Fordi jeg siger det! - PressWire

anbefale bogen 'Hallo – er der nogen?' af Jostein Gaarder.
Den handler, kort fortalt, om en lille dreng, som møder en
fyr, der kommer fra en fremmed planet og er landet i hans
have. Deres samtaler er virkeligt sjove og interessante,
fordi den lille fyr stiller spørgsmål ved mange af de ting, vi
tager for givet. Der er en scene, hvor drengen opdager, at
hver gang han stiller et spørgsmål, bukker den anden. Det
viser sig, at den lille fyr bukker, fordi spørgsmål er vigtige
der, hvor han kommer fra, idet de peger fremad. Svar, derimod,
peger altid på det, der ligger bagude. Det giver stof til
eftertanke.
Ved at fremelske børns iboende
kreativitet er man med til at
bibringe dem nogle uvurderlige
evner, der gør det lettere og sjovere
for dem at trives.
Lær børn at se muligheder i stedet for begrænsninger
Noget, der hænger sammen med dét at stille gode spørgsmål,
er evnen til at se nye muligheder. Også dette indgår i
definitionen af innovation – vor tids ’buzzword’. Vi kender
det fra det velkendte spørgsmål om, hvorvidt glasset er
halvt tomt eller halvt fyldt. Begge dele er sådan set korrekte,
men mens den første svarmulighed peger på det,
der mangler, peger den anden på det, der er. Det er altså
et spørgsmål om at se begrænsninger eller muligheder. Og
det er en væsentlig kvalitet at være opmærksom på som
forældre. Børn klarer, alt andet lige, deres udfordringer
lettere, hvis de ser på tilværelsen som værende fuld af
muligheder. Derved får de også lettere ved at knytte sociale
kontakter, for det er jo altid sjovere at være sammen med
én, der hele tiden kan finde nye muligheder, end med en
sortseer.
Det er en god øvelse, hvis man sammen med barnet øver
sig i at finde nye muligheder i en vanskelig situation. Hvis
barnets bedste ven for eksempel pludselig skal flytte, hvad
så? Barnets verden synes at styrte sammen, og det er
naturligvis vigtigt først at give barnet tid til at være ked af
det, for det er rigtigt hårdt at ’miste’ ens bedste ven. Men
efter et par dage kunne man begynde at tale om, hvilke nye
muligheder der trods alt ville opstå. Her bør man lade de to
venner tale sammen om det først, ligesom jeg vil anbefale,
at forældrene holder sig til at stille spørgsmål frem for at
komme med forslag. Hvis forældre allerede har forslag
parat, opnås ofte det modsatte, nemlig at barnet går i
baglås. Sammen vil de to venner måske opdage, at med
mobiltelefon, chat og e-mail kan de stadig holde kontakten
og måske oven i købet komme på weekendbesøg hos
hinanden. Det kan også være, at barnet opdager, at der er
nye kammerater, der står parat til venskaber. Der vil altid
være muligheder. På den måde kan man vende situationen
til noget positivt, samtidig med at man støtter barnet i at
opøve færdigheder i at tackle udfordringer.
Hjælp børn til at bevare deres indre legebarn
En anden vigtig ting er at hjælpe barnet til at bevare ’det
indre legebarn’ som en livslang læringsstil. For det er
netop evnen til at lege, der, efter min mening, er kernen
i kreativitet. Når man vokser op, skifter legematerialet
blot fra at være fysiske legeting til at være idéer, tanker og
muligheder. Den bedste måde at give børn lysten til at blive
ved med at lege er i virkeligheden, at man som voksen
stadigvæk selv kan lide at lege. Forældre er altid rollemodeller,
hvad enten de ønsker det eller ej, og det nytter ikke
at forstille sig og lade som om. Børn gennemskuer hurtigt,
om man er ægte eller ej. Det gælder derfor om at involvere
børnene i de ting, man selv kan lide at beskæftige sig med.
At lege er også at bruge fantasien, at fortælle historier og
forestille sig alt muligt (og umuligt). Og hvis man kan grine
sammen med børn, giver det en fantastisk god kontakt.
At le er utroligt sundt. Ifølge den indiske læge, Dr. Madan
Kataria, der startede latterbevægelsen, ler børn normalt
op til 300-400 gange om dagen. Når vi bliver voksne, falder
dette tal til blot ca. 15 gange om dagen. Latter og humor er
tæt forbundet med kreativitet, så at le meget og ofte sammen
er en god vane.
Find frem til det enkelte barns unikke talent
Det sidste råd, jeg har til forældre, der ønsker at hjælpe
deres børn til en god tilværelse, er, at de langsomt og forsigtigt
hjælper barnet til at finde frem til dets unikke talent.
Jeg tror selv på, at alle mennesker har noget, som de er
specielt gode til. Men det kan være en livslang proces at
finde frem til, hvad dette er. Her taler jeg ikke om at være
god til dansk eller matematik, selv om det selvfølgelig også
kan være tilfældet. Dette er langt mere nuanceret, for eksempel
at man er god til at sætte sig i andres sted (empati);
at man har en særlig fortælleform eller tegnestil; at man
er god til at uddrage essensen af ting; at man er god til at
stille spørgsmål; at man har en skabende fantasi; at man er
god til at sætte overraskende farver sammen; at man har
en fin indlevelse i naturen og så videre.
Forældre kan hjælpe børn ved, når de har løst en opgave
eller har været opslugt af en leg, at stille spørgsmål om,
hvordan de oplevede det. Hvad de kunne lide ved det. Hvad
der var sjovt. Hvad der var tiltrækkende. Hvad der gjorde, at
de glemte tiden. Forældre skal være forsigtige med at sige til
børn, at de ER sådan eller sådan. Det er en form for stempling,
selv om den er positiv og velment. Man skal i stedet
stille spørgsmål, spørgsmål og atter spørgsmål. For spørgsmål
sætter en refleksion i gang hos barnet, og lidt efter
lidt vil barnet opdage, hvilke præferencer det har, og hvad
det er 'god til'. På den baggrund vil det forhåbentlig, med
tiden, finde frem til, hvad der er dets eget unikke talent, og
hvordan det bedst kan udnytte dette talent. Verden er fuld
af vanskelige valg. At skærpe lysten og evnen til at finde frem
til, hvad vi er specielt gode til, gør disse valg lettere.
40 41
I 1968 udviklede den amerikanske
psykolog George Land
en test for NASA med henblik
på at udvælge særligt kreative
medarbejdere til præsident
Kennedys rumprogram. Den
blev siden anvendt på 1.600
børn og derefter på 280.000
voksne.
Børns kreativitetspotentiale
blev målt på 5-årige til 98 %, på
10-årige til 30 %, på 15-årige til
12 % og på voksne til 2 %.
Der er mange måder, hvorpå vi som forældre kan hjælpe
vores børn til at opnå de bedste betingelser for et meningsfuldt
og lykkeligt liv. Jeg har her skitseret nogle enkle
metoder, som, ifølge min erfaring, ikke blot vil give børn
et bedre liv. Ved at fremelske børns iboende kreativitet er
man med til at bibringe dem nogle uvurderlige evner, der
gør det lettere og sjovere for dem at trives i en stadig mere
foranderlig verden.