Redegørelse om evaluering af ensprisreformens ... - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

Redegørelse om evaluering af ensprisreformens ... - Inatsisartut

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT . GRØNLANDS HJEMMESTYRE

Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik

Erhvervsdirektoratet

Redegørelse om evaluering af

ensprisreformens hidtidige konsekvenser

______________

FM 2007 / 40

J. nr. 29.91.05

1

Forårssamling 2007


FORORD .............................................................................................................................5

1 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER .....................................................................7

2 INDLEDNING .................................................................................................................10

3 PRIVATFORBRUGERNE...............................................................................................12

3.1 Tarifstrukturen og prisudviklingen på el, vand og varme .....................................................12

3.1.1 Tarifstrukturen ......................................................................................................................12

3.1.2 Prisudviklingen .....................................................................................................................13

3.2 Udviklingen i producerede elmængder...................................................................................14

3.2.1 Hele Grønland.......................................................................................................................15

3.2.2 Nuuk......................................................................................................................................16

3.2.3 Nanortalik og Qaanaaq..........................................................................................................16

3.2.4 Opsummering........................................................................................................................17

3.3 Udviklingen i producerede vandmængder .............................................................................17

3.3.1 Hele Grønland.......................................................................................................................18

3.3.2 Nuuk......................................................................................................................................19

3.3.3 Nanortalik og Qaanaaq..........................................................................................................19

3.3.4 Opsummering........................................................................................................................19

3.4 Økonomiske effekter for privatforbrugerne ...........................................................................19

3.4.1 Skattereform..........................................................................................................................19

3.4.2 Effekterne af ensprisreformen og skattereformen for forskellige indkomsttyper.................20

3.4.3 Omfordeling mellem borgerne..............................................................................................23

3.5 Befolkningsudvikling i bygderne ..............................................................................................25

3.6 Befolkningens kendskab og holdninger til ensprisreformen..................................................27

3.7 Konklusion og sammenfatning på privatforbrugerdelen.......................................................27

4 ERHVERVSFORBRUGERNE ........................................................................................29

4.1 Tarifstrukturen og prisudviklingen på el, vand og varme .....................................................29

4.1.1 Tarifstrukturen ......................................................................................................................29

4.1.2 Prisudviklingen .....................................................................................................................30

4.2 Finansiering af kapacitetsudvidelser som følge af industriefterspørgsel..............................31

4.3 Udviklingen i producerede elmængder...................................................................................36

4.4 Udviklingen i producerede vandmængder .............................................................................36

4.5 Ensprisreformens betydning for hotelbranchen og rejeindustriens omkostningsstruktur og

konkurrenceevne..............................................................................................................................37

4.5.1 Hotelbranchen .......................................................................................................................37

4.5.2 Rejeindustrien .......................................................................................................................39

3


4.5.3 Fiskeindustriens og hotel- og restaurationsbranchens opfattelse af deres

konkurrencesituation som følge af ensprisreformen......................................................................42

4.5.4 Konklusion og sammenfatning .............................................................................................42

4.6 Erhvervslivets holdninger og syn på ensprisreformen ...........................................................43

4.7 Konklusion og sammenfatning på erhvervsforbrugerdelen ..................................................44

Tabeloversigt: ..................................................................................................................46

Figuroversigt:...................................................................................................................46

Bilagsoversigt:.................................................................................................................46

4


Forord

Landsstyret fremlægger hermed en redegørelse for evaluering af

ensprisreformens foreløbige konsekvenser i kombination med

skattereformen. Skatte- og ensprisreformen trådte i kraft 1. januar

2005. Der er udarbejdet en overgangsperiode på 5 år, med løbende

tilpasning af priser på el og vand mod mere kostægte priser.

Landsstyrets mål med redegørelsen er at få belyst de hidtidige

konsekvenser, skatte- og ensprisreformen har haft for forskellige

samfundsgrupper rundt om i landet.

Det er vigtigt for mig at pointere, at denne redegørelse kun kan være foreløbig. Det skyldes, at

mange af effekterne af ensprisreformen ikke er slået fuldt ud på den korte tid, reformen har

eksisteret. Det skyldes blandt andet, at ikke alle prisstigninger i overgangsordningen endnu er trådt i

kraft. Denne evaluering belyser derfor de foreløbige konsekvenser af ensprisreformen.

Idet redegørelsen i sagens natur kun kan være en statusevaluering, bliver dens konklusioner og

anbefalinger foreløbige.

I 2008 skal der igen ske en evaluering af konsekvenserne af reformerne, når effekterne er mere

tydelige. Yderligere vil en evaluering i 2008 indeholde en vurdering af udviklingen i

samfundsøkonomien og reallønnen. Dermed vil der blive et bedre grundlag for at vurdere

udviklingen i den enkelte families økonomiske råderum.

Jeg håber, at den aktuelle evaluering vil give nogle konstruktive bidrag til, hvordan vi bedst sikrer

en hensigtsmæssig energiforsyning og forbrugeradfærd. Landsstyret vil derfor arbejde for både en

bred og en tæt dialog med alle relevante interessenter, så vi kan nå vore energipolitiske

målsætninger, som er så vigtige for et økonomisk bæredygtigt Grønland.

Landsstyrets sigte med de foreløbige konklusioner er, at de sammen med Landsstyrets

energipolitiske perspektivredegørelse skal danne baggrund for arbejdet med en energipolitisk

strategi- og handlingsplan. Et andet vigtigt formål med denne evaluering er, at den kan bruges som

sammenligningsgrundlag til evalueringen i 2008 i forhold til udvikling i forbrug, tariffer,

konkurrenceevne, holdninger m.m.

Siverth K. Heilmann

Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Marts 2007

5


1 Sammenfatning og konklusioner

Redegørelsen om evaluering af ensprisreformens hidtidige konsekvenser belyser henholdsvis

konsekvenserne for privatforbrugerne og erhvervslivet. Ensprisreformens konsekvenser for

privatforbrugerne belyses i sammenhæng med skattereformen, idet reformerne blev indført i

sammenhæng. Når de hidtidige konsekvenser for erhvervslivet belyses, vil det være med særligt

fokus på hotelbranchen og fiskeindustrien. Disse sektorer er blevet udvalgt, fordi de er i direkte

konkurrence på verdensmarkedet og bidrager væsentligt til eksportindtjeningen.

Privatforbrugerne

Der er indikationer på, at ensprisreformen har haft indflydelse på elforbruget hos privatforbrugerne.

Privatforbrugerne har hævet eller sænket deres forbrug alt efter, om elpriser er faldet eller steget.

Derimod er der intet, der tyder på, at ensprisreformen har haft nogen effekt på vandforbruget hos

privatforbrugerne.

Ved ensprisreformen er det fortsat borgerne i Nuuk og Landskassen, der udligner tarifforskelle. Der

sker således en prismæssig omfordeling fra borgerne i Nuuk til fiskeindustrien, samt til byer og

bygder der modtager tilskud til at nedsætte tarifferne til maksimalprisen. I de byer, hvor der er

placeret en rejefabrik, er fiskeindustrien også med til at holde tarifferne nede for resten af byens el-

og vandkunder.

Skatte- og ensprisreformen har samlet set medvirket til at skabe et større økonomisk råderum for

størstedelen af befolkningen og særligt for de dårligst stillede, hvilket var et af formålene med

reformerne. Det står i kontrast til, at store dele af befolkningen ifølge en spørgeskemaundersøgelse i

sommeren 2006 ikke var af den opfattelse, at de var blevet bedre stillet af skatte- og

ensprisreformen. Derfor har en del af befolkningen en kritisk indstilling til ensprisreformen.

I tiden op til indførelsen af skatte- og ensprisreformen har der været store informationskampagner.

Til trods for de store kampagner om reformerne angav ca. en fjerdedel af befolkning ikke at have

kendskab til ensprisreformen. Derfor kan det overvejes, om der er behov yderligere information om

reformerne og deres konsekvenser.

På baggrund af Grønlands Statistisks befolkningsstatistik kan det konkluderes, at reformerne ikke

hidtil har haft synlige konsekvenser for bosætningsmønstret. Dette harmonerer fint med, at store

dele af befolkningen er blevet bedre stillet som følge af reformerne. Herudover kan muligheden for

uddannelse og arbejde, familiens trivsel mm. måske spille en større rolle end den disponible

indkomst for, hvor de bosætter sig.

Erhvervslivet

I fiskeindustrien kan der ikke drages en entydig sammenhæng mellem udviklingen i de producerede

el- og vandmængder til fiskeindustrien og ensprisreformen, idet en række andre parametre også

7


spiller ind for forbruget, som: Etablering og lukning af fiskefabrikker, hvad der produceres,

forædlingsgraden, kapacitetsudnyttelse m.m.

En konkret konsekvens af ensprisreformen er, at fiskeindustrien har fået marginalt mindre rabat pr.

kWh el og pr. m 3 vand i 2007 i forhold til 2003, men samlet modtager fiskeindutrien mere i tilskud

via de lave el- og vandpriser i 2007 end 2003 på grund af et større forbrug.

Hotelbranchens og rejeindustriens konkurrenceevne er blevet analyseret, og konklusionen er, at

branchernes konkurrenceevne kan være blevet påvirket marginalt. Rejeindustrien kan dog blive

presset af selv små stigninger i deres omkostningsniveau på grund af den betydelige konkurrence på

verdensmarkedet. Det ses eksempelvis i Norge, hvor mange rejefabrikker i dag er lukket eller er på

vej dertil.

Landsstyret er i henhold til Finansloven bemyndiget til at fastsætte et investeringsbidrag fra

fiskeindustrien efter dialog med denne. Et eventuelt investeringsbidrag fra fiskeindustrien er aktuelt,

når fiskeindustriens produktionsudvidelser medfører behov for udvidelse af enten el- eller

vandværket på en lokalitet. I redegørelsen listes en række modeller over medfinansiering fra

erhvervslivet ved kapacitetsudvidelser. På nuværende tidspunkt er der ikke fundet en model, der

løser alle problemstillinger i forhold til finansiering af kapacitetsudvidelser som følge af

industriefterspørgsel. Landsstyret vil arbejde videre med at finde den eller de mest optimale

modeller.

En af hensigterne med ensprisreformen var at påvirke virksomhederne til at slå sig ned i områder

med lave priser på el og vand. Adgang til kvalificeret arbejdskraft, gode infrastrukturelle forhold og

tilstrækkeligt ressourcegrundlag for en rentabel produktion er dog endnu vigtigere for, hvor

virksomhederne vælger at placere sig.

Endelig er der en tendens til, at mange offentlige institutioner ikke har kendskab til deres

energiforbrug. Informationskampagner og separat el- og vandregning for hver enkel institution kan

medvirke til at gøre offentlige institutioner mere bevidste om deres energiforbrug.

Fremtiden

Landsstyret forventer på baggrund af redegørelsen om evaluering af ensprisreformens hidtidige

konsekvenser:

• nærmere at vurdere behovet for en ny informationskampagne om skatte- og

ensprisreformen.

• at arbejde videre med at finde den eller de mest hensigtsmæssige modeller til

medfinansiering af kapacitetsudvidelser som følge af øget efterspørgsel fra

erhvervslivet. Et tilslutningsbidrag vil have den klare fordel, at det vil medvirke til

at overflødiggøre §22a i fiskeriloven.

8


• arbejde videre med at gøre offentlige institutioner mere bevidste om deres

energiforbrug.

9


2 Indledning

Udgangspunktet for ensprisreformen var et ønske fra et flertal i Landstinget om at ændre priserne

for el og vand, så el- og vandtarifferne for fiskeindustrien, husholdningerne, erhvervet og andre

kunder skulle tage udgangspunkt i de lokale enhedsomkostninger.

Landsstyrets formål med ensprisreformen var blandt andet

• at synliggøre det reelle omkostningsgrundlag.

• at mindske tilskudssystemet og skabe mere gennemskuelige tilskud.

• at tilskynde virksomheder til at lokalisere sig, hvor el og vand er billigt.

• at forbedre betingelserne for vækst og beskæftigelse i vækstcentrene til gavn for hele landet.

• at stimulere den stagnerende samfundsøkonomi.

Baggrunden for en statusevaluering i 2007 af ensprisreformens hidtidige konsekvenser er, at der ved

reformens gennemførelse var et udtalt ønske fra Landstingets partier om evaluering. Desuden

fremgår det af Landsstyrets koalitionsaftale, at:

”Landsstyret vil sikre, at evalueringen af konsekvenserne af afskaffelsen af ensprissystemet samt

virkningerne af de stigende oliepriser foretages i Landstinget i 2006”

En evaluering af ensprisreformen skal tage udgangspunkt i Landsstyrets forslag til ”Overgangs- og

udligningsordning for at omlægge ensprissystemet for el, vand og varme” i forbindelse med

ensprisreformen, hvoraf det blandt andet fremgår:

”… tariffer giver højere udgifter for nogle husholdninger og erhverv. … For andre husholdninger

og erhverv medfører disse tariffer lavere udgifter.”

”Fiskeindustrien vil komme til at betale meget forskellige tariffer rundt i landet.”

”Landsstyret foreslår, at Landstinget vurderer virkningerne af ensprisreformen på Landtingets

forårssamling 2008 med henblik på at beslutte, hvordan tarifstrukturen skal udvikle sig efter 2009.”

På baggrund af ovenstående er det vigtigt at belyse de økonomiske konsekvenser, ensprisreformen

har haft for forskellige samfundsgrupper rundt om i landet. For at sikre dette er evalueringen delt op

i to hovedkapitler, der henholdsvis analyserer konsekvenserne for privatforbrugerne og

erhvervslivet med specielt fokus på reje-/fiskeindustrien og hotelbranchen.

Når konsekvenserne for privatforbrugerne analyseres, vil udviklingen i producerede mængder el og

vand samt el- og vandtariffernes sammensætning være de første, der bliver belyst. Derefter vil

økonomiske fordele og ulemper for forskellige husstandstyper rundt om i landet ved skatte- og

ensprisreformen blive analyseret. I slutningen af kapitlet vil der være fokus på den demografiske

10


udvikling som følge af ensprisreformen, samt befolknings kendskab og holdninger til denne.

Kapitlet om privatforbrugerne rundes af med en konklusion og sammenfatning.

Erhvervsforbrugerdelen lægger ligesom privatforbrugerdelen ud med en beskrivelse af udviklingen

i producerede mængder el og vand samt el- og vandtariffernes sammensætning og udvikling, dog

med særligt fokus på fiskeindustrien. Efterfølgende vil der være en gennemgang af finansieringsmuligheder

for kapacitetsudvidelser af el- og vandproduktion som følge af en øget efterspørgsel fra

erhvervet. Hovedfokus i erhvervsdelen af evalueringen er analyser af, hvordan hotelbranchens og

fiskeindustriens konkurrenceevne og omkostningsstruktur er blevet påvirket af ensprisreformen

indtil nu. I slutningen af erhvervsdelen vil der blive fremhævet tendenser i erhvervslivets holdninger

til ensprisreformen. Kapitlet om erhvervskunderne rundes af med en konklusion og sammenfatning.

11


3 Privatforbrugerne

3.1 Tarifstrukturen og prisudviklingen på el, vand og varme

3.1.1 Tarifstrukturen

Ved ændringer af tariffer for el og vand på baggrund af ensprisreformen er to mekanismer

gældende:

• Løbende prisreguleringer som følge af ændrede lokale enhedsomkostninger.

• En årlig opjustering af maksimalprisen med 10 pct. af ensprisen i 2003.

Ved ensprisreformen beregnes tarifferne indenfor en landsdækkende maksimalpris og

minimumspris. Indenfor disse grænser er der lokale priser, der beregnes udfra de lokale

omkostninger for el og vand. Maksimal- og minimumpriserne på el og vand kan stige med 10 pct.

årligt af 2003-priserne, plus Nukissiorfiits lokale omkostningsstigninger. Det har den konsekvens,

at der er en årlig maksimalpris på el og vand for, hvad borgene kan komme til at betale for el og

vand i årerne 2005-2009.

Den anden mekanisme, som ændrer på tariffer på el og vand, er, hvis Nukissiorfiit må ændre på de

lokale enhedsomkostninger. Det kan for eksempel skyldes stigende eller faldende personale-

og/eller kapacitetsomkostninger. På el har specielt de stigende verdensmarkedspriser på olie

medført stigende enhedsomkostninger og dermed højere priser for forbrugerne. Dette har også

betydet, at Nukissiorfiit har rettet større fokus på omkostningsniveauet internt i selskabet. Derfor

har Nukissiorfiit medio 2006 gennemført en større rationalisering i hovedadministrationen, samtidig

med at der køres et generelt spareprogram. Dette reducerer samlet set enhedsomkostningerne i

2007, i forhold til i 2006.

På vand var maksimalprisen i 2006 på kr. 26,64 pr. m 3 og minimumsprisen på kr. 11,17 pr. m 3 .

Tilsvarende var maksimalprisen på vand i 2007 på kr. 27,91 pr. m 3 og minimumsprisen på kr. 10,73

pr. m 3 . Eksempelvis var der i 2007 stigninger på vandprisen for Ilulissat på kr. 4,96 pr. m 3 i forhold

til 2006, idet priserne steg fra kr. 11,17 pr. m 3 . til kr. 16,13 pr. m 3 . Derfor kan der på de forskellige

lokaliteter forekomme procentvise stigninger i priserne på el og vand, der er højere end de nævnte

10 pct.

Hvis en by eller bygd de foregående år har ligget væsentligt under maksimalprisen, men der i det

indeværende år har været store omkostningsstigninger lokalt, så vil byen eller bygden kunne opleve

større prisstigninger end de nævnte 10 pct. Byen eller bygden vil dog aldrig opleve priser, der er

højere end maksimalprisen for det indeværende år.

Ligeledes er der fastsat en minimumspris for el og vand i ensprisreformens overgangsperiode 2005-

2009. Minimumsprisen er beregnet ved at være 50 pct. af ensprisen på el og vand i 2003, plus

ændringerne i Nukissiorfiits omkostninger. Nukissiorfiits lokale enhedsomkostninger består af

12


enter, afskrivninger, kapacitetsomkostninger, personaleomkostninger og vareforbrug, herunder

olie.

3.1.2 Prisudviklingen

I tabel 1 er vist prisudviklingen på el, vand og varme fra 2003 til 2007, og i tabel 2 ses en opdelinge

på årsagerne til stigningerne i maksimal tarifferne på el og vand. Maksimalprisen er den pris,

forbrugerne højst skal betale, også selv om enhedsomkostningerne i deres by eller bygd måtte være

højere. Minimumsprisen er den pris, der betales i den billigste by eller bygd.

Tabel 1: Prisudviklingen på el, vand og varme 2003 til 2007

Elektricitet

Enspris Maksimalpris Minimumspris

(kr./kWh) (kr./kWh) (kr./kWh)

1. jan. 2003 til 31. dec. 2003 2,23 - -

1. jan. 2004 til 31. dec. 2004 2,26 - -

1. jan. 2005 til 31. aug. 2005 - 2,69 1,16

1. sep. 2005 til 31. jan. 2006 - 2,80 1,22

1. feb. 2006 til 31.dec. 2006 - 2,84 1,32

1. jan. 2007 til -

Vand

- 3,15 1,37

Enspris Maksimalpris Minimumspris

(kr./m3) (kr./m3) (kr./m3)

1. jan. 2003 til 31. dec. 2003 21,53 - -

1. jan. 2004 til 31. dec. 2004 21,62 - -

1. jan. 2005 til 31. aug. 2005 - 24,78 11,32

1. sep. 2005 til 31. jan. 2006 - 24,78 11,32

1. feb. 2006 til 31. dec. 2006 - 26,64 11,17

1. jan. 2007 til -

Varme*

- 27,91 10,73

Enspris Maksimalpris Mindste pris

(kr./MWh) (kr./MWh) (kr./MWh)

1. jan. 2003 til 31. dec. 2003 462,00 - -

1. jan. 2004 til 31. dec. 2004 467,00 - -

1. jan. 2005 til 31. aug. 2005 360,00 - -

1. sep. 2005 til 31. jan. 2006 403,00 - -

1. feb. 2006 til 31. dec. 2006 452,00 - -

1. jan. 2007 til -

Kilde Nukissiorfiit

* Tallene er for afbrydelig fjernvarme

495,00 - -

Det ses, at for husholdninger i maksimalprisområderne er prisen på el steget fra 2,23 kr./kWh. pr. 1.

jan. 2003 til 3,15 kr./kWh. pr. 1. jan. 2007, hvilket svarer til en stigning på 92 øre. I samme periode

er minimumsprisen faldet med 86 øre fra 2,23 kr./kWh. pr. 1. jan. 2003 til 1,37 pr. 1. jan. 2007.

Priserne på vand er i maksimalprisområderne steget fra 21,53 kr./m 3 pr. 1. januar 2003 til 27,91 kr./

m 3 pr. 1. januar 2007. Omvendt er minimumsprisen på vand faldet fra 21,53 kr./ m 3 pr. 1. januar

2003 til 10,73 kr./ m 3 pr. 1.januar 2007, hvilket er over en halvering af prisen.

I perioden fra januar 2005 til april 2006 har oliepriserne ført til en samlet forhøjelse af

maksimalprisen for el på 34 øre. pr. kWh. For at mindske effekter af stigende verdensmarkedspriser

13


på olie for forbrugerne i maksimalprisområderne, besluttede Landstinget i 2006 at nedsætte

maksimalprisen med 25 øre pr. kWh. I maksimalprisområderne har olieprisstigningerne således kun

medført prisstigninger på 9 øre pr. kWh. i 2006, mens det siden er steget med endnu 31 øre pr.

kWh. i 2007, da olieprisstigningerne viste sig at være mere vedvarende.

Prissammenligningen mellem 2003 og 2007 skal generelt foretages med forsigtighed, idet

oliepriserne i perioden er steget med ca. 65 pct. svarende til 0,49 kr. pr. kWh. Priserne blev også før

ensprisreformen reguleret som følge af olieprisstigninger.

De øvrige stigninger i enhedsomkostninger kan henføres til afskrivninger, men også

omkostningsstigninger til lønninger, renteudgifter m.m. har påvirket enhedsomkostningerne. Dog er

enhedsomkostningerne, efter Nukissiorfiits egne effektiviseringstiltag, tilbage på 2003 niveauet.

Tabel 2: Udviklingen i maksimalpriser på el og vand fra 2003 til 2007, fordelt på årsager

El Vand

(kr./kWh) (kr./M 3 )

Pris i 2003 2,23 21,53

Årlig 10-pct. forhøjelse af maksimalpris (2005, 2006 og 2007) 0,67 6,46

Stigende enhedsomkostninger (2003 til 2007) 0,49 0,02

- heraf begrundet i stigende oliepriser 0,49 0,00

Nedsættelse af maksimalpriser -0,25 0,00

Regulering af maxpris 2005 0,01 -0,10

Maksimalpris 1. januar 2007 3,15 27,91

Kilde: Nukissiorfiit og Økonomidirektoratets beregninger

Der er forsat enspris på kollektiv varme. Prisen på afbrydelig fjernvarme er steget fra 462,00

kr./MWh pr. 1. januar 2003 til 495,00 kr./MWh pr. 1. januar 2007.

Bilag 1 indeholder en tabel over prisudviklingen på el, vand og varme i alle byer og bygder fra 2003

til 2007. Heraf fremgår, at det primært er forbrugerne i bygder og mindre byer, der betaler

maksimalprisen, mens de større byer som hovedregel har lavere priser, fordi de bedre kan udnytte

stordriftsfordele i el- og vandproduktionen.

3.2 Udviklingen i producerede elmængder

I nedenstående tabel 3 ses de producerede mængder af el i 2004 og 2005 i Nanortalik, Nuuk og

Qaanaaq samt for hele Grønland. Tabellen er opdelt på henholdsvis ”Fiskeindustrien” og ”Andre

forbrugere” samt det samlede forbrug. ”Andre forbrugere” dækker over alle andre aftager af el end

fiskeindustrien, herunder de private forbrugere. Tallene er kun medtaget frem til 2005, da

Nukissiorfiit ved redegørelsens afslutning ikke havde afsluttet regnskabsåret for 2006, og derfor

ikke kunne aflevere tallene for producerede mængder for 2006.

14


De producerede mængder afspejler langt hen ad vejen det reelle forbrug, idet en ændret

efterspørgsel og forbrug vil slå ud i de producerede mængder. Det reelle forbrug er lidt lavere end

de producerede mængder, hvilket blandt andet skyldes tab i transmissionsnettet.

Valget af Nanortalik, Nuuk og Qaanaaq er gennemgående i hele afsnittet for privatforbrugerne og er

foretaget, fordi byerne dækker forskellige geografisk områder og derved repræsenterer forskellige

priser på el og vand samt lønninger. På den måde sikres en bred skildring af effekterne af skatte- og

ensprisreformen.

Tabel 3: Producerede mængder el fordelt på Fiskeindustrien og ”Andre forbrugere” for 2004 og

2005.

Produceret el til: Fiskeindustrien Andre forbrugere Samlet forbrug

Nanortalik

Produceret el i kWh i 2005 178.571 3.387.405 3.565.976

Produceret el i kWh i 2004 369.511 3.559.270 3.928.781

Procentvis ændring 2004-2005 -52% -5% -9%

Nuuk

Produceret el i kWh i 2005 3.660.140 58.203.851 61.863.991

Produceret el i kWh i 2004 3.737.887 52.898.536 56.636.423

Procentvis ændring 2004-2005 -2% 10% 9%

Qaanaaq

Produceret el i kWh i 2005 35.770 2.159.498 2.195.268

Produceret el i kWh i 2004 31.811 2.331.797 2.363.608

Procentvis ændring 2004-2005 12% -7% -7%

Grønland i alt

Produceret el i kWh i 2005 28.704.292 164.633.928 193.338.220

Produceret el i kWh i 2004 28.238.131 153.334.268 181.572.399

Procentvis ændring 2004-2005 2% 7% 6%

Kilde: Nukissiorfiit

3.2.1 Hele Grønland

I tabel 3 fremgår det, at de producerede mængder el i Grønland i alt er steget med 6 pct. fra 2004 til

2005. Erhvervsdirektoratet har fået udarbejdet en undersøgelse i sommeren 2006 hos HS Analyse

om befolkningens vurdering af ensprisreformen og dens betydning for deres økonomi og forbrug.

Der er i undersøgelsen statistisk belæg for de fremhævede sammenfald og forskelle i evalueringen. I

de tilfælde, hvor der ikke er statistisk belæg, vil det fremgå specifikt, at der kun er tale om

tendenser.

På landsplan svarede 29 pct. af undersøgelsens deltagere, at de havde øget deres forbrug siden

ensprisreformen trådte i kraft. Svaret kan højst sandsynligt forklare stigningen på 7 pct. i

producerede elmængder til ”Andre forbrugere”. Geografisk set skillede personer i ”store bygder”

15


sig ud fra resten af landet, idet næsten halvdelen (48 pct.) i ”store bygder” svarede, at deres

elforbrug var steget for den omtalte periode. 37 pct. af de adspurgte på landsplan havde den

opfattelse, at de havde det samme elforbrug, mens 24 pct. ikke vidste om deres forbrug havde

ændret sig.

I undersøgelsen blev der også spurgt ind til, om borgerne havde gjort noget for spare på strømmen,

og hvis ja - hvad. De to mest almindelige initiativer til at spare på strømmen var at slukke lyset og

bruge sparepære, hvilket kan have været medvirkende årsager til, at 10 pct. på landsplan svarede at

de havde sænket deres elforbrug efter deres egen vurdering.

3.2.2 Nuuk

Den samlede stigning i producerede elmængder i Grønland skyldes blandt andet, at de producerede

mængder af el i Nuuk er steget markant i samme periode. Stigningen i Nuuk beror blandt andet på,

at ”Andre forbrugere” har aftaget større mængder el.

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor ”Andre forbrugere” har øget deres efterspørgsel. For det

første kan lavere priser som følge af ensprisreformen have medført et større forbrug, uden at det har

medført en stigning i udgifter til el for den enkelte forbruger. For det andet er byggeriet af nye

boliger i både Nuussuaq og Qinngorput taget til i omfang fra 2004 til 2005. Endelig har

udbygningen af bydele medført mere gadebelysning, hvilket har medført en permanent stigning i

elforbruget i forhold til 2004.

I holdningsundersøgelsen fra HS analyse fra sommeren 2006 mente 28 pct. af borgerne i Nuuk, at

de havde øget deres elforbrug efter 1. januar 2005. 43 pct. mente, at deres forbrug var uændret,

mens 9 pct. mente, at det var faldet. 20 pct. svarede ”ved ikke”. Undersøgelsen medvirker til at

understøtte tallene om, at der har været en stigning i de producerede elmængder i Nuuk. I Nuuk var

der en tendens til, at en stor del af respondenterne var af den opfattelse, at deres elregning var blevet

mindre i forhold til deres forbrug.

3.2.3 Nanortalik og Qaanaaq

De producerede mængder af el i Nanortalik er faldet med 9 pct. fra 2004 til 2005. Det skyldes

primært, at der ikke blev produceret på fiskefabrikken i store dele af 2005. En anden medvirkende

årsag til faldet i produceret el kan være, at befolkningstallet er faldet 2 pct. for perioden. Faldet af

producerede mængder el til ”Andre forbrugere” kan også hænge sammen med højere priser på el i

byen som følge af ensprisreformen, og derved en lavere efterspørgsel.

I Qaanaaq faldt de producerede mængder el med 7 pct. i 2005 i forhold til 2004 for ”Andre

forbrugere”, selvom befolkningstallet var uændret, og ledigheden var faldet for perioden. Den

faldende ledighed kan være et udtryk for større aktivitet i erhvervslivet i 2005. Vækst i erhvervslivet

medfører under normale omstændigheder øget forbrug af el. En forklaring på faldet i producerede

mængder i Qaanaaq kan måske henføres til stigende priser på el som følge af ensprisreformen. En

16


anden mulig forklaring på faldet i 2005 i forhold til 2004 kan være et ekstraordinært stort forbrug af

el i forbindelse med byggeriet af en skole og et børnehjem i 2004.

I HS analysen falder Nanortalik og Qaanaaq ind under ”Små byer”. Kendetegnende for beboerne i

disse byer var, at 75 pct. af dem enten mente, at deres elforbrug siden indførelsen af

ensprisreformen var steget eller uændret. 54 pct. af de interviewede i ”Små byer” svarede, at deres

elregning var vokset, hvilket stemmer overens med udviklingen i elpriserne i ”Små byer”.

I tabel 4 ses de producerede mængder el til Nuuk, ”Store byer” og ”Små byer”, og heraf fremgår

det, at ”Andre forbrugere” havde stort set samme forbrug i 2004 og 2005. ”Andre forbrugere”

dækker blandt andet almindelige privatforbrugere, erhvervskunder, kommunale institutioner m.v.

Derved er det umuligt at isolere, hvor meget el der er produceret til almindelige privatforbrugere. På

den baggrund er det ikke muligt, at vurdere borgernes tilkendegivelser i ”Små byer” om

udviklingen i deres elforbrug faktisk stemmer overens med de faktiske producerede mængder af el.

Tabel 4: Producerede mængder el fordelt på Fiskeindustrien og ”Andre forbrugere” for 2004 og

2005.

Produceret el til: Fiskeindustrien Andre forbrugere Samlet forbrug

Nuuk

Produceret el i kWh i 2005 3.660.140 58.203.851 61.863.991

Produceret el i kWh i 2004 3.737.887 52.898.536 56.636.423

Procentvis ændring 2004-2005 -2% 10% 9%

Store byer*

Produceret el i kWh i 2005 9.461.722 38.874.382 48.336.104

Produceret el i kWh i 2004 9.537.802 37.635.792 47.173.594

Procentvis ændring 2004-2005 -1% 3% 2%

Små byer**

Produceret el i kWh i 2005 10.840.918 54.064.334 64.905.252

Produceret el i kWh i 2004 9.387.577 53.897.678 63.285.255

Procentvis ændring 2004-2005 15% - 3%

Kilde: Nukissiorfiit samt Erhvervsdirektoratets beregninger

* Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq

** Alle andre byer end Nuuk, Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq

3.2.4 Opsummering

Undersøgelse tyder på, at øgede priser på el i yderområderne som følge af ensprisreformen har fået

folk til at sænke deres elforbrug. Omvendt har der været stigninger i elforbruget i områder med

faldende elpriser.

3.3 Udviklingen i producerede vandmængder

Nedenstående tabel 5 viser de producerede mængder af vand i 2004 og 2005 i Nanortalik, Nuuk og

Qaanaaq, samt for hele Grønland. Tabellen er opdelt på henholdsvis ”Fiskeindustrien” og ”Andre

17


forbrugere”, samt det samlede forbrug. ”Andre forbrugere” dækker alle andre aftagere af vand end

fiskeindustrien, herunder de private forbrugere. Tallene er kun medtaget frem til 2005, da

Nukissiorfiit ved redegørelsens afslutning ikke havde afsluttet regnskabsåret for 2006, og derfor

ikke kunne aflevere tallene for de producerede vandmængder for 2006.

De producerede vandmængder afspejler langt hen af vejen det reelle forbrug, idet ændret

efterspørgsel og forbrug vil slå ud i de producerede mængder. Det reelle forbrug er lidt lavere end

de producerede mængder, hvilket blandt andet skyldes tab i transmissionsnettet.

Tabel 5: Producerede mængder vand fordelt på Fiskeindustrien og ”Andre forbrugere” for 2004 og

2005.

Produceret vand Fiskeindustrien Andre forbrugere Samlet forbrug

Nanortalik

Produceret vand i m 3 i 2005 1.880 73.294 75.174

Produceret vand i m 3 i 2004 7.833 74.705 82.538

Procentvis ændring 2004-2005 -76% -2% -9%

Nuuk

Produceret vand i m 3 i 2005 457.771 758.208 1.215.979

Produceret vand i m 3 i 2004 384.886 802.310 1.187.196

Procentvis ændring 2004-2005 19% -5% 2%

Qaanaaq

Produceret vand i m 3 i 2005 113 9.179 9.292

Produceret vand i m 3 i 2004 100 8.037 8.137

Procentvis ændring 2004-2005 13% 14% 14%

Grønland i alt

Produceret vand i m 3 i 2005 3.575.463 2.377.451 5.952.914

Produceret vand i m 3 i 2004 3.536.522 2.424.520 5.961.042

Procentvis ændring 2004-2005 1% -2% -

Kilde: Nukissiorfiit

3.3.1 Hele Grønland

Samlet for hele landet gælder, at der ikke har været nogen ændring i de producerede mængder vand

i 2005 i forhold til 2004. Det kunne tyde på, at de private forbrugere og erhvervslivet har et fast

vandforbrug, der kun marginalt påvirkes af priserne. Dette understøttes af undersøgelsen fra

sommeren 2006 udarbejdet af HS analyse, hvor over halvdelen af respondenterne tilkendegav, at de

ikke havde ændret deres vandforbrug, siden ensprisreformen trådte i kraft. 14 pct. mente, at de

havde øget deres vandforbrug, mens 10 pct. vurderede, at de havde reduceret deres forbrug. Langt

færre borgere havde forsøgt at reducere deres vandforbrug i sammenligning med deres elforbrug. Af

dem, der havde gjort en indsats for at spare på vand, var det typiske ”sparetrick”; kortere bade.

18


3.3.2 Nuuk

I Nuuk har der været en lille stigning i den samlede mængde produceret vand, hvilket beror på en

stigning i forbruget i fiskeindustrien.

Over halvdelen af respondenterne i Nuuk (54 pct.) svarede som den samlede befolkning, at deres

vandforbrug var uændret efter indførelsen af ensprisreformen. En ud af ti Nuuk-borgere svarede

enten, at deres vandforbrug var steget eller faldet.

3.3.3 Nanortalik og Qaanaaq

De producerede mængder af vand i Nanortalik følger udviklingen for de producerede mængder el i

byen og skyldes primært, at der ikke blev produceret på fiskefabrikken i store dele af 2005, hvilket

medførte en reduktion på 76 pct. i 2005 for industrien.

I Qaanaaq var der en stigning på 14 pct. på forbruget af vand i 2005 i forhold til 2004.

Der var en tendens til, at en større andel af respondenterne i små byer som Nanortalik og Qaanaaq

svarede, at deres vandforbrug var det samme før og efter 1. januar 2005 i forhold til det øvrige land.

3.3.4 Opsummering

Set i forhold til ensprisreformen tyder intet på, at ændrede priser på vand har haft nogen indflydelse

på forbruget. Derimod er der flere indikatorer på, at vandforbruget er relativt konstant. Dette kan

skyldes, at opvask, bade, erhvervsproduktion, madlavning m.m. kræver det samme vandforbrug

uanset prisen på en m 3 vand. Ændringer i vandforbruget i fiskeindustrien skyldes primært

omlægning af, hvor produktionen finder sted, og hvad der produceres. Dette illustreres i

eksemplerne med Nanortalik og Nuuk.

3.4 Økonomiske effekter for privatforbrugerne

3.4.1 Skattereform

I sammenhæng med ensprisreformen blev der gennemført en omlægning af skattesystemet.

Omlægningen havde virkning fra 1. januar 2005 og betød:

- At personfradraget blev hævet fra 40.000 kr. til 48.000 kr.

- At standardfradraget blev hævet fra 8.000 kr. til 10.000 kr.

- At den fælleskommunale udskrivningsprocent blev forhøjet fra 4 pct. til 6 pct.

Formålet med skatteomlægningen var at forbedre de økonomiske vilkår for de laveste

indkomstgrupper, mod at de bedre stillede betalte en marginalt højere effektiv skattesats.

Skatteomlægningen medførte således, at de økonomisk dårligst stillede familier blev kompenseret

for eventuelle negative økonomiske konsekvenser af den gradvise ophævelse af ensprissystemet.

19


De fulde effekter af skattereformen slog igennem på én gang allerede i 2005, mens effekterne af

ensprisreformen slår gradvist igennem frem til 2009. Men skatte- og ensprisreformerne skal fortsat

sammenholdes fra og med 2006 for at forstå deres samlede effekter.

I figur 1 er vist de økonomiske konsekvenser af skatteomlægningen for enlige med forskellige

indkomstbaggrunde. Det fremgår, at en enlig med en bruttoindkomst på 100.000 skulle betale godt

3.000 kr. mindre i skat efter skatteomlægningen, mens en enlig med en bruttoindkomst på 450.000

skulle betale næsten 4.000 kr. mere i skat efter omlægningen.

Figur 1: De økonomiske konsekvenser af skatteomlægningen for enlige fordelt på indkomst

kr.

4.000

3.000

2.000

1.000

0

-1.000

-2.000

-3.000

-4.000

-5.000

100.000

150.000

Kilde: Økonomidirektoratets beregninger.

200.000

250.000

300.000

Indkomst

Anm: I udregningen antages en uændret kommunalskattesats på 25 pct.

350.000

3.4.2 Effekterne af ensprisreformen og skattereformen for forskellige

indkomsttyper

De økonomiske konsekvenser af skatteomlægningen og ensprisreformen afhænger af den enkelte

families indkomst og bosted. Derfor er konsekvenserne udregnet fordelt på indkomstgrupper i

forskellige bosteder, i bilag 3.

I tabel 6 er rådighedsbeløbet vist for tre udvalgte familietyper med to børn i 2003, samt 2005, 2006

og 2007, bosat i henholdsvis Nanortalik, Nuuk og Qaanaaq. Alle tre familietypers forbrug på el,

vand og varme er sat til henholdsvis 5.000 kWh. el, 480 m3 vand og 23,38 mWh varme.

Gennemgang af beregningsmodellen og baggrunden for forudsætningerne kan findes i bilag 2. For

hver familietype er der endvidere vist effekter af enspris- og skattereformen på de enkelte

familietypers rådighedsbeløb.

20

400.000

450.000


I forhold til tabel 6 skal det bemærkes, at der ikke er taget højde for inflationen. Det har den

konsekvens, at det reelle rådighedsbeløb er lidt lavere end angivet. Inflationen var i perioden 1. juli

2005 - 1. juli 2006 på 2,9 pct.

21


Tabel 6: Økonomiske effekter af skatte- og ensprisreformen for udvalgte familietyper inklusiv løn- og anciennitetsstigninger i kr.

2003 2005 2006 2007***

Gevinst ved

Gevinst ved

Gevinst ved

skatteomlægning

skatteomlægning

skatteomlægning

samt løn- og Konsekvenser

samt løn- og Konsekvenser

samt løn- og Konsekvenser

Rådighedsanciennitets- ved

Rådigheds- anciennitets- xed

Rådigheds- anciennitets- ved

Rådigheds-

Beskæftigelse

En ufaglært og en faglært

By beløbstigninger ensprisreform beløb

stigninger ensprisreform beløb stigninger ensprisreform beløb

Nanortalik 222.393 11.394 -1.994 231.793 15.070 -5.083 232.381 18.686

-8.434 232.645

En skolelærer* og en

butiksass**.

Nuuk 227.520 11.269 8.026 246.815 15.077 6.319 248.916 18.822

6.913 253.254

Qaanaaq 219.830 11.456 -1.994 229.292 15.067 -5.083 229.814

22

18.618 -8.434 230.014

Nanortalik 167.423 15.342 -1.994 180.771 20.248 -5.083 182.588 26.569

-8.434 185.558

Nuuk 173.126 15.388 8.026 196.540 20.469 6.319 199.914 27.017

6.913 207.055

Qaanaaq 164.572 15.318 -1.994 177.896 20.137 -5.083 179.626 26.346 -8.434 182.484

En chef og en hjemmegående

Nanortalik 182.168 26.566 -1.994 206.740 36.771 -5.083 213.856 37.630

-8.434 211.364

Nuuk 276.673 14.082 8.026 298.780 18.511 6.319 301.502 18.511

6.913 302.096

Qaanaaq

Kilde: Økonomidirektoratets beregninger

150.169 23.050 -1.994 171.225 31.351 -5.083 176.437

* I skolelærens løn er kun indregnet grundlønnen og ikke løntillæg

** Butiksassistentens løn blev sidst reguleret i 2005.

*** Det antages el, vand og varme priser m.m. holder niveauet fra januar gennem hele 2007.

32.084 -8.434 173.819

Tabel 6 skal læses med det udgangspunkt, at ensprisreformen ingen indvirkning har på løn- og anciennitetsstigninger. Der skal også tages højde

for inflation. Hvis inflationen, som i perioden 1. juli 2005 - 1. juli 2006 var på 2,9 pct., var medregnet, ville det reelle rådighedsbeløb være en

smule lavere end angivet.

En familie i Nuuk med indkomster fra en ufaglært og en faglært har fået 25.734 kr. mere til rådighed efter at have betalt husleje, el-, vand- og

varmeregning i 2007 end i 2003. Det skyldes, at familien både er blevet stillet bedre gennem lønstigninger, skatte- og ensprisreformen. Hvis den

samme familie i stedet bor i Nanortalik eller Qaanaaq, har familien haft en gevinst ved skattereformen på henholdsvis 18.686 kr. og 18.618 kr.

Effekterne af ensprisreformen gør dog, at familier i Nanortalik og Qaanaaq må betale 8.434 kr. mere for el og vand i 2007 end 2003, hvilket

skyldes, at både Nanortalik og Qaanaaq er maksimalprisområder.


Samlet set har en lavindkomstfamilie i Nanortalik eller Qaanaaq bestående af en ufaglært og en

faglært fået rundt regnet 10.000 kr. mere til forbrug i perioden 2005 til 2007. De dårligst stillede

familier i yderområder er altså samlet set blevet bedre stillet gennem skattereformen og

lønstigninger og ensprisreformen.

Af tabel 6 fremgår det også, at familier i Nanortalik, Qaanaaq og Nuuk med en indkomst over den

gennemsnitlige familie i landet får et større økonomisk råderum i 2006 i forhold til 2003. Dette

skyldes bl.a. lønstigninger.

For yderligere husstandseksempler henvises til bilag 3, der indeholder de økonomiske konsekvenser

af skatte- og ensprisreformen for en række familietyper bosiddende i både byer og i bygder. Den

samlede konklusion er, at ensprisreformen både har hævet og sænket rådighedsbeløbet for de

forskellige familietyper i de forskellige lokaliteter. Men sammenholdt med anciennitets- og

lønstigninger og skattereformen er størstedelen af befolkningen fortsat bedre stillet i 2007.

HS analysen fra sommeren 2006 viser, at Økonomidirektoratets beregnede gevinster ved skatte og

ensprisreformen ikke er slået igennem i folks opfattelse af deres eget økonomiske råderum. Blot 8

pct. svarer, at de har oplevet en stor forbedring af deres økonomiske situation som følge af

reformerne. 33 pct. tilkendegiver, at de har oplevet en lille forværring, mens hele 44 pct. mener, at

deres økonomi er uændret. Der er en tendens til, at flere fiskere og fangere opfatter en forværring af

deres økonomiske situation sammenlignet med befolkningen generelt.

På baggrund af de fremhævede eksempler må det konkluderes, at skattereformen har tjent sit formål

med hensyn til omfordeling fra de bedst stillede til de økonomisk dårligst stillede.

Til trods for de massive kampagner om reformerne angiver ca. en fjerdedel af befolkningen ikke at

have kendskab til ensprisreformen. Derfor er der behov for yderligere informationer om reformerne

og deres konsekvenser, blandt andet for at undgå mytedannelser.

3.4.3 Omfordeling mellem borgerne

Ensprisreformen er netop påbegyndt sit 3. år, hvilket har medført, at stadig flere betaler kostægte

priser for el og vand. Der er dog stadig en stor del af befolkningen, der betaler kunstigt lave priser

for el og vand på trods af højere lokale enhedsomkostninger. Denne del af befolkningen er derfor

sikret en maksimalpris på el og vand (se afsnit 3.1). Idet maksimalprisen på el og vand ligger under

den kostægte pris, ydes der derfor tilskud til el- og vandpriserne i byer og bygder med

maksimalpriser. (Se bilag 5)

23


Oversigt over procentvis fordeling af maksimal-, kostægte- og minimalpriser for el og vand i

de enkelte byer og bygder for kundegruppe 1, almindeligt forbrug i 2007

________________________________________________________________________________

Indbyggerne i alle byer og bygder der forsynes med el og vand fra Nukissiorfiit tæller 55.571

indbyggere, dette svarer i beregningen til 100 pct.

El:

21,5% af befolkningen betaler maksimalpris, dvs. 11.957 personer fordelt på 6 byer og 48 bygder.

51,3% af befolkningen betaler kostægte priser, dvs. 28.496 personer fordelt på 10 byer og 6 bygder.

27,2% af befolkningen betaler minimumpris, dvs. 15.18 personer fordelt på 1 by og 2 bygder.

Vand:

44,0% af befolkningen betaler maksimalpris, dvs. 24.467 personer fordelt på 11 byer og 56 bygder.

43,0%, af befolkningen betaler kostægte priser, dvs. 23.903 personer fordelt på 4 byer og 0 bygder.

13,0% af befolkningen betaler minimumpris, dvs. 7.201 personer fordelt på 2 byer og 0 bygder.

Se Bilag 5 for opgørelse over, hvilke byer og bygder der betaler henholdsvis maksimal-, minimums-

og kostægte priser.

Der sker også en omfordeling fra andre kundegrupper til fiskeindustrien, idet fiskeindustrien kun

betaler en tredjedel af de kostægte priser. Dette skal dog ses i lyset af, at fiskeindustrien på de

steder, hvor der findes rejefabrikker, er med til at holde el- og vandtarifferne nede. På den måde

kommer fiskeindustriens valg af placering af landbaseret produktion samfundet til gode.

Samlet får fiskeindustrien i 2007 storkunderabat på ca. 86 mio. kr. i byer og bygder med

maksimalpriser på el og vand med ca. 57 mio. kr. Det sker ved, at der tilføres tre forskellige former

for ”tilskud” ved el- og vandpriserne til fiskeindustrien i byer og bygder, der betaler maksimalpriser

for el og vand. Se figur 2.

Elkunderne i Nuuk er med til at finansiere de kunstigt lave tariffer til fiskeindustrien og

maksimalpriser med knapt 13. mio. kr. Det skyldes, at elkunderne i Nuuk betaler en højere pris for

el end den kostægte pris. Årsagen til det er, at tarifstrukturen fastsætter en minimumspris for el og

vand (se afsnit 3.1). På grund af denne minimumspris bliver der i 2007, overført knap 13 mio. kr.

fra elkunderne i Nuuk, jf. figur 2.

24


Figur 2: Omfordeling af midler ved ensprisreformen i 2007 (opgjort i mio. kr.)

100

80

60

40

20

0

-20

-40

-60

-80

-100

86,11

Omfordeling til

fiskeindustrien

Kilde: Nukissiorfiit.

56,88

Omfordeling til

maksimalpriskunder

-12,80

Omfordeling fra

elkunderne i Nuuk

25

-18,18

Omfordeling fra

varmekunder kysten

-61,39

Omfordeling fra

varmekunder Nuuk

-85,49

Nukissiorfiits varmekunder medvirker til at sikre de kunstigt lave tariffer til fiskeindustrien og

maksimalpriser til el- og vandkunderne. Der vil i 2007 blive overført ca. 80 mio. kr. fra

varmekunder, hvoraf alene godt 61 mio. kr. vil komme fra varmekunderne i Nuuk i 2007.

De sidste midler til at sikre maksimalpriser på el og vand samt de særligt lave tariffer til

fiskeindustrien finansieres over Finansloven i form af en driftsbevilling til Nukissiorfiit.

Nukissiorfiit får i 2007 en driftsbevilling på ca. 85 mio. kr., hvilket skal anvendes til kompensation i

forbindelse med ensprisreformen. Driftsbevillingen beregnes på baggrund af Nukissiorfiits

forventede udgifter og indtægter.

Det kan konkluderes, at der stadig finder en markant omfordeling sted for at sikre maksimalpriser

på el og vand samt de særligt lave tariffer til fiskeindustrien. Specielt varme- og elkunderne i Nuuk

står for ca. halvdelen af finansieringen med over 70. mio. kr. i 2007. Resten af finansieringen sker

fra varmekunderne rundt om i landet samt over finansloven i form af en driftsbevilling til

Nukissiorfiit.

3.5 Befolkningsudvikling i bygderne

Ved gennemførelsen af ensprisreformen blev der fra forskellige sider udtrykt bekymring for, at

ensprisreformen ville føre til affolkning i bygder og yderdistrikter. Denne frygt har foreløbigt vist

sig ubegrundet.

I figur 3 er vist udviklingen i bygdernes samlede befolkningstal fra 1996 til 2006. Det fremgår, at

antallet af beboere i bygderne lå stabilt omkring 9.750 indbyggere i årene 1996 til 1998, mens der

fra 1999 til 2006 har været tendens til et svagt fald i befolkningstallet. I 2001 blev Kangerlussuaq

Driftbevilling til

Nukissiorfiit


indlemmet i Sisimiut kommune, hvilket førte til en stigning i det samlede antal af bygdebeboere på

ca. 480 personer.

I 2006 lå det samlede indbyggertal i bygderne på godt 9.431 personer. I løbet af 11 år er

befolkningstallet i bygderne faldet med sammenlagt 288 personer. Hvis Kangerlussuaq ikke

medtages er antallet bygdebeboere samlet faldet med 816 personer.

Figur 3: Befolkningsudviklingen i bygder fra 1996-2006

Antal Indbygger

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0

1996 1998 2000 2002 2004 2006

Kilde: Grønlands Statistik

Anm: Opgjort pr. 1. januar pågældende år.

Den svagt vigende befolkningsudvikling i bygderne er fortsat efter påbegyndelsen af

ensprisrefomen pr. 1. januar 2006. Ind- og udvandringen fra bygderne er omtrent den samme før

indførelsen af ensprisreformen. Tallene indikerer, at indførelsen af ensprisreformen ikke har haft

nogen betydning for befolkningens bosætningsmønster.

Der synes ikke at være sket ændringer i befolkningens bosætningsmønster fra 1. januar 2005 til 1.

januar 2006 sammenholdt med de foregående år. Det indikerer, at befolkningens valg af bopæl i

højere grad er bestemt af mulighederne for arbejde, uddannelse, adgangen til sygdomsbehandling

og socialsikring, end af priserne på el, vand og varme.

Udviklingen i bosætningsmønsteret understøttes af HS analysen, hvor det fremgår, at ca. to

tredjedele af befolkningen ikke har overvejet at flytte til et sted med lavere elpriser. Modsat har en

tredjedel i mere eller mindre omfang overvejet at flytte på grund af elregningens størrelse. Kun 13

pct. af alle respondenter har ”mange gange” overvejet at flytte på grund af elregningens størrelse.

Det skal dog understreges, at der også er andre faktorer der spiller ind i overvejelserne om at flytte,

herunder mulighederne for uddannelse, arbejde, højere lønninger, familiens trivsel osv.

Det kan konkluderes, at der de sidste 11 år har været en svag tendens til fraflytning fra bygderne.

Denne tendens er lidt mindre siden 1. januar 2005, hvor omstillingen til mere omkostningsægte

priser for el og vand blev påbegyndt. Ensprisreformen synes således ikke at have ført til den

frygtede udvandring fra bygder og yderdistrikter.

26


3.6 Befolkningens kendskab og holdninger til ensprisreformen

I sommeren 2006 var godt ¾ af befolkningen klar over, at der 1. januar 2005 blev indført mere

kostægte priser for el og vand i form af ensprisreformen. Kendskabet fordelte sig nogenlunde

ligeligt over hele landet, dog var der lidt færre i de små bygder, som havde kendskab til

ensprisreformen. Specielt fangere og fiskere, selvstændige samt øvrige funktionærer gav udtryk for,

at de havde et stort kendskab til ensprisreformen.

Radio og tv har været de primære informationskilder, idet henholdsvis 39 pct. og 34 pct. af

befolkningen angav, at de havde fået information om ensprisreformen gennem disse to medier.

Noget overraskende havde kun 4 pct. brugt Internettet til at finde informationer om

ensprisreformen. For Nuuk tegner der sig et anderledes billede, idet langt færre havde fået viden om

ensprisreformen gennem radioen end i det øvrige land. Derimod havde mange flere borgere i Nuuk

fået kendskab til reformen ved at læse avis end for andre typer bosteder i Grønland.

Geografisk set var der en markant forskel på holdningerne til ensprisreformen. Der var en tendens

til en mere negativ holdning til ensprisreformen blandt befolkningen i bygderne og de små byer.

Borgerne i Nuuk var mest positivt stemt overfor reformen, mens der tegnede sig en tendens til, at

holdningen til reformen blev mindre positiv jo mindre byerne og bygderne var.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at kendskabet til reformerne må vurderes til kun

at være nogenlunde tilfredsstillende til trods for massiv information om skatte- og ensprisreformen.

Derfor kunne det være en idé at overveje at lave en ny informationskampagne om reformerne og

deres konsekvenser for den enkelte borger.

3.7 Konklusion og sammenfatning på privatforbrugerdelen

Der er indikatorer på, at ensprisreformen har haft indflydelse på elforbruget. Øgede priser på el har

muligvis medført et fald i forbruget, og det modsatte gør sig gældende for prisfald. Der er intet, der

tyder på, at ensprisreformen har haft nogen effekt på vandforbruget.

Ifølge Økonomidirektoratets beregninger er langt de fleste borgere blevet bedre stillet gennem en

kombination af lønstigninger og skatte- og ensprisreformen. Derudover har der fundet en

omfordeling sted primært fra el- og varmekunder i Nuuk til fiskeindustrien og de borgere, der

betaler maksimalpriser for el og vand. De kunstigt lave maksimalpriser på el og vand samt de

særligt lave tariffer til fiskeindustrien sikres over Finansloven i form af en driftsbevilling til

Nukissiorfiit, der anvendes til kompensation i forbindelse med ensprisreformen.

Store dele af befolkningen var i sommeren 2006 dog ikke af den opfattelse, at de var blevet bedre

stillet af skatte- og ensprisreformen i tråd med Økonomidirektoratets beregninger. Derfor var og er

den del af befolkningen negative overfor ensprisreformen. På baggrund af ovenstående må det dog

konkluderes, at skatte- og ensprisreformen har medvirket til at skabe et større økonomisk råderum

for de dårligst stillede, og at de stigende el- og vandpriser mere end udlignes af skattereformen.

27


En del mennesker har frygtet, at ensprisreformen ville have den konsekvens, at der ville være en

markant stigning i antallet af mennesker, som flytter fra yderområder til byerne. Det har medført

livlige debatter om, hvorvidt ensprisreformen ville medføre en affolkning af yderområder. Det er

blevet vist med befolkningstal fra Grønlands Statistisk, at ensprisreformen indtil nu ikke har ændret

på tendensen i fraflytningen fra bygder og små byer.

Til trods for de massive kampagner om reformerne angav ca. en fjerdedel af befolkningen, at de

ikke havde kendskab til ensprisreformen. Derfor kan det overvejes, om der er behov for yderligere

information om reformerne og deres konsekvenser.

28


4 Erhvervsforbrugerne

Dette kapitel beskriver følgende aspekter for erhvervslivet vedrørende ensprisreformen:

• Udviklingen i de producerede el- og vandmængder med særligt fokus på fiskeindustrien.

• Tarifstrukturen og udviklingen i tarifferne for el og vand med særligt fokus på

fiskeindustrien.

• Modeller for finansiering af kapacitetsudvidelser som følge af øget efterspørgsel efter el

og vand fra erhvervslivet.

• Ensprisreformens betydning for hotelbranchens og fiskeindustriens omkostningsstruktur

og konkurrenceevne.

• Holdninger til ensprisreformen i erhvervslivet.

4.1 Tarifstrukturen og prisudviklingen på el, vand og varme

4.1.1 Tarifstrukturen

Tarifstrukturen for erhvervslivet er den samme som for privatforbrugerne. Tarifsatser for el og vand

beregnes på baggrund af ensprisreformen. I ensprisreformen er to mekanismer gældende:

- Løbende prisreguleringer som følge af ændrede enhedsomkostninger.

- En årlig opjustering af maksimalprisen med 10 pct. af ensprisen i 2003 frem til

2009

I ensprisreformen er indarbejdet en årlig forhøjelse af maksimalprisen på 10 pct. af ensprisen i 2003

frem til 2009.

Nukissiorfiit har desuden mulighed for at ændre priserne på el og vand, hvis enhedsomkostningerne

ændres. Det kan for eksempel skyldes stigende eller faldende personale- og/eller

kapacitetsomkostninger. På el har specielt de stigende verdensmarkedspriser på olie medført

stigende enhedsomkostninger, og dermed højere priser for forbrugerne.

Fiskeindustrien er en undtagelse i forhold til det øvrige erhvervsliv, idet denne industri kun betaler

en tredjedel af de lokale enhedsomkostninger. Såfremt maksimalprisen for de øvrige forbrugere er

lavere end en tredjedel af de lokale enhedsomkostninger, betaler fiskeindustrien den samme pris for

el og vand som alle andre. Det har dog vist sig, at dette setup indeholder nogle uhensigtsmæssigheder.

Det skyldes, at tarifferne beregnes på baggrund af de producerede mængder fra det

forrige år. Derved bliver Nukissiorfiit nødsaget til at fastsætte tariffer, der er uforholdsmæssige lave

i forhold til den faktiske omkostning for det indeværende år. Et eksempel på dette er vandtarifferne

for fiskeindustrien i Paamiut, hvor fiskeindustrien kun skal betale 10 øre pr. m 3 vand pr. 1. januar

2007, mens den selvsamme fiskeindustri i Paamiut betalte 3,56 kr. pr. m 3 vand i 2006.

Som konsekvens af, at tarifstrukturen bygger på to år gamle tal, kan det tilskynde fiskeindustrien til

at flytte deres produktion til de steder, hvor der er de laveste tariffer. Dette er kun et problem,

29


såfremt fiskeindustrien vælger at flytte sin produktion, før Nukissiorfiits investeringer i vand- og

elproduktion er omkostningsdækkede. Det betyder, at der vil være færre til at dele omkostningerne

til de allerede realiserede investeringer, som derfor vil påvirke enhedsprisen, de steder

fiskeindustrien fraflytter.

4.1.2 Prisudviklingen

Som for resten af landet varierer udviklingen i priserne på el og vand for fiskeindustrien fra 2003 og

frem til i dag utroligt meget. Fiskeindustriens tariffer for el og vand findes i bilag 4 og dækker 2003

samt fra 1. januar 2006 og frem til i dags dato.

Størstedelen af fiskeindustrien placeret i bygderne har oplevet prisstigninger på vand frem til i dag i

forhold til 2003. Fiskeindustrien betalte 5,87 kr. pr. m 3 vand i 2003. Der er tale om stigninger på op

til 27,91 kr. pr. m 3 vand for visse dele af fiskeindustrien i 2007. Det betyder, at mange

fiskefabrikker og forarbejdningsanlæg i bygder betaler den samme maksimalpris for vand som de

øvrige forbrugere. Det skyldes, at de lokale enhedsomkostninger ved at producere vand er over 3

gange så høje som maksimalprisen. I lidt under halvdelen af byerne betaler fiskeindustrien i dag

mindre pr. m 3 vand end i 2003.

Langt størstedelen af fiskeindustrien i landet betaler mere pr. kWh. i 2007 end i 2003. Der er langt

færre af lokaliteterne med fiskeproduktion, der betaler maksimalpris for el end for vand. Dette er

udtryk for, at fiskeindustrien i det gamle ensprissystem blev subsidieret langt mere i forhold til

vandpriserne end i forhold til elpriserne.

Samlet set er tarifferne for både el og vand steget for fiskeindustrien med indførelse af

ensprisreformen. Tarifferne på vand er dog steget forholdsvis mest, hvilket særligt har ramt de

vandintensive produktionsformer. Til trods for de stigende tariffer for el og vand er det marginalt,

hvor meget fiskeindustriens konkurrenceevne er blevet påvirket. Fiskeindustriens konkurrenceevne

vil blive nærmere belyst i afsnit 4.5.2.

Samlet set var værdien af fiskeindustrirabatten på 79.970.000 kr. i 2003, 80.105.794 kr. i 2005 og

86.110.171 kr. i 2007. Der blev produceret 26.000.000 kWh el i 2003 og 28.704.472 kWh el i 2005,

samt 2.500.000 m 3 vand i 2003 og 3.575.463 m 3 vand i 2005 til fiskeindustrien.

En konsekvens af den voksende forskel i priser på el og vand rundt om i landet kan være, at der er

færre virksomheder, der vil slå sig ned på en lokalitet med høje priser på el og vand. Det er vigtigt

at være opmærksom på, at en række andre faktorer spiller en større rolle i forhold til, hvor

virksomheder placerer sig, som: Tilstrækkeligt ressourcegrundlag for en rentabel produktion,

kvalificeret arbejdskraft til rådighed og gode infrastrukturelle forhold.

Der er en række ordninger og forpligtelser, som gør, at havets ressourcer ikke bliver udnyttet

optimalt for samfundet. Indhandlingspligten gør, at der bliver indhandlet fisk og skaldyr til trods

30


for, at det bedre kunne betale sig at producere direkte om bord på skibene. De særlige tariffer til

fiskeindustrien medvirker til, at branchen fastholdes kunstigt i en landbaseret produktion frem for

produktion til vands. Det fastholder arbejdskraften i landbaseret skaldyrs- og fiskeproduktion frem

for at få flyttet arbejdskraften over i væksterhverv som turistbranchen, mineralindustrien m.fl. til

gavn for samfundet.

Det store el- og vandforbrug i fiskeindustrien medvirker til at holde specielt tarifferne på vand nede

på en række lokaliteter. En forudsætning er dog, at fiskeindustrien ikke medfører

kapacitetsudvidelser af el- eller vandværker og derefter kører med nedsat produktion eller lukker.

Hvis dette sker, er det de private forbrugere, som financierer størstedelen af kapacitetsudvidelsen.

De særlige tariffer på el og vand til fiskeindustrien har således både gavnlige og negative effekter i

samfundet.

4.2 Finansiering af kapacitetsudvidelser som følge af

industriefterspørgsel

Baggrunden for dette afsnit er, at Landsstyret i en tekstanmærkning til finansloven er bemyndiget til

at fastsætte et investeringsbidrag fra fiskeindustrien som følge af øget efterspørgsel af el eller vand,

der medfører kapacitetsudvidelser af enten el- eller vandværket, efter dialog med fiskeindustrien.

Der er ikke fundet en samlet model, der tager hånd om alle de hensyn, som skal tages i forbindelse

med finansiering af kapacitetsudvidelser som følge af industriefterspørgsel. Derfor er der endnu

ikke vedtaget en endelig model til finansiering af kapacitetsudvidelser som følge af øget

industriefterspørgsel.

Et tilslutningsbidrag fra fiskeindustrien har den fordel, at §22a i fiskeriloven bliver overflødig. Det

skyldes, at §22a sikrer, at omlægningen og nyetablering af fiskeindustri sker i overensstemmelse

med de offentlige anlægsinvesteringer. Med et tilslutningsbidrag overflødiggøres §22a, idet et

tilslutningsbidrag finansierer fiskeindustriens krav om offentlige anlægsinvesteringer i forbindelse

med udvidelser af eksisterende el- og vandværker.

Med et tilslutningsbidrag vil industrien overveje at flytte sin produktion en ekstra gang på grund af

de forhøjede omkostninger som følge af eventuelle yderligere investeringer.

Følgende modelforslag til finansiering af kapacitetsudvidelser som følge af øget

industriefterspørgsel er hidtil skitseret. Fordelene og ulemperne ved den enkelte model vil kort blive

gennemgået:

• Den nuværende situation

• Skattefinansiering af kapacitetsudvidelser

• Investeringsbidrag fra fiskeindustrien

• Tilslutningsbidrag fra erhvervslivet

31


• Industrier med behov for kapacitetsudvidelser står selv for finansiering, opførelse og

drift

Den nuværende situation

Som det er i dag, betaler hverken fiskeindustrien eller det øvrige erhvervsliv investerings- eller

tilslutningsbidrag.

Det har den konsekvens, at alle de lokale forbrugere, uanset type, er med til at finansiere

kapacitetsudvidelser via de gældende tariffer. Det er der både fordele og ulemper ved.

Fordele

Fordelene ved denne model er,

• at den er meget nem at administrere.

• at den ikke kræver ny regulering.

• at der ikke skal tages stilling til, om erhvervslivet skal have medejerskab i de anlæg, de

eventuelt er med til at finansiere.

• at der ikke skal tages stilling til hvilke dele af erhvervslivet, der skal medvirke til at betale

for kapacitetsudvidelser.

- fiskeindustrien

- det samlede erhvervsliv

• at en diskussion om hvem, der er årsag til en kapacitetsudvidelse, undgås.

- alle forbrugere medvirker til en kapacitetsudvidelse

- kun den virksomhed, der ønsker øget kapacitet, er årsag til kapacitetsudvidelse

Ulemper

Ulempen ved denne model er,

• at den ikke skaber de ønskede incitamenter i forhold til placering af nye virksomheder i

områder med overskudskapacitet.

• at modellen ikke forpligter virksomhederne på langt sigt til at medvirke til finansiering, idet

de på grund af manglende medfinansiering har let ved at flytte deres produktion. Såfremt en

stor energiaftagende virksomhed flytter, vil de resterende forbrugere skulle betale for en

kapacitetsudvidelse via tarifferne.

Skattefinansiering af kapacitetsudvidelser

Ved skattefinansiering af tilskud til kapacitetsudvidelse til energiforsyningen rundt om i landet er

alle borgere med til at finansiere udvidelsen på de enkelte lokaliteter.

Fordele

Fordelene ved denne model er,

• at der ikke skal tages stilling til, om erhvervslivet skal have medejerskab i de anlæg, de

eventuelt er med til at finansiere.

32


• at der ikke skal tages stilling til, hvilke dele af erhvervslivet, der skal medvirke til at betale

for kapacitetsudvidelser.

- fiskeindustrien

- det samlede erhvervsliv

• at en diskussion om hvem, der er årsag til en kapacitetsudvidelse, undgås.

- alle forbrugere medvirker til en kapacitetsudvidelse

- kun den virksomhed, der ønsker øget kapacitet, er årsag til kapacitetsudvidelse.

Ulemper

Ulempen ved denne model er,

• at den ikke skaber de ønskede incitamenter i forhold til placering af nye virksomheder i

områder med overskudskapacitet.

• at modellen ikke forpligter virksomhederne på langt sigt til at medvirke til finansiering, idet

de på grund af manglende medfinansiering har let ved at flytte deres produktion. Hvis

virksomheden, der har medført kapacitetsudvidelse, flytter, vil de resterende lokale

forbrugere betale for en kapacitetsudvidelse via tarifferne.

• at skattefinansiering af kapacitetsudvidelser i energiforsyningen er et brud med principperne

i ensprisreformen om, at forbrugerne betaler de lokale enhedsomkostninger for el og vand.

• at der vil ske en omfordeling fra dem, der ikke får gavn af skattebetalinger til

kapacitetsudvidelser til dem, der oplever en stigning i deres lokale el- og/eller

vandværkskapacitet.

Investeringsbidrag fra fiskeindustrien

Denne model tager udgangspunkt i et investeringsbidrag fra fiskeindustrien, når fiskeindustrien er

årsagen til en kapacitetsudvidelse af enten el- eller vandforsyningen. I denne model skal

fiskeindustrien være med til at betale kapacitetsudvidelsen eller dele af den.

Motivet for denne model var, at såfremt fiskeindustrien skulle etablere nye fabrikker, skulle det ske

på en lokalitet, hvor der ikke var knaphed på el og vand.

Fordele

Fordelene ved denne model er,

• at alle udgifter ved en kapacitetsudvidelse ikke bliver væltet fuldt ud over på

privatforbrugerne, hvis fiskeproduktionen lukker.

• at modellen forpligter virksomhederne til på langt sigt at medvirke til finansieringen, idet de

på grund af medfinansiering har sværere ved at flytte deres produktion.

• at den skaber de ønskede incitamenter i forhold til placering af nye virksomheder i områder

med overskudskapacitet.

Ulemper

Ulempen ved denne model er,

33


• at den skaber diskussion om, hvem der er årsag til en kapacitetsudvidelse, og derved hvem

der skal betale. Er alle forbrugere årsag til en kapacitetsudvidelse og derfor skal medvirke til

finansieringen? Eller er det kun den virksomhed, der ønsker øget kapacitet, som er årsag til

en kapacitetsudvidelse?

• at der skal tages stilling til, om erhvervslivet skal have medejerskab i de anlæg, de eventuelt

er med til at finansiere.

Tilslutningsbidrag fra storkunder

En alternativ model kunne være, at alle storkunder skal betale et tilslutningsbidrag i forhold til hvor

store mængder el og vand, de ønsker at aftage. Et sådant tilslutningsbidrag skal betales, uanset hvor

storkunder ønsker at placere sig.

Fordele

Fordelene ved denne model er,

• at der ikke skal tages stilling til, om erhvervslivet skal have medejerskab i de anlæg, de

eventuelt er med til at finansiere.

• at der ikke skal tages stilling til, hvilke dele af erhvervslivet, der skal medvirke til betale for

kapacitetsudvidelser.

- fiskeindustrien

- det samlede erhvervsliv

• at en diskussion om hvem, der er årsag til en kapacitetsudvidelse, undgås, om alle

forbrugere medvirker til en kapacitetsudvidelse, eller det kun er den virksomhed, der ønsker

øget kapacitet, som er årsag til en kapacitetsudvidelse.

Ulempe

Ulempen ved denne model er,

• at den skaber færre incitamenter i forhold til placering af nye virksomheder i områder med

overskudskapacitet end en model, hvor der skal betales investeringsbidrag ved

kapacitetsudvidelser.

Industrier med behov for kapacitetsudvidelser står selv for finansiering, opførelse og drift

En sidste model er, at industrier med behov for kapacitetsudvidelser i energiforsyninger selv står for

finansiering, opførelse og drift.

I forhold til selvforsyning af el i forbindelse med produktion skal det bemærkes, at elværker over en

vis størrelse kræver godkendelse af Landsstyret i henhold til Landstingsforordning nr. 14 af 6.

november 1997 om energiforsyning. Årsagen til det er, at der sikres en samfundsoptimal løsning i

forhold til elforsyningen, når Landsstyret skal godkende individuel drift af større elværker.

Fordele

Fordelene ved denne model er,

34


• at der ikke skal tages stilling til, om erhvervslivet skal have medejerskab i de anlæg, de

eventuelt er med til at finansiere.

• at der ikke skal tages stilling til, hvilke dele af erhvervslivet, der skal medvirke til betale for

kapacitetsudvidelser.

- fiskeindustrien

- det samlede erhvervsliv

• at en diskussion om hvem, der er årsag til en kapacitetsudvidelse, undgås.

- alle forbrugere medvirker til en kapacitetsudvidelse

- kun den virksomhed, der ønsker øget kapacitet, er årsag til kapacitetsudvidelse

• at modellen er en administrativ let løsning.

• at den lokale producent ofte kan forsyne sig selv med el og vand billigere end Nukissiorfiit,

fordi vedkommende ikke er underlagt samme krav om forsyningssikkerhed som

Nukissiorfiit.

Ulemper

Ulempen ved denne model er,

• at den ikke skaber de ønskede incitamenter i forhold til placering af nye virksomheder i

områder med overskudskapacitet.

• at en samfundsoptimal forsyning af el vil forsvinde, idet de samlede stordriftsfordele

mindskes. Hvilket også vil afspejle sig i enhedsomkostningerne de steder, hvor der ikke er

en industri eller storkunde.

• at grundlaget for at investere i flere vandkraftværker, med større oliefortrængning for øje,

ikke er lige så rentabelt.

• Miljøgener

- støjgener ved flere elværker

- at handlingsplanen med flere miljøvenlige vandkraftværker bliver mindre

attraktiv, idet de største aftagere af el ikke ønsker at aftage el fra et vandkraftværk,

idet de allerede selv har investeret i et anlæg.

Konklusion og anbefaling til finansiering af kapacitetsudvidelser pga. industriefterspørgsel

Der er kort blevet beskrevet en række modeller i forhold til finansiering af kapacitetsudvidelser som

følge af øget efterspørgsel fra industrien, og ved hver model er fordele og ulemper blevet

fremhævet.

Det er svært at vurdere hvilken model, der er mest hensigtsmæssig, idet ingen af modellerne tager

hånd om alle hensyn i forbindelse med finansiering af kapacitetsudvidelser som følge af

industriefterspørgsel. Derfor er der endnu ikke vedtaget en endelig model til finansiering af

kapacitetsudvidelser som følge af øget industriefterspørgsel. En løsning på problemet kunne være at

arbejde med 2-3 modeller alt efter, hvilket udgangspunkt man står over for ved en etablering samt

hvilke hensyn, der vægtes højst. Derfor anbefaler Landsstyret, at der arbejdes videre med at finde en

så hensigtsmæssig model(ler) som muligt.

35


Følgende problematikker skal der arbejdes videre med, idet modellen eller modellerne skal tage

højde for følgende forhold:

• Hvem er dimensionerende?

• Hvem skal betale?

• Hvor stort skal et eventuelt investeringsbidrag være?

• Ejerskabsproblematikken

• Egen produktion

4.3 Udviklingen i producerede elmængder

Fra kapitlet om privatforbrugere kunne det ses i tabel 3, at den samlede mængde el produceret af

Nukissiorfiit steg med 6 pct. fra 2004 til 2005. Som tidligere beskrevet er det kun muligt at dele

forbrugerne op i to grupper - fiskeindustrien og andre forbrugere. Derfor er det ikke muligt at se,

hvordan det øvrige erhvervslivs forbrug af el har udviklet sig. Tallene er kun medtaget frem til

2005, da Nukissiorfiit ved redegørelsens afslutning, ikke havde afsluttet regnskabsåret for 2006, og

derfor ikke kunne aflevere tallene for producerede elmængder for 2006.

Fiskeindustrien har øget sit elforbrug på landsplan med 2 pct. Som vist i tabel 3 er der store lokale

forskelle i de producerede elmængder til fiskeindustrien. Det er derfor umuligt at fremhæve en

overordnet tendens for elforbruget i fiskeindustrien. Der er flere parametre, der spiller ind på

elforbruget, herunder etablering og lukning af fiskefabrikker, hvad der produceres, graden af

forædling, kapacitetsudnyttelse m.m. For at vurdere om ensprisreformen har haft nogen effekt på de

producerede elmængder til fiskeindustrien, er det nødvendigt at vurdere hvert enkelt

produktionsanlæg, hvilket ikke har været muligt.

4.4 Udviklingen i producerede vandmængder

Af tabel 5 fremgår det, at Nukissiorfiit stort set producerede den samme mængde vand i 2004 og

2005. Det er ikke muligt at dele vandkunderne op på andet end fiskeindustrien og andre forbrugere.

Derfor er det ikke muligt at se, hvordan det øvrige erhvervslivs forbrug af vand har udviklet sig.

Tallene er kun medtaget frem til 2005, da Nukissiorfiit ved redegørelsens afslutning ikke havde

afsluttet regnskabsåret for 2006, og derfor ikke kunne aflevere tallene for producerede

vandmængder for 2006.

Fiskeindustrien har øget sit vandforbrug på landsplan med 1 pct. Som vist i tabel 5 er der store

lokale forskelle i de producerede vandmængder til fiskeindustrien. Det er derfor ikke muligt at

fremhæve en overordnet tendens for vandforbruget i fiskeindustrien. De mængder vand,

fiskeindustrien aftager, afhænger ligesom for elmængderne af en række faktorer, herunder hvilken

fiske- skalddyrsproduktion der er tale om.

36


4.5 Ensprisreformens betydning for hotelbranchen og rejeindustriens

omkostningsstruktur og konkurrenceevne

Erhvervsdirektoratet har fået udarbejdet omkostningsanalyser hos Grønlands Revisionskontor A/S i

juli 2006 for hotelbranchen, der siden blev opdateret i januar 2007. Der er også udarbejdet

omkostningsanalyser i januar 2006 for rejeindustrien for at få belyst, hvor stor en del energiudgifter

udgør af de samlede udgifter. Formålet med analyserne er at få belyst, om tariffer på el og vand som

følge af ensprisreformen påvirker branchernes konkurrenceevne. Analysen for rejeindustrien er

blevet opdateret i forhold til Canada i juli 2006. I de efterfølgende afsnit vil hovedpointerne fra

analyserne blive fremhævet.

4.5.1 Hotelbranchen

I analysen af hotelbranchen medvirker fire hoteller, 2 fra Diskoområdet, 1 i Midtgrønland og 1 i

Sydgrønland. Analysen har den svaghed, at der indgår relativt få virksomheder, men der tegner

alligevel sig et billede for de fire, der kan bruges som indikator for branchen, jf. tabel 7.

Tabel 7: Omkostningsstrukturen for hotelbranchen

Gennemsnitlig omkostningsstruktur 2004

Gennemsnit for de fire

virksomheder

37

Laveste værdi

blandt de fire

virksomheder

Højeste værdi blandt

de fire virksomheder

Omsætning spredning 100% 26% 174%

Direkte omkostninger 24,3% 15,9% 29,7%

Personaleudgifter 35,4% 29,3% 40,2%

Energi 5,2% 4,4% 6,0%

Andre omkostninger, afskrivninger og renter 25,9% 24,4% 29,1%

Skat 3,5% -1,9% 7,9%

Overskud 5,8% -3,2% 13,7%

Kilde: Grønlands Revisionskontor A/S

Tabel 7 skal forstås således: Første kolonne viser gennemsnittet for de deltagende virksomheder.

Anden og tredje kolonne viser henholdsvis den laveste og den højeste værdi af den pågældende

regnskabspost blandt de deltagende virksomheder. Det er ikke således, at det er samme virksomhed,

der tegner sig for de højeste eller laveste værdier på alle poster.

I tabel 7 fremgår det, at godt 5 pct. af de samlede omkostninger i 2004 i gennemsnit for branchen

kunne henføres til energiudgifter. Det er Grønlands Revisionskontor A/S’s vurdering, at

gennemsnitstallene for 2004 kan bruges som et udtryk for større hoteller i landet. Derimod er det

usikkert, om tallene giver et retvisende billede for mindre hoteller. Det skyldes, at

værelsesudlejning typisk udgør en større andel af omsætningen på små hoteller i forhold til store

hoteller, og derved udgør udgifterne til energi en større andel af de samlede omkostninger på små

hoteller.


Tabel 8: Stigninger på el og vand for hotelbranchen geografisk fordelt, og de deraf følgende

konsekvenser pr. omsat million.

Pris pr.

kWh el i

kr.

Pris pr. m3

vand i kr.

Enhedstarif 2004 2,26 21,62

Nye priser 2007

Stigning

elprisen

2004-2007

Stigning

vandprisen

2004-2007

38

Vægtet

stigning

el

Vægtet

stigning

vand

Vægtet

stigning

i alt

Konsekvens i

beløb kr.

pr. 1 mio.

omsætning

Nanortalik 3,15 27,91 39% 29% 1,22% 0,15% 1,38% -13.754

Qaqortoq 2,38 27,91 5% 29% 0,17% 0,15% 0,32% -3.159

Narsaq 2,38 18,56 5% -14% 0,17% -0,07% 0,09% -918

Paamiut 1,76 10,73 -22% -50% -0,69% -0,26% -0,95% 9.491

Nuuk 1,37 14,48 -39% -33% -1,22% -0,17% -1,40% 13.958

Maniitsoq 2,59 27,91 15% 29% 0,45% 0,15% 0,60% -6.049

Sisimiut 1,84 10,73 -19% -50% -0,58% -0,26% -0,84% 8.390

Aasiaat 2,27 22,10 0% 2% -0,01% -0,01% -0,03% -253

Ilulissat 2,03 16,13 -10% -25% -0,32% -0,13% -0,45% 4.481

Uummaanaq 2,79 27,91 23% 29% 0,73% 0,15% 0,88% -8.801

Upernavik 3,15 27,91 39% 29% 1,22% 0,15% 1,38% -13.754

Kilde: Grønlands Revisionskontor A/S

I tabel 8 ses effekterne af prisændringerne på el og vand fra 2004 til 2007. ”Vægtet stigning”

dækker over, hvor meget de ændrede priser på el og vand påvirker de samlede omkostninger. Den

sidste kolonne i tabellen angiver, hvor meget et hotels resultat før skat i byer ændres pr. omsat

million.

Hoteller i Paamiut, Nuuk, Sisimiut, og Ilulissat vil i analysen alle opleve et beregnet resultatet pr.

omsat million, der er bedre før skat i 2007 i forhold til 2004 som følge af ensprisreformen. Hoteller

i Nanortalik og Upernavik vil opleve et estimeret resultat, der er 13.754 kr. lavere pr. omsat million

før skat i 2007 end i 2004.

Såfremt hoteller, som har haft en stigning i deres omkostninger, vil vælte hele

omkostningsstigningen over på forbrugerne, vil det have den konsekvens, at hotelgæsterne i

Nanortalik og Upernavik skal betale 1,38 pct. mere for en overnatning. Hvis et hotelværelse i

Nanortalik og Upernavik i 2004 eksempelvis kostede 1.000,00 kr. pr. døgn, skulle hotelejeren tage

1013,80 kr. pr. døgn i 2007.

De overnattende gæster i Nuuk vil opleve en reduktion i priserne på 1,4 pct., hvis hotelejerne

vælger at nedsætte priserne med det samme, som de har sparet som følge af ensprisreformen.

Konklusionen på Grønlands Revisionskontor A/S’s analyse er med det forbehold, der følger af det

begrænsede datamateriale, at ændringer i prisstrukturen på el og vand ikke har nogen reel effekt på

de pågældende hotellers konkurrenceevne. Det skal forstås på den måde, at hotellerne stort set


hverken er blevet påvirket positivt eller negativt i deres bestræbelser på at tiltrække kunder som

følge af ensprisreformen.

4.5.2 Rejeindustrien

I analysen indgår to fabrikker i Grønland, som skønnet svarer til ca. 40 pct. af den samlede

produktion. Disse to fabrikker bliver sammenlignet med henholdsvis tre fabrikker i Norge, og i

Canada en fabrik i Quebec og en fabrik i Newfoundland.

For fabrikken i Newfoundland har det kun været muligt at skaffe information om

indhandlingspriserne, og der er på baggrund af disse opstillet en kalkyle, der bygger på

forudsætningen om, at alle andre produktionsomkostninger udgør den samme andel som

fabrikken i Quebec.

Analysen har den svaghed, at der indgår relativt få fabrikker, men der tegner alligevel sig et billede.

Årsagen til, at der ikke medvirker flere fabrikker, skyldes, at de privatejede rejefabrikker ikke

ønskede at deltage i undersøgelsen.

Norge

Hovedkonklusionen i analysen i forhold til Norge er, at de samlede produktionsomkostninger for 1

kg. færdigforarbejdede, kogte og pillede rejer frit leveret i Aalborg er godt 18 pct. højere i Norge

end i Grønland. Det fremgår af tabel 9, at omkostninger til energi udgør 3,5 pct. af de samlede

omkostninger i Grønland, hvilket er en højere andel af omkostningerne i forhold til Norge.

Vandforbruget udgør kun 1,4 pct. mere af de samlede omkostninger til rejeproduktion i Grønland

end i Norge.

39


Tabel 9: Sammenligning af omkostningsstrukturen i Grønland i forhold til Norge

Omkostningsstrukturen

i Grønland

i pct. af total

40

Forskel i

omkostningsstrukturen

mellem Grønland og

Norge

Råvareforbrug (udbytte) -6,8%

Råvarepris, rejer 25,6 %

Omkostning til råvare 50,7 % 19,2 %

Arbejdsløn 15,5 % 12,1 %

Energi (el og olie) 3,5 % -1,1 %

Fragt og kørsel 3,9 % -0,4 %

Emballage 1,6 % 0,1 %

Vandforbrug 1,6 % -1,4 %

Salt 0,9 % -0,1 %

Direkte omkostninger 77,6 % 28,4%

Rengøring 3,6 % -2,0 %

Administrativt personale 4,9 % -2,4 %

Reparation og vedligeholdelse 4,0 % -1,1 %

Indirekte produktionsomkostninger i øvrigt 9,8 % -4,8 %

Indirekte produktionsomkostninger 22,4 % -10,4 %

Produktionsomkostninger i alt 100,0 % 18,1 %

Kilde: Grønlands Revisionskontor A/S

Det er vigtigt at notere sig, at analysen kun er vejledende, idet det ikke har været muligt at tage

højde for en række parametre så som: Graden af forædling i produktionen, om lavere

lønomkostninger skyldes højere effektivitet eller lavere timeløn osv.

I forhold til Norge er det vigtigt at fremhæve, at det høje omkostningsniveau har gjort, at langt

størstedelen af rejefabrikkerne i Norge i dag er lukket eller kører med underskud. Det understreger

vigtigheden af, at rejeindustrien her i landet vedbliver med at rationalisere og effektivisere blandt

andet ved at udnytte stordriftsfordele. Set i lyset af den voldsomme konkurrence indenfor

rejeindustrien på verdensplan sammen med de lave salgspriser på kogte pillede rejer er det

afgørende, at rejeindustrien presses mindst muligt på deres omkostningsniveau, idet fabrikkerne i

Grønland ellers risikerer at lide samme skæbne som i Norge.

Canada

Hovedkonklusionen i analysen i forhold til Canada er, at de samlede produktionsomkostninger for

et kg. færdigforarbejdede, kogte og pillede rejer frit leveret i Aalborg er godt 19 pct. lavere i Canada

end i Grønland, hvilket primært skyldes lavere indhandlingspriser i Canada. Det fremgår af tabel

10, at omkostninger til energi udgør 3,7 pct. af de samlede omkostninger i Grønland, hvilket er en

højere andel af omkostningerne i forhold til Canada. Omkostninger til vand udgør kun 1,2 pct.

mere i Grønland end de gør i Canada.


Tabel 10: Sammenligning af omkostningsstrukturen i Grønland i forhold til Canada

Omkostningsstruktur

i Grønland

i pct. af total

41

Forskel i

omkostningsstrukturen

mellem Grønland og

Canada

Råvareforbrug (udbytte)

Råvarepris, rejer

Omkostning til råvare 56,7% -19,6%

Arbejdsløn 16,5% 4,2%

Energi (el og olie) 3,7% -0,4%

Emballage 1,7% 0,2%

Vandforbrug 1,7% -1,2%

Salt 0,9% 1,0%

Direkte omkostninger 81,3% -15,8%

Rengøring 3,9% -3,2%

Indirekte produktionsomkostninger i øvrigt 14,8% -0,5%

Indirekte produktionsomkostninger 18,7% -3,7%

Produktionsomkostninger i alt 100,0% -19,5%

Kilde: Grønlands Revisionskontor A/S

Erhvervsdirektoratet har indhentet oplysninger hos Danmarks Eksportråd om, at den canadiske

fiskeindustri har adgang til en række støtteordninger både nationalt og på provinsplan. Dette må

antages også at medvirke til at give den canadiske rejeindustri konkurrencefordele, som beskrevet i

tabel 10.

Konsekvensen af ændrede priser for produktionsfaktorer i forhold til kostpris og konkurrenceevne

Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at opdele omkostninger for rejeproduktion i Canada på lige

så mange komponenter som for produktionen i Norge. Derfor ser omkostningsstrukturen forskellig

ud for Grønland i de to tabeller. Den forskellige opdeling af omkostninger gør, at analyserne ikke er

direkte sammenlignelige. Analyserne giver dog i forhold til energi- og vandforbruget et billede af,

at omkostninger til energi har marginal effekt på rejeproduktions konkurrenceevne i forhold til

udlandet.

Tabel 11: Konsekvens af prisændringer på produktionsfaktorerne

Procentvis ændring på

produktionsfaktorerne

Ændring i kostprisen som

følge af stigningen på

produktionsfaktorerne

Omkostning til råvare 20 % 10,2 %

Arbejdsløn 20 % 3,1 %

Energi (el og olie) 20 % 0,4 %

Fragt og kørsel 20 % 0,8 %

Emballage 20 % 0,4 %

Vandforbrug 20 % 0,3 %

Salt 20 % 0,2 %

Kapacitetsudnyttelse 20 % 5,1 %

Kilde: Grønlands Revisionskontor A/S

Prisændringer på energi og vand har stort set ingen effekt på de samlede omkostninger pr. kg.

færdigvare. Det fremgår klart af tabel 11, hvor en stigning på 20 pct. på el og olie vil medføre en


stigning i de samlede omkostninger pr. kg. færdigvare på 0,4 pct. Tilsvarende stigning i

vandpriserne vil medføre en stigning i de samlede omkostninger pr. kg. færdigvare på 0,3 pct.

Samlet set må det konkluderes, at selv en væsentlig ændring i prisen på el, olie og vand kun vil have

en marginal effekt på den samlede produktionsomkostning og dermed konkurrenceevnen.

4.5.3 Fiskeindustriens og hotel- og restaurationsbranchens opfattelse af

deres konkurrencesituation som følge af ensprisreformen

Erhvervsdirektoratet har i sommeren 2006 gennemført en spørgeskemaundersøgelse af

erhvervslivets holdninger og vurdering af ensprisreformen. Spørgeskemaet blev sendt ud til ca. 735

selskaber registreret i Grønlands Erhvervsregister. Der er indkommet 102 svar, hvoraf henholdsvis

5 var fra fiskeindustrien, og 6 var fra hotel- og restaurationsbranchen. Det er vigtigt at påpege, at

undersøgelsen ikke giver et statistisk belæg for at fremhæve sammenfald, men giver nogle vigtige

indikatorer om holdninger og opfattelsen af effekterne angående ensprisreformen.

Et centralt spørgsmål i undersøgelsen gik på, hvordan ændrede priser på el og vand har påvirket

konkurrenceevnen i forhold til udlandet. Både fra fiskeindustrien og hotel- og

resturanrationsbranchen var den generelle vurdering, at virksomhedernes konkurrenceevne var den

samme eller lidt ændret efter indførelsen af ensprisreformen, hvilket stemmer overens med

omkostningsanalyser.

Langt de fleste fra hver branche mener ikke, at deres virksomheds konkurrenceevne over for

udlandet var blevet meget forringet. De få virksomhederne, der havde svaret, at de var blevet

væsentligt dårligere stillet konkurrencemæssigt i forhold til udlandet af ensprisreformen, kan have

en afvigende omkostningsstruktur i forhold til deres branche.

Omkostningsanalyserne viste, at selv stigningerne på 20 pct. i priser på energi ville have marginal

effekt på konkurrenceevnen. De omtalte virksomheder vurderer, at de var blevet dårligere stillet

som følge af ensprisreformen, hvilket kan skyldes, at de var placeret i områder med maksimale

priser på el og vand. Derved vurderer de måske per automatik, at ensprisreformen havde medført en

væsentlig forringelse af deres konkurrenceevne overfor udlandet.

4.5.4 Konklusion og sammenfatning

Dette afsnit har vist, at ensprisreformen indtil nu har haft marginal effekt på fiske/rejeindustriens og

hotel- og restaurationsbranchens konkurrenceevne overfor udlandet. I forhold til rejeindustrien er

det vigtig at pointere, at branchen er udsat for lave salgspriser og kraftig konkurrence på

verdensplan. Det gør, at rejeindustrien kan blive presset af selv små stigninger i deres

omkostningsniveau.

42


Erhvervsdirektoratet har modtaget meget få svar fra de to brancher i direktoratets undersøgelse af

erhvervslivets holdninger og vurdering af ensprisreformen. Af de indkomne svar er der ikke en

afvigelse mellem omkostningsanalysernes konklusioner og svarerne.

4.6 Erhvervslivets holdninger og syn på ensprisreformen

Erhvervsdirektoratet har i sommeren 2006 foretaget undersøgelse af Erhvervslivets holdninger og

syn på ensprisreformen. I undersøgelsen kan der konstateres en markant tendens til forskel i

stillingtagen til ensprisreformen mellem erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner. Langt

flere offentlige institutioner end erhvervsvirksomheder svarer ”ved ikke”. Det skyldes formentligt,

at virksomhederne er mere bevidste om deres omkostninger og derved deres energiforbrug end

offentlige institutioner. Det kan også skyldes, at offentlige institutioner under kommunale regi har

fået kompensation for ensprisreformens via bloktilskud til kommunerne, og derfor ikke har mærket

til eventuelle prisstigninger.

Der kan være flere måder til at få offentlige institutioner til at blive mere bevidst om deres forbrug

af el og vand, og derved ensprisreformens konsekvenser for den enkelte institution. Når den enkelte

institutionen møder konsekvenserne af ensprisreformen, vil den højst sandsynligt danne sig en

holdning om ensprisreformen.

En mulighed for at få offentlige institutioner til blive mere bevidste om deres forbrug af el og vand

er indførelsen af grønne regnskaber for offentlige institutioner. Grønne regnskaber vil gøre, at den

enkelte institution vil følge sit forbrug af el og vand mere nøje end i dag, og på den måde vil

institutionens kendskab til sit energiforbrug stige. I forhold til grønne regnskaber er det vigtigt at

holde sig for øje, at omkostningerne ikke overstiger gevinsterne ved at indføre grønne regnskaber.

Der er allerede truffet beslutning i Landstinget om at arbejde videre med grønne regnskaber.

En anden mulighed til at få offentlige institutioners øjne mere åbne over for ensprisreformen og

deres eget forbrug er ved at lade hver enkelt institution betale for sit eget forbrug, i stedet for som

det er tilfældet i Hjemmestyret, hvor forbruget betales fra centralt hold. På den måde vil

institutionerne blive mere omkostningsbevidste, og derved skærpes deres interesse for

ensprisreformens konsekvenser for dem.

I Erhvervsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse er der en fremherskende tendens på landsplan til,

at en overvægt af de deltagende erhvervsvirksomheder er positive over for ensprisreformen. Der er

dog store geografiske forskelle i holdninger til ensprisreformen blandt virksomhederne. Der er en

klar en tendens til, at virksomhederne i de største byer er yderst positiv overfor reformen, mens

antallet af positive tilkendegivelser er noget mindre blandt virksomheder placeret andre steder i

landet. Den tendens skyldes formentligt, at virksomhederne i de største byer har lavere tariffer på el

og vand end de fleste andre steder i landet.

43


4.7 Konklusion og sammenfatning på erhvervsforbrugerdelen

Det blev konkluderet, at

• der ikke var en entydig sammenhæng mellem udviklingen i de producerede el- og

vandmængder til fiskeindustrien og ensprisreformen. Det er derfor nødvendigt at se på hvert

enkelt produktionsanlæg for at vurdere udviklingen af de producerede el- og vandmængder i

forhold til ensprisreformen.

• fiskeindustrien på landsplan har fået lavere storkunderabatter via de særlige fiskeindustritariffer

pr. kWh el og pr. m 3 vand i 2007 i forhold til 2003. Samlet set har fiskeindustrien

fået godt 6 mio. kr. mere i storkunderabatter via de lavere el- og vandtariffer efter

ensprisreformen trådte i kraft på grund af større forbrug.

• fiskeindustrien i de byer, hvor der er placeret rejefabrikker, medvirker til at holde tarifferne

nede for resten af byens el- og vandkunder, ved at fiskeindustrien er med til at dække en stor

del af de faste omkostninger ved produktionen af el og vand.

• den nye prisstruktur som følge af ensprisreformen kan påvirke virksomhederne til at slå sig

ned i områder med lave priser på el og vand. Adgang til kvalificeret arbejdskraft, gode

infrastrukturelle forhold og tilstrækkeligt ressourcegrundlag for en rentabel produktion er

dog endnu vigtigere i forhold til, hvor virksomhederne vælger at placere sig.

• tarifstrukturen har den uhensigtsmæssighed, at tariffer beregnes på baggrund af et

omkostningsniveau, der er to år gammelt. Derved afspejler tarifferne ikke

omkostningsstrukturen for det indeværende år. Et eksempel på dette er vandtarifferne for

fiskeindustrien i Paamiut, hvor fiskeindustrien kun skal betale 10 øre pr. m 3 vand pr. 1.

januar 2007, mens fiskeindustrien i Paamiut betalte 3,56 kr. pr. m 3 vand i 2006.

• tarifstrukturen kan i værste fald have den konsekvens, at fiskeindustrien flytter deres

produktion til de steder, hvor der er de laveste tariffer. Det vil have den uheldige

konsekvens, at Nukissiorfiits investeringer i vand- og elproduktion som følge af

efterspørgsel fra fiskeindustrien vil være overflødige, såfremt fiskeindustrien vælger flytter

sin produktion få år efter pga. af billigere el- og vand andre steder.

• der ikke på nuværende tidspunkt er fundet en model, der løser alle problemstillinger i

forhold til finansiering af kapacitetsudvidelser som følge af industriefterspørgsel.

Fiskeindustriens mulighed for at flytte efter de billigste el- og vandpriser gør det nødvendigt

at sætte fart på arbejdet med et tilslutningsbidrag. Dette er for at sikre en mere langsigtet

planlægning af landbaseret produktion.

• hotelbranchens og rejeindustriens konkurrenceevne overfor udlandet er blevet påvirket

marginalt.

44


• rejeindustrien kan blive presset af små stigninger i deres omkostningsniveau på grund af

konkurrencen på verdensmarkedet. Det ses eksempelvis i Norge og Island, hvor mange

fabrikker er lukket.

• der er tendens til, at mange offentlige institutioner ikke har kendskab til deres energiforbrug.

Landsstyret vil på baggrund af de fremkomne resultater arbejde videre med at finde en eller flere

modeller til tilslutningsbidrag af kapacitetsudvidelser fra erhvervslivet som følge af øget

industriefterspørgsel. Målet er, at dette kan ske med virkning fra 1. januar 2008, samtidig med en

eventuel ophævelse af fiskerilovens §22a.

Landsstyret vil ligeledes arbejde videre med planer om grønne regnskaber for offentlige

institutioner. Grønne regnskaber og individuel afregning til hver enkelt institution vil gøre, at den

enkelte institution vil følge sit forbrug af el og vand mere nøje end i dag. Det vil forhåbentligt

medføre større bevidsthed hos den enkelte institution om sit energiforbrug. I forhold til grønne

regnskaber er det vigtigt at holde sig for øje, at omkostningerne ikke overstiger gevinsterne ved at

indføre grønne regnskaber.

45


Tabeloversigt:

Tabel 1: Prisudviklingen på el, vand og varme 2003 til 2007………………………. 13

Tabel 2: Udviklingen i maksimalpriser på el og vand fra 2003 til 2007,

fordelt på årsager. …………………………………………………………. 14

Tabel 3: Producerede mængder el fordelt på Fiskeindustrien og

”Andre forbrugere” for 2004 og 2005. ……………………………………. 15

Tabel 4: Producerede mængder el fordelt på Fiskeindustrien og

”Andre forbrugere” for 2004 og 2005. …………………………………… 17

Tabel 5: Producerede mængder vand fordelt på Fiskeindustrien og

”Andre forbrugere” for 2004 og 2005. …………………………………… 18

Tabel 6: Økonomiske effekter af skatte- og ensprisreformen for udvalgte

familietyper inklusiv løn- og anciennitetsstigninger i kr. ………………… 22

Tabel 7: Omkostningsstrukturen for hotelbranchen. ………………………………. 37

Tabel 8: Stigninger på el og vand for hotelbranchen geografisk fordelt,

og de deraf følgende konsekvenser pr. omsat million. …………………… 38

Tabel 9: Sammenligning af omkostningsstrukturen i Grønland

i forhold til Norge. ………………………………………………………… 40

Tabel 10: Sammenligning af omkostningsstrukturen i Grønland

i forhold til Canada. ………………………………………………………. 41

Tabel 11: Konsekvens af prisændringer på produktionsfaktorerne. …………………. 41

Figuroversigt:

Figur 1: De økonomiske konsekvenser af skatteomlægningen for enlige

fordelt på indkomst. ……………………………………………………… 20

Figur 2: Udviklingen i maksimalpriser på el og vand fra 2003 til 2007,

fordelt på årsager. ………………………………………………………….. 25

Figur 3: Befolkningsudviklingen i bygder fra 1996-2006. …………………………. 26

Bilagsoversigt:

Bilag 1: Prisudviklingen 2003 til 2007 på el, vand og varme fordelt på byer og bygder

Bilag 2: Introduktion af beregningsmodeller for konsekvenserne af Skatte- og

Ensprisreformen

Bilag 3: Økonomiske konsekvenser af Skatte- og Ensprisreformen for udvalgte

familietyper, fordelt på byer og bygder

Bilag 4: Prisudviklingen for fiskeindustrien 2003 til 2007 på el og vand fordelt på byer og

bygder

Bilag 5: Fordeling af maksimal-, kostægte- og minimalpriser for el og vand i de enkelte

byer og bygder for kundegruppe 1, almindeligt forbrug i 2007

46


Bilag 1: Prisudviklingen 2003 til 2007 på el, vand og varme fordelt på byer og bygder

2003 01.01-31.08.2005 01.09-31.12.2005 01.01-31.01.2006 01.02-.2006-31.12.2006 01.01.2007 og frem

Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El

kr/m 3 kr/MWh kr/kWh kr/m 3

kr/MWh kr/kWh kr/m 3 kr/MWh kr/kWh kr/m 3 kr/MWh kr/kWh kr/m 3 kr/MWh kr/kWh kr/m 3 kr/MWh kr/kWh

Nanortalik 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Aappilattoq 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Narsaq Kujalleq 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Tasiusaq 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Ammassivik 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Alluitsup Paa 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,47 24,78 403 2,47 26,64 452 2,74 27,91 495 3,15

Qaqortoq 21,53 462 2,23 24,78 360 2,17 24,78 403 2,28 24,78 403 2,28 26,64 452 2,47 27,91 495 2,38

Saarloq 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Eqalugaarsuit 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Qassiumiut 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Narsaq 21,53 462 2,23 17,10 360 2,30 17,10 403 2,41 17,10 403 2,41 13,63 452 2,47 1856 495 2,38

Igaliku 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Qassiarsuk 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Paamiut 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 11,32 403 2,43 11,32 403 2,43 11,17 452 2,63 10,73 495 1,76

Arsuk 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Nuuk 21,53 462 2,23 17,10 360 1,46 17,10 403 1,46 17,10 403 1,46 15,82 452 1,58 14,48 495 1,37

Qeqertarsuatsiaat 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,41 27,91 495 2,17

Kapisillit 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Maniitsoq 21,53 462 2,23 24,78 360 2,61 24,78 403 2,72 24,78 403 2,72 26,64 452 2,84 27,91 495 2,59

Atammik 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Napasoq 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Kangaamiut 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 2,11

Sisimiut 21,53 462 2,23 13,10 360 2,10 13,10 403 2,21 13,10 403 2,21 13,10 452 2,26 10,73 495 1,84

Itilleq 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Sarfannguit 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Kangaatsiaq 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Attu 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,58 27,91 495 1,37

Iginniarfik 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Niaqornaarsuk 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Ikerasaarsuk 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Aasiaat 21,53 462 2,23 20,10 360 2,05 20,10 403 2,16 20,1 403 2,16 17,53 452 2,45 22,10 495 2,27

Akunnaaq 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 16,80 452 2,84 27,91 495 2,87

Kitsissuarsuit 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Qasigiannguit 21,53 462 2,23 24,78 360 2,69 24,78 403 2,80 24,78 403 2,80 26,64 452 2,84 27,91 495 2,69

Ikamiut 21,53 462 2,23 24,78 360 2,57 24,78 403 2,68 24,78 403 2,68 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

47


2003 01.01-1.08.2005 01.09-1.12.2005 01.01-31.01.2006 01.02.2006-31.12.2006 01.01.2007 og frem

Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El

kr/m 3

kr/MWh kr/kWh kr/m 3

Kr/MWh kr/kWh kr/m 3

kr/MWh kr/kWh kr/m 3

kr/MWh kr/kWh kr/m 3

kr/MWh kr/kWh kr/m 3

Ilulissat

Oqaatsut

Qeqertaq

Saqqaq

Ilimanaq

Qeqertarsuaq

Kangerluk

Uummannaq

Niaqornat

Qaarsut

Ikerasak

Saattut

Ukkusissat

Illorsuit

Nuugaatsiaq

Upernavik

Upernavik

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

13,10

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

22,10

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

360 1,93

360 2,69

360 2,69

360 2,69

360 2,69

360 2,54

360 2,69

360 2,69

360 2,69

360 2,69

360 2,69

360 2,66

360 2,69

360 2,69

360 2,69

360 2,48

11,32

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

22,10

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

403 2,04

403 2,80

403 2,80

403 2,80

403 2,80

403 2,65

403 2,80

403 2,80

403 2,80

403 2,80

403 2,80

403 2,77

403 2,80

403 2,80

403 2,80

403 2,59

11,32

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

22,10

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

2,04

2,80

2,80

2,80

2,80

2,65

2,80

2,80

2,80

2,80

2,80

2,77

2,80

2,80

2,80

2,59

11,17

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

452 2,16

452 2,84

452 2,84

452 2,84

452 2,84

452 2,84

452 2,84

452 2,84

452 2,84

452 2,84

452 2,84

452 2,84

452 2,84

452 2,84

452 2,84

452 2,84

16,13

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

kr/MWh

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

Kr/kWh

2,03

3,15

3,15

3,15

3,15

3,15

3,15

2,79

3,15

3,15

2,37

2,54

3,15

3,15

3,15

3,15

Kujalleq

Kangersuatsiaq

Aappilattoq

Nutaarmiut

Tasiusaq

Nuussuaq

Kullorsuaq

Naajaat

Innaarsuit

Qaanaaq

Savissivik

Siorapaluk

Moriusaq

Tasiilaq

Sermiligaaq

Isortoq

Kulusuk

Tiniteqilaaq

Kuummiut

Ittoqqortoormiit

Uunarteq

Itterajivit

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

21,53

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

462

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

2,23

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

360

360

360

360

360

360

360

360

360

360

360

360

360

360

360

360

360

360

360

360

360

360

2,69

2,69

2,37

2,69

2,27

2,69

2,39

2,69

1,50

2,69

2,69

2,69

2,69

2,69

2,69

2,69

2,69

2,69

2,28

2,69

2,69

2,69

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

2,80

2,80

2,48

2,80

2,38

2,80

2,13

2,80

1,61

2,80

2,80

2,80

2,80

2,80

2,80

2,80

2,80

2,80

2,39

2,80

2,80

2,80

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

24,78

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

403

2,80

2,80

2,48

2,80

2,38

2,80

2,13

2,80

1,61

2,80

2,80

2,80

2,80

2,80

2,80

2,80

2,80

2,80

2,39

2,80

2,80

2,80

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

26,64

452

452

452

452

452

452

452

452

452

452

452

452

452

452

452

452

452

452

452

452

452

452

2,84

2,84

2,61

2,84

2,67

2,84

2,84

2,84

2,19

2,84

2,84

2,84

2,84

2,41

2,84

2,84

2,30

2,84

2,84

2,84

2,84

2,84

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

27,91

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

495

3,15

3,15

2,11

3,15

1,37

3,15

3,15

3,15

3,15

3,15

3,15

3,15

3,15

2,69

3,15

3,15

3,15

3,15

3,15

3,15

3,15

3,15

Kilde: Nuukissiorfiit

48


Bilag 2: Introduktion af beregningsmodeller

For at belyse de økonomiske konsekvenser af ensprisreformen og skatteomlægningen for

forskellige husstandstyper i Grønland, er der opstillet to beregningsmodeller. Den ene belyser de

økonomiske effekter af skatteomlægningen og den anden de økonomiske effekter af

ensprisreformen. I følgende vil de to beregningsmodeller kort blive præsenteret.

Beregningsmodel for skatteomlægningen:

Skatteomlægningen betød:

• At personfradraget blev hævet fra 40.000 kr. til 48.000 kr.

• At standardfradraget blev hævet fra 8.000 kr. til 10.000 kr.

• At den fælleskommunale udskrivningsprocent blev forhøjet fra 4 pct. til 6 pct.

I skattemodellen beregnes, hvordan skatteomlægningen påvirker forskellige familietypers indkomst

efter skat. I tabel 6 i evalueringen er som eksempel vist, hvordan udregningen af de økonomiske

konsekvenser for en enlig HK’er med barn i Nanortalik er udregnet. Personen havde i 2003 en A-

indkomst i form af løn på 186.136 kr. Dette beløb var i 2005 steget til 195.708 som følge af

generelle lønstigninger og højere anciennitet.

Nettoindkomsten er det beløb, familien havde til rådighed efter skat, når der er taget højde for

boligsikring. Det ses af tabel a, at den enlige HK’er før omlægningen havde en nettoindkomst på

133.879 kr., mens beløbet efter omlægningen var steget til 140.877 kr. Skatteomlægningen betød

således en samlet stigning i familiens nettoindkomst på 6.998 kr. om året

Principperne til beregningerne for andre indkomstgrupper er de samme. Om den enkelte familie har

vundet eller tabt på omlægningen afhænger af størrelsen på deres indkomst og trækprocenten i deres

kommune. Det skal understreges, at i skattemodellen ses kun på effekterne af skatteomlægningen

og ikke af ensprisreformen.

49


Tabel a: Eksempel på skatteberegningsmodel - Enlig HK’er med barn i Nanortalik

2003 2005 - skat

1) A-indkomst

- Løn 186.136 195.708

2) B-indkomst

- Ingen

3)=1)+2) Bruttoløn 186.136 195.708

4) Personfradrag 40.000 48.000

5) Standartfradrag 8.000 10.000

6)=3)-4)-5) Skattepligtig

indkomst 178.136 185.708

7) Skatsats 41% 43%

8) Skat 58.017 60.592

9) Tilskud

- boligsikring 5.760 5.760

10)=3)-8)+9) Nettoindkomst 133.879 140.877

Ensprisberegningsmodel:

I Ensprisberegningsmodellen beregnes de forskellige familietypers omkostninger til el, vand og

varme i 2003, 2005 og 2006. Desuden beregnes familiens rådighedsbeløb, efter at de faste udgifter

er betalt.

Beregningsmodellen for ensprisreformen er dokumenteret i tabel b. Ligesom i ovenstående tages

udgangspunkt i en enlig HK’er med et barn i Nanortalik. Det antages, at familien har et uændret

årligt forbrug på 240 m 3 vand, 12,99 MWh. varme og 3.000 kWh el. Der medtages således ikke

eventuelle ændringer i forbrugsmønster. Priserne på el, vand og varme følger Nuukissiorfiits

listepriser jf. bilag 1.

For den enlige HK’er med et barn er udgifterne til vand fra 2003 til 2006 steget med 1.189 kr., mens

udgifterne til el er steget med 1.820 kr. Omvendt er familiens udgifter til varme faldet med 183 kr.

Disse udgiftsstigninger mere end opvejes dog af stigningen i nettoindkomst, og familiens samlede

rådighedsbeløb er 4.172 kr. højere i 2003 end i 2006.

50


Tabel b: Eksempel på ensprisberegningsmodel - Enlig HK’er med barn i Nanortalik

2003

(før reform)

51

2005

(efter reform)

2006

(efter reform)

10 ) (Fra

skattemodellen) Nettoindkomst 133.879 140.877 140.877

11) Faste udgifter

personalebolig 36.000 36.780 37.189

- heraf vand (240

m 3 ) 5.167 5.947 6.356

varme (12,99 MWh) 6.000 4.861 5.817

el (3.000 kWh) 6.690 8.180 8.510

12) = 10) - 11) Rådighedsbeløb 85.189 91.056 89.361


Bilag 3 Økonomiske konsekvenser af Skatte- og Ensprisreformen for udvalgte familietyper, fordelt på byer og bygder

Nanortalik Kommune: Nanortalik

Nr. Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.374 5.584 0 5.584 6.760 0 6.760 6.760 0 6.760

2 Enlig, DJØF´er

ingen børn

Leje,

60 m 2 87.540 26.794 -741 26.052 34.840 -2.232 32.609 39.584 -3.954 35.630

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 85.189 6.998 -1.131 5.866 3.179 -2.826 353 6.668 -4.720 1.949

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.926 8.056 -1.131 6.924 8.056 -2.826 5.229 8.056 -4.720 3.336

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs

Faglært, time

Leje,

100 m 2 160.334 9.695 -1.521 8.173 12.610 -3.421 9.189 15.527 -5.485 10.042

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 174.924 15.342 -1.994 13.348 20.248 -5.083 15.165 26.569 -8.434 18.135

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 222.393 11.394 -1.994 9.400 15.070 -5.083 9.988 18.686 -8.434 10.252

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 232.728 11.394 -434 10.960 15.109 -2.704 12.405 18.826 -5.371 13.454

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 162.422 6.278 -2.384 3.894 6.525 -5.677 848 7.108 -9.199 -2.092

10 Par,

2 børn

Chef,

Hjemme

Leje,

100 m 2 182.168 26.566 -1.994 24.572 36.771 -5.083 31.688 37.630 -8.434 29.196

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.427 4.278 -525 3.753 5.250 -1.274 3.977 6.223 -2.321 3.902

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

52


Nanortalik Kommune: Alluitsup Paa

Nr. Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Nettoef- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris fekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.374 5.584 0 5.584 6.760 0 6.760 6.760 0 6.760

2 Enlig, DJØF´er

ingen børn

Leje,

60 m 2 87.540 17.156 -411 16.744 34.840 -1.874 32.966 39.584 -3.396 36.188

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 85.189 6.998 -801 6.196 8.939 -2.469 6.470 12.428 -4.720 7.709

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.926 8.056 -801 7.254 8.056 -2.469 5.587 8.056 -4.720 3.336

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs

Faglært, time

Leje,

100 m 2 160.334 9.695 -1.191 8.503 12.610 -3.063 9.546 15.527 -5.485 10.042

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 174.924 15.342 -1.444 13.898 20.248 -4.487 15.761 26.569 -8.434 18.135

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 222.393 11.394 -1.444 9.950 15.070 -4.487 10.584 18.686 -8.434 10.252

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 232.728 11.394 116 11.510 15.109 -2.108 13.001 18.826 -5.371 13.454

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 162.422 4.227 -1.834 2.393 4.474 -5.081 -607 5.057 -9.199 -4.143

10 - - -

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.427 4.278 -360 3.918 5.250 -1.095 4.155 6.223 -2.376 3.847

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

53


Nanortalik Kommune: Ammassivik, Narsaq Kujalleq, Tasiusaq og Aappilatsoq:

Nr. Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.374 5.584 0 5.584 6.760 0 6.760 6.760 0 6.760

2 Enlig, DJØF´er

ingen børn

Leje,

60 m 2 87.540 26.794 -741 26.052 34.840 -2.232 32.609 39.584 -3.954 35.630

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 85.189 6.998 -1.131 5.866 8.939 -2.826 6.113 12.428 -4.720 7.709

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.926 8.056 -1.131 6.924 8.056 -2.826 5.229 8.056 -4.720 3.336

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs

Faglært, time

Leje,

100 m 2 160.334 9.695 -1.521 8.173 12.610 -3.421 9.189 15.527 -5.485 10.042

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 174.924 15.342 -1.994 13.348 20.248 -5.083 15.165 26.569 -8.434 18.135

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 222.393 11.394 -1.994 9.400 15.070 -5.083 9.988 18.686 -8.434 10.252

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 232.728 11.394 -434 10.960 15.109 -2.704 12.405 18.826 -5.371 13.454

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 162.422 4.227 -2.384 1.843 4.474 -5.677 -1.203 5.057 -9.199 -4.143

10 - - -

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.427 4.278 -525 3.753 5.250 -1.274 3.977 6.223 -2.321 3.902

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

54


Qaqortoq Kommune: Qaqortoq:

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Nettoef- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris fekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegiu

m

60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er

ingen børn

Leje,

60 m 2 86.087 26.406 819 27.225 34.309 -1.084 33.225 38.968 -1.644 37.324

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 83.807 7.002 429 7.431 8.909 -1.679 7.230 12.336 -2.410 9.926

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.554 8.256 429 8.684 8.256 -1.679 6.577 8.256 -2.410 5.846

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs

Faglært, time

Leje,

100 m 2 158.827 9.467 39 9.506 12.330 -2.273 10.057 15.196 -3.175 12.021

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 171.944 15.318 606 15.924 20.137 -3.170 16.967 26.346 -4.584 21.762

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 219.830 11.456 606 12.062 15.067 -3.170 11.897 18.618 -4.584 14.034

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 230.164 11.456 2.166 13.622 15.105 -792 14.313 18.755 -1.521 17.234

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 162.019 4.421 216 4.637 4.664 -3.765 899 5.236 -5.349 -114

10 Par,

2 børn

Chef, Hjemme Leje,

100 m 2 208.123 39.003 606 39.609 54.001 -3.170 50.831 54.998 -4.584 50.415

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.178 4.014 255 4.268 4.969 -700 4.269 5.924 -1.041 4.883

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

55


Qaqortoq Kommune: Saarloq, Eqalugaarsuit og Qassimiut

Nr. Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevins Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

t skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er

ingen børn

Leje,

60 m 2 86.087 26.406 -741 25.665 34.309 -2.232 32.077 38.968 -3.954 35.014

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 83.807 7.002 -1.131 5.871 8.909 -2.826 6.082 12.336 -4.720 7.616

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.554 8.256 -1.131 7.124 8.256 -2.826 5.429 8.256 -4.720 3.536

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs

Faglært, time

Leje,

100 m 2 158.827 9.467 -1.521 7.946 12.330 -3.421 8.909 15.196 -5.485 9.711

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 171.944 15.318 -1.994 13.324 20.137 -5.083 15.054 26.346 -8.434 17.912

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 219.830 11.456 -1.994 9.462 15.067 -5.083 9.984 18.618 -8.434 10.184

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 230.164 11.456 -434 11.022 15.105 -2.704 12.401 18.755 -5.371 13.384

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 162.019 4.421 -2.384 2.037 4.664 -5.677 -1.013 5.236 -9.199 -3.964

10 - - -

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.178 4.014 -525 3.488 4.969 -1.274 3.695 5.924 -2.321 3.603

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

56


Narsaq Kommune: Narsaq

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegiu

m

60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er

ingen børn

Leje,

60 m 2 86.087 26.406 1.350 27.757 34.309 391 34.700 38.968 36 39.004

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 83.807 7.002 1.882 8.884 8.909 1.305 10.213 12.336 -166 12.170

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.554 8.256 1.882 10.137 8.256 1.305 9.560 8.256 -166 8.090

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs

Faglært, time

Leje,

100 m 2 158.827 9.467 2.413 11.881 12.330 2.218 14.548 15.196 191 15.387

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 171.944 15.318 3.642 18.961 20.137 2.807 22.944 26.346 -96 26.250

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 219.830 11.456 3.642 15.098 11.456 2.807 14.263 18.618 -96 18.522

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 230.164 11.456 1.516 12.972 15.105 -846 14.259 18.755 -1.521 17.234

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 162.019 4.421 4.174 8.595 4.664 3.721 8.385 5.236 261 5.496

10 Par,

2 børn

Chef, Hjemme Leje,

100 m 2 179.063 26.338 3.642 29.980 33.829 2.807 36.636 36.361 -96 36.265

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.178 4.014 751 4.765 4.969 415 5.384 5.924 -84 5.840

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

57


Narsaq Kommune: Igaliku og Qassiarsuk

Nr. Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevins Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

t skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.071 4.827 0 4.827 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er

ingen børn

Leje,

60 m 2 86.087 16.940 -741 16.199 34.309 -2.232 32.077 38.968 -3.396 35.572

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 83.807 7.002 -1.131 5.871 8.909 -2.826 6.082 12.336 -4.720 7.616

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.554 8.256 -1.131 7.124 8.256 -2.826 5.429 8.256 -4.720 3.536

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs

Faglært, time

Leje,

100 m 2 158.827 9.467 -1.521 7.946 12.330 -3.421 8.909 15.196 -5.485 9.711

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 171.944 15.318 -1.994 13.324 20.137 -5.083 15.054 26.346 -8.434 17.912

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 219.830 11.456 -1.994 9.462 15.067 -5.083 9.984 18.618 -8.434 10.184

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 230.164 11.456 -434 11.022 15.105 -2.704 12.401 18.755 -5.371 13.384

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 162.019 4.421 -2.384 2.037 4.664 -5.677 -1.013 5.236 -9.199 -3.964

10 - - -

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.178 4.014 -525 3.488 4.969 -165 4.803 5.924 -764 5.160

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

58


Paamiut Kommune: Paamiut:

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådigheds- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettobeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig, Studerende

ingen børn

Kollegium

60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er

ingen børn

Leje,

60 m 2 86.087 26.406 167 26.573 16.940 275 17.215 38.968 2.277 41.246

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 83.807 7.002 315 7.317 8.909 1.516 10.425 12.336 3.573 15.909

4 Par, Pensionist.

ingen børn Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.554 8.256 315 8.571 8.256 1.516 9.772 8.256 3.573 11.829

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2 158.827 9.467 464 9.931 12.330 2.758 15.088 15.196 4.869 20.065

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 171.944 15.318 776 16.095 20.137 3.379 23.516 26.346 6.763 33.108

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 219.830 11.456 776 12.232 15.067 3.379 18.446 18.618 6.763 25.380

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 230.164 11.456 183 11.638 15.105 -1.587 13.518 18.755 1.579 20.334

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 162.019 4.421 925 5.345 4.664 4.621 9.285 5.236 8.059 13.294

10 Par,

2 børn

Chef, Hjemme Leje,

100 m 2 179.063 26.338 776 27.114 36.361 3.379 39.740 37.204 6.763 43.967

11 Enlig, SIK, arb.løs

ingen børn

Leje,

40 m 2 79.178 4.014 64 4.077 4.969 439 5.408 5.924 2.325 8.249

12 Enlig, Fisker/fanger

ingen børn

Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

59


Paamiut Kommune: Arsuk:

Nr. Familietype Beskæftigelse Bolig Rådigheds

beløb

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen børn

60 m 2

3 Enlig, HK´er Leje,

1 barn

60 m 2

4 Par, Pensionist. Leje,

ingen børn Førtidspens. 60 m 2

5 Par, Ufaglært,arb.løs Leje,

1 barn Faglært, time 100 m 2

6 Par, Skolelærer, Leje,

2 børn Butikass. 100 m 2

7 Par, Fisker/fanger, Ejer,

2 børn Hjemme 100 m 2

8a Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

8b Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

9 Par, Selvstændig, Leje,

3 børn Deltidsass. 100 m 2

10 - - -

11 Enlig, SIK, arb.løs Leje,

ingen børn

40 m 2

12 Enlig, Fisker/fanger Ejer,

ingen børn

40 m 2

13 Par, Langtidsledig, Leje,

2 børn Langtidsledig. 60 m 2

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

60

Nettoeffekt

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

Nettoef

-fekt

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

Nettoef

-fekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

86.087 16.940 -741 16.199 34.309 -2.232 32.077 38.968 -3.396 35.572

83.807 7.002 -1.131 5.871 8.909 -2.826 6.082 12.336 -4.720 7.616

84.554 8.256 -1.131 7.124 8.256 -2.826 5.429 8.256 -4.720 3.536

158.827 9.467 -1.521 7.946 12.330 -3.421 8.909 15.196 -5.485 9.711

171.944 15.318 -1.994 13.324 20.137 -5.083 15.054 26.346 -8.434 17.912

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

219.830 11.456 -1.994 9.462 15.067 -5.083 9.984 18.618 -8.434 10.184

230.164 11.456 -434 11.022 15.067 -2.704 12.363 18.618 -5.371 13.246

162.019 4.421 -2.384 2.037 4.664 -5.677 -1.013 5.236 -9.199 -3.964

79.178 4.014 -525 3.488 4.969 -1.274 3.695 5.924 -2.321 3.603

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0


Nuuk Kommune: Nuuk:

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådigheds- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettobeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig, Studerende

ingen børn

Kollegiu

m

60.980 5.448 0 5.448 6.666 0 6.666 6.666 0 6.666

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2 90.444 27.569 3.980 31.549 35.903 2.835 38.738 40.816 2.997 43.813

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 87.952 6.989 4.512 11.501 9.000 3.508 12.508 12.614 3.843 16.457

4 Par, Pensionist.

ingen børn Førtidspens.

Leje,

60 m 2 85.670 7.656 4.512 12.167 7.656 3.508 11.163 7.656 3.843 11.499

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2 163.347 10.149 5.043 15.193 13.168 4.180 17.348 16.190 4.689 20.880

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 180.886 15.388 8.026 23.414 20.469 6.319 26.788 27.017 6.913 33.929

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 227.520 11.269 8.026 19.295 15.077 6.319 21.396 18.822 6.913 25.734

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 237.855 11.269 5.899 17.169 15.118 3.629 18.747 18.967 3.529 22.495

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 169.381 3.839 8.557 12.396 4.095 6.991 11.086 4.698 7.835 12.533

10 Par,

2 børn

Chef, Hjemme Leje,

100 m 2 276.673 14.082 8.026 22.107 18.511 6.319 24.829 18.511 6.913 25.423

11 Enlig, SIK, arb.løs

ingen børn

Leje,

40 m 2 79.925 4.806 2.066 6.872 5.814 1.577 7.390 6.821 1.234 8.055

12 Enlig, Fisker/fanger

ingen børn

Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

61


Nuuk Kommune: Kapisillit:

Nr. Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.980 5.448 0 5.448 6.666 0 6.666 6.666 0 6.666

2 Enlig, DJØF´er

ingen børn

Leje,

60 m 2 90.444 17.587 -741 16.845 35.903 -2.232 33.671 40.816 -3.954 36.862

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 87.125 6.989 -1.131 5.858 9.000 -2.826 6.174 12.614 -4.720 7.894

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 85.670 7.656 -1.131 6.524 7.656 -2.826 4.829 7.656 -4.720 2.936

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs

Faglært, time

Leje,

100 m 2 163.347 10.149 -1.521 8.628 13.168 -3.421 9.747 16.190 -5.485 10.705

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 180.886 15.388 -1.994 13.394 20.469 -5.083 15.387 27.017 -8.434 18.583

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 227.520 11.269 -1.994 9.275 15.077 -5.083 9.995 18.822 -8.434 10.388

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 237.855 11.269 -434 10.835 15.118 -2.704 12.413 18.967 -5.371 13.595

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 169.381 3.839 -2.384 1.455 4.095 -5.677 -1.582 4.698 -9.123 -4.425

10 - - -

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.925 4.806 -525 4.281 5.814 -1.274 4.540 6.821 -1.242 5.579

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

62


Nuuk Kommune: Qeqertarsuatsiaat:

Nr. Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.980 5.448 0 5.448 6.666 0 6.666 6.666 0 6.666

2 Enlig, DJØF´er

ingen børn

Leje,

60 m 2 90.444 17.587 -741 16.845 35.903 -1.049 34.853 40.816 -1.014 39.802

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 87.125 6.989 -1.131 5.858 9.000 -1.644 7.356 12.614 -1.780 10.834

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 85.670 7.656 -1.131 6.524 7.656 -1.644 6.012 7.656 -1.780 5.876

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs

Faglært, time

Leje,

100 m 2 163.347 10.149 -1.521 8.628 13.168 -2.238 10.930 16.190 -2.545 13.645

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 180.886 15.388 -1.994 13.394 20.469 -3.112 17.358 27.017 -3.534 23.483

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 227.520 11.269 -1.994 9.275 15.077 -3.112 11.966 18.822 -3.534 15.288

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 237.855 11.269 -434 10.835 15.118 -733 14.384 18.967 -471 18.495

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 169.381 3.839 -2.384 1.455 4.095 -3.706 389 4.698 -4.299 399

10 - - -

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.925 4.806 -525 4.281 5.814 -682 5.131 6.821 228 7.049

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

63


Maniitsoq Kommune: Maniitsoq:

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig, Studerende

ingen børn

Kollegium

60.677 5.516 0 5.516 6.713 0 6.713 6.713 0 6.713

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2 88.992 27.181 -501 26.680 35.371 -2.212 33.160 40.200 -1.716 38.484

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 86.570 6.993 -891 6.102 8.970 -2.806 6.163 12.521 -3.040 9.481

4 Par, Pensionist.

ingen børn Førtidspens.

Leje,

60 m 2 85.298 7.856 -891 6.964 7.856 -2.806 5.049 7.856 -2.806 5.050

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2 161.841 9.922 -1.281 8.640 12.889 -3.401 9.488 15.859 -3.805 12.053

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 177.905 15.365 -1.594 13.771 20.358 -5.049 15.309 26.793 -5.634 21.159

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 224.957 11.332 -1.594 9.738 15.074 -5.049 10.025 18.754 -5.634 13.120

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 235.291 11.332 -34 11.298 15.113 -2.671 12.443 18.896 -2.571 16.325

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 166.927 4.033 -1.984 2.049 4.285 -5.644 -1.359 4.877 -6.399 -1.522

10 Par,

2 børn

Chef, Hjemme Leje,

100 m 2 215.354 39.957 -1.594 38.363 55.501 -5.049 50.452 56.534 -5.634 50.900

11 Enlig, SIK, arb.løs

ingen børn

Leje,

40 m 2 79.676 4.542 -405 4.137 5.532 -1.264 4.268 6.522 -1.241 5.281

12 Enlig, Fisker/fanger

ingen børn

Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

64


Maniitsoq Kommune: Atammik og Napasoq:

Nr. Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.677 5.516 0 5.516 6.713 0 6.713 6.713 0 6.713

2 Enlig, DJØF´er

ingen børn

Leje,

60 m 2 88.992 17.371 -741 16.630 35.371 -2.232 33.140 40.200 -3.396 36.804

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 85.743 6.993 -1.131 5.862 8.970 -2.826 6.143 12.521 -4.720 7.801

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 85.298 7.856 -1.131 6.724 7.856 -2.826 5.029 7.856 -4.720 3.136

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs

Faglært, time

Leje,

100 m 2 161.841 9.922 -1.521 8.400 12.889 -3.421 9.468 15.859 -5.485 10.373

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 177.905 15.365 -1.994 13.371 20.358 -5.083 15.276 26.793 -8.434 18.359

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 224.957 11.332 -1.994 9.338 15.074 -5.083 9.991 18.754 -8.434 10.320

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 235.291 11.332 -434 10.898 15.113 -2.704 12.409 18.896 -5.371 13.525

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 166.927 4.033 -2.384 1.649 4.285 -5.677 -1.392 4.877 -9.199 -4.322

10 - - -

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.676 4.542 -525 4.017 5.532 -1.274 4.258 6.522 -2.321 4.201

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

65


Maniitsoq Kommune: Kangaamiut:

Nr. Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Nettoef- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris fekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.677 5.516 0 5.516 6.713 0 6.713 6.713 0 6.713

2 Enlig, DJØF´er

ingen børn

Leje,

60 m 2 88.992 17.371 -741 16.630 35.371 -2.232 33.140 40.200 -276 39.924

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 85.743 6.993 -1.131 5.862 8.970 -2.826 6.143 12.521 -1.600 10.921

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 85.298 7.856 -1.131 6.724 7.856 -2.826 5.029 7.856 -1.600 6.256

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs

Faglært, time

Leje,

100 m 2 161.841 9.922 -1.521 8.400 12.889 -3.421 9.468 15.859 -2.365 13.493

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 177.905 15.365 -1.994 13.371 20.358 -5.083 15.276 26.793 -3.234 23.559

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 224.957 11.332 -1.994 9.338 15.074 -5.083 9.991 18.754 -3.234 15.520

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 235.291 11.332 -434 10.898 15.113 -2.704 12.409 18.896 -171 18.725

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 166.927 4.033 -2.384 1.649 4.285 -5.677 -1.392 4.877 -3.999 878

10 - - -

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.676 4.542 -525 4.017 5.532 -1.274 4.258 6.522 -241 6.281

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

66


Sisimiut Kommune: Sisimiut

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.980 5.448 0 5.448 6.666 0 6.666 6.666 0 6.666

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2 90.444 27.569 2.430 29.999 35.903 1.117 37.020 40.816 2.037 42.853

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 87.952 6.989 3.442 10.431 9.000 2.129 11.129 12.614 3.333 15.947

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 85.670 7.656 3.442 11.097 7.656 2.129 9.784 7.656 3.333 10.989

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2 163.347 10.149 4.453 14.603 13.168 3.140 16.308 16.190 4.629 20.820

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 180.886 15.388 6.562 21.950 20.469 4.246 24.716 27.017 6.363 33.379

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 227.520 11.269 6.562 17.832 15.077 4.246 19.324 18.822 6.363 25.184

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 237.855 11.269 2.516 13.785 15.118 200 15.318 18.967 1.179 20.145

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 169.381 3.839 7.574 11.413 4.095 5.258 9.353 4.698 7.659 12.357

10 Par,

2 børn

Chef, Hjemmegående

Leje,

100 m 2 239.962 43.463 6.562 50.025 60.741 4.246 64.987 61.876 4.702 66.578

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.925 4.806 1.411 6.217 5.814 802 6.616 6.821 2.269 9.090

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

67


Sisimiut Kommune: Itilleq og Sarfannguit

Nr. Familietype Beskæftigelse Bolig Rådigheds Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto-

-beløb skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.980 5.448 0 5.448 6.666 0 6.666 6.666 0 6.666

2 Enlig, DJØF´er

ingen børn

Leje,

60 m 2 90.444 27.569 -741 26.827 35.903 -2.232 33.671 40.816 -3.954 36.862

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 87.125 6.989 -1.131 5.858 9.000 -2.826 6.174 12.614 -4.720 7.894

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 85.670 7.656 -1.131 6.524 7.656 -2.826 4.829 7.656 -4.720 2.936

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs

Faglært, time

Leje,

100 m 2 163.347 10.149 -1.521 8.628 13.168 -3.421 9.747 16.190 -5.485 10.705

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 180.886 15.388 -1.994 13.394 20.469 -5.083 15.387 27.017 -8.434 18.583

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 227.520 11.269 -1.994 9.275 15.077 -5.083 9.995 18.822 -8.434 10.388

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 237.855 11.269 -434 10.835 15.118 -2.704 12.413 18.967 -5.371 13.595

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 169.381 3.839 -2.384 1.455 4.095 -5.677 -1.582 4.698 -9.199 -4.501

10 - - -

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.925 4.806 -525 4.281 5.814 -1.274 4.540 6.821 -1.242 5.579

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

68


Kangaatsiaq Kommune: Kangaatsiaq

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.374 5.584 0 5.584 6.760 0 6.760 6.760 0 6.760

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2 87.540 26.794 -741 26.052 34.840 -2.232 32.609 39.584 -3.396 36.188

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 85.189 6.998 -1.131 5.866 8.939 -2.826 6.113 12.428 -4.720 7.709

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.926 8.056 -1.131 6.924 8.056 -2.826 5.230 8.056 -4.720 3.336

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2 160.334 9.695 -1.521 8.173 12.610 -3.421 9.189 15.527 -5.485 10.042

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 174.924 15.342 -1.994 13.348 20.248 -5.083 15.165 26.569 -8.434 18.135

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 222.393 11.394 -1.994 9.400 15.070 -5.083 9.988 18.686 -8.434 10.252

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 232.728 11.394 -434 10.960 15.109 -2.704 12.405 18.826 -5.371 13.454

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 164.473 4.227 -2.384 1.843 4.474 -5.677 -1.203 5.057 -9.199 -4.143

10 Par,

2 børn

Chef, Hjemme Leje,

100 m 2 165.912 38.879 -1.994 36.885 53.027 -5.083 47.944 53.886 -8.434 45.452

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.427 4.278 -525 3.753 5.250 -1.698 3.552 6.223 -2.496 3.727

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

69


Kangaatsiaq Kommune: Attu

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.374 5.584 0 5.584 6.760 0 6.760 6.760 0 6.760

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2 87.540 26.794 -741 26.052 34.840 -1.517 33.324 39.584 1.944 41.528

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 85.189 6.998 -1.131 5.866 8.939 -2.111 6.828 12.428 620 13.049

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.926 8.056 -1.131 6.924 8.056 -2.111 5.944 8.056 620 8.676

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2 160.334 9.695 -1.521 8.173 12.610 -2.706 9.904 15.527 -145 15.382

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 174.924 15.342 -1.994 13.348 20.248 -3.891 16.357 26.569 466 27.035

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 222.393 11.394 -1.994 9.400 15.070 -3.891 11.179 18.686 466 19.152

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 232.728 11.394 -434 10.960 15.109 -1.512 13.597 18.826 3.529 22.354

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 164.473 4.227 -2.384 1.843 4.474 -4.485 -11 5.057 -299 4.757

10 - - -

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.427 4.278 -525 3.753 5.250 -916 4.334 6.223 1.657 7.880

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

70


Kangaatsiaq Kommune: Iginniarfik, Niaqornaarsuk og Ikerasaarsuk

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.374 5.584 0 5.584 6.760 0 6.760 6.760 0 6.760

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2 87.540 26.794 -741 26.052 34.840 -2.232 32.609 39.584 -3.396 36.188

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 85.189 6.998 -1.131 5.866 8.939 -2.826 6.113 12.428 -4.720 7.709

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.926 8.056 -1.131 6.924 8.056 -2.826 5.229 8.056 -4.720 3.336

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2 160.334 9.695 -1.521 8.173 12.610 -3.421 9.189 15.527 -5.485 10.042

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 174.924 15.342 -1.994 13.348 20.248 -5.083 15.165 26.569 -8.434 18.135

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 222.393 11.394 -1.994 9.400 15.070 -5.083 9.988 18.686 -8.434 10.252

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 232.728 11.394 -434 10.960 15.109 -2.704 12.405 18.826 -5.371 13.454

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 164.473 4.227 -2.384 1.843 4.474 -5.677 -1.203 5.057 -9.199 -4.143

10 - - -

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.427 4.278 -525 3.753 5.250 -1.274 3.977 6.223 -2.321 3.902

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

71


Aasiaat Kommune: Aasiaat

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2 86.087 16.940 1.740 18.681 34.309 50 34.359 38.968 -59 38.910

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 83.807 7.002 2.208 9.210 8.909 378 9.286 12.336 4.617 16.953

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.554 8.256 1.912 10.167 8.256 504 8.760 8.256 -685 7.570

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2 158.827 9.467 2.083 11.551 12.330 958 13.289 15.196 -754 14.442

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 171.944 15.318 3.452 18.771 20.137 1.167 21.304 26.346 -1.245 25.100

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 219.830 11.456 3.452 14.908 15.067 1.167 16.234 18.618 -1.245 17.372

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 230.164 11.456 2.766 14.222 15.105 -650 14.455 18.755 -973 17.782

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 159.874 6.409 3.624 10.033 6.809 1.622 8.431 7.381 -1.313 6.068

10 Par,

2 børn

Chef, Hjemme Leje,

100 m 2 208.123 39.003 3.452 42.455 54.001 1.167 55.169 54.998 -1.245 53.753

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.178 4.014 856 4.870 4.969 129 5.098 5.924 -324 5.600

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

72


Aasiaat Kommne: Akunnaaq

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2 86.087 26.406 -741 25.665 34.309 -1.149 33.160 38.968 -2.556 36.412

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 82.980 7.002 -1.131 5.871 8.909 -661 8.247 12.336 -3.880 8.456

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.554 8.256 -1.131 7.124 8.256 -661 7.594 8.256 -3.880 4.376

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2 158.827 9.467 -1.521 7.946 12.330 -174 12.157 15.196 -4.645 10.551

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 171.944 15.318 -1.994 13.324 20.137 -753 19.384 26.346 -7.034 19.312

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 219.830 11.456 -1.994 9.462 15.067 -753 14.314 18.618 -7.034 11.584

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 230.164 11.456 -434 11.022 15.105 -2.704 12.401 18.755 -3.971 14.784

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 162.019 4.421 -2.384 2.037 4.664 -265 4.399 5.236 -7.799 -2.564

10 - - -

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.178 4.014 -525 3.488 4.969 -462 4.507 5.924 -1.761 4.163

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

73


Aasiaat Kommne: Kitsissuarsuit

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2 86.087 16.940 -741 16.199 34.309 -2.232 32.077 38.968 -3.396 35.572

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 82.980 7.002 -1.131 5.871 8.909 -2.826 6.082 12.336 -4.720 7.616

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.554 8.256 -1.131 7.124 8.256 -2.826 5.429 8.256 -4.720 3.536

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2 158.827 9.467 -1.521 7.946 12.330 -3.421 8.909 15.196 -5.485 9.711

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 171.944 15.318 -1.994 13.324 20.137 -5.083 15.054 26.346 -8.434 17.912

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 219.830 11.456 -1.994 9.462 15.067 -5.083 9.984 18.618 -8.434 10.184

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 230.164 11.456 -434 11.022 15.105 -2.704 12.401 18.755 -5.371 13.384

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 162.019 4.421 -2.384 2.037 4.664 -5.677 -1.013 5.236 -9.199 -3.964

10 - - -

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.178 4.014 -525 3.488 4.969 -1.274 3.695 5.924 -2.321 3.603

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

74


Qasingiannguit Kommune: Qasingiannguit

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

59.768 5.720 0 5.720 6.854 0 6.854 6.854 0 6.854

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2 84.635 26.019 -741 25.277 33.778 -2.232 31.546 38.352 -2.016 36.337

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 82.426 7.006 -1.131 5.875 8.878 -2.826 6.052 12.243 -3.340 8.903

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.182 8.456 -1.131 7.324 8.456 -2.826 5.629 8.456 -3.340 5.116

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2 157.321 9.240 -1.521 7.719 12.051 -3.421 8.630 14.865 -4.105 10.759

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 168.963 15.295 -1.994 13.301 20.026 -5.083 14.943 26.122 -6.134 19.988

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 217.267 11.518 -1.994 9.524 15.063 -5.083 9.981 18.549 -6.134 12.416

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 227.601 11.518 -434 11.084 15.101 -2.704 12.397 18.685 -1.167 17.518

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 159.565 4.615 -2.384 2.231 4.853 -5.677 -824 5.415 -6.899 -1.484

10 Par,

2 børn

Chef, Hjemme Leje,

100 m 2 160.262 38.003 -1.994 36.009 51.646 -5.083 46.563 52.474 -6.134 46.340

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 78.929 3.749 -525 3.224 4.687 -1.274 3.414 5.625 -1.401 4.224

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

75


Qasingiannguit Kommune: Ikamiut

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig, Studerende

ingen børn

Kollegium

59.768 5.720 0 5.720 5.938 0 5.938 5.938 0 5.938

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2 84.635 26.019 -381 25.637 33.778 -2.202 31.576 38.352 -3.396 34.957

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 82.426 7.006 -771 6.235 8.878 -2.796 6.082 12.243 -4.720 7.523

4 Par, Pensionist.

ingen børn Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.182 8.456 -771 7.684 8.456 -2.796 5.659 8.456 -4.720 3.736

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2 157.321 9.240 -1.161 8.079 12.051 -3.391 8.660 14.865 -5.485 9.379

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 168.963 15.295 -1.394 13.901 20.026 -5.033 14.993 26.122 -8.434 17.688

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 217.267 11.518 -1.394 10.124 15.063 -5.033 10.031 18.549 -8.434 10.116

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 227.601 11.518 166 11.684 15.101 -2.654 12.447 18.685 -5.371 13.313

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 159.565 4.615 -1.784 2.831 4.853 -5.627 -774 5.415 -9.199 -3.784

10 - - -

11 Enlig, SIK, arb.løs

ingen børn

Leje,

40 m 2 78.929 3.749 -345 3.404 4.687 -1.259 3.429 5.625 -2.381 3.244

12 Enlig, Fisker/fanger

ingen børn

Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

76


Ilulissat Kommune: Ilulissat

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.374 5.584 0 5.584 6.760 0 6.760 6.760 0 6.760

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2 87.540 26.794 3.011 29.805 34.840 1.665 36.505 39.584 1.378 40.962

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 85.189 6.998 4.094 11.092 8.939 2.906 11.845 12.428 1.467 13.896

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.926 8.056 4.094 12.150 8.056 2.906 10.962 8.056 1.467 9.523

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2 160.334 9.695 5.177 14.872 12.610 4.148 16.758 15.527 2.115 17.643

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 174.924 15.342 7.697 23.039 20.248 5.696 25.944 26.569 2.821 29.390

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 222.393 11.394 7.697 19.091 15.070 5.696 20.766 18.686 2.821 21.506

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 232.728 11.394 3.366 14.760 15.109 729 15.838 18.826 229 19.054

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 164.473 4.227 8.780 13.007 4.474 6.938 11.412 5.057 3.469 8.525

10 Par,

2 børn

Chef, Hjemme Leje,

100 m 2 211.739 39.480 7.697 47.177 54.751 5.696 60.447 55.766 2.821 58.587

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.427 4.278 1.719 5.997 5.250 1.134 6.384 6.223 585 6.808

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

77


Ilulissat Kommune: Oqaatsut, Qeqertaq, Saqqaq og Ilimanaq

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.374 5.584 0 5.584 6.760 0 6.760 6.760 0 6.760

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2 87.540 26.794 -741 26.052 34.840 -2.232 32.609 39.584 -3.396 36.188

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 84.362 6.998 -1.131 5.866 4.219 -2.826 1.393 12.428 -4.720 7.709

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.926 8.056 -1.131 6.924 8.056 -2.826 5.229 8.056 -4.720 3.336

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2 160.334 9.695 -1.521 8.173 12.610 -3.421 9.189 15.527 -5.485 10.042

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 174.924 15.342 -1.994 13.348 20.248 -5.083 15.165 26.569 -8.434 18.135

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 222.393 11.394 -1.994 9.400 15.070 -5.083 9.988 18.686 -8.434 10.252

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 232.728 11.394 -434 10.960 15.109 -2.704 12.405 18.826 -5.371 13.454

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 164.473 4.227 -2.384 1.843 4.474 -5.677 -1.203 5.057 -9.199 -4.143

10 - - -

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.427 4.278 -525 3.753 5.250 -1.274 3.977 6.223 -2.321 3.902

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

78


Qeqertarsuaq Kommune: Qeqertarsuaq

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium

60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2 86.087 26.406 -291 26.115 34.309 -2.194 32.115 38.968 -3.396 35.572

3 Enlig,

1 barn

HK´er Leje,

60 m 2 83.807 7.002 -681 6.321 8.909 -2.789 6.120 12.336 -4.720 7.616

4 Par,

ingen børn

Pensionist.

Førtidspens.

Leje,

60 m 2 84.554 8.256 -681 7.574 8.256 -2.789 5.467 8.256 -4.720 3.536

5 Par,

1 barn

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2 158.827 9.467 -1.071 8.396 12.330 -3.383 8.947 15.196 -5.485 9.711

6 Par,

2 børn

Skolelærer,

Butikass.

Leje,

100 m 2 171.944 15.318 -1.244 14.074 20.137 -5.020 15.117 26.346 -8.434 17.912

7 Par,

2 børn

Fisker/fanger,

Hjemme

Ejer,

100 m 2 110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 219.830 11.456 -1.244 10.212 15.067 -5.020 10.047 18.618 -8.434 10.184

8b Par,

2 børn

Ufagl. Md.,

Fagl. Md

Ejer,

100 m 2 230.164 11.456 316 11.772 15.105 -2.642 12.463 18.755 -5.371 13.384

9 Par,

3 børn

Selvstændig,

Deltidsass.

Leje,

100 m 2 162.019 4.421 -1.634 2.787 4.664 -5.615 -951 5.236 -9.199 -3.964

10 Par,

2 børn

Chef, Hjemme Leje,

100 m 2 150.169 38.445 -1.244 37.201 52.082 -5.020 47.062 52.882 -8.434 44.449

11 Enlig,

ingen børn

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2 79.178 4.014 -300 3.713 4.969 -1.255 3.714 5.924 -1.872 4.052

12 Enlig,

ingen børn

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2 32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par,

2 børn

Langtidsledig,

Langtidsledig.

Leje,

60 m 2 85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

79


Qeqertarsuaq Kommune: Kangerluk

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium 60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2

86.087 26.406 -741 25.665 34.309 -2.232 32.077 38.968 -3.396 35.572

3 Enlig, HK´er Leje,

1 barn

60 m 2

82.980 7.002 -1.131 5.871 8.909 -2.826 6.082 12.336 -4.720 7.616

4 Par, Pensionist. Leje,

ingen børn Førtidspens. 60 m 2

84.554 8.256 -1.131 7.124 8.256 -2.826 5.429 8.256 -4.720 3.536

5 Par, Ufaglært,arb.løs Leje,

1 barn Faglært, time 100 m 2

158.827 9.467 -1.521 7.946 12.330 -3.421 8.909 15.196 -5.485 9.711

6 Par, Skolelærer, Leje,

2 børn Butikass. 100 m 2

171.944 15.318 -1.994 13.324 20.137 -5.083 15.054 26.346 -8.434 17.912

7 Par, Fisker/fanger, Ejer,

2 børn Hjemme 100 m 2

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

219.830 11.456 -1.994 9.462 15.067 -5.083 9.984 18.618 -8.434 10.184

8b Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

230.164 11.456 -434 11.022 15.105 -2.704 12.401 18.755 -5.371 13.384

9 Par, Selvstændig, Leje,

3 børn Deltidsass. 100 m 2

162.019 4.421 -2.384 2.037 4.664 -5.677 -1.013 5.236 -9.199 -3.964

10 - - -

11 Enlig, SIK, arb.løs Leje,

ingen børn

40 m 2

79.178 4.014 -525 3.488 4.969 -1.274 3.695 5.924 -1.872 4.052

12 Enlig, Fisker/fanger Ejer,

ingen børn

40 m 2

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par, Langtidsledig, Leje,

2 børn Langtidsledig. 60 m 2

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

80


Uummannaq Kommune: Uummannaq

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium 60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2

86.087 26.406 -741 25.665 34.309 -2.232 32.077 38.968 -2.316 36.652

3 Enlig, HK´er Leje,

1 barn

60 m 2

82.980 7.002 -1.131 5.871 8.909 -2.826 6.082 12.336 -3.640 8.696

4 Par, Pensionist. Leje,

ingen børn Førtidspens. 60 m 2

84.554 8.256 -1.131 7.124 8.256 -2.826 5.429 8.256 -3.640 4.616

5 Par, Ufaglært,arb.løs Leje,

1 barn Faglært, time 100 m 2

158.827 9.467 -1.521 7.946 32.350 -3.421 28.929 35.216 -4.405 30.811

6 Par, Skolelærer, Leje,

2 børn Butikass. 100 m 2

171.944 15.318 -1.994 13.324 20.137 -5.083 15.054 26.346 -6.634 19.712

7 Par, Fisker/fanger, Ejer,

2 børn Hjemme 100 m 2

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

219.830 11.456 -1.994 9.462 15.067 -5.083 9.984 18.618 -6.634 11.984

8b Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

230.164 11.456 -434 11.022 15.105 -2.704 12.401 18.755 -3.571 15.184

9 Par, Selvstændig, Leje,

3 børn Deltidsass. 100 m 2

162.019 4.421 -2.384 2.037 4.664 -5.677 -1.013 5.236 -7.399 -2.164

10 Par, Chef, Hjemme Leje,

2 børn

100 m 2

179.063 39.013 -1.994 37.019 53.429 -5.083 48.346 54.329 -6.634 47.695

11 Enlig, SIK, arb.løs Leje,

ingen børn

40 m 2

79.178 4.014 -525 3.488 4.969 -1.274 3.695 5.924 -1.601 4.323

12 Enlig, Fisker/fanger Ejer,

ingen børn

40 m 2

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par, Langtidsledig, Leje,

2 børn Langtidsledig. 60 m 2

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

81


Uummannaq Kommune: Niaqornat, Illorsuit, Qaarsut, Ukkusissat og Nuugaatsiaq

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium 60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2

86.087 26.406 -741 25.665 34.309 -2.232 32.077 38.968 -3.396 35.572

3 Enlig, HK´er Leje,

1 barn

60 m 2

82.980 7.002 -1.131 5.871 8.909 -2.826 6.082 12.336 -4.720 7.616

4 Par, Pensionist. Leje,

ingen børn Førtidspens. 60 m 2

84.554 8.256 -1.131 7.124 8.256 -2.826 5.429 8.256 -4.720 3.536

5 Par, Ufaglært,arb.løs Leje,

1 barn Faglært, time 100 m 2

158.827 9.467 -1.521 7.946 12.330 -3.421 8.909 15.196 -5.485 9.711

6 Par, Skolelærer, Leje,

2 børn Butikass. 100 m 2

171.944 15.318 -1.994 13.324 20.137 -5.083 15.054 26.346 -8.434 17.912

7 Par, Fisker/fanger, Ejer,

2 børn Hjemme 100 m 2

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

219.830 11.456 -1.994 9.462 15.067 -5.083 9.984 18.618 -8.434 10.184

8b Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

230.164 11.456 -434 11.022 15.105 -2.704 12.401 18.755 -5.371 13.384

9 Par, Selvstændig, Leje,

3 børn Deltidsass. 100 m 2

162.019 4.421 -2.384 2.037 4.664 -5.677 -1.013 5.236 -9.199 -3.964

10 - - -

11 Enlig, SIK, arb.løs Leje,

ingen børn

40 m 2

79.178 4.014 -525 3.488 4.969 -1.274 3.695 5.924 -2.321 3.603

12 Enlig, Fisker/fanger Ejer,

ingen børn

40 m 2

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par, Langtidsledig, Leje,

2 børn Langtidsledig. 60 m 2

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

82


Uummannaq Kommune: Ikerasak

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium 60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2

86.087 26.406 -420 25.987 34.309 -2.205 32.104 38.968 -1.056 37.912

3 Enlig, HK´er Leje,

1 barn

60 m 2

82.980 7.002 -488 6.514 8.909 -2.773 6.136 12.336 -2.380 9.956

4 Par, Pensionist. Leje,

ingen børn Førtidspens. 60 m 2

84.554 8.256 -488 7.767 8.256 -2.773 5.483 8.256 -2.380 5.876

5 Par, Ufaglært,arb.løs Leje,

1 barn Faglært, time 100 m 2

158.827 9.467 -557 8.911 12.330 -3.340 8.990 15.196 -3.145 12.051

6 Par, Skolelærer, Leje,

2 børn Butikass. 100 m 2

171.944 15.318 -708 14.611 20.137 -4.975 15.161 26.346 -4.534 21.812

7 Par, Fisker/fanger, Ejer,

2 børn Hjemme 100 m 2

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

219.830 11.456 -708 10.748 15.067 -4.975 10.091 18.618 -4.534 14.084

8b Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

230.164 11.456 -434 11.022 15.105 -2.704 12.401 18.755 -1.471 17.284

9 Par, Selvstændig, Leje,

3 børn Deltidsass. 100 m 2

162.019 4.421 -776 3.645 4.664 -5.543 -879 5.236 -5.299 -64

10 - - -

11 Enlig, SIK, arb.løs Leje,

ingen børn

40 m 2

79.178 4.014 -284 3.730 4.969 -1.254 3.715 5.924 -841 5.083

12 Enlig, Fisker/fanger Ejer,

ingen børn

40 m 2

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par, Langtidsledig, Leje,

2 børn Langtidsledig. 60 m 2

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

83


Uummannaq Kommune: Saattut

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium 60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2

86.087 26.406 -651 25.755 34.309 -2.224 32.085 38.968 -1.566 37.402

3 Enlig, HK´er Leje,

1 barn

60 m 2

82.980 7.002 -1.041 5.961 8.909 -2.819 6.090 12.336 -2.890 9.446

4 Par, Pensionist. Leje,

ingen børn Førtidspens. 60 m 2

84.554 8.256 -1.041 7.214 8.256 -2.819 5.437 8.256 -2.890 5.366

5 Par, Ufaglært,arb.løs Leje,

1 barn Faglært, time 100 m 2

158.827 9.467 -1.431 8.036 12.330 -3.413 8.917 15.196 -3.655 11.541

6 Par, Skolelærer, Leje,

2 børn Butikass. 100 m 2

171.944 15.318 -1.844 13.474 20.137 -5.070 15.067 26.346 -5.384 20.962

7 Par, Fisker/fanger, Ejer,

2 børn Hjemme 100 m 2

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

219.830 11.456 -1.844 9.612 15.067 -5.070 9.997 18.618 -5.384 13.234

8b Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

230.164 11.456 -284 11.172 15.105 -2.692 12.413 18.755 -2.321 16.434

9 Par, Selvstændig, Leje,

3 børn Deltidsass. 100 m 2

162.019 4.421 -2.234 2.187 4.664 -5.665 -1.001 5.236 -6.149 -914

10 - - -

11 Enlig, SIK, arb.løs Leje,

ingen børn

40 m 2

79.178 4.014 -480 3.533 4.969 -1.533 3.436 5.924 -1.116 4.808

12 Enlig, Fisker/fanger Ejer,

ingen børn

40 m 2

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par, Langtidsledig, Leje,

2 børn Langtidsledig. 60 m 2

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

84


Upernavik Kommune: Upernavik

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium 60.677 5.516 0 5.516 6.713 0 6.713 6.713 0 6.713

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2

88.992 27.181 -111 27.070 35.371 -2.179 33.192 40.200 -3.396 36.804

3 Enlig, HK´er Leje,

1 barn

60 m 2

85.743 6.993 -501 6.492 8.970 -2.774 6.196 12.521 -4.720 7.801

4 Par, Pensionist. Leje,

ingen børn Førtidspens. 60 m 2

85.298 7.856 -501 7.354 7.856 -2.774 5.082 7.856 -4.720 3.136

5 Par, Ufaglært,arb.løs Leje,

1 barn Faglært, time 100 m 2

161.841 9.922 -891 9.030 12.889 -3.368 9.521 15.859 -5.485 10.373

6 Par, Skolelærer, Leje,

2 børn Butikass. 100 m 2

177.905 15.365 -944 14.421 20.358 -4.995 15.363 26.793 -8.434 18.359

7 Par, Fisker/fanger, Ejer,

2 børn Hjemme 100 m 2

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

224.957 11.332 -944 10.388 15.074 -4.995 10.079 18.754 -8.434 10.320

8b Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

235.291 11.332 616 11.948 15.113 -2.617 12.497 18.896 -5.371 13.525

9 Par, Selvstændig, Leje,

3 børn Deltidsass. 100 m 2

166.927 4.033 -1.334 2.699 4.285 -5.590 -1.305 4.877 -9.199 -4.322

10 Par, Chef, Hjemme Leje,

2 børn

100 m 2

185.274 39.930 -944 38.986 54.870 -4.995 49.875 55.803 -8.434 47.369

11 Enlig, SIK, arb.løs Leje,

ingen børn

40 m 2

79.676 4.542 -210 4.332 5.532 -1.593 3.939 6.522 -2.426 4.096

12 Enlig, Fisker/fanger Ejer,

ingen børn

40 m 2

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par, Langtidsledig, Leje,

2 børn Langtidsledig. 60 m 2

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

85


Upernavik Kommune: Upernavik Kujalleq, Kangersuatsiaq, Nutaarmiut, Nuussuaq og Naajaat

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium 60.677 5.516 0 5.516 6.713 0 6.713 6.713 0 6.713

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2

88.992 27.181 -741 26.440 35.371 -2.232 33.140 40.200 -3.396 36.804

3 Enlig, HK´er Leje,

1 barn

60 m 2

85.743 6.993 -1.131 5.862 9.797 -2.826 6.970 13.348 -4.720 8.628

4 Par, Pensionist. Leje,

ingen børn Førtidspens. 60 m 2

85.298 7.856 -1.131 6.724 7.856 -2.826 5.029 7.856 -4.720 3.136

5 Par, Ufaglært,arb.løs Leje,

1 barn Faglært, time 100 m 2

161.841 9.922 -1.521 8.400 12.889 -3.421 9.468 15.859 -5.485 10.373

6 Par, Skolelærer, Leje,

2 børn Butikass. 100 m 2

177.905 15.365 -1.994 13.371 20.358 -5.083 15.276 26.793 -8.434 18.359

7 Par, Fisker/fanger, Ejer,

2 børn Hjemme 100 m 2

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

224.957 11.332 -1.994 9.338 15.074 -5.083 9.991 18.754 -8.434 10.320

8b Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

235.291 11.332 -434 10.898 15.113 -2.704 12.409 18.896 -5.371 13.525

9 Par, Selvstændig, Leje,

3 børn Deltidsass. 100 m 2

166.927 4.033 -2.384 1.649 4.285 -5.677 -1.392 4.877 -9.199 -4.322

10 - - -

11 Enlig, SIK, arb.løs Leje,

ingen børn

40 m 2

79.676 4.542 -525 4.017 5.532 -1.274 4.258 6.522 -2.321 4.201

12 Enlig, Fisker/fanger Ejer,

ingen børn

40 m 2

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par, Langtidsledig, Leje,

2 børn Langtidsledig. 60 m 2

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

86


Upernavik Kommune: Innaarsuit

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium 60.677 5.516 0 5.516 6.713 0 6.713 6.713 0 6.713

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2

88.992 27.181 2.829 30.010 35.371 -147 35.225 40.200 -3.396 36.804

3 Enlig, HK´er Leje,

1 barn

60 m 2

85.743 6.993 2.439 9.432 9.797 -741 9.055 13.348 -4.720 8.628

4 Par, Pensionist. Leje,

ingen børn Førtidspens. 60 m 2

85.298 7.856 2.439 10.294 7.856 -741 7.114 7.856 -4.720 3.136

5 Par, Ufaglært,arb.løs Leje,

1 barn Faglært, time 100 m 2

161.841 9.922 2.049 11.970 12.889 -1.336 11.553 15.859 -5.485 10.373

6 Par, Skolelærer, Leje,

2 børn Butikass. 100 m 2

177.905 15.365 3.956 19.321 20.358 -1.608 18.751 26.793 -8.434 18.359

7 Par, Fisker/fanger, Ejer,

2 børn Hjemme 100 m 2

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

224.957 11.332 3.956 15.288 15.074 -1.608 13.466 18.754 -8.434 10.320

8b Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

235.291 11.332 5.516 16.848 15.113 771 15.884 18.896 -5.371 13.525

9 Par, Selvstændig, Leje,

3 børn Deltidsass. 100 m 2

166.927 4.033 3.566 7.599 4.285 -2.202 2.083 4.877 -9.199 -4.322

10 - - -

11 Enlig, SIK, arb.løs Leje,

ingen børn

40 m 2

79.676 4.542 1.260 5.802 5.532 -728 4.804 6.522 -2.916 3.606

12 Enlig, Fisker/fanger Ejer,

ingen børn

40 m 2

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par, Langtidsledig, Leje,

2 børn Langtidsledig. 60 m 2

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

87


Upernavik Kommune: Kullorsuaq

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium 60.677 5.516 0 5.516 6.713 0 6.713 6.713 0 6.713

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2

88.992 27.181 1.269 28.450 35.371 -2.064 33.307 40.200 -3.396 36.804

3 Enlig, HK´er Leje,

1 barn

60 m 2

85.743 6.993 879 7.872 8.970 -2.659 6.311 12.521 -4.720 7.801

4 Par, Pensionist. Leje,

ingen børn Førtidspens. 60 m 2

85.298 7.856 879 8.734 7.856 -2.659 5.197 7.856 -4.720 3.136

5 Par, Ufaglært,arb.løs Leje,

1 barn Faglært, time 100 m 2

161.841 9.922 489 10.410 12.889 -3.253 9.636 15.859 -5.485 10.373

6 Par, Skolelærer, Leje,

2 børn Butikass. 100 m 2

177.905 15.365 1.356 16.721 20.358 -4.803 15.555 26.793 -8.434 18.359

7 Par, Fisker/fanger, Ejer,

2 børn Hjemme 100 m 2

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

224.957 11.332 1.356 12.688 15.074 -4.803 10.270 18.754 -8.434 10.320

8b Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

235.291 11.332 2.916 14.248 15.113 -2.425 12.688 18.896 -5.371 13.525

9 Par, Selvstændig, Leje,

3 børn Deltidsass. 100 m 2

166.927 4.033 966 4.999 4.285 -5.398 -1.113 4.877 -9.199 -4.322

10 - - -

11 Enlig, SIK, arb.løs Leje,

ingen børn

40 m 2

79.676 4.542 480 5.022 5.532 -1.190 4.342 6.522 -2.656 3.866

12 Enlig, Fisker/fanger Ejer,

ingen børn

40 m 2

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par, Langtidsledig, Leje,

2 børn Langtidsledig. 60 m 2

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

88


Upernavik Kommune: Tasiusaq

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium 60.677 5.516 0 5.516 6.713 0 6.713 6.713 0 6.713

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2

88.992 27.181 519 27.700 35.371 -1.659 33.712 40.200 1.944 42.144

3 Enlig, HK´er Leje,

1 barn

60 m 2

85.743 6.993 129 7.122 8.970 -2.254 6.716 12.521 620 13.141

4 Par, Pensionist. Leje,

ingen børn Førtidspens. 60 m 2

85.298 7.856 129 7.984 7.856 -2.254 5.602 7.856 620 8.476

5 Par, Ufaglært,arb.løs Leje,

1 barn Faglært, time 100 m 2

161.841 9.922 -261 9.660 12.889 -2.848 10.041 15.859 -145 15.713

6 Par, Skolelærer, Leje,

2 børn Butikass. 100 m 2

177.905 15.365 106 15.471 20.358 -4.128 16.230 26.793 466 27.259

7 Par, Fisker/fanger, Ejer,

2 børn Hjemme 100 m 2

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

224.957 11.332 106 11.438 15.074 -4.128 10.945 18.754 466 19.220

8b Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

235.291 11.332 1.666 12.998 15.113 -1.750 13.363 18.896 3.529 22.425

9 Par, Selvstændig, Leje,

3 børn Deltidsass. 100 m 2

166.927 4.033 -284 3.749 4.285 -4.723 -438 4.877 -299 4.578

10 - - -

11 Enlig, SIK, arb.løs Leje,

ingen børn

40 m 2

79.676 4.542 105 4.647 5.532 -987 4.545 6.522 1.029 7.551

12 Enlig, Fisker/fanger Ejer,

ingen børn

40 m 2

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par, Langtidsledig, Leje,

2 børn Langtidsledig. 60 m 2

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

89


Upernavik Kommune: Aappilattoq

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium 60.677 5.516 0 5.516 6.713 0 6.713 6.713 0 6.713

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2

88.992 27.181 219 27.400 35.371 -1.519 33.852 40.200 -276 39.924

3 Enlig, HK´er Leje,

1 barn

60 m 2

85.743 6.993 -171 6.822 8.970 -2.114 6.856 12.521 -1.600 10.921

4 Par, Pensionist. Leje,

ingen børn Førtidspens. 60 m 2

85.298 7.856 -171 7.684 7.856 -2.114 5.742 7.856 -1.600 6.256

5 Par, Ufaglært,arb.løs Leje,

1 barn Faglært, time 100 m 2

161.841 9.922 -561 9.360 12.889 -2.708 10.181 15.859 -2.365 13.493

6 Par, Skolelærer, Leje,

2 børn Butikass. 100 m 2

177.905 15.365 -394 14.971 20.358 -3.895 16.463 26.793 -3.234 23.559

7 Par, Fisker/fanger, Ejer,

2 børn Hjemme 100 m 2

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8a Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

224.957 11.332 -394 10.938 15.074 -3.895 11.179 18.754 -3.234 15.520

8b Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

235.291 11.332 1.166 12.498 15.113 -1.517 13.597 18.896 -171 18.725

9 Par, Selvstændig, Leje,

3 børn Deltidsass. 100 m 2

166.927 4.033 -784 3.249 4.285 -4.490 -205 4.877 -3.999 878

10 - - -

11 Enlig, SIK, arb.løs Leje,

ingen børn

40 m 2

79.676 4.542 -45 4.497 5.532 -1.208 4.324 6.522 -401 6.121

12 Enlig, Fisker/fanger Ejer,

ingen børn

40 m 2

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par, Langtidsledig, Leje,

2 børn Langtidsledig. 60 m 2

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

90


Qaanaaq Kommune: Qaanaaq

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium 60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2

86.087 26.406 -741 25.665 34.309 -2.232 32.077 38.968 -3.954 35.014

3 Enlig, HK´er Leje,

1 barn

60 m 2

83.807 7.002 -1.131 5.871 8.082 -2.826 5.255 11.509 -4.720 6.789

4 Par, Pensionist. Leje,

ingen børn Førtidspens. 60 m 2

84.554 8.256 -1.131 7.124 8.256 -2.826 5.429 8.256 -4.720 3.536

5 Par, Ufaglært,arb.løs Leje,

1 barn Faglært, time 100 m 2

158.827 9.467 -1.521 7.946 32.350 -3.421 28.929 35.216 -5.485 29.731

6 Par, Skolelærer, Leje,

2 børn Butikass. 100 m 2

171.944 15.318 -1.994 13.324 20.137 -5.083 15.054 26.346 -8.434 17.912

7 Par, Fisker/fanger, Ejer,

2 børn Hjemme 100 m 2

110.520 0 0 0 0 0 0 0

8a Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

219.830 11.456 -1.994 9.462 15.067 -5.083 9.984 18.618 -8.434 10.184

8b Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

230.164 11.456 -434 11.022 15.105 -2.704 12.401 18.755 -5.371 13.384

9 Par, Selvstændig, Leje,

3 børn Deltidsass. 100 m 2

162.019 4.421 -2.384 2.037 4.664 -5.677 -1.013 5.236 -9.199 -3.964

10 Par, Chef, Hjemme Leje,

2 børn

100 m 2

150.169 23.050 -1.994 21.056 31.351 -5.083 26.268 32.084 -8.434 23.650

11 Enlig, SIK, arb.løs Leje,

ingen børn

40 m 2

79.178 4.014 -525 3.488 4.969 -1.274 3.695 5.924 -2.321 3.603

12 Enlig, Fisker/fanger Ejer,

ingen børn

40 m 2

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par, Langtidsledig, Leje,

2 børn Langtidsledig. 60 m 2

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

91


Qaanaaq Kommune: Savissivik, Siorapaluk og Moriusaq

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådig- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Netto- Gevinst Gevinst Nettohedsbeløb

skat Enspris effekt skat Enspris effekt skat Enspris effekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

1 Enlig,

ingen børn

Studerende Kollegium 60.071 5.652 0 5.652 6.807 0 6.807 6.807 0 6.807

2 Enlig, DJØF´er Leje,

ingen

børn

60 m 2

86.087 26.406 -741 25.665 34.309 -2.232 32.077 38.968 -3.954 35.014

3 Enlig, HK´er Leje,

1 barn

60 m 2

83.807 7.002 -1.131 5.871 8.082 -2.826 5.255 11.509 -4.720 6.789

4 Par, Pensionist. Leje,

ingen børn Førtidspens. 60 m 2

84.554 8.256 -1.131 7.124 8.256 -2.826 5.429 8.256 -4.720 3.536

5 Par, Ufaglært,arb.løs Leje,

1 barn Faglært, time 100 m 2

158.827 9.467 -1.521 7.946 32.350 -3.421 28.929 35.216 -5.485 29.731

6 Par, Skolelærer, Leje,

2 børn Butikass. 100 m 2

171.944 15.318 -1.994 13.324 20.137 -5.083 15.054 26.346 -8.434 17.912

7 Par, Fisker/fanger, Ejer,

2 børn Hjemme 100 m 2

110.520 0 0 0 0 0 0 0

8a Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

219.830 11.456 -1.994 9.462 15.067 -5.083 9.984 18.618 -8.434 10.184

8b Par, Ufagl. Md., Ejer,

2 børn Fagl. Md 100 m 2

230.164 11.456 -434 11.022 15.105 -2.704 12.401 18.755 -5.371 13.384

9 Par, Selvstændig, Leje,

3 børn Deltidsass. 100 m 2

162.019 4.421 -2.384 2.037 4.664 -5.677 -1.013 5.236 -9.199 -3.964

10 - - -

11 Enlig, SIK, arb.løs Leje,

ingen børn

40 m 2

79.178 4.014 -525 3.488 4.969 -1.274 3.695 5.924 -2.321 3.603

12 Enlig, Fisker/fanger Ejer,

ingen børn

40 m 2

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Par, Langtidsledig, Leje,

2 børn Langtidsledig. 60 m 2

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0

92


Ammassallik Kommune: Tasiilaq

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådigheds

-beløb

1 Enlig,

ingen børn

2 Enlig,

ingen børn

3 Enlig,

1 barn

4 Par,

ingen børn

5 Par,

1 barn

6 Par,

2 børn

7 Par,

2 børn

8a Par,

2 børn

8b Par,

2 børn

9 Par,

3 børn

10 Par,

2 børn

11 Enlig,

ingen børn

12 Enlig,

ingen børn

13 Par,

2 børn

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

93

Netto-

effekt

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

Nettoeffekt

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

Nettoef

-fekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

Studerende Kollegium 60.374 5.584 0 5.584 6.760 0 6.760 6.760 0 6.760

DJØF´er Leje,

60 m 2

HK´er Leje,

60 m 2

Pensionist. Leje,

Førtidspens. 60 m 2

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2

Skolelærer, Leje,

Butikass. 100 m 2

Fisker/fanger, Ejer,

Hjemme 100 m 2

Ufagl. Md., Ejer,

Fagl. Md 100 m 2

Ufagl. Md., Ejer,

Fagl. Md 100 m 2

Selvstændig, Leje,

Deltidsass. 100 m 2

Chef, Hjemme Leje,

100 m 2

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2

Langtidsledig, Leje,

Langtidsledig. 60 m 2

87.540 26.794 -741 26.052 34.840 -1.006 33.834 39.584 -1.542 38.042

85.189 6.998 -1.131 5.866 8.939 -1.644 7.295 12.428 -3.340 9.089

84.926 8.056 -1.131 6.924 8.056 -1.644 6.412 8.056 -3.340 4.716

160.334 9.695 -1.521 8.173 12.610 -2.238 10.371 15.527 -4.105 11.422

174.924 15.342 -1.994 13.348 20.248 -3.112 17.136 26.569 -6.134 20.435

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

222.393 11.394 -1.994 9.400 15.070 -3.112 11.959 18.686 -6.134 12.552

232.728 11.394 -434 10.960 15.109 -733 14.376 18.826 -3.073 15.753

164.473 4.227 83 4.310 4.474 -668 3.807 5.057 -3.073 1.984

182.168 39.472 -1.994 37.478 54.150 -3.112 51.038 55.066 -6.134 48.932

79.427 4.278 -525 3.753 5.250 -682 4.568 6.223 -1.401 4.822

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0


Ammassallik Kommune: Sermiligaaq, Isortoq og Tiniteqilaaq

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådigheds

-beløb

1 Enlig,

ingen børn

2 Enlig,

ingen børn

3 Enlig,

1 barn

4 Par,

ingen børn

5 Par,

1 barn

6 Par,

2 børn

7 Par,

2 børn

8a Par,

2 børn

8b Par,

2 børn

9 Par,

3 børn

11 Enlig,

ingen børn

12 Enlig,

ingen børn

13 Par,

2 børn

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

94

Nettoeffekt

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

Nettoeffekt

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

Nettoef

-fekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

Studerende Kollegium 60.374 5.584 0 5.584 6.760 0 6.760 6.760 0 6.760

DJØF´er Leje,

60 m 2

HK´er Leje,

60 m 2

Pensionist. Leje,

Førtidspens. 60 m 2

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2

Skolelærer, Leje,

Butikass. 100 m 2

Fisker/fanger, Ejer,

Hjemme 100 m 2

Ufagl. Md., Ejer,

Fagl. Md 100 m 2

Ufagl. Md., Ejer,

Fagl. Md 100 m 2

Selvstændig, Leje,

Deltidsass. 100 m 2

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2

Langtidsledig, Leje,

Langtidsledig. 60 m 2

87.540 26.794 -741 26.052 34.840 -2.232 32.609 39.584 -3.396 36.188

84.362 6.998 -1.131 5.866 8.939 -2.826 6.113 12.428 -4.720 7.709

84.926 8.056 -1.131 6.924 8.056 -2.826 5.229 8.056 -4.720 3.336

160.334 9.695 -1.521 8.173 12.610 -3.421 9.189 15.527 -5.485 10.042

174.924 15.342 -1.994 13.348 20.248 -5.083 15.165 26.569 -8.434 18.135

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

222.393 11.394 -1.994 9.400 15.070 -5.083 9.988 18.686 -8.434 10.252

232.728 11.394 -434 10.960 15.109 -2.704 12.405 18.826 -5.373 13.453

164.473 4.227 -2.384 1.843 4.474 -5.677 -1.203 5.057 -9.199 -4.143

79.427 4.278 -525 3.753 5.250 -1.274 3.977 6.223 -2.321 3.902

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0


Ammassallik Kommune: Kulusuk

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådigheds

-beløb

1 Enlig,

ingen børn

2 Enlig,

ingen børn

3 Enlig,

1 barn

4 Par,

ingen børn

5 Par,

1 barn

6 Par,

2 børn

7 Par,

2 børn

8a Par,

2 børn

8b Par,

2 børn

9 Par,

3 børn

11 Enlig,

ingen børn

12 Enlig,

ingen børn

13 Par,

2 børn

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

95

Nettoeffekt

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

Nettoeffekt

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

Nettoef

-fekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

Studerende Kollegium 60.374 5.584 0 5.584 6.760 0 6.760 6.760 0 6.760

DJØF´er Leje,

60 m 2

HK´er Leje,

60 m 2

Pensionist. Leje,

Førtidspens. 60 m 2

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2

Skolelærer, Leje,

Butikass. 100 m 2

Fisker/fanger, Ejer,

Hjemme 100 m 2

Ufagl. Md., Ejer,

Fagl. Md 100 m 2

Ufagl. Md., Ejer,

Fagl. Md 100 m 2

Selvstændig, Leje,

Deltidsass. 100 m 2

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2

Langtidsledig, Leje,

Langtidsledig. 60 m 2

87.540 26.794 -741 26.052 34.840 -747 34.094 39.584 -3.396 36.188

84.362 6.998 -1.131 5.866 8.939 -1.341 7.598 12.428 -4.720 7.709

84.926 8.056 -1.131 6.924 8.056 -1.341 6.714 8.056 -4.720 3.336

160.334 9.695 -1.521 8.173 12.610 -1.936 10.674 15.527 -5.485 10.042

174.924 15.342 -1.994 13.348 20.248 -2.608 17.640 26.569 -8.434 18.135

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

222.393 11.394 -1.994 9.400 11.394 -2.608 8.786 11.394 -8.434 2.960

232.728 11.394 -434 10.960 15.070 -229 14.841 15.070 -5.373 9.697

164.473 4.227 -2.384 1.843 4.474 -3.202 1.272 5.057 -9.199 -4.143

79.427 4.278 -525 3.753 5.250 -531 4.719 6.223 -2.321 3.902

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0


Ammassallik Kommune: Kuummiut

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådigheds

-beløb

1 Enlig,

ingen børn

2 Enlig,

ingen børn

3 Enlig,

1 barn

4 Par,

ingen børn

5 Par,

1 barn

6 Par,

2 børn

7 Par,

2 børn

8a Par,

2 børn

8b Par,

2 børn

9 Par,

3 børn

11 Enlig,

ingen børn

12 Enlig,

ingen børn

13 Par,

2 børn

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

96

Nettoeffekt

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

Nettoeffekt

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

Nettoef

-fekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

Studerende Kollegium 60.374 5.584 0 5.584 6.760 0 6.760 6.760 0 6.760

DJØF´er Leje,

60 m 2

HK´er Leje,

60 m 2

Pensionist. Leje,

Førtidspens. 60 m 2

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2

Skolelærer, Leje,

Butikass. 100 m 2

Fisker/fanger, Ejer,

Hjemme 100 m 2

Ufagl. Md., Ejer,

Fagl. Md 100 m 2

Ufagl. Md., Ejer,

Fagl. Md 100 m 2

Selvstændig, Leje,

Deltidsass. 100 m 2

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2

Langtidsledig, Leje,

Langtidsledig. 60 m 2

87.540 26.794 489 27.282 34.840 -2.129 32.711 39.584 -3.396 36.188

84.362 6.998 99 7.096 8.939 -2.724 6.215 12.428 -4.720 7.709

84.926 8.056 99 8.154 8.056 -2.724 5.332 8.056 -4.720 3.336

160.334 9.695 -291 9.403 12.610 -3.318 9.291 15.527 -5.485 10.042

174.924 15.342 56 15.398 20.248 -4.912 15.336 26.569 -8.434 18.135

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

222.393 11.394 56 11.450 15.070 -4.912 10.159 18.686 -8.434 10.252

232.728 11.394 1.616 13.010 15.109 -2.533 12.576 18.826 -5.373 13.453

164.473 4.227 -334 3.893 4.474 -5.506 -1.032 5.057 -9.199 -4.143

79.427 4.278 90 4.368 5.250 -1.222 4.028 6.223 -2.526 3.697

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0


Ittoqqortoormiit Kommune: Ittoqqortoormiit

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådigheds

-beløb

1 Enlig,

ingen børn

2 Enlig,

ingen børn

3 Enlig,

1 barn

4 Par,

ingen børn

5 Par,

1 barn

6 Par,

2 børn

7 Par,

2 børn

8a Par,

2 børn

8b Par,

2 børn

9 Par,

3 børn

10 Par,

2 børn

11 Enlig,

ingen børn

12 Enlig,

ingen børn

13 Par,

2 børn

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

97

Nettoeffekt

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

Nettoeffekt

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

Nettoef

-fekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

Studerende Kollegium 60.374 5.584 0 5.584 6.760 0 6.760 6.760 0 6.760

DJØF´er Leje,

60 m 2

HK´er Leje,

60 m 2

Pensionist. Leje,

Førtidspens. 60 m 2

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2

Skolelærer, Leje,

Butikass. 100 m 2

Fisker/fanger, Ejer,

Hjemme 100 m 2

Ufagl. Md., Ejer,

Fagl. Md 100 m 2

Ufagl. Md., Ejer,

Fagl. Md 100 m 2

Selvstændig, Leje,

Deltidsass. 100 m 2

Chef, Hjemme Leje,

100 m 2

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2

Langtidsledig, Leje,

Langtidsledig. 60 m 2

87.540 26.794 -741 26.052 34.840 -2.232 32.609 39.584 -3.395 36.189

85.189 6.998 -1.131 5.866 8.939 -1.977 6.962 12.428 -4.720 7.709

84.926 8.056 -1.131 6.924 8.056 -2.826 5.229 8.056 -4.720 3.336

160.334 9.695 -1.521 8.173 12.610 -3.421 9.189 15.527 -5.485 10.042

174.924 15.342 -1.994 13.348 20.248 -5.083 15.165 26.569 -8.434 18.135

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

222.393 11.394 -1.994 9.400 15.070 -5.083 9.988 18.686 -8.434 10.252

232.728 11.394 -434 10.960 15.109 -2.704 12.405 18.826 -5.373 13.453

164.473 4.227 -2.384 1.843 4.474

-5.677 -1.203 5.057 -9.199 -4.143

152.767 38.875 -1.994 36.881 52.760 -5.083 47.677 53.575 -8.434 45.141

79.427 4.278 -525 3.753 5.250 -1.523 3.728 6.223 -1.013 5.210

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0


Ittoqqortoormiit Kommune: Uunarteq og Itterajívik

Familietype Beskæftigelse Bolig Rådigheds

-beløb

1 Enlig,

ingen børn

2 Enlig,

ingen børn

3 Enlig,

1 barn

4 Par,

ingen børn

5 Par,

1 barn

6 Par,

2 børn

7 Par,

2 børn

8a Par,

2 børn

8b Par,

2 børn

9 Par,

3 børn

11 Enlig,

ingen børn

12 Enlig,

ingen børn

13 Par,

2 børn

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

98

Nettoeffekt

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

Nettoeffekt

Gevinst

skat

Gevinst

Enspris

Nettoef

-fekt

2003 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2007 2007 2007

Studerende Kollegium 60.374 5.584 0 5.584 6.760 0 6.760 6.760 0 6.760

DJØF´er Leje,

60 m 2

HK´er Leje,

60 m 2

Pensionist. Leje,

Førtidspens. 60 m 2

Ufaglært,arb.løs Leje,

Faglært, time 100 m 2

Skolelærer, Leje,

Butikass. 100 m 2

Fisker/fanger, Ejer,

Hjemme 100 m 2

Ufagl. Md., Ejer,

Fagl. Md 100 m 2

Ufagl. Md., Ejer,

Fagl. Md 100 m 2

Selvstændig, Leje,

Deltidsass. 100 m 2

SIK, arb.løs Leje,

40 m 2

Fisker/fanger Ejer,

40 m 2

Langtidsledig, Leje,

Langtidsledig. 60 m 2

87.540 26.794 -741 26.052 34.840 -2.232 32.609 39.584 -3.395 36.189

85.189 6.998 -1.131 5.866 8.939 -1.977 6.962 12.428 -4.720 7.709

84.926 8.056 -1.131 6.924 8.056 -2.826 5.229 8.056 -4.720 3.336

160.334 9.695 -1.521 8.173 12.610 -3.421 9.189 15.527 -5.485 10.042

174.924 15.342 -1.994 13.348 20.248 -5.083 15.165 26.569 -8.434 18.135

110.520 0 0 0 0 0 0 0 0 0

222.393 11.394 -1.994 9.400 15.070 -5.083 9.988 18.686 -8.434 10.252

232.728 11.394 -434 10.960 15.109 -2.704 12.405 18.826 -5.373 13.453

164.473 4.227 -2.384 1.843 4.474

-5.677 -1.203 5.057 -9.199 -4.143

79.427 4.278 -525 3.753 5.250 -1.523 3.728 6.223 -1.013 5.210

32.940 0 0 0 0 0 0 0 0 0

85.320 0 0 0 0 0 0 0 0 0


Bilag 4: Prisudviklingen 2003 til 2007 på el, vand og varme til fiskeindustrien fordelt på byer og bygder.

2003 01.01-31.08.2005 01.09-31.12.2005 01.01-31.01.2006 01.02-31.12.2006 2007

Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El

Nanortalik 5,87 462 0,66 16,37 360 1,05 16,37 403 1,09 16,37 403 1,09 16,39 452 1,08 19,08 495 1,35

Aappilattoq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,06 24,78 403 1,10 24,78 403 1,10 26,64 452 1,29 27,91 495 1,33

Narsaq Kujalleq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,56 24,78 403 1,60 24,78 403 1,60 26,64 452 1,46 27,91 495 1,35

Tasiusaq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,66 24,78 403 1,70 24,78 403 1,70 26,64 452 1,82 27,91 495 1,71

Ammassivik 5,87 462 0,66 24,03 360 2,09 24,03 403 2,13 24,03 403 2,13 26,64 452 2,57 27,91 495 1,99

Alluitsup Paa 5,87 462 0,66 24,78 360 1,07 24,78 403 0,82 24,78 403 0,82 26,64 452 0,91 27,91 495 1,47

Qaqortoq 5,87 462 0,66 9,70 360 0,72 9,70 403 0,76 9,70 403 0,76 9,80 452 0,82 10,37 495 0,79

Saarloq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,48 24,78 403 1,52 24,78 403 1,52 26,64 452 1,96 27,91 495 1,52

Eqalugaarsuit 5,87 462 0,66 24,78 360 1,06 24,78 403 1,10 24,78 403 1,10 26,64 452 1,25 27,91 495 1,90

Qassiumiut 5,87 462 0,66 24,78 360 0,92 24,78 403 0,96 24,78 403 0,96 26,64 452 1,14 27,91 495 1,35

Narsaq 5,87 462 0,66 5,70 360 0,77 5,70 403 0,81 5,70 403 0,81 4,54 452 0,82 6,19 495 0,79

Igaliku 5,87 462 0,66 24,78 360 1,67 24,78 403 1,71 24,78 403 1,71 26,64 452 1,27 27,91 495 1,28

Qassiarsuk 5,87 462 0,66 24,78 360 1,24 24,78 403 1,28 24,78 403 1,28 26,64 452 1,53 27,91 495 1,92

Paamiut 5,87 462 0,66 8,70 360 0,92 3,29 403 0,81 3,29 403 0,81 3,56 452 0,88 0,10 495 0,59

Arsuk 5,87 462 0,66 24,78 360 1,10 24,78 403 1,14 24,78 403 1,14 26,64 452 1,17 27,91 495 1,20

Nuuk 5,87 462 0,66 5,70 360 0,49 5,70 403 0,49 5,70 403 0,49 5,27 452 0,53 4,83 495 0,38

Qeqertarsuatsiaat 5,87 462 0,66 24,78 360 1,03 24,78 403 1,07 24,78 403 1,07 22,93 452 0,80 27,91 495 0,72

Kapisillit 5,87 462 0,66 24,78 360 1,79 24,78 403 1,83 24,78 403 1,83 26,64 452 1,70 27,91 495 1,53

Maniitsoq 5,87 462 0,66 11,03 360 0,87 11,03 403 0,91 11,03 403 0,91 11,73 452 0,97 11,51 495 0,86

Atammik 5,87 462 0,66 24,78 360 1,66 24,78 403 1,70 24,78 403 1,70 26,64 452 1,35 27,91 495 2,49

Napasoq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,53 24,78 403 1,57 24,78 403 1,57 26,64 452 1,99 27,91 495 1,31

Kangaamiut 5,87 462 0,66 24,78 360 0,94 24,78 403 0,98 24,78 403 0,98 26,64 452 1,07 27,91 495 0,70

Sisimiut 5,87 462 0,66 4,37 360 0,70 4,37 403 0,74 4,37 403 0,74 4,37 452 0,75 3,29 495 0,61

Itilleq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,58 24,78 403 1,62 24,78 403 1,62 26,64 452 1,81 27,91 495 2,61

Sarfannguit 5,87 462 0,66 24,78 360 1,16 24,78 403 1,20 24,78 403 1,20 26,64 452 1,27 27,91 495 1,27

Kangaatsiaq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,16 24,78 403 1,20 24,78 403 1,20 26,64 452 1,33 27,91 495 1,22

Attu 5,87 462 0,66 24,78 360 1,00 24,78 403 1,04 24,78 403 1,04 26,64 452 0,86 27,91 495 0,41

Iginniarfik 5,87 462 0,66 24,78 360 2,17 24,78 403 2,21 24,78 403 2,21 26,64 452 2,00 27,91 495 2,22

Niaqornaarsuk 5,87 462 0,66 24,78 360 1,09 24,78 403 1,13 24,78 403 1,13 26,64 452 1,04 27,91 495 1,35

Ikerasaarsuk 5,87 462 0,66 24,78 360 1,78 24,78 403 1,82 24,78 403 1,82 26,64 452 1,21 27,91 495 1,52

Aasiaat 5,87 462 0,66 6,70 360 0,68 6,70 403 0,72 6,70 403 0,72 5,84 452 0,82 7,37 495 0,76

Akunnaaq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,27 24,78 403 1,31 24,78 403 1,31 5,60 452 1,16 27,91 495 0,96

Kitsissuarsuit 5,87 462 0,66 24,78 360 1,52 24,78 403 1,56 24,78 403 1,56 26,64 452 1,79 27,91 495 1,90

Qasigiannguit 5,87 462 0,66 15,03 360 0,94 15,03 403 0,98 15,03 403 0,98 15,76 452 1,03 16,47 495 0,90

Ikamiut 5,87 462 0,66 24,78 360 0,86 24,78 403 0,90 24,78 403 0,90 26,64 452 1,09 27,91 495 1,20

99


2003 01.01-31.08.2005 01.09-31.12.2005 01.01-31.01.2006 01.02-31.12.2006 2007

Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El Vand Varme El

Ilulissat 5,87 462 0,66 4,37 360 0,64 3,19 403 0,68 3,19 403 0,68 3,47 452 0,72 5,38 495 0,68

Oqaatsut 5,87 462 0,66 24,78 360 1,84 24,78 403 1,88 24,78 403 1,88 26,64 452 2,28 27,91 495 2,76

Qeqertaq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,20 24,78 403 1,24 24,78 403 1,24 26,64 452 1,67 27,91 495 1,81

Saqqaq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,24 24,78 403 1,28 24,78 403 1,28 26,64 452 1,29 27,91 495 1,67

Ilimanaq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,91 24,78 403 1,85 24,78 403 1,85 26,64 452 1,83 27,91 495 2,37

Qeqertarsuaq 5,87 462 0,66 21,37 360 0,85 21,37 403 0,89 21,37 403 0,89 22,38 452 1,00 25,96 495 1,07

Kangerluk 5,87 462 0,66 23,70 360 1,03 23,70 403 1,07 23,70 403 1,07 26,64 452 1,65 27,91 495 1,96

Uummannaq 5,87 462 0,66 23,03 360 0,93 23,03 403 0,97 23,03 403 0,97 23,54 452 1,00 27,91 495 0,93

Niaqornat 5,87 462 0,66 24,78 360 1,34 24,78 403 1,38 24,78 403 1,38 26,64 452 1,55 27,91 495 1,41

Qaarsut 5,87 462 0,66 24,78 360 1,28 24,78 403 1,32 24,78 403 1,32 26,64 452 1,47 27,91 495 1,41

Ikerasak 5,87 462 0,66 7,37 360 0,93 7,37 403 0,97 7,37 403 0,97 8,93 452 1,16 9,53 495 0,79

Saattut 5,87 462 0,66 24,78 360 0,89 24,78 403 0,93 24,78 403 0,93 26,64 452 1,05 27,91 495 0,85

Ukkusissat 5,87 462 0,66 24,78 360 1,01 24,78 403 1,05 24,78 403 1,05 26,64 452 1,21 27,91 495 1,49

Illorsuit 5,87 462 0,66 11,37 360 1,58 11,37 403 1,62 11,37 403 1,62 26,64 452 1,52 27,91 495 1,22

Nuugaatsiaq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,34 24,78 403 1,38 24,78 403 1,38 26,64 452 1,77 27,91 495 1,51

Upernavik 5,87 462 0,66 24,78 360 0,83 24,78 403 0,87 24,78 403 0,87 22,75 452 1,07 27,91 495 1,07

Upernavik Kujalleq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,48 24,78 403 1,52 24,78 403 1,52 26,64 452 1,65 27,91 495 1,37

Kangersuatsiaq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,18 24,78 403 1,22 24,78 403 1,22 26,64 452 1,06 27,91 495 1,14

Aappilattoq 5,87 462 0,66 18,03 360 0,79 18,03 403 0,83 18,03 403 0,83 26,64 452 0,87 16,31 495 0,70

Nutaarmiut 5,87 462 0,66 24,78 360 2,69 24,78 403 2,73 24,78 403 2,73 26,64 452 2,59 27,91 495 3,15

Tasiusaq 5,87 462 0,66 13,37 360 0,76 13,37 403 0,80 13,37 403 0,80 14,93 452 0,89 13,97 495 0,40

Nuussuaq 5,87 462 0,66 24,78 360 2,00 24,78 403 2,04 24,78 403 2,04 26,64 452 1,66 27,91 495 1,65

Kullorsuaq 5,87 462 0,66 24,78 360 0,67 24,78 403 0,71 24,78 403 0,71 26,64 452 1,04 27,91 495 1,57

Naajaat 5,87 462 0,66 24,78 360 2,69 24,78 403 2,73 24,78 403 2,73 26,64 452 2,84 27,91 495 2,55

Innaarsuit 5,87 462 0,66 24,78 360 0,50 24,78 403 0,54 24,78 403 0,54 26,64 452 0,73 27,91 495 1,20

Qaanaaq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,21 24,78 403 1,25 24,78 403 1,25 26,64 452 1,57 27,91 495 1,15

Savissivik 5,87 462 0,66 24,78 360 1,23 24,78 403 1,27 24,78 403 1,27 26,64 452 1,41 27,91 495 2,52

Siorapaluk 5,87 462 0,66 24,78 360 1,72 24,78 403 1,76 24,78 403 1,76 26,64 452 1,55 27,91 495 1,73

Moriusaq 5,87 462 0,66 24,78 360 2,69 24,78 403 2,73 24,78 403 2,73 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Tasiilaq 5,87 462 0,66 15,37 360 1,12 15,37 403 1,16 15,37 403 1,16 16,98 452 0,80 15,83 495 0,90

Sermiligaaq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,31 24,78 403 1,35 24,78 403 1,35 26,64 452 1,08 27,91 495 1,38

Isortoq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,99 24,78 403 2,03 24,78 403 2,03 26,64 452 1,41 27,91 495 1,83

Kulusuk 5,87 462 0,66 21,37 360 1,17 21,37 403 1,21 21,37 403 1,21 26,64 452 0,77 19,64 495 1,22

Tiniteqilaaq 5,87 462 0,66 24,78 360 1,96 24,78 403 2,00 24,78 403 2,00 26,64 452 1,58 27,91 495 1,68

Kuummiut 5,87 462 0,66 12,70 360 0,76 12,70 403 0,80 12,70 403 0,80 11,60 452 0,95 13,64 495 1,37

Ittoqqortoormiit 5,87 462 0,66 24,78 360 2,02 24,78 403 2,06 24,78 403 2,06 26,64 452 2,42 27,91 495 2,20

Uunarteq 5,87 462 0,66 21,37 360 2,69 21,37 403 2,73 21,37 403 2,73 26,64 452 2,84 27,91 495 3,15

Itterajivit 5,87 462 0,66 24,78 360 2,69 24,78 403 2,73 24,78 403 2,73 26,64 452 2,84 - - -

100


Bilag 5 Fordeling af maksimal-, kostægte- og minimumpriser for el og vand i de enkelte byer og

bygder for kundegruppe 1, almindeligt forbrug i 2007.

Indbyggerne i alle byer og bygder der forsynes med el og vand fra Nukissiorfiit tæller 55.571

indbyggere; dette svarer i beregningen til 100 pct.

Følgende byer og bygder med en befolkningsandel på 11.957 personer, betaler maksimalprisen

for el på 3,15 pr. kWh, svarende til 21,5 pct.: Nanortalik, Aappilattoq, Narsaq Kujalleq,

Tasiusaq, Ammassivik, Alluitsup Paa, Saarloq, Eqalugaarsuit, Qassimiut, Igaliku, Qassiarsuk,

Arsuk, Kapisillit, Atammik, Napasoq, Itilleq, Sarfannguit, Kangaatsiaq, Iginniarfik, Niaqornaarsuk,

Ikerasaarsuk, Kitsissuarsuit, Ikamiut, Oqaatsut, Qeqertaq, Saqqaq, Ilimanaq, Qeqertarsuaq, Kangerluk,

Niaqornat, Qaarsut, Ukkusissat, Illorsuit, Nuugaatsiaq, Upernavik, Upernavik Kujalleq,

Kangersuatsiaq, Nutaarmiut, Nuussuaq, Kullorsuaq, Naajaat, Innaarsuit, Qaanaaq, Savissivik,

Siorapaluk, Moriusaq, Sermiligaaq, Isortoq, Kulusuk, Tiniteqilaaq, Kuummiut, Ittoqqortoormiit,

Uunarteq, Itterajivit.

Følgende byer og bygder med en befolkningsandel på 28.496 personer, betaler kostægte priser

for el, svarende til 51,3 pct.: Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Qeqertarsuatsiaat, Maniitsoq, Kangaamiut,

Sisimiut, Aasiaat, Akunnaaq, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannaq, Ikerasak, Saattut, Aappilattoq,

Tasiilaq.

Følgende byer og bygder med en befolkningsandel på 15.118 personer, betaler minimumprisen

for el på 1,37 kr. pr. kWh, svarende til 27,2 pct.: Nuuk, Attu, Tasiusaq.

Følgende byer og bygder med en befolkningsandel på 24.467 personer, betaler maksimalprisen

for vand på 27,91 kr. pr. M 3 , svarende til 44,0 pct.: Nanortalik, Aappilattoq, Narsaq

Kujalleq, Tasiusaq, Ammassivik, Alluitsup Paa, Qaqortoq, Saarloq, Eqalugaarsuit, Qassimiut,

Igaliku, Qassiarsuk, Arsuk, Qeqertarsuatsiaat, Kapisillit, Maniitsoq, Atammik, Napasoq, Kangaamiut,

Itilleq, Sarfannguit, Kangaatsiaq, Iginniarfik, Niaqornaarsuk, Ikerasaarsuk, Akunnaaq,

Kitsissuarsuit, Qasigiannguit, Ikamiut, Oqaatsut, Qeqertaq, Saqqaq, Ilimanaq, Qeqertarsuaq,

Kangerluk, Uummannaq, Niaqornat, Qaarsut, Ikerasak, Saattut, Ukkusissat, Illorsuit, Nuugaatsiaq,

Upernavik, Upernavik Kujalleq, Kangersuatsiaq, Aappilattoq, Nutaarmiut, Nuussuaq, Kullorsuaq,

Naajaat, Innaarsuit, Qaanaaq, Savissivik, Siorapaluk, Moriusaq, Tasiilaq, Sermiligaaq, Isortoq,

Kulusuk, Tiniteqilaaq, Kuummiut, Ittoqqortoormiit, Uunarteq, Itterajivit.

Følgende byer og bygder med en befolkningsandel på 23.903 personer, betaler kostægte priser

for vand, svarende til 43,0 pct.: Narsaq, Nuuk, Aasiaat, Ilulissat.

Følgende byer og bygder med en befolkningsandel på 7.201 personer, betaler minimumprisen

for vand på 10,73 kr. pr. M 3 , svarende til 13,0 pct.: Paamiut, Sisimiut.

101


Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik 102 . Erhvervsdirektoratet . 2007

More magazines by this user
Similar magazines