Gamle og nye konfirmander - Skt. Markus Kirke
Gamle og nye konfirmander - Skt. Markus Kirke
Gamle og nye konfirmander - Skt. Markus Kirke
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4<br />
engang over det, da det blev opdaget – ikke n<strong>og</strong>et Stein Bagger her. Han<br />
fremturede i sit bedrageriske virke <strong>og</strong> sørgede oven i købet for lidt selvpensionering<br />
– på arbejdsgiverens regning, ved at nedskrive alle skyldnernes<br />
gældsposter, for næst efter egen formue, er der ikke n<strong>og</strong>et, der er så godt<br />
som at have medskyldige, man kan presse for lidt håndører, når krybben er<br />
tom. Ganske godt klaret, må man sige. Han var en dygtig svindler – <strong>og</strong> han<br />
får da <strong>og</strong>så ros af Vorherre! Det har altid mindet mig om forsvareren hos<br />
Storm P, der til dommeren siger: ”At tiltalte et en ærlig mand bevises af, at<br />
han åbent <strong>og</strong> redeligt tilstår at være en stor slyngel!” Sådan!<br />
Men så er det jo altså, der står, at hans herre roste ham, fordi han havde<br />
båret sig kl<strong>og</strong>t ad! Det er da i hvert fald n<strong>og</strong>et andet, end vi er vant til<br />
at høre - ikke mindst fordi Lukas lader Vorherre slutte af med følgende<br />
morale: ”Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige mammon, for at de,<br />
når det er forbi med den, kan tage imod jer i de himmelske boliger” - hvis<br />
man da ellers kan kalde det for en morale - det er da i det mindste en overraskende<br />
pointe!<br />
Medmindre det er Vorherres egen måde at kommentere det sted i GT, hvor<br />
der står, at Gud er grænseløst god imod onde <strong>og</strong> utaknemmelige - <strong>og</strong> det<br />
er jo da selvfølgelig meget betagende at vide; men som en nydelig dame<br />
engang skulle have sagt: ”Hvad så med alle os andre?” Og det kan hun jo<br />
have så evig ret i!<br />
Det hele er vist så kompliceret, at jeg burde have fulgt rådet fra min gamle<br />
lærer i Nytestamentlig tekstudlægning, der altid sagde: ”Tag ferie, når det<br />
er den utro godsforvalter, der skal prædikes over”. Jo da! Og det har jeg så<br />
gjort i år, for hvad skal man d<strong>og</strong> sige om sådan n<strong>og</strong>et?<br />
Det skulle da lige være at følge ideen fra en af de tidligere <strong>konfirmander</strong>!<br />
”Jamen, det lyder da egentlig som en god fortælling”, sagde hun: ”hvis man<br />
nu var en af dem, der fik gæld eftergivet!” Gad vist, om ikke hun har en<br />
pointe der? Problemet er bare at finde ud af, hvad det skulle være for en<br />
gæld? Eller er det?<br />
For et eller andet sted har man jo godt vidst, at man lever af at stifte gæld!<br />
Der har altid været n<strong>og</strong>le, man stod i gæld til! De første år, hvor man intet<br />
kunne selv; hvor man var så hjælpeløs afhængig af, at der var n<strong>og</strong>en, der t<strong>og</strong><br />
sig af én; n<strong>og</strong>en, der holdt om <strong>og</strong> holdt af <strong>og</strong> sørgede for alt det fornødne,
Change language