undervisningshæftet i en pdf. fil - Verdens Skove

nepenthes.dk

undervisningshæftet i en pdf. fil - Verdens Skove

Mere end en tredjedel af Mellemamerika er dækket af skov - hvoraf

størstedelen er det vi kender som regnskov. Regnskoven indeholder

nogle af verdens rigeste økosystemer, hvad angår mængden af arter.

Forskere anslår, at selvom regnskoven globalt kun dækker knap 7% af

verdens faste overflade, så findes ca. halvdelen af klodens dyre- og

plantearter her.

Men regnskoven er under stigende pres for at give plads til landbrug

og bosættelser for de voksende befolkninger i de mellemamerikanske

lande. Korrupte regeringer og firmaer, der tjener på hugst af tropiske

træsorter, er ligeledes med til at true regnskoven.

I FN’s skovpanel er det flere gange blevet diskuteret at lave en international

aftale om at frede regnskoven. Men det er blevet afvist af

regnskovslandene, som fastholder retten til at bestemme over deres

ressourcer. Det er da også svært for de industrialiserede lande at føre

sig troværdigt frem som skovens venner. For eksempel har vi i Danmark

kun ca. 10 procent af vores oprindelige skovareal tilbage, hvoraf

det meste er nåletræer og plantager.

Mellemamerika er et af de steder, hvor regnskoven p.t. er under størst

pres. Samtidig er de mellemamerikanske befolkninger blandt de fattigste

i Latinamerika. Er der overhovedet forudsætninger for at regnskoven

kan reddes?

Nepenthes og regnskoven

Nepenthes er en dansk miljøorganisation, der siden 1983 har arbejdet

for at fremme en bæredygtig drift af verdens skove. Frivillige og ansatte

arbejder for at rede skove fra rovhugst og overudnyttelse - fra

Danmarks bøgeskove til tropernes regnskove. Således er Nepenthes

aktiv på mange fronter: Lige fra lobbyisme for at skabe nationalparker

i Danmark, over påvirkning af den internationale tømmerhandel til

udviklingsarbejde i Mellemamerika. Der arbejdes i Danmark som internationalt

på at fremme menneskers bevidsthed om betydningen af en

bæredygtig anvendelse af klodens naturressourcer.

I Mellemamerika er der desuden et stort fokus på fattigdomsbekæmpelse,

og der arbejdes målrettet for at skabe bedre økonomiske vilkår

for mennesker i nærheden af skovområder. Kun ved at forbedre lokalbefolkningens

levevilkår kan skovområder beskyttes, idet folk ofte

ikke har andre økonomiske indtægtsmuligheder end naturen. Derfor

er det vigtigt for Nepenthes, at gøre skånsom udnyttelse af skoven

økonomisk attraktivt. For eksempel igennem kontrolleret og reguleret

udnyttelse af skovens tømmer, intensive skovlandbrug og bæredygtig

turisme.

Undervisningshæfter fra Nepenthes

Dette hæfte er udarbejdet af Nepenthes og tænkt som en generel introduktion

til de emner og de samfundsmæssige, geografiske og politiske

sammenhænge, der danner rammen om Nepenthes miljø- og

udviklingsarbejde i Mellemamerika.

Hæfterne udkommer som en Mellemamerika-serie, hvor fire efterfølgende

hæfter vil belyse problematikker og bæredygtige udviklingsmuligheder

om hhv. Illegal skovhugst, turisme, bæredygtige produktioner

og indfødte folk. Alle undervisningshæfterne er rettet mod HF og

Gymnasier. Hæftet om illegal skovhugst udkom samtidig med dette,

og kan tillige rekvireres gratis på Nepenthes hjemmeside:

www.nepenthesprojekter.dk

NEPENTHES

Undervisningsmateriale; Geografi i gymnasium og HF

Introduktion til

Mellemamerika

Debatten om regnskoven


Introduktion til Mellemamerika

– Debatten om regnskoven

1. udgave, 1. oplag, 1500 eksemplarer, 2004.

© 2004 Nepenthes

Redaktion: Jesper Løvenbalk Hansen og

Lasse Juul-Olsen

Forfatter: Jesper Løvenbalk Hansen

Fotos: Jens Kanstrup, Poul Kjar, Jesper L. Hansen,

Wilfredo Chavez, Lasse Juul-Olsen.

Grafer, figurer og øvrige illustrationer er udarbejdet

af Rasthof Design Bureau.

Tak til: Rasthof Design Bureau for et godt og

konstruktivt samarbejde. For god rådgivning

takkes Lars Andersen, Sankt Annæ Gymnasium.

Desuden en stor tak til Poul Kjar for lån

og brug af fotos.

Tryk: Svendborg Tryk, Printed in Denmark 2004

Design & Layout:

Rasthof Design Bureau – www.rasthof.dk

ISBN: 87-89519-28-0

Bogen er trykt på 100 % FSC papir.

Første del af afsnittet ”Introduktion” er delvist

baseret på artiklen ”Høj biodiversitet med

trange kår”, af Peter Søgaard, bragt i Skov &

Folk nr. 4, 2002. Tak til Peter Søgaard.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted

på institutioner, der har indgået aftale med

COPY-DAN, og kun indenfor de i aftalen

nævnte rammer.

For kommentarer eller spørgsmål til bogen,

kontakt Nepenthes på jlh@nepenthes.dk.

Fra forfatteren

Indeværende hæfte er udarbejdet af Nepenthes.

Hæftet er henvendt til faget geografi

på HF og gymnasieniveau (niveau B og C),

men kan også anvendes til samfundsfag på

samme niveauer. Hæftet formål er, at oplyse

omkring den Mellemamerikanske region,

med fokus på samspillet mellem natur og

mennesker. Til hæftet hører en hjemmeside,

hvor den enkelte elev kan søge yderligere

svar på spørgsmål forbundet til den Mellemamerikanske

regnskov og udnyttelsen af

denne. På hjemmesiden findes tillige en liste

med ord- og konceptforklaringer, yderligere

henvisninger til relevante links, artikler og

andre emnerelaterede materialer. Der findes

også en lærervejledning for brug af materialet.

Denne indeholder gode ideer og inspiration

for yderligere debat om hæftets centrale

temaer. Hjemmesiden finde på:

www.nepenthesprojekter.dk/intro

Indhold

Introduktion til Mellemamerika - Debatten om regnskoven

Introduktion 02

Mellemamerika som “hot spot” 02

Mellemamerikas store udfordring 02

Dårlige odds 03

Hvad er Mellemamerika? 04

Befolkningsbomben! 05

Fattigdom - på land og i by 06

Det skæve Mellemamerika 07

Mellemamerikas grønne guld: regnskoven 07

Regnskoven som økonomisk ressource 07

Regnskoven skrøbelighed 07

Hvorfor forsvinder regnskoven? 08

De fattige fælder regnskoven 08

Regnskoven forsvinder op i røg 10

De bagvedliggende årsager til skovrydning 11

Konsekvenser af regnskovsrydning 13

Mellem myter og videnskab 13

De skeptiske 13

Sikkert tab af biodiversitet 13

Tab af ressourcer 14

Miljømæssige konsekvenser 14

Klimatiske ændringer 15

Er ændringerne positive? 15

Fremtidsscenarier: Check fremtiden ud! 15

Kan regnskoven reddes? 17

Der skal der tjenes penge 17

Et spørgsmål om politisk prioritering 17

01


10

Vind- og vanderosion forstærkes af terrænets hældning. Jo

mere stejl en skråning man opdyrker, des mere sårbar er jorden.

Det er erosionsprocesser som er meget udbredte i Mellemamerika,

hvor terrænet er meget bakket. er jorden.

I tørkeperioder ses tunge røgskyert over Mellemamerika, når

markafbrænding breder sig som skovbrande.

Regnskoven forsvinder op i røg

Regnskovens ”problem” med fattigdom er, at familier der ernærer sig ved smålandbrug, anvender

dyrkningsmetoder der hverken er bæredygtige eller særligt intensive.

Bøndernes foretrukne metode er svedjelandbrug, hvor et område afbrændes inden dyrkning.

Dette gøres dels for at tilføre jorden næring, og dels fordi det er den mindst arbejdskrævende

metode for at rydde og derved klargøre bevoksede områder til dyrkning.

Svedjebrug er tidligere anvendt i Danmark, og er i og for sig en udmærket metode til dyrkning.

Men kun hvor der er tilstrækkelig med land til rådighed, og hvor jorden har et tilpas tykt lag

muld, så den kan tåle at blive ryddet.

Er disse betingelser ikke til stede, vil jorden ved rydning og efterfølgende opdyrkning hurtigt

miste sine dyrkningsegenskaber på grund af erosion.

Der ud over kræver et system baseret på svedjebrug, at de opdyrkede områder efterfølgende

braklægges. Afhængig af jordens egenskaber skal perioden for braklægning være på mellem 6

– 25 år, hvilket er den tid det tager, før skoven atter er vokset op. For de fleste jorde i troperne

gælder det dog, at perioden skal være på min. 15 år pga. jordens generelt dårlige kvalitet.

Derfor er svedjebrug bedst i egne hvor der ikke er pres på jorden, og braklægningsperioder

kan overholdes. Netop dette er et af hovedproblemerne i Mellemamerika, hvor presset på land

konstant øges.

Der gøres også et stort indhug i regnskoven som følge af behovet for brændsel. Op mod halvdelen

af alle hustande i Mellemamerika anvender brænde til madlavning.

Selvom indsamling af brænde ikke nødvendigvis rydder skoven fuldstændigt, er indsamlingen

mange steder så omfattende, at skoven ændrer karakter fra at være tæt og rig på planter og

dyr, til at være fragmenteret og bestående af enkelte typer vegetation.

Bagvedliggende årsager til skovrydning

Fattigdom og befolkningspres er uden tvivl de to mest afgørende

faktorer for skovrydning i troperne. Og selvom både illegal skovhugst,

græsningsarealer, plantagedrift, etc. gør et betydeligt indhug i regnskoven,

så er det de fattiges umiddelbare behov for dyrkningsområder

og brænde, der skønnes at tegne sig for 3⁄4 af den samlede rydning.

Men for at få en indsigt i hvad regnskovsproblematikken i sin helhed

handler om, er det ikke nok kun at fokusere på de mere direkte årsager

til skovrydning. En del af forståelsen skal findes i de såkaldt bagvedliggende

eller indirekte årsager til rydning. Disse er ofte af politisk

karakter, og kan i mange tilfælde forklares som en konsekvens af svage

staters kortsigtede eller mangelfulde prioriteringer.

Eksempler på bagvedliggende årsager til skovrydning er:

• Fordelingspolitik: Den lave økonomiske vækst og den skæve fordelingspolitik

betyder at de økonomiske muligheder ikke vokser i takt

med befolkningstilvæksten.

• Manglende uddannelse: Fattigdom er også manglende uddannelse,

hvilket for mange bevirker, at der ikke eksisterer et alternativ til

livet som selvforsynende landfamilie.

Eksperter anslår, at op mod 80% af

alt tømmerhugst i Mellemamerika

er illegal. Korruption, skrupelløse politikere

og grådige tømmerfirmaer

er en farlig cocktail for regnskoven,

og en rigtig dårlig forretning for

de mellemamerikanske lande. Det

skønnes, at et land som Honduras

årligt mister mellem 66 og 114 mio.

kr i manglende skatteindtægter fra

tømmersalget.

Læs mere om illegal skovhugst i

Nepenthes undervisningshæfte

herom; se

www.nepenthesprojekter.dk/skov

• Ejerskab til land: Manglende sikkerhed til den dyrkede jord bevirker,

at folk bevæger sig meget i landskabet. Dels fordi de ikke ser nogen

grund til at investere i deres jord, og dels fordi de ofte befinder sig på

sårbare jorde, der ikke kan anvendes intensivt.

• Den politiske administration: Den manglende overordnede planlægning

af et lands produktion og ressourceudnyttelse, betyder, at

der træffes valg som kun gavner få på kort sigt.

• Korruption: Der muliggør ulovlig handel med tømmer, rydning af

skovområder, overtrædelse af miljølovgivning, overudnyttelse af naturressourcer,

etc.

• Markedet: Nationale, regionale og internationale tømmermarkeder

som ikke opererer efter hensyn til skovens tilstand eller langsigtede

bæredygtighed.

11


14

Tab af ressourcer

Hvad er regnskoven mon værd? Dette

spørgsmål bliver til stadighed diskuteret seriøst.

Efter man i 1970’erne begyndte at tage

regnskovsproblematikken alvorligt, fulgte en

periode på mere end 20 år, hvor de fleste,

der ”talte regnskovens sag” mente, at den

eneste måde man kunne bevare skoven på,

var ved at lade den helt være.

Man er i dag kommet på andre tanker, og

erkender nu, at bevarelse af regnskoven

hænger ubrydeligt sammen med økonomi.

Så længe man i Mellemamerika har op mod

20 mio. fattige, der bor rundt om - og i nogle

tilfælde i - regnskoven, så er løsningen ikke

stringente forbud. Det ville både være for

dyrt kontrollere folks adgang til skoven, ligesom

det ville rejse en række spørgsmål om

moral og rettigheder at forbyde fattige befolkninger

adgang til skovens ressourcer.

Men regnskoven er en potentiel økonomisk

ressource, og dette potentiale bliver forhåbentlig

også dens redning. Derfor eksperimenteres

i dag med en lang række muligheder

for at skabe indtjening på regnskoven

uden at ændre mærkbart på livet i skoven.

For Mellemamerika satses der særligt på to

muligheder. Bæredygtig skovning af ædle

træsorter fra regnskoven, og salg af aktiviteter

for turisme hvor regnskoven udgør det

centrale element. Begge typer aktiviteter tillader

altså at skoven bruges, men under det

man betegner bæredygtige principper.

Miljømæssige konsekvenser

Et kedeligt eksempel på hvordan forholdet

mellem skovrydning og det omgivende miljø

kan have nogle meget kraftige effekter, er

orkanen Mitchs hærgen i de tre mellemamerikanske

lande, Honduras, Nicaragua og El

Salvador.

Da orkanen i efteråret 1999 ramte regionen

var det forventet. Meteorologer havde længe

fulgt Mitch vej over Atlanterhavet og mod Caribien.

Ligeledes havde man omtrent kunne

beregne den mængde nedbør der ville falde i

perioden. Man blev dog overrasket over hvor

længe orkanen befandt sig over Honduras,

og skadernes omfang kom også bag på alle.

Orkaner som Mitch kan ikke ungås. Det er

naturens kræfter, som mennesket måske

påvirker (global opvarming), men som vi ikke

direkte styrer. Men når tilfældet er, at man

har fældet stort set al skov på bjergskrænterne,

der omkranser Honduras hovedstad,

Tegucigalpa, så får man en meget dramatisk

effekt. Tidligere var skovene et værn mod

de massive mængder nedbør, der med mellemrum

falder. Skoven virker som en svamp,

der med sin bløde jordbund og massive vegetation

hurtigt absorberer selv meget store

vandmængder. Når skoven ikke længere står,

så vil store regnmængder får skråningerne til

at erodere med store jordskred til følge, og

de lavtliggende egne oversvømmes.

Den samme effekt ses i mindre grad mange

steder når regntiden sætter ind i Mellemamerika.

Tæt på begyggelse er regnskoven

ofte ryddet, og jordens absorberingsevne

tilsvarende forringet. Det skønnes, at over-

Info: Orkanen Mitch kostede mere

end 11.000 mennesker livet. De fleste

blev om natten begravet i mudder,

der pga. erosion væltede ned fra

bjergsiderne omkring Honduras hovedstad,

Tegucigalpa.

svømmelser og jordskred årligt koster de

mellemamerikanske befolkninger mange

mio. dollars i tabte afgrøder og ødelagte beboelser

og anden infrastruktur.

Klimatiske ændringer

I et større perskektiv tales der om regnskoven

som stabilisator i forhold til klimaet. Med

dette henvises der bl.a. til skovens evne til

at absorbere og lagre kulstof (CO2). Det er

dog uvist, hvilke konsekvenser det vil have,

hvis eksempelvis alt regnskov fældes. Men i

teorien bidrager regnskovens nedbrydelse til

den globale opvarming.

Lokalt er det derimod meget nemt at konstatere

de klimatiske ændringer som følge

af regnskovens forsvinde. Nedbøren bliver

mere ustabil og luftfugtigheden falder drastigt.

Dette udtørrer landområder, og gør

jordskorpen hård.

Er ændringerne positive?

Man kan stille det kritiske spørgsmål, om forskydninger

i naturens balancer og de mange

konsekvenser nødvendigvis skal fortolkes

som noget negativt. Vi kender jo ikke konsekvenserne,

og ændringer kan vel også være

positive.

En gennemgående pointe hos de skeptiske,

som hos Institut for Miljø Vurdering, er netop,

at ændringer i miljøet ikke nødvendigvis

er en dårlig ting. Eksempelvis er den globale

opvarmning som finder sted muligvis skyld i

flere og mere omfattende skovbrænde i syd,

herunder i troperne, men samtidig har opvarmningen

den positive effekt, at skoven får

bedre vækstbetingelser længere mod nord,

og derfor bredes her. Så mens visse ændringer

muligvis er skadelige et sted, så giver

samme klimaændringer nye og anderledes

vækst- og livsbetingelser andre steder.

Og netop et sådan udsagn er meget sigende

for det, som i virkeligheden er en af miljø- og

regnskovsdebattens skarpeste hjørnesten.

For hvem er tab af regnskoven af betydning,

hvor meget er prisen, og hvem betaler?

Fremtidsscenarier: Check

fremtiden ud!

En række forskellige organisationer og insti-

tutioner udgiver løbende deres prognoser

over hvad fremtiden byder os. Det danske Institut

for Miljø Vurdering (IMV) giver respons

på de fleste rapporter fra organisationer og

institutioner som Greenpeace, WWF, ICPP og

andre FN institutioner.

Check selv de forskellige bud på hvad

der venter os:

www.greenpeace.org

www.ipcc.ch

www.wwf.org

Se det danske Institut for Miljø Vurderings

svar: www.imv.dk

Få mere at vide om konsekvenserne af

regnskovens udryddelse:

www.dmi.dk

www.regnskov.dk

www.ran.org/info_center/teacherstudent.html

www.rainforestweb.org

Kloden bliver varmere - Check NASA’s

hjemmeside for at se hvor og hvor meget:

www.earthobservatory.nasa.gov/Study/GlobalGarden

Om tropiske orkaner:

www.dmi.dk/dmi/orkaner4

15

More magazines by this user
Similar magazines