Pukkelhvaler reddet fra døden i Grønland Når ... - WSPA Danmark

wspa.dk

Pukkelhvaler reddet fra døden i Grønland Når ... - WSPA Danmark

Læs om: Medlemsportræt I Kampen mod dyretransporter I 10 skridt til dyrevelfærd

NYHEDSBLAD NR. 32 I OKTOBER 2008

WSPA NEWS

Pukkelhvaler reddet fra døden i Grønland

Når dyrene lider i katastrofer


VELKOMMEN

Kære læser,

Så er det ved at være efterår, og her på WSPA går

vi det i møde efter et foreløbig begivenhedsrigt år.

Hidtil har 2008 været endnu et godt år for dyrene,

takket være den fantastiske opbakning fra alle jer

WSPA-støtter.

I februar stod vi i spidsen for lanceringen af en

global kampagne mod lange dyretransporter,

Handle with Care. Den har siden vakt opsigt og

genklang i store dele af verden med medieomtale, underskriftindsamling

og lobbyarbejde. Kampagnen fortsætter, og på

næste side kan du læse om de mange resultater og fremtidige

planer for kampagnen.

I april var et hold fra WSPAGrønland og lavede hemmelige

filmoptagelser, som afslørede, at mindst 25 % af landets

hvalfangst er kommerciel. Vi var også med på det årlige møde

i Den Internationale Hvalfangstkommission i juni, og her

fremlagde vi en rapport fra turen. Mødet endte med en sejr

til hvalerne – Grønland fik ikke hævet sin fangstkvote med de

ønskede 10 pukkelhvaler. Læs opdateringen på s. 10.

I maj blev Myanmar ramt af en frygtelig katastrofe, med

udbruddet af cyklonen Nargis. Millioner af mennesker og dyr

blev påvirket – mistede liv, mistede hjem og en total omvæltning

af hverdagen var følgerne. WSPA satte i samarbejde med

FN’s landbrugsorganisation (The Food and Agriculture

Organization of the United Nations) ind med hjælp til dyrene,

som befolkningen er så afhængige af til jordbrug og til mælk

og kød i det daglige. Vores katastrofehjælpskoordinator Philip

Russel beskriver vores nødhjælpsarbejde meget præcist. Han

siger: ”WSPA vil bygge bro mellem arbejdet for dyrevelfærd og

humanitært arbejde - for at hjælpe dyrene og dermed også

for at reducere fattigdom, sult og sygdomme hos mennesker”.

Læs mere på s. 4 om vores indsats i Myanmar.

Senere på efteråret starter TV-serien Bear Sanctuary i syv afsnit

på Animal Planet. Et filmhold har fulgt WSPA´s arbejde

med at redde rumænske bjørne fra fangenskab og føre dem til

et liv i et af verdens største bjørnereservater, hvor de kan leve

i overensstemmelse med deres instinkter. Programtiderne vil

være at finde på vores hjemmeside. Jeg glæder mig personligt

meget til at se serien.

Endnu en gang vil jeg gerne takke jer alle, som med jeres

støtte gør det muligt for os at arbejde for sikkerhed, tryghed

og velfærd for verdens dyr.

God læselyst - husk at give bladet videre, når du har læst det.

Mange hilsner

Gitte Buchhave

Direktør, WSPA Nordic

Anne ved BT’s halvmarathon i april 2008.

Støt WSPA

– mens du dyrker sport!

”Jeg bliver ved med at løbe til den sidste bjørn er reddet”. Det

er klare ord fra WSPA-medlem Anne Skov fra Korsør, som

løber for dyrene i forskellige løb. Anne er pioner i vores nye

sponsorprogram, som både danske og svenske støtter har

meldt sig til.

Har du også lyst til at deltage i en sportsbegivenhed og støtte

dyrene ved at være del af vores sponsorprogram?

Så hop på cyklen, i kanoen eller løbeskoene – alle sportsgrene

gælder.

Sådan fungerer sponsorprogrammet:

Du betaler 100 kr. for at melde dig til. Vi giver dig en pakke

med en WSPA-t-shirt og sponsorlister. Privatpersoner/virksomheder/butikker

kan sponsorere dig med et beløb fx for

hver kilometer du løber. Du finder selv sponsorerne - de betaler

så et beløb pr. kilometer, som du løber.

Du kan læse mere om sponsorprogrammet på www.wspa.dk.

Du kan også sende en mail til projektleder Inez de Ligt på:

inez@wspa.dk.

Ansvarshavende: Helén Brobeck

Redaktion: Henriette Irminger Sonne,

Mai Helmer og Helén Brobeck

Layout og tryk: Trekroner Grafisk A/S

Oplag: 33.000 stk.

Meld eventuelle adresseændringer til os på:

info@wspa.dk eller på tlf: 3393 7212


KAMPAGNE

Handle with Care

– kampagnen mod lange

dyretransporter fortsætter

Tasmanien: Den australske stat Tasmanien har informeret

WSPA om, at de overvejer at stoppe eksporten af får til

Mellemøsten. I et brev til WSPA skriver energiminister David

Llewellyn blandt andet, at den tasmanske regering ikke ser

eksport af levende får fra Tasmanien til Mellemøsten som optimal,

og at regeringen foretrækker, at dyrene slagtes inden for

statens grænser. Et forbud i Tasmanien vil være et stort symbolsk

skridt mod afslutningen på den globale eksport af levende

dyr, som hvert år medfører store lidelser for millioner af dyr.

Australien: Sammen med RSPCA vil Handle with Carekoalitionen

for anden gang stå bag et offentligt forum om

Australiens eksport af levende dyr. Ved det første arrangement

mødte imponerende mange op for at lære om de barske realiteter

og for at se videooptagelser af, hvordan australske får

bliver behandlet i lande som Egypten, Oman og Bahrain.

Talsmand for Handle with Care, Dr. Hugh Wirth siger: ”Vi er

meget glade for den store interesse, som viser, hvor meget

mennesker bekymrer sig over eksporten af levende dyr. Som

verdens største eksportør af får til slagtning er Australien en

stor aktør i en handel, som hvert år påfører millioner af dyr

lidelser. Støtten fra den australske offentlighed er afgørende for

at komme denne rædsomme handel til livs”.

Irland: Organisationen ARAN (Animal Rights Action Network)

lavede en vellykket demonstration ved den australske ambassade

i Dublin, Irland. Medieopbudet var stort og demonstrationen

blev omtalt i flere landsdækkende aviser.

Canada: Alex Tamanenko, medlem af New Democratic

Party (Canadas fjerde største parti) har med succes fremsat et

forslag i det canadiske Underhus, som afkræver den canadiske

fødevareinspektion, CFIA, en status for revideringen af

reglerne for dyretransporter. Forslaget anmoder samtidig om

en tidsplan for, hvornår disse reviderede regler bliver sendt til

Justitsministeriet, så ministeriet kan klargøre reglerne til godkendelse.

USA: WSPA’s programkoordinator Dena Jones har talt om

bedre lovgivning for dyretransporter overfor den amerikanske

kongres. Forventningen er, at kongressen holder en briefing

om transport af landbrugsdyr tidligt næste år.

Alene i USA har næsten 12.000 personer skrevet til den

australske ambassadør. I kølvandet på denne store opbakning

har Handle with Care-koalitionen bedt om et møde med

ambassaderne i USA og Canada.

3


BEVIDST LIVSSTIL

TAG 10 SKRIDT

1 Vælg produkter fra fritgående dyr

Vælg kun mælk, æg og kød fra økologisk opdrættede og

fritgående dyr.

Når du går på restaurant, så spørg efter økologisk og

frilandsprodukter. Findes det ikke på menukortet, så

giv dem en opfordring til at udvide deres sortiment.

Kun efterspørgsel vil få dem til at satse på dyrevelfærd.

2 Beskyt dine kæledyr

Vær sikker på, at deres vaccinationer er opdaterede, så

de ikke smitter andre dyr med smitsomme sygdomme.

Overvej sterilisation af dit dyr. Der er over en halv milliard

herreløse hunde og et tilsvarende antal herreløse

katte i verden, så det er vigtigt, at alle hunde og katte,

som kommer til verden, er ønskede. Husk også at få

øremærket din kat, så den kan findes og identificeres,

hvis den skulle blive væk.

3. Vær frivillig for dyr

Hvis du har tid i overskud, kan du overveje at blive frivillig

gå-tur-ven eller lignende for et dyreinternat. Du kan

også indsamle underskrifter for WSPA ved at henvende

dig til os.

4

4. Tag et grusomhedstjek

Mærker på kosmetik og makeup kan være temmelig

misvisende – ikke testet på dyr lyder godt, men refererer

muligvis udelukkende til slutproduktet og ikke til de

ingredienser, som produktet indeholder. Virksomheder,

som virkelig er dyreetiske medvirker ikke dyreforsøg

overhovedet. Hvis du er usikker, så kontakt virksomheden

og spørg til deres politik.

5. Vær dyrevenlig turist

Desværre er mange turistattraktioner mindre attraktive

for dyrene - tyrefægtning, delfinarier og optrædende dyr

er kynisk udnyttelse af dyr. Det kan du undgå, og hvis

dit rejseselskab arrangerer udflugter til den slags begivenheder,

så råb op. Protester og vis, at de også har et

ansvar for god dyrevelfærd.

6. Bliv del af vores kampagner

Besøg www.wspa.dk og læs mere om vores kampagner

om forskellige emner. Du kan ofte hjælpe med en

underskrift. Hold dig opdateret på vores hjemmeside.

7. Se på dyreliv med respekt

Hvalsafari og traditionelle safarier bliver mere og mere

populære. Selvom det er en fantastisk oplevelse at

komme helt tæt på de vilde dyr, er det ikke alle rejseselskaber,

som har respekt for dyrenes velfærd. Bed derfor

om at se deres retningslinjer, før du bestiller en tur –

retningslinjerne skal beskytte de dyr, som er involveret.

Køretøjer og både, som kommer helt tæt på dyrene, kan

stresse dem og påvirke deres naturlige adfærd.

8. Giv det videre

Når du modtager dit WSPA NEWS, så læs det – og giv

det videre! Dit lokale bibliotek, din læge eller frisør er

fine steder at lægge godt nyt om dyrevelfærd. På den

måde er du med til at sprede det gode budskab og udbrede

kendskabet.

9. Kom i form for dyrene

Har du sportsskoene, så har vi sponsorprogrammet!

Du betaler 100 kr. for at melde dig til. Vi giver dig en

pakke med en WSPA-t-shirt og sponsor-lister.

10. Støt FN-erklæring for dyrevelfærd

Har du allerede besøgt www.animalsmatter.org og

skrevet under på vores kampagne for at få en global

erklæring for dyrevelfærd? Hvis ikke, så giv din mening

til kende ved at skrive under og fortælle videre til venner

og bekendte.


KATASTROFEHJÆLP

Katastrofeteamet hjælper dyr og deres ejere efter cyklonen Nargis’ hærgen. Foto: WSPA/Ian Dacre

Hjælp i samarbejde med FN

Da cyklonen Nargis den 2. maj ramte Myanmar, blev verden dybt berørt af billederne af det

katastroferamte land, hvor det de første uger var umuligt for hjælpeorganisationerne at komme

ind med nødhjælpen.

I slutningen af maj fik vi som en af de første hjælpeorganisationer

lov til at komme ind i landet. I samarbejde med FN’s landbrugsorganisation

FAO (Food and Agriculture Organisation of

the United Nations), dyrlæger og lokale fra Myanmar plejede

og behandlede vi overlevende dyr fra den ødelagte region.

Vores dyrlæger, ledet af Ian Dacre, fik lov til at komme ind i

landsbyerne i Irrawaddy-deltaet, den lavtliggende region, som

var hårdest ramt af cyklonen. Her havde mange af landsbyerne

mistet op til 90 % af deres dyr. Landsbyen Konyin Kone havde

fx kun 30 bøfler ud af 2000 tilbage, og 20 af 1500 grise.

Stort set alt deres fjerkræ blev udslettet af cyklonen. De overlevende

dyr i disse områder led under fejlernæring og sygdomme.

På grund af det forurenede flodvand, som var skyllet op,

blev dyrene smittet med parasitinfektioner, diarré og lungebetændelse.

Der var også tilfælde af mund- og klovsyge.

Takket være bidrag til WSPA var vores team i stand til komme

ind og vurdere situationen og sikre, at hjælpen blev leveret der,

hvor der var mest brug for den. Hvert dyrlægeteam kan pleje

50-100 dyr om dagen i områderne Kunyangone, Maw’gyun,

Bogole, Laputta, Ngapudaw, og Pyapon, og i alt har vi delt

120 tons koncentreret dyrefoder ud.

Når vores team bringer dyrefoder ud, får folk noget andet at

koncentrere sig om end blot deres egen nød. Disse mennesker

bor og lever med dyr, og når vi kommer med foder og hjælp

til dyrene, giver det dem faktisk håb for fremtiden. De påskønnede

rigtig meget, at vi kom for at tage os af de dyr, som

betyder så meget for dem,” siger Ian Dacre.

Ian Dacre fortæller fra sin rejse, at folk i landsbyerne på trods

af deres egen tragiske situation gjorde alt, hvad de kunne for

deres dyr. Han siger: “Der kom en mand til vores klinik i

Laputta. Han tog os med til sin hytte. Han satte sig ned, han

var meget stille. Alt var ødelagt, hele hans verden var smadret.

Han fortalte os, at kun et af hans seks børn havde overlevet

cyklonen. Han kom til os i håb om, at vi kunne hjælpe tre

af hans overlevende stude. Det kunne vi”.

5


DYREVELFÆRD GLOBALT

RUNDT

BORNEO: Ambitiøst samarbejde med BOS om at sikre orangutangernes fremtid

Her har din støtte allerede været med til at sikre den fortsatte drift af Nyaru

Menteng, orangutangreservatet, hvor 650 orangutanger også i 2008 kan leve i

fred og sikkerhed. For nylig har WSPA besluttet at implementere en ambitiøs

plan for at sikre centret på lang sigt. Som led i støtten har vi underskrevet en

seks måneders kontrakt, hvor WSPA’s Chris Williams også bliver udviklingsleder

hos BOS fire dage om ugen. Desuden har vi ansat projektleder Marjolein van

den Hoven, som kommer til at sidde på WSPA-kontoret i London tre dage om

ugen.

Sam Gracey for BOS

6

WTI

DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO:

Fra bushmeat til et liv i det fri

Takket være dig kan vi her støtte Lola ya Bonobos arbejde. Lola ya

Bonobo tager sig i øjeblikket af ca. 50 forældreløse og sårede dværgchimpanser,

som de har reddet fra at blive handlet som kæledyr eller

bushmeat. Vi samarbejder med Claudine Andre, Lolas karismatiske

grundlægger, som fra sine rehabiliteringssteder sætter chimpanserne

tilbage til et liv i det fri.

WSPA

RUMÆNIEN: Bjørnereservat giver bjørne et helt nyt liv.

Her betyder din støtte, at vores reservat nær Zarnesti er hjemsted for 30 bjørne. Der

kommer hele tiden flere bjørne til, som tidligere levede et usselt liv i fangenskab. Nu

får bjørnene pleje og lever i fantastiske omgivelser, hvor de kan klatre i træerne og

svømme i søerne. I efteråret starter en tv-serie i syv afsnit på Animal Planet.

Serien hedder Bear Sanctuary, og den følger WSPA´s arbejde med at redde bjørnene

fra fangenskab og føre dem til et liv i reservatet i overensstemmelse med deres

instinkter.

INDIEN: Reservat med plads til 100 tidligere dansebjørne på vej

Her gør din støtte det muligt for os at sætte en stopper for den grusomme underholdning

med dansebjørne i Indien. Vi arbejder sammen med vores medlemsorganisation

Wildlife Trust of India for at overbevise bjørnenes ejere om, at de skal opgive denne

levevej og til gengæld få vores hjælp til at finde alternative indtægtskilder. Vi er ved

at bygge et nyt reservat, hvor der bliver plads til op mod 100 konfiskerede bjørne, og

vi uddanner skovfogeder i at forhindre, at man tager bjørnene væk fra deres liv i det

fri.

Når bjørnene først har været dansebjørne, vil de aldrig igen kunne klare sig i den

vilde natur. Derfor gør vi reservatet så naturtro som overhovedet muligt, så bjørnene

kan leve resten af deres liv i omgivelser, der understøtter deres naturlige instinkter.

Lola ya Bonobo

ASIEN:

Kampagner mod bjørnegalde

Mere end 14.000 bjørne lever lige nu i fangenskab i bure så små, at de

ikke kan stå oprejst, hvor de under store smerter får tappet deres galde.

Galden bliver produceret i Kina, Vietnam and Korea og bruges som et universalmiddel

mod diverse sygdomme i traditionel medicin.

Din gavmildhed gør os i stand til at efterforske og køre kampagner mod

den grusomme praksis.


CAMEROON: Krybskytter bliver retsforfulgt

Takket være din støtte har vi her givet en bevilling til The Last Great Ape Organisation.

De arbejder med at beskytte primater og elefanter i Cameroon mod illegal jagt.

Bevillingen skal finansiere rådgivning fra jurister, som vil hjælpe med at stille krybskytterne

for en domstol. Vi finansierer også, at en medierådgiver sætter fokus på, hvor

nødvendigt det er at beskytte Cameroons dyreliv. I årets første fem måneder er 133

sager blevet efterforsket, og 23 sager er nået domstolene.

KENYA – oplysning og alternativer til krybskytteri

Det er desværre blevet “in” at spise kød fra vilde dyr og bushmeat-industrien er den største trussel mod vilde

dyr i øjeblikket. Krybskytter dræber og sårer hvert år tusinder af vilde dyr i Tsavos nationalpark i Kenya.

Vi arbejder med David Sheldrick-projektet, som kæmper mod, at krybskytter dræber og sælger dyr

til bushmeat-industrien i Kenya. Projektet har haft succes med at fjerne flere end 300 snarer

En

verden

til

forskel

Verdens dyr er så sårbare overfor menneskers

udnyttelse og mishandling. Vilde dyr

lider, når vi ødelægger deres levesteder for

at gøre plads til større udnyttelse af naturens

ressourcer. Måske bliver de indfanget og

brugt til underholdning – måske bliver de

dræbt, og deres kropsdele bliver brugt til

unødvendige kommercielle produkter.

i løbet af årets første tre måneder, og fire krybskytter er blevet arresteret.

Medlemslandene i IWC

Takket være dig har det været muligt for os at rette verdens søgelys

mod den problematiske hvalfangst. På møde nr. 60 i Den

Internationale Hvalfangstkommission (IWC) i juni opfordrede vi, på

baggrund af vores optagelser af Grønlands reelt kommercielle hvalfangst,

IWC til at fokusere på øget beskyttelse af hvalerne. Omkring

2500 hvaler bliver hvert år jagtet af Japan, Norge og Island.

Men med din hjælp gør vi en verden

til forskel. Her kan du se nogle af

de mange ting, som forbedrer

dyrs vilkår rundt om i verden

USA (Idaho): Fremgangen fortsætter

- med din støtte.

Takket være din støtte har vi siden 1998 arbejdet sammen med The Idaho Black Bear

Rehabilitation Centre (IBBR). Næsten 100 bjørne er blevet sat tilbage i det fri, og centrets

grundlægger Sally Maughan benytter en rehabiliteringsmetode, som nu danner forbillede af rehabiliteringscentre

over hele verden.

PAKISTAN: Religiøse ledere opfordrer til at stoppe bjørne-hundekampe

Her er vi takket være dig i stand til at lave lobbyarbejde over for religiøse ledere.

Vi beder om, at de bakker op om, at man sætter en stopper for bjørne-hundekampene

– en grusom underholdningsform, hvor kamphunde angriber en

forsvarsløs bjørn, som dels er bundet via et reb gennem kæben, dels har fået

filet sine tænder ned. Som resultat af vores kampagne har mere end 4000

moskéer tilmeldt sig kampagnen, og mere end en million mennesker har i fredagsbønnen

hørt budskabet om at stoppe bjørne-hundekampene.

DYREVELFÆRD GLOBALT

Emma Chapman/Scott Liffen

Vi finansierer også en uddannelsesleder, som arbejder sammen med lokale skoler

for at give oplysning om problemet. Og vi opfordrer også lokale ledere til at

udvikle alternativer til krybskytteri, som fx biavl mv.

Digital Visions

WSPA

7


WSPA NORDIC

8

Gitte Buchhave

står i spidsen for det nordiske kontor.

Jeg arbejder for WSPA, fordi dyr og deres velfærd altid har været en vigtig del af mit liv. Her

kan jeg bruge mine kompetencer på at være med til at gøre verden til et bedre sted for dyr.

Én af mine vigtigste oplevelser med dyr var mit besøg i et reservat i Tyrkiet,

som vi byggede og finansierede til befriede dansebjørne. Det var helt fantastisk

at se bjørne, som tidligere blev mishandlet dagligt, tumle rundt i reservatet.

Dyrevelfærd er vigtigt for mig, fordi dyr også er levende væsener, som har instinkter og behov.

Danmarks dyrevelfærdsministers første opgave skulle være at sørge for, at regeringen støtter 100 %

op om UDAW (Universal Declaration for Animal Welfare), kampagnen med det mål at få international

erklæring om dyrevelfærd i FN.

Gitte-Merete Juhl Petersen

arbejder med telemarketing, fundraising og regnskab.

Jeg arbejder for WSPA, fordi jeg her gør en forskel for de

mange dyr verden over, der lever et helt uacceptabelt liv. Jeg

kan jo desværre ikke selv tage ud og hjælpe dem alle.

Én af mine vigtigste oplevelser med dyr var en meget tidlig morgen i

det nordlige Norge, hvor en odder kom hen for at hilse på mig.

Måske havde den aldrig set et menneske før, den havde i hvert fald ikke haft nogen negative

oplevelser. Den var bare ekstremt nysgerrig og kom lige hen for at snuse til mig – og vendte så

om igen. Den oplevelse levede jeg højt på i mange uger...

Dyrevelfærd er vigtigt for mig, fordi dyr er levende væsner, som ligesom mennesker kan føle

smerte, glæde, sorg og mange andre ting.

Danmarks dyrevelfærdsministers første opgave skulle være at forbedre forholdene for alle landbrugsdyr

- et minimumskrav må være, at ALLE dyr skal have adgang til udendørsarealer hver

eneste dag.

fotos: Yvette Wolters

Mai Helmer

arbejder med administration, behandler rapporter om dyremishandling, og er den første du

møder i telefonen, når du ringer til os

Jeg arbejder for WSPA, fordi jeg her kan kombinere mine kvalifikationer med min store interesse

for dyrevelfærd og dyrebeskyttelse.

Én af mine vigtigste oplevelser med dyr var en gang på Malta, hvor min kæreste og jeg opdagede

en kat, som var blevet fanget i en garage. Vi gik et par gange om dagen ned og hældte

vand ind gennem en sprække, så den fik noget at drikke i varmen. Jeg ringede til en dyrebeskyttelsesorganisation,

og efter 4 dage var ejerne af garagen heldigvis kommet tilbage og havde åbnet garageporten. Den lettelse vi

følte, var helt utrolig!

Dyrevelfærd er vigtigt for mig, fordi vi skylder alle levende væsener at behandle dem ordentligt.

For mig gør dyr verden til et bedre sted at være, og de fortjener et godt liv.

Danmarks dyrevelfærdsministers første opgave skulle være at arbejde for, at vi får et decideret dyrepoliti.


Helen Brobeck

er simpelthen WSPA Sverige.

Jeg arbejder for WSPA, fordi det

gør mig stolt at arbejde for mit

mest dybtfølte ideal; højere prioritering

af dyrevelfærd i global skala.

Én af mine vigtigste oplevelser med dyr var sandsynligvis

en rejse i Indonesien. I fattigere lande foregår den hårde

behandling af dyr så meget mere åbent, og her i

Skandinavien er det derfor nemmere at glemme, at dyr

lider. Men dyremishandling er primitivt og hensynsløst,

uanset om det sker på et lille marked i Asien eller på en

dyretransport i Europa, og efter denne rejse var jeg nødt til

at foretage et valg; at fortsætte med at lide med dyrene i

stilhed eller at forsøge at gøre en forskel for dem.

Dyrevelfærd er vigtigt for mig, fordi jeg ser mennesker

som ansvarlige for dyrene, lige som vi er

ansvarlige for børn. Det er intuitivt. En hjertesag.

Danmarks dyrevelfærdsministers første opgave skulle være

at totalforbyde pelsfremstilling og al handel med pels.

Inez de Ligt leder vores team af

engagerede gadekampagnemedarbejdere

og står for vores sponsorprogram.

Jeg arbejder for WSPA, fordi jeg føler det som min pligt

at give tilbage til vores samfund og verden; for vores

børns skyld, for mennesker og dyrenes skyld, og for

fremtidens skyld. WSPA rammer alle mine værdier.

Én af mine vigtigste oplevelser med dyr var nok for 10 år siden, i

New Foundland. Jeg sad i en lille sejlbåd sammen med mine

børn blandt en stor flok hvaler og delfiner. Hvalerne er så sårbare

på trods af deres enorme størrelse. Da vi kom hjem, adopterede

vi via et sponsorprogram hvalen Calvin.

Dyrevelfærd er vigtigt for mig, fordi dyrene kan ikke selv klare

den her kamp. Vi kan ikke bare nyde dyrene og deres kærlighed

og inspiration, uden at vi bidrager til deres velfærd.

Danmarks dyrevelfærdsministers første opgave skulle være at få

en mærkningsordning, hvor staten garanterer, at dyrene har levet

et ordentligt liv.

WSPA NORDIC

Mød vores engagerede medarbejdere

på kontoret på Vesterbrogade i

København.

Vi har stillet dem

fire skarpe spørgsmål:

■ Hvorfor arbejder du for WSPA?

■ Hvad har været din vigtigste oplevelse

med dyr?

■ Hvorfor er dyrevelfærd vigtigt for dig?

■ Hvis Danmark lige havde fået sin

første dyrevelfærdsminister, skulle

hans eller hendes første opgave være at...

– se deres svar her:

Birgitte Leuranguer er

ansvarlig for vores kommunikation

online - fx hjemmesider og elektroniske

nyhedsbreve.

Jeg arbejder for WSPA, for at være med til at skabe

opmærksomhed om dyremishandling – og fordi organisationen

er international og arbejder professionelt.

Én af mine vigtigste oplevelser med dyr var, da jeg som

barn besøgte elefanterne, der stod lænket udenfor teltdugen

ved et cirkus. Husker deres øjne – de så ikke glade ud.

Dyrevelfærd er vigtigt for mig, fordi dyr er levende væsener

og fortjener at blive behandlet med respekt – det bør vi

have overskud til i vores del af verden.

Danmarks dyrevelfærdsministers første opgave

skulle være at ringe til os her i København og høre

om vores projekter og muligheder for at skabe

bedre forhold for dyr verden over – internationalt

engagement er vigtigt.

9


REPORTAGE

Pukkelhvaler reddet

fra døden i Grønland

Ti grønlandske pukkelhvaler bliver alligevel ikke dræbt. Det blev resultatet af årets møde i Den Internationale

Hvalfangstkommission (IWC), hvor WSPA’s hemmelige filmoptagelser fra Grønland gjorde

stort indtryk.

WSPA og hvalfangst

Det mener WSPA om hvalfangst: Vi er imod hvalfangst,

fordi man ikke kan dræbe hvaler på en hurtig og smertefri

måde. Vores holdning er, at traditionel fangst kun bør finde

sted, når det er absolut nødvendigt i et fangersamfund, og

kun, hvor indbyggerne i de pågældende samfund er de

eneste, som spiser kødet. I stedet for hvalfangst bør man i

fremtiden satse mere på hvalsafarier som indtægtskilde.

10

Filmoptagelser gjorde indtryk

Takket være din støtte var et WSPA-hold på Grønland i foråret,

hvor de lavede hemmelige filmoptagelser, som afslørede,

at 20-25 % af hvalkvoten fra 2007 blev opkøbt til industriel

bearbejdning og solgt videre til supermarkeder. Supermarkeders

frysediske er fulde af hvalprodukter, og i store industrielle kølehuse

ligger frosset og tørret kød. Der er også kæmpe lagre af

hvalkød fra tidligere år, som ikke er blevet solgt.

40-50 hvaler bliver hvert år dræbt unødigt

Reelt bliver 40-50 hvaler på den måde hvert år dræbt unødigt.

De bliver dræbt for, at industrien kan bruge dem til at skabe

en fortjeneste. Det er imod hensigten med IWC’s kvoter for

traditionel hvalfangst.

Resultaterne af WSPA’s undersøgelser blev til en film og en

rapport, som vores repræsentanter fremlagde på mødet i IWC.

Forud for mødet havde Grønland bedt om at få øget sin

fangstkvote med ti pukkelhvaler. Et flertal af deltagerlandene

var imod, så Grønland måtte opgive at få hævet sin kvote.

Grønland jagter i forvejen 233 hvaler

Grønland har i forvejen en årlig kvote på 233 hvaler til traditionel

fangst. Netop derfor gjorde vores filmoptagelser stort

indtryk, da de viste, at 25 % af kvoten faktisk bliver brugt

kommercielt.

Baseret på undersøgelserne udtaler Claire Bass, som står i

spidsen for vores hvalfangstkampagne: ”Undersøgelsen ændrer

fuldstændig indtrykket af Grønlands hvalfangst; vores filmoptagelser

viser, at noget af landets hvalfangst overhovedet ikke

kommer de oprindelige hvalfangersamfund til gode. Hvalfangst

skaber uacceptable lidelser for dyrene - kun for profit”.

Over en million dollars om året i fortjeneste

Den grønlandske hvalfangst eksisterer altså ikke udelukkende

for at forsyne små hvalfangersamfund med mad. Vi vurderer,

at industrien hvert år tjener over $1 million på kvoten til traditionel

fangst. De danske kommissærer sagde på mødet, at de

vil vende tilbage næste år og igen bede om at få øget kvoten.

“Vi kommer også til at være der næste år, bakket op af videnskabelige

undersøgelser og en enorm offentlig støtte til at

sætte hvalernes velfærd før profit. Vi vil fortsætte vores mission

for at sætte en stopper for hvalfangsten,” slutter Claire

Bass.


Kød med måde – og kun fra fritgående dyr

Hanne Stajner er en særdeles aktiv kvinde, som gerne tager

en tørn for dyrene. Hanne er aktiv i mange dyreværnsforeninger

– og naturligvis også mangeårig og trofast WSPA-støtte.

WSPA NEWS har mødt Hanne en formiddag til en kop kaffe

og en snak om hendes tanker om dyrevelfærd.

Hanne er vokset op i en familie, hvor de spiste mange grønsager

og ikke så meget kød. Da hun som voksen fandt ud af,

hvordan det industrielle landbrug behandler dyr, blev hendes

kødforbrug meget begrænset. Det er fx mere end ti år siden,

hun sidst har spist en bøf. Spiser Hanne en sjælden gang

kød, skal det være kød fra fritgående dyr. Kødet købes så udelukkende

hos Hannes lokale slagter, som kun har kød fra fritgående

dyr. ”Vores hund har det på samme måde,” fortæller

Hanne med den største selvfølgelighed i stemmen – og hun

fortsætter: ”Vi kan jo ikke gøre vores hund til vegetar, men vi

laver selv dens frikadeller af kød fra vores slagter, fx fra fritgående

kalkuner. Tørfoderet som vores hund også får, er på

basis af laks. Vi er yderst konsekvente, det ville være dobbeltmoralsk

at give hunden foder fra industrielt opdrættede dyr”.

Kærlighed til dyr fra barnsben

Da vi spørger til Hannes vigtigste oplevelse med dyr, går hun

tilbage til sin barndom:

INTERVIEW

Hanne er en engageret dyreven. Selv hendes hund Willi får udelukkende kød fra fritgående dyr. Foto: Yvette Wolters

Hun tager en tørn for dyrene

Et medlemsportræt af Hanne Stajner

”Det må være de dyr, jeg selv har haft. Jeg har stort set altid

selv haft hund. Mine forældre har haft hunde, katte og fugle

– og på gamle billeder kan jeg se, at dyrene har været kære

medlemmer af familien langt tilbage. Min mand er frivillig gåtur-ven

for et dyreinternat. Det er en god oplevelse, når en

hund – måske efter lang og kærlig træning – får et nyt og godt

hjem. Det fylder mig med en særlig glæde”.

Dyrevelfærd er at tænke på dyrenes tarv

Vi spørger, hvad dyrevelfærd er for Hanne, og hun svarer

uden at tøve: ”Dyrevelfærd for mig er altid at tænke på dyrenes

tarv – deres ve og vel. Dyr har samme ret til at leve i

denne verden, som mennesker har. Ingen dyr skal pines og

plages og mishandles for deres pels, kød, hud, knogler, galde

eller, hvad vi mennesker kan finde på at udnytte dem for. Vi

skal holde op med at opdrætte dyr som ting, et produkt.

Tænk, at store rejsebureauer nærmest reklamerer for underholdning

på rejsen i form af dyremishandling. Vi kan besøge

foie gras-producenter i Frankrig – hvem vil dog frivilligt se på,

at man tvangsfodrer de stakkels gæs og ænder?? Man skulle

boykotte de rejsebureauer helt!”

”Og dyrevelfærd er vigtigt for mig, fordi jeg værdsætter og

respekterer hvert enkelt dyr, for det de nu bidrager til verden

fortsættes side 12

11


Fra side 11

med. Og hvis jeg holder af noget, passer jeg

selvfølgelig på det. Det giver en stor glæde,

når jeg ser ud på de forskellige fugle, der spiser

udenfor vinduet om morgenen – gerne i

selskab med en lille flok egern. Dem fodrer jeg

godt og vedholdende, og de er naturligvis venner

af huset”.

Dyrevelfærd og menneskelig troværdighed

Dyrevelfærd for Hanne handler også om hendes

troværdighed som menneske.

”Flæskestegen er blevet så billig, at vi kan få

”søndagsmad” på en hverdag – og det er jo

kun muligt, fordi vi serverer

”syg” mad fra dyr, som vi

behandler som de rene

maskiner, som lever usle

liv kun for, at vi kan slagte

og spise dem. Søer med

skuldersår med kig til knoglen.

Søer, som er så forpinte

og udtjente efter at have

født, mens de ligger i den her fuldstændig

sindssyge indretning af en fiksering. For dem

kommer døden som en kær og befriende ven,

efter at de har lidt så forfærdeligt. Hvordan skal

jeg kunne se mig selv i øjnene og fortælle mine

børnebørn om det? Eller hvad med en lille blød,

gul kylling – hvordan kan jeg lade børnene

holde den og bagefter fortælle dem, at den står

på metaltråd med alt for lidt plads omkring sig,

får ødelagt fødderne og aldrig har prøvet at

være kylling, sådan som de ser de dunede små

i deres billedbøger? Eller køer, der står i en

stald hele deres liv uden at komme ud og

mæske sig med frisk luft og græs. Derfor er

dyrevelfærd vigtigt for mig!”

Minister for dyrevelfærd

Vi beder Hanne udføre tankeeksperimentet

om, at hun lige er blevet udnævnt til at være

Danmarks første minister for dyrevelfærd.

Hvad bliver hendes første opgave?

”Nu betyder minister jo tjener på latin. Så jeg

er altså blevet valgt til at være dyrenes tjener.

Og der er nok at tage fat på! Allerførst vil jeg

tage kontakt til WSPA og andre organisationer

for at høre, hvordan vi bedst kommer i

gang med det her nye ministerium. Vi skal

sammen finde ud af, hvor det er allervigtigst

at sætte ind.“

“Så vil jeg etablere et dyreværnspoliti. Og dyrebeskyttelseloven

skal strammes gevaldigt op, så

mishandlede dyr for eksempel aldrig kan komme

tilbage til deres ejere. Politiet skal have klare

retningslinjer, så de ikke står og er i tvivl, om de

skal udlevere det mishandlede dyr eller ej.”

’Nu betyder minister jo tjener

på latin. Så jeg er altså blevet

valgt til at være dyrenes tjener.

Og der er nok at tage fat på!

Hans Hansen

Hans Hansens Plads 1

Øster Vrå

4812 Linned

Hannes liste over opgaver er lang, rigtig lang.

Det industrielle landbrug skal indrettes efter

dyrenes tarv, så landbrugsdyr

ikke længere er

produktionsenheder, men

faktisk individer med ret til

et ordentligt liv. Alt kød i

offentlige køkkener skal

komme fra fritgående dyr

– uden undtagelse. Som

dyrevelfærdsminister vil

Hanne tage WSPA med på råd om de internationale

sager – så Danmark kan blive verdens

førende land på dyrevelfærdsområdet. Og så vi

hurtigst muligt får indført licens til dyrehandel

og ”kørekort” til at holde hund. ”Er du klar

over,” spørger Hanne, ”at omkring 10.000

sunde, raske hunde bliver aflivet hvert år alene

her i Danmark bl.a. på grund af ejerens manglende

evner og forstand på at have hund.

(Kilde: Dyrenes Beskyttelse). Det er så tragisk”.

Forbrugermagt

Forbrugerne ville få en særlig plads i Hannes

dyrevelfærdsministerium. For som hun siger:

”Fordi det er os forbrugere, der sidder med

nøglen til bedre dyrevelfærd. Det er os, der

bestemmer, hvilke produkter, der skal købes.

Vi kan jo se det med økologiske varer, dér går

det den rigtige vej – flere og flere køber økologisk.

Og sådan vil det også gå med efterspørgslen

på kød. Vi vil i højere og højere grad

efterspørge kød fra dyr, der har levet i overensstemmelse

med deres natur.”

“Mit ministerium skal selvfølgelig ikke bestå af

lutter løftede pegefingre. Slet ikke. Vi skal derimod

bruge vældig mange ressourcer på oplysning.

Min erfaring er, at det ofte er en form for

travlhed, der gør, at vi ikke altid når at sætte os

ordentlig ind i, hvad der kom i indkøbskurven.”

“Så ja, der er brug for organisationer som

WSPA, hvis tingene nogensinde skal blive

bedre,” slutter Hanne med et bestemt blik i

øjnene. Sådan slutter en spændende snak

over en kop kaffe.

WSPA Danmark . Vesterbrogade 34, 1. . 1620 København V

33 93 72 12 . info@wspa.dk . www.wspa.dk

Få nyheder om dyrevelfærd direkte i din mailboks

Modtag WSPA’s nyhedsbrev og hold dig endnu

mere opdateret om vores arbejde.

• Sådan går det med projekterne

– for eksempel orangutangerne i Nyaru

Menteng-reservatet på Borneo

– og dansebjørnene i Indien.

• Det kan du gøre for dyrevelfærden, når du

rejser til udlandet.

• Deltag i underskriftindsamlinger, der kan

påvirke politikere og hjælpe med til at ændre

knapt så dyrevenlige lovgivninger.

Læs i vores elektroniske nyhedsbrev om opdateringer

og om WSPA’s arbejde med dyr i verdens

brændpunkter.

Tilmeld dig på wspa.dk/nyhedsbrev

Vores nyhedsbrev udkommer hver anden måned.

More magazines by this user
Similar magazines