Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

fra andre socioøkonomiske strukturer, og at dette sandsynligvis betyder, at de møder den danske kontekst med andre, men dog ikke uforanderlige, kulturelle forståelser. Der bliver således ikke i den offentlige debat skelnet mellem hvorvidt majoritetssamfundet bør være orienteret om, forstå, tage hensyn til, helt acceptere eller modsat, helt afvise minoriteters kulturelle forståelser. Kultur ses på en gang som et statisk hele og som én bevidst position, som det anses, at man kan vælge til og fra. For at i mødekomme det demokratiske underskud, som globaliseringen har efterladt, kunne det i stedet være givtigt, at anse kultur som individers flerhed af personlige identiteter, der er afhængige af tid, rum og individets position, - identiteter, som er indlejret som vaner i kroppens praksis, i diskurser, i moral, etc., og som derfor kun ændrer sig trægt over tid på baggrund af de nye muligheder og positioner, som vedkommende individ stilles til rådighed i nye omgivelser. 66 I de senere år har forskere henledt opmærksomheden på betydningen af samfundets anerkendelse af individets identitet for dets evne til at fungere som medborger. Denne position kan ses som en viderefortolkning af den kommunitaristiske position, nemlig at medborgerskab er grundet i menneskets oplevelse af at være del af et fællesskab. Hvor kommunitaristerne lægger vægt på det enkelte menneskes socialisering ind i et givent fællesskab via sprog og kultur, argumenterer Honneth for, at samfundets anerkendelse af individet på alle planer, både personlige, juridiske og sociale, er en betingelse for at en positiv personlig og samfundsmæssig identitetsdannelse kan finde sted. Kun når individet har en positiv selvtillid, selvrespekt og selvbevidsthed kan det deltage og ønsker det at deltage i samfundsmæssige sammenhænge. 67 I tråd med dette udgangspunkt, har forskning påvist, at når individuelle former for livsførelse og tro vurderes af det omgivende samfund som mindreværdige eller utilstrækkelige, fratages det bedømte individ sine muligheder for at tillægge egne evner og færdigheder nogen form for positiv værdi, hvilket fører 66 Bourdieu 2000: 195 67 Honneth, 1995, Taylor 1994, Wiktorowicz 2005 KØBENHAVNS UNIVERSITET til reducerede muligheder for en social hensigtsmæssig identitetsdannelse, dernæst manglende ansvarsfølelse og følgelig til forringede deltagelses i de samfundsmæssige institutioner. 68 68 Appiah 2005: 213 ff. , Forst 2002: 258, McGown 1999: 7, Kymlicka & Norman, 1994: 370 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 23
KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgerskab og læring Hvad skal en dansk medborger kunne? Og hvordan lærer barnet at være en god dansk medborger? Megen af den læring, som staten sætter i værk for at sikre, at borgerne finder interesse i og påtager sig et medansvar for at udbygge og vedligeholde det nationale fællesskab, foregår gennem det fælles nationale skolesystem i grundskolen og i ungdomsuddannelserne. Statens uddannelsessystem kan dermed ses som et udtryk for majoritetsbefolkningens normative syn på, hvordan medborgerskab skabes og vedligeholdes. Samtidig er samfundets reelle uenighed om, hvad uddannelse i medborgerskab fordrer, genkendelig både vertikalt og horisontalt i skolesystemet. De forskellige fortolkninger konkretiseres i afmålingen af skolernes økonomiske resurser, i kravene til lærernes kvalifikationer, i læseplaner, i valg af skolebøger, i skolernes organisering, og i de uformelle, såvel som formelle konventioner. Når skolen præsenterer eleverne for modeller af og for den nationale virkelighed og dermed for, hvad der i majoritetssamfundets øjne karakteriserer nationalstatens gode borger, afgrænses de fælles værdier, der søges etableret fælles viden om de kampe, som demokratiet og nationen antages at være rundet af, og der søges fælles erkendelse af, hvilke personlige færdigheder og kompetencer, der anses som hensigtsmæssige for at være i stand til at føre det demokratiske projekt videre.69 Skolen udgør således en arena for kampen om, hvilke definitioner, der bør afgrænse begrebet medborgerskab. De sidste par år har således budt på både private, statslige og kommunale tiltag, der har haft til hensigt at styrke den demokratiske forståelse blandt borgerne og skoleeleverne i særdeleshed ud fra forskellige fortolkninger af begrebet medborgerskab. Der er således blevet lanceret en national demokrati-kanon, der er sat videnskabelige undersøgelser af den demokratiske ”kulture- 69 Gleerup 2004: 36, Korsgaard 2004 24 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark rende” effekt af livet i folkeskolen i værk, 70 Undervisningsministeriet har publiceret en pjece om demokrati til inspiration for folkeskolens undervisning, 71 Integrationsministeriet har støttet et forsøg med undervisning i demokrati blandt elever med indvandrerbaggrund og endelig er et nyt fag i medborgerskab for folkeskolelærere introduceret på landets seminarier. 72 Den almene dannelse Hvad er da skolens opgave i denne henseende? UVM ser skolens opgave som uddannende og dannende. 73 Uddannelse vedrører alt, hvad der menes at være relevant at lære i forhold til et fremtidigt erhverv og job. Dannelse vedrører danskerens uddannelse til at være demokrater. Skolen skal altså dels formidle formelle kundskaber, færdigheder og kompetencer og dels skal den forvalte et politisk dannelsesprogram. I praksis kan der ikke skelnes mellem disse to typer af opdragelse og uddannelse og derfor mellem de kompetencer, der vil sætte skolens elever i stand til at passe et job og til at optræde som demokratiske borgere. Målene for den personlige og politiske dannelse, som den konstitueres i den institutionelle opdragelse af barnet i den danske lovgivning, indbefatter, ifølge Schnack, alle sider af barnets personlige udvikling i relation til forhold, der har almen interesse. 74 I begrebet almendannelse indgår, at undervisningen bør rette sig mod at bibringe eleverne en forståelse for, at hvert enkelt menneske er født ind i en tradition med sit kulturelle særkende, ”udtrykt i værdier, normer og forventninger, verdens- og livsanskuelser, som ikke er vilkårlige, men heller ikke absolutte og uforanderlige”, - almen dannelse bør altså bibringe eleverne forståelse for deres egen og andres kulturelle dannelse. I den nylig vedtagne folkeskolelov af 2006 har opøvelsen af kulturel empati således fået en mere fremtrædende plads end tidligere, idet 70 Jacobsen 2004 71 Undervisningsministeriet 2006 72 Stevsgade-projektet, -, sat i værk af folkeskolelærer Bo Lauritzen, Stevnsgade skole i København 73 Schnack 2003: 2 74 Schnack 2003: 2
Page 1 and 2: i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4: Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6: KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8: KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10: KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11 and 12: KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 13 and 14: KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbru
Page 15 and 16: KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tv
Page 17 and 18: KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksister
Page 19 and 20: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 21 and 22: KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan der
Page 23: KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stille
Page 27 and 28: KØBENHAVNS UNIVERSITET andens syns
Page 29 and 30: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 31 and 32: KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, d
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45 and 46: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 47 and 48: KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om mu
Page 49 and 50: KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske b
Page 51 and 52: KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de til
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55 and 56: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 57 and 58: KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs do
Page 59 and 60: KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimsk
Page 61 and 62: KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som f
Page 63 and 64: KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos til
Page 65 and 66: KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majori
Page 67 and 68: KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70: KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72: KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74: KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken
show all

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?