Barndommens spor (Kold) - Friskolebladet

friskolebladet.dk

Barndommens spor (Kold) - Friskolebladet

Barndommens spor

Et godt hoved, en anderledes mor og en elendig skolegang lagde kimen til Christen Kolds

banebrydende skoletanker.

Christen Kold har engang i mørkningen på Fyn fortalt

historien om, hvordan han en gang, mens han gik i skole,

blev bundet til en stige i bryggerhuset hjemme hos sin

skolelærer og ladt alene tilbage bag en låst dør.

Her hørte han vægteren annoncere, at klokken havde

slagen både 9, 10, 11 og 12, inden læreren forbarmede

sig over ham og sendte ham hjem med en lærestreg.

Christens brøde var, at han havde digtet en vise om

læreren, hvori han beskrev ham som både fordrukken og

med hang til at pleje omgang med ”en meget simpel

kvinde,” som digtet fortæller.

Digtet var selvfølgelig ikke beregnet for lærerens øren,

men alligevel gik det altså galt.

Episoden er egentlig meget sigende for Christen Kolds

skolegang. En skolegang, som han selv beskriver med følgende

ord:

”Som skolelæreren var dårlig, blev skolen også dårlig,

så det fik jeg ikke meget ud af, uden jeg kedede mig.”

Og i dette rum af kedsomhed måtte en kvik dreng som

Christen Kold selv skabe sig et indhold, og det blev

blandt andet gjort ved ”at opdage lærerens svage sider,”

som han skulle have sagt.

Terperiet fodrede fantasien

Et ande

tn af Christens tidsfordriv, når terperiet og udenadslæren

i Thisteds første skole – Kirkeskolen – blev uudholdelig,

var at lave små bunker med træskoene af det sand, som

var strøet på gulvet.

Ellers er det ikke meget, Kold har sagt eller skrevet om

sin egen skoletid. Og det er vel egentlig en god indikator

for, hvor meget eller rettere lidt den almueskole, som

Kold og for den sags skyld mange andre børn gik i dengang,

satte af brugbare spor hos børnene.

Men lidt paradoksalt er Kold-eksperter alligevel enige

om, at Kolds egen skoletid blev afgørende for Kolds senere

tanker om skolen, som et sted ”der skal glæde hjertet,

give lyst til livet og til at gøre en gerning, mens vi lever.”

Blot kommer hans egen skoletid til at stå som et

skræmmeeksempel på, hvordan en skole ikke skal

være!!

En anden medvirkende årsag til, at Kold har kedet sig

bravt i sin skoletid, er nok også den kendsgerning, at han

faktisk kunne læse, før han kom i skole. Det havde hans

mor, Kirsten Marie Jannerup, lært ham, og hun blev på

mange måder en inspiration for ham, selv om det først

var som voksen, det gik op for Christen Kold, hvor stor

Lørdag den 12. december 1942 blev der afsløret en mindesten

for Kold over for biblioteket i Thisted. Amtmanden

havde stået i spidsen for en indsamling til stenen. Den indbragte

2500 kroner. Mindestenens bronzerelief er udført af

Hans W. Larsen og ved afsløringen blev der sunget en sang

af Peder R. Møller. Sangen blev skrevet i 1901 til 50-årsfesten

for Kolds første højskole i Ryslinge.

en betydning, hun faktisk fik for hans udvikling.

Kolds mor var i hen ved ti år, fra hun blev konfirmeret

og frem til sit giftermål, tjenestepige hos byens sognepræst,

provst Carstensen.

En dannet tjenestepige

I den plads lærte Kirsten Marie sig megen dannelse. En

357


358

dannelse, som kom Christen til gode. For eksempel lærte

moderen Christen at læse ved at øve med ham i bibelen.

Men det var måske nok så meget hendes til tider meget

børnevenlige måde at opdrage på, der satte sig de dybeste

spor hos Christen:

Christen kunne om nogen være en frygtelig drillepind

over for sine mindre søstre: Christiane, Ane og Johanne.

Specielt elskede han at få Ane og Christiane til at slås.

Til at opnå dette mål, havde Christen opfundet en teknik,

som var sikker hver gang. Han hviskede intrigante ting i

ørerne på dem hver især om hinanden, og til sidst ”for

Christiane i harnisk, thi hun var meget hidsig. Så i hårene

på Ane,” som Christen Kold selv beretter, og han fortsætter:

”Nå, ja! Så kom turen til mig, for så kom moder, og så

fik jeg en kindhest ledsaget med de eftertrykkelige ord:

”Har du nu været der igen, din kanaljeknægt.””

Men nogle gange, når overskuddet var der hos moderen,

brugte hun en anden metode, når børnene røg i totterne på

hinanden. Hun samlede dem omkring sig og sagde:

”Kom børn, lad mig fortælle jer en historie.”

Så kom der liv og munterhed igen, selvom børnene

kendte historien i forvejen. – For moderen kunne kun få

historier, og en af dem var historien om Lille Mis.

Dur man ikke til andet,

kan man altid blive degn

Disse oplevelser fik senere Christen Kold til at indse, hvor

vigtigt det var at kunne fortælle en god historie.

Det skal også med her, at Christens glæde ved at høre

historier også blev vakt andre steder. Han var således en

hyppig gæst hos genboen Jens Kløv, som var murer, og

som havde stået fadder til Christen. Jens Kløv kunne fortælle

spøgelseshistorier, så hårene rejste sig på hovedet af

lille Christen, og længere henne i gaden boede et ældre

ægtepar, som fortalte eventyr for Christen.

Det var, som om kaffen smagte bedre i de huse, hvor

der blev fortalt historier!

Moderen var også i andre henseender usædvanlig. For

eksempel holdt hun hånden over Christen, da han kom i

skomagerlære hos faderen, som bestemt syntes, at Christen

var blevet udstyret med ti tommelfingre. Allerede efter

den første dag beklagede en tårevædet Christen sig til

sin mor, og hun svarede:

”Ti bare stille, lille Kresten, der findes vel en gerning,

hvortil du dur.”

Og kort tid efter havde hun skaffet ham et job som

huslærer i Fårtoft. – For som hun sagde: ”Hvis ikke man

dur til andet, kan man altid blive degn!”

Frækhed belønner Christen

At Christen var både opvakt, lidt fræk og lidt ud over det

sædvanlige, giver følgende lille anekdote et godt billede

på:

I 1827 blev den 29-årige Hans Agerbæk udnævnt til

kapellan i Thisted. Han gik op i sin gerning, men følte, at

hans forkyndelse faldt på stengrund i Thisted, som han

kaldte for ”En højskole for drukkenskab.”

Blandt hans flittigste tilhørere var Christen Kolds mor.

En dag hørte Christen Kold pastor Agerbæk i skolen,

og han blev så glad for det, han hørte, at han spurgte sin

mor, om han ikke måtte besøge præsten.

Kolds fødehjem i Strømgade blev i 1931 solgt til Thisted

Håndværkerforening, som havde en klar plan om, at huset

skulle rives ned og give plads til en scenebygning.

Fri- og højskolekredse var ikke begejstrede for ideen. De

opfordrede til at lade huset blive stående eller eventuelt

flytte det til et andet sted i byen. Thisted Museum var inddraget

i sagen, og købstadsmuseet ”Den gamle by” i Århus

var interesseret i at få huset. Men træværket var imidlertid

så medtaget, at det ikke kunne bruges efter en flytning.

Enden på sagen blev, at huset blev nedrevet i 1933, og

Thisted Museum sikrede sig blandt andet den mindeplade,

som var indmuret i huset.

Det er nu indmuret i scenebygningen i Strømgade i

Thisted.


Af en eller anden grund sagde moderen nej og foreslog

ham i stedet, at han kunne gå op på torvet og besøge

provst Carstensen, som hun havde tjent hos i ti år.

Det indvilgede Christen i, – mens han alligevel satte

kursen mod pastor Agerbæks dør. Her blev han taget venligt

imod, og pastoren forærede ham tilmed fire bøger,

hvoraf Christen med særlig fornøjelse læste: ”Den fromme

Landsbypige.”

Christen Kold var lige fyldt 14, da han blev konfirmeret i

Thisted Kirke første søndag efter påske 1830. Han blev

konfirmeret sammen med 14 andre drenge og 16 piger.

Konfirmanderne betegnes i kirkebogen som: ”Unge

mennesker af god og ulastelig ærbødighed og kristendomskundskab.”

Videre hedder det: ”I henseende til kundskab og selvtænksomhed

havde no. 1 og 2 fortrinet. No. 5 og 11 er

gode hoveder.”

Christen Kold var opført som nummer 1 på listen!

Ivan Klarskov Nielsen

Lærer og journalist

Der er ikke så mange bygninger tilbage i Thisted fra Kolds

barndom. Men kirketårnet har helt sikkert været et fikspunkt

for både Kold og andre Thisted-borgere på den tid.

Majestætisk har det tårnet sig op og fra Kirkeskolen, som

var nærmeste nabo, har Christen og hans klassekammerater

haft udsyn til kirken, som måske har kunnet give fantasien

vinger i den endeløse række af timer med terperi og

udenadslære.

Om Børneskolen er Kolds beskrivelse af sine skoletanker.

Den handler om “En undervisning afpasset efter

børnenes evner og trang”, om “Folkelig undervisning”,

læsning, regning, skrivning og religion og om lektier og

terperi. Og den er stadig aktuel. 20 sider. Pris: 35 kr.

Christen Kold

Kold var ikke som Grundtvig meget

skrivende. Han var først og fremmest

praktiker, men lidt findes der fra

hans hånd.

De to helt centrale skrifter er “Om

Børneskolen” og “Kold fortæller”.

Begge udgivet på Dansk Friskoleforenings

Forlag.

Bøgerne kan alle bestilles hos

Dansk Friskoleforening,

Prices Havevej 11, 5600 Fåborg,

på tlf. 6261 30 13, via hjemmesiden

www.friskoler.dk

eller per email: df@friskoler.dk.

Christen Kold fortæller er Kolds egen mundtlige beretning

om sit begivenhedsrige liv. Derudover rummer

bogen uddrag fra Kolds taler og foredrag, samt

det lille eventyr om lille Mis. 52 sider. Pris: 35 kr.

359

More magazines by this user
Similar magazines