Planlægningsmodeller til skovdrift med nye ... - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Planlægningsmodeller til skovdrift med nye ... - Naturstyrelsen

Planlægningsmodeller til skovdrift med nye administrative rammebetingelser

Peter Tarp (red.)

Finansieret af Produktudviklingsfonden, Skov & Naturstyrelsen, j.nr. SNS-091-00040

Afdelingen for Økonomi, Politik og Driftsplanlægning

Skov & Landskab

Det Biovidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet

2007


Forord

Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med projektet: ”Planlægningsmodeller til skovbrug under

nye administrative rammebetingelser” på afdelingen for Økonomi, Politik og Driftsplanlægning,

Skov & Landskab (S&L), Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Projektet er

finansieret af Produktudviklingsfonden, som administreres af Skov- og Naturstyrelsen (SNS), og

det består af et forprojekt med en varighed på ca. et halvt år. Det forventes, at projektet videreføres i

form af et ph.d.-projekt som en del af en sammenhængende forsknings- og udviklingsindsats med

det formål at understøtte nye planlægningsmodeller til bæredygtig skov- og

naturressourceplanlægning.

Følgende personer takkes for råd, vejledning og tilvejebringelse af informationer i

forbindelse med gennemførelse af projektet:

Forstfuldmægtig Jørgen Skyum (SNS)

Forstfuldmægtig Merethe Morsing (SNS)

Forstfuldmægtig Anna Thormann (SNS)

Projektleder Jan Thorn Clausen (Orbicon)

Skovfoged Bent Jensen (Orbicon)

Direktør Klaus Wunsch (KW-Plan)

Forstkandidat Mikkel Holmstrup (Dansk Skovforening)

Skovrider Torsten Hansen (Dansk Skovdyrkerforening)

Følgende personer i Afdelingen for Økonomi, Politik og Driftsplanlægning, Skov &

Landskab har bidraget til rapporten:

Forskningsassistent Ulrik Nielsen

Professor, afdelingsleder Bo Jellesmark Thorsen

Lektor Niels Strange

Lektor Peter Tarp

ii


INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD ................................................................................................................................................................ II

1 INDLEDNING......................................................................................................................................................... 1

1.1 PROBLEMFORMULERING................................................................................................................................... 1

1.2 FORMÅL ........................................................................................................................................................... 1

1.3 METODE ........................................................................................................................................................... 2

1.4 INTERVIEWS ..................................................................................................................................................... 2

1.5 AFGRÆNSNING ................................................................................................................................................. 2

2 DEFINITIONER OG BEGREBER....................................................................................................................... 3

3 PLANLÆGNINGSSYSTEMER............................................................................................................................ 4

3.1 GENEREL BESKRIVELSE AF PLANLÆGNINGSMODELLER .................................................................................... 5

4 PLANLÆGNINGSPROCESSEN.......................................................................................................................... 7

4.1 PLANLÆGNING SOM PROCES............................................................................................................................. 8

5 SKOVPLANLÆGNINGENS HISTORIE .......................................................................................................... 10

5.1 ORDNET SKOVBRUG ....................................................................................................................................... 10

5.2 PLANLÆGNING I BØLGER................................................................................................................................ 11

5.3 SKOVMODELLERNES HISTORIE ....................................................................................................................... 12

6 NUVÆRENDE PLANLÆGNING ...................................................................................................................... 14

6.1 NYE TEKNOLOGISKE UDVIKLINGER ................................................................................................................ 14

6.2 AKTØRERE I DANSK SKOVPLANLÆGNING. ...................................................................................................... 16

7 PLANLÆGNING I NYE RAMMER.................................................................................................................. 17

7.1 ET NYT PLANLÆGNINGSPARADIGME............................................................................................................... 17

7.2 BÆREDYGTIGHED........................................................................................................................................... 17

7.2 FLERKRITERIEBESLUTNINGSMETODER ........................................................................................................... 17

7.4 INTERESSENTINDRAGELSE.............................................................................................................................. 17

8 STATUS OVER PLANLÆGNINGSSYSTEMER I DANMARK.................................................................... 19

8.1 PROTEUS ........................................................................................................................................................ 19

8.2 PLANKAT OG PC-KORT ............................................................................................................................. 21

8.3 LAND-INFO..................................................................................................................................................... 23

8.4 SKOVØKONOMISK TABELVÆRK (SØK)........................................................................................................... 26

8.5 MODELLER ANVENDT I FORSKNING OG UNDERVISNING.................................................................................. 27

9 STATUS OVER PLANLÆGNINGSSYSTEMER I UDLANDET................................................................... 29

9.1 SVERIGE ......................................................................................................................................................... 29

9.2 FINLAND......................................................................................................................................................... 30

9.3 NORGE ........................................................................................................................................................... 33

10 NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE BEHOV I DANSK SKOVPLANLÆGNING........................................ 34

11 DISKUSSION/KONKLUSION............................................................................................................................ 37

12 PERSPEKTIVERING .......................................................................................................................................... 39

12.1 FREMTIDIG PLANLÆGNING PÅ KORT SIGT ....................................................................................................... 39

12.2 FREMTIDIG PLANLÆGNING PÅ LANG SIGT....................................................................................................... 40

13 LITTERATURLISTE .......................................................................................................................................... 41

BILAG 1 .......................................................................................................................................................................... 45

BILAG 2 .......................................................................................................................................................................... 50

iii


BILAG 3 .......................................................................................................................................................................... 54

BILAG 4 .......................................................................................................................................................................... 58

BILAG 5 .......................................................................................................................................................................... 60

iv


1 Indledning

Skovplanlægning har traditionelt været karakteriseret ved at være en syntese af en lang række

fagområder som f.eks. skovdyrkning, taksation, skovøkonomi, skovpolitik, planlægningsteori og –

metode, biometri og vækstmodellering, jordbundslære, vedteknologi, skovteknologi,

plantefysiologi, planteanatomi, planlægningslovgivning m.fl., og har i dag udviklet sig til at

understøtte bæredygtig skovdrift knyttet til økologiske, sociale og økonomiske mål. Områdets

mangfoldige emner gør, at driftsplanlægning kan være en krævende og dyr disciplin, hvorfor der

løbende stilles krav til effektivisering af de processer og forbedring af de værktøjer, der anvendes i

driftsplanlægningen.

Ekstensivering af det danske skovbrug, bl.a. pga. faldende råtræpriser, har medført en

reduktion af både praktiske og administrative medarbejdere og øget brug af entreprenører og

konsulenter. I denne proces er der også sket en sammenlægning af en del skovdistrikter.

I entreprenør- og konsulentbranchen sker der en udvikling hen imod større

operationelle enheder. F.eks. er det ikke ualmindeligt, at en fuldmægtig i konsulentbranchen har et

geografisk område på over 10.000 ha. Der ses endvidere en tendens til funktionsopdeling af både

entreprenør- og konsulentvirksomheder. F.eks. kan en konsulent være ansvarlig for et bestemt

forretningsområde inden for en region.

Igennem det seneste årti er der sket et fald i råtræpriserne. Inden for de seneste

måneder har nåletræpriserne dog været kraftigt stigende (op til 60 %). Hvis prisstigningerne også

spreder sig til løvtræ, vil det kunne få en kraftig effekt på administrationen og driften af de danske

skove.

1.1 Problemformulering

Det kan være værdifuldt at bevare et virksomt og effektivt planlægningsberedskab i en periode med

lave priser til understøttelse af mulighederne for at udnytte gevinstmulighederne, når priserne er

blevet forøget. Strukturændringer i skovadministrationer, og øget fokus på flersidige værdier og

inddragelse af interessenter, skaber udfordringer, som kan vise sig problematiske at løse med den

nuværende viden, og de værktøjer der er til rådighed.

Ovenstående har, sammen med overgangen til naturnær skovdrift i statsskovene, og en

del af de private skove, skabt et behov for at undersøge mulighederne for udvikling af et nyt

planlægningsparadigme og nye metoder og modeller til dansk skovbrug.

1.2 Formål

Det er vigtigt, at dette projekt bidrager til bibeholdelse og gerne forbedring af

planlægningskompetence i dansk skovbrug, som kan understøtte skovadministration og –drift, f.eks.

i en situation hvor stigende priser stimulerer til intensivering af administration og drift. Det

overordnede formål med projektet er at beskrive status for anvendelse af skovplanlægningsmetoder

og –modeller i dag og at undersøge de perspektiver, der er knyttet til egentlig udvikling af nye

metoder og modeller. Sidstnævnte kan gennemføres inden for rammerne af et eller to ph.d.projekter.

Forprojektet udføres som en status over og redegørelse for behov for udvikling af nye

skovplanlægningsmodeller og -metoder til dansk skovbrug. Behovet afdækkes både på kort og lang

sigt, men med hovedvægt på kort sigt (op til 10 år), og der skal tages udgangspunkt i det nuværende

datagrundlag og en videreudvikling af eksisterende planlægningsmodeller. I forhold til naturnær

skovdrift betyder det hovedvægt på modeller til brug for konverteringsfasen.

1


Indledning

Resultatet skal være retningsvisende i forhold til det efterfølgende ph.d.-projekt og indeholde status

over de nuværende planlægningsmodeller i dansk skovbrug samt erfaringer fra udlandet. I den

forbindelse søges det at behandle emner relateret til følgende spørgsmål:

− Hvilke planlægningsværktøjer bruges på nuværende tidspunkt i Danmark?

− Hvilke behov og ønsker er der til nye planlægningsmetoder og modeller?

− Hvilke erfaringer fra udlandet kan inddrages i udviklingen af nye metoder og modeller i

Danmark?

For at kunne sætte den nuværende situation i perspektiv er der udarbejdet en historisk gennemgang

samt en vision for de fremtidige muligheder inden for skovplanlægning.

1.3 Metode

Gennem litteraturstudier og interviews med relevante personer, er de nuværende

planlægningsværktøjer i dansk skovbrug beskrevet. Der er gennemført erfaringsopsamling fra

udlandet gennem litteraturstudier og deltagelse i en konference. Hovedvægten en lagt på de

skandinaviske lande.

1.4 Interviews

De indledende interviews omkring de danske planlægningssystemer Proteus, PLANKAT og

LandInfo blev foretaget som ustrukturerede kvalitative interviews. Der blev udfærdiget en

dagsorden til hvert interview byggende på samme spørgeramme, men tilpasset til det enkelte

interview. Der blev anvendt en diktafon og taget notater. Efterfølgende blev der skrevet referat, som

blev tilsendt de interviewede, som dermed fik muligheden for at kommentere og rette i referatet.

Disse referater ses i bilag 1-4.

1.5 Afgrænsning

Juletræs- og pyntegrøntdyrkning er en væsentlig indtægtskilde for mange skovdistrikter. Derfor er

planlægning heraf også vigtig. Da juletræsdyrkning dog adskiller sig fra almindelig skovdyrkning

på en række områder, bl.a. omkring naturnær drift og ekstensivering, er det af tidsmæssige årsager

valgt ikke at behandle emnet i denne rapport.

Der er i rapporten ikke lagt stor vægt på vurderinger af, hvilke planlægningssystemer

der er bedre end andre. En sådan vurdering ville kræve en stor indsigt i de bagvedliggende forhold

og den økonomi, der ligger til grund for udviklingen af de enkelte planlægningssystemer. Der er

alene foretaget beskrivelser, hvor det er søgt at danne et bredt indblik i hvert system og fremhæve

specielle funktioner, således at den samlede viden der er akkumuleret, dækker så mange tilgange og

metoder som muligt.

2


Definitioner og begreber

2 Definitioner og begreber

På grund af emnets bredde er en klar definition af en række begreber til brug i en systematisk

beskrivelse af planlægningsværktøjer, -systemer og –modeller præsenteret nedenfor. De følgende

definitioner er forsøgt anvendt i denne rapport, men det skal understreges, at der i mange tilfælde

ikke kan drages klare grænser imellem de enkelte definitioner.

Skovplanlægningssystem:

(Computer-) system til planlægning for skov- og naturområder. F.eks. Proteus, LandInfo og KW-

Plans PLANKAT, PC-Kort m.fl.

Skovplanlægningsmodul:

En del af et skovplanlægningssystem som udfylder en funktion på et overordnet niveau: F.eks. kort-

, hugst- og tyndings-, pris- og omkostnings-, tilvækst-, afsætnings-, budget-, regnskabs- eller

optimerings-/flerkriteriemodul.

Model:

En model er en abstraktion af et virkeligt system.

Skovplanlægningsmodel:

En del af et skovplanlægningssystem som efterligner en virkelig tilstand eller begivenhed. F. eks.

træers vækst. I skovbrug anvendes somregel tabellariske eller matematiske modeller, men det er

muligt at udtrykke disse grafisk og ved brug at 3D-animation. Modeller består oftest af flere submodeller.

Skovplanlægningsmodeller kan dog også være kvalitative beskrivelser af f.eks. kultur-

, hugst- eller konverteringsmodeller.

Simulering:

Simulering i forbindelse med skovplanlægning er blevet defineret af en række forfattere (cf:

Sørensen 1991). Som eksempel kan nævnes Buongiorno & Gilless (1987) som angiver følgende

definition: ”Simulation can be described as the process of developing a model of a real system and

conducting experiments with it” (Buongiorno & Gilless 1987 p. 187). Der skal altså foretages flere

beregninger, som evalueres.

Program:

Et program er i denne rapport et computerprogram, som under afvikling fungerer som et værktøj i

planlægningsprocessen. Et planlægningssystem eller enkelte moduler kan bestå af et eller flere

programmer, som ofte er helt eller delvist integrerede.

Planlægningsparadigme:

Et paradigme kan betegnes som et mønster eller en model for, hvordan et system opfattes. Et

planlægningsparadigme er altså et overordnet mønster, som planlægningsprocessen følger.

Planlægningsproces:

Planlægningsprocessen er et udtryk for den række af aktiviteter, der udføres i forbindelse med f.eks.

års- eller periodeplanlægning. Planlægningsprocessen kan f.eks. bestå af: Registreringer,

fremskrivninger, hugst- og kulturplanlægning og budgettering.

3


Definitioner og begreber

3 Planlægningssystemer

Motivationen for skovplanlægning er knaphed af de ressourcer som skoven leverer. For at kunne

forudsige udnyttelsesmulighederne af ressourcerne er det nødvendigt at anvende en model til at

efterligne det system, som skoven udgør i virkeligheden.. Til beskrivelse af skoven som et system

anvendes i traditionel periodisk skovplanlægning som udgangspunkt en planstruktur, der indeholder

hovedpunkterne skitseret i boks 4.1.

Boks 4.1: Klassisk struktur i skovplanlægning.

1) Ejendommens almindelige beskrivelse

a. Areal, ejer, administration, historie, klima, jordbund, div. udpegninger, fredninger m.v.

2) Driftsformål

a. Strategiske, taktiske og operationelle mål.

b. Økologiske, sociale og økonomiske mål.

c. Kort- og langsigtede mål.

3) Teknisk status

a. Skovinddeling.

b. Bonitering.

c. Træarts- og aldersklassefordeling (areal og volumen).

d. Bevoksningsfaktorer: Højde, diameter, volumen, stamtal, grundflade.

4) Økonomisk status

a. Sortimentsfordelinger, salgspriser og omkostninger, netto-på-rod-priser,

omsætningsbalancer, jordværdier, venteværdiberegninger og træartsafhængige

kapacitetsomkostninger.

b. Træartsuafhængige kapacitetsomkostninger.

5) Generelle plandispositioner

a. Omdriftsaldre, kulturmodeller, hugst- og plejemodeller, træartsfordeling.

6) Specifikke plandispositioner

a. Budgetter i form af areal, volumen og dækningsbidrag for:

i. Foryngelseshugst.

ii. Tynding.

iii. Kulturetablering og –pleje.

7) Vurdering af planen, inklusive internt resultat, alternativer og følsomhedsanalyse.

Forskellige planlægningsystemer vil være i stand til at løse et større eller mindre antal opgaver, der

er knyttet til forskellige punkter i planstrukturen ovenfor. Driftsplanen er ofte opdelt i strategiske,

taktiske og operationelle mål. Disse kan opfattes som en rammer for de forskellige typer af

planlægning som illustreret i figur 4.1

Strategisk

Taktisk

Operationel

Figur 4.1: Strategisk, taktisk og operationel rammeplan (modificeret efter Helles & Tarp 2006).

4


Planlægningssystemer

Strategiske mål er ofte uden tidshorisont, og de kan være kvalitative. Operationelle mål er

kvantificerede, lokaliserede og tidsfastsat. Taktiske mål er kvantificerede og ofte knyttet til periode-

og driftsklasse-/aldersklassebetragtninger (Helles & Tarp 2006). Målene skal generelt være

realistiske, gennemførlige og opfylde lovgivningens krav.

På baggrund af driftsformålet og ejersituationen er det nødvendigt at fastlægge en

vægtning mellem langsigtet periodeplanlægning og korttidsplanlægning. Langsigtet planlægning

omfattende et antal årtier er oftest nødvendig pga. den lange produktionstid knyttet til

vedproduktion og andre goder og serviceydelser fra skov- og naturressourcer. Denne

planlægningstype gennemføres ofte ved brug af stratificerede modeller baseret på

aldersklasseinddeling.

Korttidsplanlægning er inden for skovplanlægning synonymt med årsplanlægning.

Årsplanlægning udføres som såkaldt arealplanlægning, hvor beslutningsvariable repræsenteres ved

bestemte aktiviteter på konkrete arealer – i modsætning til den aggregerede arealrepræsentation i

stratificerede langtidsmodeller. Ofte er der behov for en kombination af korttids- og

langtidsplanlægning, hvor vægtningen af de to typer af planlægning bestemmes af situationen.

Langtidsplanlægningen er ofte knyttet til virksomhedens mission, vision og strategi og

korttidsplanlægningen til operationelle mål og driftskontrol.

3.1 Generel beskrivelse af planlægningsmodeller

Skovplanlægningen foregår som en proces, hvor forskellige værktøjer eller modeller anvendes i en

eller flere dele af processen. Modeller kan indgå i forskellige faser i processen, og karakteriseres og

kategoriseres efter en række egenskaber og kriterier. Den type modeller der typisk anvendes i

skovplanlægning er matematiske modeller og modeller til visualisering bl.a. vha. kort. Det er i det

følgende forsøgt at beskrive disse modellers egenskaber i en hierarkisk opbygning med det formål

at skitsere de mulige fokusområder og gøre opmærksom på til- og fravalg, som man implicit eller

eksplicit gør ved opbygningen af en model.

Overordnet tilgang

Modellering af skov- og naturressourcer kan tage udgangspunkt i mange forskellige tilgange. En

hovedopdeling kan tage udgangspunkt i to ekstremer: Empiriske modeller og proces-modeller.

Empiriske modeller bygger på historiske målinger og bruger disse til at forudsige fremtidig vækst.

Proces-modeller bygger på mere eller mindre komplekse modeller, der repræsenterer de

biogeokemiske, fysiologiske, og hydrologiske processer, der styrer væksten af vegetationen

(Johnsen et.al. 2001).

Formål

Formålet med en model bør altid udtrykkes eksplicit for at sikre, at den ikke brugs i en forkert

sammenhæng, og derved kommer til at fremstå dårligt. I denne sammenhæng kan modeltyperne

inddeles i modeller til forskning og undervisning (læring og forståelse) og modeller til planlægning.

I sammenhæng med ovenstående inddeling er det typisk sådan, at proces-modeller anvendes til

forskning, hvor empiriske modeller også anvendes til praktisk/kommerciel planlægning (Johnsen

et.al. 2001).

Ovenstående inddeling er ikke klart adskildt, idet planlægningssystemer ofte er under

konstant udvikling for at leve op til evigt fornyede krav og ønsker. Det ses også, at modeller der

oprindeligt er udviklet til forskning med tiden bliver brugbare i konkret planlægning og dermed kan

bruges kommercielt. Sammenhængen er illustreret i figur 4.2, hvor de fleste modeller vil befinde sig

5


Planlægningssystemer

i overlappende områder mellem modeller til forskning /undervisning, modeller under udvikling og

kommercielt anvendte modeller.

For research and

education

Commercial

Developing

Figur 4.2: Illustration af overlappende formål med planlægningsmodeller.

Skala

Modellers skala er tilknyttet formålet, og må tilpasses den tilsigtede brug af modellen. Wallman

et.al. (2002) inddeler modellers skala i organisation, tid og rum. Hver del har en bestemt

udstrækning og opløsning, der skal tilpasses modellens formål samt input og output fra modellen.

F.eks. må modeller til studier af bæredygtighed nødvendigvis have en lang tidshorisont, og vil som

følge deraf også have en stor rumlig udstrækning.

Ligeledes kan modeller beskrives som eller ”Bottom Up”- eller ”Top Down”modeller.

”Bottom Up”-modeller aggregerer informationer fra lille skala, og forklarer systemer på

en større skala. Sådanne modeller kan have fejl, idet den viden der er i modellerne bruges udover

den skala, hvor den er opsamlet. ”Top- Down”-modeller beskriver et system via dets sammenhæng

med ydre variable (Wallman et.al 2002).

Netop skala og aggregering er et tilbagevendende diskussionsemne i skovbrug, hvor

det er størrelsen og brug af afdelinger og litra, der ofte er til debat (se afsnit 6.1). Emnet har fået

fornyet aktualitet ved omlægning til naturnær skovdrift og anvendelse af skovudviklingstyper.

Brugen af skovudviklingstyper vil føre til en Top-Down- tilgang, fordi der her fastlægges et

erklæret mål for et større område, og behandlingen af mindre dele af dette område (de enkelte litra)

vil så afhænge af dette mål.

Tilvækstoversigter (growth and yield models) som buges i praksis i Danmark kan i følge

Burkhart (2003) inddeles som følger :

− Bevoksningsmodeller: Aggregerede værdier eller størrelsesklasseinformation

− Enkelttræmodeller: Afstandsafhængige eller afstandsuafhængige

Det er vigtigt, at forholdet mellem formålet med modellen og kompleksiteten af modellen er

afbalanceret.

6


Planlægningssystemer

Planlægningssystemer kan yderligere inddeles og beskrives på baggrund af virkemåde, type og

indhold, anvendelseskarakteristika samt omfanget af vedligeholdelse og udvikling som vist

nedenfor.

Virkemåde

− Preskriptive eller deskriptive

− Statiske eller dynamiske

− Kontinuerte eller diskrete

− Deterministiske eller stokastiske

Typer og hovedindhold

− Stratificerede eller arealbaserede

− Års- eller periodeplanlægningsmodeller

− Simulerings- eller flerkriteriemodel (et eller flere alternativer inddrages hhv.)

− Fysisk – og/eller økonomisk planlægning (status og/eller budgettering)

− Med eller uden GIS-system

Planers anvendelseskarakteristika

− Robust (kan håndtere et bredt spektre af data og stadig give pålidelige resultater)

− Gennemskuelig vs. ”black box”

− Operationel (finder modellens funktioner anvendelse til løsning af praktiske problemer)

− Fleksibilitet (ændre/tilpasse forudsætninger og anvendelsesmuligheder)

− Brugervenlighed (hjælpefiler, mulighed for individuel opsætning af brugerflade)

Planers vedligeholdelse og udvikling

− Implementering

− Test (verifikation og validering)

− Dokumentation (manualer, beskrivelser af modellen)

− Kontrolfunktion

− Historik (muligheden for at opbevare og have adgang til gamle data)

Kommunikation

− Intern kommunikation kan understøttes ved navngivning/forkortelser af elementer i

virksomheden og ved anvendelse af standarder til f.eks. beregningsmetoder.

− Ekstern kommunikation kan ske ved anvendelse af internetbaserede driftsplaner. Dette kan

især være hensigtsmæssigt ved gennemførelse af participatorisk skovplanlægning.

4 Planlægningsprocessen

Driftsplanlægning er traditionelt foretaget med 10- eller 15-års intervaller, og der har ikke

nødvendigvis været foretaget opdateringer i planperioden. Som konsekvens af dette kan man i nogle

tilfælde arbejde med 15 år gamle data. Det er altid ønskeligt for en planlægger eller bestyrer at

arbejde med korrekte og tidssvarende data, og derfor er det et stort ønske, at der kan foretages en

mere løbende planlægning (Morsing et.al. 2006; Clausen & Jensen 2006).

På den måde vil planlægningen og den daglige drift nærme sig hinanden, og i praksis

vil der anvendes rullende planlægning, hvor forskellige elementer, som beskrevet ovenfor, kan

7


Planlægningsprocessen

inddrages afhængig af opgavetype, omfang og tidsramme. Planlægningen får dermed mere form

som en række på hinanden følgende projekter, hvor enkelte elementer behandles med udgangspunkt

i en overordnet plan.

4.1 Proces vs. produkt

Som følge af en overgang til en mere rullende planlægning kan en del af fokus flyttes fra selve

produktet (driftsplanen) og til den (lærings-) proces, der ligger bag udarbejdelsen af driftsplanen.

Denne tankegang kan udtrykkes med citatet:

“In preparing for battle I have always found that plans are useless, but planning is indispensable”.

- Dwight D. Eisenhower

Den ovennævnte rammeplan i figur 4.1 kan, ved at adoptere metoder til strategiudvikling brugt i

industrien, ses i en større ramme. Planlægning kan foregå som en iterativ og adaptiv proces med

inddragelse af en udvidet ramme, som indeholder følgende elementer:

− Vision og Mission

− Strategi

− Taktik

− Operationel plan

− Implementering

− Kontrol

Fastlæggelse af vision og mission er en udbredt metode i forbindelse med strategisk ledelse og

planlægning i industrien, og har også bredt sig til landbruget (Lund 1998). Lind (2004) giver en

omfattende beskrivelse af strategisk ledelse i dansk privat skovbrug og forslag til udviklinger på

området.

Formålet med fastlæggelse af vision og mission kan udtrykkes som et ønske om at

svare på ”hvorfor spørgsmål”, som skal sikre, at det er de rigtige problemer, der løses. Dette er i

modsætning til det strategiske plan, hvor der kun svares på ”hvordan spørgsmål”, som sikrer, at

problemerne løses rigtigt. Begrebet kan også forklares med termerne ”single-loop processer” eller

”double-loop processer” (Jørgensen 1992). Ved en ”single-loop proces” arbejdes inden for

rammerne af figur 4.1 med fokus på ”hvordan spørgsmål”. Ved en ”double-loop proces” inddrages

organisationens overordnede fremtidsbillede og værdigrundlag og vision og mission fastlægges på

baggrund af ”hvorfor spørgsmål”.

En lignende tilgang er på nuværende tidspunkt under implementering på skovdistriktet

Bridger- Teton National Forest i USA, hvor et nyt planlægningskoncept er udviklet. Her foregår

planlægningen i høj grad som en participatorisk proces, hvor der er stor inddragelse af interessenter.

Processen kaldes også ”collaborative learning”, som er en bottom-up proces, der kombinerer

forhandlingskoncepter og systemtænkning, og lægger vægt på aktiv læring (Emborg 2007).

Mens processen vendes fra at være en topstyret udarbejdelse af driftsplanen til en

bootom-up proces, sker det modsatte med selve driftsplanen, der skal holdes på et strategisk niveau

og udstikke generelle retningslinier og ikke udstikke specifikke arealrelaterede plandispositioner.

Dette vil i stedet ske ved gennemførelse af projekter, der løbende udføres (Emborg 2007).

Et planlægningsparadigme defineret ved bæredygtighed,

flerkriteriebeslutningstagningsmetoder og interessentinddragelse kan vægtes i forhold til de tre

elementer. Et stigende behov for interessentinddragelse med brug af participatoriske metoder

8


Planlægningsprocessen

forventes i fremtiden bl.a. pga. et stigende antal nye skovejere, hvor ejerskabet ikke er

familiemæssigt betinget, og hvor den historiske forbindelse til jordbrug ikke er forankret gennem

generationers vedvarende tilknytning til skov- og landskabssektoren. Boon & Meilby (2007)

inddeler de danske skovejere i fire typer, som hver har forskellige motivationsfaktorer for driften af

skoven. En overgang til en mere procesorienteret driftsplanlægning vil kunne bruges af alle typer

skovejere, men vil måske være mest egnet til de skovejertyper der ikke traditionelt er bundet til

skovbruget.

Værktøjer til styring af processer.

Der eksisterer en lang række værktøjer til strategisk planlægning inden for ”management”- teorien.

SWOT analyser (analyse af interne styrker og svagheder og eksterne muligheder og trusler) er en

kendt og udbredt metode, og kan bl.a. indgå som et hjælpemiddel i en strategiproces (Sørensen &

Vidal 1999).

Et andet strategiværktøj som oprindeligt er udviklet af R. S. Kaplan og D. P. Norton i

starten af 1999’erne til brug i store industrier er ”Ballanced Scorecard”. Metoden er tilpassset dansk

landbrug, og finder øget udbredelse. Balanced Scorecard er et strategiimplementeringsvrktøj, hvor

man med udgangspunkt i den fastlagte vision, mission og strategi opstiller et strategikort, som viser

mulige sammenhænge mellem udvalgte kritiske succesfaktorer inden for en række strategitemaer.

Der opstilles derefter en indikatortabel, og der fastsættes mål for hver indikator. Med mellemrum

kontrolleres målopfyldelsen for de enkelte indikatorer, og der udarbejdes handlingsplaner, som

implementeres de steder i produktionen, der ikke lever op til målsætningen (Mellerup & Lund

2003).

Metoden er forsøgt anvendt i et casestudie på Sorø Stift (Bojesen et. al. 2004), men vil

sandsynligvis kræve yderligere tilpasning til skovbrug. Fordelen ved metoden er, at der kan

arbejdes med alle de faktorer, som har indflydelse på produktionen, og der kan fastsættes mål af

både kvalitativ og kvantitativ art. Derudover er et Balanced Scorecard et godt værktøj til ekstern

formidling af en virksomheds produktion og økonomi. Dette vil især være en fordel, hvis metoden

udbredes som et alment anerkendt planlægningsværktøj i jordbruget især på kombinerede

ejendomme, hvor der i forvejen er en strategisk plan. Metoden er også brugbar i forhandlinger med

banker eller akkrediteringsfirmaer i forbindelse med certificering.

Netop sidstnævnte kan være en mulighed, da certificeringsorganerne (PEFC og FSC)

benytter sig af et koncept, hvor der rangordnes efter kriterier og principper. Anvendelse af dette

koncept i forbindelse med bæredygtig skovplanlægning er bl.a. beskrevet og afprøvet af Mrosek

et.al. (2004).

Certificeringsordningernes standarder anvender en hierarkisk opbygning, der ser ud

som følger: Principper, Kriterier, Indikatorer og Verifikatorer.

Dette kan muligvis inddrages i en tilpasning af Balanced Scorecard, som er opbygget

på lignende vis. Ovennævnte hierarkiske opbygning vil da blive ”oversat” til: Strategitemaer,

Kritiske succesfaktorer, Indikatorer, og Mål.

Balanced Scorecard-metoden ville i denne sammenhæng være et værktøj, som ville

gøre det muligt løbende at kontrollere og tilpasse de aktiviteter og tilstande, der kræves for at opnå

certificering.

9


Skovplanlægningens historie

5 Skovplanlægningens historie

I det følgende afsnit er det forsøgt at ridse en række historiske begivenheder op, som har haft

indflydelse på skovplanlægningen i Danmark. Da formålet med denne rapport ikke er

historieskrivning, er der ikke brugt tid på at finde originale kilder, men derimod henvist til

fremstillinger af Christensen (1988), Fritzbøger (1994), Serup (2004) og Staun (2005). Et rids af

vigtige historiske begivenheder i Dansk skovplanlægnign kan ses i boks 5.1.

Skovplanlægning, i sin bredeste betydning, har fundet sted siden stenalderen de steder,

hvor træ eller bestemte sortimenter har været en knap ressource. Op igennem 15-, 16- og 17hundredetallet

kom der et stigende antal klager over skovenes tilstand både i Danmark og i Europa

(Serup 2004). En række krige og skovenes flersidige brug til dyrehold, gærdselshugst og bygnings-

og skibstømmer havde gjort et stort indhug i de danske skovressourcer (Staun 2005).

5.1 Ordnet skovbrug

Første skelsættende begivenhed for skovplanlægningen i Danmark var indførelsen af ordnet

skovbrug i de kongelige skove i Nordsjælland ved J.G. von Langen og Overjægermester C.C. Gram

i 1763. Planlægningen bestod af opmåling og inddeling af skoven i områder og efterfølgende

taksering og hugstplanlægning via en række behandlingsforskrifter. Målet blev derfor

normalskoven, og denne type planlægning spredte sig i første halvdel af 18-hundredetallet til både

de resterende statsskove og private skovdistrikter. Omkring 1870’erne var der således gennemført

driftsplanlægning for store dele af landets skove i en form, der ikke afviger væsentligt fra den

nuværende (Serup 2004).

Skovforordninger

Fra år 1733 til 1819 blev der udstedt i alt 8 forordninger, der indeholdt reguleringer i driften af

skovområder. Den afgørende, og af eftertiden mest kendte skovforordning, kom i 1805 med den

såkaldte fredsskovforordning, som bød, at skovområder skulle hegnes og adskilles klart fra

landbrugs- og græsningsområder (Serup 2004). Denne forordning tvang derfor administratorerne til

at definere de områder, hvor der skulle være skov, og de ydre grænser for skoven som

planlægningsenhed blev dermed fastlagt.

Inddeling af skovene

Von Langen`s tyskinspirerede skovinddeling havde udgangspunkt i inddeling af skoven i

massefagværk, som betød, at skoven blev inddelt i kvadratiske områder med en størrelse, så hugsten

af disse svarede til en årshugst (Serup 2004). På en måde blev skovinddeling og skovplanlægning

synonymer, og det tyske ord ”forsteinrichtung” er i dag et bredt udtryk for alle faser af

skovplanlægning (Larsen 2006).

Inddelingen af statsskovene blev foretaget efter retningslinier, der var fastsat fra

centralt hold og blev løbende revideret i 1853, 1877, 1905 og 1953. Især omkring år 1900 var der

blandt forstfolk store diskussioner omkring principper for skovinddeling. Det Langenske princip var

under angreb for ikke at være tilpasset de generelle dyrkningsbetingelser, som burde udgøre

grundlaget for skovinddelingen i ensartede driftsenheder. Det blev bl.a. påpeget af skovrider G.P.U.

Wilhjelm, at det drejede sig om at finde afdelingerne i skoven frem for at indlægge dem, så de så

10


Skovplanlægningens historie

nydelige ud på kort. Andre, bl.a. professor Oppermann, mente, at skov godt kunne forvaltes uden

afdelinger, men at de dog var et nyttigt hjælpemiddel (Serup 2004).

Driftsformål

En skriftlig formulering af driftsformålet er i dag en naturlig del af en driftsplan. I lange tider

udarbejdedes der driftsplaner uden eksplicit driftsformål på trods af, at der i lærebøger fra 1915 og

1945 blev påpeget, at fastsættelse af formålet med skovdyrkningen var en forudsætning for

planlægningen. De manglende skriftlige driftsformål blev tilskrevet, at det var en stiltiende

forudsætning, at statsskov såvel som privatskov skulle drives med de formål at gradvist

tilvejebringe idealskovstilstanden og forhindre forrådsreduktioner. Driftsformålet for dansk

skovbrug blev dog efter 1945 i højere grad drevet af erhvervsøkonomiske interesser (Serup 2004). I

dag hvor skovdriften skal dække en række flersidige behov, er fastlæggelse af driftsformålet fortsat

vigtigt at gennemføre.

5.2 Planlægning i bølger

Skovplanlægningen i Danmark har i flere perioder varieret meget i intensitet, dels som følge af

konjunktursvingninger og dels som følge af videnskabelige og teknologiske fremskidt og

påvirkninger fra udlandet. Den første bølge af driftsplanlægning efter von Langens tid opstod i

slutningen af 1800-tallet og frem til 1. Verdenskrig pga. teknologiske fremskridt både i og uden for

skovbruget (Christensen 1988).

I slutningen af 1. Verdenskrig indførtes pligthugster af hensyn til produktion af

brænde, og en kraftig stigning i generalomkostninger betød, at der frem til slutningen af 2.

Verdenskrig var meget lav aktivitet af driftsplanlægning (Christensen 1988). Efter 2. Verdenskrig

betød en stor efterspørgsel på bygningstømmer, at planlægning atter blev aktuel (Serup 2004). Dette

udmøntede sig i, at både Hedeselskabet og Dansk Skovforening oprettede serviceorganer, der

varetog planlægning for medlemmerne. I 60’erne og 70’erne blev anvendelse af luftfotos og EDB

benyttet i stigende grad, og i 1984 kunne også korttegning og arealberegninger foretages vha. EDB

med produkter fra f.eks. KW-Plan (Christensen 1988).

Stormfaldene i starten af 1980’erne kombineret med gode træpriser gjorde de nye

værktøjer efterspurgte, og planlægningsintensiteten var høj, indtil den første tilskudsordning til

driftsplanlægning kom i starten af 1990’erne. Dette betød et umiddelbart stop for al privat

driftsplanlægning i perioden fra ordningen blev vedtaget til de første tilsagn var givet, efterfulgt af

en periode med stor aktivitet. Den samme situation er opstået ved indførelsen af den nye

tilskudsordning til ”grønne” driftsplaner i 2006. Tilskudsordningerne bidrager altså yderligere til, at

driftsplanlægningen foregår ujævnt over tid (Wunsch 2006).

Hvem foretager planlægningen?

Der har gennem tiden været tradition for, at skovinddeling og driftsplanlægning blev foretaget af

eksperter, som udførte planlægningen efter fastsatte retningslinier. Disse mangler dog ofte det

lokale kendskab. Allerede i 1779 anfører Hauch og Oppermann i ” Håndbog i skovbrug”, at

skovinddelingen bør foretages af den daglige bestyrer (Serup 2004). Planlægningen i det danske

skovbrug foretages i dag stadig i høj grad af konsulenter af den grund, at der på de private distrikter

ofte er sparet på de administrative omkostninger, eller fordi skoven er for lille til at opretholde en

fast administration.

I statsskovene var der indtil Proteus blev taget i brug kun få personer, som havde

ekspertise til at betjene kortsystemerne (Morsing et.al. 2006). Både i det private og statslige

11


Skovplanlægningens historie

skovbrug findes der nu værktøjer, der er brugervenlige nok til, at den daglige bestyrer af distriktet

kan udføre en lang række planlægningsopgaver.

Boks 5.1: Historiske begivenheder i dansk skovplanlægning

1763: J.G. von Langen indfører ordnet skovbrug i de Kongelige skove på Nordsjælland

(Christensen 1988, Fritzbøger 1994, Serup 2004)

ca. 1800: Driftsplanlægning påbegyndes på private skovdistrikter (Serup 2004)

1805: Skovforordning. Også kaldet fredsskovforordningen. En af i alt 8 forordninger udsendt fra

1733 til 1819 som påvirkede såvel private som statslige skove (Serup 2004)

ca.1850: Statsskovenes planlægning centraliseres i ”Skovreguleringen” (Serup 2004)

1860-1880: En række private skovdistrikter får lavet driftsplaner

1866: Hedeselskabet oprettes

1897: Forstlig diskussionsklub (senere Dansk Skovforening) oprettes

1904: Første skovdyrkerforening (Vejle Amt) oprettes

1949: Dansk Skovforening og Hedeselskabet opretter serviceorganer, der skal varetage

planlægning for medlemmer (Christensen 1988)

1964: De første versioner af SR-plan kom i anvendelse hos SkovReguleringen (Sørensen

1991)

1978: Tauron, en videreudvikling af SR-plan, blev taget i anvendelse af både Skov- og

Naturstyrelsen og Hedesekskabet (Christensen 1988)

1978: Første udgave af Skovøkonomisk Tabelværk (Christensen 1988)

1984: KW-Plan udbyder elektronisk korttegning og arealberegning

1989: Proteus bliver første gang lanceret på seminaret ”Skovbrugets planlægning og ledelse”

afholdt af Skov- og Naturstyrelsen og Hedeselskabet i fællesskab

1999: LandInfo indføres i Hedeselskabet

2000: Skovøkonomisk Tabelværk til PC (opdatering i 2003) (Enevoldsen 2001)

2001: Proteus tages gradvist i brug af Skov- og Naturstyrelsen (Andersen et.al 2004)

2002: Danmarks skovstatistik (Danish NFI) med intensiv måling af prøveflader påbegyndes

(Brunner et.al.2005).

5.3 Skovmodellernes historie

Den ældste form for modeller der er anvendt i skovbrug, er tilvæksttabeller for ensaldrende

bevoksninger, der er blevet anvendt i over 250 år både til forskning og planlægning. I 1930’erne og

40’erne blev der også konstrueret tilvækstmodeller til blandede bevoksninger, men disse fandt

aldrig vej til praktisk skovbrug, da de kun kunne anvendes på de arealer, der lå til grund for deres

udførelse. I 1960’erne og 1970’erne gik man over til at anvende teoretiske principper og

biometriske formler i stedet for rent empiriske modeller. Kernen i disse modeller er et fleksibelt

system af ligninger baseret på vækstlove, der kan betjenes vha. computere (Pretzsch 1999).

I 1960’erne blev der lavet modeller, der simulerer udviklingen af en bevoksning under

hensyntagen til vækstforhold ved givne plantetal og plejetiltag. Dette blev fulgt op af modeller, der

inddrog fordelingen af træerne i bevoksningen vha. forskellige matematiske metoder. På samme tid

udvikledes der også enkelttræmodeller, hvor en bevoksning betragtes som en mosaik af enkelttræer,

hvis tilvækst så modelleres. Dette kan gøres med eller uden hensyntagen til træets placering.

Enkelttræmodellering har lagt grunden for modellering af blandingsbevoksninger bestående af

forskellige aldre (Pretzsch 1999), men er senere blevet suppleret med diameterklassemodeller, der

er egnede til modellering af uensaldrede blandskovssystemer, f.eks. naturskove eller skove med

naturlige strukturer. Denne modellering kan med fordel foretages ved anvendelse af

Markovkædeteori, der kan beskrive succession af skovtyper over tid (se afsnittet om hybridmodeller

nedenfor).

12


Skovplanlægningens historie

Procesmodeller

Ovenstående modeltyper bygger alle på serier af opmålinger over lange tidsrum, og kan derfor

verificeres empirisk. Der er dog den ulempe, at vækstbetingelser ændrer sig over tid både pga.

klimaændringer, brug af forbedret genetisk materiale og evt. gødskning. Derfor kan historiske data

ikke nødvendigvis bruges til at beskrive fremtidige vækstforhold. Man begyndte derfor i 1970’erne

at arbejde med såkaldte procesmodeller, der langt mere detaljeret end tilvæksttabeller beskriver

skovens fysiologiske og biologiske udvikling. Denne type modeller anvendes primært til forskning

og læring (Pretzsch 1999; Wallman et.al. 2002).

Hybridmodeller

Udvikling af successionsmodeller til forudsigelse af lange successionsforløb i naturskove ledte til,

at der blev udviklet en mellemting mellem empiriske tilvækstmodeller og procesmodeller. Et

eksempel er JABOWA, som er udviklet af Botkin i 1972 (Wallman et.al. 2002). Disse kaldes gabmodeller

eller hybridmodeller. Formålet med disse er at gøre brug af den nyeste viden om processer

og kombinerer dette med brugen af empiriske data i skovplanlægning (Pretzsch 1999). Johnsen

et.al. (2001) påpeger problemerne med at knytte procesmodeller og empiriske modeller sammen

pga. skalaforskelle mellem de to modeltyper.

13


Nuværende planlægning

6 Nuværende planlægning

Der er de sidste ca. 10 år sket meget inden for udviklingen af planlægningssystemer. Både Skov- og

Naturstyrelsen og Hedeselskabet (HedeDanmark) har taget nye store systemer i brug hhv. Proteus

og LandInfo. Formålet med disse systemer har især været datadeling og -adgang, ensretning af

regnemetoder og navngivninger og mere brugervenlige og fleksible kortsystemer. Systemerne er

under løbende forbedring og tilpasning. Dette gælder også PLANKAT/PC-KORT som bl.a. bruges

af alle Skovdyrkerforeningerne.

Alle planlægningssystemerne er bestående af en database med bevoksningsdata og et

tilhørende digitalt kort i et geografisk informationssystem (GIS). Fremskrivning af bevoksningsdata

foretages vha. statiske tilvækstoversigter, der enten er standardoversigter eller lokalt tilpassede.

På tværs af de danske skovplanlægningsinstitutioner er der udviklet Skovøkonomisk

tabelværk, som kan bruges til simulering af forskellige behandlingsregimer og økonomisk

planlægning. Anvendelsen af programmet formodes at være lille (Holmstrup 2007), men en planlagt

udbygning med en række dynamiske tilvækstoversigter vil skabe en mere brugervenlig version

under navnet Vidar (Meilby 2007).

6.1 Nye teknologiske udviklinger

I takt med overgange til flersidigt skovbrug er kravene til værktøjer, der kan håndtere flersidige

planlægningsobjekter øget. Den teknologiske udvikling har gjort, at der i dag er en lang række

værktøjer, som kan være nyttige i forbindelse med skovplanlægning. Som nævnt i indledningen

bliver det areal, som en driftsplanlægger eller en daglig bestyrer skal overskue, større, samtidigt

med at der skal registreres flere ting f.eks. nøglebiotoper og fortidsminder. Herunder listes en række

nye værktøjer, som kan vise sig at være en hjælp i planlægning og drift af skov- og naturarealer.

Bærbare computere og GPS-systemer

Computere (og deres batterier) bliver kontinuerligt mindre og bedre. Dette gør det muligt at ændre

nogle af de arbejdsgange, der traditionelt foregår ved driftsplanlægning. Det svenske firma

ForestMan udbyder f.eks. en komplet bærbarløsning til registrering og korttegning og planlægning

af skove. (Se afsnit 9.3) Via en GPS og en ”lomme computer” er det muligt at tegne og indtaste

registreringer og planlagte aktiviteter direkte ind i planlægningssytemet i felten (ForestMan AB

2006). Dette vil spare flere trin i den nuværende arbejdsgang, hvor der først printes arbejdskort,

registreringen gennemføres, og dernæst tastes data ind i planlægningssystemet. Systemet forventes

at blive taget i brug i Danmark (Clausen & Jensen 2006). En fordel ved dette udstyr er, at en del af

kontorarbejdes kan flyttes til skoven, hvorved den der foretagerregistreringen kan være mere

grundig eller dække et større areal.

Multimedier (video, billeder, lyd)

Optagelse af film, billeder og lyd har de senere år fundet stor udbredelse via digitale kameraer bl.a.

indbygget i mobiltelefoner. Det er ligeledes blevet muligt at knytte filer med billeder eller andet

direkte til hver litra i et GIS-kortsystem (Clausen & Jensen 2006). Dette betyder, at der hurtigt kan

hentes et billede af en given bevoksning frem f.eks. ved vurdering af hugstrækkefølge eller andre

behandlinger. Funktionen vil egne sig bedst til registrering af punkttemaer såsom gravhøje eller

lejerpladser, og vil i høj grad være anvendelig ved participatoriske processer og som

publikumsinformation.

Nye ”remote sensing”-metoder

14


Nuværende planlægning

Brug af luftfotos til skovplanlægning har fundet sted siden 1950’erne Danmark, hvor der blev brugt

billeder fra amerikanske rekognosceringsfly. Sidenhen blev satelitbilleder også anvendt, men pga.

deres grove opløsning er disse dog bedst egnede til overordnede analyser på regionalt elle nationalt

plan. I 1970’erne og 80’erne blev luftbårne lazerprofilsystemer introduceret, men det er først i

midten af 1990’erne, at dette bliver anvendeligt til skovbrug i praksis ved anvendelse af Global

Positioning Systems (GPS) og andre navigationssystemer. Light Detection and Ranging (LiDAR) er

en metode, der bruges til at lave terrænmodeller af byer og landskaber i tre dimensioner.

Målingerne kan foretages fra jorden (topografisk LiDAR), men det er luftbåren LiDAR i

koombination med luftfotos og feltmålinger, der har nydt opmærksomhed i skovbrug (Carson et.al.

2004).

Især i Norge men også i Finland og Sverige er man langt fremme med forskning og

udvikling af LiDAR og andre remote sensing-metoder til taksation af skov. Selvom metoden er godt

egnet til de store skovarealer i USA og Canada, er det i de nordeuropæsike lande, at der er størst

aktivitet på forsknings- og udviklingsområdet for anvendelsen af LiDAR til skovmåling (Carson

et.al. 2004).

LiDAR-målinger foregår på den måde, at der fra et fly sendes laserimpulser ned mod

jorden med en høj frekvens, som reflekteres til en modtager på flyet. Afstanden til jorden beregnes

som produktet af tidsforskellen mellem udsendelsen og modtagelsen af impulsen og lysets

hastighed. Da flyets nøjagtige placering kendes, kan punktets x-, y- og z-koordinater fastlægges, og

der kan på den måde laves en nøjagtig topografisk model af det overfløjne område. Målingerne kan

foretages i breder op til 700-800 meter, og der kan anvendes store eller små lysstråler. De små er

ned til 10 cm, mens de store kan være flere meter. Hvis de små impulser anvendes, kan der laves 1-

2 målinger pr. kvadratmeter. Det er derudover muligt at registrere flere returimpulser, f.eks. hvis der

er vegetation på arealet. Så vil noget af lysstrålen ramme en gren eller et blad og blive reflekteret,

mens resten vil fortsætte mod jorden. På den måde kan der aflæses forskellige punkttætheder, der så

kan tolkes som forskellige etager af vegetation. Er punkterne tætte nok, vil man også kunne

identificere større enkelttræer. LiDAR- data kombineres med måling af referenceprøveflader, og det

er derefter muligt vha. statistiske metoder at beregne en lang række bevoksningsfaktorer for

prædefinerede skovtyper, som interpoleres til resten af skoven (Næsset 2004).

I Finland er der arbejdet med to projekter, hvor det via luftbåren laser scanning er

forsøgt at beregne diameterfordelinger i hugstmodne bevoksninger. Formålet er at give et mere

nøjagtigt estimat af sortimentsfordelingen. Metoden er at identificere enkelttræer via en

automatiseret tolkning af LiDAR-data. Dernæst er brysthøjdediameteren estimeret vha. af

eksisterende kronediameter/brysthøjdediameter-modeller. Metoden blev sammenlignet med andre

metoder til at estimere sortimentsfordelingen i stående bevoksninger, og blev vurderet som meget

lovende. Det centrale punkt er valget af diameter-modeller (Peukurinen 2006).

I Danmark er der et igangværende projekt på Buderupholm Statsskovdistrikt, som

forventes afsluttet inden udgangen af 2007. Her er hele det statsejede areal overfløjet, og der

foreligger en terrænmodel og samtlige træhøjder. Der er ligeledes foretaget målinger af 20

referenceprøveflader, og det forventes, at der kan uddrages volumenestimater og

bevoksningsfaktorer på litraniveau. Metoden er langt billigere end den hidtil anvendte manuelle

taksation, og det forventes, at prisen vil falde yderligere, hvis hele landet overflyves. Desværre har

det vist sig, at det ikke er muligt at udføre analysen af data på løvtræsbevoksninger, idet den

anvendte metode kun er udviklet til brug i nåletræ (Poulsen 2007).

Perspektivet i anvendelsen af LiDAR er, at der kan skabes såkaldte væg-til-væg-data,

hvor skoven er repræsenteret kontinuert eller i små grid-felter. Dette kan muligvis være et alternativ

til det nuværende afdeling- og litasystem, og de problemer dette giver anledning til. Thuresson

(1995) behandlede dette emne, før anvendelsen af LiDAR var udviklet til det niveau, det er på på

15


Nuværende planlægning

nuværende tidspunkt og forudså en overgang til dynamiske behandlingsenheder. Tanken er, at

skovens tilstand beskrives i små grid-felter, som så aggregeres i ensartede større enheder. Ved

løbende overflyninger og taksation vil disse aggregerede enheder ændre form og udstrækning

efterhånden, som skoven ændres (Thureson 1995).

6.2 Aktørere i dansk skovplanlægning.

Som nævnt i afsnit 6.2 har det altid hovedsageligt været specialister, der har forestået

driftsplanlægningen. Sådan er det også i dag, hvor der i Danmark er en række aktører på markedet

for skovplanlægning. Herunder er der givet en kort beskrivelse af organisationer, foreninger og

private firmaer, der udbyder skovplanlægning i Danmark.

Der findes i Danmark tre private firmaer som er godkendt af Skov- og Naturstyrelsen

til at modtage tilskud til driftsplanlægning ifølge ordningen ”Tilskud til konsulentvirksomhed i

skovbruget”, som er en tilskudsordning for skovbrug under 250 ha (Skov- og Naturstyrelsen 2007):

− Skovdyrkerforeningerne

− Hededanmark A/S

− PrimeNature A/S

Deudover findes der en række private konsulenter, der som regel er en-mandsfirmaer eller med

ansatte. Der er ved en oversigtlig søgning på internettet identificeret mindst 6 sådanne firmaer, der

udbyder skovplanlægning. Da undersøgelsen ikke er foretaget tilbundsgående, er ingen nævnt ved

navn, og således er heller ingen glemt. Fælles for disse er, at de trods deres begrænsede størrelse

tilbyder en meget bred vifte af ydelser til skovbruget lige fra salg af planter til strategisk

virksomhedsledelse.

Dansk Skovforening udarbejdede tidligere driftsplaner, men udfører nu kun politisk

arbejde og rådgivning.

De offentlige organisationer der ufører, eller har indflydelse på, skovplanlægningen

er:

− Skov- og Naturstyrelsen

− Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

− Kommunerne

− Forsvaret

I forbindelse med certificering af skovdriften i Danmark har en række akkrediteringsfirmaer, både

danske og internationale, direkte eller indirekte indflydelse på skovplanlægningen, da de står for

kontrollen af de retningslinier og krav, der er fastsat igennem certificeringsordningerne.

16


7 Planlægning i nye rammer

Planlægning i nye rammer

7.1 Et nyt planlægningsparadigme

De nye rammer for skovplanlægning er karakteriseret ved ekstensiveret administration og drift,

lavere driftsøkonomisk afkast, øget brug af entreprenører og konsulenter og en større bredde i fokus

på forskellige produkter, goder og serviceydelser. Sidstnævnte medfører et behov for inddragelse af

flere samtidige kriterier i planlægningen, der ofte kan systematiseres inden for rammerne af

bæredygtighed. Den ekstensiverede administration og drift og den øgede anvendelse af

entreprenører og konsulenter, medfører et øget behov for inddragelse af interessenter og

beslutningstagere i planlægningen.

Derfor forventes det, at et planlægningsparadigme baseret på følgende elementer vil

kunne imødekomme de fremtidige krav:

• Bæredygtighed

• Flerkriteriebeslutningstagningsmetoder

• Interessentdeltagelse

7.2 Bæredygtighed

Bæredygtighed medfører iagttagelse af økologiske, sociale og økonomiske mål.

Bæredygtighedsrammen er påvirket dels af nationale og internationale forpligtelser f.eks. Det

Nationale Skovprogram, hvor der skal tages hensyn til overordnede mål såsom biodiversitet,

kulstofbinding, rekreation og landskabelige værdier i en samfundsøkonomisk ramme. Og der kan

være behov for inddragelse af politiske mål knyttet til EU eller fra internationale konventioner.

Bæredygtighedskrav kan i en erhvervsøkonomisk sammenhæng komme til udtryk ved

inddragelse af naturbeskyttelse (nøglebiotoper), kulturhistoriske hensyn, jagthensyn og horisontal

og vertikal produktionsintegration koblet med krav til rentatbilitet, likviditet og stabilitet. Indenfor

både offentlig og privat planlægning kan de sociale mål spille en stor rolle for opnåelse af

tilfredsstillende planlægningsresultater.

7.3 Flerkriteriebeslutningsmetoder

Flerkriteriebeslutningstagningsmetoder kan understøtte samtidig inddragelse af flere forskellige

mål, og det kan bidrage til at undgå eller løse konflikter, når målene er i konkurrence eller i

modstrid med hinanden enten på et overordnet niveau, tidsmæssigt eller geografisk.

7.4 Interessentindragelse

Interessentinddragelse har stor betydning for planlægning af offentligt ejede skove, hvor hensyn til

lokalbefolkningens behov og ønsker kan være afgørende for opnåelse af en plan, der på den bedste

måde tilgodeser både økologiske, sociale og økonomiske mål. I denne sammenhæng kan der være

behov for at anvende samfundsøkonomiske værdisætningsmetoder eller resultater af

samfundsøkonomiske analyser. Der kan være tale om behov for iagtagelse af såkaldte brugsværdier

og eksistensværdier, sidstnævnte f.eks. ifm. at en habitat eller en økologisk egenskab har en

væsentlig værdi i sig selv, hvorimod brugsværdier f.eks. kan være knyttet til rekreative ydelser

17


Planlægning i nye rammer

såsom gåture, orienteringsløb, cykling, kondiløb, svampeindsamling, bærplukning og lignende. I

denne forbindelse kan samarbejde med interesseorganisationer spille en central rolle.

Interessentinddragelse ved planlægning af private skove kan både være rettet mod

forståelse af og formulering af ejerens mål, og inddragelse af eksterne interessenter. Formålet er at

sikre, at planlægningen understøtter såvel ejerens personlige mål som de mål, der er knyttet til andre

brugeres anvendelse af skoven, og at driften af skoven sker i overensstemmelse med lovgivningen

og andre forpligtelser. De eksterne interessenter kan være kreditorer, interesseorganisationer,

foreninger, lokalbefolkningen, kunder, leverandører, samarbejdspartnere og offentlige institutioner.

Interne interessenter kan være ansatte og ledere inden for skovdrift eller i horisontale eller vertikale

forretningsenheder.

Ved planlægning for en privat virksomhed er interessentinddragelse derfor

karakteriseret ved sikring af et klart og stringent driftsformål, hvor det kontrolleres, at driftsformålet

både er fagligt og lovgivningsmæssigt forsvarligt samtidig med, at det afspejler ejerens

prioriteringer. Der er således behov for en ekspertvurdering på et fagligt grundlag kombineret med

anvendelse af metoder og principper, der skal tilgodese de kommunikationsmæssige, sociale og

psykologiske behov i planlægningen.

Behovet for interessentinddragelse i offentlig planlægning har derved en række

ligheder med planlægning for privatejede ejendomme, hvor hovedvægten i den offentlige

planlægning er knyttet til lokalbefolkningen, interesseorganisationer, foreninger og lovgivning,

mens interessentinddragelse ifm. planlægning for private ejendomme rettes mod ejerens

driftsformål, der ofte i højere grad bestemmes af driftsøkonomiske mål og immaterielle (økologiske,

rekreative og landskabelige) mål; men hvor de immaterielle mål vægtes højt enten pga.

lovgivningsmæssige krav eller pga. skovens ydelser til forskellige brugere (både ansatte

skovgæster).

Betalingen for immaterielle ydelser kan enten ske direkte, f.eks. for jagt, eller det kan

ske indirekte ved offentlige tilskud eller ved lempelig beskatning. I forbindelse med privat

planlægning er det væsentligt at inddrage mål knyttet til kapitalværdien af skoven, der kan påvirkes

såvel direkte driftsøkonomisk af dispositioner, som påvirker ressourcesammensætningen, og af

dispositioner der er knyttet til ejendommen betragtet som en helhed – hvor samspillet mellem

ejendommens enkelte dele indebærer synergi. Et eksempel på ovenstående er f.eks., hvor

produktion af ved af høj kvalitet forenes med en stigende ejendomsværdi (inklusive

herlighedsværdi) udover den rent driftsøkonomisk betingede.

Der kan omvendt også være tale om at undgå et værditab knyttet til forringede

driftsøkonomiske resultater med det formål at nedsætte risikoen for, at ejendommens værdi

forringes ud over de direkte driftsøkonomiske konsekvenser. Derfor kan det være af væsentlig

betydning at tage hensyn til denne dobbelttydige ydelses- og værdibetragtning for en privat ejer

knyttet til såvel den driftsøkonomiske værdi af skoven som produktionsapparat som til skovens

kapital-/ejendomsværdi. Skovens værdi som produktionsapparat kan underlægges en klassisk

skovbrugsfaglig vurdering, hvorimod kapital-/ejendomsværdien også kan påvirkes af forskellige

immaterielle forhold, der kan være knyttet til skoven ud fra en helhedsbetragtning.

Egnskarakteristika, geografisk beliggenhed, historie, landskabselementer og traditioner kan i

samspil med skovens sammensætning have stor betydning for skovejendommens kapital-

/ejendomsværdi.

18


Status over planlægningssystemer i Danmark

8 Status over planlægningssystemer i Danmark

Beskrivelserne af de danske planlægningssystemer Proteus, PLANKAT/PC-KORT og LandInfo

bygger hovedsageligt på interviews foretaget i efteråret 2006. Hvor intet andet er angivet stammer

oplysningerne fra interviewreferaterne i bilag 1, 2 og 3. Beskrivelserne er bygget op efter følgende

disposition:

− Baggrund

− Struktur

− Moduler

− Modellering af tilvækst

− Flerkriteriemetoder/optimering

− Teknik

− Specielle funktioner

− Fremtidig brug og udvikling

− Kontaktperson (er)

8.1 Proteus

Baggrund

Proteus som idé blev lanceret første gang i 1989 på en fælles konference afholdt af Skov- og

Naturstyrelsen og Hedeselskabet. Først i 1999, efter et stort arbejde med kravsspecifikation og

udarbejdelse af udbudsmateriale, forelå der en kontrakt med det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro

om udvikling af Proteus (Skov- og Naturstyrelsen 2001). I efteråret 2001 blev Proetus overdraget til

Skov- og Naturstyrelsen, og blev gradvist taget i brug (Andersen et.al. 2004).

Proteus blev udviklet i tæt samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og Carl Bro.

En lang række medarbejdere på forskellige administrative planer i Skov- og Naturstyrelsen har

deltaget i udviklingsarbejdet, for at sikre brugervenlighed og relevans af de opgaver systemet skulle

løse. Proteus er under fortsat udvikling, og nye funktioner er tilføjet i 2003 med et elektronisk

beholdningssystem, og i 2005 hvor årsplanlægningsmodulet blev forbedret (Carl Bro 2005).

Hovedformålet med Proteus er at afløse den gamle periodevise driftsplanlægning med

løbende opdatering og planlægning for på den måde at sikre, at der hele tiden er aktuelle

oplysninger for det enkelte areal (Andersen et.al. 2004). Derudover var der behov for et

brugervenligt system til synkronisering af arealrelaterede data og ensretning af kriterier,

navngivning og beregningsmetoder (Morsing et.al. 2006).

Struktur

Proteus kan anvendes på alle niveauer i Skov- og Naturstyrelsen lige fra planlægning af en enkelt

bevoksning til beregninger på nationalt plan.

Proteus benytter sig af årsplanlægningsprincippet, og betragter de enkelte

bevoksninger som det centrale. Det er også muligt at bruge Proteus til at arbejde efter

budgetmetoden, hvor tidligere års regnskaber ligger til grund for planlægningen. Ved at

sammenkæde de enkelte perioders aktiviteter kan der foretages en langtidsplanlægning og en

tilpasning til de bevilgede muligheder (Skov- og Naturstyrelsen 2001).

Proteus indeholder en 3-delt brugerflade bestående af en kortdel, en bevoksningsliste

og et hierarkisk opbygget bibliotek, hvor der er adgang til alle oplysninger (se figur 8.1).

19


Figur 8.1 Skærmbillede af Proteus.

Status over planlægningssystemer i Danmark

Moduler

Proteus er ikke i så høj grad adskilt i moduler, idet de enkelte planlægningselementer ikke fremstår

klart adskilte. Det er dog muligt at udpege følgende dele.

− Maskin- og mandtimer: Her kan forskellige ressourcer (maskiner) tilknyttes forskellige

præstationer, således at omkostningerne ved givne aktiviteter kan fastlægges lokalt. Der kan

også hentes standardværdier fra databaser.

− Sortimentet og priser: Der kan vælges mellem en salgsprisliste og en budgetprisliste.

Salgsprislisten bruges til at beregne faktureringspriser vha. programmet SNAB, og

indeholder en kvalitetsangivelse. Budgetprislisten indeholder ikke angivelse af kvalitet.

− Det er i Proteus muligt at tidsfastsætte aktiviteter med et såkaldt Gantt-diagram, der består i

en tidsmæssig illustration af forskellige aktiviteter bl.a. med det formål at sikre opfyldelse af

krav til rækkefølgen af indbyrdes afhængige aktiviteter. Diagrammer af denne type indgår i

programmet Microsoft Project, der anvendes til projektplanlægning, styring og kontrol

oftest ifm. korttidsplanlægning. Denne funktion er dog sjældent benyttet.

Modellering af tilvækst

Tilvæksten modelleres ved anvendelse af de klassiske danske tilvækstoversigter af f. eks Carl Mar

Møller. Dette gøres, velvidende at disse er delvist forældede, og ikke egner sig til modellering af

naturnær skovdrift. Tilvækstoversigterne er omformet til matematiske formler og integreret i

Proteus. I princippet kan hver enkelt litra tilknyttes en udvalgt tilvækstoversigt, men der arbejdes

ofte på mere overordnet niveau f.eks. distriktsniveau. Netop anvendelsen af tilvækstoversigterne

baseret på distriktsvise inddelinger, giver et problem, når distrikter slås sammen. En geografisk

tilknytning ville have været at foretrække, og der burde derfor defineres nogle geografiske

vækstzoner.

Det er muligt at tilknytte forskellige hugstgrader til hver litra eller område, men dette

sker stort set kun i de tilfælde, hvor der udlægges urørt skov, og der derfor skal anvendes en

hugstgrad på 0.

Flerkriteriemetoder/optimering

Fleksibiliteten i Proteus gør systemet i stand til at planlægge en lang række aktiviteter ved

inddragelse af mange forskellige ressourcer. Der er dog ikke indbygget nogle flerkriterie- eller

20


Status over planlægningssystemer i Danmark

optimeringsmoduler i Proteus, og det er heller ikke planlagt. Se dog afsnittet om fremtidig brug og

udvikling.

Teknik

Programmet er programmeret fuldstændigt i Java, og er derfor ikke afhængigt af et bestemt

operativsystem. Data opbevares på en central server (Citrix 2), og programmet afvikles også herfra.

Proteus er altså ikke installeret på de lokale computere.

Matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) anvendes som baggrundskort, og

disse opdateres jævnligt. Dette sikrer nøjagtige arealdata, og letter opmåling af nye områder

(Andersen et.al. 2004).

Specielle funktioner

Fleksibiliteten og de mange anvendelsesmuligheder er det, der kendetegner Proteus. Dette kommer

af, at Statsskovene skal levere så mange andre goder og serviceydelser end vedmasse. Proteus er så

fleksibelt, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad det kan bruges til.

Fremtidig brug og udvikling

Proteus er under løbende udvikling og integration med andre programmer som f.eks.

regnskabsprogrammer. Derudover forventes det, at Proteus skal smelte sammen med PlanDK2, som

er et nyt planlægningsprogram, der skal benyttes i kommunerne efter kommunalreformen.

Det ville være oplagt at indarbejde Friluftskortet i Proteus. Dette vil også spare

ressourceforbruget til registrering og opdatering. I det hele taget vil kortdelen blive genstand for

udvidelse af funktioner, idet en række temaer kan registreres her, uden at der er tilknyttet en træart

eller et areal. Dette vil være en fordel i forbindelse med revidering af litrasystemet.

Kontaktperson(er)

Jørgen Skyum. E-mail: jsk@sns.dk

Merete Morsing. E-mail: mmo@sns.dk

Anna Thormann. E-mail: ant@sns.dk

En stor del af Skov- og Naturstyrelsens medarbejdere arbejder med Proteus, og der er udpeget en

række superbrugere.

8.2 PLANKAT og PC-KORT

Baggrund

PLANKAT og PC-KORT er udviklet af forstkandidat Klaus Wunsch, som i 1984 begyndte at

udbyde digitale kort til skov- og landbrug. I dag har firmaet KW-Plan fem ansatte og kunder overalt

i Danmark fra helt små skovbrug til større godser. Skovplanlægningssystemerne fra KW-Plan

benyttes bl.a. af De Danske Skovdyrkerforeninger.

Struktur

Systemet består grundlæggende af de to programmer PLANKAT og PC-KORT, som er henholdsvis

et planlægningsmodul og et kortmodul. De to programmer er knyttet til hinanden således, at der kan

udveksles data mellem dem, så det er muligt at opdatere arealer, vedmasser m.m. Udover disse to

programmer har KW-Plan udviklet en række hjælpeprogrammer til vedmasse- og

kvalitetsberegninger, aptering, lønadministration, logistik m.m. Systemet kan også anvendes ved

drift af landbrug og grønne områder.

21


Status over planlægningssystemer i Danmark

Moduler

KW-Plan har løbende udviklet en række moduler, der kan tilknyttes systemet.

− PLANKAT er grundlæggende en bevoksningsliste, hvor der på udvalgte dele kan udføres

klassiske skovplanlægningsopgaver såsom: Kultur- og hugstregistreringer, fremskrivninger

vha. tilvækstoversigter, sammendrag og tabeller af f.eks. arealer og vedmassser m.m. Der er

mulighed for at oprette notesbøger for hver bevoksning, og det er muligt at lave gødnings-

og arbejdsplaner. Der kan på baggrund af angivne handlingsforskrifter laves årsplaner og

periodeplaner.

− PC-KORT er det tilhørende kortmodul. Det digitale kort er bygget op omkring et statisk

grundkort, hvorpå brugeren kan foretage registreringer og opdelinger. Denne opbygning

letter redigeringen af kortet, og simplificerer lagdelingen af kortet for brugeren. Grundkortet

kan revideres samtidigt med, at brugerens registreringer bibeholdes.

Figur 8.2 Skærmbilleder af henholdsvis PC-KORT og PLANKAT.

− RODPOST er et apteringsprogram, der vha. sideliniefunktioner kan aflægge bevoksninger

med kendt eller antaget diameterfordeling. RODPOST kan anvendes på flere måder. Der

kan ved salg af enkelte ordrer modelleres aflægning af de bestilte varer fra specifikke

bevoksninger. Alternativt kan der via en række simuleringer og vurdering af alternativerne

udarbejdes generelle hugstforskrifter på et distrikt. Disse kan evt. revideres lejlighedsvist,

hvilket kan blive aktuelt ved pris- eller sortimentsændringer.

− Med KUBIK, som er et program til administration af råtræ, kan der oprettes et stort antal

målelister, som kan filtreres og sorteres på mange måder. Dette giver mulighed for at dele

partier og tilføje forskellige priser og tillæg afhængigt af kunde. Programmet kan også

bruges til at beregne akkorder til skovarbejdere og skive fakturaer. Data kan overføres til

regnskabssystemet Navision C5.

Modellering af tilvækst

Fremskrivningen af bevoksningslistedata foregår grundlæggende via de klassiske

tilvækstoversigter, men disse er omsat til matematiske formler. Der kan dog også opbygges

tilvækstoversigter fra bunden. Der er taget udgangspunkt i en fleksibel højdekurve og en

hugstuafhængig, S- formet grundfladekurve, hvis funktion oprindeligt blev beskrevet af Chapman

Richard til brug ved estimering af vækst af bakterier i et begrænset vækstmedie. Denne funktion er

omsat til at beskrive grundfladeudviklingen på en bevoksning af træer under antagelse af, at

22


Status over planlægningssystemer i Danmark

træernes alder har en negativ effekt på foryngelsesevnen. Til dette er der anvendt en tilpasset

Gompertz-funktion.

Flerkriteriemetoder/optimering

Det er muligt at registrere en række foruddefinerede temaer med PC-kort, og der kan også tilføjes

brugerdefinerede registreringer.

Det er med PLANKAT og RODPOST muligt at beregne en række planalternativer,

der kan ligge til grund for brug af flerkriterie-/optimeringsmetoder, men der er ikke indbygget et

modul til dette.

Teknik

PC-KORT og PLANKAT er programmeret i C++ ved brug af Microsoft Foundation Classes, og

anvender Access databaser.

Der arbejdes dog på en nyprogrammering i C-sharp, og det er ligeledes planen at gå

over til brug af SQL-servere til afløsning af Access databaserne, som ikke i fremtiden understøttes

af Windows. Databaserne er placeret lokalt, men der kan dog lagres back-up hos KW-Plan.

En ny version af Windows kaldet Windows Vista vil skabe en række udfordringer,

idet der vil blive problemer med afviklingen af mange ældre programmer.

Specielle funktioner

PC-KORT kan suppleres med et modul til 3-D-modellering, som kan bruges til visualisering af

landskaber f.eks i forbindelse med skovrejsning.

Fremtidig brug og udvikling

På sigt forudses en fusion mellem landbrugskort og skovkort. Efterfølgende vil planlægningen

måske også hænge tættere sammen. Et eksempel kan være sammensmeltning af naturplaner og

grønne driftsplaner til en bedriftsplan for hele ejendommen. Dette understøttes af, at det mange

steder er den samme person, der er driftsansvarlig for både skov- og landbrug. Det vurderes dog, at

der er så store forskelle i dyrkningspraksis, lovgivning og uddannelse mellem skovbrug og

landbrug, at det stadig vil være to klart adskilte driftsgrene.

Kontaktperson(er)

Klaus Wunsch. E-mail: kw@kwplan.dk

8.3 LandInfo

Baggrund

LandInfo er et informationskoncept beregnet til at håndtere data, kort og anden information for en

række fagområder: Skovbrug, jordbrug, naturparker, grønne områder, golfbaner m.m.

LandInfo blev taget i brug i Hedeselskabet (Hededanmark) i slutningen af 1990’erne.

Behovet for systemet opstod ud fra et ønske om standardisering, af den måde skovfogederne foretog

driftsplanlægningen på, og en ensretning af de produkter der sælges (driftsplaner og udskrifter til

skoventreprenører m.v.) Derudover var der et ønske om lettere at kunne samle informationer for

HedeDanmark som helhed for på den måde at styrke planlægningen på et overordnet niveau og lette

samarbejdet med entreprenører og savværker. Ligeledes var der et ønske om en overgang til ”just in

time”-produktion pga. de hastigt ændrede markedsforhold i dansk skovbrug. Til dette blev

konceptet ”datamotorvej” opfundet. Dette er den røde bjælke i nedenstående figur 8.3.

23


Forest

Management

- maps

- data tables

- plans

- budget

MS Office documents

- pictures - sound - video

- cadastral info

- -- public restrictions

- power lines etc

Forests / Owners

Activity

- harvesting

- transport

- afforstation

DATA

GIS

Trade

- deals

- buy

- sell

Status over planlægningssystemer i Danmark

Logistics

Roads Roads

Topographicl Topographicl maps maps

Orthophoto Orthophoto

Satellite images

Wood

Industry

Figur 8.3 Skematisk illustration af ”datamotorvejen” (den røde kasse). (Fra forelæsningsoter af J. T. Clausen. )

Figuren illustrerer, hvordan informationer skal være tilgængelige for planlæggere på flere planer.

Skovplanlæggere, entreprenører og handelspersonale har alle adgang til data, og kan planlægge

f.eks. overfor savværksindustrien. LandInfo håndterer de to gule kasser i ovenstående figur.

LandInfo er udviklet og forhandles af det svenske firma Forestman, som har lavet

programmer til skovplanlægning i ca. 25 år, og leverer en række planlægningsprodukter til

skovdrift.

LandInfo bygger på programmet Solen, som er en brugerflade, der letter brugen af

Mapinfo-kortsystemet. Solen bruges i en del offentlige forvaltninger i Sverige, og kan tilpasses

brugen i organisationer inden for en lang række brancher og sprog. Solen er udviklet af firmaet

Cartesia, som en overgang var ejer af Forestman.

Struktur

Den version af LandInfo som nu bruges i HedeDanmark er altså en sammensmeltning af Solen, en

skovbrugsversion af LandInfo-databasen og HedeDanmarks databasesystem. Opbygningen er vist

skematisk på figur 8.4. Som det fremgår af figuren styres systemet af administratorer, som kan give

rettigheder til en række brugere (skovfogeder).

User User User User

LandInfo II

SQL

DataBase

Solen

MetaData

Map Standard Shared maps

SOLEN

User Adm

Figur 8.4: Skematisk illustration af LandInfo-systemet. (http://www.forestman.se/pdf_folder/LandInfoForest_Low.pdf)

Systemet består af to programvinduer, hvor det ene er Solen, hvorfra alle kortfunktioner styres, og

det andet er et register, hvorfra der er adgang til databasen, der indeholder arealdata og andre

planlægningsdata.

24


Status over planlægningssystemer i Danmark

Administratorerne af systemet laver en standardopsætning af systemet, der er tilpasset

organisationen. Kortfunktioner og layout kan tilpasses de standarder, der findes i en given branche.

F.eks. er skovkortene i Hededanmarks version tilpasset, så de ligner traditionelle danske skovkort

som vist i figur 8.5.

Figur 8.5 GIS-kort og bevoksningslistedatabase i LandInfo.

Moduler

− Solen består af et 3-delt vindue: Et kortvindue, et vindue med søgefunktioner og et

oversigtskort. Dette understøtter en hurtig lokalisering af en given skov. Der er adgang til en

lang række temakort, og der abonneres på kort fra KMS, således at der altid er opdaterede

kort. Udover en række standard Mapinfo-kortværktøjer kan der programmeres nye og

tilpassede funktioner, f.eks. er der programmeret en speciel funktion til tegning af nye

skove. Kort med angivne målestoksforhold kan nemt overføres til Word.

− Registeret kan nås direkte eller via kortet. Registret er grundlæggende en klassisk

bevoksningsliste. Der er muligt at registrere flere etager i bevoksnignerne og lave

filtreringer. Opbygningen af bevoksningslisten er også fleksibel, men der anvendes en

standard. Fra registeret er der adgang til alle data i databasen. Der er dog forskellige

brugeradgange, som styres af administratorerne.

− Kulturmodellerne der anvendes, er samlet fra skovfogederne i Hededanmark, og bygger på

mange års praktiske erfaringer. Et antal skovfogeder er registreret som superbrugere, og de

kan f.eks. oprette nye kulturmodeller. Disse kan dog også tilpasses den enkelte situation.

− Til udskrivning af rapporter, f.eks. driftsplaner og arbejdsbeskrivelser, bruges programmet

Crystal Reports, som gør det let og hurtigt at udskrive dokumenter. Administrationen har

lavet en række standard-layouts, der er tilpasset forskellige målestoksforhold. Dette er med

til at sikre en ensretning af produkterne.

− Det er muligt via registeret at angive status for en planlagt aktivitet. Entreprenørerne kan

melde, at de påtager sig jobbet, og derefter melde når opgaven er løst. Denne funktion er en

vigtig del af informationsdelingen, og det fremstår som en form for rullende planlægning.

Modellering af tilvækst

Fremskrivninger af bevoksningslister foretages årligt ved brug af programmet Tauron.

Flerkriteriemetoder/optimering

25


Status over planlægningssystemer i Danmark

Fleksibiliteten og muligheden for tilpasning til en lang række planlægningsemner gør LandInfo til

et velegnet værktøj til planlægning af mange forskellige områder. Der er dog ikke indbygget

modeller, der anvender flerkriteriemetoder eller optimering. Dette begrundes med manglende

interesse eller forståelse både blandt ejere og skovfolk.

Teknik

LandInfo kan bruges med Windows 95 eller nyere versioner. Som kortprogram anvendes MapInfo,

og databasen er en Microsoft SQL Server. LandInfo er i det hele taget tæt knyttet til

Microsoftprogrammerne.

Specielle funktioner

Kortet anvendes som indgang for hoveddelen af planlægning. Det er et mål hos Orbicon, at 80 % af

den tid der arbejdes med LandInfo bruges i kortvinduet. Det er muligt at hente information om den

enkelte litra i forskellige formater via kortet. F.eks. dokumenter, billeder eller lyd- og videofiler.

Dette er med til at give overblik, og det er en hjælp til, at en enkelt skovfoged kan administrere et

større areal. LandInfo kan konfigureres til planlægning af andre driftsgrene såsom golf eller jagt.

Et eksempel på en meget brugbar kortfunktion er, at det er muligt at indtegne

aktiviteter f.eks. sprøjtning eller anden fladebehandling på tværs af litragrænser. Når dette er gjort,

beregnes automatisk areal og omkostning i hver litra. Denne funktion kan også anvendes ved

registrering af nøglebiotoper eller andre hensyn. Der er også muligt at registrere linier eller punkter.

Fremtidig brug og udvikling

Forestman udbyder en håndholdt computer (Forest Handy Man), som kombineret med GPS gør det

muligt at opdatere kort og bevoksningsliste og planlægge aktiviteter direkte i felten. Dette vil

sandsynligvis komme i brug hos Hededanmark.

Det er med det svenske system muligt at se, hvad der tidligere er foretaget på et givent areal. Dette

vil i mange tilfælde være nyttigt, og denne historik vil måske også nå til Danmark inden længe.

Dette vil være en fordel, hvis en person skal administrere meget store arealer eller i tilfælde af

udskiftning af personale.

Kontaktperson(er)

Jan Thorn Clausen. E-mail: jtc@orbicon.dk

Bent Jensen. E-mail: bej@orbicon.dk

8.4 Skovøkonomisk tabelværk (SØK)

Skovøkonomisk tabelværk (SØK) blev fra 1978 et opslagsværk til skovplanlægning. I 2000 udkom

det i en digital udgave, som er et program udviklet af KW-Plan for Dansk Skovforening,

Hedeselskabet, Skovdyrkerforeningerne og Skov- og Naturstyrelsen. SØK er et

simuleringsprogram, hvor det er muligt at opstille egne tilvækstmodeller og beregne tilvækst og

udbytte. Sortimentsforhold, -priser og -omkostninger samt skovdyrkningsomkostninger kan

defineres, og der kan efterfølgende beregnes omsætningsbalancer, venteværdier, intern forrentning

og Weiserprocent. Dette kan gøres på baggrund af egne data eller en referencedatabase (Dansk

Skovforening et al. 1999).

Der er i oktober 2006 givet et tilskud på 300.000 kr. fra ordningen ”praksisnære

forsøg” til færdigudvikling af et planlægningsværktøj ved Skov & Landskab kaldet Vidar. Vidar er

et enkelt men fleksibelt program, der bygger på de nye dynamiske bevoksningsmodeller for bøg, eg,

rødgran og douglasgran. Det er planen, at Vidar bliver integreret med SØK (Meilby 2007).

26


Status over planlægningssystemer i Danmark

Kontaktperson

Mikkel Holmstup, Dansk Skovforening. E-mail: nmh@skovforeningen.dk

8.5 Modeller anvendt i forskning og undervisning

Undervisningen i skovplanlægning i Danmark varetages af Skov & Landskab, Det

Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. I undervisningen anvendes der en række

modeller og et standard GIS-program.

Klassiske bevoksningsniveaumodeller

Som grundlag for egentlige skovplanlægningsmodeller anvendes matematiske tilvækstoversigter for

de vigtigste træarter, et program udviklet til estimering af omsætning fra total vedmasse til salgbar

vedmasse afhængig af aflægningsgrænse og et stammesidelinieprogram, der kan anvendes til

analyser af aptering, dvs. estimering af optimal sortimentsfordeling. Disse programmer er udviklet

af lektor Henrik Meilby, Skov & Landskab. I fremtiden forventes dynamiske tilvækstoversigter

baseret på Vidar-systemet integrerede i modeller til undervisning på kandidatuddannelsen i

skovbrug (se ovenfor).

Skovøkonomisk tabelværk

SØK anvendes i undervisningen hovedsageligt som opslagsværk, hvorfra der hentes input til de

øvrige modeltyper.

PEB (Political, Economic and Biological goals)

PEB er et program, der med input fra en klassisk bevoksningsliste, en liste med point for biologiske,

landskabelige og rekreative værdier for hver bevoksning og en række tilvækst-, pris- og

omkostningsfunktioner fordelt på driftsklasser kan estimere størrelsen af fremtidige

foryngelsesarealer, udbytter, indtægter, udgifter og venteværdier for en given ejendom. Resultaterne

kan analyseres på bevoksnings-, driftsklasse- og skovniveau. Inputfunktionerne kan både være

lineære og ikke-lineære. Programmet genererer en lineær optimeringsmodel, som ved løsning

angiver areal- og tidsfastsatte hugtsanbefalinger på bevoksningsniveau. Modellen er således et

eksempel på en såkaldt arealbaseret planlægningsmodel, og den anvendes til korttids-/operationel

planlægning (Tarp 2006b). Modellen har i en række tilfælde været anvendt til periodeplanlægning i

praksis ifm. udarbejdelse af specialer i form af driftsplaner for private skovejendomme.

AKL (Aldersklasse-stratificeret)

Til langtidsplanlægning anvendes en aldersklassestratificeret flerkriterie-

/optimeringsplanlægningsmodel, der er baseret på regnearksprogrammet Microsoft Excel.

Modellens struktur består af klassiske skovøkonomiske moduler såsom sortimentsfordelinger, -

salgspriser, -omkostninger, netto-på-rod-priskurver, omsætningsbalancer, jordværdi- og

venteværdiberegninger, der er sammenkoblet ved brug af en række klassiske skovøkonomiske

regnearksmodeller. Optimeringen (løsning af flerkriteriemodellen) foretages i et udvalgt regneark

ved brug af den indbyggede såkaldte problemløser, ved formulering af en målfunktion og et antal

delmål (i form af restriktioner). Der kan også inddrages analyser og afvejning/optimering af

immaterielle data i kombination med traditionelle vedproduktionsdata. Der kan ved brug af

modellen estimeres periodevise resultater på aldersklasse-, driftsklasse eller ejendomsniveau.

Modellen er velegnet til periodeplanlægning og langtidsplanlægning, inklusive analyser af det

interne resultat, og kan tilpasses en konkret ejendom af en rutineret bruger af Excel. Forudsætninger

27


Status over planlægningssystemer i Danmark

om beskatning og tilskud kan inddrages. Fundamentet bestående af Excel-regneark medfører, at

modellen umiddelbart har stor mobilitet, og den kan således overføres og tages i anvendelse af et

stort antal brugere. I kombination med en arealplanlægningsmodel som f.eks. PEB-systemet, kan

der gennemføres parallel korttids- og langtidsplanlægning med inddragelse af både operationelle,

taktiske og strategiske mål (Tarp 2006a). Der er imidlertid behov for videreudvikling til en

prototypemodel, således at tidskrævende procedurer for tilpasning til lokale forhold lettes, og der er

behov for udvikling af moduler knyttet til naturnær skovdrift og for integration af flersidige værdier

udover dem, der er knyttet til vedproduktion – f.eks. knyttet til eller i forhold til

samfundsøkonomisk værdisætning. Dette udviklingsperspektiv er meget lovende.

Markovkæder

Markovkædeteori består af anvendelse af en tilstandsbeskrivelse for et objekt, hvor der foreligger

viden om, hvordan objektet udvikler sig over tid eventuelt som en følge af en bestemt behandling.

Markovkædemodeller anvendes ifm. modellering af uensaldrede skovstrukturer, der f.eks. er

relevant ifm. naturnær skovdrift. Metoden er baseret på diameterklassemodeller, hvor

successionsdata, der beskriver bevoksningers udvikling over tid, f.eks. kan anvendes til at estimere,

hvordan diameterfordelingen for forskellige træarter ændrer sig som en følge af en given

behandling. Modellerne kan kombineres med anvendelse af optimering til estimering af

hugstudbytter, venteværdier og flersidige værdier, eller analyserne kan udføres ved brug af

traditionel simulering. Modellerne kræver anvendelse af kulturetableringsdata og information om

mortalitet. Denne modeltype har vist sig at være meget velegnet til modellering af naturlige

skovsystemer. Endvidere kan Markovkædemodeller anvendes til modellering af en lang række

forskellige naturlige systemer som f.eks. heder og vådområder. Dette gennemføres også ifm.

undervisning på kandidatuddannelsen i skovbrug. Metoden forventes at blive anvendt i stigende

omfang i fremtiden.

Matrixmodeller

Et eksempel på anvendelse af matrixmodeller til brug ved modellering af uensaldrede

blandingsskove er givet i (Slottved & Helles 1998). Metoden ligner Markovkædemodeller, og kan

bruges i sammenhæng dermed.

Andre modeller og metoder

Der forskes og undervises derudover i en række metoder og modeller af både kvalitativ og

kvantitativ karakter. For et overblik henvises til: Helles et.al. (1995) og Lind (2004).

28


Status over planlægningssystemer i udlandet

9 Status over planlægningssystemer i udlandet

De udenlandske planlægningssystemer er beskrevet summarisk, og der er lagt vægt på at skabe

overblik over institutioner, firmaer og kontakter for at lette videreførelsen af projektet og give

inspiration til mulige ekskursionsmål og samarbejdspartnere.

9.1 Sverige

Heureka

Heureka er et svensk interdisciplinært forskningsprogram, der udføres af Sveriges Lantbruks

Universitet (SLU) og Institutionen for Skogsforskning (Skogforsk). Programmet er bl.a. finansieret

af forskningsfonden Mistra , SLU , Kempestiftelserna og Skogsindustrierna, og løber fra 2002 til

2009 med et budget på 21 mio. SEK (Sveriges Lantbruksuniversitet 2007).

Projektets første fase består af 13 delprojekter, som via en syntese skal føre til et system, der kan

bruges på fire niveauer:

1. Nationale og regionale analyser

2. Langtidsplanlægning for større skovvirksomheder

3. Planlægning for ikke-industrielle-private-skovejere (NIPF)

4. Operationel planlægning

Udviklingen af det endelige software er endnu ikke afsluttet, men målet er udvikling af ét brugbart

system, der med forskellige applikationer kan bruges af ovenstående aktører på både strategisk og

operationelt niveau. De 13 forskellige delprojekter tæller en stor del af sociale, økologiske og

økonomiske elementer, der vedrører bæredygtig skovdrift (Lämås & Dalin 2004) (se figur 9.6 til

venstre). Et af de mere utraditionelle projekter er udarbejdelsen af en model, der inddrager

forskellige skovejertypers prioriteter i modelleringen. Modellen er lavet på baggrund af en

omfattende spørgeskemaundersøgelse (Lind 2006).

Grundideen bag Heureka er, at alle skovens vigtige goder skal kunne håndteres

samtidigt, således at både planlægning og analyse af disse foregår på en integreret måde. I mange

tilfælde vil dette kræve en fuldstændig, detaljeret beskrivelse af skovlandskabet. I figur 9.6 til højre

ses det, hvordan skoven tænkes repræsenteret. Der tages udgangspunkt i enkelttræmodeller baseret

på feltmålinger, der kombineres med remote sensing-metoder som luft- og satelitfoto og flybåren

laserscanning (Lämås & Dalin 2004).

29


Status over planlægningssystemer i udlandet

Figur 9.6: Til venstre: Organisationen af udviklingen af Heureka-programmets første fase (modificeret efter Årsrapport

fra Heureka 2005). Til højre: Strategien for den geografiske repræsentation for skovene i Heureka er baseret på en

kombination af feltmålinger og remote sensing (modificeret efter Lämås & Dalin 2004).

Kontaktperson

Dr. Tomas Lämås. E-mail: tomas.lamas@resgeom.slu.se

LandInfo

LandInfo er som nævnt tidligere et svensk planlægningssystem, der bruges af Hededanmark i en

dansk version. For en nærmere beskrivelse se afsnittet ovenfor. LandInfo er udviklet af firmaet

Forestman, der i en årrække har leveret planlægningsværktøjer til skovdrift både i Sverige og

udlandet. Der udbydes følgende programmer:

− ForestResourcePlan: Et program til at fremstille, analysere og opdatere driftsplaner.

− ForestValue: Et program til at beregne værdien af skovejendomme og simulere de

fremtidige værdier ved forskellige hugststrategier.

− ForestTax: Et program til at estimere stående vedmasser og lave prøvefladetaksationer.

− ForestPris: Et program til at håndtere forskellige prislister og lave analyser af prislister.

− ForestPCMapper: Et program til at digitalisere og redigere geografisk information.

− ForestHandyman: En applikation til effektiv opdatering af driftsplaner i felten.

Yderligere beskrivelser af disse kan ses på hjemmesiden www.forestman.se.

9.2 Finland

Det Finske Skovforskningsinstitut (Metla) har udviklet to kommercielle programmer til

skovplanlægning MELA og MOTTI, der begge anvendes af en stor del af det finske skovbrug

(Finnish Forest Research Institute 2007).

MELA

MELA er oprindeligt fra 1970’erne, og er lavet til forskningsformål på baggrund af de finske NFIdata.

Det var muligt at lave regionale eller nationale analyser af hugstmuligheder og planlægning af

beskyttede områder m.v. Siden 1980’erne er MELA også blevet brugt til skovplanlægning på

skovdistrikter. I 1996 blev programmet udbudt kommercielt, og det er siden blevet opdateret en

gang årligt i gennemsnit. Den seneste opdatering i 2005 giver mulighed for at beregne biomasser til

30


Status over planlægningssystemer i udlandet

opgørelse af kulstoflager og energitræressourcer, øge detaljeringsgraden ved anvendelse af priser på

forskellige effekter og udføre beregninger på usikkerheden af de fremtidige forhold (Rasa 2006).

MELA findes også i en internetbaseret udgave kaldet nettiMELA. Dette er en mere

brugervenlig udgave af MELA, hvor det er muligt for skovplanlæggere at bestille beregninger og

analyser over internettet (Rasa 2006).

I figur 9.7 til højre ses et skærmbillede af MELA, der som flere andre systemer er

bygget op med et kortvindue og vinduer til bevoksningsregister, andre data og beregninger.

Kontaktperson: Professor Tuula Nuutinen. E-mail: tuula.nuutinen@metla.fi

Figur 9.7: Skærmbilleder af MOTTI til venstre og MELA til højre (Modificeret efter Rasa (2006).

Motti

Motti er en bestandssimulator, der kan sammenlignes med det danske SØK. Der kan dog indrages

væsentligt flere parametre i Motti. Motti kan hentes gratis på hjemmesiden

http://www.metla.fi/metinfo/motti/motti-kotisivu-en.htm. I figur 9.7 til venstre ses et skærmbillede

af Motti. I søjlen til venstre ses fire menuer, der gennemgås ved simuleringen. Effekterne af

simuleringen kan løbende følges i 5-årsintervaller via grafer og tabeller.

Menuerne og dermed programmets opbygning beskrives kort herunder.

− Initialization: I denne menu vælges sortimenterne, der er begrænsede til kort- og

langtømmer og cellulosetræ i driftsklasserne gran, fyr og løvtræ. Dernæst vælges de fysiske

forhold, der er gældende for bevoksningen (længde- og breddegrader og højde over havet,

temperatur og jordbundsforhold). Bevoksningsparametre indføres for forskellige arter og

etager, og foryngelsesmetode (plantning, såning eller naturlig) kan også angives. Dernæst er

det muligt at angive tiden siden bevoksningen er gødsket, tyndet og drænet. Der kan også

vælges en eksempelbevoksning eller bygges videre på en eksisterende bevoksning.

− Simulation: Her kan vælges at lade udgangsbevoksningen vokse i 5 år. For hver periode er

det muligt at simulere udrensning, indlæggelse af spor, tynding og renafdrift. Hvert indgreb

kan specificeres på træartsniveau. Forskellige former for gødskning, opkapning og grøftning

kan også simuleres. Dette kan som nævnt gøres for hver 5-års periode, men det er også

muligt at definere en skovdyrkningsmodel, fastsætte omdriftsalder eller måldiameter og

dernæst lade programmet køre simuleringen af bevoksningen til ende. Der kan efterlades et

vilkårligt antal frøtræer eller træer til forfald. Det er muligt løbende at følge bevoksningens

31


Status over planlægningssystemer i udlandet

udvikling via ”pop-up” grafer og tabeller, der ses ved at holde musen over en boks, som

vises ved hver aktivitet.

− Results: Denne menu viser resultaterne af simuleringen i form af udbytte i kubikmeter

samlet eller fordelt på træart og sortiment inklusive spildtræ og mortalitet. Samtlige udgifter

og indtægter er over omdriften fordelt til aktiviteter, og beregning af ”net present value”

(NPV) kan gennemføres ved anvendelse af rentefødder mellem 0 og 6 %. Der kan vises

grafer for alle bevoksningsparametre fordelt på træart, og fire standardrapporter kan

udskrives.

− Control: I kontrolmenuen har man mulighed for at lave en ny simulering for den samme

bevoksning, hvorefter det er muligt at lave direkte sammenligninger med de forrige

simuleringer. Alternativt kan en ny bevoksning vælges.

Motti anvender altså ikke egentlig optimering men en heuristisk tilgang, hvor en række alternativer

kan sammenlignes og danne baggrund for valg af generelle retningslinier for skovdriften eller

specifikke valg som f.eks. spørgsmålet, om en bevoksning skal skoves nu eller om ti år. Motti er

som MELA udviklet over en lang årrække og løbende opdateret, og fremstår i dag som et værktøj,

der anvendes både af forskere og skovplanlæggere (Rasa 2006).

Kontaktperson: Professor Jari Hynynen. E-mail: jari.hynynen@metla.fi

SIMO

SIMO er et forskningsprojekt, som gennemføres i samarbejde mellem Afdelingen for

Skovressourcer på Helsinki Universitet og en række større private og statslige aktører i det finske

skovbrug. Formålet med projektet er at skabe et fleksibelt rammeværktøj, der er i stand til at

håndtere forskellige datatyper og modeller. Forskningsprogrammet løber i tre år frem til september

2007, og resultatet bliver en gratis programpakke, der vil blive frit tilgængelig på internettet

(http://www.mm.helsinki.fi/mmvar/SIMO/).

SIMO er et hierarkisk opbygget simulerings- og optimeringsværktøj, som det er

muligt løbende at koble nye data og modeller på. På denne måde forsøges det at imødegå de

konstante forandringer i skovbruget, der skyldes nye politikker, flersidige formål og teknologiske

udviklinger. I figur 9.8 ses en skematisk fremstilling af SIMO, der består af fem moduler og en

database.

Figur 9.8: Skematisk fremstilling af SIMO. Modulerne er farvet grøn, gul og rød efter deres grad af færdiggørelse

(Rasinmäki 2006).

32


Status over planlægningssystemer i udlandet

− Simulatoren i SIMO er speciel ved, at den er bygget til at kunne håndtere forskellige model-

og datatyper, og er dermed fleksibel i forhold til behandling af modellering af fremtidige og

meget forskellige elementer. Dette gøres ved at placere modellerne i separate biblioteker

og anvende metadata (modelkæder) til at forbinde ønskede modeller med hinanden i

simulatoren. Dermed er det let at implementere nye modeller. Simulatoren er bygget op

med en stifinderstruktur, hvor det er muligt at lave flere forskellige simuleringer

sideløbende. Der benyttes flere forskellige programmeringssprog bl.a. Python, XLM

(Extensible Markup Language) , C, C++ og Fortran.

− Validatoren skal benyttes til at kontrollere modelkæder og de enkelte modeller mod

hinanden for at undgå uoverensstemmelser mellem de anvendte modeller inden

simuleringen. Validatoren bygger på de indbyggede funktioner i XML. Validatoren er

under implementering.

− Rapportmodulet er på nuværende tidspunkt i stand til at udskrive tekst og grafer i XML.

− GIS-modulet er under udvikling, og vil bl.a. indeholde funktioner til analyse af

nabobevoksninger og deling og samling af elementer.

− Optimeringsmodulet er ligeledes under udvikling, og vil bygge på lineær programmering og

metaheuristiske metoder. Der skal arbejdes både med deterministiske, stokastiske og

lineære og ikke-lineære optimeringsmetoder (Rasinmäki 2006).

Kontaktperson: Jussi Rasinmäki E-mail: Jussi.rasinmaki@helsinki.fi

9.3 Norge

Gaya-JLP

Gaya-LP er et eksempel på en stratificeret langtidsplanlægningsmodel til skovbrug baseret på

anvendelse af lineær programmering, der er udviklet og anvendes i Norge.

Systemet består i den nuværende udgave af Gaya som er simuleringsmodulet og JLP

som er et optimeringsmodul. Disse to programmer er ”gemt” bag SGIS som er et arcwiev-basseret

kortmodul (se figur 9.9).

Figur 9.9: Skærmbillede af SGIS hvor Gaya og JLP er indbygget. Til venstre ses det, hvordan programmerne nås via

en boks.

33


Behovsanalyse

10 Nuværende og fremtidige behov i dansk skovplanlægning

Ved gennemgang af interviewreferaterne i bilag 1-4 er det forsøgt at uddrage krav og ønsker til nye

skovplanlægningsmetoder og –modeller.

Naturnær skovdrift

Der findes i Danmark flere og gode systemer til planlægning af skove. Fælles for disse er, at de ikke

er udviklede til at håndtere uensaldrede blandingsskove, der er en målsætning ved omstilling til

naturnær skovdrift. Derfor vil der i fremtiden være behov for tilpasning af systemerne eller deres

anvendelse, således at de bliver i stand til at gengive strukturen i blandingsskove og estimere

væksten på en brugbar og systematisk måde (Morsing et al. 2006; Wunsch 2006).

De empiriske tilvækstoversigter for ensaldrede bevoksninger der anvendes i alle

systemer i Danmark i dag, er på kort sigt brugbare på trods af, at de ikke er udpræget præcise. Dette

skyldes dels forskellen i tidshorisonten mellem planperioder (årtier), og den tid det tager, før en

omlægning til uensaldret skovdrift reelt træder i kraft (århundreder) (Morsing et al. 2006) og dels, at

det er muligt at tilpasse modellerne, så de tilnærmer sig virkeligheden (Wunsch 2006). På lang sigt

vil en afløsning af disse dog være nødvendig, fordi der ikke kan tages hensyn til ændringer i

skovbrugspraksis, klima eller forbedret plantemateriale ved brug af disse.

Der efterspørges da også nye informationer omkring væksten i blandingsbevoksninger

i form af nye tilvækstoversigter, og det anses som værende forskningsinstitutionernes opgave at

tilvejebringe disse (Wunsch 2006).

Ekstensivering

Mere generelle egenskaber ved planlægningssystemer der efterspørges er fleksibilitet i forhold til

planlægningsemne (skovbrug, landbrug, andre naturtyper). Den generelle modvilje mod at bruge

penge på planlægning af skove pga. dårlig driftsøkonomi og svingende markedsbetingelser betyder,

at der generelt skal vælges billige og pragmatiske metoder i den praktiske driftsplanlægning. Dette

betyder, at der er et ønske om at finde en metode, der ikke kræver et så stort registreringsarbejde på

litraniveau som det nuværende system. Her kan en øget anvendelse af remote sensing–metoder

muligvis spille en rolle (Morsing et.al 2006).

Aggregeringsniveau

Det har som nævnt siden von Langen’s tid været praksis at inddele skoven i afdelinger og litra med

udgangspunkt i ensartede behandlingsenheder. Lige så længe har denne inddeling været diskuteret.

Både forhold omkring ekstensivering af skovdriften og -administrationen og overgangen til

naturnær skovdrift giver nu anledning til at dette tages op på ny. Morsing et.al (2006) påpeger, at

ved konverteringen til naturnær skovdrift vil de eksisterende bevoksningsgrænser med tiden flyde

ud, men at nye ensaldrede strukturer sandsynligvis vil opstå.

Kommunikation og formidling

En af motivationerne for udviklingen og brugen af planlægningssystemer har været ønsket om at

ensrette de metoder, der anvendes og de produkter, der leveres inden for hver organisation (Morsing

et al 2006; Clausen & Jensen 2006; Hansen 2006). Formidlingen af driftsplanerne er et vigtigt emne

såvel inden for det private som det statslige skovbrug. Både i statsejede og private skove spiller

kommunikation og formidling af planlægningen en stigende rolle. Ejere, medarbejdere og

entreprenører samt publikum er interessenttyper, som i forskellig grad stiller stigende krav til

information og indflydelse på planlægningen af et skovområde.

34


Behovsanalyse

Der er i dansk skovbrug et øget behov for at kunne formidle aktivitetsplaner og

dokumentere deres relevans både økonomisk og i forhold til andre værdier. De danske skovejere vil

have indflydelse på driften (Clausen & Jensen 2006).

Flersidigt skovbrug

Krav og ønsker om planlægning af flersidige værdier som f.eks. nøglebiotoper og fortidsminder har

også skabt krav til metoder til at håndtere disse registreringer. Her er det især den geografiske

repræsentation via kort, der er i fokus. Der arbejdes meget med kortlægning af naturarealer og

publikumsfaciliteter i Statsskovbruget både med henblik på planlægning af vedligeholdelse og

oplysning til publikum (Morsing et.al. 2006).

Planlægningen af flersidige værdier foregår på et kvalitativt niveau, men der kan

muligvis udvikles eller adapteres metoder, der kan håndtere en videregående planlægning og

målsætning for disse emner.

For at vurdere effekten på bindingen af kulstof som følge af statsskovbrugets

omlægning til naturnær skovdrift er der foretaget beregninger vha. tilvækstoversigter og anvendelse

af forskellige hugstregimer (Brunner et.al. 2005). Fokus på lagring af kulstof gør, at procesmodeller

der beskriver skovene som et økosystem, og som kan estimere skovens samlede kulstofkredsløb og

–lager, kan blive efterspurgte. Handel med CO2-kvoter og forpligtigelser i forhold til Koyotoaftalen

kan bevirke, at private skovejere i fremtiden kan kapitalisere et kulstoflager f.eks. via

støtteordninger. Dette vil kræve dokumentation for mængder og flow. Det samme kan blive

gældende med hensyn til miljøeffekter, der understøtter vandbeskyttelse.

Optimerings- og flerkriteriemetoder

Optimeringsmetoder som f.eks. lineær programmering til allokering af hugstaktiviteter har tidligere

vært betroet en stor udbredelse i dansk skovbrug, men har ikke slået an. Der er umiddelbart heller

ikke nogen ønsker om en udbygning af de eksisterende systemer med optimeringsmoduler. Det

anføres dog at der, i forbindelse med planlægningen af logistikken omkring maskinstationers

anvendelse af skovningsmaskiner m.m., kunne anvendes optimeringsmetoder (Morsing er.al 2006).

Der er dog to forhold, som taler imod dette. For det første vil optimeringen af skovningsmaskinens

indgreb ikke nødvendigvis være optimalt i forhold til skoven (Wunsch 2006), og for det andet vil

det betyde, at den enkelte skovfoged skulle lægge beslutningen om hugsttidspunktet over til

maskinstationen, hvilket ville være uhensigtsmæssigt (Clausen &Jensen 2006).

Den manglende inddragelse af flerkriteriemetoder/optimering kan skyldes, at de hidtil

anvendte programmer i f.eks. undervisning og forskning har krævet licens på kommercielle

programmer, som der skulle betales for, og som ikke var meget brugervenlige. På grund af

forskellen på forskning og praktisk skovplanlægning er der behov for en udviklingsindsats af

modellerne, som kan understøtte deres anvendelse i praksis. Herved kan tidskrævende

tilpasningsprocedurer til lokale forhold lettes. Optimering (løsning af flerkriteriemodeller) kan i dag

integreres i et regnearksbaseret system ved brug af Excel, der findes i de fleste virksomheder, og

som kan håndtere de datastrukturer, der benyttes i eksisterende planlægningssystemer. Derfor er der

gode perspektiver i udvikling af en prototypemodel til brug for stratificeret planlægning.

Stratificeret planlægning skaber mulighed for at gennemføre planlægning for endog meget store

arealer på en effektiv måde. Modellen vil kunne bygge bro mellem den klassiske struktur af data,

der anvendes i skovplanlægning og nutidige behov for inddragelse af flersidige ydelser med vægt på

bæredygtighed (Tarp 2006a). Optimering i form af afvejning af mål ved brug af en flerkriteriemodel

bliver herved et element i planlægningssystemet på linie med traditionel anvendelse af regneark til

simulering og GIS til analyse og illustration af geografiske karakteristika. Der er mulighed for, at

den nævnte modeltype vil kunne udvikles til at løse planlægningsopgaver for naturnær skovdrift i

35


Behovsanalyse

konverteringsfasen, fordi udgangspunktet i de fleste tilfælde vil være ensaldrede bevoksninger, som

kan modelleres ved anvendelse af det såkaldte skakbrædtprincip (Tarp 2006b).

Adaptiv hugstplanlægning med usikre priser

I forbindelse med periodeplanlægning for skovdrift søges der ofte mod en planlægningsløsning, der

opfylder bæredygtighed med en given vægt på økologiske, sociale og økonomiske mål. De

økologiske mål kan komme til udtryk ved forholdsvis faste naturgivne rammer for planlægningen,

og de sociale mål kan påvirke planlægningen f.eks. i forhold til omverdenens behov, forventninger

eller hensyn. De økonomiske mål er normalt knyttet til de driftsøkonomiske betingelser og rammer.

Traditionelt bliver der i forbindelse med driftsplanlægning for skovdrift taget udgangspunkt i

nutidige priser og omkostninger på sortimenter. Omfattende forskning inden for stokastisk

beslutningstagning under risiko og usikkerhed har imidlertid tydeliggjort de muligheder, der er

forbundet med adaptiv hugst under risiko og usikkerhed (Thorsen 2007). Den væsentligste

forskning inden for dette område har bidraget med resultater knyttet til økonomiske aspekter for

skov- og naturressourcer. På denne baggrund vurderes der at være et betydeligt potentiale for

anvendelse af denne viden inden for en planlægningsmæssig ramme. Foreløbige studier tyder på, at

denne teori og metoder kan bidrage substantielt til udvikling af planlægningsmodeller. Disse

rammer bør integreres i fundamentet for planlægning for skov og natur. Det er sandsynligt, at der

herved vil kunne skabes gevinster for f.eks. skovejerne i forhold til en planlægningssituation, hvor

denne viden ikke inddrages og anvendes.

36


Diskussion/konklusion og perspektivering

11 Diskussion/Konklusion

Skovbruget er generelt et meget konservativt erhverv, hvilket er en fordel set i forhold til den lange

produktionstid, det er underlagt. I henved 250 år har man i skovplanlægningen arbejdet med et litra-

og/eller afdelingssystem, hvor arealet repræsenteres af et gennemsnitstræ. Indførelsen af nye

driftsformer og ekstensiveringen af administrationen har givet anledning til at stille spørgsmålstegn

ved, om denne metode fortsat vil være brugbar. Truslerne mod den videre brug af systemet er, at det

kræver store registreringsomkostninger (afhængigt af den ønskede præcision), og at det i en

strukturrig blandingsbevoksning vil være svært at definere et gennemsnitstræ.

Det findes dog flere argumenter for at fastholde det nuværende system. Her vægter

traditioner og praktiske årsager højt samt det faktum, at store dele af det danske skovbrug fortsat vil

blive drevet som ensaldret skov. Derudover har en omstilling af driften så lang tidshorisont, at

problemet ikke er akut. Det er dog et faktum, at der mangler viden om konsekvenserne ved

overgangen til naturnær skovdrift, og at denne viden er efterspurgt. Derfor er udvikling af metoder

til modellering af en sådan konvertering også efterspurgt. Her må der dog skelnes mellem formålet

med modellen, som kan opdeles i modeller til planlægning eller modeller til læring/forskning

Der bør skelnes kraftigt imellem disse to typer. En model til generering af ny viden vil

kræve en stor multidiciplinær forskningsindsats, hvor målet kan være en proces- eller hybridmodel,

som indeholder en stor mængde parametre om træarter, jordbundsforhold, klima, m.m.

En model til planlægning af en konvertering vil derimod kunne tage udgangspunkt i

bearbejdning af de nuværende data og eventuelt arbejde på et højere aggregeringsniveau f.eks.

skovtype- eller skovniveau. Her kan en videreudvikling af regnearksbaserede modeller vise sig at

være succesfulde, og brugen af markovkædeteori og/eller matrixmodeller kan sandsynligvis give

positive resultater. En stor fordel ved disse metoder er, at de kan håndtere både ensaldrede og

uensaldrede bevoksninger.

Der efterspørges i Danmark mere simple og pragmatiske tilgange til skovplanlægning.

Det er her et spørgsmål, hvor simpelt et værktøj det er muligt at anvende til et så kompliceret emne

som skovplanlægning (og skovdyrkning).

I denne rapport er der fokuseret på at give en status over de nuværende

planlægningssystemer- og metoder, der anvendes i skovplanlægningen i Danmark. Det er derudover

forsøgt at se begrebet skovplanlægning i et tidsperspektiv via en historisk gennemgang, og der er

gjort et forsøg på at redegøre for, hvordan de fremtidige tekniske udviklinger kan få indflydelse på

de udfordringer, der findes på nuværende tidspunkt. Dette er sammenholdt med de ønsker og krav,

der på nuværende tidspunkt er blandt de ledende organisationer inden for driftsplanlægning af

skove i Danmark.

Status

I Danmark findes der tre planlægningssystemer, der anvendes i praksis i stor skala. Proteus,

LandInfo og PLANKAT/PC-KORT. Alle tre systemer bygger på de klassiske tilvækstoversigter,

der er baseret på ensaldrede monokulturer. Alle systemer benytter en database bestående af en

bevoksningsliste, der er tilknyttet et digitalt kortsystem. Inddelingerne i afdelinger og litra er

principielt også ens i de tre systemer. Systemerne er udviklede for at ensrette de metoder og

beregninger, der anvendes i den pågældende organisation. Det har også været et formål med

systemerne at lette informationsstrømme og kommunikation interne og eksternt i organisationen.

Behov

De grundlæggende egenskaber der ønskes af et planlægningssystem, er fleksibilitet, et begrænset

behov for inputdata til opdatering og en pragmatisk tilgang på et højere aggregeringsniveau end det

nuværende. Der udtrykkes ligeledes en forventning om ændring af registreringsmetoderne, og som

37


Diskussion/konklusion og perspektivering

følge deraf den måde data behandles på. Registrerings- og planlægningsindsatsen ønskes

differentieret i forhold til f.eks. hugstmodenhed. Det forventes, at remote sensing-metoder vil

komme i brug i højere grad.

På basis af de gennemførte interviews (se bilag 1-4) kan det konkluderes, at der blandt

de adspurgte ikke udtrykkes et akut behov for modeller, der kan simulere konvertering fra

ensaldrede monokulturer til strukturrige blandingsbevoksninger i forbindelsen med planlægningen

af overgang til naturnær skovdrift. Der satses på en fortsat, men evt. tilpasset brug af det nuværende

system. Der erkendes dog et behov for udvikling af nye modeller og metoder til at generere den

manglende viden om konsekvenserne ved en sådan omstilling.

Udenlandske erfaringer

Undersøgelser af erfaringer fra udlandet som kan bidrage til udviklingen i Danmark er

hovedsageligt foretaget for de tre nordiske lande, Sverige, Finland og Norge. Skovbrugets absolutte

og relative større betydning for samfundet i disse lande gør, at der lægges langt flere kræfter i både

planlægning og forskning. Samtidigt findes der en høj grad af samarbejde både mellem landene og

mellem forskningsinstitutioner og praktikere. Der udvikles meget omfattende

skovplanlægningsværktøjer, hvor det forsøges at favne alle eller så mange af de emner, der spiller

ind som muligt.

Potentielle fremtidige muligheder

Emnet ”skovplanlægning” er omfattende, og breder sig til mange tilstødende fagområder som

skovdyrkning, skovøkonomi og -politik, planlægningsteori og -metode, biometri og

vækstmodellering, jordbundslære, plantefysiologi, planteanatomi m.fl. Emnets bredde gør det

nødvendigt at være grundig i afgrænsningen.

Overvejelser omkring udbredelsen af produktet bør fra starten af projektet tages med i

planlægningen. Der kan her følges to strategier: 1) Der kan sigtes mod udvikling af et modul, som

kan indgå i et af de nuværende planlægningssystemer f.eks. SØK, der i forvejen er udbredt på tværs

af organisationerne. 2) Der kan satses på at arbejde inden for rammerne af eksisterende og alment

anvendte programmer som f.eks. Microsoft Excel.

Gennemførelse af formelle aktiviteter, udvikling af et nyt planlægningssystem og

sideløbende programmering af et computerprogram til afvikling heraf, vil sandsynligvis ikke være

en realistisk målsætning inden for rammerne af et ph.d.-projekt (dette er naturligvis

personafhængigt). Det foreslås derfor, at der sigtes mod udvikling, tests og verifikation af metoder

og tilgange, der kan danne baggrund for en kravspecifikation til et skovplanlægningsmodul, der kan

behandle de omtalte problemstillinger.

Det anbefales, at der forsøges at samle en interessegruppe af personer, der arbejder

med driftsplanlægning i Danmark. Da resultatet af projektet skal være frit tilgængeligt og

forhåbentligt til gavn for hele det danske skovbrug, burde der kunne genereres motivation til et øget

samarbejde mellem de organisationer, der arbejder med emnet. Der kan tages udgangspunkt i de

personer og organisationer, der er gennemført interviews med i denne rapport, men der bør

suppleres med personer, der arbejder intensivt med driftsplanlægning i praksis.

Det anbefales ligeledes, at der lægges kræfter i øget deltagelse i det internationale

samarbejde. Det vil i den forbindelse være oplagt at foretage en rundrejse f.eks. til nogle af de

nordiske lande, hvor der i øjeblikket foregår omfattende udviklingsarbejder, og hvor der også

samarbejdes på tværs af landene. Ligeledes vil det være oplagt at besøge Tyskland, hvorfra

konceptet til naturnær skovdrift stammer. Der er på Skov & Landskab gode kontakter til

Niedersachsen (Thomas Böckmann), og et besøg der vil også være oplagt. Ligeledes kan det

38


Diskussion/konklusion og perspektivering

overvejes, hvorledes det samarbejde der eksisterer i forbindelse med de internationale

skovbrugsuddannelser SUFONAMA og SUTROFOR kan udnyttes.

Det vurderes, at udvikling af en prototypemodel baseret på anvendelse af klassiske

regnearksbaserede modeller, som beskevet ovenfor, kan blive en værdifuld støtte til videreudvikling

af skov- og naturplanlægning i praktisk dansk skovbrug, der sandsynligvis vil kunne imødekomme

de behov, der er forbundet med udfordringerne knyttet til skovbrugets nye rammebetingelser.

De omfattende forskningsresultater knyttet til stokastisk beslutningstagning under

risiko og usikkerhed er f.eks. relevante i forhold til driftsplanlægning for skovdrift. Der er

konstateret et potentiale for integrering af denne hovedsageligt økonomiske teori og metoder inden

for rammerne af planlægning for skov og natur. Det vurderes, at en målrettet forskningsindsats

inden for dette område indebærer en væsentlig potentiel økonomisk gevinst for danske skovejere.

12 Perspektivering

12.1 Fremtidig planlægning på kort sigt

Fremtidige teknologiske udviklinger og dataindsamlingsmetoder berøres i det følgende.

Dataindsamling fra skovningsmaskiner, remote sensing-metoder og eventuelt

kombinationer heraf vil kunne revolutionere den traditionelle dataindsamling ifm.

driftplanlægningsopgaver.

Lidar kan kombineres med de nye ”National Forest Inventory” (NFI) data, der dækker

en lang række danske skovtyper. Disse kan bruges som referenceprøveflader.

Det ville være oplagt at anvende data fra skovningsmaskiner i stedet for, eller som

supplement til, måling af prøveflader.

En overgang til en kontinuerlig repræsentation af skoven vil i forhold til den

nuværende metode kræve systemer, der kan behandle store mængder data. Dette vil formentligt

ikke i fremtiden være et problem. I september 2006 er der startet et projekt ved navn ”Effektiv

håndtering af massive terræn-data”, der strækker sig over fire år og er et samarbejde mellem

Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet, Danmarks Jordbrugsforskning og COWI. Projektet

sigter mod udvikling af software til behandling af de store mængder data, der bruges til 3Dmodellering.

Der håbes på, at resultatet af projektet bliver, at en almindelig PC kan håndtere store

mængder data i 3D (COWI 2006).

Det er sandsynligt, at emnerne for modellering i fremtiden vil blive lige så mangfoldige som

de elementer, der indgår i bæredygtighedsbegrebet, men repræsentationen af de forskellige emner

vil afhænge af målenes indbyrdes vægtning/betydning for ejeren, f.eks. hvis fokus på vedmasse

flyttes i retning af ikke monetære værdier. Forskellige typer af skovejere som kræver forskellige

former for rådgivning, kan herved føre til forskellige former for planlægning og anvendelse af

forskellige metoder.

Udvikling af planlægningsmodeller til naturnær skovdrift ved tilpasning af stratificerede

(aldersklassebaserede) flerkriteriemodeller anbefales, fordi der herved bygges på traditionelle data

og metoder samtidig med, at der er mulighed for, at modellerne kan anvendes i praksis, hvor der

kan være behov for at arbejde med meget store planlægningsenheder sammenlignet med tidligere

rammer.

Det vurderes, at udvikling af planlægningsmodeller med inddragelse af risiko og usikkerhed

vil kunne forbedre traditionelle planlægningsredskaber væsentligt.

39


Diskussion/konklusion og perspektivering

12.2 Fremtidig planlægning på lang sigt

En mulig fremtidsvision er ”virtuel reality” med brug af 3-D visualisering, modellering af

oplevelser, indtryk, lys, lyde, fuglesang, rådyr, årstiders og klimaets skiften på forskellige tider af

døgnet - som basis for træartsvalg eller valg af skovudviklingstype for den oplevelses-orienterede

ejer.

Man kan forestille sig et computerspilkoncept med navnet ”SIM-forest” (som

computerspillet SIM-City), hvor det ville være muligt at ”lege” skovarbejder i sin egen virtuelle

skov og se estimater af skovudvikling som følge af aktiviteter. Det kunne være muligt at estimere

afkast og ressourceforbrug. Spillet kunne benyttes til analyse af indtjening og køb af nyt udstyr.

Der kunne optjenes ”økologi-point” ved at opspare kulstof og skabes biodiversitet, udvikles bedre

jagtbetingelser, og brugeren af programmet kunne gå på virtuel jagt. Eller der kunne optjenes

”sociale point” ved at lave publikumsorienterede tiltag, hvorefter effekten på antallet af skovgæster,

som kan have betydning for omfanget af betalte arrangementer, kunne estimeres.

Sidstnævnte arbejdes der med, og det kaldes agentbaseret modellering. Det er såkaldte

probibalistiske modeller, der genereres via omfattende spørgeskemaer (Petersen 2007).

Et program der indeholder nogle af ovenstående elementer, er SIM-wald

(http://www.nw-fva.de/index.php?id=217). Den potentielle anvendelse af programmer af denne

type i skovplanlægning vurderes at være større ifm. planlægning for andre goder end

vedproduktion.

Teknikken og modellerne findes, men det er et spørgsmål om økonomi at få

sammensat disse, idet den potentielle brugergruppe er begrænset. Anvendelsen kan dog udbredes,

hvis værktøjet var offentligt tilgængeligt, således at alle interessenter havde mulighed for at

simulere forskellige løsninger under hensyntagen til de givne restriktioner. Dette ville være en hjælp

til borgerinddragelse og til at realisere konceptet: ”Forest planning as a forum for commnity conflict

mangement” (Kennedy et.al. 2001).

Et andet aspekt er, at et visuelt værktøj kan bruges som et læreredskab til forvaltere,

skovarbejdere og maskinførere. Ved at simulere forskellige hugstregimer kan effekterne illustreres

visuelt/intuitivt. Dette kan kombineres med ekspertbaserede modeller som ThiCon-modellen (se

bilag 5).

Udbredelsen af brug af multimedier vil muligvis også øges i fremtiden. Dette vil sandsynligvis

være stærkt afhængigt af ejerskabet. Hvis ejeren/interessenter bor langt væk, eller blot ikke har

mulighed for at være til stede i skoven, kan film og billeder bruges til at vise, hvilke arbejder der

foregår i skoven. Ejeren kan så via internettet logge på et digitalt skovkort, hvor litra med

dokumenteret aktivitet er markeret. Ved et klik på kortet vises billeder eller film (eventuelt live) af

f.eks. en skovningsmaskine eller et hold pyntgrøntssklippere.

Udnyttelsen af eventuelle store teknologiske fremskridt som måtte påvirke skovdrift i

Danmark – både med hensyn til informationsteknologi og skovteknik – bør ske ved en

videreudvikling af de metoder, teorier og modeller, som er kendt i dag. Der er i denne sammenhæng

ofte behov for at vurdere, hvilke af de traditionelle elementer der med fordel kan bevares, og hvilke

der bør udskiftes med nye. Eksempelvis er det muligt, at der kan opnås meget store besparelser

knyttet til dataindsamling i skovplanlægning ved anvendelse af laserscanning af skovarealer fra fly,

men det er sandsynligt, at stikprøvevis verificering af data ved anvendelse af traditionelle metoder

vil blive nødvendig, eventuelt suppleret med data fra mekaniseret skovning. Studier af det

planlægningsmæssige potentiale ved anvendelse af sådanne nye metoder anses for at være meget

attraktive, og kan med fordel ske inden for de traditionelle rammer for en periodeplans struktur og

process. De seneste års prisstigninger på nåletræ accentuerer betydningen af driftsøkonomien

knyttet til skovdrift. Hvis yderligere prisstigninger på træ fortsætter, vil det medvirke til et behov

for styrkelse af skovplanlægningen.

40


13 Litteraturliste

Litteraturliste

Albert, M. 2002.”Generating Management Alternatives for Multi-Species Stands using the

Decision Support System BWINpro”. In: von Gadow, K., Nagel, J. & Sabrowski, J.

(eds.) (2002) Continuous Cover Forestry. Assessment, Analyses, Scenarios. Kluwer

Academic Publishers. Printed in the Netherlands.

Andersen, B. E., Buttenschøn, C., Dralle, K., Friese, S., Retsloff, T. & Skyum, J. 2004. ”Digital

forvaltning ved planlægning af Skov- og Naturstyrelsens arealer”. Perspektiv nr. 6,

Geoforum.

Bojesen, M., Bosselmann, A. S. & Jensen, R. C. Ø. 2004. “Balanced Scorecard- en mulighed for

dansk skovbrug. Et casetudie ved Stiftelsen Sorø Akademi”. Bachelorprojekt ved den

Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Faglig vejleder: Bo Jellesmark Thorsen.

Boon, T. E. & Meilby, H. 2007. “Descibing management attitides to guide forst poliy

implementation” In print.

Brunner, A., Johannsen, V. K. & Vesterdal, L. 2005. “Effekten af statsskovenes overgang til

naturnær drift på kulstofbinding i skovene”. Center for Skov, landskab og

Planlægning – KVL Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 10 2005.

Burkhart, H. E. 2003. “Suggestions for Choosing an Approoriate Level for Modelling Forest

Stands”. In: Amaro, A., Reed, D. & Soares, P. (eds.) (2003): “Modelling Forest

Systems”. CAB International, Wallingford UK, 2003.

Buongiorno, J. & Gilless, K. 1987. ”Forest Management and Economics. A Primer in Quantitative

Methods”. Macmillian Publishing Company, New York, USA, s 187.

Carl Bro A/S 2005. Hjemmeside. Tilgængelig på internetadressen:

http://www.carlbro.com/da/Menu/SaadanArbejderVi/IntelligenteLoesninger/Cases/ITVaerktoejStatsskovene.htm

Carson, W.W., Andersen, H., Reutenbuch, S. E., McGaughey, R. J. 2004. “LiDAR Applications

in Forestry- an Overview”. American Society for Photogrammetry and Remote

Sensing (ASPRS) Annual Conference Proceedings May 2004. Denver Colorado.

Christensen, J. 1988. ”Skovplanlægning i Danmark”. Hovedopgave ved skovbrugsstudiet.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg, Maj 1988.

Clausen, J. T. & Jensen, B. 2006. Personlig meddelelse 29-11-2006 hhv. projekleder og

skovfoged. Orbicon A/S, Klostermarken 12, Postboks 77, 8800 Viborg.

Tlf. 87281149/ 87281150. (se bilag 3).

COWI 2006. Hjemmeside. Tilgængelig på internetadressen:

(http://www.cowi.dk/cowi/da/menu/trends/3dvisualisering/danmarkpaaveji3d/

03.11.2006).

Dansk Skovforening, Hedeselskabet, Skovdyrkerforeningerne og Skov- og Naturstyrelsen

1999. ”Skovøkonomisk Tabelværk til Windows, brugervejledning”. Dansk

Skovforening, Frederiksberg.

Emborg, J. 2007. Personlig meddelelse 11-01-2007. Forelæsning i Temakursus II: ”Sustainable

Forest and Natural Ressource Management”. Skov & Landskab, Det

Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Enevoldsen, K. 2001. ”Nyt økonomi PC værktøj til skovadministration”. Skoven 2. 2001. s. 58.

Finnish Forest Research Institute 2007. Beskrivelse af MELA og MOTTI

skovplanlægningsprogrammer, Helsinki, www.metla.fi

Fritzbøger, B. 1994. ”Kulturskoven. Dansk skovbrug fra oldtid til nutid”. Miljøministeriet, Skov-

og Naturstyrelsen, Gyldendal, København, 440 s.

41


Litteraturliste

ForestMan AB 2006. ”Forest HandyMan- Steg för Steg”. Manual dateret 05-05-2006. Tilgængelig

på hjemmesiden: http://www.forestman.se/pdf_folder/FHM.pdf 13-02-2007.

Hansen, T. 2006. Personlig meddelelse. Skovrider, De danske Skovdyrkerforeninger, Amaliegade

20, 1875 Frederiksberg C, Tlf. 33 78 52 22. E-mail: tha@skovdyrkerne.dk

(Se bilag 4).

Hedeselskabet 2000. LandInfo. Hedeselskabets planlægningssystem, guide. Hedeselskabet,

Klostermarken 12, 8800 Viborg S. Tel: 87281000

Helles, F., Holten-Andersen, P. & Wichman, L (1999). ”Multiple use of Forests and Natural

Resources- aspects og theory and applications. Klüwer Academic Publishers. 244 s.

Helles, F. & Tarp, P. 2006. “Introduktion to Forest Management Planning- Lecture notes”. Danish

Centre for Forest, Landscape and Planning, KVL, Division of Economics, Policy and

Managenment Planning.

Holmstrup, M. 2007. Personlig meddelelse 29-01-2007. Forstkandidat, Dansk Skovforening

Amalievej 20,1875 Frederiksberg C. Tlf.: 3324 4266.

E-mail: nmh@skovforeningen.dk

Johnsen, K., Samuelson, L., Teskey, R., McNulty, S. & Fox, T. 2001. “Process models as Tools

in Forestry Research and Management”. Forest Science 47(1): 2-8.

Jørgensen, O. R. 1992. “Fra produktionsøkonomi ti markedorienteret virksonhedsøkonomi. -Fra

tilpasning til udvikling”. NJF (Nordisk Jordbrugsforskeres Forening)- rapport nr. 76

Virksomhedsledelse i fremtidens landbrug s. 7-25.

Kennedy, J. J., Thomas, J.W., Glueck, P. 2001. Evolving forestry and development beliefs at

midpoint and close of the 20 th century”. Forest Policy and Economics 3: 81-95.

Larsen, J. B. 2006. Personlig meddelelse. Professor, Københavns Universitet, Det

Biovidenskabelige Fakultet, Skov & Landskab, Frederiksberg. Tlf. 30 59 10 64 email:

jbl@life.ku.dk,

Lämås, T. & Dalin, B. 2004. “Heurekas vision, kärna och applikationer” I: Ingemarsen, F. (ed.)

(2005): ”Heurekaprogrammets årsrapport 2004”. Fakulteten för skogsvetenskap,

Rapport 20, Umeå.

Lind, A. D. 2004. ”Strategisk ledelse i dansk privatskovbrug- Skovplanlægning i et strategiteoretisk

perspektiv”. Speciale. Centre for skov, Landskab og Planlægning. Den Kgl.

Veterinær- og Landbohøjskole. Vejleder: Professor Finn Helles. Oktober 2004.

Lind, T. 2006. Personlig meddelelse 25-09-2006 ved: ”Conference on Forest Inventory, Planning

and Statistics - from data collection to policy making”, Copenhagen, September 25-

27, 2006. Inst för. skogl resursanalys SLU, Universitetsområdet, 901 83 UMEÅ,

E- mail:Torgny.lind@resgeom.slu.se

Lund, M. 1998. ”Rådgivning i strategisk planlægning inden for landbruget” Ministeriet for

fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Statens Jordbugs- og Fiskeriøkonomiske institut.

Rapport nr. 94, København 1998

Meilby, H. 2007. Personlig meddelelse 14-02-2007. Lektor, Københavns Universitet, Det

Biovidenskabelige Fakultet, Skov & Landskab, Frederiksberg. Tlf. 30 59 1740

E-mail: heme@life.ku.dk

Mellerup, N. & Lund, M. 2003. ”Konstruktion af et Balanced Scorecard til en malkekvægsbedrift-

Et pilotstudie i kvægproduktion-2010. Fødevareøkonomisk Institut (FØI). Working

Paper no. 14, 2003.

Morsing, M., Skyum, J., & Thormann, A. 2006. Personlig meddelelse 13-10-2006, Skov- og

Naturstyrelsen. Haraldsgade 53 210 København Ø. Tlf. 39472516.

Mrosek, T., Balsillie, D. & Schleifenbaum, P. 2006. “Field testing of a criteria and indicators

system for sustainable forest management at thelocal level. Case study result

42


Litteraturliste

concerning the sustainability of the private forest Haliburton Forest and Wild Life

Reserve in Ontario, Canada”. Forest Policy and Economics 8 (2006) 593-609.

Næsset, E. 2004. “Practical Large-scale Forest Stand Inventory Using a Small-footprint Airborne

Scanning Laser” Scandinavian Journal of Forest Research 19: 164-179, 2004

Petersen, H. S. 2007. Personlig meddelelse 08-01-2007. Seniorforsker, Københavns Universitet,

Det Biovidenskabelige Fakultet, Skov & Landskab, Frederiksberg. Tlf. 30 59 18 16

E-mail: hsp@life.ku.dk

Peuhkurinen, J. 2006. Personlig meddelelse. Forsker ved: University of Joensuu, Faculty of

Forest, PO Box 111, 80101 Joensuu, Finland. E-mail: jussi.peuhkurinen@joensuu.fi.

Indlæg ved:”Conference on Forest Inventory, Planning and Statistics- from data

collection to policy making”. Afholdt af Nordic Forest Research Cooperation

Committee (SNS) København september 25-27 2006.

Poulsen, K. 2007. Personlig meddelelse 13-02-2007. Forstfuldmægtig ved Buderupholm

Statsskovsdistrikt, Møldrupvej 26, 9520 Skørping. Telefon: 96820424. E-mail:

kpo@sns.dk

Pretzsch, H. 1999. “Modelling growth in pure and mixed stands: a historical overview”. In:

Olsthoorn, A. F. M., Bartelink, H.H., Gardiner, J.J., Pretzsch, H., Hekhuis, H.J. &

Franc, A. (eds.) (1999): ”Management of mixed-species forest: silviculturre and

economics”. IBN Scientific Contribution 15. DLO Institute for Forestry an Nature

Research (IBN-DLO), Wageningen 1999.

Rasa, S. 2006. “New software for driving efficiency in forest management”. Metla Bulletin

Number 1, volume 1, September 2006. www.metla.fi

Rasinmäki, J. (2006): Personlig meddelelse. Forsker ved: Department of Forest Resource

Management, University of Helsinki. Adresse: MMVAR, PL 27, 00014 Helsingin

yliopisto. E-mail: Jussi.rasinmaki@helsinki.fi. Indlæg ved: ”Conference on Forest

Inventory, Planning and Statistics- from data collection to policy making”. Afholdt af

Nordic Forest Research Cooperation Committee (SNS) København september 25-27

2006.

Serup, H. 2004. ”Ordnet skovbrug i Danmark 1800-1950 - planlægning og dyrkning på Silkeborg

Statsskovdistrikt og Hvidkilde Skovdistrikt”. Ph.d.-afhandling, Den kgl. Veterinær- og

landbohøjskole, Skov & Landskab, 2004, s. 97- 159.

Skov- og Naturstyrelsen 2001. ”Proteus. Roadshow efteråret 2001”

Internt undervisningsmateriale. Driftsplankontoret, Handelskontoret og

Økonomikontoret. Skov- og Naturstyrelsen, København.

Skov- og Naturstyrelsen 2007. Hjemmeside. Tilgængelig på internetadressen:

http://www.skovognatur.dk/Service/Tilskud/PrivatSkovdrift/Konsulent/ 13-02-2007.

Publiceret 02-10-2006 af Skov- og Naturstyrelsen, Naturområdet.

Slottved, T. I. & Helles, T. 1998. ”A Matrix Approach to Management og Uneaven-aged mixed

Stands”. Forestry Discusion Paper no. 14. Royal Veterinary and Agricultural

University, Unit of Forestry.

Staun, H. 2005. ”De langelandske skove- fra istid til nutid”. Langelands Museum, Rudkøbing,

2005.

Sveriges Lantbruksuniversitet 2007. Heureka skovplanlægnings-forskningsprojekt, Umeå,

http://heureka.slu.se

Sørensen, V. K. 1991. ”Simulering i skovplanlægning – nordiske tiltag på området. Hovedopgave.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for økonomi, Skov og Landskab,

Sektion for skovbrug, Frederiksberg.

43


Litteraturliste

Sørensen, L. & Vidal, V. 1999. ”Strategi og planlægning som læreproces” 1. udgave 5. oplag

Handelhøjskolens forlag, København.

Tarp, P. 2006a. “Principles of Sustainable Forest and Natural Resource Management” The Royal

Veterinary and Agricultural Univeristy, Danish Centre for Forest, Landscape and

Planning, Division of Economics, Policy and Management Planning. Part I pp.1-162.

Tarp, P. 2006b. “Principles of Sustainable Forest and Natural Resource Management” The Royal

Veterinary and Agricultural Univeristy, Danish Centre for Forest, Landscape

andPlanning, Division of Economics, Policy and Management Planning. Part II

pp.165-271.

Thorsen, B.J. 2007. Studies in Stochastic Decision Problems in Resource Economics. Dissertation

defended June 15 th at University of Copenhagen towards fulfilment of the DSc-degree.

Thureson, T. 1995. “Tactical Forestry Planning- Common Sense Assisted by Computers, and

Models Linked to the Strategic Plan”. Report 31. Swedish University of Agricultural

Sciences, Section of Forest Mensuration and Mangement 1995.

Vanclay, J. K. 1994. “Modelling Forest Growth and Yield. Applications to Mixed Tropical

Forests”. CABInternational, Wallingford.

Wallman, P., Sverdrup, H. Svensson, M.G.E., Alveteg, M. 2002.”Integrated modelling” In:

Sverdrup, H. & Stjernquist, I. (eds.) (2002): Developing Principles and Models for

Sustainable Forestry in Sweden. Kluwer Academic Publishers,

Dordrect/Boston/London, p. 57-83.

Wunsch, K. 2006. Personlig meddelelse. Direktør, KW-Plan, Ordrupvej 80, 4370 St. Merløse.

Tlf. 7801717.

44


Bilag 1

Bilag

Referat af interview med Anna Thormann, Jørgen Skyum og Merete Morsing fredag d. 13/10

2006.

Baggrund for Proteus

Udviklingen af Proteus blev igangsat fordi der var behov for et brugervenligt system til

synkronisering af registrering af arealrelaterede data og ensretning af kriterier, navngivning og

beregningsmetoder.

Der var ligeledes brug for at data kunne blive tilgængelige for alle i Skov- og Naturstyrelsen frem

for at distriktsdata kun var tilgængeligt for ansatte på det givne distrikt. Samtidig skulle disse data

være strukturerede og ensrettede. Dette var nødvendigt for at kunne overdrage viden fra person til

person hvilket har øget aktualitet pga. funktionsopdelingen og det deraf følgende mindre lokale

kendskab.

Driftsplanens data skulle gøres tilgængelige for kortsigtet planlægning (årsplanlægning) og det

skulle være muligt at have en høj grad af fleksibilitet i brugen. F.eks. kan der med Proteus laves

meget grove eller meget detaljerede budgetter.

En undersøgelse af andre planlægningssystemer (bl.a. KW-plan´s og Hedeselskabet´s) ledte til den

konklusion at der ikke fandtes et system der var fleksibelt nok til at tilfredsstille de krav der var.

Struktur

Proteus indeholder en 3-delt brugerflade bestående af en kortdel, en bevoksningsliste og et

hierarkisk opbygget bibliotek hvor der er adgang til alle oplysninger. Proteus kan derfor bruges som

en slags opslagsværk på alle niveauer lige fra hele Danmark (statsskovene) til den enkelte litra.

Bevoksningslisten er relativt statisk idet det ikke er muligt at, tilføje nye kolonner til brug for

registreringer af andet end de almindelige vedmassefaktorer. Der arbejdes på en udvidelse af

Proteus som skal gøre det muligt at registrere næsten alt. Dette skal dog foregå i kortmodulet

således at registreringerne ikke er hængt op på en anvendelse og et areal som den enkelte

registrering egentligt er uafhængig af. Dette kunne f.eks. være en rævegrav. Hvis denne kun var

registreret i bevoksningslisten ville det skabe problemer ved sammenlægning af litra og den

nøjagtige geografiske placering ville være upræcis. Især hvis der som ventet vil arbejdes med større

litra. Fordelene ved at anvende kortet til denne slags registreringer ses især over tid hvor litra evt.

slås sammen. Hvilke registreringer hører så til hvor?

Afhængigheden af litra/afdelingssystemet er historisk betinget idet der tidligere ikke fandtes digitale

kort. Litra og afdelinger var derfor den eneste reference til virkeligheden. Det kræver en

forbavsende stor omstillingsevne og -vilje at gå fra den traditionelle administrative tilgang til noget

mere geografisk orienteret.

Bevoksningslisten vil dog fortsat være en central parameter i planlægningen som kommunikation

og til sammenstilling af tabeller mv. til at skabe overblik.

45


Bilag

De mange funktioner og den åbne struktur har gjort det nødvendigt at begrænse adgangen til

systemet således at ansatte på forskellige niveauer har forskellige rettigheder. F.eks. er adgangen til

det indbyggede beholdningsregnskab, som styrelsen er forpligtiget til at opretholde, begrænset. Det

er også muligt for den enkelte bruger at begrænse synligheden til f.eks. et distrikt for at bevare

overblikket.

Programmet og de løbende opdateringer leveres afprøvet, men testes af driftsafdelingen for dels at,

sikre at, de enkelte funktioner virker som de er tiltænkt, og dels for at, teste planlægning af nye

emner eller afprøve nye ideer.

Modellering af tilvækst.

Proteus anvender de klassiske danske tilvækstoversigter som er omsat til matematiske funktioner.

Disse er tilknyttet arealerne hierarkisk og i princippet kan hver enkelt litra tilknyttes en udvalgt

tilvækstoversigt, men der arbejdes ofte på mere overordnet niveau. Anvendelsen af

tilvækstoversigterne er baseret på distriktsvise inddelinger hvilket giver et problem når distrikter

slås sammen. En geografisk tilknytning ville have været at foretrække og der burde derfor defineres

nogle geografiske vækstzoner.

Det er muligt at tilknytte forskellige hugstgrader ned igennem hierarkiet men dette sker stort set kun

i de tilfælde hvor der udlægges urørt skov og der derfor skal anvendes en hugstgrad på 0.

Flerkriteriemetoder/optimering

Selvom Skov- og Naturstyrelsen administrerer mange forskellige hensyn og interesser ser

Driftsafdelingen ikke umiddelbart anvendelsen af flerkriteriemetoder som fordelagtig. Problemet er

at selvom der er mange driftshensyn der afvejes ændrer disse sig løbende så meget både geografisk

og over tid således at en driftsplan sjældent ligner den næste. Spørgsmålet er derfor om man kan nå

at lave en model før den er forældet.

Det er vigtigt at påpege forskellen mellem forståelsesmodeller og planlægningsmodeller.

Logistikken omkring maskinstationernes arbejde kunne dog måske med fordel optimeres.

Beslutningen om hvor og hvornår der skal skoves ville så ikke ligge hos den arealansvarlige

skovfoged men hos maskinstationernes optimeringsprogram. Der er dog en modvilje imod at

overlade beslutninger som disse til andre.

Teknik

Citrix 2 er den server hvor data opbevares og hvorfra programmet afvikles. Proteus er altså ikke

installeret på de lokale computere. Programmet er programmeret i ren Java og kan afvikles med

eller uden operativsystem.

Fremtidig brug og udvikling

Proteus er under løbende udvikling og ikke mindst integration med andre programmer som f.eks.

regnskabsprogrammer. Derudover forventes det at Proteus skal smelte sammen med PlanDK2 som

er et nyt planlægningsprogram der skal benyttes i kommunerne efter kommunalreformen.

46


Bilag

Derudover ville det være oplagt at indarbejde Friluftskortet i Proteus. Dette vil også spare noget

registrering og opdatering.

Special Features

Fleksibiliteten og de mange anvendelsesmuligheder er det der kendetegner Proteus. Dette kommer

af at Statsskovene skal levere så mange andre goder end vedmasse. Proteus er så fleksibelt at, det

kun er fantasien der sætter grænser for hvad det kan bruges til.

Overgang til Naturnær skovdrift

Der er på sigt behov for udvikling af nye vækstmodeller til blandingsskove. De nuværende

tilvækstoversigter er baseret på monokulturer og er allerede forældede. Dette behov er dog ikke

akut da der på nuværende tidspunkt hovedsageligt findes monokulturer.

Der er mere behov for en metode til at beskrive den blandingsskov der er ved at blive etableret,

uden at registrere de enkelte bevoksninger i en grad som hidtil. Tilvækstoversigterne der anvendes i

dag har principielt ikke gyldighed i blandingsskove men i forhold til de beregninger der foretages i

dag har det marginal betydning. Der er manglende viden om hvordan forskellige træartsblandinger

påvirker tilvæksten.

Litrasystemet vil gradvist opløses da bevoksningsgrænser vil flyde ud. En form for litrainddeling er

dog nødvendig fordi de er grundlaget for at finde rundt i skoven. Der vil sandsynligvis fortsat være

så store forskelle på de enkelte bevoksninger at der vil kunne identificeres områder der kan

afgrænses som litra. Konverteringen til naturnær skovdrift kan godt baseres på det nuværende

system. Den korte planlægningshorisont på 15 år gør at ændringerne i skovene som følge af

overgangen til naturnær skovdrift er så små, at det nuværende system godt kan bruges. Den

skævhed der kan opstå er ikke problematisk da planlægningen der foretages mere er en sigteretning

end en meget arealspecifik og præcis planlægning.

Der er brug for modeller til behandling af fleretageret skov. Der sigtes dog efter et højere

aggregeringsniveau ved brug af forskellige former for remote sensing således at skoven kan

inddeles i områder med forskellige strukturer eller skovtyper. Dette kan sandsynligvis gøres uden at

præcisionen af vedmassetakseringen forringes væsentligt i forhold til den nuværende metode. Med

den nuværende viden om områderne kan man følge udviklingen og forsøge at bestemme vedmasse

og produktion i forskellige skovtyper ved forskellige aldre. Dette skal dog gøres med en lille

registreringsindsats. Der er brug for en meget pragmatisk tilgang.

Det nuværende indhold i bevoksningslisten med højde, vedmasse, diameter mm., vil muligvis

ændres ved overgangen til uensaldrede blandingsskov. Der er dog både i naturskove og i plukhugstskove

en tendens til at der dannes monokulturlignende strukturer med træer af en relativt ens højde.

Træer med mindre højde vil have en meget lille vedmasse da antallet af unge træer er meget mindre

i blandede kulturer end i monokultursystemer og dermed har tilsvarende mindre betydning i en

planlægningsmæssig sammenhæng.

Det anses ikke som nødvendigt at lave modeller for selve konverteringen pga. forskellen i

planlægningsperiodens tidshorisont på 15 år og tidshorisonten for skovudviklingstyperne som er

300 år. Der er så store usikkerheder forbundet med f.eks. den naturlige opvækst at, det er svært at

47


Bilag

modellere. Der er i forvejen store usikkerheder på litraniveau ved traditionel planlægning så det er

man vandt til. Dette er et godt argument for at planlægge på et højere aggregeringsniveau f.eks.

skovniveau.

Der arbejdes dog på hele tiden at forbedre planlægningsgrundlaget og udnytte de data, der er til at

øge præcisionen og tilpasse tilvækstoversigterne. Nogle maskinstationer registrerer

bevoksningsdata før skovning men dette overføres ikke til Proteus, hvilket er en oplagt mulighed

for forbedring.

Planlægningsprocessen

Fra centralt hold foretages der en årlig fremskrivning af bevoksningslister for samtlige distrikter.

Kulturregistreringer sker løbende og foretages af skovfogederne. (Det er ikke på nuværende

tidspunkt muligt at benytte bærbart udstyr som er direkte linket til det centrale system.)

Ved årsplanlægningen tages udgangspunkt i aktiviteter i de enkelte litraer. Dette kan foregå på

meget overordnet niveau men det er også muligt at planlægge i detaljer i forhold til ressourcer som

f. eks. mandskab og maskiner. Der kan hentes data fra standardtabeller eller man kan selv definere

udgifter og indtægter for de enkelte opgaver. Dette muliggør at planlægge en lang række aktiviteter

lige fra hugst- og kulturplanlægning i skov, landbrugsplanlægning og planlægning af

vedligeholdelse af bygninger og borde-bænkessæt. Angående ressourceplanlægningen findes der

ikke en indbygget funktion i proteus der begrænser brugen af f.eks. mandetimer. Det skal derfor

kontrolleres manuelt om der er brugt for meget. Der er muligt at anvende et Gant-diagram til

tidsfastsættelse af aktiviteter over året, men denne funktion benyttes ikke i høj grad.

Et antal litra kan knyttes til de definerede opgaver og herefter samles planen og sammenlignes med

den budgetramme som distriktet er underlagt og budgettet overføres til økonomiafdelingen. Alle

med adgang til Proteus har derefter adgang til planen som løbende kan justeres hvis der er behov for

dette. Budgetter fra samtlige distrikter kan derefter samles således at koncernens samlede budget

kan godkendes. Det samlede budget overføres derefter til Targit som er koncernens statistiksystem

hvor budgettet løbende sammenholdes med regnskaberne.

Når planlægningen er tilendebragt kan der udskrives et excel-ark i csv-format som kan sendes

direkte til maskinstationen som skal udføre hugsten. Dette kan så indgå direkte i maskinstationernes

planlægningssystem. Der udarbejdes ligeledes kort der viser de planlagte aktiviteter.

Skovningsmaskinerne opmåler den huggede masse elektronisk og overfører dette til

beholdningsregnskabet og bruges som faktureringsgrundlag. Dette overføres dog ikke til

bevoksningslisten fordi det vil være for kompliceret og upræcist da der også skoves en del manuelt.

Bevoksningslisten fremskrives altså med forventningen om at der er foretaget en gennemsnitlig

hugst.

Periodeplanlægningen foregår fortsat i 15-års perioder.

Planerne er tilgængelige på internettet i en høringsperiode hvor private og interesseorganisationer

har mulighed for at kommentere på de planlagte tiltag.

48


Participatorisk skovdrift

Bilag

Muligheden for at give sin mening tilkende i høringsperioden er en tilfredsstillende inddragelse af

interessenter. Dette er en klar forbedring fra tidligere hvor der blev sendt en papirudgave til

distriktet. Der afholdes derudover møder og ekskursioner. Derudover arbejdes der med at lave en

række arealbeskrivelser for at give folk adgang til materiale om bestemte skovområder. Dette kan

også med fordel indarbejdes i Proteus således at de givne arealbeskrivelser er kontinuerligt

opdateret.

Der arbejdes på at gøre det muligt for brugere af skovene at ”rate” forskellige publikumsfaciliteter

Erfaringsmæssigt er det begrænset hvor mange konflikter der opstår i forbindelse med høringerne

og evt. konflikthåndteringen foregår på de enkelte distrikter. Der er dog en undtagelse på

Jægersborg Statsskovsdistrikt, hvor der er mange konflikter omkring brugen af Dyrehaven. Dette

har ført til at der er nedsat et udvalg hvor enkelte planelementer kan diskuteres. En formaliseret

beslutningsmodel til konflikthåndtering og borgerinddragelse er dog ikke aktuel.

Brug af entreprenører

Brug af entreprenører styres på den måde at der er klare retningslinier om kørsel, skovning og

forbud. Det skal blot sikres at disse bliver kommunikeret ud og overholdt. Det påtænkes at anvende

Proteus til at fremstille såkaldte ”PAS PÅ-kort” som indeholder registreringer af værdifulde natur –

og kulturelementer. Disse kan overføres elektronisk til skovningsmaskiner. Der er løbende kontrol

med maskinstationernes arbejde og de udfører også selv en del kontrol.

Selv fastansatte maskinførere arbejder på så store arealer at de ikke kan forventes at have lokalt

kendskab og derfor er det nødvendigt med de ovennævnte retningslinier.

49


Bilag

Bilag 2

Referat af interview med Klaus Wunsch, Direktør KW-plan torsdag d. 19/10 2006.10.20

Baggrund

Firmaet KW-plan blev oprettet i 1984 af Klaus Wunsch som indtil da havde været ansat i

Hedeselskabet. De grundlæggende forhold som gjorde det muligt at lave firmaet KW-plan var dels

muligheden for at, udbyde digitale kort og udviklingen af et dengang nyt koncept som bestod i at,

lade de lokale skovadministratorer foretage alle registreringer. Dels et opsving i

skovplanlægningsbranchen som følge af stormfaldene i starten af 1980´erne og gode træpriser i

midten af 1980´erne.

Der blev udviklet et kortprogram der blev skrevet i PASCAL på en HP1000 computer, der anvendte

styresystemet RTE-A, der var en industri-computer. Senere (1987) blev kortprogrammet flyttet til

en HP9000 med styresystemet HPUX, som var en UNIX-variant. Først efter 1990 blev

kortprogrammet døbt PC-KORT, og kunne afvikles på en PC med styresystemet MS-DOS og

Windows 3. Allerede i 1987 kunne planprogrammet SKOVKAT (senere PLANKAT) afvikles på

PC'er. Så planprogrammerne nåede altså ud til brugerne inden kortprogrammet.

PLANKAT gjorde det muligt at nedbryde den klassiske 10-årrige driftsplan til årsplaner og vha.

årlige fremskrivninger sikre løbende korrekte data som var i overensstemmelse med periodeplanen.

PLANKAT ligger som PC-KORT lokalt og fremskrivninger og driftsplanlægning kan foretages af

de lokale skovadministratorer eller af KW-PLAN. Ændringer overføres automatisk mellem de to

programmer.

Proceduren for kortlægningen og arealregistreringer var/ er som følger: Når en ejendom skulle have

udarbejdet et digitalt kort, skete det ved, at vi digitalt udarbejdede et arbejdskort. Det blev

udarbejdet på grundlag af flyfotos og kortmanuskripter som opretningsgrundlag. Arbejdskortet

indeholdt ydergrænser, veje og tydelige spor og grøfter. Arbejdskortet blev udtegnet på transparent,

målfast film og leveret til distriktet, sammen med en registreringsvejledning. Distriktet/ejendommen

gik så i felten og indtegnede supplerende spor, bevoksningsgrænser, grøfter m.v. på arbejdskortet.

Kortet, der herefter kaldes et kladdekort, blev anvendt til at supplere det allerede digitaliserede

arbejdskort. Herved fremkom et digitalt kort, der blev udtegnet og sendt til korrektur sammen med

bevoksningslisten, der sideløbende var blevet inddateret. Alle arealer på kortet overførtes

automatisk til bevoksningslisten. Når det digitale kort blev opdateret med eventuelle

korrekturrettelser havde man det færdige kort.

I dag er det muligt selv at forestå digitaliseringen lokalt men enkelte benytter dog fortsat den gamle

service.

PLANKAT og PC-KORT opdateres årligt med ændringer og tilføjelser. Derudover er der udviklet

en række andre moduler og programmer både til intern brug og som bestillingsopgaver og KW-

PLAN har med tiden således flyttet vægten af aktiviteter mere over på softwareudvikling og mindre

på selve driftsplanlægningen.

PLANKAT

50


Bilag

Fremskrivningen af bevoksningslistedata foregår grundlæggende via de klassiske

tilvækstoversigter, men disse er omsat til matematiske formler. Der kan dog også opbygges

tilvækstoversigter fra bunden. Der er taget udgangspunkt i en fleksibel højdekurve og en S- formet

grundfladekurve hvis funktion oprindeligt blev beskrevet af Chapman Richard til brug ved

estimering af vækst af bakterier i et begrænset vækstmedie. Denne funktion er omsat til at beskrive

grundfladeudviklingen på en bevoksning af træer under antagelse af at træernes alder har negativ

effekt på regenerationsevnen. Til dette er der anvendt en tilpasset Gompertz-funktion.

Gundfladekurven der er hugstuafhængig, idet der ikke skal ændres i funktionens parametre for at

udtrykke forskellige hugstbehandlinger.

PC-KORT

PC-KORT adskiller sig fra andre kortprogrammer ved at bestå af et statisk grundkort som er

udarbejdet af KW-PLAN. Dette er en fordel idet brugeren ikke så let laver rettelser der påvirker

arealet af de enkelte områder. Netop et nøjagtigt kendskab til arealet er vigtigt i forhold til diverse

arealtilskud. Oven på grundkortet kan de enkelte brugere så selv foretage registreringer og

opdelinger. Denne opbygning letter redigeringen af kortet og simplificere lagdelingen af kortet for

brugeren. Grundkortet kan revideres samtidigt med at brugerens registreringer bibeholdes.

Derudover er sammenhængen med bevoksningslisten ikke en normal funktion i generelle

kortprogrammer.

RODPOST

RODPOST er et apteringsprogram der vha. sideliniefunktioner kan aflægge bevoksninger med

kendt eller antaget diameterfordeling. RODPOST kan anvendes på flere måder. Der kan ved salg af

enkelte ordre modelleres aflægning af de bestilte varer fra specifikke bevoksninger. Alternativt kan

der via en række simuleringer og vurdering af alternativerne udarbejdes generelle hugstforskrifter

på et distrikt. Disse kan evt. revideres lejlighedsvist hvilket kan blive aktuelt ved pris- eller

sortimentsændringer.

Teknik

PC-KORT og PLANKAT er programmeret i C++ ved brug af Microsoft Foundation Classes og

anvender Access databaser.

Der arbejdes dog på en nyprogrammering i C-sharp og det er ligeledes planen at gå over til brug af

SQL-servere til afløsning af Access databaserne som ikke i fremtiden understøttes af windows .

Databaserne er placeret lokalt, men der kan dog lagres back up hos KW-plan.

Klaus Wunsch ser ikke umiddelbart en fordel ved at bruge internetbasserede løsninger da lokale

computere har tilstrækkelig kraft til at håndtere data.

Internettet kan dog med fordel bruges til at fakturere brugere af Software. Dette kunne f.eks. være

tilfældet med nogle tilføjelsesmoduler til PLANKAT og PC-KORT men der er pt. ingen planer om

dette.

En ny version af Windows kaldet Windows Vista vil skabe en række udfordringer idet der vil blive

problemer med afviklingen af mange ældre programmer.

Tilskuds påvirkning af driftsplanlægningen

51


Bilag

Da de første tilskud til driftsplanlægning kom i starten af 1990´erne betød det et umiddelbart stop

for al driftsplanlægning i perioden fra ordningen blev vedtaget til de første tilsagn var givet,

efterfulgt af en periode med stor aktivitet. Tilskudsordningerne fører altså til at driftsplanlægningen

foregår ujævnt over tid frem for mere kontinuert. Klaus Wunsch vurderer dog at

tilskudsordningerne ikke påvirker det gennemsnitlige planlægningsniveau meget, bortset fra den

situation hvor man slet ikke ville gennemføre driftsplanlægning. Derudover har tilskudsordningerne

den effekt at der gennemføres ”tilskudsplanlægning” frem for planlægning som opstår på baggrund

af et reelt behov.

Optimering

Klaus Wunsch har tidligere troet på at optimeringsmetoder som f.eks. lineær programmering ville

vinde indpas i dansk skovbrug efterhånden som computerne fik tilstrækkelig regnekraft. Der er dog

væsentlige grunde til dette ikke er sket.

− Optimering anvender begrænsede ressourcers kortvarige indsats. Der er i skovbrug kun få

kortvarige indsatser.

− Markedspriserne må holdes konstante hvilket ikke er tilfældet over en planperiode.

− Problemerne der med fordel vil kunne løses med optimeringsmetoder vil være så enkle at

der ikke vil afsættes ressourcer af til at foretage optimeringen. Alene det at stille

forudsætningerne op vil måske betyde at omkostningen ved at handle inoptimalt vil være

overskredet.

− Brugen af entreprenører betyder at det er en anden person der behandler ressourcen end den

der ejer den. Entreprenøren vil kun være interesseret i at optimere sine egne ressourcer og

ikke skovejerens.

− En optimal skovning et sted vil måske føre til ændrede forudsætninger ved en senere

skovning og påvirke denne i negativ retning.

Klaus Wunsch ser simulering af en række alternativer (f.eks. vha. RODPOST) og en efterfølgende

vurdering af de forskellige løsninger som mere brugbar (heuristisk tilgang).

Naturnær skovdrift

KW-PLAN udvikler software til planlægning af skov som bygger på de tilgængelige

tilvækstoversigter. Derfor afventer KW-PLAN at der fremstilles tilvækstoversigter for uensaldret

blandskov, men så længe disse ikke findes er det ikke muligt at udvikle software der bruger disse.

Klaus Wunsch mener dog at de eksisterende modeller godt kan bruges til at simulere naturnær

skovdrift i en eller anden grad. Dette kunne gøres ved at registrere forskellige arter og aldre som

indblanding på samme måde som det gøres i det nuværende system. Forskellige arter ville så kunne

dele den potentielle maksimale grundflade på et areal. Der mangler dog viden om hvordan arterne

påvirker hinanden afhængigt af indbyrdes forskellige højder og grundflader i forhold til

jordbundsforholdene for at dette kan lade sig gøre.

Kendes disse forhold vil det være muligt både at modellere negative og positive effekter af

blandingsskove.

Taksationen af blandingsskov vil også kunne udføres ved brug af indblandingsprocenter og

rangordning, men det vil blive sværere for andre end den der har foretaget taksationen at forstå

hvordan bevoksningen ser ud. Klaus Wunsch mener også at man i naturnær skovdrift vil taksere

52


Bilag

med en større forskel i intensitet afhængig af hugstmodenhed. Dette vil måske betyde at den plads i

bevoksningslisten der på nuværende tidspunkt hedder overstandere vil blive brugt til hugstmodne

træer. Klaus Wunsch ser netop arealregistreringen som et af de største paradokser i forholdet

mellem ekstensiveringen af planlægning og naturnær skovdrift og der vil kunne forekomme tab af

vigtig viden f.eks. ved personaleudskiftning.

Angående dataindsamling og opbygning af nye modeller ser Klaus Wunsch det som en opgave der

er delt. De daglige administratorer kan godt bruge en lidt upræcis model fordi de har løbende data

de kan korrigere efter. Det vil lokalt være nemmere at foretage løbende korrektioner end at bruge

data til at udvikle lokale og meget præcise modeller (tilvækstvoersigter). Derimod er det

forskningsinstitutionernes opgave at udarbejde præcise modeller da de ikke har nogen daglig drift at

holde modellen op i mod.

Brug af entreprenører/data fra entreprenører

Den afgørende fordel ved brug af entreprenører er at der er mulighed for at opretholde en bedre og

billigere maskinpark.

Ulempen er at efterhånden som entreprenørerne overtager flere opgaver som traditionelt lå hos

skovfogeden (f.eks. udvisning) bliver det vanskeligt at kontrollere hvorvidt man får løst opgaverne

som de var tiltænkt.

En mulig løsning på dette ville være at anvende de data fra skovningsmaskinerne der i dag allerede

opsamles, men som kun bruges til fakturering og derefter kasseres. Dette ville dog kræve et nyt

system der kan håndtere store datamængder.

En metode til grafisk beskrivelse af forskellige hugstregimer er lavet af Dennis Alder. Dette kunne

måske implementeres i skovningsmaskiner. Men det vil kræve homogene bevoksninger.

Fremtiden for driftsplanlægning

Med indførelsen af hektarstøtteordningerne i landbruget i 1992 blev der behov for et nøjagtigt

kendskab til landbrugsarealer hvilket har gjort at KW-PLAN´s programmer også bruges af den del

landbrugsejendomme. På sigt forudser Klaus Wunsch en fusion mellem landbrugskort og skovkort.

Efterfølgende vil planlægningen måske også hænge tættere sammen. Et eksempel kan være

sammensmeltning af naturplaner og grønne driftsplaner til en bedriftsplan for hele ejendommen.

Dette understøttes af at det mange steder er den samme person der er driftsansvarlig for både skov-

og landbrug. Klaus Wunsch mener dog at der er så store forskelle i dyrkningspraksis, lovgivning og

uddannelse mellem skovbrug og landbrug at det stadig vil være to klart adskilte driftsgrene.

53


Bilag 3

Bilag

Referat af interview med Jan Thorn Clausen og Bent Jensen begge Orbicon. Viborg onsdag d.

29/11 2006.

Jan Thorn Clausen og Bent Jensen har begge i en lang årrække arbejdet med tilpasning og

implementering af planlægningssystemet Land Info som i Danmark forhandles af Orbicon og bl.a.

anvendes af HedeDanmark og nogle private skovdistrikter.

Baggrund

Land Info blev taget i brug i HedeDanmark i 1999. Behovet for systemet opstod ud fra et ønske om

standardisering af den måde skovfogederne foretog driftsplanlægningen på og en ensretning af de

produkter der sælges (driftsplaner og udskrifter til skoventreprenører mv.) Derudover var der et

ønske om lettere at kunne samle informationer for HedeDanmark som helhed for på den måde at

styrke planlægningen på overordnet niveau og lette samarbejdet med entreprenører og savværker.

Ligeledes var der ønske om en overgang til ”just in time” -produktion pga. de hastigt ændrede

markedsforhold i dansk skovbrug Til dette blev konceptet ”datamotorvej” opfundet. Dette er den

røde bjælke i nedenstående figur.

Forest

Management

- maps

- data tables

- plans

- budget

MS Office documents

- pictures - sound - video

- cadastral info

- public restrictions

- power lines etc etc

Forests / Owners

Activity

- harvesting

- transport

- afforstation

DATA

GIS

Trade

- deals

- buy

- sell

Logistics

Roads

Topographicl maps

Orthophoto

Satellite images

54

Wood

Industry

Figur 1 Skematisk illustration af ”datamotorvejen” (den røde kasse). (Fra forelæsningsnoter af J. T. Clausen.)

Figuren illustrerer hvordan informationer skal være tilgængelige for planlæggere på flere planer.

Skovplanlæggere, entreprenører og handelspersonale har alle adgang til data og kan planlægge

overfor savværksindustrien. Land Info håndterer de to gule kasser i ovenstående figur.

Land Info er udviklet og forhandles af det svenske firma Forestman som har lavet programmer til

skovplanlægning i ca. 25 år og levere en række planlægningsprodukter til skovdrift.


Bilag

Land Info bygger på programmet Solen som er en brugerflade der letter brugen af Mapinfo

kortsystemet. Solen bruges i en del offentlige forvaltninger i Sverige og kan tilpasses brugen i

organisationer inden for en lang række brancher og sprog. Solen er udviklet af firmaet Cartesia som

en overgang var ejer af Forestman.

Struktur

Den version af Land Info som nu bruges i HedeDanmark er altså en sammensmeltning af Solen, en

skovbrugsversion af Land Info-databasen og HedeDanmarks databasesystem. Opbygningen er vist

skematisk på figur 2. Som det fremgår af figuren styres systemet af administratorer som kan give

rettigheder til en række brugere (skovfogeder).

User User User User

LandInfo II

SQL

DataBase

Solen

MetaData

Map Standard Shared maps

55

SOLEN

User Adm

Figur 2: Skematisk illustration af LandInfo-systemet. (http://www.forestman.se/pdf_folder/LandInfoForest_Low.pdf)

Systemet består af to programvinduer hvor det ene er Solen hvorfra alle kortfunktioner styres og det

andet er et register hvorfra der er adgang til databasen som indeholder arealdata og andre

planlægningsdata.

Administratorerne af systemet laver en standardopsætning af systemet som er tilpasset

organisationen. Kortfunktioner og layout kan tilpasses de standarder der findes i en given branche.

F.eks. er skovkortene i HedeDanmarks version tilpasset så de ligner traditionelle danske skovkort.

Moduler

Solen består af et 3-delt vindue: et kortvindue, et vindue med søgefunktioner og et oversigtskort.

Dette gør det hurtigt at finde en given skov. Der er adgang til en lang række temakort og der

abonneres på kort fra KMS således at der altid er opdaterede kort.


Bilag

Udover en række standard Mapinfo kortværktøjer kan der programmeres nye og tilpassede

funktioner f.eks. er der programmeret en speciel funktion til tegning af nye skove. Kort med

angivne målestoksforhold kan nemt overføres til Word.

Registeret kan nås direkte eller via kortet. Registret er grundlæggende en klassisk bevoksningsliste.

Der er muligt at registrere flere etager i bevoksnignerne og lave filtreringer. Opbygningen af

bevoksningslisten er også fleksibel, men der anvendes en standard. Fra registeret er der adgang til

alle data i databasen. Der er dog forskellige brugeradgange som styres af administratorerne.

Kulturmodellerne der anvendes er samlet fra skovfogederne i HedeDanmark og bygger på mange

års praktiske erfaringer. Et antal skovfogeder er registreret som superbrugere og kan oprette nye

kulturmodeller. Disse kan dog også tilpasses den enkelte situation.

Til udskrivning af rapporter f.eks. driftsplaner og arbejdsbeskrivelser bruges programmet ”Crystal

Reports” som gør det let og hurtigt at udskrive dokumenter. Administrationen har lavet en række

standard layouts som er tilpasset forskellige målestoksforhold. Dette er med til at sikre en

ensretning af produkterne.

Det er muligt via registeret at angive status for en planlagt aktivitet. Entreprenørerne kan melde at

de påtager sig jobbet og derefter melde når opgaven er løst. Denne funktion er en vigtig del af

informationsdelingen og er en form for rullende planlægning.

Modellering af tilvækst

Fremskrivninger af bevoksningslister foretages årligt ved brug af programmet Tauron.

Flerkriteriemetoder/optimering

Fleksibiliteten og muligheden for tilpasning til en lang række planlægningsemner gør Land Info til

et velegnet værktøj til planlægning af mange forskellige områder. Der er dog ikke indbygget

modeller der anvender flerkriteriemetoder eller optimering. Dette begrundes med manglende

interesse eller forståelse både blandt ejere og skovfolk.

Teknik

Land Info kan bruges med Windows 95 eller nyere versioner. Som kortprogram anvendes MapInfo

og databasen er en Microsoft SQL Server

Specielle funktioner

Kortet anvendes som indgang for hoveddelen af planlægning. Det er et mål hos Orbicon at 80 % af

den tid der arbejdes med Land Info bruges i kortvinduet. Det er muligt at hente information om den

enkelte litra i forskellige formater via kortet. F.eks. dokumenter, billeder eller lyd- og videofiler.

Dette er med til at give overblik og er en hjælp til at en enkelt skovfoged kan administrere et større

areal. Land Info kan konfigureres til planlægning af andre driftsgrene såsom golf eller jagt.

Et eksempel på en meget brugbar kortfunktion er at det er muligt at indtegne aktiviteter f.eks.

sprøjtning eller anden fladebehandling på tværs af litragrænser. Når dette er gjort beregnes

56


Bilag

automatisk areal og omkostning i hver litra. Denne funktion kan også anvendes ved registrering af

nøglebiotoper eller andre hensyn. Der er også muligt at registrere linier eller punkter.

Fremtidig brug og udvikling

Forestman udbyder en håndholdt computer (Forest Handy Man) som kombineret med GPS gør det

muligt at opdatere kort og bevoksningsliste og planlægge aktiviteter direkte i felten. Dette vil

sandsynligvis komme i brug hos HedeDanmark.

Det er med det svenske system muligt at se hvad der tidligere er foretaget på et givent areal. Dette

vil i mange tilfælde være nyttigt og denne historik vil måske også nå til Danmark inden længe.

Dette vil være en fordel hvis en person skal administrere meget store arealer eller i tilfælde af

udskiftning af personale.

Gode fremtidige planlægningsmodeller vil være små, simple og være i stand til at give anbefalinger

på kort sigt om specifikke hugstindgreb. Skal der hugges nu eller om 5 år?

Der er i dansk skovbrug et øget behov for at kunne formidle aktivitetsplaner og dokumentere deres

relevans både økonomisk og i forhold til andre værdier. De danske skovejere vil have indflydelse på

driften og de tider hvor skovfogedens ord var lov er forbi.

57


Bilag

Bilag 4

Referat af interview med skovrider Torsten Hansen De Danske Skovdyrkerforeninger -

Sekretariatet 14/9 2006.

Skovdyrkerforeningens kunder

Skovdyrkerforeningerne er, som navnet antyder, en forening hvor medlemmerne er private

skovejere med overvægt af små og mellemstore skove. Skovdyrkerforeningernes aktiviteter

afspejler derfor i høj grad deres medlemmers ønsker. Det vil sige at skovdyrkerforeningerne leverer

de ydelser, i form af planlægning og konsulentbistand, som medlemmerne vil betale for – og som

foreningen kan stå inde for. For at billiggøre ydelserne for medlemmerne, søger

Skovdyrkerforeningerne at udnytte de til en hver tid eksisterende tilskudsmuligheder og ydelserne

tilpasses – i et vist omfang – til tilskudsordningernes krav. Skovdyrkerforeningerne har også

indflydelse på tilskudsordningerne via høringer.

Driftsplanlægning

Skovdyrkerforeningens kunde/medlemssammensætning gør, at der er stort fokus på flersidige

værdier som jagt, ejergælde og naturindhold, da de mindre skove som regel har en mindre

økonomisk betydning for ejeren og ofte er bivirksomheder. Derfor er 10- eller 15-årige budgetter,

som der opstilles i traditionelle driftsplaner, i mange tilfælde uinteressante for ejerne. Ligeledes er

generering af flere alternativer og efterfølgende anvendelse af optimeringsmetoder heller ikke

interessant for flertallet af skovdyrkerforeningernes kunder. Arealspecifik planlægning – udover

foryngelsesplanen – forventes at ligge i årsplanen. Mange af de planer, der er udarbejdede, har i høj

grad bestået af en statusregistrering (inkl. korttegning).

Skovdyrkerforeningen har en pragmatisk holdning til driftsplanlægning. Der lægges en overordnet

strategi og det foretrækkes så at lave en løbende revidering af planen frem for periodevise

detaljerede planer.

Grønne driftsplaner

Aktuelt arbejdes der hos skovdyrkerforeningerne med at konceptudvikle en standard for Grønne

driftsplaner. Dette vil være et værktøj som sætter en fælles standard for driftsplaner for alle

skovdyrkerforeningerne og som opfylder kravene i den nye tilskudsordning. En standardisering vil

skabe et bedre produkt og samtidigt lette en del af arbejdsgangene. Tidligere har der ikke været

specifikke fælles retningslinier for driftsplanlægningen i de otte, lokale skovdyrkerforeninger,

udover at der har været brugt samme planlægningsværktøj og medarbejderne har haft samme

uddannelsesmæssige baggrund.

Skovdyrkerforeningen har tidligere haft gode erfaringer med at udarbejde en fælles standard for

Vildt- og naturplaner og med vedtagelsen af den nye tilskudsordning var det oplagt at lave et

tilsvarende koncept for Grønne driftsplaner. Der er dog lagt op til at standarddriftsplanen i høj grad

kan tilpasses til lokale forhold både for den enkelte skovdyrkerforening og for den enkelte ejendom.

PLANKAT og PC-KORT

Generelt er der tilfredshed med planlægningsværktøjerne fra KW-plan som benyttes i alle

skovdyrkerforeningerne, men det erkendes dog at systemet har en svaghed ved planlægning af

naturnære driftsformer pga. programmets håndtering af blandingsbevoksninger og uensaldrede

bevoksninger.

58


Bilag

Pinus

Skovdyrkerforeningen har i samarbejde med KW-plan udviklet programmet Pinus til styring af

intern administration, arbejdsudførelse, salg og logistik. Programmet er bygget sammen med PCkort

og vil løbende udvikles for at forbedre foreningernes interne planlægning af salgs- og

entrepriseaktiviteterne over for de enkelte medlemmer. I fremtiden vil der være et behov for at

programmet kan samarbejde med års- og projektplaner for de enkelte medlemsejendomme.

Overgangen til naturnær skovdrift

Torsten Hansen mener ikke, at en konvertering til naturnær skovdrift vil skabe et akut behov for

udvikling af et nyt planlægningsparadigme i skovdyrkerforeningerne. Da skovdyrkerforeningerne i

høj grad betjener de mindre skovejendomme og ”bondeskove” er der en vis erfaring i at

administrere plukhugstsystemer, som stadig bruges nogle steder, med PLANKAT og PC-KORT.

Torsten Hansen mener, at naturnære driftsformer, særligt skovudviklingstyper med lystræarter, godt

kan administreres med det klassiske afdelings- og litrasystem, men stiller sig tvivlende overfor om

det derved er muligt at gennemføre en yderligere ekstensivering. Dette skal ses i lyset af at

skovdyrkerforeningen i forvejen har ekstensiveret en del af driftsplanlægningen, særligt

vedmassetaksationen.

Der er heller ikke på kort sigt behov for særlige planlægningsværktøjer til en konverteringsfase.

Dette afhænger dog af udgangspunktet, altså om der er tale om monokulturer eller arealer hvor der i

forvejen er en arts- og aldersspredning.

Skovdyrkerforeningerne foretrækker at fortolke skovudviklingstype-konceptet på et meget

overordnet plan. Det anbefales oftest, at der plantes robuste arter med selvforyngelsespotentiale.

Dette vil øge fleksibiliteten for den enkelte skovejer, som så i fremtiden har mulighed for at vælge

en mere naturnær skovdrift frem for en principiel beslutning her og nu om en konvertering, som

man i dag kun i et begrænset omfang kender konsekvenserne af. Det er også vigtigt for en del af de

private ikke at afskære sig fra muligheden for i fremtiden at anvende værdifulde eksoter.

59


Bilag 5

Bilag

Dette bilag indeholder ideer og forslag, der ikke er gennemarbejdet i rapporten, men som alligevel

kan vise sig, at være relevante i det evt. videre udviklingsarbejde.

Følgende er en række planlægningsværktøjer, som det oprindeligt var hensigten at udfærdige

beskrivelser af med samme detaljeringsgrad som i rapporten. Da dette ikke viste dig muligt af

tidsmæssige årsager, er der her udfærdiget en liste med de informationer som er tilvejebragt.

USA

Forplan

Forplan er en stratificeret langtidsplanlægningmodel til skovbrug med anvendelse af lineær

programmering, der har været anvendt af U.S. Forest Service i perioden efter 1980’erne.

Tyskland

I tyskland findes flere forskellige skovplanlægningssytemer. Flere har udgangspunkt i detaljerede

bevoksningssimulatorer.

Silva

Silva er et program udviklet til modellering og planlægning for uensaldrede skovsystemer.

Programmet er udviklet til støtte for konvertering til naturnær skovdrift.

Supplerende kilder:

TreeGrOSS (http://treegross.sourceforge.net)

BWINpro7 (http://www.forst.tu-dresden.de/Waldwachstum/simulator_ww_e.htm) 13/11 2006.

Nagel, J.; Duda, H.; Hansen, J. (2006): Forest Simulator BWINPro7. Forst und Holz 61, Heft 10,

S.427-429.

BWINpro-S

Fig. 1.8: Main modules of the simulator BWINPro-S.

60


Bilag

WaldPlaner (http://www.nw-fva.de/index.php?id=216),

SIM-wald (http://www.nw-fva.de/index.php?id=217)

ThiCon

ThiCon er en tyndingsmodel, der er opbygget som et videnbaseret ekspertsystem, der kan benyttes

sammen med BWINpro. Et ekspertsystem benytter ikke opsamlede data og statistiske metoder, men

derimod et sæt af retningslinier eller regler, der repræsenterer den menneskelige ekspertviden

(Albert 2002).

Sverige

Indelingspaketet (se Sørensen 1991).

SUFOR forskningsprogram omhandlende bæredygtigt skovbrug.

Norge

Avvirk (se Sørensen 1991).

Bestprog (se Sørensen 1991).

Andre lande der kunne være interessante at inddrage er listet herunder:

Storbritanien

Frankrig

Østrig

Italien

Australien

New Zealand (Her kan programmet FOLPI nævnes).

Canada.

61

More magazines by this user
Similar magazines