886,41 kB - Folkekirkens Nødhjælp

noedhjaelp.dk

886,41 kB - Folkekirkens Nødhjælp

folkekirkens nødhjælps

input til regeringens nye udviklingspolitik

AnbefAlinger

erfAringer &

prioriteter

marked

stat

civilsamfund


Folkekirkens Nødhjælps

input til regeringens nye udviklingspolitik

AnbefAlinger,

erfAringer

& prioriteter

Folkekirkens Nødhjælp hilser udviklingsministerens invitation til at deltage med input til den

igangværende proces frem mod en ny overordnet dansk udviklingspolitik velkommen.

Vi er endvidere enige i de fire hovedprioriteter, som ministeren præsenterede ved mødet i Rådet

for internationalt Udviklingssamarbejde den 8. december 2011.

De fire prioritetsområder korresponderer fint med Folkekirkens Nødhjælps fem programtyper,

og vi har derfor valgt at give vores samlede indspil til strategiarbejdet i form af ganske konkrete

anbefalinger til de enkelte prioritetsområder og en underbyggende erfaringsopsamling. Endelig

har vi tilføjet nogle anbefalinger på helt centrale overordnede områder, som også må reflekteres

i en ny politik.

I det følgende vil vi præsentere en række konkrete anbefalinger. Overordnet er den røde tråd en

stærk prioritering af bistandens fattigdomsorientering og samtidig en stærk pointering af civilsamfundets

nødvendige centrale placering, hvis de opsatte mål skal kunne realiseres.

En række af prioritetsområderne vil bedst kunne styrkes ved, at stat, marked og civilsamfund

i Danmark går sammen med hver deres styrker og kompetencer, og forsøger at dublere dette

treparts-samarbejde i udviklingslandene. Et respektfuldt samvirke mellem de tre skaber de bedste

betingelser for at skabe bæredygtig og retfærdig udvikling.

Skal det lykkes at få løftet de mange nye og innovative ideer og tanker, som ligger bag en

styrkelse af Danmarks udviklingsbistand, så kræver det først og sidst, at regeringen sætter

hand ling bag det erklærede mål om at øge bistanden op til 1 %. Når det ikke bliver i 2012, så lad

os i det mindste få en dato for, hvornår det bliver. Samtidig må regeringen stoppe den udhulning

af bistanden, der har fundet sted igennem de seneste år.

Overordnet er vi overbeviste om, at styrkelse af indsatsen gennem prioritering af de fire områder

vil styrke dansk bistands indsats blandt verdens fattigste og undertrykte. Vi ser frem til at arbejde

konstruktivt sammen med Danida i implementeringen af den nye politik.

Folkekirkens Nødhjælps vegne

Henrik Stubkjær ı Generalsekretær


1rettigheder,

god regeringsførelse

og demokrati

Opstil mål FOr demOkrati

Danmark bør arbejde for konkrete mål og indikatorer for demokratisk regeringsførelse.

AnbefAling

FOkuser på gOd regeriNgsFørelse

Støtte til god regeringsførelse skal sikre et demokratisk ejerskab af reformer, mere ansvarlige

nationale parlamenter og en effektiv decentralisering af regeringsapparatet.

ligestilliNg skal være eN tOppriOritet

Støtte til ligestilling mellem kønnene skal fortsat være en topprioritet for dansk udviklingsbistand

med øget fokus på at styrke kvinders deltagelse i beslutnings- og politiske processer.

Beskyt civilsamFuNdsOrgaNisatiONers rettigheder i syd

Civilsamfundsorganisationers mulighed for at handle indskrænkes i disse år i mange lande,

og det er derfor vigtigt, at Danmark aktivt støtter kampen for foreningsfrihed, forsamlingsfrihed

og retten til information.

styrk deN private sektOrs rettighedsFOkus

Danmark skal arbejde for, at den private sektor lever op til sit ansvar og respekterer menneskerettigheder

som beskrevet i FN’s nye retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

Rettigheder, god regeringsførelse og demokrati er en forudsætning for bæredygtig og retfærdig

udvikling. Støtte til at fremme menneskerettigheder skal sætte borgerne i stand til at handle og

arbejde for et åbent og demokratisk samfund.

Det er vigtigt, at Danmark i samarbejde med andre ligesindede lande i Nord og Syd fastholder

et stærkt fokus på god regeringsførelse, menneskerettigheder og demokrati. Dansk udviklingspolitik

kan være med til at skabe og beskytte de nødvendige rammer for, at borgerne og de

folkelige organisationer kan holde deres regeringer ansvarlige og for at fremme fattige kvinder

og mænds indflydelse på beslutninger og politiske processer. Der bør være et særligt fokus på at

støtte kvinders ret til deltagelse.

På globalt niveau er kvinderne fortsat underrepræsenteret i beslutningsprocesser og organer.

Deres manglende indflydelse og synlighed kan føre til, at de førte politikker får kønsdiskriminerende

effekter og er med til at fastholde traditionelle kønsroller og normer.


erfAring 1

der skal skabes et demokratisk miljø, der involverer borgerne

Med øget brug af budgetstøtte er det ekstra vigtigt at fremme et dynamisk civilsamfund, der repræsenterer

de fattiges interesser i institutionelle reformer, og som kan fremme borgernes indsigt i regeringsapparatets

brug af ressourcer og kvaliteten af de offentlige ydelser.

Samtidig med, at udviklingsbistanden nu gives direkte til det enkelte lands budget, oplever Folkekirkens

Nødhjælp mange steder i verden, at borgernes og de folkelige organisationers aktiviteter bliver indskrænket.

Der er talrige eksempler på restriktiv NGO lovgivning, hvor love og praksis begrænser retten

til forenings- og forsamlingsfrihed, på begrænsning af ytringsfriheden og på tilfældig brug af kriminelle

anklager imod menneskerettighedsaktivister osv.

se vores rapport ”Shrinking Political Space for Civil Society Action” om civilsamfundsorganisationer

og menneskerettigheder under pres:

www.noedhjaelp.dk/nyheder/seneste-nyt/livsfarligt-at-tale-om-demokrati-og-menneskerettigheder

kvinders politiske deltagelse gør en forskel

Kvinder er fortsat underrepræsenteret i beslutningsprocesser og organer i verden. Vores erfaring er,

at støtte til kvinders økonomiske rettigheder og seksuelle og reproduktive rettigheder er vigtig og kan

forbedre kvinders situation i hjemmet og i samfundet. Men det er ikke nok i sig selv. For at udfordre traditionelle

kønsrollemønstre og uligheder bør man styrke kvinders kompetencer til at deltage i lederskab

og beslutningsprocesser, også når de er i beslutningsorganer. Danmark kan styrke kvinders organisering

og netværk.

Danmark bør have fokus på, at de enkelte lande indfører og implementerer procedurer, der sikrer kvinders

deltagelse i politiske processer og organer. Aktiviteter, der fremmer kvinders økonomiske grundlag,

er centrale, men ikke nok i sig selv til at udfordre underlæggende kønsdiskriminerende mønstre, der

begrænser kvinders deltagelse.

erfAring 3

erfAring 2

stater har pligt til at beskytte mod virksomheders brud på menneskerettighederne

Den private sektor bliver i stigende grad en stærk aktør i udviklingslandene. Både fordi virksomhederne

får en øget rolle i udviklingsbistanden og i kraft af direkte investeringer i udviklingslande.

Støtte til god regeringsførelse har traditionelt været fokuseret på det offentliges egen rolle i at sikre en

effektiv adgang til offentlige ydelser og sikkerhed til borgerne. Men den private sektors stigende indflydelse

og rolle betyder, at partnerlandene bør styrkes i forhold til at regulere de private investeringer

og ydelser, så de private investorer ikke krænker menneskerettighederne.

Folkekirkens Nødhjælp har bl.a. dokumenteret en række eksempler på jordtyveri udført i den private

sektor. Investeringer i den attraktive energisektor har også ført til menneskerettighedskrænkelser, hvor

oprindelige folks rettigheder til at blive konsulteret og involveret er blevet tilsidesat.

For yderliGere oplysninGer kontakt

Rådgiver i demokrati, rettigheder og god regeringsførelse, Carol Rask,

mobil 29 70 06 35 i ras@dca.dk


2Fødevaresikkerhed,

landbrugsudvikling

og modstandsdygtighed

AnbefAling

støt de Fattigste på laNdet med Bæredygtig Fødevaresikkerhed

Første prioritet skal være, at fattigdomsbekæmpelse går til de fattige grupper på landet. Målet

er, at fattige kvinder og mænds ret til mad sikres, samtidig med at der udvikles bæredygtig og

klimavenlig fødevaresikkerhed og styrkelse af lokal indflydelse på beslutningsprocesser.

iNddrag de lOkale Og husk FOrtalerarBejde OverFOr myNdigheder

Tilgangen til fødevaresikkerhed skal være rettighedsbaseret og med et kønsperspektiv, hvor

målgrupperne aktivt inddrages, styrkes og bidrager til udførelsen, og hvor der parallelt arbejdes

med at påvirke og uddanne de ansvarlige myndigheder omkring lovgivning og adgang til

landbrugs- og naturressourcer.

styrk sammeNhæNg mellem katastrOFe- Og udvikliNgsarBejdet

Modstandsdygtighed ift. katastrofer kan styrkes væsentligt ved at koble humanitære nødhjælpsindsatser

endnu mere med langsigtet udvikling, dels i sårbarhedsanalyser og sårbarhedsscenarier

og igennem lokale indsatser, hvor katastrofeforebyggelse og klimatilpasning

er integreret. Det kræver mere fleksibilitet og mindre silotænkning hos donorer, også Danida.

Selv om der sker en øget urbanisering, hvor fattige og marginaliserede grupper flytter til byerne,

bør dansk udviklingsbistand have fokus på bæredygtig udvikling på landet, hvor størstedelen af

fattige mennesker stadig lever: 70 procent af verdens fattigste er småbønder/jordløse, som bor

i landområderne, og forskning dokumenterer, at bæredygtige investeringer på landet trækker

flest mennesker ud af fattigdom.

Det fornyede globale momentum på øgede investeringer i landbrugsproduktion skal sikre fattige

småbønder og andre udsatte grupper på landet, sådan at de støttes i at udvikle bæredygtig fødevaresikkerhed

og får større modstandskraft over for katastrofer og klimaforandringer. Fokus i

udviklingsbistanden bør være på decentral investering i landbrugsudvikling med klimatilpassede

og bæredygtige metoder, hvor lokalbefolkningen har indflydelse og medbestemmelse.

Fattigdom og fødevareusikkerhed skyldes, at retten til mad ikke respekteres og håndhæves, og

at der er ulige adgang til ressourcer og markeder. Derfor er det vigtigt at fokusere på rettigheder,

herunder også køns- og ligestillingsperspektivet, da kvinder og mænd udfylder forskellige roller

i landbruget og også har forskellige udfordringer i forhold til deres rettigheder.


erfAring 1

Fokus på de fattiges ret til mad fylder flere munde

Der er en stigende tendens til, at nationale og multinationale selskaber og interesser påvirker dagsordenen

for landbrugsudvikling, men udviklingspolitikken skal stadig fastholde en rettighedsbaseret

tilgang, som opfylder de fattigste kvinders og mænds ret til mad og sørger for, at disse har indsigt, indflydelse

og kontrol over processer og beslutninger. Der skal være en løbende dialog med og uddannelse

af de lokale, decentrale myndigheder i lovgivningen omkring retten til mad.

Danmarks udviklingspolitik skal sikre rammerne for tildeling af ressourcer til landbrugsforskning, videndeling,

kapacitetsopbygning af lokale ledere og investering i bæredygtig fødevaresikkerhed samt sikre

adgang til vand og andre nødvendige ressourcer lokalt. Den skal forhindre, at danske og europæiske

firmaer medvirker til krænkelser af småbønders rettigheder, som det for eksempel sker i forbindelse

med jordtyveri.

klimavenligt og bæredygtigt landbrug betaler sig

Støtten til landbrugssektoren kan fremme et klimavenligt landbrug, hvor valg af afgrøder, dyrkningsmetoder

og landbrugssystemer sikrer stabil adgang til fødevarer og øget produktivitet og er med til

at mindske udslip af drivhusgasser. Det kan kædes sammen med initiativerne i FN’s Komite for Global

Fødevaresikkerhed samt FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisations, FAO’s, Right to Food-initiativer.

Danmark kan gives støtte til bæredygtig decentral energiforsyning for småbønderne og nationale kontrolsystemer,

der sikrer, at investeringer i biobrændstof, andre energikilder og handel med CO2 kvoter

kommer lokalbefolkningen til gode i en inkluderende proces.

erfAring 3

erfAring 2

et folk forberedt på katastrofer overlever

Modstandsdygtighed over for katastrofer styrkes ved at koble katastrofeforebyggelse endnu tættere

til langsigtet udvikling. Lokalbefolkningen - især de grupper som er særligt sårbare i katastrofesituationer

- og lokale myndigheder kan i langt højere grad inddrages i forebyggelse og beredskab. De konsekvenser,

som katastrofer har på de fattigstes fødevaresikkerhed, kan reduceres ved at forbedre lokale

årsags- og sårbarhedsanalyser; ved at styrke lokalt katastrofeberedskab; og via aktiv lokal deltagelse i

at indarbejde nye, innovative og klimatilpassede metoder i landbruget og i forebyggelse af katastrofer.

For yderliGere oplysninGer kontakt

Rådgiver i fødevaresikkerhed, Mette Lund Sørensen,

mobil 29 70 06 09 i mls@dca.dk


3grøn vækst,

beskæftigelse og

bæredygtig energi

AnbefAling

grøN vækst Også FOr de Fattige

Fattigdomsfokus for udviklingsbistanden opretholdes, og støtte til grøn vækst skal komme de

fattigste kvinder og mænd til gode. Den danske udviklingsstrategi bør sikre en langsigtet og

bæredygtig finansiering af aktiviteter til fordel for grøn vækst.

giv Nye klimapeNge

Hele klimapuljen, som efter aftale i FN skal være ny og ekstra i forhold til den traditionelle

udviklingsbistand, skal flyttes til den globale ramme.

priOriter erhvervssamarBejde med FattigdOmsFOkus

Alt erhvervssamarbejde, der støttes med udviklingsbistand, skal have et fattigdomsfokus, og

investeringer skal vurderes ud fra et helhedsperspektiv, hvor den totale effekt for den lokale

udvikling tages i betragtning. Vi anbefaler, at der oprettes en fleksibel ramme til udvikling af

samarbejder mellem dansk erhvervsliv og danske NGO’er.

erhvervsliv Og lOkalBeFOlkNiNg skal være sammeN Om udvikliNgeN

Lokale organisationer og grupper, som inkluderer både mænd og kvinder, skal inddrages aktivt

i beslutningsprocessen, når det handler om private investeringer støttet med udviklingsbistand.

skaB sammeNhæNg mellem pOlitikker

Handels- og investeringspolitikkerne udformes, så de understøtter ønsket om grøn vækst,

klima og bæredygtig udvikling.

Folkekirkens Nødhjælp fokuserer på verdens fattigste og mest sårbare kvinder og mænd. Vi

sam arbejder med lokale partnere og søsterorganisationer i de landområder, hvor der er allermest

brug for udvikling. Her arbejder vi for at styrke de fattiges rettigheder, så de kan få vækst og

udvikling.

Når vi taler om grøn vækst, mener vi udvikling, som er bæredygtig for både fattige og rige. En

udvikling, som ikke fokuserer på øget, men bæredygtigt forbrug, der er baseret på grøn energi,

på genbrug af vores ressourcer og en retfærdig fordeling af ”de globale byrder”, som giver alle

mulighed for at deltage i den globale vækst.

Debatten om grøn vækst kommer tit til at fokusere på de relativt store og rige u-lande som Kina,

Brasilien, og Indien. Lande som allerede har succes med at tiltrække investeringer og udenlandsk

kapital. Alle lande og mennesker har brug for bæredygtig vækst baseret på grøn energi, som kan

hjælpe de fattigste mennesker til udvikling og til at nå 2015 målene.


erfAring 1

grøn vækst er også for de fattigste

De fattigste lande og de fattigste og mest sårbare mennesker i de større og rigere u-lande bliver oftest

forbigået i mulighederne for vækst, fordi de mangler kompetence, infrastruktur, kapital og teknologier.

Derfor har de svært ved at deltage aktivt i den private sektor og handle med andre lande.

For de lande giver ønsket om grøn vækst og bæredygtig udvikling nye muligheder. Grøn vækst bør

baseres på vedvarende energi og så lav forurening som muligt i alle sektorer, inklusive landbrug. I husholdningen

kan brugen af biogas eksempelvis lette kvindernes arbejde med at skaffe brænde, og kvinderne

får tid til indkomstgenererende aktiviteter i stedet.

Fattige lande og befolkningsgrupper tiltrækker ikke private investeringer og har tit en begrænset

handel, så der er brug for udviklingsbistand, der kan skabe vækst og udvikling. Udviklingsbistanden

skal have et fattigdomsfokus, og når bistandspenge bliver brugt til at skabe vækst i den private sektor,

skal det derfor sikres, at det også leder til effekter for de fattigste. En måde at sikre dette er at arbejde

for, at væksten også leder til skatteindtægter. I Folkekirkens Nødhjælp har vi også gode erfaringer med

at skabe bæredygtig vækst ved hjælp af mikrofinansaktiviteter.

Vi forventer, at støtte til grøn vækst bl.a. vil komme fra klimapuljen. Derfor vil vi understrege, at klimafinansiering

bør ses som kompensation, og at pengene skal bevilges oveni den traditionelle udviklingsbistand.

der kan stilles krav til erhvervsaktørerne

Erhvervslivet har en vigtig rolle at spille, når det handler om at udvikle grøn vækst og beskæftigelse.

Hvis de private investeringer skal støttes med udviklingsbistand, så bør formålet, udover økonomisk

vækst, være, at projekterne skaber arbejdspladser, skatteindtægter, overførsel af teknologier og øget

kompetence blandt medarbejderne.

Når udviklingsbistand bruges til erhvervssamarbejde, og dermed også har et fattigdomsfokus, er der

brug for, at alle aspekter af udvikling tages i betragtning som en helhed. Projekterne skal respektere

arbejdernes rettigheder og forhindre jordtyverier, der fordriver lokale familier og samfund. Projekterne

skal give skatteindtægter og være bæredygtige for miljøet. For at sikre det skal de lokale aktører inddrages.

Det drejer sig om civilsamfundsorganisationer og bevægelser, der repræsenterer både kvinder

og mænd og særligt udsatte grupper.

erfAring 3

erfAring 2

sammenhæng mellem lokal og global politik skaber udvikling

Det er fornuftigt at sikre sammenhæng i den politik, der føres, både inden for handel, investeringer

og udvikling. Nogle sektorer, som for eksempel landbruget i mange u-lande, risikerer at blive påvirket

negativt af internationale aftaler og kan påvirke den ret, fattige har til fødevaresikkerhed, altså retten

til mad. Dansk politik bør derfor altid tage højde for de lokale effekter af internationale aftaler og initiativer.

For yderliGere oplysninGer kontakt

Klimarådgiver Mattias Söderberg,

mobil 29 70 06 09 i msd@dca.dk


4stabilitet og

beskyttelse i skrøbelige

og konfliktramte lande

AnbefAling

FasthOld humaNitære priNcipper i alle situatiONer

Dansk udviklingspolitik skal respektere og aktivt promovere de humanitære principper i alle

faser og typer af indsatser, også i de skrøbelige og meget komplekse situationer.

Beskyttelse aF civile skal sættes højere eNd NatiONal suveræNitet

Beskyttelse af civile bør vægtes højere end hensynet til national suverænitet i dansk udenrigspolitik.

Det kan ske ved at støtte udsatte kvinders og mænds egne initiativer, forbedre

berørte nationers egen indsats samt mærkbart styrke det internationale samfunds vilje og

evne til at hjælpe med både humanitære og politiske tiltag herunder stærk dansk opbakning

til princippet om ‘Responsibility to Protect’ i FN.

priOriter OprydNiNg lige så højt sOm udrulNiNg

Rydning af ueksploderede krigsefterladenskaber og en frivillig reduktion af våben er et naturligt

led i en sammenhængende kriseindsats og skal prioriteres lige så højt som evt. forudgående

militære operationer. Humanitær minerydning og oplysning om minefarer er centrale værktøjer,

hvis det skal lykkes.

OpByg et stærkt civilsamFuNd parallelt med statslige strukturer

Støtte til en bred vifte af lokale civilsamfundsaktører bør prioriteres ligeså højt som støtten

til at opbygge statslige strukturer i områder og lande med komplekse kriser og skrøbelige

statsdannelser.

iNterNatiONale missiONer skal evalueres Bredt

Internationale missioners rolle i beskyttelse af civile bør evalueres og revideres på basis af

hidtidige konkrete erfaringer. Udsatte gruppers vurderinger af missionernes faktiske betydning

for befolkningernes sikkerhed bør vægtes højt i sådanne evalueringer. Synergi mellem

humanitære og udviklingsmæssige aktiviteter bør undersøges yderligere.

Folkekirkens Nødhjælp har årtiers erfaringer med humanitær bistand og udviklingsarbejde

i komplekse kriser. Vi anbefaler, at en ny dansk udviklingspolitik afspejler respekt for de humanitære

principper, øget prioritering af beskyttelse af civile samt bedre inddragelse af brede

dele af lokale civilsamfund i freds-, forsonings- og genopbygningsarbejdet i lande og områder

fanget i komplekse kriser.


erfAring 1

hjælp virker når den baseres på humanitære principper

Humanitær hjælp virker mest effektivt, når den planlægges, udføres og finansieres på grundlag af humanitære

principper om neutralitet, uafhængighed og upartiskhed. Når den baserer sig på uafhængige

behovsanalyser. Koordination med politisk styrede og motiverede aktiviteter så som langsigtet

udvikling, diplomati og militære indsatser skal foregå gennem mekanismer, der ikke kompromitterer

ovenstående principper.

lokal beskyttelse virker men skal have støtte

Civiles ret til beskyttelse tilsidesættes dagligt i konflikter og komplekse katastrofer, og FN princippet

om ‘Responsibility to Protect’ (RtoP) mangler stadig meget i at blive til virkelighed. Samtidig er det

Folkekirkens Nødhjælps erfaring, at lokalbefolkningers evne til at overleve og beskytte sig selv ofte er

vigtigere end udefra kommende beskyttelse.

Lokalsamfundets evne til at beskytte sig selv/familien/området skal derfor prioriteres gennem øget

støtte til lokale beskyttelsesaktiviteter. Støtten skal være hurtig, fleksibel og tilpasset lokale organisationers

kapacitet samt sikre behovene hos særligt udsatte grupper (køn, alder, etnicitet, religion

osv.). Et vigtigt element er at beskytte civilbefolkningen mod krigsefterladenskaber og store mængder

våben, hvilket kan ske effektivt med humanitær minerydning og mineoplysning.

erfAring 3

erfAring 2

et stærkt civilsamfund er altid en del af løsningen i komplekse kriser

Kriserne i f.eks. Sudan og Sydsudan illustrerer behovet for at tænke langsigtet og for løbende at udvikle

og revidere planer og aktiviteter ud fra grundige analyser af de lokale forhold. Reel stabilitet og beskyttelse

opnås kun, hvis alle betydende lokale interessegrupper er engageret og respekteret i troværdige

processer, der peger frem mod løsninger. Lokale civilsamfunds-aktører er uundværlige i freds- og forsoningsprocesser,

der skal have lokal troværdighed og ejerskab.

Erfaringer fra en række kriser viser også, at det tager årtier at opbygge retfærdige, transparente og demokratiske

nationale og lokale regerings-, administrations- og service-strukturer. Lokale organisationer

og virksomheder, der arbejder med for eksempel undervisning, landbrug, kommunikation, ytringsfrihed,

rettigheder, forsoning, religionsfrihed og ligestilling vil kunne bidrage med hurtige konkrete resultater.

Samtidig bidrager de helt afgørende til kapacitetsopbygning i hele samfundet.

erfAring 4

usikkerhed om samtænkning virker i internationale indsatser

Trods klare mandater til at bidrage til at beskytte civilbefolkninger er internationale (FN) fredsskabende/bevarende

missioner ofte ikke i stand til at yde faktisk beskyttelse for udsatte befolkninger. De

sidste år har politiske beslutningstagere og donorer arbejdet ud fra den formodning, at der er positive

sammenhænge (synergi) mellem humanitære og udviklingsmæssige aktiviteter (f.eks. skolebyggerier)

og så politiske målsætninger (f.eks. øget sikkerhed). Evalueringer fra bl.a. Sudan og Afghanistan sætter

nu spørgsmålstegn ved disse formodede sammenhænge, og det bør undersøges nærmere.

For yderliGere oplysninGer kontakt

Humanitær rådgiver Nils Carstensen,

mobil 29 70 06 41 i nic@dca.dk


Astørrelsen og

fordelingen af

den danske udviklingsbistand

Dansk udviklingsbistand skal fordeles, så den bekæmper fattigdom og sikrer rettigheder i udviklingslandene.

Civilsamfundet spiller en vigtig rolle både i forhold til at sikre en positiv effekt af

private investeringer og for at sikre effektiv, demokratisk og transparent offentlig politik og forvaltning.

I mange lande, hvor der er svage offentlige institutioner, udfører folkelige og kirkelige

organisationer mange nødvendige aktiviteter i relation til både fødevaresikkerhed, sundhed og

sikkerhed. I forhold til fordelingen af den danske udviklingsbistand ser Folkekirkens Nødhjælp

det som positivt, at der er en opdeling i to rammer; en fattigdomsorienteret ramme og en global

ramme. En sådan opdeling sikrer transparens.

aNBeFaliNger

¡ den fattigdomsorienterede bistand skal op på en procent

Den fattigdomsorienterede ramme bør udgøre 1 % af BNP, og der skal sættes en deadline for,

hvornår dette vil ske.

¡ klimapuljen bør være en del af den globale ramme og bestå af nye midler

¡ styrk det multilaterale særligt på klima

Regeringens intentioner om at øge fokus på den multilaterale bistand er positiv, og området

har været underprioriteret i flere år. Inden for klimapuljen er fokus på det multilaterale ekstra

vigtigt. Det er centralt, at u-landene får mulighed for at deltage i beslutninger om fordelingen.

Det gøres bedst gennem de klimafonde, der findes under FN.

prioritet

¡ prioriter civilsamfundet

Civilsamfundsstøtten i Danmark har stået stille i flere år, og det skal ændres. Støtten skal

øges i takt med udviklingen i BNP. Prioritering af støtten til civilsamfundet skal være strategisk

på en sådan måde, at de komparative fordele hos både store og små organisationer

styrkes.

¡ Mere budgetstøtte og et stærkt civilsamfund

Der findes mange måder at kanalisere bistand på. Budgetstøtte er en god og vigtig metode,

som fastholder statens ansvar og det demokratiske ejerskab. Det er vigtigt, at budgetstøtte

går hånd i hånd med støtte til civilsamfundsorganisationer, som kan være med til at sikre, at

pengene bliver brugt effektivt, og at befolkningen bliver hørt og kan spille en aktiv rolle.


den

rettighedsbaserede

tilgang

Ethvert menneske har basale rettigheder, som ikke kan anfægtes.

At arbejde med en rettighedsbaseret tilgang til udvikling betyder, at man arbejder med de bagvedliggende

magtstrukturer og årsager til fattigdom og diskrimination af marginaliserede grupper

i samfundet som eksempelvis kvinder, oprindelige folk og dalitter (kastebaseret diskrimination).

En rettighedsbaseret tilgang sikrer, at udviklingsstrategier er baseret på de fattigste gruppers

rettigheder og interesser, at udviklingshjælp kommer disse grupper til gode, og at den hjælp, der

gives, ikke i sig selv fører til overtrædelser og brud på rettigheder.

Det betyder, at der skal arbejdes med lovgivning, politik, administrativ praksis og kulturelle

normer, som medfører diskrimination og fastholder mænd og kvinder i fattigdom. Det kan ske

gennem fortalervirksomhed, dialog, kompetenceopbygning af statsinstitutioner osv.

Man skal arbejde med at styrke mænd og kvinders demokratiske stemme, så de kan deltage

og blive hørt i væsentlige beslutningsfora og i andre politiske processer. Det gøres via bevidstgørelse,

styrkelse af netværk og undervisning i menneskerettigheder og medborgerskab.

Fordelingen af ressourcer og goder i et samfund er en politisk proces. I mange lande er de fattige

lukket ude, og korruption dræner de nationale ressourcer. Skønt formelle rettigheder ikke

udrydder fattigdom, så har de den fordel, at de giver dem, der er ekskluderede fra den politiske

proces, juridiske midler til at holde deres regeringer ansvarlige.

Rettighedsbaseret udvikling og de juridiske menneskerettighedsstandarder er en central

ramme, som borgere, civilsamfundet og donorer kan bruge til at stille deres regeringer til ansvar.

Bevidst heden om, at man har rettigheder, og at ens regering har en forpligtelse til at leve op til

disse rettigheder, kan motivere og legitimere de fattigstes krav.

Et stærkt og aktivt medborgerskab, der holder regeringer ansvarlige og åbne, er endnu mere

vigtigt, når de enkelte lande fremover vil skulle modtage mere budgetstøtte.

aNBeFaliNger

¡ dansk udviklingshjælp skal som overordnet mål både reducere fattigdom og respektere

menneskerettigheder.

prioritet

¡ dansk udviklingshjælp skal promovere og beskytte borgernes og civilsamfundets rammebetingelser

for at kunne holde deres regeringer ansvarlige. det skal prioriteres og måles i

både bilateral og multilateral udviklingshjælp.

¡ dansk udviklingshjælp skal ”mainstreame” menneskerettigheder inden for alle områder.

Menneskerettigheder er også økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder såsom retten

til mad.

For yderliGere oplysninGer kontakt

Rådgiver Demokrati, rettigheder og god regeringsførelse, Carol Rask,

mobil 29 70 06 35 i ras@dca.dk


creligion

og udvikling

hænger sammen

Ingen identitet uden religion. Det er virkeligheden i de fleste af de lande og samfund, hvor Danmark

yder bistand. En virkelighed, som ofte overses, når vi fra vestlige, sekulariserede samfund

indgår partnerskab med udviklingslande.

Med en udviklingspolitisk diskurs, der i stigende grad går fra passiv service hen imod en aktiv

rettighedstilgang, øges opmærksomheden på vigtigheden af lokal mobilisering, myndiggørelse,

selvværds- og fællesskabsfølelse, håb, mod og identitet.

Alt sammen områder og begreber, hvor religion spiller en afgørende rolle i de fleste udviklingslande.

Udvikling kræver derfor viden om og dialog med de religiøse samfund.

Religion kan både være en del af problemet og en del af løsningen. Den bedste måde at bekæmpe

religiøs fanatisme er at støtte demokratiske og moderate religiøse bevægelser. Om det bliver det

ene eller det andet, afhænger ikke mindst af, hvilken tilgang vi som partnere anlægger: Siden

terrorangrebet i USA 9/11 er religion i udviklingslande overvejende blevet anskuet som mulig

kilde til isolation, ekstremisme og undertrykkelse.

Den tilgang risikerer meget nemt at blive en selvopfyldende profeti. En aktiv inddragelse af de

religiøse samfund og adgang for dem til at spille en relevant rolle i udviklingsindsatser kan derimod

forløse det stærke, positive forandringspotentiale, som religion rummer. Det har vi eksempelvis

set i Sydafrika, Myanmar/Burma, DDR, Rwanda, Egypten og Brasilien. Det skal ske i et ligeværdigt

samarbejde i det offentlige rum, hvor alle må underlægge sig fælles krav om åbenhed

og gennemskuelighed og stå til ansvar for holdninger og handlinger.

Dér, hvor det udfolder sig, og religiøse samfund og aktører aktivt inddrages og spiller en rolle, har

de ofte en komparativ fordel igennem en stærk, decentral tilstedeværelse, adgang, netværk og

lokalkendskab, samt troværdighed blandt de fattige, og en autoritet og et institutionelt netværk

for advocacy lokalt, regionalt og globalt.

aNBeFaliNger

¡ kontekstanalyser kvalificeres med en obligatorisk indsigt i et lands religiøse forhold.

¡ samarbejdsvillige religiøse aktører inddrages strategisk i udviklingsindsatser.

¡ danida tager diskussionen om sammenhæng imellem religion og udvikling op.

For yderliGere oplysninGer kontakt

Regional koordinator for Asien og rådgiver på kirke og udvikling, Jørgen Thomsen

mobil 29 70 06 27 i jth@dca.dk

prioritet


dkatastrofearbejdet

skal koordineres bedre

og involvere lokale kræfter

FKN/ACT Alliancen (Folkekirkens Nødhjælps internationale netværk) har været med til at reagere

hurtigt på de seneste katastrofer: Haiti, Pakistan og tørken på Afrikas Horn, hvor hundredvis

af katastrofeorganisationer er til stede. Koordinationen i mange store katastrofer besværliggøres

blandt andet af mange mindre erfarne organisationer, som ikke arbejder efter de

humanitære principper (Code of Conduct), ikke følger eksisterende anerkendte minimumstandarder

for katastrofearbejde (som udfoldet i SPHERE manualen) eller retningslinjerne for en obligatorisk

involvering af lokalbefolkningen og lokale partner som f.eks. Humanitarian Accountability

Partnership (HAP).

En HAP certificering sikrer, at en organisation har en tæt dialog med lokale kræfter, koordinerer

sin humanitære indsats med FN-systemet og har styr på sine finanser. HAP kræver bl.a., at

lokal befolkningen får at vide, hvor mange penge, der er bevilget til hvad og hvorfor. HAP fordrer

også, at lokalbefolkningen kan klage, hvis katastrofearbejdet ikke gøres godt nok. Danmark kan

bidrage til en bedre koordination i større katastrofer ved bevidst at prioritere sin støtte gennem

humanitære organisationer, der kan dokumentere, at de lever op til ovenstående eller tilsvarende

principper og standarder for professionelt udført humanitært arbejde.

aNBeFaliNger

¡ dansk humanitær støtte kanaliseres primært gennem humanitære organisationer, der

kan dokumentere, at de lever op til Code of Conduct, spHere og Hap - eller tilsvarende

principper og standarder for professionelt udført humanitært arbejde.

¡ danidas rapportering og administrative krav effektiviseres.

¡ Undgå dobbeltrapportering. rapporteringsmekanismer så som Hap, eCHo audit, danida

reviews mv. skal samtænkes.

For yderliGere oplysninGer kontakt

Katastrofechef, Lisa Henry

mobil 29 61 99 04 i lih@dca.dk

prioritet

More magazines by this user
Similar magazines