Teen udlæser revolution - teinfo

teinfo.dk

Teen udlæser revolution - teinfo

AFSNIT 3:

TEEN UDLØSER REVOLUTION

EUROPÆERNE MÅ PUNGE UD FOR TE

I takt med europæernes trang til te voksede i 1700-tallet, steg efterspørgslen på de brune

blade. Flere europæiske ledere heriblandt den engelske regering, øjnede nu en mulighed

for at tjene rigtig mange penge på den populære drik. Inspirationen kom fra kinas kejser

Tih-Tsang.

Kejseren havde hurtigt opdaget, at handlen med te kunne gøres til en indbringende for-

retning ved at opkræve en ekstra skat på te. Den ide inspirerede de europæiske ledere, og

snart var der indført høje skatter på te i hele Europa. Noget, der var nemt at indføre, fordi

det engelske handelsfirma, Det Østindiske kompagni, havde monopol på handelen med te i

hele Europa. Nu måtte alle tedrikkende borgere ikke blot betale høje priser ved køb af te,

men også betale en ekstra afgift i form af skat til staten. Rasende borgere protesterede

højlydt, fordi de ikke ville finde sig i at skulle betale skat for at kunne nyde deres daglige

kopper te.

Utilfredsheden over teskatterne var så stori de engelske

kolonier i Amerika, at den var med til at starte den

amerikanske uafhængighedskrig. Årsagen var, at det

engelske par- lament i 1765 vedtog at indføre en told på

te i de amerikanske kolonier.

England havde to år forinden vundet Syv- årskrigen over

Frankrig og rådede nu over verdens stærkeste

flådemagt, men krigen havde kostet englænderne dyrt.

Pengekisten var tæt på at være tom. Den engelske

regering mente, det var rimeligt, at kolonierne skulle

være med til at betale for krigen. Derfor indførtes der

skat på en række varer - heriblandt te.

Det blev dråben, der fik tekoppen til at flyde over. Livet som nybygger i de amerikanske

kolonier var hårdt og slidsomt, og amerikanerne var rasende over at skulle betale skat af

deres sparsomme penge. Især fordi det var på grund af en krig, de ikke havde deltaget i

eller havde noget forhold til. De nægtede ganske enkelt at betale den krævede skat, og

indførte en total boykot på køb og salg af te.


En kampagne mod tedrikning blev iværksat, og på gaden gik folk rundt og gav hinanden

hånden på ikke at ville drikke te, så længe der skulle betales skat af den. For hvis der ikke

blev drukket te, skulle der jo heller ikke betales skat, lød logikken.

nu blev det engelske Østindiske kompagni presset. Med udsigten til at miste et marked og

og store indtægter fik kompagniet det engelske parlament til at vedtage den såkaldte ”The

Tea Act” i 1773. The Tea Act betød, at Det Østindiske Kompagni nu fik eneret til at

handle med alt te i Amerika. Det ramte de amerikanske købmænd hårdt, for de tjente også

penge på handlen med te. krisen blev optrappet, og inden længe førte det til historiens

mest berømte eksempel på amerikanernes oprør mod englændernes te-skat kendt som

”The Boston Tea party”.

THE BOSTON TEA PARTY

En kold decemberdag i 1773 lægger tre skibe fra England til kaj i Boston havn. Ombord be-

finder sig en stor ladning te, der skal losses og sælges på auktion i Amerika. Sådan kommer

det ikke til at gå, for på kajen venter kampkla- re amerikanere klar til at forhindre

besætningen i at losse teen. Grunden er den forhadte skat på te, som amerikanerne ikke vil

betale. De utilfredse borgere holder ivrigt øje med et hvert forsøg på at smugle teen i land.

Kaptajnen på et af skibene Dartmouth vil helst sejle teen tilbage til England. Men det vil den

engelske guvernør slet ikke høre tale om. Han insisterer i stedet på, at teen skal losses i

Boston. Hvis Bostons befolkning ikke vil gå frivilligt med til det, så må det ske med hjælp fra

det engelske militær.

Nu begynder flere dages lange og ophidsede møder. Folk strømmer til fra nær og fjern for

at diskutere begivenhedernes gang. For hvad skal der ske med alt den te? På et af de man-

ge møder lyder pludseligt en høj stemme: ”kan der laves te på saltvand?”.

Det er en købmand fra Boston, der taler,og spørgsmålet

viser sig at være et aftalt kampråb. I samme øjeblik

angriber en flok vrede Boston-borgere, udklædt som

Mohawk-indianere, de engelske handelsskibe.

Besætningen på skibene ser målløs til, mens de vilde hvide

”indianere” under hujen og vilde krigshyl kaster 342

kasser med te i Boston Havn. Jo, te kan godt laves på

saltvand. Snart led teen den samme tunge skæbne i andre

amerikanske kolonier. Så snart skibe lastet med te anløb

de amerikanske havne, blev teen smidt overbords. Ikke

overrasken- de blev Englands kong Georg den anden

rasende. kongens ultimatum var klart: Enten skulle


amerikanerne bøje sig for overmagten eller også betød det krig.

The Boston Tea party var ikke længere blot en sag for Bostons borgere, men for alle

amerikanske kolonister. Under ledelse af Georg Washington valgte amerikanerne at trodse

de engelske krav. Det handlede ikke længere kun om retten til selv at bestemme skatten på

te. Det var blevet et principspørgsmål, og oprøret fik nu et helt andet og meget større

formål: Løsrivelse fra England og dannelse af en egen nation - Det forenede Ame- rika.

I takt med at teen dryssede i vandet, blev den amerikanske uafhængighedskrig en realitet.

Måske ligger der her en forklaring på, hvorfor amerikanerne aldrig siden tog teen til sig.

More magazines by this user
Similar magazines