Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital

bispebjerghospital.dk

Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Hospital

Københavns Universitet

Arbejds- og

Miljømedicinsk Afdeling

Forskningsstrategi

2010 – 2015

April 2010


INDHOLDSFORTEGNELSE:

Introduktion ………………………………………………………………………. 2

Nye problemstillinger og overordnet målsætning ………………………………… 3

Forskningsstrategien på 6 hovedområder …………………………………………. 5

1. Toksikologi og reproduktion ………………………………………………... 5

2. Arbejdsrelaterede lunge- og hudlidelser samt indeklima …….……..……….. 9

3. Arbejdsrelaterede bevægeapparatlidelser ……………………………………. 11

4. Psykosocialt arbejdsmiljø ………………………………………………….… 14

5. Arbejdsrelateret kardiovaskulær sygdom ………………………………….… 17

6. Sygefravær og arbejdsfastholdelse …………………………………………... 19

Organisation og stab ………………………………………………………………... 20

Aktuelle forskningsprojekter ……………………………………………………….. 21

Publikationsliste 2007-2009 …………………………………………………………25

1


INTRODUKTION

Sammenlægningen ved de 3 arbejdsmedicinske afdelinger i Glostrup, Hillerød og Bispebjerg i

foråret 2010 har aktualiseret behovet for en ny samlet strategi for den arbejds- og miljømedicinske

forskning i Hovedstadsregionen. I Sundhedsstyrelsens specialeplan for arbejdsmedicin lægges vægt

på, at større enheder bedre vil være i stand til at indfri de stadigt stigende krav til uddannelse og

forskning i sundhedsvæsenet. Den foreliggende forskningsstrategi for de følgende år er resultatet af

arbejdet i en række interne forskningstematiske arbejdsgrupper, hvor man på tværs af de tidligere

klinikker har samarbejdet om at afdække nye problemstillinger og forskningsbehov på de

forskellige områder. Det er håbet, at strategien både vil give omverden et klart indblik i afdelingens

forskningsaktiviteter og tjene som inspiration og pejlemærke for afdelingens medarbejdere.

Forskningskoordinationsgruppen

Ledende overlæge Lilli Kirkeskov

Overlæge dr.med. Sigurd Mikkelsen

Professor, overlæge, dr.med. Jens Peter Bonde

2


NYE PROBLEMSTILLINGER OG

OVERORDNET MÅLSÆTNING

Der er sket store fremskridt i

sygdomsbehandlingen de sidste 25 år.

Alligevel findes der ingen virkelig effektiv

behandling af de fleste store folkesygdomme.

Det gamle ord om, at det er bedre at

forebygge end at helbrede har derfor fortsat

stor aktualitet i dagens Danmark. Og

forebyggelse er ikke alene et spørgsmål om

overvægt, motion, rygning og alkohol. Der

peges fra flere sider på behovet for strukturel

eller samfundsmæssig forebyggelse. Her

kommer arbejdsmiljø og miljøet i det hele

taget stærkt ind i billedet, hvor

forebyggelsesmæssige tiltag i vid udstrækning

beror på tiltag på virksomheds- og

samfundsniveau. Omkostningerne ved et

dårligt arbejdsmiljø beløber sig til mange

milliarder kroner årligt, og ingen betvivler, at

arbejdsmiljøet har stor betydning for nedsat

produktivitet, højt sygefravær og tidlig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er

således både menneskelige og økonomiske

incitamenter til en forebyggende indsats på

dette område. En forebyggelse forudsætter

viden, som er så tilpas præcis, at man er i

stand til effektivt at bryde årsagskæderne fra

sundhedsskadelige påvirkninger eller adfærd

til dårligt helbred, sygdom og nedsat

arbejdsevne. Det er den arbejds- og

3

miljømedicinske forsknings fornemmeste

opgave at bidrage med denne viden.

Forskningen der foregår her i landet, finder

sted i vekselvirkning med forskningen

internationalt. Det kræver tålmodighed og en

langsigtet indsats. En enkelt eller nogle få

undersøgelser gør det sjældent alene –

gennembrudene er resultatet af mange

undersøgelser ofte på forskellige områder,

som til sammen skaber den nødvendige

indsigt.

Ved vurderingen af, hvilke områder

afdelingen forskningsmæssigt vil prioritere i

de følgende år, har vi taget afsæt i

problemstillinger, som vi mener er væsentlige

i dagens danske arbejdsmiljø, og samtidig

skelet til afdelingens samlede

forskningsmæssige ressourcer, kompetencer

og historiske forudsætninger. Derfor har vi

lagt ud med en relativ bred vifte af

forskningsstrategiske felter, som nok med

tiden vil blive slået sammen til nogle færre og

skarpere profilerede områder.

Miljømedicinen forventes forskningsmæssigt

at komme til at spille en stadig større rolle.

Selv om afdelingens kliniske indsats helt

overvejende er relateret til problemstillinger i

arbejdslivet og på arbejdspladsen, er der et


stigende krav om og behov for dokumentation

af mulige sundhedsskadelige effekter af

gamle og nye påvirkninger i det ydre miljø.

Vigtige aktuelle problemstillinger vedrører

langsigtede helbredseffekter ved udsættelse

for biopersistente stoffer i ganske små

mængder via kosten og på anden måde, om

partikelforurening, klimaforandringer og

programmeringshypotesen, som handler om,

at påvirkninger tidligt i livet kan have

alvorlige konsekvenser for helbredet langt

senere i livet. Disse problemstillinger er

fagligt beslægtet med traditionelle

arbejdsmedicinske problemstillinger, og en

del af forskningsplanerne på det

toksikologiske område vedrører primært

miljømedicinske problemstillinger.

4


FORSKNINGSSTRATEGIEN PÅ 6

HOVEDOMRÅDER

1. TOKSIKOLOGI OG REPRODUKTION

TOKSIKOLOGI

Centrale problemstillinger

Samfundsmedicinsk er forgiftninger fortsat et

stort problem. Der sker ca. 500 dødsfald og over

10.000 indlæggelser om året på grund af akutte

forgiftninger. Dødsfaldene er i vidt omfang

selvmord mens indlæggelserne på grund af

forgiftninger i meget høj grad er forårsaget af

ulykker. En gennemgang af skadestuedata tyder

på, at en betydelig del af disse ulykker indtræffer

på arbejdspladser. Området er imidlertid meget

dårligt belyst, og den officielle

arbejdsskadestatistik er formentlig udtryk for en

meget betydelig under- og fejlrapportering.

Giftlinjen på Bispebjerg Hospital modtager årligt

ca. 15.000 opkald om akutte forgiftninger, og

denne database udgør et vigtigt materiale til

studier i klinisk toksikologi.

For de mere traditionelle kroniske

arbejdsmedicinske forgiftningers vedkommende

er toksiske organskader fortsat relevante. Det

gælder f.eks. luftvejslidelser, hudsygdomme og

neurologiske lidelser, hvor hudsygdommene

topper listen over anerkendte arbejdsbetingede

lidelser og luftvejslidelser med KOL i spidsen er

en at de store årsager til tabte gode leveår i

befolkningen. Rygning er en dominerende

risikofaktor, men kombinationen med en miljø-

5

eller arbejdsmiljøeksponering påkalder sig

stigende opmærksomhed.

En række aktuelle forgiftninger eller

eksponeringer for giftige stoffer håndteres klinisk

efter gamle traditioner uden at der foreligger reelt

overblik over epidemiologi eller historie. Det

gælder f.eks. indlæggelse til observation for

røgforgiftning, der forekommer ca. 1000 gange

årligt i Danmark. Hyppigheden af kliniske

symptomer og den reelle forekomst af

risikofaktorer er ukendt. Dermed foregår

håndteringen af eksponeringerne i et vist omfang i

blinde, og der kan være tale om overbehandling af

nogle og underbehandling af andre eksponerede.

Partikler i indåndingsluft har længe været en

kendt risikofaktor for luftvejslidelser, men specielt

partikler i nano-størrelse påkalder sig stigende

interesse som mulig årsag til en række forskellige

lidelser, både i luftveje og andre organer.

Partikeltoksikologi har fået ny aktualitet med

udviklingen af nanoteknologi og forbedret

følsomhed af analyser af partikelforurening i det

ultrafine område (< 0,1 m). Der er behov for

forskning i både akutte og kroniske

helbredsskader som følge af partikelforurening.

Forskningsbehov

Nedenfor oplistes en række projekter, der kan

udføres fra Arbejds- og miljømedicinsk afdeling

Bispebjerg Hospital og Giftlinjen i samarbejde

med eksterne parter. Rækkefølgen er ikke

prioriteret.


1. Deskriptivt epidemiologisk studie af

akutte forgiftninger på arbejdspladser.

Studiet skal sammenkøre data fra 2 store

skadestuematerialer,

Ulykkesanalysegruppen i Odense og

Ulykkesregistret på Statens Institut for

folkesundhed. Der skal opstilles

ulykkesrater for forskellige brancher og

undergrupper på arbejdsmarkedet (køn,

alder etc.) med henblik på identifikation

af risikogrupper. Undersøgelsen

kombineres med et kvalitativt studie af en

delpopulation med henblik på

skadesmekanismer. Studiet kan skaffe

overblik over arbejdspladsernes akutte

forgiftninger med henblik på forbedrede

forebyggelsesmuligheder og data til

prioritering af Arbejdstilsynets indsats.

2. Klinisk toksikologiske opfølgningsstudier.

Flere typer af eksponeringer kan gøres til

genstand for konsekutive

opfølgningsstudier i Giftlinjen. Det mest

nærliggende at starte med er en

opfølgning over et år af alle henvendelser

om inhalationseksponering. Der skal

foretages en grundig

eksponeringsbeskrivelse, og sagen skal

følges op med henblik på information om

det kliniske forløb og eventuelle

langtidseffekter. Målet er at identificere

risikoeksponeringer og –situationer for at

kunne give en bedre rådgivning.

6

3. Case-serie af lungesymptomer efter

inhalation af nano-partikler. Giftlinjen

råder over en serie cases med patienter

der har udviklet luftvejssymptomer efter

inhalation af forskellige

husholdningsprodukter på sprayform.

Serien skal gøres klar til publikation i

engelsksproget toksikologisk tidsskrift.

4. Svejsekohorten . Indenfor

arbejdsmedicinsk toksikologi

planlægges et studie af ikke maligne

sygdomme i luftvejene, især astma og

bronkitis med svejsekohorten som

studiepopulation og opfølgning i

Landspatientregistret som outcome.

REPRODUKTION

Centrale problemstillinger

Infertilitet er hyppig i moderne samfund. Omkring

15% af par opnår ikke en ønsket graviditet i løbet

af et år og i Danmark undfanges nu omkring 9%

af nyfødte ved kunstig befrugtning. Negative

graviditetsudfald omfatter blandt andet medfødte

misdannelser, som kan give livslange handicaps,

og nedsat fostervækst, som er forbundet med

markant øget børnesygelighed og -dødelighed.

Selvom forskningen de seneste 25 år har vist, at

arbejdsmiljø og levevilkår kan spille en rolle for

forplantningsskader er årsagerne stadig oftest

uafklarede eller helt ukendte. Opmærksomheden

rettes i stigende omfang mod betydningen af

påvirkninger under fosterudviklingen. Det gælder

også når der søges årsager til nedsat frugtbarhed


og kroniske sygdomme senere i livet. Der er

stigende evidens for at tobaksrygning og fedme i

relation til svangerskabet kan have konsekvenser

for drengebørns sædkvalitet og nye data tyder på

at industrikemikalier i ekstremt lave

koncentrationer kan medføre nedsat fertilitet.

Det er derfor en vigtig overordnet udfordring at

afdække omfanget og karakteren af de

forplantningsskader, som opstår tidligt i livet hvad

enten der er tale om arbejdsmiljøpåvirkninger af

gravide kvinder, kostforhold, faktorer knyttet til

livsstilen og familieplanlægning og genetiske

faktorer. For nogle kemiske stoffer er det særligt

erhvervsmæssig eksponering, som er af

betydning. Det gælder eksempelvis udsættelse for

pesticider ved arbejde i væksthuse. Andre aktuelle

toksikologiske problemstillinger er knyttet til

befolkningens eksponering for phthalater og

biopersistente, kemiske stoffer i lave

koncentrationer såsom overfladeaktive flourerede

forbindelser ( PFOS og PFOA), bromerede

flammehæmmere og flere andre.

Den reproduktionsepidemiologiske forskning i

Danmark har et højt internationalt niveau, og der

er særdeles gode muligheder for at videreføre

miljø- og arbejdsmedicinsk forskning på feltet i

kraft af et udbygget internationalt forskernetværk,

som er opbygget i relation til koordination af en

serie europæiske studier og i kraft af

arbejdsmiljødata i den nationale mor-barn

kohorte. Også på dette forskningsfelt er

mulighederne for registerbaserede studier af stor

betydning.

7

Forskningsbehov

1. Arbejdsmiljø og graviditet.

Sundhedsskadelige påvirkninger under

fosterudviklingen kan medføre alvorlige

og livslange følgesygdomme og

handicaps. Mellem 500-1000 gravide

kvinder modtager hvert år råd og

vejledning ved de arbejdsmedicinske

klinikker om arbejdsrelaterede

risikofaktorer for svangerskab og foster.

Der knytter sig fortsat stor usikkerhed til

disse risikovurderinger, og det vil derfor

være relevant at foretage en opfølgning af

graviditetsforløb og fosterskader samt

risikoen for udvalgte sygdomme i barne-

/ungdomsårene blandt de mindst 10.000

gravide kvinder, som siden 1982 har

modtaget råd og vejledning ved landets

arbejdsmedicinske klinikker. Man kan her

udnytte de danske udbyggede registre og

det er næppe muligt at foretage lignende

opgørelser andetsteds. Resultaterne vil

både have videnskabelig interesse på

internationalt plan og bidrage til at

kvalitetssikre denne arbejdsmedicinske

service.

2. Industrikemikaliers indvirkning på

mandlig og kvindelig fekunditet kan kosteffektivt

undersøges i eksisterende

europæiske kohorter, hvor der er

indsamlet biologisk materiale. Relevante

eksponeringer omfatter pesticider,

biopersistente organohalogener,

phthalater, bisphenoler, visse metaller


3. Hvilken rolle spiller eksponeringer i

voksenlivet for mandlig og kvindelig

fertilitet i den næste generation? Der kan

være tale om påvirkning af både mandlig

og kvindelig fertilitet i konsekvens af

både paternelle og maternelle

påvirkninger. Der er talrige hypoteser

baseret på eksperimentelle studier men

kun få epidemiologiske studier.

Problemstillingen kan belyses ved

registerbaserede studier og brug af

eksisterende arbejdsmedicinske kohorter.

Der er også muligt at foretage

opfølgningsstudier af unge mænds og

kvinders fertilitet på basis af biobanker

med blodprøver fra gravide og nyfødte

opsamlet for mere end 20 år siden i

Danmark, Sverige, Finland og Island.

4. Har brug af lægemidler

reproduktionstoksikologiske

konsekvenser? Der har været betydeligt

fokus på industrikemikalier som mulige

årsager til nedsat sædkvalitet hvorimod

lægemidler som befolkningen udsættes

for i væsentligt højere doser stort set er

uudforsket i befolkningsstudier.

Lægemiddelregisteret åbner nye

muligheder for årsagssøgende studier på

dette område

8

5. Hvilken rolle spiller livsstilsfaktorer som

tobaksrygning, kaffe, alkohol, fedme,

fysisk aktivitet, hereditære forhold,

adgang til effektiv antikonception og

infertilitetsbehandling for nedsat

fertilitet? Der er sket store skift i

befolkningernes adfærd og vaner de

seneste årtier, som kan forklare ændringer

over tid og geografiske forskelle i

fertilitet. Disse problemstillinger kan i et

vidst omfang belyses på basis af

eksisterende data, men vil også i et vidst

omfang forudsætte nye studier.


2. ARBEJDSRELATEREDE LUNGE- OG

HUDLIDELSER SAMT

INDEKLIMA.

Centrale problemstillinger

Astma er den hyppigste kroniske lidelse hos

unge og unge voksne, derfor får astma en

særlig betydning i denne aldersgruppe. Hos

voksne i den sidste del af arbejdslivet, vil det

derimod ofte være Kronisk Obstruktiv

Lungesygdom, som præger mulighederne for

et godt arbejdsliv.

Astma er en sygdom, som man kan have før man

begynder sit arbejdsliv, og her er det vigtigt at

man vælger erhverv med skyldig hensyntagen til,

at man har et langt arbejdsliv foran sig. Det er

således uklogt, når man allerede har astma, at

vælge arbejde præget af røg, irritanter, enzymer

og andre allergener, fordi man har en øget risiko

at udvikle øget sygelighed i arbejdet. Det gælder

også for personer med atopisk dermatitis og

allergisk rhinitis, som vil øge risikoen for

udvikling af astma ved arbejde i provokerende

miljø. Det er ukendt om jobvejledning foretages

systematisk i dag, efter at obligatorisk skolelæge

funktion er ophørt. Derfor kunne et kommende

projekt være at undersøge en ungdomsårgang, og

analysere deres viden og valg om job, og mulige

risiko faktorer i deres valg.

Arbejde i miljøer med mange irritanter, så som

frisørerhvervet, øger risiko for astma udvikling

hos personer som ikke tidligere har lidt af astma,

og som ikke i øvrigt har andre faktorer som øger

9

deres risiko. Forskning i disse arbejdsforhold er

væsentlige, således at man kan forebygge

udvikling af kronisk lungesygdom tidligt i livet.

Astma på arbejde, som ikke er arbejdsbetinget

astma, er sygdom som opstår hos i øvrigt sunde og

raske astmatikere, som med alderen får sværere

ved at udføre hårdt fysisk arbejde så som postbud,

murerarbejdsmand eller lignende. Denne form for

astma er sandsynligvis hyppig, dog er

forekomsten ukendt. Da det vides at populationen

med generel astma er præget af delvis

underbehandling, vil en påvisning af sygdom hos

de ansatte kunne forebygge sygdoms perioder

med uarbejdsdygtighed.

Primær forebyggelse af astma sygdom hos børn

og unge vil være en endnu mere effektiv form for

forebyggelse af uarbejdsdygtighed pga. perioder

med forværret astma. Børn og unge tilbringer den

største del af tiden i hjemmet, og det er fx

velkendt at fugt i boliger øger risikoen for

luftvejssymptomer. Der er andre faktorer i

boligerne som mistænkes at øge risikoen for

allergi og astma, fx blødgørere (phtalater) og

partikler. En stor prospektiv undersøgelse af

indeklimaet hos børnefamilier vil kunne belyse

årsager til incidente tilfælde af allergi og astma.

Hermed kunne man i højere grad efterfølgende

eliminere de fundne risikofaktorer for dermed at

forebygge og nedbringe allergi- og

astmasygdomme i befolkningen på den lange

bane. Det vil udover øgning i livskvaliteten også


kunne nedbringe sygefraværet på

arbejdspladserne.

Håndeksem er en hyppig sygdom med etårsprævalens

på 10% og en incidensrate på

ca. 5-10% og er den hyppigst anerkendte

arbejdsbetingede sygdom i Danmark.

Omkring halvdelen af alle tilfælde af

håndeksem rammer unge og halvdelen af alle

tilfælde får et kronisk forløb med

sygdomsvarighed over 10 år. Håndeksem

medfører risiko for usikker tilknytning til

arbejdsmarkedet og kronisk invaliditet,

hvorfor håndeksem er en samfundsøkonomisk

dyr sygdom.

Forskningsbehov

1. Risikofaktorer og prognose for patienter med

arbejdsbetinget håndeksem. En follow-up

undersøgelse af en kohorte af patienter med

håndeksem som har fået anerkendt

arbejdsskade. Hovedformålet med projektet

er, gennem en follow-up undersøgelse af en i

2001 etableret kohorte af patienter med

anerkendt arbejdsbetinget håndeksem, at

identificere risikofaktorer for dårlig prognose,

defineret som vedvarende svært eksem,

sygefravær og manglende tilknytning til

arbejdsmarkedet.

2. Forebyggelse af arbejdsbetingede

hudsygdomme. Projektet fokuserer på en

sekundært forebyggende indsats overfor

patienter med anmeldt arbejdsbetinget eksem.

10

Den forebyggende indsats vil involvere

erhvervsmæssige ekspositioner, og

omlægning af arbejdsrutiner for at minimere

hudbelastning. Desuden et kursus med

rådgivningsprogram vedrørende

eksemprofylakse.

3. Danske boliger og sundhed (DABOS). En

stor prospektiv undersøgelse af

indeklimaet bla. hos børnefamilier vil

kunne belyse årsager til incidente tilfælde

af allergi og astma. Hermed vil man i

højere grad efterfølgende kunne eliminere

de fundne risikofaktorer for dermed at

forebygge og nedbringe allergi- og

astmasygdomme i befolkningen på den

lange bane. Det vil udover øgning i

livskvaliteten også kunne nedbringe

sygefraværet på arbejdspladserne


3. ARBEJDSRELATEREDE

BEVÆGEAPPARATSLIDELSER.

Temaet omfatter sammenhænge mellem gener,

lidelser og sygdomme i bevægeapparatet (her

sammenfattet under betegnelsen

bevægeapparatslidelser eller muskuloskeletale

(MS) lidelser) og fysiske belastninger i

arbejdsmiljøet. Området omfatter både årsager til

udvikling af bevægeapparatslidelser og prognosen

for disse lidelser i forhold til belastninger i

arbejdsmiljøet.

Centrale problemstillinger

Det primære fokus er forebyggelse gennem en

identificering af ergonomiske, biomekaniske

forhold som årsag til bevægeapparatslidelser.

Forskningen omfatter derfor også betydningen af

personrelaterede risikofaktorer som fx

personlighed, køn, kropsbygning, vægt,

opvækstforhold, livsstil, genetiske markører mv.

(sårbare grupper), af psykosociale forhold, både

arbejdsmæssige og private, og af

arbejdsorganisatoriske og samfundsmæssige

forhold i bredere forstand. Det omfatter endvidere

mekanismer for sygdomsudvikling, samt

intervention og forebyggelse.

Området har været genstand for en betydelig

forskningsindsats over de sidste mange år. På

trods heraf mangler der stadig grundlæggende

viden om basale årsags-virkningssammenhænge

og dosis-responsmønstre. Indenfor enkelte

områder er det lykkedes at påvise sådanne

mønstre, fx for skuldertendinitis, hvor man har

11

fundet en sammenhæng med kumuleret

eksponering i form af arbejde med løftede arme,

samtidig med at det er lykkedes at pege på en

mulig biologisk mekanisme. Indenfor andre

områder har det været påfaldende vanskeligt at

finde tilsvarende mønstre, fx for udvikling af

lænderyglidelser, hvor vi fortsat ikke kan angive

en tærskelværdi for hverken enkeltløfts størrelse,

samlet løftebyrde eller antal år med tunge løft. For

mange bevægeapparatslidelser mangler i det hele

taget studier, fx af årsager til rodledsartrose,

periartrose humeroscapularis, springfinger,

ganglion mm.

Det er for mange bevægeapparatslidelser uafklaret

hvilke eksponerings-karakteristika, der er

relevante i forhold udvikling af en

bevægeapparatslidelse. Ved en ulykke opstår fx et

benbrud i umiddelbar tilslutning til en pludselig

svær belastning. Her er der ingen tvivl om

årsagssammenhængen, hvis belastningen er

tilstrækkelig stærk og bruddet opstår umiddelbart i

tilslutning til belastningen. Men en langvarig

mindre udtalt belastning kunne måske bevirke

forandringer, der først efter ophør med dette

arbejde giver subjektive symptomer, fx

slidgigtlidelser. Vi er altså nødt til at forholde os

til eksponeringens varighed, intensitet og

tidsrelationen mellem eksponering og

sygdomsudvikling, herunder latenstid til lidelsen

kan konstateres.


Vi har meget usikre antagelser om, hvilken slags

eksponering, der er relevant for udviklingen af

bestemte typer lidelser. For sygdomme, der

udvikler sig langsomt og har kronisk karakter, fx

arthroser, tror vi ikke, at en akut svær påvirkning

er årsag til lidelsen (men kan måske gøre den

symptomgivende). Vi tror snarere, at det er en

daglig mangeårig eksponering af en vis intensitet,

og at latenstid til symptomdebut er mulig. Men

hvad med epicondylitis, carpaltunnel-syndrom og

rotator-cuff lidelser? Er den for disse lidelser

relevante eksponering en kumuleret livslang

eksponering? - og kan der være latenstid? Eller er

det eksponeringen i en bestemt periode forud

debuttidspunktet, og hvor lang en periode er det?

Og hvor intensiv skal eksponeringen være? Er det

kumuleret eksponering inklusive lav-intensiv

eksponering, eller kumuleret eksponering over et

vist niveau etc.? Disse forhold har betydning for

tilrettelæggelse af konkret forebyggelse.

Forskningsbehov

Der er behov for, at forskningsprojekter om MSlidelser

forholder sig til, hvad de forstår ved

relevant eksponering og at man så vidt muligt

afprøver forskellige eksponerings-mål i form af

tid*intensitet for forskellige perioder og

intensiteter forud for sygdomsdebut, og at man

også søger at inddrage latenstider i analyserne,

hvis det kan være en relevant problemstilling.

Disse eksponeringsaspekter indebærer også et

behov for at definere MS-lidelsers debut-tidspunkt

og evt. også i analyserne afprøver forskellige

alternativer (tidspunkt for første symptomer,

12

tidspunkt for hyppige recidiver, tidspunkt for

kronicitet?). Er der i øvrigt brugbare markører for

tidlige forandringer, fx brusknedbrydning, der

predikterer senere udvikling af sygdom, fx

arthrose?

Eksponering tænkes sædvanligvis som en

kombination af varighed og intensitet af en

bestemt påvirkning, fx overarmsvinklen i forhold

til horisontalplanet. Det ultimative mål er en

kontinuert registrering af denne vinkel over tid.

Dette kan i dag lade sig gøre for en del

eksponerings-variable for begrænsede

tidsperioder, men det er ressourcekrævende. Hvis

det gøres for veldefinerede arbejdsopgaver og hvis

man kan få pålidelige oplysninger på

individniveau om varigheden af disse

arbejdsopgaver (dagligt, ugentligt, månedligt,

årligt) kan man få et kombineret eksponeringsmål

baseret på tid*intensitet. Man kan her ændre cutpoints

for potentiel skadelig virkning (fx at

overarmen holdes over henholdsvis 45, 60 eller 90

grader. i forhold til horisontalplanet) eller man

kan undersøge kurvilineære sammenhænge

mellem kontinuerte eksponeringsmål og udfald.

Der findes mange mindre nøjagtige og mindre

ressourcekrævende metoder til

eksponeringsvurdering, fx videooptagelser fra

forskellige vinkler med visuel aflæsning af vinkler

og hastigheder for bestemte arbejdsprocesser, eller

direkte ergonomiske observationer. Der findes

mange etablerede systemer til den type

observationer. Selv om de er mindre

omkostningstunge, forudsætter de stadig


investering af betydelige ressourcer i

eksponeringsvurderingen.

13


4. PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

Temaet omhandler helbredsmæssige

konsekvenser af psykosociale forhold på

arbejdspladsen, og heri indgår måling af

psykosociale faktorer, samspillet mellem

personlighed og psykosociale faktorer på jobbet

og i privatsfæren, mekanismer for

sygdomsudvikling, sårbare grupper samt

intervention og forebyggelse.

Centrale problemstillinger

Psykosocial eksponering i arbejdslivet. Måling af

psykosociale påvirkninger i arbejdsmiljøet har i

hidtidige studier overvejet været baseret på

selvrapporterede oplysninger og i et vist omfang

uregistrerbare begivenheder som fyring,

downsizing, virksomhedsfusion, ulykker og

overarbejde. Selvrapporterede oplysninger, som i

høj grad beror på subjektive vurderinger som for

eksempel jobkrav, indflydelse,

samarbejdsrelationer og konflikter differentierer

ikke klart mellem karakteristika i arbejdsmiljøet

og personlige karakteristika og er derfor et

utilstrækkeligt grundlag for

forebyggelsesstrategier. Eksponeringsoplysninger

baseret på subjektive vurderinger indebærer tillige

risiko for bias i årsagssøgende studier.

Observatørbaserede metoder er

ressourcekrævende og oftest med ringe

generaliseringsværdi, aggregering af

selvrapporterede oplysninger om arbejdsmiljø i

grupper medfører misklassifikation af eksponering

og informationsbias i årsagssøgende studier. Det

er stadig uklart i hvor høj grad den personlige

14

oplevelse af belastning har betydning for

udvikling af stress i forhold til belastningens

styrke og karakter. Alt i alt er der således et stort

behov for at udvikle metoder, som på en

gennemførlig og reproducerbar måde kan

karakterisere væsentlige dimensioner af det

psykosociale arbejdsmiljø.

Stressmekanismer. Det akutte fysiologiske

stressrespons er veldokumenteret, men der er

fortsat ikke fundet validerede mål for denne

vedvarende stresstilstand. Det står mere og mere

klart, at serumkoncentrationer af diverse markører

med relation til HPA-aksen og mere distale ikke

kan anvendes til at idenficere personer i en

langvarig stresstilstand. Det autonome

nervesystems rolle og det imunulogiske systems

reaktioner ved længerevarende stress er også

uafklarede, men der er uændret et stort behov for

om muligt at få etableret biomarkører og andre

fysiologiske mål for den kroniske stresstilstand.

Helbredskonsekvenser af langvarig psykosocial

påvirkning. Det er til trods for en stor

forskningsmæssig indsats fortsat omdiskuteret,

om udsættelse for arbejdsmiljørelaterede

stressorer gennem lang tid medfører øget risiko

for hjertekar-sygdom, psykiatrisk lidelse og andre

sygdomme. Det skyldes først og fremmest

vanskelighederne ved at opnå uafhængige mål for

psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger. Det spiller

også en rolle, at påvirkninger i privatlivet kun

sjældent inddrages med samme tyngde som


psykosociale påvirkninger og vise versa.

Interventionsstudier vil kunne være yderst

oplysende, men mangler stort set. Det er en

væsentlig arbejdsmedicinsk problemstilling at

bidrage til en nøjere afklaring af, i hvilket omfang

hyppige psykosociale påvirkninger i arbejdslivet

indvirker på forekomsten af folkesygdomme som

kredsløbssygdomme, depression, diabetes og

adipositas.

Rådgivning og støtte til patienten med

arbejdsstress. De arbejdsmedicinske afdelinger

modtager et stigende antal patienter med en

psykosocial arbejdspladsproblematik. I disse sager

afdækkes ofte et behov for rådgivning og støtte,

som på ikke-kvalificeret måde imødekommes

andetsteds i sundhedsvæsenet. Der er således

behov for at udvikle og afprøve

interventionsprogrammer over for den enkelte,

grupper af patienter med inddragelse af

arbejdspladsen, når det er relevant.

Forskningsbehov

1. Udvikling og afprøvning af mål for

psykosocial eksponering. Der er behov for

udvikling og afprøvning af nye

spørgsmålsbatterier, som i højere grad end

hidtil opfylder krav om objektivitet –

eksempelvis spørgeskemaer baseret på ”work

events” og udvikling af en aktuel dansk

psykosocial job eksponerings matrice,

herunder forfining af aggregerede

selvrapporterede eksponeringsdata. Der er

endvidere behov for validering af

selvraporterede belastningsmål, der ikke lader

15

sig objektivisere fx kvaliteten af sociale

relationer.

2. Identifikation og validering af psykologiske og

fysiologiske markører for den kroniske

stresstilstand. Der er behov for studier af

kognitive tests og HPA-aksen hos personer

med langvarig udsættelse for et højt

stressniveau. Sådanne studier kan i et vist

omfang gennemføres på basis af eksisterende

datamaterialer (OSH, PRISME, CAMP og

Østerbroundersøgelsen). Det autonome

nervesystems rolle kan ligeledes gøres til

genstand for undersøgelser ved anvendelse af

målinger af døgnblodtryk og HRV, ligesom

immunologiske markører gøres til stand for

nøjere undersøgelse i relation til den kroniske

stresstilstand.

3. Studie af sammenhængen mellem langvarig

udsættelse for psykosociale stressorer og

kardivaskulær sygdom, affektiv lidelse,

metaboliske og immunologiske sygdomme.

Sådanne studier kan dels foregå i eksisterende

kohorter (ASUSI, PRISME, OSH, ARA,

SPARK) og vil dels forudsætte etablering af

nye studiepopulationer. På lidt længere sigt

kan etablering af en større dansk kohorte

specielt designet til undersøgelse af

psykosociale belastninger af arbejdspladsen

være en mulighed. Inddragelse af effektmål

som intima media tykkelse, karelasticitet o.a.

vil kunne være tidsbesparende og kunne

anvendes i delpopulationer.

4. Udvikling og afprøvning af individuelle og

gruppebaserede interventionsmodeller over

for patienten med belastningsreaktion ved de


5. ARBEJDSRELATERET

KARDIOVASKULÆR SYGDOM

Centrale problemstillinger

Hjerte- og kredsløbssygdomme optræder hyppigt

både i den erhvervsaktive del af befolkningen og i

befolkningen som helhed. Disse sygdomstilstande

spiller således en stor rolle både for livskvaliteten

i en given population og for samfundsøkonomien.

I den industrialiserede verden er kardiovaskulære

sygdomme ansvarlige for op imod halvdelen af

den totale dødelighed. Det er blevet anslået, at

omkring hver sjette tilfælde af præmatur

dødelighed af kardiovaskulær sygdom blandt

mænd i den erhvervsdygtige alder kan tilskrives

forhold i arbejdsmiljøet, og at andelen er endnu

højere blandt kvinder - mere end 20 procent.

Potentielt arbejdsrelaterede risikofaktorer for

kardiovaskulær sygdom kan til praktiske formål

inddeles i fem kategorier, nemlig fysiske,

kemiske, biologiske, psykosociale, og

ergonomiske/legemlige. Der skelnes tillige

mellem om en eventuel negativ effekt på det

kardiovaskulære helbred er umiddelbar (akut)

eller er resultatet af en langvarig, kumuleret, dvs

kronisk effekt. Da langt de fleste tilfælde af

iskæmisk hjertedød indtræffer efter den generelle

pensionsalder i Danmark, 65 år, mere end 80%

blandt mænd og mere end 90% blandt kvinder, er

denne skelnen vigtig.

Arbejdsrelaterede forhold menes at kunne

forværre kardiovaskulær sygdom eller ligefrem

være en selvstændig ætiologisk risikofaktor for

17

udviklingen af kardiovaskulær sygdom. Der

hersker imidlertid stadig uklarhed om den relative

betydning af en lang række af ovennævnte

faktorer. Samtidig sker der til stadighed ændringer

af arbejdsvilkårene for arbejdstagere, og der er fra

politisk hold et ønske om at holde mennesker

erhvervsaktive selv efter langvarig sygdom.

Relationen mellem kardiovaskulær sygdom og

arbejde er derfor ligeledes væsentlig, og Theorell

og Karasek har tidligere udtrykt det således: ”bør

mennesker der har haft blodprop i hjertet vende

tilbage til et stressfyldt arbejde?” Man kunne

udvide denne problematisering til: ”… vende

tilbage til et arbejde der rummer risikofaktorer for

blodprop i hjertet – stressrelaterede eller ej?” For

at besvare dette, må vores viden øges betydeligt.

Forskningsbehov

1. Støjeksponering. Litteraturen efterspørger

dosis-respons studier. Vi har tidligere i

Copenhagen Male Study vist en klar

dosisrelateret sammenhæng mellem

varigheden af støjeksponering i arbejdsmiljøet

og prævalensen af nedsat hørelse. Alt andet

lige indikerer dette fund at støjeksponeringen

har haft et relevant højt og længerevarende

niveau. Vi har ikke tidligere undersøgt om

støjeksponering var prædiktivt for senere

hjertedød.

2. Psykosocialt arbejdspres. De tidligere

anvendte modeller har haft tvivlsom succes.

Uanset hvilken model man anvender må den


3. Fysiske krav i arbejdet. Som beskrevet er

betydning af fysiske krav i arbejdet som

kardiovaskulær risikofaktor et uafklaret

spørgsmål. Kun få epidemiologiske studier

har haft information om både fysiske krav i

arbejdet og graden af fysisk aktivitet i fritiden

og endnu færre har tillige haft information om

deltagernes fysiske form målt ved konditallet.

En lang række arbejder til at afdække dette

væsentlige arbejdsmiljøspørgsmål er i gang

med udgangspunkt i Copenhagen Male

Study’s første baseline i samarbejde med

NFA. Det første arbejde vedrørende

samspillet mellem arbejdets fysiske krav,

niveauet af fysisk aktivitet i fritiden og

risikoen for hjertedød, er i skrivende stund i

trykken hos SJWEH. Arbejde nummer to,

som vedrører samspillet mellem fysiske

arbejdskrav, individets konditionstal og risiko

for hjertedød, er i den sidste del af

skrivefasen. Flere arbejder er planlagt.

18

4. Lang arbejdstid. At lang arbejdstid er en

risikofaktor for kardiovaskulær sygdom og

død har fået stigende støtte i det seneste årti.

Med udgangspunkt i samme baseline som

nævnt ovenfor, er et arbejde der undersøger

interaktionen mellem arbejdstidens længde,

deltagerens kondition og risikoen for hjerteog

totaldød ligeledes under afslutning i

samarbejde med NFA.


6. SYGEFRAVÆR OG

ARBEJDSFASTHOLDELSE

Forskningen retter sig mod undersøgelser af

betydningen af en arbejdsmedicinsk indsats over

for sygemeldte, forebyggelse af sygefravær

betinget af fysiske belastninger på arbejdet samt

forebyggelse af sygefravær forårsaget af

psykosociale belastninger i arbejdsmiljøet.

Centrale problemstillinger

Meningsfuld beskæftigelse under tidssvarende

arbejdsforhold anses for at være en vigtig

forudsætning for at fremme sundheden og bevare

et godt helbred. Det er derfor et væsentligt

sundhedsmæssigt problem at omkring 25% af

befolkningen i arbejdsfør alder vedvarende er sat

udenfor arbejdsmarkedet. I socialsektoren

anvendes mange ressourcer på foranstaltninger,

der tager sigte på at fastholde sygemeldte i

arbejde men det er en central problemstilling at

der gennem årtier ikke har været tradition for at

underkaste forskellige former for intervention en

kritisk test. De senere år er lavet utallige

ukontrollerede undersøgelser, der oftest ukritisk

bekræfter at denne eller hin indsats er effektfuld.

Billedet er mere broget når man ser på den

sparsomme videnskabelige litteratur og der er

derfor et åbenlyst behov for store robuste

interventionsstudier, som opfylder anerkendte

kriterier for god videnskabelig praksis. Studier

som ikke alene fokusere på den sygemeldte og

socialforvaltningen men også inddrager

arbejdspladsen er særligt vigtige.

19

Forskningsbehov

1. Arbejdsmedicinsk indsats over for sygemeldte.

Der er behov for kontrollerede undersøgelser

af forskellige former for indsats og for studier

som kan sammenligne effekten af en given

indsats mellem forskellige kategorier af

sygemeldte

2. Forebyggelse af sygefravær forårsaget af

fysiske belastninger i arbejdsmiljøet. Det er

vist gentagne gange, at arbejde med store

fysiske eller ensidigt gentagne belastninger er

associeret med et højt sygefravær. Den

traditionelle forebyggelsesindsats med

reduktion af byrder har ikke haft den ønskede

effekt på nedbringelse af sygefraværet. Der er

derfor behov for interventionsstudier, der har

til formål at øge den fysiske kapacitet hos

ansatte med tungt fysisk eller ensidigt

gentaget arbejde for derved at nedbringe

sygefraværet.


ORGANISATION OG STAB

Forskningen koordineres af professoren i

samarbejde med en koordinationsgruppe og

tovholdere for hver af i alt 6 forskningstematiske

grupper. Hvert projekt har en projektleder.

Alle fastansatte akademiske medarbejdere ved

Arbejdsmedicinsk Klinik er forskningsaktive,

herunder 14 overlæger og 6 afdelingslæger med

klinisk arbejde som hovedfunktion. Herudover

indgår to 3 seniorforskere samt et varierende antal

PhD-studerende, forskningsårsstuderende og

specialestuderende. En forskningssekretær

varetager forskningssekretariatsfunktionen.

20

Forskningsassistent:

Christian Stoltenberg

PhD-studerende:

Rikke Hinge

Trine Rønde

Jo Coolidge

Martin Nielsen

Forskningsårs- og specialestuderende:

Forskningsårstuderende Karin Allard

Forskningsårstuderende Lærke Smedegaard

Specialestuderende Anshu Varma

Specialestuderende Elin Thomassen


AKTUELLE FORSKNINGSPROJEKTER

PRISME: (Psykiske Risikofaktorer i arbejdsmiljøet og biologisk mekanisme for udvikling af stress,

udbrændthed og depression)

Resumé:

Et prospektivt kohortestudie af årsager til stress, udbrændthed og depression. Deltagerne er offentligt ansatte

i Århus amt/Region Midtjylland og Århus Kommune. Arbejdsmiljøforhold og psykisk sygdom belyses ved

spørgeskema og kliniske interviews. Mulige biologiske mekanismer og genetiske forhold belyses ved spyt-

og blodprøver.

Projektdeltagere

Projektet ledes af en styregruppe bestående af Anette Kærgaard, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning, Henrik

Kolstad, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Kommunehospital, Åse Marie Hansen, NFA, Sigurd Mikkelsen,

Arbejds- og Miljømedinsk Klinik BBH og Jane Frølund Thomsen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik,

BBH. Øvrige samarbejdspartnere er Ole Mors, Center for Psykiatrisk Grundforskning, Reinar Rugulies,

NFA, Jens Peter Bonde, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, BBH.

Tidsramme

1.7.2006-31.12.2009

Bevilling

Arbejdsmiljøforskningsfonden 5 mio

Lundbeckfonden 500.000

Website: www.prismeprojektet.dk/

CLEAR: Climate Change, Environmental Contaminants and Reproductive Health.

Resumé:

Et internationalt projekt, hvor fremmedstoffers indvirkning på forplantningsevne samt nyfødtes og børns

udvikling og helbred undersøges i 3 kohorter i Grønland, Warszawa og Kharkiv i Ukraine. Koncentrationen

af vidt udbredte forureningsstoffer, som bromet flammehæmmere, fluorerede forbindelser, thalater samt

tungmetaller måles i 1500 blodprøver fra mødre under svangerskabet. Det indgår også i projektet at vurdere,

om klimaændringer kan medføre større belastning med fremmedstoffer i udsatte befolkningsgrupper.

Projektdeltagere:

Projektet ledes af Jens Peter Bonde, Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Gunnar Toft,

Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitets Hospital i samarbejde med en internationalt sammensat

styregruppe, og projektet finder sted i samarbejde med en canadisk og 8 europæiske forskningsinstitutioner.

Tidsramme:

1.5.2009-30.4.2013.

Bevilling:

European Commission R & D Project, FP7-ENV-2008-1. DKK 2.040

Website: www.inuendo.dk/clear

ENRIECO: Environmental Health Risks in European Birth Cohorts.

Resumé:

Et internationalt netværksprojekt, som samler og validerer information i omkring 30 europæiske

fødselskohorter. Vi koordinerer et delprojekt, som har til formål at belyse, om mængden af polyklorerede

bifenyler i blodet forårsager fostervæksthæmningerne nedsat fødselsvægt. Studiet er baseret på 8

fødselskohorter med mere end 10.000 børn, hvor der findes måling af PCB og DDE i blodet, og

dataanalyserne foregår efter ensartede principper. Delprojektet skal også belyse barrierer for internationalt

forskningsarbejde baseret på nationale forskningsdatabaser.

Projektdeltagere:

Mark Nieuwenhuijsen, CREAL, Barcelona, og delprojektets ledere er Jens Peter Bonde, Arbejds- og

miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Gunnar Toft, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitets

Hospital.

Tidsramme:

1.3.2009-28.02.2011.

21


Bevilling:

SP7EU-bevilling 226285: DKK 350.000

Website: www.enrieco.org

KRYGA - En registerbaseret undersøgelse af risikoen for kryptorkisme blandt drenge, hvis mødre har

været udsat for pesticider under arbejde i væksthus.

Resumé:

Formålet er at undersøge, om arbejdet som væksthusgartner under graviditeten øger risikoen for forekomst af

kryptorkisme blandt drengebørn. Undersøgelsen omfatter omkring 1.500 kvinder, som i perioden 1982-2007

har arbejdet i væksthuse under graviditeten. Væksthusgartnerne identificeres i eksisterende kohorter ud fra

arbejdsmedicinske journaler fra de arbejdsmedicinske afdelinger i Danmark. Oplysninger om kryptorkisme

indhentes fra Landspatientregistret.

Projektdeltagere:

Projektet ledes af Jens Peter Bonde, Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Gunnar Toft,

Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitets Hospital. I projektet deltager endvidere Arbejds- og

miljømedicinsk Klinik, Odense Universitets Hospital og Institut for Miljømedicin, Syddansk Universitet.

Tidsramme:

1.11.2008-1.7.2010

Bevilling:

Miljøstyrelsen: DKK 750.000

MINERVA - Arbejdsmiljø- og reproduktion: Forskernetværk, databaser og analytiske

epidemiologiske studier.

Resumé:

Det er projektets formål at samle danske forskere inden for reproduktion i et arbejdsmiljønetværk, at

fokusere på fosterskader og arbejdsmiljø ved opbygningen og udnyttelsen af nationale databaser, at

rekruttere nye forskere til området via PhD- og postdoc forløb samt at gennemføre i alt 5 delprojekter om

aktuelle arbejdsmiljørelevante problemstillinger:

1. Ergonomiske risikofaktorer for negativ graviditetsudfald

2. Betydningen af stress under graviditeten for graviditetens forløb og barnets udvikling

3. Forældres erhvervsrelaterede udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og for

risikoen for negative graviditetsudfald

4. Moderens erhverv og risiko for, at barnet udvikler en allergisk sygdom

5. Arbejdsrelaterede paternelle risikofaktorer for infertilitet blandt sønner og døtre

Projektdeltagere:

Projektet ledes af en styregruppe bestående af Gunnar Toft, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus

Universitetshospital, Karin Sørig Hougaard, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Jens Peter

Bonde, Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital. I projektet deltager endvidere forskere fra

Syddansk Universitet, Institut for Epidemiologi, Aarhus Universitet, Anatomisk Institut, Aarhus Universitet

Tidsramme:

1.7.2008-30.6.2011

Bevilling:

Arbejdsmiljøforskningsfonden 6, 250 og et PhD-stipendium fra Grasph.

Website: Projekthjemmeside er under udarbejdelse.

STØJSTRESS. EKSTRA AUDITIVE VIRKNINGER AF STØJ OG STRESS PÅ

ARBEJDSPLADSEN.

Resumé:

Det er projektets formål at undersøge, om udsættelse for støj i arbejdsmiljøet medfører risiko for forhøjet

blodtryk og hjertekarsygdom, søvnforstyrrelser, sygefravær, samt at afklare om kombination af støj og

psykosociale påvirkninger afspejles i stresshormonprofilen. Projektet omfatter dels en registerbaseret

opfølgning af omkring 8.500 personer, som i 2002 var ansat i 91 virksomheder, hvor der foreligger mere end

22


800 fuldskiftsstøjmålinger. Denne population følges op i Lægemiddelregistret i Danmarks Statistik samt i

Landspatientregistret. En del af projektet er en genundersøgelse af tidligere undersøgte personer, hvor der

foretages ambulant blodtryksmåling, måling af stresshormoner samt fornyet undersøgelse af støjudsættelse.

Projektdeltagere:

Projektet ledes af Sara Stockholm og Henrik Kolstad, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Sygehus, og udføres

i et samarbejde med Audiologisk Afdeling og Medicinsk Patologisk Afdeling på Aarhus Universitets

Hospital, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejds- og miljømedicinsk Klinik,

Bispebjerg Hospital.

Tidsramme:

1.10.2008-31.12.2011.

Bevilling:

DKK 2,424 fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.

OSH: Organisationsændringer, stress og helbred.

Resumé: (Rikke Hinge eller Bo Netterstrøm)

Ved en prospektiv undersøgelse af 1.381 personer, som i forskelligt omfang har været berørt af

organisationsændringer i forbindelse med den kommunale strukturreform, undersøges disses betydning for

negative helbredseffekter samt arbejdsglæde.

Projektdeltagere:

Undersøgelsen ledes af Bo Netterstrøm og Rikke Hinge og udføres i samarbejde med forskere ved NFA og

AKF.

Tidsramme:

1.4.2006-31.12.2009

Bevilling:

Arbejdsmiljøforskningsfonden DKK 3 mio.

Hjemmeside: www.oshprojektet.dk

TTA. Det store tilbage til arbejde projekt.

Resumé:

Forskningen retter sig mod undersøgelser af betydningen af en arbejdsmedicinsk indsats over for

sygemeldte, forebyggelse af sygefravær betinget af fysiske belastninger på arbejdet samt forebyggelse af

sygefravær forårsaget af psykosociale belastninger i arbejdsmiljøet.

Projektdeltagere:

Projektet ledes af Ole Steen Mortensen, Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital. Og fra

samme institution deltager endvidere Jo Coolidge, Niels Ebbehøj, Ane-Kathrine Lindemark, Margrethe

Andersen samt Jens Peter Bonde.

Tidsramme:

1.4.2010-31.3.2013.

Bevilling:

Forebyggelsesfonden DKK 5 mio.

ARA: Arbejdsmiljø og arteriosklerose

Resumé:

Det er projektets formål at undersøge sammenhængen mellem psykosociale faktorer, fysiologiske mål og

ændring i halspulsårenes vægtykkelse. Projektet er baseret på 130 frivillige, overvejende hospitalsansatte,

som inkluderedes i 1998. Deltagerne er fulgt gennem 10 år med genundersøgelser i henholdsvis 2002 og

2008. Som udtryk for den fysiologiske stresstilstand bruges spyt kortisol og heart rate variability. Ved hver

undersøgelse er der desuden foretaget måling af halspulsårens vægtykkelse, en proxy for graden af

åreforkalkning i koronarkarrene.

Projektdeltagere:

Undersøgelsen ledes af Nanna Eller, og projektet udføres i samarbejde med forskere fra NFA.

Tidsramme:

1.10.1998-31.12.2009

23


Bevilling:

Flere forskellige, bl.a.Den Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond for Region 3.

EN RANDOMISERET KONTROLLERET UNDERSØGELSE AF INTERVENTION OVER FOR

STRESSRAMTE.

Resumé:

Effekten af et interventionsprogram omfattende stresshåndtering, dialog med arbejdspladsen,

nærværstræning og motion undersøges blandt 210 sygemeldte med arbejdsstress rekrutteret fra praktiserende

læger, som ved lodtrækning er fordelt i 2 behandlingsgrupper og en kontrolgruppe.

Projektdeltagere:

Undersøgelsen ledes af Bo Netterstrøm.

Tidsramme:

1.1.2010-31.12.2012

Bevilling:

Trygfonden DKK 3 mio.

24


PUBLIKATIONER UDGÅET FRA HOVEDSTADENS ARBEJDSMEDICINSKE KLINIKKER

MED REFERENCE I PUBMED 2007-09

1: Warming S, Ebbehøj NE, Wiese N, Larsen LH, Duckert J, Tønnesen H.

Little effect of transfer technique instruction and physical fitness training in reducing low back pain among nurses: a

cluster randomised intervention study.

Ergonomics. 2008 Oct;51(10):1530-48.

2: Warming S, Precht DH, Suadicani P, Ebbehøj NE.

Musculoskeletal complaints among nurses related to patient handling tasks and

psychosocial factors - Based on logbook registrations. Appl Ergon. 2008 Sep 10.

3: Ebbehøj NE, Hein HO, Suadicani P, Gyntelberg F. Occupational organic solvent exposure, smoking, and prevalence

of chronic bronchitis-an epidemiological study of 3387 men. J Occup Environ Med. 2008 Jul;50(7):730-5.

4: Ebbehøj NE, Bang J.[Respiratory symptoms after the use of a painting primer product spray]Ugeskr Laeger. 2008

Sep 22;170(39):3070. Danish.

5: Tønnesen H, Roswall N, Odgaard MD, Pedersen KM, Larsen KL, Mathiassen B,

Farlie R, Elbirk A, Hüttel M, Danborg L, Vestermark V, Petri AL, Ebbehøj N,

Frederiksen M, Hejgaard T.[Basic registration of risk factors in medical records. Malnutrition, overweight,physical

inactivity, smoking and alcohol]

Ugeskr Laeger. 2008 May 12;170(20):1747-52. Danish.

6: Bang J, Mortensen OS, Ebbehøj N.[Poisoning by anis oil]

Ugeskr Laeger. 2008 Feb 4;170(6):461. Danish.

7: Suadicani P, Hein HO, Eyben FE, Gyntelberg F.Metabolic and Lifestyle Predictors of Ischemic Heart Disease and

All-Cause Mortality among Normal Weight, Overweight, and Obese Men: A 16-Year Follow-up in the Copenhagen

Male Study. Metab Syndr Relat Disord. 2008 Nov 25. [Epub ahead of print]

8: Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F. Wine intake, ABO phenotype, and risk of ischemic heart disease and all-cause

mortality: the Copenhagen Male Study--a 16-year follow-up. Alcohol. 2008 Nov;42(7):575-82. Epub 2008 Sep 11.

9: Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F. ABO phenotypes and inflammation-related predictors of lung cancer mortality:

the Copenhagen Male Study - a 16-year follow-up. Eur Respir J. 2007 Jul;30(1):13-20. Epub 2007 Mar 28.

10: Tfelt-Hansen J, Christoffersen TE, Heinig JH, Gyntelberg F.[Laboratory animal asthma in research workers] Ugeskr

Laeger. 2007 Apr 23;169(17):1581-2. Danish.

11: Kryger AI, Lassen CF, Andersen JH.The role of physical examinations in studies of musculoskeletal disorders of

the elbow. Occup Environ Med. 2007 Nov;64(11):776-81. Epub 2007 May 23.

12: Kryger AI, Andersen JL. Resistance training in the oldest old: consequences for muscle strength, fiber types, fiber

size, and MHC isoforms. Scand J Med Sci Sports. 2007 Aug;17(4):422-30.

13: Eller NH, Netterstrøm B. Psychosocial factors at home and at work and four-year progression in intima media

thickness. Int J Behav Med. 2007;14(1):21-9.

14: Hansen AM, Garde AH, Eller NH. Estimation of individual reference intervals in small sample sizes.Int J Hyg

Environ Health. 2007 May;210(3-4):471-8. Epub 2007 Jan 31.

15: Netterstrøm B, Bech P, Eller NH.[Experiences from a stress clinic. A pilot study] Ugeskr Laeger. 2007 Jan

8;169(2):132-7. Danish.

16: Eller NH. Total power and high frequency components of heart rate variability and risk factors for atherosclerosis.

Auton Neurosci. 2007 Jan 30;131(1-2):123-30. Epub 2006 Sep 20.

25


17: Netterstrøm B, Conrad N, Bech P, Fink P, Olsen O, Rugulies R, Stansfeld S.

The relation between work-related psychosocial factors and the development of

depression. Epidemiol Rev. 2008;30:118-32. Epub 2008 Jun 27.

18: Blond M, Netterstrom B, Laursen P.Cognitive function in a cohort of Danish steel workers. Neurotoxicology. 2007

Mar;28(2):328-35. Epub 2007 Feb 3.

19: Blond M, Netterstrom B. Neuromotor function in a cohort of Danish steel workers. Neurotoxicology. 2007

Mar;28(2):336-44. Epub 2006 Aug 2.

20: Hansen AM, Meyer HW, Gyntelberg F. Building-related symptoms and stress indicators. Indoor Air. 2008 Sep 22.

[Epub ahead of print]

21: van Wüllen L, Echelmeyer T, Meyer HW, Wilmer D. The mechanism of Li-ion transport in the garnet

Li5La3Nb2O12. Phys Chem Chem Phys. 2007 Jul 7;9(25):3298-303. Epub 2007 May 18.

22: Mikkelsen S. Psychological stress during pregnancy and stillbirth: no convincing evidence of an association. BJOG.

2008 Nov;115(12):1584-5. No abstract available.

23: Johansen K, Andersen JS, Mikkelsen S, Pass O, Raffnsøe S, Lynge E.

Controlling sickness absence: a study of changes in the Danish sickness absence

legislation since 1973. Health Policy. 2008 Apr;86(1):109-18. Epub 2007 Nov 26.

24: Larsen AI, Johnsen CR, Frickmann J, Mikkelsen S. Incidence of respiratory sensitisation and allergy to enzymes

among employees in an enzyme producing plant and the relation to exposure and host factors. Occup Environ Med.

2007 Nov;64(11):763-8.

25: Brauer C, Budtz-Jørgensen E, Mikkelsen S.Structural equation analysis of the causal relationship between health

and perceived indoor environment.

Int Arch Occup Environ Health. 2008 May;81(6):769-76.

26: Andersen JH, Harhoff M, Grimstrup S, Vilstrup I, Lassen CF, Brandt LP, Kryger AI, Overgaard E, Hansen KD,

Mikkelsen S.Computer mouse use predicts acute pain but not prolonged or chronic pain in the neck and shoulder.

Occup Environ Med. 2008 Feb;65(2):126-31. Epub 2007 Aug 6.

27: Thomsen JF, Mikkelsen S, Andersen JH, Fallentin N, Loft IP, Frost P,

Kaergaard A, Bonde JP, Overgaard E. Risk factors for hand-wrist disorders in repetitive work. Occup Environ Med.

2007 Aug;64(8):527-33. Epub 2007 Mar 26.

28: Mikkelsen S, Vilstrup I, Lassen CF, Kryger AI, Thomsen JF, Andersen JH.

Validity of questionnaire self-reports on computer, mouse and keyboard usage

during a four-week period. Occup Environ Med. 2007 Aug;64(8):541-7. Epub 2007 Mar 26.

29: Thomsen JF, Gerr F, Atroshi I. Carpal tunnel syndrome and the use of computer mouse and keyboard: a systematic

review. BMC Musculoskelet Disord. 2008 Oct 6;9:134.

30: Atroshi I, Thomsen JF.[Computer work and carpal tunnel syndrome--no evidence of a connection. Energetic

keyboard work even seems to reduce the risk]. Lakartidningen. 2008 May 21-27;105(21):1562-3. Swedish. No abstract

available.

31: Svensson AL, Strøyer J, Ebbehøj NE, Mortensen OS. Factors predicting dropout in student nursing assistants.

Occup Med (Lond). 2008 58(8):527-33.

32. Christensen KB, Andersen PK, Smith-Hansen L, Nielsen ML, Kristensen TS. Analyzing sickness absence with

statistical models for survival data. Scandinavian Journal of Work Environment & Health 2007;33(3):233-9.

33. Hannerz H, Spangenberg S, Tuchsen F, Nielsen ML, Mikkelsen KL. Prospective analysis of disability retirement as

a consequence of injuries in a labour force population. Journal of Occupational Rehabilitation 2007;17(1):11-8.

26


34. Hannerz H, Mikkelsen KL, Nielsen ML, Tuchsen F, Spangenberg S. Social inequalities in injury occurrence and in

disability retirement attributable to injuries: a 5 year follow-up study of a 2.1 million gainfully employed people. BMC

Public Health 2007;7.

35. Olsen O, Albertsen K, Nielsen ML, Poulsen KB, Gron SM, Brunnberg HL. Workplace restructurings in intervention

studies - a challenge for design, analysis and interpretation. BMC Med Res Methodol. 2008 Jun 13;8:39.

36. Bertram HC, Eggers N, Eller N. Potential of human saliva for nuclear magnetic resonance-based metabolomics and

for health-related biomarker identification. Anal Chem. 2009;81(21):9188-93.

37. Bonde JP, Munch-Hansen T, Wieclaw J, Westergaard-Nielsen N, Agerbo E. Psychosocial work environment and

antidepressant medication: a prospective cohort study. BMC Public Health. 2009;9:262.

38. Bonde JP, Munch-Hansen T, Agerbo E, Suadicani P, Wieclaw J, Westergaard-Nielsen N. Job strain and ischemic

heart disease: a prospective study using a new approach for exposure assessment. J Occup Environ Med.

2009;51(6):732-8.

39. Bonde JP. [Occupational medicine--origins and perspectives]. Ugeskr Laeger.2009;171(7):529-31. Danish.

40. Brauer C, Baandrup U, Jacobsen P, Krasnik M, Olsen JH, Pedersen JH, Rasmussen TR, Schlünssen V, Sherson D,

Svolgaard B, Sørensen JB, Omland O. [Screening for asbestos related conditions] Ugeskr Laeger. 2009;171(6):433-6.

Danish.

41. Eller NH, Netterstrøm B, Gyntelberg F, Kristensen TS, Nielsen F, Steptoe A, Theorell T. Work-related psychosocial

factors and the development of ischemic heart disease: a systematic review. Cardiol Rev. 2009;17(2):83-97.

42. Frost P, Kolstad HA, Bonde JP. Shift work and the risk of ischemic heart disease - a systematic review of the

epidemiologic evidence. Scand J Work Environ Health. 2009;35(3):163-79.

43. Gyntelberg F, Hein HO, Suadicani P. Sugar in coffee or tea and risk of obesity: A neglected issue. Int J Food Sci

Nutr. 2009;60 Suppl 3:56-64.

44. Holtermann A, Mortensen OS, Burr H, Søgaard K, Gyntelberg F, Suadicani P. The interplay between physical

activity at work and during leisure time--risk of ischemic heart disease and all-cause mortality in middle-aged

Caucasian men. Scand J Work Environ Health. 2009;35(6):466-74.

45. Hougaard KS, Hannerz H, Feveile H, Bonde JP. Increased incidence of infertility treatment among women working

in the plastics industry. Reprod Toxicol. 2009;27(2):186-9.

46. Hougaard KS, Hannerz H, Feveile H, Bonde JP, Burr H. Infertility among women working in horticulture. A

follow-up study in the Danish Occupational Hospitalization Register. Fertil Steril. 2009;91(4 Suppl):1385-7.

47. Jensen LK, Rytter S, Bonde JP. Exposure assessment of kneeling work activities among floor layers. Appl Ergon.

2010;41(2):319-25.

48. Kirkeskov L, Witterseh T, Funch LW, Kristiansen E, Mølhave L, Hansen MK, Knudsen BB. Health evaluation of

volatile organic compound (VOC) emission from exotic wood products. Indoor Air. 2009;19(1):45-57.

49. Kold Jensen H, Wieclaw J, Munch-Hansen T, Thulstrup AM, Bonde JP. Does dissatisfaction with psychosocial

work climate predict depressive, anxiety and substance abuse disorders? A prospective study of Danish public service

employees. J Epidemiol Community Health. 2009.

50. Lander F, Friche C, Tornemand H, Andersen JH, Kirkeskov L. Can we enhance the ability to return to work among

workers with stress-related disorders? BMC Public Health. 2009;9:372.

51. Munch-Hansen T, Wieclaw J, Agerbo E, Westergaard-Nielsen N, Rosenkilde M, Bonde JP. Sickness absence and

workplace levels of satisfaction with psychosocial work conditions at public service workplaces. Am J Ind Med.

2009;52(2):153-61.

27


52. Ramlau-Hansen CH, Hansen M, Jensen CR, Olsen J, Bonde JP, Thulstrup AM. Semen quality and reproductive

hormones according to birthweight and body mass index in childhood and adult life. Two decades of follow-up. Fertil

Steril. 2009

53. Rytter S, Egund N, Jensen LK, Bonde JP. Occupational kneeling and radiographic tibiofemoral and patellofemoral

osteoarthritis. J Occup Med Toxicol.2009;4:19.

54. Rytter S, Jensen LK, Bonde JP, Jurik AG, Egund N. Occupational kneeling and meniscal tears: a magnetic

resonance imaging study in floor layers. J Rheumatol. 2009 Jul;36(7):1512-9.

55. Scialli AR, Bonde JP, Brüske-Hohlfeld I, Culver BD, Li Y, Sullivan FM. An overview of male reproductive studies

of boron with an emphasis on studies of highly exposed Chinese workers. Reprod Toxicol. 2009 Oct 20.

56. Suadicani P, Hein HO, von Eyben FE, Gyntelberg F. Metabolic and lifestyle predictors of ischemic heart disease

and all-cause mortality among normal weight, overweight, and obese men: a 16-year follow-up in the Copenhagen Male

Study.Metab Syndr Relat Disord. 2009;7(2):97-104.

57. Suárez-Varela MM, Kaerlev L, Zhu JL, Bonde JP, Nøhr EA, Llopis-González A, Olsen J. Hospital work and

pregnancy outcomes: a study in the Danish National Birth Cohort. Int J Occup Environ Health. 2009;15(4):402-9.

58. Svensson AL, Strøyer J, Ebbehøj NE, Schultz-Larsen K, Marott JL, Mortensen OS, Suadicani P. Multidimensional

intervention and sickness absence in assistant nursing students. Occup Med (Lond). 2009;59(8):563-9.

59. Warming S, Precht DH, Suadicani P, Ebbehøj NE. Musculoskeletal complaints among nurses related to patient

handling tasks and psychosocial factors - based on logbook registrations. Appl Ergon. 2009;40(4):569-76.

28

More magazines by this user
Similar magazines