Resultater i 35 år - Dansk Metal

D A N S K M E T A L
Resultater i 35 år

35 år med forbedringer
Hver dag arbejder Dansk Metal for at forbedre din
livskvalitet. Og i løbet af især de sidste 35 år har vi
gennemført masser af forbedringer for vores medlemmer.
På de følgende sider viser vi blot et udpluk af de
vigtigste.

Kortere arbejdstid
I 1971 fik vi bl.a. forlænget ferien med tre dage, forhøjet
feriegodtgørelsen med 2%, sat arbejdstiden for
holddriftsarbejde ned, forhøjet alle lønsatser samt
skabt ligeløn. Efter en stor konflikt i 1973 blev stoppet
af Forligsmanden, blev der straks gennemført
ligeløn. Den ugentlige arbejdstid blev sat ned, tillidsmændene
fik bedre vilkår og medlemmerne forbedrede
opsigelsesvarsler.
Syv overenskomstlove
Overenskomsten i 1975 resulterede i et indgreb fra
regeringens side. Indgrebet indeholdt blandt andet:
Forlængelse af de kollektive overenskomster og
tjenstemandslønninger. Plus avancestop, begrænsning
af udbytter og vederlag, nulstilling af pristallet,
pengeinstitutternes rentemarginal og en ændring i
pensionsloven.
Fem ugers ferie
I 1977 fik vi forhøjet feriegodtgørelsen til 10%, opsigelsesvarslerne
blev forbedret og satserne forhøjet.
I 1979 var der regeringsindgreb igen, hvor feriegodtgørelsen
bl.a. blev forhøjet fra 10 til 12%, og
optjeningen af ferie blev øget med en halv dag per
måneds beskæftigelse. Det betød at ferien blev forhøjet
i 1982 med en uges ferie til fem uger i alt.

Forhøjelse af satser
Dansk Metal fik i 1981 bl.a. gennemført et generelt
timelønstillæg på 90 øre og et akkordtillæg på 40
øre, der blev fastsat ny mindstebetaling på 38,90
kr., og garantibetalingen blev afskaffet. Vi fik indført
frihed til pasning på 1. sygedag af børn under 14 år,
frihed til deltagelse i efteruddannelse, forbedringer
i tillidsmandsbeskyttelsen, øget lærlingelønningerne
og ungarbejdernes mindstebetaling samt forhøjet tillægsbetalingerne.
Uddannelsesfond
I 1983 blev alle satser forhøjet. Vi etablerede en ny
uddannelsesfond i ”jernet” med støtte fra arbejdsgiverne
på fem øre per arbejdstime (ca. 10 mio. kr.
om året) og i overenskomstens tidlønsparagraf fik
vi indført et tidsbegrænset notits, så den enkelte
arbejdsgiver kun i en kort periode kan styre udviklingen.
Arbejdstidsnedsættelse
Storkonflikten i 1985 betød et regeringsindgreb med
lov om forlængelse af de kollektive overenskomster.
Regeringen og Det Radikale Venstre bestemte, at lønstigninger
i første overenskomstår ikke kunne være
på mere end 2% og i andet ikke mere end 1%.
I 1987 fik vi indført en fire-årig overenskomst, som
bl.a. betød arbejdstidsnedsættelse til 37 timer, forhøjet
mindstebetalingen, nye midtvejs-forhandlinger,
forbedrede tillidsmandsbestemmelser, og afdelingsformanden
fik ret til at diskutere forholdene med
ledelsen på den enkelte virksomhed.

Arbejdsmarkedspension
Den fire-årige overenskomstperiode blev igen i 1991
nedsat til en to-årig periode, lønstyringsbestemmelsen
i overenskomsten faldt bort, arbejdsmarkedspensionen
blev etableret og tillidsmandens indflydelse
styrket. Vi fik forhøjet mindstebetalingen og indført
en uges frihed om året til relevant uddannelse. Det
blev pålagt arbejdsgiveren at skulle betale indtil to
ugers løn, hvis man kom til skade på arbejdspladsen,
og alle satser blev forhøjet med 6%.
Fuld løn under sygdom
I 1993 fik Dansk Metal indført fuld løn under sygdom
de første 14 dage af sygdomsperioden. Vi fik samlet
fem overenskomster i én, forhøjet diverse satser og
nedsat et arbejdstids- og et beskæftigelsesudvalg.
Sociale forbedringer
CO-industri og Dansk Industri enedes i 1995 om en
tre-årig aftale, som betød sociale forbedringer. Bl.a.
blev der indført 14 ugers barselsorlov for kvinder, to
ugers fædreorlov, fuld løn under sygdom i op til fire
uger, forhøjelse af pensionsbidraget og større ind-
flydelse hos medarbejderne på egen arbejdstid.
Endelig kunne arbejdsgiveren ikke længere varsle
varierende ugentlig arbejdstid uden lokal enighed.
Ekstra fridage
I 1998 greb regeringen ind i storkonflikten efter at
medlemmerne havde stemt nej til mæglingsforslaget.
Dermed blev der én ekstra fridag til alle, som havde
haft ni måneders uafbrudt beskæftigelse i samme
virksomhed og tre børnefridage til forældre med
hjemmeboende børn under 14 år. Pensionsbidraget
blev forhandlet til 5,3%, hvoraf arbejdsgiveren skulle
betale de 3,4%.

Børnefridage
I 1999 blev antallet af årlige børnefridage sat op fra
to til tre, og gennem en række voldgiftssager blev
det slået fast at fx også ”pap-forældre” havde ret
til at opnå børnefridage.
Flere forbedringer
I overenskomstperioden 2000-2004 gennemføres
fem ferie-/fridage, Industriens Arbejdsmarkedspension
sættes op til 9% (fordelt med 6% betalt af arbejdsgiveren),
man får fuld løn i fem uger under sygdom,
fuld løn på barnets første sygedag og lønnen under
barselsorlov forhøjes til 120 kr. pr. time og fra 1. maj
2003 til fuld løn.
Nyt forlig med fordele
I 2004 indgik CO-industri og Dansk Industri overenskomstforlig.
Det medførte en række fordele:
- Stigning i pensionen, så det samlede bidrag er på
10,8% pr. 1. juli 2006.
- To ugers arbejdsgiverbetalt efteruddannelse til
afskedigede med tre års anciennitet.
- Lærlinge- og elevsatserne reguleres med 4,5%
årligt.
- Løn under barsel blev udvidet 1. juli 2004 fra
14 uger til 20 uger.
- Løn under sygdom blev udvidet 1. juli 2004 fra
5 til 9 uger.
- Fra 1. juli 2004 betales løn i op til en uge, når en
af forældrene indlægges på hospital sammen med
deres syge barn.

Resultater i 35 år
- forlængelse af ferien
- forhøjelse af feriegodtgørelsen
- fuld løn under sygdom
- ret til barsel, fædreorlov og og fri ved barnets første sygedag
- ligeløn for samme arbejde
- arbejdstidsnedsættelse
- forhøjelse af mindsteløn
- frihed til efteruddannelse
- bedre vilkår for tillidsmænd
- forbedrede opsigelsesvarsler
- uddannelsesfond med bidrag fra arbejdsgiverne
- bedre overenskomster
- arbejdsmarkedspension
- indførelse af midtvejsforhandlinger
- etablering af arbejdstids- og beskæftigelsesudvalg
- pensionsforhøjelser
Din livskvalitet betyder noget for Dansk Metal.
Det er vigtigt for os altid at være med i kampen
om faglige og politiske forbedringer. Derfor stiler
vi fortsat efter sejre som kommer dig til gode – og
forudsætningen for dette er naturligvis et stærkt
sammenhold i Dansk Metal.
Få yderligere oplysninger i din lokale afdeling.

O RG A N I S AT I O N S S E K R E TA R I AT E T
Hvorfor medlem af Dansk Metal?
- Metal sikrer dig indflydelse på din løn og pension
- Metal sikrer dig indflydelse på dine arbejdsvilkår
- Metal tilbyder dig personlig rådgivning og juridisk ekspertise
- Metal kæmper for din uddannelse og efteruddannelse
- Metal arbejder for øget beskæftigelse og dermed for dit job
Nyropsgade 38
1780 København V
Postboks 308
Tlf.: 33 63 20 00
Fax: 33 63 21 10
www.danskmetal.dk
metal@danskmetal.dk
Februar 2006. Bestillingsnr. OR-078