordampning fra tårefilmen.

Sker opbrydningen

før et nyt blink har udlagt ny

tårefilm, øges vandfordampning

derfra, og der opstår tørre

pletter på øjet. Dette vil i

løbet af arbejdsdagen føre til

forskellige grader af øjentørhed

med behov for afbrydelse,

øjentræthed, irritation og

nedsat synskvalitet. Processen,

der kan være selvforstærkende,

afhænger af flere faktorer.

Ændringer af tårefilmen

Undersøgelser i offentlige

bygninger har netop vist en

vis sammenhæng mellem

især rapporteret irritation og

objektive ændringer i tårefilmen.

Man har f.eks. observeret

et tyndere fedtlag end

normalbefolkningen hen over

dagen, ustabil tårefilm og tørre

pletter på øjnene hos kontoransatte

med høj klageprocent

over indeklimasymptomer.

Det er bl.a. i overensstemmelse

med øget rumtemperatur

hen over dagen,

ligesom klageprocenten over

øjensymptomer stiger hen

over dagen. Vekslende grader

af disse objektive øjenforandringer

er ligeledes påvist i

kontrollerede klimakammerundersøgelser

i forbindelse

med f.eks. kontorarbejde med

eller uden kontormaskiner og

visse tæppe/væg beklædninger.

Udtørring af øjnene

De termiske faktorer ændrer

kvaliteten af tårefilmen. Høj

fugtighed har en gavnlig

virkning på tårefilmen, mens

tårefilmen lettere bryder op

og danner tørre pletter ved

lav relativ fugtighed og høj

rumtemperatur. Det er i overensstemmelse

med, at en lavere

rumtemperatur medfører

færre klager over øjensymptomer.

Fordampningen

HVAC 7 · 2005


fra tårefilmen er generelt

større ved lav relativ luftfugtighed.

Det er derfor vigtigt

at undgå alt for lav fugtighed

i kontormiljøet, især ved intensivt

computerarbejde. Her

stilles høje visuelle og/eller

kognitive krav, der belaster

tårefilmen. Det er derfor vigtigt,

at undgå en for høj synsretning,

da dette også medfører

øget vandfordampning.

En belastet tårefilm vil alt andet

lige være mere følsom

over for høj lufthastighed end

en intakt tårefilm. En længerevarende

udtørring kan

medføre vedvarende tørre

øjne med daglige gener til følge.

Det har også vist sig, at effekten

af at eksponeres for irriterende

stoffer er større ved lav

end ved høj relativ fugtighed,

både i dyreeksperimentielle

forsøg og human eksponering.

Dette skyldes blandt andet,

at høj relativ fugtighed

har en gavnlig – stabiliserende

- effekt på tårefilmen og

andre slimhinder. Alternativt

kan høj relativ fugtighed ændre

sammensætningen af

den kemiske eksponering, så

den indeholder færre slimhindeirriterende

stoffer.

Kemiske stoffer i indeluften

Det ydre miljøs luftkvalitet

påvirker også tårefilmen,

f.eks. under transport til arbejde,

hvorved tårefilmen allerede

fra morgen af kan være

ændret og være mere modtagelig

over for indeklimapåvirkninger

– f.eks. luftforureninger

- herunder også tobaksrøg.

Re-etablering af tårefilmen

skønnes at være ca. en time

under normale forhold, der

ikke belaster den. Derimod er

der ikke belæg for, at byggematerialers

afgasning af opløsningsmidler

øger forekomsten

af øjensymptomer, ej

heller støvpartikler i indeklimaet.

Undtagelsen er formaldehyd

og andre kemiske stoffer,

som dannes ud fra bl.a.

ozon i indemiljøer.

Man skal være opmærksom

på, at støv og snavs kan overføres

til øjet, når man gnider

sig med fingrene.

Øjensymptomer kan derfor

være forårsaget af en kombination

mellem kemiske/termiske

påvirkninger, men de

opleves måske først rigtigt

generende i kombination

med andre påvirkninger: lav

relativ fugtighed, ergonomiske,

psykosociale samt individ-psykologiske

faktorer, der

er associeret med de organisatoriske/ledelsesmæssige,

kulturelle og arkitektoniske

forhold i kontorerne.

Øjentørhed opleves som irritation,

men kan også skyldes

sygdom såsom allergisk betændelse

– katar - i bindehinden.

Af andre årsager kan

nævnes brug af øjendråber

med konserveringsmiddel,

anden form for medicinering,

samt brug af kontaktlinser.

EU Direktiv 90/270/EØF

Dette EU-direktiv omhandler

minimumsforskrifter for sikkerhed

og sundhed i forbindelse

med arbejde ved

skærmterminaler. Blandt andet

”må computerudstyret

ikke frembringe så kraftig

varme, at det kan være til

gene for brugerne i miljøet.

Desuden skal der tilvejebringes

og holdes en passende

fugtighed”.

Gode vilkår for øjet

Øjensymptomatologien er

kompliceret. En række forhold

peger på, at tør luft forstærker

udviklingen af øjensymptomer,

i særdeleshed i

professioner, hvor der stilles

store visuelle og kognitive

krav. Her kan samspillet mellem

luftvejsirritanterne også

få betydning. Man bør specielt

være opmærksom på

luftfugtigheden samt acceptere

pauser i arbejdet. Især

mikropauser på ½-1 min efter

individuelle behov er gavnlige

for øjet, uden at pauserne

nødvendigvis reducerer produktiviteten.

Tværtimod.

I mikropausen bør man hvile

synet ved at se langt væk. Vi

ved kun lidt om sammenhænge

mellem dårlig belysning

og udvikling af effekter

på øjets tårefilm. Der er et betydeligt

forskningspotentiale

i at forstå årsag-virkningssammenhængenesbetydning

for øjensymptomer i

kontormiljøer.


Konkurrence


Går du og ønsker dig at vide mere om et emne inden

for HVAC Magasinets rammer, så send os en mail. Det

kan være noget i din arbejdsdag, som du gerne vil have

uddybet – eller et spørgsmål, du mangler svar på. Mulighederne

er uanede. Hvis vi vælger at bringe en artikel

om emnet, så kvitterer vi med en flaske vin – og en

læseværdig artikel.

Skriv dit spørgsmål eller forslag til en artikel, du gerne

ser i HVAC og send det til:

annemarie.balle@techmedia.dk,

senest d. 1. juli 2005 eller skriv på bagsiden og aflever

dit forslag på HVAC`s stand.

Vi sidder klar på redaktionen for at læse alle indkomne

forslag og spørgsmål. De emner, vi vælger, omsættes til

artikler i HVAC Magasinet.

HVAC 7 · 2005 49


50

Mit forslag:

Navn:

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Adresse:

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○


○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Naverland 35

2600 Glostrup

Telefon 43 24 26 28

Telefax 43 24 26 26

www.techmedia.dk

Hygiejnen og indekli

Slagteriarbejdere står som

regel i et køligt indeklima,

hvor der afgives meget fugt

fra dyrekroppene. Desuden

stilles der høje krav til hygiejnen

– både den personlige,

på slageriudstyret og på

luften. Derfor er det vigtigt,

at der er 100 procent styr på

kvaliteten af luften i hele

slagteriet – både slagterihallerne

og kølerummene.

- Den fulde kontrol over luften

gælder både renhed af

luft og den måde, luften bevæger

sig, siger direktør

Brian Refsgaard.

Der er tale om meget lave

temperaturer i lokalerne –

ofte ned til 5 grader -, derfor

kan forkerte luftstrømme

meget let blive opfattet som

træk og være ubehageligt

Direktør Brian Refsgaard, Fabric-

Air: - I forbindelse med servicen er

det afgørende, at man sikrer rene

kanaler, så man ikke hvirvler støv

og snavs rundt i lokalet.

for slagteriarbejderne. Den

eneste form for ventilation,

som kan leve op til de

skrappe krav, er tekstilkanaler,

hvor tekstilerne virker

som et ekstra filter og dermed

sikrer den ønskede

luftkvalitet.

Nødvendig service

- Men, tilføjer Brian Refsgaard,

det er klart, at hvis den

høje kvalitet skal fastholdes,

skal anlæggene også serviceres

– kanalerne skal vaskes

helt rene med jævne

mellemrum. Alt efter krav til

renhed og mængden af forurening,

kan intervallerne

mellem den nødvendige servicering

variere en del. I fødevarebranchen

anbefales

det dog, at intervallet ikke

overstiger 12 måneder.

FabricAir har bl.a.

leveret tekstilkanalerne

til det nye Danish

Crown slagteri

i Horsens, som netop

er blevet indviet.

FabricAir har leveret

ca. 10 km tekstilkanaler

– alle i en

meget iøjnefaldende

orange signalfarve.

- Tekstilkanalerne

sender kølig luft ind

i lokalet – og den

køligere luft vil

langsomt dale ned i

takt med, at den

fortrænger den varmere

luft. Den passivefortrængningsventilation

foregår i et langsomt

tempo, derfor opstår der

ikke træk.

HVAC 7 · 2005


ima

skal være i top

Da der ikke er metaldyser,

men luften alene sendes ud

i lokalet via tekstilkanalerne,

er der ingen buldren eller

anden støj fra anlægget, ligesom

der heller ikke opstår

kondens.

Farvel til kondens

En af de helt store svøber på

slagterier er netop kondens,

påpeger Brian Refsgaard.

Kondens dannes på kolde

overflader – typisk lofter og

vægge samt på metal. Det

forhindrer vi ved at montere

særlige tekstilkanaler med

dyser, der sender luften op

mod loftet og det øverste af

væggene. Via luften fra dyserne

kan loftet og det øverste

af væggene bestryges

med luft og forhindre kondensdannelse.

Halvdelen af de kanaler,

Inden for fødevareindustrien er kravene til hygiejnen høj

– også når det gælder kvaliteten af den friske luft.

Af Annemarie Balle

Tekstilkanalerne

monteres enkelt

på glideskinner i

loftet. En særlig

vulstkant sikrer, at

kanalerne let kan

trækkes frem.

Foto Peter Høegh.

som FabricAir har monteret

på Danish Crown i Horsens

er dog særlige tekstilkanaler

med dyser i. De er monteret

i udligningskølerummene,

hvor det gælder om

at få en ensartet temperatur

gennem hele slagtekroppene.

- De øvrige kanaler er monteret

i arbejdslokaler, hvor

der er meget højt til loftet.

Tekstilkanalen

t.v.

er færdigmonteret

og

mangler at

blive trukket

ud og fyldt

med luft. T.h.

er der gjort

klar til endnu

en kanalmontage.

Foto Peter

Høegh.

Det har betydet, at vi har

skullet arbejde meget med

luftens bevægelser og sikre,

at den køligere indblæsningsluft

ikke accelererer og

derved risikerer at skabe

træk.

Effektiv montage

En af de andre store udfordringer

på Danish Crown

har været, at sikre en effektiv

montage og efterfølgen-

de kunne gennemføre en

enkel service.

- Da vi monterede de ca. 10

km kanaler, var hallerne i begyndelsen

tomme, men senere

i forløbet kom alle maskinerne

ind, så det ville

være meget vanskeligt at

komme til, hvis der havde

været tale om traditionelle

ventilationskanaler. Med vores

system kunne vi let trække

tekstilkanalerne hen – og

i visse tilfælde trække dem

over store afstande. Vi har

udviklet nogle særlige glidere,

som gør det let at trække

kanalerne langt og - som i

modsætning til løsninger baseret

på vulstkant - gør montagen

væsentlig nemmere.

Det samme system er også

en stor fordel, når det gælder

service, påpeger Brian Refsgaard.

Der vil typisk skulle skiftes

kanaler en til to gange årligt.

Et servicearbejde, som skal

ske på tidspunkter, hvor der

ikke arbejdes i lokalerne.

Derfor er det vigtigt, at det

kan ske hurtigt og effektivt.

Når kanalerne skal udskiftes

i Horsens vil det tage fire

mand ti weekender.

Som et eksempel på, hvor

hurtigt, montage og service

kan udføres, nævner Brian

Refsgaard, at montagen af

de 10 km tekstilventilation

blev klaret på 1.200 mandetimer

– eller omkring fem gange

hurtigere end det ville

have taget at montere et

konventionelt system.

HVAC 7 · 2005 51


Kontrol med

luften

FabricAir har specialiseret sig i at skaffe kontrolleret

og ren luft

52

stian Lykkemark drøfter

en hensigtsmæssig

model forud for

arbejdet i CFD. Modellen

afgør, hvordan

softwaren simulerer

luftens bevægelser og

kan f.eks. forudsige

trækgener.


IPS Ventilation A/S i

Køge blev 1. januar

2005 til FabricAir A/S.

IPS Ventilation blev

grundlagt i 1973. Det

oprindelige firma blev

etableret efter at IPS

Dansk Presenning og

Slagteriernes Forskningsinstitut

i Roskilde

i 1973 var gået sammen

om at udvikle særlige

ventilationskanaler i

tekstiler til slagterier,

så man kunne komme

trækgener og kondens

til livs.

IPS Ventilation/Fabric-

Air etablerer i 1998

eget salgsselskab i USA

og i 2002 etableres eget

salgsselskab i Storbritannien.

I 2003 flyttes en del af

produktionen til Litauen.

I dag foretages 90

procent af produktionen

i Litauen, hvor der

er ansat 50 medarbejdere.

- Vores speciale er at sælge

100 procent rene ventilationskanaler

– tekstilkanaler.

Så enkelt forklarer adm. direktør

Brian Refsgaard firmaet

FabrícAirs forretningsgrundlag.

Hele grundlaget for Fabric-

Air startede for mere end 30

år siden, hvor ingeniører fra

Slagteriernes Forsknings Institut

arbejdede på at skaffe

ren og hygiejnisk ventilation

på slagterierne. Deres tanker

blev omsat til virkelighed, da

de henvendte sig til det daværende

IPS Dansk Presenning,

som derefter dannede

IPS Ventilation – det, der nu

er blevet til firmaet FabricAir.

Opgaven med tekstilkanaler

er at udvikle den optimale

vævning og siden at kunne

vaske dem helt rene.

Man skal jo huske på, tilføjer

Brian Refsgaard, at et ventilationssystem

kun fungerer

optimalt og efter de stillede

krav, hvis det dimensioneres,

indreguleres og service-

Af Annemarie Balle

res korrekt. I forbindelse

med servicen er det afgørende,

at man sikrer rene kanaler,

så man ikke hvirvler støv

og snavs rundt i lokalet.

Alle kanaler hos FabricAir er

forsynet med et mærke, så

man med 100 procent præcision

kan identificere dem og

løbende holde kontrol med,

at de fortsat har de specifikationer,

der blev krævet fra

starten.

Rene kanaler

Når vi har vasket en kanal,

tjekker vi tryktabet i den og

ser, om det er uændret i forhold

til den gang, anlægget

blev monteret. Det er med

den type kontrol, at kunderne

kan få sikkerhed for, at de

selv efter mange års brug

fortsat har det luftskifte, de

har ønsket.

Med tekstilkanaler får kunderne

et ekstra filter på ventilationen

og samtidig har

man et luftskifte, som er

uden træk- eller støjgener.

Et serviceeftersyn på tekstil-

kanaler drejer sig ikke blot at

vaske kanalerne. Det handler

i høj grad om få sikkerhed

for, at der fortsat er den ønskede

funktion af kanalerne.

Derfor, forklarer Brian Refsgaard,

anbefaler vi, at der

indgås en serviceaftale for at

få det optimale resultat.

Gennem de senere år har

FabricAir udviklet nye typer

kanaler, hvor tekstilerne er

forskellige og nogle kanaler

lufttætte og så forsynet med

spalter og dyser, så luften

kan kastes i forskellige længder.

Nye kanaltyper

FabricAir har desuden haft

fokus på at udvikle nye kanaltyper

– halvcirkulere og

kvarte. De halvcirkulære er

velegnede til at montere i

nedhængte lofter og på vægge,

mens de kvarte kan placeres

i hjørner og dermed

blive næsten usynlige – et

design, som passer fint med

dagens boligindretning og

møbeldesign.

Alt efter ønske kan kanalerne

leveres i farver og med

påtryk.

- Et stigende antal virksomheder

vil gerne have ventilationskanaler

i deres logofarve

og derved skabe en helhed

i deres domicil. I udlandet

er der en tendens til at

trykke slogan eller firmanavn

på kanalerne – og udviklingen

er så småt ved også at

komme til Danmark, fortæller

Brian Refsgaard.

Sideløbende med, at vi har

udviklet flere typer kanaler,

har vi også øget vores tilbud

HVAC 7 · 2005


om komplette CFD-simuleringer,

siger Brian Refsgaard.

Den typiske arbejdsgang

ved større projekter er, at vi

hører kundens ønsker til indeklima

og derefter dimensionerer

og bestykker et anlæg,

som vi så udarbejder en

CFD-model for. Den arbejdsmetode

sikrer, at kunden

kender det komfortniveau,

der besluttes. Vi mener, at

den måde er den bedste, for

typisk efterspørger kunderne

Vindretning og hastighed 0-50.m/sek

uden bevægelige dele type:MMW005

Udgangssignal:

0-10Vdc eller 4-20mA

Temperaturføler

type: 306

Udgangssignal:

Pt1000, 0-10Vdc,4-20mA

Vejrstationer til bygningsautomatik og CTS anlæg

Vi leverer også mast og beslag

Vindretning og hastighed

0-60.m/sek.type:067

Udgangssignal:

4-20mA

Regnføler on/off

type: 204

Udgangssignal:

On/off

EnoTech

LUX Føler

type:Li65

Udgangssignal:

0-10Vdc eller 4-20mA.

Med en lang stang kan

tekstilkanalerne let og

hurtigt trækkes frem

på skinnerne.

Foto Peter Høegh..

Økonomisk vindretning og

hastighed 0-30. m/sek.

type:444 555

Udgangssignal:

0-10Vdc eller 4-20mA

Barometer

type: APS

Udgangssignal:

0-10Vdc eller 4-20mA.

Alle tekstilkanalerne er gjort

klar til at blive trukket frem

og fyldt med luft.

Foto Peter Høegh.

komfort og ikke et bestemt

antal kanaler.

En holdning, som stemmer

godt overens med FabricAir

generelle ønske om at levere

løsninger og ikke produkter.

- Det er i øvrigt også ud fra

den grundholdning, at jeg

mener, at bygherrer burde

se mere på, hvad totalprisen

for et anlæg er frem for at

studere meterpriser på kanaler,

siger Brian Refsgaard.


Direktør Brian Refsgaard(tv) og Kri-

SOL følse 0-1500W m/2

type:S300

Udgangssignal:

0-10Vdc og 4-20mA

Fugtføler

type: FTA54

Udgangssignal:

0-10Vdc eller 4-20mA.

EnoTech • Miklagårdsvej 3 3650 Ølstykke Tlf.: 70 26 03 04 www.enotech.dk

HVAC 7 · 2005 53


Mulighed med

Peter Søgren, Swegon: - De store

forskelle i ydelser er specielt vigtige

at have for øje på sygehuse, hvor

der ofte er behov for et stort luftskifte

og et anlæg, som kører i

døgndrift.

54

roterende veksler på

sygehuse

Herning Sygehus har i forbindelse med renovering

valgt roterende vekslere på et sengeafsnit og har opnået

betydelige energibesparelser

Som svenskejet virksomhed,

har det i mange år

vakt en vis undren, at hver

gang der i Danmark skal gives

tilbud på et ventilationsanlæg

til et sygehus, så

bliver der projekteret med

glasrørsveksler eller krydsveksler

- også selvom det er

til et sengestueafsnit, hvor

alle har direkte adgang

udefra.

Det har undret, at man på

danske sygehuse vil nøjes

med en virkningsgrad på

50-60 procent, når man kan

nå op på 80 procent.

I figurerne 1 og 2 kan man

se forskellen på eftervarmebehovet

for de to forskellige

genvindingsprincipper. Det

dobbeltskraverede felt viser

Af Peter Søgren, Swegon.

Fig. 1. Diagram over ydelserne af en rotorveksler Fig. 2. Diagram over ydelserne af en krydsveksler.

eftervarmebehovet over året

- forholdet er 1 til 3.

De store forskelle i ydelser

er specielt vigtige at have

for øje på sygehuse, hvor

der ofte er behov for et stort

luftskifte og et anlæg, som

kører i døgndrift, så udgifterne

til driften er store.

I Sverige har man i de seneste

tre årtier brugt rotorveksler

på sygehuse, så

Med renblæsningsektor og korrekt justeret trykbalance sker der ingen tilbageføring

ved ”carry over”.

HVAC 7 · 2005


man kan spørge sig selv,

om der virkelig er dårligere

hygiejne på hospitalerne

hinsidan?

Det er der ikke belæg for at

mene, så man kan undre

sig over, hvorfor der ikke

anvendes roterende vekslere

på de danske sygehuse?

Mange myter

Årsagen er formentlig en

kombination af de mange

myter, der er forbundet

med den roterende veksler

- bl.a. at den overfører bakterier.

Flere svenske undersøgelser

viser, at den roterende

veksler ikke overfører bakterier,

når nogle enkle regler

overholdes.

Rotorveksleren er forsynet

med en såkaldt renblæsningssektion.

Den skal sikre,

at der ikke kommer

snavset luft fra udsugningssiden

med over i indblæsningssiden.

For at det

fungerer, skal trykket på

anlæggets udsugningsside

være lavere end på indblæsningssiden.

Den foranstaltning sikrer

desuden, at en eventuel lækage

i aggregatet går – populært

sagt - den rigtige

vej. En foranstaltning, som

ikke kun gælder for den roterende

veksler men også

krydsveksleren, der af mange

fejlagtigt bliver anset for

at være lækagefri.

Det var denne viden, der

blev bygget på, da Herning

Centralsygehus skulle renovere

et udtjent ventilationssystem

på et sengestueafsnit.

Gode erfaringer

Det nye anlæg på Herning

Centralsygehus skulle levere

50.000 m 3 /h. Ud fra en

energi- og pladsmæssig betragtning

blev det besluttet

at projektere med to stk.

GOLD anlæg med roterende

veksler og fabriksmonteret

standardautomatik.

Anlægget har nu været i

drift i ca. otte måneder, og

erfaringerne er gode - specielt

den markant reducerede

varmeregning er der

stor tilfredshed med.

På Swegon ser vi denne

Skimmelsvampe

Effektiv og kemikaliefri afrensning af skimmelsvampeangreb

med patenteret tørdamp-metode

micro clean ® -metoden

Yderligere information: www.microclean.dk

Det er ikke kun valget af varmegenvinding, der er

anderledes i forhold til en ”konventionel” løsning.

Aggregatet er forsynet integreret automatik

fra fabrik og kommunikerer med det eksisterende

CTS-system - i dette tilfælde Siemens via Modbus

protokollen.

byggesag som et stort gennembrud

og håber dermed

at have været med til at

have punkteret myten om,

at den roterende veksler

ikke egner sig til sygehuse.



Bygherre: Herning

Sygehus

Rådgiver: Ringkjøbing

amts bygningsafdelingVentilationsaggregat:

to stk. GOLD

str. 52

Automatik/CTS:

SWEGON/Siemens

Entreprenør : H.J

Christensen

Kontakt os for en uforpligtende gennemgang af micro clean ® -

metoden og det tilhørende kvalitetssikringssystem.

Micro Clean A/S Staktoften 20 2950 Vedbæk

Telefon: 4566 0399 Fax: 4566 4922 e-mail: microclean@microclean.dk

HVAC 7 · 2005 55


En effektiv bekæmpelse af

skimmelsvamp

Skimmelsvampeangreb har

vist sig at være et alvorligt

problem i bygninger, og

mange mennesker får helbredsgener

af at opholde sig

i bygninger med skimmelsvampeangreb

– synlige

som skjulte.

At løse skimmelsvampeproblemer

med kemiske midler

er ikke en god løsning. Kemisk

behandling fjerner

nemlig ikke biomassen,

men slår i bedste fald kun

skimmelsvampevæksten

ihjel, og rester af skimmelsvampe

kan fortsat give helbredsgener,

selv om skimmelsvampen

er død. Kemisk

påvirkning af indeklima søges

i andre sammenhænge

minimeret, og det forekommer

derfor uhensigtsmæssigt

at løse et helbredsproblem

samtidig med, at man

risikerer at skabe et nyt.

Undersøgelser viser, at de

fleste skimmelsvampeangreb

findes skjult i konstruktionerne

eller under

beklædninger. Det er derfor

i de fleste tilfælde nødvendigt

at skille bygningsdelene

ad eller fjerne beklædninger

for at komme ind til

de skjulte skimmelforekomster.

I Danmark er der tradition

for at bekæmpe almindelige

trænedbrydende svampe

med kemiske midler. Det

foregår normalt i mindre

områder, der ikke er i direkte

kontakt med indeklimaet.

Anderledes forholder det sig

med skimmelsvampeangreb,

der netop - når de påvirker

indeklimaet - er placeret

på steder, hvor der

sker afgasning til indeklimaet.

56

Der findes flere metoder til at slippe af med skimmelsvamp.

Undersøgelser peger på, at tørdamp er meget effektiv og uden kemiske gener.

Af civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen MicroClean

I den første rigtig store

skimmelsvampesag i boligbyggeri

i Danmark - Lundegården

i Ballerup med 625

boliger - blev det først foreslået

at foretage en kemisk

rensning af de inficerede

krybekældre, hvor der var

stor luftinfiltration op til boligrummene.

Beboerne ville ikke acceptere

løsningen, og der var ingen

læger, som ville garantere,

at problemerne blev

løst. Det førte til, at husene

blev revet næsten ned og

derefter genopbygget. Det

var en dyr løsning, og der er

nu udviklet kemikaliefrie

rensemetoder, som ville

gøre det muligt at løse problemerne

i bebyggelser som

Lundegården uden at skabe

nye problemer med kemiske

midler, så en nedrivning

kunne være undgået.

Godkendelse

af kemiske midler

Mange tror, at midler til fjernelse

af skimmelsvampe

skal godkendes af Miljøstyrelsen,

men det er ikke tilfældet.

Midler til skimmelafrensning

henføres til desinfektionsmidler,

og de skal

derfor ikke godkendes på

samme måde som træbeskyttelsesmidler.

Det er derfor vigtigt at vurdere

de enkelte midler ved

at gå ind i sikkerhedsdatabladene

og se, hvilke aktive

stoffer de forskellige midler

Eksempel

på kemikaliefri

afrensning af

skimmelsvamp

med tørdamp.

indeholder, og hvilke advarsler

det kan medføre i

form af såkaldte R-sætninger.

Det kan give en ide om hvilke

stoffer, der efterlades på

overfladerne og som siden

kan medføre gener for dem,

der senere skal opholde sig i

rummene. Derudover kan

der være tale om langtidsvirkninger,

som ikke umiddelbart

medfører gener.

Mange husker Rentolin-sagen,

hvor et træbehandlingsmiddel

gjorde adskillige

huse ubeboelige.

Hvis der efterlades kemiske

stoffer på overfladen af de

rensede overflader, er der ➤

HVAC 7 · 2005


HVAC 7 · 2005

57


tale om en form for imprægnering,

og så skal stofferne

godkendes. Det betyder, at

der ved afrensning af skimmel

med kemiske midler

ikke må efterlades kemiske

rester på overfladen, og der

skal ske en afvaskning af

overfladen med vand bagefter

for at fjerne kemirester.

Miljøstyrelsen udsender

hvert år en liste over uønskede

stoffer. Flere af de

midler, der anvendes til

skimmelsvampeafrensning,

indeholder stoffer, som står

på denne liste – f.eks. bor,

der er mistænkt for at være

bl.a. reproduktionsskadeligt.

Nye engelske undersøgelser

har vist, at småbørn har

øget risiko for vejrtrækningsproblemer

jo mere de

påvirkes af husholdningskemikalier.

Hvis alle overflader

i en lejlighed afrenses kemisk

må dette give en påvirkning,

der mindst er på

linje med påvirkningen fra

husholdningskemikalier.

En undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet

AMI

har vist, at kvartære ammoniumsforbindelser,

som

hyppigt anvendes i midler

mod alger, bakterier og

skimmelsvamp kan fremme

udvikling af allergi hos brugerne,

desuden er risiko for

arbejdsmiljøskader på øjne

og hud – specielt, hvis produkterne

sprayes på. [1].

Arbejdsmiljø

Sikkerhedsdatablade på kemiske

produkter er først og

fremmest udarbejdet for

dem, der skal arbejde med

produkterne, da de er udsat

for den største belastning.

Der har gennem de seneste

år, hvor man har arbejdet

meget med afrensning af

skimmelsvampe, været en

række tilfælde, hvor de udførende

håndværkere er blevet

syge af de kemikalier,

de har brugt. I de fleste tilfælde

fordi håndværkerne

ikke har brugt det korrekte

beskyttelsesudstyr. Men tilfældene

viser alligevel noget

om midlernes farlighed.

En af de skader, der er konstateret

hos en medarbejder

58

i et skadeservicefirma på

Fyn, er vand i lungerne efter

brug af et af de nyere midler

markedsført specifikt til

skimmelafrensning. I det

aktuelle tilfælde er der risiko

for permanente lungeskader

hos medarbejderen.

I dansk arbejdsmiljølovgivning

findes et substitutionsprincip,

som siger, at man

skal vælge det mindst farlige

stof eller den mindst farlige

metode. Dette burde i

de fleste tilfælde udelukke

brugen af kemikalier til

skimmelsvampeafrensning.

Effektivitet

Kemiske midler til afrensning

af skimmelsvamp er

normalt ikke 100 procent effektive

til at slå skimmelsvampen

ihjel, og desuden

har de den afgørende svaghed,

at biomassen ikke fjernes.

Undersøgelser har vist,

at sporer og små partikler

med rester af skimmelsvampe

kan give gener, når bygningen

tørrer ud, idet partiklerne

svæver i luften og

indåndes af brugerne bagefter.

Det bliver ikke bedre af,

at de partikler, der indåndes,

også indeholder rester

af kemikalier fra kemisk afrensning

af skimmelsvampe.

Forskellige undersøgelser

har vist, at kemisk afrensning

typisk kun kan fjerne

60 – 80 procent af skimmelsvampen,

og det kræver at

afrensningen kombineres

med en kraftig manuel bear-

Et udsnit af de

desinfektionsmidler,

som bruges i forbindelse

med skimmelsvamp.

bejdning af overfladerne.

På ru overflader som

f.eks. spær i et tagrum,

er dette vanskeligt for

ikke at sige umuligt, og

det bliver i praksis derfor

ofte blot til en påsprøjtning,

som er endnu

mindre effektiv.

Det blev dokumenteret i

en undersøgelse udført af

Teknologisk Institut i 1997,

som led i det store skimmelsvampeprojekt

på SBI. Desværre

blev forsøgene aldrig

dokumenteret i en rapport,

men resultaterne er dog delvis

indarbejdet i SBI-rapport

205, som beskriver de forskellige

afrensningsmetoder

til skimmel.

Der har også været prøvet

metoder i Danmark, hvor

der anvendes tågesprøjtning

med f.eks. peroxid ind

i lokalerne og derefter en ny

tågesprøjtning med et overfladeimprægneringsmiddel.

Metoderne har vist sig ikke

at være effektive mod skimmelsvamp,

fordi de hverken

slår skimlen ihjel eller fjerner

den. Samtidig efterlades alle

overflader med kemikalier,

hvis betydning for indeklima-

og helbredsproblemer

ikke er dokumenteret.

Damprensning af

skimmelsvampe med tørdamp

Der findes en række kemikaliefri

metoder til fjernelse

af skimmelsvamp. Den mest

radikale er fjernelse af hele

bygningsdelen, men erfaringen

har vist, at adskillelse

og afrensning af bygningsdelen

er væsentlig billigere.

Mekanisk afrensning med

sandblæsning, isblæsning

eller afslibning har også været

anvendt en del, men giver

ofte store omkostninger

til forstærkning af konstruktioner

og bygningsdele

samt rengøringen af hele

bygningen for støv fra afrensningen.

Midt i 90’erne blev der udviklet

en kemikaliefri afrensningsmetode

baseret på

overophedet damp, som

både slår skimmelsvampene

ihjel og fjerner rester af biomasse

fra de afrensede

overflader.

Den metode har nu været

benyttet på ca. 250.000 kvadratmeter

og har vist sig at

være effektiv på alle faste

overflader - også selv om de

har været ru. Da systemet

fra første færd har været

koblet op på et kvalitetssikringssystem

med obligatoriske

prøver, er der en stor

dokumentation for metodens

effektivitet.

Tørdampmetoden koster

stort set det samme som kemisk

afrensning, hvis denne

skal udføres korrekt, og så

efterlades ingen kemisk inficeredeskimmelsvamperester

på overfladen.

Tørdampmetoden har ingen

præventiv virkning, og det

er derfor nødvendigt, at de

fugtproblemer, der har været

årsag til skimmelsvampeangrebet

elimineres som

led i skimmelsvampesaneringen.

Metoden er patenteret under

navnet micro clean-metoden

og må kun udføres af

autoriserede firmaer, som

forpligter sig til at gennemføre

den krævede kvalitetssikring,

der i dag typisk udføres

med MycoMeter-metoden,

som er effektiv til at

påvise, om der er rester af

biomasse fra skimmelsvamp

på overfladen.


Litteratur:

[1] Arbejdsmiljø 12-2004. Kvartære

Ammoniumsforbindelser. Søren

Thor Larsen et al.

[2] Thorax 2005; 60:45-49. Frequent

use of chemical household products

is associated with persistent

wheezing in pre-scholl age

children. A. Sheriff et. al.

[3] Aerobiology Research Group

Scholl of Civil Engineering, University

of Leeds.

Report into Performance of MCR

Mould Clean-up and Retardants.

Dr. Louise Fletcher.

HVAC 7 · 2005


Nyheder inden for ventilation

Øland har fortsat sit arbejde

med at gøre det enklere at

sammensætte ventilationsanlæg

ud fra konceptet “Totalventilation”,

hvor firmaet

har udviklet projekteringsog

udvælgelsesværktøjer til

at få de mest energi- og

prismæssigt optimale ventilationsanlæg.

Desuden har Øland netop

præsenteret den særlige ØL-

ANDCOMPLET BTV-BF

med central udsugningsventilator.

Den er udviklet

med henblik på flerfamilie-

Øland automatik PAR optimerer

driften i behovsstyrede ventilationsanlæg

med og uden varmegenvinding.

boliger i etageejendomme

og kæde/rækkehuse. den

kan desuden leveres med

varmegenvindingsaggregat.

Sidst kan nævnes PAR, som

er Ølands nyeste produkt

inden for automatik til styring

af ventilationsanlæg.

PAR tager afsæt i de nyeste

krav og normer inden for

energioptimering og behovsstyret

ventilation. PAR

er modulopbygget og designet

med brugervenlige betjeningspaneler.

Eksempel på brug af timerindstillinger

med tilvalgt ventilationsgrad. Et enkelt

tryk aktiverer ventilationen, der i dette

tilfælde ventilerer med 80 procents styrke

i 45 minutter. Herefter finder systemet

selv tilbage til forudindstillede tidsintervaller

og definerede ventilationsstyrker.

Velegnet i forbindelse med weekend,

overarbejde eller andet tidspunkt, hvor

ventilationsanlægget er stoppet.

HVAC 7 · 2005 59


Nytænkning, lettere montage

og viden om, hvordan

luft bevæger sig.

Det er ingredienserne i firmaet

Turbovent Industri

A/S ’s produktudvikling.

Det nordjyske firma Turbovent

har i mange år haft øjnene

rettet mod staldventilation,

men har nu videreudviklet

sit produkt, så det

passer til industrielle formål

– typisk ventilation af store,

højloftede haller, samt værksteder

og produktionslokaler.

- Vi er gået efter at udvikle

et produkt, som er en samlet

enhed, så montagen kan

blive enkelt og hurtig, forklarer

Kurt Gjelstrup, som er

medansvarlig for produktudvikling

og teknisk produktion.

Det nye produkt, vi er nået

Kurt Gjelstrup Turbovent Industri

A/S: - Vi er gået efter at udvikle et

produkt, som er en samlet enhed,

så montagen kan blive enkelt og

hurtig.

60

Effektiv styring af

indeklima i industrihaller

og

værksteder

Decentral ventilation kan være løsningen, når bl.a.

store lagerhaller skal ventileres

frem til, er Turbovex 3000 –

en decentral luftskifteenhed

med varmegenvinding. Vi

har udviklet et aggregat,

som er meget kompakt, har

lave installationsomkostninger

og kræver minimal vedligeholdelse.

Det er aggregater, som specielt

de mindre virksomheder

kan have store fordele af

– bl.a. fordi der ikke er udgifter

til rørføringer.

- Vi har valgt den decentrale

ventilation, fordi man derved

kan styre ventilationen i

de enkelte rum meget præ-

Af Annemarie Balle

cist. Turbovent Industri A/S

tester alle nyudviklede anlæg

med røgforsøg, så man

kan se effekten af ventilationen

og også dokumentere,

at anlæggene virker som ønsket.

Ventilationsaggregatet

rummer samtlige funktioner,

så på stedet skal montøren

blot lave en gennemføring

i taget og ikke tænke

på tilslutning af yderligere

rør. Enheden kan forlænges

efter behov.

Enheden er forsynet med to

lavenergiventilatorer og en

Et kig ind i en industrihal, hvor den nye Turbovex

3000 er monteret.

Set nedefra med åbent spjæld ser Turbox

3000 sådan ud.

roterende varmeveksler,

som sikrer mellem 65 og 80

procents varmegenvinding.

Kurt Gjelstrup påpeger, at

man har sikret en indblæsning,

som giver en meget

stor udkastlængde på grund

af den specielle coanda-effekt.

- Fordelen med så lang en

udkastlængde langs loftet

er, at man så får en bedre

opblanding af luften og også

undgår trækgener selv om

kapaciteten er på 3.000 kubikmeter

luft pr. unit.

Temperaturen styres over

HVAC 7 · 2005


den elektroniske styringsenhed,

og ved indblæsningstemperaturer

på over 20

grader - by-passes veksleren,

oplyser Kurt Gjelstrup.

Aggregatet kan også styres

via pc, hvor man kan lægge

forskellige features ind og

f.eks. vælge ventilation ud

fra den aktivitet, der er i

rummet. Det kan betyde, at

man vælger en baggrunds-

Air Condition & Køling

Forhandler af:

www.pacco.dk

ventilation om natten og i

stille perioder og dermed

sparer meget energi.

Speciel konstruktion.

For at sikre en meget kompakt

unit, har vi valgt - i

modsætning til konventionelle

roterende vekslere - at

lægge den ned.

Da det kræver en helt speciel

opbygning, har det væ-

Et sidste tjek af den kompakte

unit, som Turbovent Industries

A/S selv producerer.

ret nødvendig at udvikle vores

eget produktionsapparat

til fremstillingen.

Alt i alt er unitten udviklet

meget kompakt og med stor

ydelse, og samtidig er det

lykkedes os at holde lydniveauet

lavt. Det betyder, at

ventilatorerne allerede nu

lever op til de krav, som bliver

stillet i det nye bygningsreglement,

som træder

i kraft efter nytår.

Også energimæssigt er der

tænkt på fremtidige behov,

tilføjer Kurt Gjelstrup.

Unitten bruger blot 0,8 kJ

pr. kubikmeter luft – langt

under det kommende krav,

der forventes at blive på

max. 2,1 –2,5 kJ pr. kubikmeter.


Close control køleunits for EDB og telecom.

Modularline - Modulopbygget system

Compactline - Høj kapacitet på lille areal

Telecomline - Køleløsninger for GSM, UMTS & Tetra.

Forhandler af hele Carriers program af air condition.

Global Chillers

Aquasnap koldtvandssystemer, væskekølet, luftkølet.

Splitsystemer

CU-5 loftkassetter for vand eller direkte ekspansion.

TT Køleunits for EDB for koldt vand eller direkte ekspansion.

EP køleunits med indbyggede kompressorer. Med og uden frikøling.

I øvrigt kan alle anlæg opbygges efter ønske

PACCO A/S

Himmelev Bygade 78 DK-4000 Roskilde

Tlf. +45 46 37 11 05 Fax. +45 46 37 12 11

... har jubilæum i august

... for annoncering

ring til Johnny Elmeskov på tlf.

43 24 26 18

info@pacco.dk

HVAC 7 · 2005 61


Penge at spare

62

på at reducere støj fra staldens ventilationsanlæg

- De energibesparende

MGE-frekvensmotorer er ca.

et par tusinde kroner dyrere

i anskaffelse, men et markant

mindre elforbrug gør

dem til en rigtig god forretning

i løbet af 1-3 år afhængig

af anlægget.

Konstateringen kommer fra

klimakonsulent Erik Damsted,

Landsudvalget for

Svin under Danske Slagterier.

Han har gennem længere

tid fulgt en række forsøgsmålinger

med motorer i

ventilationsanlæg i svinestalde.

Her har man sammenlignet

traditionelle triax-motorer

med Grundfos

MGE-motorer med indbygget

frekvensomformere,

som i de sidste par år er blevet

den foretrukne motor

hos de førende ventilationsfirmaer.

Meget store besparelser i

vintermånederne

- Den store besparelse ved

MGE-motorerne opstår ved

de lave ventilatoromdrejninger,

og erfaringerne viser, at

ventilationen i en FRATSstald

kører med under 30

procent af sin fulde kapacitet

i flere end otte af årets

måneder, forklarer salgsingeniør

Leif Slotø Thomassen

fra Grundfos.

- Jo mindre kapaciteten udnyttes,

des større er besparelserne.

Når ventilationsanlægget

kører ved lave hastigheder,

det er typisk i

vintermånederne, har vi i

forsøgene set energibespa-

Grundfos har, sammen med landets førende eksperter inden for

ventilation i staldbygninger, fulgt en række forsøg med

frekvensregulerede motorer i staldventilationsanlæg.

Resultatet viser energibesparelser på 50-80 procent og væsentligt mindre støj

For svineproducenterne gælder det om at holde udgifterne

nede – det kan bl.a. gøres ved at anvende frekvensregulerede

motorer i staldventilationen.

relser på op til 88 procent.

Beregnet over hele året er

resultatet som regel godt og

vel en halvering af elforbruget.

Erik Damsted tilføjer, at beregninger

foretaget hos en

af deltagerne i forsøget viste,

at elforbruget kunne opgøres

til cirka 2,50 kr. pr.

produceret svin.

Meget mindre støj

Forsøgene har også vist, at

MGE-motorerne støjer væsentlig

mindre end de traditionelle

motorer. Ifølge Leif

Slotø Thomassen skyldes

det, at almindelige motorer

”klipper” sinuskurven i stykker,

hvilket ikke giver den

forventede energibesparelse

ved lave omdrejninger. For

det andet skaber det en

ubalance, som forplanter sig

til ventilatorvingerne, og

derved opstår det høje støjniveau.

Hemmeligheden ved MGEmotorernes

lave energiforbrug

og støjniveau ligger i

en teknik, der i stedet – populært

sagt - ”klemmer” sinuskurven.

Deltagerne i forsøgene har

desuden konstateret et

mærkbart bedre luftskifte i

stalden. Ikke mindst når anlægget

kører ved lave omdrejninger,

og det blæser

meget henover skorstenen,

kommer MGE-motoren til

sin fulde ret, fordi den er

meget trykstabil over for

denne vindpåvirkning ved

at holde sit indstillede omdrejningstal.

Mange muligheder

Grundfos har opbygget sine

motorer efter IEC-standar-

den, så foden, B14-flangen

og standardakseltappen

passer ind i eksisterende

konsoller. Det betyder, at de

er lette at installere i eksisterende

anlæg, hvor der er

230 V og et 0-10 V signal til

rådighed.

Leif Slotø Thomassen forklarer,

at Grundfos-motorerne

oprindelig er konstrueret til

brug sammen med Bjerringbro-virksomhedens

pumper.

Foruden en test af økonomi

og støj har forsøgene afdækket,

hvordan motorer og

elektronik klarer sig i et

staldmiljø, der kan være lige

så barsk som de omgivelser,

pumper placeres i. Konklusionen

er, at klemkassens

tæthed (IP 55) er så god, at

den modstår selv de fineste

støvpartikler, der findes i

stalden.


HVAC 7 · 2005


Efter en elektronisk beregning og dimensionering er anlægget klar til at blive

bygget.

Ny it-synergi

mellem projektering og indkøb

Lindab har koblet CADvent til e-handelssitet

og digitaliseret hele processen fra projekteringen af

kanalsystemer til bestillingen af komponenterne

To af HVAC branchens meget

benyttede it-værktøjer

kan nu kommunikere direkte

med hinanden - et digitalt

gennembrud, som helt automatisk

vil medføre store administrative

lettelser og tidsbesparelser

for store dele af

byggebranchen.

Det er Lindab A/S i Haderslev,

der har sammenkoblet

og integreret det kendte projekteringsprogram,CADvent,

med firmaets e-handelssite

og herved digitaliseret

og automatiseret hele

processen fra projekteringen

af kanalsystemer til bestillingen

af komponenterne.

Tidligere fungerede de to systemer

uafhængigt af hinanden,

og varerne skulle bestilles

på traditionel vis eller

manuelt indtastes på e-handelssitet.

Nu kan alle de færdige

tegninger fra CADvent

med blot et klik overføres til

e-handelssitet. Her klares så

hele den tidskrævende optælling

automatisk, styklisterne

bliver produceret, og

komponenterne bliver bestilt

til levering på byggepladsen.

Kunden sparer derved hele

arbejdet med at bestille og

optælle varer, og risikoen for

tastefejl eller misforståelser

er elimineret.

Alle informationer vedrørende

de bestilte komponenters

type, antal og mål overføres

automatisk fra CADvent til

e-handelssitet, og selv bestillingen

af konfigurerede

varer klares meget let med

kun få klik, da informationen

følger varen.

CADvent er en komplet og

brugervenlig ”værktøjskasse”

til design, skitsering, dimensionering,

beregning og

præsentation af komplette

HVAC-installationer. Tegnearbejdet

foregår tredimensionalt,

mens billederne kan

vises både to- og tredimensionalt

samt i perspektiv og

snit. Alle objekter i systemet

har de samme egenskaber

som de virkelige produkter,

og derfor er der den indbyggede

sikkerhed, at hvis et

kanalsystem kan designes i

CADvent, kan det også bygges.

HVAC 7 · 2005 63


Skandinaviens største shoppingcenter

Field’s ligger i

Ørestaden sydøst for København.

Field’s bruger dagligt

mange penge på at opbygge

og vedligeholde et godt

image over for kunderne.

Derfor har Field’s også fokus

på, hvordan der kan ske en

reducering af den belastning

af miljøet, som virksomheden

er ansvarlig for.

- Det er et område, vi alle er

forpligtet til at have fokus

på, siger direktør Marianne

Christensen fra Field’s.

I centret er der flere end 130

specialbutikker og 20 restauranter

og flere end 7,5 mio.

mennesker forventes at besøge

centret i 2005.

- Vi har altid fokus på ressourceforbruget

i vores bygninger

landet over, påpeger

Finn Chabert, der er teknisk

chef i Sten & Strøm, som

ejer Field’s.

- I Field’s i Ørestaden har vi

et godt samarbejde med

ELO-konsulent Peter Appel

fra firmaet EnergiData, som

allerede nu har sparet os for

omkring 300.000 kr. Besparelsen

er opnået ved den første

gennemgang af bygningerne.

Gratis besparelser

Peter Appel, der har mange

års erfaring som ELO-konsulent,

er ikke overrasket over,

at der - selv i helt nye bygninger

– kan findes besparelser.

Han kontaktede Field’s i november

2004 ventilere muligheden

for en ELO-gen-

64

Mulighed for store besparelser

– også i nye bygninger

I samarbejdet med ELO-konsulentfirmaet EnergiData har storcentret Field’s i Ørestaden reduceret udgifterne til

fjernvarme med 300.000 kr., og samtidig er der registreret store besparelsespotentialer i bygningerne

- Reduktion af miljøbelastningen er et område vi alle er forpligtet til at have

fokus på, siger direktør Marianne Christensen fra Field’s. Her drøfter Marianne

Christensen og driftstekniker Bo Poulsen fra Field’s resultaterne fra

ELO-besøget med Peter Appel fra ELO-konsulentfirmaet EnergiData.

Efter en gennemgang af installationer og bygningsdele udarbejdede ELOkonsulenten

en energiplan for Field’s. Forslagene er primært koncentreret

om bl.a. pumpedrift, køleanlæg og optimering af ventilationsanlæggene.

nemgang for „Energiforbruget“

i 2004.

- Det var min fornemmelse,

at der ville være penge at

spare ved at få lavet en ekstra

gennemgang. Field’s var

interesseret, selv om det

ikke er et lovkrav, fordi centret

ikke havde været i drift

et helt år.

Køling af fjernvarmevand

Peter Appel byggede sin fornemmelse

for at kunne opnå

energibesparelser på de månedlige

indrapporteringer til

Sten & Strøms internetbaseredeenergistyringsprogram.

Her kunne han bl.a. se,

at afkølingen af fjernvarmevandet

hos Field’s var mindre

end den grænse på 32

grader C, som Københavns

Energi har sat. Denne lave

afkøling ville have udløst en

afkølingsafgift på ca. 250-

300.000,- kr.

- Det er ikke usædvanligt at

indkøring af hele teknikken i

et nyt center tager tid. Der

stilles store krav til de mange

funktioner - herunder

CTS- styringen. Her tog indreguleringen

lidt længere tid

end forventet, siger Finn

Chabert.

Der blev aftalt et ELO-besøg,

hvor der først og fremmest

skulle lægges vægt på at få

afklaret årsagen til den dårlige

afkøling.

Undersøgelser viste, at årsagen

til problemet var, at

CTS-anlægget pendlede så

meget, at man konstant mistede

ca.15 grader C af afkølingen

som tab over hovedvekslerne,

forklarer Peter Appel.

Han søgte på vegne af

HVAC 7 · 2005


Sten & Strøms om dispensation

fra afkølingsafgift og fik

accept - dog kun for 2004.

Energiplan med besparelser

Efter den succesfulde start

på samarbejdet gik ELOkonsulenten

i gang med at

udarbejde en egentlig energiplan

for Field’s.

Energiplanens forslag til besparelser

repræsenterede en

samlet årlig besparelse på

4,3 mio. kroner ekskl. moms.

De fleste forslag kunne udføres

uden egentlige investeringer,

da mange af dem

drejede sig om driftsoptimeringer

af de tekniske anlæg

via Fields CTS-anlæg.

På et møde mellem ELOkonsulenten,

driftslederen

og en tekniker på Field’s,

blev det besluttet at gen-

Et kig ind mod

Skandinaviens største

shoppingcenter,

Field’s i Ørestaden.

nemføre en række af

de mest profitable

driftsoptimeringsaktiviteter.

Det var primært

i forbindelse

med centrets ventilations-

og belysningsanlæg

og den samlede

besparelse for disse

besparelses aktiviteter

blev estimeret til ca.

1,3 mio. kWh pr. år.

Energiplanen rummer langt

flere forslag til besparelser.

De er primært koncentreret

om pumpedrift, køleanlæg

og varmestyringer samt belysningsanlæg

og yderligere

optimering af ventilationsanlæggene.

Field’s vil ud fra

energiplanens oplysninger

foretage en intern prioritering

af aktiviteterne.


HVAC 7 · 2005 65


Eltegningsprogram skifter navn

Et af de meget brugte CAEprogrammer

får nyt navn.

Det er CADdy ++ , der nu døbes

SEE Electrical.

Navneændringen sker som

et led i en internationale

harmonisering og for at

strømline produktserien.

I forbindelse med navneændringen

er en ny version af

programmet på vej - CADdy

++ /SEE Electrical 2005, så

man bl.a. får mulighed for at

publicere projekter til internettet,

så samarbejdspartnere

og kolleger via en internetbrowser

kan se og

printe projekterne direkte.

SBi

Statens Byggeforsknings institut

– SBi – har udnævnt

tre nye forskningschefer for

at styrke forskningen i byggeteknik,

design, processer

og innovation samt boliger

og byfornyelse.

Den nye

forskningschef

i byggeteknik

og

design blivercivilingeniør,

ph.d. Niels-

Jørgen

Aagaard.

Han kommer fra COWI, hvor

han er videnledelseschef og

har tidligere arbejdet med

udvikling og projektering i

COWI. Niels-Jørgen Aagaard

tiltræder den 1. juli.

Den nye

forskningschef

for

Proces og

Innovation

bliver civilingeniør,

ph.d. Kim

Haugbølle.

Han kommer fra en seniorforskerstilling

på SBi, hvor

han bl.a. har forsket i byggeriets

processer og innovation

med særlig vægt på totaløkonomi

og miljø.

Kim Haugbølle, som allerede

er tiltrådt sin nye stilling,

har tidligere været sekretariatsleder

for det daværende

Byggeriets Udviklingsråd.

66

NAVNE

Ny forskningschef

for Boliger

og byfornyelse

bliver

landinspektør,

ph.d.

Thorkild

Ærø, som

kommer fra en stilling som

seniorforsker på SBi. Her

har han bl.a. forsket i boligpræferencer,

migration, regional

boligpolitik samt

tryghed, normbrud og kriminalitet

i boligområder.

Christian Berg

Martin Raaby Skou er blevet

ansat som salgsingeniør hos

Christian Berg Århus A/S.

Han skal medvirke til at

fastholde

og udbyggeafdelingenskundeunderlag.

Martin Raaby

Skou er

udlært som

VVS- og Energimontør og

har efterfølgende afsluttet

maskinmesteruddannelsen.

York Novenco A/S

York Novenco A/S I Næstved

har ansat den tidligere

eksportchef I Dansk Byggeri,

Jens O. Hansen, som Product

Manager i en nyoprettet

afdeling – Product Department.

Wavin

Palle Rosendal er tiltrådt

som salgskonsulent hos

Wavin med

ansvar for

salget til

vandforsyning


Sjælland,

Øerne og

Bornholm.

Palle Rosendal

overtager

stillingen fra Jørn Nørregård,

der netop er gået på

pension.

Palle Rosendal, der er uddannet

VVS-montør og

kommer fra en stilling som

serviceleder hos Benvent i

Næstved. Han har tidligere

været ansat som ekstern

salgskonsulent for service

hos Glenco A/S i Slagelse

og været faglærer ved EUC i

Næstved.

Nyansættelser

Som et led i strategien for

pumpevirksomheden DES-

MI A/S er salgsorganisationen

i Danmark blevet styrket

med tre nye salgsingeniører.

Preben

Gorm Pedersen

er

blevet ansat

som

ekstern

salgsingeniør

i DES-

MI Salg &

Service

Midt/Syd

med ansvar for salg til kundeemner

inden for både industri

og offentlige forsyningsvirksomheder

i Vestjylland.

Hugo Høyer er blevet ansat

som eksternsalgsingeniør

i

DESMI

Salg & Service

Nord

med ansvar

for salg inden

for

fjernvarmeog

spildevandsområdet i

Jylland.

Thorbjørn Madsen er blevet

ansat som

ekstern

salgsingeniør

i DES-

MI Salg &

Service

Midt/Syd

med ansvar

for salg inden

for industriområdet.

FabricAir A/S

FabricAir A/S er blevet købt

af selskabets adm. direktør

Brian Refsgaard. FabricAir

A/S overtages fra norske

Veidekke ASA og ejerskiftet

sker med tilbagevirkende

kraft pr. 1. januar 2005.FabricAir

A/S står godt rustet

til fremtidens udfordringer –

bl.a. fordi der gennem de

senere år er sket en lang

række investeringer, som

man nu for alvor kan mærke

effekten af.

Selskabet blev stiftet i 1999

under navnet IPS Ventilation

A/S efter en spaltning af

IPS Dansk Presenning A/S.

IPS Ventilation har produceret

tekstilsystemer siden

1973. Selskabet skiftede

navn til FabricAir A/S pr. 1.

januar 2005 og har i dag 75

medarbejdere.

Swegon A/S

Swegon A/S, Rødovre, har

ansat Benn

Ebbesen

som salgskonsulent

inden for

området armaturer

og

kølebafler

(det tidligere

Stifab

Farex område).

Ny industri- og

tilbudschef hos Glenco A/S

Glenco A/S i Hvidovre har

ansat Henrik Østergaard

som Afdelingschef for Industri/Tilbud.

Henrik Østergaard

vil få ansvaret for tilbudsafdelingen

for ventilation,

samt

for gennemførelse

af industriopgaver,

primært inden

for opbygningen

af renrum.

Henrik

Østergaard

kommer fra en tilsvarende

stilling hos Bravida.

HVAC 7 · 2005


Serie af tankmonterede pumper

Grundfos, som er verdenskendt

for sine pumpeløsninger,

har gennemført en omfattende

opdatering af sit

program inden for de tankmonterede

pumper og udvidet

serien med nye teknologier

og funktioner.

Mange af de nye elementer

i den opgraderede MTR-serie

er baseret på teknologier,

der er udviklet og patenteret

af Grundfos. Teknologierne

er blevet gennemprøvet

og testet i pumper –

det gælder bl.a. CR-serie af

inline-flertrinscentrifugalpumper,

som nu bliver tilgængelige

for en større

kreds af pumpebrugere.

Den patenterede patronakseltætning,

som anvendes i

nogle af MT-pumperne, som

et eksempel på de forbedringer,

der er gjort. Den sikrer,

at tætningskomponenterne

aldrig kan samles forkert,

at fjederen aldrig kan

istahar lanceret en ny modulopbygget

vandmåler -

istameter m -, der passer til

de fleste behov. Vandmåleren

kan bruges alene som

en helt almindelig måler,

der registrerer vandforbruget.

Alternativt kan den udstyres

med forskellige datamoduler

og indgå som en

del af et større netværk, der

f.eks. også omfatter ejendommens

varmemålere.

Vælger man at sætte et

memomodul på måleren,

gemmer måleren automatisk

data om måneds- og

årsforbruget. Dermed sikres,

at forbrugeren altid får

aflæst sit forbrug præcis på

afregningsdatoen. Ønsker

man at få aflæst forbruget

automatisk og uden at forstyrre

brugerne, kan et radiomodul

være løsningen.

Ud over at gemme data seks

gange i døgnet, sørger modulet

for – ved hjælp af radiobølger

– at sende måle-

forspændesforkert,

samt

at følsommeoverfladeraldrig

bliver

udsat for

fedtede

fingre eller

snavs.

Fra Grundfosunderstreges

det,

at man har

stor fokus

på pumpensvirkningsgrad.

Der fokuseres

på de samlede omkostninger,

så brugerne af tankmonterede

pumper opnår

de lavest mulige driftsomkostninger,

og Grundfos har

bl.a. udviklet nøjagtige teknologier

– bl.a. lasersvejsning

– for at øge virkningsgraden.

Trådløs vandaflæsning

rens informationer til en

central enhed uden for forbrugsstedet.

istameter mkan indgå i en

samlet løsning - symphonic

, hvor også ejendommens

var-

memålere bliver aflæst trådløst.

Systemet har den ekstra

fordel, at installationsomkostningerne

holdes

nede, fordi man undgår at

skulle trække ledninger mellem

de enkelte målere og

modtagerenheden.

HVAC 7 · 2005 67


Den nye sanitets- og møbelserie ARTic fra Gustavsberg er med sit stilrene

design et godt bud på firkantet tænkning, der holder i længden.

68

Design med rene linjer

Den nye sanitets- og møbelserie

ARTic fra Gustavsberg

bryder med de gængse runde

og organiske former,

man traditionelt ser inden

for badeværelsesindretning.

Den nye serie blev vist for

første gang i Danmark på

VVS’05 i Odense

ARTic er inspireret af den

kubistiske kunstretning,

som bl.a. kunstneren Pablo

Picasso var eksponent for i

starten af 1900–tallet. I kubismen

lægges vægt på rette

linjer og vinkler og har

været en kilde til inspiration

hos designere verden.

ARTics har et stilrent, enkelt

udtryk – og samtidig et

design, som gør også saniteten

hygiejnisk og nem at

rengøre til glæde for kunden.

Al saniteten vil senere

på året kunne leveres med

den smudsafvisende overflade

ceramicplus, som forhindrer

levner kalk og snavs

i sat gro fast. Både bidet og

toilet fås i væghængt og

gulvstående udgave med

vandbesparende to-skyl på

tre og seks liter.

Håndvaskene fås i en lang

række størrelser, så de passer

ind i både større og mindre

baderum til nedfældning

i en bordplade eller til

vægmontering. Til de mindste

håndvaske i serien har

Gustavsberg udvidet armaturserien

Skandic 03 med

en mini model, der fås i

krom eller matkrom.

ARTic er ikke bare sanitet

men også en komplet møbelserie

i lakeret, lys eg med

små gennemtænkte detaljer,

som giver møblerne et eksklusivt

præg i forhold til prisen.

Her er de rene enkle

linjer også i højsædet, og

igen er der tænkt på, hvordan

man effektivt skjuler afløbsrøret

samtidig med, at

man sikrer skabsplads.

uridan as i Haderslev, som

er kendt for at producere

vandfrie urinaler, udvider

nu sit sortiment med en urinalrende

produceret i glasfiber.

den kan fås i tre længder

– og heller ikke i den

nye serie urinaler anvendes

vand til at skylle med.

Peter Larsen fra uridan a/s

oplyser, at der i bunden af

urinalet er monteret en patenteret

vandlås. Vandlåsen

indeholder en spærrevæske

- urilock, som har en lavere

Ny urinalrende

Klassiker i nyt design

Boligen er for alvor kommet

i fokus hos danskerne. Det

er her, der er plads til

fordybelse og samvær

med familie og venner.

Køkkenet er blevet

hjemmets hjerte

og midtpunkt for

hygge, mens badeværelset

har opnået

status som boligens

eksklusive fristed

med rum til ro og rekreation.

En nye serie af armaturer

fra Oras - Oras

Vienda - er en serie,

der bygger på det bedste fra

dengang serien først blev

introduceret. Med relanceringen

af Oras Vienda er armaturer

blevet tilført interessante

finesser og et tidløst

design. Den kendte,

vægtfylde end urin. Urinen

vil derfor løbe direkte gennem

væsken og ud i kloaksystemet.

Spærrevæsken

flyder ovenpå og blokerer for

enhver lugtgene samtidig

med. at der ikke bruges en

dråbe rent drikkevand.

Non water renderne er i et

moderne design, meget hygiejniske

og lette at rengøre.

Der er kun brug for en

daglig rengøring og aftørring

med urilock rengørings-

& plejemiddel.

stærke, keramiske indsats

er bevaret.

Armaturerne er afrundede

og har et harmoniske design.

Alle dele er støbt i ét

stykke og har derfor hverken

kanter eller samlinger,

der kan samle skidt og bakterier.

HVAC 7 · 2005


Ro og orden kan let blive til

rod og uorden i børnefamiliens

badeværelse. Derfor lancerer

Dansani en ny badeværelsesserie

– Laguna -,

hvor der er plads til den moderne

børnefamilies ønsker

om godt design og praktiske

løsninger

Med Laguna får familien frihed

til at vælge mellem store

og små moduler i bl.a. eg,

ahorn, kirsebær, hvid højglans

og rammelåger med

matterede glasfyldninger.

Fronterne kan dekoreres

med forskellige greb lige fra

små og runde til brede og

firkantede.

Den praktisk opbevaring er

ikke altid nok for at bevare

badeværelsets ro og orden,

for den kan hurtigt blive forstyrret

af trængslen ved

spejl og håndvask. Derfor

kan to vaske ved siden af

Drømmebad i børnehøjde

Badeværelse i børnehøjde. De kantede Square-vaske i helstøbt marmor fra

Dansani er her placeret, så de passer til både store og små i familien.

hinanden i forskellige højder

skabe bedre plads til både

forældre og børn.

Dansanis vaske fås med lige

linjer eller bløde kurver i helstøbt

marmor, klassisk porcelæn

eller i det silkematte

materiale Top-Solid.

Designerne bag Dansanis

nye badeværelsesserie har

lagt vægt på moduler med

symmetriske former, der giver

badeværelset et harmonisk

udtryk. Sammen med

de facetslebne spejle og lågernes

glatte overflade skaber

de rum til familieliv i

stilrene rammer.

Svømmerventil

med

messingtilslutnng

I forbindelse med, at

Tubman AB i Sverige har

overtaget distributionen

af Fluidmaster universal

svømmerventil, er der

sket en væsentlig forbedring

af ventilen. Den leveres

nu med en tilslutning

i messing.

Svømmerventilen er meget

fleksibel og kan med

den nye tilslutning anvendes

i stort set alle

lavtskyllende WC’er uanset

cisternefacon og skyllemængde.

HVAC 7 · 2005 69


Kurser

EFTERÅR 2005

Kurser K 199-2

Brandsikring af

installationer

8. september

Byggecentrum, Ballerup

August

K 138- 11

BSim – Indeklimasimulering,

Grundkursus

30. – 31. august

Ballerup

K 89-9A

Ventilation fra A til Z

Modul A

30. august – 1. september

Byggecentrum, Ballerup

September

K 138-12

BSim – Indeklimasimulering,

avanceret

1. september

Ballerup

Kursus nr. 138-11

70

K 192-3

Laboratorier – guide til gode

løsninger

13. september

Byggecentrum, Ballerup

K 194-4

Køleanlæg

22. september

Byggecentrum, Ballerup

K 89-9B

Ventilation fra A til Z

Modul B

27. – 29. september

Byggecentrum, Ballerup

BSim - Indeklimasimulering,

Grundkursus

Dato og tid:

Tirsdag den 30. august 2005, kl. 10.00-17.00

– onsdag den 31. august 2005, kl. 9.00 – 17.00

Mødested:

Ingeniørhøjskolen København, Lautrupvang 15, Ballerup - Lokale S2.19

Siden frigivelsen af programpakken

BSim er der sket væsentlige

forbedringer og udvidelser af pakken,

som nu hedder BSim. Blandt

udvidelser er bl.a.:

nyudviklet fugtmodel

model til simulering af gulvvarme

forbedret model til beregning af

rudetemperatur

forbedret model til simulering af

solafskærmning

ny model for naturlig ventilation

(og infiltration)

CO 2-styring samt beregning af

PAQ (perceived air quality)

mere end 550 sæt klimadata fordelt

over hele verden fra Internettet

Indhold:

Kurset giver en grundig gennemgang

af hele den nyudviklede programpakke

BSim, herunder modul

til rumlig opbygning af bygningsmodeller

(SimView), et analyseværktøj

til vurdering af solindfald

og skygger (XSun) samt rutiner til

beregning af dagslys (SimLight).

Bag modellerne ligger en database

(SimDB) der indeholder nødvendige

data for byggematerialer og

bygningskomponenter.

Undervisere:

Kjeld Johnsen, Kim B. Wittchen og

Karl Grau, alle fra SBi, Afdelingen

for Energi og Indeklima.

Noter, artikler samt uddrag af elektronisk

brugervejledning. Materialet

kan også hentes fra www.bsim.dk.

Evt. supplerende materiale (udleveres

ikke): Danvak grundbogen.

Pris:

Kr. 6.200 ekskl. moms.

Ønskes tilmelding til begge BSim

kurserne – vil prisen være kr. 8.500

ekskl. moms, inkl. undervisningsmaterialer

og fortæring.

Læs mere: www.danvak.dk

Oktober

K 193-4

Varmeanlæg

5. – 6. oktober

Byggecentrum, Ballerup

K 196-3

Renrumsteknologi

13. oktober

Byggecentrum, Ballerup

K 146-7

Dimensionering af naturligog

hybrid ventilation

24. – 25. oktober

Byggecentrum, Ballerup

November

K 195-6A

Industri- og procesventilation

Modul A

7. – 8. november

Byggecentrum, Middelfart

Kursus 199-2

Se program og tilmeld dig via www.danvak.dk / tlf.: 3636 9060

K 193-6

Varmeanlæg, videregående

16. november

Byggecentrum, Ballerup

K 201-1

Nye energibestemmelser (Nyt

kursus)

23. november

Byggecentrum, Ballerup

K 195-6B

Industri- og procesventilation

Modul B

29. – 30. november

Byggecentrum, Middelfart

December

K 200-2

Kom i gang med Multizone beregning

1. december

Ingeniørhøjskolen i Århus

Brandsikring af installationer

Dato og tid:

Torsdag den 8. september 2005, kl. 9.00-17.00

Mødested:

Byggecentrum, Lautrupvang 1B, Ballerup

Introduktion:

Kravene til brandsikring af rør er

let tilgængelige men ikke specielt

logiske. Til gengæld er kravene til

brand- og røgsikring i ventilationskanaler

og -anlæg svært tilgængelige

men rimeligt logiske.

På kurset vil kravene i den nye

udgave af Brandteknisk vejledning

31 (BTV 31) „Brandtætninger“

blive gennemgået samt eksempler

på praktiske løsninger af tætningerne

af afløb, vand og

varmerør. Der vil være en introduktion

til de simplest mulige løsninger,

rørbøsninger,

brandmanchetter og forskellige

tætningssystemer, ved nybyggeri

og renovering.

Vi vil også komme ind på brandforhold

ved lækagemeldesystemer

med rørsystemer.

Ligeledes vil DS 428 „Brandtekni-

ske foranstaltninger ved ventilationsanlæg“

blive gennemgået, og

der vil blive lagt vægt på de steder,

hvor der ofte er forskelle i fortolkningen.

F.eks. placering af brandspjæld,

plastkanaler og fleksible

kanaler.

Der vil blive givet en kort introduktion

til de nye brandkrav i Bygningsreglementet.

Programmet kan læses på

www.danvak.dk

Der udleveres skriftligt kompendiemateriale

i form af anvendte

slides.

Kursusleder:

Michael Mast, COWI

Pris:

Kr. 3.500 ekskl. moms, men inkl.

kompendium og fortæring.

HVAC 7 · 2005


Kursus nr. 89-9A og 89-9B

Ventilation fra A til Z

Dato og tid:

Modul A (kursus 89-9A.)

Tirsdag den 30. august – torsdag

den 1. september 2005, kl. 8.30-

16.30

Modul B (kursus 89-9B)

Tirsdag den 27. – torsdag den 29.

september 2005, kl. 8.30-16.30

Mødested:

Byggecentrum, Lautrupvang 1 B,

Ballerup

Introduktion:

En meget hård konkurrencesituation

– kombineret med Bygningsreglementets

krav til lavt energiforbrug

– stiller ekstra store krav til

medarbejdernes kundskaber, og

det gælder både inden for rådgivnings-,

udfø-relses- og forvaltningsområdet.

En sagsbehandler kan naturligvis

uddannes i jobbet, men det er en

langsommelig og besværlig proces,

der lægger beslag på firmaets øvrige

og ofte travle medarbejdere –

og så opstår undertiden unødvendige

og meget bekostelige fejl.

”Ventilation fra A til Z”, der er

grundlaget for Danvak’s kursusaktivitet

i forbindelse med indeklima-

og venti-lationsteknik, er ”adgangsbilletten”

for alle, der vil gøre

sig gældende i branchen.

Kursus nr. 138-12

Kurset giver en komplet sammenhængende

basalviden i faget ventilation,

så deltagerne eventuelt i

forbin-delse med yderligere specialkurser

samt intern uddannelse

kan blive dygtige og effektive

sagsbehandlere.

Kurset, der veksler mellem indlæring

gennem forelæsninger, diskussioner

og opgaveregning, er

sammen-sat af to moduler på hver

tre dage. Programmet er udformet

således, at der er en kontinuerlig

linie for alle seks dage i begge moduler,

men det vil være muligt at

deltage i de enkelte moduler, hvis

der er plads. Kursister, der følger

alle moduler, har imidlertid fortrinsret.

Kurset, der siden introduktionen i

1986 har haft over 1.200 deltagere,

tæller som modul 3 i uddannelse af

ELO-konsulenter.

Kursusdeltagere vil i løbet af kurset

opnå en:

* Grundlæggende indføring i ventilationsteknikken

* Opdatering af viden med input

fra nyeste forskning

* Grundig indføring i de nødvendige

værktøjer

* Teoretisk og praktisk indfaldsvinkel

til specifik problemløsning

* Via opgaveregning trænes den

praktiske brug af teorien

Alle, der deltager i hele kurset, vil

modtage et kursusbevis.

Kursets hovedemner:

Modul A: Indeklima, dimensioneringsgrundlag

og luftbevægelser

Termisk, atmosfærisk og akustisk

indeklima; Klimaanalyse; Helhedsorienteret

projektering; Bygningsreglement

og normer; Lufts tilstandsændring

og ”IX- Diagrammet”

samt bestemmelse af volumenstrømme;Ventilationssystemer;

Luftstrømninger i rum, inkl.

naturlig/hybrid ventilation; Armaturer;

Punktudsugning.

Modul B: Projektering, installation

og drift

Projekteringsgrundlag; Kanalsystemet;

Dimensionering af komponenter;

Ventilatorer, pumper og motorer;

Støj i ventilationsanlæg; Energiforbrug;

Livscyklusbaseret projektering

(LCC/LCA); Anlægs- og driftsøkonomi;

Måling på ventilationsanlæg;

Automatik, regulering, indregulering;

Driftsinstruktion, vedligehold

og kvalitetskontrol .

Deltagere:

Deltagerne i kurset forventes at

have en almen teknisk viden, der

f.eks. kan være erhvervet gennem

en ingeniøruddannelse, eller for

tekniske assistenters vedkommende,

gennem nogle års relevant arbejde

i branchen.

BSim - Indeklimasimulering, Avanceret

Dato og tid:

Torsdag den 1. september 2005, kl.

9.00-17.00

Mødested:

Ingeniørhøjskolen København,

Lautrupvang 15, Ballerup - Lokale

S2.19

Opfølgningskurset lægger vægt på

gennemgang af de nye beregningsmodeller

og giver en grundig gennemgang

af de mere komplekse

installationer i BSim. Med implementeringen

af den nye fugtmodel

er BSim blevet et helt enestående

program til dynamisk, simultan simulering

af temperatur- og fugtforhold

i bygninger, fx til vurdering af

udtørring af byggefugt, risiko for

kondensdannelse på og i konstruktioner

samt analyse af betingelser

for skimmelsvampeangreb.

Indhold:

Foruden fugtmodellen gennemgås

de nye modeller for:

simulering af gulvvarme,

beregning af rudetemperaturer,

simulering af indvendige og udvendige

solafskærmninger,

naturlig ventilation (og infiltration),

simulering af solceller integreret i

klimaskærmen

samt nye muligheder for at visualisere

og dokumentere bygningsmodellen.

Kurset gennemgår også de

mere avancerede systemer og re-

guleringsfunktioner for ventilationsanlæg,

naturlig ventilation

samt integreret regulering af solafskærmning

og belysning.

Målsætning:

BSim-brugerne får et godt overblik

over alle simuleringsmuligheder i

programpakken. Deltagerne opfordres

til evt. at beskrive egne bygningsmodeller

med aktuelle problemstillinger

vedrørende opbygning

af model og fastlæggelse af

beregningsforudsætninger.

Foredrag, demonstrationer, diskussioner

af principielle problemstillinger

samt deltagernes konkrete

bygningsmodeller og simuleringsspørgsmål.

Se program og tilmeld dig via www.danvak.dk / tlf.: 3636 9060

Kursus materiale:

Der udleveres et fyldigt kompendium

over alt gennemgået stof, opgaver

og opgaveløsninger.

Det forudsættes, at deltagerne har

de to gennemgående lærebøger

Danvak-grundbog: ”Varme- og Klimateknik”

og Danvak: ”Ventilationsteknik”.

Begge kan købes gennem

Danvak til fordelagtig pris.

Lommeregner skal medbringes.

Kursusleder:

Lektor Henrik Brohus, Aalborg

Universitet

Andre undervisere:

Lektor Henrik Brohus, Aalborg

Universitet og salgschef Lars Nielsen,

Venair A/S vil være gennemgående

undervisere.

Professor Per Heiselberg, Aalborg

Universitet og Forskningschef Søren

Aggerholm, SBi vil varetage

enkelte delområder.

Priser:

Deltagelse i et modul (tre dage)

koster kr. 9.800 ekskl. moms. Kr.

17.000 ekskl. moms for begge moduler

(seks dage). Enkelte dage

koster kr. 3.500 ekskl. moms. Prisen

er inkl. undervisningsmateriale

(dog ikke grundbøgerne) og fortæring,

men ekskl. overnatning.

Undervisere:

Kjeld Johnsen, Kim B. Wittchen og

Karl Grau, alle fra SBi, Afdelingen

for Energi og Indeklima.

Noter og artikler. Elektronisk brugervejledning

kan evt. hentes fra

www.bsim.dk .

Pris:

Kr. 3.500 ekskl. moms

For begge kurser kr. 8500 ekskl.

moms, inkl. undervisningsmateriale

og fortæring.

HVAC 7 · 2005 71


Certifikatkursus

til VENT-ordningen

Ang. dato kontakt VENT-sekretariatet,

tlf. 72 20 25 57

2-dages kursus for VVS-installatører

og ventilationsmontører. Der stilles

krav til deltagernes forudsætninger

og viden på ventilationsområdet.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27306.

Varmepumpemøde

24.-26. august, 2005, Stockholm

Nordisk køle- og varmepumpemøde i

Stockholm. Sekretariatet har åbent

for indlæg.

Nærmere information på

www.kylvp2005.se.

.

Energivejledning

7.-8. september, 2005, Århus

2-dages kursus for VVS- og el-installatører

samt personer med ansvar for

drift og vedligehold af installationer,

teoretisk og praktisk undervisning.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27402.

Gulvvarme

14. september, 2005, Århus

Kurset henvender sig til VVS-installatører,

typehusfabrikanter og teknikere

hos varmeforsyningsselskaber.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27108.

Regulering af varme-,

ventilations og

brugsvandsinstallationer

14.-15. september, 2005,Taastrup

Kursus for personer, der beskæftiger

sig med varme-, ventilations- og

brugsvandsinstallationer, og som har

brug for at få opfrisket reguleringsteorien

– bl.a. driftsfolk, projekterende

og udstyrsleverandører. Der kræves

ikke særlige matematiske færdigheder.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27111.

Energivejledning

14.-15. september, 2005, Århus

2-dages kursus for VVS- og el-installatører

samt personer med ansvar for

drift og vedligehold af installationer,

teoretisk og praktisk undervisning.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27402.

72

Fagtekniske

kurser og møder

Information om brancherelevante kurser, møder og seminarer. Ajourført d.23. maj,

2005. Send gerne en kort beskrivelse til redaktionen

(annemarie.balle@techmedia.dk), hvis I har noget interessant på programmet.

Beregning og dimensionering

af solvarmeanlæg

19. september, 2005, Taastrup

Projekterende og rådgivende ingeniører

samt installatører, der ønsker

viden om solvarmeanlæg – både med

hensyn til rådgivning, dimensionering

og beregning af ydelser.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27401.

Energivejledning

21.-22. september, 2005, Århus

2-dages kursus for VVS- og el-installatører

samt personer med ansvar for

drift og vedligehold af installationer,

teoretisk og praktisk undervisning.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27402.

Kølesystemer med CO 2

21.-22. september, 2005, Århus

Personer, der ønsker at beskæftige

sig med design, beregning og dimensionering

og vedligehold af kølesystemer

med CO 2, såsom rådgivere,

projekterende og udførende kølefirmaer.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27518.

Tilslutningsanlæg for

fjernvarme

22. september, 2005, Taastrup

VVS-installatører og teknikere på

fjernvarmeværker.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27208.

Infrarød temperatur

- måling og kalibrering

26. september, 2005, Århus

Kursus for personer der udfører måletekniske

opgaver, tilrettelægger temperaturmåling

eller står for vedligeholdelse

og kalibrering af temperaturmåleudstyr.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27610.

Indregulering af og måling

på ventilationsanlæg

27.-28. september, 2005, Taastrup

Teknikere, ventilationsmontører og

VENT-montører samt personale, der

har ansvar for drift og vedligeholdelse

af ventilationsanlæg.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27308.

Luftfugtighed

- måling og kalibrering

29. september, 2005, Århus

Kursus for personer der foretager måling

af luftfugtighed, og som forestår

vedligehold af måleudstyr.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.

Dk/k27607.

Kontrol af vand- og

fjernvarmemålere

25. oktober, 2005, Århus

Kursus for personale på vand- og

fjernvarmeværker og måleværksteder

samt VVS-installatører.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27604.

Dimensionering af

vandinstallationer i bygninger

2. november, 2005, Århus.

Kurset henvender sig til teknikere

inden for vandforsyning og VVS-installatører.

Andre teknikere inden for

VVS-området vil også kunne have

glæde af kurset.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27109.

Konstruktion af køleanlæg

med kulbrinter i henhold til

ATEX-direktivet

26. oktober, 2005, Århus

Personer, der skal projektere og installere

køleanlæg med brændbare

kølemidler, f.eks. køleinstallatører og

kølefirmaer.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27507.

Dynamisk indregulering af

installationer

15.-16. november, 2005, Taastrup

For personer der beskæftiger sig med

drift, vedligehold og optimering af

varmeanlæg.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27112.

Temadag: ”Check” på de HFCfri

kølesystemer nu?

23. november , 2005, Århus

Center for Køle- og Varmepumpeteknik

ved Teknologisk Institut afholder

atter en temadag for den danske

kølebranche med foredragsholdere

fra ind- og udland.

Temadagen kan ses som en opfølgning

på forrige års tema ”HFC-fri kølesystemer

i Danmark efter 2006/

2007”, hvor der også blev fokuseret

på fremtiden for nye kølesystemer

efter udfasningen i 2006/2007.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27524.

Vådrum og installationer

23. november, 2005, Århus

VVS-installatører, overmontører, tekniske

assistenter samt andre, der

arbejder med udførelse og planlægning

af vådrum.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27110.

Tilslutningsanlæg for

fjernvarme

30. november, 2005, Århus

VVS-installatører og teknikere på

fjernvarmeværker.

Arrangør: Teknologisk Institut,

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/

k27208.

HVAC 7 · 2005


HI Industri 2005, Herning,

6.-9. september 2005.

Skandinaviens største industrimesse.

Messecenter Herning.

NordBau, Neumünster,

8.-13. september, 2005.

50 års jubilæumsmesse

Oplysninger på www.nordbau.de.

Baucon Asia, Singapore,

20.-22. september, 2005.

International messe for byggematerialer,

byggeteknologi & service samt

maskiner.

Oplysninger på

www.bauconasia.com.

Messe- og

Konferenceoversigt

Oversigten er ajourført d. 23. maj, 2005. Kontakt

gerne redaktionen, annemarie.balle@techmedia.dk,

hvis vi har overset noget relevant.

Bygg Reis Deg, Lillstrøm,

27. september-5. oktober, 2005.

Norges største byggemesse.

Oplysninger på www.byggreisdeg.no.

Sustainable Energy Efficency,

Environmental Solutions,

London, 18.-22. oktober, 2005.

Oplysninger på www.Energyexpo.Info.

IKK, Hannover, Tyskland

2.-4. november 2005.

International fagmesse.

Ditas Indkøbsmesse, Fredericia,

20.-22. november 2005.

Lukket indkøbsmesse, Fredericia

Messecenter.

Fjernvarmessen, Stockholm,

Sverige 22.-24. november.

SHK Hamburg,

Hamburg, Tyskland

23.-26. november 2005.

Messe med sanitet, opvarmning og

klima.

Baufach,Leipzig, Tyskland

1.-4. februar, 2006.

Innbau, Leipzig, Tyskland

1.-4. februar 2006.

Fagmesse for indendørs- og træarbejde.

SHKG, Leipzig, Tyskland

1.-4. februar 2006.

Messe for sanitet og klima.

Bautec, Berlin,

21.-25. februar, 2006.

Byggeri 2006, marts 2006.

Fredericia Messecenter

Danske Køledage, Odense,

9.-10. marts, 2006, Odense

Arrangør: www.-koledag.dk

Metal 2006, Fredericia, april

2006.

International messe for værktøjsmaskiner,

værktøj og produktionsudstyr

til jern-, metal- og maskinindustrien.

Fredericia Messecenter.

Ifh Interm, Nürnberg,

5.-8. april, 2006.

Oplysninger på www.ifh-intherm.de.

DanMiljø, Herning,

2.-4. maj 2006.

Nordisk fagmesse for mijø- og procesteknologi.

Messecenter Herning.

LonUser Group

Aktivitetskalender 2005

MØDER;

Møde nr. 23

WEB og infrastruktur løsninger til LonWorks

TEKNIQ 6. el. 13. sept. 2005 14:00 – 17:00

Møde nr. 24

BMS i DR-BYEN, Ørestaden

TEKNIQ november 2005 13:00 – 17:00

Udstillinger og messer

LonWorld 2005, Europa

Fællesrejse

TEKNIQ Oktober 2005

Bestyrelsesmøder :

Bestyrelsesmøde nr. 48

06. september 2005 13:00 – 16:00

Bestyrelsesmøde nr. 49

15. november 2005 13:00 – 16:00

Sekretariat for LonUser Group DK’s

TEKNIQ Installatørernes Organisation

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Tlf.:43436000 – Fax : 43432103

E-mail : lonuser@lonuser.dk

www.lonuser.dk

HVAC 7 · 2005 73


Vind pris om

forebyggelse af støj

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

uddeler i år

priser til virksomheder, der

er gode til at forebygge

problemer med støj på arbejdspladser.Prisuddelingen

er en del af den årlige

europæiske arbejdsmiljøuge

d. 24.-28. oktober 2005.

Virksomheder kan deltage,

hvis de har nyskabende

løsninger, der er gennemført

for at forebygge arbejdsmiljørisici

i forbindelse

med støj på arbejdspladsen.

Bidragene skal blandt

andet indeholde effektiv

brug af risikovurdering og

forebyggelse af risici, som

arbejdstagere er udsat for.

25 lande deltager i uddelingen

af arbejdsmiljøprisen,

der kan gå til både virksomheder,

formidlende organisationer,

handels- og

erhvervsorganisationer og

fagforeninger. Vinderne bliver

kåret til december i Bilbao.

Vinderne og deres

gode løsninger bliver beskrevet

i en brochure fra

agenturet, som vil blive distribueret

i Europa og præsenteret

på agenturets netsted.

Den 20. april lød startskuddet

på Agenturets oplysningskampagne,

der er

Europas hidtil største kampagne

om forebyggelse af

støj. Kampagnen kulminerer

i arbejdsmiljøugen til

oktober og er rettet mod

mange typer arbejdspladser.

Alle virksomheder og

organisationer, der beskæftiger

sig med arbejdsmiljø,

opfordres til at lave egne

aktiviteter.

Kilde: Arbejdstilsynet

Stigende temperatur

med mindre luftforurening

Succes med at mindske

luftforureningen viser sig

nu muligvis at medvirke til,

at vi får et endnu varmere

klima end hidtil forudset,

mener flere førende europæiske

klimaforskere.

Forskningsdirektør Peter

Cox fra Center for Ecology

and Hydrology i Storbritannien

skønner, at tempera-

74

turstigningen i lande som

Danmark og Storbritannien

på grund af den faldende

luftforurening kan stige med

op mod 10 grader allerede i

dette århundrede. Dette skal

ses i forhold til at FN’s klimaeksperter

hidtil har regnet

med en stigning på mellem

1,4 og 5,8 grader. Forklaringen

er, at partiklerne, de

såkaldte aerosoler i den

gammeldags luftforurening i

form af svovl, sod, støv og

lignende fra blandt andet

kraftværker og biler danner

et beskyttende skjold, som

forhindrer mellem 10 og 30

pct. af solvarmen i at nå

jordoverfladen. Mens aerosolerne

kun lever ganske få

dage eller uger i atmosfæren,

så lever drivhusgasserne,

der forårsager temperaturstigninger,

i årtier eller århundreder.

”Så når det lykkes

at nedbringe mængden

af aerosoler i luften, mister vi

stort set den afkølende effekt,

mens der går årtier, inden

vi får nogen effekt fra en

begrænsning i udledningen

af drivhusgasser”, forklarer

Peter Cox.

Kilde: Jyllands-Posten, april 2005

Teenagere er de største

forbrugere af el og vand

De tager bad to gange om

dagen, skifter til rent tøj fra

yderst til inderst lige så tit,

og på deres værelser har de

både fjernsyn, pc og musikanlæg

kørende samtidig.

Dette er ikke et ualmindeligt

billede af unge teenagere

mellem 13 og 15 år, når det

gælder deres forbrug af el,

badevand og vasketøj. Teenagerne

bruger ca.

20 pct. mere el og

10 pct. mere vand

end resten af familiens

medlemmer.

Det fremgår af en

ny undersøgelse,

som seniorforsker

på Statens Byggeforskningsinstitut

(SBi) Kirsten Gram-

Hanssen har lavet

blandt familier med

yngre teenagere.

Teenageværelset skal helst

være udstyret med pc, fjernsyn,

stereoanlæg, dvd og en

oplader til mobiltelefonen for

ikke at bukke under for et

stort socialt pres fra omverdenen

om, hvad man skal

eje.

„Presset kommer fra forskellig

side for de forskellige typer

af apparater, men især

kammerater bidrager til det

sociale pres for mere og nyere

teknologi, samtidig med

at børnene selvfølgelig også

selv er interesseret“, siger

Kirsten Gram-Hanssen.

De mange apparater har

også den effekt, at de unge

kan være mere uafhængige

af resten af familiens medievaner.

Også omkring renlighed er

der normer. Blandt de unge

er der enorm fokus på ikke at

lugte af sved, og for nogle fører

det til, at de tager bad

flere gange om dagen, særligt

i forbindelse med sport.

Og desuden er det åbenlyst,

at begrebet etagevask ikke

længere eksisterer.

De hyppige bade følges af

tilsvarende mængder af tøj

og håndklæder, der ofte lægges

til vask efter kun at have

været brugt én gang. Ligesom

det ikke er ualmindeligt,

at tøj, der bare har været

ude af skabet uden at have

været på, også lægges til

vask, fordi det er den nemmeste

måde at rydde op på.

At bade- og vasketøjsforbruget

er højt i teenageårene,

kan man vel tage forholdsvis

”Hvis teenageungerne vasker og

tørrer 15–25 maskiner tøj om ugen,

er det en god idé, at man skal sætte

ind for at spare der – tøjsnor i

metervis er en god ting”

Redigeret af Jégwan Kaaber

tilbagelænet, teenagealderen

holder jo naturligt op

efter nogle få år. Men så

enkelt er det ikke.

„Bade- og vasketøjsvaner,

som formodentlig vil følge

de unge resten af livet, bliver

anlagt i de yngre teenageår.

Derfor er der god

grund til at diskutere de

her forbrugsvaner i familien“,

mener Kirsten Gram-

Hanssen.

Det gør man også i nogle

familier, hvor man er opmærksomme

på at spare på

energi og vand, enten ud

fra økonomiske eller miljømæssige

overvejelser. Men

det er de færreste, der forbinder

badehyppigheden,

mængden af vasketøj eller

antallet og brugen af de

elektroniske apparater med

energi- og vandforbrug.

Man tænker måske over de

små ting som at huske at

slukke for lyset og lukke for

vandet mens man børster

tænder, men hvis man vasker

og tørrer 15–25 maskiner

fulde tøj om ugen, så er

det nærmere der, man skal

sætte ind for at spare.

De offentlige el- og vandsparekampagner

fokuserer

som regel på at undgå

unødvendigt spild og appellerer

til os om at købe

effektive apparater. Begge

dele er gode ideer, men

ikke nok til at forhindre

energi- og vandforbruget i

at vokse, hvis man ikke

samtidig er opmærksom på

ændringer i de daglige rutiner

med øget brug af elektroniske

apparater og mere

badning og tøjvask.

„I 1930’erne lavede

det offentlige kampagner

for at øge

folkesundheden

gennem bedre hygiejne

og mere

vask. Nu synes tiden

at være klar til

kampagner mod

overdreven tøjvask

og badning, både

af hensyn til vores

egen sundhed,

med allergi og tør

hud, og af hensyn til det

omgivende miljø“, slutter

Kirsten Gram-Hanssen.

Kilde: SBI, april 2005

HVAC 7 · 2005


HVAC 7 · 2005

75


Maskinel Magasinpost 42066

Afsender for HVAC Magasinet

P.J. Schmidt. PortoService ApS

Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup

76 HVAC 7 · 2005

More magazines by this user
Similar magazines