See the paper Re/aktion as a PDF - Print matters!

printmatters.dk

See the paper Re/aktion as a PDF - Print matters!

Summer 2003 FREE

Re/aktion

INDHOLD:

02 Bidragydere

Kunst, aktivisme og kommunikation; Kristina Ask

03 Is Mecca Cola post-modern, post-colonial or

post 9-11?; Khaled D. Ramadan

There is a war this is a weapon; citater

Cirkulationer; Judith Schwartzbart

04 Boykot Danmark/

Boykot Danmark - Sencored; Boykot Danmark

INFORMATION; V3TO

05 Waiting for the demonstration at the wrong

time; Johan Tirén & Runo Lagomarsino

06 Demokrati er en god idé;

Jesper Goll & Morten Goll

07 Freaksgallery; Freaksgallery

08 Kunstens virkelighed; Kristina Ask

09 Sandwiched/Rent-A-Bench; Jacob Fabricius

10 Flag Waving a.k.a. the Sliding of the Signifier;

Tone O. Nielsen

11 Entry into the Imaginary; Tone O. Nielsen

12-13 Suicide-bombers/martyrs video and site

specific; Khaled D. Ramadan

14 Fortification; Kristina Ask

15 This is what democracy looks like; V3TO

Café Lunden; Tarje Gullaksen

Det var alt hvad hun kunne gøre; mia

Follow the Germans do apologize; Spacecampaign

16 Spredt (krigs)modstand; Kunstarbejdere

Imod Krigen

17 El haber No (Det vil vi ikke);

Kirsten Dufour & Finn Thybo Andersen

Den permanente globale krig;

nogle Globale R¿dder i bevægelse

18 ABZ fra Det Fri Universitet i København;

Det Fri Universitet i København

19 L.A. 2003; Maria Karlsson

20 Ophidselsesskrift til kampen om sproget

(for det man siger er man selv); Katya Sander

Re/aktion er henvendt

til alle samfunds- og

kulturinteresserede og

engagerede borgere.

Avisen indgår i og fordre

en fri kommunikation

i og om det omgivende

samfund. Re/aktion

er et udadvendt bud på

hvad kunst ogs kan

være.

Målet er at formidle en

kunstopfattelse, der

ikke repr senteres i

massemedierne, men

som ikke det stod mindre

er udtryk for et

ønske om at bidrage til

udviklingen af samfundet,

af demokratiet og

af måden hvorpå vi

kommunikere. Nøgleord

er kritisk samfundsengagement,mangfoldighed

og ytringsfrihed.

Avisen er gratis og dermed

et tilbud man ikke

kan afslå!

Christiansborg, december 2002

Det er kunstens, kunstnerens opgave, at opløse

nationalstaten og åbne landskaberne. = Jeg er

dansker, men ikke Danmark = jeg er amerikaner,

men ikke USA = jeg er tysker, men ikke Tyskland

= jeg er franskmand, men ikke Frankrig = jeg er

jøde, men ikke Israel = jeg er iraker, men ikke

Irak = jeg er nordmand, men ikke Norge = jeg er

engl nder, men ikke England = jeg er russer,

men ikke Rusland = jeg er kineser, men ikke Kina

= jeg er australier, men ikke Australien = jeg er

iraner, men ikke Iran = jeg er sydafrikaner, men

ikke Sydafrika = o.s.v.

Demokrati: no nation = no war

Freedom is social

Henning Christiansen, maj 2003


Re/aktion

Bidragydere:

Kristina Ask/kristinask@gmx.net

Boykot Danmark/www.boykotdanmark.dk

Henning Christiansen/henning.christiansen@12move.dk

Kirsten Dufour/saas.dufour.andersen@get2net.dk,

www.ynkb.dk

Det Fri Universitet i København/

www.copenhagenfreeuniversity.dk

Freaksgallery

Jackob Fabricius/jacobfabricius@wanadoo.dk

Jesper Goll/jgoll@postman.dk

Morten Goll/morten.goll@mail.dk

Tarje Gullaksen

Christian Hillesø/hillesoe@hotmail.com

Maria Karlsson/mariakarlsson50@hotmail.com

Kunstarbejdere Imod Krigen

Runo Lagomarsino/runo_l@hotmail.com

mia/miarosa@webmail.dk

Tone O. Nielsen/toneonielsen@mail.dk

nogle Globale Rødder i bevægelse

Khaled D. Ramadan/khaledramadan@get2net.dk

Katja Sander/oe@cultur.com

Spacecampaign/alem@spacecampaign.org

Judith Schwartzbart/sbart@gmx.net

Finn Thybo Andersen/fthybo@hotmail.com

Johan Tirén/johantiren@hotmail.com

V3TO/contact@v3to.org, www.v3to.org

Projektansvarlig/Editor:

Kristina Ask/kristinask@gmx.net

02

FORUM

Nifca (Nordic Institute for Contemporary Art) will be

hosting a continuous debate on the world wide web

based on the content of this paper. The FORUM will

include the readers in discussions about the articles

and projects presented in Re/aktion.

The aim is to develop and exchange reactions to issues

such as the current state of democracy, communication,

identities, and the potential of activism and critical

culture and art production in a globalized and

complex reality.

www.nifca.org, go to FORUM

Hvilken rolle kan kunst udfylde

som opinion i en krystallinsk

offentlighed og

som kritisk faktor i en global

kontekst, uden at få en

bekræftende funktion i en

given struktur.

Skal kunsten bryde sine

egne grænser for at have

gennemslagskraft ud over

en kunstkontekst. Er kunstens

verden et muligt afsæt

for et handlingsorienteret,

kritisk og måske subversivt

udtryk.

Omkring ovenstående

spørgsmål er fundamentale

begreber som demokrati,

offentlighed, identitet og fællesskab,

frihed og magt centrale

faktorer. Gennem

begrebet mangfoldighed -

som er et vigtigt aspekt af en

uundgåelig udvikling i det

21. århundrede - stilles

spørgsmålstegn ved samtlige

af de overnævnte begreber.

Formålet med avisen Re/aktion

er blandt andet at diskutere

og undersøge beskaffenheden

af den absolut samtidige

kritiske kunst, hvis

potentiale endnu ikke er

udfoldet i sin konsekvens og

hvis definition endnu ikke er

begrebsliggjort. Fokus vil

være på det latente, det

potentielle og det virtuelle

som synliggøres og kommer

til udfoldelse i eksperimenter

og i forgængelige, men

afgørende øjeblikke.

Aktivisme er yderste konsekvens

af oppositionelle

manifestationer, dels på det

demokratiske samfunds vilkår

og dels i en revolutionær

overskridelse. I forhold til

Kunst, aktivisme & kommunikation

motivation, handling, sprog,

formidling og etik er vilkårene

for kunst og aktivisme

både sammenfaldne og kontrastfyldte.

Gennem forskelle

og ligheder kan et kunstbegreb,

der rækker ind i samfundet

og er i stand til at

påvirke eksisterende strukturer,

undersøges.

Kunstneriske såvel som aktivistiske

indgrebs afprøvende

og umiddelbare karakter,

danner grundlag for mulige

vertikale nedslag, centralt i

en samtidig samfundssituation.

Aflæsningen af

samtidige indgreb i specifikke

lokale omstændigheder

vil se det latente, det potentielle

og det virtuelle, og kan

kun danne hypoteser om

mulige indvirkninger i et

langsigtet perspektiv.

Kritisk samtidskunst kan

siges at eksistere i et mellemrum

for idéer, intentioner og

produktionsformer, som

ikke falder indenfor eksisterende

kategorier og som derfor

ikke har en given ramme

at handle indenfor. Mellem

politisk offentlighed og kunstens

kontekst findes en

gråzone for en samtidskritik,

der ikke placerer sig lineært i

et kontinuerligt forløb, men

som kan siges at sigte vertikalt

i eksisterende strukturer.

Vertikale nedslag eller ’vridninger’

kan have en autenticitet

og en samtidighed, som

gør at effekten og udsagnet

er umiddelbart aflæseligt, og

som på trods sin dynamiske

opståen og forsvinden, har

potentiale for at lagres i en

’lokal bevidsthed’.

Vertikale nedslag skal forstås

som brud på en kontinuitet.

Er kritisk kunst en genrer,

der bruges som intellektuel,

kritisk samfundsfaktor i en

samtid, hvor et rent æstetisk

fokus er udtryk for kulturens

stiltiende accept og afspejling

af den vestlige kulturs

iboende undertrykkende

karakter. Er kritisk kunst

udtryk for et påtrængende

samfundsengagement,

kunstnerens personlige anfægtelse

af tilstande i det

omgivende samfund; eller er

det en indrømmelse af det

ansvar, der følger med det at

ytre sig, at kommunikere og

at danne alliancer i en global

tid.

Disse spørgsmåls forskellige

perspektiver afspejler et

paradoks mellem populærkultur

på den ene side og kritisk

samfundsengagement

på den anden side. Attraktive

kommunikatoriske virkemidler

jongleres mellem forhold

som objekt/subjekt,

positiv/negativ, singulær/fælles

og mellem fokus på henholdsvis

form og essens.

Dette paradoks ses ligeledes i

en politisk kontekst mellem

højre- og venstrefløje, hvor

de samme budskaber eller

den samme retorik ofte bruges

med modsatrettet fortegn.

Økonomiske kræfters indvirkning

på kunstens og kulturens

udfoldelse, påvirker et

kapitalistisk samfunds parametre

for identifikation.

Markedskræfternes dominans

og ekspansionskraftens

’fylde’ i tid og rum, påvirker

udvekslinger på alle samfundsniveauer.

Den enkeltes

tilhørsforhold, bevidsthed og

identifikation er et udslag af

den primære status som forbruger

og ikke som borger.

Man kan argumentere for, at

der i mellemrum - hvor man

kan operere vertikalt, ’løsrevet’

fra et kontinuum - er

potentiale for kritiske tankers

og handlingers udfoldelse.

I et mellemrum kan en

løsrevet bevidsthed eksistere,

der ikke vedhæfter handlinger

en ’velkendthed’ eller en

reference, og hvor handlinger

derfor ikke opleves som

affirmative i forhold til givne

normer og konventioner.

Det er til alle tider nødvendigt

at forholde sig kritisk og

reflektorisk til alle aspekter

af samfundet, til tendenser

såvel som til grundliggende

forhold. Et reflektorisk mellemrum

er en position, placeret

på tværs af orden og kontinuitet

og dermed en potentiel

grobund for redefinitioner

og dannelse af nye

bevidstheder, opinioner og

strukturer.

I en kaotisk kontekst må ’det

tværgående’ insistere på linearitet,

altså gå imod ved at

rette ud. Re/aktion tager

udgangspunkt i at den herskende

orden er præget af

symmetri og af hierarkiske

strukturer. Den ‘tværgående’

kritik må således operere ud

fra flade, decentrale strukturer

og med et ’kaotiske’,

mangfoldigt udtryk.

Kristina Ask


In the year 2002, a new product

challenging the

design, ideology and symbolism

of Coca Cola appeared

on the European marked.

This new product is the

Mecca Cola. This multicultural

product can be seen as

the outcome of dynamic

changes, and as an example

of cultural expansion and

the introduction of new

norms.

The founder of Mecca Cola,

the French-Tunisian radio

journalist Tawfik Mathlouthi,

is reacting against the

American domination. He

says, “Coca Cola has become a

symbol of American politics,

and I can imagine there are a

lot of people out there who

would like to try some-thing

else. People who buy this

drink (the Mecca Cola) are

making a political statement”.

In France, Mecca Cola has

become a cult object, especially

in small Muslim-run stores,

where most bottles are

sold. Since introducing

Mecca Cola in November

2002, Tawfik Mathlouthi claims

to have sold more than

3.5 million bottles.

The drink’s red and white

label, which appears to be a

direct play off of Coca Cola,

calls on the consumer not to

drink like an idiot but to

drink with commitment.

Mathlouthi has politicized

the product by donating 20%

of all profits to charity and

political causes. 10% goes to

the Palestinian intifada and

another 10% goes to European

NGOs.

It is interesting how the cultural

war has been fought via

Is Mecca Cola

post-modern,

post-colonial

or post 9-11?

commodity and commercial

objects. While Coca Cola has

always been associated with

imperialism, soon the Mecca

Cola will be branded as a terrorist

object.

Mathlouthi says: “I had the

idea to launch this new engaged

beverage; it’s a new concept,

its economics serving

ideology and politics, a little

gesture against US imperialism

and foreign policy.”

Coca Cola has dismissed

Mathlouthi’s move, saying he

has “identified a commercial

opportunity which involves

the exploitation in Europe of

the difficult and complex

situation in the Middle East.”

That is exactly Mathlouthi’s

intentions, and he is making

progress.

If his product will generate

more anti-Americanism sentiments

Tawfik Mathlouthi

said: “It is not my problem, it

is the problem of the US

administration. If they want

to change anti-US sentiment

they must change their policies

and their double standards

on human rights and

politics”.

Tawfik Mathlouthi is a

second generation Tunisian

immigrant to France. In a

way, his product is a copy

aiming at beating the original.

Rather than calling it a

copy one could characterize

his product as a paraphrase,

or as a design expansion of a

multi-cultural nature.

Mecca Cola has become the

Arab world’s answer or more

likely the European immigrants’

answer to the American

Coca Cola, and in very

short time, it has become a

cult object in France, Germany,

Holland and Belgium.

Mecca Cola has become a

design object of communication,

which also is for members

only, and only for those

who know the ciphers of the

game.

Coca Cola is being sold as a

universal and multicultural

product. Mecca Cola, on the

other hand, is much more

than a commercial product,

as it has been made explicitly

to serve a political agenda.

Muslim activists around the

world, in particularly after

the 9-11 events, are circulating

different information in

order to influence young

Muslims to boycott American

goods.

To Tawfik Mathlouthi, Mecca

Cola answers the need of the

world’s citizens by contributing

to the fight against

American imperialism.

Mecca Cola is a ‘multi-postism’;

it arrived as a reaction

to the monopoly of cultural

objects and political domination.

Born and sold in the

French ghettoes, this political

commercial cult object is gaining

identity and one can

not analyze it without

including the post-colonial

and post 9-11 loop.

Khaled D. Ramadan

Foto: Kristina Ask

Cirkulationer

En fransk filmmager foreslog

engang, at man ikke

skulle lave politisk film

men der imod gøre filmen

politisk. Hvad er det for en

forskel han fremhæver med

dette udsagn? Og har det

nogen relevans for kunst

eller anden kreativ praksis?

Hvad er forskellen på at lave

politisk kunst og at gøre

kunsten politisk?

Det første kan vi læse som

det, der sker når kunsten

kan ses som et direkte

indlæg i den politiske

debat, dvs. på betingelser og

i et sprog defineret at den

aktuelle politiske diskurs.

At gøre kunsten politisk

handler der imod om en

transformation af kunsten

selv med henblik på samfundet

og det sociale.

Dette handler om at rette

den kreative aktivitet og

forestillingsevnen mod det

mulige i det sociale. Dette

var avantgardes målsætning,

hvordan har den relevans

i dag?

I en tid hvor politik gradvis

erstattes af social adminis-

tration (en post-politisk tidsalder),

hvor et monoværdisystem

lader andre

værdier i stikken og etik

bliver reduceret til Emirens

ord for Godt og Ondt, i en

sådan tid har vi brug for at

forbedre tænkningens og

handlingens infrastrukturer.

Som kulturelle producenter

kan vi give form til

andre økonomier, og med

andre økonomier også

andre cirkulationer.

Hvordan kan vi forestille os

andre økonomier i den

menneskelige udveksling?

For nogle få år tilbage fandt

en række projekter sted i

London, der på forskellig

vis søgte at organisere, hvad

de kaldte ”skill exchange” –

udveksling af kunnen, som

regel knyttet til helt almindelige

dagligdags opgaver,

der ikke desto mindre volder

problemer, hvis man ikke

kan løse dem.

Få lappet din cykel mod

skulder-nakkemassage,

eller få hemmeligheden

bag en indisk curry mod

Re/aktion

There is a war...

"...Og så har du klistermærkerne,

som inden for de sidste 3-

5 år virkelig er begyndt at tage

overhånd. Det er dem der

"There is a war and this is a

weapon" - det er ud over det

hele - og "Anti social behaviour"

og hvad der ellers er, det

er jo meget sjovt; de siger selv

hvad det er de laver, men der er

ikke nogen forskel, det er for så

vidt lige ulovligt..."

- Søren Pind, Bygge- og teknikborgmester

i København (V).

Fra radioprogrammet En Pind i Hjulet,

produceret af Kasper Opstrup, Liselotte

Urfe og Andreas Holst-Olesen. (Programmet

har endnu ikke været sendt).

"...Gerningsmændene bag det

klistrede hærværk køber

typisk mærker på internettet,

eller gennem danske og udenlanske

graffiti magaziner. Det

gør det let at tæppebombe

storbyerne med et budskab...

Det er klistermærker hvor der

står, "Der er en krig og dette er

et våben", hvilket vel kun kan

tolkes på en måde..."

- Lennarth Faust, Graffiti konsulent i

Københavns Kommune. Fra Jyllandsposten,

JPKøbenhavn, 23.12.02

beskæring af et frugttræ.

Skønt kunstprojekterne er

ovre, eksisterer et par af

projekterne endnu som

ekspanderende netværker

med stadig flere ’færdigheder’.

Kunne man forestille sig

kunsten som en cirkulation,

ikke kun af æstetiske

objekter, ikke kun af holdninger,

men også af insisteren

på det mulige, af

grænseløs ’finpåsomhed’, af

sensibiliteter, der binder ét

menneske til et andet, til

flere?

Kan vi se kunsten som

kanalgraver, der forbinder

isolerede punkter, by-passer

bureaukratisk ulogik eller

tillader intuitionen at strejfe

om i landskabet?

Det kan ikke være tilfældigt at

REAKTION og KREATION er

gjort af det samme materiale!

Judith Schwarzbart

03


Re/aktion

04

MAKE YOUR OWN BOYKOT

1. Use the stickers. Make a

statement in a the public space.

2. Take a photo.

3. Send it to:

info@boykotdanmark.dk

and have it posted on the website.

BOYKOT DANMARK is an

activist project addressing

tolerance in the public

spaces. It is a campaign,

which encourages to reconsider

and question the ‘Danishness’

and the national

patriotism.

The campaign was first

introduced with the radical

shift on the Danish Political

agenda after the election in

November 2001, and seems

today more relevant with

the rightwing warfare

rhetoric and political aggressive

actions taken towards

refugees of Iraq.

BOYKOT DANMARK encourages

the boycott of a Danish

mentality witnessed in the

public spaces. Boycotting the

discrimination that manifests

itself in subtle daily

attacks on people with un-

Danish habits and expressions.

BOYKOT DANMARK

boycotts the silent exclusion

of people according to their

cultural background, ethnicity

or religion.

National symbols, especially

in Denmark, are used to signify

a certain standard of

quality. All kinds of products

become the ambassadors of a

certain Danishness, advocating

being Danish as some-

BOYKOT DANMARK - CENSORED

August 2002

A part of the BOYKOT DAN-

MARK campaign was a

poster with a pixilated image

of the Little Mermaid, taken

by the initiator of the campaign,

on a red and white

checkered background.

In late August last year

BOYKOT DANMARK was

contacted by the layer firm

Norsker & Jacoby on behalf

of Edvard Eriksen arvinger

I/S for violating the copyrights

of the sculptor of the

Little Mermaid, which

belongs to the inheritors of

Edvard Eriksen (1876-1959).

At the time it was not to our

knowledge that the Little

Mermaid was protected by

copyrights, some 40 years

after the death of the sculptor.

Since the sculpture is a

national property and a

worldwide known symbol

of Denmark, it did not occur

to us that taking a photo and

Boykot Danmark

using it would violate any

copyrights. But the inheritors

of Edvard Eriksen posses

the artistic rights to all

imagery of the Little Mermaid,

and seems to be able to

censor the freedom of

expression of other individual.

The copyrights owners

demanded Dk.kr. 50.000,- for

violating the artistic property.

A polite apology and

explanation about the nonprofit

campaign did not

change this demand. After

several correspondences

between layers, an agreement

to pay a penalty of

Dk.kr. 5.000,- was finally settled,

after documenting the

economy of the initiator of

the campaign.

Since August the campaign

has been sleeping but does

not seem less relevant today

than it did back then...

http://boykotdanmark.dk

thing of exceptional high

standard. Everything with a

Danish origin has become a

product selling a Danish outlook

on life.

It is common to use the

national flag for a wide

range of occasions, from

family birthdays to public

holidays and national

achievements. Another of

these National symbols is a

red and white chequered

tablecloth used for family

picnics and in traditional

Danish restaurants. The

tablecloth represents to an

even larger degree the Danish

way of life invoking a

sense of solidarity among a

cliquishness community.

With the latest political

development, these symbols

have taken on a new meaning.

Red and white now personifies

intolerance, ignorance,

and disrespect. It chastises

the dissimilar instead of

advocating for an open

democracy, dialogue and

respect.

The latest tightening of the

political asylum regulations

has already caused serious

attention and concern from

abroad. The image of Denmark

as a strong protector of

human rights has cracked.

With the turnover of the EU

leadership to Denmark on

the 1. of July 2002, the paradox

of addressing an open

expanding European Union

with closed borders is staggering.

BOYKOT DANMARK is in its

primary phase a poster project

arguing for a new standard,

for a new code of conduct

in the public spaces.

BOYKOT DANMARK uses the

current political situation in

Denmark as the catalyst for a

new awareness of public

behaviour.

The poster campaign is

accompanied by a series of

stickers, targeting the specific

spaces where silent discrimination

occurs. The

stickers trigger a subconscious

response in the person’s

memory reverting back

to childhood memories of

being reprimanded for

wrongful behaviour. The

stickers are printed in Danish,

English, and Arabic with

alternating statements and

tone of voice. The sticker, as

an interactive part of the

project, can be used to make

comments in specific urban

situations.

http://boykotdanmark.dk


Waiting for the demonstration at the wrong time

(Copenhagen, December 2002)

Re/aktion

05


Re/aktion

06

emokrati er en god idé

m politisk kunst og aktivisme,

m idealisme og pragmatik

Pragma’tik –ken [pray-] (af

gr. Pragmati’kos dygtig,

erfaren, virksom, politisk,

af ’pragma det gjorte, virksom,

statsanliggende) sagkundskab;

indenfor semiologien

et område der udforsker

de kommunikative

midler, tegnsystemerne i

deres relation til mennesket,

og som betragter

sproghandlingen i dens

konkrete kontekst i bredeste

forstand (den konkrete

situation, de talendes specielle

forhold, deres hensigt,

deres sociale oprindelse,

deres indbyrdes relationer

osv.); om politiske forhold:

en saglig, praktisk og realistisk

betonet politik.

Citat fra Gyldendals Fremmedordbog,

11. udgave, 3. oplag, Nordisk

Forlag, København, 1993.

Hvordan ved vi hvordan

samtidens kunst ser ud? Det

ved vi ikke. Vi ved at den er

kulturkritik, at den forsøger

at sprænge rammerne for

både sig selv og for den herskende

forklaringsmodel.

Med ”forklaringsmodel”

menes her den filosofiske

diskurs og de identitetsmodeller

som vi bruger til at

beskrive verden og os selv.

Såvel på globalt og lokalt

politisk, som individuelt

plan.

I mangel af bedre forlader vi

os på erfaringen, når vi skal

afgøre om der er tale om

kunst, kritik eller kunstfærdigt

håndværk. Det vil sige at

vi sammenligner kunstværket

med historiske modeller

for hvordan kunst har set ud

tidligere.

Men det som var kunst for 50

år siden er ikke nødvendigvis

kunst idag, fordi dets

form og indhold ikke længere

udgør et kritisk alternativ

til den herskende forklaringsmodel.

Ribbet for sin

kritiske dimension er kunsten

reduceret til kunstfærdigt

håndværk. Når vi definerer

samtidens kunst ved at

sammenligne den med fortidens,

bliver meget kunstfærdigt

håndværk misforstået

som kunst og kulturkritik.

Hvordan ved vi hvordan kritik

ser ud? Det ved vi ikke. Vi

kan rent logisk slutte os til at

kritikens form og budskab

bør være en funktion af det

der kritiseres. Kritikens form

kan i heldigste fald udgøre

en konstruktiv demonstration

af et alternativ til det kritiserede.

Men oftest er kritikens

form et genbrug af tidligere

tiders succesfulde metoder.

Politiske aktivister og progressive

kunstnere lever i

parallelle universer. Når aktivisten

beslutter sig for at yde

modstand mod en udemokratisk,

følgagtig og asocial

regering, så gør hun nøjagtig

det samme som kunstneren

der vil skabe et kunstværk:

Kigger tilbage på hvordan

tidligere tiders modstand så

ud, og kopierer metoden.

Men hvordan ved vi hvordan

modstand ser ud idag? Hvorfra

ved vi hvordan en

demonstrant opfører sig?

Det, vi leder efter i fortiden,

er en identitetsmodel. En

model der definerer handlingsmønstre,

som er en

funktion af det verdensbillede

vi deler. Modernismen var

sådan et verdensbillede. Det

modernistiske utopia var en

fantastisk drøm om en ideel

verden.

Det moderne ideal: At mennesket

via videnskaben kan

etablere et objektivt blik på

verden. Et blik som fordrer at

den der betragter sidder et

sted udenfor verden som

betragter, uden at denne

handling har nogen indflydelse

på det der betragtes.

Denne dualistiske opdeling

af verden gennemsyrer alt i

den vestlige verden. Det er

en måde at fastfryse personlig

identitet i et jeg og et du,

og gruppeidentitet i et dem

og et os. Dualismen går også

igen i vestens idealistiske tro

på fremskridtet, som orkestreres

gennem teknologiske

og politiske revolutioner, der

altid fører os nærmere det

moderne utopia. Disse revolutioner

føres an af vestlige

videnskabsmænd og af den

revolutionære avantgarde.

Begge er i kraft af deres position

– i laboratoriet og i den

politiske elite – immune

overfor indtryk fra ”de vilde”

som de hersker over. Myten

om den geniale kunstner er

også en arv fra den moderne

identitetsmodel. Det maskuline

kunstnerego som sidder

isoleret i sit atelier, mens han

af sit unikke indre uddrager

sandheden om verden.

Den moderne idealists

værste mareridt er politiske

pragmatikere.

Pragmatikerens verdensbillede

er bygget op omkring

en søgen mod koncensus. I

stedet for at dyrke splittelsen

mellem ”dem” og ”os”, utopia

og realiteterne, forsøger

pragmatikere at bygge bro

mellem forskellene i den

hensigt at nå frem til realpolitiske

løsninger. Pragmatisk

magtpolitik har givet nogle

af de mest absurde udfald i

nyere verdenshistorie. For

eksempel USA’s skiftende

relationer til Osama Bin

Laden.

Men modernismens politiske

idealisme, anarkismen, socialismen

og kommunismen,

som var alternativet til kapitalismen,

har lidt det ene sviende

nederlag efter det

andet i de sidste 20 år.

Modernismen som forklaringsmodel

for kunstnere

har også vist sig utilstrækkelig.

Kunstnerne har talt meget

om “post–modernisme” som

en ny forklaringsmodel, men

de færreste har formået at

etablere identitetsmodeller

som ikke blot er kalkeret fra

modernismens historie. Det

kan næsten få een til at tro at

det eneste nye, postmodernismen

kunne mønstre, var

tabet af det modernistiske

utopia. Således berøvet ideal

og formål fortsætter vi som

hovedløse kyllinger: i samme

retning som hidtil. På

samme vis fortsætter

demonstranter med at klæde

sig ud som demonstranter og

stille sig op foran politiet dér

hvor de har fået tildelt en

antiparlamentarisk rolle af

de egentlige magthavere.

Imidlertid: Hvis kunst stadig

er kulturkritik, og hvis den

politiske aktivisme er eller

bør være det samme, bliver

det afgørende at besvare

spørgsmålet om hvor det

kritiske potentiale findes i

dag. Svaret på det spørgsmål

kan f.eks. søges i en nærmere

afgrænsning af, på hvilken

måde modernismen konkret

har spillet sig selv til

ende – for i anatomien af

modernismens sammenbrud

ligger for det første

forståelsen af hvad der brød

sammen og hvorfor, for det

andet det udgangspunkt

hvorfra det eventuelt vil

være muligt at komme

videre.

Den modernistiske tænkning

er i allerhøjeste grad kritisk,

og kulturkritisk; men

den har et træk som synes

snævert forbundet med dens

aktuelle fald: Dens kritik

bunder ofte og, efterhånden

som det 20. århundrede

skrider frem, i stadig højere

grad i en abstrakt negativitet.

Det vil sige at interessen

i den kritiske aktivitet

gradvist skifter fra et fokus

på hvad der kritiseres, og

hvad denne kritik konkret

har at sige os, til et fokus på

at der kritiseres. Det interessante

bliver negationsprocessen

som sådan,

snarere end dens eventuelle

erkendelsesindhold.

Modernismens formål med

denne negative bevægelse er

at kritisere enhver form for

fundamentalisme. Ligesom

Derrida vil modernismen

ikke vide af noget ”priviligeret

begreb” – undtagen

selve den kritiske position –

og midlet til at afskaffe privilegierne

er at kritisere

ethvert tilløb til noget der

kunne ligne en fastlåst position.

Men eftersom ethvert

positivt udsagn ifølge sagens

(dvs. sprogets) natur ligner

en fastlåst position, ender

modernismen med at miste

evnen til at sige noget som

helst andet end ”nej”.

Når dette kritiske projekt er

brudt sammen, synes der at

være to mulige veje at gå.

Den ene vej består i at

anvende den abstrakt-negative

kritik på modernismen

selv, hvorved vi lander i

enten post-modernismens

nihilisme – hvor også den

kritiske position selv negeres

og alt bliver ”lige gyldigt” –

eller i et ”ja” der er lige så

abstrakt som modernismens

”nej”, dvs. i et tilbagefald til

en fundamentalisme der

ellers skulle have hørt fortiden

til. Disse to positioner,

fundamentalismen og postmodernismen,

er i virkeligheden

hinandens spejlbilleder.

Den anden vej består i (med

et klassisk træk lånt fra

Hegels værktøjskasse) at gøre

kritikken konkret – ved at

lade den tage udgangspunkt

i modernismens historie

som en gjort erfaring der

skal bearbejdes og bruges,

snarere end som et springbræt

for fornyede øvelser i

abstrakt afstandtagen. Den

modernistiske erfaring er i

fuld gang med at selvdestruere

– kulturelt i

nihilisme, politisk i fundamentalisme

– og det nødvendige

modtræk er en antikritik,

der kritiserer kritikkens

manglende sans for

pluralistiske værdier og sammenhænge,

dens altid

eskalerende abtraktionsniveau

og dens generelt

uvenlige forhold til sin genstand.

Hvor den modernistiske kritik

fungerer i kraft af hele

tiden at "få skovlen under"

et eller andet – og dermed

ender med at udvande kritikbegrebet

til et ritual – er

antikritikken kritisk i ordets

oprindelige betydning, dvs.

ved at gå ind i et område og

åbne det, stille nye

spørgsmål og efterforske

usete sammenhænge. Sådan

var modernismens kritik

(også) i udgangspunktet;

men 100 års ritualisering har

gjort formen ubrugelig

indtil videre.

Antikritikken vender forholdet

om ved som udgangspunkt

at hævde alle synpunkters

ret og dermed gøre

fordring på konsensus, kompromis,

dialog. Dette er en

nødvendig følge af det

konkrete udgangspunkt:

Hvis opgaven er at forstå og

uddybe det kritiserede, må

man løbe den risiko at lære

noget af det. Man må bringe

sin egen position i fare i lige

så høj grad som modstanderens.

Antikritikken

repræsenterer derfor et brat

fald fra modernismens

tynde, forfinede luft ned i

det mere rodede, men

forhåbentlig også mere

frugtbare morads af modsatte

interesser og synspunkter.

På grund af den ekstreme

situation, modernismen har

efterladt os i, er en sådan

”venlighed” i sig selv et kritisk

træk som påny åbner en

række slidte begreber –

demokrati, dialog, kompromis

– for tænkningen.

Hvilket hos f.eks. Heidegger

er selve kunstens formål: At

bevare tænkningens redskaber

i sproget ved at forny og

uddybe deres betydning.

Han så digtningen som paradigmatisk

for denne

bevægelse: Digtning hedder

på tysk Dichtung, "fortætning".

Heller ikke forholdet

mellem kritik og antikritik

kan imidlertid rummes i et

entydigt valg af det ene

frem for det andet; tværtimod

mister begge kritikbegreber

deres indhold (som i

modernismen) hvis de ikke

tænkes sammen. En kulturog

samfundskritik der fortjener

at kaldes radikal må

være fjende af enhver ritualisering

af tænkningen – af

modernismens abstrakte

negativitet, ja, men også af

den ritualisering der vil

ophøje kompromis og konsensus

til det nye ritual. En

sådan kritik er nødt til at sky

programerklæringer som

pesten, samtidig med at den

naturligvis må blive ved

med at fremsætte dem. Den

er pragmatisk, paradoksal,

uregerlig, af natur buddhistisk.

Modernismens rituelle insisteren

på kritik som ren

abstrakt negativitet har

fuldendt et langt, sejt træk i

vestens kulturhistorie. Fordi

dette træk nu er ført til

ende, er det tid til en ny digtning,

en ny fortætning – og

da alle de gamle afguder er

væltet (også derfor!) befinder

vi os med nødvendighed på

pragmatismens grund.

Opgaven er at formulere en

fælde, et baghold som kan

åbne sindet for pragmatismens

mulighed – for det

eneste alternativ synes i dag

at være et tilbagefald enten

til nihilismen eller til en

middelalderlig fundamentalisme

af arabisk eller

amerikansk aftapning.


Det er på tide at udvikle en

ny identitetsmodel som kan

give både kunst og aktivisme

ny mening og bedre gennemslagskraft.

Modernismens dualisme

som muliggør det fastlåste

ego er i en social sammenhæng

tættere på fascisme

end på demokrati: At tale, at

nægte at lytte, at dominere.

Opgaven for denne nye identitetsmodel

er intet ringere

end at forsvare et af modernismens

allermest umulige

idealer, nemlig demokratiet.

Det er kunstens og den politiske

aktivismes ansvar at

skabe en identitetsmodel der

både i metode og budskab

demonstrerer et demokratisk

alternativ til den løgn

som en neoliberalistisk forblændet

regering præsenterer

med massemediernes

hjælp.

Demokratiet er en skrøbelig

drøm der har overvintret i

2500 år. Demokratiets ideal

er konstant truet af økonomiske,

politiske og miltære

magter. Demokrati er umuligt

i en kapitalistisk økonomi

som sætter frihed for

penge højere end personlig

frihed. Demokrati er umuligt

der hvor pragmatisk

magtpolitik ofrer menneskerettigheder

for billig olie.

Demokrati er umuligt uden

demokratiske massemedier.

Demokrati har aldrig eksisteret.

Men det er en god ide.

Demokratiets metode er social

interaktion, kommunikation,

debat, respekt for

anderledes tænkende, koncensus,

pragmatik.

Kampen for demokratiet bør

føres med de samme midler.

Men det betyder ikke at vi

skal overtage de gængse definitioner

af f.eks. ordet ”pragmatik”.

Vi må tværtimod

udforske og udvikle pragmatikkens

kritiske potentiale,

som en etisk forsvarlig

kunstnerisk og politisk

metode. Vi må udforske

spændingfeltet mellem kritik

og anti-kritik.

En pragmatisk identitetsmo-

del må bygge på begreber

som kollaboration, samtale,

flydende identitet og frem

for alt fokus på mødet i det

sociale rum hvor demokratiske

processer foregår. Al

kommunikation fordrer en

afsender, en modtager og et

medie til at formidle information.

Meningsfuld kommunikation

fordrer at de

involverede parter udveksler

ikke blot information, men

også identiteter. At være en

lytter såvel som en taler. En

pragmatisk kulturkritik må

Re/aktion

fokusere på kunsten at formidle

information, på massemediernes

rolle, på en generobring

og opgradering af

demokratiets navn. Vi må

finde måder der demonstrerer

at demokratiet er en god

ide. Metoder der afslører

hvordan demokratiets navn

bliver misbrugt.

At være medborger er ikke

en profession. Det er et

ansvar for amatører.

Jesper Goll, filosof

Morten Goll, kunstner

07


Re/aktion

Den kunstneriske gestus er en vridning (ikke

en fordrejning) af noget velkendt, og således

et redskab til at føje sandheder til virkeligheden.

Kunstens vridninger kan afsløre indkapslede

og tilslørede sandheder om virkeligheden

såvel som om sandheden selv. Virkeligheden

kan siges at være kunsten for nær, mens

sandheden rummer den uendelighed, som

også ligger i kunstens definition.

Sandheden er kunstens virkelighed, som defineres

og forudsættes af blandt andet etiske

fordringer. Etik og æstetik er begge begreber,

der rører ved sandheden. De er transcendente

fænomener i det at de er i verden, som overskridelser

af deres egen tilstedeværelse. Etik

transcenderer virkelighedens iboende tendens

til at fastholde, måle og konkretisere;

æstetik er et sanseligt modstykke til etikkens

forstandige dimension. I den kunstneriske

vridning føjes sanselighed til den rationelle

virkelighed, ved at udpege, dyrke og insistere

på universelle og uhensigtsmæssige værdier.

Det virkeligheden relaterer og konkretiserer

på trods – og som for kunsten derfor ikke er

lig med sandhed – er rationelle faktorer, hvis

forbindelse ikke knyttes via sansning eller

refleksion, men via formelle relationer, bundet

til regler og konventioner. Kunstens definition

er dens relation til virkeligheden, hvor

spejlet vendes udad mod verden. Kunstværker

er genstande, billeder, tanker og ideer, der får

verden til at kigge på sig selv. Således afhænger

kunstens eksistens af den virkelighed, som

den i samme bevægelse tvinger sig selv på

afstand af. Kunsten er således en artificiel konstruktion,

ved ikke at være til på virkelighedens

præmis.

Eftersom kunsten er afhængig af virkeligheden

– at kunstens sfære får liv i afspejlingen af

omgivelserne – skal tiden have det åndelige

rum, hvorfra kunsten transcenderer verden.

Kunst synes uinteressant og irrelevant i perioder

med udtømte værdinormer, domineret af

rationalitet. I åndeligt fattige perioder er der

ikke kapacitet til hverken det æstetiske eller

det etiske perspektivs gennemslag. Uendeligheden

forsvinder af syne i en selvforstærkende

proces, der til stadighed forkorter både tid

og rum, indtil virkeligheden åndeligt imploderer

af manglende modtagelighed. I perioder

hvor værdier enten udtømmes, bliver vilkårlige

eller fastslås som fundamentale, undermineres

æstetikken af skønhedens umiddelbarhed

og glans, og moralske domme udfylder

etikkens rum. Æstetik og etik kan fylde et passiviseret

rum med mening; men selv det, der

latent er til stede, skal udpeges og iværksættes

for at opfylde sit potentiale.

Kunstens potentiale og centrale funktion i et

samfund er, at kunne mobilisere æstetiske og

etiske fordringer og i en dialektisk spejling

vende apati til anfægtelse.

Grænser, og grænsen for deres overskridelse

De vridninger af virkeligheden, som kunsten

udfordrer verden med, er udtryk for at kun-

08

Kunstens væsen kan afprøves i skellet mellem virkelighed

og sandhed. Fra et æstetisk perspektiv kan en

løgn rumme mere sandhed end virkeligheden. For

kunst er virkeligheden et uinteressant fænomen,

hvori alting relateres og konkretiseres på trods.

Kunsten kan siges at eksistere i sandhedens

sfære, på trods af virkeligheden. Virkeligheden

er et fragmenteret fænomen, der får

mening og sammenhæng gennem etiske

eller æstetiske perspektiver.

sten afsøger og definerer grænser. For at definere

grænser må også kunstens eget begreb

presses til kanten af opløsning. Hermed

afspejler kunsten det minimum af

’andethed’, som virkeligheden kan

rumme eller lader plads til. Kunsten

spejler og afsøger til stadighed

enhver tids virkeligheds grænser.

Et værks autonomi og autenticitet

er dets selvstændige væren,

det rum og den tid, som værket i

sig selv genererer. Ved at afprøve vir-

kelighedens grænser afdækkes et rum for

kunstens tilstedeværelse og udfoldelsesmuligheder

i verden. Som grænsesøgende og afdækkende

faktor er kunsten et instrument, der –

med sig selv som medium – kan påvise en tids

rummelighed, dens elasticitet og tolerance.

Rummelighed og modtagelighed afspejler

hinanden; derfor er kunstens påvisning kun

potentiel og kan kun fremstå og modtages i

den grad der er rummelighed i tiden. Kunsten

kan i sin transcendens påvise og overskride

grænser i virkeligheden, men kun i spejlinger.

Samtidskunst er underlagt tidens vilkår og

kan kun overskride dette indenfor sin egen

sfære. Overskridelsens egen tid og rummelighed

kan kun ’synkroniseres’ med en samtidighed

i den grad denne har elasticitet til at

kunne og ville vrides af kunsten.

Politisk kunst er et løst defineret begreb om

kunst, der tilstræber en synkroniseret tilstedeværelse

i tiden, for derved at kunne indgå

som part i virkelighedens definition. Politisk

kunst har desuden en mere eller mindre

opbyggelig karakter. Ved i sin tilstedeværelse,

at påpege (andre) grænsers mulige overskridelse,

kan værk eller handling være en subversiv

faktor, som gennem opløsning søger

(gen-)opbygning. Intentionen med politisk

kunst er at skabe det rum, der kan føre til virkelighedens

overskridelse af sine egne

grænser.

På den ene side er politiske værker motiveret

af kunstens potentiale i forhold til muligheden

af grænseoverskridelser. På den anden

side er politiske værker motiveret af intentioner,

der ligger udenfor kunstens sfære, hvor

kunsten synes at kunne være i stand til, at

ramme en uklar og potentielt foranderlig

grænse. Man kan sige at politisk kunst har

ambitioner ud over sig selv. Denne fordring

stiller kunsten i et dilemma der enten kan

være underminerende – ved at kunsten går

ud af sit spejlbillede og dermed overskrider

sin egen tilstedeværelse og sfære i placeringen

af fokus i ’det andet’ – eller det kan være en

styrkende fordring ved at ramme det punkt,

hvor kunsten spejler virkelighed i et sandhedsbillede.

Enhver formidlingen af udsagn må udover de

’lokale’ retoriske kodeks, tage højde for de

kodeks kommunikation generelt er underlagt

i tiden. I et moderne samfund præget af globalisering

og flere parallelle og interagerende virkeligheder,

må et udsagn perspektiveres gen-

nem blandt andet

internationale/nationale,

kulturelle, religiøse, sociale,

politiske, økonomiske og

historiske faktorer. Kommunikationens

hensigt skal således

både formidles af afsenderen og

gennemskues af modtageren gennem

lag af kontekstuelle værdier.

Kommunikation i samtiden – i det

offentlige rum, i den politiske sfære, i

institutionelt og privat regi – indskriver

budskaber i sammenhænge, der afleder,

men også værdilader kommunikationen og

dermed udsagnet.

Især i en politiseret tid, som samtiden kan påstås

at være, skal der i formidlingen af udsagn

tages højde for historiske såvel som økonomiske,

sociale og kulturelle faktorer. Disse faktorer

er ikke bare afgørende for om udsagnet

kommer ’helt’ igennem til et publikum, men

også for om det får en be- eller afkræftende

rolle i forhold til sekundære ydre faktorer,

som kan være i konflikt med budskabets hensigt

og etiske kodeks.

Kunstens virkelighed

Politisk engagement

Den til enhver tid herskende struktur i kunstverdenen

kan skabe splid mellem kunstnere

som gruppe i samfundet, ved i sin struktur at

være styret af politiske og økonomiske valg og

af subjektive æstetiske domme. Denne struktur

kan kunstneren enten være imod, på

bekostning af et tilhørsforhold, eller vælge at

repræsentere, på bekostning af et kvantitativt

slægtskab med andre kunstnere.

Den forsøgsvise organisering af kunstnere i

1970’erne afledte tanker og ideer som har

inspireret eftertiden. Kunstnernes motivation

lå ikke bare i et samfundsengagement (bl.a.

modstanden mod Vietnam-krigen), men også

i et behov for at bryde med den modernistiske

kunstforståelse og dens institutioner.

At kunstnere overhovedet er imødekommende

overfor, at manifestere sig som gruppe i

samfundet, er i sig selv udtryk for en vilje til,

ikke bare at eksistere perifert, men at have

(direkte) indflydelse på samfundets flere

niveauer – etisk, æstetisk og politisk – både

gennem praksis og teori.

Et vigtigt aspekt af politisk kunst er, at det er

en udtryksform der har et andet forhold til

’det at være kunst’ end andre genrer.

Det kommunikatoriske værks kontekstuelle

relation til omverden – afstemningen af værkets

identitet i forhold til omgivelserne – løsriver

udsagnet fra faste værkkodeks og forståelsesparametre.

Et kunstværk i mere traditionel

forstand udstråler den afstand, der vilkårligt

er mellem værk og verden. Et modernistisk

værks objektkarakter er rundet af det

museale, der ’servicerer’ værket ved at tilvejebringe

en slags formel og forbeholden modtagelighed

mellem værk og beskuer.

Det kommunikatoriske værk er afhængigt af

kontekstens engagerede deltagelse, og må der-

for udstråle en imødekommenhed, der tilsvarer

og påkalder sig tidens potentielle rummelighed.

I perioder med lav grad af modtagelighed,

eller hvor modtagelighed og tolerance

er fokuseret på den konkrete virkelighed,

er det en ulempe for det politiske, kunstneriske

udsagn at udstråle værkkarakter.

Værket må vise imødekommenhed ved selv

at rumme et aspekt af den virkelighed, det vil

i dialog med, have indlejret et niveau af tilstedeværelse,

der ikke er transcendent, men nærværende

i samtidens rum. Hér findes slægtskabet

mellem kunst og aktivisme, og motivationen

til de aktivistiske elementer, som

den kritiske samtidskunst kan siges at benytte

sig af.

Værk eller handling

Politisk og socialt engageret kunst er ofte

motiveret af en anfægtelse, der påkalder sig

handling. Handling kan være udgangspunkt

for dialog, udveksling og refleksion. Modsat

værker der i en spejling af omgivelserne søger

at udpege universaliteter i æstetiske fragmenter,

trækker den samfundsengagerede kunst

det at handle ind i kunstbegrebet. Politisk,

kommunikatorisk og intervenerende kunst

kan siges parallelt at inddrager niveauerne

handling, tanke og refleksion i en procesorienterede

udvikling af det egentlige værk. Det

procesorienterede forløb har en flad struktur,

hvori de enkelte niveauer ikke på forhånd

værdilades og hierarkiseres, men er integrerede

og interagerende midler, som tilpasses

målet. Denne form for kunstnerisk praksis

kan siges at have processen som mål; det

parallelle forløb af handling og refleksion

rummer ’delresultater’, som samlet afkaster en

helhed eller et udsagn, hvis sum er større end

de enkelte dele tilsammen.

Således kan processen siges at afspejle samtiden

som kompleks kontekst.

Den flade og processuelle struktur, som ovennævnte

kunstneriske eller aktivistiske handlingers

parallelt reflekterende, afprøvende og

umiddelbare karakter udspringer af, danner

grundlaget for mulige vertikale nedslag centralt

i en samtidig (samfunds-)situation.

Aflæsningen af umiddelbare indgreb i specifikke

lokale omstændigheder vil – via værk

og handlings spejling af konteksten som vilkår

–fremhæve det latente, det potentielle og

det virtuelle. De idéer, intentioner og produktionsformer,

der eksisterer i mellemrummet

mellem kunst og aktivisme, spejler samtidens

foranderlighed og betyder at den kommunikatoriske,

kritiske og kontekstorienterede

samtidskunst i sin definition er fokuseret på

forløbet (mellem handling og refleksion) i forandringers

proces.

Det samtidige foranderlige vilkår fordre at

fokus er på de mellemrum, som kunst og aktivisme

dels kan placere sig i og dels kan udpege

som de rum, hvorfra forandringer har

deres mulige udspring.

Kristina Ask


This page is intentionally left blank

Re/aktion

09


Re/aktion

Flag Waving a.k.a.

the Sliding of the Signifier

Denne tekst er en redigeret version

af en opgave, Tone O. Nielsen

skrev som studerende på UCLA,

Los Angelses, december 2001.

This paper attemps to read

the current waving of flags

in the U.S. from a Lacanian

perspective. It is to be regarded

as my attempt to

come to terms with psychoanalysis

as an approach

that, similarly to a cultural

materialist one, excludes

metaphysical explanations

of the mind and the world,

but seems to allow you to

pose the question to your

subject matter in a somewhat

different manner.

In this paper, I will thus thus

refrain from viewing the

current waving of flags as

given texts in a broader cultural-political

history and

zoom in how the flags mean

and what aim their wavers

take in this act.

Scene 1

I am in Denmark, my native

country, for the summer. I

have been gone for a whole

year, studying in the U.S. It is

my nephew’s birthday.

Friends and family are gathered

around the dinning

table, which is beautifully

decorated with small paper

Danish flags mounted on

wooden sticks. You can buy

these in every Danish grocery

store. They come in plastic

bags and are usually

found in the aisle with birthday

cake candles and gift

wrapping paper. I can’t

remember a single birthday

party without these flags.

The Danish flag reappears at

the end of my stay, more

specifically in Copenhagen

Airport, where I am waiting

for my flight back to Los

Angeles. The Departure Terminal

is quiet, almost empty.

Not many people are traveling

after the September 11

attacks. But in the Arrivals

Terminal, excited parents,

lovers, and friends are gathering

around the sliding

doors of the Customs Zone.

Some of them are carrying

Danish flags, which you can

buy in the kiosk located in

the far end of the Arrivals

Terminal in case you forgot

to bring some. Others are not.

But the ones who are all start

waving their flags frantically

10

as their loved one walks

through the sliding doors. To

me this is customary – I have

in fact waved such a flag in

the airport myself on a number

of occasions – but I cannot

help noticing the surprised

and wondering look

on the faces of the people

who are just setting foot in

Denmark for the first time.

Scene 2

I have just arrived at LAX (Los

Angeles International Airport).

The airport is even

more quiet than the Copenhagen

one. I get into a shuttle.

Someone has attached an

American flag to its antenna.

On the freeway back to my

house in Silverlake, I notice

hundreds of cars with similar

flags attached to them. In

the morning, my jet lag gets

me up way to early and I

notice that my neighbors

have hung an American flag

out their window. This surprises

me, as I believed them

to be “progressive liberals.”

Driving around Los Angeles

during the next couple of

days, I see flags everywhere,

hanging from wealthy mansions

as well as run-down

apartment buildings. And

the flags on every tenth car

or so that I pass keep astonishing

me. I speak to friends

and colleagues about it: “The

flag on the brand new SUV

driven by a Chicana UCLA

student or the ‘United We

Stand’ window sticker on the

Mercedes of a white female

executive director can’t possibly

mean the same as the

flag on the pick-up truck of a

Mexican gardener or the

bumper sticker on the Cadillac

of a gay couple,” I say. Or

rather, the flag cannot signify

the same for these diversified

drivers. When did the

flag ever do anything for the

rights of gays or illegal immigrants?

Scene 3

The U.S. has just bombed

strategic targets in Afghanistan

for the first time. The

state of mourning in the

country has been replaced by

a state of warfare and with

that the waving of the Stars

and Stripes seems to take on

new meaning. I am getting

truly frustrated and want to

voice my protest in a direct

fashion. I contemplate hang-

ing a white handkerchief

from the antenna of my Datsun,

wanting to articulate

my disbelief in the significance

of the nation-state flag

as well as well as the military

solution to the “terrorist

problem” (which has become

the official excuse for the

capitalist war aggression

against the Middle East to

once and for all consolidate

neo-liberalism), but am

scared of the reactions I

might get.

I end up buying a prefabricated

blue peace flag with a

white dove on it at an antiwar

demonstration downtown.

During the next couple

of days while driving

around, I have people giving

me the finger or pulling up

to me, wanting to know

where I got the flag. But what

really surprises me is how my

own emotions toward the

flag change on a daily basis,

ranging from pride, to insecurity,

to inadequacy, depending

on which neighborhood I

move through. After a while,

the peace flag doesn’t do it

for me anymore. I still drive

around with it, but am

presently thinking of adding

to it the white handkerchief

and the Stars and Stripes.

Three flags waving side by

side from my elastic antenna.

I wonder how they will contaminate

each other.

The sign as

the thing-not-itself

The three scenes described

above should not be considered

a return to empiricism

despite their observatory

nature. Rather, they reveal a

number of operations, which

Jacques Lacan has theorized

in his work. Common to all

the scenes are that they have

been constructed retroactively.

My looking back at each incident

and articulating them

in retrospect corresponds to

Lacan’s notion of reality

being constructed after the

fact of language, which is to

say that there is no reality

outside of or prior to lan-

guage. I cannot perceive of

the world outside of language,

in fact, language

structures my relation to the

world. In contrast to the classical

philosophical notion of

an originary moment which

is followed by language,

Lacan thus argues that the

Symbolic order, that is, language

and the entire realm

of culture, is the primary

structure and that nothing

in fact exists until it is

named. For Lacan, this

means that the sign can

never be the thing-in-itself; it is

an illusion to think that “the

signifier corresponds or answers

to the function of representing

the signified, or

better, that the signifier has

to answer for its existence in

the name of any signification

whatever.”(1) To illustrate

his point, Lacan introduces

“0” as the signifier for

this originary moment of

nothingness. “0” being “the

concept under which no

object falls,”(2) it is a signifier

without a signified. But in

the same moment that the

idea of the originary moment

of “nothingness” is rendered

visible by the signifier

“0”, it becomes “something” -

it becomes the first unit in

the world and thus has to be

represented as “1”. In other

words, the signifier “0”

slides under the bar and

becomes signified for “1”, “1”

now being the signifier for

the signified “nothing.” The

sign for the first originary

moment is therefore not

as the Sausurian sign

model would claim(3) (in

which the sign means what

it says and thus represents

the thing-in-itself), but

(in which the sign does not

mean what it says and is

thus the thing-not-identicalto-itself).

This sliding of the

“0” under the bar creates an

incessant sliding in the sense

“There are no symbolic representations right now for the

things the world really needs – equality and justice and

humanity and solidarity and intelligence. The red flag is

too blooded by history; the peace sign is a retro fashion

accessory.”

Katha Pollitt, “Put Out No Flags,” in The Nation, October 8, 2001.

that when “0” becomes the

signified for the signifier ”1”,

“1” becomes the signified for

“2”, “2” for “3” and so forth.

Unlike Ferdinand de Saus-

1 0

1 1

sure, who saw the linguistic

sign as a fixed unity of, “not a

thing and a name, but a concept

and a sound-image”(4)

and asserted that meaning is

produced from the differences

between these positive

sign units, Lacan thus

states that it is the signifier

itself that precedes and

generates the signified.

Hence, he reverses Saus-

sure’s sign model from

s

S

(signified over signifier) to

placing the signifier over the

signified. What is crucial in

this algorithm of Lacan’s is

that the bar separating signifier

and signified becomes “a

barrier resisting [stable] signification”(5)

and not, as in

Saussure, the “link between

thought and sound.”(6) As

Lacan writes: “Only the relationship

of one signifier to

another signifier engenders

the relationship of signifier

to signified”(7) and “no signification

can be sustained

except in its reference to

another signification.”(8)

Building upon Lacan and

Saussure, Jacques Derrida

refers to this sliding in the

signifying chain of language

as différance; a term that

“welds together difference

[différence] and deferral [différer]

and thus refers to a

configuration of spatial and

temporal difference together.”(9)

The term accounts for

the playing movement of

language by which differences

are produced through

the opposition of signifiers in

the signifying chain. The

meanings of these signifiers,

however, are always deferred,

since these signifiers are only

defined by other signifiers,

which again need definitions

by other signifiers, ad infinitum(10).

Différance thus also

refers to the sign’s deferral of

presence, meaning that the

sign represents the presence

of univocal meaning, truth,

or origin only in their

absence. Derrida thus breaks

with the classical notion of

the sign supplanting presence

and talks of it instead as a

“trace,”(11) arguing that the

operation of supplementation

is not a continuation of

the presence of meaning,

truth, or origin in the representation,

but a break(12). All

we ever have of meaning or

truth are traces, which sug-

S s

gest all the non-present

meanings of the signifiers, all

the possible différance of the

signifier.

Lacan’s bar or Derrida’s différance

are clearly operating

in scene 1, although I am

unable to see it at the time.

Despite my observation of

the wondering looks of the

faces of people setting foot in

Denmark for the first time, I

am caught up in the fantasy

of believing that the Danish

flag is a stable sign of Danish

“coziness” and “joviality”

with no nationalistic connotations,

whose meaning I am

able to arrest and stop from

disseminating further because

of my Danish extraction.

Hence, I am supposing that

the signifier is somehow present

in me, given to me at

birth – and that it has a transcendental

meaning, which I

can decode because of my

familiarity with Danish culture.

It is only when I reenter

the U.S. that this fanta-

“What this structure of the signifying chain discloses is the

possibility I have, precisely in so far as I have this language

in common with other subjects, that is to say, in so far as it

exists as a language, to use it in order to signify something

quite other than what it says. This function of speech is

more worth pointing out than that of ‘disguising the

thought’ (more often than not indefinable) of the subject;

it is no less than the function of indicating the place of the

subject in the search for the true.”

Jacques Lacan, “The Agency of the Letter in the Unconscious or Reason

Since Freud,” in Écrits: A Selection, New York: W.W. Norton

& Company, 1977, p. 155. The essay was written in 1957.

sy becomes apparent to me.

All of a sudden I find myself

in the place of the people in

Copenhagen Airport, whose

faces spelt surprise when

confronted with the waving

of the Danish flag. Seeing the

American flag appearing in a

number of different contexts

and in the hands of a diversified

set of wavers, it becomes

impossible for me to grasp its

meaning. Is the waving of

the flag by my “progressive

liberal” neighbors a sign of

their belief in retribution or

have they just turned Republican

in their older age? Does

the illegal Mexican gardener

hope to become a legal part

of the American community

when sticking the Stars and

Stripes to the rooftop of his

truck or does he think he

already is? Has the gay couple

forgotten that they are

not politically represented

and that some officials said

their kind” was to blame for

the tragedy of September 11?

I realize that the flag no

longer mean what it says and

that context does not stop its

différance. Context, then, is

also indeterminable in the

sense that context is but

another signifier. And if my

reading of the American flag

as “patriotic,” “Republican,”

and “interventionist” can no


longer be arrested, how sure

can I be of my reading of the

Danish flag, not to mention

its Danish context? The signifier

is removed from within

me, slips away, and I am left

with the thing-not-itself.

The barred subject aiming

for the Real

Still, I go out and buy my

own flag, seeming to believe

that, unlike the American

flag, my peace flag will not

only represent my opinions

adequately, but remain stable

and thus read clearly to others.

In light of my inability to

decode the American flag,

even disapproving of the

waving of it, what drives me

to do this? Lacan would

answer that I, like all the

other flag wavers in the U.S.,

Entry into the Imaginary

Although the human

being is subjected to all

these three orders from

before birth, its insertion

into them happens at different

stages and constitutes

the gradual formation

of subjectivity. Lacan

seems to say that until the

age of six months, the child

resides in the Real in the

sense that it is without language

and unable to distinguish

itself from the mother

and its surroundings,

thus being “one” with the

world. Although the child

therefore has no sense of

difference, it is not outside

of language (which would

constitute an originary

moment), since language

predates it and has already

constituted it as an object

before its birth. At the age

of six months, however, the

child becomes aware that it

is separate from its mother

and the world by recognizing

its own image in the

mirror for the first time.

Lacan describes this

moment in his famous

essay “The Mirror Stage as

Formative of the Function

of the I as Revealed in Psychoanalytic

Experience”

(1949) as the child’s entry

into the Imaginary(15).

What is crucial about this

moment is that it introduces

a duality or split in

the child, which forms the

structure for the child’s

future identifications. For

there is a discrepancy

between the corporeal

unity and mastery of the

Gestalt that the child sees

in the mirror and the

child’s own experience of

bodily incapability. This

discrepancy produces a

In relation to the subject-notitself,

the drive to return to a

lost moment of self-presence

that the signifier bars the

subject from could thus be

said to be an aiming for the

Real as the residue outside

language, the lost world of

wholeness. The drive is thus

operating in the gap between

the me “lost” and the

simultaneous state of

attraction and repulsion,

identification and alienation

in the child. By identifying

with the Gestalt,

the child anticipates its

“maturing to a future point

of corporeal unity,”(16) but

at the same time, this

Gestalt is located outside of

the child, which alienates

the child from its own

body. The central concept

in Lacan’s account of the

mirror stage is thus that the

child produces a sense of

self during this phase, but

that this self is an imaginary

construct, another

self, an alienated moi. In

that sense, Lacan’s “moi corresponds

to the internalization

of the other through

identification,”(17) which

becomes the source of all its

future identifications. The

dialectic between me

“here” in front of the mirror

and me “there” in the

mirror is internalized and

creates a desire for unification.

This wish to go “there”

to oneself in the mirror is

projected onto others by

the child, who searches for

this other self in them. During

the mirror stage,

Lacan’s self is thus activated

from the outside and the

child realizes that it is being

seen by the world, thus

being given a position in it.

Apart from breaking with

the classical notion of the

subject as unified, Lacan’s

account of the self-alienation

occurring in the mirror

stage also explains how

the child can appropriate

language from the other

and enter the Symbolic

order, where it gains subjec-

me replaced by the signifier,

that is, between the me

“here” and the mebarred

from being “there.” The

prospect of this return to a

lost moment of union creates

a certain jouissance. If we go

back, then, to the three

scenes, what kind of selfpresence

are the wavers of

the Danish and American

am aiming for the Real(13).

For Lacan, the Real is one of

three cognitive dimensions

or orders, which co-exist and

intersect in the mature

human being to constitute

consciousness. The other two

orders are the Symbolic,

which I have previously

mentioned, and the Imaginary,

which refers to the

dimension of images. The

tivity. This entry is marked

by the child’s organization

of reality through words

and the appropriation of

personal pronouns for itself

and others(18). What happens

when the child is

named through the signifier

“I” is that the sense of

alienation and lack-of-beingthere-in-the-mirror

is intensified.

The signifier “I” comes

to stand-in and substitute for

the child, who is barred from

being “there” by it and thus

alienated from the Real. To

illustrate this process, Lacan

applies his algorithm

as a metaphor for the subject,

the signifier representing

the conscious and the

signified representing the

unconscious. The sliding of

the signifier results in the

subject becoming absent as

the subject-not-itself and forever

barred from signification

and the unconscious.

This leads Lacan to replace

Descartes’ famous words “I

think, therefore I am” with

“I think where I am not,

therefore I am where I do

not think.”(19)

From this process of being

represented by a signifier, a

drive is produced to return

to a lost moment of selfpresence,

which the signifier

has barred the subject

from. Marie-Hélène Brousse

defines Lacan’s notion of

the drive asthe result of

the functioning of the signifier,

that is, of demand:

the Other’s demand”(20) on

need, which is barred by

the other’s demand

through language. From

the beginning, the child

has nothing but need. The

mother will attempt to ful-

flags respectively aiming for?

One answer could be a fantasmatic

notion of national

unity or unity as a nation, a

moment “before” difference,

absence, and sliding. My

peace flag waving is no different.

I too aim for the Real

in my attempt to represent

my dissent as presence in the

flag. But this, of course, only

S s

Real should not be confused

with external reality, but is to

be understood rather as that

which is real for the subject(14).

It is a kind of residue;

all that which is outside the

dimensions of images and language.

Hence, it is unrepresentable.

Present in the unconscious,

however, the real makes

itself felt in dreams, symptoms,

and hallucinations.

fill this need with objects,

but she will be speaking at

the same time, just as she

will be giving the child

these objects in a specific

way. Her use of language

thus has consequences for

the feeding of need; it constitutes

a demand on the

child, which becomes the

object of this demand.

Hence, in order to get satisfied,

the child will have to

take into account the

demand of the mother: its

satisfaction depends on the

use it makes of the other’s

demand, which it will have

to construct in order to

become satisfied(21). It is

this conjunction between

the other’s demand in

speech and need that produces

the drive. As Brousse

explains, need and demand,

however, will never

completely correspond:

“Something escapes the

correlation between need

and demand which is central

for understanding the

drive. It is desire,” as she

continues(22). Since no object

can lower the impetus

of the drive because “it is

not the food that satisfies

[the mouth], it is, as one

says, the pleasure of the

mouth,”(23) Lacan states

that the drive is constant

and impossible to satisfy.

Thus, any object can be

adopted as the drive object,

but it will never be able to

satisfy the aim of the drive.

The drive will move

around the object and trick

the object, making the subject

think that it is that

object, but the object can

never be retrieved, it is lost

in representation(24).

creates a short moment of

pleasure because I am still

barred and my drive can

never be satisfied. Hence, my

desire to put two more flags

on my car.

Now, I only wonder how far

my antenna pulls out...

Tone O. Nielsen

1) Lacan, op. cit., p. 150.

2) Anthony Wilden, “Lacan and the Discourse

of the Other,” in Anthony

Wilden, The Language of the Self: The Function

of Language in Psychoanalysis, Baltimore,

Maryland: Johns Hopkins University

Press, 1968, p. 191.

3) This is not to say that Ferdinand de

Saussure claimed that reality precedes

language. Since he was only interested in

the synchronic approach to language, that

is, the state of language at any one

moment, he does not deal with the

diachrony of language, that is, its historical

evolution and the moment of the subject’s

insertion into it. He is, however,

very specific about language not being a

function of the subject. Rather, it is the

subject, who is inscribed in language and

thus a function of it. See Ferdinand de

Saussure, “Course in General Linguistics,”

(extract) in Mark Taylor (ed.), Deconstruction

in Context, Chicago: University of

Chicago Press, 1986.

4) Saussure, op. cit., p. 149.

5) Lacan, op. cit., p. 149.

6) Saussure, op. cit., p. 160.

7) Quoted from Wilden, op. cit., p. 239.

8) Lacan, op. cit., p. 150.

9) See foreword to Jacques Derrida’s “Différance,”

(extract) published in Peggy

Kamuf (ed.), A Derrida Reader: Between the

Blinds, New York: Columbia University

Press, 1991, p. 59.

10) Ibid., pp. 63-64.

11) Ibid., p. 64 & Jacques Derrida, “Of

Grammatology,” (extract) published in

Peggy Kamuf (ed.), A Derrida Reader:

Between the Blinds, New York: Columbia

University Press, 1991, pp. 42-43.

12) Jacques Derrida, “Signature, Event,

Re/aktion

Context,” in Peggy Kamuf (ed.), A Derrida

Reader: Between the Blinds, New York:

Columbia University Press, 1991, pp. 177-

78.

13) I owe thanks to Juli Carson for pointing

this out to me when researching this

paper.

14) Wilden, op. cit., p. 161.

15) Jacques Lacan, “The Mirror Stage as

Formative of the Function of the I as

Revealed in Psychoanalytic Experience,”

in Écrits: A Selection, New York: W.W. Norton

& Company, 1977. The essay is based

on a paper delivered at the 16th International

Congress of Psychoanalysis in

Zürich, 1949.

16) Wilden, op. cit., p. 160.

17) Ibid.

18) Wilden, op. cit., p. 161.

19) Lacan, “The Agency of the Letter,” p.

166.

20) Marie Hélène Brousse, “The Drive (I),”

in Richard Feldstein, Bruce Fink & Maire

Jaanus (ed.), Reading Seminar XI: Lacan’s

Four Fundamental Concepts of Psychoanalysis,

Albany: State University of New York

Press, 1995, p. 106 & Marie Hélène Brousse,

“The Drive (II),” in Richard Feldstein,

Bruce Fink & Maire Jaanus (ed.), Reading

Seminar XI: Lacan’s Four Fundamental Concepts

of Psychoanalysis, Albany: State University

of New York Press, 1995, p. 109.

21) Brousse, “The Drive (II),” p. 115.

22) Brousse, “The Drive (I),” p. 106.

23) Jacques Lacan, “The Deconstruction of

the Drive,” published in Jacques-Alain

Miller (ed.), The Seminar of Jacques Lacan.

Book XI: The Four Fundamental Concepts of

Psychoanalysis, New York: W.W. Norton &

Company, 1981, p. 167.

24) Ibid., p. 168.

11


Re/aktion

Suicide-bombers/

martyrs video and site specific

omber's mission

dedicated to Iraqi people'...

lectronic Telegraph reg.

on Mar 31 02:39:00

TC+0200 2003

ost of the spectacle attacks,

hich are called terroristic

n one part of the world (the

estern world, example

NN) and heroic in the other

the Arab world, example Alazeera)

have always been

ccompanied by pre-attack

ideo tapes sent to the visual

edia. Usually tapes of this

ature show those who carrid

out the attacks speaking,

xplaining, justifying, inforing,

but also embracing

nd inspiring.

he staged audio-visual stateent

consists of different

ayers. Firstly, it is meant to

eveal the identity of the

ttacker. Secondly, it is meant

o give him/her a final posibility

to communicate pubicly.

In other words, the preission

video is the bomber's

peaking corner. It is his/her

ecret arena as well as a pubic

arena. It is his/her last

ddress to the masses.

ll the pre-suicide/martyr

ission videos are shut in

lean and clear staged aesthtical

backgrounds: in most

ases an unknown and undentified

Middle Eastern

pace. Usually, the classical

hooting location is private

omes with very rare outdor

shootings. The most cruial

point here is the secrecy

f the location and its wherebouts,

the private space is

he bomber's last place.

n contrast to the private

pace [the pre-mission stage],

he place where missions are

ormally executed are public

paces and spheres.

he entire concept of such

issions is a play between

HE private place and THE

ublic space.

n the Middle East, the visual

ackgrounds of the pre-suicie/martyr

mission videos are

ither carpet or fabric.

estern suicide missions, on

he other hand, have almost

lways different purposes,

nd in the west the backgrond

is either a mirror or a

12

simple interior design.

The manifestation is in the

statement itself and in the

ideological visual elements

which are usually exhibited

behind the suicide bomber/martyr.

On the wall behind the suicide

bomber/martyr's head

one can see images of spiritual

leaders, or a phrase embracing

the action he/she is

about to carry out. Next to

him/her lies a machine gun,

a symbol for fight and struggle.

The instrument which

bombers usually use in their

actions, the explosive belt, is

never at sight. The belt is the

element of surprise, therefore

its look and visual identity

should always stay in the

dark.

Knowing well the visual

impact on the masses, presuicide/martyr

mission videos

function as a political

statement, an audio-visual

manifesto. An address of justification

lies between his/

her hands, a paper written in

advance for the attacker to

read before he/she executes a

mission, which is supposed to

take place in a sphere where

unknown secret individuals

are taking part in public

debates, using their own

method of doing private business

in public.

For Al Misskawi and Nidal

Neb. Amaso (the first two suicide

bombers in south Lebanon)

self-destruction was to

reach for the real thing, real

production and improvement.

For both, exchange of

pain and suffering became a

universal cultural and moral

value of co-existence, "the

value of violence". The complete

and right-away destruction

of civilization, as long

as they were not part of it or

related to it.

Bombers/martyrs are nomads,

mobiles looking for

departure in order to make

the news. More points are

made by his/her death than

by his/her life. He came from

nowhere, had no address,

and his social security number

was what his/her sub-cultural

organization had issued

him/her: suicide bomber/

martyr number ???

Putting theory in practice

What all pre-suicide mission

videos have in common,

whether they are group suicides

or individual suicides

and whether they are carried

out for political reasons or

private reasons, is the phenomenon

of public manifesto.

This particular pattern of

communication, the public

statement, is the relative

point of impact, which is

always meant to play a more

crucial role than the action

itself.

Playing these visual statements

by attackers on global

media networks has become

a media trend, a new wave of

visual experience. Some

networks dismiss them for

political reasons, such as

CNN, while a network like

Al-Jazeera decided to play

them all the way through

despite criticism.

Unlike all other pre-suicide/martyr

mission videos, Al-

Jazeera showed the video of

one of the attackers on the

WTC (Ahmad Al-Heeznawi),

addressing the masses with

the image of the plane hitting

one of the towers as

background. This unique

manipulated video footage

was received by Al-Jazeera 6

month after the events in NY

occurred.

The speaker/attacker did not

mention that he carried out

the mission, but the poster of

the plane hitting the WTC

was THE visual message and

it was easily received in a special

effect Hollywood style.

Entering the "Kingdom"

Pre-mission video staging

as a global pattern

Indeed the question of suicide

is quite controversial both

morally and philosophically.

All three monotheistic religions

usually forbid suicide

actions.

Nowadays, however, almost

all liberal people around the

world would easily agree

that suicide in general is not

a crime, although some legal

systems still formally forbid

it.

"I have never heard of some-

one punished for a suicide

attempt." (RanHaCohen) [1].

Ran HaCohen wrote in his

letter Suicidal Truths "In fact,

a burning issue in modern

legislation is euthanasia for

terminally ill people, where

the question is not their

right to commit suicide

(which is usually acknowledged),

but rather the right to

be assisted in it by medical

staff". [2]

So what is the difference

between committing suicide

and being assisted to do so?

In terms of health problems,

suicide is morally justified,

but in political terms it is not.

What about other forms and

functions of other types of

suicides like that of the Heaven's

Gate cult?

To enter the "Kingdom" or

the "next level", Heaven's

Gate reached the so called

method to the madness. In

March 1997 the cult members

took their lives in a mass

suicide by condemning the

human body for being just a

vehicle. The common point

here is not the action, nor the

method, nor the purpose or

the ideology behind such an

action. What counts is

something essentially fundamental.

What counts is the virtual

publicity and the attention

gained from the action,

which is usually aired right

after the action and never

before. Attracting the attention

of the virtual public is the

primary aim of the pre-mission

video footage. It is made

to visually distribute the

news of the action to the largest

audience possible via

global TV networks and

other media apparatuses.[3]

In many cases the staged statement

is much more significant

than the action itself

because its aim is to reach the

transnational masses and to

clarify the force behind the

action. The attack will only

fulfil its spectacular climax

when it reaches the transnational

public media sphere.

Ricardo Lopez's aim was successfully

implemented with

remarkable impact. A dead

man managed to get his wish

while in the grave: a young

American who shut himself

in front of his remote controlled

video camera and

dedicated his act to the singer

Björk. He sent a letter

bomb in advance to Björk's

London home before filming

his own suicide. [4]

His aim was double media

spectacularism. Lopez did

not want to go alone to the

NEXT LEVEL, but wanted to

take his beloved singer with

him. He wanted his legacy to

be permanently cemented to

a legendary figure.

His pre-mission suicidal

video was shown on all global

TV networks. Within the

electronic media his name

and Björk's will always be

connected.

Knowing the power and danger

of the media Lopez


managed to enter Hollywood

from the backstage by

making the footage of his

pre-mission suicide video.

It is a very nice day to die

(Native American proverb)

Having said this, one can conclude

that the importance of

such actions lie in the staged

statements as such, while the

actions themselves are secondary

despite their magnitude.

The actual power of all this is

the audio-visual material itself

and therefore the staging

process for the pre-mission

video must be carefully organized

and well orchestrated.

The staging process and the

interior design of the premission

video footage has

become a norm, a cultural

trend or a sub-cultural one to

be more accurate.

The actual staging process

should reflect and carry the

identity, the purpose, the ideology,

and the philosophy of

the action takers or attackers.

It should look aesthetically

unique and different; it should

signal continuity and

cultural or sub-cultural belonging.

In short, the pre-mission

interior staging should

be done with STYLE.

In Lopez's pre-mission video

he painted his face with camouflage

colour; during filming

Lopez was in the end ultimately

acting. The selection

of vocabulary in his footage

was rationally selected and

meant to express his intellectual

side.

Though he planned to go

alone and in PRIVATE, he

made sure to take two elements

with him as he departed:

a public figure and a

message turning his privacy

into public news.

By doing this, deep inside

him, Lopez was certain of the

outcome of his planning. His

ultimate aim was the spectacularism

of the media. He

knew well the media's weak

points, and acted according

to that. His pre-mission video

performance was offered to

global TV networks and not

to Björk.

For viewers around the

world, Lopez's video was

transferred into the entrapment

of TV in houses and

salons. The story was told

with a Hollywood flavour

and for Lopez that was mission

accomplished.

Priv-blic sphere

In the long pre-mission video

made by the leader of Heaven's

Gate, Marshall Herff

Applewhite, he deliberately

placed several mirrors which

reflected his image while talking

in an endless perspective,

in order to dimensionali-

ze his existence.

Reflecting his image this way

he wanted to take us into

some sort of Manet's mirror.

In his analogy of Richard

Sennett, theorist Bulent

Diken have this to say in relation

to Manet's mirror:

"Richard Sennett mentions

Eduard Manet as an artist of

"displacement", a concept

that also summarizes the

experience of the foreigner.

Displacing the familiar frames

of reference, Manet's

paintings give unexpected

twists to the established ways

of seeing. In The Bar at the

Folies Bergère, for instance, it

is optically impossible to be

facing the barmaid directly

and seeing her reflection to

the right of her at the same

time. In the upper right corner

of the painting, reflected

in the mirror, we see a man

the barmaid is looking at.

This man cannot exist optically

either; if he did, he

would completely block out

our direct view of the barmaid

- the viewer is standing in

front of the barmaid. The

drama depicted in the painting

is thus: "I look in the mirror

and see someone who is

not myself". [5]

Heaven's Gate's leader Marshall

Herff Applewhite wanted

us to see him in full three

dimension during his premission

video recording.

The message he wanted to

send to the world is encapsulated

inside the image of his

pre-mission video staging.

Technically like in Monet's

painting, it would be difficult

to film Applewhite

without seeing the camera

man, but now Applewhite

did not need a camera man,

he simply filmed himself placing

the camera right in

front of him so we wouldn't

be able to see it. Ultimately,

Applewhite wanted us to see

ourselves alone with his

image, a manipulative

attempt by Applewhite to

address each viewer single

handed.

Not a computer cult but a

cult that happened to have a

Web site. Applewhite's statement

is still on the web.

Heaven's Gate's homepage is

still there and will stay for a

long long time to come

because the group paid their

web provider lots of money

in advance to keep their web

site intact. Their email is also

functioning; I know because

I sent them a mail and received

an answer.

Applewhite mentioned that

we know that it is only while

we are in these physical vehicles

(bodies) that we can learn

the lessons needed to complete

our own individual

transition, as well as complete

our task of offering the

Kingdom of Heaven to this

civilization one last time. We

take good care of our vehicles

so they can function well for

us in this task, and we try to

protect them from any harm.

We fully desire, expect, and

look forward to boarding a

spacecraft from the Next

Level very soon (in our physical

bodies). There is no doubt

in our mind that our being

"picked up" is inevitable in

the very near future. But

what happens between now

and then is the big question.

The answer to Applewhite's

big question is not to be

found in his desire to be

picked up, nor his excitement

of soon to be boarding the

spacecraft from the Next

Level. His ultimate aim as we

have seen in other pre-mission

videos is that his message

reaches the global electronic

media networks. Applewhite's

Next Level has been reduced

to a media spectacularism

mission rather than

individual transitions to

another state of being.

To make sure Haven's Gate

still exists, at least in cyber

space, the movement paid in

advance for their internet

provider, a move which cast

lots of doubt on the total belief

of the movement and all

its ideology. If Applewhite

was 100% sure that the world

would end with or after the

departure of his movement

then why did they want to

exist in cyberspace?

Their aim was the actual

space, right? No, wrong. The

aim was the virtual space. So

apparently for Heaven's

Gate's leader the most significant

of all existence here is

not in the physical vehicles

or in the Next Level or in the

actual space. Rather, it is to

exist in cyber space.

TV temptation

Global TV networks are a

new visual information

system through which millions

of people around the

globe can be exposed to a

single piece of information

simultaneously. The visual

experience that people receive

from TV and elsewhere

enables them to make decisions

but it also influences

their ability to carry any

decision on their own.

Apparently, TV images can

drag us into anything and

out of anything.

The power and influence of

the global TV network has

managed to attract millions

of advertisers and investors,

but the number of consumers

will always be larger.

The role of TV consumers is

different from one region to

another. Some individuals

and groups found in TV a

new means of power, a new

arena for political manifestos.

The access to global TV

networks has been manipulated.

The gate keepers are no

longer the editorial teams, in

many cases the power of

broadcasting lies in the

hands of strong statement

makers, suicide-mission carriers

and attacks of destructive

nature. This new visual

trend is overpowering and

challenging the global TV

news editors.

In his famous book Breaking

the News: How the Media

Undermine American Democracy,

James Fallows manifest

how TV footages smother

speech with an anecdote

about a CBS journalist

making a story on Ronald

Reagan in the year 1984.

Lesley Stahl, had documented

the contradiction between

what Reagan said and

what he did, by showing him

speaking at the Special

Olympics and at a nursing

home while reporting that

Reagan had cut funding to

children with disabilities and

opposed funding for public

health. After Stahl's piece

was broadcast, she got a call

from a White House official,

who for a good reason praised

her. Overwhelmed by the

compliments, she asked the

caller form the White House

why he wasn't upset, underlining

that her coverage story

had nailed Reagan. The official

replied: "You television

people still don't get it. No

one heard what you said.

Don't you people realize that

the picture is all that counts?

A powerful picture drowns

out the words." [6]

Khaled D. Ramadan

[1] www.antiwar.com/hacohen/

h040502.html

[2] www.antiwar.com/hacohen/

h040502.html

[3] www.heavensgate.com/

misc/letter.htm

[4] www.cnn.com/2001/SHOWBIZ/

Music/08/24/france.bjork/

[5] Sennett, Richard (1996) "The

Foreigner". In P. Heelas & S. Lash &

P. Morris (eds), Detraditionalization,

Cambridge: Blackwell, pp. 173-

99; see pp. 173, 177 for quotations.

[6] Steve Hoenisch "An Example of

Postmodern Politics" www.criticism.com/md/

cult1.html

Re/aktion

Chamber of Public Secrets

The Chamber of Public Secrets is a project that reflects and

debates socio-cultural and political events related to changes

and challenges in our society. The Chamber of Public Secrets

functions as a reflexive and critical observatory, its concept is

based mainly on mobile, collective activities carried out by

artists and thinkers.

http://hjem.get2net.dk/khaledramadan

PioDiaz

Minor/ityPolicy

New methods for contemporary art

Opening: Friday 16May/2003 from 18 to 21

16 of May to 10 June/2003

Pio Diaz, new exhibition space

Summer time 15 to 19

Gothersgade 105 KBH K 1123, Denmark

Tel:33337527, piod@pc.dk

13


Re/aktion

Fortification System

14

of defense structures for protection from enemy attacks.

Fortification developed along two general lines:

Permanent sites built in peacetime, and emplacements and

obstacles hastily constructed in the field in time of war.


THIS IS WHAT DEMOCRACY LOOKS LIKE

www.libertynewsforum.com

Sandy said it well in a post a

little bit higher up. An uneducated

group of people

forming a democracy can be

a dangerous thing. People

must be individuals, and as

individuals must be set free

from their brothers and sisters.

The "collective entity"

must be broken up whether

it be the collective mind of a

particular religion, race, sex,

or class.

B_Rabbit

http://ukraine.com/forums/

The US squandered a lot of

good will it enjoyed after

September 11. It is regarded as

a dangerous country by

many now. It seems that it

does not enjoy a free press

now, a requisite for a functioning

democracy.

Vanya

http://israelforum.com/board/

Sorry to say, but most of you

a systematically, stupidly

anti-french. Most people here

think being against the war

means you are a terrorist or a

coward.

http://bangladesh.com/forums/

dear Muslim brothers,

...the problem of today is that

our religion is in great danger.

all the non muslims r

united against us. all muslims

should think about this. the

solution of this problem is

"United States of Islam".

dilkashahzada

---------------------------------------------

UNITED STATE OF ISLAM??

YA RYTE!

LIKE THATS GONNA EVA

HAPPEN!!! THESE PRESSES

DOTN EVAN LESTEN TO

WAT WE HAVE TO SAY...

AND WHEN THEY PRETEND

THATS THEY DO... THEY

DONT REALLY EVAN CARE

BOUT OUR STATEMENTS...

WHEN A MUSLIM GETS ON

TV AND IS TALKIN THE

TRUTH THEY CUT THA

DAMN CHANNEL OUT!! SO

U BRO, U KNOW IF THER

WOULD BE N E THING SUCH

AS THA *UNITED STATE OF

ISLAM*(WHICH NEVA PROB-

ABLY IS) FOLKZ GOTTA

KNOW THA TRUTH, AND

TELL ME HOW U GONNA

TELL EVRY ONE?!?!?

*Propa Khan*

http://forum.china-forum.org

Understand Muslims???? Are

you stupid? These people

aren't MUSLIMS!!!! They hide

behind the Muslim religion;

They try to use the name of

god to justify innocent

killings. MUSLIMS DON"T

KILL!!!

---------------------------------------------

Why democrazy and free

market works in America

but not others. With a strong

local economy, it is impossible

if not extremely difficult

for foreign companies to penetrate

the American market,

Frihedsmuseet i København, 2002

'Amnesty International is left-wing trash'

- Jasmine, http://www.libertynewsforum.com

let alone manipulate.

With the richest and most

powerful mass media coporations

all based in USA and

owned locally, it is impossible

for its media to be manipulated

and influences by foreign

sources.

Freedom give room to abuses,

having political freedom

and freedom of speech

can be easily abused by many

people (drugs, proverties and

prostitutions). But having a

high proportion of Christians

with moral values keep

the system relatively moral

and humane.

XueRengui

---------------------------------------------

Hey...

Iran had a DEMOCRAZY

GOING IN THE 50S. But its

deomcratic government

wanted to nationalize Oil

Production. So CIA and MI6

got together to fund terrorism

to destroyed that

DEMOCRAZY.

The fact is America doesn't

care whether a foreign country

is democrazy or anything

else as long as it is a puppet.

If the democratic people in

China win eventually and

they decide not to be western

puppets (sell off the country)

I am sure that CIA will start

funding the "communist dissidents"...

give them money

to set up web sites, demonize

the democratic China.., trigger

civil unrest and so forth.

Just to mess up the country

again so that they can get a

pupper government...

Tyskland har officielt

sagt undskyld

til de lande de har

kolonialiseret. Ligesom

Tyskland også

har undskyldt overfor

de lande de har

bekriget. Desuden

har de uopfodret

betalt 80 milliarder

DMark i erstatning

til jøderne.

I dag er Tyskland

imod krig.

http:/airplanes.com/forums/

Either way you will end up

supporting somthing that is

morally wrong. Super powers

are never created or

maintained by doing whats

right. I don't care what anyone

says. Of course people

will raise the flag and believe

the moral blad. But it doesn't

matter if its the US, China,

Russia, France, Japan etc. The

best thing to do is figure why

everyone is doing what.

es206

---------------------------------------------

A popular leader can kill millions,

invade relatively peaceful

neigbors, attack innocent

countries with little provocation,

and be loved for it. A less

charismatic leader might do

whatever neccessary to stop

or postpone a global conflict

and be ridiculed for it.

A democracy (especially one

as tenuous as America's) is all

about popular opinion

RIGHT NOW.

FoverF

http://catfancy.com/anforum

It is my humple opinion, that

Sodom Insane not only backs

Al-Quaeda, but funded SOME

if not MOST 11 Sept. ‘01

I wote for “Check Mate” this

time around.

Theresa

Spacecampaign

‘Follow the Germans do

apologize’ står der trykt på

SPACECAMPAIGNs afspærringbånd,

der ligner det

politiet bruger. Disse bånd

placeres på historiske selvforherligende

bygninger,

buster og statuer (ja, alle

mænd til hest) rundt

omkring i Europa. Båndene

skal omkredse symbolerne

på de dele af historien vi af

hensyn til vores egen selvforståelse

har ”glemt” at

huske.

Vil du ha´ bånd med på

rejsen så kontakt:

alem@spacecampaign.org

Re/aktion

Der var alt hvad hun kunne gøre; mia

15


Re/aktion

p til krigsudbrudet i marts kørte en debat på Unge Kunstere

og Kunstformidleres website (www.ukk.dk) om foreninens

mulige deltagelse i krigsmodstanden. Der var ikke

nighed om hvorvidt UKK skulle deltage i protesterne, og om

vorvidt en faglig organisation skal udtale sig om politiske

mner uden for sit fagområde. Der var heller ikke enighed

m hvorvidt man overhovedet bør være imod krigen, FN

andat eller ej. Medlemmernes holdninger syntes at afspejle

en danske befolknings i det hele taget: ‘Både Og’ (både for og

mod krigen).

d af disse diskussioner opstod en anti-krigsplatform for kuntarbejdere:

Kunstarbejdere Imod Krigen – en paraply for en

ække grupperinger og enkeltpersoner som ønskede at udrykke

modstand. Men hvad vil det sige at en gruppe dannes,

t en platform konstituerer sig selv? Om hvad opnås der

nighed; hvilke politiske mål og strategier defineres? Og

vilke interne organiseringsformer etableres? Hvad betyder

ruppedannelsen overhovedet? Risikerer man at miste den

ndividuelle subjektivitet, som ellers traditionelt er betinelsen

for kunstnerrollen? Kan kunstarbejdere overhovedet

rbejde kollektivt?

et blev besluttet at tage udgangspunkt i vores baggrund som

unstarbejdere og kulturproducenter: Vi ville arbejde med

epræsentationspolitik. Hvilke visualiseringsformer af modtanden

og aktivismen kan der (ny)formuleres? Vi besluttede

t bruge den internationale parole 'IKKE I VORES NAVN', som

n tilkendegivelse af at vi er en del af en global protest imod

rigen i Irak. Hertil blev tilføjet dobbeltheden 'I VORES

AVN' – et forsøg på at komme med konstruktive alternativr

til kapitalismen og dens krige.

i rettede protesterne mod en dobbelt offentlighed: dels med

n reaktualisering af demonstrationen som form og socialt

um i den brede offentlighed, dels med en politisering af kuntscenen

som en mere specifik offentlighed. Et kæmpe baner

med teksten IKKE I VORES NAVN kom op på facaden af

unstakademiet på Kgs. Nytorv. Det kunne ses af både demostranter

og andre som færdedes på torvet, samt af gæster på

ej til Charlottenborgs Forårsudstilling.

16

For at udbygge argumentationen blev der opsat to skilte med

punkter som vi støttede (I VORES NAVN) og punkter vi tog afstand

fra (IKKE I VORES NAVN). Forbipasserende kunne

underskrive direkte på plakaterne hvis de støttede

udsagnene, hvilket skete indtil plakaterne var fuldstændigt

overtegnede. Løbesedler blev også spredt – bla. på den sidste

dag af Forårsudstillingen – symbolet på kunsten som borgerlig

offentlighed og dannelse.

På løbesedlerne og skiltene stod den samme tekst, de ti punkter

IKKE I VORES NAVN og de ti punkter I VORES NAVN. Der

var i gruppen stor diskussion om disse punkter og om de politiske

mål i det hele taget; punkterne repræsenterede således

kun dét som der var enighed om og ikke gruppemedlemmernes

politikker i deres mangfoldighed. Men det var vigtigt

at formulere noget og være aktivt kommunikerende – uden

at fremstå som et politisk parti. Krigen pågik og vi diskuterede

og diskuterede mens 68-generationen som ellers ville

ændre verden sad i deres parcelhuse og så TV2. (De landsdækkende

TV medier er ikke blot dannende af bestemte

værdier i deres underholdningsprogrammer; også nyhedsud-

sendelser propaganderer direkte for Anders Fogh og co.)

Den anden side af aktiviteterne omhandlede en reaktualisering

af demonstrationsformen: at indsprøjte mere energi og

udtryk i modstanden. Ved hjælp af lydbilleder, paroler og flag

søgte vi at skabe en mere social situation, mere interaktiv og

dermed ikke baseret på den velkendte form hvor en enkelt

taler adresserer ‘massen’. Vores kommunikation baserede sig

på såvel dialog som forstyrrelse af den almindelige ro og

orden. Orden i gaderne fører til uorden i vores hoveder.

I forbindelse med kæde-demonstrationen omkring den

amerikanske, den spanske og den engelske ambassade stillede

Initiativet Nej Til Krig en vogn med lydanlæg til vores rådighed.

Det var vores hensigt at skabe en direkte intervention i

det offentlige rum ved hjælp af lydbilleder blæst ud i

kvarteret omkring ambassaderne. Der kom klager over lydniveauet

fra både beboere og politiet, så uro skabte vi.

Der var dog klar enighed om det ikke var en egentlig fredsbevægelse

vi havde dannet og at humanistisk foragelse ikke

var vores udgangspunkt. Derimod lagde vi vægten på en kapitalismekritik,

og betragtede krigen MOD Irak som et led i en

større krig FOR udbredelsen og opretholdelsen af kapitalismen

og dens umættelige ekspansionstrang – hvad der med et

pænt, eller måske snarere beskidt, udtryk i daglig tale går

under betegnelsen nyliberalismen; det vil sige markedsgørelsen

af alt fra produktion og produktivkræfter til følelser,

seksualitet, ja, alle tænkelige og utænkelige (sociale) relationer.

Banneret på Kunstakademiets facade fik kun lov til at blive

hængende i 10 dage – hvorefter det blev fjernet efter direkte

ordre fra Kulturministeriet. Dette skete antageligt da Danmarks

absolutte elite skulle til fest på Kunstakademiet nogle

dage senere – Prins Henrik, Brian Mikkelsen, og toppen af

poppen i dansk kunstliv stod på invitationslisten. Og d’herrer

SPREDT (KRIGS)MODSTAND

skulle åbenbart ikke udsættes for dette udsagn. Samtidig

skrev Kulturministeren i Jyllands Posten en kommentar som

ubetinget støtte til krigen. Med andre ord er det ikke noget

problem for den øverste kunstarbejder at udtrykke sig om

politiske emner uden for fagets grænser. Vi måtte endnu

engang se os overhalet højreom.

I det hele taget udmærkede Danmark sig internationalt, og

her tænker vi ikke på sælhundens heroiske fart under havet i

den Persiske golf, men derimod på at danskere støttede krigen

i langt højere grad end resten af Europa og verden i det

hele taget. Hvor tilslutningen op til krigsudbruddet overalt i

Europa var på omkring 10 – 20 % var den i Danmark omkring

50%. Måske skyldtes det at krigen ikke blot var for kapitalismen

og liberalismen, men også mod muslimer (med vores

immigrationspolitik in mente). Den manglende tilslutning til

demonstrationerne afspejlede sig også blandt kunstnere og

kulturproducenter. I forbindelse med den sidste demonstration

(12. april) forsøgte vi at mobilisere kunstarbejderne i en

fælles demonstration, men deltagelsen var minimal. Dette

kan betyde flere ting, blandt andet at det ikke anses for relevant,

cool eller meningsfuldt at gå til demonstration blandt

vore kollegaer, og at de fleste føler sig mere individualiserede

end kollektivistiske.

Kampen handler derfor ikke kun om repræsentationsformer,

men også om mentale processer. Om hvordan vi kan få nyliberalismen

ud af vores hoveder.

Kommentarer:

Jakob Jakobsen og Simon Sheikh

Foto: Andrea Geyer m.f.


"El Haber No"

(Det vil vi ikke)

Fra Nicaragua sender

Kirsten Dufour og Finn

Thybo Andersen følgende:

Morayma Sánchez Vega, en

nicaraguransk kunsthistoriker

og freelance kurator, arrangerede

sammen med

nicaraguranske kunstnere

udstillingen “El Haber No” i

“Espacio Apócrifo”, et lille

eksperimenterende udstillingssted

i Managua, hovedstaden

i Nicaragua. Vi mødte

Morayma Sánchez Vega den

26. april, som fortæller om

baggrunden for udstillingen.

Dollarsedlens historie:

“Jeg var i San Francisco med

min familie og mødte den 21.

marts en stor demonstration

mod krigen i Irak. Der var

masser af mennesker og

mange bannere med

påskrifter som bl.a.: “No

Blood for Oil” og “Not Kill

Children”.

Ovenover fløj en helikopter

mellem de store bygninger.

Midt i opgøret mellem journalister,

politi og protestanter,

der gik mod the Market

Street, fandt min søn på

11 år en dollarseddel på

gaden. Han tog den op og

sagde, ”Se mor, hvad jeg

fandt, nu har jeg penge”, og

han kikkede på den igen og

så at den ikke var ægte, men

jeg sagde til ham, ”Denne dollarseddel

er meget vigtig, det

er ikke penge, men historie”.

På den kan man aflæse eksisterende

website adresser, som

man kan gå ind på og få oplysninger.

Amerikanerne har deres

egen kultur og de er ligeglade

med krig. For mig var

det godt at se mennesker i

USA der var utilfredse med

deres regering. Da jeg var lille

oplevede jeg krigen og jeg

ved hvordan det er, jeg har

set mange døde mennesker.

Ingen kan synes at krig er

godt.

Da jeg kom tilbage til mit

land, Nicaragua, viste jeg dollarsedlen

til mine kunstnervenner

og vi diskuterede

hvordan vi skulle protestere

imod krigen mod Irak”.

Den manipulerede dollarseddel

blev forstørret og brugt

som omslag til en flyer til

udstillingen og Morayma

Sánchez Vega skrev en

artikel, som blev trykt i La

Prensa, det største Nicaraguranske

dagblad. På flyeren

blev der trykt et uddrag af

artiklen.

Den begynder således:

“Den civile og den kunsteriske

protest har samme

mål, men bruger forskellige

midler. Den første bidrager

med massive demonstrationer

i gaderne, råbende

slagord, mange bannere,

forstyrrer trafikken for at

tilkalde sig opmærksomhed

og opnår at manifestere en

folkelig aktion for menneskelig

solidaritet og reel

modstand. Kunstneren

viser, som resultat

af sin åbenbaring,

et kreativt værk,

originalt og unikt, der

forvandles igennem

tilskuerens øjne til

noget magisk, som

trænger direkte og effektivt

igennem til

vores følelser”.

Artiklen slutter:

“Udstillingen er karakteristisk

ved at

reflektere en stor bevidsthed

om virkeligheden

og ikke den

ubeviste, indifferente

og apatiske overfladiskhed

til denne

skamfulde episode i

den ensidige globalisering.

Den afbilleder på kunstnerisk

måde det som følger krigens

hændelser: Død, smerte,

ødelæggelse, forstyrrelse,

vold og terror. Den viser en

kaotisk og forstyrret verden

som man må sætte sig op

imod. Kunsten provokerer

således gennem fantasiens

konstruktioner til refleksion

over de katastrofale forhold

vi lever under idag. Denne

udstilling er, ligesom de protester

der foregår over hele

verden, en aktion for menneskelig

solidaritet”.

Nicaragua, april 2003

Af nogle Globale

Rødder i bevægelse

Krigen er slut, lyder det triumferende

budskab i

denne tid. Og godt nok er

det irakiske regime væltet

af en overlegen militærmagt,

men krig mod Irak

var nærmere begyndelsen

end enden på den Globale

Permanente krig, som Bush

erklærede efter terrorangrebene

den 11. september.

Den permanente globale

krig er et produkt af den

nyliberale globalisering –

forsøget på at indordne hele

verden i et gigantisk og komplekst

kapitalistisk produktionssystem,

hvor producenterne

uden forhindringer

kan henlægge deres produktion

til den region, hvor

afkastet er størst.

Tilhængerne af den nyliberale

globalisering har i de

sidste årtier først og fremmest

brugt fredelige pressionsmidler,

for at gennemtvinge

deres økonomisk

liberale program. Man har

forsøgt at overbevise verdens

befolkninger om, at det frie

marked er vejen til udvikling.

Befolkninger, der

har forsøgt andre veje er

blevet udelukket fra långivning

og udviklingshjælp.

Men i løbet af det sidste årti

har den nyliberale globalisering

også mødt voksende

modstand, både fra ’globaliseringsbevægelsen’

og en

række lande i syd.

Såvel globaliseringsbevægelsens

styrke som ulandenes

voksende skepsis har sænket

farten på den nyliberale

globalisering.

Forhandlingerne i WTO er

ikke kommet langt siden

Seattle, aftalen om frit

marked for investeringer –

MAI – er lagt i graven og det

latinamerikanske venstresving

truer det amerikanske

frihandelsprojekt – FTAA.

Det er her, forklaringen på

den aktuelle situation skal

findes. Den permanente

globale krig er globaliseringens

væbnede magt, der

griber ind over for uregerlige

befolkninger eller stater, når

andre pressionsmidler svigter.

Tvangsliberalisering

Invasionen af Irak er således

først og fremmest en væbnet

tvangsliberalisering.

I kølvandet på militæret følger

transnationale selskaber,

der skal overtage kontrollen

med det nye nyliberale Iraks

olie, industri og infrastruktur.

Samtidig er invasionen et

klart signal til verdens

befolkninger om, at afvigelser

ikke accepteres.

Men – vil nogen sige – der er

jo også kapitalistiske lande

og virksomhedsledere, som

er imod krigen, – ganske

rigtigt, men uenigheden

gælder kun midlerne, ikke

målet: Den globale liberalisering.

Hvad enten den nyliberale

Re/aktion

Den permanente

globale krig

globalisering gennemføres

med bomber og terrorlovgivning

eller ved økonomisk

at undertvinge landende i

syd og bremse modstanden

ved at omklamre NGOérne

og de folkelige bevægelse, er

resultatet det samme og det

er ikke et resultat som vi kan

acceptere.

Krigen er forfærdelig, men

konsekvenserne af de sidste

tyve års nyliberale globalisering

er ikke mindre forfærdelige.

Vi må derfor ikke

lade os lokke af sirenesangen

om et stærkt EU som modvægt

til USA, ligesom vi ulydigt

må afvise at deltage i

den mere civiliserede og fredelige

nyliberale globalisering,

der koloniserer alle sider

af hverdagslivet i både rige

og fattige samfund verden

over.

Det er kun en vej frem. Det

er en vej som vi allerede er

begyndt at gå ad, sammen

med millioner af mennesker

verden over, der ligesom os

ved, at en anden verden er

mulig.

Det er vejen, der har krydset

Seattle, Porto Alegre og Genova.

Det er egentlig ikke én,

men mange veje, der har det

til fælles, at de alle har retning

væk fra markedets diktatur

og mod en verden med

et værdigt liv for alle.

Det er ad den vej vi skal gå i

dag, og det er på den vej vi

snart mødes igen.

17


Re/aktion

ABZ FRA DET FRI UNIVERSITET I KØBENHAVN

EVÆGELSER

SAMFUNDSBORGER

lack Mountain College, New Experimental College, Draka-

Hvad nu hvis man ikke føler sig som en fornuftig borger?

ygget, the Spontaneous University, New York Free Universi-

Hvad nu hvis ens sprog ikke giver mening i offentligheden?

y, London Anti-University, Berlin Kriticher Universität,

etroit Artists’ Workshops.

TILPAS BEVIDSTHED

n motor som kører i bagrunden.

EGÆR

e nævnte aldrig at dét at lære kunne dreje sig om et 'begær

fter'. Nej. De lod det ligge så vi ikke indså hvad vores begær

unne være før det var for sent, før vi begærede jobbet og

lev følelsesmæssigt forbundet med det.

UBJEKTIVITET

liv til en, bliv til mange. Jeg og jeg.

ASSE-INTELLEKTUALITET

å Det Fri Universitet i København har vi indledt en diskusion

af hvad og hvem der definerer viden i dag og af forholdt

mellem viden og liv. I vores arbejde tager vi udgangspunkt

den overbevisning at viden er social og at alle former for

enneskelig aktivitet indeholder et niveau af viden. Som

ntonio Gramsci skrev i sine fængsels-optegnelser i 1932:

Alle er intellektuelle [...] men ikke alle mennesker fungerer

om intellektuelle i samfundet."

ROTEST

rotestér og forsvind.

EJSEFÆLLER

et Fri Universitet i København er en interessesfære som

dspringer af det materielle liv vi oplever. Vi er altid allerede

olitiserede før ethvert borgerskab. Vores perspektiv er lokalt

g globalt, og vi er på udkig efter rejsefæller rundt om hjøret

og rundt på kloden.

OD

irsdag den 20. november 2001 fandt et folketingsvalg sted i

anmark og det som materialiserede sig var en naturlig konekvens

af et årti med almindelig accepteret xenofobi og

acisme i det danske samfund: en regering baseret på støtte

ra det yderste højre er nu en realitet. Denne misére stiller

ndnu flere krav til udviklingen af uafhængige institutioner

g nye former for politisk sprog i kulturen.

ØKONOMISK ADFÆRD

n bestræbelse efter at forbruge tid udenfor den kapitalistiske

roduktion – ved at løbe op af den nedadgående rulletrappe,

ed at vandre formålsløst omkring i nabolaget, ved at sove

ele dagen, ved dagdrømmeri, osv. osv. Dette er ikke fritid –

ritid er en del af den produktive adfærds kredsløb – dette er

trålende spild.

ETVÆRKER

And I will do’ er næsten et fuldt funktionsdygtigt distribuions-netværk

for kvindelige filmskabere i Europa. Det er et

orrespondance videoprojekt, ligesom en udsending fra en

nden by. Hvis du er en kvindelig filmskaber, som gerne vil se

ndre kvindelige filmskaberes arbejder, kan du nu. Hvis du

ender mig en god kopi af din video vil jeg indspille den på et

psamlingsbånd med 10 andre videoer. Alle medvirkende på

åndet vil modtage en kopi. Url: www.andiwilldo.net

ENGE

l magt til duften af brændte penge.

OVENSKAB

rdet ‘arbejde’ betyder stadig lidelse. På det Fri Universitet i

øbenhavn holder vi fast i ideen om en adskillelse mellem

rbejde og kunstnerisk/politisk aktion, selvom grænsen som

ltid er sløret.

KIBAKKE

ad os åbne en skibakke mellem passion og logik.

FØRE

en afgørende kamp er kampen i uføret. Der findes ikke

18

nogen direkte rute; vejen viser sig når vi bevæger os igennem

uføret af forvirrede morgener, neurotiske sociale forhold,

uigennemtrængeligt bureaukrati, mental dødvægt, mangel

på penge ved kassen i supermarkedet. Som Marx skrev:

Revolutionen, som her ikke finder sin afslutning, men sin

organisatoriske begyndelse, er ikke nogen kortvarig revolution”.

VÆRDI

Vi besluttede at åbne et universitet da vi er interesseret i at

blande os i de processer som gælder værdisætning af viden i

samfundet. Et universitet fungerer lidt som en bank; det

garanterer et værdisystem. Vi opstiller garantier for en lang

række personlige, improviserede og politiserede former for

viden som vi har kendskab til, og som vi gerne vil være med

til at udvikle og gøre eksplicit sociale og skabe fællesskaber

omkring.

OVERSKUD

Den kunstneriske udvikling har aldrig været resultater af

kunstnerisk kritik og kvalitativ udvælgelse, men af kvantitativ

overflod. Derfor er al kunstnerisk censur, ligegyldig hvor

fin den end måtte være, hæmmende for kunstudviklingen.

EXODUS

(Lyt til et Bob Collins groove på:

www.copenhagenfreeuniversity.dk/abz.htm)

GENNEMSIGTIG BETON

Al magt til gennemsigtig beton.

SØVN

Det Fri Universitet er et kunstnerdrevet initiativ engageret i

at udvikle kritisk bevidsthed og poetisk sprog. Vi accepterer

ikke den såkaldte ny vidensøkonomi som den formende

forståelse af viden.

Vi arbejder med vidensformer som er flygtige, flydende,

skizofrene, forsvindende svage, kompromisløst subjektive,

uøkonomiske, antikapitalistiske, fremstillet i køkkenet, fremstillet

i søvne eller opstået under en fælles udflugt – kollektivt.

FORSKNING

Vi sidder begge ved bordet med vores hænder under vores

ben mens vi venter på at maden skal blive serveret. Jeg er ikke

sikker på om jeg skal sige noget; hun begynder så at tale og

pege på ting i reolen, men jeg ved ikke om det er et udtryk

eller et ord. Jeg forsøger at kopiere det hun siger, men det er

svært at følge med. Jeg siger et par ting, men indser senere at

det var et spørgsmål, ikke et ord. Jeg tænker på hvordan det

mon ville være at lære dansk af hende og så tænker jeg over

hvilken skuffelse jeg må være for hende, da jeg som en voksen

ikke kan svare på hendes spørgsmål. Jeg er ikke sikker på om

hun ville være med på at undervise mig, hvis jeg end ikke er

i stand til at have en ordveksling med hende nu da hun er indstillet

på det.

KUNST

Kære det Fri Universitet i København,

Så jeres udstilling i Wien og sympatiserede med det projekt

som i skitserede på jeres flyveblade. Fortsæt det gode arbejde!

Jeg skriver på en afhandling om Sartre og blandt andet argumenterer

jeg for hans litterære arbejders potentielle radikalt

frigørende natur. Det er vigtigt at den venstreorienterede

æstetiske teori og produktion kommer ud over at betragte

kunst som et udtryk for borgerlig ideologi (og således kapitalisme).

Den må anses for at have væsentlige frigørende

kvaliteter.

Hvad synes sådan nogle som jer om moderne jazz?

Venlig hilsen Sam

DAGLIGLIV

Vores arbejde er sædvanligvis tæt knyttet til det liv vi lever.

Det Fri Universitet i København virker rent faktisk indenfor

rammerne af vores lejlighed og husholdningsøkonomi. Det

Fri Universitet har ingen marmorsøjler og ingen spektakulær

arkitektur, men har alt det rod og de uregelmæssigheder som

et sted hvor mennesker bor.

EXODUS

Den aktive afvisning af kapitalismens sociale forhold; en

evakuering af dens grundlag og opbygningen af et alternativ.

Ikke en direkte opposition eller negering, men en omgående

evakuering.

SITCOMS

SELV-INSTITUTION

Modellen for det Fri Universitet er en vi har taget op og bearbejdet,

og den bygger på direkte umedieret udveksling af

viden mellem mennesker som middel for social forandring.

Det er vores håb at du i stedet for at drømme om det Fri Universitet

i København eller London Anti-Universitet eller det

Fri Universitet i New York eller det Spontane Universitet tager

hen hvor du bor og etablerer dit eget universitet som bygger

på den viden som findes i dit netværk.

VANVID

Vanviddets sprog er ordenes evindelige gliden over i handlinger

indtil det punkt, hvor ord er ren handling.

FREMSKRIDT

I en biografi om den svenske kunstner Karin Larsson (1859-

1928) bliver det, samtidig med en opremsning af hendes kunstværker

i traditionel forstand, nævnt, at hun fandt på at sætte

gryden med kartofler direkte på bordet! Forstået på den

måde at hun altså ikke hældte kartoflerne over i en skål, men

lod dem blive i gryden. Det var en af Larssons tjenestepiger,

der fortalte det til forfatteren af biografien, og for tjenestepigen

var det en tankevækkende handling. Hvor helt igennem

praktisk dermed at reducere mængden af ting der skulle

vaskes op. Ja, ikke nok med det, kartoflerne bevarede dermed

deres temperatur, i modsætning til hvis de var blevet hældt

over i en kold skål – man kunne selvfølgelig vælge at varme

skålen først, men det ville jo også være arbejdskrævende. Med

et snuptag bliver gryden sat på bordet og med ét forenkles en

arbejdsproces. Et lille snuptag for Larssons – et stort snuptag

for menneskeheden. Nå ja, det var vel set før, men åbenbart

ikke i en sådan udstrækning at det ikke kunne vække forundring

i en lille svensk by.

ARKITEKTUR

At bo på det Fri Universitet – en beretning fra en gæst:

Mit værelse er bygget på sådan en måde at der både er en dør

som fører direkte ud på trappen og en anden skydedør som

udgør entreen til boligen. Man kan være her, men føle sig

temmelig adskilt fra resten af lejligheden. Man kan også

komme og gå uden at nogen ville bemærke det (ikke fordi jeg

gør det). Jeg foretrækker at holde skydedøren åben, så jeg kan

høre hvad der foregår i resten af lejligheden og lugte madlavningen.

Det er svært at sige hvor meget jeg slipper ud, men

der er helt afgjort et sted hvor vi alle mødes, og jeg kan godt

lide det når nogen stikker hovedet ind af døren.

TALEHANDLING

Det var en simpel social handling at sige ‘Lad os åbne et universitet’

og da vi åbnede det Fri Universitet kom der umiddelbart

en masse diskursive kræfter i bevægelse i og omkring

denne selvinstitution.

MANIFEST

I dag bliver der fremstillet tonsvis af manifester som promoverer

alle slags ready-made subjektiviteter der ønsker at

regere. Vores intention er at skabe en magt som afviser at

regere.

Tak til Emma Hedditch, Anthony Davies, Howard Slater,

Johnny Spencer, Ian Trowell, Asger Jorn and David Cooper.

Henriette Heise og Jakob Jakobsen, 2002 –

www.copenhagenfreeuniversity.dk


Re/aktion

© Maria Karlsson, L.A. 2003

19


Re/aktion

proget er det parlamentariske

emokratis redskab, arena,

roces og form. Det er svært at

eskrive, men umuligt ikke at

edrive. Det er en taske af

nstrumenter ved hjælp af

vilke historie(r), moral, holdinger,

enigheder og komproisser

bliver til konsensus

åvel som Lov (og ofte Sanded).

Og sprog er samtidig en

lok af raslende maskiner, der

illader os at protestere, modige,

og – måske – genforhanle

Loven og alle dens midleridige

Sandheder, både de skrene

såvel som de uskrevne.

åledes er det ikke lige meget

vordan vi omgås sproget;

ruger, belurer, beskylder og

eskriver det. – Alene betegelsen

’det’ er interessant, den

år ’det’ (altså sproget) til til

orveksling at ligne en uskylig

bunke fedtede tingester,

ærktøjer og maskindele, der

den selv at have indflydelse

å begivenhederne giver

oven mulighed for at være til

tede, kendt, lokaliseret, fastlået

(’stadfæstet’) – altså også

det’, der gør magten synlig,

aflæselig’, gennemskuelig – og

åske adlydt? Sådan omtales

det’ ihvertfald ofte, sproget.

år folketinget beder om magtdredninger

for at få klarhed

ver magten, dens tinder, deres

efalingsveje og ålede egenskaer,

eller når Danmarks Radio

g Film Instituttet slår sig samen

om at udskrive konkur-

20

phidselsesskrift til

ampen om sproget

for det man siger er man selv)

rencer for programmer, der

endeligt skal afsløre hvad magt

egentligt er og hvem det er, der

har den, eller når Ekstra Bladet

hilser magten ’velkommen på

forsiden’ (det har de nemlig

magten til at gøre), foreslår de

alle umiddelbart at sproget er

én enhed, pragmatisk og gennemskuelig,

med hvilken man

kan slå en anden fast. ’Magt’,

f.eks. Som et ord, et stempel, et

mærke, en mur.

Billedet er tiltalende, for det

lader til at give os overblik

over magten, viden om den og

forstand på den. Det er rart at

tænke på at der holdes opsyn,

så magten ikke løber løbsk, lige

henover hovedet. For hvem vil

være magtesløs? Magt over

magten, med andre ord. Og er

vi ikke taknemmelige for at

sproget tilsyneladende tjener

os så flinkt, og at der oven i

købet er nogen der melder sig

frivilligt til at holde magten i

ave så vi kan tænke på andre

ting?

Det er et rart billede, men sammenlignes

det med demokratiets

idé om magt som

diskussioner mellem modsætninger

og sprog som deres

arena, begynder de ellers så

pænt beliggende og veladskilte

dele at flyde ud. Billedet insisterer

nemlig selv alt for ivrigt

på at overse hvorledes det

således faktisk også selv er

sprog (billedet, altså), og end-

videre hvorledes det jo netop

er sprog der gør det mulig at

formulere, dissekere, kritisere

og således også påvirke og

omformulere magt. De ellers

så velpolerede ord som ’magt’

og ’sprog’ flyder ud for øjnene

af os, undersøgelses-objekterne

smelter sammen med instrumenterne

og halen bider i sin

egen mund: For sproget er ikke

kun vejledende men også –

når man mindst venter det –

vildledende, og ’magt’ ligner et

enkelt ord, men viser sig at

være mange flere; både

mekanismer og processer og

udviklinger og indviklinger,

forhold og forhandlinger hvis

former alle netop bl.a. er sprog.

Og ligesom ’magt’ er også ordet

’sprog’ blot et tyndt gardin

foran en vældig hær af vedligeholdelses-mønstre,opretholdelses-teknikker,overlevelsesstrategier,

privilegier og indflydelser,

repræsentationer, taktikker

og manøvrer. At tage del

i sprog er at tage del i magt.

Hverken sprog eller magt er

processer som vi kan melde os

ud af; i vores forskellige

forhold udøver og navigerer vi

i dem og med dem, langs dem

og i kraft af dem. Magt og

sprog. Og undervejs også kroppen,

kødet, luftvejene, indsigten,

udskillelserne, viden.

Præciseringen, defineringen,

betegnelsen; At lytte for at

komme i tale, at overhøre for

ikke at skulle tale, at tale hen

over for at blive hørt, at tale

uden at blive hørt, at høre

uden at blive tiltalt, at blive

tiltalt uden at kunne svare. At

blive frakendt sit sprog og at

blive dømt til at tillære sig et

nyt. At blive lokaliseret i et

sprog, man ikke hører hjemme

i. Eller at udviske visse ord fra

forrådet og insistere på at gentage

andre. At repetere visse

sætninger så ofte, at de bliver

en lyd, en sandhed eller et

mærkeligt koncentrat; en flydende

salve der smører grammatikken

omkring sig, en

særlig saft, der flyder mellem

ordene og os, og implicerer alt

det usagte. At forbeholde sig

privilegiet til at lade være med

at sige det hele, og alligevel at

blive hørt.

Det er væsker som disse der

pumpes ud i karsystemer

mellem os, lommer og blærer

der fyldes i vores ord og vores

tale, når vi adresserer, elsker og

hader. Og det er smørelser som

disse der gør det muligt f.eks.

at snakke om ’dem’ og ’os’,

uden at behøve at præcisere

yderligere, men alligevel blive

forstået. Eller at kunne gentage

ordene ’kriminelle indvandrere’

som om noget var en

selvfølge, impliceret og skyldig

via sproget alene, gentagelsen,

og således automatisk desto

mere skyldig, jo mere det siges.

Eller konsekvent at bruge

ordet ’danske statsborgere’ om

nogle mennesker, og ’danskere’

om andre, og blot tage for givet

ikke at skulle beskrive eller

præcisere denne sære skelnen

(netop fordi dem, der ikke

altid-allerede forstår og anerkender

denne skelnen, netop er

dem, der ikke må inviteres ind

i sproget). Eller at erstatte

defineringer som ’angrebskrig’

med ’forsvars-krig’ og

’besættelses-magt’ med ’befrielses-magt’

for således at undgå

de love og overenskomster

man ellers selv taler om at

kæmpe for. Man kan blive

dømt for det man siger; vold

kan udøves med ord, og det

man siger er man selv. Sproget

er stort, og kun et fjols frygter

ikke omgangen med det. Det

pumper gennem os i hver

eneste centimeter drøm og

hver eneste skive ønske, og vi

bor alle i det, også dem der

ikke selv har valgt det – og

også dem, der er privilegerede

nok til at tro de kan vælge det

fra.

I det demokrati vi hele tiden

bekræfter os selv i at vi tror på

og kæmper for, lever magten

og dens økologier nødvendigvis

i sproget, og viceversa.

De betinger vores tale,

vores tekst, vores lytten og

vores læsning, vores viden,

vores krop og de konsekvenser

vi drager af disse. Og vi udøver

og navigerer med og i dem når

vi praktiserer demokratiet;

når vi taler og lytter eller vælger

at lade være. Det er derfor

vigtigt at tage sprog alvorligt;

at bruge det med vilje, med

lyst og med ærefrygt, at lytte

til når det bruges mod os, at

prøve at forstå hvordan det

fungerer i os, i vore nervesystemer

og blodbaner, kirtler og

kar, at kæmpe mod det og

kæmpe for det, at ruste op;

genfinde nye ord og opfinde

gamle, glemte grammatikker,

at sætte dem i omløb, at

mumle om deres rislen gennem

organer og fordøjelser,

hornhinder og betændelser,

ligesom det er nødvendigt hele

tiden aktivt at terrorisere,

infiltrere og fordærve de implicitte

systemer der adresserer,

indskriver og italesætter os

under præmisser vi ikke er

enige i. For disse artikulationer

kan ikke ignoreres bort eller

ties ihjel, de bliver kun

stærkere ved ikke at blive talt

imod, forvredet, misbrugt,

udspurgt, dementeret og råbt

ad. Sig fra, sig frem, sig til, sig

imod, sig op. At yde modstand,

sproglig modstand, til daglig

og i drømmene, mellem linjerne,

i telefonerne, over skiltene,

langs utopierne, mellem

talerne, reklamerne, beskederne,

ordene og de fordrejninger

af dem du ikke vil

stå inde for. Vi må lytte efter,

holde ørene stive og snakke i

mod; italesætte korrektioner,

vrisse tilbage mod ringeagtsytringer

og inficere selvsikre

udtalelser med utugtig omgang,

dialekter, accenter og

talefejl, opfundne, strategiske

såvel som medfødte. Vi må

tage hinanden på ordene,

obskønt og ved højlys dag, og

vi må skråle sammen men

også synge lysteligt falsk i hver

eneste kanon vi inviteres til, så

snart vi hører de indforståede

mellemrum mellem linierne

der fratager andre muligheden

for at svare.

Vi må insistere på et demokrati

hvor en stemme ikke blot

er et kryds, men tale og sprog,

mumlen, snakken og italesættelse,

en lytten og en mulighed

for at blive hørt. Adgangen til

sproget er altafgørende, ligesom

magten til at definere det.

Giv ikke sproget væk, lad det

ikke sive bort, efterladt til

besiddende stemmer fordi de

tror det er en selvfølge at de får

lov at tale det og holde det ved

lige, smøre det og gøre det. Giv

lyd. Til kamp for sproget, mod

det og med det.

Katya Sander

More magazines by this user
Similar magazines