Rapporter - University College Lillebælt

More documents

Recommendations

Info

lærer og elev, lærerens evne til at lede klassen og skabe arbejdsro samt lærerens faglighed og didaktiske kompetence . Undersøgelsen konkluderer, at læreren skal i (1)relation til den enkelte elev besidde kompetencen at indgå i en social relation. (2) Læreren skal i relation til hele klassen (alle elever) besidde kompetencen at lede klassens undervisningsarbejde, idet læreren som synlig leder gennem undervisningsforløbet gradvist overdrager til elever og klassen at udvikle regler og fremme, at eleverne selv opstiller og opretholder reglerne. Begge disse kompetencer er af betydning for udvikling af overordnede mål som elevernes motivering og autonomi, og spiller en rolle ved fremme af den faglige læring. (3) Læreren skal i relation til undervisningens indhold besidde kompetence på både det didaktiske område i almindelighed og i de specifikke undervisningsfag (Clearinghouse, (2008), s . 69) . Studerendes kompetenceudvikling er en vigtig vej til inklusion . ”Læreruddannelse bør fokusere på udvikling af disse tre basale kompetencer, og at alle andre detaljer i en læreruddannelse må kunne henføres organisk til en eller flere af disse tre kompetencer …… ud over lærerens akademiske indsigt i undervisningsfag(ene) er social kompetence, kompetence i at lede arbejdet i klasserummet og didaktiske kompetencer betydningsfulde forudsætninger for lærerens vellykkede bidrag til elevlæring.” (Nordenbo, Svend E ., 2008, s . 70) . Andre forskere peger på analysekompetence som en fjerde kompetence og kompetence til at arbejde it- baseret er den femte kompetence, som noget centralt for den moderne lærer (Nysyn i folkeskolen, 2010) . Analysen ligger i metaniveauet, hvor læreren individuelt eller sammen med lærerfællesskaber reflekterer over elevernes læringsresultater og egen praksis . Vi vil placere it som en vigtig del under den didaktiske kompetence, da vi ser det som et vigtigt middel i planlægningen af undervisningen . Med lærerens kompetencer in mente er spørgsmålet, hvorfor der er elever (mange drenge), der mister interessen og kommer i vanskeligheder i skolen . • Er det fordi elevens relation til læreren eller de andre elever er dårlig? • Er det fordi der er for mange forstyrrelser, uro og manglende sammenhæng i undervisningen? • Er det fordi faget / indholdet i undervisningen ikke er meningsfuldt? • Er undervisningen organiseret på en inkluderende måde? Er det nogle af de nævnte lærerkompetencer, der i højere grad skal fokus på? Uanset hvor kæden hopper af, kan det betyde, at eleven falder ud af fællesskaber . Vi må derfor som professionelle hele tiden kvalificere undervisningen gennem analyse og selvrefleksion . Herudover er elevernes perspektiver interessante . Vi må i dialog side 26 med eleverne om deres deltagelse i fællesskaber, manglende motivation eller forstyrrende adfærd . Underviseren er både faglig, pædagogisk og personlig i sin formidling . Professor Per Fibæk Laursen taler om betydningen af en ægte og autentisk lærer . Han definerer autenticitet som det at være i overensstemmelse med sine værdier . Han peger på tre positive følger ved at være ægte i den forståelse, at der er overensstemmelse mellem den pædagogiske praksis og idealerne: • Bedre relation til eleven • Mindre belastende og stressende arbejdsliv • Eleverne vil lære mere (Jf . Per Fibæk Laursen, i Winther, H ., 2012, side 25-26) Der er blevet mere fokus på personlighedens betydning i arbejdslivet, og læreruddannelsen må i langt højere grad have fokus på de studerendes kropskontakt/egenkontakt . Helle Winther (Ph .d . og lektor ved Institut for idræt, Københavns Universitet) har skrevet om kroppens betydning i den professionspersonlige kompetence . Hun fremhæver nødvendigheden i at styrke samspillet mellem det personlige, kropslige og professionelle i den pædagogiske verden . Helle Winther definerer professionspersonlig kompetence som det at have • Egenkontakt • Kommunikationslæsning • Lederskab over en gruppe eller situation (Winther, H . 2012, s . 80) For at støtte lærerstuderendes professionskompetence må der arbejdes med det personprofessionelle nærvær og lederskab, som f .eks . evnen til at indtage et rum, holde rum, aflæse elevens kropssprog og have kontakt til egen krop . Vores personlige professionalitet har kroppen som klangbund . ”Det personlige professionelle sidder i din krop” (Winther, H . 2012, side 86) . Lærerens faglige kompetencer er ligeledes centrale . Læreren må mestre og brænde for sit fag . Alle har oplevet, hvordan en engageret lærers begejstring smitter . Men dygtige lærere kan mere end deres fag . De er ægte og autentiske, personprofessionelle, og kan skabe gode relationer og være imødekommende overfor eleverne . De har også et stærkt didaktisk fundament og kan lede og strukturere undervisningen, så der er et flow gennem lektionerne, og der er ro til arbejdet . Fagligheden skal udfordres, og der skal arbejdes både praktisk og teoretisk på udvikling af de studerendes relations kompetence . Det er vigtigt at have en god relation til det enkelte barn . Men den pædagogiske udfordring ligger også i at arbejde med at udvikle børnefællesskaber, da børns deltagelsesmuligheder er afhængig af de betingelser, der er til stede i fællesskaberne . I et
inkluderende perspektiv er det relevant at observere på, hvilke kompetencer eleverne udvikler gennem de måder, de deltager i fællesskaberne på både individuelt og sammen . 3.2 Anerkendelse Vi ser anerkendelse som grundlaget for at udvikle praksisfællesskaber, hvor hver enkelt elev bliver set, hørt, forstået og respekteret, og hvor der er rum for barnets perspektiv og oplevelse (Bae, B ., 2003, s . 61) . Berit Bae er norsk forsker og professor ved Høgskolen i Oslo og har bl .a . forsket i barn-voksen relationen i børnehaver . Hun påpeger, hvor vigtig anerkendelse er for barnets læring (Bae, B ., 2004) . Når eleverne erfarer gruppearbejdet, som et sted de må folde sig ud, hvor en empatisk kontekst af regler sikrer dem en plads i fællesskabet, er det vores erfaring, at det øger deres læring (Bjerresgaard m.fl., 2010, s. 35). Når eleven reagerer, kan vi se det som udtryk for en reaktion på behov for deltagelse . Læreren skal hele tiden skabe balance mellem at tage hensyn både til den enkelte elev og fælleskabet og til relationen mellem lærer og den enkelte elev . Læreren skal give den enkelte elev opmærksomhed og anerkendelse og sørge for, at indholdet i undervisningen er meningsfyldt . Desværre ser vi ofte, at der er fokus på elevens fejl og mangler, hvilket medfører, at eleven mister troen på sig selv og oplever nederlag i skolen . Grunntanken er at elever vil respondere positivt dersom de føler sig verdsatt og dersom de sitter igjen med en følelse av at skolen jobber for deres beste. Dette vil ikke bare bidra til bedre skolepræstasjoner for elevene, men også føre til økt myndiggjøring (empowerment) blant lærere (”Er det skolens skyld?”, s. 11) Forfatter Lis Møller(2008) skriver med afsæt i dialektisk relationsteori 10 1, at det vi gør med andre, skaber forudsætninger for vores forhold til os selv . Hvis en lærer objektgør en elev og reducerer eleven til en kategori f .eks . provokerende, bliver læreren også selv reducereret . Lærerens definition af eleven vil gøre noget ved relationen, hvilket lukker for lærerens engagement, lyst og nysgerrighed til at arbejde med eleven . En anerkendende og værdsættende tilgang til eleven betyder, at vi • stiller spørgsmål og lytter til, hvad eleverne siger • er nysgerrige på det, vi ikke forstår . (Perspektivskifte) • er bevidste om, at vi forstår verden forskelligt • ser eleven som subjekt og aktør • har fokus på det, der lykkes 10 Anne- Lise Løvlie Schibbye skriver om den dialektiske relationsopfattelse i Relationer(2009). Akademisk Forlag Måden vi kommunikerer med eleven på, afspejler vores måde at se eleven på . Eleven har ofte en god grund til sin handling, da eleven foretager sine valg af handlinger ud fra elevens egen virkelighedsopfattelse . Drenge kan have en oplevelse af, at deres handling ofte irettesættes, da læreren ser handlingen som uhensigtsmæssig . Med en anerkendende tilgang vil vi gå i dialog med eleven . For at forsøge at forstå elevens handling må vi skifte perspektiv, gå over ”broen” og spørge ind til elevens handling og virkelighedsopfattelse . At gå over broen betyder, at man prøver at forlade sit eget perspektiv og gå over i den andens perspektiv for at få en forståelse af, hvad den anden tænker og føler . Man går på besøg i hinandens virkeligheder og gør sig umage med at sætte sig ind i den andens tanker og følelser . Når man så går tilbage over broen, vil forståelsen for den anden være anderledes, hvilket betyder, at kommunikationen med den anden bliver mere anerkendende . Nordahl taler om, at lærergruppen er kollektivt ansvarlig for, hvilken selvforståelse eleven møder . Det kan skabe bedre forståelse for elevens handlinger, at vi som lærergruppe eller team sammen ser eleven som aktør og er nysgerrig på elevens virkelighedsopfattelse . De elever, som er i vanskeligheder og viser en problematisk adfærd, skal have ekstra opmærksomhed . Gennem opmærksomhed er det muligt at vende eleverne, så de bliver mere deltagende (Nordahl, T ., 2012) . Den enkelte elevs forhold til sig selv er afhængig af de relationer, som eleven har til de fællesskaber, han (eller hun) indgår i . Axel Honneth, tysk filosof og sociolog, sætter netop fokus på forholdet mellem anerkendelse og selvforståelse 11 .2Alle mennesker kæmper ikke alene for at overleve, hvilket kan være en isoleret og individualistisk kamp, men også for at opnå anerkendelse, og denne kamp implicerer gensidige relationer til mennesker i de fællesskaber, hvor individet vokser op og lever sit liv . Honneth skelner mellem tre forbundne, men indbyrdes forskellige anerkendelsessfærer . 1 . Privatsfæren . Kærlighed og venskab udgør den emotionelle anerkendelse, der sætter individet i stand til at deltage i nære fællesskaber . At håndtere intimitet og fortrolighed er en kompetence, der skal læres og udvikles, og gennemføres læreprocessen med held, opnår individet en stærk selvtillid . 2 . Den retslige sfære . Ved at være et retssubjekt på lige fod med alle øvrige medlemmer af samfundet, opnår individet selvrespekt og selvagtelse . Alle er lige for loven, og denne ligestilling har rødder i oplysningstidens universelle rettighedsprincipper . 3 . Den solidariske sfære . Anerkendelsen sker gennem deltagelse i et socialt fællesskab, som f .eks . et arbejdsfællesskab . Ved at følge sine interesser og anvende sine kompetencer i en eller anden form for arbejdsfællesskab, udvikles et værdifællesskab, 11 En overskuelig introduktion til Axel Honneth findes i artiklen: ”Axel Honneth . Kampen om anerkendelse” af Rasmus Willig . Artiklen er offentliggjort i ”50 Samfundstænkere” Red . Mogens Hansen . Gyldendal, 2009 . ”Kamp om anerkendelse” anses for Axel Honneths hovedværk og er oversat til dansk og udgivet på Hans Reitzels Forlag, 2006 . side 27
Page 1: UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Inklu
Page 4 and 5: 4 .10 Hjælp under gruppearbejde og
Page 6 and 7: Indledning ”Vi kan se, at drengen
Page 8 and 9: KAPITEL 1 Hvad sagde drengene? Unde
Page 10 and 11: for at opretholde en afslappet stem
Page 12 and 13: føle sig forkert . En anerkendende
Page 14 and 15: ”Vi skal turde sadle om, når der
Page 16 and 17: gagerede og livlige . Men vi bør i
Page 18 and 19: skolen for at give undervisningen e
Page 20 and 21: med i den almindelige undervisning,
Page 22 and 23: Ved at tage udgangspunkt i inddrage
Page 24 and 25: I artiklen Undervisere, Lyngskær 2
Page 28 and 29: en solidaritet, og individet opnår
Page 30 and 31: 3.5 Forældresamarbejde En inkluder
Page 32 and 33: 145 (Note 5) side 32 Kendt af andre
Page 34 and 35: Men for at læreren kan undervise i
Page 36 and 37: Inden mødet er der sendt en dagsor
Page 38 and 39: Rammesætning for den reflekterende
Page 40 and 41: med at udvikle lærerfællesskabets
Page 42 and 43: 4.5 Tipskupon - et evalueringsredsk
Page 44 and 45: side 44
Page 46 and 47: 4.8 Elevens selvevaluering Vurderin
Page 48 and 49: side 48
Page 50 and 51: side 50 • Bevægelse • Hvordan
Page 52 and 53: Sanseøvelse 2 A har lukkede øjne
Page 54 and 55: 4.18 Cooperativ Learning i praksis
Page 56 and 57: gen stammer fra Karl R . Popper (19
Page 58 and 59: om kønsforskelle . Børn danner de
Page 60 and 61: På vej mod selverkendelse ”Kvind
Page 62 and 63: fantasi og får tillid til egne mul
Page 64 and 65: og at folkeskolen i Danmark er mege
Page 66 and 67: Trekantens samspil mellem idéer, v
Page 68 and 69: Rapporter og undersøgelser Danske
Page 70 and 71: Supplerende læsning Aktionslæring
Page 72 and 73: Hvad laver drengene? Laver du det s
Page 74: Bliver det udfordret i skolen? Er d

Rapporter - University College Lillebælt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?