See the paper Re/aktion as a PDF - Print matters!
See the paper Re/aktion as a PDF - Print matters!
See the paper Re/aktion as a PDF - Print matters!
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Summer 2003 FREE<br />
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
INDHOLD:<br />
02 Bidragydere<br />
Kunst, aktivisme og kommunikation; Kristina Ask<br />
03 Is Mecca Cola post-modern, post-colonial or<br />
post 9-11?; Khaled D. Ramadan<br />
There is a war this is a weapon; citater<br />
Cirkulationer; Judith Schwartzbart<br />
04 Boykot Danmark/<br />
Boykot Danmark - Sencored; Boykot Danmark<br />
INFORMATION; V3TO<br />
05 Waiting for <strong>the</strong> demonstration at <strong>the</strong> wrong<br />
time; Johan Tirén & Runo Lagomarsino<br />
06 Demokrati er en god idé;<br />
Jesper Goll & Morten Goll<br />
07 Freaksgallery; Freaksgallery<br />
08 Kunstens virkelighed; Kristina Ask<br />
09 Sandwiched/<strong>Re</strong>nt-A-Bench; Jacob Fabricius<br />
10 Flag Waving a.k.a. <strong>the</strong> Sliding of <strong>the</strong> Signifier;<br />
Tone O. Nielsen<br />
11 Entry into <strong>the</strong> Imaginary; Tone O. Nielsen<br />
12-13 Suicide-bombers/martyrs video and site<br />
specific; Khaled D. Ramadan<br />
14 Fortification; Kristina Ask<br />
15 This is what democracy looks like; V3TO<br />
Café Lunden; Tarje Gullaksen<br />
Det var alt hvad hun kunne gøre; mia<br />
Follow <strong>the</strong> Germans do apologize; Spacecampaign<br />
16 Spredt (krigs)modstand; Kunstarbejdere<br />
Imod Krigen<br />
17 El haber No (Det vil vi ikke);<br />
Kirsten Dufour & Finn Thybo Andersen<br />
Den permanente globale krig;<br />
nogle Globale R¿dder i bevægelse<br />
18 ABZ fra Det Fri Universitet i København;<br />
Det Fri Universitet i København<br />
19 L.A. 2003; Maria Karlsson<br />
20 Ophidselsesskrift til kampen om sproget<br />
(for det man siger er man selv); Katya Sander<br />
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong> er henvendt<br />
til alle samfunds- og<br />
kulturinteresserede og<br />
engagerede borgere.<br />
Avisen indgår i og fordre<br />
en fri kommunikation<br />
i og om det omgivende<br />
samfund. <strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
er et udadvendt bud på<br />
hvad kunst ogs kan<br />
være.<br />
Målet er at formidle en<br />
kunstopfattelse, der<br />
ikke repr senteres i<br />
m<strong>as</strong>semedierne, men<br />
som ikke det stod mindre<br />
er udtryk for et<br />
ønske om at bidrage til<br />
udviklingen af samfundet,<br />
af demokratiet og<br />
af måden hvorpå vi<br />
kommunikere. Nøgleord<br />
er kritisk samfundsengagement,mangfoldighed<br />
og ytringsfrihed.<br />
Avisen er gratis og dermed<br />
et tilbud man ikke<br />
kan afslå!<br />
Christiansborg, december 2002<br />
Det er kunstens, kunstnerens opgave, at opløse<br />
nationalstaten og åbne landskaberne. = Jeg er<br />
dansker, men ikke Danmark = jeg er amerikaner,<br />
men ikke USA = jeg er tysker, men ikke Tyskland<br />
= jeg er franskmand, men ikke Frankrig = jeg er<br />
jøde, men ikke Israel = jeg er iraker, men ikke<br />
Irak = jeg er nordmand, men ikke Norge = jeg er<br />
engl nder, men ikke England = jeg er russer,<br />
men ikke Rusland = jeg er kineser, men ikke Kina<br />
= jeg er australier, men ikke Australien = jeg er<br />
iraner, men ikke Iran = jeg er sydafrikaner, men<br />
ikke Sydafrika = o.s.v.<br />
Demokrati: no nation = no war<br />
Freedom is social<br />
Henning Christiansen, maj 2003
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
Bidragydere:<br />
Kristina Ask/kristin<strong>as</strong>k@gmx.net<br />
Boykot Danmark/www.boykotdanmark.dk<br />
Henning Christiansen/henning.christiansen@12move.dk<br />
Kirsten Dufour/sa<strong>as</strong>.dufour.andersen@get2net.dk,<br />
www.ynkb.dk<br />
Det Fri Universitet i København/<br />
www.copenhagenfreeuniversity.dk<br />
Freaksgallery<br />
Jackob Fabricius/jacobfabricius@wanadoo.dk<br />
Jesper Goll/jgoll@postman.dk<br />
Morten Goll/morten.goll@mail.dk<br />
Tarje Gullaksen<br />
Christian Hillesø/hillesoe@hotmail.com<br />
Maria Karlsson/mariakarlsson50@hotmail.com<br />
Kunstarbejdere Imod Krigen<br />
Runo Lagomarsino/runo_l@hotmail.com<br />
mia/miarosa@webmail.dk<br />
Tone O. Nielsen/toneonielsen@mail.dk<br />
nogle Globale Rødder i bevægelse<br />
Khaled D. Ramadan/khaledramadan@get2net.dk<br />
Katja Sander/oe@cultur.com<br />
Spacecampaign/alem@spacecampaign.org<br />
Judith Schwartzbart/sbart@gmx.net<br />
Finn Thybo Andersen/fthybo@hotmail.com<br />
Johan Tirén/johantiren@hotmail.com<br />
V3TO/contact@v3to.org, www.v3to.org<br />
Projektansvarlig/Editor:<br />
Kristina Ask/kristin<strong>as</strong>k@gmx.net<br />
02<br />
FORUM<br />
Nifca (Nordic Institute for Contemporary Art) will be<br />
hosting a continuous debate on <strong>the</strong> world wide web<br />
b<strong>as</strong>ed on <strong>the</strong> content of this <strong>paper</strong>. The FORUM will<br />
include <strong>the</strong> readers in discussions about <strong>the</strong> articles<br />
and projects presented in <strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong>.<br />
The aim is to develop and exchange reactions to issues<br />
such <strong>as</strong> <strong>the</strong> current state of democracy, communication,<br />
identities, and <strong>the</strong> potential of activism and critical<br />
culture and art production in a globalized and<br />
complex reality.<br />
www.nifca.org, go to FORUM<br />
Hvilken rolle kan kunst udfylde<br />
som opinion i en krystallinsk<br />
offentlighed og<br />
som kritisk faktor i en global<br />
kontekst, uden at få en<br />
bekræftende funktion i en<br />
given struktur.<br />
Skal kunsten bryde sine<br />
egne grænser for at have<br />
gennemslagskraft ud over<br />
en kunstkontekst. Er kunstens<br />
verden et muligt afsæt<br />
for et handlingsorienteret,<br />
kritisk og måske subversivt<br />
udtryk.<br />
Omkring ovenstående<br />
spørgsmål er fundamentale<br />
begreber som demokrati,<br />
offentlighed, identitet og fællesskab,<br />
frihed og magt centrale<br />
faktorer. Gennem<br />
begrebet mangfoldighed -<br />
som er et vigtigt <strong>as</strong>pekt af en<br />
uundgåelig udvikling i det<br />
21. århundrede - stilles<br />
spørgsmålstegn ved samtlige<br />
af de overnævnte begreber.<br />
Formålet med avisen <strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
er blandt andet at diskutere<br />
og undersøge beskaffenheden<br />
af den absolut samtidige<br />
kritiske kunst, hvis<br />
potentiale endnu ikke er<br />
udfoldet i sin konsekvens og<br />
hvis definition endnu ikke er<br />
begrebsliggjort. Fokus vil<br />
være på det latente, det<br />
potentielle og det virtuelle<br />
som synliggøres og kommer<br />
til udfoldelse i eksperimenter<br />
og i forgængelige, men<br />
afgørende øjeblikke.<br />
Aktivisme er yderste konsekvens<br />
af oppositionelle<br />
manifestationer, dels på det<br />
demokratiske samfunds vilkår<br />
og dels i en revolutionær<br />
overskridelse. I forhold til<br />
Kunst, aktivisme & kommunikation<br />
motivation, handling, sprog,<br />
formidling og etik er vilkårene<br />
for kunst og aktivisme<br />
både sammenfaldne og kontr<strong>as</strong>tfyldte.<br />
Gennem forskelle<br />
og ligheder kan et kunstbegreb,<br />
der rækker ind i samfundet<br />
og er i stand til at<br />
påvirke eksisterende strukturer,<br />
undersøges.<br />
Kunstneriske såvel som aktivistiske<br />
indgrebs afprøvende<br />
og umiddelbare karakter,<br />
danner grundlag for mulige<br />
vertikale nedslag, centralt i<br />
en samtidig samfundssituation.<br />
Aflæsningen af<br />
samtidige indgreb i specifikke<br />
lokale omstændigheder<br />
vil se det latente, det potentielle<br />
og det virtuelle, og kan<br />
kun danne hypoteser om<br />
mulige indvirkninger i et<br />
langsigtet perspektiv.<br />
Kritisk samtidskunst kan<br />
siges at eksistere i et mellemrum<br />
for idéer, intentioner og<br />
produktionsformer, som<br />
ikke falder indenfor eksisterende<br />
kategorier og som derfor<br />
ikke har en given ramme<br />
at handle indenfor. Mellem<br />
politisk offentlighed og kunstens<br />
kontekst findes en<br />
gråzone for en samtidskritik,<br />
der ikke placerer sig lineært i<br />
et kontinuerligt forløb, men<br />
som kan siges at sigte vertikalt<br />
i eksisterende strukturer.<br />
Vertikale nedslag eller ’vridninger’<br />
kan have en autenticitet<br />
og en samtidighed, som<br />
gør at effekten og udsagnet<br />
er umiddelbart aflæseligt, og<br />
som på trods sin dynamiske<br />
opståen og forsvinden, har<br />
potentiale for at lagres i en<br />
’lokal bevids<strong>the</strong>d’.<br />
Vertikale nedslag skal forstås<br />
som brud på en kontinuitet.<br />
Er kritisk kunst en genrer,<br />
der bruges som intellektuel,<br />
kritisk samfundsfaktor i en<br />
samtid, hvor et rent æstetisk<br />
fokus er udtryk for kulturens<br />
stiltiende accept og afspejling<br />
af den vestlige kulturs<br />
iboende undertrykkende<br />
karakter. Er kritisk kunst<br />
udtryk for et påtrængende<br />
samfundsengagement,<br />
kunstnerens personlige anfægtelse<br />
af tilstande i det<br />
omgivende samfund; eller er<br />
det en indrømmelse af det<br />
ansvar, der følger med det at<br />
ytre sig, at kommunikere og<br />
at danne alliancer i en global<br />
tid.<br />
Disse spørgsmåls forskellige<br />
perspektiver afspejler et<br />
paradoks mellem populærkultur<br />
på den ene side og kritisk<br />
samfundsengagement<br />
på den anden side. Attraktive<br />
kommunikatoriske virkemidler<br />
jongleres mellem forhold<br />
som objekt/subjekt,<br />
positiv/negativ, singulær/fælles<br />
og mellem fokus på henholdsvis<br />
form og essens.<br />
Dette paradoks ses ligeledes i<br />
en politisk kontekst mellem<br />
højre- og venstrefløje, hvor<br />
de samme budskaber eller<br />
den samme retorik ofte bruges<br />
med modsatrettet fortegn.<br />
Økonomiske kræfters indvirkning<br />
på kunstens og kulturens<br />
udfoldelse, påvirker et<br />
kapitalistisk samfunds parametre<br />
for identifikation.<br />
Markedskræfternes dominans<br />
og ekspansionskraftens<br />
’fylde’ i tid og rum, påvirker<br />
udvekslinger på alle samfundsniveauer.<br />
Den enkeltes<br />
tilhørsforhold, bevids<strong>the</strong>d og<br />
identifikation er et udslag af<br />
den primære status som forbruger<br />
og ikke som borger.<br />
Man kan argumentere for, at<br />
der i mellemrum - hvor man<br />
kan operere vertikalt, ’løsrevet’<br />
fra et kontinuum - er<br />
potentiale for kritiske tankers<br />
og handlingers udfoldelse.<br />
I et mellemrum kan en<br />
løsrevet bevids<strong>the</strong>d eksistere,<br />
der ikke vedhæfter handlinger<br />
en ’velkend<strong>the</strong>d’ eller en<br />
reference, og hvor handlinger<br />
derfor ikke opleves som<br />
affirmative i forhold til givne<br />
normer og konventioner.<br />
Det er til alle tider nødvendigt<br />
at forholde sig kritisk og<br />
reflektorisk til alle <strong>as</strong>pekter<br />
af samfundet, til tendenser<br />
såvel som til grundliggende<br />
forhold. Et reflektorisk mellemrum<br />
er en position, placeret<br />
på tværs af orden og kontinuitet<br />
og dermed en potentiel<br />
grobund for redefinitioner<br />
og dannelse af nye<br />
bevids<strong>the</strong>der, opinioner og<br />
strukturer.<br />
I en kaotisk kontekst må ’det<br />
tværgående’ insistere på linearitet,<br />
altså gå imod ved at<br />
rette ud. <strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong> tager<br />
udgangspunkt i at den herskende<br />
orden er præget af<br />
symmetri og af hierarkiske<br />
strukturer. Den ‘tværgående’<br />
kritik må således operere ud<br />
fra flade, decentrale strukturer<br />
og med et ’kaotiske’,<br />
mangfoldigt udtryk.<br />
Kristina Ask
In <strong>the</strong> year 2002, a new product<br />
challenging <strong>the</strong><br />
design, ideology and symbolism<br />
of Coca Cola appeared<br />
on <strong>the</strong> European marked.<br />
This new product is <strong>the</strong><br />
Mecca Cola. This multicultural<br />
product can be seen <strong>as</strong><br />
<strong>the</strong> outcome of dynamic<br />
changes, and <strong>as</strong> an example<br />
of cultural expansion and<br />
<strong>the</strong> introduction of new<br />
norms.<br />
The founder of Mecca Cola,<br />
<strong>the</strong> French-Tunisian radio<br />
journalist Tawfik Mathlouthi,<br />
is reacting against <strong>the</strong><br />
American domination. He<br />
says, “Coca Cola h<strong>as</strong> become a<br />
symbol of American politics,<br />
and I can imagine <strong>the</strong>re are a<br />
lot of people out <strong>the</strong>re who<br />
would like to try some-thing<br />
else. People who buy this<br />
drink (<strong>the</strong> Mecca Cola) are<br />
making a political statement”.<br />
In France, Mecca Cola h<strong>as</strong><br />
become a cult object, especially<br />
in small Muslim-run stores,<br />
where most bottles are<br />
sold. Since introducing<br />
Mecca Cola in November<br />
2002, Tawfik Mathlouthi claims<br />
to have sold more than<br />
3.5 million bottles.<br />
The drink’s red and white<br />
label, which appears to be a<br />
direct play off of Coca Cola,<br />
calls on <strong>the</strong> consumer not to<br />
drink like an idiot but to<br />
drink with commitment.<br />
Mathlouthi h<strong>as</strong> politicized<br />
<strong>the</strong> product by donating 20%<br />
of all profits to charity and<br />
political causes. 10% goes to<br />
<strong>the</strong> Palestinian intifada and<br />
ano<strong>the</strong>r 10% goes to European<br />
NGOs.<br />
It is interesting how <strong>the</strong> cultural<br />
war h<strong>as</strong> been fought via<br />
Is Mecca Cola<br />
post-modern,<br />
post-colonial<br />
or post 9-11?<br />
commodity and commercial<br />
objects. While Coca Cola h<strong>as</strong><br />
always been <strong>as</strong>sociated with<br />
imperialism, soon <strong>the</strong> Mecca<br />
Cola will be branded <strong>as</strong> a terrorist<br />
object.<br />
Mathlouthi says: “I had <strong>the</strong><br />
idea to launch this new engaged<br />
beverage; it’s a new concept,<br />
its economics serving<br />
ideology and politics, a little<br />
gesture against US imperialism<br />
and foreign policy.”<br />
Coca Cola h<strong>as</strong> dismissed<br />
Mathlouthi’s move, saying he<br />
h<strong>as</strong> “identified a commercial<br />
opportunity which involves<br />
<strong>the</strong> exploitation in Europe of<br />
<strong>the</strong> difficult and complex<br />
situation in <strong>the</strong> Middle E<strong>as</strong>t.”<br />
That is exactly Mathlouthi’s<br />
intentions, and he is making<br />
progress.<br />
If his product will generate<br />
more anti-Americanism sentiments<br />
Tawfik Mathlouthi<br />
said: “It is not my problem, it<br />
is <strong>the</strong> problem of <strong>the</strong> US<br />
administration. If <strong>the</strong>y want<br />
to change anti-US sentiment<br />
<strong>the</strong>y must change <strong>the</strong>ir policies<br />
and <strong>the</strong>ir double standards<br />
on human rights and<br />
politics”.<br />
Tawfik Mathlouthi is a<br />
second generation Tunisian<br />
immigrant to France. In a<br />
way, his product is a copy<br />
aiming at beating <strong>the</strong> original.<br />
Ra<strong>the</strong>r than calling it a<br />
copy one could characterize<br />
his product <strong>as</strong> a paraphr<strong>as</strong>e,<br />
or <strong>as</strong> a design expansion of a<br />
multi-cultural nature.<br />
Mecca Cola h<strong>as</strong> become <strong>the</strong><br />
Arab world’s answer or more<br />
likely <strong>the</strong> European immigrants’<br />
answer to <strong>the</strong> American<br />
Coca Cola, and in very<br />
short time, it h<strong>as</strong> become a<br />
cult object in France, Germany,<br />
Holland and Belgium.<br />
Mecca Cola h<strong>as</strong> become a<br />
design object of communication,<br />
which also is for members<br />
only, and only for those<br />
who know <strong>the</strong> ciphers of <strong>the</strong><br />
game.<br />
Coca Cola is being sold <strong>as</strong> a<br />
universal and multicultural<br />
product. Mecca Cola, on <strong>the</strong><br />
o<strong>the</strong>r hand, is much more<br />
than a commercial product,<br />
<strong>as</strong> it h<strong>as</strong> been made explicitly<br />
to serve a political agenda.<br />
Muslim activists around <strong>the</strong><br />
world, in particularly after<br />
<strong>the</strong> 9-11 events, are circulating<br />
different information in<br />
order to influence young<br />
Muslims to boycott American<br />
goods.<br />
To Tawfik Mathlouthi, Mecca<br />
Cola answers <strong>the</strong> need of <strong>the</strong><br />
world’s citizens by contributing<br />
to <strong>the</strong> fight against<br />
American imperialism.<br />
Mecca Cola is a ‘multi-postism’;<br />
it arrived <strong>as</strong> a reaction<br />
to <strong>the</strong> monopoly of cultural<br />
objects and political domination.<br />
Born and sold in <strong>the</strong><br />
French ghettoes, this political<br />
commercial cult object is gaining<br />
identity and one can<br />
not analyze it without<br />
including <strong>the</strong> post-colonial<br />
and post 9-11 loop.<br />
Khaled D. Ramadan<br />
Foto: Kristina Ask<br />
Cirkulationer<br />
En fransk filmmager foreslog<br />
engang, at man ikke<br />
skulle lave politisk film<br />
men der imod gøre filmen<br />
politisk. Hvad er det for en<br />
forskel han fremhæver med<br />
dette udsagn? Og har det<br />
nogen relevans for kunst<br />
eller anden kreativ praksis?<br />
Hvad er forskellen på at lave<br />
politisk kunst og at gøre<br />
kunsten politisk?<br />
Det første kan vi læse som<br />
det, der sker når kunsten<br />
kan ses som et direkte<br />
indlæg i den politiske<br />
debat, dvs. på betingelser og<br />
i et sprog defineret at den<br />
aktuelle politiske diskurs.<br />
At gøre kunsten politisk<br />
handler der imod om en<br />
transformation af kunsten<br />
selv med henblik på samfundet<br />
og det sociale.<br />
Dette handler om at rette<br />
den kreative aktivitet og<br />
forestillingsevnen mod det<br />
mulige i det sociale. Dette<br />
var avantgardes målsætning,<br />
hvordan har den relevans<br />
i dag?<br />
I en tid hvor politik gradvis<br />
erstattes af social adminis-<br />
tration (en post-politisk tidsalder),<br />
hvor et monoværdisystem<br />
lader andre<br />
værdier i stikken og etik<br />
bliver reduceret til Emirens<br />
ord for Godt og Ondt, i en<br />
sådan tid har vi brug for at<br />
forbedre tænkningens og<br />
handlingens infr<strong>as</strong>trukturer.<br />
Som kulturelle producenter<br />
kan vi give form til<br />
andre økonomier, og med<br />
andre økonomier også<br />
andre cirkulationer.<br />
Hvordan kan vi forestille os<br />
andre økonomier i den<br />
menneskelige udveksling?<br />
For nogle få år tilbage fandt<br />
en række projekter sted i<br />
London, der på forskellig<br />
vis søgte at organisere, hvad<br />
de kaldte ”skill exchange” –<br />
udveksling af kunnen, som<br />
regel knyttet til helt almindelige<br />
dagligdags opgaver,<br />
der ikke desto mindre volder<br />
problemer, hvis man ikke<br />
kan løse dem.<br />
Få lappet din cykel mod<br />
skulder-nakkem<strong>as</strong>sage,<br />
eller få hemmeligheden<br />
bag en indisk curry mod<br />
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
There is a war...<br />
"...Og så har du klistermærkerne,<br />
som inden for de sidste 3-<br />
5 år virkelig er begyndt at tage<br />
overhånd. Det er dem der<br />
"There is a war and this is a<br />
weapon" - det er ud over det<br />
hele - og "Anti social behaviour"<br />
og hvad der ellers er, det<br />
er jo meget sjovt; de siger selv<br />
hvad det er de laver, men der er<br />
ikke nogen forskel, det er for så<br />
vidt lige ulovligt..."<br />
- Søren Pind, Bygge- og teknikborgmester<br />
i København (V).<br />
Fra radioprogrammet En Pind i Hjulet,<br />
produceret af K<strong>as</strong>per Opstrup, Liselotte<br />
Urfe og Andre<strong>as</strong> Holst-Olesen. (Programmet<br />
har endnu ikke været sendt).<br />
"...Gerningsmændene bag det<br />
klistrede hærværk køber<br />
typisk mærker på internettet,<br />
eller gennem danske og udenlanske<br />
graffiti magaziner. Det<br />
gør det let at tæppebombe<br />
storbyerne med et budskab...<br />
Det er klistermærker hvor der<br />
står, "Der er en krig og dette er<br />
et våben", hvilket vel kun kan<br />
tolkes på en måde..."<br />
- Lennarth Faust, Graffiti konsulent i<br />
Københavns Kommune. Fra Jyllandsposten,<br />
JPKøbenhavn, 23.12.02<br />
beskæring af et frugttræ.<br />
Skønt kunstprojekterne er<br />
ovre, eksisterer et par af<br />
projekterne endnu som<br />
ekspanderende netværker<br />
med stadig flere ’færdigheder’.<br />
Kunne man forestille sig<br />
kunsten som en cirkulation,<br />
ikke kun af æstetiske<br />
objekter, ikke kun af holdninger,<br />
men også af insisteren<br />
på det mulige, af<br />
grænseløs ’finpåsomhed’, af<br />
sensibiliteter, der binder ét<br />
menneske til et andet, til<br />
flere?<br />
Kan vi se kunsten som<br />
kanalgraver, der forbinder<br />
isolerede punkter, by-p<strong>as</strong>ser<br />
bureaukratisk ulogik eller<br />
tillader intuitionen at strejfe<br />
om i landskabet?<br />
Det kan ikke være tilfældigt at<br />
REAKTION og KREATION er<br />
gjort af det samme materiale!<br />
Judith Schwarzbart<br />
03
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
04<br />
MAKE YOUR OWN BOYKOT<br />
1. Use <strong>the</strong> stickers. Make a<br />
statement in a <strong>the</strong> public space.<br />
2. Take a photo.<br />
3. Send it to:<br />
info@boykotdanmark.dk<br />
and have it posted on <strong>the</strong> website.<br />
BOYKOT DANMARK is an<br />
activist project addressing<br />
tolerance in <strong>the</strong> public<br />
spaces. It is a campaign,<br />
which encourages to reconsider<br />
and question <strong>the</strong> ‘Danishness’<br />
and <strong>the</strong> national<br />
patriotism.<br />
The campaign w<strong>as</strong> first<br />
introduced with <strong>the</strong> radical<br />
shift on <strong>the</strong> Danish Political<br />
agenda after <strong>the</strong> election in<br />
November 2001, and seems<br />
today more relevant with<br />
<strong>the</strong> rightwing warfare<br />
rhetoric and political aggressive<br />
actions taken towards<br />
refugees of Iraq.<br />
BOYKOT DANMARK encourages<br />
<strong>the</strong> boycott of a Danish<br />
mentality witnessed in <strong>the</strong><br />
public spaces. Boycotting <strong>the</strong><br />
discrimination that manifests<br />
itself in subtle daily<br />
attacks on people with un-<br />
Danish habits and expressions.<br />
BOYKOT DANMARK<br />
boycotts <strong>the</strong> silent exclusion<br />
of people according to <strong>the</strong>ir<br />
cultural background, ethnicity<br />
or religion.<br />
National symbols, especially<br />
in Denmark, are used to signify<br />
a certain standard of<br />
quality. All kinds of products<br />
become <strong>the</strong> amb<strong>as</strong>sadors of a<br />
certain Danishness, advocating<br />
being Danish <strong>as</strong> some-<br />
BOYKOT DANMARK - CENSORED<br />
August 2002<br />
A part of <strong>the</strong> BOYKOT DAN-<br />
MARK campaign w<strong>as</strong> a<br />
poster with a pixilated image<br />
of <strong>the</strong> Little Mermaid, taken<br />
by <strong>the</strong> initiator of <strong>the</strong> campaign,<br />
on a red and white<br />
checkered background.<br />
In late August l<strong>as</strong>t year<br />
BOYKOT DANMARK w<strong>as</strong><br />
contacted by <strong>the</strong> layer firm<br />
Norsker & Jacoby on behalf<br />
of Edvard Eriksen arvinger<br />
I/S for violating <strong>the</strong> copyrights<br />
of <strong>the</strong> sculptor of <strong>the</strong><br />
Little Mermaid, which<br />
belongs to <strong>the</strong> inheritors of<br />
Edvard Eriksen (1876-1959).<br />
At <strong>the</strong> time it w<strong>as</strong> not to our<br />
knowledge that <strong>the</strong> Little<br />
Mermaid w<strong>as</strong> protected by<br />
copyrights, some 40 years<br />
after <strong>the</strong> death of <strong>the</strong> sculptor.<br />
Since <strong>the</strong> sculpture is a<br />
national property and a<br />
worldwide known symbol<br />
of Denmark, it did not occur<br />
to us that taking a photo and<br />
Boykot Danmark<br />
using it would violate any<br />
copyrights. But <strong>the</strong> inheritors<br />
of Edvard Eriksen posses<br />
<strong>the</strong> artistic rights to all<br />
imagery of <strong>the</strong> Little Mermaid,<br />
and seems to be able to<br />
censor <strong>the</strong> freedom of<br />
expression of o<strong>the</strong>r individual.<br />
The copyrights owners<br />
demanded Dk.kr. 50.000,- for<br />
violating <strong>the</strong> artistic property.<br />
A polite apology and<br />
explanation about <strong>the</strong> nonprofit<br />
campaign did not<br />
change this demand. After<br />
several correspondences<br />
between layers, an agreement<br />
to pay a penalty of<br />
Dk.kr. 5.000,- w<strong>as</strong> finally settled,<br />
after documenting <strong>the</strong><br />
economy of <strong>the</strong> initiator of<br />
<strong>the</strong> campaign.<br />
Since August <strong>the</strong> campaign<br />
h<strong>as</strong> been sleeping but does<br />
not seem less relevant today<br />
than it did back <strong>the</strong>n...<br />
http://boykotdanmark.dk<br />
thing of exceptional high<br />
standard. Everything with a<br />
Danish origin h<strong>as</strong> become a<br />
product selling a Danish outlook<br />
on life.<br />
It is common to use <strong>the</strong><br />
national flag for a wide<br />
range of occ<strong>as</strong>ions, from<br />
family birthdays to public<br />
holidays and national<br />
achievements. Ano<strong>the</strong>r of<br />
<strong>the</strong>se National symbols is a<br />
red and white chequered<br />
tablecloth used for family<br />
picnics and in traditional<br />
Danish restaurants. The<br />
tablecloth represents to an<br />
even larger degree <strong>the</strong> Danish<br />
way of life invoking a<br />
sense of solidarity among a<br />
cliquishness community.<br />
With <strong>the</strong> latest political<br />
development, <strong>the</strong>se symbols<br />
have taken on a new meaning.<br />
<strong>Re</strong>d and white now personifies<br />
intolerance, ignorance,<br />
and disrespect. It ch<strong>as</strong>tises<br />
<strong>the</strong> dissimilar instead of<br />
advocating for an open<br />
democracy, dialogue and<br />
respect.<br />
The latest tightening of <strong>the</strong><br />
political <strong>as</strong>ylum regulations<br />
h<strong>as</strong> already caused serious<br />
attention and concern from<br />
abroad. The image of Denmark<br />
<strong>as</strong> a strong protector of<br />
human rights h<strong>as</strong> cracked.<br />
With <strong>the</strong> turnover of <strong>the</strong> EU<br />
leadership to Denmark on<br />
<strong>the</strong> 1. of July 2002, <strong>the</strong> paradox<br />
of addressing an open<br />
expanding European Union<br />
with closed borders is staggering.<br />
BOYKOT DANMARK is in its<br />
primary ph<strong>as</strong>e a poster project<br />
arguing for a new standard,<br />
for a new code of conduct<br />
in <strong>the</strong> public spaces.<br />
BOYKOT DANMARK uses <strong>the</strong><br />
current political situation in<br />
Denmark <strong>as</strong> <strong>the</strong> catalyst for a<br />
new awareness of public<br />
behaviour.<br />
The poster campaign is<br />
accompanied by a series of<br />
stickers, targeting <strong>the</strong> specific<br />
spaces where silent discrimination<br />
occurs. The<br />
stickers trigger a subconscious<br />
response in <strong>the</strong> person’s<br />
memory reverting back<br />
to childhood memories of<br />
being reprimanded for<br />
wrongful behaviour. The<br />
stickers are printed in Danish,<br />
English, and Arabic with<br />
alternating statements and<br />
tone of voice. The sticker, <strong>as</strong><br />
an interactive part of <strong>the</strong><br />
project, can be used to make<br />
comments in specific urban<br />
situations.<br />
http://boykotdanmark.dk
Waiting for <strong>the</strong> demonstration at <strong>the</strong> wrong time<br />
(Copenhagen, December 2002)<br />
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
05
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
06<br />
emokrati er en god idé<br />
m politisk kunst og aktivisme,<br />
m idealisme og pragmatik<br />
Pragma’tik –ken [pray-] (af<br />
gr. Pragmati’kos dygtig,<br />
erfaren, virksom, politisk,<br />
af ’pragma det gjorte, virksom,<br />
statsanliggende) sagkundskab;<br />
indenfor semiologien<br />
et område der udforsker<br />
de kommunikative<br />
midler, tegnsystemerne i<br />
deres relation til mennesket,<br />
og som betragter<br />
sproghandlingen i dens<br />
konkrete kontekst i bredeste<br />
forstand (den konkrete<br />
situation, de talendes specielle<br />
forhold, deres hensigt,<br />
deres sociale oprindelse,<br />
deres indbyrdes relationer<br />
osv.); om politiske forhold:<br />
en saglig, praktisk og realistisk<br />
betonet politik.<br />
Citat fra Gyldendals Fremmedordbog,<br />
11. udgave, 3. oplag, Nordisk<br />
Forlag, København, 1993.<br />
Hvordan ved vi hvordan<br />
samtidens kunst ser ud? Det<br />
ved vi ikke. Vi ved at den er<br />
kulturkritik, at den forsøger<br />
at sprænge rammerne for<br />
både sig selv og for den herskende<br />
forklaringsmodel.<br />
Med ”forklaringsmodel”<br />
menes her den filosofiske<br />
diskurs og de identitetsmodeller<br />
som vi bruger til at<br />
beskrive verden og os selv.<br />
Såvel på globalt og lokalt<br />
politisk, som individuelt<br />
plan.<br />
I mangel af bedre forlader vi<br />
os på erfaringen, når vi skal<br />
afgøre om der er tale om<br />
kunst, kritik eller kunstfærdigt<br />
håndværk. Det vil sige at<br />
vi sammenligner kunstværket<br />
med historiske modeller<br />
for hvordan kunst har set ud<br />
tidligere.<br />
Men det som var kunst for 50<br />
år siden er ikke nødvendigvis<br />
kunst idag, fordi dets<br />
form og indhold ikke længere<br />
udgør et kritisk alternativ<br />
til den herskende forklaringsmodel.<br />
Ribbet for sin<br />
kritiske dimension er kunsten<br />
reduceret til kunstfærdigt<br />
håndværk. Når vi definerer<br />
samtidens kunst ved at<br />
sammenligne den med fortidens,<br />
bliver meget kunstfærdigt<br />
håndværk misforstået<br />
som kunst og kulturkritik.<br />
Hvordan ved vi hvordan kritik<br />
ser ud? Det ved vi ikke. Vi<br />
kan rent logisk slutte os til at<br />
kritikens form og budskab<br />
bør være en funktion af det<br />
der kritiseres. Kritikens form<br />
kan i heldigste fald udgøre<br />
en konstruktiv demonstration<br />
af et alternativ til det kritiserede.<br />
Men oftest er kritikens<br />
form et genbrug af tidligere<br />
tiders succesfulde metoder.<br />
Politiske aktivister og progressive<br />
kunstnere lever i<br />
parallelle universer. Når aktivisten<br />
beslutter sig for at yde<br />
modstand mod en udemokratisk,<br />
følgagtig og <strong>as</strong>ocial<br />
regering, så gør hun nøjagtig<br />
det samme som kunstneren<br />
der vil skabe et kunstværk:<br />
Kigger tilbage på hvordan<br />
tidligere tiders modstand så<br />
ud, og kopierer metoden.<br />
Men hvordan ved vi hvordan<br />
modstand ser ud idag? Hvorfra<br />
ved vi hvordan en<br />
demonstrant opfører sig?<br />
Det, vi leder efter i fortiden,<br />
er en identitetsmodel. En<br />
model der definerer handlingsmønstre,<br />
som er en<br />
funktion af det verdensbillede<br />
vi deler. Modernismen var<br />
sådan et verdensbillede. Det<br />
modernistiske utopia var en<br />
fant<strong>as</strong>tisk drøm om en ideel<br />
verden.<br />
Det moderne ideal: At mennesket<br />
via videnskaben kan<br />
etablere et objektivt blik på<br />
verden. Et blik som fordrer at<br />
den der betragter sidder et<br />
sted udenfor verden som<br />
betragter, uden at denne<br />
handling har nogen indflydelse<br />
på det der betragtes.<br />
Denne dualistiske opdeling<br />
af verden gennemsyrer alt i<br />
den vestlige verden. Det er<br />
en måde at f<strong>as</strong>tfryse personlig<br />
identitet i et jeg og et du,<br />
og gruppeidentitet i et dem<br />
og et os. Dualismen går også<br />
igen i vestens idealistiske tro<br />
på fremskridtet, som orkestreres<br />
gennem teknologiske<br />
og politiske revolutioner, der<br />
altid fører os nærmere det<br />
moderne utopia. Disse revolutioner<br />
føres an af vestlige<br />
videnskabsmænd og af den<br />
revolutionære avantgarde.<br />
Begge er i kraft af deres position<br />
– i laboratoriet og i den<br />
politiske elite – immune<br />
overfor indtryk fra ”de vilde”<br />
som de hersker over. Myten<br />
om den geniale kunstner er<br />
også en arv fra den moderne<br />
identitetsmodel. Det m<strong>as</strong>kuline<br />
kunstnerego som sidder<br />
isoleret i sit atelier, mens han<br />
af sit unikke indre uddrager<br />
sandheden om verden.<br />
Den moderne idealists<br />
værste mareridt er politiske<br />
pragmatikere.<br />
Pragmatikerens verdensbillede<br />
er bygget op omkring<br />
en søgen mod koncensus. I<br />
stedet for at dyrke splittelsen<br />
mellem ”dem” og ”os”, utopia<br />
og realiteterne, forsøger<br />
pragmatikere at bygge bro<br />
mellem forskellene i den<br />
hensigt at nå frem til realpolitiske<br />
løsninger. Pragmatisk<br />
magtpolitik har givet nogle<br />
af de mest absurde udfald i<br />
nyere verdenshistorie. For<br />
eksempel USA’s skiftende<br />
relationer til Osama Bin<br />
Laden.<br />
Men modernismens politiske<br />
idealisme, anarkismen, socialismen<br />
og kommunismen,<br />
som var alternativet til kapitalismen,<br />
har lidt det ene sviende<br />
nederlag efter det<br />
andet i de sidste 20 år.<br />
Modernismen som forklaringsmodel<br />
for kunstnere<br />
har også vist sig utilstrækkelig.<br />
Kunstnerne har talt meget<br />
om “post–modernisme” som<br />
en ny forklaringsmodel, men<br />
de færreste har formået at<br />
etablere identitetsmodeller<br />
som ikke blot er kalkeret fra<br />
modernismens historie. Det<br />
kan næsten få een til at tro at<br />
det eneste nye, postmodernismen<br />
kunne mønstre, var<br />
tabet af det modernistiske<br />
utopia. Således berøvet ideal<br />
og formål fortsætter vi som<br />
hovedløse kyllinger: i samme<br />
retning som hidtil. På<br />
samme vis fortsætter<br />
demonstranter med at klæde<br />
sig ud som demonstranter og<br />
stille sig op foran politiet dér<br />
hvor de har fået tildelt en<br />
antiparlamentarisk rolle af<br />
de egentlige magthavere.<br />
Imidlertid: Hvis kunst stadig<br />
er kulturkritik, og hvis den<br />
politiske aktivisme er eller<br />
bør være det samme, bliver<br />
det afgørende at besvare<br />
spørgsmålet om hvor det<br />
kritiske potentiale findes i<br />
dag. Svaret på det spørgsmål<br />
kan f.eks. søges i en nærmere<br />
afgrænsning af, på hvilken<br />
måde modernismen konkret<br />
har spillet sig selv til<br />
ende – for i anatomien af<br />
modernismens sammenbrud<br />
ligger for det første<br />
forståelsen af hvad der brød<br />
sammen og hvorfor, for det<br />
andet det udgangspunkt<br />
hvorfra det eventuelt vil<br />
være muligt at komme<br />
videre.<br />
Den modernistiske tænkning<br />
er i allerhøjeste grad kritisk,<br />
og kulturkritisk; men<br />
den har et træk som synes<br />
snævert forbundet med dens<br />
aktuelle fald: Dens kritik<br />
bunder ofte og, efterhånden<br />
som det 20. århundrede<br />
skrider frem, i stadig højere<br />
grad i en abstrakt negativitet.<br />
Det vil sige at interessen<br />
i den kritiske aktivitet<br />
gradvist skifter fra et fokus<br />
på hvad der kritiseres, og<br />
hvad denne kritik konkret<br />
har at sige os, til et fokus på<br />
at der kritiseres. Det interessante<br />
bliver negationsprocessen<br />
som sådan,<br />
snarere end dens eventuelle<br />
erkendelsesindhold.<br />
Modernismens formål med<br />
denne negative bevægelse er<br />
at kritisere enhver form for<br />
fundamentalisme. Ligesom<br />
Derrida vil modernismen<br />
ikke vide af noget ”priviligeret<br />
begreb” – undtagen<br />
selve den kritiske position –<br />
og midlet til at afskaffe privilegierne<br />
er at kritisere<br />
ethvert tilløb til noget der<br />
kunne ligne en f<strong>as</strong>tlåst position.<br />
Men eftersom ethvert<br />
positivt udsagn ifølge sagens<br />
(dvs. sprogets) natur ligner<br />
en f<strong>as</strong>tlåst position, ender<br />
modernismen med at miste<br />
evnen til at sige noget som<br />
helst andet end ”nej”.<br />
Når dette kritiske projekt er<br />
brudt sammen, synes der at<br />
være to mulige veje at gå.<br />
Den ene vej består i at<br />
anvende den abstrakt-negative<br />
kritik på modernismen<br />
selv, hvorved vi lander i<br />
enten post-modernismens<br />
nihilisme – hvor også den<br />
kritiske position selv negeres<br />
og alt bliver ”lige gyldigt” –<br />
eller i et ”ja” der er lige så<br />
abstrakt som modernismens<br />
”nej”, dvs. i et tilbagefald til<br />
en fundamentalisme der<br />
ellers skulle have hørt fortiden<br />
til. Disse to positioner,<br />
fundamentalismen og postmodernismen,<br />
er i virkeligheden<br />
hinandens spejlbilleder.<br />
Den anden vej består i (med<br />
et kl<strong>as</strong>sisk træk lånt fra<br />
Hegels værktøjsk<strong>as</strong>se) at gøre<br />
kritikken konkret – ved at<br />
lade den tage udgangspunkt<br />
i modernismens historie<br />
som en gjort erfaring der<br />
skal bearbejdes og bruges,<br />
snarere end som et springbræt<br />
for fornyede øvelser i<br />
abstrakt afstandtagen. Den<br />
modernistiske erfaring er i<br />
fuld gang med at selvdestruere<br />
– kulturelt i<br />
nihilisme, politisk i fundamentalisme<br />
– og det nødvendige<br />
modtræk er en antikritik,<br />
der kritiserer kritikkens<br />
manglende sans for<br />
pluralistiske værdier og sammenhænge,<br />
dens altid<br />
eskalerende abtr<strong>aktion</strong>sniveau<br />
og dens generelt<br />
uvenlige forhold til sin genstand.<br />
Hvor den modernistiske kritik<br />
fungerer i kraft af hele<br />
tiden at "få skovlen under"<br />
et eller andet – og dermed<br />
ender med at udvande kritikbegrebet<br />
til et ritual – er<br />
antikritikken kritisk i ordets<br />
oprindelige betydning, dvs.<br />
ved at gå ind i et område og<br />
åbne det, stille nye<br />
spørgsmål og efterforske<br />
usete sammenhænge. Sådan<br />
var modernismens kritik<br />
(også) i udgangspunktet;<br />
men 100 års ritualisering har<br />
gjort formen ubrugelig<br />
indtil videre.<br />
Antikritikken vender forholdet<br />
om ved som udgangspunkt<br />
at hævde alle synpunkters<br />
ret og dermed gøre<br />
fordring på konsensus, kompromis,<br />
dialog. Dette er en<br />
nødvendig følge af det<br />
konkrete udgangspunkt:<br />
Hvis opgaven er at forstå og<br />
uddybe det kritiserede, må<br />
man løbe den risiko at lære<br />
noget af det. Man må bringe<br />
sin egen position i fare i lige<br />
så høj grad som modstanderens.<br />
Antikritikken<br />
repræsenterer derfor et brat<br />
fald fra modernismens<br />
tynde, forfinede luft ned i<br />
det mere rodede, men<br />
forhåbentlig også mere<br />
frugtbare morads af modsatte<br />
interesser og synspunkter.<br />
På grund af den ekstreme<br />
situation, modernismen har<br />
efterladt os i, er en sådan<br />
”venlighed” i sig selv et kritisk<br />
træk som påny åbner en<br />
række slidte begreber –<br />
demokrati, dialog, kompromis<br />
– for tænkningen.<br />
Hvilket hos f.eks. Heidegger<br />
er selve kunstens formål: At<br />
bevare tænkningens redskaber<br />
i sproget ved at forny og<br />
uddybe deres betydning.<br />
Han så digtningen som paradigmatisk<br />
for denne<br />
bevægelse: Digtning hedder<br />
på tysk Dichtung, "fortætning".<br />
Heller ikke forholdet<br />
mellem kritik og antikritik<br />
kan imidlertid rummes i et<br />
entydigt valg af det ene<br />
frem for det andet; tværtimod<br />
mister begge kritikbegreber<br />
deres indhold (som i<br />
modernismen) hvis de ikke<br />
tænkes sammen. En kulturog<br />
samfundskritik der fortjener<br />
at kaldes radikal må<br />
være fjende af enhver ritualisering<br />
af tænkningen – af<br />
modernismens abstrakte<br />
negativitet, ja, men også af<br />
den ritualisering der vil<br />
ophøje kompromis og konsensus<br />
til det nye ritual. En<br />
sådan kritik er nødt til at sky<br />
programerklæringer som<br />
pesten, samtidig med at den<br />
naturligvis må blive ved<br />
med at fremsætte dem. Den<br />
er pragmatisk, paradoksal,<br />
uregerlig, af natur buddhistisk.<br />
Modernismens rituelle insisteren<br />
på kritik som ren<br />
abstrakt negativitet har<br />
fuldendt et langt, sejt træk i<br />
vestens kulturhistorie. Fordi<br />
dette træk nu er ført til<br />
ende, er det tid til en ny digtning,<br />
en ny fortætning – og<br />
da alle de gamle afguder er<br />
væltet (også derfor!) befinder<br />
vi os med nødvendighed på<br />
pragmatismens grund.<br />
Opgaven er at formulere en<br />
fælde, et baghold som kan<br />
åbne sindet for pragmatismens<br />
mulighed – for det<br />
eneste alternativ synes i dag<br />
at være et tilbagefald enten<br />
til nihilismen eller til en<br />
middelalderlig fundamentalisme<br />
af arabisk eller<br />
amerikansk aftapning.
Det er på tide at udvikle en<br />
ny identitetsmodel som kan<br />
give både kunst og aktivisme<br />
ny mening og bedre gennemslagskraft.<br />
Modernismens dualisme<br />
som muliggør det f<strong>as</strong>tlåste<br />
ego er i en social sammenhæng<br />
tættere på f<strong>as</strong>cisme<br />
end på demokrati: At tale, at<br />
nægte at lytte, at dominere.<br />
Opgaven for denne nye identitetsmodel<br />
er intet ringere<br />
end at forsvare et af modernismens<br />
allermest umulige<br />
idealer, nemlig demokratiet.<br />
Det er kunstens og den politiske<br />
aktivismes ansvar at<br />
skabe en identitetsmodel der<br />
både i metode og budskab<br />
demonstrerer et demokratisk<br />
alternativ til den løgn<br />
som en neoliberalistisk forblændet<br />
regering præsenterer<br />
med m<strong>as</strong>semediernes<br />
hjælp.<br />
Demokratiet er en skrøbelig<br />
drøm der har overvintret i<br />
2500 år. Demokratiets ideal<br />
er konstant truet af økonomiske,<br />
politiske og miltære<br />
magter. Demokrati er umuligt<br />
i en kapitalistisk økonomi<br />
som sætter frihed for<br />
penge højere end personlig<br />
frihed. Demokrati er umuligt<br />
der hvor pragmatisk<br />
magtpolitik ofrer menneskerettigheder<br />
for billig olie.<br />
Demokrati er umuligt uden<br />
demokratiske m<strong>as</strong>semedier.<br />
Demokrati har aldrig eksisteret.<br />
Men det er en god ide.<br />
Demokratiets metode er social<br />
inter<strong>aktion</strong>, kommunikation,<br />
debat, respekt for<br />
anderledes tænkende, koncensus,<br />
pragmatik.<br />
Kampen for demokratiet bør<br />
føres med de samme midler.<br />
Men det betyder ikke at vi<br />
skal overtage de gængse definitioner<br />
af f.eks. ordet ”pragmatik”.<br />
Vi må tværtimod<br />
udforske og udvikle pragmatikkens<br />
kritiske potentiale,<br />
som en etisk forsvarlig<br />
kunstnerisk og politisk<br />
metode. Vi må udforske<br />
spændingfeltet mellem kritik<br />
og anti-kritik.<br />
En pragmatisk identitetsmo-<br />
del må bygge på begreber<br />
som kollaboration, samtale,<br />
flydende identitet og frem<br />
for alt fokus på mødet i det<br />
sociale rum hvor demokratiske<br />
processer foregår. Al<br />
kommunikation fordrer en<br />
afsender, en modtager og et<br />
medie til at formidle information.<br />
Meningsfuld kommunikation<br />
fordrer at de<br />
involverede parter udveksler<br />
ikke blot information, men<br />
også identiteter. At være en<br />
lytter såvel som en taler. En<br />
pragmatisk kulturkritik må<br />
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
fokusere på kunsten at formidle<br />
information, på m<strong>as</strong>semediernes<br />
rolle, på en generobring<br />
og opgradering af<br />
demokratiets navn. Vi må<br />
finde måder der demonstrerer<br />
at demokratiet er en god<br />
ide. Metoder der afslører<br />
hvordan demokratiets navn<br />
bliver misbrugt.<br />
At være medborger er ikke<br />
en profession. Det er et<br />
ansvar for amatører.<br />
Jesper Goll, filosof<br />
Morten Goll, kunstner<br />
07
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
Den kunstneriske gestus er en vridning (ikke<br />
en fordrejning) af noget velkendt, og således<br />
et redskab til at føje sandheder til virkeligheden.<br />
Kunstens vridninger kan afsløre indkapslede<br />
og tilslørede sandheder om virkeligheden<br />
såvel som om sandheden selv. Virkeligheden<br />
kan siges at være kunsten for nær, mens<br />
sandheden rummer den uendelighed, som<br />
også ligger i kunstens definition.<br />
Sandheden er kunstens virkelighed, som defineres<br />
og forudsættes af blandt andet etiske<br />
fordringer. Etik og æstetik er begge begreber,<br />
der rører ved sandheden. De er transcendente<br />
fænomener i det at de er i verden, som overskridelser<br />
af deres egen tilstedeværelse. Etik<br />
transcenderer virkelighedens iboende tendens<br />
til at f<strong>as</strong>tholde, måle og konkretisere;<br />
æstetik er et sanseligt modstykke til etikkens<br />
forstandige dimension. I den kunstneriske<br />
vridning føjes sanselighed til den rationelle<br />
virkelighed, ved at udpege, dyrke og insistere<br />
på universelle og uhensigtsmæssige værdier.<br />
Det virkeligheden relaterer og konkretiserer<br />
på trods – og som for kunsten derfor ikke er<br />
lig med sandhed – er rationelle faktorer, hvis<br />
forbindelse ikke knyttes via sansning eller<br />
refleksion, men via formelle relationer, bundet<br />
til regler og konventioner. Kunstens definition<br />
er dens relation til virkeligheden, hvor<br />
spejlet vendes udad mod verden. Kunstværker<br />
er genstande, billeder, tanker og ideer, der får<br />
verden til at kigge på sig selv. Således afhænger<br />
kunstens eksistens af den virkelighed, som<br />
den i samme bevægelse tvinger sig selv på<br />
afstand af. Kunsten er således en artificiel konstruktion,<br />
ved ikke at være til på virkelighedens<br />
præmis.<br />
Eftersom kunsten er afhængig af virkeligheden<br />
– at kunstens sfære får liv i afspejlingen af<br />
omgivelserne – skal tiden have det åndelige<br />
rum, hvorfra kunsten transcenderer verden.<br />
Kunst synes uinteressant og irrelevant i perioder<br />
med udtømte værdinormer, domineret af<br />
rationalitet. I åndeligt fattige perioder er der<br />
ikke kapacitet til hverken det æstetiske eller<br />
det etiske perspektivs gennemslag. Uendeligheden<br />
forsvinder af syne i en selvforstærkende<br />
proces, der til stadighed forkorter både tid<br />
og rum, indtil virkeligheden åndeligt imploderer<br />
af manglende modtagelighed. I perioder<br />
hvor værdier enten udtømmes, bliver vilkårlige<br />
eller f<strong>as</strong>tslås som fundamentale, undermineres<br />
æstetikken af skønhedens umiddelbarhed<br />
og glans, og moralske domme udfylder<br />
etikkens rum. Æstetik og etik kan fylde et p<strong>as</strong>siviseret<br />
rum med mening; men selv det, der<br />
latent er til stede, skal udpeges og iværksættes<br />
for at opfylde sit potentiale.<br />
Kunstens potentiale og centrale funktion i et<br />
samfund er, at kunne mobilisere æstetiske og<br />
etiske fordringer og i en dialektisk spejling<br />
vende apati til anfægtelse.<br />
Grænser, og grænsen for deres overskridelse<br />
De vridninger af virkeligheden, som kunsten<br />
udfordrer verden med, er udtryk for at kun-<br />
08<br />
Kunstens væsen kan afprøves i skellet mellem virkelighed<br />
og sandhed. Fra et æstetisk perspektiv kan en<br />
løgn rumme mere sandhed end virkeligheden. For<br />
kunst er virkeligheden et uinteressant fænomen,<br />
hvori alting relateres og konkretiseres på trods.<br />
Kunsten kan siges at eksistere i sandhedens<br />
sfære, på trods af virkeligheden. Virkeligheden<br />
er et fragmenteret fænomen, der får<br />
mening og sammenhæng gennem etiske<br />
eller æstetiske perspektiver.<br />
sten afsøger og definerer grænser. For at definere<br />
grænser må også kunstens eget begreb<br />
presses til kanten af opløsning. Hermed<br />
afspejler kunsten det minimum af<br />
’ande<strong>the</strong>d’, som virkeligheden kan<br />
rumme eller lader plads til. Kunsten<br />
spejler og afsøger til stadighed<br />
enhver tids virkeligheds grænser.<br />
Et værks autonomi og autenticitet<br />
er dets selvstændige væren,<br />
det rum og den tid, som værket i<br />
sig selv genererer. Ved at afprøve vir-<br />
kelighedens grænser afdækkes et rum for<br />
kunstens tilstedeværelse og udfoldelsesmuligheder<br />
i verden. Som grænsesøgende og afdækkende<br />
faktor er kunsten et instrument, der –<br />
med sig selv som medium – kan påvise en tids<br />
rummelighed, dens el<strong>as</strong>ticitet og tolerance.<br />
Rummelighed og modtagelighed afspejler<br />
hinanden; derfor er kunstens påvisning kun<br />
potentiel og kan kun fremstå og modtages i<br />
den grad der er rummelighed i tiden. Kunsten<br />
kan i sin transcendens påvise og overskride<br />
grænser i virkeligheden, men kun i spejlinger.<br />
Samtidskunst er underlagt tidens vilkår og<br />
kan kun overskride dette indenfor sin egen<br />
sfære. Overskridelsens egen tid og rummelighed<br />
kan kun ’synkroniseres’ med en samtidighed<br />
i den grad denne har el<strong>as</strong>ticitet til at<br />
kunne og ville vrides af kunsten.<br />
Politisk kunst er et løst defineret begreb om<br />
kunst, der tilstræber en synkroniseret tilstedeværelse<br />
i tiden, for derved at kunne indgå<br />
som part i virkelighedens definition. Politisk<br />
kunst har desuden en mere eller mindre<br />
opbyggelig karakter. Ved i sin tilstedeværelse,<br />
at påpege (andre) grænsers mulige overskridelse,<br />
kan værk eller handling være en subversiv<br />
faktor, som gennem opløsning søger<br />
(gen-)opbygning. Intentionen med politisk<br />
kunst er at skabe det rum, der kan føre til virkelighedens<br />
overskridelse af sine egne<br />
grænser.<br />
På den ene side er politiske værker motiveret<br />
af kunstens potentiale i forhold til muligheden<br />
af grænseoverskridelser. På den anden<br />
side er politiske værker motiveret af intentioner,<br />
der ligger udenfor kunstens sfære, hvor<br />
kunsten synes at kunne være i stand til, at<br />
ramme en uklar og potentielt foranderlig<br />
grænse. Man kan sige at politisk kunst har<br />
ambitioner ud over sig selv. Denne fordring<br />
stiller kunsten i et dilemma der enten kan<br />
være underminerende – ved at kunsten går<br />
ud af sit spejlbillede og dermed overskrider<br />
sin egen tilstedeværelse og sfære i placeringen<br />
af fokus i ’det andet’ – eller det kan være en<br />
styrkende fordring ved at ramme det punkt,<br />
hvor kunsten spejler virkelighed i et sandhedsbillede.<br />
Enhver formidlingen af udsagn må udover de<br />
’lokale’ retoriske kodeks, tage højde for de<br />
kodeks kommunikation generelt er underlagt<br />
i tiden. I et moderne samfund præget af globalisering<br />
og flere parallelle og interagerende virkeligheder,<br />
må et udsagn perspektiveres gen-<br />
nem blandt andet<br />
internationale/nationale,<br />
kulturelle, religiøse, sociale,<br />
politiske, økonomiske og<br />
historiske faktorer. Kommunikationens<br />
hensigt skal således<br />
både formidles af afsenderen og<br />
gennemskues af modtageren gennem<br />
lag af kontekstuelle værdier.<br />
Kommunikation i samtiden – i det<br />
offentlige rum, i den politiske sfære, i<br />
institutionelt og privat regi – indskriver<br />
budskaber i sammenhænge, der afleder,<br />
men også værdilader kommunikationen og<br />
dermed udsagnet.<br />
Især i en politiseret tid, som samtiden kan påstås<br />
at være, skal der i formidlingen af udsagn<br />
tages højde for historiske såvel som økonomiske,<br />
sociale og kulturelle faktorer. Disse faktorer<br />
er ikke bare afgørende for om udsagnet<br />
kommer ’helt’ igennem til et publikum, men<br />
også for om det får en be- eller afkræftende<br />
rolle i forhold til sekundære ydre faktorer,<br />
som kan være i konflikt med budskabets hensigt<br />
og etiske kodeks.<br />
Kunstens virkelighed<br />
Politisk engagement<br />
Den til enhver tid herskende struktur i kunstverdenen<br />
kan skabe splid mellem kunstnere<br />
som gruppe i samfundet, ved i sin struktur at<br />
være styret af politiske og økonomiske valg og<br />
af subjektive æstetiske domme. Denne struktur<br />
kan kunstneren enten være imod, på<br />
bekostning af et tilhørsforhold, eller vælge at<br />
repræsentere, på bekostning af et kvantitativt<br />
slægtskab med andre kunstnere.<br />
Den forsøgsvise organisering af kunstnere i<br />
1970’erne afledte tanker og ideer som har<br />
inspireret eftertiden. Kunstnernes motivation<br />
lå ikke bare i et samfundsengagement (bl.a.<br />
modstanden mod Vietnam-krigen), men også<br />
i et behov for at bryde med den modernistiske<br />
kunstforståelse og dens institutioner.<br />
At kunstnere overhovedet er imødekommende<br />
overfor, at manifestere sig som gruppe i<br />
samfundet, er i sig selv udtryk for en vilje til,<br />
ikke bare at eksistere perifert, men at have<br />
(direkte) indflydelse på samfundets flere<br />
niveauer – etisk, æstetisk og politisk – både<br />
gennem praksis og teori.<br />
Et vigtigt <strong>as</strong>pekt af politisk kunst er, at det er<br />
en udtryksform der har et andet forhold til<br />
’det at være kunst’ end andre genrer.<br />
Det kommunikatoriske værks kontekstuelle<br />
relation til omverden – afstemningen af værkets<br />
identitet i forhold til omgivelserne – løsriver<br />
udsagnet fra f<strong>as</strong>te værkkodeks og forståelsesparametre.<br />
Et kunstværk i mere traditionel<br />
forstand udstråler den afstand, der vilkårligt<br />
er mellem værk og verden. Et modernistisk<br />
værks objektkarakter er rundet af det<br />
museale, der ’servicerer’ værket ved at tilvejebringe<br />
en slags formel og forbeholden modtagelighed<br />
mellem værk og beskuer.<br />
Det kommunikatoriske værk er afhængigt af<br />
kontekstens engagerede deltagelse, og må der-<br />
for udstråle en imødekommenhed, der tilsvarer<br />
og påkalder sig tidens potentielle rummelighed.<br />
I perioder med lav grad af modtagelighed,<br />
eller hvor modtagelighed og tolerance<br />
er fokuseret på den konkrete virkelighed,<br />
er det en ulempe for det politiske, kunstneriske<br />
udsagn at udstråle værkkarakter.<br />
Værket må vise imødekommenhed ved selv<br />
at rumme et <strong>as</strong>pekt af den virkelighed, det vil<br />
i dialog med, have indlejret et niveau af tilstedeværelse,<br />
der ikke er transcendent, men nærværende<br />
i samtidens rum. Hér findes slægtskabet<br />
mellem kunst og aktivisme, og motivationen<br />
til de aktivistiske elementer, som<br />
den kritiske samtidskunst kan siges at benytte<br />
sig af.<br />
Værk eller handling<br />
Politisk og socialt engageret kunst er ofte<br />
motiveret af en anfægtelse, der påkalder sig<br />
handling. Handling kan være udgangspunkt<br />
for dialog, udveksling og refleksion. Modsat<br />
værker der i en spejling af omgivelserne søger<br />
at udpege universaliteter i æstetiske fragmenter,<br />
trækker den samfundsengagerede kunst<br />
det at handle ind i kunstbegrebet. Politisk,<br />
kommunikatorisk og intervenerende kunst<br />
kan siges parallelt at inddrager niveauerne<br />
handling, tanke og refleksion i en procesorienterede<br />
udvikling af det egentlige værk. Det<br />
procesorienterede forløb har en flad struktur,<br />
hvori de enkelte niveauer ikke på forhånd<br />
værdilades og hierarkiseres, men er integrerede<br />
og interagerende midler, som tilp<strong>as</strong>ses<br />
målet. Denne form for kunstnerisk praksis<br />
kan siges at have processen som mål; det<br />
parallelle forløb af handling og refleksion<br />
rummer ’delresultater’, som samlet afk<strong>as</strong>ter en<br />
helhed eller et udsagn, hvis sum er større end<br />
de enkelte dele tilsammen.<br />
Således kan processen siges at afspejle samtiden<br />
som kompleks kontekst.<br />
Den flade og processuelle struktur, som ovennævnte<br />
kunstneriske eller aktivistiske handlingers<br />
parallelt reflekterende, afprøvende og<br />
umiddelbare karakter udspringer af, danner<br />
grundlaget for mulige vertikale nedslag centralt<br />
i en samtidig (samfunds-)situation.<br />
Aflæsningen af umiddelbare indgreb i specifikke<br />
lokale omstændigheder vil – via værk<br />
og handlings spejling af konteksten som vilkår<br />
–fremhæve det latente, det potentielle og<br />
det virtuelle. De idéer, intentioner og produktionsformer,<br />
der eksisterer i mellemrummet<br />
mellem kunst og aktivisme, spejler samtidens<br />
foranderlighed og betyder at den kommunikatoriske,<br />
kritiske og kontekstorienterede<br />
samtidskunst i sin definition er fokuseret på<br />
forløbet (mellem handling og refleksion) i forandringers<br />
proces.<br />
Det samtidige foranderlige vilkår fordre at<br />
fokus er på de mellemrum, som kunst og aktivisme<br />
dels kan placere sig i og dels kan udpege<br />
som de rum, hvorfra forandringer har<br />
deres mulige udspring.<br />
Kristina Ask
This page is intentionally left blank<br />
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
09
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
Flag Waving a.k.a.<br />
<strong>the</strong> Sliding of <strong>the</strong> Signifier<br />
Denne tekst er en redigeret version<br />
af en opgave, Tone O. Nielsen<br />
skrev som studerende på UCLA,<br />
Los Angelses, december 2001.<br />
This <strong>paper</strong> attemps to read<br />
<strong>the</strong> current waving of flags<br />
in <strong>the</strong> U.S. from a Lacanian<br />
perspective. It is to be regarded<br />
<strong>as</strong> my attempt to<br />
come to terms with psychoanalysis<br />
<strong>as</strong> an approach<br />
that, similarly to a cultural<br />
materialist one, excludes<br />
metaphysical explanations<br />
of <strong>the</strong> mind and <strong>the</strong> world,<br />
but seems to allow you to<br />
pose <strong>the</strong> question to your<br />
subject matter in a somewhat<br />
different manner.<br />
In this <strong>paper</strong>, I will thus thus<br />
refrain from viewing <strong>the</strong><br />
current waving of flags <strong>as</strong><br />
given texts in a broader cultural-political<br />
history and<br />
zoom in how <strong>the</strong> flags mean<br />
and what aim <strong>the</strong>ir wavers<br />
take in this act.<br />
Scene 1<br />
I am in Denmark, my native<br />
country, for <strong>the</strong> summer. I<br />
have been gone for a whole<br />
year, studying in <strong>the</strong> U.S. It is<br />
my nephew’s birthday.<br />
Friends and family are ga<strong>the</strong>red<br />
around <strong>the</strong> dinning<br />
table, which is beautifully<br />
decorated with small <strong>paper</strong><br />
Danish flags mounted on<br />
wooden sticks. You can buy<br />
<strong>the</strong>se in every Danish grocery<br />
store. They come in pl<strong>as</strong>tic<br />
bags and are usually<br />
found in <strong>the</strong> aisle with birthday<br />
cake candles and gift<br />
wrapping <strong>paper</strong>. I can’t<br />
remember a single birthday<br />
party without <strong>the</strong>se flags.<br />
The Danish flag reappears at<br />
<strong>the</strong> end of my stay, more<br />
specifically in Copenhagen<br />
Airport, where I am waiting<br />
for my flight back to Los<br />
Angeles. The Departure Terminal<br />
is quiet, almost empty.<br />
Not many people are traveling<br />
after <strong>the</strong> September 11<br />
attacks. But in <strong>the</strong> Arrivals<br />
Terminal, excited parents,<br />
lovers, and friends are ga<strong>the</strong>ring<br />
around <strong>the</strong> sliding<br />
doors of <strong>the</strong> Customs Zone.<br />
Some of <strong>the</strong>m are carrying<br />
Danish flags, which you can<br />
buy in <strong>the</strong> kiosk located in<br />
<strong>the</strong> far end of <strong>the</strong> Arrivals<br />
Terminal in c<strong>as</strong>e you forgot<br />
to bring some. O<strong>the</strong>rs are not.<br />
But <strong>the</strong> ones who are all start<br />
waving <strong>the</strong>ir flags frantically<br />
10<br />
<strong>as</strong> <strong>the</strong>ir loved one walks<br />
through <strong>the</strong> sliding doors. To<br />
me this is customary – I have<br />
in fact waved such a flag in<br />
<strong>the</strong> airport myself on a number<br />
of occ<strong>as</strong>ions – but I cannot<br />
help noticing <strong>the</strong> surprised<br />
and wondering look<br />
on <strong>the</strong> faces of <strong>the</strong> people<br />
who are just setting foot in<br />
Denmark for <strong>the</strong> first time.<br />
Scene 2<br />
I have just arrived at LAX (Los<br />
Angeles International Airport).<br />
The airport is even<br />
more quiet than <strong>the</strong> Copenhagen<br />
one. I get into a shuttle.<br />
Someone h<strong>as</strong> attached an<br />
American flag to its antenna.<br />
On <strong>the</strong> freeway back to my<br />
house in Silverlake, I notice<br />
hundreds of cars with similar<br />
flags attached to <strong>the</strong>m. In<br />
<strong>the</strong> morning, my jet lag gets<br />
me up way to early and I<br />
notice that my neighbors<br />
have hung an American flag<br />
out <strong>the</strong>ir window. This surprises<br />
me, <strong>as</strong> I believed <strong>the</strong>m<br />
to be “progressive liberals.”<br />
Driving around Los Angeles<br />
during <strong>the</strong> next couple of<br />
days, I see flags everywhere,<br />
hanging from wealthy mansions<br />
<strong>as</strong> well <strong>as</strong> run-down<br />
apartment buildings. And<br />
<strong>the</strong> flags on every tenth car<br />
or so that I p<strong>as</strong>s keep <strong>as</strong>tonishing<br />
me. I speak to friends<br />
and colleagues about it: “The<br />
flag on <strong>the</strong> brand new SUV<br />
driven by a Chicana UCLA<br />
student or <strong>the</strong> ‘United We<br />
Stand’ window sticker on <strong>the</strong><br />
Mercedes of a white female<br />
executive director can’t possibly<br />
mean <strong>the</strong> same <strong>as</strong> <strong>the</strong><br />
flag on <strong>the</strong> pick-up truck of a<br />
Mexican gardener or <strong>the</strong><br />
bumper sticker on <strong>the</strong> Cadillac<br />
of a gay couple,” I say. Or<br />
ra<strong>the</strong>r, <strong>the</strong> flag cannot signify<br />
<strong>the</strong> same for <strong>the</strong>se diversified<br />
drivers. When did <strong>the</strong><br />
flag ever do anything for <strong>the</strong><br />
rights of gays or illegal immigrants?<br />
Scene 3<br />
The U.S. h<strong>as</strong> just bombed<br />
strategic targets in Afghanistan<br />
for <strong>the</strong> first time. The<br />
state of mourning in <strong>the</strong><br />
country h<strong>as</strong> been replaced by<br />
a state of warfare and with<br />
that <strong>the</strong> waving of <strong>the</strong> Stars<br />
and Stripes seems to take on<br />
new meaning. I am getting<br />
truly frustrated and want to<br />
voice my protest in a direct<br />
f<strong>as</strong>hion. I contemplate hang-<br />
ing a white handkerchief<br />
from <strong>the</strong> antenna of my Datsun,<br />
wanting to articulate<br />
my disbelief in <strong>the</strong> significance<br />
of <strong>the</strong> nation-state flag<br />
<strong>as</strong> well <strong>as</strong> well <strong>as</strong> <strong>the</strong> military<br />
solution to <strong>the</strong> “terrorist<br />
problem” (which h<strong>as</strong> become<br />
<strong>the</strong> official excuse for <strong>the</strong><br />
capitalist war aggression<br />
against <strong>the</strong> Middle E<strong>as</strong>t to<br />
once and for all consolidate<br />
neo-liberalism), but am<br />
scared of <strong>the</strong> reactions I<br />
might get.<br />
I end up buying a prefabricated<br />
blue peace flag with a<br />
white dove on it at an antiwar<br />
demonstration downtown.<br />
During <strong>the</strong> next couple<br />
of days while driving<br />
around, I have people giving<br />
me <strong>the</strong> finger or pulling up<br />
to me, wanting to know<br />
where I got <strong>the</strong> flag. But what<br />
really surprises me is how my<br />
own emotions toward <strong>the</strong><br />
flag change on a daily b<strong>as</strong>is,<br />
ranging from pride, to insecurity,<br />
to inadequacy, depending<br />
on which neighborhood I<br />
move through. After a while,<br />
<strong>the</strong> peace flag doesn’t do it<br />
for me anymore. I still drive<br />
around with it, but am<br />
presently thinking of adding<br />
to it <strong>the</strong> white handkerchief<br />
and <strong>the</strong> Stars and Stripes.<br />
Three flags waving side by<br />
side from my el<strong>as</strong>tic antenna.<br />
I wonder how <strong>the</strong>y will contaminate<br />
each o<strong>the</strong>r.<br />
The sign <strong>as</strong><br />
<strong>the</strong> thing-not-itself<br />
The three scenes described<br />
above should not be considered<br />
a return to empiricism<br />
despite <strong>the</strong>ir observatory<br />
nature. Ra<strong>the</strong>r, <strong>the</strong>y reveal a<br />
number of operations, which<br />
Jacques Lacan h<strong>as</strong> <strong>the</strong>orized<br />
in his work. Common to all<br />
<strong>the</strong> scenes are that <strong>the</strong>y have<br />
been constructed retroactively.<br />
My looking back at each incident<br />
and articulating <strong>the</strong>m<br />
in retrospect corresponds to<br />
Lacan’s notion of reality<br />
being constructed after <strong>the</strong><br />
fact of language, which is to<br />
say that <strong>the</strong>re is no reality<br />
outside of or prior to lan-<br />
guage. I cannot perceive of<br />
<strong>the</strong> world outside of language,<br />
in fact, language<br />
structures my relation to <strong>the</strong><br />
world. In contr<strong>as</strong>t to <strong>the</strong> cl<strong>as</strong>sical<br />
philosophical notion of<br />
an originary moment which<br />
is followed by language,<br />
Lacan thus argues that <strong>the</strong><br />
Symbolic order, that is, language<br />
and <strong>the</strong> entire realm<br />
of culture, is <strong>the</strong> primary<br />
structure and that nothing<br />
in fact exists until it is<br />
named. For Lacan, this<br />
means that <strong>the</strong> sign can<br />
never be <strong>the</strong> thing-in-itself; it is<br />
an illusion to think that “<strong>the</strong><br />
signifier corresponds or answers<br />
to <strong>the</strong> function of representing<br />
<strong>the</strong> signified, or<br />
better, that <strong>the</strong> signifier h<strong>as</strong><br />
to answer for its existence in<br />
<strong>the</strong> name of any signification<br />
whatever.”(1) To illustrate<br />
his point, Lacan introduces<br />
“0” <strong>as</strong> <strong>the</strong> signifier for<br />
this originary moment of<br />
nothingness. “0” being “<strong>the</strong><br />
concept under which no<br />
object falls,”(2) it is a signifier<br />
without a signified. But in<br />
<strong>the</strong> same moment that <strong>the</strong><br />
idea of <strong>the</strong> originary moment<br />
of “nothingness” is rendered<br />
visible by <strong>the</strong> signifier<br />
“0”, it becomes “something” -<br />
it becomes <strong>the</strong> first unit in<br />
<strong>the</strong> world and thus h<strong>as</strong> to be<br />
represented <strong>as</strong> “1”. In o<strong>the</strong>r<br />
words, <strong>the</strong> signifier “0”<br />
slides under <strong>the</strong> bar and<br />
becomes signified for “1”, “1”<br />
now being <strong>the</strong> signifier for<br />
<strong>the</strong> signified “nothing.” The<br />
sign for <strong>the</strong> first originary<br />
moment is <strong>the</strong>refore not<br />
<strong>as</strong> <strong>the</strong> Sausurian sign<br />
model would claim(3) (in<br />
which <strong>the</strong> sign means what<br />
it says and thus represents<br />
<strong>the</strong> thing-in-itself), but<br />
(in which <strong>the</strong> sign does not<br />
mean what it says and is<br />
thus <strong>the</strong> thing-not-identicalto-itself).<br />
This sliding of <strong>the</strong><br />
“0” under <strong>the</strong> bar creates an<br />
incessant sliding in <strong>the</strong> sense<br />
“There are no symbolic representations right now for <strong>the</strong><br />
things <strong>the</strong> world really needs – equality and justice and<br />
humanity and solidarity and intelligence. The red flag is<br />
too blooded by history; <strong>the</strong> peace sign is a retro f<strong>as</strong>hion<br />
accessory.”<br />
Katha Pollitt, “Put Out No Flags,” in The Nation, October 8, 2001.<br />
that when “0” becomes <strong>the</strong><br />
signified for <strong>the</strong> signifier ”1”,<br />
“1” becomes <strong>the</strong> signified for<br />
“2”, “2” for “3” and so forth.<br />
Unlike Ferdinand de Saus-<br />
1 0<br />
1 1<br />
sure, who saw <strong>the</strong> linguistic<br />
sign <strong>as</strong> a fixed unity of, “not a<br />
thing and a name, but a concept<br />
and a sound-image”(4)<br />
and <strong>as</strong>serted that meaning is<br />
produced from <strong>the</strong> differences<br />
between <strong>the</strong>se positive<br />
sign units, Lacan thus<br />
states that it is <strong>the</strong> signifier<br />
itself that precedes and<br />
generates <strong>the</strong> signified.<br />
Hence, he reverses Saus-<br />
sure’s sign model from<br />
s<br />
S<br />
(signified over signifier) to<br />
placing <strong>the</strong> signifier over <strong>the</strong><br />
signified. What is crucial in<br />
this algorithm of Lacan’s is<br />
that <strong>the</strong> bar separating signifier<br />
and signified becomes “a<br />
barrier resisting [stable] signification”(5)<br />
and not, <strong>as</strong> in<br />
Saussure, <strong>the</strong> “link between<br />
thought and sound.”(6) As<br />
Lacan writes: “Only <strong>the</strong> relationship<br />
of one signifier to<br />
ano<strong>the</strong>r signifier engenders<br />
<strong>the</strong> relationship of signifier<br />
to signified”(7) and “no signification<br />
can be sustained<br />
except in its reference to<br />
ano<strong>the</strong>r signification.”(8)<br />
Building upon Lacan and<br />
Saussure, Jacques Derrida<br />
refers to this sliding in <strong>the</strong><br />
signifying chain of language<br />
<strong>as</strong> différance; a term that<br />
“welds toge<strong>the</strong>r difference<br />
[différence] and deferral [différer]<br />
and thus refers to a<br />
configuration of spatial and<br />
temporal difference toge<strong>the</strong>r.”(9)<br />
The term accounts for<br />
<strong>the</strong> playing movement of<br />
language by which differences<br />
are produced through<br />
<strong>the</strong> opposition of signifiers in<br />
<strong>the</strong> signifying chain. The<br />
meanings of <strong>the</strong>se signifiers,<br />
however, are always deferred,<br />
since <strong>the</strong>se signifiers are only<br />
defined by o<strong>the</strong>r signifiers,<br />
which again need definitions<br />
by o<strong>the</strong>r signifiers, ad infinitum(10).<br />
Différance thus also<br />
refers to <strong>the</strong> sign’s deferral of<br />
presence, meaning that <strong>the</strong><br />
sign represents <strong>the</strong> presence<br />
of univocal meaning, truth,<br />
or origin only in <strong>the</strong>ir<br />
absence. Derrida thus breaks<br />
with <strong>the</strong> cl<strong>as</strong>sical notion of<br />
<strong>the</strong> sign supplanting presence<br />
and talks of it instead <strong>as</strong> a<br />
“trace,”(11) arguing that <strong>the</strong><br />
operation of supplementation<br />
is not a continuation of<br />
<strong>the</strong> presence of meaning,<br />
truth, or origin in <strong>the</strong> representation,<br />
but a break(12). All<br />
we ever have of meaning or<br />
truth are traces, which sug-<br />
S s<br />
gest all <strong>the</strong> non-present<br />
meanings of <strong>the</strong> signifiers, all<br />
<strong>the</strong> possible différance of <strong>the</strong><br />
signifier.<br />
Lacan’s bar or Derrida’s différance<br />
are clearly operating<br />
in scene 1, although I am<br />
unable to see it at <strong>the</strong> time.<br />
Despite my observation of<br />
<strong>the</strong> wondering looks of <strong>the</strong><br />
faces of people setting foot in<br />
Denmark for <strong>the</strong> first time, I<br />
am caught up in <strong>the</strong> fant<strong>as</strong>y<br />
of believing that <strong>the</strong> Danish<br />
flag is a stable sign of Danish<br />
“coziness” and “joviality”<br />
with no nationalistic connotations,<br />
whose meaning I am<br />
able to arrest and stop from<br />
disseminating fur<strong>the</strong>r because<br />
of my Danish extraction.<br />
Hence, I am supposing that<br />
<strong>the</strong> signifier is somehow present<br />
in me, given to me at<br />
birth – and that it h<strong>as</strong> a transcendental<br />
meaning, which I<br />
can decode because of my<br />
familiarity with Danish culture.<br />
It is only when I reenter<br />
<strong>the</strong> U.S. that this fanta-<br />
“What this structure of <strong>the</strong> signifying chain discloses is <strong>the</strong><br />
possibility I have, precisely in so far <strong>as</strong> I have this language<br />
in common with o<strong>the</strong>r subjects, that is to say, in so far <strong>as</strong> it<br />
exists <strong>as</strong> a language, to use it in order to signify something<br />
quite o<strong>the</strong>r than what it says. This function of speech is<br />
more worth pointing out than that of ‘disguising <strong>the</strong><br />
thought’ (more often than not indefinable) of <strong>the</strong> subject;<br />
it is no less than <strong>the</strong> function of indicating <strong>the</strong> place of <strong>the</strong><br />
subject in <strong>the</strong> search for <strong>the</strong> true.”<br />
Jacques Lacan, “The Agency of <strong>the</strong> Letter in <strong>the</strong> Unconscious or <strong>Re</strong><strong>as</strong>on<br />
Since Freud,” in Écrits: A Selection, New York: W.W. Norton<br />
& Company, 1977, p. 155. The essay w<strong>as</strong> written in 1957.<br />
sy becomes apparent to me.<br />
All of a sudden I find myself<br />
in <strong>the</strong> place of <strong>the</strong> people in<br />
Copenhagen Airport, whose<br />
faces spelt surprise when<br />
confronted with <strong>the</strong> waving<br />
of <strong>the</strong> Danish flag. <strong>See</strong>ing <strong>the</strong><br />
American flag appearing in a<br />
number of different contexts<br />
and in <strong>the</strong> hands of a diversified<br />
set of wavers, it becomes<br />
impossible for me to gr<strong>as</strong>p its<br />
meaning. Is <strong>the</strong> waving of<br />
<strong>the</strong> flag by my “progressive<br />
liberal” neighbors a sign of<br />
<strong>the</strong>ir belief in retribution or<br />
have <strong>the</strong>y just turned <strong>Re</strong>publican<br />
in <strong>the</strong>ir older age? Does<br />
<strong>the</strong> illegal Mexican gardener<br />
hope to become a legal part<br />
of <strong>the</strong> American community<br />
when sticking <strong>the</strong> Stars and<br />
Stripes to <strong>the</strong> rooftop of his<br />
truck or does he think he<br />
already is? H<strong>as</strong> <strong>the</strong> gay couple<br />
forgotten that <strong>the</strong>y are<br />
not politically represented<br />
and that some officials said<br />
“<strong>the</strong>ir kind” w<strong>as</strong> to blame for<br />
<strong>the</strong> tragedy of September 11?<br />
I realize that <strong>the</strong> flag no<br />
longer mean what it says and<br />
that context does not stop its<br />
différance. Context, <strong>the</strong>n, is<br />
also indeterminable in <strong>the</strong><br />
sense that context is but<br />
ano<strong>the</strong>r signifier. And if my<br />
reading of <strong>the</strong> American flag<br />
<strong>as</strong> “patriotic,” “<strong>Re</strong>publican,”<br />
and “interventionist” can no
longer be arrested, how sure<br />
can I be of my reading of <strong>the</strong><br />
Danish flag, not to mention<br />
its Danish context? The signifier<br />
is removed from within<br />
me, slips away, and I am left<br />
with <strong>the</strong> thing-not-itself.<br />
The barred subject aiming<br />
for <strong>the</strong> <strong>Re</strong>al<br />
Still, I go out and buy my<br />
own flag, seeming to believe<br />
that, unlike <strong>the</strong> American<br />
flag, my peace flag will not<br />
only represent my opinions<br />
adequately, but remain stable<br />
and thus read clearly to o<strong>the</strong>rs.<br />
In light of my inability to<br />
decode <strong>the</strong> American flag,<br />
even disapproving of <strong>the</strong><br />
waving of it, what drives me<br />
to do this? Lacan would<br />
answer that I, like all <strong>the</strong><br />
o<strong>the</strong>r flag wavers in <strong>the</strong> U.S.,<br />
Entry into <strong>the</strong> Imaginary<br />
Although <strong>the</strong> human<br />
being is subjected to all<br />
<strong>the</strong>se three orders from<br />
before birth, its insertion<br />
into <strong>the</strong>m happens at different<br />
stages and constitutes<br />
<strong>the</strong> gradual formation<br />
of subjectivity. Lacan<br />
seems to say that until <strong>the</strong><br />
age of six months, <strong>the</strong> child<br />
resides in <strong>the</strong> <strong>Re</strong>al in <strong>the</strong><br />
sense that it is without language<br />
and unable to distinguish<br />
itself from <strong>the</strong> mo<strong>the</strong>r<br />
and its surroundings,<br />
thus being “one” with <strong>the</strong><br />
world. Although <strong>the</strong> child<br />
<strong>the</strong>refore h<strong>as</strong> no sense of<br />
difference, it is not outside<br />
of language (which would<br />
constitute an originary<br />
moment), since language<br />
predates it and h<strong>as</strong> already<br />
constituted it <strong>as</strong> an object<br />
before its birth. At <strong>the</strong> age<br />
of six months, however, <strong>the</strong><br />
child becomes aware that it<br />
is separate from its mo<strong>the</strong>r<br />
and <strong>the</strong> world by recognizing<br />
its own image in <strong>the</strong><br />
mirror for <strong>the</strong> first time.<br />
Lacan describes this<br />
moment in his famous<br />
essay “The Mirror Stage <strong>as</strong><br />
Formative of <strong>the</strong> Function<br />
of <strong>the</strong> I <strong>as</strong> <strong>Re</strong>vealed in Psychoanalytic<br />
Experience”<br />
(1949) <strong>as</strong> <strong>the</strong> child’s entry<br />
into <strong>the</strong> Imaginary(15).<br />
What is crucial about this<br />
moment is that it introduces<br />
a duality or split in<br />
<strong>the</strong> child, which forms <strong>the</strong><br />
structure for <strong>the</strong> child’s<br />
future identifications. For<br />
<strong>the</strong>re is a discrepancy<br />
between <strong>the</strong> corporeal<br />
unity and m<strong>as</strong>tery of <strong>the</strong><br />
Gestalt that <strong>the</strong> child sees<br />
in <strong>the</strong> mirror and <strong>the</strong><br />
child’s own experience of<br />
bodily incapability. This<br />
discrepancy produces a<br />
In relation to <strong>the</strong> subject-notitself,<br />
<strong>the</strong> drive to return to a<br />
lost moment of self-presence<br />
that <strong>the</strong> signifier bars <strong>the</strong><br />
subject from could thus be<br />
said to be an aiming for <strong>the</strong><br />
<strong>Re</strong>al <strong>as</strong> <strong>the</strong> residue outside<br />
language, <strong>the</strong> lost world of<br />
wholeness. The drive is thus<br />
operating in <strong>the</strong> gap between<br />
<strong>the</strong> me “lost” and <strong>the</strong><br />
simultaneous state of<br />
attraction and repulsion,<br />
identification and alienation<br />
in <strong>the</strong> child. By identifying<br />
with <strong>the</strong> Gestalt,<br />
<strong>the</strong> child anticipates its<br />
“maturing to a future point<br />
of corporeal unity,”(16) but<br />
at <strong>the</strong> same time, this<br />
Gestalt is located outside of<br />
<strong>the</strong> child, which alienates<br />
<strong>the</strong> child from its own<br />
body. The central concept<br />
in Lacan’s account of <strong>the</strong><br />
mirror stage is thus that <strong>the</strong><br />
child produces a sense of<br />
self during this ph<strong>as</strong>e, but<br />
that this self is an imaginary<br />
construct, ano<strong>the</strong>r<br />
self, an alienated moi. In<br />
that sense, Lacan’s “moi corresponds<br />
to <strong>the</strong> internalization<br />
of <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r through<br />
identification,”(17) which<br />
becomes <strong>the</strong> source of all its<br />
future identifications. The<br />
dialectic between me<br />
“here” in front of <strong>the</strong> mirror<br />
and me “<strong>the</strong>re” in <strong>the</strong><br />
mirror is internalized and<br />
creates a desire for unification.<br />
This wish to go “<strong>the</strong>re”<br />
to oneself in <strong>the</strong> mirror is<br />
projected onto o<strong>the</strong>rs by<br />
<strong>the</strong> child, who searches for<br />
this o<strong>the</strong>r self in <strong>the</strong>m. During<br />
<strong>the</strong> mirror stage,<br />
Lacan’s self is thus activated<br />
from <strong>the</strong> outside and <strong>the</strong><br />
child realizes that it is being<br />
seen by <strong>the</strong> world, thus<br />
being given a position in it.<br />
Apart from breaking with<br />
<strong>the</strong> cl<strong>as</strong>sical notion of <strong>the</strong><br />
subject <strong>as</strong> unified, Lacan’s<br />
account of <strong>the</strong> self-alienation<br />
occurring in <strong>the</strong> mirror<br />
stage also explains how<br />
<strong>the</strong> child can appropriate<br />
language from <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r<br />
and enter <strong>the</strong> Symbolic<br />
order, where it gains subjec-<br />
me replaced by <strong>the</strong> signifier,<br />
that is, between <strong>the</strong> me<br />
“here” and <strong>the</strong> mebarred<br />
from being “<strong>the</strong>re.” The<br />
prospect of this return to a<br />
lost moment of union creates<br />
a certain jouissance. If we go<br />
back, <strong>the</strong>n, to <strong>the</strong> three<br />
scenes, what kind of selfpresence<br />
are <strong>the</strong> wavers of<br />
<strong>the</strong> Danish and American<br />
am aiming for <strong>the</strong> <strong>Re</strong>al(13).<br />
For Lacan, <strong>the</strong> <strong>Re</strong>al is one of<br />
three cognitive dimensions<br />
or orders, which co-exist and<br />
intersect in <strong>the</strong> mature<br />
human being to constitute<br />
consciousness. The o<strong>the</strong>r two<br />
orders are <strong>the</strong> Symbolic,<br />
which I have previously<br />
mentioned, and <strong>the</strong> Imaginary,<br />
which refers to <strong>the</strong><br />
dimension of images. The<br />
tivity. This entry is marked<br />
by <strong>the</strong> child’s organization<br />
of reality through words<br />
and <strong>the</strong> appropriation of<br />
personal pronouns for itself<br />
and o<strong>the</strong>rs(18). What happens<br />
when <strong>the</strong> child is<br />
named through <strong>the</strong> signifier<br />
“I” is that <strong>the</strong> sense of<br />
alienation and lack-of-being<strong>the</strong>re-in-<strong>the</strong>-mirror<br />
is intensified.<br />
The signifier “I” comes<br />
to stand-in and substitute for<br />
<strong>the</strong> child, who is barred from<br />
being “<strong>the</strong>re” by it and thus<br />
alienated from <strong>the</strong> <strong>Re</strong>al. To<br />
illustrate this process, Lacan<br />
applies his algorithm<br />
<strong>as</strong> a metaphor for <strong>the</strong> subject,<br />
<strong>the</strong> signifier representing<br />
<strong>the</strong> conscious and <strong>the</strong><br />
signified representing <strong>the</strong><br />
unconscious. The sliding of<br />
<strong>the</strong> signifier results in <strong>the</strong><br />
subject becoming absent <strong>as</strong><br />
<strong>the</strong> subject-not-itself and forever<br />
barred from signification<br />
and <strong>the</strong> unconscious.<br />
This leads Lacan to replace<br />
Descartes’ famous words “I<br />
think, <strong>the</strong>refore I am” with<br />
“I think where I am not,<br />
<strong>the</strong>refore I am where I do<br />
not think.”(19)<br />
From this process of being<br />
represented by a signifier, a<br />
drive is produced to return<br />
to a lost moment of selfpresence,<br />
which <strong>the</strong> signifier<br />
h<strong>as</strong> barred <strong>the</strong> subject<br />
from. Marie-Hélène Brousse<br />
defines Lacan’s notion of<br />
<strong>the</strong> drive <strong>as</strong> “<strong>the</strong> result of<br />
<strong>the</strong> functioning of <strong>the</strong> signifier,<br />
that is, of demand:<br />
<strong>the</strong> O<strong>the</strong>r’s demand”(20) on<br />
need, which is barred by<br />
<strong>the</strong> o<strong>the</strong>r’s demand<br />
through language. From<br />
<strong>the</strong> beginning, <strong>the</strong> child<br />
h<strong>as</strong> nothing but need. The<br />
mo<strong>the</strong>r will attempt to ful-<br />
flags respectively aiming for?<br />
One answer could be a fant<strong>as</strong>matic<br />
notion of national<br />
unity or unity <strong>as</strong> a nation, a<br />
moment “before” difference,<br />
absence, and sliding. My<br />
peace flag waving is no different.<br />
I too aim for <strong>the</strong> <strong>Re</strong>al<br />
in my attempt to represent<br />
my dissent <strong>as</strong> presence in <strong>the</strong><br />
flag. But this, of course, only<br />
S s<br />
<strong>Re</strong>al should not be confused<br />
with external reality, but is to<br />
be understood ra<strong>the</strong>r <strong>as</strong> that<br />
which is real for <strong>the</strong> subject(14).<br />
It is a kind of residue;<br />
all that which is outside <strong>the</strong><br />
dimensions of images and language.<br />
Hence, it is unrepresentable.<br />
Present in <strong>the</strong> unconscious,<br />
however, <strong>the</strong> real makes<br />
itself felt in dreams, symptoms,<br />
and hallucinations.<br />
fill this need with objects,<br />
but she will be speaking at<br />
<strong>the</strong> same time, just <strong>as</strong> she<br />
will be giving <strong>the</strong> child<br />
<strong>the</strong>se objects in a specific<br />
way. Her use of language<br />
thus h<strong>as</strong> consequences for<br />
<strong>the</strong> feeding of need; it constitutes<br />
a demand on <strong>the</strong><br />
child, which becomes <strong>the</strong><br />
object of this demand.<br />
Hence, in order to get satisfied,<br />
<strong>the</strong> child will have to<br />
take into account <strong>the</strong><br />
demand of <strong>the</strong> mo<strong>the</strong>r: its<br />
satisfaction depends on <strong>the</strong><br />
use it makes of <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r’s<br />
demand, which it will have<br />
to construct in order to<br />
become satisfied(21). It is<br />
this conjunction between<br />
<strong>the</strong> o<strong>the</strong>r’s demand in<br />
speech and need that produces<br />
<strong>the</strong> drive. As Brousse<br />
explains, need and demand,<br />
however, will never<br />
completely correspond:<br />
“Something escapes <strong>the</strong><br />
correlation between need<br />
and demand which is central<br />
for understanding <strong>the</strong><br />
drive. It is desire,” <strong>as</strong> she<br />
continues(22). Since no object<br />
can lower <strong>the</strong> impetus<br />
of <strong>the</strong> drive because “it is<br />
not <strong>the</strong> food that satisfies<br />
[<strong>the</strong> mouth], it is, <strong>as</strong> one<br />
says, <strong>the</strong> ple<strong>as</strong>ure of <strong>the</strong><br />
mouth,”(23) Lacan states<br />
that <strong>the</strong> drive is constant<br />
and impossible to satisfy.<br />
Thus, any object can be<br />
adopted <strong>as</strong> <strong>the</strong> drive object,<br />
but it will never be able to<br />
satisfy <strong>the</strong> aim of <strong>the</strong> drive.<br />
The drive will move<br />
around <strong>the</strong> object and trick<br />
<strong>the</strong> object, making <strong>the</strong> subject<br />
think that it is that<br />
object, but <strong>the</strong> object can<br />
never be retrieved, it is lost<br />
in representation(24).<br />
creates a short moment of<br />
ple<strong>as</strong>ure because I am still<br />
barred and my drive can<br />
never be satisfied. Hence, my<br />
desire to put two more flags<br />
on my car.<br />
Now, I only wonder how far<br />
my antenna pulls out...<br />
Tone O. Nielsen<br />
1) Lacan, op. cit., p. 150.<br />
2) Anthony Wilden, “Lacan and <strong>the</strong> Discourse<br />
of <strong>the</strong> O<strong>the</strong>r,” in Anthony<br />
Wilden, The Language of <strong>the</strong> Self: The Function<br />
of Language in Psychoanalysis, Baltimore,<br />
Maryland: Johns Hopkins University<br />
Press, 1968, p. 191.<br />
3) This is not to say that Ferdinand de<br />
Saussure claimed that reality precedes<br />
language. Since he w<strong>as</strong> only interested in<br />
<strong>the</strong> synchronic approach to language, that<br />
is, <strong>the</strong> state of language at any one<br />
moment, he does not deal with <strong>the</strong><br />
diachrony of language, that is, its historical<br />
evolution and <strong>the</strong> moment of <strong>the</strong> subject’s<br />
insertion into it. He is, however,<br />
very specific about language not being a<br />
function of <strong>the</strong> subject. Ra<strong>the</strong>r, it is <strong>the</strong><br />
subject, who is inscribed in language and<br />
thus a function of it. <strong>See</strong> Ferdinand de<br />
Saussure, “Course in General Linguistics,”<br />
(extract) in Mark Taylor (ed.), Deconstruction<br />
in Context, Chicago: University of<br />
Chicago Press, 1986.<br />
4) Saussure, op. cit., p. 149.<br />
5) Lacan, op. cit., p. 149.<br />
6) Saussure, op. cit., p. 160.<br />
7) Quoted from Wilden, op. cit., p. 239.<br />
8) Lacan, op. cit., p. 150.<br />
9) <strong>See</strong> foreword to Jacques Derrida’s “Différance,”<br />
(extract) published in Peggy<br />
Kamuf (ed.), A Derrida <strong>Re</strong>ader: Between <strong>the</strong><br />
Blinds, New York: Columbia University<br />
Press, 1991, p. 59.<br />
10) Ibid., pp. 63-64.<br />
11) Ibid., p. 64 & Jacques Derrida, “Of<br />
Grammatology,” (extract) published in<br />
Peggy Kamuf (ed.), A Derrida <strong>Re</strong>ader:<br />
Between <strong>the</strong> Blinds, New York: Columbia<br />
University Press, 1991, pp. 42-43.<br />
12) Jacques Derrida, “Signature, Event,<br />
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
Context,” in Peggy Kamuf (ed.), A Derrida<br />
<strong>Re</strong>ader: Between <strong>the</strong> Blinds, New York:<br />
Columbia University Press, 1991, pp. 177-<br />
78.<br />
13) I owe thanks to Juli Carson for pointing<br />
this out to me when researching this<br />
<strong>paper</strong>.<br />
14) Wilden, op. cit., p. 161.<br />
15) Jacques Lacan, “The Mirror Stage <strong>as</strong><br />
Formative of <strong>the</strong> Function of <strong>the</strong> I <strong>as</strong><br />
<strong>Re</strong>vealed in Psychoanalytic Experience,”<br />
in Écrits: A Selection, New York: W.W. Norton<br />
& Company, 1977. The essay is b<strong>as</strong>ed<br />
on a <strong>paper</strong> delivered at <strong>the</strong> 16th International<br />
Congress of Psychoanalysis in<br />
Zürich, 1949.<br />
16) Wilden, op. cit., p. 160.<br />
17) Ibid.<br />
18) Wilden, op. cit., p. 161.<br />
19) Lacan, “The Agency of <strong>the</strong> Letter,” p.<br />
166.<br />
20) Marie Hélène Brousse, “The Drive (I),”<br />
in Richard Feldstein, Bruce Fink & Maire<br />
Jaanus (ed.), <strong>Re</strong>ading Seminar XI: Lacan’s<br />
Four Fundamental Concepts of Psychoanalysis,<br />
Albany: State University of New York<br />
Press, 1995, p. 106 & Marie Hélène Brousse,<br />
“The Drive (II),” in Richard Feldstein,<br />
Bruce Fink & Maire Jaanus (ed.), <strong>Re</strong>ading<br />
Seminar XI: Lacan’s Four Fundamental Concepts<br />
of Psychoanalysis, Albany: State University<br />
of New York Press, 1995, p. 109.<br />
21) Brousse, “The Drive (II),” p. 115.<br />
22) Brousse, “The Drive (I),” p. 106.<br />
23) Jacques Lacan, “The Deconstruction of<br />
<strong>the</strong> Drive,” published in Jacques-Alain<br />
Miller (ed.), The Seminar of Jacques Lacan.<br />
Book XI: The Four Fundamental Concepts of<br />
Psychoanalysis, New York: W.W. Norton &<br />
Company, 1981, p. 167.<br />
24) Ibid., p. 168.<br />
11
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
Suicide-bombers/<br />
martyrs video and site specific<br />
omber's mission<br />
dedicated to Iraqi people'...<br />
lectronic Telegraph reg.<br />
on Mar 31 02:39:00<br />
TC+0200 2003<br />
ost of <strong>the</strong> spectacle attacks,<br />
hich are called terroristic<br />
n one part of <strong>the</strong> world (<strong>the</strong><br />
estern world, example<br />
NN) and heroic in <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r<br />
<strong>the</strong> Arab world, example Alazeera)<br />
have always been<br />
ccompanied by pre-attack<br />
ideo tapes sent to <strong>the</strong> visual<br />
edia. Usually tapes of this<br />
ature show those who carrid<br />
out <strong>the</strong> attacks speaking,<br />
xplaining, justifying, inforing,<br />
but also embracing<br />
nd inspiring.<br />
he staged audio-visual stateent<br />
consists of different<br />
ayers. Firstly, it is meant to<br />
eveal <strong>the</strong> identity of <strong>the</strong><br />
ttacker. Secondly, it is meant<br />
o give him/her a final posibility<br />
to communicate pubicly.<br />
In o<strong>the</strong>r words, <strong>the</strong> preission<br />
video is <strong>the</strong> bomber's<br />
peaking corner. It is his/her<br />
ecret arena <strong>as</strong> well <strong>as</strong> a pubic<br />
arena. It is his/her l<strong>as</strong>t<br />
ddress to <strong>the</strong> m<strong>as</strong>ses.<br />
ll <strong>the</strong> pre-suicide/martyr<br />
ission videos are shut in<br />
lean and clear staged aesthtical<br />
backgrounds: in most<br />
<strong>as</strong>es an unknown and undentified<br />
Middle E<strong>as</strong>tern<br />
pace. Usually, <strong>the</strong> cl<strong>as</strong>sical<br />
hooting location is private<br />
omes with very rare outdor<br />
shootings. The most cruial<br />
point here is <strong>the</strong> secrecy<br />
f <strong>the</strong> location and its wherebouts,<br />
<strong>the</strong> private space is<br />
he bomber's l<strong>as</strong>t place.<br />
n contr<strong>as</strong>t to <strong>the</strong> private<br />
pace [<strong>the</strong> pre-mission stage],<br />
he place where missions are<br />
ormally executed are public<br />
paces and spheres.<br />
he entire concept of such<br />
issions is a play between<br />
HE private place and THE<br />
ublic space.<br />
n <strong>the</strong> Middle E<strong>as</strong>t, <strong>the</strong> visual<br />
ackgrounds of <strong>the</strong> pre-suicie/martyr<br />
mission videos are<br />
i<strong>the</strong>r carpet or fabric.<br />
estern suicide missions, on<br />
he o<strong>the</strong>r hand, have almost<br />
lways different purposes,<br />
nd in <strong>the</strong> west <strong>the</strong> backgrond<br />
is ei<strong>the</strong>r a mirror or a<br />
12<br />
simple interior design.<br />
The manifestation is in <strong>the</strong><br />
statement itself and in <strong>the</strong><br />
ideological visual elements<br />
which are usually exhibited<br />
behind <strong>the</strong> suicide bomber/martyr.<br />
On <strong>the</strong> wall behind <strong>the</strong> suicide<br />
bomber/martyr's head<br />
one can see images of spiritual<br />
leaders, or a phr<strong>as</strong>e embracing<br />
<strong>the</strong> action he/she is<br />
about to carry out. Next to<br />
him/her lies a machine gun,<br />
a symbol for fight and struggle.<br />
The instrument which<br />
bombers usually use in <strong>the</strong>ir<br />
actions, <strong>the</strong> explosive belt, is<br />
never at sight. The belt is <strong>the</strong><br />
element of surprise, <strong>the</strong>refore<br />
its look and visual identity<br />
should always stay in <strong>the</strong><br />
dark.<br />
Knowing well <strong>the</strong> visual<br />
impact on <strong>the</strong> m<strong>as</strong>ses, presuicide/martyr<br />
mission videos<br />
function <strong>as</strong> a political<br />
statement, an audio-visual<br />
manifesto. An address of justification<br />
lies between his/<br />
her hands, a <strong>paper</strong> written in<br />
advance for <strong>the</strong> attacker to<br />
read before he/she executes a<br />
mission, which is supposed to<br />
take place in a sphere where<br />
unknown secret individuals<br />
are taking part in public<br />
debates, using <strong>the</strong>ir own<br />
method of doing private business<br />
in public.<br />
For Al Misskawi and Nidal<br />
Neb. Am<strong>as</strong>o (<strong>the</strong> first two suicide<br />
bombers in south Lebanon)<br />
self-destruction w<strong>as</strong> to<br />
reach for <strong>the</strong> real thing, real<br />
production and improvement.<br />
For both, exchange of<br />
pain and suffering became a<br />
universal cultural and moral<br />
value of co-existence, "<strong>the</strong><br />
value of violence". The complete<br />
and right-away destruction<br />
of civilization, <strong>as</strong> long<br />
<strong>as</strong> <strong>the</strong>y were not part of it or<br />
related to it.<br />
Bombers/martyrs are nomads,<br />
mobiles looking for<br />
departure in order to make<br />
<strong>the</strong> news. More points are<br />
made by his/her death than<br />
by his/her life. He came from<br />
nowhere, had no address,<br />
and his social security number<br />
w<strong>as</strong> what his/her sub-cultural<br />
organization had issued<br />
him/her: suicide bomber/<br />
martyr number ???<br />
Putting <strong>the</strong>ory in practice<br />
What all pre-suicide mission<br />
videos have in common,<br />
whe<strong>the</strong>r <strong>the</strong>y are group suicides<br />
or individual suicides<br />
and whe<strong>the</strong>r <strong>the</strong>y are carried<br />
out for political re<strong>as</strong>ons or<br />
private re<strong>as</strong>ons, is <strong>the</strong> phenomenon<br />
of public manifesto.<br />
This particular pattern of<br />
communication, <strong>the</strong> public<br />
statement, is <strong>the</strong> relative<br />
point of impact, which is<br />
always meant to play a more<br />
crucial role than <strong>the</strong> action<br />
itself.<br />
Playing <strong>the</strong>se visual statements<br />
by attackers on global<br />
media networks h<strong>as</strong> become<br />
a media trend, a new wave of<br />
visual experience. Some<br />
networks dismiss <strong>the</strong>m for<br />
political re<strong>as</strong>ons, such <strong>as</strong><br />
CNN, while a network like<br />
Al-Jazeera decided to play<br />
<strong>the</strong>m all <strong>the</strong> way through<br />
despite criticism.<br />
Unlike all o<strong>the</strong>r pre-suicide/martyr<br />
mission videos, Al-<br />
Jazeera showed <strong>the</strong> video of<br />
one of <strong>the</strong> attackers on <strong>the</strong><br />
WTC (Ahmad Al-Heeznawi),<br />
addressing <strong>the</strong> m<strong>as</strong>ses with<br />
<strong>the</strong> image of <strong>the</strong> plane hitting<br />
one of <strong>the</strong> towers <strong>as</strong><br />
background. This unique<br />
manipulated video footage<br />
w<strong>as</strong> received by Al-Jazeera 6<br />
month after <strong>the</strong> events in NY<br />
occurred.<br />
The speaker/attacker did not<br />
mention that he carried out<br />
<strong>the</strong> mission, but <strong>the</strong> poster of<br />
<strong>the</strong> plane hitting <strong>the</strong> WTC<br />
w<strong>as</strong> THE visual message and<br />
it w<strong>as</strong> e<strong>as</strong>ily received in a special<br />
effect Hollywood style.<br />
Entering <strong>the</strong> "Kingdom"<br />
Pre-mission video staging<br />
<strong>as</strong> a global pattern<br />
Indeed <strong>the</strong> question of suicide<br />
is quite controversial both<br />
morally and philosophically.<br />
All three mono<strong>the</strong>istic religions<br />
usually forbid suicide<br />
actions.<br />
Nowadays, however, almost<br />
all liberal people around <strong>the</strong><br />
world would e<strong>as</strong>ily agree<br />
that suicide in general is not<br />
a crime, although some legal<br />
systems still formally forbid<br />
it.<br />
"I have never heard of some-<br />
one punished for a suicide<br />
attempt." (RanHaCohen) [1].<br />
Ran HaCohen wrote in his<br />
letter Suicidal Truths "In fact,<br />
a burning issue in modern<br />
legislation is euthan<strong>as</strong>ia for<br />
terminally ill people, where<br />
<strong>the</strong> question is not <strong>the</strong>ir<br />
right to commit suicide<br />
(which is usually acknowledged),<br />
but ra<strong>the</strong>r <strong>the</strong> right to<br />
be <strong>as</strong>sisted in it by medical<br />
staff". [2]<br />
So what is <strong>the</strong> difference<br />
between committing suicide<br />
and being <strong>as</strong>sisted to do so?<br />
In terms of health problems,<br />
suicide is morally justified,<br />
but in political terms it is not.<br />
What about o<strong>the</strong>r forms and<br />
functions of o<strong>the</strong>r types of<br />
suicides like that of <strong>the</strong> Heaven's<br />
Gate cult?<br />
To enter <strong>the</strong> "Kingdom" or<br />
<strong>the</strong> "next level", Heaven's<br />
Gate reached <strong>the</strong> so called<br />
method to <strong>the</strong> madness. In<br />
March 1997 <strong>the</strong> cult members<br />
took <strong>the</strong>ir lives in a m<strong>as</strong>s<br />
suicide by condemning <strong>the</strong><br />
human body for being just a<br />
vehicle. The common point<br />
here is not <strong>the</strong> action, nor <strong>the</strong><br />
method, nor <strong>the</strong> purpose or<br />
<strong>the</strong> ideology behind such an<br />
action. What counts is<br />
something essentially fundamental.<br />
What counts is <strong>the</strong> virtual<br />
publicity and <strong>the</strong> attention<br />
gained from <strong>the</strong> action,<br />
which is usually aired right<br />
after <strong>the</strong> action and never<br />
before. Attracting <strong>the</strong> attention<br />
of <strong>the</strong> virtual public is <strong>the</strong><br />
primary aim of <strong>the</strong> pre-mission<br />
video footage. It is made<br />
to visually distribute <strong>the</strong><br />
news of <strong>the</strong> action to <strong>the</strong> largest<br />
audience possible via<br />
global TV networks and<br />
o<strong>the</strong>r media apparatuses.[3]<br />
In many c<strong>as</strong>es <strong>the</strong> staged statement<br />
is much more significant<br />
than <strong>the</strong> action itself<br />
because its aim is to reach <strong>the</strong><br />
transnational m<strong>as</strong>ses and to<br />
clarify <strong>the</strong> force behind <strong>the</strong><br />
action. The attack will only<br />
fulfil its spectacular climax<br />
when it reaches <strong>the</strong> transnational<br />
public media sphere.<br />
Ricardo Lopez's aim w<strong>as</strong> successfully<br />
implemented with<br />
remarkable impact. A dead<br />
man managed to get his wish<br />
while in <strong>the</strong> grave: a young<br />
American who shut himself<br />
in front of his remote controlled<br />
video camera and<br />
dedicated his act to <strong>the</strong> singer<br />
Björk. He sent a letter<br />
bomb in advance to Björk's<br />
London home before filming<br />
his own suicide. [4]<br />
His aim w<strong>as</strong> double media<br />
spectacularism. Lopez did<br />
not want to go alone to <strong>the</strong><br />
NEXT LEVEL, but wanted to<br />
take his beloved singer with<br />
him. He wanted his legacy to<br />
be permanently cemented to<br />
a legendary figure.<br />
His pre-mission suicidal<br />
video w<strong>as</strong> shown on all global<br />
TV networks. Within <strong>the</strong><br />
electronic media his name<br />
and Björk's will always be<br />
connected.<br />
Knowing <strong>the</strong> power and danger<br />
of <strong>the</strong> media Lopez
managed to enter Hollywood<br />
from <strong>the</strong> backstage by<br />
making <strong>the</strong> footage of his<br />
pre-mission suicide video.<br />
It is a very nice day to die<br />
(Native American proverb)<br />
Having said this, one can conclude<br />
that <strong>the</strong> importance of<br />
such actions lie in <strong>the</strong> staged<br />
statements <strong>as</strong> such, while <strong>the</strong><br />
actions <strong>the</strong>mselves are secondary<br />
despite <strong>the</strong>ir magnitude.<br />
The actual power of all this is<br />
<strong>the</strong> audio-visual material itself<br />
and <strong>the</strong>refore <strong>the</strong> staging<br />
process for <strong>the</strong> pre-mission<br />
video must be carefully organized<br />
and well orchestrated.<br />
The staging process and <strong>the</strong><br />
interior design of <strong>the</strong> premission<br />
video footage h<strong>as</strong><br />
become a norm, a cultural<br />
trend or a sub-cultural one to<br />
be more accurate.<br />
The actual staging process<br />
should reflect and carry <strong>the</strong><br />
identity, <strong>the</strong> purpose, <strong>the</strong> ideology,<br />
and <strong>the</strong> philosophy of<br />
<strong>the</strong> action takers or attackers.<br />
It should look aes<strong>the</strong>tically<br />
unique and different; it should<br />
signal continuity and<br />
cultural or sub-cultural belonging.<br />
In short, <strong>the</strong> pre-mission<br />
interior staging should<br />
be done with STYLE.<br />
In Lopez's pre-mission video<br />
he painted his face with camouflage<br />
colour; during filming<br />
Lopez w<strong>as</strong> in <strong>the</strong> end ultimately<br />
acting. The selection<br />
of vocabulary in his footage<br />
w<strong>as</strong> rationally selected and<br />
meant to express his intellectual<br />
side.<br />
Though he planned to go<br />
alone and in PRIVATE, he<br />
made sure to take two elements<br />
with him <strong>as</strong> he departed:<br />
a public figure and a<br />
message turning his privacy<br />
into public news.<br />
By doing this, deep inside<br />
him, Lopez w<strong>as</strong> certain of <strong>the</strong><br />
outcome of his planning. His<br />
ultimate aim w<strong>as</strong> <strong>the</strong> spectacularism<br />
of <strong>the</strong> media. He<br />
knew well <strong>the</strong> media's weak<br />
points, and acted according<br />
to that. His pre-mission video<br />
performance w<strong>as</strong> offered to<br />
global TV networks and not<br />
to Björk.<br />
For viewers around <strong>the</strong><br />
world, Lopez's video w<strong>as</strong><br />
transferred into <strong>the</strong> entrapment<br />
of TV in houses and<br />
salons. The story w<strong>as</strong> told<br />
with a Hollywood flavour<br />
and for Lopez that w<strong>as</strong> mission<br />
accomplished.<br />
Priv-blic sphere<br />
In <strong>the</strong> long pre-mission video<br />
made by <strong>the</strong> leader of Heaven's<br />
Gate, Marshall Herff<br />
Applewhite, he deliberately<br />
placed several mirrors which<br />
reflected his image while talking<br />
in an endless perspective,<br />
in order to dimensionali-<br />
ze his existence.<br />
<strong>Re</strong>flecting his image this way<br />
he wanted to take us into<br />
some sort of Manet's mirror.<br />
In his analogy of Richard<br />
Sennett, <strong>the</strong>orist Bulent<br />
Diken have this to say in relation<br />
to Manet's mirror:<br />
"Richard Sennett mentions<br />
Eduard Manet <strong>as</strong> an artist of<br />
"displacement", a concept<br />
that also summarizes <strong>the</strong><br />
experience of <strong>the</strong> foreigner.<br />
Displacing <strong>the</strong> familiar frames<br />
of reference, Manet's<br />
paintings give unexpected<br />
twists to <strong>the</strong> established ways<br />
of seeing. In The Bar at <strong>the</strong><br />
Folies Bergère, for instance, it<br />
is optically impossible to be<br />
facing <strong>the</strong> barmaid directly<br />
and seeing her reflection to<br />
<strong>the</strong> right of her at <strong>the</strong> same<br />
time. In <strong>the</strong> upper right corner<br />
of <strong>the</strong> painting, reflected<br />
in <strong>the</strong> mirror, we see a man<br />
<strong>the</strong> barmaid is looking at.<br />
This man cannot exist optically<br />
ei<strong>the</strong>r; if he did, he<br />
would completely block out<br />
our direct view of <strong>the</strong> barmaid<br />
- <strong>the</strong> viewer is standing in<br />
front of <strong>the</strong> barmaid. The<br />
drama depicted in <strong>the</strong> painting<br />
is thus: "I look in <strong>the</strong> mirror<br />
and see someone who is<br />
not myself". [5]<br />
Heaven's Gate's leader Marshall<br />
Herff Applewhite wanted<br />
us to see him in full three<br />
dimension during his premission<br />
video recording.<br />
The message he wanted to<br />
send to <strong>the</strong> world is encapsulated<br />
inside <strong>the</strong> image of his<br />
pre-mission video staging.<br />
Technically like in Monet's<br />
painting, it would be difficult<br />
to film Applewhite<br />
without seeing <strong>the</strong> camera<br />
man, but now Applewhite<br />
did not need a camera man,<br />
he simply filmed himself placing<br />
<strong>the</strong> camera right in<br />
front of him so we wouldn't<br />
be able to see it. Ultimately,<br />
Applewhite wanted us to see<br />
ourselves alone with his<br />
image, a manipulative<br />
attempt by Applewhite to<br />
address each viewer single<br />
handed.<br />
Not a computer cult but a<br />
cult that happened to have a<br />
Web site. Applewhite's statement<br />
is still on <strong>the</strong> web.<br />
Heaven's Gate's homepage is<br />
still <strong>the</strong>re and will stay for a<br />
long long time to come<br />
because <strong>the</strong> group paid <strong>the</strong>ir<br />
web provider lots of money<br />
in advance to keep <strong>the</strong>ir web<br />
site intact. Their email is also<br />
functioning; I know because<br />
I sent <strong>the</strong>m a mail and received<br />
an answer.<br />
Applewhite mentioned that<br />
we know that it is only while<br />
we are in <strong>the</strong>se physical vehicles<br />
(bodies) that we can learn<br />
<strong>the</strong> lessons needed to complete<br />
our own individual<br />
transition, <strong>as</strong> well <strong>as</strong> complete<br />
our t<strong>as</strong>k of offering <strong>the</strong><br />
Kingdom of Heaven to this<br />
civilization one l<strong>as</strong>t time. We<br />
take good care of our vehicles<br />
so <strong>the</strong>y can function well for<br />
us in this t<strong>as</strong>k, and we try to<br />
protect <strong>the</strong>m from any harm.<br />
We fully desire, expect, and<br />
look forward to boarding a<br />
spacecraft from <strong>the</strong> Next<br />
Level very soon (in our physical<br />
bodies). There is no doubt<br />
in our mind that our being<br />
"picked up" is inevitable in<br />
<strong>the</strong> very near future. But<br />
what happens between now<br />
and <strong>the</strong>n is <strong>the</strong> big question.<br />
The answer to Applewhite's<br />
big question is not to be<br />
found in his desire to be<br />
picked up, nor his excitement<br />
of soon to be boarding <strong>the</strong><br />
spacecraft from <strong>the</strong> Next<br />
Level. His ultimate aim <strong>as</strong> we<br />
have seen in o<strong>the</strong>r pre-mission<br />
videos is that his message<br />
reaches <strong>the</strong> global electronic<br />
media networks. Applewhite's<br />
Next Level h<strong>as</strong> been reduced<br />
to a media spectacularism<br />
mission ra<strong>the</strong>r than<br />
individual transitions to<br />
ano<strong>the</strong>r state of being.<br />
To make sure Haven's Gate<br />
still exists, at le<strong>as</strong>t in cyber<br />
space, <strong>the</strong> movement paid in<br />
advance for <strong>the</strong>ir internet<br />
provider, a move which c<strong>as</strong>t<br />
lots of doubt on <strong>the</strong> total belief<br />
of <strong>the</strong> movement and all<br />
its ideology. If Applewhite<br />
w<strong>as</strong> 100% sure that <strong>the</strong> world<br />
would end with or after <strong>the</strong><br />
departure of his movement<br />
<strong>the</strong>n why did <strong>the</strong>y want to<br />
exist in cyberspace?<br />
Their aim w<strong>as</strong> <strong>the</strong> actual<br />
space, right? No, wrong. The<br />
aim w<strong>as</strong> <strong>the</strong> virtual space. So<br />
apparently for Heaven's<br />
Gate's leader <strong>the</strong> most significant<br />
of all existence here is<br />
not in <strong>the</strong> physical vehicles<br />
or in <strong>the</strong> Next Level or in <strong>the</strong><br />
actual space. Ra<strong>the</strong>r, it is to<br />
exist in cyber space.<br />
TV temptation<br />
Global TV networks are a<br />
new visual information<br />
system through which millions<br />
of people around <strong>the</strong><br />
globe can be exposed to a<br />
single piece of information<br />
simultaneously. The visual<br />
experience that people receive<br />
from TV and elsewhere<br />
enables <strong>the</strong>m to make decisions<br />
but it also influences<br />
<strong>the</strong>ir ability to carry any<br />
decision on <strong>the</strong>ir own.<br />
Apparently, TV images can<br />
drag us into anything and<br />
out of anything.<br />
The power and influence of<br />
<strong>the</strong> global TV network h<strong>as</strong><br />
managed to attract millions<br />
of advertisers and investors,<br />
but <strong>the</strong> number of consumers<br />
will always be larger.<br />
The role of TV consumers is<br />
different from one region to<br />
ano<strong>the</strong>r. Some individuals<br />
and groups found in TV a<br />
new means of power, a new<br />
arena for political manifestos.<br />
The access to global TV<br />
networks h<strong>as</strong> been manipulated.<br />
The gate keepers are no<br />
longer <strong>the</strong> editorial teams, in<br />
many c<strong>as</strong>es <strong>the</strong> power of<br />
broadc<strong>as</strong>ting lies in <strong>the</strong><br />
hands of strong statement<br />
makers, suicide-mission carriers<br />
and attacks of destructive<br />
nature. This new visual<br />
trend is overpowering and<br />
challenging <strong>the</strong> global TV<br />
news editors.<br />
In his famous book Breaking<br />
<strong>the</strong> News: How <strong>the</strong> Media<br />
Undermine American Democracy,<br />
James Fallows manifest<br />
how TV footages smo<strong>the</strong>r<br />
speech with an anecdote<br />
about a CBS journalist<br />
making a story on Ronald<br />
<strong>Re</strong>agan in <strong>the</strong> year 1984.<br />
Lesley Stahl, had documented<br />
<strong>the</strong> contradiction between<br />
what <strong>Re</strong>agan said and<br />
what he did, by showing him<br />
speaking at <strong>the</strong> Special<br />
Olympics and at a nursing<br />
home while reporting that<br />
<strong>Re</strong>agan had cut funding to<br />
children with disabilities and<br />
opposed funding for public<br />
health. After Stahl's piece<br />
w<strong>as</strong> broadc<strong>as</strong>t, she got a call<br />
from a White House official,<br />
who for a good re<strong>as</strong>on praised<br />
her. Overwhelmed by <strong>the</strong><br />
compliments, she <strong>as</strong>ked <strong>the</strong><br />
caller form <strong>the</strong> White House<br />
why he w<strong>as</strong>n't upset, underlining<br />
that her coverage story<br />
had nailed <strong>Re</strong>agan. The official<br />
replied: "You television<br />
people still don't get it. No<br />
one heard what you said.<br />
Don't you people realize that<br />
<strong>the</strong> picture is all that counts?<br />
A powerful picture drowns<br />
out <strong>the</strong> words." [6]<br />
Khaled D. Ramadan<br />
[1] www.antiwar.com/hacohen/<br />
h040502.html<br />
[2] www.antiwar.com/hacohen/<br />
h040502.html<br />
[3] www.heavensgate.com/<br />
misc/letter.htm<br />
[4] www.cnn.com/2001/SHOWBIZ/<br />
Music/08/24/france.bjork/<br />
[5] Sennett, Richard (1996) "The<br />
Foreigner". In P. Heel<strong>as</strong> & S. L<strong>as</strong>h &<br />
P. Morris (eds), Detraditionalization,<br />
Cambridge: Blackwell, pp. 173-<br />
99; see pp. 173, 177 for quotations.<br />
[6] Steve Hoenisch "An Example of<br />
Postmodern Politics" www.criticism.com/md/<br />
cult1.html<br />
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
Chamber of Public Secrets<br />
The Chamber of Public Secrets is a project that reflects and<br />
debates socio-cultural and political events related to changes<br />
and challenges in our society. The Chamber of Public Secrets<br />
functions <strong>as</strong> a reflexive and critical observatory, its concept is<br />
b<strong>as</strong>ed mainly on mobile, collective activities carried out by<br />
artists and thinkers.<br />
http://hjem.get2net.dk/khaledramadan<br />
PioDiaz<br />
Minor/ityPolicy<br />
New methods for contemporary art<br />
Opening: Friday 16May/2003 from 18 to 21<br />
16 of May to 10 June/2003<br />
Pio Diaz, new exhibition space<br />
Summer time 15 to 19<br />
Go<strong>the</strong>rsgade 105 KBH K 1123, Denmark<br />
Tel:33337527, piod@pc.dk<br />
13
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
Fortification System<br />
14<br />
of defense structures for protection from enemy attacks.<br />
Fortification developed along two general lines:<br />
Permanent sites built in peacetime, and emplacements and<br />
obstacles h<strong>as</strong>tily constructed in <strong>the</strong> field in time of war.
THIS IS WHAT DEMOCRACY LOOKS LIKE<br />
www.libertynewsforum.com<br />
Sandy said it well in a post a<br />
little bit higher up. An uneducated<br />
group of people<br />
forming a democracy can be<br />
a dangerous thing. People<br />
must be individuals, and <strong>as</strong><br />
individuals must be set free<br />
from <strong>the</strong>ir bro<strong>the</strong>rs and sisters.<br />
The "collective entity"<br />
must be broken up whe<strong>the</strong>r<br />
it be <strong>the</strong> collective mind of a<br />
particular religion, race, sex,<br />
or cl<strong>as</strong>s.<br />
B_Rabbit<br />
http://ukraine.com/forums/<br />
The US squandered a lot of<br />
good will it enjoyed after<br />
September 11. It is regarded <strong>as</strong><br />
a dangerous country by<br />
many now. It seems that it<br />
does not enjoy a free press<br />
now, a requisite for a functioning<br />
democracy.<br />
Vanya<br />
http://israelforum.com/board/<br />
Sorry to say, but most of you<br />
a systematically, stupidly<br />
anti-french. Most people here<br />
think being against <strong>the</strong> war<br />
means you are a terrorist or a<br />
coward.<br />
http://bangladesh.com/forums/<br />
dear Muslim bro<strong>the</strong>rs,<br />
...<strong>the</strong> problem of today is that<br />
our religion is in great danger.<br />
all <strong>the</strong> non muslims r<br />
united against us. all muslims<br />
should think about this. <strong>the</strong><br />
solution of this problem is<br />
"United States of Islam".<br />
dilk<strong>as</strong>hahzada<br />
---------------------------------------------<br />
UNITED STATE OF ISLAM??<br />
YA RYTE!<br />
LIKE THATS GONNA EVA<br />
HAPPEN!!! THESE PRESSES<br />
DOTN EVAN LESTEN TO<br />
WAT WE HAVE TO SAY...<br />
AND WHEN THEY PRETEND<br />
THATS THEY DO... THEY<br />
DONT REALLY EVAN CARE<br />
BOUT OUR STATEMENTS...<br />
WHEN A MUSLIM GETS ON<br />
TV AND IS TALKIN THE<br />
TRUTH THEY CUT THA<br />
DAMN CHANNEL OUT!! SO<br />
U BRO, U KNOW IF THER<br />
WOULD BE N E THING SUCH<br />
AS THA *UNITED STATE OF<br />
ISLAM*(WHICH NEVA PROB-<br />
ABLY IS) FOLKZ GOTTA<br />
KNOW THA TRUTH, AND<br />
TELL ME HOW U GONNA<br />
TELL EVRY ONE?!?!?<br />
*Propa Khan*<br />
http://forum.china-forum.org<br />
Understand Muslims???? Are<br />
you stupid? These people<br />
aren't MUSLIMS!!!! They hide<br />
behind <strong>the</strong> Muslim religion;<br />
They try to use <strong>the</strong> name of<br />
god to justify innocent<br />
killings. MUSLIMS DON"T<br />
KILL!!!<br />
---------------------------------------------<br />
Why democrazy and free<br />
market works in America<br />
but not o<strong>the</strong>rs. With a strong<br />
local economy, it is impossible<br />
if not extremely difficult<br />
for foreign companies to penetrate<br />
<strong>the</strong> American market,<br />
Frihedsmuseet i København, 2002<br />
'Amnesty International is left-wing tr<strong>as</strong>h'<br />
- J<strong>as</strong>mine, http://www.libertynewsforum.com<br />
let alone manipulate.<br />
With <strong>the</strong> richest and most<br />
powerful m<strong>as</strong>s media coporations<br />
all b<strong>as</strong>ed in USA and<br />
owned locally, it is impossible<br />
for its media to be manipulated<br />
and influences by foreign<br />
sources.<br />
Freedom give room to abuses,<br />
having political freedom<br />
and freedom of speech<br />
can be e<strong>as</strong>ily abused by many<br />
people (drugs, proverties and<br />
prostitutions). But having a<br />
high proportion of Christians<br />
with moral values keep<br />
<strong>the</strong> system relatively moral<br />
and humane.<br />
Xue<strong>Re</strong>ngui<br />
---------------------------------------------<br />
Hey...<br />
Iran had a DEMOCRAZY<br />
GOING IN THE 50S. But its<br />
deomcratic government<br />
wanted to nationalize Oil<br />
Production. So CIA and MI6<br />
got toge<strong>the</strong>r to fund terrorism<br />
to destroyed that<br />
DEMOCRAZY.<br />
The fact is America doesn't<br />
care whe<strong>the</strong>r a foreign country<br />
is democrazy or anything<br />
else <strong>as</strong> long <strong>as</strong> it is a puppet.<br />
If <strong>the</strong> democratic people in<br />
China win eventually and<br />
<strong>the</strong>y decide not to be western<br />
puppets (sell off <strong>the</strong> country)<br />
I am sure that CIA will start<br />
funding <strong>the</strong> "communist dissidents"...<br />
give <strong>the</strong>m money<br />
to set up web sites, demonize<br />
<strong>the</strong> democratic China.., trigger<br />
civil unrest and so forth.<br />
Just to mess up <strong>the</strong> country<br />
again so that <strong>the</strong>y can get a<br />
pupper government...<br />
Tyskland har officielt<br />
sagt undskyld<br />
til de lande de har<br />
kolonialiseret. Ligesom<br />
Tyskland også<br />
har undskyldt overfor<br />
de lande de har<br />
bekriget. Desuden<br />
har de uopfodret<br />
betalt 80 milliarder<br />
DMark i erstatning<br />
til jøderne.<br />
I dag er Tyskland<br />
imod krig.<br />
http:/airplanes.com/forums/<br />
Ei<strong>the</strong>r way you will end up<br />
supporting somthing that is<br />
morally wrong. Super powers<br />
are never created or<br />
maintained by doing whats<br />
right. I don't care what anyone<br />
says. Of course people<br />
will raise <strong>the</strong> flag and believe<br />
<strong>the</strong> moral blad. But it doesn't<br />
matter if its <strong>the</strong> US, China,<br />
Russia, France, Japan etc. The<br />
best thing to do is figure why<br />
everyone is doing what.<br />
es206<br />
---------------------------------------------<br />
A popular leader can kill millions,<br />
invade relatively peaceful<br />
neigbors, attack innocent<br />
countries with little provocation,<br />
and be loved for it. A less<br />
charismatic leader might do<br />
whatever neccessary to stop<br />
or postpone a global conflict<br />
and be ridiculed for it.<br />
A democracy (especially one<br />
<strong>as</strong> tenuous <strong>as</strong> America's) is all<br />
about popular opinion<br />
RIGHT NOW.<br />
FoverF<br />
http://catfancy.com/anforum<br />
It is my humple opinion, that<br />
Sodom Insane not only backs<br />
Al-Quaeda, but funded SOME<br />
if not MOST 11 Sept. ‘01<br />
I wote for “Check Mate” this<br />
time around.<br />
Theresa<br />
Spacecampaign<br />
‘Follow <strong>the</strong> Germans do<br />
apologize’ står der trykt på<br />
SPACECAMPAIGNs afspærringbånd,<br />
der ligner det<br />
politiet bruger. Disse bånd<br />
placeres på historiske selvforherligende<br />
bygninger,<br />
buster og statuer (ja, alle<br />
mænd til hest) rundt<br />
omkring i Europa. Båndene<br />
skal omkredse symbolerne<br />
på de dele af historien vi af<br />
hensyn til vores egen selvforståelse<br />
har ”glemt” at<br />
huske.<br />
Vil du ha´ bånd med på<br />
rejsen så kontakt:<br />
alem@spacecampaign.org<br />
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
Der var alt hvad hun kunne gøre; mia<br />
15
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
p til krigsudbrudet i marts kørte en debat på Unge Kunstere<br />
og Kunstformidleres website (www.ukk.dk) om foreninens<br />
mulige deltagelse i krigsmodstanden. Der var ikke<br />
nighed om hvorvidt UKK skulle deltage i protesterne, og om<br />
vorvidt en faglig organisation skal udtale sig om politiske<br />
mner uden for sit fagområde. Der var heller ikke enighed<br />
m hvorvidt man overhovedet bør være imod krigen, FN<br />
andat eller ej. Medlemmernes holdninger syntes at afspejle<br />
en danske befolknings i det hele taget: ‘Både Og’ (både for og<br />
mod krigen).<br />
d af disse diskussioner opstod en anti-krigsplatform for kuntarbejdere:<br />
Kunstarbejdere Imod Krigen – en paraply for en<br />
ække grupperinger og enkeltpersoner som ønskede at udrykke<br />
modstand. Men hvad vil det sige at en gruppe dannes,<br />
t en platform konstituerer sig selv? Om hvad opnås der<br />
nighed; hvilke politiske mål og strategier defineres? Og<br />
vilke interne organiseringsformer etableres? Hvad betyder<br />
ruppedannelsen overhovedet? Risikerer man at miste den<br />
ndividuelle subjektivitet, som ellers traditionelt er betinelsen<br />
for kunstnerrollen? Kan kunstarbejdere overhovedet<br />
rbejde kollektivt?<br />
et blev besluttet at tage udgangspunkt i vores baggrund som<br />
unstarbejdere og kulturproducenter: Vi ville arbejde med<br />
epræsentationspolitik. Hvilke visualiseringsformer af modtanden<br />
og aktivismen kan der (ny)formuleres? Vi besluttede<br />
t bruge den internationale parole 'IKKE I VORES NAVN', som<br />
n tilkendegivelse af at vi er en del af en global protest imod<br />
rigen i Irak. Hertil blev tilføjet dobbel<strong>the</strong>den 'I VORES<br />
AVN' – et forsøg på at komme med konstruktive alternativr<br />
til kapitalismen og dens krige.<br />
i rettede protesterne mod en dobbelt offentlighed: dels med<br />
n reaktualisering af demonstrationen som form og socialt<br />
um i den brede offentlighed, dels med en politisering af kuntscenen<br />
som en mere specifik offentlighed. Et kæmpe baner<br />
med teksten IKKE I VORES NAVN kom op på facaden af<br />
unstakademiet på Kgs. Nytorv. Det kunne ses af både demostranter<br />
og andre som færdedes på torvet, samt af gæster på<br />
ej til Charlottenborgs Forårsudstilling.<br />
16<br />
For at udbygge argumentationen blev der opsat to skilte med<br />
punkter som vi støttede (I VORES NAVN) og punkter vi tog afstand<br />
fra (IKKE I VORES NAVN). Forbip<strong>as</strong>serende kunne<br />
underskrive direkte på plakaterne hvis de støttede<br />
udsagnene, hvilket skete indtil plakaterne var fuldstændigt<br />
overtegnede. Løbesedler blev også spredt – bla. på den sidste<br />
dag af Forårsudstillingen – symbolet på kunsten som borgerlig<br />
offentlighed og dannelse.<br />
På løbesedlerne og skiltene stod den samme tekst, de ti punkter<br />
IKKE I VORES NAVN og de ti punkter I VORES NAVN. Der<br />
var i gruppen stor diskussion om disse punkter og om de politiske<br />
mål i det hele taget; punkterne repræsenterede således<br />
kun dét som der var enighed om og ikke gruppemedlemmernes<br />
politikker i deres mangfoldighed. Men det var vigtigt<br />
at formulere noget og være aktivt kommunikerende – uden<br />
at fremstå som et politisk parti. Krigen pågik og vi diskuterede<br />
og diskuterede mens 68-generationen som ellers ville<br />
ændre verden sad i deres parcelhuse og så TV2. (De landsdækkende<br />
TV medier er ikke blot dannende af bestemte<br />
værdier i deres underholdningsprogrammer; også nyhedsud-<br />
sendelser propaganderer direkte for Anders Fogh og co.)<br />
Den anden side af aktiviteterne omhandlede en reaktualisering<br />
af demonstrationsformen: at indsprøjte mere energi og<br />
udtryk i modstanden. Ved hjælp af lydbilleder, paroler og flag<br />
søgte vi at skabe en mere social situation, mere interaktiv og<br />
dermed ikke b<strong>as</strong>eret på den velkendte form hvor en enkelt<br />
taler adresserer ‘m<strong>as</strong>sen’. Vores kommunikation b<strong>as</strong>erede sig<br />
på såvel dialog som forstyrrelse af den almindelige ro og<br />
orden. Orden i gaderne fører til uorden i vores hoveder.<br />
I forbindelse med kæde-demonstrationen omkring den<br />
amerikanske, den spanske og den engelske amb<strong>as</strong>sade stillede<br />
Initiativet Nej Til Krig en vogn med lydanlæg til vores rådighed.<br />
Det var vores hensigt at skabe en direkte intervention i<br />
det offentlige rum ved hjælp af lydbilleder blæst ud i<br />
kvarteret omkring amb<strong>as</strong>saderne. Der kom klager over lydniveauet<br />
fra både beboere og politiet, så uro skabte vi.<br />
Der var dog klar enighed om det ikke var en egentlig fredsbevægelse<br />
vi havde dannet og at humanistisk foragelse ikke<br />
var vores udgangspunkt. Derimod lagde vi vægten på en kapitalismekritik,<br />
og betragtede krigen MOD Irak som et led i en<br />
større krig FOR udbredelsen og opretholdelsen af kapitalismen<br />
og dens umættelige ekspansionstrang – hvad der med et<br />
pænt, eller måske snarere beskidt, udtryk i daglig tale går<br />
under betegnelsen nyliberalismen; det vil sige markedsgørelsen<br />
af alt fra produktion og produktivkræfter til følelser,<br />
seksualitet, ja, alle tænkelige og utænkelige (sociale) relationer.<br />
Banneret på Kunstakademiets facade fik kun lov til at blive<br />
hængende i 10 dage – hvorefter det blev fjernet efter direkte<br />
ordre fra Kulturministeriet. Dette skete antageligt da Danmarks<br />
absolutte elite skulle til fest på Kunstakademiet nogle<br />
dage senere – Prins Henrik, Brian Mikkelsen, og toppen af<br />
poppen i dansk kunstliv stod på invitationslisten. Og d’herrer<br />
SPREDT (KRIGS)MODSTAND<br />
skulle åbenbart ikke udsættes for dette udsagn. Samtidig<br />
skrev Kulturministeren i Jyllands Posten en kommentar som<br />
ubetinget støtte til krigen. Med andre ord er det ikke noget<br />
problem for den øverste kunstarbejder at udtrykke sig om<br />
politiske emner uden for fagets grænser. Vi måtte endnu<br />
engang se os overhalet højreom.<br />
I det hele taget udmærkede Danmark sig internationalt, og<br />
her tænker vi ikke på sælhundens heroiske fart under havet i<br />
den Persiske golf, men derimod på at danskere støttede krigen<br />
i langt højere grad end resten af Europa og verden i det<br />
hele taget. Hvor tilslutningen op til krigsudbruddet overalt i<br />
Europa var på omkring 10 – 20 % var den i Danmark omkring<br />
50%. Måske skyldtes det at krigen ikke blot var for kapitalismen<br />
og liberalismen, men også mod muslimer (med vores<br />
immigrationspolitik in mente). Den manglende tilslutning til<br />
demonstrationerne afspejlede sig også blandt kunstnere og<br />
kulturproducenter. I forbindelse med den sidste demonstration<br />
(12. april) forsøgte vi at mobilisere kunstarbejderne i en<br />
fælles demonstration, men deltagelsen var minimal. Dette<br />
kan betyde flere ting, blandt andet at det ikke anses for relevant,<br />
cool eller meningsfuldt at gå til demonstration blandt<br />
vore kollegaer, og at de fleste føler sig mere individualiserede<br />
end kollektivistiske.<br />
Kampen handler derfor ikke kun om repræsentationsformer,<br />
men også om mentale processer. Om hvordan vi kan få nyliberalismen<br />
ud af vores hoveder.<br />
Kommentarer:<br />
Jakob Jakobsen og Simon Sheikh<br />
Foto: Andrea Geyer m.f.
"El Haber No"<br />
(Det vil vi ikke)<br />
Fra Nicaragua sender<br />
Kirsten Dufour og Finn<br />
Thybo Andersen følgende:<br />
Morayma Sánchez Vega, en<br />
nicaraguransk kunsthistoriker<br />
og freelance kurator, arrangerede<br />
sammen med<br />
nicaraguranske kunstnere<br />
udstillingen “El Haber No” i<br />
“Espacio Apócrifo”, et lille<br />
eksperimenterende udstillingssted<br />
i Managua, hovedstaden<br />
i Nicaragua. Vi mødte<br />
Morayma Sánchez Vega den<br />
26. april, som fortæller om<br />
baggrunden for udstillingen.<br />
Dollarsedlens historie:<br />
“Jeg var i San Francisco med<br />
min familie og mødte den 21.<br />
marts en stor demonstration<br />
mod krigen i Irak. Der var<br />
m<strong>as</strong>ser af mennesker og<br />
mange bannere med<br />
påskrifter som bl.a.: “No<br />
Blood for Oil” og “Not Kill<br />
Children”.<br />
Ovenover fløj en helikopter<br />
mellem de store bygninger.<br />
Midt i opgøret mellem journalister,<br />
politi og protestanter,<br />
der gik mod <strong>the</strong> Market<br />
Street, fandt min søn på<br />
11 år en dollarseddel på<br />
gaden. Han tog den op og<br />
sagde, ”Se mor, hvad jeg<br />
fandt, nu har jeg penge”, og<br />
han kikkede på den igen og<br />
så at den ikke var ægte, men<br />
jeg sagde til ham, ”Denne dollarseddel<br />
er meget vigtig, det<br />
er ikke penge, men historie”.<br />
På den kan man aflæse eksisterende<br />
website adresser, som<br />
man kan gå ind på og få oplysninger.<br />
Amerikanerne har deres<br />
egen kultur og de er ligeglade<br />
med krig. For mig var<br />
det godt at se mennesker i<br />
USA der var utilfredse med<br />
deres regering. Da jeg var lille<br />
oplevede jeg krigen og jeg<br />
ved hvordan det er, jeg har<br />
set mange døde mennesker.<br />
Ingen kan synes at krig er<br />
godt.<br />
Da jeg kom tilbage til mit<br />
land, Nicaragua, viste jeg dollarsedlen<br />
til mine kunstnervenner<br />
og vi diskuterede<br />
hvordan vi skulle protestere<br />
imod krigen mod Irak”.<br />
Den manipulerede dollarseddel<br />
blev forstørret og brugt<br />
som omslag til en flyer til<br />
udstillingen og Morayma<br />
Sánchez Vega skrev en<br />
artikel, som blev trykt i La<br />
Prensa, det største Nicaraguranske<br />
dagblad. På flyeren<br />
blev der trykt et uddrag af<br />
artiklen.<br />
Den begynder således:<br />
“Den civile og den kunsteriske<br />
protest har samme<br />
mål, men bruger forskellige<br />
midler. Den første bidrager<br />
med m<strong>as</strong>sive demonstrationer<br />
i gaderne, råbende<br />
slagord, mange bannere,<br />
forstyrrer trafikken for at<br />
tilkalde sig opmærksomhed<br />
og opnår at manifestere en<br />
folkelig <strong>aktion</strong> for menneskelig<br />
solidaritet og reel<br />
modstand. Kunstneren<br />
viser, som resultat<br />
af sin åbenbaring,<br />
et kreativt værk,<br />
originalt og unikt, der<br />
forvandles igennem<br />
tilskuerens øjne til<br />
noget magisk, som<br />
trænger direkte og effektivt<br />
igennem til<br />
vores følelser”.<br />
Artiklen slutter:<br />
“Udstillingen er karakteristisk<br />
ved at<br />
reflektere en stor bevids<strong>the</strong>d<br />
om virkeligheden<br />
og ikke den<br />
ubeviste, indifferente<br />
og apatiske overfladiskhed<br />
til denne<br />
skamfulde episode i<br />
den ensidige globalisering.<br />
Den afbilleder på kunstnerisk<br />
måde det som følger krigens<br />
hændelser: Død, smerte,<br />
ødelæggelse, forstyrrelse,<br />
vold og terror. Den viser en<br />
kaotisk og forstyrret verden<br />
som man må sætte sig op<br />
imod. Kunsten provokerer<br />
således gennem fant<strong>as</strong>iens<br />
konstruktioner til refleksion<br />
over de kat<strong>as</strong>trofale forhold<br />
vi lever under idag. Denne<br />
udstilling er, ligesom de protester<br />
der foregår over hele<br />
verden, en <strong>aktion</strong> for menneskelig<br />
solidaritet”.<br />
Nicaragua, april 2003<br />
Af nogle Globale<br />
Rødder i bevægelse<br />
Krigen er slut, lyder det triumferende<br />
budskab i<br />
denne tid. Og godt nok er<br />
det irakiske regime væltet<br />
af en overlegen militærmagt,<br />
men krig mod Irak<br />
var nærmere begyndelsen<br />
end enden på den Globale<br />
Permanente krig, som Bush<br />
erklærede efter terrorangrebene<br />
den 11. september.<br />
Den permanente globale<br />
krig er et produkt af den<br />
nyliberale globalisering –<br />
forsøget på at indordne hele<br />
verden i et gigantisk og komplekst<br />
kapitalistisk produktionssystem,<br />
hvor producenterne<br />
uden forhindringer<br />
kan henlægge deres produktion<br />
til den region, hvor<br />
afk<strong>as</strong>tet er størst.<br />
Tilhængerne af den nyliberale<br />
globalisering har i de<br />
sidste årtier først og fremmest<br />
brugt fredelige pressionsmidler,<br />
for at gennemtvinge<br />
deres økonomisk<br />
liberale program. Man har<br />
forsøgt at overbevise verdens<br />
befolkninger om, at det frie<br />
marked er vejen til udvikling.<br />
Befolkninger, der<br />
har forsøgt andre veje er<br />
blevet udelukket fra långivning<br />
og udviklingshjælp.<br />
Men i løbet af det sidste årti<br />
har den nyliberale globalisering<br />
også mødt voksende<br />
modstand, både fra ’globaliseringsbevægelsen’<br />
og en<br />
række lande i syd.<br />
Såvel globaliseringsbevægelsens<br />
styrke som ulandenes<br />
voksende skepsis har sænket<br />
farten på den nyliberale<br />
globalisering.<br />
Forhandlingerne i WTO er<br />
ikke kommet langt siden<br />
Seattle, aftalen om frit<br />
marked for investeringer –<br />
MAI – er lagt i graven og det<br />
latinamerikanske venstresving<br />
truer det amerikanske<br />
frihandelsprojekt – FTAA.<br />
Det er her, forklaringen på<br />
den aktuelle situation skal<br />
findes. Den permanente<br />
globale krig er globaliseringens<br />
væbnede magt, der<br />
griber ind over for uregerlige<br />
befolkninger eller stater, når<br />
andre pressionsmidler svigter.<br />
Tvangsliberalisering<br />
Inv<strong>as</strong>ionen af Irak er således<br />
først og fremmest en væbnet<br />
tvangsliberalisering.<br />
I kølvandet på militæret følger<br />
transnationale selskaber,<br />
der skal overtage kontrollen<br />
med det nye nyliberale Iraks<br />
olie, industri og infr<strong>as</strong>truktur.<br />
Samtidig er inv<strong>as</strong>ionen et<br />
klart signal til verdens<br />
befolkninger om, at afvigelser<br />
ikke accepteres.<br />
Men – vil nogen sige – der er<br />
jo også kapitalistiske lande<br />
og virksomhedsledere, som<br />
er imod krigen, – ganske<br />
rigtigt, men uenigheden<br />
gælder kun midlerne, ikke<br />
målet: Den globale liberalisering.<br />
Hvad enten den nyliberale<br />
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
Den permanente<br />
globale krig<br />
globalisering gennemføres<br />
med bomber og terrorlovgivning<br />
eller ved økonomisk<br />
at undertvinge landende i<br />
syd og bremse modstanden<br />
ved at omklamre NGOérne<br />
og de folkelige bevægelse, er<br />
resultatet det samme og det<br />
er ikke et resultat som vi kan<br />
acceptere.<br />
Krigen er forfærdelig, men<br />
konsekvenserne af de sidste<br />
tyve års nyliberale globalisering<br />
er ikke mindre forfærdelige.<br />
Vi må derfor ikke<br />
lade os lokke af sirenesangen<br />
om et stærkt EU som modvægt<br />
til USA, ligesom vi ulydigt<br />
må afvise at deltage i<br />
den mere civiliserede og fredelige<br />
nyliberale globalisering,<br />
der koloniserer alle sider<br />
af hverdagslivet i både rige<br />
og fattige samfund verden<br />
over.<br />
Det er kun en vej frem. Det<br />
er en vej som vi allerede er<br />
begyndt at gå ad, sammen<br />
med millioner af mennesker<br />
verden over, der ligesom os<br />
ved, at en anden verden er<br />
mulig.<br />
Det er vejen, der har krydset<br />
Seattle, Porto Alegre og Genova.<br />
Det er egentlig ikke én,<br />
men mange veje, der har det<br />
til fælles, at de alle har retning<br />
væk fra markedets diktatur<br />
og mod en verden med<br />
et værdigt liv for alle.<br />
Det er ad den vej vi skal gå i<br />
dag, og det er på den vej vi<br />
snart mødes igen.<br />
17
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
ABZ FRA DET FRI UNIVERSITET I KØBENHAVN<br />
EVÆGELSER<br />
SAMFUNDSBORGER<br />
lack Mountain College, New Experimental College, Draka-<br />
Hvad nu hvis man ikke føler sig som en fornuftig borger?<br />
ygget, <strong>the</strong> Spontaneous University, New York Free Universi-<br />
Hvad nu hvis ens sprog ikke giver mening i offentligheden?<br />
y, London Anti-University, Berlin Kriticher Universität,<br />
etroit Artists’ Workshops.<br />
TILPAS BEVIDSTHED<br />
n motor som kører i bagrunden.<br />
EGÆR<br />
e nævnte aldrig at dét at lære kunne dreje sig om et 'begær<br />
fter'. Nej. De lod det ligge så vi ikke indså hvad vores begær<br />
unne være før det var for sent, før vi begærede jobbet og<br />
lev følelsesmæssigt forbundet med det.<br />
UBJEKTIVITET<br />
liv til en, bliv til mange. Jeg og jeg.<br />
ASSE-INTELLEKTUALITET<br />
å Det Fri Universitet i København har vi indledt en diskusion<br />
af hvad og hvem der definerer viden i dag og af forholdt<br />
mellem viden og liv. I vores arbejde tager vi udgangspunkt<br />
den overbevisning at viden er social og at alle former for<br />
enneskelig aktivitet indeholder et niveau af viden. Som<br />
ntonio Gramsci skrev i sine fængsels-optegnelser i 1932:<br />
Alle er intellektuelle [...] men ikke alle mennesker fungerer<br />
om intellektuelle i samfundet."<br />
ROTEST<br />
rotestér og forsvind.<br />
EJSEFÆLLER<br />
et Fri Universitet i København er en interessesfære som<br />
dspringer af det materielle liv vi oplever. Vi er altid allerede<br />
olitiserede før ethvert borgerskab. Vores perspektiv er lokalt<br />
g globalt, og vi er på udkig efter rejsefæller rundt om hjøret<br />
og rundt på kloden.<br />
OD<br />
irsdag den 20. november 2001 fandt et folketingsvalg sted i<br />
anmark og det som materialiserede sig var en naturlig konekvens<br />
af et årti med almindelig accepteret xenofobi og<br />
acisme i det danske samfund: en regering b<strong>as</strong>eret på støtte<br />
ra det yderste højre er nu en realitet. Denne misére stiller<br />
ndnu flere krav til udviklingen af uafhængige institutioner<br />
g nye former for politisk sprog i kulturen.<br />
ØKONOMISK ADFÆRD<br />
n bestræbelse efter at forbruge tid udenfor den kapitalistiske<br />
roduktion – ved at løbe op af den nedadgående rulletrappe,<br />
ed at vandre formålsløst omkring i nabolaget, ved at sove<br />
ele dagen, ved dagdrømmeri, osv. osv. Dette er ikke fritid –<br />
ritid er en del af den produktive adfærds kredsløb – dette er<br />
trålende spild.<br />
ETVÆRKER<br />
And I will do’ er næsten et fuldt funktionsdygtigt distribuions-netværk<br />
for kvindelige filmskabere i Europa. Det er et<br />
orrespondance videoprojekt, ligesom en udsending fra en<br />
nden by. Hvis du er en kvindelig filmskaber, som gerne vil se<br />
ndre kvindelige filmskaberes arbejder, kan du nu. Hvis du<br />
ender mig en god kopi af din video vil jeg indspille den på et<br />
psamlingsbånd med 10 andre videoer. Alle medvirkende på<br />
åndet vil modtage en kopi. Url: www.andiwilldo.net<br />
ENGE<br />
l magt til duften af brændte penge.<br />
OVENSKAB<br />
rdet ‘arbejde’ betyder stadig lidelse. På det Fri Universitet i<br />
øbenhavn holder vi f<strong>as</strong>t i ideen om en adskillelse mellem<br />
rbejde og kunstnerisk/politisk <strong>aktion</strong>, selvom grænsen som<br />
ltid er sløret.<br />
KIBAKKE<br />
ad os åbne en skibakke mellem p<strong>as</strong>sion og logik.<br />
FØRE<br />
en afgørende kamp er kampen i uføret. Der findes ikke<br />
18<br />
nogen direkte rute; vejen viser sig når vi bevæger os igennem<br />
uføret af forvirrede morgener, neurotiske sociale forhold,<br />
uigennemtrængeligt bureaukrati, mental dødvægt, mangel<br />
på penge ved k<strong>as</strong>sen i supermarkedet. Som Marx skrev:<br />
“<strong>Re</strong>volutionen, som her ikke finder sin afslutning, men sin<br />
organisatoriske begyndelse, er ikke nogen kortvarig revolution”.<br />
VÆRDI<br />
Vi besluttede at åbne et universitet da vi er interesseret i at<br />
blande os i de processer som gælder værdisætning af viden i<br />
samfundet. Et universitet fungerer lidt som en bank; det<br />
garanterer et værdisystem. Vi opstiller garantier for en lang<br />
række personlige, improviserede og politiserede former for<br />
viden som vi har kendskab til, og som vi gerne vil være med<br />
til at udvikle og gøre eksplicit sociale og skabe fællesskaber<br />
omkring.<br />
OVERSKUD<br />
Den kunstneriske udvikling har aldrig været resultater af<br />
kunstnerisk kritik og kvalitativ udvælgelse, men af kvantitativ<br />
overflod. Derfor er al kunstnerisk censur, ligegyldig hvor<br />
fin den end måtte være, hæmmende for kunstudviklingen.<br />
EXODUS<br />
(Lyt til et Bob Collins groove på:<br />
www.copenhagenfreeuniversity.dk/abz.htm)<br />
GENNEMSIGTIG BETON<br />
Al magt til gennemsigtig beton.<br />
SØVN<br />
Det Fri Universitet er et kunstnerdrevet initiativ engageret i<br />
at udvikle kritisk bevids<strong>the</strong>d og poetisk sprog. Vi accepterer<br />
ikke den såkaldte ny vidensøkonomi som den formende<br />
forståelse af viden.<br />
Vi arbejder med vidensformer som er flygtige, flydende,<br />
skizofrene, forsvindende svage, kompromisløst subjektive,<br />
uøkonomiske, antikapitalistiske, fremstillet i køkkenet, fremstillet<br />
i søvne eller opstået under en fælles udflugt – kollektivt.<br />
FORSKNING<br />
Vi sidder begge ved bordet med vores hænder under vores<br />
ben mens vi venter på at maden skal blive serveret. Jeg er ikke<br />
sikker på om jeg skal sige noget; hun begynder så at tale og<br />
pege på ting i reolen, men jeg ved ikke om det er et udtryk<br />
eller et ord. Jeg forsøger at kopiere det hun siger, men det er<br />
svært at følge med. Jeg siger et par ting, men indser senere at<br />
det var et spørgsmål, ikke et ord. Jeg tænker på hvordan det<br />
mon ville være at lære dansk af hende og så tænker jeg over<br />
hvilken skuffelse jeg må være for hende, da jeg som en voksen<br />
ikke kan svare på hendes spørgsmål. Jeg er ikke sikker på om<br />
hun ville være med på at undervise mig, hvis jeg end ikke er<br />
i stand til at have en ordveksling med hende nu da hun er indstillet<br />
på det.<br />
KUNST<br />
Kære det Fri Universitet i København,<br />
Så jeres udstilling i Wien og sympatiserede med det projekt<br />
som i skitserede på jeres flyveblade. Fortsæt det gode arbejde!<br />
Jeg skriver på en afhandling om Sartre og blandt andet argumenterer<br />
jeg for hans litterære arbejders potentielle radikalt<br />
frigørende natur. Det er vigtigt at den venstreorienterede<br />
æstetiske teori og produktion kommer ud over at betragte<br />
kunst som et udtryk for borgerlig ideologi (og således kapitalisme).<br />
Den må anses for at have væsentlige frigørende<br />
kvaliteter.<br />
Hvad synes sådan nogle som jer om moderne jazz?<br />
Venlig hilsen Sam<br />
DAGLIGLIV<br />
Vores arbejde er sædvanligvis tæt knyttet til det liv vi lever.<br />
Det Fri Universitet i København virker rent faktisk indenfor<br />
rammerne af vores lejlighed og husholdningsøkonomi. Det<br />
Fri Universitet har ingen marmorsøjler og ingen spektakulær<br />
arkitektur, men har alt det rod og de uregelmæssigheder som<br />
et sted hvor mennesker bor.<br />
EXODUS<br />
Den aktive afvisning af kapitalismens sociale forhold; en<br />
evakuering af dens grundlag og opbygningen af et alternativ.<br />
Ikke en direkte opposition eller negering, men en omgående<br />
evakuering.<br />
SITCOMS<br />
SELV-INSTITUTION<br />
Modellen for det Fri Universitet er en vi har taget op og bearbejdet,<br />
og den bygger på direkte umedieret udveksling af<br />
viden mellem mennesker som middel for social forandring.<br />
Det er vores håb at du i stedet for at drømme om det Fri Universitet<br />
i København eller London Anti-Universitet eller det<br />
Fri Universitet i New York eller det Spontane Universitet tager<br />
hen hvor du bor og etablerer dit eget universitet som bygger<br />
på den viden som findes i dit netværk.<br />
VANVID<br />
Vanviddets sprog er ordenes evindelige gliden over i handlinger<br />
indtil det punkt, hvor ord er ren handling.<br />
FREMSKRIDT<br />
I en biografi om den svenske kunstner Karin Larsson (1859-<br />
1928) bliver det, samtidig med en opremsning af hendes kunstværker<br />
i traditionel forstand, nævnt, at hun fandt på at sætte<br />
gryden med kartofler direkte på bordet! Forstået på den<br />
måde at hun altså ikke hældte kartoflerne over i en skål, men<br />
lod dem blive i gryden. Det var en af Larssons tjenestepiger,<br />
der fortalte det til forfatteren af biografien, og for tjenestepigen<br />
var det en tankevækkende handling. Hvor helt igennem<br />
praktisk dermed at reducere mængden af ting der skulle<br />
v<strong>as</strong>kes op. Ja, ikke nok med det, kartoflerne bevarede dermed<br />
deres temperatur, i modsætning til hvis de var blevet hældt<br />
over i en kold skål – man kunne selvfølgelig vælge at varme<br />
skålen først, men det ville jo også være arbejdskrævende. Med<br />
et snuptag bliver gryden sat på bordet og med ét forenkles en<br />
arbejdsproces. Et lille snuptag for Larssons – et stort snuptag<br />
for menneskeheden. Nå ja, det var vel set før, men åbenbart<br />
ikke i en sådan udstrækning at det ikke kunne vække forundring<br />
i en lille svensk by.<br />
ARKITEKTUR<br />
At bo på det Fri Universitet – en beretning fra en gæst:<br />
Mit værelse er bygget på sådan en måde at der både er en dør<br />
som fører direkte ud på trappen og en anden skydedør som<br />
udgør entreen til boligen. Man kan være her, men føle sig<br />
temmelig adskilt fra resten af lejligheden. Man kan også<br />
komme og gå uden at nogen ville bemærke det (ikke fordi jeg<br />
gør det). Jeg foretrækker at holde skydedøren åben, så jeg kan<br />
høre hvad der foregår i resten af lejligheden og lugte madlavningen.<br />
Det er svært at sige hvor meget jeg slipper ud, men<br />
der er helt afgjort et sted hvor vi alle mødes, og jeg kan godt<br />
lide det når nogen stikker hovedet ind af døren.<br />
TALEHANDLING<br />
Det var en simpel social handling at sige ‘Lad os åbne et universitet’<br />
og da vi åbnede det Fri Universitet kom der umiddelbart<br />
en m<strong>as</strong>se diskursive kræfter i bevægelse i og omkring<br />
denne selvinstitution.<br />
MANIFEST<br />
I dag bliver der fremstillet tonsvis af manifester som promoverer<br />
alle slags ready-made subjektiviteter der ønsker at<br />
regere. Vores intention er at skabe en magt som afviser at<br />
regere.<br />
Tak til Emma Hedditch, Anthony Davies, Howard Slater,<br />
Johnny Spencer, Ian Trowell, Asger Jorn and David Cooper.<br />
Henriette Heise og Jakob Jakobsen, 2002 –<br />
www.copenhagenfreeuniversity.dk
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
© Maria Karlsson, L.A. 2003<br />
19
<strong>Re</strong>/<strong>aktion</strong><br />
proget er det parlamentariske<br />
emokratis redskab, arena,<br />
roces og form. Det er svært at<br />
eskrive, men umuligt ikke at<br />
edrive. Det er en t<strong>as</strong>ke af<br />
nstrumenter ved hjælp af<br />
vilke historie(r), moral, holdinger,<br />
enigheder og komproisser<br />
bliver til konsensus<br />
åvel som Lov (og ofte Sanded).<br />
Og sprog er samtidig en<br />
lok af r<strong>as</strong>lende m<strong>as</strong>kiner, der<br />
illader os at protestere, modige,<br />
og – måske – genforhanle<br />
Loven og alle dens midleridige<br />
Sandheder, både de skrene<br />
såvel som de uskrevne.<br />
åledes er det ikke lige meget<br />
vordan vi omgås sproget;<br />
ruger, belurer, beskylder og<br />
eskriver det. – Alene betegelsen<br />
’det’ er interessant, den<br />
år ’det’ (altså sproget) til til<br />
orveksling at ligne en uskylig<br />
bunke fedtede tingester,<br />
ærktøjer og m<strong>as</strong>kindele, der<br />
den selv at have indflydelse<br />
å begivenhederne giver<br />
oven mulighed for at være til<br />
tede, kendt, lokaliseret, f<strong>as</strong>tlået<br />
(’stadfæstet’) – altså også<br />
det’, der gør magten synlig,<br />
aflæselig’, gennemskuelig – og<br />
åske adlydt? Sådan omtales<br />
det’ ihvertfald ofte, sproget.<br />
år folketinget beder om magtdredninger<br />
for at få klarhed<br />
ver magten, dens tinder, deres<br />
efalingsveje og ålede egenskaer,<br />
eller når Danmarks Radio<br />
g Film Instituttet slår sig samen<br />
om at udskrive konkur-<br />
20<br />
phidselsesskrift til<br />
ampen om sproget<br />
for det man siger er man selv)<br />
rencer for programmer, der<br />
endeligt skal afsløre hvad magt<br />
egentligt er og hvem det er, der<br />
har den, eller når Ekstra Bladet<br />
hilser magten ’velkommen på<br />
forsiden’ (det har de nemlig<br />
magten til at gøre), foreslår de<br />
alle umiddelbart at sproget er<br />
én enhed, pragmatisk og gennemskuelig,<br />
med hvilken man<br />
kan slå en anden f<strong>as</strong>t. ’Magt’,<br />
f.eks. Som et ord, et stempel, et<br />
mærke, en mur.<br />
Billedet er tiltalende, for det<br />
lader til at give os overblik<br />
over magten, viden om den og<br />
forstand på den. Det er rart at<br />
tænke på at der holdes opsyn,<br />
så magten ikke løber løbsk, lige<br />
henover hovedet. For hvem vil<br />
være magtesløs? Magt over<br />
magten, med andre ord. Og er<br />
vi ikke taknemmelige for at<br />
sproget tilsyneladende tjener<br />
os så flinkt, og at der oven i<br />
købet er nogen der melder sig<br />
frivilligt til at holde magten i<br />
ave så vi kan tænke på andre<br />
ting?<br />
Det er et rart billede, men sammenlignes<br />
det med demokratiets<br />
idé om magt som<br />
diskussioner mellem modsætninger<br />
og sprog som deres<br />
arena, begynder de ellers så<br />
pænt beliggende og veladskilte<br />
dele at flyde ud. Billedet insisterer<br />
nemlig selv alt for ivrigt<br />
på at overse hvorledes det<br />
således faktisk også selv er<br />
sprog (billedet, altså), og end-<br />
videre hvorledes det jo netop<br />
er sprog der gør det mulig at<br />
formulere, dissekere, kritisere<br />
og således også påvirke og<br />
omformulere magt. De ellers<br />
så velpolerede ord som ’magt’<br />
og ’sprog’ flyder ud for øjnene<br />
af os, undersøgelses-objekterne<br />
smelter sammen med instrumenterne<br />
og halen bider i sin<br />
egen mund: For sproget er ikke<br />
kun vejledende men også –<br />
når man mindst venter det –<br />
vildledende, og ’magt’ ligner et<br />
enkelt ord, men viser sig at<br />
være mange flere; både<br />
mekanismer og processer og<br />
udviklinger og indviklinger,<br />
forhold og forhandlinger hvis<br />
former alle netop bl.a. er sprog.<br />
Og ligesom ’magt’ er også ordet<br />
’sprog’ blot et tyndt gardin<br />
foran en vældig hær af vedligeholdelses-mønstre,opretholdelses-teknikker,overlevelsesstrategier,<br />
privilegier og indflydelser,<br />
repræsentationer, taktikker<br />
og manøvrer. At tage del<br />
i sprog er at tage del i magt.<br />
Hverken sprog eller magt er<br />
processer som vi kan melde os<br />
ud af; i vores forskellige<br />
forhold udøver og navigerer vi<br />
i dem og med dem, langs dem<br />
og i kraft af dem. Magt og<br />
sprog. Og undervejs også kroppen,<br />
kødet, luftvejene, indsigten,<br />
udskillelserne, viden.<br />
Præciseringen, defineringen,<br />
betegnelsen; At lytte for at<br />
komme i tale, at overhøre for<br />
ikke at skulle tale, at tale hen<br />
over for at blive hørt, at tale<br />
uden at blive hørt, at høre<br />
uden at blive tiltalt, at blive<br />
tiltalt uden at kunne svare. At<br />
blive frakendt sit sprog og at<br />
blive dømt til at tillære sig et<br />
nyt. At blive lokaliseret i et<br />
sprog, man ikke hører hjemme<br />
i. Eller at udviske visse ord fra<br />
forrådet og insistere på at gentage<br />
andre. At repetere visse<br />
sætninger så ofte, at de bliver<br />
en lyd, en sandhed eller et<br />
mærkeligt koncentrat; en flydende<br />
salve der smører grammatikken<br />
omkring sig, en<br />
særlig saft, der flyder mellem<br />
ordene og os, og implicerer alt<br />
det usagte. At forbeholde sig<br />
privilegiet til at lade være med<br />
at sige det hele, og alligevel at<br />
blive hørt.<br />
Det er væsker som disse der<br />
pumpes ud i karsystemer<br />
mellem os, lommer og blærer<br />
der fyldes i vores ord og vores<br />
tale, når vi adresserer, elsker og<br />
hader. Og det er smørelser som<br />
disse der gør det muligt f.eks.<br />
at snakke om ’dem’ og ’os’,<br />
uden at behøve at præcisere<br />
yderligere, men alligevel blive<br />
forstået. Eller at kunne gentage<br />
ordene ’kriminelle indvandrere’<br />
som om noget var en<br />
selvfølge, impliceret og skyldig<br />
via sproget alene, gentagelsen,<br />
og således automatisk desto<br />
mere skyldig, jo mere det siges.<br />
Eller konsekvent at bruge<br />
ordet ’danske statsborgere’ om<br />
nogle mennesker, og ’danskere’<br />
om andre, og blot tage for givet<br />
ikke at skulle beskrive eller<br />
præcisere denne sære skelnen<br />
(netop fordi dem, der ikke<br />
altid-allerede forstår og anerkender<br />
denne skelnen, netop er<br />
dem, der ikke må inviteres ind<br />
i sproget). Eller at erstatte<br />
defineringer som ’angrebskrig’<br />
med ’forsvars-krig’ og<br />
’besættelses-magt’ med ’befrielses-magt’<br />
for således at undgå<br />
de love og overenskomster<br />
man ellers selv taler om at<br />
kæmpe for. Man kan blive<br />
dømt for det man siger; vold<br />
kan udøves med ord, og det<br />
man siger er man selv. Sproget<br />
er stort, og kun et fjols frygter<br />
ikke omgangen med det. Det<br />
pumper gennem os i hver<br />
eneste centimeter drøm og<br />
hver eneste skive ønske, og vi<br />
bor alle i det, også dem der<br />
ikke selv har valgt det – og<br />
også dem, der er privilegerede<br />
nok til at tro de kan vælge det<br />
fra.<br />
I det demokrati vi hele tiden<br />
bekræfter os selv i at vi tror på<br />
og kæmper for, lever magten<br />
og dens økologier nødvendigvis<br />
i sproget, og viceversa.<br />
De betinger vores tale,<br />
vores tekst, vores lytten og<br />
vores læsning, vores viden,<br />
vores krop og de konsekvenser<br />
vi drager af disse. Og vi udøver<br />
og navigerer med og i dem når<br />
vi praktiserer demokratiet;<br />
når vi taler og lytter eller vælger<br />
at lade være. Det er derfor<br />
vigtigt at tage sprog alvorligt;<br />
at bruge det med vilje, med<br />
lyst og med ærefrygt, at lytte<br />
til når det bruges mod os, at<br />
prøve at forstå hvordan det<br />
fungerer i os, i vore nervesystemer<br />
og blodbaner, kirtler og<br />
kar, at kæmpe mod det og<br />
kæmpe for det, at ruste op;<br />
genfinde nye ord og opfinde<br />
gamle, glemte grammatikker,<br />
at sætte dem i omløb, at<br />
mumle om deres rislen gennem<br />
organer og fordøjelser,<br />
hornhinder og betændelser,<br />
ligesom det er nødvendigt hele<br />
tiden aktivt at terrorisere,<br />
infiltrere og fordærve de implicitte<br />
systemer der adresserer,<br />
indskriver og italesætter os<br />
under præmisser vi ikke er<br />
enige i. For disse artikulationer<br />
kan ikke ignoreres bort eller<br />
ties ihjel, de bliver kun<br />
stærkere ved ikke at blive talt<br />
imod, forvredet, misbrugt,<br />
udspurgt, dementeret og råbt<br />
ad. Sig fra, sig frem, sig til, sig<br />
imod, sig op. At yde modstand,<br />
sproglig modstand, til daglig<br />
og i drømmene, mellem linjerne,<br />
i telefonerne, over skiltene,<br />
langs utopierne, mellem<br />
talerne, reklamerne, beskederne,<br />
ordene og de fordrejninger<br />
af dem du ikke vil<br />
stå inde for. Vi må lytte efter,<br />
holde ørene stive og snakke i<br />
mod; italesætte korrektioner,<br />
vrisse tilbage mod ringeagtsytringer<br />
og inficere selvsikre<br />
udtalelser med utugtig omgang,<br />
dialekter, accenter og<br />
talefejl, opfundne, strategiske<br />
såvel som medfødte. Vi må<br />
tage hinanden på ordene,<br />
obskønt og ved højlys dag, og<br />
vi må skråle sammen men<br />
også synge lysteligt falsk i hver<br />
eneste kanon vi inviteres til, så<br />
snart vi hører de indforståede<br />
mellemrum mellem linierne<br />
der fratager andre muligheden<br />
for at svare.<br />
Vi må insistere på et demokrati<br />
hvor en stemme ikke blot<br />
er et kryds, men tale og sprog,<br />
mumlen, snakken og italesættelse,<br />
en lytten og en mulighed<br />
for at blive hørt. Adgangen til<br />
sproget er altafgørende, ligesom<br />
magten til at definere det.<br />
Giv ikke sproget væk, lad det<br />
ikke sive bort, efterladt til<br />
besiddende stemmer fordi de<br />
tror det er en selvfølge at de får<br />
lov at tale det og holde det ved<br />
lige, smøre det og gøre det. Giv<br />
lyd. Til kamp for sproget, mod<br />
det og med det.<br />
Katya Sander