fokus på krigens folkeret - IPmonopolet
fokus på krigens folkeret - IPmonopolet
fokus på krigens folkeret - IPmonopolet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
den danske udviklingspolitik, viser et usandt billede af<br />
befolkningens holdning til udviklingspolitikken. For det<br />
første er danskernes holdninger til udviklingspolitikken<br />
inkonsistente – danskerne prioriterer udviklingsbistand<br />
langt under andre politikområder ved valg. For det andet<br />
udtrykker undersøgelserne sandsynligvis et ønske<br />
om politisk korrekthed. Derudover udviser de politiske<br />
partier i Danmark ifølge Olsen heller ikke stort engagement<br />
for udviklingspolitikken. Selv partierne til venstre,<br />
der traditionelt er fortalere for udviklingsbistanden, viser<br />
i dag indifferens overfor området. Samlet forholder<br />
den danske befolkning som helhed sig altså ligegyldig<br />
…der kan effektiviseres i modtagerlandene gennem<br />
truslen om, at modtagerlandene mister rettighederne<br />
til udviklingsbistand, hvis de ikke<br />
fyldestgørende dokumenterer resultaterne. Her opstår et<br />
nyt trade-off i udviklingspolitikken, mellem kontrol over<br />
resultaterne og modtagerlandets ejerskabsfornemmelse<br />
overfor udviklingsbistanden.<br />
overfor udviklingspolitikken. Gorm Rye Olsens <strong>på</strong>ståede<br />
ligegyldighed står i kontrast til Olav Stokkes beskrivelse<br />
af befolkningens og politikernes holdninger i Norge.<br />
Stokke, der er seniorforsker ved Norwegian Institute of<br />
International Affairs (NUPI) hævder, at den norske udviklingspolitik<br />
modtager stor folkelig<br />
opbakning. I slutningen af 90’erne<br />
støttede således 90 pct. af befolkningen<br />
op om udviklingspolitikken. Ifølge<br />
Stokke er baggrunden for den norske<br />
opbakning, at udviklingspolitikken<br />
traditionelt har været et populært<br />
emne <strong>på</strong> den politiske agenda. Særligt<br />
har debatten omkring udviklingsbistandens<br />
bundethed opnået meget<br />
opmærksomhed, og bliver beskrevet<br />
i en altruisme-egoisme akse. Problematikkerne<br />
omkring udviklingspolitikken<br />
har derimod været fraværende<br />
i den danske offentlige debat, fordi<br />
udviklingsbistand i høj grad er blevet<br />
anskuet som et apolitisk område<br />
- hvilket i sidste ende har ført til manglende<br />
interesse og viden blandt befolkningen.<br />
Legitimering af udviklingspolitikken<br />
Befolkningens opbakning til udviklingspolitikken er betydningsfuld<br />
fordi det kan antages, at en udviklingspolitik<br />
der ikke opnår stor opbakning, i højere grad må legitimeres<br />
af regeringen. Derfor ses der i Danmark en stærkere<br />
indsats for at overbevise den danske befolkning om<br />
udviklingsbistandens berettigelse, end hvad tilfældet er<br />
i Norge. En betydelig forskel mellem dansk og norsk udviklingspolitik<br />
ligger således i ønsket om at opnå støtte<br />
til udviklingsbistandspolitikken. Dette ses særligt ved<br />
to elementer af politikken. For det første er den danske<br />
regering i højere grad end den norske, afhængig<br />
af at dokumentere<br />
udviklingsbistandens<br />
resultater. Den resultatbaserede<br />
tilgang<br />
kan ses som resultat<br />
af den øgede mistro<br />
blandt befolkningen<br />
til udviklingsbistandens<br />
effekt. For det<br />
andet fremlægges<br />
udviklingsbistanden<br />
som et værktøj der<br />
gavner både udviklingslandene<br />
og Danmark, gennem dannelsen af et<br />
fælles marked for handel. Begge disse elementer af<br />
udviklingspolitikken har konsekvenser for bistandens<br />
effekt i udviklingslandene.<br />
kilde: www.information.dk/162718<br />
IPMONOPOLET NR 6 UDBLIK<br />
SIDE 34
Change language