Strategisk kommunikation og strategiudvikling - Forsvarsakademiet

FORSVARSAKADEMIET
Fakultet for Strategi og Militære Operationer
STK/MASTER (MMS) - VUT II/L 2009/2010
Kaptajn Steen Kjærgaard
Strategisk kommunikation og dansk strategiudvikling
Vejleder
Orlogskaptajn, Cand. Jur, Kenneth Buhl
Dansk Institut for Militære Studier
26. august 2010
Antal ord:
20.890

Forsiden
HKH Kronprinsesse Mary på besøg i Helmand provinsen sammen med daværende
forsvarsminister Søren Gade (V).
Billede fra Jyllandsposten, december 2009.
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1904566.ece
Side 2 af 132

Abstract
Information pervades today’s strategic environment. Events are reviewed not by what
actually occurs but on the context and by the way in which they are presented, mediated,
received and interpreted. Perception becomes reality. Credibility counts more than
content. Information is a strategic instrument in this paradigm.
Denmark participates in today’s international “Wars by Choice”. These require
legitimization and support across both national and theatre audiences.
This thesis asks the question: What is strategic communication and how does it integrate
in a Danish strategic framework?
It concludes that Denmark, as part of its strategic process, must institutionalize its ability to
conduct strategic communication as an integral part of an overall comprehensive
approach.
It suggests a framework in which a Danish approach to strategic communication can exist.
It explains what it is in terms of concept, function and process. It explains how it can be
developed, coordinated and applied. It provides an overview over stakeholders, audiences
and how effectiveness can be ensured.
Finally this thesis remarks, that despite Danish strategic communication is unique towards
its domestic dimension it must acknowledge its international context in order to secure an
international coherent approach specifically towards audiences in the theatres of
operations.
Side 3 af 132

Resume
Strategisk kommunikation har opnået stor opmærksomhed i de seneste år.
Denne opgave undersøger, hvad det er i en dansk kontekst og hvordan det kan integreres
i dansk strategiudvikling.
Danmarks sikkerhedspolitik i det 21. århundrede drives af politiske tilvalg ”Wars by
Choise”. Disse har komplicerede målsætninger, gennemføres med begrænset
styrkeanvendelse og udkæmpes blandt civilbefolkninger. ”War Amongst the People”
kræver en balanceret strategisk indsats. Bløde magtmidler komplementerer i stigende
grad de traditionelle hårde magtmidler. Nogle gange er de toneangivende.
Fordi ”Wars by Choise”, ikke er drevet af eksistentielle trusler, men et udtryk for tilvalg er
legitimitet en grundlæggende strategisk præmis. Det samme er befolkningens opbakning i
indsatsområderne.
Legitimitet og opbakning er afgørende for at kunne opnå succes. Legitimitet og opbakning
skal vindes, fastholdes og udbygges – den er ikke givet i en verden, hvor mange aktører
slås at fortælle hvad der er rigtigt og forkert.
Derfor bliver den aktør, der er bedst til at kunne levere en rettidig, troværdig og kulturel
tilpasset fortælling ofte den legitime og støttede part.
Der eksisterer en tæt sammenhæng imellem legitimitet, evnen til at vinde lokal opbakning
og evnen til at kunne kommunikere strategisk.
Denne opgave argumenter, at information er en afgørende strategisk faktor i det 21.
århundredes strategiske miljø.
Denne opgave konkluderer på baggrund af en analyse af hvordan Storbritannien og USA
arbejder med strategisk kommunikation og en analyse af hvordan centrale aktører i
Danmark ser på brugen af begrebet, at Danmark må institutionalisere sin tilgang til
anvendelse af strategisk kommunikation.
Hvad er strategisk kommunikation?
Strategisk kommunikation handler om at opnå indflydelse på målgrupper, der har
betydning for de strategiske målsætninger.
Strategisk kommunikation er en funktion, der sikrer en troværdig ensartet effektiv dansk
kommunikationsvirksomhed i forhold til relevante målgrupper i Danmark, i indsatsområdet
og internationalt.
Strategisk kommunikation skaber tværministeriel strategisk til taktisk sammenhæng ved, at
formulere rammedannende ledetråde i form af målsætninger og hovedbudskaber. Den
danner rammen for politisk kommunikation, Public Diplomacy, Departementale
Side 4 af 132

kommunikationsaktiviteter samt operative og taktiske medieaktiviter, herunder Public
Affairs og militære informationsoperationer.
Strategisk kommunikations fokus rettes imod:
- At tilsikre skabelse og fastholdelse af legitimitet med relation til den danske debat
- At tilsikre faglighed og kvalitet i den danske debat
- At tilsikre de operative betingelser i form af opbakning og accept med relation til
indsatsområdet
Strategisk kommunikation er en iterativ og adaptiv proces med den ønskede effekt i
centrum. Processen omfatter planlægning, udførelse og evaluering.
Hvordan integreres strategisk kommunikation i dansk strategiudvikling?
Strategisk kommunikation hænger uløseligt sammen med strategiudvikling og dermed
samtænkning. Det er en integreret del af et samlet strategikompleks rettet imod specifikke
internationale indsatser.
”Unity of Effort” imellem selvstændige aktører er det gældende styringsprincip for
strategisk kommunikation. Strategisk kommunikation koordineres med strukturelt
udgangspunkt i Udenrigsministeriets stabiliseringskontor.
En særlig rådgiver til statsministeriet er ham der binder processerne sammen.
På det strategiske niveau, har en tværministeriel styregruppe godkendelsesansvaret.
Denne tilsikrer politisk ledelse i processen og varetager koordination med partnerlande og
allierede.
På det operative niveau varetager en tværministeriel embedsmandsgruppe, med fast
repræsentation fra relevante aktører, udvikling, implementering og koordinering af
strategisk kommunikation.
På det taktiske niveau koordineres aktiviteter, operationer og engagementer direkte og
fleksibelt i forhold til situationen og mulighederne. Størsteaktøren har det koordinerende
ansvar samt forbindelsesansvaret.
En tværministeriel rammesættende informationsstrategi, som er en integreret del af det
samlede strategikompleks, danner grundlag for koordinering, implementering og
evaluering af engagementer på såvel strategisk som operativt og taktisk niveau.
Aktørerne kan principielt findes på tværs af det departementale område, herunder disses
styrelser. Situationen og opgaven afgør aktørstatus. NGOér og akademia skal søges
involveret mest muligt. Udvikling af Host Nations strategiske kommunikationsevner skal
indgå i målsætningerne.
Side 5 af 132

Den ønskede effekt er drivende for udpegningen af målgrupper. Målgrupper relateres til
aktørniveauet [strategisk-taktisk]. Opgaven, situationen tyngden eller andre opgaver kan
have indflydelse på målgruppe valget.
Generelt kan målgrupper findes indenfor følgende segmenter:
- Danmark.
- Indsatsområdet, herunder regionale og i Host Nation samt
- Internationale.
Effektmåling er en integreret del af strategisk kommunikation. Effektmåling hænger
sammen situationsopfattelse. Etablering af kapaciteter og processer for at kunne lave
effektmåling er afgørende for at kunne lave effektiv strategisk kommunikation.
Dansk strategisk kommunikation, må trods et stort fokus på den danske
legitimitetsdannelse, eksistere i rammen af alliancens. I forhold til indsatsområdet må
Danmarks indsats integreres den internationale strategiske kommunikation.
Side 6 af 132

Indholdsfortegnelse
Indhold
1. KAPITEL 1..................................................................................................................10
1.1. Indledning .............................................................................................................10
1.2. Baggrund - Legitimitet i ”Nye krige” ......................................................................11
1.3. Problemformulering ..............................................................................................12
1.4. Metode (Hertil analysemodel grafisk i bilag 1) ......................................................12
1.4.1. Undersøgende variable..................................................................................13
1.4.2. Argument for valg af undersøgende variable .................................................13
1.4.3. Kritik af valg af undersøgende variable ..........................................................14
1.5. Beskrivelse af opgavens delelementer .................................................................14
1.5.1. Redegørelse: Strategibegrebet og samtænkning...........................................14
1.5.2. Redegørende analyse: Information som en strategisk faktor .........................16
1.5.3. Delanalyse 1: Doktrinært perspektiv ..............................................................18
1.5.4. Delanalyse 2: Empirisk baseret perspektiv.....................................................19
1.5.5. Syntese ..........................................................................................................19
1.6. Empiri ...................................................................................................................19
1.7. Bias, Validitet og reliabilitet...................................................................................21
1.8. Opgavens Struktur................................................................................................22
1.9. Afgrænsninger ......................................................................................................23
1.10. Forudsætninger .................................................................................................23
1.11. Formalia ............................................................................................................23
2. Kapitel 2 Strategi og de nye krige...............................................................................24
2.1. De ”Nye krige”.......................................................................................................24
2.2. Information og de ”nye krige”................................................................................24
2.3. Strategibegrebet ...................................................................................................26
2.4. Det 21. århundredes strategiske miljø ..................................................................28
2.5. Samtænkning........................................................................................................29
2.5.1. Samtænkning i Danmark................................................................................30
2.6. Dansk strategiudvikling.........................................................................................31
2.7. Delkonklusion .......................................................................................................32
Side 7 af 132

3. Kapitel 3 information som strategisk faktor .................................................................33
3.1. Socialkonstruktivismens grundlæggende betydning.............................................33
3.2. Soft Power ............................................................................................................35
3.3. Informationsmiljøet ...............................................................................................36
3.4. De traditionelle mediers rolle i informationsmiljøet................................................36
3.5. New Medias rolle i informationsmiljøet .................................................................37
3.6. Delkonklusion .......................................................................................................39
4. Kapitel 4 DELANALYSE 1: det doktrinære perspektiv................................................40
4.1. Strategisk kommunikation som koncept ...............................................................40
4.1.1. Funktion .........................................................................................................40
4.1.2. Proces............................................................................................................43
4.2. Koordination og styring .........................................................................................45
4.3. Aktører i strategisk kommunikation.......................................................................49
4.4. Målgrupper for strategisk kommunikation .............................................................51
4.5. Effektmåling..........................................................................................................54
4.6. Delkonklusion .......................................................................................................56
5. KAPITEL DELANALYSE 2: DET empiriske perspektiv...............................................61
5.1. Indledning .............................................................................................................61
5.2. Strategisk kommunikation ud fra et empirisk perspektiv .......................................61
5.2.1. Strategisk kommunikation som koncept.........................................................61
5.2.2. Koordination og styring ..................................................................................64
5.2.3. Aktører i strategisk kommunikation ................................................................65
5.2.4. Målgrupper for strategisk kommunikation ......................................................66
5.2.5. Effektmåling ...................................................................................................67
5.3. Delkonklusion .......................................................................................................68
6. Kapitel SYNTESE.......................................................................................................72
6.1. Strategisk kommunikation som koncept ...............................................................72
6.2. Koordination og styring .........................................................................................74
6.3. Aktører i strategisk kommunikation.......................................................................76
6.4. Målgrupper for den strategiske kommunikation ....................................................77
6.5. Effektmåling..........................................................................................................78
Side 8 af 132

7. Kapitel KONKLUSION ................................................................................................80
7.1. Hvad er strategisk kommunikation?......................................................................80
7.1.1. Strategisk kommunikation som koncept.........................................................80
7.2. Hvordan integreres strategisk kommunikation i dansk strategiudvikling? .............82
7.2.1. Sammenhæng til dansk strategiudvikling.......................................................82
7.2.2. Koordination og Styring..................................................................................82
7.2.3. Aktører i strategisk kommunikation ................................................................83
7.2.4. Målgrupper for strategisk kommunikation ......................................................83
7.2.5. Effektmåling ...................................................................................................84
8. Kapitel Perspektivering ...............................................................................................85
9. Bibliografi....................................................................................................................87
10. Bilag 1 ANALYSEMODEL grafisk ............................................................................92
11. Bilag 2 Interviewguide..............................................................................................93
11.1. Underbilag 1 til bilag 2 spørgeguide ..................................................................95
12. Bilag 3 Oversigt over interviewpersoner ..................................................................97
13. Bilag 4 ELEMENTERNE i Informationsmiljøet - Kommenteret definitionsliste .........98
13.1. Public Diplomacy (PD).......................................................................................98
13.2. Defence Support for Public Diplomacy (DSPD).................................................98
13.3. Public Affairs (PA). ............................................................................................98
13.4. Informationsoperationer (Info Ops)....................................................................99
13.5. Psykologiske operationer (PSYOPS) ................................................................99
14. Bilag 5 interviewreferater .......................................................................................100
14.1. Jens Garly, Forsvarsministeriet .......................................................................100
14.2. Klavs Holm, Udenrigsministeriet......................................................................105
14.3. Martin La-Cour Andersen, Statsministeriet......................................................110
14.4. Peter Dahl Thruelsen, Forsvarsakademiet ......................................................115
14.5. Rolf Holmboe, Udenrigsministeriet ..................................................................120
14.6. Jens Ole Rossen-Jørgensen, Forsvarskommandoen......................................126
Side 9 af 132

1. KAPITEL 1
1.1. Indledning
Danmark fører en international aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Aktivismen
dækker over, at der ikke eksisterer en eksistenstrussel imod det danske nærområde. Dette
har givet strategisk handlefrihed. En handlefrihed, som har medført, at Danmark har
kunnet foretaget en række sikkerhedspolitiske tilvalg - såkaldte ”Wars by Choise” (Haas,
2009) for at fremme værdier og sikkerhedspolitiske interesser. Herunder har Danmark
aktivt støttet internationale indsatser, såvel politisk, som ved at stille især militære
ressourcer til rådighed for NATO osv.
En grundpille i dansk sikkerhedspolitik har siden 2004 været en integreret politisk, militær
og udviklingsmæssig indsats for at sikre bæredygtige løsninger. (Udenrigsministeriet,
Afghanistanportalen, 2009) Konceptet er blevet kendt under betegnelsen samtænkning.
Med Afghanistanstrategien 2008-2012 (Forsvarsministeriet, forsvarsministeriet.dk, 2008)
er Danmark for alvor begyndt at arbejde med sikkerhedspolitiske strategier. Således udgør
Afghanistanstrategien et sikkerhedspolitisk kompas: Et styringsinstrument til brug for
sikkerhedspolitikkens konkrete udførelse på tværs af de civile og militære aktører, der er
involverede i Danmarks Afghanistan indsats. I strategien omtales kommunikation i
Danmark og i Afghanistan i brede termer. I Helmandplanen for 2009 fremgår specifikke
målsætninger for strategisk kommunikation i forhold til Afghanistan indsatsen.
(Forsvarsministeriet, Helmandplanen 2009).
Vigtigheden af strategisk anvendelse af kommunikation lærte Danmark for alvor i fm.
”Tegningesagen” i 2006. Information var et af de væsentligste instrumenter man bragte i
anvendelse for at håndtere krisen. (Vedby Rasmusen, 2007).
Wall Street Journal undrer sig over, at Danmark fortsat har en høj opbakning til indsatsen i
Afghanistan (WSJ.com, s. 24.2.2010). Ifølge Wall Street Journal er svaret: at der er ”elite
konsensus”, og at den pågældende konsensus inkluderer politikere, intellektuelle,
akademikere og kommentatorer; at de store aviser alle i deres ledere har støttet indsatsen;
at den tidligere danske forsvarsminister Søren Gade citeres for at sige, at uden at have
vundet befolkningens opbakning kan man ikke vinde en krig. ”key to winning the public
was giving reporters deep access to soldiers, who were allowed to talk.” (WSJ.com) Gade
citeres desuden for at sige, at den folkelige opbakning ikke mindst stammer fra soldaterne
selv.
Trods erfaringerne fra ”Tegningesagen”, den strategiske modningsproces udviklingen af
Afghanistanstrategien repræsenterer samt det faktum, at Danmark øjensynligt
”kommunikerer godt”, har Danmark ikke nogen policy eller doktrin for, hvad strategisk
kommunikation er i en dansk strategisk kontekst og hvordan det integreres i en dansk
strategisk tilgang til dansk aktivistisk sikkerhedspolitik.
Denne opgaves rationale er at undersøge, hvad strategisk kommunikation er, og hvordan
det kan integreres som et instrument i dansk strategiudvikling?
Side 10 af 132

Det er i disse spørgsmål denne opgaves relevans findes.
1.2. Baggrund - Legitimitet i ”Nye krige”
Sikkerhedspolitikkens betingelser har ændret sig fundamentalt i det 21. århundrede.
Udfordringerne i det strategiske miljø konstitueres ofte af diffuse risici frem for konkrete
objektive trusler. Nye krige handler ikke om ”overlevelse”, men om politisk vilje og globale
værdier. Nye krige er et instrument for internationale interventioner på det internationale
samfunds vegne, De har til formål at løse kriser, mildne menneskelige katastrofer og
genopbygge skrøbelige stater. Tidligere skulle man sejre, nu skal krige sikre specifikke
vilkår. Det skal forhindre brud på folkeretten, sikre menneskerettigheder, frihedsrettigheder
og fastholde en global retfærdig orden. Nye krige gennemføres med begrænset
styrkeanvendelse. Der er ingen fronter i de nye krige, de udkæmpes blandt
civilbefolkningen. Denne form for krig ”War Amongst the People” (Smith, 2006, s. 271) er
den mest komplicerede form for væbnet konflikt og er en langvarig affære.
I en ny krigskontekst kommer legitimiteten af ”Wars by Choise” ikke automatisk. Borgernes
sikkerhedsopfattelse ligger oftest fjernt fra konfliktområderne. Krigenes rationaler skal
dyste med en lang række andre samfundsproblematikker, som ligger nærmere for
befolkningen. Legitimiteten for den førte sikkerhedspolitik må derfor vindes, fastholdes og
udbygges!
….. Hvem ville have lagt mærke til det, hvis vi havde sagt pas til at være med i krigen i Afghanistan.
Hvor ville den milliard til gengæld have gjort godt i sygehusvæsnet lige nu? [….]. Det koster at satse på
død i stedet for liv. Men Anders Fogh Rasmussen fik sin post som NATO generalsekretær.
www.amilabosnae.urbanblog.dk
I dagbladet Urban, onsdag 10. februar 2010.
Et eksempel finder vi i krigen imellem Israel og Hamas i januar 2009. For Israel var det helt
nyt at måtte slås for legitimiteten til at gå i krig. Israel har historisk opfattet, at de i den
blotte eksistens af staten Israel har haft en iboende legitimitet og derfor ikke behøver at
kæmpe om den. Men i denne konflikt oplevede man for første gang Israel rulle en enorm
informationsstrategi ud, blandt andet indeholdende en kraftig satsning på internettet,
herunder i form af en TV kanal (Karlsen, 2009)
Radioprogrammet Orientering på P1 stillede det fundamentale spørgsmål: ”Hvordan
defineres sejren i en moderne konflikt”? Programmet argumenterede for, at sejren
defineres i opfattelsen af legitimitet. ”Sejren blev defineret i medierne – ikke i Gaza by”
sagde DR P1. (Foigel, Juli 2009)
Side 11 af 132

1.3. Problemformulering
Legitimitet er altså en væsentlig faktor for dansk sikkerhedspolitisk i det 21. århundredes
strategiske miljø. ”Wars by Choise” må retfærdiggøres, sættes i den rigtige ramme, og der
må tydeliggøres en sammenhæng til danske sikkerhedsforhold eller bevidste
værdipolitiske tilvalg for at legitimere deltagelse i en international indsats.
“Power can no longer speak for itself in the global perceptual environment;
it needs to be explained.”
Professor Philip M. Taylor,
University of Leeds.
(Taylor, s. slide 13)
I et demokratisk samfund som Danmark bliver det derfor afgørende vigtigt at kunne
overbevise og skabe forståelse for den trufne beslutning på tværs af alle tænkelige
målgrupper.
Tilføjer man, at hovedudfordringen i ”War Amongst the People” ikke er at vinde militært,
men at vinde lokalbefolkningernes vilje i form af opbakning og forståelse [Hearts and
Minds] (Smith, 2006), ja så synes en systematisk strategisk tilgang til det at kommunikere i
forhold til internationale indsatser evident.
Med udgangspunkt i ovenstående opstilles følgende problemformulering:
Hvad er strategisk kommunikation, og hvordan kan det integreres i
dansk strategiudvikling?
1.4. Metode (Hertil analysemodel grafisk i bilag 1)
Opgavens genstandsfelt er strategisk kommunikation.
Opgaven er normativ i sin karakter. Den søger at fremkomme med et svar på, hvorledes
strategisk kommunikation kan implementeres i dansk strategiudvikling, når rammen er
samtænkning.
For at kunne bevare problemformuleringen er det nødvendigt at foretage to indledende
redegørende analyser. Strategibegrebet introduceres i et indledende redegørende kapitel
med henblik på at kunne konkludere i hvilken strategisk kontekst strategisk kommunikation
skal operere. Herefter foretages en redegørende analyse, som svarer på det
grundlæggende spørgsmål: Hvorfor information er en strategisk faktor i det 21.
århundredes strategiske miljø?
Side 12 af 132

Herefter undersøger opgaven, hvad strategisk kommunikation er, og hvordan det kan
anvendes i et dansk strategisk perspektiv. Dette gøres med baggrund i to delanalyser,
som undersøges med de samme variable for at sikre komparativitet.
Delanalyse 1 undersøger strategisk kommunikation ud fra et doktrinært perspektiv.
Delanalyse 2 undersøger strategisk kommunikation ud fra et empirisk perspektiv.
For at finde den for Danmark optimale måde at anvende strategisk kommunikation,
gennemføres en syntese af de to delanalyser, hvor de to indledende kapitlers
delkonklusioner danner rammen.
Konklusionen fremkommer i forlængelse af syntesens resultater. Den fremkomne
konklusion perspektiveres afslutningsvis.
1.4.1. Undersøgende variable
Valg af undersøgende variable er foretaget med udgangspunkt i teorien ”Strategisk brug af
kommunikation” (Lund, 2005) og den amerikanske doktrin for strategisk kommunikation
(DoD, 2008). Hovedpointen i begge teorier er: en afsender transmitterer et budskab via et
medie igennem et antal filtre til en modtager.
Opgavens genstandsfelt er strategisk kommunikation. Rammen er strategiudvikling og
samtænkning. For bedst at kunne danne grundlaget for at besvare opgavens spørgsmål:
Hvad er strategisk kommunikation, og hvordan kan det integreres i dansk
strategiudvikling? Kan der med udgangspunkt i teorierne oplistes en række delspørgsmål:
Hvad er strategisk kommunikation?
Hvordan sikres samvirke, koordination og synergi imellem samtænkningens aktører?
Hvem er aktørerne?
Hvem kommunikeres der med?
Hvilke kommunikationskanaler(medier) anvendes der til at transmittere budskaberne?
Hvilke filtre skal kommunikationen igennem?
Hvordan fremkommer de budskaber der skal transmitteres(retorik)?
Hvordan måles og evalueres effektivitet?
1.4.2. Argument for valg af undersøgende variable
Eftersom opgavens fokus er på et strategisk metaniveau og handler om hvad strategisk
kommunikation er og integreringen deraf i den samlede strategiske tilgang til dansk
sikkerhedspolitiks udførelse, fravælges kommunikations taktiske/tekniske aspekter som
medievalg, budskabsformulering mv., og fokus holdes på de overordnede aspekter.
Med udgangspunkt i ovenstående er følgende variable udvalgt:
• Strategisk kommunikation som koncept,
• Koordination og styring,
• Aktører i strategisk kommunikation,
• Målgrupper for Strategisk kommunikation.
• Effektmåling (Feedback).
Side 13 af 132

1.4.3. Kritik af valg af undersøgende variable
Der kan opstå en fejlkilde i det forhold, at de valgte undersøgelsesvariable ikke afdækker
hele genstandsfeltet, men kun en del deraf. Med baggrund i at variablene er udvalgt udfra
såvel teori som anerkendt doktrin samt det forhold, at hovedpointerne i begge teorier er
relativt ens, vurderes variablene at kunne afdækkede genstandsfeltet tilfredsstillende.
1.5. Beskrivelse af opgavens delelementer
1.5.1. Redegørelse: Strategibegrebet og samtænkning
Formålet med redegørelsen er at skabe en kontekstuel ramme omkring analysen.
Der gennemføres en redegørelse for karakteren af det strategiske miljø i det 21.
århundrede. Herefter introduceres strategibegrebet ud fra et teoretisk perspektiv.
Samtænkningskoncepten introduceres. Afslutningsvist gives en opsummerende
delkonklusion, som danner grundlaget for den fortsatte opgave.
1.5.1.1. Teorivalg.
Til at sætte en teoretisk ramme for redegørelsen af det strategiske miljø og
strategibegrebet er valgt følgende teorier:
• Harry R. Yarger “Strategy and the National Security Professional - Strategic
Thinking and Strategy Formulation in the 21st Century”, 2008 (Yarger, 2008)
• Rupert Smith “The Utility of Force – The Art of War in a Modern World”, 2006
• Bertel Heurlin “Krig og Fred i det 21. århundrede”, 2009 (Heurlin, 2009)
1.5.1.2. Argument for teorivalg
Strategiteori er et snævert forskningsfelt. Der eksisterer ældre britisk teori i form af Sir
Basil Liddel-Harts værk ”Strategy”. (Liddel Hart, 1967). Liddel-Hart introducerer
strateginiveauerne, herunder begrebet Grand Strategy. US Army War College, og dermed
Yarger, er den moderne teoridannelses arnested. Yarger opstiller et moderne
systematiseret strategihierarki, og det vurderes at give forklaringskraft i forhold til
opgavens problem.
Rupert Smiths bog har opnået stor anerkendelse i samfundsvidenskabelige kredse. Hans
klassifikation af nye krige ”War Amongst the People” som modstilling til gamle krige
”Industrial Wars” anvendes i dag bredt som forklaringsværktøj. Smith er meget bevidst om
betydningen af information i de nye krige.
Heurlin er brugt som rammeskabende teori grundet dens meget overskuelige og
pædagogiske tilgang til emnet ”nye krige”.
1.5.1.3. Kritik af teorivalg
Der eksisterer en opmærksomhedskilde i, at teorien beskrives entydigt ud fra et
amerikansk perspektiv.
Smith skriver fra et militært perspektiv. Han giver dermed ikke nogen forklaringer på krige.
Derimod ligger det implicit i hans analyser, at der kan være alle mulige årsager til krig.
Side 14 af 132

Afgørende er det, at krige fundamentalt ikke udkæmpes på nye måder, men at de har fået
andre dimensioner.
Side 15 af 132

1.5.2. Redegørende analyse: Information som en strategisk faktor
Besvarelsen baseres på en indledningsvis redegørende analyse vedrørende karakteren af
information som en strategisk faktor. Denne baseres på et samfundsvidenskabeligt
teoretisk grundlag samt på en analyse af betydningen af information i en moderne
konfliktkontekst i forhold til såvel pressen som moderne teknologidrevne medier.
1.5.2.1. Teorivalg:
Den redegørende analyse tager sit teoretiske udgangspunkt i flg. grundlag:
• Socialkonstruktivisme, (flere forskellige forfattere anvendes jf. bibliografi).
• Soft Power, (Nye, 2004)
1.5.2.2. Argument for teorivalg:
For at understøtte min hypotese om, at information er en strategisk faktor, har jeg valgt to
forskellige perspektiver. Konstruktivismen giver et teoretisk udgangspunkt når man taler
om kommunikation og effekten deraf. Når virkeligheden er en social konstruktion og når
denne konstruktion skabes af menneskers sansning og opfattelse (perception), kan den
påvirkes. Dette forholds potentiale afdækkes.
Soft Power er en skelsættende teori indledningsvist fremsat i slutningen af 1990érne.
Dens forklaringskraft har fået stor betydning for moderne tænkning om anvendelsen af
ikke-kinetiske virkemidler i militære operationer. Teorien påpeger vigtigheden af at kunne
samtænke traditionelle militære midler med bløde sikkerhedselementer i et samlet holistisk
hele.
1.5.2.3. Kritik af teorivalg
Ikke alle grene af den samfundsvidenskabelige verden, især i USA, anerkender til fulde de
konstruktivistiske grundideer. I en dansk kontekst, hvor konstruktivisterne har haft stor
indflydelse (fx Ole Wævers Københavnerskole), har teorigrenens forklaringskraft aldrig
været for alvor betvivlet som en komplementerende forklaringsteori.
Soft Power har igennem Bush æraen været underkendt i magtens kredse i USA. Teorien
er blevet kritiseret for at være den militært og økonomisk svage parts teori og derved
overspille den bløde sikkerheds rolle. I USA har mange ment, at teorien primært kunne
passe på europæeres tilgang til sikkerhedspolitikken. Nye har dog genfremsat sin teori i
rammen af ”smart power”. Denne foreskriver kombinationen imellem ”hard” og ”soft” power
som det ideelle sikkerhedspolitiske instrument. Efter skiftet i administration og erfaringer
gjort primært efter Irak krigen har Nye´s tanker igen fundet ørenlyd.
Dette understregede den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates:
” there is a need for a dramatic increase in spending on the civilian instruments of national
security – diplomacy, strategic communications, foreign assistance, civic action, and
economic reconstruction and development” (Gates, 2007).
En undersekretær til Gates videreførte dette argument i fm. Quadrennial Defense Review
2010:
Side 16 af 132

“We need to be more proactive in the use of our Soft Power and the non-military elements:
diplomacy, information, economics and so forth” (Flournoy, 2009)
Side 17 af 132

1.5.3. Delanalyse 1: Doktrinært perspektiv
Strategisk kommunikation analyseres ved hjælp af de opstillede analysevariable ud fra et
teoretisk grundlag. Herved fremkommer en delkonklusion, som kan give et teoretisk
baseret input til, hvad strategisk kommunikation er, og hvordan strategisk kommunikation
kan anvendes i en dansk strategisk kontekst.
1.5.3.1. Teorivalg
Til analysen er valgt følgende teorier:
USA:
• Task force on Strategic Communication, Defence Science Board, January 2008.
(DScB, Jan. 2008)
• US STRATCOM, US DoD, Joint Integrated Concept v 0.1, SC, 2008. (DoD, 2008)
• Commander´s Handbook for Strategic Communication, US Joint Forces
Command, September 2008 (JFCOM, 2008)
Storbritannien (UK):
• UK Comprehensive Approach, Joint Doctrinal note (JDN) 4/05, 2005. (DCDC, 2005)
• Brief: Implementing UK Information Strategy, UK MoD/DTIO, Nov 2006.
1.5.3.2. Argument for teorivalg
I 2007 indledte USA en revision af hidtidig praksis på strategisk kommunikationsområdet,
med baggrund i erfaringerne fra Irak. Som resultat udgav den amerikanske regering en
national strategi for Public Diplomacy og Strategisk kommunikation i juni 2007. (PCC, June
2007). Denne medførte fornyet teoridannelse i form af Task Force on Strategic
Communication, Defence Science Board, January 2008 rapporten. (DScB, Jan. 2008)
Rapporten beskriver konteksten for strategisk kommunikation, hvad det er, og hvordan
USA kan styrke sin samlede indsats på feltet. Denne rapport har dannet baggrund for
fornyet doktrinskrivning indenfor US DoD. Rapporten og US DoD doktrin og håndbogen er
det gældende teoretiske og doktrinære grundlag for amerikansk strategisk kommunikation.
Disse er derfor valgt som teorigrundlag for denne analyse. Definitioner hentes fra US DoD
autoriserede definitions publikation (JP1-02, 2009).
UK Comprehensive Approach, Joint Doctinal note (JDN) 4/05, 2005 er gældende
doktringrundlag for Storbritanniens overordnede sikkerhedspolitiske indsats. Samtænkning
i form af ”Comprehensive approach” er den grundlæggende ramme. I denne ramme
eksisterer britisk tilgang til at anvende information som et strategisk virkemiddel.
Storbritannien benytter ikke begrebet strategisk kommunikation, men anvender begrebet
HMG Information Strategy.
Doktrinen ligger til grund for Storbritanniens overordnede strategi for Afghanistan ”The
Helmand Road Map (HRM, 2009). Storbritannien har som led i HRM udviklet en
informationsstrategi, som er klassificeret. Derfor er et eksempel på en britisk
informationsstrategi hentet til brug for analysen igennem en briefing afholdt på
Forsvarsakademiet i november 2006 (Bergman, 8. november 2006)
Side 18 af 132

1.5.3.3. Kritik af teorivalg
Ingen for Danmark sammenlignelige lande (NOR, NLD, BEL) har noget teoretisk grundlag
på feltet. Derfor er amerikansk og britisk teori valgt.
Der er naturligvis stor forskel på Danmark som sikkerhedspolitisk aktør i forhold til USA og
Storbritannien. Det både i form af Danmarks betydning i det internationale system, indre
politiske forhold og ressourcer til rådighed. Derfor må principper og perspektiver afvejes ud
fra disse forhold før den kan appliceres i en dansk kontekst.
1.5.4. Delanalyse 2: Empirisk baseret perspektiv
Strategisk kommunikation analyseres ved hjælp af de opstillede analysevariable ud fra et
empirisk grundlag. Empiri indhentes igennem en interviewundersøgelse. Herved
fremkommer en delkonklusion, som kan give empirisk normativt baserede input til, hvad
strategisk kommunikation er, og hvordan det kan integreres i en dansk strategisk kontekst.
1.5.5. Syntese
Syntesen gennemføres med redegørelsen i kapitel 2 som fundament og hviler på svaret
af, hvorfor information er en strategisk faktor. Syntesen samler hhv. det doktrinære og
empiriske perspektiv og diskuterer den for Danmark mest optimale forståelse og
anvendelse af strategisk kommunikation.
Syntesen leder direkte frem til opgavens konklusion, der præsenterer et bud på, hvad
strategisk kommunikation er, og hvordan det kan integreres i dansk strategiudvikling, hvor
samtænkning er en grundparameter.
1.6. Empiri
Der indhentes empiri til besvarelse af delanalyse 2, kapitel 4, igennem en række
interviews med nøglepersoner i såvel Forsvaret som Udenrigsministeriet samt andre
myndigheder. For at opnå dybde og nuance i den indhentede empiri vælges det at
gennemføre en række kvalitative interviews (Riis, 2005, s. 203). Resultaterne skal kunne
sammenlignes og skal alle relateres til strategisk kommunikation. Derfor vælges et
struktureret ekspertinterview (Riis, 2005, s. 108) med udgangspunkt i de udvalgte
analysevariable.
Der er udarbejdet en interviewguide, som skal tilsikre stringens i interviews.
(Riis, 2005, s. 112). Denne er bygget op omkring de fem gennemgående analysevariable,
som dermed udgør den teoretiske interviewguide. Alle teoretiske analysevariable er
operationaliseret til en række operationelle interviewspørgsmål, som danner grundlag for
det senere interview. Se bilag 2.
Der er gennemført et mindre antal interviews. Der er som minimum interviewet en
nøgleperson pr. myndighed. For at sikre et udefrakommende perspektiv, der ikke er farvet
af interviewpersonens ”embedsmands position”, er der gennemført et interview med en
forsker fra en uafhængig institution.
Interviewpersoner fremgår af bilag 3. Her fremgår endvidere tid og sted for interviewene.
Alle de adspurgte interviewpersoner har ønsket at deltage.
Side 19 af 132

Der udarbejdes referater af interviews i form af konklusionsreferater. Alle
konklusionsreferater er godkendt af interviewpersonerne. Se bilag 5.
Side 20 af 132

1.7. Bias, Validitet og reliabilitet
Betydning af metode, analyse og teori for resultatet vurderes her.
Det relativt smalle udsnit af interviewpersoner, samt at de alle er ”embedsmænd” kan have
betydning den eksterne validitet af den fremkomne konklusion.
Problemet er, at interviewpopulationen er lille, samt at interviewpersonerne kan være
”farvet” af deres position.
Der kompenseres herfor ved at tilsikre, at der er interviewpersoner fra alle tænkelige
myndigheder, der er involveret i dansk strategiudvikling pt. Desuden ved at der
præsenteres et uafhængigt forskerperspektiv.
Valget af dokumentationsform (konklusionsreferat) kan medføre en usikkerhed på den
indhentede validitet af data. Valget er gjort af ressourcehensyn. Usikkerhed søges
reduceret ved, at alle konklusionsreferater godkendes af interviewpersonerne.
Metoden vurderes at give en tilfredsstillende grad af reliabilitet. Alle de adspurgte er
fagpersoner, som har været underkastet et kvalitativt interview under anvendelse af en
systematiseret interviewguide. Derved bør alle svar falde ud indenfor det udfaldsrum, som
er defineret af den teoretiske interviewguide.
Jeg har distanceret mig fra den såkaldte ”interviewereffekt” (Riis, 2005, s. 101) ved at
fremsende interviewskemaerne på forhånd, således interviewpersonerne er mindre
påvirkelige af mit kropssprog, metakommunikation mv.
Side 21 af 132

1.8. Opgavens Struktur
Der benyttes i specialet den kapitelinddelte metode. Med det menes, at indledning,
redegørelse, analyse, konklusion og perspektivering placeres i adskilte kapitler.
Hvert kapitel indledes med en kort redegørelse for kapitlets formål og indhold samt
sammenhæng til andre afsnit. Der afsluttes med en kort opsummering og konklusion af
kapitlet i form af en delkonklusion
Opgaven indledes med et abstract på engelsk og et resume.
Kapitel 1 - indledning
Kapitlet indeholder baggrund og relevans for det valgte emne med henblik på at klarlægge
specialets problemformulering. Kapitlet indeholder opgavens metode overvejelser og valg,
teorivalg og begrundelser for teorivalg. Endeligt indeholder kapitlet specialets
afgrænsninger, og forudsætninger og der redegøres for brug af kilder.
Kapitel 2 – Redegørelse
Kapitlets introducerer strategibegrebet, det strategiske miljø og konceptet vedr.
samtænkning. Kapitlet afsluttes med en rammesættende delkonklusion for resten af
opgaven.
Kapitel 3 – Information som strategisk faktor
Der gives et teoretisk fundament for at betragte information som en strategisk faktor i det
strategiske miljø. Kapitlet introducerer informationsmiljøet som en integreret del af det
post-moderne operationsmiljø. Kapitlet undersøger betydningen af pressen og moderne
medietyper i forhold til nutidens operationer. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion.
Kapitel 4 – Delanalyse 1 (teoretisk perspektiv)
Kapitlet indeholder en analyse af strategisk kommunikation ud fra et teoretisk perspektiv.
Amerikansk og britisk strategisk kommunikation analyseres i kapitlet under anvendelse af
specialets analysevariable:
Kapitlet afsluttes med en delkonklusion
Kapitel 5 – Delanalyse 2 (Empirisk perspektiv)
Kapitlet indeholder en analyse af strategisk kommunikation ud fra et empirisk grundlag. De
igennem interviewundersøgelsen indsamlede data analyseres under anvendelse af
specialets analysevariable:
Kapitlet afsluttes med en delkonklusion
Kapitel 5 – Syntese
I dette kapitel skabes en syntese, der kan lede frem til en besvarelse af opgavens
problemformulering. Kapitlet følger opgavens gennemgående struktur idet det følger
anvendelsen af opgavens analysevariable. Delkonklusionerne fra kapitel 2-5 diskuteres i
lyset af dansk strategisk niveau. Kapitlet leder direkte frem til opgavens konklusion
Kapitel 6 – Konklusion og perspektivering
Kapitlet opstiller svaret på problemformuleringen i form af opgavens konklusion. Herefter
udledes perspektiver på baggrund af specialets konklusion.
Side 22 af 132

Hertil kommer følgende bilag:
Bilag 1: Analysemodel grafisk. (Kan udfoldes)
Bilag 2: Interviewundersøgelsesdesign, hertil underbilag 1.
Bilag 3: Oversigt over interviewpersoner, samt datoer.
Bilag 4: Introduktion af elementerne i informationsmiljøet inkl. kommentering.
Bilag 5: Interviewreferater i godkendt form. (Underskrevet kun i censor udgave)
1.9. Afgrænsninger
Krise kommunikation behandles ikke.
Kommunikationsteknik, herunder målgruppeanalyse, retorik, budskabsformulering,
medievalg osv. behandles ikke.
1.10. Forudsætninger
Danmark agerer under en Lead Nation (Storbritannien), som er indsat i rammen af NATO.
Der arbejdes med en fiktiv international indsats, hvori der udover civile elementer indgår et
substantielt militært bidrag.
Indsatsen indeholdes i et FN sikkerhedsrådsmandat jf. alle folkeretslige principper og love.
Den sikkerhedsmæssige situation muliggør en samtænkt strategisk indsats
1.11. Formalia
Generelt
Formalia er baseret på Fakultet for Strategi og Militære Operationer, Direktiv for
Stabskursus 2009 - 2010, bilag 10: Formalia for skriftlige arbejder på Stabskursus. Der
udarbejdes ikke stikordsregister. Der anvendes grammatisk kommatering jf. dansk
sprognævn.
Noteapparat
Der anvendes fortløbende nummererede fodnoter. Noter indikeres med et hævet tal, der
henviser til noteforklaringen nederst på den aktuelle side. Noteforklaringer indeholder
supplerende oplysninger. Der anvendes parentetiske kildehenvisninger.
Forkortelser.
Almindeligt anerkendte civile og militære forkortelser anvendes i overensstemmelse med
FKOBST 305-1. Øvrige forkortelser anføres i parentes, første gang de anvendes.
Side 23 af 132

2. KAPITEL 2 STRATEGI OG DE NYE KRIGE
Kapitlets introducerer de nye krige som begreb og diskuterer information som faktor deri.
Kapitlet introducerer strategibegrebet, det strategiske miljø og konceptet vedr.
samtænkning. Kapitlet afsluttes med delkonklusion, der er rammesættende for resten af
opgaven.
2.1. De ”Nye krige”
Krige i det 21. århundrede er meget anderledes end det 20. århundredes totale
interstatslige konfrontationer. Rupert Smith har forsøgt at systematisere og modstille de
gamle krige med de nye krige. Gamle krige, som Smith kalder for ”industrikrige” (Smith,
2006, s. 270), vedrørte staters vitale interesser - ultimativt overlevelse. I dette paradigme
kan man tale om en hård sikkerhedsopfattelse, hvor militær, industriel kapacitet og
økonomiske evne var determinerende faktorer. Nye krige handler ikke om vitale interesser,
men om politisk vilje og globale værdier. Man kan i dette paradigme tale om en blød
sikkerhedsopfattelse. (Heurlin, 2009, s. 67-79). Udfordringerne i det moderne strategiske
miljø konstitueres ofte af diffuse risici frem for konkrete objektive trusler. Krig anvendes i
dag som instrument for internationale interventioner på det internationale samfunds vegne,
for at løse kriser og mildne menneskelige katastrofer. Tidligere skulle man sejre, nu skal
krige sikre specifikke vilkår. Det skal forhindre brud på folkeretten, sikre
menneskerettigheder, frihedsrettigheder og fastholde en global retfærdig orden. Nye krige
gennemføres med begrænset styrkeanvendelse. Der er ingen fronter, de udkæmpes
blandt civilbefolkningen. Denne form for krig, som Smith kalder for ”War Amongst the
People” (Smith, 2006, s. 271) er den mest komplicerede form for væbnet konflikt og er en
langvarig affære.
Nye krige medfører ofte en militær og teknologisk asymmetri i indsatsområdet. En
konsekvens heraf er, at den militære fase hurtigt overstås. Dermed kan fokus rettes imod
de politiske mål fx nationsopbygning. Nationsopbygning tager lang tid, 5-12 år jf. US
National Defence University (Binnedijk, 2004, s. 4-5). Dette lange tidsperspektiv har vist,
at modstand og oprør typisk vil være en uønsket sideeffekt ved intervention. Oprørere har i
dette lys god mulighed for at vinde befolkningen over på deres side. En rapport
understreger nemlig, at befolkningerne i post-konfliktfaser ikke fokuserer på skabelsen af
negativ fred, altså fraværet af krig. De fokuserer derimod på positiv fred, nemlig, at der er
en positiv civil, økonomisk og legitim udvikling i gang i deres nærområde. (DIIS, 2006, s.
16-17).
2.2. Information og de ”nye krige”
Nye krige foregår iblandt befolkningerne med den ultimative udfordring at vinde disses vilje
i form af støtte og accept. I ”War Amongst The People” er det ikke den militære
styrkeprøve, der afgør det endelige udfald af konfrontationen. Afgørelsen ligger i evnen til
at kunne påvirke befolkningen i konfliktområdet til at støtte vore handlinger og
målsætninger. Smith siger:
“In war amongst the people, the strategic objective is to capture the will of the
people and their leaders, and thereby win the trial of strength”
(Smith, 2006, s. 277).
Side 24 af 132

Kampen om lokalbefolkningernes “Hearts and Minds 1 ”, som er den populære udlægning af
Smiths pointe, anses i dag for at være en af de moderne kriges hovedudfordringer - deres
operative Center of Gravity (CoG) 2 . (Army, 2008). Denne foregår ofte i kamp med
oprørere, som nyder godt af lokalt og kulturelt kendskab. Fokus på positiv fred blandt
lokalbefolkningerne stiller et stort krav om at få sine budskaber ud til lokalbefolkningen og
konstant vise dem sammenhængen imellem indsatsen og forbedrede livsvilkår for dem.
Kun derved kan vore fortællinger vinde over modstanderens. Dette er ikke nemt, fordi
begrænses af krigen love og etiske og moralske grundværdier, som ikke synes at
konstituere en hindring for modstanderes, fx Taliban, brug af propaganda mv.
En yderligere udfordring for ”Wars by Choise” er, at tilsikre den folkelige og politiske
opbakning i hjemlandet. I kapitel 1 viste jeg, hvordan Danmark i dag har en bred
opbakning til indsatsen i Afghanistan. Det er ret enestående. Flere peger på, at denne
udfordring er det strategiske CoG. (Thruelsen, 2010)
”Det kan godt være, at man kan håndtere en krise rigtigt godt, men hvis man ikke for
det formidlet effektivt ud – så har man intet vundet”.
Martin La-Cour
Sikkerhedspolitisk rådgiver, Statsministeriet
Et eksempel herpå har vi fra Holland. Trods en dygtig indsats i Afghanistan må Holland
trække sig ud af missionen på baggrund af manglende folkelig opbakning og politiske
uenighed, som har sprængt regeringen. 3
Når evnen til at påvirke befolkningernes, såvel i hjemlandet som i indsatsområdet, vilje er
en af de determinerende parametre i moderne krige bliver det afgørende at betragte
faktoren ”Information” som en strategisk faktor. Denne pointe understøtter Smith som
siger:
“In War amongst the people - Information is Currency”. (Smith, 2006, s. 42)
NATO har indset vigtigheden af information som strategisk faktor. I hvidbogen for NATO
nye strategiske koncept ”Multiple Futures – Navigating Towards 2030” benævnes evnen
”To win the strategic narrative” (ACT, 2009, s. 63) som et af de syv vigtigste fokusområder
for NATO i 2030.
1 Begrebet tilskrives Sir Gerald Templer, British High Commisioner of Malaya, 1952-1954. "The answer [to
the uprising] lies not in pouring more troops into the jungle, but in the hearts and minds of the
people." [ http://en.wikipedia.org/wiki/Gerald_Templer. (Læst 25.3.2010)
2 Militært fokuseringsbegreb, der i sin oprindelige form tilskrives Carl von Clausevitz.
3 http://www.berlingske.dk/verden/holland-traekker-soldater-ud-af-afghanistan (Læst 25.3.2010)
Side 25 af 132

Dermed forandres den militæroperative modus, og fokus på ikke-kinetiske virkemidler
forøges. Udviklingen i gang. Der er ved at opstå en accept af, hvor vigtig evnen til at
håndtere information, medier og moderne informationsteknologi er i nye krige.
Dette kan illustreres med nedenstående citat af den australske forsker David Kilcullen:
“We typically design physical operations first and then craft supporting information
operations to explain our actions. This is reverse of Al Qaida´s approach. For all our
professionalism, compared to the enemy´s, our public information is an afterthought.
In military terms, for Al Qaida the main effort is information; for us, information is a
supporting effect”.
(Kilcullen, Countering the terroristmentality, New paradigms for 21st century
Conflict., 2007, s. 46)
2.3. Strategibegrebet
Strategibegrebet bruges i dag i flæng. I en sikkerhedspolitisk kontekst kan det defineres
således:
”Strategy is the employment of the instruments of power (political/diplomatic, economic,
military and informational) to achieve the political objectives of the state [..]”
(Yarger, 2006, s. 107).
Yarger anfører specifikt, at strategi er antitesen til krisestyring, fordi det indebærer, at der
ikke er en strategi eller, at den er slået fejl.
For at kunne opstille sin strategiteori, anfører Yarger en grundlæggende forudsætning:
”an underlying assumption of strategy from a national perspective is that all nation-states
and non-state actors have interests that they will pursue to the best of their
abilities..[through the use of instruments of power]. (Yarger, 2008, s. 17).
Yarger skriver:”Instruments of power are defined as the methods in which the resources
derived from the elements of power of the state are applied” (Yarger, 2008, s. 70).
USA definerer “instruments of power” således: “(DOD) All of the means available to the
government in its pursuit of national objectives. They are expressed as diplomatic,
economic, informational and military (DIME).” (JP1-02, 2009).
Storbritannien definerer disse som diplomatiske, økonomiske og militære. (DCDC, 2005, s.
1-1). Storbritannien tilføjer, at disse anvendes sammen med ”[..] an independant package
of devellopmental and humanitarian activity and a customised, agile and sensitive
influence and information effort” (DCDC, 2005, s. 1-2).
Således erkender begge lande vigtigheden af information i en strategisk kontekst. USA
som et direkte magtinstrument, Storbritannien som et relateret instrument.
Side 26 af 132

Fig.1 Model udvisende USA´s
” instruments of Power” (Rochte, 2006)
Strategiudvikling er baseret på forståelsen af det strategiske miljø samt de
magtinstrumenter, man råder over. De specifikke sikkerhedspolitiske faktorer, der driver
strategiudvikling har traditionelt været et defineret trusselsbillede. I en nutidig kontekst er
faktorer som risici og ikke mindst muligheder i det strategiske miljø blevet strategiske
drivkræfter.
Strategier er et bevidst valg, siger Yarger (Yarger, 2008, s. 20). Med strategier søger man
at influere og ”shape” det fremtidige strategiske miljø, som modsætning til blot at reagere
på dynamikkerne deri.
En grundlæggende strategiteoretisk pointe er ifølge Yarger, at ”political purpose dominates
all strategy” (Yarger, 2008, s. 17). Det højeste sikkerhedspolitiske niveau er altså politisk.
Strategier er underlagt policy og dermed sikkerhedspolitikken.
Som vist i fig.2. nedenfor opdeler Yarger strategibegrebet i hierarkiske niveauer.
Grand Strategy repræsenterer policy niveauet. Sikkerhedsstrategier den overordnede
holistiske strategiske tilgang til at sikre opnåelsen af sikkerhedspolitiske mål igennem
koordineret anvendelse af de nationale magtinstrumenter. (Yarger, 2008, s. 21).
USA´s seneste sikkerhedsstrategi dækker et globalt amerikansk perspektiv på USA´s
overordnede sikkerhed. (NationalSecurityCounsil, 2006).
I forhold til specifikke operationsområder, benævnt ”Theatres”, eksisterer der i rammen af
sikkerhedsstrategien specifikke ”Theatre strategier”. Som eksempel kan nævnes USA´s
indsats i Afghanistan og den omliggende region.
Side 27 af 132

Fig. 2. Model af Yargers Strategihieraki, udvisende policy, strategisk,
operativt og taktisk niveau med tilhørende strategier. (Yarger, 2008, s. 17)
2.4. Det 21. århundredes strategiske miljø
Det 21. århundredes strategiske miljø er usikkert, komplekst og fyldt med modsætninger.
(Yarger, 2008). Det involverer en stor grad af usikkerhed omkring sammenhænge imellem
årsager og effekt på stabilitet og fred.
Det strategiske miljøs kompleksitet illustreres ofte ved, at det beskrives som et ”system af
systemer”. (Yarger, 2008, s. 32). Herved forstås, at det strategiske miljø består af en
række komplekse delsystemer der er sammenhængende i alle dimensioner.
Det strategiske miljø er det miljø, hvori stater med brug af strategier søger at skabe
effekter for at fremme egne ønskelige sikkerhedspolitiske mål og forhindre uønskede
udviklinger.
Det strategiske miljø består af en hjemlig [domestic] som en ekstern dimension, som vist
på fig.2. Den hjemlige dimension dækker over interessenter, aktører, temaer, politiske
dynamikker mv. på den hjemlige arena. Den eksterne dimension består af tilstande,
relationer, trends, temaer, risici, muligheder og trusler samt interaktioner i det
internationale system.
Strategi er et bevidst forsøg på at fremme og beskytte egne interesser i det internationale
system ved at skabe effekter i det strategiske miljø. (Yarger, 2008, s. 27).
Side 28 af 132

En grundlæggende pointe, ifølge Yarger, er:
”To be successful the strategist must comprehend the nature of the strategic environment
and construct strategy that is consistent with it [..]” (Yarger, 2008, s. 28).
Hermed menes, at fundamentet for at kunne opnå sine strategiske målsætninger består i
en grundlæggende forståelse af det strategiske miljøs dynamik og sammenhænge.
2.5. Samtænkning
Nye krige indebærer et fokus på den samlede strategiske tilgang for at opnå såvel
sikkerhed og stabilitet, men også udvikling, der kan føre til bæredygtighed. (EBAO, 2007)
Bæredygtighed henfører til politiske, militære, økonomiske, sociale, infrastrukturelle og
kommunikationsreformer. Dette kræver en koordineret indsættelse af såvel civile og
militære magtinstrumenter i et strategisk hele. Det hele er blevet kendt under navnet
”samtænkning”.
Militæret rolle er fundamentalt forandret i den kontekst. Denne pointe kan illustreres med
Rupert Smith, som siger:
”military force is no longer used to decide the matter directly by force of arms: it is used to
create a condition in which the strategic result is to be achieved by other means…… we
seek to create a conceptual space for diplomacy, economic incentives, political pressure
and other measures to create a political outcome of stability and if possible democracy”.
(Smith, 2006, s. 270)
Side 29 af 132

2.5.1. Samtænkning i Danmark
2.5.1.1. Samtænkningsinitiativet
Danmark opnåede stor international opmærksomhed, da man i 2004 lancerede
dokumentet ”Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer” - det
såkaldte ”samtænkningsinitiativ”. (Udenrigsministeriet, 2004). I dokumentet står der:
”Regeringen vil [med initiativet] sikre, at anvendelsen af danske statslige ressourcer
i internationale krisestyringsoperationer sker fokuseret, effektivt og koordineret
uanset sikkerhedssituationen” (Udenrigsministeriet, Samtænkningsinitiativet, 2004,
s. 2)
Dokumentets grundtese er, at nye krige kun kan føre til målopfyldelse (stabilitet og
normaliserede forhold) igennem en samordnet anvendelse af militære og civile virkemidler.
I dokumentet fremgår det:
”Formålet med den samlede danske indsats i et konfliktområde er, at stabilisere og
normalisere forholdende. […]. Internationale krisestyringsoperationer er således ikke kun
en militær opgave. (Udenrigsministeriet, 2004, s. 1)
En væsentlig pointe er, at militæret kan skabe en sikkerhedssituation, hvorfra civile
komponenter må tage over for at skabe bæredygtige langvarige løsninger. Dokumentet
omtaler, at der fra indsatsens start skal ske en centraliseret planlægning og
målformulering omfattende alle danske bidrag, der indgår i operationen. Der er tale om
instrumenter på tværs af nationale ressorts. Bidragene kan være aktiviteter udført fra:
”Forsvaret, beredskabskorpset, politiet, udenrigstjenesten og i videst muligt omfang de
private hjælpeorganisationer” (Udenrigsministeriet, 2004, s. 2).
Der skal etableres en stående embedsmandsgruppe, som skal varetage planlægning og
samtænkning. I denne skal der indgå repræsentanter for alle deltagende aktører.
Udenrigsministeriet skal være formand for gruppen. Det anføres eksplicit, at der ikke
etableres et beslutningsmæssigt over-underforhold imellem de forskellige aktører. Der er
tale om en ramme og en proces til gavn for samarbejdet.
I missionsområdet skal der etableres en styringsenhed, der, såfremt det er muligt, lokalt
kan varetage koordinering, informationsudveksling og generelt effektivisering i forbindelse
med danske aktiviteter. (Udenrigsministeriet, 2004, s. 2)
Side 30 af 132

2.5.1.2. Forsvarets koncept for støtte til samtænkning
I Forsvarets koncept for dets støtte til samtænkning har Forsvaret udspecificeret
samtænkningsinitiativet. Herunder har man tolket, hvad der menes med ”stabilisering og
normalisering”. Det er, ifølge forsvaret, en kombination af tre sammenhængende
elementer, nemlig: sikkerhed, udvikling og god regeringsførelse.
Forsvaret skriver: ” Der er [..] en lige linje mellem forbedring af den sociale og økonomiske
situation til forbedringer i sikkerhedssituationen”. (Forsvarskommandoen, 2009, s. 4)
Figur 3 – Model der udviser sammenhængen imellem niveauer og aktører i samtænkning.
Modellen viser, at samtænkning foregår på såvel nationalt strategisk, nationalt operativt og
nationalt taktisk niveau. Herudover tilkommer internationale aktører og civile aktører.
(Forsvarskommandoen, 2009, s. 6)
2.6. Dansk strategiudvikling
Samtænkningsinitiativets principper blev anvendt i fm. den danske indsats i Irak 2003-
2008. De danner grundstenen for det danske strategiske engagement i Afghanistan.
Med udviklingen af en overordnet fireårig dansk strategi for den samlede [samtænkte]
indsats i Afghanistan, samt en løbende årlig opdatering, i form af en specifik
Helmandstrategi, er Danmark for alvor begyndt at gå strategisk til sine aktivistiske
internationale indsatser - ”Wars by Choise”.
En række udviklinger forstærker opfattelsen af denne modningsproces.
Forsvarskommisionsrapporten fra 2008 gav en meget udførlig dansk vurdering af det
strategiske miljø (Forsvarskommisionen, 2008). Forsvarsforliget 2010-2014 introducerede
Side 31 af 132

en global ramme, der indeholder ressourcer til brug på tværs af de klassiske aktørressorts
(samtænkning) i sikkerhedspolitikken.
Som en konsekvens af denne globale ramme oprettede man i regi af Udenrigsministeriet
et stabiliseringskontor, der har til opgave at koordinere den tværministerielle indsats i
Afghanistan. Endeligt anviser forsvarsforliget 2010-2014, at der fra 2010 skal udfærdiges
en sikkerhedspolitisk redegørelse med en efterfølgende sikkerhedspolitisk debat i
folketinget. (Forsvarsforliget, 2009).
2.7. Delkonklusion
Dansk strategiudvikling foregår i rammen af ”nye krige”. Det vil sige internationale
interventioner, baseret på politiske eller værdibaserede tilvalg – kendt som ”Wars by
Choise”. Nye krige har komplicerede mål, foregår blandt civilbefolkningen [War Amongst
the People] og kan være langvarige. De komplicerede mål indebærer mere end blot at
skabe fred og sikkerhed. De indebærer elementer som god regeringsførelse,
genopbygning og reformer – alt sammen i rammen af nationsopbygning. Som følge deraf
må strategiudviklingen samtænke brugen af de rådige virkemidler, civile som militære, til et
strategisk hele i forfølgelsen af politiske civile mål, hvori militære mål blot er en
delmængde. Samtænkning skal foregå på såvel det strategiske, det operative og det
taktiske niveau, dvs. såvel på tværs af regeringen, de departementale styrelser, men også
imellem disses udførende led i indsatsområdet.
Det 21. århundredes strategiske miljø er komplekst, uforudsigeligt og multidimensionalt. At
opnå forståelse for dets natur er en grundforudsætning for at kunne agere deri.
Det har både en hjemlig og en ekstern dimension. I disse dimensioner ligger de nye kriges
hovedudfordringer.
I den hjemlige dimension består udfordringen i at skabe, udbygge og fastholde
legitimiteten iblandt befolkningen, medierne samt meningsdannerne. Derudover ligger der
en udfordring i at sikre grundlaget for den fortsatte politiske vilje til at fortsætte indsatsen.
I den eksterne dimension er kampen om lokalbefolkningens vilje i form af opbakning og
accept den operative hovedudfordring. Dette skyldes, at kun derved kan man matche
oprørere og opnå langsigtede bæredygtige løsninger.
Danmark gennemløber en strategisk modningsproces. Dansk strategipraksis klassificeres
som ”theatre strategi”. Det betyder, at Danmark udfærdiger specifikke strategier for sine
”War by Choise”. Samtænkning er en grundpræmis for strategiudvikling.
Ikke militære (kinetiske) virkemidler er et vigtigt instrument i de nye krige. Herunder er
evnen til at kommunikere, anvende moderne informationsteknologi samt mediehåndtering
et element, der får større og større vigtighed.
Således skal dansk strategiudvikling adressere såvel den eksterne som den hjemlige
dimension. Den skal skabe sammenhæng imellem traditionelle og moderne
magtinstrumenter, herunder information, for at kunne opnå de ønskede målsætninger for
de nye krige.
Side 32 af 132

3. KAPITEL 3 INFORMATION SOM STRATEGISK FAKTOR
Der gives et teoretisk fundament for at betragte information som en strategisk faktor i det
21. århundredes strategiske miljø. Kapitlet introducerer informationsmiljøet som begreb.
Kapitlet undersøger betydningen af pressen og moderne medietyper i forhold til nutidens
operationer. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion.
3.1. Socialkonstruktivismens grundlæggende betydning
Socialkonstruktivisme beskrives som havende den filosofiske og videnskabsteoretiske
grundopfattelse, at al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret. Herved forstås, at
alle former for erkendelse sker via en optik eller en forståelsesramme, der ikke er medfødt,
men er resultat af den kultur og den historiske fortid, som det enkelte menneske er en del
af. Hertil kommer, at alle mennesker reproducerer viden og fortolkning af verden i daglig
interaktion med hinanden, hvorigennem visse handlinger og meninger får karakter af
naturlighed, mens andre fx opfattes som socialt uacceptable. Tilhængerne af denne
grundopfattelse forkaster derfor muligheden for objektiv viden og betoner til gengæld
erkendelsens sociale elementer. (Gyldendal, 2010)
En af socialkonstruktivismens grundantagelser er, at vores måder at tale på ikke afspejler
vores omverden, vores identiteter og sociale relationer neutralt, men spiller en aktiv rolle i
at skabe og forandre dem. Socialkonstruktivismen hævder, at vores adgang til
virkeligheden altid går gennem sproget. Ved hjælp af sproget skaber vi repræsentationer
af virkeligheden, som aldrig bare er spejlinger af en allerede eksisterende virkelighed.
Repræsentationerne er med til at skabe den. Det betyder ikke, at virkeligheden ikke findes.
Betydninger og repræsentationer er nok så virkelige. Den fysiske verden findes også, men
den får kun betydning gennem diskurs. (Jørgensen, 1999, s. 17)
Sproget er således ikke bare en kanal, hvorigennem information om underliggende
sindstilstande og adfærd formidles eller fakta om verden kommunikeres, sproget er
derimod en 'maskine', der konstituerer den sociale verden. Det gælder også for
konstitueringen af sociale identiteter og sociale relationer. Der foregår kampe på det
diskursive niveau, som er med til både at forandre og reproducere den sociale virkelighed.
(Jørgensen, 1999, s. 18).
Det essentielle i at anse information som en strategisk faktor - et magtinstrument –
fremkommer af, at man ud fra ovenstående teoretiske perspektiv er i stand til at influere,
påvirke og dermed forme perception ved brug af ord, billede og sproglig diskurs. Det bliver
særligt vigtigt i en sikkerhedspolitisk kontekst, fordi nutidens konflikter i dag er så
afhængige af legitimitet og oftest afgøres til fordel for den, som kan vinde det globale
narrativ og den lokale befolknings vilje og accept. “You dont win unless CNN says you
have won” 4 står den dag i dag fortsat som et validt parameter for betingelserne i nutidens
krige.
Tilføjer man citatet med udviklingen i form af globalisering og teknologisering og erstatter
CNN med ”people”, så får det efterhånden gamle citat et mere tidssvarende og absolut
4 General John Sashkiavilli, USA, i forbindelse med Kuwaitkrigen, 1991.
Side 33 af 132

centralt betydning. Det nytter ikke at have gennemført den perfekte militære kampagne,
hvis den ikke kan italesættes som værende led i en politisk legitim indsats.
Hvordan legitimiteten opstår, er en anden sag. Men påvirkning af perceptionen af
indsatsens legitimitet har utvivlsomt stor betydning deri. Det gamle mundheld ” hvis det
ikke kan forklares, kan det ikke forsvares” er så at sige blevet en meget væsentlig faktor i
nutidens krige og konflikter. Det er oftest i ”fortællingen”, at nutidens kriges sejrherrer
identificeres.
Sociologen Herbert Blumers teori vedrørende symbolsk interaktionisme giver yderligere
forklaringskraft til grundforudsætningen om, at information er en strategisk magtfaktor.
Symbolsk interaktionisme undersøger sociale systemer i et perspektiv, hvori individer og
grupper interagerer og fokuserer på at skabe personlig identitet gennem interaktion med
andre. Dette perspektiv understøtter den socialkonstruktivistiske tese med, at opfattelser
er socialt konstruerede og at disse opfattelser interrelateres med objektive handlinger.
Subjektive opfattelser bliver delt og kommunikeret ved hjælp symboler, fx information, som
repræsenterer virkeligheden. (Blumer, 1969). Dermed forklares, at man ved hjælp af
symboler kan påvirke opfattelser.
Meningen og værdien af information afhænger af den kontekst, den sættes ind i af dens
fortolkere og måden den formidles på. For at gøre information til en strategisk magtfaktor
må man sætte den i en kontekst og give den sammenhæng til strategiske målsætninger.
To elementer hentet fra moderne kommunikationsforskning har stor strategisk betydning.
Direkte oversat betyder priming ”at grunde”. Det er, hvad den professionelle gør, før der
skal males. Pointen er, at maleren i lighed med kommunikationsstrategen må forberede og
bearbejde sit grundlag, før han sætter sit blivende aftryk – i hvert fald hvis det skal fremstå
nogenlunde dækkende. Priming handler derfor om at definere modtagergruppernes
dagsorden. På den baggrund fungerer framing som ”indramning” af udspil og
begivenheder. Det svarer stort set til det, danske journalister kalder ”at vinkle en historie”.
Den, der magter at vinkle et budskab på en meningsdannede (diskursiv) måde, kan udøve
betydelig strategisk indflydelse. (Lund, 2005)
Et afsluttende teoretisk perspektiv er det faktum, at enhver form for adfærd er en slags
kommunikation. Den østrigsk-amerikanske filosof Paul Watzlawick formulerede fem
grundsætninger vedr. effektiv kommunikation. En af disse grundsætninger er vigtig i en
sikkerhedspolitisk kontekst: ” One Cannot Not Communicate”. (Watzlawick, 1967)
Dermed beskrives umuligheden af ikke at kommunikere som en afgørende menneskelig
faktor. Dette er særligt vigtigt i en sikkerhedspolitisk kontekst, hvor hele verden er med
som tilskuere. Ved uproportional og indiskrimant fremfærd kommunikerer militære styrker
uden at bruge ord. Eller omvendt, som i Irak 2003, hvor styrkerne intet gjorde ved
plyndringerne. Resultatet var, at de gennem manglende ”kommunikativ handling” sendte
et signal om magtesløshed og ubeslutsomhed. Opfattelsen af deres opgave i den globale
perception og hos den lokale befolkning kom således at kunne til at stå i stærk
modsætning til de politiske narrativer, som blev anvendt for interventionens rationale og
legitimitet.
Side 34 af 132

3.2. Soft Power
Den strategiske effekt af information understøttes i teorien Soft Power, som blev
introduceret i 1990erne og videreudbygget til ”Smart Power” i 2005 af den amerikanske
forfatter Joseph S. Nye Jr: ” Soft Power (is) […]. the ability to get what you want through
attraction rather than coercion or payments”. (Nye, 2004, s. preface x)
Nye underbygger sit argument med: ” Soft Power is not merely the same as influence
(and) Soft Power is more than just persuasion or the ability to move people by argument,
though it an important part of it. It is also the ability to attract, and attraction often leads to
acquiescence” (Nye, 2004, s. 6)
Soft Power hviler på evnen til at overbevise andre ud fra ens egne ideer, kultur og værdier.
Nye skriver, at hvis en stat magter dette, vil den kunne ofte kunne undgå at skulle anvende
de traditionelle magtmidler som militær og økonomi.
Nye skriver, at Soft Power trods alt ikke er det eneste magtmiddel i det 21. århundrede.
Også i det 21. århunderedes globaliserede informationsalder er alle fire magtmidler fortsat
relevante blot i et andet og mere varieret miks, deraf ”smart power”.
Men hvis de nuværende økonomiske og sociale trends i informationsrevolutionen
fortsætter, så vil Soft Power komme til at spille en meget mere betydningsfuld rolle i dette
miks. Fordi, som Nye skriver:
”Politics becomes part in a competition for attractiveness, legitimacy, and credibility. The
ability to share information – and to be believed - becomes an important source of
attraction and power….. The countries that are likely to be more attractive and gain Soft
Power in the information age are those with multiple channels of communication that help
to frame issues” (Nye, 2004, s. 31)
Dermed sætter Nye anvendelsen af information som en strategisk faktor ind som en
væsentlig komponent i Soft Power. Nye bruger endda et helt kapitel i bogen til at drøfte og
udvide amerikansk Public Diplomacy til mere end blot propaganda og presse og
informationstjeneste, idet han tilføjer, at det i ligeså høj grad handler om at bygge” longterm
relationships that create an enabling environment for government policies” (Nye,
2004, s. 107)
Der eksisterer, ifølge Nye, en kobling imellem et lands værdier, kultur og politiske
legitimitet og dets magtposition i det 21. århundredes internationale system (Nye, 2004, s.
9-11). Heri ligger et potentiale som også Danmark forfølge og kan udfolde endnu mere –
blandt andet igennem en mere systematisk tilgang til brugen af Soft Power og information
som strategisk faktor.
Side 35 af 132

3.3. Informationsmiljøet
Begrebet informationsmiljøet er opstået i doktrinudviklingskredse i NATO og USA i
forbindelse med udviklingen af koncepter og doktriner for det militære begreb
informationsoperationer. Informationsmiljøet defineres som det fysiske og virtuelle rum
hvor information skabes, flyder og anvendes (AJP3.10, 2009). Det indeholder såvel en
kognitiv som en systemisk komponent. Den systemiske dimension er tæt knyttet til IT
netværk og traditionelle kommunikationssystemer. Den kognitive dimension er der, hvor
perceptioner dannes i mennesker. Informationsmiljøet er med andre ord der, hvor
mennesker, støttet og påvirket af information og kommunikationsteknologi, orienterer sig,
observerer, beslutter sig og i sidste ende handler på baggrund af informationer til
rådighed.
Teknologiudviklingen og globalisering har medført at tidsdimensionen i informationsmiljøet
er markant ændret (Forsvarskommisionen, 2008, s. 66-70). I tidligere tider kunne der gå
dage fra en situation opstod til den blev rapporteret i medier langt derfra. Nutidens
situation er den, at handlinger nærmest øjeblikkeligt bliver rapporteret. Dette begreb kalder
man ”Time and Space Compression” (Harvey, 1989). Denne sammenpresning har
betydet, at taktiske hændelser i missionsområder næsten øjeblikkeligt, via digitalt kamera,
mobiltelefonteknologi og internettet, kan komme strategiske beslutningstagere for øre via
medierne, og dermed give dem meget kort tid til at træffe beslutninger på.
Det betyder også, at taktiske hændelser kan blive strategiske og kræve strategisk
kommunikativ handling, selv om det fremstår som ”micromanagement”, men set i lyset af
bl.a. Watzlawick sætning: ” One Cannot Not-Communicate” er det dog nødvendigt. Man
taler i dag om begrebet ”The Strategic Corporal”. (Krulak, 2001) Det dækker over, at
soldaters adfærd kan få strategisk betydning, fordi billeder som konsekvens af
informationsmiljøets permissive karakter altid før eller siden vil ramme tilskuerne langt fra
indsatsområderne. Udviklingen har medført, at den klassiske opdeling imellem strategisk,
operativt og taktisk niveau er stærkt udfordret.
3.4. De traditionelle mediers rolle i informationsmiljøet
De traditionelle broadcast mediers rolle i forbindelse med opinionsdannelsen omkring
moderne operationer er fortsat stor. Satellit TV er til stede overalt 24 timer i døgnet ugen
rundt. TV er fortsat en af de største platforme for nyhedsformidling. TV er i stand til at
rapportere i real time fra hvilket som helst sted på kloden. Dets målgrupper er store og
brede. TV har meget stor gennemtrængningskraft med deres dækning. Dermed bliver
deres redaktionelle linje og valg af vinkel stærkt medvirkende til at påvirke opbakningen til
statens udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Side 36 af 132

”Embedded systemet”, som medfører, at journalisterne følger militæret tæt, har givet kritik
af mediernes uafhængighed og objektivitet. Kritikken går på, at systemet skaber en
gensidig afhængighed, som giver militæret mulighed for kontrol med, hvad der kan
rapporteres, og hvad journalister kan få lov at filme. Udviklingen i det operative miljø har
dog betydet, at det de-facto ofte er den eneste mulighed journalister har for at følge med
militæret, fordi de ikke selv kan tilvejebringe sig den sikkerhed, som der kræves.
(Baumann, 2008)
Kommercialisering af medierne og afskaffelse af det meste statsmonopol er et andet kritisk
aspekt. Hård konkurrence har betydet mindre specialisering samt en konstant jagt på
sensation og ”breaking news”. Man taler om ”Info-tainment”. (Baumann, 2008) Medierne
er ikke længere partout en garant for, at deres dækning vil overholde de traditionelle
journalistiske objektivitetskriterier. Der er eksempler på, at medierne i jagten på læsere og
penge vil gå meget langt i deres redaktionelle linje. Fx inviterede Ekstra Bladet Talibans
primære talsmand, Qari Yousuf Ahmadi, til et eksklusivt interview og trykte dennes udsagn
(budskaber) uimodsagt på forsiden af avisen 5
Dette på trods er de traditionelle medier fortsat stærkt medvirkende til formningen af den
offentlige mening – herunder legitimiteten af sikkerhedspolitikken.
Et eksempel herpå, er at DR i februar 2009 gennemførte en temauge med fokus på
konflikten i Afghanistan med en bred og veldokumenteret dækning af en række aspekter.
Befolkningens opbakning til det danske engagement måltes som væsentlig forøget efter
denne uge. (Salquist, 2009, s. 43ff)
3.5. New Medias rolle i informationsmiljøet
Internettet er et væsentligt medie i forhold til legitimitetsdannelsen omkring
sikkerhedspolitikken. Internettet indeholder en bred vifte af aktiviteter, der understøtter
dette. Det er kampplads, rum for aktivisme, mobilisering, debat og dialog, oplysning,
information og propaganda. Internettet er fyldt med øjenvidendeskildringer, dagbøger,
artikler og rapporter. (Danmarks Medie & Journalisthøjskole, 2004)
5 Ekstra bladet 20. oktober 2008
Side 37 af 132

En amerikansk undersøgelse fra the Pew Internet & American Life Project, viser, at 77 %
af alle de amerikanere, der er on-line, brugte internettet i forbindelse med krigen i Irak
(henholdsvis for at få information, for at høre andre meninger, for at sende/modtage emails,
for at mobilisere andre eller få støtte til deres syn på krigen). Desuden viser
undersøgelsen, at langt de fleste internetbrugere stadig får hovedparten af deres nyheder
fra tv (87%), men imidlertid kan der ses en betydelig stigning i internetbrugen i forhold til tv
blandt de, der bruger internettet som primær nyhedskilde. I forbindelse med 11. september
fik 3%, hovedsagelig nyhederne fra nettet, mens dette tal i forbindelse med Irak-krigen
steg til 17%. (Pew Internet & American Life Project, 2003) Denne tendens´ betydning
vurderes at være steget betydeligt siden 2003.
De traditionelle medier og internettet eksisterer i tæt sameksistens. Danmarks
journalisthøjskole anfører, at nettet komplementerer de traditionelle medier i forhold til
indhold, modtagere og økonomi, men at det ikke erstatter eller fortrænger dem. ”Nettet
kan,” skriver Danmarks journalisthøjskole, ”således ikke ses isoleret, […]. Irak-krigen
burde retteligen ikke blive husket som "an 'Internet war', men derimod som en avis-, radio-,
tv- og internetkrig”. (Danmarks Medie & Journalisthøjskole, 2004)
At internettet, herunder Citizen Journalism 6 (Bowman, 2003), Strategic Corporal og Time-
Space Compression, har været med til at ændre strategiske sammenhænge, er der
masser af eksempler på; Billederne fra Abu Ghraib fængslet i Bagdad er nok det mest
oplagte eksempel herpå.
De ikke-statslige aktører i det strategiske miljø er meget bevidste om betydningen af at
udnytte informationsmiljøet i deres kamp. De kan med informationskrigsførelse,
”Propaganda By The Deed” (Dickinson) 7 , afbalancere den militærteknologiske asymmetri i
de vestlige landes favør og ramme disses ømmeste punkt – den folkelige opbakning til
”Wars by Choise”.
”I say to you: That we are in a battle and that more than half of this battle is taking place in
the battlefield of the media. And that we are in a media battle in a race for hearts and
minds of our Umma”.
6 (Zawahiri, 2005, 9. juli)
Optagelser foretaget af borgere via mobilteknologi og som spredes via internettet.
7 Dækker over at udnytte medieeffekten af spektakulære angreb mv.
Side 38 af 132

3.6. Delkonklusion
Moderne sikkerhedspolitik foregår i et strategisk informationsmiljø, hvor aktører og
målgrupper løbende interagerer. Alle handlinger, intenderede eller ej, bliver observeret,
analyseret og kommenteret og sender dermed et budskab.
Meninger og opfattelser konstrueres ikke udelukkende ud fra, hvad der sker, men ud fra
konteksten og den måde, hvorpå de bliver præsenterede, formidlet, modtaget og fortolket.
Fordi ”perception becomes reality” kan virkeligheden påvirkes. Troværdighed bliver mere
vigtig end selve indholdet.
Moderne sikkerhedspolitiske indsatser har komplicerede målsætninger, der kræver en
balanceret indsats under stigende behov for brug af bløde magtmidler. Legitimitet og
opbakning er afgørende for at kunne opnå succes. Legitimitet og opbakning skal vindes,
fastholdes og udbygges – den er ikke givet i en verden, hvor mange aktører slås at
fortælle, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor bliver den aktør, der er bedst til at kunne
levere en rettidig, troværdig og kulturel tilpasset fortælling ofte den legitime og støttede
part.
Evnen til at anvende information som en strategisk faktor er en afgørende evne i en 21.
århundredes sikkerhedspolitisk kontekst. Derfor må information betragtes som en
strategisk faktor på lige fod med militære, økonomiske, politiske og andre.
Side 39 af 132

4. KAPITEL 4 DELANALYSE 1: DET DOKTRINÆRE PERSPEKTIV
Kapitlet indeholder en analyse af strategisk kommunikation ud fra et doktrinært teoretisk
perspektiv. Amerikansk og britisk strategisk kommunikation analyseres i kapitlet under
anvendelse af specialets analysevariable. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion.
4.1. Strategisk kommunikation som koncept
Denne variable brydes op i to undervariable, som er funktion og proces.
4.1.1. Funktion
Storbritannien bruger ikke begrebet strategisk kommunikation. Funktionaliteten, HMG 8
Information Strategy, eksisterer i rammen af britisk Comprehensive Approach(CA) som en
integreret del af britisk strategisk tilgang.
Britisk Comprehensive Approach bygger på fire overordnede principper:
A proactive Cross-Whitehall approach.
Shared Understanding.
Outcome-based thinking.
Collaborative Working. (DCDC, 2005, s. 1-7)
Storbritannien beskriver vigtigheden af information. “Information is the lifeblood of the CA
concept[…….] And it should be managed to support joined up activity in the diplomatic,
economic and military arenas” (DCDC, 2005, s. 1-9)
HMG Information Strategy defineres således:
The Information Strategy
“Information activity co-ordinated across Government that influences decisions, opinions
and outcomes in order to support the national strategic Aim and associated policy
objectives.” (DCDC, 2005, s. 1-9)
Der er altså tale om en tværministeriel proces, hvori man samtænker det strategiske
informationsarbejde i et samlet hele. Som illustreret i nedenstående figur 4. kan det ses, at
informationsstrategien er det centrale omdrejningspunkt for de forskellige aktørers
informations- og kommunikationsaktiviter. Man ser de militære informationsoperationer,
herunder den militære presse og informationsvirksomhed (P Info). Ligeledes ser man
uspecificerede informationsaktiviteter indenfor det politiske, økonomiske, civile og andre
aktørers ressortområder. Disse informationsaktiviteter har blandt andet karakter af Public
Affairs. Storbritannien bruger ikke begrebet Public Diplomacy.
8 Her Majestys Government.
Side 40 af 132

Nøgleelementer i informationsstrategien er udviklingen af målsætninger og temaer, som
danner den strategiske ramme for alle deltagende departementers informationsaktiviteter.
Det er specielt vigtigt, at etablere et sammenhængende og konsistent narrativ, og en
kontekst, indenfor hvilken opnåelse af målsætninger kan blive skabt. Vigtigt er det også, at
den kan tilsikre effektiv gendrivelse af propaganda rettet imod Storbritanniens regering.
Fig. 4. Model der illustrerer at informationsstrategien er det centrale
omdrejningspunkt for såvel militære som politiske og økonomiske som
andre aktørers informations. Modellen viser, at britisk Informationsstrategi
understøtter det overordnede strategiske mål (Campaign Objectives)
i rammen af Comprehensive Approach
(Bergman, 8. november 2006)
Som beskrevet i kap. 2 definerer USA information som et selvstændigt magtinstrument.
Nedenstående definition giver en operationalisering af begrebet information som
magtfaktor:
“Use of information content and technology as strategic instruments to shape
fundamental political, economic, military and cultural forces on a long-term basis
to affect the global behavior of governments, supra-governmental organizations,
and societies to support national security.”
(Kuehl, 1999) citeret i (White, 2007, s. 21/22)
Side 41 af 132

USA definerer strategisk kommunikation som:
“(DOD) Focused United States Government efforts to understand and engage
key audiences to create, strengthen, or preserve conditions favorable for the
advancement of United States Government interests, policies, and objectives
through the use of coordinated programs, plans, themes, messages, and
products synchronized with the actions of all instruments of national power.”
(JP1-02, 2009)
Strategisk kommunikation ses at være en ”paraplybetegnelse” for de forskellige
kommunikationsdiscipliner, der anvendes på såvel det strategiske, operative og det
taktiske niveau. Definitionen er drevet af den amerikanske regerings interesser, politikker
og målsætninger. Den ønskede effekt på nøglemålgrupper er i centrum. Det er interessant
at se, at elementerne, der hører under ”I” i DIME (coordinated programs, plans, themes,
messages, and products), skal synkroniseres med handlingerne gjort af de andre
magtinstrumenter [Diplomatic, Military, Economic].
Dermed omfatter strategisk kommunikation i amerikansk doktrin mere end medie
kommunikation. I tråd med betragtningerne i kap 3 omkring effekten af non-verbal
kommunikation, ses det, at USA opfatter de kognitive effekter af politiske, økonomiske og
militære handlinger som en del af den strategiske kommunikations virkemidler. Disse kan
anvendes til at opnå den ønskede effekt på nøglemålgruppene. 9
Funktionen af strategisk kommunikation beskrives i doktrinen ved hjælp af en metafor,
som et orkester, der producerer harmoni, fig.5. (JFCOM, 2008, s. II-7)
Modellen foreskriver, at alle instrumenter i orkestret beholder deres unikke lyd og speciale,
men at de ved at spille sammen, ud fra samme partitur og med én dirigent, kan skabe en
smukkere lyd.
Denne metafor kan overføres til definitionen af strategisk kommunikation. Derved forstås,
at alle aktørerne på baggrund af et fælles udgangspunkt og mål, ved koordinering og
synkronisering af deres aktiviteter, kan opnå optimal effekt på målgrupperne.
Udvælgelsen, timingen og tyngden i anvendelsen af de forskellige instrumenter skal ske
således, at den perfekte fremførelse af det musiske værk opstår i publikums ører.
Overført til strategisk kommunikation betyder det, at alle der kommunikerer igennem ord
og/eller handlinger understøtter de politiske målsætninger for den givne indsats med mest
mulig effekt gennem harmoneret og synkroniseret anvendelse af de rådige virkemidler.
9 Fx da USA i 2008 mobiliserede sin 4. flåde inkl. hangarskibet USS George Washington og placerede det
ud for Venezuelansk territorialfarvand udelbritiskkende for at sende et budskab til præsident Hugo Chavez.
http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=9249
Side 42 af 132

4.1.2. Proces
Britisk doktrin foreskriver, at Comprehensive Approach har en naturlig sammenhæng til
effekt baseret tilgang (DCDC, 2005, s. 1-8). Et væsentligt parameter ”Campaigning”, som
er det nyeste ord for effektbaseret tilgang (Marrup, 26. januar 2010) er den cykliske
processammenhæng, der er imellem planlægning, udførelse og evaluering. Evaluering
udføres med henblik på en vurdering af, om den ønskede effekt er opnået. Denne
vurdering danner baggrund for fornyet planlægning og gennemløb af cyklus. (JDN7/06,
2006, s. 2-17)
Den nyeste amerikanske teoridannelse beskriver strategisk kommunikation som en iterativ
proces, der gennemløbes kontinuerligt. Processen består af følgende sammenhængende
delelementer: (DScB, Jan. 2008, s. 11-12)
• Etablering af forståelse af dynamik i informationsmiljøet.
• Rådgivning omkring muligheder og implikationer.
• Etablering af fælles fodslag imellem interessenter.
• Påvirkningsaktiviteter igennem informationsstrategi i samvirke med andre
aktiviteter.
• Effektmåling.
• Tilpasning og justering.
Side 43 af 132
Fig.5. Model der beskriver fu
som et orkester. I centrum e
ud fra et fælles forum på bag
Instrumenterne (aktørerne) s
effektivitet i form af harmoni
der ses på tilskuerpladserne
Dirigenten og aktørerne får f
intenderede, reaktioner (Effe

Nedenstående model illustrerer den processuelle sammenhæng:
Fig.6. Model der beskriver de delprocesser, der tilsammen danner
USA strategisk kommunikations proces.
(DScB, Jan. 2008)
Side 44 af 132

4.2. Koordination og styring
Koordination og styring fremhæves eksplicit i britisk doktrin. Den foreskriver, at udvikling,
tilrettelæggelse og udførelse af informationsstrategien skal koordineres horisontalt og
diagonalt på tværs af Storbritanniens regering og imellem diverse interessentgrupper.
Ligeledes anføres det, at informationsstrategien skal koordineres vertikalt fra det nationale
politisk strategiske niveau til det departementale strategiske niveau over det operative
niveau og helt ned til det taktiske feltniveau.
En væsentlig styringsparameter er udviklingen af en egentlig plan, som den der kan ses i
fig. 7. Her ses de styrende målsætninger (Information Campaign Objectives), som er
udledt af det overordnede strategiske mål (Strategic Objective). Disse udvikles
tværministerielt og godkendes principielt i Downingstreet nr. 10. Dermed er de styrende for
alle aktiviteter på området. Synkronisering, som også er en væsentlig styringsmekanisme,
indeholdes i planen.
Fig.7. Eksempel på britisk informationsstrategi. Den udviser sammenhængen til de
overordnede strategiske mål, de specifikke informationsmålsætninger, samt temaer,
budskaber, målgrupper, midler og effektmåling.
(Bergman, 8. november 2006)
Som en del af det britiske Forsvarsministerium (MOD) eksisterer en enhed, der hedder
Departement of Targeting and Information Operations (DTIO). DTIO har det overordnede
Side 45 af 132

ansvar for informationsstrategien. Informationsstrategien er et integreret element af den
samlede strategi (Campaign plan), som ”ejes” af udenrigsministeriet (FCO).
Der er etableret to tværministerielle strukturer, som har til opgave at styre og koordinere
informationsstrategien som led i den samlede strategiske proces:
Information Strategy Co-ordination Group (ISCG), som har en civil-politisk formand, referer
direkte til regeringen og varetager strategiformuleringen og herunder koordinationsarbejdet
med internationale samarbejdspartnere.
Cross Government Implementation Group(CGIG), som har DTIO som formand, refererer til
ISCG og har til opgave at implementere, koordinere og evaluere det daglige strategiske
informationsarbejde. (DCDC, 2005, s. 1-13).
I USA gennemføres operationer i rammen af Combattant Commands. 10 Militæret er
dermed overordnet ansvarlig for amerikansk strategisk kommunikation.
”Unity of Effort” er et nøglebegreb i denne sammenhæng. Det er modstillingen til ”Unity of
Command” ”Unity of Effort” involverer, at selvstændige aktører samarbejder henimod et
fælles accepteret mål uden nogen har kommando- og kontrolret. (JP1-02, 2009).
Ifølge JP 3-08 eksisterer der en række grundprincipper, som vil facilitere Unity of Effort:
(JP3-08, 2006, s. vii)
• Forge a collective definition of the problem in clear and unambiguous terms.
• Understand the overall US Government strategic goal in addition to the Objectives,
End State, and Transition Criteria for each involved organization or agency.
• Understand the Differences Between US National Objectives, End State and
Transition Criteria and those of IGOs and NGOs.
• Establish a Common Frame of Reference.
• Capitalize on Experience.
• Develop COAs or Options.
• Establish Responsibility.
• Plan for the Transition of Key Responsibilities, Capabilities,and Functions.
• Direct All Means Toward Unity of Effort.
Jf. orkestermodellen er det styrende udgangspunkt for amerikansk strategisk
kommunikation en strategisk kommunikationsplan og en dirigent med tilhørende
arbejdsgruppe.
Et eksempel er US DoD, Strategic Communication Plan for Afghanistan, 12. Sep. 2007
(OSD14431-07, 2007). Se figur.8 nedenfor.
Denne beskriver overordnede informations målsætninger og bryder disse ned til ønskelige
effekter opnået på en vifte af globale målgrupper. Planen anviser detaljerede effekter,
opgaver, metoder, medier, effektmåling og udførende myndigheder fordelt på 12
10 USA har opdelt kloden i 6 geografiske kommandoer, som hver især har ansvaret for gennemførelsen af
USA sikkerhedspolitik i det pågældende område.
Side 46 af 132

strategiske målgrupper spændende fra allierede nationer over amerikanske borgere,
centralasiatiske regeringer og borgere, Taliban og Afghanske målgrupper.
Fig.8. Amerikansk Strategic Communication Plan.
Det viste eksempel er en såkaldt ”Execution matrix”. Der er en matrix for
hver målgruppe i planen. Matrixen er en oversigt over hvilke ønskede
effekter man ønsker at opnå, hvordan man vil opnå den, hvem der skal
gøre det, samt succeskriterier.
(OSD14431-07, 2007, s. annex B)
Side 47 af 132

For at fremme den tværministerielle integration og sikre ”Unity of Effort” på
kommunikationsområdet har USA en national strategi for ”Strategic Communication og
Public Diplomacy” (PCC, June 2007) , som er udviklet i rammen af USA´s globale
sikkerhedsstrategi (NationalSecurityCounsil, 2006). Denne oplister nationale prioriteringer,
målsætninger, strategiske målgrupper og temaer. (PCC, June 2007, s. 3-6), som skal
være styrende for alt USA´s kommunikationsaktivitet.
For at facilitere ”Unity of Effort” etableres følgende strukturer: (PCC, June 2007, s. 8)
Et State Departement (DoS) ”Counterterrorism Communications Center”, som primært
skal beskæftige sig med Public Diplomacy og Public Affairs i forhold til at bekæmpe
terrorisme globalt.
Et “Interagency Crisis Communication Team”, som skal støtte integrationen på tværs af
regeringen til støtte for USA´s krise- og konfliktstyringsoperationer, som fx i
Afghanistan.
Defence Science Board går i sin rapport fra 2008 videre i sine anbefalinger. Den
anbefaler, at der etableres en permanent Strategisk Kommunikationsstruktur i White
House, med en ”Deputy National Security Advisor & Assistant to the President for
Strategic Communication”. (DScB, Jan. 2008, s. xv)
Dermed anbefales det, at strategisk kommunikation bør koordineres fra højeste
myndighed. Dette med henblik på optimal ”Unity of Effort” imellem alle aktører indenfor
strategisk kommunikation.
Side 48 af 132

4.3. Aktører i strategisk kommunikation
Premierministeren og hans kontor giver den overordnede ”Direction & Guidance” til sin
Communications Group, som varetager den samlede britiske regerings kommunikation
indenfor alle politik felter. (Bergman, 8. november 2006)
Som vist i fig.9. varetages den sikkerhedspolitiske kommunikation af fire hovedaktører:
Department of Foreign Development (DfiD), Foreign and Commonwealth Office (FCO),
Special Intelligence Services (SIS), MOD og Ground Government Communications
Headquarters (GCHQ) 11 .
Fig. 9. Model udvisende aktører og disses sammenhæng i fm.
udviklingen af britisk informationsstrategi.
(Bergman, 8. november 2006)
Således er både den politiske kommunikation og den specifikke sikkerhedspolitiske
kommunikation samlet i et hele af en struktur og en proces.
For at lette planlægning, gennemførelse, og evalueringsprocesserne har disse
myndigheder permanent repræsentation i Permanent Joint Headquarters (PJHQ) 12 , som i
praksis gennemfører Storbritanniens internationale indsatser.
11 En kommunikationsafdeling under MI5, svarende til T-sektoren ved Forsvarets Efterretningstjeneste.
12 Fx har FCO, DFiD repræsentation i PJHQ fremskudte hovedkvarter på Kandahar Airfield i Afghanistan.
Ligeledes er Provencial Reconstruction Team Helmand (PRT) et eksempel herpå. Den militære task force og
elementerne fra FCO og DFiD arbejder i samme organisation under civil ledelse.
Side 49 af 132

(MIWG, 24. oktober 2008, s. 8)
Storbritannien udvikler løbende Comprehensive Approach. Gennem deltagelse i
Multinational Experiment 5 (MNE 5) 13 har Storbritannien eksperimenteret med, hvordan
man kan forstærke samvirket med ”multiagency” miljøet. Dette dækker over NGOér,
semistatslige eller private organisationer, der har tilknytning til britisk konfliktløsning på en
eller anden måde. ”Multiagency” miljøet identificerer en række aktører, som bør omfattes
af koordination i det omfang det er ønskeligt og muligt. (MIWG, 24. oktober 2008, s. 9)
Der eksisterer en række parallelle spor i amerikansk kommunikationsvirksomhed på det
strategiske niveau: (DScB, Jan. 2008, s. xviii) . Således er strategisk kommunikation i sin
eksisterende teoretiske form ikke en tværministeriel funktion.
Departement of Defense (DoD) gennemfører ”Strategic Communication”.
Orkestermodellen danner grundlaget for dette. Interessant er det, at man udover de
direkte kommunikationsaktører som Psykologiske Operationer (PSYOPS), Public Affairs,
Defence Support to Public Diplomacy(DSPD) også anvender ”Visual Information”,
”Operations” og Theatre Security Ops” som aktører, der kan skabe effekter i
informationsmiljøet. Dette udviser en god forståelse for umuligheden af at ikkekommunikere.
Departement of State (DoS) gennemfører Public Diplomacy og Public Affairs
(StateDepartement, 2010) 14 . DoD støtter DoS indsatsers udenfor de egentlige krigszoner i
form af Defence Support to Public Diplomacy. Et eksempel på dette er US Africa
Command ”Trans Sahara Counter Terrorism Partnership” program. (USAFRICACOM)
Hertil kommer en række andre aktører, fx Radio Free Europe, Voice of America osv., som
også gennemfører kommunikationsaktiviteter. Dette styres af et Board of Broadcasting
Governors, under DoS og er en del af Public Diplomacy. (DScB, Jan. 2008)
Med udviklingen af den nationale strategi for Public Diplomacy og Strategic
Communication har USA taget et væsentligt skridt i retningen af at gøre strategisk
kommunikation til en tværministeriel aktivitet. Således anfører strategien at: White
House(forskellige Offices), DoS, herunder ambassaderne, og DoD skal dele information,
udvikle egne planer i rammen af den nationale strategi og være proaktive i at anvende
regeringsejede medier for at sikre samvirke og gensidig støtte. 15 (PCC, June 2007, s. 9)
13
US JFCOM koncept & eksperimenteringsprojekt (CD&E), som havde Multinational Comprehensive
Approach som genstandsfelt. Information Strategy var et delområde heri.
14
Office of Under Secretary of State for Public Diplomacy and Public Affairs.
15
Fx State Departement har etableret tre ”Mediahubs” i London, Bruxelles og Dubai, som kan støtte med al
tænkelig teknologi.
Side 50 af 132

Eksemplet i fig.8. viser, at USA i sin strategiske kommunikationsplan forsøger at integrere
instrumenter fra DoS, herunder Public Diplomacy. Der sker dermed en de-facto integration
på trods af den doktrinære adskillelse.
NGO, andre private og semi-statsligeaktører har kun i meget begrænset omfang deltaget i
strategisk kommunikation. Defence Science Board peger i lyset af den nationale strategi
på, at der skal oprettes et uafhængigt center for globalt engagement. Dette skal være
omdrejningspunktet for samarbejdet imellem NGO, ekspertise fra den akademiske verden
og regeringen vedrørende strategisk kommuniation. Dette center skal varetage
koordination, skabe et forum for fælles forståelse og dialog, tilvejebringe forskningsbaseret
viden til brug for strategisk kommunikation, deltage i processen omkring effektmåling samt
endeligt være et kraftcenter der skal tiltrække og fastholde viden, kompetence og talent.
(DScB, Jan. 2008, s. xv).
13. januar 2009 fremkom et lovforslag i repræsentanternes hus vedr. etablering af dette
center (H.R. 489). I lovforslaget understreges vigtigheden af strategisk kommunikation:
”[…] The ability of the United States to credibly communicate to populations throughout the
world is critical for achieving national objectives”. (Thornberry, 2009). Den politiske proces
er nu i gang. 2. marts 2010 blev lovforslaget fulgt op i kongressen. (Armstrong, 2010)
4.4. Målgrupper for strategisk kommunikation
Joint Doctrinal Note 4/05, (JDN 4/05) beskriver ikke noget vedrørende dette. I sagens
natur er ingen konflikter ens. Hver konflikt er unik i sin natur, sine årsager, aktører og
problemstillinger. Dermed bliver konfliktløsningen også unik. Og dermed bliver
målgrupper, der skal adresseres ligeledes unikke.
Dette til trods, så er det muligt at udkode nogle generiske målgrupper ud fra de rådige
data. Disse vil så skulle nedbrydes i under(sub)målgrupper afhængigt af konfliktens
geografi, karakter, årsag mv.
Af britisk informationsstrategi eksemplet, fig. 7., fremgår følgende:
Målgruppe Hjemlandet
Regionale Internationale
Sub
målgrupper
Pakistan
Lederskab
Befolkningen
Afghanistan
Diaspora ATA
Ekstremist- og
oprørsgrupper
Regionale ledere
Det afghanske folk
Narkotikakartellerne,
På baggrund af ovenstående kan der udledes en række generiske målgrupper, som vil
være relevante i næsten alle situationer.
Målgruppen ”Home” er ikke nedbrudt i eksemplet. Af væsentlige målgrupper kan der dog
peges på: befolkningen, medierne, NGO miljøet, det akademiske miljø og de politiske
eliter. Det er alle meningsdannende målgrupper, som man er nødt til at kommunikere til
uafhængigt af konfliktens karakter.
Side 51 af 132

Målgruppen ”Regional” er i eksemplet nedbrudt i:
Pakistan. Det kan generaliseres til nabolande til indsatsområdet.
Lederskab, dermed menes regeringer og meningsdannere i nabolandende.
Den generelle befolkning i nabolandende.
I målgruppen ”internationalt” er særligt diasporaer fremhævet. Ikke alle konflikter vil
medføre at der er sådanne, men målgruppen kan generaliseres til sympatisører og
økonomiske støtter. Der bør også her ses på internationale organisationer, der er aktører i
konflikten, eller som har indflydelse på nogle af de øvrige målgrupper.
Målgruppen ”Afghanistan” generaliseres til indsatsområdet. Det underopdeles i:
Afghan Temporary Authorities(ATA), som kan generaliseres til myndighederne.
Ekstremist og oprørsgrupper, som kan generaliseres til modstanderne.
Religiøse ledere, som kan generaliseres til kulturelle ledere.
Regionale ledere. (forstået som delstater, distrikter, amter mv.)
Det afghanske folk, som generaliseres til det lokale folk. Dette kan yderligere opdeles i
religiøse, etniske eller politiske undermålgrupper.
Narkotikakartellerne, som kan generaliseres til erhvervslivet (lovlige) og organiserede
kriminelle(Ulovlige).
Side 52 af 132

Den ønskede effekt står i centrum for amerikansk strategisk kommunikation. Fra det
udgangspunkt identificeres de målgrupper, der ønskes påvirket. Dette ses i sammenhæng
til definitionen, hvor effekten står i centrum.
Af orkestermodellen fremgår amerikanske målgrupper, allierede, modstandere, neutrale,
medier og støtter som generiske målgrupper idet de opdeles som interessenter og/eller
tilsigtede målgrupper (publikum). (JFCOM, 2008, s. app.G) .
Såvel orkestermodellen som eksemplet på en amerikansk strategisk kommunikationsplan
viser, at målgrupper for amerikansk strategisk kommunikation udelukkende styres af den
ønskede effekt på den specifikke målgruppe. Hvis det tjener en ønsket effekt, så kan
allierede regeringer og befolkninger sagtens være en målgruppe, som illustreret i fig.10.,
pkt. E og F.
Fig.10. Målgrupper fra US STRATCOM plan for
Afghanistan 2007 (OSD14431-07, 2007, s. 2)
Vigtigt er det, at utilsigtede målgrupper (Unintended audiences) identificeres. Man skal
overvåge mulige negative effekter, således man kan tilpasse og justere planen for at
kunne imødegå disse. (JFCOM, 2008, s. app. G)
Side 53 af 132

4.5. Effektmåling
I det viste eksempel på en britisk informationsstrategi, fig. 7, er der anført eksplicitte
effektkriterier, Measures of Effectiveness (MoE). MoE stammer som begreb fra
tilhørsforholdet til effektsbaseret tilgang. MoE skal relatere sig til hver effekt og tilhørende
målgruppe i systemet, der søges påvirket. MoE skal være specifikke og objektivt målbare.
(JDN7/06, 2006, s. 2-17-2-20)
MoE er et væsentligt element i informationsstrategien, idet de angiver succeskriterier og
fokuserer aktørerne, der deltager i evalueringsprocessens arbejde. I Storbritanniens
tilfælde blandt andet efterretningstjenesterne (SIS).
Af den amerikanske orkestermodel, fig.5., kan feedback pilene tolkes til, at dirigenten
løbende må tilpasse musikkens karakter og type i forhold til publikums feedback. Hvis de
kan lide musikken, skal han spille mere og forsøge nye toner for at få dem til at kunne lide
det endnu mere. Udvandrer publikum eller råber de ”buh”, må han forsøge nye
kombinationer osv.
Overføres denne metafor til strategisk kommunikation, og ihukommes den cykliske
karakter af amerikansk strategisk kommunikation, så bliver effektmålingselementet af
afgørende vigtighed.
Doktrinerne fremfører to meget væsentlige elementer i forhold til effektmåling:
For at opnå effektiv påvirkning og minimere risikoen for uintenderede effekter er det
nødvendigt at tilvejebringe en dyb forståelse for dynamikkerne i informationsmiljøet.
Grundlæggende er kulturel forståelse for, hvordan målgruppernes perception dannes på
baggrund af historiske, kulturelle og religiøse faktorer af afgørende vigtighed.
Nøglekommunikatorer og disses indflydelse i området skal identificeres. Målgruppernes
brug af informationskanaler, dvs. om de mest lytter til stammeældre og mullaher eller de
bruger new media og i givet fald hvilke er meget væsentligt. Endeligt må man vide, hvilke
emner der optager målgrupperne. Fx nytter det ikke at man fokuserer på demokrati og
menneskerettigheder, hvis målgruppernes bekymringer går på overlevelse. (JFCOM,
2008, s. IV-3)
Selve evalueringsdelen er en kompleks sag. Grundlæggende er beskrivelse af såkaldte
Impact Indikators(II) og Measures og Effectivess (MoE) en væsentlig del af
planlægningen. Der kan måles kvantitativt(objektiv) eller kvalitativt(subjektiv) under
anvendes af en lang række metoder, som ligeledes kendes fra den kommercielle verden
16 . Doktrinen foreskriver, at man foretrækker kvantitative målinger, da disse er mindst
behæftede med fejl som følge af subjektivitet. Effektmåling er en proces, der tager lang tid.
Det væsentligste i denne proces er at identificere mønstre i ændringer i de kriterier, der er
opsat for de systemer, der ønskes påvirket. Ligesom man skal være opmærksom på
eksterne begivenheder, der kan påvirke processen og dermed resultatet.
16 Fokusgruppe undersøgelser, medieanalyser, opinionsundersøgelser osv.
Side 54 af 132

Fig 11. Eksempel på effektmåling (MoE).
For at kvantitative målinger skal være brugbare skal de mindst indeholde tre
elementer. Hver indikator skal som minimum indeholde en måling (meassure), en
aflæsning(metric) og en standard som der måles fra (threshold).
(JFCOM, 2008, s. iv-14)
Side 55 af 132

4.6. Delkonklusion
Strategisk kommunikation som koncept
Overordnet eksisterer der en semantisk forskel imellem britisk brug af ordet information og
USA´s brug af kommunikation.
Britisk doktrin omtaler information som et strategisk værktøj. Britisk informationsstrategi
udviser udelukkende mediekommunikationsmetoder, fx tv. Men definitionen på
”Information Strategy” omtaler informationsaktiviteter der ”influences decisions, opinions
and outcomes”. Således kan den i princippet rumme andre former for aktiviteter så længe
de rettes imod at skabe ”influence”.
USA bruger begrebet strategisk kommunikation som en paraply betegnelse for en lang
række verbale og nonverbale kommunikationsdiscipliner. Amerikansk doktrin har effekten
man ønsker at opnå i centrum. Det handler om, at forstå og engagere målgrupper for
derved at skabe tilstande der understøtter de overordnede strategiske mål.
USA´s definition på strategisk kommunikation omfatter kognitive effekter af andre
virkemidler end traditionelle kommunikationsaktiviteter, fx militære eller økonomiske
handlinger. Dermed ses en god forståelse af det Watzlawitz benævnte som umuligheden
af at ikke-kommunikere.
Som citatet her nedenfor angiver, så er der en forskel på information og kommunikation.
The two words “information” and” communication” are often used interchangeably, but
they signify quite different things. Information is giving out, communication is getting
through”.
(Harris)
Information antyder envejs karakter. Dermed fokus på at afsenderen for overleveret sit
budskab til modtageren. Kommunikation kan kun foregå imellem to aktører, i en situation
hvor man kan indgå i dialog. Der er altså fokus på at skabe en platform for dialog,
herunder såvel fysiske som kognitive muligheder. Som eksempel kan nævnes, at man må
mødes fysisk (evt. hjulpet af informationsteknologi), man må tale samme sprog (evt.
hjulpet af tolkning). Gensidig vilje og respekt må etableres i fornødent omfang. Kulturelle
koder må være kendte osv.
Funktion
Britisk informationsstrategi er en integreret del af en overordnet britiske strategisk tilgang
(Comprehensive Approach). amerikansk strategisk kommunikation ses som en
selvstændig søjle i et strategisk kompleks, alt sammen i rammen af den overordnede
sikkerhedsstrategi
Af begge definitioner fås at det handler om at influere på målgrupper således at det
understøtter overordnede strategiske målsætninger. Der er i begge tilgange fokus på at
skabe sammenhængende informations og kommunikationsaktiviteter på tværs af aktører.
Side 56 af 132

Britisk doktrins sammenkædning til ”Comprehensive Approach” og dermed principper som
”Cross Whitehall” og ”Shared Understanding” understreger, at funktionen handler om at
skabe koordinerede aktiviteter i en samlet strategisk ramme. Dermed understreger den
militære og civile samhørighed.
USA binder ikke i på samme måde strategisk kommunikation op på ”samtænkning”.
Funktionen af orkestermodellen er dog klar. Det handler om at få en lang række aktører til
at ”tale med samme tunge” ud fra samme udgangspunkt. Eftersom orkestermodellen kun
beskriver forhold under DoD, er den civile-militære samhørighed svagere funderet.
Proces
Britisk doktrin beskriver at informationsstrategien har en naturlig sammenhæng til
effektsbaseret tilgang. Dermed udtrykkes en ligeværdig cyklisk processammenhæng
imellem planlægning, udførelse of evaluering.
Amerikansk doktrin er endnu mere specifik omkring denne sammenhæng. Strategisk
kommunikation er en cyklisk proces, der gennemløbes kontinuerligt. Den består af en
række sammenhængende delprocesser, som tilsammen udgør strategisk kommunikation.
Heraf kan fremhæves, at USA´s definition påpeger, at man skal forstå målgrupperne før
end man engagerer dem. Kun derved kan man påregne at få effekt. Ligeledes at
rådgivning omkring effekter i informationsmiljøet skabt af planlagte handlinger er en
rådgivningsopgave for strategisk kommunikation,således utilsigtede effekter ikke opstår.
Strategisk kommunikations delprocesser er:
• Etablering af fælles ”udgangsplatform”
• Tilvejebringelse af kulturel og teknologisk viden om informationsmiljøet.
• Koordineret planlægning og rådgivning omkring muligheder
• Gennemførelse af påvirkningsaktiviteter i rammen af en fælles strategi i samvirke
med andre strategiske aktiviteter.
• Effektmåling og
• Tilpasning og justering
Koordination og styring
Fælles for begge doktriner er udviklingen af en central koordineringsmekanisme og et
autoritativt referencepunkt i form af en informationsstrategi (UK) hhv. ”Strategic
Communication Plan” (USA)
Forskellen ligger i hvilke aktører, der omfattes af dette referencepunkt.
Den britiske informationsstrategi er en integreret del af den samlede britiske strategiske
tilgang i form af en Comprehensive Approach. Den udvikles og styres med udgangspunkt i
regeringens top og implementeres igennem to tværministerielle strukturer og en række
processer ned igennem det britiske system.
Side 57 af 132

Disse omfatter:
Information Strategy Co-ordination Group (ISCG), som varetager strategiformuleringen og
koordinationsarbejdet med internationale samarbejdspartnere.
Cross Government Implementation Group(CGIG), som refererer til ISCG og har til opgave
at implementere, koordinere og evaluere det daglige strategiske informationsarbejde.
Dermed omfattes alle aktører, fra strategisk til taktisk niveau, civile som militære, af
informationsstrategien.
Amerikansk strategisk kommunikation omfatter kun aktørerne indenfor Departement of
Defence. Dermed når denne plan ikke op på det strategiske niveau men holder sig til det
operative og taktiske niveau. 17
Det tværministerielle aspekt søges dog styrket i kraft af udviklingen af en strategi der
styrer såvel civil Public Diplomacy og Public Affairs i rammen af State Departement og
militær strategisk kommunikation.
Yderligere styrkelse ses ligeledes igennem etableringen af tværministerielle strukturer,
som fx ”Interagency Crisis Communication Team”. Etablering af en egentlig rådgiver til
præsidenten vedr. strategisk kommunikation ses yderligere at være en styrkelse af den
tværministerielle funktionalitet.
Aktører i Strategisk kommunikation
For begge lande gør det sig gældende at strategisk kommunikation i praksis gennemføres
af et stående hovedkvarter.
Storbritanniens permanente hovedkvarter (PJHQ) har såvel i sin hjemmeorganisation, som
i sit fremskudte element, fast repræsentation fra hovedaktørerne som udover MOD er FCO
og DfiD. Dermed gives mulighed for kontinuerlig dialog og udveksling af vurderinger samt
hurtig justering og iværksættelse af nye tiltag. I Storbritannien er efterretningstjenesterne
ligeledes en væsentlig aktør. At Storbritannien kæder informationsstrategi sammen med
Comprehensive Approach, betyder i princippet at alle tænkelige aktører i britisk strategi
kan blive aktører i informationsstrategi arbejdet.
USA anfører, at hvilken som helst aktør kan deltage såfremt disses
kommunikationsaktiviteter påvirker informationsmiljøet og dermed den ønskede effekt.
Etableringen af det globale engagement center åbner for nye muligheder for netop dette.
17 Her skal man dog huske på, at USA Commanders ofte har en stor politiserende rolle at spille. Fx er dette
senest blevet set i fm. General Mc. Crystals udtalelser omkring Afghanistan og behovet for forstærket
europæisk involvering.
Side 58 af 132

Særligt interessant er det, at USA såvel definitorisk som i modelbeskrivelsen anvender
såvel begrebet ”visual information” og ”operationer” som aktører i strategisk
kommunikation. Derved antydes, at alle aktører i strategisk kommunikation skal vurdere
betimeligheden og betydningen i informationsmiljøet af deres planlagte handlinger.
Begge lande eksperimenterer med hvordan ”multiagency” miljøet og akademia kan blive
en del af den strategiske kommunikation med henblik på at opnå en konsolideret effekt.
Det er en vanskelig proces, men absolut nødvendigt grundet disses kendskab til
konfliktområderne, som er uvurderlige i ft. at skabe kulturelt tilpassede
kommunikationsaktiviteter
Målgrupper i strategisk kommunikation
Begge doktriner beskriver strategisk kommunikation efter de effektbaserede principper.
Den ønskede effekt ses i såvel den britiske som i amerikansk doktrin som værende
central. Målgruppers beslutninger, meninger og adfærd skal påvirkes jf. britisk definition.
Nøgle målgrupper skal forstås og engageres med henblik på at skabe eller styrke tilstande
hos dem, som understøtter USA´s interesser og målsætninger.
USA´s orkestermodel er eksplicit vedr. målgrupper, som den opdeler i interessenter
og/eller uintenderede målgrupper. Fælles for begge doktriner kan følgende intenderede
målgrupper oplistes:
Målgrupper Hjemlandet
Sub
målgrupper
Befolkningen
NGO miljøet
Akademia
Politiske eliter
Medierne
Indsatsområdet
Regionale Indsatsområdet
Nabolande
Regeringer og
meningsdannere
Befolkningerne
Myndighederne
Kulturelle ledere
Regionale ledere
Det lokale folk
Lokale medier
Modstandere
Erhvervslivet
Kriminelle grupper
Internationale
En vigtig pointe er, at man ikke kan isolere information til bestemte målgrupper. I
planlægningen skal man identificere utilsigtede målgrupper, for derved at kunne
planlægge på imødegåelse af mulige negative effekter.
Sympatisører og
økonomiske
støtter
.
Side 59 af 132

Effektmåling
Begge doktriner anfører, at effektmåling er et afgørende element. Da begge bekender sig
til effektbaserede principper er effektmåling at regne for ligeværdigt i forhold til
planlægning og udførelse.
Storbritannien anfører at effektmåling er en integreret del af planen. Dette i form af
opstilling af specifikke effektmålingskriterier for hver målsætning.
USA tilføjer, at grundlaget for at lave effektive effektmålinger er, at man har et grundigt
kulturelt og systemkendskab til konfliktområdet.
Dette opnås gennem involvering af efterretningstjenester, akademia og NGO m.fl. Dette
miljø har et dybt kendskab til konfliktzonerne, som kan spille en afgørende rolle i
effektmåling. Etableringen af det globale center for engagement kan give betydelig større
muligheden at trække på såvel regerings ejede som private institutioner i forhold til
effektmåling.
Effektmåling foretages under anvendelse af målingsmetoder kendt fra den videnskabelige
og kommercielle verden.
Side 60 af 132

5. KAPITEL DELANALYSE 2: DET EMPIRISKE PERSPEKTIV
Dette kapitel indeholder en samstilling af data indhentet ved interview med en række
centrale aktører indenfor dansk strategiudvikling. Kapitlet behandler de indhentede data
vha. opgavens analysevariable. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion.
Interviewguide, interviewreferater i godkendt version samt en oversigt over
interviewpersoner mv. er vedlagt som bilag.
5.1. Indledning
Interviews er gennemført i perioden 11. marts – 24. marts 2010.
Følgende aktører er blevet interviewet mhp. at skabe et internt perspektiv:
• Statsministeriet, den militære rådgiver (STM).
• Udenrigsministeriet, herunder stabiliseringskontoret (UM, STAB) og Public
Diplomacy kontoret (UM, PD).
• Forsvarsministeriet, 1. kontor. (FMN, 1. KT)
• Forsvarskommandoen, policy og strategiafdelingen. (PDU2).
For at sikre et kritisk uafhængigt perspektiv blev følgende forsker interviewet:
• Peter Dahl Thruelsen, Forsvarsakademiet. (PDT)
En række forudsætninger lå til grund for interviews: Opgavens normative karakter skulle
holdes in mente. Interviews skulle gennemføres med baggrund i en idealtypisk kontekst,
som muliggør samtænkning. En kontekst af en international dansk indsats i rammen af en
international mandateret mission. Indsatsen forudsattes at indeholde et signifikant militært
bidrag sammen med civile komponenter. Danmark indgår under en Lead Nation. For at
give respondenterne et rammegrundlag at forholde sig til, kunne Afghanistan missionen
anvendes som referencegrundlag.
5.2. Strategisk kommunikation ud fra et empirisk perspektiv
5.2.1. Strategisk kommunikation som koncept
Fælles for alle interviewpersoner fremstår det, at man alle er meget bevidste om den rolle
information spiller i det strategiske miljø.
Martin La-Cour fra statsministeriet siger, at netop strategisk kommunikation er noget, der
ligger allerhøjest på agendaen i relation til sikkerhedspolitikken i regeringen. Han anfører
vigtigheden af, at de forskellige ministerieområder tydeligt og klart får kommunikeret deres
aktiviteter og handlinger ud. ”Forståelsen af nødvendigheden af at skabe et fælles og
sammenhængende budskab er nu om dage meget høj på tværs af involverede
ministerier.” (Cour, 2010)
Ifølge Jens Garly fra Forsvarsministeriet hænger strategi, samtænkning og strategisk
kommunikation uløseligt sammen. Han underbygger argumentet med, at italesættelsen af
denne sammenhæng er en stor del af årsagen til opbakningen til Afghanistan missionen.
Dette udsagn bakkes op af Jens-Ole Rossen-Jørgensen fra Forsvarskommandoen, der
Side 61 af 132

anfører: ”Du kan vinde militært og tabe politisk og derfor hænger de ting sammen”
(Rossen-Jørgensen, 2010).
Indflydelse er det det hele handler om (Holm, 2010). Indflydelse på ikke-statslige
målgrupper, som får mere og mere betydning. Public diplomacy komplementerer derfor
det klassiske diplomati. Sådan siger den danske ambassadør for Public Diplomacy (PD),
Klavs Holm.
Holm ser, at denne indflydelse sker på to planer. Det ene plan er relateret til de løbende
udenrigspolitiske målsætninger om at få indflydelse på ikke-statslige aktører for at opnå
danske målsætninger. Han nævner, som et eksempel, den PD indsats, der blev
gennemført for at lægge pres på internationale interessenter i fm. klimatopmødet i
København i december 2009.
Et andet plan er indflydelse relateret til internationale indsatser. Strategisk kommunikation
er, ifølge Holm, et værktøj, som anvendes for at opnå PD mål. Holm tilføjer, at der pt. ikke
er systematiseret sammenhæng imellem forsvarets informationsindsats og PD indsatsen i
forhold til internationale indsatser (i.e. Afghanistan). Holm giver eksemplet, hvor PD er i
gang med at uddele LEGO i Afghanistan og udnytte medieeffekten deraf. Dette er ikke
koordineret med militærets indsats. Holm tilføjer; at der givetvis er en række potentielle
fordele at opnå ved at samtænke militærets (og andre aktørers) informationsindsats med
PD i relation til en specifik international operation.
Kontorchef i Udenrigsministeriet Rolf Holmboe bekræfter, at PD ikke direkte er involveret i
den kommunikationsindsats, der gennemføres i rammen af stabiliseringskontoret.
Holmboe tilføjer, at det er en partner.
Holmboe siger endvidere, at ”Når vi laver samtænkte indsatser er der et stort behov for at
lave strategisk kommunikation – såvel udadtil som indadtil”. (Holmboe, 2010) Holmboe ser
strategisk kommunikation som en komplementærmængde af tre aspekter. Disse er:
udadtil, hjemadtil og herhjemme.
Udadtil, definerer Holmboe, som værende lokalt i missionsområdet. Her er dialogbaserede
aktiviteter klart de mest effektive. De kan ikke erstatte mediekommunikation, men er
komplementærværktøjer dertil. Disse værktøjer kan være dialog workshops, brug af
”proxy” kommunikatorer 18 , outreach arrangementer 19 , dialog med centrale aktører 20 samt
skræddersyede kommunikationspakker til udviklingsprojekter.
Hjemadtil definerer Holmboe, som et vigtigt link imellem, hvad der foregår ude i
missionsområdet og hjem til det politiske niveau i Danmark. Han anerkender dermed den
strategiske effekt, et tiltag gjort i missionsområdet kan få på den danske debat. Et forhold
[Strategic Corporal] som alle interviewpersoner var bevidste om.
18 Det at bruge en lokal person, med kulturel og politisk troværdighed til at overbringe ens budskaber.
19 Outreach dækker over aktiviteter som gennemføres i et område, fx at tilbyde medicinsk hjælp og
nødhjælp, og så i den forbindelse overbringe ens budskaber.
20 Key Leadership Engagement (KLE)
Side 62 af 132

Kommunikationen herhjemme, som udgør Holmboes tredje element, ses af mange af
interviewpersonerne som det absolut væsentligste. Peter Dahl Thruelsen fra
Forsvarsakademiet henfører strategisk kommunikation imod det strategiske CoG, som han
betegner som evnen til at vinde og fastholde den folkelige opbakning og den politiske vilje
til indsatsen i hjemlandet. Såvel La-Cour som Garly anførte den danske opbakning og
politiske vilje som helt centralt fokus for strategisk kommunikation.
Holmboe skelner imellem politisk kommunikation, som gennemføres af politikerne og
anden strategisk kommunikation, som fx udarbejdelse af skolematerialer, som UM gør
meget i i ft. Afghanistanindsatsen. Disse to komplementerer hinanden – men omfattes af
samme centrale koordineringsmekanisme, som ligger i stabiliseringskontoret. Holmboe
giver eksemplet, hvor ministeren kommunikerer godt til den ældre målgruppe, så retter
stabiliseringskontoret sin indsats imod de yngre målgrupper.
Peter Dahl Thruelsen bruger benævelserne ”Out of Theatre” og ”In Theatre”
kommunikation (Thruelsen, 2010). Han beskriver, at ”Out of Theatre” kommunikation
relaterer sig til det politisk strategiske niveau – og dermed primært mod nationale forhold.
”In Theatre” kommunikation henføres af Thruelsen til det operative og taktiske niveau og
henføres dermed til kommunikation i indsatsområdet.
Der ligger jf. Thruelsen en udfordring i at skabe strategisk til taktisk sammenhæng i
kommunikationen. Han pointerer vigtigheden af, at budskaberne er tilpasset målgrupperne
og situationen. Ligeledes pointerer han, at sammenhængen ikke må være mere stram,
end at der gives mulighed for at kunne agere smidigt og hurtigt i felten.
Garly siger, at strategisk kommunikation hænger sammen såvel vertikalt som horisontalt.
Det starter fra enhederne (soldaterne, politifolkene, rådgiverne) på jorden i missionen og
ender ved det politiske niveau. Hvis ikke de kommunikerer koordineret kan det koste på
troværdigheden, som er afgørende for effektiviteten, siger Garly. Garly er bevidst om
vigtigheden af denne sammenhæng. Han siger:
”Kommunikation i Danmark og i missionsområdet hænger tæt sammen trods disses
væsensforskelligheder. Vi bliver nødt til at sige i Danmark, hvad vi har sagt og stillet af
krav i missionsområdet og vice versa”
” (Garly, 2010)
Rossen-Jørgensen ser strategisk kommunikation som et værktøj og konceptuel
tilgangsmåde, som skal sikre, at man ikke får modsatrettede budskaber fra de involverede
aktører. Det er et forsøg på at skabe synergi og parallelitet imellem budskaberne således,
at man får en ledetråd i kommunikationsvirksomheden. Formålet er, at budskaber dels i
missionsområderne og dels i de styrkeafgivende landes debatter, ikke ”stritter” i alle
mulige retninger afhængigt af hvilken aktør de kommer fra, og fra hvilket niveau de
kommer. (taktisk – operativt – politisk-strategisk). (Rossen-Jørgensen, 2010)
Side 63 af 132

5.2.2. Koordination og styring
Holm slog fast, at der ikke eksisterer nogen mekanisme, der samordner PD med anden
kommunikationsindsats. Han tilføjer, at i forhold til højpolitiske områder, som krig, er det
dog væsentligt at det gøres. Han siger: ”Effektiv kommunikation får man ved at have en
meget målrettet og samordnet måde at kommunikere på. Der skal kommunikeres det
samme fra forsvarsministeriet i København, folkene i marken, politikere der kommer på
besøg osv.” (Holm, 2010)
Holmboe fortæller, at stabiliseringskontoret er ansvarlig for kommunikation vedr. specifikke
indsatser overfor målgruppen: danskere. PD tager det brede perspektiv i UM. Såvel
Holmboe, som Garly, fortæller, at der i forbindelse med Afghanistan eksisterer en
koordinationsgruppe imellem UM og FMN. UM er formand, men der er ikke noget entydigt
kommando og kontrol forhold. Styringen foregår ad hoc og på personligt basis. Denne
koordinationsgruppe varetager koordinationen af de to myndigheders kommunikation.
Holmboe er overbevist om, at der skal eksistere en koordinationsmekanisme såfremt der
er flere aktører i indsatsområde. Den skal skabe sammenhæng ml. det nationale niveaus
kommunikation og den kommunikation der gennemføres i indsatsområdet.. ”Det er
afgørende at koordinationen er effektiv og at man forfølger nogle fælles mål, selvom de
[budskaberne] godt kan se forskellige ud når de kommer ud” (Holmboe, 2010)
Holmboe mener, at kun UM kan have det koordinerende ansvar, i forhold til specifikke
internationale indsatser – og at det bør ligge i rammen af stabiliseringskontoret.
Thruelsen anfører, at Forsvarsministeriet altid har været ”underdog” ift.
Udenrigsministeriet. Det er et problem, siger han, at en ressort har ”de-facto” magt over et
andet. Koordination og styring bør ligge i en tværministeriel funktion for at det ikke bliver
Udenrigsministeriets behov, ressourcer og opgaver, der bliver determinerende. Denne
pointe er La-Cour enig i. Han tilføjer at, det er vigtigt at have en struktur. En proces er ikke
nok. Strukturen skal tilsikre kontinuerligt samarbejde imellem nøgleaktører og disses
indsatser. Strukturen skal facilitere, at man ikke kun mødes når der er en krise at
håndtere, men at der tilsikres en kontinuerlig langsigtet tilgang. La-Cour er ikke overbevist
om, at der bør være et eksplicit magtforhold, idet han anfører, at koordinationen altid
foregår og at Statsministeriet altid bliver taget med på råd.
Thruelsen giver eksemplet: Embedsmandsgruppen for samtænkning med Statsministeriet
som ankermand, som er indskrevet i samtænkningsinitiativet. Kun Statsministeriet kan
ophæve denne magt diskrepans. Denne pointe fremføres ligeledes af såvel Garly som
Rossen-Jørgensen, i det Garly dog pointerer, at samarbejdet omkring Afghanistan
fungerer godt.
Side 64 af 132

Alle interviewpersoner er enige i, at en tværministeriel plan for strategisk kommunikation
kan være et værdifuldt koordinerings og styringsværktøj. Thruelsen anfører, at den bør
være en del af landeplanen [Theatre Strategien], fx Afghanistanstrategien. Garly anfører,
at for at en sådan plan kan være et effektivt værktøj skal den være proaktiv, fleksibel og
”up to date”. Han siger: ”Jeg er ikke tilhænger af en plan for planens skyld, men en
kvalificeret overvejelse af, hvordan vi kommunikerer, hvilke budskaber til hvem, over tid, er
en rigtigt overvejelse” (Garly, 2010) Holmboe tilføjer, som Thruelsen, at den skal give rum
for fleksibilitet og kun bevæge sig på de helt overordnede temaer og budskaber.
La-Cour mener at en proces kan udgøre det for en plan i dansk sammenhæng, fordi:
”Forståelsen af nødvendigheden af at skabe et fælles og sammenhængende budskab nu
om dage er meget høj på tværs af involverede ministerier.” (Cour, 2010) Han anerkender,
at en plan er godt at have, hvis der er behov for stram styring og kommando, fordi den kan
tjene som et autoritativt referencegrundlag.
5.2.3. Aktører i strategisk kommunikation
La-Cour siger, at statsministeriet ønsker at se aktørerne bag samtænkning, og dermed
også strategisk kommunikation, meget bredt. Han nævner en række potentielle aktører på
tværs af de ministerielle ressorts. Blandt andet pointeres det, at udviklingsministeren nu er
en integreret del af den sikkerhedspolitiske forligskreds omkring Afghanistan indsatsen.
Garly pointerer den vertikale sammenhæng når han siger: ”troværdigheden af soldaten der
står nede på jorden og fortæller sin historie og peger ud i terrænet er milevidt fra den
centrale gennemtyggede kommunikations [troværdighed]” (Garly, 2010). Også Rossen-
Jørgensen tilføjer aktører på det operative og taktiske niveau.
Garly tilføjer NGOér og påpeger vigtigheden af dialog og koordinering med disse.
Holmboe tilføjer, at det er vigtigt at have et tæt samarbejde med NGO ”så de kender de
rammer vi arbejder i og vores begrænsninger” (Garly, 2010). Rossen-Jørgensen er i tvivl
om de vil underkaste sig en statsligt udviklet ”hovedskudsretning” (Rossen-Jørgensen,
2010). Han anfører, at det dog er væsentligt, at de kender de statslige hovedbudskaber i
den overordnede ramme for den pågældende indsats.
Thruelsen er meget klar i sin opfattelse af NGOérne og det akademiske miljøs rolle som
aktører. NGO vil ikke være en del deraf, siger Thruelsen. Han ser det som en styrke, at
der kan være dialog og debat imellem de forskellige aktører og at denne vil kunne give
forstærket legitimitet.”Debat imellem de akademiske miljøer, NGO miljøet og de statslige
aktører kan være stærkt legitimerende. Dynamikken forsvinder, hvis det er alt for styret –
vi kritiseres af ikke at have en åben debat” (Thruelsen, 2010)
Thruelsen tilføjer værtsnationens regering (Host Nation) som en væsentlig aktør. Han
erkender, at det ikke kan være en fordel at styre dennes kommunikation – men anfører at
det at skabe en ramme, hvori der er plads til modsætninger, kan være legitimerende.
Side 65 af 132

5.2.4. Målgrupper for strategisk kommunikation
Holmboe opdeler disse i: Indsatsområdet og Danmark. ”Målgrupper defineres ud fra
opgaven, situationen, tyngden og tilrettelæggelsen af andre aktiviteter” (Holmboe, 2010).
Garly siger, at målgrupper defineres afhængigt af hvor vi er på spektret. [Strategisk til
taktisk]. Fra Garlys position er fokus på det strategiske [politiske] niveau og den danske
befolkning.
Der synes at være bred konsensus om, at de danske målgrupper er de væsentligste. Flere
peger på eksemplet, hvor Holland må trække sig ud af ISAF opgaven pga. manglende
politisk og folkelig opbakning til projektet i Holland.
Thruelsen anfører, at medierne i Danmark er vigtige målgrupper. Det er vigtigt, at de gives
gode betingelser for en lødig debat. Garly understøtter, når han påpeger, at ”Soldaternes
historier samt pressens og politikkernes adgang til soldaterne er et væsentligt og meget
effektivt værktøj i den strategiske kommunikation. Det giver faglighed i debatten. Det er et
værktøj som skal anvendes fuldt ud og systematisk.” (Garly, 2010)
Politikerne, siger Thruelsen og Holmboe samstemmende, er væsentlige men også de
mest kontroversielle målgrupper. Opbakning kommer fra toppen og ikke nedefra i
Danmark, siger de. Derfor er de en meget væsentlig målgruppe. Thruelsen giver
eksemplet, at Politikken forsøgte at fremprovokere en debat om exitstrategi efter det
fejlslagne Afghanske valg i august 09 – men at det intet gav, fordi ingen politikere tog den
op.
Udenlandske målgrupper, udenfor indsatsområdet, er ikke hovedmålgrupper for dansk
strategisk kommunikation. Allierede og samarbejdspartnere bliver dog målgrupper i fm.
ministerbesøg mv. siger La-Cour.
Lokalbefolkningen og de lokale politikere i indsatsområdet er afgørende målgrupper jf.
Klavs Holm. Den internationale sammenhæng Danmark opererer i er rammesættende for
kommunikationen siger Garly. ”Man kan godt kommunikere danske budskaber her, men
de skal være koordinerede med partnerne” tilføjer Garly. Dette understøttes af såvel Holm
som Thruelsen. Thruelsen tilføjer, at vores ”impact” på lokalbefolkningen er minimal. For at
få optimal effekt, må den eksistere i rammen af Host Nations kommunikationsvirksomhed.
Side 66 af 132

5.2.5. Effektmåling
Effektmåling er vigtigt, siger Holm. Holmboe tilføjer, at en fælles affarende platform er en
forudsætning for effektiv planlægning, gennemførelse og evaluering af strategiske
kommunikationsaktiviteter. Der skal eksistere en tæt og tværgående funderet
kommunikationsgruppe, hvori man definerer ”spillepladen”, aftaler mål, budskaber og
kommunikationsmetoder samt succeskriterier. Elementerne bør løbende revideres i form
af en ”rolling brief”, siger Holmboe.
Den bedste måde at tilvejebringe en fælles situationsopfattelse på, er ved at lave en
grundlæggende strategi, indeholdende de overordnede budskaber for missionerne, som fx
Afghanistan strategien, siger Garly.
Thruelsen tilføjer, at skal være akademisk deltagelse heri, fordi der er ringe institutionel
vidensforankring i departementsstrukturen. ”Jeg har været med i udviklingen af stort set
alle Helmandplaner, og der har kun været én genganger i forhold til den plan der kommer
lige straks” (Thruelsen, 2010)
La-Cour siger, at det er væsentligt, at er der er kulturforståelse ministerierne imellem,
herunder forståelse for hinandens opgaver, behov og prioriteringer. Derved kan
samarbejde og fælles fokus mod fælles mål skabes. Det er i virkeligheden hovedessensen
i samtænkning, siger han.
Der er bred enighed om, at Danmark ikke har ressourcer til at lave egne opinionsmålinger.
I Danmark belaver Forsvaret sig på den kommercielle verdens meningsmålinger som
referencegrundlag, siger Garly. Holmboe tilføjer, at Udenrigsministeriet ikke laver
specifikke meningsmålinger i Danmark, fordi de vil blive anset som utroværdige. Gallup
mv. giver et godt grundlag, fordi de oftest besvarer de spørgsmål, som Udenrigsministeriet
selv ville have stillet. (Holmboe, 2010)
I forhold til indsatsområder kan udviklingsmidler gå til meningsmålinger mv. Det er yderst
relevant, tilføjer Holmboe. Holm tilføjer, at man her også kan trække på Lead Nations
ressourcer.
Side 67 af 132

5.3. Delkonklusion
Strategisk kommunikation som koncept
Der tegner sig en bred dansk forståelse for den strategiske vigtighed af information i
nutidens i internationale sikkerhedspolitiske indsatser.
Empirien betegner strategisk kommunikation som en proces, der skal tilsikre en troværdig
sammenhængende, effektiv kommunikationsvirksomhed baseret på centrale overordnede
temaer og budskaber.
Strategisk kommunikation binder kommunikationsvirksomheden sammen vertikalt og
horisontalt på det taktiske, det operative og det strategiske niveau. Således skabes en
ledetråd i kommunikationsvirksomheden, som ikke skal være mere styrende, end at der er
plads til fleksibilitet.
Der tegnes en forståelse af en tredelt funktion for strategisk kommunikation
Rettet imod missionsområdet:
Strategisk kommunikation skal, i harmoni med Lead Nation og alliancen/koalitionen,
medvirke til at sikre de operative betingelser for at kunne opnå de strategiske
målsætninger. Dette gøres igennem en koordineret kombination af mediekommunikation,
militære informationsoperationer og dialog baserede aktiviteter.
Rettet imod den danske debat:
Strategisk kommunikation spiller en afgørende rolle i skabelsen og fastholdelsen af
indsatsens legitimitet i befolkningens øjne og den bagvedliggende politiske vilje og
vedholdenhed til indsatsen. Denne funktion betegnes af de fleste fokuspersoner som den
vigtigste funktion for strategisk kommunikation. Dette gøres igennem en koordineret
anvendelse af politisk kommunikation, mediekommunikation og andre
kommunikationstiltag (fx udvikling af skolematerialer).
Rettet imod at sikre kvalitet og faglighed i den danske debat
Strategisk kommunikation spiller en væsentlig rolle i at sikre sammenhængen imellem
missionsområdet og den danske debat. Dette gøres gennem involvering af det
akademiske miljø, at give medier og politikere mest mulig adgang til kilder i form af
soldater og andre i indsatsområdet. Hermed kan man udbygge og fastholde legitimitet og
politisk fokus omkring indsatsen.
Koordination og styring
Der tegnes et billede af en fælles forståelse af, at strategisk kommunikation skal styres i
samme struktur, som varetager strategi og samtænkning af indsatsen. Der er ikke helt
enighed om behovet for og i givet fald hvem, der skal have det koordinerende ansvar for
udviklingen af strategisk kommunikation. Flere peger på problemerne omkring
dysfunktionaliteten ved, at Udenrigsministeriet i dag de-facto har ansvaret for
samtænkning i forhold til en specifik indsats, samtidigt med at det ”kun” har ansvaret for
kommunikation overfor danske målgrupper. Det efterlader PD og det taktiske aspekt på
jorden i indsatsområder ukoordineret.
Side 68 af 132

Flere peger på, at man ved at lade Statsministeriet overtage den koordinerende funktion,
vil kunne få udenrigsministeriets indsats rettet imod danske målgrupper,
udenrigsministeriets PD og forsvarsministeriets indsats rettet primært imod målgrupper i
indsatsområdet i bedre funktionel samklang.
I Statsministeriet mener man, at den proces, der eksisterer i dag er funktionsduelig.
Statsministeriet ønsker ikke at diktere overfor ressort ministerierne. Dette fordi de ikke har
volumen til at være eksperter, og fordi der i det tværdepartementale arbejde i dag allerede
koordineres op imod statsministeriets overordnede ledelse. Der peges på, at en
tværministeriel gruppe, hvor alle potentielle aktører i princippet kan ”plugge in” vil være en
optimal løsning.
Der tegner sig klart et bilede af, at udviklingen af en tværministeriel overordnet og
rammesættende kommunikationsplan, i rammen af den strategiske plan, vil være et godt
og ønskeligt styringsværktøj. Planen skal indeholde overordnede målsætninger,
målgrupper, budskaber og benchmarks. Budskaberne skal være så brede, at de kan
tilpasses situationen og målgrupperne for de deltagende aktører. Planen skal være
dynamisk og løbende evalueres og ”rulles”. Man peger på, at denne plan skal kunne
anvendes som overordnet grundlag for det operative og taktiske niveaus
informationsaktiviteter, herunder i missionsområderne. (ambassader, militære bidrag,
politi, m.fl.) Det er ikke nok, at man kun mødes, når de er en krise. Det skal være en
fortløbende proces, hvor budskaber, metoder mv. løbende revideres og ajourføres.
Aktører i strategisk kommunikation
Der kan være tale om aktører i den strategiske kommunikation på såvel det strategiske,
det operative og det taktiske niveau. Aktørerne findes på tværs af det statslige område.
Der vil være aktører på det strategiske niveau med fokus rettet på den hjemlige debat. De
vil betjene sig af deres ministers politiske kommunikation eller deres departementale
kommunikationsaktiviteter. Aktører på det operative og taktiske niveau vil primært holde
fokus rettet imod indsatsområdet.
Ikke-statslige organisationer bør søges inddraget i strategisk kommunikation. Som
minimum må man sikre sig, at de kender statens rammer og betingelser mhp. at skabe en
lødig og konstruktiv debat, der i sig selv kan være legitimerende.
Host Nation kommunikationsindsats [i indsatsområdet] skal faciliteres igennem støtte og
rådgivning. Host Nations indsats bør forsøgt harmoniseret og ”proxy” potentialet skal
udnyttes, fordi denne ofte har en væsentligt højere tilgængelighed og troværdighed i
forhold til lokale målgrupper.
Der tegnes et billede af et udnyttet potentiale i integrationen af Udenrigsministeriets Public
Diplomacy i strategisk kommunikation.
Side 69 af 132

Målgrupper for strategisk kommunikation
Målgrupper defineres ud fra, hvor man [aktøren] befinder sig på spektret, dvs. strategisk,
operativt eller taktisk. Målgrupper defineres ud fra opgaven, situationen, tyngden og
tilrettelæggelsen af andre aktiviteter
Målgrupperne for strategisk kommunikation kan bredt opdeles i tre: Danmark,
Indsatsområdet og internationale målgrupper
Danske målgrupper
Den suverænt væsentligste hovedmålgruppe er målgruppen, der relaterer sig til den
danske debat og dermed det strategiske niveau. Kampen om at tilvejebringe, fastholde og
udbygge indsatsens legitimitet er hovedfunktionen for strategisk kommunikation. Denne
legitimitet skal dannes i befolkningens, de meningsdannende eliter og mediernes øjne
samt understøtte den politiske vilje til indsatsen. Medierne og politikerne i Danmark er
meget væsentlige målgrupper heri, fordi opbakning i Danmark kommer fra toppen og ikke
nedefra. Det er vigtigt at de gives så gode betingelser for en lødig fagligt baseret debat,
herunder adgang til folkene i felten.
Målgrupper i indsatsområdet
Målgrupperne, der relaterer sig til det operative og taktiske niveau, omfatter primært
målgrupper i indsatsområdet. Lokalbefolkningen og de lokale politikere i missionsområdet
er afgørende målgrupper. Kommunikationen skal her harmoniseres med den
internationale ramme Danmark opererer i. Dette fratager ikke muligheden for at
kommunikere danske budskaber, hvis det er passende eller nødvendigt.
Kommunikationen til lokalbefolkningen bør eksistere i rammen af Host Nations
kommunikationsvirksomhed, grundet dennes bedre tilgængelighed og troværdighed.
Internationale målgrupper
Alliancelande og partnere er ikke i fokus for den daglige strategiske kommunikation, da de
politiske forhold i landene ofte er væsensforskellige fra det danske. Dermed har disse ikke
stor indvirkning på debatten om indsatsens legitimitet. Dog rettes fokus på disse
målgrupper i fm. topmøder, ministerbesøg samt andre store begivenheder med relevans
for indsatsen. Danske budskaber skal her være i tråd med partnerlandenes.
Side 70 af 132

Effektmåling
Ved planlægningen af strategisk kommunikation skal der indføres succeskriterier,
[benchmarks], i forhold til de opstillede målsætninger. Dette skal være en integreret del af
den overordnede strategi. Disse danner grundlaget for, at indflydelsen på målgrupperne
kan evalueres og planerne kan justeres derudfra. Ved at arbejde tæt med den akademiske
verden, kan vigtigt grundviden og kontinuitet tilsikres.
Etablering af en fælles ”platform” samt tilvejebringelse af situationsfornemmelse gennem
kontinuerlig monitering, evaluering og vurdering af effekterne i informationsmiljøet er alfa
og omega.
Det er i Danmark forbundet med utroværdighed at gennemføre meningsmålinger fra
departementalt hold. Kommercielle målinger gennemført at Gallup mfl. giver gode
trendindikatorer, som brugt over tid, kan bruges til effektmåling.
Overfor målgrupperne i indsatsområder skal indvirkningen af danske strategisk
kommunikation indarbejdes i og udlæses af Lead Nations effektmålinger af forskellig
karakter.
Side 71 af 132

6. KAPITEL SYNTESE
I dette kapitel foretages en syntese af de i kapitel 4 og kapitel 5 fremkomne doktrinære og
empiriske perspektiver. Delkonklusionen fra kapitel 3, vedrørende den strategiske
betydning af information, er en grundlæggende parameter.
Der tages udgangspunkt i de danske empiriske perspektiver. Disse suppleres med de
udenlandske doktrinære perspektiver. Formålet er at kunne anvise de for Danmark bedste
muligheder.
Syntesen foretages over opgavens fem analysevariabel, idet undervariable til ”strategisk
kommunikation som koncept” videreføres.
Resultatet af syntesen føres videre i opgavens konklusion.
6.1. Strategisk kommunikation som koncept
Generelt
Fra både doktrin og empiri fremkommer at strategisk kommunikation handler om at skabe
indflydelse, i form af effekter, på nøglemålgrupper. Disse effekter skal bidrage til at
fremme, styrke og konsolidere tilstande, der understøtter danske strategiske
målsætninger.
Der er empirisk forståelse i Danmark for af vigtigheden af information som strategisk
virkemiddel.
Sammenhæng til strategiudvikling
Fra kapitel 2 har vi, at Danmark gennemløber en strategisk modningsproces. I denne
udfærdiges strategier for specifikke internationale indsatser [Theatre Strategy].
Fra doktrinerne ses, at strategisk kommunikation hænger sammen med strategiudvikling.
Jf. britisk doktrin hænger informationsstrategi sammen med samtænkning i forhold til
specifikke internationale indsatser. Amerikansk strategisk kommunikation eksisterer i
rammen af den overordnede amerikanske sikkerhedsstrategi og er ”kun” i kraft af en
overordnet national policy for Public Diplomacy og Strategisk kommunikation løseligt
relateret til samtænkning.
Da samtænkning er en grundparameter i dansk strategiudviking, og eftersom Danmark
ikke har en sikkerhedsstrategi, så findes britisk tilgang, dog benævnt strategisk
kommunikation jf. ovenfor, mest anvendelig for Danmark. Det vil sige strategisk
kommunikation er en integreret del af en samlet strategiudvikling rettet imod en specifik
international indsats under hensyntagen til principperne omkring samtænkning.
Information vs. kommunikation.
Stort set alle danske interviewpersoner brugte ordet kommunikation. Holmboe var meget
specifik i sin karakteristik, idet han omtalte en række discipliner, der alle har
kommunikationens tovejs karakter, herunder fx dialog workshops, Key leaderships
Engagement osv.
For at kunne omfatte alle aspekter af, hvordan indflydelse opstår, og i hvilke domæner det
sker, må dansk strategisk kommunikation omfatte engagementer i den bredest mulige
form. Effekten og mulighederne styrer hvilken engagementsform man vælger.
Side 72 af 132

Dermed bør dansk strategisk kommunikation omfatte både traditionel envejs
mediekommunikation samt moderne tovejs aktiviteter - alt sammen for at opnå ønskelige
effekter på de valgte målgrupper. Vigtigheden den kommunikative effekt, som skabes i
informationsmiljøet ved bruges af ikke-kommunikative instrumenter, skal omfattes af en
dansk forståelse af, hvad strategisk kommunikation er.
Et væsentligt doktrinært aspekt er, at skabe et grundlag for at kunne opnå indflydelse.
Grundigt kendskab til målgrupperne er en forudsætning for at kunne skabe effektive
engagementer. Man skal sikre sig, at såvel de fysiske som kognitive grundforudsætninger
er skabt forud for iværksættelsen af engagement af målgrupperne.
Funktion
Empirien beskriver, at strategisk kommunikation er én funktionen, der skal tilsikre en
troværdig og ensartet, effektiv kommunikationsvirksomhed i forhold alle relevante
målgrupper.
Fra såvel empiri og doktrin fås, at strategisk kommunikation skaber en ledetråd for den
samlede danske kommunikationsaktivitet. Fra britisk doktrin kan tilføjes, at den gennem
udviklingen af fælles målsætninger og temaer/budskaber skaber en ramme for alle
deltagende aktørers informations og kommunikationsaktiviteter. Rammen skal give plads
til særpræg og fleksibilitet. Den skal bevæge sig på de store overordnede linjer og kun
give ramme og retning.
Strategisk kommunikation binder kommunikationsvirksomheden sammen i et samtænkt
tværministerielt hele. Den skaber strategisk til taktisk sammenhæng. Derved guider såvel
den politiske kommunikation, Public Diplomacy, de tværdepartementale
kommunikationsaktiviteter samt de taktiske Public Affairs og Informationsaktiviteter.
Strategisk kommunikation handler om at få indflydelse på målgrupper i Danmark, i
indsatsområdet, internationalt og imellem disse ”theatres” alt sammen til støtte for
strategiske målsætninger.
Der tegnes en forståelse af en tredelt funktion for strategisk kommunikation.
Rettet imod i missionsområdet:
Strategisk kommunikation skal, i harmoni med Lead Nation, medvirke til at sikre de
operative betingelser for at kunne opnå de strategiske målsætninger. Dette gøres igennem
en koordineret kombination af mediekommunikation, militære informationsoperationer og
dialog baserede aktiviteter.
Rettet imod i den danske debat:
Strategisk kommunikation spiller en afgørende rolle i skabelsen og fastholdelsen af
indsatsens legitimitet. Dette gøres igennem en koordineret anvendelse af politisk
kommunikation, mediekommunikation og andre kommunikationstiltag (fx udvikling af
skolematerialer).
Side 73 af 132

Rettet imod at sikre kvalitet og faglighed i den danske debat
Strategisk kommunikation spiller en væsentlig rolle i at sikre sammenhængen imellem
missionsområdet og den danske debat. Dette gøres gennem involvering af det
akademiske miljø, at give medier og politikere mest mulig adgang til kilder i form af
soldater og andre indsatsområdet.
Proces
Begge doktriner har baggrund i en cyklisk sammenhæng imellem planlægning,
gennemførelse og evaluering. Kun igennem en sådan iterativ og adaptiv proces kan
effektiv strategisk kommunikation gennemføres. Dette aspekt blev perifert berørt i empiren
under drøftelserne af ”effektmåling”.
Processen består af følgende sammenhængende delprocesser:
Etablering af fælles ”udgangsplatform”
Tilvejebringelse af kulturel og teknologisk viden om informationsmiljøet.
Koordineret planlægning og rådgivning omkring informationsmiljøet.
Gennemførelse af påvirkningsaktiviteter i rammen af en fælles strategi i samvirke med
andre strategiske aktiviteter.
Effektmåling og
Tilpasning og justering
Dansk strategisk kommunikation bør adoptere denne tilgang.
6.2. Koordination og styring
Empirien tilskriver, at strategisk kommunikation bør styres i samme struktur som
samtænkning og strategi.
Der er ikke enighed om behovet for, og i givet fald hvem, der skal have det koordinerende
ansvar for udviklingen af strategisk kommunikation.
Ud fra de doktrinære perspektiver kan man pege på to mulige løsninger på dette
koordinations og styringsperspektiv:
Storbritannien har en strukturel tilgang. Der er beskrevet en klar hierarkisk proces, hvori
forskellige myndigheder, på forskellige niveauer, har specifikke ansvar og opgaver.
USA arbejder med begrebet ”Unity of Effort”. Koordinationen imellem aktørerne er
vanskeligere, når der ikke er et entydigt kommandoforhold. ”Unity of Effort” åbner dog
muligheder for civil og militær samarbejde som et kommandoforhold ikke ville kunne give.
Empirisk ses en god forståelse for samarbejde på tværs af statsadministrationen når det
kommer til sikkerhedspolitikken. Man anerkender, at samtænkning er en betingelse, ja
faktisk en forudsætning, for at lave bæredygtige sikkerhedspolitiske indsatser.
Statsministeriet vil og kan ikke tage styringen men ”kun” være en væsentlig aktør.
Side 74 af 132

Alle disse forhold gør, at jeg vil pege på, at ”Unity of Effort” bør være styringsprincippet.
Alle aktører bevarer sin autonomi og sit særpræg, men de forpligtes af dette princip til at
forfølge fælles mål. Orkestermodellens funktionalitet kan anvendes som metafor.
Fra amerikansk doktrin kan man tilføje følgende grundprincipper, som vil tilsikre ”Unity of
Effort”:
• Udvikling af en fælles problemformulering
• Etablering af en fællesopfattelse af strategiske endstates, mål og kriterier
• Forstå aktørernes særpræg og situation
• Etabler fælles referenceramme [En strategi]
• Etabler klar ansvarsfordeling.
Inspireret af USA´s etablering af et global engagement center samt et ”interagency Crisis
Communication team” kan man pege på etableringen af en tværministeriel proces, der kan
facilitere en dansk samlet strategiudvikling, herunder strategisk kommunikation. Et forhold,
der forstærker denne ide, er at man i dag allerede har afsat midler i den såkaldte globale
ramme i fm. det seneste forsvarsforlig.
Med afsæt i britisk doktrin og i forlængelse af Forsvarets model for sammenhænge i
samtænkning, kap. 2., kan der peges på følgende:
På det strategiske niveau bør topembedsmænd, tæt på den politiske top, formere en
tværministeriel styregruppe, a´la Storbritanniens Information Strategy Coordination Group.
Hermed kan politisk ledelse og indflydelse sikres i processen. Denne gruppe bør,
inspireret af britisk doktrin, skabe kontakten til den øvrige politiske kommunikation. Denne
gruppe bør have godkendelsesmyndigheden, som set i britisk doktrin. Denne gruppe skal
ligeledes, som i Storbritannien, varetages arbejdet med at koordinere og samvirke med
allierede og partnere.
På det operative niveau skal udvikling, implementering og koordinering foregå i tæt parløb
imellem alle aktører. Dette kan med fordel gennemføres i en embedsmandsgruppe a´la
Storbritanniens Cross Government Implementation Group.
Der er i Storbritannien civil ledelse af Comprehensive Approach i form af
Udenrigsministeriet (FCO).
Det vil være utænkeligt at forestille sig militær ledelse af civile aktører i en dansk
sammenhæng, sådan som USA gør det. I lyset af disse betragtninger bør den strukturelle
grundstamme omkring den danske proces ligge i Udenrigsministeriet – og det vil i praksis
sige Stabiliseringskontoret.
I forlængelse af de britiske principper, hvor der i PJHQ er permanente repræsentanter fra
andre myndigheder, kan det være en fordel med permanent repræsentation i
stabiliseringskontoret fra alle deltagende aktører.
På det taktiske niveau, og det vil i en dansk kontekst sige i indsatsområdet, er der
ligeledes behov for koordinering og samarbejde. Indtil Danmark påtager sig at opstille et
Side 75 af 132

PRT lignede bidrag, vil en pragmatisk tilgang være, at størsteaktøren påtager sig den
koordinerende rolle og at de mindre aktører ”plugger” ind hos størsteaktøren. Denne rolle
bør også omfatte ansvaret for kontakten til Danmark.
Empirien viser, at det et problem med ledelsesforholdet imellem de involverede ministerier.
I lyset af det overordnede styringsprincip ”Unity of Effort” kan man forestille sig en model,
hvor formandskabet i embedsmandsgruppen gøres roterende. Statsministeriet bør påtage
sig godkendelsesmyndigheden og lederskabet i topembedsmandsgruppen.
Empirisk som doktrinært tegner der sig et billede af, at udviklingen af en tværministeriel
overordnet og rammesættende kommunikationsplan, i rammen af den strategiske plan, vil
være et godt og ønskeligt styringsværktøj. Udviklingen af og den løbende tilpasning af
denne plan vil sikre en fælles platform, et referencepunkt og en fælles forståelse for dansk
strategisk kommunikations målsætninger og metoder.
Planen skal indeholde overordnede målsætninger, effekter, målgrupper, budskaber og
succeskriterier. Planen kan doktrinært også bruges til at koordinere medieanvendelse og
metoder. Budskaberne skal være så brede, at de kan tilpasses situationen og
målgrupperne for de deltagende aktører. Planen skal være dynamisk og skal løbende
evalueres og ”rulles”.
Denne plan skal kunne anvendes som overordnet grundlag for det operative og taktiske
niveaus informationsaktiviteter, i såvel den hjemlige dimension som i missionsområderne.
(ambassader, militære bidrag, politi, m.fl.).
6.3. Aktører i strategisk kommunikation
Inspireret at USA´s etablering af en permanent rådgiver til præsidenten for strategisk
kommunikation, bør en sådan ligeledes etableres i Danmark. Denne kan være personen,
der binder hele sammen og fungerer som hovedtalsmand. En sådan funktion er netop
etableret i NATO under Anders Fogh Rasmussen. 21
Samtænkning på såvel strategisk, operativ som taktisk niveau er en grundpræmis for
danske internationale indsatser. Primæraktører vil altid være statsministeriet,
udenrigsministeriet og forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder. Empirien
betonede, i lighed med især britisk doktrin, udviklingsministerens tættere og tættere
sammenhæng til sikkerhedspolitikken. Men i princippet kan der eksistere aktører i den
strategiske kommunikationsindsats på tværs af hele det statslige område fordi
samtænkning er grundpræmissen.
Dermed vil antallet af statslige aktører kunne blive anseeligt.
Udover de allerede nævnte kan man tænke sig: Justitsministeriet (politi og domstole),
Undervisningsministeriet, fødevare- og landbrugsministeriet med tilhørende styrelser.
21 Michael Ulveman fungerer som Special Advisor for Strategic Communication to the Secretary General.
Side 76 af 132

På det strategiske niveau vil der findes aktører med fokus på den hjemlige debat i kraft af
deres ministers politiske kommunikation eller deres departementale kommunikation.
På det operative og taktiske niveau vil der primært være aktører med fokus rettet imod
forhold i indsatsområdet. Disse forhold vil dog ligeledes blive brugt i forhold til den hjemlige
strategiske kommunikation. Enkelte interviewpersoner betonede dog, at den slags ”gode
historier” ikke udgør ret godt mediestof i forhold til den danske debat. De opfylder ikke den
danske presses jagt på sensation og skandaler, som i dag er et af de væsentligste
nyhedskriterier.
Doktrinært fremgår vigtigheden af at samarbejde med ”Multiagency miljøet”. Empirien
betonede ligeledes vigtigheden af at inddrage Ikke-statslige organisationer i den
strategiske kommunikation. I forlængelse af princippet om ”Unity of Effort” synes det, at
være et styrende parameter at søge disse aktører inddraget i en tæt og integreret
overordnede tilgang. Man må som minimum sikre sig, at de kender statens rammer og
betingelser mhp. at skabe en lødig og konstruktiv debat, der i sig selv kan være
legitimerende.
Host Nation´s kommunikationsindsats skal ikke direkte omfattes, men dansk strategisk
kommunikation skal forsøges harmoniseret og ”proxy” potentialet skal udnyttes. Host
Nation har ofte højere tilgængelighed og troværdighed i forhold til lokale målgrupper. Som
led i planen for den strategiske kommunikation bør Danmark understøtte opbyggelse af
Host Nation´s egen kommunikationskapacitet, tilbyde medietræning af lokale, stille
rådgivere til rådighed, give økonomisk støtte til NGO´er, der arbejder inden for området
international media support osv.
Udenrigsministeriets Public Diplomacy aktiviteter skal i højere grad bindes sammen med
den strategiske kommunikation.
Eftersom den institutionelle hukommelse traditionelt ikke er lang i det danske embedsværk
er det vigtigt, at den akademiske verden inddrages som aktører. Dette tilsikrer, i
forlængelse af betragtningerne omkring vigtigheden af at forstå målgrupperne og
informationsmiljøet, et væsentligt vidensgrundlag for strategisk kommunikation.
6.4. Målgrupper for den strategiske kommunikation
Målgrupper defineres ud fra, hvor man [aktøren] befinder sig på spektret, dvs. strategisk,
operativt eller taktisk. Målgrupper defineres ud fra opgaven, effekten, situationen, tyngden
og tilrettelæggelsen af andre aktiviteter. Effekten bør altid være den drivende.
Doktrinært ses en opdeling af målgrupper i interessenter og utilsigtede målgrupper at
kunne være formålstjenstligt. Utilsigtede målgrupper bør man altid have for øje.
Side 77 af 132

Målgrupperne for strategisk kommunikation kan bredt opdeles i tre: Danmark,
Indsatsområdet og internationale målgrupper
Danske målgrupper
Den suverænt væsentligste hovedmålgruppe er målgruppen, der relaterer sig til den
danske debat og dermed det strategiske niveau. Medierne og politikerne i Danmark er
meget væsentlige målgrupper heri, fordi opbakning i Danmark kommer fra toppen og ikke
nedefra. Det er vigtigt at disse gives så gode betingelser for en lødig fagligt baseret debat,
herunder adgang til folkene i felten.
Målgrupper i indsatsområdet
Målgrupperne, der relaterer sig til det operative og taktiske niveau, omfatter primært
målgrupper i indsatsområdet. Lokalbefolkningen og de lokale politikere i missionsområdet
er afgørende målgrupper. Hertil kommer fra det doktrinære perspektiv modstandere,
kriminelle, lokale medier og andre. Kommunikationen skal harmoniseres med Lead Nation
og alliancen. Kommunikationen til lokalbefolkningen bør eksistere i rammen af Host
Nations kommunikationsvirksomhed, grundet dennes bedre tilgængelighed og
troværdighed.
Internationale målgrupper
Danske budskaber skal her være i tråd med partnerlandenes i fm. topmøder,
ministerbesøg samt andre store begivenheder med relevans. Her kommer særligt
målgrupper for Public Diplomacy ind i billedet.
Ifølge amerikansk doktrin kan partnerlandes regeringer og befolkninger godt være
målgrupper. Dette vurderes ikke at være i tråd med dansk regeringsførelse og skik.
6.5. Effektmåling
Som et fællestræk fra både doktriner og empiri gælder det, at effektmåling er et afgørende
element for at kunne gennemføre effektiv strategisk kommunikation. Elementet betragtes
på samme niveau som planlægning og gennemførelse.
Effektkriterier bør være en integreret del af den overordnede strategi. Disse danner
grundlaget for at indflydelsen på målgrupperne kan evalueres og planerne kan justeres og
tilpasses derudfra. USA´s globale engagement center skal skabe tæt samvirke med den
akademiske verden. Herved kan vigtigt kulturel og akademisk grundviden og kontinuitet
tilsikres.
Tilvejebringelse af situationsfornemmelse gennem kontinuerlig monitering og evaluering af
effekterne i informationsmiljøet er vigtigt. Denne kapacitet bør være en del af den
tværministerielle proces. Jf. britisk doktrin er efterretningstjenesterne en del heraf.
Side 78 af 132

I forhold til det hjemlige perspektiv tilsiger empirien, at kommercielle meningsmålinger kan
udgøre det som trendindikatorer, som brugt over tid, kan bruges til effektmåling. Her kan
der peges på, at en mediemoniteringskapacitet vil kunne tilsikre et godt grundlag for
kontinuerligt adaptiv strategisk kommunikation.
Effektmåling i indsatsområder skal indarbejdes i og gennemføres i rammen af Lead
Nations effektmålinger af forskellig karakter, siger det empiriske perspektiv. Empirisk
peges der på, at der kan bruges udviklingsmidler til en årlig effektmåling, som skal danne
baggrund for den årlige ”rulning” af strategien, som man kender det fra Afghanistan
strategiens årlige Helmand planer.
Side 79 af 132

7. KAPITEL KONKLUSION
Konklusionen besvarer opgavens problem i to dele. Indledningsvist svares på, hvad
strategisk kommunikation er? Dernæst besvares spørgsmålet, hvordan strategisk
kommunikation kan integreres i dansk strategiudvikling?
Besvarelserne bygges op omkring opgavens undersøgelsesvariable, idet der ligeledes
konkluderes på strategisk kommunikations sammenhæng til dansk strategiudvikling.
Konklusionen hviler på konklusionen fra kapitel 3, der anfører, at information er en
determinerende strategisk faktor i det 21. århundredes strategiske miljø.
7.1. Hvad er strategisk kommunikation?
7.1.1. Strategisk kommunikation som koncept
Strategisk kommunikation handler om, at opnå indflydelse på målgrupper med relation til
Danmarks strategiske målsætninger.
Målgrupper for strategisk kommunikation engageres med baggrund i den ønskede effekt
og de muligheder, der er i informationsmiljøet. Engagementerne omfatter såvel
mediekommunikation, som dialogbaserede kommunikationsaktiviteter. Væsentligt er det at
indbefatte effekter skabt af bevidst brug af andre virkemidler ud fra en forståelse af
umuligheden af at kunne ikke-kommunikere.
Grundlaget for effektiv strategisk kommunikation, hviler på evnen til at tilvejebringe
grundigt kendskab til informationsmiljøet, målgrupperne og disses situation i
informationsmiljøet.
Funktion
Strategisk kommunikation er en funktion, der sikrer en troværdig ensartet effektiv dansk
kommunikationsvirksomhed i forhold til relevante målgrupper i Danmark, i indsatsområdet
og internationalt.
Strategisk kommunikation skaber tværministeriel strategisk til taktisk sammenhæng ved, at
formulere rammedannende ledetråde i form af målsætninger og hovedbudskaber. Derved
guider den, politisk kommunikation, Public Diplomacy, Departementale
kommunikationsaktiviteter samt operative og taktiske medieaktiviter (Public Affairs) og
militære informationsoperationer.
Strategisk kommunikation har et tredelt fokus:
Rettet imod missionsområdet:
Strategisk kommunikation skal, i harmoni med Lead Nation, medvirke til, at tilsikre de
operative betingelser i form af bred lokal accept og opbakning. Dette gøres igennem en
kombination af mediekommunikation, militære informationsoperationer og dialog baserede
aktiviteter i gensidig samvirke med andre aktiviteter.
Side 80 af 132

Rettet imod den danske debat:
Strategisk kommunikation spiller en afgørende rolle i skabelsen og fastholdelsen af
indsatsens legitimitet. Dette gøres igennem en koordineret anvendelse af politisk
kommunikation, mediekommunikation og andre kommunikationstiltag (fx udvikling af
skolematerialer).
Rettet imod at sikre kvalitet og faglighed i den danske debat:
Strategisk kommunikation spiller en væsentlig rolle i at sikre sammenhængen imellem
missionsområdet og den danske debat. Dette gøres gennem involvering af det
akademiske miljø, at give medier og politikere bedst mulig adgang til kilder i form af
soldater og andre indsatsområdet samt åbenhed.
Proces
Strategisk kommunikation er en iterativ og adaptiv proces med den ønskede effekt i
centrum. Strategisk kommunikation bestående af følgende sammenhængende
delprocesser, der gennemløbes kontinuerligt:
• Etablering af fælles ”udgangsplatform” aktørerne imellem.
• Tilvejebringelse af grundlæggende viden om informationsmiljøet.
• Koordineret planlægning og rådgivning omkring muligheder og implikationer af
planlagte handlinger på informationsmiljøet.
• Gennemførelse af engagementer i rammen af fælles strategi i samvirke med andre
strategiske aktiviteter.
• Effektmåling samt
• Tilpasning og justering.
Side 81 af 132

7.2. Hvordan integreres strategisk kommunikation i dansk strategiudvikling?
7.2.1. Sammenhæng til dansk strategiudvikling
Dansk sikkerhedspolitik gennemløber i disse år en strategisk modningsproces. Danmark
udvikler en specifik strategi [Theatre Strategy] med henblik på at nå sine internationale
sikkerhedspolitiske mål. Samtænkning er en grundpræmis heri. Strategisk kommunikation
hænger uløseligt sammen med strategiudvikling og dermed også samtænkning.
7.2.2. Koordination og Styring
”Unity of Effort” imellem selvstændige aktører er det gældende styringsprincip for
strategisk kommunikation. Følgende er grundprincipperne herfor:
Udvikl en fælles problemformulering!
Etabler en fællesopfattelse af mål og kriterier!
Forstå aktørernes særpræg og situation!
Etabler fælles referenceramme! [En strategi]
Etabler klar ansvarsfordeling!
Den strukturelle grundstamme ligger i Udenrigsministeriets stabiliseringskontor. En
hierarkisk tværministeriel proces koordinerer strategisk kommunikation.
På det strategiske niveau etableres en tværministeriel styregruppe (departementschef
niveau). Denne har godkendelsesansvaret. Denne tilsikrer politisk ledelse og ”guidance” i
processen. Gruppen varetager ligeledes koordination med partnerlande og allierede.
På det operative niveau varetages udvikling, implementering og koordinering i en
tværministeriel embedsmandsgruppe i rammen af stabiliseringskontoret. Heri er fast
repræsentation fra deltagende aktører.
På det taktiske niveau koordineres aktiviteter, operationer og engagementer direkte og
fleksibelt i forhold til situationen og mulighederne. Størsteaktøren har det koordinerende
ansvar, mens mindre aktører ”plugger ind”. Størsteaktøren varetager forbindelsen til det
operative niveau i Danmark med henblik på at sikre sammenhæng, ensartethed og
troværdighed. Ligeledes er det vigtigt at forhold på dette niveau, som kan have betydning
på det operative og strategiske niveau, rapporteres eller udnyttes.
På det strategiske niveau har Statsministeriets særlige rådgiver for strategisk
kommunikation formandskabet. I embedsmandsgruppen er der roterende formandskab.
På taktisk niveau har chefen for størsteaktøren det koordinerende ansvar.
Et fælles referencepunkt dannes af en tværministeriel rammesættende
informationsstrategi, som er en integreret del af det samlede strategikompleks. Denne
danner grundlag for koordinering og implementering og evaluering af engagementer på
strategisk som operativt som taktisk niveau.
Planen indeholder som minimum målsætninger, effekter, målgrupper, budskaber og
succeskriterier.
Side 82 af 132

Planen skal være dynamisk og give plads til fleksibel og situationsbestemt handling
indenfor den givne ramme. Planen moniteres og ”rulles” løbende.
7.2.3. Aktører i strategisk kommunikation
I princippet kan der være aktører på tværs af hele det ministerielle ressortområde.
Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Udviklingsministeren og Forsvarsministeriet med
tilhørende styrelser på respektive niveauer er hovedaktører.
På det strategiske niveau vil der findes aktører med fokus primært på den hjemlige debat.
På det operative og taktiske niveau vil der være aktører med fokus primært rettet imod
forhold i indsatsområdet samt på at komplementere strategisk niveau.
En særlig rådgiver for strategisk kommunikation til Statsministeriet er funktionen der binder
det hele sammen. Denne er ligeledes national talsmand.
NGO miljøet, medier, forskere og andre ikke-statslige aktører bør, i forlængelse af
princippet om ”Unity of Effort”, søges inddraget mest muligt. Som minimum må man
tilsikre, at de kender statens rammer og betingelser mhp. at tilsikre en lødig og faglig
debat.
Host Nations kommunikationsaktiviteter skal harmoniseres med dansk strategisk
kommunikation. Dennes fordel i form af troværdighed og tilgængelighed til lokale
målgrupper bør udnyttes. Som led i den strategiske kommunikation bør Danmark
understøtte opbyggelse af Host Nations egen kommunikationskapacitet.
7.2.4. Målgrupper for strategisk kommunikation
Den ønskede effekt er primært drivende for udpegningen af målgrupper. Målgrupper
relateres til aktørniveauet [strategisk-taktisk]. Opgaven, situationen tyngden eller andre
opgaver kan have indflydelse på målgruppe valget.
En opdeling af målgrupperne i interessenter og evt. uintenderede målgrupper giver god
mulighed for at kunne imødegå eventuelle uønskede effekter.
Følgende skema giver et overblik over generiske målgrupper, som dog vil være forskellige
fra situation til situation:
Målgrupper Danmark
Sub
målgrupper
Befolkningen
NGO miljøet
Akademia
Politiske eliter
Medierne
Indsatsområdet
Regionale
Host Nation
Nabolande
Regeringer og
meningsdannere
Befolkningerne
Myndighederne
Kulturelle
ledere
Regionale
ledere
Det lokale folk
Erhvervslivet
Kriminelle
Internationale
Sympatisører og
økonomiske
støtter
Målgrupper for
Public
Diplomacy.
Side 83 af 132

Alliancepartnere bør ikke indgå som målgrupper.
7.2.5. Effektmåling
Effektmåling er en integreret del af strategisk kommunikation. Effektkriterier skal fremgå
eksplicit af kommunikationsplanen og relatere sig til alle opsatte målsætninger.
Effektmåling hænger sammen med evnen til at skaffe sig situationsopfattelse. Væsentlige
elementer i skabelsen af situationsopfattelse fremkommer igennem tæt samarbejde med
efterretningstjenesterne samt den akademiske verden
Igennem etablering af en mediamoniteringskapacitet kan effektmåling løbende vurderes
med henblik på løbende tilpasning af engagementerne.
Kommercielle meningsmålinger kan anvendes til trendindikatorer, der kan bruges til
effektmåling i forhold til den danske debat.
Effektmåling i indsatsområdet bør indbefattes i samvirket med Lead Nation. Der bør laves
en dansk effektmåling forud for rulningen af den årlige plan, som er en del af strategien.
Side 84 af 132

8. KAPITEL PERSPEKTIVERING
Jeg har i opgaven valgt ikke at behandle det internationale aspekt af strategisk
kommunikation. I nedenstående vil jeg kort perspektivere over denne væsentlige ramme
for dansk sikkerhedspolitik og strategi og dermed også strategisk kommunikation.
Ligeledes vil jeg perspektivere konklusionen omkring fremtidig dansk strategiudvikling og
sammenhæng til strategisk kommunikation mhp. at vurdere konklusionens eksterne
validitet
Danmark opererer ikke alene i internationale operative sammenhænge. (Garly, 2010).
Danmark har tradition at stille ressourcer til rådighed for internationale institutioner,
herunder militære bidrag til primært NATO og FN.
NATO koncept for strategisk kommunikation blev godkendt kort tid efter Fogh-
Rasmussens tiltrædelse (PO(2009)0141, sep 2009). I februar 2010 udgav NATO for første
gang sin strategiske kommunikationsplan til NATO nationerne som led i sine bestræbelser
på at harmonisere og skabe forstærket effekt på området i forhold til operationen i
Afghanistan (ISAF). (SG(2010)0175, februar 2010). NATO skriver:
”I propose that all ISAF nations should also orient their national communications
campaigns around this approach, so that we can have coordinated and coherent
communications efforts during this important year.”
(SG(2010)0175, februar 2010, s. 1)
I forhold til det nationale perspektiv forholder sammenhængen til NATOs strategiske
kommunikation sig anderledes end den tætte sammenhæng til Lead Nation for så vidt
angår strategisk kommunikation i indsatsområdet.
Den politiske udgangssituation og diskurs vedr. sikkerhedspolitikken er væsensforskellig i
de forskellige alliancelande. Landene må tilpasse hjemlige forhold, herunder behov for
legitimering, timing og andre nationale politiske agendaer i den strategiske kommunikation.
Martin La-Cour fra Statsministeriet sagde:
NATO strategiske budskaber moniteres og vi deltager i NATOs proces, men danske
budskaber bygges ikke på NATOs, selvom Danmark følger NATO strategiske plan. Vi
har en national plan med nationale mål og dertil hørende nationale budskaber for
strategisk kommunikation. (Cour, 2010)
Nationale hjemlige politiske forhold driver den politiske debat om opbakningen til
missionen. At der er et behov for en national profil på nogle af aktiviteterne i
missionsområdet skyldes ligeledes nationale behov. Fx er der i Danmark stort behov for at
kommunikere om de ikke-militære aktiviteter, som fylder mediebilledet.
Der er stor forskel imellem NATO landende om hvad der legitimerer ”sælger” operationen.
I USA har ”kampen imod terror” været et hovedbudskab. I Storbritannien har ”kampen
Side 85 af 132

imod narkotika” været meget toneangivende. I Tyskland har civil genopbygning og
humanitære principper været lagt til grund for den strategiske kommunikation.
Rossen-Jørgensen fra Forsvarskommandoen berørte dette aspekt:
”Kommunikationen skal tilpasses den virkelighed, som er til stede der hvor målgrupperne
er og hvor budskaberne skal opfattes. Hovedbudskaberne skal kunne rumme at de
tilpasses den samfundskontekst de skal opfattes i. Hvis man prøver at forstå rationaler og
handlingsmønstre i et missionsområde med den norm og værdigrundlag, som er til stede i
Danmark, så taler man forbi hinanden.” (Rossen-Jørgensen, 2010)
Danmark må altså i forhold til det hjemlige perspektiv anlægge et rent dansk grundlag for
den strategiske kommunikation for at tilsikre den danske opbakning og dermed indsatsens
legitimitet.
Dansk strategiudvikling er i gang med en modningsproces. Om Danmark en dag udvikler
en egentlig sikkerhedsstrategi, som fx Det Radikale Venstre har slået til lyd for er uvis.
(RadikaleVenstre, 2008). Ovenstående konklusioner vurderes ligeledes at kunne rumme
en sådan strategiudvikling. Konklusionerne samler civile og militære aktører på tværs af
departementer og vertikalt fra taktisk til strategisk niveau. Dermed indarbejdes Public
Diplomacy og Public Affairs i et sikkerhedspolitisk lys til et samlet hele. En
sikkerhedsstrategi vil naturligvis brede sikkerhedsspørgsmålet meget bred ud og det vil få
indflydelse på målgrupper, aktører og budskaber. Men funktionen og processerne vil være
de samme.
Dermed vurderes validiteten af den fremkomne konklusion som værende tilfredsstillende
trods det spinkle empirigrundlag.
Side 86 af 132

9. BIBLIOGRAFI
• 422/3, M. (2008). NATO policy on Information Operations. NATO.
• 457/1, M. (2007). NATO Public Affairs Policy. NATO.
• ACT. (2009). Multiple Futures - Navigating towards 2030. Norfolk, USA: NATO -
Allied Command Transformation.
• AJP3.10. (2009). Allied Joint Doctrine for Information Operations. Mons, Belgium:
NATO.
• Armstrong, M. (2010, marts 6). mountainrunner.us. Retrieved marts 25, 2010, from
Congress steps up: a caucus for strategic communication and public diplomacy:
http://mountainrunner.us/2010/03/scpd_caucus.html
• Army, U. (2008). Field Manual 3-24, Counter Insurgency (COIN). Virginia, USA: US
Army.
• Baumann, T. (2008). Svin med læbestift. København: Dansk institut for militære
studier.
• Bergman, S. (8. november 2006). Brief: MAJ Simon Bergmann, DTIO/UK MoD, på
The UK approach to Information Operations. Forsvarsakademiets Info Ops seminar
den . . København: DTIO/UK MOD.
• Binnedijk, J. &. (2004). Transforming for Stabilization and Reconstruction
Operations. Washington DC: National Defence University of USA.
• Blumer, H. (1969). Symbolic Interaction - Perspective and Method.
• Bowman, S. a. (2003). We Media: How audiences are shaping the future of news
and information.
• Cour, M. L. (2010, marts 24). Militær rådgiver til Statsministeren. (S. Kjærgaard,
Interviewer)
• Danmarks Medie & Journalisthøjskole. (2004). Retrieved marts 16, 2010, from
www.update.dk:
http://www.update.dk/cfje/VidBase.nsf/0/d6557d3fca000d38c1256da500436037?O
penDocument
• DCDC. (2005). Joint Doctrinal Note (JDN) 4/05. Shrivenham, UK: Doctrin and
Concept Devellopment Center.
• Dickinson, E. S. (n.d.). New York University. Retrieved maj 11, 2010, from
www.nyu.edu:
http://www.nyu.edu/gsas/dept/politics/faculty/dickson/dickson_propaganda.pdf
• DIIS. (2006). Samtænkning, modstand og muligheder. københavn: Dansk instutut
for internationale studier.
• DoD. ( 2008). Strategic Communication Joint Integrating Concept v 0.1. Washington
DC: US Departement of Defence.
• DScB. (Jan. 2008). Report of the Defense Science Board Task Force on Strategic
Communication. Retrieved februar 24, 2010, from DTIC - Information for the
Defense Community: http://www.dtic.mil/srch/doc?collection=t3&id=ADA476331
• EBAO, P. D. (2007). Pre Doctrinal Handbook on EBAO. Bruxelles: NATO.
• FKODIR20-147-0. (2008). Direktiv vedrørende informationsoperationer.
København: Forsvarskommandoen.
• FKODIRPD-147-1. (2008). Direktiv vedrørende Psykologiske Operationer
(PSYOPS). København: Forsvarskommandoen.
Side 87 af 132

• Flournoy, M. (2009, april 29). US Departement of Defence. Retrieved januar 12,
2010, from http://www.defense.gov/qdr/transcript_Flournoy_20090429.docx
• Foigel, H. (Juli 2009). En krig på Ord. københavn: Orientering, Danmarks Radio P1.
• Forsvarsforliget. (2009). Forsvarsforliget 2010-2014. København:
Forsvarsministeriet.
• Forsvarskommandoen. (2009). Koncept for Forsvarets bidrag til samtænkning.
København: Forsvarskommandoen.
• Forsvarskommisionen. (2008). Forsvarskommisionsberetningen. København:
Forsvarsministeriet.
• Forsvarsministeriet, U. o. (n.d.). Retrieved april 1, 2010, from Helmandplanen 2009:
http://www.fmn.dk/Operationer%20og%20beredskab/afghanistan/Documents/Helm
andplanen2009.pdf
• Forsvarsministeriet, U. o. (2008, juni 16). forsvarsministeriet.dk. Retrieved april 1,
2010, from Afghanistanstrategien 2008-2012:
http://www.fmn.dk/Publikationer/Documents/Afghanistanstrategien160608.pdf
• Garly, J. H. (2010, marts 22). Kontorchef, Forsvarsministeriets, 1. Kontor. (S.
Kjærgaard, Interviewer)
• Gates, R. (2007, november 26). US Departement of Defence. Retrieved januar 12,
2010, from www.defence.gov:
http://www.defense.gov/speeches/speech.aspx?speechid=1199
• Gyldendal. (2010, januar 10). www.denstoredanske.dk. Retrieved from Den Store
Danske Encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Filosofi_i_1800-
_og_1900-t./socialkonstruktivisme?highlight=socialkonstruktivisme
• Harris, S. J. (n.d.). Brainy Quotes.com. Retrieved maj 3, 2010, from
http://www.brainyquote.com/quotes/authors/s/sydney_j_harris_2.htmlhttp://www.bra
inyquote.com/quotes/authors/s/sydney_j_harris_2.html
• Harvey, D. (1989). The Condition of Postmodernity (1989). . ukendt.
• Heurlin, B. (2009). Krig og Fred i det 21. århundrede. København:
Samfundslitteratur.
• Holm, K. (2010, marts 12). Ambassadør, Public diplomacy, Udenrigsministeriet. (S.
Kjærgaard, Interviewer)
• Holmboe, R. M. (2010, marts 24). Kontorchef, Udenrigsministeriets, kontor for
stabiliseringsindsatser. (S. Kjærgaard, Interviewer)
• HRM. (2009, feb 20). www.um.dk. Retrieved feb 21, 2010, from Udenrigsministeriet:
http://www.netpublikationer.dk/um/9252/html/chapter03.htm
• Haas, R. N. (2009, maj). Council on Foreign Relations. Retrieved maj 06, 2010,
from www.cfr.org:
http://www.cfr.org/publication/18273/war_of_necessity_war_of_choice.html
• JDN7/06. (2006). Incorporating and Extending the UK Military Effects Based
Approach to Operations. Shrivenham, UK: UK Doctrine and Devellopment Center
(DCDC).
• JFCOM, U. (2008). Commanders Handbook for Strategic Communication.
Washington DC: United States Joint Forces Command.
• JP1-02. (2009). JP 1-02, DOD Dictionary of Military and Associated Terms,.
Washington DC: US Departement of Defence.
Side 88 af 132

• JP3-0. (2008). Joint Publication 3.0 Joint Operations. Washington DC: US
departement of Defence.
• JP3-08. (2006). Interagency, Intergovernmental Organization, and
Nongovernmental Organisation Coordination During Joint Operations VOL I.
Washington DC: US Departement og Defence.
• Jørgensen, L. P. (1999). Diskursanalyse - som teori og metode. Roskilde
Universitetsforlag.
• Karlsen, G. H. (2009). Brief: Israel - Hamas : Psykologiske operasjoner. Oslo,
Norge: Stabsskolen.
• Kilcullen, D. (2009). Counter Insurgency - Redux.
• Kilcullen, D. (2007, May 06). Countering the terroristmentality, New paradigms for
21st century Conflict. Retrieved februar 16, 2010, from america.gov:
http://www.america.gov/media/pdf/ejs/ijpe0507.pdf
• Krulak, C. C. (2001). Three Block Warfare, Marines Magazine. Marines Magazine .
• Kuehl, R. E. (1999). Evolutionary Change in Revolutionary Times: A Case for a
New National Security Education Program. National Security Strategy Quarterly, 5,
Autumn , 37-46.
• Liddel Hart, S. B. (1967). Strategy, 2nd. Ed.
• Lund, A. B. (2005). Strategisk brug af kommunikation: ledelsesretorik,
offentlighedsarbejde. Copenhagen Business School.
• Marrup, K. (26. januar 2010). Brief: Effectsbased thinking. København:
Forsvarsakademiet.
• MC402-1. (2003). NATO policy on Psychological Operations. NATO.
• MIWG. (24. oktober 2008). Train of thought paper on Comprehensive Approach.
Multinational Interoperability Council (MIC).
• MNIOE. (2008). Devvelopment of a Multinational Information Strategy v.1.0. Bonn:
Multinational Informations Operations Experiment.
• MNIOE. (2009). The Information Factor within a Comprehensive approach to
Multinational Crisis Management. Bonn: Multinational Information Operation
Experiment.
• NationalSecurityCounsil, U. (2006). US National Security Strategy. Retrieved april
10, 2010, from www.strategic Studies Institute, US Army War college:
http://www.strategicstudiesinstitute.army.mil/pdffiles/nss.pdf
• Nissen, T. (2008). Brief: The Danish Cartoon Crisis in a communications
perspective. København: Royal Danish Defence Gollege.
• Nye, J. S. (2004). Soft Power: The Means to Success in World Politics.
PublicAffairs.
• OSD14431-07. (2007). Strategic Communicationplan for Afghanistan. Retrieved
april 29, 2010, from mountainrunner:
http://mountainrunner.us/files/pubd/dod_afghan_sc_plan.pdf
• PCC, U. P. (June 2007). US National Strategy for Public Diplomacy and Strategic
Communication. Washington DC: US Policy Coordinating Comitee, US
Government.
• Pew Internet & American Life Project. (2003, april). Retrieved marts 16, 2010, from
The internet and the Iraq war: http://www.pewinternet.org/Reports/2003/The-
Internet-and-the-Iraq-war.aspx?r=1
Side 89 af 132

• PO(2009)0141. (sep 2009). NATO Strategic Communications Policy. Bruxelles:
NATO.
• RadikaleVenstre. (2008, juni 2008). 12 radikale forlag til en aktiv udenrigs og
sikkerhedspolitik. Retrieved maj 10, 2010, from www.radikale.dk:
http://www.radikale.dk/public/upload/Filer/12_punkter_til_aktiv_udenrigs_og_sikkerh
edspolitik.pdf.pdf
• RDMFA. (2007). Handbook on Public Diplomacy. København: Udenrigsministeriet.
• Riis, O. (2005). Samfundsvidenskab i praksis - introduktion til anvendt metode.
København: Hans Reitzels forlag.
• Rochte, D. R. (2006). Brief: Information as Power. Washington DC: National
Defence University.
• Rossen-Jørgensen, J. O. (2010, marts 15). Oberstløjtnant, Forsvarskommandoen
(PDU2). (S. Kjærgaard, Interviewer)
• Salquist, A.-C. (2009). Legitimering af det danske engagement i Afghanistan.
København: Speciale ved Copenhagen Business School.
• SG(2009)0794. (2009). NATO Strategic Communication policy. SG(2009)0794 .
NATO.
• SG(2010)0175. (februar 2010). 2010 NATO Strategic Communications Approach in
support of the ISAF mission. Bruxelles: NATO.
• Smith, R. (2006). The Utility of Force - The Art of War in a Modern World. London.
• StateDepartement. (2010). US Departement of State. Retrieved Februar 24, 2010,
from Under Secretary for Public Diplomacy and Public Affairs:
http://www.state.gov/r/
• Taylor, P. P. (n.d.). Univerity of Leeds. Retrieved Februar 24, 2010, from Institute of
Communications Studies:
http://ics.leeds.ac.uk/papers/pmt/exhibits/26/From_Information_Warfare_(IW)_to_In
formation.ppt
• Thornberry, M. (2009, januar 13). govtrack.us. Retrieved marts 25, 2010, from Text
of H.R. 489: Strategic Communication Act of 2009:
http://www.govtrack.us/congress/billtext.xpd?bill=h111-489
• Thruelsen, P. D. (2010, marts 13). Forsker, Ph.D stud. ,Forsvarsakademiet. (S.
Kjærgaard, Interviewer)
• Udenrigsministeriet. (2009, februar 12). Retrieved marts 15, 2010, from
Afghanistanportalen:
http://www.afghanistan.um.dk/da/menu/IndsatsenIAfghanistan/GrundlaeggendePrin
cipper/DenIntegreredeIndsats/
• Udenrigsministeriet. (2004). Samtænkning af civil og militær indsats i internationale
operationer. København: Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.
• Udenrigsministeriet. (2004). Samtænkningsinitiativet. København: UM.
• USAFRICACOM. (n.d.). Trans Sahara Counter Terrorism Partnership. Retrieved
Februar 24, 24, from Magharebia: http://www.magharebia.com
• Vedby Rasmusen, M. (2007). karrikaturkrisen. Atlantsammenslutningen.
• Watzlawick, P. (1967). Pragmatics of Human Communication - a study of
interactional patterns, pathologies, and paradoxes. New York: Norton.
• White, D. M. (2007, autumn). Propaganda: Can a word decide a war. Retrieved
februar 23, 2010, from Parameters, US Army War College Quarterly:
http://www.usamhi.army.mil/USAWC/Parameters/07autumn/murphy.htm
Side 90 af 132

-//-
• Wright, G. (2008). Brief: Implementing a UK Comprehensive Approach. Info Ops
Symposium 2008. Shrivenham, UK: UK DTIO & UK Defence College.
• WSJ.com. (n.d.). Wall Street Journal. Retrieved februar 24, 2010, from
www.wsj.com:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748703503804575083430458306468.
html#printMode
• Yarger, H. R. (2008). Strategy and the National Security Professional - Strategic
Thinking and Strategy Formulation in the 21st Century. Westport: Preager Security
International.
• Yarger, H. R. (2006). Towards a Theory of Strategy. In J. B. jr., U.S. Army War
College Guide To National Security Policy and Strategy, 2.nd edition. U.S. Army
War College.
• Zawahiri, A. (2005, 9. juli). Brev til Abu Musab al-al Zarqawi.
Side 91 af 132

10. BILAG 1 ANALYSEMODEL GRAFISK
Kapitel 2.
Redegørelse
Strategibegrebet, det strategiske
miljø og samtænkning
Delkonklusion
Kapitel 4
Delanalyse 1
Analyse af strategisk
kommunikation ud fra et doktrinært
perspektiv:
Strategisk kom. som koncept.
Koordination og styring.
Aktører i strategisk
kommunikation.
Målgrupper for strategisk
kommunikation.
Effektmåling.
Delkonklusion
Kapitel 1.
Indledning og metodeovervejelser
Kapitel 7 og kapitel 8
Konklusion og Perspektivering
Kapitel 3.
Redegørende analyse
Information som strategisk faktor.
Delkonklusion
Kapitel 5
Delanalyse 2
Analyse af strategisk
kommunikation ud fra et empirisk
perspektiv:
Strategisk kom. som koncept.
Koordination og styring.
Aktører i strategisk
kommunikation.
Målgrupper for strategisk
kommunikation.
Effektmåling.
Delkonklusion
Kapitel 6.
Syntese af doktrinært og empirisk perspektiv
med baggrund i kap 2 og 3
Side 92 af 132

11. BILAG 2 INTERVIEWGUIDE
Interview undersøgelse vedr. anvendelse af strategisk
kommunikation i rammen af dansk strategiudvikling
I min søgen efter ressourcepersoner vedr. ovenstående emne har jeg identificeret dig som
en central kilde indenfor internationale sikkerhedspolitiske indsatser. Jeg håber du vil
hjælpe mig med at opbygge et empirisk grundlag for min hovedopgave. På forhånd tak.
Baggrund
Denne spørgeguide er en del af dataindsamlingen til et masterspeciale ved
Forsvarsakademiet vedrørende anvendelsen strategisk kommunikation i rammen dansk
strategisk udvikling.
Denne opgave bygger på erkendelsen af, at information er en strategisk faktor, som det er
nødvendigt at forstå betydningen af i nutidige krise og konfliktstyringsindsatser. Ydermere
bygger opgaven på den grundpræmis, at det er nødvendigt af at anvende information
sammen med militære, politiske, økonomiske og civile magtinstrumenter for at kunne opnå
legitime og bæredygtige løsninger.
Der findes ikke nogen dansk definition eller dansk koncept for strategisk kommunikation.
Opgaven er rent normativ i sin karakter. Den har derfor ikke til formål at beskrive, hvordan
man har gjort. Dens ærinde er at undersøge, hvordan Danmark kan implementere
strategisk kommunikation og dermed forstærke effekten af dansk samtænkning.
Følgende er specialets hovedspørgsmål:
Hvad er og hvordan integreres strategisk kommunikation i dansk strategiudvikling?
Forudsætninger
Der arbejdes med en fiktiv krise og konfliktstyringsindsats.
Den sikkerhedsmæssige situation muliggør en samtænkt strategisk indsats, hvori såvel
forsvarsministeriet, udenrigsministeriet, udviklingsministerens område og andre
statslige og ikke-statslige organisationer er aktører.
Danmark er indsat i en multinational ramme, som er internationalt mandateret.
Formålet
At tilvejebringe et overblik over kendskabet til og forståelsen af strategisk kommunikation
iblandt centrale personer omkring internationale indsatser. Derudover ønsker jeg at
indsamle holdninger til, hvordan strategisk kommunikation kan anvendes i rammen af
dansk strategiudvikling.
Side 93 af 132

Det praktiske
Jeg håber du vil deltage i et interview med udgangspunkt i den interviewguide, som er
vedlagt i underbilag 1 til nærværende skrivelse. Interviewet vurderes at tage ca. 30
minutter. Jeg laver et konklusionsreferat af vores samtale, som jeg vil bede dig godkende
efterfølgende.
Af hensyn til den videre proces bedes du tilkendegive om du vil deltage på mail
00152267@fak.dk senest fredag 5. marts.
Herefter vil vi aftale tidspunkt for interviewet direkte.
Jeg agter at have gennemført de ønskede interviews senest 24. marts.
Jeg kan kontaktes på mail og på telefon 50 42 36 10 såfremt du har nogle spørgsmål eller
kommentarer.
På forhånd tak for din hjælp.
Med venlig hilsen
Steen Kjærgaard
Kaptajn
Elev på Forsvarsakademiet
Side 94 af 132

11.1. Underbilag 1 til bilag 2 spørgeguide
Strategisk kommunikation som
koncept
Koordination og styring
Tema Spørgsmål
Aktører i strategisk kommunikation
(De myndigheder der gennemfører
kommunikationsaktiviteter i fm.
Indsatsen)
Målgrupper for strategisk
kommunikation
Effektmåling
Hvordan definerer du strategisk kommunikation
som et begreb?
Underbygger anvendelse af strategisk
kommunikation i tilstrækkelig grad dansk
strategiudvikling, og hvis ikke, hvorfor ikke, og
hvordan kan den i givet fald forbedres?
Hvem bør have ansvaret for udvikling og styring af
dansk strategisk kommunikation? – FM? FSV?,
UM? STM? – andre? – og hvorfor?
Er der efter din mening behov for at udvikle en
egentlig strategisk kommunikationsplan ifm. en
dansk indsats (som fx STORBRITANNIEN gør det),
eller kan det gennemføres på en mere ad hoc
baseret måde med udgangspunkt i et sæt
målsætninger som nu?
Fordele og ulemper?
Hvilke myndigheder udenfor dit eget ressort anser
du som potentielle aktører i strategisk
kommunikation? Hvad er det de gør?
Hvilke myndigheder indenfor dit eget ressort anser
du som potentielle aktører i en strategisk
kommunikationsindsats? Hvad er det de gør?
Hvem anser du som målgrupperne for strategisk
kommunikation? og hvad ønsker vi at opnå for en
effekt ved dem?
Anser du nogen målgrupper som værende vigtigere
end andre?
Hvordan mener du, at vi kan tilvejebringe en fælles
grundlæggende situationsopfattelse at planlægge,
gennemføre og evaluere kommunikationsaktiviteter
ud fra?
Hvem vurderer du skal opstille succes-kriterier og
hvordan skal det anvendes?
Side 95 af 132

Side 96 af 132

12. BILAG 3 OVERSIGT OVER INTERVIEWPERSONER
Myndighed Funktion Navn Kontaktdata Dato for interview Dato for
godkendelse af
referat
Statsministeriet Militærrådgiver
Udenrigsministeriet/
Udviklingsministerens
område
Ambassadør Public
Diplomacy
Chef for
stabiliseringskontoret
Forsvarsministeriet Chef for kontoret vedr.
internationale
operationer
• kontor
Forsvarskommandoen Chef for afd. Policy og
Strategi (PDU)
Interne kilder
Martin La Cour mca@stm.dk
40 80 36 91
Onsdag 24.3.2010
Kl. 1330
Statsministeriet
Klavs Holm klahol@um.dk Torsdag 11.3.2010
Kl. 10.30
Rolf Holmboe rohol@um.dk
33920655 /
50876592
Jens H Garly jhg@fmn.dk
33922410
Jens-Ole Rossen
Jørgensen
Eksterne kilder
Forsvarsakademiet Forsker Peter Dahl
Thruelsen
Fkochpdu2@mil.dk
45674567
Telefonisk
Tirsdag
16.3.2010
16.30
Udenrigsministeriet
Mandag
22.3.2010
Kl. 14.30
Forsvarsministeriet
Mandag 15.3
Kl. 15.15
Forsvarskommandoen
IFS-71@fak.dk Fredag 12.3.2010
Kl. 1330
Telefonisk
24.4.2010
27.4.2010
5.5.2010
3.5.2010
23.4.2010

13. BILAG 4 ELEMENTERNE I INFORMATIONSMILJØET - KOMMENTERET
DEFINITIONSLISTE
13.1. Public Diplomacy (PD)
Danmark har sin egen definition på PD, udviklet af Udenrigsministeriet:
“Public Diplomacy (PD) relates to a states contact and dialogue with general public or nonofficial
target groups in other countries. Public Diplomacy entails that a state uses means
at its disposal to influence another decision-maker or a decision-making environment. The
intention, therefore, may be to influence governmental actors though non-governmental
actors by practising Public Diplomacy” (RDMFA, 2007, s. 3)
PD rettes imod specifikke målgrupper med henblik på at opnå specifikke resultater på det
strategiske niveau. PD kan gennemføres i såvel fred, krise som krig (det fulde
konfliktspektrum) og er ikke begrænset at skulle operere under et mandat i et veldefineret
ansvarsområde. PD gennemføres løbende med henblik på, at sikre forståelse, opbakning
og viden om Danmark. 22 Danmark har en PD ambassadør.
13.2. Defence Support for Public Diplomacy (DSPD).
Danmark har ingen definition herpå. USA definerer ”Defence Support for Public Diplomacy
(DSPD) som:
”Those activities and measures taken by the Department of Defence components to
support and facilitate public diplomacy efforts of the United States Government”. (JP1-02,
2009)
DSPD viser sig eksempelvis ved at militærets PSYOPS enheder, opstiller og driver et
antal Military Information Support Teams (MIST), der arbejder ud fra USA ambassader
med det formål at influere og påvirke målgrupper i ambassadens område.
13.3. Public Affairs (PA).
Danmark har ikke nogen definition på PA
NATO definerer PA således:
NATO military PA is the function responsible to promote NATO's
military aims and objectives to audiences in order to enhance awareness and
understanding of military aspects of the Alliance. This includes planning and conducting
media relations, internal communications, and community relations. (457/1, 2007, s. 4)
Formålet er, at kommunikere redelig, faktuel, og rettidig information til målgrupper mhp. at
forstærke offentlig viden og forståelse for de militære aspekter af NATO rolle, mål,
operationer, missioner, aktiviteter og emner og derved at styrke alliancens troværdighed.
Målgrupperne kan være allierede, internationale, regionale, lokale eller interne afhængig af
situationen.
22 Under Tegningesagen gennemførtes en række tiltag fra den etablerede Task Force overfor specifikke
målgrupper, i blandt andet mellemøsten, for at påvirke opfattelsen af Danmark og den danske regering.

PA har forskellige roller afhængigt af niveau. På strategisk niveau anvendes PA til at
styrke NATO image, skabe opbakning til operationer samt forstærke kendskabet til NATO
som organisation. På operativt og taktisk niveau har PA stadig til opgave at levere
information om operationen til brug på det strategiske niveau. Men derudover har PA på
det operative og taktiske niveau har tillige til opgave, at etablere samarbejde med,
monitere og øve indflydelse på den lokale og regionale presse, til støtte for den militære
målsætning og opgave. (457/1, 2007, s. 5)
13.4. Informationsoperationer (Info Ops)
Danmark definerer militære informationsoperationer således:
Info Ops er en militær funktion, hvis formål er at rådgive om og koordinere militære
informationsaktiviteter med henblik på at skabe den ønskede effekt på modstanderens,
potentielle modstanderes og andre nationalt godkendte parters vilje, forståelse og
kapaciteter. (FKODIR20-147-0, 2008)
Info Ops er en militært funktionalitet på det
operative og taktiske niveau, som har til
formål at rådgive om og koordinere
effekterne af militære aktiviteter, som har
en effekt på informationsmiljøet. Info Ops
gør principielt brug af alle rådige midler for
at kunne påvirke vilje, forståelse eller evne
hos modstandere, potentielle modstandere
og andre godkendte målgrupper. Info Ops
er en relateret men separat funktionalitet i
forhold til PA. (422/3, 2008)
13.5. Psykologiske operationer (PSYOPS)
Danmark definerer PSYOPS således:
”Planlagte, kulturelt tilpassede, psykologiske aktiviteter, der anvender
kommunikationsmetoder og andre midler imod godkendte målgrupper, for derigennem at
influere deres perceptioner, holdninger og adfærd, og dermed understøtte opnåelsen af
politiske og militære mål” (FKODIRPD-147-1, 2008)
Psyops opdeles i to kerneaktiviteter: (FKODIRPD-147-1, 2008)
PSYOPS støtte til Strategisk Kommunikation,
PSYOPS støtte til Fuldspektrumoperationer.
Fig.12 Info Ops funktionaliteten (AJP 3.10,Ch.1)
PSYOPS har til formål, gennem kommunikation, at øve indflydelse på perception,
holdninger og adfærd hos udvalgte målgrupper med henblik på at fremkalde eller styrke en
adfærd, der er til fordel for egne målsætninger. PSYOPS har som målsætning at, fastholde
og styrke støtten fra loyale, at vinde og fastholde støtte fra ubesluttede og neutrale, og at
svække viljen hos eller undergrave støtten til modstandere. I modsætning til PA råder
PSYOPS over kontrollen af såvel budskab som medie fra afsender til modtager
(målgrupperne). Udover at anvende egne medier kan PSYOPS gøre brug af kontrakter
med lokale medievirksomheder.
Side 99 af 132

14. BILAG 5 INTERVIEWREFERATER
14.1. Jens Garly, Forsvarsministeriet
Interviewperson: Jens Garly
Interview referat
Anvendelse af strategisk kommunikation i rammen af strategiudvikling
Funktion: Kontorchef, Kontoret for internationale operationer (1. KT), Forsvarsministeriet
Interview gennemført, dato/sted: Forsvarsministeriet, 22. marts 2010
Interview godkendt, dato/underskrift:
Tema Spørgsmål
Strategisk kommunikation
som koncept
Hvordan definerer du strategisk kommunikation som et begreb?
Kommunikation i relation til en specifik strategisk situation – fx indsatsen i Afghanistan
Strategisk kommunikation omfatter mange forskellige aspekter, herunder:
Soldaternes historier - pressens og politikkernes adgang til missionsområdet og til soldaterne er et
væsentligt værktøj i den strategiske kommunikation.
Et andet aspekt er den centralt udviklede kommunikationsvirksomhed rettet imod målgrupper, der
har relevans for indsatsen.

Underbygger anvendelse af strategisk kommunikation i tilstrækkelig grad dansk
strategiudvikling. Hvis ikke, hvorfor ikke, og hvordan kan den i givet fald forbedres?
Samtænkning og strategisk kommunikation hænger uløseligt sammen – det er en stor del af
årsagen til, at Danmark har så stærk en opbakning til Afghanistanmissionen. Det er også
personafhængigt.
Strategisk kommunikation starter fra enhederne (soldaterne, politifolkene, rådgiverne) på jorden i
missionen og ender ved det politiske niveau (både nationalt og i fx NATO). Hvis ikke man
kommunikerer koordineret, kan det blive ubalanceret kommunikation og kan koste på
troværdigheden, som er en ”nøglefaktor”.
Der eksisterer en TF Afghanistan under UM formandskab, hvori FMN deltager. Denne holder
ugentlige møder, og i dette regi drøftes også strategisk kommunikation indenfor de givne rammer.
Der er en løbende koordination på tværs af regeringen.
Der er et behov for at koordinere kommunikationen ude i missionsområdet. Det gælder imellem.
soldaterne, mellem Hærens Operative Kommando, Udenrigsministeriets folk og ambassaderne mv.
Kommunikation i Danmark og i missionsområdet hænger tæt sammen trods disses
væsensforskelligheder. Strategisk kommunikation og militær Info Ops hænger sammen.
Det er nødvendigt, at de samme grundlæggende budskaber anvendes både i missionsområdet og i
forhold til de danske målgrupper. Deres konkrete udformning vil dog ofte være forskellig, henset til
at de skal tilpasses situationen og den specifikke målgruppe
Centrale budskaber og policy skal koordineres og formidles på alle niveauer. Det gælder fx de
overordnede krav, vi stiller til afghanerne.
Side 101 af 132

Koordination og styring
Aktører i strategisk
kommunikation
(De myndigheder der
gennemfører
Hvem bør have ansvaret for udvikling og styring af dansk strategisk kommunikation? – FM?
FSV? UM? STM? – andre? – og hvorfor?
I dag har UM formandskabet i en tværministeriel koordinationsgruppe vedrørende den samlede
danske indsats i Afghanistan. Denne gruppe arbejder ligeledes med kommunikationsvirksomhed.
Koordination af budskaberne ude i missionsområdet er svært at gøre ”hjemmefra”. Der kræves
kulturel viden, nærvær og timing for at kunne at skabe effektiv strategisk kommunikation. Der er
med andre ord en forskel i grundlaget ml. den danske strategiske kommunikation og den
missionsspecifikke.
UM står for formandskabet – fordi det er dem, der står for beslutningsforlaget i folketinget.
Er der efter din mening behov for at udvikle en egentlig strategisk kommunikationsplan ifm.
en dansk indsats (som fx UK gør det), eller kan det gennemføres på en mere ad hoc baseret
måde med udgangspunkt i et sæt målsætninger som nu?
Fordele og ulemper?
En plan er kun af værdi, såfremt den giver aktuel værdi for missionen. Den skal være fleksibel og up
to date med situationens udvikling. Ellers er den ikke noget værd. Ikke brug for en plan for planens
skyld.
Det er en god ide med en strategisk kommunikationsplan – det fokuserer indsatsen og skaber
overblik og sammenhæng. Pt. er der en plan under udvikling i rammen af Task force Afghanistan.
Hvilke myndigheder udenfor dit eget ressort anser du for potentielle aktører i strategisk
kommunikation? Hvad er det de gør?
Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet.
NGO er en væsentlig interessent.
Uddannelsesmiljøet.
Side 102 af 132

kommunikationsaktiviteter
i fm. Indsatsen)
Målgrupper for strategisk
kommunikation
Hvilke myndigheder indenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i en strategisk
kommunikationsindsats? Hvad er det de gør?
I FMN: Kommunikationsfolkene, operationsfolkene og dem der laver samtænkning (8. KT)
Hele vejen igennem FSV fra soldaterne på jorden op til FKO.
Hvem anser du som målgrupperne for strategisk kommunikation i forbindelse med
samtænkning? og hvad ønsker vi at opnå for en effekt ved dem?
Den teknologiske udvikling har overhalet at man låser sig fast på niveauer og begreber. Målgrupper
hænger sammen i dagens strategiske miljø
Målgrupper omfatter:
Hele den danske befolkning,.
Pårørendekredsen
Politikerne
NGO er en væsentlig interessent
Uddannelsesmiljøet
Disse målgrupper identificeres af underarbejdsgruppen vedr. kommunikation i TF Afghanistan
Befolkningen og de lokale politikere i missionsområdet er afgørende vigtige. Her skal vi blot huske,
at vi skal kommunikere ud fra den internationale ramme, vi opererer i. Man kan godt kommunikere
danske budskaber her også, men det skal være koordineret.
Anser du nogen målgrupper som værende vigtigere end andre?
Afhængigt af hvor vi er på spektret.(Strategisk eller taktisk)
Fra Garlys position: Det politiske niveau og den danske befolkning.
Effektmåling Hvordan mener du, at vi kan tilvejebringe en fælles grundlæggende situationsopfattelse at
planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsaktiviteter ud fra?
Ved at lave en grundlæggende strategi, indeholdende de overordnede budskaber for missionerne fx
Afghanistan strategien
Side 103 af 132

Citater:
Hvem vurderer du skal opstille succes-kriterier, og hvordan skal de anvendes?
Der er lavet benchmarks i Afghanistan-strategien, også for strategisk kommunikation.
FMN belaver sig på den kommercielle verdens meningsmålinger som referencegrundlag. Laver ikke
egne målinger.
”I forhold til målgrupperne i missionsområdet er det supervigtigt, at vi er velkoordinerede. Danmark er blot en lille aktør blandt
andre store aktører”
”Jeg er ikke tilhænger af en plan for planens skyld, men en kvalificeret overvejelse af, hvordan vi kommunikerer hvilke
budskaber til hvem over tid, er en rigtig overvejelse”
”Kommunikation i Danmark og i missionsområdet hænger tæt sammen trods disses væsensforskelligheder. Vi bliver nødt til at
sige i Danmark, hvad vi har sagt og stillet af krav i missionsområdet og vice versa”
”Soldaternes historier og pressens og politikkernes adgang til soldaterne er et væsentlig og meget effektivt værktøj i den
strategiske kommunikation. Det giver faglighed i debatten. Det er et værktøj, som skal anvendes fuldt ud og systematisk.”
”Troværdigheden af soldaterne, der står nede på jorden og fortæller deres historie og peger ud i terrænet, er milevidt fra den
centrale gennemtyggede kommunikations [troværdighed]”
Side 104 af 132

14.2. Klavs Holm, Udenrigsministeriet
Interviewperson: Klavs Holm
Interview referat:
Anvendelse af strategisk kommunikation i rammen af samtænkning
Funktion: Ambassadør Public Diplomacy, Udenrigsministeriet
Interview gennemført, dato/sted: 11. marts 2010 kl.1030 – Telefonisk
Interview godkendt, dato/underskrift:
Tema Spørgsmål
Strategisk
kommunikation som
koncept
Hvordan definerer du strategisk kommunikation som et begreb?
Indflydelse er nøgleordet. Ikke-statslige aktører får større og større indflydelse på bekostning af de
traditionelle statslige aktører
Hocedformålet for PD er at få indflydelse på ikke-statslige aktører (befolkninger, medier, religiøse
ledere).
PD komplementerer klassisk diplomati mhp. at få mest mulig indflydelse
PD bruger strategisk kommunikation som værktøjer for at opnå PD mål. De virkemidler der bruges i
den strategiske kommunikation er afhængige at situation, målgruppe, osv
PD gennemføres ikke kun i forhold til krise og konfliktstyring, men også til støtte for andre løbende
udenrigspolitiske målsætninger
Eksempel: at få ikke statslige aktører (civilsamfundet, business livet og NGO) til at støtte op omkring
Side 105 af 132

at lave en aftale omkring klimatopmødet(COP 15)
Der er brug for et værktøj der skal tilsikre at der sker en målrettet og samordenet kommunikation
imellem militæret, folkene i marken, ministre der kommer på besøg.
Underbygger anvendelse af strategisk kommunikation i tilstrækkelig grad samtænkning i
danske sammenhænge, og hvis ikke, hvorfor ikke, og hvordan kan den i givet fald forbedres?
Ambassadøren ser to niveauer i samtænkning. Den der foregår løbende og generelt, (Branding af
Denmark, Muhammed krisestyring, et direktiv i EU, COP 15)
og så den samtænkning, der er relateret til en given specifik international operation.
Nej – Der er givetvis masser af fordele at opnå ved at samtænke militærets (og andre aktøres)
informationsindsats og Public Diplomacy i relation til en specifik international operation. Fx er PD i
gang med en indsats hvor man vil uddele LEGO til Afghanistan og dermed udnytte medieeffekten
deraf. Dette er ikke koordineret med militærets indsats.
Der er generelt ingen sammenhæng imellem militæret informationsindsats og Public Diplomacy
indsats i forhold til en specifik international indsats (i.e. Afghanistan)
Koordination og styring Hvem bør have ansvaret for udvikling og styring af dansk strategisk kommunikation? – FM?
FSV?, UM? STM? – andre? – og hvorfor?
Der er i øjeblikket ikke nogen der har ansvar for at koordinere og samordne kommunikationsindsats.
Det er nødvendigt at samordne dette i så væsentligt område som en krig.
Der bør være en tættere samordning og samarbejde imellem forsvaret i København, folkene i marken,
UM folk, bistandsfolkene. Der er ikke rigtigt nogen der ved hvad de andre gør. Det værste kan være at
man over-kommunikerer.
Side 106 af 132

Aktører i strategisk
kommunikation
(De myndigheder der
gennemfører
kommunikationsaktiviteter
i fm. Indsatsen)
Vidensdeling og koordination bør være helt naturligt på dette felt. PD er en ung disciplin i DNK så der
kan være et modenhedsaspekt.
Ambassadøren er klar i mælet om nødvendigheden af at der defineres en tydelig og klar kommando
og kontrol struktur, hvorunder der udpeges en overordnet ansvarlig for koordinering og
synkronisering. Det er ikke vigtigt hvem det er, der får ansvaret for koordinationen – men det skal
være.
En mulighed kunne være at ambassaden har det overordnede ansvar.
UM har f.eks. en Task force (TF) som varetager inflydelsesarbejdet i ft. Den muslimske verden.
Er der efter din mening behov for at udvikle en egentlig strategisk kommunikationsplan ifm. en
dansk indsats (som fx UK gør det), eller kan det gennemføres på en mere ad hoc baseret måde
med udgangspunkt i et sæt målsætninger som nu?
Fordele og ulemper?
Ja en plan er det nødvendigt at lave som udgangspunkt for at kunne koordinere og styre. Denne skal
give en fælles forståelse af ambitioner og hvad vej vi går. At udvikle en sådan plan vil give et
realitycheck på virkeligheden og et billede af hvilke ressourcer vi har til rådighed imellem aktørerne.
Hvilke myndigheder udenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i strategisk
kommunikation? Hvad er det de gør?
Forsvaret i København
Folkene i marken (de danske styrker)
Tilrejsende ministre og andre danskere i området
Hvilke myndigheder indenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i en strategisk
kommunikationsindsats? Hvad er det de gør?
Der er mange potentielle aktører.
Side 107 af 132

Målgrupper for
strategisk
kommunikation
Effektmåling
UM i København
Ambassaden
Erhvervsindsats, Eksportrådet – Erhvervsfremme -> stabilitet
Bistandsindsatsen – udviklingsfremme -> kommunikation bliver en væsentlig del af den kommende
udviklingsstrategi (medio 2010)
Hvem anser du som målgrupperne for strategisk kommunikation i forbindelse med
samtænkning? og hvad ønsker vi at opnå for en effekt ved dem?
Lokale befolkning, betydende middelklasse, den danske befolkning, medierne der passer til de
målgrupper (TV stationer), religiøse ledere
Nye medier i det omfang det tjener et formål
Anser du nogen målgrupper som værende vigtigere end andre?Nej
Hvordan mener du, at vi kan tilvejebringe en fælles grundlæggende situationsopfattelse at
planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsaktiviteter ud fra?
Effektmåling er vigtigt, men det er meget ambitiøst.
Vi har ikke ressourcer til at lave målgruppe analyser, effektmålinger osv
Hvem vurderer du skal opstille succes-kriterier og hvordan skal det anvendes?
Bruge eksisterende ressourcer, Gallup, UK- Framework ressourcer skal anvendes.
Andet (Perspektiv)
Det er farligt at sammenligne DNK med UK og USA fordi de er ressourcestærke
NATO er i gang på det konceptuelle niveau, men Ambassadøren er meget i tvivl om hvad der medfører ude i virkeligheden.
Kommunikationsindsatsen skal og bør samordnes med lead nation og NATO.
PD har Ingen koordinerende møder med UK, NATO på det her område. Det er nogle andre end PD der kører
kommunikationen i forhold til Afghanistan. Der kører separate spor på det her felt.
Side 108 af 132
Slettet:

Citater der ønskes anvendt i opgaven:
”Indflydelse er nøgleordet – det er det det handler om”
”Effektiv kommunikation får man ved at have en meget målrettet og samordnet måde at kommunikere på. Der skal
kommunikeres det samme fra forsvarsministeriet i København, folkene i marken (danske styrker og ambassaderne, politikere
der kommer på besøg osv.”
”Der er i øjeblikket ikke nogen central for samordning af kommunikation i Danmark”
”Vi burde nok have et lidt bedre samarbejde imellem de forskellige grene; det være sig bistandsfolk, , øvrige folk,
Forsvarsministeriet og folkene i marken.”
”Man bliver nødt til at have en plan for et sådant arbejde. Det vil skabe en fælles forståelse for hvad vej vi går og ambitionerne
dermed. Det vil man kunne opnå at sætte sig sammen de forskellige aktører og se på hvad det egentligt er vi gør”
Side 109 af 132

14.3. Martin La-Cour Andersen, Statsministeriet
Interview person: Martin La-Cour Andersen
Interview referat:
Anvendelse af strategisk kommunikation i rammen af samtænkning
Funktion: Kommandør, Senior konsulent til statsministeren vedr. sikkerhedspolitik og regeringens krisestyring
Interview gennemført, dato/sted: Statsministeriet, 24. marts 2010
Interview godkendt, dato/underskrift:
Tema Spørgsmål
Strategisk
kommunikation som
koncept
Hvordan definerer du strategisk kommunikation som et begreb?
Strategisk kommunikation er noget af det der ligger allerhøjest på agendaen på møder i
krisestyringsregi.
Strategisk kommunikation er altid alfa og omega for statsministeren i hans egenskab af leder af
regeringen. (STM). Statsministerens budskab er altid det endelige budskab.
Strategisk kommunikation er en velgennemtænkt proces i Statsministeriet. Fordi det kan medføre en
krise for hele regeringen hvis STM strategiske budskaber lander forkert.
Det er meget vigtigt at de forskellige ministerier får klart og tydeligt kommunikeret ud hvad de går og
laver.
Side 110 af 132

Koordination og styring
Underbygger anvendelse af strategisk kommunikation i tilstrækkelig grad dansk
strategiudviklingog hvis ikke, hvorfor ikke, og hvordan kan den i givet fald forbedres?
NIL
Hvem bør have ansvaret for udvikling og styring af dansk strategisk kommunikation? – FM?
FSV?, UM? STM? – andre? – og hvorfor?
De forskellige ressort har egne detaljerede behov og dermed tilknyttede budskaber, men koordination
med andre relevante ministerier og i nogle tilfælde Statsministeriet er vigtigt, såfremt emnet er
bredere og har berøring med flere ministerier eller principielle tværgående spørgsmål.
Statsministeriet bygger sine budskaber meget på ekspertministerierne, fordi departementet alene i
kraft af sin størrelse ikke er gearet til at have ekspertviden. Statsministeriets departement tilsikrer, at
statsministerens budskaber til stadighed er afstemt med alle relevante aktører i den aktuelle proces.
Den optimale form for styring ses af mange som værende statsministeriet, fordi det i princippet er det
eneste ministerium der kan diktere noget overfor de andre ministerier. Men det er en rolle, som
Statsministeriet ikke har kapacitet til og ikke ønsker at spille. Statsministeriets rolle er ikke at sætte de
andre ressorts ud af spil ved diktat, fordi de ikke er eksperterne. Tæt koordination med statsministeriet
er derimod absolut vigtigt , herunder kan statsministeriet give sine input.
En struktur er vigtigt at have. En proces er ikke nok. Strukturen skal tilsikre kontinuerligt samarbejde
imellem nøgleaktører og disses indsatser. Det skal facilitere, at man ikke kun mødes når der er en
krise at håndtere, men at der tilsikres en kontinuerlig langsigtet tilgang.
Er der efter din mening behov for at udvikle en egentlig strategisk kommunikationsplan ifm. en
dansk indsats (som fx UK gør det), eller kan det gennemføres på en mere ad hoc baseret måde
med udgangspunkt i et sæt målsætninger som nu?
Fordele og ulemper?
Forståelsen af nødvendigheden af at skabe et fælles og sammenhængende budskab er nu om dage
meget høj på tværs af involverede ministerier. Der eksisterer en indbyrdes forståelse for behovet for
samordning af kommunikationen. Det ligger altid højt på agendaen. Det er derfor min personlige
Side 111 af 132

Aktører i strategisk
kommunikation
(De myndigheder der
gennemfører
kommunikationsaktiviteter
i fm. Indsatsen)
opfattelse, at der derfor ikke er et udpræget behov for at nedfælde det på skrift.
En plan er godt at have, hvis der er behov for stram styring og kommando, fordi den kan tjene som et
autoritativt referencegrundlag.
Statsministeriet gør meget ud af at sikre sig at der er en fælles forståelse af budskaberne og at der er
et sammenhængende og klokkeklart ens budskab fra den samlede regering. Budskaberne kan
kommunikeres på forskellig måde i de forskellige ressorts.
Hvilke myndigheder udenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i strategisk
kommunikation? Hvad er det de gør?
Samtænkning defineres i dens optimale form meget bredt.
Landbrug/fødevarer, undervisning, justits, udenrigs/udvikling samt forsvarsministerium som min.
Pt. Ikke hele kontinuummet, men en konceptuel proces synes at være i gang, og indledende
spadestik er ved at blive taget strukturmæssigt.
Bevidst politik fra regeringens side at bringe udviklingsbistanden tættere på sikkerhedspolitikken,
Danmarks indsats skal ses som en samlet pakke. Stort kommunikationspotentiale heri.
Udviklingsministeren er nu med i forligskredsmøderne omkring Afghanistan strategien.
FSV rolle er at skabe forudsætninger for næste skridt.
Hvilke myndigheder indenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i en strategisk
kommunikationsindsats? Hvad er det de gør?
NIL
Side 112 af 132

Målgrupper for
strategisk
kommunikation
Effektmåling
Forholdet til leadnation og NATO
Hvem anser du som målgrupperne for strategisk kommunikation i forbindelse med
samtænkning? og hvad ønsker vi at opnå for en effekt ved dem?
Meget bred tilgang fra statsministeriet fordi de er den generelle politikformulerings arnested – skal
kunne favne alle befolkningsgrupper. Det er vigtigt at statsministeriet rammer bedt, og derfor er
budskaberne ofte mere overordnede og mindre specifikke. I modsætning til visse ressorts, der i
højere grad kan kommunikere til mere specifikke målgrupper med mere detaljerede og tekniske
budskaber.
Internationale målgrupper er vigtige at have in mente inden for visse emneområder.
Anser du nogen målgrupper som værende vigtigere end andre?
Den danske befolkning
Hvordan mener du, at vi kan tilvejebringe en fælles grundlæggende situationsopfattelse at
planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsaktiviteter ud fra?
Væsentligst er det med kulturforståelse ministerierne imellem, herunder forståelse for hinandens
opgaver, behov og prioriteringer. Derved kan samarbejde og fælles fokus imod fælles mål skabes.
Det er i virkeligheden hovedessensen i samtænkning
Hvem vurderer du skal opstille succes-kriterier og hvordan skal det anvendes?
NIL
Det er vældigt vigtigt at være i synch med Danmarks nære partnere, det vil i Afghanistan casen sige UK og USA. Danmark og
UK taler stort set med samme stemme når det gælder Afghanistan kommunikationen hjemad til.
NATO strategiske budskaber moniteres og vi deltager i NATO proces, men danske budskaber bygges ikke på NATOs, selvom
Danmark følger NATO strategiske plan. Vi har en national plan med nationale mål og dertil hørende nationale budskaber for
strategisk kommunikation.
Side 113 af 132

Citater:
”Det kan godt være at man kan håndtere en krise rigtigt godt, men hvis man ikke for det formidlet effektivt ud – så har man
intet vundet”
”Forståelsen af nødvendigheden af at skabe et fælles og sammenhængende budskab er nu om dage meget høj på tværs af
involverede ministerier.”
”Statsministeriet gør meget ud af at sikre sig at der er en fælles forståelse af budskaberne og at der er et sammenhængende
og klokkeklart ens budskab fra den samlede regering”.
”De forskellige ressort har egne behov og dermed tilknyttede budskaber, men de bliver altid koordineret med statsministeriet.”
Side 114 af 132

14.4. Peter Dahl Thruelsen, Forsvarsakademiet
Interview referat:
Anvendelse af strategisk kommunikation i rammen af dansk strategiudvikling
Interviewperson: Peter Dahl Thruelsen
Funktion: Forsker, Forsvarsakademiet
Interview gennemført, dato/sted: 12. marts 2010 / Telefonisk
Interview godkendt, dato/underskrift:
Tema Spørgsmål
Strategisk
kommunikation som
koncept
Hvordan definerer du strategisk kommunikation som et begreb?
Det der går ”out of theatre” fra missionen og det der foregår på det politiske ministerielle niveau i
DNK. Det politiske lag.
I
n and out of theatre – med den tilføjelse at HN regeringen også laver strategisk kommunikation til
egne borgere
Indenfor theatre ligger på et andet niveau. Kan godt skelne imellem strategisk og operativet/taktisk
niveau når man blot ihukommer sammenhængen. Strategisk kommunikation henfører sig imod det
strategiske CoG – evnen til at vinde og fastholde den folkelige opbakning og den politiske vilje til
indsatsen
Side 115 af 132

Strategisk til taktisk sammenhæng er meget svært og måske ikke særligt vigtigt i COIN miljøet. Skal
kunne agere smidigt og hurtigt i felten – Budskaberne skal være tilpasset målgrupperne. Demokrati
sælger ikke i Afghanistan som det gør i DNK. (Kontekstafhængigt) – ligesom forskel imellem NATO
landende ”hvad der sælger”
Det fælles skal være bredt og rummeligt. Og give plads til tilpasning.
Underbygger anvendelse af strategisk kommunikation i tilstrækkelig dansk strategiudvikling,
og hvis ikke, hvorfor ikke, og hvordan kan den i givet fald forbedres?
Problemet er at FKO definitionen ikke indeholder ikke-statslige aktører, som retteligen bør indeholdes
i samtænkinng. Og med den tilføjelse – nej så gør vi det ikke.
Der er en klar rød tråd der udgår fra de danske ministerier vedr. den mission vi er i gang med.
Den årlige kronik fra UDVK gives som eksempel
Ser det ikke som en systematiseret tilgang. UM har en komm. strategi – og den virker som om den er
synkroniseret med FMN og STM. De siger det samme hver gang og det peger på en koordinering.
Koordination og styring Hvem bør have ansvaret for udvikling og styring af dansk strategisk kommunikation? – FM?
FSV?, UM? STM? – andre? – og hvorfor?
Samtænkningskernen ligger i dag i stabiliseringskontoret i UM. Den bør ligge i en tværministeriel
funktion for at det ikke bliver UM behov, ressourcer og opgaver, der bliver determinerende.
Problemet er at FMN altid har været underdog ift. UM når der drøftes samtænkning som det er nu –
og det opfatter PDT er et problem at et ressort har de-facto magt over et andet.
PDT giver eksemplet med embedsmandsgruppen for samtænkning som blev introduceret ifm
forsvarsforliget 2005 med statsministeriet som ankermand. Kun STM kan ophæve denne magt
diskrepans. STM har ikke pt. En organisation der kan varetage denne opgave. Må finde en
konstruktion ml. ministerierne med som gives den rette kompetence.
Side 116 af 132

Aktører i strategisk
kommunikation
(De myndigheder der
gennemfører
kommunikationsaktiviteter
i fm. Indsatsen)
Der bør være forskere med i denne styregruppe for at sikre dybde og kontinuitet
Er der efter din mening behov for at udvikle en egentlig strategisk kommunikationsplan ifm. en
dansk indsats (som fx UK gør det), eller kan det gennemføres på en mere ad hoc baseret måde
med udgangspunkt i et sæt målsætninger som nu?
Fordele og ulemper?
En tværministeriel plan er klart at foretrække. Enten skal den eksistere der hvor samtænkningen er
forankret eller skal der være en for hver ressort som så skal koordineres løbende. Den bør være en
del af landeplanen ie. Afghanistanstrategien eller udviklingsstrategien for Tanzania.
Hvilke myndigheder udenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i strategisk
kommunikation? Hvad er det de gør?
Host regeringen
Caseafhængigt. STM, UM, UDVM, FMN samt andre statslige aktører og ministerier afh. af kontekst,
konfliktens karakter og sikkerhedssituationen.
NGO vil ikke være en del deraf. PDT ser det som en styrke at der kan være dialog og debat imellem
de forskellige aktører og at denne vil kunne give forstærket legitimitet.
Lad NGO sige hvad de vil.
Debat imellem de akademiske miljø, NGO miljøet og de statslige aktører kan være stærkt
legitimerende. Dynamikken forsvinder hvis det er alt for styret – vi kritiseres af ikke at have en åben
debat
Opgaven er: Ligge en ramme hvori der er plads til debat.
Hvilke myndigheder indenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i en strategisk
kommunikationsindsats? Hvad er det de gør?
NIL
Side 117 af 132

Målgrupper for
strategisk
kommunikation
Hvem anser du som målgrupperne for strategisk kommunikation i forbindelse med
samtænkning? og hvad ønsker vi at opnå for en effekt ved dem?
Host nation befolkningen – som vi ikke skal styre – plads til modsætninger kan være legitimitet
dannende. Vil være svært at styre og det kan vende sig negativt imod os.
Info Ops kan køre indenfor theatre. Vores strategiske impact på befolkningen er minimal – skal
eksistere i rammen af den overordnede kommunikationsplan.
Den danske befolkning
Medierne – (Her skal være plads til debat)
Politikkerne
Anser du nogen målgrupper som værende vigtigere end andre?
Politisk enighed der det væsentligste – og dermed politikkerne – som ligeledes er den mest
kontroversielle målgruppe. Opbakningen kommer ikke nede fra (befolkningen), den kommer fra
toppen.
PDT giver eksemplet på af Politikken forsøgte at fremprovokere en debat om exitstrategi efter det
fejlslagne valg i august 09 – men det betød intet og døede ud fordi ingen politikere tog den op.
Side 118 af 132

Effektmåling
Hvordan mener du, at vi kan tilvejebringe en fælles grundlæggende situationsopfattelse at
planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsaktiviteter ud fra?
Skal laves af det tværministerielle organ eller i landestrategien. Der skal være akademisk deltagelse
fordi der ikke er nogen institutionel vidensforankring i ministeriestrukturen.
”Jeg har været med i udviklingen af alle Helmandplaner, og der har kun været én genganger i forhold
til den plan der kommer lige straks”
Hvem vurderer du skal opstille succes-kriterier og hvordan skal det anvendes?
NIL
Andet:
Koordination med leadnation skal eksistere på in-theatre niveau – men på det politiske strategiske niveau er det ikke
nødvendigt, fordi det ikke er de samme budskaber der sælger missionen i de forskellige lande.
Citater:
”Jeg har været mere eller mindre med i udviklingen af alle Helmandplanerne, og der har kun været én genganger i forhold til
den plan der kommer lige straks”
Side 119 af 132

14.5. Rolf Holmboe, Udenrigsministeriet
Interviewperson: Rolf Holmboe
Interview referat:
Anvendelse af strategisk kommunikation i rammen dansk strategiudvikling
Funktion: Kontorchef, Chef for Udenrigsministeriets Stabiliseringskontor
Interview gennemført, dato/sted: Udenrigsministeriet 16. Marts 2010
Interview godkendt, dato/underskrift:
Tema Spørgsmål
Strategisk
kommunikation som
koncept
Hvordan definerer du strategisk kommunikation som et begreb?
Er to ting – i indsatsområdet og herhjemme.
Der er brug for et koncept eller en doktrin ikke blot en definition – det findes ikke.
Udadtil: Når vi laver samtænkte indsatser er der et stort behov for at lave strategisk kommunikation
lokalt. Det gøres klart bedst vha. dialogbaserede aktiviter med målgrupperne – det virker bedre end
mediekommunikation, hvor der allerede er ”overbeviste eliter”.
• Dialog workshops (80-200 lokale meningsdannere – nogle inviterede politikere, religiøse osv
og så åbne for lokalbef). Tovejs metoden er vældigt effektiv og giver mulighed for mediering.
• Brug af proxy kommunikatorer er effektive kommunikationsmidler
• Outreach – er effektivt, men kan virke modsat hensigten hvis man ikke gør det meget præcist,
fordi hvis man køber sig ind kan det blive set som utroværdigt – det sker tit for donorer. Gode
effektive outreach aktiviteter generer medie opmærksomhed
• Dialog med centrale aktører – top meningsdannere som virker som motiverende /
Side 120 af 132

afmotiverende for andre målgrupper.
•
• Mediekommunikation. Penge der kan støtte journalisters indhentning, er effektive midler.
• Kommunikere igennem indsatser og projekter idet man skræddersyer kommunikationspakker
og deler det ud til medierne.
Hjemadtil:
• Der skal være et link imellem kommunikationen ude og det der går hjem derudefra.
• Professionel, fleksibel og åben håndtering af korrespondenter er afgørende vigtigt.
Her hjemme:
• Planlægges igennem stabiliseringskontoret in casu Afghanistan.
• Fokusindsats imod unge og ungdommen. (undervisningspakker til børn, udvikling af
artikelserier til magasiner osv – (fx Euroman), hvor der samtænkes og hvor der indtænkes
centrale budskaber
• Politisk kommunikation - Ministerens rolle er afgørende – Der udvikles centrale
pressetalepunkter i forhold til indsatserne – (Case: Afgh – hovedbudskabet er tiltro til at det nok
skal lykkes – vi mangler det og det og det). Per Stig(Målgruppe +50), Søren Gade (målgruppe
30-50) troværdighed er nøgle.
• Politisk kommunikation og stabiliseringskontorets indsats skal virke Komplementerende. In
Casu stabiliseringskontorets ungdomsindsats med de politiske narrativer.
•
Relationen til PD: Public Diplomacy er det, at man tager kommunikation alvorligt. Strategisk
kommunikation er det man gør.
PD er ikke indarbejdet i samtænkningsindsatsens kommunikation – men de er en partner.
Underbygger anvendelse af strategisk kommunikation i tilstrækkelig grad dansk
strategiudvikling, og hvis ikke, hvorfor ikke, og hvordan kan den i givet fald forbedres?
NIL
Side 121 af 132

Koordination og styring
Aktører i strategisk
kommunikation
(De myndigheder der
gennemfører
kommunikationsaktiviteter
i fm. Indsatsen)
Hvem bør have ansvaret for udvikling og styring af dansk strategisk kommunikation? – FM?
FSV?, UM? STM? – andre? – og hvorfor?
Stabiliseringskontoret er en ansvarlig for kommunikation vedr. specifikke indsatser - kun overfor
målgruppen danskere. PD tager det store brede arbejde i UM.
Der eksisterer en koordinationsgruppe imellem UM,FKO og FMN men der er ikke noget entydigt
kommando og kontrol struktur – det foregår ad hoc og på personligt basis. In Casu: TF Afghanistan,
underarbejdsgruppe kommunikation.
Der skal eksistere en koordinations mekanisme såfremt der er multiple aktører i indsatsområde. Den
skal linke med et nationalt center mhp. at afstemme budskaber i mellem indsatsområde og et
nationalt kommandocenter
Kun UM kan have det koordinerende ansvar. I forhold til specifikke internationale indsatser er det i
stabiliseringskontoret. ”Det er afgørende af koordinationen er effektiv og at man forfølger nogle fælles
mål, selvom de godt kan se forskellige ud når de kommer ud”
Er der efter din mening behov for at udvikle en egentlig strategisk kommunikationsplan ifm. en
dansk indsats (som fx UK gør det), eller kan det gennemføres på en mere ad hoc baseret måde
med udgangspunkt i et sæt målsætninger som nu?
Fordele og ulemper?
Klart bedst at have en kommunikationsplan på skrift – det eksisterer ikke i dag. Bør rulles periodisk.
Skal give rum for fleksibilitet.
”Core scripts” kan guide kommunikationen hjemmefra
Hvilke myndigheder udenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i strategisk
kommunikation? Hvad er det de gør?
”Vi mangler at bringe niveauet lavere end politikerne på banen i en offensivt kommunikerende profil –
men hvis man ikke har en plan er det svært. Hvis det ikke bliver gjort professionelt så kan det backfire
gevaldigt” fx spokespersons.
Side 122 af 132

Målgrupper for
strategisk
kommunikation
Politi fra justitsministeriet
NGO kommunikation igennem pressen hvori de har brug for at kunne være kritiske overfor
regeringen. Det der er vigtigt er at have så tæt et samarbejde med NGO så de kender de rammer vi
arbejder i og vores begrænsninger.
Fx NGO kritiske overfor militariseringen af bistanden(Planerne om at rykke den udviklingsmæssige
bistand tættere på sikkerhedspolitikken) – de har fået bedre forståelse nu.
Udviklingsministerens område er helt naturligt element i samtænkning. Stabiliseringskontoret arbejder
på hvordan man kan bedrive kommunikation imod danske målgrupper som følge af
udviklingsprojekter. Svært at få mediedækning af.
Små atypiske projekter, der får lokal effekt, kan give medieopmærksomhed.
Hvilke myndigheder indenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i en strategisk
kommunikationsindsats? Hvad er det de gør?
Ministeren er hovedkommunikatoren i politiske indsatser – det skal være regeringen der tager
ansvaret og ligger linjen. Ambassadøren, den militære chef og PRT manden kan kommunikere om
situationen og indsatsen dernede - men ikke om den politiske linje.
Danmark har behov for at kæde sammen hvad UM PRT, ambassaden, styrken, FMN, FKO,
mediecenteret, Forsvarsministeren, udenrigsministeren og udviklingsministeren siger.
Hvem anser du som målgrupperne for strategisk kommunikation i forbindelse med
samtænkning? og hvad ønsker vi at opnå for en effekt ved dem?
Indsatsområdet
Danmark
Anser du nogen målgrupper som værende vigtigere end andre?
Skal være drevet af opgaven, situationen, tyngden, tilrettelæggelsen af andre indsatser
Side 123 af 132

Effektmåling
Danmark i den globale verden
• Unge mennesker (de der kan flyttes)
• Regeringer
• Meningsdannere blandt almindelige mennekser
I Danmark:
Vi må se på hvem ministeren kommunikerer til og så må vi komplementere det med de
departementale indsatser
Hvordan mener du, at vi kan tilvejebringe en fælles grundlæggende situationsopfattelse at
planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsaktiviteter ud fra?
Fælles platform i en konkret indsats er en forudsætning for effektivitet.
Skal eksistere en tæt og operativt kommunikationsgruppe tværgående
Aftaler mål og hvordan man rækker ud imod målgrupperne.
Rolling brief på budskaber
Hvem vurderer du skal opstille succes-kriterier og hvordan skal det anvendes?
I indsatsområdet kan udviklingsmidler gå til meningsmålinger mv. Yderst relevant
Der laves ikke specifikke meningsmålinger i DNK fra departementalt hold, fordi de vil blive anset som
utroværdige De skal være uafhængige. Gallup mv. giver gode grundlag fordi de oftest besvarer de
spørgsmål vi selv ville have stillet.
”Det vi skal måles på er om befolkningen er enige i den indsats vi gør i Afghanistan og om
befolkningen er enige i de prioriteter vi ligger deri”
Lokale erfaringer fra dialogworkshops er, at faktorer er 1:3 – dvs når der har været dialog med en
person er mindst tre blevet påvirket deraf
Side 124 af 132

Citater:
”Det at alle kommunikerende aktører understøtter det samme budskab, uden at de nødvendigvis siger det samme.
Troværdighed er afgørende vigtigt”
”Når vi laver samtænkte indsatser er der et stort behov for at lave strategisk kommunikation – såvel udadtil som indadtil”
”Det er afgørende at koordinationen er effektiv og at man forfølger nogle fælles mål, selvom de godt kan se forskellige ud når
de kommer ud”
”Vi mangler at bringe niveauet lavere end politikerne på banen i en offensivt kommunikerende profil – men hvis man ikke har
en plan er det svært”
”Vi er ved at opbygge vores samtænkningsapparat, og det vil være meget naturligt at vi som led i det bliver mere strategiske i
vores planlægning. Jeg kan sagtens forestille mig at en styrket strategisk tilgang til kommunikation bl.a. i form af en plan”
”Det vi skal måles på, er om befolkningen er enige i den indsats vi gør i Afghanistan, og om befolkningen er enige i de
prioriteter vi ligger deri”
Side 125 af 132

14.6. Jens Ole Rossen-Jørgensen, Forsvarskommandoen
Interviewperson: Jens Ole Rossen-Jørgensen
Interview referat:
Anvendelse af strategisk kommunikation i rammen af samtænkning
Funktion: Oberstløjtnant, Chef for policy og strategiudviklingsafdelingen, Forsvarskommandoen
Interview gennemført, dato/sted: Forsvarskommandoen, 20. marts 2010
Interview godkendt, dato/underskrift:
Tema Spørgsmål
Strategisk
kommunikation som
koncept
Hvordan definerer du strategisk kommunikation som et begreb?
Et værktøj og konceptuel tilgangsmåde som skal sikre at man ikke får modsatrettede budskaber fra
de der er involverede i den pågældende indsats.
Et forsøg på at skabe en synergi og parallelitet imellem budskaberne således at man får en ledetråd i
kommunikationsvirksomheden. Formålet er at budskaber dels i missionsområderne og dels i de
styrkeafgivende landes debatter ikke stritter i alle mulige retninger afhængigt af hvilken aktør de
kommer fra og fra hvilket niveau de kommer. (taktisk – operativt – politisk). Dels møntet på et specifikt
operationsområde eller mission men i lige så høj grad møntet på kampen om indsatsens
eksistensberettigelse i NATO landende mv.
Foregår under paraplyen af Public Diplomacy indsatsen i kampen om opbakning til indsatserne.
Skal sikre en rød tråd fra i princippet NATO eksistensberettigelse og ned til hvorfor vi gør vi som gør i
den enkelte operation
Side 126 af 132

Ikke nødvendigvis knyttet til en specifik operation.
Sammenhæng med Mil Info Ops.
Der er et problem i navngivningen omkring PSYOPS, som har en negativ konnotation. PSYOPS kan
kun have sin gang i tid og rum i et missionsområde. Ubetinget krav om kildehenvisning.
Radio Geresk eksemplet: anvendes til at genopbygge lokale folks tillid til lokale myndigheder –
distriktsguvernøren, politichefen osv (at få dem til at støtte de lokale myndigheder).
Underbygger anvendelse af strategisk kommunikation i tilstrækkelig grad samtænkning i
danske sammenhænge, og hvis ikke, hvorfor ikke, og hvordan kan den i givet fald forbedres?
Der er ikke nogen 100 % rød tråd ned igennem NATO kommandostrukturen.
Der er ej heller nogen tydelig national koordinering af budskaber ned til missionsområderne. (Set
nedefra) Indsatsen i missionsområderne påvirker den danske befolkning og politikerne direkte og
betyder mere end et central aftalt og mere udvandet NATO budskab.
Koordination og styring Hvem bør have ansvaret for udvikling og styring af dansk strategisk kommunikation? – FM?
FSV?, UM? STM? – andre? – og hvorfor?
Forsvarets koncept for dets bidrag i samtænkning indebærer at FSV indgår som en ”enabler” i
rammen af de civile interessenter, som de ser det nødvendigt at koordinere med. Hvis militæret tager
lead vil denne koordination ikke kunne finde sted. Derfor er det tvingende nødvendigt med civilt lead.
Hvis der opereres med henstillinger og opfordringer til samarbejde så kan det foregå i ad hoc fora
hvori man mødes, koordinerer og informationsudveksler med de som ønsker at deltage. Her kunne
det meget vel være UM stabiliseringskontoret der skal varetage koordinering – men spørgsmålet er
om de kan bære det helt ned i den taktiske ende.
Side 127 af 132

Aktører i strategisk
kommunikation
(De myndigheder der
gennemfører
kommunikationsaktiviteter
i fm. Indsatsen)
Hvis man vil have udviklet et helt ensartet budskab mv. så kan det kun styres fra bordenden – dvs.
STM. Hvis man i stedet alene vil have et fælles generelt budskab, så skal det være meget
overordnede budskaber og ikke særligt detaljeret fordi de skal kunne rumme variationerne i de
enkelte deltageres opgave, behov og situation.
Er der efter din mening behov for at udvikle en egentlig strategisk kommunikationsplan ifm. en
dansk indsats (som fx UK gør det), eller kan det gennemføres på en mere ad hoc baseret måde
med udgangspunkt i et sæt målsætninger som nu?
Fordele og ulemper?
En fælles plan med få nøgle budskaber, som alle skal kunne se sig selv og deres opgave i er klart at
foretrække – i praksis skal der etableres samarbejde på jorden ude i missionsområdet med en
udpræget grad af uddelegeret handlefrihed til at koordinere og synkronisere.
Må ikke blive en intellektuel øvelse uden værdi ude på jorden
Kommunikationen skal tilpasses den virkelighed som er til stede der hvor målgrupperne er og hvor
budskaberne skal opfattes. Hovedbudskaberne skal kunne rumme at de tilpasses den
samfundskontekst de skal opfattes i. Hvis man prøver at forstå rationaler og handlingsmønstre i et
missionsområde med den norm og værdigrundlag, som er til stede i Danmark, så taler man forbi
hinanden.
”F.eks. skal man passe på med at slå ud med armene og love demokrati osv., det er nok bedre med
afgrænsede og pragmatisk tilpassede budskaber”
Hvilke myndigheder udenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i strategisk
kommunikation? Hvad er det de gør?
Der kan være fordele ved at få NGO med på vognen. Har sin tvivl om de vil underkaste sig en statsligt
udviklet ”hovedskudsretning”. De skal dog kende de statslige hovedbudskaber i den overordnede
ramme for den pågældende indsats. Om de vælger at følge dem eller ej er en anden sag. Tror ikke
man kan lave et regime, hvorunder man kan få NGO til at sige de samme budskaber som de statslige
aktører gør – og det er nok heller ikke sikkert at det er nødvendigt i et oplyst demokratisk rum som det
danske.
Side 128 af 132

Målgrupper for
strategisk
kommunikation
Men det kan medføre at opgaveløsningen på jorden, i det aktuelle missionsområde, vanskeliggøres
ganske gevaldigt, hvis der kommer modsatrettede budskaber fra danske NGO og de statslige aktører.
Hvilke myndigheder indenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i en strategisk
kommunikationsindsats? Hvad er det de gør?
”Hvis det militære bidrag er en delmængde af samtænkning, så må den militære informations indsats
være det ligeså”
- Den indsatte styrke
- KOMSEK/FKO – militær PA rolle som skal hænge sammen med den overordnede strategiske
kommunikationsindsats.
- Operative kommando rolle er at sørge for at der er et link imellem de missionsindsatte enheder og
den indsats der foregår hjemad via FKO KOMSEK og ind i det militære bidrag til den strategiske
kommunikationsindsats via FMN.
Det er farligt for Forsvaret at være agendasættende – prøve at påvirke hvad som er diskursen
(politiserende) – derfor er FKO rolle at reflektere den rene militærfaglige PA. Det er således ikke
deres opgave at vinkle budskaber i en grad, der implicit afspejler politisk stillingtagen.
”Hvis man er en spiller opfattes man ofte som en spinner og dermed fjerner man troværdigheden fra
det budskab man i sin iver for at gøre det bedst muligt har skabt”
Det vil forbedre FKO KOMSEK muligheder hvis man i rammen af samtænkning får samtænkt
budskaberne imellem aktørerne for så kender man i det mindste de andres hovedbudskaber.
Hvem anser du som målgrupperne for strategisk kommunikation i forbindelse med
samtænkning? og hvad ønsker vi at opnå for en effekt ved dem?
Der er to vinkler (indadrettet og udadrettet)
• Fokus på lokale (missionsområdet) aktører for at oplyse lokale målgrupper
• Fokus på at oplyse hjemlige målgrupper - som er vigtige for den hjemlige politiske debat -
Side 129 af 132

Effektmåling
denne er nemmest at styre centralt – den bør man sætte rammerne om med nogle klare
hovedbudskaber om hvorfor vi er involveret mv.
•
Det er problematisk hvis man har forskellige budskaber til borger X i ft. hans opbakning og så ham
som pårørende
Det er ikke altid nødvendigt at ”banke” den hjemlige vinkel helt i bund(ud i missionsområdet) og styre
det fra Kbh, da der kan være helt andre behov ude i den operative del. Der er klart behov for
koordinering, synkronisering men det er vigtigt at der gives handlefrihed ud i den spidse ende – der
skal dog være sammenhæng i de budskaber der sendes ud
Anser du nogen målgrupper som værende vigtigere end andre?
Når der ikke er tale om eksistenskamp, så er den hjemlige opbakning til indsatsen (og dermed den
politiske vilje) den absolut vigtigste – se bare Holland eksemplet, hvor Holland trods en fremragende
indsats i Uruzgan må trækkes hjem fordi befolkningen har mistet opbakningen til indsatsen.
Hvordan mener du, at vi kan tilvejebringe en fælles grundlæggende situationsopfattelse at
planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsaktiviteter ud fra?
FSV har mulighed for effektmåling lokalt i form af meningsmålinger mv. Disse kombineres med
objektive observationer (butikker åbne, børn på gaden). Det er svært at måle effekten udover den
hjemlige opbakning.
Nemt at komme til at efterrationalisere succes, fordi hvilke faktorer var det egentligt der fik
målopfyldelsen til at ske.
Du kan vinde militært og tabe politisk og derfor hænger de ting sammen
Hvem vurderer du skal opstille succes-kriterier og hvordan skal det anvendes?
Informationsudveksling er muligt national selvom det er følsomt, fordi man med de ting man deler
også udstiller de ting man ikke er gode til.
Side 130 af 132

Citater:
Farligt for en politisk styret myndighed, som FSV, er når vi deler ”assessments” der har politisk
bæring.
Forskel på civile udviklingsmål (succeskriterier) (langt sigt, kvantitative) mod ikke vanskeligt
kvantificerbaresucceskriterier som typisk henføres til den militære opgave (Sikkerhed)
Netop forskellen i tidsperspektivet er en kæmpe udfordring for samtænkning”
”det ligger på en eller anden måde i vores måde at tænke på, at vi i militæret gerne vil have det
overstået på en formiddag, bl.a. fordi det er voldsomt dyrt – og det ligger som kontrast til de
langsigtede civile måder at arbejde på….. hvis vi skal have succes i rammen af samtænkning så skal
vi (FSV) nok også have et lidt længere tidsperspektiv”
”Du kan vinde militært og tabe politisk og derfor hænger de ting sammen”
”Jeg tror ikke man kan lave et regime, hvorunder man kan få NGO til at anvende de samme budskaber som de statslige
aktører gør – og det er nok heller ikke sikkert at det er nødvendigt i et oplyst demokratisk rum som det danske. Men det kan
medføre ganske gevaldige vanskeligheder for opgaveløsningen på jorden i det aktuelle missionsområde, hvis der kommer
modsatrettede budskaber fra danske NGO og de statslige aktører”
”hvis det militære bidrag er en delmængde af samtænkning, så må den militære informations indsats være det ligeså”
Hvis man er en spiller – opfattes man ofte som en spinner og dermed fjerner man troværdigheden fra det budskab man i sin
iver for at gøre det bedst muligt har skabt”
”det er jo os i militæret der gerne vil have det overstået på en formiddag bl.a. fordi det er voldsomt dyrt – og det ligger som
kontrast til de langsigtede civile måder at arbejde på,[….] hvis vi skal have succes i rammen af samtænkning så skal vi(FSV)
nok også have et lidt længere tidsperspektiv”
”Det er ikke altid nødvendigt at ”banke” den hjemlige vinkel helt i bund(ud i missionsområdet) og styre det fra Kbh, da der kan
være helt andre behov ude i den operative del. Der er klart behov for koordinering, synkronisering men det er vigtigt at der
gives handlefrihed ud i den spidse ende – der skal dog være sammenhæng i de budskaber der sendes ud”
Side 131 af 132

”Hvis der opereres med henstillinger og opfordringer til samarbejde så kan det foregå i ad hoc fora hvori man mødes,
koordinerer og informationsudveksler med de som ønsker at deltage. Her kunne det meget vel være UM
stabiliseringskontoret der skal varetage koordinering – men spørgsmålet er om de kan bære det helt ned i den taktiske ende.”
”Hvis man vil have udviklet et ensartet budskab mv. så kan det kun ligge for bordenden – dvs. STM. Hvis man vil have et
fælles budskab skal det være meget overordnet budskaber og ikke særligt detaljeret fordi de skal kunne rumme variationerne i
de enkelte deltageres opgave, behov og situation”
Side 132 af 132