2004 nr. 3 - Ak73

ak73.dk

2004 nr. 3 - Ak73

AK73 klubbladet

Klubblad for Atletikklubben af 1973 - nummer 3 - august 2004

Plus+

[Anmeldelse af Jubilæumsbog] [En forårsdag i heden][Lav selv skumfiduser] [og lidt mere ...]

1


Indhold

03 • Leder

Af redaktionen

04 • Som var Mandela

selv til stede

Af Niels Riise

05 • Pas på ildsjælene!!

Af Sussi Poulsen

06 • Cocktail-partyet der

blev til en fest

Af Mette Jørgensen

08 • En forårsdag i heden

Af Carl J. Madsen

09 • Baby Nyt

10 • Kunst

Af Pia Stuer Lauridsen

11 • Øllebølle Maraton

Af Torben Bille

12 • Sæsonslut på Gymnastik

13 • Halvmaraton

i midnatssolens skær

Af Niels Jakob Laustsen

14 • Etape Bornholm 2004

Af Mette Jørgensen og

Niels Jakob Laustsen

17 • IN‘s Kvindeløb 2004

2

18 • En mand med en plan

Af Torsten Arendrup

19 • Klubaftener

21 • Flødebolleløb og Dessertkop

Af Torsten Arendrup

22 • Medlemslisten

Forsiden:

Forsidebillede: Efter Øllebølle Maraton var der

mulighed for at nyde dagens ret: grillstegt

pattegris.


AK73 klubbladet

UDGIVES AF

Atletikklubben af 1973

Idrætshuset

Gunnar Nu Hansens Plads 7

2100 København Ø

REDAKTION

Niels Jakob Laustsen

Vivian Vinter

Mette Jørgensen

Jan Frydendal

ARTIKLER SENDES TIL

laustsen@math.ku.dk

BILLEDER SENDES TIL

frydendal@mochasoft.dk

FOTOGRAFER

Peter Ellehauge

Gabor Klöczl

OPLAG

250

HJEMMESIDE

www.ak73.dk

DEADLINES

1. februar

1. maj

1. august

1. november

UDGIVELSER

1. marts

1. juni

1. september

1. december

Redaktionen påtager sig intet ansvar for indholdet

i de artikler, som bladet indeholder. De

afspejler alene forfatternes holdninger.

Eftertryk og kopiering af bladet er ikke tilladt

uden skriftlig tilladelse fra redaktionen.

Leder

Endelig skete det, som jeg har ventet på så længe:

Jeg kan byde et nyt medlem af redaktionen

velkommen: Mette Jørgensen. Forhåbentlig kan

det lokke andre til at følge i Mettes fodspor, for

når jeg stopper med udgangen af året, har Mette

brug for en medredaktør.

Udenfor klubbladets egen lille andedam er der

også sket spændende ting siden sidst: Det var

stort at være til stede på Hillerød Stadion (smukt

vedligeholdt af brdr. Ptak i øvrigt) den solskinsdag

i juni, da AK 73 gjorde rent bord ved årets

østdanske mesterskaber i 10000m baneløb - Britt

Laustsen tog kvindernes titel, mens Jesper Bæk

løb med sejren hos mændende. Sandt at sige var

konkurrencen hos kvinderne noget beskeden

(Britt var faktisk eneste tilmeldte i senior og K30).

Jesper måtte derimod ryste op med en seriøs

spurt for at slå Keld Christensen fra AC Amager;

jeg bevidnede dette fra nærmeste hold, da

spurtopgøret faldt sammen med, at de to hentede

(yderligere) en omgang på mig... AK ja.

Den største præstation i klubben siden sidst er

dog en ren skrivebordsindsats. Den skyldes Peter

Bistrup, Per Kold og Morten Lasse Møller og har

forhåbentlig fået en hædersplads på bogreolen

hjemme hos andre medlemmer end mig. Det er

naturligvis Jubilæumsbogen, jeg tænker på. De

tre fortjener ubetinget hyldest, fordi de har samlet

trådene sammen igen, efter at projektet længe

havde ligget brak (så længe at jeg helt skal afholde

mig fra at kommentere det - det går tilbage til lang

tid før mit medlemskab af klubben). Oven i købet

er der kommet et yderst interessant og

læseværdigt værk ud af det. Jeg er næppe den

eneste, der i sin tid har meldt mig ind i klubben

uden anelse om, hvad historien bag klubbens

oprettelse var - men nu ved jeg det, ligesom alle

fremtidige medlemmer vil have et sted at kunne

læse om det.

3


Som var Mandela

selv til stede

Af Niels Riise

De små hår i nakken rejste sig, da Sydafrikas

ambassadør i Danmark, Mr. Stephen Pandula

Gawe ved AK’s fødselsdagsreception med

velvalgte ord takkede for bogen ”En blomst sprang

ud”. I sin tale til AK73’s medlemmer understregede

ambassadøren, at boykotten af det sydafrikanske

apartheidstyre, der direkte førte til oprettelsen af

AK73, på daværende tidspunkt havde umådelig

stor moralsk betydning for Sydafrikas

frihedskæmpere.

Ambassadørens ord fik mig til at føle en enorm

stolthed over at være medlem af AK73. Ikke fordi

jeg selv har været med fra starten. Det har jeg

ikke. Men fordi jeg sammen med alle I andre både

tidligere og nuværende medlemmer har været

med til at videreføre en tradition og en kultur, der

er præget af stor respekt for det enkelte

menneske. AK73 har gennem alle årene turdet

kæde politik og idræt sammen; tænk bare på

Fredsløbet, Antiracismeløbet, Regnskovsløbet og

Gay-pride-løbet. Ja, selv AK’s kvindeløb - et af

verdens ældste - var i sine spæde år en markant

politisk manifestation.

Peter Bistrup

4

Sydafrikas ambassadør fik overrakt to

eksemplarer af bogen med resume på engelsk

(godt tænkt, redaktørgruppe!).

Det ene eksemplar vil indgå i Sydafrikas nationale

biblioteks samling, mens ambassadør Stephen

Pandula Gawe garanterede, at han personligt ville

overrække det andet eksemplar til Mr. Nelson

Mandela.

Glædeligt var det, at så mange AK’ere var mødt

op på dagen, selvom endnu flere havde fortjent

at få repeteret historien om klubbens opstart set

fra både sydafrikansk og dansk vinkel. For de som

gik glip af denne fine og mindeværdige dag, er

det dejligt, at den spændende historie om både

opstarten i 1973 og de godt 30 år, der er fulgt efter,

nu er kommet på tryk i form af bogen ”En blomst

sprang ud”- og i øvrigt er gjort frit tilgængelig på

vores hjemmeside (igen godt tænkt,

redaktørgruppe!).

Til sidst vil jeg gerne sige stort tak til arrangørerne

af den flotte fødselsdagsreception. Ud over at

dagen klappede - og både forplejning og

udsmykning var til toppoint - havde I gjort et

imponerende forarbejde og på magisk vis fundet

frem til og inviteret en lang række af gamle AKaktive.

Det er sådan noget, der luner og gør, at

mit hjerte altid vil slå i AK-takt!


Pas på ildsjælene!!

- Tanker affødt af jubilæumsbogen

’En blomst sprang ud’

Af Sussi Poulsen.

Som forholdsvist nyt medlem i AK 73 var det en

spændende og lærerig opgave jeg blev sat på af

Niels Jakob, da han bad mig om at skrive om

jubilæumsbogen. Inden jeg startede i AK kendte

jeg faktisk intet til klubben, men både Carsten

(Gemmer) og Rikke (Petersen) havde fortalt, at

det var en god klub med mange sociale aktiviteter

og plads til alle. Præcis det indtryk får man også,

når man læser jubilæumsbogen, hvor det sociale

aspekt/liv i klubben er et gennemgående træk i

de forskellige indlæg – og det passer da

(heldigvis) også med min egen oplevelse af

klubben.

Når man læser bogen står det klart, at der allerede

fra klubbens fødsel har været tradition for mange

og forskellige sociale aktiviteter som ifølge

beskrivelserne har haft stor betydning, bla.

aktiviteter som Mortensaften, galla-fest, kagebage-mesterskaber

og julehandicapløb, som

vidner om stor alsidighed og opfindsomhed.

Selvfølgelig blev (og bliver) sådanne aktiviteter

ikke gennemført af sig selv, men det virker som

om at der i de tidlige år var en mængde ildsjæle,

der brændte for AK og for at gøre klubben til et

rart sted at være, og så har det temmelig sikkert

også spillet en væsentlig rolle, at der under

medlemmernes rettigheder og pligter i klubbens

love stod anført at ’medlemmerne har ikke alene

ret til at dyrke atletik, men alle over 15 år har også

pligt til at deltage i arbejdet for at få klubben til at

fungere’. (En blomst sprang ud, s. 31.)

Kvindeløbet bliver gennemgående fremhævet

som en af de aktiviteter, der krævede en indsats

fra mange medlemmers side, men samtidig også

havde en samlende effekt, da mange medlemmer

var involveret i arbejdet. At det stadig er sådan

blev jeg mere end overbevist om til Store

Pakkedag sidste år, hvor jeg var imponeret over

alle de mennesker, der med største naturlighed

hjalp til efter bedste evne efter instruktioner fra

den lille håndfuld ildsjæle, der havde lavet det

store forarbejde. Det vidner om en god klub med

et stærkt socialt liv, når medlemmerne dukker så

talstærkt op og giver en hånd med, men for at det

kan fortsætte sådan er det nødvendigt at der også

fremover er en håndfuld ildsjæle, der trækker i

trådene – og sådanne ildsjæle hænger ikke på

træerne! Derfor skal der passes på dem, der

allerede er i klubben, så de ikke brænder alt for

hurtigt ud. Så tak til alle ildsjælene i AK, der med

deres store indsatser gør klubben til noget helt

specielt.

5


Cocktail-partyet der blev til en fest

Af Mette Jørgensen

Fødselsdage bør fejres med maner. Også en

atletikklubs 31 års. I år var der annonceret

cocktail-party i B93‘s gamle charmerende

festlokaler, på en lige så charmerende adresse,

Ved Sporsløjfen. Vi havde forinden „varmet op“

ved formiddagens reception, og ved 18-tiden

indfandt AK73‘erne sig så i festlige cocktail-skrud.

Vejrguderne besluttede i sidste øjeblik at se i nåde

til os; det klarede op, så vi kunne indtage den

velsmagende before-drink på terrassen i lun

aftensol. To bowler gik rundt, damerne skulle

smide deres nøgler i den ene, og herrerne deres

nøgler i den anden... Den lille juleleg har man jo

hørt om fra 60‘erne, men den gik (gudskelov vil

de fleste sige i dag) kun ud på at få kønnene

ligeligt fordelt ved siden af hinanden ved

middagsbordet.

Fordelen ved buffeter er nu ad libitum-konceptet,

hvor man behøver ikke at involvere en tjener.

6

Efter maden var der så selskabsleg. Tre hold

skulle på tre poster gætte, hvad én af

holddeltagerne hhv. tegnede (med lukkede øjne!),

nynnede og modellerede med modellervoks. Det

fik lydniveauet til at stige med adskillige decibel.

Fra at have siddet pænt og konverseret ved

bordene, begyndte folk nu at råbe op i indbyrdes

konkurrence om at komme først med det rigtige

svar. På mit hold skulle Torben Juul bl.a. tegne

Tarzan. Det blev i første omgang til en masse

streger i forskellige retninger, som givetvis skulle

forestille en tændstikmand og nogle lianer. Det

var der ingen, der kunne se, men vi kom dog

svaret lidt nærmere, da én forsigtigt spurgte: Er

det en mand? Det var det. Så gik Torben videre

med at tegne en elefant. Det havde han bedre

held med til trods for, at det stadig foregik med

lukkede øjne, og hele holdet råbte i munden på

hinanden: Elefantmanden! Men det var det jo ikke.

Så udløb tiden, og holdet måtte gå videre til næste

post, mens Torben på kammeratlig vis blev hånet

for sin fremstilling af Tarzan. Men vi tog revanche,

da vi skulle nynne: Vivian havde en fabelagtig

hukommelse for sange, så folk behøvede

nærmest bare at nynne en halv tone (ikke at

forveksle med en halvtone), så havde hun fundet

melodien. Én af dem blev dog udført på tegnsprog:

„Sangeren“ lod hænderne svaje over hovedet, og

holdet råbte: We are the world, we are the children!

På modelleringsposten brillerede Torben Bille

(som han jo har for vane) med sin vindmølle:

Formede fire flade forskelligfarvede vingeblade,

drejede det papir rundt, de lå på, samtidig med at

han pustede. Sådan gør man det! På et andet hold

trillede modellermesteren en lille pølse, som blev

holdt lodret, og inden han overhovedet begyndte

at modellere tilbehør i form af en overligger, havde

hele holdet gættet det: Stangspring! Jo, fantasien

fejler (heller) ikke noget hos AK73‘erne.


Selskabslegene fik sat endnu mere skub i den i

forvejen gode stemning, og inden længe var

dansegulvet fyldt. På et tidspunkt syntes Niels

Aagesen, at folk blev lidt sløve, så han foreslog til

en luftforandring et after-party hjemme hos sig.

Men det var ikke nødvendigt, inden længe fik den

igen for fuld skrue på dansegulvet, med både

gruppesjæler og vild pogo, absolut ikke en

dansekonkurrence værdig, men ret sjovt. Imens

sad Torsten lige så stille oppe i baren med sit

kamera og hyggede sig med at forevige øjeblikket

på en filmsekvens, som han siden meget

rammende navngav „De forbudte trin“, efter filmen

af samme navn. Den findes i gæstebogen et

sted...

„Sikke en fest vi har haft nu i nat, åh ja, åh ja, åh.“

(...) „Og politiet kom“. Og de ville nok også have

„syntes mægtig om“ „lidt fest og god musik“, hvis

det ikke lige var, fordi nogle fjolser (som intet

havde med vores party at gøre) havde fået den

idé at sætte ild til nogle gamle møbler, der var

smidt til storskrald udenfor - de kunne åbenbart

ikke finde andre måder at sætte fut i tingene på...

Så sluttede festen - ved sporsløjfen altså. Vi var

nemlig en lille flok, der tog videre på Bopa på

Østerbro. Dog væltede overtegnede skribent på

sin nye cykel på vejen - i lang selskabskjole og

høje sko - et uheld jeg ikke var særlig stolt af,

men som siden heldigvis er blevet udlagt som et

festligt indslag. Den lille overlevende flok blev

mindre efterhånden og nåede helt ned på en trefire

stykker, der afsluttede cocktail-partyet, der blev

til en fest, på en shawarma-bar på Nørrebrogade,

i højt humør. Da var solen for længst stået op.

Fødselsdage bør fejres med maner. Også en

atletikklubs 31 års. Og det blev den!

7


En forårsdag i heden

Af Carl J. Madsen

Hvad Sørensen er den af, på AK´s hjemmeside

står der, at man kan løbe gratis med til BT

Halvmarathon. Så er der jo ingen undskyldninger

for at fede den hjemme på divaneseren.

En tidlig søndag morgen i maj drog en håndfuld

AK´ere den lange barske vej helt til Lyngby for at

dyste med ukrudtet af den danske underground

om de nationale mesterskaber ud i den ædle sport

halvmaraton.

Solen bagte hjerteløst ned og det blev varmere

og varmere under opvarmningen, så Deres

udsendte undercover journalist praktikant in spe

samt en anden hæmningsløs AK´er valgte for

første gang at løbe kun iført singlet. (Til beroligelse

af sarte sjæle blandt læserne skal det oplyses, at

begge de omtalte AK’ere også var iført klubshorts,

sokker og løbesko, red.) Det vil sige den komplette

supertrimmede topstylede AK kampuniform, og

det skulle vise sig at være en heldig disposition

pga. varmen.

8

Dog var de ekstra 5 kilo bly i form af de mange

sikkerhedsnåle, man skulle ekviperes med til

startnummer foran og alle mulige beskeder på

ryggen, om hvor man skulle henvende sig, hvis

man ikke kunne finde sig selv, en skrap kost for

den ellers stilrene fantomdragt.

I de anspændte sekunder op til starten stod de

brave AK´ere ellers godt placeret i feltet, men

alligevel lykkedes det en del af feltet at omgå os i

en dristig knibtangsmanøvre pga. den særegne

model, hvor feltet først trækker ned på

hovedgaden lige før start. På den anden side kan

en angrebslysten løber sprinte sig til en god

placering allerede inden startskuddet lyder, en

taktik der nok er værd at overveje også til andre

løb.

Selve løbet var den sædvanlige trædemølle, så

ikke det store kulturchok der. Man kunne egentlig

godt bruge bare en enkelt eller to overraskelser

undervejs, for lige at holde folk skarpe. På grund

af varmen var man næsten tvunget til at tanke op

ved alle depoterne for at undgå hedeslag.

Selvom AK’erne spænede af sted det bedste de havde lært, lykkedes det den entusiastiske

fotograf at fange nogle af dem i et afslappet splitsekund - Klubøsen i baggrunden


Det gode ved BT Halvmarathon er, at der er

massage bagefter, og for ikke at blive fanget i

færgetrækket fræsede undertegnede op i hallen,

efter devisen: „Det er aldrig for sent at fyre en

sprint af“ - omend måske en smule ørkesløst, når

man ikke længere har sin tidschip på, som man

ellers lige har knyttet sig tæt til. Det kan undre en

til stadighed, hvor effektivt det er at blive æltet

godt igennem, så man på ingen tid går fra at være

fuldstændig outbusted til at være klar på den

nærmeste technofest.

Ved målet var den halve bestyrelse dukket op med

kaffe og kage til hele banden... nåå nej, det havde

de glemt, men den amoralske opbakning fejlede

ikke noget. I det gode vejr blev nogle stykker

hængende på Rundforbi Stadion og reddede sig

en mindre solskoldning på den konto.

„Men hvad med resultaterne?“ insisterer du

ihærdigt på. Det har faktisk ikke den store

interesse, alle gjorde det fremragende, var en pryd

for klubben og en fryd for øjet. Det handler jo ikke

om at være med, men om at være på. Dog var

der en medalje til alle, ingen elitære udskejelser

der.

Fint koncept med de gebyrfri løb - og Odense

Maraton er jo næste underholdende indslag, der

truer i kalenderen.

Marathon Sport

AK73 har indgået en rabataftale med

Marathon Sport, der betyder, at du som medlem

af AK73 får 15 % rabat på varer hos

Marathon Sport. Undtaget herfra er

udsalgsvarer, varekøb under 100 kr.

Baby Nyt

Så er jeg med på baby boomet. D. 22/6 fik jeg Jakob,

han var 52 cm og vejede 3120 gram.

Mette Jensen

9


Kunst

Fra Etape Bornholm 2000, Almindingen Plantage

50x60

Olie på lærred

Lavet efter fotoforlæg

(her gengivet i sort/hvid)

10 10

10

Hvis du har et foto fra et løb, som du kunne

tænke dig som maleri til at hænge op på væggen

derhjemme eller give væk som gave, så kan du

bestille det hos mig.

Jeg laver alle formater, også små og til en billig

penge.

Kontakt: 38 28 08 13 for uforpligtende snak.

Med venlig løbehilsen

Pia Stuer Lauridsen, billedkunstner


Øllebølle Maraton - et år efter år 0

Af Torben Bille

Efter den forrygende start med over 80 deltagere

i åbningsåret 2003 - på dagen hvor man kunne

vælge mellem 5 maratonløb i Danmark - var turen

nu kommet til at vise at Lollands hurtigste

maratonløb har fremtiden foran sig. Og det bestod

med glans. 46 løbere gennemførte enten 17,5 km

(to omgange) eller maraton (5 omgange) på en

rute på 8,2 km plus en indledning på godt 1 km.

Ruten har start kort uden for Øllebølle, hvortil

transporten foregår på halmballer på ladet af en

traktor - eller som i år på en trailer. Undervejs på

de godt 8 km passeres Øllebølle, Vester Ulslev

med bl.a. kirken, Skovgård og ved Dødemosegård

drejes mod syd mod Sandager og den fantastiske

udsigt over Østersøen ved Rødsand. Inden

Dødemosen drejes mod nord tilbage til Øllebølle.

Ved starten er der udsigt over de lokale afgrøder

og landets dufte nydes undervejs. Det er et meget

velorganiseret løb. Der er parkeringsforbud i hele

Øllebølle på dagen fra 9.00 til 15.00, dog kan der

parkeres ved Øllebøllevej 4 og 15, samt

Krumsøvej 16. Der er forplejning bestående af

vand, energidrik, frugt og varmeslag (ikke at

forveksle med hedeslag) for ca. hver 4. km og

ruten er opmålt efter DAF og IAAF standarder.

Badefaciliteterne var i år henlagt til

løbsarrangørens, og hans nabos, badeværelser

grundet at han kun har en 30 liter vandvarmer.

I

Igen i år var der samling før løbet med tale af

Nysteds borgmester Lennart Damsbo-Andersen,

der forbedrede sin tid på 17,5 km. ruten med over

4 min. til 1.22.48 på en tilfredsstillende 6. plads.

Til årets maratonløb stillede AK73 med et stærk

duo bestående af undertegnede og motions Ali.

Desværre måtte vi undvære sidste års vinder og

rekordholder på distancen, Peter Ellehauge, der

var optaget af arbejdsopgaver andetsteds på

jordkloden.

Motions Ali skulle forsøge at forbedre sidste års

fornemme 6. plads, men måtte noget skuffende

stille sig til tåls med en 7. plads i årets løb, der på

trods af sin flade ruteprofil har en tendens til modog

sidevind på det meste af ruten! Jeg selv skulle

i år prøve kræfter med fem omgange i forhold til

sidste års to omgange. I den forsvarende

rekordholders fravær var målet at slette hans

overlegne vindertid fra 2003 på 2.58.42 (med en

margen på næsten 20 min. til nr. 2).

11 11

11


På de første omgange havde jeg følgeskab at Leif

Skinnerup, Greve. Jeg havde dog begået det

skaktræk at sætte væske ud i halvlitersflasker,

indkøbt i Aldi, Søborg Hovedgade, for under en

femmer per stk., i alt 8 flasker. Ved første depot

stopper Leif op og drikker et krus væske, men

kommer op igen efter 1 km. Ved andet depot tager

jeg min flaske og løber videre, mens Leif stopper

op og drikker - og når op igen efter 2 km. Ved

tredje depot tager jeg min flaske, mens Leif

stopper op - og når op igen efter 3 km. Efter det

fjerde depot ser jeg ham ikke igen. Vindertiden

kunne dog ikke helt hamle op med sidste års

vinder, men en tid lige over godt og vel 3 timer

var nok til blomster, mousserende vin og

vinderchecken sponseret af Realkredit Danmark.

Efter løbet var der det traditionelle madorgie med

helstegt pattegris med kartoffelsalat og salat og

våde drikkevarer mmm. Se evt. billederne på

www.ak73.org/gallery/ollebolle2004.

Til næste år opgraderes løbet med

sprinterdistancen på en omgang. Og til de piger

der mener de kan gennemføre et maratonløb

under 5 timer 7 min. og 14 sek. er der måske kr.

1000 at tjene til næste år.

Gavepose. Alt godt fra den lokale urtekræmmer,

såsom “Kräuterblut, Urte-Jern-Eleksir“

12 12

12

Bolig søges

Alt har interesse, også fremleje.

Evt. bytte med godt beliggende og meget

billig andelslejlighed i Brønshøj.

Ring til Pia Stuer Lauridsen

38 28 08 13

email: pilau@edu.kts.dk

Sæsonslut på

Gymnastik

Mandag den 29. marts holdt gymnastikholdet

afslutning på endnu en god sæsonmandagsgymnastik.

Da Henriette grundet lykkelige omstændigheder

samtidig gik på barsel, var der købt en lille gave

fra klubben.


Halvmaraton i midnatssolens skær

Af Niels Jakob Laustsen

Vi træner i de kolde danske vinter- og

forårsmåneder, som regel om aftenen, men når

den store løbsdag endelig oprinder - hvad enten

det er i København, London, Paris eller Hamburg

- ja, så går starten tidligt om morgenen, og

temperaturen kan let snige sig op over de 20C.

Med andre ord helt anderledes forhold end under

træningen – og dermed langt fra optimalt. Men

hvor finder man lige en maraton/halvmaraton/

10km i kølige omgivelser, med start om aftenen

- og med en rute flad nok til en PR?

I Tromsø i det nordlige Norge, såmænd! Navnet

er Midnight Sun Marathon, men der er også både

halvmaraton og 10km (eller „mila“ som de kalder

distancen deroppe) - og i øvrigt også børneløb

og „fun run“ med præmie til sjovest udklædte.

Selv om Tromsø ligger på en klippeø i

skærgården, er ruten ganske flad, for den følger

en vej rundt langs kysten. Dog har maratonen to

„bump“, idet broen til fastlandet (max højde 44m)

krydses kort efter start og tilbage igen omkring

20km. Derefter løbes anden halvdel sammen med

halvmaratonen, der skydes i gang kl 22:30, to

timer efter maratonen. Som halvmaratonløber har

man derfor rig lejlighed til at studere løbestilen

hos sukkerkolde maratonløbere. 10km’eren (der

i bedste norske stil også inkluderer stavgang)

starter kort efter maratonen, så deltagerne herfra

er i mål længe inden alle andre – og klar til at

heppe sammen med de lokale, heriblandt

ungdommen, der hænger ud foran hovedgadens

værtshuse og diskoteker.

I tilgift til alt dette får man, hvad der må være en

af verdens smukkeste løberuter med frisk luft i

lungerne og udsigt over fjorden til sneklædte

fjelde, grønne marker og - hvis man er heldig (og

det var jeg) - midnatssol i øjnene.

Selv om feltet ikke er stort (et par hundrede

deltagere i såvel halv- som helmaraton, og

omkring det dobbelte i 10km’eren), afvikles løbet

topprofessionelt med fuldtidsansat løbsledelse og

mange frivillige hjælpere - der er ingen tvivl om,

at det er et arrangement, byen er stolt af.

Alligevel vil mange nok synes, at det er lang vej

at rejse „bare for et løb“. Imidlertid er der glimrende

muligheder for at kombinere turen med en ferie,

hvad enten man er til vandring, cykling, sejlads

eller biltur - eller bare vil sidde stille med en god

bog og nyde udsigten, mens man hviler benene

oven på løbet. Ideen er hermed givet videre med

de varmeste anbefalinger - datoen for næste løb

er 18. juni 2005.

PS. Hvis man hører til dem med SAS-bonuspoints

på kontoen, så kan rejsen til Tromsø fås for 12000

points, hvilket absolut er en attraktiv „pris“ for en

næsten 3 timers flyvetur.

13 13

13


Etape Bornholm: 2004

- og en oplagt klubtursklassiker.

Af Mette Jørgensen og Niels Jakob Laustsen

Angreb fra myg og knotter er ingen undskyldning for ikke at skrive til klubbladet - her er det Mette, der

trodser naturens egne små al-Qaeda-tropper.

I et forsøg på at genoplive forrige århundredes

stolte klubturstraditioner sadlede fire AK’ere -

Lars Bach, Anders Jensen, Mette Jørgensen og

Niels Jakob Laustsen - cyklerne i uge 30 og drog

afsted til „Solskinsøen“. Ingen af os havde deltaget

i nogen af de føromtalte klubture, så vores koncept

var noget anderledes end dengang: I stedet for

en fast base skiftede vi vandrerhjem to gange

undervejs, så vi hele tiden boede så tæt som

muligt på dagens etape - og dermed slap for alt

for meget midnatscykleri.

- For de uindviede kan det oplyses, at Etape

Bornholm består af fem etaper, én hver dag, der

tilsammen udgør en maraton. Etaperne løbes i

hver af de fem tidligere kommuner på øen: 10km

gadeløb i hhv. Hasle (mandag) og Rønne (fredag),

5,8km strandløb på Dueodde (tirsdag), 7,8km

skovløb i Almindingen (onsdag) samt 8,5km

bjergløb ved Hammeren (torsdag).

14 14

14

Meget mere information om løbet kan findes ved

at konsultere gamle numre af klubbladet. Det skal

dog gentages, at løbet er fremragende organiseret

- og alligevel finder arrangørerne hvert år nye

(små) ting at forbedre. Ét af de gode nye tiltag er,

at man har forhandlet med lokale restauranter nær

start/mål om en særlig aftenmenu til (svedig)

indtagelse efter løbet.

Ud over klubtursdeltagerne stillede også Carsten

Gemmer og Klaus Hjorth til start, mens Torben

Bille, Rasmus Holm og Signe Hanghøj deltog i

enkelt-etaper. Når Signe ikke løb, udgjorde hun

sammen med Jette Ellehauge & Iben samt Stig,

Pia og ders børn vores højlydte - og mindst lige

så højt værdsatte - heppekor. Det var uomtvisteligt

blandt etapens højdepunkter, når man nåede

inden for hørevidde af dem!


Men tilbage til begyndelsen: Kan man forestille

sig en mere ildevarslende start på en cykelferie

end styrtende regnvejr og en punktering, allerede

inden man er kommet rigtigt afsted? Det var ikke

desto mindre, hvad der mødte os. Det stod ned i

stænger, da Niels Jakob cyklede afsted fra

Bagsværd til Bornholmer-færgen. Heldigvis drev

uvejret østover i høj atmosfærisk fart - og det var

faktisk eneste gang på turen, at regntøjet kom op

af tasken. De øvrige deltagere kunne tage

hjemmefra i tørvejr. Til gengæld punkterede

Anders, netop som han nåede frem til færgen...

Vi havde booket to overnatninger på

vandrerhjemmet i Hasle, hvor Anders og Lars bl.a.

fik sig et par bordtennisdueller. 50 meter fra

vandrerhjemmet lå start- og målområdet for første

etape - og ikke mindst røgeriet, hvor vi købte god

fisk til at supplere hovedingrediensen i vores

aftensmad: 1kg pasta. Mette lærte noget om

(mandlige) løberes energibehov - og blev siden

hen hånet en anelse for sin uvidenhed - da hun

den første aften foreslog, at 400g pasta måtte

være nok til os alle fire. Heldigivs fik vi også smidt

de resterende 600g fra posen i gryden, og alle

blev mætte...

Om tirsdagen gik turen fra Hasle til

vandrerhjemmet i Boderne midt på sydkysten. Vi

cyklede her turens længste etape på i alt 60km.

Anders og Rasmus

Om natten fejede et uvejr ind over øen med storm

og regn, og vores håndklæder blev drivvåde. På

et tidspunkt blev vi brat vækket af vores sødeste

søvn, da Lars med høj røst spurgte: „Sig mig, er

der ikke en kat herinde!?“ Det var der: Den lille

grå vandrerhjemsmis havde søgt ly for uvejret,

var hoppet ind gennem vinduet og lagt sig til rette

på Mettes dyne i sikker katteforvisning om, at dér

kunne den tilbringe natten. Det fik den så lov til.

Niels Jakob var straks på banen med

kommentarer om, at det kære dyr ville forære

Mette døde mus og andet katteguf til morgenmad.

Det skete dog ikke (hvilket utaknemmeligt kræ,

red.). Til gengæld nød vi en herlig grillmiddag

onsdag aften efter Almindingen-etapen. Der var

kyllingefilet på menuen, men den kom først på

grillen ret sent, så vi måtte holde den

gående med de lokale super-Åge pølser, bagte

kartofler og pastasalat!

Men bare der er pasta...

Vandrerhjemmet i Rønne, som var turens sidste

stop, bød både på vaskemaskine, minigolf, en god

bogsamling og velplejede udendørsarealer. Til

gengæld var værelserne så små, at der kun kunne

være to personer på gulvet mellem køjesengene

- og der var heller ingen skabe. Alle løbeskoene

måtte vi derfor finde plads til ved at line dem op i

en imponerende flere meter lang række uden for

døren, og vi prøvede i det hele taget at være så

lidt på værelset som muligt. Det gjorde vi blandt

andet ved at spille minigolf, og her fandt Mette

endelig en disciplin, hvor hun kunne sætte de tre

herrer. Niels Jakob gik endda matematisk til værks

på banen ved at prøve at udregne udfaldsvinkler

udfra indfaldsvinkler, men golfkuglen ville alligevel

ikke helt, som han ville. Underlaget var nu også

noget medtaget. Om aftenen sad vi i tv-stuen og

så transmissioner fra løbet. Her genså vi Niels

Jakob efter Hammeren-etapen, fuldkommen

udkørt liggende på alle fire, med pulserende

brystkasse - til stor moro for os alle, inkl. Torben

Juul. (Men hvordan så du egentlig selv ud,

Torben??)

15 15

15


Den mest bemærkelsesværdige præstation på

turen stod Anders for ved at sætte PR på

mandagens 10km, blot for at forbedre den igen

om fredagen. Det var dog Mette, der viste størst

fremgang i løbet af ugen ved at skære hele 2½

minut af sin 10km-tid fra mandag til fredag. I

startboksen brillerede Carsten Gemmer dagligt i

disciplinen „undskyldninger før start“. Han nåede

således gennem hele Peter Ellehauges klassiske

liste (se Klubbladet nr 1, 2003) - og mere til. Men

uanset om Carsten havde sovet dårligt, havde

ømme muskler eller tunge ben (og hvem havde

efterhånden ikke det??), ja, så blæste han af sted,

lige så snart starthornet havde lydt. Kun om

torsdagen lykkedes det Klaus at hente ham til

sidst. (Bonuspoints til Klaus for det!)

Etape Bornholm-arrangementet afsluttedes med

spisning og stort halbal, som vi havde tilmeldt os,

da vi hentede startnumre. Det var desværre lige

så kedeligt, som løbet var sjovt, så straks efter

middagen forlod vi selskabet og fejrede i stedet

os selv med at drikke nogle øl på The Irish Pub i

Rønne. En ikke ganske ædru norsk dame ved

vores bord fattede sympati for Niels Jakob og

begyndte at fortælle historier fra dagens fisketur,

hvor hun havde fanget en torsk, der var sååå stor.

Niels Jakob prøvede ihærdigt at sende hende

videre til Anders og Lars, der tidligere havde vist

stor interesse for netop lystfiskeri, men

nordkvinden ville meget hellere op i baren og

fortælle sin historie dér og vise de tilhørende, at

den torsk, hun havde fanget, var såååååååå stor.

Der overdrives vist altid i baren...

Var halballet kedeligt, skulle vi måske have valgt

at tage til nogle af de andre storslåede

arrangementer, der var annonceret på plakater

rundt om på øen. Her er et udvalg:

Kl. 14.00: Claus Beslagsmed skor en hoppe.

Kl. 15.00: Hønseskidning.

Kl. 18.00: HIF’s Forældreforenings

pølsevogn åbner.

16 16

16

Hjemturen på den propfyldte færge var temmelig

kaotisk og faktisk, trods de foregående fem dages

strabadser, noget af en prøvelse: Larmende børn,

larmende hunde og udkørte forældre med

temmelig korte lunter - i seks timer. Niels Jakob,

Mette og Lars formåede dog at lukke ørerne for

det og hengav sig til at gætte kryds og tværs det

meste af overfarten, mens Anders fortrak til de

mere rolige forhold udendørs. Men da vi kom i

land, havde vi alle løbet alle fem etaper, vi havde

ingen løbeskader i bagagen, og havde haft en

kanongod oplevelse sammen. Derfor anbefaler vi

varmt Etape Bornholm 2005 som klubtur til alle

friske AK’ere.

Niels Jakob

Lars


IN’s Kvindeløb 2004

Forberedelserne af årets kvindeløb er i fuld gang.

Når du læser dette, skulle de fleste forberedelser

være på plads. Men der er stadig lille pakkedag

2/9, store pakkedag 9/9 og selve løbet den 12.

september! Hvis ikke du allerede har meldt dig,

så check på www.ak73.dk/bagsiden om der er

brug for hjælp – og meld dig til!

I år er der to større nyheder. Der vil blive tidtagning

med chips. Vi har nemlig indgået aftale med

Events4U og regner med at denne nyhed vil blive

modtaget positivt. Specielt tror vi, at løberne bliver

glade over, at resultaterne er på nettet

(www.kvindelob.dk) allerede samme dag. På

dagen har vi engageret „Papkasse show“, så der

vil være underholdning på stadion efter løbet,

hvilket jo gerne skulle bidrage til at alle deltagerne

kommer hjem med en ekstra god oplevelse.

Vi håber du er med på løbsdagen –vi er sikre på,

at vi får et supergodt løb og dermed penge til

klubbens mange løbe- og sociale arrangementer.

Kvindeløbsgruppen vil gerne takke alle der stiller

op og hjælper!

Med venlig hilsen Kvindeløbsgruppen 2004

Mette Jørgensen og Mette Jensen

Torben Bille, Torsten Arendrup

17 17

17


En mand med en plan

Af Torsten Arendrup

Efter at have ligget i stampe tidsmæssigt på

maratonen et par år, besluttede jeg i foråret 2004

at gøre noget ved det. Jeg havde skåret meget af

maratonen tidligere (læs „Hvordan jeg forbedrede

min maraton 47 minutter på ét år – og hvorfor du

ikke kan!“ i AK743 Nyt #3, 2002) – det var fordi,

jeg lige var startet med at løbe. Nu hvor der var

kommet noget der lignede en grundform, havde

jeg prøvet bare at møde op og hyggeløbe tirsdag

og torsdag – men det holdt mig bare stabil på de

3:37 – 3:38 jeg havde løbet henholdsvis

København Maraton 2003 og HCA Maraton 2003

på. Jeg ville nu ned under 3:30, og det skulle ske

ved Berlin Maraton 2004. Men først skulle jeg lave

en mellemforbedring på Københavns Maraton

2004.

Planen

Jeg måtte derfor have en plan – heldigvis havde

Gabor en han ikke lige brugte. Den fik jeg så.

Baseret på et 10 km løb fra starten af februar

(Gabor foretrækker et friskt 10 km løb til at

beregne ud fra, 5 km er for kort til at vurdere din

AT, anaerobe tærskel) fik jeg en plan, hvor der for

hvert eneste træningspas stod, hvor meget jeg

skulle løbe og i hvilken pulszone.

Gabors system er ikke baseret på at løbe så og

så mange kilometer, det er intensitets-baseret. Ud

fra AT-puls og maks-puls får man at vide, hvor

ens sorte, røde, blå og grønne pulszone er. Grøn

er selvfølgelig lettest, rolige ture i

restitutionstempo og sort er intervaltempo, hvor

du i hvert fald ikke har luft til at snakke undervejs…

Grunden til at bruge farve-koder er, at man så kan

sammenligne træningsindsats mellem forskellige

løbere – og med sig selv. Pulsen kan jo ændre

sig afhængigt af din træningstilstand, men zonen

har den farve, zoner skal have! Derfor giver det

mening at standardisere angivelse intensiteten

på denne måde – man kan opgøre at man har

løbet 20 minutter sort, 1:20 minutter blåt – og så

er det helt entydigt, hvad du har gjort ved din krop.

Det er også sjovt at vide, at man f.eks. har løbet

55 km en uge, men det i sig selv siger ikke nok

om trænings-effekten.

18 18

18

En tilfældig uge så f.eks. sådan ud:

Tirsdag: 40 minutter blå zone, 20 minutter grøn

Torsdag: 17:30 minutter sort zone, 5x 800 m

start 5.00, 30 minutter grøn zone

Lørdag: 40 minutter blå zone, 20 minutter grøn

Søndag: 30 minutter grøn

Det er altså specificeret, hvor mange minutter du

løber i hver zone. Og så er det jo rart at have et

pulsur, og sjovt at indlæse resultatet i „Polar

Precision Performance“ og kontrollere om man

holder planen.

Planen tager selvfølgelig højde for at du må øge

træningsmængden 5 minutter pr. uge (for at undgå

skader). Og den bygger på at intervaller er godt,

også for lange distancer.

Jeg fulgte så planen lige til Københavns Maraton

d. 16. maj. Faktisk. Stolt mand. Selv

nedtrapningen foregik efter planen, nemlig

intervaller næsten hver dag og næsten kun

intervaller: 3x 800 m start 5.00, 2x 800 m start

5.00, 1x 400m – det skal prøves før man rigtig

tror på det. – men i mit sind er der ikke den store

tvivl, det er godt!

Københavns Maraton 2004

Maratonen var baseret på en anden plan: Lær af

dine fejl: hold tiden! Ikke for hurtigt den første

kilometer – lad være med at lade dig trække med

(min store fejl fra tidligere). Drik, drik. Og drik.


Jeg havde placeret egne flasker så jeg vidste hvor

meget jeg fik, og så synes jeg altså jeg sparer

værdifulde sekunder ved at snuppe en flaske,

sætte den i bæltet og efterlade dem, der stopper

halvt op for at drikke af krus. Jeg løb sammen

med en lille gruppe i samme tempo, og det er jo

altid godt. Løbet er – i dag – en tåge. Det må være

endorfiner der gør det. Da jeg kom til brostenene

ved opløbet råbte Gabor, at jeg skulle lukke hullet

til 3:30 ballonerne – det var vist en joke at gøre

det. „Spurtede“ i mål – og var så kvæstet, at en

samarit spurgte, om ikke jeg ville ind i teltet og

ligge ned – det kunne jeg ikke svare på – så det

kom jeg. Fik kramper i lægge. Saltmangel bilder

jeg mig ind. Salt havde de ikke, fik et par

sukkerknalder og noget mere vand. Kom op at

stå efter 10-15 minutter. Kom til at tænke på tid –

checker pulsuret. Jamen jow da, jeg havde

slukket! Jamen, fantastisk: 3:29:26 – HURRA!

Nærmere analyse viste, at jeg havde holdt tiden

stabilt godt i første halvmaraton: 49:39 for første

10 km, 49:08 for næste 10 km. Derefter øgede

jeg til 44:29 – og gik så ned i tempo til 50:14 på

de sidste 10 km. Det kan der stadig arbejdes på.

Det var det hårdeste løb jeg har løbet, ydede

maksimalt af hvad min form tillod mig. Og var helt

efter planen kvæstet i ugevis derefter. Kunne ikke

noget. Tegn på at jeg ikke havde været rar ved

min krop. Men følelsen af succes er stor – og så

er det jo fantastisk, at det var fordi jeg fulgte en

plan. Det betyder jo, at det må jeg kunne gentage!

Så nu har jeg bedt Gabor om en ny plan! Hvis

ikke du har en plan, så kan det anbefales at få

en!

Klubaftener

Hold øje med www.ak73.dk hvor klubaftener

annonceres.

Torsdag 8. Juli 2004

Grillaften

Det regnede, og selvom det jo betød, at vi ikke

kunne komme til grillerne i Fælledparken – så tog

vi mod tilbuddet fra Jan Frydendal om at vi kunne

forlægge grill-aftenen til hans lejlighed og gård.

Torsdag 10. Juni 2004

Foredrag ved Peer Jensen, international

kontrolopmåler (en af de få i Norden) og

maratonløber.

Vi fik svar på spørgsmål som: „Hvor langt har man

løbet når man har løbet en maraton?“, „Hvor lang

må en 10km egentlig være?“, „Hvorfor kan der

være forskel på en Sparta-mil og en dansk-mil?“.

Og så blev vi præsenteret for stål-målebåndet –

det uundværlige værktøj som danner basis for alle

opmålinger.

19 19

19


Anekdoter fra måle-verdenen blev det også til, og

alle spørgsmål fra publikum blev besvaret.

Selvom emnet er relativt specielt (i hvert fald

undredes vi over at der overhovedet kunne være

et tidsskrift for løbsopmålere), så var det meget

spændende at høre om det – løbere snakker jo

konstant om tider, distancer og hastigheder.

Tirsdag 15. Maj 2004

Vi mødtes i Stafetten, og pakkede invitationer til

de der løb sidste år. Kvindeløbet er AK73’s største

løb; med 6000 tilmeldte i 2003 - og forhåbentlig

det samme i år - kræver det en kæmpe indsats.

Heldigvis er der tradition i AK73 for at alle hjælper,

og så er det både overkommeligt – og et sjovt

socialt arrangement.

Tirsdag 27. April

Gabor tegnede og fortalte. Udover den hurtige

gennemgang af hvad der foregår i muskelceller

og hvad træning egentlig går ud på fysiologisk og

biokemisk, så var hovedemnet: „Den perfekte

nedtrapning“. Det er relativ ny forskning der på

overbevisende vis argumenterer for, at der skal

nedtrappes, men at det løb, der foretages i

nedtrapningsperioden, faktisk skal være af høj

intensitet – intervaller. En spændende og relevant

aften.

20

20

Onsdag 17. marts 2004

Der var aftalt en introduktion til Gymnastikbolde.

Klubaften-udvalget havde fået SATS til at tilbyde

en introduktion til gymnastik-bolde/swiss ball.

Gymnastikbolden er et effektivt redskab til

optræning, genoptræning - og

skadesforebyggelse. Man træner mere effektivt,

og får udviklet sin balance. Desværre var der kun

tre tilmeldte, så det blev aflyst. Lidt synd, i

betragtning af at normalt er et dusin til

mandagsgymnastik og at emnet er relevant. Men

det kan være det skal annonceres bedre en anden

gang…

Torsdag 19. februar 2004

Fællestræning i form af FASTELAVNSLØB. Der

var intervaller med indlagte tøndeslag! Der var

rigtig mange der kom udklædt.

Ovenstående var finalen fra „Det gamle

Klubaftenudvalg“

Torsten / Britt / Mette

Det nye Klubaftenudvalg:

Rasmus Holm, Thomas Johansen og Bente

AK73 løb 2004

Kvinde løb: 12 september

Fælledpark løb:

26 april

24 maj

28 juni

26 juli

30 august

Alle løb er kl 18.30. Husk at medlemmer i klub

tøj stiller gratis op.


Flødebolleløb & Dessertkop

En løber går i køkkenet

Af Torsten Arendrup

Enhver nogenlunde seriøs løber ved at man når

længere, hurtigere ved at forberede sig – og de

små detaljer tæller. Således også til

Flødebolleløbet og Dessertkop.

Flødebolleløbet

Min hypotese var, at man kan tune sit indtag af

flødeboller til løbet, og da vi jo alle ved at det er

kulhydrater det drejer sig om under selve løbet,

så gik jeg i gang med selv at lave flødeboller med

druesukker/Maxim, for det er jo intervalløb, og

derfor skal sukkeret også være hurtigt.

Fremgangsmåde

Bunde: Man starter med at bage nogle flødebollebunde.

3 dl. mel, 100 gram margarine, 3/4 dl.

sukker blandes godt sammen og udstikkes til ca.

25 bunde. Jeg brugte et hvidvinsglas som

udstikker, det går fint. Bages 10 minutter ved 200

grader.

Fyld: 6 æggehvider, 4 dl hurtigt sukker, 1 tsk.

vaniljesukker blandes i en rundbundet skål, som

anbringes over vandbad og massen piskes indtil

den er hvid, fast og luftig. De professionelle (og

dem der som jeg bare vil ligne) bruger en kobberskål,

da kobberionerne forbinder sig med

proteinerne i æggehviden og gør skummet mere

fast. Pisk mindst 15 minutter! Massen kommes i

en sprøjtepose og man blopper det på bundene.

De bages så 5-8 minutter ved 150 grader. Derefter

pensles overtrækschokolade på. Skal det være

rigtig godt så brug Valhrona og temperer for guds

skyld chokoladen godt (op til 58 grader, ned til 28

grader og derpå op til 31 grader).

Teknisk litteratur: Sumo Lotus: „Kemihæfte til bolsjekogebog.

Sukker – energi – fordøjelse“, Urtegårdens forlag. Mere om sukker

end du behøver vide – og flere formler end godt er. Men gode

teorier!

Thorvald Pedersen: „Kemien bag gastronomien“, Nyt Nordisk

Forlag, Arnold Busck

Fortsættes på bagsiden

21 21

21


Træning i AK73

22

22

Løbetræning

Tirsdag og torsdag fra 17.10-19.00

Idrætshuset, Østerbro

Lørdag fra 11.15 , Hareskoven

Styrketræning

Alle ugens dage

Kontingentsatser

Aktive

Under 18 år: kr. 150,- pr. ½ år

Over 18 år : kr. 300,- pr. ½ år

Familier: kr. 600,- pr. ½ år

Passive/støttemedlemmer

kr. 50,- pr. ½ år

Gironummer til kontingent

423-0639

Som medlem af AK73 har du mulighed for at benytte

vægtrummet i Idrætshusets åbningstid.

Det sker på egen hånd og risiko, så det er en god idé at

spørge din træner til råds.

Idrætshuset, Østerbro - kældernedgang ved Stafetten.


Klubbens aktive

Nedenstående medlemmer er de personer, som driver vores atletikklub. Har du spørgsmål om klubben, eller

ønsker du at være aktiv i klubben, så kontakt en af nedenstående.

Bestyrelsen

Karsten Mosegaard

-formand

Tlf. 38 33 44 93

km@nationalbanken.dk

Vivian Vinter

-kasserer

viv@perst.dk

Bente Samsøe

-kasserer på kvindeløb

Tlf. 39 67 08 97

Johanne Strabo Thøgersen

johanne@twindent.dk

Louise Wohllebe

louwoh@tiscali.dk

Kim Henriksen

kh@progrez.dk

Carl Madsen

cjmadsen@post.tele.dk

Løbsarrangør

Løbetrænere

Sct. Valentin Milen

Winnie Dam, Lars Bach, Klaus Gori

og Per Kold

Fælledparkløbet

Niels Aagesen, Anne Holt, Nanna Meyer,

John Bavnsfelt og Niels Jakob Laustsen

Kvindeløbet

Mette Jørgensen, Torsten Arendrup,

Mette Jensen og Torben Bille

Juleløbet

Gabor Klöczl

Gabor Klöczl

Tietgensgade 66, 2. tv.

1704 København V

Tlf. 26 20 22 62

gabor@email.dk

Michael Elmshøj

Rughavevej 1, 2. th.

2500 Valby

Tlf. 36 17 42 48

michael.elmshoej@dk2net.dk

Mette Mølgaard

23

23


Dessertkop

Af Torsten Arendrup

Skal du selv levere guf til løbet, så foreslår jeg

skumfiduser, marshmallows. De er hurtige, ren

energi og kan laves i sjove farver og former!

Du skal helst have et sukkertermometer – måler

temperaturer i området 100 – 160 grader. Man

kan klare sig uden, men jeg angiver temperatur i

opskriften.

Fremgangsmåde

Ingredienser:

2.5 dl sukker

2 dl hurtigt sukker

1½ dl vand

2 bægre pasteuriserede æggehvider

1 dl kogende vand

1 spsk. flydende glukose

5 spsk g gelatinepulver/husblas

2 spsk. klar pomerans eller rosenvand (optional)

Sæt en tykbundet rustfri stålgryde (ikke

aluminium) over komfuret på middel varme med

sukker, det hurtige sukker (jeg vil nok vælge

Leppin) og glukosen. Tilsæt det kolde vand. Rør

konstant til det er helt opløst. Bring opløsningen

i kog uden at røre. Øg varmen og kog, til

sukkeropløsningen når en temperatur på 130

grader.

24

24

B

Reserveret til postvæsnet

Pisk æggehviderne. Lang tid. 15 minutter.

Udblød gelatinen i resten af vandet tilsat klar

pomerans eller rosenvand i 5 - 10 minutter. Opløs

derefter gelatinen forsigtigt over kogende vand.

Tag sukkeret af varmen. Når temperaturen er

faldet til 110 grader blandes det med den smeltede

gelatine. Mens du pisker konstant med piskeris

hælder du lidt efter lidt hele blandingen i de

piskede æggehvider. Fortsæt med at piske, til

blandingen er en tyk, stiv, hvidlig masse. Sæt

skålen i en balje eller vask med koldt vand og pisk

videre i ca 2-3 minutter.

Tilsæt farve- og smagsstofferne nu, hvis det

ønskes. Jeg brugte f.eks. lakridspulver samt

salmiakpulver og sort farve til en del af portionen.

Oliér en form (mandelolie), f.eks. en bradepande,

evt. for med olieret bagepapir, og pudr den med

en blanding af flormelis og majsmel eller

hvedestivelse (halvt af hver).

Kom blandingen ud i formen og lad den stå

natten over.

Løsn blandingen i kanten med en kniv. Drys

flormelis ud på en marmorplade eller bord og hæld

marshmallows blandingen ud på det. Pudr et tykt

lag flormelis over blandingen og vent et par timer.

Skær massen i firkantede stykker. Det går

nemmest hvis du olierer kniven (brug mandelolie,

olivenolie afgiver smag). Pudres med flormelis og

majsmel/hvedestivelse. Lad stykkerne stå og tørre

i lang tid.

More magazines by this user
Similar magazines