Download artikel - Anne Katrine Lund

annekatrinelund.dk

Download artikel - Anne Katrine Lund

4

Brug TV-mediet

rigtigt

CIVILØKONOMEN

14

Mærkevaren

mister værdi

28

Når dårlige

projekter ikke

vil dø

Nummer 11

November 2003

Civiløkonomerne


At kommunikation er mere end glittede

tryksager, er efterhånden en gammel

sandhed fra forskere og analytikere. Alligevel

er det i mange organisationer

stadig det overfladiske kommunikationsarbejde,

der prioriteres. Frem for alt

forsømmer mange ledere at prioritere

arbejdet med kommunikation. Det går

ud over relationerne til alle interessenter

fra aktionærer til kunder og medarbejdere.

Eksempelvis viste en analyse

blandt 2700 topchefer i større virksomheder

i ni lande lavet af Proudfout Consulting

i februar, at en væsentlig kilde

til manglende produktivitet var dårlig

kommunikation. Problemerne udsprang

blandt andet af, at lederne havde

dårlige kommunikative færdigheder,

var ineffektive i deres kommunikation,

og ikke mindst at der var store problemer

i kommunikationskulturerne rundt

om i virksomhederne.

At meddele er ikke at kommunikere

”Jeg går meget op i at kommunikere til

medarbejderne...”, udsagnet er typisk,

og det uskyldigt udseende samtidig med

afslører, at lederen sikkert ikke kommunikerer,

men snarere meddeler sig.

Ledergerningen forpligter til at give en

mængde informationer videre, men det

er ikke nok. Man skal turde kommunikere,

hvilket kræver ærlighed, respekt

og lydhørhed i en grad, som de færreste

8 CIVILØKONOMEN 11/2003

LEDELSE

AF KOMMUNIKATIONSFORSKER

OG -RÅDGIVER ANNE KATRINE LUND

DEN KOMMUNIKERENDE LEDER

Enhver leder skal spidse ører, være nærværende og meget

kommunikerende. Så kort kan budene fra 12 af erhvervslivets

spidser resumeres. Kommunikation spiller en stadig større

rolle i ledergerningen, og forsømmer man det, går det ud

over både troværdigheden og bundlinjen. Alligevel prioriterer

alt for mange ledere kun kommunikation meget overfladisk;

kække PowerPoint shows i halvmørke rum, hurtige e-mails og

professionelle pressemeddelelser. En ny bog går tæt på kommunikationens

betydning – set med ledernes egne øjne

husker at mobilisere. Det handler bl.a.

om mod til at gøre op med den mængde

af ”sande” budskaber, der hærger

mange organisationer – ”corporate bullshit”,

som det mindre poetisk kaldes.

Michael Pram Rasmussen, Topdanmark.

”Noget af det første, jeg faldt over, var

personalepolitikken. Der stod, at medarbejderne

er vores vigtigste aktiv. Og

det er for mig et eksempel på, hvor meget

sludder der siges, og det sagde jeg til

medarbejderne. I er ikke de vigtigste

aktiver, hvis jeg skal være lidt grov, så

er I et middel eller endnu grovere sagt: I

er et nødvendigt onde.”

Michael Pram Rasmussen

FOTO: VIBEKE NØDSKOV

Allerede som nytiltrådt administrerende

direktør valgte Michael Pram Rasmussen

at tale helt direkte med medarbejderne

i Topdanmark på dialogmøder

rundt om i landet. Ikke med store videofilm

og smarte præsentationer, men i

stedet med en flipover og en tuschpen.

Den nye jordnære ”dogmestil” har fået

flere spørgsmål og mere engagement

frem over alt i organisationen og været

med til at få den positive organisationsudvikling

i gang, der har gjort Topdanmark

til branchens mest beundrede på

de 7 år, Michael Pram Rasmussen har

været leder.

Pynt ikke på virkeligheden

Hvis troværdigheden af kommunikationen

i organisationen skal bevares, er det

nødvendigt ikke kun at være årvågen

over for sin egen mundtlige kommunikation

som leder. Man skal også være

meget opmærksom på, hvilken version

af virkeligheden eksempelvis personalebladet

giver. I mange organisationer

kan ledelsen – måske uden at være klar

over det – være med til at gøre de interne

medier dybt utroværdige ved at

lægge navn til artikler, der set med

medarbejdernes øjne lancerer en så lyserød

version af virkeligheden, at de heller

ikke fæstner lid til resten af informationerne

i mediet.


Den tegnede stategi fra Novo Nordisks enzym-division er resultatet af to dages seminar – tolket af tegnere på selve seminaret.

I Danske Bank koncernen er Peter

Straarup blevet opmærksom på denne

faldgrube. Kommunikationsafdelingen

holder ham ofte i ørene i den eksterne

kontakt – og vice versa.

”Vi havde lige haft generalforsamling,

og det var en halvpinlig affære. ATP

kom op og sagde noget pænt om regnskabet,

men dernæst kom der en strøm

af kunder på talerstolen, der generede

vores gebyrer. En enkelt person stillede

sig op og sagde de frygteligste ting om

banken. Det viste sig senere ikke at

have noget på sig, men værende en syg

person. Men det var jo noget, der påvirkede

alle, der var til stede. Dagen efter

læste jeg så på skærmen i vores

Intr@nyt: ’Bankens generalforsamling

succesfuldt overstået. Ros fra ATP, ros

Peter Straarup, Danske Bank.

økonom - men ledig?

Nyt: også for selvstændige

Op til 20.000 kroner pr. måned ved ledighed.

Tegn en tillægsforsikring til a-kassen i

CT- Civiløkonomernes Tillægssikring.

For medlemmer af CA – Civiløkonomernes A-kasse

FOTO: VIBEKE NØDSKOV

fra aktionærerne, der var fuld opbakning

osv.’ Det nytter jo ikke, så er det

jo ren Pravda”

Peter Straarup

Peter Straarup tog straks fat i smutteren

for at sikre tilliden til medierne – og

præcis samme konsekvens er nødvendig

i al kommunikation til interessenterne.

Det bekræftes også af toplederkolleger

som Hans-Ole Jochumsen, Fondsbørsen,

Niels Boserup, Københavns Lufthavne

og Jørgen Mads Clausen, Danfoss.

Mens sygeplejerskernes formand

Connie Kruchow beretter om nødvendigheden

af ekstra omhu i både ærlighed,

lydhørhed og nærvær i dialogen

med sine medlemmer – det er ikke nok

at være lederskribent, man skal være

der!

ct@ca-forsikring.dk tlf. 33149045 Civiløkonomernes Hus Sværtegade 3 Postboks 2116 1014 København K

CIVILØKONOMEN 11/2003

9


Skab et klima, hvor kommunikation

er mulig

Det kræver sin topleder at fremelske en

virksomhedskultur, hvor både mennesker

og forretning får rum til at vokse.

Jens Moberg fra Microsoft kalder det et

”ikke-dømmende klima”, for her er det

både tilladt at lave fejltagelser og sige

det højt, hvis man ikke ved alt. Det er

faktisk noget, man direkte opmuntres

til, for al succes bygger på selvindsigt.

Moberg indrømmer gerne, at han laver

nogle bommerter engang imellem. Og

han synes, det er vigtigt, at han også

kommunikerer åbent om sin egen fejlbarlighed

som topchef:

Jens Moberg, Microsoft.

”Det går heller ikke, at alle bare klapper

hælene sammen og siger – nå ja, hvis direktøren

vil have det på den måde…

selvom man synes, at det er fuldstændigt

idiotisk. Samtidig skal det også være tilladt

for den enkelte at sige – jeg ved faktisk

ikke, hvad jeg skal gøre.”

Jens Moberg

At det klima også kan fremelskes ved

anderledes kontante metoder er Flemming

Østergaard fra Parken Sport &

Entertainment et levende bevis på. Han

sætter fx en ære i at stoppe al rygtedannelse,

han hører om, ved straks at sammenkalde

de talende og den bagtalte og

fordre umiddelbar ærlighed og dialog

eller lukket mund. Kommunikation kan

10 CIVILØKONOMEN 11/2003

FOTO: VIBEKE NØDSKOV

set med hans øjne også være at bede

nogle holde mund.

At turde tegne og fortælle

En vigtig del af en leders arbejdsopgaver

er at sikre, at medarbejderne kender

og forstår visionen – at de kan

forstå baggrunden og begrundelserne

for, at det er et attraktivt sted at bevæge

sig hen. Det er bl.a. her, at toplederne

alle er enige om, at kommunikationen

er meget mere afgørende,

end man tidligere har tænkt over. For

det er ikke en selvfølge, at alle er motiveret

eller lader sig motivere af en

pamflet eller nok så engagerende artikler

i personalebladet. Her skal lederen

gå foran og oversætte budskabet.

Den administrerende direktør i Novozymes

Steen Riisgaard har prøvet

flere alternative veje for at sikre den

afgørende kommunikation. Bl.a. da

han som koncerndirektør i Novo

Nordisk skulle formidle en ny 300 sider

lang forretningsstrategi ud til

medarbejderne. Han satte to dages seminar

for ledelsesgruppen af til udelukkende

at tale kommunikation. Til

seancen havde han inviteret et hold

amerikanske tegnere, der fortolkede

talen fra podiet og diskussionerne undervejs

på en meget stor tegning. Formålet

var dels at få input fra mellemledere,

dels at forberede dem på,

hvordan de efterfølgende kunne kommunikere

strategien videre til deres

medarbejdere.

”Jeg elsker at eksperimentere. Strategitegningen

blev en stor succes. Det var jo

smadder sjovt, at vi alle sammen havde

lavet den – og det at man kunne fortælle

en god historie over den. Folk tog den

med hjem og satte den op i deres lokale,

så sad de jo og klistrede klistermærker

på, der hvor de kunne hjælpe til. På den

måde blev strategiarbejdet nærværende

på en helt ny måde. Det er det, vi hele

tiden skal gøre; finde nogle måder at

kommunikere på, som taler lidt mere til

hjertet end til hjernen, eller lidt mere til

maven end til hovedet.”

Steen Riisgaard

Steen Riisgaard, Novozymes.

Nu er fokus flyttet fra det visuelle til

fortællingen af den gode historie i Novozymes

i erkendelse af, at kommunikation

af den slags mere abstrakte ambitioner

kræver ekstra kommunikative

greb for at nå ud til alle medarbejdere.

Lederens balancegang

De 12 toplederes bud er enkle og direkte:

den gode leder skal arbejde seriøst

med kommunikation og turde

bruge sig selv i mødet med alt fra aktionærer

til produktionsmedarbejdere.

Arbejdet med bogen har fået en historie

om et forskningsprojekt blandt

psykologer på Harvard frem på nethinden.

Her satte man for år tilbage et

enormt analysearbejde i gang for at

finde frem til, hvad der skaber et

særligt talent. Efter en uendelig række

test og et forbrug af millioner af dollars

fra private virksomheder endte

psykologerne med at påpege sandheder

så enkle, at talenternes mødre vist

kunne have fortalt det på et øjeblik.

Måske kunne de 12 topchefers mødre

have fortalt os, at nærvær er det helt

centrale kodeord for en god kommunikator?

Men en ting er meninger, en

helt anden handlinger – og aktuelle

analyser i de fleste danske organisationer

taler deres tydelige sprog; ledere

på alle niveauer kan blive langt bedre

til både at prioritere at kommunikere

og rent faktisk åbne munden og

ørerne! ■

FOTO: VIBEKE NØDSKOV

More magazines by this user
Similar magazines