Gamle og nye konfirmander - Skt. Markus Kirke

markuskirken.dk

Gamle og nye konfirmander - Skt. Markus Kirke

Per Kierkeby, Retrospect 1

som man ikke engang selv anede var så fornødent. Og der var kærtegnene,

og rosen og anerkendelsen; den selvfølgelige viden om, at man var elsket

lige præcis sådan, som man var – alt det, man skulle tære på resten af livet

– alt det, man kunne tage frem af sit forråd og stå imod med, når vindene

suste og stormene hvinede.

Men man var ikke klar over, hvor meget, det egentlig betød, for man var

hele tiden på vej fremad! Der var så meget nyt og spændende, der skulle

undersøges, så meget, der skulle prøves, og man havde slet ikke tid til at

dreje hovedet og se bagud, eller fundere over, hvad man egentlig stod i gæld

til. Det var så selvfølgeligt.

Og man nåede til den første korsvej! Der, hvor man selv skulle vælge,

hvilken retning livet skulle tage. Og man valgte – halvvejs i blinde, for

hvordan skulle man kunne overskue, hvad det hele ville indebære? Og der

blev så mange andre valg; så meget andet, der skulle tages stilling til – og

man kunne vel også bare gøre det om, hvis nu det viste sig, at lykken ikke

og ventede lige der, hvor man havde troet?

Men jo længere, man kom frem ad vejen, des mere blev man klar over, at

man ikke bare kunne gøre tingene om! Man havde grebet dybt ind i andre

menneskers liv, ved at vælge,

som man gjorde; man sad

til langt op over halsen fast i

nogle forpligtelser, som man

ikke bare omkostningsfrit

kunne rive sig løs af. Hvad

det ville få af omkostninger

for en selv, kunne man

måske bære – men hvad det

efterlod af ar og sår i andre

mennesker kunne være

næsten ubærligt!

Og her havde man gået og

troet, at det var et spørgsmål

om at træffe de rigtige

valg og så ellers lade livet

komme til sig! Men det var

5

More magazines by this user
Similar magazines