November 2011 - Frederiksborg Gymnasium og HF

frederiksborg.gymhf.dk

November 2011 - Frederiksborg Gymnasium og HF

UBRUGELIG VIDEN

1. Kaffedrikkere har 66% mindre

risiko for at begå selvmord – så

man må hellere melde dig ind i

Kaffeklubben!

2. Hitler havde kun én klunke under

2. verdenskrig. Den anden

mistede han under 1.

verdenskrig.

3. Der var 160 brevdueforeninger i

Danmark i år 2006. – Uff, hvor

spændende!

4. Titanic havde 3000 ton skinke

Bagsiden

Hvad sker der for underlige fobier

1 .

Hippopotomonstrosesquippedaliofobi

– Frygten for lange ord.. Stakkels dem,

der lider af den fobi.

2.Consecotaleofobi- Angsten for

spisepinde! Det er ikke unormalt at

syntes spisepinde er

noget besvær at spise med, men ligefrem

angst for dem?

3. Urofobi – Frygten for at urinere.

5 undskyldninger for ikke at have lavet dine lektier

1. ”Idet jeg trådte ud af døren i morges, kom

Harry Potters ugle =lyvende, tog

4. Genufobi-

Frygt for knæet, lad være med at kigge

ned ad dig selv…

mine lektier, og gav mig i stedet et brev om at jeg var blevet optaget på

Hogwarts. Så undskyld mig, jeg skal lige til London og gå igennem en væg”

2. Udvælg den mest irriterende person i din klasse og giv personen skylden for,

at have kopieret lektierne, og du derfor ikke føler du vil a=levere dine. (dårlig

plan, hvis din udvalgte er meget stærkere end dig)

3.Idet læreren spørger ind til lektier, spiller du døv, hvilket

du fortsætter med i samtlige af lærerens moduler. (dårlig

plan, hvis det er i starten af året, og du har mange af

disse moduler. Det kan blive kedeligt)

4.Græd voldsomt imens du svarer følgende:” Jeg kunne

simpelthen ikke overskue det, efter at min dværghamster

Kenneth døde tragisk i går. Hvor jeg dog savner den lille

fyr”

5.”I går bad jeg til gud, om jeg ikke behøvede lave disse

lektier. I morges stod der malet med stjernestøv på min

væg: DET ER OKAY LARS – KH GUD, og derfor har jeg

ikke lavet dem” (dårlig plan, hvis du ikke hedder Lars)

Hvor mange af jer, kære

læsere, har mon kastet op

efter for meget alkohol?

Hvor mange har haft en

uønsket seksuel

oplevelse under en rus?

Drukkultur Side 11

Hvad sker der for Kuhlman?

Manden, der er bedst kendt for sine små jokes til morgensamling og oktaverede

syngen for, gemmer på en stor hemmelighed: Hvordan får han dagen til at gå? Vi har

sat en =inger på pulsen og spurgt jer, FG Side 3

“Efter hver CU-fest føler

man lidt, at de 50 kroner

har været spild af penge,

for selve festen er ikke

noget specielt”

CU fester Side 9

Læs også: Side 9 pigen•

Datingservice • WTF

Buddhas jazzklub • mode

på FG • De 4 komitéer •

Månedens look alikes •

Grim kunst i K-byggningen

November 2011


Kære FG...

Så sidder vi her igen. Du med det

nyeste skyd på stammen af Feel

Good-­‐udgivelser, og jeg ved

tasterne. Jeg tør næsten vædde med,

at du har tænkt: ”hvad sker der

egentlig for dét her skoleblad?”. – og

det er et ganske godt spørgsmål, som

jeg såmænd også har svært ved at

besvare.

Skolebladet er måske nyt for dig, 1g’er

såvel som 3’gere, men det har faktisk

været en tradition på skolen igennem

mange år. Dog kan det ikke lave sig

selv, hvilket har resulteret i pauser i

løbet af årene, grundet manglende

engagerede. Men for 2 år siden

startede det på ny. Dog genbrugte vi

ikke et af de gamle navne, FG Beat, (ja,

det var inspireret af skolebladet i

90210, der dog hed Beverly Beat). I

stedet faldt valget på ”Feel Good

Factory,” hvor factory-­‐delen desværre

kun holdt et år.

Som navnet så =int antyder, (det er

dog også blevet antydet, at vi skulle

=inde på et nyt navn), ønsker vi, at FGs

elever skal have det godt, hvilket vi på

vores egen måde forsøger hjælpe til

med. Derfor kreerer vi en stak papirer,

folder dem på midten og sætter dem

sammen med en klips – specielt til

dig. På dem har vi printet

dybdeborende journalistisk,

interviews, reportager, anmeldelser

og hvad vi ellers =inder relevant for

dig og dine medstuderende!

Og ja, vi printer dem selv! Står i =lere

timer i trykkehulens semigiftige

dampe og sveder tran, for at I kan

nyde 10 minutters beskæftigelse på

en ellers kedelig onsdag. – men vi gør

det gerne, for det er tydeligt at se I

sætter pris på det, og ellers var vi jo

ikke blevet ved.

Så hva’ sker der egentlig for

skolebladet på FG? Der sker ikke det

store, andet end at vi nyder at være

talerør fra elever til elever, at

informere jer om, hvad der sker rundt

omkring i byen og på skolen, at høre

fra jer, når I har noget på hjerte, at

lytte til jeres udtalelser og tage

billeder af jeres =lotte, nye accessories

og være en del af det pulserende liv

på skolen.

Nu håber jeg ikke, du stadig sidder

med et ansigt formet som et

spørgsmålstegn, men i stedet føler dig

en smule mere oplyst. For netop det

er målet med denne måneds

skoleblad: at du som elev skal blive

mere oplyst. Derfor har vi samlet

alverdens ”hva’ sker der for”-­‐indlæg,

så du kan få svar på de evindelige

spørgsmål, der byder sig i hverdagen.

Det er vel passende for dig allerede at

sige: ”på forhånd tak”. Dertil vi vil

svare; ”tak som byder.

Nyd efteråret FG! Redaktørerne,

Stine og Helene 3m

Redaktionen

Selvom skolebladet allerede har et par

måneder på bagen, og dette sikkert

ikke er den første udgave af Feel

Good, du sidder med i hånden, har vi

stadig brug for =lere. Så sidder du med

en lille journalist gemt i maven, en

lyst til at tage billeder, eller er du god

til at læse korrektur, så er det dig, vi

har brug for.

Skriv til Helene 3m, Stine 3m, eller

mød op til det ugentlige møde i

Studiecenteret, i spisefrikvarteret

hver torsdag – vi glæder os til at se

dig, og vi kan ikke blive for mange

-­‐ Og husk, at du altid kan smide ris og

ros i postkassen på rød gang! •

Tættere på redaktionen: 3 hurtige til Freja fra 1. n

1. Hvorfor er du med i skolebladet? Fordi jeg elsker at skrive, både s3le, ar3kler

og på min blog. Da jeg fandt ud af at FG har et skoleblad, tænkte jeg at det var

lige noget for mig, og så prøvede jeg det. Jeg er blevet super posi3v overrasket,

da jeg syntes det er en rig3g god ide med et skoleblad.

2. Hvad er det bedste ved at gå på FG?

Det bedste ved FG er klart alt det sociale.

Frikvartererne, morgensamlingerne, CU

fester og Q-­‐aFenerne, men ikke nok med

det, så er der også alle de mange

forskellige grupper, som man frit kan

melde sig ind i. Alle disse ak3viteter gør

en kedelig, trist skoleuge en smule

sjovere.

3. Hvad tænker du "hva' sker der for"

om ? Der er mange 3ng, som jeg undrer

mig over i vores samfund. Nedskæringer

på sygehusene, og at vi nu lever i et

samfund, som gør, at mange børn langt

hur3gere bliver "voksne" eller føler sig

som voksne, eller at vi lever i et samfund,

hvor piger skal være så tynde som

tænds3kker for at være smukke.

1 2


3

Hvad sker der for Kuhlman?

Tekst af Stine 3m

Dagen lang slider vi i klasselokalerne,

mens Peter Kuhlman er på sit kontor.

Vi sidder 30 storsvedende elever

stuvet sammen på ingen plads, mens

Kuhlman derimod boltrer sig på sit

strandvejsinspirerede kontor med

udsigt over Teglgårdsøen. Manden,

der er bedst kendt for sine små jokes

til morgensamling og oktaverede

syngen for, gemmer på en stor

hemmelighed: Hvordan får han dagen

til at gå? Vi har sat en =inger på pulsen

og spurgt jer, FG!

Vi blev mødt i døråbningen ved K2 af

vores første ofrer. ”Kuhlman inviterer

1g’erne ind til et lille møde, han burde

tilbyde noget af al den gratis kaffe og

kage, han får fra kantinen”. De

foreslår, at Kuhlman kunne gå rundt

og dele romkugler eller

hindbærsnitter ud i klasserne, og når

han nu er i gang, a=blokere facebook. I

det hele taget lægger de vægt på, at

Kuhlman bruger meget tid ved

computeren. ”Han spiller helt sikkert

Tetris, og så er hans computer sikkert

den eneste på skolen, der kan gå på

facebook. Snyd!”. Dog mener de, at han

nogle gange tager sig sammen og

laver et par skilte, der kan pryde FG

med forbud – når han da ikke sidder

han da ikke sidder på sin =lade og

udtænker dårlige jokes til

morgensamling.

Tre kække elever stoppede os på

gangen for at spørge om vej til

kantinen, vi slog til og spurgte dem:

Hva’ sker der for Kuhlman? ”Kuhlman

gamer forever, han spiller LOL og

Tetris og så er jeg ret sikker på, at han

har lavet hele FG i sims, så han kan

kontrollere alle eleverne. Jeg har i

hvert fald mødt ham på et forum på

sims.com.” Efter denne afsløring kom

eleverne med et råd til Kuhlman: ”skift

til pibe! Det ser sejere ud og lugter

langt bedre.”.

Vi forstyrrer et anonymt kærestepar i

en romantisk stund på bænken og

giver dem muligheden for at udtale

sig om Kuhlmans tidsfordriv. ”Han

ryger cigar, stor, fed cubansk cigar, der

nøje er udvalgt på det daglige stop hos

Torvets Vin og Tobak.” Efter lidt

betænkningstid kommer den

mandlige halvdel af selskabet (vel og

mærket det på bænken) i tanke om

noget. ”Han er altid nede hos

pedellerne, både for at nasse på deres

wienerbrød, men også for at give dem

strenge instrukser om, hvordan de skal

vaske, polere og skifte fælge på hans

elskede Audi”. Den kvindelige del af

selskabet indskyder: ”Han gør en stor

indsats for at vinde folkets respekt ved

at gå rundt og se truende ud, især når

han bevidst venter, til der er mest kø i

kantinen, så han kan overhale Nlest

muligt og vise sin autoritet.” Hvis de

skulle give Kuhlman et råd, ville det

være, at han skulle pudse sin bil lidt

oftere og helst i det store frikvarter, til

skue for hele skolen.

En stor drenge=lok, vi møder i

skolegården, står som sædvanlig og

spiller ”hacky sack”. De ville ønske, at

Kuhlman kom ud i skolegården og

spillede sammen med dem. ”Det

kunne være sygt svedigt!” udtaler de.

De tilføjer, at han passende kunne

benytte timerne til at øve vilde tricks

på sit kontor. Hvis ikke Kuhlamn er

cool nok til Hacky Sack, burde han

benytte højtalersystemet noget mere.

”Vi vil godt ha’ at han kommer med

4


5

dagens joke,

måske endda

dagens prank.

Eller måske et

digt fra Kuhlmans

bløde og

følsomme side.

Det ville være

hårdt.”

Ved vejs ende

står det klart, at

eleverne ikke har

nogen anelse om,

hvad Kuhlman

går og laver. Vi

giver dem dog en

sidste chance og fanger to piger i

rygergården. ”Kuhlman folder ting ud

af det papir, vi andre har printet

forkert på. Det kaldes vist origami. Jeg

tror hans yndlings foldning er tranen,

jeg håber han laver dem i rød i år og

pryder skolen til jul. Han burde i det

hele taget pynte mere op til jul.”

Pigerne mener også, at Kuhlman er en

aktiv netshopper, måske ligefrem en

”netshopahollic”. ”Han bruger sin tid

på at deltage i auktioner på eBay. Han

byder på biler, gadgets og modebriller.

Jeg synes faktisk, han burde byde på en

ny og lækker sofa til kantinen. Hvor er

den gamle egentlig?”. Det kan vi ikke

svare på, men i stedet spørger vi dem

om, hvad Kuhlman burde bruge sin tid

på: ”Der er mange ting, men han burde

især dele ud af sin enorme livserfaring

og måske oprette en hotline, hvor han

giver gode råd og tips til eleverne”.

Uanset hvad Kuhlman laver, kan vi

høre på eleverne, at det helt sikkert er

noget blæret! Så Kuhlman, ”Keep up

the good work”! •

Alle medvirkende ønskede at forblive

anonyme af frygt for repressalier fra

Peter Kuhlman.

Det er fedt at være rektor

Tekst af Peter Kuhlman, rektor

Når man læser artiklen ”Hvad

sker der for Kuhlman?” får

man det indtryk, at en rektor

sidder på sit kontor, drikker kaffe,

spiser masser af kager og spiller

Tetris på sin computer. Ind imellem

ryger han så cubanske cigarer, mens

han spiser pedellernes kager og får

dem til at pudse hans Alfa Romeo

(ikke Audi!). Endelig går han truende

rundt på gangene for at skræmme

eleverne og misbruger sin autoritet

til at springe over i køen i kantinen. –

Fedt job!

Men, men sådan er det ikke at være

rektor. Jo, jeg springer over i køen i

kantinen og spiser pedellernes kager,

men jeg spiller ikke Tetris eller andre spil på min computer. En rektor har faktisk

en del opgaver, han skal nå i løbet af en dag. Han skal holde styr på skolens

økonomi – sådan rundt regnet 100 mio.kr. Han skal tale med lærerne, og han

skal tale med rigtig mange elever, der har svært ved at komme til timerne og

a=levere de skriftlige opgaver til tiden. Og så går en rektor til en masse møder

både på skolen og uden for skolen.

En rektor skal også tænke lidt mere langsigtet og planlægge skolens udvikling

sammen med bestyrelsen og lærerne. Skal vi bygge en idrætshal til 30 mio.kr.,

eller skal vi bare holde en fed fest for alle pengene. Bestyrelsen synes, at vi skal

bygge en idrætshal. Hvilken pro=il skal skolen have i de næste 10 år. Skal vi

fokusere på den musiske skole, den naturvidenskabelige skole, den idrætsfaglige

skole eller noget helt andet.

En rektor tror engang imellem, at han styrer skolen. Det gør han ikke. Han kan

sidde på kommandobroen og dreje på roret; men en skole er som en

supertanker. Det tager lang tid op til =lere år at få en skole ind på en ny kurs. I

virkeligheden er det først og fremmest eleverne og lærerne, der skaber og

6


7

udvikler skolen såvel i som uden for undervisningen.

I artiklen ”Hva´ sker der for Kuhlman?” er der en række gode råd til, hvordan jeg

som rektor kan udvikle mig. Jeg kan spille ”hacky sack” i skolegården. Da jeg i

folkeskolen altid blev valgt til sidst, når vi skulle spille fodbold, tror jeg det ville

blive endnu et sportsligt nederlag for mig. Og så forslaget om dagens joke i

højtaleren. Ganske vist elsker jeg vittigheder – gerne de lidt vovede -­‐ men jeg

glemmer dem et øjeblik efter, jeg har fået dem fortalt. Jeg kan derfor kun 3 jokes,

og dem vil I alle sammen blive meget trætte af at høre igen og igen. Endelig er

der forslaget om, at jeg skal læse op af mine følsomme digte. Nu har jeg kun

skrevet et følsomt digt, og det var, da jeg blev svigtet af en pige for mange,

mange, mange år siden. Jeg har desværre ikke gemt det, ellers ville jeg da gerne

læse det op.

Om jeg skal oprette en hotline og øse af min livserfaring? Tja, jeg tror, at andre

nok har mere livserfaring end mig og nok er bedre til at formidle den. Men jeg

opdagede engang, at jeg havde en fanklub på facebook med 137 tidligere elever

fra skolen. Jeg blev meget rørt.

Det bedste ved at være rektor er, at have kontakt med så mange herlige elever og

dygtige lærere. Det værste ved at være rektor er, at jeg ikke har så meget tid til at

undervise. Det bedste er nu engang at være sammen med en klasse om

undervisningen i et fag, man brænder for.

Peter

WTF?!

Hvad sker der for ekstreme sociale behov?

En mand i Apex i North Carolina delte sit hus med 80 får. David Watts levede på

første sal, mens =lokken, som han betragtede som kæledyr, boede nedenunder.

Sommetider gav han udvalgte får snor på, så han kunne gå en tur med dem i

nabolaget.

Hvad sker der for, at folk skyller 50 cm. lange leguaner ud i toilettet?

En ca. 50 cm. lang leguan er blevet fundet i et rensningsanlæg. Denne leguan er

kommet til rensningsanlægget via. toilettet eller et andet a=løb(f.eks. en rist),

men så kommer spørgsmålet: Hvordan har man fået en stor leguan ned gennem

toilettet? Ja, mennesker er mærkelige… Vi må håbe leguanen var død, før den

blev mast igennem et

lille toilet.

Hvad sker der for, at

man ikke må have en

tandpasta lavet af

komøg med i

Dlyveren?

I New York lufthavn er

en tandpasta lavet af

dejligt komøg blevet

kon=iskeret – det er da

også klart, at en sådan

økologisk tandpasta

kunne indeholde en

bombe eller to.

Hvad sker der for

Maximus i To på

*lugt?

To på Nlugt er en brillant =ilm(så se den, hvis du ikke har!), og alle som har set

=ilmen har helt sikkert lagt mærke til hesten Maximus. Maximus jagter den

snedige tyv Flynn Rider, men Maximus er ikke en traditionel hest – han snuser

sig vej frem til Flynn og han sætter sig, da Rapunzel siger ”sit”. Vores konklusion

på dette er, at Maximus må være hesten, som ville være en hund!

Læs mere “WTF” på side 34

Komøg -­‐guf guf. Der =indes også tandpasta med

bacon smag….

8


Hvad sker der for CU

9

Tekst af Laura 2y

Som alle på gymnasiet helt sikkert er klar over(medmindre man

er en struds og har haft hovedet for meget nede i jorden), står

CU for de månedlige fester. Alt oser umiddelbart af røde roser

og idyl, men under over=laden truer den dystre sandhed…

Gymnasiefester er fantastiske;

en hel aften, hvor man hygger,

danser og drikker med sine

skønne medstuderende, det kan da

ikke andet, end at være den perfekte

aften. Eller kan det? Flere og =lere

gymnasieelever er begyndt at blive

trætte af CU, og =inder ofte på

undskyldninger som ”Jeg skal fange

den gris som Nlyver rundt uden for mit

vindue i aften”, ”Jeg skal pudse min

onkel Joakims mønter hele aftenen”

eller ”Jeg skal desværre bruge hele min

fredag aften på at lave de næste to

ugers lektier”, hvis de bliver spurgt,

om de vil tage med til CU. Men

hvorfor =inder folk dog på disse

latterlige undskyldninger, når

gymnasiefester umiddelbart lyder

som en tiptop idé? Det får du(og CUmedlemmerne)

svar på i denne

artikel, for undertegnede har været

ude på FG’s lange gange og

interviewet nogle af disse

misfornøjede elever.

”Efter hver CU-fest

føler man lidt, at de 50 kroner har

været spild af penge, for selve festen er

ikke noget specielt, det fedeste ved CU

er forfesterne med klassen,” fortæller

en elev fra 2.g. Men hvorfor er

forfesterne så meget federe, end CU-­‐

festerne, spørger jeg denne elev: ”Jo,

til forfesterne kan man drikke sin egen

alkohol, der er få mennesker, men til

g e n g æ l d k e n d e r m a n a l l e

menneskerne, og sidst men ikke mindst

bliver der spillet god musik”. De to

første argumenter, eleven her

fortæller om, kan der ikke gøres så

meget ved i forhold til CU-­‐festerne,

men det sidste argument – nemlig

musikken – kan der klart gøres noget

ved. Flere af de elever, som

undertegnede har snakket med,

påpeger, at musikken klart er noget,

som kan gøre CU meget bedre.

Eleverne vil gerne have den gode

dansemusik tilbage. Men hvad er så

den gode dansemusik? Det er musik,

som alle kender, og som alle kan

synge med på – musik fra kunstnere

som Kool and the Gang,

Danseorkestret, Michael Jackson,

Wham, Queen og The Beatles. Og hvem

har ikke været til en fest, hvor alle(og

her menes absolut alle) rykkede ud

på dansegulvet til sange som YMCA,

Mambo nr. 5, Wake me up before you

go-go, Macarena, Kom tilbage nu eller

Et godt tema til CU kunne være et Harry Potter-­‐tema, forklarer en elev. På dette

billede ses netop dette tema i brug. (fra =ilmen ”Yes Man”)

Ved du hvad hun sagde? De færreste

kan svare, at de ikke har været til en

sådan fest. Det betyder jo bare, at

sange som disse gør folk glade og får

dem ud på dansegulvet – og det er vel

det, der gerne skulle opnås ved en

gymnasiefest.

Eleverne fortæller, at

det er musikken, som er det store

problem i forhold til CU, men de

forklarer ligeledes, at temaet og

spiller en rolle. ”Medlemmerne i CU

kunne godt være mere kreative med

deres temavalg – der er så mange cool

temaer at vælge imellem, og så vælger

de et Hawaii-tema i slutningen af

oktober. De kunne f.eks. have valgt

Disney-, superhelte-, Harry Pottereller

et cirkustema, ja selv et

halloween-tema havde været federe,

selvom det også er lidt uoriginalt,”

fortæller en elev fra 3.g, som ønsker

at være anonym. Hun fortæller dog

også, at der har været enkelte gode

temaer, hvor man selv har kunnet

være kreativ med hensyn til

udklædningen. Der bliver desuden

understreget, at det ville være

superfedt, hvis der blev spillet noget

musik til festerne, som passede til

temaerne – det nytter f.eks. ikke

noget at holde en 80’er-­‐fest, hvor der

kun bliver spillet de nyeste techno-­‐,

dubstep-­‐, Rihanna-­‐, og Kidd-­‐

numre(og hvad der ellers bliver

spillet af festlige numre til CU).

Selvom der her er en

masse kritik af CU-­‐festerne, fastslår

alle de interviewede elever, at

festerne kunne blive virkelig fede og

pengene værd, hvis temaerne og

musikken blev bedre. •

10


Drukkultur

11

Tekst af Helene 3m

Danskerne kan godt lide

hygge. Og hyggen er først

komplet når vi har en øl i

hånden, gerne fra Carlsberg eller

lokale mærker som Wibroe. Og så

er der heller ikke noget, der kan

ødelægge det hyggelige øjeblik.

Tilsyneladende hverken

undersøgelser, der viser at 16% af

alle piger og 9% af alle drenge

mellem 16 og 20 år har haft

uønsket sex grundet påvirkelse af

alkohol. Heller ikke

Sundhedsstyrelsens nyeste

kampagne ”Sæt proppen i og lad

dit lys brænde længere”, der gør

opmærksom på at alkohol har

forbindelse til 60 forskellige

sygdomme, herunder kræft, er nok

til at få danskerne til at sætte

pilsneren tilbage i køleskabet.

Det er især de unge, ja os! der har

svært ved at skrue ned for

promillen. Som mange nok ved,

har danske unge drukrekord i

Europa, både hvad angår alder for

alkoholdebut og hvor meget vi

drikker ad gangen. Og hvis du nu

tror du kan sidde med din dyre

rødvin og have ondt af de stakkels,

a l k o h o l i s e r e d e

underklassedanskere på

kontanthjælp, kan du godt pakke

fordommene sammen. Det er

nemlig de veluddannede, der

drikker mest, og de udvikler og

oftere et alkoholmisbrug. Så det

står klart at gymnasierne har et

stort ansvar for Danmarks

(mis)brug af alkohol, da det er her,

mange begynder at drikke

regelmæssigt og i større mængder.

Hvis I ikke tror mig, så se jer

omkring! Begge vores festudvalg,

CU og Q sælger øl uden alders-­‐

eller mængdebegrænsninger. Selv

til kulturelle arrangementer i

hverdage er der efterhånden altid

nogle, der drikker sig fulde, og

opkast eller slagsmål er ikke det

særsyn, det burde være. Hvert

eneste år føler elever sig nødsaget

til at tage tidligt hjem fra introture,

eller deres forældre klager til

skolen, fordi alkoholforbruget er

løbet løbsk og ført til ubehagelige

situationer. Andre bliver og

drikker for meget, med

tømmermænd, uønskede seksuelle

oplevelser, slagsmål, ulykker eller

uvenskab til følge. Det er ikke kun

e t s i m p e l t s p ø r g s m å l o m

gruppepres og magtforhold – alle

har et ansvar for alkohol

(mis)bruget, også de, der drikker

af egen fri vilje

For hvorfor drikker vi? Jeg vil pege

på tre vigtige faktorer.

For især drengenes vedkommende

gælder det, jeg kalder ”ølbongs-­‐

kulturen”. I gymnasiet ogHF går

elever med stor aldersspredning,

og de yngre drenge, eller drenge af

lidt mindre bygning, skal

konkurrere på deres maskulinitet

med fuldvoksne

12


13

drenge, der måske allerede har

skægvækst når de starter. Det

lyder latterligt, men gang på gang

ser jeg lave og/eller spinkle

drenge kaste sig ud i vanvittige

alkohol-­‐relaterede udfordringer,

for at bevise deres maskulinitet og

ligeværd med de ”større” drenge.

Konstruktionen af en ølbong

understreger dette, da den

muliggør indtagelse af store

mængder øl på meget kort tid – og

tidtagning som konkurrence er

faktisk udbredt. Desværre betyder

kropsvægt en del for en

alkoholrus, og de lidt mindre

drenge er derfor i stor risiko for at

skade deres helbred eller at blive

udsat for nogle af de mange farer,

sanseløs beruselse medfører. Piger

kan også sagtens gå ind på denne

”ølbongskultur”, da det at kunne

”drikke som en dreng” giver

respekt hos begge køn, og kan

være en genvej til at vinde

drengegruppens eftertragtede

sympati og fortrolighed, og det er

ofte drengene selv, der udfordrer

pigerne ved at provokere, være

nedladende eller at =lirte.

En anden, og på over=laden mere

tilforladelig årsag er ønsket om at

virke voksen. Dette gælder især

forbruget af øl og vin, og i mindre

grad spiritus. Vi vil gerne nyde en

enkelt øl til Q, kan sammenlignes

med andre skolers fredagscafé.

Det viser at vi kan udvise

mådehold, og at vi drikker for

nydelsens skyld – altså helt

modsat ølbongskulturen. Da

smagsløgene gennem livet

udvikler sig til bedre at tolerere

bitre smage, signalerer man

modenhed ved at drikke små

mængder alkohol. Et emne, der

også er aktuelt for mange

gymnasieelever er, hvordan man

kommer ind på barer og

diskoteker før den eftertragtede

skillelinje: 18 år. Det anses af

mange som naturligt at man er

velbevandret i det hillerød’anske

natteliv før man starter på skolen,

og at kunne snyde sig ind, er den

ultimative test på, om man ser

voksen ud og virker ældre end

man er – noget som de =leste,

ulogisk nok, forventes at være!

Derfor er det også ufatteligt pinligt

at blive smidt ud, og jeg er sikker

på at det især er frygten for

afsløring af ens umodenhed, frem

for frygten for at gå glip af en god

aften, der driver horderne af

15-­‐17-­‐årige piger i høje sko ud på

Rosens toiletter når bartenderen

går ID-­‐runde.

Den tredje faktor er hele vores

festkultur. Mangen en CU eller

klassefest knyttes til adjektivet

”vild”. Ikke ”sjov”, ”god” eller

”hyggelig”, men ”vild”. Hvad gør en

fest vild? Først og fremmest skal

gæsterne være i det rette sindelag,

dvs. helst lidt oppe at køre og

ekstatiske. De må også gerne være

uhæmmede og fysisk udfarende,

ved at danse voldsomt eller lave

fysiske ”tricks” som akrobatik,

parkour eller tricks med hacky

sack eller skateboard. Sex er ofte

også vigtigt, til større fester skal

der helst være en

eller =lere

scoringer, der altså

indbefatter alt fra

kys til samleje. For

nogle år siden så vi

også en stigning i

kys og kærtegn

mellem veninder

eller venner af

samme køn, til stor

underholdning

eller seksuel

pirring for resten

af festen, men det er ikke noget

der præger skolens egne fester

lige nu. Vildskaben forudsætter

også en grad af fællesskab,

gæsterne skal helst interagere, ved

samtale, dans eller sang. Spontane

indslag såsom fælles sang eller

synkron dans, er også med til at

gøre en fest ”vild”. Det er åbenlyst,

at mange af disse elementer ofte

skyldes gæsternes alkoholindtag.

Alkoholen =jerne vores

hæmninger, så vi tør at danse,

kysse og snakke til fremmede.

Samtidig gør det os og

vovemodige og energiske, så vi

f.eks. hopper op på borde eller

forsøger at lave tricks. En ”vild”

»Sex er ofte og

vigtigt, til større

fester skal der

helst være en

eller flere

scoringer«

fest er derfor meget ofte synonym

med en våd fest. Derfor

reklamerer CU med billige øl, og

fødselarer laver 5-­‐kroners bar og

eventuelt happy hour i de første

timer. Og når man først er lidt

beruset, drikker man ofte endnu

mere end man ellers ville, og

”evnen” til at stoppe med at drikke

uden også at

forlade festen

forsvinder hurtigt.

Selv ubehagelige

alkoholrelaterede

hændelser, såsom

et slagsmål til en

s k o l e f e s t

behandles af

mange med et vist

skær af beundring

– for selvom det

var ubehageligt,

var det i hvert fald

vildt! Og festen er pludselig

mindeværdig og gået over i den

kollektive historiebog.

Hvor mange af jer, kære læsere,

har mon kastet op efter for meget

alkohol? Hvor mange har haft en

uønsket seksuel oplevelse under

en rus? Hvor mange har haft

såkaldt blackout, altså

hukommelsestab? Hvor mange har

været til udpumpning?

Jeg kan personligt sige ja til de

=leste af dem, og selvom jeg ikke

har været til udpumpning, har der

helt sikkert været situationer, hvor

det havde været sundhedsmæssigt

14


15

forsvarligt, hvis jeg havde været

det.

Det, der især skræmmer mig, er

den lethed hvormed disse

episoder omgås. Historier om

opkast, blackout eller mere eller

mindre ufrivillige scoringer grines

o f t e a d o g b r u g e s s o m

underholdende historier. Men

hvor mange tænker over, at

scoringen kunne have udviklet sig

til voldtægt, dumhederne til

slagsmål, vovemodet til

dødsulykker og opkastningen til

kvælningsdøden? 3-­‐4 danske unge

under 20 år dør årligt direkte af

druk, mens en =jerdedel af alle

dødsfald blandt mænd mellem 15

og 29 er relateret til alkohol!

Tallene taler for sig selv: alkohol

kan være farligt, og selv et

moderat alkoholforbrug skadeligt.

Men er øget kræftrisiko og blå

mærker virkelig den primære

grund til at have et fornuftigt

alkoholforbrug? Det mener jeg

ikke. Det største problem for

majoriteten er ikke

skræmmehistorierne, der dog let

kan blive virkelighed – nej, der er

vores fælles sociale omgang med

hinanden, der tager skade af de

mange genstande. Alkohol gør folk

Læs mere på:

www.saetproppeni.dk

www.stopfoer5.dk

www.danskmisbrugsbehandling.dk/alkoholmisbrug

www.netdoktor.dk/stimulanser/unge_alkohol

egoistiske, dumme og selvfede.

Hvor mange sidespring,

forræderier, skænderier og

parforholdsbrud er ikke sket

under alkoholpåvirkning? Jeg

synes vi går glip af alt for meget

når vi kun morer os og udvider

vores omgangskreds under

sanseløs beruselse. Til vilde, våde

fester er det nemlig kun den der

råber højest, der bliver hørt, og

ofte føles det tryggere at snakke til

de mest fulde gæster. Måske

misser du ingenting, måske en god

samtale. Måske misser du din nye

bedste ven, måske bare dit livs

kærlighed?

Hvis vi nu besluttede os at tage

ved lære af vores fulde jeg’s gode

sider, og give plads til

spontaniteten, udadvendtheden og

kærligheden i hverdagen og til

fester, kunne vi måske opnå

mindst ligeså gode

festlige stunder uden at køre galt,

krænke andre seksuelt eller blive

uvenner. Og lad os så holde op

med at måle festers succes i hvor

mange, der kastede op. Så har den

danske hygge måske en fremtid. •

300.000 kr. grim klippe-klister kunst i K-bygningen

Tekst af Amund 3m

Okay, lad os være

ærlige, den kollage vi

har fået ved trappen i

K-­‐bygningen, er ikke

300.000 kroner værd.

Jeg mener heller ikke, at

skolen ville have givet

300.000 i første omgang,

men det var hvad,

kunstneren Kirstine

Roepstorff ville have, for

at lave sit klippeklistre

projekt. Sjovt nok det

s a m m e b e l ø b s o m

skolen ifølge loven

skulle bruge på kunst i

K-­‐bygningen. Kunne

pengene være brugt

bedre? – uden tvivl. For

mig handler det nemlig

ikke om, at få en

velrenommeret kunstner til at lave et eller andet, hvor efter vi så kan pro=ilerer

os med at have Kirstine Roepstorff på vægen. Det er fuldstændig misforstået.

Kunst handler om at betage, forarge, fornøje, bedrive, og røre os. Det bliver

først interessant i det øjeblik vi tager stilling til det. Det er først interessant når

det har en relevans. Det har Kirstine Roepstorff bestemt ikke haft, desværre.

Hvad er det vi vil med kunsten, og hvorfor er den så vigtig? For at tage dem i

omvendt rækkefølge; kunsten er vigtig fordi vi skal bruge den til at komme

hinanden ved. Kunsten er op til dig og mig.

16


17

Den nye Kunst og Kultur Komité

sætter individet i fokus, det handler

ikke kun penge, men om at

engagere jer, FG-­‐studerende.

Komitéens mål er; at vi på FG kan

dele vores kunstneriske sider med

hinanden, at vi kan skabe

sammenspil mellem allerede

eksisterende kulturtilbud på FG, at

vi kan oplyse om kulturtilbud, at vi i

det hele taget kan gøre din dag lidt

mere spændende på det kulturelle

og kunstneriske plan. Vi VIL sætte

kunst og kultur på dagsordenen.

Derfor er vi stolte af at kunne

præsentere Tjalfe 2m. som udstiller

sine egne værker i K-­‐bygningen fra

tirsdag d. 1/11(Det er faktisk

nærmest nu). Så let røven fra din

stol i kantinen, eller muren i gården,

og gå fra den gamle til den nye Kirstine Roepstorff

Kreative bygning og studér en af

dine medstuderendes tegninger. Er

blyanten spidset? Tjek selv efter, og se hvad du synes. Overvej om du også har en

kunstner gemt inden i dig. En spytklat derfra, har vi i øvrigt vores prangende

Kirstine Roepstorff kollage, som du jo kan danne dig en mening om på vejen.

Kh. Kunst & kultur komitéen

Hillerød har et spillested i verdensklasse

Det var en sand fornøjelse, da Buddhas Jazzclub Torsdag inden

efterårsferien åbnede dørene til et brag af en koncert med det danske

fusionsband, Ibrahim Electric. Specielt var det en fornøjelse at se det

store fremmøde af musikinteresserede gæster. Gæster der ikke bare bestod af

stedets ”stamkunder”, men derimod også et fænomenalt antal af musiktørstige

gymnasieelever fra FG. Der blev danset og skrålet, og en yderst energisk

stemning spredte sig i Klaverfabrikken, på en Torsdag aften! En stemning der i

den grad smittede af på bandets tre medlemmer, som efterfølgende sagde, at de

til enhver tid ville vende tilbage og spille på dette fantastiske sted.

Mange er måske ikke klar over, at Hillerød har en Jazzclub med navne på

programmet, på lige fod med =lere af de største, og mest anerkendte spillesteder

i landet. Buddhas Jazzclub er en del af kulturstedet Klaverfabrikken, bag

biblioteket. Et sted der er drevet af en håndfuld unge mennesker, heriblandt

tidligere og nuværende elever fra FG. Buddhas Jazzclub arbejder for at

præsentere eksperimenterende, up-­‐coming kunstnere, samt konstellationer af

allerede etablerede artister fra toppen af den danske musikscene. Et koncept der

har skabt stor omtale, og som senest har resulteret i, at Klaverfabrikken nu er

nomineret til en Danish Music Award, som bedste ”verdens spillested”.

Ydermere er klaverfabrikken blevet nomineret til prisen, Årets spillested.

Prisen på 50.000 kr. Er stiftet af Dansk Live og KODA, og den gives i respekt for

spillestederne, som et bærende element i den musikalske fødekæde – en opgave

der altid løftes uegennyttigt.

Spillestederne præsenterer

morgendagens stjerner og

etablerede navne, og de

I kan stemme på klaverfabrikken

løfter desuden vigtige

indsatser for smalle

musikgenrer, nye bands og

vækstlag. Det er og

som Årets spillested 2011

SMS ”Venue B” til 1272

spillestedernes dedikerede

indsats der er med til at

bringe nyt publikum ind i

(koster almindelig sms-takst)

musikken. Derfor skal

spillestedet have en pris!•

18


Kommende koncerter i Buddhas Jazzclub

19

Emil De Waal +

Fredag d. 18/11-11 kl. 19.30

30,- for unge og studerende

Elguitar & Saxofon er Emil de Waals helt

nye kvartet og seneste udgave af “Emil

deWaal+”-­‐projektet. Elguitar & Saxofon

præsenterer musik komponeret til en

besætning på tre saxofonister, der som

navnet antyder også spiller guitar –

nemlig Gustaf Ljungreen, Jenno (Jens

Bjørnkjær) og Albert Raft – og

kapelmesteren selv på trommer og

elektronik. Med dette nye projekt bevæger

Emil de Waal+ sig i en mere melodiøs

retning, men der er stadig plads til hele dette spekter af smukke improvisationer,

tungswingende grooves og vilde elektroniske udskejelser, som hele tiden har

kendetegnet Emil de Waal+´s musik.

Malabou Inn og Jamsession:

Fredag d. 9/12-11 kl. 19.30

30,- for unge og studerende

Trioen har sin helt egen lyd, der kan være svær at kategorisere, da de tre drenge

udfordrer alle genrer, jazz såvel som rock, afrobeat, world og funk, for bare at

nævne nogle stykker. Repertoiret består udelukkende af egne kompositioner, der

alle bliver leveret med en helt speciel energi, en energi som kun MALABOU INN

kan levere.

Bandet består af Jesper Lund (guitar), Mathias Norup (bas) og Rasmus Meyer

(trommer).

Efterfølgende vil der være mulighed for at jamme og ellers bare hænge ud i

Buddhas.

Vi håber på at elever fra FG fremover vil besøge spillestedet, og blive ved

med at udvide jeres musiske horisont.

Hvad sker der for - Listen

Hvad sker der for… Hawaii tema til CU i oktober?!

Lidt tøj + frostvejr = sygdom. Folk frøs røven af i deres hullaskørter og

kokospatter.

Hvad sker der for… Drenge der spiller hakisak hvert frikvarter!

Vi forstår det ikke? Er det ikke bare lidt dribling med en sækkebold af ris?

Hvad sker der for… Dudes på Longboards!

Ligesom et skateboard, bare lidt længere, grimmere og mere æggeformet.

Hvad sker der for… Radioen i kantinen!

Ekstra larm i kantinen i form af 80’er hit og radioreklamer.

Hvad sker der for… Sidecut

En fritz både for drenge og piger!

Hvad sker der for… At skolebladet er så svedigt!

YEARH!

Hvad sker der for… At man næsten ikke ved noget om de forskellig

komiteer på skolen!

Kunst… kultur hvad for noget?! Mere information, der er faktisk mange

komiteer (og grupper) på FG, vi kender bare ikke til dem!

Hvad sker der for… Folk der ikke arbejder på OD-­‐Dagen!

Tag jer nu sammen mennesker, en enkel dag for at hjælpe andre unge i

uddannelse burde vi alle kunne overkomme.

Hvad sker der for… Kø-­‐kulturen i kantinen

Enten overholdes kø-­‐kulturen og man risikerer at stå der hele frikvarteret

eller du bruger feje kneb – som alle andre…

Tekst af:Pernille Mølgaard & Amalie Abildgaard 2.s

20


21

Hår-mode på FG

Krøller: forskellige frisure med

lidt krøller hist og her.

Tendens: Hver anden gymnasium

dreng er ejere af denne frisure. Her er

eksempler på 3 forskellige, som hver

har sin charme.

Dread locks: Hvis dit hår alligevel går i

koks, så lav en dread locks.

Knold: Hvis dit hår en morgen er lidt

kikset, så sæt en knold, så er det fikset.

Pandehår: Hvis håret trænger 3l en

forandring, er pandehår al3d et hit, og

klæder alle.

Sødt og secet på en og samme

3d med kort hår:

Fletninger: Fletninger, knuder,

fletninger – Her et eksempel

på hvordan du kan fleQe din

22


23

FG’s Turtelduer

Katrine!3.u!

Nynne!3.x!

Sofie!2.s!

Ellen!2.b!

Vibe!3.s!

Emilie!3.w!

Runa!3.y!!

Louise!3.y!

Selena!2.y!

Andrea!1.u!

Sofie!3.z!

Natascha!3.z!

Anne!2.y!

Julie!2.b!

Emma!2.u!

Nicole!2.r!

Dina!1.m!

Klara!1.u!

Mia!1.x!

Mia!2.r!

Mette!1.x!

Lise!2.u!

Line!2.m!

Pernille!2.m!

Christina!2.q!

Sofie!M!2.u!

Nicole!2.z!

Amalie!2.s!

Line!3.m!

Vivi!3.a!

Stephanie!2.r!

Josefine!W!1.a!

Ida!C!l.v!

Ragnhild!1.x!

Frederik!Havrilo!3.a!

Kristoffer!3.z!

Emil!3.s!

Sebastian!Krabbe!3.s!

Jakob!2.m!

Lasse!3.b!

Simon!3.y!

Frederik!3.y!

Hano!2.w!

Jacob!2.s!

Frederik!G!3.w!

Mads!3.z!

Simon!2.w!

Emil!2.u!

Casper!2.w!

Jacob!2.r!

Mattias!2.z!

Johan!1.r!

Anders!1.t!

Kristoffer!2.p!

Frederik!2.x!

Joakim!2.v!

Simon!2.q!

Nicolai!2.q!

Jonathan!2.p!

Nikolas!3.a!

Joachim!1.p!

Rasmus!2.z!

Mikkel!3.a!

Frederik!A!3.w!

Daniel!1.r!

Tobias!1.v!

Nicolai!1.x!

Frederik!Hansen!3.a!

Som I kan se, blomstrer kærligheden blandt FG’s elever. Vi vil meget gerne bede

om din hjælp til at holde os opdaterede omkring denne liste. Dette kan ske via

Lectio, vores postkasse ! (hænger på rød gang ved dueslagene) eller noget helt

tredje. På forhånd tak!

- Katrine og Emilie, 3.s

De 4 komitéer

Tekst af Daniel 3s /elevråd

Du kender det sikkert godt: elevrådet får ordet til morgensamling, eller

sender en besked ud på lectio, og hvad handler det om? Komiteer! Nu er

du faktisk sat af, for hvad er en komite egentlig? ”Komite” er blevet

elevrådets nye buzzword, men er der overhoved nogen, som ved hvad det

betyder?

Ro på! Vi ved det godt, og om lidt gør du det også!

En komite er en gruppe, nedsat af elevrådet, som skal arbejde for bestemte ting,

der kan gøre vores alle sammens skolegang bedre. Det er tanken at komiteerne

skal fortsætte med at fungere år efter år, og derfor er det vigtigt, at der hele tiden

kommer 1.g’ere, 2.g’ere og 1.HF’ere ind i komiteerne så de kan videreføres.

Komiteerne arbejder i dialog med elevrådet, men er også selvstændige og alle

kan være med.

Her er de nye komiteer:

Samarbejdskomiteen: Synes du også at lærerne er for dårlige til at snakke med

hinanden og med deres elever? Er du træt af at lektierne bliver lagt alt for sent

ud, eller at du ikke får =jernet fraværet på dine opgaver? Så kom med i

samarbejdskomiteen og vær med til at forbedre kommunikationen mellem elever,

lærere og ledelse!

24


25

Miljøkomiteen: Skal FG være grønnere? Er det nok med et par solceller på

taget, eller skal vi gøre noget mere? Skal der spares på strømmen, papiret

eller sorteres affald? Vi kunne også blive til et fair-­‐trade-­‐gymnasium, eller tage

initiativ til at energien på FG bliver mere miljørigtig. Det kunne også være, at

der skulle gøres noget ved arbejdsmiljøet på skolen, vi kunne få =lere

stikkontakter til de bærbare, eller =lere ”oaser”, hvor der er plads til at hygge.

Join miljøkomiteen og vær med til at forandre FG!

Lighedskomiteen: Har vi lige muligheder for at gennemføre vores

ungdomsuddannelse? Er der kommet for meget brugerbetaling til at alle kan

være med? Har du også skulle punge ud til lommeregner, bærbar, studieture

mm? Er der nok hjælp med lektierne til dem, der ikke kan få noget derhjemme?

Vær med til at besvare disse spørgsmål og =ind løsningerne i lighedskomiteen!

Kunst-­‐ & KulturKomiteen: Hvordan får vi mere kunst og kultur i hverdagen?

Hvilken kunst skal hænge på væggene, og skal vi selv være med til at skabe den?

Og hvordan skaber vi øget opmærksomhed omkring de øvrige kulturtilbud på

FG og i hillerød? Kom med i KKK og gør FG mere levende

Layout’eren kunne ikke finde noget fornuftigt

sted at sætte denne kasse ind, derfor er den

endt på denne side

Redaktionen består af:

Helene 3m Stine 3m Line 3m Anne M 3m Ann-

Sofie 3m Emilie 3s Katrine 3s Tine 3s Ida 3m

Amanda 2s Amalie 2s Nina 2s Milana 2y Laura

2y Astrid 1p Line 1s Caroline 1s Nikolaj 1m

Freja 1n Johan 1n Malthe 1n Natalia 1a Freja 1n

Anna 1b

26


27

High 5

-Hvis du har overskuddet til at hjælpe andre mennesker i nød!

OD-­‐dagen 2011 ligger lige om hjørnet (den 9. november) og over halvdelen af

Frederiksborg Gymnasiums elever har meldt sig til. Vi regner med og håber

på at kunne sende over 190.000 danske kroner til originalbefolkningen i

Peru, hvilket ville være helt vildt sejt. Der er lagt i ovnen til en mega fed dag,

hvis du har valgt at tage del i OD-­‐døgnet.

Måske har du fået OD-gruppen til at finde et arbejde til dig – måske sørger du selv

for dette. Det vigtige er, at du giver en hånd med til at tjene penge til Peru, hvor de

virkelig mangler dem. Hvis OD finder et job til dig, garanterer vi, at du får ”én på

opleveren” og møder nye mennesker. Står du nu og tænker ”åh nej”, fordi du endnu

ikke har et job, men har meldt til os at du selv finder ét, så frygt ej. Vi har en bunke

forslag til beskæftigelser, der kan indtjene 300 dask på en enkelt dag;

Gør rent hjemme hos et

familiemedlem, ynglingslæreren eller

en tredje. Spørg chefen om han/hun

har lidt havearbejde til dig. Bag og

sælg lækre kager på folkeskolen til

lærere og elever. Fej eller skænk kaffe

til medarbejderne på dine forældres

jobs. Vand mormors planter – hun vil

elske det. Mulighederne er mange.

Vi kræver blot at du disker op med

300 kroner som minimum (og større

beløb modtages selvfølgelig gerne).

Men OD-­‐døgnet er ikke blot dagsværk

med arbejde og velgørenhed, det er

også FEST samme aften. Vi inviterer

dig nemlig til NATVÆRK – et af årets

svedigste fester, du ikke vil gå glip af.

Festen vil fore gå i Hillerøds nye

ungdomshus (jagtvej 65) og i år er

der sørget for, at RAV I DEN

LYDSYSTEM &

SERBERN

kommer og fyrer op for nogle fede

rytmer. Der vil være HELT GRATIS

INDGANG, hvis du medbringer dagens

indtjening samt en underskrevet

kontrakt. For dig, der grundet en

dårlig undskyldning var forhindret i

at deltage i årets OD, koster indgang

40 kroner.

Vi ser frem til en fed OD-­‐dag i dit

selskab.

OD-­‐gruppen på FG

28


Mangler du en gallapartner? Prøv datingservice!

Tekst af Anne og Ida 3m

Hej søde singler!

Succesen fra

sidste år

fortsætter!

Os i skolebladet

vil igen i år

tilbyde seriøs og

velovervejet

datingservice til

de eventyrlystne

friske drenge og

piger der endnu

ikke har en

dansedate til

GALLA den 25.

eller 26.

november.

Servicen fungerer

"anonymt" for alle

andre end os der matcher parrene.

For at tilmelde dig sender du en

besked til undertegnede, eller du

a=leverer en seddel i skolebladets

postkasse på rød gang.

Oplys: fornavn OG efternavn, klasse,

højde, evt. krav til partner (køn, højde,

dansefærdigheder), og måske lidt om

din egen strålende personlighed.

HUSK at skrive om du ønsker

dansedate til fredag den 25. (1g, 1h,

2g) eller lørdag den 26. (3g og 2hf)!

Når vi har fundet den perfekte

partner til dig, vil vi kontakte dig for

godkendelse, inden den fulde parliste

offentliggøres i skolebladet, der

udkommer ugen op til galla!

29

TILMELDING FRA NU AF TIL OG MED

TORSDAG DEN 17. NOVEMBER!

Vi håber mange vil tilmelde sig, så det

vil blive en lige så stor succes som de

forrige år. Og husk: Datingservice

garanterer "kun" for en dansedate til

lanciers, vi kan ikke love hvad der

sker resten af aftenen ;)

Så tag en chance og grib muligheden

for at få en fed, romantisk, kærligt

akavet eller sjov, men først og

fremmest, OVERRASKENDE

Gallaaften!

Hilsen Kirsten Giftekniv &

Datingdæmonerne

Side 9 pigen

Navn: Anne Line Glud Konradsen

Alder: 18

Klasse: 2.m

Civil-­‐status: Kæreste

Gallapartner: Ja

Ak3v på FG i: Ak3v i OD

Q eller CU: Q! Jeg har ikke været

3l CU i år, og har på fornemmelse,

at man skal være utrolig fuld, for

at det er fedt.

Hvad gør man, når alt det man førhen forbandt med tryghed ikke længere er i

nærheden? Og man pludselig skal Il og tænke på gasregninger, madlavning og

genopfyldning af toiletpapir, alt i mens 2g kører i 6. gear og verden skal reddes? Alt

deMe vil for mange lyde uoverskueligt, men for den 18-­‐årige musikstuderende blev

deMe en realitet for omkring et halvt år siden, og det er lidt af en kunst at få det

hele Il at køre i hendes hyggelige lejelighed i København, samIdig med at OD og

kampen for Peru er på sit højeste! Mød Anne Line Glud Konradsen.

Hvorfor er du med i OD, og hvorfor vil

du anbefale andre at være med?

Jeg endte ret tilfældigt til det første

møde, pludselig var jeg der bare,

hvor alle var utrolig søde, og

begyndte jeg at tænke ”hvorfor

ikke”? Og nu er jeg virkelig glad for

at jeg kom til det møde. Det kræver

jo ikke så meget, så hvis man skal

være med i noget, så synes jeg lige så

godt, at man kan hjælpe andre. Vi

står sammen om det, man redder jo

ikke Peru alene. Så jeg vil klart

anbefale andre, at være med! Og så

kan man jo arbejde fede og

anderledes steder! Jeg vil måske

prøve og =inde noget i Zoo. Så kan

bare gå rundt og passe en lama!

Hvad synes du om årets hovedfokus

Peru?

Det er jo et meget speci=ikt, men det

tror jeg er en god ting, for det er ofte

de mindre katastrofer, der bliver

glemt, og der jo tages hånd om det

hele. Det er nok også nemmere for

folk at sætte sig ind i, når det er så

speci=ikt.

30


31

Det høres, at du er Nlyttet til

København for ikke så længe siden,

hvorfor, og med hvem?

Før gymnasiet gik jeg på efterskole,

og derfor føltes det som en kæmpe

skridt tilbage, da man pludselig var

hjemme igen. Så snakkede jeg med

en veninde om det, som var i en

lignende situation, hvis mor havde

en ubeboet lejlighed i København, og

så gik det pludselig meget stærkt.

Det hele var meget spontant, jeg

nåede ikke helt at tænke over det,

lige pludselig var vi der bare.

Har det haft nogen virkning på din

skolegang, negativ såvel som positiv?

Man skulle ellers tro det modsatte,

men det har faktisk haft en positiv

indvirkning. Jeg har for det første

intet tv, så derfor har jeg en masse

tid. Man skal pludselig have

organiseret en helt masse ting, og de

smitter af på lektierne, da jeg ved de

skal laves før jeg går i gang med

daglige pligter som madlavning. Før

lå jeg bare i min seng når jeg kom

hjem fra skole, men nu får jeg

udrettet noget, og man skal pludselig

tænke på gasregninger, og på at

toiletpapiret ikke genfylder sig selv.

Så jeg er blevet meget mere

selvstændig. Men jeg kom hurtig ind

i rytmen, og jeg har det rigtig rart.

Der er mange, der selv står i samme

situation som du gjorde, og overvejer

at Nlytte på egen hånd, ofte til

København, hvilke overvejelser mener

du, at man bør gøre sig?

Man skal tænke, at hvis man gør, så

kommer man ikke hjem igen. Man

skal pludselig undvære det sted man

er vokset op, og man forbinder med

tryghed, så det kan godt være lidt af

en omvæltning. Men ellers skal man

nok ikke tænke så meget, man skal

bare gøre det, hvis det føles rigtigt.

Det er en dum ide at begynde og veje

plus og minus-­‐sider mod hinanden,

for minus siden vil være fyldt op! –

men når man så står i det, så er det

pludselig vendt den anden vej, så tag

springet, hvis du føler det!

Til slut. Hvad kan du tilbyde FG?

Jeg fylder lidt på gangen. Ellers så vil

jeg gerne redde verden. Og så er OD

jo et godt sted og starte!

Latterkrampe!

Hvorfor kunne Noah ikke fange ret

mange fisk fra arken?

- Han havde jo kun 2 orme med!

Hvad er forskellen på en

boksehandske og en færge?

- Færgen tuder i havnen, mens

boksehandsken havner i tuden!

Hvad sagde den lille viser til den

store viser, da de mødtes i uret?

- ”Hej, vi ses om en time!

Hvad sagde den talende vægt til den

fede dame, der stod på den?

- ”Hov, hov! Kun én ad gangen!

Hvorfor kan et skelet ikke blive

forelsket?

- Fordi det ikke har hjertet med!

Hvor blev det første stearinlys

tændt?

- I toppen!

Hvad er det, man smider fra sig, når

man skal bruge det, og tager det op,

når man ikke skal bruge det?

- Et anker!

32


33

Månedens Look A Likes!

Lærer Casper Deleuran + Michael

Bundesen (forsanger i Shu-­‐Bi-­‐Dua)

Vibe 3.m + Lille My

Peter 3.m + Simon Kvamm Anders 2.m + Robert Hansen

WTF?!

Hvad sker der for sindssyg garderobe?

Verdens største Harry Potter-­‐fan har over 90 forskellige sæt Harry Potter out=its.

Dermed kan han gå med Harry Potter tøj i over tre måneder uden af gå med det

samme sæt to gange i træk.

Hvad sker for ekstremt umenneskelige navngivninger?

Hvis du endnu ikke har besluttet dig for, hvad dine fremtidige børn skal hedde,

så er her et par yderst fremragende forslag til navne, der skræmmende nok er

lovlige at bruge: Ågot, Valborg, Ørnulf, Øvli, Zapp, Viking, Ubbe, Urban, Prosper,

og Gudmand.

Hvad sker der for Det Nye Talkshow?

Den første fredag i efterårsferien havde Anders Lund Madsen besøg af en kvinde

i Det Nye Talkshow, der viste sig at være seksuelt tiltrukket af objekter. Dvs.

broer, vindmøller, etc. Hun er gift med Eiffeltårnet, og hendes første kærlighed

var en bro i Berlin. Hun =ik da den samme sommerfugle-­‐følelse i maven, som en

dreng gør, når han ser en pige, han godt kan lide og omvendt.

Hvad sker der for, at dette rent faktisk er sket?

En inder ved navn Sanju Bhagat havde en så opsvulmet mave, at han ikke kunne

trække vejret. En nat i juni 1999 opdagede man, at det ikke var en stor tumor

(som forventet), men Bhagats egen tvillingebror. Selvom det kunne se ud som

om en fødsel, da det lille pjok faldt ud af mandens

opskårede mave, var det en muteret tvilling,

lægerne =jernede.

!

Hvad sker der for KLAMT!

Hvis du er vild med de legendariske The

Beatles, kan du nu købe John Lennons tand

(med hul i) for 100.000 kr. Tidligere har man

kunnet købe en lok af Elvis hår eller resterne af

Justin Timberlakes afgnavede frokostburger.

John Lennon gav i 60'erne tanden til sin

husholderske Dot Jarlett, så hun kunne give den

til sin datter, der var en stor Beatles-­‐fan.

34


35

Hva´ sker der for kødbogen

Rouge (1.b, nr.9)

Pæne pige (1.s, nr.12)

Viking (2.p, nr.13)

Akon (1.s, nr.26)

Svensker (1.w, nr.23)

Panderynker (3.y, nr.23)

Prinsesse Marie (2.t, nr.26)

Hundehvalp (2.u, nr.13)

Malplaceret telefonsamtale (3.s, nr. 5 og24)

Britney Spears (3.t, nr. 15)

3.b’s bedste ben (3.b, nr. 14)

Bratz (1.m, nr. 6)

Jasmin (Aladin) (1.b, nr. 6)

Louise Ravn (lærer) (1.m, nr.29)

Hvad laver du her? (1.p, nr. JP)

Solstråle (1.q, nr.6)

Sweetypie (1.w, nr. 18)

Karl Bille (2.p, nr. 26)

”Hej-jeg-har-kun-et-øje” (1.r, nr.15)

Smoking (1.z, nr. 20)

Et hoveds forskel (2.a, nr. 13 og 18)

H.C.Andersen (2.s, nr.10)

Uncomfortable (2.t, nr. 27)

”Mor-jeg-er-færdig” (2.w, nr.17)

Bistik (2.b, nr.9)

Sleske smil (2.y, nr. 19)

”Hej-jeg-leger-lige-jeg-er-jordmor” (2.s, nr.28)

Happy face (3.b, nr. 9)

3. fane (3.m, nr. 17)

Reimer Bo (2.w, nr. 5)

Jeg keder mig (2.y, nr.22)

Pretty boy (3.x, nr.1)

Eneste hane i gården (3.c, nr.9)

”Av-fik-noget-i-øjet (3.w, nr.18)

Sniger (3.w, nr.11)

Se mig, jeg har kun 3 fingre!” (2.x, nr.2)

Tekst af Ida, Line, Anso 3.m & Katrine og Emilie 3.s

36

More magazines by this user
Similar magazines