17.07.2013 Views

fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

fokus på krigens folkeret - IPmonopolet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Internationale forbrydelser<br />

i nationale jurisdiktioner<br />

– Statsrepræsentanters immunitet for nationale domstole<br />

Folkeretten<br />

Folkeretten og særligt den humanitære <strong>folkeret</strong> har haft<br />

en utrolig udvikling siden 2. Verdenskrig. Folkeretten,<br />

der startede ud som lov mellem stater, vedrører nu<br />

også lov mellem stater og deres borgere og ikke mindst<br />

andre staters borgere. De internationale domstole som<br />

ICJ (International Court of Justice), ICC (International<br />

Criminal Court) og de forskellige krigstribunaler er af<br />

stor betydning i kampen for internationalt at straffe <strong>folkeret</strong>sbrud,<br />

men de har alle det tilfælles, at individer ikke<br />

kan bringe sager for domstolene, kun stater har denne<br />

ret. Dette begrænser i mange henseender individets<br />

rettigheder efter de fælles konventioner indgået under<br />

FN, eksempelvis, når det vedrører statsrepræsentanter,<br />

såsom statsoverhoveder mv., der begår forbrydelser<br />

mod deres eget folk. Derfor melder problemstillingen<br />

sig; kan statsrepræsentanter først straffes når landet<br />

selv eller en international domstol tager sagen op? Er<br />

Af Cecilie Kofoed<br />

Problemstillingen er klar og relevant; kan statsrepræsentanter først straffes når landet<br />

selv eller en international domstol tager sagen op? Og hvem har kompetence til at træffe<br />

afgørelsen om forfald af immunitet? Ba. Jur. Cecilie Kofoed skriver om <strong>folkeret</strong>ten i forhold<br />

til statsrepræsentanters immunitet og diskuterer udviklingen indenfor både de nationale<br />

og internationale domstole, fra Eichmann sagen i 1960’erne til Arrest Warrent<br />

sagen i 2000.<br />

Jeg mener, at hensynet<br />

til at beskytte menneskerettighederne<br />

må veje tungere end hensynet<br />

til at bibeholde statsrepræsentanters<br />

immunitet ved nationale<br />

domstole<br />

der et problem i <strong>folkeret</strong>ten, hvad angår retsforfølgning<br />

af statsrepræsentanter, der begår forbrydelser og i kraft<br />

af deres immunitet ikke møder konsekvens? I så fald,<br />

hvem har kompetence til at træffe afgørelse om frafald<br />

af deres immunitet, og hvem har herefter jurisdiktion til<br />

at dømme gerningsmændene?<br />

Jus cogens<br />

Der har i <strong>folkeret</strong>ten udviklet sig en sædvane for, at visse<br />

internationale forbrydelser med individer som pligtsubjekter<br />

får status af jus cogens, dvs. at de anses for<br />

at være ufravigelige. Altså kan de ikke fraviges ved indgåelse<br />

af traktat eller andet, jf. Traktatretskonventionens<br />

art. 53. Der har endvidere udviklet sig en sædvane<br />

for, at stater har universel jurisdiktion ved forbrydelser<br />

af denne karakter og der<br />

derfor ikke behøver at<br />

være et link mellem staten<br />

og forbrydelsen for at<br />

retsforfølge forbryderen.<br />

Denne universelle jurisdiktion<br />

skal i tilfælde,<br />

hvor det drejer sig om<br />

statsrepræsentanter, vejes<br />

op med dennes immunitet.<br />

For bedst at skildre<br />

denne problemstilling vil<br />

jeg tage udgangspunkt i<br />

den historiske udvikling indenfor<br />

statsrepræsentant-<br />

Adolph Eichmann<br />

IPMONOPOLET NR 6 TEMA SIDE 10

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!