Risiko for at blive snydt - CO-industri

Risiko for at
blive snydt
Side 11
nr. 2 februar 2008
Industrien er med på opsvinget Side 3
Nærvær giver mindre fravær Side 4-5
TDC – en ulige kamp Side 14-15

Leder
i ndhold
Både godt og skidt nyt
for industriens ansatte
Egentlig går det meget godt. For beskæftigelsen i industrien stiger.
Og det har den gjort siden tredje kvartal 2006. Det viser en analyse
fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) om opsvingets
tabere og vindere. Analysen er nærmere beskrevet på side tre i dette
blad.
På den anden side bliver flere og flere virksomheder overtaget af
kapitalfonde – og tendensen gælder også på industriområdet. Det
betyder ikke altid ringere vilkår for de ansatte, men nogen gange gør
det.
Et desværre alt for godt eksempel på, hvor galt det kan gå, omtales
på siderne 14-15. Og virksomheden er en gammel kending, nemlig
TDC. Koncernen blev i 2005 opkøbt af selskabet Nordic Telephone
Company, der består af fem udenlandske kapitalfonde.
Lige siden er det gået ned ad bakke med arbejdsmiljøet. Tillidsrepræsentanter
i TDC har tidligere i CO-Magasinet beskrevet de
stærkt forringede arbejdsforhold på kundecentrene, og i dette blad
fortæller fire tillidsrepræsentanter om, hvordan TDC generelt bliver
en dårligere og dårligere arbejdsplads.
- Der er tillidsrepræsentanter, der bliver sygemeldt på grund af
stress. De reagerer følelsesmæssigt på, at de har så svært ved at hjælpe
deres kolleger i forbindelse med lukninger. De ser, at kollegerne er
kede af det, og de kan ikke gøre noget for at hjælpe dem. De kan ikke
engang håbe på, at det nogensinde bliver bedre. Det er en ulige
kamp, siger Hanne Majbritt Hansen, der blandt andet er tillidsrepræsentant
for de ansatte i TDC’s hotline i Ålborg.
Vikarer
Som sagt er stigningen i industriens beskæftigelse i udgangspunktet
en god ting. Samtidig viser det sig, at flere og flere industriansatte
arbejder som vikarer. Det viser en analyse – der også i dette tilfælde
er lavet af AE-Rådet, denne gang i samarbejde med HK/Danmark.
Industrien med på opsvinget 3
Nærvær giver mindre fravær 4-5
Fra kriminel til rollemodel 6-7
Terma vinder 8-9
CO-Magasinet udgives af CO-industri -
Centralorganisationen af industriansatte
i Danmark.
Vester Søgade 12, 2. sal
1790 København V.
Tlf. 33 63 80 00
Fax 33 63 80 99
Fax - redaktionen 33 63 80 90
www.co-industri.dk
e-mail: co@co-industri.dk
Gang i vikarforretningen 10
Risiko for at blive snydt 11
Langt fra bund til top 12-13
TDC – en ulige kamp 14-15
Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)
Tlf. 33 63 80 41
e-mail: lin@co-industri.dk
Administration: Lise Trampedach
Tlf. 33 63 80 21
e-mail: lt@co-industri.dk
CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter,
sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer,
ESU-medlemmer og andre
med tillidshverv i industrien, som alle modtager
bladet via registrering i medlemsforbundene.
Adresseændringer skal ikke meddeles til
Og det er selvfølgelig en god ting, så længe valget med at arbejde
som vikar er den industriansattes eget.
Men AE-Rådet løfter en advarende pegefinger, for med det stigende
antal vikaransættelser følger et stigende antal vikarbureauer. Og
ikke alle har lige godt styr på indholdet af lønsedlerne.
Økonom Martin Windelin fra AE-Rådet uddyber i artiklen på side
10:
- Problemet med de mange nye bureauer er, at de ikke har nogen
særlig erfaring i at styre løn- og arbejdsvilkår, pension m.m. En del
af bureauerne udlejer østarbejdere, og for de udenlandske arbejdere
betyder det, at de ofte har dårligere løn- og arbejdsforhold end deres
danske kolleger, siger han.
Rollemodeller
I et helt andet hjørne i forhold til beskæftigelse i industrien befinder
indholdet i artiklen på siderne 6-7 sig. Her handler det om, at trods
en dårlig start på livet, så kan virksomheder og tillidsrepræsentanter
være med til at sikre, at der er plads til de mennesker, der er kommet
lidt skævt ind på arbejdsmarkedet.
På Micro Matic i Odense er der nemlig plads til alle – også tidligere
kriminelle, der får en chance for at komme på højkant og blive rollemodeller.
Adnan Chini på 22 år er en af de tidligere kriminelle, der fik chancen
for at bytte et liv med hærværk, overfald og røverier ud med et
job med faste mødetider og kolleger uden påtegninger på straffeattesten.
- Før var det natteliv, kriminalitet og penge. Og jeg kan da godt savne
at have mange penge og være helt fri for at tænke på noget. Men når
du først får et barn, så har du et ansvar. Jeg vil gerne have, at min
søn ser mig som en almindelig arbejder. For man er jo rollemodel,
siger han.
Nye satser 16-17
International fagbevægelse 18-19
Faglig orientering 22-23
Fyraftensmøder 24
CO-industri, men direkte til forbundet.
Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned
undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den
tredje onsdag i måneden.
Oplag 24.800
Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S
Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret
efter OHSAS 18001
ISSN 1395 9344 (papirudgave)
ISSN 1902 3936 (elektronisk)
Forside: Tillidsrepræsentant Inge-Lise Holm
Hansen på Kwintet Kansas ved Odense.
Foto: Alex Tran

1.000 fuldtidspersoner
Af Linda Hansen
Industrien er kommet
med på opsvinget
Først i løbet af det seneste halvandet år er der samlet kommet flere
hænder i arbejde i industrien
Det tog lidt tid, men til sidst kom industrien
med i det generelle opsving i beskæftigelsen,
som har præget Danmark siden 2003.
Helt frem til tredje kvartal 2006 faldt den
samlede beskæftigelse i industrien, men
derfra er der generelt sket en stigning til
omkring 365.000 personer i direkte beskæftigelse.
Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd (AE-Rådet), der tegner et
billede af opsvingets vindere og tabere målt
ved den branchemæssige beskæftigelse.
Økonom i CO-industri Mikael Bay Hansen
forklarer det således:
- Et økonomisk opsving i Danmark mærkes
først og fremmest i de brancher, der leverer
til hjemmemarkedet. Og da industriens virksomheder
i høj grad producerer til eksportmarkederne,
så kan det først mærkes på
beskæftigelsen i industrien herhjemme,
hvis opsvinget rammer eksportmarkederne,
siger Mikael Bay Hansen.
Beskæftigelsen i industrien er i høj grad
afhængig af de internationale konjunkturer
i forhold til eksempelvis valutakurser, oliepriser
og vækst. Og særlig Tyskland, der
aftager en stor del af de danske varer, spiller
en stor rolle.
- Det gik rigtig skidt for Tyskland i en lang
periode frem til 2005, men så begyndte det
420
410
400
390
380
370
360
350
340
at gå fremad, og tyskerne fik sat rigtig fart
på eksporten. Og det er det, der kan aflæses
i den danske industribeskæftigelse fra 2006,
siger Mikael Bay Hansen.
Industrien i bund
På landsplan er beskæftigelsen buldret i vejret
siden 2003. I front på AE-Rådets top tiliste
over opsvingets vindere frem til sidste
kvartal 2007 ligger områder som forretningsservice,
it-service, entreprenørvirksomhed
og tømrervirksomhed, mens industrien
helt glimrer ved sit fravær.
Det er først, når der kigges på bundplaceringer,
at industrien gør sig bemærket.
Industrien topper nemlig listen over de
brancher, der har haft størst beskæftigelsesfald
under det nuværende opsving i perioden
andet kvartal 2003 til tredje kvartal
2007.
På de første fem pladser med mest beskæftigelsestilbagegang
ligger områderne slagterier,
fremstilling af ovne og køleanlæg, trykkerier,
fremstilling af telemateriel samt
gummi- og plastindustri.
Et lille lyspunkt er der dog, hvis man alene
ser på beskæftigelsen i perioden fra vinterhalvåret
2006 til sommerhalvåret 2007. Her
er der hele to industribrancher med i top ti
over brancher, der har oplevet den største
1999K1
1999K2
1999K3
1999K4
2000K1
2000K2
2000K3
2000K4
2001K1
2001K2
2001K3
2001K4
2002K1
2002K2
2002K3
2002K4
2003K1
2003K2
2003K3
2003K4
2004K1
2004K2
2004K3
2004K4
2005K1
2005K2
stigning i beskæftigelsen: fremstilling af itudstyr
og el-motorer samt fremstilling af
industrimaskiner.
Gode tider lige nu
Hos økonom Mikael Bay Hansen er der tilfredshed
med de gode tider for beskæftigelsen
lige nu, men ikke den store optimisme i
forhold til, om den bliver ved at stige.
- Inden for det næste halve år vil det stadig
gå fremad med beskæftigelsen i industrien,
men den kommer ikke til at buldre derudad.
Tendensen er, at industrivirksomhederne
hele tiden får det sværere, og sådan vil det
også blive fremover, siger Mikael Bay Hansen.
Det skyldes særlig to ting: Udflytning af
arbejdspladser samt at flere og flere funktioner
såsom it-support, servicering af maskiner
og kantinedrift forsvinder fra industrien
og over i andre brancher, særlig servicebranchen.
Derfor er det vigtigt, at virksomhederne hele
tiden formår at omstille sig for at holde på
de job, der stadig er, understreger Mikael
Bay Hansen:
- De mange medarbejdere i industrien – særlig
de nye – skal løbende opkvalificeres, og
så skal der investeres i ny teknologi, så man
fortsat bevarer den flotte produktivitet, som
industrien har tradition for.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2008
2005K3
2005K4
2006K1
2006K2
2006K3
2006K4
2007K1
2007K2
2007K3
CO-Magasinet · side 2-3

Af Tine Bjerre Larsen
Foto Johnny Anthon Wichmann
Nærvær giver mindre fravær
I stedet for at fokusere på sygefravær taler man på Rynkeby Foods
A/S om dialog og trivsel i hverdagen - og med gode resultater
Sygefravær og fraværsstatistikker er kedelige
emner på enhver arbejdsplads. I stedet
hjælper det at vende tingene på hovedet og
sige, hvad det er, man gerne vil have i stedet
– nemlig nærvær i hverdagen.
Det mener man i hvert fald på Rynkeby
Foods A/S på Fyn, som er en af de syv virksomheder,
der deltager i DI og CO-industris
store samarbejdsprojekt om sygefravær. Og
med et markant lavere sygefravær ser det ud
til, at den mere positive indgang til emnet er
en succes.
- Det handler om, at alle på arbejdspladsen
har omsorg for hinanden og bliver bedre til
at spotte, når andre har det dårligt. Man skal
turde tage fat i den kollega, der hænger med
hovedet eller er meget irritabel. Det er ikke
let, men vi håber med tiden at få skabt en
kultur, hvor det er helt naturligt, siger Dorte
Schmeltz, der er daglig sikkerhedsleder og
ressourceperson, når det gælder sundhed og
trivsel.
Da de syv virksomheder i sygefraværsprojektet
første gang mødtes for at få information
og udveksle erfaringer, viste det sig, at
de alle sammen havde taget gode initiativer
for at få nedbragt sygefraværet, men uden at
det havde givet resultater.
- Trods motionsrum, sund kantinemad, gode
sundhedsordninger og andre forsøg på at
forkæle medarbejderne, så var det ikke lykkedes
for nogen af os at få nedbragt sygefraværet
for alvor. Så da vi gik hjem, besluttede
vi os for efter inspiration fra nogle af foredragsholderne
på mødet at angribe problemet
fra en helt anden vinkel, siger Dorte
Schmeltz.
Rynkebys sygefravær i tal
Nærvær i stedet for fravær
Mangler hver 10. mand er det ikke sjovt at
gå på arbejde, fordi man skal løbe hurtigere
og lære nye folk op. Og med et sygefravær,
der i nogle afdelinger var over 10 procent på
Rynkeby Foods, var man enige om, at der
skulle sættes radikalt ind.
Fraværet skulle ned på tre-fire procent eller
sagt på Rynkebysk: – fremmødet skulle
ligge på en 96-97 procent. Som en konsekvens
af beslutningen bliver en medarbejder
i dag indkaldt til omsorgs- og fremmødesamtale
efter bare få sygedage.
- Det er vigtigt, at medarbejderen føler samtalen
som en omsorg og er med til at finde
ud af, om der kan gøres noget for, at han
eller hun kan komme på arbejdet hver dag,
siger Dorte Schmeltz.
Hun understreger, at virksomheden som
udgangspunkt selvfølgelig tror på, at folk er
syge.
- Men vi vil gerne hjælpe dem, hvis det for
eksempel drejer sig om, at de har ondt i skulderen
og måske skal have tilbudt et træningsprogram
eller tit bliver forkølede,
måske fordi de er meget trætte eller udkørte.
Det kan være, at de som natarbejdere har
svært ved at sove om dagen og måske slet
ikke skulle have natarbejde. Vi ved, at natarbejderne
har haft et ønske om mere fri, og
derfor får de nu en 4-dages uge i stedet for
som tidligere en 5-dages uge hver 3. uge,
siger Dorte Schmeltz.
Det var tillidsrepræsentanten, der foreslog,
at virksomheden deltog i DI og CO-industris
projekt, men sikkerhedsudvalget, som kom
til at stå for det, fordi de i forvejen har med
trivsel og sundhed på arbejdspladsen at
gøre.
Som daglig sikkerhedsleder og ressourceperson
i forhold til trivsel og sundhed har
Dorte Schmeltz været ansvarlig for mange
af virksomhedens tiltag.
- Alle medarbejdere er blevet tilbudt en
sundhedsprofil og har fået målt kolesterol,
vægt, fedtprocent samt lavet en personlig
handlingsplan. De fleste har sagt, at motion
for dem er det vigtigste, og der er blevet talt
rigtig meget kondital på det seneste. Vi har
eget motionscenter og har for nylig haft en
fysioterapeut, som har lavet træningsprogram,
blandt andet for folk med skavanker,
siger Dorte Schmeltz.
Rigtig mange holdt op med at ryge efter at
have været på rygestopkurser, og for nylig
tog man fat på at diskutere mobning, fordi
en landsdækkende undersøgelse havde
peget på, at der var begyndende tendenser
på arbejdspladsen.
- En erhvervspsykolog kom og fortalte om
mobning og fik gjort det legalt at tale om.
Det viste sig, at folk har forskellige grænser,
og det som nogle opfatter som sjove
bemærkninger kan risikere at såre andre.
Derudover gør vi meget for det sociale. Vi
tager ud og bowler og kombinerer uddannelse
med hyggelige arrangementer, siger
hun.
Flot fra start
Rynkeby Food’ ”Fra fravær til nærvær-projekt”
blev skudt i gang sidst i 2006, og det
viste sig hurtigt, at tiltagene nyttede noget.
Det totale fravær faldt fra 8,61 procent i før-
Korttidsfravær 2007: 1. kvartal: 3,21 pct. 2. kvartal: 1,29 pct. 3. kvartal: 1,38 pct.
Langtidsfravær 2007: 1. kvartal: 4,87 pct. 2. kvartal: 3,0 pct. 3. kvartal: 1,77 pct.
Andet (lægebesøg,
barns første sygedag m.m.)
1. kvartal: 0,53 pct. 2. kvartal: 0,25 pct. 3. kvartal: 0,18 pct.
Totalt fravær 2007:
Kilde: Rynkeby Foods A/S
1. kvartal: 8,61 pct. 2. kvartal: 4,53 pct. 3. kvartal: 3,33 pct.

Sikkerhedsleder og ressourceperson Dorte Schmeltz:
- Vi besluttede at angribe problemerne med sygefravær
fra en helt ny vinkel. Så i stedet for fravær
taler vi om nærvær.
ste kvartal 2007 til 3,33 i det tredje kvartal.
- Vores mål var at fortsætte den fine udvikling
i korttidssygefraværet og at få langtidssygefraværet
reduceret kraftigt. Det så ud til
at lykkes. Tallene for de tre første kvartaler
var rigtig fine, men det fjerde kvartal har vi
desværre oplevet en stigning. Det er måske
naturligt, at der i vinterperioden på alle virksomheder
er mere sygdom, men det drejer
sig også om fire medarbejdere med dårlig
ryg, som ikke er direkte arbejdsrelateret,
siger Dorte Schmeltz.
Administrerende direktør Jørgen Dirksen
mener ikke, at der er tale om ”grimme tal” og
regner med, at de gode resultater kan fastholdes
i 2008.
- Vi har alle forudsætningerne for at gøre det
bedre i forhold til sygefravær, end vi tidligere
har gjort. Det handler for eksempel om at
tilbyde fysioterapi og sørge for, at folk med
rygproblemer ikke har tungt og ensidigt
arbejde. Men også de kurser, vi har kørt om
mobning, er med til at påvirke sygefraværet
i den rigtige retning, siger Jørgen Dirksen.
Hvad der konkret skal ske af nye initiativer,
skal sikkerhedsudvalget snart holde møde
om. Helt sikkert er det, at man skal blive ved
med at bekymre sig om medarbejdernes trivsel.
- Det er gavnligt, at man motionerer, men
vigtigst er, at man har respekt for hinanden
og har en god dialog. Det er ikke nogen
videnskab, men i virkeligheden meget simpelt.
Men når man er stresset, kommer man
til at køre op og sige noget, som modtageren
opfatter forkert, og det kan ende i sygefravær,
siger tillidsrepræsentant Willy Christiansen.
Før i tiden blev fraværet bare registreret,
men i dag går man bag om statistikker og
procenter.
- I SU var fraværet også bare et tal, indtil vi
med projektet begyndte at se på, hvilke sygdomme
det drejede sig om. Samtidig er det
godt, at vi er begyndt at tage hånd om det
psykiske, siger Willy Christiansen.
CO-Magasinet · side 4-5

Af Tine Bjerre Larsen
Foto Alex Tran
Fra kriminel
til rollemodel
På Micro Matic i Odense er der plads til alle – også tidligere kriminelle,
der får en chance for at komme på højkant og blive rollemodeller
Der er larm og rysten fra den orange ”gryde”,
hvor de små ventiltoppe til fadølsanlæg
pudses fine af små hvide sten. Adnan Chini,
22, som står og passer stenafbrænderen, har
været på virksomheden Micro Matic i
Sanderum uden for Odense i et års tid og
ligner en, der aldrig har bestilt andet.
I virkeligheden er hans baggrund lidt
anderledes end de flestes. Han gik ud af 9.
klasse og var en del af en bande fra
Vollsmose, og han røg ind og ud af fængslet,
indtil han sammen med fire andre via
Kriminalforsorgen kom i arbejdsprøvning
på Micro Matic.
- Vi lavede hærværk, overfald og røverier.
Ikke fordi vi kedede os, men det var en
livsstil og den eneste måde, vi kunne finde
ud af at få penge på, siger Adnan Chini, der
har det rigtigt godt med at være langt væk
fra den verden.
- Der er aldrig en her på virksomheden, der
har spurgt til, hvad jeg har lavet. Det var jeg
lidt nervøs for i starten, men der er ingen
fordomme, og folk er meget åbne. Hvis jeg
ikke var kommet her, så var jeg stadig i min
kriminelle omgangskreds. Det var en 100
procent chance, som man kun får en gang i
livet, siger Adnan Chini.
Og han har ikke tænkt sig at ødelægge den,
men indrømmer, at skiftet fra fængselslivet
til en hverdag som lagerarbejder var stort.
- Det var lidt hårdt. Jeg havde aldrig haft
arbejde før, og pludselig skulle jeg op
klokken syv og på arbejde i otte timer. Min
kæreste sparkede mig nogle gange af sted
om morgenen, men jeg havde også selv viljen
til det. Det er det, det handler om. Jeg har
en lille søn, og jeg kunne ikke forestille mig,
at han skulle besøge mig i fængslet, siger
Adnan Chini.
21 forskellige nationaliteter
Fællestillidsmand Mogens Madsen er
tydeligt glad for Adnan, som han kalder en
”sød fyr” og en ”rigtig god arbejdskraft”. Han
er glad for, at Micro Matic for nylig blev
kåret til årets arbejdsplads af 3F. Også selv
om det langtfra er første gang, at virksomheden
får en pris for at tage et socialt ansvar.
- De unge har betalt deres gæld til samfundet,
og hvis vi ikke tager imod dem, ryger de

22-årige Adnan Chini har arbejdet på Micro
Matic uden for Odense i omkring et år. Han fik
en ny chance med arbejdet, for tidligere bestod
hans hverdag af hærværk, overfald og røverier.
tilbage i kriminalitet. Det koster en million
kroner om året, som jeg og andre skal betale.
Vi er en global virksomhed, og jeg synes, at
det er vores ansvar som virksomhed at sørge
for, at vi ikke får grupper i samfundet, der er
marginaliserede.
- Vi har en jobbank, hvor der står 50
danskere og 400 med anden etnisk baggrund
end dansk. Mange har en uddannelse
fra deres hjemland, men kan ikke komme i
arbejde, fordi de har et forkert efternavn,
siger Mogens Madsen.
På Micro Matic findes medarbejdere med 21
forskellige nationaliteter. Det er en berigelse
og en del af personalepolitikken, forklarer
fællestillidsmanden.
- Vi har haft ansatte fra mange kulturer, lige
siden de første gæstearbejdere kom til
Danmark i 70’erne. Og da Karen Jespersen i
slutningen af 90’erne talte om det ”rummelige
arbejdsmarked”, lavede vi en personalepolitik,
hvor vi ville have 10-12 procent
medarbejdere med anden etnisk baggrund
end dansk, så vi lignede det øvrige samfund,
siger Mogens Madsen.
Derudover har virksomheden de sidste 7-8
år taget imod særlige grupper som for
eksempel tidligere kriminelle og indvandrerkvinder,
som aldrig har været på arbejdsmarkedet
før.
Mogens hjælper meget
Abir Khair, 31, står og retter ventiler til på en
maskine i stanseriet. Hun flyttede til
Danmark fra Syrien for 11 år siden og er i
dag alene med sine to børn. Hun kom til
Micro Matic via et EU-projekt for indvandrerkvinder
i kommunen.
- Jeg har arbejdet i Bilka, Super Best og
Kvickly, men ingen af stederne har jeg fået
forlænget min arbejdsprøvning. Så jeg blev
meget glad, da jeg blev ansat her. På de
andre arbejdspladser står man bare alene og
skal finde ud af alting, men her hjælper man
hinanden. Mogens hjælper mig meget, siger
Abir Khair og smiler over til fællestillidsmanden.
Det er ham, som har været tovholder på alle
integrationsprojekterne i mange år på Micro
Matic, som producerer fadølsanlæg.
Her har man integreret tidligere kriminelle
både gennem Kriminalforsorgen og det
landsdækkende projekt High:five, som er
startet af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere
for at styrke virksomhedernes
sociale ansvar.
I dag bruger Mogens Madsen al sin tid på
det sociale. På at have kontakt til Abir og
Adnan og på medarbejdere, der er nedslidte,
har sygefravær eller brug for en samtale.
Abir Khair har læst historie på universitetet
i Syrien og skal tilbage til sommer for at tage
sin sidste eksamen, fortæller en lidt stolt
Mogens Madsen.
Og Abir Khair har en plan for fremtiden.
- Min drøm er at bruge min uddannelse og
måske blive lærer i folkeskolen. Men det er
svært. Jeg håber, at jeg kommer til at tale
perfekt dansk. Nogle gange er det lidt surt,
for jeg skal arbejde så meget og læse og
passe mine børn, siger hun.
Mogens Madsen synes, at hun kæmper godt,
og vil gerne hjælpe hende, så hun på længere
sigt kan læse og supplere SU’en med
timer på Micro Matic. Han glæder sig, hver
gang arbejdspladsen kan gøre en forskel i
forhold til de mange unge, som har svært
ved at komme videre i livet. Og metoden er
forholdsvis enkel.
De får en mentor, som er en af de andre
medarbejdere, og efter en måneds indslusning
skal både de og produktionsledelsen
beslutte, om de skal ansættes. Der var en
som skulle ud at ringe og aldrig kom tilbage,
men langt de fleste bliver her. Vi har haft
integration i mange år, og det er en fornøjelse,
fordi de alle sammen er så søde og
motiverede, siger Mogens Madsen.
God rollemodel for min søn
Adnan Chini begyndte på lageret, men har
”arbejdet sig selv op” og står i dag og styrer
maskinerne, der producerer og renser dele
til fadølsanlæggene. Han regner med at
arbejde to år mere og har så fået lovning på
at komme i voksenlære på virksomheden og
blive uddannet maskinarbejder.
- Jeg tager et skridt ad gangen. Men jeg har
en plan for min fremtid og bare én vej at gå,
og det er vigtigt. Der er mange af mine venner,
som gerne vil have et arbejde og spørger,
om jeg kan hjælpe dem, men de har ikke
viljen til at sige farvel til det søde liv, siger
han.
Og selv om Adnan Chini godt kan savne
dele af sit tidligere liv, ønsker han sig ikke
tilbage.
- Før var det natteliv, kriminalitet og penge.
Og jeg kan da godt savne at have mange
penge og være helt fri for at tænke på noget.
Men når du først får et barn, så har du et
ansvar. Jeg vil gerne have, at min søn ser mig
som en almindelig arbejder. For man er jo
rollemodel, siger Adnan Chini.
Abir Khair flyttede til Danmark fra Syrien
for 11 år siden. Hun kom til Micro Matic
fra et indvandrerprojekt i kommunen. Fællestillidsrepræsentant
Mogens Madsen er
glad for, at virksomheden tager et socialt
ansvar. – Vi er en global virksomhed, og
jeg synes, det er vores ansvar at sørge for,
at vi ikke får grupper i samfundet, som er
marginaliserede.
CO-Magasinet · side 6-7

Af Ingrid Pedersen
Foto Niels Aage Skovbo
Terma vinder
Uanset hvor Danmarks kommende kampfly leveres fra, skal de
ansatte på Terma være med til at producere dele til det
Hvad enten svenske Saab eller amerikanske
Lockheed Martin vinder ordren på nye
kampfly, der skal afløse de danske F-16 fly,
så vinder Terma, der har hovedkontor i
Århus.
For begge kandidater har indgået samarbejdsaftaler
på omkring 10 milliarder kroner
med den jyske virksomhed.
Det er derfor ikke mangel på ordrer, der får
tillidsrepræsentanterne Normann Nielsen,
Benny Laursen og Poul Erik Knudsen til at
frygte for fremtiden. Den eneste gråmelerede
sky, de kan se på himlen, er, at det er
svært at skaffe dygtige lærlinge og kolleger.
Når først de unge er kommet indenfor hos
Terma, bliver de gerne hængende – og for
tre år siden blev Terma udnævnt som årets
læreplads.
Men de kræsne unge i dag vil noget andet.
- For at komme i lære her skal man være dygtig
med hænderne, men man skal også have
noget mellem ørerne. Nogle af dem, vi
ønsker at tiltrække, har andre muligheder i
dag – eksempelvis at læse til ingeniør, – og
så vælger de det, konstaterer tillidsrepræsentant
Benny Laursen, 3F.
Andre unge på egnen vælger en karriere
inden for noget mere jordnært som eksempelvis
automekaniker eller VVS.
- Der er nok nogle af dem, der synes, det er
sjovere at vælge en branche, hvor der også er
mulighed for at tjene lidt sorte penge, griner
de tre tillidsrepræsentanter.
Til gengæld er de overbeviste om, at det ikke
spiller nogen rolle for de unge, at Terma
leverer til militærindustrien.
- Og vi laver ikke noget her, der kan slå folk
ihjel. Vi er ikke en våbenfabrik, understreger
de.
Men de synes, det er lidt uretfærdigt, at
Beder Gartnerskole vader i lærlinge, fordi
haveprogrammer i fjernsynet har gjort det
til et modefag at være gartner, mens en virksomhed,
der teknologisk er med helt fremme,
ikke tiltrækker de unge.
Ringbind til alt
På fabrikken i Grenå laver de 230 ansatte –
heraf 60 medlemmer af Dansk Metal og 65
medlemmer af 3F – blandt andet komponenter
til forskellige flytyper. Det er eksempelvis
den yderste del af vingen til
Gulfstream Jet, tagsektionen til helikoptere,
robotarm til en rumstation, antenne til
Ørsted-satellitten og ophæng til flyvinger på
Airbus.
- Værkstederne ligner sådan set alle mulige
andre metalværksteder, siger Benny Laursen,
der er tillidsrepræsentant for 3F’erne.
Forskellen er bare, at der enkelte steder er
sat skærme op, fordi man vil sikre sig mod
industrispionage.
Og så ligger der et ringbind ved siden af
hvert eneste emne, der produceres. Her bliver
alt skrevet op. Kontrol, kvalitet og sporbarhed
indgår i hele produktionen.
- Hvis der er en fejl, kan man finde frem til
præcis den plade, der er brugt, eller hvem
der har produceret de enkelte bolte, forklarer
Benny Laursen.
Samtidig ved de straks, hvilke 50 andre fly
der har bolte fra den samme produktion.
Vi ser jo sjældent resultatet af vores arbejde i brug. Men det kunne da være sjovt, hvis vi engang kunne få en redningshelikopter til at lande her,
så vi kunne få en tur i den – altså uden at der er tale om en redningsaktion, siger de tre tillidsrepræsentanter. Fra venstre Normann Nielsen, Poul Erik
Knudsen og Benny Laursen.

- Når der er fejl i et fly, som Terma har leveret
dele til, kigger de aldrig først på Terma,
når de skal finde årsagen, understreger kommunikationschef
Kasper Rasmussen.
De ansatte er meget bevidste om, at kvaliteten
er i orden.
- Vi ved godt, at det er fyringsgrund at sende
et emne videre i produktionen, hvis vi er
klar over, der er fejl i det, siger Poul Erik
Knudsen, tillidsrepræsentant, Dansk Metal.
De ansatte er også alle sikkerhedsgodkendt.
- I gamle dage skulle vi meddele, hvis vi
holdt ferie i bestemte lande. Den slags er der
vist ikke så meget af mere, siger Normann
Nielsen, der er tillidsrepræsentant for medlemmerne
af Dansk Metal i afdelingen
’sheetmetal og tools’.
De kan kun huske en enkelt gang, at de har
måttet sige farvel til en kollega på grund af
manglende sikkerhedsgodkendelse. Han var
begyndt, inden godkendelsen var gennemført.
- Det var trist, at han ikke kunne blive her,
men vi ved ikke, hvad grunden var, siger
Normann Nielsen.
Alle er organiserede
De tre tillidsrepræsentanter betegner Terma
som en god og fri arbejdsplads, hvor de har
meget lidt fagligt bøvl, en god dialog med
ledelsen – og aldrig problemer med organiseringen
af folk. Inden for deres områder er
alle organiseret.
Tidligere har det været en arbejdsplads med
konstante konflikter og mangel på dialog
med ledelsen.
For år tilbage var de prøvesag i Arbejdsretten
for at få boden for overenskomststridige
arbejdsnedlæggelser hævet.
- Det var ikke noget problem, griner Normann
Nielsen, der også var tillidsrepræsentant
dengang.
- Vi lærte bare at lave faglige møder på 20
minutter ad gangen. Når det blev gjort i den
rigtige rækkefølge, lammede det virksomheden
lige så effektivt og kostede ikke bod.
Men han understreger, at den slags ikke har
været nødvendigt i mange år, og produktionen
er i dag tilrettelagt, så de har stor frihed
– og ansvar.
Eksempelvis har de et flekssystem, der betyder,
at man – næsten – kan komme og gå
som det passer én. Det eneste krav er, at man
er på arbejde mellem 8.30 og 13.30.
- Men man kan altid få fri, når man har brug
for det, siger Poul Erik Knudsen.
De arbejder i selvstyrende grupper, planlægger
selv ferie og tilrettelægger selv produk-
tionen med respekt for, at tingene skal være
færdige til tiden, og det betyder, at der tit er
meget overarbejde, fordi det tager lang tid at
uddanne nye kolleger.
- For nogen tid siden søgte vi 3-4 maskinarbejdere.
Der var én ansøger, og han blev
ansat. En kollega fra en anden afdeling blev
overflyttet, og en nyudlært er blevet her
efter læretiden, siger Poul Erik Knudsen.
Vikarer henter de tit i England, hvor der findes
en særlig flymontøruddannelse. Lønnen
er ikke noget at prale af, understreger de.
Grundlønnen er på 124 kroner i timen.
Anciennitet, uddannelse og funktionstillæg
kan bringe den op på 170 kroner.
Som nævnt betyder købet af nye kampfly masser
af arbejde til de ansatte på Terma – uanset
om valget bliver svensk eller amerikansk.
De tre tillidsrepræsentanter er dog enige
om, at de foretrækker, hvis Folketinget vælger
det amerikanske Joint Strike Fighter.
- Det er det mest spændende og der er vi
mest involveret i udviklingen af flyene. Jeg
tror også, at flyet på længere sigt har et større
potentiale, fordi flere landes flyvevåben
køber det, vurderer Normann Nielsen.
Hver eneste lille del, der produceres på Terma, har sin egen ’dagbog’. I et ringbind, der ledsager alle emnerne, står beskrevet, hvem der har lavet hvad,
hvilke aluminiums- eller titaniumplader der er brugt, og hvem der har kontrolleret de enkelte operationer. Alt står beskrevet, så hvis der opstår en revne
i en flyvinge, kan Terma hurtigt kontrollere, hvilke andre fly der har dele, som er produceret af samme råvare.
Terma
Terma har afdelinger i Lystrup, Grenå
og Herlev. Der er i alt 1100 ansatte.
Afdelingen i Grenå har cirka 230
ansatte
F-16’s afløser
Danmark skal i løbet af de kommende
år købe nye kampfly som afløsning
for F-16. Foruden flyet Gripen fra
Saab og Joint Strike Fighter fra
Lockheed Martin har et fælleseuropæisk
konsortium været på banen med
flyet Eurofighter. Det har senere trukket
sig ud.
Det vides endnu ikke, hvornår Folketinget
beslutter, hvilken flytype der
skal erstatte de gamle F-16 kampfly.
Prisen på flyene er ikke offentliggjort
og det er heller ikke besluttet, hvor
mange fly der skal købes.
CO-Magasinet · side 8-9

1.000 fuldtidspersoner
Af Bodil Rohde
Gang i vikarforretningen
Antallet af vikarer og vikarbureauer boomer, men mange nye bureauer
mangler erfaring med at lave lønsedler
I løbet af 2007 er der sket en voldsom stigning
i antallet af vikarbureauer og lønmodtagere,
der arbejder som vikarer. Det betyder,
at vikarbeskæftigelsen i tredje kvartal
sidste år rundede mere end én procent af
den samlede beskæftigelse her i landet.
Heraf arbejdede hver tredje vikar inden for
produktion samt bygge/anlæg.
Og kurven over det samlede forbrug fortsætter
i opadgående retning.
- Fremover vil virksomhederne i stigende
grad ansætte vikarer i stedet for at have
faste folk ansat.
Sådan lyder vurderingen fra økonom
Martin Windelin fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, AE-Rådet. Sammen med HK/-
Danmark har AE-Rådet analyseret udviklingen
i vikarbeskæftigelsen. Analysen viser,
at der nu er næsten 50.000 lønmodtagere
– svarende til 24.000 fuldtidsansatte
– i vikarbranchen.
Det er en fordobling på bare et par år, og
alene sidste år steg antallet af fuldtidsansatte
vikarer med mere end 28 procent.
- Det er ikke kun den økonomiske vækst og
konjunkturerne, der er årsag til boomet i
vikarbranchen, siger Martin Windelin.
- Der er også en klar tendens til, at der er ved
at ske en ændring af arbejdsmarkedet, som
25
20
15
10
5
0
1999K1
1999K3
2000K1
2000K3
2001K1
2001K3
betyder, at stadig flere bliver ansat i kortvarige
og løsere arbejdsforhold. Det gælder
både dansk og udenlandsk arbejdskraft.
560 vikarbureauer
At der er gang i forretningen fremgår også
tydeligt af antallet af vikarbureauer. Alene
sidste år kom der 104 nye til, og i øjeblikket
er der omkring 560 bureauer. Og det går
ikke lige godt alle vegne.
- Udover de store er der en hastigt voksende
underskov af små bureauer. Problemet med
de mange nye små bureauer er, at de ikke
har nogen særlig erfaring i at styre løn- og
arbejdsvilkår, pension m. m. En del af ureauerne
udlejer østarbejdere, og for de udenlandske
arbejdere betyder det, at de ofte har
dårligere løn- og arbejdsforhold end deres
danske kolleger, siger Martin Windelin.
Overordnet set er vikararbejdet dog forbundet
med noget positivt.
- Hovedparten af den arbejdskraft, der tilbydes,
er dansk. Det kan være folk, som gerne
vil have et fleksibelt eller periodisk arbejde
eller selv bestemme over deres tid. Tidligere
har vikarbureauerne også fungeret som indslusning
for mange arbejdsløse, og det er en
af de positive sider ved vikararbejdet, siger
Martin Windelin.
2002K1
2002K3
2003K1
2003K3
2004K1
2004K3
Globaliserede løsarbejdere
Vikarbureauerne bliver samtidig brugt af
virksomheder med særlige behov.
- Det er vore dages formidling af løsarbejdere,
og den er også en konsekvens af
globaliseringen. Et eksempel herpå kan
være den måde, nogle udenlandske virksomheder
opererer på i Danmark. De må
have et vist antal fastansatte, eller har periodevise
ansættelsesstop. Men der er opgaver,
der skal løses, og så køber man vikarer,
siger Martin Windelin, der fortsætter:
- Et andet eksempel på globaliseringens
virkninger er danske virksomheder, som for
at klare sig skal kunne omstille sig meget
hurtigt for at øge produktionen og så lukke
den ned igen. Det gør det attraktivt at have
en arbejdskraft, som kan hyres og fyres efter
behov.
En strukturel ændring af arbejdsmarkedet
over mod flere korttidsansatte stiller både
samfundet og fagbevægelsen over for store
udfordringer.
- Der skal skabes social sikring for vikarerne.
De skal sikres ordentlige løn- og arbejdsforhold
og vedligeholdelse af deres kvalifikationer,
så de ikke bare bliver en køb og
smid væk-arbejdskraft, siger Martin Windelin.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, december 2007
2005K1
2005K3
2006K1
2006K3
2007K1
2007K3

Af Bodil Rohde
Foto Alex Tran
Risiko for at blive snydt
Vikarer skal være meget opmærksomme på, hvad der står
på lønsedlen
I industrien skal vikarerne arbejde efter de
vilkår, der gælder i overenskomsterne. Men
det kan nogle af vikarbureauerne tilsyneladende
ikke finde ud af, og som vikar er der
risiko for at blive snydt, hvis man ikke er
meget opmærksom på, hvad der står på
lønsedlen.
Det understreger tillidsrepræsentant på
Kwintet Kansas og medlem af bestyrelsen
for 3F Odense Industri Inge-Lise Holm
Hansen.
- Hvis man bliver udsendt gennem et vikarbureau,
er det vigtigt at holde godt øje med
lønnen og at spørge tillidsrepræsentanten,
hvad de andre på virksomheden får i løn.
Her i afdelingen har vi eksempler på vikarer,
som ikke har fået den løn og de tillæg, de
skulle have. Vi ser kun de tilfælde, hvor det
bliver opdaget, og der er bestemt en risiko
for, at mange flere bliver snydt, siger hun.
Inge-Lise Holm Hansen har blandt andet set
eksempler på vikarer, der har fået for lav
timeløn, fået for lidt i søn- og helligdagsbetaling,
fået for lav betaling for forgæves
fremmøde og er blevet snydt for pensionsindbetaling.
Og der er ingen tvivl om, hvor problemet
opstår, for vikarbureauet er den ansættende
virksomhed og er dermed ansvarlig for alt
omkring vikarens løn – inklusive diverse
tillæg, sygedagpenge og pensionsbidrag.
Snydt for pensionsindbetaling
At alt ikke altid går rigtig til, viser et eksempel
fra Kwintet Kansas.
Her viste det sig, at en vikar, som blev fastansat
efter at have haft et barselsvikariat,
var blevet snydt for pensionsbidraget.
- Det havde hun ikke selv hæftet sig ved ved
underskrivelsen af vikaraftalen, fortæller
Inge-Lise Holm Hansen. Men da der i
forbindelse med fastansættelsen på Kansas
blev lavet en ny ansættelsesaftale, så tillidsfolkene,
at der manglede et kryds i rubrikken
med pensionsindbetaling. Det blev der
rettet op på. Men i samme forbindelse
kunne vi så konstatere, at der slet ikke var
indbetalt pension fra vikarbureauet under
barselsvikariatet, som varede fem måneder,
og at der i alt manglede næsten et års indbetaling,
siger hun.
Kansas efterbetalte for den tid, den nye fastansatte
medarbejder havde været vikar i
virksomheden. Men resten af det manglende
pensionsbidrag fra vikarbureauet får
hun ikke, og Inge-Lise Holm Hansen og hendes
tillidsmandskollega på Kansas har uden
held forsøgt at få en forklaring på, hvorfor
bidraget ikke er indbetalt.
- Vores nye kollega har stået i en anden
organisation og er blevet overflyttet til 3F
Industri. Hvis hun var blevet i en ”gul fagforening”,
havde vi slet ikke kunnet hjælpe
hende. Sagen viser også, hvor vigtigt det er,
at vikarerne kan bruge tillidsfolkene på de
arbejdspladser, de bliver sendt ud på. Både
for at tjekke løn og tillæg og for at få hjælp,
hvis der sker noget. Omvendt er det
vigtigt, at tillidsfolkene tjekker, om forholdene
for vikarerne er i orden, siger
Inge-Lise Holm Hansen.
Hun har sin egen forklaring på, hvad
der sker, når vikarerne bliver snydt.
- Det virker nærmest, som om vikarbureauet
har tre kasser. En kasse til
indbetaling til firmaet, en til udbetaling
til vikarerne og en til de reguleringer,
tillæg, pensionsbidrag og
så videre, som vikarerne ikke
er lige opmærksomme
på, siger hun.
Tillidsrepræsentant Inge-Lise
Holm Hansen siger, at det er
vigtigt, at vikarerne spørger
tillidsrepræsentanterne, hvad
de andre på virksomheden får
i løn.
CO-Magasinet · side 10-11

Af Erik Sandager
Foto Lars Horn
Langt fra bund t
Den personlige kontakt forsvinder, når ejeren er en kapitalfond
Ib Johansen blev valgt som ny fællestillidsrepræsentant
i 2000 efter afsløring af
Løgstør Rør som aktør i et ulovligt kartel,
hvor producenter af fjernvarmerør holdt
hemmelige møder og aftalte priser på fjernvarmerør.
Det afgørende bevis på det ulovlige kartelsamarbejde
blev fundet under en razzia ved
Løgstør Rør, idet den daværende salgschef
havde nedfældet de hemmelige aftaler på et
stykke papir, som han opbevarede i administrationen.
Løgstør Rør blev idømt en rekordhøj bøde
på 67 millioner kroner, som virksomheden
forgæves ankede, idet EU-Kommissionen
fastholdt bøden.
Det gamle selskab, der ejede Løgstør Rør,
blev opløst, og alle driftsaktiviteter i virksomheden
blev overført til et nyt selskab.
Samtidig blev der indskudt ny kapital fra
Polaris Private Equity, en danskbaseret kapitalfond.
Mens Ib Johansen har været fællestillidsrepræsentant
har virksomheden flere gange
skiftet ejere, fået ny ledelse, nye produktionsdirektører
og nyt navn.
Efter opkøb af Alstom Power FlowSystems,
Fredericia, er Logstor i dag verdens største
rørproducent inden for fjernvarme og fjernkøling.
Ifølge Ib Johansen har det været nogle vanskelige
og turbulente år, men det har ikke
gjort tillidshvervet mindre spændende.
Efter salget til den engelske kapitalfond
Montagu Private Equity i maj 2006 er der
blevet tilført ny kapital til investeringer i
produktionsapparatet.
Tidligere har der været afskedigelser i lavsæsonen
om vinteren, men i denne vinter
har der ingen fyringer været.
- Det er første år, vi ikke oplever sæsonfyringer,
så der har virkelig været turbo på produktionen,
siger Ib Johansen.
- Årsagen til den stabile beskæftigelse er
også, at vi har indført varierende ugentlig
arbejdstid. Det blev indført som et nyt
element i en lokal lønaftale, hvor vi opnåede
en lønstigning på omkring 16 kroner per
time over to år. Det er den største lønstigning
i min tid som tillidsvalgt, og den aftale
jeg er mest stolt af at have medvirket til,
siger han.
Savner personlig kontakt
Tidligere har Ib Johansen været tillidsrepræsentant
i en lille virksomhed Løgstør
Slagteri. Nu er han fællestillidsrepræsentant
i en koncern, Logstor, der er ejet af en stor
engelsk kapitalfond.
- Mit forhold til ledelsen er godt, men der er
lang vej fra top til bund. Det giver mere
træghed i systemet med risiko for flere hængepartier,
der ikke bliver taget i opløbet.
Produktionsdirektøren er ikke på arbejdspladsen
i Løgstør til daglig, men opholder
sig hovedsagelig på virksomheden i Fredericia.
Kontakten foregår ofte per telefon,
siger fællestillidsrepræsentanten.
Ib Johansen savner den personlige kontakt,
hvor han kan banke på døren til produktionsdirektøren.
Eller komme ”i audiens” i
løbet af kort tid.

il top
- Det er ikke fordi vi har konflikter – det foregår
i mindelighed – men den personlige
kontakt er unik og uundværlig, siger fællestillidsrepræsentant
Ib Johansen.
Oprindelig er Ib Johansen uddannet som
pølsemager. Han blev valgt som tillidsrepræsentant
på Løgstør Slagteri for over 30
år siden, og titlen som tillidsrepræsentant
på Logstor opnåede han, to år før han blev
valgt til fællestillidsrepræsentant.
Han har i 18 år været socialdemokratisk
medlem af først Løgstør Byråd, nu Vesthimmerland
Kommune.
Han forklarer sit faglige og politiske engagement
med sin opvækst, hvor hans mor var
politisk engageret i SF og lærte sine børn, at
de skulle gøre deres indflydelse gældende.
- Måske skyldes mit politiske og faglige
engagement mine gener, siger han.
Ifølge Ib Johansen er det ikke blot afstanden
mellem top og bund, der er blevet større,
efter at kapitalfonde i stigende grad er blevet
ejere af store danske virksomheder.
- Det er blevet mere koldt i dag, der er
længere til toppen, og der tages ikke mange
sociale hensyn, vurderer fællestillidsrepræsentanten.
Min erfaring med kapitalfonde
er, at det er koldt, kynisk og effektivt, siger
han.
Sammenhold
På Logstor i Løgstør er der i alt fire tillidsrepræsentanter
– tre fra 3F og en fra Metal –
og der er et godt sammenhold, hvor alle
respekterer hinanden. Omtrent hver 14. dag
eller efter behov indkaldes til møde.
- Det er mig, der har den daglige kontakt til
ledelsen, oplyser Ib Johansen. Men er der
økonomi eller løn indblandet, går jeg ikke
solo. Så stiller vi altid med mindst to mand.
Alle tillidsfolk deltager i lønforhandlinger.
Det er ligeledes et princip, at vi ikke skriver
under, før kollegerne efter orientering har
godkendt lønaftalen ved skriftlig afstemning.
Ifølge Ib Johansen er det ”fair nok”, hvis kollegerne
vælger at underkende den aftale,
han har forhandlet med ledelsen. To gange i
Navn: Ib Nøhr Johansen
Alder: 57 år
Fødested: Løgstør
Bopæl: Løgstør
Arbejdsplads: Logstor, tidligere Løgstør Rør
Uddannelse: Pølsemager
Fagforbund: Fagligt Fælles Forbund/3F
Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant Logstor, næstformand
i samarbejdsudvalget, kommunalbestyrelsesmedlem i
Vesthimmerland Kommune, tidligere Løgstør Byråd
Familie: Gift med Inge Merete. To børn. Michael på 38 år og
Karina på 36 år samt fire børnebørn i alderen fra to til ni år
Fritidsinteresser: ”Fritidshavnefoged” Løgstør Havn
E-mail: inj@vhpost.dk
Fællestillidsrepræsentant Ib Johansen har været med fra før Logstor blev overtaget af en kapitalfond. Forskellen er blandt andet, at der nu er lang vej
mellem ledelsen og de ansatte.
foråret 2007 måtte han tilbage til forhandlingsbordet,
fordi kollegerne sagde nej til
det opnåede resultat.
Tredje gang lykkedes det at ”sælge” aftalen,
der indebar varierende ugentlig arbejdstid
til gengæld for en klækkelig lønforhøjelse.
Men det holdt hårdt.
Fællestillidsrepræsentant Ib Johansen fra
Løgstør har et fortrinligt samarbejde med
fællestillidsrepræsentant Knud Guldborg
fra Fredericia. Løgstør og Fredericia udgør
to produktionssteder, hvor tillidsfolk har
indgået forskellige lokal- og lønaftaler. Men
de har samme produktionsdirektør og indgår
i samme koncern.
I Fredericia er der omkring 200 ansatte og
på hovedfabrikken i Løgstør er der omkring
330 timelønnede medarbejdere. To gange
om året – forår og efterår – holdes fælles
samarbejdsudvalgsmøder, hvor medarbejdere
og ledelse fra Løgstør og Fredericia mødes.
Logstor har produktion på otte fabrikker i
Finland, Sverige, Polen og Danmark.
CO-Magasinet · side 12-13

Af Ingrid Pedersen
Tillidsrepræsentanter:
En ulige kamp
TDC bliver en dårligere og dårligere arbejdsplads, hvor mange
af virksomhedens gode politikker langsomt undergraves
Annette Brejnholt var stolt, da TDC i 2004
fik den første MIA-pris. Det var en nyindstiftet
pris, som Det Danske Institut for
Menneskerettigheder uddeler til virksomheder,
der gør noget aktivt for Mangfoldighed
i Arbejdslivet.
Hun er tillidsrepræsentant i TDC og faglig
sekretær i Tele Afdeling 12 i Metal.
- Jeg syntes virkelig, min arbejdsplads havde
fortjent at blive blandt de første, der blev
hædret, og jeg glædede mig over det, da jeg
stod sammen med daværende direktør
Henning Dyremose i DI’s lokaler og modtog
prisen, fortæller hun.
Blandt andet fordi TDC i en årrække havde
arbejdet målrettet med ligebehandling og
mangfoldighed og ansat medarbejdere med
kompetencer på området.
I dag synes hun og de øvrige tillidsrepræsentanter
ikke, der er meget tilbage af den
arbejdsplads.
- I sin spareiver har TDC afskediget de personer,
som havde kompetencerne til at løfte
ligebehandlingsopgaverne. Omorganiseringer
og andre tiltag har betydet, at de chefer,
som var med til at bære forandringerne
igennem, ikke længere er ansat. Arbejdspladskulturen
er blevet anderledes, siger
hun og tilføjer:
- Virksomheden efterlyser konstant
fleksibilitet. Vel at mærke
en fleksibilitet, der kun går
den ene vej.
Det betyder, at medarbejderne ikke kan få
sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv.
Udfordringen er særlig stor for de medarbejdere,
som går i vagtskema.
Tidligere har det været muligt at bytte vagter,
så det eksempelvis er muligt at gå til
svømning med børnene eller andre aktiviteter
på faste ugedage.
- Det er rigtig ærgerligt, at TDC’s politikker,
der blev skabt for at medarbejderne kunne
få sammenhæng mellem arbejds- og privatliv,
langsomt er ved at gå i den store kollektive
glemmebog, alt imens ledelsen forsøger
at bilde os ind, at der ikke er ændret i dem,
konstaterer hun.
Sælg, sælg, sælg
Hanne Majbritt Madsen er tillidsrepræsentant
for de ansatte i TDC’s hotline i Ålborg
og fællestillidsrepræsentant for de ansatte i
kundeservice i hele Jylland.
Hun erklærer, at et af de største problemer i
øjeblikket er, at den fordelagtige ordning
med distancearbejdspladser bliver afskaffet,
selv om der nu er mere brug for den end
nogensinde før.
Næsten to tredjedele af arbejdsstederne i
kundeservice bliver nedlagt, og mange af de
ansatte får meget længere på arbejde.
185 har haft en distancearbejdsplads, så de
kunne arbejde hjemme nogle dage om ugen.
De skal alle revurderes, og kun 10-12 kolleger
får lov at beholde deres distancearbejde
– og der er kun tale om medarbejdere,
der er så syge, dårligt gående eller
andet, at de ikke kan komme frem til deres
arbejdsplads.
Der har aldrig været noget særligt skånehensyn
ved at arbejde hjemmefra.
Man skal præstere det samme og får
ikke flere pauser eller mindre arbej-
de. Den eneste forskel er, at telefonerne stilles
hjem i stedet for til et call-center.
Hanne Majbritt Madsen frygter, at det betyder
mere sygdom hos kollegerne, for en dag
man er lidt halvsløj, kan man måske godt
passe sit arbejde hjemmefra – men man kan
ikke køre 110 kilometer i bil for at nå frem
til Ålborg.
Argumentet fra TDC’s side er, at det er lettere
at lave vidensdeling, når alle er samlet i
nogle store centre, og det er meningen, at
der hver dag skal gives en 15 minutters samlet
briefing.
- At vi skal samles handler om holdningsbearbejdelse,
siger hun, for der er et
pres for, at kollegerne hele
tiden skal sælge mere og
mere.
- De kolleger, der ikke sælger
nok af de nye tilbud, bliver
kaldt til samtale, og det er et meget
stort pres hele tiden at skulle sælge, siger
hun.
Forringede forhold for
familier
TDC har tidligere været en familievenlig
arbejdsplads, der blandt andet
opfordrer fædre til at tage barselsorlov. Det
gør de stadig.
Men hverdagen ser anderledes ud, når man
har skiftende arbejdstider mellem klokken
8 og 21 og ikke længere har indflydelse
på, hvordan arbejdstiden placeres.
- Hvis du pludselig skal køre
100-150 kilometer på arbejde, er
der altså ikke så meget ”familievenlig
arbejdsplads” tilbage, siger Hanne
Majbritt Madsen.
Hun tilføjer, at der er områder, hvor TDC
endnu ikke er blevet forringet. Der er stadig

tilbud om rygestopkurser,
man vil gerne have kvindelige
ledere, og virksomheden,
har stadig en fastholdelsespolitik
for folk, der bliver
syge eller kommer til skade.
- Og TDC støttede da også Danmarksindsamlingen
til fordel for børn i
Afrika, nævner hun.
- Men den enkelte medarbejder
mærker ingen forbedringer.
De oplever kun, at
de bliver mere og mere pressede
og stressede.
Det samme gælder tillidsrepræsentanterne.
Hanne Majbritt Madsen skynder sig at
erklære, at det ikke er så slemt for hende, for
hendes arbejdsplads skal ikke lukke.
- Men der er tillidsrepræsentanter, der bliver
sygemeldt på grund af stress. De reagerer
følelsesmæssigt på, at de har så svært ved at
hjælpe deres kolleger i forbindelse med lukninger.
De ser, at kollegerne er kede af det,
og de kan ikke gøre noget for at hjælpe dem.
De kan ikke engang håbe på, at det nogensinde
bliver bedre. Det er en ulige kamp,
siger hun.
Det har været
hårdt
Ingen drømmer om,
hvor hårdt det
har været, siger
Kiss Vognsvend,
der var tillidsrepræsentant
i
kundecentret,
der lukkede i
Nykøbing Falster
14. januar, og desudenfællestillidsre-
præsentant for nogle afdelinger
på Sjælland.
Mange af hendes kolleger havde
været i TDC i over 25 år og var meget chokerede
over, at deres arbejdsplads skulle
lukke. Næsten hver tredje af dem måtte
have psykologhjælp. Hun er den eneste, der
– sammen med en chef – flytter med til
København. De øvrige 25 har sagt op og 8-9
stykker af dem har endnu ikke fundet
andet arbejde.
Kiss Vognsvend valgte at følge med til
København, selv om det betyder 4-4
timers ekstra transport om dagen.
En af grundene til at kollegerne sagde nej
var, at vagtplanen kunne være sådan, at de
skulle arbejde den ene dag til klokken 20 og
skulle møde næste morgen klokken 8.
Steen Jacobsen, næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget
og medarbejdervalgt i
TDC’s bestyrelse, understreger, at han har
tavshedspligt om arbejdet i bestyrelsen.
- Men både som tillidsmand og
bestyrelsesmedlem kan jeg
bekræfte, at det påvirker
arbejdet, at vi har én stor
aktionær, der er meget fokuseret
på at tjene penge.
Der er ikke længere fokus på
de bløde værdier, som der var
før i tiden, og der bliver ikke taget
nye initiativer på det område, siger han.
- Og når der ikke er fokus på det, dør det
efterhånden ud, siger han.
Han oplever også, at det belaster kollegerne
og arbejdsglæden, at TDC har fået et dårlige
image i befolkningen.
- Det skyldes Dyremoses fratrædelsesordning
og fondenes dårlige image, og selv om
kollegerne knokler mere end før, føler de tit,
at alle er imod dem, fordi kunderne oplever,
at serviceniveauet er faldet, siger han.
TDC blev i 2005 opkøbt af fem kapitalfonde,
der havde dannet selskabet
Nordic Telephone Company Aps. Året
efter udloddede selskabet 44,3 milliarder
kroner til aktionærerne. Ifølge
Poul Nyrup Rasmussens bog ”I Grådighedens
Tid” blev denne udlodning
finansieret af lån til en særlig høj
rente, og det er med til at belaste
TDC’s økonomi i dag.
TDC har omkring 12.000 medarbejdere,
men i forbindelse med lukningen af
kundecentre i yderområderne er kun
70 af 282 ansatte fulgt med til de nye
arbejdssteder. Resten har fundet nyt
arbejde eller er ledige.
CO-Magasinet · side 14-15

Betalingssatser per 1. marts 2008
Industriens Overenskomst
Almindelig del
§ 13 Overarbejde
Stk. 5
Samtlige satser for overarbejde forhøjes med 3 procent.
§ 14 Forskudt tid
Stk. 2
2. Tillægget for forskudt arbejdstid, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, forhøjes med 0,75 kr.
Øvrige satser for forskudt tid forhøjes med 0,95 kr.
§ 15 Skiftehold
Stk. 8
Tillægget for arbejde på skiftehold hverdage (undtagen lørdage) kl. 18 - 06 forhøjes med 1,50 kr. pr. time.
Øvrige satser for skiftehold forhøjes med 0,95 kr.
§ 22 Almindelige timelønsbestemmelser
Stk. 1
Mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde pr. time udgør
for voksne arbejdere kr. 100,65
for arbejdere under 18 år kr. 57,95
Industriens Funktionærove
§ 3 Lønbestemmelse
Stk. 7 A
Elever under erhvervsuddannelse
Minimalløn for elever inden for handel og kontor kr. pr. måned:
1. år 9.135 kr.
2. år 10.145 kr.
3. år 11.000 kr.
4. år 11.775 kr.
Til elever, der inden uddannelsesforholdets påbegyndelse har bestået højere handelseksamen,
ydes et tillæg til de ovennævnte lønninger på kr. 840,00 pr. måned
Teknisk designer
Minimalløn for elever inden for teknisk designer udgør kr. 12.272 pr. måned.

Speciel del
Betalingssatser
Samtlige betalingssatser i "Speciel del" forhøjes med 3 procent.
Lærlingebestemmelser
§ 8 Mindstebetaling
Stk.1
Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år udgør:
1. 0-1 år 55,40
2. 1-2 år 62,55
3. 2-3 år 67,90
4. 3-4 år 79,20
5. over 4 år 101,20
Alle beløb er i kroner pr. time.
Bilag II Særlige bestemmelser for skibstømrerlærlinge
Hvor virksomheden ikke forsyner lærlingen med værktøj, ydes der lærlingen i værktøjspenge 59 øre
per time i hele læretiden. Disse penge henstår hos læremesteren, der foretager de nødvendige indkøb.
Bilag IV Befordringsgodtgørelse for lærlinge
§ 2
Stk. 6
Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse på 89 øre pr. kørt km,
når den samlede skolevej er 20 km eller derover.
renskomst
Stk. 7 B
Korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser – praktikanter)
Korte videregående uddannelser (det tekniske område) pr. måned kr. 12.561
Korte videregående uddannelser (det merkantile område) pr. måned kr. 15.161
Stk. 7 C
Erhvervsgrunduddannelser
Elever ansat efter Lov om erhvervsgrunduddannelse (EGU) aflønnes med kr. 9.196 pr. måned.
Bilag 3 Befordringsgodtgørelse for elever
Stk. 6.
Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse på 89 øre pr. kørt km, når
den samlede skolevej er 20 km eller derover.
CO-Magasinet · side 16-17

Klip fra fagbladene
Internationa
International fagbe
Metalarbejdere får
godt 3.000 kroner ekstra
Efter mere end syv måneders forhandlinger,
en 48 timers strejke og demonstrationer er
det lykkedes de tre italienske metalarbejderforbund
FIM, FIOM og UILM at få forhandlet
et udkast til en ny landsomfattende overenskomst
på plads med arbejdsgiverne.
Aftalen skal behandles i fagforbundenes
ledelser, inden den sendes til afstemning
blandt medlemmerne.
Ifølge aftalen bliver der en samlet lønstigning
på godt 3.000 kroner. 300 euro eller
2.235 kroner udbetales som et engangsbeløb
til alle i marts 2008, og der gives desuden en
månedlig lønforhøjelse på mellem 109 og
127 euro (812/946 kroner).
OK-udkastet indeholder desuden højere
sundheds- og sikkerhedsbidrag, bedre
beskyttelse af midlertidigt ansatte, øget ligestilling
mellem timelønnede og funktionærer
samt nye rettigheder for kvinder og
gæstearbejdere.
Arbejdsgivernes krav om øget fleksibilitet,
længere arbejdstid og krav om begrænsning
af arbejdernes og tillidsrepræsentanternes
rolle blev afvist.
270.000 minearbejdere
i strejke i Mexico
270.000 medlemmer af Mexicos mine- og
metalarbejderforbund SNTMMSRM deltog
i en landsomfattende arbejdsnedlæggelse i
Psykologisk nervekrig
”Det var en psykologisk nervekrig, hvor den engelske
direktør prøvede, om han kunne spille os ud
mod hinanden. Blandt andet truede koncernen
med øjeblikkelig at lukke virksomheden. Men da
mange af mine kolleger har mellem 20 og 40 års
anciennitet og et opsigelsesvarsel på 70, 90 og 120
dage, lod vi os ikke true. Vi sagde, at hvis de ville
lukke, kunne de lukke. Mens der blev forhandlet,
rejste den engelske direktør pludselig til Tyrkiet og
blev der en uges tid. Det provokerede og frustrerede
mange medarbejdere på Baxi, der i forvejen i
fem måneder havde levet i uvished.”
Elektriker Ole Zink i Elektrikeren (Dansk El-Forbund).
Sammen med andre tillidsrepræsentanter
var han med til at forhandle en bonus på 55-
110.000 kroner til alle ansatte, når kedelfabrikken
Baxi flytter produktionen fra Tarm til Tyrkiet.
januar i protest mod politiets og militærets
angreb på strejkende minearbejdere i
Mexicos største kobbermine Cananea.
Siden slutningen af juli 2007 har 1.500
minearbejdere strejket i protest mod lave
lønninger og rystende sundheds- og sikkerhedsforhold
i minen, der ejes af Grupo
Mexico. Selskabet har nægtet at udbedre
livsfarlige forhold, selv om det er dokumenteret,
at de elendige sikkerhedsforhold er
skyld i hele 70 dødsfald og farlige forhold
for de ansatte.
I begyndelsen af januar fastslog den mexicanske
arbejdsret, at Cananea-strejken var
ulovlig og krævede, at arbejderne skulle
vende tilbage til arbejdet inden 24 timer.
Inden fristens udløb blev 700 mand fra landets
sikkerhedsstyrker sendt til minen for at
fjerne strejkende fra minens indgange.
Politi og soldater affyrede tåregas og gummikugler
mod arbejderne. 20-40 minearbejdere
blev såret og endnu flere blev tilbageholdt.
Dagen efter fastslog en domstol, at arbejderne
lovligt kunne fortsætte strejken, mens en
appeldomstol skulle tage stilling til sagen.
I oktober 2007 sendte IMF en undersøgelseskommission
til Cananea for at undersøge
forholdene. Minearbejderne berettede om
dårlig ventilation, blokerede nødudgange og
ødelagt redningsudstyr.
Fagforbundet har opfordret Mexicos regering
til at fjerne de 600 personer fra politi og
Diætpenge til lærlinge
”Det er vi naturligvis rigtig glade for,
for det er noget, der virkelig kan
mærkes.
Men på den anden side er der da heller ikke til at
finde nogen som helst fornuftig forklaring på, at
der skal være forskel på det område.
Når vi er ude på en serviceopgave, og der ikke er
ordentlige forhold at spise under, så får svendene
diætpenge, så de kan tage på kaffebar. Og det er
lige så dyrt for os lærlinge som for svendene. Vi får
jo ikke rabat, fordi vi er lærlinge.”
VVS-lærling Mads Wiuf, formand for Blik og
RørUngdom i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet).
Han er ansat i VVS-firmaet Erik
Hansen, Roskilde, hvor lærlingene ved lokalforhandling
fik fem kroner mere på alle timer som
kompensation for manglende diætpenge.
hæren, der fortsat bevogter minen. Samtidig
har selskabet tilbudt en bonus på 15.000
pesos (knap 7.000 kroner) til arbejdere, der
afbryder strejken og vender tilbage til
minen.
Generalsekretær Marcello Malentacchi, IMF,
siger, at regeringens brug af politi og militær
til at bryde strejken er i klar strid med de
mexicanske arbejderes forfatningsmæssige
ret og i strid med internationale rettigheder.
Masseprotester mod
Nokia-lukning
Mere end 15.000 demonstrerede foran
Nokias mobiltelefonfabrik i Bochum i
Tyskland i slutningen af januar i protest
mod en bebudet lukning af fabrikken.
De ansatte, fagforeningerne, det europæiske
samarbejdsudvalg og tillidsfolk er både chokerede
og vrede over Nokia-ledelsens beslutning
om, at fabrikken skal lukke ved udgangen
af juni 2008 og produktionen flyttes til
Ungarn og Rumænien.
Det vil ramme omkring 4.000 arbejdere,
2.300 fastsansatte og 1.000 midlertidigt
ansatte samt en række lokale underleverandører.
IG Metalls formand Berthold Huber opfordrer
Nokia til at opgive lukningen og advarer
mod, at lukningen kan skade Nokia. Han
siger, at den finske koncern håner de ansatte
og lyver for offentligheden.
- Konceptet med at producere til de laveste
Noget for andre
”Jeg kunne sagtens forestille mig, at der går andre
højtkvalificerede, efterlønsberettigede medarbejdere
rundt indenfor andre brancher, som enten er
blevet afskediget eller som har fortrudt, at de er
gået på pension. Samtidig skriger industrien på
arbejdskraft. Jeg tror, at mange i min alder kunne
finde et arbejde, hvis rammerne for ansættelse var
løse, så virksomhederne ikke havde nogen forpligtelser
og bindinger ud over naturligvis at betale en
ordentlig timeløn for det arbejde, der er udført.
Fleksibilitet gør det ufarligt for en virksomhed at
tage medarbejdere som mig ind.”
Maskintekniker Bent Jensen i Teknikeren (Teknisk
Landsforbund), der som 63-årig fik arbejde som
fleksibel efterlønner efter fyring fra sit gamle job.

l fagbevægelse
vægelse
lønninger og laveste skat i Østeuropa samt
sælge til de højeste priser og høj profit i
Vesten går ikke i længden, siger han.
De ansatte og fagforbundet raser især over,
at Nokia har fået ikke mindre end 100 millioner
euro (745 millioner kroner) i støtte fra
delstaten Nordrhein Westfalen, den tyske
regering og EU.
Nokia var til gengæld forpligtet til at opretholde
arbejdspladserne indtil 31. december
2007. Og kun 14 dage efter denne dato bebudede
Nokia lukningen.
Den internationale sammenslutning af
metalarbejderforbund, IMF, støtter IG
Metall og den europæiske metalsammenslutning
EMF i deres protest mod lukningen
og opfordrer medlemsforbundene til at
sende støtteerklæringer.
Offentligt ansatte
kræver otte procent
1,3 millioner offentligt ansatte i Tyskland
kræver en lønforhøjelse på otte procent ved
de igangværende overenskomstforhandlinger.
Ligesom offentligt ansatte i Danmark og
en række andre europæiske lande kræver de
statsansatte og ansatte i kommuner i
Tyskland at få del i det økonomiske opsving.
Fagforbundene Ver.di og tjenestemændenes
forbund DBB er klar til at strejke, hvis de
ikke får den krævede lønstigning på otte
procent.
Ved seneste forhandlingsrunde ”tilbød”
Fyringer og
øget arbejdspres
”Vi oplever en virkelig hård styring af økonomien,
og selv om vi tror, at det er umuligt, bliver afkastet
hele tiden skruet op.
Der bliver konstant kigget på ”flowet” i produktionen,
og cirka hvert andet år sker der reduktioner i
medarbejderstaben. Det er frustrerende og giver
højt stressniveau – vi har aldrig ro.”
Tillidsrepræsentant for laboranterne i produktionen
på Nycomed og formand for Branchesektionen
Produktion Wivi Nielsen, i HK Privatbladet (HK/-
Privat). Nycomed har i snart ti år været ejet af
kapitalfonde.
arbejdsgiverne en lønstigning på fem procent,
men reelt er det langt mindre, da de
samtidig krævede arbejdstiden sat op til
40 timer ugentligt. Ver.di-formand Frank
Bsirske betegner tilbuddet som en provokation.
Ver.di kræver otte procent lønforhøjelse
eller mindst 200 euro (1.490 kroner) ekstra
pr. måned for de 160.000 statsansatte og de
omkring 1,1 million ansatte i de tyske kommuner.
IG Metall stabiliserer
medlemstallet
Det tyske metalarbejderforbund IG Metall
havde ved udgangen af 2007 2.306.283 medlemmer
mod 2.332.720 året før. Dermed har
medlemsudviklingen for alvor stabiliseret
sig, mener forbundet. Tilbagegangen er på
omkring 1,1 procent og den laveste tilbagegang
i seks år.
Antallet af unge medlemmer steg samtidig
med tre procent til over 200.000. Et yderligere
tegn på, at en årelang massiv medlemstilbagegang
er vendt, er antallet af helt nye
medlemmer. Det var i 2007 på 104.000. Det
er det højeste antal nye medlemmer i mange
år, oplyser IG Metall.
Nyt mord på fagforeningsleder
Frie faglige Internationale ITUC har protesteret
til Colombias præsident Alvaro Urime
over mordet på lederen af fængselsfunktio-
Robotter klarer det hårde
”Det fysisk hårde arbejde er overladt til robotterne.
Min opgave er at programmere dem, så de med stor
nøjagtighed udfører de processer, der er bestilt. Det
er Grundfos’ egne værktøjsmagere, der udvikler
værktøjerne på den enkelte robot.
Robotter tager ikke arbejde fra nogen. De fylder ud
og overtager det hårde arbejde, men vi er stadig det
samme antal medarbejdere som før. Robotter er en
god idé, som sikrer vores konkurrencekraft.”
Automatikmekaniker Jan Rasmussen, Grundfos, i
Metal (Dansk Metal). Han har været med til at
skabe Grundfos’ nye ALPHA2 cirkulationspumpe,
der bremser udledningen af CO2 effektivt.
nærernes fagforening Yebrain Suarez. Den
32-årige Suarez blev skudt i døren ved sit
hus af morderne, der ventede på ham, da
han vendte hjem fra arbejde.
ITUC har sammen med fagforeningerne i
Colombia krævet, at regeringen øjeblikkeligt
tager skridt til at undersøge forbrydelsen
og bringe morderne for retten.
- Colombia har en lang og rædselsfuld
rekord som det farligste land i verden for
fagforeningsmedlemmer med omkring et
dusin mord hvert eneste år. Kun en ubetydelig
del af dem er blevet ordentligt efterforsket.
Regeringen må leve op til sit ansvar og
beskytte fagforeningsmedlemmer, siger
ITUC-generalsekretær Guy Ryder.
250.000 børnearbejdere
i kakao-plantager
Der er mere end 250.000 børnearbejdere i
kakaoplantagerne i Vestafrika. Det er livsfarligt
arbejde, hvor børnene er udsat for meget
farlige pesticider. FN’s arbejdsorganisation
ILO har i årevis bekæmpet børnearbejdet.
Det britiske tv-selskab BBC World TV sendte
i slutningen af januar et indslag fra et
ILO-projekt i Cameroun, hvor ILO har arbejdet
for, at børnearbejdere i kakao-plantagerne
bliver hjulpet tilbage i skole. Filmen kan
ses på ILO’s hjemmeside www.ilo.org hvor
også ILO´s nyeste rapport om børnearbejde
kan ses.
Alle mulige spørgsmål
”Kollegerne kommer med alle mulige
spørgsmål. Det kan være faglige spørgsmål om fravær,
overenskomst eller ferie. Eller det kan være de
rent personlige ting, for eksempel hvis de er usikre
på, om de bliver fyret på grund af sygdom.
Heldigvis har vi en ledelse, der accepterer også
langvarig sygdom, blot medarbejderne er åbne,
ærlige og overholder aftaler.”
Fællestillidsrepræsentant Bent Poulsen, Velfac
Vinduer i Ringkøbing, i Fagbladet TIB (Forbundet
Træ-Industri-Byg). Bent Poulsen har været tillidsrepræsentant
i mere end 20 år af sit liv i vidt forskellige
brancher.
CO-Magasinet · side 18-19

Noter
Risiko for kvinder
Kvinder på skiftehold har større risiko for at
måtte forlade arbejdsmarkedet før tid end
kvinder med dagarbejde. Det viser nye
forskningsresultater, som er offentliggjort i
tidsskriftet Occupational and Environmental
Medicine i januar.
Resultaterne er baseret på interviews af
3.980 kvinder og 4.025 mænd og sammenholdt
med oplysninger fra det nationale
register over udbetalinger af overførselsindkomst
(DREAM).
Af de godt 8.000 personer blev i alt 253 kvinder
og 173 mænd førtidspensionister i
perioden fra 1990 til juni 2006.
Efter at have korrigeret oplysningerne for
faktorer som kunne påvirke resultatet, som
eksempelvis alder, generelt helbred og
belastninger i arbejdet, viste det sig, at kvinder
med skifteholdsarbejde havde 34 procent
større risiko for at blive førtidspensionister
end kvinder med dagarbejde.
Der var ingen forskel på risikoen for mænd
på henholdsvis skifteholds- eller dagarbejde.
- Det er første gang, at forskere har vist en
sammenhæng, mellem skifteholdsarbejde
og førtidspension, og vi kender ikke årsagen
til denne forskel. Vi kan bare anbefale, at der
bliver igangsat undersøgelser, som kan belyse
eventuelle årsager, siger seniorforsker
Finn Tüchsen fra Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø. Han har skrevet
artiklen sammen med kollegerne Karl
Bang Christensen, Thomas Lund og Helene
Feveile.
Garantifond taber feriepengesag
Det var forkert, da Lønmodtagernes Garantifond
(LG) i 2005 stoppede udbetalingen af
feriepenge til ansatte i konkursramte virksomheder.
Det fastslog Højesteret i januar.
Garantifonden kan nu risikere at skulle af
med et millionbeløb, fordi man ændrede
praksis. I den aktuelle højesteretssag har et
ingeniør-medlem og en HK'er fået medhold.
LG har tidligere tabt sagen ved landsretten,
og Højesteret erklærer sig altså enig i den
afgørelse. I årevis har LG udbetalt feriepenge
ud over løn til medarbejdere i konkursramte
virksomheder, men ændrede praksis i
2005 efter at have spurgt Arbejdsdirektoratet
til råds.
Garantifonden har tidligere vurderet, at det
kan komme til at koste dem 68 millioner
kroner at tabe sagen om feriegodtgørelse.
S-plan: Job med omtanke
Socialdemokraterne vil med en ny jobplan
øge arbejdsstyrken med 94.000 personer
over de næste fem til syv år. Partiets arbejdsmarkedsordfører,
Thomas Adelskov, sagde i
forbindelse med lanceringen af jobplanen i
januar, at ledigheden i Danmark er historisk
lav, og at der både i den offentlige og i den
private sektor mangler arbejdskraft.
Så derfor er det nu, der må sættes ind, hvis
ikke den stigende arbejdskraftmangel skal
få alvorlige konsekvenser for samfundsøkonomien.
I den socialdemokratiske plan sættes der
fokus på de mere end 350.000 personer, der
ikke er en del af det ordinære arbejdsmarked
på grund af sygdom, ledighed, førtidspension
eller arbejde på særlige vilkår.
Hele S-planen kan findes via adressen
www.socialdemokraterne.dk
Ledigheden faldt til 2,7 procent
Fra november til december faldt ledigheden
med 3.100, korrigeret for sæsonudsving og
omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder,
at køen af ledige nu er nede på 74.900 fuldtidspersoner,
og det svarer til 2,7 procent af
arbejdsstyrken. Det viser tal fra Danmarks
Statistik.
Ser man på udviklingen over de seneste tre
måneder, er ledigheden faldet med 10.300
personer, svarende til et gennemsnitligt fald
på 3.400 personer per måned siden september.
Ledigheden har været faldende siden december
2003. Fra december 2003 til december
2007 er ledigheden i alt faldet med
112.800 eller 60 procent.
Det betyder, at hver gang man havde 10
fuldtidsledige ved udgangen af 2003, så er
der nu kun 4 tilbage.
Siden september 2007 er ledigheden for de
forsikrede faldet med 9.500 personer, svarende
til et fald på 14 procent. I samme
periode er ledigheden for de ikke-forsikrede
faldet med 800 fuldtidspersoner eller fire
procent.
Siden september 2007 er ledigheden faldet i
alle landsdele, men mest i København By,
hvor det sæsonkorrigerede antal ledige faldt
med 2.200 fuldtidspersoner.
Siden december 2006 er den samlede faktiske
ledighed faldet med 30.900 til 65.900
eller 2,4 procent af arbejdsstyrken.
Flere er på sygedagpenge
Antallet af danskere på sygedagpenge steg
med knap 9.500 personer i 2007, svarende
til en stigning på 11,7 procent. I gennemsnit
var der godt 90.000 personer på sygedagpenge,
hvilket pt. er højere end ledighedstallet.
Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd.
Det ekstra antal danskere på sygedagpenge
betød, at kommunerne samlet fik en merudgift
til sygedagpenge på en milliard kroner
sidste år.
Og tilsammen havde kommunerne og staten
udgifter på godt 14 milliarder kroner til
sygedagpenge.
De mange på sygedagpenge afleder dermed
stigende offentlige udgifter, som kunne
være brugt på offentlig velfærdsservice
(ældre, skoler, sundhed, børnepasning og så
videre), skriver Rådet.
DI og HTS fusionerer 1. maj
Hvis alt går som planlagt i februar og marts,
kan Danmarks største arbejdsgiverorganisation
se dagens lys den 1. maj.
På det tidspunkt er det nemlig afklaret, om
medlemmerne i henholdsvis Dansk Industri
(DI) og HTS (Handel, Transport og Service)
siger ja til en sammenlægning.
I DI bliver spørgsmålet afgjort på et møde i
hovedbestyrelsen i februar, mens HTS tager
stilling til sagen på en generalforsamling i
starten af marts.
Et ja fra begge sider betyder, at landets største
arbejdsgiverorganisation med 12.000
medlemsvirksomheder og godt 900.000
ansatte ser dagens lys på den første dag i
maj.
Hver tredje NNF’er tager medicin
En ud af tre NNF’er tager smertestillende
medicin dagligt eller flere gange om ugen,

og hver anden har ofte eller indimellem
smerter som følge af arbejdet.
Desuden har næsten hver tiende kroniske
smerter af den grund. Det er kun hver fjerde,
som fortæller, at arbejdet ikke giver
smerter.
Det viser en undersøgelse, som Analyse
Danmark har lavet for NNF.
En af skurkene bag smerterne er ensidigt
gentaget arbejde, også kaldet EGA, og det
slipper vi aldrig 100 procent af med, siger
Tommy Jensen, som er arbejdsmiljøkonsulent
i NNF.
LO får ny pressechef
Louise Høst er ansat som LO’s nye pressechef.
Hun kommer fra en stilling som chefkonsulent
i Overborgmesterens sekretariat
på Københavns Rådhus. Louise Høst var
Ny medarbejder i CO-industri
Nyvalgte tillidsrepræsentanter fik ved overenskomstforhandlingerne
i foråret 2007 ret til to gange to dages kursus i blandt andet
virksomhedernes økonomi og psykisk arbejdsmiljø.
Og arbejdet med at uddanne tillidsrepræsentanterne har CO-industris
nye medarbejder Erling Jensen som hovedområde. Den nyansatte
samarbejdskonsulent startede i CO-industri 1. februar, og han
kommer fra en stilling som underviser på Metalskolen Jørlunde.
Erling Jensens job på Jørlunde er et solidt fundament for det nye
arbejde i CO-industri, for på skolen underviste han blandt andet i
Grunduddannelsen, organisationskurser, personlig udvikling samt
Europæisk og international fagbevægelse.
48-årige Erling Jensen tog
afgangseksamen i
Voksenundervisningsuddannelsen
i 2004, og han er i gang med
Organisationslederuddannelsen,
der afsluttes i 2009.
Den nye samarbejdskonsulent er
oprindeligt uddannet som kontormaskinmekaniker,
og læretiden
frem til 1979 blev tilbragt i
Kolding, hvor han også er født tilbage
i maj 1959.
Foto Harry Nielsen
kampagnechef for Ritt Bjerregaards valgkamp
op til kommunalvalget i 2005, og før
det arbejdede hun i Finansministeriet.
Louise er cand.scient.pol. fra Københavns
Universitet og har gennemført en masteruddannelse
i Political Campaign Management
fra New York University.
Stillingen som pressechef blev ledig, da
informationschef Rune Nørgaard tiltrådte
en stilling som afdelingsleder for LO’s nyoprettede
internationale afdeling.
Ny kommunikationschef i
Dansk Metal
Dansk Metal har med virkning fra 1. marts
2008 ansat Marina Hoffmann som ny kommunikationschef.
Ansættelsen sker som led
i et generationsskifte, idet chefredaktør Jens
Holmsgaard går på pension 1. april 2008.
Marina Hoffmann er 47 år, hun er uddannet
cand.polit. og har herudover taget et diplomkursus
i strategisk kommunikation fra DJ
samt en Master of Public Administration fra
CBS.
Marina Hoffmann har siden oktober 2003
været ansat som konsulent i Dansk Metals
Formandssekretariat og har herigennem
været involveret i et stadig tættere samarbejde
mellem Formandssekretariatet og Presse
og Informationsafdelingen.
Fra 1995 til 2000 var hun pressechef for
Socialdemokratiets Nyhedstjeneste på
Christiansborg, 2000-2001 sekretariatschef
for Socialdemokratiets ledelsessekretariat
på Christiansborg og 2001-2003 afdelingschef
for Socialdemokratiets Analyse og
Informationsafdeling på Christiansborg.
I sit andet job reparerede han seddelautomater til tankstationer hos
Doms, og det var her, han første gang blev valgt som tillidsrepræsentant
i 1983. Titlen som tillidsrepræsentant havde han også, da
arbejdspladsen hed Designskolen i Kolding.
Kolding var også byen, hvor Erling Jensen meldte sig i fagforening
første gang.
Det skete tilbage i 1978 med en indmelding i Dansk Metal. Og dernæst
tog de faglige aktiviteter fart med blandt andet bestyrelsesarbejde
i Metal Ungdom i Kolding, et formandskab for Faglig Ungdom
samt rejsesekretær i Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation
LLO.
Erling Jensen har været bestyrelsesmedlem i Metal Kolding siden
1979 og frem til 2002 med få års pause.
Men Erling Jensen kan skrive langt flere poster på visitkortet, for
han har også været blandt andet formand for Distriktsudvalget for
Data og Elektronik i Distrikt 4, formand for Lokalt Uddannelses
Udvalg, Odense Tekniske Skole – Digitale Medier, og han har været
ansvarlig for udvikling af TR-kampagnen i Distrikt 4.
Privat har Erling været gift med sin Mona siden 1986, og hjemme
bor den fælles datter Camilla på 20, mens Monas to børn, Jeannett
på 23 og Frank på 28, er flyttet hjemmefra.
Fritiden tilbringes gerne i sommerhuset i Hornsherred, men der
står også så forskellige ting som brændehugning, gå- og løbeture,
læsning og god musik på programmet. Desuden er Erling en aktiv
tilskuer til håndboldkampe.
CO-Magasinet · side 20-21

Faglig orientering
Faglig orientering
Her bringes de seneste informationer om
blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,
nye pjecer og tryksager, kurser
og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt
m.v.
OK-Nyt
Vederlag
Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond har konstateret, at
der stadig er usikkerhed om, hvorvidt alle tillidsrepræsentanter,
der har indsendt deres skema eller registreret sig elektronisk på
hjemmesiden www.vederlag.dk, har fået udbetalt vederlaget.
Derfor har bestyrelsen besluttet, at hvis der er tillidsrepræsentanter,
der ikke har fået udbetalt vederlaget for 4. kvartal endnu, så
kan det stadig lade sig gøre.
Møder og konferencer
CO-Meddelelser
Meddelelserne bringes her i den rækkefølge,
de er udsendt til medlemsforbundene.
2008/002
Betaling af vederlag til tillidsrepræsentanter
for 4. kvartal 2007.
2008/001
Roadshow 2008 om arbejdsmiljø i metalog
maskinindustrien.
2007/118
CO-industris maritime konference marts
2008.
2008/003
TIP Trailer Service/Dansk Trailerservice –
virksomhedsoverdragelse.
Yderligere oplysninger ligger på CO-industris
hjemmeside www.co-industri.dk.
Adgangen til faglige voldgiftskendelser,
OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,
CO/DI-aftaler, A/S-Service og
Maritim Konference
CO-industri inviterer til maritim konference i dagene onsdag den
26. marts og torsdag den 27. marts på Metalskolen i Jørlunde,
Slangerup. På programmet er blandt andet den internationale
situation for Maritime Udvalg, status i den maritime sektor, vilkår
for at drive et værft i Danmark samt formanden for IMF-skibsværft,
Rob Johnson.
2008/005
Organisationsudvalgsmøde 16. januar
2008.
2008/006
Engelbrecht Furniture A/S/Fritz Hansen
A/S – virksomhedsoverdragelse.
2008/007
Ordinære forbundskongresser.
2008/012
Materialeoversigt 2008.
2008/011
Nye sider til vejledningsmappen Træ- og
møbelindustrien 2008.
2008/010
Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø.
ESU-Service under Medlemsservice på
hjemmesiden er forbeholdt medlemmer
og kræver et særligt password. Du kan se
mere om, hvordan du får password på
hjemmesiden.
Det foregår ved, at du henvender dig til dit forbund, som skal henvende
sig til fonden inden 10. marts 2008 for at få bragt tingene i
orden.
Du kan læse mere om vederlag til tillidsrepræsentanter på hjemmesiden
www.vederlag.dk
Konferencen henvender sig til de forbunds-, afdelings- og tillidsrepræsentanter,
der til daglig er tilknyttet værftsindustrien, leverandører
m.v. i den maritime sektor.
Tilmelding foregår via dit forbund.
2008/009
Pjecen Intern Transport.
2008/008
Pjecen Arbejdsmiljø i små værksteder.
2008/004
Fyraftensmøder 2008 - Lokale uddannelsesudvalg.
2008/015
Faglig voldgift om TDC A/S og anvendelse
af personlighedstest.
2008/014
Faglig voldgift Dansk Industri overfor
Schneider Electric Danmark A/S – bortvisning
af SR.

Pjecer og Tryksager
Få styr på arbejdsmiljøet
Små værksteder har masser at se til, og det kan være svært at se,
hvordan der også bliver tid til at tage hånd om arbejdsmiljøet.
Derfor har Industriens Branchearbejdsmiljøråd lavet pjecen
”Arbejdsmiljø i små værksteder”, som er et redskab til at få styr på
virksomhedens arbejdsmiljø.
Eksemplarer kan bestilles på CO-industris hjemmeside www.coindustri.dk/pjecer
og pjecen og skemaer kan downloades på hjemmesiden
www.i-bar.dk
Intern transport
I metal- og maskinindustrien sker der mange ulykker i forbindelse
med intern transport enten inde eller ude på virksomhedens areal.
Ulykkerne kan i høj grad forebygges, hvis man tilrettelægger den
interne transport, og netop det kan pjecen ”Intern transport” hjælpe
med.
Pjecen, der er lavet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, kan
bestilles på CO-industris hjemmeside www.co-industri.dk/pjecer og
pjecen og skemaer kan downloades på hjemmesiden www.i-bar.dk
Forbedringer i produktionen?
Små- og mellemstore virksomheder, der går med planer om investeringer,
men som ikke ved, om de kan betale sig, kan nu få
hjælp. I pjecen ”Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø” fra
Industriens Branchearbejdsmiljøråd er det muligt at få overblik
50 år
Faglig sekretær i CO-industri Jesper Schmidt Sørensen fylder år
den 20. februar. På dagen er det præcis et halvt århundrede siden,
han så dagens lys i Aalborg-forstaden Hasseris.
Den nordlige del af landet blev dog forladt, og med en kommunal
kontoruddannelse bestred Jesper Schmidt Sørensen blandt andet
jobbet som assistent i Hovedstadsområdets Trafikselskab fra 1975-
1980. Det foregik i København.
Fem år blev det også til som sagsbehandler på Nørrebro i Københavns
Kommune, og i 1985 blev han faglig sekretær i Københavns
Kommunalforening, hvor hovedopgaverne primært var tillidsrepræsentantuddannelsen
og uddannelsesområdet.
I forbindelse med omstruktureringer overgik ansættelsesforholdet
til Københavns-kommunal Assistentforening, og her var Jesper
Foto Harry Nielsen
over, hvilke elementer der bør vurderes og prissættes i den forbindelse.
I pjecen er vedlagt en CD-rom med et program i excel, og pjecen
kan bestilles på CO-industris hjemmeside www.co-industri.dk/pjecer
eller materialet kan downloades på hjemmesiden www.i-bar.dk
Materialeoversigt
Industriens Branchearbejdsmiljøråd har lavet en ”Materialeoversigt
2008”, som indeholder en fortegnelse over alle aktuelle/gældende
materialer, der er udarbejdet i deres regi.
Alle materialer i oversigten kan bestilles via hjemmesiden
www.co-industri.dk/pjecer og det kan downloades fra www.i-bar.dk
Schmidt Sørensen blandt andet ansvarlig for etablering af den
første kontoroverenskomst indgået mellem Kommunalforeningen
og Københavns Kommune.
Så gik turen blandt andet til Roskilde som faglig konsulent i HK
Roskilde, i årene 1992-1995 var han leder af HK’s Servicebutik i
Hundige Storcenter, og dernæst trak arbejdet som faglig sekretær
i henholdsvis HK København og HK/Privat.
De forskellige job har blandt andet haft fokus på mæglingsmøder
og sagsbehandling af civile sager, servicering af tillidsrepræsentanter,
gennemgang af virksomhederne med henblik på overenskomsttiltrædelse
(50 procent-reglen), organisationsmøder, fællesmøder
og faglige voldgifter.
Og indimellem har han deltaget i overenskomstforhandlinger for
HK/Privat over for blandt andet Dansk Byggeri, DI og Dansk
Maskinhandlerforening.
Jesper S. Sørensen begyndte i CO-industri den 1. april 2006, og
herfra er han – ud over sine øvrige opgaver – CO-industris tovholder
i et projekt, der med stor succes skaffer overenskomster på
industrivirksomheder med HK-ansatte funktionærer.
CO-industri holder reception for Jesper Schmidt Sørensen i
CO-industris mødelokale på 2. sal med indgang i Nyropsgade 38
torsdag den 21. februar kl. 14-16.
CO-Magasinet · side 22-23

Af Linda Hansen
Lokale uddan-
nelsesudvalg på
dagsordenen
Tillidsrepræsentanter inviteres til fyraftensmøder
i april med fokus på uddannelse
I slutningen af april inviterer CO-industri til en række fyraftensmøder
landet rundt om at oprette lokale uddannelsesudvalg på virksomhederne.
Målgruppen er tillidsrepræsentanter på virksomheder med
100 ansatte eller derover, men alle er velkomne til at deltage.
De i alt fem møder i henholdsvis Glostrup, Silkeborg, Aalborg,
Karrebæksminde og Kolding finder sted i tidsrummet 17-20.
Møderne vil have særlig fokus på regler for nedsættelse af et lokalt
uddannelsesudvalg, hvilke former for uddannelse der kan støttes,
og hvordan man beregner grundlaget for et lokalt uddannelsesudvalg.
Hvert møde indledes med en middag, og du tilmelder dig til et af arrangementerne
i din lokale afdeling. Tilmeldingsfristen er 1. april.
Dato og sted:
Mandag den 21. april 2008, kl. 17.00 - 20.00
3F Industri Vestegnen, Siestavej 7, 2,
2600 Glostrup
Tirsdag den 22. april 2008, kl. 17.00 - 20.00
Langsøhus, Vestre Ringvej 51, 8600 Silkeborg
Onsdag den 23. april 2008 kl. 17.00 - 20.00
Metal Aalborg, Søndergade 14, 9100 Aalborg
Torsdag den 24. april 2008, kl. 17.00 - 20.00
Karrebæksminde KursusCenter,
Enø Kystvej 55, 4736 Karrebæksminde
Onsdag den 30. april 2008, kl. 17.00 - 20.00
Metal Kolding, Esbjergvej 30, 6000 Kolding
Program:
Kl. 17.00 - 18.00 Middag
Kl. 18.00 - 19.30 Virksomhedernes lokale
uddannelsesudvalg
Kl. 19.30 - 20.00 Besvarelse af spørgsmål:
• Regler for nedsættelse af udvalg?
• Kompetence?
• Hvad kan støttes?
• Hvordan beregner man grundlaget?
Kl. 20.00 Afslutning
Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428
PP