Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen - Region Hovedstaden

regionh.dk

Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen - Region Hovedstaden

Begivenhedsstrategi for

hovedstadsregionen

Vækstforum Hovedstaden, kommunerne i

hovedstadsregionen og Wonderful Copenhagen


2 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Indhold

Forord 3

1. Resumé 5

1.1 Sådan er strategien blevet til 5

1.2 Strategien kort fortalt 5

1.3 Succeskriterier 8

1.4 Forslag til indsatsområder 8

2. Begivenheder – én af Storbykonkurrencens hovedarenaer 10

2.1 Begivenheder – en regional vækstdriver 10

2.2 Tendens: Øget fokusering i regioners begivenhedsstrategier 11

2.3 Konkurrencebilledet: Flere og mere specialiserede rivaler 12

2.4 Hovedstadsregionens position i det internationale begivenhedsmarked 14

2.5 Hovedstadsregionens tre afgørende styrker 15

3. Vejen til en europæisk førerposition 17

3.1 Visionen 17

3.2 Fokus på internationale begivenheder 18

3.3 Målgrupper 19

3.4 Mål 20

4. Regionens potentiale – hvad skal strategien bygge på? 21

4.1 Regionens værdier 21

4.2 Regionens begivenheder 23

4.3 Regionens sponsorpotentiale 24

4.4 Regionens netværk og kompetenceudvikling 25

4.5 Regionens faciliteter 27

4.6 Regionens potentiale og positionering 28

5. Strategiens drejebog 30

5.1 Forslag til konkrete indsatsområder 30

5.2 Drejebog: Konkrete initiativer 34

6. Organisering og finansiering 50

7. Evaluering 52

8. Tidsplan 54

9. Appendix 56

9.1 Bilag 1 Befolkningens holding til sponsorater 57

9.2 Bilag 2 Vækst og fordeling 57

9.3 Bilag 3 Sponsorernes behov 58

9.4 Bilag 4 Begivenhedsrelaterede uddannelser i Danamrk 58

9.5 Bilag 5 Oversigt over hovedstadsregionens faciliteter 59


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Forord

København og hovedstadsregionen er Danmarks

eneste internationale metropol. En position, der

forpligter, men også giver en række muligheder

og fordele. Set i et internationalt perspektiv,

skal hovedstadsregionen sikre, at verdens øjne

er rettet mod regionen og Danmark. Og at vi

fremstår som en innovativ, dynamisk og attraktiv

region, der kan tilbyde en lang række oplevelser

og tilbud, der er værd at rejse efter. Set i et

regionalt perspektiv skal regionen sikre vækst

og værdi for regionens befolkning. Hovedstadsregionen

skal være førstevalg, når det gælder

valg om at leve og arbejde i Danmark.

Oplevelses- og begivenhedsøkonomien er

afgørende faktorer i en regions tiltrækningskraft.

Hvilke kulturtilbud har regionen, og er de af

værdi for dens borgere, samtidig med at de styrker

hovedstadsregionens internationale position

i konkurrencen om tiltrækning af videnarbejdere,

internationale turister og erhvervsinvesteringer?

Gennem processen med udarbejdelsen af strategien

er det blevet tydeligt, at der blandt hovedstadsregionens

aktører eksisterer et stort behov

for at fokusere og konkretisere begivenhedsarbejdet

i regionen. Afgørende for denne strategi

er, at den favner fra vision til indsats og praktisk

gennemførelse. Strategien er således en vejviser,

der udstikker retningen for arbejdet med begivenheder

i regionen – fra vision til handling.

Derefter er det op til regionens aktører på

begivenhedsområdet at medvirke til, at vi får

opfyldt det eksisterende potentiale. Derfor har

det været en afgørende målsætning med denne

strategi, at regionens begivenhedsaktører kan se

sig selv og deres arbejde afspejlet i strategien.

At sikre målsætningen med lokale initiativer på

den ene side og internationale visioner på den

anden kan virke svært foreneligt. Men det er

netop denne strategis styrke. Hvis regionens

kommuner skal kunne udvikle begivenheder med

internationalt potentiale, er det afgørende at de

tager afsæt i den kultur og de styrkepositioner,

som findes i regionen.

Derfor har det været af stor betydning, at strategien

er blevet til i en proces, hvor regionens

kommuner og centrale aktører på eventområdet

aktivt er blevet inddraget og hørt i forhold til

strategiens vision, fokus, målsætning og konkrete

initiativområder.

Med denne begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

er der skabt et handlingsorienteret

værktøj, der udstikker en klar retning for, hvordan

der skal arbejdes med begivenheder i regionen

i de kommende tre år. Nu drejer det sig om, at

strategien og dens initiativområder bliver fulgt

op af handling, således at vi udfylder det store

potentiale, som eksisterer i hovedstadsregionen.

Jørgen Christensen

Formand, Vækstforum Hovedstaden

3


4 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

MTV Europe Music Awards

2006, Rådhuspladsen

Foto: Wonderful Copenhagen


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

1. Resumé

1.1 Sådan er strategien blevet til

Denne begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

er udarbejdet af Wonderful Copenhagen

og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra

Vækstforum Hovedstaden og regionens kommuner.

I udarbejdelsen af strategien har der desuden

været involveret en lang række aktører med særlig

erfaring og indsigt i begivenhedsarbejdet.

Strategiarbejdet har naturligt taget udgangspunkt

i Vækstforum Hovedstadens vision, om “at hovedstadsregionen

anno 2015 er Nordeuropas mest

attraktive metropol at bo, uddanne sig, arbejde

og drive virksomhed i og besøge”. Vækstforum

Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi har som

ét af sine indsatsområder “ Markedsføring, events,

kultur og værdier”, hvor det er målet at tiltrække

flere store internationale sports- og kulturbegivenheder

til regionen. Endelig er ét af strategiens

prioriterede initiativer, at der skal udarbejdes en

begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen 1 .

I udviklingen af strategien er der endvidere lagt

vægt på, at den regionale begivenhedsstrategi

hænger sammen med de nationale og kommunale

strategier for udvikling og tiltrækning af internationale

begivenheder inden for forskellige områder 2 .

Det skal understreges, at strategien har et praktisk

udgangspunkt og sigte. Strategien bygger

ikke på ’videnskabelige’ eller udtømmende ana-

2 Hovedstadsregionens erhvervsudviklingsstrategi’Partnerskaber

for viden, vækst og velfærd’,

Regeringens handlingsplan for

’Offensiv Global Markedsføring af

Danmark’, Kulturministeriets ’Han-

dlingsplan for at tiltrække store

idrætsbegivenheder til Danmark’,

’Danmarks Internationale By’

(Wonderful Copenhagens strategi

for hovedstadens turisme og

oplevelsesøkonomi 2007-2009),

lyser af regionens udfordringer og muligheder på

begivenhedsområdet. Grundlaget for strategien

er derimod de konkrete erfaringer, som de professionelle

arrangører, udviklingsorganisationer

og myndigheder i regionen har opbygget igennem

en årrække.

Strategien tilbyder således en opdateret og

handlingsorienteret ramme for regionens fremadrettede

arbejde med begivenheder.

Strategien er desuden del af Wonderful Copenhagens

projekt “Innovation i Region Hovedstadens

turismeindsats”, der er støttet af Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling.

1.2 Strategien kort fortalt

Det går godt i hovedstadsregionen – men det

skulle gerne komme til at gå endnu bedre. Hovedstadsregionen

er internationalt kendt som én af

verdens mest attraktive storbyregioner at investere

i, mens selve hovedstaden scorer højt på det

kulturelle liv, design, arkitektur – på coolness. Den

internationale markedsføring sker bl.a. i konkurrence

på kultur og værdier. Strategien skal bidrage

til at styrke hele regionens internationale markedsføring

og udvikle og tiltrække begivenheder med

udgangspunkt i regionens unikke kultur og værdier.

Strategien skal desuden være med til at skabe

flere kulturelle, sjove og lærerige begivenheder til

gavn for regionens borgere og kommuner.

’Copenhagen Live’ (strategi for

Copenhagen Eventures 2007-

2009), ’Masterplan for Sportsåret

2009 – Inviting the World of Sports

og Miljømetropolen’ – vores vision

CPH 2015.

1 Vækstforum for Region

Hovedstaden, 2007: ”Partnerskaber

for viden, vækst og

velfærd”.

5


6 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Kulturnatten

Foto: Michael Daugaard

Baggrunden for arbejdsgruppens forslag til

begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen kan

sammenfattes i følgende punkter:

Nye behov for at udvikle lokalt

forankrede begivenhedsforløb:

Mange kommuner har i de senere år startet

arbejdet med begivenhedsforløb som led i

kulturens øgede rolle som drivkraft i den lokale

udvikling. Dette sker både for at styrke kommunernes

identitet og i branding-øjemed.

Et godt omdømme og gode referencer: Via

værtskab ved markante begivenheder har

regionen over de seneste 10 år skabt sig en

international position som begivenhedsregion.

Specielt gennem de sidste fem år er regionens

begivenhedsarbejde blevet professionaliseret og

sat i system ved at stadig større begivenheder

er placeret i regionen – fx IOC-kongres og VM i

landevejscykling.

Intens international konkurrence:

Hovedstadsregionen bliver udfordret fra to sider:

Mange nye regioner – bl.a. i Østeuropa – tilbyder

omkostningseffektive løsninger til arrangører

af internationale begivenheder. De førende

begivenhedsregioner forbedrer deres tilbud til

arrangørerne inden for både medfinansiering og

nye support-ydelser.

Nye krav fra arrangørerne:

Mange arrangører af internationale begivenheder

efterspørger i stigende grad, at værtsregionen er

kreativ og målrettet arrangørens interesser – og

aktivt bidrager til at udfolde nye dimensioner af

begivenheden og føje nye værdifulde elementer

til begivenhedens fortælling.

Markedsbilledet viser både trusler og muligheder

for hovedstadsregionen. Vi skal udvikle

og forbedre vores tilbud til internationale

arrangører, hvis vi vil matche konkurrencen fra

de mange nye begivenhedsregioner. Men vi

har samtidig gode muligheder for at udvikle

en førerposition i dén niche af begivenhedsmarkedet,

hvor arrangørerne efterspørger et

aktivt medejerskab og en udviklingspartner til

begivenheden.


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Vision

Hovedstadsregionen skal være blandt Europas

førende regioner, der kan tiltrække, udvikle og

organisere internationale sports-, viden- og

kulturbegivenheder.

Mission

Missionen i hovedstadsregionens begivenhedsstrategi

er tredelt. Hovedstadsregionens begivenhedsstrategi

skal sikre, at internationale

begivenheder i regionen skaber:

> Lokal forankring og udvikling

> Blivende værdier og vækst

> International gennemslagskraft og branding

Det betyder, at begivenheder skal flette sig sammen

med og bidrage til det brede sports-, viden-

og kulturliv (vækstlagene i regionen), udfordre

og udvikle det professionelle begivenhedsmiljø

i regionen (regionens ’begivenhedsklynge’),

bidrage positivt og fornyende til regionens

internationale brand samt vinde internationale

begivenheder til regionen. Heri ligger bl.a., at

Vækstforum Hovedstaden ikke ’bare’ prioriterer

begivenheder for begivenhedernes egen skyld.

Tværtimod vil Vækstforum systematisk og målrettet

gå efter – med afsæt i egne kompetencer

og unikke miljøer – at tiltrække og udvikle de

begivenheder, der kan og vil få varig effekt på

regionens sports-, viden- og kulturliv, bidrage til

at give regionens professionelle begivenhedserhverv

et løft og synliggøre regionen overfor

prioriterede målgrupper i omverdenen, herunder

studerende, medarbejdere og ledere, talenter,

investorer, private virksomheder m.v.

Værdier

Hovedstadsregionens begivenhedsstrategi bør

endvidere være solidt forankret i regionens

kerneværdier:

> Kreativitet

> Mangfoldighed

> miljøbevidsthed

1.3 Succeskriterier

For at begivenhedsstrategien skal lykkes, er

det afgørende, at den skaber lokal forankring,

blivende værdier og har international gennemslagskraft.

Begivenhedsstrategien skal således:

> Indgå i planlægning og ressourceallokering for

alle involverede kommuner senest fra 2010

> Sikre samarbejde på tværs af alle involverede

offentlige og private aktører, således at der er

opbakning til strategien

> Skabe lokal forankring gennem etablering af

netværk og kompetenceløft i lokale erhvervs-,

sports- og kulturmiljøer

7


8 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Cykelkultur i hovedstadsregionen

Foto: Troels Heinen

1.4 Forslag til indsatsområder

Begivenhedsstrategien for hovedstadsregionen

er en overordnet strategisk paraply for begivenhedsarbejdet

i regionen. Det er samtidig en

konkret handlingsplan, som med det samme

sætter strategien på skinner.

Og handlingsplanen er ikke en hypotetisk ønskeliste.

Udgangspunktet er de stærkeste kort, som

regionen allerede i dag har på hånden. Identificeret

som indsatsområder og prioriteret i den dialog

med ressourcepersoner på området, som er

gennemført i forbindelse med strategiarbejdet.

Indsatsområderne stiler således efter at implementere

det nye koncept for internationale

begivenheder, som begivenhedsstrategien for

hovedstadsregionen lancerer – men samtidig

med fokus på lokal forankring og udvikling,

blivende værdier og vækst samt international

gennemslagskraft og branding.

Indsatsområderne indeholder også tværgående

initiativer. Initiativer, som sigter på at mobilisere

og aktivere regionens kulturarv og børne- og

gadekultur i forbindelse med de aktuelle begivenheder

i planen.

Bruttolisten er naturligvis ikke en statisk størrelse.

Handlingsplanen for hovedstadsregionens

begivenhedsstrategi skal løbende opdateres,

revideres og suppleres med nye initiativer.


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Bruttoliste: Forslag til indsatsområder for

hovedstadsregionens begivenhedsstrategi

1. FN’s klimatopmøde (november/december 2009)

2. IOC kongres og session (oktober 2009)

3. Bike City Copenhagen (2008–2011).

4. CPH:PIX (Københavns filmfestivaler)

5. Copenhagen Fashion Week

6. Copenhagen Cooking

7. WOMEX (2009) 3

8. Design:WEEK 4

9. World Outgames 2009

10. Begivenhedscenter for kompetenceudvikling og netværk

11. Byen som scene – lys og lyd

12. Børnekultur

13. Ungdomskultur

14. Kulturarv

3 Verdens største brancheevent

for verdensmusik.

4 Herunder INDEX og

Copenhagen Architecture

and Design Days.

9


10 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

5 Kilde: Red Associates

2. Begivenheder – én af storby

konkurrencens hovedarenaer

2.1 Begivenheder – en regional vækstdriver

Events Som

Drivkraft For

Storbyer

Figur 1 5

Understøtter

Position Og Brand

Tiltrækker Nye

’kunder’ Til Byen

Åbner Byen Op

Skaber Fornyelse

Og Vækstlag

Får Mange Til

At Løfte I Flok

Giver Livskvalitet

Og Puls

Over hele verden satser byer og regioner kolossale

summer på internationale begivenheder. Når

begivenheder for alvor lykkes, vækker det global

begejstring og opmærksomhed. Værtsbyens ressourcer

og identitet bliver markeret, og det tiltrækker

talenter, investeringer og turister. Udadtil

ligger der således en række profileringsmuligheder,

der kan drive en region i en positiv retning.

Samtidig peger værdierne af en international begivenhed

også indad ved at skabe begejstring,

udvikling og vækst til gavn for værtsbyen, som

det fremgår af figur 1.

Derfor er begivenheder én af de vigtige kamppladser

i storbykonkurrencen. Og derfor satser

Vækstforum Hovedstaden på internationale

begivenheder i bestræbelserne på at gøre regionen

til Nordeuropas mest attraktive metropol at

Effekter Udadtil

- Tilflytning

- Business deals

- Viden-flow og talent

- Investering

- Turisme

Effekter Indadtil

- Identitet

- Livskvalitet

- Internationalt udsyn

- Refleksion

- Evne til at satse stort

- Innovation

bo, uddanne sig, arbejde, drive virksomhed i og

besøge.

Sammenlignet med de største begivenhedsregioner

i verden er hovedstadsregionen en

miniput. Regionen kan slet ikke hamle op med de

globale ledere, der primært tegnes af superbyer,

fx London, Paris, New York, Los Angeles, Moskva,

Sydney, Beijing, Singapore og Tokyo.

Ligesom på andre strategiske områder er opgaven

for hovedstadsregionen derfor at finde en

attraktiv niche med globalt potentiale.

Og det er vigtigt at slå fast, at hovedstadsregionen

– stadig som den eneste region i Danmark

– ér positioneret på det internationale begivenhedsmarked.


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

2.2 Tendens: Øget fokusering i regioners begivenhedsstrategier

I dag står et af hovedslagene i storbykonkurrencen

om metropolernes evne til at tiltrække og

fastholde de bedste talenter – den globale elite

af iværksættere, specialister, ledere, kunstnere

og forskere. Derfor prioriterer byer og regioner i

stigende grad begivenheder, der præsenterer og

samler talent i verdensklasse.

Det er ikke længere ’nok’, at der sker noget

spektakulært, som vækker bred opmærksomhed.

Udfordringen er at begejstre og engagere

den globale talentelite inden for felter og nicher,

som har strategisk betydning for den enkelte

metropol.

Documenta i Kassel, World Economic Forum i

Davos, Nobels Fredspris i Oslo, Filmfestivalen

i Cannes og Roskilde Festival er gode eksempler

på begivenheder, der inden for hvert deres

felt taler til den globale elite. Roskilde Festival

tiltrækker fx hvert år ca. 10.000 branchefolk,

hvoraf langt størstedelen kommer fra udlandet 6 .

Men etablerede begivenheder kan også vinkles,

så de kommunikerer til den globale elite. Det

gjorde Tyskland fx i forbindelse med VM 2006 i

fodbold, som udadtil blev en global manifestation

af Tyskland som et moderne og innovativt

samfund og indadtil formåede at samle hele

nationen.

Den øgede segmentering af begivenhedsmarkedet

viser sig også klart blandt arrangører,

der søger lokaliteter til deres internationale

begivenheder.

Når begivenheder skal placeres, er det ikke

længere det overordnede publikumspotentiale

og de basale tekniske, kapacitetsmæssige, økonomiske

og sikkerhedsmæssige parametre, der

afgør udfaldet. Disse er parametre, som mere

eller mindre tages for givet.

I dag afgøres konkurrencen om internationale

begivenheder i stigende omfang af værtsregioners

evne til – kreativt og målrettet arrangørens

interesser – at udfolde nye dimensioner af

begivenheden og føje nye værdifulde elementer

til begivenhedens fortælling 7 . Derigennem kan

arrangøren nemlig med øget sandsynlighed tiltrække

netop dét publikum, som begivenheden

satser på.

Den afgørende udfordring i begivenhedernes

succes rækker altså ud over selve begivenheden.

Det er ikke længere nok at afvikle begivenheden

professionelt i forhold til internationale samarbejdspartnere

(fx sportsforbund), de udøvende

og publikum

Den virkelige udfordring ligger i alle aktiviteterne,

som relaterer sig til selve afviklingen af

begivenheden, men som ligger ud over selve

hovedbegivenheden. I etableringen af begivenheder

– såvel tilbagevendende som engangsbegivenheder

– er det dermed afgørende at

kunne tilbyde relaterede aktiviteter af forskellig

slags. Relaterede aktiviteter skal her forstås i

bred forstand, for det er ikke tilstrækkeligt blot

at tilbyde et program, som omtaler aktiviteter i

forbindelse med selve hovedbegivenheden.

6 Kilde: Roskilde Festival.

11

7 Observationerne bygger bl.a.

på de markedsanalyser og

opsøgende salgsbesøg blandt

internationale arrangører, som

Copenhagen Eventures i de

seneste fem år har gennemført.


12 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

2.3 Konkurrencebilledet: Flere og mere specialiserede rivaler

De senere års erfaringer med tiltrækning og

gennemførelse af inter-nationale begivenheder

i hovedstadsregionen har skabt en i dansk sammenhæng

unik viden om markedet for internationale

begivenheder og om regionens muligheder

for at begå sig i konkurrencen med de andre

begivenhedsregioner.

Status er, at regionens position i det internationale

begivenheds-marked i dag bliver udfordret

fra to kanter:

Mange flere konkurrenter: Antallet af regioner,

der byder sig til på det internationale begivenhedsmarked,

stiger eksplosivt i disse år.

Østeuropa er på banen med nye stærke kort

som Prag, Budapest og Moskva. Ukraine og

Polen afholder EM i fodbold i 2012. I Nord- og

Centraleuropa markerer ’nye’ begivenhedsbyer

som Göteborg, Stuttgart og Manchester sig meget

stærkt. Også i dansk sammenhæng er flere

byer og regioner i dag aktive på begivenhedsområdet:

Både Odense, Trekantområdet, Århus,

Horsens, Herning og Aalborg markerer sig stadig

tydeligere på begivenhedsmarkedet.

Mange af de nye spillere på begivenhedsmarkedet

positionerer sig på økonomi. Enten ved

at tilbyde lave produktionsomkostninger for

arrangører af internationale begivenheder eller

ved at yde økonomiske garantier/tilskud til

begivenheder og derigennem afdække økonomiske

risici for arrangørerne. I det spil kan

hovedstadsregionen for så vidt godt være med,

men der er sandsynligvis et større potentiale

i, at regionen slår følge med de regioner, der

i disse år differentierer sig fra det brede felt

af værtsregioner, og udvikler en specialiseret

niche, der i mindre omfang alene handler om

produktionsomkostninger og en velpolstret

tegnebog. Det skyldes både, at hovedstadsre-

gionen i international sammenligning er en dyr

region, og at regionen trods alt er mindre end

mange konkurrenter, og derfor vanskeligt kan

matche konkurrenternes tilbud om tilskud/underskudsgarantier.

Mere kompetente og attraktive udbydere:

Samtidig med at antallet af potentielle værtsregioner

til internationale begivenheder i disse år

øges kraftigt, er der en gruppe af regioner, der

stadig tydeligere skiller sig ud fra mængden,

fordi de står meget stærkt i forhold til arrangører

af internationale begivenheder, og fordi

deres konkurrencemæssige styrke ikke bygger

på omkostninger og risikoafdækning, men på

andre værdiskabende parametre. Det drejer sig

bl.a. om regioner som Reykjavik, Stockholm og

Helsingfors. Disse regioner differentierer sig fra

den hårde konkurrence i begivenhedsmarkedet

forskellige avancerede løfter til arrangørerne

om fx:

> co-management af begivenheden fx omkring

udvikling af sponsorstrategi m.v.

> åbning af relevante netværk af ressourcepersoner,

beslutningstagere m.v.

> co-branding af begivenheden via egne PR- og

marketingkanaler, samt

> ’medproduktion’ af supplerende begivenheder,

der understøtter, løfter og skaber begejstring

omkring hovedbegivenheden

Sagt i al beskedenhed, så ér hovedstadsregionen

også selv godt i gang med at opbygge et

internationalt omdømme som en begivenhedsregion,

der sammenlignet med de fleste andre

værtsregioner, yder arrangører en række ’ekstra’

fordele. Figur 2

Regionen er således allerede på vej til at


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

differentiere sig fra den brede mængde af værtsregioner.

Regionens internationalisering på begivenhedsområdet

har bl.a. rødder i Copenhagen Eventures,

hvor fokus dels er at tiltrække sta-digt

større begivenheder til regionen – fx MTV Europe

Music Awards 2006 og VM i landevejscykling

2011 – dels at videreudvikle eksisterende samt

udvikle helt nye begivenheder. En fokusering

som har været med til at professionalisere

regionens begivenhedshåndtering ved at arbejde

med internationale kommunikationskoncepter,

eventmanagement, pressehåndtering og erhvervsinddragelse.

Sidstnævnte har ført til dannelsen

af Copenhagen Alliance 8 og til en generel

optimering af private og offentlige investeringer,

som har bidraget til bedre begivenheder og

positionering af hovedstadsregionen i international

sammenhæng. Det har givet Copenhagen

Eventures erfaringer, der bør trækkes på i den

videre udvikling af hovedstadsregionen som

international begivenhedsdestination.

Gadekultur i hovedstaden

Foto: Wonderful Copenhagen

13

8 Netværk bestående af 13

virksomheder, som alle ønsker

at gøre København til en international

begivenhedsby.


14 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

2.4 Hovedstadsregionens position i det internationale

begivenhedsmarked

Erfaringen fra de seneste års kontakt til internationale

begivenhedsarrangører er entydigt,

at ’Copenhagen’ er et stærkt brand, som

flere arrangører gerne vil forbinde deres begivenheder

med.

Samtidig viser erfaringerne, at der i regionen

er opbygget en række kompetencer, som med

fordel kan bringes i spil i forhold til arrangører af

udenlandske begivenheder.

Regionens ’brand value’ og kompetencer i begivenhedsdesign

og -afvikling betyder, at nogle

arrangører er rede til at gå på kompromis med

økonomien og vælge hovedstadsregionen frem

for andre konkurrerende værtsregioner.

De internationale begivenheder, som igennem

de sidste 10-15 år er afviklet i hovedstadsregionen,

er værdifulde referencer overfor fremtidige

arrangører. Referencelisten er populært sagt

regionens adgangsbillet til det internationale

begivenhedsmarked.

Figur 2 indeholder en oversigt over de vigtigste

internationale begivenheder i regionen indenfor

de seneste otte år og de kommende år.

Begivenhederne er samtidig vigtige læringspunkter

i afklaringen af vore muligheder for både at

yde arrangører et unikt værtsprodukt, og at sikre

maksimalt regionalt afkast af de midler, som vi

investerer i internationale begivenheder. Og her

skal de tre områder, som er præsenteret i figur, 3

være en afgørende forudsætning for det videre

begivenhedsarbejde i regionen.

Figur 2

TIlBAGEVENDENDE BEGIVENHEDER

Roskilde Festival

Copenhagen Jazz Festival

Copenhagen Cooking

Golden Days

Copenhagen Distortion

KULTURHAVN

Copenhagen DOX

Copenhagen Marathon

Copenhagen Fashion Weekend

Kulturnatten

INDEX

STRØM

Copenhagen Architecture + Design Days

Post Danmark Rundt

CPH:PIX

Danish Speedway Grand Prix

Copenhagen Historic Grand Prix

ENGANGSBEGIVENHEDER

2011 Bike City Copenhagen: VM i

landevejscykling og enkeltstart (Rudersdal

og Københavns City)

2010 Bike City Copenhagen: VM i banecykling

(Ballerup Super Arena)*

2009 COP 15 FN’s Klimakonference

(Bella Center)

2009 IOC-kongres (Bella Center)

2009 VM Taekwondo (Ballerup Super Arena)

2009 World Outgames (flere steder i

København)

2009 UEFA-kongres (Bella Center)

2008 European Film Awards (Forum)

2006 MTV EMA/Copenhagen Music Week (Bella

Center samt forskellige steder i byen)

2003 Wonderful Wedding Week

2000 UEFA Cup finale (PARKEN)

2000 Åbning af Øresundsbroen


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

2.5 Hovedstadsregionens tre afgørende styrker


Figur 3



For at en international begivenhed skal være

relevant for hovedstadsregionen arbejder strategien

med en model, hvor tre forhold skal være

gældende. For det første skal begivenheden

skabe lokal forankring og udvikling. For det andet

skal der etableres blivende værdier og vækst.

Og for det tredje skal begivenheden brande og

have internationalt gennemslag. Forhold som er

sammenfattet i figur 3. Den idéelle begivenhed

placerer sig i feltet, hvor de tre ringe griber ind i

hinanden.

De hidtidige erfaringer fra gennemførelse af internationale

begivenheder i hovedstadsregionen

kan sammenfattes i tre markante styrker:







lokal forankring og udvikling: I hovedstadsregionen

har vi en dokumenteret styrke i at skabe

længerevarende og bred forankring af internationale

begivenheder. Der er skabt gode erfaringer

med at koble regionale vækstmiljøer, foreninger,

institutioner m.v. sammen med arrangører af internationale

begivenheder. Det giver begejstring,

frivilligt engagement og bred loyalitet overfor

begivenheden. Som eksempel på denne styrke

kan nævnes:

> 20.000 frivillige til Roskilde Festival hvert år

> Forenings-netværket der er skabt omkring

Bike City Copenhagen

> Modebranchens opbakning til

Copenhagen Fashion Week

> KULTURHAVN med 1.400 frivillige hvert år

15


16 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Strøm 2008

Foto: Liv Ajse.

Vækst og blivende værdier: I hovedstadsregionen

har vi også en styrke i forhold til at yde et

kompetent og professionelt ’setup’ til arrangører af

internationale begivenheder. Det gælder både vedvarende

relationer, partnerskaber, forretninger, processer

og kompetencer – kort sagt ’begivenhedssoftware’

– samt permanente arenaer, museer,

scener m.v. – kort sagt ’begivenheds-hardware’. Fx:

> Cph Vision, der revitaliserede den danske

modescene

> De Kreative Byer – et tværkommunalt netværk

> Det Kreative Råd – netværk for kreative

kompetencer i København

> Copenhagen Alliance – et erhvervsnetværk,

der har som mål at styrke hovedstadsregionen

på den internationale begivenhedsscene

> Copenhagen Music Week, der samlede den

danske musikbranche og i dag har udviklet

sig til Strøm – elektronisk musikfestival – med

en styregruppe bestående af nogle af landets

førende musikkompetencer

> WOMEX arbejdsgruppe

> Ballerup Cykelarena

> BMX banen på Amager

International gennemslagskraft og branding:

En tredje dokumenteret styrke ved hovedstadsregionen

som vært for internationale begivenheder

ligger i evnen til at skabe langtidsholdbare

billeder, indtryk, omtale m.v., der skaber nye

internationale og attraktive markører for regionen.

Fx:

> Den internationale presseomtale af regionen i

forbindelse med MTV Europe Music Awards

2006

> World Outgames 2009, som markerer regionen

som et seksuelt tolerant sted

> Kulturby 96 som satte fokus på København

som centrum for den kreative klasse og der-

med banede vejen for en international relance-

ring af hovedstaden

> FN’s Klimatopmøde og IOC kongres og

session – muligheden for at vise verden

Danmarks stærke sider ved at fortælle

relaterede historier


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

3. Vejen til en Europæisk

førerposition

3.1 Visionen

Hovedstadsregionen skal være blandt de førende

regioner på den europæiske begivenhedsscene.

Det er ambitiøst, og det kræver vilje og

samarbejde på tværs af alle regionens offentlige

og private aktører på begivenhedsmarkedet. I

det kommende afsnit præsenteres strategiens

vision, mål, succeskriterier og målgrupper.

Regionen er, som tidligere omtalt, under pres

fra international side. Begivenhedsmarkedet er i

konstant bevægelse, men hvad er det, begivenheder

gør? Begivenheder begejstrer. De skaber

liv, identitet og fællesskab. De indeholder desuden

et stort potentiale for at kunne kommunikere

vores stærke sider til omverdenen.

Men begivenheder handler om mere end branding

og identifikation – det handler i høj grad

også om at skabe vækst og udvikling. Både

gennem byudvikling og jobskabelse og ved at

tiltrække talenter og investeringer. Begivenheder

kan også være drivkraft i dannelsen af nye

netværk og tilføre forskellige brancher et kompetenceløft,

som tilsammen kan være med til at

drive et land, en region eller en by i en positiv

udvikling. Det er der ikke noget nyt i.

Det nye er, som vi har set, at konkurrencen på

det internationale marked er skærpet, og at

hovedstadsregionen er oppe imod helt nye

kombattanter – specielt fra Østeuropa. Skal hovedstadsregionen

klare sig i den internationale

konkurrence er der behov for, at det positive

potentiale, som regionen indeholder, bliver

udnyttet. Her rækker en national endsige nordisk

vision ikke langt. Skal hovedstadsregionen markere

sig som markant aktør på den internationale

scene, så er der brug for store ambitioner. Der

er behov for en vision, som rækker ind i fremtiden

og som samler alle relevante aktører på

den regionale begivenhedsscene. Visionen for

hovedstadsregionens begivenhedsstrategi lyder:

Hovedstadsregionen skal være blandt

Europas førende regioner, der kan tiltrække,

udvikle og organisere internationale

sports-, viden- og kulturbegivenheder.

17


18 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

9 Kilde: Red Associates

3.2 Fokus på internationale begivenheder

Indadtil

Målgruppen

er primært

danskere

Figur 4 9

Vækstforum Hovedstaden vil ikke støtte alle

former for begivenheder. Der vil være fokus på

de begivenheder, der taler til et internationalt

publikum , som kan motiveres til at engagere

sig i regionens udvikling – som iværksættere,

ledere, forskere, kunstnere, medarbejdere og/

eller besøgende.

Der kan både være tale om tilbagevendende

begivenheder, som regionen ’ejer’, og om enkeltstående

begivenheder, der kan mobilisere

vores region og være løftestang for realisering af

regionens udviklingspotentialer.

Rent illustrativt er de omtalte begivenhedstyper

gengivet i figur 4. Strategiens sigte er primært

i højre halvdel af figuren. Det betyder imidlertid

Tilbagevendende

Byen ejer

begivenheden

Enkeltstående

Begivenheden

ejer byen

Udadtil

Målgruppen

er primært

international

ikke, at strategien ikke vedrører venstre halvdel

– tværtimod. Her skal strategien fungere som

inspirator og motivator med henblik på at hæve

niveauet for hele regionens begivenhedsmarked

og være med til at udvikle begivenheder i lokale

vækstlag, der på sigt kan bevæge sig mod højre

del af modellen. Tilsvarende kan internationale

begivenheder bevæge sig mod venstre side

af modellen. Det er vigtigt at understrege, at

visionen er langsigtet og kun lader sig realisere,

hvis ambitionsniveauet er gradvist stigende.

Forudsætningen er, at regionen over en årrække

både prioriterer de mindre begivenheder og de

store, internationale begivenheder, da det giver

et solidt fundament at bygge de internationale

begivenheder på.


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

3.3 Målgrupper

Strategien henvender sig til en primær og en

sekundær målgruppe. Primærmålgruppen er

modtagerne af strategien. Det vil sige de regionale

organisationer og aktører, som skal implementere

strategien. Den sekundære målgruppe

er typisk de internationale aktører. Det vil sige

begivenhedsarrangører, internationale sportsforbund,

medier, besøgende etc.

Her følger en kort præsentation af den primære

målgruppe:

Vækstforum Hovedstaden: Er både afsender

og modtager af strategien. Sammen med Region

Hovedstaden skal Vækstforum Hovedstaden

initiere strategien hos de øvrige aktører gennem

medfinansiering (Vækstforums erhvervsfremmemidler,

EU-midler og Region Hovedstadens

kulturmidler) af en række aktiviteter.

Regionens kommuner: Skal strategien blive en

succes, så kræver det, at borgerne oplever begivenhederne

som vedkommende og relevante. Da

det primært er kommunerne, som har kontakten

til borgere og foreninger, er det nødvendigt, at

kommunerne tager strategien til sig. Det skal

konkret ske ved at afsætte relevante ressourcer

til implementering – både i forhold til økonomi

og mandetimer.

Kultur- og sportevent-operatører:

Sport Event Danmark, DIF, Danmarks Radio,

PARKEN Sport & Entertainment, Københavns

Internationale Teater (KIT), Det Kongelige Teater,

Sparta, DIF, Roskilde Festival og Copenhagen

Jazz Festival er alle stærke kulturbærere i regionen.

Når de afholder begivenheder, sker det ofte

med stort (internationalt) fokus. Hvis strategiens

linjer ikke indarbejdes i de respektive operatørers

aktiviteter, mister vi en oplagt mulighed for

at kommunikere regionens værdier og potentiale

til et internationalt publikum.

Turismebranchen: Offentlige turismeorganisationer

er selvsagt væsentlige aktører på begivenhedsområdet.

Aktiviteter inden for dette felt skal

nødvendigvis afspejle strategiens temaer. Med

en international kontaktflade er turismebranchen

en nødvendig medspiller for, at strategien kan

blive en varig succes.

Uddannelsesinstitutioner: CBS, KU, DTU, RUC,

skoler og gymnasier er alle vigtige institutioner

i kompetenceskabelsen, erfaringsudvekslingen

og netværksdannelsen for regionen. Institutionerne

skal være med til at udvikle forskellige

kompetenceløftende initiativer – gerne gennem

netværk.

Pressen: Den danske og siden hen den internationale

presse er vigtige talerør i internationaliseringen

af regionens begivenhedsscene.

Pressen skal bruges aktivt til at formidle historier

om regionens unikke styrker og være en aktiv

partner i vejen til den internationale succes

19


20 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

10 Wonderful Copenhagen

skønner, at hovedstadens store

begivenheder omsætter for ca.

750 mio. kroner årligt og skaber

beskæftigelse for ca. 1.000

mennesker. (Tallene stammer

fra 2005)

Sekundære målgrupper:

Begivenhedsarrangører: Umiddelbart en

heterogen målgruppe, da den kan omfatte alt

fra IOC, FN, UEFA, MTV til NGO’er og græsrødder.

Indgangsvinklen til de respektive begivenheder

er individuelle, men fælles er imidlertid, at

organisationer af den type efterspørger ensartede

forhold, når det handler om infrastruktur,

faciliteter, sikkerhed og hoteller.

Deltagere: Alle begivenheder har en mængde

deltagere, hvis indtryk af begivenheden og regionen

er vigtig, da deltagerne oftest har adgang

til massemedier. En professionel afvikling og et

generelt positivt indtryk af regionen kan således

have afsmittende effekt, når deltagerne har

forladt regionen.

Besøgende: Internationale begivenheder tiltrækker

internationalt besøg. Det har hovedstadsregionen

oplevet gang på gang ved forskellige

store begivenheder, som præsenteret i figur 4.

Ud over at være en vigtig turismeindtægtskilde,

så er de mange besøgende – ligesom udøverne

– også værdifulde ambassadører for regionen,

når de har forladt den.

Talenter: Skal Danmark klare sig i den stigende

internationale begivenhedskonkurrence, så spiller

evnen til at tiltrække attraktiv arbejdskraft en

vigtig rolle. Danmarks position på den globale

scene er bl.a. afhængig af at kunne tiltrække og

udveksle talenter inden for oplevelsesøkonomien.

På den måde udvikles internationale netværk

til gensidig inspiration. Hovedstadsregionen er

med sin position i Norden helt central i denne

udveksling.

Investorer: Internationale investeringer er vigtige

for hovedstadsregionens udvikling og vækst

i fremtiden. Og her spiller regionens kultur- og

begivenhedsudbud en stor rolle. Et højt niveau

på begivenhedsscenen kan således stimulere

internationale virksomheders placering af under

afdelinger i Danmark.

3.4 Mål

> Senest i 2012 skal de initiativer, som er opstil-

let i strategiens initiativkatalog, være gennem-

ført eller som minimum være igangsat

> Senest i 2012 skal hovedstadsregionen have

tre årlige spydspidsbegivenheder – med afsæt

i regionens værdier – som har international

gennemslagskraft

> Senest i 2012 skal der være etableret et begi-

venhedsforum, som skal være omdrejnings

punkt i udviklingen, netværksdannelsen og

erfaringsudvekslingen mellem regionens begivenhedsaktører

> Senest i 2012 skal hovedstadsregionen

beskæftige 2.000 mennesker samt omsætte

for 1 mia. kroner inden for begivenhedsøkonomien

10


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

4. Regionens potentiale – hvad skal

strategien bygge på?

Hvad er det for et fundament, som begivenhedsstrategien

for hovedstadsregionen skal bygges

på? Hvad er regionens stærke sider? Hvor

ligger den internationale appel? Kort sagt: Hvor

adskiller hovedstadsregionen sig så meget fra

konkurrerende byer og regioner, så den bliver

førstevalg, når den næste store begivenhed skal

placeres? For at svare på det spørgsmål, må man

nødvendigvis have et overbliksbillede over de

nuværende og kommende kapaciteter som regionen

råder over. Det gælder inden for en række

hovedområder, som alle er udslagsgivende for

videreudviklingen af eksisterende begivenheder,

udvikling af nye begivenheder samt tiltrækning

af internationale begivenheder. Disse områder –

som vil blive gennemgået i det følgende kapitel

– udgøres af: regionens værdier, begivenheder,

faciliteter, sponsorpotentiale og netværk.

4.1 Regionens værdier

Forud for udarbejdelsen af begivenhedsstrategien

for hovedstadsregionen har et bredt udsnit

af regionens kommuner og førende begivenhedsaktører

været involveret. Dels gennem en

workshop og dels gennem forskellige opfølgende

møder. På baggrund af det leverede input har

arbejdsgruppen – med supplement fra erfaringer

fra Wonderful Copenhagens internationale begivenhedsarbejde

igennem de sidste godt fem

år – foretaget en vurdering af hvilke værdier, det

er mest hensigtsmæssigt at bygge begivenhedsstrategien

på. Værdierne er kendetegnet ved

både at være signifikante for regionen og indeholde

et uudnyttet potentiale. Derfor skal de vi-

dereudvikles og styrkes ved at være basis for en

række af de aktiviteter, som skal gøre regionen

til én af Europas førende begivenhedsregioner.

Det skal imidlertid understreges, at værdierne

ikke nødvendigvis alle er værdier, som regionen

er kendt for i international sammenhæng. På den

måde afspejler aktiviteterne delvist ønsket om

et image, som regionerne gerne vil forbindes

med fremover.

Resultatet er, at strategien hviler på tre primære

værdier, der kendetegner regionens stærke sider.

Værdierne er: kreativitet, mangfoldighed og

miljøbevidsthed.

Kreativitet: Hovedstadsregionen har et kreativt

renommé i internationale kredse 11 . Regionen er

de senere år markedsført som en ung, moderne

og kreativ metropolregion med fokus på områder

som viden, innovation, børne- og ungdomskultur,

kunst, mode, musik, gastronomi og design.

Det er bl.a. sket gennem målrettede og koordinerede

aktiviteter fra Copenhagen Capacity

og Wonderful Copenhagen. Regionen besidder

gennem Roskilde Festival og Copenhagen

Fashion Week internationale topbegivenheder,

som har internationalt gennemslag. Desuden har

regionen de senere år set en række tiltag, der

netop med afsæt i det kreative felt har opnået

en mere eller mindre international position 12 .

Hovedstadsregionen besidder med andre ord en

tiltrækningskraft, når virksomheder, attraktiv arbejdskraft,

studerende, turister og begivenheds-

og kongresarrangører skal vælge destination.

11 Se bl.a. de internationale

meningsdannende medier:

’Der Spiegel’ Nr. 34 20.08.07

og ’Monocle’ issue 05. volume

1. Desuden indgik kreativitet

som en vigtig forudsætning

for MTV’s placering af EMA i

København (Kilde: Wonderful

Copenhagen).

21

12 Copenhagen Cooking, Buster

(Copenhagen International Film

Festival for Children), INDEX og

Copenhagen Music Week som

siden skabte grundlaget for

den elektroniske musikfestival

Strøm.


22 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

13 Det er endvidere værd at

bemærke, at kreativitet er ét af

hovedindsatsområderne i handlingsplanen:

’Offensiv Global

Markedsføring af Danmark’.

14 GAM3 er et socialt ansvarligt

projekt, som kombinerer

streetbasket og hiphop. GAM3

har været afholdt siden 2002

15 I 2015 skal København være

kendt som den hovedstad i verden,

der har det bedste storbymiljø.

Et dynamisk, sundt,

rent, grønt og blåt bymiljø,

som vi kan være stolte af. Vi

skal udvikle byen med hensyn

til miljøet. Kilde: Københavns

Kommune

16 Se Danmarks hovedstadsregion

– en international storbyregion

med høj livskvalitet

og vækst.

17 Kilde: Wonderful Copenhagen

18 Det er ét af de højeste tal

i verden, og det ambitiøse

mål for 2015 hedder 50 pct.

Desuden bliver der i alt kørt

1,1 mio. kilometer på cykel i

København – hver dag. Kilde:

Københavns Kommune.

Det kreative potentiale er stort, men skal

regionen opnå varige succeser og etablere nye

begivenheder inden for det kreative felt, så kræver

det, at de kreative ressourcer videreudvikles

og gøres til genstand for en række indsatser. 13

Også her skal FN’s Klimatopmøde være en motor

for relaterede aktiviteter. Det samme gælder

den Internationale Olympiske Komités kongres

og session i København i oktober 2009, hvor ét

af verdens mediebilleder for en stund vil blive

tegnet fra København.

Mangfoldighed: Hovedstadsregionen skal være

mere kendt for sin mangfoldighed. Og posen

med gode eksempler er fyldt godt op. Regionen

er i stadig bevægelse, og det skal afspejles i

kommunikationen med omverdenen. Om det er

inden for sport, kunst, musik eller gadekultur, så

indeholder regionen mange gode eksempler på,

at mangfoldigheden trives i hovedstadsområdet:

fx begivenheder som Kulturby 96, Imagefestivalerne,

GAM3 14 , World Outgames 2009,

BMX World Cup 2008/2009 og det kommende

WOMEX. Alle begivenheder, som har mangfoldighed

som central værdi. Endvidere er det også

værd at understrege, at begivenheder, som ikke

umiddelbart indeholder mangfoldighed, alligevel

kan sætte fokus herpå. Eksempelvis er Ballerup

vært for VM i taekwondo i oktober 2009. En

begivenhed, som indeholder gode muligheder

for at kommunikere integration og multikulturforståelse,

da et stort antal af de danske udøvere

har en indvandrerbaggrund.

Miljøbevidsthed: Hovedstadsregionen er en

grøn region, hvor miljø traditionelt står højt på

både borgernes og den politiske dagsorden, og

i den regionale udviklingsplan er der et pejlemærke,

der siger, at regionen skal udvikle sig

til Europas grønneste. Endvidere har Københavns

Kommune en vision om at blive verdens

miljømetropol 15 . Regionen indeholder nogle

af landets største skovområder, og der er altid

korte afstande til havet, grønne områder og

natur – uanset om man er i byen eller på landet.

Hertil kommer, at regionen – i øvrigt som resten

af verden – gennemlever en stigende fokusering

på klima. En fokusering, der passer godt til

regionens ’bevidsthed’. På lovgivningsområdet er

der fokus på miljøområdet 16 , ligesom der inden

for erhvervsliv og den generelle livsstil er grønne

strømninger. Eksempelvis oplever Danmark på

ernæringsfronten nærmest en eksplosiv vækst

i økologi, og få regioner i verden kan matche

hovedstadsregionens økologiske fødevareandel.

Det private økologiske indkøb i København ligger

i dag på 10-12 pct., hvilket er blandt verdens

højeste. 17 Et andet godt eksempel er vores

exceptionelle cykelvaner. I dag bliver vejen til og

fra arbejde eller studie tilbagelagt på cykel af

36 pct. af københavnerne. 18 Bæredygtighed er

et nøgleord og med FN’s Klimatopmøde i 2009 i

København, skal miljøbevidsthed være en international

anerkendt værdi for hovedstadsregionen.

Topmødet skal således fungere som motor

til at fortælle resten af verden om regionens

særegne karakter netop på miljøområdet, og

med begivenheder, som fx Bike City Copenhagen

og Copenhagen Cooking, er der gode muligheder

for at levendegøre værdien. Begge begivenheder

indeholder et stort potentiale til at kommunikere

vores miljøbevidsthed til omverdenen.


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen 23

4.2 Regionens begivenheder

Set med internationale branding-øjne besidder

hovedstadsregionen, som nævnt i foregående

afsnit, begivenheder med internationalt niveau.

De begivenheder, som for alvor stikker ud, er

typisk engangsbegivenheder, fx MTV EMA, FN’s

Klimakonference og IOC-kongressen. Den type

mega begivenheder indeholder alle muligheder

for at skabe lokal forankring og udvikling,

blivende værdier og vækst samt internationalt

gennemslag og branding. Det er begivenheder,

som regionen fortsat skal arbejde på at

tiltrække. Hertil kommer de begivenheder, som

skabes med udgangspunkt i regionens værdier

som eksempelvis Copenhagen Cooking

og den elektroniske musikfestival Strøm. Det

er begivenheder, som har rødder i det lokale

og regionale miljø, men som har internationalt

potentiale og udsyn. Om den type begivenheder

på sigt vokser sig til international berømmelse

må tiden vise – pointen er at begivenhederne

skaber lokal sammenhængskraft og, at det bl.a.

er med udgangspunkt i den slags begivenheder,

at hovedstadsregionen skal skille sig ud i den

internationale konkurrence.

Sammenfattende kan det siges, at det internationale

begivenhedspotentiale i regionen er

til stede. Det skal dels komme til udtryk ved at

bygge relaterede aktiviteter op omkring de store

internationale begivenheder, når de bliver vundet

til regionen, og dels ved at udvikle/videreudvikle

nye/eksisterende begivenheder. For begge

typer af begivenheder gælder, at det altid skal

ske med solidt afsæt i det regionale miljø og de

hertil relaterede værdier.

IOC Session & Congress launch

event 2008

Foto: Danmarks Idræts-Forbund.


24 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

CSC Copenhagen Cycling 2008

Foto: Flemming Galby

4.3 Regionens sponsorpotentiale

Vækst og forskydning i markedet: Hovedstadsregionen

antages at følge den generelle

udvikling for Danmark hvad angår den konkrete

markedsudvikling, hvilket indebærer en markant

vækst gennem de seneste år, som det fremgår

af bilag 1. og 2.

Langt de fleste sponsorkroner går til sporten,

men eftersom en del sportssponsoratudbydere

har redet ukritisk på bølgen i mange år, er der

simpelthen kommet for mange sponsorer i sporten,

hvorfor værdien for den enkelte sponsor er

aftagende. Man vil derfor opleve en forskydning

gennem de kommende år, hvor flere og flere

sponsorer i højere grad kigger efter fx kulturelle

eller humanitære sponsorater.

Der er samtidig sket en forskydning i sponsorernes

behov således, at ’eksponering’ fra at være den

absolut vigtigste faktor ved indgåelse af sponsorater,

nu må dele førstepladsen med ’hospitality’

(adgang til unikke oplevelser, som sponsor kan

dele med kunder, medarbejdere m.fl.). Se bilag 3.

Endelig gælder for sponsorforholdene i Danmark,

at vi ganske enkelt er et lille marked i den internationale

sammenhæng. Det skyldes naturligvis

antallet af indbyggere, men også det faktum, at

der er forholdsvis få globale virksomheder, som

har rod i Danmark.

Skal hovedstadsregionen overleve i den internationale

begivenhedskonkurrence, så stiller det

særlige krav til samarbejdet mellem det offentlige

og det private. Der er behov for professionel

og afprøvet organisering af begivenhedsarbejdet

kombineret med kreative ressourcer, der kan

appellere til såvel nationale som internationale

bidragsydere.

Polarisering i salgbarheden: I hovedstadsregionen

opleves en polarisering som følge af det

store udbud indenfor sports og kulturelle oplevelser

og heraf følgende sponsorudbud.

I korte træk betyder det, at man på den ene side

vil kunne ramme sin niche-målgruppe ret præcist,

idet snart sagt alle nicher (fx trendsættere)

vil have deres egne begivenheder og medier,

man kan ramme dem gennem.


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Omvendt betyder det også, at man – såfremt

man ønsker at ramme bredt – skal have en stor

sponsorplatform at agere ud fra for at nå hele

vejen ud til den brede befolkning.

Hvor man fx i Aalborg kan blive talk of town’ ved

at lægge sig op ad en større popkoncert med

en international artist, vil man – hvis man kun

laver denne aktivitet – forsvinde i mængden i

hovedstadsregionen. Derfor bliver de helt store

’flagskib og fyrtårne’ og de helt skæve nichearrangementer

de mest salgbare i hovedstadsregionen,

mens alt det mellemliggende tenderer

til at blive en blød mellemvare’. På ovenstående

baggrund har PARKEN gode kort på hånden, når

de tilbyder et navnesponsorat af deres nye multihal

til Capinordic, ligesom Tuborg er hurtig til at

sponsere Billys Billedbog (clubbingarrangement

og medie med godt fat i inderkredsen af Københavns

trendsættere). I midten er der mange

sportsklubber og mindre profilerede kulturelle

institutioner, der må kæmpe hårdt for at indgå

selv mindre sponsorater.

Kompetencer og professionalisme hos udbyderne:

Blandt sponsorudbyderne i regionen

er der i dag en udpræget mangel på kompetencer

til at organisere egne sponsorydelser og

gøre dem salgbare, så de skaber reel værdi for

erhvervslivet.

Det gør, at erhvervslivet i nogen grad afholder

sig fra sponsorinvesteringer, fordi de reelt ikke

tror på, at udbyder kan forstå deres udfordringer

og levere varen.

På positivsiden skal det anføres, at udbyderne

langt hen ad vejen erkender disse problemer.

At de ikke løser dem, skyldes i høj grad, at de

simpelthen ikke ved, hvor de skal søge hen for

at opnå adgang til viden og reelle værktøjer

til deres daglige arbejde med sponsorater og

partnerskaber.

4.4 Regionens netværk og

kompetenceudvikling

Begivenhedsbranchen har gennem de seneste

10 år gennemgået en positiv udvikling i form af

markant vækst og generel accept som et vigtigt

markedsførings- og PR-skabende medie. Den

offentlige holdning til begivenhedsmediet har

med andre ord ændret sig fra noget unødvendigt

og useriøst til at være et innovativt strategisk

element i erhvervslivets marketing-mix og storbyernes

arbejde med regional branding.

Den stigende efterspørgsel og vækst i branchen

har genereret nye eventmanageruddannelser på

de førende uddannelsesinstitutioner i Danmark,

herunder RUC (Masteruddannelsen i Oplevelsesledelse),

CBS (to internationale spor), Syddansk

Universitet (den treårige bacheloruddannelse i

HA Sport Management), musikkonservatorierne

(Music Management-uddannelsen), Aalborg

Universitet (Oplevelsesdesign, cand.it.) og Københavns

Universitet (Praksisorienteret designvidenskab

& oplevelsens æstetik og produktion).

Derudover tilbyder velkendte institutioner som

Kaospiloterne, Roskilde Festival og Sport Event

Denmark eventmanagementkurser og uddannelsesforløb

af varierende varighed, men alle på et

relativt højt niveau. Se bilag 4 for en uddybning

af de forskellige uddannelser.

Fælles for næsten alle uddannelser og kurser

er en holistisk og typisk teoretisk tilgang til

faget med emner som kommunikation, design,

markedsføring, jura, erhvervsøkonomisk forståelse,

sponsorat-finansiering, eventmanagement,

projektledelse, forbrugeradfærd og projektevaluering.

Det kan således konstateres, at der

på nuværende tidspunkt er et rigt udbud af

kvalificerede uddannelser som har fokus på den

teoretiske tilgang til begivenhedsfaget, også

hvis man begrænser udbuddet geografisk til

hovedstadsregionen.

25


26 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Tilbage står behovet for kompetenceudvikling

omkring den håndværksmæssige side af begivenhedsfaget.

Her er der p.t. et stort behov for

et praktisk uddannelsestilbud, hvor erfarne folk

deler ud af erfaringer og innovativ viden gennem

konkrete øvelser og coachingsessioner. Relevante

emner kunne således være sponsorsalg, forhandlingsteknik,

stakeholder management, idéudvikling,

program- og produktionsplanlægning,

projektledelse, præsentationsteknik, fundraising,

budgetlægning, crowd control, sikkerhed, pressekontakt,

håndtering af frivillige osv.

Et workshopforløb kan tage udgangspunkt i

regionale miljøer, hvor der eksisterer relevante

begivenhedskompetencer allerede i dag. På

den måde vil man have mulighed for at caste

tutorerne efter det aktuelle behov, fra kommercielle

såvel som foreningsbaserede videnmiljøer.

Der kunne eksempelvis trækkes på kompetencer

fra Roskilde Festivalen, SPARTA (Copenhagen

Marathon, DHL Stafetten) og Dansk Cykel Union

(Post Danmark Rundt), sponsorvirksomheden

Promovator, Copenhagen Eventures, teateret

Mungo Park, eventbureauet Welcome osv.

Hvorvidt branchen evner at innovere og ekspandere

i regionen afhænger i høj grad af miljøets

muligheder for at ’networke’. På det felt har

udviklingen ikke været helt så progressiv som på

uddannelsesområdet. I dag findes et par mindre

nationale netværker indenfor begivenhedsmarkedet

(bl.a. FED – Foreningen for Festivaler og

Events i Danmark og SEMF – Sponsor og Event

Marketing Foreningen samt SEAD – Sports

Events Alliancen Danmark) to internationale

(IFEA: The International Festivals and Events

Association og ISES: The International Special

Events Society) og et enkelt begivenhedsrelateret

netværk (Kreative Byer).

Det er uklart, hvorfor der endnu ikke er skabt

et bredt og tværgående begivenhedsnetværk

i regionen, men én af årsagerne kan være det

betydelige arbejde og ressourcetræk, det

typisk kræver at etablere og drive et velfungerende

netværk. Der er dog ingen tvivl om, at et

regionalt netværk vil styrke forudsætningerne

for at udvikle regionens kompetencer i udvikling

og gennemførelse af begivenheder og dermed

mulighederne for at blive blandt de førende

regioner indenfor afholdelse og tiltrækning af

internationale begivenheder. I dag mister man

typisk 80 % af den samlede videnkapital efter

store enkeltstående begivenheder, fordi der ikke

findes et forum, hvortil man uden videre kan

aflevere sine erfaringer.

Formålet med at etablere et netværk i regionen

vil primært handle om to ting. For det første at

skabe en effektiv platform for kompetenceudvikling

- herunder videndeling, rekruttering,

koordinering og ressourceallokering mellem branchens

aktører. For det andet at skabe et socialt

forum hvor folk med fælles interesser indenfor

begivenhedsarbejdet kan gå i dialog og fortælle

om oplevelser, komme med kritik, anbefalinger,

ris og ros osv. Den traditionelle netværksorganisation

med vedtægter, bestyrelse, udvalg, faste

møder osv. er en mulighed, men ikke en optimal

løsning. I dag vil et virtuelt netværk sandsynligvis

imødekomme de klassiske udfordringer en

organisering af begivenhedsbranchens relativt

unge og ekstremt uhomogene personsammensætning

byder på. Netværk som MySpace,

Facebook og LinkedIn har allerede bevist, at den

travle dansker er langt mere motiveret for at socialisere

og udveksle erfaringer i nettets virtuelle

møderum end i det klassiske forsamlingslokale.


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

4.5 Regionens faciliteter

Hovedstadsregionen råder over en mængde

faciliteter, hvoraf flere lever op til international

standard. PARKEN, Bella Center og Vega er alle

faciliteter, som hver inden for deres felt huser internationale

begivenheder. Ballerup Super Arena,

Operaen, DR’s nye koncerthus og Øksnehallen

er ligeledes gode eksempler på, at regionen

råder over scener, der lever op til internationale

standarder. Hertil kommer en lang række af

nationale og lokale faciliteter, der alle er samlet i

en oversigt i bilag 5.

Regionen råder desuden over forskellige offentlige

rum med passende forhold til at arrangere

internationale begivenheder. Det faktum, at

regionen ligger ved vandet, kan udmærket

danne grobund for store begivenheder, hvilket

KULTURHAVN er et godt eksempel på. Med

den rette indsats vil KULTURHAVN eksempelvis

kunne danne grundlaget for en international

havnefestival. Rådhuspladsen er et andet godt

eksempel, hvor MTV EMA i 2006 profilerede hovedstadsområdet

på globalt niveau. Pladsen har

traditionelt været brugt til mange begivenheder,

men er gennem den seneste tid blevet anvendt

mere og mere til koncerter. En tendens, der med

fordel kan videreudvikles, da pladsen er et centralt

udstillingsvindue for regionen. Det samme

gælder Kronborg, der med succes i en lang årrække

har arrangeret udendørs begivenheder. På

samme måde har Rosenborg Slot, Frederiksborg

Slot, Kongens Nytorv lagt scene til forskellige

begivenheder af mere eller mindre international

karakter.

Hertil kommer et ikke ubetydeligt område, der

kan betegnes som ’omdannelsen af industriområder’.

Netop denne omdannelse kan være med

til at give faciliteter et unikt udtryk, som ikke

kan efterlignes andre steder. Et godt eksempel

er Den Brune Kødby, der med succes danner

rammen om internationale begivenheder med

Copenhagen Fashion Week som fyrtårn.

I den kommende tid venter der flere interessante

projekter, som kan være med til at

positionere hovedstadsregionen ud over landets

grænser. Det gælder fx hele udvidelsesprojektet

af Carlsberggrunden i Valby og Den Hvide Kødby,

der aktuelt gennemgår en spændende udvikling.

På samme niveau indeholder KULTURHAVN

og Kulturværft-projekterne i Helsingør, Værløse

Flyvestation og Kulmøllen i Albertslund relevante

potentialer.

Endelig byder Bella Center og det kommende

kongrescenter på faciliteter, som imødekommer

internationale standarder 19 . I sammenhæng

med de øvrige faciliteter giver det et

godt grundlag for at skabe succes på begivenhedsområdet.

Der mangler dog en helt igennem

væsentlig facilitet, før hovedstadsregionen

reelt kan måle sig med konkurrenterne. Og

det gælder den meget omtalte multiarena. Det

er et faktum, at regionen har mistet verdens-

og europamesterskaber på den konto, ligesom

der er begivenheder, der slet ikke bydes på,

af den simple årsag, at regionen mangler en

multiarena 20 .

27

19 I 2010 åbner et nyt

kongrescenter med plads til

4.000 mennesker på Kalvebod

Brygge. Centret, der også vil

byde på Skandinaviens største

hotelkompleks med tre hoteller

og 1.300 værelser, bliver et

supplement til Bella Center og

styrker byens position i den

markant skærpede konkurrence

om de lukrative internationale

konferencer og kongresser.

20 Kilde: Wonderful Copenhagen.


28 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

4.6 Regionens potentiale og positionering

Den forudgående analyse har dokumenteret, at regionen indeholder en række stærke sider, som er

værdifulde i realiseringen af den ambitiøse vision. Omvendt er det også fremgået, at der eksisterer

nogle mangler, hvis det skal lykkes. På baggrund af situationsanalysen præsenterer figur 5 en SWOTanalyse

af hovedstadsregionen.

STYRKER

> ’Copenhagen’ er et internationalt brand

> Kulturarven

> Flere organisationer har samstemmende

vision som begivenhedsstrategien

> Unikke historier

> Autentisk børne- og gadekultur

> Store ambitioner på begivenhedsområdet

MUlIGHEDER

> IOC-kongressen (Sportens År 2009)

> FN’s Klimakonference

> Etablering af nye, internationale

begivenheder

> Tiltrækning af internationale begivenheder

> Tiltrækningen af talenter og investorer

> Øresundsregionen

> At opnå en førende position på det

europæiske begivenhedsmarked

Figur 5.

Sammenfattende kan det om regionens internationale

begivenhedspotentiale siges, at det i

høj grad er til stede, men at det skal stimuleres

gennem en række målrettede initiativer, hvis

det skal nå ud over den internationale rampe.

Kendetegnende for initiativerne skal være en

unik positionering af hovedstadsregionen i det

internationale begivenhedsmarked.

Hovedstadsregionen skal prioritere samarbejde

med internationale begivenhedsarrangører, som

efterspørger et partnerskab med regionen om

SVAGHEDER

> Mangel på økonomiske ressourcer

> Mangel på multiarena

> Manglende netværk

> Sponsorpotentiale i international

sammenhæng

TRUSlER

> Stigende national og international

konkurrence

> Manglende opbakning

> Decentrale strategier

> Dalende international turisme

gennemførelsen af den pågældende begivenhed,

og som værdsætter:

> Samspil med det brede sports-, viden- og

kulturliv i regionen

> Samarbejde med det professionelle begiven

hedsmiljø i regionen

> Samarbejde om fælles markedsføring og co-

branding af regionen.

Endvidere prioriterer hovedstadsregionen partnerskab

med arrangører, som deler regionens

kerneværdier i form af miljøbevidsthed, kreativitet

og mangfoldighed.


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Med denne positionering har hovedstadsregionen

mulighed for at differentiere sig fra de fleste

andre værtsregioner og samtidig maksimere

gevinstmulighederne ved internationale begivenheder

i regionen både indadtil i forhold til

det brede sports-, viden- og kulturliv og udadtil i

forhold til regionens prioriterede målgrupper.

Men specialisering har naturligvis også konsekvenser.

Strategien indebærer således også et

klart fravalg af de arrangører og begivenheder,

som ikke honorerer de opstillede kriterier og

værdier. Det er konsekvensen af en klar strategi

– man kan ikke prioritere alt og forsøge at gøre

alle tilfredse. Sammenfattende kan det siges,

at begivenheder i regionen medfører en række

fordele og tilbud for begivenhedsaktører, hvilket

gennemgås nedenfor.

Værditilbuddet til regionens kommuner m.v.:

Hovedstadsregionens begivenhedsstrategi

skaber

> Mulighed for udvikling af egne begivenheder

i en fælles og attraktiv regional ramme, hvor

de enkelte lokale begivenheder, miljøer m.v.

bliver ’del af noget større’, samt

> Adgang til et unikt regionalt netværk af ar-

rangører, serviceleverandører, ressource-

personer, ildsjæle m.v.

> Attraktive og unikke oplevelser for borgerne

Værditilbuddet til regionens professionelle

facilitets- og serviceleverandører til

begivenheder:

Hovedstadsregionens begivenhedsstrategi

skaber:

> Muligheder for at arbejde med nogle af ver

dens mest krævende og udfordrende

begivenheder og derigennem teste egen

professionalisme og effektivitet samt

> Adgang til internationale opgaver både

direkte via de nye kunder, som

begivenhederne repræsenterer, og

indirekte via udvikling af referencer m.v.

Værditilbuddet til regionens vækstmiljøer,

foreninger, institutioner m.v.:

Hovedstadsregionens begivenhedsstrategi

skaber:

> Unikke anledninger til at mobilisere og

manifestere regionens rekreative, faglige og

kulturelle fællesskaber, og

> Nye relationer og kontakter – både regionalt,

nationalt og internationalt

Værditilbuddet til internationale

arrangører lyder:

Hovedstadsregionens begivenhedsstrategi yder

Europas bedste værtskab til internationale begivenheder,

der søger:

> Bred samfundsmæssig forankring af og

begejstring omkring begivenheden

> Effektive faciliteter, professionelle service-

leverandører, logistik og teknologi i

topklasse, dedikeret teknisk medspil fra

myndigheder m.v. samt

> Et dynamisk, gennemslagskraftigt

og velanskrevet internationalt brand

(’Copenhagen’)

29


30 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

5. Strategiens drejebog

Det strategiske spor for de handlingsorienterende

aktiviteter tager naturligt afsæt i de overordnede

mål samt den forudgående analyse. Strategien er

at videreudvikle regionens eksisterende råstof og

udbygge det ved at tilføre de forskellige indsatsområder

de nødvendige ressourcer. Det sker ved at

udpege 14 konkrete indsatsområder, som skal realiseres

inden for de næste tre år. De enkelte områder

vil hver især være med til at samle regionens begivenhedsmiljø

omkring nogle fælles initiativer, som

tilsammen skaber grundlaget for at hovedstadsregionen

kan udvikle sig til en konkurrencedygtig destination

på det internationale begivenhedsmarked.

Strategien er dermed at samle miljøet indadtil for

derved at fremstå sammenhængende og styrket i

kommunikationen udadtil. Hvordan det konkret skal

komme til udtryk præsenteres nedenfor.

5.1 Forslag til konkrete indsatsområder

I det følgende gennemgås forslag til de områder,

hvor der skal sættes ind, hvis regionen skal gøre

sig gældende på den internationale begivenhedsscene.

I prioriteringen af indsatsområderne har der

været lagt vægt på, hvorvidt det enkelte område

indeholder muligheden for at skabe: lokal forankring

og vækst, blivende værdier og udvikling samt

international gennemslagskraft og branding. Endvidere

har det været afgørende, at de pågældende

indsatsområder kan relateres til én eller flere af

regionens værdier, som gennemgået tidligere.

1. FN’s klimatopmøde er én af verdens mest

profilerede kongresser. Wonderful Copenhagen

forventer alt mellem 8.000 og 16.000 deltagere

– herunder delegerede, NGO’ere, presse og øvrige

tilrejsende. Det er potentielt et kæmpestort

vindue for regionen til at vise omverdenen, hvad

den har at byde på.

2. IOC’s kongres og session: København er

vært for en anden verdensbegivenhed i 2009.

Det drejer sig om IOC’s kongres og session,

hvor værtskabet for OL i 2016 tildeles. Ligesom

klimatopmødet medfører IOC’s kongres og

session et hidtil uset fokus på Danmark. I det

øjeblik værtsbyen for OL 2016 offentliggøres, er

kongressen sandsynligvis den mest profilerede

overhovedet i verden. Det medfører med andre

ord et enormt medieopbud, som starter længe

inden selve afgørelsen. I princippet er optakten

allerede begyndt.

3. Bike City Copenhagen: København blev i maj

2007 udnævnt til Bike City som den første by i verden.

Det er den internationale cykelunion, UCI, der

har udpeget København til Bike City, og det betyder,

at en række internationale cykelbegivenheder

vil finde sted i og omkring byen i 2008–2011. VM

i landevejscykling i Rudersdal i 2011 bliver kronen

på værket, men også andre store begivenheder

som VM i banecykling og bane World Cup i Ballerup

Super Arena samt BMX World Cup på Amager vil

fylde byen op med cykelentusiaster. I perioden arrangeres

også forskellige folkelige cykelaktiviteter,

der skal sætte fokus på hovedstadsregionen som

cykelvenlig region og styrke et sundt bymiljø.

4. CPH:PIX: Københavns filmfestivaler er blevet

samlet under én hat. Det vil sige NatFilm Festivalen,

Copenhagen International Film Festival,

børne- og ungdomsfestivalen Buster, dokumentarfilmfestivalen

CPH:DOX samt en helt ny

årlig spillefilmsfestival. Målet er, at hver festival

inden for sit eget område udvikler sig til at være

blandt Europas betydeligste.


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

5. Copenhagen Fashion Week: Det er efterhånden

velkendt, at København gennem de seneste

år har opnået en top 10-placering i den internationale

modeverden. Med Bella Center, Øksnehallen

og senest Forum som branchemæssige

omdrejningspunkter har Copenhagen Fashion

Week forgrenet sig i flere og flere af byens

alternative venues, samtidig med at dele af ugen

med succes er blevet åbnet for offentligheden –

bl.a. Rådhuspladsen.

6. Copenhagen Cooking: København har ikke

færre end elleve Michelin-stjerner, regionen

byder på et væld af småproducenter og mikrobryggerier,

og Norden er blevet et laboratorium

for udviklingen af et helt nyt køkken. Midt i den

udvikling står hovedstadsregionen, som er med

til at sætte trends, der rækker langt ud over

landets grænser. Copenhagen Cooking er madfestivalen,

som hylder det danske og nordiske

køkken, traditionerne og de gode råvarer. Copenhagen

Cooking er Nordens største madfestival

og afholdes for fjerde gang i 2008.

7. WOMEX: Verdens største branchebegivenhed

for aktører, der beskæftiger sig med verdensmusik,

hedder WOMEX og kommer til København fra

2009 til 2011. Det er samtidig en festivallignende

begivenhed for byens borgere og tilrejsende,

der får mulighed for at stifte bekendtskab med

verdensmusik og –kultur på meget højt niveau.

WOMEX vil formidle dansk verdensmusik for

udlandet, være en katalysator for opblomstring

af de relaterede danske musikmiljøer og øge

den kulturelle diversitet. WOMEX vil også gøre

de ca. 3.000 delegerede og 350 journalister fra

hele verden til ambassadører for oplevelsen

af København som europæisk musikmetropol.

Værtskabet er for tre år, men WOMEX leder efter

en permanent placering af festivalen, så lykkes

det at indfri forventningerne og ambitionerne og

løfte niveauet for begivenheden, er Københavns

chance for at blive permanent hjemsted for

WOMEX evident.

8. Design:WEEK/INDEX: INDEX er verdensbegivenheden

for design, som blev afholdt for første

gang i 2005. INDEX afholdes hvert andet år og

præsenterer internationale designudstillinger, afholder

topmøder og formidler viden om design. I

forbindelse med INDEX åbnes byens rum i øvrigt

op med udstillinger på offentlige pladser.

9. World Outgames 2009: Fra 25. juli til 2.

august 2009 er København vært for World

Outgames, som er en international idræts-, kultur-

og menneskerettighedsbegivenhed. World

Outgames forventes at tiltrække 8.000 betalende

deltagere samt 10.000 turister til hovedstadsregionen.

Begivenheden bliver markedsført

80 forskellige steder i Europa og Nordamerika og

vil være med til at kommunikere regionen som et

sted, der værdsætter tolerance, kulturel mangfoldighed

og personlig frihed. World Outgames

kommer til at sprede sig over en række kommuner

i regionen, ligesom Københavns stræder,

gader og pladser vil blive brugt til at integrere

begivenheden i regionen.

10. Begivenhedscenter for kompetenceudvikling

og netværk: Der findes i dag ikke ét

samlende organ for erfaringsudveksling og kompetenceudvikling

inden for begivenhedsbranchen.

Som det fremgår af afsnittet om regionens

netværk inden for begivenhedsbranchen, findes

der en række initiativer, men de samler kun dele

af branchen, hvorfor behovet for et begivenhedsforum

er oplagt. Et sådan forum foreslås

samlet i et regionalt begivenhedscenter. Hovedstadsregionen

myldrer med begivenhedsaktører

og aktiviteter inden for begivenhedsområdet. Ét

af hovedformålene med den foreliggende strategi

er netop at samle disse aktører, så regionen

fremstår professionel og sammenhængende i sin

begivenhedskommunikation til omverdenen men

også til regionens indbyggere. Derfor foreslås

et begivenhedscenter, som skal være med til

at sikre kvaliteten i regionens internationale

begivenheder.

31


32 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

GAM3 finals på Rådhuspladsen

Foto: Carsten Seidl

Centret skal bl.a. have til opgave at koordinere

netværk og kompetenceudviklingsinitiativer. Det

sker fx ved at facilitere workshops og tilbud om

koordinering af den regionale ressourceallokering

samt arbejdet med nationale og internationale

netværk. En mulighed er at tilbyde de regionale

begivenhedsoperatører en ’værktøjskasse’ og

et ’rejsehold’ af konsulenter, som rykker ud og

rådgiver omkring eventmanagement, finansiering

og kommunikation.

11. Byen som scene: Regionen råder over en

række interessante rum, som er velegnet til

begivenheder. Rådhuspladsens, Kronborgs og

andre offentlige byrum er tidligere omtalt, og

pointen er, at ved at bruge byen som scene, kan

der skabes unikke og ikonagtige iscenesættelser.

Et eksempel er en begivenhed med lyd og lys,

der ’sætter spot på’ nogle af regionens bygninger

og åbne pladser. Men det kan også være i

smalle gader, metrotunneler og på tage, hvor der

normalt ikke er megen trafik. Alle steder placeres

forskellige lyd- og lysinstallationer, som kan

være med til at åbne byen op og udvide opfattelsen

af, hvor kunst normalt fremvises.

12. Børnekultur: Hovedstadsregionen skal

udnytte de eksisterende ressourcer, som findes

inden for børnekulturområdet. Det skal dels ske

ved at identificere tiltag inden for ovenstående

indsatsområder, som indeholder muligheden for

at profilere og udvikle regionens børnekultur –

og dels ved at udvikle nye tiltag. Eksempler er:

international børnekulturkonference, børnecykelløb,

børne-OL, børneteaterfestival, filmfestivalen

Buster etc.

13. Ungdomskultur: Ligesom inden for børnekulturen

skal der sættes fokus på initiativer,

der fremmer regionens ungdomskultur. Dels ved

at tage udgangspunkt i ovenstående indsatsområder

og dels ved at udvikle helt nye tiltag.

Eksempler er den elektroniske musikscene, BMX,

e-gaming, streetbasket, skateboarding etc.

14. Kulturarv: Hovedstadsregionen råder over

en unik kulturarv. Det skal udnyttes til at iscenesætte

eksisterende og kommende begivenheder

i nye sammenhænge. Fx World Cup i bueskydning

på Rosenborg Eksercerplads, World Cup i

fægtning på Christiansborgs Ridebane, GAM3

på Rådhuspladsen og Israels Plads, elektronisk

musik på Kronborg, Gentofte Kommunes

kulturarvsprojekt etc. Begivenheder, der bygger

på regionens kulturarv, vil ikke alene have unikke

kommunikationsmuligheder, de vil også kunne

samle regionens indbyggere og lære dem noget

om den region, de bor i.


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen 33

Hotel Fox

Foto: Wonderful Copenhagen


34 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

5.2 Drejebog: Konkrete initiativer

På baggrund af de præsenterede indsatsområder præsenteres her de konkrete initiativer, som skal

føre strategien ud i livet. Initiativerne er ikke færdigudviklet. Skal de realiseres, kræver det opfølgende

dialog med de nævnte samarbejdspartnere. Deres engagement er således en forudsætning for, at

initiativerne kan realiseres.

Titel 1. FN’s Klimatopmøde

Formål At positionere hovedstadsregionen som én af verdens førende

miljøregioner.

Beskrivelse FN’s Klimatopmøde har allerede nu vist sig at føre omfattende

aktiviteter med sig, som rækker ud over selve topmødet. I Region

Hovedstadens regi skal FN’s Klimatopmøde bruges til at udvikle en

regional eventpolitik: Når begivenheder afvikles i regionen, skal

det ske ud fra bæredygtige principper. Det gælder alle forhold,

der vedrører produktion, energiforbrug, genbrug, transport etc.

Eventpolitikken definerer rammerne for, hvordan aktørerne kan

bruge miljømæssige overvejelser til at skærpe profilen af deres

begivenhed og dermed regionen.

Kommunal forankring: Topmødet skal bruges til at sætte klimaet på

dagsordenen gennem kommunale projekter, der peger mod én eller

flere samlende begivenheder på tværs af regionen.

Ansvar/projektledelse Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen

Tidsplan 2009

Værdi(er) Miljøbevidsthed

Lokal forankring Endnu uafklaret

Blivende værdi Høj

International gennemslagskraft Høj


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Titel 2. IOC-kongressen og -sessionen (Sportens år)

Formål At skabe fællesskab på tværs af alder og interesser og skabe stolt-

hed over at bo i regionen.

Beskrivelse Danmark er i 2009 i den særlige situation at være vært for omkring

30 internationale sportsbegivenheder. En del af disse er placeret

i hovedstadsregionen med IOC-kongressen og -sessionen som

det absolutte højdepunkt. Det enorme mediefokus skal udnyttes

til at kommunikere to historier om regionen:

Børne-OL: Folkeskolernes årlige idrætsdag skal afholdes i forbin-

delse med værtskabet af IOC-kongressen og -sessionen. I den ak-

tuelle anledning omdøbes dagen til ’Børnenes Olympiske Lege’.

På alle regionens skoler konkurreres i udvalgte OL-discipliner og

leges med de klassiske ceremonier, som vi kender dem fra tv.

Den olympiske ild: I andledning af IOC-kongressen kommer den

olympiske ild til hovedstadsregionen. Der skal iscenesættes et

projekt, hvor flammen bliver båret rundt i hele regionen. Flammen

skal bæres af personer og føres til steder, som understøtter regio-

nens værdier. At få den olympiske ild rundt i regionen vil give en

kolossal lokal forankring.

Ansvar/projektledelse Dansk Skoleidræt, alle kommuner, DIF

Tidsplan September/oktober 2009

Værdi(er) Mangfoldighed

Lokal forankring Endnu uafklaret

Blivende værdi Middel

International gennemslagskraft Høj

35


36 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Titel 3. Bike City Copenhagen (BCC)

Formål At samle regionens borgere om en række aktiviteter og positionere

hovedstadsregionen som verdens førende cykelregion.

Beskrivelse I forbindelse med Bike City Copenhagen initieres tre folkelige akti-

viteter, som understøtter regionens kerneværdier:

Det store grønne børne- og familiecykelløb:I 2008 åbner den ’Den

grønne sti’, som er en godt ni km lang cykel- og gangsti på tværs

af København. ’Den grønne sti’ strækker sig fra Lyngbyvejen i nord

over Nørrebro og Frederiksberg til Valby i vest. Her arrangeres et

børne- og familiecykelløb, som sætter fokus på miljø og sundhed.

Designercykelløb: Christianiacyklen, bycyklen, cykeltaxaen, klap–

sammen-cyklen, liggecyklen, væltepeteren, mountainbiken, BMX’en

osv. osv. Der arrangeres et designercykelløb i Københavns gågader

med tilhørende udstilling – fx i Dansk Design Center (DDC).

Around the Sound: Et spektakulært regionalt cykelløb, som ind

drager Øresundsregionen. Ruten skal placeres, så den inddrager

nogle af regionens markante ikoner: Øresundsbroen, Turning Torso,

Kronborg, Louisiana, Fredensborg, Frederiksborg, Arne Jacobsens

’Hvide By’ samt forskellige af Københavns markante bygninger.

Desuden er det oplagt at inddrage VM-ruten i Rudersdal. Start og

mål er på Rådhuspladsen i København. Målgruppen er motionister

og tidligere topryttere.

Ansvar/projektledelse Wonderful Copenhagen, relevante kommuner, DCU, DDC

Tidsplan BCC kører fra 2008 – 2011 og de forskellige løb skal køres første

gang i 2009 med gentagelse i 2010 og 2011

Værdi(er) Miljøbevidsthed og kreativitet

Lokal forankring og udvikling Høj

Blivende værdi Høj

International gennemslagskraft Høj


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Titel 4. CPH:PIX (Københavnske Filmfestivaler)

Formål At samle borgerne omkring filmoplevelser – bl.a. i deres lokale

biografer – og positionere hovedstadsregionen som en kreativ

filmregion.

Beskrivelse Danmark er et internationalt anerkendt filmland. Specielt inden

for drama-, børne- og kortfilm høster Danmark ofte internationale

priser, og i halvfemserne blev Danmark kendt ud over landets

grænser med dogmefilmenes store succeser. Københavns film-

festivaler bliver nu samlet under én hat, og det giver mulighed for

større internationalt potentiale. Konkrete projekter som skal igang

sættes:

Regional filmfestival: Når København afholder én af sine filmfesti-

valer – fx den internationale filmfestival – skal der vises relaterede

film i regionens biografer med foredrag af instruktører, skuespillere,

producenter etc.

Børnefilmfestival: Buster er Københavns internationale filmfestival

for børn og unge. Forud for festivalen har regionens skoler

arbejdet med film og herunder lavet en kortfilm. De(n) bedste

vises på selve festivalen.

Ansvar/projektledelse CPH:PIX, lokale biografer og fx Fri Film

Tidsplan September 2009

Værdi(er) Kreativitet

Lokal forankring Middel

Blivende værdi og vækst Høj

International gennemslagskraft Middel

37


38 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Titel 5. Copenhagen Fashion Week

Formål At positionere hovedstadsregionen som én af verdens førende

miljøregioner.

Beskrivelse Brug af tøj udgør den fjerdestørste trussel mod klimaet. Modeindu-

strien kan være en væsentlig industri i kampen for et bedre klima.

Københavns position på modemarkedet kan yderligere

internationaliseres ved at gå forrest i denne kamp:

Green fashion: Under Copenhagen Fashion Week arrangeres

bæredygtige modeshows – herunder også offentligt tilgængelige.

Showene tager højde for alle miljømæssige overvejelser. På sigt

skal hele modeugen profileres på at være grøn. Det vil ikke alene

styrke den internationale profil, det vil også kunne anvendes i at

tiltrække flere internationale personligheder, som oftest trækker

stor medieomtale med sig.

Copenhagen Fashion WeekEND: Begivenheden som åbner mode-

ugen op, så oplevelserne ikke kun er forbeholdt modebranchen.

Ansvar/projektledelse Danish Fashion Institute og Wonderful Copenhagen

Tidsplan August 2009

Værdi(er) Miljøbevidsthed og kreativitet

Lokal forankring Høj

Blivende værdi Høj

International gennemslagskraft Middel


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Titel 6. Copenhagen Cooking

Formål At styrke borgernes bevidsthed om mangfoldigheden og kvaliteten

i regionens (her forstået som Nordens) råvarer samt styrke

regionens profil som Nordens centrum for gastronomi.

Beskrivelse Copenhagen Cooking har siden 2005 sat standarden for

madfestivaler i regionen. Der har fra starten været international

interesse , og sammen med opbakningen fra markante aktører i

branchen har det siden gjort Copenhagen Cooking til én af Nordens

stærkeste madfestivaler.

Stjernekokke: Internationale kokke inviteres til at lave mad med regionale råvarer.

Kokkene laver maden på udvalgte steder i regionen (herunder også

Skåne), som har relevans for råvarerne.

Smag på regionen: Regionens mange småproducenter, bryggerier,

specialforretninger, restauranter etc. lader for en dag råvarerne

stå i regionens tegn. I relevante kommunale byrum arrangeres

markeder med lokale specialiteter og kokke som fortæller om

råvarernes oprindelse og anvendelsesmuligheder.

Ansvar/projektledelse Copenhagen Cooking

Tidsplan August 2009

Værdi(er) Miljøbevidsthed, kreativitet og mangfoldighed

Lokal forankring og udvikling Høj

Blivende værdi og vækst Høj

International gennemslagskraft Middel

og branding

39


40 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Titel 7. WOMEX

Formål At involvere regionens borgere og besøgende i mangfoldig

hedsprojekter og give dem unikke oplevelser herigennem.

Beskrivelse Verdens største messe for verdensmusik kommer til

hovedstadsregionen. Den af holdes tre år i træk, første gang i

2009. Ud over faglige elementer indeholder WOMEX også en

række folkelige aktiviteter med adgang for alle.

WOMEX meets GAM3: GAM3 foregår i udvalgte boligområder

og det hele slutter af med en finale på Rådhuspladsen. Devisen

er: Hvis unge i socialt belastede kvarterer ikke vil komme til den

organiserede idræt, så må den organiserede idræt komme til de

unge. I 2007 søsatte GAM3 desuden et pilotprojekt, hvor

aktiviteterne foregik i Beirut og Cairo. Såvel WOMEX som GAM3

indeholder mangfoldighedstemaer og en ’crossover’-event med

dette tema vil have synergieffekter, der kan styrke regionens

mangfoldighed indadtil og internationale profilering udadtil.

Vestegns WOMEX: Integration og mangfoldighed er centrale emner

i vestegnskommunerne. I forbindelse med WOMEX arrangeres en

række skoleprojekter, som munder ud i offentligt tilgængelige

koncerter med lokale talenter og et topnavn fra verdensmusikken.

Ansvar/

projektledelse WOMEX, GAM3 og vestegnskommunerne

Tidsplan August 2009

Værdi(er) Mangfoldighed

Lokal forankring Høj

Blivende værdi Endnu uafklaret

International

gennemslagskraft Middel


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Titel 8. Design:WEEK

Formål At give regionens borgere nogle oplevelser, som normalt ellers er

forbeholdt design- og arkitektur branchen.

Beskrivelse Design-uge: Når INDEX løber af staben i 2009, sker det med en

speciel udstilling, som viser internationalt design i byens rum.

EPI-centre opstilles rundt omkring i byen, på torve, veje, parker og

byggepladser. Her udstilles ’state of the art’ kunst af danske og

udenlandske kunstnere. Kommuner i resten af regionen og landet

tilbydes at anvende containere til udstillingsbrug.

Copenhagen Architecture + Design Days: Københavnske

kulturinstitutioner, tegnestuer, virksomheder og organisationer

byder velkommen til tre intense dage med oplevelser for alle,

der interesserer sig for former, farver og byens linjer.

Designcykler: Udstillingen som er omtalt ovenstående er oplagt

at samarbejde med arrangørerne af design-ugen med.

Ansvar/projektledelse DDC, relevante kommuner og Wonderful Copenhagen.

Tidsplan August/september 2009

Værdi(er) Kreativitet og miljøbevidsthed

Lokal forankring Lav

Blivende værdi Middel

International gennemslagskraft Høj

41


42 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Titel 9. World Outgames 2009

Formål At markedsføre hovedstadsregionen som et sted, der værd

sætter tolerance, kulturel mangfoldighed og personlig frihed

gennem international sports-, kultur- og

menneskerettighedsbegivenhed.

Beskrivelse World Outgames 2009 bygger på tre programsøjler: sport, kultur

og menneskerettigheder. I sportssøjlen afvikles der konkurrencer

inden for 38 idrætsgrene, mens kulturdelen bl.a. indeholder

diverse kulturfestivaler og et internationalt borgmestertopmøde

i København. Endelig afholder World Outgames en

menneskerettighedskonference, hvor der forventes

minimum 1.000 deltagere fra hele verden.

Afviklingen af World Outgames kommer til at involvere flere af

regionens kommuner: Københavns Kommune, Frederiksberg

Kommune, Hvidovre Kommune, Ballerup Kommune og

Gladsaxe Kommune.

Mere end 95 % af deltagerne kommer fra udlandet, ligesom øvrige

turister og tilrejsende i forbindelse med Outgames primært er

internationale gæster. Der forventes mere end 500 internationale

journalister. World Outgames fører desuden en global markedsfø-

ringskampagne i samarbejde med Visit Denmark, Wonderful

Copenhagen og Copenhagen/Øresund, der markerer hele regionen

i internationale medier og ved events i udlandet.

Ansvar/projektledelse World Outgames 2009 sekretariat

Tidsplan 25. juli – 2. august 2009

Værdi(er) Kreativitet og mangfoldighed

Lokal forankring Høj

Blivende værdi Høj

International gennemslagskraft Høj


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Titel 10. Begivenhedscenter for kompetenceudvikling og netværk

Formål At udnytte regionens begivenhedspotentiale ved at samle viden,

erfaringsudveksling og netværksdannelse. At styrke regionens

internationale begivenheder og styrke profilen såvel udad som

indadtil.

Beskrivelse Koordinering af netværk og kompetenceudviklingsinitiativer:

Centret skal fungere som tovholder og facilitere kompetence-

udviklingsinitiativer som workshops og den regionale ressource-

allokering, samt koordinering af arbejdet med nationale

og internationale netværk.

Workshops: I samarbejde med eksisterende kompetencer inden for

begivenhedsbranchen tilbydes praktiske workshops omkring den

håndværksmæssige side af faget.

Hjælp og uddannelse til sponsorudbydere i regionen:

Der skal eksempelvis udvikles et forum, hvor mindre og

mellemstore sports- og kulturinstitutioner kan blive klædt på til

at udvikle og sælge sponsorprodukter, der møder

erhvervslivets behov. Dette gøres ikke med forkromede

seminarer, men derimod med handlingsorienterede workshops og

manualer, hvor den enkelte får konkret sparring og anvendelige

værktøjer med hjem. Efterfølgende kan der arbejdes med

ERFA-grupper og spredning af ’best practice’.

Begivenhedsnetværk: Der skal udvikles et webbaseret netværk,

der henvender sig til begivenhedsaktører inden for kultur, sport,

erhverv samt det offentlige. Et netværk som skal samle

branchen ved at skabe debat, erfarings- og kompetenceudveksling

gennem uddannelser, workshops og events. 25

En del af begivenhedscentrets opgaveformulering skal være udar-

bejdelse af en:

Regional kommunikationsplatform: Platformen består af en værk-

tøjskasse, der skal guide begivenhedsarrangører i realiseringen af

begivenheder.

Som del af værktøjskassen udarbejdes et regionalt logo, der

skal bruges til blåstempling af begivenheder. Det vil være et

kvalitetsstempel, der udadtil vil skabe genkendelighed og sam-

menhæng, mens det indadtil vil styrke identifikation samt ligeledes

synergien mellem regionens begivenheder. Endvidere skal det

overvejes om der skal udvikles et slogan.

43

25: Kommunikationsforum er

en relevant inspirationskilde.

Der læses dagligt ca. 2.000

artikler på Kommunikationsforum,

op mod 50.000

besøger sitet om måneden og

nyhedsbrevet sendes ugentligt

til over 18.000 modtagere.

Kommunikationsforum er den

hurtigst voksende danske

kommunikationsfaglige portal

på internettet, som vokser med

omkring 500 nye tilmeldte om

måneden.

.

Kilde: Kommunikationsforum


44 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Beskrivelse, fortsat Både slogan og logo kan bruges i kommunikationen af begivenhe-

der, men også som velkomst, når tilrejsende besøger regionen.

Fx i Københavns Lufthavn, Hovedbanegården, Øresundsbroen,

Helsingør færgeleje etc.

Ansvar/projektledelse Centret placeres hos Wonderful Copenhagen

Tidsplan 2012

Værdi(er) Mangfoldighed, kreativitet og miljøbevidsthed

Lokal forankring Høj

Blivende værdi Høj

International gennemslagskraft Lav med pil opad


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen 45

Titel 11. Byen som Scene (arbejdstitel)

Formål At styrke regionens internationale begivenheder ved at opgradere

særlige steders betydningsdannende potentiale.

Beskrivelse Byen som scene: Projektet ønsker at udvikle byens identitet og

branding ved at iscenesætte en række særlige steder i regionen.

Et eksempel kan være et forløb af integrerede begivenheder med

forskellige lyd og lysinstallationer på udvalgte steder både i

København city og i de omgivende mellemstore og mindre byer.

Som eksempel kan nævnes det igangsatte ”Lys og Lyd”-projekt.

Dette kan være med til at udvide stedernes begivenhedspoten-

tiale ved at udvide forståelsen af, hvor, hvordan og med hvem

kunst og andre betydningsdannende aktiviteter normalt kan udfol-

des i city og i de omgivende byer og steder. Ud over bygninger

og åbne pladser kunne det fx være i smalle gader, metrotunneler,

på tage og omkring og på vand. Desuden kan mange forskellige

grupper, fx det lokale forenings- og erhvervsliv, offentlige

organisationer og privatpersoner inddrages.

Byen som scene vil afspejle, iscenesætte og reflektere en

foranderlig verden, hvor nye medier og kommunikationsformer

opgraderer byens rum, udfordrer vores forestillingsverden og giver

forskellige grupper nye kreative muligheder for at deltage og

engagere sig.

Byen som scene vil have international branding-værdi såvel i

forhold til profilering af konkrete steder og events som i forhold til

profilering af regionens innovationskraft, kreativitet og kvalitet.

Ansvar/projektledelse Københavns Internationale Teater (KIT), Region Hovedstaden,

Wonderful Copenhagen, kommunerne og relevante konsulenter

Tidsplan 2008

Værdi(er) Mangfoldighed, kreativitet og miljøbevidsthed

Lokal forankring Høj

Blivende værdi Høj

International gennemslagskraft Medium med pil opad Projektet vil have en stor potentiel

international værdi i forhold til profilering af både konkrete

events samt af regionens innovative kreativitet og kvalitet


46 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Titel 12. Børnekultur (arbejdstitel)

Formål At samle regionens børn og borgere om en række aktiviteter, at

give et løft til det tværgående samarbejde og positionere hoved-

stadsregionen som én af verdens førende regioner indenfor

børnekultur.

Beskrivelse På baggrund af erfaringerne fra den tredages internationale

børnekulturkonference IMAGINE CHILDREN IMAGINE – kultur for,

med og af børn, som fandt sted i København d. 20-22. maj 2008,

tages stilling til, om konferencen skal blive en tilbagevendende

begivenhed.

ASSITEJ Verdenskongres 2011: Den internationale organisation for

professionelt teater for børn og unge (ASSITEJ) afholder deres

verdenskongres i København/Malmø i 2011. Organisationen, der

har over 75 medlemslande i hele verden, afholder sin

verdenskongres hvert tredje år. Ved kongressen i 2011 byder

hovedstadsregionen velkommen til international teaterfestival, div.

seminarer, symposier og samarbejdsprojekter.

Børnekulturen kan generelt integreres i andre begivenheder: fokus

på kokkekunst i forbindelse med Copenhagen Cooking, design i

Design:WEEK, deltagelse i Bike City Copenhagen.

Ansvar/projektledelse Børnekulturelt Netværk i Hovedstadsregionen

Tidsplan Afhænger af evaluering

Værdi(er) Kreativitet og mangfoldighed

Lokal forankring Høj

Blivende værdi Høj

International gennemslagskraft Lav i den første periode. Området kan blive internationalt kendt for

at være en rejse værd på børnekulturområdet


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen 47

Titel 13. Ungdomskultur

Formål At styrke regionens førende begivenheder inden for

ungdomskultur.

Beskrivelse GAM3: GAM3 er en gadekulturevent med fokus på integration,

streetbasket og hiphop. GAM3 har med internationale

samarbejdspartnere gode muligheder for eksponering i udlandet

GAM3 består bl.a. af en streetbasket-turnering, hvor finalerne

afvikles på Rådhuspladsen. Ud over at fortælle om regionens

arbejde med ungdomskultur giver det gode muligheder for at

sende unikke billeder til omverdenen.

VM Taekwondo: For første gang nogensinde er Danmark vært for

et VM i taekwondo. I uge 42 vil Ballerup Super Arena danne

rammen om en spektakulær begivenhed i en sport som dyrkes

af 55 millioner udøvere på verdensplan. Taekwondo dyrkes i

Danmark af mange med indvandrerbaggrund, og begivenheden

indeholder gode muligheder for at kommunikere regionens

mangfoldighed til det store internationale presseopbud.

Distortion: Natte- og gadekulturfestival som er afholdt siden 1999.

Festivalen er mobil og rykker fra den ene bydel til den anden i

løbet af de fem dage, den varer. En stor del af Distortion foregår i

det offentlige rum og inddrager gennem koncerter og happenings

alt lige fra baggårde, pølsevogne, parker til både etc.

Strøm: Elektronisk musikfestival som er afholdt første gang i 2007.

Københavns elektroniske musikscene er gået sammen om Strøm

og har skabt en festival med internationalt potentiale.

Festivalen foregår på byens klubber, i det åbne rum og har

Enghaveparken som omdrejningspunkt. Det er Strøms vision at

blive Nordeuropas toneangivende elektroniske musikbegivenhed.

Ansvar/projektledelse GAM3, Dansk Taekwondo Forbund, Distortion, og

Wonderful Copenhagen

Tidsplan 2009

Værdi(er) Kreativitet og mangfoldighed

Lokal forankring Høj

Blivende værdi Høj

International gennemslagskraft Middel


48 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Titel 14. Kulturarv (arbejdstitel)

Formål At samle regionens borgere og kulturarvs-institutioner om en

række aktiviteter og positionere hovedstadsregionen

kulturarv-området.

Beskrivelse ICOM: Der arbejdes for at få den internationale

museumskonference ICOM til hovedstadsregionen i 2016. Samtidig

introduceres et tema, som både samler lokalt/regionalt, giver

tilrejsende unikke oplevelser og skaber internationale samarbejder.

Copenhagen Treasure Challenge (CTC): En ny begivenhed udviklet

af erhvervsnetværket Copenhagen Alliance i samarbejde med

Wonderful Copenhagen. Begivenheden er en skattejagt i storbyen,

som går ud på at udforske og opdage hele regionens ’skjulte’

slotte, borge, fæstninger og kulturskatte. Begivenheden finder

både sted i fysisk i det offentlige rum og virtuelt på nettet.

CTC henvender sig til familier med børn i alderen 6-12 år. Det er

planen at CTC skal realiseres første gang i 2010 og siden være en

tilbagevendende begivenhed.

Ansvar/projektledelse Afhænger af interesse fra ICOM’s danske bestyrelse

Tidsplan 2010 og 2016

Værdi(er) Kreativitet og mangfoldighed

Lokal forankring Høj

Blivende værdi Middel

International gennemslagskraft Lav (konferencen er betydningsfuld, men ikke specielt synlig)

Høj (CTC)


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

6. Organisering og finansiering

Formålet med hovedstadsregionens begivenhedsstrategi

er at sikre, at internationale

begivenheder i regionen skaber lokal forankring

og udvikling, blivende værdi og vækst samt

international gennemslagskraft og branding. Det

betyder, at begivenheder skal flette sig sammen

med og bidrage til det brede sports-, viden- og

kulturliv (vækstlagene i regionen), udfordre og

udvikle det professionelle begivenhedsmiljø i regionen

(regionens ’begivenhedsklynge’), bidrage

positivt og fornyende til regionens internationale

brand samt vinde internationale begivenheder til

regionen.

Indsatsområder for begivenhedsstrategien kommer

til udtryk i den foreslåede initiativliste.

Organisering: En af hjørnestenene i den foreslåede

begivenhedsstrategi er en større og mere

effektiv medvirken af regionens kommuner og

andre aktører i en samlet begivenhedsaktivitet.

Dette kan ske ad to spor:

a) det ene spor tager udgangspunkt i Copenhagen

Eventures hidtidige udbudspraksis og

handler om kommuners og andre parters øgede

medvirken i regionalt udbudte events, fx Bike

City. Til dette formål forventes det, at Region

Hovedstaden til delfinansiering afsætter en

eventpulje af de regionale kulturmidler.

b) det andet spor handler om at skabe lokalt

forankrede begivenheder, der får et regionalt

perspektiv i form af aktivitetssamvirke og fælles

markedsføring. Til dette formål forventes det, at

Vækstforum Hovedstaden afsætter et beløb af

de regionale erhvervsfremmemidler til medfinansiering

i et fælles kompetence-udviklingsprojekt

(Socialfonden). Andre parter i projektet kan være

kommuner og andre aktører på området.

Som organisatorisk ramme for den 3-årige eventstrategi

etableres Center for Begivenhedsudvikling

i hovedstadsregionen. Centret skal omfatte

to funktioner:

1. Begivenhedscenter, der medvirker til at sikre

kvaliteten i regionens internationale begivenheder

og tilbyder de regionale begivenhedsoperatører

en ’værktøjskasse’ og et ’rejsehold’ af

konsulenter, som rykker ud og rådgiver omkring

eventmanagement, finansiering og kommunikation.

2. Kompetenceudvikling og netværksplatform,

der tilbyder eventkompetenceudvikling til

medarbejdere i Hovedstadsregionens kommuner

og private aktører. Platformen skal sikre koordinering

og kvalitet i kompetenceudvikling for at

udvikle lokalt forankrede begivenhedsforløb.

Begivenhedscenter og Kompetenceudvikling og

netværksplatform placeres fysisk i Copenhagen

Eventures/Wonderful Copenhagen. Begivenhedscentret

bemandes eksempelvis med 1,5+

konsulenter (2,5 årsværk) samt ressourcer til

løbende udvikling af website, der giver åben

adgang (værktøjskasse, netværk). Kompetenceudvikling

og netværksplatform bemandes med

én koordinator/uddannelsesleder (et årsværk)

samt ressourcer til kompetenceudviklingsforløb

og workshops/laboratory-processer.

49


50 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Finansiering: Gennemførelsen af den foreslåede

treårige begivenhedsstrategi foreslås baseret på

en samlet budgetramme på ca. 60 mio. kr.

Budgettet forudsættes finansieret ud fra en

flerdonor-finansieringsmodel med bidrag fra hhv.

staten, erhvervslivet, Region Hovedstadens regionale

erhvervsfremmemidler, kommunerne og

Den Europæiske Regional- eller Socialfond.

Med hensyn til delfinansiering fra staten og erhvervslivet

tages udgangspunkt i den opbyggede

fundraising-ekspertise hos Copenhagen Eventures.

Disse midler forventes fortrinsvis at gå til

udvikling og tiltrækning af de konkrete begivenheder

– i samfinansiering med Region Hovedstadens

begivenhedspulje, interesserede kommuner m.fl.

Med hensyn til delfinansiering fra de øvrige

bidragsydere kunne sammensætningen være de

regionale kultur- og erhvervsfremmemidler (til en

begivenhedspulje og til medfinansiering af strukturfondsprojekt),

kommunerne og Den Europæiske

Regional- eller Socialfond. Finansieringen af

Center for Begivenhedsudvikling i hovedstadsregionen

kunne med dette udgangspunkt etableres

via ansøgning til Den Europæiske Socialfond,

hvor Socialfonden står for 50 %, regionale midler

25 % og kommuner og andre aktører herunder

Wonderful Copenhagen 25 %. Selvom noget af

medfinansieringen (til socialfondsprojektet) kan

ske med medarbejdertimer, så vil det konkrete

niveau for bl.a. regionernes og kommunernes

medfinansiering bl.a. afhænge af budgetsituationen

for 2009.

50


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

7. Evaluering

Evalueringen af begivenhedsstrategien foreslås

at blive gennemført på baggrund af de opstillede

mål. Evalueringsplanens vej bliver dermed

firsporet og parametrene, der måles på, bliver

initiativkataloget, begivenhederne, begivenhedscentret

samt beskæftigelse og omsætning. De

enkelte parametre gennemgås i det følgende.

1. Initiativkatalog: Er strategiens initiativer

gennemført eller sat i gang?

Begivenhedsstrategien optegner 14 konkrete

indsatsområder, der, hvis de realiseres, vil bringe

regionen nærmere visionen om at blive blandt

Europas førende begivenhedsregioner. Indsatsområderne

relaterer sig alle til strategien,

værdier og ønske om lokal forankring og vækst,

blivende værdier og udvikling samt international

gennemslagskraft og branding. Bliver initiativerne

gennemført, står hovedstadsregionen således

ikke alene med en imponerende begivenhedsportefølje,

der kan måle sig internationalt,

men også med en lang række stærkt forgrenede

initiativer, som er forankret i forhold til regionens

begivenhedsnetværk, borgere og sidst men ikke

mindst selve hovedstadsregionens identitet.

2. Begivenheder: Har hovedstadsregionen tre

årlige spydspidsbegivenheder – med afsæt

i regionens værdier – som har international

gennemslagskraft?

Der skal unikke begivenheder til, hvis en region,

en by eller et land vil markere sig på det internationale

begivenhedsmarked. Det er vigtigt, at

hovedstadsregionen råder over en bred vifte af

begivenheder, men det er afgørende, at nogle af

disse har stor international gennemslagskraft, og

at de er tilbagevendende. Senest i 2012 skal hovedstadsregionen

råde over mindst tre spydspidsbegivenheder,

der kan trække internationalt fokus.

3. Begivenhedscenter: Er der etableret et

regionalt begivenhedscenter?

Strategien har som mål, at der etableres et

begivenhedscenter for kompetenceudvikling og

netværk. Centret skal være regionalt omdrejningspunkt

i tilblivelsen af nye og videreudviklingen

af etablerede begivenheder. Desuden skal

centret tilbyde forskellige konsulentydelser og i

det hele taget højne regionens begivenhedsniveau.

Formelt placeres begivenhedscentret hos

Wonderful Copenhagen, og det skal senest være

etableret med udgangen af 2012.

4. Beskæftigelse og omsætning: Beskæftiger

regionen 2.000 mennesker og omsætter for 1

mia. kroner inden for begivenhedsøkonomien?

I 2005 omsatte hovedstadens store begivenheder

for ca. 750 mio. kroner årligt og skabte

beskæftigelse for ca. 1.000 mennesker. Hvis

strategiens ambitiøse mål skal indfries skal

beskæftigelsen som minimum være fordoblet i

2012. Samme år skal den begivenhedsrelaterede

omsætning ligge på 1 mia. kr.

For alle fire områder gælder, at der skal udarbejdes

en række specifikke underområder og

definitioner, der kan belyse, hvorvidt strategien

har levet op til målene.

Resultaterne indgår i en samlet evalueringsplan,

der munder ud i en analyse, som bliver offentligt

tilgængelig. Evalueringen bør gennemføres af

det nyetablerede begivenhedscenter i samarbejde

med Region Hovedstaden, regionens

kommuner, relevante begivenhedsorganisationer,

uddannelsesinstitutioner og eventuelt eksterne

konsulenter.

51


52 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

8. Tidsplan

Begivenhedsstrategien for hovedstadsregionen

er gældende fra efteråret 2008 til og med

udgangen af 2011. Strategien fokuserer selvsagt

på begivenheder og initiativer inden for denne

tidshorisont, men skal strategiens ambitionsniveau

leves ud, er det nødvendigt, at der arbejdes

kontinuerligt med begivenhedsarbejdet i regionen

- også i perioden efter 2011. En topposition på

det internationale begivenhedsmarked er et langt

og sejt træk og vil på intet tidspunkt være en

blivende position, hvis der ikke løbende videreudvikles

på området. Det er visionen for strategien

netop en rettesnor for, da den rækker ud over den

gældende tidshorisont. Det er med andre ord ikke

realistisk, at hovedstadsregionen allerede i 2011

vil være blandt Europas førende begivenhedsbyer.

Begivenhedsstrategien fungerer dermed både

som overbygning på det fundament, der gennem

de sidste 10 år er skabt i regionen, og som pejlemærke

for årene, der kommer – også efter 2011.

Nedenstående er en overordnet tidsplan med

reference til de konkrete indsatsområder, som

beskrevet ovenfor.

2009

Byen som scene – lys og lyd.

(Dato endnu ikke fastlagt)

Februar 2009

05. – 08. Copenhagen Fashion Week

13. – 15. Bane World Cup cykling

(Ballerup Super Arena) (Bike City Copenhagen)

Forår 2009

Etablering af kompetenceudvikling og netværk.

(Dato endnu ikke fastlagt)

Etablering af begivenhedscenter

(Dato endnu ikke fastlagt)

Maj 2009

BMX World Cup (Københavns BMX bane)

(Dato endnu ikke fastlagt)

Juni 2009

GAM3

(Dato endnu ikke fastlagt)

Distortion

(Dato endnu ikke fastlagt)

Det store grønne børne- og familiecykelløb

(Dato endnu ikke fastlagt)

2009

Byen som scene – lys og lyd.

(Dato endnu ikke fastlagt)

August 2009

06. – 09. Copenhagen Fashion Week

Copenhagen Cooking

(Dato endnu ikke fastlagt)

Strøm

(Dato endnu ikke fastlagt)

Around the Sound

(Dato endnu ikke fastlagt)

September 2009

Cph Design:WEEK

27. august - 6. september

Designercykelløb

(Dato endnu ikke fastlagt)

Oktober 2009

01. – 09. oktober IOC-kongres og -session

(Bella Center)

10. – 17. oktober Taekwondo VM

28. oktober – 1. november WOMEX

(Bella Center)


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

November 2009

30. november - 11. december FN’s klimatopmøde

(Bella Center)

Marts 2010

25. – 28. marts Bane VM cykling

(Balllerup Super Arena)

Februar 2010

Copenhagen Fashion Week

(Dato endnu ikke fastlagt)

August 2010

Copenhagen Fashion Week

(Dato endnu ikke fastlagt)

Copenhagen Cooking (

(Dato endnu ikke fastlagt)

Strøm

(Dato endnu ikke fastlagt)

Around the Sound

(Dato endnu ikke fastlagt)

September 2010

Danish Design Week

(Dato endnu ikke fastlagt)

Designercykelløb

(Dato endnu ikke fastlagt)

21. – 25. september Landevejs VM cykling

(Rudersdal og Kbh. City)

Oktober 2010

Copenhagen Treasure Challenge

(Dato endnu ikke fastlagt)

27. – 31. oktober WOMEX

Februar 2011

Copenhagen Fashion Week

(Dato endnu ikke fastlagt)

August 2011

Copenhagen Fashion Week

(Dato endnu ikke fastlagt)

Copenhagen Cooking

(Dato endnu ikke fastlagt)

Strøm

(Dato endnu ikke fastlagt)

Around the Sound

(Dato endnu ikke fastlagt)

September 2011

Danish Design Week

(Dato endnu ikke fastlagt)

Designercykelløb

(Dato endnu ikke fastlagt)

Oktober 2011

Copenhagen Treasure Challenge

(Dato endnu ikke fastlagt)

26. – 30. okt. WOMEX

December 2012

Senest ved udgangen af 2012 skal der være

etableret et regionalt begivenhedscenter.

2016

ICOM

(Dato endnu ikke fastlagt)

53


54 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

KUlTURHAVN

Foto: Jakob Boserup

9. Appendix

Begivenhedsstrategien for hovedstadsregionen er

skrevet af Ulrich Ammundsen (senior projektleder)

og Martin Bender (underdirektør), begge Wonderful

Copenhagen, i tæt samarbejde med medlemmerne

af arbejdsgruppen, som består af:

Henrik Madsen,

udviklingschef Region Hovedstaden

lene Bjerre Herdel,

chefkonsulent Region Hovedstaden

Henrik Sparre-Ulrich,

projektleder Region Hovedstaden

Jørgen Sprogøe Petersen,

kultur- og fritidschef Helsingør Kommune

Mads Monrad Hansen,

specialkonsulent Københavns Kommune

Flemming Olesen,

børne- og kulturdirektør.

Tak til

Der skal lyde en stor tak til hovedstadsregionens

kommuner, kultur-institutioner og begivenhedsorganisationer

som har bidraget med input i

tilblivelsen af strategien.

Derudover har Eskild Hansen, Fri Agent, Mikkel B.

Rasmussen, partner i Red Associates og Jeppe

Lauritzen, administrerende direktør i Promovator

leveret indhold til strategien.


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

9.1

Bilag 1.

Befolkningens holdning til sponsorater



















9.2

Bilag 2.

Vækst og fordeling

Størrelse:

Mio DKK Sport Kultur Socio Andet Total

Sponsorfee 1165 193 117

Aktivering 753 125 75 154

Total 1918 318 193 154 2583

Vækst:

2000-2001 2001-2002 2002-2003 2003-2004 2004-2005 2005-2006

16.60 % 14.10 % 6,10 % 18,10 % 9,20 % 10,3 %

55


56 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

9.3

Bilag 3.

Sponsorernes behov

Adgang til hospitality ydelser

Synlghed/eksponering

Titelsponsor eller dominerende position i porteføljen

Brancheeksklusivitet

Brug af sponsorobjektet i virksomheden markedsføringsmateriale

Virksomhedslogo i sponsorbjektets markedsf øringsmateriale

Mulighed for at sample til tilskuere/medlemmer

Rettigheden til at bruge sponsorobjektets logo

Tilstedværelse på sponsorobjektets website

Adgang til sponsorobjektets e-mail database

Adgang til analyser af sponsorobjektet

Annonce i kamaprogram

Andet

Kilde: Sponsor beslutningstager analysen, Promovator

9.4

Bilag 4.

Begivenhedsrelaterede

uddannelser i Danmark.

Beskrivelserne af de enkelte uddannelser er hentet

fra de respektive uddannelsesinstitutioners

hjemmesider.

RUC

Master i Oplevelsesledelse (MOL)

Masteruddannelse i ledelse som indeholder særlige

elementer af oplevelses- og serviceledelse

foruden almene ledelseselementer.

De studerende får kompetencer, der:

• Gør dem i stand til at forstå og lede service- og

oplevelses-processer og skabe øget kundetil-

fredshed

• Er udviklings- og innovationsorienterede

• Giver dem almene ledelseskvalifikationer

37%

34%

34%

25%

22%

19%

16%

9%

9%

6%

3%

75%

75%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

CBS

BSc in Business Administration and Service

Management

The BSc in Business Administration and Service

Management is an international programme focused

on the service industry. It combines business

economic disciplines and methods with themes

such as the hospitality industry, cultural institutions

and attractions, lei-sure and sports organisations,

as well as the travel and transport industry.

Upon graduation you will have acquired knowledge,

skills and an understanding of the strategic

and economic potential of businesses. You will

have the qualifications to function as administrator

or manager, primarily in:

• The tourism, hotel and restaurant sectors

• Cultural institutions and similar places of

interest

• Organisations related to leisure and sports

activities

• Travel bureaus and transportation companies


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Syddansk Universitet

HA Sport Management

Den treårige bacheloruddannelse i HA Sport

Management giver kendskab til sports- og

eventområdet. Uddannelsen giver i særlig grad

kompetencer inden for: branding, eventmanagement,

projekt-ledelse, forbrugerkultur og –adfærd,

projektevaluering og investe-ringsanalyse,

erhvervs- og sportsjura samt sponsoratfinansiering.

Uddannelsen giver en solid ballast indenfor

erhvervsøkonomi og kombinerer denne med

viden, som er målrettet de virksomheder og organisationer,

der arbejder med sport og events.

Aalborg Universitet

Oplevelsesdesign, Cand.it.

Kandidatuddannelsen i Oplevelsesdesign er en

tværfaglig 2-årig uddannelse, der sætter fokus

på design (teorier, metoder og værk-tøjer) af

digitale medieteknologier og produkter, der kan

understøt-te og formidle oplevelser. Det kan

eksempelvis være i forbindelse med formidling

på museer eller andre kulturinstitutioner,

e-læring, design af oplevelsesberigede produkter

for erhvervslivet , fx i form af nye produkter

eller i markedsføringsøjemed, design af digitale

turistteknologier eller design af indhold til og

realisering af intelli-gente bygninger.

Roskilde Højskole

Roskilde Festival er klar til at bygge en helt ny Roskilde

Højskole på Unicon-området i den sydlige del

af Roskilde. Højskolen skal have plads til 100 elever,

10 faste lærere samt administration og ledelse.

Derudover vil der være freelance lærere tilknyttet

skolen. Planen er, at højskolen skal stå

endelig færdig om tre år. Tilbuddet til eleverne

bliver hovedsageligt undervisning i at arrangere

og udvikle store arrangementer.

Rytmisk Musikkonservatorium

Music Management

Bacheloruddannelse i Music Management er en

uddannelse i ledelse og innovation. Uddannelsen

blev oprettet i 2002 på baggrund af et ønske

fra musikbranchen. Uddannelsen giver erhvervskompetencer

med henblik på ansættelse i en

virksomhed eller etablering af egen virksomhed

i musikbranchen. Desuden kvalificerer uddannelsen

til videregående studier på beslægtede

kandidatuddannelser. Bache-loruddannelsen i

Music Management er en tværfaglig uddannelse,

der på forskningsbaseret grundlag kombinerer

samfundsfaglige og humanistiske fagområder

med praktiske, professionsrettede studier.

Det Jyske Musikkonservatorium

Music Management

Music Management-videreuddannelsen er designet

i et samarbejde mellem musikbranchen,

Handelshøjskolen, Kaospiloterne og Det Jyske

Musikkonservatorium. Undervisningen trækker

på lærerkræfter fra både musikbranchen og de

nævnte institutioner. Uddannelsen retter sig mod

alle dele af musiklivet, såvel rytmisk som klassisk.

9.5

Bilag 5.

Oversigt over hovedstadsregionens

faciliteter.

Internationale faciliteter er defineret som

værende egnet til større, internationale

begivenheder, mens nationale og lokale primært

huser begivenheder, der henvender sig til et

nordisk/dansk eller lokalt publikum. Der kan

naturligvis være undtagelser.

Internationale

Ballerup Super Arena

Bella Center

DR Koncerthus

Forum

K.B. Hallen

Operaen

PARKEN

Rådhuspladsen

Kronborg Slot

Tivoli

VEGA

Øksnehallen

57


58 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Nationale

Amager Bio

Brøndby Hallen

Den Grå Hal

Det Kongelige Teater

Ledreborg

Pumpehuset

Radiohusets Koncertsal

Ringsted Kongrescenter

Roskilde-Hallerne

Rust

Skuespilhuset

Stengade 30

Turbinehallerne

Valby Hallen

VIP A/S

lokale

Amager Jazzklub

Amager Kulturpunkt

Bartof Café

Birdland Copenhagen

Blue Grass Denmark

Brønshøj Jazz Club og Pilegården

Byens Lys

Café Blågårds Apotek

Café Bopa

Café Pios

Café Sommersko

Charlottehaven

Christianshavns Beboerhus & Sofies Jazzklub

Cirkusbygningen

Club Klondyke

Club Mambo

Copenhagen Jazz House

Culture Box

Det Danske Suzuki Institut

DGI-byen

Drop Inn – Jazz

El Duende

Etnorama

Falconer Kongres Center

Fingerbøllet

Forbrændingen, regionalt spillested

Foreningen Musik i Byggeriets Hus

Frederiks Bastion

Gimle

Gladsaxe Teater

Global Copenhagen

Huset

Ingolfs Kaffebar

Jazz Club Loco

Jazz Vocal Live

Jazzcup

Karens Minde Kulturhus

Klauzdal

Klaverfabrikken, kultur- og aktivitetshus

Klub Argot

Komponent

Krunch/Rock Ama’r

Kulturcenter Baltoppen

Kulturhuset Bispebjerg Nordvest

Kulturhuset Islands Brygge

Kulturhuset Krudttønden

Kulturhuset Toldkammeret

Kulturhuset Valhalsgade

Kulturhuset Viften

Kulturkajen Docken

Kvarterhuset

Københavns Kommunale Musikskole

Københavns Kulturcenter

La Fontaine

Lades Kælder

LEVEL CPH

Live Jazz c/o Steen Rettrup

Long John

Long John Jazzklub

Loppen

MGK i Frederiksborg Amt

MGK i Ishøj

MGK i Køge

Miss Kitty’s Social Club

Mojo ApS

Moltkes Palæ

Mungo Park

Musichouse Brønshøj, Pilegården

Musikforeningen 5-Øren

Musikforeningen Billen

Musikforeningen Bygningen c/o Teaterbygningen

Musikforeningen fra Runddelen til Pilegården


Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Musikforeningen Loppen

Musikforeningen Subotnick

Musikforeningen Trekanten

Musikhuset Elværket

Musikhøjskolen på Frederiksberg

Musikteatret Undergrunden

Nordatlantens Brygge

Nordsjællands Konference Center

Pakhus 11

Paradise Jazz

Park Café

Pilegården

Portalen i Greve

Roskilde Kongres Center

Sjællands Symfoniorkester

Skovriderkroen

Sofiekælderen

Spillestedet Kanten

Sportscaféen, Nørrebrohallen

Studenterhuset

Støberiet

Swingin’ Copenhagen

Sydhavnens Musikforening c/o Karens Minde

Templet

Tex Hot’n’Rock Aps

The Rock

Unicorn Jazz

Valby Kulturhus

Vanløse Jazzklub

Vanløse Kulturhus

Worldbeat

Kilder:

Region Hovedstaden,

Wonderful Copenhagen Kongres,

Kulturmetropol Øresund, Spillesteder.dk og

Københavns Kommune.

59


60 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen

Vækstforum Hovedstaden, kommunerne i

hovedstadsregionen og Wonderful Copenhagen

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Fond

for Regionaludvikling

Vi investerer i din fremtid

More magazines by this user
Similar magazines