Tipping Points side 23 - ADHD: Foreningen

adhd.dk

Tipping Points side 23 - ADHD: Foreningen

nummer 6 | december 2009 | ADHD-foreningen

TEMA: Unge med ADHD side 4

Tipping Points side 23


LEDEREN

ANNONcETEgNiNg

Dansk Blad Service ApS

Vestergade 11 A, Postboks 16,

5540 Ullerslev, tlf. 70 70 12 25

info@danskbladservice.dk

– hvortil alle spørgsmål

vedr. annoncer bedes rettet

UDgivET Af

ADHD-foreningen

Rugårdsvej 101 . 5000 Odense C

Tlf.: 70 21 50 55 . Fax: 63 13 42 60

E-mail: info@adhd.dk . www.adhd.dk

KONTORTiD:

Mandag 10-15 - Tirsdag 11-15 - Onsdag lukket -

Torsdag 10-15 - Fredag 10-15

RÅDgivNiNg:

Telefon: Socialrådgiver Lotte Baun mandage og

onsdage kl. 15-18 på tlf. 53 11 21 68

fORMANDSKAB

Formand Jette Myglegaard

E-mail: formanden@adhd.dk

Næstformand Jan Høj Sørensen

ANSvARSHAvENDE REDAKTØR

Anne Worning

DAgLig REDAKTØR

Anja Jakobsen

Redaktionen modtager gerne artikler til bladet

på mail: redaktionen@adhd.dk

Artiklerne i bladet står for forfatternes egen

regning og udtrykker ikke nødvendigvis

redaktionens eller foreningens holdning.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere

i indsendt materiale og til at publicere

udvalgte artikler på ADHD-foreningens hjemmeside:

www.adhd.dk

TRyK

Glumsø Bogtrykkeri A/S

ISSN 1604-1186

Oplag: 5900

DEADLiNE for blad nr. 1/2010

15. januar 2010.

Udkommer februar

ADHD STÅR fOR

Attention Deficit Hyperactivity Disorder.

Diagnosen findes i det amerikanske

diagnosesystem DSM-IV. ADHD

indebærer, at der er afvigelser inden

for områderne opmærksomhed, aktivitet

og impulsivitet.

Informationer om foreningen –

se side 45.

Forsidefoto:

Glimt fra ADHD uge

39/2009

Foto: Søren Thomassen

nummer 6 | december 2009 | ADHD-foreningen

TEMA: Unge med ADHD side 4

Tipping Points side 21

ADHD 6_2009.indd 1 24/11/09 12.50

Jette Myglegaard,

formand

Kom nu!

Den nuværende finanskrise har fjernet endnu flere af de manuelle, industrielle

jobs. Jobs som ikke kræver længerevarende uddannelser. Vi ved,

at en stor del af de jobs, der forsvinder, ikke kommer igen i samme form.

Der vil komme nye jobs, men de vil have en anden karakter, og nogle af

dem vil kræve mere uddannelse. Vi påberåber os at være et videnssamfund,

og at vores børn og unge mennesker er den vigtigste ressource nu

og i fremtiden. Der ser ikke ud til at være nogen som helst sammenhæng

med dette udsagn og den virkelighed, der møder børn i folkeskolen, hvor

grundstenen lægges til lysten og incitamentet til at udnytte sine evner til

at deltage i vores fantastiske videnssamfund i fremtiden.

Mangfoldighed og diversitet er også smukke og værdiladede ord, når

det drejer sig om vores blomstrende børne- og ungeflok. Alligevel skal der

ikke megen ”forskellighed” til, før der straks er personale, klassekammerater

og andre forældre, der starter en øget og til dels kritisk opmærksomhed,

der hurtigt udvikler sig til, at barnet oplever sig anderledes og tilsidesat.

Her er der et kardinalpunkt, det at føle sig anderledes og ofte udenfor,

der kan blive afgørende for det fremtidige uddannelsesliv for et barn eller

en ung. Det er præcis her, vi skal være dygtigere. Når et barn undersøges,

og der i nogle tilfælde stilles en diagnose, træder lov om specialpædagogisk

støtte i værk. Som oftest henvises barnet til specialundervisning – det

er den vare, vi har på hylden! Fakta er, at udgifterne til specialundervisning

er steget med 60% på bare 7 år og 20% af udgifterne til folkeskolen

går til specialundervisning. Hvert 10. barn får specialundervisning!

Er det virkelig det, vi vil?

Hvis hvert 10. barn har brug for specialundervisning, har vi altså en

”normalskole” for 9 andre. Bliver det snart en ”normalskole” for 8 ud af

10? Og hvor langt vil vi gå?

Jeg siger ikke, at vi ikke skal have specialundervisning og heller ikke, at

der ikke skal være specialskoler. Det er der nogen, der har brug for, men

andre kunne måske tænkes at ville profitere af en differentieret undervisning,

ny organisering af klasserummet, anderledes klasserumsledelse

og holddannelser ud fra virkningsfulde principper. Måske kræver det tolærer

system, måske anderledes uddannelse af personale og måske noget

helt andet. Lov om special-pædagogisk støtte giver mulighed for andet

og bedre. Det er efter min bedste overbevisning ikke tilladt i et samfund,

der vil være et videnssamfund, at vi fortsætter med mere og mere af det

samme, som vi godt ved ikke virker.

Vi burde være klogere!

Og hver eneste gang et barn eller en ung eksluderes, opstår der sår på

sjælen, som er meget svære at hele, og som ikke tilskynder til mere uddannelse

for at blive en aktiv del af videns-samfundet.

I N D H O L D s f O r t e g N e L s e

TEMA: Unge med ADHD

ADHD og beskæftigelse.............................................4

Teen-ADHD ...........................................................................6

På vej ud ad døren ...........................................................8

ADHD og misbrug ........................................................10

Den svære overgang ..................................................19

Tipping Points .................................................................23

Billeder fra ADHD Ugen ...........................................12

ADHD interesse i Ikast ..............................................15

Direktørens klumme ..................................................17

Blandede bolcher ..........................................................27

Giv med hjertet ..............................................................29

Mindeord .............................................................................31

Glædelig jul ........................................................................33

GUU/GUA ............................................................................33

Lokalafdelinger ...............................................................35

ADHD-foreningen ........................................................45

3


4 TEMA: UNGE ADHD OG BESKÆFTIGELSE

… Jette Myglegaard

Formand, ADHD Foreningen

Vejen ud på arbejdsmarkedet kan være belagt

med mange forhindringer. For en del mennesker

med ADHD er det typiske dog, at det

ikke er det store problem at finde sig et job,

vanskelighederne består som oftest i at fastholde

jobbet.

Det, at forene beskæftigelse og ADHD,

kræver forståelse for, hvad ADHD er, både

for arbejdsgiver, for kolleger og også for det

enkelte menneske med ADHD.

En vigtig forudsætning for at tingene lykkes,

er, at der i situationen er fokus på, at med

ADHD i spil kan det være særdeles vanskeligt

at bevare opmærksomheden, fordi mange

mennesker med ADHD oplever verden som

andre oplever Københavns Hovedbanegård

i myldretid efter en lang, travl dag.

Mange unge og voksne med ADHD kommer

i kontakt med Jobcentret i forbindelse

med at skulle ud på arbejdsmarkedet. Også

her er det vigtigt, at personalet har viden om

ADHD og tilrettelægger indsatsen derefter.

Indkaldelser til møder bør være overskuelige,

sendes evt. som mail og gerne en reminder

lige op til mødet evt. på sms. Til selve mødet

er det en god idé at opfordre til have en ekstra

person (bisidder) med, som kan hjælpe med

at huske, og som kan bruges til at gennemgå

mødet med efterfølgende. En kort dagsorden

hjælper med at holde fokus. Alternativ

møderamme og mulighed for pauser er også

en god idé.

Det er vigtigt for mennesker med ADHD,

at de oplever, at der sker fremskridt. Det

ADHD og

beskæftigelse

behøver ikke være de store ting, men mennesker

omkring dem skal være i stand til at

sætte rammer for nye fremskridt. Oplevelsen

af at de bliver taget alvorligt, og oven i købet

bliver anerkendt for fremskridt, er en vigtig

forudsætning for et godt resultat.

Når det kommer til valg af arbejdsplads og

arbejdsopgaver, er det ofte en udfordring at

få afstemt forventningerne. Her handler det

om, at bevare drømme, starte et sted - og

igen tage ét skridt ad gangen.

Mennesker med ADHD er ligeså forskellige

som alle andre mennesker, og derfor er det

også vanskeligt at generalisere i forhold til

virksomheder og jobindhold. For mange er

det dog vigtigt, at der er struktur i dagligdagen,

at opgaverne er forudsigelige og at

der er en tydelighed af, hvad der skal ske, og

hvilke forventninger der er til netop dem i

forhold til opgaveløsningen.

Det kan derfor være en god idé at tænke

på dette forhold, når der søges job. I Jobcentrene

er der en stor optagethed af en bestemt

type virksomheder, når det gælder om at

skulle hjælpe mennesker i job – nemlig ”den

rummelige arbejdsplads”. En virksomhed,

hvor der er plads til at ”tale om tingene”, og

hvor der er stor fokus på involvering af den

nyansatte med afsat tid til ”hvordan går det

så, er der noget vi kan gøre”.

Mange, og ikke alle, mennesker med ADHD

har mere brug for korte, klare anvisninger af

opgaverne og en vished om at præcis sådan,

og ikke på andre måder, løses opgaven korrekt.

En del virksomheder har fuldstændig

klare koncepter for, hvordan opgaver udføres,

så man er sikker på, at opgaven er løst

fuldstændig ens, uanset hvilken medarbejder

der er på arbejde.

Bl.a. kan nævnes kæder som McDonald’s

og Aldi. Mange mennesker med ADHD trives

rigtig godt på sådanne arbejdspladser, hvor

usikkerhed om opgaveløsning og resultat

ikke eksisterer. For andre mennesker med

ADHD kan det have størst betydning at blive

udfordret kreativt hver eneste dag. Fælles

er, at det handler om, at der er viden og forståelse

i situationen, uanset om det er på

Jobcentret eller det er på arbejdspladsen.

Derfor er det altafgørende, at arbejdsgiveren

informeres om ADHD generelt og mere specifikt

ift. den kommende nye medarbejder.

Afdækning af, hvilken betydning ADHD har

for den konkrete opgaveløsning, og hvordan

der kan støttes i forhold til de vanskeligheder

der givetvis vil opstå.

Det er simpelthen så vigtigt, at disse ting

er afklaret og forstået af såvel arbejdsgiver

som det menneske med ADHD, der skal

påtage sig arbejdet. Det er forudsætningen

for, at der kan gribes ind, og at konflikter,

der ofte fører til ophør af arbejdsforholdet,

kan undgås.

I forbindelse med at arbejdet påbegyndes,

er det en god idé at undersøge muligheden

for en mentor på arbejdspladsen, der kan yde

støtte til den nye medarbejder. Mentorordningen

er tidsbegrænset, men kan afløses af

ordningen ”støtte til handicappede i erhverv”,

hvor en medarbejder med en funktionsnedsættelse

kan få støtte på arbejdspladsen bl.a.

til tilrettelæggelse af arbejdet.


TEMA: UNGE ADHD OG BESKÆFTIGELSE

Mange mennesker med ADHD oplever verden, som andre oplever Københavns

Hovedbanegård i myldretid efter en lang, travl dag.

5


6 TEMA: UNGE TEEN-ADHD

teen-ADHD

Af Jenny Bohr

Foto: Modelfoto

På vej

Det var med stor forventning og spænding,

at jeg i år drog af sted til ADHD-foreningens

konference på Nyborg Strand. Det var ikke

første gang, jeg skulle af sted, og det var

heller ikke første gang, jeg skulle holde en

workshop på konferencen. Men i år var jeg

ikke alene om min workshop, i år var jeg med

nogen, og det var spændende. Efter nogle

rigtig svære pubertetsår, havde min datter

på 16 meddelt, at hun godt ville holde en

workshop sammen med mig om pubertet

og alt det, der kan gå galt, især måske hvis

man har ADHD. Altså alt det vi havde været

igennem de sidste år. Så det var med stor

forventning og spænding jeg kørte af sted.

Jeg lod tanker flyve bagud, til for to år

siden – september 2007, håbløst! Og dog

- jeg huskede en stund i solen på terrassen,

hvor min datter spurgte mig ”Mor, hvad er

karma?” og da jeg havde forklaret hende, at

de der tror på karma, mener, at det, der sker

én i livet, er ”tilbagebetaling” for éns handlinger

i tidligere liv. Så sagde hun efter en kort

pause: ”Så må du ha’ lavet rigtig meget lort!”

Jeg kiggede undrende på hende og spurgte,

hvad hun mente, og hun svarede: ”jo for du

har jo fået mig!”

Jeg tror ikke på karma, men jeg tror på

min datter og blev overvældet af hendes

skyldfølelse, sådan skulle hun ikke tænke.

Hun er jo en glæde og en gave.

Men hun havde set noget. Hun havde

set, at jeg ikke magtede hende, hun var for

stor en opgave for mig! Jeg formåede simpelthen

ikke at give hende det, hun havde

brug for. Det var den største sorg af dem

alle og en svær erkendelse. Jeg kunne ikke

være hendes pædagog, men kun hendes mor,

og den opgave synes jeg ikke, jeg løftede

særlig godt. Stakkels barn, hvordan skulle

det nogen sinde gå?

forventningsfælden

Som forældre til børn og senere teenagere

med ADHD, sker der noget med os. Den konstante

forventning om, og forberedelse på at

noget går galt, gør noget ved os. Og værst

af alt, det gør noget ved de forventninger,

vi har til vores barn.

Det er som om, at det, der går galt, fuldstændig

overskygger det gode. At vi, når vi

går igennem de dårlige tider, glemmer de

gode, og når de gode stunder er der, kan vi

slet ikke se dem, fordi vi venter de dårlige. Det

kan let blive skruen uden ende, for når man

forventer, at ting går galt, så er man allerede

godt på vej til at de gør det. Vi kommer let til

at sidde fast i en slags ”forventningsfælde”.

Netop vores samtale om karma, i solen

på terrassen, var en af de gode stunder, en

af de stunder, der understregede, at jeg jo

ikke havde mistet hende, at alt det der skete,

ikke var udtryk for, at der var noget galt med

”os”, men simpelthen udtryk for, hvor svært

hun havde det. Det havde hun brug for, at

jeg anerkendte og huskede. Hun havde brug

for, at jeg rummede hende på godt og ondt

og ikke forfaldt til selvbebrejdelse om den

dårlige mor jeg var. Det skulle hun ikke også

have på sig.

Selvom det kan være svært at se, så ved

jeg jo, at hun gør det godt, hvis hun kan! Når

hun ikke kan, må jeg prøve at finde ud af,

hvad der kommer i vejen for hende, så jeg

kan hjælpe. Og som teenager med ADHD er

det rigtig mange ting, der kan komme i vejen

for én. Når jeg møder forældre til teenagere

med ADHD, fortæller en del, at de gerne vil

vide, hvad der er ADHD, og hvad der ”bare”

er teenager, men sådan ser jeg det ikke – det


TEMA: UNGE TEEN-ADHD

Som hun selv udtrykte det ”et ordentligt

boost til selvtilliden”

at være teenager kan jo komme rigtig meget

i vejen for hvem som helst.

Min datter har ADHD, og det har hun altid

haft og vil altid have. Spørgsmålet er, hvor

store vanskeligheder hun har, og får med

det. Hun kan ikke deles op i, ”med og uden

ADHD.” Hun skal anerkendes, som den hun

er, både alt det hun er god til, men også med

en forståelse for, hvor svært det kan være

for hende.

Lys i mørket

Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at ”Det

er bedre at tænde et lille lys, end at forbande

mørket”.

Det var en af de ting, vi gjorde. Jeg forsøgte

helt bevidst at få vendt forventningsspiralen

og komme ud af fælden, ved simpelthen

at fokusere på de gode stunder, at fokusere

på de små fremskridt og så huske dem - også

midt i de voldsomme tilbageskridt.

For at huske det gode og holde fokus på

det, skrev jeg alle de gode stunder ned, både

små og store. Alle fremskridtene og de positive

oplevelser. Jeg lavede simpelthen en

”positivbog” og der blev flere og flere fyldte

sider. Når angsten og de negative forventninger

overtog mig, satte jeg mig og læste

i ”positivbogen” og prøvede helt bevidst, om

jeg kunne huske flere positive stunder. Vi gik

igennem meget, tro mig! Men vi fik vendt

det, vi fik vendt spiralen, og nu er der flere

positive end negative oplevelser. Vi er stadig

på vej, men det går fremad og allervigtigst:

det går i den rigtige retning.

Det var det, jeg håbede vi kunne bringe ud

til andre, det var målet med vores workshop.

At fortælle andre at det kan blive godt og

måske bringe håb til de håbløse og tænde

et lille lys i mørket.

Workshoppen

Det var med spænding hos os begge to i

tiden op til workshoppen. Min datter var

naturligvis nervøs, og jeg prøvede at skjule

alle mine bekymringer for hende, og hvordan

det ville gå.

Hvordan ville hun klare det?

Hvordan ville tilhørerne tage imod hende?

Og hvilken oplevelse ville det give hende?

Men alle mine bekymringer blev gjort til

skamme. Hun gjorde det fantastisk - min

smukke datter. Hold da op hvor var jeg stolt

og glad. Hun fik vist sig selv som den fantastiske

teenager med ADHD, hun er. Tilhørerne

tog utrolig godt imod, og gav hende en rigtig

god oplevelse. Som hun selv udtrykte det

”et ordentligt boost til selvtilliden”, og efterfølgende

fik vi adskillige tilkendegivelser fra

mennesker, der havde deltaget. Tilkendegivelser

der rørte os begge dybt, og som igen

er med til at skubbe os i den rigtige retning.

Tak for alle de smukke ord!

7


8 TEMA: UNGE PÅ VEJ UD AD DØREN

På vej ud

ad døren

Af Selma Sofia Bartholin

Foto: Modelfoto

Alarmen på min telefon begynder at ringe.

Jeg ved det er tegn til, at jeg skal begynde at

gøre mig klar til at gå ud ad døren. Jeg skal i

skole til tiden, så mit ur ringer en halv time

inden jeg skal smække min entredør bag

mig! Da jeg skal holde mig selv ud og mine

medstuderende og min kære underviser også

skal holde mig ud, så er det ret vigtigt, at jeg

kommer ud ad døren i så god tid, at jeg kan

nå, at gå mig en tur i meget raskt tempo og

helst 40 minutter!

Jeg rejser mig op fra stuegulvet og udskyder

alarmen, ikke noget med at slå den fra,

før jeg rent faktisk er kommet ud ad døren!

Gulvet flyder med pensler, som skal vaskes

inden jeg går hjemmefra. I dag har jeg i det

mindste husket, både at trække i malertøjet

og at brede voksdugen ud over det afhøvlede

stuegulv. Jeg er i gang med hele tre lærreder,

og det kan virkelig ses på antallet af pensler

og mængden af maling på mine hænder

og arme - formentlig også i mit ansigt og

i mit hår.

“Koncentration, Sofia!” siger jeg højt til

mig selv og kommanderer mig selv ud i køkkenet

med penslerne. Ved siden af vasken

står også skålen fra min havregrød - den kan

jeg da lige vaske op, nu når jeg alligevel står

med det varme vand.

Alarmen går igen! Er der allerede gået ti

minutter! Jeg tørrer hænderne af i bukserne

og udskyder alarmen for anden gang.

Pakke anatomibøger. Mens jeg står med

mit anatomiatlas kommer jeg i tanke om de

noter, jeg skrev i sidste uge, de ligger inde i

soveværelset. Inde i soveværelset - ej sengen

er jo ikke blevet redt! Den kan jeg lige ordne.

Alarmen ringer for tredje gang!!

“Sofia, koncentration... det var noterne

du skulle hente!” Nu er kommandostemmen

lidt mere anstrengt, og jeg kan ikke lade

være med at sukke opgivende af mig selv.

Noterne kommer i tasken - alle bøgerne er

i tasken. Tjekker om medicinen er i tasken.

Madpakken - Ej den havde jeg jo lige glemt.

Går ud i køkkenet.

“Ej Sofia, fokus... det var lige de der pensler

du kom fra!” Min stemme er meget streng,

og penslerne bliver hurtigt vasket og lagt til

tørre. Vand ud over hele køkkenbordet - hvor

kom det nu fra, nå pyt. Tørrer hurtigt bordet

af. Den karklud trænger til at blive skiftet.

Alarmen ringer for fjerde gang... Nu er der

faktisk gået en halv time, og jeg skulle have

været ude af døren på nuværende tidspunkt.

“Sofia!!” Jeg trækker vejret dybt, men undlader

at sige alle bebrejdelserne højt... de

bliver bare til en tung følelse af afmagt - hvor

svært kan det egentlig være at komme ud af

døren... jeg vågner jo alligevel altid mindst to

en halv time INDEN mit ur fortæller mig, at

jeg skal gøre mig klar til, at komme af sted!

Går ud i entreen. Jakke på. Sko på - mangler

en sko! Hvor i alverden har jeg dog sat den?

Opgiver at finde den venstre sko, vælger

nogle andre sko.

Alarmen ringer for femte gang... jeg orker

ikke engang at sukke af mig selv! Rygsæk

på - tjekker igen, at jeg har husket medicin.

Klapper på den ene lomme - har pung med.

Ryster den anden lomme- har nøgler med.


TEMA: UNGE PÅ VEJ UD AD DØREN

Klapper på den tredje lomme- har glemt

min telefon - Hvor har jeg lagt min telefon?

Ligger ikke på stuegulvet. Ligger ikke på sengen.

Ligger ikke på toilettet. Ligger ikke på

køkkenbordet. Måske ligger den nede i kassen

med maling - nej, det gjorde den ikke.

Alarmen ringer for sjette gang! Stress,

jeg har været for længe om at komme af

sted. Hvor i alverden ligger den henne, jeg

kan jo høre den! Den ligger i køleskabet ved

siden af madpakken!! Hvordan er den kommet

der ind??

Smækker døren bag mig. Stress, dårlig

samvittighed, irriteret - virkelig træt af mig

selv! Kommer i skole til tiden, men har slet

ikke nået min gåtur og lige nu - oven i al

følelseskaoset, har jeg endnu mere brug for

gåturen. Sød medstuderende peger på mine

bukser og mit ansigt. Jeg har glemt at skifte

tøj og se mig i spejlet. Har maling ud over

det hele. Hun griner og giver mig et kæmpe

knus - var ikke helt forberedt på den fysiske

kontakt - lige ved at flå hoved af hende, men

begynder at græde i stedet for.

Hun er heldigvis vant til mig, det er hele

min klasse og alle mine undervisere. For jeg

har fortalt dem om min ADHD. De har lært at

abstrahere fra mine ustabile følelser, impulsive

indskydelser og rastløse - urolige rokken

rundt på stolen. De er endda blevet så vant til

mig, at de ikke længere lader sig irritere eller

distrahere af, at jeg indimellem kommer på

tværs med en underviser, afbryder og skifter

emne, skal have skemaet forklaret elleve

gange, bliver utålmodig og forlader lokalet,

ligger på gulvet, tegner ud over deres noter,

står på stolene eller går hen over bordene.

osv. osv. os...

De har vænnet sig til det, de synes endda

det er lidt rart (siger de!) og jeg kan heldigvis

også grine af mig selv, for jeg kommer jo temmelig

ofte til at stå i en eller anden virkelig

komisk situation at leve ADHD.

For de er jo ikke mig! Jeg er sammen med

mig selv 24 timer i døgnet alle årets dage -

og man kan altså godt blive temmelig træt

af sig selv, når man hele tiden - uanset hvor

umage man gør sig, og i hvor god tid man

begynder - ender med at “tegne uden for

stregerne”...

“Koncentration,

Sofia!” siger jeg højt

til mig selv

Modelfoto

Selma Sofia Bartholin, er kunstner og fotograf

– og diagnosticeret med ADHD. Hun

har lavet en fotoserie: ”My ADHD Life”,

eller som hun også selv kalder det: ”et selvobserveringsprojekt”,

som venligst er udlånt

til ADHD-foreningen.

9


10 TEMA: UNGE ADHD OG MISBRUG

Psykolog Silas Charlotte

Houlberg og speciallæge

Mie Bonde arbejder på

Stofrådgivningen, som

er en selvejende privat

klinik i København, der

behandler unge mellem

13 og 25 år med misbrug.

På dette års konference,

Livsfaser, holdt

de sammen et oplæg

om deres arbejde, som

også hjælper unge med

ADHD.

ADHD og

misbrug

Af Tine Hedegaard,

konsulent i ADHD-foreningen

Foto: Søren Thomassen

Misbrug kan være mange ting, fx kan mad,

sport, spil, kaffe og stoffer misbruges. Man

har et misbrug, når ens behov griber ind i

hverdagen, og man er villig til at gøre noget

ekstraordinært for at få fat på sit stof. Hos

Stofrådgivningen ser man misbrug som et

tegn på, at der er ting i den unges liv, som

ikke fungerer. Man arbejder derfor både med

misbruget, og de øvrige problemer i den

unges liv. Tværfagligheden er en vigtig del af

tilbuddet til de unge. Teamet består, udover

læger og psykologer, af socialrådgivere og

pædagoger, som sørger for, at alle praktiske

omstændigheder er på plads. Fx skal der være

taget hånd om boligsituationen, uddannelse,

job og forsørgelse, før misbrugsbehandlingen

kan være succesfuld.

En anden ting, som kan være medvirkende

årsag til misbrug, er ADHD. Man ved fra studier,

at der er en øget risiko for misbrug ved

ADHD, og andre studier har vist, at en tidlig

diagnosticering og behandling mindsker denne

risiko. I Stofrådgivningen er man opmærk-


TEMA: UNGE ADHD OG MISBRUG

somme på en række tegn, som kan tyde på en

ADHD. Tegnene kan fx være tidlig rusmiddelstart,

problemer i skolen, humørsvingninger,

opmærksomhedsproblemer, aggressivitet og

vold. Et andet tegn er, manglende udvikling

i behandlingen, selvom den unge udviser

stor samarbejdsvilje. Man bruger desuden

forskellige tests og screeningsredskaber

til at pege på mulig ADHD. Når ADHD skal

diagnosticeres under et misbrug, tager man

udgangspunkt i historien fra før misbruget

startede og fra pauserne i misbruget. Man

kigger på familien og er opmærksom på, at

misbrug kan forværre og forstærke ADHD

symptomerne.

Halvdelen af brugerne på Stofrådgivningen

har ADHD, og der er lige så mange piger

som drenge i ADHD gruppen. Man behandler

de unge med Ritalin, selvom man ved, at

nogle vil forsøge at misbruge det. Man sørger

derfor for grundig information om medicinen

og løbende finjustering. Nogle oplever, at

medicinen gør dem skæv, fordi den ro, som

de oplever i hovedet, virker helt forkert.

Hash er meget udbredt. ”Det ryger jo alle”,

siger mange om hash, og noget tyder i hvert

fald på, at mange unge mennesker har prøvet

hash, og at det er blevet meget almindeligt.

Der er generelt sket en stor stigning i

antallet af danskere, som har prøvet stoffer,

men langt fra alle får et misbrug. Proble-

met opstår for de unge, som ikke kan slippe

hashen eller andre stoffer igen. Ecstasy piller

er også meget udbredte, men de unge, som

tænker sig om, tager ikke pillerne, fordi der

kan være rigtigt meget forskelligt i. Generelt

kan man tale om ”uppers” som er opkvikkende

feststoffer og ”downers”, som virker

bedøvende og sløvende. Alkohol er et andet

stof, som er vigtigt at nævne. Man glemmer

nogle gange at tale med de unge om alkohol,

selvom alkohol og afhængighed er noget af

det værste. Og unge i Danmark drikker mere

alkohol end unge i resten af Europa.

Når man tager stoffer eller drikker alkohol,

sender hjernens belønningscenter dopamin

Modelfoto

ud. Dopamin er et stof, som man mangler,

når man fx er træt og når man har ADHD.

Har man ADHD er man ofte nødt til at tage

dobbelt så stor dosis stoffer, for at få en

rus, men oplever de unge med ADHD, at

stofferne får dem til at føle sig skarpere og

klarere i hjernen.

Mange gange handler stofmisbruget om,

at de prøver at tage vare på sig selv. De forsøger

at skabe større sammenhæng i deres

liv, og stofferne hjælper dem til at kunne leve

op til omverdenens forventninger. Derfor kan

det også være svært for de unge at slippe

stofferne igen.

Læs mere på www.stofraadgivningen.dk

11


12 ADHD UGEN

Fredrik Bendix Christiansen havde taget T-shirts med til sin klasse på Egedal gymnasium

6B i gilleleje

”Min søn og jeg startede ADHD-ugen med at holde et foredrag for hans klassekammerater

i 6.B, om hvordan det er for ham at have ADHD. Vi havde lavet plancher, store fotokopier

af billeder & ”adhd-kanelsnegle” . Vi havde hans kugledyne, hans piller, hans huskelister og

alting med. Og vi lavede et ret godt stunt med en afslapningsøvelse og noget ”knitreslik”,

for at give dem fornemmelsen af uro i kroppen. Eleverne havde mange gode spørgsmål, og

udviste fordomsfri interesse og oprigtig nysgerrighed for emnet. Da vi fortalte, at vi havde

”Koncentration tak” t-shirts til alle interesserede (vi havde dem selv på), var vi ved at blive

løbet over ende. De aftalte at de ville bruge deres t-shirts til noget fodbold-cup til jul, og

kaldte sig for ”ADHD-holdet!” Min søn blev naturligvis rigtig glad for opbakningen, og det

gjorde jeg naturligvis også.”

Med venlig hilsen Mette Ziemendorf Ringsted

ADHD udstilling på

Tønder Bibliotek

ADHD

ugen

2009


ADHD UGEN

Vores mål for ADHD ugen var 98 lokale aktiviteter,

og det mål blev mere end nået.

31 steder i landet blev der holdt OP PÅ MÆLKE-

KASSEN, på 80 skoler blev der læst op af ”Wilbur

– en møgunge”, 17 Føtex-butikker fik besøg af

en lokalafdeling, som delte materialer ud og 4

biblioteker lavede udstillinger om ADHD. Mange

steder blev der solgt smykker, skrabelodder, lagt

materialer ud på biblioteker og klinikker, holdt

foredrag og i det hele taget sat fokus på ADHD.

ADHD ugen er en succes takket været det store

lokale engagement og hårde arbejde.

Tak til alle jer, som gjorde ADHD ugen til noget

særligt.

OP PÅ MÆLKEKASSEN i Nykøbing Sjælland

Lokalafdelingen har infostand

i Føtex i Ringsted

13


ADHD-INTERSSSE I IKAST

ADHD-interesse i Ikast

sprænger alle rammer

Tekst og foto af Niels Thue Krarup

Da klokken slog 19 på Vestre Skole en aften,

måtte Bente Isaksen, Ikast, væbne sig med

tålmodighed. Et stort ur, som hun havde

medbragt, skulle hjælpe alle i Vestre Skoles

store sal med at holde tiden, for punktlighed

er nemlig et problem for en stor del af dem,

som mødet handlede om: Personer, hvis liv

præges af svigtende koncentration og forstyrrende

hyperaktivitet. Men det var ikke

muligt at begynde foredrag og fortælling

præcist, for selv om salen var næsten fyldt,

var der stadig kø i skolegården.

For gruppen, som her debuterer med

et arrangement, ville det have været flot,

hvis der kom 75, men vi bliver fem gange

så mange, sagde Bente Isaksen, mens hun

holdt øje med at bagtroppen kom ind – et

syn, der ville gøre enhver vælgermødearrangør

misundelig. I går måtte vi begynde

at fortælle folk, der ville sikre sig en billet, at

der ikke var flere ledige stole, tilføjede den

overvældede initiativtager, som efter sin velkomst

gav ordet til sygeplejerske og terapeut

Trish Nymark fra Snejbjerg, som tog mødets

deltagere med på en hurtig faktatur igennem

150 års forskning frem imod den diagnose,

som nu hedder ADHD. I en børnehave kan

leg give ret frie rammer for de børn, som må

leve med det, som vi tidligere kaldte DAMP.

Men når de så kommer i skole, har de svært

ved at sidde stille og høre efter, sagde den

erfarne konsulent.

Uge 39 blev der afholdt ADHD-uge kloden

rundt. I Danmark var der bl.a. en høring på

Christiansborg, og Ikast-folkene var med i

en demonstration på torvet i Herning. I Frivillig-centret

er vi ved at få gang i aftener for

18-23-årige med ADHD, hvor deres pårørende

samtidig mødes i en anden gruppe. Men vi vil

også have aktiviteter i gang i Ikast, fortæller

Bente Isaksen. Det massive fremmøde i aftes

er naturligvis et klart bevis for behovet.

Efter terapeutens fakta var der mange

følelser, da den 20-årige Jonas Engedal fra

Herning fortalte sin historie. Om at være et

uroligt barn. Om at have svært ved at holde

fast på venner og kun blive inviteret med til

børnefødselsdag én eneste gang. Om manglende

evne til at overskue sin økonomi, eller

få og holde fast på et job. Og om at få ADHD-

diagnosen som en forklaring på, hvorfor livet

let bliver noget rod – også selv om medicin

nu hjælper en hel del. Fordi ADHD-personligheden

er stærkt arvelig, regner Jonas med,

at hans far har de samme kemiske mangler

i hjernen som han selv døjer med. Derfor har

han lettere ved at bære over med, at far ikke

magtede at vise ham en rimelig omsorg, da

han var dreng.

I en pause afleverede deltagerne et par

skålfulde skriftlige spørgsmål om ADHD

årsag, behandling, konsekvenser, osv. – til

de to talere. Kun en lille snes stykker nåede

at blive besvaret inden mødet blev rundet

af klokken 21.

Forsamlingens voldsomme spørgelyst

plus mange positive kommentarer er den

bedste opfordring til at følge succes’en op,

konkluderer Bente Isaksen. Hun skal nu i gang

med at vurdere, hvad foreningens frivilliggruppe

bedst kan bruge sine kræfter på.

Noget tyder på, at der lige nu er størst behov

for et møde, som specielt er for pædagoger

og andre professionelle, der arbejder med

mennesker med ADHD.

15


DIREKTØRENS KLUMME

foto: Søren Thomassen

Direktørens klumme

Af Anne Worning

Tipping points

Overskriften hentyder til det engelske

begreb, hvor der i unge menneskers liv opstår

”knækpunkter”, som er afgørende for, om

deres udvikling går i positiv eller negativ/

kriminel retning. Begrebet var i fokus, da jeg

forleden holdt oplæg for socialrådgiverne i

Kriminalforsorgen. De arbejder i fængsler,

pensioner og i den frie kriminalforsorg. De

arbejder med klienter, der har fået en ADHD

diagnose, eller som fremviser symptomer på

opmærksomhedsforstyrrelse og impulsiv

adfærd, der kunne tyde på ADHD.

Tallene taler deres tydelige sprog. 30-50%

af alle børn med ADHD har som unge og

voksne været involveret i kriminalitet, haft

kontakt med politiet, været arresteret eller

er blevet dømt. 1/3 af de indsatte i fængslerne

har symptomer på ADHD, viser en norsk

undersøgelse. 50% af de unge, der venter

på at komme for en dommer, har en psykisk

lidelse og 30 % af de dømte har psykisk

lidelse. Der er altså gode grunde til at diskutere,

både hvordan vi forebygger kriminel

adfærd og til at formulere forslag til, hvordan

strafformerne indrettes med henblik på at

minimere yderligere skader for mennesker,

der i forvejen har ADHD at slås med.

Der har ikke hidtil været nogen særlig

fokus på mennesker med ADHD og retssystemet

i Danmark. Først i forbindelse med

satsaftalen for 2008 er der afsat midler til

screeningsforsøg i fængslerne. Men der er

nok af temaer at tage fat i, der kan lægge op

til fremtidige undersøgelser og aktiviteter.

Der er problemer med manglende anerkendelse

af ADHD diagnosen i Kriminalforsorgen,

og det kan være vanskeligt at lave

en korrekt udredning for mennesker med

meget lille netværk.

Større opmærksomhed på ADHD hos politi,

anklagemyndighed, forsvarsadvokater og

dommere kan få betydning for muligheden

for senere tiltalefrafald/domfældelse.

Ikke alle mennesker med ADHD får foretaget

en mentalundersøgelse. En sådan

undersøgelse kan få betydning for retssagens

udfald.

Mennesker med psykisk lidelse kan idømmes

behandlingsdom. Er denne form at

foretrække for en fængselsdom og hvad er

konsekvenserne?

Hvordan profiterer/skader almindelige

fængselsophold mennesker med ADHD. Bør

der indrettes særlige afdelinger i fængslerne

for den gruppe?

Hvilken type behandlingsindsats bør kriminalforsorgen

tilbyde?

Mennesker med ADHD er forskellige - har

man set én, har man bare set én. Det kan

derfor være vanskeligt at generalisere på

baggrund af ovenstående temaer.

Men der er ingen tvivl om, at hvis vidensniveauet

om ADHD hos de faggrupper, der

pågriber og tilrettelægger en strafferetlig

proces, var højere, kunne nogle af de senere

uheldige konsekvenser ved fængselsophold

minimeres. Mennesker med ADHD har ofte

lavt selvværd og svært ved at opretholde

givende personlige relationer. Det er en af

forklaringerne på, hvorfor de bliver kriminelle.

Lavt selvværd øger risikoen for at blive forført

og lokket af ledere af grupper, der har overblik

til at kunne tilrettelægge en kriminel indsats.

Sætter man mennesker med lavt selvværd og

svagt netværk i fængsel, kan det godt være,

at de let tilpasser sig fængslets rutine. Men

konsekvenserne for deres fremtid kan være

skræmmende. Fængsler er udklækningsanstalter

for fremtidige kriminelle.

Set i det lys, bør der udvikles en række

særlige indsatser for de store grupper mennesker

med ADHD, der havner i det strafferetlige

system.

17


TEMA UNGE: DEN SVÆRE OVERGANG

Artiklen har tidligere været

bragt i Social Fokus, august

2009, og venligst udlånt til

ADHD-foreningen

Af Sanne Bertram, Servicestyrelsen

Snitflader vil altid udgøre et potentielt problem.

Men man kan gøre noget ved vanskelighederne!

Det mener afdelingschef Tina

Lyhne, Kolding Kommune. Kommunen har

satset meget på at skabe en ordentlig overgang

for unge med handicap, der fylder 18 år.

18-års-dagen er som bekendt ikke en

almindelig fødselsdag. Her bliver den unge

myndig, og nye rettigheder og pligter kommer

til.

Den svære overgang

Unge, der har et handicap, skal i tilgift

have hjælp efter andre paragraffer, og deres

sag skal administreres af nye mennesker. Og

det skift kan være en stor udfordring for alle

involverede.

For de unge selv og deres forældre kan

skiftet være forbundet med usikkerhed og

bekymring for vilkår og rettigheder, og nogle

kan have oplevelsen af at skulle starte forfra

i systemet. Men for fagpersonerne er

situationen heller ikke nem. Selvom man

er inden for samme kommune, måske også

samme forvaltning, foregår vidensdeling

sjældent automatisk, og der kan være forskellige

forventninger til niveauet for en god

sagsoverdragelse.

ingen overgang

Men det er muligt at gøre noget ved vanskelighederne.

Det er erfaringen i Kolding

Kommune, hvor man har været med i Servicestyrelsens

projekt, Den koordinerende

sagsbehandler på handicapområdet, og haft

særligt fokus på overgangen ved det 18. år

for unge med handicap.

”Problemet med overgangen er, at der

ikke er nogen overgang! Den skal etableres.

Det kræver, at snitfladerne mellem børne- og

voksenrådgiverne, som vi kalder dem her,

struktureres. Jobcentret er ofte også involveret,”

fortæller afdelingschef Tina Lyhne.

Hun er leder for alle handicaprådgiverne, og

umiddelbart kunne man jo tro, som hun siger,

19


TEMA UNGE: DEN SVÆRE OVERGANG

at det gjorde sagsoverdragelsen nemmere.

”Men det hjælper ikke, at man bogstaveligt

talt bor dør om dør, hvis man ikke har nogle

samarbejdsaftaler,” pointerer hun.

Det har man så fået nu. I første omgang

holdt man samarbejdsmøder for at aftale elementerne

i sagsoverdragelsen. Udfordringen

var, at de, der skulle overtage en borgersag,

naturligt nok så det som en gevinst at få en

velforberedt sag, hvor de ikke skulle indhente

alle informationer forfra, mens børnerådgiverne

i starten så overdragelsesarbejdet

som en ren ekstra opgave i en hverdag, der

i forvejen var presset nok.

”Men børnerådgiverne siger så også nu,

at det er en fordel for dem, at sagen bliver

overdraget ordentligt. For nu får de jo ikke

længere 14 mails bagefter fra familien, der

er frustreret over skiftet og ikke ved, hvem

de skal henvende sig til. Og de slipper for en

masse forespørgsler fra kollegerne i kommunen,”

forklarer afdelingschefen og fortæller,

at det også har hjulpet, at man ret

nøje har defineret, hvad børnerådgiverne

skal videregive.

”Vi blev enige om et oplysnings-niveau,

der var lidt lavere, end vi ideelt synes, det

skulle være. Men nu bliver det til gengæld

stort set overholdt, og vi behøver ikke at

bruge tid på at drøfte, om det nu er godt

nok eller ej.”

i faste rammer

Centrum i sagsoverdragelsen er et møde, der

er lagt i faste rammer med dagsorden, mødeleder

osv., så der aldrig er tvivl om, hvem har

ansvar for hvad. Først mødes de professionelle,

der er involveret i sagen, fx børnerådgiver,

voksenrådgiver, beskæftigelsesrådgiver og

UU-vejleder (dvs. fra Ungdommens Uddannelsesvejledning).

Umiddelbart bagefter

ankommer den unge og forældrene, og der

holdes et fælles møde om det fremtidige

samarbejde mellem kommunen og familien.

Den unge og forældrene bliver orienteret

om rettigheder, støttemuligheder osv. og

det bliver skrevet ned, præcis hvem familien

skal henvende sig til i forskellige situationer.

I dag er arbejdsgangene velindarbejdet, og

Tina Lyhne tøver ikke med at kalde projektet

en succes, som ikke mindst repræsenterer

store fordele for borgerne.

”Det er ganske vist ikke så nemt at måle

på, for borgerne skifter jo. De familier, der

mærker de nye rutiner, har - med ganske få

undtagelser - ikke prøvet andet og finder

det jo sikkert blot naturligt, at kommunen

sørger for at koordinere indsatsen før og

efter det 18. år! Men vi har reduceret omfan-

get af klager på dette område betragteligt,”

fortæller hun.

Ledelsesfokus

Dermed er den hellige grav dog ikke velforvaret;

i al fald ikke helt. Det skyldes ikke mindst

en del personaleudskiftning og et sagstal, der

ligger på 120 pr. sagsbehandler - og dermed

er alt for højt, vurderer Tina Lyhne.

De udfordringer har kun gjort det vigtigere,

at ledelsen vedvarende har givet projektet

opmærksomhed, så det ikke lige så

stille gled ud af synsfeltet.

”Ledelsen skal have fokus på det i lang tid,

for at sådan nogle nye rutiner og samarbejdsmåder

virkelig er implementeret. Det tager

et par år, vil jeg sige. Som altid handler det

om at forene procedurer og processer: Der

er nogle nye arbejdsgange, der skal følges.

Men der er jo også nogle mennesker, der ytrer

sig og påvirker det, der sker. Begge dele skal

fungere, for at man kan få et resultat, og man

kan ikke bare læne sig tilbage og tænke, at

nu kører det nok af sig selv.… Der skal følges

op på det, og det er en klar ledelsesopgave,”

understreger hun.

Og fokus på koordinering har koldingenserne

i mere end én henseende - faktisk helt

op på direktionsniveau. Parallelt med projektet

i handicapafdelingen er man i gang med

et nyt projekt i kommunen, Helhed på tværs,

som alle fra mellemlederniveau og opefter er

involveret i. I lighed med projekt Den koordinerende

sagsbehandler er det også her

tanken at fokusere på helhed i indsatsen og

et øget samarbejde internt i kommunen.

”Det betyder ikke, at vi har løst alle problemer.

Jeg tror, det er bureaukratiets vilkår,

at snit-flader - mellem mennesker, afdelinger

og sektorer - altid udgør et potentielt koordineringsproblem.

Men det er alles mål, at vi

gør det, der er bedst for borgeren, og når det

gælder overgangen fra barn til voksen, synes

jeg, vi har fundet en vej, siger Tina Lyhne.

Den koordinerende sagsbehandler

Den koordinerende sagsbehandler på

handicapområdet har siden 2007 været

en del af Indenrigs- og Socialministeriets

program ’Nye og nemmere veje’.

Projektet skal udvikle modeller for kommunernes

indsats over for personer med

handicap, så der skabes en helhedsorienteret

indsats med enklere adgang til

forvaltningen og øget retssikkerhed.

Modellerne er udviklet i samarbejde

med de fire kommuner, Kolding, Lyngby-

Taarbæk, Allerød og Odense. Servicestyrelsen

har gennemført projektet i

samarbejde med COWI og Socialt Udviklingscenter

SUS.

Styrelsen har lanceret et nyt website

om projektet. Hjemmesiden, der

indeholder en lang række koordinationsredskaber,

idéer mv., henvender sig

til kommunale ledere og sagsbehandlere

på handicapområdet.

http://koordinerende.servicestyrelsen.

dk/wm143340

21


tipping Points


24 TIPPING POINTS

Vær opmærksom på

‘tipping Points

Artiklen omhandler hvad

britisk politi har lært om

at begrænse sårbarheden

overfor antisocial og kriminel

opførsel hos unge med

ADHD.

Artiklen er tidligere bragt

i ’Attention’, CHADD, juni

2009, og er frit oversat til

dansk af ADHD-foreningen

Af Phillip Anderton og Stephen Brown

Ved du nok om den risiko dit barn med ADHD

har for at komme i problemer med kriminalitet?

Kender du de bedste metoder til at håndtere

den risiko?

Er du opmærksom på de mange ’Tipping

Point’ som dit barn møder i løbet af livet, som

du måske kan forberede ham eller hende på?

Hvad vil du gøre, hvis det hele går galt,

og du en dag modtager et telefonopkald

og ’goddag, det er politiet, vi har anholdt dit

barn’, er det du hører?

Banebrydende arbejde i England kan hjælpe

dig med at besvare de spørgsmål.

I 2003 blev vi, som betjente i Lancashire

distrikt, bedt om at se på nye måder til forebyggelse

af at unge kommer ud i kriminalitet.

Vores fokus blev hurtigt drejet hen mod

psykiske problemer og særligt mod ADHD.

Da vi fandt ud af at 5% af befolkningen, men

25% af indsatte i fængslerne har symptomer

ADHD, gik det op for os, at britisk politi

slet ikke var opmærksom på den påvirkning,

denne lidelse kan have på kriminalitet og

antisocial opførsel. Da vi først undersøgte

forholdene omkring ADHD, blev vi opmærksomme

på, at mennesker med ADHD har en

større risiko for at komme i kontakt med

det kriminal-juridiske system. Vi fandt ud

af, at i England:

• Har mennesker med ADHD dobbelt så

stor risiko for at begå kriminalitet

• Begår mennesker med ADHD tre gange

så mange forbrydelser som mennesker

uden ADHD

• Er mennesker med ADHD mere udsatte

overfor stofmisbrug.

• Er der større sandsynlighed for at mennesker

med ADHD begår selvmord.

En problemløsende tilgang

Der er mange veje ind i kriminalitet for mennesker

med ADHD. Vold og hærværk er dominerende

i gruppen, hvor lovovertræderen

typisk bliver opfordret af kammerater til at

begå forbrydelsen. Unge mennesker med

ADHD er dårlige til at vælge de rigtige venner.

De føler, at disse handlinger vil styrke

venskaberne og give dem mere personlig

anseelse. Der er næsten tre gange så stor

sandsynlighed for, at et menneske med

ADHD begår brandstiftelse, en forbrydelse

som giver umiddelbar tilfredsstillelse og

styrker anseelsen, da den unge og kammeraterne

bogstavelig talt kan se forbrydelsens

resultat med det samme.

Unge med ADHD har ofte meget lavt

selvværd, og når de møder afvisning eller

afstandtagen fra jævnaldrende, viser forskellige

studier, at de tyer til at ’hænge ud’ med

ældre, dysfunktionelle grupper eller bander.

Disse grupper tilbyder ofte mulighed for at

ryge og drikke, selvom man ikke er gammel

nok og generelt at opføre sig på ikke alderssvarende

måder. Hvis man er fuld, føler man

sig mere accepteret, ligesom misbrug af

andre ulovlige stoffer kan gøre det, men det

er ikke holdbart i længden. De fleste rykker

hurtigt videre til hårdere stoffer, impulsivt

eller på opfordring fra de ældre kammerater.

Den overgang til ’hårdere’ rusmidler foregår

beviseligt hurtigere for mennesker med

ADHD. Det samme gælder bevægelsen fra

bruger til misbruger, til total afhængighed.

Vi besluttede os for en problemløsende

tilgang for at hjælpe disse unge mennesker.

Nøgleudfordringen for aktørerne indenfor

det offentlige var at fokusere på at forbedre

mulighederne for mennesker med ADHD

generelt. Vi udfordrede vores partnere til at

forstå ADHD, og hvordan de kunne støtte

de unge mennesker med diagnosen. Vores

spørgsmål til dem var: forstår du som politimand/dommer/socialrådgiver,

hvad ADHD er,

og hvordan det påvirker et ungt menneske?

Vi uddannede alle vores medarbejdere, der

arbejdede med ungdomskriminalitet, i ADHD

og vi erfarede hurtigt, at det var en succes. En

ung mand, der var anklaget for butikstyveri

påstod, at det ikke var hans skyld, fordi han

havde ADHD. Normalt ville støttepersonen

ikke have udfordret denne påstand, men efter

sin uddannelse, var vedkommende i stand

til at gøre det. I rådgivningen sagde støttepersonen

til lovovertræderen, at hans ADHD

ikke var en undskyldning (det var en planlagt

lovovertrædelse og ikke en impulsiv), og at

han skulle erkende og tage ansvar for sine

handlinger. Da den unge mand kom tilbage

til sin anden session takkede han støttepersonen

og kommenterede, at vedkommende var

den første, der havde sat spørgsmålstegn ved

hans handlinger. Han stoppede med at begå

lovovertrædelser, fordi hans støtteperson

forstod hans betingelser og behov.

The Tipping Points

Vi forsatte med at udvikle vores arbejde med

fokus på begivenheder, der gør unge mennesker

med ADHD sårbare. Disse begivenheder

er beskrevet i Phillip Andertons bog ’The Tipping

Points’. Da vi startede havde vi meget

lidt viden, men gennem vores forbindelse

med CHADD* i USA og ADDISS** i England,

har vi haft kontakt med mange forældre og

* CHADD: (Children and Adults with

Attention Deficit/Hyperactivity Disorder

(USA))

** ADDISS: (The National Attention Deficit

Disorder Information and Support

Service (UK))


TIPPING POINTS

unge, og hørt deres livshistorier. Mange af

dem har været solstrålehistorier, men mange

har også – uden tvivl – været historier om

spildte liv. Vi tror på, at hvis vi arbejder ud

fra de unges perspektiv, kan vi forhindre, at

deres resultater bliver så ringe!

Tipping points’ er de tidspunkter i et ungt

menneskes liv, hvor den unge har en højere

risiko end andre for at fortsætte på en livsbane

med negative og skadelige resultater,

hvis en rettidig og passende intervention

ikke bliver udført.

Passende interventioner på disse kritiske

tidspunkter kan hjælpe med at styre den

unge i en mere positiv retning. Det er ikke

politiets ansvar at blande sig på alle disse

områder, men organisationer som CHADDs

lokalafdelinger kunne spille en afgørende

rolle. Da vi besøgte CHADD, blev vi overvældet

over kompetencen i afdelingerne og over

den støtte de tilbyder forældrene. Vi opfordrer

alle lokalafdelinger til at tage kontakt

til deres lokale politistation og tilbyde dem

undervisning i ADHD. Vores største succes

har været at fortælle om opmærksomhedsforstyrrelsen

og dermed få folk til at ændre

deres praksis. Det gør en overraskende stor

forskel, at en betjent er opmærksom på, at

Phillip Anderton, Ph. D., tjente 27 år

i det engelske politi-korps, hvor han

arbejdede lokalt og nationalt med

mange aspekter af politiarbejde. Han

er forfatter til utallige artikler om ADHD

og retssystemet, og til bogen ’The Tipping

Points: What professionels should

recognise as the social impact of ADHD

(Middlesex, UK: ADDISS 2007). Anderton

har for nyligt taget hul på en ny karriere

som management-konsulent med

fokus på ’performance improvements’

indenfor politiet.

Stephen Brown, politibetjent, specialiseret

indenfor nærpoliti og ungdomsarbejde,

har været indenfor politiet i

23 år. Deltog på ADHD-foreningens

konference i 2008.

Phillip Anderton og Stephen Browns

arbejde har bragt massive forandringer

til den måde man håndterer ADHD i

retssystemet i England og Wales. For

nyligt har den britiske regering publiceret

en plan ang. Ungdomskriminalitet,

hvor ADHD for første gang er

nævnt som en specifik risikofaktor, når

unge er i kontakt med retssystemet.

25


26 TIPPING POINTS

en bestemt uhensigtsmæssig opførsel ikke

nødvendigvis er et valg, men kan være forårsaget

af en opmærksomhedsforstyrrelse.

I retssystemet får mennesker med ADHD

nemt problemer. En mistænkt, som ikke kan

fokusere og koncentrere sig eller falder for

ADHD-FORENINGEN

EN GUIDE

TIL POLITIET

Ny guide fra

ADHD foreningen

Guide til politiet om kommunikation

med mennesker med ADHD

ADHD-foreningen vil gerne være med

til at sætte fokus på det gode samarbejde

med mennesker med ADHD og

har derfor i samarbejde med Stephen

Brown fra det engelske ’Tipping Points’projekt

udviklet en guide til politiet

med fokus på kommunikation.

Undersøgelser viser, at mennesker med

ADHD er stærkt overrepræsenteret i

de grupper politiet møder, og det kan

derfor være meningsfuldt at sætte

fokus på de særlige problemstillinger,

der er knyttet til kommunikation med

denne gruppe.

Pjecen kan downloades på: www.adhd.

dk under menupunktet fagfolk

ledende spørgsmål, kan måske ikke svare på

lange og komplicerede spørgsmål korrekt,

selvom det er i hans eller hendes egen interesse.

Dommere indrømmer, at de baserer

deres opfattelse af en person både på deres

lovovertrædelse og på deres optræden i retten.

Men er sådanne opfattelser passende,

når uopmærksomheden, rastløsheden og

de upassende udbrud kan være biologisk

betingede med en baggrund i en opmærksomhedsforstyrrelse

og ikke en selvvalgt

forstyrrende opførsel? Man kan kun sætte

spørgsmålstegn ved retfærdigheden af en

sådan retssag og procedurens relevans, hvis

der ikke bliver gjort passende rede for den

anklagedes handicap.

De fleste forældre er ikke forberedt på,

at telefonen ringer og politiet beder dem

om at komme ned på stationen, fordi deres

søn eller datter er blevet arresteret. Det er

et chok, og det kan være klogt at forberede

en liste med muligheder, hvis det skulle ske.

Vi opfordrer forældre til at opbevare denne

liste, hvis de skulle få brug for den.

Man kan forhindre, at unge mennesker

med ADHD kommer ud i kriminalitet, og

forældrenes støtte kan ikke undervurderes.

Foreninger som CHADD er også centrale: de

tilbyder støtte til familier og individer, og

de argumenterer for forandringer overfor

politikere, både lokalt og nationalt. Vi kan

alle spille en rolle, hvis vi skal sikre at de unge

mennesker opnår deres potentiale.

Hvad er ’Tipping Points’?

Passende intervention i kritiske situationer

kan hjælpe med at styre den unge i en mere

positiv retning. De kritiske situationer opstår

typisk i forbindelse med:

• Afvisning og eksklusion i skolen

• Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse

• Bortvisning, permanent eller midlertidigt

fra skolen.

• At have ældre venner

• Tidlig debut ang. cigaretrygning

• Den første kontakt med retssystemet

• Problemer i forbindelse med præstationer

• Det første job

gode råd til forældre

Nedenstående er baseret på den ’forældre

check-liste”, Anderton og Brown udleverer

til forældre, som kan være god at have ved

hånden, hvis deres barn med ADHD kommer

i kontakt med retssystemet.

fortæl politiet:

• Hvad ADHD er

• At de kan komme ud for bandeord og

et generelt beskidt sprogbrug, især hvis

vedkommende også har Tourette-syndrom

• At deres intimsfære kan blive krænket.

Manglende kropsforståelse er almindelig

hos mennesker med ADHD

• Følgende eksempel for at forklare ADHD:

Mennesker uden ADHD har et ’stopskilt’ i

hovedet, når de opfører sig forkert. Mennesker

med ADHD har ikke noget ’stopskilt’.

fortæl retten:

• Om dit barn tager medicin, og hvad tid

på dagen den eventuelt virker bedst. Bed

om at retsmøderne kan ligge så vidt som

muligt i det tidsrum

• At dit barn kan have svært ved at besvare

lange og komplekse spørgsmål.

• At regelmæssige pauser kan hjælpe dit

barn til at re-fokusere.

Til forældre:

• Hvis politiet ringer, er du så den bedste

til at tale med dem?

• Hvis du selv har ADHD, kan du så hjælpe

dit barn bedst muligt i den pressede

situation? Hvis ikke, få en anden voksen

til at tage med eller overtage ansvaret.

• Kan du forklare sammenhængende hvad

ADHD er?

• Hvis dit barn får medicin, forstår du så

medicinens virkning og bivirkninger?

Tipping Points af Phil Anderton kan købes

på www.adhd.dk og koster kr. 99,-.


BLANDEDE BOLCHER

Blandede bolcher

Guide til jobcentrene - om

kognitive vanskeligheder

Guiden er et redskab til medarbejdere i

jobcentrene, som arbejder med at inkludere

og fastholde mennesker med kognitive

vanskeligheder på arbejdsmarkedet. Guiden

giver blandet andet svar på, hvad er kognitive

vanskeligheder? Hvad er tegn på kognitive

vanskeligheder? Hvad kan jobcentermedarbejderen

gøre i forløbet? Hvad med skånehensyn

og arbejdsredskaber?

Guiden er blevet til på baggrund af et

netværksmøde i foråret 2009 for en række

handicaporganisationer samt andre indbudte

eksperter og videnshavere i form af jobcentermedarbejdere,

neuropsykologer m.fl.

Kan bestilles hos:

Vidensnetværket, Kløverprisvej 10B, 2650

Hvidovre, telefon 36 31 03 20

e: vidensnetvaerket@handicap.dk

www.vidensnetvaerket.dk

Fokus på unge med handicap

og uddannelse

Sammenslutningen af Unge Med Handicap

(SUMH) kører i øjeblikket et projekt, der sætter

fokus på handicap og uddannelse. Projektets

formål er på langt sigt at forbedre

vilkårene, så flere unge med handicap får

mulighed for at gennemføre en mellemlang

eller lang videregående uddannelse.

Det gælder selvfølgelig også for unge

med ADHD, som i mange tilfælde kan have

svært ved at gennemføre en uddannelse

uden hjælp og støtte.

Læs mere om SUMH på hjemmesiden:

www.sumh.dk

Mere om ADHD hos unge

Unge med ADHD adskiller sig fra børn med

ADHD, idet de har fundet en ydre ro, men

fortsat er plaget af en indre uro.

De unge har svært ved at fordybe sig

og planlægge fremadrettet, og de er ofte

mere uorganiserede og impulsive end deres

jævnaldrende. Mange unge har svært ved at

være sammen med andre, og de isolerer sig

ofte. Da de unge handler impulsivt og ikke

kan se konsekvensen af fx at bryde aftaler,

bliver de ofte opfattet som egoistiske og

uforudsigelige.

Læs meget mere i pjecen ”ADHD hos

unge”, som kan downloades her:

http://www.novartis.dk/dokumenter/

patientinformation/ns/adhd_hos_unge.pdf

Vigtige valg

- Guide til unge med handicap

VIGTIGE VALG – EN GUIDE

TIL UNGE MED HANDICAP

Guiden giver gode råd om valg af

• Bolig

• Uddannelse

• Arbejde

• Fritidsliv

Bolig

Uddannelse

Arbejde

Fritidsaktiviteter

Kan downloades eller bestilles her:

www.servicestyrelsen.dk/wm150399

Unge med handicap kan også

have et fritidsjob

I en ny pjece fra CABI (Center for Aktiv

Beskæftigelsesindsats) fortæller seks unge

om deres gode erfaringer med et fritidsjob,

selvom de har et handicap. Her er gode råd

til andre unge, som også gerne vil have et

fritidsjob. Formålet er at give de unge et

skub i den rigtige retning og vise dem, at

det godt kan lade sig gøre at få et fritidsjob,

selv hvis man har et handicap. I pjecen er der

seks personlige beretninger.

Pjecen kan bestilles og downloades:

www.cabiweb.dk under menupunket

Bibliotek

Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats,

Åboulevarden 70, 3. sal, 8000 Århus C, tlf.

86 12 88 55

e: cabi@cabiweb.dk

ADHD foreningens landsindsamling

er slut

Vi takker alle sælgere for den store indsats i

2009. Vi gør opmærksom på, at lotteriet slutter

den 31. december 2009. Sælgere, der efter

denne dato stadig har lodder, bedes returnere

disse samt afregne for solgte lodder senest

den 10. januar 2010.

Afregning kan ske på følgende måder:

• Indsendelse af check til ADHD-foreningens

sekretariat, Rugårdsvej 101, 5000

Odense C

• Indbetaling på giro nr. 427 9662

• Indbetaling på bankkonto Reg.nr. 3575 nr.

3266 623534. Netbanking kan benyttes,

husk navn i referencefeltet

Har du spørgsmål er du velkommen til at

kontakte Birgit Løvendahl, e: bl@adhd.dk –

telefon 70 21 50 55.

Paragrafjunglen

Er du faret vild i paragrafjunglen, så

klik ind på www.adhd.dk under ”social

indsats” under menupunktet ”ung”

27


GIV MED HJERTET

giv med hjertet.

Det giver da mening

Kvalitetstid med én jeg holder af er kortet til

den særlige person du har lyst til at spendere

gode timer med.

Kvalitetstid med én jeg holder af er kortet

der gives som julegave, mandelgave, værtindegave

eller ”bare fordi du er-gave!

Kvalitetstid med én jeg holder af koster

50,00 kr og beløbet går ubeskåret til ADHDforeningen.

Du donerer derved indirekte tid

til arbejdet med, at forbedre vilkårene for

mennesker med ADHD.

Kvalitetstid med én jeg holder af kan købes i

butikken på www.adhd.dk og på www.trendsales.dk

og det fire-sidet foldekort der måler

16 x 16 cm leveres inkl. kuvert i løbet af tre

arbejdsdage.

Lad det funkle under træet

ADHD-smykket designet af PILGRIM

er den personlig gave til en du har

kær og hvor nærvær, indsigt, forståelse

og ambitioner giver mening.

Disse betydelige menneskelige

egenskaber er symboliseret som

charms inde i smykket.

ADHD smykket kan købes for dkk

249,00 på www.adhd.dk, på Trendsales

eller i alle Soaked in Luxury

butikkerne (www.soakedinluxury.

com) og leveres indpakket. Læs

mere om smykket på www.adhd.dk.

Dit køb går til at skabe bedre

vilkår for børn, unge og voksne med

ADHD.

29


MINDEORD

Mindeord

til Inge

Beese

Af Birgit Christiansen

Tidligere direktør i ADHD-foreningen

Foto: Privateje

Børneneuropsykolog Inge Beese døde den

20.09.2009 kun 63 år gammel. Det sidste år

kæmpede hun med kræften, fordi hun ville

livet, men måtte til sidst give op. Vi er mange,

der aldrig vil glemme hende. For den, hun var.

For det, hun betød. For alt det, hun udrettede.

Fagligt har Inge Beese bl.a. været forstander

på behandlingshjemmet Hasselbo

i Århus, der på det tidspunkt var det eneste

behandlingshjem i landet for børn med MBD/

DAMP, der var betegnelsen før ADHD. Senere

blev hun ansat som ledende psykolog på

Langagerskolen i Århus, der er en specialskole

for børn med Autisme og ADHD. De sidste

mange år drev hun privat praksis i Århus.

For mig personligt var hun bl.a. den, man

altid kunne stole på, og den bedste rejsekammerat

– i overført som konkret betydning.

For ADHD-foreningen var og er hun en integreret

del af foreningens historie. Utallige

er de timer og den kærlighed, hun har lagt i

arbejdet for at forbedre forholdene for børn

og voksne med ADHD.

Hvis man til bunds skal forstå den betydning,

Inge har haft for foreningen og for

kampen, bliver man nødt til at rette blikket

tilbage. Til den gang, hvor der ingen bøger

var om ADHD. Ingen kurser eller konferencer.

Meget lidt faglig viden og kompetence. Ingen

forståelse, indsigt og anerkendelse.

I 80erne og 90erne mente det store flertal

af fagfolk, at det hele handlede om dårlig

forælderevne. Overskrifter som ”Er DAMP

bare varm luft?” og forargede overskrifter

som ”Børn i kemiske håndjern” prægede den

offentlige debat. Og prægede den holdning,

som børn og forældre blev mødt med.

Man kan indvende, at der i 2009 stadig er

fagfolk, der mener, at ADHD er en modediagnose,

der først og fremmest skal gøre livet

lettere for forældre, pædagoger og lærere.

Men nu er det trods alt et meget lille mindretal,

der taler lidt hånligt om ”bogstavbørn”.

Nu er det undtagelsen, ikke normen. Før var

det normen!

Men én ting var de enkelte fagfolk og

offentligheden. Værre var, at hverken Sundhedsstyrelsen,

Socialministeriet eller Undervisningsministeriet

accepterede MBD eller

DAMP som seriøse diagnoser. Der var derfor

behov for en alliance mellem de meget få

fagfolk, der forstod og anerkendte, og forældrene

via ADHD-foreningen.

Inge var initiativtager til og medlem af

det danske fagråd, der blev nedsat i efteråret

1991. Fagrådets opgave var bl.a. at indsamle

viden og viderebringe informationer,

så kendskabet til børn kaldet MBD og/eller

DAMP blev udbredt og diagnosticeringen

og behandlingen mere ensartet.

Der kunne skrives meget, meget mere om

Inge og hendes indsats, men pladsen rækker

ikke. Hun har sin plads i ADHD-foreningens

historie og sin plads i mit hjerte. Æret være

hendes minde.

31


GUU/GUA

Interessegruppe for forældre til børn med gUU/gUA

Interessegruppe for forældre til børn med

GUU/GUA er en selvstændig gruppe i ADHDforeningen.

For at være medlem af gruppen

skal man altså være medlem af ADHDforeningen.

Læs mere på http://www.guu-gua.dk/medlemskab.html

Interessegruppen er opdelt i regioner og

har en landsdækkende styregruppe på fire

personer samt en række faste udvalg.

Interessegruppen skifter navn pr. 1. januar

2010 til: guu-gua.dk

Møder for forældre

Region Syddanmark

Onsdag den 3.februar 2010 kl. 19.00-21.30

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Dato for næste møde og yderligere information

om alle aktiviteter finder du på http://

www.guu-gua.dk/aktiviteter.html

Bogen ”GUA - sammenhæng og virkelighed”

er den første bog om GUA. Kan købes i ADHDforeningens

internetbutik: www.adhd.dk

Den kan også fås som gratis bog til skoler.

Undervisningsministeriet har bevilget tips/

lottomidler, så vi kan forære bogen til et antal

skoler, som underviser på grundskoleniveau.

Læs mere på www.guu-gua.dk

Kære læsere

”Giv med hjertet. Det giver da mening” er temaet på kortet,

som du kan læse om på side 29 her i bladet.

ADHD-foreningen ønsker alle læsere en

glædelig jul samt et lykkebringende nytår.

Sekretariatet holder juleferie fra den 21. december.

Vi er ved telefonerne igen den 4. januar 2009.

I mellemtiden kan du klikke ind på www.adhd.dk

gUA-vognpoletter

Du kan købe flotte GUA-vognpoletter til indkøbsvognen.

Læs mere på www.guu-gua.dk

Debatforum

På http://www.guu-gua.dk/forum/ har alle

mulighed for at deltage i det åbne debatforum.

Her kan man stille spørgsmål og få gode

råd og svar fra andre forældre.

Medlemmer kan også læse mødereferater

m.m.

Kontakt

Interessegruppen kan kontaktes på emailadressen:

mail@guu-gua.dk.

33


LOKALAFDELINGER

følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se lokalafdelinger

Arbejdet i lokalafdelingen foregår på frivillig basis - og i fritiden - hvorfor man ikke altid kan forvente at træffe bestyrelsen i

dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.

Bowling

Søndag den 28. februar 2010 kl. 16.00.

Familiebowling med efterfølgende pizza-buffet. Nærmere oplysninger

følger.

generalforsamling

Tid og sted: Tirsdag den 9. marts 2010 kl. 19.00 i Sygehusets foredragssal.

Aftenen vil også byde på et ”underholdende” foredrag af ”DAMP-

DRENGEN”. Vi håber rigtig mange vil møde op, da vi gerne skulle

have valgt nogle nye medlemmer til bestyrelsen. Vil I vide mere om

bestyrelsesarbejdet, så kontakt: Birthe Poulsen, 56 96 62 54.

R E G I O N H O V E D S T A D E N R E G I O N H O V E D S T A D E N

B O R N H O L M

Formand: Birthe Paulsen

Kuregårdsvej 13, 3781 Klemensker, tlf. 56 96 62 54

E-mail: bornholm@adhd.dk

Med venlig hilsen og glædelig jul

På bestyrelsens vegne

Lene Sønnersgaard

S T O R K Ø B E N H A V N

Formand: Ann-Beth Astrup

Valdemarsgade 18, 1. th., 1665 København V

Tlf. 33 21 61 40

E-mail: oest@adhd.dk

Kalender:

30. januar 2010: Kursus 6:

For bedsteforældre til børn/unge med ADHD

9. marts 2010:

Generalforsamling 2010 (reservér allerede nu datoen)

Yderligere information: www.adhd.dk/lokalforeningen Storkøbenhavn

- sidste blad

Mange hilsner og en rigtig glædelig jul ønskes alle

af kursusudvalget i Storkøbenhavn

Netværksgruppen

Kære medlemmer af netværksgruppen og pårørendegruppen.

Nu nærmer julen sig og vores 8 års fødselsdag. Det har været et

godt og spændende år med mange nye medlemmer til gruppen. Vi

håber, I alle vil få en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Vi glæder os til at se jer i det nye år.

Yderligere information, næste møde og tilmelding: se www.adhd.dk

under lokalafdelinger, Voksengruppen Storkøbenhavn. Tilmelding til

møderne:birgitten@get2net.dk

Julehilsner fra Jytte og Birgitte

35


LOKALAFDELINGER

R E G I O N S J Æ L L A N D

N Æ S T V E D , F A K S E O G S T E V N S

Formand: Pia Bakkegaard

Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk, 4700 Næstved,

tlf. 50 88 98 70

E-mail: nfs@adhd.dk

generalforsamling

Tid og sted: 17. januar 2010 kl. 13–15 på Falck-stationen i Store

Heddinge. Sæt kryds i kalenderen

Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle vores medlemmer

en glædelig jul – forhåbentlig med en masse hygge og måske lidt

sne! Allerede i januar måned inviterer vi til et foredrag med Inge

Habekost Keyani med titlen ”Hvad er din ret som handicappet, eller

pårørende, og hvad er din pligt?”

Inge har en faglig viden, men til forskel fra en repræsentant fra

socialforvaltningen, er hun også forælder til to voksne børn med

ADHD og Tourette, så hun kender til at være på ”den anden side af

skrivebordet”. Det bærer foredraget præg af. Inge holder et oplæg,

herefter vi opdeler os i mindre grupper, så enhver kan komme frem

med egne erfaringer og evt. spørgsmål, og under denne seance vil

Inge gå rundt i grupperne. Til sidst rundes af med en fælles opsamling

og spørgsmål og diskussion.

Tid og sted: Søndag den 17. januar 2010 fra kl. 13 i år i Falcks lokaler,

Store Heddinge,

Pris: for medlemmer 50 kr.,ikke medlemmer 75 kr.

Vi slutter eftermiddagen med den årlige generalforsamling.

Tilmelding: nfs@adhd.dk eller tlf. 50 88 98 70, helst via sms.

I uge 39 var vores kasserer Linda i den lokale presse for at reklamere

for ADHD ugen og det flotte nye Pilgrim smykke

Julehilsner fra bestyrelsen

generalforsamling

Glæd dig til generalforsamlingen, søndag den 7. februar 2010 kl.

14 - ca. 17.

Anders Stjernholm kommer også. Anders

er stand-up komiker, journalist og voksen

med ADHD og ADHD-foreningens

ambassadør.

”Hvis jeg kan aftabuisere ADHD, bliver

jeg rigtig glad, for jeg har ikke personligt

nogle tabuer. Det bør man heller

ikke have som komiker, og jeg kan ikke

forstå, hvorfor psykiske lidelser skal være

det. I sidste ende handler det jo bare

om hjernens kemi. Man behøver ikke

undskylde for, hvad man er blevet givet

fra naturens hånd.”

R E G I O N S J Æ L L A N D

V E S T S J Æ L L A N D

Formand: Lisbeth Gaarde Kofoed

Møllebækvej 5, 4560 Vig, tlf. 25 46 80 20

E-mail: vestsjaelland@adhd.dk

Med venlig hilsen og glædelig jul

Jens Hansen, ADHD-Vestsjælland

Føler du dig alene i paragrafjunglen, så

klik ind på www.adhd.dk under menupunktet

Social indsats under menupunktet

Barn – Ung - Voksen

37


LOKALAFDELINGER

forårsprogram 2010

Aktivitetsdag

Tid og sted: Søndag den 7. februar kl. 10.00. Vi mødes på parkeringspladsen

ved Boserupskolen, Roskilde og følger aktivitetsstien

”Midgårdsormen”. Tag hele familien med. Barnevogne m.m. følger

en anden sti uden forhindringer. Vi slutter af med lidt godt til ganen

og derfor er tilmelding nødvendig.

Tilmelding: Helle Norre, tlf. 56 27 64 40 eller Helgi Andersen, tlf.

48 18 36 16 senest den 5. februar.

generalforsamling

Onsdag den 10. marts 2010.

Reserver dagen allerede nu. Tid og sted følger.

R E G I O N S J Æ L L A N D

Ø S T S J Æ L L A N D

Formand: Jannie Nyholm

Hjortevænget 14, 4070 Kr. Hyllinge, tlf.. 40 54 34 56

E-mail: oestsjælland@adhd.dk

Alternativ behandling

Onsdag den 14. april kl. 19–21.00

Se frem til en spændende aften med Hans Henrik Gregers-Høg. Unge

15 år + er særligt velkomne.

Tilmelding til Jannie Nyholm tlf. 40 54 34 56.

Lærer i specialpædagogik samt elever

Tid og stede: onsdag den 12. maj kl. 19–21.

Mød læreren og hendes elever og hør om hvordan man skaber de

bedste betingelser for elevernes udvikling. Foredraget henvender

sig til hele familien, men også til lærere og pædagoger, der kan få

nye arbejdsredskaber med hjem.

Tilmelding til Jannie Nyholm, tlf. 40 54 34 56

familieweekend på feddet camping, Køge

Den 28., 29., 30. maj 2010.

Vi har reserveret hytter og standpladser til campingvogne og forhandler

om speciel pris.

Tilmelding senest 1. februar efter først til mølle princippet til: Helle

Norre tlf. 56 27 64 40.

Læs mere om forårsprogrammet på hjemmesiden www.adhd.dk

under lokalforening Østsjælland og aktiviteter.

formandsskift

Den 1. november 2009 fratrådte Mikhael Saxtorph efter eget ønske

formandsposten i lokalforening Østsjælland. Ny formand vil herefter

være Jannie Nyholm, nuværende næstformand.

Mikhael Saxtorph fortsætter i bestyrelsen som menigt medlem.

Bestyrelsen vil gerne takke Mikhael for den tid, han har været formand.

På bestyrelsens vegne

Jannie Nyholm

Send en SMS

Husk du kan sende en SMS til 1231,

skriv adhd og donér 100 kr. På den måde

støtter du ADHD-foreningens fortsatte

arbejde for at bedre vilkårene for børn,

unge og voksne med ADHD.

39


LOKALAFDELINGER

ADHD Fyn holder café for voksne med ADHD på Fyn den tredje

torsdag i hver måned kl. 19.00-21.00.

Adressen er: Frivilligcenter Odense, Jens Benzons Gade 54B, 5000

Odense C.

Der er bestemt følgende datoer for 2010:

21. januar

18. februar

18. marts

15. april

20. maj

19. juni arrangeres en fælles deltagelse i ADHD-foreningens kongres.

Caféen er åben for alle unge og voksne med ADHD, og tilmelding

er ikke nødvendig.

Har du spørgsmål, kan du kontakte koordinator Tine Hedegaard

på tinekrista@hotmail.com eller Kathrine Bodenhoff på

kathrine@bof4u.dk

Sådan!

Den 21. oktober oplevede vi i lokalafdelingen et stort gennembrud,

da det lykkedes os at samle knap 100 mand til foredrag med Jan

Have Odgaard.

Vi har længe arbejdet på at få bredt kendskabet til ADHD ud i Sønderborg,

blandt politikere, sagsbehandlere, lærere og pædagoger og

alle andre borgere. Til vores medlemsaftner, forældregruppemøder

og fortælleaftner plejer vi, som de fleste andre afdelinger, kun at

kunne samle 10-30 mand. Det var derfor næsten overvældende, da

tilmeldingerne blev ved at vælte ind.

Jan Have Odgaard er skoleleder for en skole med ADHD-børn, far til et

ADHD-barn og har selv ADHD. Vi havde hørt ham til et kursus og på

årets konference i Nyborg, og var meget begejstrede. Han leverede

også et godt bredt oplæg om ADHD-hjernen, der var interessant for

både forældre, og de professionelle der var dukket op.

Sådan fik vi fik succes:

• Vi delte invitationer ud på gågaden en lørdag

• Vi skrev på hjemmesiden

• Vi hængte invitationer op på specialskolen

R E G I O N S Y D D A N M A R K

F Y N

Formand Kirsten Højsgaard Fogh

Margrethes Allé 4, 5250 Odense SV

Tlf. 66 13 28 69

fyn@adhd.dk

R E G I O N S Y D D A N M A R K

S Ø N D E R B O R G

Formand: Brian Iversen

Langballe 38, 6400 Sønderborg, tlf. 28 91 14 82

E-mail: soenderborg@adhd.dk

• Vi sendte invitationerne ud til forældrene på specialskolen

• Kommunens direktør for ”Børn og uddannelse” sendte ud til alle

relevante faggrupper.

Det var vildt fedt at have så stor en tilslutning. Tak til alle der deltog,

alle der hjalp, og tak til Jan Have Odgaard, som vi varmt anbefaler

andre lokalafdelinger at benytte som foredragsholder.

Formanden efterlyser unge/voksne i alderen 18-26 år, der vil være

med til at starte en netværksgruppe op i lokalafdelingen.

Tjek også gruppen på Facebook: ADHD Sønderborg.

Kommende arrangementer:

Januar:

Fortælleaften. Kom og hør Martin fortælle om sit omtumlede liv

med ADHD.

februar:

Generalforsamling

De præcise datoer finder du under lokalafdeling Sønderborg på

adhd.dk

Hvis du sender din mailadresse til soenderborg@adhd.dk, kan vi også

løbende sende dig invitationer til vore arrangementer.

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer samt deres familier en god jul

og et godt nytår.

R E G I O N S Y D D A N M A R K

S Ø N D E R J Y L L A N D

Formand: Vibeke Jo Frank

Søndervej 17, 6270 Tønder, tlf. 29 70 40 32

E-mail: soenderjylland@adhd.dk

Tak for i år og på gensyn i 2010

2009 har været et godt år i Sønderjylland. Vi har forsøgt at holde

arrangementer, der spændte bredt og tilgodeså flere målgrupper.

Vi har haft café- og forældreaftner og en dag for hele familien. Uge

39 deltog vi i den landsdækkende kampagne for ADHD.

2010 vil vi forsøge at gøre endnu bedre, for der er altid plads til forbedring.

Vi lægger ud i det nye år med en aften, hvor det skal handle

om rettigheder. Lovgivningen er en jungle, og måden kommunerne

tolker den på, er under al kritik. Der er brug for vejledning til at finde

rundt i systemet. Mere info senere på www.adhd.dk

ADHD ugen bød på mange aktiviteter. Vi var på Mælkekassen i

Haderslev og Aabenraa, og bibliotekerne havde lavet ADHD bogudstillinger.

Der blev afholdt en konkurrence, hvor man kunne vinde

bøger om ADHD og andre gode sager. Det er meningen, at vi hvert

år skal have ADHD uge, så sæt allerede nu X ved uge 39 i 2010.

Anne M. Gad Jørgensen har holdt oplæg for pårørende i oktober. En

gruppe, der let bliver overset, men som i høj grad har brug for at få

41


LOKALAFDELINGER

råd og vejledning. A. M. forklarede om begrebet ”anerkendelse”. Om

at spejle sig i familien og om at blive rummet – og ikke rummet. Om

svære følelser, og om hvordan man skal lade de unge lære at klare

sig. ”Sæt dig på dine hænder indtil anfaldet af hjælpsomhed er gået

over” blev der sagt med et glimt i øjet men med alvor bag ordene.

forældregruppen:

Har holdt juleafslutning for alle, der har deltaget i 2009. Vi starter op

på en frisk onsdag 20/1 2010. Nye forældre er velkomne.

Tilmelding: 31 26 19 59 / soenderjylland@adhd.dk

café i Aabenraa for voksne med ADHD

Åben for alle. Næste gang er onsdag den 6. januar 2010: Tilmelding:

29 70 40 32 /soenderjylland@adhd.dk

voksne med ADHD i Haderslev

Mødes jævnligt. Du tilmelder dig via Facebook. Gruppen hedder

ADHD Haderslev.

facebook

Har du en Facebook profil, så meld dig ind i ADHD Sønderjylland. Der

står nyheder fra lokalafdelingen.

Venlig hilsen og glædelig jul

Vibeke Jo Frank, formand

forældregrupper:

Randers: Susanne Bjerre Brix, tlf. 86 44 36 60 / sbpb@mail.tele.dk

Århus: Mette Krag Jensen, tlf. 86 22 89 12 / Else Hedegaard, tlf.

86 15 73 80

Odder: Dorthe Lykke, tlf. 86 55 08 60

Horsens: Flemming Lysdal, tlf. 28 73 07 65/ fu@stofanet.dk

Hovedgaard: Jeanette Nielsen, tlf. 75 66 24 07/ 8732@privat.dk

Norddjurs: Anne Pedersen, tlf. 86 38 71 30/ laenvej@djurs.net

forældregruppen Randers mødes i 2010:

Mandag den 18. januar

Tirsdag den 23. februar

Onsdag den 24. marts

Torsdag den 22. april

Mandag den 17. maj

Tirsdag den 15. juni

R E G I O N M I D T J Y L L A N D

M I D T - Ø S T J Y L L A N D

Formand: Gitte Laugesen

Rådmandsvej 24, 8700 Horsens, tlf. 26 90 50 73

E-mail: aarhus@adhd.dk

Venlig hilsen og glædelig jul,

Anni Veje

Medlem af lokalbestyrelsen i Midt-Østjylland

R E G I O N N O R D J Y L L A N D

N O R D J Y L L A N D

Formand: Ulla Henriksen

Pilevænget 9, 9362 Gandrup, tlf. 22 18 00 55

E-mail: nord@adhd.dk

Sommerudflugt, frivilligmarked og Event i Jesperhus Blomsterpark

ADHD-nord afholdt sommerudflugt på Gjøl. Det var meningen, vi

skulle besøge Gjøl trolde fabrikken, desværre fik vi afbud fra fabrikken

i sidste øjeblik. Vi beklager eventuelle problemer i den anledning,

men glæder os samtidig over den gode eftermiddag, vi tilbragte på

havnen i Gjøl. Her blev gamle fangelege repeteret til glæde for både

små og store. Langs molen blev der, trods dårligt vejr, fisket efter

krabber og rejer. Dejligt at se, de mange små så optaget af dyrelivet.

I anledning af udflugten til Gjøl trolde fabrikken, havde trolde fabrikken

fremstillet ADHD trolde, som vi solgte på dagen.

Vi deltog i frivilligmarkedet i Aalborg sidste weekend i august og

samme weekend deltog vi i et arrangement i Jesperhus Blomsterpark,

hvor Sebastian Klein optrådte og bagefter gav autografer til

interesserede i vores ADHD stand. Endelig tak til jer, der deltog i

ADHD ugen og var med til ”Koncentration TAK.”

grupper for voksne med ADHD og ægtefæller/samlevere

Vi arbejder stadig på oprettelse af en støttegruppe for voksne med

ADHD. Vores ægtefælle/samlevergruppe er kommet i gang, og her

opleves stor glæde over, at finde mennesker, der umiddelbart forstår

de oplevelser, der er i en familie, hvor både børn og voksne har ADHD.

Vi annoncerer mødetider på hjemmesiden, så hold øje.

Aktiviteter

16. jan: Bedsteforældrekursus, invitation udsendes snarest

7. marts: Generalforsamling

Venlig hilsen og glædelig jul

Nordjylland

er du flyttet...

Husk at oplyse din nye

adresse til

ADHD-foreningen

på tlf. 70 21 50 55 eller

e-mail: bl@adhd.dk

Du kan også sende din

flyttemeddelelse til:

ADHD-foreningen,

Rugårdsvej 101,

5000 Odense C

43


L O K A L A f D E L i N g E R

R E G I O N H O V E D S T A D E N

Bornholm

Formand Birthe Paulsen

Kuregårdsvej 13

3781 Klemensker

Tlf. 5696 6254

bornholm@adhd.dk

Nordsjælland

Formand Hanne Westh Nicolajsen

Fyrrehegnet 2

3450 Allerød

Tlf. 4817 1604

nordsjaelland@adhd.dk

Storkøbenhavn

Formand Ann-Beth Astrup

Valdemarsgade 18, 1. th.

1665 København V

Tlf. 3321 6140

oest@adhd.dk

R E G I O N S J Æ L L A N D

Lolland, guldborgsund

og vordingborg

Formand Jens Dybdahl

Kærstrupvej 1

4960 Holeby

Tlf. 4126 2745

lgv@ahd.dk

Næstved, fakse og Stevns

Formand Pia Bakkegaard

Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk

4700 Næstved

Tlf. 5088 9870

nfs@adhd.dk

vestsjælland

Formand Lisbeth Gaarde Kofoed

Møllebækvej 5

4560 Vig

Tlf. 2546 8020

vestsjaelland@adhd.dk

Østsjælland

Formand Jannie Nyholm

Hjortevænget 14

4070 Kr. Hyllinge

Tlf.: 40 54 34 56

oestsjaelland@adhd.dk

R E G I O N S Y D D A N M A R K

fyn

Formand Kirsten Højsgaard Fogh

Margrethes Allé 4

5250 Odense SV

Tlf. 6613 2869

fyn@adhd.dk

Sydjylland

Formand Hanne Andersen

Højgårdsvej 2

6623 Vorbasse

Tlf. 2620 3081

sydjylland@adhd.dk

Sønderborg

Formand Brian Iversen

Langballe 38

6400 Sønderborg

Tlf. 2891 1482

soenderborg@adhd.dk

Sønderjylland

Formand Vibeke Jo Frank

Søndervej 17

6270 Tønder

Tlf. 2970 4032

soenderjylland@adhd.dk

R E G I O N M I D T J Y L L A N D

Midt-vestjylland

Formand Tove Schmidt

Linåvænget 25

7451 Sunds

Tlf. 9714 1661

vest@adhd.dk

Midt-Østjylland

Formand Gitte Laugesen

Rådmandsvej 24

8700 Horsens

Tlf. 2690 5073

aarhus@adhd.dk

R E G I O N N O R D J Y L L A N D

Nordjylland

Formand Ulla Henriksen

Pilevænget 9

9362 Gandrup

Tlf. 2218 0055

nord@adhd.dk

gUU/gUA

Kontakt

mail@guu-gua.dk

ADHD-foreningens

hovedbestyrelse

Jette Myglegaard

Jan Høj Sørensen

Mette Peetz-Schou

Kaj Pedersen

Ulla Henriksen

Tove Schmidt

Kirsten Sjelborg Hansen

Jens Peter Ravn

Pia Bakkegaard

Tine Hedegaard

Martin Kondrup

ADHD-foreningens

formandskab

Formand Jette Myglegaard

Næstformand Jan Høj Sørensen

ADHD-foreningens fagråd

Adm. overlæge

Jan Jørgensen

Adm. overlæge

Jørgen Achton Nielsen

Pædagogisk konsulent

Inger-Lis Jepsen

Børneergoterapeut

Birgitte Flindt Pedersen

Overlæge

Niels Rasmussen

Formand for ADHD-foreningen

Jette Myglegaard

More magazines by this user
Similar magazines