fokus på krigens folkeret - IPmonopolet
fokus på krigens folkeret - IPmonopolet
fokus på krigens folkeret - IPmonopolet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Internationale forbrydelser<br />
i nationale jurisdiktioner<br />
– Statsrepræsentanters immunitet for nationale domstole<br />
Folkeretten<br />
Folkeretten og særligt den humanitære <strong>folkeret</strong> har haft<br />
en utrolig udvikling siden 2. Verdenskrig. Folkeretten,<br />
der startede ud som lov mellem stater, vedrører nu<br />
også lov mellem stater og deres borgere og ikke mindst<br />
andre staters borgere. De internationale domstole som<br />
ICJ (International Court of Justice), ICC (International<br />
Criminal Court) og de forskellige krigstribunaler er af<br />
stor betydning i kampen for internationalt at straffe <strong>folkeret</strong>sbrud,<br />
men de har alle det tilfælles, at individer ikke<br />
kan bringe sager for domstolene, kun stater har denne<br />
ret. Dette begrænser i mange henseender individets<br />
rettigheder efter de fælles konventioner indgået under<br />
FN, eksempelvis, når det vedrører statsrepræsentanter,<br />
såsom statsoverhoveder mv., der begår forbrydelser<br />
mod deres eget folk. Derfor melder problemstillingen<br />
sig; kan statsrepræsentanter først straffes når landet<br />
selv eller en international domstol tager sagen op? Er<br />
Af Cecilie Kofoed<br />
Problemstillingen er klar og relevant; kan statsrepræsentanter først straffes når landet<br />
selv eller en international domstol tager sagen op? Og hvem har kompetence til at træffe<br />
afgørelsen om forfald af immunitet? Ba. Jur. Cecilie Kofoed skriver om <strong>folkeret</strong>ten i forhold<br />
til statsrepræsentanters immunitet og diskuterer udviklingen indenfor både de nationale<br />
og internationale domstole, fra Eichmann sagen i 1960’erne til Arrest Warrent<br />
sagen i 2000.<br />
Jeg mener, at hensynet<br />
til at beskytte menneskerettighederne<br />
må veje tungere end hensynet<br />
til at bibeholde statsrepræsentanters<br />
immunitet ved nationale<br />
domstole<br />
der et problem i <strong>folkeret</strong>ten, hvad angår retsforfølgning<br />
af statsrepræsentanter, der begår forbrydelser og i kraft<br />
af deres immunitet ikke møder konsekvens? I så fald,<br />
hvem har kompetence til at træffe afgørelse om frafald<br />
af deres immunitet, og hvem har herefter jurisdiktion til<br />
at dømme gerningsmændene?<br />
Jus cogens<br />
Der har i <strong>folkeret</strong>ten udviklet sig en sædvane for, at visse<br />
internationale forbrydelser med individer som pligtsubjekter<br />
får status af jus cogens, dvs. at de anses for<br />
at være ufravigelige. Altså kan de ikke fraviges ved indgåelse<br />
af traktat eller andet, jf. Traktatretskonventionens<br />
art. 53. Der har endvidere udviklet sig en sædvane<br />
for, at stater har universel jurisdiktion ved forbrydelser<br />
af denne karakter og der<br />
derfor ikke behøver at<br />
være et link mellem staten<br />
og forbrydelsen for at<br />
retsforfølge forbryderen.<br />
Denne universelle jurisdiktion<br />
skal i tilfælde,<br />
hvor det drejer sig om<br />
statsrepræsentanter, vejes<br />
op med dennes immunitet.<br />
For bedst at skildre<br />
denne problemstilling vil<br />
jeg tage udgangspunkt i<br />
den historiske udvikling indenfor<br />
statsrepræsentant-<br />
Adolph Eichmann<br />
IPMONOPOLET NR 6 TEMA SIDE 10