Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
fra andre socioøkonomiske strukturer, <strong>og</strong> at dette sandsynligvis<br />
betyder, at de møder den danske kontekst med<br />
andre, men d<strong>og</strong> ikke uforanderlige, kulturelle forståelser.<br />
Der bliver således ikke i den offentlige debat skelnet<br />
mellem hvorvidt majoritetssamfundet bør være orienteret<br />
om, forstå, tage hensyn til, helt acceptere eller modsat,<br />
helt afvise minoriteters kulturelle forståelser. Kultur<br />
ses på en gang som et statisk hele <strong>og</strong> som én bevidst<br />
position, som det anses, at man kan vælge til <strong>og</strong> fra. For<br />
at i mødekomme det demokratiske underskud, som<br />
globaliseringen har efterladt, kunne det i stedet være<br />
givtigt, at anse kultur som individers flerhed af personlige<br />
identiteter, der er afhængige af tid, rum <strong>og</strong> individets<br />
position, - identiteter, som er indlejret som vaner i<br />
kroppens praksis, i diskurser, i moral, etc., <strong>og</strong> som derfor<br />
kun ændrer sig trægt over tid på baggrund af de nye<br />
muligheder <strong>og</strong> positioner, som vedkommende individ<br />
stilles til rådighed i nye omgivelser. 66<br />
I de senere år har forskere henledt opmærksomheden<br />
på betydningen af samfundets anerkendelse af individets<br />
identitet for dets evne til at fungere som medborger.<br />
Denne position kan ses som en viderefortolkning<br />
af den kommunitaristiske position, nemlig at medborgerskab<br />
er grundet i menneskets oplevelse af at være del<br />
af et fællesskab. Hvor kommunitaristerne lægger vægt<br />
på det enkelte menneskes socialisering ind i et givent<br />
fællesskab via spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> kultur, argumenterer Honneth<br />
for, at samfundets anerkendelse af individet på alle planer,<br />
både personlige, juridiske <strong>og</strong> sociale, er en betingelse<br />
for at en positiv personlig <strong>og</strong> samfundsmæssig<br />
identitetsdannelse kan finde sted. Kun når individet har<br />
en positiv selvtillid, selvrespekt <strong>og</strong> selvbevidsthed kan<br />
det deltage <strong>og</strong> ønsker det at deltage i samfundsmæssige<br />
sammenhænge. 67 I tråd med dette udgangspunkt,<br />
har forskning påvist, at når individuelle former for livsførelse<br />
<strong>og</strong> tro vurderes af det omgivende samfund som<br />
mindreværdige eller utilstrækkelige, fratages det bedømte<br />
individ sine muligheder for at tillægge egne evner <strong>og</strong><br />
færdigheder n<strong>og</strong>en form for positiv værdi, hvilket fører<br />
66 Bourdieu 2000: 195<br />
67 Honneth, 1995, Taylor 1994, Wiktorowicz 2005<br />
KØBENHAVNS UNIVERSITET<br />
til reducerede muligheder for en social hensigtsmæssig<br />
identitetsdannelse, dernæst manglende ansvarsfølelse <strong>og</strong><br />
følgelig til forringede deltagelses i de samfundsmæssige<br />
institutioner. 68<br />
68 Appiah 2005: 213 ff. , Forst 2002: 258, McGown 1999: 7, Kymlicka<br />
& Norman, 1994: 370<br />
<strong>Magt</strong>, <strong>Medborgerskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Muslimske</strong> <strong>Friskoler</strong> i <strong>Danmark</strong><br />
23