Hindsgavl Slot - Realdania Byg

»
Til ethvert rigtigt slot hører også en eller flere spøgelseshistorier
og sagnfortællinger, og det gør der selvfølgelig
også til Hindsgavl Slot. Egnens mange oldtidsgravhøje
satte sikkert fantasien i sving hos fortidens beboere, og de gamle
fortalte endnu i 1600- og 1700-tallet, at Hindsgavl fik sit navn
efter to kæmper, Henze og Gaul, som i tidernes morgen sammenkastede
banken, hvorpå kongeborgen stod. Kæmperne var i
øvrigt blevet begravet i nærheden af banken.
Et andet sagn fortæller, at det var kæmpen Grim (eller Grimure),
der slog sig ned på egnen og byggede de første huse på borgen,
hvorfor borgen i tidernes morgen blev kaldt Grimborg – og derfor
fandtes der også en mose, der gik under navnet Grimborgmose
(Grimmermose).
6
Modsatte side:
Resens kort over
Hindsgavl og Middelfart.
Kortet er tegnet ca. 1670
og er det tidligste
kort over Middelfart
(Det Kongelige Bibliotek).
I september 1295 trak det op til krig mellem
kong Erik Menved og hertug Valdemar af Sønderjylland,
men på et møde på Hindsgavl sluttede
de to kamphaner en fredsaftale. Kongen
boede formentlig på Hindsgavl i flere dage, og
fire dage senere var borgen igen i centrum for
begivenhederne, da kongen mødtes med den
norske konge Erik Magnussøn, kaldet Præstehader,
for at indgå en våbenstilstand.
Fredsaftalerne holdt dog ikke. Der var svig
i begge kongers sind, og freden blev brudt fra
både norsk og dansk side. Krigen rasede igen efter
mindre end et år. Hindsgavl blev atter og atter
erobret af de stridende parter, og borgen var
kastebold mellem kongen og de holstenske grever,
der fik borgen i pant. Fra 1317 og 50 år frem
var det de slesvigske hertuger, der sad på borgen
og resten af Fyn. Kong Valdemar Atterdag overtog
borgen i 1367, og han brugte den – og andre
borge – til at skabe orden og fred. Hindsgavl blev
nu sæde for en kongelig lensmand, der befalede
over hele Hindsgavl Amt (nogenlunde svarende
til den nuværende Middelfart Kommune). Lensmanden
havde den militære befaling og administrerede
krongodset, der lå under borgen.
Kongens fald
I 1523 opholdt Christian 2. sig i Middelfart. Efter
slaget ved Tiveden i Sverige blev Christian
2. kronet som konge af Sverige, og under den
begivenhed blev en stribe svenske stormænd
halshugget i Stockholm. Blodbadet gav rystelser
langt uden for Sveriges grænser, og de jyske
adelsmænd gjorde oprør mod kongens politik.
I spidsen for oprøret stod de jyske rigsråder og
kongens farbror, hertug Frederik (den senere
Frederik 1.). De fik kongen afsat, og den rådvilde