Download nyhedsbrevet som pdf - Plesner

plesner.com

Download nyhedsbrevet som pdf - Plesner

Nr. 2 | Juni 2010

Indhold

1 Nye regler for vertikale aftaler


1 Nye regler for vertikale aftaler

Af advokat Gitte Holtsø, advokat Martin Andreas Gravengaard og advokatfuldmægtig Peter E. Stassen

EU-Kommissionen har offentliggjort en Gruppefritagelsesforordning

for vertikale aftaler og samordnet praksis (herefter

"Gruppefritagelsen"), der trådte i kraft 1. juni 2010, samt

nye retningslinjer for vertikale begrænsninger (herefter

"Retningslinjerne").

De nye regler medfører både stramninger og lempelser i

forhold til de hidtil gældende regler, men de væsentligste

nyheder er dels en ændring af Gruppefritagelsens

markedsandelstærskel, således at det fremover ikke kun

er leverandørens, men også køberens, markedsandele,

der er afgørende, og dels Kommissionens fortolkningsbidrag

til behandlingen af internetsalg.

Herudover indebærer de nye regler ændringer og præciseringer

bl.a. for så vidt angår definitionen af alvorlige

konkurrencebegrænsninger, og der introduceres retningslinjer

for vurderingen af vertikale begrænsninger i

form af aftaler om distributionsvederlag og kategoristyring.

Anvendelsesområdet for Gruppefritagelsen

Gruppefritagelsen finder anvendelse på vertikale aftaler,

dvs. aftaler mellem en leverandør og en køber, såfremt

(i) markedsandelstærsklerne ikke er overskredet og (ii)

aftalen ikke indeholder nogen alvorlige begrænsninger

Nr. 2 | Juni 2010

(begge disse betingelser vil blive gennemgået nærmere

nedenfor).

Hvad er en gruppefritagelse?

EUF-traktatens artikel 101, stk. 1 (tidligere EF-traktatens

artikel 81, stk. 1) og den tilsvarende bestemmelse

i konkurrencelovens § 6 indeholder et generelt

forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Artikel

101, stk. 3, og konkurrencelovens § 8 undtager konkurrencebegrænsninger

fra forbuddets anvendelse,

forudsat at en række betingelser er opfyldt, navnlig at

begrænsningerne er nødvendige for at opnå effektivitets-

eller andre fordele, der kommer forbrugerne til

gode i form af lavere priser eller bedre kvalitet. En

fritagelse i henhold til artikel 101, stk. 3, eller konkurrencelovens

§ 8 forudsætter imidlertid en nærmere

individuel juridisk og økonomisk vurdering af begrænsningerne.

En gruppefritagelse indeholder derimod

en generel fritagelse for kategorier af aftaler,

som antages normalt at opfylde undtagelsesbetingelserne

i artikel 101, stk. 3, og konkurrencelovens

§ 8, uden at det er nødvendigt at foretage en konkret

bedømmelse af aftalernes positive og negative virkninger.

TILBAGE


Hvis en aftale ikke er omfattet af Gruppefritagelsen, vil

det afhænge af en individuel vurdering af aftalen, om

den kan fritages i henhold til EUF-traktatens artikel 101,

stk. 3. Kommissionens retningslinjer vil dog - som hidtil -

kunne anvendes som pejlemærke ved denne vurdering.

Foruden de "klassiske" vertikale aftaleforhold, finder

Gruppefritagelsen også anvendelse på visse andre

aftaleforhold:

• Vertikale aftaler mellem konkurrenter er

som udgangspunkt udtrykkeligt udelukket

fra Gruppefritagelsens anvendelsesområde.

Der gælder dog den undtagelse, at ikkegensidige

aftaler mellem konkurrenter kan

være omfattet af Gruppefritagelsen, såfremt

(i) leverandøren er producent og distributør,

mens køberen alene er distributør og ikke er

en konkurrent i produktionsleddet, eller (ii)

leverandøren er en tjenesteyder, der opererer

i flere omsætningsled, mens køberen

opererer i detailleddet og ikke er en konkurrent

til leverandøren i det omsætningsled,

hvor han køber aftaletjenesteydelserne

• Aftaler mellem en sammenslutning af detailhandlere

og dens medlemmer, såfremt ingen

medlemmer har en omsætning, der

overstiger EUR 50 mio.

Markedsandelstærskel

En af de væsentligste ændringer ved Gruppefritagelsen

er ændringen af markedsandelstærsklen for anvendelse

af Gruppefritagelsen.

Fremover vil markedsandelstærsklen på 30 % gælde for

både leverandøren og køberen, idet Gruppefritagelsen

ikke finder anvendelse på aftalen, hvis leverandørens

markedsandel på dennes afsætningsmarked overstiger

30 % og/eller køberens markedsandel på indkøbsmarkedet

overstiger 30 %.

Udgangspunktet fraviges, hvor der er tale om trepartsaftaler,

hvor hver part opererer på et forskelligt trin i distributionskæden,

eksempelvis hvor en producent sælger til

en grossist, der videresælger til en detailhandler. I disse

tilfælde gælder tærsklen på 30 % ikke kun producentens

markedsandel på dennes afsætningsmarked, men ligeledes

grossistens markedsandel på dennes afsætningsmarked.

På samme vis må såvel grossistens som detailhandlerens

markedsandel på deres respektive indkøbs-

Nr. 2 | Juni 2010

markeder maksimalt udgøre 30 %, hvis aftalen skal være

omfattet af Gruppefritagelsen.

Alvorlige begrænsninger

Gruppefritagelsens artikel 4 indeholder som tidligere en

liste over alvorlige begrænsninger, hvis tilstedeværelse i

aftalen medfører, at hele aftalen falder uden for Gruppefritagelsens

anvendelsesområde. Bestemmelsen er på

visse områder mere lempelig end den hidtidige Gruppefritagelse,

jf. nærmere herom nedenfor.

I Retningslinjerne har Kommissionen angivet, at en aftale,

der indeholder en alvorlig begrænsning, formodes

at falde ind under artikel 101, stk. 1, ligesom der er en

formodning om, at aftalen sandsynligvis ikke opfylder

betingelserne i artikel 101, stk. 3.

Retningslinjerne indeholder en væsentlig og principiel

lempelse i forhold til Kommissionens hidtidige tilgang til

alvorlige begrænsninger. Det fremhæves, at virksomhederne

har mulighed for i konkrete tilfælde at sandsynliggøre,

at det vil give effektivitetsfordele at medtage den

alvorlige begrænsning i aftalen. I så fald vil de ovennævnte

formodninger bortfalde, og Kommissionen vil

skulle foretage en reel vurdering af de sandsynlige konkurrenceskadelige

virkninger, før den tager endelig stilling

til, om betingelserne i artikel 101, stk. 3, er opfyldt.

Videresalgsprisbinding

Videresalgsprisbinding vil også fremover blive anset som

en alvorlig begrænsning, og tilstedeværelse heraf vil

medføre, at den pågældende aftale falder uden for

Gruppefritagelsen.

Kommissionen har dog som noget nyt i Retningslinjerne

påpeget 3 situationer, hvor en videresalgsprisbinding

kan medføre effektivitetsfordele:

• Ved introduktionen af et nyt produkt

• Inden for et franchisesystem eller et tilsvarende

distributionssystem i forbindelse med en samordnet,

kortsigtet (2-6 uger) tilbudskampagne,

der også kommer forbrugerne til gode samt

• For at løse et "frihjulsproblem", dvs. hvor en forhandler

drager fordel af andre forhandleres indsats

med (yderligere) kundeservice forud for et

køb, ved at de - på grund af at de ikke har samme

udgifter til kundeservice - kan sætte priserne

lavere


Videresalgsbegrænsninger

Gruppefritagelsen indebærer ikke væsentlige ændringer

for så vidt angår definitionen af "alvorlige videresalgsbegrænsninger".

Som udgangspunkt vil begrænsninger af

passivt salg - med visse undtagelser for selektive distributionssystemer

- fortsat være alvorlige, ligesom begrænsninger

af aktivt salg vil blive anset for alvorlige,

medmindre disse begrænsninger aftales i forbindelse

med et eksklusivt distributionssystem.

Gruppefritagelsen medfører dog visse ændringer:

Først og fremmest anses begrænsninger med hensyn til

købers valg af forretningssted ikke længere for værende

alvorlige.

Leverandører vil fremover kunne tillade engrosforhandlere

at handle direkte med visse slutbrugere, eksempelvis

særligt store slutbrugere, uden at tillade handel med

alle andre slutbrugere.

For så vidt angår eksklusiv distribution vil eneretten

fremover kunne være "delt" mellem køber og leverandør:

Køber vil blive anset for at have eneretten til en bestemt

kundegruppe eller et territorium, selvom leverandøren

sælger produkter til samme kundegruppe eller på samme

territorium. Således vil en begrænsning af aktivt salg

til en andens kundegruppe eller territorium ikke udgøre

en alvorlig begrænsning, selv hvis leverandøren sælger til

disse.

De alvorlige begrænsninger i artikel 4 er:

Nr. 2 | Juni 2010

• Videresalgsprisbinding, dvs. aftaler eller

samordnet praksis der direkte eller indirekte

har til formål at fastsætte en fast eller mindste

videresalgspris eller et fast eller mindste

prisniveau, som køberen skal overholde

• Begrænsninger af det område eller den kundegruppe,

hvortil køberen (eller dennes

kunder) må videresælge aftalevarerne eller

tjenesteydelserne

• Begrænsninger af aktivt eller passivt salg til

endelige brugere (både erhvervsmæssige

brugere og endelige forbrugere), som foretages

af medlemmer af et selektivt distributionssystem

• Begrænsninger af krydsleverancer mellem

autoriserede forhandlere i et selektivt distributionssystem

samt

• Aftaler, hvorved slutbrugere, selvstændige

reparatører og selvstændige tjenesteydere

afskæres fra eller pålægges begrænsninger

med hensyn til at skaffe sig reservedele direkte

fra reservedelsproducenten

Endelig for så vidt angår selektiv distribution vil leverandøren

fremover kunne pålægge en autoriseret forhandler

i et selektivt distributionssystem begrænsninger i adgangen

til at sælge til uautoriserede forhandlere i ethvert

distributionsled i ethvert område, hvor der enten aktuelt

findes et selektivt distributionssystem, eller hvor leve-


andøren endnu ikke sælger aftalevarerne, herunder i

eksklusivområder som leverandøren (udtrykkeligt) har

reserveret til selektiv distribution.

Internetsalg

Et af de store tvivlspunkter de senere år har været, hvordan

forskellige begrænsninger i adgangen til internetsalg

skal vurderes.

Gruppefritagelsen henviser ikke direkte til internetsalg,

men dette behandles langt mere detaljeret i Retningslinjerne.

Kommissionen har forsøgt at tilgodese hensynene til på

den ene side forbrugernes muligheder for at drage nytte

af internettets muligheder og på den anden side leverandørernes

interesse i at kunne forhindre visse forhandlere

i at køre på frihjul.

Kommissionen anfører i Retningslinjerne, at forhandlerens

brug af en webshop skal ses som en form for passivt

salg, og at enhver forhandler i princippet må have lov til

frit at bruge internettet som en salgsplatform.

Som følge heraf vil nedenstående tilfælde som udgangspunkt

udgøre en alvorlig begrænsning af konkurrencen:

• Såfremt leverandøren forhindrer forhandlere,

der har et fysisk forretningssted, i at foretage

internetsalg

• Såfremt forhandleren skal forhindre kunder i en

anden forhandlers område fra at gå ind på sit

websted eller skal sørge for automatisk omdirigering

af kunder til producentens eller andre

forhandleres websteder

• Såfremt forhandleren skal standse kundetransaktioner

over internettet, hvis det af kundernes

kreditkortoplysninger fremgår, at de ikke har

adresse inden for forhandlerens (eksklusive)

område

• Såfremt forhandleren skal begrænse den andel

af sit samlede salg, der foregår via internettet

• Såfremt forhandleren skal betale en merpris for

de varer, der skal sælges via internettet, i forhold

til de varer, han vil sælge fra sit fysiske forretningssted

("dual pricing")

Det er dog tilladt leverandørerne dels at beskytte eksklusive

distributionssystemer ved at begrænse aktivt salg,

dels at forsøge at sikre kvaliteten af distributionssystemet

og begrænse frihjulsmulighederne, særligt ved selektiv

distribution.

Nr. 2 | Juni 2010

Det er således tilladt for en leverandør at foretage følgende

begrænsninger:

• At stille krav om at forhandlerens hjemmeside

skal indeholde links til andre forhandleres

og/eller leverandørens egen hjemmeside

• Formentlig at stille krav om at forhandleren har

mindst ét fysisk forretningssted, og således at

forhindre forhandlere i alene at sælge via internettet,

herunder ved at nægte levering til forhandlere,

der alene opererer via internettet

• At kræve at køberen sælger mindst en absolut

mængde (i værdi eller omfang) af produkterne

uden om internettet, samt at sikre at forhandlerens

internetaktiviteter stemmer overens

med leverandørens distributionsmodel. Den

del, der kræves solgt på traditionel vis, kan være

den samme for alle købere eller fastsat individuelt

for hver køber ud fra objektive kriterier

(eksempelvis køberens størrelse, beliggenhed

etc.)

• At betale forhandleren et fast beløb til støtte for

køberens salg fra dennes faste forretningssted

eller via internettet. Leverandøren må således

ikke betale et variabelt beløb, der stiger i takt

med omsætningen ved salg fra det fysiske forretningssted


• At pålægge forhandleren kvalitets- og servicestandarder

ved salg via internettet, såfremt disse

svarer til standarderne for salg fra et fysisk

forretningssted

• At pålægge kvalitets- og servicestandarder, såfremt

forhandleren anvender en tredjemands

platform til distributionen

• At forhindre/begrænse aktive salgsfremstød,

eksempelvis målrettede internetreklamer eller

områderelaterede bannerreklamer, til eksempelvis

andres forhandleres eneforhandlingsområder

eller kundegrupper

Øvrige væsentlige ændringer

Kommissionen behandler to nye områder: Distributionsvederlag

("upfront access payments") og kategoristyring

("category management") og de mulige konkurrencemæssige

fordele og ulemper herved i Retningslinjerne.

Distributionsvederlag

Distributionsvederlag er faste beløb, som leverandøren

inden for rammerne af et vertikalt forretningsforhold

betaler til en distributør for at få adgang til distributionsnettet

og belønne detailhandlerne for den service, de

yder leverandøren, eksempelvis ved køb af hyldeplads,

betaling for salgsfremmende foranstaltninger og reklamekampagner

mv.

Faren ved sådanne foranstaltninger er, at de kan virke

markedsafskærmende overfor andre distributører, hvis

leverandøren derved tilskyndes til kun at bruge én distributør,

eller overfor andre leverandører, hvis betalingerne

gør det vanskeligt for små, nye aktører at komme ind på

markedet.

Derudover kan generelle standarder for distributionsvederlag

medføre en svækkelse af konkurrencen samt

muliggøre/skjule samordnet praksis mellem distributørerne.

Imidlertid kan distributionsvederlag også medføre en

effektiv allokering af hyldeplads til nye produkter samt

udjævne informationsasymmetrien mellem leverandørerne

og distributørerne, hvorved både distributøren og

leverandøren kan få identificeret, hvilke produkter der er

succeser, og hvilke produkter der ikke er, for derved at

sikre såvel en optimal introduktion af nye produkter som

en effektiv distribution.

Kategoristyring

Nr. 2 | Juni 2010

Aftaler om kategoristyring er aftaler, hvor en forhandler

inden for rammerne af en distributionsaftale lader leve-

randøren tage sig af markedsføringen af en produktkategori,

som normalt ikke blot omfatter leverandørens

egne, men også konkurrenters produkter. Leverandøren

får herved indflydelse på såvel placering som udvalg af

produkter inden for den givne kategori.

Som udgangspunkt giver kategoristyring ikke anledning

til konkurrenceretlige problemer, medmindre leverandøren

derved bliver i stand til at afskære salget af de øvrige

leverandørers produkter.

Imidlertid kan kategoristyring også medføre effektivitetsfordele

ved, at forhandlerne drager fordel af leverandørens

kendskab til det pågældende marked og markedsføringsekspertise.

Herved kan sikres både stordriftsfordele,

og at forhandlerens hylder til enhver tid

indeholder en optimal mængde, således at efterspørgslen

bedre kan mødes, hvilket igen sikrer øget kundetilfredshed.


Overgang til de nye regler

Gruppefritagelsen trådte i kraft den 1. juni 2010 og gælder

umiddelbart for alle aftaler, der er indgået på eller

indgås efter dette tidspunkt, og som opfylder betingelserne

for fritagelse. Gruppefritagelsen er, selvom den

endnu ikke er formelt implementeret i dansk ret, umiddelbart

gældende.

Nye fusionskontrolregler og ny lov om håndhævelsese

af udbudsreglerne

Folketinget vedtog den 29. april 2010 en ny konkurrencepakke

indeholdende en række ændringer af

konkurrenceloven, en ny lov om håndhævelse af

udbudsreglerne og tekniske ændringer til benzinforhandlerkontraktloven.

Plesner har i et nyhedsbrev fra april 2010, der findes

på vores hjemmeside, omtalt de nye fusionskontrolregler,

og et nyhedsbrev om håndhævelsesloven på

udbudsområdet vil blive udsendt i forbindelse med

lovens ikrafttræden den 1. juli 2010.

Nr. 2 | Juni 2010

For så vidt angår de aftaler, der ikke opfylder betingelserne

efter Gruppefritagelsen, men som allerede var i

kraft den 31. maj 2010 og opfyldte betingelserne for

fritagelse efter den hidtidige vertikale gruppefritagelse,

finder forbuddet i artikel 101, stk. 1, ikke anvendelse til

og med den 31. maj 2011.

Morgenmøde om sidste nyt inden for konkurrenceretten

Plesners afdeling for konkurrenceret inviterer til morgenmøde

den 30. juni kl. 8.00-11.00, hvor de nye

regelsæt om vertikale aftaler, fusionkontrol og andre

nyheder vil blive gennemgået af advokat Gitte

Holtsø, partner, og advokat Martin Andreas Gravengaard.

Tilmelding kan ske til advokatsekretær Jannie Rasmussen

på jar@plesner.com, og eventuelle spørgsmål

om arrangementet kan rettes til advokat Martin

Andreas Gravengaard på telefon 33 12 11 33 eller

mag@plesner.com

Invitationen kan findes på vores hjemmeside

www.plesner.com under "Arrangementer".


Kontakt

Christian Karhula Lauridsen

advokat, partner

ckl@plesner.com

Jacob Borum

advokat

jab@plesner.com

Thomas Herping Nielsen

advokat

thn@plesner.com

De nævnte advokater kan også kontaktes på telefon 33 12 11 33.

Gitte Holtsø

advokat, partner

gho@plesner.com

Nr. 2 | Juni 2010

Martin Andreas Gravengaard

advokat

mag@plesner.com

Christopher Kjølby Jensen

advokat

ckj@plesner.com

OM PLESNER. Med mere end 200 jurister og en samlet medarbejderstab på 360 medarbejdere er Plesner et af landets førende internationale advokatfirmaer med specialer inden for alle

erhvervs- og offentligretlige områder. Plesners vision er at være Danmarks bedste advokatfirma - det naturlige valg for enhver dansk og udenlandsk virksomhed med behov for erhvervsjuridisk

rådgivning.

TILBAGE

Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.

More magazines by this user
Similar magazines