Substans 06 2012.pdf

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2012 

konkurrence 

Vind julekurVe med 

himmerigsmundfulde 

fra aalborg chokoladen 

side 27 

First we take 

Manhattan ... 

TEMA // SIDE 4–11 

27-årige nicolas’ 

liv blev smadret 

SIDE 16

2 

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2012 

konkurrence 

Vind julekurVe med 

himmerigsmundfulde 

fra aalborg chokoladen 

side 27 

First we take 

Manhattan ... 

TEMA // SIDE 4–11 

136969_Substans_06_2012_tg.indd 1 05/12/12 11.22 

Deltag i julekonkurrencen på side 27. 

Foto: Axel Søgaard. 

Medlem af 

Indleveret til Postvæsenet 

den 14.12.2012 

Redaktør 

Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk 

Kommunikationschef 

Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk 

Web-redaktør 

Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk 

Sekretær/annoncer 

Lill Larsen, lil@nnf.dk 

Ansvars havende 

Ole Wehlast 

E-mail redaktionen@nnf.dk 

Hjemmeside www.nnf.dk 

Grafisk design Datagraf 

Tryk Stibo Graphic A/S 

Oplag 26.900 

ISSN 1902-4290 

Telefon 38 18 72 72 

Fax/redaktion 38 18 72 30 

Fax/forbund 38 18 72 00 

Fax/a-kasse 38 18 72 20 

Fødevareforbundet NNF 

C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

27-årige nicolas’ 

liv blev smadret 

SIDE 16 

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo 

Graphic, der er miljøcertificeret af Det 

Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. 

Papiret er fremstillet på papirfabrikker, 

der er miljøcertificeret efter såvel ISO 

14001 som EMAS. 

substans // 06 // 2012 

oles // 

Rettidige afgifteR 

med omhu 

Sejren er i hus! 

Som en del af finansloven sløjfes fedtafgiften, og den planlagte sukkerafgift bliver i skuffen, 

hvor den aldrig burde være blevet hevet op af. Vi har kæmpet mod de to afgifter, siden de blev 

lanceret af den borgerlige regering. Vi har igen og igen påpeget, at mens de to afgifter intet ville 

gøre for folkesundheden, så ville de have stor betydning for vores medlemmer. For ud over nogle 

ekstra penge til statskassen så ville det kun være grænsehandlen, der ville få gavn af afgifterne. 

Og så ville de give det sidste skub til de fødevarevirksomheder, der går med overvejelser om at 

flytte produktionen til udlandet. 

Vores argumenter var ikke til at komme uden om, og til sidst var der ingen politikere – heller 

ikke den tidligere så ivrige borgerlige fløj – der kunne sige noget positivt om afgifterne. Og nu 

har den siddende regering fjernet dem. 

Men dermed er det desværre ikke slut med afgifter, der belaster vores medlemmer. Fødevarevirksomhederne 

er fortsat pålagt en lang række afgifter, som koster os dyrt. Jeg mener, at 

det er på høje tid, at regeringen giver det danske afgiftssystem et serviceeftersyn. Spørg jer selv 

og os, der ved noget om fødevareindustrien: 

Har vi de rig- 

tige afgifter? Er de kombineret 

på den bedste måde? 

For selvfølgelig skal vi fortsat 

have et afgiftssystem. 

Stod det til de borgerlige, 

ville de med et fingerknips 

skrotte alle afgifter og hente 

pengene ind på besparelser i 

velfærden. Og misforstå mig 

ikke; vi vil aldrig give køb på 

vores velfærd. Velfærd koster 

penge, men pengene skal 

hentes på måder, der ikke 

skævvrider markedet. Den 

danske velfærd er afhængig af, at danske virksomheder skaffer penge til statskassen – og det 

gør de blandt andet ved at sikre et konstant skattegrundlag. Altså må afgifter aldrig koste danske 

arbejdspladser. 

Mit jule- og nytårsønske er derfor, at regeringen sikrer et fornuftigt afgiftssystem, der bidrager 

positivt til den danske velfærd og sikrer, at der fortsat er job i den danske fødevareindustri. 

Det vil sige sikrer væksten i Danmark. 

Jeg vil i 2013 arbejde for, at regeringen foretager et eftersyn af afgiftssystemet. 

Rigtig glædelig jul og godt nytår! 

Med venlig hilsen 

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF 

Jeg mener, at det er på 

høje tid, at regeringen giver 

det danske afgiftssystem 

et serviceeftersyn. Spørg 

jer selv og os, der ved noget 

om fødevareindustrien: 

Har vi de rigtige afgifter? 

er de kombineret på den 

bedste måde?

Tema 

Side 4-11 

First we take 

Manhattan 

dansk mad- 

bølge skyller ind 

over New York 

medaljerne regner ned 

over Pompei 

Side 22-23 

Nicolas’ liv blev smadret 

Side16-18 

Bun fortsatte på 

slagteriet i fire år trods 

alvorlig arbejdsskade 

Side 30-31 

KONKURRENCE 

Vind julekurve 

med himmerigs- 

mundfulde fra 

aalborg Chokoladen 

Side 27 

øVrige sider 

12 Årelang kamp mod 

fedt- og sukkerafgifter 

gav resultat 

12 Andelsskat kvalt 

på 24 timer 

14 Ajour 

19 Forbedrede dækninger 

– uden at det koster ekstra 

20 Her er det en pligt at 

smage på marcipanen 

flere gange om dagen 

24 Højsæsonen varer 

hele året på Aalborg 

Chokoladen 

28 Nu skal det være slut med 

løgne og falske løfter 

32 Brith blev årets 

rollemodel 

33 Tican vinder Arbejdsmiljøprisen 

2012 

34 For enhver smag 

35 Økologi er også en vej til 

nye arbejdspladser 

36 Gitte fra a-kassen er 

coach for Inge Lise 

38 Skattereformens 

betydning for din pension 

38 Nyt i Tast Selv 

39 Aftale om akutjob 

40 Kontingent 2013 og 

framelding af partistøtte 

42 Rundt om 

45 FRI: Ole bor i gammel 

købmandsbutik 

46 Krydsord 

47 Er du OK? 

48 Ny mand i spidsen for 

Tillidsmandskollegiet 

substans // 06 // 2012 3

Flemming Hansen er fynboen bag 

Copenhagen Bakery’s succes på Manhattan. 

En medvirkende faktor til succesen er 

amerikanernes stigende interesse for 

skandinavisk mad, som for dem er blevet 

synonym med kvalitet. 

Kunder fra Manhattan tager gerne den én 

time lange køretur til North port for at købe 

brød hos Copenhagen Bakery, og Flemming 

mener ikke, at det er en forbigående trend. 

4 

substans // 06 // 2012

Sanne Ytting er oprindelig 

musikterapeut, men har 

nu fået opfyldt en længe 

næret drøm om at byde 

newyorkerne på danske 

specialiteter. 

af Anne Thommesen // foto Rune Evensen 

First we take 

Manhattan ... 

Med den nyskabende danske gourmetrestaurant 

Nomas kåring til verdens 

bedste restaurant to år i træk skyller en 

dansk madbølge ind over newyorkerne i 

disse år. 

Det danske og nordiske køkken er 

mere end nogensinde før blevet lig med 

kvalitet i newyorkernes øjne og 

smagsløg. Dansk bagerhåndværk går 

som varmt brød på Manhattan. 

Og nu skal dansk smørrebrød gøre sin 

entre på den amerikanske madscene og 

lære Manhattan at spise rugbrød med 

sild, leverpostej, tatar og dansk ost. 


5

6 

Nu eR det 

madeNS tuR! 

» Vi har inden for de 

seneste år set en 

revolution inden for 

det danske køkken 

samt en stolthed og 

fornyelse i de danske 

fødevarer, som har fået 

global anerkendelse. 

Der er ingen tvivl om, 

at dette er et stærkt 

fundament, når 

danske virksomheder 

søger udenlands. 

Hvor dansk design 

tidligere var en 

garant for kvalitet i 

møbel design, så kan 

det nye danske køkken 

være et kvalitets- 

mærke, når danske 

fødevarevirksom- 

heder eksporterer 

til udlandet.« 

Peder Tuborgh, formand for Vækstteamet for 

Fødevarer under Erhvervs- og Vækstministeriet 

og administrerende direktør i Arla Foods. 


– Amerikanerne forbinder generelt alt dansk og skandinavisk med høj kvalitet, og det er der bare endnu 

flere, der har fået øjnene op for i disse år, hvor danske restauranter løber med de gode anmeldelser 

internationalt, siger Flemming Hansen og understreger, at netop kvaliteten er nøglen til hans succes 

og hans værn mod kriser og konkurrence. På en almindelig lørdag er der mellem 800 og 900 kunder i 

butikken. Langt de fleste er lokale, der benytter lejligheden til at få en kop kaffe og en sludder. 

daNSk BageRhåNdVæRk 

gåR 

Som VaRmt BRød 

På loNg iSlaNd 

Hvor mange mindre erhvervsdrivende 

må dreje nøglen om i disse år, har 

Flemming Hansen skabt en blomstrende 

bagerforretning en times kørsel fra 

Manhattan. Hemmeligheden bag 

Copenhagen Bakery er dansk kvalitet, 

god forretningssans og engagement i 

medarbejdere og lokalsamfund.

Tebirkes, spandauere og romsnegle 

ligger og gør sig til i 

montrerne under navnet Danish 

pastry. Wienerbrødet bliver bagt 

med dansk rullemargarine. 

I DE sTORE MONTRER ligger 

et bugnende udvalg af amerikanske 

Thanks giving-tærter side om side med 

velvoksne danske tebirkes, spandauere 

og kanelsnegle. Det er lørdag morgen, 

og butikken er propfyldt med kunder, 

der skal have brød og kager og måske 

en hurtig kop kaffe. Nogle tager det med 

hjem, andre sætter sig ved et af bordene, 

hvor de kan sidde og kigge ud over bugten 

i North port, hvor stormen Sandy for 

kort tid siden ødelagde elkablerne og 

mørklagde det meste af byen. 

15 procent i årlig vækst 

Ejeren Flemming Hansen, der er dansker 

og udlært på Fyn, går rundt og småsnakker 

og bringer smilet frem hos kunder 

og personale. Cafeen med borde og stole 

langs vinduesfacaden er ny og et synligt 

bevis på, at forretningen går godt. Flemming 

åbnede sin forretning Copenhagen 

Bakery for godt 14 år siden, og den er 

vokset støt og roligt trods finanskrise, 

stigende råvarepriser og skærpet konkurrence 

fra de store indkøbscentre. For 

bare 6 måneder siden slog han væggene 

ned til nabobutikken, da den stod tom, og 

udvidede butik og bageri med 100 ekstra 

kvadratmeter, så der også er plads til 

siddende gæster. Udvidelsen har forvandlet 

den rolige vækstkurve på ca. 5 procent 

til en vækst i omsætningen på godt 15 

procent i 2012, og antallet af ansatte er 

nået op på ca. 30. 

Kvaliteten skal holdes 

– Amerikanerne forbinder generelt alt 

dansk og skandinavisk med høj kvalitet, 

og det er der bare endnu flere, der har 

fået øjnene op for i disse år, hvor danske 

restauranter løber med de gode anmeldelser 

internationalt, siger Flemming 

Hansen og understreger, at netop kvaliteten 

er nøglen til hans succes og hans 

værn mod kriser og konkurrence. 

Der vil altid 

være kunder til 

kvalitet og godt 

håndværk. Mogens Hansen 

›› 

Copenhagen 

Bakery bryster sig 

af at have det 

største udvalg i 

Thanksgiving-tærter. 

FLEMMING HANSEN 

Flemming Hansen er 49 år og 

kommer fra Ørbæk på Fyn, hvor 

han blev udlært som bager på Ørbæk 

Bageri i 1983. 

• I 1986 rejser den 23-årige 

Flemming til Solvang, Californien, 

hvor han arbejder i 12 år. 

• I 1998 åbner han sit eget bageri 

Copenhagen Bakery på Long 

Island uden for New York, hvor 

hans kones familie bor. 

• Butikken omsætter for godt 

USD 2 mio. om året (svarende til 

ca. DKK 11,5 mio.). 

• Flemming og hans kone Stacy har 

5 børn. Når de har lyst, arbejder 

de to største drenge sammen med 

forældrene i butikken. 

• Butikken servicerer kunder fra hele 

Tri-State Area (New York, Connecticut 

og New Jersey) og helt ned til 

North Carolina (14 timers kørsel 

fra New York) via mail-ordre. 

• 1-2 procent af butikkens kunder 

er danskere/skandinaver, der bor i 

området. 


8 

›› 

– Der vil altid være kunder til kvalitet 

og godt håndværk. Alt i butikken laver 

vi selv fra bunden af. Wienerbrød, tebirkes, 

kransekager og romkugler bliver 

alt sammen lavet efter dansk opskrift. 

Vi bruger ingen blandingsprodukter og 

snydeessenser, kun rigtig fløde, rigtigt 

flødeskum og rigtig mandelmasse. Det er 

mit varemærke i forhold til øvrige bagere 

i området. Mit motto er, at vi aldrig må 

blive så store, at vi ikke kan holde kvaliteten. 

Derfor er der også en forståelse for, 

at vi må hæve priserne på bagværket, når 

råvarepriserne stiger, siger Flemming og 

klapper på en af de store pakker dansk 

rullemargarine, som han importerer i 

Kanelsnegle 

størrelse Xlarge 

gøres 

klar til ovnen. 


store paller fra Dragsbæk i Nordjylland. 

Rullemargarinen og opskrifterne hentes 

hjemme fra Danmark og også de små 

stykker pynt til jul, påske og Valentines 

Day, som kan give kagerne det sidste pift 

af noget dansk og eksotisk. Derudover 

bruger han primært lokale råvarer. 

Sandy gav ekstra kunder 

Lidt held er der dog også med i spillet. 

Da stormen Sandy rasede hen over Long 

Island, New Jersey og New York, var store 

områder uden strøm i flere dage. Flemming 

var heldig. Butikken var kun uden 

strøm en enkelt nat, så de kommende 

dage var butikken det eneste sted i byen, 

hvor man kunne få kaffe og friskbagt 

brød. På hverdage kommer der normalt 

500-600 kunder i butikken i løbet af en 

dag. I disse dage nåede tallet op på godt 

1.100 kunder om dagen, og Flemming 

måtte hente ekstra personale ind. 

Alle medarbejdere på nær to nye har 

været ansat i over 5 år. Xavier, der startede 

som opvasker og nu er fuldt oplært og 

leder af bageriet, har været ansat i 12 år. 

Social ansvarlighed i praksis 

– Hvis mine ansatte viser interesse og 

yder en indsats, får de også muligheden 

for at udvikle sig og stige i løn og kvalifikationer, 

siger Flemming. Hvor mange

store koncerner i disse år taler om 

social ansvarlighed og lægger strategier 

for medarbejderudvikling 

og socialt engagement, er det en 

naturlig del af Flemmings måde at 

drive forretning på. Han er President 

of Northport Chamber of Commerce 

(det lokale handelskammer) og 

»Farmer’s Market«, som afholdes 

af de lokale handlende hver lørdag. 

Butikken yder donationer til sportsklubber 

og andre lokale initiativer, 

og efter stormen Sandy har de deltaget 

i indsamlinger til de familier, 

der blev hårdt ramt. 

– Vi gør det selvfølgelig, fordi vi 

interesserer os for vores omgivelser, 

og forretningsmæssigt kommer det 

hele igen, siger Flemming, der allerede 

nu kan mærke behovet for flere 

kvadratmeter. Cafeen skal fremover 

byde på den populære amerikanske 

morgenmad med æg, bacon, pølser, 

brød og pandekager, og det kræver 

udvidelse med reel køkkenplads. I 

bygningen er der endnu en butik, 

som snart bliver ledig, så mon ikke 

Copenhagen Bakery kommer til at 

lægge sig ud endnu en gang. 

HAN GjORDE 

WIENERBRøD TIL EN 

SuCCES I uSA 

Bager L.C. Klitteng kom fra Læsø 

og emigrerede til USA. Kort efter 

sin ankomst til Amerika serverede 

han wienerbrød (som derfor fik 

navnet Danish pastry) til præsident 

Woodrow Wilsons bryllup i december 

1915. Restauratør Herman 

Gertner, der ejede en kæde af restauranter 

i New York, var derefter 

med til at gøre L.C. Klitteng og 

hans Danish pastry verdensberømt, 

for L.C. Klitteng overbeviste ham 

om, at det kunne blive en succes, 

hvis han solgte Danish pastry i sine 

restauranter. Det viste sig at passe. 

I 1920 var Danish pastry et stort hit 

i New York, og derfra spredte dette 

fænomen sig rundt i det meste af 

verden. Pludselig ville alle bagere 

lære at fremstille Danish pastry, og 

derfor åbnede L.C. Klitteng en overgang 

en skole i New York, hvor bagere 

kunne få et 14-dages-kursus i 

at bage Danish pastry. 

Aamanns-Copenhagen har fået adresse i højloftede lyse lokaler i det fashionable Tribeca-kvarter på det sydlige Manhattan. 

koldSkål og 

SmøRReBRød 

Skal eRoBRe 

NewYoRkeRNe 

Efter et års kamp med at få byggetilladelser, 

bevillinger og gode råvareleverandører har 

Aamanns-Copenhagen nu slået dørene op på 

Manhattan. Her serveres hjemmelavet 

smørrebrød og dansk ost morgen, middag og 

aften efter dansk opskrift med moderne tvist. 

DER ER HøjT til loftet i det hvidmalede 

lokale, hvor lyse og enkle møbler i dansk 

design bliver suppleret af store vægmalerier 

i afdæmpede nuancer. På glashylderne 

bag baren står der forskellige eksempler 

på skandinavisk brugskunst, og 

fra højtalerne står svenske Bo Kasper for 

en blød underlægningsmusik. Alt dette er 

en oplevelse i sig selv, men det er kunststykkerne 

på tallerkenerne, der stjæler 

opmærksomheden. Tataren er arrangeret 

med kapers, cornichoner og små sprøde 

kartoffelchips, roastbeefen er drysset 

med hjemmeristede løg, dyppet med 

hjemmelavet remoulade og smukt dekoreret 

af køkkenchefen Carl, der kæler for 

hvert eneste stykke. 

Smørrebrødsdebut 

Den københavnske smørrebrødsrestaurant 

Aamanns har lagt navn og koncept 

til Aamanns-Copenhagen, der endelig 

åbnede for publikum den 9. november i 

det fashionable Tribeca-kvarter på Man- 

›› 


10 

›› 

Hvert stykke smørrebrød er et lille kunststykke i sig selv. 

hattan. Restauranten er den første autentiske 

danske restaurant i New York City. 

Bag initiativet står Sanne Ytting, der er 

uddannet musikterapeut, og hvis eneste 

forudsætninger er 14 år i New York og en 

varm interesse for dansk og skandinavisk 

kultur, med alt hvad det indebærer. Efter 

længe at have øjnet mulighederne for en 

dansk restaurant gik hun for to år siden 

i gang med sit projekt og ledte efter en 

dansk kok med et godt renomme og lyst 

til at springe med på ideen. 

– Det stod mig hurtigt klart, at Adam 

Aamann, der står bag Aamanns smørrebrødsdeli 

og Aamanns etablissement i 

København, var den rette til at overbevise 

newyorkerne om at tage dansk smørrebrød 

til sig, fortæller Sanne Ytting. 

jagt på gode sild 

Adam Aamann sagde ja til partnerskabet, 

og siden har han været talrige gange i 

New York for at smage og dufte sig igennem 

store mængder af lokale råvarer for 

at finde frem til de bedste leverandører. 


Ligesom hans køkkenkoncept i København 

skal alt være hjemmelavet af de 

bedste råvarer. Marcipanen til mazarinkagerne 

voldte en del kvaler, men endelig 

viste der sig en leverandør langt ude i 

Brooklyn. Lige nu er det stadig en udfordring 

at finde gode sild, men generelt er 

Adam Aamann positivt overrasket over de 

lokale råvarers høje kvalitet, som fint kan 

lægge smag til det danske smørrebrød. 

Smør og enkelte oste (lagret Harvarti) bliver 

dog hentet hjemme i Danmark. 

Priserne på råvarer i USA er høje, men 

det er de overalt i disse år. Sanne Ytting 

er i hvert fald ikke bekymret for, om enten 

finanskrisen eller høje råvarepriser 

skulle lægge hindringer i vejen. 

– Næsten tværtimod. At gå ud at spise 

ligger så dybt i newyorkernes gener – det 

er jo her, de taler med hinanden om, hvor 

galt det går eller ikke går. Vi har dog været 

meget bevidste om at lægge restaurantens 

priser på et leje, hvor alle kan 

være med. Et stykke med hønsesalat på 

hjemmebagt rugbrød koster for eksem- 

pel 8 dollars (ca. 47 kr.). Der er mange 

andre tendenser i øjeblikket, som jeg håber 

vil give os medspil. Ud over den blomstrende 

interesse for det nordiske køkken 

er der for eksempel også herovre fokus 

på sundhed og ernæringsrigtig mad. 

Jeg tror, at 

det danske 

rugbrød med 

sundt pålæg vil 

blive populært 

som alternativ 

til det hvide 

brød, der hører 

til den amerikanske 

mad. 

Adam Aamann

Anmelderroste Adam Aamann, der lægger både navn og madkoncept til Aamanns-Copenhagen, tager tit over Atlanten for at møde det amerikanske publikum. 

Benspænd 

Makkerparret er dog stødt på et par 

huller i vejen. Sidste år blev restauranten 

indviet med en pre-opening med deltagelse 

af det danske kronprinsepar. 

Desværre skulle det vise sig at blive 

sværere end forventet at få de rette 

bevillinger og bygningstilladelser. Da 

disse var faldet på plads et lille år senere, 

og restauranten skulle åbne den 2. 

november i år, berøvede stormen Sandy 

store dele af Manhattan for lys og 

strøm, og dermed blev åbningen udskudt 

endnu en uge. 

AAMANS-COPENHAGEN 

Teamet bag den første autentisk danske restaurant i New York City: 

Publikum havde lykkeligvis holdt 

spændingen, og restaurantens 100 kvadratmeter 

var fyldt godt op på åbningsdagen 

og har været velbesøgt lige siden 

af spisende gæster og ikke mindst pressefolk, 

der skal stille deres nysgerrighed 

efter denne eneste danske restaurant. 

Hvis forventningen er en lys, skandinavisk 

atmosfære med vægt på både æstetik og 

velsmag, er de ikke gået forgæves. 

julerykind 

For en dansk gæst er det lidt som derhjemme, 

bare bedre og smukkere. For 

Køkkenchef: Carl Kristian Frederiksen, der kommer fra Aamanns i København, 

og som uddanner det amerikanske køkkenpersonale i at fremstille dansk smørrebrød. 

Restaurantchef: Morten Friis Olsen, der står for at servicere gæsterne. 

Partner, madarkitekt og konceptejer: Adam Aamann. 

Initiativtager og ejer: Sanne Ytting og forretningspartner Helle Dysseholm. 

en amerikaner er det nyt for både øje og 

smagsløg, og der er flere overraskelser 

på vej, når Sanne Ytting tager hul på sine 

planer om at give restauranten liv som et 

kulturelt mødested for skandinavisk mad, 

musik, kultur og design. Øverst på listen 

står den danske julefrokost, som skal 

stå sin prøve i december. Der er allerede 

kommet ordrer ind fra firmaer i nabolaget, 

der ønsker at invitere deres medarbejdere 

på en ægte dansk julefrokost. 


af pia Rosager // foto søren Zeuth 

12 

Årelang kamp mod 

fedt- og sukker- 

afgifter gav resultat 

Års intenst politisk og mediemæssigt benarbejde for at 

afskaffe fedt- og sukkerafgifterne og redde danske fødevarearbejdspladser 

gav pote, og finansminister Bjarne Corydon 

holdt sit ord til Fødevareforbundet NNF med årets finanslov. 

I DET TIDlIgE FORåR 2011 blev en lille 

engageret – men også meget bekymret 

– gruppe af centrale tillids- og forbundsrepræsentanter 

for Fødevareforbundet 

NNF født. »Barnet« fik navnet »Fedtafgiftsgruppen«, 

og anledningen til fødslen var 

Christiansborg-politikernes stadig mere 

intense jagt på flere penge til den slunkne 

statskasse med nye afgifter. 

Denne gang havde politikerne forelsket 

sig i muligheden for flere indtægter med 

nye afgifter på fødevarer. 

Madskatterne var politisk korrekt pakket 

ind i pæne, men udokumenterede argumenter 

om, at afgifterne ville styre danskerne 

mod en sundere livsstil og mindre fedme. 

Men både i Fødevareforbundet NNF, på 

direktionsgangene i landets fødevarevirk- 

ANDElssKAT KVAlT på 24 TIMER 

Fødevareforbundet NNF glæder sig over, at regeringen har trukket 

forslaget om en ændret beskatning af andelsselskaber. 

DET blIVER AllIgEVEl 

ikke en del af finansloven, at 

andelsselskaber skal beskattes 

på samme måde som 

aktieselskaber. Dermed fik 

regeringens forslag en meget 

kort levetid. 


somheder og blandt tillidsrepræsentanter 

på slagterierne, mejerierne, bagerierne 

og i sukker- og chokoladevirksomhederne 

stod det klart, at der kun var én sikker 

konsekvens af afgifterne: Stærkt svækket 

konkurrencekraft over for udlandet, 

stærkt øget grænsehandel, udflytning af 

arbejdspladser og tusinder af tabte danske 

arbejdspladser. 

Pres på politikerne 

Med bred politisk enighed om afgifterne 

fra højre til venstre i Folketingssalen så 

det længe ud som en næsten umulig 

opgave at slippe af med afgifterne igen. 

Men en gang imellem virker stædighed 

grænsende til humlebiens tro på, at den 

kan flyve. 

Forslaget blev helt uventet 

fremsat om morgenen den 

16. november og fremkaldte 

stærke reaktioner. 


tog hurtigt afstand fra forslaget, 

som ville kunne få helt 

uoverskuelige konsekvenser 

for beskæftigelsen af de 

medlemmer, der arbejder i et 

andelsselskab. 

Sammen med organisationer 

inden for fødevarer og 

landbrug og Danish Crown og 

Fedtafgiftsgruppen gik i gang. Der 

blev dannet alliancer med de største og 

mindste danske fødevarevirksomheder, 

med arbejdsgiverorganisationer og 

brancheforeninger, skrevet kronikker til 

aviserne, tilrettelagt historier til nyhedsredaktionerne 

på aviserne og tv-stationerne. 

Pressen blev inviteret til møder på 

centrale virksomheder som f.eks. Tican 

og Odense Marcipan, hvor både lokalpolitikerne 

og folketingsmedlemmer også 

blev konfronteret med afgifternes konsekvenser, 

mens kameraerne snurrede, og 

journalisterne skrev. 

Ministre erkender fejlskud 

Langsomt, men sikkert, begyndte politikerne 

at vakle – udsigten til flere arbejds- 

Arla advarede forbundet mod 

de følger, forslaget kunne 

få. Den skarpe, men saglige 

reaktion gjorde indtryk på regeringen. 

– Det var aldrig sket under 

den borgerlige regering, som

løse og den ødelæggende effekt på dansk 

konkurrencekraft fik dem til at lytte. Tidligere 

borgerlige ministre erkendte, at afgifterne 

havde været et eklatant fejlskud, 

og på Fødevareforbundet NNFs kongres 

i september kom der en klar melding 

fra Socialdemokraternes finansminister 

Bjarne Corydon til Fødevareforbundet 

NNFs delegerede: 

– Jeg så også TV2-nyhederne den 

anden aften med dig, Ole (Wehlast, red.). 

Og jeg vil gerne sige, at jeg er parat til at 

se på mulighederne for at afskaffe fedt- 

og sukkerafgifterne. Afgifterne betyder jo 

ikke mindst meget for virksomhederne i 

jeres branche. Jeg anerkender fuldt ud, 

at I har vanskeligt ved at se den store 

fidus i at holde igen på lønnen, hvis der 

bare kommer nogle politikere og øger 

virksomhedernes omkostninger med 

nye afgifter. Meldingen er forstået! sagde 

finansminister Bjarne Corydon og lovede 

at tage endnu en runde med de øvrige 

partier for at nå til enighed om finansieringen 

af en afskaffelse. 

Med opbakning fra Enhedslisten til 

finansloven 2013 lykkedes det endelig. 

Fedt- og sukkerafgifterne blev lagt i 

graven. 

– Med forliget om finansloven har finansminister 

Bjarne Corydon præsteret 

et flot stykke politisk arbejde, siger forbundsformand 

Ole Wehlast fra Fødevareforbundet 

NNF. 

– Vi er specielt lykkelige for, at fedt- 

og sukkerafgifterne fjernes, fordi de 

ikke virker efter hensigten, men tværtimod 

ville medføre tab af endnu flere 

Torsdag aften: 

Rygter om andelsskatten 

begynder at 

svirre på Axelborg. 

konsekvent overhørte saglige 

indvendinger og i stedet bare 

tromlede derudad, fastslår 

forbundsformand Ole Wehlast 

og roser regeringen for at 

have handlet klogeligt. 

Han mener, at forløbet un- 

Tidlig fredag morgen: Hektisk 

koordinering af budskaber og 

strategi mellem bl.a. Fødevareforbundet 

NNF, Landbrug & 

Fødevarer, Arla og Danish Crown. 

arbejdspladser, end der allerede er 

røget til udlandet på den konto, siger Ole 

Wehlast. 

Fødevareafgifter op på Eu-plan 

Nu vil Ole Wehlast have de nationale 

skatter og afgifter på madvarer gjort til et 

fælleseuropæisk anliggende. 

Forskellene betyder nemlig, at der op- 

MeLDInGen oM 

FeDt- oG SukkeraFGIFterne 

er 

ForStÅet! 

derstreger, at det ikke dur, 

at politikerne indfører store 

ændringer i en sen nattetime. 

Samtidig viser det, at forbundet 

gør ret i at engagere sig i 

politik: 

– Det giver os mulighed for 

Finansminister Bjarne Corydon 

fik skabt flertal med Enhedslisten 

om afskaffelse af fedt- og sukkerafgifterne 

og holdt dermed sit løfte 

til Fødevareforbundet NNF. 

Nu vil forbundsformand Ole Wehlast 

gøre skatter og afgifter på fødevarer 

til et fælles europæisk anliggende. 

Kl. 10: 

Skatteministeriet 

udsender 

lovforslaget. 

Eftermiddag: Borgerlige 

partier bakker op om 

kritikken. Lars Løkke 

Rasmussen støtter 

Ole Wehlast på Facebook. 

at varetage vores medlemmers 

interesser på en måde, 

som de gule forretninger 

overhovedet ikke kommer i 

nærheden af. De har hverken 

ressourcerne eller viljen til at 

tage medlemmernes interes- 

står en uhensigtsmæssig konkurrence 

mellem landene: 

– Det er afgørende, at afgifterne ikke 

er regressive og forvrider konkurrencen, 

så producenterne flytter rundt i Europa til 

lande med laveste afgifter. Derfor mener 

jeg, at afgifter skal indføres på EU-plan. 

Og så skal afgifterne være ubureaukratiske! 

Kl. 17.56: Skatteminister 

Holger K. 

Nielsen sendes i 

medierne og forsvarer 

andelsskatten. 

ser alvorligt. Vi har i denne 

sag vist, at vi gør en forskel! 

Kl. 19.06: Margrethe 

Vestager går i 

medierne og trækker 

lovforslaget tilbage. 


24 timer 

senere 

13

ajouR 

14 

Vejlegårdsafgørelsen 

utrolig vigtig 

3Fs konflikt mod Vejlegården er lovlig. Det afgjorde Arbejdsretten 

den 29. november – en afgørelse, der var ventet med 

spænding. 

Det har uden tvivl været den mest omtalte faglige sag i 

årevis. Fagforeninger, politikere og almindelige danskere 

har haft en holdning til sagen om restaurantejeren, der opsagde 

overenskomsten med 3F og indgik en ny med Krifa, 

som medarbejderne blev flyttet over på. Men den nye overenskomst 

forringede medarbejdernes forhold på 40 ud af 48 

punkter, og det ville 3F ikke acceptere. 3F iværksatte derfor 

en konflikt mod virksomheden. 

Det er Krifa, der på vegne af Vejlegården bad Arbejdsretten 

om at kende konflikten ulovlig, men nu har 3F altså fået 

medhold i retten til at konflikte mod en virksomhed, der 

modsætter sig at indgå overenskomst. 

Kun på to punkter fik Vejlegården ret i sine anklager; det 

var ikke i orden, at 3F opfordrede kunder til at boykotte restauranten, 

og det var heller ikke i orden, at sympatikonflikter 

betød, at restauranten ikke fik hentet skrald. 

Næstformand i Fødevareforbundet NNF Tage Arentoft er 

meget tilfreds med dommen: 

– Den slår fast, at vi har lov til at kæmpe for vores overenskomster 

og dermed også kæmpe for, at danske lønmodtagere 

ikke kan få forringet deres løn- og ansættelsesvilkår, 

bare fordi en virksomhedsejer får en fiks idé og erstatter 

overenskomsten med en ny, der stiller medarbejderne markant 

dårligere, fastslår han. 

Arbejdsrettens afgørelse har ikke blot betydning for sagen 

mellem Vejlegården og 3F, hvor konflikten fortsætter: 

– Dommen slår fast, at vi som fagforeninger stadig har 

konfliktretten som våben i sager, hvor arbejdsgivere spekulerer 

i at undergrave overenskomster på vores områder. Den 

er et forsvar for den danske model. 


Ungdommen 

fylder 50 år 

EFTER sIN KONsTAbElTID 

i militæret startede Birger Pedersen 

i 1981 på Steff Houlbergs 

slagteri på Bornholm. Efter endt 

læretid fik han udlængsel og satte 

kursen mod Vestjyske Slagterier 

i Esbjerg, hvor han startede i 

1989. Men tre år forinden, mens 

han stadig slog sine folder på sin 

fødeø, blev han involveret i ungdomsarbejdet. Sammen 

med en lille gruppe andre fagligt engagerede medlemmer 

fik han startet ungdomsarbejdet i Nærings- og 

Nydelsesmiddelarbejder Forbundet op. Og det område 

slap han aldrig rigtigt! 

Siden 1996 har han været i forbundshuset, først som 

forbundssekretær og siden 2004 som forbundskonsulent 

– altid med fokus på butiksområdet. 

I dag er han dybt engageret i udviklingen af slagterfaget, 

og hans hjerte brænder blandt andet for DK Skills – 

altså Danmarksmesterskaberne for elever og lærlinge. 

Så han følger stadig de unge og deres vilkår tæt. 

Fødevareforbundet NNF holder reception for Birger 

Pedersen på selve dagen, hvor han fylder 50 år. 

Torsdag den 31. januar 2013 kl. 11-14, C.F. Richs Vej 

103, Frederiksberg C. 

professor i jura Eva 

smith bliver mæglingsmand 

i klageråd 

sOM OMTAlT I det forrige nummer af Substans 

besluttede forbundet på kongressen i september, at der 

skal oprettes et klageråd, som forbundets medlemmer 

kan klage til, hvis de er utilfredse med den faglige sagsbehandling, 

de har fået af Fødevareforbundet NNF. 

Rent praktisk vil man kunne gå ind på Fødevareforbundet 

NNFs hjemmeside og udfylde og indsende en 

elektronisk blanket med sin klage. Det vil naturligvis 

også være muligt at udskrive blanketten og indsende 

den på sædvanlig vis. 

Klagerådet vil bestå af 4 personer udpeget af hovedbestyrelsen; 

to tillidsrepræsentanter, en afdelingsformand 

og forbundets næstformand. Professor i jura Eva 

Smith er udpeget til posten som mæglingsmand. 

Du vil kunne læse meget mere om det nye klageråd 

på forbundets hjemmeside i starten af det nye år.

tillidsmands- 

kollegie- 

formand 

takker af 

EN AF DANIsH CROwNs mest centrale tillidsmænd 

gennem en menneskealder, Hans Søgaard 

Hansen, overlod stafetten som formand for Danish 

Crowns Tillidsmandskollegium til Lars Mose, DC 

Horsens, i november. 

12 begivenhedsrige år 

blev det til i spidsen for 

den vel nok mest indflydelsesrigetillidsmandsgruppe 

i Fødevareforbundet 

NNF. 

Hans Søgaard Hansen 

er om nogen manden, der 

har været medvirkende 

til, at arbejdsgivere og ansatte 

har bevæget sig væk 

fra kun at se hinanden 

som modstandere og i stedet har søgt løsninger og 

samarbejde over forhandlingsbordet – også på trods 

af lukninger af slagterier og masseafskedigelser af 

tusindvis af kolleger de seneste år. 

Både kolleger og arbejdsgiversiden har beskrevet 

Hans som den joviale mand, der kan tale med hvem 

som helst og har skabt en speciel samarbejdsrelation 

med ledelsen på Danish Crown. 

I forbindelse med sin 40-år-jubilæum hos Danish 

Crown i Faaborg i januar 2010 fremhævede Hans Søgaard 

da også selv, at udviklingen fra at være modparter 

til samarbejdspartnere er dét, der har gjort størst 

indtryk på ham i løbet af hans 40 år som slagteriarbejder 

og 26 år som fuldtidstillidsmand. 

Han har derfor også uden omsvøb sagt sin mening 

om Danish Crowns forsøg på at presse kollegernes 

lønninger ned de seneste år og kaldt det »en lorteleg 

uden vindere«. 

– Danish Crown giver os absolut ingen garantier for 

at bevare vores arbejdspladser i Danmark, selv hvis vi 

gik 20 procent ned i løn, siger Hans Søgaard. – Grisene 

vil stadig blive kørt til Tyskland, så længe kolonnearbejdere 

kan fås for 7.000 kroner om måneden. Det 

er der ingen danske arbejdstagere, der skal konkurrere 

med, lød budskabet højt og tydeligt fra den altid 

engagerede tillidsmand. 

Så er der ingen 

undskyldninger 

for politikerne: 

Nu ligger der 

undervisnings- 

materiale i 

den danske 

model klar 

ET FlERTAl AF politiske partier i Folketinget har netop sagt, at de vil 

sætte den danske model på skoleskemaet. Derfor er 3F Ungdom gået 

sammen med journalist Bjarne Henrik Lundis om at sætte fokus på den 

særlige danske arbejdsmarkedsmodel i en ny debatbog, »Den danske 

model«, som udkommer den 14. november på Forlaget Sidespejlet. 

– Når jeg er ude at møde de unge, oplever jeg, at der er utroligt 

mange, der ikke kender reglerne på arbejdsmarkedet. De tror, at rettigheder 

er noget, deres chef kan diktere dem, eller at mindstelønnen er 

noget, som Folketinget fastsætter. Mange ved mere om, hvem der bliver 

smidt ud af »Paradise Hotel«, end om deres egne løn- og arbejdsforhold. 

Det er et stort problem, og det skal vi have gjort noget ved, siger 

Tanja Fynbo, næstformand i 3F Ungdom. 

– Vi håber, at bogen får de ansvarlige politikere og ministre til at arbejde 

endnu hårdere for, at den danske model kommer på skoleskemaet. 

Ord er ikke nok. Der skal handling til, og vi opfordrer børne- og 

undervisningsminister Christine Antorini til at komme mere på banen. 

Nu er der ingen undskyldninger længere, siger Tanja Fynbo. 

Bogen fortæller også historien om den danske models udvikling og 

går bag om den meget omdiskuterede Vejlegårds-sag. Desuden sætter 

bogen fokus på den store praktikpladsmangel, trepartsforhandlinger og 

den danske models muligheder for at overleve i fremtiden. Den henvender 

sig dermed også til unge på erhvervsuddannelser, tillidsrepræsentanter 

og andre med interesse for, hvad der sker på arbejdsmarkedet 

og i vores samfund. 

Blandt de medvirkende er: Ole Wehlast, Claus Jensen, Bente Sorgenfrey, 

Lizette Risgaard og Simon Tøgern. 

»Den danske model« koster 199 kr. 

Den fås også som e-bog til 150 kr. og kan købes hos saxo.com 


// ajouR 

15

af Claus gjedsig // foto jens bach 

16 


nicolas’ 

liv blev 

smadret 

Tidligt om morgenen den 3. juli 

2011 blev slagteriarbejder Nicolas 

Staggemeier overfaldet. Blandt andet 

blev han trampet og sparket i hovedet. 

I dag er han hjerneskadet og har tre 

speciallægeerklæringer på, at han 

aldrig kommer i arbejde igen. Men det 

er ikke nok for Jobcenter Holstebro. 

EN OVER ET åR gammel voldssag 

fra Holstebro har betydet, at ofret – den 

27-årige tidligere slagteriarbejder Nicolas 

Dennis Niebuhr Staggemeier – aldrig 

mere kommer på arbejdsmarkedet. Tre 

speciallægeerklæringer konkluderer, at 

han er så hjerneskadet efter overfaldet, 

at hans erhvervsevne er varigt ophævet, 

som psykiater Peter Nicolaisen udtrykker 

det i sin rapport. 

Men sagen forhales hele tiden, og det 

kan betyde, at Nicolas Staggemeier nu 

også bliver offer for det kommunale bureaukrati. 

Nicolas er organiseret i Fødevareforbundet 

NNF, og formanden for Midt Vestjylland, 

Steen Hartmann, kalder sagen 

grotesk og en af de værste, han har ople- 

vet. Han anklager Jobcenter Holstebro for 

chikane og forsøg på at knække Nicolas 

totalt. 

Kassetænkning 

– Det er kommunal kassetænkning af 

værste skuffe. Man forhaler sagen, så en 

ny lov kan træde i kraft ved årsskiftet. Det 

vil betyde væsentlige ændringer. Og det 

må ikke ske, siger Steen Hartmann. 

Overfaldet fandt sted den 3. juli 2011 

uden for værtshuset Die Bierstube i Holstebro. 

Nicolas havde fejret en veloverstået 

flytning for sin bror, da han umotiveret bliver 

overfaldet af to mænd. Den ene giver 

ham et knytnæveslag under hagen, så Nicolas 

vælter, hvorefter den anden tramper 

og sparker Nicolas i hovedet. 

Redningsfolk og politiet tager ikke sagen 

alvorligt. Nicolas’ mor, Jette, der blev tilkaldt, 

siger, at hendes søn blev behandlet 

»som en af aftenens fulderikker«. Samme 

melding fik hun på sygehuset i Herning. 

Her konkluderede man, at Nicolas var meget 

beruset og blot skulle sove rusen ud. 

En læge satte imidlertid en undersøgelse 

i gang. Han mente, at Nicolas’ kvæstelser 

i hovedet ikke skyldtes fald, men vold. 

Scanningsbillederne viste da også, at Nicolas 

havde en stor blodsamling i hjernen 

og var tæt på at dø. 

Overvågningsbilleder 

Da politiet får disse oplysninger, går sagen 

fra at være en notits i døgnrapporten til en 

voldssag. Man kan se overfaldet på over

Nathalie og Nicolas 

er blevet kærester 

efter overfaldet. 

– uden Nathalie 

var det aldrig gået, 

siger Nicolas. 

vågningsbilleder, og efter lidt tid bliver to 

personer anholdt. 

Nicolas arbejdede tidligere på det nu 

nedlagte svineslagteri i Holstebro og 

havde udsigt til at komme i arbejde på 

slagteriet i Herning. 

I juli i år får Nicolas besked fra Holstebro 

Kommune om, at man stopper udbetalingen 

af sygedagpenge, selv om der 

mangler en speciallægeerklæring, som 

Jobcenter Holstebro selv havde bedt om. 

Da den er udarbejdet, får Nicolas – med 

hjælp fra fagforeningen – igen sygedagpenge. 

Nicolas bliver undersøgt og vurderet 

af tre speciallæger: en neuropsykolog, 

en psykolog og en psykiater. Alle tre konkluderer, 

at Nicolas aldrig kommer til at 

arbejde igen. Blandt andet konkluderes 

det, at Nicolas’ erhvervsevne er »varigt 

ophævet inden for et hvilket som helst 

erhverv«. Desuden bliver han udredt i ›› 

VOLDSMAND DøD 

Den ene af voldsmændene, en 

yngre holstebroer med en behandlingsdom, 

er senere død af en overdosis. 

Han er kendt skyldig i grov 

vold, men kan ikke retsforfølges 

med hensyn til erstatning. 

Den anden, også fra Holstebro, 

har fået en betinget dom på fire 

måneders fængsel og skal udrede 

en erstatning på 16.500 kr. 

VI SKAL SIKRE RETSSIKKERHEDEN 

Socialrådgiver i Fødevareforbundet NNF, Lisbeth Balslev Aagaard, siger, at sagsbehandlingen omkring 

førtidspensioner i mange år generelt har været yderst problematisk. – Mange har følt sig mistænkeliggjort 

og er blevet presset ud i endeløse arbejdsprøvninger, til trods for at situationen er blevet afklaret bl.a. 

gennem arbejdsprøvninger, speciallægeerklæringer og ressourceprofiler. 

– Sagsbehandlingen i kommunerne mangler en objektiv professionel tilgang, og jeg mener, der er 

sket et skred i kommunernes dømmekraft. Den kommende førtidspensionsreform vil ikke forbedre denne 

tendens. 

– Nicolas’ sag er endnu et eksempel på det skred, der er sket i kommunernes dømmekraft – og ikke 

mindst det skred, der er sket i forhold til retssikkerheden. Fagbevægelsen har derfor fortsat en kæmpe 

opgave i forhold til sikring af medlemmernes retssikkerhed, siger Lisbeth Balslev Aagaard. 


17

18 

›› 

når jeg føler, 

at det hele er 

min skyld, så har 

jeg mest lyst 

til at dø. Jeg 

havde jo så 

mange drømme. 

nu er mit liv 

totalt smadret. 

hjemmet. Det vil sige, at han blev fulgt i to 

dage. Konklusionen her er også, at Nicolas 

ikke kan klare sig selv. Han skal have 

hjælp til det meste og har nu hjemmevejleder 

to dage om ugen. 

Ondt i nakken 

Men så klager Nicolas over, at han har 

ondt i nakken på grund af slag og spark 

under overfaldet. Og nu kræver Jobcenter 

Holstebro, at han skal udredes fysisk. 

– Og det til trods for at tre speciallæger 

konkluderer, at han aldrig kommer til at 

arbejde igen. Det er grotesk, siger afdelingsformand 

Steen Hartmann. 

Den 1. november skal Nicolas stille til 

et opfølgningsmøde på Jobcenter Holstebro. 

I brevet skriver sagsbehandleren, at 

det er med henblik på at vende tilbage til 

arbejde. 

– Nu hopper kæden af. Nicolas’ smerter 

i nakken har intet med sagen at gøre. 

Vi har flere lægers ord for, at han aldrig 

kommer i arbejde igen. Derfor bankede 

jeg i bordet og sagde stop. Der skal meget 

til at gøre mig vred, men denne sag 

er en ydmygelse af familien, der har nok 

at kæmpe med. Set med mine øjne er 

det kommunal kassetænkning af værste 

skuffe. Jeg mener, man forsøger at forhale 

sagen, indtil en ny lov træder i kraft 

til årsskiftet. Så vil mennesker, selv med 

Nicolas’ hjerneskader, få svært ved at få 

en førtidspension, siger Steen Hartmann. 

Paragrafferne 

Inden mødet sender Steen Hartmann en 

mail til Jobcenter Holstebro, hvori han 


Nicolas Staggemeier 

Nicolas på stedet, hvor han blev overfaldet. 

– Det var her, mit liv sluttede, siger han. 

pointerer, at det er paragraf 18 i Lov om 

pension, der skal diskuteres. I den hedder 

det: 

»Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse 

om, at sagen overgår til behandling efter 

reglerne om førtidspension, når det 

er dokumenteret, eller det på baggrund 

af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes 

arbejdsevne ikke kan forbedres 

ved aktiverings-, revaliderings- eller behandlingsmæssige 

samt andre foranstaltninger«. 

Men her stikker Jobcenter Holstebro 

en kæp i hjulet. Man mener fortsat, at der 

er en sammenhæng. 

I stedet søger Nicolas selv førtidspension 

efter paragraf 17 med afdelingsformand 

Steen Hartmann som bisidder. 

I den paragraf hedder det bl.a.: 

»Personer, der ønsker, at kommunalbestyrelsen 

alene tager stilling til spørgsmålet 

om førtidspension, kan dog anmode 

herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen 

afgørelse om, at sagen på 

det foreliggende dokumentationsgrundlag 

overgår til behandling efter reglerne om 

førtidspension«. 

Nicolas har fået en del traumer efter 

overfaldet og har forsøgt selvmord tre 

gange. 

– Når jeg føler, at det hele er min skyld, 

så har jeg mest lyst til at dø. Jeg havde 

jo så mange drømme. Nu er mit liv totalt 

smadret. Men heldigvis er der mange, 

som hele tiden støtter mig, ikke mindst 

min fagforening, min mor og familie, men 

så sandelig også min kæreste Nathalie, 

siger Nicolas. 

LæGER INDKALDES 

Afdelingsformand Steen Hartmann 

vil – som bisidder for Nicolas 

– gerne have bl.a. hans praktiserende 

læge og de tre speciallæger 

indkaldt, når der skal tages 

stilling til, om Nicolas skal have 

tilkendt førtidspension. 

SER På SAGEN 

Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget 

i Holstebro Kommune, 

Lars Stampe (S), tager nu sagen 

om Nicolas op. 

– Jeg kan ikke kommentere på 

konkrete sager, men hvis der er 

begået fejl, så skal de selvfølgelig 

rettes. Jeg er meget ked af, at 

Nicolas og hans familie føler sig 

dårligt behandlet. 

Lars Stampe, der også sidder 

i Region Midts beskæftigelsesudvalg, 

mener, at det er meget vigtigt, 

at alle – trods handicap – har 

tilknytning til fællesskabet, altså 

arbejdsmarkedet, og ikke blot 

køres ud på et sidespor. 

– Det kan måske kun være to 

timer om ugen. Men det giver altså 

et menneske selvværd at kunne 

sige, at han eller hun har et 

arbejde, ligesom det er vigtigt, at 

de har omgang med andre mennesker. 

Jeg er modstander af at 

parkere folk på en førtidspension, 

før alle muligheder er afprøvet. 

Lars Stampe afviser, uden 

yderligere kommentarer, at der 

er tale om kommunal kassetænkning. 

Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget 

i Holstebro, Lars Stampe, 

tager nu Nicolas’ sag op.

Forbedrede dækninger 

– uden at det koster ekstra 

Hvis du er medlem af Fødevareforbundet NNF og har valgt at være 

omfattet af forbundets fritidsulykkesforsikring, vil du fra den 1. januar 

2013 få forbedrede dækninger og højere summer til uændret pris. 

FøDEVAREFORbUNDET NNF TEg- 

NEDE i 1992 fritidsulykkesforsikring i 

Alka til medlemmerne. Prisen for ordningens 

dækning afhænger af skadeudgifterne 

i ordningen. I aftalen er det fastsat, 

at et overskud i ordningen kan anvendes 

til forbedrede dækninger og højere erstatninger 

til de medlemmer, der kommer 

ud for et ulykkestilfælde i fritiden. 

Vi har tidligere oplevet, at et dårligt 

skadeforløb kan medføre en præmieforhøjelse, 

men nu er billedet altså vendt. 

Og det kommer medlemmerne til gode. 

Alka har opgjort skaderegnskabet for 

det forløbne år, og regnskabet viser, at 

der er overskud i ordningen. Og endda et 

overskud, der betyder, at dækningerne 

kan udvides, og forsikringssummerne i 

Fødevareforbundet NNFs fritidsulykkesforsikring 

kan reguleres fra den 1. januar 

2013, uden at der opkræves ekstra præmie 

til ordningen. 

Fødevareforbundet NNFs fritidsulykkesforsikring 

ligger i front 

Din fritidsulykkesforsikring gennem 

Fødevareforbundet NNF vil derfor ligge i 

front sammen med de LO-forbunds ordninger, 

der er blevet reguleret i de senere 

år. Hvis du som medlem af Fødevareforbundet 

NNF har valgt at være omfattet af 

forbundets fritidsulykkesforsikring, vil du 

dermed fra 1. januar 2013 få højere dækninger 

til uændret pris. 

Fra den 1. januar 2013 udgør: 

Forsikringssummen ved invaliditet som 

følge af ulykkestilfælde: 456.000 kr. 

For efterlønsmodtagere, førtidspensionister 

over 60 år og medlemmer, der er 

fyldt 65 år, udgør forsikringssummen ved 

invaliditet: 228.000 kr. 

Ved dødsfald som følge af ulykkestilfælde: 

228.000 kr. 

For efterlønsmodtagere, førtidspensionister 

over 60 år og medlemmer, der er 

fyldt 65 år, udgør forsikringssummen ved 

dødsfald: 114.000 kr. 

Over 90 procent af forbundets medlemmer 

har tilsluttet sig forbundets fritidsulykkesforsikring. 

Den store tilslutning og 

de faldende skadeudgifter i det forløbne 

år gør det muligt bl.a. at forbedre følgende 

dækninger fra 1. januar 2013, uden at 

prisen for forsikringen stiger: 

• Dobbelterstatning – den aldersmæssige 

grænse for, hvornår der ydes dobbelterstatning 

ved méngrad på 30 procent 

og derover, hæves fra 60 år til 65 år. 

• Fører af motorcykel/scooter – personer 

under 25 år får fuld dækning. 

• Farlig sport – engangsdeltagelse i 

sportsgrene, der i betingelserne er 

undtaget som »farlig sport«, dækkes, 

hvis engangsdeltagelsen sker i forbindelse 

med f.eks. firmaarrangement, 

polterabend, fødselsdage eller ferierejse, 

og aktiviteten sker under professionel 

instruktion og vejledning. 

• Meningitis – varige mén som følge af 

meningitis dækkes. 

Det er Fødevareforbundet NNFs mål at 

levere en god og konkurrencedygtig fritidsulykkesforsikring 

til medlemmerne. 

Og med de nye dækninger er Fødevareforbundet 

NNFs fritidsulykkesforsikring 

blandt de allerbedste på markedet. Du 

kan finde forsikringsbetingelserne pr. 

1. januar 2013 på www.alka.dk/nnf 

Hvis du har meldt fra til forsikringen 

og fortryder dit fravalg, kan du udfylde en 

kortfattet helbredserklæring. Skemaet 

fås i din lokale afdeling. Helbredserklæringen 

skal godkendes af Alka, før du optages 

i ordningen. Du er velkommen til at 

kontakte din lokale afdeling, hvis du har 

spørgsmål. 


20 


Her er det 

en pligt at 

smage på 

marcipan 

flere gange 

om dagen 

På Odense Marcipan producerer 

man omkring 12.000 tons marcipan 

om året. Det betyder over 40 ekstra 

arbejdspladser i højsæsonen. 

NORMAlT ER DER omkring 70 fastansatte 

på Odense Marcipan, men når 

der er højsæson, ansættes der yderligere 

mellem 40 og 45 timelønnede. 

– Vores absolutte højsæson er julen, og 

den begynder tidligt, normalt i august lige 

efter sommerferien. I år blev den dog rykket 

frem til juli, men det skyldes blandt 

andet store ordrer til England, fortæller 

fællestillidsmand Peer Sørensen, Odense 

Marcipan. 

– Nu er det spændende, om ordretilgangen 

forbliver uændret. Hvis den gør, 

vil det udløse flere faste arbejdspladser. 

Det vil betyde, at nogle af de mange sæsonarbejdere 

kan påregne fast arbejde, 

siger han. 

Odense Marcipan er den absolut største 

inden for branchen i Danmark, men 

her har man også kunnet mærke krisen 

og den øgede konkurrence fra udlandet. 

Mandlerne sorteres, 

inden de ristes. 

Specielt er presset fra Tyskland, der er 

det land i verden, hvor der spises mest 

marcipan, stort. 

Grænsehandel 

– Global økonomisk krise og øgede afgifter 

er med til at forringe vores konkurrenceevne. 

Det er formentlig en af 

grundene til, at grænsehandelen igen er 

eksploderet. I de tyske supermarkeder 

kan man eksempelvis købe vores produkter 

til det halve af, hvad man skal give i 

Danmark, siger Peer Sørensen. 

På virksomheden i Odense koncentrerer 

man sig om at producere råmarcipan 

til detailhandelen, bagerier og industrien. 

Det bliver til omkring 12.000 tons om 

året. Man arbejder med omkring 200 

forskellige recepter, blandt andet en del 

forskellige til bagerier og industrien. Men 

der er også stor forskel på specielt sukkerindholdet 

i marcipanen til det danske 

hjemmemarked og Norge og Sverige. 

– Vi håber og tror på, at marcipan fortsat 

vil være en del af den danske jul. Tra-

ditionen med selv at lave konfekt sidder 

meget dybt i danskerne. Marcipanen signalerer 

masser af hygge. Både når børnene, 

deres forældre og måske bedsteforældrene 

laver de små stykker konfekt, 

og når den kommer på bordet. 

Det er svært 

På Odense Marcipan regner man Dan- 

Fællestillidsmand Peer Sørensen har et polsk 

flag fra Solidaritet hængende på sit kontor. 

– Det passer fint med min holdning, siger han. 

De færdige produkter til bagerier og industrien 

pakkes i bøtter med flere kilo. 

Den færdige marcipan på vej ud i butikkerne. 

I år også i 500-grams-bakker. 

mark, Norge og Sverige som hjemmemarkedet, 

men man arbejder også meget 

på eksportmarkederne. England, Tyskland 

og USA er store aftagere, og så står 

man på spring til det asiatiske marked. 

– Men det er svært, indrømmer Peer 

Sørensen. I Japan og Kina er der ikke tradition 

for at spise marcipan, så skal vi for 

alvor ind på disse markeder, skal det ske 

med meget kreativitet, eksempelvis med 

kager med marcipan. Det arbejdes der en 

del med i øjeblikket. 

De væsentligste ingredienser til råmarcipan 

er mandler, sukker og abrikoskerner. 

Mandlerne importeres fra specielt 

Californien, men man får også en del fra 

Spanien, mens abrikoskerner kommer 

fra Kina. Hasselnødder får man fra Tyrkiet 

til brug i nougatproduktion. 

– Der kan være stor forskel på de leverancer, 

vi får. Derfor har medarbejderne 

også pligt til at smage på marcipanen. 

Det sker op til ti gange i en proces. Men, 

siger Peer Sørensen, det tager år at lære 

den rigtige smag og konsistens at kende. 

Og man behøver ikke synke marcipanen. 

Man er velkommen til at spytte den ud, 

når man har smagt på den. 

Nye projekter 

På Odense Marcipan gør man meget for, 

at medarbejderne skal have en god arbejdsplads. 

Blandt andet er man blevet 

kåret som den arbejdsplads, hvor samarbejdsudvalget 

fungerer bedst. 

– Vi har hele tiden gang i nye tiltag og 

projekter, og alt det, der besluttes i SU, 

kanaliseres med det samme ud til de ansatte. 

Der er altså meget åbenhed. 

Blandt personalegoderne er, at man 

kan få massage eller besøg af en zoneterapeut. 

Desuden har man etableret en 

seniorordning, som man skal tilmeldes 

og delvist selv er med til at finansiere, 

ved at man siger nej til de overenskomstmæssige 

lønstigninger. Omvendt betyder 

det, at man – når man fylder 57 år – kan 

trappe arbejdstiden ned, så den er på 30 

timer om ugen, når man fylder 61 år. Men 

man får fortsat løn for 37 timer. 

Rød, gul og grøn 

Odense Marcipan kom ind på en flot tredjeplads, 

da man skulle kåre Fyns sundeste 

arbejdsplads. Samtlige medarbejdere 

får et sundhedstjek en gang om året, man 

har etableret rygestopkurser og slankehold. 

Og så har diætister været med i arbejdet 

i kantinen. Her er maden markeret 

med små skilte med farverne rød, gul og 

grøn. Mad med grønt skilt fortæller, at 

det er sundt, mens de røde skilte signalerer, 

at det skal man tage lidt varsomt af. 

– Det betyder rigtig meget, at hver enkelt 

medarbejder føler, at han eller hun har 

en god og tryg arbejdsplads. Man skal 

være stolt af at arbejde på Odense Marcipan. 

Og det er vi, siger Peer Sørensen. 

MANGE TILLIDSHVERV 

Odense Marcipan ejes af norske Orkla, der 

har aktiemajoriteten i en lang række danske 

fødevarevirksomheder. 

Peer Sørensen blev tillidsmand i 1991 og 

fællestillidsmand i 1999. 

Desuden er han medlem af hovedbestyrelsen 

i Fødevareforbundet NNF og observatør 

i Orkla-koncernen. 

af Claus gjedsig // foto Hung Tien Vu 


af Claus gjedsig // foto poul Anker Nielsen 

22 

Hædersbevisningerne er hængt op i butikken. Fra venstre Chris Hansen, Mikkel Hansen, Kristian Parmo, jesper Damkjær og forrest Bente Damkjær. 

Medaljerne regner 

ned over Pompei 

Det er en livsstil at arbejde på bageriet Pompei i Ribe, 

hvor alle hele tiden udtænker nye og spændende brødtyper. 

Det betød fire medaljer ved Danmarksmesterskaberne. 

FOR bAgERsVENDENE Og læRlINgENE 

er det en livsstil at arbejde på 

bageriet Pompei i Ribe. 

– Vi er utroligt stolte af vores håndværk. 

Og vi lægger ikke skjul på det. På 

den anden side forpligtiger det også, at 

vi bager Danmarks bedste brød, siger 

bagersvend Jesper Damkjær, mens han 

er i gang med at fremstille kransekagekonfekt. 

Det laver man normalt ikke på 

bageriet – kransekagerne er en bestillingsopgave. 


– Det er beviset på, at vi spiller på alle 

tangenter, selv om det er brødet, vi koncentrerer 

os om i det daglige, siger han. 

Ved Danmarksmesterskaberne i brød 

regnede medaljerne ned over medarbejderne 

fra Pompei. Det blev til to guldmedaljer, 

en sølv og en bronze. 

Guld til ægtepar 

De to guldmedaljer blev hentet hjem af 

ægteparret Bente og Jesper Damkjær. 

Bente Damkjær fik guld for sit frokost- 

stykke fremstillet af fransk hvede, røget 

paprika og kartoffelstykker, mens ægtefællen 

Jesper Damkjær høstede sin 

guldmedalje for et såkaldt Halifax-brød 

fremstillet af fransk hvede, ahornsirup, 

smør, farin og hele mandler i kategorien 

specialbrød. 

Sølvmedaljen blev hentet hjem af bagermester 

Mikkel Hansen for et brød 

fremstillet af fransk hvede, fuldkorn, fuldkornssurdej, 

hele hvede- og rugkerner 

kogt i æblejuice, mens førsteårslærlingen

jesper Damkjær vejer mel af. Meget af det kommer fra forskellige steder i verden. 

Chris D. Hansen fik bronze for sit specialbrød 

fremstillet af revet rugbrød, mørk 

malt og chiafrø. 

Bageriet Pompei adskiller sig fra mange 

andre bagerier ved, at man begynder 

at lave dejene kort efter midnat. Man bager 

kun med surdej for smagens skyld. 

Det betyder, at specialbrødene, sandwich 

og rundstykker først kommer i ovnen efter 

et døgns hævning. 

Frisk brød hele dagen 

– Vi bager fra kl. 05.30 og helt frem til 

omkring kl. 14 i vores stenovne, så de 

sidste friske brød ligger i butikken kl. 16. 

På den måde er der hele tiden frisk brød i 

butikken. Desuden bager vi gerne dagens 

specialbrød et par gange om ugen, fortæller 

Mikkel Hansen. 

På Pompei bager man specialbrød og 

kun enkelte kager. Det er napoleonshatte, 

kokostoppe og tærter. 

– Vi har fra starten for 14 år siden satset 

på specialbrødene frem for kagerne. 

Og det har vist sig at være en god idé, siger 

Jesper Damkjær, der har været med 

næsten fra starten. I dag er der to svende, 

tre lærlinge og mester 

i bageriet. 

Kristian Parmo, 22, 

er snart uddannet 

og siger, at han har 

»Danmarks bedste 

læreplads«. 

– Vi får simpelthen lov til at prøve det 

hele. Der er ikke to dage, der er ens. 

Bager i fritiden 

Han bakkes op af lærling Chris D. Hansen, 

17: – Det er ikke forbeholdt mester 

og svendene at komme med forslag til 

nye brødtyper. Hvis jeg får en idé, så har 

jeg frie hænder til at føre den ud i livet. 

Nogle gange sker det i arbejdstiden. Andre 

gange om eftermiddagen, når jeg har 

fri. Men, siger Chris, jeg bruger meget 

gerne en del af min fritid på at skabe et 

nyt brød ud fra en idé, jeg har fået. 

Sortimentet består af omkring en snes 

specialbrød hver dag, men det sker ofte, 

at man lancerer et nyt brød. 

Mikkel Hansen fortæller: – Jeg bruger 

en del tid på at surfe på internettet og 

læse fagblade for kokke. Når jeg – el- 

DERFOR NAVNET POMPEI 

Ordet Pompei kommer fra den italienske 

by Pompeji, som lå ved foden af vulkanen 

Vesuv. Efter et udbrud blev byen 

begravet i aske. Da den blevet gravet 

ud, fandt man alt velbevaret, bl.a. stod 

brødet stadig i stenovnen. 

– Navnet passede godt til det, vi ville 

lave, nemlig brød femstillet af bl.a. italienske 

melsorter og bagt i stenovn. Det 

primære var, at vi ville bage brød, som 

er bedre end andres, fortæller Mikkel 

Hansen, der startede op i 1999 sammen 

med Bent Christensen, der dog har forladt 

branchen på grund af melallergi. 

ler en af mine medarbejdere – får en idé, 

hvor der skal bruges specielt mel, eksempelvis 

fra Frankrig eller Canada, så 

spørger vi vores leverandør, om det kan 

skaffes. I første omgang prøvebager vi en 

mindre portion, og falder brødet i vores 

og kundernes smag, så kommer brødet 

med i sortimentet. 

Begreberne vendt om 

Bente Damkjær har været ansat i to år, 

efter at hun var væk fra faget i nogle år. 

Det skyldtes, at hun blev mor til tre, og 

arbejdstiderne ikke passede med at være 

mor. De begreber er der vendt op og ned 

på i Pompei. Bente møder klokken 06.30 

og hendes mand Jesper klokken 08.30, 

når børnene på ni, fem og tre er sendt i 

skole og afleveret i børnehave. Når hun 

har fri kl. 14, kan hun 

hente børn. 

– Arbejde og privatliv 

går op i en højere 

enhed. Og jo, vi snakker 

meget om brød 

hjemme hos os. Ideen 

til mit frokostbrød, 

som fik guldmedalje, 

fik jeg, da vi en aften 

grillede. Vi krydrede 

med røget paprika, og 

så tænkte jeg: Det må 

da kunne bruges i et 

frokostbrød. 

Bente og Jespers 

børn er deres bedste 

kritikere. Vender de tommelfingrene nedad, 

når forældrene prøver en ny opskrift, 

så bliver opskriften enten kasseret eller 

ændret. 

Krydderurter 

Eksempelvis har Jesper eksperimenteret 

med krydderurter i et specialbrød. Det 

nåede i finalen ved Danmarksmesterskaberne, 

men fik ikke præmie. 

– Det brød skal bages, når krydderurterne 

er helt friske, så det kommer først, 

når der er sæson igen, siger han. 

Selv om der stadig snakkes en del om 

begivenhederne omkring Danmarksmesterskaberne, 

så er man allerede i gang 

med at udtænke opskrifter på nye specialbrød 

til næste års DM. 

– Men det forbliver en dyb hemmelighed. 

Vi har jo meget at leve op til. 


24 

john Aslak jensens kæreste, Mia 

Madsen, er ansat i firmaet. Her 

viser de en succes, julekalenderen 

med 24 små stykker chokolade. 

Kalenderen er lavet, så man selv 

kan fylde den op år efter år. 


Marcipanbrød med pistacie kreeres med kyndig 

hånd, inden de overtrækkes med chokolade.

Høj- 

sæsonen 

varer 

hele året 

Krise er et ukendt ord på Aalborg 

Chokoladen. Her øges produktionen 

hele tiden, og medarbejderne er glade 

for deres arbejdsplads: – God chokolade 

og god fagforening har flere ting 

til fælles, bl.a. kvalitet, siger chokoladearbejder 

Glenn Aamundsen. 

glENN AAMUNDsEN, 26, er uddannet 

bager og glæder sig hver dag til 

at komme på arbejde på Aalborg Chokoladen. 

– Jeg troede ikke, at jeg kunne blive så 

glad for at arbejde med chokolade. Det 

er jo meget forskelligt fra at bage brød og 

kager. Men det er jeg. Hver dag er en positiv 

udfordring, siger Glenn Aamundsen, 

der gik uden arbejde et års tid, inden han 

fik job på Aalborg Chokoladen. I tiden, 

hvor han var ledig, fik han god opbakning 

og rådgivning af sin fagforening, Fødevareforbundet 

NNF. 

– God chokolade og en god fagforening 

har flere ting til fælles, og den vigtigste er 

kvalitet. Hellere ét godt stykke chokolade 

end to dårlige. Og hellere give lidt mere 

i kontingent og virkelig få noget for sine 

penge. Discount ligger mig meget fjernt. 

›› 

af Claus gjedsig // foto Axel søgaard 


26 

›› 

Både når det drejer sig om chokolade, og 

når det drejer sig om fagforening, siger 

Glenn Aamundsen. 

Fra fem til 200 

Historien om Aalborg Chokoladen er beretningen 

om en virksomhed, hvor man 

ikke kender til ordet krise. På få år er 

man flyttet flere gange på grund af pladsmangel, 

og antallet af kunder er steget 

fra omkring fem til over 200. 

For direktør på Aalborg Chokoladen, 

John Aslak Jensen, der er uddannet kok 

og tjener, er der ingen tvivl om baggrunden 

for succesen: – Gode og motiverede 


medarbejdere, der lægger al deres kærlighed 

i arbejdet, og selvfølgelig nogle 

rigtig gode produkter. I øjeblikket ligger 

vi meget tæt på at komme i superligaen 

inden for vores branche. 

– Det kan lyde som en floskel, men vores 

chokolade skal behandles med ægte 

kærlighed. Når det håndlaves og pakkes, 

skal det ske med så meget kærlighed, at 

den, der åbner æsken med chokoladerne, 

kan mærke kærligheden strømme mod 

sig. Derfor bliver hvert enkelt stykke chokolade 

også kontrolleret flere gange, inden 

det forlader virksomheden. Æskerne 

med chokoladestykker skal pakkes hun- 

Tina Torp er 

bager og mor 

til to børn. Hun 

har været ansat i 

halvandet år, og 

arbejdstiderne 

passer hende 

perfekt. 

På Aalborg 

Chokoladen har 

man et socialt 

ansvar og ansætter 

bl.a. flygtninge. 

jacque line 

Marcano er fra 

Venezuela. Her 

er hun i gang 

med at kontrollere 

chokolader. 

drede procent på samme måde. Absolut 

intet må overlades til tilfældighederne. 

En tilfældighed 

Som kok arbejdede John Aslak Jensen 

også med chokolade, men det var alligevel 

en tilfældighed, at han fik sin egen 

lille virksomhed. Da Aalborg Chokoladen 

blev sat til salg i 2005, slog han til. Det 

var med en enkelt medarbejder. I dag er 

man otte, og John Aslak Jensen kunne 

egentlig godt bruge et par ekstra. Men 

det har afgiften på chokolade foreløbig 

sat en stopper for. Den koster ham mellem 

25.000 og 40.000 kr. om måneden, og

de penge ville han hellere bruge til lønninger. 

I dag holder Aalborg Chokoladen til i 

lokaler i østbyen. Højsæsonerne skulle 

være påske og jul, men det er anderledes 

hos Aalborg Chokoladen. 

– Vi har højsæson hele året. Det går 

forrygende, men vi har travlt og går på 

intet tidspunkt på kompromis med råvarerne. 

Det skal være det bedste af det 

bedste. Derfor hører vores varer også 

hjemme i den dyre ende af skalaen, og vi 

kommer aldrig på hylderne i supermarkederne. 

Vores chokolader sælges udelukkende 

i specialforretninger. 

John Aslak Jensen har meget glæde af 

sit samarbejde med Fødevareforbundet 

NNF Nordjylland. 

Kom i fagforening 

– Jeg opfordrer altid nye medarbejdere 

til at blive medlem af en fagforening. Det 

kan jo være, at de får brug for hjælp på et 

tidspunkt. Selv har jeg et tæt samarbejde 

med Fødevareforbundet, hvor et problem 

hurtigt er blevet løst med en telefonopringning. 

Det betyder rigtig meget, siger 

han. 

På Aalborg Chokoladen ansættes fortrinsvis 

fagligt uddannet arbejdskraft, og 

det vil sige kokke og bagere. 

– Uden at forklejne ufaglige så ønsker 

jeg folk ansat, som kender deres håndværk, 

siger han. 

Selv om varesortimentet i dag ligger på 

mellem 150 og 200 forskellige, så kommer 

både kunder og de ansatte med forslag 

til nye produkter. 

– Vi vil meget gerne være nyskabende 

og prøver os gerne frem. Medarbejderne 

er da også de bedste kritikere og smagsdommere. 

For, siger John Aslak Jensen, 

det er jo dem, der skal føre virksomheden 

op i superligaen. På den måde forsøger vi 

også at gøre Aalborg Chokoladen til Danmarks 

bedste arbejdsplads. 

På den lille virksomhed har man også 

et socialt ansvar. Man samarbejder således 

med Aalborg Kommunes integrationskontor 

og har hele tiden en eller to 

udlændinge på lønningslisten. – Det er 

med til at give en kulturel righed i det 

daglige, siger John Aslak Jensen. 

Foruden specialiteter til det danske 

marked eksporteres der også til bl.a. 

Sverige, Tyskland og Grønland. 

JULE- 

KONKURRENCE 

Vind en julekurv med himmerigsmundfulde 

– chokolade, der smager, så englene synger. 

Vi trækker lod om tre julekurve fyldt 

med delikatesser fra Aalborg Chokoladen 

til en værdi af 500 kr. pr. styk. 

Det eneste, du skal gøre, er at svare rigtigt 

på spørgsmålet og sende din løsning 

i et brev inden 20. december 2012. 

DELTAGEKUPON 

kan man købe aalborg chokoladen 

i julemandens hjemland grønland? 

Navn 

Gade 

Postnr. og by 

Telefonnummer 

Mailadresse 

(Sæt kryds) 

Kuponen sendes til: Fødevareforbundet NNF, C.F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg. 

Mærk kuverten: julekonkurrence. Brevet skal være os i hænde senest 20. december 2012. 

jA 

NEj 


af Claus gjedsig // foto Axel søgaard 

28 

Afdelingsformand john Christiansen (i midten) og næstformand Svend Erik Andersen på besøg på Aalborg 

Chokoladen for at snakke med de ansatte. Her er de i dialog med bager Allan Nikolajsen. 

nu skal det være 

slut med løgne 

og falske løfter 

I Fødevareforbundet NNF Nordjylland 

vil man prioritere møder og kampagner 

på specielt de mindre arbejdspladser 

for at fastholde medlemmerne. 

AFDElINgsFORMAND jOHN 

CHRIsTIANsEN, Fødevareforbundet 

NNF Nordjylland, er nu så træt af specielt 

Krifa og Det Faglige Hus’ kampagner for 

at kapre medlemmer fra de etablerede 

fagforbund, at afdelingen tager nye metoder 

i brug for at fastholde medlemmerne. 

Det skal bl.a. ske ved, at afdelingens faglige 

medarbejdere skal langt mere ud på 

arbejdspladserne. 

– I øjeblikket kører fagforbundene under 

LO en storstilet kampagne, som vi 

i Fødevareforbundet NNF selvfølgelig 

slutter hundrede procent op om. Men 

i Nordjylland vil vi altså gøre en ekstra 

indsats. Det skal være slut med løgne 

og falske løfter fra de såkaldt alternative 

fagforeningers side. Jeg tænker specielt 


på Krifa og Det Farlige Hus, som John 

Christiansen konsekvens betegner Det 

Faglige Hus. 

John Christiansen henviser bl.a. til de 

radioreklamer, der kører i lokalradioerne. 

Føler sig fristet 

– Der er ikke noget at sige til, at vores 

medlemmer føler sig fristet, når de hver 

halve time i lokalradioen hører en reklame, 

som fortæller, at man får nøjagtig 

det samme for sine kontingentkroner i 

Krifa eller Det Farlige Hus som i en etableret 

fagforening, men til den halve pris. 

– Men det er jo løgne og falske løfter. 

For det første er Krifa og Det Farlige Hus 

ikke fagforeninger, men forretninger. De 

har eksempelvis ingen forhandlingsret. 

På vores område er det Fødevareforbundet. 

De giver ikke den samme professionelle 

rådgivning, medlemmerne af de 

alternative foreninger er ikke dækket forsikringsmæssigt, 

og så kommer folk fra 

Krifa og Det Farlige Hus aldrig på arbejdspladserne. 

Ikke i orden 

– Hvad skal de egentlig også der? De har 

jo intet at kunne tilbyde medlemmerne, 

siger John Christiansen, der dagligt taler 

med medlemmer, som føler sig fristet til 

at skifte til Krifa eller Det Faglige Hus, alene 

af den grund at kontingentet er billigt. 

– Det er selvfølgelig i orden, at man 

overflyttes til andre fagforbund, hvis man 

får arbejde inden for deres kompetenceområde. 

En slagteriarbejder, der bliver social- 

og sundhedshjælper, skal selvfølgelig 

stå i FOA og ikke NNF. 

– Men, siger John Christiansen, det er 

ikke i orden, at folk, der arbejder inden for 

vores brancheområde, lever på nas og får 

del i de goder, som vi i Fødevareforbundet 

NNF forhandler os frem til. 

John Christiansen har også mange eksempler 

på folk, som har skiftet til Krifa 

eller Det Faglige Hus og er kommet i 

klemme, hvorefter de retter henvendelse 

til Fødevareforbundet NNF, fordi de simpelthen 

ikke kan få den nødvendige vejledning 

eller hjælp i en af de alternative 

foreninger. 

Ingen hjælp at hente 

– Men der er ingen hjælp at hente hos 

os. Når tidligere medlemmer har taget 

et forkert skridt, må de også tage konsekvenserne, 

siger John Christiansen, der 

opfordrer medlemmer, der føler sig fristet 

til at skifte, til at spørge ind til, hvad de helt 

nøjagtig får for deres medlemskroner i 

Krifa og Det Faglige Hus. 

– Så opdager de hurtigt, at deres løfter 

ikke holder, siger han. 

Det er fortrinsvis på mindre eller helt 

små virksomheder, medlemmerne vil 

skifte. Så det er her, man vil gøre en ekstra 

indsats. 

– Vi kan selvfølgelig ikke sige os fri for, 

at nogen er så hellige, at de selv kan gå på 

vandet. Men de øvrige skal vide, hvad der 

er op og ned – rigtigt eller tomme løfter 

– og det vil vi fortælle om ude på arbejdspladserne, 

siger John Christiansen.

Brug dine 

medlemsfordele 

Medlemmer af Fødevareforbundet NNF 

sparer i snit 2.000 kr. om året ved at flytte 

deres hus-, bil- og indboforsikring til Alka. 

Som medlem får du bla. en indboforsikring 

der i snit koster 40% mindre end andre indboforsikringer 

og 10% rabat på alle dine øvrige 

forsikringer. 

Se hvor meget du kan spare på alka.dk 

eller ring 70 12 14 16.


30 


Fortsatte på 

slagteri i fire år 

trods alvorlig 

arbejdsskade 

Så meget fylder Buns 

sag. Næstformand for 

Fødevareforbundet 

NNF Midt Vestjylland, 

Michael Nielsen, og 

Bun Dieu har holdt 

omkring 40 møder i 

årenes løb. 

Kolleger måtte tvinge 

slagteriarbejder 

Bun Dieu til at tage 

kontakt til Fødevareforbundet 

NNF, så 

han kunne få hjælp. 

– Jeg kendte jo ikke 

det danske system. 

I dag er jeg utroligt 

lykkelig for den store 

hjælp, siger den 

53-årige vietnameser. 

bUN DIEUs KOllEgER og hans mester 

på Danish Crown i Herning kunne 

se, at Bun havde det meget dårligt. Hans 

smerter var nogle gange så voldsomme, 

at han var ved at besvime, og han kastede 

meget op. Derfor overlevede han på stærk 

smertestillende medicin, så han hver dag 

kunne møde på slagteriet. Bun ville ikke 

have ry for, at han ikke passede sit arbejde. 

Den nu 53-årige tidligere slagteriarbejder 

rystede da også på hovedet, da hans 

kolleger – fire år senere i 2009 – igen fore

slog, at han skulle tage kontakt med sin 

fagforening, Fødevareforbundet NNF. Men 

kollegerne ville ikke acceptere Buns afslag, 

så de rettede en henvendelse til næstformanden 

i Fødevareforbundet NNF Midt 

Vestjylland, Michael Nielsen, som mødte på 

slagteriet og fik en snak med Bun. 

Hurtigt raskmeldt 

– På det tidspunkt var Bun sygemeldt på 

halv tid, men det var meget tydeligt, at han 

var så dårlig, at han skulle sygemeldes på 

fuld tid. Bun havde det meget, meget skidt, 

fortæller Michael Nielsen. 

Bun havde været ansat på slagteriet i 

Herning siden 1985, da han i 2005 kom ud 

for en arbejdsulykke. Han arbejdede i skærestuen, 

da han fik en kasse ned over skulderen 

og ryggen. Det var et alvorligt slag, 

og Bun blev kørt på sygehuset, hvorefter 

han var sygemeldt i fire uger. 

Der blev udarbejdet skadesanmeldelse, 

som blev sendt til Danish Crowns hovedkontor 

i Randers. Bun blev dog raskmeldt efter 

fire uger. Michael Nielsen ønskede dog, at 

Bun skulle undersøges meget grundigt. 

Flere arbejdsskader 

Det blev han, og lægerne konstaterede, at 

han også havde en tennisalbue og nedslidt 

skulder. 

– Vi har kørt to sager: en på den gamle 

sag, hvor Bun fik metalkassen over sig, og 

en sag med de nye arbejdsskader, fortæller 

Michael Nielsen. 

Bun var langtfra tilfreds med, at han ikke 

kunne arbejde. 

– Det ligger dybt i os vietnamesere, at vi 

skal klare os selv. Men jeg kunne simpelthen 

ikke arbejde, fortæller Bun, der var 

meget frustreret over hele situationen. 

– Jeg kendte jo ikke til det danske system, 

men det gik heldigvis hurtigt op for 

mig, at Michael Nielsen var der for at hjælpe 

mig. Det var også Fødevareforbundet 

NNF, der redte trådene ud, da kommunen 

pludselig stoppede med at udbetale sygedagpenge. 

Da måtte vi i mange måneder 

leve for min hustrus løn. Hun er hjemmehjælper 

og arbejder 30 timer om ugen, så 

det var svært. 

Kontanthjælp 

– På et tidspunkt blev jeg tilbudt kontanthjælp, 

men takkede nej. Kald det bare 

stolthed, men jeg ønsker ikke at blive forsørget 

af det offentlige. 

Bun Dieu har været til mange undersøgelser, 

og der tegnede sig hurtigt et billede 

af, at han ikke kunne vende tilbage til 

arbejdsmarkedet på grund af sine arbejdsskader. 

– Smerterne er én ting, men det var et 

mareridt at være i tæt kontakt med Jobcenter 

Herning. Jeg følte mig rigtig dårligt behandlet 

og måtte bl.a. skifte sagsbehandler 

tre gange. Jeg husker eksempelvis, at en 

sagsbehandler sagde til mig, at jeg jo bare 

kunne tage nogle flere smertestillende piller, 

hvis jeg havde så mange smerter. 

Stor tak til Fødevareforbundet NNF 

Den 1. september 2012 blev Bun tilkendt 

førtidspension, og kort efter blev hans sa- 

Så brug dog 

din fagforening. 

Det er det, 

vi er her for. 

Næstformand Michael Nielsen 

ger afgjort i Arbejdsskadestyrelsen. Bun 

blev tilkendt »en erstatning, han er tilfreds 

med«, som han udtrykker det. Men 

han ønsker ikke at oplyse, nøjagtig hvor 

meget. 

– I dag kan jeg godt se, at jeg skulle 

have taget kontakt med min fagforening, 

allerede da jeg kom til skade i 2005. 

Mit arbejdsliv blev jo værre og værre på 

grund af smerterne. Men jeg kendte jo 

ikke til det danske system og lyttede ikke 

til mine kolleger. 

– Det skulle jeg have gjort. Under alle 

omstændigheder er jeg utroligt glad for 

den fantastiske hjælp, jeg har fået gennem 

hele forløbet. Uden den havde mit 

liv med garanti set meget anderledes ud, 

siger Bun Dieu. 

GODT MODTAGET 

I DANMARK 

Bun Dieu kom til Danmark i 1975. Han var 

blandt de mange børn og unge, som den 

danske journalist Henning Bekker reddede 

ud af det krigshærgede land. Bun er blevet 

gift med en vietnamesisk kvinde, som var 

bådflygtning. De har tre børn på 20, 18 og 

14 år og bor i Herning. 

– Hverken jeg eller min hustru, som jeg 

først mødte efter nogle år, havde noget 

med os til Danmark. Vi var flygtninge og 

skulle starte et liv op helt fra grunden. Det 

var svært, men hvor der er en vilje, er der 

også en vej. Vi blev rigtig godt modtaget og 

har det fantastisk godt i Danmark, siger 

Bun. 


af Claus gjedsig // foto gregers Kirdorf 

32 

Brith blev årets rollemodel 

Brith Nielsen, Birkum Ost, blev tydeligt overrasket, da 

hun fik prisen som Årets Arbejdsmiljørepræsentant 2012. 

DET blEV ARbEjDsMIljøREpRæsENTANT 

Brith Nielsen fra Birkum Ost, 

der løb med den nystiftede pris som Årets 

Arbejdsmiljørepræsentant 2012, da Mejeriindustriens 

Arbejdsmiljøudvalg holdt 

konference på Hotel Conwell i Kolding. Her 

var over 400 arbejdsmiljørepræsentanter, 

tillidsfolk, direktører og mejerichefer i mejeriindustrien 

fra hele landet samlet. 

– Det er virkelig en stor overraskelse. 

Jeg kan sket ikke fatte det, sagde Brith 

Nielsen tydeligt rørt efter prisoverrækkelsen. 

Foruden et diplom og blomster fik 

hun et gavekort på 3.000 kr. til ophold på et 

af Conwells hoteller. 

Ildsjæl 

Formanden for Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg 

(MIA), forbundssekretær 

Vagn Henriksen, 3F, sagde, at formålet 

med prisen er at give et skulderklap til en 

arbejdsmiljørepræsentant, der har udvist 

en »påskønnelsesværdig arbejdsmiljøindsats 

og demonstreret at være ildsjæl og 

rollemodel på arbejdsmiljøområdet over 

for kolleger og er gået foran med nye initiativer 

for en forbedring af arbejdsmiljøet 

på arbejdspladsen«. 

– Brith, du har altid en konstruktiv vinkel 

og en sund tilgang til tingene. Du går efter 

at finde løsningerne. Du er fagligt kompetent 

og god til at kommunikere med kolleger. 

Du har meget overskud og har orden 

i tingene. Du springer ikke over, hvor gærdet 

er lavest. 

Stor respekt 

Vagn Henriksen fortsatte: 

– Du magter opgaven, og der står stor 

respekt om dit virke. Ledelsen og kolleger 

fortæller, at der nærmest er en aura om- 

Brith Nielsen fra Birkum Ost blev valgt 

som årets Arbejdsmiljørepræsentant 2012. 


kring dig. Du er en fantastisk god budbringer 

for kolleger og fastholder ledelsens fokus. 

Du er den, andre spørger til råds – og 

så kan du bestride samtlige funktioner på 

mejeriet, sagde han blandt andet. 

Brith Nielsen, der er medlem af Fødevareforbundet 

NNF, lod følelserne få frit 

spil, da han forlod scenen. 

– Det er lige før, det er for meget. Jeg 

har jo så utroligt mange kolleger rundt 

om på mejerierne, som fuldt har fortjent 

denne pris. Men selvfølgelig er jeg da både 

glad og stolt. Jeg hviler ikke på laurbærrene. 

Der ligger mange spændende opgaver 

at tage fat på, sagde Brith Nielsen. 

Kamp om prisen 

– Alle virksomheder i mejeriindustrien kunne 

indstille en arbejdsmiljørepræsentant, der 

havde ydet en særlig indsats. 

Blandt indstillingerne blev tre nomineret. 

Herefter besøgte udvalget de tre nomineredes 

arbejdspladser, hvor virksomhederne 

gik yderligere i dybden med deres motivation 

af indstillingen. 

Opgaven var meget svær og afgørelsen 

hårfin, siger arbejdsmiljøkonsulent i 

Fødevareforbundet NNF Tommy Jensen.

tiCaN ViNdeR 

aRBejdSmiljøPRiSeN 2012 

Superkonsekvent håndtering og forebyggelse af arbejdsulykker 

indbringer Tican Arbejdsmiljøprisen 2012. 

– VI VIl sIMpElTHEN ikke acceptere 

arbejdsulykker, siger Ticans arbejdsmiljøkoordinator 

Ivan Kanstrup om 

baggrunden for, at Tican netop er løbet 

med Arbejdsmiljøprisen 2012 i kategorien 

arbejdsulykker. 

I begrundelsen for at belønne 

Tican siger dommerkomiteen: 

– På Tican er der kommet et skarpt fokus 

på reduktion af arbejdsulykker. Forebyggelse 

af arbejdsulykker er en naturlig del 

af deres daglige arbejde. Både medarbejdere, 

ledelse og virksomhedens arbejdsmiljøorganisation 

har arbejdet for, at indsatsen 

bliver fastholdt. 

Det er lykkedes virksomheden at skabe 

læring, der anvendes i hele organisationen 

på grund af deres systematiske arbejde 

med arbejdsulykker og nærvedulykker. 

Ikke mindst arbejdsmiljøorganisationens 

konkrete handlinger for at forebygge har 

været med til at skabe resultater. 

Helt konkret har medarbejderne mærket 

den øgede arbejdsmiljøindsats ved, at 

antallet af arbejdsulykker, der har medført 

fravær, er styrtdykket fra 129 ulykker 

pr. én million arbejdstimer til 28,5 ulykker 

pr. én million arbejdstimer. Blandt andet 

fordi der tages hånd om den enkelte arbejdsulykke 

med det samme. 

– I stedet for bare at rapportere det 

hændte ringer jeg for eksempel straks til 

de berørte for at finde ud af, præcis hvad 

der er sket, hvad årsagen kan være, og 

søger at finde ud af, hvordan vi sikrer, at 

vi undgår en lignende ulykke fremadrettet, 

forklarer Ivan Kanstrup. 

Samtidig er der investeret i forbedret 

sikkerhedsudstyr. Blandt andet knive med 

rundede spidser, så vildfarne knive ikke 

stikker gennem tøjet, og øget brug af sikkerhedshandsker. 

– Vi vil ikke bare være de bedste. Vi vil 

være de allerbedste i en branche, der 

desværre traditionelt har været belastet 

af mange arbejdsulykker, siger Ivan Kanstrup. 

Tillidsrepræsentant Peter Uno er stolt 

over, at Tican løb med prisen, og roser 

både Ivan Kanstrup og virksomhedens 

ledelse for det skarpe fokus på arbejdsmiljøet. 

– Jeg håber, det giver blod på tanden til 

at gøre det endnu bedre fremover, siger 

Peter Uno og fortæller, at første initiativ 

allerede er sat i søen: Tican har besluttet 

at udvide med tre arbejdsmiljørepræsentanter, 

der skal vælges i den nærmeste 

fremtid. 

substans // 06 // 2012 33 

af pia Rosager // foto jakob boserup

af poul Damgård // foto jens bach 

34 

FOR ENHVER 

smag 

1 

DER VAR FOR øjet, for næsen og ikke 

mindst for ganen. I lange baner, bogstaveligt 

talt. For der var dækket op med 

lækkerier ved lange borde, da fødevaremessen 

FoodTech kunne besøges i Herning 

Messe center midt i november. 

Mejeriforeningen fejrede sit 100-års-jubilæum, 

og det satte sit præg på messen. 

Der var da også stor søgning til de mange 

smagsprøver på alskens oste, yoghurter, 

smør og diverse andre mejeriprodukter. 

1.700 var der af dem fra 12 forskellige 

lande. 

De indgik i både en national og en international 

konkurrence, hvor strikse 

dommere kiggede, duftede og ikke 

mindst smagte sig frem til, hvilke produkter 

der skulle have særlig hæder 

– og præmie overrakt af prins Joachim. 

To danske virksomheder påkaldte sig 

særlig opmærksomhed ved at løbe af 

med præmierne i både Danish International 

Dairy Contest og den rent nationale 

konkurrence. Hjørring Mejeri blev dobbelthædret 

for sin fast modnede guldost, 

mens Holstebro Smørmejeri fik de tilsvarende 

præmier for sin usaltede Lurpaksmør 

til hjemmemarkedet. 

Ud over ost og smør var der konkurrence 

i den overordnede kategori kon- 


Lækkerier på stribe på 

føde varemesse i Herning, 

hvor der var præmier til mejeri – 

produkter fra nær og fjern. 

2 

sum, og her opnåede Christiansfeld 

Mejeri national hæder for sin Lærkevang 

Skummetmælk. 

Den internationale konsumpræmie gik 

langt nordpå, da det islandske mejeri Selfossi 

blev førsteprist for sin kakaomælk. 

Det var første gang, et udenlandsk mejeri 

løb med denne fornemme hæder, og 

konkurrencens arrangører ser med forventning 

frem til, at det vil få endnu flere 

udenlandske virksomheder til at tilmelde 

sig fremover. 

3 

1. Rygeost er ikke kun et fynsk 

produkt. Denne ost fra Naturmælk 

er røget over halm og deler meningerne: 

Forbrugeren er enten meget 

for eller imod, siger producenten. 

2. Der var smagsprøver på 

alverdens ost, yoghurt, smør m.m. 

3. Messen bød på 1.700 mejeriprodukter 

fra 12 lande. 

4. Der var historisk vingesus over 

messens mejeriafsnit. 

Her Karolinepigen før og nu.

4 

Økologi er også 

en vej til nye 

arbejdspladser 

af fødevareminister Mette gjerskov // foto søren Zeuth 

Forbrugerne både herhjemme og i udlandet køber mere økologi. Eksporten af økologiske 

fødevarer er tredoblet på bare fem år, så økologi og bæredygtighed gavner i den grad 

dansk økonomi og danske arbejdspladser. 

Det stiller nye krav til dem, der producerer vores fødevarer. Hvis vi fortsat skal skabe arbejdspladser 

via økologien, så er det vigtigt, at fremtidens mejerister og slagtere er rustet 

til det. 

Socialdemokraterne har en ambition om, at den næste generation skal være den bedst 

uddannede nogensinde. Det gælder også vores madhåndværkere. 

Desværre viser en ny undersøgelse, at økologi i fødevareuddannelserne er en mangelvare. 

Det skal vi lave om på. Vi skal have mere økologi i uddannelsesinstitutionerne, og vi 

skal have økologi bedre ind i hver enkelt uddannelse. Det nytter ikke, at eleverne på kokkeuddannelsen 

kan blive færdiguddannede uden at have praktiske erfaringer med at lave 

økologisk mad. Første skridt blev taget i fredags, hvor eksperter fra uddannelsesverdenen 

holdt workshop om, hvordan økologi kan komme ind på rygraden af både undervisere og 

elever på de danske maduddannelser. 

Nogle uddannelser har allerede i dag stor fokus på økologi. På Kold College i Odense arbejdes 

der ud fra de økologiske principper i samspil med økonomi. Og på Mercantec i Viborg 

arbejder eleverne med økologi og bæredygtighed og tager blandt andet på ekskursioner til 

økologiske landbrug. Men vi skal have flere uddannelser til at arbejde med økologi. 

Økologi kan skabe vækst og arbejdspladser for Danmark. Mange økologer har vist sig 

som sande entreprenører, når det gælder udviklingen af nye produkter. Samtidig har vi 

hos kokkene set endeløs opfindsomhed i at bruge lækre råvarer. 

Men det er også eksport. Både danske og udenlandske forbrugere efterspørger grønne 

madvarer med færre sprøjtegifte og kemikalier, og det kan den danske fødevarebranche 

levere. Det samme kan vores madhåndværkere. Økologi, bæredygtighed og kvalitetsfødevarer 

er et konkurrenceparameter, som kan skabe flere arbejdspladser. 

For økologi er mere end at forhindre sprøjtegiftrester i vores drikkevand og grønsager. Selv 

om det også er vigtigt. Det er eksport. Det er nye arbejdspladser til mejerister og slagtere. 



36 

gitte fRa a-kaSSeN 

eR CoaCh foR iNge liSe 

Ledige i Fødevareforbundet NNF er med i et forsøg – Den Gode Samtale 

– hvor de har meget stor indflydelse på, hvordan deres arbejdsliv skal 

forme sig. For detailslagter Inge Lise Jensen har det betydet, at hun for 

alvor har turdet tage nye udfordringer op. 

A-KAssEN I FøDEVAREFORbUN- 

DET NNF er – som eneste fagforbund 

i LO-regi – med i et forsøg, der skal gøre 

samtalerne mere fleksible. De ledige kan 

simpelthen vælge mellem flere typer af 

samtaler, alt efter hvilke ønsker og behov 

de har. Forsøget hedder »Den Gode Samtale« 

og er blevet en succes. 

– Det skal gøres permanent. Det er et 

fantastisk system både for os, der arbejder 

i a-kassen, og for de ledige. Vi kan 

mærke en meget positiv atmosfære, når 

vi har samtaler med de ledige. De stive 

regler og meget strike retningslinjer er 

blødt meget op, og de løftede pegefingre 

Samtaletyper 

Når man er med i Den Gode Samtale, 

kan man vælge mellem følgende 

samtaletyper: 

• Generel vejledning 

• Selvstændig bibeskæftigelse 

• Tast selv a-kassen 

• Søg et job i et andet EØS-land 

• Hjælp til at finde job på NNF Job 

• Skift til nye fagområder 

• Sparring om skriftlige ansøgninger 

• Sparring om at søge personligt og 

telefonisk 

• Hvilke uddannelses-/ 

kursusmuligheder har jeg 

• Jobmuligheder, afklaring af styrker 

• Coachsamtale om motivation og 

jobmuligheder. 

Få flere oplysninger i Fødevareforbundet 

NNFs lokale afdelinger. 


er væk, siger a-kasseleder Gitte Burmølle 

Markusen fra Fødevareforbundet NNF 

Midt Vestjylland. 

Et af de ledige medlemmer, som er 

utroligt glad for ordningen, er detailslagter 

Inge Lise Jensen, 36, fra Lemvig. 

Meget formelt 

– Da jeg omkring 2007 blev ledig første 

gang, skulle jeg til en rådighedssamtale i 

afdelingen. Det var meget formelt, men i 

orden. Jeg fik de informationer, jeg skulle 

bruge. Også om hvad Fødevareforbundet 

NNF kunne hjælpe mig med, siger Inge 

Lise Jensen. 

– Med »Den Gode Samtale« er det 

meget, meget anderledes. Her kan man 

selv bestemme, hvor ofte man ønsker at 

komme til samtale i a-kassen. Det kræves 

dog, at man som minimum skal til 

samtale, inden man har været ledig i tre 

uger, og igen inden man har været ledig i 

tre måneder. Men har man brug for flere 

samtaler, så kan man blot booke en tid. 

Personlig coach 

og stor indflydelse 

Inge Lise Jensen siger, at hun opfatter 

Gitte Burmølle Markusen som sin personlige 

coach. 

– Jeg har meget stor indflydelse på, 

hvad vores samtaler skal dreje sig om. 

Der er altså ikke tale om envejskommunikation 

fra a-kassens side. Det stiller 

selvfølgelig flere krav til den enkelte ledige, 

men samtidig får man et medansvar, 

som er utrolig vigtigt. Man har altså meget 

stor indflydelse på, hvad der skal ske 

med ens videre arbejdsliv. 

Tidligere blev der brugt meget tid på, at 

sagsbehandlerne i a-kassen gennemgik de

papirer, som den ledige havde udfyldt med, 

hvor pågældende havde søgt arbejde, om 

det var pr. brev eller personligt og så videre. 

Det gør man ikke længere. 

I dag sender den ledige sine papirer elektronisk 

til a-kassen dagen før mødet, så de 

er gennemgået. 

– Hvis de er i orden, behøver vi ikke bruge 

tid på det, men kan koncentrere os om andre 

og vigtigere ting, siger Gitte Burmølle 

Markusen. 

utrolig vigtigt 

For Inge Lise Jensen har det betydet rigtig 

meget, at hun har kunnet vælge mellem 

forskellige samtaletyper. 

– Det er utrolig vigtigt, at ens arbejds- 

og familieliv går op i en højere enhed. Min 

mand, Tonny, er ansat ved vejvæsnet i Lemvig 

og kan i vinterperioden blive kaldt ud 

midt om natten. Derfor er det vigtigt, at jeg 

har et arbejde, så jeg kan sende vores børn, 

Simone på 11 og Jonas på ni år, af sted i 

skole om morgenen. 

A-kasseleder Gitte Burmølle 

Markusen (tv.) er coach for Inge Lise 

jensen. – Det har givet mig utrolig 

meget, siger Inge Lise jensen. 

»Den Gode Samtale« burde gøres 

permanent, siger Gitte Burmølle 

Markusen. 

– Det er med i samtalen, så jeg sammen 

med Gitte kan lægge en plan for, hvordan 

jeg kommer videre. 

– Disse samtaler har givet mig virkelig 

meget. Det tidligere system var meget stift, 

men i dag har jeg lært at »sælge mig selv«. 

Jeg har fået rigtig meget selvtillid og søger 

ikke kun de steder, hvor man annoncerer 

efter arbejdskraft. Jeg tropper også uopfordret 

op, hvor jeg mener, de har brug for en 

dygtig medarbejder med en solid baggrund, 

eksempelvis i deres kantine. 

Dukker ikke hoveder 

– For, siger Inge Lise, jeg har besluttet, 

at jeg vil have med madlavning at gøre. 

Desværre er der meget få job som detailslagter, 

så jeg tror ikke på, at jeg vender 

tilbage til det arbejde. Men min erfaring 

kan man jo ikke tage fra mig. 

– Finder jeg ikke et arbejde, så kan 

jeg jo begynde på en ny uddannelse. Det 

kunne være fristende at blive ernæringsassistent. 

Inge Lise dukker heller ikke længere 

hovedet eller ser den anden vej, når folk 

spørger, hvad hun laver. 

– Tidligere følte jeg, at det var flovt ikke 

at have et arbejde. Når folk spørger i dag, 

så siger jeg ikke, at jeg skal til kontrol, 

men til en samtale i min fagforening. Og 

jeg siger det med et stort smil. 

Inge Lise Jensen er tilknyttet Jobcenter 

Lemvig, og hun kan mærke, at sagsbehandlerne 

her også er glade for ordningen. 

– Jeg kommer med et papir, som Gitte 

og jeg har udarbejdet, hvorpå der står, i 

hvilken retning jeg vil gå. På den måde 

skal vi ikke bruge tid på en masse ligegyldig 

snak i jobcentret. Meget er gjort i 

forvejen, siger hun. 

Det er nu op til beskæftigelsesministeren, 

om ordningen skal gøres permanent. 

Det tager hun stilling til i marts næste 

år. 

Besluttede sig som otteårig 

Inge Lise Jensen var kun otte år, da hun 

besluttede sig for, at hun en dag ville 

have en uddannelse som detailslagter. 

Hun boede på børnehjem, da hun blev 

bedt om at hente kalvelever hos Slagter 

Sejer. 

– De var i gang med at partere en gris, 

og slagter Sejer spurgte, om jeg ville se, 

hvordan de gjorde. Da besluttede jeg mig 

for at blive detailslagter, fortæller Inge 

Lise Jensen, der blev uddannet hos Slagter 

Mortensen i Lemvig. 

Senere kom hun til Byskov Kød i Thyborøn, 

men arbejdstiderne passede ikke 

ind i familiemønstret, da datteren skulle 

begynde i skole. 

Derfor fandt Inge Lise Jensen andet arbejde, 

bl.a. i en grillbar, i fiskehallen og 

ved kassen i et supermarked. 

Hun meldte også fra på Jobcenter 

Lemvig, da hun selv betalte de ti ugers 

grundforløb Mad Til Mennesker på 

Uddannelsescenter Holstebro. – Jeg ville 

undersøge mulighederne bl.a. for at blive 

ernæringsassistent, siger hun. 


38 

Skattereformens 

betydning for 

medlemmer i 

Industriens Pension 

Industriens Pension tilpasser pensionsordningen og sørger for, at 

medlemmerne automatisk opnår skattefordelen ved at overføre kapitalpension 

til aldersforsikring. Det eneste, medlemmerne skal gøre 

nu, er at ændre forskudsopgørelsen for at undgå at betale for meget 

i skat. 

Skattereformen betyder, at 

• Medlemmernes hidtidige indbetaling til kapitalpension stopper fra 

2013. I stedet forhøjes indbetalingen til den livsvarige alderspension 

• I 2013 overfører Industriens Pension medlemmernes kapital pension 

til aldersforsikring. Dermed slipper medlemmerne lidt billigere i 

skat og får til sin tid udbetalt et større engangsbeløb 

• I 2013 får medlemmerne mulighed for at vælge at bruge en del af 

deres fremtidige indbetalinger til at fortsætte den opsparing, der 

sikrer, at de kan få udbetalt et engangsbeløb, når de går på pension. 

Sådan er aldersforsikring 

Aldersforsikring virker ved: 

• Der er ikke fradragsret ved indbetaling 

• Der kan højst indbetales 27.600 kr. om året til aldersforsikring 

(2013) 

• Der skal betales pensionsafkastskat på 15,3 procent af afkastet i 

opsparingsperioden 

• Der skal ikke betales skat eller afgift ved udbetaling. 


undgå at betale for meget i skat 

Skattereformen betyder bl.a., at man fra 2013 ikke længere får 

fradrag for indbetalinger til kapitalpension. 

Medlemmerne i Industriens Pension har hidtil indbetalt til kapitalpension. 

Det har SKAT registreret – og forventer derfor, at 

medlemmerne også indbetaler til den nye form for kapitalpension 

i 2013, hvor indbetalingen ikke kan trækkes fra i skat. 

Med den nye skattelov går en del af pensionsindbetalingen ikke 

længere til kapitalpension. Den del, der tidligere gik til kapitalpension, 

bliver fremover brugt til at forhøje den livsvarige alderspension. 

Medlemmerne bør derfor ændre forskudsopgørelsen for 2013, 

så de ikke kommer til at betale for meget i skat. Det er rubrik 19 

på forskudsopgørelen, man skal ændre. 

Til næste år får medlemmerne mulighed for at vælge, om de vil 

bruge en del af deres indbetaling til den nye form for kapitalpension, 

hvor de ikke kan trække indbetalingen fra i skat. 

FOR AT OpTIMERE brugen af digitale løsninger, som er i rivende 

udvikling i samfundet, skal der nu søges om efterløn i Tast Selv, 

samtidig skal der også fremover afleveres halvårserklæringer her. 

Dette tiltag betyder, at vi ikke længere benytter papirblanketter, alle 

ansøgninger om dagpenge, feriedagpenge og efterløn samt alle ydelser 

behandles nu digitalt. 

Hvis der mangler oplysninger på ansøgningerne, sendes der en sms/mail med 

en påmindelse. Forudsætningen for at modtage sms/mail er, at vi har registreret 

mobilnummer eller en e-mail-adresse. Dette sker ved, at der, umiddelbart efter at 

man har logget ind, skal bekræftes eller ændres på de kontaktoplysninger, vi har. 

I nærmeste fremtid bliver det muligt at få en sms-besked, når der skal afleveres 

ydelseskort og halvårserklæringer. 

Hvis du vil vide mere om mulighederne i Tast Selv, kan du finde pjecen på vores 

hjemmeside www.nnf.dk under fanebladet A-kassen, Tast selv A-kasse. 

NyT I 

taSt 

SeLV

Det betyder den 

nye skattelov for 

medlemmerne af 

PensionDanmark 

Den nye skattelov betyder, at man fra 2013 ikke længere får fradrag 

for indbetalinger til kapitalpension. I PensionDanmark har 

kapitalpension ikke været standard i pensionsordningen siden 

2010, så for langt de fleste medlemmer betyder lovændringen 

ikke noget her og nu. 

undgå at betale for meget i skat 

Men er du et af de medlemmer, der indbetaler til en kapitalpension 

i PensionDanmark, sørger PensionDanmark for, at denne 

del af pensionsindbetalingen i stedet bliver brugt til at forhøje 

din livsvarige alderspension. 

SKAT kan i din forskudsopgørelse for 2013 have registreret, at du 

også indbetaler til kapitalpension i 2013. Derfor skal du ændre 

din forskudsopgørelse for 2013, så du ikke kommer til at betale 

for meget i skat. Hvis du ikke har indbetalinger til kapitalpension 

andre steder end hos PensionDanmark, så skal du bare skrive 

et rundt nul i rubrik 19 i den forskudsopgørelse, som du modtager 

fra SKAT. 

Spar penge på din kapitalpension 

Skattereformen giver mulighed for at lade din allerede indbetalte 

kapitalpension beskatte i 2013 med en afgift på 37,3 procent i 

stedet for den normale afgift på 40 procent. PensionDanmark vil 

kontakte alle medlemmer i løbet af 2013 omkring den nye mulighed 

for forhåndsbetaling af afgiften på kapitalpensionen. 

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte PensionDanmarks kundeservice 

på telefon 7012 1330 alle hverdage mellem kl. 8 og 21. 

REgERINgEN HAR INDgåET en aftale 

med DA, KL og Danske Regioner om 

at skaffe 12.500 såkaldte »akutjob« til 

ledige medlemmer, som har 13 uger eller 

mindre tilbage af dagpengeperioden, 

eller som opbruger den samlede dagpengeperiode. 

Arbejdsgiverne kan oprette akutjob 

og få op til 25.000 kr. i kontant præmie 

pr. job. Ansættelsen skal dog være påbegyndt 

senest den 1. juli 2013 og vare 

i minimum seks måneder for at udløse 

en kontant præmie. Der er tale om job af 

mindst 13 ugers varighed på almindelige 

løn- og ansættelsesvilkår, som kan bruges 

til at optjene en ny ret til dagpenge. 

Medlemmer, der er i risiko for at miste 

deres ret til dagpenge inden for højst 13 

Satser for 2013 

Mandag den 7. januar 2013 reguleres satser 

mv. på arbejdsløshedsforsikringens område til: 

Dagpenge 

Fuldtidsforsikrede kr. 801,00 pr. dag 

Deltidsforsikrede kr. 534,00 pr. dag 

Mindstesats kr. 657,00 pr. dag 

Dimittend, fuldtidsforsikrede kr. 657,00 pr. dag 

Dimittend, deltidsforsikrede kr. 438,00 pr. dag 

Ungesats, fuldtidsforsikrede (50-pct.-sats) kr. 401,00 pr. dag 

Ungesats, deltidsforsikrede (50-pct.-sats) 

Efterløn 

kr. 267,00 pr. dag 

Fuldtidsforsikrede (91-pct.-sats) kr. 729,00 pr. dag 

Deltidsforsikrede (91-pct.-sats) kr. 486,00 pr. dag 

Fuldtidsforsikrede (100-pct.-sats) kr. 801,00 pr. dag 

Deltidsforsikrede (100-pct.-sats) kr. 534,00 pr. dag 

Lempeligt fradrag for arbejde i efterlønsperioden for 2013 

Med virkning fra 1. januar 2013 fastsættes grænsen for 

arbejdsindtægt i forbindelse med lempeligt fradrag i 

efterlønsperioden til kr. 35.161 kr. 

Skattefri præmie for 2013 

Med virkning fra den 7. januar 2013 udgør den skattefri præmie 

for medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til efterløn 

for fuldtidsforsikrede, kr. 12.496 pr. præmieportion. 

For deltidsforsikrede og andre, der ikke opfylder betingelserne 

for ret til efterløn for fuldtidsforsikrede, kr. 8.330 pr. præmieportion. 

Omregningssats for 2013 

Med virkning fra mandag den 7. januar 2013 er satsen fastsat 

til 213,19 kr. pr. time. 

aftale om akutjob 

uger, kan få udstedt en »erklæring om 

ansættelse i akutjob«, så de kan søge de 

opslåede akutjob på www.jobnet.dk 

Er du i den situation, kan du kontakte 

din afdeling og få udstedt en erklæring. 

Erklæringen gælder i fire uger fra udstedelsestidspunktet 

og kan blive fornyet af 

afdelingen. 


40 

kontingent 2013 

Gældende kontingent priser i Fødevare forbundet nnF 

Alle kontingentpriser i tabellerne er 

opgivet uden bidrag til fritidsulykkesforsikringen. 

Hvis du er med i 

ordningen, skal der lægges 48,88 kroner 

pr. måned eller 11,28 kroner pr. uge 

til kontingentprisen i 2013. 

Medlemsbidrag til staten er på 320,00 kroner pr. måned, og 

bidrag til ATP er på 6,00 kroner pr. måned i 2013. Medlemsbidraget 

til staten er steget med 5,00 kroner, og bidraget til 

ATP er faldet med 9,00 kr. pr. måned. Der er ingen ændringer i 

kontingentprisen til forbundet i 2013. 

Du har altid mulighed for at kontakte din lokale afdeling og 

få svar på de spørgsmål, du har, til kontingentet. Oversigten 

nedenfor viser grundprisen, og der kan eventuelt være 

mulighed for kontingentnedsættelse, hvis du er lærling eller 

elev og opfylder betingelserne for det, så spørg din afdeling, 

hvis du er i tvivl om din betaling. 

kontInGent tIL ForBunD oG 

a-kaSSe-MeDLeMSkaB 


pr. md. pr. uge 

Fuldtidsforsikring 787,36 181,70 

Deltid 679,36 156,78 

Der skal lægges ekstra afdelingskontingent til kontingentprisen, og 

beløbet er forskelligt i afdelingerne. Du kan komme ind på din lokale afdelings 

hjemmeside ved at klikke på din afdeling på Danmarkskortet på 

www.nnf.dk, og her kan du se prisen på din afdelings ekstra kontingent. 

kontInGent tIL MeDLeMSkaB aF 

a-kaSSen uDen ForBunD 



Deltidsforsikring 372,52 85,97 

kontInGent tIL VokSenLærLInGe MeD 

eFterLØnSBIDraG oG FrI a-kaSSe 








kontInGent tIL unGe, MILItær, 

LærLInGe oG eLeVer 

ForBunD uDen 

a-kaSSe-MeDLeMSkaB 


Lærling, forbund uden a-kasse 30,00 6,92 

Ungarbejder uden a-kasse 50,00 11,54 

Lærling med a-kasse 422,77 97,56 

Lærling med fri a-kasse 30,00 6,92 

Militær med forbund og a-kasse 490,83 113,27 


Forbundsmedlemskab 394,59 91,06 





eFterLØnSBIDraG 



Deltidsforsikring 312,00 72,00

Fødevare forbundet NNF, 

procentfordeling 

af én kontingent- 

krone i 2013 

Forbund 

Gruppeliv 

Grp.fri.forsik. 

Strejkekasse 

uddannelse 

A-kasse-adm. 

A-kasse-kont. 

ATP 

38,27% 

kontInGent tIL MeDLeMMer I 

arBeJDe MeD eFterLØnSBeVIS 








FLekSIBeL eFterLØn 

0,72% 

18,48% 

Overgået som 60-årig pr. md. pr. uge 










FLekSIBeL eFterLØn, a-kaSSe- 

MeDLeMSkaB uDen ForBunD 

24,97% 

8,65% 

5,85% 

0,08% 

2,99% 







FraMeLDInG 

aF PartIStØtte 

Medlemmer, der ikke ønsker at betale bidrag til politiske partier eller 

partipolitiske formål over medlemskontingentet, skal afgive en skriftlig 

erklæring. 

For at sikre, at framelding sker anonymt, skal nedenstående kupon 

udfyldes og sendes til Fødevareforbundet NNFs statsautoriserede 

revisor. Kuponen skal sendes senest fredag den 11. januar 2013 for at 

opnå gyldighed fra 1. januar 2013. 

Den statsautoriserede revisor udarbejder opgørelsen over det antal 

medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som siger nej til at yde politiske 

bidrag. Kuponerne vil blive tjekket i medlemsregisteret for at sikre, 

at alle frameldinger kommer fra medlemmer af Fødevareforbundet 

NNF. 

Det samlede antal medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som 

fremsender kuponen, vil blive fratrukket den partistøtte, som hovedbestyrelsen 

i Fødevareforbundet NNF eventuelt beslutter at bevilge i 

2013. Det beløb, der trækkes fra, vil i stedet gå til forbundets oplysningsarbejde 

– altså tillidsmandsuddannelse m.v. 

Frameldingen sker én gang for alle. Har man tidligere meldt fra, 

er det altså ikke nødvendigt at indsende kuponen igen. 

Ønsker du på et senere tidspunkt at bidrage til politiske partier eller 

partipolitiske formål, skal meddelelse herom ske til den statsautoriserede 

revisor. 

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier 

eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet. 

Min framelding er gældende, indtil jeg skriftligt meddeler forbundets 

statsautoriserede revisor andet. 

Navn: 

Personnummer: 

Adresse: 

Postnr.: By: 

Medlem af afdeling: 

Kuponen sendes senest fredag den 11. januar 2013 til: 

Revisionsinstituttet 

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 

Postboks 76 

2630 Tåstrup 

Kuverten mærkes »Fødevareforbundet NNF« 


RuNdt om // 

42 

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 

8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte 

afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og 

åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk 

Her finder du 

Fødevareforbundet nnF 


sjællAND Og øERNE, AFD. 01 

Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted 

Tel. 3818 6900 

Fax a-kassen: 3818 6912 

Fax faglig afdeling: 3818 6913 

Kontortid 

Man. 09.00-16.00 

Tirs. 09.00-16.00 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-16.00 

Fre. 09.00-14.00 

Lukket 12.00-13.00 


lIllEbælT-FYN, AFD. 02 

Lumbyvej 11 B, 2. th. 

5000 Odense C 

Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 

Kontortid 

Man. 09.30-16.00 

Tirs. 09.30-16.00 

Ons. lukket 

Tors. 09.30-16.00 

Fre. 09.30-13.00 


sYDjYllAND, AFD. 03 

Borgergade 2-4, Postboks 286 

6700 Esbjerg 

Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 

Kontortid 

Man.-tors. 09.00-15.00 

Fre. 09.00-12.00 


HORsENs-VEjlE, AFD. 04 

Fælledvej 30, 8700 Horsens 

Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 

Kontortid 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 

(telefonerne lukket mandag 

formiddag) 

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Fre. 09.00-12.00 



øsTjYllAND, AFD. 05 

Paludan-Müllers Vej 227 

8200 Århus N 

Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 

Kontortid 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 

Fre. 09.00-12.00 


MIDT VEsTjYllAND, AFD. 06 

Struervej 31, 7500 Holstebro 

Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 

Åbningstider for personligt 

fremmøde 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 

Tir. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 

Ons. lukket 

Tor. 13.00-16.30 

Fre. 09.00-12.00 


NORDjYllAND, AFD. 07 

Hjørringvej 156, Postboks 99 

9400 Nørresundby 

Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 

Kontortid 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Fre. 09.00-12.00 


KlUb bORNHOlM, AFD. 08 

Slagtergade 1, 3700 Rønne 

Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 

Kontortid 

Man. 10.00-13.00 

Tirs. og tors. lukket 

Ons. 14.00-17.00 

Fre. 10.30-14.00 

HoLSteBro 

Fødevareforbundet NNFs 

Efterløns- & Pensionistklub 

i Holstebro: 

Husk der er ingen klubmøde 

i januar. Første klubmøde i 

2013 er tirsdag d. 5. februar. 

Der afholdes ordinær generalforsamling 

i NNF- Huset, 

Struervej 31, 7500 Holstebro, 

tirsdag d. 5. marts 2013 

kl. 13.00. Dagsorden ifølge 

vedtægterne. 

Forslag, der ønskes behandlet 

på generalforsamlingen, 

skal være formanden eller 

en fra bestyrelsen skriftligt 

og underskrevet i hænde 

senest 8 dage før 

generalforsamlingen. På 

klubbens vegne Arne Kjærgaard, 

Ole Worms Vej 3, 7500 

Holstebro, tlf. 9742 3942, 

mobil 4013 3942. 

Klubbestyrelsen ønsker alle 

glædelig jul og et godt nytår. 

Orla A. Pedersen 

Lidt nyt fra Herning Efterløns- 

og Pensionistklub: 

Det har været lidt sløjt med 

deltagelsen til vore arrangementer 

i efteråret, måske 

er der for meget at løbe efter, 

eller også er vores tilbud 

for dårlige, men det kan 

ikke laves meget billigere. 

Men mød op til en ny sæson i 

2013. Det nye år starter med 

generalforsamling torsdag 

den 24. januar 2013. På valg 

er Doris Rask og jeg selv, og 

vi modtager ikke genvalg. 

Dagsorden ifølge lovene. 

Forslag sendes til formanden 

senest en uge før. 

Vi vil fra bestyrelsen ønske 

alle vore medlemmer en rigtig 

god jul og et godt nytår. Vel 

mødt i det nye år. 

Hilsen Max Falberg 

LILLeBæLt- 

FYn 

Søndag d. 16. december 

2012 kl. 13.00 er der NNF- 

juletræsfest i AOFs lokale, 

Vestergade 23, Svendborg. 

Alle medlemmer af Fødevareforbundet 

NNF på Sydfyn og 

omliggende øer er velkomne 

med børn og børnebørn. 

Tilmelding på lister på Mac- 

Baren, Ø-Pølser og til Anne 

på afdelingskontoret, 

tlf. 3818 6987, senest fredag 

d. 7. december. 

Søndag d. 16. december 

2012 kl. 13.00 er der NNFjuletræsfest 

i Bolbrohallen, 

Odense. 

Alle afdelingens medlemmer 

med børn og børnebørn 

er velkomne til en eftermiddag 

med trylleshow, nisser og 

dans om juletræet. Billetter 

sælges på afdelingens kontorer 

og på de større arbejdspladser 

for kr. 25 pr. stk. frem 

til fredag d. 7. december. 

norDJYLLanD 

Kontorerne holder lukket d. 

27. og 28. december. Dog kan 

vi ved uopsættelige sager 

kontaktes på følgende 

mobilnumre: 

A-kassen: Mikael, 2924 8596, 

og Frank, 2144 3155. 

Faglig: John, 5120 4480, og 

Svend, 2330 9731. 

Afdelingen ønsker alle en 

glædelig jul og et godt nytår 

med tak for samarbejdet i det 

forgangne år. 

John Christiansen

Seniorklub Hjørring. 

Aktivitetskalender: 

Vi mødes den 1. onsdag hver 

måned kl. 13.00 på Odinsvej 

1, hvor der er muligheder for 

bankospil, kortspil, udflugter 

o.l. 

Planlagte aktiviteter på 

nuværende tidspunkt: 

13. december 2012: Slagtergruppens 

julefrokost på 

Odinsvej kl. 12.00. Deltagergebyr 

50,00 kr. Tilmelding på 

tlf. 9892 2417 senest den 20. 

november 2012. 

2. januar 2013: Pakkespil på 

Odinsvej i Hjørring. Medbring 

en pakke til ca. 20 kr. Klubben 

giver kaffe og kage. 

6. februar 2013: Generalforsamling 

på Odinsvej i 

Hjørring. Klubben giver kaffe 

og kage. 

Husk at Seniorklubbens 

arrangementer altid er med 

ledsager. Gem denne seddel, 

så I husker datoerne. 

På klubbens vegne 

Svend Christensen 

Bestyrelsen 

Formand: Svend Christensen, 

tlf. 9892 7009 

Næstformand: Ester Hansen, 

tlf. 9897 5357 

Kasserer: Tage Kristensen, 

tlf. 9892 2417 

Bestyrelsesmedlem: 

Jytte Mathiasen, tlf. 9892 

7287 

Bestyrelsesmedlem: 

Inger Jensen, tlf. 9892 6882 

SJæLLanD 

oG Øerne 

Fødevareforbundet 

NNF Sjælland og Øernes 

Seniorklub i Holbæk. 

Program forår 2013: 

Torsdag den 17. januar kl. 

12.00: Nytårsfest med spisning. 

Pris 65,00 kr. Tilmelding 

senest den 6. december 2012. 

31. januar kl. 13.00: Bankospil. 

Torsdag den 7. februar 

kl. 12.00: Fastelavn og gule 

ærter. Husk varmt tøj. Pris 

65,00 kr. Sidste tilmelding 

den 17. januar. 

Torsdag den 21. februar kl. 

13.00: Hyggedag. Møde med 

afdelingsformand Henrik 

Tønnesen, Fødevareforbundet 

NNF Sjælland og Øerne. 

Torsdag den 7. marts 

kl. 13.00: Bankospil. 


kl. 12.00: Påskefrokost. 

Pris 65,00 kr. Tilmelding 

senest den 7. marts. 

Torsdag den 4. april 

kl. 13.00: Bankospil. 

Torsdag den 25. april kl. 

13.00: Kaffe m/varme hveder. 

Torsdag den 2. maj kl. 13.00: 

Bankospil. 

Den 16. maj kl. 10.00 skal vi 

se Universitetshaven på Frederiksberg. 

Derefter skal vi 

spise et godt sted. Derfra 

kører vi til Marmorkirken ved 

Amalienborg og ser lidt på 

den, inden vi kører hjem. Pris 

200,00 kr., gæster 250,00 kr. 

Den 1. juni kl. 12.00: Afslutning 

i Svinninge Forsamlingshus. 

Man skal selv møde op. 

Ingen bus. Tilmelding senest 

2. maj. Pris 200,00 kr. 

Man skal huske, at tilmeldingen 

er bindende. 

Bestyrelsens telefonnumre: 

Flemming Gjøg (formand), 

5946 3411/2993 3905 

Kaj Pedersen (kasserer), 

5927 7192 

Oluf Christensen (næstformand), 

5918 5705 

Jørgen Nielsen, 5943 8046 

Gunnar Jensen, 5947 1661 

Suppleant: Harry Kofoed, 

2065 2988 

Suppleant: Villy Jensen, 

5927 3325. 

Mail-adresse til formanden: 

fag@turbopost.dk 


Sjælland og Øerne, 

tlf. 3818 6913. 

Sommerhuse: Fødevareforbundet 

NNF Sjælland og 

Øerne har 6 sommerhuse ved 

Marielyst på Falster til udlejning 

i 2012. Der kan hverken 

tilbydes spa eller pool, men til 

gengæld en pragtfuld natur 

og en dejlig badestrand. Husene 

indeholder 4 sovepladser. 

Har ovenstående din interesse, 

kan du kontakte Lone 

Poulsen på tlf. 3818 6900 for 

yderligere information. 

SYDJYLLanD 


Sydjylland ønsker alle medlemmer 

og samarbejdspartnere 

en glædelig jul samt et 

godt nytår og takker for året, 

der går på hæld. 

Med venlig hilsen 

Peder Pedersen, 

afdelingsformand 

ØStJYLLanD 

Randers-kontoret holder lukket 

torsdag d. 27. december. 

Al henvendelse til Aarhuskontoret: 

tlf. 3818 7049. 


Østjylland ønsker alle en 

glædelig jul og et lykkebringende 

nytår. 

// RuNdt om 

Vi takker samtidig for det 

gode samarbejde i det 

forløbne år. 

P.a.v. Flemming Hansen 

Fødevareforbundet NNFs 

Efterløns- og Pensionistklub, 

Randers: 

Torsdag den 17. januar 2013 

kl. 14.00 på Regionshospitalet 

i Randers: 

Sygehusmuseet. Vi ser 

museet og drikker efterfølgende 

kaffe på hospitalet. 

Vi mødes i forhallen ved 

Skovlyvej. Tilmelding hertil på 

tlf. 8643 5766 senest den 14. 

januar. 

Torsdag den 21. februar 

kl. 14.00 i Fritidscentret: 

Sang og musik. Sangerinden 

Ulla Gaardsøe kommer 

og underholder med kendte 

sange og revyviser. Tilmelding 

på tlf. 8643 5766 senest den 

18. februar. 


kl. 14.00 i Masterbowl, 

Mariagervej 139-141: 

Bowling. Der bowles 1 time, 

og derefter drikkes kaffe. 

Deltagepris inkl. skoleje kr. 

25,00. 

Tilmelding på tlf. 8643 5766 

senest den 11. marts. 

Torsdag den 11. april kl. 

13.00 i Fritidscentret: 

Generalforsamling. Dagsorden 

iflg. lovene. Efter generalforsamlingen 

serveres frokostanretning 

og 1 øl/vand + 

1 snaps. Deltagerpris kr. 

80,00. Tilmelding på tlf. 

8643 5766 senest den 5. april. 

P.k.v. Bøggild Christensen 


BESPARELSER OG TILBUD 

MED DIT LO PLUS KORT 

VIND GAVER I DECEMBER 

Vær med i julekalenderen på loplus.dk/jul, så du kan vinde fl otte 

præmier fra 1. december og frem til juleaften. 

Hovedpræmien er 25.000 kr. på et LO Plus Guldkort. 

Tilmeld dig på loplus.dk/jul 

Scan QR-koden med din smartphone 

SKAL DETTE VÆRE 

DIN UDSIGT? 

Den kan blive din med 

LO Plus rabat. Bestil 

skirejsen nu. Du får 

3 % rabat hos Nortlander. 

Til dig 

Fra LO Plus 

Læs mere på 

loplus.dk/nortlander 

3 % 

RABAT 

Allanbuch.dk 

-2010- 

25 % RABAT 

PÅ FALCK VEJHJÆLP 

Vinter er den årstid, 

der giver fl est udfordringer 

på vejene. 

Som LO Plus medlem 

og ny kunde hos Falck 

får du 25 % rabat 

på Falck Vejhjælp 

første år. 

Læs mere på 

loplus.dk/falck 

10 % RABAT PÅ LEJE 

AF SOMMERHUS 

Lad julefreden sænke sig, i et dejligt sommerhus, sammen med 

dem du holder af! 

Læs hvordan du booker på 

loplus.dk/dansommer 

Få også 20 % rabat hos Fotograf Westersø i Odense – 10 % Profi lfoto i Hobro, Jægerspris og Kastrup – 10 % Lydmuren i Fredensborg 

– 10 % hos Massage i Aarhus – 12 % hos SUMOpix.com – 10 % rabat hos Din Tøjmand i Vejen – 9 % hos Anytime Maglebjerg i Vejle. 

SE FLERE TILBUD PÅ LOPLUS.DK 

Ny chance 

HVER DAG 

25 % 

RABAT FØRSTE 

ÅR 

10 % 

RABAT

Ole Frank Nielsen og 

hans kone Britta var 

ikke i tvivl om, at den 

gamle købmandsbutik 

skulle bevares, 

da de købte ejendom 

ude på landet. 

Butikken står stadig, 

som da den lukkede i 

1960erne. 

OlE VAR VIllIg til at rejse langt for 

at få arbejde som butiksslagter. Allerede 

som 16-årig var han kommet i lære i slagterafdelingen 

i Skou Epa i Viborg og havde 

været slagtersvend i et supermarked, inden 

han skulle aftjene sin værnepligt. 

Men det var svært at finde ønskejobbet 

efter militærtiden. Nu var han og hustruen, 

Britta, der er pædagog, havnet i Skave 

ved Holstebro, hvor han fik arbejde i det 

lokale nedbrydningsfirma. 

Britta og Ole gik på jagt efter et egnet 

sted at bo, og de faldt pladask for en gammel 

landejendom i Trabjerg, hvor der var 

drevet købmandshandel siden 1875. Ejendommen 

havde stået tom i 32 år, og den 

gamle købmandsbutik stod intakt som 

den dag, da nøglen blev drejet i 1960erne. 

Vingesus 

– Vi mærkede historiens vingesus, da vi 

trådte ind ad den lave dør og stod i den 

gamle købmandsbutik. Det var næsten, 

som om købmanden blot var gået på lageret 

for at hente varer og kunne dukke 

op hvert øjeblik. Det er her, vi skal bo, 

sagde Britta, 43, og Ole Frank Nielsen, 48, 

samstemmende. 

Det var i 1993, og prisen for ejendom og 

de tre tønder land var 125.000 kr. Men det 

var også mange penge, når man var arbejdsløs 

butiksslagter. 

Britta og Ole var enige om, at købmandsbutikken 

skulle bevares, for de holder 

meget af gamle ting. 

Ole i den gamle købmandsbutik. 

– Man mærker historiens 

vingesus, siger han. 

Alt er intakt 

– Det har været utroligt spændende at gå 

på opdagelse i butikken. Alt er intakt, selv 

den sidste kaffe, der blev malet på kaffemøllen, 

ligger i skuffen. Nogle af håndtagene 

i den øverste række skuffer til mel, 

gryn og så videre er dog brækket i stykker. 

Men det har sin årsag. Håndtagene var 

nemlig effektive, når man skulle knappe 

kapslen af en øl. 

– Vi holder meget af vores gamle købmandsbutik 

og åbner den da gerne for 

interesserede, siger Britta og Ole, der ikke 

har intentioner om at nedlægge butikken 

og bruge lokalet til noget andet. 

Fri 

ole bor i gammel 

købmandsbutik 


af Claus gjedsig // foto Henrik bjerg

x-ord 

46 

KOM- 

MER PÅ 

BORDET 

HOS 

MANGE 

JULE- 

AFTEN 

UD- 

LÆN- 

DING 

NARRE 

BE- 

MÆR- 

KET 

EARL 

GREY 

HEV 

5. 

BOG- 

STAV 

6. 

TONE 

VEGE 

ILD- 

STED 

SMALL 

HÅN 

HAV- 

FUGLE 

MÅDE 

TO 

ENS 

HOLD- 

NING 

GRINT 

HOL- 

LANDSK 

BY 

MENU 

JOB- 

INTER- 

VIEWS 

A1 N D E S T E G M E D T I L B E H Ø R 

BLOMST 

N O R D K O R E A N2E R SEGL O R K I D E 

FINDE- 

SERV 

LØN DER LILJE- 

S N Y D E ART A M A R Y L L I S HOL- 

GIVES 

DENT E S 

EFTER 

RISA- PØBEL 

STIVNEDE 

TON 

LAMAN- 

Æ N S E T GRÆN- 

SAFTER R A K G E L E E R SKITSE- 

DEN SE 

GLOSE 

3 TEGNING T 

LIRE 

TJAVS 

VERDENS- 

T E BINDE- R E M S E HALV- 

DEL 

ORD 

4 ABER T O T BESE A F R I K A 

VOGN- 

JULE- 

RÆDSEL 

STÆNGER 

NEDBØR 

T R A K A K S L E R S N E BEGYN- 

MUSIK 

HØJE 

DER G R U 

PIGGE 

TEKST 

ENORM 

E DANSK T O R N E LIGE- O R D L Y D FODE- 

Ø 5 

DAN 

RAL S T O R 

ROR 

REG- 

FORD- 

SØD 

L A SYNS- P A D L E R NET 

MODEL 

DRIK TIL 

VINKEL 

A N S E T K A 

RIS- 

FRED 

ANTAL 

ALA- 

FER- 

6 

MAN- 

SKEN- 

S L A P P E UDTALE N I DEN 

ART 

7 

N E K T A R I N 

OUT 

BORD- 

FÆLLES 

KLÆDE 

MØNT 

PIGE- 

E S S E L Y S E D U G E U R O NAVN 

MUMS 

FNYSE 

T 

HER- 

SKIBS- 

DATA- 

LIGHED 

EJER 

LÆRE 

S URENE P R A G T R E D E R 8 

BORDET 

DIGT 

PELSDYR 

KIGGE 

KLAPPE 

S P E FLINTE- 

STEN H A R E NORNE S E BALKON A E 

DRENGE- 

NAVN I T ATTER I B 

IRLAND 

IND- 

RETTET E I R E 

PLANET 

A L K E BILLYD 

GRØNT- 

SAG 

V E N U S GADE A S P A R G E S 

UD- 

DEL AF 

FORSKE 

DAN- 

M E T O D E T R E V L E O P E N Ø 

10 

GUD 

MARK 

LÆ 

PRÆCIST 

HÅRDT 

T T L Y PERI- 

TRÆ 

OPFØRT 

ODER O R11 D R E T MISTE S T E N E G 

DASK 

MI 

A T T I T U D E RYGE T J A T PÅ- 

TÆNKER E 

TROSSE 

L E E T SMERTE 

LØVTRÆ 

G I T O V TILTALE N A V R 

KAMME- 

LANG 

E D E RAT 

VENTE 

V E N GRAM S I D12 B I E 

ALMIN- 

R E T T E R DELIGT G E N E R E L T 

Kodeord blad nr. 5/2012: FISKETALLERKEN 

Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, 

postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 5. januar 2013. 

Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på 

e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). 

Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere 

på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, 

SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og 

vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. 

Vinderne fra blad nr. 5 er: Bent Egholm Larsen, Stenhøjparken 

88, 4140 Borup. Svend F.N. Jensen, Møllemarksvej 57, 

5200 Odense V. Gunnar Peter Nielsen, Stendyssen 140, 

9230 Svenstrup J. 


KARSE 

SØSTRE PÅ 

SPIND- 

MADEN 

LERE 

FORE- 

GIK 

ET 

PAR 

FIN- 

DES 

TIL- 

PASSES MOR 

KORT 

SKUE- 

SPIL 

Kodeord: 

Indsendt af: 

Gade: 

SOM 

Postnr. og by: 

Fødselsdato: 

SIK- 

KERT 

6 

13 

FRA 

MARIBO ORIEN- 

TERE 

simmer.dk 

BLIVER 

BØJET DVALE 

Løsning på opgave 5 

AF- 

SIDES 

NOMA- 

AFTEN- 

VISIT 

9 

.FRIKADELLEOPSKRIFT 

MAUSEL.REINECLAUDER 

OSTEREJE.BEN.ANSETE 

RET.TRAMPE.SUGET.ES 

M.EGET.IRRE.GELEER. 

ONDE.ENTRINGER.TJEK 

RIEDE.ET..ØRRED.ETA 

SE.DUFTE..RAN.VOR.R 

FRIERI.RATEBETALING 

REV.OSE.PORS.ALENE. 

I.ELEKTRON.ESPE.DOS 

KØRER.NØLEN.TANGENT 

AVET.KARL.ENES.ARRE 

DENTER.TIMIAN.PS.ØG 

ED.EGON.NÅ.SABOTERE 

LEFLE.UMAGE.LUR.... 

L.ISNE.ÅRELADET.... 

ELLE.JULI.ANEDE.... 

ROM.KAR.SONDRER....

er du ok? 

Fødevareforbundet NNF kører sammen med 

resten af LO-fagforbundene kampagnen Er du 

OK? Og det er faktisk et ganske godt spørgsmål 

i dagens Danmark … 

HVAD ER DEN lovbestemte mindsteløn 

i Danmark? 

Stiller man det spørgsmål, vil 7 ud af 10 

danskere komme med et bud. Kun 3 vil 

svare rigtigt: Der findes ingen mindsteløn 

i Danmark. 

For lønnen er ikke noget, politikerne 

beskæftiger sig med – det er noget, fagforeningerne 

og arbejdsgiverforeningerne 

aftaler i fællesskab i forbindelse med 

overenskomstforhandlingerne. 

Overenskomsterne er altså lønmodtagernes 

garanti for en ordentlig løn, men 

også garantien for pension, løn under 

barsel, ret til efteruddannelse, fornuftige 

arbejdstider og genetillæg. Med andre 

ord ville danske lønmodtagere være meget 

dårligt stillede, hvis de ikke havde en 

overenskomst. 

Vi er o.k. 

Desværre ved alt for få danskere, hvilke 

rettigheder overenskomsterne sikrer 

dem. Det kan tydeligst aflæses i det stigende 

antal lønmodtagere, der fravælger 

de traditionelle fagforeninger og enten 

vælger at stå helt uden for en fagforening 

eller lader sig lokke af de »gule« forretninger. 

– Fødevareforbundet NNF er o.k. Det er 

os, der sikrer, at fødevarearbejderne har 

nogle ordentlige vilkår. Vi har overenskomster 

med en række arbejdsgiverorganisationer, 

og vi kæmper dagligt for, at 

disse vilkår bliver overholdt, fastslår forbundets 

næstformand, Tage Arentoft. 

Kampen for ordnede forhold på ar- 

bejdsmarkedet er ikke blevet mindre 

vigtig i de senere år: 

– Krisen har betydet, at nogle arbejdsgivere 

er blevet endog meget fantasifulde, 

når det kommer til at udhule 

vores overenskomster. Vi får næsten 

dagligt henvendelse fra vores tillidsfolk, 

der beskriver, hvordan arbejdsgiverne 

prøver at presse lønmodtagerne 

ned i løn eller op i arbejdstid. Disse 

udfordringer bliver desværre bare 

større af, at så få er klar over fordelene 

ved »rigtige fagforeninger«, forklarer 

Tage Arentoft. 

Det kan kun blive bedre 

Han beklager dybt, at fagbevægelsen 

ikke har været god nok til at 

forklare, hvilken rolle den spiller for 

medarbejdernes arbejdsliv: 

– Vi må påtage os det ansvar. Vi 

har ladet folk få en opfattelse af, at 

de goder, overenskomsten sikrer 

dem, ikke kan mistes igen. Det er 

desværre ikke sandheden, og derfor 

er det en katastrofe for alle, at 

fagbevægelsen mister medlemmer 

og dermed indflydelse. Jeg 

mener, at en del af løsningen 

ligger i at være nærværende og 

synlig ude på arbejdspladserne. 

Og her kan kampagnen være en 

hjælp. 

Du kan læse meget mere om 

kampagnen, se film og deltage 

i konkurrencer på kampagnens 

hjemmeside erduok.dk 

HåNDbOg 

ANNONCE 


af Emilia Maria van gilse

Al henvendelse til: 


C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

ny mand i 

spidsen for 

tillidsmands- 

kollegiet 

af Emilia Maria van gilse // foto Henrik bjerg 

Vi skal vise både kolleger og ledelse, 

at vi har et fællesskab og en styrke, 

der ikke er til at komme uden 

om, lyder budskabet fra den nye 

formand for Tillidsmandskollegiet i 

Danish Crown, Lars Mose. 

Efter 12 år på posten takkede den tidligere formand Hans Søgaard 

af i midten af november. Fremover er det fællestillidsmand 

på Danish Crowns slagteri i Horsens Lars Mose, der står i spidsen 

for tillidsmændene i Danish Crown. 

HVIs DET HANDlEDE om at komme 

først i mål, ville der ikke være mange udfordringer 

tilbage mellem Danish Crown 

og tillidsfolkene. For med den nyvalgte 

formand Lars Mose, der er tillidsrepræsentant 

på Danish Crowns slagteri i 

Horsens, ved roret, er der ingen, der kan 

overhale Tillidsmandskollegiet. 

Men desværre er det de færreste 

uoverensstemmelser mellem Danish 

Crown og tillidsfolkene, der kan afgøres 

på løbebane. Så Lars Mose må lade 

løbeskoene blive hjemme og i stedet 

mødes med arbejdsgiverne over arbejdsbordene: 

– Jeg oplever faktisk, at vi er under større 

pres end nogensinde før. Danish Crown er 

udfordret både af den økonomiske krise 

og af konkurrencen fra udlandet, og det 

pres lægger de videre over på vores kolleger. 

Det er selvfølgelig deres ret, men 

som jeg oplever situationen, betyder det 

øgede pres, at vi tillidsfolk rykker tættere 

sammen. Og det er en stor styrke – ikke 

mindst fordi vi så endnu bedre kan varetage 

vores kollegers interesser, forklarer 

Lars Mose. 

Han mener derfor under ingen omstændigheder, 

at Tillidsmandskollegiet 

har udspillet sin rolle – tværtimod: 

– Vi er i bund og grund vores kollegers 

bolværk mod ledelsens fikse ideer. Men 

jeg tror desværre ikke, at vi har været 

gode nok til at synliggøre over for vores 

kolleger, hvilken forskel vi gør. Det er 

klart en af de helt store udfordringer, kollegiet 

står over for. Vi skal blive bedre til 

at vise, at vi faktisk har indflydelse på de 

beslutninger, der bliver truffet – og ikke 

mindst indflydelse på, hvilke tiltag ledelsen 

må lægge tilbage i skuffen, fordi vi 

har været inde over. Vi skal vise både kolleger 

og ledelse, at vi har et fællesskab 

og en styrke, der ikke er til at komme 

uden om.

Substans 06 2012.pdf - Nnf

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Substans 06 2012.pdf - Nnf

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?