17.07.2013 Views

Rapporter - University College Lillebælt

Rapporter - University College Lillebælt

Rapporter - University College Lillebælt

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

lærer og elev, lærerens evne til at lede klassen og skabe arbejdsro

samt lærerens faglighed og didaktiske kompetence . Undersøgelsen

konkluderer, at læreren skal i (1)relation til den enkelte elev

besidde kompetencen at indgå i en social relation. (2) Læreren skal

i relation til hele klassen (alle elever) besidde kompetencen at lede

klassens undervisningsarbejde, idet læreren som synlig leder gennem

undervisningsforløbet gradvist overdrager til elever og klassen at

udvikle regler og fremme, at eleverne selv opstiller og opretholder

reglerne. Begge disse kompetencer er af betydning for udvikling af

overordnede mål som elevernes motivering og autonomi, og spiller en

rolle ved fremme af den faglige læring. (3) Læreren skal i relation til

undervisningens indhold besidde kompetence på både det didaktiske

område i almindelighed og i de specifikke undervisningsfag (Clearinghouse,

(2008), s . 69) .

Studerendes kompetenceudvikling er en vigtig vej til inklusion .

”Læreruddannelse bør fokusere på udvikling af disse tre basale

kompetencer, og at alle andre detaljer i en læreruddannelse må

kunne henføres organisk til en eller flere af disse tre kompetencer

…… ud over lærerens akademiske indsigt i undervisningsfag(ene) er

social kompetence, kompetence i at lede arbejdet i klasserummet og

didaktiske kompetencer betydningsfulde forudsætninger for lærerens

vellykkede bidrag til elevlæring.” (Nordenbo, Svend E ., 2008, s . 70) .

Andre forskere peger på analysekompetence som en fjerde kompetence

og kompetence til at arbejde it- baseret er den femte

kompetence, som noget centralt for den moderne lærer (Nysyn i

folkeskolen, 2010) .

Analysen ligger i metaniveauet, hvor læreren individuelt eller sammen

med lærerfællesskaber reflekterer over elevernes læringsresultater

og egen praksis . Vi vil placere it som en vigtig del under

den didaktiske kompetence, da vi ser det som et vigtigt middel i

planlægningen af undervisningen .

Med lærerens kompetencer in mente er spørgsmålet, hvorfor

der er elever (mange drenge), der mister interessen og kommer i

vanskeligheder i skolen .

• Er det fordi elevens relation til læreren eller de andre elever

er dårlig?

• Er det fordi der er for mange forstyrrelser, uro og manglende

sammenhæng i undervisningen?

• Er det fordi faget / indholdet i undervisningen ikke er meningsfuldt?

• Er undervisningen organiseret på en inkluderende måde?

Er det nogle af de nævnte lærerkompetencer, der i højere grad

skal fokus på?

Uanset hvor kæden hopper af, kan det betyde, at eleven falder

ud af fællesskaber . Vi må derfor som professionelle hele tiden

kvalificere undervisningen gennem analyse og selvrefleksion .

Herudover er elevernes perspektiver interessante . Vi må i dialog

side 26

med eleverne om deres deltagelse i fællesskaber, manglende

motivation eller forstyrrende adfærd .

Underviseren er både faglig, pædagogisk og personlig i sin

formidling . Professor Per Fibæk Laursen taler om betydningen af

en ægte og autentisk lærer . Han definerer autenticitet som det at

være i overensstemmelse med sine værdier . Han peger på tre positive

følger ved at være ægte i den forståelse, at der er overensstemmelse

mellem den pædagogiske praksis og idealerne:

• Bedre relation til eleven

• Mindre belastende og stressende arbejdsliv

• Eleverne vil lære mere (Jf . Per Fibæk Laursen, i Winther, H .,

2012, side 25-26)

Der er blevet mere fokus på personlighedens betydning i arbejdslivet,

og læreruddannelsen må i langt højere grad have fokus på de

studerendes kropskontakt/egenkontakt . Helle Winther (Ph .d . og

lektor ved Institut for idræt, Københavns Universitet) har skrevet

om kroppens betydning i den professionspersonlige kompetence .

Hun fremhæver nødvendigheden i at styrke samspillet mellem

det personlige, kropslige og professionelle i den pædagogiske verden

. Helle Winther definerer professionspersonlig kompetence

som det at have

• Egenkontakt

• Kommunikationslæsning

• Lederskab over en gruppe eller situation (Winther, H . 2012,

s . 80)

For at støtte lærerstuderendes professionskompetence må der

arbejdes med det personprofessionelle nærvær og lederskab,

som f .eks . evnen til at indtage et rum, holde rum, aflæse elevens

kropssprog og have kontakt til egen krop . Vores personlige professionalitet

har kroppen som klangbund .

”Det personlige professionelle sidder i din krop” (Winther, H . 2012,

side 86) .

Lærerens faglige kompetencer er ligeledes centrale . Læreren

må mestre og brænde for sit fag . Alle har oplevet, hvordan en

engageret lærers begejstring smitter . Men dygtige lærere kan

mere end deres fag . De er ægte og autentiske, personprofessionelle,

og kan skabe gode relationer og være imødekommende

overfor eleverne . De har også et stærkt didaktisk fundament og

kan lede og strukturere undervisningen, så der er et flow gennem

lektionerne, og der er ro til arbejdet .

Fagligheden skal udfordres, og der skal arbejdes både praktisk

og teoretisk på udvikling af de studerendes relations kompetence

. Det er vigtigt at have en god relation til det enkelte barn .

Men den pædagogiske udfordring ligger også i at arbejde med

at udvikle børnefællesskaber, da børns deltagelsesmuligheder er

afhængig af de betingelser, der er til stede i fællesskaberne . I et

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!