Nyt fra foreNiNgeN NyhEdsBREV fRa daNskE RisikORådgiVERE

danskerisikoraadgivere.dk

Nyt fra foreNiNgeN NyhEdsBREV fRa daNskE RisikORådgiVERE

NOVEMBER 2010

NyhEdsBREV fRa

daNskE RisikORådgiVERE

Nyt fra foreNiNgeN

Kære medlem

Velkommen til november måneds nyhedsbrev!

I dette nyhedsbrev har vi taget temperaturen på holdningen til

tv-overvågning og bringer en artikel om emnet med udtalelser fra

praktikeren, forskeren og (branche)direktøren på området.

Desuden indeholder nyhedsbrevet flere medlemsbidrag. For det

første kan I i et interview med risikokoordinator enrik enrik lsen lsen lse lse

om Gribskov Kommunes arbejde med risikostyring. For det andet

fortller Birthe Duelund, risikokoordinator i Favrskov Kommune,

om sine oplevelser dels som risikokoordinator og dels som medlem

i Danske Risikorådgivere. Birthe Duelund går på efterløn medio

december 2010, og vi ønsker hende held og lykke med den nye

tilvrelse. For det tredje bringer vi et lille tilbageblik på temadagen

i Danske Risikorådgivere i begyndelsen af november.

Vores sponsor dahlberg har bidraget med en artikel om status på

udbudssituationen og seneste nyt indenfor Lov om Aktiv Beskftigelsesindsats

og Miljøskadeloven.

Vi omtaler en ny vejledning om tv-overvågning fra Det Kriminal-

prventive Råd, og endelig bringer vi en artikel om mobil tv-overvågning,

som Secure Vision Group har skrevet.

Jeg vil gerne benytte årets sidste nyhedsbrev til at sige jer mange

tak for et spndende og begivenhedsrigt år i Danske Risikorådgivere.

Jeg ser frem til at tage fat på en masse nye udfordringer og dele

mange gode oplevelser sammen med jer i 2011.

God lselyst!

Med venlig hilsen

Steen Nedergaard Jensen

Formand for Danske Risikorådgivere

aRRaNgEMENTER

2. december 2010

ERFA-møde for Region Sjlland

Mødet afholdes i Slagelse Kommune

16. december 2010

Bestyrelsesmøde i Danske Risikorådgivere

Mødet afholdes i Århus Kommune

27. januar 2011

MIN BLIG - MIN TRYGED

Konference om tryghed i boligområder

Læs mere på www.dentryggekommune.dk

10. marts 2011

Netvrksmøde i dahlberg for kommuner og

regioner

Mødet afholdes på Comwell i Middelfart

14. - 15. april 2011

Årsmøde i Danske Risikorådgivere

otel Nyborg Strand

Læs mere på www.danskerisikoraadgivere.dk

NyhEdER på hjEMMEsidEN

» Øget risiko for terror?

» Gode råd om sikring

» Guide: Sådan kører du sikkert på glatte veje

» Kommunerne magter ikke den borgerrettede

sundhedsfremme

Flere nyheder på www.danskerisikoraadgivere.dk

skt. gertruds stræde 5, 1129 københavn k, Telefon 7025 2545, www.danskerisikoraadgivere.dk 1


iS Big BrotHer WatCHiNg yoU?

Danske Risikorådgivere har taget temperaturen på holdningen til tv-overvågning og

har talt med praktikeren, forskeren og (branche)direktøren på området.

Af Malene Mouritze Marfelt, sekretariatet i Danske Risikorådgivere

I en tid med ghettoplaner, skolebrande og indbrudsbølger

bliver der sagt og skrevet meget om tv-overvågning. Vi

lever i et samfund, hvor vi på den ene side gerne vil have

størst mulig frihed, men hvor vi på den anden side også

gerne vil have sikkerhed for, at der bliver passet på os.

Men hvad er op og ned på tv-overvågning?

PRAKTIKEREN: Overvågning betaler sig

I alsns Kommune har man gode erfaringer med tvovervågning.

Kommunen har opsat overvågningsudstyr

på skoler, børnehaver, haller og andre kommunale bygninger.

g ifølge Torben Agentoft, kommunens risikokoordinator,

er melding klar: tv-overvågning betaler sig!

- ”Efter opsætning af overvågningsudstyr har kommunen

registreret en nedgang i hærværk og indbrud på 70-80 %,

ligesom kommunens institutioner har mærket en reduktion

i timeforbruget, som man førhen anvendte til oprydning

efter ubudne gæster”, siger Torben Agentoft

Torben Agentoft giver et eksempel på en skole i kommunen,

der førhen havde udgifter til indbrud og hrvrk på

ca. 194.000 kr. om året. Efter en investering i videoovervågning

på ca. 150.000 kr. blev den årlige udgift til skader

reduceret til ca. 20.000 kr. g derudover har skolen

opnået en besparelse i timeforbruget til følgeskader.

Risikokoordinatoren kan pege på mange fordele ved

overvågning herunder den økonomiske gevinst, tryghedsskabelse

blandt personale og brugere, den prventive

virkning og muligheden for at kunne overvåge udsatte

områder døgnet rundt. Blandt ulemperne nvner han

den løbende kontrol af udstyret samt vedligeholdelses-

udgifterne.

Torben Agentoft understreger desuden, at videoovervågning

ikke kan stå alene, hvis man vil opnå optimal sikring

af en bygning. er spiller en god tyverialarm og en hurtig

responstid fra en vgter nemlig en stor rolle. g når det

kommer til valg af kamera, har Torben Agentoft også en

klar holdning.

- ”Mine erfaringer med valg af kameratype er, at det

er en god idé at lave en prøveopstilling med mindst 3-5

kameratyper og så afprøve udstyret om natten med

præventiv hvid belysning. Udendørskameraer skal bl.a.

have indbygget varme, autofokus, funktion for modlys

og ikke nødvendigvis have IR-lys indbygget”, konkluderer

Torben Agentoft.

FORSKEREN: Tv-overvågning kan ikke stå alene

Peter Lauritsen, overvågningsforsker og lektor for Institut

for Informations- og Medievidenskab ved Århus Universitet,

kan ligesom risikokoordinatoren se fordele ved

tv-overvågning. Men han understreger samtidig, at de

positive sider skal holdes op imod de negative konsekvenser.

er peger han på tre ting.

Fortsættes på næste side...

NyhEdsBREV NOVEMBER 2010 - danske Risikorådgivere 2


For det første, at tv-overvågning skaber falsk tryghed,

hvis videoovervågning ikke forhindrer kriminalitet.

For det andet, at overvågning risikerer at skabe mere

utryghed, idet folk ser kameraerne som et signal om,

at området er farligt. g for det tredje peger han på, at

gode kameraer ikke alene koster mange penge. Der er

også omkostninger forbundet med vedligeholdelse, ligesom

driften af dem er dyr. Dertil kommer de ressourcer,

som politiet – eller andre – skal bruge på at kigge på de

mange overvågningsbilleder.

Peter Lauritsen er dog ikke i tvivl om, at tv-overvågning

er kommet for at blive. an ser fremtidens Danmark som

et samfund, hvor det offentlige rum er tv-overvåget, og

hvor vi lever fint med at blive overvåget hos bageren, til

fodboldkampen og på jobbet. an peger i den forbindelse

på mobil overvågning som den nye trend indenfor

overvågning. Fleksibiliteten ved mobil overvågning er

stor, og en kommune vil fx kunne begrnse udgifterne vil

overvågningsudstyr ved at flytte rundt på det, så det kun

er opsat på de steder, hvor der er behov for det.

vad enten virksomheder og kommuner investerer i

mobil eller stationr tv-overvågning, efterlyser Peter

Lauritsen et mere nuanceret syn på tv-overvågning.

- ”Tv-overvågning bliver mest effektivt, når det virker

sammen med andre faktorer. Man kan altså ikke bare

sætte et kamera op på en kommunal ejendom og så tro,

at den hellige grav er velforvaret. Som supplement til

overvågning spiller det kriminalpræventive arbejde en

stor rolle i forebyggelse af kriminalitet i fx boligområder

og på skoler. Vi må med andre ord ikke glemme at inddrage

den kreative politimand og den iderige skoleinspektør

i arbejdet med kriminalitetsbekæmpelse”, siger Peter

Lauritsen.

BRANCHEDIREKTØREN: Indfør kvalitetskrav og mere

kontrol

os SikkerhedsBranchen tilslutter man sig den positive

holdning til tv-overvågning. er er man begejstret for

udviklingen og dermed også for den seneste udvidelse

af loven (juli 2010), der giver blandt andet grundejerforeninger

og boligforeninger prget af grov kriminalitet

tilladelse til at overvåge ’offentligt rum’ – dvs. almindelig

frdsel på gader og strder. Kasper Skov-Mikkelsen,

direktør i SikkerhedsBranchen, råder dog regeringen til at

lave en overordnet strategi på området, så den fremtidige

lovgivning bliver velovervejet og afbalanceret i forhold

til danskernes holdning til tv-overvågning.

NyhEdsBREV NOVEMBER 2010 - danske Risikorådgivere

I takt med tv-overvågningens hurtige udbredelse finder

han det vigtigt, at der bliver stillet større krav til kvaliteten

af overvågningsudstyret.

- ”Vi oplever alt for ofte, at overvågningsbilleder ikke kan

bruges i politiets efterforskning, fordi billederne er for

dårlige. Derfor mener vi, at kravene til kvaliteten af udstyret

skal øges. Dette kan blandt andet gøres ved sikre,

at installatørerne er certificeret efter den ISO 9001-certificering,

som SikkerhedsBranchen har lavet for installatører

af tv-overvågning”, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

Udover øgede kvalitetskrav efterlyser han også en større

kontrol med overvågningen. Dels hvad angår opstning

af udstyr, og dels hvad angår selve kontrollen med optagelserne.

I dag er det anlgsejerens ansvar at sørge for

korrekt opstning af udstyr, og det er Datatilsynet, der

har ansvaret for at kontrollere, at overvågning sker efter

bogen, så den ikke bliver misbrugt og fx krnker folks

privatliv unødigt.

- ”Vi ser alt for mange eksempler på forkert og ulovlig

opsætning af udstyr. Hvis ansvaret blev lagt over på installatørerne,

ville de føle sig mere forpligtede til at sætte

sig ind i den aktuelle lovgivning på området. Og alt andet

lige ville det da være lettere, at lade landets ca. 300

installatører være ansvarlige i stedet for de hundredetusinder

af anlægsejere, som er det i dag”, siger han.

Fortsættes på næste side...


Til spørgsmålet om, hvordan verden ser ud om 10 år,

tøver Kasper Skov-Mikkelsen ikke et sekund.

- ”Vi vil se en enorm udvikling på området, og der vil om

blot få år være udstyr og metoder til tv-overvågning, som

vi i dag ikke troede muligt. Allerede i dag kan noget af det

mere avancerede udstyr fx genkende bestemte ansigter,

bestemt adfærd og bestemte objekter – fx kufferter der

bliver flyttet rundt på. Det vil være af stor betydning i

forbindelse med kriminalitetsbekæmpelse, og det vil desuden

betyde, at udstyret bliver så intelligent, at det selv

kan overvåge billederne og så give besked til fx politiet.

Den nye udvikling vil medføre, at der kan blive frigivet

nogle midler, som så fx kan bruges på det kriminalpræventive

arbejde. For det må vi selvfølgelig ikke glemme”,

slutter Kasper Skov-Mikkelsen.

Danmark er altså på mange områder blevet et overvågningssamfund.

g med udsigt til både mobilt og meget

avanceret ustyr er vi formentlig på vej mod mere intelligent

brug af tv-overvågning. Men hvor meget skal Big

Brother holde øje med os fremover? Det må vre op til

danskerne at danne sig en holdning til, så udviklingen

matcher vores ønsker og behov.

VÆRd aT hUskE OM TV-OVERVågNiNg

• Tv-overvågning kan ikke erstatte ”menneskelig kontrol” som fx kontrollører og folk, der frdes i et område.

Mennesker omkring os giver stadig en langt større tryghed end kameraer. Ud fra en kriminalprventiv synsvinkel

skal vi strbe mod at skabe områder, som folk har lyst til at frdes i.

• Tv-overvågning kan blive et middel til at fralgge sig ansvaret, fordi man tror, at andre griber ind overfor krimi-

nalitet.

• Ikke alle tv-kameraer er bemandede. Der kommer derfor ikke automatisk hjlp alle steder, hvis der sker en

kriminel handling. g hvis man oplever, at der sker kriminelle handlinger på trods af tv-overvågningen, mister

man tilliden til udstyret.

• vis der ikke er klare retningslinjer for tv-overvågningen (fx hvordan materialet bruges og opbevares, hvem

der må se det, og hvem det må det overdrages til) kan overvågningen i sig selv blive en kilde til utryghed. Klare

retningslinjer er også en sikkerhed mod misbrug eller uhensigtsmssig brug af materialet.

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd – www.dkr.dk

NyhEdsBREV NOVEMBER 2010 - danske Risikorådgivere 4


iSiKoStyriNg i aLLe BeSLUtNiNger

Interview med enrik lsen, risikokoordinator i Gribskov Kommune

Hvilke indsatsområder bliver set som vigtige i din kommune?

I Gribskov Kommune ser vi risikostyring meget bredt.

Derfor arbejder vi med en filosofi om, at risikostyring

skal tnkes ind i mange led i det daglige arbejde. Fx

skal lederne også tnke på risikostyring, hver gang der

tages beslutninger, ligesom medarbejderne i hverdagen

også skal tnke risikostyring.

Når vi gerne vil risikostyre på mange forskellige områder,

er det også vigtigt at få de enkelte fagområder til

at tnke risikostyring. Det er efter min opfattelse ikke

en risikokoordinators opgave at lave og udtnke al risikostyring

i kommunen. Til gengld er det vores opgave

at få de enkelte fagområder til at tnke risikostyring

inden for deres områder. Det er jo alligevel dem, som

har den faglige viden inden for deres område og derfor

også har den faglige kompetence til at tage de rigtige

beslutninger. I de situationer er det min opgave, at stille

de – nogen gange ”dumme” - spørgsmål, som skal til

for også at tnke risikostyring. På den måde får vi de

enkelte fagfolk til at tnke risikostyring.

Jeg tror også, at det er vigtigt at stte ord på risikostyring

og komme med dagligdagseksempler på risikostyring.

vem har ikke prøvet at svare på spørgsmålet:

”..og hvad laver du så?” g når svaret så er: ”Jeg er

risikokoordinator”, ja, så er der faktisk ingen som ved,

hvad det lige er. På samme måde har vores kollegaer

det. Så jeg mener, at en stor opgave, som ligger i vores

job, er at fortlle, hvor bredt risikostyring kan vre,

hvor meget der kan risikostyres og ikke mindst, hvordan

det kan hjlpe os i hverdagen.

Hvilke risiko-/sikringstiltag har været de væsentligste,

og hvilke fordele har kommunen draget af dem?

I Gribskov Kommune har vi indført noget vi kalder

”RABB-besøg”. Dette er et samarbejde mellem Risikostyring,

Arbejdsmiljøområdet, Bygningsområdet og

Brand- og beredskabsområdet. Vi laver omkring 10 besøg

om året på vores bygninger og eksterne enheder. På

disse besøg gennemgår vi bygningen og enheden med

fokus på alle fire arbejdsområder. Vi har på disse besøg

fået mange positive tilbagemeldinger, hvor medarbejdere

og ledelse har fået mere forståelse for sammenhngen

mellem de fire områder og hvordan det har

indflydelse på hinanden og ikke mindst, hvordan de på

en nem måde kan begrnse risici.

De fire fagområder har også haft stor glde af at arbejde

sammen. Vi lrer meget af hinanden og er blevet

meget bedre til at tnke i helhedsløsninger. Tit kan vi

finde flles løsninger på en problemstilling, som, hvis

vi havde løst den hver for sig, kun ville have vret en

halvgod løsning.

Disse RABB-besøg gør også, at der bliver sat mere fokus

på forebyggelse og risikostyring. Når der bliver sat en

hel dag af til et RABB-besøg, så er temaet risikostyring

en hel dag. Der bliver sat konkrete eksempler på,

hvad risikostyring er i dagligdagen. Vi opfordrer vores

enheder til at tnke sikkerhed og risikostyring mindst

en gang om året – f.eks. første onsdag i maj, hvor sirenerne

lyder, så kunne det vre en lejlighed til at tjekke

røgalarmer, lave øvelser, kigge på APV osv.

Bliver der i kommunen gjort en indsats for at diskutere

og udvikle risikoledelse?

Vi arbejder i Gribskov Kommune med at vores risikostrategi

skal understøtte ledelsesgrundlaget. Ledelsesgrundlaget

er, med dets ledelsesmssige vrdier, med

til at skabe et bedre grundlag for risikostyring.

Fortsættes på næste side...

NyhEdsBREV NOVEMBER 2010 - danske Risikorådgivere 5


Det er vigtigt, at ledelse og medarbejdere i samspil anerkender,

at kommunen løbende er udsat for risici, og

at disse hele tiden ndres. Først når risici er anerkendt

af ledelse og medarbejdere, er det muligt at arbejde

med disse.

Nste skridt efter anerkendelsen er at skabe viden om

de risici, som kommunen udsttes for. Denne viden

skal ligeledes skabes i et samspil mellem ledelse og

medarbejdere. Alle ansatte i Gribskov Kommune skal

dele den viden, som de er i besiddelse af, således at det

kommer Gribskov Kommune til gavn.

Hvad forventer du bliver de største fremtidige risikoudfordringer

i din kommune?

Der er jo som beskrevet mange områder, som kan

risikostyres lige fra arbejdsmiljø og sikring af aktiver til

klimaforandringer og korrekt udarbejdelse af udbudsmateriale.

Skal jeg vlge et par områder ud, som vi vil

have fokus på i det kommende år, så er det risici ved

klimaforandringer, herunder hvorledes vi begrnser

skader ved større regnskyl. Dette både set ud fra de

kommunale ejendomme men også for kommunen som

helhed. Et andet område som vi har meget fokus på,

er de kontrakter, som kommunen har indgået samt de

områder, som skal i udbud. Der sttes bl.a. fokus på,

om kontrakter, som har løbet i mange år, kan gøres billigere,

og om nye områder skal sendes i udbud - og i den

forbindelse overholde reglerne for tilbud og udbud.

NyhEdsBREV NOVEMBER 2010 - danske Risikorådgivere

ONLiNEkURsUs i Risk MaNagEMENT

Som medlem af Danske Risikorådgivere har du gratis adgang til EIRMs onlinekursus i risk management.

nlinekurset giver en udførlig introduktion til ’enterprise risk management’ (ERM) (risikostyring/risikoledelse).

De studerende bliver fortrolige med de vsentligste begreber og får prsenteret

relevante praktiske redskaber og strategier til implementering af ERM. Kurset er baseret på

selvstudium og selvtest i de studerendes eget tempo. mfanget er omkring 80 A4-sider. Normalt vil

det kunne gennemføres på ca. fire uger ved 1-2 timers arbejde dagligt.

Kurset er udarbejdet i overensstemmelse med CSs (Committee of Sponsoring rganizations of

the Treadway Commission) principper for ERM, som er en international anerkendt standard.

Læs mere om kurset på www.eirm.dk

Vil kommunen være rustet til at møde disse

udfordringer?

Ja, vi har i dette år arbejdet med beredskabsplaner

på dette område. Samtidig er vi gået i gang med at

undersøge mulighederne for at udvide vores allerede

eksisterende AIA-anlg med fugt-/vandfølere, så vi

kan blive varslet hurtigt ved oversvømmelser. Ligeledes

skal vi have opbygget et passende beredskab af udstyr,

som skal bruges i disse situationer. Normalt opbygger

vi ikke større lagre af udstyr, som skal bruges i srlige

situationer, men med hensyn til klimaforandringer, er

det min vurdering at ”katastrofen” fremover vil opstå så

hyppigt, at der er behov for et eget beredskab af bl.a.

pumper og affugtere, således at der kan ske en hurtig

indsats, når skaden sker.

Samtidig gør vi en indsats for at få de eksterne enheder

til at tnke anderledes, når de f.eks. tager klderrum i

brug. Det kan vre så banale ting som at opmagasinere

lager af bleer på den øverste hylde og sbe i plastbeholdere

på den nederste hylde i stedet for omvendt.

Med hensyn til kontraktstyring, så har vi et team, som

arbejder med kontraktstyring og udbud. Dette team er

risikokoordinatoren en del af.

Gribskov Kommune er klar til at tage fremtidens udfordringer

op!


tiLBageBLiK PÅ teMaDag

mkring 70 medlemmer i Danske Risikorådgivere deltog i temadagen den

4. november 2010 i København. Dagen bød på havnerundfart, faglige indlg

og aftenunderholdning i Cirkusbygningen.

Af Malene Mouritze Marfelt, sekretariatet i Danske Risikorådgivere

Dagen startede med en frisk sejltur gennem Københavns avn, hvor

vi så glimt af hovedstadens mange flotte bygninger og områder som

Nyhavn, peraen og Mrsks hovedkvarter.

Efter en let frokost på Rytmisk Musikkonservatorium var det tid til

dagens første faglige indlg. Jan Svanborg fra Schneider Electrics

fortalte om risikovurderinger ved anlgskontrakter, og han havde

mange gode råd til, hvordan man forholder sig til fx energiforbrug,

produkters levetid og valg af leverandører.

Dagens andet indlg kom fra Karsten B. P. van Noortwijk, kaptajn

af Livgarden. an talte om Danmarks tilstedevrelse i Afghanistan

og de udfordringer, som soldaterne p.t. står over for i landet. Der

var tale om risikostyring på et helt andet plan, end vi kender det fra

arbejdet i kommunerne!

Efter to spndende indlg og networking medllemer og partnere

imellem gik turen til Cirkusbygningen, hvor Wallmanns Dinnershow

sørgede for underholdningen.

NyhEdsBREV NOVEMBER 2010 - danske Risikorådgivere 7


eN riSiKoKoorDiNator taKKer af

Tilbageblik på karrieren som risikokoordinator i Favrskov Kommune

og som medlem af Danske Risikorådgivere.

Af Birthe Duelund, risikokoordinator i Favrskov Kommune

I det errens år 2001 var vi en flok glade forsikrings-

administratorer, der drog ind til Grenå og tog den første

risikostyringsuddannelse under Kommunom-Uddannelsen

– og vi drog hjem fra Grenå mange dage efter som en

flok glade forsikrings- og risikostyringsadministratorer.

Jeg har haft mange herlige oplevelser i risikostyringsmiljøet

og giver her min version, som sikkert langt fra er

korrekt, men det er cirka sådan, jeg husker det:

Vi kunne slet ikke forestille os, at når kurset var slut – så

skulle vi ikke mere ses. Vi mente jo, at det var verdens 8.

vidundere, der her var udklkket, hvilket det da efterfølgende

også har vist sig at vre.

Der måtte nødvendigvis etableres ERFA-grupper, hvor

”sådan nog’n som os” kunne mødes og udveksle erfaringer

fra vores meget forskellige hverdage. Erfaringer, som

kunne vre til stor nytte i det daglige arbejde – netop

fordi Risikostyrings- og forsikringsarbejdet var strikket

meget forskelligt sammen i de forskellige kommuner, og

var placeret i vidt forskellige afdelinger og på vidt forskellige

kompetenceniveauer.

Jeg husker ikke, hvordan det hele gik til, men nogen må

have vret helt fremme i skoene, for på ERFA-styregruppens

konference den 17. og 18. april 2002 på otel

Nyborg Strand, blev Foreningen for Risikostyring dannet

ved en stiftende generalforsamling den 17. april.

Ud over formanden, bestod bestyrelsen dengang af 16

medlemmer. En reprsentant udpeget for hvert amt. Det

årlige kontingent blev fastsat til den fyrstelige sum af 500

kr. g det har aldrig ndret sig siden!

Det er så til gengld også det eneste, der ikke har ndret

sig siden, skal jeg hilse at sige.

I årene frem var ordet ”risikostyring” populrt på alles

lber - i små som store kommuner. For ud over at medarbejderne

kunne føle, at der blev taget hånd om dem,

blev der også taget hånd om bygningernes ve og vel – for

man kunne fra ledelsernes side se, at der kunne spares

penge – mange penge.

Foreningen for risikostyring har gennem årene udviklet

sig til at vre et meget professionelt forum, hvor alle

kommunernes/regionernes forsikrings- og risikostyringsmedarbejdere

kan mødes med sikringsfolk i alle afskygninger,

og derved få opbygget et netvrk til glde for de

fleste.

NyhEdsBREV NOVEMBER 2010 - danske Risikorådgivere

I takt med, at foreningen blev mere og mere professionel,

måtte der ”brandes”.

”Foreningen for Risikostyring” og ”risikostyringskoordinator”

– det var simpelt hen ikke lngere godt nok. Derfor

blev det ndret til det mere mundrette ”Danske Risikorådgivere”

og ”risikorådgiver”.

Det har haft den positive effekt, at folk ikke lngere har

vendt sig om og er gået deres vej – inden man var frdig

med at prsentere sig.

Spøg til side –

da jeg tog uddannelsen som risikokoordinator, var jeg ansat i

en mindre landkommune, hvorslev kommune, hvor jeg var så

heldig at have fuld opbakning til mit risikostyringsarbejde fra

såvel det politiske system som fra den øverste ledelses side.

det betød, at jeg kunne arbejde frit med at bringe de planer,

jeg havde, til udførelse.

jeg lærte en masse på den baggrund. jeg fik et rigtig godt forhold

til institutionernes medarbejdere, idet jeg kom rundt og

besøgte dem i forbindelse med risikostyringsarbejdet. Medarbejdere

på institutionerne lærte jo også derved en masse om

risikostyring, og de kunne derfor forstå formålet med arbejdet,

og jeg mener, at min største succes med risikostyring nok har

været, at jeg har været med til at få risikostyringstanken ind

under huden på de fleste ansatte i hvorslev kommune.

Fortsættes på næste side...


Set fra min stol, har kommunesammenlgningen (hvor

det for Favrskov Kommunes vedkommende blev en sammenlgning

af adsten, ammel, innerup, vorslev og

en del af Langå Kommuner) vret den største udfordring

for risikorådgivningsarbejdet. Det har vist sig mere end

svrt, at få afsat personalemssige som økonomiske ressourcer

til området.

I Favrskov Kommune har man dog allerede nu en forsikringsmedarbejder,

der brnder for det arbejde, og som

venter på at få uddannelsen som risikorådgiver – men

der har desvrre ikke vret oprettet et kursus på det

seneste (!) – og vi er endnu ikke påbegyndt et formaliseret

arbejde med risikostyring her ved udgangen af 2010.

Vi har indtil nu alene anvendt ”sund fornufts- princippet”,

som er det første spde skridt – og dertil ganske gratis.

En stor oplevelse jeg qua min risikorådgiver-uddannelse

fik med i købet - og i kraft af kendskabet til, og det ttte

samarbejde med mine ERFA-kolleger - var turen til New

York i 2003. Tak til dem, der gjorde turen mulig!

Så kort tid efter 11. september 2001 fik vi 22 ”små danskere”

virkelig indtryk af, hvordan ”rigtige risikorådgivere”

arbejder / allerede arbejdede på det tidspunkt.

Men selv om man var langt med Risk Management før

2001, så har 11. september lrt både New York’erne og

os andre at tnke tanker, som vi end ikke i vores vildeste

fantasi kunne have tnkt før.

Én oplevelse går jeg glip af ved at stoppe nu. Torben

Jakobsen (nsten) lovede os en tur i pylonerne på Storebltsbroen

– jeg vil ønske jer god tur derop, når den tid

kommer.

Slutteligt vil jeg gerne takke ALLE de dygtige, søde og

sjove mennesker, jeg har mødt i foreningen Danske

Risikorådgivere. Tak for de mange lrerige oplevelser, de

mange hyggelige og sjove timer, som vi har haft sammen

op gennem 00’erne. God vind fremover til jer alle.

Glade julehilsner

Birthe Duelund

Tidl. vorslev – nu Favrskov Kommune.

Ingen vidste i sin tid, hvor vorslev lå – nu ved ingen,

hvor Favrskov ligger – tjahhh….

UNdgå BRaNd i jULEdEkORaTiONER,

adVENTskRaNsE Og jULETRÆER

gå julen sikkert i møde med disse gode juleråd:

- forlad aldrig tændte levende lys

- placer lysene så flammen ikke kan antænde grene og pynt

- sluk lysene før de brænder helt ned

- Brug helst selvslukkende lys

- sørg for, at juletræ og gran i dekorationer og adventskranse

er så frisk som muligt

- sæt lysene i stabile stager, der ikke kan brænde

- hvis en adventskrans hænger i loftet, skal båndene

forstærkes med ståltråd

- stil ikke levende lys i nærheden af gardiner og andet

let antændeligt

- Brug en juletræsfod, der kan fyldes med vand og fyld

jævnligt vand i

- Elektriske pærer minimerer risikoen for brand

hvis uheldet er ude alarmer brandvæsenet på

telefonnummer 112!

NyhEdsBREV NOVEMBER 2010 - danske Risikorådgivere 9


et VÅgeNt ØJe

Vejledning fra det kriminalpræventive Råd, november 2010

Det Kriminalprventive Råd beskriver i en ny vejledning de

mange indsatser, som kan forebygge kriminalitet i

boligområder.

Tv-overvågning er én af dem, men det vil vre en god

idé at undersøge, om I kan benytte nogle af de andre metoder,

der findes, og som er nemme at stte igang.

Det glder både, hvis I har brug for en indsats på arealer med

offentlig adgang eller steder, hvor der ikke er offentlig adgang.

I denne vejledning prsenteres en oversigt over forskellige

metoder, som har vist sig effektive. Det bedste resultat nås,

hvis I benytter flere af metoderne samtidig.

Hvad skal I kigge efter?

Det fysiske miljø har stor betydning for kriminalitet og tryghed.

Det betyder, at man kan anlgge bygninger, fllesarealer, stier

og andre udendørsarealer, så de beskytter mod kriminalitet og

giver beboerne ejerskab til området og en oplevelse af, at de

har god kontrol over det sted de bor. Nogle ting kan indarbejdes

i den almindelige drift – andre i forbindelse med større

ndringer og renoveringer.

Vejledningen kan hentes på

http://www.dkr.dk/ftp_files/WEBDOX/PDF/dkr_mat_195.pdf

NyhEdsBREV NOVEMBER 2010 - danske Risikorådgivere 10


UDBUD og LoVgiVNiNg

vordan ser udbudssituationen ud ultimo november 2010, og hvad er seneste nyt om Lov om Aktiv

Beskftigelsesindsats og Miljøskadeloven?

Af Jette Gottlieb og Lars S. Jespersen, dahlberg assurance brokers esbjerg A/S

Dahlbergs oplevelser på det offentlige forsikringsmarked

har vret mangeartede i 2010. Med mere end halvdelen

af de danske kommuner og regioner i udbud, har

udbudssituationen naturligvis vret i fokus. Men året

har også vret prget af andre begivenheder. Dahlberg

har samlet nogle eksempler på de udfordringer, som det

offentlige står overfor på forsikringsområdet.

Status på udbudssituationen

I dahlberg har vi siden 1. januar 2010 gennemført en lang

rkke offentlige udbud. Udbuddene har vist, at der er

stor konkurrence på området, og som en dejlig nyhed har

vi set flere udbydere end tidligere. Flere udbydere betyder

også hårdere konkurrence, og den hårde konkurrence

har, trods finanskrisetider, betydet vsentligt lavere

forsikringsprmier for en rkke danske kommuner og

regioner. Udbuddet har også vist, at de kommuner og

regioner, som gør en stor risikostyringsindsats, har kunnet

se resultatet heraf i lavere prmier.

er og nu skal man som kunde naturligvis glde sig over

lavere prmier, men man skal samtidig vre meget

opmrksom på, at der skal sttes endnu mere fokus på

risikostyring. For med lavere prmier kommer kommunens/regionens

skadesprocenter under pres.

Løsningen på denne udfordring er ret enkel. Der skal sttes

en generel større fokus på risikostyring, og det betyder,

at det forebyggende arbejde skal sttes i højsdet.

De besparelser, der er opnået igennem udbuddet, kan

med stor fordel investeres i sikringsinitiativer og adfrdsregulerende

tiltag. Formålet er naturligvis at fastholde et

lavt skadesniveau og dermed også lave prmier og frre

udgifter til selvrisici og egne omkostninger i kommunen/

regionen.

Dernst er det nødvendigt at holde en tt kontakt med

forsikringsselskabet. Det vil sige jvnlige møder, hvor

man drøfter skadesituationen, risikostyringstiltag og

planer for fremtiden. Målet med denne ttte dialog er

naturligvis at sikre, at forsikringsselskabet får kendskab

til kommunens forebyggende arbejde. Det vil i mange

situationer sikre, at man undgår prmiestigninger, selv

om man skulle vre uheldig og blive ramt af et par storskader.

Status på Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB)

Aktiveringsindsatsen i kommuner er taget til i de senere

år, i takt med at økonomien er blevet mere stram. Med

vedtagelsen af LAB i 2004, hvor kommunerne blev pålagt

forsikrings- og erstatningspligten for personer, der bliver

udsendt efter kapitel 10 og 11, har kommuner fået en

rkke nye udfordringer, som man har søgt forskellige

forsikringsløsninger på.

Nogle kommuner vlger at tegne fuld arbejdsskadeforsikring

for denne persongruppe, da det er en persongruppe,

som kommunen ikke har mulighed for at gøre

en aktiv arbejdsmiljøindsats overfor, og derfor ikke er

mulig at tage med i kommunens selvforsikringsordning

på arbejdsskadeområdet. Andre kommuner har vovet

det ene øje og valgt at vret selvforsikrede på denne

persongruppe.

På ansvarsforsikringsområdet har udfordringerne

imidlertid vist sig at vre noget større i forhold til den

daglige skadeadministration. er har de fleste kommuner

valgt at tegne en ansvarsforsikring, men da denne

persongruppe tilsyneladende udviser en større uagtsomhed

end kommunens øvrige ansatte, så oplever kommunerne

mange skader, hvor personer udsendt efter LAB,

enten laver skade på 3. mands ting eller praktikvrtens

ting.

NyhEdsBREV NOVEMBER 2010 - danske Risikorådgivere 11


Reglerne for hvornår et krav er erstatningsberettiget er

noget uklar for kommunerne. Det skyldes ikke mindst, at

mange af de jobcentre, som sender personer i aktivering,

ofte finder praktiksteder eller sender personerne i praktik

på arbejdspladser, hvor der skal køres med motordrevne

køretøjer. Da de ansvarsforsikringer, der tegnes for denne

persongruppe, samtidig undtager skader forår-

saget af motordrevne køretøjer, står kommunen med

nogle uforsikrede erstatningskrav fra både forsikringsselskaber

og praktikvrter og nogle ansvarsspørgsmål, som

man som kommune selv må forholde sig til.

Det vil ikke vre muligt at komme med eksempler på de

mange mulige skadesituationerne i dette nyhedsbrev,

men på vort netvrksmøde den 10. marts 2011 vil vi

belyse problemstillingen, og vi vil herefter vende tilbage

med nogle svar i et nyhedsbrev. Alle kommuner og regioner

er i øvrigt velkomne på vores netvrksmøde.

Miljøskadeloven

Da den ny lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjlpning

af miljøskader blev vedtaget i 2008, vakte det stor

opmrksomhed fra kommuner og regioners side. Spørgsmålene

var mange, men srligt 3 spørgsmål gik igen,

- Skal der tegnes forsikring for denne risiko?

- vilke virksomheder indenfor det offentlige ligger inden

for lovens område?

- vilke forsikringsselskaber kan tegne en miljøskade

forsikring?

Siden er der faldet mere ro over området, måske fordi

der endnu ikke er konstateret skader i Danmark, vurdere

vi. Men uanset om der er sket en skade eller ej, er det en

risiko, som man bør tage alvorlig og lave en risikovurdering

af.

Kort fortalt siger loven, at man kan blive ansvarlig for

miljøskader sket ved eksempelvis en forurenende udledning

fra en virksomhed, som har en skadelig påvirkning

af det omkringliggende miljø. Dette kaldes Biodiversitetsskader,

og det omfatter miljøskader på beskyttede arter

og naturlige levesteder, som et resultat af et forureningsudslip.

Udgifterne på disse skader bruges bl.a. til, at genudstte

arter der er forsvundet og genoprette naturlige

levesteder.

Hvilke virksomheder er så i særlig risiko?

idtil har man talt om virksomheder indenfor transport,

affaldsselskaber, forsyningsselskaber (specielt rensningsanlg),

produktionsvirksomheder og entreprenører. Indenfor

den offentlige sektor har man talt om sygehusene,

men også større entreprenørgårde og eventuelt større

produktionsvrksteder kunne vre i risikogruppen.

På vores netvrksmøde i 2011 vil en specialist inden for

miljøskader give en nrmere redegørelse, og der vil vre

mulighed for at få vendt emnet endnu engang på dette

møde.

Administration af skader

De seneste år er flere og flere kommuner og regioner

overgået til større selvforsikringsløsninger og forsikringsordninger

med store selvrisici. Med disse valg følger en

rkke administrative udfordringer, som man enten skal

have løst internt, ved at anstte kvalificeret personale

eller eksternt ved at indgå samarbejdsaftaler med

eksterne samarbejdspartnere.

Vlger man at outsource opgaven, kan det det betale

sig at lave et udbud på administration af skader, hvis det

forsikringsselskab, man samarbejder med, ikke kan løse

opgaven. Udbuddet kan normalt klares inden for de

annonceringspligtige udbudsregler, og for visse kommuner

er opgaven så begrnset, at man end ikke når op på

de trskelvrdier, der glder for annonceringspligtige

udbud.

I dag udbyder en bred vifte af forskellige leverandører

skadeadministration. Traditionelt har vi set forsikrings-

selskaber og forsikringsmglervirksomheder, som

nsten ene-leverandører. De senere år har vi set flere

nye leverandører, som melder sig ”på banen”. Disse

mange udbydere kan blive en økonomisk fordel for det

offentlige, for med flere udbydere kommer der normalt

også billigere priser.

Læs mere om dahlberg på www.dahlberg.dk

NyhEdsBREV NOVEMBER 2010 - danske Risikorådgivere 12


MoBiLe oVerVÅgNiNgSLØSNiNger

Der VirKer

Mange har gennem årene forsøgt sig med såkaldte mobile overvågningsløsninger. For lang de fleste

har det vret en dårlig oplevelse. Det skyldes først og fremmest udstyrets kvalitet og problemer

med at få de forskellige komponenter til at fungere sammen.

Af Jean Pierre Ferraro, Secure Vision Group

Secure Visions mobilovervågning består ganske enkelt

af en videokuffert og en alarmkuffert. Ideen med mobil

overvågning er god! Tanken om at overvågningen kan

opsttes relevante steder i perioder, for derefter at blive

flyttet til nye relevante områder, giver en effektivitet og

mobilitet, som virker både prventivt og i efterforskningsøjemed.

Derudover er der store besparelser at høste i forhold til

etablering af almindelig fast videoovervågning, som

hurtigt løber op med de faste installationer og store

forbrug af mandetimer ved installation og kabeltrk.

Det behøver IKKE at være dyrt!

I disse svre økonomiske tider, er der ikke altid råd til

at etablere fast videoovervågning, selvom behovet er til

stede. De mobile løsninger er et alternativ hertil.

Tanken med mobil overvågning er, at man kan begynde

med at etablere et mobilt system, som er enkelt, velfungerede

og nemt at bruge, og som oven i købet kan installeres

her og nu. Bliver installationen en succes, kan man

vlge at konvertere til fast overvågning og genbruge de

allerede opsatte kameraer. Dermed får man frigjort den

mobile løsning til nste opgave. Med andre ord - flytter

problemet sig - flytter overvågning med!

Mange muligheder – for de samme penge!

Løsningen kan også bruges i mange andre sammenhnge.

Mobiliteten af videokufferten og den tilhørende

alarmkuffert gør, at man kan etablere overvågning

indenfor ganske få timer, med tilkoblet alarm. Nogle

eksempler på hvordan løsningen kan bruges er bl.a. skjult

overvågning, overvågning af forsyningslinjer (kloakker,

vand/oversvømmelse etc.), events som havnefester og

byfester, voldsramte eller andre udsatte personer, front

line-personale som oplever truende personer eller vold

på arbejdspladsen, adfrdsdokumentation (forurening),

sikring af svage borgere, mv.

Selv om løsningen først lige er bygget frdig, har de

første brugere allerede meldt sig under fanerne. Det

drejer sig bl.a. om en af de store omegnskommuner ved

København.

En dansk løsning

Secure Vision Mobile er en dansk løsning, som bliver

bygget på virksomhedens eget vrksted i Brøndby. Dette

muliggør, at kunder kan få tilpasset løsningen efter egne

behov og krav. Løsningen serviceres ligeledes i Brøndby

af eget uddannet teknisk personale. Til løsning hører et

udvalg af tilbehør som forskellige kameratyper, IR lamper,

alarm komponenter, UPS anlg, etc.

Brugerfladen er dansk, nem at bruge og betjenes via

mus. For at gøre det ekstra nemt har man valgt at indbygge

alt i kufferten, således at man som bruger kun skal

trkke et kabel til kameraer, og kun behøver at strømføde

selve kufferten.

For at forstå hvor enkelt og nemt det er at bruge Secure

Vision Mobile, bliver man nødt til at se løsningen og

prøve den, så man kan opleve hvilket kvalitetsniveau, der

er tale om.

Secure Vision Group rådgiver i dag flere brugere og har

man problemer eller udfordringer med videoovervågning

er man velkommen til at kontakte virksomheden. Virksomheden

har tegnet en professionel ansvarsrådgiverforsikring

og er medlem af Danske Risikorådgivere.

Se mere på www.securevisiongroup.com eller kontakt

virksomheden på 7020 1526.

NyhEdsBREV NOVEMBER 2010 - danske Risikorådgivere 1


daNskE RisikORådgiVERE

Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø,

beredskab, sundhed og jura. Foreningen er i strk vkst og tller knap 360 medlemmer

ansat i kommuner, regioner, stat og private virksomheder.

Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke

og velfrd. Det handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om

at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere en lang rkke udefra kommende risici, der

kan påvirke os.

Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt

bidrage til velfrdssamfundet. Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via

seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling og faglige fllesskaber.

Vi TakkER fOR sTøTTEN fRa føLgENdE spONsORER:

SEKRETARIAT

Danske Risikorådgivere • Skt. Gertruds Strde 5 • 1129 København K

Telefon: 7025 2545 • E-mail: dr@eirm.dk • www.danskerisikoraadgivere.dk

More magazines by this user
Similar magazines