Årsberetning 2002-2003 - Dansk Byggeri

Årsberetning 2002-2003

2
Indholdsfortegnelse
Forord side 3
Erhvervspolitik 2002 og 2003 side 4
Bygge- og anlægsaktiviteter i 2002 side 6
Organisationen Dansk Byggeri side 8
Sektioner, amter og lokalforeninger side 11
Økonomi og sekretariat side 13
Jura side 14
Erhvervsteknik side 15
Uddannelse side 16
Overenskomster og ansættelsesforhold side 18
Arbejdsmiljø side 20
Eksport side 21
BYGGARANTI og Byggeriets Ankenævn side 22
Kommunikation, marketing og forlag side 23
Byggeriets Beregnerservice side 24
Byggeriets IT & Det digitale byggeri side 25
Byggeriets forsikringsservice side 27
Kloakmestrenes Kvalitetskontrol side 27
Samarbejde side 29
Oversigt side 30
Udgiver: Dansk Byggeri
Indhold og layout: Dansk Byggeri
Oplag: 13.000 Tryk: Elbo Grafi sk A/S
Fotos: Ricky John Molloy, Jørgen Jørgensen, Simon Ladefoged,
Preben Kirkholt

Forord
2002 var et begivenhedsrigt år for Dansk Byggeris medlemmer og for den danske
bygge- og anlægsbranche.
Det var året, hvor boligpakken blev vedtaget efter lang tids pres fra os. Pakken forventes
at medføre, at der hvert af de kommende fem år opføres over 20.000 ekstra
boliger.
Det var året, hvor regeringen tog initiativ til at mindske de administrative byrder.
Bl.a. forpligtede regeringen sig i udspillet "En enklere offentlig sektor" til at forenkle
årsregnskabsloven, affaldssystemet, arbejdsmiljøsystemet m.m. Et stort ønske
for os blev hermed opfyldt.
Det var året, hvor det lykkedes os at få afskaffet den urimelige særbeskatning af
den håndværksmester eller entreprenør, som udfører reparationer og forbedringer
af sit eget hus.
Det var året, hvor vi lancerede en byggeteknisk videnportal på internet-adressen
www.bygviden.dk. Portalen stiller struktur, funktionalitet og søgefaciliteter til rådighed
for alle inden for byggeri, anlæg og industri.
Det var året, hvor hele branchens mødested – Entreprenørskolen – introducerede
det såkaldte e-learningkoncept. På godt dansk: Du lærer, hvordan du udvikler dig
selv og din virksomhed lettere og billigere ved hjælp af informationsteknologien.
Det var året, hvor vi på Byggeriets Dag 2002 sammen med lønmodtagerne præsenterede
bygge- og anlægsområdets visioner for etablering af viden- og kompetencecentre
på uddannelsesområdet.
Det var året, hvor vi fi k frifundet den første byggevirksomhed i forbindelse med de
smuldrende eternittage. Det er altså ikke den udførende virksomhed, der bærer risikoen,
når eternittaget smuldrer.
Det var året, hvor antallet af klager i Byggeriets Ankenævn faldt med 12 pct., der
blev rejst 795 sager – en brøkdel i forhold til de mange hundrede tusinde aftaler
og arbejdsopgaver, byggevirksomheder hvert år udfører for private kunder. Og den
ene undersøgelse efter den anden viser da også, at de allerfl este er tilfredse med
det udførte arbejde.
Det var året, hvor vi fi k nogle af de første synlige beviser for, at arbejdsmiljøet er i
bedring i bygge- og anlægsbranchen. Fra 1997 til 2001 faldt antallet af anmeldte arbejdsulykker
fra 42 til 31 pr. 1.000 beskæftigede.
Det var året, hvor Danske Entreprenører fejrede sin 110 års fødselsdag, og hvor
Danske Entreprenører og Byggeriets Arbejdsgivere besluttede at sammenlægge
de to organisationer til én organisation: Dansk Byggeri.
Lad os slutte med håbet om, at den
danske bygge- og anlægsbranche
også de kommende år gør sig gældende
i Danmark som et sprællevende
og livskraftigt erhverv. Et
fremtidens erhverv, som gør os, der
arbejder her, stolte af det, vi laver,
og af et erhverv, der står respekt om
i det omgivende samfund.
Povl Christensen
Formand
Jens Klarskov
Adm. direktør
3

Boligpakken
Efter et langt tilløb fremsatte regeringen
i oktober 2002 sin boligpakke.
Formålet med boligpakken var
at øge nybyggeriet af ungdomsboliger
og familieboliger. Hovedelementerne
bestod i at give pensionskasser
og andre investorer mulighed for at
opnå en skattefordel ved at investere
i familieboliger, mens der ydes tilskud
til private investorer, der ønsker
at bygge ungdomsboliger. Skattefordelen
er begrænset til at omfatte
byggeri for i alt 1 mia. kr. årligt indtil
2007, mens muligheden for tilskud
til byggeri af ungdomsboliger er begrænset
til byggeri for i alt 1 mia. kr.
over de næste fem år.
Byggeriets produktivitet
Et af elementerne i boligpakken
handler om byggeriets produktivitet.
Hver gang, der skal bygges noget nyt,
skifter samarbejdspartnerne, og man
skal så at sige opfi nde den dybe tallerken
igen. Derfor er det vanskeligt
for byggesektoren at høste de effek-
4
Øget effektivitet i de kommende år
tivitetsgevinster, der fremkommer
ved gentagne samarbejder. Derfor
kritiserede vi, at kriterierne for at få
del i investeringsrammen til byggeri
af privat udlejningsbyggeri svækkede
investorernes mulighed for at indgå
længerevarende samarbejder med de
udførende virksomheder. Hermed risikerer
forslaget at spænde ben for
regeringens egne intentioner om at
øge byggeriets effektivitet.
På baggrund af henvendelsen tilkendegav
økonomi- og erhvervsminister
Bendt Bendtsen, at kriterierne for
tildeling af investeringsrammen vil
blive taget op til revision ved næste
tildelingsrunde i 2004.
Regeringens 10-årige investeringsplan
Regeringens plan for de næste 10 års
offentlige investeringer blev offentliggjort
i februar 2003 – efter lang
tids pres fra Dansk Byggeri. Heri løftede
regeringen sløret for en række
af de trafi kinvesteringer, som vil bli-
ve prioriteret højt i det kommende
år. I alt rummer investeringsplanen
nyinvesteringer for 7 mia. kr. på trafi
kområdet. Det drejer sig bl.a. om
anlæg af motorvej til Frederikssund
og mellem Bording og Låsby, mens
en afklaring om Femernforbindelsen
stadig lader vente på sig – og det lader
til, at tyskerne nu ikke længere
prioriterer forbindelsen højt. Til gengæld
ser det nu ud til, at Danmark
snart vil se sit første privatfi nansierede
trafi kanlæg.
Offentlig-Private Partnerskaber
Tanken om offentlig-private partnerskaber
er ikke kun en del af investeringsplanen,
men indgår også som
en del af regeringens konkurrenceevnepakke,
der indeholdt en række
initiativer beregnet til at løfte produktiviteten
i bygge- og anlægssektoren.
Regeringens initiativer tog
udgangspunkt i nogle af de anbefalinger,
der blev fremsat i den efterhånden
to år gamle rapport fra Erhvervsministeriet
om "Byggeriets

fremtid" - også kaldet Task Force
rapporten. Det drejer sig om etableringen
af "Byggeriets Brugerinformation",
realiseringen af det Digitale
Byggeri og som nævnt udviklingen af
Offentlig-Private Partnerskaber.
Et af de områder, som regeringen
forventes at sætte fokus på i det
kommende år, er en politik for det
offentlige som kunde. På Boligudvalgets
høring den 20. november om
byggeriets effektivitet, kvalitet og
udvikling løftede Erhvervs- og Boligstyrelsen
sløret for nogle af de overvejelser,
man gør sig i den retning.
Hermed ser det ud til, at man i regeringen
har taget organisationernes
anbefalinger til sig. F.eks. ved at
det offentlige som kunde skal lade
konkurrencen foregå på andre kriterier
end prisen. Kvalitet, holdbarhed
og driftsøkonomi er jo mindst lige så
vigtigt.
Erhvervspolitik 2002 og 2003
"Regeringens plan for de næste 10 års
offentlige investeringer blev offentliggjort
i februar 2003 – efter lang tids pres fra
Dansk Byggeri"
5

Aktivitetsudviklingen 2002
Ved indgangen til 2002 tegnede
fremtiden for den globale økonomi
lysere end længe. Terrorangrebene
på USA havde ikke fået den voldsomme
effekt på verdensøkonomien,
som mange havde frygtet, og prognoserne
for 2002 tydede på, at et
fornyet opsving ville se dagens lys i
løbet af året. Desværre udeblev opsvinget,
og problemerne i den amerikanske
og tyske økonomi viste sig
svære at få bugt med. Usikkerhed
om, hvilken vej den globale økonomiske
udvikling ville tage, blev forstærket
af usikkerhed omkring den
sikkerhedspolitiske situation og USA’s
involvering i en krig i Irak. Aktiekurserne
fortsatte nedad, og det samme
gjorde renten.
Danmark var i en lang periode tilsyneladende
immun over for den
svigtende fremgang i verdensøkonomien.
I hvert fald forblev ledigheden
på et meget lavt niveau, ligesom
6
overskuddet på betalingsbalancen
og de offentlige fi nanser var intakte.
Henad efteråret indhentede den internationale
udvikling imidlertid også
dansk økonomi med stigende ledighed
til følge.
Trods global afmatning faldt byggeaktiviteten
i 2002 kun med godt 1
pct. i forhold til året før. Faldet skete
fra et meget højt niveau på 8,8
mio. m2, og udviklingen var langt fra
jævnt fordelt på de enkelte delmarkeder.
Især byggeriet til byerhvervene,
industribyggeriet og byggeriet
af kontorlokaler gik tilbage, mens
landbrugsbyggeriet fortsatte op.
Tilbagegangen var stærkest for byggeriet
af fabrikker og værksteder, der
faldt fra 920.000 m2 til 800.000 m2,
mens byggeriet af administrationslokaler
gik tilbage med 90.000 m2 til
1,2 mio. m2.
Til gengæld steg boligbyggeriet med
90.000 m2 til 2,5 mio. m2. Markedet
for reparation og vedligeholdelse
blev kun i mindre omfang påvirket af
den økonomiske afmatning, da markedet
nød godt af de faldende renter,
der gav anledning til en massiv
konverteringsbølge.
Anlægsaktiviteten var i 2002 stort set
stabil i forhold til året før. Produktionsværdien
ved nyanlæg steg med
knap et par procent, hvorimod anlægsreparation
faldt med én procent.
Forventninger til 2003
Der er ikke belæg for at tro, at en
afslutning af krigen i Irak vil medføre
et opsving som i slutningen af
90’erne. Til gengæld er der heller ikke
udsigt til et længerevarende økonomisk
tilbageslag. Den økonomiske
vækst vil tiltage i løbet af 2003, men
fremgangen vil være svag.

Usikkerhedsmomenterne er stadig
mange, men dansk økonomi er som
udgangspunkt godt rustet til en periode
med lavere vækst i verdensøkonomien.
Der er overskud på både
betalingsbalance og de offentlige
fi nanser, et lavt renteniveau, lav ledighed
og lav infl ation.
Samtidig har industrien formået at
fastholde produktion og omsætning
trods en afmatning på eksportmarkederne.
Forventningerne til erhvervsbyggeriet
i 2003 afspejler, at opsvinget er
forsinket og svagt. Byggeriet af fabrikker
og værksteder ventes at aftage
yderligere til 750.000 m2, mens
byggeriet af administrationslokaler
sandsynligvis falder til 1,1 mio. m2.
Til gengæld vil nedsættelsen af det
kommunale grundkapitalindskud slå
igennem på boligbyggeriet, som stiger
med 190.000 m2 i 2003.
Bygge- og anlægsaktiviteter 2002 - 2003
Hermed vil det samlede antal påbegyndte
m2 kun blive påvirket i mindre
grad. I 2003 forventes et samlet
nybyggeri på 8,65 mio. m2, hvilket
er et højere niveau end i både
1999 og 2000. Aktiviteten på markedet
for reparation og vedligeholdelse
vil fortsat være stabil på et ligeledes
højt niveau, båret af de lave renter
og konverteringsgevinster, mens
anlægsaktiviteten vil falde ifølge de
vedtagne budgetter. Der er bl.a. tilbagegang
i nyanlæg af veje og fald i
anlægsarbejderne på metroen i København.
7

Tyngden og bredden er styrkerne
Dannelsen af Dansk Byggeri den 1.
januar 2003 betød, at den hidtil
største og mest repræsentative organisation
for bygge- og anlægssektoren
blev en realitet. Med 5.800
medlemsvirksomheder, der tilsammen
beskæftiger 70.000 ansatte og
omsætter for mellem 60 og 70 mia.
kr., er Dansk Byggeri også blevet en
af de største medlemsorganisationer
i Dansk Arbejdsgiverforening.
Udadtil betyder Dansk Byggeris størrelse
og tyngde, at organisationen
kan agere med langt større vægt,
end det omgivende samfund har
været vant til fra erhvervets side.
Indadtil har Dansk Byggeri gennem
sin geografi ske og faglige organisationsstruktur
skabt gode rammer for,
at medlemmerne gennem deres tilknytning
til en amtsforening samt en
eller fl ere sektioner kan indgå i de
organisatoriske og kollegiale sam-
8
menhænge, som matcher de enkelte
virksomheders behov.
Dansk Byggeri kan allerede nu registrere
en betydelig interesse fra andre
dele af bygge- og anlægssektoren.
Det kommer dels til udtryk i en
øget tilgang af medlemmer – og dels
i en voksende interesse hos en række
tilgrænsende organisationer og faggrupper,
som ønsker at etablere et
tættere samarbejde med Dansk Byggeri.
Ifølge de overgangsbestemmelser,
som indgik i beslutningen om at
etablere Dansk Byggeri, har organisationen
frem til det første repræsentantskabsmøde
i maj 2003 været
ledet af en bestyrelse, hvori de to
stiftende organisationer har været ligeligt
repræsenteret.
"Udadtil betyder Dansk Byggeris
størrelse og tyngde, at organisationen
kan agere med langt større vægt, end
det omgivende samfund har været
vant til fra erhvervets side"
Bestyrelsen
En af bestyrelsens første og vigtigste
opgaver har været at vedtage
det erhvervspolitiske grundlag for
Dansk Byggeri. Det skete i slutningen
af januar, og det erhvervspolitiske
grundlag foreligger nu i en trykt
udgave.
Det erhvervspolitiske
program kan ses på
www.danskbyggeri.dk/erhvervspolitik

Sekretariatet
Dansk Byggeris sekretariat var på
plads den 2. januar 2003.
Direktionen består af:
Adm. direktør Jens Klarskov
Viceadm. direktør Mogens Hansen
Direktør Michael H. Nielsen
Direktør Børge Elgaard
Dansk Byggeri er opdelt i:
Direktionssekretariatet
Administrationssekretariatet
Juridisk Sekretariat
Virksomhedsudviklingssekretariatet
Arbejdsgiversekretariatet
Erhvervspolitisk sekretariat
Kommunikationssekretariatet
Organisationen Dansk Byggeri
9

Faglig spændvidde
og geografi sk bredde
Dansk Byggeri står på to ben
I amter og lokalforeninger varetages
de lokale og regionale interesser.
I sektionerne drøftes sager af faglig
interesse. Set med sektionernes og
amternes øjne har 2002 og de første
måneder af 2003 stået i forandringens
tegn.
Sektioner
Alle virksomheder i Dansk Byggeri er
tilsluttet såvel en amtsforening som
en sektion.
Amtsforeninger
Med dannelsen af Dansk Byggeri blev
landet delt op i 14 amtsforeninger
med hver sin bestyrelse og med hver
sin sekretær. I amterne, der er Dansk
Byggeris lokale talerør, har man inden
udgangen af marts i år gennemført
ekstraordinære generalforsamlinger
med det formål at opstille
repræsentanter til repræsentantskabet.
Sektioner, amter og lokalforeninger
I de enkelte amter er der arbejdet
med planer for de områder, de enkelte
amtsbestyrelser fi nder det relevant
at bruge ressourcer på. To af de
gennemgående overskrifter i amtsbestyrelsesarbejdet
er påvirkning
af amtslige og kommunale beslutningstagere
og højnelsen af uddannelsesniveauet
på amtets uddannelsesinstitutioner.
Dansk Arbejdsgiverforening
I forbindelse med Dansk Byggeris repræsentation
i de 15 DA-regioner,
der er sammenfaldende med Dansk
Byggeris amtsforeninger, er der efter
sammenlægningen to repræsentanter
fra Dansk Byggeri i hvert amt.
DA-regionerne er en fælles regional
platform for Dansk Arbejdsgiverforenings
medlemsorganisationer og
sikre arbejdsgiverfællesskabet den
størst mulige og mest effektive indfl
ydelse på de beslutninger, der på-
læs mere på www.danskbyggeri.dk
virker virksomhederne på det regionale
arbejdsmarked.
Lokalforeninger
I de mere end 110 lokalforeninger,
der er tilknyttet Dansk Byggeri, er en
af hovedopgaverne at hjælpe med
udtalelser og kommentarer i forbindelse
med optagelse af nye medlemsvirksomheder.
I mange af lokalforeningerne gøres
en stor og målrettet indsats for at få
nye medlemmer. En stor del af medlemmerne
i amtsbestyrelserne har
også tilknytning til en lokalforening,
og på den måde bevares den tætte
kontakt.
De regionale arbejdsmarkedsråd
Dansk Byggeri er repræsenteret i alle
14 regionale arbejdsmarkedsråd.
Arbejdsmarkedsrådene har som hovedopgave
at sikre, at virksomhederne
på kort og lang sigt har den kvalifi
cerede arbejdsstyrke til rådighed.
11

Solid økonomi
Med dannelsen af Dansk Byggeri
blev størstedelen af byggesektoren
målt på såvel antal virksomheder
som beskæftigede samlet i én
forening. Pr. 1. januar 2003 havde
Dansk Byggeri 5.800 medlemmer
med en samlet udbetalt lønsum på
20,6 mia. kr.
Foreningens økonomiske vilkår vil de
første par år være præget af ændringer.
Som på mange andre områder
gælder der i 2003 og 2004 særlige
overgangsregler på kontingentområdet
for medlemmer af de stiftende
foreninger. For tidligere medlemmer
af Byggeriets Arbejdsgivere bliver der
således tale om en nedtrapning af
kontingentet over de to år.
Fra 2005 betaler alle et fast kontingent
på kr. 6.000,- og et lønsumskontingent
på 0,42 pct. Det samme
betaler nye medlemmer allerede fra
2003.
Der budgetteres i 2003 med samlede
koncernindtægter (for forening og
serviceselskaber) på 217,6 mio. kr.,
hvoraf de 136,4 mio. kr. er kontingentindtægter,
mens øvrige indtæg-
ter blandt andet omfatter omsætningen
i de kommercielle selskaber.
Resultatet på 25,2 mio. kr. skal ses i
lyset af, at kontingentindtægterne
falder over de næste to år som følge
af overgangsordningen og indtægtsnedgangen
på kontingentsiden.
Ved Dansk Byggeris start 1. januar
2003 var der i koncernen ansat 261
medarbejdere. Heraf var 174 ansat i
foreningen, mens de øvrige var beskæftiget
i de kommercielle selskaber.
Sekretariatsmæssigt har Dansk
Byggeri etableret sig på de stiftende
foreningers tidligere adresser.
Servicekontorene ligger i Nørresundby,
Herning, Århus, Vojens, Odense
og Høje Taastrup. Endvidere råder
foreningen over Entreprenørskolen i
Ebeltoft.
Økonomi og sekretariat
Budget 2003 (mio. kr.)
Kontingent 136,4
Øvrige indtægter 109,9
Vareforbrug (28,7)
Nettoindtægter 217,6
Personaleudgifter (126,2)
Møde- og rejseudgifter (8,0)
Omkostninger medlemsvalgte (14,5)
Husleje mv. (12,7)
Edb, inventar og kontorhold (27,9)
Øvrige udgifter incl.
afskrivninger
(21,0)
Udgifter i alt (210,3)
Resultat før renter 7,3
Renter 17,9
Budgetresultat 2003 før skat 25,2
Budget dækker forening, selskaber
og faglige hjælpefonde
13

14
Rådgivning
af medlemmerne
Med ved forhandlingsbordet
Dansk Byggeris juridiske eksperter
sidder med i en række udvalg for
at fremme vilkårene for den danske
bygge- og anlægsbranche.
Dansk Byggeri har blandt andet siddet
med i det udvalg, der forhandlede
de "Almindelige betingelser for
levering af serviceydelser". Udvalget
kunne ikke opnå enighed om,
at strejke skulle betragtes som force
majeure. For Dansk Byggeri er denne
uenighed så væsentlig, at vi ikke kan
anbefale vore medlemmer at bruge
"Almindelige betingelser for levering
af serviceydelser" som grundlag for
tilbudsafgivelse.
Miljøministeren har nedsat et udvalg,
der skal vurdere mulighederne
for en liberalisering af affaldssektoren.
Dansk Byggeri er også repræsenteret
i dette udvalg, der skal fremkomme
med sine anbefalinger til
ministeren medio 2004.
Tilbudsloven
Det er den generelle vurdering af det
offentliges brug af tilbudsloven med
tilhørende bekendtgørelse, at reglerne
ofte tilsidesættes. Det kan have
alvorlige konsekvenser for de offentlige
udbydere, f.eks. i form af erstatningskrav
fra forbigåede tilbudsgivere.
Sekretariatet modtager mange
henvendelser om tilbudsloven, særligt
i tilbudsfasen, hvor organisationen
har mulighed for at rette henvendelse
til udbyderen med henblik
på at få rettet uhensigtsmæssige fejl,
uden at det afsløres, hvem af de bydende,
der har rettet henvendelse.
Eternitsagen
Eternitsagen, der startede i 1994,
drejer sig om reklamationer over
smuldrende eternitplader, der blev
produceret i perioden 1984-88. I de
mellemliggende år blev sagen endeligt
afsluttet i forhold til tømrerhandlerne
og producenten.
I tømrermestersagerne blev der afsagt
frifi ndende dom i april 2002, og
det betyder, at man ikke kan klandre
håndværkeren for, at producenten
ikke har tingene i orden. Men afviklingen
af de anlagte sager gik betydeligt
langsommere end forventet. Af
Jura
de mere end 400 sager, der har været
til behandling i organisationen,
er der således fortsat ca. 100 sager,
der endnu ikke er afsluttet.
Husejernes advokat argumenterer
for, at der i tømrermestersagerne
eventuelt kunne være sager, hvor der
kan påhvile tømrermesteren et ansvar
efter reglerne om frit materialevalg.
De advokater, som varetager
sagerne for tømrermestrene, har dog
ikke kendskab til sager, hvor det er
tilfældet.
En uheldig effekt af eternitdommen
dukkede op i forbindelse med ændringen
af Købeloven i foråret 2002.
Der blev fra politisk side stillet krav
om at indføre et 10-årigt ansvar for
byggematerialer. Lovforslaget blev
dog afværget, og ansvarsforholdet
for byggematerialerne er i stedet
henvist til et udvalg, hvor Dansk
Byggeri er repræsenteret. Når Dansk
Byggeri er imod loven, som den var,
er det fordi, en håndværker eller
entreprenør helt uforskyldt kan komme
til at hæfte i 10 år for materialerne.
"Det er den generelle vurdering af
det offentliges brug af tilbudsloven
med tilhørende bekendtgørelse, at
reglerne ofte tilsidesættes"

Standardisering
og videndeling
CE-mærkning af byggevarer
Arbejdet med at realisere det europæiske
marked for byggevarer i henhold
til byggevaredirektivet er i fuld
gang. De første CE-mærkede byggevarer
er nu sendt på markedet, og
fl ere er på vej. CE-mærket er ikke et
kvalitetsstempel i sig selv, men kan
sammenlignes med et rejsepas, der
sikrer, at varen kan markedsføres i
hele EU. Kravene til en byggevares
egenskaber fastsættes af de enkelte
medlemsstater, alt efter hvor og
hvordan produktet skal anvendes.
Dansk Byggeri deltager i udviklingen
af det europæiske byggevaremarked
og kan rådgive om status for de forskellige
produkter.
Dyr standardisering
Dansk Byggeri og de mange faglige
sektioner har været engagerede
i arbejdet med udformningen
af nye europæiske standarder, der
skal oversættes til dansk. Det ko-
"CE-mærket er ikke et kvalitetsstempel
i sig selv, men kan sammenlignes
med et rejsepas, der sikrer, at varen
kan markedsføres i hele EU"
ster penge, men det er lykkedes at
få reduceret nedskæringen i bevillingerne
på byggeområdet til Dansk
Standard. Det er dog kun det direkte
myndigheds relaterede arbejde, som
nyder godt af det. Der føres fortsat
forhandlinger med Dansk Standard
om oversættelse af et begrænset antal
standarder af særlig betydning.
Der må påregnes et øget engagement
fra de enkelte sektioners side vedrørende
implementering af de nye EUstandarder,
herunder oversættelse.
Undertage –
et byggeteknisk problem
Dansk Byggeri har for fjerde gang
gennemført en undersøgelse af det
danske marked for undertage.
Der fi ndes i dag ca. 50 forskellige
produkter til undertage. 35 er omfattet
af foreningens undersøgelse. Det
generelle resultat af undersøgelsen
er, at producenterne er blevet mere
påpasselige med dokumentationen.
Erhvervsteknik
Der er dog fortsat 18 produkter, hvor
producenterne enten ikke kan eller
ikke vil levere en tilstrækkelig dokumentation
for produktets lødighed.
Dansk Byggeri søger nu at forankre
initiativet i en bredere kreds blandt
byggeriets parter for at få etableret
en egentlig godkendelsesordning
med leverandørerne som centrale
aktører.
Erhvervsteknik –
byggeteknisk videnportal
I efteråret 2002 blev der iværksat en
byggeteknisk videnportal på internet-adressen
www.bygviden.dk.
Portalen stiller struktur, funktionalitet
og søgefaciliteter til rådighed
med henblik på at lette de udførendes
adgang til byggefaglig og
-teknisk viden og erfaring. I første
omgang omfatter portalen tage og
ydervægge.
15

16
Fremtidens erhverv
skabes gennem uddannelse
Brugerne i centrum på Entreprenørskolen
i Ebeltoft
2002 har i Entreprenørskolens regi
budt på aktiviteter, der spænder fra
kendte temaer som uddannelsesplanlægning,
lederkurser og tekniske
kurser til nye områder som netbaserede
kurser, arbejdsmiljøcertifi cering,
partnering, branchenetværk m.v.
På banen med e-learning
I sidste halvdel af 2002 begyndte
forberedelserne til udvikling af Entreprenørskolens
e-learningkoncept.
Hermed blev mulighederne for at
etablere en brancheløsning på elearningområdet
afdækket. For den
enkelte virksomhed vil det være muligt
at etablere sin egen e-learningportal,
hvor virksomheden selv kan
uddanne sine medarbejdere effektivt
ved hjælp af EDB.
Skolekontakt
For Dansk Byggeri er det vigtigt at få
folkeskolelærere og vejledere til at
fokusere på bygge, anlæg og byggeindustri
af hensyn til rekruttering
til branchens job og uddannelser.
Samtidig er skolekontakten en måde
at pleje byggeriets image på. Dansk
Byggeri lancerer i 2003 en række nye
aktiviteter og materialer, som skal
være med til at vække elevernes interesse
for faget.
Uddannelse og kompetence
Dansk Byggeri vil medvirke til at
styrke produktivitet, fl eksibilitet og
faglighed. De ændrede krav til medarbejderne
betyder, at kvalifi kationer
og kompetencer bliver et stadig mere
centralt konkurrenceparameter for
byggebranchen i fremtiden. Der skal
træffes strategiske valg i udviklingen
af medarbejdernes kvalifi kationer og
kompetencer gennem målrettet uddannelsesplanlægning.
Dansk Byggeri har både et program
for den fremtidige uddannelsespo-
litik på erhvervsuddannelsesområdet
og for bedre erhvervsuddannelser
uden skolepraktik. Grunduddannelse
skal naturligt lede til efter- og
2001
2002
2001
2002
2001
2002
2001
2002
videreuddannelse i et livslangt perspektiv.
Af samme grund spiller også
arbejdsmarkedsuddannelserne en
stor rolle.
0 5000 10000 15000 20000 25000
0 5000 10000 15000 20000 25000
0 1500 3000 4500 6000 7500
0 1500 3000 4500 6000 7500
0 500 1000 1500 2000 2500
0 500 1000 1500 2000 2500
0 300 600 900 1200 1500
0 300 600 900 1200 1500

Viden- og kompetencecentre og
skolesammenlægninger
På Byggeriets Dag 2002 havde arbejdsgiver-
og lønmodtagerorganisationerne
god succes med at præsentere
bygge- og anlægsområdets
visioner for etablering af viden- og
kompetencecentrene. Det skyldes
behov for synlighed, kvalitet og fl eksibilitet.
Viden- og kompetencecentre
vil kunne fremme dette, og vil
være et godt grundlag for at forbedre
produktivitet og samarbejde på bygge-
og anlægsområdet i praksis.
På viden- og kompetencecentrene
skal forskningstilknytningen være til
stede og ledsages af formidling, så
byggeteknisk forskning kan bringes i
anvendelse i andre dele af uddannelsessystemet
og i virksomhederne.
Samtidig vil forskningsinstitutionerne
få større kendskab til branchen
gennem en fast dialog.
Byggeriets uddannelser
Kræfterne samles nu om uddannelsesområdet,
hvor der arbejdes frem
mod at danne et fælles sekretariat
omkring bygge- og anlægsuddannelserne
for at sikre større gennemslag
for byggeriets synspunkter til
fordel for virksomheder og medarbejdere.
Specialarbejderforbundet i
Danmark og Forbundet Træ-Industri-
Byg har sammen med Dansk Byggeri
besluttet sig for at etablere et sekretariat
for de faglige fællesudvalg:
Byggeriets Uddannelser.
"For Dansk Byggeri er det vigtigt
at få folkeskolelærere og
vejledere til at fokusere på byggeri,
anlæg og byggeindustri"
Uddannelse og Entreprenørskolen
17

18
På medlemmernes side
Overenskomsternes satsstigninger
Allerede kort inde i det nye år skulle
Dansk Byggeri for første gang i fællesforhandlinger
med alle de forbund,
organisationen har overenskomster
med.
Forhandlingerne gjaldt stigningerne
i satserne på de overenskomstområder,
hvor der ved overenskomstforhandlingerne
i 2000 blev aftalt ændringer
i 2003.
Resultatet var, at minimal-/mindstebetalingssatserne
i alle overenskomster
steg med 2,00 kr., at genetillæggene
blev tillagt 90 øre, og at elevlønningerne
blev tillagt 4 pct., da
satsstigningerne trådte i kraft den 1.
marts 2003.
Ansættelsesbeviser
De nye regler om ansættelsesbeviser,
som Folketinget vedtog i 2002,
betyder, at Lov om ansættelsesbeviser
ikke længere indeholder en entydig
liste over de oplysninger, medarbejderne
skal have skriftligt ved
ansættelsen. Ansættelsesbeviset skal
nu indeholde oplysninger om andre
væsentlige vilkår for ansættelsen,
Fagretlige sager
Dansk Byggeri varetager hvert år fl ere
hundrede fagretlige sager på medlemmernes
vegne: Mæglingsmøder,
organisationsmæglinger, fællesmøder,
arbejdsretssager, faglige voldgifter
osv. Enkelte sager i 2002 og 2003
skal fremhæves:
Ved en faglig voldgift om skurpenge
fastslog opmanden, at selv om medarbejderne
ikke følger overenskomstens
procedurer for at rejse krav om
skurpenge, er de ikke afskåret fra at
få skurpenge, hvis deres krav i øvrigt
bygger på en aftale med en repræsentant
for arbejdsgiveren. Det
forudsætter dog, at medarbejderne
indgår aftale med byggepladsens
daglige arbejdsleder og ikke med en
tidligere – for den konkrete byggeplads
uvedkommende – arbejdsleder.
men Folketinget har ikke præcist defi
neret, hvad der forstås ved "væsentlige
vilkår".
Efter vedtagelsen af lovændringen
modtog Dansk Byggeri mange henvendelser
om de nye regler. Der kan
stadig ikke opstilles en positivliste,
men udgangspunktet er, at virksomheden
skal oplyse medarbejderen
skriftligt om alle vilkår, som virksomheden
mener, at medarbejderen
ikke må være i tvivl om. Et godt eksempel
på et "væsentligt vilkår" er
vilkårerne for overarbejde, f.eks. hvis
der ikke ydes særskilt betaling.
Ferieloven
Som en konsekvens af den nye Ferielov
optog Dansk Byggeri forhandlinger
med alle overenskomstparterne
blandt andet for at få gennemført
regler, der giver medlemmerne mulighed
for at aftale ferieoverførsel fra
det ene ferieår til det næste.
Efter en del forhandlinger lykkedes
det at opnå enighed med alle overenskomstparterne,
sådan at der nu
er fælles ferieregler på alle områder,
incl. på funktionærområdet.
I en faglig voldgift om akkordarbejde
eller timeløn var der indgået en
lønaftale med sjakket på en blanket
med overskriften: "Akkordaftale".
Under sagen stillede forbundet krav
om erstatning for afbrudt akkord.
Opmanden lagde vægt på, at parterne
i sagen var enige om, at det ikke
var muligt at opmåle arbejdet efter
prislisten, at aftalen alene indeholdt
en timebetaling på et kr./ørebeløb,
og at aftalen ikke vedrørte en
bestemt del af byggeriet. Derfor var
der ifølge opmanden ikke tale om en
akkordaftale.
Både Ledernævnet og Afskedigelsesnævnet,
som behandler sager om
usaglig afskedigelse, har udviklet en
meget restriktiv praksis om, at virksomheder
skal tage anciennitetsmæssige
hensyn og forsøge at und-
Pension
Dansk Byggeri er en meget aktiv deltager
i bestyrelsesarbejdet i B&A-
Pension og i PensionDanmark, der
er et fælles driftsselskab for 3 af arbejdsmarkedspensionsselskaberne.
B&A-Pension har en formue på knap
10 mia. kr. og har gennem sin ti-årige
eksistens været i stand til at skaffe
et tilfredsstillende afkast til de
forbundsmedlemmer, der er omfattet
af ordningen. Der udfoldes store bestræbelser
på at øge virksomhedernes
og deres medarbejderes forståelse
af pensionsordningen og de fordele,
den indebærer for de sikrede.
Hensigten hermed er bl.a. at sikre,
at medarbejderne oplever pensionsordningen
som et væsentligt gode i
forbindelse med deres samlede løn-
og arbejdsvilkår.
I løbet af 2002 besluttede B&A-Pension
at placere en - foreløbig mindre
- del af midlerne i fast ejendom,
herunder nyt boligbyggeri. Det sker
naturligvis under den forudsætning,
at der kan sikres et tilfredsstillende
afkast af investeringen.
gå at afskedige medarbejdere med
mere end 25 års anciennitet. Til trods
for det sympatiske hensyn er denne
praksis dog - set fra arbejdsgivers
side - alt for restriktiv. Derfor var det
glædeligt, at det i 2003 lykkedes at
få medhold i, at et medlem af Dansk
Byggeri havde saglige grunde for at
afskedige en medarbejder med mere
end 30 års anciennitet. Ledernævnet
fandt, at der lå saglige hensyn
bag virksomhedens beslutning om at
afskedige medarbejderen som følge
af en trængt økonomi. Ledernævnet
fandt også, at det var et sagligt
valg at beholde en nyansat og yngre
medarbejder frem for den noget
ældre. Virksomheden havde truffet
dette valg, fordi den nyansatte havde
medbragt kunder til virksomheden
og havde udvist større evner til
at fastholde disse.

"Dansk Byggeri varetager årligt
fl ere hundrede fagretlige sager
på medlemmernes vegne"
Overenskomster og ansættelsesforhold
19

20
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøet i medlemsvirksomhederne
er bedre end sit rygte
Mange tror fejlagtigt, at bygge og
anlæg har langt de fl este arbejdsulykker
målt i forhold til andre brancher.
Det er på tide at få gjort op
med denne myte.
Realiteterne er nemlig, at bygge- og
anlægsbranchen aldrig har været
den hårdest belastede branche. Det
kan samtidig konstateres, at branchen
er inde i en meget positiv udvikling
på arbejdsmiljøområdet.
Færre ulykker
Ifølge Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens
fællesstatistik havde
branchen jord-, beton- og belægningsarbejde
i årene 1997-1999
41-42 anmeldte arbejdsulykker pr.
1.000 beskæftigede. Dette tal faldt i
2000 til 36 og i 2001 yderligere til 31
anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000
beskæftigede, altså et fald på 26 pct.
fra 1999 til 2001.
Murer-, snedker- og tømrervirksomheder
havde i årene 1997-1999 en
incidens på 25-27, hvilket steg til 28
i 2000. Men tallet faldt i 2001 til 23
anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000
beskæftigede – et fald på 18 pct.
Branchen færdiggørelsesarbejde har
i hele perioden ligget konstant på 13
anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000
beskæftigede.
De nævnte delbrancher inden for
bygge og anlæg indtog således i 2001
hhv. en 14., en 23. og en 32. plads på
listen over antallet af arbejdsulykker
i samtlige brancher i Danmark.
Træ- og møbelindustrien havde i
1997-2000 mellem 36 og 39 anmeldte
arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede.
I 2001 var tallet 36.
Til sammenligning kan det nævnes,
at den hårdest belastede branche i
2001 havde en incidens på 124, mens
gennemsnittet for alle 49 brancher
var 18 anmeldte arbejdsulykker pr.
1.000 beskæftigede.
Selvforvaltning
Dansk Byggeri vil arbejde koncentreret
for at fastholde og forstærke denne
positive udvikling ved at understøtte
den meget store indsats, der
i de seneste år er foretaget i medlemsvirksomhederne
for et forbedret
arbejdsmiljø. Målsætningen er så-
"Det kan konstateres, at branchen
er inde i en meget positiv
udvikling på arbejdsmiljøområdet
– selv om et uheld altid
er et for meget"
ledes, at alle medlemsvirksomheder
bliver selvforvaltende på arbejdsmiljøområdet,
enten ved at virksomhederne
bliver arbejdsmiljøcertifi cerede
eller på anden måde kan dokumentere
et godt arbejdsmiljø.
Også på dette område er der grund
til optimisme. En af de store, landsdækkende
medlemsvirksomheder
har fået certifi katet, og de øvrige
store virksomheder arbejder i øjeblikket
målrettet på at få det. Samtidig
har en række små og mellemstore
medlemsvirksomheder deltaget i
et workshop-forløb på Entreprenørskolen,
og alt tyder på, at disse virksomheder
bliver arbejdsmiljøcertifi -
cerede inden sommerferien.
Dansk Byggeri vil forstærke arbejdet
for at forbedre medlemsvirksomhedernes
retssikkerhed ved at få afskaffet
eller lempet det objektive
ansvar/selskabsansvaret. Netop disse
begreber er – ud over at være krænkende
for virksomhedernes retsbevidsthed
- stærkt medvirkende til at
give den almene befolkning, herunder
potentielle bygherrer, et dårligt
indtryk af branchen.

Stort marked
for byggeeksport
Dansk Byggeri har øget sin deltagelse
i danske udvalg, fora, arrangementer
og møder i regi af Udenrigsministeriet,
Danmarks Eksportråd, for at øge
det politiske beredskab.
Hertil kommer en egentlig lobbyindsats
rettet mod det tyske marked.
Formålet med denne er – i tide – at
opfange og præge planer om ændringer
og skærpede betingelser på
dette vigtige marked. Specielt i myndighedernes
administration af lovgivningen.
Der har ligeledes været gennemført
møder med nordtyske og svenske
arbejdsgiverorganisationer for - på
længere sigt - at give medlemsvirksomhederne
bedre arbejdsbetingelser
på disse markeder.
Praktisk eksportservice
I 2002 og 2003 har der været en pæn
tilgang af virksomhedshenvendelser,
blandt andet om praktisk eksportservice
og aktuelle eksportinformationer.
Henvendelserne handler oftest
om byggekomponenteksport til
og byggearbejder i Tyskland, Sverige,
Norge, England og Frankrig. Virksomhederne
har ofte behov for informationer
med korte svartider. Dansk
Byggeri har færdiggjort eksportvejledningen
rettet mod det svenske
byggemarked www.vejledning.org.
Denne vejledning har indtil nu haft
ca. 7000 henvendelser.
Afbinding/Danida
Vi har brugt betydelige ressourcer på
at få forståelse i det politiske system
og blandt embedsmænd for fordelene
ved en uændret binding af EUlandenes
bilaterale u-landsbistand.
I den forbindelse har der i perioden
været arbejdet i fl ere samarbejdskonstellationer
og på fl ere planer.
Eksportafdelingen har blandt andet
arbejdet tæt sammen med andre organisationer
i denne sag, idet en afstemning
af holdninger og argumenter
på sigt vurderes at kunne gavne
vore medlemsvirksomheders interesser.
I forlængelse af dette har Eksportsektionens
formand og Dansk
Industris formand begge henvendt
sig direkte til udenrigsminister Per
Stig Møller.
Eksport
Det er dog sandsynligt, at regeringen
- efter pres fra EU - ser sig nødsaget
til at afbinde den bilaterale
u-landsbistand. Udviklingen følges
fortsat med megen opmærksomhed,
og vælger man fra dansk side at afbinde,
vil Dansk Byggeri arbejde for,
at afbindingen bliver samtidig, ensartet
og fuldt gennemskuelig i alle
landene. På den måde kan afbindingen
på længere sigt blive en fordel
for konkurrencedygtige danske
virksomheder.
Samarbejde omkring Øresund
Kontakterne til de svenske arbejdsgiverorganisationer,
Den Danske Ambassade
i Stockholm m.fl . er udbygget
betydeligt i perioden. Dette har –
foreløbig – resulteret i gennemførelsen
af et fælles informationsarrangement
og seminar på byggemessen
SydBygg 2003 i Malmö i marts 2003
samt drøftelser af mulighederne for
en tættere videnudveksling og
–assistance mellem byggeorganisationerne
i Danmark og Sverige.
21

22
Sikkerhed for forbrugerne
I 2002 behandlede BYG GARANTIORD-
NING 179 sager, hvilket er et ekstraordinært
stort antal anmeldelser og
heraf følgende store udbetalinger.
Få klager i 2002
I 2002 modtog Byggeriets Ankenævn i
alt 795 sager, hvilket er et fald i forhold
til 2001 på 12 pct. Af de indkomne
sager var 297, svarende til 37
pct., af sagerne mod virksomheder,
der stod udenfor organisationen. Af
disse sager blev alene 50 realitetsbehandlet.
I forhold til fagområderne fordelte
sagerne sig som tidligere år med 37
pct. af sagerne inden for murerområdet,
58 pct. af sagerne inden for
tømrerområdet og 5 pct. inden for
køkkenområdet.
Der blev afsluttet i alt 924 sager,
hvilket er 100 færre end i 2001. Sa-
Det kunne blandt andet konstateres,
at næsten 60 pct. af udbetalingerne
relaterer sig til mangler ved nybyggeri,
hvilket kan få indvirkning på de
gernes udfald fordelte sig som tidligere
således, at klageren fi k helt eller
delvist medhold i 41 pct. af sagerne,
der blev indgået forlig i 9 pct.
af sagerne, indklagede fi k medhold i
7 pct. af sagerne, og de øvrige – i alt
43 pct. af sagerne - blev afvist eller
henlagt på klagerens begæring.
I de sager, hvor klageren fi k medhold
var den gennemsnitlige sagsgenstand
på kr. 34.600 inkl. moms.
Til repræsentantskabsmødet stilles
der forslag om, at Byggeriets Ankenævn
fremover omfattes af vedtægter
for Dansk Byggeri § 34 som kollektiv
ordning, således at ankenæv-
BYG GARANTI
fremtidige forsikringsbetingelser, og
hermed også på garantiordningens
fremtidige dækningsområde.
Byggeriets Ankenævn
nets vedtægter fremover er bindende
for alle medlemmer af organisationen.
I marts 2003 besluttede Dansk Byggeri,
efter ønske fra Forbrugerrådet
og Økonomi- og Erhvervsministeriet,
at fortsætte med Byggeriets Ankenævn
som godkendt nævn. Baggrunden
er, at Forbrugerrådet imødekom
et ønske om, at virksomheder
udenfor Dansk Byggeri skal tilkendegive,
at de følger nævnets afgørelse,
og at de skal betale depositum, før
en klage over dem behandles. Forslaget
løser en del af de problemer,
der har været med, at virksomheder
udenfor Dansk Byggeri kørte frihjul i
forhold til nævnet.
"BYG GARANTIORDNING kendes i dag
af ca. halvdelen af de private forbrugere.
Hermed er ordningen også
blevet en mærkevare"

Dansk Byggeri
på dagsordenen
Presse
I årets 1. kvartal blev Dansk Byggeri
omtalt i 612 artikler i de trykte medier
- i gennemsnit 6-7 artikler om
dagen. Det uafhængige bureau Observer
har målt presseindsatsen og
konkluderer, at Dansk Byggeri får en
positiv omtale som en troværdig og
handlekraftig organisation.
Elektronisk kommunikation
Dansk Byggeri kan tilbyde sine medlemmer
en lang række elektroniske
services, og vi arbejder løbende
på at udvikle fl ere elektroniske tjenester
og tilbud. På hjemmesiden
www.danskbyggeri.dk kan medlemmerne
fi nde den nyeste information
om bl.a. overenskomster, arbejdsmiljø,
uddannelse og en lang række
andre relevante emner. Og brugerne
har taget hjemmesiden til sig:
Hver dag besøger 1.800 mennesker
BYG GARANTIORDNING
BYG GARANTIORDNING er på 9. år blevet
synliggjort på mange måder og
niveauer. Landsdækkende har Dansk
Byggeri stået for synliggørelse af ordningen
gennem pressemateriale,
annoncering, permanente udstillinger
hos Byggecentrum og ikke mindst
på internettet, hvor søgefunktionen
i foråret 2003 blev gjort mere forbrugervenlig
gennem en aftale med
Krak, der samtidig betyder, at forbrugeren
hos Krak får mulighed for
at fravælge virksomheder, der ikke er
omfattet af BYG GARANTIORDNING.
BYG GARANTIORDNING kendes i dag af
ca. halvdelen af de private forbrugere.
Læs mere på: www.byggaranti.dk
hjemmesiden. Hjemmesiden havde
således ca. 50.000 besøgende om
måneden i årets 1. kvartal. Det er en
fordobling i forhold til, hvad de to
organisationer havde tilsammen i
2002.
Byggeriets nye erhvervsmagasin
"Byggeriet, Erhvervsmagasin for byggeri,
anlæg og industri" bruges til at
profi lere bygge- og anlægssektoren
som fremtidens erhverv. Målgruppen
er Dansk Byggeris medlemmer,
erhvervsledere og opinionsdannere
med relationer til bygge- og anlægsbranchen.
"Byggeriet" indeholder nyheder og
tendenser inden for erhvervspolitik,
økonomi, overenskomster, ledelse,
eksport, uddannelse, miljø og
servicestof. Til gengæld er den tekniske
side nedprioriteret. Sammen
Markedsføring
og indkøbsaftaler
til gavn for medlemmerne
Indkøbaftaler
Dansk Byggeri har i årets løb indgået
nye indkøbsaftaler, bl.a. med TDC om
rabat på fastnettelefoni, med Tiscali
om ADSL med rabat og nye aftaler
med Nordania Leasing, hvor der tilbydes
installation af Guard System,
der muliggør sporing af materiellet
ved tyveri. Der er også indgået ny
aftale med Guard System. Læs mere
på:
www.danskbyggeri.dk/rabat
Dansk Byggeris Forlag og
Boghandel
Målsætningen med Dansk Byggeris
Forlag og Boghandel er, at alle relevante
blanketter, formularer, standarder,
byggelitteratur osv. skal være
tilgængelige ét sted for at gøre det
så enkelt som muligt for medlem-
Kommunikation
med hvert nummer af magasinet får
medlemmerne gode tilbud om kurser
fra Entreprenørskolen og informationsblade
om love og regler.
Præsentationsmateriale
Der er udarbejdet et sæt præsentationsmateriale
om Dansk Byggeri og
et, som er særligt tilpasset sektioner
og amter. Sættet består af overheads,
brochurer og annonce, som kan tilpasses
lokale eller branchemæssige
forhold.
"Hver dag besøger 1.800
mennesker hjemmesiden
www.danskbyggeri.dk"
Marketing
merne. Med den nye internetbaserede
videnportal bygviden.dk og Dansk
Byggeris Forlag og Boghandel på internettet
kan man både fi nde den
litteratur, man søger, og straks bestille
den ved et par klik med musen.
Læs mere på:
www.danskbyggeri.dk/forlag
læs mere på www.danskbyggeri.dk/rabat
læs mere på www.danskbyggeri.dk/forlag
"Dansk Byggeri har samlet
byggeviden og litteratur, så det
er nemt for medlemmerne"
23

24
Nyt navn,
samme beregnerservice
BYG Beregnerservice ændrede 1. januar
2003 navn til Byggeriets Beregnerservice.
Virksomheden, der består
af moderselskabet og 5 regionale
anpartsselskaber bistår kunderne
med udregning af tilbud på byggeopgaver
især på murer- og tømrerområdet.
Der var ved udgangen af 2002 ansat
16 beregnere i de tilknyttede anpartsselskaber.
Der blev i 2002 beregnet
1.586 sager med 2.166 kundeforhold
og med en samlet omsætning
på 9,3 mio. kr.
Selskabets bestyrelse har hovedansvaret
for de overordnede rammer
for beregnervirksomheden, bl.a.
kundegrupper, salgs- og leveringsbetingelser,
honorarliste, herunder
rabatter og dividende, markedsføringskoncept,
produkt- og serviceniveau,
grund- og efteruddannelse af
beregnere samt forsikringsdækning
for fejlberegninger.
Bestyrelsen har på baggrund af udtalelser
fra Konkurrencestyrelsen
vurderet, at der var behov for at ændre
produktet pr. 1. oktober 2002.
Efter denne dato leveres, hvis ikke
andet aftales, nettoberegninger (rene
akkordpriser). Kunderne kan dog
fortsat få kalkulationen som en bruttoberegning,
men det betinger, at
kunden skriftligt tilkendegiver hvilke
avancer, beregneren skal lægge ind i
"Det lykkedes i 2002 Byggeriets IT at
få et overskud på 1 mio. kr.
Det er bemærkelsesværdigt på et ITmarked,
hvor mange virksomheder
har det økonomisk svært"
Byggeriets Beregnerservice A/S
beregningen. Omlægningen til nettoniveau
har medført enkelte justeringer
i selskabernes salgs- og leveringsbetingelser.
Endvidere er honorartabellen
tilpasset og tager nu udgangspunkt
i nettoberegninger.
Med henblik på at ekspandere og
arbejde med et landsdækkende servicekoncept
har bestyrelsen drøftet
muligheden for at etablere et beregnerkontor
på Sjælland. Projektet afventer
en afklaring af den fremtidige
struktur i selskaberne.
Læs mere på
www.byggerietsberegnerservice.dk.

Skræddersyede IT-løsninger
til bygge- og anlægsbranchen
Med overtagelsen af BFC-systemet 1.
januar 2002 fordoblede Byggeriets IT
A/S (tidligere BYG Data) såvel sin omsætning
som sin medarbejderstab.
Virksomheden har i dag næsten 70
medarbejdere og ca. 3.500 kunder
med løbende programserviceaftaler
på ca. 13.500 programmoduler.
Byggeriets IT er med købet af BFCsystemet
blevet en betydelig IT-leverandør
til virksomheder inden for
byggeri, anlæg og industri. Kundegrundlaget
er af en størrelse, der gør
det muligt - på et lønsomt grundlag
- at udvikle endnu fl ere programmer,
der er målrettede og tilpassede
til sektoren. Desuden giver det Dansk
Byggeri øget indfl ydelse på udviklingen
i anvendelsen af IT i byggeriet,
at organisationen besidder egen
kompetence på området.
Sammenlægningen af BYG Data og
BFC-systemet til Byggeriets IT har
været en stor og ressourcekrævende
udfordring til organisationen. Ikke
desto mindre er det lykkedes at
Visionen
om det digitale byggeri
En arbejdsgruppe under det daværende
Erhvervsministeriet anbefalede
i oktober 2001, at der skulle gøres
en offentlig indsats for at fremme
IT-anvendelsen i byggeriet. Arbejdsgruppens
forslag byggede på en vision
om en samlet digitaliseret og
koordineret informations- og byggeproces:
Visionen om det digitale
byggeri.
For at opnå en produktivitetsgevinst
for samfundet er det nødvendigt, at
IT-anvendelsen udbredes til alle dele
af byggeriet – fra bygherrer over rådgivere,
entreprenører og håndværksvirksomheder
til byggematerialevirksomheder
og forhandlerleddet.
Programmet for det digitale byggeri
er planlagt til at skulle løbe over 3 år
fra 2003 med en samlet ramme på 20
mio. kr. fra det offentlige og en tilsvarende
privat fi nansiering.
Erhvervs- og Boligstyrelsen har i
2002 gennemført drøftelser med
byggeriets parter. Analysen viser, at
den teknologiske udvikling er langt
fremme inden for byggesektoren –
men at det i høj grad er koordine-
ringen og implementeringen af de
mange udviklingstiltag, der halter
bagefter.
På den baggrund planlægges følgende
indsatsområder i det digitale
byggeri:
Cases, der viser bedste praksis i
byggeriet
Bygherren som iniativtager i digitaliseringen
Det digitale fundament i form af
teknologi og standardisering
Delprojekter inden for de enkelte
områder sendes i udbud primo april
2003.
Dansk Byggeri deltager i et projektråd
tilknyttet det digitale byggeri under
Erhvervs- og Boligstyrelsen og vil
gå aktivt ind i relevante delprojekter
– enten direkte eller via Byggeriets
IT A/S.
Dansk Byggeri deltager ligeledes i et
udviklingsprojekt under Forskningsministeriets
program "Den jysk-fynske
IT-korridor".
Byggeriets IT A/S
komme ud af 2002 med et overskud
på 1 mio. kr. efter renter og afskrivninger,
herunder goodwillafskrivninger.
Det er bemærkelsesværdigt på et
IT-marked, hvor mange leverandører
har det økonomisk svært.
Læs mere på www.bitas.dk.
Det digitale byggeri
"Dansk Byggeri deltager
i et projektråd tilknyttet
det digitale byggeri under
Erhvervs- og Boligstyrelsen"
25

Forsikringsløsninger
til medlemmernes
særlige behov
Gennem Byggeriets forsikringsservice
a/s tilbydes Dansk Byggeris medlemmer
branchetilpassede forsikringer,
bl.a. på områderne erhvervs- og
produktansvar, bygnings- og autoforsikring
samt lovpligtig arbejdsskadeforsikring.
Ultimo 2002 havde selskabet i alt
2.000 kunder.
"Forsikringsprodukter hos
Byggeriets forsikringsservice
a/s er tilpasset byggeriets
særlige behov"
Tilsyn, rådgivning
og kurser
Ved udgangen af 2002 udløb overgangsordningen
for den nye autorisationslov
på kloak- og afl øbsområdet.
Det betyder, at alle kloakvirksomheder,
for at opretholde deres
autorisation, skal have udarbejdet
et kvalitetsstyringssystem, der er
godkendt af en tilsynsordning under
Danmarks Gasmateriel Prøvning
(DGP). Alternativt skal virksomheden
være tilsluttet en særlig tilsynsordning
for det udførte arbejde.
"Mere end 1.550 kloakvirksomheder
har tilmeldt sig Kloakmestrenes
Kvalitetskontrol A/S"
Byggeriets forsikringsservice a/s
Nettotilgangen af nye forsikringer var
i 2002 på 4,4 pct. Præmieindtægten
er steget til 77 mio. kr., svarende til
en stigning på 14,6 pct.
Skadeforløbet har ligesom resten af
forsikringsmarkedet generelt været
dårligt. Det har derfor været nødvendigt
at forhøje præmierne i lighed
med det øvrige marked.
Regnskabsresultatet for 2002 viser
et overskud på 375.000 kr. efter
skat mod et overskud på 269.000 kr.
foregående år. Det er selskabets politik
at lade præmiefordele komme
medlemmerne til gode. Der skal derfor
ikke opsamles kapital i selskabet.
Kloakmestrenes Kvalitetskontrol A/S
Dansk Byggeri etablerede via de stiftende
organisationer i 2001 Kloakmestrenes
Kvalitetskontrol A/S (KK
A/S), der blev godkendt af DGP som
tilsyns- og godkendelsesinstans.
Mere end 1.550 kloakvirksomheder
har tilmeldt sig KK A/S og er i fuld
gang med at arbejde efter de nye
regler.
KK A/S understøtter virksomhedernes
arbejde med indførelse af KS sy-
Læs mere på
www.byggerietsforsikringsservice.dk
stemer med rådgivning, kurser og
koncepter i digital form. Via en rådgivningstjeneste
er der skabt et nyt
frugtbart samarbejde omkring udvikling
af hele kloak- og afl øbsområdet.
Læs mere på www.kloakkontrol.dk
27

Samarbejde, der fremmer
byggebranchens interesser
Dansk Byggeri var i 2002 sammen
med en bred kreds af de øvrige aktører
i bygge- og anlægsbranchen
med til at stifte Byggeriets Evaluerings
Center.
Centret er en udløber af de senere
års debat om manglende produktivi-
DAC er en selvstændig erhvervsdrivende
fond, der har til opgave at
synliggøre den værdiskabende effekt
af danske ydelser og produkter
inden for bygge- og anlægssektoren.
DAC skal fremme forståelsen
for betydningen af høj kvalitet i byggeriet.
Fonden drives som en OPSmodel
(offentligt/privat samarbejde)
med støtte dels fra Økonomi- og Er-
I forbindelse med dannelsen af
Dansk Byggeri har organisationen
fra BYG overtaget et medejerskab i
Håndværkets Byfornyelsesselskab
SMBA.
Dansk Byggeri har fi re bestyrelsespladser,
hvoraf den ene p.t. beklæder
formandsposten.
Dansk Byggeri er medstifter af Fonden
Pension For Selvstændige, hvis
formål det er at tilbyde pensionsopsparingsordninger
til blandt andet
Dansk Byggeris medlemmer.
Ved at samle de godt 11.000 pensionskunders
forsikringsinteresser er
Byggeriets Evaluerings Center
tet og kvalitet i dansk byggeri. Det er
centrets opgave at etablere et bench-
markingsystem med nøgletal for både
byggeprocessen og det færdige
byggeri. Centret skal også analysere
byggeriets produktivitet, forestå videnformidling
om byggeri og tjene
som et samlingssted for drøftelser
Dansk Arkitektur Center
hvervsministeriet og Kulturministeriet,
dels fra Fonden Realdania og
fl ere organisationer, herunder Dansk
Byggeri.
Fonden formidler forståelsen af arkitektur
i vid forstand som udtryk for
kvalitet i den samlede byggeproces,
arbejder på at fremme innovation og
nye samarbejdsformer i byggeriet og
Samarbejde
mellem byggeriets parter. Centret kan
i øvrigt drive virksomhed til almen
gavn for byggeriet. Dansk Byggeri er
repræsenteret i Byggeriets Evaluerings
Centers bestyrelse.
medvirker til at markedsføre ydelser
og produkter, der skaber kvalitet i de
fysiske miljøer. DAC indgår på denne
måde i bestræbelserne på en modernisering
og effektivisering af den danske
byggebranche.
Håndværkets Byfornyelsesselskab
Håndværkets Byfornyelsesselskab virker
på landsplan, herunder i et stort
antal mindre og mellemstore byer.
Selskabet tegner sig for knap 1/10 af
den offentligt støttede byfornyelse
og er for tiden ved at udvikle en
strategi, der kan imødegå de seneste
års stærke reduktion i rammen for
den støttede byfornyelse.
Pension For Selvstændige (PFS)
det muligt at forhandle sig frem til
fornuftige ordninger både på opsparingsdelen
og hvad angår risikodækningen,
som omfatter død, invaliditet,
helbredssikring og kritisk sygdom.
PFS har haft succes med sin "Vel-
Læs mere på www.byggeevaluering.dk
Læs mere på www.dac.dk
Læs mere på www.hbbyfornyelse.dk
færdspakke", som er en i forhold til
kundegruppen skræddersyet kombination
af pensionsopsparing og risikodækning.
Dansk Byggeri er repræsenteret
i PFS’s bestyrelse.
Læs mere på www.pfs.dk
29

30
Dansk Byggeris bestyrelse,
sektioner, amtsforeninger m.fl .
Bestyrelse
Formand:
Direktør Povl Christensen
Hansson & Knudsen A/S
Murermester
Hans Ulrik Jensen
Murerfi rmaet
Hans Ulrik Jensen A/S
Tømrermester
Erik Ladefoged
P. Ladefoged I/S
Snedkermester
Poul Sørensen
Larsen & Sørensen A/S
Sektioner
Sektioner Formand
Alufacadesektionen Adm. direktør Leo Christensen
Anlægsentreprenørsektionen Akademiingeniør Finn Møller
Betonelementsektionen Direktør Steen Jensen
Brolæggersektionen Salgsdirektør Søren Rasmussen
Bygningsentreprenørsektionen Divisionsdirektør Jens Mikkelsen
Dansk Beton Industriforening Direktør Poul T. Christiansen
Eksportsektionen Adm. direktør, civilingeniør Søren Langvad
Fabriksbetonsektionen Direktør Kurt Bernth Eriksen
Industrisektionen Snedkermester Poul Sørensen
Kabel- og Ledningssektionen Regionschef Leif Christensen
Malersektionen Malermester Jørn Johansen
Materielsektionen Direktør Erik Høi
Miljøsektionen Adm. direktør Finn Junge Andersen
Mobilkransektionen Direktør Ove Villads Engstrøm
Murersektionen Murermester Hans Ulrik Jensen
Nedbrydningssektionen Entreprenør Jan Brandis
Nyhussektionen Direktør Hans Henrik Mortensen
Ral- og Sandsugersektionen Direktør Alex Nyboe
Snedkersektionen Snedkermester Finn Borg Larsen
Stenhuggersektionen Stenhuggermester Hans Brock-Mikkelsen
Stilladssektionen Sektionschef Henning Vester
Tagdækningssektionen Direktør Hans Jørgen Sandgaard
Træsektionen Tømrermester Erik Ladefoged
Vejbygningssektionen Teknisk direktør Knud Erik Kastrup
Næstformand:
Murermester
Jørn Buch Andersen
Otto P. Nedergaard A/S
Malermester
Jørn Johansen
Jørn Johansen A/S
Direktør, ingeniør
Bo Michelsen
Bo Michelsen A/S
Adm. direktør
Søren Ulslev
NCC Construction
Danmark A/S
Interessegrupper
Betonentreprenørgruppen i København
Dansk Asbestforening
Dansk Byggeri Tagrenovering
Dansk Tækkemandslaug
Diamantentreprenørernes Brancheforening
Industrilakerernes Landsforening
Totalentreprenørgruppen
TV-inspektionsgruppen
Ingeniør
Carsten Andersen
Brdr. Andersen
Randers A/S
Tømrermester
Kurt Kirkegaard
Tømrermester
Kurt Kirkegaard A/S
Adm. direktør
Søren Pedersen
HP Gruppen A/S
Seniorkonsulent
Jørgen Vorsholt
E. Pihl & Søn A.S.
Associerede foreninger
Betonelement-Foreningen
Danske Kloakmestre
Køkkenankeforeningen
Grønlands Arbejdsgiverforening
Gulvbranchens Arbejdsgiverforening
Miljøteknisk Brancheforening
Læs mere om bestyrelse, amter, og
sektioner på www.danskbyggeri.dk

Amstforeningerne
Dansk Byggeri
Postboks 2125
1015 København K
Tlf: 72 16 00 00
Fax: 72 16 00 10
www.danskbyggeri.dk
info@danskbyggeri.dk
Besøgsadresser:
Nørre Voldgade 106
1358 København K
Kejsergade 2
1155 København K
Tømrermester
Mogens Blæsild
Viborg Amt
Ingeniør
Jens Ole Jacobsen
Ringkøbing Amt
Regionsdirektør
Jørgen Grønne
Ribe Amt
Direktør
Asmus Schmidt
Sønderjyllands Amt
Tømrermester
Aksel Justesen
Vejle Amt
Adm. direktør
Søren Pedersen
Nordjylland Amt
Decentrale servicekontorer
Servicekontor Nørresundby
Sundsholmen 12
9400 Nørresundby
Tlf: 72 16 02 62
Fax: 72 16 00 11
Servicekontor Herning
Mørupvej 8
7400 Herning
Tlf: 72 16 02 47
Fax: 72 16 00 12
Divisionsdirektør
Richardt Schanz
Århus Amt
Murermester
Palle Raun
Fyns Amt
Tømrermester
Viggo Andersen
Vestsjællands Amt
Servicekontor Århus
Agerbæksvej 17
8240 Risskov
Tlf: 72 16 02 56
Fax: 72 16 00 13
Servicekontor Vojens
Vestergade 21, 1.
6500 Vojens
Tlf: 72 16 02 43
Fax: 72 16 00 14
Tømrer- og
snedkermester
Jens Otto Olsen
Roskilde Amt
Afdelingsleder
Palle Fossing
Storstrøms Amt
Organisation
Tømrermester
Ejnar Toft Koefoed
Bornholms Amt
Direktør
Jørgen Simonsen
Frederiksborg Amt
Tømrermester
Henrik Dyssell
Københavns Amt
Servicekontor Odense
Blangstedgårdsvej 1
5220 Odense SØ
Tlf: 72 16 02 31
Fax: 72 16 00 15
Servicekontor Høje Tåstrup
Skagensgade 1
2630 Tåstrup
Tlf: 72 16 02 25
Fax: 72 16 00 16
31

Dansk Byggeri
Postboks 2125
1015 København K
Telefon 72 16 00 00
Telefax 72 16 00 10
www.danskbyggeri.dk