BULLDOG-KLUBBEN RAS - Fransk Bulldog

RAS BULLDOG-KLUBBEN SIDE 

BULLDOG-KLUBBEN 

RAS 

FRANSK BULLDOG

RAS BULLDOG-KLUBBEN Side 

FORORD 

Dette er den første udgave af racespecifik avls strategi (RAS) for Fransk Bulldog i Danmark. 

Det er vores håb at alle nuværende og kommende opdrættere vil gøre brug af materialet og 

tilrettelægge deres opdræt efter de intentioner der har ligget til grund for dette arbejdsredskab. 

RAS er en handlingsplan, der omfatter racens historie, population, mentalitet, sundhed 

og eksteriør. Ligeledes kan RAS være nyttig information for alle bulldog-ejere nuværende som 

kommende. 

Det er Bulldog-Klubbens bestyrelse og klubbens Sundhedsudvalg, der har sat dette arbejde 

i gang med håb om, at øge bevidstheden om avlsarbejdet for racen, så opdrætterne 

arbejder mod samme mål – at højne avlen af fysisk og mentalt sunde Franske Bulldogger. 

Målet er at opdrætte funktionsdygtige, sunde bulldogger, efter FCI-standarden med et typisk 

temperament for racen. Bulldogger som kan leve et langt og lykkeligt liv til glæde for deres 

ejere og til gavn for hundene selv. 

RAS er baseret på frivillighed. Fransk Bulldog er som race blevet mere og mere populær gennem 

de senere år, men racen har også mange myter knyttet til sig. Mange nye opdrættere er 

kommet til, og derfor er det vigtigt at klubben har en avlsstrategi, som udgør retningslinjerne 

for såvel opdrættere som hanhundejere. Dokumentet indeholder anbefalinger og oplysninger 

om indsatser, som den enkelte opdrætter eller hanhundeejer bør følge. 

RAS er et dokument, der skal opdateres og tilrettes i årene fremover. Det har ikke været muligt 

at indsamle alt ønskeligt materiale, da det er begrænset, hvad der findes af materiale og 

statistik for racen. Der kan være emner, som ikke er belyst i denne første udgave, men der vil 

så være mulighed for at indføre disse i kommende udgaver. Derfor værdsætter vi tilbagemeldinger, 

så vi kan øge kvaliteten af RAS og rette fejl og mangler i næste version. 

Er Fransk Bulldog en race for mig? 

Racens historie & oprindelse 

Eksteriør 

Racestandarden 

Eksteriør bedømmelse 

Population 

Årlige registreringer 

Årlige importer 

Matadoravl 

Indavlsgrad 

Mentalitet 

Med venlig hilsen 

Sundhedsudvalget 

INDHOLD 

1.udgave - august 2010 

Racens ønskeprofil 

Socialisering og opdragelse 

Sundhed 

Racens sundhedsproblemer 

Etiske anbefalinger for opdræt 

Etiske anbefalinger for salg 

Et fælles ansvar 

Valg og fravalg af avlsmateriale 

Kildeangivelse 

¤ ¤ ¤ COPYRIGHT ¤ ¤ ¤ 

Det er ikke tilladt at kopier eller gengive dette materiale uden tilladelse fra Bulldog-Klubben

Oprindelse: Frankrig 

Racen egner sig til: Selskabshund 


ER FRANSK BULLDOG EN RACE FOR MIG ? 

Størrelse: Skulderhøjde ca. 30 cm. Vægt min. 8- max. 14 kg. 

Pels: Pelsen er kort, tætliggende, glansfuld og blød. Farver: Fawn: (brindlet eller ikke brindlet): 

Helfarvet eller med små hvide aftegninger. Brindlet: Brindlet fawn med middelstore eller 

store, hvide aftegninger. Broget: Brindlet fawn med meget store, hvide aftegninger. 

Motion: Et par daglige ture i spadseretempo af god længde er nok til at tilfredsstille racen 

(i sommerperioden bør gåture henlægges til de kølige morgener og aftner). Til gengæld er 

det vigtigt at prioritere den sociale omgang med hunden. 

Karakter: Den Franske Bulldog er omgængelig, munter og glad for at lege, sporty og vågen. 

Den er usædvanlig hengiven over for sine ejere og familiens børn. Somme tider overstadig 

og stædig. Den holder meget af at være en del af familien og er følsom overfor isolation 

Den Franske Bulldog er en ”indehund”. Den egner sig ikke til at leve udendørs. Den er 

ligeledes følsom for stærk varme, hvorfor det altid er vigtig med skygge til den. Ligeledes er 

den også kuldefølsom. Kræver lederskab af sin ejer. 

Modning: Den Franske Bulldog er langsom i sin udvikling fra hvalp til voksen. 

Levealder: Gennemsnitlig 9 år, nogle lever kortere og nogle længere, op til 16 år. 

Pelspleje: Børstes et par gange ugentligt fri for løse hår. Bades efter behov, men ikke for ofte 

af hensyn til den naturlige hudfunktion. Folder, rynker og ører kontrolleres dagligt og 

rengøres. 

Negle klippes efter behov, men skal holdes korte. 

Fodring: Anvend et godt foder. Herved kan nogle hud- og pelsproblemer og andre 

sygdomme forebygges.

RAS BULLDOG-KLUBBEN Side 4 

HISTORIE & OPRINDELSE 

Den første race klub for Fransk Bulldog blev dannet i Paris i 1880. Den første stambogsføring 

af racen fandt sted i 1885, og den første standard blev fastlagt i 1898, da den Franske Kennel 

Klub godkendte racen. Men racens oprindelse må jo gå meget længere tilbage end 

det. Og det er der mange forskellige teorier om. 

Ved udgravninger har forskere fundet skeletter, mumier og keramikfigurer, der viser, at der 

i det gamle Peru, har eksisteret en hund, Chincha Bulldoggen, med mange lighedspunkter 

med vor tids Franske Bulldog. Efter Amerikas opdagelse tog spaniolerne Chincha Bulldoggen 

med tilbage til deres hjemland, hvor der blev avlet videre på dem. Afkom herfra kan meget 

vel være havnet i Paris senere. Spørgsmålet om disse hunde også har indgået i det avlsmateriale, 

der danner grundlag for nutidens Franske Bulldogger, vides ikke med sikkerhed. 

Avlsmateriale der stammer fra England, er man lidt mere sikker på. I midten af af det 19. århundrede 

udvandrede mange arbejdere fra den engelske kniplingsindustri i Nottingham, til 

Frankrig, og slog sig ned omkring Calais og Paris. Med sig havde de små Bulldogger med tulipanører. 

Disse miniature Bulldogger, menes at nedstamme fra den Engelske Bulldog. Ved systematisk 

avl på de mindste Engelske Bulldogger, var der blevet fremavlet en meget mindre 

hund, som på grund af størrelsen fungerede bedre som selskabshund. 

Disse små Bulldogger med opretstående ører, blev meget hurtigt populære i Frankrig og 

især i Paris. Opdrætterne var ikke så nøjagtige i deres målsætning. Ukrontrollerede krydsninger 

med små Terrier typer, og Mops fandt sted. Men man sørgede dog for hele tiden at 

fastholde og bevare den muskuløse krop, og det karakteristiske hoved. På dette tidspunkt, 

tog man sig ikke så meget af ørestillingen, men der begyndte at dukke Bulldogger op, 

med opretstående ører. Efter noget tid, blev denne type, med disse ører, utrolig populære. 

Det var denne variant med opretstående ører, der blev grundstammen til vor tids Franske Bulldog, 

og som i 1898 blev beskrevet i den første standard og hermed anerkendt som en race. 

En standard, der er blevet revideret i takt med racens udvikling igennem årene. 

Den nuværende version af racen er fra 1994, hvor farven fawn igen blev godkendt på lige fod 

med farverne brindle og broget.

RAS BULLDOG-KLUBBEN SIDE 5 

Fra at være en hunderace man kun så hos arbejderklassen og hos slagterne i Hallerne i Paris, 

blev den Franske Bulldog højt respekteret og et kæmpe hit højere oppe i de sociale lag. 

Demimonderne lod sig ofte se med en Fransk Bulldog på skødet. 

Kunstnere som Degas og Toulouse Lautres har ofte afbilledet den Franske Bulldog. Forfatterinden 

Colettes uundværlige følgesvend var en Fransk Bulldog ved navn Toydog. Hermed var 

vejen banet for den Franske Bulldog. Det danske Kongehuse vides også at have haft Fransk 

Bulldog på slottet. 

I 1902 blev en Fransk Bulldog solgt til Amerika for en stor sum penge. Og allerede inden da var der 

importeret Franske Bulldogger til England. Her dannes den første Franske Bulldog Klub udenfor 

Frankrig i 1902. I 2002 kunne man afholde 100 års jubilæum i England. Det menes, at den første 

Franske Bulldog blev indført i Danmark i 1905 eller 1906. Den Danske Bulldog Klub for Engelsk og 

Fransk Bulldog blev grundlagt i 1908, og klubben fejrede i 2008 sit 100 års jubilæum med en jubilæumsudstilling 

og derefter en stor gallamiddag med mange deltagere fra både ind- og udland. 

Opdræt af Fransk Bulldog i Danmark har gennem årene, haft både op og nedture. Efter Anden 

Verdenskrig gik det støt og roligt nedad for såvel opdræt som for kvaliteten af racen. Det 

ændrede sig i 60´erne, da en gruppe meget seriøse opdrættere kom på banen. Den danske 

bestand af Franske Bulldogger blev forstærket med import fra Sverige og ikke mindst fra England. 

Engelske opdrættere havde med meget held indarbejdet de bedste tyske blodlinier i 

deres avlsmateriale. Blodlinier der i stort omfang var gået tabt i Tyskland. Nogle virkelig gode 

avlshunde blev importeret, og de kom i stort omfang til at sætte deres præg på det danske 

opdræt. Fra 1929 tog det danske opdræt af Fransk Bulldog for alvor fart. 

Æren skyldtes først og fremmest en fremsynet opdrætter ved navn Poul Larsen fra Kennel Liliencron. 

Ikke mindst hans samarbejde med tyske opdrættere resulterede i en meget bedre 

kvalitet af Franske Bulldogger. Den Franske Bulldog begyndte at gøre sig gældende på udstillinger 

rundt om i Danmark og i udlandet. 

I dag er den Franske Bulldog en meget populær hunderace i Danmark, og kvaliteten er 

ekstrem høj. Dette skyldes en stor skare af seriøse opdrættere her i landet. Racen avles som 

eksteriørhund, selskabshund og som familiehund. 

Den er lille, men meget robust, godmodig og med et dejligt temperament. Den er meget 

ideel som familiehund, da den er meget børnevenlig.


Den første standard blev skrevet 1898. Standarden blev revideret i 1931-32 og i 1948. Den 

blev i 1986 omarbejdet af H.F.Reant og R.Triquet (udgivet af FCI 1987) og igen i 1994 af Den 

Franske Bulldogklubs bestyrelse i samarbejde med R.T.Triquet. 

FCI standard nr.101: Fransk Bulldog 

Oprindelsesland: Frankrig 

Anvendelse: Selskabshund, vagthund & familiehund 

Klassifikation: FCI gruppe 9 (selskabshunde) Sektion 11 (Molossertypen) Uden brugsprøve 

Helhedsindtryk: Af type en molosserhund i lille format. Det er en kraftfuld hund af sin størrelse, 

kort og tætbygget i alle proportioner, glathåret, med kort, fladnæset ansigt, opretstående 

ører og en medfødt kort hale. Den skal virke aktiv og intelligent, meget muskuløs, af kompakt 

struktur og med solid knoglebygning. 

Temperament: Omgængelig, munter og glad for at lege, sporty og vågen. Den er usædvanligt 

hengiven over for sine ejere og familiens børn. 

Hoved: Hovedet skal være meget kraftigt, bredt og firskårent, og hovedets hud danner næsten 

symmetriske rynker og folder. Bulldoggens hoved er karakteristisk ved det tilbagetrukne 

næseparti; skallepartiet har vundet i bredde, hvad det har mistet i længde. 

Skalle: Bred næsten flad, med meget hvælvet pande. Øjenbrynsbuerne er fremtrædende, 

adskilt af en midterfure, der er særligt udviklet mellem øjnene. Denne fure må ikke fortsætte 

op over panden. Nakkeknuden er meget udviklet. 

Stop: Dybt og markeret. 

GÆLDENDE FCI STANDARD 2004 

Næse: Bred, meget kort , opadvendt, med godt åbne og symmetriske næsebor, der har retning 

skråt bagud. Næseborenes stilling, såvel som den skråt opadvendte næse, skal tillade 

normal vejrtrækning gennem næsen. 

Næseparti: Meget kort og bred næseryg med koncentriske og symmetriske folder, der strækker 

sig ned over læberne (næsepartiets længde er 1/6 af hovedets totale længde). 

Kæber: Brede kantede og kraftfulde. Underkæben beskriver en bred kurve, der afsluttes foran 

overkæben. Når munden er lukket modereres underbiddet af underkæbens krumning. Denne 

krumning er nødvendig for at undgå alt for fremskudt underkæbe. 

Bid: Underkæbens fortænder må aldrig være bag overkæbens fortænder. Rækken af fortænder 

i underkæben danner en bue. Kæberne må aldrig være forskudt til siden eller drejet/ 

vredet i forhold til hinanden. Afstanden mellem de to rækker af fortænder (størrelsen af underbiddet) 

er ikke strengt begrænset; den væsentlige betingelse er, at over- og underlæber 

mødes og fuldstændig dækker tænderne. 

Læber: Tykke, en smule løse, og sorte. Overlæben møder underlæben midt på og skjuler tænderne, 

som aldrig må kunne ses (ved lukket mund). Overlæbens rand er nedhængende og 

afrundet. Tungen må aldrig kunne ses (ved lukket mund). 

Kinder: Kindmuskulaturen er veludviklet, men ikke fremtrædende.


Øjne: Med et opvakt udtryk, lavt placerede, ret langt fra næsen og især ørerne. De er mørkfarvede, 

ganske store, godt runde og let fremtrædende, og det hvide i øjnene må ikke vises, 

når hunden ser lige fremefter. Øjenrandende skal være sorte 

Ører: Middelstore, brede ved basis og med afrundet spids. De er ansat højt på hovedet, 

men ikke for tæt sammen, og bæres opretstående. Øreåbningen vender fremad. Huden på 

ørerne er fin og føles blød. 

Hals: Kort let buet, uden løs halshud. 

Krop: 

Overlinie: Overlinien stiger gradvis mod lænden og falder derfra hurtigt mod halen. Denne 

bygning er den ønskelige og skyldes den korte lænd. 

Ryg: Bred og muskuløs. 

Lænd: 

Kort og bred. 

Kryds: Skrånende. 

Brystkasse: Cylindrisk og godt dybtstillet, såkaldt tøndeformet, meget hvælvet. 

Forbryst: Godt bred og åben front. 

Bug, flanker: Optrukne uden at være myndeagtige. 

Hale: Kort lavt ansat på krydset og ligger tæt til baglårene. Den er tyk ved basis, medfødt 

knudret eller med knæk, og løber ud i en spids. Selv under bevægelse skal halen bæres 

lavere end vandret. En forholdsvis lang hale (ikke længere end til haseleddet), med knæk 

og tilspidsende, er tilladt men ikke ønskelig. 

Forpart: Lodrette og parallelle forben, stillet med god bredde. 

Skulder, overarm: Korte og kraftige, med fast synlig muskulatur. Overarmen skal være kort, 

og albuerne ligger tæt ind til kroppen. 

Underarm: Underarmene er korte og bredt stillede, lige og muskuløse. 

Mellemhånd: Håndrod og mellemhånd solide og korte. 

Forpoter: Runde, af lille størrelse, såkaldte “kattepoter”, solidt plantet på jorden og let 

udaddrejede. Tæerne er kompakte, kløerne korte og tykke og godt adskilt. Trædepuderne 

er hårde, tykke og sorte. Hos brindlede hunde bør kløerne være sorte. Hos brogede og fawn 

hunde foretrækkes mørke kløer, men lyse kløer reducerer dog ikke bedømmelsen. 

Bagpart: Bagbenene er stærke og muskuløse, en smule længere ende forbenene, og 

hæver således bagparten. Bagstillingen er lodret og parallel set fra siden og bagfra. 

Lår: Muskuløse og faste, uden at være alt for fyldige. 

Haseled: Ret lavt ansatte, ikke alt for vinklede, men absolut ikke for stejle.


Mellemfod: Solid og kort. Bulldoggen bør være født uden vildtkløer. 

Bagpoter:Godt kompakte. 

Bevægelse: Fri bevægelse, hvor benene føres parallelt med kroppens midterlinie. 

Pels: 

Hårlag: Smuk, glathåret pels, tæt tilliggende, glansfuld og blød. 

Farve: 

* Fawn: (brindlet eller ikke brindlet): Helfarvet eller med små hvide aftegninger. 

* Brindlet: Brindlet fawn med middelstore eller store, hvide aftegninger. 

* Broget: Brindlet fawn med meget store, hvide aftegninger. 

Alle nuancer af fawn er tilladt, fra rødlig til lys brun ( cafe` au lait). Helt hvide hunde klassificeres 

som “Brogede”. Hos en broget hund med meget mørk næse, mørke øjne og mørke 

øjenrande kan en vis pigmentmangel i ansigtet undtagelsesvis tolereres, når den i øvrigt er 

meget smuk. 

Størrelse: Vægten bør ikke være under 8 kg eller over 14 kg for en bulldog i god kondition. 

Højden skal være proportioneret efter vægten. 

Fejl: 

Enhver afvigelse fra de foregående punktet betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen 

skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. 

Næsen sammenklemt eller forsnævret, med kronisk snorken. 

Læberne når ikke sammen fortil. 

Lyse øjne. 

Løs halshud. 

Haseled stejle eller fremadbøjede(overkodede). 

Halen højt løftet, for lang eller unormalt kort. 

Pelsen småplettet. 

Pelsen for lang. 

Pigmentmangel på læberne. 

Ukorrekt bevægelse. 

Alvorlige fejl: 

Fortænderne synlige ved lukket mund. 

Tungen synlig ved lukket mund. 

Stiv forbensbevægelse. 

Blege(pigmentsvage)pletter i ansigtet, undtagen ved brogede hunde. 

Overvægt eller utilstrækkelig vægt. 

Diskvalificerende fejl: 

Øjnene af forskellig farve. 

Næsefarven ikke sort. 

Hareskår (spaltet overlæbe). 

Hunde, hvis fortænder i underkæben går op bag overkæbens fortænder. 

Hunde med permanent synlige hjørnetænder ved lukket mund. 

Ørerne ikke opretstående. 

Beskadigelse (indgreb) på ører, hale eller vildtkløer. 

Vildtkløer på bagbenene.

Pelsfarve black and tan, musegrå eller kastaniebrun. 

Medfødt haleløshed. 

Bemærk: 

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. 


W W W 

Standarden er udgivet af FCI den 28. April 1995. 

Oversættelsen er godkendt af DKK´s Standard Komite Juni 1995. 

Specialklubbens bemærkning: 

Bulldog-Klubben gør opmærksom på, at hos mange mørkbrindlede bulldogger udvikles den 

endelige brindling først hen mod 2 års alderen.


EKSTERIØR 

Vægt 

Sundhedsudvalget foretog i 2008 en vægtundersøgelse hos Franske Bulldoger for at kunne 

vurdere, hvor vores Franske Bulldogger lå i forhold til standarden. 

Sundhedsudvalget foretog vejninger på to af Bulldog-Klubben’s udstillinger, hhv. i Århus og i 

Stepping. Kun hunde over 18 måneder kunne registreres. 

Sammenlagt fra begge udstillinger deltog 21 hanner og 22 tæver. Hvis alle over 18 mdr. blev 

vejet kunne der have været 35 hanner og 40 tæver. 

I standarden for de franske bulldogger er der ikke beskrevet en vægt for hhv. hanner og 

tæver. I stedet er der angivet et vægtinterval, 8-14 kg for en Fransk Bulldog i god kondition. 

Højden skal være proportioneret efter vægten. 

Gennemsnitsvægten for de vejede hanner 14,13 kg og dermed ligger disse 0,95% over det 

højeste vægtinterval iflg. standarden. 

På nedenstående grafer kan man se vægten på de enkelte franske hanner, som deltog i 

vejningen. 

Vægt 

1 8 

1 6 

1 4 

1 2 

1 0 

8 

6 

4 

2 

0 

F ran s k e H a n n e r 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 0 1 1 1 2 1 3 1 4 1 5 1 6 1 7 1 8 1 9 2 0 2 1 

Anta l

Vægt 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 


F ran ske tæ ver 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 

An ta l 

Tæverne vejede i gennemsnit 11,6 kg og holder sig dermed nogenlunde i midten af 

vægtintervallet. 

Mål: Det er ønskeligt at vægten på hanner og tæver ligger så tæt på standarden som 

muligt. 

Hvordan: Opdrættere og hanhundeejere bør være opmærksom på størrelse, når avlsdyr 

udvælges, så standardstørrelse bibeholdes.

Eksteriør bedømmelser 


Antal 

udstillinger 

År Udstillede Franske Bulldogger 

6 2000 205 

7 2001 306 

6 2002 261 

6 2003 316 

7 2004 328 

7 2005 402 

7 2006 433 

7 2007 542 

7 2008 791 

7 2009 842 

Antallet af tilmeldte Franske Bulldogger på klubbens specialklubudstillinger har været 

stærkt stigende gennem årene. Kvaliteten af Fransk Bulldog er høj i Danmark, og vi bliver 

ofte rost af udlandet, men på grund af den store import fra østlandene gennem de senere 

år er det meget vigtigt, at opdrætterne formår at fastholde den høje kvalitet i fremtiden. 

Avlsgodkendelse kan opnås ved at opnå minimum prædikatet good i junior-, mellem- eller 

åben klasse på en DKK-udstilling eller på Bulldog-Klubbens specialklubudstilling. Det er derfor 

af stor betydning, at dommerne dømmer efter den skrevne standard og følger de skrevne 

instruktioner, de modtager fra DKK og Bulldog-Klubben, inden de skal dømme vedrørende 

specielle forhold ved racen, som de bør være ekstra opmærksomme på. Opdrættere og 

dommere har et medansvar overfor at hundene er normalt fysisk og mentalt velfungerende. 

Dommeren kan naturligvis kun have et medansvar for de forhold han/hun ved selvsyn 

kan konstatere. Det er en kendsgerning, at højt præmierede hunde benyttes mere i avlen 

end andre hunde. Derfor er det vigtig at være opmærksom på, at man ikke kommer til at 

præmiere hunde med fejl, som påvirker hundens generelle sundhed. I Danmark har man 

foretaget en vigtig tilføjelse til alle racestandarder. Den lyder: ”Forhold, som påvirker en 

hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.” De specielle forhold dommerne for 

Fransk Bulldog bliver bedt om at være ekstra opmærksomme på er: 

• For stort hoved 

• For kort næseparti med overdrevne hudfolder 

• Sammentrykkede næsebor 

• Vejrtrækningsbesvær 

• Store udstående øjne 

Mål: At dommerne, som dømmer racen er velinformerede om standarden og har modtaget 

uddybende forklaring om ovennævnte punkter. At der foruden de ovennævnte punkter 

også i højere grad lægges vægt på hundens mentalitet, sunde haler og gode bevægelser. 

Hvordan: Bulldog-Klubben ønsker at få fremstillet eget informationsmateriale til eksteriørdommerne 

både på dansk og engelsk, som medsendes DKK´s information til eksteriørdommerne 

inden udstillingerne. Ligeledes bør klubben jævnligt afholde dommerseminar.

Registreringer & importer Fransk Bulldog 


POPULATION 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Antal kuld 29 36 41 39 51 64 78 78 

Fødte hvalpe 179 252 318 

Stambogsførte 129 98 125 130 150 139 217 246 294 334 

Hvalpe 

dødelighed 

% 13,88% 7,54% 

Gsn. kuldstørrelse 4,45 4,26 3,90 3,61 3,66 3,50 4,24 3,84 3,77 4,28 

Naturlig fødsel 

Kejsersnit i 

forløbet 

Kejsersnit 

Population Fransk Bulldog nuværende 

(17%) 

5 (6%) 

60 

(77%) 

I 2000 fødtes 29 kuld, hvortil der er anvendt 17 forskellige hanner. 12 hanner er far til 1 kuld 

og 4 hanner er hver far til 2 kuld. En han er far til 9 kuld med i alt 44 hvalpe, dvs. 34 % af årets 

fødte hvalpe. 

I 2001 fødtes 23 kuld, hvortil der er anvendt 15 forskellige hanner. 9 hanner er far til et enkelt 

kuld, 4 hanner er far til 2 kuld og 2 hanner er far til 3 kuld. 

I 2002 fødtes 32 kuld med i alt 125 hvalpe, hvor til der er anvendt 21 forskellige hanner. De 

fleste har kun været anvendt til et kuld, flere til 2 kuld og nogle enkelte har været anvendt til 

3 kuld. Den han der er far til de fleste hvalpe dette år er far til 21 hvalpe – altså 16-17 %. 

I 2003 fødtes 36 kuld med i alt 130 hvalpe. Her er anvendt 23 forskellige hanner. En enkelt 

han er benyttet til 4 kuld med i alt 14 hvalpe. En han er far til 3 kuld med i alt 9 hvalpe og 8 

hanner er brugt til 2 kuld. Ingen hanner er far til mere end10 % af hvalpene født i årets løb, så 

det er som det skal være. 

I 2004 fødtes 41 kuld med i alt 150 hvalpe. Her er anvendt 27 forskellige hanner. 9 hanner er 

far til mere end et kuld, men ingen han er far til mere end 3 kuld og højest 16 hvalpe. 

I 2005 fødtes 39 kuld med i alt 179 hvalpe. Her er anvendt 23 forskellige hanner. 6 hanner er 

far til mere end et kuld. En enkelt han har været benyttet 6 gange, og er far til 26 hvalpe 

dette år. Dette er i overkanten af det ønskelige set i forhold til ”årsproduktionen”. 2 hanner 

har været anvendt 4 gange, 2 hanner har været anvendt 3 gange og 1 han 2 gange. 

I 2006 fødtes 51 kuld med i alt 252 hvalpe. Her er anvendt 31 forskellige hanner. 1 han er far til 

5 kuld, 1 han er far til 4 kuld, 4 hanner er far til 3 kuld og 5 hanner er far til 2 kuld. Og så er 20 

hanner brugt til hver 1 kuld. 

I 2007 fødtes 64 kuld med i alt 246 hvalpe. Her er anvendt 37 forskellige hanner. En enkelt han 

er far til 5 kuld med i alt 17 hvalpe, 2 andre er fædre til hver 4 kuld med henholdsvis 21 og 16 

hvalpe. 5 hanner er far til hver 3 kuld og 6 hanner er far til 2 kuld. 

I 2008 fødtes 78 kuld med i alt 294 hvalpe. Ganske få hanner har været brugt i avlen til mere 

end 2 kuld i løbet af året. En enkelt han er far til 6 kuld med i alt 24 hvalpe, og 3 hanner er 

fædre til hver 5 kuld med henholdsvis 24, 23 og 20 hvalpe. 

I 2009 fødtes 78 kuld med i alt 334 hvalpe. Der er god spredning af avlshanner på forskellige 

individer. Opdrætterne har i alt benyttet 45 forskellige avlshanner. De allerfleste er kun 

blevet far til et enkelt kuld hvalpe, 8 hanner er far til 2 kuld, 5 hanner til tre kuld, 2 hanner til 4 

kuld, og en enkelt han har været benyttet til parring af 5 forskellige tæver.

Matadoravlsgrænse 


Mål: Bulldog-Klubben ønsker at danne sig et overblik over reproduktionen hos Fransk Bulldog 

baseret på fakta. Specielt ønsker klubben, at udrede problematikkerne omkring, hvordan 

hvalpene kommer til verden. 

Hvordan: Opdrætterne skal indsende informationer for alle sine kuld med oplysninger om parring, 

fødsels og hvalpe til specialklubben på det dertil udarbejde skema. Bl.a ønskes oplysninger 

om fødslen er foregået naturligt eller ved kejsersnit. Ved kejsersnit kræves udførende dyrlæges 

begrundelse. Det er ønskeligt, at klubben modtager et skema for alle DKK- registrerede 

kuld. 

Matadoravl er avl, hvor enkelte hunde bliver fædre til en meget stor del af hvalpene i racen. 

Den store spredning af anvendte hanner i avlen og antallet af fødte hvalpe betyder, at kun 

enkelte af vores Franske Bulldoghanner nærmer sig DKK´s matadoravlsgrænse, som for 2009 

er på 77 hvalpe. 

Mål: At hanhundeejere ikke overskrider DKK´s angivne matadoravlsgrænse for indeværende 

år gældende for både dansk registrerede avlshanner og ved anvendelse af udenlandske 

hanner. 

Hvordan: På nuværende tidspunkt ses fin spredning i anvendelsen af hanner i Danmark. Det 

er ønskeligt at den gældende matadoravlsgrænse også respekteres for udenlandske hanner 

sammenholdt med importeret afkom efter samme. 

Indavlsgrad 

Fransk Bulldog 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Antal opdrættede 

hvalpekuld 

29 36 41 39 51 64 78 78 

Indavlsgrad 0% 5 4 8 10 6 9 15 15 30 

Indavlsgrad < 6,25% 19 14 20 37 38 43 57 37 

Indavlsgrad > 6,26% 

(fætter-kusine) 

5 5 4 7 6 4 6 6 

Indavlsgrad > 25% 

(f.eks. far-datter) 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Outcross er avl mellem dyr, som ikke er genetisk beslægtet. 

Indavl er avl mellem dyr, som er tættere beslægtet end racens gennemsnit. 

Linjeavl er parring af dyr, sådan at afkommet bliver stærkt beslægtet med en fælles ane, og 

falder derfor også ind under definitionen for indavl. Avl af racedyr er et kompliceret område, 

og man skal huske, at selve det forhold, at vi har skabt forskellige racer, er udtryk for, at vi 

accepterer en vis grad af indavl - altså at nogle hunde kun parres med hinanden inden for 

en lukket gruppe, nemlig med de andre hunde af samme race. Begrebet ”indavlsgrad” er 

et nøglepunkt i forståelsen af avlsarbejde. Hvis nogle få hunde - f.eks. dem, der har klaret 

sig særlig godt på udstillinger - benyttes meget mere end gennemsnittet af hunde i racen, 

så vil deres gener - på godt og ondt – i løbet af få generationer gennemsyre hele racen.


Kunststykket består i at holde den lukkede gruppe (racen) sund og længe-levende. I DKK´s og 

Bulldog-Klubbens etiske anbefalinger henstilles til at indavlsgraden ikke overstiger 6,25 %. 

Mål: 

Bulldog-Klubben anbefaler sine opdrættere, at udregne indavlsgraden inden den 

påtænkte parring og at alle holde sig under 6,25%. 

Hvordan: Alle opdrættere bør overholde grænsen på 6,25%. 

Importer 

Antal 

importer 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

6 8 9 5 4 19 56 60 47 

Importhunde fordelt på oprindelseslande seneste tre år 

Land 

Australien 

Fransk 

2009 


2008 


2007 

Belgien 

England 

Finland 

Frankrig 

4 4 

Holland 7 6 

Hviderusland 

Island 

7 

Italien 

Litauen 

Norge 

4 

Polen 

Portugal 

Rusland 

Slovakiet 

Spanien 

Sverige 

7 

Tjekkiet 

Tyskland 

9 6 

Ungarn 16 7 

Ialt import. 47 60 56 

Som det fremgår af tallene for importer er Ungarn og Polen, de lande der er importeret flest 

Franske Bulldogger fra i de seneste år. En del af de importerede hunde fra Østlandene fremgår 

ikke af DKKs importtal, da de ofte ikke registreres i DKK. 

Imidlertid er antallet af dansk opdrættede hvalpe i Danmark stigende, hvorved udbud og 

efterspørgsel atter harmonerer. Det vil fortsat være en nødvendighed, at der importeres gode 

sunde blodlinier, så genpuljen øges. Derfor er det af stor betydning, at opdrætterne eller de, 

som ønsker at importere en Bulldog med avl for øje sikrer sig, at der er tale om ”nyt blod” til 

racen med udgangspunkt i linjer der findes god viden omkring - specielt sundhed og farve.


MENTALITET 

Standarden ifølge FCI beskriver den Franske Bulldog temperament som omgængelig, 

munter og glad for at lege, sporty og vågen. Den er usædvanlig hengiven overfor sin ejer og 

familiens børn. 

Mentalitet: 

Den franske Bulldog er en selskabshund med alt hvad det indebærer, det er en meget social 

hund som elsker samvær med mennesker og andre hunde og på den baggrund egner den 

sig ikke til at være afskåret fra kontakt til sit menneske i længere tid ad gangen. Den elsker 

at deltage i dagligdagens gøremål og ynder at være centrum for opmærksomhed, og 

er den ikke det skal den nok sørge for at blive det, på sin helt egen ”fransk klovne” manér. 

Den er yderst hengiven overfor sin ejer og familie og sætter stor pris på megen kontakt samt 

kropskontakt. 

Det er en psykisk robust race, den er ikke nem at ”ryste”, den kan til tider være nærmest 

frygtløs. Den Franske Bulldog er meget nysgerrig og opsøgende af natur. Det er en meget 

livlig og glad race, og den har nærmest ingen selverkendelse mht. dens egen størrelse og 

dens egen formåen. 

Den nyder at blive mentalt udfordret i form af træning (kontakt og samarbejdsøvelser, 

problemløsning, næsearbejde osv.) eller anden form for træning. Den franske bulldog 

kan være yderst samarbejdende, hvis blot ejeren forstår at finde den rette motivation og 

belønning. Selvom den franske bulldog nyder aktivitet, går den ikke af vejen for at sove til 

langt op af formiddagen eller at snuppe sig en dag på sofaen. 

Den Franske Bulldog elsker samvær og leg med andre hunde. 

Den kan godt lære at omgås andre dyr, hvis blot den vænnes til dem. 

Bl.a. pga. dens mentale egenskaber egner den sig godt til familie/børnefamiliehund. 

Mentalbeskrivelse: 

Der er udarbejdet en ønskeprofil for den Franske Bulldog, hvilket gør at man kan få 

mentalbeskrevet sin Fransk bulldog igennem DKK. En mentalbeskrivelse kan bruges af 

opdrætter til at give en pejling om ens hund mentalitet er i overensstemmelse med, hvad 

der er ønskeligt for racen.


Testmodel Profil Forklaring 

1a Kontakt 4 

Tager selvstændigt kontakt eller når føreren tager 

kontakt. Balanceret. 

1b Håndtering 4 Følger med uden besvær 

1c Håndtering 5 Lader sig villigt håndtere 

2a Leg - engagement Leger - starter langsomt. Bliver aktiv 

2b Leg - greb 4 Griber med hele munden, tager fat. 

2c Leg - træk 

a Jagt - fart Starter ikke 

Holder fast. Trækker en del. Slipper evt. og tager fat 

igen 

3b Jagt - fangst Overser bevidst. Når ikke frem til byttet 

4 Aktivitetsniveau 

Går rundt. Evt. snuser, spiser græs eller bider i pinde 

under forløbet 

5a Bevægelse - skræk Stopper - kort stop. Ingen undvigelser 

5b Bevægelse - trusler 

angreb 

Ingen trueadfærd 

5c Bevægelse - nysgerrighed 5 Går frem uden hjælp, evt. med lav kropsholdning 

5d Bevægelse - afreaktion Ingen undvigemanøvre 

6a Lyd - skræk Stopper - kort stop. Ingen undvigelser 

6b Lyd - nysgerrighed 5 Går frem uden hjælp, evt. med lav kropsholdning 

6c Lyd - afreaktion Ingen undvigemanøvre 

7a Revir - skræk Viser ingen flugttendenser 

7b Revir - trusler/aggressivitet Ingen trueadfærd 

7c Revir - afreaktion 5 

Ønskeprofil for Fransk Bulldog 

Går frem til figuranten uden hjælp, evt. med lav 

kropsholdning 

8 Skarp lyd Viser sig ikke berørt. Hurtig kontrol siden uberørt 

Hvis man ønsker at vide mere om mentalbeskrivelsen og dennes funktion, kan man 

læse mere om det på DKK hjemmeside. Bulldog-Klubben arrangerer lejlighedsvis 

mentaltestarrangementer.


Socialisering: 

Resultatet af hundens færdige mentalitet er summen af mange forskellige faktorer, 

derfor hviler der et stort ansvar på den enkelte opdrætter i udvælgelsen af avlsdyr samt 

prægningen (socialisering og miljøtræning) af hvalpen. Når man som ejer får sin hvalp 

hjem, har man overtaget det ansvar at varetage den videre socialisering, miløjtræning og 

aktivering af hvalpen, så hvalpen får de bedste forudsætninger for at fungere og begå sig i 

vores verden. 

De erfaringer hvalpen gør sig på godt og ondt fra fødsel til og med 16 uge danner grundlag 

for hundens fremtidige referencesystem. Derfor er det af afgørende betydning at opdrætter 

og kommende ejer har sat sig grundigt ind i hvalpens udvikling samt dennes behov. Det er 

vigtigt at hunden bliver præget på så meget så muligt, både hos opdrætteren og den nye 

ejer. 

Det kan anbefales at tilmelde sig hvalpemotivation, da dette er meget givende for både 

hvalp og ejer. 

Opdragelse, træning osv.: 

Opdragelse er lidt et temperament spørgsmål. Alle mennesker er forskellige mht. hvor deres 

grænse går og hvilke regler der skal overholdes og hvilke der ikke skal og det er som det skal 

være. Nøgleordet i opdragelsen af den Franske Bulldog er konsekvens, det handler om at 

man som ejer mener hvad man siger og at de regler men vælger at have er ens hver gang. 

Som ved alle andre racer kommer man længst med opdragelsen af den Franske Bulldog, 

når dette bliver gjort med respekt for individet. I forhold til indlæringen, både i træningen og 

i den daglige opdragelse, kommer man længst ved at ignorere eller aflede uønsket adfærd 

og belønne rigtig adfærd. 

Den Franske Bulldog har som alle andre racer brug for at blive mentalt stimuleret (indlæring, 

problemløsning, næsearbejde osv.), det er med til at give dem et indholdsrigt liv og hunden 

får brugt sin energi hensigtsmæssig, samtidig med kan mentalstimulering have den positive 

bivirkning at den kan forebygge mange former for problemadfærd. 

Den Franske Bulldog bliver tidligt kønsmoden, hvilket gør at man bør arbejde koncentreret 

på renlighedstræningen, for at opnå størst succes. 

Hanhundene kan udvikle køns aggression efter kønsmodningen, hvilket man skal have i 

tankerne ved social omgang med andre hunde, samt ved anskaffelse af endnu en Fransk 

Bulldog/anden race til sit hjem. 

Den Franske Bulldog har en meget ”direkte” og lidt pågående facon at antaste andre 

hunde på, hvilket godt kan føre til konflikter med andre hunde. Man skal være opmærksom 

på dette ved møde med andre. 

Bulldog-Klubben anbefaler at man følger DKK’s etiske anbefalinger for håndtering og 

træning af hunde. www.dansk-kennel-klub.dk


Mål: Bulldog-Klubben ønsker, at opdrætterne vægter mentalitet på højde med sundhed og 

eksteriør og fravælger avlsdyr, som ikke udviser sund mentalitet. Opdrætterne bør være velindsatte 

i prægning og socialisering af hvalpe og voksne bulldogger. Det er opdrætternes 

ansvar at videreformidle denne viden til de nye ejere. 

Hvordan: Opdrættere og hanhundeejere bør være særdeles opmærksom på avlshundes 

mentale sundhed. Hunde med uønsket adfærd og mentalitet skal fravælges i avlen. Ligeledes 

bør afkommet evalueres. Opdrætterne er ansvarlige for prægning og socialisering indtil 

hvalpene overdrages til nye hjem. Opdrætterne skal informere hvalpekøberne grundigt om, 

hvorledes den fortsatte prægning og socialisering skal forgå, således at problemadfærd forebygges. 

Racens sundhedsproblemer: 

SUNDHED 

Demodex Canis: 

Hårsækmider er en cigarformet mide, der forekommer hos de fleste hunde, men giver kun 

symptomer hos et mindre antal. 

Normalt findes der en mindre mængde demodex mider i hårsækkene på helt raske hunde, 

selv hos raske mennesker findes en variant af mider, demodex folliculorum, som lever i hårsække 

og talgkirtler. 

Hos hunde med et godt immunforsvar giver miderne ingen symptomer. Miden bosætter sig 

i hårsækkene allerede mens hvalpene er små, hvor den tætte kontakt mellem tæven og 

hvalpe, letter overførslen af smitte. Miden lever af afstødte hudceller, talg o.l. 

Ved den lokale form er der oftest hårtab i runde pletter på hovedet og/eller på forbenene. 

Betændelsen er årsagen til hårtab. Der kan være kløe og skældannelse. 

Ved den generaliserede form, er store dele af kroppen angrebet. Denne form viser sig oftest 

ved store sammenhængende områder med voldsomme forandringer og skyldes primært 

arvelige defekter i hundens immumforsvar. Hvis der oven i kommer bakterieinfektion, kan det 

medføre fortykkelse af huden. Det kan væske så der dannes skorper, af og til kan der forekomme 

små bylde-dannelser i huden. 

Hudbetændelser: 

- Furunkulose er en dyb hudbetændelse i hårsække. Furunkulose ses f.eks. på poterne, på 

hage og læber samt på næseryggen, ansigts folder og ved indgroet hale.


- ”Hot spot” hvor der lokalt opstår et hårløst væskende område og huden er rød og fortyk 

ket. Større områder med væskende sår, hårtab og hævelse. Hunden vil endvidere være 

generelt påvirket i form af feber og nedstemthed. 

- Bylder mellem tæerne, evt. med betændelse der løber ud. 

- Hudfoldsbetændelse ved f.eks. næse, hale, skede og poter. 

Patella Luxation - Løse knæskaller: 

Er en betegnelse for at knæskallen ikke ligger stabilt på sin plads. Den glider ud af sin 

normale stilling (Luxerer). Knæskallen kan enten flyttes mod midten (medialt) eller til siden 

(lateralt). Patella Luxation bruges også, når knæskallen ligger på sin normale plads, men 

let kan forskydes til siden. Der inddeles i 4 forskellige grader. Der findes forskellige former 

for Patella Luxation, hvoraf nogle er genetisk betinget, men arvegangen for disse er ikke 

klarlagt. 

Brachycephali Syndrom: 

Forekommer hos racer med flad snude, såsom Engelsk- og Fransk Bulldog, Mops, 

Pekingesere, King Charles Spaniels. Brachycephali er en betegnelse for forskellige former 

for nasale deformiteter. En hund som lider af dette, kan have en eller flere af nedennævnte 

deformiteter. 

Stenotic esternal nares - snævre næsebor 

Elongated soft palate – for lang blød gane 

Deformed larynx – deformeret strubehoved 

Laryngeale saccules – larynx poser 

Tracheal hypoplasi – forsnævret luftrør. 

Spondylose: 

Dannelse af knogle-udvækster mellem ryghvirvlerne på undersiden. Pålejringen af 

knoglevæv kan enten helt eller delvist være med til, at der dannes en benbro mellem 

hvirvlerne. Afhængig af graden viser det sig ofte som stivhed i ryg og eventuelt 

gangbesvær. 

Hemivertebra: 

Også kaldet HV - det er en deformitet hvor en eller flere ryg/nakke hvirvler, ikke er udviklet 

symmetrisk, hvilket gør at de kan presse på nerverne og lamme hunden. Normalt opdages 

dette, når hvalpen får symptomer, men kan også forekomme hos voksne hunde. Da det 

ofte er forbundet med store smerter, aflives hunden som oftest. 

Cherry Eye: 

Fremfald af tårekirtel, som sidder bagved det tredje øjenlåg ind mod snuden. Lidelsen 

ses hyppigst hos yngre hunde og kan optræde hos alle racer med kort snude, f.eks. 

Amerikanske Cocker Spaniels, Boxer, Engelsk og Fransk Bulldog. Det menes til dels at være 

arvelig betinget, men ydre påvirkning, som grus, grene o.l. i øjet kan fremme dette.


Entropion – indadkrængende øjenlåg: 

Er en smertefuld lidelse, hvor hundens øjenlåg er fejlstillet, så det krænger indad. Hud og 

hår kommer i direkte berøring med hornhinden i øjet. Nogen gange krænger store dele af 

øjenlåget indad, andre gange kan det være enkelte hår (øjenvipper) f.eks. i den midterste 

del af øjenlågets kant. Entropion forkommer både på øverste og nederste øjenlåg. 

Sundhedsundersøgelsen 2008-2009 

Sundhedsudvalget afsluttede den 1. marts 2009 sin sundhedsundersøgelse. 127 Franske Bulldogger 

deltog i undersøgelsen. Det er naturligvis en skuffelse for både Sundhedsudvalget og 

bestyrelsen, at så få har fundet det vigtigt, at deltage aktivt. Vi kan kun håbe på, at der ved 

fremtidige undersøgelser vises større interesse, og at man indser vigtigheden af deltagelse. 

Trods den ringe deltagelse i undersøgelsen er det alligevel muligt at danne sig et billede af, 

hvor de hyppigst forekommende problemer ligger. 

Resultatet for Fransk Bulldog 127 deltagere: 

Emne 

Hud 

Ialt pr. kategori 

ud af 127 deltagere 

Øjne 27 

Øre 30 

Infektion 

Hjerte 

Vejrtrækning 29 

Krampeanfald 

Skjoldbruskirtlen 0 

Livmoder 5 

Nyre 0 

Skelet & Led 20 

Øvrige problemer 19 

Ingen sygdom 37 

BEMÆRK VENLIGST ! 

Alle tal er endnu uspecificeret !!! 

2. del af sundhedsundersøgelsen fortsættes 

i 2010 - 2011


Som det fremgår af ovenstående skema er hudproblemer, det hyppigst forekommende problem 

i denne undersøgelse hos de deltagende Franske Bulldogger, idet 33 bulldogger ud af 

127 har haft et mindre eller større problem med huden. Hotspot tegner sig dog kun for 2,36 %. 

Allergi tegner sig for 12,35 %. Man skal også her huske på, at fodring kan have en meget stor 

indflydelse, og at alt lige fra en lille plet til større problemer er inkluderet. Ifølge undersøgelsen 

optræder de fleste hudproblemerne først efter 2 år og derover. Mere specifikke undersøgelser 

skal foretages. 

Øreproblemer tegner sig for det næststørste problem og kan f.eks. være øregangsbetændelse 

på grund af manglende renholdelse af øret. 30 Franske Bulldogger ud af de 127 har 

på et eller andet tidspunkt haft et problem med sine ører. Der ses ganske få hunde under 2 

år med øreproblemer. 

Efterfølgende er der 29 Franske Bulldogger ud af 127, der har eller har haft 

vejrtrækningsproblemer. Dette optræder hyppigst, efter de er fyldt 12 mdr. 

Langt størstedelen af de Franske Bulldogger fodres af ejerne med tørkost. 

24 ejere har sygeforsikret deres bulldog og heraf har 10 modtaget erstatning. 

Resultatskema for de 127 deltagende Franske Bulldogger fordelt på alder 

Emne 0-12 mdr. 12-24 mdr. 24-48 mdr < 48 mdr. I alt pr. kategori 

Hud 16 

Øjne 8 6 10 27 

Øre 5 10 30 

Infektion 5 8 7 

Hjerte 

Vejrtrækning 6 9 29 

Skjoldbruskirtlen 0 

Livmoder 4 5 

Nyre 0 

Skelet & Led 4 20 

Øvrige problemer 4 4 19 

Krampeanfald 

Ingen sygdom 37 37 

Tørkost 15 25 48 109 

BARF 7 

Sygeforsikring ja 14 61 

Fået erstatning 4 6 7 14 

Afslutningsvis vil vi naturligvis pointere, at denne undersøgelse ikke har nogen videnskabelig 

værdi. Den er udelukkende baseret på de 127 Franske Bulldogger der deltog.

Resultatskema af undersøgelsen for rygrelaterede lidelser 

Diagnose 

Fransk han 

6 md – 11 år 


Fransk tæve 

6 md – 11 år 

Problemfri 45 92 

Problem 

Diagnoser fordelt på de 5 hunde 

Hemivertebrae 

Spina Bifia 

Spondylose 

Degeneration 

i diskus 

Diskusprolaps 

Sacrocaudal 

Dysgenese 

Aldersbetinget 

Gigt 

Andet 

rygproblem 

142 Franske Bulldog har deltaget i undersøgelsen fordelt på 48 hanner og 94 tæver. 

Her af havde 137 ingen rygrelaterede problemer og 5 havde/har et rygproblem – svarende 

til 3,5 %. 

1 Fransk Bulldog han fik stillet diagnosen ”mistanke om diskusprolaps, da den var ca. 3 år og 

fik stillet diagnosen Hemivertebrae, da den var 10 år gammel. 

1 han fik stillet diagnosen Hemivertebrae, da den var 1½ år gammel. 

1 han har pådraget sig en ledskade i ryggen, da han var 4-5 år efter spring over hegn. 

1 tæve har i en alder af 4 år fået stillet diagnosen Degeneration i diskus og Diskusprolaps. 

1 tæve har i en alder af 4 år fået stillet diagnoserne Hemivertebrae, Spondylose, 

Degeneration af diskus og 3 diskusprolapser. 

Undersøgelsen kan ikke anvendes videnskabligt, og atter har antallet af deltagende 

bulldogger været lavt. Baseret på resultatet af undersøgelsen, må det konstateres, at det 

ikke er her opdrætternes største fokus skal ligge.


Der findes en række sundhedsmæssige problemer i vores race, som opdrætterne skal forholde 

sig til. Det er ikke muligt, at eliminere dem alle på en gang og nogle vil tage længere 

tid at nedbringe end andre. Sundhedsudvalget vil derfor påbegynde 2. del af klubbens sundhedsundersøgelse. 

Følgende problematikker skal udredes: 

Fødselsproblemer 

Hudproblemer 

Øjne 

Skelet og led 

Vejrtrækning 

Sundhedsudvalget ønsker at specificere de enkelte problemgrupper og tilegne sig langt større 

viden om hyppighed. Det kræver opdrætternes og bulldogejernes tillid, åbenhed og samarbejdsvillighed. 

Forsikringsselskaber har været kontaktet for at kunne indhente oplysninger om sundhedstilstanden 

i racen, men ingen selskab har ført sådanne statestikker og har ikke kunnet være 

behjælpelige. 

Nuværende avlsrestriktioner 

Tidligste alder ved HD og AA fotografering: 

12 mdr. for begge køn 

Racen har følgende avlsrestriktioner: 

Præmieringskrav: Afkom kan kun stambogsføres dersom hunden før parring er præmieret 

med mindst Good på en FCI/DKK anerkendt udstilling (tidligere 2. præmie – præmieringer 

opnået indtil 31.12.2007). 

Gælder for hunde født efter den 1.1.1980 

Generel HD information: 

Der er ikke krav om HD-fotografering i denne race. 

Såfremt der i anden anledning konstateres D eller E status, kan disse hunde ikke anvendes i 

avl. Gælder for alle hunde i racen efter den 1. januar 2005. 

Der henvises herudover til DKKs stambogsføringsregler. 

Racespecifikke hudsygdomme: 

Generaliseret demodicosis: 

Rekvisition til undersøgelse hos dyrlæge og registrering af resultatet i DKK kan købes på 

www. hundeweb.dk Denne rekvisition skal medbringes til dyrlægen og indsendes derefter til 

DKK for registrering. 

Der er ikke for øjeblikket knyttet en avlsrestriktion til denne sygdom, men Bulldog-Klubben 

anbefaler og opfordrer alle bulldogejere, at foretage registreringen af såvel positive som negative 

resultater.


Danskejede hunde skal være registreret i Dansk Kennel Klub. 

Importerede hunde og udenlandske hunde, som skal bruges i avl, skal - før parring - opfylde 

de til enhver tid gældende danske avlsrestriktioner for racen. (Husk at sikre dig officiel 

dokumentation herfor inden parring.) 

Hunde, som er overført til en DKK-stambog fra andre - ikke FCI-godkendte - 

stambøgsførende klubber, skal - før parring - have opnået min. prædikatet ”Good” på en 

DKK-anerkendt udstilling og have en skriftlig godkendelse fra Bulldog-Klubben inden avl. 

Bulldog-Klubben giver pt. ingen avlsgodkendelse til hunde uden FCI-godkendt stamtavle. 

Mål: Bulldog-Klubben ønsker at forbedre den generelle sundhed for vores race. 

Hvordan: Bulldog-Klubben ønsker at få faktuel viden om de problemer, der er oftest optræder 

i racen. Det er nødvendigt at udføre et omfattende undersøgelsesarbejde, hvorefter en 

handlingsplan skal udarbejdes og tilføjes i opdateringen af RAS. Bulldog-Klubben arbejder 

med et projekt vedr. DNA-registrering af fremtidige avlshunde og afkom herefter - både som 

sikker identifikation, farvegenetik og også i høj grad for sundhedsfremmende forskningsmuligheder 

i fremtiden. 

Fotograferne Strandløv Krause


• Før man påtænker at lave et kuld hvalpe, bør man kende bulldoggens standard og 

sætte sig ind i racens særpræg samt opdræt af hunde i almindelighed. 

• Både hanhund og tæve skal have en DKK stambog, hvis hunden bor i Danmark. 

• Hvis hanhunden bor i udlandet skal den have en FCI godkendt stambog. 

• Hunde der anvendes i avl skal være avlsgodkendte med mindst præmieringsgraden 

good på en DKK eller Bulldog-Klub udstilling, og for udenlandske hunde henvises til 

DKK’s regler for anvendelse af disse. 

• Det påhviler både tævens og hanhundens ejer at forsikre sig om, at hundene er 

avlsgodkendte. 

• Kun fysisk og mentalt sunde individer bør indgå i avl. 

• Hunde der har fået foretaget et operativt indgreb for en arvelig lidelse eller 

konstateret en arvelig sygdom, må ikke anvendes i avl. 

• Parringer der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages. 

• En tæve bør ikke indgå i avlen før den er fuldt udviklet, dog tidligst i 2. løbetid. 

• En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld hvalpe i sin levetid ved naturlig fødsel, og ved 

andet kejsersnit på samme tæve bør denne udgå af avl. Kejsersnit bør kun foregå i 

samråd med dyrlæge. 

• Matadoravl, hvor enkelte hanhunde dominerer avlen bør undgås. 

• Parringer tættere end fætter/kusine bør undgås. 

• Opdrætter skal oplyse Dansk Kennel Klub om kuldets fulde størrelse, og til Bulldog- 

Klubben tillige om der er foretaget kejsersnit. 

• Opdrætter skal give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene, 

og må ikke fortie viden om eventuelle skavanker. 

• Opdrætter forpligter sig til at aflevere sunde, velplejede og velprægede hvalpe til 

køberne. 

• Både opdrætter og hanhundeejere bør følge afkommets udvikling og derudfra 

løbende vurdere kvaliteten af deres opdræt/afkom. 

Bemærk venligst : 

BULLDOG-KLUBBENS ETISKE ANBEFALINGER FOR OPDRÆT 

*** Bulldog-Klubbens Sundhedsudvalg 2008 *** 

”Gentagende og/eller markante tilsidesættelser af Bulldog-Klubbens etiske anbefaling 

vedr. opdræt af bulldogger kan medføre fortabelse af retten til at stå opført på klubbens 

opdrætterliste, hvalpeliste, avlshanliste, anden annoncering samt henvisning af hvalpe via 

klubben og hvalpeformidlingen.”


BULLDOG-KLUBBENS ETISKE ANBEFALINGER FOR SALG 

• Enhver opdrætter bør ved salg af bulldog være kritisk og nøje overveje sit valg af 

køber og er forpligtiget til at råde og vejlede ham/hende generelt ,om det at være 

hundejer og om de specielle forhold der vedrører bulldogger både før og efter 

overdragelsen. 

• Ved salg eller overdragelse af bulldog bør der altid benyttes en skriftlig aftale, som er 

godkendt og underskrevet af begge parter. Bulldog-Klubben anbefaler at benytte 

DKKs købekontrakt. 

• Ved salg eller overdragelse af hvalp, bør denne altid ledsages af en 

dyrlægesundhedsattest, der ikke er ældre end 1 uge. 

• Opdrætter må ikke sælge/overdrage hvalp med en skade, sygdom eller medfødt 

defekt uden at køber er gjort udtrykkelig opmærksom på forholdet, og dette er 

angivet i købsaftalen, og reduktion i købsprisen er fastsat. 

• Opdrætter skal ved salg af hvalp og/eller indgåelse af aftale med specielle 

betingelser, gøre køber udtrykkelig opmærksom på betydningen heraf (avlsret, 

ejerforhold osv.) skriftligt i overdragelses/salgskontrakten. Hvis der ved salg af 

tævehvalp eller voksen tæve kræves, at tæven levere et antal afkom til opdrætter/ 

sælger, skal der være tale om en udstationeringsaftale og ikke et salg. 

• Opdrættere som sælger en bulldoghanhvalp eller en voksen hanhund og ønsker 

avlsretten opretholdt på sin side bør tydeligt i købekontrakten angive en nedsat 

købspris, ellers skal der også her være tale om en udstationering og ikke et salg. 

Betaler køber fuld pris for hunden er avls- og råderetten over hunden alene køberens. 

• Som udgangspunkt bør opdrætterne ikke benytte sig af at opkræve et gebyr for at 

stå på venteliste. Såfremt en hvalpekøber alligevel har betalt et gebyr, er opdrætter 

forpligtiget til at tilbagebetale det fulde beløb, såfremt der ingen hvalp bliver til køber 

eller køber meddeler, at han/hun ikke længere ønsker at stå på ventelisten. 

• Vælger opdrætter at opkræve et depositum fra potentielle hvalpekøbere, kan 

dette tidligst opkræves, når hvalpene er født. Dette depositum fratrækkes den fulde 

købspris, når hvalpen overdrages til køber og salgskontrakten udfærdiges. Såfremt 

opdrætter ikke har en hvalp til køber, tilbagebetales det fulde depositum. Såfremt det 

er køber, der ønsker at udtræde af aftalen, er opdrætter ikke forpligtiget til at tilbage 

betale det erlagte depositum med mindre, at køber kan godtgøre, at hvalpen/ 

hunden har fejl og mangler. 

Bemærk venligst: 

*** Bulldog-Klubbens Bestyrelse 2008 *** 

”Gentagende og/eller markante tilsidesættelser af Bulldog-Klubbens etiske anbefaling vedr. 

salg af bulldogger kan medføre fortabelse af retten til at stå opført på klubbens opdrætter 

liste, hvalpeliste, avlshanliste, anden annoncering samt henvisning af hvalpe via klubben og

Valg og fravalg af avlsmateriale 

Bulldog-Klubben forventer; 


ET FÆLLES ANSVAR 

- at alle opdrættere og hanhundeejere følger klubbens etiske anbefalinger. 

- at det er en selvfølge, at de Bulldogger, som anvendes i avlen er fysisk og 

psykisk sunde individer. 

- at avl kun foretages, såfremt man har en målsætning om at højne kvaliteten på alle 

områder og under stor hensyntagen til avlshundene. 

- at ofte forekommende lidelser i racen ikke må accepteres som ” nå ja det hører med til at 

have Bulldog”. 

Kun ved en seriøs fælles avlsmæssig indsats, vil hyppigheden 

af alvorlige defekter og sygdomme kunne nedbringes. 

KILDEANGIVELSE 

Forsidefoto: Lancome´s Carien 

FCI - Fédération Cynologique Internationale 

DKK Hundeweb 

DKK, Vibeke Knudsen artikel om avl 

Vægtundersøgelse 2008 

Sundhedsundersøgelse 2008/2009 

Bearbejdning af indkomne tal til sundhedsus. Kim Kjær 

Population - analyse af Lenna Bødker gennem mange år 

Lone Greva: Hvalpen- Familiehunden. 

Anders Hallgren: Drivkraft og motivation. Problemhund og hundeproblemer, Alfasyndromet. 

Hundepsykologi. 

Mickie Gustafson: Valpen. 

Bulldog-Klubbens Sundhedsudvalget: 

Anita Kofod-Hansen, Ejvind Rask Pedersen, Mette Bjarnø, Anni Andersen, 

Søren Juul Nielsen, dyrlæge Peter von Rosen Vange og Charlotte Støckel.

BULLDOG-KLUBBEN RAS - Fransk Bulldog

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?